Untitled

MILJØREDEGØRELSE Fokus:

Elbesparelser

2007-2011

2 Esbjerg Forsyning A/S

3Miljøredegørelse 2011

Indhold

1. Esbjerg Forsyning A/S . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4

2. Ledelsens beretning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5

3. Miljøpolitik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6

4. Miljøarbejdet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6

4.1 Organisationen 6

4.2 Miljøaktiviteter og informationer til interessenter 8

4.3 Miljøhændelser 2011 11

5. Vand A/S . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .11

5.1 Stamdata for Vand 11

5.2 Væsentlige processer, miljø- og risiko forhold for Vand A/S 13

5.3 Miljødata 14

6. Varme A/S. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .16

6.1 Stamdata for Varme 16

6.2 Væsentlige processer, miljø- og risikoforhold for Varme A/S 19

6.3 Miljødata 20

6.4 Energibesparelser 21

7. Spildevand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .24

7.1 Stamdata for Spildevand 24

7.2 Væsentlige processer, miljø- og risikoforhold for Spildevand A/S 25

7.3 Miljødata 25

8. Andre væsentlige miljøforhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .31

8.1 Administrationsbygningen på Ravnevej 31

8.2 Affald 32

9. Resultat og målopfyldelse for 2011. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .34

10. Nøgleindikatorer (EMAS III) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .37

11. Miljømål for 2012 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .38

12. Verifi kationserklæring og certifi kat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .39


1. Esbjerg Forsyning A/S

Navn: Esbjerg Forsyning A/S Ravnevej 10 6705 Esbjerg Ø

Ejerforhold: Aktieselskab ejet af Esbjerg Kommune

Telefon: 7614 2414

Fax: 7614 2484

Hjemmeside: www.esbjergforsyning.dk

CVR-nr.: 32 66 11 49

P-nummer: 1015730885

Administrerende direktør: Jesper Frost Rasmussen

Miljø kontaktperson: Helle Bjerregaard, QSE-chef

Antal ansatte: ca. 153

Hovedaktivitet: Forsyningsselskab for vand, varme og spildevand

Esbjerg Forsyning A/S er et holdingselskab, der er ejet af Es-bjerg Kommune, I Esbjerg Forsyning arbejdes der for at sikre kunderne en stabil, miljørigtig forsyning af fjernvarme, leve-ring af rent drikkevand i høj kvalitet samt en sikker afl edning af spildevand og overfl adevand.

Ved Esbjerg Forsyning er der ansat ca. 153 medarbejdere.

Esbjerg Forsyning A/S har siden 1998 arbejdet systematisk med miljøledelse og er certifi ceret efter den international standard ISO 14001:2004 og er verifi ceret efter EMAS III-forordningen.


2. Ledelsens beretning

Esbjerg Forsyning A/S har som EMAS III-registreret virksomhed forpligtiget sig til løbende forbedringer på miljøområdet og til at udarbejde en miljøredegørelse som verifi ceres hvert år. Redegørelsen følger kalenderåret. Miljøredegørelsen omtaler alle væsentlige miljøpåvirkninger, forbrug af råvarer/ressour-cer, inddrager virksomhedens tilladelser og miljøgodkendelser og oplyser om status på miljømål.

I 2011 har ledelsen afholdt kvartalsvise evalueringsmøder. Dette har medført, at der systematisk følges på op miljøledel-sessystemets effektivitet, status på miljømål og konstaterede forhold i den interne audit. Statusoplysninger, referater mm. er løbende blevet offentliggjort på Esbjerg Forsynings intra-net hvorved medarbejderne har kunnet holde sig informeret om status på miljøområdet.

Miljømålene for 2011 er opfyldt, bortset fra ét mål der er del-vis opfyldt og to der ikke er opfyldt. Miljømålet der er delvis opfyldt – mål 11 - er i administrationen, hvor der i 2011 er af-dækket en del områder, hvor der er besparelsespotentialer på el-området. Besparelserne vil blive iværksat i forbindelse med renoveringen af administrationsbygningerne som påbegyn-des i 2012. Ligeledes tages indregulering af varme og behov for efterisolering med i 2012.

Mål der ikke er opfyldt:

Mål 2 blev ikke gennemført i 2011, men er overført som mil-jømål for 2012. Årsagen er at det er fundet hensigtsmæssigt at afvente projektet for renovering af Skindermarkens Vand-værk, som vil have indfl ydelse på den fremtidige indpump-ning fra Lustrup Kildefelt.

Mål nr. 10 om at reducere el-energiforbruget til 8 mio. KWh i Spildevand er ikke opfyldt. Forbruget blev på 8,7 mio. KWh.

Det er i løbet af året ikke lykkedes at effektuere de anslåede besparingspotentialer, som stadig anses at være i størrelsesor-den 1 mio. KWh.

I afsnit 9 på side 34 ses en skematisk oversigt over miljømål for 2011 med uddybende forklaring på målenes status.

En af Esbjerg Forsynings store miljøpåvirkninger er energifor-bruget. Samlet set har Esbjerg Forsyning A/S i 2011 formået at nedsætte elforbruget fra 19,3 MWh til 18,3 MWh.

Der er gennemført mange projekter i løbet af året med hen-blik på at reducere energiforbruget. Blandt andet kan nævnes isolering af kedelfronter og distributionspumper på Sædding Varmeværk, omfattende renovering med bedre isolerede var-meledninger, idriftsættelse af lavtemperaturdrift på varme-området til minimering af varmetabet, ændring af styring på indpumpning af råvand fra Holsted pumpestation mm.

En af de store energibesparelser er opnået ved ændring af sty-ringen af indpumpningen af råvand fra Holsted pumpestation til Spangsbjerg og Vognsbøl vandværker. Herved er elforbru-get til indpumpningen reduceret med over 20 %.

Til trods for de ovennævnte indsatser er energiforbruget sta-dig stort og Esbjerg Forsyning vil i 2012 fortsætte arbejdet med at skabe løbende forbedringer med specielt fokus på at gennemføre besparelser på energiområdet og der er opstil-let nye miljømål for 2012, som kan ses i afsnit 11 startende på side 38.

Jesper Frost RasmussenAdministrerende direktør

Esbjerg d. 24. maj 2012.

Jesper Frost RasmussenAdministrerende direktør

Esbjerg d


3. MiljøpolitikEsbjerg Forsynings miljøpolitik:

Miljøpolitikken er offentliggjort på Esbjerg Forsynings hjem-meside på www.esbjergforsyning.dk og det samme gør sig gældende med forskellige diplomer, certifi kater og redegø-relser.

Miljøpolitikken omsættes til målsætninger og miljømål, som munder ud i konkrete handlingsplaner. Der følges op på de årlige fastsatte mål gennem fastlagte procedurer i miljøsty-ringssystemet.

■ At Forbygge forurening og løbende arbejde med miljøforbedringer.

■ Miljøbelastningen reduceres gennem en aktiv inddragelse af medarbejderne og samarbejdspartnere

■ Kompetenceudvikling af medarbejderne skal medvirke til at sikre opfyldelse af miljømålsætninger

■ Fastholde forbrugerens tillid ved dokumentation, service og forbrugerinformation

■ Være i åben dialog med myndigheder, borgere og andre interessenter og yde informationer omkring vores miljømæssige forhold

■ Overholde gældende relevante lovmæssige krav.

4. Miljøarbejdet

4.1 Organisationen

Esbjerg Forsyning påtager sig det nødvendige ansvar for:

■ En sikker og stabil vand- og varmeforsyning samt håndtering af spildevand med respekt for mennesker og miljø

■ En adfærdsregulerende information af kunderne med henblik på begrænsning af energi- og ressourceforbruget

■ Vedligeholdelse af aktiviteterne ved bedst mulig udnyttelse af hver ”miljøkrone”

Esbjerg Forsyning opfatter miljøarbejdet som en naturlig og nødvendig del af hverdagen for at drive en forsyningsvirksom-hed. Arbejdet med miljøstyring sikrer desuden, at miljøforhol-dene i både teori og praksis er dokumenteret og i orden.

Esbjerg Forsyning A/S har haft et miljøledelsessystem siden 2003. Opstarten af miljøstyring i Vandforsyningen skete i et samarbejde med brancheforeningen DANVA og 5 andre vand-forsyninger.

I Vand og Varme er systemet blevet implementeret i løbet af 2004.

Det samme gør sig gældende i Spildevand, hvor især Rensean-læg Vest er gået i spidsen med både arbejdsmiljø- og miljøcer-tifi cering af anlægget i 2003.

Ovennævnte systemer er efterfølgende samlet i ét system: QSE-system (Quality, Safety, Enviroment-system). Sammenlægnin-gen af systemerne foregik i hele 2007 og i november 2008 ske-te den endelig ”launching” af systemet på Esbjerg Kommunes intranet.

Det samlede system blev certifi ceret efter den internationale standard ISO 14001:2004 i april 2009.

Systemet er bygget op således, at Esbjerg Forsyning A/S efter-lever de krav, der er i ISO 14001 og EMAS forordningen, men


bjerg Forsyning. Dog er der nedsat grupper til styring og drift af miljøledelsessystemet.

Diagrammet herunder viser QSE – organisationen:

Figur 4.1: Gul kasse viser organisatorisk enhed på niveau 3, grøn kasse viser organisatorisk enhed på niveau 4, blå kasse viser organisatorisk enhed på niveau 5, mens orange oval viser funktioner/opgave placering.

ESBJERG FORSYNING A/SKVALITETSCHEF OG

Formand for QSE-system

ADMINISTRATIONQSE-Styregruppemedlem

VARMEQSE-Styregruppemedlem

SPILDEVANDQSE-Styregruppemedlem

VANDQSE-Styregruppemedlem

DRIFT DRIFT ANLÆG

Distribution

Miljø/kvalitet

Ledelsessystemer

Varmeteknik Tek/Adm support

Produktion

Produktion

Distribution MålerProduktion

Vandteknik

væsentlig er, at systemet er tilpasset Esbjerg Forsynings organi-sation og den kultur, der er opbygget gennem mange års virke. Systemet tilpasses løbende de aktuelle behov.

Ansvar og kompetence i forhold til miljøledelsessystemet (QSE-systemet) følger de almindelige ledelsesmæssige strukturer i Es-

QSE-organisationen og ansvarsforhold er nærmere beskrevet i QSE-systemets dokumenter, dog har Esbjerg Forsynings admi-nistrerende direktør det overordnede ansvar for QSE-systemet.

KUNDESERVICE

ØKONOMIQSE-Styregruppemedlem


4.2 Miljøaktiviteter og informationer til interessenter

Miljøaktiviteter

Vi har i år valgt at fokusere på udviklingen af Esbjerg Forsy-nings el-forbrug over de seneste 5 år. Baggrunden herfor er at brancheforeningen DANVA, med hjælp fra Elsparefonden, i 2008 udmeldte et meget ambitiøst mål med en besparelse på elforbruget på 25 % på 5 år. Dette mål har været end-

og meget svært for branchen at opnå, men vi har ved Esbjerg Forsyning arbejdet målrettet og op-nået meget fl otte resultater. Vand og Spildevand har siden 2007 reduceret elforbruget med over

22 % eller 3,5 GWh/år, hvilket svarer til over 800 husstandes forbrug.

El-besparelser har gennem de seneste 5 år været et væsentligt og gennemgående tema i hele virksomhedens miljøarbejde og i miljømålene specifi kt. Der måles og vurderes elforbrug i næsten alle processer i virksomheden i dag og ved nyanlæg og nyanskaffelser vægtes elforbrug meget højt.

At Esbjerg Forsynings samlede elforbrug ”kun” er faldet med 12 % fra 2007-2011, skyldes at Varmeforsyningen har taget et bevidst valg, om at øge elforbruget til pumpning for derved reduceres varmetabet væsentligt fra fjernvarme-rørene i jor-den. Se yderligere herom side 9.

Arbejdet omkring nedbringelse af elforbruget i virksomheden vil i fremtiden ikke længere kun handle om at reducere el-forbruget til de enkelte processer, men lige så meget om mu-ligheden for at producere el i forbindelse med vores anlæg. Renseanlæggene har i mange år produceret el og varme ved forbrænding af biogas i gasmotorer, men disse processer kan optimeres yderligere og endnu mere el/energi kan produce-res. At producere el på anlæggene ved hjælp af vindmøller og solceller vil også være en mulighed, og generelt vil idé-generering på dette område være gavnligt for virksomheden.

Vandforsyningen:

Over de seneste 5 år (2007-2011) har Vandforsyningen opnået en el-besparelse på ca. 28,3 % på den samlede opgave med at levere vand til vores kunder. Nedgangen i vandforbruget på over 10 % har været stærk medvirkende til denne fl otte elbe-sparelse, hvilket vi kan takke vores kunders vandspare tiltag

og meget svært for branchen at opnå, men vi har ved Esbjerg Forsyning arbejdet målrettet og op-nået meget fl otte resultater. Vand og Spildevand har siden 2007 reduceret elforbruget med over

22 % eller 3,5 GWh/år, hvilket svarer til over 800 husstandes forbrug.

Fokus:

Elbesparelser

2007-2011

Elforbrug hos Esbjerg Forsyning A/S (Esbjerg Forsyning) i perioden 2007 til 2011

25000

20000

15000

10000

5000

0

Mw

h

Spildevand*Total Vand

Varme Administration**

Elforbrug hos Esbjerg Forsyning A/S ( Esbjerg Forsyning) i perioden 2007 til 2011

Mwh 2007 2008 2009 2010 2011 Besparelse2007-2011

Besparelse%

Vand 3963 3594 3302 3266 2841 1122 28,3

Varme 5629 5741 6122 7488 6714 -1085 -19,3

Spildevand* 10800 10099 9024 8405 8553 2247 20,8

Administration** 452 495 490 216 224 228 50,4

Total 20844 19929 18938 19375 18332 2512 12,1

* 2007 og 2010 forbruget for spildevand er blevet korrigeret i forhold til redegørelsen for 2010.

** Forbruget halveres fra 2009 til 2010 og fremefter pga. reel fordeling af forbruget mellem Syd Energi og Esbjerg Forsyning.


for. De 28 % svarer til i alt 1,1 GWh som spares hvert år, hvil-ket svarer til elforbruget for ca. 275 parcelhuse. De 28 % skal i øvrigt sammenlignes med det meget ambitiøse mål på 25 % som brancheforening DANVA satte i 2008.

Hvis vi kikker lidt nærmere på nøgletallet for hvor meget el der bruges til at fremskaffe, behandle og levere 1 m3 vand til kunderne, er besparelsen mere end 18 % over de 5 år. Denne besparelse er opnået ved gennemførelse af mange forskelli-ge elspare-projekter gennem årene og ved at tænke energi-forbrug med ind i alle beslutninger. Nye mere energieffektive pumper, mere energibesparende beluftning, nedlæggelse af vandværker, optimering af indpumpningen fra Holsted pum-pestation er nogle af de vigtige projekter som medarbejderne i Vand har gennemført de sidste 5 år.

Varmeforsyningen:

Varmeforsyningen besluttede i 2009 at indføre Termis Tem-peraturoptimering (TO). Målet var en betydelig sænkning af varmetabet i ledningsnettet som følge af en lavere tempera-tur i fjernvarmevandet. Til gengæld var forventningen, at el-forbruget i vores blandekredse ville blive øget, da der ved det samme energibehov vil optræde en større vandmængde når temperaturen sænkes.

TO blev offi cielt idriftsat d. 1.1.2011, og har siden – undta-gen i de koldeste perioder - temperaturoptimeret på hele Esbjergs forsyningsområde minus centrum som udestår.Projektet med at implementere TO i centrum startede i 2012

Samtidig med indførelsen af TO gik Varmeforsyningen sam-men med Niras, Fjernvarme Fyn og Gentofte Forsyning ind i et forsknings- og udviklingsprojekt under Dansk Fjernvar-me, som skulle kvantifi cere dels varmetabsbesparelsen dels den øgede udgift til pumpeenergi. Opgørelsen baserede sig på faktiske historiske SRO målinger, som efter en graddage-regulering blev holdt op mod hinanden. Hjerting og Tjære-borg blev udvalgt til opgørelsen som strakte sig fra 1.1.2011 til 31.6.2011.

Rapporten blev færdig i november 2011 og konkluderede føl-gende for Esbjerg Varmeforsyning:

I Hjerting og Tjæreborg blev der samlet sparet 522.000 KWh, mens den ekstra pumpeenergi blev opgjort til 10.901 KWh, altså kun ca. 2% af den sparede energi på varmetabet.

Skaleres den opgjorte besparelse op til hele Esbjerg inklusiv Centrum, som forventes at komme med i 2012, vil den sam-lede årlige besparelse i varmetab være 6.578.296 KWh, mens merudgifterne til øget pumpenergi vil være 137.352 KWh.

Vi har fortsat fokus på udskiftning af de sidste gamle jævn-strøms- & vekselstrøms motordrevne pumper til mere ener-

gieffektive VLT – styrede motorløsninger, som hidtil ikke har været udskiftningsklare grundet forholdsvis få driftstimer. En fortsat sænkning af fremløbstemperaturen har dog krævet et større pumpebehov generelt, således at tilbagebetalingstiden for disse også har kunnet svare sig i forhold til investeringer-ne.

Spildevand:

El-energiforbruget i spildevand er i perioden 2007 – 2011 re-duceret fra 10,8 til 8,6 GWh svarende til knap 21%. Reduk-tionen er primært sket på Renseanlæg Øst hvor forbruget er reduceret fra 3,3 til 1,9 GWh. De primære kilder til reduktio-nen er reduceret luftindblæsning i bioreaktorerne som følge af ændret styring af blæsere og ændring af procesparametre. Der ud over er omrøring i bioreaktorer reduceret og retur-slamføringer er reduceret. På Renseanlæg Vest er forbruget reduceret fra 4,3 til 3,7 GWh ved at ændre på procesparame-tre og ved at reducere omrøring i bioreaktorer. Omrøring i bioreaktorer er også reduceret på fl ere af de øvrige rense-anlæg. I ledningsdriften er el-energiforbruget reduceret med 100.000 kWh ved optimering af pumpedriften.

Vandets Dag 2011

Esbjerg Forsyning markerede ’Vandets Dag 2011’ på Torvet i Esbjerg med et arrangement, der satte fokus på klimaforan-dringer, separatkloakering og regnvand. De fremmødte kun-ne blandt andet høre om, hvordan Esbjerg Forsyning er i fuld gang med at forny kloaknettet i kommunen.

Det viste eksempel er fra JydskeVestkysten.


Informationer til interessenter og leverandører

Formidling af information om Esbjerg Forsynings miljøforhold i 2011 er primært sket via miljøredegørelsen, gennem møder med interne og eksterne samarbejdsparter og via pressen.

I 2011 har der været en del presseomtale, bl.a. om indvielsen af Esbjerg Forsynings nye biooliebaserede fjernvarme-reserve-lastcentral samt om Renseanlæg Øst, der vandt Miljønetværk Syds miljøpris 2011 for at reducere elforbruget betragteligt.

De to viste eksempler er fra JydskeVestkysten.


5. Vand A/S

Esbjerg Forsyning leverer drikkevand i primært Esbjerg, Ribe og Bramming. Vandindvindingen til Esbjerg foregår overve-jende i Brørup/Holsted området. Vandet gennemgår en simpel vandbehandling, hvorefter det pumpes ud til ledningsnettet til distribution. Esbjerg Forsyning leverer vand til ca. 80 % af kommunes indbyggere. De resterende 20 % dækkes af private vandværker og private boringer.

Esbjerg Forsyning er også en servicevirksomhed, der har til op-gave at opfylde borgernes behov for godt og rent drikkevand. Opgaven indebærer, at Esbjerg Forsyning sørger for planlæg-ning, etablering, drift og vedligeholdelse af vandforsynings-anlæg samt kontrol af vandkvaliteten. Desuden yder Esbjerg Forsyning vejledning og service til forbrugerne og sørger for måling af vandforbruget til afregning.

5.1 Stamdata for Vand

CVR-nummer: 32660991

Branche: Vandforsyning (360000)

P-nummer: 1015730664 ESBJERG VAND A/S

Tilsynsmyndighed: Industri Miljø, Esbjerg Kommune, Torvegade 74, 6700 Esbjerg

Natur, miljø og byg, Vejen Kommune, Rådhuspassagen 3, 6600 Vejen..

Indvindingstilladelser

I henhold til Vandforsyningsplanen fra 2005-2016 skal den samlede indvindingstilladelse ligge 15 % højere end det fakti-ske forbrug, netop for at sikre dækningsbehovet og reservere ressourcen af vand til indvinding. Esbjerg Forsynings indvin-ding ligger på 7,2 mio. m³ det seneste år. Den samlede tilla-delse overstiger således forbruget med 28 %. Excl. Forums til-ladelse er rummeligheden 22 %.

Udledningstilladelser

Når vand udledes til recipient, kræver det tilladelse efter Mil-jøbeskyttelsesloven.

Esbjerg Forsyning har følgende udledningstilladelser fra vandværker:

■ Forum Vandværk: tilladelse til udledning af skyllevand efter genbrugsanlæg

■ Astrup Vandværk: tilladelse til udledning af skyllevand efter genbrugsanlæg og efter nedsivning gennem bassin

■ Spangsbjerg Vandværk: tilladelse til udledning af skyllevand

■ Aike Vandværk: tilladelse til nedsivning

Vand har i 2011 haft 6 vandværker i drift: 1 i Ribe, 1 i Bram-ming og 4 i Esbjerg.

4.3 Miljøhændelser 2011

I 2011 har der været 2 miljøhændelser – begge hændelser er sket i Spildevand da hverken Vand eller Varme har haft miljø-hændelser, der har medført overskridelser af vilkår, tilladelser eller resulteret i klager (miljøklager) af nogen art.

Den ene miljøhændelse var udledningen af ammonium fra Ribe Renseanlæg, der gav anledning til overskridelse af udle-derkravet. Grunden var lav temperatur i biotankene kombine-ret med lav slamalder.

Den anden var en tilstoppet kloak, der forårsagede forure-ning af et regnvandsvandsbassin i Tarp med urenset spilde-vand.

4.4 Medarbejderinddragelse

Informationen til medarbejderne i afdelingerne foregår i for-bindelse med de afholdte audits og via virksomhedens intra-net. Medarbejderne arbejder miljø og energi bevidst i deres daglige arbejde, hvor de kommer med input til mulige miljø-forbedringer.

Herudover er der udarbejdet et ”strategipas” og plakater, der er tilpasset afdelingerne, hvor informationer om virksomhe-dens strategiske -, taktiske -, drifts- og miljø mål for 2011 er beskrevet.


Vandværk Adresse Indvindingstilladelse [m³] Udløbsdato

Spangsbjerg Slåenvej 5, Esbjerg 300.000 01.04. 20101

Gjesing Grønlandsparken 22, Esbjerg 900.000 01.04. 20101

Forum Forum Hovedvej 177, Esbjerg 500.000 10.08. 20192

Astrup Forum Hovedvej 125, Esbjerg 900.000 30.08. 2029

Vognsbøl Gl. Vardevej, Esbjerg 0 09.08. 2010

Ribe Nørremarksvej 49, Ribe 1.200.000 14.08. 2040

Aike Vandværk og Hunderup kildefelt

Risagervej 12, Gørding 500.000 28.01. 2039

Kildefelt, Sekær Holsted 3.000.000 08.08. 2036

Kildefelt, Bøgeskov Brørup 2.000.000 04.11. 2040

Sum 9.300.000

Anden indvinding

Kildefelt, Vognsbøl Teknisk vand, Esbjerg 30.000 09.08. 2020

Kildefelt, Kjersing Teknisk vand, Esbjerg 470.000 09.08. 2020

Sum 500.000

Noter til ovenstående tabel:

1) Ved ændring af lov om Vandforsyning af 15. december 2009 er vandindvindingstilladelser, der er gældende 1. januar 2010 for-længet til at gælde til 1 år efter vedtagelsen af den første kommunale handleplan i medfør af Miljømålsloven.

2) Ude af drift hele 2011.

Tabel 5.1: Indvindingstilladelser – Vand.


Ca. 30% af vandet til Brammings forsyningsnet leveres fra Bjøvlund Vandværk I/S, der ejes af vandværkerne i det tidli-gere Bramming Kommune i fællesskab.

For at udnytte grundvandsressourcerne bedst muligt er der udarbejdet en vandforsyningsplan for årene 2005-2016. I fremtiden satser vi på 3 indsatsområder, som er:

■ at beskytte indvindingsområder

■ at begrænse vandspild

■ at spare på vandet

Handlingsplan for Vand af 1. juli 2008 følges. Det betyder, at kapaciteterne gradvist tilpasses det nuværende lavere vand-forbrug. Planen sikrer, at denne tilpasning sker under stadig sikring af forsyningssikkerhed og vandkvalitet i alle tre forsy-ningsnet.

5.2 Væsentlige processer, miljø- og risiko-forhold for Vand A/S

Vands miljøkortlægning illustreres i nedenstående fi gur. Til vurdering og prioritering er der benyttet fl ere forskellige kri-terier som lovkrav, bæredygtighed, krav fra interessenter mm. Ud fra disse kriterier er der opstillet en prioriteringsliste. Både

kriterier og prioriteringslisten er gældende for hele Esbjerg Forsyning og procedurer/instruktioner for dette fi ndes i QSE-systemet.

51,5%38,1%

4,3%

6,1%

Fordeling af udpumpet vandmængde 2011

■ Husholdning

■ Erhverv

■ Institutioner, hospitaler

■ Tab

Figur 5.1: Fordeling af vandforbruget i 2011.

Procesdiagram Esbjerg Vandforsyning

VandværkerVandindvinding

KildepladserDistribution

Grundvand

ForureningstruslerPesticiderOlietankeIndustriLossepladserKlorerede opløsningsmidler

RisikoHærværkBakterierAnden forurening

RisikoBrudHærværkBakterierViraDefekte installationerFejltilslutninger

RisikoHærværkBakterierLuftAnden forurening

El ElEl

Støj Lugt

Luft-udblæsning

ForbrugsstofferRengøringsmidlerOlie, klor, malingPapir

GrundvandskvalitetNikkel, clorid, nitrat m.v.

TilsætningsstofferKalk, CO2, luftFældningsmiddel

Vandtab

AffaldForurenet jordOverskudsjord

Støj

AffaldSlam

SpildevandFiltersk. vand

Råvand Rentvand Drikkevand

Figur 5.2: Procesdiagram Vand A/S.


5.3 Miljødata

Vands data for produktion og forbrug

Metode1 Enhed 2007 2008 2009 2010 2011

Indvinding M m³ 8.232.510 7.821.420 7.400.686 7.441.922 7.242.400

Udpumpet M m³ 8.060.339 7.706.626 7.311.683 7.300.327 7.119.554

El-forbrug M kWh 3.962.999 3.593.776 3.302.065 3.266.050 2.841.471

El-forbrug B kWh/ m³ 0,492 0,466 0,452 0,447 0,399

Skyllevand, netto B m³ 151.485 151.847 98.395 79.732 67.639

Forbrug af brugsvand (værker)

S m³ 1.500 1.500 1.500 275 275

Kalkforbrug M kg 53.959 34.641 38.594 24.423 26.244

Slam* B kg 29.654 25.664 26.355 24.755 51.630

Solgt mængde R/B m³ 7.849.566 7.272.184 7.197.266 6.964.493 6.943.576

Købt vand, Bjøvlund M m³ 152.637 174.257 193.376 165.173 272.111

Tab R/B m³ 363.410 608.699 307.793 501.007 448.089

Tab % R/B % 4,4 7,7 4,1 6,7 6,1

Registreret og afregnet ”teknisk vand” **

M m³ 106.357 160.573 134.121 176.036 287.315

1) M, B, R og S står henholdsvis for målt, beregnet, registreret på SCADA (SRO) og skønnet, og angiver den metode der er an-vendt til opgørelse af data.

*) Slammængden opgøres fra 2011 som bortkørt mængde tørstof – tidligere blev det angivet ud fra jernindholdet i råvandet. I 2011 er der bortskaffet slam for 2 år.

**) Teknisk vand bliver pumpet direkte op af kildefelt og sendt urenset ud til erhvervsvirksomheder der anvender vandet til kø-ling.

Tabel 5.3: Miljødata – Vand.

Tabstallene skal tages med et vist forbehold, da de altid vil være behæftet med en vis usikkerhed, som opstår når mange

tusinde målere med dels automatisk dels manuel afl æsning fratrækkes afl æsningen fra få store målere på vandværkerne.


Vands indvinding og udpumpning er faldet. Det samlede fald i udpumpningen i perioden 2007 – 2011 er 12 %. Det mindre forbrug skyldes besparelser både hos virksomheder og private.

Det markante fald i specifi kt forbrug de seneste år kan tilskri-ves forbedringer på eksisterende vandværker, nedlæggelse af værker og at lavere forbrug giver mindre fl ow og dermed la-vere modstand i de lange råvandsledninger. Faldet fra 2010 til 2011 skyldes hovedsagelig en anden styring og drift af kilde-felterne i Holsted og Brørup.

Figur 5.3.1 Vandindvinding og udpumpning for Vand.Figur 5.3.2: Nøgletal for elforbruget pr. m³

udpumpet vand.

Indvinding-Udpumpning-kWh 2007-2011Esbjerg Forsyning

Elforbrug pr. m3 udpumpet vand

8.200

7.700

7200

6.700

6.200

- 4.500

- 4.000

- 3.500

- 3.000

- 2.500

- 2.000

- 1.500

- 1.000

- 500

- 0

2007 2008 2009 2010 2011

m3

x 1.

000

kWh

x 1

.000

0,490

0,470

0,450

0,430

0,410

0,390

0,370

0,350

2007 2008 2009 2010 2011

kWh

/m3

Indvinding

Udpumpning

Elforbrug


Varmeleverancen fremskaffes overvejende ved køb af spild-varme /overskudsvarme (ca.98 %) fra det kulfyrede Esbjerg-værket (50-55 %) og fra L90 Affaldsforbrændingen (45-50 %).

Produktionen på spids- og reservelastanlæg var i 2011 pri-mært baseret på bioolie.

Fordeling af produktion på anlæg og de miljømæssige konse-kvenser ses i fi gur 6.2. side 19 og tabel 6.3.0 på side 20.

Til distribution er der anlagt ca. 750 km dobbelt ledninger med et volumen på ca. 11.000 m³ og med forbindelse til ca. 19.500 kunder. Ledningsnettet renoveres løbende og i forbin-delse med renovering anvendes isoleringsklasser, som er bed-re end standarden, for at mindske varmetabet.

6.1 Stamdata for Varme


Branche: Varmeforsyning (353000)

P-nummer: 1015733949 ESBJERG Varme A/S

Tilsynsmyndighed: Industri Miljø, Esbjerg Kommune,

Torvegade 74, 6700 Esbjerg

6. Varme A/S

Varmeværk Adresse Miljøgodkendelse(meddelt dato)

Underlagt CO2

kvoteordningP-nummer

Gjesing Østervangsvej 18, Esbjerg N 20. nov. 1996 ■ 1015884793

Sædding Sædding Ringvej 18, Esbjerg V22. feb. 199619. jun. 1997

■ 1015884807

Hjerting Bytoften 4, Esbjerg V 19. jun. 1997 ■ 1015884831

Tjæreborg Skolevej 5, Tjæreborg 19. jun. 1996 1015884858

Tarp Hammeren 7, Esbjerg N 19. jun. 1996 1015884866

Andrup Majgårdsparken 7, Esbjerg Ø 19. jun. 1996 1015884874

Hedelund Hedelundvej 25, Esbjerg Ø 22. okt. 1996 ■ 1015884890

Vester Nebel Hygumvej 23, Esbjerg N ** 1015884904

Citycentralen* Stikvejen 5, Esbjerg Ø 27. okt. 2010 1016317043

*) Taget i brug 1/3 2011.

**) Kræver ikke Miljøgodkendelse under 1 MW

Tabel 6.1: Værkoversigt - Varme.


Udledningstilladelserne for CO2, af 1. oktober 2004 er for-længet, således at tilladelsen også gælder allokeringsperio-de: 2008-2012 samt allokeringsperiode 3 omfattende 2013 til 2020.

Der er igangsat en fornyelse af miljøgodkendelserne for alle varmeværker, udover citycentralen. Det er i samråd med til-synsmyndigheden lavet en prioritering af rækkefølgen såle-des de værker med fl este driftstimer prioriteres først. Inden udgangen af 2013 forventes det at alle miljøgodkendelserne for egne værker er revurderet.

Det totale varmeforbrug i forsyningsområdet er generelt ikke forøget siden energikrisen i 1970erne trods udbygningen og forøgelsen af dækningsgraden til ca. 96 % i forsyningsom-rådet. Effektivisering og driftsoptimering samt den løbende energibesparende indsats har fuldt ud kompenseret for mer-forbruget.

Siden ca. år 2000 har Varmeforsyningen desuden haft fokus på at lægge så små varmeledninger i jorden, som det tilgæn-gelige differenstryk har tilladt. Dette har naturligvis også be-tydet et øget energiforbrug til pumpning, men som Termis Temperaturoptimering projektet viser, er det en fornuftig dis-position energimæssigt.

I 2011 er der, som et pilotprojekt, blevet etableret booster-pumper på 2 mindre områder (Guldagergårdsvej i Guldager og Niels Storgårdsvej i Tjæreborg), som begge er blevet byg-gemodnet inden for de sidste 5 år, og som af forskellige årsa-ger har haft trykproblemer.

På Guldagergårdsvej er der efterfølgende konstateret et år-ligt sparet varmetab på 15.555 KWh i forhold til et øget årligt pumpeenergi behov på 1.358 KWh (estimeret ud fra 6 mdr. afl æsning). Det sparede varmetab er i forhold til, hvis dimen-sioneringen var udført efter standard principper.

De tilsvarende tal for Niels Storgårdsvej er et årligt sparet var-metab på 6.944 KWh, og et øget pumpenergi behov på 547 KWh (estimeret ud fra 5 mdr. afl æsning)

Etableringen af boosterpumperne har desuden haft den af-ledte effekt, at man har kunnet undgå at hæve det generelle tryk på ledningsnettet for at tilgodese de pågældende yder-områder. Besparelsen ved dette forhold er ikke opgjort, men det vurderes at være af en ”betydelig” størrelse.

Ideen med boosterpumper tænkes nu fremadrettet ind i ny-udstykninger, hvor der bl.a. lægges tomrør ned i forbindelse med byggemodningen. Viser det sig senere nødvendigt med en boosterpumpeløsning kan denne etableres forholdsvis bil-ligt, da der ikke igen skal graves op.

Fordelingen af den solgte varmemængde mellem virksomhe-der og private er ca. 65 % til private boliger og 35 % til virk-somheder/institutioner.

Varmeleverancerne er hovedsagelig baseret på to hovedleve-randører:

■ L90 Affaldsforbrændingen

(Leverandørforeningen af 1990) producerer grundlasten, omkring 50 MJ/sekundet i mere end 8.000 timer pr. år, hvilket dækker en stor del af Esbjergs behov uden for fyringssæsonen - juni, juli og august måned.

Affaldsmængden, ca. 200.000 ton, leveres af de kommuner, der er tilsluttet L90.

Anvendelsen af overskudsvarmen ved forbrænding af affald, har reduceret varmeleverancen fra det kulfyrede centrale kraftvarmeværk – Esbjergværket - med 45-50 %.

■ DONG Energy A/S, Esbjergværket Blok 3

Værket leverer overskudsvarmen fra el-produktionen, som dækker det resterende varmebehov (op til 350 MJ/sekund om vinteren).

Udover ovennævnte leveres en mindre mængde varme som overskudsvarme fra rensningsprocessen af røggassen på Kre-matoriet i Novrup, fra Rensningsanlæg Øst og Vest, hvor gas-motorer omsætter lossepladsgas og gas fra rådnetanke til el og varme, samt industriel overskudsvarme fra de lokale virk-somheder Arovit og Scancoat.

Varme leverance fordeling 2011

■ Esbjergværket

■ L90

■ Egne værker

■ Industriel overskudsvarme

Figur 6.1: Fordeling af varmeforbrug 2011.

0,7%

45,4%

0,1%

53,8%


Esbjergværkets hjemmeside: http://www.dongenergy.com

Processer, miljø- og risikoforhold samt grønne regnskaber for vores hovedleverandører er tilgængelige på:

L 90´s hjemmeside: www.l90.dk

I spids- og reservelastsituationer anvendes 9 egne centraler, som primært anvender bioolie som brændsel.

Disse forhold sikrer, at Esbjerg Forsyning i stort set alle tæn-kelige situationer vil være i stand til at opretholde varmefor-syningen.

I foråret 2011 blev den nye reservelast central på havnen of-fi cielt taget i anvendelse.

Her har vi afl øst en aftale indgået med Esbjerg Fiskeindustri siden år 2000 om levering af op til 90 MW fjernvarme effekt baseret på naturgasfyrede industri dampkedler, til 100 MW re-servelast baseret på CO2 neutral vegetabilsk bioolie.

Ud over ”kommissioneringen” har der ikke været behov for indsats/drift af anlægget i hele 2011 idet der ikke har fore-kommet større afbrydelser af de primære varmeleverancer fra hverken Esbjergværket eller L90 i perioden som har nødven-diggjort egenproduktion.


6.2 Væsentlige processer, miljø- og risikoforhold for Varme A/S

Procesdiagram Esbjerg Varmeforsyning

Spids og Reservelast Produktion & Distribution

Forbrugere

VardeFjernvarme

NordbyFjernvarme

Fjernvarme

Fjernvarme

Fjer

nvar

me

EsbjergværketKulbaseret

kraft/varme prod.

Industrieloverskudsvarme

El

El

Teknisk vand

Naturgas

Naturgas Vand

Varmetab

Lækager

Flyveaske

Bioolie

Kul

Fyrings-gasolie

Fyrings-gasolie

El

Emissioner

Emissioner

Spildevand

Lossepladsgas

(Rens Øst)

EmissionFuel-oile

El Slam

KemikalierRengørings-

midler

Slagger

Støj

SpildevandL90

affaldsforbrændingkraft/varme prod.

El

Vand

Husholdnings- og

industriaffaldFuelolie

Figur 6.2: Procesdiagram Varme


6.3 Miljødata

1) M, B, R og S står for henholdsvis: målt, beregnet, registreret på SCADA og skønnet, og angiver den metode, der er anvendt til opgørelse af data.

2) Produktion på værker er beregnet ud fra brændselsforbrug, indregnet med standardbrændværdi for anvendt brændsel samt en gennemsnitlig virknings-grad på 0,85.

3) Emissionen er beregnet på baggrund af forbrug af olie og/eller naturgas på egne værker. Emissionsberegningerne er baseret på formler/nøgletal anvendt i Miljøstyrelsens Luftvejledning nr. 2 – 2001 samt nøgletal fra leverandører (SO2). For året 2006 og 2007 er Energistyrelsens standardfaktorer for brænd-værdier og CO2-emission anvendt.

4) Brud på vandinstallation Tjæreborg Varmeværk (ca. 270m ³) + defekt hane på Hedelund Varmeværk (ca. 68 m³).

5) Gasolien anvendes på ny Citycentral som og opstarts-og ”stilstands” olie, der af det større forbrug. Forbruget af fyrringsolie svarer til ca. 20 parcelhuses årlige varmeforbrug.

6) Det mindre forbrug af bioolie skyldes stabil drift hos vores leverandører og der med mindre behov for drift på egne værker.

7) Manglende tilførelse af ” fremmede” produkter til rådnetank, har medført nedgang i overskudsvarme produktion.

Tabel 6.3.0: Miljøkortlægning – Varme.

Varmes data for produktion, forbrug og emissioner

Metode1 Enhed 2007 2008 2009 2010 2011

Forbrug af fyringsgasolie M liter 44.283 427.646 66.369 8.963 59.4775

Forbrug af naturgas M Nm³ 0 0 0 0 0

Forbrug af bioolie M liter 1.182.908 4.469.614 3.664.233 2.636.430 841.5306

Produktion egne værker2 B Gjoule 39.428 138.818 106.824 74.899 25.640

Elforbrug egne værker M kWh 1.972.605 2.138.315 2.422.116 3.163.787 2.760.201

tot. Elforbrug inkl. Transmission M kWh 5.629.013 5.740.776 6.122.472 7.488.989 6.759.961

tot. Elforbrug exc. Transmission B kWh 4.815.162 5.048.289 5.809.525 5.324.010

tot. Elforbrug kWh/Gjoule (inkl. transm.) B 1,65 1,63 1,71 1,82 1,87

tot. Elforbrug kWh/Gjoule (ekskl. transm.) B 1,37 1,41 1,41 1,48

Emission af CO23 – værker med > 20 MW

indfyret effekt, omfattet af CO2 kvoter (Sæd-ding, Gjesing, Hjerting og Hedelund)

B ton 88 857 0 0 0

Emission af CO23 – værker med < 20 MW ind-

fyret effekt, ikke omfattet af CO2 kvoter (An-drup, Tarp, Tjæreborg og Vr. Nebel)

B ton 33 104 182 25 163

Emission af CO23 – alle værker B ton 121 961 182 25 163

Emission af SO2 B kg 4 29 5 1 4

Forbrug af spædevand (Esbjerg) M m³ 134.721 126.286 101.358 99.778 107.389

Forbrug af brugsvand (værker) M m³ 306 5864 242 222 170

Produktion Esbjergværket R Gjoule 1.758.542 1.714.671 1.873.304 2.400.315 1.939.692

Produktion L90 Affaldsforbrænding R Gjoule 1.573.445 1.578.556 1.513.361 1.625.853 1.637.078

Reservelastproduktion TripleNine R Gjoule 12.014 82.223 86.727 0 0

Industriel overskudsproduktion Arovit R Gjoule 2.619 100 445 645 364

Industriel overskudsproduktion Rens Øst + Vest R Gjoule 17.616 11.784 9.128 10.802 2.9277

Industriel overskudsproduktion Scan Coat R Gjoule 85 343 356 186 230

Total produceret R/B Gjoule 3.403.749 3.526.495 3.590.145 4.112.700 3.605.931

Graddage R 2.570 2.610 2.857 3,490 2.733

Solgt mængde R/B Gjoule 2.555.287 2.728.695 2.817.714 3.249.139 2.957.079

Tab B Gjoule 848.462 797.800 772.431 863.561 648.852

Tab % B % 24,9 22,6 21,5 21,0 18,0


Esbjerg Forsyning bruger så meget miljøvenlig bioolie som muligt som erstatning for naturgas og fyringsolie.

Som det ses af tabel 6.3.0 er elforbruget fortsat stigende i takt med den fortsatte indsats for at sænke fremløbstemperaturen yderligere i forbindelse med fuld implementering af Termis temperatur optimerings programmet.

Denne indsats har medvirket til at øge fl owet i ledningsnettet betragteligt, for at fremføre den samme energimængde ved den lavest mulige fremløbstemperatur.

Som det ses af fi gur 6.3.1 er spædevandsforbruget faldende. Årsagen hertil er en målrettet renoveringsstrategi for distri-butionsnettet, samt en forbedret styring af tryk og tempe-ratur. Varierende forbrug grundet vekslen mellem ”grønne og hvide vintre” må dog fortsat forventes at kunne medføre spring i spædevandforbruget.

Den totale energiproduktion er meget afhængig af det sam-lede antal graddage pr. år.

En graddag er et udtryk for en forskel på 1°C mellem døgn-temperaturen indendørs (17°C) og den udendørs døgnmiddel-temperatur i et givent døgn.

*

6.4 Energibesparelser

Fra 2006 til 2009 har Esbjerg Forsyning årligt skullet indberet-te realiserede energibesparelser på 8.472 MWh/år til Energi-styrelsen. Besparelserne skulle dengang alene fi ndes ved slut-brugerne.

For perioden 2010 til og med 2012 blev målet for de realise-rede energibesparelser ændret til 15.128 MWh/år, og vi måtte medregne besparelser i ledningsnettet.

Esbjerg Forsyning har i år 2011 haft et budget på ca. 3 mio. kr. til indfrielse af årets energibesparelser. Pengene er primært blevet anvendt til at yde tilskud til energibesparelserne ude ved brugerne, for at få retten til at indberette de realiserede energibesparelser til Energistyrelsen.

Figur 6.3.1: Spædevandstab

m3 spædevand/år

140.000

120.000

100.000

80.000

60.000

40.000

20.000

0

2007 2008 2009 2010 2011

m3 /

år

- 1.200

- 1.000

- 800

- 600

- 400

- 200

- 0

Ton

s C

O2

Figur 6.3.2: Brændselsforbrug og emission – Varme.

Brændselsforbrug og CO2 emission på egne værker (L90 og Esbjergværket ikke medregnet)

2007 2008 2009 2010 2011

m3 N

nat

urg

as/l

iter

olie

Fyringsgas olie

Naturgas

Bioolie

CO2 udledning

5.000.000

4.500.000

4.000.000

3.500.000

3.000.000

2.500.000

2.000.000

1.500.000

1.000.000

500.000

0


Registrerede energibesparelser i perioden

■ Krav til realiserede besparelser pr. år fra og med 2006 til og med 2009: 8.472 MWh

■ Krav til realiserede besparelser pr. år fra 2010 til og med 2012: 15.128 MWh

■ Mål for realiserede energibesparelser fra 2006 til og med 2011: 64.145 MWh

■ Samlet realiserede energibesparelser frem til og med 2011: 110.603 MWh

De realiserede besparelser i MWh fordeler sig som følgende:

Esbjerg Forsyning har samlet set registreret væsentligt fl ere realiserede energibesparelser end målet. Vi har som følge her-af mindsket tilskuddets størrelse uden for Esbjerg Forsynings område og dermed ændret budgettet til ca. 3 mio. kr. for år 2012. Vi skal i fremtiden vurdere yderligere på, hvilke dele af indsatsen, der har størst udbytte i forhold til omkostningen/indsatsen.

Område/år 2006 2007 2008 2009 2010 2011 I alt

Husholdning 398 8.617 19.942 9.482 12.083 7.401 57.923

Erhverv 0 3.252 12.923 2.305 - - 18.480

Handel og service - - - - 1.429 1.777 3.206

Produktionserhverv - - - - 8.450 4.622 13.071

Offentlig sektor 0 909 533 639 1.652 475 4.208

Ledningsnet - - - - 4.650 7.070 11.720

Konverteringer - - - - 1.164 831 1.995

I alt 398 12.778 33.398 12.426 29.428 22.175 110.603

Tabel 6.3.2: Energibesparelser i MWh forperioden 2006-2011.


7. Spildevand

Esbjerg Spildevand A/S modtager og renser ca. 90 % af den samlede mængde spildevand i Esbjerg Kommune. De sidste 10 % bortskaffes ved private foranstaltninger. Omkring 60 % af forureningsbelastningen i spildevandet stammer fra industri-en, mens resten stammer fra husholdninger. Desuden renses spildevand fra Fanø.

Spildevandet transporteres i kloakledninger til renseanlæg-gene, hvor selve rensningen foregår.

De 3 store renseanlæg: Esbjerg Renseanlæg Øst og Esbjerg Renseanlæg Vest samt Ribe Renseanlæg renser 90 % af den samlede spildevandsmængde, der ledes til renseanlæggene. De resterende 10 % renses på 8 mindre renseanlæg, som er beliggende i de tidligere Ribe og Bramming Kommuner.

På alle renseanlæg foregår en effektiv nedbrydning af organiske stoffer, og på de større anlæg foregår der ligeledes en effektiv fjernelse af kvælstof (typisk 90 %) og fosfor (typisk 95 %).

Slam fra spildevandsrensningen søges nyttiggjort til jord-brugsformål.

Som biaktivitet produceres der el og varme på Renseanlæg Øst og Vest i Esbjerg. Energien produceres ved forbrænding af biogas fra rådnetanke og fra lossepladsen i Måde.

Der fremstilles el svarende til forbruget i ca. 1000 husstande, mens varmeproduktionen svarer til forbruget i ca. 400 hus-stande.

7.1 Stamdata for Spildevand


Branche: Opsamling og behandling af spildevand (370000)

P – nummer 1015731008 Spildevand A/S

Tilsynsmyndighed: Naturstyrelsen Ribe, Sorsigvej 35, 6760 Ribe

Anlæg Adresse Kapacitet (PE) Godkendelser, meddelt

P-nummer

Endrup Vibækvej 17, Bramming 935 Påbud1 af 1/1 2000 -

Bramming Syd Mulvadvej 53, Brammming 7.000 Påbud af 1/1 2000 -

Bramming Nord Gabelsvej 26, Bramming 8.000 15/3 2001 -

Gørding Engvej 2, Gørding 2.000 8/6 2001 -

St. Darum Sviegade 47, Bramming 1.600 Påbud af 1/1 2000 -

Vejrup Elmevej 4, Bramming 1.500 Påbud af 1/1 2000 -

Gredstebro Vilslevvej 7, Gredstebro 2.500 22/7 1999

Ribe Bjerrumvej 10, Ribe 25.000 1/6 2001 1015884920

Roager2 Vestermarksvej 29, Ribe 590 Påbud af 16/12 1999

Spandet2 Toftlundvej 110, Ribe 1.000 Påbud af 16/12 1999

Mandø Midtvej/Mandø Toftevej 320 18/12 2000

Rens Øst Mådevej 52, Esbjerg Ø 125.000 30/10 2001 1015884939

Rens Vest Vognbøl Engvej, Esbjerg 290.000 08/12 2005 1015884998

1) Der foreligger ingen udledningstilladelse for de mindre anlæg, men der er meddelt påbud om afl øbskontrol, herunder udtagelse af prøver til egenkontrol.

2) Nedlagt i 2. kvartal 2011

Tabel 7.1 Anlægsoversigt – Spildevand


7.2 Væsentlige processer, miljø- og risikoforhold for Spildevand A/S

Transport af spildevand i kloaksystemet:

I forbindelse med transport og rensning af spildevand er der adskillige miljøforhold, der styres og håndteres. Pumpestatio-ner og renseanlæg kræver kontinuerlig overvågning, og der er vagtberedskab året rundt.

De væsentlige miljøparametre ved transport og rensning af spildevand er:

■ Ressourceforbrug - særligt energi- og brændstofforbrug.

■ Afl astning af spildevand under kraftig regn.

■ Udledning af renset spildevand.

■ Produktion af slam og affald.

Figur 7.2.1 Procesdiagram for transport af spildevand i kloaksystemet

7.3 Miljødata

De væsentligste miljødata for 2011 er nedenfor og på næste side illustreret og kommenteret for hhv. transport af spilde-vand i kloaksystemet og rensning på renseanlæggene. Efter-følgende fi ndes en mere detaljeret opgørelse af miljødata for perioden 2007 til 2011.

Mængden af transporteret spildevand er opgjort som sum-men af spildevand modtaget på renseanlæggene og spilde-vand udledt som regnvandsbetinget udløb. Regnvandsbetin-gede udløb forekommer ved kraftig regn, når kloaksystemet ikke kan håndtere den vandmængde, som tilledes.

Forbruget af brændstof til biler er stort, idet kloaksystemet med tilhørende pumpestationer er spredt over et geografi sk stort område. Der er således meget transport forbundet med driften af kloaksystemet.

Elforbruget til pumpning af spildevand ligger på samme ni-veau som i 2010.

Mængden af affald er ca. 590 ton større end sidste år. Den væsentligste grund hertil er oprensning af regnvandsbassinet beliggende ved Tarp Hovedvej, der blev forurenet med uren-set spildevand.

Transport af spildevand i kloaksystemet

HåndteringPumpning

afspildevand

12.572 l brændstof biler

673 ton affald

755.000 kWhEl-energi

Transporteret

spildevand

24,2 mio. m3

Regnvandsbetinget udløb

4,8 mio m3

3,3 ton fosfor12,8 ton kvælstof

Spildevand

19,4 mio m3137 ton fosfor

810 ton kvælstof5.000 ton BI5

Recipient

Renseanlæg


Det samlede el-forbrug ligger på niveau med forbruget i 2010. Elforbruget er fejlagtigt opgivet til 7,5 mio kWh sidste år, hvor det reelt var 7,8 mio kWh. Den større energiproduktion kan tilskrives 1 helt års drift med den nye mere energieffektive gasmotorinstallation på Renseanlæg Vest.

Resultatet af den gennemførte egenkontrol af udløbet frem-går af tabel 7.3.1 side 27, i form af ”udnyttelsen” af udleder-kravet pr. stof pr. anlæg angivet i %. På basis af egenkontrol-målingerne udregnes et kontroltal. Forholdet mellem dette kontroltal og kravværdien er ”udnyttelsen” af udlederkravet. Ligeledes er udregnet et indeks for kravoverholdelse. Indekset er en simpel middelværdi af alle ”udnyttelser” for gældende krav undtagen temperatur - jo lavere værdi, jo bedre.

Rensning af spildevand

Mekanisk,Biologisk,

Kemiskbehandling

7,9 mio kWh El

1.148 ton hjælpestoffer

6.218 ton fedt

0,9 mio m3 losseplads gas4,4 mio kWh El

7,3 mio kWh varme

1,7 mio m3 biogas

559 ton kvælstof

Gasmotor

829 ton affald

3.349 ton slamtørstof128 ton fosfor

172 ton kvælstof

19,4 mio m3

137 ton fosfor810 ton kvælstof

5.000 ton BI5

Renset vand

9,4 ton fosfor79 ton kvælstof

42 ton BI5

Recipient

Atmosfæren

Landbrug

Anden afsætn.

Figur 7.2.2 Procesdiagram for rensning af spildevand på renseanlæg


Indeks for kravoverholdelse er lidt lavere end i 2010, men der har været problemer ammonium i udløbet fra renseanlæggene i Ribe og Gredstedbro p.g.a. en kombination af lav temperatur og lav slamalder.

Egenkontrol 2011Kontrolværdi i forhold til kravværdi i %

pH SS Total-N NH4-N Total-P BI5 COD Temperatur Ilt

Bramming Nord OK 13 24 30 15 17 16 56 OK

Bramming Syd Ok 19 15 23 13 20 57 OK

Gørding OK 15 20 24 16 19 20 56 OK

Darum OK 17 20 16 54 OK

EndrupLav pH

26 7 8 50 OK

VejrupLav pH

27 44 21 69 OK

Ribe OK 21 42 260 12 12 28 61Lav

ilt%

Gredstedbro OK 11 41 76 13 15 19 56 OK

Spandet OK 19 4 21 41 48 OK

Roager OK 22 OK

Mandø OK 12 16 50

Esbjerg Øst OK 12 48 11 13 33 64

Esbjerg Vest OK 19 38 33 13 29 63

Indeks for kravoverholdelse

26 - -

Røde tal symboliserer over 100%, mens gule tal symboliserer over 50% af kontrolværdien.

Tabel 7.3.1 Egenkontrol

Transport af spildevand i perioden 2007-2011

Parameter Enhed 2007 2008 2009 2010 2011

Transporteret spildevand mio. m3 25,5 20,7 22 24,2

Regnvandsbetinget udløb1 mio. m3 4,8 4,8 4,8 4,8

Regnvandsbetinget udløb COD1 tons 265 265 265 265

Regnvandsbetinget udløb Total-kvælstof1 tons 12,8 12,8 12,8 12,8

Regnvejrsbetinget udløb Total-fosfor1 tons 3,3 3,3 3,3 3,3

1) Mængder i henhold til Spildevandsplanen 2009 – 2015

Tabel 7.3.2 Transport af spildevand i perioden 2007-2011

Transport af spildevand i perioden 2007-2011


Forbrug af energi- og hjælpestoffer

Parameter Enhed 2007 2008 2009 2010 2011

El MWh 8751) 826 615 645 755

Vandværksvand m3 250 240 240 650

Brændstof til biler Liter 12.871 13.074 12.579 12.572

Miljøforhold

Parameter Enhed 2007 2008 2009 2010 2011

Henvendelser vedr. lugtgener

Antal 8 33 12 12

Borgerhenvendelser Antal 403 268 371 729

Arbejdsulykker Antal 0 0 0 1

Produktion

Parameter Enhed 2007 2008 2009 2010 2011

Affald tons 21 204 132 673

Rensning af spildevand for perioden 2007-2011

Spildevand, som ledes ind på renseanlæggene, bliver løben-de analyseret af både eksternt akkrediteret laboratorium og Esbjerg Forsynings eget driftslaboratorium. Alle egenkontrol-resultater udført af akkrediteret laboratorium bliver læst ind i databasen ”Winspv” på Danmarks Miljøportal. Sammenlig-ning af de opnåede resultater fra de 2 laboratorier stemmer overens. Dog er der for mængden af BI5 tilledt til renseanlæg-

gene en afvigelse, som tilskrives en ikke nærmere identifi ceret uoverensstemmelse ved indlæsning i WINspv. Det betyder, at den tilledte mængde BI5 bliver mindre, end vores egne be-regninger viser. Idet forholdet mellem COD- og BI5 – belast-ningen erfaringsmæssigt ligger mellem 2 og 3 vurderes den i WINspv beregnede værdi at være for lav.

1) Skønnet forbrug. Ændret i forhold til tidligere redegørelse.

Tabel 7.3.3 Forbrug

Tabel 7.3.4 Produktion

Tabel 7.3.5 Miljøforhold


Spildevand og slam ind på rensningsanlæggene

Parameter Enhed 2007 2008 2009 2010 2011

Spildevand mio. m3 22,2 20,7 15,9 17,2 19,4

COD Tons 10.766 12.729 12.223 9.815 11.535

BI5 Tons 5.310 3.896 3.000 3.193 5.000

Total-kvælstof Tons 977 877 862 847 810

Total-fosfor Tons 130 131 128 118 137

Fedt og fl otationsslam Tons 14.640 11.634 11.077 10.991 6.218

Forbrug af energi- og hjælpestoffer

Parameter Enhed 2007 2008 2009 2010 2011

El MWh 9.925 9.273 8.409 7.760* 7.903

Naturgas 1000 Nm3 14,3 20 13 23 6

Flaskegas Tons 2,9 2,9 3,4 4,2 3,1

Lossepladsgas 1000 Nm3 1.289 898 819 821 875

Hjælpestoffer Tons 1.302 1.083 1.006 1.164 1.148

Vandværksvand m3 13.537 5.185 5.984 4.768 4.460

Brændstof til biler Liter 5.989 5.402 5.867 5.674 5.761

*) Elforbrug for 2010 ændret fra 7.485 til 7.760

Tabel 7.3.7 Forbrug af ressourcer på renseanlæggene

Tabel 7.3.6 Spildevand og slam – mængder

Belastningen af anlæggene opgøres på basis af 6 -12 stikprø-ver afhængig af anlæggets størrelse. Det betyder, at den be-lastning der opgøres ikke er absolut, men at den reelle be-lastning med stor sikkerhed ligger i området ±15 % af den

angivne værdi. På dette grundlag er det ikke relevant at kom-mentere de udsving der er i de angivne belastninger fra år til år.


Udledning og produktion

Parameter Enhed 2007 2008 2009 2010 2011

Renset spildevand mio. m3 21,7 20,1 15,6 17 17,8

COD Tons 517 543 413 404 443

BI5 Tons 48 51 37 37 42

Total-kvælstof Tons 108 96 76 81 79

Total-fosfor Tons 7,6 7,7 4,9 5 9

Suspenderet stof Tons 141 106 73 73 89

Slam Tons tørstof (TS) 4.050 4.210 3.727 3.360 3.369

Affald Tons 983 950 896 777 825

Biogas 1000 Nm3 3.074 2.160 1.879 1.890 1.692

El MWh 6.370 4.453 3.620 3.892 4.370

Varme GJ 20.681 14.352 12.146 17.991 26.114

Miljøforhold

Parameter Enhed 2007 2008 2009 2010 2011

Indeks for kravoverholdelse* 23 21 20 28 26

Rensningsgrad Total N % 89 89,5 91,2 90,4 90,3

Rensningsgrad Total P % 94,1 94,2 96,1 95,8 93,1

Rensningsgrad BI5 % 99,1 99,2 99,3 98,9 99,2

Rensningsgrad COD % 95,2 95,7 95,6 95,9 96,4

Lugtklager Antal 1 1 0 0 0

Støjklager Antal 1 1 1 0 0

Arbejdsulykker Antal 6 4 1 2 1

*) Middel af alle kontroldata/kravværdi

Tabel 7.3.9 Miljøforhold for renseanlæggene

Tabel 7.3.8 Udledning og produktion


8.1 Administrationsbygningen på Ravnevej

Administrationen på Ravnevej 10 er omfattet af Miljøministe-riets bekendtgørelse om brugerbetaling og Miljømyndighe-den har ved tidligere miljøtilsyn kategoriseret bygningen som en Niveau 1 virksomhed. Dette har betydet, at der er foreta-

get miljøkortlægning af Administrationsbygningen. Neden-stående tabel viser resultat af kortlægningen og de væsent-lige miljøpåvirkninger.

8. Andre væsentlige miljøforhold

Miljødata for perioden 2007-2011

Parameter Enhed 2007 2008 2009 2010 2011

El-forbrug1 kWh 452.138 495.658 490.665 216.113 223.868

Varmeforbrug1 GJ 1.558 2.086 1.829 2.542 1.818

Vandforbrug1 m³ 846 904 888 1.009 867

Papirforbrug kg 2.380 4.273 3.381 3.469 2.667

Tonerforbrug stk. 91 80 67 106 89

Brændstofforbrug liter 31.735 48.171 53.163 51.272 51.344

Affald (total) ton 181,1 213,1 262,9 248,9 214

1) Ressourceforbruget (vand, varme og elforbrug) på Ravnevej 10 opgøres via en fordelingsnøgle mellem Esbjerg Forsyning og Syd Energi. Fordelingsnøglen er bestemt ud fra de 2 virksomheders arealer. Fra 2010 er elforbruget blevet afl æst via bimålere.

Tabel 8.1: Miljøkortlægning – Administrationsbygningen.


Affaldsfraktioner og mængder fra 2007 til 2011

Parameter Enhed 2007 2008 2009 2010 2011

Forbrændingsegnet ton 29,130 31,200 36,880 36,038 46,491

Andet pap og papir ton 5,62 5,980 6,23 7,330 12,689

Ikke forbrændingsegnet ton 0,360 0,000 1,060 0,000 2,230

Plast affald ton 0,069 0,059 0,068 0,051 0,042

Olie og kemikalie affald ton 0,514 0,230 0,478 0,886 0,160

Jern og metal ton 145,440 174,700 218,300 202,740 145,192

Elektronikskrot ton 0,96 0,140 0,000 0,695

PCV-holdigt affald ton 1,800 4,320

Olie og benzinudskiller ton 0,9 0,1 0,07

Bygge- og anlægs affald ton 2,480

I alt ton 181,133 213,129 264,056 248,945 214,369

8.2 Affald

Det stigende fokus på affaldsområdet og kildesortering har medført, at der løbende kommer nye fraktioner med i regi-streringen.

Affaldsmængder der afl everes fra Ravnevej 10 stammer dels fra Administrationen, men fraktionen ”Jern og metal” stam-mer især fra renovering, reparation og udskiftning af vand- og varmeledninger.

Esbjerg Forsynings tilknyttede entreprenører afl everer ”Jern og metal” direkte hos Dansk Genbrug og her sker registrerin-gen under ét, nemlig: Esbjerg Forsyning.

Den store variation på netop denne fraktion hænger sammen med de planlagte renoveringsprojekter og dermed den dag-lige drift.

Fraktionen er en affaldsfraktion, men det er en fraktion, der er svær at reducere, da den hænger entydigt sammen med strækningen af kilometer ledninger, der skal renoveres det pågældende år.

I 2011 er mængden af jern og metal, som Esbjerg Forsyning har afl everet til Dansk Genbrug, faldet i forhold til foregå-ende år. Dette skyldes primært, at der blev gennemført lidt færre ledningsrenoveringer end tidligere.

Affaldsfraktionerne fra Spildevand køres direkte til affaldsbe-handlere og bliver derfor ikke registeret i Administrationen. Registrering af mængder, stamkort mv. foretages af medar-bejdere i Spildevand og fremgår af tabellerne på side 28 og 30 (tabel 7.3.4. og 7.3.8).


I forbindelse med renovering af ledninger udgør bortskaffel-se af jord en meget stor del. Figur 8.2.2 viser bortskaffelse af mængder siden 2007.

Fra 2007 lykkedes det for Esbjerg Forsyning at fremskaffe data fra entreprenørerne i forbindelse med renovering af varme-ledninger, mens oplysninger i forbindelse med renovering af vandledninger går fl ere år tilbage. Fra 2010 har det også væ-ret muligt at fi nde data fra ledningsrenovering i Spildevand.

I 2011 er der bortskaffet ca. 7.635 ton asfalt og jord i forbin-delse med renovering af vandledninger, 10.571 ton i forbin-delse med renovering af varmeledninger, mens der ved reno-vering af spildevandsledninger er bortskaffet ca. 87.050 ton.

Som det bemærkes af fi guren er mængderne i 2011 steget. Primært er det Vand og Spildevand der er steget. For Vands

vedkommende var der færre ”No Dig” projekter og dermed større mænger, der skulle bortskaffes samtidig med, at der ikke var kapacitet nok på mellemdepotet. For Spildevands vedkommende er en stor del af projekterne primært sepa-ratkloakerings-projekter, der giver store overskudsmængder, da ét kloakrør erstattes med ét nyt kloakrør og et nyt rør til ”regnvand”. Herudover har der været ét stort projekt i Kjærs-ing, hvor silt-indholdet i jorden var så højt, at det ikke kunne genanvendes.

Vedr. Varme er der blevet gravet i områder, hvor det ikke har været muligt at genbruge det hele samt at mellemdepotet var fuldt.

Mellemdepotet gør det muligt at genbruge overskudsjord fra et projekt til et andet projekt. Det øgede genbrug af jord gi-ver en miljømæssig besparelse på både råstofi ndvindingen og transporten.

Generelt er der en stor forskel på jordmængderne ved reno-vering af vandledninger og varmeledningerne kontra spil-devandsledninger. Det skyldes, at spildevandsledningerne er væsentligt større rent fysisk i forhold til varme- og vandled-ningerne og ligger som oftest dybere.

Figur 8.2.2: Bortskaffelse af jord, asfalt og beton

Bortskaffelse af asfalt, jord og beton i forbindelse med ledningsrenovering

2007 2008 2009 2010 2011

Ton

Vand Varme Spildevand

90.000

80.000

70.000

60.000

50.000

40.000

30.000

20.000

10.000

0

Figur 8.2.1: Affaldsmængder og fraktioner.

300

250

200

150

100

50

02007 2008 2009 2010 2011

Ton

Olie og benzinudskiller

PVC-holdigt affald

Elektronikskrot

Jern og metal

Olie og kemikalie affald

Plast affald

Ikke forbrændingsegnet

Andet pap og papir

Forbrændingsegnet

Affaldsfraktioner og mængder fra 2007 til 2011


9. Resultat og målopfyldelse for 2011

Nr. Mål Handling Status på målet

1 Undersøge perspek-tiverne for egenpro-duktion af grøn el

Notatet skal indeholde en beskrivelse af mulighederne for at erhverve eller etablere elproduktionsanlæg på ved-varende energi i tilknytning til Esbjerg Vands ejendomme ellers tekniske anlæg. Tekniske, administrative og økonomiske forhold skal beskrives og evt. forslag til videre tiltag kan beskrives.

Internt notat om perspektiverne for egenproduktion af grøn el er udarbejdet december 2011. Heri anbe-fales det blandt andet at etablere grøn el-produkti-on i forbindelse med vores virksomhed, hvor det er hensigtsmæssigt. Alle opfordres til at komme med gode idéer.

2 Gennemføre pum-peoptimering for Lustrup Kildefelt

Gennemførelse af projekt med måling af el-besparelsen.

Forslagene i rapport fra Alectia (juni 2009) kan sammen med en mere udjæv-net indvinding/indpumpning fra Lustrup resultere i en væsentlig energibespa-relse. De præcise ændringer beskrives, godkendes af ledergruppen i Vand og gennemføres.

Miljømålet blev ikke gennemført i 2011, men er over-ført som miljømål for 2012.

Årsagen er at det er fundet hensigtsmæssigt at af-vente projektet for renovering af Skindermarkens Vandværk, som vil have indfl ydelse på den fremtidi-ge indpumpning fra Lustrup Kildefelt.

3 Energioptimering af Holsted pumpe-station

Gennemførelse af projekt med måling af el-besparelsen.

Projektet omfatter en ændring af styrin-gen af indpumpningen fra Holsted Pum-pestation til Spangsbjerg og Vognsbøl Vandværker, en ændret indpumpnings-strategi og en vurdering af pumpebe-stykningen for Sekær Kildefelt og Hol-sted Pumpestation.

Projektet er gennemført med den hidtil største ener-gibesparelse i Vand til følge.

Alene er elforbruget (i kWh/m3) til vandindvindingen fra Holsted/Brørup og indpumpningen til Esbjerg re-duceret med samlet 20,6 % fra 2010 til 2011.

Vurderingen af pumpebestykningen og en evt. om-bygning på Holsted Pumpestation er endnu ikke foretaget, men vil kun kunne bidrage med en mindre energibesparelse.

4 Nedbringelse af var-metabet på spids- og reservelastcen-traler

• Der foretages en screening af omfan-get på respektive centraler:Antal pumper, antal ventiler, evt. mangelfuld rørisolering, fyrfronte på kedler, forbedret bygningsisolering, evt.

• Tilbud/priser hjemtages.

• Indrapportering af mulig energibespa-relse til Varme teknik.

• Arbejde igangsættes.

• Rækkefølge for værker er: Sædding Varmeværk, Gjesing Varmeværk, Hjerting Varmeværk, Hedelund Var-meværk, Tarp Varmeværk, Andrup Varmeværk.

Der er etableret måling af stilstandsvarmen på 8 spids – og reservelastcentraler. Målingerne bruges til registrering i forbindelse med afgiftsreduktionen samt dokumentation for energibesparelser ved frem-tidig efterisolering på spids – og reservelastcentraler.

Der er gennemført isolering af kedelfronter og distri-butionspumper på Sædding varmecentral.



5 Reducere varmetab i ledningsnettet via tilpasset fremløbs-temratur og tryk.

Målet er at holde sig under 22% samlet ledningstab uaf-hængig af tempera-tur/graddage

Termis Temperaturoptimering anvendes til at nedbringe fremløbstemperaturen fra blande-kredsen.

P.t. er følgende blandekredse aktive og sat på automatik: Hjerting, Sædding, Tjæreborg, Guldager, Andrup/Lufthav-nen. Centrum udestår og Andrup lokal mangler opsætning på værket.

Blandekredsene i Termis er sat op efter at holde en bestemt temperatur i om-rådet (øjepunkt), samt overholde nogle fastlagte fl owgrænser over blandekred-sen. Esbjerg Forsynings Tekniske Bestem-melser beskriver, at kunderne skal have en min. fremløbstemperatur på 70 gra-der om vinteren og 60 om sommeren.

Termis opsættes derfor så disse krav ak-kurat overholdes, hvilket medfører den størst mulige besparelse i varmetab. Kun-der der får lokale problemer med tryk og temperatur behandles som beskrevet i særskilt driftsmål.

Der er indført Termis operation, der sikre lavest mu-lig fremløbstemperatur og dermed begrænsning af varmetabet. Data registreres i SRO – systemet.

Der er udarbejdet en rapport, der dokumentere spe-cifi kke besparelse af varmetabet i udvalgte bydele.

6 Opkoble storkun-der til SRO for bedre temperatur - opti-mering

Udskifte HG Målere til elektroniske Fjernafl æste målere via SRO (ETNA mo-dul).

8 storkunder skal kobles på SRO inden årets udgang.

Der er opkoblet 12 større kunder på SRO – systemet, så fremløbstemperaturen optimeres og dermed be-grænser varmetabet. Desuden giver opkoblingerne mulighed for at overvåge kundernes varmeinstalla-tion og varsle dem om uhensigtsmæssige driftsfor-hold.

7 Reducere udledning ved nedlæggelse af Roager og Spandet renseanlæg

Færdiggøre trykledning fra Roager og Spandet.

Målet opfyldt.

Fortsætter på næste side…



8 DSS Gennemføre sikkerhedsanalyse af rense-anlæggene.

Målet opfyldt.

9 Reducere udlednin-gen fra overløbs-bygværker

Nedlæggelse af overløbsbygværker i for-bindelse med kloakrenoveringer.

Målet opfyldt.

10 Reducere energifor-bruget i Spildevand til 8 mio. kWh

Procesoptimere. Det er ikke lykkedes at realisere det vurderede po-tentiale.

11 Reducere energifor-bruget i Administra-tionsbygningen

Der etableres bevægelsescensorer til lys i udvalgte områder, tvungen slukning af PC’ere samt gennemgang af lamper mv. i fht. en evt. senere udskiftning.

Bygninger gennemgås med henblik på indregulering af varme og behov for ef-terisolering.

Handlingerne skal ses i lyset af en nød-vendig master-plan i forbindelse med overtagelse af Ravnevej 12.

I administrationen er der i 2011 afdækket en del om-råder, hvor der er besparelsespotentialer på el-om-rådet. Besparelserne vil blive iværksat i forbindelse med renoveringen af administrationsbygningerne som påbegyndes i 2012.

Ligeledes tages indregulering af varme og behov for efterisolering med i 2012.


10. Nøgleindikatorer (EMAS III)

I forhold til EMAS II stiller EMAS III krav til nye nøgleindika-torer. Der er tale om følgende indikatorer: energieffektivitet, materialeudnyttelse, vand, affald, biodiversitet og emissioner.

Som det ses af ovenstående tabel er der sket både stigning og fald i nøgleindikatorerne.

Faldet i energieffektiviteten skyldes, at elforbruget i vand er faldet pga. optimeringer af styringer og pumper.

Materialeudnyttelse er steget med 6 %. Dette skyldes, at der er håndteret 2,2 mio. m³ mere spildevand end i 2010. Stignin-gen burde have været en del højere, men egenproduktionen af den total leverede varmemængde er faldet med 1,1 % i forhold til 2010 og dermed et væsentlig mindre forbrug af bioolie og dermed en lavere procent.

Affaldsmængden er også steget markant med ca. 78 %. Den-ne store stigning skyldes stor aktivitet i forsyningsgrenenes anlægsinvesteringer. Det er bortskaffelse af asfalt, beton og jord i forbindelse med ledningsrenoveringer. Alene i Spilde-vand har der været en stigning i mængderne på 60 %. Dette ses også af fi guren på side 33 fi gur 8.2.2.

Biodiversitet er steget lidt. Stigningen skyldes at Vand i 2011 har frasolgt/nedlagt 3 vandværker.

Endelig kan det bemærkes, at ovenstående emissioner er de samlede emissioner af CO2, SO2 og NO2 af Esbjerg Forsyning samlede el-forbrug, varmeforbrug til opvarmning, fyringsolie på varmeværkerne og endelig brændstof til bilparken. Faldet skyldes primært en besparelse i elforbruget.

Det er desuden vurderet, at Esbjerg Forsyning ikke er omfat-tet af VOC-bekendtgørelsen1 hvorfor der ikke udledes nogle af de kraftige drivhusgasser (halocarboner) som CH4, HFCs, PFCs og SF6-gasser.

Til slut skal nævnes at antallet af medarbejdere ved Esbjerg Forsyning er faldet fra 159 til 153 personer, hvilket også har indfl ydelse på nøgletallene.

1) VOC-bekendgørelsen omfatter de virksomheder, der benytter stør-re mængder fl ygtige organiske opløsningsmidler i produktionen, jv. evt. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 817 af 25. august 2009.

Flere af indikatorerne fi ndes forskellige steder i redegørelsen, dog er de samlet i nedenstående tabel:

Tabel 10.1: Nøgleindikatorer

1) Tallet A udtrykker de årlige samlede input/påvirkninger på det pågældende område.

2) Tallet B udtrykker organisationens samlede årlige output. Esbjerg Forsyning A/S er en ”hvile i sig selv” forretning, hvorfor der derfor ikke er en bruttoværditilvækst. Antallet af ansatte er gennemsnittet af antallet i de kvartalsvise sygestatistikker udarbejdet af SISU-udvalget.

Nøgleindikator Samlet værdi [A] 1

2011

Antal ansatte [B] 2

2011

Forholdet mellem A og B [A/B]

2011

Forholdet mellem A og B [A/B]

2010

Energieffektivitet 18.483 MWh 153 120,5 120

Materialeudnyttelse 31.945.433 ton 153 208.794 196.988

Vand 74.113 m³ 153 484 542

Affald:

■ Affald■ Farligt affald

110.310 ton0,16 ton

153153

7210,001

4050,01

Biodiversitet 32.555 m² 153 213 211

Emissioner:■ CO2

■ SO2

■ NOx

8.607 ton1.350 kg6.568 kg

153153153

56,28,842,9

56943


11. Miljømål/målsætning 2012

Nr. Mål Handling Ansvar

1 Etablere egenproduktion af el på et produktions-anlæg

Der etableres solceller på V. Gjesing Vandværk ifm. tagrenovering i 2012 ECL

2 Vi skal gennemføre pum-peoptimering for Lustrup Kildefelt

Projekt gennemføres med samlet el-besparelse for kildefeltet på 10% ECL

3 Nedbringelse af varmeta-bet på spids- og reserve-lastcentraler

Forbedre isoleringen af 3 varmeværker CLAN

4 Nye miljøgodkendeser på værker

Revurderede miljøgodkendelser for 3 værker CLAN

5 Etablere Termis Tempera-turOvervågning i centrum

Driftstimer for Termis TemperaturOvervågning i centrum forventes større end 500 timer for 2012

CLAN

6 Reduktion af udledning Nedlæggelse af Bramming Syd Renseanlæg i 2012 FLAN

7 Reduktion af udledning Etablering af pumpeledning fra Bramming til renseanlæg Øst samt idriftsætning i 2012

FLAN

9 Reduktion af udledning Gennemføre sikkerhedsanalyse for kloaksystem FLAN

10 Reduktion af udledning Nedlæggelse af overløbsbygværker i forbindelse med kloakrenoveringer, minimum 2 stk. i 2012

FLAN

11 Udledning fra renseanlæg (<0,2)

Forebygge nitrifi kationsproblemer ved lave temperaturer FLAN

12 Elforbrug (<32 KWh/PE Udskifte membraner til bundbeluftning renseanlæg Vest

Tage en bioblok ud af drift på renseanlæg Vest

Optimere udpumpning på renseanlæg Øst

FLAN

Fortsætter på næste side…


12. Verifi kationserklæring og certifi kat

Nr. Mål Handling Ansvar

13 Opgravning af tankan-læg og reetablering af pladsen

Projektet gennemføres i 2012 JESRA

14 Nedbringelse af antal-let af kemikalier i Kemi-guiden

Reduktion med 10% primo/ultimo HEB

Miljøredegørelsen 2011 vil blive verifi ceret af Bureau Veritas Denmark ved udgangen af oktober 2012. Miljøredegørelsen 2011 burde have været verifi ceret inden den 1. maj 2012, men på grund af udbud og efterfølgende skift af certifi ceringssam-arbejdspartner opstår denne forsinkelse.

Redegørelsen er en EMAS III-redegørelse. Miljøstyrelsen er in-formeret om den sene verifi cering.

EMAS-forordningen er en EU-forordning om industrivirksom-heders frivillige deltagelse i en fællesskabsordning for miljø-styring og miljørevision. Ordningen er implementeret i EU-lan-de med virkning fra 19. marts 2001 ved forordning 761/2001 og ændret 25. november 2009 ved forordning nr. 1221/2009.

Denne udgave er rettet den 18. sept. 2012.

Esbjerg Forsyning A/S · Ravnevej 10 · 6705 Esbjerg Ø · Telefon 7614 2414 · Fax 7614 2485www.esbjergforsyning.dk · [email protected]

Untitled

Documents

Transcript of Untitled