Troldtekt inspiration - troldtektcdn.azureedge.net · Troldtekt er et modstandsdygtigt materi-ale,...

20
Troldtekt ® inspiration Sport og fritid Et samlingspunkt med plads til aktivitet side 18 >

Transcript of Troldtekt inspiration - troldtektcdn.azureedge.net · Troldtekt er et modstandsdygtigt materi-ale,...

Page 1: Troldtekt inspiration - troldtektcdn.azureedge.net · Troldtekt er et modstandsdygtigt materi-ale, det gør det muligt at kombinere god akustik og flot arkitektur. På den måde kan

Troldtekt® inspirationSport og fritid

Et samlingspunkt med plads til aktivitet side 18 >

Page 2: Troldtekt inspiration - troldtektcdn.azureedge.net · Troldtekt er et modstandsdygtigt materi-ale, det gør det muligt at kombinere god akustik og flot arkitektur. På den måde kan

Sæby svømmebad og wellnesscenter: Dæmpet lyd giver plads til alle 4-5

Harboøre Centeret: Forvandling af en idrætshal 6

Fremtidens idrætshal 7

Hørning Hallen: Aktiviteter i bevægelse 8

Når arkitektur bevæger 9

Ringsted Svømmehal: Taget svæver over vandene 10-11

Plexus Idom-Råsted: Et lille sted med et stort hjerte 12-13

Læsø Kur & Helse: Fra kamtakket kirke til kurcenter med karakter 14-15

Silkeborg Sportscenter: Fra tømmerhandel til topmoderne idrætsby 16-17

Stouby Multihus: Et samlingspunkt med plads til aktivitet 18-19

2 > SPoRT og FRITID

Page 3: Troldtekt inspiration - troldtektcdn.azureedge.net · Troldtekt er et modstandsdygtigt materi-ale, det gør det muligt at kombinere god akustik og flot arkitektur. På den måde kan

Når der går sport i god lyd

Fritiden er fyldt med forskellige lyde. Bolde, der hamrer

mod gulv og vægge i idrætshallen. Børn, der plasker i

svømmehallen. Spændende ord fra en foredragsholder.

De forskellige lyde stiller krav til akustikken. og nok

så vigtigt: De mange aktiviteter stiller krav til robuste

materialer. Troldtekt er et modstandsdygtigt materi-

ale, det gør det muligt at kombinere god akustik og flot

arkitektur. På den måde kan fritidsaktiviteterne byde

på gode lydoplevelser – uanset om interessen er sport,

musik, foredrag eller noget helt fjerde. Netop derfor er

Troldtekt et populært materiale i sportshaller, svømme-

haller og kulturhuse.

På de følgende sider besøger vi en række forskellige

steder, der kan give dig inspiration til, hvordan aktivi te-

ter, akustik og arkitektur kan gå op i en højere enhed,

så fritiden bliver en fornøjelse – også for ørerne.

God læselyst!

Udgivet af: Troldtekt A/S Foto: Helene Høyer Mikkelsen og Thomas Mølvig Design: www.ineo.dk Tekst: www.protekst.dk

SPoRT og FRITID > 3

Page 4: Troldtekt inspiration - troldtektcdn.azureedge.net · Troldtekt er et modstandsdygtigt materi-ale, det gør det muligt at kombinere god akustik og flot arkitektur. På den måde kan

Med sine mange faciliteter appellerer det nye Sæby svømmebad og wellnesscenter

til både leg og afslapning. Arkitekterne schmidt hammer lassen har sørget for, at der

er plads til begge dele ved at skabe store rum og bruge Troldtekt akustik i loftet.

Dæmpet lyd giver plads til alle

Sæby har fået et svømmebad med højt til loftet og

form som en butterfly. Med sin placering ved byens nye

kulturcentrum og et helt nyt handelsområde ligger det

nye Sæby Svømmebad centralt. Rådhus, bibliotek og

kulturhus ligger i nær tilknytning, og svømmebadet

bliver derfor en del af en hel kulturpark.

En skulptur i byen

Svømmebadets forskellige faciliteter bliver både brugt

af lokale og af de mange sommerhusturister, der besø­

ger den gamle købstad i Nordjylland. Arkitektfirmaet

schmidt hammer lassen står bag det smukke byggeri,

der med sin form, sine store linjer og sine indadknække­

de facader fremstår som en ny skulptur i byen. Den

skulpturelle oplevelse er understreget ved, at facaderne

er beklædt med mørke skærmtegl, mens de asymmetri­

ske vinduespartier er indrammet af lyse loftsplader.

Godt dagslys – uden overophedning

Midt mellem de to halvdele af svømmebadets butterfly

ligger indgangen, hvor der er god plads til billetsalg og til

et cafeteriaområde. Gennem et glasparti kan gæsterne

kigge ind i selve svømmeområdet, og glasset får samti­

dig rummet til at virke lysere og større. Inde ved bassi­

nerne sørger et stort vinduesparti mod nord for, at der

kommer en fin mængde dagslys ind, uden den varme sol

står direkte på og gør svømmehallen overophedet.

Loftet dæmper støj

Troldtekt plader i lys natur mellem limtræsdragere gør

rummet roligt og enkelt og giver plads til, at vandet

dominerer oplevelsen for hallens gæster. Sam tidig er

loftet med til at dæmpe støjen fra børnenes soppe­

område og vandrutsjebane. Troldtekt er desuden et

af meget få loftsmaterialer, der kan tåle det barske

luftmiljø, der er i en svømmehal.

Varmt vand for hele familien

De to halvdele i Sæby Svømmebad er adskilt af en indre

glasvæg, og på den modsatte side af det 25 meter lan­

ge svømmebassin er et stort varmtvandsbassin med

plads til hele familien. Rummet har en mere intim at­

mosfære og danner en fin overgang til svømmebadets

wellness­område, som byder på spa, kolde og varme

bassiner, sauna og dampbad.

Attraktivt for alle

I wellness­området sørger masser af ovenlys for, at rum­

met virker behageligt. I bygningens gavl ligger en fitness­

og genoptræningshal med udsigt over byen. Overalt i

Sæby Svømmebad spiller Troldtekt en vigtig rolle for

akustikken og gør stedet behageligt for både børne

fa milier og de gæster, der har brug for ren afslapning.

Af Helene Høyer Mikkelsen, Arkitekt MAA

Sæby svømmebad åbner sig op

både for publikum og ud mod

byens kulturpark.

4 > SPoRT og FRITID

CAsE > SæBy SvøMMEBAD og wELLNESSCENTER

Page 5: Troldtekt inspiration - troldtektcdn.azureedge.net · Troldtekt er et modstandsdygtigt materi-ale, det gør det muligt at kombinere god akustik og flot arkitektur. På den måde kan

sæby sVømmEbAD oG wELLNEssCENTEr

ARKITEKT: schmidt hammer lassen, Århus

BygHERRE: Sæby Kommune

HovEDENTREPRENøR: MT Højgaard a/s, Aalborg

RÅDgIvENDE INgENIøR: ALECTIA A/S

LoFT: Troldtekt akustik lys natur, grov struktur, med fas (K11)

SPoRT og FRITID > 5

Page 6: Troldtekt inspiration - troldtektcdn.azureedge.net · Troldtekt er et modstandsdygtigt materi-ale, det gør det muligt at kombinere god akustik og flot arkitektur. På den måde kan

Arkitektfirmaet CEBRA A/S har fulgt linjen fra det oprindelige byggeri under

renoveringen af Harboøre Hallen. Troldtekt på vægge og lofter har skabt en

harmonisk hal med dæmpet lyd og plads til aktiviteter.

Forvandling af en idrætshal

Det århusianske arkitektfirma CEBRA A/S har forvandlet

Harboøre Hallen. Hallen blev oprindeligt bygget i 1976

med Troldtekt på lofter og vægge. Den stil har arkitek­

terne valgt at videreføre under renoveringen.

Plads til aktivitet

Harboøre Centeret rummer efter ombygningen et stort

boldspilsareal, hvorfra der er adgang til lokaler med mu­

lighed for blandt andet yoga, squash, fitness, spinning

og skydning. Desuden er der øvelokaler og scenerum,

ungdomsklub, værksteder, lokalhistorisk arkiv, en café

og festlokaler, der skal fungere som det nye forsam­

lingshus i Harboøre. Fra ungdomsklubben på første sal

er der adgang til en tagterrasse med udsigt over byen.

En samlet hal

Troldtekt pladerne spiller en vigtig rolle for det arkitek­

toniske udtryk i de fleste af hallens rum.

– Vi valgte træbeton til lofter og vægge af flere

grunde. Materialet var allerede i den eksisterende hal

og i festlokalet, og vi ønskede, at til­ og ombygningen

skulle harmonere bedst muligt med resten. Vi har der­

for valgt træbeton med samme dimensioner som det,

der var i forvejen. Det er blevet hvidmalet, så hallen

i princippet fremstår som en samlet, ny hal, siger arki­

tekt Flemming Svendsen fra CEBRA A/S.

Loftet dæmper lyden

Ud over det rent æstetiske i at bruge Troldtekt overalt

har hallens forskellige funktioner også været vigtige for

materialevalget.

– Vi havde behov for et lydabsorberende loftsma­

teriale, som kan fungere i både interiør og eksteriør.

Loftspladerne skulle være særligt robuste, så de kan

holde til boldspil og lignende, siger Flemming Svendsen.

Frivillig lokalkraft

Halrenoveringen i Harboøre er et eksempel på vilje til

forandring i lokalsamfundet. Lokale håndværkere har

deltaget, og mange af områdets beboere har arbejdet

frivilligt på selve renoveringen. Det er endt med en flot

og veludført hal, der fremover kan fungere som et

samlingspunkt for de 2.200 indbyggere i Harboøre.

HArboørE CENTErET

ARKITEKT: CEBRA A/S, Arkitekter MAA

BygHERRE: Den Selvejende Institution Harboøre Hallen

HovEDENTREPRENøR: Erling Jensen A/S

INgENIøR: Moe & Brødsgaard A/S, Rådgivende Ingeniører

LoFT og væg: Troldtekt akustik, lys natur, fin struktur, med fas (K11)

Af Thomas Mølvig, Arkitekt MAA

< Fra balkonen i hallens ene ende er der et godt overblik over boldbanen.

6 > SPoRT og FRITID

CAsE > HARBoøRE CENTERET

Page 7: Troldtekt inspiration - troldtektcdn.azureedge.net · Troldtekt er et modstandsdygtigt materi-ale, det gør det muligt at kombinere god akustik og flot arkitektur. På den måde kan

Fremtidens idrætshalDer er flere idrætshaller i Danmark per indbygger end i noget andet land

i Europa. Men flertallet af dem er forældede. Fremtidens idrætshaller skal

være fleksible og appellere til alle, mener ekspert.

En række omklædningsrum, et cafeteria, et møderum og

en standardhal på 20 gange 40 meter. Sådan ser mange

danske idrætsanlæg ud i dag. Kun hver fjerde, af de

1.500 hal­komplekser, er bygget efter 1983.

Nye sportsgrene – nye brugere

De fleste idrætshaller er håbløst forældede i forhold

til nutidens idrætsbehov. Det mener arkitekt Mette

Mogensen, markedsansvarlig for Idræts­ og Kultur­

byggeri i COWI.

– De ældre haller er primært bygget til boldspil,

mens fremtidens idrætshaller skal være fleksibelt ud­

formet. Det stiller store krav til akustikken, der både

skal regulere lyden i de store rum med larm fra boldspil,

musik og publikum og sikre en god lyd og taleforståe­

lighed ved for eksempel aerobic og dans, siger hun.

Fleksibilitet og sammenhæng

Idrætshallerne skal ombygges med tanke på sammen­

hængen:

– Håndboldhallen vil altid være større end yoga­

rummet. Rummets placering i anlægget og muligheden

for at skabe selvstændig, rumlig identitet er vigtig for,

om man føler sig hjemme, forklarer Mette Mogensen.

En anden udfordring er at appellere til mange forskellige

brugere. Alle, fra træningsnarkomanen til pensionisten,

skal have glæde af den lokale hal.

– Det er ikke alle, der har ambitioner om at

komme på landsholdet. Nogle vil bare gerne have

et udgangspunkt for at bevæge sig, siger

Mette Mogensen.

Mette Mogensen, arkitekt MAA

<

SPoRT og FRITID > 7

Page 8: Troldtekt inspiration - troldtektcdn.azureedge.net · Troldtekt er et modstandsdygtigt materi-ale, det gør det muligt at kombinere god akustik og flot arkitektur. På den måde kan

Hørning Hallen har fået en åben, gennemlyst udbygning i et

legende formsprog med plads til mange slags aktiviteter.

Aktiviteter i bevægelse

Hørning Hallen er opført i 1974 som en helt traditionel

og statisk sportshal. Den nye tilbygning tager derimod

afsæt i idrættens kurvede og liniære bevægelsesmøn­

stre. Hensigten har været at skabe en tilbygning med

plads til mange forskellige aktiviteter, der kan gå op i

en højere enhed – også lydmæssigt.

Anlæg appellerer til alle

– Opgaven var at skabe en spændende udbygning af

Hørning Hallen. Den arkitektoniske målsætning har været

et anlæg, der appellerer bredt til brugere i alle alders­

grupper – aktive såvel som tilskuere. Her er plads til

den organiserede idræt, kulturarrangementer og mere

spontan aktivitet – måske blot en kop kaffe på balko­

nen, hvorfra man kan overskue det meste af tilbygnin­

gen, fortæller Eva Jarl Hansen, arkitekt MAA og partner

i BPP Arkitekter A/S, der har udformet forslaget.

Troldtekt skaber ro

Den åbne planløsning har stor betydning for det akusti­

ske miljø. Alle loftsflader, på nær køkken og birum, er

derfor beklædt med Troldtekt, som sikrer et behageligt

lydmiljø og visuel ro i rumforløbene. Træbetonens stof­

lige karakter går desuden fint i spænd med tilbygnin­

gens runde hjørner og glatte vægflader.

– Troldtekt er et økonomisk gunstigt materiale med

et attraktivt udtryk, der synsmæssigt samler de store

loftsflader. Og så er Troldtekt kendt for sine akustiske

egenskaber, siger Eva Jarl Hansen.

bugtninger i bevægelse

Set udefra er hallens kurvede former bemærkelsesvær­

dige. Huset snor sig elegant mod boldbanerne, og der

opstår fine uderum imellem bygningens bugtninger.

Som en særlig smuk detalje er facaderne beklædt med

lodrette lister i uhøvlet træ, som understreger kurverne

og giver flotte skyggespil på murene.

Hørning Hallen fremstår i dag som et dynamisk

samlingssted, der summer af liv og aktivitet.

Af Thomas Mølvig, Arkitekt MAA

HørNiNG HALLEN

ToTALRÅDgIvER: BBP Arkitekter A/S

BygHERRE: Skanderborg Kommune

KoNSTRUKTIoN: Sloth Møller A/S, Rådgivende Ingeniører

ByggELEDELSE: Arkitektfirmaet Søren Krarup Frandsen MAA

HovEDENTREPRENøR: Brdr. Thybo & Co A/S

LoFT: Troldtekt akustik hvid 101, fin struktur, med fas (K5)

8 > SPoRT og FRITID

CAsE > HøRNINg HALLEN

Page 9: Troldtekt inspiration - troldtektcdn.azureedge.net · Troldtekt er et modstandsdygtigt materi-ale, det gør det muligt at kombinere god akustik og flot arkitektur. På den måde kan

Med Frederik IX Hallen på Institut for Idræt, Køben­

havns Universitet blev BBP Arkitekter førende inden

for innovativt idrætsbyggeri i slutningen af 1990’erne.

Den årelange nytænkning af genren udløste Idrættens

Arkitektpris 2008. Om valget af BBP Arkitekter forkla­

rer priskomiteen, at BBP udfordrer traditionerne og

skaber nye rumlige sammenhænge i idrætsbyggeriet.

Nytænkte haller

– Vi udfordrer både traditionelt idrætsbyggeri rumligt

og funktionelt. I stedet for de traditionelle hallers lan­

ge, mørke gange arbejder vi med åbenhed, dagslys og

transparens. Det betyder, at de besøgende kan for­

nemme hinanden på tværs af rummet uden at blive

overbegloet. Det gør hallen til et rart sted at være,

fortæller arkitekt MAA, Eva Jarl Hansen fra BBP Arkitek­

ter og fortsætter:

– De gamle haller var primært bygget til boldspil.

Vi har tænkt nye aktiviteter som yoga, kampsport

og fitness ind i byggeriet.

BBP Arkitekter fik Idrættens Arkitekturpris for deres arbejde med

at udvikle skoledannende idrætsbyggeri. Det er karakteriseret ved

åbne, lyse rum, der også giver plads til blødere typer aktiviteter.

Når arkitektur bevæger

Troldtekts diskrete charme

BBP Arkitekterne har brugt Troldtekt plader til en række

af deres prisbelønnede idrætsbyggerier.

– Troldtekt er et udmærket produkt. Det ser pænt

ud, har en god pris og fine akustiske egenskaber. Det

er især vigtigt, når man arbejder med åbenhed i rum­

mene, forklarer Eva Jarl Hansen og tilføjer:

– Når loftet er beklædt med Troldtekt plader, frem­

står det som en diskret, homogen flade. Det kan jeg

rigtig godt lide, fordi det giver plads til byggeriets virke­

midler som for eksempel lysindfald. Troldtekt er en

rolig baggrund for al den kropslige udfoldelse, som

foregår i rummene.

Eva jarl Hansen, arkitekt MAA

<

SPoRT og FRITID > 9

CAsE > IDRæTTENS AKITEKTURPRIS

Page 10: Troldtekt inspiration - troldtektcdn.azureedge.net · Troldtekt er et modstandsdygtigt materi-ale, det gør det muligt at kombinere god akustik og flot arkitektur. På den måde kan

riNGsTED sVømmEHAL

ARKITEKT: KHR Arkitekter

BygHERRE: Ringsted Kommune

INgENIøR: Moe & Brødsgaard A/S, Rådgivende Ingeniører

LoFTER: Troldtekt akustik hvid 101, fin struktur, med fas (K11) ogTroldtekt akustik lys natur, fin struktur med fas (K5)

10 > SPoRT og FRITID

CAsE > RINgSTED SvøMMEHAL

Page 11: Troldtekt inspiration - troldtektcdn.azureedge.net · Troldtekt er et modstandsdygtigt materi-ale, det gør det muligt at kombinere god akustik og flot arkitektur. På den måde kan

Med store glasfacader og god udsigt til grønne omgivelser byder Ringsteds nye

svømmehal på en flot badeoplevelse. Trods fire forskellige bassiner virker stedet

godt organiseret, og det rolige Troldtekt loft giver mulighed for afslapning uden

larm i ørerne.

Taget svæver over vandene

Badegæsterne i Ringsteds

nye svømmehal kan svøm­

me med frit udsyn til det

smukke landskab. Byggeri­

ets tag svæver over bassi­

nerne, da det løfter sig

over en overvældende

glasfacade, som får inde­

og uderum til at glide sam­

men. Indefra giver det gæsterne glæde af de grønne

omgivelser og himmelrummet – næsten som foregik

svømningen udenfor.

spændstig og skulpturel

KHR Arkitekter står bag den dynamiske arkitektur i

Ringsted Svømmehal, der er bygget sammen med eksi­

sterende sportshaller. Byggeriet har en horisontal ka­

rakter med en limtræsdrager, der peger ud i området.

Det giver stedet en spændstig form, der virker levende

i sit på én gang lette og skulpturelle udtryk. Det svæ­

vende tag har en knækket form med én tagflade over

selve svømmebassinerne og en anden over omklæd­

ningsområderne.

Loft med rolig stemning

Et minimum af søjler giver det indendørs rum en rolig

stemning, der bliver understreget af store, ubrudte

loftsflader, som udgøres af Troldtekt plader. En række

spotlamper lyser op på det hvide loft og kaster derved

indirekte lys ned i rummet. På den måde reflekterer

intet lys direkte ned i bassinet og forringer vandets

gennemsigtighed og dermed sikkerheden i svømme­

hallen. Den høje glasfacade mod nord giver et fint

dagslys, som heller ikke giver generende reflekser.

ingen larm

De mange bassiner i svømmeområdet og legeredskaber­

ne til børnene er fint organiseret, og rummet virker ikke

rodet. De enkelte sektioner fungerer fint sammen, da

tagets form og placeringen af de bærende søjler skaber

god rummelighed. Lydmæssigt sørger Troldtekt loftet for

en dæmpet akustik og en adskillelse af lyden i de enkelte

sektioner. Loftspladerne giver en begrænset rumklang,

der sikrer, at lyd undgår at blive til generende larm.

Flotte kontraster

Mens selve svømmehallen har lyse, neutrale farver, er

gangarealerne til omklædning og sammenkoblingen til

sportshallerne malet i en stærk, varm orange farve, som

dagslyset rammer og reflekterer. Det giver en flot kon­

trast til Troldtekt loftets naturfarve og er et eksempel på

arkitekternes bevidste brug af materialer, lys og farver.

Byggeriet har en stærk sammenhæng mellem helhed og

detalje, og gæsterne får en god helhedsoplevelse – lige

fra de ankommer, til de går rundt i bygningen og endelig

sænker sig ned i et af bassinerne.

De mægtige limtræsdragere hæver taget op, så der er meget lys og luft i hallen.

Af Helene Høyer Mikkelsen, Arkitekt MAA

SPoRT og FRITID > 11

Page 12: Troldtekt inspiration - troldtektcdn.azureedge.net · Troldtekt er et modstandsdygtigt materi-ale, det gør det muligt at kombinere god akustik og flot arkitektur. På den måde kan

En idrætshal fra 1970’erne var udgangspunktet for store ambitioner

om at genoplive landsbysamfundet omkring Idom og Råsted ved

Holstebro. Det lykkedes.

Et lille sted med et stort hjerte

obs!!!Dpi 158

Af Helene Høyer Mikkelsen, Arkitekt MAA

iDom-råsTED HALLEN

ARKITEKT: Toggerbo A/S

BygHERRE: Selvejende institution PLExUS Idom-Råsted

INgENIøR: CowI A/S

LoFT: Troldtekt akustik, hvid 101, fin struktur med fals, not og fas (K5-FN)

12 > SPoRT og FRITID

CAsE > PLExUS IDoM-RÅSTED

Page 13: Troldtekt inspiration - troldtektcdn.azureedge.net · Troldtekt er et modstandsdygtigt materi-ale, det gør det muligt at kombinere god akustik og flot arkitektur. På den måde kan

Idom­Råsted Hallen er et knudepunkt for lokalsam­

fundet. Derfor kaldes hallen også PLEXUS: Den fletter

forskellige faciliteter og aktiviteter sammen til lands­

bysamfundets mødested. De to små byer Idom og

Råsted har sammen skabt et lokalt samlingspunkt,

som styrker fællesskabet mellem generationerne i

byerne. Arkitektfirmaet Toggerbo A/S fra Århus har

tegnet PLEXUS.

Alt-i-et-hus

Områdets kraftcenter er det moderne torv i PLEXUS.

Børnehaven og idrætshallens program med skolegym­

nastik samt forskellige sportsaktiviteter for alle aldre er

knyttet til stedet. Til nybygningen hører fitness­facilite­

ter, som brugerne selv kan låse sig ind til. Det er allere­

de en forrygende succes. PLEXUS lægger også hus til

menighedsmøder og andre kirkelige aktiviteter. Stedets

mødelokaler udlånes til alle interesserede og fungerer

derved også som konferencested, endda med mulighed

for servering fra PLEXUS’ eget køkken.

Troldtekt understreger arkitekturen

Ovenlys i kvadratiske felter bryder loftsfladen over hal­

lens indgangstorv. Troldtekt lofterne indrammer hvert

enkelt ovenlys, som fordeler dagslyset og har en fin ef­

fekt på hele rummet. Brugen af Troldtekt giver rummet

en god akustik. Det betyder, at stedet fungerer som

helhed, og folk oplever en venlig og varm atmosfære.

Sådan opnår stedet den puls, som er forudsætningen

for, at PLEXUS lever.

Langbord eller langbold

Lige ved indgangen er der med en forhøjning skabt et

fint cafémiljø, som er trukket lidt tilbage fra færdselslin­

jen. En buet trappe ned til garderoben i kælderen er med

til at definere caféområdet i det ellers åbne rum. Bag

café og glasvægge er en sofastue, hvor man kan holde

uhøjtidelige møder eller læse avisen. Ved et lille torv i

den ene ende er der plads til mindre foredrag. Hvis ar­

rangementet har mange tilhørere, åbnes foldedørene

til multisalen, og hele Idom og Råsted kan spise med.

PLEXUs skaber fællesskab

Idéen om at skabe et nyt samlingssted i lokalsamfun­

det er en succes. Det lyse, venlige miljø med et fleksi­

belt og åbent rumforløb betyder, at folk ikke bare kom­

mer, men også bliver der. Borgerne bruger stedet til alt

fra familiefester til koncerter og avislæsning. Fra at

være et spredt landsbysamfund er der opstået en helt

ny selvforståelse, hvor borgerne tror på fællesskabet

og dets skabende kraft.

Landsbyerne Idom og Råsted uden for Holstebro har nu fælles indgang ikke bare til en sporthal, men til et mødested, der knytter bånd mellen borgerne.

< Ovenlysene er flot indrammet i loftet og betyder meget for oplevelsen af stedet som lyst og venligt.

SPoRT og FRITID > 13

Page 14: Troldtekt inspiration - troldtektcdn.azureedge.net · Troldtekt er et modstandsdygtigt materi-ale, det gør det muligt at kombinere god akustik og flot arkitektur. På den måde kan

Læsø kUr & HELsE

ARKITEKT: Friis & Moltke A/S

BygHERRE: Læsø Kommune, Realdania

HovEDENTREPRENøR: A/S Trigon

INgENIøR: CowI A/S

LoFT: Troldtekt akustik sort 207, fin struktur med ret kant (K0)

14 > SPoRT og FRITID

CAsE > LæSø KUR & HELSE

Page 15: Troldtekt inspiration - troldtektcdn.azureedge.net · Troldtekt er et modstandsdygtigt materi-ale, det gør det muligt at kombinere god akustik og flot arkitektur. På den måde kan

Siden middelalderen har læsø

boer udvundet salt. Saltet er

også grundlag for Læsø Kur, som

nu er en af de førende udbydere

af salt­ og thalassoterapi i Skan­

dinavien. Det er gammelkendt,

at behandling med salt kan lin­

dre hudlidelser som for eksem­

pel psoriasis. Det er Læsø Fonden og Realdania, der

står bag projektet, som også har modtaget EU­midler.

En total­entreprisekonkurrence blev vundet af A/S Tri­

gon, der havde Friis & Moltke A/S og COWI som rådgive­

re. Friis & Moltke valgte at nedrive kirkeskibet og bygge

nyt i et formsprog fra vores egen tid.

refleksion og velvære

– Projektet henter inspiration i den barske natur på Læsø,

samt de mere ydmyge omgivelser kurbadet står i. Intenti­

onen i projektet har været at skabe et hus, der opleves

dybt funderet i stedet, forklarer Arkitekt MAA Kenneth

Thuesen Arboe fra Friis & Moltke og fortsætter:

– Som kontrast til det vilde landskab har vi arbejdet

med en blid stemning i bygningens indre. Træets natur­

lige stoflighed og imødekommende udstråling giver

med vandets refleksion en mild, levende stemning.

sort Troldtekt

Lofterne er beklædt med lister, og bag dem anes de

sortmalede Troldtekt plader.

– Der er mange, der ikke anvender Troldtekt på

grund af dets udseende. Vi har valgt det, både fordi det

er et materiale med gode akustiske egenskaber, og for­

di den sorte Troldtekt er smuk i dens ’vævning’ – rå og

nuanceret bag det forfinede listeloft. De to materialer,

træ og træbeton, står ganske enkelt godt til hinanden,

og så er det nemt at arbejde med samt prisbilligt, for­

klarer Kenneth Thuesen Arboe fra Friis & Moltke.

Læsøsk kurbad

At bygge på en ø er altid lidt mere besværligt og dyrere

end på fastlandet. Direktør for A/S Trigon, Karl Erik

Slynge, fortæller:

− Det har været en spændende opgave, men også

en udfordring. For eksempel måtte vi sejle 600 kubik­

meter beton hertil.

Anstrengelserne har imidlertid båret frugt, for som

saltfoged og direktør for Læsø Fonden, Torsten B.

Jakobsen, siger:

− Friis & Moltke ramte rigtigt med deres idé, og

projektet har fået en fantastisk modtagelse, selv om

der i begyndelsen var stor skepsis. Det er blevet nor­

disk i sit udtryk – man kan vel nærmest sige ’Læsøsk’.

Læsø har fået en attraktion af høj klasse i en kontroversiel arkitektonisk

udformning med et glaskirketårn og organiske former.

Fra kamtakket kirke til kurcenter med karakter

De lyse trælister og de sortmalede Troldtekt plader klæder hinanden fremragende og medvirker til at understrege den nordiske stemning.

Af Thomas Mølvig, Arkitekt MAA

SPoRT og FRITID > 15

Page 16: Troldtekt inspiration - troldtektcdn.azureedge.net · Troldtekt er et modstandsdygtigt materi-ale, det gør det muligt at kombinere god akustik og flot arkitektur. På den måde kan

Forandringen er til at få øje på

i den tidligere tømmerhandel,

H. Reimer Nielsen i Silkeborg.

Den er blevet forvandlet til et

sportscenter, der rummer et

væld af idrætstilbud til byens

borgere. Ejeren af den lukkede

tømmer virk somhed er i stedet

blevet ejendomsudvikler og har

selv været bygherre på projektet.

To haller er bevaret

Over halvdelen af den oprindelige bygningsmasse er

revet ned, mens to haller er bevaret med en let mellem­

bygning som bindeled. Den nye idrætsby er på i alt

10.000 kvadratmeter og har en ideel beliggenhed

med kun én kilometer til Silkeborgs absolutte centrum.

Sports centrets ydre har fået et samlet udtryk, og de

nye bygninger er afstemt med de eksisterende.

Plads til forskellig sport

Aarstiderne Arkitekter A/S har tegnet projektet i samar­

bejde med Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma, mens

MT Højgaard A/S har stået for selve ombygningen. Det

har forvandlet den nedslidte tømmerhandel til et byggeri

med moderne sportsfaciliteter som ishockeystadion,

fitnesscenter, bordtennishal, squashbaner og plads til

taekwondo, karate og boksning.

Et levende center

Aarstiderne Arkitekter A/S har tidligere stået bag om­

bygningen af Papirfabrikken i Silkeborg fra industrianlæg

til ny bydel og kulturdynamo, og også i arbejdet med

sportscentret har arkitekterne mødt store udfordringer.

– Intentionen har været at skabe et levende sports­

center. Det var en oplagt idé at samle forskellige idræts­

grene og klubber under samme tag. Mange mindre or­

ganisationer har før fungeret under kummerlige forhold

i primitive lokaler rundt om i byen, siger Arkitekt MAA

Kristoffer Rye Rasmussen.

Groft og fint spiller sammen

Tømmerhandlens markante stålkonstruktioner er beva­

ret som synlige elementer, og der er balance mellem

det grove og det mere forfinede i arkitekturen – også

når det gælder Troldtekt pladerne, som er anvendt på

både lofter og de skrå vægflader.

– Troldtekt er valgt, fordi det er et materiale, der

skaber visuel ro, og så naturligvis på grund af de aku­

stiske egenskaber. Desuden var det allerede brugt i en

grovere version i dele af de eksisterende bygninger,

og det har vi bevaret, siger Kristoffer Rye Rasmussen.

Troldtekt er med til at give Silkeborg Sportscenter den

robusthed, der gør, at centret kan holde til at blive

brugt til mange sportsgrene.

Silkeborg har fået et centralt og alsidigt sportscenter, hvor mange af byens klubber

og organisationer har fået optimale vilkår. Dele af tømmerhandlen, der før holdt til

på adressen, er bevaret og giver flot modspil til den nye, mere forfinede arkitektur.

Fra tømmerhandel til topmoderne idrætsby

Af Thomas Mølvig, Arkitekt MAA

siLkEborG sPorTCENTEr

ARKITEKT: Aarstiderne Arkitekter A/S

BygHERRE: H. Reimar Nielsen Parkbebyggelse A/S

ToTALENTREPRENøR: MT Højgaard A/S

INgENIøR: Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma

LoFT: Troldtekt akustik, hvid 101, fin struktur med fas (K5 og K11) samt med fals, not og fas (K5-FN)

16 > SPoRT og FRITID

CAsE > SILKEBoRg SPoRTSCENTER

Page 17: Troldtekt inspiration - troldtektcdn.azureedge.net · Troldtekt er et modstandsdygtigt materi-ale, det gør det muligt at kombinere god akustik og flot arkitektur. På den måde kan

Det industrielle look er understreget ved blandt andet at benytte sorte

sinusplader som indendørs vægbeklædning. Troldtekt bidrager også

som et rustikt materiale, der giver huset en robust karakter.

SPoRT og FRITID > 17

Page 18: Troldtekt inspiration - troldtektcdn.azureedge.net · Troldtekt er et modstandsdygtigt materi-ale, det gør det muligt at kombinere god akustik og flot arkitektur. På den måde kan

Et samlingspunkt med plads til aktivitet

Det nye multihus i Stouby er blevet et samlingssted i lokal­

miljøet. Huset, der ligger sammen med byens idrætshal,

byder på anderledes arkitektur, foredrag og foreningsliv

samt mulighed for motion.

Et markant multihus med rum til bevægelse er blevet

den moderne og flot udførte løsning på pladsproblemer­

ne i Stoubys foreningsliv. Et stigende elevtal på skolen

i landsbyen nordøst for Vejle betød, at sognegården

skulle inddrages til undervisning. Pludselig stod mange

af de lokale foreninger uden et sted at mødes. Resulta­

tet blev en indsamling af penge via en ny, lokal forening

for Stouby Multihus, og sammen med midler fra Lokale­

og Anlægsfonden gjorde indsamlingen det muligt at

realisere det helt nye multihus i forbindelse med Stoubys

populære idrætshal.

Forfriskende form

Multihuset, der er i to etager, ligner hverken en hal eller

en sognegård. Det har sit helt eget præg. Et meget ele­

gant horisontalt tagbånd i zink løber henover sammen­

bygningen mellem det nye byggeri og den eksisterende

idrætshal. Båndet buer op omkring multihusets over­

etage, og den kurvede form opleves som forfriskende

uden at være overflødig. På begge gavle udfylder et

stort glasparti zinkrammen, og glasset giver et indblik

i multihusets mange aktiviteter og sørger samtidig for,

at dagslyset kommer indenfor.

byggeri med lethed

RUMarkitekter står bag den dynamiske arkitektur, der

virker nutidig og indbydende, og ved at bruge få mate­

rialer har arkitekterne givet byggeriet en lethed. Lige­

som tagbåndet er indgangspartiet i zink og står selv­

stændigt som en kantet bue, der flot modsvarer

tagets bølgede form.

ro, varme og god akustik

Indvendig er Troldtekt valgt som det gennemgående

materiale på lofterne. Det gælder både i multihuset og

i den eksisterende hal, der har fået helt nye lofter i for­

Af Helene Høyer Mikkelsen, Arkitekt MAA

Multisalen har et stort vinduesparti,

der gør rummet indbydende. Den

buede loftsform giver rummet nogle

naturlige opholdszoner.

18 > SPoRT og FRITID

CAsE > SToUBy MULTIHUS

Page 19: Troldtekt inspiration - troldtektcdn.azureedge.net · Troldtekt er et modstandsdygtigt materi-ale, det gør det muligt at kombinere god akustik og flot arkitektur. På den måde kan

bindelse med nybyggeriet. Loftspladernes levende

overflade bidrager med ro og varme, ud over at de sik­

rer en god akustik. I multihuset er loftet buet og sam­

menbinder på den måde de to etager. Med Troldtekt

har loftet fået den kontinuerlige, dynamiske flade, som

arkitekterne har ønsket, og det giver en god helheds­

fornemmelse af stedet.

sognegård, skak og spejdere

Multihuset i Stouby rummer god mulighed for, at de lo­

kale foreninger kan mødes, og samtidig kan byens bor­

gere få rørt musklerne i et nyt fitness­rum på overeta­

gen. Husets hovedindgang fører næsten direkte ind til

mødelokalerne, der både bruges som sognegård og

som samlingssted for blandt andet spejdere, skakklub

og jagt­ og pensionistforeninger. Længere inde – i hu­

sets hjerte – ligger caféen, hvorfra der er adgang til

både hallen og til en enkel trappe, som fører op til fit­

ness­faciliteterne på første sal.

motion med udsigt

Fitness­rummets buede loft og væg afsluttes i den

ene ende med et langsgående vindue ned til caféen

i underetagen. Et vinduesparti udgør den

modsatte væg, så motionisterne har udsigt over det

omkringliggende landskab, mens de træner i fitness­

rummets maskiner. De mange glaspartier giver de be­

søgende oplevelsen af at være under samme tag, selv

om de er i gang med vidt forskellige aktiviteter.

Fitness­rummet er en succes – dels på grund af den

markante arkitektur, men også på grund af at brugerne

selv kan låse sig ind, når de har tid og lyst til træning.

Fleksibel multisal

I underetagens mulitsal betyder det buede loft, at rum­

met naturligt får nogle zoner med forskellig loftshøjde.

Det er med til at give salen et spændende og anderle­

des præg. En foldedør kan dele salen i to, og hvis rum­

met i stedet skal gøres større, er det også muligt at

åbne ind til caféområdet. Således kan rummet bruges

til forskellige aktiviteter – lige fra velbesøgte foredrag

til undervisning i yoga. Endelig er der fra multisalen

direkte adgang til idrætshallen og til det fri.

Det nye mødested

Fra caféen kan gæster følge med i de begivenheder,

der foregår i multisalen, mens de nyder deres kaffe

eller et måltid fra det nye køkken. Med sit vide spænd

af aktiviteter og brugere er Stouby Mulithus blevet et

samlingspunkt for lokalmiljøet – et sted byens borgere

mødes til fitness, foredrag og foreningsliv.

< Den buede tagform sammenkobler den eksisterende og den nye bygning og giver stedet et arkitektonisk særpræg.

sToUby mULTiHUs

ARKITEKT: RUMarkitekter MAA AS

BygHERRE: Stouby Multihus

INgENIøR: ALECTIA A/S

SPoRT og FRITID > 19

Page 20: Troldtekt inspiration - troldtektcdn.azureedge.net · Troldtekt er et modstandsdygtigt materi-ale, det gør det muligt at kombinere god akustik og flot arkitektur. På den måde kan

Troldtekt A/S har siden 1935

produceret Troldtekt akustik.

Et produkt, der i al sin enkelhed

be står af rene naturmaterialer

– træ og cement. Troldtekt akustik­

løsninger til loft­ og vægbeklæd­

ning er blandt de absolut førende

og mest udbredte til at sikre en

god akustik, effektiv brandsikring

og et sundt indeklima.

Læs mere på www.troldtekt.dk

Troldtekt A/S

Sletvej 2 A

DK - 8310 Tranbjerg J

Tlf +45 8747 8100

Fax +45 8747 8111

[email protected]

www.troldtekt.dk