Velkommen tilinfolink2003.elbo.dk/PsyNyt/Forsider/pn1508.pdfFra nord til syd er arbejdsdistriktet...

Fra nord til syd er arbejdsdistriktet 2000 kilometer. Hvordan finder en dansk PPR-psykolog sig til rette

i det nordligste Grønland?

Side 3

29. august 2008 62. årgang Dansk Psykolog Forening

15

Velkommen til Nordgrønland

Medlemsblad forDansk Psykolog Forening

Dansk Psykolog ForeningStockholmsgade 27,2100 København Ø.Tlf. 35 26 99 55.E-mail: [email protected]

Psykolog NytStockholmsgade 27,2100 København Ø.Tlf. 35 26 99 55.E-mail: [email protected]/Psykolog Nyt: 35 25 97 07.

Redaktion: Arne Grønborg Johansen, ansv. redaktørJørgen Carl, redaktørHeidi Strehmel, bladsekretær/annoncer

DK ISSN: 0901-7089

Produceret af:Elbo Grafi sk A/S, FredericiaTrykt med vegetabilske farver på mil jø god kendt papir

Oplag: Kontrolleret oplag (FMK): 8000 ex.Trykoplag: 8.550 ex.

Medlem af Danske Specialmedier

Indsendt stof: Indsendte ar tik ler dæk ker ikke nødvendigvis re dak ti o nens eller for enin gens hold nin ger. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere ind send te artikler. Redaktionen på ta ger sig ikke ansvar for artikler, der ind sen des uop for dret.

Forside: Kaj Toftgaard Jensen, foto

Jobannoncer 2008Psykolog Nyt + www.psykologjob.dk Ved manus Ved reproklarHelsider: Kr. 10.500,- Kr. 9.055,-176 x 237 mm:

Halvsider: Kr. 6.015,- Kr. 5.250,-86 x 237 mm eller 176 x 118 mm:Priserne gælder jobannoncer med 1 stilling. Prisliste: www.danskpsykologforening.dk

Farvetillæg (CMYK): Sort + 1, 2 eller 3 farver: Kr. 1.400,-

Alle priser ekskl. moms.

Abonnement/2008: 1.000 kr. + moms.

Deadline (kl. 12)Nr. Deadline Udgivelse 17 8/9 26/918 22/9 10/1019 6/10 24/10

Der er ikke mange, der seriøst har tegnet et billede af psykologerne. Andre end os selv. Der er dog næppe tvivl om, at vi som akade-mikere bliver opfattet i den bløde ende, i mod-sætning til fx læger eller ingeniører. Det er let at finde den brede folkelige forståelse af os som nogle, der er omsorgsfulde, empatiske, nogle, man kan være trygge ved. Indimellem kan det dog godt trætte os, når omtalen af en dramatisk hændelse ender: ”Der blev tilbudt psykologhjælp til de implicerede”.

Mediernes billede og evige gentagelse er på den ene side et udtryk for deres forståel-se, men på den anden side skal man heller ikke glemme, at nyheder er en vare, der har til formål at skabe indtjening. Det betaler sig så at sige i disse år at sætte fokus, måske ikke så meget på os, men på det billede, der er blevet skabt af os. Sig ’terapi, krisehjælp, skilsmisserådgivning, sorg, børneopdragel-se’ – og tankerne glider automatisk hen på ’psykolog’. Og det er jo sådan set også glim-rende, for træder vi som professionelle ind i lyskeglen, er der straks kontakt.

Vores organisationspsykologer noterer med jævne mellemrum, at når de i virksomhe-derne præsenterer sig som psykolog, så fore-står det er arbejde med at dreje billedet. Nej, man skal ikke til at tale om sin lykkelige el-ler ulykkelige barndom, nej, det er ikke af-gørende, hvordan det går i parforholdet. Det er ikke nemt at få billedet til at passe med virkeligheden.

Siger jeg i stedet ’erhvervschef’, bliver det straks vanskeligere at få ’psykolog’ til at pop-pe op. Ikke desto mindre er det et faktum, at man faktisk godt kan kvalificere sig til dette job med den psykologiske uddannelse. Det er en fornøjelse, ikke blot at det forholder sig sådan, men at også erhvervschefen ser sig som

Det bløde og det eksakte

Leder

både psykolog og akademiker. Det sidste er ikke det mindst vigtige. Vi har kendt til i åre-vis, hvordan humanistisk uddannede besid-der centrale og magtfulde positioner i erhvervs-livet og i industrien. Det har de gjort glimren-de i Dansk Magisterforening, hvorfor så ikke hos os? Vi har lige nu en historisk lav ledig-hed og bør benytte denne situation til at ru-ste os til arbejde inden for områder, der ikke ligger lige i lyskeglen.

Psykologer har i lighed med andre akade-mikere koncentreret sig i de større byer. Det sætter regional erhvervsudvikling under pres, og kun enkeltstående store erhvervsvirksom-heder som fx Danfoss, B&O og Lego har for-mået at fastholde en stærk placering uden for de store bycentre. De har formået at se og udnytte den regionale interesse og at ud-nytte synergieffekten i, at der er regionalpo-litisk interesse i at tiltrække akademisk per-sonale. Det handler selvfølgelig afgørende om arbejdets art. Men det handler også om alt det udenom: kulturelle tilbud, skoler og daginstitutioner og meget andet. Det ville være en forsømmelse i forhold til vores be-skæftigelsespolitik, hvis vi ikke i den nuvæ-rende situation formulerede os klart og pro-gressivt, men blot ventede til behovet duk-ker op.

Dansk Psykolog Forening har for ganske nylig besluttet at støtte etableringen af et net-værk for akademikere i en regional sammen-hæng. Foreningen greb her en inter essant mulighed for, alene og sammen med andre akademiske faggrupper, at præge udviklin-gen. Vi har en historisk chance for at vise, at det bløde har god kontakt til det eksakte, at der er en indre synergi, der kan knyttes til lokale og regionale beskæftigelsespolitiske tiltag.

PSYKOLOG NYT • 15 • 2008 3

Ilulissat Af Kaj Toftgaard Jensen

Når man selv sidder heroppe på den store, isfyldte ø, fat-ter man ikke, at det er så svært at få ansøgere til de ledige stillinger. Hvad er mon grunden? Selvfølgelig spiller det ind, at der er gode jobmuligheder på det danske arbejds-marked, men det kan vel ikke være hele forklaringen? Her i foråret havde vi en skuffende ansættelsesrunde, hvor vi måtte opgive at besætte en psykologstilling på grund af manglende ansøgere. Vi har efterfølgende spurgt os selv, hvad forklaringen mon kan være?

Langt tilløb til

GRØNLANDDer skulle gå mere end tyve år, før Kaj Toftgaard Jensen realiserede sin drøm

om et psykologjob i Grønland. Til gengæld var både jobbet og tilværelsen

mod nord værd at vente på.

At søge udfordringer som psykolog i Grønland vil i de fleste tilfælde være som at tage et skridt til siden, hvis man tænker i fastlagte karriereforløb. Til gengæld giver det ga-ranti for store faglige og menneskelige udfordringer. Man får lært sit håndværk. Man får stort ansvar og skal træffe vigtige valg. Man nyder stor respekt. Og oven i hatten får man en masse uerstattelige oplevelser.

Udgangspunktet for disse betragtninger er mine egne er-faringer som psykolog ved PPR-Nord i Diskobugten, hvor

PRIV

ATF

OTO

S

4 PSYKOLOG NYT • 15 • 2008

jeg har været siden 2007. Allerede som nyuddannet kan-didat i midtfirserne, hvor jobudsigterne var håbløse, søgte jeg en stilling ved PPR i Ilulissat. Af forskellige grunde blev det aldrig til noget dengang. Men i den tid, der gik, mens jeg stadig overvejede det, nåede jeg at læse en del bøger, der handlede om livet og naturen på den store ø i nord. Og i mere end 20 år har ideen om at prøve at arbejde og bo i Grønland ligget latent i min bevidsthed.

Da jeg så engang sidste år sad og snakkede rejse- og frem-tidsplaner med min kæreste, dukkede drømmen frem af tågerne igen. Vi følte os begge lidt fastkørte i vores respek-tive job, og vi trængte til forandring. Efter en del overve-jelser blev vi enige om, at jeg skulle søge en ledig stilling ved den selv samme arbejdsplads som for 22 år siden.

Jeg husker stadig, hvor svær og næsten uoverskuelig en beslutning, det var at søge job i Grønland. Allerhelst ville jeg have haft et vikariat på nogle måneder. Det findes imid-lertid ikke rigtig for psykologer i Grønland. Men jeg kunne jo bare sige op, hvis det viste sig, at vi savnede vort liv i Danmark for meget, eller hvis vi ikke magtede den frem-mede tilværelse.

At arbejde som psykologNår jeg nu ser tilbage, forstår jeg ikke helt, hvad der var så svært ved det. Når man først er her og er faldet til, så op-leves Grønland slet ikke så fjernt fra Danmark, som atlas og klimabælter ellers fortæller, at det er. På den ene side er det svært at forestille sig, at noget kan være mere forskel-ligt fra Danmark: naturen, kulturen, klimaet, afstandene, infrastrukturen, floraen og faunaen – alt er anderledes. Al-ligevel kan det ofte føles, som om man bare er at smut ude i baghaven. Dette paradoks har selvfølgelig noget at gøre

med den danske kolonimagts mangeårige indflydelse. Og så er det jo helt unikt, at man som dansker så langt hjem-mefra hverken behøver tale tysk, engelsk eller spansk, men kan kommunikere på sit modersmål.

Jeg havde ved ansættelsen sagt, at jeg højst ville love mig til et år i jobbet. Efterhånden som tiden gik, og især da som-meren for alvor satte ind heroppe, var vi dog ikke længe om at beslutte os for at tage yderligere et år. Vi kunne mær-ke, at vi slet ikke var mætte af Grønland endnu.

Vi har nu boet i Ilulissat i snart et år. Min kæreste var i Danmark ansat i patientinformationen på et sygehus. Her i Ilulissat arbejder hun i receptionen på et af byens hotel-ler. Jeg selv kommer fra et job i et kommunalt familiehus. Gennem de sidste mange år har jeg arbejdet og efteruddan-net mig inden for psykoterapi med fokus på børn og fami-lier. Det var derfor noget af en omvæltning at skulle begyn-de at arbejde i PPR-regi. Selv om jeg tidligere har arbejdet med området, føltes mine PPR-erfaringer meget langt væk og temmelig rustne.

Jeg er kommet til en velfungerende arbejdsplads med gode kolleger og god ledelse. Kontoret er normeret til tre psykologer (heraf en ledende), en pædagogisk konsulent og en sekretær. Arbejdsrutinerne og opgaverne er veldefi-nerede, hvilket langt fra behøver være gældende for mange andre arbejdspladser heroppe. Der er langt hen ad vejen tale om traditionelt PPR-arbejde, dvs. psykologiske under-søgelser og vurderinger, supervision, elev-, forældre- og læ-rersamtaler samt tildeling af vidtgående specialundervis-ning til elever med særlige behov. Derudover arrangerer vi kurser for forældre og samarbejdspartnere, blandt andet et årligt seminar med temaer inden for ADHD og autisme, hvor vi henter undervisere op fra Danmark. Der er generelt


vide muligheder for variation i jobbet. Således forsøger jeg også at gøre min familieterapeutiske baggrund gældende.

Psykologer er meget respekterede og eftertragtede i Grøn-land. I det hele taget er der stor mangel på uddannet ar-bejdskraft heroppe. Så vi må hele tiden være opmærksom-me på at sætte streger i sandet for ikke at blive oversvøm-met med opgaver, der ligger uden for vores direkte arbejds-felt. Alligevel er arbejdet utrolig alsidigt. For eksempel blev jeg for nylig bedt om at yde krisepsykologi til de overle-vende i forbindelse med en tragisk ulykke, hvor to danske turister mistede livet.

Oplevelser på tjenesterejseEt særligt aspekt ved jobbet er alle tjenesterejserne. Set med danske øjne dækker PPR-Nord et ufattelig stort område. Næsten 2000 km fra nord til syd. Distriktet består af syv byer og ca. 30 små bygder. I byerne bor der mellem 1000 og 5000 mennesker; i bygderne nogle steder ikke mere 50-60. Alle steder er der skoler, der betjenes af PPR. Det er vo-res overordnede målsætning, at alle skoler aflægges årlige tjenestebesøg. Dette kan dog ikke altid overholdes, især når vi i perioder ikke har alle stillinger besat. I løbet af et år vil man typisk nå fem-seks tjenesterejser. Om vinteren rejser man i fly og helikopter, mens man benytter sig mest af fær-gesejladsen om sommeren.

I arbejdsmæssigt henseende er tjenesterejserne uden tvivl det, som opleves mest anderledes ved at arbejde som PPR-psykolog i Nordgrønland. At komme på tjenestebesøg i en bygd, hvor der kun bor 60-70 personer, er en helt særlig oplevelse. På grund af sprogbarrieren følges man ofte med en tosproget grønlandsk lærer, der under besøget fungerer som tolk. Indkvarteringen foregår typisk på bygdens Sund-

hedsstation, der ligger i den ene ende af skolebygningen, og hvor der vil være mulighed for at sove samt lave mad på et par kogeplader. På grund af afstande og transportforhold vil et tjenestebesøg som regel vare mindst en uge, og tit vil man skulle tilbringe weekenden i bygden, hvor man kan vælge at arbejde eller holde fri. Alt efter årstiden vil man måske blive budt på en slædetur eller en sejltur, og helt sik-kert er der en, der har fødselsdag, så man skal til kaffe-mik.

Derudover er det godt at være forberedt på, at man får tilbudt mange mere eller mindre utraditionelle arbejdsop-gaver. For eksempel fortalte den lokale skoleleder, da jeg ankom på en af mine tjenesterejser, at bygdens borgere ved et forældremøde tidligere på ugen havde udtrykt ønske om at møde psykologen, når der nu endelig kom sådan en til stedet. Det resulterede i et opslag i butikken med nogen-lunde følgende ordlyd på grønlandsk:

”Person med forstand på menneskets sjæl og hjerne holder

foredrag for bygdens borgere i forsamlingshuset tirsdag aften.

Der vil være mulighed for senere individuelle konsultationer ef-

ter nærmere aftale”.

Som sagt, så gjort! Det førte til et spændende og udfor-drende arrangement, hvor ca. 35 af bygdens borgere duk-kede op. Der blev berørt emner som: PPR’s arbejdsområde, hvad laver en psykolog, arv/miljø i relation til børns van-skeligheder, et godt familieliv, en stimulerende børneop-dragelse samt krisepsykologi. Senere samme aften samt de efterfølgende to dage var der i alt otte familier, der benyt-tede sig af tilbuddet om konsultationer, hvor problemstil-lingerne spændte over alt fra børneopdragelse, parforhold, psykiske traumer, selvmord til spøgelser og ånder.

Sidstnævnte lever stadig i bedste velgående blandt grøn-


landske børn og voksne. På godt og ondt, kan man sige. Under alle omstændigheder kommer man ikke langt med bare at affeje det som noget irrationelt. Når jeg er ”gået med” et skolebarn ind i dets oplevelser med nogle specifikke ån-der eller spøgelser, er det nogle gange lykkedes sammen med barnet at skabe nogle narrativer, der har kunnet fun-gere som et redskab for barnet til at forstå og bearbejde for-skellige konflikt- eller angstoplevelser. På den anden side kan man i nogle tilfælde godt ønske sig, at de voksne (for-ældre, lærere, pædagoger) gør mere ud af at retlede barnet, når spøgelserne nogle gange tager magten over barnets be-vidsthed.

Den eksistentielle udfordringMin kæreste og jeg har gennem årene været på mange og lange rejser, men rammerne har altid været veldefinerede: Det har været ferie, og det har primært handlet om at op-leve og koble fra. Og når man var hjemme igen, gik der al-tid kun forbavsende kort tid, inden alt var ved det gamle.

At flytte til et andet land for at bo og arbejde er noget helt andet, især når der ikke er defineret et sluttidspunkt. Det sætter sig under huden på en anderledes måde. Det er i hvert fald vores oplevelse. Man skal være forberedt på, at det aktiverer nogle af de større spørgsmål i livet, der hand-ler om meningen med det hele: Hvor længe skal vi blive

FAKTA Jobfakta i Grønland

• Som offentligt ansat i Danmark har man krav på orlov fra sin stilling, hvis man får job i den offentlige sektor (Hjemme-

styre eller kommune) i Grønland. Også en offentligt ansat ægtefælle (samlever) har krav på orlov alene i kraft af ægte-

fællens ansættelse.

• Man scorer ikke kassen som psykolog i Grønland. Lønnen er generelt lavere end i Danmark, men det er skatten også.

Hvis man sørger for at holde sine aktiver i Danmark nogenlunde udgiftsneutrale, mens man er heroppe, kan det sagtens

lade sig gøre at spare penge op, da ens daglige forbrug naturligt finder et lavere leje end i Danmark.

• Man betaler ikke moms i Grønland, og man kan få momsen refunderet på de ting, man køber i Danmark i forbindelse

med flytningen. Ligeså slipper man for momsen, når man fx køber varer over nettet (hvilket går nogenlunde lige op

med de ekstra fragtomkostninger).

• Brug af sundhedsvæsenet (inklusiv medicin og tandlæge) er gratis i Grønland.

• De fleste dagligvarer er dyrere end i Danmark, især alkohol og grøntsager. I Nordgrønland besejles byerne ikke i vinterti-

den på grund af isen, hvilket kan medføre en vis knaphed i vareudbuddet. Til gengæld er de lokale fødevarer: fisk, hval,

sæl, fugle, rensdyr, moskus, lam m.m. af meget høj kvalitet.

• Ansatte i Hjemmestyret og deres familie får en årlig feriefrirejse til Danmark. Desuden har man mulighed for at få betalt

et årligt kursus i Danmark.

Psykolog Nyt har de senere år bragt flere artikler af psykologer, som fortæller om deres erfaringer med at bo og arbejde i Grønland, fx

Dorte Tang: ”Klinisk psykolog i Grønland” (10/2004) og Johanne Carstensen: ”Hvis Grønland frister” (10/2006). Se www.dp.dk > Psyko-

log Nyt > Artikelarkiv.


nyt og anderledes. For uanset hvordan man vender og dre-jer det, er der en himmel til forskel på at arbejde i Danmark og i Grønland. Måske lige bortset fra Nuuk, der på mange måder er noget helt andet end resten af Grønland. Over halv-delen af de ca. 40 psykologer, der arbejder i Grønland er bo-siddende i Nuuk, så her har man ligefrem mulighed for at indgå i et psykologfagligt fællesskab. Men i resten af landet kan man komme til at sidde temmelig alene. For mange, mig selv inklusive, er det utænkeligt uden at have en partner, som man kan dele sine sorger og glæder med.

De fleste af de danske psykologer, der tager til Grønland for at arbejde i en afgrænset periode, er enten unge og ny-uddannede (det kan godt lade sig gøre at få sin autorisati-on heroppe), eller det er erfarne psykologer, der nærmer sig slutningen af deres arbejdsliv. Der er faktisk en del, ikke blot psykologer, men også socialrådgivere, lærere, sygeple-jersker, læger m.fl., der vælger at bruge de sidste år inden efterløn og pension på at arbejde i Grønland.

Nordgrønland er hverken tog til tiden, billige bajere, høje honorarer eller Matas og Magasin. Til gengæld kan hun el-ler han, der tager skridtet, se frem til en masse krævende og meningsfyldte arbejdsopgaver i en fremmed kultur. Si-degevinsten vil være nogle unikke naturoplevelser: nord-lys, kælvende gletsjere, på vandring eller hundeslæde i øde-marken, sejlture blandt hvaler i midnatssolen, jagt og fi-skeri m.m. Og da ingen træer vokser ind i himlen – da slet ikke her, hvor der ingen træer er overhovedet – naturligvis også mørketid, frost, tvivlrådighed, varemangel, forsinkel-ser, sprogforvirring og frustrationer …

Kaj Toftgaard Jensen, cand.psych.

PPR Nord, Ilulissat, Grønland

her? Og hvad så, når vi en gang kommer tilbage til Dan-mark? Er det overhovedet muligt at fortsætte, hvor vi slap? Og så videre. Vel i virkeligheden spørgsmål, der altid er re-levante, men som vi hjemme i Danmark blot har formået at skubbe i baggrunden. Selv om vi ikke ser os i farezonen, har vi også mødt mennesker, der er begyndt at føle sig rod-løse, fordi de bliver i tvivl om, hvor de hører hjemme.

Selv om Grønland i dag på mange områder er et moder-ne civiliseret samfund, så er det også et traditionelt fanger-samfund beboet af mennesker, der lever tæt på og i pagt med den voldsomme natur. For ganske få årtier siden bo-ede mange stadig i tørvehytter heroppe. Og man fangede stadig hval og sæl fra kajak. I dag er landet på vej mod selv-stændighed, og grønlænderne har gjort deres entré på det moderne samfunds bonede gulve. I løbet af et par genera-tioner gennemgår Grønland den samme udvikling, som vi i vores del af verden har været over tusind år om. Et næ-sten umuligt projekt, skulle man mene. Og man oplever da også mange eksempler på, at tingene ikke altid fungerer så velsmurt, som man er vant til.

Naturens barske vilkår har lært det grønlandske folk at væbne sig med en næsten overnaturlig tålmodighed og to-lerance. Hvis man er typen, der ikke kan klare at stå i kø mere end fem minutter, det være sig i banken, lufthavnen, hospitalet eller supermarkedet, skal man end ikke overveje at flytte til Grønland. Vejrforholdene giver ofte trafikforsin-kelser på flere dage, og det er aldrig grønlændere, der brok-ker sig over det. Det ligger dybt i den grønlandske mentali-tet, at man indretter sig efter natur- og vejrforhold. Hvis man fx skal på tre dages kursus i Nuuk, er det ikke ualmindeligt at være hjemmefra i et par uger. Og det samme gør sig gæl-dende, hvis man skal på sygehuset eller til tandlægen.

Skal – skal ikkeDet er selvfølgelig svært at sige noget endegyldigt om, hvem der egner sig til at arbejde i Grønland, og hvem der ikke eg-ner sig. For det første skal man have lyst til at prøve noget


Bosted Af Ellen Juul Mogensen & Bolette Thim

Beboerne sidder der uden sprog i deres kørestole og kan ikke selv rette sig op. Deres øjne flakker let. En af dem gri-ner uden grund. En anden kan bevæge sig selv rundt i kø-restolen ved at sparke hårdt i gulvet. I baggrunden høres skrig fra en af de andre etager. Det synes umuligt at nå dem. Hvad skal vi stille op med dem?

Der synes ikke at være andet at gøre end fysisk pleje og omsorg. Alligevel tror personalet ofte, at beboerne kan forstå det meste af det, der bliver sagt, og kan protestere imod det personalet gør, ja endog se direkte ind i personalets sjæl.

Personalet står med den gode vilje, men mangler ofte redskaber til at forstå, hvad der foregår inde i beboerne, og er derfor usikre på, hvordan de skal behandle dem. Det kan føre til afmagtsfølelse og frustration hos dem selv og til, at de presser beboeren igennem et i øvrigt velmenende og sy-geplejefagligt forsvarligt plejeforløb i et for beboeren force-ret tempo. Derudover kan der være fare for, at personalet tillægger beboerne normer, som de slet ikke kan have. For nogle af beboerne er det tydeligvis også frustrerende, at per-sonalet ikke kan læse dem, hvorfor flere af dem reagerer med selvskadende adfærd.

I en sådan situation har psykologen en særlig opgave nemlig at udrede denne gruppe af multihandicappede be-boere så grundigt som muligt. Desværre afslår mange psy-kologer at påtage sig denne opgave, for det synes umiddel-bart ikke muligt at undersøge disse beboere. I stedet giver man måske supervision uden at have set beboerne eller be-skriver beboerne næsten udelukkende ud fra de journal-papirer, der i heldigste fald ligger på dem.

Neuropsykologisk undersøgelseMen lad os spole filmen tilbage og begynde med begyndel-sen. Baggrunden for neuropsykologens arbejde på dette bo-sted i Københavns Kommune var, at stedet havde haft man-ge røde tal på bundlinjen. Derfor greb Socialforvaltningen ind. Der blev udarbejdet en strategiplan, der ud over at tage sigte på at genoprette økonomien pegede på vigtigheden af at højne fagligheden. Dette skete blandt andet gennem kur-ser i hjernens anatomi, fysiologi og funktionalitet samt de vigtigste neurologiske sygdomme. Derudover fik persona-let undervisning i selvbestemmelsesretten og løbende su-pervision. Dette skal ses i lyset af, at der på dette tidspunkt

Historien om

et bostedEt nybygget bosted for 29 multihandicappede psykisk udviklings-

hæmmede beboere i København. Mange har epilepsi og er blinde,

de fleste er sprogløse. Hvad kan en psykolog udrette der?


ifølge Socialforvaltningen var 75 % ufaglærte medarbejde-re på bostedet.

Den neuropsykologiske undersøgelse kom til at omfatte 26 af 29 beboere. To beboere blev syge i løbet af undersøgel-sesperioden og kunne derfor ikke udredes. En døde. Under-søgelsen omfattede et indledende interview med kontaktper-sonen om beboerens aktuelle status fysisk, praktisk, kogni-tivt, socialt og emotionelt. Desuden var der ofte samtale med en nær pårørende om beboerens aktuelle status og ikke mindst livshistorie. Der blev i det hele taget brugt en del krudt på at samle beboerens livs- og sygehistorie sammen. Historien blev samtidig en blanding af en gyser og en kilde til glæde over, at vi trods alt er kommet længere end på cen-tralinstitutionernes tid og i dag behandler psykisk udvik-lingshæmmede bedre, end vi har gjort tidligere.

Efter dette blev beboeren undersøgt af neuropsykologen ved hjælp af ikke-standardiserede test udviklet af neuro-psykologen selv til formålet eller hele eller dele af PEP-R (Psychoeducational Profile Revised). Undersøgelsen blev således stort set rent kvalitativ og i høj grad baseret på ob-servation. Efter endt undersøgelse blev der udarbejdet en

undersøgelsesrapport, der var forsøgt skrevet i et let tilgæn-geligt sprog.

I forlængelse af dette arbejde fik medarbejderne som nævnt tilbudt undervisning i hjernens anatomi og fysiolo-gi og de vigtigste diagnoser i forhold til personer med en medfødt eller tidligt erhvervet hjerneskade. Det betød, at man i højere grad havde en fælles referenceramme.

Den færdige rapport blev forelagt personalet til fælles drøftelse.

En case: AnneliseSom eksempel på dette arbejde vil vi her præsentere en case:

’Annelise’ er en svært udviklingshæmmet kvinde på 54 år, der sidder i manuel kørestol, uden sprog, men med høje lyde. Hun har en lang historie med institutionsophold bag sig. Annelise havde gennem længere tid været et problem for den afdeling, hvor hun boede blandt andet på grund af hendes selvdestruktive adfærd. Annelise var umulig at un-dersøge med test, da hun hele tiden flyttede sig fra et sted til et andet.

ILLUST

RATION: LI

SBETH E. CHRISTENSEN


Det blev derfor nødvendigt at undersøge hende i hendes naturlige omgivelser. Det fremgik hurtigt, at hendes adfærd havde et klart kommunikativt sigte, og derfor udarbejdede psykologen i samarbejde med afdelingen et skema, med det formål at registrere ikke hendes urolige, men hendes rolige adfærd. Der blev i en 14-dages periode registreret adfærd på afdelingen og i hendes dagtilbud. Registreringen var med til at hjælpe personalet de to steder til at se hende på en anden måde. Det blev tydeligt for de fleste, at hun netop bruger sin adfærd kommunikativt, og at hun faktisk er mere rolig, end de havde forestillet sig. Det blev samti-dig en introduktion til en ny arbejdsmetode for personalet, der tager udgangspunkt i at tage kontakt til Annelise, når hun er rolig, og tilbyde hende samvær og omsorg med hen-blik på at forlænge den rolige periode.

I dag kan personalet se, at Annelise er blevet noget bed-re. Hvor hun tidligere havde et sår på hånden, som hun vedligeholdt med bid flere gange dagligt, er det nu sjæl-dent, at hun bider hul. I dag er der i højere grad tale om en markering. Annelise er desuden roligere, og hun får meget mere positiv kontakt og tilbud om samvær fra personalet. Samværet er nu skemalagt, idet den neuropsykologiske un-dersøgelse netop havde understreget behovet for struktur. Annelise har nu en fast plads i spisesituationerne, og man spiser med hende først, hvad der har gjort disse situationer meget mere rolige. Det har også positiv betydning for de otte andre beboere, at der er mere ro i deres fælles alrum. Hun er blevet lidt mere tolerant over for de andre beboere, men har fortsat svært ved at klare større forandringer.

Den nye viden og de nye handlemuligheder bliver i lø-bet af 2008 implementeret i de enkelte beboeres handle-planer, som er udgangspunkt for den individuelle støtte og aktiviteter, der planlægges for beboerne. Handleplanerne udarbejdes tværfagligt i samarbejde med eksterne aktører, hvor alle har haft mulighed for at læse den neuropsykolo-giske rapport og deltage i den efterfølgende supervision.

Behov for et fagligt inputFor personalet har arbejdet fået en helt ny vinkel og gengi-vet troen på arbejdets værdi og mulighederne for at udvik-le sig fagligt. I Annelises tilfælde havde man været ved at opgive at situationen omkring Annelise nogen sinde ville blive bedre, og at hun kunne forandre sig i en konstruktiv retning. Men forandringen bidrog til at give personalet lyst

til at komme på arbejde. Det var spændende at se, at ud-vikling var mulig, og samtidig udviklede de sig selv.

For psykologen var det en interessant og til tider meget udfordrende opgave, der betød megen nytænkning, og som i begyndelsen krævede et vist mod. De gængse test kunne ikke anvendes, og nye metoder måtte udvikles. Desuden blev det hurtigt klart, at en IQ-vurdering ikke gav perso-nalet en større forståelse af beboerne, men at man i stedet måtte gå over til at se på, hvor langt den enkelte beboer var kommet i sin mentale udvikling – og det på trods af, at det-te var i modstrid med den gængse tradition inden for neu-ropsykologi. Samtidig var det klart, at betydningen og im-plikationerne af udredningen af den enkelte beboers kog-nitive funktionsniveau også afhang af samarbejdet med den enkelte afdelingsleder: Jo mere neuropsykolog og afdelings-leder var på bølgelængde, des bedre gik det.

Når man nu efter endt projektperiode tænker på alle de andre bosteder, kan vi ikke lade være med at tænke på, at der sikkert mange steder er behov for et fagligt input i for-hold til beboerne. Nogle af de mange sager med bosteder for psykisk udviklingshæmmede hænger formentligt sam-men med, at stederne mangler værktøjer og viden om grup-pens funktionsniveau, der gør det muligt at tilrettelægge og målrette arbejdet med den enkelte beboer. Hvis man ikke forstår den enkelte beboers forudsætninger, bliver det muligt at fejlfortolke deres adfærd og reagere uhensigts-mæssigt.

Handicapområdet må tilbyde samfundets svageste bor-gere et medborgerskab og et værdigt og indholdsrigt liv. En af forudsætningerne herfor er, at beboerne udredes, og at den viden implementeres i det daglige arbejde. Hvis dette arbejde skal bevare sin værdi, må det følges op af ny un-dersøgelser, der kan dokumentere den enkelte beboers frem-gang, og at man hele tiden evaluerer det pædagogiske ar-bejde i den forbindelse.

Ellen Juul Mogensen, cand.psych.,

specialist i klinisk psykolog og neuropsykologi

Bolette Thim, pædagog, afdelingsleder


MP Pension Lyngbyvej 20 DK-2100 København Ø

telefon +45 70 15 01 02 www.nypensionsordning.dk

Det har været en kongstanke i MP Pension, at alle medlemmer betalte til de

samme dækninger, og at alle havde adgang til de samme dækninger.

Det kunne lade sig gøre, fordi MP’s medlemmer er en relativt homogen gruppe,

når det handler om livsstil, livsforløb og livslængde.

Sådan er det stadig. Men i dag efterspørger MP’s medlemmer større indflydelse på deres dækninger. Ikke mange vil betale til en ægtefællepension uden at være

gift eller til en børnepension uden at have bragt småfolk til verden. Det er der

ikke noget at sige til!

MP’s medlemmer vil selv afgøre, hvordan deres penge skal fordeles på vigtige

områder som alderspension, børnepension og forsikring mod tab af erhvervsevne.

Det er dit valg – for det gælder din pension.

Læs mere om Ny Pensionsordning på www.nypensionsordning.dk. Og husk, at du

skal vælge senest 1. oktober.

”Jeg bestemmer ikke selv over min pension!”


Fænomen Af Katrine Keller Sørensen

MO

DEL

FOTO

: B

AM

/SC

AN

PIX

Selvskadende handlinger og selvskadende adfærd er et aktuelt tema i ungdomsdebatten. Problemets omfang blandt unge har vakt opsigt og er blevet undersøgt både interna-tionalt og herhjemme (fx Zøllner, 2002a;b).

I forlængelse heraf melder sig en række spørgsmål, når man som psykolog og behandler støder på en ung, som skader sig. Hvordan skal handlingen forstås? Hvor alvor-ligt er det? Hvad stiller man op?

I 2006-2008 afvikledes i Behandlingsafdelingen på Ung-domscentret i Århus Kommune et projekt rettet mod en ’opkvalificering af indsatsen til unge med selvskadende handlinger’ [1]. Projektets fokus var blandt andet at inte-grere viden fra undersøgelser og forskning med behand-lingsarbejdet. Målet var at kvalificere behandlingen og ud-vikle redskaber til udredning og behandling af selvskade ved unge i alderen 13-18 år.

Hvad er selvskadende handlinger?Betegnelsen ’selvskadende handlinger’ eller ’selvskadende adfærd’ dækker over en bred kategori af handlinger. Hand-lingerne har det fællestræk, at de afstedkommer en fysisk skade på personen selv af et givet omfang.

Groft kan man inddele handlingerne i direkte eller indi-

rekte skadende handlinger (Pattison & Kahan, 1983). Di-

rekte selvskadende handlinger er handlinger, hvor skaden er en direkte, umiddelbar konsekvens af handlingen. Hand-lingen er korterevarende i tid, og personen vil være mere eller mindre bevidst om, at den fysiske skade sker. Der kan fx være tale om forgiftninger eller selvskade i form af at skære eller brænde sig. Selvskade, som har en indirekte ka-rakter, er handlinger, hvor skaden bliver en indirekte, se-kundær konsekvens, som opstår, når adfærden fastholdes igennem længere tid. Dette gælder eksempelvis de fysiske


skadevirkninger ved spiseforstyrrelser eller alkoholmis-brug.

Handlinger af direkte og indirekte karakter kan optræde på samme tid, eller de selvskadende handlinger kan løben-de skifte form. På Ungdomscentret var de direkte former for selvskade fokus for projektet.

Kan inddeles i ”typer”Man kan udlede særlige adfærdsmæssige mønstre eller for-skellige symptombilleder ved selvskadende handlinger. En af foregangsmændene er den amerikanske forsker Arman-do Favazza (Favazza & Simeon, 1995; Favazza, 1996; 1999), hvis opstilling af forskellige ”kategorier” af selvskade løben-de vinder indpas.

Overordnet inddeles handlingerne i tre hovedkategorier: svær, stereotyp og moderat-overfladisk selvskade.

Når smerten vender indadAntallet af selvskadende unge har de seneste år været

stigende. Hvordan skal man som psykolog og behandler

forstå den selvskadende handling, hvor alvorligt er det, og

hvad stiller man op?

Moderat-overfladisk selvskade er ifølge Favazza den mest almindelige form og tæller den form for selvskade, der ofte ses ved de unge – herunder at ’skære’ eller ’snitte’ sig, brænde sig, banke hovedet ind i væggen mv. Der vil ofte være tale om brug af redskaber til at skade sig med. Den selvskadende handling sker gerne med henblik på at opnå hurtig lettelse fra særlige tanker og følelser eller for at opnå selvkontrol. Selvskaden har med andre ord en funktion for den, der skader sig.

Forskningen peger generelt på, at selvskade skal forstås ud fra et funktionelt perspektiv (fx Suyemoto, 1998; Nock & Prinstein, 2004). I en oversigtsartikel konkluderer Su-yemoto (1998), at handlingerne kan have forskellige funk-tioner for forskellige personer i forskellige situationer. De funktioner, som man i undersøgelser har fundet at selvska-dende handlinger tjener, kan med Nock & Prinstein (2004) inddeles i fire overordnede grupper:


Automatisk-negativ reinforcering: Brug af selvskade til at opnå en lettelse fra eller stoppe spænding (tension) og andre ube-hagelige følelsestilstande. Eksempelvis at få tristhed, vrede og angst til at høre op eller at afslutte en dissociativ tilstand. Den-ne funktion er den mest udbredte (Klonsky, 2006).

Automatisk-positiv reinforcering: Brug af selvskade til at frembringe eller skabe, frem for at fjerne eller stoppe, en tilstand. Eksempelvis at føle smerte for at føle noget eller at føle sig straffet.

Social-negativ reinforcering: Brug af selvskade for at und-gå krav eller straf fra andre.

Social-positiv reinforcering: Brug af selvskade til at opnå noget og få opmærksomhed fra andre. Bemærk, at opmærk-somhed her ikke nødvendigvis skal forstås i en negativ, ma-nipulerende betydning, men også som en metode til at kom-munikere til omverdenen, at noget er galt.

Da de selvskadende handlinger kan have forskellige funk-tioner, også for den samme person, bliver det vigtigt at af-dække, hvilken funktion handlingen har for denne person i

denne specifikke situation.Favazzas kategori moderat-overfladisk selvskade under-

inddeles i tre typer: episodisk, repetitiv og kompulsiv selvska-de. Denne underinddeling er interessant i praksis, da der herved gives hjælp til at bedømme omfang og alvor af den unges selvskade ud fra flere parametre – og hermed opnås et tydeligere billede af den unges behandlingsbehov [2].

Repetitiv, episodisk og kompulsiv selvskadeRepetitiv selvskade er en type selvskade, som i de seneste år har fået megen opmærksomhed, og som i daglig tale til ti-der benævnes ’cutting’. Der kan og vil dog også være tale om selvskade ved andre metoder end at skære sig, eller multiple metoder. Repetitiv selvskade er kendetegnet ved, at den unge:

Er meget optaget af at skade sig selv (tankerne kredser • om det).

Tilbagevendende ikke er i stand til at modstå en im-• puls, en drift eller tilskyndelse til at gennemføre en skadelig handling. Føler spænding eller ophidselse forud for handlingen.• Oplever lyst, tilfredsstillelse eller lettelse i forbindelse • med handlingen. At handlingen ikke er et udslag af bevidst suicidal • inten tion og ikke sker som følge af tvangsforestillinger, hallucinationer, transseksuelt fikserede idéer eller al-vorlig mental retardering.

Herhjemme har især ledende psykolog på Rigshospitalets psykiatriske klinik Bo Møhl beskæftiget sig med denne li-delse eller tilstand (Møhl, 2005). Selvskaden får karakter af en egentlig afhængighedstilstand, hvor adfærden ser ud til at have fået et eget liv. Selvskaden kan blive en integre-ret del af selvbilledet, dvs. den unge har helt eller delvist udviklet en selvidentitet som eksempelvis ’cutter’ eller ’bur-ner’ (Favazza, 1996), hvilket har en væsentlig betydning for motivationen for behandling.

Betegnelsen repetitiv selvskade vil gøre sig gældende for en gruppe af de unge, der gør skade på sig selv – men ikke alle. Fordi en ung har skåret i sig selv, kan man ikke slutte, at der nødvendigvis er tale om en adfærd af ovenfor be-skrevne art og omfang.

Her bliver undergruppen episodisk selvskade interessant. Episodisk Selvskade ligner som udgangspunkt repetitiv selvskade, men handlingerne har ikke samme omfang og er mindre tvangsprægede. Episodisk selvskade er kende-tegnet ved:

At ske engang imellem.• At der ofte ikke tales om den.• At personen ikke identificerer sig med at være ’cutter’ • eller ’burner’. At selvskaden som ved repetitiv selvskade sker med • henblik på at opnå hurtig lettelse fra belastende tanker, svære følelser eller for at opnå/generobre selvkontrol. At selvskaden kan være et symptom på eller relateret til • angst, dissociative forstyrrelser, depression, personlig-hedsforstyrrelser mv.

Favazza (1996) påpeger, at man ikke kan opstille et givet antal selvskadende episoder som skillelinje imellem episo-disk og repetitiv selvskade. De to er imidlertid væsensfor-


skellige på flere områder. Ved repetitiv selvskade har per-sonen mindre grad af kontrol over handlingerne, ved repe-titiv selvskade er der tale om en tilstand af afhængigheds-lignende karakter, og ved repetitiv selvskade har personen identitet investeret i adfærden. Hermed menes, at man op-lever sig selv som fx ’cutter’ eller ’burner’, at adfærden er et integreret del af selvbilledet og kan bidrage til selvfølel-sen.

Det følger heraf, at en ung kan have skadet sig en del gange, uden at der er tale om repetitiv selvskade.

I vores praksisvirkelighed har vi fundet, at der er god ræ-son i at skelne imellem repetitiv og episodisk selvskade ved de unge, vi får ind. Ud fra et pragmatisk perspektiv kan man sige, at typerne giver mening og vækker genklang i praksis – både for behandlere og for de unge.

Den 3. undergruppe i kategorien moderat-overfladisk selvskade er kompulsiv selvskade. Den kompulsive form er i endnu højere grad end repetitiv selvskade præget af gen-tagelsestvang. Adfærden kan helt eller delvist være auto-matiseret og ritualiseret. Lidelsen trikotillomani (hårpluk-ning) hører til denne gruppe.

For de nævnte typer gælder det, at der ikke i praksis er tale om skarpt adskilte ’kasser’. Snarere eksisterer der grå-zoner imellem typerne, og man kan befinde sig i grænse-landet.

Det er i denne sammenhæng vigtigt at fremhæve græn-sefladen til selvmordsadfærd. De ovennævnte typer kan alle optræde sammen med selvmordsadfærd, dvs. selvmords-tanker, selvmordsfantasier, -planer, -forberedelser og -for-søg. En grundsætning for arbejdet med selvskadende hand-linger er således altid løbende at foretage en vurdering af selvmordsrisikoen!

Hvordan forstå selvskadende handlinger?Selvskadende handlinger har det karakteristikum, at selve handlingen kan være skræmmende og det visuelle element kan tiltrække sig opmærksomheden. Overordnet betragtet er selvskadende handlinger dog ikke problemet, men løs-

ningen på et problem, og det er vigtigt at få afdækket, hvori de bagvedliggende problemer består. Ved repetitiv selvska-de må man i tillæg sige, at adfærden faktisk i sig selv er ble-vet problemet – eller et nyt problem, som også kræver fo-kuseret behandling.

Selvskadende handlinger tjener en funktion, og funktio-

nen er vigtig at kortlægge ud fra tanken om at erstatte den selvskadende handling med anden adfærd, der på mere hensigtsmæssig vis kan hjælpe i situationen. Som udgangs-punkt vil et behandlingsmål altid være ophør af de selvska-dende handlinger. I forlængelse heraf bliver det væsentligt at hjælpe personen til at finde alternative handlemåder, der kan tjene en tilsvarende funktion i situationen. Det er net-op hensigten at forsyne personen med alternative handle-måder inden man går ind i bagvedliggende tanker og følel-ser; Ellers risikerer man at rippe op i det, der er svært eller belastende, uden at personen har nogle forudsætninger for håndtering heraf på anden vis end den kendte - selvska-den. Processen kan illustreres ved hjælp af Den Selvforstær-kende Cirkel for Selvskadende handlinger (Figur 1).

BEHANDLINGDen Selvforstærkende Cirkel for Selvskadende Handlinger

”Har det dårligt” Negative tanker Negative følelser

Selvskadende handling

Lettelse Kortvarig

Skyldfølelse Skamfølelse

Isolere sig mv.

Lære alternative handlemåder

Lære at håndtere og rumme vanskelige tanker og følelser

Figur 1


overlappende faser, hvor motivationsarbejde er medtaget som indledende punkt (efter bl.a. Mørch & Fabricius, 2001): 1. Motivation og alliance, målsætning. 2. Situations- og pro-blemanalyse. 3. Reduktion via udvikling af alternative stra-tegier. 4. Omstrukturering af tænkningen i problemsitua-tioner. 5. Omstrukturering af leveregler og skemata. 6. Gli-dende afslutning og tilbagefaldsforebyggelse

Tilbagefaldsforebyggelsen er et vigtigt led i den afsluttende fase. Nøje analyse af risikosituationer og en plan for, hvor-dan de gribes an, er væsentlig for fastholdelse af nye stra-tegier. Viden om, at tilbagefald kan og ofte vil ske, kan des-uden være betydningsfuld for både behandler og den unge, så selvskade-episoder under og efter terapien ikke opleves som manglende fremgang i det hele taget.

I arbejdet med selvskadende unge er det vigtigt at vise, at det her er et emne, jeg som terapeut ved noget om, og som det er ok at tale om. Det kan man gøre ved at tale åbent og direkte om selvskadende handlinger og ved at fortælle om, hvordan andre unge oplever det. Man bør bede om at se den unges sår og ar, da unge ikke altid selv giver en præ-cis beskrivelse af dem, men kan enten over- eller undervur-dere skadens omfang. Her bør man forholde sig nøgternt og ikke-dømmende. Som voksen og som behandler er det

Modellen viser den negative cirkularitet, som unge, der skader sig, kan blive fanget i. Udgangspunktet er belasten-de eller svære tanker og følelser, som fører til den selvska-dende handling, ofte fordi den unge ikke mestrer mere hen-sigtsmæssige måder at håndtere dem på. Der vil tit være tale om negative tanker og følelser, men også en positiv fø-lelse som ’glæde’ kan føre til selvskade, hvis følelsen fx af-stedkommer den negative automatiske tanke: ’Jeg fortjener ikke at være glad’.

Mange, der arbejder med selvskadende handlinger, vil vide, at selvskaden desværre fungerer og er en effektiv me-tode til at skabe en bedring eller en lettelse. Denne tilstand er imidlertid kortvarig og vil efter et varieret tidsrum skifte til skamfølelse, skyldfølelse, tilbagetrækning og isolation. Disse negative følgevirkninger gør den unge mere sårbar for at ende ved udgangspunktet.

Vi benytter modellen psykoedukativt i arbejdet med de unge og møder stor genkendelse.

Behandling ved selvskadende handlingerForståelsesrammen for arbejdet i behandlingsafdelingen på Ungdomscentret er kognitiv adfærdsterapi. I arbejdet med selvskadende unge anbefales forløbet at indeholde seks

FAKTA Mere om emnet –

På Ungdomscentret i Århus er systematisk arbejdet på en opkvalificering

af arbejdet med selvskadende unge. Viden fra projektet samt Huskekort

og Arbejdshæfte til udredning af selvskadende handlinger er tilgængelig

på Århus Kommunes hjemmeside www.tagansvar.dk. En teoretisk udvi-

det udgave af denne artikel er desuden at finde her.


af betydning, at man anerkender og accepterer problemet og den smerte, der ligger bag, men ikke den selvskadende handling som en løsning.

Det tilstræbes at lave en aftale med den unge om så vidt muligt ingen, alternativt reduceret selvskade til næste møde.

Det kan anbefales, at man som første interventionspunkt i samarbejde med den unge identificerer og afprøver alter-native handlemåder. Disse kan med fordel skrives ned på et ’huskekort’ [3]. Efterfølgende optages arbejdet med bag-vedliggende tanker og følelser.

Fokus for behandlingen vil afhængige af den problemli-ste og det målhierarki, der i fællesskab udarbejdes. Da selv-skaden generelt tjener nogle af de samme funktioner, vil særlige fokusområder imidlertid gå igen. Det gælder bl.a. arbejde inden for følelseshåndtering, kommunikation og pro-

blemløsning. Selvskadende handlinger kan benyttes som metode til at tackle problemer som konflikter, mobning og en række andre situationer, som skaber ubehag, skam, skyldfølelse mv. Den unge har som regel svært ved at itale-sætte og bringe smerten uden for sig selv, hvor den kan op-løses, deles og undersøges. Behandlingen vil i forlængelse heraf ofte fokusere på både den unges egen evne til at rum-

me og håndtere negative følelser og på at blive bedre til ikke at hemmeligholde det, der er svært.

Inddragelse af forældrene er et centralt aspekt i behand-lingen på Ungdomscentret. Der er ikke tale om egentlig fa-miliebehandling, men forældrene inviteres løbende til sam-arbejdsmøder, hvor det drøftes, hvordan de bedst kan støt-te op om den unges behandling. Endvidere får forældrene tilbudt psykoedukation i selvskadende adfærd.

Det er vores erfaring, at ved episodisk selvskade kan de selvskadende handlinger bringes til ophør med relativt få samtaler, afhængig af de bagvedliggende problemers om-fang. Repetitiv selvskade kræver længere og mere fokuse-ret behandling. Dette kan skyldes det ’belønningssystem’, som er opstået, men også adfærdens integrerede rolle i per-sonens identitet og selvbillede. Heraf følger, at adfærden kan have udviklet sig til ’en god ven’ eller min egen per-sonlige og private beskæftigelse, men også at handlingerne faktisk kan øge selvfølelsen (fx ’Jeg kan udholde mere smer-te end andre’, eller ’Jeg skærer dybere end de andre’). Dis-se forhold kan føre til en ringe grad af motivation for at stoppe med selvskaden.

Katrine Keller Sørensen, cand.psych.,

Ungdomscentret i Århus


Walsh, B.W. (2006) Treating Self-injury, A Practical Guide,

The Guilford Press, NY.

Zøllner, L. (2002a) Unges (Mis-)trivsel, Center for selvmords-

forskning, 2002.

Zøllner, L. (2002b) Hør dog efter hvad jeg ikke siger,

Nul – Fjorten, vol.3, s. 60-64.

[1] Socialministeriet bevilgede i 2005 midler til projektet, der

er udført i samarbejde med Center for Selvmordsforebyggelse,

Risskov.

[2] Det skal understreges, at det altid er alvorligt, når et barn

eller en ung vælger at skade sig selv. Ikke desto mindre kan

handlingerne variere i fysisk skadesomfang, hyppighed mv.

[3] Endvidere kan i terapien opstillede alternativer, analyser

og tegninger affotograferes med den unges mobiltelefon, så den

unge har sin egen kopi med sig.

Conterio, K. & Lader, W. (1998) Bodily Harm. The breakthrough

program for self-injurers, Hyperion, NY.

Favazza, A. (1996) Bodies under Siege, the Johns Hopkins

University Press, Baltimore.

Favazza, A. (1999) Self-mutilation, I The Harvard Medical

School Guide to Suicide assessment and Intervention, 1999, s. 125-

145, Jacobs, Douglas G.; SanFrancisco, CA, US: Jossey-Bass.

Klonsky, E.D. (2006) The functions of deliberate self-injury:

A review of the evidence, Clinical Psychology Review, vol. 27,

s. 226-239.

Levenkron, S. (1998) Cutting. Understanding and Overcoming

Self-Mutilation, W.W. Norton and Company, NY/London.

Linehan, M. (2004) Manual til dialektisk adfærdsterapi – fær-

dighedstræning, dansk udgave 2004, Dansk psykologisk Forlag.

Linehan, M. (1993) Cognitive-Behavioral Treatment of Border-

line Personality Disorder, The Guilford Press.

Møhl, B. (2005) At skære smerten bort, Psyke & Logos, 26,

s. 98-117.

Mørch, M. & Fabricius, A. (2001) Kognitiv terapi af unge

med impulsforstyrrelser, Tidsskrift for norsk lægeforening, vol. 38,

s.725-734 .

Nock, M. & Prinstein, M. (2004) A Functional Approach to

the Assessment of Self-Mutilative Behavior, Journal of Consulting

and Clinical Psychology, vol.72, No. 5, 885-890.

Simeon, D. & Favazza, A. (2001) Self-injurious behaviors.

Phenomenology and assessment. I Self-injurious behaviors.

Assessment and treatment, American Psychiatric Publishing Inc.,

Washington DC.

Suyemoto, K.L. (1998) The functions of self-mutilation,

Clinical Psychology Review, vol. 18, s. 531-554.

REFERENCER

NOTER

Nye bøger

”BØGER” præsenterer løbende de nye bogudgivelser primært inden for det psykologiske område. Det redak-tionelle princip er at søge inspiration til omtalen fx i forlagenes presse-meddelelser. En omtale er en omtale – ikke redaktionens anbefaling af bo-gen. Prisangivelserne er vejledende.


Martin Mourier. René Bach. Peter Mortensen.

Jørgen L. Sørensen:

Positiv psykologi.

Lederen kan ikke motivere medarbejderne ved kun at måle og belønne ud fra præstationen. En ensidig præ-stationsorienteret tilgang til ledelse vækker ikke de an-sattes følelse af for alvor at være noget værd. Lederskab handler i stigende grad om at aktivere følelser og ople-velser af at være af værdi – en ledelsesform, der gør, at både lederen og medarbejderen mærker en ægte form for anerkendelse og for alvor begynder at vokse, udvik-le sig, føle engagement og tage ansvar.Børsens Forlag, 2008, 247 sider, 460 kr. ib.

Flemming Flyvholm:

På kanten af livet.

En personlig beretning om at leve med en alvorlig kræft-sygdom. Fra den dag diagnosen bliver stillet, og frem til det glædelige øjeblik, hvor sygdommen ikke længe-re er en realitet. I en række eftertænksomme kapitler fortæller Flemming Flyvholm præcist og usentimentalt om, hvordan hans liv blev ændret i alle aspekter.Gyldendal, 2008, 123 sider, 199 kr.

Annette Søgaard Nielsen:

Alkoholbehandling i praksis.

Gennemgår og formidler alle aspekter af den gode al-koholbehandling, sådan som den omfattende nationa-le og internationale forskning i evidensbaserede behand-lingsmetoder på området har vist. Bogen indeholder en opdateret og praktisk omsættelig viden om, hvad den gode behandling indebærer. Fokus er den ambulante behandling inden for en kognitiv forståelsesramme.Hans Reitzels Forlag, 2008, 376 sider, 425 kr. ib.

Peter Allingham:

Mediepsykologi.

Moderne medier og kommunikationsteknologier brin-ger individet i centrum på helt nye måder. Hvordan på-virkes vi af medierne? Hvordan bearbejder og organi-serer medierne den menneskelige sansning og bevidst-hed? Bogen gennemgår bl.a. psykoanalytiske, kogni-tionsteoretiske og sociologiske forklaringer på forhol-det mellem modtager og medie.Frydenlund, 2008, 51 sider, 99 kr.

Tal Ben-Shahar:

Lykkeligere.

Med udgangspunkt i den nye forskningsgren positiv psykologi hjælper forfatteren læseren med at forstå, hvad lykke er, og hvordan man kan lære at finde mere glæde i hverdagen. Der kræves både eftertanke og prak-tisk handling. Bogen bygger på videnskabelig forskning, men budskabet præsenteres på en personlig og lettil-gængelig måde. ’Lykkeligere’ betegnes som læserens personlige arbejdsbog.Dansk psykologisk Forlag, 2008, 218 sider, 278 kr.

Marianne Rasmussen (red.):

Åbenhed gør stærk – om skizofreni i familien.

Mennesker med skizofreni og pårørende er ressource-personer, og oplysning, åbenhed og samarbejde er en vigtig del af behandlingen. Det er filosofien bag en 48 minutter lang dvd om to unge, Helle og Emil, og deres pårørende, der åbent fortæller om deres erfaringer med skizofreni, og om hvordan de har lært at leve med syg-dommen.Psykinfo, dvd + booklet, 100 kr. + porto/ekspedition

(psykinfo.dk)


Aldring Af Palle Vestberg

I løbet af 40 år frem mod 2048 vil antallet af mennesker over 65 år fordobles, og antallet af ældre over 85 år vil tre-dobles. Med den deraf følgende forskydning i befolkningens sammensætning i USA og Europa, vil det ikke kun medføre et øget behov for personale til omsorg og pleje, også andre grupper af professionelle vil blive en mangelvare.

I den amerikanske psykologorganisation APA arbejder man målbevidst på at ruste studerende og unge psykologer til at tage vare på opgaver i forhold til den stadig mere omfatten-de gruppe af ældre. Dr. Gwendolyn Puryear Keita, der er an-sat i APA som afdelingsdirektør for samfundsforhold, beret-ter i juninummeret af Monitor on Psychology herom:

Ældreområdet som en discountbutik

Gerontopsykologi stod højt på dagsordenen ved amerikanske psykologers

årsmøde 2008

ILLU

STR

ATI

ON

: H

ENN

ING

CH

RIS

TEN

SEN


FAKTA Baggrund

Monitor on Psychology udgives af den amerikanske psykologforening. Udgivelserne kan ses på www.apa.org.

Det aktuelle nummer er juni 2008, vol. 39, nr. 6, s. 47.Yderligere information på www.apa.org/pi/aging.

Gerontopsykologi er for alvor sat på dagsordenen og ini-tiativer er iværksat, siger hun og peger på nogle af dem:

Allerede i high-school og på college lægges der vægt på • at informere og skabe holdningsændringer og interesse blandt de unge for området.

Ved dette års psykologfaglige møde for psykologer fra • alle stater i USA holdes et seminar: ”Hvad alle psykologer bør vide om at arbejde med ældre voksne”. Målsætningen er at nå de psykologer, der ønsker at sprede deres praksis til også at omfatte ældre.

Et særligt projekt handler om at udvikle vurderingsma-• teriale for ældres mulighed for at varetage juridiske og økonomiske beslutningsprocesser.

I forbindelse med præsidentens White House Conference om aldring i 2005 blev det besluttet at inddrage ældres psy-kiske vanskeligheder som et af de ti højst prioriterede em-ner.

Aldring kan ses som et prismeSelv om der har været stor fremgang i opmærksomhed om problemerne, er der fortsat mange uløste udfordringer, skri-ver dr. Keita. Den allervigtigste er at bekæmpe fordomme om alderdom. Ligesom andre grupper, der udsættes for dis-krimination og stereotype holdninger, ses ældre ofte som en ensartet gruppe med en række fælles, negative træk. Det sker på trods af, at alle foreliggende undersøgelser af ald-ring viser stor variation i biologisk stagnation og forfald, personlighedsmæssig stabilitet og nedgang i negative emo-tioner. Alligevel ses ældre borgere ofte som ’de gamle’ – en-somme, syge, afhængige og stivsindede.

Dr. Keita mener, at aldring kan ses som en prisme, der tydeliggør en række forskellige særlige problemer, som ge-rontopsykologer må forholde sig til:

Begrænsning i uddannelse og træningsmuligheder. Mange psykologistuderende har ikke lejlighed til at møde de rige aldersvariationer, der findes. Mange grundbøger i psyko-logi afgrænser ofte aldersproblemer til at handle om de-mens, død og forløbet af dødsprocessen. Selv om 70 % af

praktiserende psykologer i dag oplyser, at de i et vist om-fang arbejder med ældre, er der mindre end 30 %, som op-lyser, at de har nogen form for videreuddannelse i geronto-psykologi.

Mangel på praktikere og forskere. Det begrænsede antal af involverede fører let til den fejlopfattelse, at gerontopsyko-logi er deprimerende og kun rummer få udfordringer og variationer. Tværtimod er der omfattende muligheder for varierende arbejde i gerontopsykologi og nichefelter som sundhedspsykologi, neuropsykologi og eksperimentel psy-kologi.

Manglende tilbud. Det overvejende flertal, to tredjedele, af ældre med psykiatriske eller psykologiske dysfunktion får ikke noget behandlingstilbud overhovedet. Mange visi-tatorer har lave forventninger om psykologisk udvikling og manglende tiltro til effektiviteten af tilbud, og det resulte-rer sammen med den manglende evne til at skelne mellem normal og unormal aldring resultere i mangelfuld omsorg og behandling.

Ældrebyrden. Det stereotype syn på ældre som en sam-fundsbyrde og ikke som en ressource gør ældre til en dis-countvare på arbejdsmarkedet som produktive arbejdere, seniorsupervisorer og -mentorer, og samme vurdering gæl-der i familierne i synet på ældre som værdifulde omsorgs-ydere og i sociale organisationer som frivillige.

Lyt til forskningenFor ti år siden nedsatte APA en ældrekommission, som fast-slog, at der var ”et voksende behov for ekspertise, tilbud, forskning, faglig vejledning om politiske målsætninger og træning/uddannelse, uanset om vi er parate til det eller ej”.

Gwendolyn Keita mener, at den amerikanske psykolog-organisation i dag er langt mere parat til at tage udfordrin-gen op, men peger også på, at det er nødvendigt, at alle psykologer indstiller sig på opgaven: Vi må fastholde det, som den psykologiske forskning om aldring viser, og tage afstand fra det overvejende anti-aldrings perspektiv, som gennemsyrer det amerikanske samfund.

Palle Vestberg, cand.psych.


Peter Fonagy og kollegers introduktion til og efterhån-den ret vidtgående udfoldelse af begrebet mentalisering ud-gør en milepæl i moderne udviklingspsykologi og psyko-terapi. Vi blev selv bekendt med Fonagys tanker om men-talisering i sidste halvdel af 1990’erne via tilknytningsforsk-ningen, hvor Fonagy og kolleger med studierne af metako-gnition som den vigtigste faktor i tryg tilknytning havde fået fat i en central psykologisk erkendelse.

Den førte i første omgang til deres lancering af fænome-net ’reflective functioning’, som de så som den ’operationa-lisérbare sideudgave af mentaliseringsevnen’. Efterhånden er det begreb stort set forladt til fordel for kun at tale om mentalisering som et samlende begreb. Mentalisering defi-neres som: Det at danne sig forestillinger om og forholde sig til, forstå og reflektere over mentale tilstande hos sig selv og andre og herunder forstå både egne og andres handlin-ger som grundet i de mentale tilstande.

I 2002 udkom “Affect Regulation, Mentalization and the Development of the Self”, som Fonagy skrev sammen M. Target, G. Gergely and E.J. Jurist. Den er en af de mest be-tydelige psykologiske bøger, der er kommet i årtier. Fonagy har i snart mange bøger og artikler argumenteret for til-knytningsteoriens og -forskningens centrale betydning for moderne ’psykoanalytisk’/psykodynamisk tænkning. Han har således været en slags ambassadør for tilknytningsteo-rien og har som psykoanalytiker/psykodynamiker foreslået nødvendige revisioner af psykoanalysen og objektrelations-teori m.fl. blandt andet på baggrund af tilknytningsforsk-ningens resultater. Mange af grundtankerne i mentalise-ringspsykologien bygger da også på begreber udviklet i til-knytningsforskningen af Bowlby, Ainsworth og Main.

Men hvor Bowlby så tilknytningen som ’målet’ for evolu-tionen, mener Fonagy et al., at tilknytningen snarere må ses som et middel til udvikling af mentalisering end som et

mål i sig selv. Tilknytning udgør den relationelle base for udviklingen af mentalisering, og tryg tilknytning ligger til grund for mentaliseringskompetencen. Dermed er bogen også et interessant teoretisk bidrag på et mere metateore-tisk plan. Bogen må betragtes som det centrale teoretiske værk bag den betydningsfulde mentaliseringsbaserede psy-koterapi. (Bogen udkom på dansk i 2007 med titlen ”Af-fektregulering, mentalisering og selvets udvikling”, anmeldt af Karen Vibeke Mortensen i Psykolog Nyt 13, 2008).

Man kan sige, at med mentaliseringstænkningen har Fo-nagy et al. videreudviklet tilknytningstænkningen til et nyt niveau. Denne videreudvikling har ikke mindst rødder i klinisk praksis og forskning, som er dybt integreret i litte-raturen om mentalisering. Det er det kliniske, der er i cen-trum for de fire bøger om mentaliseringsbaseret psykologi, der vil blive omtalt i det følgende.

BOGDATA

Bateman, A. & Fonagy, P. (2007) Mentaliseringsbaseret be-

handling af borderlinepersonlighedsforstyrrelser – en praktisk

guide. Akademisk Forlag. 243 sider, 254 kr.Bateman, A. & Fonagy, P. (2004) Psychotherapy for Bor-

derline Personality Disorder – Mentalization-based treat-

ment. Oxford. 381 sider, 305 kr.Allen, J. & Fonagy, P. (Eds.) (2006) Handbook of Men-

talization-Based Treatment. Chichester: John Wiley. 340 sider, 367 kr.

Allen, J., Fonagy, P. & Bateman, A. (2008) Mentalizing

in Clinical Practice. Arlington: American Psychiatric Pub-lishing. 403 sider, 324 kr.

Alle priser med udgangspunkt i bogpriser.dk – uden fragt.

Fire stærke om mentaliseringMentaliseringsbaserede behandlingsformer og teorien bag markerer sig i

stor faglig bevågenhed og derfor også i forlagenes udgivelser. Fire ’stærke’

bøger anmeldes her under ét.

Anmeldelser Af Svend Aage Madsen og Dennis Lind


”Mentaliseringsbaseret behandling afborderlinepersonlighedsforstyrrelse” (2007)Denne bog er en oversættelse af originaludgaven, der ud-kom i 2006. Bateman & Fonagy fremhæver i forordet, at de har ønsket at give en mere konkret beskrivelse af de overvejelser og teknikker, som de præsenterede i bogen ”Psychotherapy for Borderline Personality Disorder: Men-talization Based Therapy” (se senere). I den danske udgave har Finn Skåderud og Sigmund Karterud skrevet et intro-ducerende forord.

Bogens første kapitler præsenterer i kort og relativt en-kel form kernebegreberne bag og grundforståelsen i men-taliseringsbegrebet, fx ligheder med og forskelligheder fra beslægtede begreber som empati og mindfulness. I det af-sluttende kapitel besvarer de en række hyppigt forekomne spørgsmål til teorien og metoden, fx hvor grænsedragnin-gen er mellem kognitiv terapi eller adfærdsterapi.

Den beskrevne mentaliseringsbaserede behandling af bor-derlinepersonlighedsforstyrrelser består af en kombination af individuel- og gruppeterapi over 18 måneder intensivt ambulant behandling eller i forbindelse med daghospitals-behandling. Forfatterne præsenterer relativt konkret, hvil-ke overvejelser de gør sig i forbindelse med opstart af tera-pien, og på hvilke måder patienterne søges engageret i be-handlingen: I forhold til psykodynamisk terapi er brugen af psykoedukation i den indledende fase nyskabende. Te-rapeuten skal forklare sin forståelse af vanskelighedernes

tilblivelse. Centralt er også samarbejdet om patientens case-beskrivelse: Denne beskrivelse, der drøftes med patienten, er en indledende understregning af, at terapeuten gør sig tanker om den andens sind, og udgør en konkretisering af, hvad arbejdsfokus formentlig bliver.

Forfatterne understreger mange gange, at terapeuten skal være meget eksplicit i forhold til arbejdsfokus og i videst muligt omfang tilstræbe en ”professionel” gensidighed i te-rapien. Et eksempel kan være at indrømme fejl og at aner-kende, at patientens forestillinger om terapeuten kan have rod i noget uerkendt for terapeuten selv. Det afgørende er, at terapeuten er opmærksom på at udforske mentaliserin-gen, som den forløber i relationen mellem patient og tera-peut, sideløbende med undersøgelsen af tanker og følelser i problematiske relationer og situationer uden for terapien. Der advares eksplicit mod ”klassiske” overføringstolknin-ger af ”du mener mig”-typen, hvor analytikeren relaterer tilfældige hverdagsoplevelser til relationen i terapien. For-fatterne mener, at klassisk psykoanalytisk, tolkende be-handling er direkte skadelig for borderlinepersonligheds-forstyrrede patienter, der netop har vanskeligheder med meta-perspektivet på følelser og tanker.

Senere i bogen redegøres for, hvordan man som terapeut kan vurdere patientens aktuelle mentaliseringsevne og blive opmærksom på patientens mentaliseringsnedbrud. Særlig instruktivt er et kapitel, der omhandler terapeutens indstil-ling over for patienten: Med instruktive eksempler gives et godt billede af, hvad der menes, når det fx kræves, at tera-peuten (i forhold til andre terapiformer) skal være mere åben og direkte, og hvad det indebærer at fokusere på patientens mentale tilstande mere end på dennes adfærd. Terapeuten skal skabe en atmosfære af nysgerrighed omkring det uigen-nemsigtige i menneskers tanker, følelser og motiver, og at der findes alternative og måske modstridende forståelser af den samme hændelse. Dette betyder et afgørende brud med en mere afventende og fortolkende terapeutisk indstilling, idet den mentaliseringsorienterende terapeut er relativ aktivt udspørgende omkring patientens mentale tilstande. Især i gruppeterapeutiske forløb, hvor relationerne imellem patien-terne kan afstedkomme uhensigtsmæssige reaktioner i grup-pen, skal terapeuten være aktivt styrende.

Den praktiske guide er udformet som en ekstrakt og kon-kretisering af første bog om behandlingen af borderline-personlighedsforstyrrelser, som udkom i 2004. Afkortelsen af tekst gør den ganske vist mere overkommelig, men for den interesserede læser er der meget at hente i det oprin-delige værk:


der i terapi og terapeutiske tiltag heroverfor i en mentali-seringsbaseret ramme. Det kan fx være seksualiserende overføring, had, jalousi eller misundelse. I denne mere ud-dybede beskrivelse af behandlingsformen fremhæves det, at de indlagte patienter får tilbudt deltagelse i ekspressive terapiformer som tegne- eller kunstterapi. Dette giver et indtryk af den rummelighed, som mentaliseringsbaseret behandling har over for teknikker og metoder, der mulig-gør refleksion over indre tilstande.

Denne bog er den mest centrale i denne samling af an-meldelser, hvis man er særlig interesseret i behandling af borderline-personlighedsforstyrrelser med udgangspunkt i mentaliseringsbaserede teknikker. Historisk set efterføl-ger denne bog hovedværket ’Affektregulering, Mentalise-ring og udviklingen af selvet’ (2002). Bogen er mere uddy-bende og grundig i fremstillingen af de samme temaer som i den praktiske guide. Præsentationen af organisationsstruk-turen omkring behandlingen er også instruktiv for læsere, der ikke står over for at implementere behandlingsformen i en psykiatrisk dagafdeling. Overvejelserne om den nød-vendige kontinuitet og frie kommunikation imellem be-handlerne giver tankevækkende beskrivelser af, hvilke or-ganisatoriske betingelser der skal være til stede, når man behandler patienter med personlighedsforstyrrelser – uag-tet den konkrete institutionelle ramme.

Omfangsmæssigt er bogen 200 sider længere (heraf 47 si-ders referencer) end den engelske udgave af ”the practical guide”. Ved sammenligning af bøgerne bliver det tydeligt, at mange ”mellemregninger” og vigtige eksempler er udeladt i guiden. Bogen er letlæselig og er formentlig endnu lettere ef-ter læsning af den danske ”korte”, praktiske guide.

“Handbook of Mentalization Based Treatment” (2006)Denne antologi redigeret af Allen & Fonagy præsenterer en række eksempler på, hvordan mentaliseringstænkningen kan påvirke tilgangen til behandling af relationer i en ræk-ke praksisfelter. Bogen er opbygget i fem dele, der rummer forskellige vinkler på mentalisering.

Første del omhandler begrebsmæssige og teoretiske rød-der, hvor mentalisering defineres og diskuteres i forhold til de begreber, som andre psykoanalytiske teorier og objekt-relationsteorier tidligere har præsenteret samt i forhold til hverdagsbeskrivelsen af fænomenet. Jeromy Holmes, der har beskæftiget sig med tilknytningsteori, og som er over-sat til dansk, har skrevet et af disse kapitler.

I anden del – under overskriften ’Udviklingspsykopato-logi’ – beskrives mentalisering i et større perspektiv: Det udviklingspsykologiske fundament, som Fonagy og kolle-

“Psychotherapy for Borderline Personality Disorder – mentalization based treatment” (2004)Denne bog har karakter af en traditionelt opbygget psykol-ogisk/psykiatrisk lærebog: Bateman & Fonagy redegør for borderlineforstyrrelsens etiologi, det kliniske billede og for-skellige teoretiske tilgange til at forstå og forklare forstyr-relsen. Herefter præsenteres forskningsresultater om for-skellige behandlingsformers effekt. Rationalerne bag hen-holdsvis dialektisk adfærdsterapi og kognitiv terapi frem-hæves relativt grundigt, idet disse strukturerede teknikker er meget udbredte og har dokumenteret effekt.

Beskrivelserne af forskellige behandlingsrationaler bliver fundamentet for beskrivelserne af, hvordan mentaliserings-baseret behandling kan minde om andre former – samtidig med at den har nogle klare særtræk. Disse kapitler er afsæt til præsentationen af den mentaliseringsbaserede forståelse af borderline-personlighedsforstyrrelsen. Denne har som bekendt udgangspunkt i tilknytnings- og objektrelations-teori og fokus på tilknytningsforstyrrelsers betydning for udviklingen af mentalisering.

Som i den praktiske guide gennemgås mentaliseringsfo-kuseringen i behandlingen, dels overordnet på et strategisk niveau – hvad er formålet, hvad er det, der arbejdes hen mod? – dels på et mere teknisk niveau, hvor der gives ek-sempler på, hvordan man kan arbejde mod målene: At iden-tificere og klarificere følelsestilstande, som de viser sig bl.a. i behandlingsrelationen, og at hjælpe patienten til at ud-vikle mere stabile indre selvrepræsentationer.

Om teknikkerne nævner forfatterne, hvordan forskellige temaer viser sig i både individuel og gruppeterapi. Fx gen-nemgås en række vanskelige affekter, der jævnligt optræ-


ger præsenterede i ”Mentalisering, affektregulering og ud-viklingen af selvet”, bliver også beskrevet i kondenseret form. Fonagy beskriver hypotesen om, at udviklingen af evnen til mentalisering har været en evolutionær fordel i menneskehedens historie. Dette er i tråd med tilknytnings-teoriens grundtanke, at en psykologisk teori om mennesket skal være i overensstemmelse med andre videnskabsgrene, og for Bowlby var det artshistoriske perspektiv meget be-tydningsfuldt.

Også den normale udvikling af mentalisering i barndom-men behandles, og relationen mellem begrebet om mentali-sering og Theory of Mind diskuteres. For mange med inter-esse for autismespektrumsforstyrrelser vil dette være et væ-sentligt kapitel: Theory of Mind og mentalisering er to for-skellige traditioner, der beskæftiger sig med tilnærmelsesvist det samme psykiske fænomen: Theory of Mind udspringer af en neuropsykologisk tradition, hvor evnen til at aflæse so-ciale og mentale signaler ses som et spørgsmål om modning og vanskeligheder som udtryk for neurokognitive deficits. Mentaliseringstraditionen vægter som bekendt de relationel-le årsager til eventuelle mentaliseringssvigt.

I kapitlet præsenteres undersøgelser af mentaliserings-vanskeligheder hos børn med adfærdsforstyrrelser. Hos dis-se børn er der tale om ”forvrænget mentalisering”, hvilket ikke er det samme om ikke-mentalisering, og som forment-lig kan være en forløber for de vanskeligheder, man ser hos personlighedsforstyrrede i voksenlivet.

Der præsenteres også neurobiologiske perspektiver på mentaliseringsvanskeligheder hos patienter med borderline-person lighedsforstyrrelser. I de senere år har der i Danmark været stor opmærksomhed om neuroaffektive teorier: Mo-derne hjerneforskning med billeddannelsesteknikker, fx

scanning, har vist, at en række afvigelser i den psykiske funktion kan ses i hjernens fysiologiske funktion. Resulta-ter fra forskellige undersøgelser præsenteres, og vi får nog-le fingerpeg om eventuelle hjerneområders og -funktioners betydning for også den normale mentalisering. I modsæt-ning til nogle neuroaffektive teorier, der fokuserer for skarpt på de morfologiske betingelser for den psykiske funktion, er fremstillingen i nærværende sammenhæng mere et for-søg på at bygge bro til den viden, der kommer til psykolo-gien fra hjerneforskningen.

Den tredje og fjerde del af bogen omhandler mulighe-derne for integration af mentaliseringstænkningen i psyko-dynamisk terapi, i dialektisk adfærdsterapi og i kognitiv te-rapi samt konkrete mentaliseringsbaserede interventions-former og teknikker. Den familieterapeutiske interven-tionsform, der kaldes ”korttidsmentaliserings- og relationel terapi” skal fremhæves her. Denne behandling retter sig mod dysfunktionelle familier, hvor børnene eventuelt har egne vanskeligheder, men hvor det vurderes, at familiens trivsel og funktion kan forbedres gennem øget fokus på fa-miliemedlemmernes mentalisering. Denne familieterapeu-tiske metode arbejder specifikt med mentaliseringsfokuse-rede teknikker. Endvidere beskrives træningsprogrammet for behandlere, der uddannes til at udføre mentaliserings-baseret familieterapi, og hvilke overvejelser undervisere i mentalisering gør sig, når de ønsker at igangsætte ændrin-ger hos eleverne. Og dette kan meget vel være parallelt til behandler/patient-overvejelser.

Af særlig betydning er kapitlet om brugen af psykoedu-kative tilbud til patienter og behandlere. Deri er mange re-levante overvejelser over forholdet mellem vidensformid-ling og øvelsesorienteret undervisning samt konkrete ek-sempler på, hvilke øvelser der inddrages i forløbet.

Femte del af bogen har overskriften ’Forebyggelse’. Her præsenteres projektet ”Minding the Baby”, et intensivt be-handlingstilbud for unge højrisikofamilier. Lignende pro-jekter har fundet sted i mange år i Danmark og er i den for-stand ikke noget specielt. Det interessante er, hvordan men-taliseringsfokuseringen præger interventionen. Skolepro-jektet ”The Peacefull School”, der præsenteres i et efterføl-gende kapitel, er på samme måde en illustration af, hvor-dan teorien om mentalisering og principperne om at foku-sere på egne og andres tanker og følelser kan implemente-res i daglig praksis. Sluttelig diskuteres mentalisering som kernebegrebet i resiliens eller modstandskraft.

Sammenfattende giver bogen et mangefacetteret billede af, hvad mentalisering er, og hvordan dette kernebegreb i den psykiske funktion kan sættes i fokus i mange af vores arbejdsfelter som psykologer.


tænkning findes i større og mindre udstrækning i en lang række terapiretninger, dels ved at pege på en lang liste af begreber, som afspejler forskellige aspekter ved mentalise-ring uden at dække det helt. Det gælder Theory of Mind, mindfulness, empati, indsigt, følelsesmæssig intelligens m.fl. Her er det centrale ved mentalisering, at det inklude-rer indsigt i egne og andres mentale tilstande, omfatter både kognitive og emotionelle aspekter og kobler til de handlin-ger, der hænger sammen med de mentale tilstande.

Forfatterne understreger ligeledes, at mentalisering skal ses som et fænomen, der opstår (eller ikke opstår) i en ud-viklingspsykologisk sammenhæng. Bogen indeholder såle-des et kapitel om mentaliseringens udviklingspsykologiske dynamik, som er en glimrende sammenfatning af den tun-ge gennemgang af dette i ”Affektregulering …”.

Der er efterfølgende også et kapitel om de neurobiologi-ske aspekter ved mentalisering, der indledes med det pro-vokerende udsagn: ”If mentalizing required understanding the

neurocognitive basis of this activity, none of us would have lea-

rned to do it yet”, hvormed forfatterne igen vil understrege, at mentalisering er et almenmenneskeligt fænomen, der er mere common sense end sofistikeret teknologi. Samt det forhold, at en række aspekter fra den neurobiologiske forsk-ning nok underbygger tankerne om mentalisering, men at mentalisering er relateret til aktivitet i hele hjernen og in-volverer en mængde hjerneområder i dynamiske samspil. De fremhæver dertil, at alvorlige forstyrrelser i evnen til mentalisering ofte ikke er biologisk forårsaget, men opstå-et af tilknytningsforstyrrelser.

Bogens sidste del omhandler ”Practicing Mentalizing” og indledes af et spændende kapitel med en generel indføring i ”The Art of Mentalizing”. Kapitlet afsluttes med en overve-jelse over (u)mulighederne ved at skabe stærkt specificerede manualer til brug for evidensundersøgelser af effekten. At udvikle sådanne, skriver forfatterne, ”would undermine preci-

sely what we are striving to cultivate: mentalizing”! Denne tænk-ning bygger på, at der ikke er nogen erstatning for praktisk baseret viden og erkendelse, og i træning af klinikere satser Fonagy og kolleger netop på at trække deltagerne væk fra teknikker over imod sund fornuft i forhold til mentalisering forstået som en almenmenneskelig funktion.

- - -Vi kan varmt anbefale disse bøger som uomgængelig læs-

ning for alle med interesse for teoretisk udvikling af den almene og kliniske psykologi. Bøgerne vil kunne give inte-resserede en velfunderet, bred metodologisk platform for arbejde i praksis, og de giver en banebrydende, up to date teoretisk baggrund og forståelse for mange af psykologiens problemstillinger i dag.

Svend Aage Madsen og Dennis Lind

”Mentalizing in Clinical Practice” (2008)Den sidste bog i rækken udkom i dette forår og er i skri-vende stund det nyeste skud på stammen. Den sammen-fatter de tre hovedforfattere Fonagy, Allen og Batemans op-fattelser af mulighederne for at anvende mentaliseringba-seret klinisk praksis. Bogen er udgivet på et forlag, der ejes af The American Psychiatric Association, en antydning af, hvilken status fænomenet allerede har fået.

”Mentalizing in Clinical Practice” er på mange måder den bedst gennemarbejdede oversigtsbog af de anmeldte og dæk-ker stort set de samme praksisområder, som ’Handbook’; dvs. a) The Art of Mentalizing, b) Mentalizing Interventions, c) Treating Attachment Trauma, d) Parent and Family Thera-py, e) Borderline Personality Disorder, f) Psychoeducation, og g) Social Systems. På disse områder kommer der ikke så meget nyt frem i forhold til, hvad der er sagt i de øvrige bø-ger, men det skrives bedre. Dog mærker man, at nye erfarin-ger indhøstes; fx fra Handbook i 2006 til nu.

Bogens styrke er den udvikling, forfatterne har gjort for at præsentere mentaliseringsbegrebet stadig mere præcist og om fattende. Hvilket de kækt gør ud fra devisen: ”We

propose boldly that mentalizing – attending to mental states in

oneself and others – is the most fundamental among psycho-

therapeutic treatments …”. Sådan!Men herfra går turen ikke til mere og mere reduktion og

destillering af begrebet, men til en mere multifacetteret ud-foldelse i forskellige former og anvendelse inden for flere og flere områder, såvel dagligdags som kliniske. Samtidig understreger forfatterne gang på gang udsagnet om, at det ikke er noget nyt, de præsenterer, men at de snarere arbej-der for at uddybe og forfine de forståelser, som de fleste klinikere i forvejen har af mentaliseringsprocesser i deres praksis. ”You are doing it already”, som de skriver og demon-strerer det ved dels at pege på, hvordan mentaliserings-


Debat omuddannelse

Vi er nu tæt på, at der træffes af-gørende beslutninger om psykolog-uddannelsernes fremtid og dermed også de kommende kollegers uddan-nelsesbaggrund. Beslutningerne handler om, på hvilket grundlag man kan få adgang til autorisation som psykolog. Hvilke uddannelser giver adgang? Hvilken længde skal de have? Og hvilket indhold?

Fra universiteternes side har vi været glade for det grundige arbejde, den såkaldte Leonardo-gruppe har fremlagt i en konsensusrapport ”Eu-roPsyT”. Gruppen bestod af psykolo-ger fra de fleste europæiske lande, og i rapporten har de beskrevet de kompetencer, en psykolog bør have for at udøve sit fag forsvarligt over for brugerne. Rapporten kan læses på www.europsy.eu.com/EuroPsyT/. Blandt mange ting står der her, at retten til at blive autoriseret kun kan opnås efter mindst 5 års universitets-studier i psykologi. Klar tale.

I Danmark opstod en særlig situati-on i 2000. Danmarks Lærerhøjskole blev fusioneret med Danmarks Pæda-gogiske Institut og Pædagoghøjskolen til Danmarks Pædagogiske Universi-tet. I samme forbindelse blev den ’gamle’ cand.pæd.psych.-uddannelse nedlagt. En ny kandidatuddannelse (cand.pæd. i pædagogisk psykologi) blev oprettet. Det gav mudder. Mar-keringerne kom hurtigt. Kommuner-nes Landsforening mente, at der er brug for flere læreruddannede autori-serede psykologer, og mange stude-rende på DPU ønskede af forståelige grunde at blive autoriseret.

I 2004 blev der derfor i regi af Vi-denskabsministeriet nedsat en ar-bejdsgruppe om mulighederne for at autorisere kandidater i pædagogisk psykologi fra DPU. Der har været tyst om sagen i offentligheden. Det er egentlig ærgerligt, idet det er en afgø-rende sag for professionen. Tre læser-breve i Psykolog Nyt har imidlertid

sat sagen til debat, og tak for det.Ud over at vi har fulgt sagen siden

nedlæggelsen af Danmarks Lærerhøj-skole i 2000, har vi begge i ca. fem år siddet i Videnskabsministeriets ar-bejdsgruppe. Desværre kan vi ikke genkende den beskrivelse af Dansk Psykolog Forenings rolle, som frem-lægges i Psykolog Nyt 10 og 12/2008. Roal Ulrichsen og Ib An-dersen slutter svaret på to læserbreve i nr. 12 med: ”Her er vores holdning klart blevet både hørt og forstået.” Desværre, må vi sige. Foreningen har under hele forløbet fremstået som en forening, der støtter KL’s synspunkter og underminerer universiteternes synspunkter.

Hvad handler sagen da om? I den rapport om autorisationsmuligheder, som udvalget afgav november 2004, er hovedpunkterne i sagen analyse-ret. Lad os her trække nogle få ho-vedpunkter op.

Kan denne nye 2-årige kandidat-uddannelse give adgang til autorisa-tion? Nej. Alle parter – med undta-gelse af Kommunernes Landsfor-ening – mener, at den nye uddannel-se ikke kvalificerer til autorisation, idet den har et andet og bredere sig-te. KL har ønsket, at den nye 2-årige kandidatuddannelse giver adgang. Universiteternes holdning er ikke udtryk for en nedvurdering af den nye kandidatuddannelse. Tværtimod anerkendes dens kvalitet, og det vur-deres, at der er behov for en uddan-nelse, der kvalificerer til en lang ræk-ke andre pædagogiske funktioner i folkeskolen og udenfor.

Kan der etableres et etårigt supple-ringsforløb til den nye kandidatud-dannelse, således at de studerende med tiden kan opnå fuld autorisa-tion? Kandidatuddannelsen + sup-plering kommer da op på 3 år. Uni-versiteterne har afvist denne løsning, idet sigtet med kandidatuddannelsen stadig er et andet, og idet det grund-

lag, den baserer sig på, er væsentligt forskelligt fra en bacheloruddannelse i psykologi fra København, Aalborg eller Århus. Supplering kan aller-højst komme på tale ved specielle ar-bejdsopgaver. Foreningen ønsker derimod ikke nogen form for sup-plering, men ønsker derimod at gen-etablere den ’gamle’ cand.pæd.psych.-uddannelse på 3 år.

Sagen har naturligvis mange flere aspekter, blandt andet er det endnu ikke lykkedes at dokumentere, at der er behov for flere autoriserede psy-kologer i folkeskolen, ligesom det også er uklart, hvordan autoriserede psykologer kan fastholdes i folkesko-len, sådan at skolerne får den psyko-logbetjening, de har brug for.

Under hele forløbet har KL argu-menteret for, at den nuværende 2-åri-ge cand.pæd. i pædagogisk psykologi skulle give adgang til autorisation, og har jævnligt henvist til Dansk Psyko-log Forening som støtte for argumen-tationen. KL har dog heller ikke noget imod genetablering af den ’gamle’ cand.pæd.psych.-uddannelse, sådan som Dansk Psykolog Forening og Danmarks Lærerforening har givet udtryk for i anden sammenhæng. Den vil i givet fald være på 3 år, altså samme omfang som cand.pæd. i pæ-dagogisk psykologi + et år supplering! Under hele forløbet har vi fået ind-trykket af enighed mellem KL og Dansk Psykolog Forening (og Dan-marks Lærerforening), og vi har selv-sagt haft det underligt med, at vores egen forening har været blandt vores modstandere.

Fra universiteternes side ønsker vi at følge anbefalingerne i EuroPsyT. Det indebærer, at uddannelsernes kvalitet øges eller som et minimum fastholdes.

Helle Andersen, studieleder,

Københavns Universitet

Ole Steen Kristensen, tidligere pro-

dekan og studieleder, Aarhus Universitet

Ny psykolog uddannelse, I


Debat om uddannelse

I Psykolog Nyt 12/2008 har for-eningens formand og professionschef begået en fremstilling af cand.pæd.psych-uddannelsens omtumlede skæbne, som på flere punkter er misvisende. Miseren går helt tilbage til den oprindelige cand.psych.-ud-dannelse, der godkendtes af under-visningsministeriet i 1944. Denne uddannelse udsprang af et behov for skolepsykologisk bistand og hen-vendte sig fortrinsvis til skolelærere, der var interesseret i at uddanne sig til et sådant virke, primært testning. Snart fik også kuldsejlede magister-studerende og andre interesserede adgang til studiet. Undervisningen var udformet som et 3-årigt efterud-dannelsesprogram, og efter afslutten-de afprøvning kunne deltageren titu-lere sig som cand.psych. Forelæsnin-gerne fandt sted hen på eftermidda-gen, så lærerne ikke skulle forsømme deres daglige dont og give afkald på den medfølgende aflønning.

Uddannelsen fremkaldte stærk uvilje i universitetskredse og andre akademiske instanser, som vanske-ligt kunne forlige sig med en kandi-datuddannelse, der gennemførtes på så lempelige vilkår. De udklækkede kandidater blev ofte mødt med en blanding af forundring og arrogance fra andre faggrupper, som det frem-går af en erindringsartikel af tidligere chefpsykolog Alice Theilgaard. Hun fortæller således, at hun i et fagligt møde med nogle jurister fik disse ord med på vejen: ”Det, I kalder

cand.psych.- studium, er det ikke blot et kursus på tre år, som man kan få på Københavns Universitet?” og ”Er det et universitetsstudium? Fører det virkelig til en embedseksa-men?”

Alligevel forblev uddannelsen i sin daværende udgave frem til 1960, hvor man indførte en ny studieord-ning, som var mere i overensstem-melse med de krav, der stilledes til andre kandidatuddannelser. Den nye studieordning fik den skuffende konsekvens for de skolelærere, der ønskede at blive skolepsykologer på samme begunstigede vis som deres forgængere, at den nye kandidatud-dannelse nu blev et 5-6-årigt fuld-tidsstudium. Da de ikke var til sinds at affinde sig med det, blev der taget initiativ til at anlægge en alternativ kandidatuddannelse, der var skåret over samme læst som den oprindeli-ge. Til forskel fra før skulle den nu placeres i Lærerhøjskolens regi, og efter endt eksamen kunne man smykke sig med titlen cand.pæd.psych. Da så godt som alle med den kortvarige uddannelse ansattes inden for skolevæsenet, vakte nydannelsen ikke større postyr eller indsigelse.

I 1997 skete imidlertid en afgøren-de ændring, da Dansk Psykolog For-ening fusionerede med skolepsyko-logernes faglige organisation. For-mentlig havde Dansk Psykolog For-ening næret en forventning om, at cand.psych.’erne dermed kunne få adgang til stillinger som skolepsyko-

log, hvad cand.pæd.psych.’erne hav-de haft noget nær eneret på. Til gen-gæld skulle cand.pæd.psych.’erne si-destilles fagligt med cand.psych.’erne og kunne søge stillinger på lige fod med dem inden for områder, hvor de før kun havde været repræsenteret i ringe omfang.

Det måtte uundgåeligt medføre en devaluering af den faglige identitet, som i forvejen ikke havde det for godt efter Evalueringscentrets meget kritiske rapport fra 1996 om psyko-loguddannelserne. Da Evaluerings-centret, som er tilknyttet Undervis-ningsministeriet, gennemførte sin undersøgelse, stod det styregruppen klart, at cand.pæd.psych.-uddannel-sen var behæftet med endnu større problemer end universitetsuddannel-sen, og de omfattende ændringer, som blev foreslået for cand.pæd.psych.-uddannelsen, lignede mere et oplæg til en gradvis afvikling, som reelt effektueredes få år senere, da cand.pæd.psych.-uddannelsen blev nedlagt.

Med de nye planer for en genopli-velse af cand.pæd.psych.-uddannel-sen ser det åbenbart ud til, at histori-en skal gentage sig med risikoen for at ende som en farce.

Dette og andet vedrørende psyko-loguddannelsens historiske udvik-ling kan læses i min bog ”Luk virke-ligheden ind”, som udkom i 2006 og af ukendte årsager endnu ikke er an-meldt i Psykolog Nyt.

Niels C. Jørgensen

Danmarks Lærerforening har si-den den gamle cand.pæd.psych.-ud-dannelse blev nedlagt, arbejdet ihær-digt på at oprette en ny psykologud-dannelse for deres medlemmer. I det sidste halve år har DLF presset Dan-marks Pædagogiske Universitet

Ny psykolog uddannelse, II

Ny psykolog uddannelse, III(DPU) og Psykologiske Institut ved Århus Universitet til at gå med til et forslag til en cand.pæd. psych. ud-dannelse, der er langt ringere end det 5-årige cand.psych. studium. Gennem tæt samarbejde med KL sø-ger man vedvarende at presse forsk-

ningsministeriet til at folkeskolelære-re skulle blive psykologer på den halve tid. Det kan undre at DP har accepteret forslaget uden at informe-re medlemmerne og åbne debat i Psykolog Nyt omkring planerne, der kan få afgørende betydning for fagets


KL. I et langt, bredt svar til de to de-battører er Dansk Psykolog For-enings holdning ikke klar. Forman-den er nu ikke mere så overbevisen-de som i sit svar til mig, men anty-der, at Dansk Psykolog Forening lig-ger under for stort pres fra Dan-marks Lærerforening.

For Danmarks Lærerforening kan der være ræson i at oprette en særlig pæd.psych.-uddannelse med autori-sation inden for PPR-området. Men Danmarks Lærerforening er alene in-teresseret i at oprette en uddannelse med fuld autorisation, der giver mu-lighed for at dets medlemmer kan besætte stillinger som privatpraktise-rende psykoterapeut og erhvervs- og organisationspsykolog.

Da cand.pæd.psych.-uddannelsen blev nedlagt, drog hele Dansk Psyko-log Forenings top et lettelsens suk. Det fremgik klart af evalueringsrapporten, at uddannelsen ikke engang var på de gamle universiteters BA-niveau.

Skal den magtfulde Lærerforening endnu en gang køre rundt med Dansk Psykolog Forening?

I så kontroversielt et spørgsmål bør bestyrelsen høre medlemmernes mening ved en ekstraordinær gene-ralforsamling.

Jens Berthelsen

Kommentar til Jens Berthelsen

Jens Berthelsen har sendt mig kopi af sit debatindlæg, hvad der giver mig anledning til at kommentere og dermed korrigere. Han forudsætter nemlig, at den nye cand.pæd.psych.-uddannelse er kortere end de øvrige psykologiuddannelser, og er bekym-ret over, at der vil blive tale om en discountgenvej til autorisation.

DPU og Psykologisk Institut, Aar-hus Universitet, har i fællesskab fremsat et udkast til uddannelsen, der netop ikke er kortere, og som ikke er en discount-genvej til autori-

sation! Som det fremgår af et offent-ligt tilgængeligt notat (jf. Niels Ege-lund og Hans Jeppe Jeppesen, andet-steds i bladet, red.) fra møde holdt mellem DPU og Psykologisk Institut, forudsættes den nye uddannelse (1) at skulle omfatte 5 år eller 300 ECTS (ECTS = internationalt målesystem, hvor 1 års studium svarer til 60 ECTS), nøjagtigt som de øvrige dan-ske psykologiuddannelser, samt (2) at den indholdsmæssigt svarer til de retningslinjer, der er udstukket af EUROPSY – hvilket de øvrige psyko-logiuddannelser i Danmark stort set også gør.

Dermed vil den nye uddannelse ifølge udkastet blive fuldt ækvivale-rende med de øvrige danske uddan-nelser. Der bliver således hverken tale om en ringere uddannelse eller en genvej til autorisa tion.

Forslaget til den nye uddannelse ser sådan her ud: Såfremt man har en læreruddannelse med linjefag i specialpædagogik + erhvervserfaring som lærer, så får man merit på 90 ECTS på bachelordelen. Derudover skal man som yderligere forudsæt-ning for at blive optaget på den nye uddannelses kandidatdel tage inten-sive forskningsbaserede psykologifag på i alt 30 ECTS på bachelorniveau. Dvs. i alt 120 ECTS. Kun på det grundlag kan man blive optaget på den nye uddannelses kandidatdel. Den skal så i øvrigt forløbe over 3 år (i alt 180 ECTS), således at den sam-lede uddannelse svarer til 300 ECTS.

Der er altså hverken tale om en kortere uddannelse eller en genvej – eller for den sags skyld en indholds-mæssig discountudgave.

Det giver sig selv, at mindre end dette – eller afvigelser fra EUROPSY i øvrigt – ikke kan accepteres af for-slagsstillerne til nævnte model.

Preben Bertelsen, studieleder

Psykologisk Institut,

Aarhus Universitet

akademiske status og jobmuligheder.Som spørgsmål til bestyrelsens be-

retning og oplæg til debat på forenin-gens generalforsamling 24.-25. maj 2008 indsendte Werner Regli til Psy-kolog Nyt et debatindlæg med titlen ’Ny psykologuddannelse på vej?’ Des-værre blev det først bragt, efter at ge-neralforsamlingen havde fundet sted (Psykolog Nyt 10/2008, s. 26).

I bestyrelsens beretning til general-forsamlingen (Pkt. 4.1. Uddannelses-omådet) står ganske kort, at man er i forhandlinger om en ny psykologud-dannelse, der kan føre til psykolog-autorisation. For at få afklaret, hvad denne – ret kryptiske – meddelelse indebar, stillede jeg på generalfor-samlingen følgende spørgsmål til be-styrelsens beretning: 1) Bakker be-styrelsen en ny kort psykologuddan-nelse op, og vil Dansk Psykolog For-ening støtte den i ministeriet? 2) Fø-rer den nye uddannelse til autorisati-on, specialist- og supervisortitel? 3) Hvorfor har der ikke været debat i Dansk Psykolog Forening om en kort uddannelse, der kan ramme medlemmernes erhvervsmuligheder og skade psykologers renomme i be-folkningen?

Formanden svarede ikke direkte på mine spørgsmål, men erklærede med styrke, at Dansk Psykolog For-ening ikke kunne forhindre, at der blev etableret en ny psykologiuddan-nelse, men at han kunne garantere, at så længe han var formand, ville der ikke blive optaget medlemmer med discountuddannelse.

I Psykolog Nyt 12/2008, s. 22, spørger Betty Marie Boysen, hvorfor formanden ikke i sin beretning nævnte den nye uddannelse, og hvorfor han ikke besvarede mine spørgsmål. I et andet debatindlæg i samme nummer graver Turid Hansen dybere i den manglende debat om en kort psykologuddannelse og Dansk Psykolog Forenings skjulte samarbej-de med Danmarks Lærerforening og

Debat omuddannelse


Salig Prins Knud har ikke levet forgæves. Så én gang til for… Når jeg i mit indlæg i Psykolog Nyt 14/2008 bruger ”vi” i sætningen: ”nu hvor vi endelig har opnået, at adgangsvejen til psykologtitel og autorisation er entydig og gennemskuelig”, skal det absolut ikke opfattes, som at jeg ta-ger Dansk Psykolog Forening til ind-tægt for denne landvinding. Dette er en stor misforståelse. Nej jeg tillod mig såmænd at bruge ”vi” om bor-gerne i Danmark – psykologer som ikke-psyko loger. Længden af kandi-datuddannelsen er uden betydning, så længe denne ikke bygger på en bachelor i samme fag, som det er til-fældet i de andre fag med beskyttede titler og autorisation.

Jeg undrer mig fortsat over, at der kan være lovhjemmel for, at man via specifikke adgangskrav på en uddan-nelsesinstitution kan diktere indhol-det i uddannelsen på en anden. Det fremgår af formand Roal Ulrichsen og professionschef Ib Andersens svar til mig – og af et notat angående gen-oprettelse af cand.pæd.psych.- studi-et, som er underskrevet af institutle-der Niels Egelund, DPU, og institut-leder Hans Jeppe Jeppesen, Aarhus Universitet, at man som adgangskrav til uddannelsen vil stille helt speci-fikke krav om tilvalg i ansøgernes lærereksamen. Er læreruddannelsen ikke en hel faglig uddannelse rettet mod, at de studerende skal være læ-rere? Skal uddannelsen nu degrade-res til udelukkende at være adgangs-givende til anden uddannelse – hvil-ket vil blive tilfældet – for vis mig den lærerstuderende, der på forhånd vil lukke døre? Alle lærerstuderende vil være nødsaget til at vælge tilvalg ud fra senere uddannelsesmulighe-der, og ikke, som det burde være, ud fra, hvad de skal bruge i deres kom-mende arbejde som lærere.

Situationen ligner til forveksling den, som jeg som lærerstuderende oplevede i slutningen af 1970’erne,

mindste skal ligge på samme niveau som den gamle cand.pæd.psych.-uddannelse. Det siger sig selv, at vi skulle finde alliancer for at værne om denne kvalitet, og derfor har vi i denne sammenhæng arbejdet sam-men med Danmarks Lærerforening, med hvem vi deler dette synspunkt.

Helle Andersen og Ole Steen Chri-stensen ”har haft det underligt med, at vores egen forening har været blandt vores modstandere.” Dette på baggrund af, at KL ”under hele forlø-bet har (…) argumenteret for, at den nuværende 2-årige cand.pæd. i pæ-dagogisk psykologi skulle give ad-gang til autorisation, og (…) jævnligt har henvist til psykologforeningen som støtte for argumentationen.”

Hvis det havde forholdt sig sådan, ville der have været grund til undren – og mere end det! – men foreningen har været helt på linje med universi-teterne i denne sag: Den nye cand.pæd.-uddannelse i pædagogisk psy-kologi kan ikke med et års supple-ring give adgang til et erhverve sig autorisation som psykolog. Vores Uddannelses- og Forskningspolitiske udvalgs indstilling til bestyrelsen var helt entydig, idet vi ikke ønskede at følge universiteternes forslag om at indføre en særlig ”specialistautorisa-tion” rettet mod PPR. Der er ikke æn dret ved den hidtidige politik om, at alle psykologer skal have en til-strækkelig omfattende uddannelse til at kunne erhverve den nuværende generalistautorisation. I dette lys var det derfor klart at foretrække, at løs-

!DEBATindlæg

– må højst fylde en A4-side med enkelt

linjeafstand. Indlæg, der forholder sig til

navngivne personer eller grupper, vil

blive forelagt den/de pågældende til

eventuel kommentar. Sådanne indlæg

kan altså ikke altid optages i det

førstkommende nummer.

Ny psykolog uddannelse, IVhvor daværende Danmarks Lærer-højskole havde held til at udmelde til seminarierne, at kun læreruddan-nede, som havde valgt speciale C un-der uddannelsen, ville have mulig-hed for at blive optaget på speciallæ-reruddannelsen. Dette var der ikke lovhjemmel for. De kunne udeluk-kende stille en bestået læreruddan-nelse som adgangskrav og måtte me-get modvilligt ændre deres selvbe-staltede praksis.

Det er svært at formulere sig kort, når modtagerne tilsyneladende har så svært ved at læse indenad.

Turid Hansen

Kommentar til alleDet følgende er en kommentar til alle

fire ovenstående debatindlæg:

Først og fremmest tak for debat-indlæggene om dette meget væsentli-ge emne. Debatten er indledt i Psy-kolog Nyt 10/2008 og fortsætter i 12 og 14. Af indlysende grunde har for-fatterne til de nuværende debatind-læg ikke haft lejlighed til at læse sva-ret i sidste nummer, idet Psykolog Nyt udkom, efter at debatindlægge-ne var indsendt. Det er derfor nemt at forstå en del af de spørgsmål, der bliver rejst. Vi henviser derfor også til kommentaren i dette nummer.

Helle Andersen og Ole Steen Chri-stensen har i fem år siddet i Viden-skabsministeriets arbejdsgruppe og skriver: ”Foreningen har under hele forløbet fremstået som en forening, der støtter KL’s synspunkter og un-derminerer universiteternes syns-punkter.”

Hertil kan vi oplyse, at foreningen ikke har været inviteret til at deltage i arbejdsgruppen. Vi ved ikke, hvem der over for de to kan have haft inte-resse i at fremstille os på en helt for-drejet måde. Faktum er imidlertid, sådan som det er blevet udtrykt i en-hver relevant situation, at vi har ar-bejdet for, at et samlet forløb i det

Debat om uddannelse


ningen blev en videreførelse af den gamle cand.pæd.psych.-uddannelse, som indholdsmæssigt har en langt større vægtning af psykologfaglige discipliner end den ny cand.pæd. i pædagogisk psykologi. Ikke mindst når vi kan konstatere, at den nye cand.pæd.psych.-uddannelse nu er sammensat, så den lever op til Eu-roPsy-kravene – de krav, Helle An-dersen og Ole Steen Christensen selv så rigtigt henviser til.

Niels C. Sørensen påstår, at der i 1997 fandt en fusion sted mellem Dansk Psykolog Forening og Pæda-gogisk Psykologisk Forening, og men det holder ikke. I 1997 indgik Dansk Psykolog Forening og Danmarks Læ-rerforening en aftale om dobbeltorga-

nisering af ledende psykologer og psykologer med lærereksamen inden for PPR-området. Hidtil havde cand.pæd.psych.’er kunnet være individu-elt medlem begge steder, men nu blev der tale om et kollektivt fagligt fællesskab. Det var en god aftale, der løste mange års stridigheder, men fu-sionering var der ikke tale om. Det er også i dag sådan, at det er de to respektive foreninger, der hver for sig har forhandlingsretten.

Sidestillingen af cand.psych. og cand.pæd.psych. var en realitet alle-rede med psykologloven af 1. januar 1994, og sammenkædningen med foreningsaftalen er derfor ikke kor-rekt.

I sit indlæg bekymrer Jens Berthel-sen sig for ”fagets akademiske status og jobmuligheder”. Som hidtidigt medlem af foreningens Forsknings- og Uddannelsespolitiske udvalg har Jens Berthelsen ligesom de øvrige udvalgsmedlemmer kunnet kæmpe imod enhver tendens til udhuling af faglighed og professionalisme. Ind-stillingen fra dette fagudvalg til be-styrelsen har været klar, ligesom også foreningens holdning: Vi kan ikke acceptere, at cand.pæd. i pædago-gisk psykologi skal udføre psykolog-arbejde. Derimod kan vi godt accep-tere cand.pæd.psych.-uddannelsen i

en revitaliseret form, ikke mindst når der nu er tale om, at den eksplicit skal leve op til EuroPsy-stan darder.

Jens Berthelsen mener, at vi skulle antyde, at Dansk Psykolog Forening ligger under fra pres fra Danmarks Lærerforening. Og videre spørger han retorisk, om ”den magtfulde Læ-rerforening endnu engang kører rundt med Dansk Psykolog For-ening?” Spørgsmålet hviler på en gal præmis: Dansk Psykolog Forening opretter og nedlægger ikke uddan-nelser i Danmark, på samme måde som Dansk Psykolog Forening heller ikke laver landets love. Med psyko-loglovens ikrafttræden 1. januar 1994 blev de to uddannelser i lovens forstand sidestillet, og på forenings-plan blev dette cementeret i 1997. Glædeligvis! De sidste cand.pæd.psych.-kandidater dimitterede i 2004, på hvilket tidspunkt ”hele Dansk Psykolog Forenings top” iføl-ge Jens Berthelsen skulle have draget et lettelsens suk. Det er meget trist, at det overhovedet er nødvendigt at skulle dementere sådan en påstand. Det har aldrig (!) været et dagsor-denspunkt for Dansk Psykolog For-ening at afskaffe cand.pæd.psych.-uddannelsen.

Til Turid Hansen så meget, at vi rent faktisk i debatkommentaren i Psykolog Nyt klargjorde vores læs-ning af dette ’vi’. For forståelsen af den samlede helhed er det dog svært at se, at denne fejllæsning skulle gøre nogen forskel. Og ja, én vej til psy-kologtitlen er selvfølgelig enklere end to, men det er vel ikke det, pro-fessionens udøvere skal vurderes på? Man kan udmærket undre sig, sådan som Turid Hansen gør, men som ovenfor pointeret er det i første og sidste instans et lovgivningsmæssigt spørgsmål. For Dansk Psykolog For-ening – og altså psykologerne selv – er kardinalpunktet, at kvaliteten fast-holdes.

- - -Kunne denne sag have været kom-munikeret bedre ud til medlemmer-

ne? Svaret er ja. Foreningen burde have meldt klart ud, at bestyrelsen i forbindelse med en eventuel supple-rende uddannelse til cand.pæd. i pædagogisk psykologi selvfølgelig ikke ville acceptere et samlet niveau, der ikke matchede den tidligere cand.pæd.psych.-uddannelse.

På bundlinjen står, at den lejlig-hedsvis skarpe debat netop afspejler, hvor vigtigt det er for psykologerne, at kandidatuddannelserne holder ni-veau. Vi – og dette ’vi’ gælder både medlemmer og forening – skal til stadighed være på vagt over for for-ringelser og udhuling af uddannelse og videnskab.

Roal Ulrichsen, formand

Ib Andersen, professionschef

Debat omuddannelse


Historik – fra 1959 til 2000Den pædagogiske kandidatuddannelse i psykologi blev oprettet på Danmarks Lærerhøjskole (DLH) i 1965. For-handlingerne om en sådan uddannelse blev startet i 1959 med baggrund i, at man til de stillinger som skolepsyko-log, der blev oprettet i årene efter 1958, hvor etablering af specialundervisning var blevet obligatorisk for kom-munerne, var vanskelige at besætte. Stillingerne var af overenskomstmæssige grunde – et forhold der varede til 1989 – forbeholdt psykologer, der ud over psykologud-dannelse også havde en læreruddannelse. Etableringen i 1965 fulgte, efter at Danmarks Lærerhøjskole i 1963 var blevet en højere læreanstalt og derfor omfattet af univer-sitetsloven.

Ved etablering af den pædagogiske kandidatuddannel-se i psykologi, der var 3-årig, blev det en afgørende for-udsætning, at ansøgere havde en læreruddannelse efter-fulgt af 2 års praksis som lærer samt et årskursus i pæda-gogik og psykologi. Det pædagogiske og psykologiske indhold i læreruddannelsen havde på daværende tids-punkt et omfang på ca. 1 årsværk, og med årskursus i pædagogik og psykologi, som bl.a. omfattede en række eksperimentalpsykologiske øvelser, ville en færdig kandi-dat fra den pædagogiske kandidatuddannelse i psykologi have et studieomfang, der svarede til den 5-årige psyko-loguddannelse fra Københavns Universitet (KU), idet der dog var en klar toning i pædagogisk psykologisk retning.

Denne toning var logisk i relation til, at de færdige kan-didater skulle virke som skolepsykologer, der først og fremmest skulle foretage visitationen til specialundervis-ningen. Uddannelserne på DLH og KU, senere også Aar-hus Universitet (AU), var ikke i praksis sidestillede, og indtil starten af 1980’erne var det meget få kandidater fra DLH, som fik ansættelse uden for det skolepsykologiske felt. En egentlig sidestilling kom først på plads i 1997,

hvor Pædagogiske Psykologers Forening indfusioneredes i Dansk Psykolog Forening.

Den første større ændring af studieordningen på DLH skete i 1975, hvor kravet om et årskursus i pædagogik og psykologi forsvandt, hvor mere konsultative og formid-lingsmæssige funktioner blev indarbejdet i uddannelsen, mens det specialpædagogiske felt blev nedtonet. I stedet for kravet om årskursus blev der indført adgangsbe-grænsning, hvor optagelse blev betinget af, at ansøgeren havde en relevant lærerpraksis og et tilstrækkeligt niveau af efter- eller videreuddannelser inden for det psykologi-ske felt. Det betød i praksis, at der helt frem til midten af 1990’erne stort set ikke blev optaget studerende med mindre end 7 års erfaring som lærere.

Efter 1975 skete der også det, at nogle få studerende uden læreruddannelse blev optaget, og der var så tale om personer med en uddannelse som børnehavepædagog suppleret med en 1½-årig uddannelse fra DPU som tale-pædagog. Det var dog næsten umuligt for disse personer at blive ansat som psykologer uden for taleinstitutterne indtil omkring 1990. Efter 1975 indgik der ud over de tre normerede studieår et ekstra ½ år, der blev anvendt til praktik samt til obligatoriske kurser i psykologisk test-ning samt kurser i rådgivning og vejledning.

I slutningen af 1990’erne, hvor DLH gik fra at have en fast bevilling inkluderende udgifter til uddannelserne på finansloven til at få midler som taksameterindtægter pr. studietrinsårsværk (STÅ), begyndte studienævnet at opta-ge studerende med et bredere spektrum af mellemlange videregående uddannelser – dog under forudsætning af, at de studerende havde efter- og videreuddannelse inden for det psykologiske område. Det var imidlertid en prak-sis, der ikke var aftalt eller afklaret med hverken Under-visningsministeriet eller det Psykolognævn, der var opret-tet i 1991.

Genoprettelse af cand.pæd.-uddannelsen i psykologi

(”cand.pæd.psych.”)

Notat Af Niels Egelund og Hans Jeppe Jeppesen

Notat om uddannelse


DPU’s etablering i 2000Med DLH’s indfusionering i DPU i 2000 blev samtlige DPU’s tidligere uddannelser nedlagt. Det blev foreslået af DPU’s rektor, at der blev oprettet 4 nye 2-årige kandidat-uddannelser i pædagogik med betegnelserne cand.pæd. i henholdsvis pædagogisk antropologi, pædagogisk filosofi, pædagogisk psykologi og pædagogisk sociologi. Senere til-kom 2-årige kandidatuddannelser på det didaktiske områ-de. Hvis ansøgere til uddannelserne ikke havde en relevant bachelor eller professionsbacheloruddannelse, skulle der gennemføres ½ års suppleringsuddannelse.

En række af personerne involveret i den tidligere DLH-uddannelse foreslog, at der ikke blev oprettet en kandidat-uddannelse i pædagogisk psykologi, men i stedet blev op-rettet en 3½-eller (helst) 4-årig uddannelse svarende til den tidligere DLH-uddannelse. Man ville fra ministerielt hold ikke acceptere andet end en 2-årig kandidatuddan-nelse, da disse skulle passe til 3+2+3-modellen. Den 3½-4-årige model, institutmedarbejdere argumenterede for helt frem til 2002, blev aldrig til noget. Institutmedarbejdere protesterede ligeledes imod, at man ville oprette en uddan-nelse, der kun omfattede en del af det psykologiske felt med en betegnelse, der let ville kunne forveksles med den betegnelse, som den gamle DLH-uddannelse havde.

Protesterne blev overhørt, og samme personer måtte derfor gå i gang med at etablere en ”kandidatuddannelse i pædagogisk psykologi”, som dog kom til at have et langt bredere felt end den klassiske pædagogiske psykologi. Ud-dannelsens sigte blev, at den kvalificerede til en lang række konsulentfunktioner inden for det pædagogiske område, hvorfor rådgivnings- og vejledningsmæssige aspekter fik en betydelig vægt. Der blev rekrutteret faste videnskabelige medarbejdere til uddannelsen, som også havde en bredere baggrund end de psykologer, der i perioden 2000 til 2004 gik på pension eller overgik til andre stillinger.

Den gamle DLH-uddannelse dimitterede sine sidste kan-didater i 2004, mens den nye DPU-uddannelse startede i

2002. I såvel skriftligt materiale om den nye uddannelse som på introduktionsarrangementer og ved uddannelses-start blev der klart gjort opmærksom på, at den nye ud-dannelse ikke var en psykologuddannelse, men der var samtidig, bl.a. i et samarbejde med DPU’s daværende ud-dannelsesdirektør, planer om at etablere en overbygnings-uddannelse, som kunne føre til, at kandidaterne fra den nye uddannelse kunne opnå at blive psykologer. Bestræ-belserne havde ikke den store medvind, bl.a. fordi der blev produceret et stort overskud af kandidater fra den ”gamle” uddannelse, og det er først fra omkring 2006, hvor marke-det var ved at have opsuget de ”gamle” kandidater, at kra-vene om en overbygning begynder at melde sig for alvor. Kravene kommer dels fra studerende og kandidater fra den nye uddannelse, dels fra KL og fra Danmarks Lærerfor-ening (DLF).

Ministeriet for Videnskab og Teknologi lover i forsom-me-ren 2007, at der vil blive etableret en overbygnings-uddannelse, og i vinteren 2007/08 kontaktes den ene af dette notats forfattere (Niels Egelund) af DLF, idet der er opnået enighed parterne imellem om, at tiden er inde for handling. VTU-ministeriet kontaktes af Niels Egelund, li-gesom Psykologisk Institut på Aarhus Universitet kontak-tes af Niels Egelund. DPU er i 2007 indfusioneret i Aar-hus Universitet, og det er derfor logisk at påbegynde et samarbejde.

Muligheder for genetablering af enpsykologuddannelseMulighederne for at genetablere den ”gamle” cand.pæd.-uddannelse i psykologi viser sig i forhandlingerne at være mest realistisk, hvis man starter med det allerede kendte koncept, en læreruddannelse, en specialisering i special-pædagogik og/eller efter-/videreuddannelse, 2 års lærerer-faring samt et ½-årigt suppleringsforløb, der løfter de ikke-forskningsbaserede erfaringer op, så de svarer til 2 studie-årsværk på et universitet. Dette følges dernæst af en 3-årig

FAKTA Baggrund

En arbejdsgruppe med repræsentanter fra Institut for Pædagogisk Psykologi, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole,

Aarhus Universitet, og Psykologisk Institut, Aarhus Universitet, har i foråret 2008 udarbejdet et notat om genoprettelse af

cand.pæd.-uddannelsen i psykologi (cand.pæd.psych.). Oplægget er i juni 2008 sendt til Ministeriet for Videnskab, Tekno-

logi og Udvikling og til Kommunernes Landsforening. Efterfølgende er det i juli 2008 sendt til Psykolog Nyt.

Notatet er ikke en kommentar til debatten i foreningen og i Psykolog Nyt, men da der i debatten refereres til notatet og

arbejdsgruppen har ønsket at informere psykologer bredt om de foreliggende initiativer og planer for uddannelsen, brin-

ges det her i den fremsendte form.

Notat omuddannelse


kandidatuddannelse. En 3-årig kandidatuddannelse ken-des fra én anden uddannelse, nemlig lægeuddannelsen, mens den fra én anden uddannelse, dyrlægeuddannelsen, er 2½-årig.

Når der er brug for en 3-årig kandidatuddannelse oven på en 4-årig læreruddannelse med specialisering og sup-plering, skal det ses på baggrund af, at læreruddannelsen og psykologuddannelsen kun har begrænset fælles sigte, og at psykologuddannelsen som lægeuddannelsen og dyr-lægeuddannelsen er en professionsuddannelse, der kræver autorisation efter et nærmere foreskrevet trænings- og su-pervisionsforløb.

Når den ”gamle” psykologuddannelse er reetableret, vil der kunne arbejdes på et suppleringsforløb for kandidater fra den nye DPU-uddannelse, hvor der i forhold til psyko-loguddannelsen kan opnås merit ud fra et individuelt skøn over den studerendes studieforløb og eksamensopgaver – dog under forudsætning af, at ansøgeren kan opfylde sam-me krav som til psykologuddannelsen, dvs. en lærerud-dannelse plus specialisering og efter-/videreuddannelse samt to års relevant lærererfaring.

Det videre arbejde med genetablering af en psykologud-dannelse er sket i et tæt samarbejde mellem DPU og Psy-kologisk Institut, AU. Både DPU og PI vil levere arbejds-kraft på uddannelsen, som vil blive udbudt i både Århus og København. Underviserne vil helt overvejende være psykologuddannede. Begge institutioner vil have sæde i studienævnet. Planen er at kunne optage de første stude-rende i 2010. Det første møde om planerne fandt sted den 1. april 2008, hvorefter der har været undersøgelser af læ-reruddannelsens indhold af pædagogik og psykologi og EuroPsy dokumentet (European Certificate In Psychology). På et seminar den 26.-27. maj 2008 er planerne blevet dis-kuteret grundigt, ligesom der er udformet udkast til en studieplan. Der er dermed grundlag for at føre forhandlin-ger med VTU-ministeriet og interessenter i øvrigt.

Overordnede principper for etablering afuddannelsenSom overordnede principper for uddannelsen gælder, at uddannelsen skal kunne føre til autorisation som psyko-log, og at den skal kunne føre til et European Certificate In Psychology. Dette kræver, at der er tale om en 5-årig uni-versitetsuddannelse med et nærmere bestemt fagligt ind-hold.

I forhold til ovennævnte krav støder en ny cand.pæd.psych.-uddannelse på det problem, at læreruddannelsen, selv om det er en professionsbacheloruddannelse på et University College, ikke har forskningsbasering. Danmark er faktisk det eneste land i EU, hvor læreruddannelsen endnu ikke har forskningsbasering. Den undervisning, de lærerstuderende har modtaget, har dermed ikke den kvali-tet, der kræves af en universitetsuddannelse. Der er derfor

behov for et særligt tilrettelagt suppleringsmodul, hvor de studerende får lejlighed til at se deres viden og deres erfa-ringer i et forskningsmæssigt lys.

Ved optagelse vil der som nævnt skulle ses på de forud-sætninger, ansøgerne har fra deres læreruddannelse og læ-rererfaring. Den seneste læreruddannelses indhold af pæ-dagogik og psykologi samt didaktik udgør 33 ECTS-point. Linjefag i specialpædagogik udgør 36 ECTS-point. En ba-cheloropgave rummer 10 ECTS-point, der kan medregnes, hvis opgaven har et pædagogisk-psykologisk eller special-pædagogisk indhold. I alt kan en læreruddannelse dermed give 79 ECTS-point. To års relevant lærererfaring sættes til 11 ECTS-point, hvorefter en ansøger vil stå med 90 ECTS-point. Der mangler dermed 30 ECTS-point, for at en ansø-ger kan optages på en 3-årig kandidatuddannelse, og disse point vil kunne erhverves ved at indgå i et ½-årigt forsk-ningsbaseret suppleringsforløb, hvor der indgår to modu-ler a 15 ECTS-point. Det ene kan være et modul med tit-len/indholdet: ”Erfaringsbaseret kontra evidensbaseret vi-den. Kvalitative og kvantitative metoder”. Det andet kan have titlen/indholdet: ”Den pædagogiske psykologis histo-rie og genstand”. Ansøgere med ældre læreruddannelse og dermed også uden linjefag i specialpædagogik må kunne dokumentere et relevant uddannelsesomfang på 90 ECTS-point fra fx diplomuddannelser, speciallæreruddannelse.

Kandidatuddannelsen på 3 år bygger på det grundlag, der ligger i EuroPsy-dokumentet, og den er tilrettelagt så-ledes, at den lever op til kriterierne opsat i EuroPsy for psykologuddannelser. Manglende formel overensstem-melse med kriterierne i EuroPsy vil ødelægge ikke alene den nye, men også de etablerede psykologuddannelsers fodfæste på både det skandinaviske og europæiske ar-bejdsmarked og dermed danske psykologers internatio-nale mobilitet.

Kandidatuddannelsen vil bestå af fem moduler a 30 ECTS-point samt specialet på 30 ECTS-point. Der er fire grundfaglige moduler: Udviklingspsykologi og kognitions-psykologi, Organisations- og socialpsykologi, Klinisk- og personlighedspsykologi og Pædagogisk psykologi med specialpædagogik. Hvert modul består af forelæsninger (15 ECTS), seminarer eller metodemoduler (10 ECTS) og støt-tefag (5 ECTS). Femte modul består af 2 seminarer (a 10 ECTS) og støttefag (10 ECTS). Der indgår ikke praktik i uddannelsen, da ansøgerne vil have mindst 2 års erfaring fra det felt, hvor de skal virke som psykologer.

Når principperne for den skitserede uddannelse er god-kendt i VTU, vil DPU sammen med PI, AU, fortsætte ar-bejdet med udarbejdelse af detailplaner for uddannelsen.

Niels Egelund, institutleder, professor, Institut for Pædagogisk

Psykologi, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole,

Aarhus Universitet

Hans Jeppe Jeppesen, institutleder, professor,

Psykologisk Institut, Aarhus Universitet

Notat om uddannelse

Møder og meddelelser


SEKTIONER

Sektionen for Selvstændige Psykologer

Møde for privatpraktiserende

psykologer på Fyn

Hermed indkaldes til møde onsdag 24. september 2008 kl. 17:15 hos psyko-log Lone Abild Gerhardt, Dronningens-gade 23, Odense C, tlf. 20 13 57 45 eller sms 51 36 66 89.

Dagsorden: 1. Hvad sker der I jeres praksis? Ideer og frustrationer, herun-der ’Sygesikringen’. Honorarer. 2. En drøftelse af den nye henvisningskate-gori – depression. 3. Epikrise. 4. Nyt fra Syddansk Region. 5. Referat fra Dansk Psykolog Forenings generalfor-samling. 6. Eventuelt. Hvis I har yder-ligere punkter til dagsordenen, så kon-takt os helst inden mødet.

Efter mødet er der en sandwich (for egen regning) og hyggeligt samvær. Tilmelding til spisning senest dagen før. Tue Toft, telefon 66 11 13 12, e-mail [email protected]. Eva Mar-tensen-Larsen, telefon 65 30 30 10, e-mail [email protected]

Tue Toft og Eva Martensen-Larsen

SELSKABER

Selskab vedrørende Autisme

Generalforsamling og fagligt møde

Hermed indkaldes til generalforsam-ling i selskabet fredag 28. november 2008 kl.15. Sted: Dansk Psykolog For-ening, Stockholmsgade 27, København Ø.

Dagsorden: a. Valg af dirigent. b. Fastsættelse af forretningsorden. c. Be-retning om selskabets virksomhed. d. Aflæggelse af regnskab. e. Forslag til aktiviteter og budget for næste perio-de. f. Valg af selskabsstyrelse. g. Even-tuelt. Forslag senest 14. november 2008 til [email protected].

Der afholdes samme dag møde med

fagligt indhold kl. 10-15, ligeledes i Dansk Psykolog Forening. Emne: Hvor blev autismen af, da amterne gik ud?

Dagen består af tre emner med ori-entering fra direkte implicerede og op-læg til diskussion. Emnerne er: 1. Om-stillingsprocesserne – hvordan gik det? 2. Viso som en ny agent på området. 3. Autismeplanen – Videnscentrets rolle. Nøjere annoncering af dagen senere.

Dorte Ostenfeld

Psykologfagligt Selskab for Klinisk

Hypnose

Foredrag

Selskabet afholder et foredrag med Ni-kolaj Sensei Jensen med titlen ”Den hemmelige Ki-energi”. Foredragshol-deren er stormester i japansk kamp-kunst (budo) med speciale i Aikido. Han vil fortælle om kampsportens hi-storie, dens teknik og den filosofi, der ligger bag, og endvidere demonstrere, hvordan man kan stoppe en angriben-de modstander uden at berøre denne. Han vil desuden søge at besvare spørgs-målet, om der er tale om en særlig form for energi eller hypnose. I løbet af af-tenen vil du selv få lejlighed til at mær-ke energien på din krop.

Tid og sted: Torsdag 11. september 2008 kl. 19.00 i Dansk Psykolog For-ening, Stockholmsgade 27, 2. sal, Kø-benhavn Ø. Der er gratis adgang for alle. Læs mere om selskabet på www.klinisk-hypnose.org.

Kaare Claudewitz

Organisationspsykologisk Selskab

Stand-up-møde med Einar Baldursson

i Aalborg

Tid: Onsdag 8. oktober 2008 kl. 17.00-21.00. Emne: ”Kritisk refleksion over den arbejds- og organisationspsykolo-giske tradition, samt hvilke alternati-ver der tegner sig.

Einar Baldursson gør op med klas-sisk stresspsykologi, især den kogni-tivt orienterede stresspsykologi. Bl.a. kritiseres Lazarus, Karasek, Maslow, Katz og Kahn samt interaktionisme og socialkonstruktionisme. Også flere mo-derne trends får en kommentar med på vejen, fx positiv psykologi, mind-fulness og LEAN.

Ud over den åndelige føde byder sel-skabet på en let anretning. Mødet ko-ster 100 kr. for medlemmer af Selska-bet og 300 kr. for øvrige. For ikke-medlemmer kan det – såfremt du er medlem af Dansk Psykolog Forening – anbefales at blive medlem af vores Selskab. Prisen for medlemskab er 200 kr. for 2008 og arrangementet således kun 100 kr.

Tilmelding sker pr. e-mail til [email protected] senest 24. september 2008. Angiv navn, arbejdssted inkl. adressen, e-mail og telefonnummer på alle dem, der tilmeldes. Arrangemen-tet afholdes på Aalborg Universitet, Krogh stræde 3, Aalborg Ø. Lokale af-hænger af deltagerantal og vil blive slå-et op lige inden for hovedindgangen i kantinen. Spørgsmål vedrørende ar-rangementet kan rettes til [email protected].

Stand-up-mødet afholdes i forlæn-gelse af KOAP Konferencen 2008, der er de KOAP-studerendes (kandidat-studerende med fokus på Klinisk Or-ganisations- og ArbejdsPsykologi) ar-rangement om moderne klinisk HR-psykologi. Der er derfor mulighed for at gøre dagen til et heldagsarrangement for dem, der måtte være interesserede. Som en af de to fagligt ansvarlige for KOAP har Einar Baldursson også et indlæg på konferencen. Se www.koap.aau.dk for yderligere oplysninger om program, tilmelding og lignende til denne del.

Mette Thingstrup

Møder og meddelelser


SENIORTRÆF Videnscenter for Hjerneskade

Tværfaglig temadag

Videnscenter for Hjerneskade invite-rer til temadag med emnet ”Syn og Hjerneskade – Nye Genoptrænings-perspektiver tirsdag 23. september 2008 kl. 9.30-16.30 i Mødecenter Odense, Buchwaldsgade 48, Odense C., tlf. 66 14 11 11.

Målgruppe: Ergoterapeuter, fysiote-rapeuter, logopæder, neuropsykologer, optometrister, pædagoger, speciallæ-rere, synskonsulenter m.fl. Alle inter-esserede er velkomne.

Program, informationer og online tilmelding på www.vfhj.dk > Kalen-der.

Mette Trier

Kolleger i Århus-området

Vi prøver at etablere en gruppe til gensidig faglig sparring og inspiration i Århus-området. Vi arbejder med te-rapi, konsultation, supervision og un-dervisning. Kontakt: [email protected]

Ilse Sand & Ulla Sommer

Telefonrådgivning genopstår

Etiknævnets telefonrådgivning er genopstået – og allerede i fuld gang.

Rådgivningen har til formål på faste træffetider at give medlem-merne mulighed for at få sparring, rådgivning og vejledning i etiske problemstillinger opstået i forbindelse med praksis gene-relt samt i tilfælde, hvor psykologen er indklaget for Psykolog-nævnet eller Patientklagenævnet. Ordningen omfatter også mu-ligheden for at få rådgivning via e-mails. Vi understreger, at der er tale om et rådgivningstilbud, der gælder for alle Dansk Psykolog Forenings medlemmer.

Vi betragter ordningen som en direkte medlemsservice, der giver nævnet mulighed for at yde en hurtig og fleksibel rådgivning.

Vores tidligere erfaringer viser, at rådgivningen kan omfatte et bredt udsnit af etiske problemstillinger, fx forhold ved tavsheds-pligt, kompetence, journalføring, tvivl om kollegers faglige og etiske adfærd, respekt over for tredjeparts viden og kompetence, det udvidede klientbegreb, relationel ansvarlighed, habilitet, personligt ansvar og grænserne for disse. Det er naturligvis de etiske problemstillinger, der er i fokus for rådgivningen.

Etiknævnet vil frem til næste generalforsamling anonymt regi strere antallet, omfanget og karakteren af henvendelserne og den ydede rådgivning, således at ordningen kan evalueres og bedømmes.

Ordningen varetages i første omgang af Etiknævnets formand Jørn Nielsen. Træffetiderne er onsdag og fredag kl. 8-9 på telefon 75 88 22 44 eller på [email protected].

Etiknævnet

MM I ØVRIGT

Selskabet for Psykisk Forskning

Foredrag

Foredrag af Jesper Vaczy Kragh, cand.mag. og ph.d. i psykiatriens historie og ansat på Medicinsk-Historisk Mu-seum. Emnet er ”Spiritismens og den psykiske forsknings historie i Danmark fra 1880-1950”, et emne, han har for-sket i en årrække. Man kan læse mere på www.parapsykologi.dk.

Foredraget finder sted torsdag 18. september 2008 kl. 19.00 i Psykoana-lytisk Center, Løngangstræde 37 B, 4., København. Entré 90 kr.

Kaare Claudewitz

Seniortræf

Foredrag: Læger uden

Grænser i Afrika

Mødeforummet Seniortræf by-der velkommen til det første af efterårets tre foredrag.

Vi får besøg af psykolog Tine Meyer Thomsen fra Læger uden Grænser, som vil fortælle om sit arbejde i Afrika.

Mødedato: Lørdag 20. sep-tember 2008 kl. 10.30-13.30 i Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, Køben-havn Ø, kantinen.

Af hensyn til oplysning om dørkode og bestilling af mad skal tilmelding ske senest tre dage før mødets afholdelse til Henny Maja Gregersen i Dansk Psykolog Forening, tlf. 35 25 97 25.

Nina Koeller


Ledige ydernumreLedige ydernumre til besættelse 1. januar 2009

KRAV TIL ANSØGEREPsykologen skal for at kunne tiltræde overenskomsten

af 1. april 2008 mellem Dansk Psykolog Forening og

Regionernes Lønnings- og Takstnævn opfylde følgende:

1) Stå til rådighed som privatpraktiserende i mindst 22

timer ugentlig, dvs. ikke have fast ansættelse i mere end

15 timer pr. uge. Det er muligt undtagelsesvist at søge

om dispensation, hvilket udtrykkeligt skal anføres i an-

søgningen.

2) Være autoriseret af Psykolognævnet.

3) Besidde den nødvendige psykologfaglige kompeten-

ce, herunder have erfaring med de af overenskomsten

omfattede persongrupper og med privatpraksis.

PRAKTISKE OPLYSNINGERAnsøgningen sker på et særligt skema og skal være Dansk

Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 København

Ø, i hænde senest 15. september 2008. Senere indkom-

ne ansøgninger vil ikke blive behandlet.

Der kan ikke henvises til tidligere ansøgning, men der

skal på ny indsendes en fuldstændig ansøgning.

Ansøgninger bedømmes alene på de oplysninger, som

fremgår af ansøgningen. Alle bilag skal være Dansk Psy-

kolog Forening i hænde inden for fristen. Kopi af autori-

sationsbevis skal således være vedlagt ansøgningen, idet

denne ellers vil blive afvist uden forelæggelse for Be-

dømmelsesudvalget. Bedømmelsesudvalget træffer den

endelige afgørelse. Ansøgerne vil ultimo november 2008

få svar direkte fra den region, hvor der er søgt om yder-

nummer.

ANSØGNINGSSKEMAAnsøgningsskema til ydernummer hentes på

www.dp.dk ’Aktuelt’.

Har du problemer med at downloade materialet, eller

har du spørgsmål i øvrigt, kan du kontakte Britt Vestskov-

Møller, tlf. 35 25 97 22.

Returnering af skema skal ske pr. post, da ansøgnings-

skemaet skal være underskrevet.

De ledige ydernumre er fordelt som følger:

Region Antal ledige ydernumre

Regionens ønske om geografi sk placering

Region Hovedstaden

29 1 i den nordlige del af •

regionen.

10 i den midterste del af re-•

gionen. Fortrinsvis i kommu-

nerne: Egedal, Ballerup, Herlev,

Gladsaxe og Rudersdal.

8 i ”Byen”. Fortrinsvis i Vanløse, •

Frederiksberg Kommune,

Bispebjerg, Nørrebro og Indre By

10 i den sydlige del af re-•

gionen. Fortrinsvis i Valby og i

kommunerne, Høje-Taastrup,

Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre

og Tårnby.

Region Sjælland

2 Greve og Guldborgsund kom-•

muner

Region Syddanmark

21 5 i Middelfart/Fredericia •

Kommune

1 i Vejle Kommune•

6 i Odense Kommune•

2 i Nyborg Kommune•

2 i Åbenrå Kommune•

1 i Sønderborg Kommune•

4 i Esbjerg, Varde, Vejen •

og Billund kommuner

Region Midtjylland

7 Favrskov Kommune (primært •

Hinnerup og Hadsten)

Hedensted Kommune•

Nordjurs Kommune •

(primært den vestlige del)

Odder Kommune•

Syddjurs Kommune •

(primært i den nordlige og vest-

lige del)

Struer Kommune•

Silkeborg Kommune•

Lemvig Kommune•

Region Nordjylland

13 1 i Brønderslev Kommune•

3 i Hjørring Kommune•

2 i Rebild Kommune•

1 i Thisted Kommune•

1 i Morsø Kommune•

5 i Aalborg Kommune•

Regionens ønske til geogra-fisk placering vil indgå i en samlet vurdering af ansøg-ningerne på basis af over-enskomsten. Ansøgninger fra andre områder i regio-nen vil derfor også blive ta-get i betragtning, ligesom ydernummeret ikke nødven-digvis tilfalder det pågæl-dende område.

Rubrikannoncer


Dansk Psykolog Forenings

Kurser

OM KURSERNE

Yderligere oplysninger om kurserne og tilmelding: Se Dansk Psykolog Forenings publikation ”Kurser 2008” udsendt med Psykolog Nyt 23/2007.Selv om tilmeldingsfristen er overskredet ved flere kurser, modtages nye tilmeldinger, idet der stadig kan være et begrænset antal pladser.

Se også www.dp.dk > Uddannelse > Kurser.

Advanced Rorschach Assessment of children and adolescentsTid og varighedMandag 27. oktober - onsdag 29. okto-ber 2008. 1. dag kl. 10.00-17.00, og 2. og 3. dag kl. 9.00-16.00. Varighed: 18 timer.

StedDansk Psykolog Forening, Stockholms-gade 27, 2100 København Ø – eksternat.

Pris6.900 kr. ekskl. moms

TilmeldingsfristFrist: 22-08-2008

KursusnummerKursusnr.: 8809

Underviser Philip Erdberg, Ph.D., has presented workshops on personality assessment in a variety of sittings, nationally and internationally.

Kursusleder Kim Gabriel Hansen, cand.psych.et art., specialist og supervisor i psykoterapi, privatpraktiserende psykolog.

KURSUSNR.: 8809

PsykofarmakologiTid og varighedMandag 1. december - tirsdag 2. december 2008.1. dag kl. 10.00-17.00 og 2. dag kl. 9.00-16.00Varighed: 12 timer.

StedStudenternes hus, Århus. Eksternat.

Pris3.450 ekskl. moms

TilmeldingsfristFrist: 20. oktober 2008

UnderviserRaben Rosenberg, professor, dr.med. og Rasmus W. Licht, klinisk lektor, ph.d.

KURSUSNR.: 81006



Underviser: Kim Gabriel Hansen, cand.psych.et art., privatpraktiserende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi.

KURSUSNR.: 80312

Barnets psykiske udvikling og udviklingsforstyrrelserTid og varighedOnsdag den 8. oktober - fredag den 10. oktober og torsdag den 13. november - fredag den 14. november 2008.1. dag og 4. dag kl. 10.00-17.00 og 2., 3. og 5. dag kl. 9.00-16.00Varighed: 30 timer.

StedDansk Psykolog Forening, Stockholms-gade 27, 2100 København Ø - eksternat.


TilmeldingsfristFrist: 25.08.2008

UnderviserHelle Gry Pedersen, cand.psych., spe-cialist og supervisor i børnepsykologi. Hanne Nielsen, cand.psych., specialist og supervisor i børnepsykologi og spe-cialist i psykoterapi.Rolf Andreasen, cand.psych., aut. Lennart Pedersen, cand.psych., specia-list og supervisor i børneneuropsyko-logi. Barbara Hoff Esbjørn, cand.psych., ad-junkt på Institut for Psykologi, Køben-havns Universitet.Jente Andresen, cand.psych., specialist og supervisor i børneneuropsykologi.

KURSUSNR.: 805022

Ny brug af TATTid og varighedTirsdag 16. september, tirsdag 7. okto-ber og onsdag 5. november 2008. Alle dagene kl. 10.00-17.00. Varighed: 18 timer.

StedDansk Psykolog Forening, Stockholms-gade 27, 2100 København Ø – eksternat.



Underviser: Kim Gabriel Hansen, cand.psych.et art., privatpraktiserende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi.

KURSUSNR.: 8810

Rorschach. Fortsættelseskursus, børn Kursustype IITid og varighedSamlet forløb: Torsdag 25. september - fredag 26. september 2008. 1. dag kl. 10.00-17.00 og 2. dag kl. 9.00-16.00. Varighed samlet: 30 timer.

Supervisionsforløb - Hold 1: Torsdag 23. oktober, torsdag 20. no-vember og onsdag 10. december 2008. Alle dagene kl. 10.00-17.00.

Supervisionsforløb - Hold 2: Fredag 24. oktober, fredag 21. novem-ber og torsdag 11. december 2008. Alle dagene kl. 10.00-17.00.

StedDansk Psykolog Forening, Stockholms-gade 27, 2100 København Ø - eksternat.

Rubrikannoncer


”Børn i ramte familier” Center for Hjerneskade inviterer til Konference den 6. november 2008

De ramte familier er kendetegnet ved, at en eller begge forældre lider af en kronisk og/eller akut sygdom, psykisk forstyrrelse eller er ramt af en hjerneskade. Konferencen er ment som inspiration til alle fagpersoner, der er i berøring med disse børn og unge i deres daglige arbejde. Børnene har det til fælles, at der mere eller mindre pludseligt er sket en forandring med deres forælder, som medfører, at de skal tilpasse sig en ny hverdag. Mange medarbejdere inden for de pædagogiske, psykologiske og psykiatriske fagområder møder disse børn og unge gennem deres arbejde. Det kan være svært at vide præcist, hvad man skal stille op for at hjælpe børnene på den bedste måde, i situationer hvor ressourcerne primært er rettet mod forældrene. Konferencen giver deltagerne inspiration og idéer til, hvad man kan stille op i arbejdet med børnene i disse ramte familier. Vi glæder os til at se dig!

Oplægsholdere Centerchef i Unge & Sorg, cand.scient.soc. og psykoterapeut MPF Preben Engelbrekt.

Socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Karen Glistrup.

Cand.psych. og projektleder i Børne- og Ungdomsrådgivningen Vil:kan Eva Helweg.

Cand.psych. Rikke Kieffer Kristensen. Foreløbige resultater fra ph.d.-projektet ”The forgotten children”.

Kommunikationsrådgiver og journalist Julie Lindegård. Webmaster på Hjerneskadet.dk

Pris: 1.500 kr. inkl. forplejning. Frist for tilmelding: 23. oktober 2008. Du kan se program for konferencen samt, hvordan du tilmelder dig, på vores hjemmeside www.cfh.ku.dk under menupunktet konferencer.

Elbjerg Kursuscenter

Efteruddannelseog kurser

Terapiformen har rod i den eksistentielle og humanistiske tænkemåde, med fokus på det terapeutiske møde og på terapeutens personlige og faglige forudsætninger. Undervisere: Cand.psych. Helle Jensen. Autorisation. Specialist og supervisor i psykote-rapi. Underviser i terapi og supervision i Skandinavien, Tyskland og Østrig.Cand.psych. Ruth Hansen. Autorisation. Specialist og supervisor i psyko-terapi. Underviser i familieterapi og supervision på The Kempler Institute of Scandinavia.Uddannelsen er tilrettelagt ud fra Dansk Psykologfore nings kriterier for spe-cialistuddannelse i psykoterapi. Kursusstart: 14.01.09

Se udførligt program og priser på

www.psykologhellejensen.dk- eller bestil det på [email protected]

2 årig efteruddannelse i psykoterapi

Supervisionsgruppe 2009

Ormedamsvej 5, 8660 Skanderborg

Egenterapi i grupper

Med udgangspunkt i eksistentiel psykoterapi og oplevelsesorienteret fami-lieterapi. Der mødes 10 gange á 6 timer. Start 12.01. 2009

Gruppen henvender sig til psykologer og terapeuter. Forløbet strækker sig over 6 gange à 4 timer. Start 13.01.2009

Tilmeldingsfrist: 01.12.2008

Uddannelsesafdelingen, Århus Universitetshospital, Risskov udbyder:

Viden om InterventionsformerVoksenmodulet for specialistuddannelserne for psykologer

Undervisere: Krista Nielsen Straarup, cand.psych., specialist i psykoterapi og supervision.

Nicole Rosenberg, chefpsykolog, specialist og supervisor i psykoterapi og psykopatologi.

Rikke Bøye, cand.psych, specialist i psykoterapi. Karen Marie Gjengedal, cand.psych., specialist i

psykoterapi og supervision.

Tidspunkt: Den 13. - 14. januar 2009 kl. 09.00 - 16.00.

Sted: Uddannelsesafdelingen, Århus Universitets-hospital, Risskov, Skovagervej 2, 8240 Risskov.

Pris: Kr. 3.000,- inkl. morgen-/eftermiddagskaffe med brød samt frokost.

Tilmeldingsfrist: Den 8. december 2008.

Program samt yderligere oplysninger fås ved henvendelse til:Kursussekretær Birte Mangouras, tlf. 77 89 23 37, e-mail: [email protected]

Opdatér dig på www.sundhed.dk/info/uddannelsesafdelingen.

Rubrikannoncer


INSTITUT FORGRUPPEANALYSEKØBENHAVN

www.IGA-KBH.dk • INSTITUT FOR GRUPPEANALYSE • Høffdingsvej 22, 3. sal, 2500 Valby • tlf. 36 44 60 64

I Valby 21. og 22. november 2008

Kurset henvender sig til professionelle, som arbejder med supervision og coaching af ledere, grupper og organisationer og som ønsker en udbygning af deres kompetencer gennem fordybelse i psykodynamisk og organisations-psykologisk teori og metode.

Kurset er et 2-dages seminar med foredrag og supervision af supervision. Det forventes at deltagerne bringer supervisionsproblemer til supervision på seminaret. Der lægges vægt på en kombination af klinisk psykologiske og organisationspsykologisk supervision af supervision, både i de teoretiske og de praktiske elementer.

Underviserne er erfarne, certificerede supervisorer med klinisk eller organisationspsykologisk uddannelse.

Det kommende kursus ledes af Eivind Knutsen, speciallæge i psykiatri og Bent Jørgensen, cand. psych, specialist i arbejds- og organisationspsykologi og godkendt som supervisor.

Derudover medvirker psykologerne Marlis Dall og Birgitte Bonnerup, som er henholdsvis godkendte som supervisorer inden for arbejds- og organisationspsykologi og psykoterapi.

Tid – sted - prisSeminaret finder sted hos Institut for Gruppeanalyse, Høffdingsvej 22, 3.sal, 2500 Valby den 21.11.08 kl. 9.00-16.00 og 22.11.08 kl. 9.00-16.30Pris for begge dage 5.500 kr.

Tilmelding på hjemmesiden www.supu.dk - frist for tilmelding er 15.09.08

Spørgsmål kan rettes til IGA København på 36446064 eller [email protected]

Videregående kursus i supervisionaf grupper og organisationer

Rubrikannoncer


GDU henvender sig f.eks. til psykologer, pædagoger, lærere og andre uddannelsesansvarlige, personale- og HRkonsulenter, læger, sygeplejersker, socialarbej-dere, ansatte ved politiet og forsvaret.

Som deltager får du en dybere forståelse af dynamikker i grupper. Du opnår en forståelse af din egen rolle og andel i gruppers processer. Du får indsigt i, hvordan du kan bruge dine personlige ressourcer i dit professionelle arbejde med og i grupper.

GDU forløber over 17 tirsdage kl. 17:00 til 22:00.

Tilmeldingsfrist 15. novemberPris 21.000 kr.

Se mere på www.gdu.dk

GDU: 1-årig gruppedynamisk uddannelsePå arbejde under overfladen i gruppen

OPU henvender sig til ledere og konsulenter fra det private erhvervsliv og offentlige institutioner, som er interesseret i at blive bedre til at håndtere f.eks:

• konfliktløsning• ændringsprocesser i organisationer• projektorienterede arbejdsformer• personale- og ledelsesudvikling

Gennem uddannelsen udvikles konkrete færdigheder i at analysere psykologiske processer og intervenere i forhold til dem.

OPU forløber over 16 torsdage kl. 16.00-21.30 samt tre konferencer per år.

Ansøgningsfrist 15. oktoberPris for 1. år inkl. konferencer 45.000 kr.

Se mere på www.opu.dk

OPU: 2-årig Organisationspsykologiskuddannelse for ledere & konsulenter

Første år på den 3-årige GAPU uddannelse er etbasiskursus, som kan tages alene.

Den 1-årige uddannelse indeholder:• Egenterapi i gruppe (53 timer)• Gruppesupervision af eget gruppeterapeutiskarbejde (36 timer)• Teoriundervisning i form af seminarer og forelæsninger (30 timer)• Storgruppe (8 timer)• Åbne refleksionsmøder og plenum (3 timer)• Evt. udarbejdelse af skriftlig opgave (10 sider)

Ansøgningsfrist 15. septemberPris: 33.500 kr.

Se mere på www.gapu.dk

BASIS: 1-årigt basiskursus i gruppeanalytisk psykoterapi

INSTITUT FORGRUPPEANALYSEKØBENHAVN

www.IGA-KBH.dk • INSTITUT FOR GRUPPEANALYSE • Høffdingsvej 22, 3. sal, 2500 Valby • tlf. 36 44 60 64

Uddannelse for psykologer, psykiatere og andre akademikere med klinisk erfaring. Undtagelsesvis optages ikke-akademikere med særlige kvalifika-tioner. Kendskab til grundlæggende psykoanalytisk teori et krav.

Den 3-årige uddannelse indeholder:• Egenterapi i gruppe (158 timer)• Gruppesupervision af eget gruppeterapeutisk arbejde (109 timer)• Teoriundervisning som seminarer og forelæs-ninger (90 timer)• Udarbejdelse af skriftlig opgave (10-15 sider)• Storgruppe (24 timer)• Åbne refleksionsmøder og plenum (9 timer)

Ansøgningsfrist 15. septemberPris for 1. år 33.500 kr.

Godkendt som led i specialistuddannelserne i psykoterapi og psykopatologi i Dansk Psykolog-forening.

Se mere på www.gapu.dk

GAPU: 3-årig terapeutuddannelse i gruppeanalytisk psykoterapi

Alle uddannelserne er med start i januar 2009.

Rubrikannoncer


Uddannelser for konsulenter og psykologer

ORGANISATIONSPSYKOLOGISKE PERSPEKTIVER på konsulentrollen (OPK 2)

Kompleksitet i ledelse3 x 2 dage okt. - dec. 2008

KOMPLEKSITET, ORGANISATION, KONSULENT (KOK)Teori, supervision og personlig udvikling

20 dage Jan. 2009 - dec. 2010

Undervisere: Organisationspsykologerne:Mette Amtoft og Arne Vestergaard (PhD) Specialistgodkendt og supervisor klinisk og organisations-psykolog.

Hovedgaden 22, 2.sal, DK-2970 Hørsholm Mobil +45 21 70 63 81

Info: www.complead.dk og [email protected]

Emotions at work – Dynamisk Executive Coaching

Udviklingskonsulenterne ApS udbyderTræningsforløb over 2 år – 8x3 dagetil erfarne psykologer, ledere og konsulenter med start maj 2009

Dr. Patricia Coughlin Della Selva, Philadelphia, USA (for-fatter til ”Lives Transformed” og Intensiv Dynamisk Korttidsterapi) i samarbejde med Laura Mott, PhD, Spe-cialist og supervisor i organisations-psykologi (forfatter til Systemudvikling. Den menneskelige dimension").

For oplysninger, program, tilmelding:

Laura Mott – [email protected] ApSSilkeborgvej 7818220 BrabrandTlf. 8626 1366/6161 3366

Vi har rigtig travlt – men vi har også tid til udvikling

UDVIKLINGSKONSULENTERNE

inpraxis tilbyder følgendeuddannelsesforløb i 2008/09

■ Systemisk og narrativ terapi for psykologer. I■ Systemisk og narrativ terapi for psykologer. II■ Systemisk konsulentuddannelse for psykologer og

andre akademikere. I■ Systemisk konsulentuddannelse. I■ Systemisk og narrativ konsulentuddannelse. II■ Supervisoruddannelse for psykologer. Systemisk - narrativ

- eksistentiel. (i samarbejde med cand.psych. Vibe Strøier)■ Supervisionsgrupper for psykologer med henblik på

autorisation. Start august 2008, januar 09 og september 09.

■ Udviklingsgruppe for psykologer.

■ organisationsudvikling■ terapi■ supervision og coaching■ uddannelserLangesvej 37, 3400 Hillerød

TILMELDINGRekvirer tilmeldingsblanket via vores hjemmeside:www.inpraxis.dk hvor du også kan læse mere om

uddannelser og øvrige aktiviteter hos inpraxis.

Cand.psych Annette Mortensen, [email protected], 2889 8130Cand.psych Ane Wermer, [email protected], 2262 0251Cand.psych Janne Graff, [email protected], 4053 7886

a

psykologpartners

Psykologpartners arrangerer nu en omfattende ACT-

uddannelse i 3 moduler: teori, oplevelsesbaseret

workshop og intensive ACT training. Modulerne kan

tages samlet eller hver for sig. Uddannelsen retter sig til

psykologer samt læger, og deltagerantallet er begrænset.

Acceptance and Commitment Therapy- teori, oplevelser og klinisk anvendelse

Modul I: teori23/2, 24/2, 23/3, 20/4 – 2009

Modul II: oplevelsesbaseret workshop18/5, 19/5 – 2009

Modul III: intensive ACT training9/6, 10/6 – 2009

Sidste frist for tilmelding 15/1-2009.

For yderligere information samt

tilmelding:

www.psykologpartners.se

Lokaler, reception og regnskab tilbydes. Centralt på Vesterbro. Velegnet for psykologgruppe eller projekt Ring 33 22 14 25 Læs mere: www.birke-bo.dk

City-Psykologerne tilbyder kollega

klinikfællesskab på deltid eller fuldtid.

Attraktiv adresse nær Kongens Nytorv.

Henvendelse: Tlf.: 4091 8515 / 2274 8232

Rubrikannoncer


Psykologfagligt Selskab for Klinisk Hypnose

afholder

Kursus i symboldrama I-IImed cand.psych. og specialist i psykoterapi Per Nørgaard

I. del: Onsdag d. 19. og torsdag d. 20. november 2008 kl. 9.30-16.30. Pris: 2.900 kr. for medlemmer af selskabet og 3.200 kr. for ikke-medlemmer.II. del: Fredag d. 21. og lørdag d. 22. november 2008 kl. 9.30-16.30. Pris. 2.925 for medlemmer, og 3.225 kr. for ikke-medlemmer.Samlet pris for begge kurser: 5.500 kr. for medlemmer, og 5.800 kr. for ikke-medlemmer. Alle priser er inklusiv moms.

Symboldrama er en imaginativ psykoterapimetode, som blev grundlagt for 50 år siden af professor HansCarl Leuner i Gøttin-gen, Tyskland. Metoden bygger på G. Jungs tanker om visualise-ring.Metoden er anvendelig både i personlig udvikling og ved be-handling af eksempelvis psykosomatiske symptomer, smerte, angsttilstande, aggression, fobier og lavt selvværd.

Målgruppe: Psykologer med interesse for symboldrama/den ubevidste verden.Formål: At få deltagerne i gang med at bruge symboldrama både på sig selv og klienter.Form: Kursets form veksler mellem teoretisk undervisning, demonstrationer, praktiske øvelser og supervision.

1. del: Her bliver der undervist og arbejdet med de 5 grundtema-er i symboldrama: huset, engen, åen, skovbrynet og bjerget, og med deres betydning i det psykoterapeutiske arbejde.Der bliver demonstreret, hvordan terapeuten kan guide klienten, når det indre drama begynder at udfolde sig. Der bliver undervist i, hvordan terapeuten inddrager tegninger i terapien. 2. del: Kurset henvender sig til dem, der har deltaget i 1. del (dvs. grundkursus) i symboldrama – eller har oparbejdet tilsvarende erfaring på anden måde.Anden del indeholder udvidet teori og øvelser i forhold til 1. del. Der arbejdes med temaer som eksempelvis nærhed og aggressi-vitet.

Terapeutiske teknikker på begge niveauer: Det associative forløb, anvendelse af natdrømme, fokusering på akutte konflikter, un-dersøgelse af kroppens indre, bearbejdelse af gentagelsestvang.

Per Nørgaard er privatpraktiserende psykolog. Han har i Sverige gennemført en 3-årig uddannelse i klinisk hypnose og en 2-årig uddannelse i symboldrama, og har arbejdet med hypnose og symboldrama de sidste 20 år.

Kurset er godkendt som meriterende i forhold til specialistuddannelse:Psykoterapeutisk specialistuddannelse: 12 timer under D2 eller ESundhedpsykologisk specialistuddannelse: 6 timer under D7

Deltagerantal: Max. 15. Sted: Kurset afholdes i Dansk Psykolog Forening, Stockholms-gade 27, 2100 København Ø.Tilmelding på selskabets hjemmeside www.klinisk-hypnose.org under menupunktet ”Kurser og tilmelding”. Spørgsmål vedr. kurset kan rettes til underviseren på tlf. 35 37 35 91 eller 21 42 15 91 eller e-mail: [email protected]

Tilmeldingsfrist: Mandag d. 27. oktober 2008, men hurtig tilmelding tilrådes, hvis man vil sikre sig en plads på holdet.

INDSIGTSBASERET COACH

AVANCERET COACHINGUDDANNELSE NOVEMBER 2008 - JUNI 2010

Indsigtsbaseret Coaching er en intensiv og avanceret coach-uddannelse, som kræver forudgående erfaring med coaching, terapi – eller tilsvarende baggrund inden for personlig udvikling.

Hvem:Uddannelsen henvender sig til konsulenter, psykologer, ledere, coaches og andre professionelle.

Mål:Målet for uddannelsen er at skabe en række skarpe, bevidste og højtuddannede coaches, der kan bidrage til at løfte dansk coaching-praksis op på et højere niveau end den gængse mål-orienterede coachingtilgang.

Indhold:Det teoretiske såvel som metodiske udgangspunkt er integrativt. Vægten ligger på at udvikle en vifte af suveræne metoder hos IC-Coachen, der kan bringes i spil og synergi – alt afhængig af den enkelte kundes individuelle behov og psykologiske DNA. Et cen-tralt element af uddannelsen er den personlige udviklingsrejse med fokus på nærvær, centrering og skarphed i rollen som coach.

Se program på www.matzau.dk

Form:Uddannelsen er modulopbygget over en periode på 1.5 år, og forløber over 12 træningsmoduler. Dertil kommer 8 supervisions-dage, samt 6 individuelle coachingsamtaler af 1.5 time hos en er-faren og autoriseret erhvervspsykolog tilknyttet uddannelsen.

I alt 224 timers undervisning + 9 timers individuel coaching.

Undervisere:Uddannelsen ledes af Majken Matzau, cand.psych.aut. i samar-bejde med Birgitte Svinth, cand.psych.aut.

Sted: Matzau Erhvervspsykologer, Nørrebrogade 26, 4. tv., 2200 Kbh. N

Pris: 28.000 kr. pr. halvår inkl. materialer og forplejning, ekskl. moms. Ved tilmelding opkræves depositum på 9.000 kr. + moms. I alt 93.000 kr. + moms.

Tilmelding:Nærmere oplysninger og optagelsessamtale: [email protected]

Supervisionsgruppe

For 3-5 psykologer, f.eks. på vej mod autorisationVed Århus, start den 30/9 2008

Kognitiv og gestaltterapeutisk grundlag

Psykolog Ulla Sommerwww.telekia.dk • 27 26 58 54

Rubrikannoncer


Lokalemulighed på Fælledvej Lille lejlighed på Fælledvej 25 i stuen (sidehuset) skønnes egnet til klinikudlejning i sin helhed faste ugedage, engang imellem eller mere permanent.

Beliggenheden ved Skt. Hans Torv er suveræn.

Henvendelse:Svend Høgsberg Kristensen, Fuglevangsvej 4a, 2960 Rungsted Kyst

Gerne pr. e-mail: [email protected] – tlf. 45 86 54 67

Psykologisk Psykiatrisk Privatklinik Rosenborg ved speciallæge i psykiatri Nicolas Hasle

Klinikken er bemandet med erfarne speciallæger og kan med kort ventetid bl.a. forestå

Second opinion Vurdering af behov for medicinsk behandling Generel information om medicinsk behandling Rådgivning ved misbrugsproblemer Psykiatrisk behandling af psykiske lidelser Udfærdigelse af visse speciallægeerklæringer Rådgivning af pårørende, arbejdsplads m.fl.

Klinikken er beliggende centralt i København i lyse og indby- dende lokaler. Vi har ikke overenskomst med Sygesikringen.

www.psykklinik.dk • Tlf. 21 49 14 68

Møblerede lokaler til leje på dagsbasis

30 m fra Nørreport Station, Kbh.K.Velegnet til fx.samtale,coaching mv.

Se mere:www.klinikudlejning.dk

DjurslandRyomgård Station

Ungliv.dk Kognitiv Terapi Center

søger psykologer til kontorfælleskab.

Hel - og deltid.Adgang til

køkken/venterum/uv. lokale/grupperum etc.

Mange opgaver venter…!

v/Marianne Schøler [email protected]

[email protected]

Terapirum ved SøerneI Psykologhuset Broen har vi 2 rum til leje på fredage fra 1. sept. 08. Prisen er hhv. kr.

1022,- og 1600,- pr. mdr., alt inkl.

Vi har mange fælles faciliteter: venteværelse, køkken,

to toiletter, ADSL, kopimaskine, rare omgivelser.

Henvendelse til May Britt Skjold, 2330 4220 eller

[email protected]

Narrativt Føl Søges

Psykolog med klinisk og narrativ erfaring søges til følordning i privat praksis

på Frederiksberg fra 1. november.

Henvendelse til

Helene Grau, 2856 2236 [email protected]

L Ø S N I N G S F O K U S E R E T T E R A P I & U D D A N N E L S E

Nærmere oplysninger:

www.solutionfocus.dk • Solution • Pile Allé 6 • 2840 Holte

Telefon 45 87 40 35 • [email protected]

VIRKSOMME TILGANGE TIL STOF- OG ALKOHOLBEHANDLING

- 40 års forskning omsat til effektiv praksis

Seminar med Scott D. Miller Ph.D.

København d. 10. - 11. november 2008

OBS: Etårig uddannelse i løsningsfokuseret, systemisk samtale starter næste gang i januar 2009

M☺tion mod depressi nBispebjerg Psykiatriske Center søger forsøgspersoner med depression til Demo II-studiet, hvor effekten af fysisk træning på depressionssymptomer undersøges. Formålet er at undersøge effekten af en fysisk aktivi-tet hos patienter med klinisk depression. Start: 1. september 2008.

Vi søger –Forsøgspersoner i alderen 18-60 år med middelsvær de-pression, og som ikke er i medicinsk behandling.

Om studietDet er et lodtrækningsstudie, hvor forsøgspersonerne enten laver cykeltræning eller wellnesstræning i tre måneder. Begge grupper vejledes af en fysioterapeut og er tæt fulgt af professionelt team.

Vi indleder forløbet med blodprøver, cykeltest og MR-scanning af forsøgspersonen. Derefter træner forsøgs-personerne tre gange ugentligt til superviseret træning, og forløbet afsluttes med en MR-scanning. Træningen foregår kl. 15.30-18.00 mandag, onsdag, og fredag. Inklusions- og eksklusionskriterier samt hele forløbet står beskrevet på www.demo2.info

HenvisningPraktiserende læger, psykiatere og psykologer kan hen-vise patienter, som opfylder studiets krav. Henvisning sendes pr. brev eller fax. Adresser mv. står på www.demo2.infoØvrige henvendelser til læge Jesper Krogh, tlf. 26 15 37 53, [email protected].

Flemming Bjerre

Stillinger

PSYKOLOG NYT • 15 • 2008 45!Stillinger i Psykolog NytUnder de enkelte stillingsannoncer i Psykolog Nyt kan se kre ta- ri a tet have sat et mærke. Mær ker ne har føl gen de betydning:

Der skal altid rettes henvendelse til se kre ta ri a tet/tillids-repræsentanten, hvis du har fået til budt an sæt tel se i den-ne stil ling. Du skal for tæl le ar bejds gi ve ren, at løn nen skal

for hand les af Dansk Psy ko log For ening. Hvis du til træ der stil lingen uden at have kon tak tet Dansk Psy ko log For ening eller imod for enin gens an be fa ling, kan det med fø re eks klu si on af for enin- gen. Du må hel ler ikke op si ge din nu væ ren de stil ling, før DP’s for hand ling er af slut tet.

Hvis du er i besiddelse af særlige kva li fi ka ti o ner, fx autori sa ti on eller spe cia list ud -dan nel se, eller har sær lig lang eller relevant er fa ring in den for stil lings om rå det, skal du

rette hen ven del se til Dansk Psy ko log Forening/til lids re præ sentanten, så vi kan for hand le tillæg til stil lin gen. Du må altså ikke opsige din nu væ ren de stil ling, før en for hand ling er af slut tet.

Der er tale om en privat ansættelse, og du bør rådføre dig med Dansk Psykolog Forening om løn- og ansættelses-vilkår. Er stillingen dækket af en AC-overenskomst, vil

dette fremgå af annoncen, ellers skal løn- og ansættelsesvilkår for-handles individuelt. Du er i begge tilfælde velkommen til at ind-sende et kontraktudkast til os.

Når DP/din tillidsrepræsentant forhandlerNår du har fået tilbudt en ny stilling og DP/tillidsrepræsentanten skal forhandle løn, vil vi bede dig indsende kopi af følgende:• Stil lings op sla get.• Din ansøgning.• Dit curriculum vitae (CV/dataliste).• Se ne ste lønseddel.• En beskrivelse af, hvad der i øvrigt har været re le vant for val-

get af dig til stillingen.

Løn og an sæt tel ses vil kår er kun delvist be stemt ved over ens komst eller lov. Det er der for vig tigt, at Dansk Psykolog Forening ved rådgivning eller for hand ling kan varetage psy ko lo ger nes fælles og individuelle interesser. Foreningen har vis se regler for, hvornår og på hvilke betingelser medlemmer kan til træ de i psy ko log stil- lin ger. Reg ler ne fremgår ne den for.

Det er ALTID en god idé at kontakte sekretariatet/din til-lidsrepræsentant forud for en an sæt tel se.

Der kan være et sær ligt be hov for at søge råd giv ning, hvis du er offentligt ansat på gam melt lønsystem eller

be hø ver vejledning om efteruddannelsesaftaler.

NÅR DU SØGER JOB

Psykolog Den sociale Højskole udvider sine uddannelsesaktiviteter på både grund-, efter- og videreuddannelsesområdet. Der er derfor brug for at ansætte yderligere dygtige undervisere

Vi søger derfor en psykolog med ekspertise inden for følgende områder:

• arbejdsmiljø• organisationspsykologi

Vi søger en psykolog, som:5 pkt.• er teoretisk velkvalificeret,• har praksiserfaring og kendskab til socialt arbejde, som

kan bidrage til, at de studerende får forståelse for, hvor-dan det psykologiske fagområde omsættes til handlinger i socialt arbejde,

• har undervisningserfaring, herunder erfaring med projekt-vejledning og tværfaglig undervisning,

• har lyst til at deltage i et tværfagligt lærermiljø med stor grad af studenterindflydelse.

Stillingen er en fuldtidsstilling, men kan besættes som ¾-stilling eventuelt i kombination med en praksis.

Undervisergruppen på DsH-K er opdelt i tværfaglige under-visningsenheder, der relaterer sig til et relevant praksisfelt for det sociale arbejde og har en bred psykofaglig gruppe bestående af syv psykologer og en psykoterapeut.

Ansøger må forvente at undervise både på grunduddannel-se og efter- og videreuddannelsesniveau efter en rimelig indkøringsperiode.

Højskolen lægger vægt på at skabe rum for faglig debat og for at deltage i faglige udviklingsgrupper på tværs af højsko-lens aktiviteter – herunder de uddannelsesinstitutioner høj-skolen samarbejder horisontalt med via Den flerfaglige Pro-fessionshøjskole i Region Hovedstaden (sundhed, ernæring, forvaltning, folkeskoleområdet mv.).

Højskolen lægger vægt på, at alle undervisere er opdateret i viden fra praksis- og forskningssektoren. Højskolen tilbyder gode muligheder for efteruddannelse og understøtter, at læ-rerne kan deltage i udviklings- og forskningsprojekter.

Højskolen opfordrer alle kvalificerede til at søge stillingen. Højskolen lægger vægt på et familievenligt arbejdsmiljø. Aflønning efter overenskomst.

Nærmere oplysninger om højskolen, undervisningsenheder-ne, studieordning samt stillingsvilkår kan læses på højsko-lens hjemmeside, www.dsh-k.dk

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendel-se til lektor Michael Münchow, tlf: 3814 4677, e-mail: [email protected] eller lektor Jette Mogensen, tlf: 3814 4675, e-mail: [email protected]

Ansøgning sendes pr. mail til [email protected] senest den 12. september 2008.

DEN SOCIALE HØJSKOLE ER EN DEL AF DEN FLERFAGLIGE PROFESSIONSHØJSKOLE I REGION HOVEDSTADEN

AC-TR: Richard Lee Stevens (DM), tlf. 38 14 46 00

Stillinger


To psykologer til PPR

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning opslår en 37 timers og en 34 timers psykologstilling pr. 1. november 2008.

I forbindelse med kommunalreformen er vi tre tidligere mindre PPR'er som nu er slået sammen til en ny organisation, i en ny kommune, med ny bopæl, hvor vi alle har fået nye kollegaer, nye nære samarbejdspartnere, ny ledelse – og nye måder at gribe tingene an på. Derfor kan vi tilbyde et job med mange faglige ud-fordringer og rige muligheder for som ny medarbejder at være med til at præge ”fremtidens” PPR i Egedal.

PPR består af psykologer, tale-høre pædagoger, konsulenter, fysioterapeut, motorikkonsulenter og sprogpædagoger, der både danner en samarbejdende helhed, faglige grupper samt varetager selvstændige opgaver inden for hvert fagområde.

PPR er en selvstædig afdeling under Familie centret i Egedal Kommune, og har til huse på Smørum Rådhus, hvor alle medarbejdere i centret har deres arbejdsplads.

Vi beskæftiger os primært med • rådgivning og vejledning af børn,

unge og deres familier • rådgivning af skoler og institutioner • psykologiske undersøgelser • supervision.

Vi kan bl.a. tilbyde • en værdibaseret organisation hvor der

er rum til udvikling og nye tanker • rigelige faglige udfordringer og udvik-

lingsmuligheder • et godt kollegialt arbejdsmiljø, med

fælles base på rådhuset • plads til at arbejde selvstændigt med

selvstændige beslutninger • gode efteruddannelsesmuligheder. egedalkommune.dk

Vi søger to ny kollegaer som • er cand.pæd.psych eller cand.psych

med autorisation • har erfaring med og interesse for skole-

og daginstitutionsområdet • har indsigt i og sans for det tværfaglige

samarbejde • har erfaring med psykologiske under-

søgelser • er åben og imødekommende med et

ressoucefokuserende menneskesyn • er kreativ, fleksibel og udviklings-

orienteret • kan navigere også i kaos, og har en

god portion humoristisk sans.

Vil du vide merekan du kontakte Bende Rasmussen (leder af PPR) på telefon 72 59 65 17, eller Peter Norris (souschef på PPR) på telefon 72 59 65 43.

Løn og ansættelseSker efter kvalifikation og i relation til overenskomst med Dansk Psykolog For-ening eller Danmarks Lærerforening.

AnsøgningsfristTorsdag den 11. september 2008, inden kl. 12.00. Ansættelsessamtaler forventes afholdt torsdag den 18. september 2008.

Ansøgning, mærket ”ansøgning PPR”, med dokumentation for uddannelse, sendes til:

Egedal Kommune, Familiecentret / PPR Att. Bende RasmussenRådhustorvet 2 3660 Stenløse

[email protected]

Stillinger


Psykiatri- og handicapchefVi søger en ny psykiatri- og handicapchef, der kan stå i spidsen for udvikling og harmonise-ring af Ikast-Brande Kommunes indsats for voksne på områderne socialpsykiatri, autisme, udviklingshæmmede samt forebyggelse og behandling af misbrug.

Som kommunens psykiatri- og handicapchef får du ansvar for sammen med ca. 375 enga-gerede ledere og medarbejdere at omsætte Ikast-Brande Byråds visioner på området til virkelighed for brugere, pårørende og samarbejdsparter. Vi ønsker med afsæt i nuværende grundlag særligt at udvikle spidskompetencer i forhold til borgere med infantil autisme, svær fysisk/psykisk udviklingshæmning eller sindslidelse. På misbrugsområdet har vi valgt selv at løse opgaverne, bortset fra døgnbehandling.

Vores forventninger til dig som chef er, at du

■ har erfaring med ledelse og udstråler en naturlig og tillidsvækkende lederstil■ besidder gode kommunikationsevner i forhold til såvel ansatte, som brugere,

pårørende og andre samarbejdsparter■ formår at omsætte vores fælles værdier dialog, tillid og ansvarlighed til handling ■ har et godt overblik og en struktureret arbejdsform■ sikrer udvikling i tæt dialog med ledere og medarbejdere

Det er en fordel, men ikke en betingelse, at du har viden om fagområdet.

Vi tilbyder et job■ med mulighed for at præge udviklingen og harmoniseringen af fagområderne og de

nye kommunale udfordringer ■ hvor ledelsesudvikling og attraktive arbejdspladser er på dagsorden med konkrete

initiativer ■ hvor du indgår i formelle tværgående leder-netværk

Psykiatri- og handicapchefen refererer direkte til sundhedsdirektøren og er en del af chef-gruppen i Sundheds- og Omsorgsområdet, som også tæller cheferne for Ældreafdelingen og Visitations og Myndighedsafdelingen.

Løn- og ansættelsesforhold

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for kommunale chefer.

Tiltrædelse snarest muligt.

Yderligere oplysninger■ Du kan læse mere om stillingen og den ønskede personprofil på vores hjemmeside

www.ikast-brande.dk under menuen "ledige stillinger" og "Sundhed og Omsorg". Her finder du også yderligere informationer om Ikast-Brande Kommune

■ Du er velkommen til at kontakte sundhedsdirektør Inger-Lise Katballe, tlf. 99 60 31 01,mobil 30 51 72 78 eller mail [email protected]

Ansøgningsfrist:Fredag den 12. september 2008 kl. 12.00, gerne på mail til [email protected]

Vi afholder samtaler onsdag den 18. september 2008 og 2. samtalerunde torsdag den 25. september 2008. Ansøgere, der går videre til 2. samtalerunde, skal gennemgå en person-profilanalyse.

læs mere på www.ikast-brande.dk

[email protected]

Stillinger


GenopslagPsykolog/Souschef til grønlandsk børnehjem

Stillingen som souschef ved Børnehjemmet Sarliaq i Ilulissat er ledig. I den forbindelse har vi opnået bevilling til et 3-årigt projekt, hvor stillingens kompetence- og funktionsområder ændres, så det giver mulighed for at ansætte en psykolog til stillingen. Formålet hermed er et ønske om at kunne imødekomme det øgede behandlingsbehov hos vore beboere.

Sarliaq er en døgninstitution under Grønlands Hjemmestyre, bestående p.t. af 3 afdelinger. De to behandlingsafdelinger modtager børn og unge i alderen 9-16 år. De har alle oplevet alvorligt omsorgssvigt og/eller traumatiserende livs-omstændigheder og visiteres til os på grund af emotionelle og/eller personlighedsmæssige forstyrrelser.På botræningsafdelingen er de unge typisk 15-19 år. Her har de mulighed for at bygge oven på den behandling, de har gennemgået på behandlingsafdelingerne, så de bliver bedre rustet til at klare sig i voksenlivet uden for Sarliaq.På Sarliaq arbejdes der på at udvikle en miljøterapeutisk praksis, og vi er p.t. i fuld gang med et organisationsudvik-lingsprojekt, hvor vi udvikler denne praksis.Du kan finde mere om Sarliaqs opgave, mål, metode samt udviklingsprojekt på http://www.sarliaq.gl eller du kan re-kvirere disse på mail [email protected]. Vi forventer, at vores nye souschef er i stand til at bidrage væsentligt til denne proces!

Dine opgaver:• Ansvarlig for tilrettelæggelse og ajourføring af de enkelte beboeres behandlingsforløb.• Supervision og lejlighedsvis undervisning af institutionens pædagogiske personale.• Varetagelse af psykologisk vurdering og testning af beboere i det omfang det vurderes nødvendigt eller hensigts-

mæssigt for behandlingen.• Efter individuel vurdering at varetage terapeutiske forløb med beboere.• Varetagelse af ledelses- og administrative opgaver i forstanderens fravær samt til dagligt at indgå som aktivt medlem

af ledergruppen.

Dine kvalifikationer:• Du er uddannet psykolog og har gerne erfaring fra lignende opgaver• Eventuelt er du to-sproget (grønlandsk/dansk)• Måske har du ikke erfaring med ledelsesopgaver, men du er som minimum interesseret i denne del af opgaven også.

Vi tilbyder:• En arbejdsplads i et af de skønneste og smukkeste områder i verden• Mulighed for egensupervision og relevant efteruddannelse• Et vanskeligt og krævende job, med et væld af udfordringer og udviklingsmuligheder.

Vi forventer:• Du har personlig integritet, et solidt overblik og kan arbejde selvstændigt• Du har gode samarbejdsevner i forhold til ledelse, medarbejdere, beboere og eksterne samarbejdspartnere• Du er god til at formulere dig mundtligt og skriftligt.

Ansættelsesdato: Snarest muligt. Stillingen er foreløbig tidsbegrænset til 3 års varighed. Om vinteren (dec.-apr.) er skibsforbindelsen temmelig usikker til Ilulissat, og der må derfor påregnes en del ventetid på bohaveflytning. I mellemti-den sørger vi for møbleret indkvartering.

Ansættelse og aflønning vil ske efter gældende overenskomst mellem Grønlands Landsstyre og Dansk Psykolog For-ening (og andre AC-organisationer).Der er desuden mulighed for at anvise personalebolig efter gældende regler. Flytte- og rejseomkostninger for dig og din evt. familie afholdes ligeledes efter gældende regler.

Yderligere oplysninger, herunder projektbeskrivelse og arbejds- og kompetencebeskrivelse, kan fås ved henvendelse til forstander Carsten Colding-Jørgensen, tlf. +299 943 361 eller [email protected] eller til konst. souschef Phoebe Rafa-elsen, tlf. +299 943 361 eller [email protected].

Sidste ansøgningsfrist er fredag d. 19. september 2008.

I forbindelse med ansøgningen bedes du angive, om du ønsker anvist bolig samt familiens størrelse.

Ansøgning, med oplysning om uddannelse, tidligere og nuværende beskæftigelse bilagt kopi af uddannelsesbevis og evt. udtalelser fremsendes til:

Børnehjemmet Sarliaq, Postbox 1503, 3952 Ilulissat, Mrk. ”Souschef”

[email protected]

Stillinger


Er du interesseret i

Børnesagkyndigt samarbejdemed retterne i Sønderborg, Esbjerg og Kolding

Retterne i Sønderborg, Esbjerg og Kolding har indledt et samarbejde om behandlingen af familiesagerne, hvor den nye Forældreansvarslov trådte i kraft den 1. oktober 2007.

Retterne har i mange år haft et værdifuldt samarbejde med en fast kreds af børnesagkyndige.

Med den nye Forældreansvarslov er der et stigende be-hov for retternes samarbejde med børnesagkyndige til børnesamtaler, deltagelse i forberedende retsmøder, for-ligsdrøftelser og børnesagkyndige erklæringer.

Retterne ønsker derfor et overblik over, hvilke psykologer, der er interesseret i at indlede eller fortsætte samarbejdet med retterne.

Vores målgruppe skal have følgende profil:• autorisation som psykolog• specialistgodkendelse som børnesagkyndig eller tilsva-

rende kompetence• erfaring med at udfærdige børnesagkyndige erklærin-

ger• arbejder med børnefaglige problemstillinger (f.eks. på

børnepsykiatrisk afd. i kommunal familieafdeling, eller som selvstændig børnepsykolog)

• kan møde i retten med kort varsel (8-14 dage – i særli-ge tilfælde hurtigere)

• kan udfærdige børnesagkyndige erklæringer på 2 - 3 måneder

• kan udfærdige børnesagkyndige erklæringer alene; hvis der ønskes samarbejde med en kollega, skal dette særskilt begrundes.

• kan påtage sig at udfærdige flere børnesagkyndige erklæringer om året.

Arbejdet honoreres efter regning.

Nærmere oplysninger ved henvendelse til retspræsi-dent Karen Thegen, Sønderborg, tlf. 25 10 79 06, retspræ-sident Margit Ø. Laub, Esbjerg, tlf. 25 10 79 05, retspræsi-dent Vagn Kastbjerg, Kolding, tlf. 28 96 45 48 (på ferie til 3. september) eller dommer Helle Krogh, Kolding, tlf. 76 31 96 72.

Interesserede skal sende en mail mærket ’børnesagkyn-dig’ med en begrundelse for interessen og vedlagt CV til Retten i Kolding, der koordinerer samarbejdet mellem de tre retter. E-mailadressen er [email protected].

Fristen er fredag den 12. september 2008 kl. 12.00.

Aalborg job

www.aalborgkommune.dk

Psykolog i Aalborg Kommune

Ved Pædagogisk Psykologisk Rådgivning er nogle få psykologstil-linger ledige til besættelse snarest.

Ansøgere skal have en relevant uddannelse – cand.pæd.psych. eller cand.psych. – samt være indstillet på at indgå i et tværfagligt samarbejde med de øvrige faggrupper i PPR. For nyuddannede vil der være mulighed for et videreuddannelsesforløb med henblik på autorisation.

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning er organiseret i en central afdeling på Skoleforvaltningen i Godthåbsgade, og to distriksafde-linger i henholdsvis Tranumparken og Hasserisgaard, der dækker hver sin del af byen.

Det er Aalborg Kommunes politik, at så mange børn som muligt skal inkluderes i deres normalklasse, hvor PPR skal stå til rådighed med den fornødne rådgivning.

Arbejdet foregår i tæt samarbejde med den øvrige Skoleforvaltning, Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen samt en række andre of-fentlige forvaltninger og institutioner.

For yderligere information henvises til PPRs hjemmeside www.ppr-aalborg.dk

Som medarbejder ved PPR lægges der vægt på, at du• er fagligt velkvalificeret,• har gå-på-mod og lyst til at arbejde med såvel småbørn som

skolebørn,• har kendskab til/interesse for folkeskolen,• har kendskab til børn med læsevanskeligheder• har lyst og evne til at samarbejde med forældre, lærere, pæda-

goger og andre professionelle,• er åben og udviklingsorienteret,• er indstillet på at indgå i et ligeværdigt, tværfagligt samarbejde

med de øvrige faggrupper på afdelingen.

Vi kan tilbyde:• et job med udfordringer,• et godt arbejdsmiljø med gode muligheder for faglig udvikling• mulighed for at påvirke egen arbejdssituation,• hjælp og støtte fra erfarne kolleger,• selvstændigt arbejde med selvstændige beslutninger.• en travl og krævende hverdag

På PPR er vi i øjeblikket optaget af virkeliggørelsen af skolevæse-nets målsætning om øget rummelighed.

Forud for endelig ansættelse i stillinger, hvor medarbejdere er i kon-takt med børn og unge under 15 år, indhentes børneattest (”pædo-filiattest”). Læs mere på www.aalborg.dk (under ”Børn og skole” dernæst ”Folkeskole” og endelig ”Straffeattest ved ansættelse”).

Aflønning: Efter gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til afdelingschef Flemming Engel, Tranumparken, telefon 9931 6203, afdelingschef Birthe Lundsgaard, telefon 9931 6151 eller til chefpsykolog Sven Thomsen, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, Hovedafdelingen, telefon 9931 4130.

Ansøgningsfrist: 12. september 2008 kl. 12.00.

Ansøgning med relevante bilag sendes til: Skole- og KulturforvaltningenPædagogisk Psykologisk RådgivningGodthåbsgade 89400 Nørresundby

[email protected] [email protected]

Stillinger


Psykolog til PPR, Faaborg-Midtfyn KommuneHar du lyst til at kombinere PPR-opgaver med behandlingsopgaver, så læs vide-re:PPR i Faaborg-Midtfyn Kommune består p.t. af 9 psykologer, 1 psykologfaglig gruppeleder, 5 talepædagoger, 1 tale-hørefaglig fagspecialist, 1 specialunder-visningskonsulent, 2 pædagogiske konsulenter for småbørnsområdet samt 1 PPR-leder.

PPRs grundydelsePPR er en del af Børne- og Unge Rådgivningen i Faaborg-Midtfyn Kommune. Børne- og Unge Rådgivningen er opdelt i 3 geografiske områder: Syd, Midt og Nord. Vi sidder fysisk organiseret i basisteam i fælles kontormiljøer, som består af psykolog, socialrådgiver og sundhedsplejerske. Vi satser meget på at udvikle en stærk tværfaglighed, hvor helhed, nærvær, tidlig indsats, involvering samt udbygning af familie og netværksressourcer ikke kun er ord, men vigtige ele-menter i hverdagens konkrete praksishandlinger. Vi er i gang med et uddannel-sesforløb for hele personalegruppen, så vi i fællesskab kan højne kvaliteten af det tværfaglige arbejde. Du vil blive en vigtig part i dette dynamiske udviklings-projekt. I dagligdagen skaber vi rum for refleksion, og derfor har vi en høj grad af fokus på supervision, kollegial sparring og ledelsesmæssig opmærksomhed.

Børne- og Unge Rådgivningen er en værdibaseret og rammestyret organisation. I PPR har vi netop beskrevet vores ydelseskatalog og vores servicestandarder, som forventeligt bliver politisk vedtaget til september. I forlængelse af dette ar-bejde vil du blive inddraget i udviklingen af samarbejdet mellem skoler/instituti-oner og BUR i et monofagligt og tværfagligt perspektiv. Der vil blive fokus på, at skole/institution og PPR får udviklet et reelt konsultativt arbejde, som kan fore-bygge, at barnet eller den unge umiddelbart bliver bærer af problemstillingen og herigennem understøtte rummelighed og inklusion. Herudover har vi meget fokus på at tydeliggøre og opkvalificere PPRs grundydelse.

PPRs opgaver i relation til ServicelovenVi har en drøm om, at PPR i Faaborg-Midtfyn Kommune kommer til at varetage en meget stor del af det behandlingsarbejde og større personlighedsmæssige undersøgelser, som er blevet en del af den kommunale forpligtelse efter kom-munesammenlægningen.Derfor vil vi også gerne have dig, dine kvalifikationer og faglige ambitioner i spil på dette felt. Alle psykologer vil fremover få opgaver inden for behandlings-/terapidelen i for-skelligt omfang afhængig af uddannelsesniveau og interesse. Vi satser meget på, at PPR på dette område når et højt fagligt niveau, hvorfor alle psykologer er i gang med uddannelse på autorisations- og specialistniveau.

Vi glæder os til at høre fra dig, hvis du• er psykolog• har lyst til at være med til at udvikle PPRs grundydelse, behandlingsopgaver

og det tværfaglige arbejde.• er nysgerrig på fortsat faglig udvikling sammen med en gruppe engagerede,

varme og dynamiske kolleger.

Du er meget velkommen til at kontakte psykologfaglig gruppeleder, leder Gurli Jakobsen, tlf: 72 533 006 eller [email protected] eller PPR-leder Jakob Vejlø, tlf: 72 533 026 eller [email protected] for yderligere op-lysninger. Du er også velkommen til at besøge os.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Send os din ansøgning med relevante bilag, så den er os i hænde senest mandag den 15. september 2008 kl. 12:00.Vi forventer at holde ansættelsessamtaler tirsdag den 23. september 2008.

Ansættelse og løn fastsættes med baggrund i gældende overenskomst i hen-hold til principperne om Ny Løn og er betinget af, at der kan indhentes ren straffe-/ børneattest.

Ansøgningen sendes til:Psykologfaglig gruppeleder Gurli Jakobsen, Børne- og Unge Rådgivningen,Floravej 17, 5750 Ringeeller på mail: [email protected]

2 psykologer samt 1 barselsvikariat i 7 måneder

fra 1. okt. 2008 til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

i Nyborg Kommune

2 nynormerede psykologstillinger på fuld tid er ledig til besæt-telse snarest muligt. Desuden 1 barselsvikariat fra 1. oktober 2008.

PPR Nyborg er en selvforvaltende enhed og består af en tale/hø-rekonsulent, to talepædagoger, en læsekonsulent, en sekretær og seks psykologer, hvoraf en er leder og to er tilknyttet familie-afdelingen på heldagsskolen i en del af deres arbejdstid. I Nyborg Kommune strækker PPRs arbejdsområde sig vidt – fra den almindelige folkeskole over specialklasser, en heldagsskole, et ungdomsskoleprojekt, en specialskole for elever med generel-le indlæringsvanskeligheder og gennemgribende udviklingsfor-styrrelser til en regional specialskole for elever med multible handicap. På samme vis varierer det inden for daginstitutions-området. Således vil problemstillingerne og foranstaltningsmu-lighederne være af meget forskellig karakter, og der lægges vægt på stor frihed både i forhold til tilrettelæggelse af arbejdet samt valg af metoder i henhold hertil.

Kontoret arbejder udviklingsorienteret forstået på den måde, at vi foruden sagsarbejdet indgår i og tager initiativ til udviklingsar-bejde sammen med skolerne, daginstitutionerne og specialfor-anstaltningerne. Der er således netop igangsat et udviklingspro-jekt med skolerne om videreudvikling af den psykosociale side af undervisningen samt inddragelse af forældrene heri. Nyborg Kommune har ligeledes modtaget midler fra Satspuljen til gen-nemførelse af vidensdeling og praksisudvikling mellem Heldags-skolen og skolerne, hvor PPR også deltager. Der er en forvent-ning om aktiv deltagelse og engagement i denne udviklings-proces.

Psykologerne har ugentligt interne supervisionsforløb både indi-viduelt samt i gruppe, og der gives tillige mulighed for ekstern supervision, ligesom der tilrettelægges et forløb i relation til autorisation og videreuddannelse for den enkelte. Dette videre uddannelsesforløb tager dels udgangspunkt i den enkeltes inter-esse, men også i, at PPR fortsat skal udvikle deres kompetencer i at undersøge og behandle problemstillinger fra de generelle til de specifikke.Desuden er der i psykologgruppen løbende tiltag til fælles faglig læring og udvikling i form af kurser, studiegruppe i Rorschach o.l.

Løn forhandles i henhold til gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til ld. psykolog Jens P. Sigaard på tlf. 63 33 70 85 eller mobil 23 47 06 95 eller pri-vat 64 42 20 63 eller til psykolog Dorte Albæk på tlf. 63 33 70 85.

Ansøgningen stiles til: Ledende psykolog Jens Peder Sigaard, Rådhuset, Stationsvej 15, 5853 Ørbæk.

Ansøgningsfrist: 12. september 2008 – kl. 12.00.Ansættelsessamtale vil blive afholdt torsdag den 18. september 2008.

[email protected] [email protected]

Stillinger


[email protected]

Psykolog tilerhvervsrettet konsulentarbejde

PsykiatriFondens Erhvervsråd-givning, der blev etableret i2001, arbejder med psykisk ar-bejdsmiljø via rådgivning, fore-byggende indsatser, udviklings-arbejde og behandling på pri-vate og offentlige arbejds-pladser.

OrganisationErhvervsrådgivningen består affem medarbejdere, herunder trekonsulenter samt et landsdæk-kende behandlernetværk med82 psykologer. Konsulenterneer autoriserede psykologer mederfaring fra det arbejds- ogorganisationspsykologiske felt.

StillingenDu trives i formidlerrollen –både som oplægsholder påmøder/konferencer og i samta-len med den enkelte. Du harevnen og lysten til at indgå iErhvervsrådgivningens accele-rende udvikling og kan begådig på alle niveauer i en orga-nisation eller virksomhed.

ArbejdsopgaverRådgivning af virksomheder ombl.a. stress, depression, syge-fravær, konflikter m.m. – indi-viduelle samtaler og behand-ling af arbejds- og privatrelate-rede problemer – udvikling ogafholdelse af eksterne kurserog fyraftensmøder – afdækken-de arbejde i relation til psykiskarbejdsmiljø – lederudviklingog coaching. Stillingen er kun-

deorienteret, og du skal væremed til at sikre fortsat udvik-ling og vedligeholdelse afErhvervsrådgivningen.

KvalifikationerDu har flere års konsulenterfa-ring på højt fagligt niveau,indgående erfaring med symp-tomer og konsekvenser af be-lastende psykisk arbejdsmiljø,og du trives i et udadvendt job.

Løn og ansættelsesvilkårVi tilbyder en stilling med storselvstændighed og med mulig-hed for at forme og udvikleErhvervsrådgivningens ydelser.Vi arbejder i et uformelt ogudfordrende miljø med engage-rede medarbejdere (45 fuldtids-ansatte og 60 frivillige), deralle arbejder målrettet og pro-fessionelt. Løn og arbejdsfor-hold modsvarer de stillede krav.

Ansøgning og ansøgningsfristAnsøgning (med kopi af eksa-mensbevis og cv) stiles tildirektør Jens Elbirk og sendestil PsykiatriFonden, Hejrevej43, 2400 Kbh. NV eller [email protected]. Allehenvendelser behandlesfortroligt.

Ansøgningsfristen er torsdagden 18. september 2008. Derafholdes samtaler i uge 39.For yderligere informationkontakt Peter Duval på tlf.3925 2591.

PsykiatriFonden er en privat humanitær organisation, hvis primæreformål er at oplyse den danske befolkning om psykiske sygdomme, atstøtte forskning og at bedre vilkårene for mennesker med psykiskesygdomme og problemer.

www.psykiatrifonden.dk • www.pfer.dkHejrevej 43 • 2400 København NV • Tlf. 3929 3909

PsykiatriFondensErhvervsrådgivning

Psykologer til PPR Kolding Kommune

Arbejdssted: Ved Kolding Kommunes Skolevæsen, PPR er to stillinger som psykolog ledig til besættelse. PPR erplaceret i gode kontorlokaliteter på det tidligere rådhus i Vamdrup, ca. 14 km. fra Kolding bymidte.

Arbejdstid: Begge stillinger er på fuld tid.

Ansættelsestidspunkt: Hurtigst muligt.

Jobindhold: PPR er en decentral selvstændig enhed medeget budget. PPR er en fuld udbygget rådgivning medchefpsykolog, souschef, 16 psykologer og 12 tale-høre-pædagoger samt skolekonsulenter inden for AKT oglæseområderne og afdelingsleder for tale-høreområdet.Desuden er der ansat socialrådgiver samt tre fysiotera-peuter, fire AKT-lærere, legetekspædagog og to sekre-tærer. I samarbejde med forældrene udøves rådgivningog vejledning af lærere og pædagoger samt testning ogudarbejdelse af handle-/foranstaltningsplaner. Psykolo-gernes arbejde er organiseret i teams med ugentligintern supervision.

Personprofil: Vi søger personer med gode samarbejds-evner, med vilje og evner til fortsat personlig og fagligudvikling. Vi forventer, at du er god til at organisere ditarbejde og ikke mister overblikket - heller ikke i pressedesituationer. Ligeledes forventer vi, at du har vilje til atindgå i arbejdsområdets efter- og videreuddannelses-program.

PPR ser gerne ansøgere, som afslutter uddannelsen i sommeren eller efteråret 2008. Hvis ansøgeren ikke erautoriseret, lægger PPR sammen med ansøgeren enefteruddannelsesplan og betaler for efteruddannelsenfrem til autorisationen.

Løn- og ansættelsesvilkår: Uanset om ansøgeren er cand.psych. eller cand. pæd. psych., indplaceres stillingen meden grundløn svarende til løntrin 43.

Nærmere oplysninger: Chefpsykolog Bruno Nielsen, tlf. 79 79 71 10 eller hos souschef, faglig leder af psyko-loggruppen, Ole Daugaard tlf. 79 79 71 13.

Ansøgningsfrist: 15. september 2008 kl. 12.00.

Ansøgningen stiles til PPR, Idrætsvej 1, 6580 Vamdrup(vedlagt oplysninger om tidligere beskæftigelse og kopiaf eksamensbeviser mv.).

Der vil blive afholdt ansættelsessamtaler onsdag den 24. september 2008.

[email protected]

Stillinger


www.fi ladelfi a.dk

Filadelfi a: Epilepsiehospitalet, Forskning, Neurorehabilitering, Neurofysiologi, Søvnklinik, Laboratoriet, Skoler, Botilbud, Værkstedscenter, Konferencecenter, Specialrådgivning og Diakoni

Neuropsykolog 1. november 2008

Psykologen skal sammen med to kolleger betjene to voksen- og en ungdomsafdeling med i alt 35 senge samt en afdeling for multihandicappede voksne med 13 senge.

Stillingen er på fuld tid.

Vi søger En psykolog med neuropsykologisk erfaring og gerne erfaring med projekt-arbejde/forskning.

Psykologens primære opgaver erTestning og udredning af epilepsi-patienter herunder udredning af patienter mhp. kirurgisk behandling.Samtaler med/rådgivning af patienter og pårørende.Deltagelse i de tværfaglige team ved udarbejdelse af samlede udrednings- og behandlingsplaner.Supervision af personale.Deltagelse i udvikling af projekt vedr. behandling af patienter med psykogene non-epileptiske anfald Evt. undervisning af andre faggrupper.

>

>

>

>>

>

Vi tilbyderIntensiv oplæring i alle aspekter ved udredning og behandling af epilepsi.Gode arbejdsforhold sammen med 9 andre psykologer.Ugentlig tværfaglig post-graduat undervisning.Betalt kursus– og kongresdeltagelse.

Løn efter overenskomst iht. Ny Løn. Der aftales tillæg efter kvalifi kationer.

Ansøgning vedlagt CV, kopi af eksamens-bevis samt relevante udtalelser sendes til Epilepsihospitalet, att. ledende psykolog Lene Sahlholdt, Kolonivej 1, 4293 Dianalund. Yderligere oplysninger hos samme på tlf. 5827 1087, mail: llsa@fi ladelfi a.dk.

Der gøres opmærksom på, at der pr. 1. oktober vil være lederskift.

Ansøgningsfrist 15. september 2008.

Ansættelsessamtaler fi nder sted 17. september fra kl. 12.

>

>

>

>

Neuropsykolog til Center for Hjerneskade

Center for Hjerneskade er en selvejende institution beliggende på Københavns Universitet Amager. Personalet består af 26 psykologer, 8 audiologopæder, speciallærer, 8 fysioterapeuter, 2 socialrådgivere samt administrativt ansatte (10). Hertil kommer 10-15 studenter-medhjælpere (psykologi og audiologopædi).

Center for Hjerneskade søger erfaren (neuro)psykolog mhp. ansættelse snarest muligt.

Dit arbejde vil bestå i undersøgelse, optræning, samtaler, arbejdsintegration og pårørendearbejde i tværfagligt sam-arbejde med Centrets neuropsykologer og øvrige faggrup-per.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst mel-lem Dansk Psykolog Forening og Center for Hjerneskade.

Centret afholder løbende workshops og interne kursusforløb mhp. videre- og efteruddannelse, som du kan deltage i.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til direktør Frank Humle på tlf. 35 32 90 06.

Ansøgning med dokumentation for uddannelse og evt. tid-ligere ansættelser stiles til direktør, neuropsykolog Frank Humle, Center for Hjerneskade, Njalsgade 88, 2300 Kø-benhavn S.

Ansøgningsfrist d. 12. september 2008 kl. 12. Ansættelsessamtaler vil finde sted i uge 38-39.

TR: Karsten Madsen, tlf. 35 32 90 06

TR: Kirsten Juul, tlf. 58 27 10 88

Stillinger


Psykologer til Psykologisk Rådgivning

Psykologisk Rådgivning søger 1. oktober 2008 eller snarest

derefter 2 psykologer med interesse for den kliniske og

pædagogisk-psykologiske indsats for børn og unge og deres

familier.

Der søges en psykolog til en fast stilling og en psykolog til

et barselsvikariat med udløb 30. juni 2009.

Psykologisk rådgivning er en selvstændig afdeling i Familie-

afdelingen under Børne- og Kulturforvaltningen og består

af 20 psykologer og sekretærer.

Oplysninger om stillingerne fås ved henvendelse til chef-

psykolog Erik Sporon Fiedler tlf. 9845 9283 eller souschef

Flemming Klougart, tlf. 9845 9249.

Ansøgningsfrist: Fredag d. 12. september, kl. 12.00.

Se Kommunens hjemmeside for den fulde stillings annonce.

JOB I KOMMUNEN

Frederikshavn KommuneRådhus Allé 100

9900 Frederikshavn

Tel.: 9845 5000

www.frederikshavn.dk

Udviklingsorienteret psykolog/konsulent

Medarbejder til Pædagogisk Udviklingsaf-deling i Thisted Kommune pr. 1. oktober 2008 eller snarest herefter.

Vil du være en del af en dynamisk og ud-viklingsorienteret afdeling, hvor anerken-delse og relationsarbejdet er i centrum, så er du måske vores nye kollega?

Se mere på www.thisted.dk

KØBENHAVNSKOMMUNE

Børne- og Ungdomsforvaltningen

www.kk.dk/job

Vil du arbejde med KØBENHAVNS BØRN OG UNGE?

Københavns Kommune ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at med-arbejderne hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.

Psykolog BØRNEKLINIKEN

Vi søger en 37 timers cand.psyk eller cand.pæd.psyk pr. 1. november 2008.

Børnekliniken er en landsdelsdækkende institution med en tværfaglig medarbejderstab, der har som primær opgave at foretage undersøgel-ser af førskolebørn med funktionsnedsættelser, kommunikationsvan-skeligheder og udviklingsforstyrrelser. Herudover tilbydes undervisning, kurser, rådgivning til forældre, supervision af andre faggrupper.

Der henvises i øvrigt til vores hjemmeside www.Boernekliniken.dk. for yderlige oplysninger om stillingen.

Ansøgningsfrist 5. september 2008.Ansættelsessamtaler 18. oktober 2008.

Ansøgning med relevante bilag sendes til Børnekliniken, Kristianiagade 13, 2100 København Ø.

Se stillingsopslag på www.rm.dk/job

Job

Neuropsykolog

TR: Kit Larsen Jensen, tlf. 99 79 55 66 [email protected]

[email protected] TR: Helle Kjærsgaard, tlf. 33 17 38 89

Stillinger


Psykolog, familiebehandler, 30 timerI Familiehuset i Kolind har vi brug for en psykolog snarest muligt. Vi arbejder med forskellige former for familiear-bejde, og vi arbejder ud fra en bred teoretisk tilgang. Vi har fokus på metodeudvikling, fordi vi ønsker at sikre, at vores indsats er hjælpsom og nyttefuld for de familier, vi får henvist.Vi vil lægge vægt på, at du har praksiserfaring og efterud-dannelse i at arbejde med børn, unge og familier, og ser også gerne, at du har erfaring i psykologiske undersøgel-ser og udredning.

Familiehuset i Kolind er en del af Syddjurs Kommunes til-bud til børn og unge med særligt behov for støtte, jf. Lov om Social Service § 52.

Se mere om stillingen på www.syddjurs.dk/job.

Ansøgningsfrist: 12. september 2008, kl. 12.00. Samtaler forventes afholdt 19. september.

For yderligere oplysninger kontakt leder af Familiehuset, Annette Knudsen, tlf. 87 53 56 40, mobil 23 40 93 23.

Løn iht. gældende overenskomst.

Ansøgning sendes til: Familiehuset i Kolind, Skolebakken 2B. 1., 8560 Kolind, eller via mail til [email protected]. Bilag skal vedlægges i kopi, da disse ikke returneres.

Syddjurs Kommune har ca. 41.000 indbyggere, og organisationen har i alt ca. 3.200 fastansatte medarbejdere. Kommunen ligger i et område med en unik natur og kulturarv. Gennem dialog med virk-somheder, brugere og borgere sikres et fælles ansvar for kommu-nens udvikling. Værdierne åbenhed, udvikling, respekt og kvalitet skal præge hverdagen internt og i mødet med borgere og samar-bejdspartnere.

•

••

•

••

•

••

•

•

Frivilligt arbejde

Projektansat psykologAlternativ til Vold - Roskilde og Det Ambulante Team (ATV/DAT) søger en projektansat psykolog, der kan indgå i vores eksiste-rende team på 4 psykologer.

Stillingen er foreløbig tidsbegrænset indtil udgangen af 2010 – med ansættelse et år ad gangen på grund af ATVs projektstatus.

Aflønning efter Dansk Psykolog Forenings overenskomst.

Ansøgningsfrist: 15.9.2008. Adresse: Jernbanegade 58, 1. mf., 4000 Roskilde.

Nærmere oplysning hos teamet: 46 32 23 03, bedst kl. 12-13.

Se i øvrigt: www.atv-roskilde.dk og www.dat-roskilde.dk

[email protected]

[email protected]


ÆNDRINGSBLANKET

Skriv med BLOKBOGSTAVER Skemaet kan også udskives fra www.dp.dk

NB. Ændringer i ansættelses-/arbejdsomfang kan have betydning for

kontingentfastsættelsen og meddeles til sekretariatet, umiddelbart efter at

de har fundet sted. Kontingentregulering sker fra kvartalet efter ændringen.

Dette felt

skal ALTID

udfyldes!

Efternavn: Fornavn(e):

Cpr.nr.: Titel:

Medlemsnr.: Ændring pr. dato:

Udfyld de af nedenstående felter, hvor der er ændringer:

Ændring af privat adresse, telefon og e-mail:

Adresse: Postnr. & by:

Privat-tlf.: Mobil-tlf: E-mail:

Ændring af hovedbeskæftigelse:

Ansættelsesmyndighed:

Arbejdssted: Afdeling:


Tlf.: E-mail, arbejdssted:

Ansættelsesdato: Timeantal pr. uge:

Overenskomstansat Tjenestemandsansat

Ny løn Gammel løn

Privatansat Selvstændig

Timelønnet Andet:

Jeg overgår fra fuldtids- til deltidsbeskæftigelse

Jeg overgår fra deltids- til fuldtidsbeskæftigelse

Jeg bevarer samtidig med ændringen følgende tidligere beskæftigelse:

NB. For ansatte psykologer: Kopi af seneste ansættelsesbrev eller lønseddel (begge sider) SKAL vedlægges!

Ændring af bibeskæftigelse:

Ansættelsesmyndighed:

Arbejdssted: Afdeling:


Tlf.: E-mail, arbejdssted:

Ansættelsesdato: Timeantal pr. uge:

Jeg bevarer samtidig med ændringen følgende tidligere beskæftigelse:

NB. For ansatte psykologer: Kopi af seneste ansættelsesbrev eller lønseddel (begge sider) SKAL vedlægges!

Anden ændring: (Sæt kryds)

Jeg er dimitteret som psykolog den:

NB. Kopi af eksamensbevis eller udskrift af karakterprotokol SKAL vedlægges!

Jeg er ledig fra den:

NB. Kopi af dagpengerefusion eller anden dokumentation for ledighed SKAL vedlægges!

Jeg har orlov fra: til: Orlovens art: Orlov med løn

Udlandsmedlem Orlov uden løn

Jeg er gået på efterløn fra den:

Jeg er blevet pensionist fra den:

Bemærkninger:

Jeg giver ved min underskrift tilladelse til, at Dansk Psykolog Forening i henhold til persondataloven behandler og opbevarer ovenanførte oplysninger i det omfang, der er nødvendigt.

Dato: Underskrift:

Ændringer i ansættelsessted bringes i Psykolog Nyt, medmindre det frabedes ved kryds her

Dansk Psykolog ForeningStockholmsgade 27, 2100 København ØTlf. 35 26 99 55. Telefax 35 25 97 37

Mail: [email protected] kl. 10-16Fredag kl. 10-13

DirektørMarie Zelander

Århus-kontoretGuldsmedgade 20B, 1., 8000 Århus CTlf. 35 26 99 55. Fax 86 19 65 17

BESTYRELSEFormandMag.art. Roal UlrichsenFuglsbølle Skovvej 11, 5900 RudkøbingTlf. 35 26 99 55 (foreningen)

Cand.psych. Kirsten BjerregaardAlbaniensgade 5, st. tv.2300 København S.Tlf. 32 55 15 67Arb.tlf. 40 17 85 83

Cand.psych. Arne Grønborg JohansenEngelstrupvej 9, 4733 TappernøjeTlf. 55 56 42 43Arb.tlf. 46 75 48 48

Cand.psych. Jørgen KofoedThorsvej 17, 6705 Esbjerg Ø.Tlf. 75 14 56 96Arb.tlf. 20 23 03 60

Cand.pæd.psych. Elise Johanne NielsenToftevej 8, Alkestrup, 4682 TurebyTlf. 56 28 34 28Arb.tlf. 56 36 42 52

Cand.psych. Rie RasmussenSandholmvej 4, 3450 AllerødTlf. 48 17 18 79Arb.tlf. 45 17 73 91

Cand.psych. Ditte SöderhamnSkærvej 25, Nørreby, 5400 BogenseTlf. 66 19 17 76Arb.tlf. 64 84 10 20

Cand.psych. Anne Thrane Sølvgade 93, 1. tv., 1307 København K.Tlf. 33 32 68 31Arb.tlf. 30 59 70 60

Cand.psych. Rebecca Savery TrojaborgKongedybet 28, 3. tv., 2300 København S.Tlf. 29 72 56 01Arb.tlf. 20 75 16 17

Studenterrepræsentanter:Stud.psych. Maja Nohr ChristensenSkelagervej 40 B, 8200 Århus NTlf. 28 12 29 28

Stud.psych. Peter Salby Olsen Jagtvej 102, 1. th., 2200 København N.Tlf. 26 56 34 96

ETIKNÆVNFormand:Jørn Nielsen

Øvrige medlemmer:Finn Christensen, Henning Damkjær, Svend Hjerrild, Lisbeth Sten Jensen.1. og 2. suppleanter: Lisbeth Borregaard Thorsen, Annitta Nordkvist Permin.

UD

GIV

ER

AD

RE

SS

ER

ET

MA

SK

INE

L M

AG

AS

INP

OS

T

AL

HE

NV

EN

DE

LSE

TIL

: Dan

sk P

syko

log

Fore

ning

, S

tock

holm

sgad

e 27

, 210

0 K

øben

havn

Ø. T

lf. 3

5 26

99

55

Indhold

Historien om et bosted

Ikke mange psykologer arbejder med psy-kisk udviklingshæmmede, men Ellen Mo-gensen gør. Og skaber resultater.

Side 8

Langt tilløb til Grønland

Der skulle gå mere end tyve år, før Kaj Toftgaard Jensen realiserede sin drøm om et psykologjob højt mod nord. Men Grøn-land var værd at vente på.

Side 3

Faste rubrikker

Debat side 27

Møder og meddelelser side 35

Rubrikannoncer side 37

Stillinger side 45

Ældreområdet som en

discountbutik

Ældre borgere ofte som ’de gamle’ – en-somme, syge, afhængige og stivsindede. Vi skeler til USA, hvor man kæmper mod klicheerne.

Side 20

Når smerten vender indad

Cutting, burning, trikotillomani … Om selvskade i nogle af dens former, og om det moderne liv, der kan forklare det.

Side 12

Velkommen tilinfolink2003.elbo.dk/PsyNyt/Forsider/pn1508.pdfFra nord til syd er arbejdsdistriktet...

Documents

Transcript of Velkommen tilinfolink2003.elbo.dk/PsyNyt/Forsider/pn1508.pdfFra nord til syd er arbejdsdistriktet...