Turismens økonomiske betydning i Region Nordjylland 2014 · 2019. 9. 16. · Hjørring,...

VisitDenmark, 2016Viden & Analyse

Turismens økonomiske betydning i Region Nordjylland 2014

2

Turismens økonomiske betydning i Region Nordjylland 2014

Udarbejdet af: VisitDenmark for Region Nordjylland December 2016

Adresse: VisitDenmark Islands Brygge 43, 3. 2300 København S Tlf. +45 3288 9900

Forside: Region Nordjylland

Forfatter:

Frederikke Blixencrone-Møller Analysemedarbejder, Viden & Analyse E-mail: [email protected]

© VisitDenmark 2016

Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse.

mailto:[email protected]

3

Indhold

VÆRD AT VIDE OM RAPPORTEN ............................................................................................................ 4

TURISMEN I KRONER OG ØRER .......................................................................................................... 4 RAPPORTENS STRUKTUR – ET OVERBLIK ............................................................................................. 4 ET TURISMESATELLITREGNSKAB ........................................................................................................ 4 DATAÆNDRINGER OG NYE RESULTATER IFT. TURISMENS ØKONOMISKE BETYDNING 2013 ........................... 4

SAMMENFATNING ................................................................................................................................. 6

TURISMEØKONOMISKE NØGLETAL FOR REGION NORDJYLLAND .............................................................. 6 DEN TURISMEØKONOMISKE BETYDNING FOR REGION NORDJYLLAND: UDDYBENDE RESUMÉ ....................... 7

KAPITEL 1. TURISMEFORBRUGET I REGION NORDJYLLAND .................................................................... 8

1.1 TURISMEFORBRUG I REGION NORDJYLLAND FOR KNAP 11,0 MIA. KR. ............................................... 8 1.2 BÅDE DANSKE OG UDENLANDSKE TURISTER BIDRAGER TIL TURISMEFORBRUGET ................................ 10 1.3 FERIETURISMEN DOMINERER I REGION NORDJYLLAND .................................................................. 11 1.4 LEJET FERIEHUS ER DEN MEST POPULÆRE OVERNATNINGSFORM ..................................................... 11 1.5 TURISTERNE BRUGER FLEST PENGE PÅ FØDE- OG DRIKKEVARER SAMT TOBAK .................................... 12

KAPITEL 2. SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER .................................................................................. 14

2.1 TURISMEN SKABER 6,7 MIA. KR. I VÆRDITILVÆKST ....................................................................... 14 2.2 TURISMEN BIDRAGER TIL VÆKST I MANGE BRANCHER ................................................................... 16 2.3 TURISMEN SKABER KNAP 15.000 FULDTIDSJOB I REGION NORDJYLLAND ......................................... 17 2.4 BESKÆFTIGELSE SKABT I TURISMEERHVERV OG ANDRE BRANCHER ................................................... 18 2.5 SKATTEINDTÆGTER PÅ 5,9 MIA. KR. AFLEDT AF TURISMEN ............................................................ 19 2.6 TURISMEAFLEDTE SKATTEINDTÆGTER SKABER 4,4 PCT. AF SAMLET SKATTEPROVENU ......................... 20

KAPITEL 3. OVERNATNINGER OG KAPACITET ....................................................................................... 21

3.1 OVERNATNINGSKAPACITETEN PÅ SAMME NIVEAU FRA 2008 TIL 2015 ............................................ 21 3.2 ANTALLET AF UDLEJEDE FERIEHUSUGER ER STEGET ....................................................................... 22 3.3 FLEST OVERNATTEDE I FERIEHUSE OG PÅ CAMPINGPLADSER I 2015................................................. 23 3.4 FREMGANG I ANTALLET AF OVERNATNINGER FRA 2014 TIL 2015 ................................................... 23 3.6 OVER HVER ANDEN OVERNATNING FORETAGES I JUNI, JULI OG AUGUST ........................................... 24

KAPITEL 4. METODE OG DATAKILDER .................................................................................................. 26

4.1 EFTERSPØRGSELSKILDER .......................................................................................................... 28 4.2 LINE-MODELLENS BEREGNING AF TURISMENS AFLEDTE EFFEKTER ................................................... 30 4.3 DATAÆNDRINGER, METODE OG RESULTATER .............................................................................. 31

BILAG ................................................................................................................................................... 34

4

Værd at vide om rapporten

Turismen i kroner og ører

Denne rapport belyser turismens økonomiske betydning i Region Nordjylland (Aalborg, Frederikshavn, Hjørring, Jammerbugt, Thisted, Mariagerfjord, Vesthimmerland, Rebild, Brønderslev, Morsø og Læsø Kommuner) i 2014. Rapporten dokumenterer turisternes samlede forbrug i destinationen og viser, hvordan turisternes forbrug rækker langt ind i flere brancher. Endelig perspektiverer rapporten turismens størrelse i forhold til andre erhverv og redegør for turismeforbrugets økonomiske effekter for det danske samfund - bl.a. i form af antal job skabt af turismen. Rapporten tegner således et øjebliksbillede af turismen i Region Nordjylland med udgangspunkt i de pr. december 2016 mest aktuelle nøgletal.

Rapportens struktur – et overblik

Foruden de første to centrale kapitler om turismens betydning indeholder rapporten data om udvikling i overnatninger og kapacitet til og med 2015 fra Danmarks Statistik. Undervejs holdes Region Nordjyllands tal op mod de nationale nøgletal. Rapportens kapitel 4 gennemgår i detaljer den anvendte metode.

Et turismesatellitregnskab

Rapporten har karakter af et regionalt turismesatellitregnskab, der knytter turismen til nationalregnskabet i Danmark, og er udarbejdet i henhold til internationale retningslinjer for turismesatellitregnskaber. I et satellitregnskab opgøres omsætningen med udgangspunkt i efterspørgselssiden - altså baseret på køberne af produktet. Med udgangspunkt i den økonomiske model LINE beskriver rapporten desuden de samfundsøkonomiske effekter af turismen. Såvel det regionale turismesatellitregnskab som turismemodulet i LINE er udviklet for VisitDenmark af Center for Regional- og Turismeforskning (CRT) ved seniorforsker ph.d. Jie Zhang og professor Bjarne Madsen. Rapporten følger den officielle, internationale definition af turisme: Det betyder, at rapporten medtager turismeformer, der normalt ikke indgår i fx Danmarks Statistiks overnatningsstatistikker, herunder bl.a. små overnatningssteder, krydstogt- og endagsturisme, besøg hos familie og venner samt brug af eget eller lånt feriehus.

Dataændringer og nye resultater ift. turismens økonomiske betydning 2013

Rapporten afløser VisitDenmarks seneste opgørelse af turismens økonomiske betydning 2013, udgivet i 2015. Fra 2013 til 2014 er der sket nogle få ændringer, der har en vis betydning og understreger, at 'Turismens økonomiske betydning' er en strukturrapport og ikke en konjunkturpublikation, der kan sammenlignes år efter år. Ændringerne er beskrevet i detaljer i kapitel 4. Her skal de blot nævnes helt kort:

Der er implementeret nye døgnforbrug for de vigtigste kommercielle overnatningsformer fra

Turistundersøgelsen 2014. I forhold til 'Turismens økonomiske betydning 2013' er døgnforbrugene på de

Turister er en delmængde af rejsende, for hvem rejsen foregår uden for personens sædvanlige miljø, i mindre end et år og

med andet formål end at være ansat på den besøgte lokalitet.

5

fleste overnatningsformer steget. Således er turismeomsætningen i bl.a. feriecentre, lejede feriehuse, på

camping og især hotel-ferie øget.

Den udenlandske turismeomsætning i 2014 er kunstigt lavere end i 2013, hvorfor det ikke er muligt at

sammenligne størrelsen af den udenlandske turismeomsætning i denne rapport med

turismeomsætningen fra 2013-rapporten. Dette skyldes en metodeændring. I de seneste år har CRT lagt

yderligere turismeforbrug til, der ikke dækkes af VisitDenmarks undersøgelser. En af de poster, CRT

lægger til, er turisternes udgifter til langdistancetransport, indenrigsflyvninger, broafgifter,

færgebilletter, rejsearrangører m.m. I alt udgør den udenlandske del af dette samlede beløb omkring 3

mia. kr. I år er dette beløb dog skaleret ned, så det udenlandske turismeforbrug svarer til det forbrug fra

udenlandske turister, som VisitDenmark leverer som rejseposten på betalingsbalancen.1 Tidligere er den

udenlandske turismeomsætning i Danmark blevet opgjort til at ligge på et højere niveau end disse

turismeindtægter på rejseposten på betalingsbalancen. Nu er der overensstemmelse mellem tallene.

1 Tallet findes ikke selvstændigt, da Danmarks Statistik lægger indtægter fra udenlandske pendlere og studerende til svarende til rundt regnet 5 mia. kr. Når posten når til selve nationalregnskabet er der yderligere lagt til – fx forbrug knyttet til udenlandske ambassader i Danmark, udenlandske militærudgifter i Danmark osv.

6

Sammenfatning

Turismeøkonomiske nøgletal for Region Nordjylland

Turisterne i Region Nordjylland brugte i 2014 for i alt 11,0 mia. kr. i løbet af deres ophold på destinationen og foretog knap 7,4 mio. registrerede overnatninger i 2015. Inklusiv afledte effekter skabte turismeforbruget 6,7 mia. kr. i værditilvækst2, 4,9 mia. kr. i skatteindtægter og knap 15.000 job i 2014. Turismen står bag 4,5 pct. af al værditilvækst og 5,4 pct. af alle job i Region Nordjylland. Turismeforbruget har positiv betydning for den økonomiske aktivitet. Når Region Nordjylland opnår én million kroner i turismeforbrug, er effekten i gennemsnit inklusiv afledte effekter: 1,3 job (årsværk), 610.000 kr. i værditilvækst og skatteindtægter på 440.000. kr.3

Oversigtstabel 1. Region Nordjylland, 2014

Turismeforbrug i Region Nordjylland, mio. kr. 10.995

Andel af kommunernes samlede udbud, pct. 2,5

Største markeder, 2014

Danmark 6.460

Norge 1.786

Tyskland 1.509

Forbrug på største kommercielle overnatningsformer, 2014

Lejet feriehus 1.914

Hotel – ferie 1.510

Hotel – forretning 918

Oversigtstabel 2. Samfundsøkonomiske afledte effekter, 2014

Turismeskabt værditilvækst, mio. kr. 6.670

Andel af Nordjyllands samlede værditilvækst, pct. 4,5

Turismeskabt beskæftigelse, årsværk 14.641

Andel af alle Nordjyllands beskæftigede, pct. 5,4

Turismeskabt skatteprovenu, mio. kr. 4.859

Turismens andel af samlet provenu i Nordjylland, pct. 4,4

Inklusiv direkte, afledte og inducerede effekter.

2 Den formelle betegnelse er ”bruttoværditilvækst”, men i denne rapport anvendes blot ”værditilvækst”. Værditilvæksten er formelt produktion minus forbrug i produktion og dermed udtryk for, hvad der er tilbage af den samlede omsætning i virksomhederne til aflønning af de ansatte og profit. Det svarer til BNP i basispriser ekskl. produktskatter og -subsidier. 3 Skatteindtægterne kommer dog ikke udelukkende kommunen til gode – fx går nogle af skatteindtægterne til staten.

7

Den turismeøkonomiske betydning for Region Nordjylland: Uddybende resumé

Med udgangspunkt i en analyse af turisternes forbrug under opholdet i Region Nordjylland og de samfundsøkonomiske effekter heraf, tegner nærværende rapport en profil af turismen i destinationen og betydningen af erhvervet. I hovedtræk viser rapporten, at:

Med en andel på 59 pct. udgør danske turister størstedelen af turismen i Region Nordjylland målt på turismeforbrug i 2014. Danskernes andel er på linje med landet som helhed (61 pct.).

Udlandet tegner sig for 41 pct. af turismeforbruget i Region Nordjylland. Ses der nærmere på de udenlandske turister i Region Nordjylland, dominerer nordmændende med 16 pct. af det samlede turismeforbrug svarende til godt 39 pct. af det totale udenlandske turismeforbrug i destinationen.

Turismen som erhverv i Region Nordjylland har større betydning for destinationen end i landet som helhed. I Region Nordjylland står turismeomsætningen således for 2,5 pct. af destinationens samlede udbud af varer og tjenester sammenlignet med 1,9 i gennemsnit for Danmark samlet set.

Turismeforbruget i Region Nordjylland fordeler sig stort set ligeligt mellem turister, der overnatter på kommercielle overnatningssteder (51 pct.) og turister, der overnatter på ikke-kommercielle overnatningssteder inkl. endagsbesøgende (49 pct.).

Turismeforbruget i Region Nordjylland stammer hovedsagligt fra ferierejsende. De ferierejsende tegner sig således for et forbrug på 9,1 mia. kr. svarende til 83 pct. af det samlede forbrug i destinationen.

Med 42 pct. af det samlede forbrug lægger turisterne i Region Nordjylland en andel af turismeforbruget på turismeprodukter, som er mindre end i resten af landet.

Turisternes forbrug har stor betydning for job og værdiskabelse i Region Nordjylland og giver også anledning til betydelige skatteindtægter til både stat og Region.

Turisternes overnatninger i lejede feriehuse og på camping fylder relativt mest i Region Nordjylland med andele på hhv. 40 pct. og 27 pct. af det samlede antal kommercielle overnatninger. Overnatningstallene opgør kommercielle overnatninger på overnatningsformerne hotel, camping, feriecenter, vandrerhjem, lystbådehavne og lejet feriehus, hvorimod rapportens opgørelse af turismeforbruget og de samfundsøkonomiske effekter i regionen ser på alle overnatningsformer.

Der er positiv vækst i antallet af kommercielle overnatninger i Region Nordjylland. I 2015 foretog turisterne således 2,9 pct. flere overnatninger i regionen sammenlignet med året før. Den positive udvikling har fundet sted inden for overnatningsformerne lejet feriehus, hotel og feriecentet. Antallet af udenlandske overnatninger er gået 6,5 pct. frem fra 2014 til 2015, mens antallet af danske overnatninger er forblevet på samme niveau.

8

Kapitel 1. Turismeforbruget i Region Nordjylland Dette kapitel redegør for turisternes forbrug i Region Nordjylland. På baggrund af VisitDenmarks turismesatellitregnskab tegner kapitlet et billede af, hvordan turisternes samlede forbrug fordeler sig på produkter og hvilken turisme, der står bag forbruget. Følgende spørgsmål besvares:

Hvor stort er turisternes samlede forbrug?

Hvilken form for turisme står bag forbruget?

Hvad bruger turisterne penge på?

1.1 Turismeforbrug i Region Nordjylland for knap 11,0 mia. kr.

Det samlede turismeforbrug i Region Nordjylland var 11,0 mia. kr. i 2014, svarende til knap en tiendedel af det samlede turismeforbrug i Danmark. Med 3.105 mio. kr. i samlet turismeforbrug i 2014 tegnede Aalborg Kommune sig for det største turismeforbrug i Region Nordjylland efterfulgt af Frederikshavn Kommune med 1.927 mio. kr. Kommunerne Morsø og Læsø tegner sig for destinationens laveste turismeforbrug i 2014 med hhv. 198 mio. kr. og 98 mio. kr. Figur 1.1 illustrerer den geografiske fordeling af turismeforbruget i Region Nordjyllands kommuner. Figur 1.1 Turismeforbruget i Region Nordjyllands kommuner

I Tabel 1.1 opdeles turismeforbruget i kommercielle overnatningsformer samt ikke-kommercielle overnatningsformer og endagsturisme for samtlige af Region Nordjyllands kommuner. Turismeforbruget bliver sammenholdt med det samlede udbud af varer og tjenesteydelser i hver kommune.

9

Som det fremgår af tabel 1.1, fylder turismeforbruget i Region Nordjylland 2,5 pct. af regionens samlede udbud af varer og tjenesteydelser. Turismeforbrugets relative størrelse i forhold til andre brancher ligger dermed over niveauet sammenlignet med landet som helhed (1,9 pct.). Der er en vis variation i turismens betydning for økonomien blandt kommunerne i Region Nordjylland. I Læsø Kommune fylder turismen relativt mest med en andel på 8,3 pct. Dernæst følger Jammerbugt Kommune med 7,0 pct. Nederst ligger kommunerne Morsø og Brønderslev med en turismeandel af det samlede udbud på hhv. 1,4 pct. og 1,5 pct. Variationen på tværs af kommuner kan blandt andet tilskrives erhvervslivets sammensætning, samt størrelsen på det samlede udbud i de enkelte kommuner. Derudover spiller kommunernes attraktivitet og tilgængelighed for turister også ind. Figur 1.2 illustrerer turismens andel af det samlede udbud i regionen. Figur 1.2 Turismens andel af det samlede udbud i Regionen Nordjylland

Fordelingen af turismeforbruget på turister, der overnatter på hhv. kommercielle og ikke-kommercielle overnatningsformer (inkl. endagsrejsende), er relativt lige i Region Nordjylland (51 pct. / 49 pct.), hvilket er på linje med Danmark som helhed (51 pct. / 49 pct.).

10

Tabel 1.1. Turismeforbrug og turismeandel fordelt på kommuner, sorteret efter turismeforbrug, Region Nordjylland, 2014

Turismeforbruget

I alt Kommerciel overnatning

Ikke-kommerciel overnatning og

endagsrejsende Samlet udbud Turismeandel af

samlet udbud

mio. kr. pct.

Danmark 94.723 48.386 46.337 4.862.979 1,9

Region Nordjylland 10.995 5.628 5.367 441.761 2,5

Aalborg 3.105 1.224 1.882 168.269 1,8

Frederikshavn 1.927 1.243 684 49.914 3,9

Hjørring 1.618 992 626 50.241 3,2

Jammerbugt 1.561 865 696 22.170 7,0

Thisted 713 460 254 38.219 1,9

Mariagerfjord 556 235 322 33.806 1,6

Vesthimmerland 548 214 333 27.186 2,0 Rebild 364 131 233 16.607 2,2

Brønderslev 307 79 228 19.968 1,5

Morsø 198 137 61 14.202 1,4

Læsø 98 49 49 1.177 8,3

Note: Kommercielle overnatningsformer: Hoteller, camping, vandrerhjem, feriecentre, lystbådehavne, festival, bondegårdsferie, krydstogt og lejet feriehus. Ikke-kommerciel overnatning og endagsrejsende omfatter turister, der benytter eget sommerhus, overnatter privat hos familie og venner samt endagsgæster.

1.2 Både danske og udenlandske turister bidrager til turismeforbruget

Turismen i Region Nordjylland er kendetegnet ved udenlandske og især danske gæster. Danskerne står for 59 pct. af turismeomsætningen eller 6,4 mia. kr., mens de udenlandske gæster tegner sig for 41 pct. svarende til 4,5 mia. kr. Udenlandske turisters forbrug er stort set af samme betydning i Region Nordjylland som i resten af landet. Norge er det største udenlandske marked i Region Nordjylland med et turismeforbrug på over 1,8 mia. kr. svarende til 16 pct. af den samlede turismeomsætning i destinationen. Denne andel er noget højere end i landet som helhed (6 pct.). Region Nordjylland er derved mere afhængig af det norske marked end resten af landet. Omvendt er Region Nordjylland mindre afhængige af det svenske marked med en andel på 5 pct., end tilfældet er i landet som helhed (7 pct.).

11

Tabel 1.2. Turismeforbrug fordelt på markeder, Region Nordjylland, 2014

Turismeforbrug Fordeling af Region

Nordjyllands turismeforbrug Fordeling af Danmarks

turismeforbrug

mio. kr. pct.

I alt 10.995 100 100

Danmark 6.460 59 61

Udlandet 4.535 41 39

Norge 1.786 16 6

Tyskland 1.509 14 11

Sverige 584 5 7

Storbritannien 121 1 2

USA 86 1 2

Holland 63 1 1

Øvrige lande 386 4 10

Bilag 1A udspecificerer områdets turismeforbrug på endnu flere nationaliteter og pr. kommune. Der kan det ses, at turisterne i Region Nordjylland fra ”øvrige lande” bl.a. kommer fra Canada, Frankrig og Schweiz.

1.3 Ferieturismen dominerer i Region Nordjylland

Af tabel 1.3 fremgår det, at langt størstedelen af turismeforbruget i Region Nordjylland foretages af ferieturister. I 2014 var ferieturismeforbruget således 9,1 mia. kr. svarende til 83 pct. af det samlede turismeforbrug. De resterende 17 pct. kan tilskrives forretningsturisme. Udenlandske feriegæster står med 4,2 mia. kr. for 46 pct. af ferieturismeforbruget i Region Nordjylland. Tilsvarende står danske feriegæster med 4,9 mia. kr. for 54 pct. af alt ferieturismeforbrug. Danskerne står med 85 pct. af omsætningen for næsten al forretningsturisme i Region Nordjylland. Det skal her nævnes, at VisitDenmark ikke har oplysninger om udenlandske endags-forretningsrejsende (dvs. uden overnatning) og derfor muligvis undervurderer den udenlandske omsætning lidt.

Tabel 1.3. Turistforbrug fordelt på formål og Danmark/udlandet, Region Nordjylland, 2014

I alt Forretningsrejser Ferierejser

mio. kr. mio. kr. pct. mio. kr. pct.

I alt 10.995 1.851 100 9.144 100

Danmark 6.460 1.566 85 4.895 54

Udlandet 4.535 285 15 4.249 46

1.4 Lejet feriehus er den mest populære overnatningsform

I Region Nordjylland er det samlede turismeforbrug 11,0 mia. kr. Heraf tegner turister, der overnatter på kommercielle overnatningsformer sig for godt halvdelen (51 pct.). Andelen er på samme niveau som landsgennemsnittet. Med en andel på 17 pct. bliver den største andel af turismeforbruget forbrugt af turister, der overnatter i lejet feriehus. Dette er over niveauet i landet som helhed (13 pct.). Omvendt tegner forretningsrejsende på hotel sig for en mindre andel af det samlede turismeforbrug i Region Nordjylland (8 pct.), end tilfældet er i Danmark som helhed (14 pct.).

12

Bilag 1C viser at der er stor variation i fordeling af turismeforbruget mellem regionens kommuner. Med 69 pct. er Morsø er den kommune, hvor andelen af forbruget af kommercielt overnattende turister er størst. Det skyldes især de mange turister som benytter camping og lejede feriehus, som udgør hhv. 20 pct. og 17 pct. af det samlede turistforbrug i kommunen. Omvendt er Brønderslev Kommune med 74 pct., der hvor den største andel af turismeforbruget stammer fra ikke-kommercielle overnatninger. Endagsbesøgende på ferie forbruger 41 pct. af det samlede turismeforbrug i kommunen. I Aalborg Kommune står turister, som benytter ikke-kommercielle overnatninger eller endagsbesøgende, bag 61 pct. af turismeforbruget. Heruder er det især endagsturister på ferie- og forretningbesøg som står bag hhv. 23 pct. og 17 pct. Inden for kommercielle overnatningsformer er det særligt hotelgæster på ferie- og forretningsbesøg som lægger hhv. 12 pct. og 16 pct. af det samlede turismeforbrug i kommunen.

Tabel 1.4. Turismeforbrug fordelt på overnatningsformer, Region Nordjylland, 2014

Turismeforbrug Fordeling for Region Nordjylland Fordeling for hele landet

mio. kr. pct.

I alt 10.995 100 100

Kommercielle 5.628 51 51

Hotel – ferie 1.510 14 15

Hotel – forretning 918 8 14

Feriecentre 430 4 2

Camping 711 6 5

Vandrerhjem 67 1 1

Lejet feriehus 1.914 17 13

Lystbåde 47 0 1

Festival 15 0 1

Bondegårde 11 0 0

Krydstogt 4 0 0

Ikke-kommercielle 5.367 49 49

Eget feriehus 1.065 10 7

Lånt sommerhus 243 2 1

Familie/venner 1.237 11 10

Endagsturister - ferie 1.889 17 18

Endagsturister - forretning 933 8 13

1.5 Turisterne bruger flest penge på føde- og drikkevarer samt tobak

En af turismesatellitregnskabets hovedtabeller viser, hvordan turismeforbruget fordeler sig på forskellige produkttyper. Regnskabet inddeler produkterne i tre typer: turismekarakteristiske produkter (turismerelaterede erhverv), turistforbundne produkter (primært detailhandlen) og ”ikke-turismespecifikke produkter” (andre produkter), som omfatter alle andre produkter. I Region Nordjylland er 42 pct. af turismeforbruget at finde inden for turismeprodukterne: overnatning, restaurant, lokal transport, rejseservice samt kultur og forlystelser. Andelen er under med niveauet på landsplan, hvor den ligger på 51 pct. (fremgår ikke af tabel 1.5). Forbruget på turismeprodukter i Region

13

Nordjylland bliver hovedsageligt brugt på restaurant (13 pct.), overnatning (12 pct.) og lokal transport (13 pct.). Inden for lokal transport bidrager danskerne med hele 83 pct. af forbruget i Region Nordjylland. Det laveste forbrug inden for turismeprodukter i Region Nordjylland bliver brugt på rejseservice (2 pct.) samt kultur og forlystelser (1 pct.), hvor forbruget ligger på hhv. 206 mio. kr. og 156 mio. kr. 36 pct. af turismeforbruget i Region Nordjylland bliver lagt i detailhandlen. Herunder især føde- og drikkevarer samt tobak (17 pct.), som 1.843 mio. kr. bliver brugt på. Den relativt høje andel på detailhandel hænger givetvis sammen med de mange turister i lejede feriehuse. Sammensætningen af de udenlandske turisters forbrug er noget anderledes end danskernes med en lavere andel på turismeprodukter på 35 pct. sammenlignet med den danske andel på 46 pct. Bilag 1D viser tabellen pr. kommune. Der ses en stor variation i turismeforbruget på tværs af kommunerne. I Rebild Kommune bliver 62 pct. af turismeforbrugt brugt på turismeprodukter. Fordelingen er noget anderledes i Læsø, hvor en relativt stor andel, hhv. 47 pct. og 34 pct. af turismeforbruget bliver brugt indenfor detailhandelen eller på andre produkter.

Tabel 1.5. Turismeforbruget fordelt på produkter, Region Nordjylland, 2014

I alt Danskere Udlændinge

mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct.

I alt 10.995 100 6.460 100 4.535 100

Turismeprodukter 4.577 42 2.989 46 1.588 35

Heraf:

Overnatning 1.320 12 795 12 525 12

Restaurant 1.428 13 712 11 716 16

Lokal transport 1.467 13 1.218 19 249 6

Rejseservice 206 2 145 2 60 1

Kultur og forlystelser 156 1 119 2 37 1

Detailhandel 3.988 36 2.287 35 1.701 38

Heraf:

Føde- og drikkevarer samt tobak 1.843 17 900 14 943 21

Benzin og andet brændstof 1.080 10 833 13 247 5

Andet 1.065 10 555 9 510 11

Andre produkter 2.430 22 1.184 18 1.246 27

14

Kapitel 2. Samfundsøkonomiske effekter Turismeefterspørgslen i Danmark skaber afledte samfundsøkonomiske effekter i form af beskæftigelse, værditilvækst og offentlige provenuer. For at belyse størrelsen af disse effekter på nationalt og lokalt niveau anvender VisitDenmark det regionale turismesatellitregnskab (RTSA) sammen med den generelle ligevægtsmodel LINE. Effekterne inkluderer såvel direkte som afledte effekter af turismen. Kapitlet beskriver, hvilke samfundsøkonomiske effekter af turismen i form af job, værditilvækst og skatter, der er i Region Nordjylland. De samlede effekter i et område kan være et resultat af turismeforbrug andre steder i landet, som giver anledning til øget økonomisk aktivitet og produktion i destinationen. Omvendt kan turismeforbruget i en given destination være anledning til effekter i form af fx skabte job andre steder i landet, og disse indgår naturligvis ikke i beskrivelsen af turismeeffekter i det pågældende område. Ligeledes skal det bemærkes, at beskæftigelseseffekter er opgjort efter arbejdssted, mens skatteindtægter følger arbejdstagers bopælskommune. Se også metodebeskrivelsen i kapitel 4.

2.1 Turismen skaber 6,7 mia. kr. i værditilvækst

En anerkendt målestok for betydningen af et erhverv i samfundet er værditilvækst. Værditilvæksten er defineret som det beløb, der er tilbage af den samlede omsætning, når vareforbruget, der er brugt i forbindelse med produktionen, er fratrukket. Værditilvæksten går således til løn og profit (aflønning af produktionsfaktorer). Værditilvæksten er dermed en målestok for, hvad der er tilbage til løn og profit, når restauranterne har indkøbt råvarer, hotellerne er blevet vedligeholdt, og el m.m. er blevet produceret. Værditilvæksten er sammenlignelig med BNP og er dermed et udtryk for, hvad turismen bidrager med af værdi til samfundet. Den turismeskabte værditilvækst i Region Nordjylland udgjorde i 2014 i alt 6,7 mia. kr. inkl. afledte effekter, jvf. tabel 2.1. Turismens andel af den samlede værditilvækst er på 4,5 pct. for Region Nordjylland. Dette er over gennemsnittet landet samlet set (3,3 pct.). Blandt kommunerne i Region Nordjylland skaber turismeforbruget på Læsø den højeste andel af den lokale værditilvækst med 29,7 pct., efterfulgt af Jammerbugt Kommune (13,2 pct.) og Frederikshavn Kommune (7,2 pct.). Modsat er Aalborg med 2,7 pct. den kommune i regionen, hvor den turismeskabte værditilvækst fylder relativt mindst.

15

Tabel 2.1. Værditilvækst skabt af turismen, Region Nordjylland, 2014

Turismeskabt værditilvækst

Samlet værditilvækst i kommunen

Turismeandel af samlet værditilvækst

mio. kr. pct.

Danmark 55.146 1.680.251 3,3

Region Nordjylland 6.670 148.487 4,5

Aalborg 1.586 59.445 2,7

Frederikshavn 1.109 15.355 7,2

Hjørring 998 16.535 6,0

Jammerbugt 974 7.388 13,2

Thisted 465 11.543 4,0

Mariagerfjord 386 11.391 3,4

Vesthimmerland 360 8.731 4,1

Rebild 242 5.586 4,3

Brønderslev 225 7.193 3,1

Morsø 189 4.862 3,9

Læsø 136 458 29,7

Figur 2.1 viser sammenhængen mellem størrelsen af den turismeskabte værditilvækst i de enkelte kommuner og andelen af kommunernes samlede værditilvækst i forhold til regionsgennemsnittet. Som det fremgår, ligger turismens værdiskabelse især i Læsø Kommune markant over regionsgennemsnittet. Figur 2.1. Værditilvækst skabt af turisme i Region Nordjylland, 2014

0,0

5,0

10,0

15,0

20,0

25,0

30,0

0

200

400

600

800

1.000

1.200

1.400

1.600

1.800P

ct.

mio

. k

r.

Turismeskabt værditilvækst, mio. kr.

Turismeandel af kommunens samlede værditilvækst, pct.

Regionens gennemsnitlige andel af turismeskabt værditilvækst

16

2.2 Turismen bidrager til vækst i mange brancher

Turismeforbruget skaber værditilvækst bredt i samfundet - ikke kun i turismeerhvervene. Af Region Nordjyllands samlede turismeafledte værditilvækst på 6,7 mia. kr. stammer 1,7 mia. kr. (25 pct.) fra turismeerhvervene. Dette er lidt under landsgennemsnittet på 29 pct. Når man ser på erhvervene i Region Nordjylland, stammer størstedelen af værditilvæksten fra turisternes forbrug i ”andre brancher” (53 pct.), der dækker en bred vifte af erhverv fx ejendomsmæglere, bolig-/husleje og erhvervsservice. Andelen er på niveau med den tilsvarende andel i landet som helhed (51 pct.). 22 pct. af den turismeafledte værditilvækst i Region Nordjylland stammer fra detailhandlen, hvilket er lidt mere end niveauet i landet som helhed på 20 pct.. Som en gennemsnitsbetragtning kan beregnes en multiplikator for, hvor meget værditilvækst 1 mio. kr. i turismeforbrug skaber i området. Effekten af én million kr. i turismeforbrug giver anledning til 610.000 kr. i værditilvækst, inklusiv afledte effekter. Multiplikatoren for værditilvækst i Region Nordjylland er således 0,61. Den tilsvarende multiplikator for hele landet er stort set på samme niveau (0,58).

Tabel 2.2. Turismeafledt værditilvækst fordelt på brancher, Nordjylland, 2014

Fordeling for

Turismeafledt værditilvækst

Region Nordjylland Danmark

mio. kr. pct.

I alt 6.670 100 100

Turismeerhverv 1.684 25 29

Heraf:

Overnatningssteder 443 7 7

Restauranter og værtshuse 569 9 10

Transportvirksomheder 336 5 6

Rejseservice 76 1 1

Kultur, forlystelser og sport 259 4 4

Detailhandel 1.435 22 20

Heraf:

Råolie-, naturgas og olieindustri 9 0 0

Føde- og drikkevarer samt tobak 147 2 3

Andre 1.279 19 17

Andre brancher 3.551 53 51

Heraf:

Ejendomsmæglere, bolig- og husleje 1.073 16 14

Erhvervsservice 525 8 9

Andre 1.953 29 29

17

2.3 Turismen skaber knap 15.000 fuldtidsjob i Region Nordjylland

Turisternes forbrug skaber en mængde arbejdspladser. Det kaldes turismeskabte årsværk, da antallet tælles i enheder, der modsvarer fuldtidsjob. Turismen i Region Nordjylland skaber gennem direkte og afledte effekter 14.641 årsværk, hvilket er 5,4 pct. af områdets samlede antal årsværk. Dette er over landsgennemsnittet på 4,2 pct. Relativt set er beskæftigelsen i Region Nordjylland således mere afhængig af turismen end tilfældet er i Danmark samlet set. I Region Nordjylland er Læsø den kommune, der er mest afhængig af turismens beskæftigelsesmæssige effekter, idet 29,0 pct. af alle fuldtidsjob (årsværk) i kommunerne er skabt af turismen. Herefter følger Jammerbugt og Frederikshavn kommuner med hhv. 14,6 pct. og 8,8 pct. Aalborg er med 3,4 pct. den kommune i Region Nordjylland, som er relativt mindst afhængig af turismens jobskabelse.

Tabel 2.3. Antal årsværk skabt af turismen, Region Nordjylland, 2014

Turismeskabte

årsværk

Samlet antal beskæftigede i

kommunen Turismeandel af samlet

beskæftigelse pr. kommune

årsværk pct.

Danmark 114.900 2.765.137 4,2

Region Nordjylland 14.641 271.824 5,4

Aalborg 3.595 106.084 3,4

Frederikshavn 2.479 28.249 8,8

Hjørring 2.145 29.656 7,2

Jammerbugt 2.085 14.283 14,6

Thisted 922 22.068 4,2

Vesthimmerland 876 16.676 5,3

Mariagerfjord 813 20.075 4,0

Rebild 539 10.700 5,0

Brønderslev 507 14.085 3,6

Morsø 424 9.064 4,7

Læsø 257 885 29,0

Figur 2.2 viser antallet af årsværk sammenholdt med turismens andel af de skabte årsværk pr. kommune. Som det fremgår, ligger andelen af turismeskabte job i Læsø Kommune markant over regionsgennemsnittet.

18

Figur 2.2. Årsværk skabt af turisme i Region Nordjylland, 2014

2.4 Beskæftigelse skabt i turismeerhverv og andre brancher

Turismeerhverv tegner sig for 5.833 årsværk, hvilket er 40 pct. af regionens job afledt af turismeforbruget (jvf. tabel 2.4). Samtidigt bliver der skabt 3.898 årsværk i detailhandel svarende til 27 pct. af de turismeskabte job i området. Sammenlignes andelen med de tilsvarende andele for hele Danmark, er konklusionen, at turismen i Region Nordjylland betyder mindre for turismeerhvervet end i landet som helhed, men mere for detailhandlen. Beskæftigelsesmultiplikatoren beregnes som turismeskabt beskæftigelse pr. mio. kr. turismeforbrug. I Region Nordjylland er denne multiplikator 1,3 i 2014. For hver million kr., der bliver brugt af turister i området, vil der blive skabt 1,3 fuldtidsstilling, når de afledte effekter af forbruget medregnes. Turismen er mere beskæftigelsesintensiv i Region Nordjylland end i hele landet, hvor der i gennemsnit skabes 1,2 job af en million kr. i turismeforbrug.

0

5

10

15

20

25

30

0

500

1000

1500

2000

2500

3000

3500

4000

Pc

t.

års

væ

rk

Turismeskabte årsværk

Turismeandel af kommunens samlede beskæftigelse pr. kommune, pct.

Regionens gennemsnitlige andel af turismeskabte årsværk

19

Tabel 2.4. Beskæftigelse fordelt på branchegrupper afledt af turismen i Nordjylland, 2014

Fordeling for

Turismeafledt beskæftigelse


årsværk pct.

I alt 14.641 100 100

Turismeerhverv 5.833 40 44

Heraf:

Overnatningssteder 1.449 10 11

Restauranter og værtshuse 3.183 22 22

Transportvirksomheder 563 4 5

Rejseservice 204 1 2

Kultur, forlystelser og sport 433 3 5

Detailhandel 3.898 27 23

Heraf:

Råolie-, naturgas og olieindustri 30 0 0

Føde- og drikkevarer samt tobak 261 2 2

Andre 3.608 25 21

Andre brancher 4.910 34 33

Heraf:

Ejendomsmæglere, bolig- og husleje 252 2 2

Erhvervsservice 1.378 9 8

Andre 3.280 22 23

2.5 Skatteindtægter på 5,9 mia. kr. afledt af turismen

I Region Nordjylland skaber turismen offentlige indtægter på 4.9 mia. kr. Heraf går 3,0 mia. kr. eller 62 pct. til vareskatter, herunder især moms. Personskatterne beløber sig til 1,9 mia. kr. (38 pct.), hvoraf godt halvdelen går til kommuneskatter. Person- og vareskatter har stort set samme fordeling i Region Nordjylland som i landet som helhed.

20

Tabel 2.5. Skatter og afgifter afledt af turismen i Nordjylland, 2014

Turismeafledte skatter og afgifter


mio. kr. pct.

I alt 4.854 100 100

Personskatter 1.859 38 38

Statsskatter 599 12 13

Regionsskatter (sundhedsbidrag) 265 5 5

Kirkeskatter 34 1 1

Kommuneskatter 960 20 19

Vareskatter 2.995 62 62

Selskabsskatter 180 4 6

Vareafgifter/punktafgifter 851 18 16

Moms/merværdiafgift 1.964 40 40

2.6 Turismeafledte skatteindtægter skaber 4,4 pct. af samlet skatteprovenu

Af tabel 2.6 fremgår det, at turismen skaber 4,4 pct. af det samlede skatteprovenu i Region Nordjylland, hvilket er 1,8 pct. point over landsniveauet. Multiplikatoren for effekten af 1 mio. kr. i turismeforbrug på skatter og afgifter er 0,44. For hver mio. kr. i turismeforbrug opnår Region Nordjylland, inklusiv afledte effekter, indtægter til stat og kommune på 440.000 kr. For hele landet ligger multiplikatoren på 0,41, hvilket betyder, at Region Nordjylland placerer sig over niveau for landet samlet set.

Tabel 2.6. Turismeafledte skatter og afgifter og andele af samlede skatter og afgifter i Nordjylland, 2014

Turismeafledte skatter

og afgifter

Fordeling for


mio. kr. pct.

I alt 4.854 6,8 5,0

Personskatter 1.859 4,4 3,3

Statsskatter 599 3,8 2,7

Regionsskatter (sundhedsbidrag) 265 5,4 4,1

Kirkeskatter 34 4,4 3,5

Kommuneskatter 960 4,6 3,5

Vareskatter 2.995 10,3 7,6

Selskabsskatter 180 6,2 3,9

Vareafgifter/punktafgifter 851 10,9 8,0

Moms/merværdiafgift 1.964 10,7 8,5

21

Kapitel 3. Overnatninger og kapacitet Dette kapitel omhandler udviklingen i kapaciteten i Region Nordjylland, dvs. kapaciteten og antallet af overnatninger i destinationen jvf. Danmarks Statistiks overnatningsstatistik. Opgørelsen af overnatninger omfatter kun de overnatningsvirksomheder, som indberetter til Danmarks Statistik. Kapitlet vedrører år 2015 og udviklingen siden 2008. Antallet af registrerede overnatninger i Region Nordjylland udgør kun en delmængde af alle overnatninger i destinationen. De registrerede overnatninger omfatter hoteller og feriecentre med mindst 40 senge, vandrerhjem, lystbådehavne, der frivilligt indberetter til Danmarks Statistik, campingpladser med mindst 75 enheder og lejede feriehuse gennem bureauer med minimum 25 huse. Antallet af ikke-kommercielle overnatninger i egne og lånte feriehuse m.m. kan ikke gøres op.

3.1 Overnatningskapaciteten på samme niveau fra 2008 til 2015

Tabel 3.1 viser kapaciteten for overnatningssteder registeret af Danmarks Statistik. Tallene dækker ikke samtlige overnatningssteder; bl.a. er antallet af senge på vandrerhjem ikke er med. Samlet set er overnatningskapaciteten målt på sengepladser i Region Nordjylland stort set uændret fra 2008-2015. I perioden er antallet af indberettende virksomheder gået tilbage fra 223 til 221. For antallet af lystbådehavne er udviklingen behæftet med en vis usikkerhed. Det skyldes, at havnenes indberetning til Danmarks Statistik er frivillig, og at Danmarks Statistik skønner over overnatninger fra de havne, der ikke indberetter. Havne, der gennem en længere tid ikke har indberettet, fjernes løbende fra statistikken. Det er derfor muligt, at kapaciteten reelt er højere end den fremgår af tabel 3.1, ligesom udviklingen i overnatninger kan være følsom og reelt afspejle, hvor mange eller hvilke havne, der indberetter.

Tabel 3.1. Kapacitetsudviklingen i overnatningsfaciliteter, Region Nordjylland

2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015

Antal senge

I alt 84.271 84.406 85.535 86.346 86.557 84.887 84.973 84.485

Hoteller 8.943 8.854 9.550 9.643 9.649 9.526 9.785 9.873

Feriecentre 13.626 13.607 13.119 13.843 14.002 13.167 13.162 13.251

Camping2 55.830 55.920 57.180 57.273 57.354 57.264 58.197 57.582

Lystbådehavne (pladser) 5.872 6.025 5.686 5.587 5.552 4.930 3.829 3.779

Antal indberettende virksomheder3

I alt 223 222 219 222 222 216 222 221

Hoteller 75 74 73 75 75 73 77 78

Feriecentre 20 20 21 22 22 21 22 22

Camping 75 75 75 75 75 75 77 76

Vandrerhjem 14 14 14 14 15 14 15 15

Lystbådehavne 39 39 36 36 35 33 31 30

1: Opgjort pr. juni. Kapaciteten på vandrerhjem er ikke opgivet.

2: Camping er hos Danmarks Statistik defineret som antal enheder ganget med 3.

3: Antal virksomheder, der indberetter til Danmarks Statistik. Kilde: Danmarks Statistik.

22

3.2 Antallet af udlejede feriehusuger er steget

I Region Nordjylland var der i alt 35.551 feriehuse i 2015 ifølge BBR.4 Dog er det ikke dem alle, der udlejes. Ifølge Sommerhusundersøgelsen 20145 er 26,6 pct. af feriehusene i regionen Nordjylland i gennemsnit tilgængelig for udlejning. Hvert sommerhus må ifølge loven benyttes/udlejes i alt 39 uger om året, hvilket antages at være den potentielle udlejningskapacitet. Divideres antallet af potentielle udlejningsuger i regionen med det faktiske antal udlejede uger, estimeres den gennemsnitlige kommercielle kapacitetsudnyttelse i regionen Nordjylland til 28 pct. Regionens udnyttelsesprocent er dermed mindre sammenlignet med landet som helhed, hvor udnyttelsesprocenten estimeres til 38 pct. Samlet set er belægningen af feriehuse i form af eget eller lånt sommerhus altså større end den kommercielle feriehusudlejning, hvilket er et generelt mønster i Danmark. Kapacitetsudnyttelsen vil sandsynligvis ikke være fordelt ligeligt mellem feriehusene, men være fordelt med stor kapacitetsudnyttelse gennem udlejning på visse feriehuse, mens andre slet ikke lejes ud. Det forventes, at ingen eller meget få feriehuse udlejes i alle årets tilladte 39 uger. Normalt vil udlejningen af feriehuse koncentrere sig omkring højsæsonen. En vigtig del af overnatningskapaciteten og dermed turismeomsætningen i Region Nordjylland udgøres af netop feriehuse. I tabel 3.2 er udviklingen i antallet af udlejede feriehusuger i hver kommune i Region Nordjylland vist. Der har været vækst på godt 6 pct. i antallet af udlejede feriehusuger i Region Nordjylland fra 2014-2015. I 2015 lå niveauet på det hidtil højeste i den betragtede periode fra 2008 til 2015. Den positive udvikling har fundet sted i størstedelen af kommunerne i Region Nordjylland. (Tabel 3.2 udspecificerer antallet af udlejede feriehusuger for Region Nordjyllands kommuner.)

Tabel 3.2 Udlejning af feriehusuger, Region Nordjylland

2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Udv. 2008 -2015 (pct.)

Udv. 2014 -2015 (pct.)

Region Nordjylland 99.180 97.229 93.775 94.577 92.501 90.367 96.082 102.186 3,0 6,4

Hjørring 26.552 24.634 26.319 26.858 25.914 24.904 26.477 28.183 6,1 6,4

Jammerbugt 24.716 26.676 23.170 22.878 23.370 23.074 24.707 26.001 5,2 5,2

Thisted 19.171 18.404 17.713 17.728 16.720 16.643 17.112 18.269 -4,7 6,8

Frederikshavn 10.822 10.533 9.830 9.992 9.787 9.470 10.460 11.233 3,8 7,4

Aalborg 5.878 5.880 5.987 6.473 6.330 6.116 6.905 7.054 20,0 2,2

Mariagerfjord 4.999 4.525 4.749 4.607 4.617 4.484 4.667 5.071 1,4 8,7

Læsø 2.960 3.032 2.893 2.984 2.991 3.014 2.893 2.898 -2,1 0,2

Vesthimmerlands 2.255 1.940 1.743 1.788 1.622 1.489 1.739 2.297 1,9 32,1

Morsø 1.633 1.436 1.198 1.072 962 951 895 883 -45,9 -1,3

Brønderslev og Rebild

194 169 173 197 188 222 227 297 53,1 30,8

Kilde: Danmarks Statistik

4 Danmarks statistik, tabel BOL101. 5 Danmarks Statistik (2015)

23

3.3 Flest overnattede i feriehuse og på campingpladser i 2015 I 2015 blev der foretaget godt 7 mio. kommercielle overnatninger i Region Nordjylland inkl. feriehusovernatninger. Det er en stigning på over 200.000 overnatninger eller 2,9 pct. i forhold til 2014. Region Nordjylland følger således den positive udvikling, der ses i hele Danmark. Overnatninger i feriehuse og på campingpladser dominerer i Region Nordjylland med hhv. 2,9 mio. og 2,0 mio. overnatninger eller hhv. 40 pct. og 27 pct. af det samlede antal overnatninger i 2015. Overnatninger i både feriecentre og hotel, såvel som på feriehus var med til at drive den positive udvikling i det samlede antal overnatninger i Region Nordjylland fra 2014-2015. Omvendt faldt antallet af overnatninger på campingpladser, vandrehjem og lystbådehavne med hhv. 2,3 pct., 17,0 og 13,6 pct.

Tabel 3.3. Udviklingen i kommercielle overnatninger (1.000) fordelt på overnatningsformer, Region Nordjylland

2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Fordeling i 2015 (pct.)

Udvikling 2014 -2015

(pct.)

I alt 7.918 7.165 7.154 7.531 7.260 7.006 7.190 7.396 100 2,9

Feriehus 2.904 2.590 2.652 2.792 2.627 2.527 2.751 2.941 40 6,9

Hotel 1.139 1.006 1.097 1.147 1.180 1.189 1.224 1.304 18 6,5

- ferie 684 613 684 721 734 735 766 819 11 6,9

- forretning 455 393 413 426 446 453 458 484 7 5,8

Camping 2.335 2.224 2.183 2.244 2.125 2.055 2.049 2.002 27 -2,3

Feriecenter 1.254 1.087 980 1.114 1.095 1.026 973 985 13 1,3

Lystbådehavne 157 148 138 131 125 114 86 74 1 -13,6

Vandrerhjem 130 110 105 104 108 97 107 89 1 -17,0

3.4 Fremgang i antallet af overnatninger fra 2014 til 2015

Tabel 3.4 viser, at den positive udvikling i antallet af overnatninger fra 2014-2015 er drevet af en positiv udvikling i udenlandske overnatninger fra samtlige markeder, bortset fra det svenske marked. Tyske turisters overnatninger er med 89.000 det marked med den største stigning. Samtidig har den største relative stigning fundet sted blandt andre lande med en vækst på hele 31,6 pct. efterfulgt af det britiske marked med en vækst på 18,4 pct. Overordnet set foretages 45 pct. af alle overnatninger i Region Nordjylland af en udenlandsk turist. Det suverænt største udenlandske marked er Tyskland med 1,9 mio. overnatninger (25 pct. af det samlede antal overnatninger). Dernæst følger Norge med 12 pct. af det samlede antal overnatninger.

24

Tabel 3.4. Udviklingen i kommercielle overnatninger (1.000) fordelt på nationalitet, Region Nordjylland

2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015

Fordel-ing

2015 (pct.)

Udv. 2014 - 2015 (pct.)

I alt 7.918 7.165 7.154 7.531 7.260 7.006 7.190 7.396 100 2,9

Danmark 4.436 4.142 3.991 4.181 4.100 3.969 4.031 4.031 55 0,0

Udlandet 3.482 3.023 3.162 3.349 3.161 3.037 3.159 3.364 45 6,5

Tyskland 1.945 1.755 1.824 1.928 1.726 1.618 1.766 1.855 25 5,0

Norge 841 743 768 820 839 831 820 881 12 7,4

Sverige 407 285 317 339 322 328 302 299 4 -1,2

Holland 119 96 95 95 87 76 81 83 1 2,4

Storbritannien 23 15 16 19 23 29 24 28 0 18,4

Andre lande 147 130 142 150 165 155 166 219 3 31,6

3.5 Flest kommercielle overnatninger i Jammerbugt Kommune Tabel 3.5 viser udviklingen i antallet af overnatninger for samtlige af Region Nordjyllands 11 kommuner fra 2008 til 2015. Det fremgår af tabellen, at den positive udvikling i antal overnatninger fra 2014-2015 fandt sted i 7 af regionens kommuner. Mest positiv var væksten i Brønderslev Kommune med 17,6 pct. Målt i antallet af kommercielle overnatninger er Jammerbugt den største kommune i regionen, idet der var godt 1,5 mio. overnatninger i 2015. Dernæst følger Hjørring og Frederikshavn Kommuner, hvor der blev foretaget hhv. knap 1,5 mio og godt 1,4 mio. overnatninger i hver kommune samme år.

Tabel 3.5. Udviklingen i kommercielle overnatninger (1.000) fordelt på kommuner, Region Nordjylland

2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015

Udv. 2008 - 2015 (pct.)

Udv. 2014 - 2015 (pct.)

Hele landet 44.717 42.185 43.136 44.656 44.468 44.549 46.790 49.098 9,8 4,9

Region Nordjylland 7.918 7.165 7.154 7.531 7.260 7.006 7.190 7.396 -6,6 2,9

Jammerbugt 1.745 1.671 1.589 1.662 1.640 1.476 1.510 1.521 -12,8 0,7

Hjørring 1.496 1.366 1.437 1.486 1.415 1.379 1.480 1.458 -2,5 -1,5

Frederikshavn 1.453 1.307 1.313 1.374 1.352 1.319 1.375 1.371 -5,6 -0,3

Aalborg 892 813 862 867 868 865 866 966 8,3 11,6

Thisted 878 759 771 763 687 703 726 749 -14,7 3,2

Vesthimmerlands 447 378 258 393 387 389 358 399 -10,6 11,5

Mariagerfjord 403 359 348 394 360 362 356 402 -0,3 12,8

Morsø 322 245 323 300 282 273 283 280 -13,3 -1,4

Læsø 133 129 109 146 126 91 83 82 -38,4 -10,3

Rebild 88 83 87 94 88 86 88 91 3,6 6,3

Brønderslev 61 57 58 53 55 64 64 76 29,6 18,6

3.6 Over hver anden overnatning foretages i juni, juli og august Turismen i Region Nordjylland er sæsonbetonet, når blikket rettes mod overnatningernes fordeling over månederne (jvf. tabel 3.6). 57 pct. af overnatningerne foretages i sommermånederne juni, juli og august. Det skal dog nævnes, at feriehusovernatningerne ikke opgøres regionalt over sæsonen. Hermed undervurderes sommersæsonen sandsynligvis i tabellen.

25

Navnligt er antallet af overnatninger på campingpladser og i lystbådehavne sæsonbetonede, mens overnatninger på vandrerhjem, feriecenter og forrentingsbesøg på hotel er spredt ud over året.

Tabel 3.6. Procentfordeling af overnatninger pr. måned, Region Nordjylland, 2014

Alle Hotel – ferie – forretning Feriecenter Camping Vandrerhjem Lystbådehavne

jan. 2 4 3 6 3 0 2 0

feb. 3 5 4 6 6 0 4 0

mar. 4 6 5 8 5 1 7 0

apr. 7 7 7 8 7 7 7 0

maj. 10 9 9 9 8 11 11 7

jun. 12 11 11 11 11 13 10 15

jul. 29 16 20 10 23 39 20 56

aug. 16 12 14 9 13 20 15 19

sep. 7 9 9 10 7 5 11 3

okt. 6 8 7 10 10 2 7 0

nov. 3 7 6 9 4 0 4 0

dec. 2 5 4 6 4 0 2 0

I alt 100 100 100 100 100 100 100 100

Eksklusiv feriehuse, som ikke opgøres kommunalt pr. måned. Kilde: Danmarks Statistik.

26

Kapitel 4. Metode og datakilder Formålet med ‘Turismens økonomiske betydning 2014’ er at beregne det samlede turismeforbrug i destinationen samt afdække, hvilke samfundsøkonomiske effekter i form af bl.a. beskæftigelse, som forbruget forårsager. Rapporten følger internationale standarder for et turismesatellitregnskab og anvender den lokaløkonomiske model LINE til beregning af de samfundsmæssige effekter. Denne rapport udgør et turismesatellitregnskab for Region Nordjylland. Dette indebærer, at oplysningerne om turismens forbrug er sat i sammenhæng med andre oplysninger om økonomiske forhold i kommunerne, jf. nationalregnskabet. Ud over satellitregnskabet som metode anvender rapporten den økonomiske model LINE til beregning af de samfundsmæssige effekter af turismen som beskæftigelse og værditilvækst. Både turismesatellitregnskabet for Danmark 2014 og den økonomiske model ”LINE” er udviklet af Center for Regional og Turismeforskning for VisitDenmark. Rapporten giver et øjebliksbillede af turismen i det år, der er angivet, hvilket indebærer, at alle økonomiske nøgletal i rapporten er fremlagt i årets priser. Skemaet neden for giver et overblik over, hvilke nøgletal rapporten frembringer på grundlag af hhv. turismesatellitregnskabet og LINE-modellen. Overblik over rapportens metodiske grundlag

For at give et komplet billede af turismen i destinationen supplerer rapporten endelig med oplysninger om overnatninger og kapacitet fra Danmarks Statistik. Rapporten tager udgangspunkt i den internationale definition af turismen. Turister defineres som den delmængde af rejsende, hvor rejsen foregår uden for personens sædvanlige miljø, i mindre end et år og med andet formål end at være ansat på den besøgte lokalitet. Det betyder, at rapporten medregner turismeformer, som normalt ikke indgår i f.eks. Danmarks Statistiks overnatningsstatistikker. Det gælder bl.a. endagsturisme, besøgende hos familie og venner, overnatninger i mindre enheder samt i eget eller lånt feriehus. Dette kapitel uddyber metode og datakilder anvendt i rapporten. For en uddybende beskrivelse af metoderne henvises til ’Turismens økonomiske betydning i Danmark 2014’ (VisitDenmark, 2016). Datakilder Ideen med turismesatellitregnskabet er at sørge for, at resultaterne er i overensstemmelse med de officielle tal for Danmarks økonomi, som findes i nationalregnskabet. Man sammenholder oplysninger om efterspørgslen med udbuddet, og i de tilfælde, hvor der er uoverensstemmelse, ‘vinder’ oplysninger om udbuddet fra nationalregnskabet. Fx må turisternes totale forbrug på hoteller, der beregnes ved at gange det beregnede hoteldøgnforbrug med antallet af overnatninger på hoteller (efterspørgselssiden), ikke overstige

27

hotellernes totale omsætning i nationalregnskabet (udbud). I givet fald må det beregnede døgnforbrug være for høj og vil blive nedjusteret. I det følgende beskrives, hvilke overordnede metoder og kilder, der anvendes i rapporten for at belyse turismen fra de to sider: Efterspørgsels- og udbudssiden. Efterspørgselssiden På efterspørgselssiden beregner man turismeforbruget set fra turistens side. Dette gøres ved at tage turismevolumen i form af overnatninger og gange disse med et gennemsnitligt døgnforbrug. Denne rapport arbejder med 14 typer 'overnatningsformer': Hoteller (opdelt i business og ferie), camping, vandrerhjem, feriehus (opdelt i lejet, lånt og ejet), feriecentre, lystbåde, festival, krydstogt, bondegårde, overnattende hos familie/venner og endagsturister (hvert endagsbesøg tæller som et døgn og dermed én overnatning). Overnatningerne kommer fra en række forskellige kilder. De kommercielle overnatningsformer er bedst belyst, idet de i vidt omfang er omfattet af Danmarks Statistiks overnatningsstatistik. Turismeforbruget i form af døgnforbrug er i overvejende grad indsamlet ved hjælp af VisitDenmarks Turistundersøgelse (2014). Der spørges i undersøgelsen ind til forbruget på en række forbrugskomponenter, og vha. disse oplysninger kan man danne sig et billede af, på hvilke varer og i hvilke brancher turisterne lægger deres penge. Sidst i kapitlet er en oversigt over hvilket datagrundlag, der ligger til grund for oplysninger om mængder (overnatninger) og døgnforbrug for hver overnatningsform. Oversigten angiver endvidere graden af usikkerhed for hver overnatningsform. Udbudssiden Oplysningerne fra udbudssiden – dvs. fra virksomhedernes side – stammer primært fra nationalregnskabet. De anvendte oplysninger om turismeudbuddet kategoriseres i satellitregnskabet i tre hovedkategorier: (1) turismeprodukter, (2) turismerelaterede produkter (detailhandel o. lign.) og (3) ‘andet’. Hvilke brancher, der har bidraget med oplysninger om udbud i rapporten, fremgår af oversigten sidst i kapitlet. I nationalregnskabet udarbejdes en række såkaldte input/output-tabeller, der beskriver, hvordan penge bevæger sig rundt mellem brancher, det private og offentlige erhvervsliv mv. Den regionale og kommunale nedbrydning af nationalregnskabstal, beskæftigelsestal mv. i turismesatellitregnskabet sker på basis af CRTs samfundsøkonomiske model, SAM-K, bl.a. med input fra Danmarks Statistik. Problemet med data fra nationalregnskabet er, at de på produktniveau sjældent er geografisk opdelt. Derfor fordeler CRT og Danmarks Statistik bl.a. omsætningen på kommuner efter forskellige estimeringsmetoder. En af metoderne er at anvende lønsummen på arbejdsstederne til at fordele en branches omsætning. Der er dermed betydelig usikkerhed forbundet med at udarbejde kommuneopdelte tal. På grund af de nævnte usikkerheder er det nødvendigt at foretage en række korrektioner og antagelser. En vigtig antagelse er, at hele turistens forbrug finder sted i den kommune, hvor turisten overnatter (eller slutdestinationen for endagsrejsen). Dette er naturligvis ikke korrekt, men der er endnu ikke fundet en egnet metode til at fordele forbruget fra ekskursioner og ture fra overnatningskommunen til andre kommuner. En følge af den antagelse er, at kommuner med stor tiltrækningskraft på overnattende turister med bopæl i andre kommuner – i kraft af fx attraktioner, men med få overnatningsmuligheder - alt andet lige vil undervurderes i opgørelserne. Tabel 4.1 og 4.2 viser kilderne til de beregnede antal overnatninger og endagsbesøg samt til beregningen af forbruget.

28

4.1 Efterspørgselskilder

4.1.1 Kilder til antal overnatninger

Overnatning Komplet Geografi Dækning Kilde Producent År Usikkerhed

Hotel Kommuner Totaltælling min. 40 senge

Overnatnings-statistikken

Danmark Statistik* 2014 Lille

Feriecentre Kommuner Totaltælling min. 40 senge


Danmarks Statistik 2014 Lille

Camping Kommuner Totaltælling min. 75 enheder


Danmarks Statistik* 2014 Lille

Vandrerhjem Kommuner Totaltælling af Danhostel medlemmer



Lystbådehavne (betalte)

Kommuner Totaltælling (frivillig)



Feriehuse udlejet gennem udlejningsbureau

Landsdele Totaltælling min. 25 disponible huse

Feriehus-statistikken

Danmarks Statistik* 2014 Lille

Krydstogt Kommuner Totaltælling Havneanløbslister, og CCNs BREA analyse fra 2011

VisitDenmark, CNN/WOCO, Cruise Baltic

2011/2014 Lille

Bondegårds-ferie Amter Totaltælling medl. af DL

Indberetninger til Dansk Landboferie

Dansk Landboferie 2003 Medium

Eget feriehus Amter Stikprøve Undersøgelsen af feriehusudlejningen i Danmark

Danmarks Statistik 2005 Medium

Lånt feriehus Amter Stikprøve Sommerhus-undersøgelsen


Festival (overnattende)

Kommuner Totaltælling Indsamling VisitDenmark 2008 Medium

Udenlandske endagsferie-rejsende

National Stikprøve Undersøgelse Institut for grænseregionsforskning

2003 Stor

Danske endagsferie-rejsende

Amter Stikprøve Transportvane-undersøgelsen

DTU 2006-2010 Medium-Stor

Dansk endagsforret-ningsrejsende

National Stikprøve Transportvane-undersøgelsen

DTU 2006-2010 Medium-Stor

Udlændinges ophold hos familie og venner i Danmark

Amter Stikprøve Ferie- og Forretningsrejsende


Danskeres ophold v. familie og venner

Amter Stikprøve Ferie- og Forretningsrejsende


* VisitDenmark opregner for små enheder Usikkerhed: Lille: Baseret på løbende statistik. Medium: Baseret på enkeltstående undersøgelse eller løbende undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen. Stor: Estimeret eller enkeltstående undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen.

29

4.1.2 Kilder til forbrug

Overnatningsform Komplet Geografi Kilde Producent År* Usikkerhed

Hotel Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2014 Lille

Feriecentre Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2014 Lille

Camping Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2014 Lille

Vandrerhjem Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2014 Lille

Lystbådehavne (betalte)

Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2008 Lille

Feriehuse udlejet gennem udlejningsbureau

Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2014 Lille

Krydstogt krydstogts-kommuner

CCN analyse fra 2011 og VisitDenmark indsamling 2014.

WOCO/CNN 2011 Medium

Bondegårdsferie Amter Turistundersøgelsen Dansk Landboferie 2003 Medium

Eget feriehus Amter Ferie- og forretningsrejsende


Lånt feriehus Amter Turistundersøgelsen Danmarks Statistik 2014 Medium

Festival (overnattende) Kommuner Indsamling VisitDenmark 2002 Medium

Udenlandske endagsferie-rejsende

National Undersøgelse Institut for grænseforskning

2003 Stor

Danske endagsferie-rejsende

Amter Ferie- og forretningsrejsende

Danmarks Statistik 2004 Stor

Dansk endagsforret-ningsrejsende

National Beregnet fra udbudssiden Danmarks Statistik 2006 Stor

Udlændinges ophold hos familie og venner i Danmark



Danskeres ophold familie og venner



*Opregnet til 2014-priser. Usikkerhed: Lille: Baseret på løbende statistik. Medium: Baseret på enkeltstående undersøgelse eller løbende undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen. Stor: Estimeret eller enkeltstående undersøgelse

foretaget blandt en stikprøve af befolkningen.

30

4.2 LINE-modellens beregning af turismens afledte effekter

I rapporten anvendes begrebet ‘afledte effekter’ som en betegnelse for de samlede effekter – både direkte, indirekte, inducerede og import effekter. Turismens afledte effekter er ikke en del af den internationale TSA-standard, men et valg foretaget i Danmark. Således er der kun få internationale sammenligningsmuligheder for netop denne måde at opgøre turismens effekter på. Figuren neden for illustrerer, hvordan og hvor de forskellige effekter opstår. Figur 4.2.1 Det turismeøkonomiske flow af effekter Udgangspunktet er turistens direkte forbrug i forskellige virksomheder. Virksomhederne tilhører en lang række brancher, og i hver branche kan en større eller mindre andel af den samlede omsætning tilskrives turismeforbrug. Fx vil hoteller have en stor del, mens detailhandlen vil have en noget mindre. De virksomheder, som turisten har brugt penge i, vil købe råvarer og andet i andre virksomheder, som således også påvirkes af det oprindelige turismeforbrug. Dette kaldes den indirekte effekt. Desuden udbetaler virksomhederne løn til sine medarbejdere, som anvender en del af denne til forbrug. Dette kaldes den inducerede effekt. Endelig er der en del af omsætningen, som bliver anvendt til import, og som derfor forsvinder ud af den danske økonomi. På engelsk kaldes dette ‘leakage’ – lækage. Alle effekterne kan kobles sammen, og den såkaldt tekniske turismemultiplikator kan beregnes:

Direkte

importinduceretindirekteDirektetormultiplikaTeknisk

_

Denne multiplikator viser, hvor meget turismeomsætningen bliver ganget op, når den siver ud i økonomien. For at kunne beregne disse effekter skal der anvendes en økonomisk model. I turismesammenhænge er det

31

i Danmark besluttet at anvende den såkaldte LINE model. Grunden til dette valg er, at den er regionalt baseret og dermed bedre anvendelig end fx ADAM modellen, som er nationalt baseret. Multiplikatoren skal dog ikke forveksles med turismemultiplikatorerne i rapportens kapitel 2, der relaterer turismeomsætningen (mio. kr.) til total turismeafledt beskæftigelse (årsværk), værditilvækst (mio. kr.) og skatteprovenu (mio. kr.):

brugturismeforSamlet

effektedtturismeaflSamlettorMultiplika

_

__

Som tommelfingerregel kan multiplikatoren derfor anvendes til at analysere, hvordan ændringer i turismeforbruget pr. mio. kr. forplanter sig i samfundet gennem totalændringer i jobskabelse, værditilvækst og skatteindtægter. CRT arbejder i skrivende stund på notatet ’En introduktion til multiplikatorer inden for området turisme og dansk praksis på området’, der uddyber anvendelsen af multiplikatorer med udgangspunkt i litteraturen på området og bl.a. analyse af historiske TSA-multiplikatorer. Herudover analyseres også, hvilke faktorer, der påvirker størrelsen af turismemultiplikatorer i danske regioner og kommuner. Notatet udgives i løbet af sommeren 2016 og egner sig til læsere med interesse i analyse af turismeøkonomiske effekter.

4.3 Dataændringer, metode og resultater

At udarbejde et satellitregnskab for turisme samt beregne de afledte effekter af turismen på lokalt, regionalt og nationalt niveau kræver forbehold og antagelser. En række usikkerheder er indbygget i data, ligesom der kontinuerligt sker forbedringer af de metodikker, der anvendes, og opdateringer af data. I LINE-modellen arbejdes løbende med opdatering af nationalregnskabstidsserier og fremskrivninger for ikke-endelig data af bl.a. antal årsværk og værditilvækst vha. den makroøkonomiske model ADAM. De største usikkerheder er knyttet til opgørelsen af turismeeffekter på lokalt niveau, idet en stor del af oplysningerne fra såvel efterspørgsels- som udbudssiden ikke er lokalt fordelte. Derudover arbejder VisitDenmark og CRT løbende på at forbedre metoden for at kunne give det mest retvisende billede af turismen. Dette giver nogle ændringer i niveauerne for nøgletallene - især på regionalt og lokalt niveau. I forhold til 'Turismens økonomiske betydning 2013' er der sket nogle enkelte ændringer i metode og data, der gør, at man ikke kan sammenligne resultaterne fra denne TSA, og at det ikke giver mening at lave tidsserier. Dette er årsagen til, at nærværende rapport kun dækker året 2014. Ændringerne er kort beskrevet i det følgende. Der er dog ikke sket større modeltekniske ændringer i LINE-modellen eller ændringer i metoder til at beregne efterspørgslen, der typisk ville forandre den indbyrdes fordeling mellem regionerne af forbrug og afledte effekter som beskæftigelse og værditilvækst. Opdatering af døgnforbrug for centrale overnatningsformer Døgnforbrug fra VisitDenmarks turistundersøgelse 2014 er blevet implementeret for de kommercielle overnatningsformer hotel – forretning, hotel – ferie, vandrerhjem, camping og feriehuse. De nye døgnforbrug erstatter døgnforbrugene anvendt i de seneste tre års 'Turismens økonomiske betydning’-rapporter – 2011, 2012 og 2013 (2012 og 2013-udgaverne i inflationsreguleret form). I forhold til 'Turismens økonomiske betydning 2013', udgivet i 2015, er de nye gennemsnits-døgnforbrug generelt steget for de fleste overnatningsformer, markeder og i de fleste regioner. Bl.a. er både de danske og udenlandske gennemsnitlige døgnforbrug steget for camping-, feriecenter- og vandrerhjemsturister og især for hotelgæster på ferie.

32

Til gengæld ligger det udenlandske hoteldøgnforbrug for forretningsrejsende lidt lavere end i 2013. Også det udenlandske døgnforbrug for feriehusgæster er i faldet. Faldet opvejes dog næsten af en pæn positiv vækst i tyske feriehusovernatninger 2013-2014. Netop implementeringen af de nye tyske døgnforbrug har stor betydning for det samlede, men især det udenlandske turismeforbrug pga. tyskernes store overnatningsvolumen i feriehusene. Det skal dog nævnes, at det danske feriehusdøgnforbrug samtidig er steget, således at den samlede feriehusomsætning nu er højere. Se i øvrigt afsnittet neden for ift. metode omkring beregning af døgnforbrug eller appendiks 6 for gennemsnitlige døgnforbrugstabeller. For danske turister i lånt sommerhus er overnatningsvolumen opdateret med data fra Danmark Statistiks sommerhusundersøgelse 2014. Forbrugstallene er opdateret med turistundersøgelsens data. Her antages det, at feriehusgæster i lånt feriehus har samme forbrugsmønster som feriehusgæster i lejet feriehus eksklusiv overnatningskomponenten. Implementeringen har betydet en lidt lavere overnatningsvolumen, men til gengæld et lidt højere døgnforbrug. Metode omkring beregning af døgnforbrug Dette afsnit beskriver metoden, der er brugt til beregning af døgnforbrug. Beregningen af døgnforbrugene bygger primært på VisitDenmarks Turistundersøgelse 2014. I turistundersøgelsen blev der i 2014 foretaget ca. 12.000 interview med turister på hoteller, feriecentre, campingpladser, vandrerhjem og feriehuse. Af disse var godt 9.000 med udenlandske turister. Interviewstederne er udtrukket af Danmarks Statisk, og undersøgelsen er repræsentativ for turismen i Danmark på de fem overnatningsformer. I turistundersøgelsen svarer turisterne på, hvor mange penge de bruger og på hvad. Kilder til øvrige døgnforbrug kan ses i afsnit 4.1.2. Turistundersøgelsen bruges til at beregne døgnforbrug på overnatningsformerne hotel-forretning, hotel-ferie, camping, vandrerhjem og feriehuse. For hver overnatningsform beregnes døgnforbruget på nationalitet og region. Der er dog et krav om, at der skal være mindst 20 interview, før et døgnforbrug kan accepteres. Supplement til døgnforbrug for feriehuse og erhvervsturisme I turistundersøgelsen spørges til forbruget ’i går’. Derfor fanger den ikke turisternes forbrug på afrejsedagen. For feriehusgæsternes vedkommende betyder dette, at slutafregningen for strøm og vand ikke er indeholdt i der døgnforbruget. Vi har sammen med Feriehusudlejernes Brancheforening estimeret dette beløb til at være på 30 kr. i døgnet pr. person i gennemsnit. Disse 30 kr. er således lagt til det rene døgnforbrug fra turistundersøgelsen. Nogle typer af erhvervsturister kender ikke deres eget døgnforbrug præcist, da deres arbejdsgiver betaler udgifter. Dette gælder fx kongres- og konferencegæster, messe-deltagere, faglige studierejser og belønningsrejser. På baggrund af en tidligere undersøgelse blandt disse MICE-gæster korrigeres denne undervurdering af turistundersøgelsens rene døgnforbrug vha. en MICE-faktor. MICE-faktoren er forskellig segmenterne imellem. Døgnforbrug og turismens økonomiske betydning Døgnforbrugene danner sammen med overnatningstallene basis for beregning af det samlede turismeforbrug. Når VisitDenmark sammen med CRT udarbejder 'Turismens økonomiske betydning' leverer VisitDenmark bl.a. et forfinet datasæt til CRT. Til dette datasæt tillægger CRT yderligere turismeforbrug for områder, der ikke dækkes af VisitDenmarks undersøgelser – fx turisterne forbrug af 'langdistance lokaltransport'. Dette supplerende forbrug stammer bl.a. fra nationalregnskabet. Samtidig afstemmes de indlæste data fra VisitDenmark med nationalregnskabet i LINE-modellen, hvilket betyder, at beregningen ’døgnforbrug gange overnatninger’ ikke præcist er lig med TSA-forbruget. Eksempelvis overestimerer

33

turistundersøgelsen forbruget på overnatningsproduktet hoteller i forhold til nationalregnskabets udbud. Derfor vinder udbuddet og der skaleres ned til dette niveau. VisitDenmark udarbejder hver måned og år en omsætning for de udenlandske turisters forbrug i Danmark til Danmarks Statistik. Disse tal indgår som indtægt på rejseposten på betalingsbalancen. Tallet findes dog ikke selvstændigt, da Danmarks Statistik lægger indtægter fra udenlandske pendlere og studerende til svarende til rundt regnet 5 mia. kr. Når posten når til selve nationalregnskabet, er der yderligere lagt til – fx forbrug knyttet til udenlandske ambassader i Danmark, udenlandske militærudgifter i Danmark osv. Som nævnt lægger CRT yderligere turismeforbrug til, der ikke dækkes af VisitDenmarks undersøgelser. En af de poster CRT lægger til er udenlandske turisternes forbrug af 'langdistance lokal transport'; forbrug på indenrigsflyvning og færgeudgifter internt i Danmark, betaling for tunneller, broer og biludlejning. Herudover lægges også forbrug fra rejsebureauer, rejsearrangører og turistbureauer i forbindelse med transport til. I alt udgør den udenlandske del af beløbet omkring 3 mia. kr. I nærværende TSA-rapport har CRT efter aftale med VisitDenmark presset det samlede udenlandske turismeforbrug ned til det niveau, som VisitDenmark har afleveret til Danmarks Statistik for at få ensartethed og overensstemmelse mellem tallene. Dette har dog betydet, at det udenlandske forbrug i TSA-sammenhænge på andre produkter er blevet kunstigt lavt. Derfor er det ikke muligt at sammenligne den udenlandske turismeomsætning i denne rapport med 2013-turismeomsætningen fra sidste års rapport. Data for dansk endagsturisme Kilden til dansk endagsturisme – både ferie- og forretningsrelateret - er DTU's transportvaneundersøgelse, hvor man har været ude og spørge på gader og stræder. Der arbejdes med forskellige formål, og på den baggrund er besøgene kategoriseret som enten ferie- eller forretningsrelaterede. For at sikre soliditet i resultaterne er resultaterne fra en årrække, 2006-2010, brugt. Da det er en stikprøve, er der huller i data – særligt for nogle mindre øer, hvor man ikke havde fanget nogle besøgende. I disse tilfælde er der kørt videre med de gamle data. For Borholms vedkommende er i stedet brugt en særlig endagsundersøgelse foretaget på øen. Samlet svarer antallet af endags-ferieture til, at hver dansker i gennemsnit tager omkring 5 af disse om året. Definitionen af turisme er, at man opholder sig uden for sit normale miljø. I TSA-sammenhæng betyder dette, at man er i en kommune, hvor man normalt ikke befinder sig. Dog er det i endagsdata besluttet, at frederiksbergborgere, der tager til Københavns Kommune ikke er turister og omvendt.

34

Bilag

Bilag 1A. Turismeforbrug fordelt på nationaliteter, 2014

Region Nordjylland Aalborg Frederikshavn Hjørring

mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct.

I alt 10.995,3 100,0 3.105,2 100,0 1.926,6 100,0 1.617,9 100,0

Danmark 6.460,4 58,8 1.954,0 62,9 944,2 49,0 763,1 47,2

Udlandet 4.534,8 41,2 1.151,3 37,1 982,4 51,0 854,8 52,8

Heraf

Norge 1.786,2 16,2 508,0 16,4 466,8 24,2 344,3 21,3

Tyskland 1.508,9 13,7 258,6 8,3 166,5 8,6 333,6 20,6

Sverige 583,6 5,3 144,6 4,7 242,7 12,6 81,1 5,0

Storbritannien 121,1 1,1 47,5 1,5 19,3 1,0 12,4 0,8

USA 86,0 0,8 30,0 1,0 13,6 0,7 9,0 0,6

Holland 63,2 0,6 12,4 0,4 6,7 0,3 16,8 1,0

Canada 53,0 0,5 17,8 0,6 6,5 0,3 6,1 0,4

Frankrig 22,3 0,2 7,9 0,3 3,1 0,2 3,0 0,2

Schweiz 16,3 0,1 4,3 0,1 5,5 0,3 3,8 0,2

Italien 11,8 0,1 6,0 0,2 2,7 0,1 1,4 0,1

Østrig 10,1 0,1 4,7 0,2 1,5 0,1 1,7 0,1

Belgien og Luxembourg 8,7 0,1 3,6 0,1 1,7 0,1 1,6 0,1

Spanien 8,6 0,1 5,7 0,2 1,5 0,1 0,6 0,0

Finland 7,4 0,1 3,0 0,1 2,5 0,1 1,1 0,1

Polen 6,6 0,1 2,6 0,1 1,3 0,1 1,1 0,1

Kina 5,4 0,0 4,2 0,1 0,4 0,0 0,5 0,0

Rusland 4,7 0,0 3,6 0,1 0,6 0,0 0,2 0,0

Japan 1,9 0,0 1,3 0,0 0,2 0,0 0,1 0,0

Australien 1,7 0,0 0,8 0,0 0,6 0,0 0,1 0,0

Portugal 1,4 0,0 0,6 0,0 0,2 0,0 0,5 0,0

Irland 1,1 0,0 0,7 0,0 0,2 0,0 0,0 0,0

Grækenland 0,8 0,0 0,6 0,0 0,2 0,0 0,0 0,0

Brasilien 0,6 0,0 0,5 0,0 0,1 0,0 0,1 0,0

Sydkorea 0,4 0,0 0,2 0,0 0,1 0,0 0,0 0,0

Øvrige Østeuropa 18,2 0,2 6,5 0,2 1,4 0,1 7,2 0,4

Øvrige Europa 75,5 0,7 33,3 1,1 13,7 0,7 8,3 0,5

Øvrige Asien 3,3 0,0 2,2 0,1 0,9 0,0 0,1 0,0

Øvrige Amerika 27,1 0,2 12,6 0,4 5,0 0,3 2,4 0,1

Øvrige lande 99,2 0,9 27,6 0,9 17,1 0,9 17,5 1,1

35

Turismeforbrug fordelt på nationaliteter, 2014

Jammerbugt Thisted Mariagerfjord Vesthimmerland


I alt 1.560,7 100,0 713,3 100,0 556,3 100,0 547,5 100,0

Danmark 1.006,9 64,5 439,6 61,6 346,7 62,3 311,6 56,9

Udlandet 553,7 35,5 273,7 38,4 209,6 37,7 235,9 43,1

Heraf

Norge 162,7 10,4 25,8 3,6 75,2 13,5 109,4 20,0

Tyskland 304,5 19,5 204,5 28,7 81,5 14,6 66,5 12,1

Sverige 42,9 2,7 11,8 1,7 17,4 3,1 10,7 2,0

Storbritannien 7,7 0,5 4,1 0,6 5,8 1,0 12,7 2,3

USA 4,6 0,3 0,5 0,1 4,4 0,8 16,6 3,0

Holland 7,2 0,5 7,3 1,0 5,2 0,9 3,7 0,7

Canada 3,5 0,2 3,7 0,5 3,7 0,7 4,2 0,8

Frankrig 1,0 0,1 2,8 0,4 0,9 0,2 0,9 0,2

Schweiz 1,0 0,1 0,8 0,1 0,2 0,0 0,1 0,0

Italien 0,4 0,0 0,4 0,1 0,6 0,1 0,2 0,0

Østrig 0,6 0,0 0,1 0,0 0,6 0,1 0,0 0,0


Spanien 0,1 0,0 0,4 0,1 0,0 0,0 0,1 0,0

Finland 0,1 0,0 0,2 0,0 0,1 0,0 0,2 0,0

Polen 0,2 0,0 0,7 0,1 0,1 0,0 0,1 0,0

Kina 0,0 0,0 0,2 0,0 0,0 0,0 0,0 -

Rusland 0,0 0,0 0,2 0,0 0,1 0,0 0,0 -

Japan 0,0 - 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

Australien 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,1 0,0

Portugal 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

Irland 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 -

Grækenland 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 -

Brasilien 0,0 - 0,0 - 0,0 0,0 0,0 -

Sydkorea 0,0 - 0,0 0,0 0,0 - 0,0 -

Øvrige Østeuropa 0,1 0,0 0,6 0,1 0,2 0,0 1,9 0,3

Øvrige Europa 3,8 0,2 0,2 0,0 5,7 1,0 4,9 0,9

Øvrige Asien 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 - 0,0 -

Øvrige Amerika 1,2 0,1 1,4 0,2 1,1 0,2 1,1 0,2

Øvrige lande 11,6 0,7 7,5 1,1 6,6 1,2 2,3 0,4

36

Turismeforbrug fordelt på nationaliteter, 2014

Rebild Brønderslev Morsø Læsø


I alt 364,2 100,0 307,5 100,0 198,3 100,0 97,8 100,0

Danmark 269,8 74,1 191,7 62,3 169,1 85,3 63,7 65,1

Udlandet 94,3 25,9 115,8 37,7 29,2 14,7 34,1 34,9

Heraf

Norge 36,8 10,1 40,7 13,2 7,8 3,9 8,4 8,6

Tyskland 27,2 7,5 37,8 12,3 7,9 4,0 20,3 20,8

Sverige 11,1 3,1 14,8 4,8 3,0 1,5 3,5 3,6

Storbritannien 4,0 1,1 5,9 1,9 1,4 0,7 0,3 0,3

USA 3,1 0,8 4,1 1,3 0,1 0,0 0,2 0,2

Holland 1,2 0,3 0,5 0,2 2,1 1,0 0,1 0,1

Canada 2,5 0,7 3,1 1,0 1,8 0,9 0,2 0,2

Frankrig 0,6 0,2 0,7 0,2 1,2 0,6 0,0 0,0

Schweiz 0,1 0,0 0,0 0,0 0,6 0,3 0,0 0,0

Italien 0,1 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

Østrig 0,4 0,1 0,5 0,2 0,0 0,0 0,0 0,0


Spanien 0,1 0,0 0,0 0,0 0,1 0,0 0,0 -

Finland 0,0 0,0 0,1 0,0 0,1 0,0 0,0 -

Polen 0,2 0,1 0,0 0,0 0,1 0,1 0,0 -

Kina 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 -

Rusland 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 -

Japan 0,0 0,0 0,0 - 0,2 0,1 0,0 0,0

Australien 0,0 0,0 0,0 - 0,0 0,0 0,0 0,0

Portugal 0,0 0,0 0,0 - 0,0 0,0 0,0 -

Irland 0,0 - 0,0 - 0,1 0,0 0,0 0,0

Grækenland 0,0 0,0 0,0 - 0,0 0,0 0,0 -

Brasilien 0,0 - 0,0 - 0,0 0,0 0,0 -

Sydkorea 0,0 - 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 -

Øvrige Østeuropa 0,2 0,1 0,0 0,0 0,2 0,1 0,0 -

Øvrige Europa 2,5 0,7 2,8 0,9 0,1 0,1 0,2 0,2

Øvrige Asien 0,1 0,0 0,0 - 0,0 0,0 0,0 -

Øvrige Amerika 1,1 0,3 0,9 0,3 0,2 0,1 0,1 0,1

Øvrige lande 2,6 0,7 3,5 1,1 2,2 1,1 0,7 0,7

37

Bilag 1B. Turismeforbrug, fordelt på nationaliteter og forretnings-/ferierejser, 2014

I alt Forretningsrejser Ferierejser


I alt 10.995 100 1.851 100 9.144 100

Danmark 6.460 59 1.566 85 4.895 54

Udlandet 4.535 41 285 15 4.249 46

Heraf

Norge 1.786 16 130 7 1.656 18

Tyskland 1.509 14 17 1 1.492 16

Sverige 584 5 65 4 518 6

Storbritannien 121 1 16 1 105 1

USA 86 1 6 0 80 1

Holland 63 1 6 0 57 1

Canada 53 0 1 0 52 1

Frankrig 22 0 3 0 20 0

Schweiz 16 0 2 0 14 0

Italien 12 0 3 0 9 0

Østrig 10 0 1 0 9 0

Belgien og Luxembourg 9 0 2 0 7 0

Spanien 9 0 3 0 6 0

Finland 7 0 2 0 5 0

Polen 7 0 1 0 5 0

Kina 5 0 2 0 3 0

Rusland 5 0 2 0 2 0

Japan 2 0 1 0 1 0

Australien 2 0 0 0 1 0

Portugal 1 0 0 0 1 0

Irland 1 0 0 0 1 0

Grækenland 1 0 0 0 1 0

Brasilien 1 0 0 0 0 0

Sydkorea 0 0 0 0 0 0

Øvrige Østeuropa 18 0 4 0 14 0

Øvrige Europa 75 1 9 1 66 1

Øvrige Asien 3 0 1 0 2 0

Øvrige Amerika 27 0 3 0 24 0

Øvrige lande 99 1 2 0 97 1

38

Bilag 1C. Turismeforbrug fordelt på overnatningsformer, Region Nordjylland, 2014

Fordeling for

Hjørring Frederikshavn Aalborg Region

Nordjylland Hele

landet


I alt 1.618 100 1.927 100 3.105 100 10.995 100 100

Kommercielle 992 61 1.243 65 1.224 39 5.628 51 51

Hotel – ferie 192 12 544 28 377 12 1.510 14 15

Hotel – forretning 47 3 175 9 503 16 918 8 14

Feriecentre 167 10 49 3 3 0 430 4 2

Camping 108 7 185 10 101 3 711 6 5

Vandrerhjem 8 0 21 1 17 1 67 1 1

Lejet feriehus 469 29 239 12 194 6 1.914 17 13

Lystbåde 1 0 19 1 13 0 47 0 1

Festival 0 0 6 0 9 0 15 0 1

Bondegårde 1 0 1 0 4 0 11 0 0

Krydstogt 0 0 3 0 0 0 4 0 0

Ikke-kommercielle 626 39 684 35 1.882 61 5.367 49 49

Eget feriehus 179 11 134 7 189 6 1.065 10 7

Lånt sommerhus 52 3 40 2 23 1 243 2 1

Familie/venner 156 10 146 8 442 14 1.237 11 10

Endagsturister - ferie 205 13 252 13 701 23 1.889 17 18

Endagsturister - forretning 36 2 112 6 527 17 933 8 13

Turismeforbrug fordelt på overnatningsformer, Region Nordjylland, 2014

Jammerbugt Thisted Mariagerfjord Rebild

mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr.

I alt 1.561 100 713 100 556 100 364 100

Kommercielle 865 55 460 64 235 42 131 36

Hotel – ferie 120 8 60 8 48 9 48 13

Hotel – forretning 50 3 34 5 11 2 65 18

Feriecentre 84 5 24 3 13 2 0 0

Camping 148 10 39 6 38 7 8 2

Vandrerhjem 7 0 2 0 4 1 2 1

Lejet feriehus 454 29 298 42 114 20 6 2

Lystbåde 1 0 1 0 6 1 0 0

Festival 0 0 0 0 0 0 0 0

Bondegårde 1 0 1 0 0 0 0 0

Krydstogt 0 0 0 0 0 0 0 0

Ikke-kommercielle 696 45 254 36 322 58 233 64

Eget feriehus 239 15 131 18 90 16 3 1

Lånt sommerhus 55 4 32 5 16 3 0 0

Familie/venner 89 6 36 5 97 17 65 18

Endagsturister - ferie 247 16 10 1 105 19 74 20

Endagsturister - forretning 66 4 45 6 15 3 91 25

39

Turismeforbrug fordelt på overnatningsformer, Region Nordjylland, 2014

Brønderslev Morsø Læsø


I alt 307 100 198

Turismens økonomiske betydning i Region Nordjylland 2014 · 2019. 9. 16. · Hjørring,...

Documents

Transcript of Turismens økonomiske betydning i Region Nordjylland 2014 · 2019. 9. 16. · Hjørring,...