Vejle Kommune LANDSBYER I ØJENHØJDE

TEMAAVIS OM VEJLE KOMMUNES LANDSBYER

VEJLE KOMMUNE

LANDSBYERI ØJENHØJDE

TA’ MED TIL DE 45 MINDSTE LANDSBYSAMFUND I VEJLE KOMMUNE

VEJLE KOMMUNE : LANDSBYER I ØJENHØJDE2 : : : FORÅR 2012

Udgivet af Udvalget for Lokalsamfund og Nærdemokrati • Produktion: Vejle Amts Folkeblad • Kontakt: Teknik & Miljø,

Engang var de mini-metropolermed togstation, butikker og sog-neråd præget af et stærkt land-brugsog andelssamfund.

100 år senere er mange af desmå bysamfund ændret til bolig-

byer, og bygningerne fra en tid med industriog andelsbevægelse står tilbage med et nytindhold.

Fællesskabsfølelsen består ikke desto min-dre. Man kommer hinanden og naboen ved iden moderne landsby.

Det er én af de fordele, som mange af bor-gerne, der er interviewet til denne avis, væl-ger at fremhæve, når de bliver spurgt, hvorfordet er noget særligt at bo på landet.

Andre grunde er nærhed, fred og ro og fri-hed til at indrette sig mere frit, end man kan ibyen.

En ny guldalderLandsbylivet omkring Vejle kan have en nyguldalder i sig. Vejle Kommune har de seneste5 år arbejdet systematisk med at understøtteog fremme livet på landet for at skabe bedstmulig balance mellem Vejle by og landet.

Kommunen stræber efter at fremme bådeværdierne i Vejle by, med mange kulturtilbud,station og indkøb, og værdierne i de mindrebysamfund rundt om Vejle, nærhed, ro og fri-hed.

I alle lokalsamfund gælder det, at borgernemå tage ansvar for det sted, de bor, hvis værdi-erne skal fastholdes.

Samtidig arbejder kommunen for at fast-holde en god og fortløbende dialog med demange lokalsamfund, om både unikke værdi-er og lokale ressourcer og muligheder for isamarbejde at skabe et godt sted at bo.

Nyt aktivt samspilDe offentlige servicetilbud er under pres, ogbåde kommune og borgere arbejder på atfinde en ny balance mellem offentlige tilbudog private løsninger.

Det frivillige arbejde og sammenhold vin-der frem, men det sker i et nyt aktivt samspilmed det offentlige og kommunen omkringhaller, multihuse, idræt og fritid, kulturtilbud,transport, byfornyelse, lokalråd med mere.

De mange lokaler og billige kvadratmeter ilanddistrikterne giver muligheder for iværk-sættere og mindre virksomheder. I takt med,at landbruget samler sig på stadig færre ejereog bygninger, rykker nye virksomheder ind.

Mange af dem kan være i et soveværelse,fordi forretningen er på internettet, andrebruger hele lader til at huse og udstille kunst,brugsgenstande og egne varer fra gårdbutik-ker.

Nogen steder dukker der kursuscentre,overnatningssteder og spisesteder op, andresteder begynder man at producere lokale spe-cialiteter.

I dag kan man købe både vin, øl og whisky

produceret i Vejle Kommune for at nævne ba-re én niche.

Vejle Kommunes ”Temaplan for mindrelandsbyer”, og landsbyprogrammer for delidt større, har skabt et grundlag for udviklingi hele Vejle Kommune. Få andre steder i Dan-mark er man så langt omkring og så langt ibund for at afdække mulighederne og poten-tialer hos lokalbefolkningen og i kulturarven ide gamle bygninger.

BAGGRUND

Fra mini-metropoltil landsbyMeget er forandret på 100år. Men fællesskabsfølelsenbestår i de små bysamfund

Vesterlund

KollemortenSt. Vorslunde

Hedegård

FarreGrønbjerg

Langelund RingiveUhe

Riis Bjerlev ÅdalIldvedHvejsel

Sandvad VindelevKollerupHygum

LindeballeMølvang Hørup

ÅstHornstrup Engum

Assendrup

Randbøl

RandbøldalSt. Lihme

RavningKærbølling

JennumSlelde

VorkBindeballe Stationsby Ammitsbøl

Rugsted

Øster Starup

Bølling

Gl. Højen SellerupGauerslund

St. VellingTiufkær

BrøndstedRands

Mod nord: Charlotte Kusk bor i Vesterlund.Mød hende på side 48. ❏ Foto: Mathilde Bech

Mod vest: Hannah Madsen bor i Hedegård.Mød hende på side 17. ❏ Foto: Mathilde Bech

Mod øst: Jens Jørgen Rasmussen bor i Gauers-lund. Mød ham på side 14. ❏ Foto: Mette Mørk

De 45 landsbysamfund, du kan læse om i dennetemaavis, ligger spredt ud over hele kommunen.❏ Kort: Vejle Kommune

AF FREELANCEJOURNALIST KARIN SVENNEVIG HYLDIGOG PROJEKTLEDER I VEJLE KOMMUNE PETER SEPSTRUP

: : :: : : TEMAAVIS

Temaplan for mindre landsbyer

Temaplanen er tillæg nr. 34 til kommune-planen. Den afgrænser 41 landsbyer samtfastlægger retningslinjer og kortlægger kultur-miljøer og bygninger i samlet 45 landsbyer tilbrug for fremtidig planlægning og godkendel-ser. En temaplan er både i fordebat og i offent-lig høring. Hent planen på www.plan.vejle.dk.Retningslinjer og rammer skal sikre, at lands-byerne fortsat kan være levende lokalsamfundsamtidig med, at de kvaliteter, som kende-tegner dem, bliver bevaret.

»Vejle Kommune har de seneste 5 år arbejdet syste-matisk med at understøtte og fremme livet på landet

Kommuneplan & Udvikling. Telefon 76 81 00 00. Hjemmeside: www.lokalsamfund.vejle.dk • Oplag: 11.0000

VEJLE KOMMUNE : LANDSBYER I ØJENHØJDE FORÅR 2012 : : : 3

Kommunen kommer ikke til jer – Imå først komme til kommunen.

Sådan lyder det fra formandenfor Vejle Byråds Udvalg for Lokal-samfund og Nærdemokrati, Niels

Clemmensen (V). Med andre ord kræver det foregangsmænd

og kvinder, hvis et lille samfund vil have hjælpfra den store kommune.

45 små samfund– Vi trækker ikke et landsbyprogram ned overet område. Hvis det lille samfund ønsker det,er vil klar til at hjælpe. Men initiativet skalkomme nedefra, uddyber Niels Clemmensen.

Vi er kørt på landet for at få en snak medden politiker, der har ansvaret for kommu-nens landdistrikts-politik. Vi besøger forman-den efter en ni måneder lang rundtur til allede 45 små samfund, der er beskrevet i en om-fattende faktarapport, som kommunen send-te ud sidste forår – de samme 45 samfund, dukan læse om i denne temaavis.

Rapporten skal danne grundlag for en nø-jere planlægning for de små samfund – og

blandt andet pege på udviklingsmuligheder.Og i den forbindelse ville kommunen gerne idialog med borgerne i de små samfund, for atfå deres syn på sagen.

Udvalgsformanden bor selv midt imellemen halvstor og en lille landsby. Godt en kilome-ter fra stuehuset på hans 150 hektar storeplanteavlsgård går landsby-grænsen til Thyre-god. Fire kilometer mod syd ligger Vesterlund,der er lille nok til at være med kommunensfortegnelse.

På fødegården har Niels Clemmensen levethele sit 52-årige liv. Derfor kender han om no-gen til vilkårene for et liv på landet.

Han er blevet endnu klogere ved at læse avi-sens reportager fra de 45 små samfund, derligger spredt ud over den godt 1000 kvadrat-kilometer store kommune.

Og læsningen har overbevist Niels Clem-mensen om, at de fleste som han er glade forat bo på landet:

– Folk er generelt tilfredse. De fortæller omfællesskabet, nærheden og naturen. Det er dekvaliteter, vi skal bygge videre på.

AffolkningFormanden er helt på det rene med, at udfor-dringerne bliver større og større, når ambitio-nen er at holde liv i landområderne. Så sent

som sidst i januar satte DRs pengemagasin fo-kus på affolkningen af landet med lukning afde små butikker og skoler.

Vesterlund, der er den landsby, Niels Clem-mensen kender bedst, havde i omegnen af 66mælkeproducenter for 50 år siden. Nu er deringen landmænd med malkekvæg – og detsmitter af på hele samfundet.

Selv hvis en enkelt storproducent havdeoverlevet, køber han kun sit foder et sted, fårrepareret sine traktorer på et værksted ogbruger arbejdskraft fra en maskinstation.

Når arbejdspladserne forsvinder er det ofteogså farvel til butikkerne. Beboerne arbejdernu i Vejle eller andre større byer – og så vælgermange at købe ind der.

OpmærksomhedNiels Clemmensen mener ikke, kommunenkan ændre på grundvilkårene. Men en stor-kommune som Vejle skal være opmærksompå andre aspekter, både når det gælder kollek-tiv trafik, skoler og tilbud til ældre.

– Problemet er, hvis noget forsvinder, somfolk har været vant til. Generelt tror jeg, at folkved, at de ikke kan forvente samme service pålandet som når de bor i byen. Men vi kan hjæl-pe dem med projekter, hvis de selv ønsker det,siger Niels Clemmensen.

Interviewet med Niels Clemmensen blev første gang bragt i Vejle Amts Folkeblad 27. januar 2012.

Niels Clemmensen har levet hele sit 52-årige liv på fødegården. Derfor kender han omnogen til vilkårene for et liv på landet. ❏ Foto: Michael Svenningsen

INTERVIEW

Små samfund får hjælp til selvhjælp

AF KAARE JOHANSEN [email protected]

Borgerne må selv på banen, førden store kommune træder til,siger formanden for Udvalget forLokalsamfund og Nærdemokrati

Om avisenUdvalget for Lokalsamfund og Nærdemokrati besluttede i forbindelse med godkendelse af ”Temaplan for mindre landsbyer”, at artiklerne i denne avis er et værdifuldt supplement til temaplanen. De 45 historier og temaplanengiver tilsammen et spændende tidsbillede af landsbyerne omkring Vejle. Udvalget besluttede derfor sammen med Vejle

Amts Folkeblad at udgive artiklerne som en avis, der udkommer samtidig med temaplanen.Temaplanens retningslinjer og rammer er retsgrundlaget forborgere og kommune, mens de 45 artikler funkler af denlivskraft, der fylder rammerne ud og gør hver landsby til noget særligt.

: : : : : : TEMAAVIS

Udvalget for Lokalsamfund og Nærdemokrati

■ Udvalget beskæftiger sig med udvikling,planlægning og koordinering af kommunaleaktiviteter i forhold til lokalsamfund og land-distrikter. Udvalget støtter op om borgere,foreninger og virksomheders projekter ogaktiviteter, der fastholder stærke og leve-dygtige lokalsamfund i samspil med Vejle byog de øvrige centerbyer i kommunen. ■ Udvalget arbejder endvidere med udviklingog implementering af Vejle Kommunes politikfor nærdemokrati og borgerinddragelse.■ I ”Politik for Lokalsamfund ogNærdemokrati” kan man læse om udvalgetsvisioner og mål for ”Levende og attraktivelokalsamfund i hele kommunen”, ”Nærdemokrati og lokalt engagement” og ”Bæredygtig udvikling i landdistrikterne”.Se www.lokalsamfund.vejle.dk


Vejle Kommune har en politik for lokal udvikling – læs om kommunens visioner og mål for ”Levende og attraktive

Historien om landsbyerne i VejleKommune er ikke kun historienom at miste.

Det er også fortællingen om, atder sker noget nyt.

Et markant eksempel er multipladsen i Ild-ved. En tidligere sportsplads til en for længstnedlagt skole bliver nyindrettet til en aktivi-tetsplads for alle generationer. Budgettet erpå 320.000 kroner, der er skaffet via forskelli-ge fonde.

Inspiration udefraIdémanden er Anders Rudolf. Han fortæller,at han blandt andet har fået inspiration fra etbesøg på en lignende plads i Ørum ved Dau-gaard.

– Der lå lidt rester af en gammel legeplads,men den blev ikke benyttet. Samtidig har viikke længere noget sted i Ildved, hvor vi kanrende på hinanden. Skole og butikker er forlængst væk. Vi kalder det en multiplads for al-le generationer i byen. Det er ikke kun en le-geplads, der skal være noget for alle, under-streger han.

I ét hjørne er der fitnessbane, et andet steder der basketball, der er mulighed for at spillepetanque, der er en kunstig høj med trin, gyn-ger, vipper og så videre.

I midten står som et vartegn for pladsen ensåkaldt klatrediamant. Det er et gigantisk ”ed-derkoppespind” af tove. Der kommer fod-boldbane, og muligheden for at lave sankt-hansbål bevares, for det er traditionelt et ar-rangement, der samler mange deltagere.

Hygge i grillhyttenDer er shelter med græs på taget og en størregrillhytte, hvor man kan sidde og hygge sig. Påvæggene skal der være en udstilling om na-turen i området samt mulighed for at sætteopslag om lokale aktiviteter op

. – Hvor går man som ny Ildvedborger henog får noget at vide om byen og borgerfore-ningen? Det kan vi fortælle her, så alle har mu-lighed for at få oplysninger om, hvem man

skal have fat i og om fremtidige arrangemen-ter, siger Anders Rudolf. Starten på projektet

var at søge en stribe fonde. Det viste sig, at detikke var så svært som på forhånd frygtet.

– Vi har brugt mange forskellige vinkler påpladsen. Både at det var det eneste samlings-sted, at det var en mulighed for udendørs liv,og at alle generationer kunne bruge stedet,fortæller Anders Rudolf.

– Da vi havde pengene, kaldte vi til arbejds-weekender. Vi har haft tre, og skal nok have eneller to mere. Både børn og voksne har delta-get med, hvad de kunne. Nogle har arbejdetpå pladsen, andre har bagt eller helt tredje.

ET GODT EKSEMPEL

Landsbyen har skabt et fælles mødestedLandsbyer har masseraf kræfter. Det beviserIldved med etablering af en multiplads til 320.000 kroner

AF LEIF BAUN [email protected]

: : :: : : TEMAAVIS

Sådan rejste Ildved 320.000 kroner

■ Ildved Borgerforening står bag fællespladsen ved siden af skolen, der blev nedlagt i 1972. ■ Pengene kommer fra: LAG Vejle, Friluftsrådet, Lokale og Anlægsfonden, Jelling Sparekasses fond,Fonden af Sandvad Sognegård og Nordeafonden. Vejle Kommune ejer pladsen.

lokalsamfund i hele kommunen” og ”Bæredygtig udvikling i landdistrikterne” på www.lokalsamfund.vejle.dk


Der sker noget, når gode ideer,aktive borgere og offentligetilskud mødes. I Ildved gikindbyggerne sammen og skabteen plads, hvor børn og voksnekan mødes. Læs om projektet – og se, hvad du kan selv gøre.

Det har været meget hyggeligt, og en del afformålet er jo også, at mange flere lærer hin-anden at kende, siger han.

Reportagen fra Ildved blev første gang bragti Vejle Amts Folkeblad 21. januar 2012.

: : : : : : TEMAAVIS

SÅDAN GJORDE DE ANDRE STEDER

Jeg vil være aktivMange lokalsamfund pålandet i Vejle har en borger-forening eller et lokalråd.Gennem lokalrådet kanman påvirke, hvad der sker ilokalområdet, og gå i dialogmed Vejle Kommune om ud-viklingen i ens eget område.Kommunen afholder hvertår et fællesmøde mellemUdvalget for Lokalsamfundog Nærdemokrati og lokal-rådene. Lokalrådene afhol-der også deres egne møderpå tværs af kommunen. Lo-kale foreninger, lokale bu-tikker og lokale events haralle sammen brug for dig forat holde lokalsamfundet igang.

Jeg har en god idéHar du et projekt eller enidé, som du gerne vil føre udi livet? Så kan du bl.a. søgeVejle Kommunes puljer, derstøtter udvikling i lokalsam-fundene. Den eneste forud-sætning er, at dit projektkommer hele lokalsamfun-det til gavn og skaber fælles-skab. Du kan søge både somenkeltperson, virksomhedeller forening.

Jeg har en mening

Der afholdes løbende mø-der med borgerne og hørin-ger om forskellige tiltag bå-de lokalt og for hele kom-munen. Hold øje med dempå hjemmesiden for dit lo-kalsamfund eller hos VejleKommune. Giv din meningtil kende, når mulighedenbyder sig.

GØR EN INDSATS

Liv i lokalsamfund –det kan du gøre

Vejle Kommune ønsker at vi-dereudvikle de mange res-sourcer og muligheder, lo-kalsamfundene rummer.Det gør kommunen gen-nem en lang række puljer.

LAG-medfinansierings-puljenVejle Kommune har væretmed til at oprette LAG Vejleog har et tæt samarbejdemed den private forening.LAG Vejle er en del af EU’slanddistriktspolitik og støt-ter via EU-midler større pro-jekter i landdistrikterne.Projekterne skal dog haveoffentlig medfinansiering,og det er derfor afgørendeogså at opnå økonomiskstøtte hos kommunen ellerandre offentlige instansertil LAG-projekter.

UdviklingspuljenUdviklingspuljen er kom-munens pulje, der giverstøtte til projekter, der bi-drager til at skabe sammen-

hæng mellem land og by ogudvikle stærke og levendelokalsamfund, der udstrålerstolthed og livskvalitet.

StrakspuljenBor du i Vejle Kommuneslanddistrikter? Har du etmindre projekt eller en akti-vitet? Og må det gerne gålidt stærkt? Strakspuljenstøtter mindre projekter ogaktiviteter i Vejle Kommu-nes landdistrikter, som hur-tigt kan gennemføres.

Andre puljerFire kultur- og fritidspuljersamt Natur- og stipuljenstøtter kultur- og fritidslivetsamt yder tilskud til natur-og stiprojekter.

■ Kontaktperson: Vejle Kommunes landdistriktskoordinator

■ Hjemmeside for puljer: www.lokalsamfund.vejle.dk

KRONER OG ØRER

Puljer for udvikling af lokalsamfund

Ildveds nye mødested rummer klatrediamant,shelter, grillhytte og gynger. Anders Rudolf fik ideen. ❏ Foto: Nils Rosenvold

Klubben er et samlings-sted for landsbyens børn. De unge kom med forslag til, hvad de gerne ville have af fi tness/trænings-udstyr.

AnsøgerBørn og unge i FarrePuljeBørn- og Ungepuljen

Klubaktiviteter i Farre

Anlæg af rulleskøjtebane ved skole/vandrehjem med bistand fra Dansk Rulleskøjteunion.

AnsøgerGivskud lokalrådPuljeLanddistriktspuljen

Rulleskøjtebane i Givskud

Fælles aktivitetsplads for borgere i alle aldre, placeret ved skolen. En mulighed for at dyrke motion, lege og for sociale arrangementer.

AnsøgerGårslev lokalrådPuljeKommunal medfi nansie-ring af LAG projekt

Aktivitetsplads i Gårslev

Udvidelse af turistattrak-tion med overnatnings-muligheder m.m.

AnsøgerDen selvejende institutionBindeballe Købmands-gårdPuljeKommunal medfi nansie-ring af LAG projekt

Bindeballe Købmandsgård


: : :: : : LANDSBY FRA A TIL Å

Bragt i Vejle Amts Folkeblad3. august 2011

De to bilforhandlere i Ødsted er ikke bange for hinanden. De ser nemlig ikke hinanden som konkurrenter. I stedet konkurrerer demed forhandlerne, der ligger i Vejle og Kolding. I Ammitsbøl er bilerne billigere, lover de to. ❏ Foto: Benny F. Nielsen

Selvom Ammitsbøl harmere end 550 år påbagen, har den aldrigudviklet sig til mere

end en klat huse og gårdelangs en landevej.

Og det man først læggermærke til, når man kørerigennem den lille landsby, er,at der her ligger to autofor-handlere med blot et par hun-drede meters afstand.

Biler er åbenbart en pas-sion for mændene på egnen.

Det er er i hvert fald JanHøjer Nørgaards forklaring:

– Der må være mange knæg-te her fra landet, der har in-teresse i at gå og skrue.

Sådan startede det for Janselv, der har stået i lære på etaf Ødsteds to autoværkstederog for 18 år siden åbnede sinegen forretning, AmmitsbølAuto. Herfra reparerer hanhvert år adskillige biler ogsælger omkring 50.

Færre stamkunderDet er omkring 250 færre bi-ler, end Joakim Mørch fra JMHandel sælger om året.

Han åbnede sin autofor-handler for seks år siden medfem biler til salg. I dag har han90 biler stående foruden etværksted med tre ansatte.

– Men jeg har ikke en fastkundekreds af den størrelse,Jan har, fortæller JoakimMørch, hvis forretning allige-vel klarer sig godt.

Han mener ikke, at der erkonkurrence mellem ham

selv og Ammitsbøl Auto. – Jan og jeg arbejder rigtig

godt sammen. Hvis jeg harbrug for et godt råd, går jeg tilham. Vi ser ikke hinandensom konkurrenter, siger Joa-kim Mørch, og Jan Højer Nør-gaard giver ham ret.

– Vores forhold er helt fint.Jeg har heller aldrig væretnervøs over, at han åbnedeher. Det har flere prøvet førham, siger automekanikeren.

Placering er ligegyldigHans kollega hos JM Handelhar ellers en bedre placeringhelt ud til Ammitsbølvej, hvorder hver dag kommer mangekørende fordi. Men begge bil-mænd er enige om, at place-ringen ikke betyder så megeti dag, hvor de fleste kunderkigger på biler på internettet.

– Jeg trækker ganske få indude fra hovedvejen, siger Joa-kim Mørch, og selvom JanHøjer Nørgaards forretningligger godt gemt, og selv enGPS har svært ved at findeham, så kommer kundernealligevel.

– I går kom der en fra Hor-sens og i dag har der været enfra Esbjerg, lyder det fortrøst-ningsfuldt.

AMMITSBØL

Ammitsbøl erbilforhandlernes by I en landsby med ikke meget mere endet dusin huse er deralligevel plads til tobilforhandlere

AF MARIA SØGÅRD JØRGENSEN [email protected]

Det menerkommunen

Landsbyen er ikke blevetudbygget i mange år ogfremstår derfor megetvelbevaret. Der bør derforikke opføres nye boliger ellererhverv. De høje, gamle træer langslandsbygaden bør bevaressamt bækken og de åbnegrøfter, der løber igennemlandsbyen. Støjgenerne fra hovedvejenbør forbedres.

Britta Jakobsen, 44 år, flyttede til Ammitsbøl fra Løgumklo-ster med sin mand i 1998, fordi han skulle hjem og overtagefødegården. Her driver de nu deltidslandbrug.

– Vi har et godt naboskab. En gang om året til pinse tagervi sammen på cykeltur, og for dem, der har lyst, er vi ogsåsamlet til sankthans.

– Der er også godt gang i forsamlingshuset. – Vi har ikke langt til ådalen, men Ammitsbøl i sig selv er

ikke den store naturplet.

Hvad gør din landsby til et godt sted at bo?

Karl Bank, 44 år, er født og opvokset i landsbyen og hartidligere drevet autoværksted her. Har købt og istandsatforsamlingshuset og står for udlejningen af det.

– Jeg synes, det er vigtigt at beholde forsamlingshuset. – Det har man altid brugt her i de små lokalsamfund.

Men det bliver sværere og sværere at holde sådan noget igang. Den lokale taekwondo-klub træner her fem gang omugen, men i weekenderne lejes den ud til private fester.

– Vi skal også passe på det gode sammenhold, vi har her.

Hvad er vigtigt at passe på og bevare her i byen?

Lone Madsen, 44-årig klaverlærer, flyttede til Ammitsbølfra Vejle for fire år siden, fordi huspriserne er lavere her, ogfordi hun og hendes mand kender mange i landsbyen.

– Det er skønt at bo på landet. Her kender man flere men-nesker og har mere med hinanden at gøre. Der er også me-re natur, så man kommer mere udenfor.

– Selvom vi bor spredt – nogle af naboerne bor tre kilo-meter væk - så har vi alligevel et godt naboskab. Man kannemt samle 25 mennesker til en cykeltur eller sankthans.

Hvilke styrker har byen?

Se flere billeder og læs mere på vejleamtsfolkeblad.dk/landsbyer

Ammitsbøl


: : : : : : LANDSBY FRA A TIL Å

Hannah Jensen lærer mange at kende gennem sit arbejde som dagplejemor i Assendrup. På rutsjebanen er det Niclas Alsted Olsen,og i barnevognen titter Elisabeth Bonniksen Størner frem. ❏ Foto: Christian Brandt

Det kan godt være, atskiltet siger ”50 kilo-meter i timen”. Mendet er de færreste

bilister, der overholder denfartgrænse, og derfor de fær-reste, der får mulighed for atkaste et nærmere blik på Ass-sendrup.

Der er måske heller ikke såmeget at se, i hvert fald ikkeifølge indbyggerne selv, mende har alligevel en del at bydepå. Her samles folk om tradi-tioner, og det gode naboskabvægtes højt.

Hannah Jensen er dagple-

jer i byen og har boet her si-den 1993. Hun flyttede hertilmed familien fra Belle, og før-stehåndsindtrykket var ikkevidere positivt, men det harheldigvis ændret sig.

– Jeg kan huske, jeg tænk-te, at her var godt nok dødt,og at vi da aldrig ville lære no-gen at kende. Min mand men-te, at vi måtte lade det kom-me an på en prøve. Han ringe-de på hos naboen for at præ-sentere sig, og vi er ikkesluppet af med dem siden,griner hun.

Central landsbyPå landet, men alligevel cen-tralt med by og indkøbsmu-ligheder inden for overskue-lig rækkevidde. Det er en afde ting, Hannah Jensen frem-hæver, når hun skal forklare,hvad der er godt ved at bo heri byen. Og så er der traditio-nerne. Dem er der en del af.For 10 år siden overtog Han-

nah og hendes mand opga-ven med at holde den årligebyfest. Mellem 60 og 80 men-nesker dukker hvert år op tilfesten, lige fra de allerældstetil de yngste.

– Nogle år har vi været oppå over 100 deltagere. Jeg sy-nes, det er flot med så stor til-

slutning, fortæller HannahJensen.

Juelsmindevej deler byen ito, men også i indbyggernesbevidsthed er byen delt op.

– Man siger, at den del afbyen, der ligger nord for Ju-elsmindevej, hedder Overbyog den modsatte side hedderNederby, og man laver lidtsjov med, at de to sider skalikke blande sig for megetmed hinanden, smiler hun.

Flere unge flytter indDe seneste 10 år har der væ-ret stor udskiftning blandtbeboerne i Assendrup, og fle-re unge familier er blevet lok-ket hertil af den gode belig-genhed.

– Jeg møder mange men-nesker i forbindelse med mitarbejde som dagplejer, og deter rigtig dejligt at møde folk,der fortæller, at de er gladefor at bo her, fortæller Han-nah Jensen.

ASSENDRUP

Traditionerne trives trods alt I Assendrup kommerde hinanden ved, og godt naboskabvægtes højt

AF DITTE SOFIE [email protected]

Det menerkommunen

Assendrup er en typiskslynget vejby, der gennem-brydes af Juelsmindevej.Bebyggelsen ligger tæt ud til vejen, hvorvedlandsbyens lange forløbunderstreges. Mellem bebyggelserne opstår derfine kig ud i landskabet.Det typiske hus i Assendruper det røde teglhus medmarkeret sokkel og sadeltagmed halvvalm.

Villy Jørgensen, 85 år, har boet i Assendrup i 50 år og erbyens sidste kvægbonde.

– Her er vel ikke så meget anderledes end så mange an-dre landsbyer, men vi har et godt sammenhold, og vi kom-mer hinanden ved, i hvert fald når det gælder de nærmestenaboer.


Svend Knudsen, 74 år, har boet i Assendrup siden 1961,hvor han og konen byggede hus på Tirsbækvej.

– Her er jo ikke så meget tilbage. Købmanden er lukket,det samme er skolen, smeden og brødudsalget, men jeg sy-nes stadig, at her er et rigtig godt klima. Vi har et godt sam-menhold og mange traditioner. Vi holder julefrokost mednaboerne, og når en på Tirsbækvej har fødselsdag, så flageralle.


Poul Verner Nielsen, 73 år, og Valborg Graulund Nielsen, 70år, flyttede ind i huset på Østervang i 1970.

– Trygheden betyder meget for os. Vi har nabohjælp ogher holder man øje med hinanden og passer på hinanden,fortæller Valborg Nielsen.

– Tidligere kom vi hinanden meget ved, men det er lidtmere sporadisk nu. Det er svært med de unge familier, delever mere deres eget liv. Alligevel har vi ikke tænkt os atflytte her fra lige foreløbig, siger Poul Verner Nielsen.



AssendrupBragt i Vejle Amts Folkeblad

27. oktober 2011


Bindeballe består ikke af meget andet end de 10 huse, der omgiver købmandsgården og den gamle station. De to tvillingebrødreHarald (til højre) og Henning Juhl har boet her altid og har ingen planer om at flytte fra fødegården. ❏ Foto: Angelina Owino

Det år, storken yngle-de i Bindeballe forsidste gang, var og-så det år, tvillinge-

brødrene Henning og HaraldJuhl kom til verden på Slots-bjerggård.

Året var 1945 – og efter-krigstidens Bindeballe med-førte en anseelig vækst ilandsbyens indbyggertal, forder kom mange børn til ver-den i denne periode.

Faktisk gik der i 1950’ernecirka 100 børn på skolen i Bin-deballe, husker Harald Juhl.

– Det er jo stort set lige så

mange, som der går på Van-del Skole i dag, siger han medforundring i stemmen.

Jaget ud af St. LihmeDe to tvillingebrødre bor sta-dig på fødegården, som dehar drevet videre sammen, si-den de mistede deres foræl-dre i 1985.

Slotsbjerggård blev byggeti 1785 og har været i familienJuhls eje siden 1896.

Dengang købt en morbrortil Henning og Haralds farfargården. Han kom til Bindebal-le fra St. Lihme.

– Han blev jaget ud fra singård i St. Lihme af husbesty-rerinden. Kvinder er skrappe,du, griner Henning Juhl ogfortæller med at glimt i øjet,at han godt nok har været for-lovet mange gange, men al-drig er blevet gift.

Til gengæld er der mangeandre, der er blevet gift i gen-nem tiderne i Bindeballe.

Og ved syv af de ægteska-ber, der blev indgået i lands-byen, var det føromtalte far-far, Hans Juhl, der stod for vi-elserne i sin rolle som sogne-foged fra 1945 til 1970.

Han kom til posten efterkrigen, fordi den tidligere

sognefoged blev mistænktfor at have været tyskerven-lig, fortæller Juhl-brødrene.

Om farfarens vielser for-tæller de, at alle ægteskaber-ne holdt.

– Det pralede farfar i hvertfald altid med, griner Hen-ning Juhl.

Byens vardeUd over, at tvillingerne harsat sat deres præg på det soci-ale liv i byen, har Harald Juhlogså gjort noget for kunstenog kulturen i Bindeballe.

På Slotsbjerg, der har lagtnavn til fødegården, har hanrejst en stenvarde og etkunstværk af kunstnerenJens Erik Skourup fra Vorbas-se.

– Det er tænkt som et alter-nativ til Tørskind Grusgrav.Det blev ikke så stort, men jegkalder det Slotsbjergvarden.

BINDEBALLE

På Slotsbjerggård er der gode historierBindeballe emmer afhistorie. Ikke mindstpå Slotsbjerggård erder historier at hente

AF MARIA SØGÅRD JØ[email protected]

Det menerkommunen

Bindeballe er opstået om-kring Vandelbanen fra 1893.Landsbyen bør ikke ud-bygges, selvom den egentligikke fremstår som en samletlandsby. En udbygnig vil skade detsærlige kulturmiljø, somfindes i landsbyen. Det mest bevaringsværdigeer den gamle station, toget,der er udstillet her samtkøbmandsgården.

Susanne Bak, 51 år, opvokset i Randbøldal, men er efterfem år i Norge flyttet til Bindeballe for to år siden.

– Omgivelserne betyder alt. Naturen er storslået, og køb-mandsgården har så meget liv, så selvom man bor på landet,sker her altid lidt. Så kommer der for eksempel lige en ve-teranbil eller hestevogn forbi. Selvom vi er meget forskelli-ge, har vi et godt sammenhold, og fejrer høstfest og sankt-hans sammen. Alle kender alle og accepterer hinanden.


Harald Juhl, 66 år, født og opvokset i Bindeballe på slægts-gården Slotsbjerggård.

– Uden landmændene ville det ikke være så kønt her. Sådet er vigtigt, at en del af området bliver opretholdt somlandbrugsarealer eller til græsning. Ellers gror det hele jo tilpå den våde eng i takt med, at drænet forfalder.

– Når det offentlige sætter naturprojekter i gang, er deringen til at tage over, når projektet er gennemført. Her børlandmændene få støtte til at følge op på arbejdet.


Margit Sand, 55 år, bestyrer af Bindeballe Købmandsgård.Er i gang med at flytte til landsbyen fra Billund på grund afsit arbejde.

– Det er jo ådalen, der trækker folk hertil – naturen ogkøbmandsgården. Ellers er her jo ikke det store.

– Vores bjesk kommer folk for resten også langvejsfra forat købe. Vi har solgt snart 89.000 flasker, så nogen må ihvert fald bryde sig om den.



BindeballeBragt i Vejle Amts Folkeblad27. maj 2011





BjerlevBragt i Vejle Amts Folkeblad

26. juli 2011

Henrik Kristensen har over 10 år bygget Bjerlev Værktøjsfabrik til en virksomhed med en håndfuld ansatte. ❏ Foto: Mathilde Bech

Den store fordel veddenne adresse er, atjeg har 10 meter påarbejde. Jeg kan

smutte over og se, om maski-nerne kører som de skal, og-så om aftenen, uden at bør-nene savner mig.

Det siger Henrik Kristen-sen.

Selv om det kommunale sy-stem har været mildt sagt til-bageholdende med at banevej gennem paragrafferne forhans virksomhed, så har han

alligevel skabt en efterspurgtvare: Nyt liv i gamle land-brugsbygninger.

Bjerlev Værktøjsfabrik komtil verden i foråret 2001. Denblev indrettet i en hal ved entidligere gård lige øst for Bjer-lev. Den er siden fordoblet iareal ved forlængelse afværkstedshallen. I dag er derarbejde til tre svende, en lær-ling og hustruen Lena på kon-toret.

Håndplukkede folk– Faktisk kunne vi godt brugeto mand mere, men det skalvære håndplukkede folk, derpasser ind, siger Henrik Kri-stensen.

Han er 43 år, far til fire ogfødt i nabolandsbyen Ildved,hvor hans far havde et værk-tøjsfirma. Han er uddannetværktøjsmager i 1988.

Selv om han dermed befin-der sig tæt på sin fødeegn, er-kender han, at Bjerlev i dag-ligdagen er langt nok væk fra

alting. Sport foregår i Jellingog indkøb i Tørring.

Målt i mængder er produk-tionen i Bjerlev ikke så vold-som. Sagt lidt populært, så la-ver Henrik Kristensens fabrikikke dimser, men maskiner,der kan lave dimser. Oftekommer kunden med en idé

til et nyt produkt. Opgavenfor folkene i Bjerlev er så atskabe det apparat, der kan la-ve det nye produkt, som kun-den ønsker at sælge. Det vilofte være en metalklods medforskellige hulrum indeni –altså forme til at støbe i.

SprøjtestøbeværktøjHenrik Kristensen kalder det”sprøjtestøbeværktøj”.

Produkterne er meget for-skellige, eksempelvis hjørne-beskyttere til billeder undertransport og tilbehør til lyst-fiskeri. Arbejdet med at ud-vikle værktøjet, der skal frem-stille det nye produkt, giverofte ideer til forbedring afkundens opfindelse. MenHenrik Kristensen frygter ik-ke, at nogen spinder guld på”hans” ideer:

– Det er en ære at kunne bi-drage, og jo mere kunden tje-ner på sit produkt, jo større erchancen for nye opgaver tilos, siger han.

BJERLEV

Værktøjsmageren har 10 meter på arbejdeBjerlev Værktøjs-fabrik har voksetsig dobbelt så stor på 10 år, men HenrikKristensen tøver med nyansættelser

AF LEIF [email protected]

Det menerkommunen

Bjerlev voksede frem i årene1860-1910. Den er dereftergået i stå.De fleste huse har facadenlangs med og tæt på vejen. Bog-antikvariatet er enattraktion, men facaden ogforpladsen giver ikke indtrykaf en aktiv butik. Områdetfortjener at blive gjort mereattraktivt. Fremtidige boligerkan bygges på de tommegrunde i husrækkerne.

Anne Lundtofte, 36 år, og ni-årige Viktor kom til Bjerlev forgodt et halvt år siden for at få et mindre hus. Tidligere harhun boet i Aalborg, Hedensted og Hygum. Hun er beklæd-ningsdesigner, men vil gerne arbejde med støtte af ”pro-blembørn”. I fritiden fylder maleri og to hunde.

– Her er plads til dyr og børn. Det er en lille by, men denhar en kæmpe legeplads. Der er fester og legepladsdage.Selvfølgelig er det her måske småt i forhold til andre byer,men naboskabet er godt, og det er grund nok til at blive.


Jacob C. Jacobsen, 48 år, har boet i Bjerlev i 14 år. Han driverantikvariat i den tidligere brugs og købmandsgård i byenscentrale vejkryds. Salget foregår især via nettet og på mes-ser.

– Jeg bor her på grund af konen (som er læge i Jelling,red.). Vi har beboerforening, fællesstræf, sports- og byfe-ster. Men man skal altså være klar over, at hvis man vil boher, skal man være klar til at leve med svinefarme og gylle-vogne, siger han – uden nogen form for begejstring.


Simon Waskiw, 31år, bornholmer, har boet seks år i Bjerlev.Han kom til egnen for at studere i Jelling. Hans kone er fraAalborg, og så var det et centralt sted i landet at bo i Tre-kantområdet. Nu er han en af omkring en snes medarbej-dere på Grit, det tidligere Multitool i Hygum.

– Vi ønskede et stort hus, og finanserne var små, så hu-spriserne pegede på Jelling-Bjerlev-egnen. Det er en styrkefor byen, at der er nogle, som gør et stort arbejde i beboer-foreningen. Og så nyder vi den landlige udsigt.




BrøndstedBragt i Vejle Amts Folkeblad3. januar 2012


Jan Rasmussen vil gerne genstarte en stor fjernvarmerørsfabrik på sin gamle gård i Brøndsted. ❏ Foto: Mathilde Bech

Det er ikke til at sedet, når man møderham på den slidtegård ved hovedga-

den i Brøndsted. Men Jan Ras-mussen har gang i nogetstort.

Han er ved at genopbyggeden hedengangne virksom-hed Starpipe, der i en årræk-ke stod for leveringen affjernvarmerør til store dele afDanmark og Europa fra sinmatrikel i Fredericia.

I firmaet arbejdede JanRasmussen som teknisk di-

rektør, og for ham kom detsom et chok, da virksomhe-den lukkede.

– Det er jo ligesom at få ryk-ket tæppet væk under sig.Man kan kigge tilbage på fle-re års arbejde, der umiddel-bart bare forsvinder i den blåluft, fortæller han.

Fortsat arbejdeSom tidligere teknisk direk-tør er Jan Rasmussen idé-manden bag mange af de ki-lometer fjernvarmerør, derligger under jorden.

Hans ideer har gennem enårrække optimeret rørene, såde ikke udleder så meget var-me, og dermed bliver mereenergieffektive.

Arbejdet med at sikre mil-jøet er en vigtig del af idéman-dens liv, så i stedet for at læg-ge sig ned efter Starpipes dødhar han valgt at samle hand-sken op og køre virksomhe-dens ideer videre.

– Jeg ville meget gerne fort-sætte det arbejde, jeg lavede.Det krævede selvfølgelig no-get is i maven at springe ud isådan et projekt midt i en fi-nanskrise, men hvis man ikkeprøver, sker der jo ikke noget.

Store planerGennem sine forretningsfor-bindelser fandt Jan Rasmus-sen sammen med en polsk in-

vestor, der har opført en fa-brik i sit hjemland til at frem-tille fjernvarmerørerne. Ogkort tid efter åbnede der ogsåen fabrik i Sverige. Samlet be-skæftiger de to steder 84mand. Imens sidder Jan Ras-mussen på sin gård og funge-rer som produktudvikler ogsælger. Det har indtil nu med-ført opgaver i hele Europa og40 navne i kundekartoteket.

– Jeg mener, det er reali-stisk af vi får en omsætningpå 40-50 millioner inden fortre år. Med det salg, vi har nu,kan det sagtens lade sig gøre.

Men den helt store visionligger stadig nogle år ude ifremtiden. Den handler nem-lig om, at den slumrende gårdskal renoveres og omdannes.

– Jeg vil gerne genskabedet, der var. Og det betyder, atnoget af produktionen skalligge i Danmark. Men det harlange udsigter, siger Jan Ras-mussen.

BRØNDSTED

Fjernvarmefabrikslumrer på gårdenEn gammel gård i Brøndsted kanudvikle sig til en stor virksomhedinden for få år

AF JESPER BANKE [email protected]

Det menerkommunen

Med den naturskønne ogcentrale beliggenhed er dergod mulighed for at findenye anvendelser for tidligerelandbrugsbygninger.Det er vigtigt at bevarevejprofiler, levende hegn,store træer samt gårdeneslænger og stuehuse.

Amalie Madsen, 18 år. Har boet i Brøndsted i otte år sam-men med sin familie.

– Det er et stille og roligt sted, hvor der ikke sker nogetballade, ligesom der gør inde i byen. Vi slipper for narko-handel og anden kriminalitet. Desuden er jeg interesseret iridning, og det kan man jo også kun foretage sig ude pålandet.


Karen Skov, 45 år, har boet i Brøndsted i 24 år. Hun arbej-der som sygehjælper på Vejle Sygehus.

– Det er vigtigt at bevare det gode naboskab, vi har. Derer en god gensidig respekt for forskellighed og en stor an-svarsfølelse beboerne imellem. Vi kan hjælpe hinandenmed alle problemer både store og små.

– Vi er også stolte af de mange gårde, der ligger herude.De skal også bevares.


Marianne Kreinert, 47 år, har boet i landsbyen i syv år. Tildaglig arbejder hun som socialpædagog.

– Vi har et stærkt naboskab. Man hjælper hinanden påmange måder. For eksempel holder vi øje med hinandenshuse, når vi ikke er hjemme, og vi låner mange ting af hinan-den. Det kan være alt fra stiger til sukker.

– Samtidig er der en dejlig ro herude. Og naturen er skøn.



Det menerkommunen

Trods det noget negativebillede af Bølling har VejleKommune også lidt positivtat sige:”Bygningerne på nordsidenaf vejen virker solide ogvedligeholdte, ligesom derer flere store og smuktanlagte haver.”Ladegård bliver også frem-hævet positivt som et egns-typisk byggeri.

Der sker ikke længere noget i forsamlingshuset, som er blevet opkøbt af private, fortæller Inge Bidstrup. De har angiveligt planerom at sætte forsamlingshuset i stand, men indtil videre er der ikke sket noget. ❏ Foto: Angelina Owino

Bølling kan findes pålandkort helt tilbagefra 1800-tallet, oghvis man skal tro på

Vejle Kommunes byplanlæg-gere, der har besøgt byen, vir-ker det ikke som om, der ersket så meget i Bølling sidendengang – snarere er det gåetden modsatte vej med udvik-lingen.

”I sidste halvdel af 1800-tal-let kom der en del mindre hu-se og forretninger til langslandevejen. Forretningerne

er alle lukkede og det sammeer skolen,” står der i byplan-læggernes beskrivelse af Bøl-ling.

Og beskrivelsen af byenbærer i høj grad også præg af,at husene godt kunne trængetil en kærlig hånd – nogenburde ligefrem rives ned.

”Tomme bygninger kunnefjernes. Ejerne af nogle af hu-sene kunne også forbedre ho-vedindtrykket af byen ved atrydde op i haver og på gårds-pladser,” står der i beskrivel-sen fra Vejle Kommune.

Her kan man også læse, atBølling efterlader et trist ind-tryk. Ikke mindst på grund afmanglende forhaver ud til ho-vedvejen og husenes begroe-de eternittage.

Byplanlæggerne foreslårdesuden, at de flotte natur-områder ved Bølling – somlandsbyen trods alt har – fårtilført nogle bedre stiforbin-

delser. ”Der kan ske hulud-fyldning i form af byggeri påtomme grunde, eller som er-statning for huse, der rivesned,” lyder forslaget også.

Heller ikke de borgere i Bøl-ling, avisen møder, er ovenudbegejstrede for den landsby,de har valgt at bosætte sig i.

45-årige Sanne Nielsen flyt-tede til Bølling fra Thorstedfor 20 år siden.

En by folk dør iTidligere havde hun ellers for-svoret, at hun nogensinde vil-le slå sig ned i Bølling.

– Det er sådan en by, folkdør i, siger hun med hentyd-ning til gennemsnitsalderen,men skynder sig dog at un-derstrege, at det vist ikke erså slemt endda.

Inge Bidstrup havde hellerikke haft meget at give sig til iBølling, før KFUM’s genbrugs-butik åbnede for fire år siden.

Aktiviteterne omkring bu-tikken, som hun er frivillig le-der for, har til gengæld givethende en masse at tage sig til.Men selve Bølling by er hunikke imponeret over.

– Det er en død butik, kon-staterer hun om Bølling.

BØLLING

Bølling-borger: Byen er en død butikDer er ikke megetat råbe hurra for iBølling, hvis man skaltro de indbyggere,avisen mødte i byen




BøllingBragt i Vejle Amts Folkeblad

23. maj 2011

Inge Bidstrup, 65 år. Har boet i Bølling i 10 år. Flyttede tillandsbyen fra Brakker.

– Vi har et godt naboskab, men ellers har Bølling ikke no-get at byde på. Det er bare en soveby, man kører lige igen-nem. Der er en cykelsti, som stopper lige uden for byen.

– Det er meningen, at den skal føres igennem byen til Ve-ster Nebel på et tidspunkt, men hvornår?


Sanne Nielsen, 45 år. Har boet i Bølling i 20 år. Kom hertilfra Thorsted.

– Der er ikke så meget mere. Før havde vi godt gang i for-samlingshuset, men det er ebbet ud. Der var også god op-bakning til Bøllefesten, men der kom til sidst for mange bal-lademagere udefra. Så nu er der kun genbrugsbutikken,der holder gang i byen. Købmanden lukkede, før jeg flytte-de hertil.


Teddy Hermannsen, 51 år. Har boet i Bølling i sammenlagtfem år. Flyttede til byen på grund af en kvinde.

– Ingen, for det er nedlagt det hele. Der er kun gårdenetilbage, og så er der mange tomme huse. Det er den billigehusleje, der trækker, og så er her et rimeligt godt sammen-hold. Men der er ikke noget for de unge mennesker, så deter kun et sted, man bor.



Preben Kok på vej til sin landsbykirke, der ikke kun har søndagsgudstjenester på programmet. Engum Kirke byder også på foredragom tro, kunst og kærlighed, babysalmesang, gospelkor og sansegudstjenester. ❏ Foto: Michael Svenningsen

Engum lukker sig ikkeom sig selv. Det har viikke råd til, for så villeder højst være syv

spillere på serie 5. I 36 år har sognepræst Pre-

ben Kok fulgt Engums udvik-ling fra præstegården. Og hankan lide, hvad han ser.

Den landskendte præst,der udover halvtidsstillingeni Engum Kirke også er syge-huspræst på Vejle Sygehusforfatter og debattør, har ikkeværet passiv tilskuer. Allere-de kort efter den 27-årige år-

husianer var flyttet ind i præ-stegården fik han besøg af endelegation fra sognet.

– De ville have mig med i enborgergruppe, der skullekæmpe mod et stort bolig-projekt, fortæller PrebenKok.

Fra plus til minusGruppen skulle overbevisepolitikerne om, at det var endårlig ide at bygge 1000 nyeboliger i Assendrup, der er endel af sognet sammen medBredal. Frygten var, at en såvoldsom udvikling ville smad-re det lille lokalsamfund.

Preben Kok og de øvrigemedlemmer underholdt lo-kalpolitikerne med deres be-kymringer – og kort efterskiftede signalet. Nu skulleEngum Sogn ikke udviklesmen afvikles. Skolen skullelukkes:

– Så skiftede vi spor. Og detlykkedes at bevare Engum

Skole, fortæller Preben Kok.Dermed var gruppen indi-

rekte med til at sikre lokal be-skæftigelse for Preben Kokshustru – Grete – der har væ-ret viceskoleinspektør på En-gum Skole.

SjælesørgerDen jobkombination har be-tydet, at familien i høj gradhar været i centrum for sam-fundets udvikling. Men Pre-ben Kok føler selv, at han harformået at have et privatliv:

– Jeg er indadvendt af na-tur, og det har jeg gavn af iden sammenhæng.

Men præsten gemmer sigikke. Han har en vigtig rollesom sjælesørger for sin me-nighed – og de kommer for attale om livet og døden. Derforved han naturligvis meget omsine sognebørn – men hanfortæller ikke noget. Og i dethele taget har han ikke ind-tryk af, at sladder fylder me-get i Engum og nærmeste om-egn.

Men måske snakkes derom præstens påfund. For Pre-ben Kok er ikke bange for ateksperimentere - senest meden chill-out konfirmationmed elektronisk musik ogmonoton oplæsning fra bi-blen.

– En af fordelene ved at bli-ve ældre er, at man kan eks-perimentere. Og kirken erved at skifte spor og sprog fratradition til fornyelse.

ENGUM

Engum ser godt udfra præstegården Landsbyenslandskendtesognepræst, PrebenKok, trives i det lillelandsbysamfund

AF KAARE [email protected]

Kjeld Kjeldsen flyttede fra Bredballe til Engum for 26 år si-den. I dag er han pedel på Engum Skole.

– Engum er et dejligt roligt og fredeligt sted, hvor mankommer hinanden ved. Som pedel kender alle mig stort set– og det har jeg det fint med. Det er lidt af en drømmetjans,jeg har på skolen. Hvis man en dag, helst vil være i fred, kanman også få lov til det, men vi er gode til at rende sammen.Og selvom vi ikke har en kro i selve Engum, kan vi godt findeud af at drikke en kop øl sammen.


Claus Brødsgaard – landmand og revisor. Har boet i Engumi 35 af sine 45 år. Overtog den fædrene går midt i landsbyenfor nogle år siden.

– Engum skal bevares som et nært lokalsamfund, hvorfolk kan finde trygge rammer – ikke mindst for børnene.Derfor er det vigtigt, at vi beholder vores børnehave og sko-le. Og idrætsforeningen spiller også en vigtig rolle som sam-lingspunkt.


Merete Pedersen flyttede med familien til Engum fra Vejlefor 12 år siden. I dag vil man kunne møde hende som kon-trollør ved sommerfesten i Engum.

– Her er lys og luft og trygt for børnene. Vi flyttede hertilfor at få luft omkring os og fordi der både er børnehave ogskole. Alle børnene har gået på Engum Skole, men den æld-ste er nu flyttet videre, fordi skolen kun går til og med sjetteklasse. Sammenholdet er også et plus og så er der gospel-koret, hvor jeg er med.



EngumBragt i Vejle Amts Folkeblad10. juni 2011

Det menerkommunen

Engum er en fin sluttet lillelandsby, og yderligere be-byggelse vil meget let kunneresultere i, at landsbyenvokser sammen med entenBredal eller Assendrup,hvilket ikke er ønskværdigt.



”Bette Kro” er navnet på Farres gamle kro. Den fungerer ikke længere som kro og kommer næppe heller til det igen. Men måskekan den bruges til andre funktioner og dermed komme byens borgere til glæde. ❏ Foto: Angelina Owino

Farre er på mange må-der en typisk danskstationsby. På mangemåder forhenværen-

de, men stadig livfuld og tilstadighed på vej.

Det forhenværende harDSB for længst sørget for. To-gene kører fortsat gennembyen, men det er længe siden,de har stoppet for at aflevereeller medtage passagerer ogvarer.

Da toget kom, skabte detmange arbejdspladser ogstor aktivitet. Da det stoppe-de med at betjene byen gik

aktiviteten tilsvarende ned.Men i stå er byen aldrig gået.Tværtimod er udviklingen ka-rakteriseret ved at ske i rykog byen rykker fortsat.

Seneste ryk er foretaget pådet spirituelle område, hvorwhiskydestilleriet Fary Lo-chan er i gang med at læggesidste hånd på etape to. Ud-videlsen har i første omgangskabt en enkelt arbejdspladsudover de mennesker, derhar været i gang med selvebyggeriet.

Slagter-job røg til BillundOgså byens største arbejds-plads, Lantmännen Danpo,har netop gennemført en ud-videlse af produktionen. Net-op Danpo er et eksempel påde ryk, der har kendetegnetudviklingen i Farre. For fjer-kræbranchen har rykkene i li-ge så høj grad været baglænssom forlæns.

Byen missede et ryk frem-

ad, da Give Byråd ikke kunnefinde ud af at lade slagter Aal-bæk udvide i Farre. I stedet erden store arbejdsplads ryk-ket til Billund, men slagterbu-tikken er der stadig og træk-ker kunder til fra det ganskeland. Også byen smede- ogmaskinforretninger følger

med tiden og skaber aktivitetog arbejdspladser.

Det samme gør en rækkemindre selvstændige er-hvervsdrivende. Dagligvarebutikker er d og en saga blot.

Rykkene kan også aflæsesaf de mange ”byer i byen”. Til-flytningen er også sket i rykmed storparcellerne fraMunkholmvej ned mod Om-me Å som det seneste nyekvarter.

De mange nye kvarter harogså efterladt noget af dengamle by i stille forfald. De tohovedgader Ågade og Bækvejrummer boliger af svingendevedligeholdelsesstand, mennaturligvis med perler imel-lem. Den gamle ejendommidt i byen har fået en sandgenopblomstring og rummernu et galleri. Andre ejendom-me er også ved at blive sat istand.

Hele tre nedlagte skoler erogså at finde i byen, der i dagmå sende alle elever til Give.

FARRE

En helt lille storbymed mange bydeleHovedvejen er førtuden om men togerkører lige igennembyen, der både harguldkyst og industri

AF BØRGE [email protected]

Det menerkommunen

Kroen og mejeriet er særligtsynlige, fordi de liggerhenholdsvis for enden af envej og i et sving.Det er derfor vigtigt atbevare disse bygninger ogsikre, at de får en ny funk-tion. Mejeriet har indtil for få årsiden været anvendt tilautoværksted, men står nutomt. Bortset fra to nyereporte i facaden er det retvelbevaret.

Britta Winther, Anlægsvej 11, Farre, Formand for Farre Bor-gerforening.

– Her er mange foreninger og rigtig mange mennesker,der gerne vil gøre noget for at holde byen levende. Vi harildsjæle i spidsen for idrætsforeningen og for antennefore-ningen, folk, der ikke bare får tingene til at fungere, menogså får dem til at fungere godt og økonomisk meget an-svarligt. Det er med til at skabe et godt sammenhold og enlevende by, der er godt at være i.


Mariette Woer, Bækvej 11, Farre. Er blandt initiativtagernetil en klub for de 6-13-årige.

– Den skole, der sidst har været i brug. Den skal vi bevaresom et fælles aktivitetssted. Det er ikke bare børneklubben,der bruger den. Også de ældre i Klub 2000 har fast aktivi-tetsrum her. Det har i øvrigt de meget store gymnastikhold,hvor kvinder og mænd bruger den gamle gymnastiksal.

– Og så skal vi selvfølgelig også passe på vores forsam-lingshus, hvor der altid er fuldt hus til fællesspisningerne.


Peter Stigaard, Østerlide 2, Farre. Er blandt andet webma-ster på Farres hjemmeside www.farre-by.dk.

– En meget bredt sammensat befolkning. Her er bådegamle og de unge, de stærke og de knapt så stærke. Jeg tror,det er derfor, alle føler sig velkomne i Farre.

– Så ligger vi meget centralt placeret i forhold til de nyeveje, både de, der allerede er bygget, og de, der kommer. Vihar på den måde tæt til de større byer med de mange ar-bejdspladser.




FarreBragt i Vejle Amts Folkeblad

31. december 2011


– Det er en god pakke. Både bynært og med noget land, siger Jacob Gjørtz her med sin kone Susanne Vangsgaard og deres ene sønGustav på fire år. Parret har desuden sønnen Frederik, der er syv år og går på Gauerslund Skole. ❏ Foto: Mette Mørk

Hvis de bygger der, ervi de første, der flyt-ter.

Jakob Gjørtz og Su-sanne Vangsgaard ser fra de-res terrasse ud over markenpå den anden side af Fælles-håbvej. Vejen forbinder Bør-kop og Brejning med Gauer-slund som smørklatten i mid-ten.

Nybyggeriet i de to størrebyer har de sidste par år ikkebredt sig mod hinanden, hvil-ket passer de to tilflyttere iGauerslund perfekt.

– Vi synes, det er fanta-stisk, som det er. Vi er så gla-de for at bo her. Vi har roen ogfreden, men samtidig er alt,hvad vi har brug for, lige inærheden, siger 36-årige Su-sanne Vangsgaard.

Hun arbejdede tidligere iVejle, men kører nu i stedetde 12 kilometer den anden vejtil Fredericia Kommune, hvorhun er sundhedskonsulent.

Et godt kompromisDet var dog 38-årige JacobGjørtzs arbejde hos Lego, derfik dem til at flytte fra Aal-borg til Trekantområdet.Først i en lejlighed i Vejle, in-den drømmen om et hus dybtude på landet skulle opfyldes.Deres søn Frederik på den-gang 1,5 år fik dem til at æn-dre mening.

– Med børn fandt vi ud af,at det ikke rigtig fungerer atbo helt ude på landet. Manskal være tæt på institutioner

og indkøbsmuligheder. Gau-erslund var et godt kompro-mis, siger Jacob Gjørtz, der idag er selvstændig inden formarkedsføring.

I Gauerslund blev de mødtmed åbne arme. Men ogsånysgerrighed. Huset var nem-

lig et dødsbo, hvor hr. og fruMøller – en overlærer og tid-ligere præstedatter – havdeboet i en menneskealder.

Spredt på tre veje– Alle vidste, hvem de var, sådet var meget anderledes, atder flyttede unge som os ind,der ikke var lokale, siger Ja-cob Gjørtz, der dog var impo-neret over modtagelsen mednaboer på besøg og masser afblomster.

– Vi har et godt naboskab,men man møder ellers ikkehinanden så meget herude,fordi byen er spredt på tre ve-je, siger Susanne Vangsgaard,der kalder Gauerslund for en”atypisk landsby”. Men dener perfekt til de to tilflyttereog deres nu to børn. Så længemarkerne holdes fri for mur-sten.

– Vi har alt, hvad en by kantilbyde, men samtidig har vipladsen på landet, siger hun.

GAUERSLUND

Landligt, men medbyens mulighederSkole, idræt og tobyer som nabo. Dettrak Jacob Gjørtz ogSusanne Vangsgaardtil Gauerslund

AF SILAS [email protected]

Det menerkommunen

Fra landevejen, fælles-håbsvej, er oplevelsen aflandsbyen domineret afskolen og idrætsfaciliteter,der betjener et større op-land. Men Gauerslundrummer også seks gårde, ensmuk gammel præstegårdog en række nyere parcel-huse. Etablering af vejtræereller lignende kunne give etbedre førstehåndsindtryk aflandsbyen.

Jens Erik Frost, 59 år, kaptajn i forsvaret på Ryes Kaserne iFredericia. Har boet i Gauerslund i 20 år. Her sammen medhunden Tyson.

– Det er stille roligt uden en masse larm andet end det frabørnene på skolen, men det er vi vant til. Vi bor kun 100meter fra skolen, hvilket var perfekt, da børnene var små.

– Vi er ikke direkte venner med naboerne, men vi kenderdem og hilser over hækken. Det er sådan set dejligt.


Jens Jørgen Rasmussen, 36 år, mekaniker. Har boet iGauerslund siden 1999.

– Vi ligger for os selv herude, men er alligevel tæt på al-ting. Der er 500 meter til skolen og én kilometer ned athandle. Det er det, der vejer tungest for mig.

– Man kan være for sig selv, uden at der er masser af na-boer helt tæt op af os. Ikke fordi, det er noget galt i at havenaboer, men jeg ville slet ikke kunne klare, at skulle bo i enlejlighed tæt op og ned af andre. Jeg skal have plads.


Lene Andersen, 42 år, institutionsleder i Mølholm. Har bo-et i Toftum lige uden for Gauerslund i otte år:

– Det er centralt. Det var derfor vi valgte at flytte hertil.Det er hurtigt til stranden, skoven, byen og motorvejen.

– Og så er der indkøbsmuligheder over det hele og dagin-situtioner og skoler.

– Jeg har altid sagt, at jeg vil bo midt i byen ude på landet.Det har jeg ramt her. Gauerslund ligger midt i det hele. Deter helt perfekt for mig.



Bragt i Vejle Amts Folkeblad8. juli 2011


Gauerslund




Gl. HøjenBragt i Vejle Amts Folkeblad

28. juli 2011

Marcus og Helle Kring nyder livet i Gl. Højen, efter Marcus har lagt landmandslivet på hylden. De bor i skyggen af TDCs store sen-demast, men det har de vænnet sig til. – I gamle dage fortalte jeg folk, det var min fodersilo, griner Marcus. ❏ Foto: Benny Nielsen

Livet som landmandhar ændret sig meget,siden Morten Korchmed nænsom pen be-

skrev erhvervet. Det har 56-årige Marcus Kring måttetsande. Han har lagt land-brugslivet på hylden og ny-der nu et liv som tømrer.

– Jeg havde ikke sammefornøjelse ved at være land-mand, som jeg havde i star-ten. Når man kørte på mar-ken, var det kedeligt, og manventede bare på at kommehjem, fortæller han.

Markus Kring er født og op-

vokset på Enghavegaard. Hanhar altså boet i Gl. Højen helesit liv.

Så ikke familienI 1989 overtog han gården ogdens 38 malkekøer fra sin far.Det var dengang en rimeligbesætning af kreaturer. Mensom årene gik, begyndtelandbruget at blive industri,og i 1998 begyndt han attrække sig ud af ræset.

– Vi kunne se, at vi var nødttil at udvide, for at det kunneløbe rundt. Og der sagde vistop. Vi havde ikke lyst til atlade millionerne rulle, sigerMarcus Kring med et smil.

Først solgte han køerne fraog begyndte udelukkende atdyrke sine marker. Ved sidenaf landbruget startede hansom tømrer. Det faget er hanoprindeligt er uddannet i.

– Det var jeg nødt til rentøkonomisk. Jeg kom hjem ef-ter otte timers arbejde og tog

direkte ud på marken. Så dervar ikke meget samvær medfamilien.

Da han afslutter sætnin-gen, nikker hans kone Hellekraftigt.

– Familien så ham aldrig.Det var da ikke særligt sjovt,fortæller hun.

For fem år siden solgteMarcus sine marker fra ogvinkede dermed definitivtfarvel til landbruget. Det varvanskeligt, men det var denrigtige beslutning.

– Det var da svært at sigefarvel til sin jord, som manhar haft i mange år. Men så erder andre landmænd, derkan komme til. Så det har jegdet fint med, siger han.

Når man som Marcus haroplevet det klassiske land-mandsliv, så er det nye indu-striprægede ikke noget, manønsker.

– Der er aldrig nogen hjem-me mere. I gamle dage kunneman altid hilse på en i mar-ken og der var altid fast kaffe-tid, hvor man mødtes og hyg-gede sig. Sådan er det jo sletikke mere. Jeg synes, det erblevet en ensom tilværelse.

GL. HØJEN

Livet som landmandblev for ensomtMarcus Kringhar byttetlandmandslivet udmed tømrerfaget

AF JESPER [email protected]

Det menerkommunen

Landsbyen er meget intaktmed gårdene liggende somperler på en snor langsvejen med flot kig overmarkerne. Det er vigtigt, atdisse kig bevares. Gårdenemed deres længer, gårds-pladser og haver skal lige-ledes bevares. Skæmmende bygninger skalfjernes og erstattes af nyeboliger.

51-årige Jan Nørgaard og 47-årige Christa Hansen har boet iGammel Højen i fire år. De flyttede til landsbyen efter athave boet i en lejlighed på Finlandsvej i 20 år.

– Vi valgte at flytte herud, fordi der ingenting er. Der erfuldstændigt fred og ro, så man kan gå ud i haven uden entrevl, uden at nogen brokker sig. Området lugter da lidt afgrise og kører, men det gør absolut ikke noget. Derudoverligger det bynært, selvom der er fred. Det tager næsten lige-så lang tid at køre ind Vejle midtby fra Finlandsvej, som detgør at køre derind herfra.


62-årige Arne Vedel har boet i Gl. Højen i 22 år. Han flyttedefra Vejle by for at samle sin tømrervirksomhed ét sted.

– Vi skal gøre alt hvad vi kan for at bevare de gamle flottehuse, vi har liggende herude. Det er helt unikt, at man kankøre igennem byen og se det ene bindingsarbejde efter detandet. Det giver landsbyen et helt unikt og idyllisk præg.Der er jo efterhånden ikke mange steder, hvor de gamle går-de er bevaret. Landbrug er i dag store fabrikker uden dencharme, der var før i tiden.


67-årige Elma Hansen har boet i Gl. Højen med sin mand i43 år. De flyttede fra en lejlighed i midtbyen for at få mereplads.

– Der er et meget tæt forhold naboerne imellem. Vi er tætpå hinanden, hvis vi skal bruge hjælp, og vi er gode til atsnakke sammen om de problemer, der kan opstå. Vi hartradition for at holde et fælles sankthans-arrangementhvert år. Det er rigtigt hyggeligt. Selvom vi har boet her imange år, og der kommer nye til, så falder de godt ind i detgode fællesskab, vi har her.



Sammenbygget med skolen ligger Elkjærhallen/multihuset. Her er der altid masser af aktiviteter, både for unge og ældre. ❏ Foto: Angelina Owino

I2001 røg Grønbjerg ud afDanmarks Statistiks op-gørelse over byer i Dan-mark. Antallet af borgere

bosiddende i byen var faldettil under 200, hvad der er denstatistiske grænse for beteg-nelsen by.

Men det har ikke på nogenmåde slået byens borgere ud.

Aldersgennemsnittet i by-en er dog af en sådan karak-ter, at de ikke mere kan for-mere sig til igen at blive en by!

Men byen og området har

mange andre strenge at slåpå.

Flere virksomhederEt rigt foreningsliv er en afstrengene. Men den vil for-manden for Grønbjerg Lang-lund Lokalråd, Irene Hunde-bøl gerne udbygge. Et er-hvervsnetværk står højt påønskesedlen.

– Vi har en del virksomhe-der, men vi har ikke rigtig no-get, der trækker nye virksom-heder hertil. Det kunne vigodt ønske os, for vi mener,der er gode muligheder for atetablere sig med mindre ogmellemstore firmaer, sigerIrene Hundebøl.

Hun forestiller sig, at derkan etableres et netværk mel-lem de allerede eksisterendevirksomheder. Det skal væreet netværk, som virksomhe-der, der overvejer at etableresig i området, kan trække på.

Nye virksomheder er dog

ikke det eneste på ønskesed-len. Som mange andre lands-byer mangler Grønbjerg byg-gegrunde. Der er nogle fåstykker i udstykningen Grøn-vangen, men de lever ikkehelt op til de ønsker, købernehar.

– Vi tror, køberne gerne vilhave større grunde med mu-lighed for at have lidt land-

brug. Men de grunde, der er,må ifølge kommunen ikkeslås sammen, så de kan få enfornuftig størrelse, siger Ire-ne Hundebøl.

Hun og de øvrige beboere iGrønbjerg vil gerne have tilla-delse til en udstykning på El-kjærvej mellem Grønbjerg ogLangelund. Her ville der bådekunne etableres den nødven-dige størrelse, en fantastiskudsigt over den snoede Om-me Å og grunde med mulig-hed for lidt dyrehold.

Og børnene. Ja, dem er derogså sørget for. Grønbjerg rå-der over kommunens nyesteskole og en multihal, der gi-ver basis for alle håndesportslige aktiviteter.

Begge ønsker vil være no-get, der kan være med til atvende udviklingen, øge be-folkningstallet og igen gøreGrønbjerg til en by. Også sta-tistisk set.

GRØNBJERG

Byen, der holdt opmed at være byI 2011 røg Grønbjergud af DanmarksStatistik over byer,fordi antallet afborgere er faldet


Det menerkommunen

Der er enkelte steder iHovedgaden, hvor byg-ninger og forarealer trækkerned i helhedsindtrykket aflandsbyen.Da landsbyen har en nyskole og idrætshal, kan derske en vis udbygning. Detkan overvejes at overførelandsbyen til byzone sam-men med Langelund.

Irene Hundebøl, formand for Grønbjerg-Langelund Lokal-råd.

– Vi har det hele. Noget af det skal vi godt køre lidt efter,men så har vi også alt. Derudover har vi mange fordele,som mennesker i storbyerne ikke har. Vi har naturen ligeuden for døren, vi har et rigt foreningsliv og vi har et godtsammenhold. Vi har meget at tilbyde og vi er altid i ud-vikling, for der er altid noget, vi godt vil have forbedret.


Ulla Bach, relativ ny i Grønbjerg. Er flyttet hertil fra Give.– Som børnefamilie lægger vi meget vægt på, at der er

muligheder for børene. Det er der i Grønbjerg, der har kom-munens mest moderne skole.

– Vi har også Elkjærhallen/multihuset, der er bygget sam-men med skolen. På den måde har vi en god ramme ombørnenes liv og det er meget vigtigt, vi bevarer det.

– Vi skal også bevare de buslinjer, vi endnu har, så de un-ge kan komme videre med deres uddannelser.


Søren Søndergaard, uddannet smed, arbejder i BillundLufthavn.

– Byen har mange styrker. En af dem er en evne til attrække yngre kræfter, ikke bare til byen med også til de for-eninger vi har. Men vi skal være opmærksomme på, at deter noget, vi selv skal ville. Der kommer ikke nogen og gøretingene for os.

– En anden styrke er fibernettet. I dag behøver du ikke bocentralt for at være midt i alting.



GrønbjergBragt i Vejle Amts Folkeblad16. november 2011





HedegårdBragt i Vejle Amts Folkeblad

8. juni 2011

En støtte fra kommunens LAG-midler har gjort det muligt at investere i sportsudstyr. Det har gjort ”Ha’ det godt aftenerne”til en succes, der gerne samler op til 50 deltagere. Også de unge er aktive, selv om mange manglede i mandags. De yngste skoleelever var på udflugt. Men tre af de ældre elever, Ann Christiansen, Mette Christiansen og Charlotte Arnbjerg,spillede fodbold. ❏ Foto: Mathilde Bech

De fleste landsbyer erpræget af sammen-hold. Men i Hede-gård bliver det om-

talt så konsekvent, at det erbemærkelsesværdigt.

Uanset om man spørgerbørn, unge eller ældre er detsammenholdet, der fremhæ-ves. Og uanset hvad, der spør-ges om med hensyn til Hede-gård, er sammenholdet envæsentlig del af svaret.

Sammenholdet har måskealtid været der, men det erblevet styrket af den mod-

gang, byen har oplevet, enmodgang, der har karakteri-seret alle landsbyer de sidstemange år. Byens butikker erlukkede, ofte sammen medskolen. Ikke mindst skoleluk-ninger får som regel byensborgere til at stå sammen.

Her er Hedegårds borgereforud for de fleste, for til au-gust er det 50 år siden, byensskole lukkede og en gruppeforældre besluttede at opret-te en friskole. Den eksistererfortsat, endda i bedste velgå-ende. Den er for kort tid sidenudvidet og er også en aktivmedspiller i byens planer omat få en mulitihal.

Den kommende multihal,for den skal nok komme, erendnu et eksempel på sam-menholdet i byen. For detkræver alles aktive deltagel-se, når planen skal realiseres.Til gengæld er det også pla-nen, at alle skal kunne brugehallen.

Den vil dermed kunne bli-ve ramme om nogle af de akti-viteter, der i sommerhalvåretudspiller sig på byens sports-plads. Hver mandag afviklesher ”Ha’ det godt aftner”,hvor et bredt udsnit af byensog omegnens borgere mødesfor at dyrke sport. Beachvol-

ley, fodbold, håndbold, pe-tanque, cykle- eller gåture ogmåske en ridetur.

Aktiviteterne varer en ti-mes tid og så mødes man vedborde og bænke til tredjehalvleg med lidt væskeindtagog snak. Normalt kommerder op til 50. I mandags varder ”kun” 30, for en del af sko-lens elever var på tur og deplejer ellers at være faste del-tagere sammen med deresforældre.

Tre piger spillede dog lidtfodbold. De skal først på ud-flugt næste uge, hvor skolensældste drager til Bornholm.De unger står ikke tilbage forderes forældre.

– Vi kunne ikke tænke os atbo i en by. Her er vi tæt påkammerater og der er pladstil os. Og så er der et fanta-stisk sammenhold i byen, si-ger Ann Christiansen, Char-lotte Arnbjerg og Mette Chri-stiansen samstemmende.

HEDEGÅRD

Ha’ det godt – hver mandagSportspladsen ogforsamlingshusetdanner ramme omHedegårdssammenhold


Det menerkommunen

Der er mulighed for hulud-fyldning flere steder langslandevejen – i den østligeog i den vestlige del aflandsbyen. Dette vil kunnegive en mere samlet op-fattelse af landsbyen. Det erdog vigtigt, at bevare lands-byens særegne bebyggelses-træk, med kun at byggelangs den nordlige side afHedegårdvej.

Hannah Madsen bor lige på grænsen til Vorslunde, men ef-ter børnene startede i skolen har familien følt sig tæt til-knyttet Hedegård.

– Det er trygt sted at bo og leve, og det er det, vi gerne vilgive vore børn. De og vi kan færdes frit og vi kan være tryg-ge ved det. Selvfølgelig sker det, at der er indbrud et sted, ogvi har også selv haft det. Men tryghed omfatter også, at vibekymrer os for hinanden. Her får ingen lov at ligge sygeeller døde i ugevis.


Birgit Møller, stammer egentlig fra Lønå, men har boet iHedegård ”altid”.

– Skolen og forsamlingshuset. Det er hovedhjørnestene ibyen fantastiske sammenhold. Skolen er med til at skabeliv og aktivitet og er derfor et stort aktiv for byen.

– Forsamlingshuset er simpelthen samlingsstedet for al-le vore festlige sammenkomster.

– Det er også vigtigt, at vi bevarer det, at vi bekymrer osom hinanden.


Bjarne Rasmussen, født i Vonge og flyttede til Hedegård forsyv år siden. Er ved at sælge sit hus.

– Natur og lave huspriser tror jeg virker tiltrækkende påmange. Man kan nemt spare 300.000 kroner i forhold til ethus i Give. Jeg må desværre flytte, da min kæreste har skole-søgende børn, så det er nemmere for mig at flytte omgivel-ser end det er for dem. Men jeg ville helst være blevet boen-de, for Hedegård er et godt sted med sammenhold og stornatur uden for dørene.




HornstrupBragt i Vejle Amts Folkeblad8. september 2011

Kristen Pold, Kirsten Palmelund, Sigrid Horsholt Pedersen og Bent-Jacques Hansen er garanter for, at Hornstrup Kirke ikke lukkersig om sig selv. Men er åben for landsbyens aktiviteter. ❏ Foto: Torben Glyum

Hornstrup Skole blevnedlagt i 1972.Landsbyens Forsam-lingshus lukkede i

1998. Alle butikker i Hornstrup

Mølleby har for længst drejetnøglen, og i dag er der kunkirken og sognegården tilba-ge som omdrejningspunktfor beboerne i de tre landsby-er Hornstrup, HornstrupMølleby og Kirkeby.

Det giver et helt særligt an-svar for sognepræst SigridHorsholt Pedersen, det femmand lille menighedsråd ogunderudvalg. Men det ser de

som en positiv udfordring idet tredelte lokalsamfund.

– Ordet ”sogn” betyder atsøge sammen, men her i sog-net har vi ikke andre offentli-ge mødesteder end kirken.

Derfor skal kirken passe påikke at lukke sig, men åbneop for sognet. Derfor laver viogså mange andre aktiviteterend de kirkelige, fortællerSigrid Horsholt Pedersen.

Den holdning bakker me-nighedsrådets aktivitetsud-valg op om, og det kan ses påde faste aktiviteter i sognet.

De spænder lige fra vandre-ture og foredrag til juletræs-fest og babysalmesang, og inæste uge står menighedsrå-det bag en hel festuge forHornstrup.

Samtidig er det helt be-vidst, at bladudvalget ikke de-ler ”kirkebladet” rundt, men”Sognenyt”.

Det kommer bl. a. til 63-åri-ge Kirsten Palmelund, der al-drig har boet andre steder.

– Vi bor et dejligt sted, ogjeg synes, det er trygt her. Viholder øje med hinandenshuse, og jeg ved, hvem derbor i hvert et hus i HornstrupMølleby. Det er også vigtigt atfå de unge med, og i Møllebyhar vi en årlig grundlovsfest,

der har kørt siden 1970. Herkommer cirka 60-70 børn ogvoksne hvert år i et telt på le-gepladsen, fortæller hun.

Får anden karakterSelv om de tre landsbyer lig-ger tæt og er fælles om kir-ken, er der forskel på at bo iMølleby, Kirkeby eller detgamle Hornstrup. Alle ken-der ikke længere alle på tværsaf landsbyerne.

– Men selvom mange tinger lukket, så er det stadig etattraktivt sted at bo. Husenebliver hurtigt solgt herude,og mange nye børnefamilierflytter til, fortæller 63-årigeKristen Pold, der har boet ilandsbyen siden 1973.

– Vi er ikke ved at lukke ogslukke. Det bliver bare nogetandet, og alle de unge er i fuldgang med at lave de gamlehuse om, så landsbyen får enhelt anden karakter, tilføjer-sognepræsten.

HORNSTRUP

Sognegården eromdrejningspunkt Hornstrup har mistetsine samlingssteder,og i dag er kun kirkeog sognegård tilbage

AF TORBEN JUHLER [email protected]

Det menerkommunen

Vejle Kommune retter i sitlandsbyatlas kun fokus modHornstrup – ikke HornstrupKirkeby og Mølleby – ogbetegner Gl. Hornstrup somen meget lille landsby, derbestår af fem gårde ognogle enkelte huse. Det ervigtigt at bevare landsbyenskontakt til landskabet, ogkommunen mener ikke, atder bør ske en udbygning aflandsbyen.

Mette Darling, 32 år, flyttede fra Aarhus til Hornstrup Kir-keby sammen med sin mand Søren for fire år siden. Sam-men har de Kristian på fem år og Mathilde på fem måneder.

– Vi flyttede hertil, fordi det er på landet og stadig tæt påbyen. Vi er glade for at bo her, for her er ro og gode naboer,og så er det tæt på motorvejen, og vi pendler begge til arbej-de. Vi kendte intet til Hornstrup, men faldt for huset og be-liggenheden, og vidste ikke, at det er en hyggelig landsby,der har sit samlingspunkt omkring kirken og sognehuset.


Johannes Holst-Pedersen, 64 år, bor i Hornstrup Kirkeby,idet den nye motorvej til Herning sidste år slugte Sofie-lund, gården der var i slægtens eje i syv generationer.

– Jeg har boet i Hornstrup hele mit liv og har oplevet,hvordan sognet er blevet amputeret i den ene og anden en-de og halveret i størrelse, senest af motorvejen. Derfor erdet vigtigt at bevare det sammenhold, der er tilbage, og om-rådets rødder, som ikke må blive glemt. Vi er efterhåndengået fra at være et stort landsogn til at være et småbysogn.


Minna Krabsen, 64 år, bor i Hornstrup sammen med sinmand. Parret købte bindingsværkgården for 40 år siden oghar nu sat den til salg, fordi det er tid til at prøve noget nyt.

– Hornstups styrke er det gode fællesskab. På lørdag harlegepladsen her overfor 40 års jubilæum, og vi fejrer, at deter 40 år siden, vi gik sammen og arbejdede positivt for sa-gen. Alle er inviteret til festen, og de fleste møder op. Det eren styrke. Selvom der i dag kun er to andre huse med be-boerere, der har boet her lige så længe som os.




Ole Meilvang i bækken, der er afløb for den afvandede Hvejsel Sø og deler Hvejsel i en nordlig og sydlig del. ❏ Foto: Benny F. Nielsen

Hvis man kører påGammel Tingvej, erHvejsel hurtigt over-stået. Nærmest som

at køre mellem to huse.Vælger man at passere by-

en i nord-sydgående retning,er der til gengæld nærmestingen ende på Hvejsel. Fak-tisk er den så omfattende, atde lokale har grebet til en ind-deling af byen i Over og NederHvejsel, for at kunne holdestyr på det hele.

Hvejsel er en lang historie-fortælling om landsbyliv. Derer et kryds med forhenvæ-

rende kro og købmand. Derer de gamle landmænds af-tægtsboliger fra især førstehalvdel af 1900-tallet.

Og så er der et afsnit medkirke og andre huse, der engang havde offentlige formål:Skole, højskole og sparekas-se. Der er stort set kun husepå vejens vestside. Intet un-der, at Vejle Amt udnævnteHvejsel til kulturmiljø.

Listepriser fra 1954Der er huse, hvor man endnufornemmer, at her havde for-tidens håndværksmestreværksteder.

Sådan et bor Lone og OleMeilvang i. Det kaldes stadig”Snedkerens hus”, selv omdet er 40 år siden, snedkerenforsvandt. Men minderne le-ver længe. Da Meilvangs flyt-tede ind, fandt de bl.a. en listeover priserne i 1954 fra VejleListefabrik!

Parret ser byen som enmellemting mellem by og

land, hvor deres tre børn pånu 4, 7 og 8 år kan vokse op.

– Hvis du ikke vil have no-get med nogen at gøre, så kandu passe dit eget. Men vil duvære sammen med andre, såer der rig mulighed for det, si-ger Ole Meilvang.

Han er formand for Hvejsel

Beboerforening. Den kanglæde sig over mere end 30fremmødte pr. arrangement.Thommysmindecentret, by-ens mest aktive sted medgenoptræning og ridecenter,lægger jord til byens lege-plads. Børnefamilier er flyttettil byen de senere år.

– Børn er vigtige, du kom-mer til at kende mange, nårde begynder i børnehaven.Men det kræver, at du kom-mer uden for døren, ellers bli-ver du ikke en del af noget.

Den kilometerlange by sæt-ter også skel på andre områ-der. Hvejsel ligger i et grænse-område og får både vand ogel fra to sider. At der er to fod-boldhold, er vel nærmest enselvfølge. De har det somBrøndby og FCK med hinan-den. Men dem i Neder Hvejselhar en trumf i ærmet:

– Det er os, der får det sid-ste ord at skulle have sagt, forde skal jo begraves her, sigerOle Meilvang.

HVEJSEL

Byen skal opleves på den lange ledVongevej trakudviklingen væk fra Hvejsel, menbørnefamilier harskabt nyt liv i byen


Det menerkommunen

Det er vigtigt at bevare dentidligere skole, bygget 1918 ibedre byggeskik-stil præ-stegården, Hvejselgård,villaen Hvejselvej 44 og demange store træer. For atbevare det specielle, athusene kun ligger på vejensene side, og dermed lands-byens kontakt med land-skabet, skal den østlige sideaf Hvejselvej friholdes forbebyggelse.

Asta Kaaberbøl, 45 år, har arbejdet med opgaver inden forkontor og bogholderi, flyttede lidt tilfældigt til Hvejsel i1987, fra Nørup, fordi det rigtige hus lå i Hvejsel.

– De gode naboer, den fri åbne himmel, markerne, luf-ten, vidderne den fantastiske udsigt. Vi forestiller os, at vibliver her, til vi skal på plejehjem. Der er jo ikke langt til foreksempel Vejle, tværtimod er det en del af charmen, at manbare kan tage dertil, hvis man vil.


Henrik Andersen, 33 år, arbejder som pædagog på et op-holdssted for unge, kendt af nogle som tidligere bokser,flyttede med sin kæreste til Hvejsel for to et halvt år siden.Opdagede da, at hans olde- og tipoldefar med navnet Fry-densbjerg var herfra. Venner i Hvejsel opfordrede familientil at flytte til Hvejsel.

– Det er fint, at her er højt til loftet, at det er et godt sted tilen rolig opvækst for børnene. Der er et fælleskab som er-statning for, at vi er langt ude, når det gælder service. Herkommer landmændene jo og graver os fri af sneen. Der ermasser af legerelationer for børnene. Der er mange på vo-res alder efter en del udskiftning det sidste par år. Og så harvi Thommysminde som vores mødested med legeplads.


Hanne Kristensen, 74 år, uddannet fra Vejle Småbørnsse-minarium i 1962. Hun boede sammen med sin mand, Eigil, ilærerboligen ved Mindstrup Skole, indtil de rykkede ind ihans fødehjem, Thommysminde, i 1965.

– Styrken ved Hvejsel er, at det er en by, hvor man har detgodt med hinanden. Heldigvis er der ikke så mange tommehuse. De nye tilflyttere er faldet godt til her og møder op tilarrangementerne. Det er nogen, der sætter pris på at væreherude.




HvejselBragt i Vejle Amts Folkeblad

18. november 2011



HygumBragt i Vejle Amts Folkeblad3. juni 2011


Hygum er i dag mest kendt for Midtjysk Skovservice. Åke Olsen kalder det selv en gammeldags landsbysmedje. Ejere af blandt andet plæneklippere og motorsave er blandt kunderne. ❏ Foto: Torben Glyum

De burde tage densmukke Nannasangfra 1984 ”Sammen-hold Du” som slag-

sang for Hygum og OmegnsBeboerforening.

For sammenhold er, hvadde taler om, når man spørgerHygumborgerne om, hvorfori alverden de bor derude. El-ler ”herude”, som de siger!

Et andet omkvæd, som pe-ger en anden vej, er ”Til salg”.Hygum tre kilometer nord forJelling består af to hullede

rækker huse langs vejen ogen halv snes ”Til salg”-skilte.

Landsbyen trækker vejretgennem beboerforeningen.Den har det lille ”og Omegn”hæftet på navnet, så den kandække hele sognet, der hed-der Kollerup, selv om Hygumer ”hovedstaden”. Forenin-gen har ca. 95 husstande sommedlem. Ifølge formanden,Jens Graver, er foreningensamlingspunkt i byen.

Musikfestivalen hjalp– Til sommerfesterne sælgervi 100-110 kuverter. Snefester-ne omkring det halve. Førmåtte vi sige nej til nogen,men det kniber at få de ungemed, og vi kan mærke, at viikke har forsamlingshusetlængere, siger han. Meget an-det er også væk: Brugs, skole,købmand, mølle, telefoncen-tral, skrædder osv. Båndslibe-maskinefabrikken Multitool,nu kaldet Grit, var en stor ar-

bejdsplads. Nu er der ikkemeget af den tilbage.

Foreningen laver også bu-sture og pakkebanko og alt ialt 6-7 arrangementer årligt,en god måde at få tilflytteremed ind i byens fællesskabpå, konstaterer formanden.

Desuden har den legeplad-sen, som sidste år blev for-bedret med en lille bjælkehyt-

te. Den blev købt med støttefra den allestedsnærværendeJelling Musikfestival.

– Vi er et hold på 15 voksneog tre unge, der har den op-gave at samle festivalens eg-ne møbler, køleskabe, serviceog andet sammen, få det taltop og opmagasineret. Det fårforeningen et støttebeløb for.Musikfestivalen er en storhjælp for os. Vi kan holde vortmedlemskontingent på 50 kr.årligt og alligevel have over-skud, siger Jens Graver.

Han er selv 49 år og har bo-et i Hygum i 22 år. Han er op-vokset nogle kilometer modvest på Jelling Mark, så kankender egnen ud og ind.

– Det var her, der var ethus, der passede. Havde detværet i Mølvang, det lå, så vardet blevet dér. Jeg synes, vibor meget centralt. Vi har ri-meligt let til tingene, hvad en-ten vi vil til Jelling, Vejle, Tør-ring eller Give, siger han.

HYGUM

Beboerforeningen er Hygums hjerteNaboskabet er det, der gør detværd at bo i Hygum.Og så ligger byenmed let adgang til større byer


Det menerkommunen

Hygum nævnes i 1300-tallet.Den består oprindelig af engruppe gårde, der med tidenhar lavet en by ved at sælgegrunde ud til vejen. Dentrafik foregår endnu. Kom-munen vil tillade boligersamt offentlige og privateinstitutioner. Nyt byggeriskal i placering og byggestiltilpasses landsbyen.

Peter Larsen, 35 år, har boet i Hygum i syv år. Han er fraVejle og har læst på Jelling Seminarium. Nu er han pædagogi Kollerup.

– Vi har selv tre børn, så det er godt, der er så mangeandre børn i byen. Det er let for dem at finde nogen at legemed. Selvfølgelig har vi tænkt på at flytte tættere på byenstilbud, men det strander på økonomien. Husene er billigeher ude på landet.


Carsten Jensen, 48 år, indfødt vejlenser, har boet 17 år i Hy-gum. Da han fik børn, føltes det bedre at lade dem vokse oppå landet frem for at bo i Vejle. Da han kom til Hygum, komhan også med i fællesskabet omkring Jelling Musikfestival.

– Fællesskabet er det vigtigste. Jeg er vildt glad for nabo-erne. Man bor her ikke bare, vi har meget at gøre med hin-anden og kommer hos hinanden, når der er fødselsdage el-ler andre begivenheder.


Annita Dahl, 41 år, fra Vrold ved Skanderborg. Så hun ervant til livet i mindre byer. Hun flyttede til Hygum for to årsiden, da hun blev kæreste med en barndomsven. Nu erhun i gang med at forberede sit bryllup.

– Sammenholdet har stor betydning i en lille by. Vi er derfor hinanden, hvis man har brug for hjælp eller vil låne ting,dér er vi gode til at hjælpe hinanden.





HørupBragt i Vejle Amts Folkeblad

13. september 2011

Man skal opføre sig ordentligt. Når man kører gylle ud,kan man godt tænke lidt over vindretningen og lokale festdage. Det erfaktisk ikke så svært, når der er flere marker at køre på, forklarer gårdejer Lars Poulsen. ❏ Foto: Mette Mørk

Hjertet i Hørup ersvinget. Om ikke før,så må bilisternebremse dér. Ellers

ryger de af vejen og ind i engavl lidt længere fremme. Deter sket for en del bilister mendog sjældnere, siden Hørup i90’erne fik fortove og gade-lys.

Lige i det sving ligger går-den Hørupvang. Det har denheddet det sidste par genera-tioner, men da bl.a. sognefo-ged Søren Haugstrup boedeher for 100 år siden, hed denMarielyst.

Nu er gårdmanden på ste-det Lars Poulsen. Han har detgodt med sine naboer, selvom han også har en svine-stald lige midt i den lillelandsby, hvis vandværk har45 vandmålere. Om nogenmå en landmand velkunnestikke fingeren i jorden!

– Man skal opføre sig or-dentligt. Når man kører gylleud, kan man godt tænke lidtover vindretninger og lokalefestdage. Det er faktisk ikkeså svært, når der er flere mar-ker at køre på. Og rydde op påvejene, hvis man slæber jordud på vejen fra marken, for-klarer Lars Poulsen.

Som andre landmænd harhan brug for jord for at kunnedrive virksomheden. Lige nu,hvor jordpriserne har væretpå vej mod halvering, er handog godt tilpas med, at hanikke har købt så voldsomt indtil gården, der blev overtaget i1980 af hans forældre, Erik og

Asta Poulsen. Det senesteindkøb er Baungaard i Hy-gum. I alt driver han 230 hek-tar ager, hvoraf 30 er lejet.Dertil kommer skovene. Degiver en rigtig fin jagt, men el-lers sætter Grejsdalens skrå-ninger en grænse for, hvormeget virksomheden kan

brede sig. Soholdet er vedhjemmet i Hørup, mens derer slagtesvinestald på Bis-gård i Grejs. Der produceres10.000 smågrise om året. Fortiden er der to ansatte, enmindre end tidligere.

– Vi overlever med skindetpå næsen. Vi ved ikke, om viskal vokse lige nu. Det er jo ik-ke alle, der har haft succesmed det, siger Lars Poulsen.

Han er 44 år, samboendemed Mette Riisgaard, der harfuldtidsjob på arbejdsmarke-det. Parret har to børn på 9 og6 år. Der er nok at se til, menhan finder alligevel flest godesider ved landsbylivet.

– Jeg har jo leget med halv-delen af dem, der bor her. Vikender hinanden. Der er 25-30 børn under 14 år her, såbørnene keder sig ikke. Viflytter ikke herfra. Man skalgodt nok aldrig sige aldrig,men Hørup ligger midt i al-ting, siger Lars Poulsen.

HØRUP

Landmanden stikkerfingeren i jordenNår man har svine-stalde midt i en by, er samarbejde mednaboerne klogt


Det menerkommunen

Hørup præges af Vejlevejsgennemkørende trafik. Byenligger på sydkanten af GrejsÅdals imponerende land-skab.Der er indenfor de senesteår vedtaget to lokalplanermed for mindre boligudstyk-ninger. Den ene er bygge-modnet.Der bør ikke planlægges foryderligere udbygning.

Claus E. Petersen, direktør i Den Jyske Sparekasse. Han be-skriver Hørup som en by mellem to forstæder, Jelling modvest og Vejle mod øst. Familien boede tidligere i Jelling,men var tiltrukket af huset, den tidligere skole i Hørup. Påden store grund er der også et hjørne med lidt høns.

– Det er ordentlige mennesker, der bor her i byen. Og etlidt mere mangfoldigt samfund end i det typiske parcelhus-reservat. Afstanden spiller ingen rolle. Vi har 1200 meter tilJelling og cykelsti. Der er en dejlig udsigt ud over markerne.


Flemming Vesterholm, 68 år, indfødt Hørupborger. Harkun boet andre steder i få år. Udlært mekaniker i Grejsda-len. Han bor i de bygninger, hans far startede vognmands-forretning i.

– Vi skal værne om byen. Der er jo ikke så meget længere.Vi har da vandværket, men vi kom til at mangle noget, dakøbmanden lukkede. Tidligere har her jo været station, ognår vi havde byfester kunne vi have sportskampe mellemoverby og nederby.


Nancy Hvas, 47 år. Kom fra Vejle, ledte sammen med sinmand efter mere plads end i lejligheden og gerne et værk-sted, og den gamle smedje var til salg til rimelige penge. Deter en snes år siden, nu har de selv ejendommen til salg. Ikkefordi de vil flytte fra egnen, men fordi de gerne vil bygge iden nye udstykning i landsbyen.

– Styrkerne her er alt det sociale, alle hjælper alle, festud-valget, hvor fem par på skift arrangerer aktiviteter. Det er etgodt sted for børn at vokse op.



Leif Bundgaard handler med standard-elektronikkomponenter. Det gør kun få, så han har en del nethandel. ❏ Foto: Mathilde Bech

Ildved er en lang landsby.Sidegader er der ikke detstore af, men en gang giktrafikken på langs gen-

nem byen. Indtil for 125 år si-den, hvor vejen ud ad Vongetil blev anlagt.

Tager man turen gennembyen fra vest møder manstraks en vognmand og enkirke. Siden falder tempoet.Et forhenværende mejeri. Enforhenværende skole, et for-svundet teglværk, en forhen-værende købmandsbygning.En forhenværende brugs.

Men på et tidspunkt, hvorbyen er ved at slippe op, stårder et skilt: ”Vejle RC Elektro-nik ApS”. Tilmed åben. Hvor-dan kan det lade sig gøre?

Det kan det vel egentlig hel-ler ikke, forstår man på inde-haveren Leif Bundgaard. Menhvis man indretter sit forbrugefter indtægterne, så hjælperdet. Og nethandelen gør nokresten.

– Jeg tror, at fordelingen er20 procent salg i butikken og80 procent salg over nettet.Jeg lever i hvert fald ikke af, atder lige kommer en tilfældigstrøgkunde forbi, siger han.

Radio CentralenVirksomheden har sine rød-der i København 1960. RC inavnet står for Radio Centra-len. I 1975 blev det købt ogflyttet til Vejle. I 1987 blev LeifBundgaard ansat som salgs-assistent og overtog sidenhen ”biksen”.

– Det er en nichebranche,men jeg kan leve af det, fordijeg lader være med at regnetimelønnen ud, og fordi jeg ermin egen chef. Jeg handlermed standard-elektronik-komponenter. Det gider defleste andre ikke, og det er og-så sværere og sværere for

brugerne at reparere på de-res apparater, fordi elektro-nikken bliver mere kom-pleks, forklarer Leif Bund-gaard.

Væk fra FinlandsparkenHan kom til egnen i 1974 sam-men med sine forældre. Dehavde lyst til at komme væk iFinlandsparken.

Siden var han i Odense somled i sin uddannelse somsvagstrømsingeniør. I dag erhan 48 år og nyder de åbnevidder.

– Her er dejligt fredeligt,konstaterer han. Og erken-der, at det også betyder, atder ikke er noget butiksliv.

– Det kommer ikke igen.Men mange her bruger nokTørring som indkøbssted.Den by er på mange måder li-ge så god som Vejle. TørringsABC-marked er en kvalitetved en by, mener Leif Bund-gaard.

ILDVED

På hovedgaden er derkun få strøgkunderPå vej østerud afIldved overraskesman af en butik!Indehaveren levermest af nettet


Det menerkommunen

To ting er typiske for Ildved:De fleste huse i den langeby ligger tæt på vejen kunmed en lille forhave, og atflere store træer er et mar-kant indslag i gadebilledet.Byggeri de steder, hvor derer huller i husrækkerne, ermulig men vil fjerne udsynettil markerne. Det kan væreboliger, mindre institutioner,lokalbutikker og erhverv, derikke generer omgivelserne.

Edith Munkedal har boet i Ildved siden 1975, i byens østen-de med frit udsyn over markerne. Hun blev gift i 1973, ogde byggede i en af enklaverne på Højager.

– Vi kunne ikke tænke os at bo i byen. På Højager kunnevi jo se, hvad naboen skulle spise til aftensmad. En grundsom den her ville være dyr i Vejle. Vi kender mange i Ildvedog føler os trygge her.


Henrik Jensen, 44 år, kom til Ildved 2002, hvor familienmed fem børn købte den tidligere skole i byen.

– Det gode ved Ildved er de mange børn, muligheden forat mødes på sportspladsen og de aktiviteter, borgerforenin-gen laver. Når der kommer ca. 100 til grundlovsdag medgrill og fællesspisning, viser det noget om et nærvær ogsammenhold, som ikke er nogen selvfølge.


Michael Driesel, 39 år, flyttede med familien til Ildved i2003. Det lå midt imellem Herning og Børkop, som parrethver især kom fra. De to var på udkig efter et ældre hus,som de kunne sætte deres præg på.

– Det er en børnevenlig by, der er nok 30 børn på 200meter vej. Og så er der et godt sammenhold.



IldvedBragt i Vejle Amts Folkeblad22. juli 2011





JennumBragt i Vejle Amts Folkeblad

24. juni 2011

Peter Hauge er stolt af sin præmietyr Balder. Den er landskendt og har vundet en flod af præmier på dyrskuer i hele landet. ❏ Foto: Mathilde Bech

Det er intet problemat få øje på Balder,når man kører forbiHesselballegård i

Jennum. Den muskelsvul-mende tyr er så særlig, så denvinder priser på stribe og le-verer sæd til køer i alle ver-denshjørner.

Leverer sæd til verden– Han har utroligt gode ge-ner. Og de går igen i hans af-kom. Der skal meget lidt fo-der til, før dyrene tager på. Ogdet er vigtigt, når man skalproducere bøffer, fortællerBalders ejer Peter Hauge.

Samlet set leverer Balder5.500 portioner sæd om årettil lande i hele verden.

Det bliver brugt til at avlekalve, der spiser fire kilo fo-der per kilo tilvækst. Det er etganske lavt tal. Peter Haugehar ejet Balder i fire år, ogkøbte den, da den var et årgammel. Han er ikke megetfor at fortælle, hvor megethan gav, og hvad han tjenerpå tyren nu, men en ting vilhan dog godt afsløre.

– Ja, det kan godt renderundt, fortæller han grinen-de.

Tyren, der er af racen cha-rolais, er efterhånden ogsåblevet en kendis i landbrugs-miljøet. Således har han vun-det et hav af forskellige priserpå dyrskuer, og den nævnesflittigt i de landsdækkendelandbrugsmagasiner.

– Han vinder på grund afsit flotte udseende. Muskler-ne sidder de helt rigtigt ste-der, han har en perfekt gang,

og der er ikke noget blæverpå kroppen af ham. Dommer-ne er meget imponerede overham, siger Peter Hauge medstolthed i stemmen.

Roligt gemytHesselballegård har væretejet af Peter Hauges slægt al-

tid. Den blev 100 år gammelfor et par dage siden, og Peterhar boet der siden han blevfødt for over 60 år siden.

På trods af den enorme er-faring, har Peter aldrig før op-levet en tyr med Balders ge-myt.

– Han er utrolig rolig. Mankan gå direkte ind i indheg-ningen og klappe ham udenat han gør noget. Mange af demennesker, der besøger os,synes det er helt utroligt atopleve, siger han.

Balder vejer 1600 kilo og eroftest den, der har den stør-ste kampvægt til dyrskuer.Om fem år, når den fylder 10,så har den udtjent sin værne-pligt og skal slagtes. Det kom-mer der omkring 5000 hak-kebøffer ud af. Peter Haugeser roligt frem mod Baldersendeligt.

– Det er meget normalt, attyre bliver udtjent efter såmange år.

JENNUM

Balder er far tiltusindvis af kalve Jennum er hjem foren helt særlig tyr, derer skyld i, at verdenfår bøffer på bordet

AF JESPER BANKE [email protected]

Det menerkommunen

Jennum har gode service-funktioner i forhold tilstørrelsen. Byen har såledesbåde en brugs og en tank-station. Stengærderne ermeget karakteristiske forJennum, og de er værd atbevare. Det åbne stykke landmellem brugsen og dengamle skole er unikt. Derbør ikke bygges på dettested, mener kommunen.

Susanne Laursen. Flyttede til Jennum fra Vejle midtby iapril. Her bor hun sammen med sin kæreste.

– Det er åbenbart, at folk passer meget bedre på hinan-den herude, end de gør inde i byen. Der boede jeg i en lejlig-hed i flere år, uden at jeg anede, hvordan min nabo så ud.Her er der et bedre sammenhold, og det er rart at vide, atnaboerne holder øje med huset, når man er bortrejst.

– Det er et sted, hvor alle kan få lov at være sig selv.


Niels Erik Olsen, har boet i Jennum siden 1983. Han er inde-haver af den lokale minkfarm og dyrker derudover kartof-ler.

– Det er helt sikkert den lokale brugs. Det er der, manmøder de øvrige beboere i byen og får snakket om, hvadder rører sig, og så er det selvfølgelig rart, at dagens indkøber lige rundt om hjørnet. Det er vigtigt, at vi alle støtter opom butikken og ikke bare nøjes med at købe en pakke gærhver dag. For det kan den jo ikke tjene penge på.


Helle Møller. Har boet i Jennum de seneste fire år. – Styrken ligger helt sikkert i et fantastisk sammenhold. – Jeg har boet her fire år, men jeg kunne lige så godt have

boet her i 25. Beboerne i byen besidder en stor varme og enenorm hjælpsomhed.

– Selvom man ulejliger nogen i byen, der aldrig har set enfør, så er de klar til at gøre alt for at hjælpe til. Det er utroligtdejligt at vide.




Bragt i Vejle Amts Folkeblad20. september 2011

En af de helt store styrker ved Kollemorten er det store grønne areal med blandt andet boldbaner midt inde i byen. Her ligger ogsåde små campinghytter, som Aase Nielsen og Søren Dreisler Pedersen er med til at styre udlejningen af. ❏ Foto: Mette Mørk

Måske er det et luk-susproblem, mender er kun en en-kel ledig bygge-

grund i Kollemorten. På den anden side er mang-

len på byggegrunde med tilat stoppe den ellers gunstigeudvikling i byens befolk-ningstal.

Den udvikling vil borgernegerne have til at fortsætte, fordet kan være den afgørendefaktor, der sikrer den fortsat-te eksistens af byens køb-mandsbutik Den er indtil vi-dere sikret til udgangen af

2012, hvor det nuværendekøbmandspar Lilly og JørnJessen stopper.

Skal den fortsætte skal om-sætningen helst sættes i vej-ret og det kan enten ske vedøget tilflytning eller ved, at denuværende beboere læggermere af deres handel i butik-ken.

For det sidste er også en delaf problemet.

– Der kommer en del tilflyt-tere, fordi husene er billige,naturen er smuk og placerin-gen betyder, at man kan nåarbejdspladser i større byerrelativt nemt. Men problemeter, at så handler man i nærhe-den af arbejdspladsen, så deter overstået, når man skalhente børnene, siger Lis Mad-sen.

Værn om butikkenDe, der er ”gamle” i byen vednok, hvor de skal handle. Debebrejder sådan set ikke deunge, at de gør det anderle-

des. Men de kunne godt tæn-ke sig, at det store sammen-hold, der ellers er i byen, ogsåblev strakt ud til købmands-butikken.

For er den først væk, kom-mer den næppe igen.

Men sammenholdet oghjælpsomheden er stor og enaf byens forcer. Det er den fri-villige indsats også. Byensborgerforening ejer en række

hytter ved Hærvejscenteret. Dem fik de overdraget, da

kommunen for et par år si-den købte Hærvejscenteret iden gamle skole tilbage.

De er et stort aktiv for byen,for der kommer mange gåen-de og cyklende turister for atovernatte. Turisterne mødesaf et skilt med syv navne ogtelefonnumre, en for hver afugens dage. Det er de frivilli-ge, der efter tur tager sig afhytterne. Mens VAF var på be-søg kom to cyklister på vej fraSønderjylland til Viborg. Deville gerne overnatte.

Et andet udslag af frivilligearbejde er sommerkoncertenHærvejsrock. Her er det isærde yngre, der trækker læsset.

De ældre har sommerfe-sten med Jens A. Hansen ispidsen for festkomiteen.Hans hustru Bente er en af defrivillige i spejdertruppen,der også forsøger at skabe ar-rangementer for hele famili-en.

KOLLEMORTEN

Landsby i vækst - menuden byggegrunde Tilflytningen kunnevære endnu størremed ny udstykning –det kunne reddekøbmandsbutikken

AF BØRGE LARSEN [email protected]

Det menerkommunen

Det gamle mejeri kunne evt.ombygges til spændendeboliger. Nord for skolensboldbaner fastholdes etareal indenfor landsbyaf-grænsningen som kanudstykkes til 15-20 grunde. Der er formentlig ikke storefterspørgsel efter parcel-husgrunde.

Jens A. Hansen, indehaver af Kollemorten Tømrer og Sned-ker.

– Her er altid hjælp at få, hvis man har behov for det. Deter ligegyldigt om det er små eller større problemer.

– Derfor er der heller ikke mangel på frivillige, når vi skalhave for eksempel sommerfesten arrangeret. Der er en vil-lighed og imødekommenhed alle steder fra. Både når viskal have de gamle velprøvede ting sat i værk og når vi vilprøve noget nyt af, siger Jens A. Hansen.


Jens Therkildsen, entreprenør og Peter Rasmus Hansen,servicemontør.

– Købmandsbutikken er meget vigtig for byens videreudvikling.

– Vi driver den som et anpartsselskab, men skal den haveen fremtid, skal der være en uddeler. Det får vi ikke, hvisikke omsætningen er så stor, at den kan give en ordentligløn, siger Jens Therkildsen.

– Så skal butikken overleve, skal vi alle blive bedre til athandle i den, supplerer Peter Rasmus Hansen.


Lis Madsen, maskinarbejder.– Vi har et stort sammenhold i byen. Her hjælper vi hin-

anden, men man kan også få lov at passe sig selv, hvis det erdet, man helst vil.

– Vi ligger centralt placeret i en meget smuk natur. Næ-sten ligegyldig hvad du arbejder med, kan du finde en ar-bejdsplads inden for tre kvarters kørsel. Det er mindre, endhvad mange i storbyerne må bruge i transport. Og så har vibørnehaven her og skolen i Vonge, siger Lis Madsen.



Kollemorten




KollerupBragt i Vejle Amts Folkeblad

17. juni 2011

Konstitueret leder af Kollerup Skole, Mie Sigtenbjerggaard, omgivet af skolens vigtigste overlevelsesgrundlag: Børn, børn og atterbørn. Her nogle af dem fra 1.b. ❏ Foto: Torben Glyum

Man skal flytte her-fra i tide, ikke forlænge efter sølv-brylluppet!

Det siger Mie Sigtenbjerg-gaard. Hun har boet og arbej-det i Kollerup Sogn i 34 år.Men nu bor hun og Arne(borgmester, red.) i lejebolig iJelling, mens de venter på, atderes hus bliver færdigt:

– Det at bo på landet erbl.a. noget med store haverog udhuse, plads nok. Menman bliver magelig med alde-ren og ønsker gåafstand tilbutikker, ældreidræt, kort-

klubben og de gamle naboer,der også er flyttet til Jelling.Så det ender med, at man og-så selv flytter derind, forkla-rer Mie Sigtenbjerggaard.

Livet på landet er dejligt,bare man flytter fra det i tide!

Kollerup er ikke rigtigt enby. Det er bebyggelsen forspredt til. Men Kollerup haren skole. Livskraftig, velholdtog indtil videre ikke truet aflukning. Den har et ret solidtelevgrundlag, der næres afden tilknyttede børnehave.Der bl.a. kendetegnes vedkampvalg til bestyrelsen.

Og så bevidstheden om, atman ikke pøser 22 millionerkroner i en skole for at lukkeden. Vel, Vejle?

Eneste samlingspunkt– Skolen har meget stor be-tydning. Den og især multi-hallen er samlingspunktet,og vi har en god udlejning afden, fortæller Mie Sigten-bjerggaard. Hun har siden 1.

marts været konstitueret le-der på skolen. Den samler ele-ver fra tre af de fire sogne iden tidligere Jelling Kommu-ne: Hvejsel, Kollerup og Vin-delev. Derfor betyder skolennoget i et stort område, menogså for den snoede Kollerup-

vej, der er rygraden i områ-det, er skolen afgørende. Medden som baggrund er det lyk-kedes at udstykke et hjørneaf en mark nær skolen til byg-gegrunde. Der er endda byg-get på flere af dem – med enformidabel udsigt over Feld-mosen.

Hvorfor bo i Kollerup?– Man bor her, fordi huspri-serne er lavere, fordi her ernogle byggegrunde at købe,og fordi drømmen om at bopå landet stadig findes. Derer ikke vildt mange tilflytteretil området. Men hvis manselv har gået på Kollerup Sko-le og landområder siger énnoget positivt, så er det enmulighed. Jeg tror ikke, denflotte natur spiller en særligrolle, for den er sådan alle ste-der heromkring. Men Brand-bjerg Højskole er jo en ar-bejdsplads, der også kantrække nogen hertil, forkla-rer Mie Sigtenbjerggaard.

KOLLERUP

Sølvbryllup? Så erdet tid at flytte væk!Livet på landet ernemt at rose. Menman skal flytte ind tilbyen i tide, menerMie Sigtenbjerggaard


Det menerkommunen

Kommunen mener faktiskikke rigtig noget om Kol-lerup. Den oprindeligelandsby ved kirken er opløst,fordi gårdene er flyttet ud.Kommunens udgave aflandsbyen er kun en halvsandhed: Skolen, en gård,og ca. 20 huse. At nyebygninger skal passe ind ilandsbyens stil giver ikkemeget mening her, for denstil er uden for planensafgrænsning.

Søren Møller, 63 år, har boet i Kollerup i 19 år. Han kom tilbyen fra Grejsdal. Det handlede om at få et lidt mindre hus,og dengang kunne det lige så godt have været i Ildved ellerMølvang.

– Her er godt at bo på grund af sammenholdet, og fordiman kommer hinanden ved. Skolen gør også sit, for der erarrangementer på den næsten hver dag. Især på grund afmultihallen. Det giver liv, for eksempel når man bliver væk-ket om morgenen af orienteringsløb ned ad gaden.


Bent Machon Nielsen, 74 år, har boet i Kollerup i 40 år. Hankommer fra Vejle, men den gang ønskede familien at kom-me til at bo på landet. Nu overvinder han afstandene meden elcykel.

– Vi har jo ikke ret meget, det er ikke et byområde. Menskolen skal vi værne om af hensyn til småbørnene. Og for atundgå fald i huspriserne for os alle sammen. Det er ogsågodt med fred og ro her, men ulempen er, at der ingen han-del er.


Jørgen Dupont Andersen, 64 år, stammer oprindelig fraHoltum. Han og familien flyttede til huset ”Jenle” på Trang-trappevej i 1976, da han blev ansat som graver ved Kollerupog Vindelev kirker. Det arbejde har han stadig, men han ersygemeldt med alvorlig sygdom.

– Styrken er, at man kender hinanden, at man kommerhinanden ved og er der for hinanden. Men det gamle fælles-skab kan være i aftagende. Man har ikke samme berøringmed de nye naboer. Men vi kan lide at være her.




Bragt i Vejle Amts Folkeblad1. august 2011


I Kærbølling er Bente Johansen klar til at tage første spadestik til en daginstitution med køer som nærmeste naboer og legeplads iæblehaven. Det er den gamle svinestald i baggrunden, der skal bygges helt og aldeles om til formålet. ❏ Foto: Benny F. Nielsen

Iover et år har den 400

kvadratmeter store svi-nestald Enghavegård iKærbølling stået tom.

Men det bliver der forhå-bentligt snart lavet om på.

Bente Johansen venter fak-tisk bare på byggetilladelsen,og så er hun klar til at ombyg-ge stalden til en daginstitu-tion, hvor motorik, natur ogikke mindst Kærbølling eromdrejningspunktet.

– Det med at være på lan-det er en fantastisk gave at gi-

ve børn, siger den 44-årigepædagog, der bor på Engha-vegård sammen med sinmand Åge og tre børn.

Byen skal være medDer går stadig køer på mar-kerne omkring gården, og deter Bente Johansens drøm atfå kaniner og kyllinger, nårvuggestue- og børnehavebør-nene engang begynder atindfinde sig – forhåbentligfra januar 2012.

Der bliver plads til 48 børn iden gamle svinestald, somblandt andet skal udstyresmed en overdækket lege-plads, så børnene kan få friskluft, men forblive tørre, selv-om det regner.

Og med dyr, mark, skov oglandbrugsmaskiner som na-bo, vil børnene få en hverdag,der er præget af landliv, hå-ber Bente Johansen.

– Jeg vil også gerne have lo-

kalsamfundet med i projek-tet, fortsætter hun, og opbak-ningen har allerede vist sigfra flere sider.

Kærbøllings ældre damerhar for eksempel tilbudt atbage boller og komme og hyg-ge med børnene i ny og næ.

Drømmen om en privat da-ginstitution har i lang tid lig-

get i baghovedet på Bente Jo-hansen, og den pressede sigendnu mere på, efter atdriftsbygningerne på hendesmands fødegård langsomtmen sikkert blev tømt for dyr.

Liv er godt– Det er ærgerligt, at der stårså mange tomme bygninger,som aldrig bliver brugt til no-get. En daginstitution vil giveliv – både i stalden og i Kær-bølling, tror Bente Johansen,som blandt andet har arbej-det i Solstrålen i Balle og hos”Onkel og Tante” i Rugsted.

Institutionen i Kærbøllingkommer til at hedde Gaard-haven – et navn, der også læg-ger op til konceptet ”fra jordtil bord.”

– På den måde kan børne-ne også følge med i landbru-gets årstider, siger Bente Jo-hansen, og glæder sig til snartat gå i gang med arbejdet.

KÆRBØLLING

Bente vil have 48børn i svinestaldenKærbølling er detoplagte sted at starteen daginstitution,hvis man spørgerBente Johansen


Det menerkommunen

Landsbyens mange niveaueri det kuperede terræn giverfine kig til landskabet. Deter vigtigt at bevare byg-ningerne i østjysk byggeskik,herunder det synlige mur-værk, som ikke kan gen-skabes, hvis det blivervandskuret. Vognmandsfor-retningen skal skærmes af.

Benny Poulsen, 46 år, (med hustruen Susan og sønnenLouie i baggrunden) har boet i Kærbølling siden 1997. Flyt-tede hertil fra Vejle.

– Vi flyttede i høj grad hertil på grund af naturen. Vi kanse ud over det flotte landskab fra første etage, og vi går ogcykler meget i området. Beliggenheden er i det hele tagetgod. Kærbølling ligger tæt på både Vejle, Billund og Kolding.

– Der er ikke så meget socialt. Der skal du til Bredsten,men det er jo også kun fem minutter væk.


Åge Johansen, 45 år, har stort set boet hele sit liv i Kærbøl-ling og bor på sin fødegård, som har tilhørt familien igen-nem otte generationer.

– Det er vigtigt både at bevare naturen og de gårde, der erher i Kærbølling. Og det med at have et erhvervsliv i byen ersådan set godt nok. Det holder byen i gang og giver arbejds-pladser. Indtil videre har vi kun vognmandsfirmaet (BentLaugesen A/S, red.), men vi håber jo på, at der snart kom-mer noget mere.


Helle Heiberg, 63 år, har boet i Kærbølling i snart syv år.Flyttede hertil fra Gadbjerg, fordi huset var billigt og lå ligeved siden af mandens arbejdsplads.

– Der er garanteret mange styrker, jeg har bare ikke fåetbenyttet mig af dem alle. Naturen kan man jo ikke kommeudenom, og vi kan heller ikke klage over vores naboskab. Vihar det perfekt med vores naboer. Når vi tager på ferie,kommer nabokonen over og kigger til det hele.


Kærbølling


: : : : : : FOTOGALLERI


Et billede siger som bekendt mere end 1000 ord: På denne og defølgende tre sider viserVejle Amts Folkebladnogle af de bedsteoptagelser fra avisens”Landsbyeri øjenhøjde”-serie

Vork. ❏ Foto: Mette Mørk Hvejsel. ❏ Foto: Benny F. Nielsen

Engum. ❏ Foto: Michael Svenningsen Bindeballe. ❏ Foto: Angelina Owino Bjerlev. ❏ Foto: Mathilde Bech


: : :: : : FOTOGALLERI

Se flere billeder og læs mere på vej

Tiufkær. ❏ Foto: Angelina Owino

Gauerslund. ❏ Foto: Mette Mørk

Langelund. ❏ Foto: Angelina Owino

Rugsted (lille foto). ❏ Foto: Mette Mørk

Ravning. ❏ Foto: Mette Mørk

jleamtsfolkeblad.dk/landsbyer


: : : : : : FOTOGALLERI


: : :: : : FOTOGALLERI


Assendrup. ❏ Foto: Christian Brandt Vesterlund. ❏ Foto: Mathilde Bech

Brøndsted. ❏ Foto: Mathilde Bech Gauerslund. ❏ Foto: Mette Mørk

Lindeballe. ❏ Foto: Benny F. Nielsen Ammitsbøl. ❏ Foto: Benny F. Nielsen




LangelundBragt i Vejle Amts Folkeblad

7. oktober 2011

Birgit Antonsen er glad for Langelund. Der er altid nogen at læne sig op af, hvis man har brug for det. ❏ Foto: Angelina Owino

Omme Å ligger somen bekræftelse påLangelunds ånd:Skønt det er en af de

fugtigste sensomre i årevis,snoer åen sig sindigt, nær-mest tilbagelænet gennembyen.

Centralt i byen er netop åb-net et nyt fællesareal medbålhytte, solide legeredska-ber og borde med bænke. Sig-nalet er tydeligt: Kom og brugos.

Men sådan har det ikke væ-ret altid. Indtil først Vejle Amt

og siden Vejle Kommune gik igang med at føre Omme Å til-bage til et mere naturligt for-løb, lå der her både dambrugog vandmølle. Byen emmedeaf travlhed med mange lokalearbejdspladser.

Den rene idylNu er området ved at blive by-ens samlingspunkt, hvorsankt hansbål og andre fællesarrangementer finder sted.

Pletten er ren idyl, som denligger der omkranset af huse,der stort set alle er blevet sat istand og trodser tidens tand.Her står tiden lidt stille, ogdet er småt med arbejdsplad-ser. Men det har beboernedet godt med. For de savnerikke arbejdspladser i nærhe-den. Lego og Billund Luft-havn er et par af de største,men inden for en radius af 20kilometer er der masser af ar-bejdspladser.

– Det er med til at trække

mennesker her til. Her er dej-ligt og naturen er lige udenfor døren. Samtidig er her bil-ligt, og der behøver ikke værelangt til arbejde, siger BirgitAntonsen.

Den nye teknikBefolkningssammensætnin-gen er ved at ændre sig. Tid-ligere var tilflytterne typisklandmandsfamilier, der hav-de afhændet ejendommen ogville nyde otiummet i byen. I

dag er det oftere yngre og er-hvervsaktive, der bosættersig her. Til gengæld bliver folksjældent boende, til de skalbegraves. De fleste flytter in-den kørekortet udløber, forLangelund har ingen han-delsmuligheder.

– Langelund er dejlig, sålænge man er selvhjulpen ogkan komme omkring. Menjeg tror mange er bekymredefor at blive gamle her, sigerBirgit Antonsen.

Måske ændrer det billedesig igen i fremtiden. De nyegenerationer er fortroligemed at handle via internet,og der kommer stadigt fleremuligheder for at få varerbragt ud. Med moderne tek-nik er man ikke længere iso-leret, selv om der ikke liggeren café eller en biograf påhvert gadehjørne.

Også det er med til at gøreLangelund til en oase midt ialting og ingenting.

LANGELUND

Perfekt oase midti alting og ingentingFreden er lige sålarmende som idyllen– her er fred og ro i lange baner og dog masser af liv


Det menerkommunen

Langelund er et bysamfundopstået omkring krydsningen af Omme Å. Her lå der allerede i 1664 en vandmølle. Vandmøllen,som lå over for kirken er nu nedlagt.

Villy Andersen, pensioneret landmand, og Viggo Christen-sen, som er plejefamile sammen med sin kone.

– Det er et godt sted. Jeg har boet her altid og aldrig sav-net noget. Jeg har altid holdt maget af naturen og den vi harher, er fantastisk, siger Villy Andersen.

– Ja, naturen er flot, men det er sammenholdet i byenogså. Vi flyttede hertil for fire måneder siden og det har viikke fortrudt. Vi er blevet fantastisk modtaget, siger ViggoChristensen.


Henning Sørensen, planteavlskonsulent ved Jysk Land-brugsrådgivning.

– Vi skal først og fremmest passe på vore foreninger. Forde skal både tage sig af og bidrage til det indre liv i Lange-lund. De er så at sige omdrejningspunkterne. Det sammegælder lokalrådet, som vi har sammen med Grønbjerg. Herer input udefra og kontakten til kommunens indsats på in-frastrukturen vigtig, siger Henning Sørensen.


Pia Louise Blæsbjerg Sørensen.– Vi har først og fremmest et godt sammenhold. Derud-

over har vi næsten alt det, vi har brug for. Især har vi skolenog hallen, siger Pia Sørensen.

– Det er meget vigtigt, at vi arbejder for at bevare dem,for det betyder meget for at sikre byen. Familier med børnvælger ikke Langelund, hvis Elkjærskolen og multihallen iGrønbjerg ikke var der. Og hvis folk ikke selv oplever det,forstår de slet ikke byens styrker.




LindeballeBragt i Vejle Amts Folkeblad7. juli 2011

Niels Uth vil gerne dele Lindeballes lyksaligheder med andre. Det kunne ske via et forsøg som frisogn og mulighed for at udstykkestorparceller. Der er plads nok i sognet. ❏ Foto: Benny F. Nielsen

Vejle Kommune søgteom forsøgsvis at bli-ve en frikommune.Det blev kommunen.

Den bør derfor have storsindnok til at give andre mulighedfor at gå nye veje.

Det var holdningen på etborgermøde, som Lindeballeog Omegns Borgerforeningholdt for at diskutere kom-munens oplæg til temaplanfor 43 landsbyer i kommu-nen.

Forslaget kom spontant fraNiels Uth og Hans Raabjerg.

– Vi kunne godt bruge nytliv i sognet. Vi mangler bygge-

grunde, for der er ingen. Menvi ved, at der en del menne-sker, der gerne vil bosætte sigi sognet, men de kan ikke pågrund af regler og restriktio-ner.

Så hvis man slækkede påreglerne og begrænsninger-ne, tror jeg man kunne skabevæsentligt mere liv i mangelandsbyer, siger Niels Uth.

Det er især med hensyn tilrestriktionerne omkringhvor, man må bygge, der vir-ker som en hindring. Herkunne Niels Uth godt forestil-le sig langt friere tøjler. Hansudgangspunkt er, at menne-sker ikke bosætter sig i for ek-sempel et skovbryn med denhensigt at ødelægge omgivel-serne.

– Langt de fleste holder joaf naturen og omgivelserne,De holder også tingene pænt,så hvis en bebyggelse kom-mer i nabohøring og der ikkeer indsigelser, kan jeg ikke se,det giver problemer, siger Ni-els Uth. Han opstiller som en

forudsætning, at der på ma-triklen skal være mulighedfor at forsyne bygningernemed el, vand og afløb på for-svarlig vis. Men ellers skal dervære frit slag.

Selv bor han langt fra alfar-vej.

Det tror han, der er mangeder gerne vil. Her er ingen

stridigheder om hæk eller ud-sigt.

Til gengæld er der mangeaf de naturoplevelser, der el-lers kun ses i fjernsynet ellersom folk rejser udenlands forat opleve.

– Det er jo ikke fordi vi øn-sker nogen stor bosætning isognet, for det vil ødelæggemere end det vil gavne. Menen stille og rolig udviklingkan ske ved, at der byggesnyt. En modydelse kunne væ-re, at man for at bygge nytskal vælte noget af de mangebygninger, der bare står ogforfalder, siger Niels Uth.

Han forestiller sig, at mansom frisogn kunne dispense-re for, at der kun må byggesnyt, hvor der i forvejen er byg-get.

De bygninger, der rivesned, behøver ikke være påsamme matrikel som det, derbygges. Det ville ifølge NielsUth medføre en væsentlighøjnelse af boligstandarden.

LINDEBALLE

Gør dog Lindeballe til et frisogn! Landsbyerne er fyldtmed energiske ogengageredemennesker – sætdem fri af båndene


Det menerkommunen

Det første indtryk af Linde-balle får de fleste fra Bred-sten Landevej. Det er be-stemt ikke et indtryk, deryder landsbyen retfærdig-hed. Den brede landevej eromgivet af en lukket tank-station og en tidligerekøbmand. Kører man der-imod op ad Åstvej opleverman en hyggelig landsbymed mange kig til et ku-peret landskab.

Eva Henriksen har boet i Lindeballe i 10 år og betegner sigselv som lidt af en hjemmefødning. Hun er født i Gødsbøl,ikke langt fra Lindeballe.

– Naturen, selvfølgelig. Den er jo lige uden for døren. – Men også menneskene. Her er en nærhed og et velfun-

gerende socialt netværk. Man er aldrig alene i Lindeballe,selv om man selvfølgelig kan være det, hvis det er det, manønsker det. Og så er vi jo tæt på alting. Motorveje, lufthavn.Vi kan nå hele verden på ingen tid.


Bo Hasselstrøm. Har boet i Lindeballe hele livet og lige byg-get nyt stuehus til Lindeballegård.

– Vi skal gøre alt for at bevare busforbindelse til Vejle. Deter afgørende for de byens udvikling. Børnene og de ungeskal have mulighed for at komme til og fra uddannelses-stederne. Ellers flytter de fra byen.

– Forsamlingshuset er også vigtigt for os. Det er et natur-ligt omdrejningspunkt for byens sociale liv.

– Kreativiteten. Vi er vant til, at vi skal gøre tingene selv.


Lars Hauge Olesen er ny tilflytter. Han er maskinmester ogarbejder ved Siemens Wind Power i Brande.

– Vi fik et meget positivt førstehåndsindtryk af byen ogegnen. Her vrimler med venlige mennesker og hjælpsom-heden er stor. Placeringen er også utrolig god. Jeg arbejder iBrande og min kone i Fredericia. Transporten er ikke nogetproblem.

– Naturen er unik. Nogle vore venner fra Vandel troede,de var kommet til et fremmed land, fordi her så flot.






MølvangBragt i Vejle Amts Folkeblad

10. august 2011

Karina Krogager og Rasmus Færgemann hører til de mange nybyggere i landsbyen Mølvang vest for Jelling. Luft og ro og efter-hånden en del børn hører efter deres mening til byens gode sider. ❏ Foto: Angelina Owino

Det er unikt at bo her.Hvis der var etdansk mesterskab inaboskab, så har vi

det stærkeste. Sådan siger Karina Kroga-

ger og Rasmus Færgemann. Hun er 37 år, vestbypige fra

Vejle og nu indehaver af bage-riudsalg mv. Candy Corner iJelling. Han er fra Give, 45 år,og offshore mand hos MaerskDrill.

De kom til landsbyen i2001. Hun var under uddan-nelse på pædagogseminarieti Kolding. Pengene var små,de havde et barn med astma

og var derfor på jagt efter luftog landliv. De havde lyst til atprøve kræfter med en ejen-dom, der skulle sættes i standog kiggede mange steder,men endte i Mølvang. Herskal man ifølge Rasmus Fær-gemann ikke slå sig ned, hvisman er vinterdepressiv.

Politiet var i Mølvang– Jeg sagde også: ”Hold-hold,jeg skal ikke længere ud, herer mørket mørkt.” Det kangodt være lidt hårdt, men nårman har prøvet et par somre,vil man ikke væk. Men der varikke meget her dengang, si-ger Karina Krogager.

– Det var nemmere at træf-fe politiet her end på statio-nen.

Dengang var der ingen, derkunne finde på at flytte her-ud. Det var nok lidt en blan-det landhandel, men der komen udskiftning af indbygger-ne, siger Rasmus Færge-mann. De roser Jelling Kom-mune for, at den opkøbte den

bygning, der tidligere varMølvang Kro og rev den ned.Det ændrede en del på densociale profil på stedet – fornu at sige det pænt.

Kort efter kom der et parudstykninger omkring Møl-

vanggårds bygninger. Det gaven efter landsby forhold ko-lossal vækst. På et par år blevder bygget en halv snes huseefter årtiers stilstand.

MøllevangenFør 1869 var her intet. Så blevder bygget skole, opkaldt ef-ter en nærliggende gård, Kid-de.

En mølle kom til på Christi-nebjerg.

Denne gård solgte 1876 etstykke af sin mark, ”Mølle-vangen”, ned mod vejkryd-set.

Her var kroen netop byg-get. Siden fulgte smedje, hol-deplads ved jernbanen, en nyskole, forsamlingshus, brugsog endda et mejeri. I dag erkun forsamlingshuset endnuaktivt.

Byens mange gør-det-selvfolk har dog stadig drømme-om end mere jordnære: Ga-delys og chikaner for trafik-sikkerhedens skyld og en le-geplads.

MØLVANG

Nybyggerne: DM inaboskab hører til her Mølvang boomedehelt vildt for to-tre årsiden med 50 procentfremgang i antalhusstande


Det menerkommunen

Det er vigtigt at bevareforsamlingshus, skole, sta-tion og disse bygningersomgivelser med beplant-ninger m.v. De dårligt vedligeholdtehuse og uryddelige grundebør forbedres. Sammenhængen med dennye udstykning kan forbed-res ved beplantning. Der er ikke behov for atudbygge yderligere. Derimodkan den eksisterende bygningsmasse opgraderesog udnyttes bedre.

Marianne Christensen, 35, og Bjarke Larsen, 41, har deresrøde træhus i svensk stil til salg. Ikke fordi de er trætte af atbo i Mølvang, men fordi de drømmer om en campingplads.Hun beskriver sig som landmenneske og har en stribe afgode begrundelser for, hvorfor det er godt at bo på landet.

– Billige byggegrunde, dejlig natur, masser af plads, godenaboer, fredelige omgivelser hvor man kan være sig selv,gør Mølvang til et godt sted at bo, mener hun.


Jens Kristensen, 39 år, tømrermester, har boet i byen i cirkatre år og synes, familien fik en ganske central placering tilen lavere pris end i Vejle.

– Det vi skal passe på er hinanden. Derfor kunne vi godtbruge noget hjælp til at få trafikken afviklet sikkert. Vejeneer voldsomt befærdede, også af store lastbiler. Og folk køreraltså bare til, når først de er kommet herud. Så er det godt,når naboerne fanger børnene, hvis de stikker af ud på ve-jen.


Remon W. Saada, 31 år, kommer oprindelig fra Irak, har bo-et i Danmark i 12 år, er ansat som elektriker hos Jelling El.

– For mig er styrken ved at bo her, at folk kender hinan-den, at man er flinke til at hjælpe, og så kan man altid ligelåne det værkstøj, man mangler. Men der burde være nogetgadelys på grund af trafikken.



Engang blev der savet 15.000 kubikmeter træ om året på Randbøl Savværk. Nu har Lars Nielsen sat mængden ned med 3000 kubik-meter, for på grund af finanskrisen er der ingen til at købe træet. ❏ Foto: Angelina Owino

Randbøl har haft etsavværk i over 100 år.

Siden 1967 har sav-værket været i famili-

en Nielsens eje, og brødreneLeif og Lars Nielsen overtogforretningen fra faderen for23 år siden. Her saver de hverdag 80 kubikmeter træ – detsvarer til 2½ lastbillæs.

Lars er den ældste af de tobrødre. For ham har arbejdetmed de store træstammer al-tid været en livsstil.

– Andre kan lide at gå en

tur. Jeg har altid elsket at savei træer, siger Lars Nielsen.

Træls tidMen selvom man brænderfor det man laver, er det ikkeensbetydende med, at det al-tid går godt.

– Finanskrisen har haft enstor betydning. Det har vikunnet mærke inden for desidste to-tre år, fortæller LarsNielsen og fortsætter:

– Landmændene byggeringenting, og det har betydet,at vi ingen penge har tjent.Det er lidt træls.

Saver mindreFør i tiden brugte de syv med-arbejdere på Randbøl Sav-værk vinteren til at save løs,så lagret kunen blive fyldt op.Når foråret så kom, blev træetlige så hurtigt solgt til træla-sterne. Men sådan er det ikkelængere.

Savværket har været nødt

til at sætte produktionenned, og saver op til 3000 ku-bikmeter færre træer om åretend tidligere – en reduktionpå omkring 20 procent.

– Det hjælper jo ikke, at visaver fire læs om dagen. Derskal være nogen til at købe

det, siger Lars Nielsen.At tænke i nye baner, ligger

heller ikke lige til højrebenet:– Vi har en maskine, der

kan save runde stammer tilfirkanter – andet kan den ik-ke. Det kan ikke hjælpe noget,at vi investerer i noget nyt ogsætter os i gæld til op overbegge ører.

Lys forudeDen 57-årige savmand læggerikke skjul på, at krisen hargjort ondt, men han har sam-tidig en ukuelig tro på, at sålænge han er i live, så er derogså et savværk i Randbøl.

– Vi tager det stille og ro-ligt. Det kan jo være, det bli-ver lidt sjovere igen, håberLars Nielsen på.

Han erkender, at der må-ske skal skæres ned og findesflere kunder:

– Men i år har vi indtil vide-re haft noget at lave, så detlysner lidt.

RANDBØL

Det har været en trælstid for savværketFinanskrisen hargjort det svært atdrive savværk.Men for Lars Nielsener det en livsstil

AF MARIA SØGÅRDJØ[email protected]

Det menerkommunen

I byen findes der flere karak-teristiske bygninger, som ervigtige at vedligeholde påen måde, så den oprindeligebyggeskik bevares: RandbølMejeri, Randbøl Station,præstegården og det gamlegæstgiveri. Miljøet er etgodt eksempel på, hvordanbygninger kan overgår tilandre funktioner og samti-dig beholde den historiskefortælleværdi.

Ingelise Andersen, 66 år, flyttede til Randbøl for 37 år si-den. Er oprindeligt københavner, men familien rykkede tilJylland, fordi børnene skulle vokse op et roligt sted.

– Det er et godt sted indtil videre – så længe de ikke ned-lægger vores bus. Jeg kan godt lide, at der ikke er det heleher, men at man skal køre for at komme til en butik. Det gørdet til et hyggeligt sted. Hvert år holder vi en hyggelig vand-værksfest, selvom her ikke er noget vandværk. En gang omugen går alle, der har lyst, også en tur sammen.


Jesper Christensen, 41 år, flyttede hertil fra Vejen i 2007,fordi der var for meget tung trafik. Ville gerne bo på landet,og valget faldt på Randbøl, fordi der bor familie tæt på.

– Det er helt klart vigtigt at bevare naturen. Der er skøntherude. Men ellers har vi ikke så meget andet end savvær-ket, det er jo bare en lille flække. Men det er skønt, at sav-værket kan blive ved med at køre. Jeg er egentlig bymenne-ske med stort B, så det gør ikke noget, at savværket larmerlidt. Men det er altså heller ikke ret meget.


Kristian Bøcker, 45 år, kom til landsbyen fra BrandbjergHøjskole for fem år siden i rollen som den nye sognepræst.

– Jeg synes, at styrken er, at dem, der bor her, bor her. Deter ikke bare en soveby. Folk interesserer sig for stedet.

– Det er også en styrke, at her er en kirke. Uanset hvilkenpræst man har, så er det en styrke at have sit eget sogn medegen præstegård. Det er med til at give et fællesskab. Detmærkede man tydeligt, da kirkens alterkalk blev stjålet fornogle år siden. Man værner om det, der er fælles eje.



RandbølBragt i Vejle Amts Folkeblad22. juni 2011



Susanne Clemmensen kan indimellem glemme byens mange fotomuligheder. Som da en familie ville have deres baby foreviget påen bigballe. – For mig er det hverdagsting, men for byfolk er det jo sjovt, siger hun. ❏ Foto: Torben Glyum

En gylden kornmark,fjordens blå vand elleret stort, gammelt træ.

Personen er i cen-trum, når fotograf SusanneClemmensen portrætterer si-ne kunder, men baggrundener lige så vigtig. Og baggrun-den finder hun ofte lige udenfor døren i den lille landsbyRands, hvor hun har boetmed sin mand, landmandHans Christian Clemmensen,siden 1994.

– Nu hvor jeg skal fotogra-fere studenter, er det jo pragt-

fuldt med sådan en korn-mark, og når det er konfir-mander, har jeg raspen. Hvisjeg skal bruge vand, har viRands Fjord, og der er hellerikke langt ned til Hvidbjerg,Brejning Havn eller Vejle, si-ger 41-årige Susanne Clem-mensen.

Uddeler vaskekuponerHun lægger ikke skjul på, athun er forelsket i landsbyen,som hun flyttede til fra Tim-ring ved Herning. Hun kend-te ikke en eneste i Rands,men startede med at inviterealle på kaffe og roser nulandsbyens store sammen-hold.

– Jeg kunne ikke tænkemig at bo andre steder. Detbetyder meget for mig, atman har et godt sammen-hold, hvor ens børn har entryg opvækst. At man kendersine naboer og er på god fodmed dem. Det prøver vi også

at sørge for, som da minmand delte vaskekuponer udtil bilejerne, efter han havdekørt gylle ud i regnvejr, sigerSusanne Clemmensen.

Parret har selv tre børn påni, 13 og 15 år, hvoraf den enefor nylig blev konfirmeret. Ef-

terfølgende var der 74 til ef-tergilde i Rands – størstede-len fra byen.

– Nogle af mine kunder si-ger: ”Man holder da ikke ef-tergilde mere”. Men det gørman herude, for alle naboer-ne giver gaver, og så regnerde også med en lille fest. Vi le-ver nok lidt mere gammel-dags, siger Susanne Clem-mensen.

Et liv i fortidenMorten Korch-livet kommernæsten hver dag til udtryk.Når byen samles til sankt-hans og påske eller i det dagli-ge, hvor naboen laver hon-ning, børnene kører med påtraktoren under høsten ogbyens mænd hver onsdagcykler ud i landskabet.

– Det er virkelig synd, hvisman flytter herud og ikke vilhave del i fællesskabet. Så gårman glip af meget, mener Su-sanne Clemmensen.

RANDS

Landsbydrømgennem en fotolinseFotograf SusanneClemmensen harforelsket sig i Rands,der er den perfektefoto-baggrund


Det menerkommunen

Rands kendes tilbage fra1524. I forbindelse medudskiftningen blev de flestegårde liggende i landsbyen.I dag er der fem gårdetilbage, og da der kun eropført få huse, er det stadigdem, der tegner billedet afRands. Bygningerne er afmeget forskellig alder ogbyggestil. Den smalle grusvej, Rands-buen, udgør et fint miljø.

Hans Christian Clemmensen, 44 år, opvokset tæt ved Går-slev, har boet i Rands siden 1994.

– Vi har en super dejlig natur og nogle dejlige naboer,som vi har et godt fællesskab og sammenhold med.

– Vi bor rigtig tæt ved Rands Fjord, lige ved skoven ogmed kun tre en halv kilometer ned til badestranden i Hvid-bjerg. Der er så to en halv kilometer til skolen for voresbørn, men det er jo heller ikke det store. Jeg tror ikke det fåsmeget bedre.


Henning Christensen, 63 år, har boet i Rands i 36 år, menoverlader gården fra 1632 til sin søn for at flytte til nogetmindre i Børkop.

– Det vigtigste at passe på i Rands er det lille samfund. Deter et dejligt, lille, hyggeligt samfund, hvor alle kender alle.Og hvis der er nogen, der ikke er hjemme, kigger man efterder hus. Vi flytter kun, fordi det er blevet for stort til os. Vi erkun to, og min søn vil gerne have sit barndomshjem.


Poul Erik Kristensen, 54 år, har boet i Rands i 20 år, hvorhan har en hundepension.

– Det må være, at det er et helt lille lokalsamfund, hvor vialle sammen kender hinanden mere eller mindre. Ogsåselvom vi ikke kommer så meget sammen, andet end til lidtsankthans og vandværksmøder.

– Hvis du har brug for hjælp, kan du altid regne med deandre borgere i byen. Jeg kan ikke forestille mig én, der villesige: ”Nej, det gider jeg ikke.”



RandsBragt i Vejle Amts Folkeblad6. juni 2011



Formand for borgerforeningen Knud Damgaard er frustreret over, at kommunen på den ene side vil udvikle Randbøldal, mens manpå den anden side træffer beslutninger, der kan være med til at afvikle landsbyen. ❏ Foto: Mette Mørk

Knud Damgaard er pa-rat til at installere enelevator i sit hjem iRandbøldal, frem for

at flytte derfra, når han ikkelængere kan tage trappen.

Den 64-årige efterlønner,som flyttede til landsbyen for14 år siden, elsker naturenomkring Randbøldal og ikkemindst den flotte udsigt frasit stuevindue ud over fa-briksdammen.

Men for Knud Damgaard,der er formand for byens bor-gerforening, er der mange

skår i glæden i Randbøldal.Selvom Vejle Kommune

har sat to landsbyprojekter igang, hvor Randbøldal er in-volveret, mener Knud Dam-gaard, at arbejdet er spildt,når man samtidig eksempel-vis vil reducere antallet afbusafgange fra byen.

Tåbeligt projekt– Det er fuldstændig tåbeligtat sætte et projekt som”Landsby under udvikling” igang og samtidig tage voresbusser, siger Knud Damgaardog fortsætter:

– Den ene hånd ved ikke,hvad den anden gør i VejleKommune.

Der er 11 huse til salg barepå Rodalvej, og formandenfor borgerforeningen harsvært ved at forestille sig,hvordan man skal trække ny-flyttere til, med mindre dehar to biler.

En hjertesag i Randbøldaler også fabriksdammen.

Den er en vigtig del afRandbøldals historie.

Koste hvad det vilLandsbyen opstod nemlig pågrund af de fabrikker, der i1700-tallet gjorde brug af

vandkraften i ådalen. Menden opstemte dam indgår ikommunens kommendevandmiljøplaner, hvilket kanbetyde, at vandtilstrømnin-gen til dammen skal åbnes,og byens tre turbiner fjernesinden 2022.

– Det er byens omdrej-ningspunkt, de vil nedlægge.Søen er hele grunden til, atRandbøldal ligger, hvor dengør, siger Knud Damgaard,der ikke mener, at man kanfjerne en bys kulturhistorie,fordi en havørred pludseligskal have fri adgang til En-gelsholm Sø.

– Det må simpelthen ikkeske. Vores sø skal vi selvfølge-lig beholde. Koste, hvad detvil, slår formanden fast.

I Randbøldal har man der-for nedsat et udvalg beståen-de af Peer Høgsberg og Gun-nar Brodersen, som skal prø-ve at påvirke processen.

RANDBØLDAL

Højre hånd ved ikke,hvad venstre hånd gørI Randbøldal erborgerne frustreredeover kommunensblandede signaler


Det menerkommunen

Det er vigtigt at bevarelandsbyens kontakt til sko-ven og landskabet. Det Hvide Palæ er fredet, ogden flotte hovedbygning kanblive endnu mere markant ibybilledet ved at regulerebeplantningen omkringbygningen.Campingpladsens facadepasser ikke ind i omgivelser-ne og kan derfor forbedres.

Finn Reindahl, 79 år, har boet i Randbøldal siden 1998, dahans hustru i sin tid blev ansat som museumsinspektør ibyen. Finn står bag vandeksperimentariet på museet.

– Der er en dejlig natur, og her er meget fredeligt. Der erikke så mange biler, som drøner forbi. Problemet er bare,at bussen kun kører otte gange om dagen på hverdage ogfire gange lørdag og søndag. Så hvis man ikke har to biler, erdet et problem, og hvis man ikke har kørekort, duer det sletikke.


Ruth Vahlun Jørgensen, 69 år, har boet i Randbøldal hele sitliv undtagen de par år, hun var ude at tjene som ung.

– Alle de grønne områder skal bevares, og så skal vi passepå, at vi ikke får for mange banditter. Her er stille og frede-ligt, så her tror de, de kan gå i fred.

– Hovedbygningen (Det Hvide Palæ, red.) er det nok forsent at gøre noget ved. Jeg har været inde og se det, og det erslet ikke holdt i orden. Desuden kan man ikke råde over,hvad der skal ske, så længe bygningerne er privatejede.


Trine Kavin, 37 år, har boet i Randbøldal siden 2006. Flytte-de hertil fra Silkeborg, fordi det lå placeret lige i midten iforhold til hendes og mandens arbejdspladser.

– Naturoplevelsen er helt sikkert en styrke. – Vi pendler langt og har derfor ikke været en del af by-

samfundet, men jeg ved, at her er et stærkt sammenhold. – I borgerforeningen han man for eksempel stået sam-

men om at gøre det pænt i byen og hjælpe kroen for at hol-de liv i det hele.




RandbøldalBragt i Vejle Amts Folkeblad

30. maj 2011


Det er planen, at den gamle svinestald hjemme hos Lone Jørgensen i Ravning skal laves om til bed & breakfast-værelser. Visionener at benytte genbrugsmaterialer og bevare de fineste elementer fra stalden. ❏ Foto: Mette Mørk

Den fede muld om-kring Ravning for-klarer i høj gradlandsbyens herska-

belige gårde. Her har bønderne i sin tid

klaret sig fortrinligt, og i dagnyder tilflyttere godt af destore, flotte stuehuse medhøjt til loftet.

Èn af tilflytterne er LoneJørgensen.

Sammen med sin mandPer Birkelund fandt hun forhalvandet år siden drømme-huset i Ravning – det blev det

i hvert fald efter seks måne-ders ombygninger.

– Kravet var, at der skullevære god plads inde og ude,og at det skulle på være pålandet, men stadig have lyg-tepæle, forklarer 54-årige Lo-ne Jørgensen, der faktisk fikså meget plads på den ned-lagte bondegård, at hun er gå-et i gang med næste bygge-projekt: At etablere en bed &breakfast i svinestalden.

Genbrugsmaterialer– Vi kunne godt tænke os, atRavning igen kom på land-kortet, forklarer Lone Jørgen-sen, som synes, at Ravninghar så meget at byde på forturisterne:

Den smukke natur, Rav-ningbroen og den historie,der ligger bag:

– Jeg kan lige forestille mig,at vikingerne har været her.Det er et skønt setup.

Det første spadestik til væ-relserne i svinestalden er alle-rede taget. Lone Jørgensenhar en vision om, at de skalbygges af bæredygtige gen-brugsmaterialer.

– Vi vil gerne prøve at ud-nytte de ting, der er her i for-vejen. Vi har et gammelt loftliggende fra huset, og minsøn har fundet nogle døre,

som vi skal bruge, fortællerLone Jørgensen, som regnermed, at der skal være tre til fi-re værelser med hvert deressærpræg.

Planen er, at den nye bed &breakfast skal stå færdig tilforåret. Den første overnat-ning er allerede booket, ogLone Jørgensen tror, at beho-vet for overnatningsmulighe-der i området er stort.

Fra by til landLone Jørgensen har stort setboet hele sit liv i byen, menhun har endnu ikke fortrudtskiftet til at være landbo.

– Der går ikke en dag, udenat vi står op, kigger ud af køk-kenvinduet og siger: Hold daop en udsigt! Her er højt tilloftet og god plads til unger-ne og deres kammerater. Vihar valgt det rigtige, konsta-terer Lone Jørgensen efter-trykkeligt.

RAVNING

Et bæredygtigtsted at overnatteLone Jørgensen vil have over-nattende gæster i sin gamle svinestald


Det menerkommunen

Størstedelen af landsbyensbygninger er i rimelig godstand. Men der er dog flereudlænger, der er præget afforfald. Den gamle brugsfor-ening trænger til en kærlighånd, mens den gamlesmejde er stærkt ombyggetog forfalden.

Henrik Svendsen, 43 år. Har boet i Ravning i 17 år og har i aldenne tid været indehaver af bilværkstedet Ravning Auto.

– Det er dejligt nok, men uanset hvor du skal hen, så erder langt at køre. Men det er en skøn plet.

Der har tidligere været mange sociale arrangementer,men efter der blev åbnet en social institution (Team Rav-ning, red.), blev byen splittet i to dele – dem, der bakkede opom stedet og dem, der var imod. Jeg sad i festudvalget, ogder var næsten ingen, der meldte sig til festerne mere.


Ernst Sørensen, 52 år, har boet i Ravning siden 1980. Flytte-de til landsbyen, fordi huset var billigt. Hans mor kom des-uden her fra landsbyen og gik på Ravning Skole.

– Landsbysamfundet, der er her, er det eneste, man kanbevare. Der var været både en smed, en brugs, en skole, ogjeg bor i det gamle telefoncenter. Alt det gamle er væk. Mende huse, der er her, skal holdes beboet, så de ikke forfalder.Hos naboen er der stadig et gammelt køkken i kælderenmed elevator op til spisestuen. Sådan noget skal bevares.


Bente Buhl Eriksen, 68 år, flyttede til Ravning fra BalleMark i 1970, fordi hun blev gift med Frede, der ejede ma-skinstationen i byen. Den drev de sammen i 30 år.

– Det er et trygt sted at bo. Vi kender alle hinanden ogsiger hej, når vi mødes. Det er et godt sted for børn at bo.

– Vi har vikingebroen og Troldborg Ring, hvor der kom-mer masser af mennesker kørende til. Men der er ikke man-ge aktive gårde mere. Det ændrer på landsbysamfundet, ogdet er træls, at nogle gårde bliver misligeholdt.




RavningBragt i Vejle Amts Folkeblad

14. juni 2011


: : :

RiisBragt i Vejle Amts Folkeblad23. december 2011

Friplejehjemmet er den største arbejdsplads i Riis. Den er med til at skabe liv og sammenhold i byen, for beboerne i byen og påplejehjemmet har flere fælles aktiviteter. Julefrokosten på hjemmet var kun for pårørende og beboere. ❏ Foto: Christian Brandt

Bilerne suser gennemlandsbyen Riis. Degør det i stigende an-tal og de færreste når

ned på 50 kilometer i timen,skiltene foreskriver.

Åbningen af Midtjyske Mo-torvejs tilslutningsanlæg vedbyen har på ingen måde gjorttrafikken gennem byen min-dre. Tværtimod. Trafikken ervokset, fordi alle nu vil på denys og bedre veje hurtigstmuligt.

I forvejen er Vejlevej bela-stet at de mange trafikanter,

der skal til og fra GivskudZoo. Derfor står en cykelstifra Riis til Givskud højt på li-sten hos Riis Beboerforening.

Ned i grøften– Det er selvfølgelig et pro-blem for de børn, der skalcykle til og fra skole. Men deter også et problem for alle,der skal færdes til fods i Riis.

Forestil dig en mørk aftenog to lastbiler skal passerehinanden på vejen. Som fod-gænger er du nødt til at gåned i grøften, siger Tina Mad-sen.

Hun er formand for Riis Be-boerforening, der har fåetgodt fat i aktiviteter for byensborgere. Så godt fat, at mannærmere sig en hundredeprocents tilslutning til for-eningen.

Oplandet er medMed 91 medlemmer er ho-vedparten af byen og nærme-

ste omegn med til at støtte deaktiviteter, der er med til atgøre Riis til en god by at bo i.

– Vi er især glade, fordi detogså er lykkedes at få engage-ret folk lidt uden for byen. Vihåber, at en enkelt aktiv er istand til at trække flere med,så vi på den måde også foromegnen med i aktiviteterne,

siger Michael Rejsenhus, derer medlem af foreningens be-styrelse.

Foreningen tilbyder enrække aktiviteter som udflug-ter, virksomhedsbesøg et ce-tera.

Vigtig festDerudover er der de to storetræffere. Julebankospillet ogsankthansfesten. Festen hol-des ved en sø på Michaels Rej-senhus’ ejendom på Birke-bækvej. Her har beboerfore-ningen fået en gammel pavil-lon af Givskud Zoo og med ettelt i forlængelse af den kander snildt dækkes op til, at100 personer kan sidde i tør-vejr uanset vejret. I år deltogomkring 100.

Det andet store hit er ban-kospillet. Det afvikles på ple-jehjemmet i slutningen af no-vember. Også her er der fuldthus til glæde for både pleje-hjemmets og byens beboere.

RIIS

Det cykler derudadfor beboerforeningen Højest på ønskelistenstår en cykelsti tilGivskud – denfortoner sig tilgengæld i det fjerne


Det menerkommunen

Der har tidligere væretskole, kro og læge i lands-byen. I dag er disse funktionerlukket, men i stedet er derkommet et plejehjem – oglidt uden for landsbyen – enstor campingplads. Lokalsamfundet er såledesfortsat levende og på land-kortet.

Tina Fandel Madsen, Vejlevej 148, Riis. Formand for Riis be-boerforening, arbejder som mange andre i Riis udenbys.

– Vi er tæt ved alle de større byer. Med de nye veje er detikke noget problem at bo her og arbejde Vejle, Horsens, Her-ning eller Århus. Bagsiden er den stærke trafik på Vejlevej,men det arbejder vi med at få fundet en løsning på sammenmed kommunen.

– Vi har stor tilslutning til beboerforeningens aktiviteter,hvad enten det er udflugter eller arrangementer her i byen.


Michael Rejsenhus, Birkebækvej 6, Riis. Svineproducentog har dermed arbejdsplads i byen.

– Vi synes jo, vi har det meste, selv om vi ikke har butik-kerne mere. Men vi kan ikke klare at miste mere Derfor erdet vigtigt, vi bevarer skolen i Givskud og at vi bevarer de fåbusser, vi har tilbage.

Noget andet, vi skal passe på er det sammenholdet. ”Na-bohjælp” er både, at vi passer på hinanden og at man aldriggår forgæves efter en hjælpende hånd.


Karen Juhler, Vejlevej 143, Riis. Post og har dermed arbejds-plads både i byen og en stor del af omegnen.

– En meget central beliggenhed og alligevel en flot natur,der på mange måder er uberørt af de mange nye veje.

– Vi har med friplejehjemmet fået en stor arbejdsplads,der er med til at skabe liv i byen. Det er også medvirkende tilat skabe det gode sammenhold, der er i byen.

– Og så udgøres en bys styrke vel altid af de folk, der border. Her er Riis rigtig godt med.



: : : LANDSBY FRA A TIL Å




RingiveBragt i Vejle Amts Folkeblad

18. januar 2012

Ringive er ikke meget uden kirken. Jakob Legarth er præst i det, der tidligere blev anset for at være landets ringeste sogn. Menkirkelivet blomstrer året rundt. Her modtager han børn fra Karla Grøn til julegudstjeneste. ❏ Foto: Christian Brandt

Der er knap nok taleom en by i Ringive.En kirke, en nedlagtskole, et par gårde,

et par huse og en kirkegård. På sin vis minder den om

præriebyen, hvor en del afLucky Lukes eventyr udfol-der sig: Nothing Gulch, intetkryds. Det er der heller ikkenoget af i Ringive, som maner igennem næsten indenman opdager det.

Men byen er faktisk en afde ældste. I hvert fald har denen af de ældste kirker. Den er

bygget omkring år 1100 og påmange måder et symbol foregnen. Ydmygt, fattigt, menalligevel knejsende i vishedom eget værd. Det knejsendei form af tårnet stammer dogikke fra 1100-tallet, men er til-føjet cirka 700 år senere.

Seje folkDen kendsgerning, at kirkenstår der den dag i dag, er må-ske det, der siger mest om eg-nen og dens folk. I forbindel-se med pest, krige og andenufred, blev store område for-ladt af de overlevende bebo-ere. Da der senere begyndteat komme gang i bosætnin-gen igen, blev en del kirker påbrudt ned og byggemateria-let anvendt til mere verdsligebygninger.

Men ikke i Ringive. Herholdt såvel folk som kirkestand. Måske fordi folkeneher var vænnet til afsavn, nøj-somhed og derfor måske

gjort af stærkere tømmer endfolk var flest.

Det gamle sammenholdOgså dengang, vil en del af denuværende beboere nok tilfø-je. For de er seje og udholden-de i Ringive. Men sammen-holdet i byen er ikke det sam-

me mere, mener Inge T. Han-sen. Hun er født påpræstegården, som hendesforældre forpagtede i 24 år.

Den gang kendte vi alle hin-anden. De to gårde og de trehuse var til at overse, og dervar et godt sammenhold. Vigik tit på besøg hos hinan-den. Dette r ikke mit indtryk,at der er det samme sammen-hold i dag, siger Inge T. Han-sen.

Hun er flyttet fra selve Rin-give. Men ikke langt. Et par ki-lometer mod nord, så hun fø-ler sig fortsat som tilhørendei Ringive. Hun der også ofte,men nu mest på kirkegården.

– Den er meget smuk. Herkan jeg mindes det, der var.Med tiden kommer vi jo til atkende de fleste, der er her, si-ger Inge T. Hansen.

I dag er livet i Ringive me-get koncentreret i Karlskov,hvor alle faciliteterne er.

RINGIVE

En kirke med gård, togårde og et par huseRingive er denmindste af byerne ikommunen. Den haralligevel fået sinegen temaplan


Det menerkommunen

Ringive kan ikke kaldes enlandsby, men er medtagether, fordi den rummer sog-nets kirke og præstegård, oger udpeget som kulturmiljø.Den kendes tilbage fra 1330og består 2 årde, RingivePræstegård og Ringivegård,kirken, den tidligere skole oget par enkelte nyere huse.Miljøet er meget bevarings-værdigt, og der bør ikkeopføres ny bebyggelse.

Erik Julius Andersen, Ringivevej 104, nabo til kirken. Fødtvendelbo, men har været i Ringive i 37 år.

– Ja, her da i hvert fald fred og ro… Det kan være sværtlige at sætte fingeren på, men vi har været meget glade forat være her. De første 26 både vi på præstegården som for-pagtere og de sidste 11 år har vi boet på den anden side afvejen.

– Jeg tror ikke helt, de 37 år er nok til at blive betragtetsom indfødt på egnen.


Inge T. Hansen, Billundvej 40, Give. Har boet på egnen altid.– Kirken er jo det centrale, så den er det vigtigt, vi bevarer

den. Ikke noget med at gøre den til en lejlighedskirke ellerhelt nedlægge den. Den er afgørende for Ringive, for ellerser der stort set ikke andet.

– Ellers er alle andre aktiviteter flyttet til Karlskov, så herer vi meget. Her har vi muligheder både inden døre og udepå Det grønne Område.


Ditte Trap Søndergaard, Billundvej 38, Give. Flyttede tilRingive for seks år siden.

– Sådan rent egoistisk set er det de lave ejendomspriser,der er områdets største styrke. Jeg er selv fra Tørring-Ul-dum og min mand fra Hedensted. Vi ville gerne finde enejendom med plads til heste og min mand et område, hvorhan kunne slå sig ned som beslagsmed. Begge dele fandt viher og til en meget fornuftig pris.

– Vi er blevet meget glade for egnen og dens beboere.




RugstedBragt i Vejle Amts Folkeblad3. september 2011

Hans Olling er forstander på Værkstedsskolen i Rugsted. Her går i øjeblikket 22 unge, der har indlæringsproblemer og ofte er ble-vet omsorgssvigtet. – De elever, vi får, er mere skadede, end de var for to-tre år siden, fortæller forstanderen. ❏ Foto: Mette Mørk

Ide 26 år Værkstedssko-

len i Rugsted har eksiste-ret, er hen imod hundre-de unge blevet hjulpet

godt på vej i livet.Den selvejende døgninsti-

tution henvender sig til 16-23-årige med et lavt intellekt. Un-ge, der ligner alle andre, mensom er hæmmet i deres ud-vikling og ofte har oplevetomsorgssvigt

De har tilbragt hele deresliv i specialklasser, og succes-oplevelser har der ikke væretmange af.

Men det får de i Rugsted.

– Vores opgave er at få demtil at forstå, at på trods af de-res handicap, kan de få et an-stændigt liv, fortæller for-stander Hans Olling, der erpædagog og har arbejdet påVærkstedsskolen siden 1999.

Alle 22 pladser er i øjeblik-ket besat på skolen, hvor ele-verne typisk går i cirka tre år.

Her lærer de at bruge dereshænder på skolens værkste-der, hvor der blandt andet ar-bejdes med træ, metal, dyr,madlavning og kunst.

En beskyttet tilværelseIgennem det praktiske arbej-de finder eleverne måskeskjulte evner.

– Vi gør meget ud af at ska-be situationer, der gør demstolte og glade for sig selv, for-klarer Hans Olling og uddy-ber, at eleverne har oplevetmange nederlag i livet.

I deres stræben efter nor-malitet, er de i mange tilfælde

blevet udnyttet af klassekam-merater og verden omkringdem. Derfor er Rugsted ogsået godt sted for dem at bo.

– Mange af de unge harsvært ved at gebærde sig iden såkaldte virkelighed. Deer så sårbare, at vi er nødt til

at afskærme dem fra noget afvirkeligheden. Det er godt fordem at være lidt ude på lan-det, hvor vi kan holde fast idem og slippe dem langsomt,siger Hans Olling.

Ud i verdenVærkstedsskolen tilbyder fireforskellige boformer, hvorman gradvist skal klarer sigselv mere og mere.

I Ødsted og på Vorkvej lig-ger to huse, der fungerer somefterværn. Her bor de elever,som har oparbejdet så megetselvstændighed, at de kanklare sig selv med kun få ti-mers støtte fra pædagoger.Måske har de ligefrem et flex-job.

– Det gør det hele værd atse, at de efter nogle år går udherfra og får et værdigt liv. Vikan ikke hekse, men vi kanskubbe den rigtige vej, sigerHans Olling.

RUGSTED

Vi kan ikke hekse – men give et skubVærkstedsskolenhjælper udviklings-hæmmede unge til atfå et selvstændigt liv


Det menerkommunen

Det er vigtigt at bevareRugsteds levende hegn ogvejtræerne. Vejtræerne børgenplantes, da de er ved atnå deres maksimale levetid.Enkelte bygninger kunnemed fordel istandsætteseller fjernes og erstattes afnyt byggeri, som passer tillandsbyens struktur.Med undtagelse af Tofte-gård og Pianofabrikken erhusene velholdte.

Birgitte Pedersen, 44 år, som oprindeligt kommer fra Jel-ling, flyttede med sin mand til Rugsted fra Egtved for 19 årsiden. Her arbejder hun som dagplejemor.

– Vi har et godt sammenhold og et godt naboskab. Vi harlige holdt vores årlige Rugstedfest, hvor vi spiser sammen.Festen bliver holdt i et telt, som alle i byen har givet et bi-drag til.

– Det er bare et smørhul. Der er så skønt herude, og detligger centralt, og rent arbejdsmæssigt er det også godt.


Jørgen Johansen, 45 år, kommer fra Kærbølling, men flytte-de for 16 år siden til Rugsted, hvor han driver landbrug.

– Det, der er tilbage, er den årlige byfest. Den er vigtig atbevare, fordi det giver et godt sammenhold at mødes til enfestlig aften. Jeg vil også gerne fremhæve Christiansdal ogden måde, den er blevet restaureret på. Det er meget posi-tivt. Det er vigtigt, at husene bliver holdt nogenlunde i or-den, så det bliver ved med at være attraktivt at bo her.


Leon Nyborg, 52 år, kommer oprindeligt fra København,men var på koloni i Vork Bakker som barn. I 1996 rykkedehan fra hovedstaden til Rugsted for at prøve noget nyt.

– Der er et godt sammenhold herude med byfester og så-dan nogle ting, og der er også kommet en del aktivitet medden børnehave, som er åbnet. Der er ikke nogen kriminali-tet. Vi holder lidt øje med hinanden, sådan som man ogsågør i mange andre landsbysamfund.

– Folk gør lidt for sagen og holder deres huse godt.






SandvadBragt i Vejle Amts Folkeblad

5. august 2011

Sandvad Autoværksted blev etableret i 1956. Den gang var en Gulf benzintank med til at give liv på pladsen. I værkstedets butiks-lokale er mange ting endnu som i de gode gamle dage. ❏ Foto: Michael Svenningsen

I1977 kom der et genera-tionsskifte i mange husesamtidig. Fordi vi varmange, der flyttede her-

til samtidig, fik vi et godt na-boskab. Nu er vi de gamle, ogde nye kender vi ikke på sam-me måde. De har jo børn ogdermed nok at se til.

Ordene kommer fra KnudAndersen, mens han viserrundt i sin virksomhed, Sand-vad Autoværksted.

Hans tilknytning til egnenhører til de mere stabile.Hans tipoldefar var med til atstifte skytteforeningen i Vin-

delev for snart 150 år siden!Det er fortid, og det er der

mange ting i Sandvad, der og-så er. En gang lå her Jyllandsstørste landkaretmager, Fre-derik Larsen. Ved siden afham lå fornuftigt nok både ensmed og en (vogn)maler. Kro-en havde en af områdets stør-ste kørestalde. Der var lægeog jordemoder. Gartneri. Ogtelefoncentral. Osv. Hjulene iSandvad begyndte at rulle, daGrejsdalsvejen blev forlængeti 1880’erne under navnetVongevej. Da bilerne blevhvermandseje, blev Vongevejnok også årsag til stilheden iSandvad. Den var jo en hurtigvej til Vejle.

Kroen har været turen om-kring afholdshotel og er nukendt som Sandvad Sogne-gård. Længe var den for-eningsdrevet. Efter privatovertagelse stod det kendteselskabssted tomt, men enmadkunstner tog over for et

par år siden og har skabt nyfremgang. Malerfirmaet erher stadig, nu drevet af tredjegeneration. Også autoværk-stedet holder ved. FortidensGulf benzinstandere (senereQ8) er dog for længst væk.Jordtanken blev for gammel,

og salget var ikke stort nok tilat bære investeringen i en ny.

Knud Andersen kommerfra Fløjstrup, og da mekani-kerværkstedet blev sat tilsalg, var han aldrig i tvivl om,at det skulle han købe.

– Det er faste kunder, derbærer virksomheden. Jeg sy-nes, det er svært at forestillesig, at der kommer en ny me-kaniker her. Så skal det væreen bilhandler, dét kunne ste-det være fint til, vurdererKnud Andersen, der er 59 år.

Han og hustruen, Lis, bor iet hus lige ved værkstedet.Her kan de nyde udsigtenover marker og mod Feldmo-sen til den ene side, og til denanden side har de ”byen”.

Lidt nyt sker der dog iSandvad. Sidste år åbnededet tidligere plejehjem somen del af asylcentret i Jelling.Den indledende nervøsitet ibyen er afløst af positiv sa-meksistens.

SANDVAD

Knud er nok densidste mekaniker Da Vongevej blevanlagt i 1880’erne,blev Sandvad livlig,men nu er der stille


Det menerkommunen

Miljøet er præget af to retstore gennemgående veje.Langs med Vongevej liggerhusene tæt ud til vejen.Parcelhusene på Agervej ogEngvej ligger trukket tilbagebag haver og hække.Der kan opføres enkelte nyeboliger som huludfyldning.Det er vigtigt at bevare detgrønne område ved Engvej.Flere huse bør føres tilbagetil oprindelig byggestil.

Verner Jensen, 65 år, tidligere slagteriarbejder i Tulip i Hav-negade og på Vejle Frysehus. Han har boet i Sandvad siden1970, hans kone kommer fra Vonge, mens han selv stam-mer fra Hejnsvig.

– Det er godt at bo her, for vi er tæt på mange ting. Køb-manden lukkede ganske vist en måned, efter at vi var flyt-tet hertil, så vi har altid handlet i Vejle. Vi har snakket om atbo et andet sted, men det bliver nok ikke før, vi skal flytte tilet sted, vi ved, er det sidste.


Esther Andersen, 70 år, bor på Engvej side 1973. Hun hartidligere boet i et par andre landsbyer i området, så hunføler sig nær sin hjemegn, når hun nu bor i Sandvad.

– Samfundet er stille og roligt her, og også naboskabet eren kvalitet, vi skal sætte pris på. Men det er også aldersbe-stemt. Der er ikke meget ved at bo her, hvis man ikke læn-gere føler, man kan passe det, siger hun, mens hun ordnerbuskene i indkørslen til den velplejede have.


Jeanette Madsen, 40 år, har boet i Sandvad i 10 år, fordi hunmødte sin mand, der er herfra. Hun er social- og sundheds-hjælper i Brædstrup.

– En af de stærke sider ved Sandvad er sammenholdetom legepladsen. Her mødes vi til forskellige aktiviteter. Vier gode til at hjælpe hinanden, og jeg ved, der er et ekstraøje på min datter, der kommer hjem, før jeg gør.



45-årige Henrik Munch Sørensen foran sit hus på Knabberupvej i Slelde. Huset blev bygget i 1777. Selv om huset er blevet udvidetfra 65 kvadratmeter til 185 kvadratmeter, har han bibeholdt husets oprindelige udseende. ❏ Foto: Mathilde Bech

45-årige HenrikMunch Søren-sen er opvok-set i området

omkring Slelde. For 12 år si-den købte han en landejen-dom på 65 kvadratmeter ilandsbyen, der kan daterestilbage til 1475. Det lille hus påKnabberupvej bestod af syvværelser, og det var lidt fortrangt for Henrik, konen ogdatteren. Han besluttede atudvide ejendommen, så den idag er 185 kvadratmeter

Det meste af Slelde er fre-det og består af gamle gårde

og bindingsværkshuse. Selvom Henrik Munch Sørensensejendom ikke har fået stem-plet bevaringsværdig, så hardet været vigtigt for ham atbibeholde husets oprindeligeudseende.

– Jeg værner om huset ogomgivelserne. Det er jo en delaf byens charme, at mange afhusene står med samme ud-seende, som da de blev byg-get, siger Henrik Munch Sø-rensen.

BranddamDa huset på Knabberupvejblev opført for 235 år siden, låder en branddam foran hu-set.

Med tiden blev dammen ethul i jorden uden vand, og daHenrik Munch Sørensenovertog huset med sin kone,så det ifølge Henrik MunchSørensen forfærdeligt ud.Han spurgte kommunen, omhan måtte købe jorden og la-

ve en ny branddam, men hanfik afslag.

– Jeg synes selvfølgelig, deter synd. Derfor har jeg fyldthullet op med jord og plantetgræs ovenpå, så det ser or-dentligt ud, siger han.

I modsatte ende af byen eret lille villakvarter blomstretop, hvor husene ligger klodsop og ned af hinanden. Detfjerner en del af landsbyenscharme, hvis man spørgerHenrik Munch Sørensen.

Skibet nærmer sig Slelde– Man kan jo ikke slå en prut,uden naboen hører det. Huse-ne ligner legoklodser. Derforer vi mange, der kalder detDuplo-byen.

Villakvarteret ligger lige påkanten af grænsen til Skibet,der er rykket tættere og tæt-tere på Slelde. Men ifølge Vej-le Kommune, så er det slut

– Hvis Skibet ikke kommertættere på, er det fint, ellersvil jeg kæmpe med næb ogklør for, at vi kan beholde Slel-de, som den er. Slelde vil, sålænge jeg lever, være verdensnavle, afslutter HenrikMunch Sørensen.

VEJLE

”Slelde vil altid være verdens navle”Det meste af Sleldeer fredet. Derfor erbybilledet præget afgamle ejendomme

AF KENNETH [email protected]

Det menerkommunen

Landsbyen er ikke blevetudbygget i mange år ogfremstår derfor megetvelbevaret. Derfor bør derikke opføres nye boliger ellererhverv i landsbyen.Det er vigtigt for opfattelsenaf Slelde, som en selv-stændig landsby, at der ikkebygges yderligere mellemSlelde og Skibet. Derimodbør afgrænsningen be-arbejdes, så den forstærkesvisuelt.

Jesper Tegllund, 49 år, Bakkeglimt 9, Slelde. Socialpædagogi Herning.

– Det er beliggenheden. Jeg er født og opvokset i områ-det, og min familie bor i nærheden. For mig ligger det me-get centralt.

– Men der er selvfølgelig også den flotte natur, og det erstille og roligt i Slelde. Selv om der kører biler tæt på byen,så hører vi ikke noget larm.


Bruno Madsen, 72 år, Krogagervej 59, Slelde. Pensioneretvognmand.

– Vi har et fantastisk sammenhold i byen. Det er vigtigt atbevare. Vi har en del idrætsforeninger i området, og det gør,at vi er mange mennesker, der mødes. Vi bruger meget Ski-bet Hallen, hvor vi dyrker idræt. Det er et godt samlings-punkt for os. Der er både unge og ældre mennesker. Detfungerer rigtigt godt.


Peter Christensen, 45 år, Skovglimt 15. Civilingeniør.– Nu er jeg jo næsten lige flyttet til fra København, fordi

min kone og jeg har familie her. Det er noget roligere her. – Men der er jo den dejlige natur. Den sætter jeg stor pris

på. Terrænet er meget kuperet, og det giver rigtig gode mu-ligheder for at dyrke motion. Jeg kan godt lide at cykle oggå.




SleldeBragt i Vejle Amts Folkeblad

24. januar 2012



SellerupBragt i Vejle Amts Folkeblad27. juni 2011

– Jeg er nok ikke den typisk landsbyboer. Men jeg oplevede ikke noget negativt på grund af det. Kun nysgerrighed på den godemåde, fortæller Pia Brix-Thomsen, der for syv år siden flyttede ind i landsbyens gamle købmand. ❏ Foto: Michael Svenningsen

Hvis du på smutvejenmellem Vinding ogBrejning ser to kvin-der i morgenkåber

med curlere i håret, så er detmeget muligt, at de byder in-den for til kaffe og morgen-brød. Men de har bagtanker.De vil have dig til at sætte far-ten ned.

Sellerup-boerne ConnieLynge og Pia Brix-Thomsenhar endnu ikke ført deres al-ternative trafikkampagne udi livet.

Men de har lyst til det.

For kunstner Pia Brix-Thomsen er de hurtigkøren-de nemlig biler det eneste ne-gative, hun kan sige om Selle-rup. En by hun for syv år si-den faldt for, netop da huntog smutvejen fra lejlighedeni Vejle til sit atelier i Brejning.

– Jo mere jeg kørte igen-nem Sellerup, jo bedre syntesjeg om det her område på allemåder. Det er en smuk lands-by. Der sker noget visueltmed en, når man kører herigennem, mener Pia Brix-Thomsen.

En landsby med sjælPå jagt efter åbne vidder ogfriluftsliv frem for baggårde,flyttede hun sine to børn pådengang ti og fire år til Selle-rup. Byens gamle købmandblev familiens nye hjem, og såblev der brug for morgenkå-ben.

– Inden for de første dagevar der tre til fire naboer forbi

med blomster, og jeg var ikkekommet helt på plads og stodbare i morgenkåben.

– Det var en radikal ople-velse at komme herud fra enlejlighed i Vejle, hvor jeg syn-tes, jeg havde et godt nabo-skab. Det er bare helt unikt

herude, siger Pia Brix-Thom-sen

Sellerup er også en vigtigdel af Brix-Thomsens kunst:

– Det er en landsby, hvorman fornemmer, at menne-sker har været i mange. Denånd er her stadigvæk. Enslags landsbysjæl. Det har jegsom kunstner brug for atmærke. Jeg vil ikke kunne hol-de ud at bo et sted uden ensjæl, siger hun.

Overvejer at flytteAlligevel kan byen om få årmiste sin kunstner.

– Da jeg flyttede herud,sagde jeg, at det var for ti år.Det tror jeg, var rigtig tænkt.Ikke fordi jeg er ved at væretræt af det, men nu har jeg endreng, der skal i gymnasiet,min datter går på Vejle Frisko-le, og jeg har selv værksted iVejle. Der er noget, der kalder.Men det vil i så fald være tifantastiske år i Sellerup.

SELLERUP

Kunstner har grebetlandsbysjælenPia Brix-Thomsen harikke fortrudt skiftetfra bylejlighed tilgammel købmands-butik i Sellerup


Det menerkommunen

Sellerup kendes tilbage fra1435. Der er fem huse og nigårde i byen.Landsbyen er ikke blevetudbygget i mange år, og denfremstår derfor megetvelbevaret. Derfor bør derheller ikke opføres nyeboliger eller erhverv.Mange af gårdene er dårligtvedligeholdte eller har fåettilføjet nye elementer, derikke passer ind i byggestilen.

Jette Hilger, 44 år, har boet i Sellerup i 10 år sammen medsin mand Morten Hilger. De flyttede til Sellerup for at fåmere natur omkring sig efter at have boet i store byer iTyskland.

– Det er måden, vi kommer hinanden ved på. Alle kenderalle. Alle ved, hvordan man har det. Snakken over hækken.

– Og man hjælper hinanden, hvis man kan. Man ved al-tid, at man kan få hjælpe eller en kop kaffe hos naboerne.Man føler sig altid velkommen.


Martin Nørbo Sørensen, 40 år, selvstændig inden for entre-prenørmaskiner. Har boet i Sellerup siden 1995, efter hanflyttede til landsbyen fra Bredballe.

– Nabokontakten er vigtig. Vi har meget med naboerneat gøre. For to år siden var vi til høstfest med 35 voksne og37 børn. Der var to husstande, der ikke var med, så det varrigtig flot. Det er én af grundene til, at vi ikke vil flytte.

– Og så er der bare rigtig landsbystemning.


Per Jeppesen, 47 år, har boet to år i Sellerup sammen medkonen Bonna. Sammen har de indtil for nylig drevet Bør-kop Maskinudlejning.

– Før vi kom herud har der været nabokrige, hvor bøn-derne ikke har kunnet tåle hinanden i mange år. Men efter-hånden er det blevet meget bedre, og fællesskabet er heltsikkert blevet en stor styrke herude.

– Men der mangler busforbindelser. Der er kun til And-kær, men ikke til skolen i Gauerslund. Det er lidt ærgerligt.




Før Hells Angels-rocke-ren in spe, Louis LindeNielsen, blev dræbt afen panserværnsraket i

København i 1996, slog han si-ne folder i St. Lihme.

Nærmere betegnet på St.Lihme Møllevej 7, hvor stålgit-teret for staldvinduerne sta-dig vidner om husets tidlige-re beboer.

Carsten Hess Jensen er for-mand for beboerforeningenog havde rockerborgen lig-gende lige i sin baghave.

Han fortæller, at et to me-ter højt stakit gjorde detsvært at følge med i, hvad derforegik hos de tvivlsommenaboer.

– Der var ingen i byen, derblev forulempet eller generet.Vi holdt os hver for sig, mento gange om året holdt denogle ordentlige fester, for-tæller Carsten Hess Jensen ogtilføjer, at alle naboer ogsåblev inviteret med, da rocjer-borgen holdt indvielsesfest.

– Men der var nu ikke såmange naboer, der kom.

LandsbyidylI dag bor Calle Samuelsen ogUlla Mikkelsen i den tidligererockerborg.

De flyttede til St. Lihme fraOdense for 13 år siden, fordide fik mulighed for at overta-ge tæppekantningsfirmaetMatti, som de nu driver fraderes hjem.

– Vi købte gården på grundaf landsbymiljøet. Det er ettrygt sted med et godt sam-menhold, fortæller parret,som ikke har mærket synder-ligt meget til, at deres hjem eren tidligere rockerborg.

Dog er der en enkelt gangkommet to muskuløse typerforbi, som var interesserede iat købe, fortæller 60-årigeCalle Samuelsen.

Mange virksomhederMen parret har ingen inten-tioner om at flytte fra St. Lih-

me foreløbig og har derforgjort meget ud af at restaure-re gården og ordne haven.

Ulla Mikkelsen og Calle Sa-muelsens firma er blandt deenste tre i Danmark, der leveraf at sy tæppekanter og lavespecialsyerede tæpper til ek-sempelvis private firmaer.

De blev overraskede, da dekom til St. Lihme og opdage-de, at landsbyen bugnede afsmå virksomheder.

– Da vi kom, var der fem fir-maer ud af 32 husstande. Deter mærkeligt at sådan en lilleby har så mange virksomhe-der, men det er nok en tilfæl-dighed, siger parret.

St. Lihme har ud over tæp-pekantningsfirmaet og Slag-tergården også et privatvognmandsfirma, en murer,karosseri- og tømrervirksom-heden Eureka foruden to ak-tive landbrug.

– Men der bliver altid tagethensyn til hinanden, under-streger parret.

ST. LIHME

Rockerborgen blev til et slaraffenlandSelvom St. Lihmeikke består afmeget mere end 30 husstande, byder landsbyen på lidt af hvert


For 13 år siden fandt Ulla Mikkelsen (58)

og Calle Samuelsen (60)deres eget lille paradis

i St. Lihme. Herfra driverde virksomheden Matti.

❏ Foto: Maria Søgård Jørgensen

Carsten Hess Jensen, 61år. Formand for beboerforeningen.Er født og opvokset i St. Lihme og bor på fødegården ”Kra-gelund” – et af byens sidste aktive landbrug.

– Brugsen, byens samlingssted, lukkede i 1989, og nu ervandværket det eneste, vi har. Her kan vi til gengæld samle28-30 mennesker til generalforsamlingen. Den årlige som-merfest, som har kørt i snart 40 år, har næsten 100 procentopbakning. Så der er opbakning om de få ting, vi har at væ-re fælles om. Og vi har været heldige med vores tilflyttere.


René Kroman, 40 år. Flyttede fra Vejle til St. Lihme i 2008,fordi familien har nogle venner, der boede her.

– Det er et godt spørgsmål. Jeg synes, det er vigtigt at be-vare en rolig landsby. Det er jo egentlig derfor, man bor her– for at få fred og ro. Det idylliske landsbymiljø er vigtigt, ogdet kan godt gå hen og blive truet af de store virksomheder.Trafikken igennem landsbyen skal være rolig, og der skalikke være for meget tung trafik.


Leo Grønvall, 42 år, ejer af Slagtergården. Flyttede med si-ne forældre til St. Lihme fra Vejle, da han var ét år og herboet her det meste at sit liv.

– Vi har et godt sammenhold, og det er et hyggeligt stedat bo. Med hensyn til byens mange virksomheder, så er dettilfældigt, at så mange erhverv er startet op herude. Du vedjo ikke, hvordan tingene udvikler sig. Men det er vigtigt atvære et sted, hvor det kan lade sig gøre at udvide, og det kandet her.



St. LihmeBragt i Vejle Amts Folkeblad9. juni 2011

Det mener kommunen

St. Lihme efterlader i første omgang et indtryk af forfaldenhed på grund af eksempelvis den gamle brugs. Men det er en driftig by med mange virksomheder.I landsbyen er det er vigtigt at bevare de træer og hække, derdanner et gaderum. Til gengæld skal området omkring Tørskind-vej og brugsen forbedres. Tomme bygninger kan med fordelsættes i stand eller fjernes helt og måske erstattes af nye boliger.





Bragt i Vejle Amts Folkeblad15. juni 2011

Kisser og Søren har fundet deres eget lille fristed i Store Velling. Her er de tæt på naturen og kan slappe af. ❏ Foto: Benny F. Nielsen

For enden af en støvetgrusvej, omkranset afstore træer i et lavlof-tet og rødmalet bin-

dingsværkshus. Der bor by-mennesket Søren Mikkelsen.

Sammen med konen Kisserudgør han dansktop-duoenKisser og Søren, som også be-skriver sig selv som Hr. og FruJylland.

Men hvis de var gået ad Sø-rens vej, var de endt i Køben-havn i stedet for den lillelandsby Store Velling.

– Jeg ville gerne bo nede

ved Christianshavn. Dettænkte jeg kunne være dej-ligt. Det var som om, at det vil-le være mere spændende, si-ger 55-årige Søren Mikkelsen.

– Men det har jeg måttettage i mig igen.

50 år tilbage i tidenKisser og Søren er nemlig idag så forelsket i Store Vel-ling, at de ikke kan forestillesig at bo et andet sted. Med120-130 koncerter om året ny-der de stilheden på landet.

– Når vi er i kontakt med såmange mennesker, er det ba-res skønt at køre op ad ind-kørslen. Åh, hvor er det dej-ligt! Så falder roen, siger 58-årige Kisser Mikkelsen, derogså elsker det store dyrelivmed fugle, rådyr og tusindvisaf frøer.

– Det er ligesom at komme50 år tilbage i tiden. Det ertrygt og jysk. Alle kender alle.Og folk herude lader sig hel-

ler ikke sådan dupere af, at vier lidt kendte. Det er en for-del, når vi roder i haven. Såkan vi sagtens beholde demøgbeskidte cowboybukserog træsko på og stadigvækkøre over til brugsen, uden atblive målt fra top til tå. Det

kan vi nok ikke i Vejle, sigerSøren Mikkelsen.

Tryg og ligetilNetop Brugsen i Smidstrupmener Søren Mikkelsen atborgerne i Store Velling skalvære med til at bevare:

– Den dag den ikke er derlængere, er man pludseligtvunget til en større by. Såkan det være et pund kartof-ler koster én krone mere,men butikken er rar at have,hvis du lige mangler en litermælk, siger han og tilføjer athan derimod godt gad se mo-torvejen ligge 500 meter læn-gere væk.

På trods af lidt vejstøj erStore Velling en stor inspira-tion for parrets musik.

– Vores musik skal ogsåvære tryg og ligetil, siger Kis-ser Mikkelsen og tilføjer:

– Vi har med årene fundetud af, at det også passer rigtiggodt til os som mennesker.

STORE VELLING

Mere dansk kan det altså ikke bliveDansktop-parretKisser og Sørenfinder både ro oginspiration i dereshus i Store Velling


Det menerkommunen

Store Velling Kendes tilbagefra 1435 og er en blokudskif-tet landsby, hvor gårdeneligger uden for selve lands-byen eller i udkanten. Efterudskiftningen var kun firegårde og seks til syv sam-menhængende huse tilbagei landsbyen. Den sammen-hængende bebyggelsebestår derfor hovedsageligt,af en række mindre huse afforholdsvis ny dato.

Niels Gundtoft, 60 år, har boet i Store Velling, siden han varsyv år gammel.

– Der var lidt mere liv dengang. Det er jo en landsby medfordele og ulemper. Nogle gange sker der ikke så meget, ogder kan da godt trænge til lidt fornyelse hist og her.

– Og så er der jo en desværre en masse larm fra motor-vejen. Man kan høre den helt herovre i byen. Det er megetærgerligt. Vi bor alt for tæt på den. Men ellers er det bare enstille, hyggelig landsby.


Yvonne Madsen, 48 år, har boet i Store Velling siden 1. julisidste år, hvor hun nu arbejder som dagplejer.

– Jeg er stadig ret ny herude, men jeg vil sige nærmiljøetog det gode venskab, vi har herude. Sammenholdet.

– Jeg flyttede herud på grund af byen, og fordi der boedenogle dejlige mennesker, som jeg kendte en anelse. Og såligger mit hus fantastisk med marker rundt om.


Lene Nordgaard, 52 år, rengøringsassistent, er netop flyt-tet til Store Velling fra Klattrup.

– De små landsbyer heromkring har ikke så meget medhinanden at gøre, men jeg er blevet budt rigtig godt vel-kommen.

– Det er en hyggelig ligge flække, hvor folk er gode til attage vare om hinanden. Og jeg hørte hurtigt, at de er rigtigglade for, at huset bliver sat i stand. Jeg synes, man kommergodt ind på hinanden som ny i byen.


Store Velling


Bragt i Vejle Amts Folkeblad



– Tiufkær er en by med en god udskiftning og fordeling, så den ikke bliver en soveby for pensionister, siger Per Thomassen. Hanassisterer sin kone i delikatesseforretningen Butik Thomassen. ❏ Foto: Angelina Owino

Erhvervsliv.

Ordet er meget pas-sende til Tiufkær – foruden erhverv ville der

være langt mindre liv. Påtrods af, at byen kun har godt50 huse, er der både en deli-katesse-/vinbutik, en grovva-rehandel, en bedemand, enfrisør, en maskinstation ogen smede- og maskinfabrik.

– Byen er lidt anderledesend andre landsbyer af sam-me størrelse, da der er et ri-meligt aktivt erhvervsliv. Detbetyder, at byen ikke er dødom dagen, fortæller Per Tho-massen.

Han har tidligere ejet grov-varehandlen, der nu hedderHøjlund Mølle, men hjælper idag sin kone Carina, der ejerdelikatesseforretningen Bu-tik Thomassen på den mod-satte side af vejen.

Gerne flere husePer Thomassen har boet helesit liv i Tiufkær. Han har ople-vet, at hver husstand er ble-vet mindre gennem årene,men at der altid er sket en ud-skiftning i husene, og at der ialle årene været mange børn iTiufkær.

– Og sidste år fik vi da byg-get flere huse, end de sidste30 år tilsammen. Det var ét,griner Per Thomassen.

Han så gerne, at udviklin-gen gik lidt hurtigere i Tiuf-kær, så den langstrakte by vil-le hænge mere sammen somen by frem for nu, hvor den eropdelt i to klumper huse påTiufkærvej.

– Men udviklingen skal sta-dig ske i et tempo, som folk

herude er klar til. Der er engrund til, at vi bor herude pålandet, hvor der grønt om-kring os, og vi kender alle, derbor her, siger han.

Udvikling i nabobyenPer Thomassen er også gladfor, at tidligere planer om etstort parcelhuskvarter er lagtpå hylden.

– Det, som virkelig kanstyrke en landsby som vores,

er, at der sker en udvikling iden by, som vi har skole,idrætsfaciliteter og indkøbs-muligheder i. Vi vil hellere ha-ve udviklingen i Smidstrup,siger han.

Vigtigst for Per Thomassener, at Tiufkær bevarer byenssociale liv, hjulpet frem af er-hvervslivet.

– For det, der virkelig gørTiufkær speciel, er vores sam-menhold.

TIUFKÆR

Erhverv skaber liv Per Thomassen harboet i Tiufkær helesit liv og er blandtlandsbyens mangeerhvervsdrivende


Det mener kommunen

Landsbyen i landskabetBebyggelsens spredte karakter giver mange kig til landskabet ogde karakteristiske levende hegn på begge sider af vejenLandsbyens mulighederEnkelte huse kan opføres som huludfyldning uden, at landsbyenskvaliteter går tabt.Vigtigt at bevareKontakten til landskabet. Det kan godt forenes med en vis hulud-fyldning.Vigtigt at forbedreEn del gårde er ikke længere i brug og forfalder. De kan indrettestil boliger eller ferieboliger.

Henrik Olesen, 34 år, entreprenør, H.H. Maskinstation. – Vi har et godt sammenhold i byen, hvor vi har meget

med hinanden at gøre, og børnene trives indbyrdes. – Sammenholdet ser man til den årlige byfest med 80

voksne og 20 børn og til indsamlingen af skrald med 50mennesker. Og når der skal samles ind og laves ting i byener folk altid klar til at hjælpe til med penge og arbejdskraft.En del bliver holdt af kommunen, men både borde og bæn-ke har vi selv stået for at lave.


Rita Skak, 55 år, ejer af salonen Frisør Rita. – Vi vil frygtelig gerne beholde de butikker, vi har, og det

gør ikke noget, at der kommer flere. Det giver lidt liv i byen.Ikke for at nedgøre en by som Klattrup, men der kan mangodt føle, at man bare kører på en vej med lidt huse. Der erikke så meget at stoppe op og kigge efter, som hvis der varnogle butikker.

– Butikkerne giver også et sted at mødes, hvilket styrkersammenholdet i byen.


Hans Jørn Poulsen, 56 år, arbejder hos Eaton i Vejle. – Tiufkær er et stille og roligt lokalsamfund, hvor vi alle

hjælper hinanden. – Hvis jeg mangler hjælp, så er det lige meget, hvem jeg

går til her i byen, så får jeg hjælp. Det gælder nok også denye tilflyttere, men dem har jeg ikke lært at kende endnu.

– Og så har vi vores egen hjemmeside og vores byfest.


Tiufkær21. maj 2011




UheBragt i Vejle Amts Folkeblad

10. januar 2012

Uhe er ikke kendetegnet ved mange butikker og et aktivt by- eller handelsliv. Byen gennemskæres af Bredsten Landevej, der både bruges som den uofficielle midtjyske motorvej og af den lokale landbrugstrafik. ❏ Foto: Angelina Owino

Den nye multibane erblevet et samlings-punkt for Uhes børnog unge. På samme

måde som petanquebanenhar været det for de ældre iflere år.

Begge dele ligger ved ”Detgrønne område”. Lidt vest forselve Uhe. Dette er dog ikkenogen ny foreteelse, at en delaf byens liv ligger uden forselve byen.

Her finder man også dengamle skole, der i dag funge-rer som børnehaven og vug-gestuen ”Karla Grøn”. Her lig-ger også det gamle forsam-

lingshus, der i dag er forpag-tet ud til Kurt Hansen, derdriver det sideløbende medCentercafeen i Give. KafeKarlskov, hedder den.

Her ligger også de sidste tonye udslag af lokal foretag-somhed og sammenhold:Karlskov Friskole og for-eningshuset Karlskovhallen.

Sammen med det gamleforsamlingshus fra 1911 viserde, at sammenhold og fore-tagsomhed er en nedarvetdyd i byen og egnen:

Der bliver lagt megen tid ogmange kræfter i at skabe debedst mulige rammer for deting, der gøres bedst i fælles-skab.

Det årlige traktortrækMen det er ikke uden omkost-ninger på andre områder. Fornogle år siden opløste byensborgerforening sig selv. Dervar ikke kræfter til at driveden videre, fordi kræfterneblev lagt i foreningshuset ogikke mindst i bestræbelserne

på at få driften af den finansi-eret. Som den eneste idræts-hal i Vejle Kommune kunneden ikke komme med i hal-ordningen. Det problem ernu løst.

– Mange af de aktiviteter,borgerforeningen oprindeligbeskæftigede sig med, liggernu i foreningshusets regi.Man kan sige, at borgerfore-ningen var kommet ned i etomdrejningsniveau, hvor derikke længere var nogengrund til at fortsætte. Det me-ste af livet er flyttet uden forselve byen, siger en af byensfå erhvervsdrivende, PoulGejl.

Han driver Uhe Smedie oger godt tilfreds med tilværel-sen, ikke mindst fordi en afsønnerne vil drive smedjenvidere. Poul Gejl er mandenbag den største begivenhed iUhe: Det årlige traktortræk.

Det foregår på et stykkejord nede bag smedien påÅbjergvej og samler hvert åromkring 1000 tilskuere til etstævne en fredag aften. Detgiver et pænt overskud, dernaturligvis tilfalder fællesska-bet omkring foreningshuset.

UHE

Det aktive liv erflyttet uden for byenDen nye multibanebruges flittigt af de unge –petanquebanenbruges af de ældre


Det menerkommunen

Uhe er præget af, at dengennemskæres af denstærkt befærdede Bredsten-vej. I vejkrydset midt ilandsbyen ligger en trefløjetbygning, Bredstenvej 111,der ser ud til at have rum-met en butik, som er ned-lagt. Bygningen er om-bygget til boliger, menrenoveringen virker ikkeafsluttet.Derudover består landsbyenaf 15-20 ældre huse og entankstation med værksted.Samlet virker landsbyennedslidt.

Conny Ladefoged, Gødsbølvej 16, Uhe. Skolesekretær påKarlskov Friskole.

– En af styrkerne er absolut de mange dejlige mennesker,der bor her. Det er et sted, hvor man ikke kan undgå at følesig hjemme. Samtidig føler jeg, vi bor i centrum af landet. Vihar et rigtig godt vejnet lige uden for døren og dertil en in-ternational lufthavn lige rundt om hjørnet.

– Alligevel har vi masser af plads til at leve og udfolde os.


Steen Nielsen, Gødsbølvej 12 B, Uhe. Leder af Vejle Kommu-nes Musikskoles Giveafdeling.

– Vi skal selvfølgelig værne om det, vi har. Det gælder og-så den flotte natur, vi bor midt. Vi valgte at bosætte os i Uhefordi vi her kunne få opfyldt vore drømme om en storgrund med plads til den have, vi gerne vil have. Samtidigligger vi omgivet af et naturlandskab, der supplerer havenfint.

– Sammenholdet i byen er også værd at bevare.


Poul Gejl, Åbjergvej 8, Uhe. Driver Uhe Smedie og er bag-mand for det årlige traktortræk.

– En af Uhes styrker er at vi passer godt på hinanden. Vihar en meget effektiv nabohjælp, hvor man holder øje medhinandens ting, men aldrig af nysgerrighed.

– Vi har for øjeblikket ingen huse til salg, men vi skal selv-følgelig passe på, at der ikke bliver for mange grimme ogdårligt vedligeholdte huse i byen. Det kan være med til atsænke andres lyst til at bosætte sig i byen.




VesterlundBragt i Vejle Amts Folkeblad25. maj 2011

På marken mellem købmanden og vandværket vil beboerforeningen gerne have indrettet et aktivitetsområde. Lars Skovgaardforestiller sig både en hundeskov og en festplads med bålsted her. ❏ Foto: Mathilde Bech

Charlotte Wangel om-taler konsekvent Ve-sterlund som ”Ver-dens navle”. Dem har

verden sandsynligvis en delaf.

Men lidt er der nu om snak-ken her tæt ved Gudenåensog Skjern Ås udspring. I hvertfald flytter der mennesker tilbyen fra det meste af landet.

Selv er Charlotte Wangelfra Sorø og soraner er deryderligere et par stykker af ibyen.

Formanden for Vester

Sogns Beboerforening, LarsSkovgaard er fra Møn, besty-relsesmedlem Charlotte Kusker sønderjyde, mens JakobThisgaard ”kun” er tilløberfra Kollemorten.

– Det er de lave huspriserog den fantastiske natur, derer årsag til at folk flytter tilområdet. Det er i hvert fald ik-ke på grund af arbejdsplad-ser, for dem er der ikke man-ge af, siger Lars Skovgaard.

Han tager navnet på denforening, hvor han er for-mand, for helt bogstaveligt.”Vester Sogns Beboerfore-ning”.

Det er en forening for helesognet. Ikke kun for den halv-del af husene, der ligger in-den for byskiltene.

– Byen har skiftet karakterflere gange. Som stationsbyvar der flere virksomheder.Da banen blev nedlagt blevbyen med tiden til en by, hvorfolk flyttede ind, når de havde

afhændet deres ejendom. Nuhar det udviklet sig til enpendlerby, hvor hovedpartenarbejder andre steder, sigerLars Skovgaard.

– Det giver nogle begræns-ninger i at holde liv i byensdagligvarebutik. For folkhandler jo der, hvor de arbej-

der og helst inden de skalhente børnene, siger JakobThisgaard.

Men byens borgere harvænnet sig til, at udvalget ibutikken ikke er så stort. Detkan det ikke være, men deforsøger at købe så megetsom muligt her. Byens efter-skole hjælper også til i densammenhæng. Ikke mindstpå skolens vegetardage eromsætningen tilfredsstillen-de.

Borgerne er tilfredse medforholdene og med udviklin-gen, der de senere år har budtpå et nybygget hus årligt.

Men de har også ønsker tilkommunen. En cykelsti mel-lem Vesterlund og Thyregod,så børnene kan komme sik-kert i skole. Et andet ønske er,at kommunen bringer forto-vene i orden, så der kan skov-les sne. Fliserne ligger i dag såskævt, at man kun kan skovlesne med en kost.

VESTERLUND

Natur og sammenholder store trækplastre Det går op og ned iVesterlund. Ikke blotnaturen skabervilkårene for dengamle stationsby


Det menerkommunen

Kulturhistoriske spor: Stationsbygningen er om-dannet til bolig og er i godstand. Missionshuset, skoleog brugs fungerer stadig.Mejeriet står derimod tomtog er i meget dårlig stand.Der er ikke væsentligesynlige rester af banelege-met, men villabebyggelsensynliggør en del af forløbetsyd for stationen.

Charlotte Kusk har boet i Vesterlund i to år. Hun flyttedehertil fra Agerskov i Sønderjylland.

– Naturen og sammenholdet i byen. Vi har et rigtig godtfællesskab for de, der ønsker det. Men der bliver heller ikkeset skævt til de, der bare vil bo her og ikke engagere sig formeget.

– Der er plads til at folk kan engagere sig i fællesskabet ogvi er i gang med at planlægge vores årlige byfest: Vester fe-ster til anden weekend i juni.


Charlotte Wangel. Flyttede til Vesterlund i 1996 og har boetto forskellige steder i. Kom fra Horsens.

– Der er altid nogle bygninger, der kan renoveres ellerfjernes. Men ellers er byen da virkelig værd at passe på ogmange af bygninger fortæller historien om byen og egnen.

– Det er også vigtigt at passe på børnene, så derfor vil vigerne have en cykelsti så de kan komme sikkert til voresskole i Thyregod.

– Og skal vi naturligvis ikke ødelægge naturen.


Jakob Thisgaard. Flyttede til byen i 2006 og kom fra Kolle-morten.

– En fantastisk beliggenhed. Ikke blot med hensyn til na-tur, men også i forhold til at arbejde andre steder. Vi hargode adgangsforhold til Vejle, Horsens, Århus og Herning.Det bliver ikke mindre, hvis der også kommer en motorvejomkring Hærvejen.

– Vi håber også, at stisystemet til Odderbækken bliverudbygget. Det vil også styrke byen.



FREDERICIA DAGBLAD50 : : : TIRSDAG 14. FEBRUAR 2012

Torben Christoffersen er ottende generation på Østergaard. Men hvis det ikke skal ende med, at han sammen med sin hustru ogfire børn bliver sidste generation, er han nødt til at tænke nyt. Et shelter til turisterne er første skridt. ❏ Foto: Mette Mørk

Den dag, staldeneblev tømt for de sid-ste 85 malkekøer,står stadig tydeligt i

Torben Christoffersens hu-kommelse.

Han er ottende generationpå Østergaard i Vork, men før-ste mand i slægten, der måttekaste håndklædet i ringen.

– Det var ikke nogen goddag, siger 47-årige TorbenChristoffersen.

Men økonomien hang ikkesammen, og arbejdsbyrdenvar til sidst alt for stor.

– Der var ikke flere kræfter,og jeg lå alt for få timer i minseng, fortæller han.

Som at blive forladtSelvom den første vinteruden køer i staldene forløbnogenlunde smertefrit, gikdet hurtigt op for landman-den, at han ikke kunne und-være dyrene:

– Jeg tror, det er den sam-me fornemmelse, som hvisdin familie rejser fra dig, sigerTorben Christoffersen, der si-den 2006 har arbejdet somtilkaldervikar i industrienlandet over.

Men nu skal det være slut:– Jeg skal være landmand

igen. Måske kun på deltid,men jeg skal være landmand.

Indtil videre har bankernekun grinet af Torben Christof-fersen, når han beder om atlåne to millioner kroner til atkomme i gang igen, men han

er opsat på ideen.Derfor tænker Torben Chri-

stoffersen nu alternativt.

Blomster og turisterSammen med nogle kollgaerhar han oprettet ”ØstjyskMadkultur” – en forening,der sælger danske kvalitets-

madvarer. Torben Christof-fersen sælger oksekød - ogsom noget nyt bliver derplukselv-blomster på marker-ne til august: Georginer, gla-diolus og solsikker.

Turisterne skal også træk-kes til byen. Derfor har famili-en Christoffersen, med støttefra Vejle Kommune, bygget etshelter i skoven bag huset,hvor turister kan overnatte.En udsigtsplatform over VejleÅdal bliver desuden inviet isensommeren.

Torben Christoffersen harogså planer om at sælge ud afsin 85 hektarer jagt, og han le-ger med tanken om at udnyt-te de 1000 m2 tomme bygnin-ger på gården – til hvad, vilhan ikke afsløre endnu.

Men malkekøerne er detvigtigste:

– Der er nødt til at kunnehøres et muh her på gården –ikke kun et ekko.

VORK

Der skal være mereend ekko i staldeneTorben Christoffersenkæmper for sin pladsi landbruget. Detkræver nytænkning


Det menerkommunen

Landsbyen er sårbar over fordet forfald, der sker forgårdene og især udlænger-ne, der ikke længere er ibrug. Hvis disse nedrives,forringes kulturmiljøetvæstentligt. Hvis de er i sådårlig stand, at de skalfjernes, er det vigtigt, at debliver erstattet af nye byg-ninger i samme proportionerog på samme placering.

Lena Petersen, 65 år, har boet i Vork i 27 år. Sammen medsin mand har hun drevet et dambrug, som nu er solgt.

– Vi har et godt sammenhold og passer på hinanden.Hvis nogen tager på ferie, passer vi hinandens huse. Og vitager pænt imod de nye. Vi var lidt trætte af, at brugsenlukkede, men når man bor sådan et sted som her, må manvære gearet til at skulle køre efter butikkerne. Det er utopiat tro andet. Jeg flyttede hertil fra Gadbjerg, og her er folkmeget mere åbne. Den gode jord smitter af på humøret.


Britt Reinwald, 34 år, har boet i Vork siden 2003. Opvokse-de i Hirtshals, studerede jura i København og bor nu på sinmands fødegård. Er kommet i Vork siden 1995.

– Det bevaringsværdige er den storslåede natur, som lig-ger lige her ved siden af. Den er vi rigtig glade for.

– Der er også et godt samarbejde i i beboerforeningen,der står for tre-fire arrangementer om året. Folk er også go-de til at hjælpe. Vi har mange heste, som altid kan blive pas-set, hvis vi skal på ferie. Desuden er Villa Vork et rigtig godtsted.


Lisbeth Fredslund, 43 år. Opvokset i Bredsten og har sidenboet i Nørup. Fandt og købte huset i Vork for 12 år siden, dahun besøgte sine gode venner, der bor i nabohuset.

– Styrken er nærmiljøet. Vi holder øje med hinanden. Tilforskel fra, når man køber et nybygget hus i et vænge, hvoralle er ens, så er os, der er landet her, forskellige. Jeg er ale-ne, og det kan være lidt af en mundfuld, men vi tager os afhinanden. Vi har nogle arrangementer i løbet af året, hvorhøj og lav mødes. Og så har vi gode skolebusforbindelser.



VorkBragt i Vejle Amts Folkeblad20. juni 2011





VindelevBragt i Vejle Amts Folkeblad

1. september 2011

Vindelev Legeplads drives på ren frivillig basis. Men det er hele arbejdet værd, når man ser børnene bruge pladsen, mener beboerforeningens formand, Benny Poulsen. ❏ Foto: Mathilde Bech

Imponerende, men godtskjult. Et forsamlingshusuden tag.

Det er indtrykket, nårman besøger legepladsen ilandsbyen med det forblæstenavn Vindelev. Pladsen liggerpå en markant forhøjning ilandskabet. Men man skalvære lokal for at opdage den.

– Den er vores flagskib,helt sikkert.

Det siger formanden forVindelev Beboerforening,Benny Poulsen.

Omgivet af beplantning og

huse ligger ”legepladsen”,der trods det beskedne navner et stort grønt område i fle-re niveauer med baner til for-skellige boldspil, skure, halv-tage, spisested og kioskmu-lighed.

Området fungerer nær-mest som et forsamlingshus idet fri. Om tirsdagen mødesen flok ældre om petanque-spillet. Og her mødes hvertorsdag 30-40 lokale til lidt tilganen og en snak. Her holdesogså årstidernes fester.

– Her kan vi lave noget fæl-les, for vi savner jo lokalernepå en skole, siger Benny Poul-sen.

Vindelev mistede sin skole,da Kollerup-Vindelev Central-skole blev taget i brug 1962.

Legepladsen passerede i alstilhed sit 25 års jubilæum iår. Det afslørede lokalhistori-keren A.P. Nørgaard, da hanholdt årets sankthanstale, ogbeboerforeningens formand

bebuder, at der vil komme en”eftermarkering” senere.

Beboerforeningen er vok-set op omkring legepladsakti-viteterne. 52 husstande ellerover halvdelen af egnens be-boelser er med. Men alle for-eningers svøbe finder man

naturligvis også i Vindelev: – Det kan knibe lidt med at

få forældrene med. Vi vil ogsågerne have børnene ud af bu-sken, når det handler om,hvad vi skal gøre med plad-sen. Det er jo ikke mig, derskal bruge den. Den er forbørn. Vi har et rigtig godtsted, det skal vi holde fast i.Smutter det, har vi ingentingat samles om, understregerBenny Poulsen.

Han kom til egnen fra Ama-ger i 1989, fordi hans kone erfra egnen (Skærup). Med sighavde han en lampefabrik,som stadig er aktiv. Han harkøbte de to tidligere brugs-foreningsbygninger i Vinde-lev og Kollerup til sine aktivi-teter.

Han har været formand forbeboerforeningen i 10 år, oghan synes, det er det frivilligearbejde værd, når han serlandsbyens børn drøne rundtpå pladsen.

VINDELEV

Landsbyens flagskiber gemt for verden Vindelevs mødesteder imponerende, menman skal værestedkendt for atopdage det


Det menerkommunen

De fleste huse i Vindelev er opført efter 1945 ogvelholdte. Mange træer og levendehegn bidrager til et godtmiljø. Byen opleves som delti to afdelinger. Det er vigtigt at bevare detgrønne og kontakten ud tillandskabet. Der kan byggesenkelte huse langs Fløjstrup-vej, men det giver færre kigud i de kuperede omgivelser.

Børge Andersen, 67 år, har boet i byen i 46 år, kom fra StoreLihme. Det handlede om at finde et hus. Han har været last-vognschauffør ved Grejs Garage.

– Det er svært at svare på nu, hvad der gør byen til et godtsted at bo. Da vi var de unge i byen, var der sammenhold.

– Midt i 70’erne kunne vi samle 60-70 personer. Nu er vitil tider nede på 10. Vi vil ikke sælge vores hus, så længe vikan holde det. Der er også syv huse til salg i byen i forvejen.


Preben Rask, 74 år. Kom til egnen i 1967, boede i et foder-mesterhus ved Stormgård og købte hus i Vindelev 1970.For 122.000 kroner husker han. Det var nærmest lidt til-fældigt, at det blev Vindelev. Jobbet som maskinkonsulentbragte ham ind i det lokale offentlige liv: Brugs, vandværk,menighedsråd, venstrevælgerforening osv.

– Det er vigtigt at bevare sammenholdet. Dér har beboer-foreningen afløst brugsen. Vi blev inviteret til det førstesølvbryllup, da vi havde boet her i otte dage. Sådan er detikke mere, men det er vigtigt at slutte op om det, der arran-geres og lære hinanden at kende.


Morten Mølgaard, 58 år, født på egnen, erhvervsmægler,har boet i Vindelev siden 1990.

– Styrken ved Vindelev er, at det er et godt sted for børnat vokse op i et stort sammenhold. Ellers er der jo ikke såmeget tilbage. Det var lidt tilfældigt, at det blev Vindelev.Men villakvarteret i Ny Højen, som vi kom fra, var lidt fortæt beboet. Her er både mere privatliv, og folkene stadiglidt forskellige, selv om der ikke er så mange skøre menne-sker tilbage.



Den blev bygget i 1943 som en stor skole, der skulle kunne klare de mange elever, når området blev vækstcenter for tørveindustrien.Væksten udeblev, og skolen har aldrig været fyldt. Den blev solgt til andet formål. I dag er det privat bolig. ❏ Foto: Angelina Owino

Vorslunde heddersognet. Det er også iVorslunde kirken ogde to nedlagte skoler

ligger. Her ligger også ejen-dommen Store Vorslundesammen med en anden stør-re ejendom og nogle få huse.

Byen i sognet er Øgelund.Heller ikke her er der dog taleom nogen storby.

Omkring 35 sjæle omfatterbyen, hvis historie egentlig erkort.

– De fleste huse er bygget i1930’erne. Før den tid var der

ikke rigtig nogen by, men tør-vegravningen betød mangemennesker i sommerhalv-året, fortæller Karl Larsen.

Han havde Øgelund Brønd-boring, som han overtog ef-ter sin far. Nu drives det vide-re af hans søn. Et regulært fa-milieforetagende og en stabi-liserende faktor i byen, derhar kendt både storhed ogfald.

Storheden var ikke af denprangende slags, men byenrummede i glansperioden bå-de hotel, forsamlingshus ogkøbmandsgård. I dag står for-samlingshuset alene tilbage.

– Den bliver ikke brugt såmeget mere. Men når vi hol-der noget i kirken med efter-følgende frokost eller sam-vær, så er det i forsamlingshu-set, siger Ole Rosenhøj.

Han er sognets medlem afmenighedsrådssamarbejdetmed Give Sogn. Han er tilflyt-ter til Øgelund, hvor han bo-

satte sig i 1983. Men han er ik-ke den seneste.

Der sker løbende en ud-skiftning. Når de gamle døreller flytter, kommer der nyetil. Men ikke alle de nye er ligeinteresserede i at bevare detsammenhold, der tidligerekendetegnede byen.

– Når vi tidligere fejredemærkedage i familierne, såvar alle inviterede. Sådan er

det ikke i dag, konstatererKarl Larsen.

Tørvegravningen begyndteunder 1. Verdenskrig, stod sålidt i stampe i mellemkrigs-årene for at skyde voldsomt ivejret i 1940’erne. Alle byenshuse husede adskillige arbej-dere fra tørvegravene og allekunne se, at en stor fremtidventede området.

Også Vorslunde, der i 1943fik en stor ny skole og i 1954en kirke. Men storheden for-svandt.

Skolen blev al, al for stor, ogman solgte den og flyttedeeleverne lidt længere ned adSkolevej til den gamle skole.Den er også fortid.

Det risikerer kirken også atblive. I første omgang er detkun begravelserne, der fore-slås nedlagt. Men det er kunbegyndelsen, frygter beboer-ne. De har tænkt sig at mødetalstærkt op, når sognet invi-terer til møde om fremtiden.

VORSLUNDE

Bygget på drømmenom tørveguldKirken var det sidsteder blev bygget iVorslunde – nu er detden, borgerne samlersig om at redde


Det menerkommunen

Trods navnet – Store Vor-slunde – er der tale om enmeget lille samling af huse.Bebyggelsen er opstået iforbindelse med tørvegrav-ning. Tørvegravningenforegik særligt intenst ibesættelsesårene, menfortsatte nogle år efter.

Karl Larsen, Øgelundvej 69, Øgelund. Brøndborer, overtogvirksomheden fra sin far, hans søn driver den nu videre.

– Vi har det godt her i Øgelund, selv om det er udkant.Her mødes tre kommuner og to regioner, så vi vil altid væreudkant. Men vi ligger også centralt, for vi har ikke så langttil tingene.

– Så længe vi kan køre bil, har vi alt, hvad vi behøver her.Sammenholdet i byen er ikke helt det sammen, men det ergenerelt stadig godt, selv om nogle vælger det fra.


Helene Jensen, Skolevej 11, Vorslunde. Født i Øgelund ogflyttede ved giftermål de cirka fem kilometer til Vorslunde.

– Kirken skal de ikke røre. De skal heller ikke tage begra-velserne væk fra Vorslunde. Jeg er sikkert ligeglad, når jeger død, men jeg vil ikke til Give at ligge. Jeg tror, at regnerman i procenter, kommer der væsentligt flere kirkegænge-re i Vorslunde Kirke end i Give. Vi er jo kun cirka 150 i sog-net.

– Og så skal vi i hvert helst bevare den smule bustrafik, viendnu har i området.


Ole Rosenhøj, Øgelundvej 71, Øgelund. Tilflytter til sognet,men er efter 29 år faldet til. Medlem af menighedsrådet.

– En af styrkerne er, at vi kender alle, men man kan godtvære sig selv, hvis det er det, man ønsker. Det er også enstyrke, at det er et trygt sted at være, både for børn og æld-re. Samtidig har vi jo sammenholdet om kirken og vand-værket. Ikke mindst kirken kan samle folk. Jeg tror, derkommer mange til det møde, der skal diskutere forslagetom at stoppe for begravelser i Vorslunde.




VorslundeBragt i Vejle Amts Folkeblad

21. december 2011


De to brødre, Søren Christiansen (til venstre) og Esben Christiansen, har overtaget ledelsen af ECM Industries efter deres far. Det erdog stadig mor, Karin, der officielt sidder i direktørstolen. ❏ Foto: Mette Mørk

Idet Herrens år 1857 satteSøren Christiansens tip-oldefar sig til smedemes-sen i Øster Starup.

Her servicerede han byensbønder, som til gengæld stil-lede et hus og jord til rådig-hed for smeden. Han opfandttilmed rade-renseren til roe-marker, som i dag bliver pro-duceret over hele verden.

– Men han fik aldrig tagetpatent på den, fortæller 33-årige Søren Christiansen, derer produktionschef i ECM.

Men forud for at denne

virksomhed blev en realitet,har der været en stolt smede-tradition i familien, som erblevet givet videre fra far tilsøn helt frem til 1975.

Her måtte smeden – SørenChristiansens morfar – buk-ke under for svære tider kom-bineret med de skader, sommange års hårdt arbejde hav-de medført, og smedjen iØster Starup lukkede.

Fra én til 65Men allerede i 1977 blev denvakt til live igen. Det blev Sø-rens far, Erik Christiansen,der startede EC Maskinfabriki samme smedje som i 1857.

ECM voksede sig hurtigtstørre, og i 1980 flyttede denhen, hvor den ligger i dag.

Her er 65 medarbejdere nuansat, og dermed er ECM by-ens største virksomhed.

– Vi møder utrolig stor op-bakning fra byen, fortællerSøren Christiansen, som be-

grunder det med smedjenslange historie i Øster Starup.

I begyndelsen lavede ECMalt smedearbejde lige fra atreparere trillebøre for de lo-kale bønder til at smede trap-per og endda et halmfyr tildet engelske kongehus.

I dag er virksomheden ble-vet langt mere specialiseretog leverer dele og helhedsløs-ninger til flere vindmøllevirk-somheder, foruden Lego ogSchneider Electric.

Erik Christiansen i dag fra-trådt og nøjes med at sidde ibestyrelsen. I en overgangblev ECM ledet af en mandudefra, men i 2007 overtogSøren Christiansen pladsensom produktionschef.

Og sammen med moderenKarin som direktør drev devirksomheden frem til 2008,hvor broderen Esben kom tilfirmaet som salgschef.

Da brødrene overtog ledel-sen, voksede omsætningenmed 75 % på et enkelt år.

Og udviklingen bliver ved –per 1. januar 2012 åbner ECMIndustries en afdeling i Kina,så det voksende antal uden-landske kunder kan blive ser-viceret herfra.

ØSTER STARUP

Landsbyens smedgennem generationerECM Industries medSøren Christianseni front er en delaf en stolt, lokalsmede-slægt


Det menerkommunen

Vognmandsforretningenvirker skæmmende… Detville forbedre indtrykket aflandsbyen, hvis en del af detblev bebygget. På sammemåde kunne juletræsplanta-gen med fordel bebygges.Det er vigtigt at bevarestrukturen med de småhuse, der ligger tæt påvejen. Også Egeland, alleenog de levende hegn skalbevares.

Winnie Poder Geert, 33 år, sammen med Viktor (4), Juliane(2) og Caroline (6). Familien flyttede fra Kolding til ØsterStarup i 2003. Winnie er opvokset i Ågård.

– Det er er et trygt sted for børnene at vokse op. Det skalvære sådan, at de kan rende rundt uden for. Jeg synes også,det er en god skole. Jeg har selv gået på den, og jeg vil gernehave at mine børn skal vokse op på samme måde som mig.

– Øster Starup er et lille samfund med et godt sammen-hold. Man kan altid gå til naboen og få hjælp.


John Petersen, 65 år, flyttede sammen med hustruen Han-ne til Øster Starup i 2007 fra Viuf. Hanne er opvokset ilandsbyen og har altid drømt om at bo i dette hus, hvorhendes venindes bedstefar i sin tid boede.

– Det er vigtigt at bevare enfoldigheden. Man skal havelov at være, som man er. Folk i byen har været oprørt over,at kommunen har kritiseret vognmandens grund. Men derskal være plads til, at ikke alle gider at holde deres have ellerhar fået det hele arkitekttegnet. Skolen skal også bevares.


Michael Sønnichsen, 46 år, har boet i Øster Starup i syv år.Flyttede fra Kolding, fordi han gerne ville have noget fredog ro på landet og altid har kunnet lide naturen her.

– Folk kommer hinanden ved, uden at det er for meget.Man kan få den hjælp, man har brug for. Vi er tætte på alt –10 kilometer til Vejle og 14 kilometer til Kolding, så vi kanhurtigt få nok storby. Hvis der er et kulturliv, så er det i for-samlingshuset. Det er rigeligt benyttet. Blandt andet til di-lettant og den årlige lysfest, hvor gadelygterne bliver fejret.



Bragt i Vejle Amts Folkeblad15. juli 2011


Øster Starup




ÅdalBragt i Vejle Amts Folkeblad

10. oktober 2011

Rasmus Pedersen er selv håndværksuddannet. Det fik han brug for, da han satte sit hus – Hvejsel Sogns tidligere kommunekontor iÅdal – i stand med respekt for husets stil. ❏ Foto: Mette Mørk

Rasmus Pedersen erindfødt Ådal-dreng.Det kan ikke ret man-ge andre i den 15 hu-

se store landsby prale med atvære. Især ikke i en tid, hvorungdommen flygter fra min-dre byer til de største byer.

– Jeg er født to huse længe-re henne ad vejen, fortællerhan.

– Jeg har aldrig overvejet atflytte væk. Jeg kan lide at ken-de et steds historie, fortællerhan.

Det hus han bor i, er i sig

selv et stykke historie. Det varnemlig kommunekontor i sa-lig Hvejsel Sogns dage, dersluttede for 45 år siden.

Rasmus Pedersen er tøm-rer og tækkemand, og hanhar stort set haft huset pilletfra hinanden. Det er sat fint istand med respekt for stilen iet gammelt hus, der blev byg-get i 1935.

– Det handler selvfølgeligogså om, at da jeg skulle købehus ene mand, så var det ogsåher, de rigtige priser var. Menjeg ville gerne ud på landet, si-ger han.

Det har desuden nogetmed en hobby at gøre, somhan dyrker sammen med fa-milien. Den kører i alt muligt,der har træk på fire hjul.

Rasmus Pedersen lever optil kommunens landsbyplan,fordi han har sat sit hus istand. I afsnittet om Ådal til-lader kommunen sig at skri-ve, at flere af byens bygnin-

ger trænger til vedligeholdel-se. Her kan Rasmus Pedersenaltså melde hus forbi.

En klump af landsbyerI den nordlige ende af den tid-ligere Jelling Kommune liggerotte landsbyer inden for få ki-

lometers radius. Derfor er in-gen af dem så store, at de eroptaget på listen over byer,for det kræver 200 indbygge-re.

Formanden for Ådal Bebo-erforening, Poul Birkegaard,mærker det.

– Der er velvilje til at støtteos, men beboernes gennem-snitsalder er der oppead. Sånår det kommer til det medbestyrelsen, så er der typiskkun reel arbejdskraft i 3-4husstande, fortæller han.

Men der sker faktisk nogetalligevel. Beboerforeningenhar netop taget sin tørn medden årlige sportsdag, der gårpå omgang blandt landsbyer-ne. Det foregik på det tidlige-re stadion i Ådal. Det er nuhjemsted for Ådals KFUM-spejdere Runefolket og andreaktiviteter. Der er blandt an-det nogle legeredskaber, ogen hytte har man også skaffetpenge til.

ÅDAL

Rasmus er en af deindfødte Ådal-drengeDe unge flygter oftefra landsbyerne. MenRasmus Pedersen borstadig nær sitbarndomshjem


Det menerkommunen

Før 1887 hed det IldvedÅbro. Gudenåens længstetilløb deler Hvejsel Sogn i to.Da det 1887 skulle haveandelsmejeri, blev det lagther. Samtidig blev Grejs-dalsvejen ført her forbi.Forsamlingshus, købmand,osv. Ådal blev blot 15 huse”stor”. Kommunen vil ikkehave flere huse, men kunindretning af boliger i dettidligere mejeri.

Jan Havmøller Jensen, 35 år, stammer fra Tyrsted ved Hor-sens. Han er køkkenchef i DGI og har boet i Ådal i tre år.

– Det var huspriserne, der gjorde udslaget. Det er for dyrti Vejle. Og så er det her heller ikke så langt fra Vejle. Det er etgodt sted at bo. Det er det, fordi det et stille og roligt om-råde, her er fredeligt, et godt naboskab og samvær. Men derer jo ikke så mange ting her.


Arne Fairfaks Hansen, 39 år, kommer fra Rands, og har bo-et i Ådal siden 1998. Han arbejder hos Ammeraal Beltech,det tidligere Unichains.

– Jeg så en annonce om det lille hus på prærien. Den gikrent ind, og så duede huspriserne.

– Dét, der er vigtigt at bevare, er sammenholdet. Alle ken-der alle, og alle holder øje med hinanden på en god måde.Der er mange muligheder for at være med i nogle aktivite-ter, hvis man ønsker at deltage.


Henrik Steinmeyer Jensen, 44 år, arbejder hos Kelsen i Nr.Snede, har boet i Ådal i tre år, men ellers kalder han sig ”enrigtig Tørringdreng, der ville på landet til fred, ro og dejlignatur”. Han bor mellem to mekanikere, og i kælderen lar-mer sønnen og en kammerat med musikken!

– Styrken ved Ådal er sammenholdet, roen, naturen,men også det, at man kan være i fred, hvis man vil dét, ogman kan larme, som man vil.




ÅstBragt i Vejle Amts Folkeblad28. december 2011

Åst ligger i et naturskønt område tæt ved Billund Kommune. ❏ Foto: Christian Brandt

Landsbyen Åst beståregentlig af tre miniatu-relandsbyer. VesterÅst, Øster Åst og en lil-

le samling huse omkring detnu nedlagte mejeri.

Sådan skriver Vejle Kom-mune i sin præsentation afÅst. Den udlægning kan ogsåbekræftes af matrikelkort.Også navnene på gårdenekan udlægges sådan. Der erbåde Åst Østergård og Åst Ve-stergård.

Men et er kort og gamle da-

ge. Noget helt andet er, hvadder foregår i hovedet på demennesker, der bor der. Herer der ingen tvivl om, at byener en helhed og en enhed. Deter de godt tilpasse med, somdet beskedent udtrykkes.

Byen er i lighed med man-ge andre mindre byer prægetaf den udvikling, der har flyt-tet livet fra landet ind til destore byer. Butikker er her ik-ke længere. Mejeriet er fortid,men bygningen står der dogendnu.

Forsamlingshuset eksiste-rer fortsat, og det er i dag by-ens samlingssted.

– Det er her, vi mødes nu.Tidligere mødtes vi i brugsen,hvor man sagtens kunnekomme to og tre gange omdagen. Det betød ikke så me-get, hvis man havde glemt no-get, for det var lige rundt omhjørnet. Og der traf man altidnogen og fik en snak, sigerKnud Lomholt.

Antallet af ”møder” i for-samlingshuset er dog be-grænset til cirka et om måne-den. Det er lagt i hændernepå borgerforeningen at sørgefor de arrangementer, derkan samle byens folk. Åst bor-gerforening blev dannet i1970, hvor en gruppe borgereog aktionærer fra Åst forsam-lingshus blev enige om at slå

idrætsforeningen og forsam-lingshuset sammen. Forsam-lingshuset fik herefter navnetBorgernes Hus.

Det er som nævnt det ene-ste samlingspunkt for borger-ne, men det er tilsyneladendenok, for folk bliver længe iÅst.

– Flytter folk først til Åst, såbliver de her. Vi har flere, derbare skulle bo her midlerti-digt. De har været her i over20 år, siger Jan Hedeby Søren-sen.

Noget er der nok om snak-ken, for der er ingen huse tilsalg i landsbyen, der ligger li-ge under indflyvningsrutentil Billund Lufthavn. Og selvunder finanskrisen blev deseneste to ejendomme, dervar til salg for et par år siden,solgt ret hurtigt.

Og flyverne? Dem hørerman kun de første to uger, si-ger indbyggerne.

ÅST

Hvor øst og vest ersmeltet helt sammenPå gamle kort ogmatrikelnumre er der tre byer i Åst –men i hovederne på borgerne er der kun en


Det menerkommunen

Landsbyens naturskønnebeliggenhed og kontakten tillandskabet er et stort aktiv.Derfor er det også vigtigtikke at bygge nye huse, somødelægger den tætte kon-takt til det smukke landskab. Resterne af kirken kunnegodt markedsføres lidt meresom en seværdighed iådalen.

Jan Hedeby Sørensen, Åstbyvej 39, Åst, suppleant til bor-gerforeningens bestyrelse.

– Der er mange styrker. En af dem er, at folk kan lide atvære her. Folk flytter hertil og tror, det er midlertidigt, mende bliver boende i mange år.

– En anden styrke er, at der altid er nogle klar til at gøreen indsats. Her kan der selvfølgelig altid bruges flere, menTordenskjolds soldater omfatter omkring for øjeblikket 20familier, der trækker læsset.


Kisten Hørlykke, Åstbyvej 43, Åst. Formand for Åst Borger-forening.

– Vi har ikke så mange samlingssteder mere, så det ermeget vigtigt, at vi bevarer og vedligeholder BorgernesHus. Vi har ikke så mange arrangementer, men der er godtilslutning til dem, vi har.

– Vi sørger for løbende vedligeholdelse af huset og harsenest fået sat nye vinduer i. En del er frivilligt arbejdskraft,men har råd til at betale os fra det, der skal håndværkere til.


Knud Lomholt, Åstvej 8, Åst. Landmand med kødkvæg ogen kirkeruin i baghaven.

– Vi har et godt sammenhold, selv om vi ikke mødes såmeget til daglig. Ingen går forgæves efter nabohjælp og jegtror, det er medvirkende til, at vi ikke oplever nogen flugtfra byen. Vi bor også i bekvem afstand til byer med mangearbejdspladser og priserne på huse er ikke afskrækkende.Men der er heller ingen til salg for øjeblikket.



Bugattivej 8 | 7100 Vejle | Tlf. 75 85 77 88 | www.vejleamtsfolkeblad.dk

Vores fornemste opgave er, som vi ser det, at være det førende nyhedsmedie, når det handler om lokale nyheder.

Avisens fokus er det nære og lokale, men vi har også udsynet med.

Følg med i, hvad der sker globalt, nationalt og lokalt.

Vi er i øjenhøjde med læserne

Vejle Amts Folkeblad er en del af Jyske Medier A/S, der udgiver 3 dagblade og 15 ugeaviser. Desuden omfatter koncernens aktiviteter trykkerivirksomhed, distribution, web, radio og grafisk produktion. Jyske Medier A/S kan via disse selskaber producere og formidle nyheder, annoncer og markedsføringsstrategier til flere end 500.000 læsere og over 290.000 lyttere. Koncernen beskæftiger knap 250 ansatte. Mere information på jyskemedier.dk

Vejle Kommune LANDSBYER I ØJENHØJDE

Documents

Transcript of Vejle Kommune LANDSBYER I ØJENHØJDE