Truede bier
-
Upload
josefine-brader -
Category
Documents
-
view
228 -
download
3
description
Transcript of Truede bier
1/7
Bier er ikke en biting Mindre mad og færre blomster kan blive konsekvensen, hvis nedgangen i bier fortsætter, mener forskere. Mider og landbrug gør det svært for bierne at overleve.
Billedtekst: Disse vil der blive færre af, hvis vi ikke gør noget. Foto: Josefine Brader Af Natasha Hyge Andersen og Josefine Chloe Gramkow Brader ”Hvis bierne forsvinder, har vi kun fire år tilbage at leve i,” sagde Albert Einstein i sin tid. Selvom han ikke havde ret, havde han en pointe. Insektbestøvning er helt grundlæggende for, at vi kan dyrke blandt andet æbler og broccoli. ”En tredjedel af det, vi putter i munden, skyldes insektbestøvede planter. Hvis bierne forsvandt, ville vi mangle frugter og dermed også mange vitaminer,” fortæller Per Kryger, forsker i sygdomme hos honningbier ved Aarhus Universitet. Han frygter dog ikke, at vores eksistensgrundlag vil forsvinde. ”Vi vil stadig have kornsorter, majs, ris med videre, men det ville bestemt ikke være rart,” siger han. Han bakkes op af Peter Borgen Sørensen, seniorforsker ved Danmarks Miljøundersøgelser ved Aarhus Universitet.
2/7
”Selvom bierne uddør, har vi mange andre bestøvere som for eksempel sommerfuglen. Men den mindre bestøvning vil betyde færre afgrøder,” siger han. Det er ikke kun madvarer, vi mister, når bierne dør. 20.000 blomsterarter vil forsvinde i løbet af de næste par årtier som konsekvens af, at der er færre bier. Det bliver en ond cirkel, der fører til en endnu større trussel mod bierne, da de fleste biarter er helt afhængige af diversitet i afgrøderne for at kunne overleve, ifølge FN’s fødevareprogram. Bierne falder som fluer Selvom forskerne ikke frygter, at bierne vil uddø, har der været stor nedgang i bier. En statistik fra Danmarks Naturfredningsforening viser, at 41 procent af humlebierne er truede, hvoraf 10 procent helt er forsvundet. Det er en tendens, der afspejler sig i det generelle bibillede, viser en rapport fra Danmarks Miljøundersøgelser. Det er noget, som foruroliger Jens Christian Skov, økologikonsulent hos Økologisk Landsforening. “Vi ser ikke så mange vilde bier mere,” siger han. Også biavler Christian Petersen kalder nedgangen alvorlig. Den hårde vinter og mider i bistaderne har betydet, at store biavlere har mistet 50 procent af bierne, ifølge Christian. “I Indien har man så få insekter, at man bestøver med vatpinde. Det er næste skridt, hvis bierne forsvinder,” siger Christian Petersen. Landbruget mangler variation Eksperterne er enige om, at den primære årsag til nedgangen i bier er mider i bistaderne, der smitter bierne med en dødelig virus. En anden stor årsag til at bierne er truede, er nutidens landbrugskultur. Hvor man tidligere dyrkede små arealer, betyder omstillingen i landbrug nu store monokulturelle arealer og blandt andet færre enge. “Det svære ved landbrug er, at afgrøderne er skiftende. Når rapsen er høstet, er der langt mellem blomsterne. Det er ikke heldigt for bierne,” siger Per Kryger, forsker i sygdomme hos honningbier ved Aarhus Universitet. Rapsblomsten er meget tiltalende for bier, fordi de her kan finde nektar og pollen. Når rapsen høstes, forsvinder en stor proteinkilde, ifølge Danmarks Biavlerforening. “Bierne sulter sidst i juni, fordi landmændene høster rapsen der. Det er en trussel for bierne,” siger Peter Borgen Sørensen, forsker hos Aarhus Universitet. Det udsagn tilslutter Hans Henrik Svart, biolog fra Skov-‐ og Naturstyrelsen, sig. “Når raps blomstrer, er der masser af mad til bierne. Problemet er, at det blomstrer i en kort periode, hvor bierne skal nå at samle føde. Det kan de ikke,” siger han.
3/7
Udover at markerne høstes tidligt, er problemet også, hvad markerne består af. Afgrøder som korn, ris og majs gør ikke noget for bierne, og Jens Christian Skov, økologikonsulent hos Økologisk Landsforening, ser kornmarkerne som store ørkener for bierne. Bivenlige sprøjtegifte snyder Det er ikke kun mider og den manglende variation i landbruget, det gør det svært for bierne at leve. Sprøjtegiftene, der bruges til at holde insekter væk fra afgrøderne, skader i nogle tilfælde også bierne. “Når man godkender pesticider, tester man, om det skader bierne, men det er ikke alt, der testes for. Så selvom det er godkendt, er beskyttelsen langt fra fuldkommen,” siger Peter Borgen Sørensen. Sprøjtegiftene har haft afgørende betydning for faldet af bestøvere, og dermed også bier, i markerne, ifølge en rapport fra Danmarks Miljøundersøgelser. Selv de sprøjtegifte, der på papiret ikke skader bierne, har en indirekte skadelig effekt. Nogle af dem får bierne til at lugte, så de ikke må komme ind i bistadet igen. ”Jeg har været ude, hvor jeg kunne feje dem op på et fejeblad foran bistadet. Det var fordi, de blev stressede af, at de ikke fik lov at komme ind i stadet på grund af lugten fra sprøjtemidlet,” fortæller Christian Petersen, biavler. Andre sprøjtemidler kan have giftige effekter på bierne, for eksempel på yngel. De kan også ændre honningbiers fødesøgning og effektivitet, ifølge en rapport fra Danmarks Miljøundersøgelser. Ingen specialbehandling til bierne Hvis nedgangen i bier skal stoppes, skal der laves nogle tiltag. Den nye randzonelov, som lige er trådt i kraft, er ifølge forskerne med til at hjælpe bierne. “Det er bestemt vigtigt med randzoner, og det vil påvirke bibestanden i en postiv retning,” siger Per Kryger. Der laves sjældent tiltag specifikt til bierne, men i stedet nogle som gavner bierne. Det er for eksempel vildtstriber, hvor der kan plantes bivenlige plantearter. Generelt opfordres der til at lave multikulturelt landbrug, ifølge økologikonsulent Jens Christian Skov. Ved Skov-‐ og Naturstyrelsen gør man ikke noget, der udelukkende skal hjælpe bierne. I stedet planter de skovbryn, der kommer bierne til gode. Derudover sørger de for, der er noget, der blomstrer, og så sprøjtes det ikke. “Vi spiller på flere strenge, så vi både hjælper bierne og andre insekter,” siger Hans Erik Svart, biolog ved Skov-‐ og Naturstyrelsen.
4/7
På trods af den store nedgang i bier, er der ikke planer om at ændre i proceduren for i større grad at sikre biernes overlevelse. “Vi har ikke nogle planer om at gøre mere for bierne. Ikke andet end at vi tager hensyn til insekterne og planter ting, som også er gode for bierne,” siger Hans Erik Svart. Faktaboks: Det er ikke kun i Danmark, at bierne har det svært. I de seneste årtier har der været en stor tilbagegang for bestøvende insekter både nationalt og globalt. Bestøvning betyder meget for produktionen af fødevarer i EU. De har i forvejen et underskud i produktionen af frugt på 20 procent, og hvis bierne ikke er der til at bestøve, vil tallet vokse til 40 procent. For grøntsager er der nu et underskud på 3 procent, og det vil stige til 16 procent, ifølge rapporten ‘Bestøvning og biodiversitet’ fra Danmarks Miljøundersøgelser. Bierne summer i Vejle Bierne er truede, men det finder man sig ikke i i Vejle. Her er man blevet bistadekommune, og det har biavler Christian Petersen været en stor del af.
Billedtekst: Christian Petersen ved sine fem bistader i Vejle. Foto: Josefine Brader Af Josefine Brader og Natasha Hyge Andersen
5/7
Bilen er nem at finde. En bi pryder fronten på kassevognen. Bag forruden sidder Christian Petersen. Han er pensioneret og har avlet bier i 34 år. Turen går til udkanten af Vejle, hvor fem af hans 120 bistader er gemt væk i skovkanten. Vejle blev i april 2012 Danmarks første bistadekommune, og her oplyste Christian borgerne om biavl. At være bistadekommune betyder, at kommunen stiller naturarealer til rådighed for nyudklækkede biavlere fra Vejle. Det er gratis for Vejle kommune, men meget værdifuldt for naturen. Høj på bier Ude ved bistaderne i Vejles industrikvarter finder Christian røgpusteren frem. Den skal indikere skovbrand, så bierne fylder deres maver med honning, inden bistadet åbnes. Når de er mætte, er de mindre aggressive, og det betyder, at Christian Petersen hverken behøver at have dragt eller handsker på. Det er et princip, som bierne må efterleve. ”Hvis de vil stikke, vil jeg ikke have bier,” siger han, mens han løfter en ramme fyldt med bier op af bistadet. De kravler på hans fingre, der er ubeskyttede. En bi har gemt sig i Christians buskede skæg. Med rolig hånd fjerner han den. Christian har altid haft stor interesse for naturen. Lige siden hans svigermor i 1978 forærede ham en bisværm, har han nærmest ikke kunnet få nok af bierne. “Man er jo afhængig af det -‐ det er ligesom stoffer,” siger han. Fokus på bier bærer frugt Vejle er den første og, indtil videre, eneste bistadekommune i Danmark, men Christian Petersen fortæller, at alle kommuner har mulighed for at blive bistadekommune. Den lokale biavlerforening skal kontakte kommunen, hvorefter sagen går videre og ender ved en lokalpolitiker, som skriver under på sagen. Når det er godkendt, skal kommunen stille arealer til rådighed uden honorar, og så er kommunen en bistadekommune. I forbindelse med at Vejle blev bistadekommune, var Christian Petersen ansvarlig for en udstilling på Økolariet i Vejle, der er et viden-‐ og oplevelsescenter. Her fortalte han om sit arbejde med bier, og hele 800 mennesker lagde vejen forbi udstillingen. Derudover blev der lavet arrangementer for børn, blandt andet tog en af Christians kollegaer til Givskud Zoo med sine bier. Og tiltagene har da også båret frugt. Siden Vejle blev en bistadekommune har flere bier fundet vej dertil. Christian Petersen håber alligevel, at endnu flere vejlegensere vil tage kurset i biavl, så de er klar til at indtage bistader i Vejle næste sommer. Faktaboks: Vil du gerne være biavler i Vejle? Så kontakt projektleder Mads Fjeldsø Christensen, på 76 81 24 77. Du skal bo i Vejle. Du skal tage et biavlerkursus. Det er en god idé at registrere sig i CBR (Centrale BigårdsRegister). I alt koster det små 10.000 at starte et nyt bistade op
6/7
Landmand: “Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre” Landmændene gøres ofte til syndebukke, når snakken falder på de truede bier. Problemet er manglende rådgivning, mener landmand Olav Nielsen.
Billedtekst: Markerne har stor betydning for bierne, men landmændene ved ikke, hvad de skal gøre for at hjælpe bierne. Foto: Josefine Brader Af Natasha Hyge Andersen og Josefine Brader De sprøjter, de dyrker monokulturelt landbrug, og de tager ikke hensyn til bierne. Landmændene må høre for meget, når det kommer til faldet i bier. Men ved de, hvad de skal gøre for at hjælpe dem? Det gør landmand Olav Nielsen ikke. Han vil gerne lave nogle ændringer i sit landbrug til fordel for bierne, udover at bruge bivenligt sprøjtegift, hvis han bliver oplyst om, hvad han skal gøre. “Jeg ved godt, at bierne er truede, men jeg ved simpelthen ikke, hvordan jeg kan hjælpe dem,” siger han. Men Olav Nielsen er opmærksom på, at hjælpen til bierne ikke må blive en underskudsforretning.
7/7
“Jeg vil gerne have bivenlige afgrøder, men de skal kunne omsættes. Jeg må også tænke økonomisk,” siger han. Pengene tæller Det overrasker Økologichef hos LandboMidtØst, Thomas Vang Jørgensen, at Olav Nielsen savner oplysning om tiltag for bierne. De har ikke oplevet, at landmænd henvender sig til dem for at få råd om bivenlige afgrøder, og decideret rådgivning er kun for udvalgte. “Vi rådgiver dem, hvor det er relevant. Altså, hvor der kan tjenes penge på det,” siger han. Men landmænd, der ikke har udsigt til en økonomisk gevinst, kan godt kontakte LandboMidtØst alligevel. “Vi ved godt, at bierne er truede, og vi kan sagtens fortælle om det,” siger han. Mindre honning til folket Honningmadderne kan blive færre. Udbyttet af honning i Danmark er faldet meget, viser en ny undersøgelse fra Danmarks Biavlerforening. Af Josefine Brader og Natasha Hyge Andersen Den hårde vinter mindsker honningproduktionen. Udbyttet af honning er faldet med 28 procent siden 1986. Det betyder dårlig økonomi for biavlerne og mere import af honning, ifølge Danmarks Biavlerforening. Det er flere grunde til, at bierne producerer mindre honning. “Vejret er en stor del af forklaringen, men landbrugsarealerne betyder også noget, da der er mangel på blomster. Generelt producerer bierne i byen mere honning end dem på landet, da der er mange blomster i haver og parker,” siger Rolf Theuerkauf, konsulent ved Danmarks Biavlerforening. Honningudbyttet er i underkanten I 2011 var udbyttet af honning i gennemsnit på 30,2 kilo per bifamilie, hvilket har medført prisstigning på dansk honning. “Et middel udbytte er på 40-‐50 kilo per bifamilie. Det udbytte, vi har nu, er i underkanten,” siger Rolf Theuerkauf. Generelt er honningproduktionen i Danmark ikke tilstrækkelig.
8/7
“Danmark er i forvejen ikke selvforsynende med honning. Så mindre honning betyder endnu mere import,” siger Rolf Theuerkauf Faktaboks: Det er meget svært at sige, hvor mange bifamilier, der er i Danmark. Danmarks JordbrugsForskning vurderede i 2006, at der var 170.000 bifamilier. En bifamilie rummer op til 60.000 bier. En honningbi producerer cirka 1 gram honning på et helt liv. Billedgalleri (Foto: Josefine Brader)
Billedtekst: Christian Petersen er ikke bange for, at bierne skal stikke. Han mener, at dragt og handsker er overflødige. Foto: Josefine Brader
9/7
Røgpusteren er vigtig, da den indikerer skovbrand, så bierne fylder deres maver med honning og er klar til flugt. Når deres maver er fyldte, er de mindre aggresive. Foto: Josefine Brader