Udvikling 2015C

hris

tians

havn

s Lo

kalu

dval

g

1. Dokøen (Operaen)

2. Papirøen (Christiansholm)

3. Arsenaløen

4. Grønlandske Handels Plads

De fire øer på HolmenChristianshavn står over for en snarlig udvikling af byrum på fire af Holmens øer.

Set i et historisk perspektiv er der tale om en udviklingsproces, som begyndte for 400 år siden, da Christian 4. udvidede Køben-havn. I de følgende århund­reder blev den danske flåde en af verdens største, og hand len med kolonierne skabte de rige købmænd, hvis gårde ses på Christianshavn. Langt senere blev bydelen med B&W domineret af skibsbyg ning.

Christianshavn er en af de bydele med tættest tilknytning til havn og kanaler. Frem til 1960’erne var Inderhavnen et af havnens trav-leste områder. Nu er den tømt for erhvervsmæssig skibstrafik og oplagring og kan i stedet an­vendes til rekreative formål.

Områderne rummer grønne og blå elementer, som rigtigt indrettet kan give et fantastisk afsæt for rekreative ophold og fysisk aktivitet ved havnen.

De senere år er Københavns Havn beriget med to kulturperler, Operahus og Skuespilhus. Men hvor er folkekulturen....

Folkeligt, mangfoldigt og tilgængeligt ­ det er de tre nøgle­ord i Christianshavns vision.

Et helårshavnebad, en basar og et oplevelsescenter kan skabe en folkelig fællesskabs kultur omkring aktiv fritid, iværksætteri, sundhed, læring, familieliv, socialt netværk, naturen, byens åndehuller ­ hele

året rundt.

Vi kan vise, at traditionelt miljø­belastende projekter kan blive bæredygtige, hvis man er innova-tiv og planlægger bæredygtighed fra starten. Og vi kan vise, at byg-geri til både kulturelle og sociale formål kan gennemføres på et økonomisk bæredygtigt grundlag, hvis man også indregner de sam-fundsmæssige gevinster.

De fire øer bør rumme en park og/eller grønne oaser, og de skal spille sammen i en helhed ud fra de forudsætninger, som hvert område er underlagt, og være i sam spil me d det øvrige Christians havn.

Papirøen er området, der skal undergå de største ændringer. Den er blevet betegnet som ”en usleben diamant” med stort po-tentiale for bylivet i København.

Christians havns Lokal udvalg udgav i 2014 pjecen ”Vision for Papirøen/Christiansholm”, som foreslår, at der udover boli ger opføres et helårshavnebad og et kolonihistorisk videns- og ople velsescenter. Dette uddy­bes i det følgende sammen med visioner om de tre øvrige øer.

Kuglegården er retningsgivende for det øvrige byggeri hvad an-går bygningshøjde og volumen. Helårshavnebadet må dog gerne skille sig ud med sit arkitekto­niske udtryk.

Planloven giver netop nu øget mulighed for at bygge almene boliger. De seneste års byggerier i bydelen har næsten udeluk-kende skabt dyre ejer­ og andels-boliger.

Vi mangler mo derne og billige boliger til singler, til ungdom og til seniorer også i vores del af København.

Det er vigtigt at tænke tran sport på vand ind i en samlet plan for mobilitet og tilgængelighed. Christianshavns gader er belastet til bristepunktet.

Trafikalt er området blevet bun-det bedre sammen med de ny fodgænger­ og cykelbroer over kanalerne, og når Inderhavns­broen åbnes, vil afstanden til Kongens Nytorv ikke være stør­re end til Christianshavns STorv.

Vi vil gøre alle fire områder til et eksperimentarium for nytænk­ning med hensyn til indretning, funktionalitet og finansiering. Udviklingen af området kan blive et spændende mix, der tiltrækker midler fra private, fra kommune og stat samt fra fonde.

Papirøen

Dokøen

Arsenaløen

Grønlandske Handels Plads

Papirøen ­ Christiansholm– med bystrand og basar

Papirøen er tæt bebygget af er­hvervsbygninger. Kun Kedelhuset og en del af en lagerbygningerne, Hal 2, er af arkitektonisk værdi. Bygningerne benyttes i dag midlertidigt til kreative erhverv, parkering, Expe rimentarium, cafe og Copenhagen Street Food.

Ideer til udviklingFor at få et rigt byliv opføres en bygade i form af en arkade i flere etager. Arkaden har indgang fra et torv ved ankomsten fra Tran-gravsvej, og torvet er også ind­gang til Kolonihistorisk Center.

Ankomsttorvet har nedkørsel til en stor underjor disk cykelpar­kering samt den nødvendige bilparke ring. Denne parkerings­kælder gør hele øen bilfri.

Arkadens mildere klima gør det muligt, at det høje rum kan blive præget af rig plantevækst med

Til HavnsI vandet omkring alle fire øer kan aktivi te ter ne også foregå på og ved de fleksible og mobile pontoner, der indgår i projektet Til Havns.

En stor, mobil ponton med et undervandskammer er grundlaget for projektet. Man kan gå ned i den og gennem glasset betragte livet under vandet. Flere mindre, mobile pontoner kan kobles sammen på mange forskellige måder og benyttes til et hav af aktiviteter ­ udover at være anlægs plads for småbåde og give ad-gang til og fra vandspejlet fra de høje, stejle bolværker.

Til Havns­projektet er sat i gang i fællesskab af Christianshavns Lokal udvalg og Indre By Lokaludvalg.

Se evt. mere på facebook.com/tilhavns

espalier, slyngplan ter og store træer mellem udstil lingsbænke og måske stole til Street Food­ og andre basargæster. Arkaden ender i det høje, lyse baderum. Her kan man få et frisk havbad, nyde havneudsigten og strandlivet med de mange sports aktiviteter.

Helårshavnebadet udformes som en lysende krystalformet juvel, beklædt med transparante solcel-ler. Det bliver hele Inderhavnens og et af byens mest markante vartegn og samlingssteder.

Her kan bades både indendørs og i havnebassinet, og her kan etableres baner til fx vandpolo.

Ved siden af anlægges en bystrand med plads til tilskuere ved sportsstævner. På andre tidspunkter anvendes stedet til stade pladser, spil og leg.

Papirøen ­ Christiansholm– med boliger og oplevelsescenter

Langs Arsenalgraven opføres et kolonihistorisk videns- og oplevelsescenter, der kan binde de historiske tråde for området sammen.

København og Danmark mangler et center, der kan sætte fokus på vores rolle som kolonimagt i over 300 år.

Mod nordvest bygges et grønt boligkvarter med grønne private og offent lige ude­opholdsarealer.

Boligerne opføres som bære-dygtigt byggeri, og de bør være fleksible, så de kan tilpasses skif-tende boligbehov.

Mindst 25 pct. øremærkes til almene boliger, heraf en del til senior­ og ungdomsboliger samt ollekoller og kollektiver.

Overordnet skal byggerierne have et varieret udseende i en menneskelig skala.

Et kolonihistorisk oplevelsescen­ter ved Arsenalgraven vil indgå i et godt samspil med hele områ-det. På den ene side ligger Hol-men med flådeområdet. Overfor ligger Grønlandske Handels Plads med bl.a. kulturhuset Nordatlan-tens Brygge.

Centret er ikke et traditionelt museum, men skal udfordre vores viden om den danske og

europæiske kolonihistorie, både indendørs og udendørs.

Centret skal udfordre vor viden om dansk og europæisk koloni-historie på en aktiv og inno-vativ måde, og det skal trække samtiden og globaliseringens konsekvenser ind i sin moderne formidling.

Aktiviteter skal foregå både inden­ og udendørs, og der skal ved udformningen skabes direkte, visuel kontakt fra Inderhavnen til Kongeporten på Arsenaløen.

Den arkitektoniske udform ning skal være markant og stå som et mindes mærke over kolonitiden. Den skal være inspireret af de sejlskibe, der forbandt byen med kolonierne.

Arkadeformen i et boligkvarter giver især i vort klima bedre udeopholds muligheder i små haver og på snakkebalkoner, lege­muligheder og ikke mindst bedre sociale kontaktmuligheder end alle andre boligbebyggelser.

Kuglegården, bygningskomplekset på Arsenaløens vestlige del, er i dag Forsvarets og et lukket om-råde. Det ændres ­ Kuglegården er sat til salg. Både bygningerne og gård­anlægget har stor historisk værdi. Specielt arsenalbygningerne mod Arse nalgraven samt de to side-fløje, opført af arkitekt Philip de Lange, har høj byg ningsmæssig værdi og er en arkitektonisk at-traktion. De er alle fredet. Kuglegården indgår i en helhed med det øvrige byggeri på Hol-men tegnet af arkitekt Philip de Lange. Der er opført en nyere længe-bygning i to etager parallelt med Danneskiold­Samsøes Allé. Philip de Langes øvrige byg-ninger på Holmen bruges i dag til kreative uddannelser og er hverv. Det kan også komme til at gøre

sig gældende ved den fremtidige anvendelse af Kuglegården.

Ideer til udviklingEn oplagt mulighed er, at Det Kongelige Danske Kunst akademi, Billedkunst skolerne, flytter ind i arsenalbygningerne og dermed medvirker til at samle Kunstakade miets skoler på Holmen. Derudover kan dele af arsenal­bygningerne og sidefløjene huse udstillinger og åbne værk steder for kreative erhverv: arkitektur, design, kunst, film, teater, dans,

musik, møbel snedkeri, instru-mentbyggeri etc. Det grønne gårdrum indrettes til brug for billedskolerne, værk-stederne og besøgende. Den nyere længebygning paral-lelt med Danneskiold­Samsøes Allé indrettes til ungdomsboliger og kunstnerboliger, som kan lejes for en kortere eller længere periode i forbindelse med brug af værkstederne.

De to store plæner syd for operahuset er gennemskåret af Orlogsværftvej, som leder til Operaen. Den bruges primært af fodgængere og cyklister til og fra Operaen og taxaer, der kører helt op til hovedindgangen. Plænerne bruges om somme-ren til solbad ning og lignende, om vinteren kun af hundeluftere. De to plæner har vand til tre sider og direkte udsigt til aksen Marmorkirken, Amalienborg, Amaliehaven, Skuespilhuset og Operaen. Området omkring Operaen er

øde og vindomsust, og formålet med plænerne fremstår ikke klart. I Henning Larsens projekt for Dokøen var der boliger på de to plæner.

Ideer til udviklingHavnefronten skal friholdes for bebyggelse og være offentlig tilgængelig. Bag havnefronten opføres fleksible, bæredygtige boliger vinkelret på havneløbet på plænen tættest på Operaen. Boligernes udformning skal sikre et arkitektonisk vellykket samspil med operahuset. Plænen tættest på Papirøen bør være en grøn oase og fri-holdes for egent lig bebyggelse.

Men det vil skabe nyt liv på Dokøen, hvis der fx etableres en udendørsscene, som kan rumme mindre musikevents med fx opera, musik for børn eller jazz, som ikke vil forstyrre natteroen for de omkringboende. En udendørsscene kombi-neret med en cafe/restaurant vil tiltrække publikum ikke kun til scenen, men også til Operaen. Scenen vil bidrage til et mere mangfoldigt og folkeligt udtryk på Dokøen. Langs Proviantmagasingraven anlægges en anløbsplads for gæste sejlere, og sejlerfaciliteter etab leres i forbindelse med cafeen.

Dokøen Arsenaløen ­ vestlige del

Kongeporten

Kuglegården

Trafik og byvækst

Vandtransport er ældgammel i København, og vi bør satse langt mere på den fremover. Oprette en kort rute mellem Nyhavn, Papirøen, Dokøen og Kvæst husbroen, hvor man sejler uafbrudt ­ måske gratis ­ med shutt le færger som supplement til havnebusser ne. Det er en smuk oplevelse at sejle, og det vil begrænse landtrafikken væsent ligt.

Lad os tilbyde nuværende og kommende københavnske sejlere gode fortøjnings­ og landgangs-muligheder langs havnekajer og i kanalerne. Lad os kunne handle ind ad søvejen. Og måske sejle på arbejde....

Eldrevne cykeltaxaer ­ tuktuk’er ­ kører allerede i vores bydel.

Det bliver meget svært for Christianhavn at tackle den øgede trafik i de historiske, smalle gader. Trafikken ved Værftsbroen må reguleres. Vi bør bruge nye transportmidler. Det kan blive både sjo-

vere og mere miljøvenligt. Turister kan så glædes over, at christianshavnerne finder løsninger på byudvikling, samtidig med at vi beholder det meste af det gamle Christianshavns attraktive særpræg.

Vi kan gå og cykle oftere og læn-gere end vi gør nu, og det er både sundt og miljørigtigt.

Ladcykler og alle andre former for særlige cykler bør fylde endnu mere i bybilledet.

De bruges allerede til transport af varer såvel som personer, især børn.

Grønlandske Handels Plads er karakteriseret ved Grønlandske Handels Pakhus, en impone rende og fredet 23 fags­bygning i fem etager. Pakhuset huser bl.a. kul-turhuset Nordatlantens Brygge og Restaurant Noma. Pladsen har tidligere været et knudepunkt for den nordatlantiske samhandel. Pladsen indrammes mod øst af Tran­ og Skindpakhusene, det tidligere Dansk Polarcenter samt

Kriminalforsorgens bygning, det tidligere Røde Kors­hus. I dag ligger pladsen øde hen, men den vil med den nye Inder-havnsbro og Trangravsbroerne blive et vigtigt bindeled mellem Indre By og Christianshavn.

Ideer til udvikling Pladsen bør indrettes i samarbej­de med brugere og institutioner i de omkringliggende pakhuse. Den ind rettes, så den afspejler et nordatlantisk landskab og genskaber historien om pladsens funktion som handels plads.

Der er i dag anlagt små områder med typisk nordatlantiske land-skaber. Dette udtryk udvides til en større del af pladsen for på den måde at give pladsen en karakter, der spiller op til vandet og pakhusene.

Pladsens landskaber suppleres med siddepladser og andre installationer til glæde for voksne

og børn, og som afspej ler den geografiske kontekst.

Langs cykel­/gangstien, som forbinder Nyhavn og Christians­havn, opføres en række lave han-delshuse/butikker med åbninger mod pladsen og pakhuset. Butik-kerne skal arkitektonisk spille sammen med de omkransende bygninger og pladsen.

Ved bolværkerne i Trangraven og Christians havns Kanal skal der være fortøjningsmuligheder for mindre fartøjer, som sælger fødevarer, fx frugt fra Fejø og fisk fra Thorupstrand.

Grønlandske Handels Plads

Små eldrevne biler bliver mere almindelige, og delebilstanken breder sig. Lastbilsudbringnin-gen skal mere og mere ske med eldrevne og mindre køretøjer på Christianshavn.

Kollektiv trafik sker i dag med metro og store busser. Men vi vil hellere have mindre busser, der kører oftere og som er eldrevne.

April 2015