Verdens Børn Aug 2012

16
August Bangladesh Bulgarien Indien Sri Lanka Uganda Projekter MEDLEMS BLADET International Børnehjælp Årgang 39 Nr. 3 2012 Fokus: Bulgarien

description

Verdens Børns medlemsblad for august måned 2012

Transcript of Verdens Børn Aug 2012

Page 1: Verdens Børn Aug 2012

August

BangladeshBulgarienIndienSri LankaUganda

Projekter

medlemsbladetInternational Børnehjælp

Årgang 39 Nr. 3 2012

Fokus: Bulgarien

Page 2: Verdens Børn Aug 2012

Når børNeNe bliver store…

Kan en uddannelsesfond hjælpe de spon-sorbørn, der vokser ud af fadderskabet?

Magrethe Dantzer

Formand

Et fadderskab i Verdens Børn rækker normalt til, barnet er

18 år. Men flere børn er kommet i klemme, f. eks. fordi de

starter sent i skolen eller tages ud perioder for at hjælpe

derhjemme. De er derfor ikke færdige med grundskolen,

når fødselsdagen oprinder. Det kan betyde, at barnet må

stoppe midt i forløbet. Lykkeligvis er en del faddere parate

til at fortsætte fadderskabet alligevel.

For at skabe klarhed vil et fadderskab fra næste år gæl-

de til og med, barnet forlader grundskolen. Herefter må

de børn og unge, der er egnede, ikke sendes videre i ud-

dannelsessystemet uden forlods orientering til Verdens

Børns og fadderen. Reglen sikrer, at barnet kan færdiggøre

grundskolen, og den forhindrer, at børn sendes videre i ud-

dannelsessystemet for sponsorpenge uden vores viden og

accept.

Færdig med skolen

Men færdig med grundskolen – og hva’ så? Hvad med de

børn, der har evnerne og lysten til at lære noget mere, men

hvor fadderen gerne vil sige fra?

Til det formål oprettede Verdens Børn for et par år siden

forsøgsvis en uddannelsesfond for unge fra projekterne i

Afrika og Bulgarien. I øjeblikket får 24 unge et tilskud fra

fonden. Sidste år modtog Verdens Børn så et større beløb

med henblik på at oprette en tilsvarende uddannelsesfond

for Asien. Vi doblede beløbet op, så vi de næste tre år kan

støtte unge fra VB-projekter i Asien med et mindre beløb.

28 unge står til at kunne omfattes af Asien-fonden.

Uddannelsesfondene ændrer ikke Verdens Børns primære

formål, nemlig at hjælpe forældreløse, syge, underernæ-

rede og handicappede børn og børn fra fattige hjem med

skolegang, mad og tøj. Vores store ønske er at give mere

uddannelse til de unge, der kan og vil, men økonomien er

begrænset. Derfor er fondene også i første omgang mid-

lertidige. Men kan vi give nogle af de unge en håndsræk-

ning med yderligere uddannelse, vil det gavne både dem

selv og deres samfund endnu mere. I dette blad omtaler vi

netop to unge, der med hjælp fra faddere i Verdens Børn,

er i gang med at læse videre.

Fondenes fremtid afhænger selvsagt af de penge, faddere

og andre bidragsydere vil øremærke til formålet. Til forskel

fra vores fadderskaber er uddannelsesfondene ikke base-

ret på et fast månedligt beløb. Bidrag kan sendes i den

størrelse og hyppighed, man vil – både små og store bidrag

modtages med glæde.

Indbetaling kan ske til Danske Bank reg. nr. 4710 konto 600

0037, mrk. Uddannelsesfond.

leder

Ansvarshavende udgiverVerdens Børn

Kaløvej 6

8410 Rønde

Tlf. 70 26 01 06

[email protected]

Margrethe Dantzerformand

[email protected]

RedaktørHanne Gregersen

[email protected]

tlf. 86 44 50 95

Mediekoordinator Sophie Hardinger

[email protected]

Grafisk tilrettelæggelse iBureauet.dk / Jesse Jacob

Layout / André Leit

ProduktioniBureauet.dk

Papir: Scandia 2000

verdensboern.dk

Forside fotoDrenge fra børnehjemmet

i Mechka, Bulgarien

Medlemsbladet

udkommer 4 gange årligt.

Oplag: 3500

KolofoN

Vores store ønske er at give mere uddannelse til de unge, der kan og vil, men økonomien er be-grænset. derfor er fondene også i første omgang midlertidige.

Page 3: Verdens Børn Aug 2012

iNdhold

fra slum til uddaNNelse

Vi sætter fokus på Bulgarien, hvor det går op ad bakke – men absolut fremad på vores tre projekter. Der er stadig udsatte børn i det nye EU-land, især roma-børn er diskriminerede og ludfattige. Mød børn og voksne fra projekterne.

halsKæder af papir

- kan være med til at sikre skolegang og mad. Naluwooza Rehemah har lært små-pigerne på Mukono skolehjem i Uganda at lave kæderne. Så har de et alternativ til tidligt giftermål eller prostitution, hvis de tvinges til at forlade skolen i utide, siger Rehema.

Glade børN

- på Senkadagala Deaf & Blind School i Sri Lanka. Et fadderpar tog på besøg og fortæller her om deres indtryk af skolen, børnene og lærerne.

S. {6

S. {8

S. {10

Side 2. LederSide 4. Aktuelt

Side 5. Mit eventyrSide 8. Fokus Bulgarien

Side 13. Hverdag på børnehjemmetSide 16. Tak for hjælpen

Få Verdens Børn i din indbakke

Du kan nu få tilsendt medlemsbladet Verdens Børn elektronisk i en e-mail i stedet for med posten. Det kan være med til at mindske vores

omkostninger til tryk og distribution.

Desuden kan du lettere videresende bladet til andre og dermed gøre dine venner og bekendte opmærksomme på Verdens Børn og vores

gode formål. Hvis du foretrækker at modtage medlemsbladet elektronisk fremover, så send en mail til [email protected]

Page 4: Verdens Børn Aug 2012

4

HUsK…..

at Verdens Børn er klar med både gode råd og et mi-

krolån til at dække de første omkostninger, hvis en af

vore faddere eller medlemmer tumler med planen om at

oprette en lokalafdeling. Lokalafdelingerne er en uvur-

derlig hjælp til dels at udbrede kendskabet til Verdens

Børn, dels at sætte ideer og aktiviteter i værk, der kan

støtte vores arbejde.

Som omtalt i Verdens Børn nr. 2-2012 (kan også ses på

www.verdensbøern.dk) er Kirsten Jansbøl, parat til at

hjælpe, [email protected], tlf. 39 67 80 88.

der er tre år og fem måneder endnU

I 2000 skrev nationerne under på FN’s

otte 2015-mål, som skal give mennesker

i udviklingslande bedre liv og mulig-

heder. Deadline nærmer sig – og der er

sket store fremskridt mange steder, men

hvis skal målene nås, må tempoet sæt-

tes i vejret, noterer FN på hjemmesiden

www.2015.dk

Samme sted kan den årlige statusrapport

over 2015-målene findes.

Blandt lyspunkterne er, at antallet af HIV-

smittede er faldet med 26 pct. indenfor

det seneste ti-år, flere børn – mest dren-

ge – går i skole, og flere og flere har ad-

gang til rent drikkevand.

Men underernæring og fattigdom er sta-

dig et alvorligt problem. I dag lever 1,4

mia. mennesker under fattigdomsgræn-

sen, det er ”kun” 400 mio. færre end for

20 år siden.

fra ProjeKtrådgiVning til CisU

Projektrådgivningen, der er en samarbejdsplatform for 270 folkelige for-

eninger i u-landsvirket, har skiftet navn til CISU – Civilsamfund i Udvikling.

Baggrunden for navneændringen er, at opgaverne har skiftet karakter. Hvor

foreningerne tidligere havde brug for rådgivning i forbindelse med konkrete

projekter, har de i dag behov for at en bredere viden og konsulenthjælp.

CISU kan findes på www.cisu.dk, men har også en blog om udviklingspolitik

http://politik.cisu.dk

dUKKeHjælP til afriKa

De har travlt i Svendborg. Lo-

kalforeningen er blevet de glade

ejere af en samling store og små

dukker. De vil nu ifølge lokalfor-

eningens formand, Helle Holten,

blive behørigt klædt på og solgt

på det kommende loppemar-

ked til fordel for VB’s projekter

i Afrika.

Dukkerne kommer fra Niels Pe-

dersen på Ærø, der har samlet

dukkerne ind, og generøst over-

draget dem til Verdens Børn

med ønske om, at de kunne bru-

ges i vores arbejde. Niels Peder-

sen har sammen med sin familie

selv rejst en del i Afrika og ken-

der behovet for hjælp i dele af

det store kontinent.

Manglende eller mangelfulde data

Meget lav – under 5 pct.

Moderat lav – 5-14 pct. underernærede

Moderat høj – 15-24 pct. underernærede

Høj – 24-35 pct. er underernærede

Meget høj – over 35 pct. af befolkningen er underernæret

Kortet viser underernærede i procent af befolkningen

Udbredelsen af underernæring

nyt fra verdens børn

Kort Nyt

aktueltHar du gode idéer til artikler eller blot ris eller ros, er du velkommen til at kontakte redaktøren på bladet.

Page 5: Verdens Børn Aug 2012

5

Takket være Astrid Møller, projektansvarlig for Bulgarien, blev jeg spon-sorbarn i Verdens Børn, kom til Danmark og lærte dansk, og nu skal jeg færdiggøre min uddannelse med en magistergrad på RUC i Roskilde.

Jeg er opvokset på børnehjemmet i Dupnitsa sammen med min bror Ko-stadin, og nu bor også min lillebror på hjemmet, stadig under Krassimira Aleksandrovas gode og kærlige ledelse.

Som 11-årig valgte hun mig i 2000 til at besøge en dansk familie, som via Thomasskolens indsamlinger til bør-nehjemmet i Dupnitsa kendte til vores fattige vilkår. Jeg tilbragte uforglemmelige feriedage hos familien Grover-mann i København i flere år. Jeg blev deres sponsorbarn og venner med deres to piger og lærte at forstå betydningen af at kunne sprog. Derfor søgte jeg siden ivrigt at få hjælp til at lære engelsk, og da jeg forlod børnehjemmet som 18-årig, tog jeg arbejde og en uddannelse i hotel manage-ment og marketing på International College i Dobrich i Bulgarien.

Jeg havde vundet hele 6000 $ ved at fortælle om mit liv i en TV-quiz og kom siden på praktikophold i USA. Både pengene og opholdet var en stor hjælp, men stu-dieårene var anstrengende og hårde med aftenarbejde på en restaurant, men jeg fik min bachelor.

Desværre er det helt umuligt at betale en magister-grad i Bulgarien med min løn, så jeg besluttede mig for at prøve at få den i Danmark. De første 15 måne-der her har også været en hård tid. Jeg måtte finde arbejde (rengøring var den eneste mulighed), søge optagelse på universitetet, lave supplerende prøver, få et CPR nummer og finde mig tilrette.

Men nu skal jeg snart starte på RUC i Roskilde og er taknemlig og glad for livet!

Kamelia

Mit eventyr,Mit eventyr, kalder Kamelia L Panaiotova sin vej fra børnehjemsbarn i Bulgarien til universitetsstuderende i Danmark

Husk at ”synes godt om” os på Facebook www.facebook.com/verdensborn

jeg tilbragte uforglem-melige feriedage hos familien grovermann i København i flere år.

Page 6: Verdens Børn Aug 2012

6

Rehema er plejemor for pigerne på Mukono og lærer dem at lave papirhalskæder.”Så har de i hvert fald noget at starte ud med, hvis de må forlade skolen i utide. Det kan sikre dem imod at ende som børnearbejdere, i et tidligt giftermål eller prostitution”, siger hun.

Page 7: Verdens Børn Aug 2012

7

Da Uganda er et udviklingsland, er 90 procent af befolkningen henvist

til at finde deres udkomme indenfor landbrug. Mit barndomshjem var

ikke anderledes i den henseende, men med otte børn var det ikke let

for mine forældre både at klare de basale fornødenheder og sørge for

vores uddannelse. Nu og da måtte vi nøjes med et enkelt måltid om

dagen for at have penge til skolegang.

På grund af mit handicap blev jeg sat i en skole tæt ved hjemmet, og

her gennemførte jeg min grundskoleuddannelse. Jeg bestræbte mig

på at arbejde hårdt, som min mor havde rådet mig til. For uden at have

klaret sig godt i skolen er det svært for en handicappet at få fremgang

i tilværelsen, sagde hun. Da jeg skulle starte i secondary school, blev

jeg anbragt på en kostskole, fordi mit gangbesvær gjorde, at jeg ikke

kunne gå den lange vej til og fra skolen.

Lærer og giftermålMens jeg gik på 3. klassetrin i den nye skole, blev min mor dræbt i en

bilulykke. Jeg husker, at ulykken skyldtes en lastbil tungt læsset med

sukkerrør, som ikke stoppede. Kort efter min eksamen på 4. klasse-

trin døde min far. Det var på det tidspunkt, jeg besluttede mig for at

komme ind på et lærerkursus, og med støtte fra mine brødre lykkedes

det mig at gennemføre læreruddannelsen.

Jeg blev gift og fik fem børn. Isaac på 22 år, er førsteårsstuderende,

mens Linda på 20 er elev på et frisørkursus. Danies, 20 år, Zainab på 16

og Lynette på 14 går alle i skole. Ulykkeligvis døde min mand i 1998 af

naturlige årsager. Lynette var kun fem måneder, da det skete.

Efter min mands død kunne jeg ikke både forsørge mine børn og sam-

tidig sikre deres uddannelse. På det tidspunkt fik jeg ideen med at lave

halskæder, øreringe og papirposer fra en veninde, der selv var enke og

fremstillede kæderne. Det var den eneste måde, jeg kunne supplere

min løn som lærer. Desuden var det en fordel, at produktionen ikke

Halskæder af papir er guld

brogede papirhalskæder kan betyde skolegang og mad. naluwooza rehemah fik ideen til kæderne, da hun blev enke med fem børn. Hun fortæller sin historie.

krævede megen startkapital, idet kæderne fremstilles af papir, som

oven i købet på denne måde genbruges.

Efter at have lært selv at lave kæderne, lærte jeg også mine børn det,

så de kunne hjælpe, når de kom fra skole og i weekenderne. De er gan-

ske klar over, at arbejdet er med til at skaffe penge til deres skolegang

og til tider til mad.

Stolte småpigerI min egenskab af lærer og ud fra min egen situation, ved jeg udmær-

ket, at de små børn, jeg underviser på Mukuno, er i samme situation

som mine egne. Derfor lærer jeg også dem at lave halskæderne. I be-

gyndelsen var det lidt dyrt for mig, fordi de kom til at ødelægge man-

ge af materialerne. Men som tiden gik, lærte de det og var altid glade,

når jeg instruerede dem. Pigerne er stolte af at kunne fremstille kæ-

derne, og den første til at prøve en ny kæde er dén, der har lavet den.

De små piger laver kæderne en gang om ugen som et ekstra fag i

skolen. Det giver mig den viden, at hvis de må forlade skolen i utide

på grund af manglende betaling eller andet, har de i hvert fald noget

at starte ud med. Jeg ved, at dette her kan sikre dem imod at ende

som børnearbejdere, i et tidligt giftermål eller prostitution. I Afrika er

mangelfuld eller ingen skolegang den væsentligste årsag til den slags

ulykkelige skæbner.

Jeg har fået rigtig meget godt ud af arbejdet med halskæderne. Jeg

har kunnet forsørge min familie - mad, sukker, salt og tøj med mere -

og været i stand til at betale skoleudgifter for mine fem børn. Kæderne

betyder også, at de små piger, jeg underviser, kan få penge til at betale

skrivehæfter, kjoler og sæbe.

Mit navn er Naluwooza Rehemah. Jeg er fra uganda. Jeg er den 3. i en søskendeflok på fem piger og tre drenge. Min mor

har fortalt mig, at jeg blev handicappet, da jeg var to år.

Page 8: Verdens Børn Aug 2012

8

bulGarieNfokus

I de senere år har de bulgarske familier fået råd til det ønskede antal børn, og der er færre, men bedre fungerende børnehjem med uddannet personale og skolepligt. Det er de sociale myndigheder, som nu henviser både udsatte børn eller børn af socialt, svage familier, og der sørges for kontakt med familie eller mulighed for plejefamilier og adoption.

Roma-børnene

Alligevel er der nu, især i Dupnitsa, en del udsatte børn, som kræver start-

hjælp, behandling og støtte, og som ofte får problemer i puberteten. De har enten fysisk eller psykisk syge foræl-dre eller er fra roma-slumkvarterer, ludfattige og diskriminerede. De har eget sprog og egen kultur, og arbejdede under kommunismen i landbruget. På børnehjemmet lærer børnene god opførsel og hygiejne, de går i skole, er glade, velfungerende og udvikler sig fint - bare familien ved hjemmebesø-gene ikke får dem til at tigge og stjæle, eller prøver at gifte pigerne bort i en for ung alder.

Det er romaerne og de tyrkisk-

muslimske bulgarere, som sørger for befolkningstilvæksten, de udgør et pro-blem og en stor udfordring i Bulgarien – og ikke kun der!

Gratis skolegang - endnu

Men de sociale myndigheder støtter synligt og professionelt, og alle vores børn går i skole. Med hjælp fra Verdens Børn lykkes det de interesserede unge at få en faglig gymnasieuddannelse. Selv de fattige og mange romabørn forstår nu, at de ikke vil kunne klare sig uden. Socialhjælp, ufaglært løn og pen-sion kan man ikke leve af i Bulgarien.

Den lange vej fraslum til uddannelse

bulgarien er et smukt land med mange bjerge, en gammel kultur, stor gæstfrihed og en broget historie. efter 500 års os-mannisk besættelse og sidenhen 50 år under et totalitært, kommunistisk styre er bulgarien nu i en vanskelig proces som eU-medlem. i stedet for arbejde til alle, sikkerhed og en stor landbrugsproduktion har de fået demokrati og frihed med vores muligheder men også især problemer som arbejdsløshed, usikkerhed, samt korruption.

Fattigdom præger romakvarterne

af astrid møller - Projektkoordinator/ansvarlig for bulgarien

>

Page 9: Verdens Børn Aug 2012

fokus

9

bUlgarien i tal•Areal: 110.994 km2

• Befolkning: 7,8 mio., heraf 83,9 pct. bul-garer, 9,4 pct. tyrkere, 4,7 pct. romaer

•Fødselsrate: 1,3

•Børnedødelighed under 5 år: 11 pct.

•Arbejdsløshed: 12,2 pct. (2011)

•Inflation: 4,5 pct. (2011)

• 12,8 pct. lever under den nationalt fastsatte fattigdomsgrænse

• BNI pr indbygger: 4.451 euro (DK

43.385 euro)

1 LUKOVIT 29 sponsorbørn

2 DUPNITSA 39 sponsorbørn

3 MECHKA 52 sponsorbørn

Bulgarien, der blev medlem af EU i 2007, hører til blandt den fattige del

af Balkan, men de sociale kontraster er store. Fra jet-set livet for de velbeslåede i Sofia og andre storbyer til landbefolk-ningen, der hovedsageligt ernærer sig på små landbrugsparceller eller salg af produkter fra køkkenhaven.

Efter murens fald parlamentarisk de-mokrati. Regeringen besluttede i 2011, at den offentlige sektor højst må udgøre 40 pct. af BNP, og at skattestigninger kræ-ver 2/3 flertal i Nationalforsamlingen.

Eksport af lette industriprodukter, vin, fødevarer og tekstiler. En del turisme.

Statsreligionen er katolsk ortodoks, tyrkere og romaer hovedsageligt mus-limer. Sproget bulgarsk men der tales også tyrkisk og roma.

Kilde: Udenrigsministeriet, den

bulgarske ambassade, Verdensbanken

bulGarieN1

2

3

VERDENS BøRN PROJEKTER I BULGARIEN

Selve skolegangen er heldigvis endnu gratis - både grundskolen og fagligt gymnasium, og vi har nu over 20 spon-sorbørn i fagligt gymnasium. To fra handicaphjemmet i Lukovit er endog under højere uddannelse, selvom den er blevet dyr. De får heldigvis fri bolig, når de forlader børnehjemmet. Og alle ved, at jeg giver uddannelse højeste prioritet!

Sikrer mad, varme og skolebøger

Mine projektbesøg var også i år po-sitive med glade, aktive børn på alle de tre hjem og mange nyheder. Der er stor taknemmelighed over Verdens Børn’s støtte, som trods krisetider og nedsatte bevillinger sikrer mad, varme, skole-bøger og fritidsaktiviteter til børnene, samt forbedringer via projekter, som vores dygtige ledere søger om og får bevilget af EU eller staten.

På ønskesedlen

På kostskolen grund i Mechka ligger et areal på 1200 m2. Pladsen bliver daglig brugt til skolens fem sportsti-mer. Skolen har selv sat nogle brugte minifodbold- , basket- og volleybold- mål op på grunden, der også bruges af eleverne i fritiden, til opvisninger/stævner og lejlighedsvis af omegnens børn og unge. Det er Mechkas eneste mulighed for sportsudøvelse.

Græs er ingen løsning i denne del af Bulgarien, så skolens leder, Peter Ko-nov har i årevis søgt kommunen om at få pladsen asfalteret – hidtil forgæves.

mine projektbesøg var også i år positive med glade, aktive børn på alle de tre hjem...

Page 10: Verdens Børn Aug 2012

10

I Mechka har vi udover skolegangen travlt med forskellige projekt- og fritidsaktiviteter, som vi har søgt og fået bevilget via EU og kommunen. Desuden fejrer vi på skolen både de kristne og forskellige bulgarske helligdage, bl.a. for vores digter og nationalhelt Hristo Botev, som skolen er opkaldt efter, det kyrilliske alfabets og barnets dag med flere. Alt sammen med optræden for elvernes familier.

Med sponsorhjælp fra Danmark gen-

nemførte vi allerede i 2010 et undervis-ningshold for unge, der havde behov

for at supplere en manglende skole-gang for at kunne få arbejde. Nu kører et større EU-projekt, ” Ny chance”, for 16-30 årige.

Efter Verdens Børns støtte til unge, som går i fagligt gymnasium i byen Pleven, er interessen for uddannelse steget. Vi har nu 12 sponsorerede børn som studerer, og alle er meget taknem-melige for hjælpen til bøger og trans-port.

Vores skole i Mechka regner med at få bevilget 9. og 10. klasse allerede fra ef-teråret 2012, og det vil give flere fattige børn mulighed for længere skolegang.

Vi takker for modtagne pengegaver til skolematerialer!

Ligeså siger vi hjertelig tak for Ver-dens Børns bevilling af maling med mere til istandsættelse af kostskolens badeværelser, for forsendelser med alt fra computere, sko, vintertøj til julegaver, og især for sponsorpengene. Det ville slet ikke være muligt at sørge for sund skolemad og fritidsaktiviteter uden denne hjælp.

I stor taknemlighed og med de bedste ønsker og hilsener fra alle i Mechka.

Peter Konov ved uddeling af skolediplomer i juni

undervisning til flere fattige børnStøtten fra Verdens Børn har øget interessen for udannelse,

fortæller lederen Peter Konov i dette brev fra Mechka

FOKUS: BULGARIEN

Sejt foldboldhold

Fodboldfeberen har også grebet de mindre drenge på Dupnitsa, der her er linet op til ære for fotografen.

Sponsorbolden vækker glæde sammen med – når det bliver køligere i vejret – fodboldtrøjer fra Danmark.

Page 11: Verdens Børn Aug 2012

11

Hjemmets leder, Krassimira, holder tale ved jubilæet.

Kære Astrid

Du beder mig fortælle nyt fra Dup-nitsa - der er sket meget siden dit seneste besøg.

Den 21. maj fejrede børnehjemmet sin 80 års fødselsdag med en officiel fest og mange aktiviteter med megen forberedelse. Bl.a. solgte børnene på en bazar de smukke ting af stof og træ, tegninger og malede glas, som de laver på børnecentret. Pengene skal bruges til nye materialer.

”Sommerfugle”- operetten blev genop-ført ved en festival og vandt 1. prisen, så de medvirkende skal besøge en festival i Rumænien til efteråret. Stor glæde!

EU-projektet om en ungdomsbolig i byen er godkendt og er forhåbentlig i

brug fra skoleåret 2014. Kommunen stil-ler en gammel lejlighed til rådighed, som skal renoveres og indrettes for projekt-pengene, derefter vil den overtage driften og børnenes udgifter. Der bliver plads til fire unge under uddannelse, fra de forlader børnehjemmet som 18-årige, og til de fylder 20 år. En psykolog og en so-cialarbejder vil være tilsluttet. Dette sted og vores egen lille ungdomsbolig bliver en fin løsning og et stort fremskridt.

Her til juni kom gaverne til skolema-terialerne for skoleåret 2012/13, samt penge til uddannelsesstøtte. Desuden hører jeg, at en forsendelse med sko, tøj, skoletasker, computere med mere er undervejs – tusind tak for al hjælp til alle sponsorer og Verdens Børn.

Vi har i årets løb igen kunnet lægge penge til side til fem dages ferie i de nærliggende Rilabjerge. Det er årets højdepunkt, som børnene glæder sig utroligt meget til.

Med disse gode nyheder sender jeg, sammen med børnene, alle gode ønsker og megen tak til Verdens Børn, alle ven-ner og sponsorer!

Med venlig hilsen,

Krassimira,Leder af børnehjemmet Olga Stoyano-

va og børnecentret ”Nadeshda” (Håb).

Brev fra Dupnitsa

Her er plads

Undervisningen er i gang i den nymalede skolestue i Lukovit – indrettet, så eleverne kan komme rundt i deres kørestole.

Åh, gaver…

Spændingen er stor, når sponsorgaverne pakkes ud.

Børnehjemmets 80 års jubilæum, en førstepræmie og udsigten til fem dages ferie i bjergene optager børnene, fortæller skolens leder i et brev til den

projektansvarlige, Astrid Møller

Page 12: Verdens Børn Aug 2012

12

Verdens Børns hjælpearbejde består primært af etablering samt hel- eller delvis drift af udviklings- og skoleprojekter i Indien, Bangladesh, Sri Lanka, Uganda og Bulgarien

nyt fra

Sri Lanka

fadderbesøg På KostsKolen for døVe i sri lanKa Af Lise og Lars Bo Simper

Vores hidtidige sponsorindsats gennem 30

år, havde udelukkende bestået i at indbetale

de månedlige beløb samt sende en årlig ju-

lehilsen eller gave. Nu skulle en ferierejse til

Sri Lanka kombineres med en besøg på dø-

veskolen, hvor vi forhåbentlig kunne hilse på

vores sponsorbarn, den 9-årige døve dreng

Maweeshe Yohan.

Den projektansvarlige i Verdens Børn, Kir-

sten Jansbøl, var meget behjælpelig med at

afklare spørgsmål om besøg, gaver etc.

projeKterNe

Vi var meget velkomne til at besøge skolen,

og vores modtagelse var rørende. Elever var

stillet på rad og række i deres skoleunifor-

mer og sang nationalsangen. Noget af en

opgave, når alle enten er døve eller svært

tunghøre. Herefter viste lederen, Delo Pe-

rera, os rundt overalt på skolen, vi hilste på

elever og lærere og fik alle vore spørgsmål

besvaret. Både personale og elever var me-

get venlige og glade. Vi fik absolut det ind-

tryk, at børnene trivedes.

Undervisningslokalerne og sovesalene var

spartanske men absolut rene og velordnede,

men det undrede os, at børnene tilsynela-

dende ikke havde noget legetøj, bamser,

dukker eller lignende.

Vi fik et meget positivt indtryk af undervi-

Pædagogikken er meget nutidig på døveskolen Sri Chandrsekera School for Deaf

Uganda

arKiteKt in sPeKatamba Isaac fra Uganda vil gerne være ar-

kitekt. Men drømmen var ved at kollapse, før

den begyndte.

Først kneb det at komme ind på Muteesa 1

Royal University. Gebyret var højt og offent-

lig støtte ikke mulig, men Isaac blev reddet

af sin Verdens Børn sponsor, Anette Stryhn,

og kunne starte på studiet.

Næste hurdle var universitets meget få com-

putere. Det giver ventetid og kø, når de stu-

derende skal researche på internettet. Des-

uden skal opgaverne afleveres som print, og

det er en dyrt. Også dette problem blev løst

- takket være en anden VB-kontakt, Astrid

Møller, der har skaffet Isaac en lap-top. Isaac er godt i gang med sine studier

serne. Lærerne var specialuddannede, elev-

tallet i klasserne lavt, og pædagogikken

virkede meget nutidig. Alle blev undervist i

tegnsprog og mundaflæsning samt alminde-

lige skolefag. De fleste elever klarede angi-

veligt den statslige afsluttede eksamen med

godt resultat. Det er vores opfattelse, at Ver-

dens Børn og faddere med denne døveskole

støtter et meget velfungerende projekt.

Desværre fik vi ikke mødt vores sponsorbarn

Maweeshe. Han havde netop fået skoldkop-

per og var i tre ugers karantæne derhjemme,

men vi fik hilst på hans klasselærer, set hans

pult, opgavebog og audiogram.

I et meget hjertelig takkebrev beskriver han

den store lettelse, det er for ham.

”Nu behøver jeg bare bede om et kabel og

en forbindelse, når jeg skal på internettet,”

skriver han. ”Og nu kan jeg selv printe tin-

gene ud. Det koster kun 300 Ush pr. side,

hvor jeg før skulle give 500-1000 Ush for at

få det gjort.”

”Anette er en meget kær mummy for mig,

og madam Astrid, jeg er meget lykkelig for

alt, hvad du har gjort for mig,” slutter han

med mange gode ønsker for dem begge.

Page 13: Verdens Børn Aug 2012

13

Robin Barua er ansat på skolen som superintendent for kostskoleele-

verne. Robin har det daglige ansvar for at passe børnene, både så de

får deres måltider, passer deres skolegang og udfører deres forskel-

lige pligter. Han organiserer også lege med børnene. Der er to andre

lærere, der passer børnene, når Robin har fri. De tager sig også af syge

børn. Der er altid en lærer til stede i bygningen.

Robin Barua er 42 år gammel. Han er gift og har to børn på 5 og 12 år.

Robin havde været ansat på prøve i knapt to måneder som superinten-

dent, da vi besøgte skolen. Han har tidligere arbejdet som lærer i en

amerikansk NGO, ”Friends of Bangladesh”, i 15 år, men han var blevet

afskediget, fordi NGO’en havde økonomiske problemer, og fordi Ro-

bins løn var forholdsvis høj på grund af hans anciennitet.

Robins første opgave om morgenen er at vække børnene kl. 5.40. Han

sørger for, at alle børnene beder morgenbøn - uanset deres religiøse

baggrund. Børnene er typisk kristne, buddhister eller muslimer.

Han ser til, at børnene reder deres senge, og han sørger for at skifte

sengetøjet for de mindre børn, især for børn, der er sengevædere. De

større børn hjælper til med at feje og vaske gulv, og de er ansvarlige

for at vaske deres eget tøj. Robin hjælper de mindre børn.

Alle børnene spiser morgenmad samtidigt i spisesalen og går derefter

til skolen. Skolegangen begynder kl. 7.30. De større børn går i den of-

fentlige skole, og de mindre børn går i kirkens egen skole på området.

Robin sikrer sig, at alle børnene kommer af sted til tiden, samtidigt

med at han motiverer børnene for skolegangen.

Børnene kommer tilbage fra skolen midt på dagen for at spise frokost.

Efter frokosten skal de mindre børn sove til middag, medens de større

børn hjælper til med f.eks. havearbejde. Børnene har også fritid om

eftermiddagen og tidligt om aftenen, hvor de leger, spiller fodbold el-

ler cricket.

Der er disciplin og kontrol med børnene, men de lærer også at holde

af hinanden og samarbejde. Der lægges vægt på at motivere børnene

til at dygtiggøre sig med henblik på, at de kan få et job efter endt

skolegang.

Måltiderne morgen, middag og aften består hovedsageligt af grøntsa-

ger og ris, men der suppleres også med fisk, kylling eller oksekød på

faste ugedage.

Der er obligatorisk lektielæsning om aftenen fra kl. 18.30 til 21.00 for

alle børnene. Derefter spiser de aftensmad, inden de skal i seng præcis

kl. 22.00.

Dagens gang på børnehjemmet i

Bangladeshi forbindelse med et besøg ved Calvary apostolic school i bangladesh bad vi robin barua, som er nyansat superintendent på børnehjemmet, fortælle os om sit arbejde og dagens gang på skolen.

Vi havde et godt indtryk af Robin, som tydeligvis holdt af børnene og

gjorde et fint stykke arbejde for at give dem en god opvækst. Alt i alt

var vi glade for at se, at børnene havde det godt og var glade for at

være på kostskolen.

Merete Hansson og Wagn Winkel, projektansvarlige

Page 14: Verdens Børn Aug 2012

14

1. Hvede-varmepude

Varmepuden opvarmes på få minut-

ter i mikrobølgeovn og er formida-

bel til ømme muskler, afslapning

og afstresning. Helle Holten, der er

fadder, syr varmepuderne. Over-

skuddet fra salget går til pigebør-

nehjemmet Santibari i Indien.

Puden koster 150 kr. plus forsen-

delse. Ring 61 65 67 38 eller se

www.varmepuder.dk

3. Muleposer:

Vi har enkelte muleposer tilbage

med gammelt logo. De er udført i

god kvalitet i kraftigt kanvas. Pris

40 kr. pr. stk. plus porto.

2. Halskæder

Naluwooza Rehemah er plejemor

for piger på Mukono projektet i

Uganda. Sammen med pigerne

laver hun halskæder i mange farver

og mønstre. Foreløbig har VB solgt

kæder for 6.000 kr., som Rehemah

og pigerne har fået.

Kontakt Lene Tang Christensen,

tlf. 59 26 55 63

eller [email protected].

De korte kæder koster 25 kr.

- de lange koster 50 kr.

shoppeN

1. 3.2.

fadderskabskontoret verdens børnKaløvej 6, 8410 rønde

BestyrelseFormand Margrethe Dantzertlf. 62 58 16 [email protected]

Næstformand Jens Hviid Sørensentlf. 20 81 44 [email protected]

Kasserer Karen Margrethe Oxenbølltlf. 30 77 20 [email protected]

L. Chr. Nissen,Tlf. 70 26 01 [email protected]

Kirsten Jensentlf. 45 42 45 [email protected]

Carola Hagedorntlf. 49 25 94 [email protected]

Per Lindruptlf. 86 26 45 [email protected]

Wagn Winkeltlf. 33 24 02 09 - 23 92 46 [email protected]

Suppleant Flemming Bjørk Pedersentlf. +46 152 10 819 - +46 89 99 [email protected]

Suppleant Jens Jørgen Stokholmtlf. 20 35 37 [email protected]

Generel informationLene Tang Christensen Tlf. 59 26 55 [email protected]

IT-administratorGert [email protected]

Projektansvarlige

UgandaTorkil Eriksen,tlf. 44 97 51 [email protected] (1326, 1329),Mukono (1316, 1346, 1322)

Lone Kamper Rietztlf. 35 12 30 44 – 41 15 24 [email protected] (1324)Entebbe (1325)

Kirsten Jensentlf. 45 42 45 [email protected] (1323)

BulgarienAstrid Møllertlf. 3871 81 [email protected]

Mechka (1302)

Dupnitsa (1303)Lukovit (1307)

BangladeshWagn Winkeltlf. 33 24 02 09 - 23 92 46 [email protected] Apostolic (1330)

SydindienFlemming Sehestedtlf. 49 25 94 [email protected]. Joseph (1301, 1305, 1306)Hanne Mathiesentlf. 28 24 28 [email protected] (1331)Cross Community (1311)Kotagari (1304)Happy Home (1318)

NordindienChristian Mortensen

Overskuddet går ubeskåret til vores projekter.

Organisation

Køb dine gaver i VB-shoppen og støt Verdens Børn.

Gaver der gavner

Page 15: Verdens Børn Aug 2012

15

Lasse Korsemann Horne står bag denne

unikke bog om street art og grafitti i gade-

billedet. Han har samtidig fået de mange

medvirkendes accept af, at salget af bogen

går ubeskåret til Verdens Børn. Flere bøger

har nummererede og signerede omslag af

kunstnerne.

Prisen er 350 kr. Bogen kan købes via

www.danskgadekunst.dk eller VB’s næstfor-

mand, Jens Hviid Sørensen, tlf. 20 81 44 55.

tlf. 28 58 67 [email protected] Child Care (1313, 1314) AlbellaBoys Home (1310, 1317)

Merete Hanssontlf. 23 37 05 [email protected] (1336, 1337)Khelaghar (1309, 1312)

Sri LankaKirsten Jansbøltlf. 39 67 80 [email protected] Deaf & Blind School (1315)National Council for the Deaf (1328) Hvem-hvad-hvorVerdens Børn er en uafhængig og politisk neutral humanitær organisa-tion stiftet i 1974. Arbejdet er alene baseret på frivillig, ulønnet arbejds-

kraft. Verdens Børn yder hjælp til forældreløse, syge og handicappede børn og børn fra fattige hjem. Hjæl-pen gives uanset køn, nationalitet, religion og politisk anskuelse. Hjæl-pearbejdet er primært koncentreret om udviklings- og skoleprojekter i Indien, Bangladesh, Sri Lanka, Uganda og Bulgarien. Bestyrelsen varetager den daglige ledelse af organisationen.

økonomiIndtægten udgjorde 7,3 mio. kr. i 2011. Administrationsomkostninger 2,5 pct.Regnskabet revideres af statsauto-riseret revisor og offentliggøres på hjemmesiden.

IndsamlingerFrimærker: VB, Boks 174, 5700 Svendborg, tlf. 62 20 84 [email protected].

TøjFirmaet Trasborg anviser nærmeste tøjcontainer, tlf. 43 52 63 87.

Foredrag om Verdens BørnLene Tang Christensen, tlf. 59 26 55 63 for nærmere aftale.

Beløb til Verdens BørnBetaling for fadderskab kan ske via de fremsendte girokort eller via PBS opkrævning. Årskontingent og gaver til børn kan overføres til reg.nr. 4710 konto 6000037.

TestamenteringKontakt venligst fadderskabskontoret tlf. 70 26 01 06 eller [email protected] og få yderligere uforpligtende information.

Fradragsregler for 2012Fra 2012 kan du fratrække hele dit

bidrag dog max 14.500 kr. Særlige regler for gavebreve, se www.verdensboern.dk

Husk adresseændringSendes til Fadderskabskontoret [email protected]

Lokalafdelinger

SvendborgHelle HoltenNyvej 30, 5762 Vester Skærningetlf. 23 80 71 44

SvinningeLene Tang Christensen Solbakkevej 20, 4520 Svinningetlf. 59 26 55 63

SønderborgElsa JefsenNyvej 30, 5762 Vester Skærningetlf. 74 42 72 50

Page 16: Verdens Børn Aug 2012

Dayana og Tsvetoslava fra Mechka i Bulgarien går i 1. klasse.

Afs

ende

r: Id

-nr

.: 4

6641

, Ver

dens

Bør

n In

tern

atio

nal B

ørne

hjæ

lp K

aløv

ej 6

841

0 r

ønde

I NÆSTE NUMMER

FOKUS PÅ BANGLADESH

UDKOMMER NOVEMBER

tak for hjælpen!i sidste nUmmer af Vores medlemsblad, Verdens børn, fortalte Vi, at 123 søgte ”forældre”.omtalen betød, at Vi nU er nede På at HaVe 112 børn Uden faddere – flest Piger.

Tak for hjælpen til de nye faddere, der meldte sig, og til de faddere, der tog endnu et barn.

I disse krisetider er det fuldt forståeligt, hvis man ikke har mulighed for at påtage sig en fast månedlig udgift i form af et fadderskab. Men man kan hjælpe på anden måde - f.eks. med et engangsbeløb.

Alle beløb, små som store, er meget velkomne og går til at hjælpe de mange børn uden faddere. Beløbet giver fuldt skattemæssigt fradrag.

Børnene er hovedsagelig i alderen fra 6 til 18 år.

Hvis du har mulighed og lyst til at hjælpe os med et engangsbeløb, kan det indbetales til Verdens Børns konto, reg. nr. 4710 konto 600 0037, eller kontakt vores fadderskabskontor, [email protected], tlf. 70 26 01 06

Læs mere på www.verdensboern.dk