Tycho Brahe er kendt for

mange ting. Mest for sin

opdagelse af en supernova

eksplosion i stjernebilledet

Cassiopeia. Han obser-

verede 7 kometer, mere

end 1000 stjerner og gjorde

tidens kalendere bedre.

Han udviklede forskellige

måleapparater som f.eks.

sekstanten.

Han forbedrede tidens

viden om medicin og kemi.

Dansk astronom opdager supernova Kilde: Den Store Danske, Gyldendahl

Opvækst

Tyge Ottesen (søn af Otto) Brahe blev født på Knutstorp (Knudstrup) i Skåne i 1546. Hans forældre Otto Brahe og Beate Bille var adelige. Hans far sad i rigsrådet og var en travl mand. Det var almindeligt at adelens børn blev opdraget af familie eller tjenestefol. Tyge, der var enebarn, blev opdraget af sin onkel Jørgen Brahe, der bestemte, at Tyge skulle have en juridisk uddannelse. Som 12-årig kom Tycho Brahe derfor til Københavns Universitet og indledte en studie- og rejseperiode på 12

år. Men det skulle hurtig vise sig, at Tyge var mere optaget af naturvidenskab end jura. I 1560 kun 14 år gammel oplevede han en solformørkelse og det optog ham så mget, at han på egen hånd begyndte at studere astonomi. Astronomi og kemi var ikke ansete leveveje for en adelig.

Studietid i Leipzig

I 1562 rejste Brahe, 16 år

gammel til universitetet i

Leipzig, hvor han om dagen

studerede jura og om natten

Tycho Brahe Astronom Danmark 14.12.1546-24.10.1601

Er Jorden centrum i vores solsystem eller er det

Solen? Kredser planeterne (Mars, Venus, Merkur,

Jupiter, Saturn) om Solen eller om Jorden? Eller

kredser nogle af dem om Solen og andre om

Jorden? Hvad er rigtigt?

lavede sine private

astronomistudier. Han var

bl.a. optaget af, hvordan man

kunne forudsige fænomener

på himmelen. Siden

middelalderen havde man

brugt en astronomisk

kalender, som fortalte,

hvornår man kunne forvente,

at se planeterne bestemte

steder på nattehimmelen.

Tycho fandt ved sine kritiske

studier ud af, at disse gamle

kalendere ramte forbi med en

hel måned. Men hvis han

brugte den polske astronom

Nicolaus Copernikus´ nye

teorier om, hvordan solen og

planeterne bevæge sig, så

kunne han forudsige med kun

1 dages afvigelse.

Denne opdagelse forandrede

Tyges liv. Han besluttede sig

for at arbejde med at lave

observationer, så man kunne

lave præcise forudsigelser.

Astronomien skulle bygge på

observationer på himmelen.

Nye instrumenter

Brahe fandt hurtigt ud af, at

han kunne forbedre

astronomien vha. bedre

måleinstrumenter. En af de

første han forbedrede var

Jakobsstaven:

I 1565 rejste han på studietur

til Rostock, hvor han endte i

en duel og mistede en del af

sin næse, derfor måtte han

bruge protese resten af sit liv.

I 1568, kun 22 år gammel

havde Tycho lært alt, hvad han

kunne om tidens astronomi og

kemi. Han havde fundet ud af,

at måleinstrumenter ikke

nødvendigvis blev bedre af at

blive større.

Samtidig startede han et stort

arbejde med at lave en

himmelglobus – en model af

himmelen i træ. I 15 år

markerede han stjernes

bevægelser på denne globus.

Globussen var et enestående

astronomisk redskab, der ikke

findes mere, fordi den var i

Rundetårn, da det brændte i

1728.

I 1571 døde Tychos far og han tog hjem til Danmark og blev optaget af alkymi - datidens viden om kemi og medicin. En oplevelse der ændrede Tychos verden Den 11.11.1572 fik han i stjernebilledet Cassiopeia øje på "det største under, der har vist sig i hele naturen siden verdens skabelse". Tycho havde observeret en supernova.

Brahe målte stjernens afstande fra fiksstjernerne i nærheden, og han fulgte, hvorledes dens lysstyrke gradvis aftog. Hans observationer undrede ham, fordi de passede ikke sammen med den opfattelse, som Kirken havde besluttet, at man skulle have. Ifølge bibelen havde Gud skabt solsystemet en gang for alle. Det forandrede sig ikke. I midten var jorden. Udenom var der 7 krystalhimle, hvor man kunne se planeterne og stjernerne bevæge sig. I 1573 udsendte han sin første bog De nova stella ('Om den nye stjerne'). Bogen fortalte om observationerne. Bogen kom til at påvirke alle astronomer i Europa. Hvis Guds himmel var foranderlig, så var der måske noget om Copernikus´solmode (solen i midten)l. Måske var det Biblen der var forkert (jorden i midten)?

Uranienborg på Ven

Tycho Brahe blev kendt og kong Frederik den 2. tilbød ham øen Ven i Øresund og midler til et observatorium. I 1584 stod Uranienborg færdig udstyret med laboratoriekælder, beboelsesrum, bibliotek og observatorium. Ven blev hjemsted for en enestående forsknings-institution. Fra sin

30-års dag kunne Brahe foretage regelmæssige observationer og indlede 20 lykkelige arbejdsår.

Uranienborg var dyr. Det kostede kongen 1 – 2 % af kronens samlede indtægter hvert år. Så da kongen døde og Christian den 4. blev ny konge, fik Tycho ikke lov til at fortsætte sit uforstyrrede liv. Han fik pålagt mange opgaver. Han skulle lave en kongelig almanakkalender, stille horoskoper, lave medicin og modtage mange besøg. Det endte med at Tycho og kongen blev uvenner og Tycho flyttede til udlandet.

De sidste år I 1599 flyttede Brahe til Prag inviteret af kejser Efter Rudolf den 2. I Prag arbejdede han videre. Det vigtigste det skete var, at han fik en elev – Johannes Kepler. Kepler beviste senere, at Bibelen ikke havde ret. Centrum i vores solsystem er ikke Jorden men Solen.

Tychos instrumenter var de bedste i flere årtier, indtil astronomer opfandt og udviklede kikkerter (Galilei opfandt kikkerten i 1609). I 1601 døde Tycho Brahe. Hans død er mystisk og der findes flere teorier. En a f dem bygger på, at Tycho led af blærebetændelse og tog medicin med kviksølv. Undersøgelser af hans hår i 1996 viste, at der 1 – 2 dage før hans død pludselig var meget kviksølv i håret. Han kunne altså være død af at tage den kviksølvsholdige medicin. I 2012 undersøgte et dansk forskerhold igen sagerne med

bedre teknisk udstyr og fandt ud af, at det ikke kunne passe. Kviksølvmængden var for lille til at være livsfarlig. Tychos død er stadigvæk et mysterium.

©House of Science dec. 2014 – Fotografier © Polfoto – tegninger © Michael Stender