Udviklingsplan for fremtidens idrætsfaciliteter i GIVE...Fremtidsforsker Anne Skare Nielsen bidrog,...

Udviklingsplan for fremtidens idrætsfaciliteter i GIVE

2018

Indhold

Forord

Proces

Intro til fremtidens idrætsfaciliteter

Fokuspunkter: Rammer, mennesker og aktiviteter

Analyse

Konklusion

Ideoplæg

Økonomi

Organisering og tidsplan

Oplæg projektgruppe: tidsplan og økonomi

3

4

6

8

18

50

52

66

74

78

Give udviklingsplan

3Udviklingsplan for Fremtidens Idrætsfaciliteter i Give

Forord

Forord

I budget 2018 afsatte Byrådet i Vejle Kom-mune 500.000 kr. til idéudvikling af ud-viklingsplaner for fremtidens idrætsfacili-teter i Give.

MOVE Arkitektur blev valgt som rådgiver og i samarbejde med Vejle Kommune er der gennemført en brugerinddragende proces med en lokal projektgruppe, hvor projekt-gruppens visioner, ønsker og behov er ble-vet drøftet og indarbejdet i en udviklings-plan for fremtidens idrætsfaciliteter. Undervejs i processen er der afholdt projek-tgruppemøder, projektgruppen har været på en studietur og fremtidsforsker Anne Skare har med sine film om fremtidspostkort også bidraget til inspiration.

Med udgangspunkt i projektgruppens ønsker og input er der udarbejdet et endeligt ideo-plæg, der samler alle idrætsfaciliteter ved Søndermarksskolen i en tilbygning til eksis-terende faciliteter. De nye idrætsfaciliteter vil bl.a. inkludere en ny multihal, springhal, aktivitetssal og aktivt ankomstområde.

Et samlet idrætscenter vil skabe det knud-punkt og samlingssted, som borgerne i Give efterspørger og mangler.

Undersøgelser peger på, at det særligt er de unge som er svære at fastholde i idrætten og foreningslivet, og ved at samle idræts-faciliteterne ved Søndermarkshallen og -skolen, hvor de ældste klasser i forvejen er placeret, vil det gøre det lettere og mere attraktivt for denne gruppe at blive en del af et aktivt idræts- og foreningsliv.

4 Udviklingsplan for Fremtidens Idrætsfaciliteter i Give

Proces

ProcesUdviklingsplanen og idéoplægget til frem-tidens idrætsfaciliteter er baseret på en bred inddragelsesproces.

Processen er planlagt som en ”ping-pong” øvelse, hvor veksling mellem input fra styre-gruppen og den lokale projektgruppe(LPG), danner grundlaget for udviklingen af planen.

Der er blevet udarbejdet et opsamlings- dokument for hver workshop, der er afholdt. Materialet, som bygger på projektgruppens ønsker og erfaringer, er med til at sikre, at indholdet i udviklingsplanen lever op til bor-gernes fremtdidige behov.

I styregruppen sidder repræsentanter fra Vejle kommune, hvor der gennem forløbet har været afholdt 6 møder.

Som et vigtigt led i at sikre en bred inddra-gelse er den lokale projektgruppe(LPG) sam-mensat på baggrund af en interessentanalyse samt interesserede borgere.

Der er gennem forløbet afholdt 3 møder og en studietur med den lokale projektgruppe. Projektgruppen har en anden indsigt i områ-det end arkitekterne og kommunen, som ikke

har en daglig kontakt til området. Deltagerne var meget engagerede og bidrog med mange gode og relevante indspark til udviklingsplanen. Statistikker viser, at det specielt er unge teenagere, som dyrker væsentlig mindre idræt end tidligere. Netop denne gruppe er vigtig at inkludere i processen, for at finde ud af, hvad der skal til for, at de vil benytte fremtidens idrætsfacili-teter. Derfor blev der afholdt en skolework-shop med 8. klasserne på Søndermarks-skolen.

Fremtidsforsker Anne Skare Nielsen bidrog, sammen med Move Arkitektur, med inspira-tion til planen ved at inkludere faglig viden og samfundstendenser i forbindelse med fremtidens idrætsfaciliteter.

Den grundige inddragelse af borgerne lig-ger til grund for udviklingsplanen. Dette vil afspejle sig i dokumentet.

Referat fra opstartsmøde

Fremtidens idrætsfaciliteter

Udviklingsplaner og idéoplæg:

GIVE

Opsamling fra workshops

Deltagere

Styregruppen: Louise Stockmann Poulsen Sara Louise Aabling John Hansen/Sofie Plenge, kulturdirektør

LPGAlf Sørensen, ErhvervsklubMorten Eriksen, GISKMads Vemmelund, GIFAnders Møller Pedersen, ungdomsskoleMette Vestergaard, GIFChristian Cyzger, skolenHenning Pagh, FodboldJan EK, Give TennisklubAnders Kristensen Give fremad FodboldJørgen Lundsgaard, Give udviklingsrådMichael Hansen, GIFHelen Lindberg Sørensen, GIFAnne Stine Kristensen, GIFKasper Skau, GIF


Anne Skare Nielsenfra Future navigator

aaa


Intro - Fremtidens idrætsfaciliteter og byudvikling

Kirken som mødested

Byens rum som mødested

Idrætten som mødested

Et ændret behov for idrætsfaciliteterI takt med samfundets udvikling ændres be-hovet for idrætsfaciliteter. Derfor er det vig-tigt at se på idrætsfaciliteter med nye øjne, så der, udover idrætten, bliver set mere på multifunktionalitet og fleksibilitet. Dermed kan idrætsfaciliteterne tilpasses et skiftende behov og aldersgrupper.

Haller og idrætsfaciliteter har stor betydning for borgernes fysiske og mentale sundhed, og spiller en vigtig rolle i arbejdet med at skabe den gode by.

Derfor er det med udgangspunkt i byerne og i fremtidens behov, at idrætsfaciliteterne bør udvikles og vise nye veje til en levende by med menneskers behov i centrum.

Mennesker har behov for menneskelig kon-takt og fællesskab. Derfor er byens mødeste-der afgørende for at skabe det gode sted at bo. Set med historiske briller har byens mødesteder ændret sig i takt med samfunds-udviklingen.

Hallens funktion i nutidens by Vores byer er under forandring.Tidligere brugte vi kirken og kirkelige aktivi-teter til at mødes omkring. Igennem årene har byens rum og landsbyens gadekær været omdrejningspunktet for mødet mellem men-nesker. I dag er nethandelen og andre ting medvirkende i forandringen af byens rum. Her kommer idræts- og fritidscentre ind i billedet.

Bevægelse og sundhed er ved at blive en del af manges hverdag, og de fællesskaber og sociale bånd vi knytter, i forbindelse med idrætten, får betydning. Idrætten kan således fungere som omdrej-

ningspunkt for det nye mødested i fremti-dens byer, og det giver fremtidens idrætsfaci-liteter en vigtig rolle for byudviklingen.

At lave en udviklingsplan for fremtidens idrætsfaciliteter handler med andre ord ikke kun om idræt men om en helhedsorienteret planlægning, der skaber de gode rammer og aktiviteter for mennesker.

Planen er derfor inddelt i følgende afsnit: Rammer, Mennesker og Aktiviteter



Intro til fokuspunkterUdviklingsplanen bygger på Vejle kommunes idrætspolitik, hvis mål er at give borgerne bedre mulighed for at dyrke idræt og mo-tion i alle sammenhænge og ikke mindst at understøtte den unikke foreningsbårne idrætskultur.

Udover at opfylde målene i Vejles idrætspo-litik, kan fremtidens idrætsfaciliteter være med til at imødegå mange andre udfordrin-ger og politiske visioner i Vejle Kommune.

Følgende sider vil tydeliggøre hvilke områ-der og indsatser, der er relevante at se på i forbindelse med udarbejdelsen af fremti-dens idrætsfaciliteter.

Målet er at opfordre til et tværfagligt samar-bejde på tværs af kommunens afdelinger og politikker, at optimere brugen af de økono-miske kommunale ressourcer og opfordre til løsninger der skaber merværdi for lokalsam-fundet.

Yderligere er det vigtigt, at fremtidens idrætsfaciliteter laves på et solidt fundament støbt af viden og eksisterende erfaringer med idrætsfaciliteter.

Derfor er følgende sider baseret på forskning, artikler, erfaringer og kommunens politikker.

Siderne beskriver, hvad der er vigtigt at ind-drage, når der arbejdes med de tre fokusom-råder: rammer, mennesker og aktiviteter.

Referencer til:Bosætningsstrategi Bæredygtigt bymiljøByrådets vision: Vejle med ViljeSundhedspolitikÆldrepolitikVejle Kommuneplan 2017-2029

Fokuspunkter


Rammer, mennesker & aktiviteter

AktiviteterUnder ”Aktiviteter” ser man på, hvordan fremtidens idrætsfaciliteter, på bedste vis, kan imødegå de eksisterende behov for aktiviteter, som er med til at skabe værdi for mennesker og bidrage til både den fysiske som psykiske sundhed.

Aktiviteter kan være alt lige fra restauranter, caféer, fitness, svømmehal, fysioterapi, bog- og spiseklubber m.v.

MenneskerUnder ”Mennesker” hører initiativer, der ska-ber rum for sociale fællesskaber, som skaber værdi for mennesker og som beriger deres livskvalitet. Den menneskelige dimension er vigtig for at skabe trivsel for alle. Der skal være plads og tilbud til alle for at styrke området som rum-meligt og mangfoldigt.

Mennesker Aktiviteter

Rammer Under “Rammer” ser man på den bebyggede struktur, de grønne elementer og infrastruk-tur.

De fysiske rammer er dem, der skaber mu-lighed for, at livet og idrætten kan folde sig ud. Rammerne afgør hvilke aktiviteter, der er mulige at udføre i området, og derfor er det vigtigt at indtænke rammerne på en måde, så de fremadrettet kan justeres til nye behov i fremtiden.

Rammer


BæredygtighedAt lave fremtidens idrætsområde er en af brikkerne i byens udvikling. I byudviklingen er bæredygtighed et af fokuspunkterne.

“I byplanlægningen skal vi sætte fokus på at øge kvaliteten i det bebyggede miljø og sikre udviklingen af bæredygtige bymiljøer i hoved-byer, centerbyer og lokalbyer. Der skal arbej-des hen imod en synergi mellem bymæssig tæthed, blanding af byfunktioner samt sikring af byrum og trafikale knudepunkter i forhold til den bykategori, der er tale om. Dermed kan vi understøtte et alsidigt og levende bymiljø og samtidig mindske ressourceforbruget.”Vejle Kommuneplan 2017-2029, Bæredygtigt bymiljø.

At lave fremtidens idrætsfaciliteter, så de imødegår ønsket om en bæredygtig byud-vikling, kræver et samarbejde på tværs af de forskellige afdelinger og fagområder i kom-munen, så både de økonomiske, sociale og miljømæssige dimensioner varetages.

En by med kvalitet - øget bosætning Borgernes idrætsdeltagelse og sundhed spil-ler en vigtig rolle i Vejle Kommunes bestræ-belser på at markedsføre sig som en kom-mune, hvor der er godt at bo og arbejde.Nutidens dansker efterspørger et bredt ud-bud af organiserede og uorganiserede aktiviteter, der kan bruges fleksibelt, og som sætter rammerne for det sociale liv. Ved at tilpasse byens idrætsfaciliteter til nutidens efterspørgsel kan det imødegå kom-munens bestræbelser og bosætningsstrategi om at tiltrække flere ressourcestærke borge-re, der på sigt kan være med til at styrke kom-munens udvikling og vækst.

“Målet er i 2020, at Vejle har 10.000 flere ind-byggere. (...) Kommunen vil skabe motivation og redskaber til borgere og foreninger for, at gøre boligområder mere attraktive med mere liv, fællesskaber og ny udvikling i det enkelte bysamfund.” Vejle Kommunes bosætningsstrategi 2020.

Fokuspunkt - Rammer

Følgende er eksempler på hvilke områder der er interessante at inddrage i de tre dimensio-ner ifbm. udbygning af idrætsfaciliteter:

Socialt - Inkludere socialt udsatte - Skabe mødesteder- Forebygge ensomhed

Økonomisk - Løsninger der imødegår flere udfordringer på en gang - Synergi - Besparelser på energi

Miljø- Øge cyklisme til idrætsområder- Reducere og optimere energiforbruget i hallen- Affaldshåndtering, herunder brug af kemi-kalieaffald fx. fra pesticider til boldbaner.

Rammerne har afgørende betydning for, hvor-dan idrætten og livet kan udfolde sig, og de har samtidig indflydelse på byens værdier og kvalitet.

Man kan se på rammerne på flere skalaer. De fokuserer både på halbygningens fysiske rammer, men i lige så høj grad på rammerne der forbinder idrætsområdet med den øvrige del af byen.


InfrastrukturDe fysiske rammer for ankomst og parkering er vigtige funktioner for, at området fungerer i praksis. Planlægningen af infrastruk-tur kan påvirke bestemte adfærdsmønstre. At skabe gode forhold for cykler kan bidrage til en øget sundhed og mindske trafikale udfor-dringer.

“At kunne transportere sig selv på cykel spiller en central rolle for børns fysiske og psykiske velvære, selvstændighed og frihed. Børn bliver sunde, kloge og selvstændige af at cykle” Cyklistforbundet 2018

Adgang til sportsfaciliteter, nærhed til parker, legepladser og andre offentlige rekreative steder i byrummet har en stærk sammen-hæng med fysisk aktivitet. Ligeledes er faktorer som afstand til bestemmelsessted, forekomst af cykel- og gangstier og trafiksik-kerhed fundet væsentlige i forhold til aktiv transport. Limstrand 2008

“Overordnet viser en række studier, at befolk-ningstæthed, arealbenyttelse og infrastruktur er afgørende determinanter for det fysiske aktivitetsniveau i byen.” Kamper-Jørgensen 2009

Fleksible og alsidige rammer For at idrætsfaciliteterne passer til fremtid-ens behov, skal multifunktionalitet og flek-sibilitet indtænkes, så idrætsområdet gøres brugbart for alle byens borgere uanset alder, behov og sportslige såvel som ikke-sportslige interesser.

Henrik H. Brandt, direktør for Idrættens Analyseinstitution, fortæller, at nye motions-former betyder meget for, hvordan man skal tilrettelægge faciliteterne. “Vi har en facilitetsmasse af sportshaller, som man bruger mange penge på, men som langt fra dækker alle menneskers behov, som de er i dag.” Det ligger i tråd med Professor Bjarne Ibsen, der mener at “en del af problemet er, at hallerne rundt om i landet er blevet for traditi-onelle. Der er behov for, at man nytænker den måde, man bruger hallerne på”.

Idrætspolitikken i Vejle Kommune har en vision om bedre at udnytte og skabe fleksible idrætsfaciliteter med plads til alle.

Energi Over halvdelen af de danske idrætshaller er fra 1980’erne. Byggeriets Energianalyse 2017 viser, at de danske haller derfor har et højt energiforbrug og stort energisparepo-tentiale. Der kan laves mange tiltag, der kan sænke energiforbruget, såsom isolering af ydervægge, loft og tag eller udskiftning af vinduer. Renoveringstiltag er dog det mest omkost-ningseffektive i forbindelse med generel renovering.

“Der skal arbejdes for at reducere og optimere energiforbruget, samt øge produktionen af vedvarende energi.” Vejle Kommuneplan 2017-2029

Der kan hentes inspiration fra Viborg Kom-mune, som har lavet et energipartnerskab “Mere idræt for pengene” mellem kommu-nen, idrætsrådet, forsyningsselskabet samt Børne- og Ungdomsforeningernes Samråd. Ved at engagere de frivillige borgere til at spare på energien,frigives der økonomi til energioptimeren, hvis besparelser bruges til nye foreningstilbud og modernisering af idrætsfaciliteter.


Ældre som en ressource At udnytte de ældre som en ressource kan både skabe kvalitet for de ældre såvel som for byen. I Spjald har de valgt at tilknytte 12 pensionerede håndværkere til hallen, der vedligeholder området. Det giver dem et socialt fællesskab og følelsen af, at kunne bruges til noget.

For at vi kan trives, og ikke bliver ensomme, har vi brug for at komme i berøring med andre mennesker. At blande de forskel-lige idrætsfunktioner giver mulighed for et naturligt møde mellem borgerne på tværs af interesse, alder, kultur og køn.

Idrætten bidrager med fysiske sundheds-gevinster og har foruden en evne til at være fællesskabsbindende i form af både forpligtende og uforpligtende fællesska-ber, som bidrager positivt til en god social kapital.

Fremtidens idrætsfaciliteter skal bidrage til at skabe værdi for mennesket og berige livskvaliteten. Borgernes hverdag skal fun-gere i fremtidens idrætsmønstre på tværs af generationer, køn og kultur.

Fokuspunkt - Mennesker

bliver også så tit så kedeligt. Men sådan et sted som en moderne idrætsfacilitet, kan sag-tens være et sted, hvor man eksperimentere med at lave en anden type mad, så man ved, at når man kommer derop, så er det en del af pakken. Det er den der paskrams pakke. Det er, at jeg henter mine børn eller jeg kører mine bedsteforældre, hvor de nu skal hen, og så kan vi sidde og hygge os bagefter, man kan sidde og spise ved langborde, så man skal være sam-men med andre mennesker.” Anne Skare, fremtidsforsker

Størstedelen af dem der holder pause fra sport og motion, gør det fordi de har andre prioriteter i hverdagen. Alternativ funktions-udnyttelse og klarlæggelse af døgnrytmer,kan være med til at bane vejen for at gørefremtidens idrætsfaciliteter mere tilgængeli-ge og bidrage til en god hverdag for alle.

”Et samfund kan være så stenet at alt er en en-este blok og indbyggermassen så benet at livet er gået i chok. Og hjertet er helt i skygge, og hjertet er næsten hørt op, til nogle begynder at bygge, en by der er blød som en krop”. Inger Christensen fra 1969

Andre indsatser som fællesspisning i hallen, gode mødesteder og opholdsmuligheder som et udendørs kaffeskur, bog-bytte område el-ler sansehaver kan invitere den ældre gene-ration til at blive en del af fremtidens idræt.

Idræt i hverdagenDet er vigtigt, at fremtidens idrætsfacilite-ter også omfavner menneskets hverdag og behov i et moderne samfund ved at skabe synergi derimellem. Anne Skare bruger ud-trykket paskram til at forklare fænomenet, når alting går op i en højere enhed. ”Kram er godt, men paskram er endnu bedre. Det er der, hvor kabalen går op, og man sid-der og tænker, ej hvor er det bare dejligt, hvor er det bare godt fundet på. Det kan være man tænker på løsninger til folk, der har problemermed maden. Det skal jo være slut med, at man dyrker sport, og så går man ned og spiser pom-mes og franske hotdogs bagefter. Sund mad


Social lighed Nogle undersøgelser viser, at der er en ten-dens til social skævhed i børns deltagelse i sport og motion. Deltagelsen afhænger tydeligt af forældrenes oprindelse, arbejds-mæssige situation samt familiens deltagelse i sport og motion.

Undersøgelser peger i retning af, at der er etbehov for at idrætsfaciliteter også henvendersig til socialt udsatte. Det handler om at ska-be accepterede fællesskaber og sociale rela-tioner mellem udsatte grupper, der kan fast-holde og motivere til sport og motion. At arbejde med social lighed kan være med til at løfte nogle samfundsmæssige sociale udfordringer, hvilket kommunes sundheds-politik også berører.

“Desværre er sundheden skævt fordelt. Stati-stisk set lever borgere med kortere uddannel-ser og psykiske lidelser flere år med sygdom og dør tidligere. Vejle Kommune vil øge ind-satsen for at rette op på uligheden i sundhed ved at være opmærksom på de borgere, der har de vanskeligste forudsætninger for at leve et sundt liv.”

højteknologisk samfund som vores.

”Der er en rigtig vigtig trend for tiden, der hed-der high-tech high-touch, som handler om at jo mere tech verden bliver, jo mere har vi brug for touch. Det vi oplever er, at jo mere teknolo-gi vi kaster efter hinanden, jo værre får vi det. Det er fordi at touch halter bagud. Touch er alt medmenneskelighed, det er etik, at kunne række en hånd ud til hinanden. Den her touch del gør os til mennesker og skaber et samfund. Det har vi nok for manges vedkomne glemt, og når vi har glemt den, så kan vi ikke lære den fra os og give den videre til vores børn. Så hele den her menneskelige del, bliver mere og mere vigtig i fremtiden.” Anne Skare, fremtidsforsker

Sundhed Det moderne liv er blevet mere stillesiddende. “Det øger vigtighed af fysisk aktivi-tet i fritiden. Ud fra et folkesundhedsmæssige perspektiv bør byens rum derfor indrettes således, at det er nemt, naturligt og tilgænge-ligt for alle at være fysisk aktive” Kamper-Jørgensen.

Udover behovet for byer der understøtter fysisk aktivitet, kan også de sociale hensyn varetages i idrætten.

”Umiddelbart synes idrætten i hvert faldat besidde en fællesskabsbindende evnesom fremstår som en uomtvistelig positivkvalitet. Det synes således nærmest at væreen selvfølge, at idrætten foruden fysiskesundhedsgevinster også har social sundhedi form af forpligtende fællesskab at byde på.”Eskelund.

Der tegner sig således et billede af, at det er vigtigt at nytænke rammerne for idrætsfaci-liteter og gøre bevægelseshuse mere ind-bydende og tilgængelige for både at styrke den fysiske og psykiske sundhed.

Fokus på TOUCHMennesker er i sidste ende det, det hele handler om, og det bliver til tider glemt i et


Varierende tilbud af aktiviteter I forhold til nutidens idræt skal det i fremti-den gøres nemmere for den enkelte at tilgå flere forskellige typer af idræt.

”Når folk melder sig ind i en klub, eller en for-ening eller politisk parti, så er man lidt træt af, at man skal være der i lang tid, og at der lige pludselig følger en hel manual med, hvor jeg skal synes det samme som alle de andre. Folk vil meget hellere have lov at smage på tin-gene, i lækre hapser, hvor man lige kan gå hen og prøve lidt at det, og lidt af det, men ikke behøver at være forpligtet overfor det.” Anne Skare, fremtidsforsker

I Viborg Street-mekka har de for eksempel lavet en foreningsordning, hvor nogle for-eninger ikke skal betale for leje af lokalerne. De skal derimod tilbyde, at to ud af seks hold er åbne for alle. Det kræver dog et offentligt tilskud for at kunne lade sig gøre.

Leg, læring og bevægelseIdrætsfaciliteter kan bidrage til at styrke det hele menneske ved at aktivere legen. Legen skaber glæder, styrker fantasien, sociale fær-digheder samt en innovativ og kreativ tanke-gang. Den skaber rum til at fejle og udvikler kroppens motorik og sind.

“Gennem legens univers sanser vi verden, og vi udvikler og styrker vore motorik, krop og sind. I legen bevæger vi os naturligt, stimule-rer kroppens muskler, kondition og motorik.” MOVE, Udviklingsplan for mere leg i Viborg

Ved at favne en bred vifte af aktiviteter kan fremtidens idrætsområder fungere som by-ens centrum, hvor alle byens borgere mødes i hverdagen, weekenden og ferien.

Derfor skal aktiviteterne i fremtidens idræts-faciliteter gennemtænkes, så de henvender sig til organiseret såvel som uorganiseret idræt med plads til det sociale, fokus på leg, læring, bevægelse, sundhed og trivsel.

Fokuspunkt - Aktiviteter

“Bevæg dig for livet” 15 kommuner har indgået en visionsaftale, “Bevæg dig for livet”, hvor målet er, at Dan-mark skal være verdens mest idrætsaktive naion i 2025.

Efter en lang periode med stigende antal idrætsaktive er udviklingen stagneret. Projektleder Per Nedergaard begrunder udviklingen med, at mange af de kommunale løsninger har været henvendt til de allerede idrætsaktive, mens en mindre del er målret-tet nye målgrupper.

At opnå en succesfuld satsning på idræt og motion kræver bred politisk opbakning, og for at nå de udsatte og ikke-idrætsaktive borgere er et samarbejde på tværs af de kom-munale afdelinger vigtigt.

Natur I stigende omfang flytter voksne deres idrætsaktiviteter udendørs og dyrker løb, vandreture, cykling, golf, kajak og lignende.

En analyse af danskernes idrætsadfærd i 2017 viser, at der, modsat børnene, er stor variation i de voksnes brug af faciliteter. De fleste voksne bruger aktiviteter i naturen som det mest populære, hvor almindelige veje og fitnesscentre er de næstmest populære facilitetstyper.


Organiseret og uorganiseret idrætUndersøgelser af danskernes sportsvaner viser, at der er en stigning i mere uformel organisering af sport og motion blandt voksne. Behovet for den uorganiserede idræt hænger sammen med, at borgerne har nem-mere ved at dyrke idrætten, når tiden er til det. Det ses for eksempel også, at hele 62% af voksne uden børn dyrker idræt på egen hånd.

Derfor er det vigtigt at indtænke den uorga-niserede idræt i fremtidens idrætsfaciliteter på forskellig vis, så det understøtter det enkelte område.

” Den fleksible adgang til hallen understøtter 1) fremgang i selvorganiserende aktiviteter 2) generel intensivering i brugen af hallen” Nyt liv i gamle haller

Plads til det sociale - stedet man mødesI dag mangler mange byer et centrum og et fælles mødested. Hvis der skabes plads til det sociale, kan idrætsområdet blive til byens hjerte med pulserende liv, hvor alle føler sig velkomne.

Helt grundlæggende matcher mange af nuti-dens typiske idrætshaller ikke rammerne for det sociale liv, hvor der specielt er mangel på trygge og indbydende omgivelser og plads til at skabe attraktive sociale rammer for teen-agere. Kulturministeriet - idræt for alle

Unge har brug for at få et område, de selv er ansvarlige for med plads til hygge, ophold og aktiviteter. Den ældre generation kan have gavn af at mødes med andre, og familier et sted hvor de kan få et sundt måltid i hallen.

Multiple aktiviteter At skabe multiple aktiviteter inden for frem-tidens idrætsfaciliteter kan gøres i mange forskellige dimensioner, lige fra at tænke i nye måder at udnytte allerede eksisterende arealer og faciliteter på til at introducere nye bookingsystemer.

”Man vil også synes, at det var rigtig dejligt at have nogle græsplæner, hvor der kan dyrkes alle mulige forskellige former for sport med en bold. Ikke bare fodbold, men også amerikansk fodbold, rugby eller rundbold, så man tænker på, at selvom man har en flade, så koster det måske ikke så meget mere at lave flere forskel-lige typer af mål så der kan dyrkes flere for-skellige slags sport. Og så er det jo et kæmpe problem, at der stadigvæk er mange klubber og foreninger, som laver nogle skemaer og booker sig ind, hvor andre så lige pludselig ikke kan komme til og så ender det med at ens fantastiske faciliteter står tomme eller er over-booket på samme tidspunkter. Og der kræver det også lige, at man får rystet posen og får investeret i at lave et bookingsystem, som er nemt for brugerne at gå til, og hvor også det er nemt at bytte det med kort varsel, så man kan være mere spontan.” Anne Skare, fremtidsforsker

Ændringer i aktiviteter Der er en tendens til, at børns deltagelse i sport og motion falder i alderen 13-15 år, både for drenge og piger. For børn i alde-ren 7-15 er de 3 mest populære aktiviteter fodbold, svømning og gymnastik faldet siden 2007. Dog er der en stigning i antallet, der går til løbehjul, skateboard, waveboard og rulleskøjter samt en svag fremgang i styrke-træning og kampsport.


Rammer I arbejdet med at skabe rammerne for fremti-dens idrætsfaciliteter er bæredygtigheden af projektet en væsentlig overvejelse at inddra-ge, da det biddrager til et projekt, der både kan udnytte synergieffekter og imødegå mange af kommunens visioner og områdets udfordringer.

Nutidens behov og tendenser kræver, at rammerne for fremtidens idrætsfaciliteter tilbyder alsidige og fleksible rammer, så idrætsområdet bliver et sted, der dækker alle menneskers behov uanset aldre, køn og inte-resser, hvilket generelt ikke er tilfældet i de danske sportshaller i dag. Der er et behov for en nytænkning af de danske haller, så de pas-ser til danskernes ændrede motionsformer.

MenneskerAt følge udviklingen ved at skabe et idræts-område for alle byens borgere med alsidige og fleksible rammer, er med til at skabe et krydsfelt, der på mange måder kan bidrage til nutidens samfund og danskernes æn-drede idrætsbehov. Et idrætsområde, hvor både forældre og børn kan træne på samme tidspunkt, gør det muligt at indpasse idræt-ten i en travl hverdag. At indpasse idrætten i hverdagen og gøre fysisk aktivitet nemt, naturlig og tilgængeligt for alle er ud fra et sundhedsmæssigt aspekt ønskværdigt, da vi i dag har et samfund præget af stillesiddende jobs, ensomhed og social ulighed.

AktiviteterDanskernes motionsformer har ændret sig, hvor der blandt andet er kommet en stigning i mere uformel organisering af sport og mo-tion blandt voksne. Behovet for den uorgani-serede idræt hænger sammen med, at bor-gerne har nemmere ved at dyrke idrætten, når tiden er til det. Derudover viser tallene en tendens til, at 13-15 åriges deltagelse i motion og idræt er faldende

De nye tendenser for børn og unges aktivi-teter er løbehjul, skateboard, waveboard og rulleskøjter, styrke-træning og kampsport. Udviklingen viser også tegn på, at de 13-15 åriges deltagelse i sport og fritid er faldende, og dette bør derfor være et fokusområde i udviklingen af fremtidens idrætsfaciliteter.

Nutidens behov for aktiviteter viser også et ønske om, at det skal være nemmere at tilgå flere forskellige typer af idræt, så der ikke nødvendigvis kun udøves en sportsgren. Generelt er der et stort behov for de sociale fællesskaber i forbindelse med idræt. Tendenserne er således, at idrætsstedet ikke kun er et sted man er fysisk aktiv, men i lige så høj grad tilbyder et socialt mødested.

Konklusion

MenneskerRammer Aktiviteter


Litteratur

Breddeidrætsudvalget 2009, Idræt for alle, Kulturmi-nisteriet

Cyklistforbundet 2018, Børns cykling til skole og i fritiden

Damvad, 2013, Nyt liv i gamle haller, Lokal og An-lægsfonden

Eskelund, K, 2004, Idræt og byplanlægning, Syd-dansk Universitetsforlag

Frejo Steen, 2014, Analyse af idrætshallerne i Vejle Kommune 2014, Vejle KommuneHenriksen, B. L. 2018, Viborg får mere idræt for pen-gene, Danmarks Idrætsforbund

Hjortsdal, J. 2018, Gør op med de kommunale sundhedssiloer, Danmarks Idrætsforbund

Henriksen, B. L. 2018, Kommunale byggerier skal rumme flere funktioner, Danmarks Idrætsforbund

Hjortsdal, J. 2018, Gør op med de kommunale sundhedssiloer, Danmarks Idrætsforbund

Kamper-Jørgensen, F. 2009, Den sunde by, Statens institut for folkesundhed

Limstrand, T. 2008 Environmental characteristics relevant to young people’s use of sports facilities, Scandinavian Journal of Medicine & Science in Sports

G. H. Madsen, P. 2018, Tramp i pedalerne: 267.000 færre sygedage med øget cykling, Dansk Industri Buisness

Pilgaard og Rask, 2016, Danskernes motions-og sportsvaner 2016, Idrættens AnalyseinstitutRelevante forskere

Skare, A., 2018, Fremtidens Idrætsfaciliteter, Fremtidsforsker

Troelsen, J. et al., 2008, Hvordan indvirker bolig-nære områder sundheden? - og hvordan kan ud-formningen gøres bedre? Af Syddansk Universitet

Give

Søndermarken

Ikær

Stadion

Konklusion


Analyse

© Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering

Målforhold 1:10000Dato 10-04-2018

Analyse

Give

Give




Søndermark Hal og skole

Ikær Hal og skole

Stadion, friluftsbad og Tennis

CentrumKulturen

Give


Navnet Give betyder Jættekvindens Høj. Navnet kendes tilbage fra 1280 men er dog betydeligt ældre og henviser formentlig til de 300 kendte gravhøje i området. I 1688 var Give en mellemstor landsby med 10 gårde og et enkelt hus med lidt jord.

Byen fungerer som en af de mellemstore byer i Vejle Kommune med ca. 55 forretnin-ger og 80 virksomheder tilknyttet det lokale erhvervsforum. Give er en erhvervsdynamo, som konkurrerer med Billund, Nørre Snede og Brande om at tiltrække virksomheder, bor-gere og gode tilbud.

Der er et rigt foreningsliv med mange frivil-lige og et rigt erhvervsliv med mange små og store virksomheder

Der er gode trafikale forbindelser til den midtjyske motorvej, Billund Lufthavn og ikke mindst togforbindelser til København.

Give - Rammer

Give har primært fire nær-områder: byens centrum, stadion i den nordlige del, Ikærskolen og -hallen i den sydøstlige del og til sidst Søndermarksskolen og -hallen i den sydvestlige del af byen

xxx

Give kirke

Klovneløbet

Fra Skulpturby.dk Give skulpturfestival


Give centrum har en historisk bykerne med fine små gadeforløb, hyggelige huse og Give Kirke, som kan føres tilbage til midten af 1100-tallet.

At Give er en skulpturby ses tydeligt i by-billedet, hvor kunsten spreder sig overalt i byen. Tanken bag skulpturbyen er at vide-reformidle budskabet om et fælleskab, hvor der er plads til tiltag og udvikling - et godt sted at bo. En gang om året holdes Give skulpturfestival.

I løbet af året afholdes der mange forskel-lige aktiviteter og arrangementer såsom Give Open Air, som er Danmarks største endags-familiehavefest. Derudover holdes der et årligt familieløb, Klovneløbet, der støtter indlagte børn i Danmark.

Give - Aktiviteter

Open air

Give skulpturfestival

GoRun i Give plantage Give Jagtforening Give hundeskov


Give kulturhus, HUSET, i centrum af Give, danner rammerne om byens bibliotek, værk-sted, mødelokaler m.m. Her foregår arrange-menter, koncerter og foredrag.

I Give Golfklub er der mulighed for at spille golf, eller man kan være aktiv i Give plantage, hvor både Gorun, gå- og løbeklub, samt jagt-foreningen hører til.

Give lystanlæg har eksisteret siden 1921. Det fungerer som en selvstændig forening og som en offentlig park for byens borgere. Særligt de unge bruger det som deres møde- og hænge-ud sted.

Også for menneskets bedste ven er der akti-viteter i området, hvor der i den nordøstligedel af byen ligger en hundeskov på 1,5 hek-tar .

Udenfor Give ligger bl.a. Givskud ZOO, som er en stor attraktion i Give området.

xxx

Givskud ZOO

Hundeskoven

Fra Skulpturby.dk

Give kulturhus

Give Lystanlæg

Give - Aktiviteter

“Give er en by, der hviler i sig selv med handel, arbejdspladser, kultur,

foreninger og balance mellem ældre og børn.”

Ressourcer i centerbyerne

Befolkningstal og aldersfordeling i Give

2018

1371345893766651.491864408

4.664

2032

1551676513947241.540903520

5.055

Aldersfordeling

0-2 år3-5 år6-16 år17-24 år 25-39 år 40-64 år65-79 år 80+ år

I alt

Diagrammet viser den gennemsnitlige alders-fordeling for brugen af Vejle Kommunes idrætshaller

• De 0 – 15 årige udgør 52% af brugerne og må betegnes som de primære brugere

• De 16 – 39 årige udgør 31%

• Aldersgruppen 40+ udgør 12%

• Seniorerne udgør 5% af brugerne


Mennesker og vækst Borgerne i Give er generelt rigtig glade for at bo i Give og fortæller også gerne andre om byen. Det betyder også, at langt størstedelen af borgerne fortsat regner med at bo i Give om fem år.

I Give bor der 4.664 indbyggere. Der er en positiv befolkningstilvækst på ca. 6 procent, så i 2032 forventes der at bo 5.055.

Indtægterne pr. husstand i Give ligger lavere end i Jelling og Børkop, men ligger på niveau med gennemsnittet for Vejle by. En medvir-kende årsag kan være, at Give, ligesom Vejle, har flere boliger til singler end de to andre byer.

Brugen af idrætshaller i Vejle Kommune En analyse af idrætshallerne i Vejle Kommu-ne viser, at den største brugergruppe er børn fra 0-15 år. Indtil de 15 år er kønsfordelingen forholdsvis ligeligt fordelt, men det ses dog i alderen opefter, at kvinderne er underre-præsenterede. Det er særligt mændene, der benytter sig af de traditionelle faciliteter, og derfor kan man forestille sig, at nye alterna-tive faciliteter kan få en større andel kvinder til at dyrke idræt.

Give - Mennesker

Analysen viser også, at de få sociale møde-steder, der er i hallerne såsom cafeen, har lukket en stor del af tiden, og at det er meget begrænset, hvor mange ikke-idrætsaktive der opholder sig i hallerne.

Samlet tegner det et billede af, at de eksiste-rende haller i Give ikke passer til nutidens behov, hvor også den uorganiserede idræt, fællesskaber og sociale mødesteder efter-spørges.

Billeder fra Give Lystanlæg


Byens unge Give skal også være et sted for børn og unge. Det er en gruppe, som ofte bliver glemt, når projekter skal formes. Samtidig viser analyser, at antallet af unge, der dyrker forenings-idræt, falder til cirka det halve omkring 13 års alderen. Derfor er der i for-bindelse med udviklingsplanen afholdt en skoleworkshop, for at undersøge på hvilke måder idrætsområderne i Give kan gøres at-traktive for børn og unge.

Det er tydeligt, at der i Give ikke er mange ting at lave for de unge. Til workshoppen gav de udtryk for, at de ikke som sådan har nogle steder, der er for dem.

Deres motivation for at dyrke motion er sundhed men i lige så høj grad for det sociale.

Det sted de bruger i byen er Anlægget, eller ungdomsklubben Underground. Selve idræts-områderne bruger de ikke, medmindre de dyrker foreningssport eller, hvis de støtter op om nogle venner, der spiller kamp, da de opfatter det som “lukket” område.

Det kan muligvis skyldes, at idrætten og fa-ciliteterne i dag ikke støtter op om de unges interesser eller det sociale, hvilket er afgø-rende for de unges lyst til at bruge området.

For at de unge vil benytte halområdet, er det nødvendigt, at der er faciliteter til rådighed, og at de er let tilgængelige. Både i forhold til sport og andre ting som interesserer de unge, såsom e- sport og at være sammen med ven-nerne.

De unge ønsker et område, der kan fungere som et socialt mødested. Her skal det være muligt bare at ”hænge ud”, spise god mad, spille spil, høre musik, se film eller hvad der lige falder dem ind.

Kortet viser mange af de aktiviteter og faciliteter, som gør Give til et attraktivt område. LPG har udpeget stederne.

Anlægget Park

Nedlagt sygehus

Hundeskov og museum

Handelscentrum

Torvet

Kulturhus

Brugsen

Gullestrups have- Open Air

PlantagenGoRun

Camping

Jagtforening

Ude/fitness

Plejecenter

IkærskolenUngdomsskoleKlub og SFOMusikskole

Søndermarkshallen- udstillinger, teater, musicals osv

Søndermarksskolen

BofællesskabSøndermarkens børnehave

Ikærhallen- stævner og events

Stadion- fodbold og tennis

Friluftsbad

MC klub

Børnehaven Børnegården

Nedlagt teglværk

Rideskole

Golfbane

Et attraktivt område


Et attraktivt område

Søndermarken


Ankomst til hallen

Grusbane

Udsmykning

Ankomst til skolen

Store områder med græs

Fakta og arkitektur Søndermarkshallen og -skolen er opført i 1982. De ligger placeret i den syd-vestlige del af Give. Det samlede nettoareal for hallen er 2.153 m2.

De andre skoler i området går op til 6. klasse, hvorefter eleverne samles på Søndermarks-skolen. Den tætte placering af hallen og skolen giver gode muligheder for at skabe et godt og levende nærmiljø med et samar-bejde på tværs af skole og idræt/fritid.

Arkitekturen er et klassisk halbyggeri fra 1980’erne bestående af en lukket facade bygget af røde mursten med sort tagpap. Det er en typehal af datidens byggeri, der pas-ser til diverse boldspil, som dengang var de dominerende idrætsgrene.

Ved parkeringspladsen er der mange grønne bede, som leder op til skolen og hallen. Hallen vender dog indad og gør ankomsten meget usynlig.

Søndermarken - Rammer

Grøn beplanting omrking skolen


Halfaciliteter og tilstand Hallen består af en 20x40 hal med seks tilhørende omklædningsrum, et enkelt depot, et redskabsrum og plads til ca. 200 tilskuere. I den sydvendte del af hallen ligger en scene placeret med tilhørende backstage areal. Diagrammet til højre viser den samlede over-sigt over arealfordelingen i hallen.

Hallen har en forholdsvis fin tilstand taget i betragtning af, at den er bygget i 1982. Der er dog almindelig slidtage på specielt omklædningsrummene. Tilstandsrapporten fastslår, at der de næste 10 år, er et vedli-geholdelsesbehov på 39.000 kr., som ligger i vedligehold af facader, malerarbejde af vinduer samt reparation af tagrender.

KapacitetEn kapacitetsanalyse fra 2014 konkluderer, at Søndermarkshallen er en hal med lav belastning. I hverdagene viser undersøgel-sen, at tirsdag og onsdag er de dage med den højeste kapacitetsudnyttelse fra 67%- 73%, og mandag, torsdag, fredag har den laveste kapacitetsudnyttelse på 0%-29%. Kapacitetsudnyttelsen fordelt henover åbningstiderne viser, at der fra kl. 20-22 er 100% udnyttelse, hvor resten af åbningsti-derne svinger mellem en kapacitetsudnyt-telse på 58%-83%, som vist på grafen. Det skal påpeges, at undersøgelsen er fra 2014, hvorfor der kan være sket ændringer siden.


Idrætshal

Omklædning med

bad og toile

t

Rengøring

Teknik

Foyer/gang/indgang

Scene

Garderobe

Depot

Reds

kabs

rum



UdviklingspotentialeOmrådet ved Søndermarkshallen, der ligger nord for Sdr. Ringvej, er offentlig ejet. Området er i kommuneplanen udlagt til of-fentlige formål som sportsplads, ridecenter, børnehave samt anden offentlig institution, som kan indpasses i området uden genevirk-ning i forhold til omgivelserne.

Området syd for Sdr. Ringvej er privat ejet, men er i kommuneplanen fastlagt til bolig-formål, offentlige idrætsformål samt fælles-anlæg, institutioner og lignende til dækning af lokale behov. Dog skal eventuelle idræts-anlæg placeres i den østlige del af ramme-området.

Det konkluderes, at Søndermarken er et område med god plads til udvidelse af byens idrætsfaciliteter, hvilket der også gives mu-lighed for i det eksisterende plangrundlag. Dog skal det understreges, at området syd for Sdr. Ringvej er kuperet. Det er desuden privatejet, hvilket kræver grunderhvervelse, hvis det skal ibrugtages.

Offentlig ejet jord

Privat ejet jord

Søndermarkshallen




Landskabsanalyse Søndermarkshallen og -skolen ligger i udkanten af Give mod syd langs Søndre Ring-vej med tilkørsel fra Søndermarken.Området ligger i et grønt rum, indrammet af et grønt bælte, der følger Søndre Ringvej mod boligområdet. Mod nord danner et grønt område med tæt beplantning, den grønne væg.

Overordnet er landskabet syd for Sønder-markshallen og -skolen kuperet med storfor-met bakkelandskab med enkelte højdepunk-ter som Løvbjerg, Klavrebjerg og Kirkebanke. Området er opdyrket, og det ligger i både store og mindre rum inddelt af læhegn. Mod sydvest ligger golfbanen, der mod syd støder op mod et større område med plan-tage.

Ud over landskabsrummet er området syd for Søndre Ringvej udlagt til boligområder.Landskabsrummet, i tilknytning til Sønder-markshallen og -skolen, ligger delvist åbent mod Søndre Ringvej med et fint kig over det kuperede landskab med de storformede bakker. Området er indrammet af læhegn og brudt af en gård mod vejen og i midten af et skovområde med boliger og to nedlagte mergelgrave.


xxx




Plantage

Golfklub

Store krathøj

Flotte kigFlotte kig

Løvbjerg KirkebankeKlavrebjerg

Søndermarkshallen

20x40 hallen

Voksne 40-60 år

Senior 60+år

Børn og unge fra 7 til 15 år

Voksne 16-39 år

Børn til og med 6 år


Søndermarkshallen - Aktiviteter

Søndermarkshallen bruges til håndbold, badminton, volleybold , rytmisk gymnastik, og skoleidræt. Derudover bruges den store scene til teater eller foredrag.

Ser man på brugen af hallen, er hele 52 % af de aktive udøvere i hallen børn i alderen 7-15 år. De voksne i alderen 40-60 år er stærkt underrepræsenteret, da de kun udgør 7 %.

Ser man på fordelingen af køn, er det særligtpigerne i alderen 0-15 år, som er under-repræsenteret. Dette gør sig også gældende for aldersgruppen fra 16 år og opefter, men der er dog ikke en ligeså markant forskel som hos børnene. Det kan muligvis skyldes, at gymnastik, som er en sportgren med en høj andel af piger, foregår i Ikærhallen.

1 20x40 håndboldbane

- 5 badmintonbaner

- 3 volleybaner

- 3 skolebasket

1 basket

1 scene

1 gymnastiksal

1 cafeteria

200 siddepladser

Faciliteter i hallen

Drenge

Piger

50 % drenge og piger


Søndermarkshallen - Mennesker

Der er meget begrænset mulighed for sociale aktiviteter i hallen, udover det der foregår i forbindelse med de eksisterende sportsakti-viteter. Der er et cafeteria, men derudover mangler der opholdssteder.

Det afspejler sig også i kapacitetsanalysen fra 2014, hvor der i gennemsnit kun er 2 ikke-aktive personer (f.eks. forældre) i ca-feteriet i timen, mens ingen idrætsaktive personer besøger cafeteriet.

Parkeringspladsen ligger placeret foran hal-len og skolen. Området har fin grøn beplant-ning mellem parkeringspladserne, men det indbyder ikke i sig selv til ophold eller andre aktiviteter. Der er enkelte bænke ved indgan-gen til skolen og en enkelt bænk på et større græsareal nord for hallen. Placeringen gør dog, at det primært er et sted, man opholder sig, hvis man venter på at blive hentet.

xxx

Opholdsområde mellem hallen og cafeen Opholdsområde mellem hallen og cafeen

Ankomstområdet

Beplantning ved parkerngsmrådet

Bænke ved indgangen til skolen

Det grønne område nord for området


20x40 hallen

Trofævæg

Indgang til omklædning Gymnastikhallen

Ankomst til Ikærhallen

Poolborde

Fakta og arkitektur Både Ikærskolen og -hallen er bygget i 1968. Hallen har gennemgået en renovering i 1999, og den ligger placeret i den sydøstlige del af Give.

Ikærskolen går op til 6. klasse, hvorefter eleverne flytter på Søndermarksskolen.

Hallen og skolen er et klassisk elementbyg-geri af beton med et tag af eternitbølgepla-der. De indvendige faciliteter svarer til dati-dens type hal, der primært passer til diverse boldspil, som dengang var de dominerende idrætsgrene.

Hallen har en synlig men ikke attraktiv an-komst, der leder ind til en fordelingsgang, hvorfra man enten kan gå mod caféen eller hallen.

Hallen har en god placering i forhold til cy-kelstier og gode forbindelser til centrum og Søndermarkshallen.

Ikær - Rammer


Halfaciliteter og tilstand Hallen består af en 20x40 hal med seks tilhø-rende omklædningsrum, et redskabsrum, fire mindre og et stort depotrum. I selve hallen er der plads til ca. 200 tilskuere. Derudover er der i hallen et område med køkken, cafeteria, kontor og tre mødelokaler. Den samlede arealfordeling i hallen kan ses på cirkeldiagrammet. Hallen har en forholdsvis fin tilstand taget i betragtning af, at den er bygget i 1968 og tilbygget i 1999. Tilstandsrapporten fra 2014 fastslår, at der over en 10 årig tidshorisont er et vedligeholdelsesbehov på 89.000 kr., som ligger i vedligehold af facader samt vedlige-hold af vinduer og døre.

KapacitetEn kapacitetsanalyse fra 2014 viser, at der er en noget højere kapacitetudnyttelse i Ikærhallen ift. Søndermarkshallen. Under-søgelsen viser, at kapacitetsudnyttelsen svinger fra 56%-89% fra mandag til fredag, og at kapacitetsudnyttelsen, fordelt henover åbningstiderne, nærmest er fuldt dækket. I Ikærhallen er det specielt aktivitetsrum-mene, som kunne blive bedre udnyttet. Det skal påpeges, at undersøgelsen er fra 2014, hvorfor der kan være sket ændringer siden.

Ikær - Rammer


Ikær - Rammer

Ejerforhold og kommuneplan Hele det lilla markerede område omkring Ikærhallen er kommunal ejet, og er i kom-muneplanen fastlagt til offentlige formål som skole, sportshal, børneinstitution, vandværk mv.

Kommunen ejer også et stykke jord øst for Tykhøjetvej. I kommuneplanen er det fastlagt til erhvervsformål, herunder større fremstillings-, service- og lagervirksomhed. Der skal i området skabes mulighed for etablering af større pladskrævende virksom-heder, der har behov for en placering tæt på den overordnede infrastruktur.

Det konkluderes, at der ikke er mulighed for større udvidelse ved Ikærhallen, da pladsen omkring hallen er forholdsvis lille samtidig med, at området øst for Tykhøjetvej, i det gældende plangrundlag, er udlagt til erhverv.

Offentlig ejet jord



Ikær - Rammer

Landskabsanalyse Ikærhallen og -skole ligger i den sydøstlige del af Give for enden af Søndre Ringvej/Torvegade. Området ligger i et rum indram-met af et grønt bælte.

Øst for skole og hal ligger det åbne landskab. Landskabet ligger i åben forbindelse med Tykhøjetvej. Landskabet er fladt og ligger som større og mindre dyrkede rum inddelt af læhegn. Landskabet brydes indimellem af mindre og større partier med skovplantnin-ger.

Landskabet overfor Ikærhallen og -skolen lig-ger som et fint rum, hvor punkter af beplant-ning og mindre skovpartier skaber en smuk baggrund til det åbne dyrkede rum. Området er udlagt til erhvervsområde.

xxx


Ikær - Rammer

Flotte kig til åbent landskab

Tykhøjetvej

Ikærhallen og -skolen

Centrum

xxx

xxx

Ikærhallen bruges i høj grad til gymnastik men også aktiviteter som håndbold, boks-ning, squaredance og skoleidræt finder sted. I hallen er en sal med spejle, en cafe, en afde-ling med midlertidlig fitness samt en skytte-klub, der holder til i kælderen.

“Idræt i Dagtimerne” er et motionstilbud til alle over 16, som foregår om torsdagen fra 9.30-11.30, hvor man dyrke alt lige fra kortspil til badminton eller morgengymnastik med mulighed for tilkøb af morgenmad.

Den lokale fitness “Kom og Træn” drives af Give GIF.

Ser man på brugen af hallen, er hele 65 % af de aktive udøvere i hallen børn i alderen 7-15 år, hvorblandt fordelingen af køn er meget ligelig. I alderen fra 16 og opefter er der dog hele 33 procent flere aktive mænd end kvinder.


Ikær - Aktiviteter

1 20x40 håndboldbane

-5 badmintonbaner

-3 volleybaner

-3 skolebasket baner

1 gymnastiksal

1 aktivitetsrum

3 pool borde

1 cafeteria

200 siddepladser

Faciliteter i hallen

Ankomsten Ankomst med sofaer

Poolbord


Parkeringsområdet

Ikær - Mennesker

Hallens arkitektur er præget af en funktionel tankegang og indbyder ikke til ophold.Der er dog gjort et forsøg på at skabe plads til ophold ved at placere sofaer ved indgang-en og i et par andre rum. Samtidig er der også et cafeteria i hallen med tilhørende rum med borde og stoler. Det er dog ikke et sted, der inviterer til op-hold, medmindre man er i hallen i forvejen.

Der er heller ingen kobling mellem inde- og udearealer. Ankomsten til hallen er synlig men ikke indbydende, da den består af en asfalteret parkeringsplads. Hvis man bevæger sig om på den anden side af hallen, er der dog grønne områder, hvor der i forlængelse af SFO’en er bål- og lege-plads.

Stadion


Give Stadion ligger i den nordlige del af byen og grænser op af Give Plantage. Ved stadion ligger Give Campingplads og Give Friluftsbad, som begge er ejet af Vejle Kommune men drives af en forpagter.

Fodboldklubben Give Fremad hører også til området, hvor de har omklædningsfacilitet-er samt trænings- og opvisningsbaner. Der er et godt samarbejde på tværs af fod-boldklubben og campingpladsen. Klubben bruger campingspladsens cafeteria, og campingspladsen bruger den ene boldbane i sommerperioden, hvor forboldklubben ikke selv bruger det. Ligeledes har både ten-nis- og petanqueklubben også baner og eget klubhus i området.

Meget af trafikken kommer fra den sydlige del af Skovbakken, som er en almindelig villavej. Der mangler en god kobling til cen-trum for de bløde trafikanter. Som det ses på kortet, er området markeret med lilla ejet af Vejle kommune, hvor Give Plantage er privat ejet af Give Plantage ApS. Det konkluderes, at der ikke er mulighed for udvidelse af området.

Stadion - Rammer


Landskabsanalyse Området ved stadion ligger i læ i en grøn lomme ved Give Plantage.

Terrænet i området er lavest i området vest for Skovbakken og stiger efterhånden somman bevæger sig mod nordøst. Det betyder, at de enkelte områder og bold-baner er anlagt på plateauer, som giver flere opholds- og aktivitetsmuligheder.

Stadion - Rammer

Tennisanlæg

Opvisningsbane med tilskuerpladser

Friluftsbadet


Stadion - Aktiviteter

Stadion er i dag det område, hvor fodbold, tennis, petanque og krocket er tilknyttet. Området byder på fine fodboldbaner, en op-visningsbane og et tennisanlæg.

Derudover ligger der en campingplads og et tilhørende friluftsbad, som flittigt bliver brugt om sommeren. Her kan man boltre sig i det opvarmede 25 meters bassin med vipper, i et af de to børnebassiner med rutschebaner.

I tæt nærhed til området ligger også Give Plantage, som byder på flere opmærkede løbe- og cykelruter.

1 Opvisningsbane

2 træningsbaner

3 Tennisbaner

1 Beachvolleybane

Krocketbane

Petanquebaner

Friluftsbad

Minigolf

Cafeteria

Campingsplads

Faciliteter, stadion

Give fremad der bygger billethus Område med leg

Friluftsbadet er et sted, der emmer af liv om sommeren.

Give cafeteria

Luksus telte

Legeplads


Stadion - Mennesker

På stadion er der gode udendørs rum, som inviterer til aktivitet og ophold.

De forskellige aktiviteter er med til at skabe liv og gør det interessant at opholde sig i området.

Området har i det hele taget en stor rekreativ værdi for lokalområdet, som både benyttes af de etablerede idrætsforeninger såvel som af den almindelige borger, der vil ud at gå en tur.

Foldboldklubben har selv bygget et billethus. Cafeteriet bruges af de forskellige forenin-gers medlemmer, samt campister og besø-gende til friluftsbadet.

Konklu


Konklusion

Konklu


Konklusion

På baggrund af samfundstendenser og en grundig analyse af byens eksisterende rammer, aktiviteter og mennesker vurderes der ikke at være et manglende kapacitetsbehov for nye idrætsarealer i Give. De eksisterende rammer i både Søndermarkshallen og Ikærhallen er dog ikke gearet til danskernes ændrede sportsvaner, samfundstendenser eller borgernes behov i Give.

Her ses det, at både Søndermarks- og Ikærhallen er traditionelle halbyggerier, hvor en funktionel tankegang præger byggeriets rammer og aktivite-ter. Her er der, udover de traditionelle aktiviteter, ikke mulighed for at dyrke de mere uorganiserede eller nyere former for aktiviteter der vinder ind såsom løbehjul, skateboard, waveboard, rulleskøjter, e-sport mv., og der opleves desuden pladsmangel flere steder samt mangel på springfaciliteter.

De eksisterende rammer ved idrætsfaciliteterne i Give giver heller ikke anledning til, at mennesker opholder sig eller bruger stedet som et socialt mødested, og der opleves generelt ringe trafikale forhold for de bløde trafikanter, da stinettet i byen ikke er sammenhængende. Derudover er en af de store mangler i byen opholdssteder og aktiviteter for byens unge.

Samlet tegner der sig et billede af, at de eksisterende haller i Give ikke passer til nutidens behov. Hvis Give fortsat skal være en attraktiv by, der føl-ger med udviklingen, vurderes der at være et behov for investeringer i byens idrætsfaciliteter. Gives idrætsfaciliteter skal passe ind i en travl hverdag, og skabe plads for både bredde- og eliteidræt såvel som organiseret og uorganiseret idræt for alle byens borgere.

På baggrund af analysen og en inddragende proces med byens borgere vurderes ét muligt scenarie for udvikling af fremtidens idrætsfaciliteter, som bygger på borgernes vision om at samle byens idrætsfaciliteter i ét område ved Søndermarkshallen.

Scenariet udfoldes i følgende ideoplæg.

Konklusion


Idéoplæg


Idéoplæg

Udover indsigt i samfundstendenser og forskning, og en analyse af områdets eksisterende rammer, mennesker og aktiviteter, er idéoplæggene baseret på en inddragende proces med byens borgere.

Inden arbejdet med udviklingsplanen for fremtidens idrætsfaciliteter har Give Udviklingsråd samt idrætsforeninger udarbejdet en vision for et samlet idrætscenter i Give. Version 2.0 er færdiggjort i april 2017. Som opstart på processen har der været afholdt et møde om visionen hos MOVE.

Gennem workshops med LPG er der arbejdetmed områdets ressourcer, fremtidspostkort fra borgerne for hvordan de ser området fungere i fremtiden, forskellige modeller for udviklingen af området, personaer (frem-tidens brugergrupper) og døgnrytme, hvor projektgruppen beskriver, hvordan de gerne ser idrætsfaciliteterne anvendt igennem et døgn.

Derudover har LPG været på en studietur som inspiration til hvilke ideer, de gerne vil have implementeret i deres idrætsområde. Den inddragende proces har bidraget til endel af analysen samt givet input til hvilke behov, der skulle inkluderes i idéoplægget, som gennemgås på de følgende sider.

Idéoplæg


Døgnrytme

8.00

12.00

04.00 - 9.00I de tidlige morgentimer fra kl. 4-9 er det særligt voksne og seniorer, som dyrker morgentræning i fitness, Yoga, Qi Gong eller Tai Chi mm. De voksne har brug for en fleksibel adgang, hvor de kan komme, når det passer ind i deres program, hvor seniorerne også har brug for de mere sociale forhold som fælles morgenmad osv.

Aktiviteter• Morgen fitness• Morgen Yoga, Qi Gong, Tai Chi mm. • Morgenmad

Brugergrupper• Pensionister og ældre• Den voksne

Facilitetsbehov • Cafehygge • Motionscenter

9.00 - 15.00Fra kl. 9-15 er det særligt ældre, skoler, institutioner, mødregrupper og erhvervsfolk, som gør brug af området. Derfor er der et alsidigt behov, som både skal dække muligheder for mad, fysisk aktivitet, rum til møder og andre ikke-sportlige aktiviteter som leg med bolde eller steder, hvor skolen kan lave gruppearbejde.

Aktiviteter: • Fitnesshold og holdtræning• Senioridræt • Fælles kontorfaciliteter • Diverse aktiviteter inde og ude • Buffet i cafeen for alle til billige priser• Gruppearbejde i skolen

Brugergrupper: • Mødre- og legegrupper • Skoler, børnehaver, dagpleje eller andre

institutioner • Ældre • Erhvervsfolk

Facilitetsbehov • Legerum, lys og lyd, madresser til leg/søvn,

bolde, legeredskaber, gymnastikmåtter osv. • Cafehygge • Mødelokaler og internet • Loungeområde til gruppearbejde

Døgnrytmen er en øvelse fra en af de første workshops. Deltagerne blev bedt om at give udtryk for deres drømme til liv og aktivitet i deres fremtidige idrætsfaciliteter.

Ved at studere borgernes døgnrytmer og personaer har det været muligt at kortlægge hvilke faciliteter, der er behov for på de forskellige tidspunkter af dagen. På den måde sikres det, at ideoplægget opfordrer til et idrætsområde, som bliver attraktivt, fleksibelt og et naturligt sted at komme for alle byens borgere.


18.00

20.00

24.00

15.00 - 20.00Kl. 15-20 er det tidspunkt, hvor der er mest run på i hallen. Det er i det tidsrum, hvor børnene går til foreningsidræt, og voksne bruger fitness, holdtræning eller arbejder videre i et loungeområde. Der skal være plads til flere aktiviteter samtidigt og mulighed for, at familierne kan spise sund og billige mad. I tidsrummet er der også et behov for uorganiserede aktiviteter for tweens og unge, hvor de kan dyrke ting lige fra e-sport til parkour, bruge skateområdet eller gribe muligheden for at gå i en studiecafe og få hjælp til lektierne.

Aktiviteter: • Foreningsidræt • Fitnesshold og holdtræning• Aktiv SFO• Studiecafe • Aftensmad • Fællesspisning

Brugergrupper:• Børnefamilier • Tweens • Unge 14-20• De voksne

Facilitetsbehov• Sociale mødesteder• Flere samtidig behov• Lege og pusleplads• Cafe miljø• Udendørs træningsområder• Parkering

20.00-24.00I de lidt senere timer fra kl. 20-24 bruges hallen hovedsagligt af de voksne, der skal træne eller være med til andre aktiviteter som musik, spilleaftener, fællessang eller meget andet. De unge har brug for et socialt mødested, som er deres, men hvor de kan skabe sunde relationer væk fra gadehjørnerne.

Aktiviteter: • Teenager “hænge ud” med hyggerum med tv,

musik osv. • Spilleaften • Fællessang • Go’nat hold

Brugergrupper:• Den voksne • De unge

Facilitetsbehov• Sociale mødesteder• Hyggekroge

Der er brug for fitness

24-7

Eksisterende aktiviteter og behov

SøndermarkStk. 1105330110 0 0 0 0

IkærStk. 11053330111 2 2 0

Aktivitet

HåndboldIndendørs fodboldUdendørs fodboldBadmintonVolleybaneSkolebasketPoolbordeBasketSceneBoksningDans, yoga mv Gymnastik Fitness Petanque

I altStk. 22510663111 1 2 2 20

BehovStk.22510433112 af 6*6 m1/2- deles 3 3 10

StadionStk. 0050000000 0 0 0 2056 Udviklingsplan for Fremtidens Idrætsfaciliteter i Give

En idrætshal er et sted, som skal varetage mange forskellige funktioner og interesser. For at lave en løsning som varetager alles interesser og samtidig er realistisk, er de endelige volumenstudier udvalgt på baggrund af en længere proces. I første omgang blev der lavet et udkast baseret på borgernes behov, samfundstendenser samt erfaringer fra andre nyere haller. Udkastet blev bearbejdet af den lokale projektgruppe, for at justere nogle af de kompromisser, der var taget for at få plads til det hele. Denne proces har haft stor betydning for det endelige resultat, som er præsenteret her på siden.

For at kunne lave et realistisk ideoplæg, er det vigtigt at gennemsigtiggøre, hvilke arealer der er tilgængelige nu kontra borgernes ønsker og behov. Siderne viser derfor de eksisterende arealer og behov, eksisterende aktiviteter og behov samt nye ønsker og behov til fremtidens idrætsfaciliteter.Funktionsplanen og volumestudiet danner grundlag for ideoplægget, der præsenteres i det følgende.

Funktionsplan og volumestudie

Eksisterende araler og behov

Søndermark kvm

194

0017911770200 stk.356150 stk.235

2141

Ikærkvm

574

20002181216156450 stk.25570 stk.0

2689

Rumbetegnelse

Ankomst, cafe og mødeMotion/fitnessSpringhal Depot IdrætshalMultisal m. spejleTilskuerpladserOmklædning ParkeringspladserDiverse

Sum kvm

I altkvm

768

20003972393156650 stk.611220 stk.235

4760

Behovkvm

585*

3403504473400400800-1000 stk.300400 stk.0

5822

* Mht. møderum ønskes der 3 stk. med fleksible vægge og plads til 12-70 msk.

Nye ønsker og behov


Indendørs

FloorballSkoleidrætKonferencerIndendørs legemuligheder/legehjørne

Springfaciliteter: • 2 store trampoliner med dobbeltgrav +

pommes grav• Team-Track (23 meters tilløb)• Springseler • 8 meter til loft

Område til de unge • E-sport 60 m2 med strøm og som fleksi-

belt lokale Udendørs

Motion/crossfit – evt. med terasse til Legemuligheder 1 kunstgræsbane Multibane

Overdækket ude-område

Skatebane BMX CykelklubbenTennis


Motorikhal Århus


Baggrund for et samlet idrætscenter i Give

Ideoplægget bygger på borgernes vision om ”et samlet idrætscenter i Give”, hvor al fremtidig udvikling samles ved Søndermarks-hallen.

Undervejs i processen er der arbejdet med muligheden for at samle idrætsfaciliteter omkring Ikærhallen. Pladsen omkring skolen er forholdsvis lille. Beboelse, SFO og værk-sted/tankanlæg spærrer for mulig udvidelse ligesom området øst for Tykhøjvej er udlagt til erhvervsformål. Derfor blev det ved nær-mere undersøgelse udelukket som en mulig-hed. Dette ideoplæg bygger på at samle alle byens idrætsfaciliteter ved Søndermarken, hvor Ikærhallen på sigt vil overgå til skolen.

Først og fremmest er det et ønske at skabe ét samlet idrætsområde, hvor byens liv, aktivi-teter og fællesskaber kan få lov at spire.

Analyser viser, at flere voksne fravælger idræt, fordi de har andre prioriteter i hver-dagen. Ved at samle Gives idrætsfaciliteter ét sted, gøres det muligt for hele familien at dyrke hver deres aktivitet på samme tid, samme sted. På den måde er det nemmere at indpasse og muliggøre alle familiemedlem-mers aktiviteter, som ikke kun har fysiske men også psykiske sundhedsfordele.

Ét samlet idrætsområde ved Søndermarks-hallen kan være med til at skabe et krydsfelt mellem byens borgere. Tæt på Søndermarks-hallen ligger blandt andet plejecentret

Kastaniehaven, hvilket giver oplagte mulig-heder for også at inddrage de ældre som en resource i det nye idrætsområde. Samtidig kan de ældre også inddrages i en aktiv hver-dag og modvirke ensomhed, som fylder i nutidens samfund.

At samle alt ved Søndermarksskolen betyder, at Ikærskolen ikke i lige så høj grad vil være tilknyttet idrætslivet. Dog er Søndermarks-skolen det sted, hvor byens større klassetrin samles. Når man vælger at samle idrætsom-rådet, er det derfor en fordel at gøre det ved Søndermarksskolen i og med, at netop denne aldersgruppes deltagelse i sport generelt er faldende. Samtidig er Give en by, der mang-ler tilbud til byens teenagere, og derfor er det en vigtig overvejelse.

At investere i et samlet idrætsområde vil være en løsning, der kan biddrage positivt til at imødegå nogle af byens eksisterende udfordringer.

”For tilflyttere er det ekstremt vigtigt med gode og moderne idrætsfaciliteter”

”Traditionelt efterspørger tilflyttere børneha-ver, skole med overbygning, indkøbsmulighe-der samt spændende idrætsfaciliteter”De lokale ejendomsmæglere

Samtidig kan det give mulighed for på lang sigt, at fortsætte en udvikling af byens idrætsfaciliteter, da Søndermarken er et om-

råde med plads hertil. Denne løsning vil være en stor økonomisk investering, da det kræver opførelse af nye kvadratmeter, grunderhverv-else af privatejet jord samt flytning af fod-boldbaner og tennis. Den nye grunderhver-velse syd for Sdr. Ringvej vil samtidig også give mulighed for at lave et rekreativt om-råde, som kan blive en stor kvalitet for hele byen. Således vil visionen stå stærkere.Samtidig vil en investering i ét samle idræts-område ved Søndermarkshallen have stor lokal opbakning og ejerskab, hvilket kan være en stor drivkraft og ressource i udbyg-ningen af fremtidens idrætsfaciliteter og have afgørende betydning for resultatet af det endelige projekt.

Der ligger flere volumenstudier til grund for fastlæggelse af ideoplægget, som vises på de følgende sider. Ideoplægget er blevet vendt på en workshop med LPG.

FordeleBorgernes vision - lokalt ejerskab Et fælles mødessted og krydsfelt Sammenspil med Plejecenter Kastaniehaven Mulighed for tæt inddragelse af de ungeNemt i hverdagen Langtidsigtet løsningMulighed for rekreativt område

UlemperErhvervelse af privatejet jord


Situationsplan idéoplæg

Rekreativt område

Tennisbaner

Boldbaner

Kunstgræsbane

Parkering

Parkering

Nye idrætsfaciliteter

Et samlet idrætsområde Idrætsfaciliteterne dækker over et større område, hvor idrætshallen, skolen og den aktive ankomstplads er hele områdets samlingspunkt og mødested. Fra idrætshjertet i midten kan man nemt komme ud til alle de forskellige områder, lethallen i nord, kunstbanen og tennis i vest samt fodbold og det rekreative område i syd.

Lethallen kan rumme mange typer af aktiviteter, lige fra tennis, til skate eller markedsdage, som kan bruges året rundt og i alle døgnets timer. Lethallens aktiviteter kobler sig på den aktive ankomstplads med udfordringer for store og små, plads til afslapning i hængekøjer og sansehaver til byens ældre.

Kunstbanen og tennis er placeret i den vestlige del af området, som ligger i læ af den omkringliggende beplantning.

Parkering er indtænkt forskellige steder i området for at man nemt kan tilgå alle de større faciliteter og med mulighed for kiss and ride i tæt nærhed til skole og hal, så byens børn sikkert kan blive sat af.

Lethal

PetanquebanerSdr. Ringvej


Volumenstudie - ved Søndermarksskolen og -hallen

Kiss and ride

Aktiv ankomstplads

Nye idrætsfaciliteterSkole

Eksisterende hal

Lethal

Nyt parkeringsområde

TunnelSdr. Ringvej

Nyt parkeringsområde100 p + bus

200 p + bus

100 p

Kunstgræsbane

Tennis

Nyt

Petanquebaner

Tribune


Volumenstudie - idrætsfaciliteter Laves der et samlet idrætscenter, kan der på sigt, når jord er erhvervet, udvides med bl.a. boldbaner, samt militær- og tarzanbane.

Det rekreativt områdeEn tunnel under Sønder Ringvej sikrer, at gående kan komme sikkert fra idrætshallen over til fodboldbanerne og det rekreative område. Det rekreative område med terræn og skovområde giver oplagt mulighed for at have cykelruter, sceneområde, shelters, legepladser og forhindringsbaner i naturen alt efter behov.

HallenDen aktive forplads fører op til hallens hovedindgang, hvor det åbne ankomstområde indbyder til ophold, leg og med udkig til både den eksisterende og den nye hal, hvor også der er plads til handicapvenlige forhold med elevator. En trappe med tilskuerpladser skaber tæt forbindelse mellem ankomsten og ned i multihallen. Den nye hal er bred nok til, at der kan spilles kampe på 20x40 banen samtidig med, at spring benytter tilløbsbanen til springhallen. I den sydlige del af multihallen ligger en sammenklappelig tilskuerrække, der kan skubbes tilbage i aktivitetssalen og give ekstra tilskuerpladser ved større events. Tilkoblingen af den nye hal gør det muligt at bevare den eksisterende scene i den sydlige del af hallen. Placeringen af motion, ud mod forpladsen bidrager til aktivitet og liv og kan inspirere alle byens borgere.

Hal, fodboldbaner og rekreativt område

Militær/tarzanbane

Boldbaner

TunnelSdr. Ringvej

P

Scene

Lejrplads?

?

?

?

Stier der forbinder området

Skovtempel

Shelters


287

m²

1056 m²

940 m²

40 m

²

440 m²

120

m²

180

m²

585 m²

Livsnerve og ankomst

Tilskuerpladser

Multihal

Aktivitetssal Motion/fitness

SpringhalDramaTaichi

QigongBoksning

Dans - SpejleGymnastik

Yoga

Toile

tter

/eks

iste

rend

e om

klæ

dnin

g1.

sal

: Akt

ivit

eter

Dep

ot

Sammenklappelige siddepladser

BadmintonVolleyballFloorballIndendørs fodboldHåndboldSkoleidrætGymnastik

Køkken, café og opholdMøderumKonferencerLegemulighed

Omklædning i kælder AnkomstKiss and ride

Spring


Visualiseringsskitser

Transperans mellem rum Motorikbane Sammenklappelige sæder Tilskuertrappe


Sansehave

Legeplads med plads til ophold Udendørs træningselementerMulighed for ophold Multibaner

Parkour

Klatrevæg

Skateområde

Økonomi


Økonomi

Økonomi

Overslag Tennis, fodbold og rekreativt

Overslag

25.000.0008.000.0001.100.000

Facilitet

5 Fodboldba-ner 4 Tennisba-

Overslag Scenarie 1

Overslag

5.000.000500.000800.0001.700.0007.600.00014.400.0002.200.0003.000.0003.600.0003.500.000900.000500.0003.300.000500.000

Facilitet

Lethal MultibaneLegepladsFællesarealer; belæg-ningerAnkomst Multihal og tribuneSpring Motion AktivitetssalOmklædningOmbygning Udefitness

*Fodgæn-gertunnel er ikke

ØkonomiDer er udarbejdet økonomisk overslag over anlægsudgifterne på idéoplægget for at give en indika-tion af den forventede anlægsøko-nomi i forbindelse med realisering af projektet.

Overslaget er lavet på baggrund af standard løsninger med ud-gangspunkt i realistiske og så vidt muligt afprøvede løsninger.

Der kan være ukendte forhold der kan have økonomiske konsekven-ser såsom jordbundsforhold, fremtidige krav og regler til byg-ninger og installationer m.m.

DriftI det videre arbejde med realise-ring af projekterne, skal der tages højde for drift og vedligeholdel-sesomkostninger af renoverings-delprojekter samt projektering af nybygninger.

Bygningerne skal overholde gældende energikrav og energiop-timeres på mest totaløkonomisk fordelagtig vis.

Der skal tages hensyn til byg-ningernes brugstider, således at tekniske installationer kan op-/nedjusteres efter anvendelse.


Inspiration til arkitektur og materiale


Inspiration til arkitektur og materiale

Humlebæk idrætscenter

Energicenter Voldparken

xxx

Inspiration til materiale og arkitektur

Lys og gennemsigtighed Danske haller er hovedsageligt bygget som traditionelle typehaller, der specielt bygger på en rationel og effektiv rumudformning. Derfor er mange af de danske haller mørke og uden rum ,der inviterer til social samvær eller fællesskaber.

I dag er der et langt større fokus på at få lys ind i hele hallens arkitektur. Lysindfald kan integreres på mange måder, lige fra ovenlys-vinduer langs spærrene, vinduer i de øverste dele af hallen eller større glaspartier, der giver fine kig til omkringliggende natur og skaber gode forbindelser mellem ude og inde.

At arbejde med gennemsigtighed gennem hallens forskellige rum bidrager også til at fordele lys, men er i lige så høj grad en god måde at invitere og inddrage hallens brugere i hallens aktiviteter.



Humlebæk idrætscenter Energicenter Voldparken

Energicenter Voldparken

xxx

Udearealer Tendensen er, at flere og flere værdsætter og bruger de udendørs arealer, når de skal dyrke dagens motion.

Udover at udnytte de udendørs arealer til atflette idræt og natur er det et vigtigt rum, der kan styrke områdets identitet, og ikke mindst forbinde idrætsområdet til resten af byen og give de uorganiserede gode rammer til udfoldelse.

Samfundstendenserne viser også, at det, udover at dyrke motion, er vigtigt at fokusere på at uderummene skaber rum for mødet mellem mennesker og skaber gode mulighed for ophold både som afslapning og til fælles-skab.



Lethallen i Harboeøre

Street-Mekka Viborg har et stort overdækket skateområde, som derfor kan bruge af alle på alle tidspunkter.

xxx

Overdækket udearealer Overdækkede udearealer er en god måde at få mange brugbare kvadratmeter til en fornuftig pris. Samtidig giver det mulighed for at skabe et aktivt rum udenfor, der kan bruges på alle årstider og alle døgnets timer og nemt tilpasses til ændrede behov i fremtiden.

Et overdækket område kan laves i alle størrelser, og kan derfor nemt tilpasses til områders specifikke behov og budget.

Man kan vælge kun at overdækket et ska-teområde, eller man kan lave en lethal, der kan rumme diverse former for aktiviteter såsom fodbold, håndbold, volleyball osv. Lethallen kan også tilbyde tennis om vinte-ren, som er en af de sportsgrene, der ellers er en udfordring at placere i en almindelig hal, da belægningen er dyr og udelukker andre sportgrene som håndbold. Hallen kan også bruges til andre, både mindre og større arrangementer, såsom markedsdage.

Der kan etableres overdækket område, der sikrer madpakkespisning og grillarrange-menter, se-på steder og ophold også i regn-vejr.

I Forum Faaborg er der ved indgan-gen et stort overdækket aktivitet-sområde, som er med til at skabe liv stort set hele døgnet rundt.

Ry-hallen: Udendørs madpa-kkeskur som både institutioner, men også petanque og andre bruger til at drikke kaffe i, når det regner .

Lethallen i Harboeøre

xxx


Inspiration til fleksible og alsidige rammer

Vissenbjerg Idræts- og Kulturcenter

Motorikbane i Ry hallerne, som er sat op i springhallen.

Fleksible og alsidige rammer Begrebet idræt er under konstant forandring, og derfor er der brug for at kunne ændre faciliteterne derefter for at kunne fremtids-sikre vores idrætshaller.

Tænk derfor multifunktionelt, indret efter fle-re behov - både ude og inde. Tænk fritids- og idrætshus og hvordan der kan skabes synergi og udnyttes arealer til fleksibelt brug i alle døgnets 24 timer.

Man kan for eksempel placere springhallen, så man kan have tilløb fra forskellige haller, man kan lave motorikbaner på uudnyttede vægarealer, opsætte ribber i 20x40 hallen med legeområde bagved, etablere tilskuer-pladser der skal skubbes frem efter behov eller lave forhindringsbaner rundt om fod-boldbaner.

Motorikbane i Ry hallerne, som er sat op i springhallen.


Fleksibel tribune

Man kan se fra fitness ned i hallen

Herning fodboldeksperiment - Her er der arbejdet med arktiv-iteter rundt om fodboldbaner og tennis, for at skabe mere interes-sant træningsforhold og samtidig skabe krydsfelter på tværs af alder, kultur og interesser.

Som vist på billedet til venstre kan man i Allested-Vejle Hallen

se fra fitness og ned i hallen. Det giver god mulighed for at træne og samtidig følge med i

børnenes sport.

Inspiration til fleksible og alsidige rammer


Organisering og Tidsplan


Organisering og Tidsplan

Organisering

Hvorfor er organisering en god idé?

• Sammen står I stærkere• Større politisk opbakning gennem

organisering• Et samlet talerør • Bruge kræfterne effektivt, gennem

intern koordinering• Skabe fælles forståelse mellem de

koordinerede opgaver for idrætsområ-det, og hvordan de udføres

• Gennem organisering stiller man en række spørgsmål - Hvordan kan vi løfte denne opgave?

• Gennem organisering målrettes jeres tiltag, så de underbygger jeres vision “Et samlet idrætscenter i Give”

At lave en udviklingsplan for fremtidens idrætsfaciliteter i Give er et stort arbejde, men at holde fast, og få planen til at folde sig ud og blive til virkelighed, er et endnu større arbejde!

Her spiller organisering en vigtig rolle, da den danner fundamentet for det videre arbejde i at skabe opmærksomhed, få bevil-liget og indsamlet penge til projektet.

Derfor har projektgruppen opstartet en styregruppe, som kan gå videre med en plan for, hvordan der kan igangsættes forskellige handlinger og projekter, mens vi venter.

I processen for udarbejdelsen af udviklings-planen var der allerede forslag til projekter, som kan igangsættes og være med til at kick-starte fornyelsen af idrætsområdet.

Forslag til “Mens vi venter”-projekterLave en styregruppe som får styr på organi-seringen af borgerne. I gruppen skal sidde en repræsentant fra hver sportsgren samt skole, erhverv osv.

Lave en ”Arbejdsgruppe”, hvor borgerne selv viser, hvor meget de kan stille med. På den måde viser borgerne, at de bakker op om projektet.

Ideer til at indsamle penge: • Gaveindsamling• Søge fonde til multibane/aktivitetsplads• Sætte kontingent op med 100 kr. som går

til det nye idrætsområde • Sælge aktier

De unge skal engageres/inddrages i fx lethal-len, eventuelt lave en projektgruppe med unge mennesker som skal hjælpe med at udvikle skateranlæg.

Man kan etablere e-sport i Søndermarkshal-len med det samme. Det er her ungdomsmil-jøet bør styrkes.


Fonde & puljer

Det er helt oplagt at søge midler til udvikling af fremtidens idrætsfaciliteter. Udviklings-planen kan bruges som grundlag for ansøg-ningerne.

Mange fonde og puljer vælger ofte at støtte projekter, som ligger udover normalen. Her er fortællingen om at skabe et idrætsområde, der bryder med den traditionelle opfat-telse vigtig i arbejdet for at opnå fondsmid-ler. Gives idrætsområde skal være et sted, der fungerer som byens hjerte, hvor der er plads til alle byens interessefelter på tværs af alder, kultur og køn. Det er et sted, som sætter rammerne for det sociale fællesskab, imødegår et ændret behov for aktiviteter og med tiden kan transformerer sig til et endnu ukendt behov i fremtiden.

Når der søges fonde, så tænk ikke kun på fonde som støtter idræt, men også på mange af de mulige projekter, som kan laves i sy-nergi med idrætsområdet. Se side 10-15 for inspiration.

Det kan også være en god ide at undersøge, hvad kommunen har af relevante puljer.

Eksempler på fonde

• Lokale- og Anlægsfonden www.loa-fonden.dk/det-stoettaer-vi/

• Hjælp til at finde puljer og fonde www.puljeguiden.dk/• Vejle Kommune

www.vejle.dk/borger/vaer-aktiv/stoette-og-tilskud/

• Energistyrelsen ens.dk/service/tilskuds-stoetteordninger

• RealDania www.realdania.dk

Fase 1: Bevilling af penge

2019

2019 - 2022

2019 - 2020

Fase 6: Rekreativt område udvikles

2019 - 2023

2023

2024

2025


Mens vi venter: nu

Organisering Kunstbane Indsamle midler Arbejde med unge Workshop om forplads Lethal

Udviklingsplanen for et samlet idrætscenter ved Søndermarken er baseret på en faseinddeling. Området skal således udvikles i 7 etaper, der er fordelt på en tidshorisont frem til 2025.

Fase 3: Opkøb af jord, tilplantning af rekreativt område.

Fase 4: Videreudvikling af forplads (Alternativ hvis let-hal ikke er etableres under ”Mens vi venter”, kan det gøres i denne fase

Fase 5: Anlæg tennis og fodbold

Tidsplan

Fase 2: Hal, forplads og p-plads. Udvikling og etablering.


Oplæg til tidsplan og økonomi i faser fra projektgruppen

Ekstra input fra projektgruppen om overvejelser omkring faser og økonomi. I dette budget er fod-boldbaner indregnet.

1

VISION 2018 IDRÆTSCENTER I GIVE OVERSLAGSBUDGET ver. 2.0 - den 16.02.2019

Ekskl. moms Etape 1 – Springanlæg / kunstgræsbane mv. Tilbygge på gavl af eks. hal – 360 m2 kr. 3.600.000 Udstyr – 2 trampoliner + 2 løbebaner + 1 springgrav kr. 1.300.000 Plantning for områder tennis + fodboldbaner kr. 200.000 Kunstgræsbane med lys og hegn kr. 3.600.000 I alt kr. 8.700.000 Etape 2 – Multihal / mellembygning / ankomstarealer Multihal 1.646 m2 kr. 16.000.000 2 balkoner i multihal 240 m2 kr. 720.000 Mellembygning stueplan 1.687 m2 kr. 9.500.000 Mellembygning 1 sal / repos 772 m2 kr. 3.000.000 Mellembygning ovenpå eks. omkl. 585 m2 kr. 4.680.000 Ombygge 2 omkl.- til 4 omkl. 290 m2 kr. 1.160.000 Renovere eks. depoter 397 m2 kr. 400.000 Ankomstarealer kr. 2.000.000 I alt kr. 37.460.000 Etape 3 – Lethal + p-pladser Lethal 1.650 m2 kr. 4.950.000 P4 + P5 + P6 på forberedt p-plads 2.400 m2 kr. 1.200.000 I alt kr. 6.150.000 Etape 4 – Fodboldbaner + p-pladser 4 boldbaner + tribune + lys + hegn kr. 7.500.000 P7 + P8 1.600 m2 kr. 800.000 Tunnel under Sdr. Ringvej; med sti lys mv. kr. 2.500.000 I alt kr. 10.800.000 Etape 5 – Tennisanlæg 4 baner med hegn + åben tribune / lys kr. 2.000.000 I alt kr. 65.110.000 + afsat til uforudsete omk. + vinterforanst. 5 % kr. 3.255.000 I alt for entrepriserne kr. 68.365.000 Rådgivere – arkitekt + ingeniør + landskabsarkitekt 7 % af kr. 62.000.000 kr. 4.340.000 Øvrige omkostninger – boreprøver, tilladelser mv. kr. 275.000 Bygherreleverancer kr. 1.600.000 Hele projektet i alt ekskl. moms kr. 74.580.000 Note Budget baserer sig på erfaringstal og indhentede overslagspriser ved entreprenører. Ekskl. jordkøb Forudsat normale jordbundsforhold

Udarbejdet af MOVE arkitektur ApSNørregade 65 A

6700 Esbjerg

I samarbejde med Vejle Kommuneog borgerne i området.

2018

Udviklingsplan for fremtidens idrætsfaciliteter i GIVE...Fremtidsforsker Anne Skare Nielsen bidrog,...

Documents

Transcript of Udviklingsplan for fremtidens idrætsfaciliteter i GIVE...Fremtidsforsker Anne Skare Nielsen bidrog,...