Uddannelsesplan-Færdselsrelateret-førstehjælp-bil-MC-traktor-nov-2012

21
Uddannelsesplan Færdselsrelateret førstehjælp bil/MC/traktor Varighed 4 timer Version 3.0, revideret i november 2012 Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer: Samarbejdsorganisationer:

description

http://www.fkbnet.dk/wp-content/uploads/2012/12/Uddannelsesplan-Færdselsrelateret-førstehjælp-bil-MC-traktor-nov-2012.pdf

Transcript of Uddannelsesplan-Færdselsrelateret-førstehjælp-bil-MC-traktor-nov-2012

Uddannelsesplan

Uddannelsesplan for Færdselsrelateret førstehjælp bil/MC/traktor | 2 af 21

Uddannelsesplan for Færdselsrelateret førstehjælp

bil/MC/traktor Varighed: 4 timer (240 minutter)

Overordnet kompetencemål

Kursisten handler ud fra førstehjælpens hovedpunkter og udfører sikker livreddende førstehjælp til

tilskadekomne i forbindelse med trafik og færdselsrelaterede ulykker på vej og gade.

Kursisten kan give Hjerte-Lunge-Redning til en bevidstløs voksen person med og uden normal

vejrtrækning, og kan overlevere hele hændelsesforløbet til ambulancepersonalet.

Kursisten kan yde førstehjælp til personer ved moderat og svær tilskadekomst, herunder forebygge

kredsløbssvigt, og yde psykisk førstehjælp.

Kursisten handler forebyggende i sin trafikadfærd som bilist, og reflekterer over egen holdning til de

typiske årsager til at personer bliver dræbt eller kvæstet i trafikken.

Det centrale indhold på uddannelsen

Velkomst og præsentation Præsentation af uddannelsens rammer undervisningsform og indhold samt

praktiske orienteringspunkter og krav Forebyggelse med udgangspunkt i materiale fra Rådet for Sikker Trafik Ulykkestyper og hvilke skader sker der? Særlige forhold ved trafikulykker Håndtering af ulykker som førstehjælper- ud fra 4 hovedpunkter

Sikkerhed Førstehjælp til kredsløbssvigt/blødninger mv

ABC og de livsvigtige systemer Håndtering af psykisk førstehjælp Case og situationsøvelsestræning

Samlet tidsanvendelse: 240 minutter

Gennemførelsen af uddannelsen:

Det forventes, at kurset afvikles med et minimum af teori, og primært gennemføres ved hjælp af øvelser

på gulv, deltagerrefleksion og praktiske øvelser.

De praktiske øvelser skal afvikles på relevant areal, hvor bil, cykel mv. kan indgå.

Særlige bemærkninger:

Kurset afvikles med udgangspunkt i praktiske øvelser med sigte på ulykker i færdslen.

Eleverne skal have gennemført uddannelsen ”Førstehjælp ved hjertestop” før eller i forlængelse af denne

uddannelse for at kunne erhverve sig kørekort.

Se kvalitetsblad til dette kursus.

Uddannelsesplan

Uddannelsesplan for Færdselsrelateret førstehjælp bil/MC/traktor | 3 af 21

Kvalitetskrav til uddannelsen Færdselsrelateret førstehjælp

bil/MC/traktor

Område Beskrivelse Udført

Instruktør Registreret hos Dansk Førstehjælpsråd og have særlig

information om at kurset skal gennemføres praktisk.

Forebyggelsesdelen skal gennemføres med det gældende

materiale fra Rådet for Sikker Trafik.

Pæd. materiel Udarbejdes jf. kompetencemålene af den enkelte instruktør eller

leveres af egen organisation. Se endvidere under ”instruktør”.

Materiel Antallet af medbragte træningsdukker, skal følge

deltagerantallet:

Der må maksimum være 4 personer pr. træningsdukke.

Der skal indgå minimum 1 bil og 1 cykel samt diverse øvelser

med færdselsrelevans på vej/p-plads, som øvelseselementer.

Eksempelvis skal der på et kursus med 15 deltagere være:

4 dukker til træning.

Deltager materiale Der skal udleveres en førstehjælpsbog/hæfte pr. deltager.

Førstehjælpsbogens/-hæftets indhold skal være dækkende i

forhold til det enkelte førstehjælpsmoduls uddannelsesplan og

modulets enkelte lektioners målbeskrivelse. Det udleverede

materiale skal være udarbejdet ifølge Dansk Førstehjælpsråds

retningslinjer for udarbejdelse af førstehjælpsbøger.

Undervisningsform Der skal anvendes en praksisnær undervisningsform, og

minimum af teori. Se kompetencemål i beskrivelse.

Alle deltagere skal have min. 3 minutters effektiv træning på en

genoplivningsdukke.

Alle deltagere skal have min. 4 minutter effektiv træning med

AED/hjertestarter.

Tid Uddannelsens lektioner har en varighed af 60 minutter. Derfor

skal denne uddannelse afvikles over 4 hele lektioner, inkl. små

pauser. Uddannelsen bør ikke deles.

Deltager antal Der må maksimum være 15 deltagere pr. instruktør.

Alle instruktører skal være registreret hos Dansk

Førstehjælpsråd.

Bevisudstedelse Der kan udstedes et DFR bevis, såfremt deltageren har været

aktiv og deltaget i alle timerne, samt kunnet håndtere

kompetencemålene.

Der skal afkrydses i:

Færdselsrelateret førstehjælp Bil/MC/Traktor

Uddannelsesplan

Uddannelsesplan for Færdselsrelateret førstehjælp bil/MC/traktor | 4 af 21

INSTRUKTØRENS

DEL Følgende indgår i det nye design for planerne:

Forside – men den seneste beskrivelse versionsnummer. Nye versioner meldes

ud via organisationerne og vil kunne rekvireres gennem din egen organisation.

Side 2 indeholder det ”samlede kompetencemål”, samt en ”samlet

oversigt” over indholdet. Derudover er der ”afvikling”(særlige

opmærksomhedspunkter vedr. afviklingen) og ”Særlige forventninger” (hvis der

er særlige krav til f.eks. afviklingsformen).

Side 3 indeholder et ”kvalitetsblad”, og fortæller om de enkelte dele der skal

overholdes, herunder deltagerantal i forhold til udstyr og antal deltagere pr.

instruktør mv.

Bagerst i uddannelsesplanen finder du en materialeliste der angiver hvilke

materialer du skal medbringe og i visse tilfælde giver forslag til supplerende

materiale du kan medbringe.

Disse tre sider kan vises til kunder og deltagere. De efterfølgende sider er

”instruktørens del” og opdelt i uddannelsens dele, og vil beskrive ”delkompetencer”

for den enkelte del. Under hver del er der et lille skema, som viser indholdet.

Under ”Forslag læreproces” giver DFR anbefalinger til gennemførelse af

kompetencemålene, fordelt på de enkelte dele som uddannelsen er opdelt i. Denne

del vil være dynamisk, og til stadighed under udvikling, og DFR vil løbende opdatere

versionerne.

Ideer til ”best practice” (anbefalede procedurer), indeholder de anbefalinger og

løsninger der findes. Dette punkt vil løbende blive udviklet, og DFR’s pædagogiske

arbejde vil søge løsningerne via internationale guidelines, samt via nationale

lægefaglige rådgivere og råd.

Forslag til evaluering (du skal sikre) DFR’s eventuelle særlige

opmærksomhedspunkter til din undervisning. Punktet vil løbende blive udviklet, - med

baggrund i praktiske erfaringer, særlige ønsker, indkommende forslag eller metoder

for at sikre din undervisning når et særligt delmål.

Hvis organisationer vælger at tilføre læreprocesser, skal førstehjælpsrådets og de

øvrige organisationers logo fjernes fra beskrivelsen.

Det er IKKE tilladt at ændre i ”kompetencebeskrivelserne”.

Uddannelsesplan

Uddannelsesplan for Færdselsrelateret førstehjælp bil/MC/traktor | 5 af 21

Del 1 i uddannelsen

Delkompetence: Deltageren kender uddannelsens rammer, undervisningsform og indhold, samt

praktiske orienteringspunkter og krav for gennemførelsen.

Deltageren kender de øvrige deltagere.

Indhold

Præsentation af underviser

Deltagerøvelse med præsentation

Overlevelseskæden

Uddannelseskompetencen

Samlet tidsanvendelse: 20 minutter

Forslag til læreproces i del 1:

Del 1 = 20 minutter: Indledning og præsentation

Del 2 = 40 minutter: Forebyggelse med udgangspunkt i DFR og Rådet for Sikker Trafiks materiale

Del 3 = 25 minutter: Håndtering af ulykker med de 4 hovedpunkter (m/ nødflytning)

Del 4 = 40 minutter: De livsvigtige systemer og A- B-C metoden

Del 5 = 20 minutter: Blødninger og kredsløbssvigt

Del 6 = 90 minutter: Case og situationsøvelsestræning

Del 7 = 5 minutter: Afslutning og udlevering af bevis

I alt = 240 minutter

Under hele kurset kan positiv anerkendende feedback anvendes som læringsmetode.

Præsentation af uddannelsens rammer, undervisningsform, indhold og krav til udstedelse af

bevis.

Velkomst og præsentation

Underviseren har forud for sin undervisning reflekteret over at kursisterne ofte tidligere har

lært færdighederne i Hjerte – Lunge - Redning. Præsentationen af kursisterne kan foregå som

repetition af færdighederne og præsentation af forventninger, egne erfaringer samt fokus på

forhold ved trafik og færdselsrelaterede ulykker.

Eks:

Deltagerne går rundt mellem hinanden og skal hilse på hinanden med udgangspunkt i

den type bilist de mener at være (uagtet de endnu ikke har kørekort) med ét- to ord,

samt deres navn f.eks. ”Forsigtig bilist, Sanne” eller ”Frygtsom, Peter”

De må gerne ”stjæle” ideer fra hinanden og kopiere udtryk og ideer

Når alle har været rundt tales der kort om oplevelsen

(Sidst på kurset, får de muligheden igen – og ser om hvad der er ændret)

Underviseren samler op og lytter til oplevelser fra kursisterne der vedrører sikker trafik. Spørg

gerne ind til særlige benævnelser.

Uddannelsesplan

Uddannelsesplan for Færdselsrelateret førstehjælp bil/MC/traktor | 6 af 21

Herefter:

a) I plenum fortæller hver deltager om forventninger og egne erfaringer samt fokus på

forhold ved trafik og færdselsrelaterede ulykker

b) Deltagerne reflekterer to og to over egne erfaringer samt fokus på forhold ved trafik og

færdselsrelaterede ulykker

Herefter et kort oplæg om uddannelsens rammer, undervisningsform og indhold.

Eventuelle spørgsmål fra kursisterne. Uddannelsen er kompetencegivende i forhold til

erhvervelse af kørekort. Dette kræver dog gennemførelse af uddannelsen ”Førstehjælp ved

hjertestop”.

Førstehjælperen kan udføre de første 3 led i overlevelseskæden. Hurtig opstart af effektiv

Hjerte-Lunge-Redning og stød fra AED’en/hjertestarteren er det, der har størst betydning for

overlevelsen. Overlevelsen i Danmark er i dag 10 %, hvilket svarer til ca. 350 personer.

Chancen for succesfuldt stød aftager med 10 % for hvert min. efter hjertestoppet er indtrådt,

hvis ikke der gives effektivt Hjerte-Lunge-Redning.

Ideer til ”best practice” (anbefalede procedurer):

Opstarten bør være en ”anderledes opstart”, end blot navnerunde. Lad deltagerne udfordre

hinanden, eller lad dem præsentere hinanden. Dette er netop for at bryde isen.

Forslag til evaluering af del 1 (du skal sikre):

At deltagerne kender meritregler for erhvervelse af kørekort:

Køreprøven skal afvikles inden for et år fra dette kursus

Uddannelsen Førstehjælp ved hjertestop er gyldig i 3 år, den anbefales dog vedligeholdt

oftere

Uddannelserne færdselsrelateret førstehjælp er gyldige i et år

Hvis Førstehjælp ved hjertestop er erhvervet sammen med ”Færdselsrelateret

førstehjælp for unge knallertførere” er den ligeledes gyldig i 3 år

”Færdselsrelateret førstehjælp for unge knallertførere” er meritgivende for

”Færdselsrelateret førstehjælp bil/MC/Traktor” i et år

Uddannelsesplan

Uddannelsesplan for Færdselsrelateret førstehjælp bil/MC/traktor | 7 af 21

Del 2 i uddannelsen

Delkompetence: Kursisten handler forebyggende i sin trafikadfærd som bilist, og har reflekteret over

egen holdning til de 4 typiske årsager til at personer bliver dræbt eller kvæstet i

trafikken.

Deltageren anvender forebyggelse i sin kørsel i trafikken og kender sammenhængen

mellem energioverførsel i skadesøjeblikket og skadesmekanismer.

Indhold

Rådet for Sikker Trafik og DFR’s materiale til forebyggelse

Deltagerens egen refleksion over ulykkesfaktorer i trafikken

Ulykkestyper og skader

Samlet tidsanvendelse: 40 minutter

Forslag til læreproces i del 2:

Se materiale fra Rådet for Sikker Trafik. Anvend materialet fra Rådet for Sikker Trafik. Se vedlagte bilag og afhent inden kurset, de

krævede materialer på Sikkertrafik.dk (Link kan rekvireres gennem egen organisation).

Gennemgå PowerPoint og følg medfølgende plan og vis filmen med ”Martin og Sune”.

Oplys om at der sker mange ulykker som følge af uvidenhed om følgerne. Selv meget lille fart

kan dræbe.

Traumatiske skader med varige men ses ofte ved hastigheder under 50 km/t.

Anvend de praktiske øvelser fra materialet – pas dog på overmodige unge deltagere.

Motiver de trafikanter som en gang imellem tager chancer og har væsentligt større

ulykkesrisiko, - de kan nemt blive en del af statistikken..

Ulykker rammer også de trafikanter, som kører fornuftigt og normalt har forholdsvis lav risiko.

Fortæl om hvilke skader der sker ved færdselsuheld – se materiale.

Deltagerne skal have forståelse for sammenhængen mellem hastighed og skader. Herunder

kendskab til de påvirkninger som kroppen udsættes for, ved trafikulykker. Lektionen afsluttes

med en kort orientering af de psykiske reaktioner der kan opstå, i forbindelse med

trafikulykker, hvor eleven har givet førstehjælp.

Med udgangspunkt i trafikrelaterede skader, gennemgås hvilken effekt hastigheden har på

skaden. Det er vigtigt at deltagerne får en forståelse for energioverførslen i forbindelse med

trafikulykker, samtidig med en forståelse for bilens sikkerhedsudstyr f.eks. nakkestøtter,

airbag, seler m.m.

Uddannelsesplan

Uddannelsesplan for Færdselsrelateret førstehjælp bil/MC/traktor | 8 af 21

Gennemgå overordnede principper for energioverførsel i skadesøjeblikket og

skadesmekanismer.

Forebyggelse af trafik- og færdselsrelaterede ulykker samt betydningen og anvendelsen af

bilens sikkerhedsudstyr.

Ideer til ”best practice” (anbefalede procedurer): Baggrund til dig som instruktør, om hvad der sker når et motordrevet køretøj

kolliderer med f.eks. et træ eller en anden bil. Suppleret med anatomi og hvad der

sker i kroppen når det går galt.

Hvis en bil rammer et træ, sker der 3 kollisioner.:

1 Bilen rammer træet.

2 Personen fortsætter frem, rammer sikkerhedsselen eller fortsætter med

samme hastighed som bilen havde, til kollision med rat, instrumentpanel,

frontrude mm.

3 De indre organer i personen fortsætter med samme hastighed som bilen, til de

stoppes af indersiden af brystkassen, og energien forplantes i hele organet.

Lidt anatomi.:

Hjertet hænger fast inde i brystkassen, groft sagt kun fastgjort i aorta, den store pulsåre

som forsyner hele kroppen med friskt iltet blod. Når hjertet udsættes for alt for kraftige

påvirkninger, er der stor risiko for at det rykker så meget i aorta, at den flækker. Dette

betyder øjeblikkelig død hvis der er tilstrækkeligt energi/kraft i kollisionen.

Nyrerne sidder bagtil i bughulen, og vil hvis kollisionen er kraftig nok, bevæge sig fremad i

bughulen, med risiko for at overrive nyrearterien. (Den store blodåre som konstant leder

blodet gennem nyrerne).

Leveren er et andet af de store blodholdige organer. Leveren er fastgjort i et ligament, (Et

seneagtig bindevævsstruktur). Hvis påvirkningen/kraften i kollisionen er stor nok, er der

risiko for at leveren overrives og flækker på langs.

Hvad de forskellige organer mm. vejer ved de forskellige hastigheder:

Hjertet som vejer ca. 350 gr. i ro, vil når personen kører i en bil med 36 km/t som

kolliderer, bevæge sig fremad med en kraft som svarer til at det vejede 3,5 kg. Ved en

hastighed på ca. 70 km/t svarer vægten til 14 kg. Ved lidt over 100km/t vil kraften svare

til at det trækker i aorta som om det vejede over 30 kg.

Uddannelsesplan

Uddannelsesplan for Færdselsrelateret førstehjælp bil/MC/traktor | 9 af 21

En krop som vejer 70 kg. Rammer sikkerhedsselen (som mindsker kraften), rattet eller

frontruden med en kraft svarende til 700 kg. allerede ved 36 km/ t. Ved 100 km. t. trykker

personen med en kraft på over 6 ton når han rammer rattet eller frontruden.

Personens hoved er fastgjort til kroppen med muskler og sener, og sat op på nogle ganske

små knoglestrukturer, halshvirvelsøjlen.

Halsen tåler mest at blive bøjet fremover. Hvis en bil bliver påkørt bagfra, vil personens hoved

blive kastet bagover, og forhåbentligt blive stoppet af nakkestøtterne i bilen. Hvis hovedet

fortsætter bagud kan det give alvorlige skader, og i værste fald gå ud over personens

førlighed.

Hvis en bil bliver påkørt fra siden, eller skrider sidelæns ind i en forhindring, ryger kroppen

med stor kraft sidelæns til armen og skulderen rammer indersiden af bilen. Hovedet fortsætter

med samme store kraft til det enten når helt ned til skulderen, eller til det rammer indersiden

af bilen, efterfølgende ryger det tilbage og når helt ned på modsatte skulder også.

Hovedet tåler meget dårligt påvirkninger fra siden. Se både de 2 små klip, hvor den ene bil

skrider ud og rettes op, og den anden film hvor hastigheden er kun lidt højere hvor bilen

skrider sidelæns af vejen. Regn selv på ca. hastigheder og hvor meget et hoved vejer når det

med siden til rammer ind i et træ. Se også filmen med Martin og Sune, og hvordan de med

siden ramte ind i et træ.

Køretøjsulykker hvor bilen ruller rundt med ikke-fastspændte personer:

• 75 % af alle personer der kastes ud af en bil dør.

• Risikoen for at dø er 6 gange større for personer der er blevet kastet ud.

Organernes ”vægt” ved kollision

Milt (0,25) 2,5 10 22,5

Hjerte (0,35) 3,5 14 31,5

Hjerne (1,5) 15 60 135

Lever (1,8) 18 72 162

Blod (5,0) 50 200 450

Krop (70,0) 700 2800 6300

vægt i kg. 36 km/t 72 km/t 108 Km/t

Ambulancesupervisor

Finn Larsen

Uddannelsesplan

Uddannelsesplan for Færdselsrelateret førstehjælp bil/MC/traktor | 10 af 21

• Ulykker hvor bilen ruller rundt udgør en lille del af alle

sammenstødstyper, men står for en stor del af dem hvor personer kastes

ud og dør

• Hvis bilen ruller rundt er det ikke længere kun 3 kollisioner, men flere

hver gang bil og person ruller rundt og rammer jorden.

Selestrammere

På nyere biler er sikkerhedsselerne indrettet således, at i tilfælde af en kraftig

bremsning/kollision strammer selesystemet automatisk til. Selestrammere vil altid stramme

sikkerhedsselen helt fast til kroppen

Godt råd

Spænd altid sikkerhedsselerne - også på korte ture. De fleste sammenstød sker ved

hastigheder under 50 km/t, hvor sikkerhedsselerne har den største effekt. Selen skal sidde

stramt over hoften og ligge korrekt hen over skulderen - ikke for tæt på halsen og ikke for

langt ude på skulderen.

Forslag til evaluering (du skal sikre): At alle deltager aktivt og tager del i debatten.

Få de ”grønne” bilister til at fylde mere, og få de tavse deltagere til at komme frem i debatten.

Uddannelsesplan

Uddannelsesplan for Færdselsrelateret førstehjælp bil/MC/traktor | 11 af 21

Del 3 i uddannelsen

Delkompetence:

Deltageren udfører sikker livreddende førstehjælp til tilskadekomne i

forbindelse med trafik og færdselsrelaterede ulykker og handler ud fra de 4

hovedpunkter.

Indhold

Ulykkestyper Hvilke skader sker

Håndtering af ulykker som førstehjælper – ud fra de 4 hovedpunkter Nødflytning Sikkerhed

Samlet tidsanvendelse: 25 minutter

Forslag til læreproces i del 3: Oplægget skal motivere deltagerne til at yde førstehjælp hvis en ven eller kammerat kommer

til skade i forbindelse med en ulykke i trafikken.

Brug eventuelt filmklip eller et billedeudklip fra lokalområdet der henviser til en færdselsulykke

hvor sikker førstehjælp gør en kæmpe forskel eller henvis til Martin og Sune filmen, hvad hvis

der ikke var givet førstehjælp? Oplys om at der sker mange ulykker som følge af uvidenhed

om følgerne, tænk bare på Rådet for Sikker Trafiks papirspose-kampagne.

Pas på med formaninger og med at vise kampagner vedrørende unge og fart. Det gør Rådet

for Sikker Trafik i enkelte af deres kampagner, hør om deltagerne har set disse – evt. på

Youtube. Tal den gode adfærd op – læg vægt på det positive i forhold til at flere og flere følger

reglerne. Motiver i stedet de trafikanter som en gang imellem tager chancer og har væsentligt

større ulykkesrisiko.

Ulykker rammer også de trafikanter, som kører fornuftigt og normalt har forholdsvis lav risiko.

Kursisterne skal se, høre og arbejde med eksempler på førstehjælpens hovedpunkter

anvendelse ved trafik- og færdselsrelaterede ulykker.

Førstehjælperen kan være alene, men med fordel kan trænes med 2 hjælpere første gang.

Metode forslag 1:

De 4 hovedpunkter tegnes på tavle/flip eller lignende.

Vis et billede eller en illustration af en ulykke med en blød trafikant og evt. et antal bilister der

er kommet til skade.

Kursisterne har hjælpemidler til rådighed i form af handlinger eller genstande der vedrører de

forskellige hovedpunkter som de skal placere hvor de mener de hører hjemme.

Uddannelsesplan

Uddannelsesplan for Færdselsrelateret førstehjælp bil/MC/traktor | 12 af 21

Eksempler på begreber:

Skab sikkerhed/Stands ulykken

Nødflytning

Alarmer/Tilkald hjælp

Advarselstrekant

Håndildslukker

Hovedstøtte

Svær tilskadekomst

Skabelse af frie luftveje.

Fastklemte

Airbag

Psykisk førstehjælp

Lav nogle stop-ups undervejs i øvelsen, hvor der samles op. Der kan uddrages læringspunkter

og suppleres med den passende og/eller nødvendige baggrundsviden i forhold til

overlevelseskæden.

Herefter følger underviseren op og skaber overblik over ulykkessituationen, skaden/skaderne

og de tilskadekomne.

Underviseren gennemgår ulykkesstedet, fortæl at der er forhold der gør at egen sikkerhed

prioriteres højest, at der skabes overblik over skaderne og prioritering ved at anvende ABC-

princippet.

Metode forslag 2:

Opsat situation uden for, med samlet ulykke med figuranter. Deltagerne ser ulykken, uden at

handler.

Deltagerne drøfter efterfølgende deres håndtering og prioritering ud fra metoden ”mødet i

midten”.

Du samler op, og har samlet forklaring på de 4 hovedpunkter, og gerne med korte klare

eksempler.

Husk at lægge vægten på: Sikring handler om at sikre sig selv, andre og den tilskadekomne.

Der vises og øves nødflytning fra bil samt kriterierne for dette.

Ideer til ”best practice” (anbefalede procedurer): Der findes forskellige versioner af ”de 4 hovedpunkter”. Du skal anvende den fra din egen

organisation og blot nævne, at der kan være små forskelle i benævnelserne – men at

handlingerne er præcist de samme.

Forslag til evaluering (du skal sikre): Gennem cases/situationsøvelserne får du mulighed for at teste deltagernes kompetencer.

Uddannelsesplan

Uddannelsesplan for Færdselsrelateret førstehjælp bil/MC/traktor | 13 af 21

Del 4 i uddannelsen

Delkompetence: Deltageren kan yde livreddende førstehjælp og håndtere ABC-metoden ved

færdselsrelaterede ulykker.

Deltageren kan erkende og handle på symptomer på kredsløbssvigt.

Indhold

Sammenhæng mellem de livsvigtige systemer og ABC ABC-metoden

Kredsløbssvigt Håndtering af bevidstløs person

Samlet tidsanvendelse: 65 minutter

Forslag til læreproces: Underviseroplæg om sammenhæng mellem A, B og C og de livsvigtige systemer, den

livsvigtige ilttransport.

Topografi – vis hvor hvad sidder

Hjerne

Lunger

Hjerte

Lever milt og nyrer

Livsvigtige systemer

Kursisterne summer 2 og 2 over hvilke organer der er vigtigst for opretholdelse af liv.

Centre i hjernen og den forlængede rygmarv

Centralnervesystemet

Åndedrætssystemet

Kredsløbssystemet

Den livsvigtige ilttransport, hjernen begynder at tage skade med det samme derfor er

metoden A, B og C prioriteret.

Figurant spiller bevidstløs med vejrtrækning. Figuranten sminkes med symptomer på

kredsløbssvigt.

Vis symptomerne bleg, klam og svedende hud, hurtig og overfladisk vejrtrækning,

angstpræget adfærd.

Lad eventuelt deltagerne løse situationen og saml op gennem refleksioner.

Initiér en Case hvor prioritering og anvendelse af A, B og C vises i normalt tempo uden

forklaringer.

Uddannelsesplan

Uddannelsesplan for Færdselsrelateret førstehjælp bil/MC/traktor | 14 af 21

Gennemgå herefter i langsomt tempo med forklaringer

Airways=luftveje

Undersøger bevidsthedsniveau ved at tale og ruske i personen. Vurdering af luftvejene.

Hvis personen taler er luftvejene fri og hjælperen går videre til B.

Hvis luftvejene er blokeret af fremmedlegemer vil der være nedsat passage. Hvis der er

blod eller andre former for væsker i luftvejene kan der høres en gurglende lyd, hvis

personen er bevidstløs kan der høres en snorkende lyd. Fjern blokeringen således at

luftvejene er frie. Synlige fremmedlegemer fjernes. Herefter skabes frie luftveje ved

hoved bøj og hage løft, herved sikres de frie luftveje.

Breathing=vejrtrækning

Det næste der undersøges er vejrtrækningen. Dette foretages ved at førstehjælperen

ser, føler og lytter efter vejrtrækning. Der ses efter om brystkassen løfter sig. Der

lyttes ved næse og mund. Der føles om der er udånding mod egen kind i op til 10 sek.

I de første minutter efter et hjertestop kan der være gisp eller sparsom vejrtrækning.

Dette er ikke en normal vejrtrækning. Er førstehjælperen i tvivl handles som om der er

unormal vejrtrækning og benytter mund til mund metode som førstevalg og mund til

næse metoden som andet valg ved kunstigt åndedræt. Ved kunstigt åndedræt blæses

til brystkassen hæver sig.

Cirkulation=kredsløbet

Nu skal kredsløbet undersøges. Er der blødninger. Mærk om personens hud er varm, kold eller

klamsvedende og om huden er bleg eller blålig.

Metoden øves 2 og 2 eller i større grupper.

Der anvendes samme case eller scenarie som før hvor der nu er tilskadekomne der skal

prioriteres.

Denne øvelse kan dog også afvikles som en del af de samlede situationsspil.

Ideer til ”best practice” (anbefalede procedurer): ABC-metoden benyttes som prioritering af den livreddende førstehjælp. DFR har udarbejdet en

forklaring der kan rekvireres via egen organisation.

Forslag til evaluering(du skal sikre):

Uddannelsesplan

Uddannelsesplan for Færdselsrelateret førstehjælp bil/MC/traktor | 15 af 21

Del 5 i uddannelsen

Delkompetence: Deltageren handler med korrekt førstehjælp ved blødninger, og udfører psykisk

førstehjælp i situationer hvor dette er nødvendigt.

Indhold

Håndtering af blødninger, herunder trykforbinding Håndtering af symptomer på kredsløbssvigt

Håndtering af psykisk førstehjælp

Samlet tidsanvendelse: 20 minutter

Forslag til læreproces:

Blødninger og håndtering af symptomer på kredsløbssvigt

Det truer den livsvigtige ilttransport at der ved højhastighedsulykker kan være indre

blødninger.

Metode forslag 1:

Afvikl en situationsøvelse, med en person med blødning. Gerne sminket let bleg og

klamsvedende.

Denne øvelse afvikles uden nærmere forklaring til deltagerne. Den resterende læring afvikles

som refleksionsundervisning efter øvelsen. Herefter udbygges med forbindinger/trykforbinding.

Metode forslag 2

Brug 3 eller 4-trins metoden til at vise standsning af blødninger herunder anvendelse af

forbindinger.

Standsning af pulsåreblødning ved at trykke en finger i såret

Standsning af større blødninger ved anlæggelse af en fast forbinding og eventuelt en

trykforbinding.

Eksempel:

Trin 1 – (demonstration af slutmål i reel tid uden kommentarer)

Trin 2 – (langsomt med forklaring)

Trin 3 (demonstration ved instruktøren med kommentarer fra kursisterne)

Trin 4 (kursisterne træner)

Forebyggelse af kredsløbssvigt skal være en naturlig del af førstehjælpen.

Uddannelsesplan

Uddannelsesplan for Færdselsrelateret førstehjælp bil/MC/traktor | 16 af 21

Psykisk førstehjælp Giv et eksempel på psykisk førstehjælp hvor der vises:

Skabe ro, fremtræde roligt og kompetent, optræde bestemt over for de øvrige hjælpere, vise

omsorg og sætter sig i den tilskadekomnes situation samt lytter til den tilskadekomne og

bruger den nødvendige tid til og nærvær i samtalen. Denne del kan med fordel tage

udgangspunkt i blødningssituationen fra tidligere.

I de efterfølgende case og scenarietræning involveres den psykiske førstehjælp

Uddannelsesplan

Uddannelsesplan for Færdselsrelateret førstehjælp bil/MC/traktor | 17 af 21

Del 6 i uddannelsen

Delkompetence:

Kursisten handler ud fra førstehjælpens hovedpunkter og udfører sikker livreddende

førstehjælp til tilskadekomne i forbindelse med trafik og færdselsrelaterede ulykker på

vej og gade.

Kursisten kan give Hjerte-Lunge-Redning til en bevidstløs voksen person med og uden

normal vejrtrækning, og kan overlevere hele hændelsesforløbet til

ambulancepersonalet.

Kursisten kan yde førstehjælp til personer ved moderat og svær tilskadekomst,

herunder forebygge kredsløbssvigt og yde psykisk førstehjælp.

Kursisten handler forebyggende i sin trafikadfærd som bilist, og reflekterer over egen

holdning til de typiske årsager til at personer bliver dræbt eller kvæstet i trafikken.

Indhold

Case og situationsøvelsestræning

Samlet tidsanvendelse: 90 minutter

Forslag til læreproces:

Metode forslag 1:

Holdet inddeles i grupper af 3-4 personer og anvender A, B og C metoden på

forskellige scenarier.

Underviseren monitorerer grupperne og organiserer øvelserne med instruktion til

figurant, Scenariebeskrivelse til førstehjælperen samt løsning til hjælper.

Metode forslag 2

To deltagere sættes i vagt fra opstart, og de skal håndtere de situationer der opstår i

løbet af dagen. Du bør skifte vagthold efter hver øvelse. Der kan afvikles flere små

uvarslede situationsøvelser i løbet af dagen.

Under denne del øver deltagerne HLR og situationerne opstår ”uvarslet”.

Øvelserne bør være med særligt sigte på færdselsrelaterede situationer.

Uddannelsesplan

Uddannelsesplan for Færdselsrelateret førstehjælp bil/MC/traktor | 18 af 21

Forslag til evaluering (du skal sikre):

Det er vigtigt, at du efter hver øvelse samlet op og lader deltagerne deltage i

løsningerne.

Benyt følgende rækkefølge med fordel:

Figurant(er): fortæller deres oplevelse – uden at nævne løsninger eller forkerte/

rigtige behandlinger.

Førstehjælpsholdet, fortæller med udgangspunkt i positiv feedback/feed forward,

hvordan de vil håndtere en lignende situation i fremtiden.

De øvrige deltagere: her kan du eventuelt lade deltagerne observere ud fra de 4

hovedpunkter. Lad 1-2 se særligt på én del af de 4 hovedpunkter, og fordel blandt

deltagerne.

Uddannelsesplan

Uddannelsesplan for Færdselsrelateret førstehjælp bil/MC/traktor | 19 af 21

Del 7 i uddannelsen

Delkompetence:

Afslutning.

Indhold

Afslutning

Bevisudlevering Opfordring til at holde sin kompetence vedlige

Samlet tidsanvendelse: 5 minutter

Forslag til læreproces:

Siden 2006 er det blevet obligatorisk at gennemføre et syv timers kursus i færdselsrelateret førstehjælp, før køreskoleelever får lov til at gå op til køreprøve.

Kurset i førstehjælp skal være gennemført højest et år inden, du skal til køreprøve.

Orientering om vedligeholdelse af kompetencen og udlevering af kursusbevis.

Forslag til evaluering (du skal sikre):

Uddannelsesplan

Uddannelsesplan for Færdselsrelateret førstehjælp bil/MC/traktor | 20 af 21

BILAG

Uddannelsesvejledning fra Rådet For Sikker Trafik til brug i del 2

Vil også være en del af det materiale du skal downloade fra Sikkertrafik.dk,

dobbeltklik på billedet.

Uddannelsesplan

Uddannelsesplan for Færdselsrelateret førstehjælp bil/MC/traktor | 21 af 21

Materialeliste

Bil

Cykel

Forbindinger

Førstehjælpsbøger

Projektor og højttalere

Materiale fra Rådet for Trafik

Færdselsrelaterede kursusbeviser