Udviklingsredegørelser for 2017 - uvm.dk · Nøgletal: 2013 2014 2015 Fuldførte * 196 269 320...

Udviklingsredegrelser for 2017

Samlet oversigt

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

31-10-2016

1

Indholdsfortegnelse

A: Anlgsgartner

Anlgsstruktr, bygningsstruktr og brolgger

Autolakerer

Automatik og procesuddannelsen

B: Bager og konditor

Bekldningshndvrker

Beslagsmed

Boligmontering/ Ortopdist

Buschauffr i kollektiv trafik

Byggemontagetekniker

Bygningsmaler

Bdmekaniker

C: Cnc-tekniker

Cykel og motorcykeluddannelsen

D: Data og kommunikationsuddannelsen

Den pdagogiske assistentuddannelse

Detailhandel med specialer

Detailslagter

Digitale media

Dyrepasser

2

E: Ejendomsservicetekniker

Elektriker

Elektronik og svagstrmsuddannelsen

Elektronikoperatr

Entreprenr og landbrugsmaskinuddannelsen

Ernringsassistent

Eventkoordinator

F: Film og tv-produktionsuddannelsen

Finansuddannelsen

Finmekanikeruddannelsen

Fitnessinstruktr

Flymekaniker

Forsyningsoperatr

Fotograf

Frisr

Frontline PC-supporter

Frontline radio/tv supporter

G: Gartner

Gastronom

Glarmester

Grafisk tekniker

Greenkeeper

Guld og slvsmed

H: Handelsuddannelse med specialer

Havne og terminaluddannelsen

3

Hospitalsteknisk assistent

I: Industrioperatr

Industrislagter

Industriteknikeruddannelsen

K: Karosseriuddannelsen

Kontoruddannelse med specialer

Kosmetiker

Kranfrer

Kletekniker

L: Laboratorietandtekniker

Lager- og terminal

Landbrugsuddannelsen

Lastvognsmekaniker

Lufthavnsuddannelsen

M: Maritime hndvrksfag

Maskinsnedker

Mediegrafiker

Mejerist

Metalsmed

Murer

O: Overfladebehandler

4

P: Personvognsmekaniker

Plastmager

Procesoperatr

Produktr

R: Receptionist

Redder

S:

Serviceassistent

Sikkerhedsvagt

Skibsmekaniker

Skibsmontr

Skiltetekniker

Skorstensfejer

Skov og naturtekniker

Smed

Snedker

Social og sundhedshjlper

Social- og sundhedsassistent

Stenhugger

Stukkatr

Stberitekniker

5

T: Tagdkker

Tandklinikassistent

Tarmrenser

Teater -, udstillings og eventtekniker

Teknisk designer

Teknisk isolatr

Tjener

Togklargring

Trfagenes byggeuddannelse

Turistbuschauffr

U: Urmager

V: Vejgodstransportuddannelsen

Veterinruddannelsen

Vindmlleoperatr

VVS-energi

Vrktjsuddannelsen

W: Web-integrator

Bilag 1. Skabelon udviklingsredegrelserne for 2017 Sagsnr.: 16/01989

1

Udviklingsredegrelser for 2017

Det faglige udvalgs navn: Det faglige Uddannelsesudvalg for Anlgsgartneri Dato: 13. oktober 2016

Udviklingsredegrelse for 2017 for erhvervsuddannelsen til anlgsgartner

1. Redegrelsen Redegrelsens omfang afhnger af flgende:

Fagligt udvalg nsker ndringer i uddannelsen: (St kryds) x Fagligt udvalg nsker at ndre i uddannelsen, derfor udfyldes samtlige punkter fra 1 til

og med 6.

Fagligt udvalg nsker ikke ndringer i uddannelsen: (St kryds)

Beskftigelsesfrekvensen inkl. syge/barsel er under det mltal, der faststtes af REU. Sfremt beskftigelsesfrekvensen ligger under dette mltal udfyldes punkterne 2, 3, 5 og 6. Det fastsatte mltal for beskftigelsesfrekvens inkl. syge/barselsfrekvens beregnet fra frekvenser udgivet i 2015 er p 0,70.

Beskftigelsesfrekvensen inkl. syge/barsel er over det fastsatte mltal, derfor udfyldes alene punkterne 2, 5 og 6. Det fastsatte mltal for beskftigelsesfrekvens inkl. syge/barselsfrekvens beregnet fra frekvenser udgivet i 2015 er p 0,70.

2. Udvalget bedes kommentere udviklingen i ngletallene Udvalget br som minimum kommentere p beskftigelsesfrekvensen og forskelle i beskftigelsesfrekvensen for etnicitet og kn, hvis forskellen er p 0,1 eller derover.

For uddannelser uden aktivitet, eller hvor fagligt udvalg sknner, at der er for lav aktivitet, br udvalget forholde sig til, om uddannelsen eventuelt skal nedlgges eller lgges ind under trin og specialer i andre uddannelser.

Ngletal Ngletal: 2013 2014 2015 Igangvrende uddannelsesaftaler pr. 31/12 i det aktuelle r 630 622 626 Indgede uddannelsesaftaler i det aktuelle r 349 359 436 Igangvrende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det aktuelle r 105 126 120 Elever optaget i skolepraktik i det aktuelle r 137 160 164 Praktikpladssgende elever med afsluttet grundforlb pr. 31.12 i det aktuelle r

9 26 25


2

Ngletal: 2013 2014 2015 Fuldfrte * 196 269 320 Fuldfrelsesprocent ** 77 74 - *) Fuldfrte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige r til 30/9 i det aktuelle r har fuldfrt uddannelsen. **) Fuldfrelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige r til 30/9 i det aktuelle r, som forventes at fuldfre deres uddannelse angivet i procent. Bemrk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldfrte og fuldfrelsesprocent for 2015, og udvalgene bedes selv indstte tal, i det omfang tallene er tilgngelige i Databanken.

Ngletal: 2013

* 2014** 2015*** 2016****

Beskftigelsesfrekvens (inkl. syge/barselfrekvens) 0,65 0,70 - - Videreuddannelsesfrekvens 0,14 - - - Selvstndighedsfrekvens 0,01

47 - - -

Forskel i beskftigelse fordelt p etnicitet 0,64 0,70 - - Forskel i beskftigelse fordelt p kn 0,17 0,06 - - Note: Der henvises til www.uvm.dk/bef for uddybning af opgrelse af frekvenserne. *) Frekvensen for 2013 baseret sig p frdiguddannede i 2011, deres beskftigelse/videreuddannelse/selvstndighed i 2012, opgjort i 2013 **) Frekvensen for 2014 baseret sig p frdiguddannede i 2012, deres beskftigelse/videreuddannelse/selvstndighed i 2013, opgjort i 2014 ***) Frekvensen for 2015 baseret sig p frdiguddannede i 2013, deres beskftigelse/videreuddannelse/selvstndighed i 2014, opgjort i 2015 ****) Frekvenserne for 2016 baseret sig p frdiguddannede i 2014, deres beskftigelse/videreuddannelse/selvstndighed i 2015, opgjort i 2016. De offentliggres ultimo august 2016 og kan hentes p www.uvm.dk/bef.

Kommentarer til ngletallene:

Overordnet set er udviklingen i uddannelsen stabil, bde hvad angr volumen, tilgang til uddannelsen og antallet af uddannelsesaftaler.

Der ud over er der en ogs lille en forskydning fra igangvrende uddannelsesaftaler til en tilsvarende stigning af elever i skolepraktik.

Udvalget noterer sig, at beskftigelsesfrekvensen er steget mellem 2013 og 2014. Antallet af udlrte er stabil, og andelen af fuldfrte er tilfredsstillende. Her svarer ministeriets oplyste tal dog ikke med det faglige udvalgs egne oplysninger, idet der i kalenderrene 2013 til 2015 er udlrt henholdsvis 288, 334 og 320 elever.

Der er en lille stigning af elever optaget i skolepraktik, hvilket kan skyldes brugen af korte uddannelsesaftaler, hvilket betyder, at flere elever kommer omkring skolepraktikken enten i en periode mellem to eller flere korte aftaler.

http://www.uvm.dk/befhttp://www.uvm.dk/bef


3

3. Den erhvervsmssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens omrde og tilgrnsende omrder I det omfang, det har betydning og relevans for uddannelsen, br udvalget redegre for, hvordan uddannelsen vil imdekomme arbejdsmarkedets behov for erhvervsfaglige og generelle kvalifikationer i forhold til flgende:

a. Er der behov for udvikling p flgende omrder:

(St kryds) Ja Nej

Udvikling af en innovativ tilgang x Udvikling af ivrkstterkultur x Andet x

b.

Er udviklings-/ndringsbehov begrundet i: (St kryds)

Ja Nej

Virksomhedernes udvikling x Fremtidigt behov for faglrt arbejdskraft x Teknologiudviklingen x Internationale forhold x Andet x

4. Udvalget bedes redegre for sine overvejelser om ndringsbehov

Redegr for og begrund de konkrete udviklings- og ndringsbehov, og hvordan fagligt udvalg vil imdekomme dem (eller henvis evt. til punkt 2 og 3.) Udvalget nsker at foretage flgende ndringer:

Nye undervisningsplaner til frstehjlp Der er udstedt nye undervisningsplaner til frstehjlp, og Ministeriet har bedt udvalgene om at ndre uddannelsesbekendtgrelsens 3 stk. 6, til ny titel: Frstehjlp p erhvervsuddannelserne, inkl. Frdselsrelateret frstehjlp

Nedlggelse af trin 1 anlgsgartnerassistent Udvalget kan konstatere, at der er en betydelig forskel p beskftigelsesfrekvensen p trinene i uddannelsen. Med en beskftigelsesfrekvens p 0,48 i 2014 eftersprges anlgsgartnerassistenter ikke (trin1), men derimod er der hj eftersprgsel p faglrte anlgsgartnere (trin 2) srligt specialet teknik.

Det faglige Uddannelsesudvalg for Anlgsgartneri mener derfor ikke, at der er grundlag nok, til at fortstte med at udbyde trin 1 anlgsgartnerassistent uddannelsen p grund af den lave beskftigelsesfrekvens. De fleste anlgsgartnerassistenter trin 1 elever fortstter deres uddannelse p trin 2, og tager den fulde uddannelse og dermed opfyldes branchens behov.

Den afsluttende assistentprve


4

I skemaet nedenfor afkrydses det, hvorvidt der er ndringsnsker p uddannelser, specialer og trin i forhold til nyetablering, omlgning og revision samt nedlggelse af uddannelser.

Nyetablering Her kan behovet for nyetablering begrundes nrmere. En eventuel egentlig ansgning skal indsendes srskilt til ministeriet vedlagt en 10 punkts redegrelse, jf. 2 i bekendtgrelse om erhvervsuddannelser (bilag 4).

(St kryds) Ja Nej a) Uddannelse x b) Speciale x c) Trin1 x

Uddyb evt. nrmere, hvis nyetablering nskes: Ad. a) Uddannelse

Ad. b) Speciale

Ad. c) Trin1

Omlgning og revision Udvalget bedes sknne, om der er eventuelle konomiske konsekvenser af ndringen. Udvalget bedes endvidere sknne, om omlgningen skal ske ved ndring af bekendtgrelse eller uddannelsesordning. Sknnene bedes vre bedst mulige, men er ikke bindende. En eventuel egentlig ansgning skal indsendes srskilt til ministeriet (bilag 4).

(St kryds) Ja Nej a) Uddannelse x

1 Srligt for ndringsnsker vedr. trin glder det, at uddannelsen som udgangspunkt skal indeholde flere kompetencegivende trin. Her kan udvalget overveje og begrunde de eksisterende trins anvendelighed, jf. erhvervsuddannelseslovens 15, stk. 2, og bekendtgrelse om erhvervsuddannelser 14, samt overveje og begrunde eventuelt behov for oprettelse, omlgning eller nedlggelse af trin. Hvis uddannelsen nsker at nedlgge trin, skal dette udfrligt begrundes i forhold til lovens og bekendtgrelsens bestemmelser, herunder om afspejling af en jobprofil p arbejdsmarkedet. En eventuel egentlig ansgning om oprettelse, omlgning eller nedlggelse af trin skal indsendes srskilt til ministeriet.

Sfremt Ministeriet afviser udvalgets nske om at nedlgge trin 1, nsker udvalget at bortskaffe den afsluttende praktiske prve, og i stedet indfre bestelseskrav p de uddannelsesspecifikke fag.

Valgfri specialefag Der nskes tilfjet 2 x 2 ugers valgfri uddannelsesspecifikke fag i uddannelsen. Det valgfri uddannelsesspecifikke fag skal give eleverne supplerende viden om rrlggerdelen, og vre meritgivende, sfremt eleven nsker at tage hele rrlggeruddannelsen.

CASE opgaver Udvalget er pt. i gang med at udarbejde nye CASE opgaver og nye bedmmelseskriterier til den afsluttende svendeprve. Dette kan medfre tekst ndringer i uddannelsesordningen.


5

b) Speciale x c) Trin1 x

Uddyb evt. nrmere, hvis omlgning og revision nskes: Ad. a) Uddannelse

Ad. b) Speciale

Ad. c) Trin1

Nedlggelse Her kan behovet begrundes nrmere, herunder hvordan uddannelsesbehovet p omrdet fremover skal dkkes, hvis ikke det fremgr under punkt 2 og 3. En eventuel egentlig ansgning skal indsendes srskilt til ministeriet (bilag 4).


Uddyb nrmere, hvis nedlggelse nskes: Ad. a) Uddannelse

Ad. b) Speciale

Ad. c) Trin1 Nedlggelse af trin 1 anlgsgartnerassistent Branchen eftersprger ikke anlgsgartnerassistenter men faglrte anlgsgartnere. Det faglige Uddannelsesudvalg for Anlgsgartneri mener derfor ikke, at der er belg for, at fastholde anlgsgartnerassistent uddannelsen lngere, da uddannelsen aldrig har fet fodfste i branchen.

Beskftigelsesfrekvensen er lav, hvilket fremgr i nedenstende tabel:

De fleste anlgsgartnerassistenter trin 1 elever fortstter deres uddannelse p trin 2 og tager den fulde uddannelse og dermed opfyldes branchens behov.

ndringen krver ndringer i bde bekendtgrelse og uddannelsesordning.

Der kan evt. linkes til relevante analyser og prognoser, som udvalget refererer til. De uddannelsesmssige konsekvenser af udviklingen anfres under pkt. 4 og 5.

1605 Anlgsgartner 2014 Anlgsgartnerassistent 0,48 1605 Anlgsgartner 2013 Anlgsgartnerassistent 0,47 1605 Anlgsgartner 2012 Anlgsgartnerassistent 0,55 1605 Anlgsgartner 2011 Anlgsgartnerassistent 0,67 1605 Anlgsgartner 2010 Anlgsgartnerassistent 0,36


6

5. Opflgning p sidste rs udviklingsredegrelse

Hvilke ndringer er der foretaget, og fungerer de efter intentionen: Det faglige Uddannelsesudvalg for Anlgsgartneri har i det forlbne r foretaget nedenstende ndringer i uddannelsesbekendtgrelsen og i den tilhrende uddannelsesordning.

- Beskrivelserne af uddannelsernes overordnede kompetencer er ndret sledes at

kompetencerne fremgr enklere og ikke er en afskrift af fag og mlpinde i uddannelsesordningen

- Uddannelsernes varighed er ndret - Bestemmelser omkring svendeprve og afslutning af uddannelsen p faste terminer er etableret - Der er gennemfrt et serviceeftersyn af tid, indhold og mlpinde i de udbudte fag, som udbydes

p hovedforlbets trin 1 og trin 2. - Der er foretaget en ajourfring af uddannelsens praktikml. - Der er foretaget smjusteringer af tekst. - Der er foretaget ndringer til det nye fag Behandling af overfladevand tilpasset sledes, at

eleverne har mulighed for at f merit p AMU, sfremt eleverne vlger at tage rrlggeruddannelsen efterflgende

- Der er udbudt flere valgfri specialefag, som primrt benyttes til brug ved hndtering af regnvand

Udvalget forventer, at med ovenstende ndringer vil uddannelsen fungere efter intentionen.

6. Praktik og praktikpladser 6a. Kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af praktikuddannelsen Her kan udvalgets arbejde med den lbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinre praktik og/eller skolepraktik beskrives og begrundes nrmere, eller der kan henvises til punkt 2. Der br desuden indg erfaringer, som udvalget har med samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg og praktikvirksomhederne, jf. bekendtgrelse om erhvervsuddannelserne 5, stk. 2. Derudover kan udvalget tillige beskrive samarbejdet med de lokale uddannelsesudvalg og centrene/skolerne om indholdet i skolepraktik og praktikbedmmelse af elever i den lokale undervisningsplan, jf. 5, stk. 3. (lov 43, stk. 2)

Udvalgets arbejde med kvalitet i praktikuddannelsen: De lokale uddannelsesudvalgsreprsentanter har en vsentlig rolle i kvalitetssikringen.

De lokale uddannelsesudvalg bliver lbende informeret om deres opgave og ansvar p den rlige konference samt lbende information via mails og mder.

Det altafgrende element i kvalitetssikringen af uddannelsens praktikoplring er elevens praktiklogbog, hvor praktikmlene i uddannelsen fremgr. Praktikmlene danner ogs grundlag for virksomhedens praktikgodkendelse.


7

Praktiklogbogen drftes p skolen og i det lokale uddannelsesudvalg. I fald praktiklogbogen viser manglende udvikling eller praktikml, der ikke dkkes tilstrkkeligt, inddrages den i dialog mellem skole, praktikvirksomhed, elev og uddannelsesudvalg om elevens forsatte uddannelsesforlb.

For skolepraktikelever anvendes praktiklogbogen ligeledes som kvalitetssikring og styring. Her behandles de i et samarbejde mellem skole og lokalt uddannelsesudvalg.

Praktiklogbogen kan ses og downloades p www.blivanlgsgartner.dk

Udvalget vil overveje at lave en forsgsordning med en udvalgt skole om brugen af den elektroniske praktiklogbog i Elevplan.

De faglige udvalg inviterer de lokale skuemestre og censorer til bedmmelseskonferencer. Her gennemgs og evalueres de teoretiske og praktiske svendeprver. Der udveksles erfaringer og diskuteres niveauer. Dette gennemfres for at sikre en ensartet bedmmelse.

Det faglige udvalg har fortsat en god dialog omkring uddannelsen med praktikvirksomhederne via de lokale besigtigere, som godkender praktikvirksomhederne.

Udbydes uddannelsen med skolepraktik: Ja Nej

x De lokale uddannelsesudvalgsreprsentanter bliver lbende informeret om deres opgave og ansvar i forbindelse med sikring af kvaliteten i praktiktiden og i skolepraktikken.

Nr der afholdes mde i det lokale uddannelsesudvalg er status p skolepraktikcentret et fast punkt p dagsordenen, sledes at der lbende er fokus p kvaliteten i centrene.

Skolepraktikandelen p anlgsgartneruddannelsen er en anelse hjere end gennemsnittet. Det hje antal elever i skolepraktikken kan skyldes et stigende brug af korte uddannelsesaftaler i modstning til ordinre uddannelsesaftaler samt de ssonsudsvingninger som branchen har, hvilket betyder, at flere elever kommer omkring skolepraktikken specielt i vinterhalvret, hvor praktikvirksomhederne har nedgang i aktiviteten.

I hjssonen oplever branchen, at der ikke er nok kvalificeret arbejdskraft til rdighed, hvilket er bekymrende, set i lyset af, at anlgsgartnerfaget fra og med 2018 ikke lngere har frit optag p uddannelsen.

Udvalget vil derfor have fokus p at f flere skolepraktikelever ud i restlreaftaler.

6b. Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser og/eller praktikcenterpladser Udviklingsredegrelsen skal indeholde en handlingsplan for udvalgets varetagelse af opgaven med at virke for tilvejebringelse af ndvendig og tilstrkkelig kapacitet til praktikuddannelsen.

I. Er der ndvendig og tilstrkkelig kapacitet, hvad Ja Nej

http://www.blivanl%C3%A6gsgartner.dk/


8

angr praktikpladser? (St kryds)

x

I lighed med sidste r er det fortsat udfordringer med at modsvare behovet for praktikpladser. Det faglige udvalg forventer derfor ikke en vsentlig stigning af praktikpladser i r 2016/2017.

Med afstning i ngletal p indgede uddannelsesaftaler i 2015 (som fremgr under ngletal i starten af udviklingsredegrelsen) kan handlingsplanen vre disponeret sledes:

II. Udvalgets konkrete forventninger til praktikpladsudviklingen for den enkelte

uddannelse i 2016 og evt. de flgende et/to r. (Indst tal)

Hent ngletallet for antal indgede uddannelsesaftaler i 2015: 436

Forventede antal indgede uddannelsesaftaler for 2017: 430

Forventet antal indgede uddannelsesaftaler tal 2018: 440 Anlgsgartneruddannelsen har i flere r ligget stabilt uden de store udsving.

De forventede antal indgede uddannelsesaftaler for 2017 og 2018 er baseret ud fra et subjektivt skn, og kan naturligvis ndre sig.

Udvalget flger nje udviklingen, og kan se sammenlignet med sidste r, at der p nogen skoler er sket et lille fald i elevindtaget mens der p andre skoler er sket en lille stigning.

Adgangskravet p 2 kan mske f en lille indvirkning p praktikpladsudviklingen. Det ser derimod ud til, at skolerne har nemmere ved at fastholde eleverne end tidligere mske som konsekvens af adgangskravet p 2.

Anlgsgartnerfagets deltagelse som konkurrence fag ved DM i Skills/EM vil mske kunne pvirke eller inspirere flere elever til at blive anlgsgartnere men svrt at mle om det giver en positiv indvirkning fremadrettet.

De forventede tal giver derfor ikke udtryk for hverken en strre stigning eller et strre fald i indgelse af uddannelsesaftaler fremadrettet.

III. Beskriv de handlinger, udvalget vil ivrkstte i forhold til de opgaver, som er fastsat i erhvervsuddannelseslovens 43, stk. 22, herunder evt. beskrivelse af udvalgets indsats for at tilvejebringe praktikpladser i allerede godkendte virksomheder henholdsvis i ikke- godkendte virksomheder.

Det faglige udvalg og tilhrende lokale uddannelsesudvalg har lbende AUB-projekter og aktiviteter i gang. Her opsges potentiale praktikvirksomheder i skolernes lokalomrder.

2 43, stk. 2. De faglige udvalg og de lokale uddannelsesudvalg skal ved kontakt med virksomheder og eventuelt ved opfordringer til virksomheder virke for, at der tilvejebringes det antal praktikpladser, som der er behov for ud fra en vurdering af elevernes uddannelsesnsker og de forventede fremtidige beskftigelsesmuligheder, og for, at udbuddet af praktikpladser bliver alsidigt med hensyn til virksomhedernes strrelse og teknologiske udvikling. Et fagligt udvalg kan af virksomheder forlange alle sdanne oplysninger, som har betydning for at vurdere virksomhedernes uddannelsesmssige muligheder.


9

Her flger en oversigt over igangvrende AUB projekter:

Ekstra Uddannelse LUU/Skole Titel p projekt uddannelsesaftaler Periode

Udvalgets konkrete samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg om praktikpladsskabelse udmnter sig primrt i dialog p de lokale uddannelsesmder og ved afholdelse af den rlige konference, hvorp praktikpladssituationen flges op.

De 5 hovedskoler deltager for anden gang som konkurrence fag ved DM i Skills i lborg til januar 2017, og deltager ved EM i Gteborg, december 2016 for at styrke faget og erhvervsuddannelsens image.

Udvalgets bemrkninger: Det skal bemrkes, at Anlgsgartneruddannelsen hrer under samme faglige udvalg som Greenkeeperuddannelsen. Det faglige Udvalg benytter ofte samme procedurer omkring kvalitetsudvikling, kvalitetssikring og tiltag p uddannelserne. Derfor kan der forekomme enslydende tekster i begge udviklingsredegrelser.

Forventet omfang af redegrelse og handlingsplan Redegrelsen (punkt 1-5) br normalt ikke overstige to/tre sider og kan efter behov suppleres med links og/eller bilag, fx om analyser og prognoser og evalueringer, som udvalget eller andre har stet for. Handlingsplanen (punkt 6) br vre konkret og normalt ikke overstige en side og kan ligeledes suppleres med links og bilag.

Frist for indsendelse elektronisk til Undervisningsministeriet torsdag 13. oktober 2016 til mail- adressen [email protected]

Anlgsgartner Selandia - Gartnerskolen

Flere virksomheder - flere praktikpladser 25

010116- 311216

Anlgsgartner Faglige Udvalg

Flere anlgsgartnerelever i praktikvirksomhederne

35 011215- 311216

Anlgsgartner Kold College get antal praktikpladser i Region Syddanmark til nedbringelse af antallet af elever i skolepraktik

20

010616- 310517

mailto:[email protected]

1

Udviklingsredegrelse for 2017

Det faglige udvalgs navn: Det faglige udvalg for Struktr-, Brolgger- og Tagdkker Dato: 13.oktober 2016

Udviklingsredegrelse for 2017 for erhvervsuddannelsen til anlgsstruktr, bygningsstruktr og brolgger.


Fagligt udvalg nsker ndringer i uddannelsen: (St kryds) x Fagligt udvalg nsker at ndre i uddannelsen, derfor udfyldes samtlige punkter fra 1

til og med 6.







34 25 xxx

2

Ngletal: 2013 2014 2015 Fuldfrte * 195 223 - Fuldfrelsesprocent ** 78 77 -

*) Fuldfrte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige r til 30/9 i det aktuelle r har fuldfrt uddannelsen. **) Fuldfrelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige r til 30/9 i det aktuelle r, som forventes at fuldfre deres uddannelse angivet i procent. Bemrk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldfrte og fuldfrelsesprocent for 2015, og udvalgene bedes selv indstte tal, i det omfang tallene er tilgngelige i Databanken.

Ngletal: 2013* 2014** 2015*** 2016****

Beskftigelsesfrekvens (inkl. syge/barselfrekvens) 0,83 0,88 - - Videreuddannelsesfrekvens 0,08 - - - Selvstndighedsfrekvens 0,031 - - - Forskel i beskftigelse fordelt p etnicitet 0,81 0,86 - - Forskel i beskftigelse fordelt p kn 0,82 0,87 - -

Note: Der henvises til www.uvm.dk/bef for uddybning af opgrelse af frekvenserne. *) Frekvensen for 2013 baseret sig p frdiguddannede i 2011, deres beskftigelse/videreuddannelse/selvstndighed i 2012, opgjort i 2013 **) Frekvensen for 2014 baseret sig p frdiguddannede i 2012, deres beskftigelse/videreuddannelse/selvstndighed i 2013, opgjort i 2014 ***) Frekvensen for 2015 baseret sig p frdiguddannede i 2013, deres beskftigelse/videreuddannelse/selvstndighed i 2014, opgjort i 2015 ****) Frekvenserne for 2016 baseret sig p frdiguddannede i 2014, deres beskftigelse/videreuddannelse/selvstndighed i 2015, opgjort i 2016. De offentliggres ultimo august 2016 og kan hentes p www.uvm.dk/bef.

Kommentarer til ngletallene: Ngletallene viser, at der ikke er de store ndringer at spore i forbindelse med de igangvrende uddannelsesaftaler, indgede uddannelsesaftaler og udlrte set i forhold til tidligere.

Antallet af udlrte er jvnt stigende hvad angr bygning- og anlgsstruktrer, men ikke nok i forhold til eftersprgslen. For brolggere er antallet meget svingende, hvilke ikke hnger sammen i forhold til eftersprgslen.

Uddannelserne er grundet de stadig stigende aktiviteter i bygge og anlgsbranchen inde i en fremgangs periode, hvad angr volumen og tilgang til uddannelsen og uddannelsesaftaler, dog indeholder det samlede antallet en udvikling, hvor en mindre andel af aftalerne ikke lngere er ordinre fulde aftaler, men korteaftaler, hvilke skyldes en del virksomheder er delvis godkendt

Det faglige udvalg sknner, at forskellen i den knsmssige fordeling af beskftigede ikke er

begrundet i selve uddannelsens indhold og afvikling, men i den traditionelle branchekultur som mandsdomineret. Forskellen i beskftigelsesfrekvensen for kn, sgningen til uddannelsen og fordelingen af frdiguddannede afspejler derfor den generelle knssammenstning i branchen, som fortrinsvis beskftiger mnd og er kendetegnet ved fysisk krvende arbejde. Over en lang rkke r er der lavet flere tiltag for at ndre knsfordelingen, hvilket dog ikke har forrykket billedet vsentligt.

Fordelingen vedrrende etnicitet er stadig lige under normtallet. Men igen sknner det faglige udvalg, at forskellen i fordeling af beskftigede ikke er begrundet i selve uddannelsens indhold og afvikling,


3

men i svagere netvrk, familierelationer og kontakter til personer i branchen generelt, hvorfor det kan vre svrere at finde arbejde.


a.

Er der behov for udvikling p flgende omrder: (St kryds)

Ja Nej

Udvikling af en innovativ tilgang x Udvikling af ivrkstterkultur x Andet x

b.


Ja Nej

Virksomhedernes udvikling x Fremtidigt behov for faglrt arbejdskraft x Teknologiudviklingen x Internationale forhold x Andet x


Redegr for og begrund de konkrete udviklings- og ndringsbehov, og hvordan fagligt udvalg vil imdekomme dem (eller henvis evt. til punkt 2 og 3.) ndring uddannelsesbekendtgrelsens 3 stk. 6.3 til ny titel: Frstehjlp p erhvervsuddannelserne da der udstedt nye undervisningsplaner til frstehjlp, jf. MUBLs mail fra 8.07.2016.

Udvalget nsker at foretage mindre ndringer af mlene for faget Byggeri og arbejdsmilj og praktikmlet Arbejdsmilj og sikkerhed.

Af sikkerhedsmssige rsager overvejer udvalget at indfre et krekort/bevis for arbejde med maskiner og hndvrktjer.

Udvalget overvejer at fjerne valgfag og i stedet udvide antallet af valgfrie uddannelsesspecifikke fag.

4

Udvalget afventer de frste erfaringer med uddannelsens talentspor, men forventer at det kan blive ndvendigt at ndre i Uddannelsesordningen, sledes at talentundervisningen kan udskydes til senere i hovedforlbet.

"De gede krav til energi, og mere komplicerede konstruktionsopbygninger ndvendiggr en mere struktureret og analytisk tilgang til metode og materialevalg. Dette kan adresseres med en lettere omskrivning af nogle af fagets mlpinde"

"En beskrivelse af hjniveau-mlpinde der i sprogvalg matcher fagomrder p relevante videregende uddannelser, kan bane vejen for et eventuelt videreuddannelsesvalg"

Der sttes x i ja i punkt 2 Teknologiudviklingen, Andet og Udvikling af innovativ tilgang





Ad. b) Speciale

Ad. c) Trin1


(St kryds) Ja Nej a) Uddannelse x b) Speciale x


5

c) Trin1 x Uddyb evt. nrmere, hvis omlgning og revision nskes: Ad. a) Uddannelse

Ad. b) Speciale

Ad. c) Trin1




Ad. b) Speciale

Ad. c) Trin1



Hvilke ndringer er der foretaget, og fungerer de efter intentionen: Der er kun foretaget formelle ndringer, hvor beskrivelsen af tidspunktet for svendeprvens afholdelse er flyttet fra uddannelsesordningen til bekendtgrelsen.

Udvalget har med tilfredshed noteret, at MUBL i den afsluttede udbudsrunde har fulgt udvalgets indstillinger til REU. Udvalget kan dog ogs konstatere, at udbudsrunden har vret meget ressourcekrvende, ikke mindst for skolerne, og man kunne mske med fordel have inddraget de faglige udvalg i processen langt tidligere. Sledes at ansgninger og ressourcer var blevet fokuseret der, hvor der var uoverensstemmelser mellem de faglige udvalgs nsker og indstillinger og skolernes udbudsnsker.

6. Praktik og praktikpladser 6a. Kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af praktikuddannelsen Her kan udvalgets arbejde med den lbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinre praktik og/eller skolepraktik beskrives og begrundes nrmere, eller der kan henvises til punkt

6

2. Der br desuden indg erfaringer, som udvalget har med samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg og praktikvirksomhederne, jf. bekendtgrelse om erhvervsuddannelserne 5, stk. 2. Derudover kan udvalget tillige beskrive samarbejdet med de lokale uddannelsesudvalg og centrene/skolerne om indholdet i skolepraktik og praktikbedmmelse af elever i den lokale undervisningsplan, jf. 5, stk. 3. (lov 43, stk. 2)

Udvalgets arbejde med kvalitet i praktikuddannelsen: Som i tidligere udviklingsredegrelser er der gennem Byggeriets Uddannelser et systematisk arbejde med at sikre kvaliteten i uddannelserne.

De faglige udvalg inviterer de lokale skuemestre og censorer til rlige bedmmelseskonferencer efter svendeprverne. Her gennemgs og evalueres de teoretiske og praktiske svendeprver. Der udveksles erfaringer og diskuteres niveauer. Dette gennemfres for at sikre en ensartet og retfrdig bedmmelse. Udvalget bruger karaktererne ved de afsluttende svendeprver til at evaluere dels praktikvirksomhedernes og skolernes arbejde med eleverne. Udvalget reagerer i forhold til den lokale skole og uddannelsesudvalg i fald, der er store og generelle udsving her.

Endelig holder det faglige udvalg sig gennem deres konsulenter opdaterede i nyudviklinger, undersgelser og udviklingsforsg omkring kvaliteten i uddannelserne og skolepraktikken.

Det altafgrende element i kvalitetssikringen af uddannelsens praktikoplring er uddannelsens logbger /uddannelseshndbger, hvor de praktikml indgr, der dels er angivet i uddannelsesordningen og dels er grundlag for virksomhedernes praktikgodkendelse Logbgerne er reviderede i forhold til de nye uddannelsesbestemmelser og kan ses og downloades p www. bygud.dk.

De lokale uddannelses udvalg gennemser regelmssigt gennem uddannelsesforlbet elevernes logbger og gr i dialog med elever og virksomheder, hvis LUU mener at der er behov for det.

Byggeriets Uddannelser har deltaget i STILs udvikling af Elevplan med henblik p at bruge Elevplan til en smidigere hndtering og dialog omkring praktikml i digitalt format mellem virksomhed, elev og skole.


x I forhold til sprgsmlet om opfyldelse af praktikml ser det faglige udvalg ikke en indholdsmssig forskel mellem ordinr praktikuddannelse og skolepraktik. Men det er en udfordring lokalt at tilrette og planlgge skolepraktikken, s mlene ns under de rammer, der er for det ressource- og opgavemssigt. Det er et af de prioriterede indsatsomrder for de kommende r at videreudvikle erfaringerne herfra i dialog med skoler og lokale uddannelsesudvalg.

Antallet af skolepraktikkanter er stabil eleverne er kun i skolepraktik i en kortere periode inden de fr en praktikaftale. Dette kan skyldes den rstidsmssigt optagelse eller uddannelsesbningernes geografiske placering.

De lokale uddannelsesudvalgsreprsentanter bliver lbende grundigt informeret om deres opgave og ansvar i forbindelse med rlige konferencer og mder om sikring af kvaliteten i praktiktiden og i

http://www/

7

skolepraktikken. Senest er der udarbejdet en vejledning i forhold til deres opgaver i forhold til kvalitetssikringen af elever i skolepraktikken.


I. Er der ndvendig og tilstrkkelig kapacitet, hvad


Ja Nej x

Udvalget forventer, at den stigende aktivitet p bygge og anlgsomrdet vil betyde, at virksomhederne vil eftersprge flere elever og udbyde flere praktikpladser. Imidlertid sknner udvalget, at dette til trods fortsat vil vre udfordringer med at skaffe praktikpladser til alle praktikpladssgende.






Forventet antal indgede uddannelsesaftaler tal 2017: 550

Evt. forklaring p den forventede udvikling: De forventede antal indgede uddannelsesaftaler for 2017 og 2018 er baseret ud fra et subjektivt skn, og kan naturligvis ndre sig.

Branchens mange store opgaver og deres synlige annoncering efter elever sammenholdt med uddannelsernes synlighed ved DM i Skills/EM/WM har en positiv pvirkning p tallene.

III. Beskriv de handlinger, udvalget vil ivrkstte i forhold til de opgaver, som er fastsat i erhvervsuddannelseslovens 43, stk. 22, herunder evt. beskrivelse af udvalgets indsats for at tilvejebringe praktikpladser i allerede godkendte virksomheder henholdsvis i ikke-godkendte virksomheder.

De faglige udvalg og tilhrende lokale uddannelsesudvalg har lbende mange AUB-projekter og aktiviteter i gang. Se bilag med de nrmere tids- og handlingsbeskrivelser. Her opsges potentiale praktikvirksomheder i skolernes lokalomrder.


8

Der holdes rlige regionale netvrksmder i frste kvartal med involverede reprsentanter fra de lokale uddannelsesudvalg og opsgende medarbejdere p de berrte erhvervsskoler for at styrke og understtte og inspirere de lokale arbejder.

Det praktikpladsopsgende arbejde og mulighederne bliver jvnligt fremholdt og drftet, nr der er mder mellem de lokale uddannelsesudvalg, skolerne og det faglige udvalg. Sledes vil dette sammen med arbejdet med de lokale praktikcentre vre i fokus p den landsdkkende konference for de lokale uddannelsesudvalg og erhvervsskoler med uddannelserne, der afholdes oktober 2016.

Organisationerne bag det faglige udvalg gr et stort arbejde for at informere og f deres medlemsvirksomheder til at tage flere elever. Herunder gres der for nuvrende et solidt stykke arbejde for at indg forskellige former for samarbejdsaftaler med store byggeprojekter, lejerforeninger, kommuner m.fl. for at sikre, at der er uddannelsesmuligheder i forbindelse med ordrer og arbejdsopgaver.

Der bliver gjort en srlig indsats over for de virksomheder, der har arbejdsopgaver i forbindelse med de kommende og igangvrende store anlgsopgaver. Her indgr konsulenter og lokale uddannelsesudvalg i samarbejdsprojekter for at styrke og ind tnke uddannelsesindsatsen. Bl.a. er der ansat en konsulent i Byggeriets Uddannelser i perioden 2015-17 til at sikre praktikpladser i forbindelse med Metro-byggeriet i Kbenhavn, ligesom der er involvering omkring Femern og sygehusbyggeriet i rhus.

Endvidere er udvalget stadig med i udviklingen af og deltagelse i DM, EM og VM-konkurrencerne, yderligere arbejdes der p et skandinavisk samarbejde for erhvervsuddannelser for at styrke erhvervsuddannelsens image




Sagsnr.: 16/01989

1

Udviklingsredegrelse for 2017 for erhvervsuddannelsen til autolakerer

Det faglige udvalgs navn: Malerfagets faglige Fllesudvalg Dato: 13. oktober 2016


Fagligt udvalg nsker ndringer i uddannelsen: (St kryds)

Fagligt udvalg nsker at ndre i uddannelsen, derfor udfyldes samtlige punkter fra 1 til og med 6.



x Beskftigelsesfrekvensen inkl. syge/barsel er over det fastsatte mltal, derfor udfyldes alene punkterne 2, 5 og 6. Det fastsatte mltal for beskftigelsesfrekvens inkl. syge/barselsfrekvens beregnet fra frekvenser udgivet i 2015 er p 0,70.

2. Udvalget bedes kommentere udviklingen i ngletallene Udvalget br som minimum kommentere p beskftigelsesfrekvensen og forskelle i beskftigelsesfrekvensen for etnicitet og kn, hvis forskellen er p 0,1 eller derover. For uddannelser uden aktivitet, eller hvor fagligt udvalg sknner, at der er for lav aktivitet, br udvalget forholde sig til, om uddannelsen eventuelt skal nedlgges eller lgges ind under trin og specialer i andre uddannelser.

Ngletal Ngletal: 2013 2014 2015 Igangvrende uddannelsesaftaler pr. 31/12 i det aktuelle r 202 179 142 Indgede uddannelsesaftaler i det aktuelle r 92 88 61 Igangvrende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det aktuelle r 117 105 92 Elever optaget i skolepraktik i det aktuelle r 97 82 45 Praktikpladssgende elever med afsluttet grundforlb pr. 31.12 i det aktuelle r 14 13 6

Ngletal: 2013 2014 2015 Fuldfrte * 75 95 841 Fuldfrelsesprocent ** 64 62


1 Fllesudvalgets egen opgrelse

Sagsnr.: 16/01989

2

Ngletal: 2013* 2014** 2015*** 2016****

Beskftigelsesfrekvens (inkl. syge/barselfrekvens) 79 78 79 80 Videreuddannelsesfrekvens 6 5 0 ---- Selvstndighedsfrekvens 2 1 0 ---- Forskel i beskftigelse fordelt p etnicitet 2 6 2 0 Forskel i beskftigelse fordelt p kn 79 78 79 80


Kommentarer til ngletallene: Elever med anden etnisk baggrund udgr i dag 8 % af den samlede elevbestand. Beskftigelsesfrekvensen for uddannede med anden etnisk baggrund er lig med eller hjere end den generelle beskftigelsesfrekvens. Udvalget har ingen forklaring p, hvorfor frekvensen er hjere end den generelle frekvens.

Autolakererfaget er et udprget mandefag.


Hvilke ndringer er der foretaget, og fungerer de efter intentionen: Der er ikke foretaget vsentlige ndringer i bekendtgrelse og uddannelsesordning siden juli 2016, hvor der blev foretaget mindre justeringer i forhold til den tidligere bekendtgrelse og uddannelsesordning.

6. Praktik og praktikpladser 6a. Kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af praktikuddannelsen

Udvalgets arbejde med kvalitet i praktikuddannelsen:

Kvalitetsudvikling/kvalitetssikring drftes lbende med det lokale uddannelsesudvalg, arbejdsgiverforeningen, fagforeninger og skole. Vi har efterhnden opnet gode erfaringer med Logbogen som et kvalitetssikringsvrktj. Som et led i reformimplementeringen er logbogen under revision (blandt andet med hensyn til tydeliggrelse af praktikreglerne, sledes at de blive mere anvendelige i svel den ordinre praktik som i skolepraktik.)

Vi skal i vrigt henlede opmrksomheden p undersgelsen Sammenhng mellem skole og praktik evaluering af skolers og virksomheders arbejde med at understtte sammenhng i tekniske erhvervsuddannelsers hovedforlb, Danmarks Evalueringsinstitut, 2013. Heri fremhves fagets logbog og de to praktikumforlb i uddannelsen som gode vrktjer til at skabe sammenhng mellem skole og praktik.

Ved virksomhedsbesg i forbindelse med godkendelse af praktikvirksomheder vejleder Fllesudvalgets rdgivere virksomhederne om tilrettelggelse af uddannelsesforlb mm.


Sagsnr.: 16/01989

3

Udbydes uddannelsen med skolepraktik: Ja Nej x

Fllesudvalget gr lbende de lokale uddannelsesudvalg opmrksomme p, at de for at sikre kvaliteten i skolepraktikelevernes uddannelse er forpligtet til aktivt at deltage i arbejdet med at skaffe arbejdsopgaver til skolepraktikeleverne.

Som nvnt i tidligere redegrelser har Fllesudvalget p baggrund af besg p samtlige skoler, som udbyder bygningsmaler-, autolakerer- og skilteteknikeruddannelserne med skolepraktik udarbejdet en rapport2, som kan betragtes som et idkatalog vedrrende tiltag, der kan sikre/ge kvaliteten i oplringen af skolepraktikelever i alle tre uddannelser.

I forret 2015 har Fllesudvalget besgt praktikcentret p Teknisk Skole Silkeborg (Fagcenter Silkeborg), hvor flgende emner blev drftet med praktikcenterchefen og det lokale uddannelsesudvalg:

o Tilrettelggelse af det samlede uddannelsesforlb o Kompetencevurdering i forhold til praktikml o Tilvejebringelse af relevante og arbejdspladsrealistiske opgaver o Anvendelse af korte aftaler og virksomhedsforlagt undervisning o Anvendelse af EMMA-regler o Praktikcentrets hndtering af anker over udmelding af skolepraktik/optagelse i skolepraktik o Undervisningsmilj, det faglige og pdagogiske arbejde (et besg p praktikcentret) o Det praktikpladsopsgende arbejde o Samarbejde med lokalt uddannelsesudvalg

P baggrund af besg p samtlige praktikcentre har Fllesudvalget udarbejdet en opstilling af punkter, som der skal arbejdes videre med:

o Umiddelbart ser det ud som om, at der mangler kommunikation oppefra og ned i skolernes systemer. Ledelse

og skp-instruktrer har ikke samme opfattelse af virkeligheden (for eksempel i forhold til kendskab til og brug af virksomhedsforlagt undervisning (VFU) og i forhold til anvendelsen af praktikml). Problemet er mest markant i Silkeborg.

o Virksomhedsforlagt undervisning benyttes stort set alle steder meget mere, end vi nsker. (Man er ikke alle

steder bekendt med bestemmelserne vedrrende brug af VFU, sledes som de er beskrevet i vejledningen til praktikcentrene).

o Et argument for at benytte VFU er, at eleverne ikke kan modtage oplring i et givent praktikml i praktikcentret

(fx tapetopstning). Her skal man vre opmrksom p, at et center ved sin godkendelse har oplyst, at man kan oplre eleverne i samtlige praktikml.

o Vedrrende tilbagemeldinger fra virksomheder: Flere steder benyttes telefoniske evalueringer, og her kan man

komme i den situation, at man mangler dokumentation (det oplever vi i nogle af ankesagerne) o Der skal gres noget ud af at give skp-eleverne srlige kompetencer (udarbejdelse af APV, sprjteteknikker,

epoxy-kursus), sledes at de fremstr attraktive over for virksomhederne. o Der er ikke gjort meget ud af at beskrive den faglige egnethed.

o Der skal kompetencevurderes i forhold til praktikml.

o Vrkstedsfaciliteterne er flere steder meget ringe.

o Ikke alle praktikcentre har udarbejdet en APV.

2 Hvis ikke skolen kan oprette en eksemplarisk lreplads, hvem kan s? - Sammenfatning af Fllesudvalgets mder p skolerne vedrrende skolepraktik i 2010 og 2011.

Sagsnr.: 16/01989

4

o Instruktr-antallet er efter Fllesudvalgets opfattelse flere steder bestemt i underkanten - isr, hvis de ogs skal gre noget ud af at give skp-eleverne srlige kompetencer.

o Mange steder udarbejdes der ikke ugesedler, hvilket er vigtigt i forhold til eleverne forstelse af arbejdsgan-

gene i en virksomhed o Arbejdstid er i underkanten, idet eleverne ikke selv betaler for deres pauser.

o Arbejde uden for skolen: Dette varierer. Det ser ud til, at de eksterne opgaver altid er clearet med de lokale uddannelsesudvalg.

Det lokale uddannelsesudvalg og Fllesudvalget er lbende i kontakt med praktikcentret med henblik p at sikre kvaliteten i skolepraktikken. Det vre sig i overordnede dialoger om kvaliteten og i konkrete sager. Sagerne indikerer, at ikke alle praktikcentre har sikret kvaliteten. P baggrund af en rkke sager vedrrende Teknisk Skole Silkeborg er Fllesudvalget lbende i dialog med de involverede parter.

Da det af geografiske rsager kan vre vanskeligt at deltage i skolepraktikken p en landsdkkende skole, har skolen (foruden i Silkeborg) oprettet et skolepraktikvrksted i Tstrup p Sjlland. Det medfrer, at det burde vre nemmere at synliggre eleverne over for et strre antal virksomheder, hvorved muligheden for at f oprettet uddannelsesaftaler ogs er forget.

6b. Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser og/eller praktikcenterpladser

Er der ndvendig og tilstrkkelig kapacitet, hvad angr praktikpladser?

(St kryds)

Ja Nej x

I alt 133 autolakererier er for jeblikket godkendt som praktikvirksomhed.

Antallet af virksomheder, som for frste gang eller p ny er blevet godkendt som praktikvirksomhed er fordoblet i forhold til 2015.

Godkendelser pr. 1. september 2016 2016 2015 2014 2013 2012 2011

Autolakererier: 22 10 20 19 32 40

Udvalgets konkrete forventninger til praktikpladsudviklingen for den enkelte uddannelse i 2016 og evt. de flgende et/to r.

(Indst tal) Hent ngletallet for antal indgede uddannelsesaftaler i 2015: 61


Forventet antal indgede uddannelsesaftaler tal 2018: ----

Antallet af indgede ordinre og korte aftaler ser ud som flger:

159

116

81

77

2011 104

2012 84

2013 50

2014 73

2015 28

Sagsnr.: 16/01989

5

Opgrelsen er en nettoopgrelse og angiver antallet af aftaler, som er indget i det pgldende r og som stadig er i kraft pr. 31. december.

Den konomiske situation har de senere r influeret p udbuddet af praktikpladser i negativ retning. Fllesudvalget mltal for 2015 p 90 praktikpladser blev ikke opfyldt.

P nuvrende tidspunkt er der indget 7 aftaler i 2016. P den baggrund forventer vi ca. 40 igangvrende aftaler ved afslutningen af 2017.

Med hensyn til 2018 vil det vre meget usikkert at faststte et mltal, da vi ikke kender konsekvensen af den nyligt indgede trepartsaftale. De nye regler for AUB vil sandsynligvis generere flere praktikpladser.

De i udvalget reprsenterede organisationer udfrer lbende bde centralt og lokalt et stort informationsarbejde over for deres medlemmer med hensyn til at fremskaffe det ndvendige aftal praktikpladser. Siden begyndelsen af 2011 ser Fllesudvalget 4 gange rligt p, hvor mange af de godkendte virksomheder, som endnu ikke har ansat en elev. Sdanne virksomheder modtager en henvendelse fra udvalget med en opfordring til at benytte den udstedte lrestedsgodkendelse.

De i Fllesudvalget reprsenterede organisationer udfrer lbende bde centralt og lokalt et stort informationsarbejde over for deres medlemmer med hensyn til at fremskaffe det ndvendige antal praktikpladser. Siden begyndelsen af 2011 ser Fllesudvalget 4 gange rligt p, hvor mange af de godkendte virksomheder, som endnu ikke har ansat en elev. Sdanne virksomheder modtager en henvendelse fra udvalget med en opfordring til at benytte den udstedte lrestedsgodkendelse.

Fremskaffelsen af praktikpladser udgr et vigtigt punkt i udvalgets lbende kontakt med skole og uddannelsesudvalg. Fremskaffelsen af praktikpladser udgr et vigtigt punkt p udvalgets besg p erhvervsskolerne/praktikcentrene, hvor det lokale uddannelsesudvalg opfordres til at deltage i det praktikpladsopsgende arbejde. Uddannelsesudvalget har i april 2016 p ny sgt og fet bevilget AUB-midler til det praktikpladsopsgende arbejde.


1

Skabelon - udviklingsredegrelser for 2017 Det faglige udvalgs navn: Metalindustriens Uddannelsesudvalg Dato: 13. oktober 2016

Udviklingsredegrelse for 2017 for erhvervsuddannelsen til automatik og proces 1. Redegrelsen Redegrelsens omfang afhnger af flgende:


X Fagligt udvalg nsker at ndre i uddannelsen, derfor udfyldes samtlige punkter fra 1 til og med 6.


Beskftigelsesfrekvensen inkl. syge/barsel er under det mltal, der faststtes af REU og fremsendes til faglige udvalg primo august. Sfremt beskftigelsesfrekvensen ligger under dette mltal udfyldes punkterne 2, 3, 5 og 6. Det fastsatte mltal for beskftigelsesfrekvens inkl. syge/barselsfrekvens beregnet fra frekvenser udgivet i 2015 er p 0,70.





15 46 21


2

Ngletal: 2013 2014 2015 Fuldfrte * 120 104 Fuldfrelsesprocent ** 83 79


Ngletal: 2013* 2014** 2015*** 2016****

Beskftigelsesfrekvens (inkl. syge/barselfrekvens) 0,71 0,72 0,74 0,77 Videreuddannelsesfrekvens 2010 - 2013 0,27 0,25 0,24 Data

mangler Selvstndighedsfrekvens 2016 tabel 22 agg. 2010 til 2014 0,0031 Forskel i beskftigelse fordelt p etnicitet Mangler

data Mangler data

Mangler data

Mangler data

Forskel i beskftigelse fordelt p kn Mangler data

Mangler data

Mangler data

Mangler data


Kommentarer til ngletallene: Udvalget finder stigningen i indgede aftaler for positiv, specielt i forhold til den mangel p arbejdskraft, der forventes i de kommende r. Beskftigelsesfrekvensen er stabilt stigende og set i sammenhng med en relativ hj videreuddannelsesfrekvens, er omtrent alle udlrte enten i job eller i uddannelse, hvilket udvalget finder positivt.


a.


Ja Nej

Udvikling af en innovativ tilgang X Udvikling af ivrkstterkultur X Andet X

b.

Er udviklings-/ndringsbehov begrundet i: Ja Nej



3

(St kryds)

Virksomhedernes udvikling X Fremtidigt behov for faglrt arbejdskraft X Teknologiudviklingen X Internationale forhold X Andet X 4. Udvalget bedes redegre for sine overvejelser om ndringsbehov

Redegr for og begrund de konkrete udviklings- og ndringsbehov, og hvordan fagligt udvalg vil imdekomme dem (eller henvis evt. til punkt 2 og 3.) Dialog med virksomheder, lokale uddannelsesudvalg og skoler har afdkket et stigende behov for kompetencer inden for robot- og automationsteknologi samt udviklings-, konstruktions- og dokumentationskompetencer hos automatikteknikere.

Den teknologiske udvikling og hele automatiseringen med stigende anvendelsen af netvrk, robot og visionssystemer p automationsomrdet samt den teknologiske udvikling generelt inden for automatisering pvirker kravene til uddannelsen. I rene fremover vil der til stadighed vre behov for jvnlige opdateringer af det faglige indhold i uddannelsen, s den er tidssvarende og kan vre med til at sikre en strk og bredygtig konkurrenceevne hos virksomheder, private som offentlige.



(St kryds) Ja Nej a) Uddannelse X b) Speciale X c) Trin1 X

Uddyb evt. nrmere, hvis nyetablering nskes: Ad. a) Uddannelse Ad. b) Speciale Ad. c) Trin1





4

Uddyb evt. nrmere, hvis omlgning og revision nskes: Ad. a) Uddannelse

Udvalget vurderer, at der ikke umiddelbart er behov for omlgning af uddannelse, men at der jvnligt med baggrund i den teknologiske udvikling inden for automatiseringsomrdet er behov for revision og tilpasning af det fagfaglige indhold i uddannelsen. Det sknnes, at der overvejende vil vre tale om ndringer i uddannelsesordningens katalog over valgfri specialefag.

Det sknnes, at en revision af det fagfaglige indhold ikke vil medfre konomiske konsekvenser. Ad. b) Speciale

Ad. c) Trin1



Uddyb nrmere, hvis nedlggelse nskes: Ad. a) Uddannelse Ad. b) Speciale Ad. c) Trin1



Hvilke ndringer er der foretaget, og fungerer de efter intentionen: Der er alene foretaget ndringer med baggrund i EUD reformen.

6. Praktik og praktikpladser 6a. Kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af praktikuddannelsen Her kan udvalgets arbejde med den lbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinre praktik og/eller skolepraktik beskrives og begrundes nrmere, eller der kan henvises til punkt 2. Der br desuden indg erfaringer, som udvalget har med samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg og praktikvirksomhederne, jf. bekendtgrelse om erhvervsuddannelserne 5, stk. 2. Derudover kan udvalget tillige beskrive samarbejdet med de lokale uddannelsesudvalg og centrene/skolerne om indholdet i skolepraktik og praktikbedmmelse af elever i den lokale undervisningsplan, jf. 5, stk. 3. (lov 43, stk. 2)

Udvalgets arbejde med kvalitet i praktikuddannelsen: Kvalitet i praktikml for uddannelsen Udvalget vurderer lbende uddannelsens praktikml. I forbindelse med implementering af reformen i 2015 blev mange af MIs uddannelser revideret i forhold til praktikmlenes udformning og taksonomi. Automatik- og procesuddannelsens praktikml blev i den forbindelse efterset og udvalget


5

vurderede, at der ikke var behov for justeringer. I lbet af 2017 vil MI for udvalgte uddannelser foretage en opflgning p, om den nye taksonomi og de indholdsmssige ndringer af praktikml har haft den nskede effekt til kvalitetsstyring af praktikuddannelsen.

Kvalitet i godkendelse af nye praktikvirksomheder Udvalget har igennem en rrkke styrket sin administrative hndtering af kvaliteten i godkendelsesprocedure for nye praktikvirksomheder. Udvalget anvender elektroniske godkendelsesskabeloner, og vil i 2017 analysere praktikvirksomheders anvendelse af disse godkendelsesskemaer for at undersge, om der er formuleringer i godkendelsesskemaerne, der kan moderniseres. Derudover har udvalget analyseret og systematiseret afgivne afgrelser om del- godkendelser og afslag, hvilket nu danner et betydeligt datagrundlag, som understtter at praksis omkring dette bliver mere ensartet p tvrs af de mange uddannelser, som Industriens Uddannelser hndterer godkendelser for.


X LUU arbejde med kvalitet i skolepraktikken Udvalget er lbende i dialog med medlemmer af LUU for at sikre kvaliteten i bde praktikuddannelsen og i skolepraktikken. Som opflgning p reformen har Industriens Uddannelser via mlrettet LUU-nyhedsbrev udsendt konkrete forslag til, hvordan LUU kan arbejde med kvaliteten i skolepraktikken som led i reformimplementeringen. Industriens Uddannelser har foreslet LUU at drfte,

hvorledes det sikres, at skolepraktikelever fr mulighed for at arbejde med faget p de samme mder, som hos branchens virksomheder, samt

hvordan eleverne fr adgang med de samme redskaber og teknologier, som hos branchens virksomheder.

Industriens Uddannelser vil fremadrettet have lbende kommunikation med de lokale uddannelsesudvalg omkring arbejdet med kvalitet i skolepraktikken, bde gennem LUU-nyhedsbrev og gennem besg hos de lokale uddannelsesudvalg. I lbet af 2017 vil udvalget flge op p, om centrale LUUere har gennemfrt en egentlig drftelse af kvalitet i skolepraktikken, som vi tidligere har opfordret til.




Ja Nej X

Selvom der ikke er ret mange elever i skolepraktik p uddannelsen, er der brug for vkst p uddannelsen for at dkke branchens behov, og det betyder, at der ogs er brug for flere praktikpladser eller bedre udnyttelse af de eksisterende praktikgodkendelser.





6


Forventede antal indgede uddannelsesaftaler for 2017: 250 Forventet antal indgede uddannelsesaftaler tal 2018: 260

Udvalgets forventninger til udviklingen i praktikpladssituationen er, at der i 2016 og i de flgende r sknnes, at vre en stigning i antallet af aftaler.

III. Beskriv de handlinger, udvalget vil ivrkstte i forhold til de opgaver, som er fastsat i

erhvervsuddannelseslovens 43, stk. 22, herunder evt. beskrivelse af udvalgets indsats for at tilvejebringe praktikpladser i allerede godkendte virksomheder henholdsvis i ikke-godkendte virksomheder.

MI vurderer, at uddannelsen har brug for at vkste for at kunne dkke nuvrende og/eller fremtidig behov for arbejdskraft. MI har p baggrund af denne vurdering allerede igangsat eller planlagt at igangstte flgende indsatser:

Initiativer for at sikre tilstrkkeligt antal praktikpladser:

Industriens Uddannelser har ultimo 2015 gennemfrt en gennemgang af virksomheder med godkendte praktiksteder, s virksomheder, der ikke har gjort brug af godkendelsen de sidste 5 r, har fet fjernet godkendelsen. Indsatsen har bevirket, at omkring 3.500 praktikpladser har ndret status til passiv, hvilket betyder et bedre og mere realistisk overblik over mulige praktikpladser for praktikpladssgende eleverne og skolernes virksomhedskonsulenter. Indsatsen har samtidig fet en rkke virksomheder til at overveje at tage elev igen efter en lngere pause. Vi har vret i dialog med disse virksomheder og har, sfremt virksomhederne nskede det, genaktiveret deres godkendelser. Det er besluttet, at dette vil vre en rligt tilbagevendende aktivitet.

Som et led i indsatsen for at skaffe flere praktikpladser er Industriens Uddannelser i gang med at udarbejde mlrettet informationsmateriale til virksomhederne. Dette sker i form af fakta-ark om hver enkelt erhvervsuddannelse, hvor virksomhederne p en overskuelig og lettilgngelig mde fr information om den enkelte uddannelses faglige indhold og struktur. Industriens Uddannelser er i gang med at udarbejde fakta-arkene og forventer, at disse vil vre udarbejdet for alle uddannelser primo 2017. Udvalget vil anvende fakta-arkene mlrettet i forbindelse med mder med virksomheder, DM i Skills, samt stille fakta-arkene til rdighed for praktikpladskonsulenter via vores hjemmeside.

Industriens Uddannelser igangsatte i 2015 en indsats om at sende data til skolerne og LUU om Ny godkendte virksomheder, der ikke er blevet uddannelsesaktive senest 3-12 mneder efter deres godkendelse. Indsatsen er blevet evalueret, og det er blevet vurderet, at indsatsen skal gentages i slutningen af 2016. Erfaringen fra den frste runde er, at udsendelse af listen kan styrke opmrksomheden hos skolerne og LUU omkring de ny godkendte virksomheder, som endnu ikke er kommet i gang med en uddannelsesaftale.

Initiativer for at ge elevtilgang og dermed sikre tilstrkkelig arbejdskraft:

Industriens Uddannelser er opmrksom p, at det er ndvendigt med get tilgang af elever til automatik- og procesuddannelsen. Derfor arbejder udvalget sammen med andre udvalg,



7

organisationer og eksterne parter for at skabe synlighed for erhvervsuddannelser bde generelt og specifikt inden for industriens omrde. Der er en lang rkke indsatser, hvoraf flgende kan nvnes: Projektet Hands-on har relanceret sin hjemmeside, s unge hurtigere og lettere kan blive afklaret om, hvilken erhvervsuddannelse inden for industriens omrde, der er noget for dem. Det vrktj vil sikre flere og bedre match mellem elever og virksomheder inden for industrien. Hands-on lancerer en digital strategi, hvor ung mandlig youtuber skal synliggre de tekniske erhvervsuddannelser over for flere unge. Hands-on er ogs synlig med Makers space p blandt andet Roskilde Festivalen 2016, og som lokale Hands-on events i grundskolen i de kommuner, som nsker det. Herudover fokuserer aktiviteter i Hand-on p voksne som potentielle elever, og UU- vejledere fr gennem projektet inspiration til deres vejledning med brtspillet Hand-on games, som kan spilles med grundskoleelever for at vise, at faglrte personer har vigtige funktioner i vores samfund.

Siden lanceringen af faglrt.dk i 2015 har portalen haft et stigende antal besgende. De besgende kan lse om indholdet af industriens erhvervsuddannelser og f informationer om skolernes udbud og starttidspunkter. De besgende har samtidig mulighed for at lave en vejledende merittest via portalens realkompetence-testfunktion. Ved at skabe overblik over udbuddet af erhvervsuddannelserne og ved at give de besgende mulighed for at lave en vejledende merittest, bidrager faglrt.dk positivt til opmrksomheden og kendskabet til industriens erhvervsuddannelser. Hvis de besgende nsker at tilmelde sig en erhvervsuddannelse, linker portalen direkte til optagelse.dk.

MI understtter ogs synliggrelse af erhvervsuddannelserne ved DM i Skills, hvor vi lgger betydelige krfter i understtning af regionale, indledende konkurrencer og selve afvikling af fem konkurrencefag i 2017. I forbindelse med DM i Skills er udarbejdet nye flyers om uddannelserne mlrettet nye elever. MI arrangerer hvert r ML-prisuddeling, hvor talenter inden for industriens omrder hdres. Eventen er samtidig med til at synliggre vores uddannelser og skrpe den faglige stolthed i fagene blandt eleverne.

Udvalget og organisationerne har i lbet af 2016 gennemfrt tre informationsmder for virksomheder inden for industrien, med titlen Automation Tekniske uddannelser i industrien Formlet har vret, at informere virksomhederne om erhvervsuddannelser, efteruddannelse og videreuddannelsesmuligheder inden for automations-omrdet, med vgt p at f etableret flere praktikaftaler samt at f godkendt flere nye virksomheder inden for automatik og procesuddannelsen.





1

Skabelon - udviklingsredegrelser for 2017

Det faglige udvalgs navn: DFFU Dato: 11-10-2016

Udviklingsredegrelse for 2017 for erhvervsuddannelsen til Bager & Konditor



x Fagligt udvalg nsker at ndre i uddannelsen, derfor udfyldes samtlige punkter fra 1 til og med 6.


Beskftigelsesfrekvensen inkl. syge/barsel er under det mltal, der faststtes af REU og fremsendes til faglige udvalg primo august. Sfremt beskftigelsesfrekvensen ligger under dette mltal udfyldes punkterne 2, 3, 5 og 6. Det fastsatte mltal for beskftigelsesfrekvens inkl. syge/barselsfrekvens beregnet fra frekvenser udgivet i 2015 er p 0,70.






2

Ngletal: 2013 2014 2015 Fuldfrte * 174 153 205 Fuldfrelsesprocent ** *) Fuldfrte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige r til 30/9 i det aktuelle r har fuldfrt uddannelsen. **) Fuldfrelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige r til 30/9 i det aktuelle r, som forventes at fuldfre deres uddannelse angivet i procent. Bemrk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldfrte og fuldfrelsesprocent for 2015, og udvalgene bedes selv indstte tal, i det omfang tallene er tilgngelige i Databanken.

Ngletal: 2013* 2014** 2015*** 2016****

Beskftigelsesfrekvens (inkl. syge/barselfrekvens) 0,78 0,70 0,76 0,78 Videreuddannelsesfrekvens 0,12 0,14 0,10 Selvstndighedsfrekvens 0,0096 0,005 0,0169 Forskel i beskftigelse fordelt p etnicitet Forskel i beskftigelse fordelt p kn 0,05 0,09 0,06 0,00 Note: Der henvises til www.uvm.dk/bef for uddybning af opgrelse af frekvenserne. *) Frekvensen for 2013 baseret sig p frdiguddannede i 2011, deres beskftigelse/videreuddannelse/selvstndighed i 2012, opgjort i 2013 **) Frekvensen for 2014 baseret sig p frdiguddannede i 2012, deres beskftigelse/videreuddannelse/selvstndighed i 2013, opgjort i 2014 ***) Frekvensen for 2015 baseret sig p frdiguddannede i 2013, deres beskftigelse/videreuddannelse/selvstndighed i 2013, opgjort i 2015 ****) Frekvenserne for 2016 baseret sig p frdiguddannede i 2014, deres beskftigelse/videreuddannelse/selvstndighed i 2015, opgjort i 2016. De offentliggres ultimo august 2016 og kan hentes p www.uvm.dk/bef.


a.


Ja Nej

Udvikling af en innovativ tilgang X Udvikling af ivrkstterkultur X Andet X

b.


Ja Nej

Virksomhedernes udvikling x

Kommentarer til ngletallene: Der er kommet en fornuftig udvikling i beskftigelsen hvilket ger behovet for flere lrlinge i branchen. Lrlinge som vi pt har en udfordring med at rekrutterer.



3

Fremtidigt behov for faglrt arbejdskraft x Teknologiudviklingen x Internationale forhold x Andet x






Ad. b) Speciale Vi er lige nu ved at belyse behovet og muligheden for et nyt speciale eller ndringer i opbygningen af de nuvrende specialer. Et evt. nyt speciale ville i fremtiden dkke Detail branchens brd og kage omrde Ad. c) Trin1


(St kryds) Ja Nej a) Uddannelse x


Redegr for og begrund de konkrete udviklings- og ndringsbehov, og hvordan fagligt udvalg vil imdekomme dem (eller henvis evt. til punkt 2 og 3.) Virksomhedernes struktur p omrdet kan give anledning til en strukturndring i specialerne, evt. med et nyt trin 2/speciale, eller modulopbygget specialer der tilgodeser disse ndringer. FU er lige nu ved at belyse dette behov.


4

b) Speciale x c) Trin1 x

Uddyb evt. nrmere, hvis omlgning og revision nskes: En evt. revision kan betyder efteruddannelse af faglrer p skolerne Ad. a) Uddannelse

Ad. b) Speciale Vi kigger p en ndring der krver omskrivning af uddannelsens kompetenceml, praktikml og uddannelsesordningen Ad. c) Trin1




Ad. b) Speciale

Ad. c) Trin1



Hvilke ndringer er der foretaget, og fungerer de efter intentionen: Det lader til at branchen har taget god i mod de ndringer vi lavede i 2015 dog er der stadig udfordringer for skolerne i at slge trin 1, Bagvrker, da en del lrlinge ikke endnu har set fordelen i den. Men med rette vejledning p skolerne skal det nok komme. Dog kigger vi p en justering for at ramme bredere og mere mlrettet p Detailbranchen

6. Praktik og praktikpladser

6a. Kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af praktikuddannelsen Her kan udvalgets arbejde med den lbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinre praktik og/eller skolepraktik beskrives og begrundes nrmere, eller der kan henvises til punkt 2. Der br desuden indg erfaringer, som udvalget har med samarbejde med de lokale


5

uddannelsesudvalg og praktikvirksomhederne, jf. bekendtgrelse om erhvervsuddannelserne 5, stk. 2. Derudover kan udvalget tillige beskrive samarbejdet med de lokale uddannelsesudvalg og centrene/skolerne om indholdet i skolepraktik og praktikbedmmelse af elever i den lokale undervisningsplan, jf. 5, stk. 3. (lov 43, stk. 2)

Udvalgets arbejde med kvalitet i praktikuddannelsen: Vi er i lbende dialog med virksomheder om udviklingen i branchen og prver at tilpasse uddannelses og praktikml til erhvervslivets behov.


x (Skriv om udvalgets arbejde med kvalitet i skolepraktik her)




Ja Nej x

Uddyb p baggrund af ngletallene ovenstende vurdering: Vores udfordring er ikke manglende praktikpladser men der i mod manglende lrlinge til praktikpladserne. S vi br i udviklingsredegrelsen ikke kun kigge p om antallet af praktikpladser er tilstrkkelig men i liges hj grad om lrlinge bliver vejledt i den rigtige retning, og om de er motiveret til at flytte for at f en praktikplads.






Forventet antal indgede uddannelsesaftaler tal 2018: 570

Evt. forklaring p den forventede udvikling: Detailbranchen har med de senestes rs ndringer i uddannelserne, fet bedre mulighed for at uddanne lrlinge p speciale niveau hvilket er en mulighed de benytter sig af.


6

III. Beskriv de handlinger, udvalget vil ivrkstte i forhold til de opgaver, som er fastsat i erhvervsuddannelseslovens 43, stk. 22, herunder evt. beskrivelse af udvalgets indsats for at tilvejebringe praktikpladser i allerede godkendte virksomheder henholdsvis i ikke- godkendte virksomheder.

Vi er hele tiden i dialog med organisationerne og fagenes erhvervsskoler hvor vi er hurtigt ude nr der dukker nye virksomheder op som kunne vre mulig praktikplads. Udvalget benytter Elektronisk Virksomheds Godkendelse, hvilket letter opgaven med at blive godkendt som praktikplads bde for virksomheder, FU og skoler.





Bilag 1. Skabelon udviklingsredegrelserne for 2

Udviklingsredegørelser for 2017 - uvm.dk · Nøgletal: 2013 2014 2015 Fuldførte * 196 269 320...

Documents

Transcript of Udviklingsredegørelser for 2017 - uvm.dk · Nøgletal: 2013 2014 2015 Fuldførte * 196 269 320...