T,x,y,z og intervention
-
Upload
torben-helstrup -
Category
Health & Medicine
-
view
219 -
download
3
description
Transcript of T,x,y,z og intervention
1
Den naturvidenskabelige historiefortælling omkring t,x,y,z:
Udvalgte pointer – med særlig henblik på udvikling, formål, vedligeholdelse samt
spilleregler for intervention i en verden med fire dimensioner.
Torben HelstrupNeurooptometrist FCOVD
SVT Group: Science in Vision Therapy
Torben Helstrup. 2012 2
Visuelle t,x,y,z (fiksationspunkt) resume
• Udvalgt område i omgivelserne mhb. på inspektion og udforskning (forstå og handle).
• Fiksationsfeltet udgør samtidigt hjernens mentale fokus > ”minds eye”.
• Den okulære (bi)fiksation er den synlige part af processen (vergens + versionsfunktionerne).
• Okulære kvaliteter har afgørende indflydelse på perceptionen (Pulfrich; frekvensafstemning).
• Synssansen er input-output drevet > Dvs. trådløst online selvvedligeholdende kredsløb.
Torben Helstrup. 2012 3
Degraderede sanser – opgraderet hjerne.Tolkning her og nu – og kan tænke i fremtid.Harmonisk sensorium i udvikling og brug(orkestermodellen).Universielt hæmme/fremme princip; lys, lyd, berøring mv.(lateral inhibition)
Torben Helstrup. 2012 4
Forudse og gennemskue
Torben Helstrup. 2012 5
Avanceret formidling
Læring og hukommelse
Rumlig fjernvurdering
Torben Helstrup. 2012 6
Hvad siger andre ?
Hjernens år 1997
Torben Helstrup. 2012 7
Neurorehabilitering Hjerneforum 2009
• Indenfor de sidste 10 – 15 år har vores opfattelse af hjernens plasticitet imidlertid ændret sig radikalt. I stedet for at opfatte hjernen som en statisk struktur er det nu blevet helt åbenlyst, at den faktisk ændrer sig kontinuerligt, sekund for sekund, minut for minut, livet igennem (s. 104)
• Der er således al mulig grund til at til at forvente, at den nye viden om hjernens neuroplasticitet i løbet af de næste 5 – 10 år vil medføre betydelige ændringer i neurorehabiliteringen efter hjerneskade (s. 113)
Hjernen i bevægelse
Torben Helstrup. 2012 8
Neuroplasticitet Hjerneforum 2009
• Forskningen i neuroplasticitet viser, at alle niveauer i det menneskelige centralnervesystem er påvirkelig ved optræning og læring, og ikke mindst, at en sådan påvirkning er mulig hele livet
• For at træningen skal virke kræves, at der anvendes den nødvendige tid, at der undervises i viden om korrekt indsats og at der anvendes aktiv selvmedvirken, dvs. fuld opmærksomhed ved udførelse af træningen
• Ved kompenserende indsats er det centralt, at træning og kompensation nøje samstemmes idet kompensationen i sig selv ellers vil kunne skade mere end gavne ------- (s. 52) Hjernen i bevægelse
Torben Helstrup. 2012 9
Visuomotorisk indlæring Hjerneforum 2009
• Endelig er det påvist, at koblingen mellem rygmarven og den motoriske hjernebark styrkes for visuomotorisk indlæring. Der er altså rigelig dokumentation for, at plastiske og adaptive forandringer i rygmarven spiller en betydelig rolle ved motorisk indlæring. Rygmarvens plasticitet drives både af sensoriske input og motorisk output (s. 62)
• Lillehjernen kan i forbindelse med motorisk indlæring medvirke til at opdatere den interne model / det motoriske program ved at sammenligne den intenderede bevægelse med den udførte (s. 63)
Hjernen i bevægelse
Torben Helstrup. 2012 10
Synssansen dominerer • Så alt i alt tyder megen forskning på, at den parietale
hjernebark er uhyre vigtig for at genkende sine egne bevægelser som hørende til ’en selv -----
• Da synet spiller en enormt stor rolle for os, lader vi os snyde af synet, og undertrykker fuldstændigt de signaler hjernen modtager ---- (andre sanser) : (s. 118)
• --- Samtidig anvender vi også synet i meget høj grad til at kontrollere vores bevægelser med, også selv om det ikke behøver være bevidst. Vi har set eksempler på, at synet fuldstændigt kan gå ind og overtage den rolle som vores positionssans spiller. S.121
Hjernen i bevægelse
Hjerneforum 2009
Torben Helstrup. 2012 11
Modificering af hjerneceller / adfærdChristian Gerlach
CNS / Hjernen
Funktionelle systemer
Moduler
Søjler/cellelag
Neuroner
Synapser
Molekyler
Neuropsykologi
Molekylær biologi
Neurofysiologi
Hum
anioraM
edicin
Torben Helstrup. 2012 12
Den vigtige detalje
Torben Helstrup. 2012 13
Synstræning
Der er rigtig godt belæg for, at en række visuelle strukturer og funktioner i hjernen, kan modificeres via strukturerede aktiviteter
Syn og bevægelse
Torben Helstrup. 2012 14
Balancesans(er)
Torben Helstrup. 2012 15
The Visual-Vertical (SVV - SPV)
Lesions located in the Temporoparietal junction cause tilt of SPV. This area plays a pivotal role in lateral body stabilisation irrespective of sensory condition Perennou, DA et.al.:Brain Res Bull 2000 Oct; 53 (3): 359-65 )
This indicates that humans have at least two separate gravitive systems, one for perception of body verticality and one for perception of visual verticality Karnath, HO et.al: Neurology 2000 Nov; 14; 55 (9): 1298-304
Dual vertical systems
Torben Helstrup. 2012 16
The Visual-Vertical (SVV - SPV)
Very importantly - the SVV should be differentiated from The Subjective Postural Vertical ( SPV ).
Stroke patients exhibit the reverse pattern and demonstrate no effect on SVV while SPV is tilted with an average of 18 degrees ipsilaterally
Karnath, HO et.al:Proc Natl Acad Sci USA 2000 Dec 5; 97 (25): 13931-6 .
The subjective Postural Vertical
Torben Helstrup. 2012 17
To graviceptive systemer
Subjective Straight-ahead
Subjective Visual Vertical
Subjective Postural Vertical
Formål: Indre og ydre markører for lodliniesanserne samstemmes – mhb. på at komme i balance med tyngdekraften > base for aktivitet
Torben Helstrup. 2012 18
Lodliniekonflikt
Torben Helstrup. 2012 19
Hieraki
Indsats og vigtighed
Hvor – Hvordan > rumlig afkodning og handling . SVV og triangulation.
SPV: Biomekaniske tyngdekraftsensorer > I balance med tyngdekraften.
Torben Helstrup. 2012 20
Mind’s eyetrådløs kontakt til t,x,y,z - online via (bi)fiksation
(BI)fiksation: Input-out drevet og afspejler hjernens vigtigste interesse i øjeblikkets situation – med henblik på forståelse og evt. iværksættelse af
meningsfyldt aktion.
Torben Helstrup. 2012 21
Fiksation (”Visual evoked potential”)I forhold til konceptet ”grovmotor > finmotor udvikling”:DEN RYGENDE PISTOL
Torben Helstrup. 2012 22
Hvad, hvor doktrinencontra
Hvad, hvordan fortolkningen
Torben Helstrup. 2012 23
Ebbinghaus illusionen
Torben Helstrup. 2012 24
Voksne reagerer korrekt,Børn ”bedrages”
TolkningLæringsforholdHukommelse (ikke-sproglig)
Torben Helstrup. 2012 25
Den optometriske Ebbinghaus
Lokalisation og størrelse på triangulationspunktet
Torben Helstrup. 2012 26
Hvor - Hvad contra Hvor - Hvordan”Hvordan”: Meningsfyldte handlinger
Kommandocentral
MaskinrummetSprog og hukommelse
Torben Helstrup. 2012 27
Vi er visuelle væsener – i tanke og handling
Transportstativ
Mind’s eye
Store øjenmuskler
Torben Helstrup. 2012 28
Det gode syn: 0-5-10-25-50-75 år
”Det indre øje”Læring2D
Fiksation
3DVergens-version
4DMeningsfuld aktion
Mødet mellemydre og indre t,x,y,z
Torben Helstrup. 2012 29
Neurologi og Skeffingtons fire cirkler
Anti-gravity
Centering Identification
Speech-auditoryvision
Torben Helstrup. 2012 30
Hele hjernen er aktiv ved visuelle aktiviteter:
• Frontal lap: Planlægning af øjnebevægelser
• Occipital lap: Modtagelse af • visuelle signaler• Parietal lap: ”Hvor er det”
bearbejdning. Dorsale rute• Temporal lap: ”Hvad er det”
bearbejdning. Ventrale rute
Heftig trafik henover hjernebroen samt midthjerne: Thalamus (relæ: Sensoriske motorvej – næsten alle sensoriske, motoriske og emotionelle (limbiske) signaler passerer igennem her) inkl. LGN (magno + parvo opdeling) og Superior Colliculus (med ind/direkte input fra retina + kort over alle øjenbevægelser). Endvidere Hippocampus for rumlig hukommelse samt hjernestamme (hjernenervekerner + opmærksomhed) Samt lillehjerne (regulering af bevægelser for øjne integreret med hoved- og kropsbevægelser )
Processering af visuelle signaler optager mere hjerneareal end samtlige andre sanser tilsammen
Torben Helstrup. 2012 31
Anti-gravity: Hvor er jegSansning af tyngdekraft, lodlinie, bevægelse
• Proces, som varetager at orientere kroppen på hensigtsmæssig vis i forhold til aktuelle opgave
• Base for aktivitet
- Involverer synsbaner fra retina til Superior Colliculus samt parietal lappen
- Involverer opmærksomhed (frontal hjerne og hjernestamme)
- Involverer intersensorisk kommunikation med andre sensoriske systemer; Vestibulære, proprioceptive, auditive og motoriske systemer.
Torben Helstrup. 2012 32
Anti-gravity: Hvor er jeg.Terapeutiske procedurer – eksempler
• Angels in the Snow• Laterality - Directionality • Walking Rail• Balance Board• Bilateral Harmon Circles
Torben Helstrup. 2012 33
Centering: Hvor er detCentreret opmærksomhed i rum/tid – ”trådløs fiksation”
• Proces – som ud fra egen base – lokaliserer emner af interesse i omgivelserne. Det handler ikke kun om øjne. Koordinerede og integrerede bevægelser af øjne, hoved, nakke og krop anvendes i alle mulige kombinationer.
• GRUNDLAGET FOR MENTAL OGOKULÆR FIKSATION SAMTTID – RUM DISKRIMINATION
- Involverer Dorsale strømning fra occipital til parietal område + stereopsis sans- Saccader og vergensfunktion involverer parietal- og frontallapper (FEF), superior
colliculus og hjernestamme (+ opmærksomhed)- Intersensorisk integration af signaler fra visuelle, vestibulære, proprioceptive,
auditive- og motorisk bevægelsessanser
Vergens -og versionsbevægelserne er den synlige part af processen
Torben Helstrup. 2012 34
Centering: Hvor er det Terapeutiske procedurer – eksempler
• Monocular / Binocular Prism Jumps
• Space Fixator• Brock String • Vectograms• Aperture Rule
Torben Helstrup. 2012 35
Identification. Hvad er detFjernstyret udforskningsmekanik
• Proces som er involveret i visuel genkendelse, genkald, associering, generalisering, forståelse og læring.
- Involverer ventrale visuelle strømning fra occipital- og temporallapperne, samt Edinger Westphalske kerne
- Udforskning og genkendelse involverer occipital- og frontallapperne (FEF), Hippocampus, hjernestamme med vestibulære- og okulære kerner
- Intersensorisk integration af frontal-, temporal- og occipitallapperne samt Superior Colliculus, hjernestamme og lillehjerne
- Akkommodationsevnen er den synbare / målbare part
Torben Helstrup. 2012 36
Identification. Hvad er det Terapeutiske procedurer – eksempler
• Bifocal (Split-Pupil) Rock• Monocular Near-Far Rock• Monocular Minus Lens
Distance Rock• Split Spirangle Rock• Biocular Accommodative Rock
Torben Helstrup. 2012 37
Speech-Auditory: Kommunikation
• Intern proces som er involveret i at sammenknytte, lære og udtrykke koncepter og handlinger - ved at anvende sprog og visuelle gestalter.
- Integrerer visuel information fra Dorsale og Ventrale strømninger samt Superior Colliculus
- Intersensorisk integration med auditive, kognitive og hukommelsesfunktioner samt sproglige udtryk og motorisk bevægelsessansning
Torben Helstrup. 2012 38
Speech-Auditory: Kommunikation Terapeutiske principper
• Build and Describe – VerbalTop – down: Sig hvad du gør – og gør det (eks. Hart chart / bogstavfiksering / metronom)
• Build and Describe – GesturesBottom – up: Vis hvad du gør – og sig det(eks. Rygkodning/visualisering/hukommelse)
• Automaticity ProceduresLæring + øvelse indtilønskede handlingsmønsterkan demonstreres samtidigtmed anden mental aktivitet
Torben Helstrup. 2012 39
Øvelser og aktiviteterTerapi, underholdning, gymnastik eller leg
• Referenceramme Terapi• Aktivitet hvor man kan lære noget nyt – ved at flytte sig fra
nuværende platform af eksisterende færdigheder. • Sværhedsgraden skal kunne reguleres på baggrund af hurtig og
tydelig feedback • Ideelt skal aktiviteten have værdi i sig selv, samt forberede for
det næste som kommer – dvs. indeholde start -og afslutningsgrundlag
• Hensigt: Udvikling og læring (normalisering af konkrete færdigheder – fx fiksationsevne). Opnå fulde potentiale.
• Referenceramme Underholdning, leg mv.• Aktivitet hvor man bruger allerede eksisterende
færdigheder – og kan blive bedre til samme aktivitet, via gentagelse.
• Hensigt: Underholdning, adspredelse, social interaktion og fællesskab ( eks. Wii, Tai Chi) konkurrence
Torben Helstrup. 2012 40
Skeffington’s fire cirkler:
Model og arbejdsplan eller
forståelsesramme for udvikling og læring ?
Anti-gravity
Centering Identification
Speech-auditoryvision
Torben Helstrup. 2012 41
Anti-gravity
Centering Identification
Speech-auditoryVision
Skeffingtons fire cirkler. Perioden 1920’erne
•Gener bestemmer struktur•Struktur bestemmer funktion•Syn (synsfejl) er medfødt(e)•Øjet er et kamera•Hjerneskader er permanente
•Miljø vigtigere end gener•Funktion bestemmer struktur•Syn er udviklet•Synsfejl er stressinducerede•Visuomotor kan moduleres
Den engelske skole”Worth – kun lappe”Skadeanalyse >Kirurgi og prismer
Den (franske) / amerikanske skole”Skeffington – nærcentreret stress”Stressdetektion: 21. pkt. analyse >Reversibel ? Forebygge ?
Torben Helstrup. 2012 42
Mig-mig; indre sammenhængeLodlinie (SPV)Op, ned, højre, venstret, x, y, z i krop og rækkeviddeBalance med tyngdekraftenBase for aktion
Jeg-det, det-det; rummets beskaffenhedLodlinie (SVV)Fiksationssløjfen: Mind’s eyet, x, y, z dimensionerne i rummetTriangulation, rumtidInput-output drevetCOR, VOR
Det; helhedens beskaffenhedUdforske, ”gramse”Se, høre, føle, lugte, smageSansefletning,Sammenhænge, helheder, Hukommelse
Jeg; identitetSprogNavngivningEmotionTænkningSeriel analyseSyn: Større end enkeltdelene
Anti-gravity
Centering Identification
Speech-auditorySYN
Torben Helstrup. 2012 43
Magda 7 mdr.: Sand for første gang
”Gramse”; se, høre, føle og smage beskaffenhed
Torben Helstrup. 2012 44
Magda 7 mdr.: Sand for første gang
I balance med tyngdekraftenØjne –og fingermotorik i særklasse > Fiksationssløjfen aktiv
Put-Put
Torben Helstrup. 2012 45
I balance med tyngdekraften
Torben Helstrup. 2012 46
Balancerelationer og handling: Livslang justering
Brilleglas ændrer rummets beskaffenhed > Bevægelser skal tilpasses
Mobilitet m/u vestibulære organer
BEVÆGELSE ER AT UDFORSKE TYNGDEKRAFTBEVÆGELSE ER AT UDFORSKE TIDEN
Torben Helstrup. 2012 47
Mig-mig; indre sammenhængeLodlinie (SPV)Op, ned, højre, venstret, x, y, z i krop og rækkeviddeBalance med tyngdekraftenBase for aktion
Jeg-det, det-det; rummets beskaffenhedLodlinie (SVV)Fiksationssløjfen: Mind’s eyet, x, y, z dimensionerne i rummetTriangulation, rumtidInput-output drevetCOR, VOR
Det; helhedens beskaffenhedUdforske, ”gramse”Se, høre, føle, lugte, smageSansefletningSammenhænge, helheder Hukommelse
Jeg; identitetSprogNavngivningEmotionTænkningSeriel analyseSyn: Større end enkeltdelene
Anti-gravity
Centering Identification
Speech-auditorySYN
Torben Helstrup. 2012 48
SynParallel processering
Anti-gravity
Centering
Identification
Speech-auditory
Fortolkning af objekt
Sprog
Livslangudvikling
Lodliniesanser
Fortolkning af rumtiden
Tidlig udvikling og livslang justering
Synssans personlig ?
Synssans aldersafhængig ?
Torben Helstrup. 2012 49
Mig-migLodlinie (SPV)Op, ned, højre, venstret, x, y, z i krop og rækkeviddeBalance med tyngdekraftenBase for aktion
Jeg-det, det-detLodlinie (SVV)Fiksationssløjfen: Mind’s eyet, x, y, z dimensionerne i rummetTriangulation, rumtidInput-output drevetCOR, VOR
Det (gestalten)Udforske, ”gramse”Se, høre, føle, lugte, smageSansefletningSammenhænge, helheder hukommelse
Jeg (Identitet)SprogNavngivningEmotionTænkningSeriel analyseSyn: Større end enkeltdelene
Anti-gravity
Centering Identification
Speech-auditorySYN
Suveræne domæne
HVORDAN HVAD
Torben Helstrup. 2012 50
Terapi:Fundament og lag på lag
contraInside-out og outside-in
Anti-gravity
Centering Identification
Speech-auditorySYN
Mig-mig
Jeg-det, det-det Det (”gestalten”)
Jeg (sprog)
Men hvad er det, som kan ændres ? Nytteværdi eller øjnene ?
Generelle aktiviteter Buttom-up type. Gøremålet skaber erkendelse
Sløjfe aktiviteterTop-down type.Skab kobling mellem syn og gøremål
Torben Helstrup. 2012 51
Anti-gravity
Centering Identification
Speech-auditorySYN
Mig-mig
Jeg-det, det-det Det ”gestalten”
Jeg (sprog)
FysioterapeuterKiropraktorer*************Fysiske lidelser:Læger
UdviklingspsykologerSprogforskere*****************Psykiske lidelser:PsykologPsykiater
Pædagogiske fagNeurooptometriAdfærdsoptometri
Accept eller modstand
Ernæring <-> Bevægelse
Torben Helstrup. 2012 52
Udvikling er en-dimensionel. Altid fremad
Livslange skvulp Kaskader kan arrangeresTerapi: Arrangere forløb
Torben Helstrup. 2012 53
Øvelsesterapi er en Kunstart• Komplians, komplians og
komplians• Instruktørens rolle er
altafgørende• Øvelsens sværhedsgrad
skal være rigtig• Feedback og
selvevaluering• Aktiv selvmedvirken
Husk ! Den gode træning er uhyre enkel
Torben Helstrup. 2012 54
Personlige rationale:Sort og hvid fremstilling
Torben Helstrup. 2012 55
Øjnenes rolle i 4D interaktion
• Hjernen sammensætter og kontrollerer bevægelserne for krop, hoved og øjne i den aktuelle begivenhed (hverdag eller sport).
• Den optimale respons forudsætter at bevægelsesmulighederne er til rådighed. I mangel, anvendes bedst mulige kompensation.
• Synsfunktionens biomekaniske bevægemuligheder er sammensat af; saccader, pursuits, version og vergens – samt COR, VOR (gribe, følge, udforske, slippe t,x,y,z - uanset bevægelse, eller egen bevægelse).
Torben Helstrup. 2012 56
Arbejdsgrundlag
• Testen findes ikke. Træning er test. • Arbejdsmetode: Directive contra sequential.• Arbejder lokalt (fiksationssløjfen) og globalt
(dreje på udviklingshåndtagene) samtidigt, eller veksler.
• Fra milepæl til milepæl (komplians).
Torben Helstrup. 2012 57
Mit træningsrationale (1)
• Lokale kompensationer nedbrydes så hurtigt som muligt.
• Lokale biomekaniske apparat repareres og udvikles (input-output drevet fiksationssløjfe).
• Globale færdigheder styrkes mhb. - på reparation og forebyggelse (genopbygge filtre for lys –og lyd > fremme/hæmme respons).
Torben Helstrup. 2012 58
Mit træningsrationale (2)
• Synstræning vedrører 4D (perception og handling) - mhb. naturlige overlegenhed i visuelle situationer.– Hvis binokulær person: Aldrig stående monokulære
opgaver. Hævde triangulation og visuomotor respons.– Lokale binokulære problemer tackles binokulært.– Monokulær træning er aldrig en forudsætning for
binokularitet. Binokularitet er langt overlegen.– Monokulær / biokulær træning er ”værkstedsarbejde”
pga. svagt eller uens funktionsniveau. ”øjentræning”.
Torben Helstrup. 2012 59
2. del
60
Den naturvidenskabelige historiefortælling omkring t,x,y,z:
Udvalgte pointer – med særlig henblik på udvikling, formål, vedligeholdelse og
spilleregler for intervention
Torben HelstrupNeurooptometrist FCOVD
SVT Group: Science in Vision Therapy
2. del
Torben Helstrup. 2012 61
Sygdom versus lidelse
• Problemet med at benævne alle øjenlidelser for øjensygdomme er, at sygdomsbetegnelsen indikerer, at noget organisk er sygt og derfor behøver lægelig udredning mhb. på diagnose og evt. medicinering.
• Det åbner kolossale muligheder for misforståelser - mellem sygdomme som behøver lægelig udredning, og funktionelle lidelser som behøver funktionel udredning.
Torben Helstrup. 2012 62
Sygdom versus lidelse
• En anden uheldig virkning af sygdomsbegrebet er, at når der ikke stilles en medicinsk diagnose (og behandling) - så opfattes tilstanden ikke som så alvorlig.
• Det er helt forkert. • Funktionsfejl kan afstedkomme meget alvorlige
symptomer. Personer kan være meget forpinte og uarbejdsdygtige.
• Sygeligegørelsen af funktionsfejl skaber misforståelse og afleder forkerte behandlinger.
Torben Helstrup. 2012 63
Sygdom versus lidelse
• Danske øjenlæger fremturer konsekvent og omtaler fx både nærsynethed og almindelige samsynsfejl som øjensygdomme.
• Disse tilstande findes skam begge også i sygelige udgaver. De er heldigvis meget sjældne, og faguddannede optometrister har meget effektive screeningsmuligheder til detektion.
Torben Helstrup. 2012 64
Sygdom versus lidelse
• Almindeligt forekommende nærsynethed (og langsynethed), betragtes naturvidenskabeligt som almindelig biologisk variation som kredser omkring nulpunktet.
• Ligeledes er det korrekte navn på diagnosen for den oftest forekommende samsynsfejl ”idiopatisk konvergensinsufficiens”. Betydningen er altså, at det er en selvstændigt optrædende tilstand – uden sammenhæng til nogen kendt sygdom.
Torben Helstrup. 2012 65
Sygdom versus lidelse
• Funktionsfejl opbygges typisk over tid.• Kompensationsstrategier er mere reglen end
udtagelsen.• Funktionstestning skal derfor afdække lag-på-lag, og
udredningen skal følge en protokol skabt til formålet.• Medinddrages kompensationsstrategien ikke risikeres,
dels at tilstanden slet ikke opdages, dels at en evt. behandling konserverer kompensationen, og derfor ikke adresserer den underliggende årsagsrelaterede tilstand.
Torben Helstrup. 2012 66
Substanssvigt ?
• Det er absurd at benytte et test- og behandlingsregime, som ikke iagttager interaktionerne mellem de biomekaniske funktioner for enkelthed og klarhed
• Den officielle protokol tager udgangspunkt i materiale fra 1966
• Der er uomgængelig dokumentation for utilstrækkelighed. 1966 protokollen vil konsekvent fejle på helt afgørende punkter
Torben Helstrup. 2012 67
Terapeutisk rækkevidde
• Hvis vi mener, at øvelserne vi anvender, har potens til at ændre neurologiske processer og adfærd, kan de, anvendt forkert, også bivirke og skade.
• Uhensigtsmæssig anvendelse vil i bedste fald virke konserverende i nuværende kompensationsstrategier. I værste fald, skabe forstyrrelse i perception og handling.
Torben Helstrup. 2012 68
Okulomotoriske kontrolsystem z-akse
Model som opsummerer stimuli – hurtige og adaptive funktioner - samt interaktive sammenhæng (ACA + CAC) inkl. Feed-back
Prismeadaptationsevne
Torben Helstrup. 2012 69
yx
z
Hastighed ?Huskeregel”glas vand”
Torben Helstrup. 2012 70
Misbrug Brock snor Problem på z-aksen (Konvergensinsufficiens) – som kompenseres via hysterisk respons i akkommodative funktion (symptomskabende).Kliniske kendetegn
• Lav neg. Rel. akk. (mono. opklaring).• +/- 2.0 fliptest: Monokulære præstationer normale,
men fejler plusside binokulært.• Transient myopi: Langsomt fokusskift fra nær til fjern
(minutter til timer). Den gode behandling medfører lynhurtig god afstandsvisus efter nærfiksation – og bedre binokulært end monokulært
Torben Helstrup. 2012 71
AfspændingsmetoderGlobale•Kontrolleret åndedræt•Autogen træning (gennemgang af kroppen)•Progressiv relaxation (opspænding først)•Meditation (kontrol med tankerne)•Mindfulness meditation•Fantasirejser - visualisering
Lokale•Se sort – rejs i universet•Massagepunkter•Varmt, koldt omslag
Torben Helstrup. 2012 72
SygdomTraume
Tilpasset sithandicap
Smerte
Inaktivitet
Forventningom helbredelse
Skuffelser
Doctor-shopping
Familie/socialeproblemer
Tabtarbejde
Tabtselvværd
Angst
Depression
Selvmord?
Mindre smerte?
Mindre medicin
Mindre behandling
Socialtilpasning
Nye aktiviteter
Tilpasning tillivet med smerter
Træning
Accept aftilstand
Nyorientering
DestabiliseringsfaseRe
habi
liter
ings
fase
Krise
Psykosocialbelastning
CNS sensibilisering Hjælp tilselvhjælp
Torben Helstrup. 2012 73
Det gode forsøg
• Møgkrig i Frankrig (omkring anden halvdel af det 1800 århundrede)
• Brandsår behandles med varm olie• Læge løber tør – fortvivlet – men erfarer, at
gruppen uden behandling heler hurtigere, bedre og med færre eftervirkninger.
• Gået i glemmebogen indtil 1950’erne.• ”Tre fingre” eksperiment.• Omkring to årtier før generel accept.
Torben Helstrup. 2012 74
Den naturvidenskabelige historiefortælling
• Dem som skriver i ”bogen” har magten.• Det behøver ikke være klogt, og kan være
decideret fejlagtigt (se Zeki).• Men det er her ”arbejdet” kommer. Andre,
udenfor klubben er ”alternative” og udelukkes.• For at skrive i bogen skal man beherske
”stammesproget”.
Torben Helstrup. 2012 75
OpgaveSyn er input-output drevet.Fiksationsfeltet udgør ”minds eye”.
Synbare biomekanik erSaccader, pursuits, vergens- og versionsbevægelserm/u COR, VOR.
Vurder egen test/træningsbase: Formuler god dansk beskrivelse, og afkræv samme af andre fagdiscipliner.
Input
Output
Put - put