Udfordrende elever 22. januar 2014 kl.9-15 del 1

Kl. 9.00 - 10.15 Nærvær, kontakt og anerkendende relationer

Kl. 10.15 - 10.30 Pause Kl. 10.30 - 11.45 Elevens følelsesmæssige udviklingKl.11.45 - 12.15 Frokost Kl.12.15 - 13.30 Skyggesider i relationer Kl.13.30 - 13.45 PauseKl.13.45 - 14.45 Værktøj og metoderKl.14.45 - 15.00 Afslutning

Udfordrende elever 5.februar2014 kl. 9- 15 del 2

Kl. 9.00 - 10.15 Vitaliserende læringsmiljøerKl. 10.15 - 10.30 Pause Kl. 10.30 - 11.45 Spejling som pædagogisk redskab i

skolenKl.11.45 - 12.15 Frokost Kl.12.15 - 13.30 Elev- og forældresamtalerKl.13.30 - 13.45 PauseKl.13.45 - 14.45 Spejlingsdialog i praksis Kl.14.45 - 15.00 Afslutning

Mål

● At I har fået et mere nuanceret syn på de udfordrende elever, deres forudsætninger for adfærd og deres forsvarsstrategier/selvbeskyttelsesstrategier

● At I har fået en større forståelse for, hvordan jeres selvindsigt og kontakt indadtil har betydning for jeres evne til at skabe anerkendende relationer

● At I har fået konkrete handlemuligheder i samspillet med de udfordrende elever

Inklusion af udfordrende elever

Ændret perspektiv:- fra at eleven er et problem, til at eleven er i problemerDiagnosticering og analyser er ok:- når de bruges til at lave fremadrettede indsatser og/eller strategier. På den måde kan vi samarbejde med eleverne med de forudsætninger, de har

Kognitive- , motoriske- og følelsesmæssige umodenheder giver vanskeligheder i skolen/SFO

Den gode lærerUnderviseren november 2009 og Asterisk nr. 41 juni-juli 2008

Didaktiske kompetence

Ledelseskompetence Relationskompetence

Den følelsesmæssige udviklingiflg. neuroaffektiv udviklingspsykologi

• Alle mennesker har potentiale til at skabe følelsesmæssige forbindelser og relationer

• Den psykiske struktur udvikler sig i vekselvirkning mellem nervesystem og omsorgspersoner

• Selvregulering kommer af hensigtsmæssig følelsesmæssig interaktion

TænkeSkyld (ord)

Skam

FøleSort/hvid

Blander selv og andre sammen

SanseTilknytningsmodus

Kamp/flugtFreeze

Reptilhjernen/krybdyrhjernenBeskytter overlevelse

Den PaleomammaleHjerne/pattedyrhjernenBeskytter relationer

Den neomammale hjerne/menneskehjernenBeskytter jeg`et

SplittingProjektionerModoverføring

BenægtelseIdylliseringPrimitiv projektion(andres skyld)

FortrængningForskydningIntellektualisering

Hjernens niveauer

Note: Susan Hart

Hvordan kan vi i pædagogiske sammenhæng hjælpe følelsesmæssige umodne elever?

Hvordan udvikler elever evnen til at mærke egne

følelser?

● Arousalregulering (berolige, opmuntre, udtryk for vågenhed, parathed)

● Affektafstemning (at sætte sig ind i den følelse, der ligger til grund for barnets adfærd)

● Mentalisering (omtanke, evne til at se os selv udefra og andre indefra, prøve at forstå andre,

hvorfor andre tænker og føler som de gør )

Fra ekstern regulering til selvorganisering

● Gentagne interaktioner med omsorgspersoner, der er i stand til at reflektere, rumme, lindre og give ro, styrker barnet evnerne til at tolerere negative oplevelser og øge deres tillid til at søge støtte udefra

● Vigtigt:● Når et menneske bliver stresset, bliver bange, bliver presset, er træt osv. vil

reaktioner og forsvar komme fra et mere primitivt stadie

Det indre styrede barn Det ydre styrede barn

Den voksne

Den voksne styredeDet indre styrede barn

ForforståelseTraditionerKulturFamilielivInteresserMoralVærdier

Den voksneDet ydre

styrede barn

Forskellige traditionerHygiejneReaktions mønstreVredeVoldsomStøjendeKuglestøber/medløberVærdierMoral

Afgrænsning og det asymmetriske forhold

● At afgrænse og være den styrende i det asymmetriske forhold skal ikke forveksles med rigtigt eller forkert eller hvem, der har ret eller ikke ret

● Afgrænsning er at kunne bevare den harmoniske sindstilstand og hjælpe barnet/eleven tilbage til den harmoniske tilstand

● Det asymmetriske forhold som i starten er af primært følelsesmæssig art erstattes senere af selvrefleksion

● Det asymmetriske forhold skal betragtes som et støttende og beskyttende stillads omkring eleven

Strukturen omkring elever skal betragtes som det stillads, de kravler i, ikke det bur de spærres inde i

vis:” I don`t like you mummy” http://www.youtube.com/watch?v=E8aprCNnecU

Afgrænsning Positiv/negativGrænseafprøvning er en naturlig proces,

og en vigtig dimension, når man udvikler sig

Vi vil gerne have eleverne ind, men de mærker kun den negative afgrænsning

Her er de elever vi kalder indNår de afprøver grænser

Positiv afgrænsningElever prøver af, om de kan få lidt mere eller gå

lidt længere, være lidt frækkere.....

Spejle deres følelser

Sætte tydelige grænser

Følge op på det vi siger

Begrunde vores argumenter

Gøre konteksten tydelig eks. Vi er i skole nu

Vedligeholdelse og proaktiv

Negativ afgrænsning

Elever prøver af, om de kan få lidt mere eller gå lidt længere, være lidt frækkere.....

Straf

Fordomme

Vrede/konflikter taber - vinder

Reaktiv

Opretholdende faktorer

Adfærd og personlighed smelter sammen

Relationel selvvurderingscirkel”Mig og mine elever”

sMig selv

Sikkerhedszonen

Risikozonen

Farezonen

Ide Anne Linder

Hvordan kan vi så komme videre ?1) Vise positive følelser- vis, du er glad for barnet

2) Juster dig efter barnet og følg dets udspil

3) Tal med barnet om ting, det er optaget af, og prøv at få følelserne med i samtalen

4) Giv ros og anerkendelse for det, barnet selv er i stand til at klare

5) Hjælp barnet med at rette opmærksomheden et sted hen, sådan I får en fælles oplevelse af ting i omgivelserne

6) Giv mening til barnets oplevelse af omverdenen ved at beskrive det, I oplever sammen med barnet

7) Uddyb og giv forklaring, når du oplever noget sammen med barnet

8) Hjælp barnet med at kontrollere sig selv ved at sætte grænser for det, på en positiv måde – ved at lede det, vise positive alternativer og ved at planlægge sammen

(Note ICDP Krap side 28)

Mestring

Den første betingelse er, at vi forstår adfærden som en mestring og ikke som en problemadfærd!

• Evnen til at mestre modgang/udfordringer på forskellige måder

• Mestringsstrategier er centrale for forståelsen af et menneskes adfærd og evt. behov for støtte

Mestring

• Ukendte situationer• Belastede situationer• Krav situationer• Vanskelige sociale situationer• Misforståelser i sociale sammenhæng• Højrisiko-situationer

Hvornår er mestring påkrævet?

• At prøve at mestre modgang er en god ide og hvis ens mestring lykkedes, står man bedre end før

Mestringsstrategier

• At skjule sine svagheder• At ødelægge• At flygte• At spørge om hjælp• At holde sig til det kendte• At anklage andre + de voksne: det er din skyld• At drukne sig i aktiviteter/samvær• At trække sig tilbage til sit værelse• At placere sig selv i fokus hele tiden• Cigaretter, stoffer og alkohol

Nogle almindelige anvendte mestringsstrategier er:

• Bliver man mødt med kritik og mangel på forståelse, får det straks betydning for, hvad man har lyst til at melde ud

• Mød andres mestring og mestringsstrategier med anerkendelse

• Gå i dialog omkring nye mestringsstrategier

Anerkendelse af andres mestring

1. Problem fokuserende mestring

2. Emotionsfokuseret mestring

3. Undgåelsesfokuseret mestring

Mestringsstrategier: Tre hovedgrupper

• Har til formål at løse problemer

• Udvide personens handlemuligheder

• Direkte handling og positiv tænkning

Problem fokuserende mestring

• Har til formål at beherske følelser og ubehag• Når der ikke umiddelbart synes at være

direkte, rationelle løsninger• Søge trøst, forsøge at glemme det ubehagelige• Alkohol, stoffer mm.• Gøre skade på sig selv eller andre

Emotionsfokuseret mestring

• Helt undgå at udsætte sig selv for belastning• Undgå andres selskab• Lade arbejdet fylde meget ved problemer

derhjemme• Dagdrømme /flygte over i fantasien• Pjække fra skole, job, aftaler osv.• Overdrevet brug af tv/pc

Undgåelsesfokuseret mestring

• Udfordringens karakter!• Hvilken tidligere erfaringer har man med

lignende udfordringer• Personens intellektuelle niveau, viden og indsigt• Personens opfattelse af sig selv og andre• Alder og modenhed• Personens værdier• Viljestyrke, graden af vedholdenhed

Faktorer der påvirker valget af mestringsstrategier

Vi bruger ofte flere af disse strategier, men hos enkelte er en strategi mere udpræget

Øvelse: min egen mestringsstategi 1. Problem2. Emotionelt 3. Undgåelse

En elev som er udfordrende: 1. Problem2. Emotionelt 3. Undgåelse

”Fra interaktion til relation” af Susan Hart og Rikke Schwartz

”Betydningen af samhørighed. Om neuroaffektiv udviklingspsykologi” af Susan Hart

”Anerkendende arbejde i skoler. At skabe fælles trivsel” E. Macadam og P. Lang.

”Relationsorienteret klasseledelse – en praktisk håndbog” I. Bergkastet, L. Dahl og A. Hansen. Dafolo.

”Skolen som vitaliseringsmiljø- for dannelse og fællesskab: J. Tønnesvang

”KRAP” L.. Metner og P. Storgård. Dafolo

”PUMA” Rene Kristensen

”Det eksplosive barn” af Ross W. Greene

”Fortabt i skolen” af Ross W. Greene

”Anerkendende pædagogik” af Bente Lynge

”Anerkendelse i børnehøjde” af Berit Hertz og Frank Iversen

”Mere anerkendelse i børnehøjde” af Berit Hertz og Frank Iversen

”Miljøterapi med børn” af Lars Rasborg

”Sunde børns problemer” af Lars Rasborg

”Nærvær i pædagogisk praksis. Mindfulness i skole og daginstitution” , Akademisk forlag

”Mindfulness i Pædagogikken” af Nikolaj Flor Rotne, Hans Reitzels Forla

”Bliv ven med dine skyggesider-og skab fredfyldte relationer” af Lone Lund Jørgensen