Udviklingsprojektet TEMA 5

16
TEMAkatalog 5 | Udviklingsprojektet | 1 Århus kommune | Beskæftigelsesforvaltningen Temakatalog 5

description

Udviklingsprojektet temakatalog 5

Transcript of Udviklingsprojektet TEMA 5

Page 1: Udviklingsprojektet TEMA 5

TEMAkatalog 5 | Udviklingsprojektet | 1Århus kommune | Beskæftigelsesforvaltningen

Temakatalog 5

Page 2: Udviklingsprojektet TEMA 5

2 | Udviklingsprojektet | TEMAkatalog 5

Indholdsfortegnelse

Introduktion ........................................................................................................... 3

1. Kvalitet, værdier og metoder i beskæftigelsesindsatsen ........................... 4Udviklingsprojektet – formål, erfaringer og forankring .......................................... 4Central metodestyring af beskæftigelsesindsatsen .............................................. 6Temadrøftelse: Hvordan vil vi arbejde med værdier og metoder i fremtiden .......................................................................................... 8

2. Borgeren i centrum - hvordan ....................................................................... 9Hverdagens borgerkontakt ifølge et medarbejderpanel ........................................ 9Temadrøftelse: Målsætninger for at sikre borgeren i centrumi jobcenter og udførerafdeling ............................................................................. 10

3. Hvad siger borgerne ..................................................................................... 12Hvad er næste skridt? ........................................................................................ 13

KOLOFONTekst: DiscusLayout: Bjarne GrenÅrhus december 2010

Page 3: Udviklingsprojektet TEMA 5

TEMAkatalog 5 | Udviklingsprojektet | 3

Temakatalog 5Introduktion

Dette temakatalog er det sidste i rækken af fem temakataloger i Udviklingsprojektet. Temakataloget afslutter den proces, der har kørt de seneste 2 år med diskussion og debat om, hvordan jobcen-ter og udførerafdeling sikrer målet om borgeren i centrum. Udviklingsprojektets mål har været at skabe fælles fodslag og fælles metoder i indsatsen - med det formål at sikre, at borgeren oplever at få den optimale service. Den femte og sidste temadag blev afholdt den 14. okto-ber 2010 og satte et punktum for udviklingsprojektet. Den gode proces, der er begyndt med debat og diskussion om fremtidens jobcenter fortsætter ud over udviklingsprojektets levetid og forankres i arbejdsgruppen vedr. faglighed og kvalitet.

På den afsluttende temadag var der oplæg fra jobcenterchef Christian Schacht-Magnus-sen om formålet med og udbyttet af udviklingsprojektet. Christian Schacht-Magnussen kunne også berette om de initiativer, der allerede er taget til at fortsætte udviklings-arbejdet. Derefter holdt direktør Hans Bach fra rådgivningsfirmaet DISCUS et oplæg om en nyligt afsluttet evaluering af arbejdsevnemetoden. Formiddagens oplæg blev efterfulgt af paneloplæg fra medarbejdere fra hhv. sygedagpenge, kontanthjælp match 2-3, forsikrede ledige, virksomhedskonsulenterne og udførerafdelingen. Temadagen blev afsluttet med workshop.

Med dette temakatalog får du og dine kolleger et oplæg til at fortsætte de diskussio-ner, som deltagerne på temadagen tog hul på. Vi håber, I vil tage del i debatten og komme med ideer til, hvordan jobcenter og udførerafdeling i fremtiden kan arbejde med værdier og metoder og hvilke centrale målsætninger, der skal sættes for at sikre borgeren i centrum.

Som afslutning på udviklingsprojektet er der gennemført 2 fokusgruppeinterview med henholdsvis en gruppe borgere i et forløb på et af arbejdsmarkedscentrene og en gruppe borgere i virksomhedspraktik. Deres oplevelser af mødet med systemet er gengivet i afsnit 3.

Vil du vide mere om udviklingsprojektet, kan du læse om det på Beskæftigelsesforvaltningens intranet.

God læselyst!

Page 4: Udviklingsprojektet TEMA 5

4 | Udviklingsprojektet | TEMAkatalog 5

1. Kvalitet, værdier og metoder i beskæftigelsesindsatsen

Udviklingsprojektet – formål, erfaringer og forankring

Jobcenter Århus og udførerafdelingen har gennem 2 år sat fokus på værdier og metoder på Udvik-lingsprojektets 5 temadage og i de efterfølgende drøftelser ud fra temakataloger på personalemøder, MED-udvalgsmøder, ambassadørmøder mm.

De temaer, som er taget op på de 5 temadage, har på forskellig vis sat fokus på værdier, metoder og rammer for at sikre borgeren den bedste service.

Første temadag tog sit afsæt i ’Medarbejdernes rolle & mål og rammer for indsatsen’.

Dernæst tog anden temadag fat på ’Mødet med borgeren’, hvor der blev sat fokus på samtaleteknik-ker, motivation og kunsten at formidle og håndtere sin myndighedsrolle i det konkrete møde med borgeren.

På tredje temadag blev der sat fokus på målet om ’Grøn Bølge’ og dermed flyttedes fokus til borge-rens vej rundt i systemet. Det gav gode diskussioner om overblik, smidige sagsovergange, LEAN og aktiveringsstrategi.

På fjerde temadag ’Borgeren i centrum’ rejstes generelle værdidiskussioner om, hvordan dette mål kan forstås, hvad det betyder for indsatsen hele vejen rundt, og hvordan det udfordres af eksiste-rende rammebetingelser.

På den femte og sidste temadag blev udviklingsprojektet rundet af med et samlet blik på udviklings-projektets forløb og på vigtigheden af at fortsætte en kultur, hvor der er praksis for at diskutere ’Kvali-tet, værdier og metoder i beskæftigelsesindsatsen’.

Der er udarbejdet temakatalog for hvert af de ovenstående temaer, som har været omdelt til alle medarbejdere i jobcenter og udførerafdeling.

Page 5: Udviklingsprojektet TEMA 5

TEMAkatalog 5 | Udviklingsprojektet | 5

Som Christian Schacht-Magnussen påpegede i sit oplæg på temadagen har både jobcenter og udførerafdeling et mål om, at borgeren skal føle sig hørt, set og anerkendt i mødet med systemet. Beskæftigelsespolitikken er på den ene side med til at udstyre borgeren med nogle rettigheder i dette møde, men det beskæftigelsespolitiske system har på den anden side også det formål at sikre, at borgeren lever op til lovgivningens krav. Samtidig er der de seneste år kommet flere proceskrav i beskæftigelseslovgivningen, der har til hensigt at styre og ensrette myndighedsopgaven.

Det er en kontinuerlig opgave som myndighed at finde balancen mellem at opfylde målet om borgeren i centrum og samtidig arbejde efter en lovgivning, der i stadig højere grad definerer rammerne og redskaberne for arbejdet. Derfor er det vigtigt til stadighed at diskutere og drøfte værdier og metoder i jobcenter og udførerafdeling – også efter afslutningen på udviklingsprojektet.

Christian Schacht-Magnussen kunne på temadagen berette, at jobcentret allerede har sat nye initiativer i søen, der skal holde fokus på udviklingen af jobcentret i tiden fremover.

Det gælder:

• Iværksættelseafprojektfaglighedogkvalitet• NedsættelseafarbejdsgruppepåbaggrundafUdviklingsprojektetogProjektfaglighedog

kvalitet, med fokus på det videre arbejde med udvikling af kvalitet og værdier• Prioriteringaffokusområderidenvideredrift o arbejde med at udvikle attraktive arbejdspladser o arbejde med faglighed og kvalitet i indsatsen o arbejde med at udvikle ledelse og ledelsesstil

Du kan se et filmklip med Christian Schacht-Magnussens oplæg på intranettet.

Page 6: Udviklingsprojektet TEMA 5

6 | Udviklingsprojektet | TEMAkatalog 5

Central metodestyring af beskæftigelsesindsatsen

Hans Bach fra rådgivningsfirmaet DISCUS holdt på temadagen et oplæg om den netop afsluttede evaluering af arbejdsevnemetoden. Det centrale budskab i oplægget var at belyse, hvordan de rammer, der sættes fra centralt hold med metoder og værktøjer i beskæftigelsesindsatsen, ikke altid får den virkning, der var tiltænkt. Det giver et billede af, hvor vanskeligt det er at omsætte værdier til metoder og værktøjer.

Den grundlæggende tanke med indførelsen af arbejdsevnemetoden i 2003 var, at der skulle ske et værdiskifte i arbejdet med borgerne i beskæftigelsesindsatsen. Frem for et fokus på borgerens begrænsninger skulle metoden sikre et fokus på borgerens ressourcer, afhjælpe barrierer, udvikle mod job og sikre borgerens ejerskab til egen sag. Ressourceprofilen er den vigtigste del af ar-bejdsevnemetoden og skulle understøtte arbejdet med at beskrive, udvikle og vurdere borgerens arbejdsevne.

Evalueringen af arbejdsevnemetoden viste imidlertid her små 8 år efter, at indførelsen af meto-den og dens redskaber i praksis ikke bidrager til og understøtter disse målsætninger. Hans Bach understregede i sit oplæg, at der alene har været tale om en evaluering af den praktiske anven-delse af arbejdsevnemetoden gennem ressourceprofilen – ikke af den samlede sagsbehandling i kommunerne.

Page 7: Udviklingsprojektet TEMA 5

TEMAkatalog 5 | Udviklingsprojektet | 7

Der er i evalueringen lavet en systematisk sagsgennemgang af 108 sager, hvor ressourceprofilen er anvendt. Sagerne er indhentet i 11 forskellige kommuner. I de gennemgåede sager (ressource-profiler) fandt man imidlertid ikke et fokus på ressourcer. Vægten var i næsten alle sager på borge-rens begrænsninger, navnlig hvad angår helbredsforhold. Årsagen til dette er, at ressourceprofilen også skal anvendes til at dokumentere nedsat arbejdsevne – og at dette formål stjæler fokus fra at dokumentere ressourcer og udviklingsperspektiver. Samtidig viser sagsgennemgangen og inter-view med sagsbehandlere, at ressourceprofilerne ofte først påbegyndes, når det i det forudgående forløb er blevet klart, at sagen meget vel kan ende med en konkret, varig forsørgelse. Så i praksis bliver ressourceprofilen ikke anvendt som et dynamisk procesredskab, hvori der noteres løbende.

Evalueringens konklusion er ikke, pointerede Hans Bach, at sagsbehandlerne ikke har en res-sourcetilgang, for det kan meget vel have været tilfældet i de gennemgåede sager, selvom det ikke fremgår af ressourceprofilen. Derimod viser evalueringen, at værdier for mødet med borgeren og tilgange til afklaringen ikke lader sig styre af et registreringsværktøj som ressourceprofilen. Derfor er det fortsat helt centralt, at værdier og tilgange til indsatsen er noget, der arbejdes med lokalt i jobcentrene og ude i de enkelte afdelinger.

Du kan se et filmklip med Hans Bachs oplæg på intranettet.

Page 8: Udviklingsprojektet TEMA 5

8 | Udviklingsprojektet | TEMAkatalog 5

Temadrøftelse: Hvordan vil vi arbejde med værdier og metoder i fremtiden ?

Medarbejdere på temadagen bekræftede vigtigheden af at videreføre en praksis og en mulighed for at disku-tere, hvordan jobcenter og udførerafdeling skal møde borgeren og drøfte rammerne for at sikre en høj kvalitet i det arbejde, der udføres. Der var også efterspørgsel på, at der fastsættes nogle konkrete, fælles udvik-lingstemaer, som der følges op på. Det blev påpeget, at det kræver en vis ledelsesmæssig styring at holde fokus på disse udviklingstemaer for, at de ikke skal drukne i dagligdagens opgaveløsning.

På temadagens workshop foreslog medarbejdere fra jobcenter og udførerafdeling blandt andet følgende temaer og spørgsmål:

• Hvordanundgåsbevidstløsaktivering• Samtalenmedborgeren• Hvordanbevaresjobcentretogudførerafdelingensomattraktivearbejdspladser• Faglighedogrammebetingelser• Parallelindsatser-detkoordineredesamarbejdepåtværsikommunen.

Men der skal også skabes rammer for, at arbejdet med værdier og metoder kan fortsætte. Et forslag fra medarbejdere på temadagen gik blandt andet på at skabe et formelt rum for drøftelser af rammebetingelser og centrale beslutninger samt målsætninger for beskæftigelsesindsatsen. Et såkaldt ’undringsforum’, hvor centrale beslutninger og rammebetingelser kan sættes på dagsordenen, og hvor det kan diskuteres, hvordan disse rammer kan udmøntes i praksis. Desuden kom der også forslag til et forum på intranettet, hvor der kan stilles spørgsmål direkte til jobcenterledelsen.

• HvilkeandretemaersynesI,jobcentretogudførerafdelingenskalarbejdevideremedifremtiden?• Hvordanskalarbejdetmedværdierogmetoderfortsættes?Virtuelt/webbaseret,pådeenkelte

centre i dagligdagen, på tværs af centre i arbejdsgrupper med forskelligt fokus, på fælles temadage eller på fyraftensmøder?

Page 9: Udviklingsprojektet TEMA 5

TEMAkatalog 5 | Udviklingsprojektet | 9

2. Borgeren i centrum - hvordan ?

Hverdagens borgerkontakt ifølge et medarbejderpanel

På temadagen gav et panel af medarbejdere fra jobcentret og udførerafdelingen et kort oplæg om deres erfaringer med den daglige borgerkontakt. Hver især fortalte de både om succesfulde kontaktforløb med bor-gere og kontaktforløb, der havde været knap så positive, samt deres egen vurdering af, hvad der bidrager til enten det ene eller andet udfald. Medarbejderne i panelet arbejder til daglig med sygedagpengeopfølgning, med forsikrede ledige, med matchgruppe 2-3 og med en blandet målgruppe hos virksomhedskonsulenterne og i udførerafdelingen.

Gennemgående for de kontaktforløb, medarbejderne har oplevet som succesfulde, var, at der fra starten var etableret en tillidsfuld, ligeværdig og positiv relation til borgeren, hvor borgeren er ærlig om sine ressourcer og begrænsninger og er opsat på at bidrage til en plan for forløbet. Samtidig fremhævede flere af medarbej-derne vigtigheden af et godt og effektivt samarbejde med andre parter om planens udførelse (både andre afdelingerijobcenter/udførerafdelingogeksterneparterfxlæger,virksomheder).

Medarbejderne i panelet gav alle udtryk for, at de mindre succesfulde kontaktforløb typisk har det til fælles, at relationen til borgeren fra starten ikke har været god, og at borgeren ikke har været godt nok involveret i planlægningen af forløbet. Medarbejdernes beretning om de knap så succesfulde forløb illustrerede også, hvordan en sag går i stå eller i hårdknude, når systemet fremstår rigidt, upersonligt og utroværdigt.

Du kan se et filmklip med panelets oplæg på intranettet.

Page 10: Udviklingsprojektet TEMA 5

10 | Udviklingsprojektet | TEMAkatalog 5

Temadrøftelse: Målsætninger for at sikre borgeren i centrum i jobcenter og udførerafdeling

Deltagerne på temadagen blev bedt om at forholde sig til panelets erfaringer og foreslå tre målsætninger for, hvordan målet om ’borgeren i centrum’ sikres i dagligdagen. Nedenfor kan du læse lidt om, hvilke tanker paneloplæggene satte i gang hos de øvrige medarbejdere, der deltog på temadagen. I det efterfølgende afsnit kan du læse om, hvad borgerne lægger vægt på i kontakten med jobcentret.

Kommunikationen med borgerenDer var generel enighed om, at det fortsat er vigtigt at arbejde med og videndele om den gode samtale. Især var det mange medarbejderes erfaring, ligesom medarbejderne i panelet, at den første samtale med en borger er vigtig, da det er der, grundlaget for et godt samarbejde lægges. Det er afgørende at skabe tillid borger og professionel imellem. Der kom flere forslag til, hvordan man kan arbejde med at forbedre kommunikationen med borgeren. Blandt andet blev kollegial supervision nævnt som en måde at videreudvikle samtaleteknikker og tilgange til borgeren. Der er stor værdi i at få andres øjne på de vaner og teknikker, man udvikler på egen hånd i arbejdet.

Samspil i organisationenDer var tilslutning til panelets oplevelse af, at samspillet er en vigtig forudsætning for de succesfulde kontaktforløb. Beskæftigelsesindsatsen er funktionsopdelt, og vi flytter derfor borgeren mellem mange afdelinger. Det kræver en særlig opmærksomhed, især på de mindre ressourcestærke borgere. Derfor påpegede flere medarbejdere på temadagen, at det er vigtigt at arbejde med god vidensoverlevering, så de kolleger, der skal tage over, har den rigtige viden samtidig med, at borgeren forstår, hvorfor sagen overdrages.

Page 11: Udviklingsprojektet TEMA 5

TEMAkatalog 5 | Udviklingsprojektet | 11

• Hvordanskalviarbejdemeddissetemaerforatsikremåletomborgerenicentrum?• HarIandreforslagtil,hvordanmankanarbejdemedatforbedrekommunikationen,samspillet

og tilbuddene?

Medarbejderne på temadagen foreslog blandt andet anvendelsen af overleveringsmøder i stedet for visitationsskemaer, fordi mange ting er svære at formidle på skrift. Alternativt et telefonopkald, som supplement til visitationsskemaet. Der var også medarbejdere, der mente, at det er nødvendigt at smidiggøre henvisningsprocedurerne. Medarbejdere i jobcentret oplever, at systemet bliver for rigidt, når alt papirarbejde skal være færdigt, før et forløb kan indledes i udførerafdelingen.

TilbuddeneEn stor del af borgerens hverdag - i den tid de er ledige eller sygemeldte - foregår ude på tilbuddene. Det er også her, retningen tilbage til arbejdsmarkedet skal skabes. Derfor er det helt centralt, at borgerenoplever,attilbuddetpassertildensituation,han/hunståri.Derforvarderfleremedarbejdere,der påpegede behovet for at arbejde med mere fleksible tilbud og at være meget opmærksom på, at borgeren kan se formålet med det tilbud, de skal følge. Et forslag gik også på at sikre bedre overblik over tilbudsviften.

Page 12: Udviklingsprojektet TEMA 5

12 | Udviklingsprojektet | TEMAkatalog 5

3. Hvad siger borgerneI forbindelse med udviklingsprojektet er der gennemført to fokusgruppeinterview med sygedagpenge-modtagere og ledige (forsikrede og ikke forsikrede) i Århus Kommune. Den ene gruppe var fem borgere i forløb på et af arbejdsmarkedscentrene, den anden gruppe fem borgere i praktik på et virksomheds-center.

I interviewene er der spurgt ind til borgernes oplevelse af første møde med jobcentret, kontakten un-dervejs i deres forløb, de tilbud de har været i og deres forslag til, hvordan jobcentret kan forbedre sin borgerbetjening.

Første mødeBorgernes forventninger til mødet med jobcentret er at blive mødt med respekt, venlighed og uden for-domme. En borger udtrykker det sådan:

”Når man er syg eller ledig, er man jo i en ekstra sårbar situation, og selvtilliden hænger i en tynd tråd. Man er mere følsom, end man normalt ville være. Derfor er det utrolig vigtigt, at man føler sig mødt med anerkendelse af, at den her situation med ledighed eller sygdom er en midlertidig situation. Man har måske haft et langt arbejdsliv, og pludselig er man blevet syg eller arbejdsløs. Det er jo ikke fordi, man ikke gider arbejde.”

De positive oplevelser med jobcentret handler derfor også om at føle sig set og anerkendt som en person, der gerne vil finde tilbage i job. Mens de negative oplevelser begrundes med en oplevelse af mistro, travlhed og manglende engagement i deres individuelle situation.

Page 13: Udviklingsprojektet TEMA 5

TEMAkatalog 5 | Udviklingsprojektet | 13

Kontaktforløbet

For flere af borgerne er det generelt svært at overskue sammenhængene og de forskellige instanser i jobcentret og kommunen som helhed. Især de, der har haft flere sagsbehandlere, og hvor sagen har flyttet afdeling undervejs i deres ledigheds- eller sygedagpengeforløb, har oplevet sig som kastebold i systemet. Der blev udtrykt behov for en person, der kan guide rundt i systemet og som har hånd i hankemedsagenfrastarttilslut,fxenfastkontaktpersonala’forløbskoordinatorer’ kendt fra hospitals-væsenet. Dette ønske kommer især fra kontanthjælpsmodtagerne, der har haft længere og komplice-rede sagsforløb. De forsikrede ledige oplever det som meget kaotisk, at de møder en ny sagsbehandler hver gang, de er til opfølgningssamtale. De oplever, de skal gentage deres historie, og at der ikke er en sammenhæng mellem det, der drøftes eller besluttes fra gang til gang.

Borgernes positive oplevelser med kontaktforløbet handler meget om at føle sig inddraget i den plan, der lægges for deres vej tilbage til selvforsørgelse. De interviewede sygedagpengemodtagere har i hø-jere grad haft en oplevelse af at blive inddraget end de ledige på kontanthjælp eller dagpenge.

Page 14: Udviklingsprojektet TEMA 5

14 | Udviklingsprojektet | TEMAkatalog 5

Tilbuddene og virksomhedspraktik

En gennemgående kritik fra borgerne handler om aktivering og praktik, der opleves som udnyttelse af gratis arbejdskraft eller private aktørers økonomiske vinding på indholdsløse jobsøgningsforløb. Praktik-ker, der ikke fører til ansættelse i virksomheden, anses som formålsløse, og de ledige oplever, at de er glemt af sagsbehandleren, så længe praktikken kører. Det opleves som nedværdigende, at en ny praktikant tager over, når de selv stopper med beskeden om, at der ikke er job. Nogle af de interviewede borgere stiller desuden kritisk spørgsmålstegn ved aktiverings-automatikken. De oplever det som for-målsløst at komme i det samme straksaktiveringstilbud flere gange, og kvaliteten af tilbuddene opleves som meget svingende.

Virksomhedspraktikkermedtætopfølgning(fxivirksomhedscentre)oplevesgenereltmerepositivtendvirksomhedspraktikker uden en tæt og individuel opfølgning. For borgeren er det afgørende, at de op-gaver og funktioner, de skal udfylde i praktikken, giver mening i forhold til de jobønsker de har. Der skal være udvikling i opgaverne, for at det ikke opleves som udnyttelse af ’gratis’ arbejdskraft.

Page 15: Udviklingsprojektet TEMA 5

TEMAkatalog 5 | Udviklingsprojektet | 15

Hvad er næste skridt?Som et led i processen mellem projektets temadage er der blevet etableret et ambassadørforum, hvor forskellige medarbejdere har haft mulighed for at deltage. Der afholdes et ambassadørmøde umiddelbart før, temakataloget sendes ud til alle medarbejdere. Formålet med mødet er at klæde de lokale ambassadører på til at videreformidle de centrale pointer fra temadagen til de medarbej-dere, som ikke deltog, samt få tilbagemeldinger på temadagen.

På baggrund af jeres lokale drøftelser af emnerne i dette temakatalog vil der blive lavet en opsam-ling, som vil blive drøftet på Jobcenter MED samt i arbejdsgruppen faglighed og kvalitet. Herved sikres det, at de mange gode idéer og input fra jer føres videre, og at resultaterne af de lokale drøftelser indgår i jobcentret og udførerafdelingens fortsatte udviklingsarbejde.

Hvis I har spørgsmål til Udviklingsprojektet, er I velkommen til at kontakte Morten Hedegaard [email protected] eller Stine Rasmussen [email protected].

Page 16: Udviklingsprojektet TEMA 5

16 | Udviklingsprojektet | TEMAkatalog 5

UdviklingsprojektetJobcenterÅrhus•Værkmestergade3-5•8000ÅrhusC•tlf:89402000

= !

+?

w w w . j o b c e n t e r - a a r h u s . d k