Vejledning om hoftebrud - Bispebjerg Hospital...d - Ved brud gennem eller lige under lårbensknoen...

Vejledning om hoftebrud

0

1: VELKOMST 2

INDHOLDSFORTEGNELSE

2: OPERATION 3

3: TRÆNING 7

4: SMERTEBEHANDLING 13

5: ERNÆRING 14

6: INFORMATION TIL PÅRØRENDE 15

7: PRAKTISKE OPLYSNINGER 16

8: PATIENTENS RETTIGHEDER 22

9: EFTER UDSKRIVELSEN 24

10: FOREBYGGELSE 26

Revideret i april 2006 1

1. Velkommen til hofteenheden . Hofteenheden i Ortopædkirurgisk afdeling M er et særligt afsnit, som udelukkende behandler, plejer og genoptræner patienter med hoftebrud. Personalet har derfor særlig viden om og erfaring med, hvad der skal til, for at De får det bedst mulige forløb. Vores erfaring er, at resultatet bliver bedst, når behandlingen sker i samarbejde med Dem. Vi ser derfor frem til, at De, i så vid udstrækning det er muligt, tager aktivt del i Deres hospitalsophold, herunder særligt i træningen. De seneste års forskning har vist, at når patienter kommer op af sengen få timer efter operationen, undgår de mange af de ubehagelige følger og komplikationer, man ellers har efter en operation. Derfor gør vi , hvad vi kan for at hjælpe Dem i gang, men det kræver en indsats fra Deres side. Måske vil De som patient eller pårørende føle, at vi presser patienterne, der er trætte efter operationen. Grunden er, at vi har gode erfaringer med, at patienter på denne måde hurtigt får det bedre, og genvinder de funktioner de havde, inden de fik hoftebrud. Dette kræver, at De ikke har smerter, at De får ekstra mad og drikke og bevæger Dem meget. Hvad dette indebærer, beskrives andetsteds i denne mappe. Vi har i denne mappe samlet de oplysninger, De som patient eller pårørende kan have brug for. Forhåbentlig giver det svar på de spørgsmål, De har. De er naturligvis altid velkommen til at spørge ved tvivlsspørgsmål. Efter ankomsten til hofteenheden, tildeles De en plejeansvarlig læge, plejeansvarlig sygeplejerske, kontaktperson og fysioterapeut. Disse vil være gennemgående personer i Deres behandlings-, pleje- og genoptræningsforløb. Behandlingsansvarlig læge ________________________________

Plejeansvarlig sygeplejerske ________________________________

Plejeansvarlig social- og sundhedsassistent ________________________________

Behandlingsansvarlig fysioterapeut ________________________________

Med venlig hilsen Afdelingsledelsen

Benn Duus Kim Bo Christensen Ledende overlæge Ledende oversygeplejerske


2. Når hoftebruddet kræver operation Operation er nødvendigt ved alle former for hoftebrud. Operationen foretages så hurtigt som muligt, under hensyntagen til eventuelle andre sygdomme, som skal behandles først for at nedsætte risikoen ved bedøvelse og operation. Der kan forekomme ventetid til operation, men det vil ikke influere på resultatet. Betegnelsen hoftebrud dækker over brud flere forskellige steder, og derfor vil den operation, der kræves, også være forskellig alt efter hvilken type brud, det drejer sig om. Det er ved afkrydsning markeret hvilken type operation De har gennemgået:

- Ved brud gennem lårbenshalsen er der 2 muligheder for operation:

Hvis der er en mindre forskydning i bruddet vil det underoperationen først blive sat på plads og dernæst vil der bliveindsat 3 skruer til at holde bruddet i den rigtige stilling. De vil som regel straks efter operationen kunne komme opat gå med fuld støtte på det opererede ben. Skruerne skal normalt ikke fjernes igen.

Hvis der er en større forskydning i bruddet, vil man vedoperationen fjerne lårbenshovedet og lidt af lårbens-halsen,og i stedet indsætte et kunstigt lårbenshoved. (En såkaldthalv-protese). De vil som regel straks efter operationen kunne komme op atgå med fuld støtte på det opererede ben. Dog er der noglebevægelser man skal undgå de tre første måneder efteroperationen.


- Ved brud gennem eller lige under lårbensknoen er der 2 muligheder for operation:

Hvis der er en mindre forskydning i bruddet, vil det vedoperationen først blive sat på plads, og der vil derefter bliveindsat en stor skrue (en glideskrue) igennem lårbenshalsen ogop i lårbenshovedet, som fastholder bruddet i den rigtigestilling. Denne skrue fæstnes ved hjælp af en metalskinne, derskrues fast på ydersiden af lårbensknoglen. De vil som regel straks efter operationen kunne komme op atgå med fuld støtte på det opererede ben. Skruer og skinne skal normalt ikke fjernes igen.

Hvis der er en større forskydning i bruddet eller det er et meget

splintret brud, vil det ved operationen blive sat bedst muligt påplads, og herefter vil der blive indsat en stor skrue (englideskrue) op gennem lårbenshalsen og op i lårbenshovedet. Man kan i denne situation vælge at fastholde denne glideskruemed et søm der placeres inde i lårknoglens marvkanal. Sømmetfastholdes med 2 skruer til lårknoglen. Som regel kan de straks efter operationen komme op at gå medfuld støtte, men bruddet kan være så kompliceret at aflastningkan være hensigtsmæssigt i en periode. Skruer og søm skal normalt ikke fjernes igen.

Bedøvelse: For at De kan blive opereret er det nødvendigt at De bliver bedøvet. Der findes flere måder at bedøve på, fx fuldbedøvelse eller ryg bedøvelse. Vi foretrækker den sidste form, idet den er mest skånsom for Dem. De vil dog have mulighed for at tale med narkoselægen om de forskellige former for bedøvelse.


Ryg bedøvelsen foregår ved, at man sprøjter et lokalbedøvende middel ind på eller omkring de store nerver i ryggen. Dette sker ved, at en tynd kanyle føres ind mellem 2 ryghvirvler i lænden. Kanylen fjernes straks igen. De vil være vågen under denne form for bedøvelse, men De vil ikke kunne føle smerte i eller bevæge den del af kroppen, der er bedøvet. Hvis De ønsker det kan denne bedøvelse kombineres med, at De får lidt at sove på under oprationen. Røntgenkontrol: Uanset hvilken type operation De har gennemgået vil der efter 1-3 dage blive taget et røntgenbillede af hoften. Dræn: Måske har De ved operationen fået lagt et dræn (en blød plastikslange) ind i låret, som leder den blødning, der altid opstår i forbindelse med et brud, ud i en lille plastikflaske. Dette dræn fjernes under alle omstændigheder efter 1 døgn. Drop: For at De kan få tilført tilstrækkeligt med væske og eventuelt blod efter operationen, får De lagt en tynd plastikkanyle ind i en blodåre i armen (et drop). Sygeplejersken vil fjerne det lige så snart blodprøverne er i orden og De selv spiser og drikker tilstrækkeligt efter operationen. Forebyggelse af komplikationer: For at forebygge at der opstår infektion i såret, vil De under operationen få en indsprøjtning med antibiotika. For at forebygge blodpropper i benene, vil De dagligt få en indsprøjtning med medicin, der fortynder blodet lidt, og De vil få støttestrømper på. Blodprøver: Efter operationen vil De få taget blodprøver til kontrol af Deres blodprocent samt kontrol af væske- og salt-balancen. Blodtransfusion: Det er normalt, at der i forbindelse med et hoftebrud og efterfølgende operation vil forekomme et blodtab. Derfor vil Deres blodprocent også blive målt både før og efter operationen. Hvis Deres blodprocent efter operationen er faldet for meget, kan det komme til at påvirke Dem i hele efterforløbet efter operationen. En forringelse af ilt-indholdet i blodet kan påvirke både hjerte, lunger og hjerne, ud over at sårhelingen forringes. Yderligere sover man dårligere om natten og er mere træt om dagen.


Resultatet er, at genoptræningen går dårligere, fordi man er træt og mindre sikker på benene. Man forbruger af kroppens ressourcer, og får ikke spist tilstrækkeligt. Risikoen for komplikationer øges. For at undgå disse problemer vil De derfor få tilbudt blodtransfusion, hvis blodprocenten efter operationen er under 6.0. Blodtransfusionen vil kun blive givet, hvis De har givet tilladelse dertil. Alt blod er grundig undersøgt, inden det anvendes til transfusioner. Alle donorer er undersøgt, og der er derfor kun en meget lille risiko for at blive smittet med virus, der kan føre til AIDS (HIV), smitsom leverbetændelse type B og C eller HTLV virus. I Danmark gives i alt ca. 450.000 blodtransfusioner om året. Ud af disse forekommer alvorlige bivirkninger kun i 15 – 20 tilfælde, - dvs. 1 ud af 22.500 transfusioner.


3. Træning De begynder træning hurtigst muligt efter Deres hofteoperation. Træningen er meget vigtig, for at De kommer til at gå så godt som muligt og komme til at klare Dem bedst muligt fremover. Træning er ikke kun, når De træner med fysioterapeuten, men er også når De:

• varetager personlig hygiejne og påklædning • går til og fra f.eks. toilet, badeværelse og opholdsstue • kommer ud af og op i seng • selvtræner i træningsrummet / gangbarren • træner på trapper

Hvornår begynder træningen efter operationen? Om aftenen den dag De er opereret, skal De op og sidde på sengekanten. Hvis det er muligt, skal De også ud og stå på gulvet. De bliver naturligvis hjulpet af personalet. Dagen efter operationen er det vigtigt, at De kommer ud af sengen og over og sidde i en stol. Personalet taler med Dem om, hvor længe det er godt, at De sidder oppe. Allerede dagen efter operationen begynder De at træne sammen med fysioterapeuten. De og fysioterapeuten aftaler en plan for træningen og aftaler hvilket gangredskab De skal benytte på afdelingen. I starten træner De på stuen. Efter nogle dage vil De ofte træne i afdelingens træningsrum. På de næste sider er det program med øvelser, De skal følge under indlæggelsen. Fysioterapeuten hjælper Dem med øvelserne i starten. Efterhånden som De bliver fortrolig med øvelserne, aftaler De med fysioterapeuten, hvilke øvelser De skal lave på egen hånd. Udskrivelsen Allerede 3 dage efter operationen, begynder vi at tale med Dem og deres pårørende om Deres udskrivelse. Det er vigtigt, at vi taler med Dem om udskrivelsen i god tid, så alt er i orden, når De skal hjem. Sammen med Dem vil vi finde ud af, om De efter udskrivelsen har brug for hjælp fra hjemmeplejen, har brug for hjælpemidler i Deres hjem eller har brug for ændringer i Deres bolig.


Inden De bliver udskrevet skal De kunne

• Komme ind og ud af Deres seng • Rejse Dem fra og sætte Dem i en stol • Gå omkring med Deres gangredskab • Klare toiletbesøg • Gøre Dem i stand på badeværelset og klæde Dem af og på

Naturligvis kun hvis De har klaret dette før indlæggelsen. Træningsguide Det er vigtigt, at De er aktiv, når De ligger i sengen og hurtigt kommer i gang med at bruge det opererede ben. En del af Deres træning er øvelserne i denne træningsguide. I starten laver De øvelserne sammen med fysioterapeuten. Efterhånden som De bliver fortrolig med øvelserne, bliver De og fysioterapeuten enige om, hvilke øvelser De selv skal lave i løbet af dagen. Det er vigtigt at træne, også selvom det ikke kan undgås, at det gør ondt, når De bruger det opererede ben. Øvelser: 1. Bøj og stræk ankler og tæer 3 x 100 gange om

dagen. Øvelsen kan udføres, både når De ligger i sengen, og når De sidder i stolen.

Øvelsen bedrer blodomløbet i benene.

2. Lig på ryggen med strakte ben. Spænd musklen på lårenes forside, så knæene presses ned i underlaget. Hold spændingen i nogle sekunder - slap roligt af igen. Øvelsen udføres 100 gange om dagen.

Øvelsen mindsker tab af muskelstyrken i lårene.

3. Lig på ryggen med strakte ben. Knib balderne sammen. Hold spændingen i nogle sekunder - slap roligt af igen. Øvelsen udføres 100 gange om dagen.

Øvelsen mindsker tab af muskelstyrken i sædemusklerne.


4. Lig på ryggen med strakte ben. Bøj roligt det opererede ben ved at hælen glider langs underlaget - stræk roligt benet helt ud igen. • Gentages _____ gange og udføres _____ gange dagligt.

Øvelsen øger bevægeligheden og styrken i benet.

5. Lig på ryggen med strakte, samlede ben. Før roligt det opererede ben ud til siden ved at benet glider langs underlaget - før roligt benet tilbage igen. Tæerne skal pege lige op mod loftet. • Gentages ____ gange og udføres _____ gange dagligt.

Øvelsen øger bevægeligheden og styrken omkring hofteleddet.

6. Lig med bøjede ben, fødderne i underlaget og armene ned langs siden. Knib balderne sammen og løft bækkenet så højt op fra underlaget som muligt. Hold stillingen i nogle sekunder - sænk roligt ned igen.

• Gentages _____ gange og udføres _____ gange dagligt.

Øvelsen styrker musklerne på bagsiden af kroppen.

7. Sid helt tilbage på stolen med ryggen mod ryglænet. Stræk knæet på det opererede ben helt ud. Hold stillingen i nogle sekunder - sænk roligt ned igen.Gentag øvelsen med det andet ben.

• Gentages _____ gange og udføres _____ gange

dagligt.

Øvelsen øger styrken i lårene og bevægeligheden i knæene.


8. Sid på stolen med ret ryg. Løft knæet på det opererede ben. Hold stillingen i nogle sekunder - sænk roligt ned igen. Gentag øvelsen med det andet ben.


dagligt.

Øvelsen øger bevægeligheden og styrken i hoften.

9. Sid på en stol med armlæn. Læn overkroppen frem og rejs Dem op at stå – stå et øjeblik og sæt Dem ned igen. Støt Dem evt. til armlænene.


Øvelsen øger balancen og muskelstyrken i benene

10. Støt Dem til en sengegavl eller et bord. Stå med lige meget vægt på benene. Fødderne peger lige frem. Stå skiftevis på tæer og på hæle.

Øvelsen forbedrer blodomløbet i benene, øger bevægeligheden over ankelleddene og øger muskelstyrken i underbenene.


11. Støt Dem til en sengegavl eller et bord. Stå på det raske ben. Før det opererede ben skråt bagud. Hold stillingen i nogle sekunder - før roligt benet tilbage igen. Gentag øvelsen med det andet ben.


Øvelsen øger muskelstyrken på siden af hoften.

12. Støt Dem til en sengegavl eller et bord. Stå med vægten på det raske ben. Bøj knæet på det opererede ben så knæet kommer frem og op. Hold stillingen i nogle sekunder - sænk roligt igen. Gentag øvelsen med det andet ben.


dagligt.

Øvelsen øger muskelstyrken på forsiden af hofte.

13. Støt Dem til en sengegavl eller et bord. Stå med vægten på det raske ben. Bøj knæet på det opererede ben, så foden kommer bagud og op. Hold stillingen i nogle sekunder - sænk roligt igen. Lårene holdes parallelle. Gentag øvelsen med det andet ben.


dagligt.

Øvelsen øger muskelstyrken på bagsiden af låret.


Trappetræning Når De efter operationen er godt i gang med gangtræningen, skal De begynde at træne i at gå på trapper. Fysioterapeuten instruerer Dem i en teknik, De kan anvende de første uger eller måneder efter operationen, hvor smerter ofte vil forhindre Dem i at gå almindeligt på trapper. Træning på trappe På trappen støtter De på gelænderet i den ene

side og på en stok i den anden side. Op ad trappe

1. Det raske ben først 2. Det opererede ben og stokken sidst

Ned ad trappe 1. Stokken først 2. Det opererede ben 3. Det raske ben sidst

Efter udskrivelsen har man ofte svært ved at klare trappegang på egen hånd. Hvis De før bruddet har været vant til at gå på trapper, er det en god idé, når De får besøg af venner eller familie, at blive ledsaget ned ad trappen og måske en lille tur udendørs. Efterhånden som smerterne aftager, og De føler Dem parat til det, kan De begynde at gå almindeligt på trapper. Træning efter udskrivelsen Inden udskrivelsen bliver De instrueret i øvelser, De skal fortsætte med hjemme. Ud over den træning De selv skal udføre hjemme, har man ofte behov for at blive set af en fysioterapeut efter udskrivelsen. Fysioterapeuten taler med Dem om, hvilket af de mulige tilbud, der passer bedst til Dem. Efter et hoftebrud bliver man almindeligvis ikke helt så godt gående som før bruddet. Mange kommer til at anvende et gangredskab. Hvis man i forvejen har anvendt et gangredskab, kommer man måske til at anvende et gangredskab med mere støtte.


4. Smertebehandling Et hoftebrud og operation er forbundet med det man kalder akut smerte. Disse smerter er af kortere varighed, men de bevirker, at man bl.a. ikke kan deltage i genoptræningen. Derfor er det vigtigt, at De får den rigtige smertebehandling for at kunne deltage aktivt i genoptræningen. De vil få smertestillende medicin igennem en lille slange (kateter), der vil blive lagt i lysken på den side, De har brækket benet. Kateteret bliver lagt i Skadestuen af en narkoselæge. Herefter vil sygeplejersken 4-6 gange dagligt samt efter behov sprøjte den smertestillende medicin ind i kateteret. Fordelen ved denne smertebehandling er, at De ikke får bivirkninger i form af træthed og forstoppelse, som er almindelige bivirkninger, hvis man får smertestillende som morfin. I nogle tilfælde kan medicinen give lidt midlertidig nedsat kraft i benet, derfor justerer vi løbende den dosis, der indgives i kateteret. Udover medicinen i kateteret vil De også få to tabletter (Panodil) fire gange om dagen, idet erfaringen viser, at det er et godt supplement til den medicin, der sprøjtes ind i kateteret. Vi vurderer regelmæssigt effekten af den smertestillende medicin, De får. De vil blive bedt om at angive Deres smerter på en såkaldt VAS-skala. Den ligner en lineal. I den ene ende af skalaen står ”Ingen smerter” og i den anden ”Værst tænkelige smerter”. Mellem disse to punkter, skal De markere, hvor stærk De føler smerten er. Hvis De ikke føler tilstrækkelig smertefrihed, er det vigtigt, at De også selv siger det til personalet. Vi vil endvidere dagligt spørge til Deres smerter, og ca. 4-5 dage efter operationen vil De få fjernet kateteret fra lysken. Herefter vil De forsat få de smertestillende tabletter (Panodil) i en periode.


5. Ernæring. Under Deres indlæggelse i hofteenheden, vil vi blandt andet have særligt fokus på ernæringen. Årsagen til dette er, at en række undersøgelser har vist, at en målrettet ernæringsindsats kan resultere i færre komplikationer, forbedring af muskelfunktionen og kortere indlæggelsestid. Sund mad til Dem som nyopereret er forskellig fra, hvad man normalt betragter som sund mad. Raske mennesker anbefales at spise efter kostpyramiden. Som syg og nyopereret har man behov for, at kosten indeholder en større mængde protein og energi, da man har brug for dette til at restituere sig. For at sikre at De får den kost De har brug for, vil De blive vejet ved indlæggelsen i hofteenheden. Udfra Deres ernæringstilstand samt en vurdering af , hvilke stressfaktorer kroppen bliver udsat for under indlæggelsen, kan vi udregne, hvor stort energibehov De har, og hvor meget protein og væske De bør indtage under indlæggelsen. De vil herefter blive vejet ugentligt for at sikre, at De ikke taber Dem. Vi har forskellige ernæringstilskud i form at protein- og energiholdige drikke i afdelingen. Disse vil vi tilbyde som supplement til kosten for at sikre, at De får tilstrækkeligt med protein og energi. Hvis det kniber med appetitten, og De har svært ved at spise tilstrækkeligt af den vanlige kost på hospitalet, kan disse energidrikke hjælpe, da nogle af disse kan erstatte et helt måltid. Hvis vi vurderer, at De trænger til at tage på i vægt, hvis De har haft vægttab eller at De har en sparsom appetit, vil vores ernæringsassistent sørge at tage sig særligt af at dække Deres ernæringsbehov. Når Deres udskrivelse nærmer sig, vil vi medgive en vejledning i, hvad det er hensigtsmæssigt at spise og drikke efter udskrivelsen. Dette kan De læse mere om i afsnittet ”efter udskrivelsen”.


6. Information til pårørende Støtte fra de pårørende For at sikre at patienten kommer hurtigt i gang igen efter et hoftebrud, har vi tilrettelagt operations- og genoptræningsforløbet efter de nyeste principper, som bl.a. omhandler smertebehandling i et kateter i lysken og bedøvelse via et kateter i ryggen, optimal ernæring og væske samt hurtig og målrettet genoptræning. Som pårørende kan De støtte patienten under indlæggelsen og efter udskrivelsen til at komme hurtigt i gang igen efter operationen. Under Deres besøg er De f.eks. velkommen til at hente drikkevarer til patienten, ved behov hjælpe patienten med at spise og gå en tur på gangen eller til træningsrummet / gangbarren, idet hver en tur er et led i genoptræningen. Hvis patienten har et skilt ”væskeskema” eller ”ernæringsterapi” på sengebordet, betyder det at patienten skal have registreret henholdsvis serverede drikkevarer på væskeskemaet, eller mad og drikkevarer på ernærings skemaet, Som er placeret for enden af sengen. De kan selv eller De kan bede plejepersonalet foretage denne registrering. Under indlæggelsen er det først og fremmest patienten selv, vi taler med om, hvad der skal ske. Hvis patienten ønsker det, kan de nærmeste pårørende blive inddraget i planerne for behandlingen, f.eks. ved at der arrangeres en samtale med lægen. Forespørgsler om patienten De er velkommen til at ringe til afdelingen for at høre til patienten.

Afdelingens telefonnummer er: 35 31 28 24

De bedste tidspunkter at ringe på er mellem kl. 7.00 – 7.30 kl. 11.00 – 12.00 kl. 14.00 – 15.00 kl. 19.00 – 20.00 Hver patient har en telefon ved sin sengeplads, hvortil De kan ringe. Patientens telefonnummer er: _________________ Besøgstid Se under Praktiske oplysninger


7. Praktiske oplysninger Beliggenhed: Hofteenheden (M2) ligger sig i Bygning 7, opgang 7A, 2. sal Besøgstid: Se Der er besøgstid fra kl. 14.00 – 20.00

Vi vil bede Dem om at respektere dette tidsrum af hensyn til aktiviteterne omkring patienterne. Hvis De har ønske om at besøge patienten udenfor ovennævnte tidspunkt, bedes De aftale det med personalet.

Bibliotek: En gang om ugen kommer bibliotekaren, hvor det er muligt at

låne og bestille bøger eller lydbånd. Blomster: Besøgende er meget velkomne til at medbringe afskårne

blomster ( dog frabedes liljer, da de dufter meget stærkt, og smitter af på f. eks. gardiner). Blomster i jord tillades ikke, da der findes bakterier i jord, som kan skade patienter med sår. Hvis De ikke selv er i stand til at passe blomsterne, beder vi Deres pårørende være behjælpelig hermed.

Drikkevarer: På gangen finder De en vogn med kolde drikke. Der serveres

kaffe og te morgen, eftermiddag og aften. Har De lyst til varm kakao med flødeskum, kan De få dette eftermiddag og aften.

Da De har behov for flere kalorier og proteiner under indlæggelsen end normalt, vil personalet i samarbejde med Dem planlægge, hvad De skal spise og drikke. Ydermere serveres proteinholdige tilskudsdrikke med forskellig smag. (Se i øvrigt afsnittet om ernæring.)

Døgnrytme: kl. 7.30 Nattevagt slutter. Dagvagten holder et kort orienterings møde. Der bliver målt temperatur, puls og blodtryk på de patienter, der har behov for det. Deres personlige sygeplejerske eller

kontaktperson kommer og taler med Dem, og der bliver delt morgenmad ud.

Genoptræning med fysioterapeut såvel som med personale,

sker løbende hele døgnet. kl. 8.30 Stuegang starter almindeligvis. Deres behandlings-, pleje- og

genoptræningsforløb planlægges af den læge, sygeplejerske og


fysioterapeut, der er personligt tilknyttet Dem. Der vil derfor ikke være behov for stuegang hver dag, men efter aftale.

Kl.1000 Formiddagsdrikke og frugt serveres. kl. 12.00 Varm middagsmad serveres ( der hænger en liste med dagens

menu på opslagstavlen på gangen.) kl. 13.00-14.00 Middagshvil kl. 14.00 Eftermiddagsdrikke inkl. mellemmåltid serveres. Besøgstid starter. kl. 15.30 Dagvagten slutter. Aftenvagten møder, og holder kort

orienteringsmøde. I aftenvagten er De velkommen til at træne i afdelingens

træningsrum eller i gangbarren. kl. 17.30 Aftensmaden serveres ( består af snitter, men andet kan ønskes,

f.eks. risengrød, suppe, frugtgrød) kl. 19.30 Aftenkaffen inkl. mellemmåltid serveres. kl. 20.00 Besøgstiden slutter kl. 21.00 Personalet vil, afhængig af den enkeltes behov, være behjælpelig

med at gøre klar til natten. kl. 23.30 Aftenvagten slutter. Nattevagten møder. I nattevagten vil personalet tilse Dem minimum hver anden time. Dette er cirka tider, som vi så vidt muligt forsøger at overholde. Frisør: På hospitalet findes en frisør. De kan bestille tid og få oplyst pris

gennem plejepersonalet eller hos afdelingens sekretær. En prisoversigt vil forefindes på afdelingens opslagstavle.


Kiosk Der er en kiosk på hospitalet beliggende i forhallen opgang 60 Åbningstider: Hverdage: kl.8-18 Weekend kl.12-18 Helligdage lukket En kioskvogn kommer i afdelingen mandag og torsdag

eftermiddag. Lægesamtaler: Ønsker De og Deres pårørende en samtale med Deres personlige

læge, vil Deres personlige sygeplejerske arrangere dette. Samtalen foregår i afdelingen.

Medicin: For at sikre den optimale behandling under Deres indlæggelse

er det vigtigt, at vi får oplyst al den medicin, De plejer at få. Ydermere er det vigtigt, at De under indlæggelsen kun tager den

medicin, som bliver ordineret af lægen og uddelt af sygeplejersken.

Hvis de får et specielt præparat, skal De få det bragt herind. Patientetikette: Vi aftaler tiltaleformen individuelt med Dem ved indlæggelsen. Patienttelefon: Ved hver sengeplads forefindes en telefon. Personalet kan være

behjælpelig med vejledning i at åbne telefonen. Når telefonen er åbnet, er der 2,- kr. taletid på telefonen, således at De kan nå at ringe til pårørende og informere om Deres telefonnummer. Deres pårørende kan herefter ringe til Dem for en takst, som er en smule højere end den normale takst. For at De kan benytte telefonen og ringe ud af huset, kan De købe et telefonkort i kioskvognen.

Patientvejleder: Vi forsøger i hofteenheden at give patienterne den bedst mulige

behandling, pleje og genoptræning. Alligevel kan der være forhold, som De ikke synes er tilfredsstillende, og som De ønsker afklaret. Derfor har Bispebjerg Hospital en patientvejleder, som kan hjælpe patienter og pårørende med de problemer, der måtte opstå i kontakten med hospitalet. Når De er


indlagt eller kommer til ambulant behandling, er afdelingens personale de nærmeste til at hjælpe, vejlede og besvare Deres spørgsmål. Er der problemer, som De ikke kan løse sammen med personalet, kan De henvende Dem til patientvejlederen. De kan også henvende Dem efter udskrivelsen.

Patientvejlederen har kontor i Rådgivningen, indgang 60, og har telefonnummer 35 31 22 05.

Personale : Der er knyttet et fast hold af læger, sygeplejersker, social- og

sundhedsassistenter, sygehjælpere, fysioterapeuter, sekretær, portør og ergoterapeut til hofteenheden. Ved indlæggelsen får De tildelt en personlig læge, personlig sygeplejerske, kontaktperson og personlig fysioterapeut. Disse vil være de koordinerende personer i Deres indlæggelsesforløb. Vi bestræber os på, at De møder så få forskellige personer som muligt i Deres forløb i hofteenheden.

Personlig hygiejne: Foregår så vidt muligt på badeværelset. Plejepersonalet vil hjælpe Dem i det omfang, det er nødvendigt. Rent tøj og håndklæder udleveres af personalet. Snavsetøj lægges i tøjsækken på badeværelset, eller det gives til

plejepersonalet. Det er muligt at låne føntørrer og barbermaskine, hvis De ikke

har fået dette med. Præst: Bispebjerg Hospital har en hospitalspræst, som kan tilkaldes af

patienter, pårørende og personale, hvis De har brug for én at tale med. Det kan dreje sig om personlige problemer, sorg og krise eller religiøse forhold.

Hospitalspræsten kan også tilkaldes, hvis De ønsker at gå til alters.

Gudstjeneste afholdes: 1. og 3. tirsdag i måneden kl. 14.30 – 15.00 i opholdsstuen på

afdeling G30, indgang 3, hvor alle er velkomne. Hvis De ønsker at deltage i gudstjenesten, vil personalet

arrangere, at De kan blive fulgt derover.


Påklædning: De må gerne gå i Deres private tøj. Afdelingen kan dog ikke hjælpe med vask af dette. Personale hjælper med det tøj, De får brug for under indlæggelsen. Vi anbefaler, at De anvender godt fastsiddende og skridsikkert fodtøj i genoptræningsforløbet.

Rygning: Det er kun tilladt patienter at ryge i rygerdagligstuen, som

forfindes i det tilstødende sengeafsnit. Pårørende må ikke ryge på hospitalsområdet. Hvis De er ryger og ønsker at holde op, kan vi tilbyde Dem

støtte til rygeophør i Ambulatorium for Rygeophør. De kan tale med plejepersonalet om at arrangere besøg eller selv

kontakte ambulatoriet på telefon 35 31 61 47 mellem kl. 8 – 9. Endvidere kan De få udleveret en pjece herom. Rådgivning om sundhed, sygdom og sociale forhold: Rådgivningen skal ses som et supplement til den information,

der gives i afdeling, og henvender sig til Dem og Deres pårørende. I Rådgivningen er der blandt andet mulighed for at tale med socialrådgiver, andre medarbejdere fra hospitalet og patientforeninger. Rådgivningen finder De i forhallen ved indgang 60.

Rådgivningen har åbent mandag – torsdag fra kl. 10 – 14. Spiritus / alkohol: Der må almindeligvis ikke nydes alkohol på afdelingen. Stuegang: Se under døgnrytme TV og radio: Der forefindes TV og radio i opholdsstuer og ved hver

sengeplads, som De frit kan benytte. På kanal 3 er der oplysning om, hvilke programmer De kan se. Her kan De også få vejledning i brugen af fjernbetjeningen .

For at kunne høre lyden af TV og radio ved sengepladsen skal De benytte høretelefoner. De kan enten medbringe egne høretelefoner, eller købe et sæt i kioskvognen.


Værdigenstande: Det frarådes at medbringe større beløb eller værdigenstande på

afdelingen. Vi hjælper gerne med at deponere penge og værdigenstande

enten i afdelingen eller på patientkontoret. Der kan ikke deponeres mere end 100,- kr. på afdelingen.

Hvis De ønsker at få udleveret penge eller værdigenstande, der er opbevaret på patientkontoret, kan afdelingens portør være behjælpelig med afhentning af dette, hvis han medbringer en underskrevet fuldmagt.

Patientkontorets åbningstid er: mandag til torsdag fra kl. 9.00 – 14.00 fredag fra kl. 9.00 – 13.00 Se endvidere side 22 i denne vejledning.


8. Patientens rettigheder I Danmark har vi en lov om patientrettigheder, der skal sikre, at personalet respekterer den enkelte patients værdighed og ret til selv at bestemme. På Bispebjerg Hospital lægger vi vægt på, at patienterne kender deres rettigheder, fordi det er vores erfaring, at det giver et bedre samarbejde om behandlingen. Samtykke til behandling Før en behandling indledes, skal lægen sikre, at De er indforstået med behandlingen, dvs. at De har givet samtykke. Hvis man som patient varigt mangler evnen til at kunne give samtykke, kan de nærmeste pårørende give samtykke til behandling. Hvis man befinder sig i en akut og livstruende situation, må lægen indlede behandling uden samtykke. Ret til information De har ret til at få alt at vide om Deres helbredstilstand, diagnose og behandlingsmuligheder samt om risiko for komplikationer og bivirkninger. De kan også sige nej til at få disse oplysninger. Tolk: Hvis De er døv eller ikke taler dansk, tilbyder hospitalet en tolk. Personalet har tavshedspligt Personalet skal overholde tavshedspligten, selv over for Deres nærmeste pårørende. Det er Dem som patient, der afgør om og til hvem, personalet må udtale sig. Videregivelse af fortrolige oplysninger De skal som hovedregel give tilladelse til, at der videregives oplysninger til Deres læge om, at De har været i behandling på hospitalet. De skal som hovedregel give skriftligt samtykke, hvis der videregives oplysninger om Dem til andre formål end behandling. Aktindsigt De har ret til at se alt, hvad der er skrevet i Deres journal. De kan normalt få en kopi af journalen, og hvis De ønsker det, kan De få hjælp til at forstå indholdet af journalen. I sjældne tilfælde kan der gives helt eller delvis afslag på aktindsigt. Værdigenstande De har selv ansvaret for de ting, De tager med på hospitalet, medmindre det er ting, som personalet har taget i opbevaring. Lad Deres pårørende tage værdier som smykker og penge med hjem. Hospitalet kan ikke yde erstatning for bortkomne ting.


Klager og erstatning Hvis De ønsker at klage over serviceniveauet, omgangstonen, de fysiske rammer, maden, ventelister eller lignende, skal De klage til hospitalets ledelse. Hvis De vil klage over sundhedspersoners faglige arbejde, skal De klage til Sundhedsvæsenets Patientklagenævn. Med fagligt arbejde forstås f.eks. undersøgelse, behandling, pleje, information og samtykke. Der er særlige klageregler i forbindelse med klager over frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien. Hvis De i forbindelse med undersøgelse eller behandling påføres en fysisk skade, kan De søge erstatning i Patientforsikringen. Hospitalets patientvejleder kan orientere Dem om den rette klagevej og hjælpe Dem, hvis De ønsker at klage eller søge erstatning. Personalet vil kunne oplyse Dem om relevante adresser. Deltagelse i videnskabelige forsøg Hvis De bliver spurgt, om De vil deltage i et videnskabeligt forsøg, skal De informeres både skriftligt og mundtligt om en række forhold, der vedrører forsøget. Organdonation De kan vælge at donere et eller flere organer ved at tilmelde Dem til Donorregisteret på Rigshospitalet. Donorregisterets opfordring lyder: Tag stilling – sammen med Deres nærmeste. Befordring De har ret til befordring, hvis lægen skønner, at Deres helbredstilstand ikke tillader, at De kører med bus eller tog. De kan blive befordret, hvis De har folkeregisteradresse i Københavns eller Frederiksberg Kommune og:

• modtager pension efter de sociale pensionslove • indkaldes til ambulant efterbehandling i forbindelse med

udskrivelsen Vil De vide mere I vejledningen ”Patientens rettigheder – en vejledning til patienter og pårørende” kan De få uddybende råd og vejledning om Deres rettigheder. Vejledningen fås i afdelingen. Personalet i afdelingen og hospitalets patientvejleder kan også vejlede Dem.


9. Efter udskrivelsen Ernæring Når De bliver udskrevet fra hospitalet, er det vigtigt, at De fortsætter med at spise mad, hvor der er mange kalorier, proteiner og vitaminer i. Det er godt at spise flere små måltider i løbet af dagen, i stedet for tre store måltider, som kan forekomme umulige at spise. Ved at spise mange små måltider fordelt over dagen, opnår De nemmere et større energi- og proteinindtag, hvilket hjælper til et bedre velbefindende og forøget muskelstyrke . Når De taber Dem, er det primært muskelstyrken, De taber. Det er ikke hensigtsmæssigt. Med en ringere muskelstyrke har De større risiko for at falde igen. Proteiner findes for eksempel i :

• Mælkeprodukter • Æg • Kød • Fisk • Ost • Ærter, bønner og linser

Endvidere kan De købe tilskudsdrikke på apoteket, som indeholder ekstra protein. Disse er især gode, hvis Deres appetit ikke er så stor. De kan få tilskud til disse drikke, hvis Deres egen læge udskriver en recept herpå. For at gøre mad og drikke energirige, er det en god ide at vælge

• sødmælk frem for skummetmælk • komme flødeskum i varm kakao • blande fløde i drikkeyoughurt, kærnemælk eller supper • berige kartoffelmos med smør og fløde • komme rigeligt smør på brødet

Det er også godt at tage en vitaminpille dagligt. Det er vigtigt at drikke rigeligt, gerne 2 liter dagligt. Hav altid frisk vand, mælk eller hvad De synes om at drikke i køleskabet. Så er det også lettere at holde øje med, hvor meget man drikker. Hvis De får for lidt væske, kan De blive svimmel og utilpas. Dette øger risikoen for at falde igen.


Smertebehandling Inden udskrivelsen taler vi med Dem, om De fortsat har behov for smertestillende medicin, og i så fald, hvad De skal tage af medicin derhjemme. Ambulant kontrol Inden udskrivelsen vurderer lægen om De skal komme til kontrol i vores ambulatorium efter operationen. Selvom et brud sættes korrekt sammen, kan der alligevel hos ca. ¼ af patienterne med hoftebrud opstå varige hoftesmerter på længere sigt, og hos nogle patienter bliver indsættelse af et kunstigt hofteled senere nødvendigt. Fjernelse af tråde i operationssåret Såret efter operationen er normalt syet sammen med et materiale, der ikke skal fjernes igen. Hvis De undtagelsesvis er blevet syet med en tråd, som skal fjernes igen, skal dette ske efter ca. 12 dage. Dette foregår efter udskrivelsen normalt hos egen læge. Træning efter udskrivelsen Det er vigtigt, at De fortsætter med at udføre de i Træningsguidens anførte øvelser efter udskrivelsen. De vil blive tilbudt et ambulant besøg hos fysioterapeuten indenfor 1 måned efter udskrivelsen. Her vil fysioterapeuten vurderer Deres opnåede gangniveau og hvordan De klarer de daglige aktiviteter i hverdagen. Endvidere vil hun komme med forslag til fortsatte øvelser samt vurdere, om De har behov for yderligere genoptræning.


10. Forebyggelse Hjemmets indretning Mange knoglebrud kan forebygges ved fornuftig indretning af hjemmet.

• Undgå løse ledninger • Sørg for faste tæpper • Husk rigeligt lys

Endvidere kan det anbefales, at • Undgå sløvende medicin • Anvende godt fastsiddende fodtøj

Efter udskrivelsen har De evt. behov for at anvende et gangredskab (rollator eller gangbuk), der kræver god plads i boligen. Det vil i så tilfælde være hensigtsmæssigt, at Deres pårørende skaber plads i Deres bolig, så De kan komme rundt med gangredskabet. Fysioterapeuten kan vejlede Deres pårørende om dette. Hoftebeskyttere Det er dokumenteret, at risikoen for at få et hoftebrud ved fald kan reduceres med 60 – 80 %, hvis man anvender hoftebeskyttere. Hoftebeskyttere består af en plastskal i et par underbenklæder. Hvis man har tendens til fald, er man som borger i Københavns Kommune berettiget til gratis at få hoftebeskyttere samt instruktion i anvendelsen heraf. En sundhedsperson fra primær sektoren, f.eks. Deres hjemmesygeplejerske, kan foretage et skøn af, om hoftebeskyttere er relevant for Dem. De får mulighed for at afprøve hoftebeskytterne i 1 uge, inden De endelig beslutter Dem for at ville anvende dem. I prøveugen vil der blive ført en dagbog, som vil danne udgangspunkt for en vejledende samtale mellem Dem og sundhedspersonen. Der udleveres typisk 3 par hoftebeskyttere, som leveres til Dem direkte fra forhandleren. Knogleskørhed Knogleskørhed (osteoporose) er en tilstand, hvor skelettet på grund af sygelige forandringer i den mikroskopiske opbygning mister sin styrke. Knogleskørhed øger risikoen for knoglebrud ved fald.


Hvem får knogleskørhed Risikoen for knogleskørhed stiger efter 50 års alderen. Set over et helt liv vil 1 ud af ca. 3 kvinder og 1 ud af ca. 10 mænd få knoglebrud som følge af knogleskørhed. De mest almindelige årsager til knogleskørhed er:

• lav kropsvægt i forhold til højden • overgangsalder før 45 år • længerevarende behandling med binyrebarkhormon • lav indtagelse af kalk og D-vitamin med kosten • tobaksrygning • stort alkoholforbrug • inaktivitet • en række sygdomme

Forebyggelse af knogleskørhed I forebyggelsen af knogleskørhed indgår fysisk aktivitet og tilstrækkelig indtag af D-vitamin og kalk i kosten. Nedenfor ses nogle råd, som kan indgå i forebyggelsen af knogleskørhed:

• Spis eller drik mælkeprodukter dagligt, f.eks. ¾ liter mælk eller 3-4 skiver ost dagligt

• Spis fisk, gerne dagligt • Et højt niveau af fysisk aktivitet i dagligdagen • Få sollys ½ - 1 time dagligt i sommerhalvåret • Tænk på indretningen af hjemmet så fald forebygges

Endvidere kan et kosttilskud i form af calcium og D-vitamin anbefales.


Til egne notater …..


Vejledning om hoftebrud - Bispebjerg Hospital...d - Ved brud gennem eller lige under lårbensknoen...

Documents

Transcript of Vejledning om hoftebrud - Bispebjerg Hospital...d - Ved brud gennem eller lige under lårbensknoen...