Varbergparkenoverordnet strategi for uderummeneAugust 2005

opdragsgivere:

fonden realdania nicolai eigtveds gade 28 1402 københavn k hab varbergvej 63 6100 haderslev

rådgiver:

konsulent:

samarbejdspartner:

rambøll management industri development nørregade 7 1165 københavn k

onv arkitekter v/ søren rasmussen - arkitekt maa strandgade 98 1401 københavn k

projektansvarlig: lars gemzøe, arkitekt maa

projektkoordinator: birgitte katborg laursen, arkitekt maa

projektmedarbejder: lisa hilden nielsen, stud.arch

gro annett lie, stud.arch

strandgade 98DK 1401 copenhagen kcvr:.nr.: 25 30 95 29ph.: +45 32 950 951fax: +45 32 950 958

mail@gehlarchitects.dkwww.gehlarchitects.dk

bebyggelsen og udearealerne - analyse og strategi

opsummering/anbefaling

byen og bebyggelsen - analyse og strategi

intro - forord og Gehls ideologi

boliger og uderum - analyse og strategi

5

5

forord intro

VARBERGPARKEN - OVERORDNET STRATEGI FOR UDERUMMENE

For Fonden Realdania og Haderslev Andelsboligforening (HAB) udfører Gehl Architects en analyse og overordnede strategier for uderummene i Varbergparken i Haderslev.

Den samlede rådgivning skal sikre kvaliteten af bebyggelsesmiljøet og skabe en god arkitektonisk sammenhæng imellem landskabsrum og bebyggelse, som kan fremme det sociale netværk og sikre et levende miljø i Varbergparken.

Der er både arbejdet med en rumlig og landskabelig fornyelse via nye gaderum, fælles rum, lokale boligrum og gårdrum, samt en mere generel arkitektonisk omstrukturering via fortætning og omplacering af den eksisterende bygningsmasse.

Dette arbejde er udført i samarbejde med Rambøll Management. Så ledes har Rambøll Management og Gehl Architects i fællesskab gennemgået et proces forløb med problemstillingerne i Varbergparken.

Derfor vil anbefalinger fra Rambøll Management’s rapport «indsatsområder og projekter for socialt udfordrede boligområder« også være at genfinde i Gehl Architects rapport «varbergparken - overordnet strategi for uderummene«, om hvorvidt forskellige funktioner og aktiviteter kan indarbejdes i området.

6 7

intro ideologi/arbejdsmetode

REGISTRERING

UDERUMMENE ER STORE SOM FODBOLDBANER.

Varbergparken er opført i perioden 1972-81 på en 143.935 m2 stor grund i Østbyen. Skalaen er stor og uderummene udefi nerede, trods det at de er velplejede.

Boligarealet udgør i alt 43.360 m2 fordelt på 508 lejligheder og 35 rækkehuse mod nord, samt funktioner som købmandsbutik, café, vaskeri, selskabslokaler og 29 garager i centerbygningen.

De fysisk økonomiske rammer er opdelt i 4 afdelinger: Afd.24, afd. 26, afd.27 og afd.29. Hvor afd.27 markerer sig markant ved at være den største og mest belastede afdeling.

Beboersammensætningen består af 17 nationaliteter, hvor 62 % af beboerne er af anden etnisk herkomst. Sprog som dansk, engelsk, serbokroatisk og arabisk er fremherskende. Der er 1200 beboer fordelt på 530 lejligheder, hvor 60 % af lejlighederne er beboet af ældre danskere, og 40 % af lejlighederne er beboet af indvandrere.

Varbergparken var i 1998-2000 hærget af ekstremt hærværk og kriminalitet, men er efter en ihærdig indsats af bl.a. en lokal betjent, i dag blevet mere tryg at færdes i end resten af Haderslev by.

Derfor er spørgsmålet nu, hvordan Varbergparken integreres i Haderslev By? Varbergparken har skiftet karakter fra at være arbejdernes bolig i 1970’erne til at være de arbejdsløses og fl ygtningernes boliger i 1990’erne. Arbejdsløshed er områdets største problem i forhold til integration.

DER MÅ SKABES AKTIVITETER OG BEVÆGELSE I UDE-RUMMENE.

6 7

intro ideologi/arbejdsmetode

problemer

- en ø for sig selv - adskilt fra omgivelserne

- få forbindelser til omverdenen og utrygge stier

- store anonyme og øde græsarealer

- spredte funktioner med få synlige aktiviteter

- få aktive kantzoner

- anonyme bygninger

potentialer

- tæt på byen

- store landskabelige herlighedsværdier

- masser af plads

- ledige m2 i bygningerne

- beboere

8 9

intro

livet

rummet

Rummet

husene

helheden

ideologi/arbejdsmetode

GEHLS IDEOLOGI OG METODE.

GEHL Architects arbejder udfra et fokus på bykvalitet og søger at skabe en MENNESKELIG DIMENSION i planlægningen af by- og boligområder. LIVET, som kan udvikles i de offentlige rum, er vores mål for planlægningen og tilrettelægningen af rum og volumener, og vi søger at skabe sammenhænge imellem social og arkitektonisk struktur.

Når vi arbejder med kvaliteten af et byrum og landskab, ser vi på hvorledes livet mellem husene udspiller sig. Kvaliteten af livet i et byrum eller landskab afhænger af en række grundlæggende faktorer.

De kvalitets krav, som vi vurderer og formgiver efter er beskrevet nedenfor. Vi udfører dem på 3 niveauer; byplanniveau, bebyg-gelsesniveau og boligniveau.

KVALITETESKRAV TIL UDERUM OG LANDSKAB

1. En klar rumlighed med menneskelige dimensioner2. Den funktionelle brug af stedet3. Tryghed 4. Gode klimaforhold 5. Herligheds- og landskabsværdier6. Udelivets kvalitet, bestående af 2 typer: - det daglige, nødvendige gøremål - de frivillige aktiviteter og det rekreative liv

8 9

introideologi/arbejdsmetode

TEGNESTUEN GEHL ARCHITECTS ApS FOKUSERER PÅ LIVET MELLEM HUSENE

Den grundlæggende ideologi for forståelsen og forbedrin-gerne af livet mellem husene kan sammenfattes i modstå-ende vignetter. Disse viser de overordnede strategier for, hvorledes rammerne for det liv, der leves, forbedres, og kvaliteten af de aktiviteter, der finder sted, højnes.

Det generelle, øgede behov for forbedrede uderum er opstået af et ændret samfundsmønster. Husene blev i 1960’erne bygget udfra forudsætninger om at separere arbejds- og fritidsliv, men i det moderne samfund er over-gangen mellem det ene og det andet blevet mere flydende, samtidig med at vi har fået mere tid til rekreation. I en tid hvor alt i stigende grad er blevet privatiseret. Hvis vi ønsker at bevare og endda skabe mere liv i et moderne boligområde, må vi tage udgangspunkt i netop livet mel-lem husene.

1. At skabe liv i de fælles rum. 2. At synliggøre livet i kantzonen mellem det private og offentlige.

3. At skabe sociale velfungerende rum, der har en menneskelig skala.

At udnytte det gode klimaErkendelse af den sammenhæng, der er mellem klima, komfort og aktivitetsmøn-stre. At det ’at være’ er et spørsmål om beskyttelse mod ubehagelige klimapå-virkninger.

At åbneEn oplevelsesmæssig kontakt mellem det, der foregår i det offentlige miljø og det, der foregår i de tilstødende huse, butikker mv. kan betyde en markant udvidelse af oplevelsesmulighederne.

At invitereByens og bebyggelsens fællesrum skal være indbydende og let tilgængelige. De skal invitere mennesker og begivenheder til at passere fra det private til det offent-lige rum.

At integrereIntegration i og omkring det offenlige rum giver de implicerede mennesker god mulighed for at interagere og indbyrdes stimulere og inspirere hinanden.

At samleNår aktiviteter og mennesker samles, får de enkelte begivenheder mulighed for at stimulere hinanden. Deltagerne i en situa-tion får mulighed for at opleve og deltage i andre begivenheder.

11

11

byen og bebyggelsenanalyse og strategi

bebyggelsen og udearealerne

byen og bebyggelsen

boliger og uderum

havn

varberg parken

varberg parken

12 13

centrum

Varbergparken

skov/idræt

Starup hede

skole

haderslev by

beliggenhed/integrationbyen og bebyggelsen

ANALYSE

STOR NÆRHED TIL CENTRUM OG HERLIGHEDSVÆRDIER

Varbergparken har en yderst central placering i Haderslev by med, og en naturskøn placering i et kuperet terræn med en fl ot udsigt over Haderslev by og fjord.

Problemet er dog at Varbergparken lukker sig om sig selv og ikke fungerer som en integreret del af byen. Dette kan afhjælpes ved at skabe nye diagonale forbindelser på tværs i Varbergparken, forbindelserne vil tilføre en ny dynamik, fl ow og interaktion i området.

Det kan være en stiforbindelse fra bykvarteret og skolen i nordøst, ned igennem villa- og parcelhuskvarteret der omgiver Varbergparken, og videre ned i centrum. Eller en stiforbindelse fra Vesterskov i nord, ned forbi Stadium (idrætscenter)og videre igennem Varbergparken ned til fjorden og Starup Hede.

Pt. er der problemer med frafl ytning i Haderslev, men der er vedtaget planer om udbygning af havnefronten i Haderslev, derfor er nye forbindelser hertil også vigtig.

12 13

konklusion i samarbejde m rambøllkonklusion i samarbejde m rambøll

at integrere fremfor at segrere

beliggenhed/integration

rekreation / idræt

skole

middelalderby

varbergparken

vand / rekreation

byen og bebyggelsen

haderslev by

STRATEGI

Varbergparkens sammenhæng med de omgivende byområder bør styrkes ved hjælp af nye vej- og stiforbindelser. Derfor foreslås et diagonalt kryds, hvorved bebyggelsen integreres med omgivelserne.

Et par hovedstier af mere offentlig karakter, kan invitere Varbergparkens beboere og andre til trygt at bevæge sig gennem bebyggelsen på vej til andre steder i byen.

De nye stiforbindelser kan danne grundlag for nye rekreationsmuligheder. F.eks. en løbesti fra idrætsanlægget og ned til vandet.

Bykvarteret omkring skolen kan have en gangsti ned i middelalderbyen etc.

Visionen er at gøre Varbergparken til et velfungerende boligområde. Derfor må Varbergparken integreres via bl.a. fl ere aktiviteter og bystier, så kommunikationen til byen øges.

Forbindelsen til omverdenen styrkes, og bevirker således at omgivelserne inviteres til at krydse igennem Varbergparken.

15

15

bebyggelsen og udearealeranalyse og strategi

bebyggelsen og udearealerne

byen og bebyggelsen

boliger og uderum

havn

varberg parken

varberg parken

16 17

VarbergparkenEksisterende forhold

eksisterende forhold

NYT IMAGE –NY IDENTITET- NYT NAVN

Varbergparken i Haderslev er blevet klassificeret som »Ghetto« og »Reservat« på lige fod med andre store byers socialt belastede boligområder som Vollsmose, Gjellerupparken og Taastrupgård.

Varbergparken ligger i et skønt og attraktivt naturområde, og har potentialer til at blive en indbydende multikulturel boligmodel. Men ligesom de fleste almennyttige boligområder i landet, lider Varbergparken af økonomiske, sociale og kulturelle problemer pga. sit eksternt negative image.

bebyggelsen og udearealer

16 17

ALTERNATIV 014 BEBYGGELSER MED EGEN IDENTITET

Den eksisterende struktur opdeles i mindre overskuelige enheder. Storskala strukturen nedbrydes, og der skabes 4 nye bebyggelser hver med deres identitet. Strukturen giver mere private og intime gårdrum end den nuværende struktur, men de grønne områder er uden rumlig kvalitet, og den sociale struktur i området har risiko for yderligere opdeling.

ALTERNATIV 02ET SAMLENDE AKTIVT GADERUM

Det aktive gaderum er fortrinsvis for gående, legende, ophold mm. Gaden er nuanceret med boliger, erhverv, institutioner, servicecentre, butikker og værksteder. Det store samlingspunkt på gaden er bydelshuset i midten, som er et service organ for hele Varbergparken.Med boliger og erhverv der støder ud til gaden, rummer den både halvprivate og offentlige zoner. Et samlende strøg, der er fælles rummet omkring det urbane liv.Gaden er et stærkt urbant og socialt fællesrum, men som i alternativ 01 har bebyggelserne mod vest ikke et klart defi neret fællesareal.

mulige strategier/skitser bebyggelsen og udearealer

IDÉ PLAN

IDÉ PLAN

18 19

ALTERNATIV 03NY KANT TIL BYEN

’Kantzonen’ er en vigtig overgang imellem Varbergparken og byen udenfor. Kantzonen kan nedbryde skalaen og øge kommunikationen til naboerne. Kanten kan fortættes ved hjælp af nye huse, der bygges på kanten og optager terrænspringet i det kuperede landskab.Dette forslag adderer dog antallet af gader, og der er tvivl om hvorvidt så mange gader og fællesarealer kan aktiveres og levendegøres.

mulige strategier/skitserbebyggelsen og udearealer

IDÉ PLAN

IDÉ PLAN

ALTERNATIV 04EN REDUCERET BEBYGGELSE PÅ KANTEN AF PARKEN

Dette forslag koncentrerer aktiviteter og ophold, og efterlader et stort frit landskabs område. Et forslag hvor alle aktiviteter klart samles fremfor at spredes.Denne reducering frigør også et areal, der evt. kan sælges fra.Ideen her efterlader dog kun få muligheder for kobling til byen mod vest og syd.

18 19

bebyggelsen og udearealermulige strategier/skitser

VALGT STRATEGI

4 NYE BYDELE MED ET SAMLENDE AKTIVT GADERUM

/ NY IDENTITET

Der udvikles rumlige strategier for hvordan 4 nye kvarterer kan genereres i åben sammenhæng med byen.

4 ’små byer’ hver med deres egen identitet og sociale tilhørsforhold, som nedbryder skalaen, således at den enkelte beboer bedre kan orientere sig i en mindre enklave. Når boligområdet er opdelt i små enheder, er det nemmere for beboerne at få større tilknytning til kvarteret. Bebyggelsen er PRIVAT OG URBAN PÅ EN GANG.

De 4 nye selvstændige bebyggelser med hver deres egen identitet og aktivitet, kombineres med det samlende aktive gaderum. Det aktive gaderum er det offentlige samlingssted, mens gårdrummene i de 4 nye bebyggelser er af mere 1/2 privat karakter.

Beboerne kan i denne model med tiden tage ansvar for området og holde en naturlig selvjustits.

Det nye gaderum bliver på engang det vigtige stiforløb gennem bebyggelsen og sammenbindingen af de 4 delområder. Bebyggelsens fælles funktioner vender ud mod gaderummet og inviterer til brug.

Denne strategi kombinerer således en social og arkitektonisk helhedsløsning.

20 21

afd. 24

afd. 26

afd. 27

afd. 29

rumlig opdelingbebyggelsen og udearealer

ANALYSE

Det er 4 selvstændige afdelinger med hver deres jordafgrænsning, deres egen bestyrelse og økonomi.

Afdeling 24 består af rækkehusene og 2 blokke med store lejligheder. Rækkehusene er hovedsageligt beboet af ældre danskere, og til denne boform er der venteliste. Blokkene er hovedsageligt beboet af indvandrer.

Afdeling 26 består af det 11 etagers højhus, hvor det er typisk er ældre danskere, der bor i 2-3 værelses lejligheder.

Afdeling 27 er som sagt den største og mest problematiske afdeling, idet den rummer ca. halvdelen af Varbergparkens lejligheder (8 blokke), beboet af 70 % indvandrer. Lejlighederne er utidssvarende, derfor står ca. 65 lejligheder tomme, hvorved denne afdeling mister en stor indkomst. Afdelingen er blevet sluse igennem til de andre afdelinger, og tiltrækker herved de svagest økonomisk stillede.

Afdeling 29 er de sidste 4 blokke mod sydøst, beboet af 50 % danskere og 50 % indvandrer.

De 4 afdelinger bør reorganiseres på ny, således at de fysiske og økonomiske rammer for bebyggelsesplanen omdisponeres.

I 4 etaper over en årrække kan Varbergparken omdannes i 4 mindre enheder.

Den eksisterende økonomisk administrative 4-deling kan ligeledes opløses, så der etableres nye samarbejds konstellationer og nye fysiske grænser.

20 21

rumlig opdeling bebyggelsen og udearealer

“skærgården”

“abildgården”

“urtegården”

“stengården”

STRATEGI

Grundlæggende ligger arealerne for bebyggelsen i forbindelse med gadeforløbet. Her fi ndes boldbaner, basket mv, samt enkelte men udfordrende legepladser for store børn, samt nogle opholdszoner i forbindelse med de nye funktioner som f.eks. sundhedscentret, der er etableret i forlængelse af centret for senildemente.

For hver af de 4 bebyggelser samles en række af boligernes udeareal i et indre grønt gårdrum. Her inviteres til leg for mindre børn. Her er mulighed for dyrkningshaver og grillpladser mv til beboerne.

Der bør foretages renovering af boliger og differentiering af bolig størrelser, for at øge variationen af beboere.

Fra vej til gade:

Det er vigtigt at søge at øge trygheden i gaderummene. I dag køres for stærkt grundet udformningen af arealerne. Rummet opleves som en vej og ikke en gade. Vi ved fra studier af boligområder at 60-80 % af børns leg (afhængigt af ugedagene) foregår på adgangsvejene og ikke i grønne parker. Derfor ønsker vi at etablere rolige gadeforløb, som kan invitere til både langsom kørsel, gang og leg.

22 23

mega skala

villa struktur

typisk tæt/lav byggeri

skalabebyggelsen og udearealer

Tinggården i Køge

ANALYSE

Den 11 etager høje boligblok, som adskiller sig markant med sin mega skala, sammenlignes med den omkringliggende moderate villastruktur. F.eks. er de 4 uderum imellem boligblokkene både på størrelse med Rådhuspladsen i København og en fodboldbane.

Her er skalaen sammenlignet med en typisk tæt/lav bebyggelse (Tinggården i Køge). De to bebyggelser er angivet i samme skala. I eksemplet ses også en stor rumlig klarhed idet bygningernes tæthed skaber både nære boliggader og rum for mindre dele af bebyggelsen. Dette er i dag fraværende i Varbergparken, men det vil være ønskeligt for at skabe en forbedret rumlig og social struktur i området.

40 m40 m

22 23

skala bebyggelsen og udearealer

STRATEGI

Skalaen bør nedbrydes og fortættes. En af strategierne kan være at rive nogle af boligblokkene ned og bygge op igen med betonelementerne til bl.a. rækkehuse med blandede ejerformer imellem boligblokkene. At fortætte og tilføje nye boliger giver en yderligere intimitet. Fortætningen giver begribelige territorier, samt en tydeligere opfattelse af de offentlige og private rum.

Bergsjön, Göteborg

De øverste etager er demonteret og de nederste etager er ombygget til tæt/ lav. Den gamle bebyggelse ligger i baggrunden, den nye i forgrunden.

24 25

bygningshøjde

ANALYSE

bebyggelsen og udearealer

1 etage:

3-4 etager:

11 etager:

Bebyggelser i 1 etage består af de velfungerende attraktive rækkehuse i nord. Centerbygningen (m/ butik, café mm.) der ligger som en stor klods ved indgangspartiet. Beboerhuse (værestedet og mødestedet) og administration, som er senere tilkomne pavillon bygninger.

Bebyggelser i 3-4 etager er monotone boligblokke med anonyme facader, utrygge opgange og mørke lejligheder pga. den store rumdybde.

Bebyggelsen i 11 etager er det markante højhus med lukkede og ikke indbydende indgangspartier i bunden. Til gengæld er der en fantastisk udsigt fra toppen.

24 25

bygningshøjde bebyggelsen og udearealer

strategi

En ny type på 2 etager indføres, som typisk kan være rækkehuse . Tildels bygget af betonelementer fra de eksisterende blokke i 4 planer, hvor de to øverste etager fl yttes. De nye boliger er lave og har i de fl este tilfælde direkte adgang til halvprivate udearealer. De supplerer de eksisterende boliger med nye typer, der giver størrer valgmulighed for beboerne i bebyggelsen, og som også kan virke tiltrækkende for nye beboere udefra.

De nye bygningshøjder sikrer samtidigt at den fi ne udsigt mod byen bevares for de tilbageværende boliger, der bliver stående.

3-4 etager

1 etage

11 etager

2 etage

2020

26 27

infrastruktur/parkering og ankomstbebyggelsen og udearealer

ANALYSE

RUMLIG HIERAKI

I dag er der en ekstrem entydig lukket lineær bevægelse i Varbergparkens planløsning både hvad angår arkitektoniske, infrastrukturelle og administrative løsninger. Der er kun en måde at ankomme til Varberg-parkens bebyggelse på, og det er fra Christian X’s vej, hvorfra man ankommer til en slags rundkørsel med meget dårlige orienteringsmuligheder. Ankomsten er præget af det lukkede udtryk og manglende invitation til at komme ind i bebyggelsen. Kantzonen til omgivelserne er også en barriere at passere.

INFRASTRUKTUR

Trafi kken til Varbergparken er entydig og ufl eksibel, idet der kun er en ankomst mulighed fra nordøst siden til hele parkområdet. Efterfulgt af en central vej ned igennem hele bebyggelsen, som inviterer til hurtig kørsel. Pladserne foran blokkene mod nord og øst er præget af store til dels tomme parkeringsområder. Det asfalterede område inklusiv parkerings arealer er ekstrem stort i forhold til antallet af biler i blandt beboerne.

26 27

infrastruktur/parkering og ankomst bebyggelsen og udearealer

STRATEGI

RUMLIG HIERAKI

Pga. den entydige lineære bevægelse, bør den nye gruppering omfatte et langt mere nuanceret rumligt hierarki. Via nye forbindelser, grupperinger og aktiviteter kan livets og rummenes kvaliteter styrkes.

INFRASTRUKTUR

Der skal skabes en ny forbedret cirkulation med fl ere links, således at der er fl ere adgangs muligheder til området. Gerne med separat ankomstmuligheder til de respektive 4 nye boligområder, henholdsvis fra nordøst (Christian X’s vej), nordvest(Varbergvej), sydvest(Kongevej) og sydøst(Christian X’s vej). Parkerings arealerne bør reduceres og kan evt. fordeles ud i de 4 nye boligområder.

P-pladserne kan også koncentreres i lommer ved ankomsten til det aktive gaderum, samt i det nye samlende aktive gaderum. Denne færdsel skal dog foregå med 15 km/t på fodgængernes betingelser/præmisser.

Det samlende aktive gaderum fællesrummet

veje

p-pladser

28 29

infrastruktur/fodgængerforholdbebyggelsen og udearealer

trygge stiforløb

utrygge stiforløb

ANALYSE

Adgangsforhold og bevægelseslinier for de gående er for spredte og for langt fra boligerne, hvilket gør dem både mennesketomme og utrygge. Det eksisterende stisystem består af 2 typer: Stier der forløber langs boligen og dermed opnår en vis tryghed, og stier der forløber frit i landskabet og som i de fleste tilfælde ikke er naturligt overvågede fra boligen.

Boligens glasfacade skaber en relativ anonym flade, hvor det er svært at se om der er nogen hjemme, om der er “øjne” på stien. To forskellige systemer kan give valgfrihed i bevægelsen, men i Varbergparken er de vigtigste og korteste forbindelser til omverdenen domineret af strækninger, der skjules fra bebyggelsen og dermed er utrygge at færdes på, ikke mindst om aftenen.

28 29

infrastruktur/fodgængerforhold bebyggelsen og udearealer

STRATEGI

Netværket af stier og dertil knyttede aktiviteter i området bør styrkes.

Det kriminalpræventive råd anbefaler en stor klarhed mellem offentlige og 1⁄2 private arealer og stisystemer. Gaderne fungerer som hovedadkomst til boligerne, men 1⁄2 private stier i gårdrummene skaber netværk for beboerne i de enkelte dele af bebyggelsen.

offentlig gade

Store trygge gennemgående stier igennem bebyggelse og gaderum med god belysning døgnet rundt.

1⁄2 private

Mindre stier igennem gårdrum og landskabsrum. Også assisteret af tilstrækkelig belysning, så det er trygt at færdes.

at integrere fremfor at segrere

offenlig gadeforløb

1/2 private stiforløb

indgange

30 31

n

forside vest

landskab

ANALYSE

Det store kuperede terræn mod sydvest henlægger i dag som et stort friareal, til dels tilsløret af en del uklar beplantning op imod facaderne, og samtidig tillukket af megen beplantning på kantzonen. Parken bliver klippet og holdt, men fremtræder stadig væk anonym.

Landskabet er i dag et stort fl ydende rum, som bør omformes til mindre og mere intime og forskellige rum. De grønne områder bør spredes, differentieres og forbindes med de grønne stier. Det fl otte kuperede terræn med den fantastiske udsigt over Haderslev by bør fremhæves. En del beplantning kan med fordel fjernes. Landskabet kan rumme fl ere rekreative aktiviteter, f.eks. er fl ere store legepladser efterspurgt.

bebyggelsen og udearealer

30 31

landskab

STRATEGI

Udearealer istandsættes og forbedres. Landskabet struktureres i forhold til den nye 4 -deling, således at hver enhed får sine nyttehaver/dyrkningshaver og legepladser, som man kan holde udsyn med fra egen bolig.

Det store tomme kuperede landskab kan udnyttes bedre ved f.eks. at anlægge fl ere nyttehaver på terrasser ned over terrænnet. I landskabsplanlægningen tages der så vidt muligt hensyn til terrænnets eksisterende koter, og disse udnyttes i planlægningen. Græsfl aderne kan udnyttes mere interessant til leg, idræt og ophold.

Kantzonen åbnes op og inviterer naboer og byen indenfor.

Variationen i beplantningen er også vigtig for kvaliteten af uderummene. Denne variation kan tematiseres, hvor det multikulturelle og etniske kan udnyttes i ideen om forskellige beplantningstyper og opholdsområder. (Det grønne sjak i Varbergparken arbejder allerede på ideer hertil ).

Der kan også differentieres imellem sommer- og vinter aktiviteter, samt beplantning til de forskellige sæsoner.

bebyggelsen og udearealer

32 33

friarealer

ANALYSE

I dag er Varbergparkens uderum domineret af store udefinerede friarealer. De store friarealer kan nærmest virke uoverskuelige at skulle indtage, specielt den sydvestlige del.

På den østlige del er der store øde parkeringspladser kombineret med megen buskads, der kan virke utrygge.

På den store centrale plads foran højhuset er opholdsrummet indhegnet af et stort trådhegn, som en anden fængselsgård.

Der findes i dag nogle mindre legeområder i tilknytning til bebyggelsen. Mens idrætsområder og nyttehaver er sparsomme. På idrætsområdet eksisterer der 3 basketbaner og en tennisbane i det sydvestlige hjørne. mens der kun findes en enkelt nyttehave i det sydøstlige hjørne.

opholdsmuligheder - aktiviteter

leg

idræt

nyttehaver

bebyggelsen og udearealer

32 33

friarealer

STRATEGI

Opgaven består i at udstrække begrebet HJEM så langt ud i det offentlige område, som det er muligt.

F.eks. bør forarealer og forhaver kunne præges af opgangens beboere. Der arbejdes med både halvprivate og halvoffentlige indgangspartier.

Der skal være god udsyn til friarealer, stier og p-pladser fra boligen.

Gode idræts- og legefaciliteter i boligområdet øger dynamikken inde- og udefra. Idræts aktiviteter kan med fordel placeres i det aktive samlende gaderum, mens nye nyttehaver placeres i gårdrum og i det kuperede terræn mod syd.

leg

idræt

nyttehaver

fælles grønningen

bebyggelsen og udearealer

34 35

fremtidig udvikling

2005

2008

2012

bebyggelsen og udearealer

EKSISTERENDE FORHOLD FOR VARBERGPARKEN

Der kan udvikles et fremtids scenario i 4 etaper over 10-15 år, for hvordan storskalaen nedbrydes og tætheden øges.

1. ETAPE:

I nordøst hjørnet etableres det første gårdrum, som danner udgangspunkt for efterfølgende bebyggelse i området. Denne bebyggelse tilføres en del nye arbejdspladser i form af et demenscenter og et dagcenter. Her kan også etableres lægeboliger og lokaler for fysioterapi. Så området får her sin egen sundhedsafdeling, og nye arbejdspladser genereres. Der skal være mulighed for et afgrænset lukket gårdrum.

2. ETAPE:

Næste etape er at skabe et stort gårdrum omkring højhuset. Højhuset er ikke godt til socialt netværk, idet jo højere jo mindre interaktion. Derfor bør højhuset fremstå som vartegn for kontordomiciler, offentlige kulturelle og sportslige aktiviteter. Nederste etage i højhuset kan evt. fjernes, så der skabes en visuel forbindelse imellem det fælles gårdrum og det aktive samlende gaderum. Højhuset kan lejes ud til erhvervsvirksomheder og iværksættere. Så der opstår en blanding af bolig og erhverv. Butikscentret med dagligvarebutikker bliver også en del af denne afdeling, og henvender sig til gaderummet.

34 35

fremtidig udvikling

2018

bebyggelsen og udearealer

2020

3. ETAPE:

I forlængelse af de mindre byhuse ud til Kongevejen fortsættes gadeforløbet. De fritliggende huse kan forstærke gadeforløbet og skabe trygge stiforløb. Vinkelforløbet efterlader et stort kuperet landskab ned mod Haderslev By, som bearbejdes med nyttehaver, opholdspladser, legepladser og evt. udvidelse af søen i bunden med forskellige former for vand aktiviteter.

4. ETAPE:

Den eksisterende bolig masse udnyttes. Betonelementer fra de eksisterende boligblokke rives ned og genbruges til mindre rækkehuse overfor. Enkelte af boligblokkene kan også påføres en ekstra etage i form af penthouses. Landskabet imellem husene indrettes med nyttehaver og leg. Der skabes forhaver / forarealer ved husene med godt udsyn udover landskabet.

boliger og uderum

bebyggelsen og udearealerne

byen og bebyggelsen

boliger og uderum

havn

varberg parken

varberg parken

38 39

boliger og uderum

ANALYSE

Størstedelen af Varbergparkens bebyggelse består af de 3-4 etagers boligblokke, som bør undergå en størrer transformation, så der opstår mere interaktion i uderummene foran og bagved husene. Østsiden er i dag præget af de store asfalterede parkeringsflader og meget lidt indbydende indgange. Vestsiden har ofte store jordbunker (hævet kælderparti) i stueetagen, så indgange forekommer uklare.

En eksisterende boligblokbebyggelse kan transformeres på flere måder. På modstående side gennemgåes 2 principper, som også kan gennemføres delvist eller mindre radikalt.

Indgang havesiden

eks. 4 etager blok

4 etager boligblokke

38 39

boliger og uderum 4 etager boligblokke

STRATEGI

Første princip er boliger med hævet ophold. De 1-2 øverste etager fjernes delvist, så der opstår terrasser med direkte nedgang til forarealerne. Med trappeforløb fra øvre etage direkte ned til forarealerne bliver stueetagen mere aktiv. Beboerne bliver mere synlige i for- og baghaver, hvilket yderligere stimulerer aktiviteterne på fællesarealerne. Idet hver boliggruppe har fællesarealer med nærlegepladser, grillsteder, fælles ophold, nyttehaver mm. Samtidig brydes den monotone bygningshøjde.

Andet princip er 2 plans rækkehuse, hvor de 2 øverste etager på boliblokkene er fjernet og genbrugt i ny bebyggelse overfor. Så princippet går ud på at flytte masse og genbruge den. Alle boliger får individuelle forhaver med direkte adgagng til stueetagen. Hermed får alle hurtigt adgang til både private, 1⁄2 private og offentlige rum. I det fælles gaderum placeres P-forhold med mulighed for bl.a. reparation af bil i nærhe daf bolig. Yderligere kan der etableres garager og pergolaer til at derfinere udearealerne.

princip 1

gade

hævet ophold + for- og baghave

princip 2

gade

2 etager boliger

2 etager boliger

40 41

boliger og uderum

principsnit eks. højhus

principsnit eks. boliger

ANALYSE

I dag er højhuset ekstremt lukket i stueetagen. De der bor højere end 4.etage har meget lidt kontakt med uderummene, fordi den vertikale afstand hæmmer aktivitet og kommunikation. Der er ingen visuel forbindelse imellem højhusets for- og bagside. Der kan placeres andre funktioner end boliger i højhuset, der er mere hensigtsmæssige både for Varbergparken og byen.

Uderummene imellem boligblokkene er meget store, afstanden er alt for stor til en klar defi nering af rummene. Derfor er uderummene også præget af manglende aktiviteter.

vej

parkering

eks. højhus

højhus

eks. boligblokke

landskab

eks. boligblokke

højhus og boligblokke

40 41

boliger og uderum

nyt snit højhus

nyt snit boliger

plads

boliggade- højde reduceret

fra 3 til 2 etager

bolig med hævet ophold

ny bebygglse

STRATEGI

Højhuset åbnes op med nye funktioner i bunden og evt. på toppen. I bunden kan f.eks. placeres et svømmebad, som giver en visuel forbindelse til begge sider. Der kan udlejes lokaler til erhverv, og øverst kan yderligere skabes penthouses.

evt. erhverv

visuel forbindelse

bolig med hævet ophold

Når der fl yttes masse fra de eksisterende boligblokke, skabes der nye og mere intime gade- og gårdrum. Vigtigt er det at fastholde indgange fra begge sider, så der altid er direkte adgang fra boligen til udearealet.

offentlig funktion

højhus og boligblokke

42 43

boliger og uderum

gårdrum

nyt hus

hø

jhu

s

Multipladsgårdrum

gade

gade

vandleg

parkering

baghave

forhave

baghaveforhave

gårdrum

dyrkningshaver

ophold

ophold

parkering

parkering

ophold

baghave

forhave

baghave

forhavevandpladsen

dyrkningshaver

ophold

dyrkningshaver

gårdrum

dyrkningshaver

dyrkningshaver

søområde

dyrkningshaver

nyt hus

nyt hus nyt hus nyt hus

nyt hus

nyt hus

nyt hus

nyt hus

gårdrum(1⁄2 offentlig)

PLANUDSNIT AF BOLIGGRUPPER

Planudsnittet forsøger at illustrere de nye rum der opstår via fortætningen i bebyggelsesplanen. Det aktive samlede gaderum med dets offentlige aktiviteter, og det mere 1⁄2 offentlige gårdrum .

Sociale og byrumsmæssige studier viser at bebyggelser med forhaver eller andre former for 1/2 offentlige arealer er langt mere levende og har et større socialt netværk. Der er således 2x så mange lege- og opholdsaktiviteter, 5x så mange samtaler og 24x så mange opholdsaktiviteter. Endvidere viser vore studier af boligområder, at der er 2x mere brug af semiprivate arealer som af private.

ny boliggruppe

42 43

boliger og uderum

fælles gaderum(offentlig)

nyttehaver

baghave(1⁄2 privat)

forhave(1⁄2 privat)

gårdrum(1⁄2 offentlig)

nyttehaver

forhave(1⁄2 privat)

gårdrum(1⁄2 offentlig)

baghave(1⁄2 privat)

ny boliggruppe

SKITSE AF BOLIGGRUPPER

eks. boligblok reduceret i højde

nye boliger

44 45

opsummering/anbefaling

MÅLSÆTNINGERNE FOR ARBEJDET MED VARBERGPARKEN HAR VÆRET:

1.At skabe bedre rammer for livet i de fælles rum

2.At synliggøre livet i kantzonen mellem det private og det offentlige

3.At skabe socialt velfungerende rum i menneskelig skala

BYEN

• Varbergparken integreres i byen. Dels ved at åbne bebyggelsen mod omgivelserne og dels ved at nye funktioner etableres i Varbergparken.

• Forbindelsen til byen styrkes gennem det "diagonale kryds", da indføjes Varbergparken i byen ved etablering af offentlige gaderum i bebyggelsen.

BEBYGGELSEN

• Opdeling i 4 klart defi nerede enheder, hver med sin delkarakter og egne indre grønne rum.

• Samlende aktive gaderum med offentlig karakter forbinder de 4 delområder. De nye gaderum er fl ankeret af boliger, som giver trygge ruter at færdes i for alle.

• Fællesaktiviteter, som f.eks. mødesteder og mindre “street-sports” faciliteter ligger i gaderummet, ligesom andre indendørs tilbud åbner sig mod gaden.

BOLIGERNE OG DE NÆRE UDEAREAL

• Hvert boligomåde er dels orienteret indad omkring et halvoffentligt grønt udeareal; og dels mod det offentlige gaderum med bebyggelsens øvrige tilbud.

• Direkte adgang fra boligerne til halvprivate udearealer i form af for- og baghaver. Disse kantzoner giver fl ere muligheder for beboerne og styrker brugen af uderummene som helhed.

• Den nye rumlige opdeling forstærkes med en gennemgribende omplacering af bygningsmassen. Herved skabes en klarere opdeling mellem offentlige, halvoffentlige og private rum og en mere menneskelig skala opnås gennem nedbrydningen af den store skala.

44 45

opsummering/anbefaling

Strategierne for Varbergparken illustrerer både meget lokale forhold og generelle metodiske synspunkter, der kan være til inspiration for andre bebyggelser.

Denne rapport omhandler strategier for omfattende omdannelser af bebyggelsens rumlige forhold med henblik på at styrke udelivet og brugen af udearealerne. Denne indsats er imidlertid ikke nok i sig selv, men må gå hånd i hånd med andre tiltag af social og beskæftigelsesmæssig karakter for at sikre en blivende positiv udvikling i Varbergparken.

Samarbejdet imellem Rambøll Management og GEHL Architects har udmøntet sig i en række strategier for udviklingen af Varbergparken. Strategierne rummer - foruden den direkte anvendelse på Varbergparken - en række mere generelle principper, som kan være til inspiration for andre udfordrede bebyggelser.

To sæt af generelle synspunkter er gennemgående i rapporten:

- Problemer og løsningsforslag ses gennem det samlede felt fra byens skala, gennem bebyggelsens skala ned til principper for udearealerne lige uden for døren.

- Bærende for strategierne er at samle mennesker i rum, at integrere og synliggøre aktiviteter og give dem åbne og inviterende rammer.

46