unal ing til socialt udsatte med 2 diabetes tesygdom -12 rehabiliter… · Det er vores håb, at...

1

Kommunal

rehabilitering til

socialt udsatte med

KOL, type 2 diabetes

og hjertesygdom

Erfaringer fra et satspuljeprojekt på

Forebyggelsescenter Nørrebro

2010 -12

Forebyggelsescenter NørrebroKøbenhavns Kommune

2

Kommunal rehabilitering til

socialt udsatte borgere med KOL,

type 2 diabetes og hjertesygdom


Forebyggelsescenter Nørrebro 2010-12


Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Københavns Kommune

Oktober 2012

Forfattere

Kira Baun

Mille Hoffmann Bjarrum

Louise Rieck Schmidt

Ditte Østergaard

Birgitte Gade Koefoed

Foto

Steffen Søgaard (Motioncaféen)

Jan K. Madsen (FC-løbet)

Grafisk design

Bjørn Rasmussen Grafik

www.brgrafik.dk

Tryk

TryKKeriet

Bernstorffsgade 17

1529 København V

Evalueringen kan downloades fra

www.kk.dk/fc under projekter

3

Kommunal rehabilitering

til socialt udsatte med KOL,

type 2 diabetes og hjerte-sygdom



2010 -12

4

Forord s. 5

1 Introduktion s. 7

2 Beskrivelse af projektet s. 10

3 Målrettet rekruttering af socialt udsatte borgere s. 15

4 Kompetenceudvikling af personalet s. 19

5 Udvikling af rehabiliteringsforløbet i forhold til socialt

udsatte borgere med kronisk sygdom s. 23

6 Socialrådgiver i Forebyggelsescenter Nørrebro s. 25

7 Mindfulness i Forebyggelsescenter Nørrebro s. 35

8 Motionscaféen s. 41

9 FC-løbet s. 49

10 KOL løbehold s. 53

11 Familieskolen ved type 2 diabetes s. 58

12 Konklusion og perspektivering s. 63

Litteraturliste s. 66

Indhold

5

F orebyggelsescenter Nørrebro fik i 2009 tildelt midler fra Sundhedssty-relsens satspulje Styrket sundhedsindsats for socialt udsatte og sårbare grup-per til projektet Målrettet rehabiliteringsindsats for socialt udsatte borgere

med kronisk sygdom på Nørrebro og Bispebjerg i Sundhedscenter Nørrebro med fokus på livsstilsændringer. Denne rapport beskriver de erfaringer, som er opnået i projektperioden 2010-2012. Projektet har haft stor betydning for udviklingen af rehabiliteringsindsat-sen i forebyggelsescenteret, både i forhold til at tilpasse tilbuddene, medarbej-dernes handlemuligheder og tilgangen til målgruppen. Fra Forebyggelsescenter Nørrebro skal der lyde en stor tak til Sundhedssty-relsen for bevillingen, som gjorde projektet muligt. Også en stor tak til refe-rencegruppen og styregruppen som har hjulpet os til at se på udfordringerne fra forskellige perspektiver og for konstruktiv feedback. Alle forebyggelsescenterets medarbejdere har deltaget i projektet. Tak for det store engagement i forhold til at udvikle og afprøve koncepterne. Tak til projektlederne for at holde styr på alle delprojekterne, evalueringen og sam-menskrivning af rapporten. Sidst, men ikke mindst, en stor tak til alle de borgere som så velvilligt har stillet op til en lang række interviews. Det er vores håb, at denne rapport kan bruges som inspiration til andre kommuner, hvor man også arbejder målrettet med at udvikle rehabiliterings-tilbuddet til kronisk syge, så det matcher behovene hos socialt udsatte men-nesker.

Birgitte Gade KoefoedForebyggelsescenterchef for


Oktober 2012

Forord

7

F orebyggelsescenter Nørrebro fik i 2009 tildelt 2.100.000 kr. fra Sundhedsstyrel-sens satspulje Styrket sundhedsindsats for socialt udsatte og sårbare grupper til projek-tet Målrettet rehabiliteringsindsats for socialt udsatte borgere med kronisk sygdom på

Nørrebro og Bispebjerg i Sundhedscenter Nørrebro med fokus på livsstilsændringer. Projektet begyndte 1. januar 2010 og blev afsluttet i september 2012. Denne rapport beskriver de indsatser, der blev igangsat som led i projektet og de erfa-ringer, der er opnået i projektperioden. Intentionen med rapporten er at inspirere andre kommuner, der arbejder med rehabilitering målrettet socialt udsatte borgere med type 2 diabetes, iskæmisk hjertesygdom og kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL). Forebyggelsescenter Nørrebro er et af Københavns Kommunes fem forebyggelsescen-tre, som dækker bydelene Nørrebro og Bispebjerg med i alt 126.000 borgerne. Forebyg-gelsescenteret tilbyder, i lighed med de øvrige forebyggelsescentre, livsstilsinterventioner til borgere med de kroniske livsstilssygdomme type 2 diabetes, iskæmisk hjertesygdom og KOL, samt til borgere i risiko for at udvikle en livsstilssygdom. Indsatserne er cen-treret omkring KRAM-faktorerne (kostvejledning, motion og motionsvejledning, ryge-stoptilbud og alkoholsamtaler) samt sygdomsspecifik undervisning og almen sundheds-oplysning. Der gennemføres årligt ca. 400 rehabiliteringsforløb i centeret, heraf ca. 220 for men-nesker med type 2 diabetes, 90 med KOL og 90 med hjertekarsygdom.

Fakta om bydelene Nørrebro og BispebjergNørrebro og Bispebjerg er i Region Hovedstadens Sundhedsprofil fra 2010 placeret i kommunesocialgruppe 4, der betegner den gruppe, som har den største andel af borgere med en kort uddannelse, som er udenfor arbejdsmarkedet og har en lav gennemsnitlig bruttoindkomst. De to bydele er til sammen den del af København, hvor den største del af befolkningen er indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. Mange af borgerne har en usund livsstil i forhold til tobak, alkohol og fysisk aktivitet. Mange har desuden et spinkelt socialt netværk og en eller flere kroniske sygdomme. Herudover har en stor del dårligt mentalt heldbred med stress, angst og lettere depressioner, og mange

Introduktion

Kapitel 1

8

har lavt selvvurderet helbred. Sundhedsprofilen for Region Hovedstadens 2010 viste en tydelig social ulighed, i forhold til forekomst af kroniske sygdomme, dårligt mentalt helbred og uhensigtsmæssig livsstil, og viste at disse sundhedsproblemer var hyppigst hos borgere med kort uddannelse, lav indkomst, med ikke-vestlig baggrund og som bor alene1.

Socialt set kan borgerne på Nørrebro og Bispebjerg karakteriseres på følgende måde: • Indkomst:DengennemsnitligebruttoindkomstpåNørrebroer185.000kr.,ogpå

Bispebjerg195.000kr.NørrebroogBispebjergliggerhenholdsvislavestognæstlavestfor alle bydele og kommuner i Region Hovedstaden. Til sammenligning er den gen-nemsnitlige årlige bruttoindkomst i hele Københavns Kommune 224.000 kr. og i RegionHovedstaden268.000kr.

• Udenuddannelsestilknytningellererhvervstilknytning:PåNørrebrogælderdet23% afbefolkningenogpåBispebjerg26%.IheleKøbenhavnsKommuneer20%afbor-gerne uden uddannelses- eller erhvervstilknytning og for Region Hovedstaden udgør denneandel19%.

• Mentalthelbred:PåNørrebrohar13%afborgernedårligtmentalthelbred,mensandelenpåBispebjergudgør16%.Bispebjerghardenstørsteandelafborgeremeddårligt mentalt helbred i hele Region Hovedstaden. Til sammenligning ligger gen-nemsnittetforheleKøbenhavnsKommunepå12%og10%iRegionHovedstaden.

• Integration:PåNørrebroogBispebjergerandelenafindvandrereogefterkommerefraikke-vestligelandehhv.20%og23%.BispebjergerdenbydeliRegionHoved-staden med den største andel indvandrere og efterkommere. De hyppigste oprindel-seslande er Tyrkiet, Pakistan Ex-Jugoslavien, Irak og Libanon2.

De borgere, der modtager i rehabiliteringsforløb på Forebyggelsescenter Nørrebro, vil derfor ofte have flere samtidige livsudfordringer, som bør medtænkes ved tilrettelæggel-sen af rehabiliteringsforløbet. For Forebyggelsescenter Nørrebro drejer udfordringerne sig om, hvordan vi kan sik-re, at socialt udsatte personer på Nørrebro og Bispebjerg får tilbud om rehabilitering, hvordan tilbuddet kan tilrettelægges, så det opfylder de særlige individuelle behov, som denne gruppe måtte have, hvordan vi kan sikre en høj gennemførsel af rehabiliteringen, og hvordan vi kan hjælpe til, at borgerne fastholder de opnåede livsstilsændringer efter afslutningen af rehabiliteringsforløbet. Disse udfordringer har været omdrejningspunktet for projektet. Vi har som led i pro-jektet arbejdet med hele rehabiliteringsforløbet fra rekrutteringen af borgere, over af-prøvning af nye tilbud i rehabiliteringsforløbet i forebyggelsescenteret, og til afprøvning

1) Glümer C. et al. Sundhedsprofil for region og kommuner. 20102) www.kk.dk

9

af nye tiltag med henblik på at hjælpe borgerne med at opretholde en hensigtsmæssig livsstil efter afsluttet rehabiliteringsforløb. I projektperioden har vi ikke fundet løsningerne på alle udfordringerne, men vi har opnået en række erfaringer, der kan bruges som afsæt til det videre arbejde med mål-gruppen af socialt udsatte med kronisk sygdom. Sideløbende med dette projekt har forebyggelsescenteret været gennem en hastig ud-vikling på andre fronter, som har haft positiv afsmittende effekt på projektet: Der er kommet nye tilbud til borgere uden kronisk sygdom, indsatsen Sundhed på dit Sprog, målrettet borgere med ikke-vestlig baggrund, er blevet forankret i forebyggelsescenteret, og der er gennemført kompetenceudvikling af personalet, i forbindelse med implemen-tering af forløbsprogrammerne for KOL og type 2 diabetes i forhold til sundhedspæda-gogik og tværsektorielt arbejde.

LæsevejledningKapitel2gennemgårprojektetogdenteoretiskeramme.Kapitel3beskriver,hvordander er arbejdet med målrettet rekruttering af socialt udsatte borgere i projektet. I kapitel 4beskrivesarbejdetmedkompetenceudviklingafpersonaletogkapitel5beskriverud-vikling af rehabiliteringsforløbet i forhold til socialt udsatte. I de efterfølgende kapitler 6-11, beskrives de enkelte interventioner som vi har arbejdet med i projektet, og der redegøres for de foreløbige erfaringer med interventionerne samt status i forhold til implementering af de enkelte indsatser. Rapporten afsluttes med en konklusion og per-spektivering i forhold til de samlede erfaringer i projektperioden.

10

F ormålet med projektet var at styrke rehabiliteringsindsatsen for socialt udsatte bor-gere med de kroniske sygdomme type 2 diabetes, kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), iskæmisk hjertesygdom og hjertesvigt i Forebyggelsescenter Nørrebro. Det

overordnede formål var at bidrage til at nedbringe den sociale ulighed i sundhed. Med projektet ønskede vi at undersøge, hvordan vi kunne sikre, at socialt udsatte per-soner faktisk også fik tilbuddet om rehabilitering, samt hvordan rehabiliteringstilbuddet kunne målrettes, så det i så høj grad som muligt kunne opfylde de særlige behov, som denne gruppe havde både under og efter rehabiliteringsforløbet. I rapporten benyttes terminologien rehabilitering om den samlede kommunale ind-sats, der foregår i forebyggelsescenteret vedrørende de tre kroniske sygdomme. Reha-biliteringsindsatsen har til hensigt at sikre, at borgeren opnår så god funktionsevne, mestringsevne og livskvalitet som muligt i forhold til at leve et liv med kronisk sygdom.

Målgruppe Målgruppen for projektet var socialt udsatte borgere med dansk og anden etnisk bag-grund, bosat på Nørrebro og Bispebjerg, med de nævnte kroniske sygdomme, samt eventuelle nærmeste pårørende. Socialt udsatte borgere omfatter i dette projekt borgere, der har et eller flere af følgen-de karakteristika: Personer uden tilknytning til ordinær beskæftigelse, herunder borgere på sygedagpenge, dagpenge, kontanthjælp, personer uden uddannelse, enlige forældre, ikke-dansktalendeogægtefælleforsørgede.Uuddannededefineressomingenellermegetkort skolegang for etniske minoriteter, mens det for etniske danskere betyder afsluttet 9. klasse. Bispebjerg og Nørrebro har en stor andel af mennesker med lav indkomst, som er uden for arbejdsstyrken, og som er indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. For at undgå stigmatisering af brugerne valgte vi at tilgå den del af projektet, der hand-lede om udvikling af aktiviteter med en mainstream strategi, hvor de aktiviteter, der blev igangsat i projektet, kunne omfatte alle deltagerne på rehabiliteringsforløbene, men som i deres tilrettelæggelse primært henvendte sig til projektets målgruppe.

Beskrivelse af projektet

Kapitel 2

11

Projektets elementerProjektet bestod af følgende delprojekter:

A Målrettet rekruttering af socialt udsatte borgere på Nørrebro og Bispebjerg Forebyggelsescenterets optageområde blev udfoldet ved identificering af relevante

samarbejdspartnere. Der blev endvidere gennemført en målrettet informationsstra-tegi i forhold til at udbrede kendskabet til forebyggelsescenterets aktiviteter.

B Kompetenceudvikling af personalet Der blev arbejdet med kompetenceudvikling af personalet med henblik på at udvide

personalets handlemuligheder overfor målgruppen, blandt andet gennem ansættelse af en socialrådgiver.

C Udvikling af rehabiliteringstilbuddet Endelig blev der udviklet og afprøvet en række aktiviteter som supplement til forebyg-

gelsescenterets rehabiliteringsforløb med fokus på målgruppens særlige behov. Disse aktiviteter omfattede fysisk, mental og social sundhed. Flere af tilbuddene arbejdede med alle tre dimensioner af sundhed:

•Motionsløbpåtværsafforebyggelsescentrene(FC-løbet) •Motionscafé •LøbeholdforborgeremedKOL • Introduktiontilmindfullnessirehabiliteringen •Familietilbudtilsocialtudsatteyngrepatientermedtype2diabetes, somerforældretilbørnunder18år •Ansættelseafsocialrådgivertilindividuelvejledning

De konkrete koncepter, indhøstede erfaringer og implementeringen af indsatserne be-skrivesikapitlerne3-11.

Projektets teoretiske ramme Det brede og positive sundhedsbegrebVi arbejdede med afsæt i det brede sundhedsbegreb. Det er et dynamisk sundhedsbegreb, hvor krop og psyke hænger sammen, og hvor det enkelte menneskes sundhed udformes i et dynamisk samspil mellem arv, livsstil, levevilkår og sundhedsvæsenets indsats. I det brede sundhedsbegreb vægtes således ikke blot fravær af sygdom eller svækkelse, men også livskvalitet, mentalt og socialt velbefindende. I det brede sundhedsbegreb er der fokus på sundhed og de processer og forhold, der skaber, udvikler og fastholder sundhed hos det enkelte menneske, i grupper og/eller i samfundet3.

3)Kamper-JørgensenF.,AlmindG.,JensenB.B.(red.)Forebyggende sundhedsarbejde 2009. WHO: www.who.int/hpr/NPH/docs/Ottawa_Charterhp.pdf

12

Sundhedspædagogisk tilgang Projektet byggede på den sundhedspædagogiske tilgang, hvor målet er at skabe en sund-hedsfremmende forandring og forbedring via handlinger, aktiv deltagelse og dialog. Ak-tiviteter iværksættes med øje for gruppens handlekompetence, og de udvikles og kva-lificeres løbende. Handlingerne sker på baggrund af den enkeltes handlekompetencer, der kvalificeres og udvikles sammen med en sundhedsprofessionel4. Handlekompetence er beslægtet med begreberne self-efficacy og empowerment, som er nogle af kernebegre-berne i den sundhedspædagogiske tilgang.

Self-efficacy og empowermentSelf-efficacy betegner grundlaget for menneskers motivation og handling, og vedrører det enkelte menneskes følelse af at have kontrol over de vaner, som påvirker helbredet. Nogle mennesker har en større følelse af self-efficacy end andre, hvilket vil sige, at de i højere grad føler, de selv kan påvirke deres sundhed. En person med en stærk opfattelse af self-efficacy sætter højere mål og bliver også mere beslutsom i forhold til at holde sig til sine mål5. Empowerment defineres af WHO som en proces, hvor personer får støtte til at styrke deres evne til at tage kontrol over beslutninger og handlinger, der påvirker deres sund-hed. Dette kan være på et konkret niveau via hjælp til ændringer i vaner, livssituation eller på et højere niveau via påvirkninger af sociale og politiske omgivelser6. Empower-ment skal i forbindelse med projektet anskues som en proces, hvor borgerne er aktive og inddrages i beslutninger vedrørende deres liv og sundhed. Begrundelsen for at bruge self-efficacy og empowerment som metoder i dette projekt er at sikre, at de aktiviteter og indsatser, der igangsættes, har som mål at styrke det en-kelte menneskes evne til at tage vare på sin egen sundhed samt styrke egenomsorgen. Delprojekterne fokuserer på involvering af borgerne, medbestemmelse og medejerskab, hvilket kan gøre forankringen lettere efter projektperiodens ophør7. Social kapitalEt andet begreb, der danner baggrund for projektet, er social kapital. Social kapital de-fineres ifølge Robert D. Putnam som »fælles aktiviteter og deltagelse i fællesskaber«, og hvis forekomst og vedligeholdelse spiller en vigtig rolle for sundheden8. Social kapital kan inddeles i brobyggende social kapital og afgrænsende social kapital. Ifølge professor Lars Hulgård er det vigtigt at danne mange netværk omkring et socialt entrepenørskab, da dette er en forudsætning for et projekts bæredygtighed9.

4) JensenB.B.Kap15.Sundhedspædagogiske kernebegreber. I: Kamper-Jørgensen F., Almind G, Jensen B. B. (red.) Forebyggende sundhedsarbejde. 20095) Bandura,A.Health Promotion by Social Cognitive Means. 20046) Andersen J. Empowerment-perspektivet. I: Social kritiknr.101.20057) Poulsen J. Borgerinddragelse som metode i sundhedsfremme – i relation til kost og fysisk aktivitet. 20048) JensenB.ogLarsenK.Teoretiske indkredsninger I: Ulighed i børn og unges sundhed – set i lyset af social kapital. 20079) Hulgård, L. Netværk og social kapital som de sociale entreprenørers værktøj. I: Sociale entreprenører – en kritisk indføring.2008

13

Viden om forebyggende sundhedsindsatser til socialt udsatteEn vigtig inspirationskilde i forhold til udviklingen af koncepterne i dette projekt var resultaterne fra projektet Lighed i Sundhed, som var et samarbejde mellem Sundheds-styrelsen og seks modelkommuner, der blev gennemført i 2006-2009 som en del af projektet Mit liv – min Sundhed. Formålet med Lighed i Sundhed var at udvikle metoder til at reducere social ulighed i sundhed for førtidspensionister, kontanthjælpsmodtagere og arbejdsløse faglærte og ufaglærte10.

Anvendelsen af teorierne i dette projektKonkret blev teorierne i dette projekt udmøntet ved at der på tværs af indsatser blev arbejdet ud fra følgende principper: • Atmødeborgernehvordeer• Attageudgangspunktiborgenesressourcer• Atskabeuformellesocialenetværk• Atengagereoginkludereborgerneiudførelsenafaktiviteter

EvalueringProjektet har været et udviklingsprojekt, hvor der er foretaget justeringer af indsatserne, efterhånden som erfaringerne er blevet indhøstet. Den gennemgående evalueringsmeto-de har været fokusgruppeinterviews og individuelle interviews med borgere, medarbej-dere og samarbejdspartnere. På baggrund af disse interviews, blev indsatserne løbende udviklet.

ProjektorganisationProjektet har været organiseret ved en projektejer, projektleder, projektgruppe og styre-gruppe, samt en referencegruppe. Projektet blev ledet af cand. scient. Kira Baun i perioden 1. januar 2010 til 1. april 2011, hvorefter cand. scient. Mille Hoffmann Bjarrum overtog projektledelsen indtil november 2011, hvor de fleste delprojekter var afsluttet og i varierende grad implemen-teret. Igennem projektperioden har den samlede personalegruppe været central i forhold til udvikling af de konkrete koncepter. Næsten alle fra personalegruppen har været in-volveret i at udvikle og gennemføre et eller flere delprojekter. Dette har været et bærende princip for at sikre, at indsatserne blev forankret i hele personalegruppen og ikke blot i projektgruppen. Projektejer var Forebyggelsescenterchef Birgitte Gade Koefoed.

ProjektgruppeDer blev nedsat en projektgruppe i forebyggelsescenteret, der havde som ansvar at igang-sætte, følge op samt at evaluere aktiviteterne. Gruppen bestod af:

10) Thorsager L. og Schneider M. Socialt udsatte borgeres sundhed – barrierer, motivation og muligheder. 2007.

14

• KiraBaun/MilleHoffmannBjarrum,projektleder• BrittSkibild,Fysioterapeut• RenéAndersen,Motionsvejleder• HenrietteCurtzJansen/DitteØstergaard,KoordinatorforSundhed på dit Sprog• LouiseReickSchmidt,Socialrådgiver

Styregruppe:Der blev nedsat en styregruppe, hvis rolle var at træffe de overordnede beslutninger om projektet og eventuelle ændringer, samt at være med til at koordinere og forankre ind-satserne på tværs af organisationen og følge fremdriften i projektet11. Styregruppen bestod af:• AnetteMajBillesbølle:Centerchef,ForebyggelsescenterAmager.• MetteRyleTamstorf:ProjektkoordinatorSundhedsstaben• BirgitteGadeKoefoed:Centerchef,ForebyggelsescenterNørrebro

Referencegruppe: Der blev ligeledes nedsat en referencegruppe, som gav sparring til projektledelsen i for-hold til udvikling af indsatserne. Referencegruppen var sammensat så vigtige samar-bejdspartnere i forhold til målgruppen indgik.Referencegruppen bestod af: • HeleneHansen:Socialrådgiverogafdelingsleder,Socialforvaltningen, Enheden for voksne i Nordvest• BittenDamm:Jobkonsulent,JobcenterKøbenhavn• AnneSvendsen:Sundhedskonsulent,FolkesundhedKøbenhavn• FlemmingSkovsgaard:Almentpraktiserendelæge,Nørrebro• SolveigJansen:Sygeplejerske,BispebjergHospital,Endokrinologiskafdeling• MetteZanderOlsen:Overlæge,BispebjergHospital,Endokrinologiskafdeling• LiseG.Eriksen:CenterforBeskæftigelse,SprogogIntegration• UllaRubenkamp:Sundhedskonsulent,CenterforBeskæftigelse, Sprog og Integration

11) Attrupt M. og Olsson J. Power i Projekter & Portefølje.2008

15

BaggrundFor at en borger kan få et rehabiliteringstilbud i Forebyggelsescenter Nørrebro, kræves en lægehenvisning fra en praktiserende læge eller en læge på Bispebjerg Hospital. Inden projektets start var rekrutteringsstrategien primært fokuseret omkring regel-mæssig udsendelse af skriftlig information om forebyggelsescenteret tilbud til de ca. 70 praktiserende læger i optageområdet, samt afholdelse af informationsmøder. Centeret havde endvidere etableret et godt netværk til centrale afdelinger på Bispebjerg Hospital. Endelig blev der regelmæssigt annonceret i lokalavisen. Det var vores vurdering, at denne strategi ikke var tilstrækkelig i forhold til at sikre, at vi nåede gruppen af socialt udsatte borgere. Vi kunne ikke gå ud fra, at alle læste lokala-visen eller kom regelmæssigt hos den praktiserende læge, ligesom ikke alle praktiserende læger i området henviste regelmæssigt til forebyggelsescenteret.

FormålFormålet med første del af projektet var at udvikle metoder i forhold til rekruttering af socialt udsatte borgere til forebyggelsescenterets tilbud for at sikre, at de borgere, som havde mest brug for tilbuddet ud fra et ulighedsperspektiv, rent faktisk fik tilbudt reha-bilitering.

Beskrivelse af indsatsenIndsatsen bestod af to dele:A Kortlægning af mulige samarbejdspartnere i lokalområdet og etablering af netværkB Målrettet informationsstrategi om forebyggelsescenterets tilbud via relevante kanaler

til socialt udsatte borgere

Målrettet rekruttering af socialt udsatte borgere

Kapitel 3

16

A. Kortlægning af samarbejdspartnere og etablering af netværkI løbet af de første tre måneder af projektet blev der udarbejdet en oversigt over de eksisterende og potentielle samarbejdspartnere på Nørrebro og Bispebjerg. Det drejede sig om andre kommunale institutioner samt private og frivillige organisationer. Kortlægningen viste, at der var mange tilbud i lokalområdet målrettet socialt udsatte borgere, som forebyggelsescenteret kunne have glæde af at samarbejde med. Nogle af til-buddene kunne bringe os i kontakt med borgere, som kunne være vanskelige at nå gen-nem den hidtidige informationsstrategi. Et eksempel her på var beskæftigelsescenteret CBSI. Andre tilbud i lokalområdet var relevante for borgere, som havde problemer ud over forebyggelsescenterets formål og derfor gode at kende til i forhold til at samarbejde om borgernes komplekse problemstillinger. Et eksempel herpå var Frivillighedscenter SR-bistand, som yder gratis social, juridisk og psykologisk rådgivning. Flere tilbud kun-ne opfylde begge formål Efter identificering af de potentielle samarbejdspartnere tog projektlederen kontakt til disse, og der blev afholdt møder mellem projektlederen og samarbejdspartneren. Hvor det var relevant, blev der afholdt informationsmøder for personalet enten hos samar-bejdspartneren eller i forebyggelsescenteret. Forebyggelsescenteret havde besøg af Social-forvaltningen; Enheden for voksne i Nordvest, Kalejdoskop, Borgerservice, Bydelsmød-rene, Center for torturofre og Center for Positiv Integration, som alle informerede om deres tilbud, og samarbejdsflader blev drøftet med forebyggelsescenterets personale. Referencegruppen for projektet var også et vigtigt forum for etablering af netværk til centrale samarbejdspartnere med repræsentanter fra Socialforvaltningen, Beskæftigel-ses- og Integrationsforvaltningen, Bispebjerg hospital, almen praksis og Folkesundhed København. På referencegruppemøderne blev faglige udfordringer drøftet i forhold til arbejdet med socialt udsatte borgere, herunder frafaldsproblematik og barrierer. Endelig deltog projektlederen i et samarbejdsforum mellem institutionerne i lokalområdet un-der Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Der blev udpeget en kontaktperson hos hhv. samarbejdspartneren og i forebyggelses-centeret til at understøtte samarbejdet. Netværket blev primært forankret på medarbej-derniveau. Kontakterne blev registreret systematisk i en logbog. Som led i kortlægningen af samarbejdspartnerne blev der etableret en database Kon-taktbasen, hvor alle samarbejdspartnerne blev registreret med en kort beskrivelse af de enkelte tilbuds formål, indhold, målgruppe, kontaktoplysninger og internetadresse.

B. Informationsstrategi om forebyggelsescenterets tilbudSom del af projektet afprøvede vi forskellige alternative kanaler og metoder til formid-ling af information om forebyggelsescenterets tilbud. Disse beskrives i det følgende:

Udgående aktiviteterGennem kontakten til samarbejdspartnere deltog forebyggelsescenteret ved arrange-menter i nærmiljøet, eksempelvis kulturel markedsdag på Bispebjerg arrangeret af Be-boerprojekt Bispebjerg12, en sundhedsdag for kursisterne hos Center for Beskæftigelse,

17

Sprog og Integration og en sommerfest arrangeret af beboerprojektet på Bispebjerg. Personalet fra forebyggelsescenteret udførte ved disse lejligheder forskellige sundheds-test, herunder måling af blodtryk, fedtprocent, konditest, BMI mm., og tilbød korte sundhedssamtaler samt informerede om centerets tilbud og uddelte pjecer. Formålet med de udgående aktiviteter var at forebyggelsescenterets eksistens og tilbud skulle blive kendt blandt lokalbefolkningen.

Arrangementer i forebyggelsescenteretSom led i projektet blev der også afholdt flere åbne arrangementer i forebyggelsescen-teret. Ved disse arrangementer var der, ud over temaet for arrangementet, fokus på at informere om forebyggelsescenterets tilbud. Nogle af arrangementerne blev arrangeret af patientforeningernes lokale grupper. Et eksempel herpå var et foredrag med Hans Kor-nøe Rasmussen, der er journalist og forfatter og KOL patient. Foredraget blev arrangeret i samarbejdemedDanmarksLungeforening, og blev besøgt af 35 borgere.Arrange-menterne blev, afhængigt af temaet, annonceret i lokalavisen, på forebyggelsescenterets hjemmeside og på patientforeningernes hjemmesider, samt i medlemsblade.

Udvidet brug af lokalavisen og andre trykte medierLokalavisen Nørrebro og Nordvest publicerede i løbet af 2011 og 2012 flere ‘solstråle-historier’, hvor borgere, der havde gennemgået et rehabiliteringsforløb på forebyggel-sescenteret, fortalte om, hvordan de havde haft succes med at ændre deres livsstil, og på denne måde kunne fungere som rollemodeller13.

OpsamlingDet er lykkedes i projektperioden at etablere et netværk til mange samarbejdspartnere i lokalområdet, både offentlige, private og frivillige institutioner. Netværket rækker bredt, inkluderer mange forskellige aktører og er generelt blevet godt forankret, så der er skabt en grobund for et stabilt fremtidigt samarbejde. Det har været en opløftende proces at optrævle lokalområdet og opleve de mange aktører, der ligesom forebyggelsescenteret hjælper udsatte borgere til et sundere liv – i fysisk, mental og social forstand. Der blev afprøvet forskellige koncepter i forhold til samarbejdet med de enkelte insti-tutioner. Nogle samarbejdspartnere har været på besøg i forebyggelsescenteret, andre har selv fået besøg fra centeret på deres personalemøder. Hos andre udmøntede kontakten sig som en udgående aktivitet, hvor forebyggelsescenteret gennemførte sundhedstjek for stedetsborgere.Detervoresvurdering,atdetikkeermuligtatarbejdemedénmodelforetablering af netværk i lokalområdet. Institutioner er forskellige med forskellige fokus, behov og interesser på forskellige tidspunkter, og den bedste kontaktmetode afhænger derfor af situationen.

12) Beboerprojekt Bispebjerg er en boligsocial helhedsplan der dækker 10 almene boligafdelinger på Bispebjerg 13)NørrebroogNordvestBladet30.05-2011,22.09-2011og5/12012

18

I forhold til samarbejdet med jobcenteret, var det en barriere at aktiviteten i forebyg-gelsescenteret ikke kunne figurere som aktiveringstilbud. Dette er der nu taget højde for i et nyt samarbejdsprojekt mellem Sundheds- og Omsorgsforvaltningen og Beskæftigel-ses- og integrationsforvaltningen, hvor jobcenteret nu henviser borgere til forebyggelses-centerets tilbud som en del af aktiveringen. Det etablerede netværk har primært været forankret på medarbejderniveau via be-stemte kontaktpersoner, eller programmer i de enkelte institutioner. Dette har været effektivt i forhold til hurtigt at kunne iværksætte samarbejde, men også sårbart, fordi det var personafhængigt. I den fortsatte udvikling af samarbejdet vil vi derfor arbejde på at skabe kontakt med tydeligere ledelsesmæssig forankring. Dannelse og vedligeholdelse af netværk er en kontinuerlig proces, der kræver vedhol-dende kontakt. I forebyggelsescenteret arbejdes der videre med at skabe netværk inden for rammerne af en ny opsøgende indsats, Sundhed i nærmiljøet, som har til formål at øge sundheden for udsatte borgere og reducere den sociale ulighed i sundhed. Der er tale om en opsøgende indsats, hvor der netop arbejdes videre med rekruttering af udsatte borgere til forebyggelsescenterets tilbud med særligt fokus på rygestop. Der har været stor interesse for de åbne arrangementer, der blev afholdt i forebyg-gelsescenteret som led i projektet. Disse opmærksomhedsskabende arrangementer er nu blevet en fast del af forebyggelsescenterets aktiviteter, og planlægges dels af forebyggel-sescenteret, dels af patientforeningernes lokale foreninger (Hjerteforeningens lokalko-mite og Lungenetværket under Lungeforeningen). Den udvidede brug af lokalavisen er blevet indskrevet i forebyggelsescenterets kommunikationsstrategi- og plan, og der arbejdes fortsat med at udvikle samarbejdet med lokalavisen. Kontaktbasen bliver benyttet af personalet, og der arbejdes videre med den i indsatsen Sundhed i Nærmiljøet, hvor kontakterne indgår i et større kortlægningsdokument. Dette dokument bliver brugt jævnligt og udvides og opdateres løbende af forebyggelsescente-rets kommunikationsmedarbejder. Det kan på nuværende tidspunkt ikke afgøres om profilen af de henviste borgere har ændret sig som led i projektet, men en analyse af brugerprofilen i forebyggelsescenteret er undervejs. Det er dog vores klare fornemmelse at andelen af borger med ikke-vestlig baggrund i rehabiliteringstilbuddet er øget, og at vi når målgruppen af socialt udsatte borgere.

19

BaggrundForebyggelsescenteret åbnede i 2007 og havde således været i gang i 21/2 år, da projektet startede.I2008blevdergennemførtetet-årigtprojektiforebyggelsescenteret,derhav-de til formål at udvikle et kulturelt tilpasset diabetesrehabiliteringsforløb til borgere af ikke-vestlig baggrund. Som led i det projekt havde der været fokus på sundhedspædago-giske tilgange i den sygdomsspecifikke undervisning og på personalets kulturforståelse i forhold til ikke-vestlige minoriteter14. Disse emner var derfor ikke i fokus i dette projekt. I dette projekt fokuserede vi på personalets handlemuligheder. Personalet havde et ønske om at få større viden om handlemuligheder i forhold til sociale og mentale pro-blemstillinger, som de ofte mødte ved de individuelle samtaler med borgere i rehabi-litering. Mange medarbejdere havde oplevet, at borgere fortalte om svære sociale eller psykologiske problemstillinger, hvor de savnede henvisningsmuligheder.

FormålFormålet med delprojektet var at kompetenceudvikle personalet i forebyggelsescente-ret med fokus på forbedring af handlemuligheder overfor socialt udsatte borgerne med KOL, type 2 diabetes og hjertesygdom.

Beskrivelse af indsatsenKompetenceudviklingen i dette projekt omfattede:AUndervisningibasalvidenomsocialerettighederforkronikereB Information om henvisningsmuligheder i lokalområdet vedrørende sociale og mentale problemstillinger C Introduktion til kontaktbasen

Kompetenceudvikling af personalet

Kapitel 4

14) Hoff LS. og Koefoed BG. Rehabiliteringsprogram til borgere af anden etnisk oprindelse med type 2 diabetes i Sundhedscenter Nørrebro.2008.

20

Nedenfor beskrives først kompetenceudviklingen vedrørende sociale og psykiske pro-blemstillinger og efterfølgende oplistes de institutioner og tilbud, som personalet blev præsenteret for som led i projektet. Kontaktbasen blev præsenteret i det foregående kapitel og vil derfor ikke blive omtalt yderligere her.

A. ‘Den lille socialrådgiver’Som led i projektet ansatte forebyggelsescenteret i perioden 1. januar 2011 til 21. okto-ber 2011 en socialrådgiver. En af socialrådgiverens opgaver var at undervise og vejlede personalet om håndtering af sociale problemstillinger. Den oprindelige tanke var, at der skulle oplæres et par nøglepersoner blandt personalet, så de kunne vejlede kollegaerne efter projektets ophør, men undervisningen kom til at omfatte alle ansatte. Kompeten-ceudviklingen foregik løbende på personalemøderne og blev afsluttet med en temaef-termiddag om socialrådgivning. Eksempler på temaer der blev taget op, var »tilskud til diabeteskost«, »videregivelse af oplysninger«, »regler for udlandsrejser for førtidspensio-nister og folkepensionister«, »mellem sygedagpenge og arbejdsløshedsdagpenge«, »nye regler for tilskud til fodbehandling« og »regler for tolkebistand«. Socialrådgiveren udarbejdede en henvisningsguide, som beskriver personalets henvis-ningsmuligheder ved sociale problemstillinger. Derudover blev der udleveret materiale om mulighederne for psykologhjælp, medicintilskud og tilskud til fodbehandling for diabetikere.

Intern sparring og samarbejde i forhold til sociale problemstillingerSocialrådgiveren tilbød kollegaerne sparring vedrørende sociale problemstillinger og der blev afprøvet forskellige samarbejdsmetoder mellem socialrådgiveren og de øvrige medarbejdere. Der blev fx afholdt ‘mini-borgerkonferencer’, hvor socialrådgiver, diætist, motionsvejleder, sygeplejerske eller fysioterapeut opdaterede og sparrede med hinanden omkring tilrettelæggelsen af forløbet for en konkret borger. I nogle tilfælde resulterede disse konferencer i at borgeren blev tilbudt en individuel samtale med socialrådgiveren, i andre tilfælde blev sundhedspersonalet klædt på til selv at kunne tage dialogen. B. Bedre handlemuligheder for personaletPersonalet blev introduceret til Københavns Kommunes rådgivningsmuligheder i Bor-gerservice, og Socialforvaltningen samt til en række gratis rådgivningstilbud på Nørre-bro og Bispebjerg, som kan benyttes af borgere med sociale og psykiske problemstillin-ger. Tilbuddene blev præsenteret af socialrådgiveren på personalemøderne eller på besøg af repræsentanter fra tilbuddene. Forebyggelsescenteret havde blandt andet besøg af følgende tilbud:• Borgerservice,KøbenhavnsKommune• Socialforvaltningen,enhedenforvoksneNordvest,KøbenhavnsKommune• Kalejdoskop,dereretaktivitetscenterunderFrelsenshær• CenterforPositivIntegration,ennon-profitorganisation• Rehabiliterings-ogForskningscentretforTorturofre(RCT)• BydelsmødrenepåNørrebro

21

Besøgene blev fulgt op af drøftelser omkring mulighederne for at inddrage vores viden om samarbejdspartnerne i borgernes forløb i forebyggelsescenteret. Det gav anledning til mange gode diskussioner og en dybere forståelse for begrebet ’ulighed i sundhed’ og målgruppen socialt udsatte.

EvalueringDelprojektet blev evalueret ved hjælp af et fokusgruppeinterview med hele personale-gruppen i august 2011, samt på baggrund af socialrådgiverens erfaringer med kompe-tenceudviklingen.

ResultaterEvalueringen viste at personalet generelt havde været glade for oplæggene fra de forskel-lige samarbejdspartnere, som havde givet øget forståelse for de udfordringer udsatte borgere lever med, og hvilke muligheder der er for at give borgerne konkrete handle-muligheder. Personalet gav også udtryk for, at de var glade for det rum der var skabt for drøftelser blandt hele personalegruppen, i forhold til at arbejde med det sociale område. I evalueringen blev personalet spurgt om, hvordan de kunne bruge den viden, de havde fået, når der ikke længere var en socialrådgiver til rådighed i forebyggelsescenteret. Personalet vurderede at deres rolle i dette tilfælde, kunne være at motivere borgerne til at tage kontakt til det offentlige hjælpesystem på egen hånd, samt at vejlede til hvor bor-geren kunne henvende sig for at få mere hjælp. I særlige tilfælde ville de kunne hjælpe med et telefonopkald. Endelig kunne personalet følge op på, hvorvidt borgeren havde handlet på problemet, eller gjort brug af henvisningsmulighederne. Det var personalets klare vurdering at de ikke kunne, eller skulle, være ’små socialrådgivere’. Der var enighed blandt personalet om, at det giver god mening at arbejde med områ-det, selvom det kan være vanskeligt.

OpsamlingKompetenceudviklingen har haft betydning i forhold til forebyggelsescenterets identitet og profil. Personalet har fået mulighed for at få mere viden, erfaring og ejerskab i forhold til at arbejde med sociale problemstillinger. Det er blevet tydeligt for alle, at Nørrebro og Bispebjerg er udsatte bydele, og der er kommet fokus på de særlige udfordringer og muligheder det medfører at arbejde på Forebyggelsescenter Nørrebro. Der er blevet skabt en fælles forståelse for nødvendigheden af at arbejde med anerken-delse, fleksible og rummelige tilbud og fokus på at støtte op om de sociale netværk, der etableres blandt borgerne på centret. Når personalet giver borgere støtte i forhold til sociale og mentale problemstillinger, kan det måske hjælpe borgerne til at ændre livsstil og fastholde de nye sunde vaner. Om det har været tilfældet for de borgere, der har været gennem rehabiliteringsforløbet i forebyggelsescenteret i projektperioden, kan denne undersøgelse ikke give svar på. Men

22

basis for at kunne tilbyde borgeren denne støtte er blevet grundlagt med projektet. Det vil dog kræve et fortsat fokus på kompetenceudvikling i hele personalegruppen med henblik på at vedligeholde og udbygge vejledningen til borgerne. Samtidig er det vigtigt at fastholde tilgangen til borgeren, der bygger på det brede sundhedsbegreb med forstå-else for, at det enkelte menneskes sundhed udformes i et dynamisk samspil mellem arv, livsstil, levevilkår og sundhedsvæsenets indsats.

23

T redje del af projektet handlede om at udvikle rehabiliteringsforløbet, så det i så høj grad som muligt matchede målgruppens behov med henblik på at kunne understøtte et stabilt fremmøde blandt deltagerne, adressere eventuelle sociale

og psykologiske problemstillinger og endelig at understøtte og fastholde livsstilsændrin-gerne efter rehabiliteringsforløbet. Rehabiliteringsforløbet er ens på tværs af de fem forebyggelsescentre. Grundstammen i rehabiliteringsforløbet og henvisningsreglerne blev ikke ændret som led i dette projekt, men der blev udviklet og afprøvet forskellige nye supplerende ydelser.

Beskrivelse af rehabiliteringsforløbetI det følgende beskrives rehabiliteringsforløbet i Københavns Kommunes forebyggelses-centre, som udviklingsarbejdet tog afsæt i. Rehabiliteringsforløbet består af følgende deleelementer: • Sygdomsspecifikundervisning:Forløbpå10,5timersundervisningihold.Diabetes- undervisningen afholdes på dansk, arabisk, urdu og arabisk. Hvis borgerne ikke taler og forstår et af disse sprog kan der gives individuel undervisning med tolk • Træning:Forløbovertremånedermed2x11/2timerskonditionstræningogstyrke- træning ugentligt. Træningen foregår på hold med 12 deltagere. Der er indlagt motionsvejledning i træningen. Motionsvejledningen med introduktion til lokale idræts- foreninger skal understøtte at borgeren fastholder den fysiske aktivitet efter afslutning af forløbet • Rygestopvejledningpåholdellerindividuelt• Kostvejledningindividueltveddiætist

Det kræver henvisning fra egen læge, speciallæge eller fra læge på Bispebjerg Hospital for at kunne deltage i et rehabiliteringsforløb på forebyggelsescenteret. Når lægehen-visningen er modtaget, sendes et brev til borgeren om tid til indledende samtale. Den først samtale varetages af en af centerets sundhedsfagligt uddannede medarbejdere (sy-geplejerske, fysioterapeut eller diætist), der får rollen som kontaktperson under forløbet.

Udvikling af rehabiliteringsforløbet i forhold til

socialt udsatte borgere med kronisk sygdom

Kapitel 5

24

Samtalen har karakter af en motiverende samtale, hvor der tages stilling til hvilke livs-stilsfaktorer, deltageren gerne vil arbejde med i forløbet. En pårørende kan deltage i den sygdomsspecifikke undervisning og være med til de individuelle samtaler. Efter endt forløb afholdes en afsluttende samtale, hvor borgeren og kontaktperso-nen laver en plan for, hvordan de opnåede livsstilsændringerne kan fastholdes. Derefter sendes epikrise til egen læge med oplysninger om hvilke tilbud borgeren har deltaget i, hvordan fremmødet har været, samt planen for fastholdelse således at lægen har mulig-hed for at følge op ved efterfølgende lægekonsultationer. Kontaktpersonen i forebyggelsescenteret følger telefonisk op efter hhv. tre og seks måneder.

Fastlæggelse af nye indsatserDer blev udpeget en række områder, som vi ønskede at arbejde med i forhold til til-pasning af rehabiliteringsforløbet. Vi ville gerne arbejde mere systematisk med brug af gang og løb i lokalområdet, udvikling og afprøvning af et koncept for familieskole for yngre borgere med diabetes, samt at arbejde med sociale og mentale dimensioner i rehabiliteringsforløbet. Disse temaer var udpeget på baggrund af de demografiske, so-cioøkonomiske og sundhedsmæssige forhold i bydelene samt personalets erfaringer med målgruppen.

De udfordringer, som vi ønskede at adressere i projektet var følgende: • økonomiskeogandresocialeudfordringer• mentaleproblemer• svagtsocialtnetværk• manglendefortrolighedmedforeningsverdeneniforholdtilatudsluseogfastholde livsstilsændringer• familiensforståelseforbetydningenaflivsstilsændringerne• afbudogudeblivelserfraaftaler.

Projektgruppen analyserede rehabiliteringsforløbet for at identificere steder i forløbet, hvor tilbuddet kunne suppleres for at adressere de nævnte udfordringer. Det blev beslut-tet at arbejde med følgende indsatser: • ansættelseafsocialrådgivertilindividuelvejledning(socialsundhed)• introduktiontilmindfullnessirehabiliteringen(mentalsundhed)• motionscafé(fastholdelseognetværk)• motionsløbpåtværsafforebyggelsescentrene(fastholdelseognetværk)• løbeholdforborgeremedKOL(fastholdelseognetværk)• familietilbudtilsocialtudsatteyngrepatientermedtype2diabetes,somerforældre tilbørnunder18år(fastholdelseognetværk).

I det følgende beskrives de enkelte indsatser og de indhøstede erfaringer.

25

BaggrundFor at undersøge hvordan socialrådgivning kunne supplere de øvrige ydelser i et rehabi-literingsforløb, blev der ansat en socialrådgiver i Forebyggelsescenter Nørrebro. Om sammenhængen mellem social udsathed og helbred, skriver Sundhedsstyrelsen i sin rapport om ulighed i sundhed fra 201115 »De sociale og medicinske forhold er overlappende og svære at adskille«. Gruppen af socialt udsatte borgere har en række sociale, psykiske og somatiske problemer, der betyder, »at ingen af indsatserne kan stå alene, men at der skal være en tilstrækkelig koordination mellem de forskellige former for social støtte og den behandlende og rehabiliterende indsats.« I Videns og formidlingscenter for socialt udsattes rapport Når ret skal være ret – Om at sikre retssikkerheden for socialt udsatte beskrives, hvordan forvaltningen overser særlige barrierer i forhold til borgerens oplevelse af retssikkerhed. Det betyder, at borgeren i nogle tilfælde ikke har muligheden for at udnytte sine formelle rettigheder, selvom alle regler er fulgt fuldt ud16. Det gælder fx for en stor gruppe af borgere, som ikke kender til deres rettigheder som kronisk syge og som derfor heller ikke ansøger om tilskud.

FormålFormålet med ansættelse af socialrådgiveren var at undersøge, om socialfaglig rådgivning i forebyggelsescenteret kunne bidrage til en forøget oplevelse hos borgeren af at have rettigheder og handlemuligheder i forhold til sociale problemstillinger i relation til den kroniske sygdom og dermed bidrage til bedre mestring af den kroniske sygdom.

Beskrivelse af indsatsen Socialrådgiveren var ansat i perioden 1. januar 2011 til 21. oktober 2011, i første halve år6-10timeromugenogderefter32timeromugen.

Socialrådgiver i Forebyggelsescenter Nørrebro

Kapitel 6

15)DiderichsenF.Ulighed i Sundhed – Årsager og indsatser. 2011 16) Ehrenreich D. Når ret skal være ret – om at sikre retssikkerheden for socialt udsatte. 2004

26

Arbejdsopgaverne omfattede:AÉn-til-énrådgivendesamtalerBUndervisningpådiabetes-,KOL-oghjerteholdC Internt samarbejde og kompetenceudvikling (beskrevet i kapitel 4)D Eksternt samarbejde.

En afgørende præmis for den socialfaglige rådgivning var, at den ikke måtte udgøre et parallelt system til den de socialfaglige ydelser, der gives i andre af Københavns Kom-munes forvaltningsenheder. Således havde socialrådgiveren udelukkende en rådgivende, vejledende og støttende funktion. I det følgende beskrives erfaringer med de enkelte indsatser set fra socialrådgiverens, borgernes og personalets perspektiver.

EvalueringEvalueringen af de rådgivende samtaler og undervisningen af socialrådgiveren bygger på individuelle interviews af borgere, der modtog rådgivende samtaler, gruppeinterview af personalet i forebyggelsescenteret, systematisk indsamlet viden om alle de afholdte samtaler, samt på socialrådgiverens erfaringer med indsatserne.

Resultater A. Én-til-én rådgivende samtalerVedén-til-énrådgivendesamtalerblevborgeremedsærligesocialeproblemstillingertil-budt socialfaglig bistand af socialrådgiveren. Alle samtaler blev indført i en logbog med oplysninger om borgerens sociale og økonomiske situation, antallet og hyppigheden af samtaler, samtalernes tema og typen af socialrådgiverydelse. I alt gjorde 40 borgere brug af tilbuddet om samtale med socialrådgiveren, og der blev afholdt i alt 67 samtaler i perioden 1.februar 2011 til 12.oktober 2011. Ialt71%afdeborgere,derfikrådgivendesamtalehossocialrådgiveren,varblevethenvist på personalets initiativ, resten henvendte sig selv efter at være blevet opmærk-somme på tilbuddet gennem opslag på forebyggelsescenteret, eller havde hørt om til-buddet fra socialrådgiveren, når hun havde deltaget på motionshold og i patientunder-visningen. Borgerne fik en skriftlig bekræftelse på aftalen om en rådgivningssamtale. Brevene indeholdt information om mødested og tid, samtalens forventede varighed og temaer, oplysninger om tolk og anbefaling om at medbringe relevante papirer, såsom dokumen-tation for indtægter, udgifter, tidligere kommunale afgørelser eller lægepapirer.

Karakteristik af brugerneIaltvar38%afbrugerneafrådgivningstilbuddetmændog62%varkvinder.Borgernesalderlåmellem37årog75år,medenovervægtafborgereialderen40-65år,dvs.deflestevarunderfolkepensions-alderen.Iforholdtilcivilstatushavde42%ensamlever

27

ellerægtefælleog37%varenlige.Ca.79%havdebørn,herafhavde37%hjemmebo-ende børn. I forhold til forsørgelse modtog halvdelen af borgerne kontanthjælp. Resten var fol-kepensionister (8%), førtidspensionister (17%), iflexjob (6%), revalidender (3%),efterlønnere(3%),familieforsørgede,hvorægtefællenmodtogkontanthjælp(8%).Kun8%variordinærbeskæftigelse. 65%afbrugerneafrådgivningstilbuddethavdeindvandrer-ellerflygtningebaggrund,ogialt38%afborgernehavdebrugfortolk.Mangehavdeførstrelativtsentilivetfåetkendskab til det danske offentlige hjælpesystem, og gav udtryk for at adgangen til det offentlige systems muligheder for hjælp var vanskelig. Eksempelvis kunne det være en udfordring at skulle igennem det avancerede telefonsystem til Ydelsesservice, hvis man ikke talte dansk. De fleste borgere der tog imod tilbuddet om rådgivning, fortalte at de havde et dår-ligtfysiskog/ellerpsykiskhelbred.Ialt57%fortalte,atdehavdeendepression,somihalvdelen af tilfældene blev forklaret med posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD). For mange var det en udfordring at skulle klare transporten fra Nørrebro/Bispebjerg til Socialforvaltningens modtageenhed på Vesterbro. Der var borgere, som næsten aldrig havde været uden for lokalområdet og borgere, der aldrig havde taget offentlige trans-portmidler. Særligt for de borgere som led af depressionslignende tilstande, blev mødet med systemet beskrevet med ord som stressende, skamfuldt, meningsløst og generelt forbundet med ubehag. For63%afborgernehandlederådgivningenomSocialforvaltningensydelser,hvil-ket betød at langt de fleste der modtog rådgivning, efterfølgende skulle henvende sig i Socialcenter Københavns Modtageenhed. Kun to borgere havde inden samtalen en socialsag.

Samtalernes temaer De borgere som modtog tilbuddet om socialrådgivning, havde generelt svært ved at gen-nemskue og finde rundt i det offentlige hjælpesystem og manglede gennemslagskraft i mødet med systemet. Temaerne for samtalerne var forskellige, og den hjælp der var brug for var lige så forskellig. Ialt70%afborgernesøgtehjælppågrundafstramøkonomi,menborgernehavdeoftest komplekse problemstillinger. Den første samtale kunne typisk handle om ansøg-ning af medicintilskud, men som samtalen skred frem, eller ved næste samtale, åbnede borgeren op for andre temaer fx omkring problemer med samliv, boligsituation eller ansøgning om førtidspension. Eksempel:50-åriggiftmandmedfirehjemmeboendebørnunder18århenvendersigmedbekymringeromøkonomien.Familienleverafénkontanthjælpsydelse(13.345kr.), samt diverse økonomiske tilskud. Alt i alt har familien under 1000 kroner at leve for om måneden, plus småbeløb som børnene tjener i deres fritid. Manden beskriver, at familien bliver nødt til at spare på medicinudgifterne for at kunne få mad på bordet.

28

Socialrådgiverens ydelserSocialrådgiverens ydelser kunne opdeles i fire temaer:

1 Kontakt og samarbejde med kommunen: I alt 45%af samtalernehandledeom samarbejdetmed andre forvaltninger.Her-

under kontakt til sagsbehandlere, skrivning af følgebreve, oplysning om borgerens retssikkerhed, klagevejledning, opklarings- og forklaringsarbejde i forhold til sagsfor-løb, bisidderfunktion samt mental og praktisk forberedelse til borgerens møde med sagsbehandlere. Det handlede primært om samarbejdet med Socialforvaltningen og Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen.

Eksempel: Kvinde henvender sig med bekymringer omkring bolig. Hun har i en periode været

hjemløs efter at have forladt en voldelig ægtefælle. Hun fortæller at hun har henvendt sig flere gange til modtageenheden, og forklaret at hun ikke har noget sted at bo, eller noget sted at være sammen med sine børn, uden at få hjælp. Socialrådgiveren kon-takter modtageenheden, kvinden visiteres videre til hjemløsenheden og får med det samme bevilliget ophold på krisecenter.

2 Råd og vejledning om sociale rettigheder: Ialt83%afsamtalernehandledeområdogvejledningomsocialerettigheder,her-

under retten til medicintilskud, enkeltydelser, merudgifter, hjælpemidler, helbredstil-læg, personligt tillæg, hjemmehjælp, kørsel, bolig, krisecenterophold, repatriering, pension, psykolog, børnetilskud, flexjob, handicapbil og -parkering og boligsikring.

Eksempel: Kvinde henvender sig, da hun er blevet kronisk syg og efter tyve år som rengøringsas-

sistent, ikke længere kan arbejde i samme omfang som tidligere. Hun er blevet anbe-falet at ansøge om flexjob af jobcentret, men vil gerne vide hvad et flexjob er, kende sine rettigheder og vide hvad hun skal forberede sig på i forhold til jobcentret i den kommende tid.

3 Henvisning til private tilbud: I23%afsamtalerneblevborgerenhenvisttilprivatehjælpetilbud,herunderMød-

rehjælpen, Foreningsguiderne, SIND, Angstforeningen, SR-bistand, fagforeninger, Lungeforeningen, Diabetesforeningen, Lejernes landsorganisation og Center for Po-sitiv Integration.

Eksempel: Mand henvender sig med økonomiske bekymringer. Efter en omfattende vandskade

i mandens forretning, har han mistet alle varer og papirer. Manden er nu på kontant-hjælp, får trukket et stort beløb i skat og har derfor svært ved at forsørge sin familie. Manden blev henvist til Mødrehjælpens juridiske og økonomiske rådgivning.

29

4 Henvisning til offentlige instanser: I43%af samtalerneblevborgerenhenvist til Jobcenter,Borgerservice,Servicebu-

tikken, Modtageenheden, Borgerrådgiveren, børnefamiliecenter, Handicapcenter, Hjemløseenheden, lokale voksenenheder, pensionskontorer og krisecentre.

Eksempel: Kvinde henvender sig, da hun har været hjemløs de sidste fire år, hvor hun har sovet

på sofaer hos venner og bekendte. Kvinden lider af angst og social fobi. Hun ønsker et sted at bo og har skrevet sig op i boligselskaber, vel vidende at det har lange udsigter, når hun er på kontanthjælp (hvilket hun har været hele livet). Kvinden har en lang historie inden for det sociale system med anbringelser, vold i hjemmet, etc. Der tages kontakt til Hjemløseenheden, som mener kvinden falder ind under deres målgruppe, og at der er mulighed for en social boligindstilling. Kvinden tilbydes støtte ved mødet i Hjemløseenheden, men ønsker at tage en ven med i stedet.

Borgernes evaluering af de rådgivende samtaler i Forebyggelsescenter NørrebroSom en del af evalueringen blev de sidste otte borgere, der talte med socialrådgiveren spurgt om følgende tre spørgsmål:1 Hvad tænker du om muligheden for socialrådgivning i forebyggelsescenteret? 2 Hvad ville du have gjort, hvis der ikke havde været mulighed for socialrådgivning i forebyggelsescenteret?3 Hvordanharduoplevetrådgivningen,oghardenlevetoptildineforventninger?

Alle otte borgere var positive overfor tilbuddet om socialrådgivning. Svarene på hvorfor de syntes godt om tilbuddet var omtrent sammenfaldende med deres svar på spørgsmå-let om, hvad de ville have gjort, hvis der ikke havde været mulighed for socialrådgivning. Borgerne svarede enten, at de oplevede at der ikke var andre steder de kunne henvende sig, eller at de ikke vidste hvor de kunne henvende sig.

– For hvem skal man ellers snakke med... sidst sad jeg i kø i 47 minutter i telefonen. Der er mange ting jeg ikke forstår, jeg har prøvet at ringe til kommunen, men jeg har ingen sagsbehandler. (…) Man kan sidde derhjemme og læse bistandsloven, men der er så mange udtryk, man ikke forstår.

Borger om rådgivning i forbindelse med ansøgning om førtidspension

– Så ville jeg være som jeg er, på min plads, nulstillet. Jeg føler ikke der er nogen steder, man kan tage hen.

Borger via tolk om rådgivning om muligheder for medicintilskud og hjælpemidler

– Det er første gang jeg kommer ind i problemer, så jeg ved ikke hvor jeg skal henvende mig. Når man bliver syg, bliver man sårbar, også når man ikke taler dansk. Jeg kan ikke læse, men jeg vil kende reglerne. Første gang vi talte sammen, bliver jeg tryg, fordi når du smiler til mig, bliver jeg tryg. (…) Når man er syg og man har det skidt og har mange ting på hjertet, vil man gerne tale med en, der har tid.

Borger via tolk om rådgivning i forbindelse med flexjob

30

Borgerne beskriver den rådgivende samtale med ord som: Ikke anspændt, personlig, af-slappet, grundig, omfattende, dybdegående og støttende. Følgende citater er eksempler på borgernes beskrivelser af udbyttet ved samtalen med socialrådgiveren:

– Jeg har fået at vide, at brevet ikke er en afgørelse. Nu løsner det lidt op heroppe (peger på hovedet), for der har hængt en sort sky.

Ordblind borger områdgivning om partshøring i forbindelse med førtidspensions- ansøgning.

– Jeg har fået det bedre psykisk, der var en der bakkede op og gav støtte, jeg er blevet mere tryg. For første gang i mine tyve år i Danmark er der én der har fortalt mig om mine ret-tigheder.

Borger via tolk om rådgivning om muligheder for medicintilskud og hjælpemidler.

Personalets erfaringer med socialrådgivning i Forebyggelsescenter NørrebroOverordnet beskrev personalet to forandringer efter ansættelsen af socialrådgiveren. For det første oplevede personalet, at de selv havde forandret sig. Det var blevet lettere at spørge ind til eventuelle sociale problemstillinger, og de var »mindre bange for at gå ind i det«. En ansat beskrev, at hun tidligere, når hun havde fornemmet at borgeren også havde sociale problemer, undlod at spørge ind. Hun turde spørge, når socialrådgiveren var i huset. For det andet beskrev personalet en forandring i fokus i sundhedssamtalerne. De beskrev hvordan fokus på sociale problemstillinger kunne ‘parkeres’, når borgeren var blevet introduceret til muligheden for at tale med en socialrådgiver. På den måde var der »mere ro og fokus på sundhed i samtalen«. De følgende citater, er eksempler på sundhedspersonalets oplevelser af socialrådgivning i forebyggelsescenteret:

– Det er også meget vigtigt, at hvis en borger har et socialt problem eller misbrug eller noget de ikke selv kan løse… det hindrer motivationen til det, vi laver her… så på den måde… socialrådgiveren hjælper med at fjerne nogle af bekymringerne fra borgerne og styrker mo-tivationen…

Sygeplejerske

– Det har været rigtig rart at kunne sluse borgerne over til socialrådgiveren og sige: Ved du hvad, vi har faktisk en socialrådgiver, det er uforpligtende, prøv og få vendt de her ting… For nogle gange, når man står med det, så er det forbundet med en frustration, både fordi det er det, der hæmmer borgeren i at komme videre i det forløb, de er i hos os, men også det at man ikke kan gøre noget.

Fysioterapeut

31

ResultaterB. Undervisning på diabetes-, KOL- og hjerteholdIperiodenfra1.maj til30. septemberblevdensygdomsspecifikkeundervisningomtype 2 diabetes, KOL og hjertesygdom suppleret med undervisning i sociale rettigheder. Derblevundervistnigangefordeltpåfemdiabeteshold,treKOL-holdogéthjertehold. Undervisningenforegikpåetgenereltniveauforatdenkunneværerelevantforalle.Indholdet blev løbende justeret. Fx blev undervisningen ændret til at indeholde flere informationer om indtægtsbestemte tilskud, såsom enkeltydelser og helbredstillæg, da mange deltagere havde en lav indkomst. Der var afsat god tid til spørgsmål og diskus-sion, og deltagerne udvekslede erfaringer, gav og modtog råd indbyrdes. Da vi vidste, at socialrådgiveren var ansat i en tidsbegrænset periode var der undervejs opmærksomhed på at ‘klæde’ resten af personalet på, så de selv ville kunne varetage un-dervisningen, når der ikke længere var en socialrådgiver i huset (se kapitel 4).

Temaer i undervisningenGennemgående temaer har været medicintilskud og retssikkerhed/samarbejde med kom-munen, men emnerne var lidt forskellige fra patientgruppe til patientgruppe. Alle slides blev udleveret til deltagerne og hjerteholdet fik også udleveret Hjerteforeningens udgi-velse Social håndbog for hjerte-karpatienter. Dertil blev der udleveret kontaktoplysninger til Københavns Kommunes rådgivnings og ansøgningssteder. Alle hold blev undervist i følgende emner: • Medicintilskud: Information om rettigheder vedrørende tilskud til medicin og infor-

mation om ansøgning. • Merudgifter: Merudgifter er særligt relevant for diabetikere, da de som patientgruppe

specifikt er nævnt i servicelovens § 100. Deltagerne blev informeret om merudgifter og om ansøgning af tilskud.

• Helbredstillæg: Helbredstillæg er kun gældende for folkepensionister og førtidspensio-nisterfrafør2003,menfavnerbredtiforholdtilhvaddergivestilskudtil,herundermedicin.

• Hjælpemidler: Information om retten til hjælpemidler kan være relevant for alle hol-dene, men typen af hjælpemidler varierer fra patientgruppe til patientgruppe. For diabetikere drejer det sig oftest om sko, briller og støttestrømper, og for borgere med KOL oftest om transportmidler.

• Retssikkerhed og samarbejde med kommunen: Introduktion til basale retssikkerheds-principper såsom aktindsigt, skriftlige afgørelser, retten til at klage over en afgørelse og bisidderfunktionen. Mange borgere havde en interesse i dette emne. På tolkede diabetes hold blev der også undervist i regler for tolkebistand.

• At rejse med kronisk sygdom: Diabetikerne blev informeret om rejseforsikringer, pille-pas og at rejse med nåle og sprøjter. Eftersom hjerte- og KOL-borgerne havde et tema om at rejse i en anden del af undervisningen, blev dette tema ikke gennemgået af socialrådgiveren.

• Fodbehandling: Diabetikerne fik information om reglerne for tilskud til fodbehand-ling.

32

Evaluering af socialrådgiverelementer i patientundervisningenUndervisningen blev evalueret ved gruppeinterviewmed deltagerne på hjerteholdet.Hjerteholdet blev interviewet om udbyttet og relevansen af undervisningen, mens del-tagere på andre hold har bidraget med kommentarer løbende. Generelt var deltagerne livlige i undervisningen. De havde mange spørgsmål og man-ge havde lyst til at dele deres viden med de andre deltagere. Alle viste stor interesse for emnet om samarbejdet med kommunen og borgerens retssikkerhed. På alle hold var der flere deltagere, som blev overraskede over deres sociale rettigheder. Deltagerne på det interviewede hjertehold havde en stor aldersspredning og flere bor-gere gav udtryk for at de ikke syntes, at emnerne passede til deres individuelle behov. Eksempelvishavdedetværetrelevantforden80-årigekvindeathøreomhjemmehjælp,menikkeforden55-årigekvindepåkontanthjælp.Forhendevardetmereinteressantathøreomaktivlovensmulighederfortilskudtilmedicin.Detfandtden50-årigemandi fuld beskæftigelse til gengæld uinteressant. Det var dog personalets vurdering, at der på dette hjertehold var en usædvanlig stor spredning i alder, forsørgelse og behov.

Resultater D. Etablering af samarbejde med andre aktørerSocialrådgiveren deltog i opbygningen af samarbejdsrelationer til eksterne samarbejds-partnere. Formålet med socialrådgiverens arbejde var at styrke samarbejdet omkring borgerne, således at borgernes adgang til og samarbejde med andre private organisatio-ner og forvaltningsenheder, blev lettet. Socialrådgiveren fokuserede særligt på samarbej-det med Beskæftigelses og Integrationsforvaltningen og Socialforvaltningen, herunder samarbejdet med Jobcenterenheden »Jobcenter i udsatte boligområder« og Socialcenter København. Af private centrale aktører for socialrådgiveren kan nævnes Dansk Flygtnin-gehjælp, Røde Kors, Bisserne og SR-bistand.

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen (BIF) Samarbejdet med BIF havde to formål: Dels at rekruttere borgere, der var tilknyttet Jobcentret til forebyggelsescenterets tilbud, og dels at give jobcentret viden om forebyg-gelsescenterets tilbud. Samarbejdet med BIF var især centreret omkring et særligt team »JobcenteriUdvalgteboligområder«.Enmedarbejderfraforebyggelsescenteretbesøgtejobcenteret og fortalte om vores arbejde, hvilket medførte at teamet begyndte at henvise til forebyggelsescenteret. Socialforvaltningen (SOF)Samarbejdet med socialforvaltningen omfattede primært Modtageenheden og Social-center København i Matthæusgade. Der blev udpeget to sagsbehandlere, som fungerede som kontaktpersoner for forebyggelsescenteret, og som socialrådgiveren kunne kontakte ved behov. Denne kontakt betød at borgerne blev sparet for at blive sendt rundt i syste-met.

33

OpsamlingDe personer, som søgte råd og vejledning af socialrådgiveren, var oftest på overførsels-indkomster og have en stram økonomi, samt dårligt fysisk og mentalt helbred. De fleste var flygtninge eller indvandrere, mange med begrænsede eller ingen danske sprogkund-skaber. Disse forhold kan alle være barrierer i forhold til adgangen til det offentlige hjælpesystem samtidig med, at disse mennesker ofte har et større behov for hjælp fra det offentlige system. Erfaringer fra projektet viste, at de enkeltes hjælpebehov var så forskelligartede og komplekse, at man ikke kunne henvise alle borgerne til et enkelt sted. Brugerne af til-buddet om rådgivning ønskede »at tale med nogen«. De beskrev frustrationer i forhold til oplevelsen af ikke at have en fast sagsbehandler, ikke at kunne komme igennem på telefonen til kommunen, og at de generelt ikke vidste, hvor de skulle henvende sig, og hvad de kunne henvende sig om. Forsøget med ansættelse af en socialrådgiver i forebyggelsescenteret viste, at det var et relevant supplerende tilbud. Mange borgere ønskede at benytte sig af tilbuddet, og socialrådgiveren kunne hjælpe dem videre. Det gav borgeren en fornemmelse af ro. Til-buddet havde også stor betydning for det øvrige personale i forebyggelsescenteret. Per-sonalets frustration over ikke at kunne handle på sociale problemstillinger blev lettet, og tilbuddet om rådgivende samtale gav ro og mulighed for at fokusere på sundhed i det sundhedsfaglige personales møde med borgerne. Formålet med indsatsen i forebyggelsescenteret er at yde hjælp til selvhjælp ved at tilbyde borgerne nye redskaber til at kunne mestre tilværelsen med en kronisk livsstils-sygdom. Grænsen mellem empowerment og klientgørelse er hårfin, og det er derfor vig-tigt at holde sig for øje, hvornår man yder en indsats der er større end problemstillingen påkræver. For etniske minoritetsborgere, hvor nogle er analfabeter og har begrænsede eller ingen dansksprog-kundskaber, kan det være de meget basale hjælpeydelser, som opleves som de mest værdifulde, som fx at hjælpe med at udfylde en ansøgningsblanket eller kontakte en sagsbehandler. For borgere, der oplever ensomhed, kan det at reflek-tere over en given situation sammen med et andet menneske være den mest værdifulde hjælpeydelse. I begge tilfælde er det indsatser som hjælper det enkelte menneske til selv at handle. En socialrådgiver uden myndighed til at træffe afgørelser får nemt rollen som ‘the good cop’. Det er en rolle, som kan give tillid hos borgeren, men som også nemt kom-mer til at stå i kontrast til myndighedssagsbehandleren, som det måske kan være svært at komme i kontakt med, og som træffer afgørelser som ikke altid er i borgerens interesse. For en socialrådgiver, der er ansat i forebyggelsescenteret, må det derfor være en ker-neopgave at forholde sig anerkendende til borgerens eventuelle negative erfaringer fra andre af Københavns Kommunes forvaltningsenheder, og samtidig facilitere borgerens samarbejde med kommunens myndighedssagsbehandlere, idet opgaven netop handler om at styrke borgerens mestring af livet med en kronisk sygdom og de sociale udfordrin-ger, som det kan indbefatte. Og her er samarbejdet med myndighedssagsbehandlerne af afgørende betydning.

34

Der er flere måder, man kan organisere et tilbud om socialrådgivning i forebyggelses-centeret på. Vi valgte at ansætte socialrådgiveren for at sikre direkte adgang til ydelsen, for både borgere og ansatte, og for at få direkte erfaringer med behovet. Herved kom der et stærkt og vedvarende fokus på ydelsen, som samtidig kom til at bidrage i kom-petenceudviklingen af personalet. Ved denne organisering ligger der samtidig en vigtig diskussion i definitionen af målet for, og afgrænsningen af indsatsen: Hvornår er det ikke længere en opgave, som forebyggelsescenteret kan eller skal løfte?

Følgende punkter er bud på afgrænsninger af en socialfaglig indsats i forebyggelses-centeret:• TilknytningtilForebyggelsescenteret Borgeren skal være i gang med, eller inden for kort tid have afsluttet et forløb i Fore-

byggelsescenteret. • Undgåparallelsystemer Indsatsen må ikke kunne varetages andre steder i kommunen. Det vil sige, at borge-

ren henvises til eventuelle faste sagsbehandlere, kontaktpersoner, vejledere, boligråd-givere, etc.

• SammenhængmellemForebyggelsescenteretsformålogdensocialfagligeindsats Den socialfaglige indsats bør kunne bidrage positivt til den samlede indsats. Bidraget

kan eksempelvis bestå af en frigivelse af overskud til en livsstilsændring, i takt med formindsket stress relateret til borgerens samarbejde med kommunen, eller være et bidrag til tilrettelæggelsen af sundhedsindsatsen.

Der er ved projektets afslutning ikke taget stilling til, hvorvidt tilbuddet om socialråd-givning kan implementeres som et fast tilbud i forebyggelsescenteret.

35

BaggrundStress, angst og depression forekommer signifikant hyppigere hos borgere med kronisk sygdom, herunder type 2 diabetes, KOL og iskæmisk hjertesygdom, end blandt borgere uden kronisk sygdom17. Jo flere kroniske sygdomme, jo større er risikoen for at have et dårligt mentalt helbred. I Region Hovedstadens Sundhedsprofil fra 2010 har man opgjort hyppigheden af forbigående og vedvarende psykiske sygdomme, hvor de forbigående sygdomme dækker over let depression og angst, mens vedvarende psykiske sygdomme dækker over mentale forstyrrelser.IBispebjerghavde20%befolkningenindenfordesidste14dageværetmeget generet af psykiske symptomer som søvnbesvær, søvnproblemer, nedtrykthed, ængstelse, nervøsitet, uro, angst eller havde været deprimeret eller ulykkelig. Bispebjerg havdedenhøjesteforekomstafpsykiskesymptomeriKøbenhavnsKommune(16%)ogRegionHovedstaden(15%).PåNørrebrovarandelen18%. Der er en tydelig social gradient i forhold til at være meget generet af psykiske symp-tomer, idet andelen af borgere med psykiske symptomer falder med stigende uddannel-sesniveau og tilknytning til arbejdsmarkedet. Da der er en markant social gradient både i forhold til udvikling af dårligt mentalt helbred i sig selv, og udviklingen af kronisk livsstilssygdom, må det forventes, at mange borgere med kronisk livsstilssygdom på Bispebjerg og Nørrebro også har et påvirket mentalt helbred. Som behandler er det derfor relevant at være opmærksomhed på den mentale sund-hed hos socialt udsatte borgere med kronisk sygdom. I forhold til rehabiliteringsforløbe-ne kan det være relevant at supplere forløbene med indsatser, der adresserer den mentale sundhed. Som led i dette projekt ønskede vi at afprøve, om introduktion til mindfulness kun-ne være et relevant supplement til rehabiliteringsforløb i Forebyggelsescenter Nørrebro med henblik på at forbedre borgernes mentale sundhed.

Mindfulness i Forebyggelsescenter Nørrebro

Kapitel 7

17) Glümer et al. Sundhedsprofil for region og kommuner 2010

36

Mindfulness er en metode, som kan hjælpe den enkelte til at fastholde fokus på oplevel-ser i nuet og bremse negative tanker. Der er i mange undersøgelser dokumenteret en po-sitiv effekt af mindfulness ved stress, kronisk smerte, angst og depression18. Når man er ‘mindful’, er man til stede i nuet, og fokus er rettet mod at bringe fuld opmærksomhed på de aktuelle kropslige fornemmelser, tanker og følelser og acceptere dem. Mindfulness sidestilles ofte med meditation19.

Mindfulness praktiseres gennem en række formelle og uformelle øvelser: • Deformelleøvelserbestårfxafstrækogsimpleyogaøvelsersamtliggendekropsscan-

ninger og siddende meditationer. Ved meditationerne trænes det at slippe opmærk-somheden på stimuli fra kropslig og følelsesmæssig ubehag. De fysiske øvelser giver mulighed for at arbejde med accept af intense kropslige følelser, som ellers oftest undgås.

• Deuformelleøvelsertrænerogforbedrerevnentilatværetilstedeinuetiforbindelsemed hverdagsaktiviteter og rutiner, og kan dermed give den subjektive oplevelse ‘op-mærksomhed’.20 Alle øvelser er værktøjer som nemt kan implementeres i hverdagen.

FormålFormålet med delprojektet var at undersøge om borgerne oplevede træning i mindful-ness-teknikker som et relevant supplement til rehabiliteringsforløbet, samt at undersøge hvordan en sådan indsats kunne organiseres.

Beskrivelse af indsatsenI projektet blev mindfulness afprøvet i to forskellige indsatser:

A. Mindfulness på træningsholdeneI perioden 1. januar-september 2011 blev den almindelige træning på alle trænings-holdsuppleretmedmindfulness-øvelseréngangomugenidesidste20-30minutteraftræningen.Undervisningenblevforeståetafenfysioterapeutogensygeplejerske,somhavdeerfaringermedmindfulnessgennemkurserogegenpraksis.Øvelsernebestodafopmærksomhedstræning som vejrtrækningsøvelser og selvmassage samt afspænding og mindfulness. Der indgik ikke formel meditation i programmet. Formålet med vejrtrækningsøvelser var at øge iltningen af blodet og aktivere krop-pens nervesystem, så kroppen mærkede ro. Formålet med selvmassage var at øge op-mærksomheden og blodgennemstrømningen, samt mindske spændinger i det masserede område. Eksempler på selvmassageøvelser var at rulle med en lille bold under fødderne, klappe kroppen igennem og at lave venepumpeøvelser for skuldrene.

18)StelterR.Experiencing mindfulness meditation – a client narrativ perspective. I: International Journal of Qualitative Studies on Health and Well-being. 200919) Piet J. Mindfulness – baseret kognitiv terapi. I: Psykolog nyt, nr. 9. 201020) Piet J. Mindfulness – baseret kognitiv terapi. I: Psykolog nyt, nr. 9. 2010

37

Formålet med øvelserne i afspænding og mindfulness var at afspænde kroppen gen-nem kropsscanning, hvor borgerne blev guidet til at slippe tanker og fokusere på vejr-trækningen.

B. Kursus i mindfulness Der blev i september og oktober 2011 afholdt to kursusforløb i mindfulness forestået af en ekstern underviser, der var afspændingspædagog og meditationslærer. Hvert kursus forløb over tre uger og omfattede en ugentlig session af 11/2 times varighed. Deltageren havde hjemmeopgaver mellem sessionerne vedrørende øvelser i at være nærværende i hverdagen. Der blev udleveret skriftligt undervisningsmateriale med information om øvelserne. De enkelte sessioner begyndte med samtale om mindfulness og de erfaringer, som deltagerne gjorde sig undervejs i forløbet. Derefter fulgte praktiske øvelser, som f.eks. afspændingsøvelser og åndedrætsøvelser. Sessionerne blev afsluttet med guidet, siddendemeditationaf5 -15minuttersvarighed.

EvalueringEvaluering af mindfulness på træningsholdene blev gennemført ved hjælp af fokusgrup-peinterview på tre rehabiliteringshold samt med personalet, der stod for mindfulness i træningen. Et af de interviewede hold var et kvindehold med etniske kvinder, hvoraf mange ikke talte dansk. Der deltog 10 personer i hvert fokusgruppeinterview med bor-gere. Deltagerne blev bl.a. spurgt om deres kendskab til mindfulness, deres oplevelser med brugen af mindfulness i træningen, om de brugte mindfulness i hverdagen, samt om de mente, at mindfulness skulle indgå som en del af træningen. Ved fokusgruppein-terviewet med kvindeholdet blev der brugt to tolke. Evalueringen af kurset i mindfulness blev gennemført via spørgeskemaundersøgelse om deltagernes oplevelser og vurdering af forløbet samt forslag til forbedringer. Cirka tre uger efter kursets afslutning blev borgerne endvidere ringet op og interviewet over telefonen. Deltagerne blev igen spurgt ind til, hvad de syntes om kurset, om de havde forbedringsforslag, og om de stadig anvendte de værktøjer, som de havde lært på kurset.

Resultater A. Mindfulness som del af træningen

Brugerens opfattelse af begrebet mindfulnessDe fleste af deltagerne på de tre træningshold havde ikke kendskab til begrebet mindful-ness, og de kunne ikke umiddelbart adskille mindfulnessøvelserne fra den øvrige del af træningen. Det var derfor under interviewene nødvendigt at forklare og gentage, hvilke øvelser i træningen, der var mindfulness-øvelser. Efter en uddybende snak om mindful-ness, fortalte flere borgere, at de havde kendskab til lignende teknikker uden at kalde det mindfulness. Følgende citater viser, hvordan borgerne opfattede mindfulness:

38

– Vi har i lang tid haft det som en tradition om morgenen, men jeg har bare ikke været klar over, at det var mindfulness øvelser. Jeg bruger også selvmassage i badet.

Borgerne beskrev mindfulness som beslægtet med andre ord som eksempelvis: hjerne-gymnastik, afslapning, at træne hjernen, selvgodhed, tilstedeværelse i sig selv, sindfuldhed og vejrtrækningsøvelser. Ingen af kvinderne på det etniske kvindehold havde kendskab til begrebet mindful-ness. Derfor var det særligt svært for dem at adskille øvelser i mindfulness fra de andre elementer af træningen.

Tidligere erfaringer med mindfulnessteknikker Nogle borgere havde prøvet mindfulness i tidligere sammenhænge i forbindelse med kurser og idræt. Andre brugte teknikkerne i dagligdagen.

– Jeg bruger det, når jeg går, jeg kan nemt tabe vejret, og så hjælper det at bruge vejrtræk-ningsøvelser.

– Jeg bruger det inden jeg skal til koncert. Jeg får angstanfald og så hjælper det mig at lave vejrtrækningsøvelser. Jeg har prøvet det på et [mindfulness] kursus før, men det er først nu, jeg er begyndt at bruge det f.eks. i sociale sammenhænge, så kan jeg være med til bryllup.

De etniske kvinder kendte også til mindfulnessteknikker, da begrebet blev forklaret for dem. Flere af kvinderne gav udtryk for, at kende til det at være ‘tilstede i nuet’ fra bl.a. deres bedepraksis. Borgernes vurdering af betydningen af mindfulness i træningenGenerelt havde borgerne været glade for at arbejde med mindfulness i træningen, og de havde mærket en effekt af træningen:

– Det er en god ting, når man har trænet derinde og så bruge de sidste 20 minutter til at slappe af, jeg føler, jeg bliver suget ned i gulvet

– Jeg har haft perioder, hvor jeg har haft meget om ørene, der har jeg haft svært ved at slappe af og falde i søvn, så prøver jeg at gå langsomt gennem kroppen, starte nedefra, så falder jeg til sidst i søvn

Nogle borgere gav udtryk for, at det ikke er nemt at praktisere mindfulness: – Det er ikke fordi, jeg ikke synes, det er godt, men når man lider af hyperventilation, er det

rigtig svært. Når jeg tager en dyb vejrtrækning bliver jeg svimmel. I forhold til organiseringen af mindfulness i træningen foreslog borgerne, at der skulle afsættes tid i slutningen af træningstimen en gang om ugen til at lave øvelser med fokus på mindfulness. Der var enighed om, at det kræver kontinuerlig træning at lære at være ‘mindfull’.

39

Forbedringsforslag En af borgerne efterspurgte et hæfte med øvelser, så de kunne huske øvelserne og prak-tisere dem hjemme. Der blev efterfølgende udarbejdet et øvelseshæfte.

Resultater B. Kursus i mindfulnessDer blev afholdt to kurser i mindfulness. På begge hold var der 10 deltagere, men frem-mødet var svingende: På det første hold var der kun to borgere, der deltog alle tre gange, mens der deltog syv borgere alle tre gange på det andet hold. Fraværet blev forklaret med sygdom, andre aftaler og manglende overskud. Generelt var deltagere glade for kurset. De gav udtryk for, at kurset var godt tilret-telagt, og at instruktøren var dygtig og behagelig. De deltagere, der deltog alle tre gange, var mest tilfredse med kurset og havde haft størst udbytte af træningen. Flere havde prøvet mindfulness før, og syntes det var godt at komme i gang igen og få teknikken genopfrisket. For de deltagere, der ikke havde prøvet mindfulness før, tog det et par gange at komme ind i den nye verden: – Jeg fik intet ud af det første gang. Tredje gang gik der et lys op for mig.

Deltagerne syntes godt om de praktiske øvelser, fordi de kunne overføre træningen til deres hverdag, og de havde brugt følgende øvelser derhjemme: Meditation; massageøvel-sen, hvor man ruller en bold under foden; afspænding inden sengetid og øvelserne med at være til stede i nuet.

Flere deltagere fortalte, at de brugte teknikkerne dagligt. En udtrykte det således:– Jeg mediterer hver dag. Jeg begyndte at meditere allerede efter første gang og kan mærke det

giver et løft. Jeg forsøger at være til stede i nuet. Være til stede når man gør ting fx skræller kartofler. Jeg kan godt mærke, hvis jeg ikke mediterer. Kan mærke det, så er jeg lettere at vælte af stigen. Hvis jeg gør det [mediterer] har jeg lidt flere ressourcer – flere ting lykkedes. Jeg forsøger at gøre det hver dag.

Ca.70%afborgerne,derdeltogpåkurserne,villegernedeltagepåetlignendekursus. Flere af deltagerne ønskede, at kurset skulle omfatte flere undervisningsgange. De fysiske rammer blev også nævnt: Det virkede forstyrrende, at dørene gik, og klokken ringede ved indgangen til forebyggelsescenteret, mens deltagerne var i gang med at me-ditere.

Personalets erfaringer med at arbejde med mindfulnessPersonalet var generelt positivt indstillet og gav udtryk for, at det var meningsfuldt at inddrage mindfulness i træningen. Hele personalegruppen var blevet introduceret til mindfulness i praksis på en personaledag inden mindfulness blev startet op på trænings-hold. Det havde stor betydning, at personalet havde prøvet træning i mindfulness på egen krop.

40

Det var dog overraskende for personalet, at borgerne ikke altid havde forstået, at der var tale om mindfulness-teknikker. En fysioterapeut vurderede:

– Jeg tror, at det er vigtigt ikke kun at italesætte, hvad øvelserne går ud på, men at gentage, gentage, gentage dette og forklare, hvad formålet er med dem, hvad tænker vi, at de får/kan få ud af dem [øvelserne] følge op på øvelserne flere gange og igen gentage, gentage og gentage.

OpsamlingSammenfattende var borgerne positivt stemt over for øvelserne i mindfulness både i forbindelse med træningen og som et selvstændigt kursusforløb. Mange af borgerne havde glæde af at blive introduceret til teknikkerne som led i træ-ningen. De beskrev teknikkerne som blandt andet angstreducerende, og teknikkerne gav fornemmelse af mental styrke. Disse effekter kan være med til at øge livskvaliteten, og det kan derfor være relevant at inddrage mindfulness-teknikker i træningen for socialt udsatte borgere. Kurset med mindfulness blev evalueret positivt af de borgere, der deltog i hele kurset. Pga. et svingende fremmøde til kurset fik de fleste borgere desværre ikke det fulde ud-bytte af tilbuddet. Evalueringen viste, at betegnelsen mindfulness var ukendt for størstedelen af borgerne, og at det ikke havde været tydeligt for borgeren på træningsholdene, hvornår de havde arbejdet med teknikker i mindfulness. I forebyggelsescenteret fokuseres netop på at ud-vikle egenomsorg og handlekompetence hos borgerne, og derfor er det ekstra vigtigt, at der informeres om betydningen og den forventede effekt af de forskellige elementer af træningen. Det er ligeledes vigtigt, at øvelserne gentages, så borgerne bliver fortrolige med dem. I det videre arbejde skal det derfor fortsat tydeliggøres, hvornår der arbejdes med teknikker til mindfulness. Vi valgte at bruge en ekstern instruktør til kurserne i mindfulness. Set i lyset af det ustabile fremmøde blev det en relativt ressourcekrævende indsats. Undervisningen imindfulnessteknikkerne som led i træningen var derimod omkostningsneutral, idet in-struktionen blev varetaget af træningspersonalet. På baggrund af erfaringerne fra dette delprojekt er mindfulness-teknikker blevet im-plementeret som en del af træningen på alle træningshold i Forebyggelsescenter Nør-rebro.En gang omugen afsættes 20 -30minutter i slutningen af undervisningen tilmindfulness-øvelser. Der er endvidere blevet udarbejdet et hæfte til borgerne med ek-sempler på vejrtrækningsøvelser og selvmassage til hjemmebrug. I forhold til den videre implementering skal det sikres, at alle medarbejdere, der varetager træning, føler sig godt klædt på til opgaven, samt at der er mulighed for supervision af undervisningen. Vi arbejder på, at en eller flere fra personalegruppen efteruddannes til instruktør i mindful-lnes.

41

BaggrundBaggrundenforatstartemotionscaféenvar,atvivilleskabeetsocialtnetværkstilbud,hvor borgerne kunne fastholde deres livsstilsændringer efter endt forløb i forebyggelses-centeret. Der har tidligere været et projekt i Forebyggelsescenter Nørrebro Projekt Udslusning, hvis formål var at hjælpe borgere i rehabiliteringsforløb med at fastholde det opnåede fysiske aktivitetsniveau efter endt træningsforløb ved bl.a. at blive hjulpet over i forenin-ger i lokalområdet21. Projektet viste, at en del af borgerne ikke formåede at fortsætte i en lokal forening pga. barrierer som manglende økonomiske, psykiske eller sociale res-sourcer, eller fordi de kun havde få erfaringer med at dyrke motion. Dette betød, at en del af borgerne ikke fortsatte med at træne i det etablerede foreningsliv. Medmotionscaféenønskedeviatetablereetalternativttilbudommotion,derkunnerumme socialt udsatte borgere, der havde brug for ekstra støtte for at bibeholde mo-

Motionscaféen

Kapitel 8

21) Bjarum M og Dau H. Projekt udslusning af rehabiliteringsborgere fra Forebyggelsescenter Nørrebro og Østerbro. 2010

42

tivationen til at fastholde et sundere liv. Fokus var også på at vedligeholde det sociale netværk, der var opbygget under træningsforløbet. Daviplanlagdemotionscaféen,fulgtevianbefalingernefraettidligereprojektiKø-benhavns Kommune22, der arbejdede med samme målgruppe.

FormålFormålmedmotionscaféenvaratetablereet tilbudmålrettet socialtudsatteborgere.Tilbuddet skulle hjælpe borgerne med at fastholde en aktiv livsstil efter endt forløb i forebyggelsescenteret.

Beskrivelse af indsatsenDetblevbesluttet,atmotionscaféenskulleforegåiforebyggelsescenteret,somborgerneallerede kendte fra deres rehabiliteringsforløb, og som de derfor ville være trygge ved at møde op i. Det sociale element skulle vægtes højt, og vi ønskede at involvere deltagerne så meget som muligt i træningen, for at de kunne føle sig inddraget og tage ejerskab for motions-caféen. Der skulle endvidere være fokus på hverdagsmotion og simple aktiviteter, så trænin-gen let kunne implementeres i borgernes hverdag.Motionscaféen skulle kunne bru-ges som udslusningstilbud efter borgerne havde afsluttet deres træningsforløb eller i en eventuel ventetid inden start af rehabiliteringsforløb. Projektgruppen udviklede et koncept, der er blevet afprøvet i perioden 1. april 2010- 31.december2011.Motionscaféenblevderefteretfasttilbudiforebyggelsescenteret.

KonceptetMotionscaféeneretfastugentligttilbud,somvaretagesaf1-2medarbejderefrafore-byggelsescenteret. Det er et åbent tilbud, som ikke kræver tilmelding, og borgerne har mulighed for at tage et familiemedlem eller en ven med. Træningen foregår udendørs i forebyggelsescenterets nærmiljø og omfatter opvarmning, løb, gang eller stavgang og styrkeøvelser. Der er mulighed for at vælge forskellige distancer og tempi afhængig af

22) Thorsager L og Schneider M. Socialt udsatte borgeres sundhed – barrierer, motivation og muligheder. 2007

43

Vi mødes til stavgang, begynderløb

og andre udendørs aktiviteter

Herefter er der kaffe, te og

hygge i caféen

Forebyggelsescenter Nørrebro Tranevej 27 a-b, 2400 Kbh. NV

MOTIONSCAFÉ

Det er gratis at deltage og alle er velkomneTilmelding er ikke nødvendig. Ved spørgsmål ring: 38 16 00 70

Hver onsdag fra 13.30 til 15.00

fysisk niveau og motivation. Efter hver træ-ning samles borgene til socialt samvær med kaffeogteiforebyggelsescenteretscafé.Herfører borgerne selv logbog over træningen og nedskriver deltagerantal og aktivitet. En stor del af træningen er brugerstyret, så borgerne har ansvar for dele af træningen og kommer løbende med ideer og input. Indimellem bliver der afprøvet andre aktiviteter imotionscaféensåsomzumba,boksning, løbeteknik, styrketræning, bold-træning, træning ved træningspavillon i nærområdet, qigong, folkedans, hockey og forskellige lege. Der er desuden blevet holdt oplæg om sundhed efter træningen i forlængelse af motionscaféen, eksem-pelvis foredrag om løbeskader, madlav-ningsaftener med undervisning i sund kost, diabetes osv. Programmetformotionscaféenertil-gængeligt for alle forebyggelsescenterets borgere via forebyggelsescenterets hjemme-side og opslag i centeret. Desuden gøres løbende reklame på forebyggelsescenterets træningshold, via nyhedsbrev og en særskilt flyer, der uddeles i forskellige sammen-hænge, bl.a. ved udgående arrangementer.

Teoretisk baggrund

Empowerment Teoretisktagermotionscaféenudgangspunkt i teoriomempowermentsomensund-hedspædagogisk tilgang. I projektet ses empowerment både som mål, proces og strategi, hvor intentionen er at styrke borgerens egne kræfter og at modvirke undertrykkende kræfter. Der arbejdes med at få deltagerne til at føle større kontrol over deres sundhed og livsstil. I træningen betyder det, at ansvar for træningen uddelegeres for at opnå, at borgerne involverer sig, føler ejerskab og engagement. Personalet støtter op om det sociale fællesskab og bidrager til at skabe en afslappet stemning, hvor det er vigtigt borgerne føler sig velkomne, uanset niveau, baggrund eller personlige udfordringer. Målet har været at skabe et rummeligt og fleksibelt miljø, hvor borgerne kan deltage på deres egne præmisser. Når træningen afsluttes med kaffe og te, skabes der tid og rum for erfaringsudveksling blandt deltagerne. Personalet stiller deres faglighed til rådighed, og der lægges op til dialog med borgerne om emner, der vedrører deres sundhed og hverdag.

44

Social kapitalDer er i projektet blevet arbejdet målrettet på at øge den sociale kapital for brugerne ved at vægte de sociale og netværksskabende elementer. Det er besluttet at undersøge, ombrugen af frivillige studerende imotionscaféenyderligere kan øge den sociale kapital ved at der etableres netværk med andre end perso-nalet i forebyggelsescenteret. Vi har derfor ansat en studentermedhjælper, der skal arbejde med at etablere sociale netværk med fokus på brobyggende social kapital gennem etablering af uformelle bånd.

EvalueringDerblevforetagetetfokusgruppeinterviewmeddeltagerneframotionscaféenogsekskvalitative interviews med seks forskellige deltagere. I interviewene er deltagerne bl.a. blevet spurgt til, hvordan de oplevede deres sundhed, om de følte sig mere sunde efter debegyndteimotionscaféen,ogomdeharfølt,atdeharhaftindflydelsepåaktivite-terneimotionscaféen.DeseksindividuellekvalitativeinterviewsblevgennemførtaftrestuderendefraRoskildeUniversitetsCenter.Fokusgruppeinterviewetblevforetagetafenmedarbejderfraforebyggelsescenteret.Desudenharpersonaletimotionscaféenfore-taget observationer, der er blevet skrevet i logbog undervejs, hvor også deltagerantallet blev anført.

Resultater A. DeltagerantalDer har siden motionscafeens i starten af april 2010 og frem til slutningen af 2011 væ-retmellem5og28deltagerepr.gangogialter57navneregistreretilogbogen.Dettebetyder,at57individuelleborgereharværetigennemmotionscaféen.Dertilkommer

45

ekstradeltagerefratræningshold,nårderharværetsærligearrangementersomfxzumba.Deltagerantallet ved særlige arrangementer blev ikke registreret i logbogen. Aldersmæs-sigtvardeltagernemellem30og76årmednogenlundeligeligfordelingafmændogkvinder.Størstedelenafdeltagerneimotionscaféenvarover60år.Medundtagelseaffem personer havde alle deltagerne dansk baggrund. Stort set alle deltagerne var uden for arbejdsmarkedet, og mange havde et spinkelt socialt netværk. Der var et stabilt fremmøde gennem hele perioden, også i løbet af vinteren 2011, hvor vejret var ustabilt med regn og sne. Deltagerne ville gerne benytte centerets træ-ningsfaciliteter i stedet for at være uden for, men dette har ikke været muligt på grund af manglende kapacitet i træningslokalerne.

B. Borgernes oplevelserVed de individuelle interviews har borgerne fortalt, hvordan de oplevede at deltage i motionscaféen,oghvaddefikudafatdeltage.

Let tilgang til information og videnFlere af borgerne fortalte, at de havde været glade for at gå på forebyggelsescenteret, og at det var rart at kunne fortsætte i de fysiske rammer, de kendte fra rehabiliteringsforløbet. Det var trygt stadig at have tilknytning til stedet og personalet. Desuden fortalte flere, hvordandehavdefåetnyinformationogvidenomsundhedgennemmotionscaféen,ogde havde haft mulighed for at få svar på spørgsmål fra personalet.– Man kan altid spørge dem til råds om et eller andet. Eller hvis man har andre problemer.

Så kan man altid gå til dem og få et godt råd.

Rummelighed og fleksibilitetFlere af deltagerne fortalte, at de oplevede fleksible rammer i forhold til deltagelsen:– Altså det synes jeg er så udmærket, det er at man kan indstille sig på sit eget niveau. Altså

den måde man nu vil gøre det hele på. Man kan altså løbe så meget man har lyst til, hvis man vil det. Man gør, det man vil, og så er der ingen som presser på en.

Deflestedeltagereimotionscaféenhavdeenellerflerekroniskesygdommeogkunnederfor have helbredsmæssige barrierer i forhold til at deltage. Netop derfor var det en fordel, at man kunne deltage på forskellige niveauer:– Jeg tænker, at faktisk er der mange sportsklubber, der kunne lære af det hernede. Man

vælger selv sin belastning. Man gør ligesom man selv har lyst til, og det er godt.

En deltager fortalte, at hun ikke havde følt sig hjemme i et fitnesscenter, men følte sig godt tilpas i forebyggelsescenteret. Her mødte hun mennesker, der var i samme situa-tion, og hun følte sig accepteret, som hun var:– Vi er, som vi er. Og der er ligesom plads til os.

Enafgrundenetil,attilbuddetommotionscaféenappelleredetilborgerne,var,atdefølte sig anerkendte og accepterede trods forskellige skavanker og problematikker.

46

SammenholdAfinterviewenefremgikdet,atsammenholdetimotionscaféenvarafstorbetydningfordeltagerne. En af borgerne beskrev det således: – Det er ligesom en halvstor familie – selvom det jo ikke rigtigt er det. Så kender vi jo efter-

hånden hinanden noget. Det er jo sådan set de samme, der kommer næsten hver gang.

Det var vigtigt, at borgerne lærte hinanden at kende, og det sociale element var vigtigt for deres motivation. Når deltagerne følte sig trygge ved at komme, viste de også over-skud i forhold til at tage sig af nye deltagere. Nogle af deltagerne oplevede at være væk i enkortereperiode,mendekomigangigenimotionscaféen.Enkvindefortalte,hvor-dan hun blev ringet op af en af de andre deltagere:– Nej, de har ringet, fordi jeg holdt en pause. Så ringede Hans. Ja men jeg kommer – jeg skal

nok komme. Og så kom jeg ind i det igen.

Flere af deltagerne fortalte, at de følte en forpligtelse overfor hinanden i forhold til at møde op. Det hjalp på motivationen, at der blev lagt mærke til, om man mødte op eller ej, og at man oplevede anerkendelse fra både de andre deltagere og personalet.

Fysisk forbedringFlere af deltagerne fortalte, at de oplevede en fysisk fremgang ved at komme i motions-caféen:– Der er jo ingen tvivl om, at jeg kan mærke en forbedring. Hvis der nu går nogle uger, hvor

man ikke lige har trænet, så kan jeg mærke, at jeg går lidt tilbage træningsmæssigt. Jeg er ikke kommet på eliteniveau, men det går fremad.

Samme deltager fortalte, at han kunne mærke fremgangen på sin vægt:– ja, jeg har jo tabt mig noget. Og det tolker jeg som et positivt tegn. Jeg får noget ud af

træningen…

Når nogle af deltagerne har mærket forbedringer på egen krop, har det motiveret dem til at fortsætte. De kan mærke, at det betyder noget for formen at få den ugentlige løbe- eller travetur. Generelt er deltagerne glade for træningsmetoderne, og hverdagsmotionen bliver brugt til inspiration til yderligere træning på andre dage.

Ejerskab og self-efficacyDet var et mål for personalet, at borgerne skulle inddrages så meget som muligt for at føleejerskabimotionscaféen.Endeltagerfortalte,athanoplevedeinvolveringenposi-tivt:– Jamen jeg tror.. det er det med, at være inddraget, at man har netop fornemmelsen af, at

man selv kan…

Samtidig oplevede nogle af deltagerne, at de blev en slags rollemodeller for andre:– så bliver man sådan en slags ambassadør for centeret ikke, og det synes jeg også er meget

morsomt ikk’…

47

Det er tydeligt, at nogle af borgerne oplevede, at de blev værdsat og set op til, hvilket også påvirkede deres selvopfattelse og trivsel. Samme borger udtrykte det således:– … det er givende for begge parter, altså jeg synes, jeg får meget ud af at komme her, i det

her center, men jeg er også klar over, at de får meget ud af, at jeg kommer…

Dennyerolle,somdeltagerimotionscaféenmedansvarfordeleaftræningen,kanhaveværet med til at påvirke borgerens identitet i en positiv retning og styrket troen på, at man kan klare/mestre nye opgaver, og dermed styrket borgerens self-efficacy. Det, at borgerne kunne opleve sig selv som rollemodeller for andre, havde stor betydning for selvopfattelsen.

Personalets observationerPersonalet oplevede, at borgerne udviste stort engagement, ejerskab og involvering i motionscaféen.Devargodetilattageansvar,foreslånyeideerogmotiverehinanden. Personalet var overrasket over, at borgerne havde lyst til at engagere sig i så høj grad, når deres forudsætninger var forskellige, og de havde forskellige problemer at kæmpe med i hverdagen. Det lykkedes, at sætte borgernes ressourcer, tid, engagement og sociale kompetencerispil,hvilketbetødenstoraflastningforpersonaletimotionscaféen. Flere af deltagerne mødte op en time inden træningen begyndte, og blev længe efter at træningen var afsluttet. Det tydede på et ønske om socialt samvær. Et par af deltagerne framotionscaféen tilbødderes frivilligehjælp i centeretog assisteredemedpraktiskeopgaver ved flere lejligheder. Nogle deltagere har også deltaget som repræsentanter ved forskellige arrangementer for at tiltrække nye deltagere. Personalet observerede, at deltagerne var gode til at tage sig af hinanden. Dette kom bl.a. til udtryk ved, at nogle af deltagerne ringede til hinanden, hvis de ikke kom i mo-tionscaféenienperiode.Flereafdeltagernemødtesogsåiprivatregi. Personaletvurderede,atdeltagelseimotionscaféenvarmedtilatpåvirkeflereafdel-tagernes selvtillid og lyst til at påtage sig ansvar og opgaver og til at støtte andre. De observerede, at det blev skabt netværk og social kapital blandt deltagerne. For persona-let havde det ikke været deltagerens fysiske aktivitet, der havde været mest interessant at observere, men derimod de sociale sammenhænge, som opstod omkring træningen. Personalet var overrasket over i hvor høj grad, deltagerne engagerede sig.

48

OpsamlingMotionscaféenerblevetmegetvelmodtagetbådeblandtdeltagereogpersonalet.Borgerne har følt sig trygge, har sat pris på rummeligheden og muligheden for at få rådgivning om sundhed samt på det sociale fællesskab. Determedkonceptetformotionscaféenlykkedesatarbejdemeddeltagerstyringvedatmotivereborgernetilattageetansvarpåsig.Motionscaféensdeltagereerblevetenintegreret del af forebyggelsescenteret, og deltagerne har taget forebyggelsescenteret til sig som deres sted. De har stillet deres hjælp til rådighed i centeret, har haft ønsker til indretningenafcaféområdetogdeltageristortsetalleåbnearrangementer. Det er endvidere lykkedes at skabe rammer, hvori deltagerne har kunnet opnå en ny fælles identitetsfølelse. De har fået nye historier at tale om; der bliver talt om alt fra løbetøj, sundhedsemner og børnebørn til personlige erfaringer og ikke kun sygdom. Desudenerderknyttetnyepersonlige relationer,ogmotionscaféenharbetydetøgetselvtillid og trivsel.Dette viser, atmotionscaféenhar øget den sociale kapital blandtdeltagerne, hvilket har betydning for sundheden jf. det brede sundhedsbegreb. Forpersonaletharetableringenafmotionscaféenbetydetennymulighedforhjælptilat fastholde livsstilsændringer efter endt rehabiliteringsforløb. Forpersonalet,derdeltagerimotionscaféen,erdetennymådeatarbejdepå.Detkræver, at man kan fralægge sig ‘instruktørrollen’ og i stedet tage en faciliterende rolle. Det har været svært at tiltrække borgere med anden etnisk baggrund end dansk til motionscaféen, og i særdeleshed etniske kvinder.Det har vist sig, at konceptetmedhverdagsmotionen ikke fungerer for denne gruppe. De har ikke ønsket at gå eller løbe på gaderne, hvor de kunne blive genkendt af naboer. For at imødegå denne udfordring er der blevet etableret parallelle tilbud til hhv. etniske kvinder og mænd, hvor større dele af træningen foregår indendørs, men stadig centreret omkring hverdagsmotion og med fokus på socialt samvær og netværksskabelse. Motionscaféenerfra2012blevetforankretsometfasttilbudhveronsdageftermid-dag. Med jævne mellemrum kobles åben livsstilsrådgivning og foredrag til motions-caféen.Dererfraefteråret2012startetetåbentrygestop-kursus,somogsåerplaceretonsdag eftermiddage, ligesom patientforeningerne også afholder deres arrangementer denne dag. Deltagerneimotionscaféenerpåegetinitiativbegyndtogsåatmødesmandageogfredageiforebyggelsescenteretscafésomudgangspunktforegentræning. Konceptetformotionscaféenerunderfortsatudvikling,idetderarbejdespåattil-knytteetteamaffrivilligestuderendetilmotionscaféen.

49

BaggrundGang og løb er en central del af træningen i Forebyggelsescenter Nørrebro. Det er mo-tionsformer, som næsten alle umiddelbart kan deltage i, og som for de fleste let kan im-plementeres i hverdagen. Der kræves ingen eller et minimum af udstyr og planlægning, og medlemskab af en forening er ikke nødvendigt. Det er derfor oplagte motionsformer at fokusere på for borgerne, der deltager og har deltaget i rehabiliteringsforløb i forebyg-gelsescenteret. For at sætte tydeligt fokus på, at gang og løb kan være en festlig og samlende mo-tionsaktivitet, ønskede vi at udvikle og afprøve et koncept for et fællesløb på tværs af forebyggelsescentrene. Fællesløbet skulle være for borgere, der var i gang med et forløb på forebyggelsescentrene eller havde gennemgået et forløb. Løbet ville kunne bruges som mål for træningen i rehabiliteringsforløbet, og til at motivere borgerne til at komme i gang eller til at fastholde træningen op til løbet. Løbet fik navnet FC-løbet (Forebyg-gelsesCenter).

FC-løbet

Kapitel 9

50

FormålFormålet med FC-løbet var at skabe en event, der kunne motivere borgerne til at bruge gang, stavgang og løb som motionsaktiviteter og styrke borgernes self-efficacy ved at gøre det muligt at sætte sig mål for træningen.

Beskrivelse af indsatsenDer blev nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra de fem forebyggelsescentre i Københavns Kommune. Løbet blev afholdt i Fælledparken den 6. juni 2011. Der deltog borgere fra de fem forebyggelsescentre i København samt borgere fra Center for Kræft og Sundhed. Rutenvar1250meter,ogdervarmulighedforatgå,gåstavgangellerløbeoptilfirerunder. Der blev valgt en kort rute for at minimere behovet for vejvisere på ruten og i forhold til sikkerheden. Inden løbet var der fælles opvarmning til musik. Alle deltagere fik løbsnumre. I må-lområdet var der en førstehjælpstand, hvor to sygeplejersker var klar til at tage sig af eventuelle problemer. Der var personale fra alle forebyggelsescentrene ude på ruten, som kunne vise vej og heppe på løberne. Efter løbet blev der uddelt diplomer, der var mulighed for at få frugt, grovboller og vand. Løbet blev afsluttet med lodtrækning på løbsnumrene. Et enkelt forebyggelsescenter havde arrangeret fælles bustransport til og fra løbet til deres borgere.

EvalueringEvalueringen bygger på interviews med medarbejderne på forebyggelsescentrene samt på erfaringerne i arbejdsgruppen. Desuden blev der gennemført tre korte interviews med deltagere umiddelbart efter løbet. Flere fra personalegruppen har endvidere fået tilbagemeldinger fra borgere efter løbet, som de har viderebragt til arbejdsgruppen.

51

ResultaterI alt deltog ca. 120 borgere i løbet. Generelt var der stor tilfredshed med løbet både blandt deltagere og personale. Flere af borgerne fortalte, at de fik rykket grænser og fik succesoplevelser, som de ikke havde forventet. En borger sagde: – Det har været sjovt! Jeg var lidt skeptisk før løbet, normalt bryder jeg mig ikke om at løbe,

så det var for at støtte op om det, at jeg tilmeldte mig. Jeg tænkte: Nu prøver jeg det og ser, hvordan det går. Jeg synes, det var dejligt uformelt. Jeg tror, jeg kom op på 5 km. Det er jeg stolt af. Det har givet mere overskud, bedre kondition, bedre livskvalitet [At gå i centret]. Det har udfyldt et tomrum, fordi der er mange ting, man ikke kan som hjertepatient. Det har givet mulighed for at træne nogle muskelgrupper, der har været forsømt, især efter jeg har været indlagt.

Både borgere og personale fortalte, at der var en god stemning på dagen. Borgerne gav særligt udtryk for, at støtte og opbakning under løbet fra heppere og vejvisere var vigtig. Den fælles opvarmning til musik også var med til at skabe en god stemning, ligesom for-plejning i målområdet betød, at borgerne blev og klappede de sidste løbere i mål. Flere af borgerne fortalte, at de ville deltage igen, hvis motionsløbet blev gentaget i fremtiden. I forhold til organiseringen var der blandt personalet enighed om, at løbet kan erstatte træningen på holdene, den dag løbet afholdes.

OpsamlingFC-løbet i 2011 var en succes både set fra borgernes og personalets synsvinkel, og begge parter udtrykte ønske om, at løbet blev gentaget som en årlig begivenhed. Da det var første gang løbet blev afviklet, vidste arrangørgruppen ikke hvor mange, der ville deltage, og en læring var, at der burde være tilmelding til løbet, da der dukkede mange flere op end forventet.

52

For nogle af borgerne havde det været en udfordring eller en anstrengelse i sig selv at skulle transportere sig hen til løbet. Dette kan have betydet, at mange af borgerne i 2011 ikke var mødt op, selvom de gerne ville deltage. Denne problematik var ikke medtænkt i planlægningen af løbet. Et enkelt forebyggelsescenter havde arrangeret fælles bustrans-port, hvilket fungerede godt. En læring i forhold til kommende år var derfor, at man kunne overveje at arrangere bustransport fra alle fem forebyggelsescentre, hvis der var et tilstrækkeligt antal tilmeldte. Efter løbet i 2011 blev det endvidere noteret, at man ved gentagelse af løbet kunne overveje om andre samarbejdspartnere skulle inviteres til at deltage, samt om der kunne søges sponsorater til forplejning, præmier, t-shirts mm. Endelig kunne man overveje, om der skulle bruges en professionel arrangør til at arrangere løbet.

FC-løbetblevgentagetden6.juni2012meddeltagelseaf230deltagere. Til dette løb var der arrangeret bustransport fra alle forebyggelsescentre samt indkøbt t-shirts til alle deltagerne. Der var endvidere tilmelding til løbet, så der var bedre over-blik over antallet af deltagere på forhånd. God opbakning fra medarbejderne og ledel-serne på tværs af forebyggelsescentrene var afgørende for, at løbet lykkedes. På alle forebyggelsescentrene var man enige om, at løbet både var for personale og borgere, og den fælles opgave har været med til at skabe et godt sammenhold blandt personale på tværs af centrene. Det er besluttet på tværs af forebyggelsescentrene, at FC-løbet skal være en årlig tilba-gevendende begivenhed. Opgaven med at planlægge og afvikle løbet er forankret i grup-penafmotionsvejledere.Udgifternefordelesligeligtmellemcentrene.Detbørovervejesi2013,omløbetskalhaveetmereattraktivtnavn,f.eks.ernavnetSundhedsløbet blevet diskuteret i arrangørgruppen.

53

BaggrundI Horsens har det kommunale sundhedsteam afprøvet løbetræning for KOL- patienter. Deres erfaringer har inspireret Forebyggelsescenter Nørrebro til at afprøve et lignende koncept. Baggrunden for at opstarte et løbehold for borgere med KOL var, at der mang-lede udslusningsmuligheder for KOL-borgere efter deres rehabiliteringsforløb i forebyg-gelsescenteret. Denne gruppe borgere er kendetegnet ved et ofte meget lavt funktionsni-veau, og kan derfor have brug for at træne alene som gruppe, hvor der tages hensyn til gruppens specielle behov. Der er flere fordele ved at introducere løbetræning for borgere med KOL: Løbetræ-ning er billig og kræver ikke meget udstyr, træningen kan tilpasses den enkeltes niveau og let integreres i hverdagen. Det kræver ikke store tekniske færdigheder at starte med at løbe. Dette er en fordel, når borgere skal starte op med en ny motionsform i en sen alder. Løbetræning er desuden effektiv konditionstræning. Da løb er en vægtbærende motionsform, kan løbetræningen også medvirke til at forebygge knogleskørhed (osteo-porose), som borgere med KOL er særligt disponerede for at udvikle23. Med udgangspunkt i disse argumenter blev det besluttet at opstarte et KOL-løbehold på Forebyggelsescenter Nørrebro som led i projektet.

FormålFormålet var at etablere et løbehold for borgere med KOL, hvor de kunne løbe 1-2 gange om ugen.

Beskrivelse af indsatsenI februar 2010 tog vi kontakt til deltagere fra KOL-løbeholdet i Horsens. To deltagere fra Horsens sagde ja til at komme på besøg for at fortælle om deres erfaringer med KOL-

KOL løbehold

Kapitel 10

23)BorsonS.et.al.Kol i almen praksis – diagnostik, behandling, opfølgning, rehabilitering.2008

54

løbehold på et møde for borgere med KOL, som enten var i gang eller havde afsluttet rehabiliteringsforløb på forebyggelsescenteret. Dermødte 25borgere op til informationsmødet, og efterfølgende var 12borgereinteresserede i at komme i gang med løbetræningen. Kriterierne for at deltage på KOL-løbeholdet var, at borgerne skulle have deltaget i et rehabiliteringsforløb eller kunne gå 50mudenatbliveforpustet.

Træningen Det blev besluttet, at løbetræningen skulle foregå omkring Bispebjerg Hospital, hvor der er grønne omgivelser og ingen trafik. Inden opstart sendte vi et informationsbrev til deltagerne, som indeholdt praktiske oplysninger omkring påklædning, mødested og tidspunkt. Vi anbefalede deltagerne at have tøj på, der var godt at bevæge sig i, kondisko samt medbringe behovsmedicin og evt. en drikkeflaske. I starten foregik løbetræningen en gang om ugen, men efter et par måneder blev frekvensen sat op til to gange om ugen, og der blev tilrettelagt et løbeprogram, hvor der var mulighed for at supplere de to ugentlige træningsgange med en ekstra alternativ træningsgang f.eks. en gåtur. I starten af perioden blev der ført systematisk logbog af træningsgangene. Hver træning begyndte med en let opvarmning i ca. 10 minutter. I opvarmningen fokuserede vi på at gennemgå kroppens store muskelgrupper og led. Opvarmningen var i starten af forløbet styret af personalet, men blev senere i forløbet overdraget til delta-gerne selv. Da selve løbetræningen i starten ikke tog ret lang tid, blev der lagt vægt på at lave en grundig opvarmning. Løbet blev gennemført i korte intervaller med pauser, så alle kunne være med uanset niveauet. I perioden fra marts 2010 til slutningen af projektperioden blev deltagerne testet tre gange (december 2010, april 2011, november 2011). Deltagerne blev testet med de samme tests som ved den indledende og afsluttende samtale i forebyggelsescenteret. Testeneomfattedeseksminuttersgangtest,‘Rejse-sættesigtest’,2,45-TUG,blodtryk,vægt og taljemål.

Sociale netværk og identitetLøbeinstruktøren støttede op om etableringen af det sociale netværk ved at have lø-bende kontakt med gruppen: Der blev sendt e-mails, delt billeder fra løbene mellem deltagerne, og deltagerne blev ringet op, hvis de ikke kom til træningen. Der blev også afholdt møder, hvor deltagerne kunne udveksle erfaringer om konceptet og det at løbe og komme med input til, hvordan konceptet kunne forbedres.

EvalueringEvalueringen af KOL-løbeholdet bygger på fokusgruppeinterview med deltagerne to gange i løbet af projektperioden (juni og oktober 2011). Vi har valgt ikke at benytte testresultaterne i denne evaluering på grund af et for spinkelt datagrundlag forårsaget af svingende fremmøde.

55

ResultaterDer var et stabilt fremmøde på ca. 7 deltagere hver gang, dog med et større fravær i som-mermånederne juni og juli. Det højeste deltagerantal var 10. Alle deltagerne havde deltaget på et træningshold på centret med undtagelse af en deltager, som havde deltaget på et rehabiliteringsforløb i Tingbjerg og havde læst om løbeholdet i Lungeforeningens blad Lungenyt.

Store fremskridtAlle deltagerne mærkede store fremskridt i forbindelse med løbetræningen, og forbed-ringerne kunne mærkes i dagligdagen.– Ingen tvivl om, at jeg har mærket store forbedringer … jeg bliver ikke forpustet, når jeg

skal løbe efter bussen, og jeg går bedre op ad trapper.

Løbetræningen gav deltagerne velvære, overskud og selvtillid. En deltager fortalte:– Man har det godt med sig selv bagefter og får god samvittighed – Jeg har det så godt, når

jeg har løbet mandag og fredag – også humørmæssigt

TryghedTidligere var flere af deltagerne bange for at gå, da de var nervøse for åndenød.– Jeg er ikke bange for at skulle gå længere … Generelt kan jeg gå meget hurtigere og længere.

Flere af deltagerne var bekymrede for deres helbred og havde mærket på deres krop, hvordan løbetræningen havde hjulpet dem igennem sygdomsperioder.– Jeg har haft nogle nedture, som er kommet i bølger, men jeg ved ikke, hvordan jeg ville være

kommet ud af det, hvis jeg ikke havde løbet… – Motivationen for at fortsætte er også frygten for at få det værre.

Deltagerne gav altså udtryk for, at træningen havde givet dem en tryghed og havde hjul-pet dem til at føle sig mere sikre i hverdagen.

Fællesskab og identitetDet sociale fællesskab, hvor deltagerne trænede sammen med andre, der havde samme sygdom, havde stor betydning for deltagerne.– Jeg tror ikke, der er nogen, der ville få gennemført noget, hvis der ikke var de andre.

Deltagerne har på eget initiativ mødtes til kaffe efter træningen om fredagen, og de har opbygget et godt sammenhold. – Jeg har savnet løbeholdet, når jeg har været i sommerhus.

Løbetræningen kan være med til at påvirke selvopfattelsen hos deltagerne, da de har mulighed for at se sig selv i en ny kontekst og få nye historier at fortælle om. De ser anderledes på sig selv og har fået en fælles identitet i forhold til at være en del af et KOL-løbehold. En deltager fremhæver:

56

– Vi er jo alligevel lidt stolte af os selv, fordi vi løber… Det at man bare gør noget, det giver en et ekstra puf.

Det har styrket deltagernes handlekompetence, at de har kunnet sætte sig et mål og gen-nemføre det. Deltagerne fortalte, at de diskuterede løbetræningen med familie, og at de var stolte af, at de havde deltaget i FC-løbet. Løbetræningen signalerer overskud, styrke og handlekraft, som står i kontrast til de forforståelser, der ofte er i forhold til mennesker med KOL.

AnerkendelseVi forsøgte at anerkende deltagerne på KOL-holdet både ved at rose og fremhæve deres præstationer og ved at skabe offentlighed om deres løb. Der blev fx skrevet en artikel om en af deltagerne i lokalbladet, to deltagere var på besøg på Lungemedicinsk afdeling på Hillerød hospital og fortælle om deres løbetræning, og løbeholdet fortalte om deres oplevelser ved et arrangement i den lokale netværksgruppe under Danmarks Lungefor-ening. Denne anerkendelse har været med til at motivere deltagerne, og de har oplevet at være forbilleder eller rollemodeller for andre.

Opsamling Fokusgruppeinterviewene viste, at løbeholdet var et relevant og godt tilbud for KOL-borgere. Der var et stort udviklingspotentiale for denne målgruppe i forhold til den fysiske formåen, og oplevelsen af den fysiske forbedring var stor. Deltagerne mærkede et større velvære og større tilfredshed med sig selv, efter de startede med at løbe, og det sociale fællesskab var meget betydningsfuldt for dem. Deltagerne fik gennem deltagelse i KOL-løbeholdet nye historier at fortælle om sig selv, og identiteten som KOL-patient er blevet udvidet eller måske ligefrem erstattet af en identitet som løber. Denne ændrede selvopfattelse er essentiel i et sundhedspædago-gisk perspektiv, hvor empowerment og øget handlekompetence er et endemål. Det har været vanskeligt at rekruttere nye deltagere til KOL-løbeholdet. En af barri-ererne for nye deltagere var, at de ikke følte sig gode nok fysisk set i forhold til de erfarne deltagere på løbeholdet. For nogle borgere med KOL kan det føles angstprovokerende at løbe, da den nedsatte lungefunktion betyder, at de hurtigt bliver forpustede. Mange havde ikke tidligere erfaringer med at løbe, og havde ikke troen på, at det kunne lade sig gøre med en kronisk sygdom. Det er derfor særligt vigtigt at starte ud med at løbe eller gå i meget langsomt tempo og anerkende det ubehag, der kan følge med i begyndelsen. Erfaringen i dette projekt viser, at ubehaget bliver mindre efter en kort periode. Det er derfor vigtigt at give rum for, at de kropslige oplevelser kan blive drøftet, samt at støtte og motivere løberne til at fortsætte på trods af ubehaget. Vi har forsøgt at rekruttere nye deltagere til KOL-løbeholdet ved at invitere KOL-lø-beholdet til at deltage på forebyggelsescenterets KOL-træningshold, hvor de to hold kan løbe sammen. Desuden er der gjort reklame via Lungenyt og lokalavisen, i den lokale netværksgruppe under Lungeforeningen samt på Bispebjerg hospitals Lungemedicinsk

57

afdeling. På trods af dette rekrutteringsarbejde har det vist sig at være vanskeligt. Vejret spiller en stor rolle, og vi erfarede, at det var bedst at starte op med træningen i foråret eller sommerperioden. KOL-løbeholdet er et meget meningsfuldt tilbud for deltagerne. Det har imidlertid også været en ressourcekrævende indsat, idet der skulle afsættes en løbetræner til holdet med det lille antal deltagere. Derfor er KOL-løbeholdet nu blevet forankret som en aktivitet under Lungeforeningens lokale Lungenetværksgruppe. Holdet løber for det meste på egen hånd, men når der kommer nye deltagere fra forebyggelsescenteret, løber fysioterapeuten, der varetager KOL-træningen, med. Der bliver aktuelt arbejdet med muligheden for at tilknytte frivillige til KOL-løbehol-detpåsammemåde,somdererplaneromattilknyttefrivilligetilmotionscaféen.

58

BaggrundPå Forebyggelsescenter Nørrebro har mange af deltagerne i rehabiliteringsforløb for type 2 diabetes en ikke-vestlig baggrund. Mange er endvidere relativt unge, og flere har børn i skolealderen. Personer fra Pakistan, Tyrkiet, Mellemøsten og asiatiske lande udvikler hyppigere type 2 diabetes end etniske danskere. Dette skyldes dels en arvelig disposition for syg-dommen og dels en uhensigtsmæssig livsstil24. Deres børn er tilsvarende i stor risiko for senere i livet at udvikle type 2 diabetes. Dels på grund af den arvelige disposition, og dels fordi forældrenes uhensigtsmæssige livsstil ofte overføres til børnene. På forebyggelsescenteret tilbydes borgere med type 2 diabetes sygdomsspecifik under-visning i blandt andet sygdommens natur, at leve med diabetes, betydningen af fysisk aktivitet, sund mad ved diabetes, medicinsk behandling, komplikationer og sociale for-hold. Deltageren er velkomne til at tage et familiemedlem med til undervisningen, men familien inddrages ikke systematisk. Som supplement til den sygdomsspecifikke undervisning ønskede vi som led i dette projekt at udvikle og afprøve et samlet familietilbud for familier med ikke-vestlig bag-grund, hvor enten far eller mor havde type 2 diabetes. I tilbuddet skulle familierne kun-ne få inspiration til at lave sund mad og fysiske lege med udgangspunkt i hele familiens hverdag. Målet var, at omlægning af livsstilen for personen med type 2 diabetes skulle ses som et familieanlæggende med henblik på at støtte personen med type 2 diabetes i at få og opretholde en sundere livsstil, og samtidig reducere børnenes risiko for at udvikle syg-dommen.

FormålFormålet var at udvikle et samlet familietilbud til borgere med ikke-vestlig baggrund og type2diabetes,somvarforældretilbørnunder18år.Tilbuddetskullehavefokuspåændring af hele familiens livsstil.

Familieskolen ved type 2 diabetes

Kapitel 11

24)Zanderetal.Type 2-diabetes hos etniske minoriteter. I: Ugeskrift for Læger 2012

59

MålgruppeMålgruppen for familieskolen var forældre af ikke-vestlig baggrund med type 2 diabe-tes,somhavdebørnunder18år.Ipraksisblevdetfamiliermedrødderiarabisktalendelande, der deltog.

Beskrivelse af tilbuddetDer blev nedsat en planlægningsgruppe for delprojektet bestående af en diætist, diabe-tessygeplejerske, fysioterapeut og projektlederen. Deltagerne til familietilbuddet blev primært rekrutteret i forbindelse med den syg-domsspecifikke undervisning om diabetes og primært fra de hold, hvor der blev tolket til arabisk eller urdu. Både børn og ægtefæller blev inviteret, og i enkelte tilfælde også et andet nærstående familiemedlem. Deltageren fik efterfølgende tilsendt en invitation. Dagen inden familieskolen blev deltageren påmindet om aftalen ved et telefonopkald. Familietilbuddet bestod af en familiedag, der blev afholdt på en lørdag tre gange i projektperioden i tidsrummet kl.10-14. Konceptet blev tilrettet lidt fra gang til gang, og nedenfor beskrives det endelig kon-cept. På familiedagene deltog hver gang fire medarbejdere og en tolk (diabetessygeplejerske, diætist, fysioterapeut og projektlederen). Alle deltagerne kendte diabetessygeplejersken og diætisten fra den sygdomsspecifikke diabetesundervisning. Fokus var på sund madlavning for hele familien og familiemotion enten indendørs el-ler udendørs i lokalområdet. De vigtigste pointer fra diabetesskolen blev gentaget på en pædagogisk og børnevenlig måde, så også børnene forstod budskaberne. Familierne blev præsenteret for sunde alternativer i madlavningen, som hele familien kunne deltage i og blev introduceret til motion, som familien kunne være sammen om. Det var også muligt at følge op på de emner, der var blevet gennemgået i den sygdomsspecifikke undervis-ning. Dagen blev afsluttet med fælles frokost, hvor den tilberedte mad blev serveret. Dagen bestod af en madlavningsdel og en motionsdel. Både under madlavning og motion blev der taget udgangspunkt i familiernes dagligdag.

MadlavningsdelI madlavningsdelen blev der afprøvet forskellige temaer på de tre familieskoler;1 familieskole: Mellemmåltider 2 familieskole: Nøglehulsmærket 3 familieskole:Sukker

I madlavningsdelen indgik undervisning i de tre temaer, hvor der blev der brugt madop-stillinger, visuelt materiale bl.a. plakater og materiale fra Fødevarestyrelsen (Sukkerspio-nen og Yum-Yum)25 tom emballage, tallerkenmodellen og kostkompasset.

25)www.legdigsund.dk

60

Undervisningentogudgangspunktide8kostråd.Derblevlavetmadigrupperpåtværs af familierne. Der blev valgt lette, børnevenlige og billige opskrifter, hvor børn og voksneletkunnesamarbejdeommadlavningen,fxpitapizza,gulerods-ogagurkestave,fetadip, knækbrød og coleslaw. Der blev uddelt forskelligt materiale, som familierne kunne tage med hjem, bl.a. klistermærker, pjecer og opskrifter.

MotionsdelMotionsdelen blev indledt med et kort teoretisk oplæg og efterfølgende dialog om, hvor-for det er vigtigt at dyrke motion, og hvilke muligheder familien har for at være fysisk aktiv sammen. Der blev bl.a. snakket om deltagernes erfaringer med motion, siden de afsluttede træningen i rehabiliteringsforløbet, og der blev diskuteret ‘hverdagsmotion’, dvs. de aktiviteter, der udføres i dagligdagen, der tæller som motion. Efter dialogen gik viigangmedmotion.Undermotionenvarderfokuspåatinspireredevoksnetilatlege og bevæge sig sammen med børnene i hverdagen. Vi valgte lege, som kunne bruges i hjemmet, og som ikke krævede ret meget udstyr, bl.a. legede vi med bold og balloner. Vi afprøvede fx spillet ‘Den som flaskehalsen peger på’, der er udviklet af sundheds-styrelsen og Fødevarestyrelsen26. Alle sidder i en rundkreds og en flaske ligger i midten. Flasken drejes rundt, og den person flaskehalsen peger på, når den stopper, skal svare på et spørgsmål. Spørgsmålene kan både dreje sig om sund kost, eller det kan være en opfordring til at lave en bestemt fysisk øvelse, fx »hvor mange stykker frugt og grønt skal man spise om dagen?« eller »hop som en frø«.

EvalueringDeltagerantallet blev registreret efter hver familieskole. Deltagerne blev spurgt om deres oplevelse af familieskolen under det afsluttende mål-tid. Vi var interesserede i at høre, hvordan familierne havde oplevet undervisningen, og om de vurderede, at de kunne bruge værktøjerne i hverdagen. Evalueringen foregik ved, at projektlederen stillede et spørgsmål i plenum, som tolken oversatte og deltagerne sva-rede på. Desuden var det hensigten at evaluere familieskolen ved den afsluttende samtale og telefonopfølgning. Dette blev desværre kun gjort i mindre omfang og indgår derfor ikke i denne evaluering. Arbejdsgruppens erfaringer med konceptet blev indhentet gennem interview foreta-get af projektlederen.

Resultater

DeltagerantalSelvom familierne havde tilmeldt sig, og at der blev gjort et stort motivationsarbejde med opringning og påmindelse om arrangementet, var der mange familier, der ikke dukkede op på dagen for familieskolen. Flere familier kom for sent til arrangementet.

26) www.legdigsund.dk

61

1 Familieskole (30/102010):8voksneog7børnmødteop fra ialt3 familier.Derdeltog en arabisk tolk

2 Familieskole(24/32011):5voksneog5børnmødteop.Dervarinviteret5familiermedialt18børn.Derdeltogenarabisktolk

3 Familieskole(19/112011):8voksneog7børndeltog.Derdeltogenarabisktalendesundhedsformidler som tolk

Tilfredshed med dagenGenerelt udtrykte alle deltagerne tilfredshed med familieskolen. Børnene fortalte, at det havde været en sjov dag, og at de havde lært noget om sund mad. Særligt de visuelle metoder havde gjort indtryk på dem bl.a. madopstillingen om sukker. Børnene var glade for at se centeret, hvor deres forældre gik i diabetesforløb. Forældrene var ligeledes tilfredse med dagen og satte pris på det sociale samvær og erfaringsudvekslingen med de andre familier. De fremhævede, at de havde lært hinanden at kende, og at de nu ville hilse, hvis de mødte hinanden på gaden. Flere nævnte, at de på familiedagen havde fået repeteret de væsentligste pointer om sund mad og motion fra diabetesundervisningen, herunder særligt budskaberne om suk-ker, fuldkorn og nøglehulsmærket. De havde været glade for inddragelsen af børnene, og det havde været meningsfuldt, at børnene kunne se, hvor forældrene gik. En borger nævnte, at de som familie kunne bruge den viden, de havde fået på familiedagen, når de skulle ud og handle sammen. Flere fremhævede, at madlavningen havde været det bedste på dagen. Den teori, de havde fået præsenteret på diabetesskolen, kunne nu blive afprøvet i praksis. I forhold til legene var spillet ‘Den som flaskehalsen peger på’ meget populær både blandt børn og voksne: Familierne oplevede det som sjovt og fik sved på panden. Men det var også vigtigt for deltagerne, at de havde hygget sig sammen på tværs af familierne. Alle vurderede, at familieskolen var et godt koncept og flere understregede, at de var glade for det uddelte materiale, og at de ville se på det sammen med børnene derhjemme. Deltagerne i arbejdsgruppen var enige om, at familieskolen var et godt koncept, som var meningsfuldt for både deltagere og personale. Der var en god dynamik i grupperne, og det var indtrykket, at borgerne fik meget ud af undervisningen og erfaringsudvekslingen. Det var også arbejdsgruppens vurdering, at deltagerne havde opnået en større forståelse for, hvorfor det er vigtigt at inddrage familien i de nye sunde vaner. Familiedagen havde desuden givet familierne konkrete værktøjer, som de kunne integrere i deres dagligdag.

OpsamlingKonceptet for familieskolen blev godt modtaget hos både forældre og børn, og især den praktiske madlavningsdel blev vurderet meget positivt af deltagerne. Det gav god mening for deltagerne, at familieskolen kunne bruges til at følge op på de temaer, som borgerne havde lært under diabetesskolen. Generelt var det personalets erfaring, at gen-tagelse af stoffet havde stor betydning. Det var desuden godt at bruge visuelt materiale og lege til at arbejde med viden om kost og motion.

62

Det var en udfordring, at mange familier meldte afbud på dagen, og at flere kom for sent. Det betød, at indsatsen samlet set blev ressourcekrævende. Både i forhold til antal-let af medarbejdere, der var nødvendigt for at gennemføre på en lørdag, samt tolkens tilstedeværelse gennem hele dagen. Dette understreger, at motivationsarbejdet i forbin-delse med rekrutteringen til tilbuddet er særdeles vigtigt. Det er også vigtigt at minde deltagerne om familiedagen, ligesom det er nødvendigt at overbooke til aktiviteten. Vi vurderer, at det var afgørende for konceptets succes, at det personale, der deltog på familieskolen, var kendt af forældrene fra diabetesundervisningen, så deltagerne op-levede en sammenhæng mellem de to tilbud og fra starten var tryg ved underviserne og omgivelserne både i køkkenet og i træningssalen. Familieskolen kunne således ses som en opfølgning på diabetesskolen med særligt fokus på børnene. Det var tydeligt, at nogle af børnene fungerede som talerør for deres familier, og det skal overvejes om der med sådan et koncept utilsigtet lægges et pres på børnene i forhold til at skulle ‘passe’ på deres forældres livsstil. Det var dog ikke personalets oplevelse, at dette var tilfældet på de tre familieskoler. I forhold til evalueringen viste det sig at være vanskeligt at evaluere familieskolen. På grund af sproglige barrierer havde deltagerne svært ved at nuancere deres svar, selvom der var en tolk tilstede. Det er en læring, som vi bringer videre i forebyggelsescenterets fortsatte arbejde, og som kalder på, at vi udvikler vores evalueringsmetoder i forhold til netop denne gruppe. Familieskole er ikke blevet implementeret som et fast tilbud i forebyggelsescenteret. Årsagen er det store ressourcetræk, som indsatsen betød set i forhold til fremmødet, og som ikke er realistisk i en driftssituation. Men vi har fået mange erfaringer om inddragel-se af familien, som vil blive bragt ind i den videre udvikling af diabetesundervisningen.

63

F ormålet med projektet var at styrke rehabiliteringsindsatsen for socialt udsatte bor-gere med de kroniske sygdomme type 2 diabetes, kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), iskæmisk hjertesygdom og hjertesvigt i Forebyggelsescenter Nørrebro. Det

overordnede formål var at bidrage til at nedbringe den sociale ulighed i sundhed. Med projektet ønskede vi at undersøge, hvordan vi kunne sikre, at socialt udsatte per-soner faktisk også fik tilbuddet om rehabilitering, samt hvordan rehabiliteringstilbuddet kunne målrettes, så det i så høj grad som muligt kunne opfylde de særlige behov, som denne gruppe havde både under og efter rehabiliteringsforløbet. Første del af projektet drejede sig om at skabe netværk til de institutioner og tilbud i lokalområdet, hvor det kunne forventes, at vi kunne rekruttere målgruppen. Anden del af projektet drejede sig om kompetenceudviklingen af personalet, så det var bedre rustet til at modtage socialt udsatte borgere. I tredje del af projektet blev der udviklet og afprøvet en række konkrete aktiviteter som supplement til rehabiliteringsforløbet: So-cialrådgivning,mindfulness,motionscafé,FC-løbet,KOL-løbeholdogfamilieskolevedtype 2 diabetes. Indsatserne blev udvalgt på baggrund af viden om lokalbefolkningens sundhedstilstand, livsstil og socioøkonomi. Timingen for projektet var god. Da projektet startede i 2010 var Forebyggelsescenter Nørrebro 21/2 år gammelt. Grundkonceptet for rehabiliteringen var allerede godt indar-bejdet blandt medarbejderne. Personalet havde fået erfaring med at arbejde med borgere på Nørrebro og Bispebjerg med kronisk sygdom og oplevet, at borgerne ofte havde flere livsudfordringer end kun livet med en kronisk sygdom. Dertil kom en række praktiske udfordringer i forhold til at håndtere, at mange i lokalområdet ikke taler eller forstår godt dansk og har andre kulturelle referencerammer end den danske. Disse udfordringer var medarbejderne blevet meget bevidste om og var motiverede for at finde løsninger, som sikrede deltagerne et hensigtsmæssigt forløb på forebyggelsescenteret. Vi har arbejdet med mange mindre tiltag i projektperioden, som har suppleret hinan-den, og som tilsammen har givet et stor erfaringsbase i forhold til at arbejde i et socialt udsat lokalområde. I løbet af projektperioden har der udviklet sig et fælles værdigrundlag eller ‘mindset’ i medarbejdergruppen i forhold til arbejdet i forebyggelsescenteret. Værdigrundlaget tager

Konklusion og perspektivering

Kapitel 12

64

afsæt i det brede sundhedsbegreb og forståelse for, at det enkelte menneskes sundhed er et resultat af et dynamisk samspil mellem mange faktorer, og at forebyggelsescenterets rolle er at hjælpe den enkelte borger til at styrke sin egen handlekompetence og egenomsorg ud fra hans eller hendes livsomstændigheder, muligheder og præferencer. Dette værdig-rundlag skal vi arbejde på fastholde, nuancere og operationalisere i de kommende år. I projektet har vi også fået de første erfaringer med at tænke mental og social sundhed konkret ind i rehabiliteringstilbuddet. For eksempel ved at bruge metoder til mindfulness og tilbud om socialrådgivning til målgruppen. Erfaringerne med disse tilbud var meget positive. Mindfulness er nu blevet en fast del af træningen i rehabiliteringsforlø-bene, mens det ikke har været muligt at implementere tilbuddet om socialrådgivning. I stedet henvises der ved behov til borgerservice eller et af de frivillige rådgivningstilbud i lokalområdet. Det vil være relevant at arbejde videre med at udvikle rehabiliterings-tilbuddet i forhold til mental sundhed. Et øget fokus på mental sundhed i forebyg-gelsescentrene vil formentligt kunne sikre fastholdelse i forløbene og øge effekten af rehabiliteringsforløbene. I løbet af projektperioden er forebyggelsescenteret blevet mere åbent for borgerne. Deltagerneimotionscaféernefyldernæstendagligthusetmedliv,nårdebrugercenterettil mødested før og efter træningen. Denne udvikling forventes at blive forstærket i de kommende år gennem intensiveret samarbejde med patientforeningerne om aktiviteter efter afsluttet rehabiliteringsforløb. En erkendelse i projektet, som vil få stor betydning for, hvordan vi tilrettelægger tilbuddene i forebyggelsescenteret, er, at borgere, der modtager rehabilitering i fore-byggelsescenteret, har mange ressourcer. Dette er kommet tydeligt til udtryk, når vi har etableret rammer, der faciliterer netværksskabelse mellem deltagerne. Vi har set, at borgerne bringer sig selv i spil, bruger deres livserfaringer, og deler dem med hinanden. Læren er, at ‘socialt udsatte’ også rummer mange ressourcer, som med fordel kan – og bør – tænkes ind, når man skal planlægge interventioner. Det er derfor vigtigt at skabe rammer, der understøtter skabelsen af netværk. Ved projektets start var samarbejdet i forhold til at rekruttere borgere til rehabilite-ringsforløbene fokuseret på de praktiserende læger og samarbejdspartnere på Bispebjerg Hospital. Gennem projektperioden er forebyggelsescenterets netværk blevet mere og mere fintmasket og har fået karakter af et gensidigt netværk, hvor begge parter har fordel af samarbejdet. Det har været meget opløftende at opdage alle de offentlige og private institutioner og tiltag, som arbejder ud fra de samme værdier og med de sammen mål i lokalområdet. Samtidig er det blevet klart, at vi fremover skal tilstræbe, at samarbejdet indgås på medarbejderniveau og sanktioneres på lederniveau for at sikre kontaktens ro-busthed. Forebyggelsescenterets netværk er fortsat under udvikling. Arbejdet med at rekruttere socialt udsatte borgere til forebyggelsescenterets aktiviteter gennem det etablerede netværk fortsætter som led i et nyt projekt Sundhed i Nærmiljøet. Her er opgaven for Forebyggelsescenter Nørrebro at arbejde videre med rekrutterings-strategier til målgruppen af udsatte borgere og at udvikle forebyggelsescenterets tilbud. Der er særligt fokus på tobaksforebyggende indsatser og på at udvikle rekrutteringsele-mentet som en del af en flerstrenget tobaksforebyggende indsats i boligområdet Bispe-parken.

65

Forebyggelsescenteret er endvidere blevet partnere i den fælles kommunale indsats for udsatte boligområder, hvorigennem der ligeledes foregår en betydelig netværksskabelse. De fleste af koncepterne, der blev udviklet som led i projektet, er implementeret som en del af forebyggelsescenterets faste tilbud:

• Motionscaféenafholdeshveronsdageftermiddag.Derdeltagerca.20deltagerepr.gang. Konceptet er uændret, og træningen understøttes stadig af en medarbejder på forebyggelsescenteret.Dererendvidereetableretenmotionscaféforhhv.kvinderogmænd med ikke-vestlig baggrund. Der er blevet ansat en studentermedhjælper, der skaletablereetkorpsaf frivillige,derkandeltageimotionscaféerne.Deltagerneerendvidere på eget initiativ også begyndt at mødes mandag og fredag, hvor de løber eller går sammen.

• KOLløbeholdetløbervidereiregiafLungeforeningenslokalkomite.

• FC-løbetblevgennemførtforandengangden6.juni2012påtværsafalleKøben-havnsKommunesforebyggelsescentremed230deltagere.Detertanken,atFC-løbetskal være en årligt tilbagevendende begivenhed.

• Familieskolenerikkeblevetimplementeret,fordikonceptetvistesigatværeforres-sourcekrævende. Der skal arbejdes videre med at udvikle metoder til at involvere de pårørende, så de kan understøtte livsstilsændringerne hos deres pårørende med kro-nisk livsstilssygdom.

Samlet set har projektet haft afgørende betydning for udviklingen af rehabiliteringsind-satsen for socialt udsatte i Forebyggelsescenter Nørrebro. Det gælder både i forhold til medarbejdernes handlemuligheder og i forhold til at tilpasse tilbuddene til gruppen. Vi vil arbejde videre i det spor, som projektet har sat.

66

Andersen,J.(2005).Empowermentperspektivet – vejen frem til en kritisk handlingsorienteret socialforskning. Social kritik, vol 17, nr. 101

Attrupt,M.ogOlsson,J.(2008).Power i projekter og portefølje. Jurist-ogØkonomiforbundetsForlag.

Bandura, A. (2004). Health Promotion by Social Cognitive Means. HealthEducationandBehaviourvol.3.

Bjarrum, M. og Dau, H. (2010). Projekt udslus-ning af rehabiliteringsborgere fra Forebyggelsescenter Nørrebro og Forebyggelsescenter Østerbro. www.kk.dk/sitecore/content/Subsites/Forebyggel-sescentrene/SubsiteFrontpage/Projekter.aspx

Brorson,S.etal.(2008).Kol i almen praksis – diagnostik, behandling, opfølgning, rehabilitering. Dansk selskab for almen medicin.

Diderichsen, F. et al. (2011). Ulighed i Sundhed – Årsager og indsatser. Sundhedsstyrelsen.

Ehrenreich, D. (2004). Når ret skal være ret – om at sikre retssikkerheden for socialt udsatte. Videns- og formidlingscenter for socialt udsatte.

Glümer, C. et al. (2010). Sundhedsprofil for region og kommuner. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Region Hovedstaden.

Hoff,LS.ogKoefoed,BG.(2008).Rehabilite-ringsprogram til borgere af anden etnisk oprindelse med type 2 diabetes i Sundhedscenter Nørrebro. www.kk.dk/sitecore/content/Subsites/Forebyggel-sescentrene/SubsiteFrontpage/Projekter.aspx

Hulgård,L.(2008).Netværk og social kapital som de sociale entreprenørers værktøj. I: Hulgård, L. Sociale entreprenører – en kritisk indføring(s.58-78).HansReitzelsForlag.

Jensen, B., Larsen, K. (2007). Teoretiske indkredsninger I: Jensen, B. Ulighed i børn og unges sundhed – set i lyset af social kapital. DanmarksPædagogiskeUniversitetsForlag.

Kamper-Jørgensen, F., Almind, G., Jensen, B.B. (red.). (2009). Forebyggende sundhedsarbejde. Forlaget Munksgaard.

Poulsen, J. (2004). Borgerinddragelse som metode i sundhedsfremme – i relation til kost og fysisk aktivitet. Sundhedsstyrelsen.

Piet, J. (2010). Mindfulness–baseret kognitiv terapi. Psykolog nyt, nr. 9.

Stelter R.(2009). Experiencing mindfulness medita-tion – a client narrative perspective. I: International Journal of Qualitative Studies on Health and Well-being4:145-158.

Thorsager, L., Schneider, M. (2007). Socialt udsatte borgeres sundhed – barrierer, motivation og muligheder. UdarbejdetafSFI,DetNationaleForsknings-center for Velfærd for Sundhedsstyrelsen.

Zander,M.etal.(2012).Type 2-diabetes hos etniske minoriteter. UgeskriftforLæger2012;174:2154-2158.

Litteraturliste

68

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

unal ing til socialt udsatte med 2 diabetes tesygdom -12 rehabiliter… · Det er vores håb, at...

Documents

Transcript of unal ing til socialt udsatte med 2 diabetes tesygdom -12 rehabiliter… · Det er vores håb, at...