5. Hefte.

UDGIVET AF NATURHISTORISK FORENING

4f3 E8> 4l! FOR JYLLAND.

Medlemsblad for "Naturhistorisk Forening for Jylland", "Natur­historisk Forening for Sjælland", Naturhistorisk Forening for

Lolland-Falster" og "Naturhistorisk Forening for Fyn".

REDAKTION: A. C. JENSEN-HAARUP, ALBERT JENSEN, P. ESBEN-PETERSEN.

l KOMMISSION HOS LEHMANN & STAGE, KØBENHAVN.

CLBMBNSTRYKKBRIET (C. RBIMANN) AARHUS

l DANMARKSFAUNA

ILLUSTREREDE HAANDBØGER

MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVNE Af

D A N S K N A T U R H I S T O R I S K FO R E NI N G

Disse Haandbøger vil komme Iil at indeholde Beskrivelser af s a m t­l i g e d a n s k e A r t e r af de Dyregrupper, hvormed de beskæftig«r sig, og byde saadan Vejledning, at e n h v e r, som blot har det almindelige dannede Menneskes Forudsætninger, derigennem vil blive i Stand til at bestemme de Dyr, han træffer her i Landet.

Hidtil er udkom m et:

R. Hørring : FUGLE I, ANDEFUGLE OG HØNSEFUGLE. Med 82 Af­bildn 4 Kr. 50 Øre, i ndb. 6 Kr.

Herluf Winge: PATTEDYR. Med 117 Afbildn. 2 Kr. 50 Øre, ib. 4 Kr. C. V. Otterstrøm: FISK I-III. Med 3 16 Afbildn. Il Kr. 50 Øre, indb.

16 Kr. J. C. Nielsen: G RAVEHVEPSE OG GEDEHAMSE. Med 52 Afbildn.

l Kr. 60 Øre, indb. 3 Kr. IO Kr. Bertram G. Rye: BILLER I. LØBEBILLER Med 155 Afbildninger.

2 Kr. 50 Øre, indb. 4 Kr. K. Henriksen: BILLER. II. PRAGTBILLER OG SMELDERE. Med 130

Afbildn l Kr. 80 Øre, indb. 3 Kr. 30 Øre. A. C. Jensen-Haarup og K. Henriksen: BILLER. III. TRÆBUKKE. Med

93 Afbildninger. l Kr. 75 Øre, i ndb. 3 Kr. 25 Øre. Victor Hansen: BILLER. IV. SNCDEBILLER. Med 15 1 Afbildninger.

6 Kr. 50 Øre, indb. 8 Kr. A. Klocker: SOMMERFUGLE. 1-V. Med 1007 Afb. 13 Kr., ib 20 Kr 50 Ø. A. C. fensen-Haarup: TÆGER. 171 Afbild n. 4 Kr. 50 Øre, indb. 6 Kr.

j. C. Nielsen og K. Henriksen: TRÆ- OG BLADHVEPSE. Med 134 Afbildninger. 3 Kr. 75 Øre, indb. 5 Kr. 25 Øre.

P. Esben-Petersen: VAARFLUER. Med 189 Afbi ldninger 3 Kr. 50 Øre, i ndb. 5 Kr.

- ØRENTVISTE, KAKERLAKER, GRÆSHOPPER. Med 40 Afbild­ninger. 75 Øre, indb. 2 Kr. 25 Øre.

- GULDSMEDE. DØGNFLUER OG SLØRVINGER Med 133 Afbildn. 2 I<r 60 Øre, indb 4 Kr. IO Øre.

H. F. E. jungersen: KRYBDYR OG P ADDER. Med 70 Afbildninger l Kr. 60 Øre, Indb. 3 Kr. 10 Øre.

K. Stephensen: STORKREBS. I. SKJOLDI<REBS. Med 108 Afbildninger. 2 Kr. 75 Øre, indb. 4 Kr. 25 Øre.

C. M. Steenberg: BLØDDYR. l. LANDSNEGLE. Med 18 1 Afbildn. 3 Kr. 50 Øre, indb. 5 Kr.

Under Forberedelse er bl. a.:

A. C. Jensen-Haarup: CIKADER. R. Hørring: FUGLE II. Tlz. Morten­sen: PIGHUD E. A. C. jo/z anse n: FERSKVANDSBLØD DYR.

FAAS I ALLE BO GLADER. -=

G. E. C. GADS FORLAG.

FLORAooFAUNA

U D G I V E T A F

NATURHISTORISK FORENING

FOR JYLLAND

REDAI<TION:

A. C. JENSEN-HAARUP, ALBERT JENSEN,

P. ESBEN-PETERSEN

1920

l I<OMMISSION HOS LEHMANN & STAGE, KØBENHAVN CLEMENSTRYI<I<BRIET -- AAHHUS

65

terer gør den let adskilt fra Thalictrum flavum (Gul Frø­stjerne)*). Mærkeligt nok fandtes der ogsaa enkelte Indi­vider med ensfarvet gule Støvtraade, ligesom Planten ogsaa syntes at variere noget m. H. t. Bladstørrelsen. Den ligner dog mere en rank sammenkneben Thalictrum minus (Liden Frøstjerne), navnlig i Blomstens Karakterer, end T. flavum, sammen med hvilken den undertiden kan findes voksende og kan danne Hybrider med. Endvidere prægedes Vege­tationen her af Planter som Agrimonia eupatoria (Ager­maane), Heracleum spondyliunz (Bjørneklo), Centaurea sca­biosa (Stor Knopurt), Hypericunz quadrangu!um (Firekantet Perikum), H. perjoratum (Prikbladef Perikum), Senecia jacobæa (Eng-Brandbæger), Knautia arvensis (Biaahat) og Pastinaca sativa (Pastinak) foruden de tidligere nævnte Græsarter, hvoraf navnlig Avena elatior (Høj Havre) var fremtrædende. Paa de nordeksponerede Brinker fandtes desuden Origanum vulgare (Merian), Crepis præmorsa (Af­bidt Høgeskæg) og endelig den eftersøgte Brunella gran­diflora i ret rigelig Mængde og i store smuktblomstrende Eksemplarer. Da den her ofte stod i Nærheden af B. vul­garis (Alm. Brunelle) , søgte jeg nøje efter Bastarder imel­lem dem, som Prof. O s t e n f e l d t fandt i Dalen paa Bota­nisk Forenings Ekskursion i 19 1 5, men det lykkedes mig ikke at finde noget Individ, der kunde tydes som en saa­dan. Dersom Træerne kan trives paa denne Brink og efterhaanden danne Lund, vil Brunellen blive kvalt og altsaa udryddet fra Dalen, men heldigvis saa det ud til, at dette ikke vil kunne ske, da Træerne kun trives daarligt. Paa Brinkfoden mod den fugtige Dalbund eftersøgte jeg Polygala amurellum (Bitter Mælkurt). Den opgives baade af L a n g e og F erdi n a n d s e n fra Dalen, men da jeg intet saa til den, maa jeg antage, at den kun findes i ringe Mængde. Et Par andre Planter, som det heller ikke lykkedes mig at finde, var Veronica spicata (Aksblom­stret Ærenpris) og Draba incana (Hvidgraa Gæslingeblomst). Fandt jeg saaledes ikke alt, hvad jeg havde ventet, saa lykkedes det mig dog at forøge Listen over sjældnere Ar­ter med et Par nye, nemlig Diantlws armeria og Crepis præmorsa. Lærer F. M i c h e l s e n i Aalborg, Egnens nøje Kender, har til den top. bot. Undersøgelse opgivet Braeliy­podium pinnatum, Cineraria campestris og Galium silvestre, som jeg alle fandt.

*) Da Støvknapperne hos begge Arter baade kan være spidse og butte, kan denne Karalder ikke bruges ved Bestemmelsen.

5

66

Da jeg ud paa Aftenen cyklede tilbage til Aalborg, var det med dygtig trætte Lemmer af at vandre op og ned ad de stejle Brinker, men med Bevidstheden om at have tilbragt en rig botanisk Dag i et ejendommeligt Stykke dansk Natur, der, hvis Træerne naar at vokse til, engang vil forsvinde, som saa mange andre ejendommelige Naturstykker i Danmark maa ligge under for Menneskenes Uforstand, paavirket af det i Anledning af Hedeplantningen opfundne Slagord : " Hvor Ploven ej kan gaa, der bør et Træ at staa" *), Forøvrigt synes jeg, at den østre Ende af Dybdalen burde fre?es, og Træerne fældes.

Hvillie Gnavere fortærer Frø af

Naaletræer?

I vore Dage er Eg·ernet ret udbredt her i Landet; men det er næppe muligt at sige noget om dets naturlige Udbredelse. Det er nemlig blevet indført adskillige Steder og udsat i Skovene, og hvor disse Dyr har fundet gode Livsvilkaar , har de udbredt sig stærkt.

Egernet lever baade i Løvskove og Naaleskove, og det har længe været kendt, at det vigtigste Fødeemne for N aaleskovenes Egern er Koglefrø. Efterhaanden som de mange Naaletræsplatitninger i Jylland vokser til, vil de komme til at indeholde en Rigdom af Koglefrø, der for største Delen gaar til Spilde. Der er ingen Tvivl om, at disse Plantager vilde være et udmærket Opholdssted for de smukke og tiltalende Egern, og at Dyret før eller senere vil indvandre dertil.

Man har altsaa længe vidst, at E g e r n fortærer Kogle­frø; men, saa mærkeligt det e 'l d lyder, man har indtil for et Par Aar siden ikke haft Rede paa, i hvor udstrakt Grad M u s e n e henter deres Føde fra Naaletræernes Kogler.

I Sommeren og Efteraaret 1919 foretog Professor zoo­logiæ, Dr. Ad. S. Jensen en lang Række Ekskursioner til jydske Naaletræsplantninger og nordsjællandske Skove for at undersøge, hvilke Gnavere der fortærer Koglefrø. Resul­tatet har Professoren offentliggjort ved en Afhandling i

�') Slagordet lyder iøvrigt rædsomt i sproglig Henseende. J.-H.

67

"Vidensk. Medd. fra Dansk naturh. Foren. Bind 71 " . Afhandlingen er i højeste Grad interessant og oplysende og burde kendes af mange flere end de, der faar oven­nævnte Skrift tilsendt.

Forfatteren godtgør, at meget store Mængder af Kogle­frø fortæres af Mus. Ved talrige Eksempler paavises, at paa Steder, hvor der ikke lever Egern, er talrige Kogler behandlet af Gnavere, og at der ydermere findes Muse­ekskrementer blandt Affaldet fra Koglerne.

Endvidere meddeler Forf., at medens Egernet som Regel behandler Koglerne oppe i Træerne, saa behandler Musene dem som Regel enten paa Jordoverfladen - og da helst paa skjulte Steder - eller i Gange og Kamre nede i Jorden. Forf. har fundet Akse med afgnavede Skæl liggende ved Siden af - og desuden Musenes Visitkort - i saa snævre Rum, at Egernet ikke har kunnet faa P!ads der.

Forf. gør med stor Grundighed Rede for det meget vigtige Spørgsmaal, hvorledes man skal kunne skelne mel­lem musegnavede og egerngnavede Kogler, og Teksten er ledsaget af et stort Antal klare og smukke Fotografier af gnavede Kogler. Det lader sig ikke gøre at kende Egern­gnav fra Musegnav paa de Mærker, som Tænderne har frembragt, da disse Mæ1 ker er lige store. Men der er andre Ting at iagttage. Som før nævnt behandlede E g e r­n e t som Regel Koglerne oppe i Træerne. Skællene paa umodne Fyrrekogler og Hvidgrankogler afrives, hvorved Aksen bliver flosset, og· løse Skæl og Akser kastes ned paa Jorden, hvor de ligger henstrøet uden nogen Orden. M u s e n e slæber Koglerne i Skjul, afgnaver Skallene pænt og lader dem ligge ved Siden af den afgnavede Akse. En enkelt Museart, Rødmusen, kan stige op i lavere Fyrre­buske og gnave de fastsiddende Kogler. Rødgrankogler er vanskeligere at bestemme, da Egernet saa vel som Musene maa afgnave de tykke, haarde Skæl. Musene leverer dog ogsaa her det pæneste Arbejde.

Egernet synes at foretrække Fyrrens Frø frem for lividgranens. Professoren fandt i en Fyrre- og Hvidgran­plantage ved Thorsager Station Mængder af egemgnavede Fyrrekogler, men kun faa Hvidgrankogler. Allerede i Begyndelsen af Juli tager Egernet fat paa de grønne Fyrre­kogler. Musene synes at sætte særlig stor Pris paa Frø af Hvidg ran, men fortærer dog ogsaa Frø af Rødgran og Fyr. Maaske dette Forhold har sin Begrundelse deri, at Hvidgranens Kogler er Jettest for Musene at behandle.

�·

68

Efterat Lærer V. S i g f r e d K n u d s e n og u n d e r­s k r e v n e havde læst Afhandlingen og derpaa sammen med C h r i.s t e n s e n L u n d og C a r t e n s havde gjort P r o f e s­s o r e n Følgeskab paa en Ekskursion til Naaleskovene ved Hinnerup og Hadsten, foretog vi i Begyndelsen af Juli d. A. en Tur til Egnen ved Thorsager for at efterspore Egernet.

For c a. 20 Aar siden skal Exeellensen E s t r u p have udsat Egern i en Naaleskov ved S k a f f ø g a a r d, og der­fra har Dyret udbredt sig til andre Naaleskove i Djursland. Vi havde længe vidst, at . der fandtes Egern i Plantagen ved Thorsager Station; vi havde endog en Sommeraften, mens vi spadserede paa Stationens Perron, set et Egern hoppe fra Forstanderens Have over Sporene til Plantagen. I 1 9 1 9 besøgte Professor Ad. S. Jensen Plantagen 2 Gange, og andre Zoologer havde ogsaa været der.

Vi gennemgik 5 Lokaliteter. No. l var en P l a n t a g e a f S k o v f y r tæt Øst for Skafføgaard Skov. Plantagen var stærkt udluftet, Træerne stod temmelig langt fra hver­andre, og der var mange Stubbe. Vi fandt paa Jorden baade Skæl og Akser. Flere Steder fandt vi klods op ad Stubbene afrevne Skæl og Akser. Disse kunde næppe være tilfældig henstrøet, som hvis de var kastet ned fra Træerne. De var utvivlsomt af Egernet blevet behandlet nede paa Jorden ved Stubbene. De behandlede Kogler var ikke grønne.

No. 2 var et H e d e s t y k k e ca. 300 m Øst for Nr. l. Her voksede e n k e lts t a a e n d e l a v e S k o v f y r. Under alle de Træer, vi eftersaa, fandt vi afrevne Skæl Olo)' Akser, hvoraf ingen grønne.

No. 3 var P l a n t a g e n a f F y r o g H v i d g r a n v e d S t a t i o n e n, Øst for I-leden, men grænsende til denne et enkelt Ste.d. Her fandt vi store Mængder af Fyrreskæl og Akser, deriblandt mange af grønne Kogler. Pletvis laa de tæt strøet baade paa Jorden og paa Træernes Grene. Vi fandt kun en enkelt egernbehandlet Hvidgrankogle.

No. 4 var en l il le P l a n t a g e t æ t Ø s t f o r S t a t i o­n e n. Der havde Egernet ogsaa arbejdet, men næppe for nylig. . No. 5 var en udstrakt P l a nt a g e a f u n g e H v i d­g r a n o g B j æ r g f y r samt en mindre Del Skovfyr. Plan­tagen laa ca. 1{2 km Øst for No. 4. I denne Plantage var Egernet aabenbart indvandret for nylig. Vi fandt hist og her Træer og Jordsmon tæt overstrøet med Fyrreskæl og Akser, for største Delen grønne . . Mange var saa friske, som var de behandlet samme Dag, vi besøgte Stedet . Vi fandt ingen egernbehandlede Hvidgrankogler.

69

Her maatte vi standse denne Gang; men vi besiLittede, at vi vilde fortsætte med disse morsomme Kogleunder­søgelser i andre af Djurslands Naaletræsplantager. · j. Kr. Findal.

Ekskursioner til de sydøstjydske

Vandløb.

I· de senere Aar har jeg med Understøttelse af J a p e­t u s S t e e n s.t r up s L e g a t, D r. We s e n b e r g·L u n d og S t a t e n foretaget en lang Række Rejser til de sydøstlige Jylland med det Fotmaal at undersøge den til disse Egnes. Vandløb knyttede Netvingefauna, og jeg benytter her Lejlig­heden til at bringe vedkommende Givere min allerbedste Tale

Undersøgelserne afsluttedes i Aar med 3 Rejser til Sønderjyllands østlige Egne, een i Pinsen, een i Sommer­ferien og en i Ol<tober, og jeg har paa disse indsamlet meget godt Materiale, fundet en Del gode Samlelokaliteter og i Tilgift set nogle af Landets smukkeste Egne.

Som bekendt løber Hovedbanen fra Lunderskov til Padborg gennem en ret flad og mager Egn, et godt Stykke fra Østkysten. Jeg formodede, at Moseegnen ved Ø s t e r L ø g u m var god, og jeg blev ikke skuffet. Jeg fandt bl. a. en lille Mose - vel paa et Par Tdr. Land - hvorpaa jeg talte ca. 50 Fyrrestubbe, der lige ragede op til Mosens Overflade. En af Stubbene var saa frisk, at jeg kunde erhverve mig et Stykke pænt Bark. Det er vist sjældent, at Rester af vore Fortidsskove ses saa tydeligt.

Bakkerne ved G e n n e r og Stranden ved G e n n e r F j o r d udmærker sig ikke alene ved stor landskabelig Skønhed, men rummer tillige en smuk . og rig Flora og Insektfauna. Af andre gode Lokaliteter kan nævnes H o p­t r u p B æ k, S l i f :::) ø og V i l s t r u p S t r a n d. Men et af de smukkeste Partier og tillige en god Samlelokalitet er dog Dalen ved T ø r n i n g M ø Il e nær Hammelev. I A a b e n r a a s rige Skovegn findes der sikkert mange gode Dyr; men her er det vanskeligt for den fremmede at finde de gode Pletter. Jeg fandt foruden nogle Netvinger en Del sjældne Biller. l Skovene ved S t u b b æ k ligger et Par Smaasøer, hvor jeg i et knaldende Tordenvejr fandt nogle gode N etvinger.

70

I de Egne, jeg gennemrejste, havde jeg i min Ungdom opholdt mig et Par Aar. Jeg vidste derfor altid, "hvor Nord var", og jeg kendte Bakker og Bække, Veje og Kroer. Det var mig en ·stor Glæde at gennemvandre dette Land, som jeg synes er det smukkeste i Danmark, og hvis Befolkning er dansk af Fødsel, Sprog og Sind. Jeg maatte mindes de lyse Sommeraftener, naar Ungdommen sammen­kædet, Arm i Arm, spadserede ud ad Vejene mellem de levende Hegn, syngende de smukke danske - men for­budte - Sange. En af Sangene havde til Omkvæd : "Vi vil hjem igen til Danmark, til det røde hvide Plag". De fleste af mine Ungdoms Venner kom hjem igen j men nogle af dem hviler paa de fjerne Slagmarker.

j. Kr. Findal.

L. Andersen.

Lærer L. A n de r s en, Haderslev,afgik den 4. Oktober i Aar ved Døden efter kun faa Timers Sygdom, og i ham mistede "Flora og Fauna" endnu en af de fa a, der er til­bage af Tidsskriftets allerførste Venner og Læsere. I r\ar­gangen 1 908 bragte "Flora og Fauna" en lille Skildring af L. A n d e r s e n sammen med et Billede af ham j dette sidste kan vi desværre ikke gengive.

L. A n d e r s e n var født 6. Maj 1 843 i Nellemose paa Fyn, men modtog det meste af sin Læreruddannelse paa Tønder Seminarium. Da Dannevirke faldt i 1864, maatte Elever og Lærere bort fra Tønder, og efter at L. A n d e r­s e n havde været Huslærer nogle Aar i Sønderjylland, tog han sin afsluttende Eksamen i København 1 867. l. Maj 1 868 blev han ansat ved Borgerskolen i Haderslev, hvor han virkede, til han for nogle faa Aar siden tog sin Afsked. L. A n d e r s e n var en udmærket Mand og en dansksindet Mand, hvis Karakter var saa retliniet og no­bel, og hvis Arbejde i Skolen var saa vel udført, at de prøjsiske Myndigheder trods stor Lyst aldrig kunde faa Ram paa ham. �om han selv var en udmærket dansk Mand, saaledes var ogsaa hans Hjem et godt dansk Hjem, hvor nu hans Hustru og Børn samles i Mindet om ham. Af hans Børn er de to Sønner, Advokat J o h a n n e s A n-

71

d e r s e n og Folketingsmand, cand. theol. H o J g e r A n d e r­s e n, landskendte. L. A n d e r s e n havde en dyb Interesse for Naturen. Som yngre Mand arbejdede han med Plan­terne; men da hans Seminariekammerat fra Tønder, nu afdøde J o h. P. J o h a n s e n, Hillerød, havde kastet sig over Studiet af den danske Billefauna, fulgte L. A n d e r ­s e n, troligt med, og igennetu mange A ar samlede og gennemarbejdede han et meget stort Materiale af Biller fra Sønderjylland. Han har udført et stort og fortjenstfuldt Arbejde i den Retning, og vi kan ikke undgaa at lægge Mærke til, at L. An d e r s e n s Navn i Forbindelse med sønderjydske Lokalitetsnavne stadig møder vort Blik i vore danske Billefortegnelser. Det bør ogsaa bemærkes, at naar A n d e r s e n s Samling af Biller er en af de allerstørste, der findes i privat Mands Eje, saa maa noget af Æren falde paa de to ovennævnte Sønner, der i deres yngre Aar me­get støttede Faderen i Indsamlingsarbejdet L. A n d e r­s e n har i "Flora og Fauna " leveret flere Bidrag vedrø­rende Danmarks Billefauna.

Det er saa trist for mig at tænke paa min gamle Ven, i hvis Hjems Sorger og Glæder jeg altid tog Del. Da jeg i Sommer besøgte ham for sidste Gang og besaa og be­undrede hans smukke og velpræparerede Samling, var han ivrig optaget af Arbejdet med denne, og han havde lagt Planer for sit fremtidige Arbejde med Billefaunaen i den Landsdel, ban elskede saa uendelig højt. ·Og nu har Døden været der og afbrudt det Arbejde, som han kunde have fuldendt bedre end nogen anden.

Esben-Petersen.

En Ekskursion til Nordsjælland. Af H. P. S. Søn d e rup.

I Begyndelsen af Juni 1919 havde jeg planlagt en Ekskursion til Slangerupegnen for, om det var muligt, at finde en Del af de Smaasommerfugle, der som Larver ernærer sig af Helianthemum, men endnu ikke er fundne her i Landet. For ikke at spilde for megen Tid med at flakke rundt paa maa og faa for at lede efter gode Vokse­steder, bad jeg Hr. Overgartner L a n g e paa et Kort betegne

72

mig de Steder, hvor jeg sikkert kunde finde Planter, men da det kom til Stykl<et, fandt Herr Lange, at det var mest formaal�tjenligt, at han tog med og udpegede alle de fine­ste Lokaliteter for mig, hvilket Tilbud selvfølgelig blev modtaget baade med Tak og Begejstring.

Næste Morgen tidlig tog vi med Toget til Ølstykke, hvorfra Turen gik til Fods over Skyhøj, Slangerup, Lystrup Skov, Langbjerg til Lynge (en antagelig Spadseretur for en Cyklist, der ellers aldrig gaar):

Skyhøj er omtalt andet Steds. Ved Slangerup var der nogle ufrugtbare, grusgravagtige Bakker, hvor Helianthe­mum voksede i· et ret betydeligt Antal, og der slog jeg mig ned for længere Tid, idet jeg kravlende paa alle fire søgte efter (og ogsaa fandt) Mieroslarver i nogenlunde stort Antal. Jeg er bange for, at jeg satte Herr Langes Taalmodighed paa en haard Prøve, selv om han, som den elskværdige Mand, han er, ikke vilde indrømme det, men jeg ved jo fra talrige Ekskursioner, hvor umuligt det er for Entomologer og Botanikere at følges ad - før si­nævnte kan i timevis nøjes med et Omraade som et Spise­bord, medens sidstnævnte i samme Tidsrum kræver et helt Kirkesogn (somme Tider endda med Anneks).

Naa! Til sidst fik Herr Lange dog slæbt mig hen til nye Jagtgrunde - det andet Steds omtalte Langbjerg ved Lystrupgaard - og her slog jeg mig ned for Resten af Dagen. Be.tingelserne var altfor gode (navnlig en Uende­lighed af Helianthemum) til, at jeg vilde lade den Chance gaa fra mig, før jeg blev tvunget dertil.

Her lykkedes det mig at finde lmago af tre meget sjældne Mieros (foruden en hel Del Larver), nemlig Elachi­sta bedelle/la Sire., Tebenna miscel/a Scfli/f. og en endnu ikke bestemt Bucculatrix. Førstnævnte er hidtil kun fun­den i Jægersborg Dyrehave. De af mig fundne Eksem­plarer var desværre alle meget affløjne, saa Dyret skal silrkert eftersøges i Maj, for at man kan være vis paa at faa gode Eksemplarer. Af Tebenna miscella fandt jeg deri­mod kun fejlfri, friskklækkede Eksemplarer. Den er hidtil kun taget af Herr Overretssagfører G u d m a n n i Ringedal p. Bornholm i meget faa Eksemplarer.

Bicculatrix - sp. var ligesom Elach. bedell. meget af­fløjet og skal sagtens ogsaa tages i Maj, og jeg opfordrer herved vore nordsjællandske - in casu københavn­ske -- Entomologer til at tage til Langbjerg sidst i Maj i Aar for at prøve at finde Eksemplarer af det Dyr, der kan bestemmes. Det er jo 'ikke helt let for os Sydboere

73

at steppe til Nordsjælland til enhver Tid paa Aaret. Nævnte 3 Arter skal tages henimod Aften, og man maa helst jage dem op ved at rode dygtigt i Græsvæksten. Tobaksrøg vil rimeligvis vise sig at være et probat Middel til at 'd rive de smaa Asener frem, men jeg har endnu ikke nedværdi­get mig til at ryge, saa det Middel har jeg ingen Erfaring i at bruge.

·

Vi kom først til København ved IO-Tiden om Aftenen, og skønt jeg manglede Træning i at gaa, . var jeg meget glad ved Turen, interessant som den havde været baade i botanisk og entomologisk Henseende, ligesom ogsila Hr. Langes kyndige Vejledning og store Elskværdighed i høj Grad bidrog til at forøge dens Betydning for mig.

En meget interessant Udredning, Hr. Lange gav mig af Planten og Plantenavnet " Kodriver", kunde jeg lide at se her i .. Pl. og P." ved Lejlighed. Mon det vilde være umuligt?

Som et Kuriosum anfØres for de ikke-stedkendte Læ­sere, at netop den Egn, vi gennemtrawlede, af Hr. Lange he[lførtes til Paradiset, idet vi i Nærheden havde de tre Byer: Manderup, Kvinderup og Slangerup.

Næste Dag foretog jeg alene en Ekskursion til Fre­derikssund, hvor den saakaldte Jendrikbakke viste sig at

. være myldrende fuld af Heliantlzemum. Der var imidlertid kun faa Larver. Den eneste af Betydning var Larven til Arnplzisa prodromana (klækket for ca. l Md. siden), der hidtil kun er taget ved Lemvig, Tisvilde, Bøllemose og Odense.

Senere paa Dagen var jeg ved Ganløse Ege, men der fandt jeg slet ingen Larver trods et Mylder af Helianthe­mum.

Hvad Larvefangsten angaar, var Turen lidt af en Skuffelse, idet de viste sig at tilbøre ganske almindelige Arter, naar lige undtages ovennævnte prodromana. Jeg havde haabet at finde Larverne til nogle Scytlzris-Arter, men de Pund maa altsaa udskydes til senere Lejligheder.

74

Mindre Meddelelser.

Ornitho logisk Litteratur. Trods de gruhøje Priser, der for Tiden tages for Bogtryk, arbejder Ornithologerne dog ufortrødent paa at sprede Kundskab om vor Fugleverden. Saaledes har H a l f d a n L a n g e udgivet en 164 Sider stor Bog om "Fugleliv i Ribes Omegn". Dette Arbejde, der er illustreret, bærer fra først til sidst Vidnesbyrd om Forfatterens store Kærlighed til sit Emne og indeholder en Fylde af Iagttagelser og Oplysninger ; enl<elte Steder i Bogen gaar Forfatteren ret umotiveret over fra ornithologiske til rent religiøse Betragtninger, hvorved Fremsti llingen bliver noget brudt. Bogen er ti lgængelig i Boghandelen.

Et andet ornithologisk Værk er "Den sorte Stork, særlig i Danmark" af P. S k o v g a a r d. Heri gives der en meget udførlig Beretning om den sorte Storks Udbredelse her i Landet, men først og fremmest dog om, hvor den har ynglet eller endnu yngler, uden at Forfatteren dog kendetegner Redepladserne saa nøje, at den første den bedste Æggerøver kan finde Vej til Stedet. Desværre bliver den sorte Stork sjældnere og sjældnere hos os. Skovgaards Bog er meget rigt illustreret; hans Fo­tografier er dog ikke alle komne til deres Ret, idet der ved Reproduk­tionen vistnok er anvendt for fint e.t Net. Bogen koster 5. Kr. + Porto og faas ved Henvendelse til Forfatteren (Bopæl: Mogensgade 32, Viborg).

A. C. jensen-HaGI·up.

Jordloppeangrebet i 1918. Under nævnte Titel er der ved Mag. S o f i e R o s t r u p udsendt et Arbejde fra Statens Porsøgsvirl<somhed i Plantekultur, Pris l ,50 Kr. Først omtales Jordloppernes Levevis, i llu­streret med nogle udmærkede Tegninger, dels af Jordloppearter og dels af angrebne Plantedele. Endvidere findes et Danmarl<skort med ind­tegnede Angrebslokaliteter; men den største Del af Arbejdet er helliget Omtalen af Porsøgene med deres Bekæmpelse. Til Slut findes en kort Oversigt paa Engelsie Arbejdet er naturligvis særlig beregnet for Land­mænd og Haveejere; men det kan læses med st01 t Udbytte af enhver naturinteresseret.

Esben-Petersen.

Hvem kender "Gympelen"? Hvis nogen af "Flora og Fauna"s Læsere kender Navnet "Gympelen" fra Almuesproget, eller hvis nogen har truffet paa det i Litteraturen (Kr ø y e r, P o n t o p p i d a n og O. F. MUl l e r undtagne) vilde mag. scient. C. V. Otfe r s t r ø m, Frederil<sdal, Lyngby, være meget taknemlig for en Meddelelse derom. Ordet skal i ældre Tid have været anvendt som Navn paa G r u n d l i n g e n (Go bio fluviatilis).

75

Egernet, der vist er i Færd med at udbrede sig ret hurtigt her i Jylland, har nu ogsaa naaet Silkeborgskovene. l Efteraaret blev ef Eksemplar set af Lærer T h a u i Nordskoven; tæt ved Byen.

E.-P.

Deilinea celerio er nu for anden Gang taget ved Esbjerg, idet der den 23. Septbr. 1920 blev bragt et levende Eksemplar til Hr. Lærer F. J. A. Lar s e n, der forærede mig Dyret. Med Hensyn til Nonagria geminipuncta tror jeg at have sat en Rekord i Aar, idet jeg tog 5 Pup­per i eet Tagrør (Phragmitis communis).

Helge Hansen.

To sjældne Tæger. l "·Flora og Fauna", 4. Hefte 1920, skriver Magisler O. L u n d b l a d om Mesovelia jurcata Muls. & Re y, at den, efter Litteraturen, kun er kendt i Danmark i e t eneste El<semplar, der i 1907 toges af Lærer E s b e n-P e t e r s e n ved Lyngby, og dette er for saa vidt ganske rigtigt. Dyret er imidlertid alligevel godt kendt af vore Tægesamlere, ogsaa før 1907, og det er en ren Forglemmelse, at det ikke er medtaget i mine Fortegnelser i Ent. Medd., 3. Hft. 1914, 6. Hft. 1915 og 3. Hft. 1920. Sch l ick har taget denne Tæge i Dyrehaven, Juli til September i 1894-97 og i Donse i Ang. 1901, H j. U s s i n g, Randers, i Tebbeslrup Bredning 5. Aug. 1917, og jeg tog den i Masse­vis, ogsaa vingede, i Kildesøen i Dyrehaven Sept. 1911 og senere mange andre Steder her paa Sjælland samt i Kirkeby S !wv ved Svendborg, August 1916.

Det er forøvrigt mærkeligt nok, at ingen af vore ældre Samlere har set den, hverken Professor S c h i ø d t e, O l t o O. J e n se n, Horsens, eller B u d d e-Lu n d. Sidstnævnte var jo Corixa-Specia!ist og har vist i sine yngre Aar fisket efter disse Insekter i de fleste Damme i Københavns Nærhed .

Med Hensyn til Hydrometra gracilenta Harv. maa det. siges, at Magister L un d b l a d har brugt sine Øjne bedre, end vi herhjemme, for den staar i de fleste af vore Tægesamlinger, men overset og blandet sammen med Hydrometra stagnoru/Il L., som den jo ligner i høj Grad. Schlick har taget den ved Rødebro i Dyrehaven '/• 1872 og i Rudeskov 2o;. og 8/u 1894. Deraf 3 vingede El<semplarer. Jeg har den fra Bølle­mosen, Slrandmølleaaen, Virum Mose ved Holte og fra Donse i April­Maj 1911 til 13. Paa Zoo!. Mus. staar 2 Ekspl., sign. Rødebro '/2 72, der stammer fra Schl ick s Indsamlinger.

Efter Antallet af Eksemplarer at dømme er den næslen ligesaa aimiudelig som slagnorum, og de vingede er ligesaa sjældne, som de er hos denne Art. 'Jeg kender kun de ovennævnte 3 Stykker, laget af Sch l ick i Dyrehaven og Rudeskov.

København, Oktober 1920. Oluf Jacobsen.

76

I O. Lu ndblads Artikel, Side 59, findes en meningsforstyrrende Trykfejl; i Udtrykkel "den snorlige Myggelarve Mansonia" maa "snor­lige" retles til "snurrige".

Red.

Sjældnere Planter. Paa " Dansk Friskolelorening"s l<ursus, der i Aar holdles paa Vallekilde Højskole i førsle Halvdel al August, dyr­kedes bl. a. Bolanikken under Friskolelærer A n dr e a s M a d s e n s dygtige Ledelse. Medens han selv unde1visle et større Hold hjemme, gik el mindre Hold ud og samlede Egnens Planter. Der noleredes fra disse Ture ca. 250 Plantearter, hvoral skal nævnes: l ) fra Vallekilde og nær­meste Omegn: Bromus sterilis, Tllalictrum jlavum, T/1. simplex, Re­seda lufeola, Geranium sanguineum, Pqtentilla recta, Soiræa filipen­dulæ, Scabiosa columbaria, Gnapllalium arenarium, 2) fra Høve Strand og Skov: Tilalietru m minus og de lo andre Arter, Helianthemum num­mularium, Ulex europaeus, Hippophoi!'s rllamnoides. Alle de nævnte Planter maa paa disse· Lokaliteter regnes for almindelige. Ved en l<lølt, i hvis Bund der løb en Bæk, vrimlede del al Origanum vulgare. l det hele laget maa det vist siges, al "Høve Stræde" og Høve Strand er værd al allægge et Besøg for alle, der har Øje for Naturen. Del, man ser, naar man lige med eet lwmmer op over Bakkerne og har Udsigten over Issefjorden for sig, er simpelthen betagende. Og for Botanikere, og vist ogsaa for Entomologer, er Egn en dobbelt tiltrækkende.

Søllinge Friskol�, 0/u 1920. Anton Mikkelsen.

Calla palustris lader Iil al væ�e almi ndelig i Sydfyn, da der er lundel mange baade ved Braheli-olleborg og ved "Pips Torn" i Nærheden af Faaborg. l en Grøft, . nær Stranden, ved Oure (Vejstrnp, Fyn)

· er efter Meddelelse al Lærer E l k j æ r lundet Eksemplarer al Mimulus Langs­dorjjii

A. M.

Sommerfugleudbyttet i Aar har været smaat, hvilkel il<ke er saa mærkeligt, da jeg kun har været paa laa og smaa Ekskursioner Dos­kan nævnes følgende: Malacosoma · eastrensis (Søll inge '"Is 1920), Ha­dena ochroleuca (Landevejen mellem Odense og Middelfart 11/a) Plusia pulcllrina 1Sølhnge, Juli -- ogsaa jota), Lorentia truncala saml Abe­rationerne perjuscola og mediorujaria (Søllinge, Juni-igen i Sptbr.), Numeria pulveraria ("Tovsmae", Juni). Endelig tog jeg forleden Alten Timandra amata, der kom ind og sværmede om Lampen. Jeg mente al have set den i Siwven i Juli; men da jeg ingen havde laget, turde jeg ikke helt stole paa det. Det har altsaa nu vist sig, at den er her paa Egnen.

Søllinge Friskole, Pederstrup St., 5/o 1920. Anton Mikkelsen.

77

Corixa hellensi Sahlb. er ikke alene vor mindste Repræsentant for Slægten, men ogsaa den smu ld<este Den er let kendelig, dels ved dens Lidenhed og dels ved, at baade Clavus og Corium er lysrandede, foruden al den l i l le Midtkøl foran paa Tnorax er lys. Dyrets Udbredelse er Mell em· og \'esteuropa, hvor det overalt er sjældent. Her i Landet er det tidligere, i Følge Schiødtes Tægefortegnelse, kun fundet i Dam­mene i Dyrehaven af Hr. Budde-Lu nd; senere er det ild<e genfundet her. November 1912 fandt jeg det ved Laurberg, paa et Sted, hvor Strømmen fra Oudena�en stadig holder Vandet friskt, medens et Detri­luslag har samlet sig paa Bunden. Paa dette Sted, der er af meget ringe Udstrækning, fandtes en Vrimmel af Coriaxer, 7 Arter var repræ­senterede, men over Halvdelen af Individerne tilhørte Arten hellensi, saa i Løbet af el Kvarters Tid havde jeg over Hundrede Eksemplarer. Senere har jeg genfundet Arten her oppe paa Mors, først i en Aa, der løber ud i Dragstrup Vig senere noget længere inde paa Øen i en Bæl<, der løber ud i omtalte Aa. Ogsaa paa disse Lokaliteter forekom Arten i stort lnd ividantal, talrigere end de andre tilstedeværende Arter. For nylig er det ogsaa. lykkedes mig at finde Arten paa den sydlige Del af Øen i en mudret Bæk ved Øster-Assels, her dog kun i faa Eksemplarer. Arten synes saaledes fortrinsvis at søge rindende Vand, den har aldrig været al finde i de nærliggende Damme eller Mosehuller.

CorLw moesta Filb. er derimoa en Damform. Den kendes bedst fra nærsiaaende Former ved, at den ful dstændig manglei· lys Linie mel­lem Corium og Membran samt ved Mellembenenes Bygning. Den staar Slægten Cymatia Flor ret nær, dels ved stærld fremsiaaende Hoved og lwrt Thorax, dels ved Benenes Bygning, idet Cymatia har kortere Kløer end Fod, moesta har Fod og Kløer lige lange, medens de fleste Corixaer har Kløerne længere end Foden. Men ogsaa ved Oversidens Tegning forekommer det mig, at den danner en Overgang til Cymatia, idet den lyse Tegning ofte helt forsvinder, . saa Oversi den bliver ensfarvet brun; saaledes er Tho

'rax hos Cymatia bonsdorffi Sahlb., der endnu har tyde­

lige lyse Tværstriber paa F01·vingerne, medens disse er helt forsvundne hos den lille C. coleoptrata F. Corixa moesta har jeg taget i faa Eks­emplarer i Frijsenborgegnen og i Antal i en l i l le Sø i Legind Bjærge paa Mors.

Nykøbing Mors, den 14. November 1920.

Eric Br. Hoffmeyer.

Den kløfthalede Stormsvale (Procel laria leucorrhoa). Et Eksem­plar af denne for vor Fauna saa sjældne Fugl blev en af de sidste Dage i Oktober, da vi havde de stærke Østenstorme, fundet i meget forkom­men Tilstand i Skolehaven ved Ingerslevs Avenue, Aarhus, af Lærer E n e v o l d s e n, som har foræret Fuglen til "Naturhistorisk Forening for Jylland"s Samling. Her i Europa yngler den kløfthalede Stormsvale

78

kun paa Hebriderne, og den er kun truffet her i Landet nogle faa Gange. V. Sigfred Knudsen.

Brunella grandiflora. l Anled ning af nævnte Arts Forekomst paa Bornholm, se Fodnoten paa 61, Fl. og Fa. 1920, skal jeg yderligere oplyse: l 1919 indsendte jeg Eksemplarer, tagne i Sandllugtsskoven til Univ. Bo!. Museum, hvorfra jeg fik Meddelelse om, at Arten ikke tid­ligere var kendt fra Bornholm. l\!ogle Aar tidligere (maaske 1915) bragte e n af mine Drenge mig et Eksemplar fra Skoven, men del lyk­kedes mig ikke den Gang at genfinde Voksestedet. Der findes kun faa El<semplarer, nær ved hverandre; men Arten synes dog al brede· sig og vil uok holde sig godt, hvis den ikke maa bukke under for forstmæs­sige Ændringer af Skoven

P. A. Larsen, Lektor, Rønne,

En ny Billeart for Danmark. Jeg besøgte forleden en Mand her i Randers for at gennemgaa hans lnsektsamling, og stor blev min Forbavselse ved at f inde en virkelig e ntomologisk Juvel deri. nemlig intet ringere end den store E g e b u k, Cerambyx Ileros Scop., som han personlig havde taget i Marselisborg Skov, Juni eller Juli 1907.

Hj. Ussing.

Til Tidsskriftets Læsere. Herved bringer jeg alle Læserne en Tak, fordi de uden at gøre Indvendinger har modtaget de tynde Hefter af "Flora og Fauna". Der er heldigvis al Udsigt til, at Tidsskriftet til næste Aar kan udgaa i sin gamle Skild<else, ja at det maaske en dog kan u dvides.

Samtidigt takker jeg de Medlemmer, der har ydet frivillige Bid rag til Tidskriftet.

j. .Kr. Findal.

Ræven. Af K. Kristensen, pens. Lærer, Uldum.

Ræven (Canis vulpes L.) hører til Hundefamilien. Hunden er dens Frænde, og Ordsproget: ,. Frænde er Frænde værst, sag·de Ræven om de røde Hunde" er jo almindelig kendt. Den er altsaa rød eller rødgul af Farve; Bryst, Bug og Halespidsen er hvid. Halen er lang og i Reglen struttende lige ud. Pupillen staar lodret, og Ørerne er korte og spidse, og den har ligesom Hunden en blød Tunge samt 5 Tæer paa Forfødderne, men kun 4 paa

79

Bagfødderne. løvrigt er Ræven saa kendt, at en yderligere Beskrivelse næppe er nødvendig.

Rævekraniet (Hovedskelettet) er meget let kendeligt; det har en Fordybning over Øjet, en Fordybning, der ikke findes hos andre Hundearter. I denne Fordybning har der ligget en Muskel, og det er ved Hjælp af denne Mu­skel, at Ræven kan sætte sit bekendte smilende Ansigt op.

Ræven har - som andre Hundearter -- ialt 42 Tæn­der, nemlig 12 Fortænder i begge Kæber, 4 Hjørnetænder, 14 Savtænder (6 i Overkæberne og 8 i Underkæberne), 4 Rovtænder og 8 Knusetænder (deraf 2 i hver Kæbe i hver Side). Et enkelt Kranium i min Samling har 43 Tænder, nemlig en fuldt udviklet overtallig Savtand i den ene Side af Overkæben.

Der klæber en modbydelig stram Lugt ved Ræven, der, navnlig i Parringstiden Januar og Februar, er saa stram, at man kan mærke, naar man kommer i Nærheden af et Sted, hvor Ræven nylig har ligget.

Den har et Par Tommer fra Haleroden en Kirtel, der kaldes "Fiolen", og denne Kirtel udsender en olieagtig Væske med Moskuslugt, og denne Væske bidrager til at forstærke den ubehagelige Lugt.

Som en mærkelig Kendsgerning maa anføres, at der iblandt Rævene almindelig fødes dobbelt saa mange Han­ner som Hunner, ·og Pølgen deraf er, at der i Parrings­tiden altid mellem Hannerne føres en stærk Kamp om Hunnerne, hvorved kun de stærkeste gaar af med Sejren og erhverver sig en Hun. Denne Kamp ser man dog ikke meget til, da den føres under Jorden, hvor ogsaa Parrin­gen foregaar. Den saakaldte Hundegalskab skal være al­mindelig blandt Rævene, og der menes, at den ikke til­fredsstillede Parringsdrift skal være Anledning til Galskaben, hvad maaske ·kan være troligt nok. Ræven ser særdeles godt; den hører fortræffelig, og den har en overordentlig fin Lugtesans. Dens Stemme er en hæs Gøen, der ret ofte - der menes mod Vejrforandringer og maaske ogsaa i Parringstiden - g a ar· over til en vederstyggelig Hylen. Meddeleren af disse Linier har engang for mange Aar til­bage opholdt sig i Nærheden af en Skov paa flere Hun­drede Tdr. Land, og der havde han rig Lejlighed til at høre Rævenes Hylekoncert og deres hæse Gøen.

Ræven bor altid underjordisk, ganske vist ikke altid i Huler, den selv har gravet; den synes noget magelig anlagt, og den foretrækker ret ofte at jage Grævlingen ud af dens Grav og saa tage denne i Besiddelse fremfor selv

at have Ulejligheden med at grave. Boligen har i Reglen flere Gange, og nederst findes den egentlige Lejlighed, der kaldes "Kedelen". Det skal ogsaa undertiden kunne hænde, at den ogsaa lader Grævlingen blive boende i Graven, men noget Fællesskab bliver der ikke imellem dem. Ræven bebor sin Del af Graven og Grævlingen sin, og hver har sin Udgang.

Boligen anlægges helst i Udkanten af en Skov med dyrkede Marker i Nærheden, hvor der kan være rigelig med Mus, der udgør dens Hovednæring. Dog er han og­saa et rent Skarn ved Harer og Harekillinger, ved vilde Fugle og tamt Fjerkræ,. naar saadanne kan opdrives.

En Gaardejer her paa Egnen har fortalt mig, at der en Dag kom en Ræv ind i hans Gaaseflok. Men skønt Ejeren raabte efter ham, kunde han dog i Skyndingen ikke nægte sig den Fornøjelse at bide flere Gæs, og det til Trods for, at der ikke var Tid til, at han kunde faa en eneste med sig. Det var altsaa af pur Ondskab.

Ræven vil gerne have Fuglekød; men mærkværdig nok har den Antipati mod Kød af Rovfugle. Den vil ab­solut ikke æde det, og der er ingen Tvivl om, at den hellere sulter sig til Døde, end at den skulde nyde noget deraf.

I min Drengetid i Vester Ørum kendte jeg en Mand, der var en ivrig Jæger; han skød baade Harer· og Høns og andet Vildt; men hans Specialitet var dog at skyde Ræve. Om Vinteren, naar Jorden var belagt med et lille Lag Sne, gik han ud med et Stykke Aadsel, som han slæbte omkring ved Gærder og Hegn, uden om og ind igennem Skoven, og stor var den Mængde Ræve, der flokkedes om Aadslet ved hans Bolig. Hans Bygninger var indrettet saadan, at han kunde gaa fra Dagligstuen ud i Laden, og her havde han et Skydehul i en Laage. Fra Aadslet havde han trukket en Sejlgarnsline gennem Laden ind i Dagligstuen, hvor den var fastbundet til en Klokke, saa han kunde sidde i sin Stue, ja endog ligge i sin Seng og høre, naar der var en Ræv ved Aadslet.

(Fortsættes).

INDHOLDSFORTEGNELSE

Side

Assensegnen K. Wii nstedt . . . . . . . . . . . . . . . .... . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .... . . . . . . . ... . . . .. ... . . . . . . . 28

Brunella grand illora. P. A. Larsen . . . . . . . . . . . . . . . . . ..... . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. . . . . . . . ... .... . . 78

Calla palustris. Anton Mikkelsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. . . ... . . : . . . . . . . . 76

Deilinea celerio. Helge Hansen . . . . . . . . . ...... . . . . . . . .... . . ... . . . . . . . . ........ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75

Den kløfthalede Stormsvale. V. Sigfred Knudsen .. . . . . ... . .... . .... .. . . . . ... . . . . . . ... 79

Dybdalen ved Aalborg. K. Wiinstedt... . . . . . . . ............ .... . . . . . . . . . . .... . . . ... . . . . . . . . . . . . . . 6 1

Egernet . . . . . . . . .... . . . . . . .... . . . . ....... . . . . . . . . . . ... . . . . . . . . . . . . . ...... . . . • . . . . . ... . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75

Ekskursioner til de sydøstjydske Vand løb. J. Kr. Findal . . . . ... . . . . . ..... . .... . 69 En bryologfsk Udflugt til Bornholm. P. J. !;u nd ..... . . . ..... . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33

En Ekskursion til Nordsjælland. H. P. S. Sønderup ...... . ..... . . . .... . . ... . . . .... 7 1

E n i nteressant Forøgelse al vor Tægefauna. A . C . Jensen-Haarup . . . . . 6 1 E n n y Bil leart for Danmarie Hj. Ussing . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. .... . . ........ . . . . . . . . . . . . . . . . . 78

En Plantebytteforening. K. WiinstedL ... . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ..... . . . . . . . . . . . 42

En sjælden Fisk. Kr. Nielsen Møllevang . . . . . . .. . . . :.... . . . . . . . . . .. . . . . .... . . . . . .. . .... ..... 7 foreningsmeddelelser:

l . Generalforsamlinger: N. F. f. S . . . . . . . . ..... . . . ... . . . .... . . . .... . . . . . . . . . . ... 27, 42

N. F. f. J . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ...... . . . . . . . . 28, 4 1

2 . Ekskursioner: N. P . f . S . . . . . . . . . . .... . . . . . .... . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28, 42

N. F. 1.. F . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . , . . . 53

N. F. l . J . .... . . . . . ...... ....... . . . . . . . . .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28, 41

Portegnelse over Sjællands Storsommerfugle. L. P. Jensen. . . . ... . . . . . . .. ... 7

Fra Fugleverdenen. B. G Rye . . . ... ... . . . . . . . . . . . . . . . . ... . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. . . . . . . .... . . . . . . 43

Fra Gudenaa ved Randers. Hj. Ussing.. . . . .... . . . . . . . . . ... . . . . . . . . . ... . . . . . . . . . . . . . ... . . . . . . l Pra Si!keborgskovene. P. Esben-Petersen. . . . . . . ... . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7

Hvem kender " Gympelen" ? . . . . . . . . . . . . . ..... . . . . ... .......... . . . . ... . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 74

Hvilke Gnavere fortærer Frø af Naaletræer ? J. Kr. Findal... . . . . ... . . ... . . . . . 66

Hugormen. Kr. Kristensen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46

Indsamlingsresultater fra 1919. H. P. S. Sønderup . . . . . . . . . . . . . . ..... . .. . . . . . . . . . . . . 55

L. Andersen. Nekrolog P. Esben-Petersen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 70

Lidt om en Samlerejse i Sønderjylland. P. Esben-Petersen . . . . . . . . . . . . . . . . 50

Lidt om Kvægmyg. P. Esben-Petersen . . ..... . . . . . . . . . . . . . . .... . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44

Litteratur. . . . ..... . . . . . . ..... . . . .. . . .... . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ......... . . . . . . . . . . . . 5, 32, 44, 5 1 , 52, 74

Medlemsfortegnelser : N. F. f. F. . . . . . . . . . . . . . .... . . . . . . . . . . . . ... . . . . . .. . . . . . . . . . . . . . . .. . . . .. . . . . . 3

Mindre Meddelelser. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ... . . . . . . .... ... . . . .... . . . .. . . . . . 7, 42, 7 1 , 74

Ny dansk Sommerfugl. V. Sigfred Knudsen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7

Side

Ræven. K. Krislensen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 78 .

Sjældne Planler fra N. F. f. J.s Ekslmrsion. H C. Kl inge . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52 Sjæl d n e re Planter. Anton Mil1kelsen . . .... . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. . . . . . . . . . .. . . . . . . . . .. . . . . 76 Sommerfuglenotitser fra Jylland 19 1 8 - l 9. V. Sigfred Knudsen . . . . . . . . . . . 17 Sommerlugleudbyttet. Anton Mikkelsen . . . . . . . . . . . .... . . . ..................... . . . ..... . . . . . . . 76 Tak Iil Botanikerne. H. P. S. Sønderup . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. . . . . . . . . . . . . . . .. . . . . . . . 57 To Corixaer. Eric Br. Hof fmeyer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 77 To lidet kendte danske Van d læger. O Lundblad . . . . . . . . . . .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57 To sjældne Tæger. Oluf Jacobsen . . . . . . . . . . . .. .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75 Tvel1ønnethed. L. P. Jensen . . . . . . .. . . . . . . . . . . . . . . . . .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. . . . . . . . . 44

@l@l@l@l@l@l@l@l@l@l@l@l@l@l@l�@l@l@l@l@l�@l@l @l @l @l @l

� FUGLE OG DYR � @l u d stoppes smukt, holdbart og billigt. @l

� Alle naturh. Præparater � 181 haves paa Lager eller skaffes i Løbet 181 @l iiJ iiJ iiJ af kort Tid. iiJ iiJ iiJ @l @l Insektkasser rff I nsektnaale @l � Tørveplad e r Kætscheringe @l @J b illigste Priser. @J � Konse rvator Johs. Larsen � @l (P. Nielsens Eftflg.) @l @J ST. TORV 1 0 AARHUS @J @l @l @l @l @l@l@l@l@l@l@l@l@l@l@l@l@l@l@l@l@l@l@l@l�@l@l@l

N a t u r a l i e s a n1 l e r e ! I I I. Priskurant Nr. f), i ndeholdet)de Redskaber for

Entomol ogi, Botanik, Oologl og Ornitholngi, tilsen­des paa Forlangende.

1 D

Harald Børgesen, �rederiksberggade 28, København, Tlf. Central 689.

En sjælden Fugl faar D e udstoppet smukkest og bedst hos undertegnede. Sjæld nere Fugle

samt Flagermus, Spidsmus, Egern, Skov- og Markmus, Lækatte rn. m .

købes til enhver Tid

K o n s e r v a t o r H a n s e n , H e r n i n g.

Skandinaviens største Præparationsforretning.

Udstopning og Salg af Fugle og Dyr.

Konservator Aabo,' Silkeborg.

Special forretn ing. Grund! . 1 884. Tlf. 297.

==:=�1111111111 111111 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 111 1 1 1 1 1 1 1 1 111111111111111111111111111111111111111111111111111111111 111111111 1 1 1 111111 111111111 111111 1 1 1 1 1 1 1 1 11111111111111111111111111111111111111111111111_=1

Aarg. 1 899- 1 9 1 0 inkl. af ,. Piora og Fauna " afhændes for 20 Kr. (kLin faa komplette Sæt tilbage). Følgende heftede

Særtryk er til Salg : Af min sydamerikanske Dagbog l Kr.

Bestemmelsestabeller over danske Fisk 50 Øre. Bestemmelsestabeller over danske Saltvandsmuslinger

50 Øre. Desuden :

Danmarks Løbebil ler 2 Kr. Argentinas Bier (paa Tysk af Priese) 2 Kr.

A. C. J e n s e n - H a a r u p, Silkeborg.

-

�llllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllli"

ca i u ' cu t i u t c:u:a i u :a • u • • u a c•

Aargangene 191 1, 1912, 1913, 1914, 1915, 1916, 1917, 1918 og 1919 jaas ved Henv. til Lærer V. S� Knudsen, Vil/u " Pyen" , Aarhus. ·

Enkelte Hejter koster l Kr.

a t •ca i u a i u a i n i c u • c u a c:u:a:c

• For Artiklernes Indhold er vedkommende Forfattere • a.nsvarlige.

M a n u s k r i p t til " Flora og Fauna" bedes sendt til P. E s b e n - P e t e r s e n , Silkeborg, og bør være meget ty­delig skrevet og nøje gennemset, ogsaa hvad Skilletegn angaar. Omskrivninger ved Korrekturændringer som Følge af utydeligt Manuskript afholdes af vedkommende Forfatter.

Enhver naturinteresseret bør være Medlem af en af de fire Provinsforeninger. Indmeldelse sker til Lærer L. K r i n g, Nykøbing F. for Naturh. For. f. Lolland-Falsters Vedkom­mende ; til Lærer L. P. J e n s e n, Højelse, Lille Skensved, for Naturh. For. f. Sjællands Vedkommende; til Lærer P. J. P e d e r s e n , Bogense, for Naturh. f. Fyns Vedkom­mende, og til Lærer J. K r. F i n d a l, Ingerslev Boulevard 4, Aarhus, for Naturh . For. f. Jyllands Vedkommende.