Vælgerne og danske EP-valg
description
Transcript of Vælgerne og danske EP-valg
![Page 1: Vælgerne og danske EP-valg](https://reader035.fdocument.pub/reader035/viewer/2022062315/56815923550346895dc64df1/html5/thumbnails/1.jpg)
Vælgerne og danske EP-valg
Yosef BhattiAdjunktInstitut for StatskundskabKøbenhavns [email protected]
![Page 2: Vælgerne og danske EP-valg](https://reader035.fdocument.pub/reader035/viewer/2022062315/56815923550346895dc64df1/html5/thumbnails/2.jpg)
Disposition
1) Hvorfor er EP-valg interessante i et valgforskningsperspektiv?
2) De overordnede træk i stemmefordelingen
3) Vælgervandringerne og den folketingspolitiske valgvind
4) Overordnede træk i valgdeltagelsen
5) Hvad kan man gøre for at øge valgdeltagelsen?
Faculty of Social Sciences
![Page 3: Vælgerne og danske EP-valg](https://reader035.fdocument.pub/reader035/viewer/2022062315/56815923550346895dc64df1/html5/thumbnails/3.jpg)
1) Hvorfor er EP-valg interessante i et valgforskningsperspektiv?
![Page 4: Vælgerne og danske EP-valg](https://reader035.fdocument.pub/reader035/viewer/2022062315/56815923550346895dc64df1/html5/thumbnails/4.jpg)
Et par interessante karakteristika ved EP-valg
• Parlamentet er en vigtig institution. Valg dertil bør naturligt have vores interesse.
• Valgsystemet. Et stort landsdækkende valgområde i stedet for 10 storkredse (folketingsvalg) eller 98 kommuner (kommunalvalg) => personfaktoren er potentielt vigtigere.
• Partisystemet er anderledes: Eksistensen af nej-bevægelserne. Fraværet af Enhedslisten.
• Valgdeltagelse: EU’s indflydelse er stedet og parlamentet har fået mere og mere magt. Alligevel er valgdeltagelsen lav (hvis vi ser bort fra 2009). Det er et paradoks.
• Desuden større uligheder i valgdeltagelsen end til folketingsvalg.
• Efterhånden ved at være så mange valg, at vi kan lede efter systematiske træk og udviklinger.
Faculty of Social Sciences
![Page 5: Vælgerne og danske EP-valg](https://reader035.fdocument.pub/reader035/viewer/2022062315/56815923550346895dc64df1/html5/thumbnails/5.jpg)
2) Overordnede træk i stemmefordelingen
![Page 6: Vælgerne og danske EP-valg](https://reader035.fdocument.pub/reader035/viewer/2022062315/56815923550346895dc64df1/html5/thumbnails/6.jpg)
Valgresultaterne
• Ingen Enhedslisten.
• Nejbevægelserne: Gennemsnitligt 22% procent indtil 2004. Derefter fald.
• Bemærk personfaktoren
Faculty of Social Sciences
![Page 7: Vælgerne og danske EP-valg](https://reader035.fdocument.pub/reader035/viewer/2022062315/56815923550346895dc64df1/html5/thumbnails/7.jpg)
Hvordan klarer partierne sig i forhold til FT-valg?
Faculty of Social Sciences
Korrelation mellem partistørrelse og den relative tilslutning i tabel 2: -0,67.
![Page 8: Vælgerne og danske EP-valg](https://reader035.fdocument.pub/reader035/viewer/2022062315/56815923550346895dc64df1/html5/thumbnails/8.jpg)
Lidt mere om den personlige stemme
• Personlig stemmeprocent: 78,5 i gns. ved de sidste 4 valg.
• Tilsvarende for FT er 49,4%, kommunalt: 75,9%).
• Høj personlig stemmeprocent + muligt at stemme på kandidater over hele landet => høje personlige stemmetal.
• Eks. 2009: Morten Messerschmidt fik 284.500 personlige stemmer. Lars Løkke fik 56.285 ved folketingsvalget i 2011 og Nicolai Wammen 38.608 ved kommunalvalget i 2009.
• Alle spidskandidater for partier med mindst 1 mandat fik over 100.000 stemmer.
• Sofie Carsten Nielsen kom ikke ind trods 56.104 personlige stemmer.
Faculty of Social Sciences
![Page 9: Vælgerne og danske EP-valg](https://reader035.fdocument.pub/reader035/viewer/2022062315/56815923550346895dc64df1/html5/thumbnails/9.jpg)
3) Vælgervandringerne og den folketingspolitiske valgvind
![Page 10: Vælgerne og danske EP-valg](https://reader035.fdocument.pub/reader035/viewer/2022062315/56815923550346895dc64df1/html5/thumbnails/10.jpg)
Større ændringer til EP end til folketingsvalg.
Faculty of Social Sciences
![Page 11: Vælgerne og danske EP-valg](https://reader035.fdocument.pub/reader035/viewer/2022062315/56815923550346895dc64df1/html5/thumbnails/11.jpg)
EP-valg er begyndt at ligne folketingsvalg mere
Faculty of Social Sciences
![Page 12: Vælgerne og danske EP-valg](https://reader035.fdocument.pub/reader035/viewer/2022062315/56815923550346895dc64df1/html5/thumbnails/12.jpg)
Ændringer ved EP-valg kan delvist forklares af ændringer til FT-valg og ændringer i spidskandidatstyrke
Faculty of Social Sciences
![Page 13: Vælgerne og danske EP-valg](https://reader035.fdocument.pub/reader035/viewer/2022062315/56815923550346895dc64df1/html5/thumbnails/13.jpg)
4) Overordnede træk i valgdeltagelsen
![Page 14: Vælgerne og danske EP-valg](https://reader035.fdocument.pub/reader035/viewer/2022062315/56815923550346895dc64df1/html5/thumbnails/14.jpg)
Udviklingen i valgdeltagelsen over tid
Faculty of Social Sciences
![Page 15: Vælgerne og danske EP-valg](https://reader035.fdocument.pub/reader035/viewer/2022062315/56815923550346895dc64df1/html5/thumbnails/15.jpg)
Danmark i forhold til andre lande
Faculty of Social Sciences
![Page 16: Vælgerne og danske EP-valg](https://reader035.fdocument.pub/reader035/viewer/2022062315/56815923550346895dc64df1/html5/thumbnails/16.jpg)
Unge rapporterer at de stemmer mindre end andre
Faculty of Social Sciences
![Page 17: Vælgerne og danske EP-valg](https://reader035.fdocument.pub/reader035/viewer/2022062315/56815923550346895dc64df1/html5/thumbnails/17.jpg)
Mere præcise resultater fra kommunalvalg
Faculty of Social Sciences
02
04
06
08
0V
alg
delta
gel
se (
pct.)
18 22 30 40 50 60 70 80 90 100Alder (år)
Kvinder Mænd
![Page 18: Vælgerne og danske EP-valg](https://reader035.fdocument.pub/reader035/viewer/2022062315/56815923550346895dc64df1/html5/thumbnails/18.jpg)
5) Hvad kan man gøre?
![Page 19: Vælgerne og danske EP-valg](https://reader035.fdocument.pub/reader035/viewer/2022062315/56815923550346895dc64df1/html5/thumbnails/19.jpg)
Get-out-the-vote
• Ingen lette løsninger. Det er muligt at gøre noget!
• Dør-til-dør
• Breve
• SMS
• Telefon, personlig og robo-calls
• E-mails, sociale medier
• Uddannelsesforløb.
• Generelt er personlige kampagner mere effektive end upersonlige.
• Tiltag får yderligere effekt grundet sociale effekter og vane.
Faculty of Social Sciences
![Page 20: Vælgerne og danske EP-valg](https://reader035.fdocument.pub/reader035/viewer/2022062315/56815923550346895dc64df1/html5/thumbnails/20.jpg)
Opsummering
• EP-valg adskiller sig ved sit valgsystem og partisystem.
• Personfaktoren er potentielt vigtigere. Partier med stærke spidskandidater klarer sig ofte godt.
• Nogle forskelle i partierne performance til EP og FT.
• Forskellene mellem EP og FT er blevet mindre over tid som følge af nej-bevægelsernes nedtur.
• Ændringer til EP forklares i nogen grad af nationale ændringer (men kun til en vis grad).
• Valgdeltagelsen til EP er lavere end til FT og KV. Danmark er dog på ingen måder unik (i negativ retning).
• Valgdeltagelsen er særlig lav blandt de unge.
Faculty of Social Sciences
![Page 21: Vælgerne og danske EP-valg](https://reader035.fdocument.pub/reader035/viewer/2022062315/56815923550346895dc64df1/html5/thumbnails/21.jpg)
TAK!
Faculty of Social Sciences