Uddrag fra bogen

ALKOHOL DRÆBER - vil du være ædru?

Alkoholens A-BZ giver mange svar

202 A-4 sider

Se indholdsfortegnelse

Mogens Moos

Alkohol DRÆBER

- vil du være ædru?

Hvem udvikler afhængighed? Hvem er misbruger? Hvad er årsagen?

Hvordan er sammenhængen? Hvor er behandlingen effektiv?

At være lykkelig ædru!

En faktuel håndbog der henvender sig til alle familier, der ønsker anderledes indsigt om faresignalerne til afhængighed af alkohol. - Om afhængighed er en socialpsykologisk lidelse? - Eller en arvelige, genetisk sygdom?

I et skuespil spørges? Hvorfor drikker Jeppe? På grund af naboen og konen er det næppe Det har helt sikkert meget mere at gøre med gener Selvom det ikke er det, de ”rigtige” kloge mener Rigdom tælles ikke i penge og muld, Men fra øjne der stråler af guld Hvis du ikke dit sande guld kan finde, Dine glemte børn famler rundt i blinde Der var engang en glimrende dranker På et tidspunkt fik jeg sunde tanker Jeg havde kone og 3 dejlige børn De tog alle en lang barsk tørn Skæbnen lod mig en stærk kraft finde Jeg famlede ikke mere rundt i blinde Efter at have været en dårlig bjørn Kom de tilbage mine dejlige børn

Det etablerede systems teoretiske,

skæbnesvangre alkoholpolitik Fra 1960erne og til i dag er forbruget af alkohol steget fra 4.2 liter til ca. 10.0 liter. En stig-ning på 250%, mens antallet af mennesker med afhængighed af alkohol er steget med 1.000%. Fra ca. 40.000 til 400.000. Behandlingen har i alle årene bygget på de socialpsykologiske teo-rier*. Og, den uendelige tale om antabus, kontrolleret drikning, benzodiazepinpiller. Teorier der er skæbnesvangre* for disponerede afhængige. Forsøgene på, at ”lære” disponerede alkoholafhængige ”kontrolleret drikning”, har skadet flere. Og, medført flere dødsfald, end teorierne har hjulpet.

I starten af 1990erne blev den danske indsats mod alkohol betegnet som en fiasko af den danske leder af WHO’s alkoholprogram, der udtalte: ”Den danske indsats mod alkohol er håb-løst bagud i forhold til alle de lande, vi kan sammenligne os med. Den politiske indsats er halvhjertet og præget af dyre ord samt talentløse kampagner frem for handling og realitet”. Forespurgt hvorfor andre lande kan, når Danmark ikke kan, svarede WHO-chefen: ”Tja! De fleste folketingsmedlemmer er middelaldrene mænd med høje uddannelser. Pudsigt nok falder det sammen med den gruppe, der drikker mest.” Politikere i Folketinget har i 2005 foreslået, at lovgive om max. ½ liter cola om ugen til børn og unge på grund af risikoen for fedme. Danske unge har på 10-år Europarekord i druk. Men, alligevel nedsættes priserne på alkohol. Der tales ikke om lovgivning om en ½ liter øl om ugen, selvom alkohol medfører afhængighed*. Er usunde* flydende kalorier. Der er flere kalorier i alkohol end i cola og sodavand. Først i 2008 er der kommet forslag frem om, at aldersgrænsen for køb af alkohol skal sættes op til 18 år. Det synes den konservative sundhedsminister Jacob Axel Nielsen ikke er en god ide. Ifølge ministeren er der ikke ”folkelig opbakning” til noget sådant. Tænk sig, at en konser-vativ minister for sundhed kan sige noget sådant. Undersøgelser viser, at det er de rige og veluddannede, der drikker mest. Topledere og selvstændige med ansatte er de mest ”tørstige”. 18% af disse grupper drikker mere end Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

Det er hos de genetisk, disponerede, at langt de fleste dødsfald sker. Både i 1998 og 2000 døde, ifølge Sundhedsstyrelses officielle dødsårsagsstatistik, ca. 20.000 over 14 år hvert år af en alkohollidelse. Tal fra 2007 fortæller, at 5% af danskerne = ca. 25.000, hvert år dør af alkohol, alkoholrelaterede sygdomme og ulykker. Det rusmiddel der kræver de fleste dødsfald, sygdom-me, skilsmisser, børne- og familietragedier, er selvfølgelig det farligste. Sundhedsstyrelsen har i årevis brugt deres ”uendelige rundkørsel” om 21/14 genstande om ugen. For de genetisk, disponerede, 75% af hele alkoholproblematikken, er det altid 21/14 gen-stande for meget. Det er altid den første, ikke nummer 3, 5, 7, 14 eller 21, der er den farligste.

Hvorfor virker tobakskampagnerne, når alkoholkampagnerne ikke gør det? Fordi tobakskam-pagnerne anbefaler at stoppe helt med at ryge. Tobakskampagnerne ville heller ikke virke, hvis de anbefalede 21/ 14 cigaretter om ugen.

Forsættes

Danmark havde i 1990 WHO’s målsætning om en nedgang af alkohol på 25 % inden år 2000. Pr. indbygger højest 7.16 liter. I 2002 var tallet 9.40 liter, eller 2.24 liter højere. Plus det i udlandet købte øl, vin, spiritus. Indkøbene er steget voldsomt i grænsekioskerne fra 2001. Uofficielt med ca. 2-4 liter der ikke med i statistikkerne. Dette gør nok danskerne til det mest fordrukne folkefærd i verden. ”Uofficielle verdensmestre” i alkoholforbrug med 14-16 liter om året. De høje tal bliver overset*, da det er ikke opløftende, at have verdensrekorden på dette område. Officielt vil tallene altid ligge på ca. 9.8 til 10.4 liter. En anden stor menneskelig tragedie er de 3-500.000 mennesker, som de sidste 30-40 år er blevet afhængige af den lægeordinerede og stærkt vanedannende medicin fra benzodiazepin-gruppen. (SIDE-113). Alkohol og kræft. (SIDE-163). Alkoholrelaterede sygdomme. (SIDE-177-179). Alkohol og graviditet. (SIDE-102).

Alkohol* var, ifølge Sundhedsstyrelsen i 1997, Danmarks mest belastende sundhedsproblem. Sådan er det stadigvæk i 2008. Hvor langt ind i det 21-århundrede fortsættes der med de gammeldags, socialpsykologiske* behandlingsteorier? Farlige* teorier*, der gør mere skade end gavn på de disponerede alkoholafhængige. Med nytænkning, og brug af de sygdomsoriente-rede, biokemiske behandlingstanker, havde alkoholproblemerne langtfra fået det tragiske om-fang, det har. Men, det virker som om, at der er langt større fokus på tobak, overvægt, dyre-velfærd, sodavand, slik, sukker, parkeringspladser. Og, alt andet, end på alkohol og den arve-lige genetik til afhængighed. Politikere og Sundhedsstyrelsen har gennem de sidste mange år snorksovet i timen i relation til den genetiske årsag til alkoholafhængighed. Allerede i 1956 anerkendte A.M.A, Den amerikanske Lægeforening alkoholafhængighed som en sygdom. Ver-denssundhedsorganisationen WHO har i 1970erne gjort det samme. Indenfor det etablerede system er de mest brugte uddannelser til alkoholbehandling læge, socialrådgiver, psykolog. Disse akademisk, uddannede grupper har i årevis fortalt disponerede afhængige, at det er den sociale arv, der medfører afhængighed af alkohol. Måske den ”bedste” gang hjernevask*, der nogensinde er praktiseret indenfor alkoholbehandling. Undersøgelser om amternes alkoholbehandling har vist, både på det ambulante område og døgnbehandlingen, at det er en opgave, de ikke er ret gode til. Men, hver gang der har været kritik, forsvarede amternes sig med. At, de havde nye tiltag i gang. At, det nu blev bedre. Så gik der atter nogle år, hvor der igen blev ”kogt suppe” på de gamle udpinte ”socialpsykologi-ske suppeben”. Og, som sædvanlig uden resultat for de alkoholafhængige.

Så længe alkoholafhængige, fra alle samfundsgrupper, ”hjernevaskes*” til at tro på gammel-dags teorier*. Og, det etablerede system ikke vil erkende og acceptere sammenhængen* af genetik, blackout, angst, depression, rusen*, hjernens biokemi i forbindelse med morfinstoffet THIQ*, så længe vil landets massive alkoholproblemer ikke blive løst. Og, så længe de syg-domsorienterede, biokemiske behandlingstanker ikke bliver indført i al alkoholbehandling, så længe vil børne- og familietragedierne fortsætte med at stige.

Beaumarchais:

”At drikke uden at være tørstig, er menneskets særkende, og det eneste der adskiller os fra dyrene.”

Fortsættes

INDHOLD

AFSNIT-1 - Side 6 1: Hvilket rusmiddel er farligst? 7 Lykkelig ædru. Myter. Hvilket rusmiddel er farligst? De rigtige kloge. Hykleriet om tobak kontra alkohol Hvor mange? Forbudt for børn og voksne. Folkesygdom Socialhygge. Holdningsændring. Hvem har ansvaret? 2: Afhængighed eller misbrug 11 Afhængighed af alkohol. Misbrug af alkohol. Overdødelighed Individuelt drikkemønster. Drikke-u-kultur. Alkohol dræber. Finland 3: THIQ. Hjernens biokemiske alkoholskurk 14 2 alvorlige faresignaler. Anderledes hjernebiokemi En usynlig grænse. THIQ er et ekstremt, farligt stof 4: Alvorlige faresignaler 17 Blackout. Hjerneskader. Personlighedsændring Faresignalerne i mild-, middel-, meget-, massivgrupperne

Så skæbnesvangert ser det ud

AFSNIT-2 - Side 21 5: Afhængigheds snigende, usynlige udvikling 22 Kærlighed. Bryllup. Børn. Druk. Skilsmisse. Ædru Fortiden: Født eller brygget. Fulde sømænd. Drikke kort 1960erne: Momentan sindssyge. 69-fester. Bænken Lyksalighederne på bunden af flasken. Bryllupsrejse 1970erne: Abstinensernes ankomst. Blackout Influenza. Antabus. Psykologiteori 1980erne: Drukvanviddets årti. Skilsmisse. Selvmordstanker Døddrukken abstinenskørsel. Maniodepression. Far, du må ikke gøre det! Dytten. Mogens, du er sindssyg 1990erne: En anderledes uddannelse. Smuttere Bænken. Gud er der. Minnesota. Alkohol & Psyke Projektleder. Formand. Kirkens Korshær. 2000erne: Menneskelige arbejdsrelationer. Projektleder Nutiden: Borderline. Glad for det, jeg har. Følelser. Fornuft Fremtiden: Genterapi. Den helt forkerte vej

AFSNIT-3 - Side 95 6: Familien 96 Bums i eget hjem. Flasken eller familien. Ultimatum 7: Børnene 99 Omsorgssvigt. 70% drikker selv meget. Incest 8: Graviditet 101 Fulde babyer. Damp-børn. Impotens. Frigiditet. Kærlighed

* Stjerne henviser til leksikon på 53 sider i bogen Alkoholens A-BZ

4

INDHOLD

AFSNIT-4 - Side-105 9: Den ustyrlige drikketrang 106 ”Socialt og kontrolleret”. Tilbagefald 10: Magtesløshed. Fysisk sygdom. Ændret personlighed 107 11: Kontrolleret drikning 108 Dårlige resultater. Antabus. 1 stor fjende. 3 ugers tilbagefald 12: Benægtelse. Kun når der drikkes. Selvbedrag 109 13: Kendsgerninger om antabus 110 THIQ-produktionen fortsætter. Talrige bivirkninger Bilkørsel. Overdosis. Kraniets dødsdrom. Nedværdigende kemisk fængsel. Falsk illusion. Grotesk. Absurd. Paradoksalt Antabus-farcen 14: Fakta om benzodiazepiner 113 Millioner af benzodiazepiner. Et helvede for titusindvis Beroligende middel = tørsprit. Bilkørsel. Maskinbetjening Uhyggelige bivirkninger. Trafikfarlige lægemidler Bumser. Forstyrrelser i sindet 15: Serotonin. Depression. Angst 119 Forandrede gener. Lykkepiller. Psykiatrisk forskning 16: Tilbagefald. Beruset tankegang 121 Smuttere. Leveregler. Faresignaler. Efterbehandling

AFSNIT-5 - Side 124 17: Sammenlignende drikkemønstre 125 Verdensrekord? Uforstandig udtalelse. 10-dobling af problemerne Lægers afhængighed. Det danske fordærv. Alkohol-u-kultur. Veluddannede drikker mest. Jo mere der tjenes. Jo mere drikkes der. 18: Hvordan drikker du? 129 Spørgsmål om alkohol Facitliste 19: Alkoholens A-BZ. Leksikon 133 Abstinenser. Accept. Alkohol. Alkoholforslag. Alkohol historisk set Anderledes. Benægtelse. Brystkræft. Disponering Dødsfald. Vold. Selvmord. Ecstasy. Narkotika. Ernæring Hash. Identitet. Kræft. Lykkelig ædru. Magtesløshed. Narkotika Positive tanker. Promillevirkningen. Samfundsøkonomi Stress. Sygdom. Ikke sygdom. Sygdomme. Alkoholrelaterede Testikelkræft. Sygdomsbegrebet. Tankevirksomhed. THIQ Trafikfarlige lægemidler. Traditionelle. Tømmermænd. Viljestyrke Ubevidst. Bevidst. Usundt. Sundt. Åbenhed. Forståelse. Årsager 20: Prosadigte om alkohol 188 21: Alkoholens A-BZ-Stikordsregister 190 Litteraturliste 22: Alkoholens A-BZ-Supplerende 197

* Stjerne henviser til leksikon på 53 sider i bogen Alkoholens A-BZ

5

1111 Hvilket rusmiddel er farligst?

Vi du være ædru? - Alkoholens A-BZ giver mange svar Der er myter om. At, det er ”sjovere” at være en ”tørstig” drukmås, end en ulykkelig ædru. Men, sjældent noget om at være lykkelig* ædru. Det er en kendsgerning. At, mens de fleste kan drikke øl, vin eller spiritus på en ”normal*” måde, er der en stor gruppe på 8-12%, der udvikler afhængighed. Myter-ne om, at det er Arbejdsmand-Jensen, bistandsklienter, arbejdsløse, kontanthjælps-modtagere og karaktersvage mennesker fra ”lavere” samfundsgrupper, der får alko-holproblemer. Er forløjede myter. Sygdommen kender ikke forskel på rig og fattig. Og, rammer også alle dem, der drikker årgangsvine af krystalglas. - En så alvorlig, fysisk sygdom, der rammer så bredt i befolkningen, bør ikke fortsat betragtes som opstået på grund af ideologier, barndom, opvækst, omstændigheder, sociale eller psykologiske årsager*, teorier*.

Hvilket rusmiddel er farligst? Alkohol? Benzodiazepiner? Hash? Narkotika? Det er hos de disponerede, langt de fleste dødsfald sker. Alkohol: I både 1998 og 2000 døde der, ifølge Sundhedsstyrel-sens officielle dødsårsagsstatistik, hvert år ca. 20.000, af en alkohollidelse. Benzodia-zepiner/ alkohol: Ingen officielle tal. Uofficielt drejer det sig måske om tusinder. Hash: Få af hash alene. Ecstasy: 10. Narkotika/Metadon: 1.100. Det rusmiddel, der kræver de fleste dødsfald, sygdomme, skilsmisser, børne- og familietragedier, er selvfølgelig det farligste!

2004-undersøgelse fra Verdenssundhedsorganisationen WHO:::: ”6-8% af alle dødsfald i Vesteuropa og Nordamerika havde i 2004 forbindelse til alkohol. - I danske forhold ville WHOs undersøgelse betyde. At, der i 2004 døde 33.000-44.000 danskere i forbindelse med øl, vin, spiritus!”

De ”rigtige” kloge Ifølge de ”rigtige” kloge må tankerne med forebyggelsen være, at der bliver færre, der drikker, men flere drikker mere og mere. Forbløffende nok skelnes der i 2007 endnu ikke mellem genetisk afhængighed* og socialpsykologisk* misbrug. Behandlingen SKAL være efter de gammeldags tanker, der gang på gang VIL for-søge at ”lære” afhængige at drikke ”kontrolleret*”. DET ER UMULIGT! Forsøge at lære disponerede at drikke kontrolleret, ligner. Ligner at, lungekræftpatienter ryger. Sukkersygepatienter spiser marcipanbrød.

Så galt kan det gå Hvor galt det gik for mig, min kone Grete og vore 3 børn, kan følges i kapitel-5 fra SIDE-21-94. Om, alkoholafhængigheds snigende, usynlige udvikling.

7

2 Afhængighed eller misbrug

Ordene afhængighed eller misbrug af alkohol bruges ofte i flæng. Men, der er meget stor forskel på disse 2 ord. Mennesker med alkoholproblemer bliver tit betragtet som tabere* fra samfundets lavere socialgrupper. Men, sådan hænger det overhovedet ikke sammen.

Afhængighed af alkohol Afhængighed rammer de disponerede*, der efter få år ikke kan ”kontrollere*” deres drikkemønster* på grund af sammenhængen* af: 1: Nære familierelationer. 2: Der får

blackout*. 11: Afhængige bør stoppe helt med at drikke.

Misbrug af alkohol Berører ikke-disponerede*, der drikker lidt for meget*. - En aften, weekend, ferie, fest, socialhygge*, helligdage. Personlig krise, dødsfald, skilsmisse. - Der ikke drik-ker videre næste dag. - Hos ikke-disponerede opstår tømmermænd*. Organismen har en tolerancegrænse på ca. 2 liter 100% alkohol* om året.

11

3 THIQ

Hjernens biokemiske alkoholskurk

Der er flere faresignaler*, der tydeligt synliggør. Om, afhængighed er ved at udvikle sig. Eller, har udviklet sig. - De 2 mest alvorlige: 1: THIQ-blackout*. 2: Nære fa-

milierelationer til andre, der har, eller har haft problemer med alkohol.

Der er nøje sammenhæng mellem familiesygdommen alkoholafhængighed, genetik*, blackout*, angst*, depression*, hjernens biokemi* sammen med rusmidler og morfin-stoffet THIQ: ”Jeg har undersøgt. Om, der er en sikker måde at adskille, hvem der er gene-tisk disponeret. Og, det er der!”

Morfinstoffet THIQ Morfinstoffet THIQ, Tetrahydroisoquinoline, der er nært beslægtet med morfin og heroin, har længe været kendt af lægevidenskaben som et stof, der er mere afhængig-hedsskabende end heroin og morfin. - THIQ udvikles kun hos genetisk disponerede, der ”bruger” alkohol, hash*, benzodiazepiner*, narkotika.

Egen alkoholerfaring: ”Som 45-årig havde jeg i årevis været magtesløs* overfor alkohol. Var kun fysisk ædru, når jeg var ”tvunget” til at tage antabus. Aldrig tankemæssig ædru. - I min fars familie var der generationers alkoholproblemer, angst, depression, maniodepression*, lyskebrok. Jeg forsøgte i årevis at ”lære” at drikke ”kontrolleret*”. Det lykkedes aldrig. Jeg ac-cepterede, at jeg havde fået nok at drikke til år 2088. Stoppede med alkohol 26. januar 1989!”

14

4 Alvorlige faresignaler

Det første faresignal om afhængighed* er første gang, tanken opstår hos os selv, eller i vores familie. - Når drikkemønstret har udviklet sig anderledes* end hos de fleste.

Blackout Der er meget stor forskel på blackout* og huskesvigt*. Blackout forekommer i vågen tilstand, hvor vi ikke kan huske, hvad der er sket i kortere eller længere perioder. Fra få timer til flere dage. - Genetisk disponering, blackout*, THIQ* og deliriumsfa-serne* er nøje sammenhængende*. - Jævnlige blackout markerer klart og tydeligt, hvem der er disponeret.

Alvorlige faresignaler 1: Blackout? JA: NEJ: 2: Nære familierelationer til andre, der har, JA: NEJ: eller har haft problemer med alkohol? 3: Kontroltab*. Drikker mere og mere? JA: NEJ: 4: Forudoptagethed* om den næste genstand? JA: NEJ: 5: Den ustyrlige drikketrang? JA: NEJ: 6: Genstande dagen derpå? JA: NEJ: 7: Drikker alene? JA: NEJ:

2 JA er meget alvorligt. Egen alkoholerfaring: Mogens, en yngre reklamemand på 32, var ikke enig med konen i, at jeg havde et alkoholproblem. På talrige ”opfordringer” fra konen bestilte jeg tid på et af det etablerede systems A-Ambulatorier i Århus Amt. Her så jeg nogle vaklende, snavsede alkoho-likere, der drak deres antabus. Og, blev enig med mig selv om, at, sådan var jeg i hvert fald ikke. Jeg fik at vide af behandleren, en kvindelig socialrådgiver, at jeg ikke var alkoholiker. For, det kunne jeg ikke blive som direktør med eget firma. Jeg skulle bare tage antabus i 2-3 måneder. Så, ville jeg kunne drikke ”kontrolleret”. Jeg stoppede, helt imod familiens råd, med antabus efter 2 måneder, for jeg havde jo fået det godt igen. Som tak for en god ”indsats” bevilgede jeg mig selv et par genstande en fredag eftermiddag. Det medførte et hurtigt ”kon-troltab” med efterfølgende tilbagefald. Lørdag morgen og resten af weekenden drak jeg igen tæt. Konen fortalte mig fortvivlet, at jeg var en sølle, ynkværdig alkoholiker. Så, blev hun i en taxa tvunget med til Århus. Her viste jeg hende, iført mørk habit, hvid skjorte, slips og blå-violet i hovedet af druk, Bænken på Spytbakken. Der opholdt sig nogle stakkels, forhutlede mennesker. Hun kunne godt se, at jeg, og disse ikke havde noget til fælles. Eller havde vi? Jeg var direktør med eget firma. Tjente mange penge. I taxaen hjem hånede jeg Grete med, at da jeg havde intelligensen og tegnedrengen i orden, kunne jeg ikke blive afhængig af alkohol. (Det havde socialrådgiveren på A-Ambulatoriet jo også sagt). Få år efter drak jeg stadig,men havde ikke firma mere. Var ikke mere den overlegne, snobbede direktør i det skræddersyede ”ligkistetøj”. Men, en fordrukken bums bag hjemmets 4 vægge.”

18

6 Familien

Bums i eget hjem Alkohol forandrede gennem årene min personlighed. Fra, en ærlig, kærlig mand og far. Til, en aggressiv og selvdestruktiv bums. - Ikke på gadehjørnerne. Men, bums i mit eget hjem!

Ultimatum. - Flasken eller familien Når et menneske med mangeårige problemer ikke vil søge behandling for at stoppe drikkeriet, skal familien straks stille følgende ultimatum. Flasken eller familien! Drikkes der videre, opløses familien alligevel på et tidspunkt.

Egen alkoholerfaring: ”Mine 3 børn havde mange gange i fortvivlelse og afmagt fjernet øl, vin og spiritus for at få mig til at stoppe. Det var ikke heldigt for dem. De fik en røvfuld. Det jeg fik dårlig samvittighed over. Så, drak jeg videre for at dulme den dårlige samvittighed. Skældte endnu mere ud på børnene. Fik endnu dårligere samvittighed. - Den drak jeg også videre på. Næste dag kunne jeg intet huske, men det kunne børnene, der igen blev købt med gaver. - Jeg mente selv, at jeg var en kærlig far, når jeg så ofte gav mine børn så mange gaver. Det ville jeg så lige fejre med et par Elephanter. Et par dage efter gentog det hele sig, og det var de fortvivlende vilkår for mine børn gennem mange år!”

96

7 Børnene

TV-udsendelserne 6. maj 1994 og 16. maj 1995 om ”De tavse Vidner” fik næsten ingen opmærksomhed i offentlighede. Og, det til trods for, at antallet af uskyldige børn*, der vokser op med en drikkende far eller mor, vurderes fra 70.000-250.000.

70% drikker selv meget Ca. 70% af de voksne, hvis forældre har et alkoholproblem, drikker selv meget*. Og, de forsøger også gang på gang at ”lære” det, de afhængige forældre aldrig har kun-net. At drikke ”kontrolleret*”. - Der skal genetiske kombinationer fra tidligere til at udløse afhængighed. Men, det er muligt, disse kan hvile i 2 afholdsforældre. Udløses i deres børn. - Ingen, er skyld i en genetisk sygdom! Børn der vokser op i alkoholramte familier, har i mange tilfælde fået så store mentale men, på grund af de mange svigt, fysisk vold, verbale psykiske overfald, at de er belastet af angst* og depression*.

99

8 Graviditet

Fulde babyer. Damp-børn Gravide bør ikke drikke øl, vin, spiritus. Fordi, størrelsen af moderens alkoholpro-mille overføres nøjagtigt til det ufødte barn. Og, dets ufærdige hjerne. Har moderen en promille på 1.0 = ca. 4 genstande, har fostrets hjerne en tilsvarende på 1.0. - Selv en meget lille promille kan være årsag* til, at den ufødte får skader på livsvigtige om-råder. Allerede fra fødslen er urolig og angst. Indtages der små alkoholmængder under graviditeten, kan det medføre børn med adfærdsproblemer. - Norske og amerikanske forskere vurderer, at kvinder skal holde sig helt fra alkohol under graviditeten, hvis de vil undgå at skade deres ufødte barn.

Fulde babyer. - Damp-børn. - Hyperaktivitet Der fødes adskillige børn, der er fulde ved fødslen. Det udtalte den kendte danske overlæge og forsker May Olofsson i B.T. den 7. oktober 2003: ”Der er ingen tvivl om, at mange* af dem, vi betegner som damp-børn, har medfødte skader på grund af alkohol. Det gælder også en del af de hyperaktive* børn, børn med indlæringsvanskeligheder og børn med adfærdmæssige forstyrrelser!”

Alt for mange gravide danske kvinder drikker alkohol. (En undersøgelse siger 80%). - I gennemsnit drikker gravide 2 genstande om ugen. - 11% drikker mere end 7-8 gen-stande. En lille gruppe drikker over 10 genstande om ugen. Gravide kvinder over 30 år, med en akademisk uddannelse og fast arbejde, er den gruppe af gravide, der har sværest ved at holde sig fra den daglige rødvin eller øl. Både i almindelighed, men også mens de venter børn. Jo, ældre og bedre uddannet de gravide kvinder er. Jo, større er alkoholforbruget. - Gravide, danske kvinder har euraparekord i druk!

101

9 Den ustyrlige drikketrang

Afhængige af alkohol belastes af en nærmest ustyrlig, fysisk drikketrang. Den opstår biokemisk i hjernen som en kombination af morfinstoffet THIQ* og et lavt seroto-ninniveau. - Drikketrang er stærkere end viljestyrke*. Både, når der holdes pauser. Og, mens ædrueligheden* stabiliseres.

Egen alkoholerfaring: ”Gennem min 15-årige karriere og slingrende erfaringer med fla-skevalsen, forsøgte jeg utallige gange at bruge min viljestyrke* til at vinde over drikketran-gen. Den drikketrang, der hos disponerede er en så kompliceret størrelse, at den som regel er umulig at stoppe, når den først er på vej. Min viljestyrke var ikke nok. Jeg var magtesløs*. Ligeglad med mig selv, mit liv, Grete, Rene, Tine, Kent, mit arbejde, min familie. Når den ustyrlige drikketrang meldte sig. Og, det gjorde den tit. Så, tog jeg på druk!”

106

10 Magtesløshed

Alkohol medfører en fortvivlende og frustrerende magtesløshed. Vi ved ikke, hvad vi gør! Hvorfor vi gør det! - Disponerede afhængige har talrige gange forsøgt at undgå at tage den første genstand, der altid starter det hele. Afhængighed udvikler sig først som en fysisk sygdom. Så følger mentale proble-mer, angst*, depression*, frustrationerne, den forvirrede tankevirksomhed*, absti-nenserne*, drikketrangen*, de psykiatriske* sygdomme.

107

11 Kontrolleret drikning

2 ord, ”kontrolleret drikning”, bør forbydes i alkoholbehandling. Ordene er en meget farlig* illusion om noget. Der ikke kan lade sig gøre. Ægtefælle, børn, familie, der tror, at ”kontrolleret drikning” kan lade sig gøre for disponerede afhængige, vil hele tiden være angste for, hvornår der igen startes med at drikke. I disponeredes* frustrerede verden har antabus ingen behandlingsmæssig virkning. Tværtimod. Hverken fysisk, biokemisk* eller mentalt, fordi drikketrangen ikke mod-virkes. Produktionen af acetaldehyd* fortsætter i forbindelse med antabus.

108

12 Benægtelse

Benægtelse af afhængighed betyder, at vi benægter noget, der er en realitet. Noget der virkelig har fundet sted. - Vi benægter, at alkohol er årsag* til problemerne.

Kun når der drikkes Vi benægter, at have gjort de ting, vi så inderligt foragter, når andre fulde gør det samme. - Vi overser* igen og igen. At, alle de ubehagelige ting kun sker. - Når vi også selv drikker.

Eksempler på benægtelser 1: Vi benægter, at der er problemer med alkohol. 8: Accepterer vi ikke magtesløs-heden* overfor alkohol, vil vi stadig benægte. Og, opfinde mærkelige, kreative undskyldninger for at drikke videre.

109

13 Kendsgerninger om antabus

Antabus lægeordineres utroligt* nok gennem 1, 2, 5, 8, 10, 15 år. Og, tit sammen med de afhængighedsskabende piller fra benzodiazepingruppen*. Antabus ”bruges” alt for meget i alkoholbehandling. Men, helbreder* intet.

Antabus har talrige bivirkninger Angst*, træthed, hovedpine, svimmelhed, sløvhed, besvimelse, irritation, depres-sion*, psykose*, dårlig ånde, mave-/fordøjelsesgener, høj puls, nervelidelser, halluci-nationer*, paranoide* tvangstanker, leverpåvirkning*, smagsforstyrrelser, nedsat kønsdrift, impotens. - Antabus må ikke gives til mennesker med dårlig lever!

Kraniets dødsdrom Antabus medfører frustrationer i ”kraniets dødsdrom”. - Tankerne i kører ring om, hvorfor der ikke kan drikkes ”kontrolleret*” som alle de andre.

Grotesk. - Absurd. - Paradoksalt Gennem 15 år fik jeg ordineret antabus, benzodiazepinpiller, depressionsmedicin. Drak! Holdt pauser! Drak! - Har siden 26. januar 1989 haft 5 tilbagefald/smuttere* fra sommeren 1989 til den 31. december 2001. - Har ikke drukket siden. - Uden anta-bus og benzodiazepinpiller*.

110

14 Fakta om benzodiazepiner

Medicin fra benzodiazepingruppen kom på markedet i 1950erne. Og, den blev straks betragtet som en ”mirakelmedicin” mod angst, dårlige nerver, søvnbesvær. Men, allerede i 1961 var der advarsler om, at pillerne var vanedannende efter kun få ugers brug. Men, advarslerne blev overhørt. Og, overset*.

Millioner af benzodiazepiner Fra 1960erne og frem til i dag, er der blevet udskrevet millioner af pillerne, der for disponerede er ekstremt afhængighedsskabende. Forstærker den angst, de skulle dæmpe. - Pillerne påvirker centralnervesystemet i en sådan grad, at de bedøver det meste af organismen, der derfor hele tiden har brug for større doser. - Sker det ikke, medfører det voldsomme abstinenser* med kramper, panik, angst*, paranoia*. Sundhedsstyrelsen og WHO har gennem mange år anbefalet, at benzodiazepiner som sovemedicin kun må bruges i højst 2 uger. - Og, som nervemedicin kun i højst 4 uger. Men, disse anbefalinger er også blevet overhørt. - Lægemidlerne, der er recept-pligtige, er blevet lægeordineret til de samme gennem 1, 2, 3, 5, 8, 10, 15, 20 år. Og, med tragiske følger for mange patienter.

Bilkørsel. - Maskinbetjening Øl, vin, spiritus er afhængighedsskabende rusmidler, der bør udvises stor forsig-tighed med i forbindelse med bilkørsel, maskinbetjening, krævende arbejdsopgaver, funktioner med andre mennesker. Meget overset er, at det samme gør sig gældende med medicin fra benzodiazepingruppen! 1 benzodiazepin svarer til 1-2 genstande alkohol. - I forbindelse med alkohol til 2-3 genstande. - 3 benzodiazepiner svarer til ca. 1.0 alkoholpromille.

Benzodiazepinpiller har uhyggelige bivirkninger Drikketrang*, hovedpine, brystsmerter, nedsat følelse med prikkende fornemmelser, tågesyn, belastet lyd, lys og følesans, svedeture, svimmelhed, rysten, balanceproble-mer, influenzalignende symptomer, ligegyldighed, hukommelsesproblemer, koncen-trationsbesvær, rastløshed, panik, angst*, depression*, fysisk og tankemæssig* af-hængighed*, ophidselse, psykotisk*, søvnproblemer, nedsat appetit, smagsforstyrrel-ser, kvalme, mave- og tarmproblemer, diare, muskelkramper, seksuelle forstyrrelser, menstruationsproblemer.

Egen alkoholerfaring: ”I slutfasen af en drukperiode så Mogens i 40erne atter ”lyset” fra spruttågerne. Stoppede med at drikke. Tog en kold tyrker. Jeg ville på ”mandag” også stoppe min store pilleafhængighed i eet hug. Mit forbrug var 8-10 lexotan om dagen, hvilket svarer til 10-15 genstande alkohol. Mandag morgen stoppede jeg brat, men hen på aftenen startede nogle uhyggelige abstinenser med svedeture, kramper, hallucinationer om vold, slanger, orme, mider. Og, med efterfølgende deliriumsfaser. Jeg begyndte forfra med 8 lexotan om dagen, der omhyggeligt blev nedtrappet med 1 halv pille hver trejde uge. Først efter 1 år var jeg nogen-lunde velfungerende.”

113

15 Serotonin

Depression. Angst. Lykkepiller

Genforandring Et amerikansk-finsk forskerhold fandt i 1993 et gen, der medfører stor risiko for at udvikle alkoholafhængighed, angst, depression, hvis serotonin kom under naturligt niveau. - Forskningen, offentliggjort i Chicago Tribune, beviste, at det oprindelige gen blev forandret af alkohol. Og, efterfølgende reducerede det vigtige biokemiske stof serotonin i hjernen.

Alkoholterapeuterfaring: ”Efter 9 års afhængighed af alkohol og piller, der var præget af angst og depression, blev Birgit på 37, efter et terapiforløb hos en anderledes* rådgiver, stabil ædru. Birgit havde fået psykologhjælp, men var fortsat med at drikke med stigende angst og depression. Efter, hun var stoppet med at drikke, valgte hun fortsat at gå hos psykologen, der stadig mest koncentrerede sig om fortiden. Hendes angst og depression fortsatte. Hun stoppe-de psykologsamtalerne. Fik af rådgiveren anbefalet SSRI/-cipramil. Og, kort tid efter var ang-sten og depressionen stort set forsvunden. Alkohol havde fremprovokeret angst og depression. Havde i hjernen ødelagt evnen til at producere serotonin. Men, det kunne cipramil!”

Lykkepiller SSRI-medicin fra Prozac-gruppen kaldes af ”nogle” nedladende for ”lykkepiller”. Men, det er forkert. Vi bliver ikke ”lykkeligere” ved at tage dem. Biokemien* med manglende serotonin finjusteres, så hjernereceptorerne igen arbejder sammen. - Me-dicinen har bevist sin effektivitet mod angst*, depression*, drikketrang*, afhængig-hed* af alkohol.

Alkohol fremprovokerer depression Undersøgelser i Frankrig, USA, Sverige viser. At, 50-60% af de indlagte på Psykiatri-ske Hospitaler har fremprovokeret deres angst, depression, sindslidelse i forbindelse med alkohol.

119

16 Tilbagefald. Beruset tankegang

Smuttere Tidligere afhængige bør være meget opmærksom på tilbagefald efter, at de er begyndt at opleve begyndende ædruelighed. Være meget opmærksom på, om målet med behandlingen er: 1: En pause? 2: En forbedring? 3: Stoppe helt med at drikke?

4:4:4:4: Om resultatet er efter 1, 6 eller 12 måneder? - Det er 100% ædruelighed*, der er

sammenligningsgrundlaget*, om en behandling har været effektiv. Eller, blot en kort forbedring.

Alkoholterapeuterfaring: ”En sommeraften gik et ægtepar ned til havet for at nyde sol-nedgangen. De kom forbi en hyggelig kro, hvor Anders forslog et glas hvidvin. Marie bestilte en sodavand. Hun havde været ædru i 19 måneder. Havde det dejligt. Men, manden mente nu ikke, at der kunne ske noget ved at tage et enkelt glas. - Marie lod sig presse til at drikke eet glas. Fik også glas 2 og 3. Drak videre. Det kunne Anders ikke forstå. Et voldsomt til-bagefald fulgte!”

Faresignaler der kan medføre tilbagefald Vær opmærksom på, at de følgende faresignaler er nogle af mange. Kan der nikkes genkendende til flere af dem, kan et tilbagefald være på vej. 1: Kontrolleret drik-ning: Tænkes der på igen at prøve at drikke ”kontrolleret*”, følger et barsk tilba-gefald. 20: Vi ved det hele: Ingen kan fortælle os noget. Vi overhører alle råd. - Så, er

et tilbagefald forestående.

Efterbehandling De fleste tilbagefald rammer dem, der ikke får efterbehandling. Problemerne, det dårlige familieliv, angsten, depressionen vender forstærket tilbage. Efterbehandling er lige så vigtig som selve behandlingen! Lyt ærligt, hvis der kommer udtalelser om, at den ædru adfærd ligner den, da der blev drukket.

Alkoholterapeterfaring: ”Til en fest var en erhvervsdrivende forsinket. Siden Tina havde været i alkoholbehandling, havde hun haft travlt med at indhente det, hun mente, at hun for-sømte, mens hun drak. Tina stod tidligt op for at løbe, havde en travl hverdag i sit firma, dyr-kede gymnastik, deltog i kurser, havde meget selskabelighed, teaterbesøg, koncerter, hus, mand, børn. Få kunne følge hendes tempo. Hun var stresset, sov for lidt, røg for meget, men drak ikke. Ankommet til festen fik Tina et glas i hånden. Og, tænkte: ”1 enkelt kan da ikke skade.” Et barsk tilbagefald var ved at tage livet af hende!”

Drik ikke alkoholfri* øl og vin! Det medfører alt for ofte tilbagefald!

123

17 Sammenlignende drikkemønstre

Drikke-u-kultur

Verdensrekord Forbruget af øl, vin, spiritus beregnes i 100% alkohol om året pr. indbygger. Ifølge Danmarks Statistik skal der tillægges 15% = 1.5 liter til det registrerede hjemmefor-brug til bl.a. grænsehandel. - Omkring 1990 var grænseindkøbene højere med yderligere 1.5 liter 100% alkohol. Officielt: I 1990 9.5 liter pr. indbygger. Uofficielt: Ca. 12.5 liter. Fra 2001 steg grænseindkøbene af alkohol. Uofficielt med ca. 2-4 liter 100% alko-hol mere. Disse tal figurerer ikke i statistikkerne. Gjorde de det, ville det samlede forbrug nærme sig en tragisk verdensrekord i selskab med samfundshjælperen*. Officielt i 2002 9.4 liter pr. indbygger. Uofficielt i 2006 bliver det til ca. 14-16 liter. Danmark var i 1996 på 5. pladsen. - Sverige og Norge på 32 og 36 pladsen.

10-dobling af alkoholproblemerne I starten af 1960erne var forbruget 4.2 liter 100% alkohol om året pr. indbygger. Der var ca. 40.000 med problemer. I 2002 er forbruget 9,4 liter. Der er ca. 400.000, der har problemer. - En stigning i forbruget på ca. 2,2 gang. Men, mindst en 10-dobling af alkoholproblemerne!

Veluddannede drikker mest Alkoholproblemer kender ikke forskel på rig og fattig. Og, i alle samfundsgrup-per. For, uanset social status, titel og indkomst, opstår der afhængighed af alkohol. Når, der drikkes for meget*. - En undersøgelse fra 2002 bekræfter, at det er rige, og mennesker med lange uddannelser, der drikker mest. Jo, mere folk tjener! Jo, mere drikker de! Penge og intelligens er ingen hindring i, at udvikle lafhængighed.

Alkoholterapeuterfaring: ”Han havde fået flere advarsler på sin arbejdsplads om sin alkoholindtagelse. Men, ville ikke erkende, at han havde et alkoholproblem. Steffen, en 40-årig læge, havde i 2 år to timers kørsel hver vej til og fra arbejde. Hjemturen startede hos køb-manden på Fyn, mere drikkeri om aftenen, blackout*, abstinenser*, reparationsgenstande om morgenen inden spritkørslen til arbejdet. Under en skiferie med kone og børn til Polen, hvor der ingen sne var, men billig alkohol, drak han kraftigt. Kørte bilen hjem, mens han drak, for at holde abstinenserne væk. Blev stoppet af tysk politi med en promille på 1.75. Steffen var ligeglad. De danske myndigheder ville ikke blive kontaktet. Foreslå ham, at han burde stoppe, fremkaldte kun hovne, hånlige bemærkninger fra hans side. Han kom kun i A-Klubben, fordi hans kone pressede ham til det. Truede med skilsmisse.”

128

18 Hvordan drikker du?

Der skal skelnes mellem et normalt* drikkemønster. Tærsklen til af-hængighed* er overskredet.

***

Mange tror, at der ikke kan opstå afhængighed når: 1: Du har arbejde: Hvordan møder du på arbejde? 2: Du kun drikker øl: 1 øl er 1 genstand. 8: Du tror, at du til enhver tid kan holde op, når det passer dig: Kan du nu også det? Hvor mange gange har du prøvet, uden at det er lykkedes? 10, 25, 50, 100 gange?

Alkoholterapeuterfaring: ”I Sørens omgangskreds sagde man. At, øl var ufarlige. Det farlige* var spiritus. Efter mange øl-år var Søren belastet af fedtlever*, skrumpelever*, dårlig bugspytkirtel*, ødelagt spiserør, mavesår, hjerneskader*, angst*, depression*. - Søren forsøgte at stoppe. Men, alkoholdemens* i en alder af 44 gjorde, at det var for sent. Søren er død!”

Spørgsmål om alkohol Side-130 i bogen ALKOHOL DRÆBER

129

19 Alkoholens A-BZ - Leksikon

Korte uddrag fra 53 siders leksikon fra bogen Alkoholens A-BZ Abstineser: Opstår hos disponerede, når der ikke drikkes. Organismen kan efter

års afhængighed være så belastet, at abstinenser ikke kan drikkes væk Abstinenser medfører: Angst*, depression*, feber, svedeture, aggression, tvangstanker, black-out*, delirium*. De fleste problemer opstår, når en usynlig grænse med THIQ* nåes i hjernen. Jo, mere THIQ der er ophobet. Jo, mindre skal der til, for at blive beruset. Brystkræft: Danske kvinders alkoholindtagelse stiger. Nye undersøgelser har på-

vist, at kvinder der drikker meget, har større chancer for at udvikle brystkræft. - Både udenlandske og danske undersøgelser viser, at alkohol er den faktor, der har størst betydning for brystkræft. - I mere end 15% af alle tilfælde af brystkræft er der en direkte sammenhæng* med alkohol. Fra en helt ny engelsk undersøgelse: Drikkes der mere 14 genstande om ugen stiger risikoen med 50%. Kvinders risiko for at få bryst-kræft stiger med ca. 10% pr. genstand. Drikkes en halv flaske rødvin om dagen = 3 genstande, stiger risikoen med 30-40%. Jo, mere der drikkes! Jo, større risiko! Menne-sker med en kræftsygdom bør ikke drikke alkohol af hensyn til den store belastning af immunforsvaret*. Hash: Der er mange* meninger, om hash er et farligt eller ufarligt rusmiddel? Om

hash eller alkohol er farligst? ”Alkohol behøver ikke at være en skidt ting, fordi af-hængighed af alkohol er det! - Hash behøver ikke være en skidt ting, fordi afhæn-gighed af hash er det!” Langtfra alle der drikker alkohol, eller ryger hash, bliver afhængige. Det er de 8-12%, der er disponeret til afhængighed* af rusmidler, der bli-ver belastet. Det rusmiddel, der kræver flest dødsfald, sygdomme, skilsmisser, børne- og familietragedier, er selvfølge-lig det farligste*. Disponerede kan ikke lære, at ryge hash kontrolleret, eller drikke alkohol kontrolleret. Hash og alkohol kan hos dispo-nerede skabe varige problemer samt store ændringer i personlighed og adfærd. Kræft: Sammenhængen* mellem alkohol og kræft er fundet gennem en lang ræk-

ke epidemiologiske undersøgelser. - Risikoen for at udvikle kræft stiger, jo mere al-kohol der drikkes. Alkohol er forbundet med flere forskellige kræfttyper*. F.eks. kræft i mund, spiserør, svælg, bryst, tarm, mave, lever. - Fra mund til endetarm. - Et stort alkoholforbrug kan forstyrre hormonbalancen. Smuttere: Ædru* alkoholafhængige skal være meget opmærksom på den mind-

ste tanke om at drikke. Være klar over, hvad der vil ske, hvis de ”Leger-med-Ilden”. Mange vil ikke tro på mine erfaringer om, hvad, en smutter vil betyde for dem og deres kære. Men, smuttere er ens for alle afhængige. - Vi falder ikke pludselig i. Det sker først efter en periode med tanker om igen at prøve at ”lære” at drikke ”kontro-lleret*”. Så, bliver drikketrangen ustyrlig. - Nogle lærer af 1 fejltagelse. Men, mange* prøver gang på gang, uden at lære af fejltagelserne. De bliver ikke meget over 60 år.

133

Alkoholens A-BZ - Leksikon

Korte uddrag fra 53 siders leksikon fra bogen Alkoholens A-BZ. Lad vær med at prøve at ”Lege-med-Ilden”. Det er farligt*. - Første gang kommer vi måske ovenpå igen efter en 2-3 uger. Men, fortsætter vi, går der hver gang længere og længere tid, inden vi fysisk, psykiatrisk*, tankemæssigt*, psykisk kommer ovenpå igen. Professionelle* erfaringer: Går der første gang 2 uger, går der anden 4 uger. Tredje gang 8 uger. Fjerde gang 16 uger. Femte gang 32 uger. - Nedtursperioden for-dobles hver gang, der tages en smutter. ”Pludselig” er nedtursperioden permanent. Stress: Hjernens biokemi har indvirkning på stress. - I forbindelse med stress

udvikles stresshormonet adrenalin*, der er vigtig i forbindelse med produktionen af den glukose og insulin*, der sørger for et stabilt blodsukker. Længerevarende alko-holafhængighed beskadiger binyrerne*, der er organismens kontrolorgan overfor stress. Fysisk velvære hænger sammen med at kunne slappe af, og undgå stress. Stress belaster blodsukkeret*, der efterfølgende kan/vil medføre ubehag, uro, angst*. depression*. - Mennesker med lav blodsukker bør undgå alkohol, kaffe, sukker, tobak, chokolade. - Stress opstår, når hypofysen* sender signaler om at forøge biny-rernes funktioner. I binyremarven dannes hormonerne adrenalin og cortisol*. Stress påvirker de fysiske, psykiske, tankemæssige evner til at leve trygt og harmonisk. Alkoholafhængige der oplever stressede situationer, påvirker blodsukkeret. - Det medfører forhøjet blodtryk, mere stress, forsøg på kontrolleret* drikning, angst, de-pression, dårlig immunforsvar*, kræft*, sukkersyge*, tilbagefald. THIQ: Der er sammenhæng* mellem genetik, blackout, THIQ*. - Hjernens bioke-

miske alkoholskurk medfører en ustyrlig fysisk drikketrang, blackout, aggressivitet, vold, ekstrem dårlig opførsel. - THIQ dannes og ophobes kun i hjernen hos genetisk disponerede. - Den menneskelige organisme indeholder mange naturlige grundstof-fer, der skal være i balance, for at organismen fungerer, som den skal. - Adrenalin*, Dopamin*, Insulin*, Cortisol*, Glutamin*, Serotonin*, Endorphiner*, THIQ. - Uba-lancer i grundstofferne, på grund af alkohol, kan medføre psykiatriske* sygdomme. Når et menneske får en injektion med heroin, enten som legalt lægemiddel eller ille-galt hos narkomaner, bliver noget af stoffet nedbrudt, og forvandlet først til morfin. Så til THIQ. De fleste tilbagefald, der rammer stofafhængige efter en behandling, startes med en ”uskyldig” øl.

WHO målsætning: ”Danmark havde i 1990 WHO’s målsætning om en nedgang af alko-hol på 25% inden år 2000. - Pr. indbygger højest 7.16 liter. - I 2000 var tallet 9.35 liter = 2.19 liter højere. I 2002 9.40 liter, eller 2.24 liter højere. Plus det i udlandet købte øl, vin, spiritus. - Indkøbene er steget i grænsekioskerne fra 2001. Ca. 2-4 liter. Og, ikke med i stati-stikkerne. De danske afgiftsnedsættelser i 2003 og bortfaldet af EU's afgifter medører fra 2006 et uofficielt tal på 14-16 liter!”

Forsættes

Alkoholens A-BZ - Leksikon Korte uddrag fra 53 siders leksikon fra bogen Alkohoens A-BZ.

Usundt. Sundt: Forskere taler om, at 1-2 glas rødvin om dagen kan være sundt.

Formindske risikoen for hjerte/kar/sygdomme hos ældre med 25%. – Men, selv små mængder kan også forårsage hjerte/kar/sygdomme. - Der tænkes aldrig på den store gruppe disponerede på 8-12%, hvor 1 genstand om dagen uanset alder. Altid, er 1 for meget. Det er ældre, der kan have gavn af 1-2 glas rødvin. - Hos yngre er der ingen fordel, da faren for sygdommene er lille. Det store forbrug hos unge fører til det meste af den vold, der forekommer. - Kræftsygdomme forekommer hyppigere både hos mænd og kvinder med alkoholproblemer.- Kræftpatienter* bør undgå øl, vin og spiritus, der svækker immunforsvaret*. Alkohol er flydende kalorier: Kan med-

føre overvægt, fedme, sukersyge. Alkohol nedsætter fedtforbrændingen. Det bliver vanskeligt at tabe sig. 1 gram fedt = 9 kcal. 1 gram alkohol = 7.5 kcal. - Der er flere kcal. i alkohol end i cola og sodavand. Som en tommelfingerregel er der ca. 12 gram alkohol = 90 kcal. i 1 genstand. - 3 cl. spiritus: Ca. 70-80 kcal. 12 cl. hvidvin eller rødvin: Ca. 70-110 kcal. 6 cl. sherry, portvin: Ca. 100-120 kcal. 4 cl. Bailey: Ca. 125 kcal. ½ liter fadøl: Ca. 200 kcal. 33 cl. øl: Ca. 120 kcal. 33 cl. guldøl: Ca. 150 kcal. 33 cl. lys øl: Ca. 80 kcal. Årsag: Der har i århundreder været stor uenighed om årsagen til afhængighed* af

alkohol*. Om, det er en socialpsykologisk* lidelse. Eller, en genetisk* sygdom. - Min vurdering med 35 års klinisk erfaring er, at 75% af alkoholproblemerne er genetisk disponeret. Arvelighedsforskning med bl.a. tveæggede tvillinger og bortadopterede børn, har også klart bevist dette.

”Har du, eller én du elsker eller meget holder af,

haft længerevarende problemer med alkohol, piller, hash. Så søg anderledes*, professionel* rådgivning, der går ind for et 100% stop af alkohol, benzodiazepinpiller, hash, narkotiske russtoffer.”

Ingen dør af! - IKKE! - At drikke alkohol! Tage benzodiazepinpiller! - Ryge hash!

Men! Alkoholens svøbe kræver mange dødsfald! Hvert år! År efter år!

Fortsættes

22 A-BZ - Supplerende

A-Ambulatorier/Alkoholrådgivninger: Amterne er nedlagt pr. 1. januar 2007

Kommuner overtager forsømt alkoholområde: Mangelfuld og dårligt

De vises sten er enkle: Socialpsykologi. Genetik

Dopamin. Nye socialpsykologiske teorier: Hvem er det så, der drikker meget?

Er afhængigheds gåde løst? Dødsfald: Mænd, der dør for tidligt

Etablerede system: Omkring 1.000.000 medarbejdere. Skrankepaver. Alkohol

Misbrugsstatistik: Gennemsnitstal. Alkoholundersøgelser

Rusen: Ekstrem stor forskel på disponerede og ikke-disponeredes drikkemønster

Skæbnesvangert: Katastrofe. Utilstedeligt. Hjernevask. Kvaksalveri

Samfunds-lomme-filosofi: Svøbe: Medfører flest dødsfald

Teorier: Skæbnesvangre områder. Psykologi. Socialpsykologi. Psykiatri

Vagtlæger kontra alkoholafhængige:

197