TÅRNBY KOMMUNE - Borger - Tårnby · 11/3/2016 · Bemærkninger til referat af sidst afholdte...

TÅRNBY KOMMUNE

Åbent referat

tilBørne- og Skoleudvalget

Mødedato: Torsdag den 3. november 2016

Mødetidspunkt: 14:00

Mødelokale: 215

Medlemmer: Allan S. Andersen, Bjarne Thyregod, Jan R. Jakobsen, Louis Hjelmsø, Mads Vinterby, Paw Karslund, Tommy Frederiksen

Afbud: Ingen

1

Indholdsfortegnelse

Punkter til dagsorden Side

1. Godkendelse af dagorden...............................................................................2

2. Den aktuelle situation på udvalgsområdet ........................................................3

3. Meddelelser..................................................................................................4

4. Handleplan for dansk som andetsprog 2016......................................................5

5. Generel orientering om skoleområdet ..............................................................7

6. Orientering fra Familieafdelingen om forebyggende foranstaltninger og anbringelser .................................................................................................8

7. Status på støttekontaktpersonsordning ............................................................9

8. Evaluering af sommerferieaktiviteter 2016 i Tårnby Kommue ............................10

9. Eventuelt ...................................................................................................11

Bilagsoversigt.....................................................................................................12

Børne- og Skoleudvalget d.03-11-2016

2

1. Godkendelse af dagorden

Åben sagSagsnr.: 16/8162Sagsansvarlig: klf.bkFraværende:Afbud:

BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN 03-11-2016Dagsorden godkendt


3

2. Den aktuelle situation på udvalgsområdet


BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN 03-11-2016Udvalget modtog en skriftlig status over vandskade på Nordregårdsskolen udarbejdet af Teknisk Forvaltning. Udvalgsformanden oplyste om henvendelse fra ”Elevrådsrødder” ved Ungdomsskolen. Forvaltning såvel som udvalg understøtter samarbejde med elevrådet, herunder fælles fokus omkring mobning. Forvaltningen meddelte, at nyhedsbrev på skoleområdet fremadrettet fremsendes til Børne- og Skoleudvalgets medlemmer. Forvaltningen orienterede om Kastrup Junior Klub. Børne- og Skoleudvalget blev forelagt sag vedrørende forløb omkring sundt frokostmåltid ved Børnehuset Irlandsvej. Forvaltningen anmodede udvalget på mødet om at behandle en forældrehenvendelse og klage, herunder tage stilling til hvorvidt det er forældrebestyrelsen eller forældregruppen, der har den endelig beslutningskompetence. Udvalget var af den opfattelse, at det er forældrebestyrelsen, der i den enkelte institution har den endelige beslutningskompetence om fravalg af ordningen jf. gældende lovgivning. Udvalget har dog til forældrebestyrelser tilkendegivet og anbefalet at forældrene blev hørt. Forvaltningen tilkendegav og beklagede, at retningslinjer på kommunens hjemmeside om sundt frokostmåltid ikke forekom på kommunens hjemmeside jf. lovgivning. Forvaltningen søger for at retningslinjerne bliver lagt på hjemmesiden. Endelig tog udvalget forældrebestyrelsens beslutning om fravalg af sundt frokostmåltid til efterretning og bemærkede i forbindelse hermed, at der var et markant flertal af forældre, der ønskede at fravælge ordningen. Forvaltningen fremsender konkret skrivelse til bestyrelse og forældre ved Børnehuset Irlandsvej.


4

3. Meddelelser


RESUMÉa. Orientering og redegørelse vedrørende konvertering af understøttende

undervisning til to-lærertimer på Skelgårdsskolen.

b. Referat af bestyrelsesmøde Ungdomsskolen d. 05.09.16Referat af bestyrelsesmøde Løjtegårdsskolen d. 26.09.16 Referat af bestyrelsesmøde Pilegårdsskolen d. 20.09.16 Referat af bestyrelsesmøde Nordregårdsskolen d. 11.10.16 Referat af bestyrelsesmøde Skottegårdsskolen d. 03.10.16

INDSTILLINGBørne- og Kulturforvaltningen indstiller til Børne- og Skoleudvalget,

at punkterne a-b tages til efterretning.

/MSV

BILAGSFORTEGNELSE:1 Lukke

t

2 Åben Referat_ bestyrelsesmøde_ Ungdomskolen_05.09.16.docx 268429/16

3 Åben Referat_skolebestyrelsesmøde_løjtegårdsskolen_d.26.09.16.pdf 266852/16

4 Åben Referat_skolebestyrelsesmøde_Pilegårdsskolen_d.20.09.16.pdf 266792/16

5 Åben Referat_skolebestyrelsesmøde_Nordregårdsskolen_d.11.10.16.pdf

266782/16

6 Åben Referat_skolebestyrelsesmøde _Skottegårdsskolen_d.3.10.16.pdf 266777/16

BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN 03-11-2016Tiltrådt


5

4. Handleplan for dansk som andetsprog 2016

Åben sagSagsnr.: 15/31698Sagsansvarlig: nmo.bkFraværende:Afbud:

RESUMÉ”Handleplan for dansk som andetsprog 0-18 år i Tårnby Kommune” blev tiltrådt i 2012. Den er blevet endelig evalueret i 2016, og på den baggrund er den blevet revideret.Handleplanen har som mål, at tosprogede børn og unge skal klare sig på mindst lige fod med etnisk danske mht. læsning på alle trin, afgangsprøverne og mht. optag og gennemførelse af ungdomsuddannelserne. Handleplanen er dynamisk og vil løbende blive justeret på baggrund af de behov, der løbende opstår. Der vil ligeledes ske en midtvejsevaluering af handleplanen. Planen forventes at skulle være gældende frem til 2020. Den nye handleplan ønskes politisk tiltrådt, så den kan blive implementeret.

UDDYBENDE BEMÆRKNINGEREvalueringen af ”Handleplan for dansk som andetsprog 0-18 år” (2012) viste overordnet, at målet om chancelighed endnu ikke er nået i forhold til: - læsning, hvor de tosprogede elever kun følger godt med indtil 4. klassetrin, - karaktererne ved afgangsprøverne – efter det gik fremad ved periodens start – er det igen gået den forkerte vej- optag og gennemførelse af ungdomsuddannelser. Det så godt ud ved periodens start, men er ikke blevet fulgt efter UU-reformen pga. manglende ressourcer Der er derfor fortsat brug for indsatser og udvikling af området, herunder opkvalificering af lærere og pædagoger. Den reviderede handleplan skal sikre et fortsat fokus på sprogstøtte til tosprogede elever, således at de opnår samme faglige resultater som den øvrige elevgruppe. Hovedsigtet i revideringen af handleplanen er, at der er kommet et øget fokus på SFO-området og på, at der fra ledelsernes side følges op på indsatser i forhold til tosprogede børn og unge.

INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Børne- og skoleudvalget,

1. at ”Handleplan for dansk som andetsprog 0-18 år” bliver tiltrådt. /MSV


6

BILAGSFORTEGNELSE:1 Åben handleplan2016 214504/16

BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN 06-10-2016Behandles på næste Børne- og Skoleudvalgsmøde

BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN 03-11-2016Udvalget tiltrådte ”Handleplan for dansk som andetsprog 0-18 år”, som er gældendefrem til år 2020. Udvalget anmodede Forvaltningen om en opfølgning omkring sommeren 2017.


7

5. Generel orientering om skoleområdet


RESUMÉBørne- og Kulturforvaltningen, skoleområdet v/Anja Ougaard giver en generel orientering til udvalget om skoleområdet.


1. at orienteringen tages til efterretning /MSV

BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN 03-11-2016Udvalget tog orienteringen til efterretning. Udvalget blev blandt andet orienteret om besøgsrunde på skolerne, kompetenceudvikling af skoleledelserne, herunder ift. at arbejde databaseret samt kommunale mål og fokusområder for skoleåret 16/17.


8

6. Orientering fra Familieafdelingen om forebyggende foranstaltninger og anbringelser


RESUMÉBørne- og Kulturforvaltningen, Familieafdelingen v/Ulla Henningsen orienterer om forebyggende foranstaltninger og anbringelser på området.


1. at orienteringen tages til efterretning /MSV

BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN 03-11-2016Udvalget tog orienteringen til efterretning


9

7. Status på støttekontaktpersonsordning


RESUMÉBørne- og Kulturforvaltningen, Rådgivning og Forebyggelse v/Peter Hauch orienterer om støttekontaktpersonsordningen.


1. at orienteringen tages til efterretning. /MSV

BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN 03-11-2016Udvalget tog orienteringen til efterretning


10

8. Evaluering af sommerferieaktiviteter 2016 i Tårnby Kommue


RESUMÉForvaltningen skal orientere udvalget om evaluering af sommerferieaktiviteter 2016.Se bilag.


at orienteringen tages til efterretning

/MSV

BILAGSFORTEGNELSE:1 Åben Evaluering af sommeraktiviteter 2016 249888/16

BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN 03-11-2016Tiltrådt


11

9. Eventuelt


BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN 03-11-2016Intet Mødet sluttede kl. 16.42.


12

Bilagsoversigt

3. Meddelelser

1. (Lukket bilag) 2. Referat_ bestyrelsesmøde_ Ungdomskolen_05.09.16.docx (268429/16) 3. Referat_skolebestyrelsesmøde_løjtegårdsskolen_d.26.09.16.pdf (266852/16) 4. Referat_skolebestyrelsesmøde_Pilegårdsskolen_d.20.09.16.pdf (266792/16) 5. Referat_skolebestyrelsesmøde_Nordregårdsskolen_d.11.10.16.pdf (266782/16) 6. Referat_skolebestyrelsesmøde _Skottegårdsskolen_d.3.10.16.pdf (266777/16)

4. Handleplan for dansk som andetsprog 2016 1. handleplan2016 (214504/16)

8. Evaluering af sommerferieaktiviteter 2016 i Tårnby Kommue 1. Evaluering af sommeraktiviteter 2016 (249888/16)

Bilag: 3.2. Referat_ bestyrelsesmøde_ Ungdomskolen_05.09.16.docx

Udvalg: Børne- og SkoleudvalgetMødedato: 03. november 2016 - Kl. 14:00

Adgang: ÅbenBilagsnr: 268429/16

TÅRNBY KOMMUNEUngdomsskolen

__________________________________________________________________________________________________

Ungdomsskolen Telefon 3250 1751 Mandag-fredaq kl. 9-14 E-mail adresse:Løjtegårdsvej 167 Telefax 3252 1751 Aftenåbent aug. - april [email protected] Kastrup Mandag-torsdag kl. 18-19 Internet: www.us.taarnby.dk

Referat af møde i Ungdomsskolebestyrelsenmandag den 5. september kl. 16.30-19

på Ungdomsskolen

Møde nr. 3/2016 Afbud fra: Vibeke Rasmussen, Pernille Kok, Ole Larsen

Den nyvalgte formand for US10 ungerådet Marco Oliver Petersen blev præsenteret for bestyrelsen, men deltog ikke i mødet.

1.Bemærkninger til referat af sidst afholdte møde nr. 2/2016 den 23.05.16

Beslutning:Ingen bemærkninger.

2. Meddelelser

1. Trafik- og parkeringsforhold ved Ungdomsskolen. 2. Ventilation opsat i sommerferien3. Seniorjobber

Beslutning:Ad 1:Bestyrelsen anbefaler, at der laves en skriftlig ansøgning vedr. trafikforhold med fokus på gul opstregning og vendeplads.Ad 2 og 3: Til efterretning.

3.Status på Ungdomsskolens tilbud til styrkelse af ”den åbne skole” blev præsenteret af Team 3

1. Statistik over tilbudenes benyttelsesgrad i 15/162. Tilbudspakken 16/17(Temadage, endagskurser og UP-projekt)3. Valgfag 16/174. Skolen i virkeligheden

Beslutning:Folder om UP-projektet tilsendes Børne- og skoleudvalget.Bestyrelsen ønskes løbende orientert om, hvorvidt UP-projektet dækker det faktiske behov.Bestyrelsen ønsker en opgørelse over, hvilke skoler/klasser der benytter Åben skoletilbuddene, og om der er nogle, der ikke gør.

4.Ungdomsskolens busUngdomsskolens bus er udtjent og står overfor en stor udgiftstung reparation. Der ønskes en snak om muligheder for udskiftning.

Beslutning:Bestyrelsen anbefaler, at der udarbejdes en ansøgning til forvaltningen vedr. finansiering af ny bus.

5.

Ungdomsskolens bygning og udeomåde. Hvordan bliver vi mere synlige i gadebilledet, og hvordan tilgodeser vi elevernes behov for et attraktivt ude- og indemiljø til pauser?

Beslutning:Bestyrelsen anbefaler en dialog med forvaltningen mhp at lave en ansøgning til næste ansøgningsrunde for “Legepladspuljen”. Derudover anbefales samarbejde med lokale virksomheder.

6.Ungdomsskolevirksomheden

● Fritidstilbuddet for 16/17● Sommer i Tårnby. Evaluering og en snak om principper for tilmelding. (Underpunkt om principper

udskydes til næste møde)

Beslutning:Til efterretning.Evalueringen af sommeraktiviteter sendes til Børne- og Skoleudvalget.

7.US10 2015/2016

● Status på US10 og EUD10 ● Personale● Rekruttering af elever ● Dataindsamling

Beslutning:Til efterretning.

8.Eventuelt

ÆNDRING: Mødet den 21. nov er flyttet til den 16. nov kl 16.30

Bilag: 3.3. Referat_skolebestyrelsesmøde_løjtegårdsskolen_d.26.09.16.pdf



TÅRNBY KOMMUNE

1

REFERAT

MØDE I: Skolebestyrelsen ved Løjtegårdsskolen DATO: 26-09-2016

EMNE: Bestyrelsesmøde SAGSNR.: 16/44

DELTAGERE: Pernille Kok, Martin Purdy, Eline Borberg, Michael Flies von Linstow, Filip Rosdahl Severinsen, Helena Malmqvist Kok,Susanne Jørgensen, Ulrik Dahl og Sussie Nørsø

AFBUD: Karina Rishede, Jan Jacobsen, Gorm Sandorf, Peter Sterregaard, Guri Hernes og Ole Juhl.

MØDENR.: 08/2016

Kl. 17.00 i lokale H

0. Fastlæggelse af dagsorden

Godkendt uden kommentarer

1. Godkendelse af referat af møde nr. 7 den 18.08.2016

Godkendt uden kommentarer

2. Meddelelse fra

a. Ledelsen

i. Vi har pr. dags dato ansat barselsvikar

ii. Der afholdes ansættelsessamtaler for en barsel og en ledig stilling d. 27. september

iii. Trivselsmåling for elever gennemføres i perioden 16. januar-31. marts 2017

iv. Der opstilles i indeværende kalenderår en pavillon som løsning på udfordringen med

manglende klasselokale

v. Legepladsen i minigården er revet ned.

vi. Der er tilført ca. 29.500 kr til gennemførsel af ”Åben skole”. Pengene skal bruges i

indeværende kalenderår

b. Bestyrelsen

i. Der har været afhold FRO-møde, hvor det blev oplyst, at:

1. Der er givet penge til at nyuddannede lærere kan sættes ned i

undervisningstid

2. Der er et efterslæb på tandplejen

3. Børnetallet, der ligger til grund for fastlæggelse af antal 0. klasser, bliver

revidereret i januar 2017.

c. Medarbejdere

i. Det er svært for nye lærere at følge med i deres opgaveløsning

ii. Ønsker opmærksomhed på udviklingen i IT-situationen. Især trådløst netværk og

antal devices.

d. Elevråd

i. Ingen meddelelser

e. Andre

i. Ingen meddelelser

TÅRNBY KOMMUNE

2

3. Profillinjer (bilag)

i. Bestyrelsen og skolen finder profillinjer interessante, men har for nuværende et

behov for at undersøge og udbygge mulighederne i de nyindførte blokdage

yderligere.

4. Principper for fravær (bilag)

i. Principperne er godkendt med redaktionelle ændringer

5. Værdigrundlag

i. Arbejdet skrider frem

6. Ideer til inddragelse af SFOén i Skolebestyrelsen

i. Det skal afklares om, der er behov for at inddrage SFO’erne mere i

skolebestyrelsen, da der i forvejen sidder repræsentanter fra SFO-personalet i

skolebestyrelsen og SFO-områdelederen deltager i møderne.

7. Trafikpolitik

i. Skolebestyrelsen er positivt indstillet overfor planerne om at udarbejde en

trafikpolitik

8. Trivsel – herunder mobbehandleplan

i. Der skal udarbejdes en ny mobbehandleplan

9. Eventuelt

i. Medarbejderne fremfører, at der i øjeblikket er en del skrabe- og faldeulykker i

minigården. Dette er tiltaget efter nedtagning af legeplads.

Mødet slut kl. 19.00

Bilag: 3.4. Referat_skolebestyrelsesmøde_Pilegårdsskolen_d.20.09.16.pdf



Side 1 af 4

Skolebestyrelsesmøde Pilegårdsskolen

Referat

Data om mødet: Møde nr. 8-2016

Dato: Tirsdag den 20.09.16

Tid: 17.30 – 20.30

Sted: Personalerummet

Mødeleder: Dorit

Ordstyrer: Tina/Dorit

Til stede: Karen, Dorit, Natascha,

Jeppe, Simone, Tina, Søren, Karina

og Katja

Afbud:

Mia, Heidi, Ken, Peter og Danielle

Faste punkter, indledning:

1. Bemærkninger til referat af møde nr. 7-2016

2. Godkendelse af dagsorden

3. Meddelelser fra

a. elevrepræsentanter

b. formanden

Ingen bemærkninger

Punkt 4e udgår.

Punkt 4c forkortes til 10 min.

3

Der har været afholdt trivselsudvalgsmøde.

Elevrepræsentanterne ønsker, at eleverne får

indflydelse på skolens antimobbeplan og afholder

derfor ekstraordinært elevrådsmøde.

Der har været afholdt elevrådsmøde. Eleverne

efterspørger aktiviteter til legepladen og et

fordybelsesrum til lektiearbejde.

Eleverne ønsker en fanfare inden der foretages et

alle-kald. De øvrige ønsker drøftes med skolens

ledelse.

Skolefodbold: Eleverne ønsker at støtte op om

skolefodbold i undervisningen og ønsker

indflydelsen på beslutningen.

3b. Formanden har været til FRO-møde.

Orientering om økonomien. Der bruges flere

midler på: privat børnhave, STU og speciel

pladser.

SFO-vision udsendes til SB

Rygeforbyggelsesstrategi for udskolingselever

bliver udsendt til SB, der skal forholde sig til

strategien.

Kvalitetsrapporterne skal fremadrettet udarbejdes

hvert 2. år.

Der er vedtaget politiske mål for åben skole. SB

skal udtale sig via høring.

Side 2 af 4

c. skoleledelsen, herunder områdeleder

c.1 Elev til- og afgang

c.2 Personale til- og fragang, status

c.3 SFO til- og afgang, personale og børn

c.4 Orientering om ansættelser

c.5 Andet

d. medarbejdere

e. andre

Der er udarbejdet et skriv vedr. profillinjer i

kommunen med baggrund i EVA-rapporten.

Budgetforlig:

- Der skal foretages udskiftning af skolestole med

sæder der vipper.

- Reduceret undervisningstid til nye lærere i

kommunen.

- Unge under 18 kan få tilbudt gratis

psykologhjælp.

Ventetid i tandplejen begrundes i barsler og

nytilkomne.

3c1 1 elev udmeldt pga. flytning, 2 elever udmeldt

pga. skoleskift og 2 elever indmeldt pga.

skoleskift.

3c2 Der er ansat 2 nye lærere.

Lister over kontaktforældre uddeles ved mødet.

3c3 Ingen ændringer

c.5 Auschwitzdagen markeres den 9/11 for

udskolingen.

8.x. er gået videre i Historiedysten. Pt. er klassen

i top 30.

d. ingen bemærkninger

e. ingen bemærkninger

Punkter til behandling:

4.a Lokalesituationen /Dorit, Danielle, KBH

Tilbagemelding fra mødet med forvaltningen

vedr. lokalesituationen samt drøftelse af

forvaltningens svar vedr. overgang fra

børnehave til SFO.

Beslutning om det videre arbejde.

4.b Skolebestyrelsens årsberetning

Oplæg til skolebestyrelsens årsberetning.

Beslutning om form og fokus. Brainstorming

om relevante temaer samt uddelegering af

skriveopgaver.

Mulige temaer:

Skolens ledelse – skolebestyrelsens

sammensætning

Personalesituationen

Aktive elevrødder (toiletkampagne,

markedsdag)

Trafikpolitik – cykelhjelme – KBK-anlæg

Kostpolitik

Det planlagte møde med forvaltningen er udskudt.

Forvaltningen ønsker alternative forslag til

problemstillingen.

Behov: 2-4 klasselokaler og flere positioner i HD

samt n/t.

Drøftelse af behov og alternative løsninger.

Der justeres på oplægget til forvaltningen.

SB ønsker en langsigtet løsning på

Pilegårdsskolens lokalesituation.

Drøftelse af mulige emner til årsberetningen.

Forslag til temaer:

USU

Forældreforeningen.

Udgangpunkt i værdigrundlag:

Læring, trivsel og respekt for fællesskabet.

Skolens ledelse – skolebestyrelsens

sammensætning: Dorit

Personalesituationen: Karen

Aktive elevrødder (toiletkampagne, markedsdag):

Natascha

Side 3 af 4

Frokostboden

Den længere skoledag (§16b)

Ændringer for IMU-timefordeling, LFF, USU

Blokdage, valgfagsdage/profildage

Skolen i Virkeligheden

Motion og bevægelse

MinUddannelse

Lokalesituationen

Elevtrivsel – Fokuspunkter

Kommunikation mellem skole og hjem

Fysiske forbedringer (halvtag, skolekøkken,

klapborde, legeplads i lille gård)

4.c Emner fra forældre /Dorit, KBH

Drøftelse af henvendelsens 3 hovedpunkter:

Trafiksikkerhed

Udnyttelse af elektroniske

kommunikationssystemer (skemaer,

opfordringer fra

nødhjælpsorganisationer,

adviseringer)

Uens administrative retningslinjer

vedr.

sygemelding af børn

4.d Motion og bevægelse /KBH

Fokuspunktet Motion og bevægelse – hvordan

arbejder vi med det? Fremlæggelse af

foreløbig milepælsplan for indsatserne.

4.e Den kommunale tandpleje /Peter http://www.taarnby.dk/borger/sundhed-og- forebyggelse/tandplejen/ Drøftelse af den nuværende ordning og

beslutning om eventuelt initiativ.

4.f Inklusionsmålsætningen /Søren, KBH

Trafikpolitik – cykelhjelme – KBK-anlæg: Katja

Frokostboden og kostpolitik: Tina

Den længere skoledag (§16b), blokdage: Søren

Ændringer for IMU-timefordeling, LFF, USU:

Simone og Ken

valgfagsdage/profildage: Karen, Ken og Simone

Skolen i Virkeligheden: Christian

Motion og bevægelse: ? evt. Karen

MinUddannelse:Tina

Lokalesituationen: Dorit

Elevtrivsel – Fokuspunkter: Søren

Kommunikation mellem skole og hjem: Danielle

Fysiske forbedringer (halvtag, skolekøkken,

klapborde, legeplads i lille gård, idrætsfacilliter):

Karen

Kvalitetsrapport: Dorit

Rundgang ved forældremøder: Katja

Forældreforeningen: Katja

Henvendelser fra forældre:

Fællesskabsdage: Natascha og Jeppe

Deadline for oplæg: 01.11.16. Oplæggene sendes

til Anne Brillo

Udnyttelse af elektroniske

kommunikationssystemer:

Opmærksomhed på at der ikke sendes irrelevant

information.

Fremlæggelse af skolens milepælsplan for motion

og bevægelse i undervisningen.

Drøftelse af milepælsplanen. Forslag af

synliggørelse af motion og bevægelse i ugeplanen.

Punktet udsættes.

Orientering. Der er ingen ændring i kommunens

http://www.taarnby.dk/borger/sundhed-og-%20%20%20%20%20%20%20%20%20%20%20%20%20%20forebyggelse/tandplejen/

http://www.taarnby.dk/borger/sundhed-og-%20%20%20%20%20%20%20%20%20%20%20%20%20%20forebyggelse/tandplejen/

Side 4 af 4

Hvilken betydning har regeringens ændrede

målsætning for andelen af inkluderede elever

i folkeskolen for skolerne i Tårnby?

Orientering og drøftelse.

4.g Kommende punkter /Dorit

Nye principper – værdidebat

Sundhedsudvalg v/Tina og Dorit

Udarbejdelse af skolebestyrelsens

årsberetning.

Åben skole – fortsættelse af tidligere

drøftelser

Sproggruppe v. Karina

inklusionspolitik.

Åben skole

Sproggruppe – januar

Antimobbehandleplan

Lokaler

Fælles forældremøde

Skoletandlægen

Skolens netværk

Klubpædagoger på mellemtrinnet

Faste punkter, afslutning /Dorit

5. Punkter fra kontaktforældre/forældre

6. Aftaler om forplejning ved næste møde

onsdag den 25.10.2016.

7. Eventuelt

Er behandlet under punkt 4c

Danielle

Mødet slut: 20.30 Ref: Simone Schjeltved

Bilag: 3.5. Referat_skolebestyrelsesmøde_Nordregårdsskolen_d.11.10.16.pdf



Bilag: 3.6. Referat_skolebestyrelsesmøde _Skottegårdsskolen_d.3.10.16.pdf



TÅRNBY KOMMUNE

1

REFERAT

MØDE I: Skolebestyrelsen på Skottegårdsskolen DATO: 03.10.2016

MØDESTED: Kontoret KLOKKEN: 17.00

EMNE: Skolebestyrelsesmøde nr. 8 – 2016 Skottegårdsskolen SAGSNR.: 16/1630

DELTAGERE:

Morten Jensen, Nellie Louv, Kasper Adamsen, Lene Borch, Charlotte Blomquist, Mete Lund, Morten Bjarvin, Louis Hjelmsø, Tine Braad Carlsen, Rasmus Schlûter, Sasha Jensen, Janika Esplago, Vibeke Flemmer, Lillian Meilstrup

AFBUD: Kia Juul Vilhelmsen, Annette Olsen

MØDENR.: 8 - 2016

1. Godkendelse af referat nr. 7

Godkendt

2. Digital mobning v/Lene, Nellie og Morten B

Oplæg har været udsendt forinden mødet. Skolen har, via Oasefonden, fået bevilget midler til forløb

via Børns Vilkår som afholdes fra januar-ultimo marts 2017 og kommer til at indeholde både

personale, elev- og forældreinddragelse. Enighed om, at det udsendte oplæg efterfølgende indgår i

en samlet politik omkring digital mobning og at skolen skriver samlet udkast efter 1.kvartal 2017.

Digital mobbepolitik bør efterfølgende være et underpunkt under skolebestyrelsens vedtagne politik

om mobning.

3. Mobilfri uge v/Charlotte

Vibeke orienterede om processen omkring elevundersøgelserne før og efter den mobilfri uge.

Deraf er efterfølgende besluttet, at mobiltelefonerne for indskoling og mellemtrin indsamles ved

dagens start, aflåses i klassen og udleveres igen ved skoledagens afslutning. For udskolingen

udleveres telefonerne i frikvartererne. Eleverne har taget rigtigt godt i mod.

4. Valg af arbejdsgruppe angående trafik- og cykelkultur omkring skolen v/Mette

Mette, Kasper og Morten J valgt

5. Udarbejdelse af 3 spørgsmål til grundig bearbejdning på kommende møde af

a) Forældreinddragelse v/Nellie

b) Den gode tone blandt elever og til personalet v/Lene

Alle medlemmer fremsender forslag til 3 spørgsmål til formanden senest den 26.10. Punktet

bliver hovedindholdet i det efterfølgende møde.

6. Orientering fra

- Formanden: Refererede fra FRO-møde 15.09.16 og vil udsende referatet incl. bilag til

medlemmerne.

- Ledelsen: Der har med succes været afholdt praktisk personalemøde omkring evalueringsdelen i

Min Uddannelse. Forløb v/Børns Vilkår omkring digital mobning. Skolen har aktuelt lærerpraktikant

på 7. årgang i 6 uger. Terminsprøver for 8. og 9. årgang afholdes i uge 45-46. Skolen afholder

tværsuge i uge 41 og det overordnede tema er sundhed. Ledelsen har været på besøg i stort set

samtlige klasser og deltager efterfølgende i teammøder. Der har igen været forældrehenvendelse

omkring toiletforholdende i indskolingen. Skolechefen har været på besøg på skolen og deltaget i

undervisning på både ind/mellemtrin/udskoling samt i personalemøde, det var for alle en god

oplevelse.

- Medarbejdere: På lærersiden går det godt. Der er fokus på trivsel og lagt plan for indsatsområder.

Sundhedsugen er tæt på at være planlagt og der er positiv energi. Ny ALT-koordinator ansat fra

01.10.16.For SFO-delen har man fået kursus/sparring omkring Min Uddannelse, men kunne godt

ønske mere samt en forventningsafstemning. Er i gang med at planlægge Halloween. Skolechefen

TÅRNBY KOMMUNE

2

har også været på besøg der og det var man glad for.

- Elever: Arbejder aktuelt i elevrådet med følgende: hvordan kan frikvartererne blive bedre, ønske

om gallafest, ønske om indeordning i egne klasselokaler, toiletter, nye sofaer til PLC, faldunderlag

på boldbanen i store gård, genetablering af madbod, flere ure i gårdene, julefodbold,

mobbekampagne.

7. Eventuelt

Intet

8. Rundvisning på skolen af forældrevalgte fra kl. 18.15-19.15 v/serviceleder Michael Tvede

Hansen

Bilag: 4.1. handleplan2016



Handleplan for dansk som andetsprog 0-18 år

Tårnby Kommune

PUC 2016

https://www.google.dk/imgres?imgurl=http://www.esbjergkommune.dk/Files/Billeder/Borger/Til%20unge/unge.gif&imgrefurl=http://www.esbjergkommune.dk/borger/til-unge.aspx&docid=rlTLZBTX62WbgM&tbnid=sUwwiw427XFjgM:&w=414&h=236&bih=719&biw=1536&ved=0ahUKEwiTl6itrovNAhWhF5oKHTTIBZcQMwheKCQwJA&iact=mrc&uact=8

Indholdsfortegnelse Introduktion ........................................................................................................................................................................................................................................................................................................1

Anbefalinger til - og beskrivelse af - sammenhængen i indsatsen for de tosprogede 0 – 18 år. ........................................................................................................................................................................8

Nye tiltag (smitte).............................................................................................................................................................................................................................................................................................10

Handleplan for dansk som andetsprog ........................................................................................................................................................................................................................................................10

Dagtilbud (børn i alderen 0-3 år).................................................................................................................................................................................................................................................................10


Dagtilbud (børn i alderen 3-6 år).................................................................................................................................................................................................................................................................12


SFO..............................................................................................................................................................................................................................................................................................................14

Dsa-sprogstøtteundervisning.......................................................................................................................................................................................................................................................................16

Sproglig udvikling i alle fag – særlig med henblik på de tosprogede elever ..............................................................................................................................................................................................17


Klub Tårnby (børn i alderen 10 -18 år) .......................................................................................................................................................................................................................................................19

Funktionsbeskrivelser.......................................................................................................................................................................................................................................................................................21

Sprogambassadører .....................................................................................................................................................................................................................................................................................21

Sprogvejlederopgaver for hver daginstitution.............................................................................................................................................................................................................................................22

Sprogvejlederopgaver i SFO .......................................................................................................................................................................................................................................................................23

Dansk som andetsprogslærernes arbejdsområder set fra centralt hold: (kan udbygges lokalt) ..................................................................................................................................................................24

Dsa- læreren er uddannet i dansk som andetsprog eller har lang erfaring i undervisning i fagområdet.....................................................................................................................................................24

Dsa-ressourcepersonener på skoleområdet .................................................................................................................................................................................................................................................25

Dansk som andetsprogsvejlederens arbejdsområder set fra centralt hold:..................................................................................................................................................................................................26

Tosprogskonsulenten...................................................................................................................................................................................................................................................................................27

På sigt en del af del kommunale vejlederkorps...........................................................................................................................................................................................................................................27

Procedurer ........................................................................................................................................................................................................................................................................................................28

”Sommerfuglen”..........................................................................................................................................................................................................................................................................................28

Modtagelsesklasserne - er placeret på Skottegårdsskolen og er dermed under denne skoles ledelse.........................................................................................................................................................29

Visitation og indskrivning...........................................................................................................................................................................................................................................................................29

Ungdommens Uddannelsesvejledning UU .................................................................................................................................................................................................................................................31

Rådgivning og Forebyggelse (RoF) ............................................................................................................................................................................................................................................................32

Arbejdsgruppen:

Grethe Birch skoleleder Korsvejens SkoleLotte Dürfeld dsa-koordinator og dsa-vejleder Korsvejens SkolePernille Henriksen leder Bh. SyrefabriksvejTanja Nielsen sprogvejleder Bh. SyrefabriksvejTine Olsen leder VU TårnbyparkenLise Kaalund Pædagogisk konsulentLone Stig Stokholm skole-hjem koordinator og dsa-vejleder Noomi Mortensen konsulent vedr. tosprogede børn i Tårnby Kommune Pernille Høper, AssistentMaureen Eriksen, Assistent

Desuden har følgende bidraget:Helle Hvid områdeleder af distrikt SFO NordregårdBerit Flørnæs sprogvejleder SFO SkelgårdsskolenStefan Reiners Fælles Klubleder af Klub TårnbyPaw Tarris afdelingsleder af Klub TårnbyRie Hansen SprogambassadørNetværk af dansk som andetsprogsresourcepersonerKia Juul Vilhelmsen skoleleder SkottegårdenAnette Olsen områdeleder SFO SkottegårdenModtagelsesklasselærere Sussie Johansen leder af Bh. Gl. KirkevejAnette Kjærager leder UU (Ungdommens Uddannelsesvejledning)Kirsten Pilegaard talehørelærer

1

Introduktion

”Handleplan for dansk som andetsprog 0-18 år i Tårnby Kommune” blev udarbejdet og politisk tiltrådt i 2012. Den er blevet midtvejsevalueret, suppleret i 2014 og endelig evalueret i 2016. Ud fra evalueringen er handleplanen blevet revideret og er klar til brug frem til 2020. Handleplanen er dynamisk og skal midtvejsevalueres.

Det overordnede mål for indsatsen på hele området og handleplanen er fortsat:

De tosprogede børn og unge skal klare sig på mindst lige fod med de etnisk danske mht. læsning på alle trin, afgangsprøverne og mht. optag på og gennemførelse af ungdomsuddannelser.

Delmål:- der ydes en god og kvalificeret sprogstøtteindsats til alle tosprogede i alderen 0-18 år, der har behov derfor. - Tosprogede børn og unge bliver løbende sprogvurderet, således at sprogstøtten bliver tilpasset den enkeltes behov.- Viden om det tosprogede barns/s sprogkompetence bliver videreformidlet ved overgange.

Der er løbende arbejdet med at implementere handleplanen fra 2012. Dette er flere gange blevet evalueret på sprogvejleder- og dsa-netværksmøder, med spørgeskema ved midtvejsevalueringen - samt på nogle ledermøder, på skolerunder hvert år om arbejdet på skolen med dsa og i skolernes bidrag til den årlige kommunale kvalitetsrapport. Dernæst er de tosprogede elevers læseresultater og afgangsprøveresultater årligt blevet sammenlignet med årgangens resultater. På institutionsområdet er børnene sprogudvikling blevet fulgt ved hjælp af sprogvurderingsskemaer og sprogscreeninger i 3 år alderen og op til skolestart.

Denne kommunale handleplanen forventes politisk tiltrådt i 2016 og derefter anvendt lokalt i de enkelte institutioner og skoler i arbejdet med de tosprogede børn og elever og som inspiration til udarbejdelse af lokale lære- og handleplaner for området.

Handleplanen bygger på de gældende love og bekendtgørelser for området - samt på evalueringen af handleplanen fra 2012.

Evalueringen i 2016 er sket ved en spørgeskemaundersøgelse besvaret af dagplejere, pædagoger og ledere på 0-6 års området, af SFO-pædagoger og ledere - samt af tre forskellige lærergrupper og klublederne. Skolelederne har besvaret via kvalitetsrapporterne, så derfor er de ikke blevet spurgt igen.Evalueringen viser overordnet, at målet om chancelighed endnu ikke er nået mht.:- læsning, hvor de tosprogede elever kun følger godt med indtil 4. klassetrin, - karaktererne ved afgangprøverne – efter det gik fremad ved periodens start - igen er gået den forkerte vej

2

- optag og gennemførelse af ungdomsuddannelser, så godt ud ved periodens start, men er ikke blevet fulgt efter UU-reformen pga. manglende ressourcer til det- 0-6 års området har i perioder og i forskellige dagtilbud lavet en god sprogstøtteindsats. Der har især været sat ind med opkvalificering af personalet. Resultatet er, at der er færre tosprogede børn, der har behov for sprogstøtte ved skolestart. Der er en del udskiftning i personalet, så opkvalifiseringen skal fastholdes, og der er kommet flere børn på det sidste, der ikke har mødt dansk før de kommer i dagtilbuddet.- sprogstøtteindsatsens ressourcer er i mange år ikke fulgt med tilgangen af tosprogede børn - i perioden er der kommet yderligere 100 børn - ud over de, der går i modtagelsesklasserne nu - hvilket resulterer i, at elevene trods løbende vurderinger af deres behov ikke ydes en behovstilpasset sprogstøtte.- overgangsarbejdet mht. at videndele om børnenes sprogkompetencer er der løbende blevet kvalificeret i perioden – især ved skift i 3 års alderen og ved skift til SFO/skole. I øjeblikket arbejdes der på yderligere at tydeliggøre videndeling for alle børn ved alle overgange.

Desværre må det konstateres, at jo ældre de tosprogede børn/elever er, des mindre fokus og indsats er der i forhold til deres specielle behov for sprogstøtte. Det er gennemgående, at fokus på sprogstøtte til tosprogede elever ser ud til at være kommet til at stå lidt i skyggen af arbejdet med at implementere Skolereformen og overgangen fra at være fritidshjem til at blive SFO´er. Endelig er der generelt behov for at opkvalificere personalet på området.Der er samlet set brug for langt større fokus på de tosprogede børns sproglige udvikling og trivsel – især på SFO- og skoleområdet, hvis målet om chandelighed skal nås.

3

Evaluering af Handleplan for dansk som andetsprog DSA 0-18 år Tårnby

Handleplanen har nu eksisteret siden foråret 2012, hvor den blev politisk tiltrådt. I 2014 blev der efter ønske fra pædagoger og ledere lavet tilføjelser til handleplanen på 2 områder, der ikke var blevet beskrevet særskilt i den oprindelige plan: 0-3 års området og klubområdet.

Hovedmålet for handleplanen er og har været chancelighed for alle børn og elever på alle planer uanset etnicitet.

Der er løbende arbejdet med at implementere handleplanen. Dette er flere gange blevet evalueret på sprogvejleder- og DSA-netværksmøder, ved spørgeskema som en midtvejsevaluering - samt på nogle ledermøder, på skolerunder hvert år om arbejdet på skolen med DSA og i skolernes bidrag til den årlige kommunale kvalitetsrapport. Dernæst er de tosprogede elevers læseresultater og afgangsprøveresultater årligt blevet sammenlignet med årgangens resultater. Det har ikke været muligt på kommunalt plan at lave en sammenligning i forhold til resultater af de nationale tests og trivselsundersøgelserne, da resultaterne fra centralt hold ikke er udspecificeret i forhold til etnicitet. Men de aktuelle landsresultater viser, at 70% af alle elever godt kan lide at gå i skole, at piger klarer sig bedre end drenge og at etnisk danske elever stadig klarer sig bedre end elever af anden etnisk herkomst.

Spørgeskemaundersøgelse 2016Handleplanen er nu i 2016 blevet evalueret vha. en spørgeskemaundersøgelse besvaret af dagplejere, pædagoger og ledere på 0-6 års området, af SFO-pædagoger og ledere - samt af tre forskellige lærergrupper og klublederne. Skolelederne har besvaret via kvalitetsrapporterne, så derfor er de ikke blevet spurgt igen.Denne evaluering viser overordnet, at jo ældre de tosprogede børn/elever er, des mindre fokus og indsats er der i forhold til deres specielle behov for sprogstøtte. Det er også en gennemgående observation, at fokus på sprogstøtte til tosprogede elever ser ud til at være kommet til at stå lidt i skyggen af arbejdet med at implementere Skolereformen og overgangen fra at være fritidshjem til at blive SFO-er.Resultaterne fra alle de ovennævnte evalueringer vil blive foldet ud i det følgende.

0-3-års områdetSpørgeskemaet er besvaret af stort set alle dagtilbuddene på området.Det er ikke helt så mange tosprogede børn, der benytter dagtilbud i denne aldersgruppe som øvrige børn – dette på trods af sundhedsplejerskernes opfordringer til at benytte dagtilbuddene. Det anbefales en større indsats her og et større samarbejde med Pladsanvisningen med tidlige oplysninger om det tosprogede barns start og om fordelingen af børnene. Der er generelt fokus på børns sprog i denne aldersgruppe og der arbejdes i høj grad med de tosprogede børns sprog, og der videndeles både internt og eksternt i høj grad om dette. Der er mange sprogvejledere, men flere ønskes opkvalificeret. Der arbejdes løbende med sprogvurderinger i nogle af dagtilbuddene. Der arbejdes i høj grad med børnenes blik for og forståelse af mangfoldighed. De tosprogede børn og deres forældre sikres i høj grad en god start, og nogle steder arbejdes der med særlige tiltag for, at de skal føle sig anerkendt og velkomne, mens næsten alle inddrager og informerer forældrene i det pædagogiske sprogarbejde. De forholdsvis nye kommunale sprogvurderingsskemaer er ikke implementeret i særlig høj grad endnu i forbindelse med skift, men benyttes bl.a. som supplement ved de personlige overleveringer.

4

3-års sprogscreeningerFrem til og med 2013 blev alle 3-årige tosprogede børn sprogscreenede med et materiale, mens de etsprogede bekymrende blev screenet med et andet materiale. Fra 2014 er det kun de børn pædagoger og/eller forældre er sprogligt bekymrede for, der alle bliver screenet med det samme materiale. Det har betydet, at der ikke går så meget tid til screeningerne, som så forhåbentlig bruges på sprogarbejdet med børnene i stedet, men det gør det vanskeligt at sammenligne børnenes sprogstøttebehov over tid. Dog er det tydeligt, at næsten alle de flersprogede børn, der screenes falder i kategorien ”særligt behov”, som betyder, at der i samarbejde med talehørelærerne skal iværksættes særlige tiltag for børnene og udarbejdes en handleplan for sprogarbejdet.

3-6-årsområdetDer er svaret på spørgsmålene af stort set alle dagtilbuddene på området.Næsten alle har udarbejdet lærerplaner for sprog, ellers er de i gang med det. Over halvdelen af institutionerne har sprogvejledere, men med meget forskellige uddannelsesbaggrund, 9 har uuddannede sprogvejledere og 5 har ingen. Stort set alle deltager i sprogvejledermøder, og langt de fleste har en særlig sprogstimuleringsindsats for både et- og tosprogede børn, hvis de har tosprogede børn, og der udarbejdes handleplaner for dette arbejde. Stort set alle har fokus på sprog i hverdagen og bruger dialogisk læsning. Mange arbejder med mangfoldighed og er behjælpelige i forhold til skoleindskrivning. Mens godt halvdelen finder det nødvendigt med særlige tiltag for at tosprogede børn og forældre skal føle sig anerkendt og velkomne. Der nævnes mange gode erfaringer med brug af tolk.

Styrk SprogetTårnby Kommune har været en del af den ministerielle indsats Styrk Sproget fra 2012-2015 med de 4 skoler, der har flest flersprogede elever, de 8 fritidstilbud/SFO-er og de 13 dagtilbud, der er i de fire distrikter. Indsatsen har især gået på at opkvalificere medarbejder og ledere på temadage - samt på, at der i de enkelte institutioner blev set på egen praksis med konsulentbidrag for derefter at udarbejde en forandringsplan for arbejdet med de tosprogede børn/elever og deres forældre.Indsatsen faldt desværre sammen med Skolereformens indførelse og forandringen fra fritidshjem til SFO-er, hvilket fik den utilsigtede effekt, at SFO og skoleområder ikke fik det optimale ud af indsatsen. På dagområdet har der til gengæld være en god effekt. Der er især blevet sat fokus på at arbejdet med børnenes sprogudvikling i hverdagens pædagogiske arbejde, ved temaarbejde, hvor der på forhånd er udvalgt fokusord og ved dialogisk læsning med børnene.

Sprogstøttebehov ved skolestartDer har i perioden været stort set samme antal tosprogede skolestartere: 76-82. Det har været over ¾ af børnene, der ikke har haft eller har haft et lille sprogstøttebehov ved skolestart. De børn, der har haft et stort behov for sprogstøtte er typisk børn, der er kommet til DK, efter de er blevet 3 år. Så der er blevet lavet et rigtig godt stykke sprogstimuleringsarbejde med børnene i dagtilbuddene.

SFO-områdetSpørgeskemaet er sendt ud til de 20 matrikler SFO-erne er på, men kun 12 har svaret - og det påvirker svarene.Der er kun en, der svarer, at der arbejdes med læreplaner om sprog, mens 7 svarer i nogen grad., det begrundes med omlægningen til SFO og arbejdets omlægning i forbindelse med Skolereformen.

5

Der er uddannede sprogvejledere i 6 matrikler og uuddannede i 5. Det er halvdelen, der deltager i sprogvejledermøder. Der er sproggrupper for tosprogede heldagsbørn, der har behov derfor i nogle SFO-er i foråret inden skolestart. Alle har fokus på sprog i hverdagen og en del bruger dialogisk læsning, og nogle laver handleplaner for sprogarbejdet. Der savnes tid og mulighed til at samarbejde med indskolingen om sprogarbejdet. Kun få har erfaringer med at inddrage forældrene og med at bruge tolk. Stort set alle arbejder med mangfoldighed.

KlubområdetEr besvaret af de fire ledere af klubafdelingerne. De har ikke et præcist overblik over, hvor mange tosprogede medlemmer, de har, men de giver udtryk for at medlemsgrundlaget mht. tosprogede er meget forskellige i de forskellige afdelinger. Nogle har mange tosprogede medlemmer andre stort set ingen. Stort set alle har fokus på sprog og mangfoldighed og der er mulighed for sproglige aktiviteter i klubberne. Alle støtter op om at det enkelte medlem kan blive en del af fællesskabet, så alle kan deltage på lige fod. De finder samarbejdet med skolen og betingelserne derfor udfordrende. Klubafdelingen, der skulle samarbejde med skolen om modtagelsesklassebørnene, svarer at dette samarbejde i øjeblikket stort set ikke er eksisterende, men at der er samarbejde med SFO og Ungdomsskolen i forbindelse med skift.

SkoleområdetElevstatistik/ressourcerAntallet af flersprogede elever i skolen er siden 2012 steget med 100 børn således, at der i øjeblikket er 881 elever – hertil kommer de, der går i modtagelsesklasserne, som i perioden er blevet udvidet fra 3 til 4 klasser med kapacitet til 12 elever i hver.Ressourcen til den supplerende sprogstøtteundervisning har været konstant i perioden – og har været den samme siden 2003, mens elevtallet siden da er fordoblet.Antallet af elever, der ikke har eller har et lille behov for supplerende undervisning i dansk som andetsprog har været stigende i perioden således, at det de sidste to år har været ¾ af elevgruppen. Samtidig er antallet af elever, der har et stort behov for sprogstøtte, været faldende, men det vil komme til at stige igen, efterhånden som det stigende antal elever fra modtagelsesklasserne bliver sluset ud i den almindelige undervisning, hvor de typisk vil have et stort behov for at blive sprogstøttet det første stykke tid.

Læseresultater:Elevernes læseresultater er blevet fulgt tæt både internt på skolerne og ved skolens årlige møde med konsulenten vedr. flersprogede børn og unge. Der har været en særlig opmærksomhed på de flersprogede elevers læseresultater ved især 4.klassetrin, hvor vi ved både fra danske og udenlandske forskningsresultater, at det især bliver vanskeligt for disse elever at følge med, da ordforrådsmængden og fagsproget udvides voldsomt fra dette klassetrin. Det har også vist sig at gøre sig gældende i Tårnby. De flersprogede elever har fået læseresultater på stort set lige fod med de øvrige elever indtil dette klassetrin. Hvis det ikke har gjort sig gældende, er der blevet sat ind med en samarbejdet indsats mellem læsevejledere og DSA-lærere. Der kunne ønskes en mere fokuseret indsat på dette område fra mellemtrinnet og videre op.

6

Kvalitetsrapporterne og skoleområdetDer er blevet spurgt ind til og evalueret på implementeringen af handleplanen for DSA i alle kvalitetsrapporterne i perioden. 7 ud af 9 skoler har udarbejdet en lokal handleplan for DSA i perioden og 7 skoler mener, at de i høj grad har implementeret handleplanen, mens 2 svarer i nogen grad. Der er i forskellig grad opmærksomhed på målet om lighed på alle planer på skolerne. Samarbejdet mellem faglærerne og DSA-lærerne kunne blive bedre, der savnes tid til samarbejde og fokus på at udvikle sproglig opmærksomhed i alle fag. Der gives her udtryk for at DSA- området har stået i skyggen af implementeringen af Skolereformen.

DSA-ressourcepersonerne (koordinatorer/vejledere) Der er svaret på spørgsmålene fra stort set alle dvs. en fra hver skole.De har et godt samarbejde med de øvrige ressourcepersoner eksternt på netværksmøder og internt, men de ønsker mere ligestilling og et mere formaliseret samarbejde med disse - og mere fokus fra ledelsens side på området med de tosprogede elever. De bliver ikke i særlig høj grad efterspurgt som vejledere. De har iværksat mange gode tiltag, men der er ikke megen respons fra det øvrige personale. De savner mere tid til undervisning og samarbejde - samt uddannelse i DSA og til sprog i alle fag for medarbejderne.

DSA-lærerneDer er svaret fra over halvdelen af disse lærere.Alle oplever, at deres sprogstøtteundervisning giver et godt udbytte. Mange samarbejder godt med faglærerne om deres undervisning, men at der kunne ønskes mere tid og fokus på dette samarbejde. Mange drager nytte af sprogvurderinger og handleplaner til at følge elevernes progression og i samarbejdet med faglærerne. Nogle oplever sproglig udvikling tænkt ind i fagene. Få deltager i skolehjemsamarbejdet. Mange giver udtryk for udbytterige DSA-teammøder med høj grad af erfaringsudvekling for at optimere undervisningen. Få har et godt og udbytterigt samarbejde med sprogvejlederne i SFO-erne.

Faglærerne61 har besvaret spørgsmålene.Næsten alle tænker sproglig udvikling og inklusion af tosprogede elever ind i deres undervisning, og oplever, at der fra ledelsens side er fokus på dette. Næsten alle har det på som punkt ved skolehjemsamarbejdet. Kun en forholdsvis lille del mener at lektiejælp og faglig fordybelse har haft en positiv effekt for de tosprogede elever. Halvdelen finder ikke, at DSA er en del af den understøttende undervisning. Over halvdelen angiver, at der har været gode tiltag på skolen i forhold til at give tosprogede forældre bedre deltagelsesmuligheder. De anbefaler en samlet, fokuseret og samarbejdet indsats på skolerne indenfor området. Mere tid og flere ressourcer til området til brug ved tolærerordninger eller holddeling med fokus på sproglig udvikling i alle fag og fokus på skolehjemsamarbejdet.

Forældresamarbejdet i skoleområdetDer blev det første år udsendt skemaer til besvarelse af klasselærerne om forældredeltagelse i forældremøder, skolehjemsamtaler og sociale arrangementer opgjort efter, hvorvidt forældrene er af dansk eller anden oprindelse.

7

Der blev reageret skarpt fra både lærere og ledere på dette. Der blev givet udtryk for forskelsbehandling, og at der ikke var nogen særlig udfordring mht. fremmøde, der kunne tilskrives etnicitet. Så det var et meget lille antal skemaer, der blev afleveret efter første år, hvorefter det blev droppet.Der er i perioden taget forskellige gode initiativer på skolerne for større inddragelse af alle forældre, og erfaringerne er bl.a. delt på DSA-netværksmøder.

KaraktererAfgangsprøvekaraktererne er blevet gjort op for alle fag for tosprogede elever og for årgangen i hele perioden. Resultaterne er behæftet med en vis usikkerhed, da mængden af tosprogede afgangselever er stærkt begrænset på nogle skoler nogle år. Det bliver meget afhængigt af den enkelte elevs evner, motivation og forældreopbakning. Men en tendens er der at spore, nemlig et rigtig godt elevresultat, når der i en periode som fx på Nordregårdsskolen blev arbejdet med DSA som dimension i alle fag efter, at alle lærere var blevet opkvalificerede i dette. Generelt ligger karaktererne for de tosprogede elever under årgangens med lidt under et karakterpoint i en del fag, men det ses også, at de fx i engelsk nogle år scorer højere end årgangen. Omvendt ses det, at danskfagene, problemregning og fysik/kemi volder vanskeligheder for de tosprogede elever. I 2012 fik de tosprogede elever mere end 1 karakter lavere end årgangen i 7 fag.I 2013 fik de tosprogede elever mere end 1 karakter lavere end årgangen i 4 fag.I 2014 fik de tosprogede elever mere end 1 karakter lavere end årgangen i 6 fag.I 2015 fik de tosprogede elever mere end 1 karakter lavere end årgangen i 9 fag.Der er en stigende tendens til at flere elever går til afgangsprøve, og det er få, der ikke opnår karakteren 2 i dansk og matematik.

UUHar fulgt eleverne ind i ungdomsuddannelserne indtil UU-reformenen blev gennemført. Indtil da viste tendensen klart, at de tosprogede unge i mindst lige så høj grad som de øvrige unge deltager i og gennemfører en ungdomsuddannelse.

Ovenstående er blevet inddraget og har dannet grundlag for revisionen af ”Handleplan for dansk som andetsprog DSA i Tårnby Kommune”, som skal dække de kommende fire år frem til 2020.

8

Anbefalinger til - og beskrivelse af - sammenhængen i indsatsen for de tosprogede 0 – 18 år.

Sundhedsplejersker opfordrer ved hjembesøg tosprogede familier til at få deres børn skrevet op til at komme i dagtilbud. Pædagoger i daginstitutionerne opfordrer ligeledes forældrene til at få skrevet mindre søskende, der går derhjemme til at blive skrevet op til dagtilbud.

Vuggestuer og dagplejere har fokus på at arbejde med de tosprogede børns sprogudvikling. Alle vuggestuer har pædagoger, der er kvalificeret til sprogarbejdet og sprogvejledere, der mødes i netværk med talehøre-lærerne en pædagogisk konsulent og tosprogskonsulenten for at kvalificere sprogarbejdet.

Tosprogskonsulenten kontakter tosprogede familier, der ikke har skrevet deres børn i daginstitution ved 3-års alderen. Børnene bliver så sprogscreenet, og hvis der er behov derfor, modtager børnene sprogstimulering i ”Sommerfuglen”, hvor der er ansat pædagoger specielt til denne indsats, i daginstitution eller i hjemmet med kommunalt tilsyn.

Alle børn, som går i daginstitution, og som pædagogerne mener, har behov for sprogstimulering, bliver sprogscreenet i 3-års alderen. Viser screeningen, at de har behov derfor, så skal de modtage sprogstimulering i daginstitutionen. Disse børn følges med vejledning fra talehørelærerne og tosprogskonsulenten. Pædagogerne udarbejder en handleplan for sprogstimuleringen og hvert år i oktober et sprogvurderingsskema på barnet. Dette sendes til tosprogskonsulenten.

Daginstitutionerne har fokus på sprog i dagligdagen, og er der behov derfor, opretter de sproggrupper. Alle daginstitutioner har pædagoger, der er kvalificeret til sprogarbejdet og sprogvejledere, der mødes i netværk med talehøre-lærerne, en pædagogisk konsulent og tosprogskonsulenten for at kvalificere sprogarbejdet.

Før overgangen til SFO og skole bliver de tosprogede børn sprogscreenet i daginstitutionen med henblik på klassedannelse og planlægning af den fortsatte sprogstøtte.Der er udarbejdet og vedtaget en kommunal ”Overgangsplan – fra daginstitution til SFO og skole”, hvori alle procedurer ved overgangen nøjere er beskrevet.

SFO’erne har fokus på sprog i dagligdagen og opretter sproggrupper efter behov. Alle SFO’er har pædagoger, der er kvalificeret til sprogarbejdet og sprogvejledere, der mødes i netværk med en pædagogisk konsulent, talehørelærere og tosprogskonsulenten for at kvalificere sprogarbejdet.

Alle folkeskoler og 10.klasses centret har uddannede dsa-lærere og dsa-vejledere. Alle lærere har fokus på sproglig udvikling i fagene. Indsatsen følges løbende i Kvalitetsrapporterne.

Ved indskrivning i skolerne noteres elevernes tosprogethed og dsa-koordinatorerne informeres.

9

De tosprogede elever sprogscreenes ved skolestart - eller, hvis de kommer til skolen senere i forløbet. Screeningerne bruges også, hvis der opstår tvivl om ens kundskaber senere i forløbet. Screeningen foretages af en dsa-lærer. Sprogscreeningerne danner grundlag for sprogstøtten.

De elever, der har brug for sprogstøtte, får det i fornødent omfang. Elevernes sproglige udvikling følges tæt, ved at dsa-lærerne udarbejder vurderings- og evalueringsskemaer for eleverne 2 gange årligt og ved screeninger og tests. Skemaerne bruges - ud over til at følge elevernes behov for sprogstøtte - også til at sikre, at viden ikke går tabt ved overgange til nye klasser og lærere.Vurderings- og evalueringsskemaerne følger eleverne gennem skoleforløbet og sammen med uddannelsesparathedsvurdering over i 10. kl.

Hvis der kommer elever til kommunen med meget lidt dansk sprog, vurderes de efter aftale med skolens ledelse af tosprogskonsulenten. Hvis eleverne vurderes til at have utilstrækkeligt dansk sprog til at kunne følge den almindelige undervisning, indskriver konsulenten dem til basisundervisning i modtagelsesklasse i max. 2 år - med mindre de er sent ankomne i skoleforløbet. Eleven udsluses derefter til distriktsskolen på et møde med deltagelse af modtagelsesklasselæreren, tosprogskonsulenten, en repræsentant for distriktsskolens ledelse, den kommende klasselærer og evt. tosprogskoordinatoren. Her fremlægger modtagelsesklasselæreren status på ens sproglige og faglige kunnen.Hvis eleverne bliver 18 år, sluses de videre til ungdomssprogskole eller lignende.

Tosprogskonsulenten, sprogvejlederne, dansk som andetsprogsvejlederne og dansk som andetsprogskoordinatorerne arbejder tæt sammen med institutionernes og skolernes øvrige personale – herunder især de øvrige vejledere og funktionslærerne samt PPR med henblik på at støtte bedst muligt op om det enkelte tosprogede barns trivsel, læring og sprogudvikling.

Tosprogede elever, der forsørges af en person fra EU- og EØS lande, Grønland og Færøerne tilbydes modersmålsundervisning. Tosprogskonsulenten formidler kontakt til de kommuner, der har oprettet hold i de enkelte sprog.

På netværksmøder, kurser og efteruddannelse bliver pædagoger og lærere løbende opkvalificeret i forhold til dansk som andetsprog, kulturformidling og samarbejde med tosprogede forældre.

Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) samarbejder tæt med klassens lærere og de tosprogede forældre om de tosprogede elevers uddannelsesplan. Ugekursus for tosprogede elever med efterfølgende forældremøde i 8.kl står centralt i denne proces. Derudover tilbydes nogle elever mentorer ved overgangen til ungdomsuddannelse. UU evaluerer løbende på de tosprogede unges uddannelsesstatus.

Skolerne, der har over 10 % tosprogede elever, udarbejder handleplan for skolens indsats for disse og deres forældre. Handleplanen evalueres årligt.

Den samlede kommunale indsats evalueres i forbindelse med Kvalitetsrapporten, den årlige skolerunde i forbindelse med karakterrapporten, hvor tosprogskonsulenten drøfter læseresultater, tests og prøver med skolens ledelse og dansk som andetsprogskoordinator.

10

På de følgende sider beskrives tiltagene, således at ovenstående kan realiseres.Nye tiltag (smitte)

Handleplan for dansk som andetsprog

Dagtilbud (børn i alderen 0-3 år)

Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering – opfølgning

Der er krav om, at der skal laves læreplan i forhold til sprog i alle dagtilbud.

- at det i alle dagtilbud er visualiseret og synliggjort, hvordan der arbejdes med børnenes sprogudvikling.

Læreplanen udarbejdes, godkendes og revideres årligt.

Læreplanen om sprog er lavet, godkendt og visualiseret.

Nogle dagtilbud har sprogvejledere og pædagoger, der er uddannede i sprogarbejde.

- at alle dagtilbud skal have sprogvejledere, der enten er uddannede – eller/og løbende deltager i opkvalificering i dansk som andetsprog og kulturelle forhold.

Sprogvejlederne skal som udgangspunkt have kompetencer svarende til sprogvejledermodul 1 og 2. Alternativt skal de som minimum deltage i de kommunale netværksmøder, hvor dagsordenen er relevant for dette område.Her videndeles og opkvalificeres mhp. arbejdet med tosprogede børn og forældre.

Der er velkvalificerede sprogvejledere i alle dagtilbud, og de deltager i netværksmøderne.

Opstarten i de enkelte dagtilbud foregår forskelligt

- at sikre en god institutionsstart for de tosprogede børn og forældre.- at tosprogede børn og forældre bliver anerkendt og bydes velkomne.- at sikre viden om barnets sproglige forudsætninger.

Et opstartsmøde holdes enten på startdagen eller snarest muligt derefter – med tolk, hvis det er nødvendigt. Dette oplyses på forhånd af pladsanvisningen, hvis det er muligt.På mødet skal der være fokus på barnets sprog og sprogudvikling samt på orientering om, hvad det vil sige at gå i dagtilbud.”Sprogvurderingsskema for tosprogede 0-3-årige børn i Tårnby Kommune” forældredel

Mødet afholdes. Både forældre og dagtilbud er velinformerede.

Sprogvejlederen i samarbejde med lederen i dagtilbuddet, er ansvarlig for at sikre tegnene på indsatsen i dagligdagen.Sprogstimulering indsatsen drøftes, og evalueres skriftligt hvert år, for at se udviklingen.Sprogvejlederen i samarbejde med den daglige leder er ansvarlig for at den skriftlige evaluering en gang årligt sendes til tosprogskonsulenten, så den danner udgangspunkt for et årligt møde i distrikterne mellem konsulenter, ledere og sprogvejledere.

Tosprogskonsulenten og pædagogisk konsulent følger løbende op på indsatsen – samt på et årligt sprogvejledermøde specifikt for 0-3 års området.

11

bliver udfyldt på mødet.

FORTSÆTTES PÅ NÆSTE SIDE


I alle dagtilbud bliver der lavet pædagogiske vurderinger, screeninger eller registreringer, mhp. at finde hvilke børn, der har behov for en særlig sprogindsats.

Nogle dagtilbud har sprogstøttegrupper for et- og tosprogede børn.

- at sikre en særlig målrettet sprogindsats for de børn, der har behov derfor.

Alle børn vurderes pædagogisk og/eller screenes f.eks. med TRAS.Alle dagtilbud har sproggrupper og/eller yder en særlig sprogindsats for de børn, der har behov derfor. Der udarbejdes løbende en handleplan for sprogstimuleringen af disse børn i samarbejde med talehørelærere og/eller tosprogskonsulenten.

Sproggrupperne og eller den særlige indsats er etableret og fungerer.Handleplanen udarbejdes, og der følges op på den f.eks. på stuemøder, møder med talehørelærere, tosprogskonsulenten og forældrene.

Alle dagtilbud har fokus på sprog i dagligdagen.

- at sikre fokus på sprogtilegnelse- og udvikling hos alle børn med dansk som andetsprog.

Alle pædagoger har fokus på sprog i dagligdagen og den sammenhæng den sproglige udvikling har med de øvrige læreplanstemaer – også på sproget hos de børn, der kommer fra hjem, hvor der tales dansk, men hvor dansk ikke er forældrenes modersmål.

I dialogen med børnene kan det høres og ses, at der er fokus på sprog i dagligdagen.

Der arbejdes med de understøttende sprogstrategier og med dialogisk læsning i langt de fleste dagtilbud.

Alle pædagoger skal have kendskab til de understøttende sprogstrategier, dialogisk læsning samt tematisk sprogarbejde, så det bliver brugt i dagligdagen.

De understøttende sprogstrategier og dialogisk læsning benyttes i dagligdagen.Der arbejdes bl.a. med fokusord i det tematiske sprogarbejde.

Personalet i daginstitutionerne har blik for mangfoldighed og den særlige opgave, det kan være at formidle daginstitutionernes opgave i forhold til at tosprogede børn og forældre.

- at forældrene har en forståelse for arbejdet med deres børn i daginstitutionen

Personalet i daginstitutionerne møder de tosprogede børn og forældre med interesse og åbenhed.Der holdes møder med tolk for forældrene, hvis dette er nødvendigt.

De tosprogede forældre har forståelse for arbejdet i daginstitutionen.Børnene har et stort fremmøde.Forældrene tager del i sprogarbejdet.Mangfoldigheden anerkendes og fremgår af læreplanen.

Ved 3-års alderen overleveres de tosprogede børn ved personlig kontakt på forskellig vis i de forskellige dagtilbud.

- at sikre at viden om børnene - og især deres sprogudvikling samt forældresamarbejdet videregives, således at

Alle dagtilbud er forpligtet til ved overlevering af tosprogede børn som minimum at udfylde og videregive ”Sprogvurderingsskema for tosprogede

Børnenes sprogudvikling fortsættes kontinuerligt.Pædagogerne i det modtagende dagtilbud og forældrene oplever

12

sprogarbejdet kan fortsætte med udgangspunkt heri.- at sikre, at forældrene inddrages i overleveringen.

0-3-årige børn i Tårnby Kommune” - udover en mundtlig overlevering.

kvalitet i overleveringen.


Dagtilbud (børn i alderen 3-6 år)


Nogle dagtilbud sprogscreener de tosprogede 3- årige, der skønnes at have behov for ekstra sprogstimulering.

- at antallet af sprogscreeninger bliver så højt, at alle børn med sproglige udfordringer bliver screenet og dermed identificeret

Dagtilbuddene gennemfører et større antal sprogscreeninger

Talehørelærerne bliver tidligt inddraget via indstillingen, hvis der skal laves en særlig sproglig indsats for børnene

Der er lavet handleplaner for sprogindsatsen for alle børn, der har brug for en særlig indsats

Nogle dagtilbud har udarbejdet læreplaner for sprogarbejdet

- at alle dagtilbud udarbejder læreplaner for sprogarbejdet

Læreplanen udarbejdes og integreres i det praktisk pædagogiske arbejde

Læreplanen om sprog er udarbejdet, og er en integreret del af dagtilbuddets dagligdag

Nogle dagtilbud har særligt uddannede sprogvejleder/ sprog pædagogertil at varetage sprogarbejdet

- at alle dagtilbud har særligt uddannede sprogvejleder/ sprogpædagoger til at varetage sprogarbejdet

Sprogvejleder/sprogpædagoger skal som udgangspunkt have kompetencer svarende til sprogvejledermodul 1 og 2. Alternativt skal de som minimum deltager i de kommunale netværksmøder, kurser mm. mhp. opkvalificering / videndeling

Der arbejdes systematisk og sikkert med dansk som andetsprog i dagligdagen

Nogle dagtilbud er opmærksomme på vigtigheden af at understøtte børns sprogtilegnelse i dagligdagen

- at alle dagtilbud har en opmærksomhed på sprog i dagligdagen og sikrer at børn med et andet modersmål end dansk får en særlig opmærksomhed

Sprogvejleder/ sprogpædagoger sikrer at sprogarbejdet jævnligt drøftes evt. på p-møder el.lign.

Det kan høres og ses, at der er en særlig opmærksomhed på sprog i dagtilbuddene

Nogle dagtilbud deltager i overleveringssamtaler

- at alle dagtilbud deltager i overleveringsmøder mellem dagtilbud, skole og SFO for at sikre, at viden omkring børnenes sprogudvikling formidles videre

Overleveringssamtaler afholdes i god tid med henblik på at sikre, at viden om barnets sproglige udvikling formidles videre

Oplysningerne der er givet til overleveringssamtaler, er relevante og kan anvendes i det videre arbejde med det enkelte barns sproglige udvikling

Sprogvejlederen i samarbejde med lederen i dagtilbuddet er ansvarlig for at sikre tegnene på indsatsen i dagligdagen.Lederen af dagtilbuddet og sprogvejlederen er ansvarlig for at sprogstimuleringsindsatsen drøftes og evalueres årligt i egen institution.Sprogstimulering indsatsen drøftes, og evalueres skriftligt hvert år, for at se udviklingenSprogvejlederen i samarbejde med den daglige leder er ansvarlig for at den skriftlige evaluering en gang årligt sendes til tosprogskonsulenten, så den danner udgangspunkt for et årligt møde i distrikterne mellem konsulenter, ledere og sprogvejledere.

Tosprogskonsulenten og pædagogisk konsulent følger løbende op på indsatsen bl.a. på sprogvejledermøderne

13

Nogle har en opmærksomhed på den særlige opgave det kan være for en familie med andet modersmål end dansk, at begynde i et dansk dagtilbud.

- at forældre har en forståelse for arbejdet med deres børns sproglige udvikling, og at samarbejdet mellem forældre og dagtilbud fungerer

Til møder med tosprogede familier indkaldes tolk, hvis det skønnes at være nødvendigt. Arbejde med børnene og især sprogarbejde forklares og synliggøres

Størstedelen af forældrene med anden kulturel baggrund deltager i aktiviteter i institutionen deltager i samarbejdet med personalet om barnets udvikling

FORTSAT FRA FORRIGE SIDESammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering – opfølgning

Alle tosprogede kommende skolestarter sprogscreenes i nov./dec..

- at sikre, at sprogarbejdet forsætter med udgangspunkt i resultatet / de sprogpædagogiske anbefalinger fra sprogscreeningen

Der laves sprogscreeninger på alle tosprogede skolestartere, og der sker en skriftlig + evt. mundtlig overlevering til forældrene

SFO modtager resultaterne af sprogscreeninger af de tosprogede skolestartere

Personalet i daginstitutionerne har blik for mangfoldighed og den særlige opgave, det kan være, at formidle daginstitutionernes opgave i forhold til at tosprogede børn og forældre.

- at personalet sikrer, at forældrene har en forståelse for arbejdet med deres børn i daginstitutionen


De tosprogede forældre har forståelse for arbejdet i daginstitutionen.Børnene har et stort fremmøde.Forældrene tager del i sprogarbejdet.Mangfoldigheden anerkendes og fremgår af læreplanen.

14


SFO


Nogle SFO’er har sprogvejledere og pædagoger, der er uddannede i sprogarbejde.

- at der i SFO-distrikterne er sprogvejledere i afdelingerne, der sammen med den daglige leder er ansvarlige for videndeling om sprog i alle afdelinger- at sikre videndeling og kvalificeret sprogarbejde

Alle SFO’er skal have sprogvejledere. De skal som udgangspunkt have kompetencer svarende til sprogvejledermodul 1 og 2. Alternativt skal de som minimum gennem deltagelse i kommunale netværksmøder bliver opkvalificerede i sprogarbejdet.

Der er sprogvejledere i alle SFO-afdelinger, og de deltager i netværksmøderne.

I nogle SFO’er er der fokus på sprog i dagligdagen.Der arbejdes med dialogisk læsning i de fleste SFO’er.

- at der er fokus på sprogudvikling hos de tosprogede børn, der har særlig behov derfor.

Alle pædagoger er opmærksomme på børnenes sprogudvikling og har fokus på sprog i dagligdagen.Alle pædagoger skal have kendskab til dialogisk læsning, så det bliver brugt i dagligdagen.Alle pædagoger skal have kendskab til tematisk sprogarbejde med fokusord.

Det kan høres og ses, at der er fokus på sprog i dagligdagen.

Dialogisk læsning benyttes i dagligdagen.

Der arbejdes med tematisk sprogarbejde med bl.a. fokusord, så vidt det er muligt.

I nogle SFO´er arbejdes der i foråret inden skolestart med de tosprogede børns sprog med udgangspunkt i sprogscreeningen fra daginstitutionen.

- at der i alle SFO’er arbejdes med de tosprogede børns sprogudvikling- at sikre at sprogarbejdet fortsættes med udgangspunkt i det tidligere sprogarbejde

SFO’erne skal udarbejde en handleplan for arbejdet med det enkelte tosprogede barns sprogudvikling, hvis det drejer sig om et barn med særlige sproglige behov.

Der er lavet handleplan for arbejdet med det enkelte barn, hvis barnet har særlige behov.

I nogle SFO’er sker der en skriftlig overlevering

- at sikre viden om børnenes sprogudvikling formidles videre

SFO’erne udarbejder en skriftlig evaluering på de tosprogede børns sprogudvikling, hvis de har udviklet sig i særlig grad.

Skolerne modtager skriftlig evaluering på de tosprogede børns sprogudvikling, hvis de har udviklet sig i særlig grad.

Sprogvejlederen i samarbejde med den daglige leder er ansvarlig for at sikre tegnene på indsatsen i dagligdagen.Sprogstimuleringsindsatsen drøftes, og evalueres skriftligt hvert år for at se udviklingen. Sprogvejlederen i samarbejde med den daglige leder er ansvarlig for at den skriftlige evaluering en gang årligt sendes til tosprogskonsulenten, så den danner udgangspunkt for et årligt møde i distrikterne mellem konsulenter, daglige ledere og sprogvejledere.

Tosprogskonsulenten og pædagogisk konsulent følger løbende op på indsatsen på sprogvejledermøder.


15


Enkelte SFO’er har samarbejde med skolernes dsa-lærere

- områdelederne skal sikre sammenhæng og samarbejde omkring de tosprogede børns sprogudvikling

SFO’erne og dsa-lærerne i indskolingen mødes eller/og udveksler handleplaner om sprogarbejdet med de tosprogede børn.

Dsa-lærere og pædagoger mødes om sammenhæng i sprogarbejdet for de tosprogede børn.

Alle SFO’er deltager i dialogmøde med skoleledelse, dsa-koordinatorer og daginstitutioner i distriktet i juni måned, hvor der bl.a. er opmærksomhed på tosprogede børn og deres forældre.

- at videreformidle viden om bl.a. de tosprogede børns sprogudvikling og samarbejdet med deres forældre

Mødet bliver afholdt og viden formidles

Der er sammenhæng i arbejde med de tosprogede børn og deres forældre.

Personalet i dagtilbuddet har blik for mangfoldighed og den særlige opgave, det kan være, at formidle institutionens arbejde i forhold til de tosprogede børn og forældre.

- at personalet sikrer, at forældrene har en forståelse for arbejdet med deres børn i daginstitutionen


De tosprogede forældre udviser forståelse for arbejdet i daginstitutionen.Børnene har et stort fremmøde.Forældrene tager del i sprogarbejdet.Mangfoldigheden anerkendes og fremgår af læreplanen.

De fleste SFO’er formidler til tosprogede børn og forældre, hvad en SFO er, og hvad den kan bruges til. Dette sker i samarbejde med dagtilbudspersonalet.

- at tosprogede børn og forældrene har en forståelse for sprogarbejdet med deres børn i SFO’en- at alle tosprogede børn er indmeldt i SFO.

Alle SFO’er sikrer, at de tosprogede forældre får forståelse for sprogarbejdet med deres barn.Alle SFO’er samarbejder med dagtilbuddene om formidling af vigtigheden af, at alle tosprogede børn går i SFO.

De tosprogede forældre udviser forståelse for og indgår i et samarbejde om sprogarbejdet med deres barn.Alle tosprogede børn går i SFO.

16

Dsa-sprogstøtteundervisning


Dsa-undervisningen planlægges og varetages fortrinsvis af dsa-uddannede lærere.

- at alle dsa-lærere skal besidde kompetencer inden for dsa-sprogstøtte.

Ved ansættelse eller kompetenceudvikling sikres, at undervisningen varetages af dsa-uddannede lærere.

Al dsa-undervisning foretages af lærere med dsa-kompetencer.

Nogle dsa-lærere opstiller vurderings- og evalueringsplaner for den enkelte elev i samarbejde med mindst en af elevens øvrige lærere.

- at alle dsa-lærere planlægger i samarbejde med faglæreren/pædagoger en sprogstøtteundervisning ud fra opstillede mål - herunder særlig opmærksomhed på sproglig udvikling i alle fag.

Dsa-læreren og faglæreren/pædagogen planlægger og udfører en undervisning, der støtter eleven i at udvikle sig fagligt og sprogligt. Undervisningen understøtter elevens arbejdsrutiner og læringsstrategier.

Eleverne deltager og trives i den daglige undervisning og udviser forståelse for det, der arbejdes med. Eleven har fremgang i resultater på alle planer.

I september sprogscreener dsa-læreren de elever, der forventes at skulle modtage sprogstøtteundervisning i 0.kl.. Desuden screenes de elever, der kommer til skolen senere i skoleforløbet.

- at alle nye tosprogede elever, med behov derfor, er sprogscreenet inden 1. oktober/ved start i skolen og modtager relevant sprogstøtteundervisning.

- Sprogstøtteundervisningen tager udgangspunkt i resultaterne af sprogscreeningerne.

Eleverne profiterer af sprogstøtteundervisningen og udviser progression.

Alle skoler har dsa-ressourcepersoner med dsa- og vejlederkompetencer.

- at dsa-vejlederen er primus motor i rådgivning/vejledning - og samarbejder med skolens personale om tiltag og metoder, som understøtter tosprogede elevers sproglige udvikling.

- at dsa-vejlederen samarbejder med skolens øvrige ressourcepersoner.

Dsa-vejlederen er opsøgende i forhold til at få sat fokus på dsa og den sproglige udvikling i alle fag.

Skolens ressourcepersoner samarbejder om elevernes faglige udvikling og trivsel.

At personalet i høj grad efterspørger dsa-vejlederen i forhold til undervisningsforløb og lign.

Ressourcepersonerne mødes.

Elevernes faglige udvikling og trivsel øges.

Skolens ledelse er ansvarlig for, at tosprogede elevernes resultater og personalets samarbejde drøftes internt i personalegruppen og eksternt - bl.a. på møder med tosprogskonsulenten.

Tosprogskonsulenten i samarbejde med dsa-ressourcepersonerne er ansvarlige for at resultaterne og samarbejdet drøftes på dsa-netværksmøder.

Skolernes resultater indgår i kvalitetsrapporten

17

Sproglig udvikling i alle fag – særlig med henblik på de tosprogede elever


Det tværgående tema sproglig udvikling skal indgå i alle fag.

- at alt personale er bevidst om, at det tværgående tema ”sproglig udvikling” skal indgå i alle fag.

- at der bliver sat sproglige mål i al undervisning

Den sproglige udvikling indgår i det enkelte teams planlægning af undervisningen særligt til gavn for de tosprogede elever

Alle skolens aktører udviser bevidsthed om formålet med dansk som andetsprog både som sproglig udvikling i alle fag og som sprogstøttefag.

Dette ses ved en reducering af de tosprogede elevers behov for sprogstøtteundervisning

Nogle faglærere inddrager den sproglige dimension i deres undervisning.

- at teamene og dsa-lærerne/vejlederen årligt samarbejder om minimum et forløb med fokus på den sproglige dimension

Teamene samarbejder med dsa-lærerne og/eller dsa-vejlederen

At teamene i højere grad bruger dsa-teamet og dsa-vejlederne til planlægning og gennemførelse af undervisningsforløb.

Alle skoler bør have blik for mangfoldighed.

- at alt personale arbejder bevidst med mangfoldighed


De tosprogede elever og forældre bliver set og budt velkomne.

Efter endt forløb evaluerer dsa- lærere/vejledere og teamet den sproglige udvikling og diskuterer opfølgning.

Tosprogeskonsulenten og dsa-ressourcepersonen er ansvarlig for indsatserne og resultaterne heraf løbende drøftes i netværket for dsa-ressourcepersoner.

Ledelsen følger løbende op på de tosprogede elevers sproglige progression og på lærernes inddragelse af sproglig udvikling i fagene.

18



Forældresamarbejdet med de tosprogede forældre foregår ikke ens på kommunens skoler.

- at skolens personale og ledelse er opmærksom på at sikre lige deltagelsesmuligheder for alle forældre.

- at form, rammer og organisering af skole-hjem-samarbejdet styres ud fra den enkelte elevs behov.

- at de tosprogede forældre får indsigt i arbejdet med deres børns sproglige, faglige og sociale udvikling således at der skabes en helhedsindsats omkring barnet fra skolestart.

At personalet samarbejder med og sikrer, at de tosprogede forældre får indsigt i sprogarbejde med deres barn. og inddrages så tidligt som muligt aktivt i skolens og elevernes arbejde, oplevelser og fællesskab.

Form og organisering af skole-hjemsamarbejdet planlægges med hensyntagen til den tosprogede forældregruppe - herunder brug af tolke.Desuden gøres en ekstra indsats for at gøre de tosprogede forældre til aktive brugere af Forældreintra.

Skolebestyrelsen, klasseråd, kontaktforældre m.v. tilstræbes at afspejle hele forældregruppen

De tosprogede forældre har indsigt i og indgår i et samarbejde om sprogarbejdet, den faglige og sociale udvikling med deres børn.

Stor forældredeltagelse ved skole-hjemsamtaler og fælles forældremøder/arrangementer og brug af Forældreintra.

At tosprogede forældre er repræsenterede i skolens forskellige samarbejdsorganer.

Skolens ledelse og skolebestyrelsen følger op på skolens principper for skolehjem samarbejdet – herunder med særlig fokus på alle forældres lige deltagelses-muligheder.

Skolens ledelse og skolebestyrelse fastlægger, hvorledes der følges op på indsatsens tegn. Kort redegørelse for ovenstående tilsendes tosprogskonsulenten før det årlige møde med skolens ledelse og dsa-ressourceperson.

19


Klub Tårnby (børn i alderen 10 -18 år)


Håndteringen af børnenes/de unges sprogudvikling og diversitet opleves ikke som en særlig udfordring.

- at der bliver en større forståelse i personalegruppen om, hvad tosprogethed og mangfoldighed indebærer.

- at det sikres, at det enkelte barn/unge er en del af et fællesskab uanset sproglige færdigheder og kulturelt tilhørsforhold.

Tosprogskonsulenten i samarbejde med pædagogisk konsulent afholder et årligt temamøde om sprogudvikling med personalet i Klub Tårnby.Personalegruppen drøfter og videndeler om, hvordan de kan støtte op om barnets/den ungessprogudvikling, ved bl.a. samtaler i hverdagen.Dette for at fremme fokus på de børn, der måtte have behov for udvikling i forhold til sprog og mangfoldighed.

Der er fokus på, og der bliver skabt muligheder for børnenes sprogudvikling ogpå pædagogiske aktiviteter, der fremmer sproget og inklusionen i fællesskabet.

Der er opmærksomhed på, at pædagogerne støtter op om den enkelte unge, der har behov derfor, således at den unge bliver indført i ungecentrenes aktiviteter og fællesskaber.

I Ungecenter Kastrup har der gennem mange år været en særlig opmærksomhed på de tosprogede børn/unge grundet tilhørsforholdet til Skottegårdsskolen, hvor kommunens modtagelsesklasser er placeret.

- at der skabes en sammenhæng i børn og unges skole og fritidsliv - specielt for de, der går i modtagelsesklasse.

Skole- og klubledelse samarbejder om at skabe tid og rum for at sprogarbejdet er en del af den understøttende undervisning.

Sprogarbejdet er en del af den understøttende undervisning

Opfølgning sker på et årligt møde mellem lederen af Klub Tårnby og de koordinerende ledere af de fire ungecentre samt tosprogskonsulenten.

20

FORTSAT FRA FORRIGE SIDE


- at de tosprogede børn og unge har kendskab til børne- og ungdomskultur i Danmark.

Lærerne og pædagogerne i modtagelsesklasserne samt tosprogskonsulenten samarbejder om ind- og udslusning.

Pædagogerne, modtagerklasselærerne samt tosprogskonsulenten samarbejder om at sikre sammenhæng mellem overgange

Lærerne og pædagogerne i modtagelsesklasserne samt tosprogskonsulenten samarbejder om ind- og udslusning.

Lærerne i modtagelsesklasserne informerer eleverne om fritidstilbuddene og informerer pædagogerne om elevernes behov.

Pædagogerne støtter eleverne i at indgå i et aktivt ungdoms- og foreningsliv i kommunen.

De tosprogede børn og unge deltager i ungdoms- og foreningslivet i kommunen på lige fod med de øvrige børn og unge.

21

Funktionsbeskrivelser

Sprogambassadører

Sprogambassadøren er en pædagog, der er særlig videreuddannet om børns sprogudvikling.Sprogambassadøren skal så vidt det er muligt deltage i følgende arbejde, men under forudsætning af, at det hænger sammen på egen institution.

Være medskabende til at støtte sprogudviklingen på 0-6 års området. Inspirerer samt give feedback til andre sprogvejledere i deres praktiske sprogarbejde. Stå til rådighed ved akutte situationer, ved sprogscreeninger samt andre sprogudfordringer. Deltage i sprogudviklingsprojekter på 0-6 års området. Deltage i 4 årlige koordinerende møder.

Udarbejdet af konsulenter og sprogambassadører 1/8-2014

22

Sprogvejlederopgaver for hver daginstitution

Sprogvejlederen er en pædagog med særlig viden og kvalifikationer i forhold til børns sproglige udvikling – herunder de tosprogede børns sproglige udvikling - og har særlig interesse i og kompetence til at vejlede og rådgive andre inden for dette område.

er koordinator for sprogarbejdet i institutionen

er i samarbejde med forældrene og det øvrige personale ansvarlige for det enkelte barns optimale sprogudvikling

er i samarbejde med ledelsen og den læreplansansvarlige ansvarlig for at der i læreplanerne bliver beskrevet, hvordan der systematisk arbejdes med sprogstimulering, og hvordan den indgår i sammenhæng med andre stimulerende og udviklende aktiviteter

er ansvarlig for at sprogvurderingsskemaerne på de bekymrende og/eller skolestartende tosprogede bliver udfyldt af den primære pædagog

er behjælpelig overfor det øvrige personale med 3-årsscreeningen

vejleder det øvrige personale i orientering af forældrene om sprogvurderingsskemaet og sprogarbejdet

er bindeled til talehørelærerne og til konsulenterne

deltager i netværksmøder med konsulenterne, talehørelærerne og sprogambassadørerne vedrørende sprogarbejdet. Viden og informationer herfra videreformidles til det øvrige personale

er ansvarlig for årlig optælling og indberetning at antallet af tosprogede børn

sprogscreener kommende tosprogede skolestartere

Anbefalet af konsulenterne på området og sprogambassadørerne maj 2016

23

Sprogvejlederopgaver i SFO Sprogvejlederen er en pædagog med særlig viden og kvalifikationer i forhold til børns sproglige udvikling – herunder de tosprogede børns sproglige udvikling - og har særlig interesse i og kompetence til at vejlede og rådgive andre inden for dette område.

er koordinator for sprogarbejdet i SFO-afdelingerne

er i samarbejde med forældrene og det øvrige personale ansvarlige for det enkelte barns optimale sprogudvikling ved, at der systematisk arbejdes med sprogstimulering, og ved at sprogarbejdet indgår i sammenhæng med andre stimulerende og udviklende aktiviteter

er i samarbejde med ledelsen ansvarlig for, at der bliver arbejdet videre med de overleverede handleplaner på det sproglige område i SFO-en

er i samarbejde med ledelsen ansvarlig for opfølgning på sprogligt bekymrende børn – og for at sørge for at relevante oplysninger går videre ved skolestart

vejleder det øvrige personale i at orientere forældrene om sprogarbejdet

er bindeled til talehørelærerne og til konsulenterne

deltager i netværksmøder med konsulenterne og talehørelærerne vedrørende sprogarbejdet. Viden og information herfra videreformidles til det øvrige personale

Er godkendt af konsulenterne 2016

24

Dansk som andetsprogslærernes arbejdsområder set fra centralt hold: (kan udbygges lokalt)

Dsa- læreren er uddannet i dansk som andetsprog eller har lang erfaring i undervisning i fagområdet

planlægger og varetager den supplerende undervisning i dansk som andetsprog(dsa) for tosprogede elever på skolen.

udfylder individuel ”Vurderings- og evalueringsskema” for den enkelte tosprogede elev til brug i den supplerende undervisning i dsa og i den almindelige klasseundervisning i samarbejde med elevens faglærer.

samarbejder med den tosprogede elevs øvrige lærere (klasseteamet/årgangsteamet) om undervisningsforløb og om information til forældrene om dsa-støtten

samarbejder med kolleger om dsa og sproglig udvikling i alle fag.

deltager i relevant samarbejde med hjemmet

deltager i dsa-teamets teammøder og samarbejder med de øvrige dsa-lærere

sprogscreener nye tosprogede elever, som dsa-læreren evt. skal undervise supplerende. Ledelsen giver besked om nyankomne elever.

efter besked fra ledelsen om nye tosprogede elever i 0.kl. sprogscreener dsa-læreren, der skal undervise supplerende i 0.kl. de tosprogede elever, der forventes at skulle modtage supplerende undervisning i dsa inden 1. oktober med ”Vis, hvad du kan”

samarbejder med skolens personale, øvrige ressourcepersoner og skolens ledelse om de enkelte tosprogede elever, hvis der er behov derfor.

Dette er anbefalet af netværket af dsa-ressourcepersoner juni 2016

25

Dsa-ressourcepersonener på skoleområdet

Dansk som andetsprogskoordinatorens arbejdsområder set fra centralt hold: (kan udbygges lokalt)Dsa- koordinatoren er en lærer, der er uddannet i dansk som andetsprog eller har lang erfaring i undervisning i fagområdet

sparrer/rådgiver ledelsen, således at den supplerende undervisning i dansk som andetsprog (dsa) bliver medtænkt i skoleårets planlægning og skemalægning

koordinerer den supplerende undervisning i dsa – herunder registrering af elever, fordeling af elever på hold og skemalægning

leder teamsamarbejdet med skolens dsa-lærere - herunder indkaldelse samt referatskrivning

er i samarbejde med ledelsen overordnet ansvarlig for at dsa-lærerne udarbejder Vurderings- og evalueringsplaner på de enkelte tosprogede elever

samarbejder med skolens personale og ressourcepersoner om de tosprogede elevers undervisning og trivsel

samarbejder med læsevejlederne og Det Pædagogiske Læringscenter om skolens læseindsats med fokus på læsning på andetsproget dansk

indhenter nye materialeønsker, videreformidler dette og vedligeholder materialesamlingen

samarbejder på netværksmøder med tosprogskonsulenten og dsa-ressourcepersonerne fra de øvrige skoler om at videreudvikle indsatsen for, at de tosprogede elever opnår uddannelsesmæssige muligheder på lige fod med de elever, der har dansk som modersmål

deltager i møder med skoleledelsen og tosprogskonsulenten

er ansvarlig for at få videresendt relevante oplysninger herunder Vurderings- og evalueringsplaner til dsa- koordinatorerne på US10 eller de andre skoler ved skoleskift i kommunen.

Dette er anbefalet af netværket af dsa-ressourcepersoner juni 2016

26

Dansk som andetsprogsvejlederens arbejdsområder set fra centralt hold:

Dsa-vejlederen har et kompetencegivende kursus i at vejlede i dansk som andetsprog som dimension i al undervisning.

samarbejder med skolens øvrige vejledere om den enkelte tosprogede elevs faglige og sociale udvikling

rådgiver, vejleder og inspirerer skolens personale fx på fag, fase- eller årgangsteammøder om inddragelse af den sproglige dimension i alle fag

planlægger og udfører i samarbejde med skolens personale eksemplariske undervisningsforløb – især til gavn for de tosprogede elever. Dette kan bl.a. ske på baggrund af observation i klassen og opfølgende samtaler med personalet.

Ovenstående kan ske på foranledning af ledelsen, faglæreren, dsa-læreren eller dsa-vejlederen

Dette er anbefalet af netværket af dsa-koordinatorerne juni 2014

27

TosprogskonsulentenPå sigt en del af del kommunale vejlederkorps

arbejder med hele indsatsen vedrørende de tosprogede børn og unge i alderen 0-18 år

samarbejder, vidensdeler og sparrer med sundhedsplejerskerne, sprogvejlederne i daginstitutionerne og i fritidsinstitutionerne, tale-hørelærerne, de pædagogiske konsulenter, de øvrige konsulenter, institutions- og skoleledelserne, dansk som andetsprogsressourcepersonerne, faglærere, UU-vejlederne, RoF, Familieafdelingen og B. og K. forvaltningen.

er tovholder og koordinator - samt ofte bindeled i indsatserne vedrørende de tosprogede børn og unge.

arbejder for kompetenceudvikling til lærere og pædagoger inden for områderne om sprogstimulering, dansk som andetsprog, sproglig udvikling i alle fag og interkulturelle kompetencer.

sikrer videndeling og videreudvikling bl.a. i netværkene inden for området.

sætter fokus på integration og på at sproglig udvikling bliver implementeret i alle fag på skolerne i samarbejde med dsa- aktørerne på skolerne eksempelvis ved aktionslæringsforløb.

sætter fokus på børnenes sproglige og interkulturelle kompetencer i institutionerne og skolerne.

formidler og koordinerer sprogstimuleringsindsatsen for hjemmegående tosprogede småbørn.

formidler tolkning til forældresamtaler inden for hele området.

Er godkendt af skolechefen juni 2016

28

Procedurer

”Sommerfuglen” ”Sommerfuglen” er et sprogstimuleringstilbud for børn, der ikke går i dagtilbud, og som ikke har et tilstrækkeligt dansk sprog. ”Sommerfuglen” er en del af Børnehuset Gl. Kirkevej. Børnene, der går der, findes og visiteres af tosprogskonsulenten ved at folkeregisterlister gennemgås med jævne mellemrum – eller ved henvendelser.

En talehørelærer sprogscreener – efter henvendelse fra konsulenten til hende og forældrene – de tosprogede 3-årige hjemmebørn mhp. at finde ud af, om de har behov for sprogstimulering.

Når børnene er fundet, henvender tosprogskonsulenten sig til ”Sommerfuglens” personale mhp. at finde et tidspunkt, hvor de er klar til en indskrivningssamtale for barnet. Leder af børnehuset og pladsanvisningen orienteres hurtigst muligt derefter.

Tosprogskonsulenten holder jævnligt møder med personalet i ”Sommerfuglen” om børnenes udvikling og giver sparring som konsulent til deres arbejde. På møderne drøftes også mulighed for udslusning til almindeligt dagtilbud eller skole – herunder evt. til modtagelsesklasse. Konsulenten deltager også ved nye ansættelser i ”Sommerfuglen” og kan deltage i svære forældresamtaler.

Børnehusets leder er personaleleder i ”Sommerfuglen”, er budgetansvarlig og kan deltage i møderne mellem personalet i ”Sommerfuglen” og tosprogskonsulenten - samt i svære forældresamtaler.

Efter aftale mellem sekretariatschef Morten Svan og leder af Børnehuset Gl. Kirkevej Sussie Johansen kan og skal pladsanvisningen prioritere at børn fra ”Sommerfuglen” bliver i Børnehuset Gl. Kirkevej, hvis det kan lade sig gøre og er det bedste for barn og familie.

Pædagogisk konsulent fører tilsyn i ”Sommerfuglen” - som i det øvrige børnehus, og kan give sparring til personalet, tosprogskonsulenten og lederen af børnehuset.

Lonnie Iversen er som øverste leder af dagtilbudsområdet i kommunen ansvarlig for at alt er lovmæssigt i orden, og det er hende, der kan give dispensation, hvis dette ønskes f.eks. i forhold til tidsrammen for børnenes tilstedeværelse.

Tiltrådt af Sussie Johansen, Morten Svan, Lonnie Iversen og Noomi Mortensen den 10. december 2014

29

Modtagelsesklasserne - er placeret på Skottegårdsskolen og er dermed under denne skoles ledelse.

Visitation og indskrivningNår der kommer et barn i den undervisningspligtige alder, og barnet ikke taler dansk eller taler et mangelfuldt dansk, så henvender skolerne, Børne- og Kulturforvaltningen eller Familieafdelingen sig til tosprogskonsulenten, der efterfølgende visiterer barnet til almindelig klasseundervisning med sprogstøtte eller til modtagelsesklasse på Skottegårdsskolen.

Barnet indskrives ved en tolket samtale, hvor også forældrene og personale fra modtagelsesklassen deltager. Ved bekymring for socioemotionelle udfordringer inddrages RoF.

FormålFormålet med modtagelsesklasserne er primært på basisniveau at lære eleverne at tale, læse, skrive og forstå dansk – samt at opbygge et vist ordforråd. Der undervises ofte emneorienteret, således eleverne også får kendskab til samfundet, kultur og til andre skolefag. Derudover undervises der i matematik og i at forstå det danske fagsprog i matematik.Da eleverne i modtagelsesklasserne er på forskellige niveauer aldersmæssigt og udviklingsmæssigt stiller det store krav til at differentiere undervisningen.Eleverne deltager, så vidt det er muligt, i skolens øvrige fælles arrangementer, og de deltager, når de er i stand til det også i andre klassers undervisning i forskellige fag – først og fremmest i idræt. Det er vigtigt for elevernes trivsel og inklusion at have kontakt med eleverne fra de almindelige klasser på skolen.

Det andet formål med modtagelsesklasserne er, at introducere eleven og forældrene til det danske skolesystem, så kontaktlæreren har en løbende kontakt med forældrene, hvor forskellige pædagogiske tiltag og handlinger forklares. Derudover afholdes der to længere skole-hjemsamtaler og et årligt fælles arrangement for klassen. Eleverne i modtagelsesklasserne skal både nå at lære et andet nyt sprog og samtidig nå at tilegne sig de samme fag og færdigheder på dette sprog som skolens øvrige elever, derfor er det ekstra vigtig med forældreopbakning for disse elever f.eks. til hjælp med lektielæsning. Dette differentieres afhængigt af forældrenes og elevernes ressourcer.

PlanlægningModtagelsesklassens lærere arbejder sammen som et team og udarbejder hen over året en årsplan i Min Uddannelse for klassens arbejde, hvor de forskellige undervisningsemner og områder aftales. Her planlægges også skole-hjemsamarbejdet.

Evaluering og vurderingElevernes sprog- trivsels- og øvrige læringsudvikling følges tæt i modtagelsesklasserne. Lærerne i klassen udarbejder løbende mål og evaluering for den enkelte elev samt elevplan. Elevens præstation holdes derudover også op mod fagene på det klassetrin eleven tilhører. Eleverne deltager i nationale tests, hvis de er i stand til det, og lærerne laver løbende relevante sprogscreeninger, evalueringer og/eller tests på eleverne inden for de enkelte læreres undervisningsemner. Desuden evaluerer læreteamet for den enkelte modtagelsesklasse løbende elevernes præstationer mundtligt, og de indsamler løbende

30

dokumentation for de enkelte elevers læring. Dette bruges bl.a. som præsentation ved skole-hjem samtalerne. Det samlede evalueringsmateriale på den enkeltes elev danner grundlag for to årlig klassekonferencer – en midt i november og en i begyndelsen af februar, som skolens ledelse indkalder til, hvor alle klassens lærere og tosprogskonsulenten deltager. Formålet med konferencen er samlet at vurdere elevens progression samt mulighed for at blive udsluset til en almindelig klasse.Tosprogskonsulenten følger løbende nøje de enkelte elevers udvikling og rådgiver samt vejleder lærerteamene om undervisningen og skole-hjemsamarbejdet.

UdslusningEndelig udarbejder kontaktlæreren i samarbejde med klassens lærere udslusningspapirer på eleverne, når de er klar til at komme videre til en almindelig klasse således, at arbejdet med eleverne kan fortsætte kontinuerligt. Eleverne kommer i almindelig klasse på distriktsskolen senest efter 2 år i modtagelsesklasse eller på ungdomssprogskole efter at være fyldt 18 år. Modtagelsesklassens team, kontaktlæreren og tosprogskonsulenten vurderer sammen, hvornår eleven er klar til udslusning. Tosprogskonsulenten kontakter den modtagende skoles ledelse og aftaler et udslusningsmøde med den kommende kontaktlærer, skolens ledelse, evt. med tosprogsressourcepersonen, øvrige lærere fra klassen og kontaktlæreren fra modtagelsesklassen. På mødet overdrages udslusningspapirerne, og kontaktlæreren fra modtagelsesklassen og tosprogskonsulenten forklarer nøje de modtagende, hvad de ved om den pågældende elev. Der aftales også, hvornår eleven skal starte på skolen. Efterfølgende kontakter kontaktlæreren fra modtagelsesklassen eleven og forældrene og forklarer om starten på den nye skole. Forældrene og eleven kan efterfølgende kontakte den modtagende skole for et introduktionsmøde.

Samarbejde med RoFI de tilfælde, hvor lærerne og tosprogskonsulenten vurderer, at barnet pga. andre vanskeligheder end de rent andetsproglige ikke vil være i stand til at følge undervisningen i en almindelig klasse, kontaktes RoF umiddelbart, og RoF-personale inddrages så tidligt i forløbet som muligt for sparring og rådgivning vedr. nuværende og kommende skolegang for eleven.

Løbende kvalificeringDer nedsættes en arbejdsgruppe, der skal sikre, at undervisningen i modtagelsesklasserne, visitering, udslusning mm. har den fornødne kvalitet

Udarbejdet af skolechefen, Skottegårdsskolens ledelse, modtagelsesklasselærerne og tosprogskonsulenten juni 2016

31

Ungdommens Uddannelsesvejledning UU

De tosprogede elever får i lighed med de øvrige elever kollektiv vejledning på 7. -10. klassetrin og får, hvis de er vurderet ikke uddannelsesparate, individuel vejledning.

Kurser for tosprogede i 8.kl.Derudover afholder UU kursus for tosprogede elever i 8.kl. Kurserne, et pige- og et drengekursus, er af 4-5 dages varighed. Eleverne tages ud af deres almindelige undervisning en uge i efteråret eller i foråret i 8.kl. Eleverne tilmeldes via UU-vejlederen. Kurserne foregår primært på ungdomsuddannelserne.Om mandagen, efter kurserne er gennemført, afholdes forældremøde på UU, Saltværksvej 2A.I forbindelse med tilmelding til tosprogskurserne, tilmelder forældrene sig til dette arrangement. UU–vejlederne følger op på de forældre, der ikke har tilmeldt sig og ringer aftenen før til alle for at minde dem om mødet. Der er tolke til de, der har behov for det. Indholdet af mødet er en kort gennemgang af uddannelsessystemet, gennemgang af vejledningsaktiviteter i 9. klasse og mulighederne for mere vejledning.Det er de UU-vejledere, der står for tosprogskurserne, der står for planlægningen af forældremødet.

Overgangen fra 9.kl. til 10.kl.Et udvalg arbejder med at skabe en bedre overgang fra 9. til 10. klasse for alle elever, der søger 10. klasse.

Mentorordningen Mentorer yder en personlig støtte til elever i 9. og 10. klasse, som skønnes at få særlige vanskeligheder ved overgangen til ungdomsuddannelse. Arbejdet med udvælgelsen af elever, der kan have brug for en mentor sker løbende. Men tildelingen sker for det meste i perioden februar til april. Klasselærere og UU-vejledere arbejder tæt sammen med forældrene og den unge om dette. Mentorforløbet slutter oftest i oktober på ungdomsuddannelsen, hvor der er etableret kontakt til støttemulighederne dér, hvis der er behov for dette. Mentor deltager i møde for mentorer i UU inden starten på forløbet.

Revideret juni 2016

32

Rådgivning og Forebyggelse (RoF)

TalehørelærerneHvis der i dagtilbuddene er bekymring for et barns sprog, kommunikation og sociale relationer, skal barnet tages op på et dialogmøde i dagtilbuddet, hvor en talehørelærer og en pædagogisk vejleder deltager. Hvis det her vurderes, at der skal ske en særlig indsats for barnet, eller hvis barnet er landet i særlig indsats ved 3-års sprogscreenigen, skal det indstilles til Småbørnsteamet, der vurderer, hvem og hvilken intervention, der skal igangsættes.

Alt afhængigt af udfordringen omkring barnet vurderes det, om det er en talehørelærer, psykolog, ergoterapeut, fysioterapeut, familiebehandler eller en pædagogisk vejleder, der skal deltage.

Talehørelæreren kontakter dagtilbuddet og forældrene mhp. yderligere afdækning af barnets udfordringer. Ud fra resultaterne af dette igangsættes en specifik intervention. Det kan fx være, at talehørelærerne i samarbejde med personalet og forældrene udarbejder en specifik handleplan (SMTTE) for arbejdet med barnets sprogudvikling, et sproggruppeforløb med forskelligt indhold alt efter barnets behov eller forløb omkring barnets udtale.Barnets udvikling følges tæt og tages løbende op på dialogmøder.

Talehørelærerne kan vejlede og rådgive personale og forældre individuelt eller i grupper om generelle eller specifikke tiltag vedr. stimulerende sprogmiljøer i dagtilbud og hjemmet.

Talehørelærerne arbejder også i skoleregi med børn med tale-, høre- og læsevanskeligheder. Dette sker i tæt samarbejde med personalet, ledelsen og de øvrige RoF medarbejdere. I de tilfælde, hvor lærerne og tosprogskonsulenten vurderer, at barnet pga. andre vanskeligheder end de rent andetsproglige ikke vil være i stand til at følge undervisningen i klassen, kontaktes RoF umiddelbart, og RoF-personale inddrages så tidligt i forløbet som muligt for sparring og rådgivning vedr. nuværende og kommende skolegang for eleven.

Åben rådgivningforegår fra 14.30-17.30 i Familiehuset. Alle forældre er velkomne, hvis man har en bekymring i forhold til sit barn, som er udfordret i hjemmet, dagtilbud eller skole. Her mødes forældrene af en sekretær og får som udgangspunkt en samtale med en medarbejder fra RoF.

Kurser/ gruppeforløbDer udbydes løbende kurser for børn og forældre fx konflikthåndtering, skilsmisse, udsatte drenge/piger, ”Fra kæreste til kollega”, stammen.

Godkendt af RoF’s ledelse juni 2016

Bilag: 8.1. Evaluering af sommeraktiviteter 2016



Sommeraktiviteter i Tårnby, 2016 - en evalueringAktiviteterne genereltØkonomien. Budgettet tillod at arrangere aktiviteter af høj kvalitet med tilstrækkelige materialer og udstyr samt nok medarbejdere. Fx kunne børnene i ”Den Store Lagkagedyst” nyde at have flere valgmuligheder (forskellige opskrifter, friske bær, krydderurter etc.). I Zoologisk have fulgtes fem-seks børn med én voksen, og der var derfor tid til det enkelte barn.

Foreningernes oplevelser. Alle foreninger har meldt tilbage, at de var glade for at være med, og at aktiviteterne fungerede rigtig godt. To børn har efterfølgende meldt sig ind i tennis. Generelt er foreningerne interesserede i at deltage i sommeren 2017.

Klubbernes evaluering. Det har vist sig at fungere at rykke klubberne på stranden, hvor der var mulighed for en god blanding af kreative aktiviteter, brætspil og afslapning i tørvejr samt udendørs aktiviteter. Ressourcerne, taget de unge frivillige (Work Camp deltagerne) i betragtning, kunne fordeles endnu bedre. Klubberne arbejder på at udvide og videreudvikle deres tilbud. Mht. økonomi er det meldt tilbage, at udgifter til livredder er vigtige at prioritere, da de fleste børn kom for at bade hver dag. Nye initiativer - eksempler. ”Mini Fodbold Camp” for 0.-3. klasse blev hurtigt udsolgt og tilbagemeldingen fra AB Tårnby var positiv. Børnene havde dog meget forskellig erfaring med at spille fodbold, og tilbuddet kan derfor yderligere kvalificeres gennem kendskab til børnenes niveau. ”Fangerne på fortet” udnyttede Kongelundsfortet, som ellers ville være ubrugt de dage. Trods regnvejr fungerede aktiviteterne under halvtag.

Work CampOverordnet fungerede Work Campen tilfredsstillende. De frivillige var engagerede og glade for at arbejde med børnene, som fik mulighed for kulturudveksling, hvilket der kan være endnu mere fokus på. Fx gennem sprog workshops. Det er tanken, at Work Camp gentages i sommeren 2017. I forhold til videreudvikling, vil der være fokus på at give de frivillige mere ansvar for heldagsaktiviteter. Derudover skal det synliggøres både overfor børn og forældre, at de kommer, og hvad de skal. En idé er at kalde ugen, de er her, for ”International sommer på stranden”. I år stod de frivillige for at skrive en artikel (udgivet i Tårnbybladet), og denne opgave kan med fordel gentages til næste år.

Fakta· · ·

Hold i alt: 64Antal børn i alt: 863Drenge: 466Piger: 397

Hold i samarbejde med foreninger: 22Antal børn i alt: 343Drenge: 190Piger: 153

Antal deltagere på hold med flest deltagere:1) Laser i det grønne: 862) Badmintonskole: 55 3) Den Store Lagkagedyst: 484) Sommerland Sjælland: 475) Gerlev Legepark: 446) Karate (Amager karate): 437) Watergames: 428) Svømmeskolen (KVIK): 379) Mini Fodbold Camp: 3710) Zoo tur: 3411) Fangerne på fortet: 3212) Kajakroning: 3013) FDF’eftermiddag: 2514) Ponyridning: 2415) Åben Svømmehal, Pilegårdsbadet: 2317) Tenniscamp: 20 18) Smykkekursus: 1819) Futsal camp: 18

Sommeraktiviteter i Tårnby, 2016 - en evaluering· · ·

Sommeraktiviteter- evaluering � s. 2

”Den Store Lagkagedyst” på Ungdomsskolen

”Mini Fodbold Camp” i samarbejde med AB Tårnby.

”Work Camp” – Sommer på stranden. Et samarbejde mellem Klub Tårnby, Ungdomsskolen og Mellemfolkeligt

Samvirke.

Sommeraktiviteter i Tårnby, 2016 - en evaluering· · ·

Sommeraktiviteter- evaluering � s. 2

TÅRNBY KOMMUNE - Borger - Tårnby · 11/3/2016 · Bemærkninger til referat af sidst afholdte...

Documents

Transcript of TÅRNBY KOMMUNE - Borger - Tårnby · 11/3/2016 · Bemærkninger til referat af sidst afholdte...