Tranemosegårdbladet 1/2010

LIDT MERE AF DET HELE I BRØNDBY STRAND

REPRÆSENTANTSKABSMØDE 2010

ANGREB PÅ ALMENE BOLIGER

TRANEMOSE-GÅRD

Nr. 1 • 2010

2 l Tranemosegård 1/10

BeboerbladetTranemosegårdudgives af boligorganisationenTranemosegårdMalervangen 1,2600 GlostrupTlf. 8818 0880Fax 8818 0881

Redaktion:Dorthe Larsen (ansv.)Allan NielsenDanny AndersenMartin KristiansenJette Stenholt

Oplag: 3.500Layout: Karen HedegaardTryk: Rosenberg Bogtryk

Forside: SilergårdenBagside: AnnoncekampagneDanmarks Almene Boliger

Foto:Martin KristiansenBilledbutikkenJan Grarup

Skriv til os!Beboerbladet Tranemosegård eret talerør for beboerne i Trane -mose gård. Indlæg modtages så -vel maskinskrevne som på dis -kette. Hånd skrev ne artikler mod -tages også gerne. Indlæg optages kun med navnog adresse op lyst. Af pladshensyn og re dak tio nellegrunde for be hol der re dak tionensig ret at forkorte indlæg, derfylder mere end 1 A4-side.

Beboerbladet Tranemosegård erplanlagt til at udkomme 2 til 4gange årligt.

LEDER

INDHOLD

■ På en af de første varme dage i år samledes Tranemose-gårds afdelingsbestyrelser til repræsentantskabsmøde påMaler vangen 1.

Det var en god aften, hvor vi mødtes med alle dem, vi kenderog siger velkommen til de nyvalgte medlemmer af afdelings-bestyrelserne.Det er ved dette møde, vi tager stilling til de opgaver, der er iboligorganisationen. Også Tranemosegårds regnskaber ogbudgetter bliver behandlet her.Pga. ny lovgivning havde vi nye vedtægter at tage stilling til.Læs videre inde i bladet.

På den boligpolitiske side har vi valgt at trykke Allan Nielsensberetning fra BL kreds 9s valgmøde for at informere om det,der sker ude i den “store” verden.

Skodpolitik – hvad er det?

At være sammen er vigtigt, beskrivelser om mennesker dernyder det.

Lad os håbe at sommeren bliver med sol og blå himmel.

Dorthe Larsen, formand

Formand Dorthe Larsen

Vedtægter, valg og videoovervågning …………………………… 3Årsregnskab……………………………………………………… 8Beboerkursus i Tranemosegård ………………………………… 12Angreb på almene boliger ……………………………………… 13Lidt mere af det hele i Brøndby Strand ………………………… 16Beboerkursus i Rørvig…………………………………………… 19Vinteren var hård ved vejene …………………………………… 20Rygning og skodpolitik ………………………………………… 22Læserbrev ……………………………………………………… 23

Tranemosegård 1/10 l 3

Der lyttes grundigt til bestyrelsesformandens

mundtlige beretning.

Repræsentantskabsmøde 2010:

Vedtægter, valg og videoovervågningTranemosegårds årlige repræsentantskabsmøde fandt sted torsdag den 17. juni hos BO-VEST på Malervangen i Glostrup. Det blev et godt og konstruktivt møde,hvor nye vedtægter, valg til bestyrelse og udvalg og en mundtlig beretning omvideoovervågning, helhedsplaner og regnskabsproblemer var i fokus.

Den ny styrelseslovgiv-ning satte sit præg pådette års repræsentant-

skabsmøde i Tranemosegård.Der skulle nemlig stemmes om

nye vedtægter, der blandt andetbetyder, at afdelingsbestyrelser-nes dagsordener og referaterskal gøre tilgængelige for allebeboere, enten på en hjemme -

side eller til afhentning på ejen-domskontoret. Den nye lovgiv-ning betyder også, at alle regn-skaber skal være afsluttet enmåned tidligere, nemlig inden

▲


Danny Andersen,administrerende direktør, krydser detilstedeværende af.

David Lak og Allan Niel sen blev betroet

hvervet som dirigenter.

udgangen af maj måned hvertår.

Alligevel var stemningengod og humøret højt, da godt ogvel 40 repræsentanter fra Trane-mosegårds 7 boligafdelingermødtes hos BO-VEST på Ma-lervangen for at forholde sig tilbestyrelsens beretning, regn-skab og budget, nye vedtægterog valg til bestyrelse, kursusud-valg osv.

VideoovervågningEfter de indledende manøvrer

med velkomst, valg af dirigen-ter og stemmetællere, kunnebestyrelsesformand Dorthe Lar-sen give den mundtlige beret-ning om årets gang i Tranemo-segård.

Dorthe valgte først at fokuse-re på de problemer med regn-skaber, der har været i foråret2010. Hun fortalte blandt andet,at det var vigtigt, at forventnin-ger fremover blev afstemt mel-lem afdelinger og økonomiafde-lingen i BO-VEST. Det vil Tra-nemosegård arbejde med i efter-året.

2010 var året, hvor det på eneller anden måde lykkedes at fåafdelingsmøderne lagt på for-skellige dage. Det benyttedeDorthe sig af til at komme rundttil alle syv afdelinger og hilsepå ved afdelingsmøderne.

Det havde været en rigtig

▲


Dorthe Larsen (bestyrelses-formand) giver den

mundtlige beretning.

Allan Nielsen (Gurrelund/ Bjerrelund, næstformand) supplerer Dorthe Larsens

beretning med boligpolitisk nyt.

god oplevelse, for som Dorthesagde, så “er det altid godt atmærke, hvad der rører sig i af-delingerne”.

I T 13, Silergården er et nytprojekt med videoovervågningpå vej. Organisationsbestyrelsenhar givet 500.000 kr. til projek-tet, der kan damme ramme forerfaringer til nytte for de andreafdelinger i Tranemosegård.Ifølge Dorthe var det især sidsteårs pyroman-brande, der satteprojektet i søen.

Dorthe gav også seneste nytom den igangværende helheds-plan i T 13. der skal laves nyefacader, hvilket faktisk kommertil at dække alle rækkehuseneud mod Esplanaden i heleBrønd by Strand – det er en

strækning på 2 km, så det er etstort og spændende projekt.

StatsautoriseretDorthe kunne også fortælle iden mundtlige beretning, atårets beboerkursus i Rørvig bli-

ver delt i to. De første par dageer for tilmeldte beboere, de næ-ste par dage for aktive. På den

▲


Danny Andersen, admini-strerende direktør, gennem-

går regnskabet for Trane -mosegård.

måde kan man målrette aktivite-terne på beboerkurset, så alle fårmest muligt ud af det.

Mod slutningen af denmundt lige beretning kunne Dor -the fortælle, at hun er udpegetaf bestyrelsen i Tranemosegårdtil bestyrelsen i BO-VEST, hvorhun genopstiller som næstfor-mand. Desuden stiller Trane -mosegårds bestyrelse AllanNiel sen, næstformand i TMGog bestyrelsesmedlem i Gurre-lund/ Bjerrelund, og Hugo Thu-ge, formand T 13 og bestyrel-sesmedlem i Tranemosegård, optil BO-VESTs bestyrelse. HelleWinkel, der er næstformand iTranevænget, opstilles som sup-pleant – og på BO-VESTs re-præsentantskabsmøde lykkedesdet at få valgt alle Tranemose-gårds kandidater.

Til sidst takkede Dorthe Lar-sen bestyrelser og ansatte for etgodt år.

Efterfølgende blev både

regnskab og budget enstemmigtvedtaget, ligesom udkastet tilnye vedtægter blev det, dogmed en lille tilføjelse, idet Mo-gens Bøje Andersen fra Gurre-lund/Bjerrelund påpegede at detaf vedtægterne burde fremgå, atrevisor skulle være statsautori-seret. Et forslag alle bakkede op om.

Valg til udvalgDer var ikke modtaget indkom-ne forslag til repræsentantskabs-mødet, så man kunne let gå vi-dere til personvalgene.

Først skulle to personer tilTranemosegårds bestyrelse væl-ges. Her var der genvalg til LarsJensen fra Moserne og AllanNielsen, næstformand i TMGog bestyrelsesmedlem i Gurre-lund/Bjerrelund.

Derpå blev Torben Saxtorff,Moserne og Alex Svendsen,Tranehaven, genvalgt som sup-pleanter.

Til kursusudvalget blev LarsJensen, Moserne, og JørgenRæk by, Maglelund, valgt, sup-pleanter blev Mogens Bøje An-dersen, Gurrelund/Bjerrelund,Karin Engraf, T 13, og HugoKolbye, Tranehaven.

Til sidst blev Jens Frid, Gur-relund/Bjerrelund, og Ole He-gerlund, T 13, valgt som kriti-ske revisorer.

Dorthe Larsen afsluttede re-præsentantskabsmøde med entak og en mindre erkendtlighedtil Johannes Werge for mangeårs aktivt arbejde for Tranemo-segård, til Lars Jensen fra besty-relsen, der for nylig fyldte 40 årog til Henrik Pedersen, afde-lingsleder i Gurrelund/Bjerre-lund, der for nylig ikke barefyldte 50, men også havde 25års jubilæum i afdelingen.

▲


Sådan ser Tranemosegårds bestyrelse ud i 2010-2011.Det er (fra venstre mod højre): Hugo Thuge (T 13), Allan Nielsen (Gurrelund/Bjerrelund), Dorthe Larsen (Maglelund), Stig Rasmussen (Tranevænget), Lars Jensen (Moserne), Stig Saxtorff (suppleant,Moserne). Også Alex Svendsen (Tranehaven) blev valgt som suppleant, men han var forhindret i at del-tage ved repræsentantskabsmødet.

Tranemosegårds kursusudvalg består af (fra venstre mod højre):Mogens Bøje Andersen (Gurrelund/Bjerrelund, suppleant), JørgenRækby (Maglelund), Lars Jensen (Moserne), Karin Engraf (T 13,suppleant) og Hugo Kolbye (Tranehaven, suppleant).

Det er de kritiske revisorers op-gave, at være beboernes kritiskerøst i forhold til bestyrelsen, så-fremt dette måtte vise sig nød-vendigt.

De kritiske revisorer er (fravenstre mod højre): Ole Heger-lund (T 13) og Jens Frid (Gur-relund/Bjerrelund)


Forretningsførelse65%

Revision 1%

Tilskud til afd. 12%

Afd. bidrag tildisp.fonden 10%

Renteudg. incl.kurstab 10%

Bestyrelses-udgifter 1%

Mødeudgifter, kontingent mm. 1%

Afskrivninger, driftsmidler 0%Særlige aktiviteter 0%Ekstraordinære udgifter 0%

Procentfordeling af udgifter incl. overskud

Årsregnskab 1/1–31/12 2009Boligorganisation: 100 Tranemosegård

Boligorganisationsnr. 100 TilsynsførendeLBFnr. 564 kommunenr. 153

Den Selvejende Institution Brøndby Tranemosegård RådhusetV / BO-VEST Park Allé 160Malervangen 1 2605 Brøndby2600 Glostup

Telefon: Telefon:88 18 08 80 43 28 28 28Telefax: Telefax:88 18 08 81 43 28 21 61E-postadresse: E-postadresse:[email protected] [email protected]. (SE-nr.):21 56 98 44

Ovenstående regnskab er et sammentræk af bolig organisationen Tranemosegårds årsregnskab for 2009


Resultatopgørelse for tiden 01.01.2009–31.12.2009Boligorganisationsnr.: 100

Budget Budget2009 2009 2010

(1.000 kr.) (1.000 kr.)

Udgifter

Konto Ordinær drift501. Bestyrelsesvederlag 137.943 151 143502. Mødeudgifter, kontingenter m.v. 183.761 120 275512. Forretningsførelse 12.351.233 12.050 12.122513. Kontorholdsudgifter (inkl. EDB drift) 81.946 0 0516. Særlige aktiviteter 80.750 250 250521. Revision 162.500 150 150

530. Bruttoadministrationsudgifter 12.998.133 12.721 12.940

531. Tilskud til afdelinger 2.357.740 2.358 2.600532. Renteudgifter (inkl. kurstab obligationer) 1.883.255 2.406 4.279533. Henlæggelse til afdelingernes bidrag

til dispositionsfonden 1.866.515 1.050 1.860

550. Udgifter i alt 19.105.643 18.535 21.679

551. Årets overskud 3.080.170

560. Udgifter og evt. overskud i alt 22.185.813 18.535 21.679

Indtægter

Ordinær drift601. Administrationsbidrag, egne afdelinger i drift 13.021.505 12.721 12.940603. Renteindtægter (inkl. realiserede kursgevinster) 7.297.793 4.279 6.879604. Afdelingernes bidrag til dispositionsfonden 1.866.515 1.050 1.860

620. Indtægter i alt 22.185.813 18.050 21.679

621. Årets underskud overført (konto 805) 0 485 0

630. Indtægter og evt. underskud i alt 22.185.813 18.535 21.679



Balance pr. 31.12.2009 2009 2008(1.000 kr.)

AktiverKonto720. Anlægsaktiver i alt 3.614.750 3.749740. Omsætningsaktiver i alt 114.974.839 113.525

750. Aktiver i alt 118.589.589 117.274

PassiverEgenkapital

803. Dispositionsfond 19.131.682 18.534804. Opskrivningshenlæggelser 950.164 556805. Arbejdskapital 9.541.247 7.567

26.657840. Kortfristet gæld 88.966.496 90.617

850. Passiver i alt 88.966.496 117.274

Regnskabet er revideret af boligorganisationens statsautoriserede revisor i henhold tilSocial ministeriets instruks om revision af almene boligorganisationers regnskaber.

Revisor har ikke haft bemærkninger til regnskabet.



Årsregnskab 01.01.2009–31.12.2009

Bruttoetage- Antal á lejemåls- Antal leje-areal i alt (m2) lejemål enhed målsenheder

Lejligheder 263.765 3.155 1 3.155(inkl. lette kollektivboliger,ungdoms- og ældreboliger)

Enkeltværelser 1.299 39 1 39

Erhvervslejemål 2.266 22 1 pr. påbeg. 60 m2 39

Institutioner 1.689 3 1 pr. påbeg. 60 m2 30

Garager/carporte – 526 1/5

I alt 269.019 3.745 3.368

Regnskabstal i forhold til budget samt for budget for indeværende år

Regnskab 2009 Budget 2009 Budget 2010

14.000.000

12.000.000

10.000.000

8.000.000

6.000.000

4.000.000

2.000.000

0

Besty

relse

sudgift

er

Mødeu

dgifter,

kontin

gent m

m.

Forre

tnin

gsføre

lse

Afskriv

ninger

drif

tsmid

ler

Særli

ge akt

ivite

ter

Revisi

on

Tilsk

ud til a

fd.

Ekstr

aord

inæ

re u

dg.

Afd.b

idra

g til d

isp.fo

nden

Rente

udg. incl.

kurst

ab


BL Kreds 9, mundtlig beretning 2010 v/ Allan Nielsen:

Angreb på almene boliger

Valgperioden 2008–2010,som vi netop afslutter idag, har været en af de

mærkværdigste i min tid. Vi harikke været udsat for de store di-rekte og frontale angreb framodstanderne af almene boli-ger. Men vi har i allerhøjestegrad lidt under følgevirkningeraf de angreb, der blev sat ind ide forudgående perioder. Hertænker jeg naturligvis især påden voldsomme udplyndring afde almene beboeres penge iLandsbyggefonden.

Jeg mener, at vi er den orga-niserede bevægelse i Danmark,som ud over stat og kommuner,yder det største bidrag til løs-ning af sociale problemstillingerog dermed reelt er en af hjørne-stene i vores velfærdssamfund.

Vi tilbyder tag over hovedettil unge, gamle og børnefamili-er. Tag over hovedet til indvan-drere og flygtninge. Særlige for-anstaltninger og indretninger afhensyn til både psykisk og so-matisk syge. Et væld af aktivite-ter, som ikke alene er tiltænktudsatte grupper. Tilbud om sundmad. Tilbud om kultur. Tilbudom sport. Tilbud om uddan -nelse.

Tilbud om sunde boliger. Effektiv håndtering af affald.Tilbud om mere miljøvenligeboligområder.

Alligevel er det lykkedes deregerende partier fortsat at læn-se Landsbyggefonden for milli-ardbeløb. Penge som er hentetfra den økonomisk svageste delaf befolkningen, herunder pen-sionister, syge og arbejdsløse.

Og den udvikling den forsæt-ter – i hvert fald til et nyt bolig-

forlig er på plads. Og det skerselv om de almene boliger sam-let set har brug for langt over150 mia. kr. alene hvis vi vilbringe vores boliger op til ettidssvarende kvalitetsniveau.

LønsumsafgiftFor nylig blev der indgået et nytforlig, der fordeler 140 mio. kr.til forebyggelse og bekæmpelseaf bandekriminalitet i udsatte al-mene boligområder. Nogle – ogvel især dem der får pengene –klapper i deres hænder. Men erder noget at klappe af? Hvorkommer pengene fra?

De kommer såmænd fra sats-puljen. Og det en del af de pen-ge, der skulle sikre, at netopgruppen af pensionister, syge ogarbejdsløse kunne følge medprisudviklingen! Men de under-lægges igen Folketingets for-mynderi!

Perioden var også kendeteg-net ved vores store armbøjningmed de kræfter, de ville sælge

ud af vores fælles boliger ogforære dem med rabat til dem,der er sig selv nok.

Det var her interessant at se,at vi tabte retssagen om vortfælles ejerskab. Men det alme-ne boligfolk og tænksomme politikere – især fra kommuner-ne – havde mandsmod nok til atstå imod. Hermed blev salgs -fidusen denne gang en fiasko. Og godt det samme. Sporenefra Thatchers Storbritannienskræm mer og den nye Holland-ske model er heller ikke nogetat stræbe efter.

Det er netop den holdning,der har været medvirkende til atbelemre os med moms på bolig-administration i halvdelen afvores boligorganisationer.

De store administrations -organisationer, der drømmer omat vokse og virke på almindeli-ge markedsmæssige betingelser– og dermed ønsket om øget ad-gang til flere sideaktiviteter –åbnede en ladeport for de politi-kere, der ønskede at fjerne voresmomsfri administration.

Og nu kommer regningenden 1. januar med fynd og klem.I min egen afdeling regner vimed at det koster omkring 650kr. pr. bolig. Hertil kommer til-syneladende også moms på flereformer for gebyrer.

Set i lyset heraf var det godt,at vi vandt slagsmålet om løn-sumsafgiften. Det giver i minafdeling en gennemsnitlig til -bagebetaling pr. lejer på godt1.000 kr. som et engangsbeløb.

Økonomisk krisePerioden har også været prægetaf den verdensomspændende

▲

Allan Nielsen, næstformand i Tranemosegård


økonomiske krise. Selv om viikke er direkte involveret i øko-nomisk spekulation, bliver viramt.

Den skandaløse danske bo-ligpolitik, der lokkede næstenalt hvad der kunne krybe og gåud på lånemarkedet via grote-ske låneformer med ringe elleringen garantistillelse, fik ballo-nen blæst op til den bristede.Her var det ikke kun “de sidstedages spekulanter”, der kom iklemme med konkurs. Det ram-te også mange unge og uerfarnefamilier, der måske ikke havdeandre valgmuligheder eller blotfor store drømme. Og store deleaf regningen venter stadig tilderes børn og vores børnebørn.

Den politik gjorde det ogsåumuligt for os at bygge almenttil forsvarlige huslejer. Spekula-tionen fik priserne til at stige.Og det har mange steder gjortdet lige så umuligt at gennemfø-re renoveringer og modernise-ringer i det tempo, som vi ogvores beboere ønsker.

I dag står der flere tusindspekulations-boliger tomme.Ofte ejerboliger, som nu kunkan udlejes. De tomme privateboliger presser og vores bolig-områder. Ikke blot i udkants -områderne. Her blot nogle fåtal.

Pr. 1. april havde vi i voreskreds 23 tomme almene familie-boliger. 1 i Ishøj, 4 i Ballerupog 18 i Høje-Taastrup. Som lan-dets største kreds er det ikkevoldsomt. I København havdede 120 og hele landet 1995 stk.

Men det er symptomatisk ogstiger tilsyneladende lidt hverteneste måned. Derudover er der

også de mere skjulte signaler. Atventelister måske ikke er så lan-ge mere og / eller at der skalsendes tilbud ud til stadig flere,hver gang en bolig er ledig,samt at nogle boligområder aflokale årsager er mere udsat endandre. Det er alt sammen tegnpå fare og giver behov for mereårvågenhed fra vores side.

Den økonomiske krise, kom-bineret med lavere bistands -ydelser til bestemte grupper harværet med til at øge antallet afudsatte familier. Lovgivning påområdet stiller større krav tilopmærksomhed fra kommuner-nes side, når det rejer sig ombørnefamilier. Men vi kan nokogså forbedre vores egen ind-sats i det øgede samarbejde medkommunerne. Og det er vel og-

så sket en del steder, at advar-selslamperne tændes i så godtid, at udsættelser undgås.

Ny styringsreformI perioden oplevede vi også etkommunalvalg. Vi har i kredsenendnu ikke haft mulighed for atvurdere, hvilken betydning val-gets udfald vil få for de almenebeboere i den enkelte kommu-ne. Vi har dog fortsat den gene-relle opfattelse, at vi stadig erlangt fra, at beboerne i de alme-ne boligområder er lige så godtforholdsmæssigt repræsenteret ide lokale råd, som boligejerne.

Men til gengæld har vi nu få-et en lovgivning, der betyder, atkommunerne skal gå i dialogmed os og indgå aftaler. Det kanske med den enkelte organisa-


tion, men også med alle organi-sationerne i kommunen.

Selv om nogen har stemt fordette, for at få bedre indsigt ogkontrol med de almene organi-sationer, kan vi tage det roligt.Vi har generelt rent mel i posenog gør en stor boligsocial ind-sats. I realiteten har kommunenet lige så stort behov for hjælpfra os, som vi har for hjælp fradem.

Den situation skal vi lære atbruge som en styrke til at skaffeos nye samarbejdspartnere udfra de konkrete behov i den en-kelte kommune og boligorgani-sation. Vi har allerede gjort enbetydelig indsats i perioden, derer gået.

Det er dog ikke alle, der harforstået nødvendigheden af at se

længere end sin egen afdelingeller organisation. Men dertræffes uendeligt mange beslut-ninger, som vil berøre alle på eteller andet tidspunkt. Både nårdet drejer sig om sociale aktivi-teter og takstpolitik.

Et af de seneste eksempler erbyggesagsgebyrer. Nu skalkommunerne gøre arbejdet ind-tægtsdækkende. Det vil sige atboligejere, almene organisatio-ner og erhvervsliv skal alle be-tale for sagsbehandlingen. Mender er jo forskel på, om du haret parcelhus eller 15 ens bolig-blokke. Og foregår betalingenaf en facaderenovering efterkvadratmeter pris bliver vi sor-teper. Derfor må vi være med tilat sikre rabatordninger for voresboligområder, hvor det er mu-

ligt. Det er netop ved at lykkes iBrøndby, hvor vi ser ud til atkunne opnå op til 50 procentsrabat.

Arbejdet med den nye sty-ringsreform er langsommeligt.På landsplan har vi et godt sam-arbejde med KommunernesLandsforening, mens man nokkan sige at indsatsen fra det an-svarlige ministerium er prægetaf, at boligpolitik er en nedprio-riteret størrelse.

Derfor sker der ikke de storeting før i løbet af efteråret.

Derfor må vi også vente medat tage initiativ til nye møder ogaktiviteter om emnet, til vi vednoget mere konkret.

Men der skal lyde en kraftigopfordring til, at I bruger denærmeste måneder til at udbyg-ge de lokale kontakter og prio-ritere de opgaver I vil tage fatpå i første række. Så er det tan-ken, at vi i kredsen sidst på åretvil tage initiativ til et større mø-de med organisationsformænd,forretningsførere og evt. områ-deansvarlige kommunalpoliti-kere.

Ellers opfatter vi i kredsen, atden anden hovedopgave, der fo-religger, er, at vi både lokalt, ilandsrepræsentantskabet og ibestyrelsen giver vores bidragtil at fastholde og helst videre-udvikle beboerdemokratiet.

At kreds 9 er med til at vise,at vi ikke blot kan gå på de bo-nede gulve og diskutere bran-che. Men at vi også ud ad tilblandt vores beboere og voreslokale befolkninger vil tale højtog klart, når der er nogen, dertræder os over tæerne og begårboligsociale uretfærdigheder.

Lidt mere af det hele i BrøTorsdag den 25. marts var kommunikationschef i BoligselskabernesLandsforening (BL), Michael Thorberg, i Café 13 for at fortælle omBL’s kampagne ’Lidt mere af det hele’ som blev søsat i efteråret 2009.

Brøndby Strand har i en år-række kæmpet med etdårligt ry hos befolknin-

gen og medierne. Samtidig harBL sat en imagekampagne igang for at nedbryde folks for-domme om, hvordan det er atbo alment, og hvem der bor i al-mene boliger. Formanden forSilergårdens afdelingsbestyrel-se, Hugo Thuge, bød MichaelThorberg velkommen og ind-ledte med at fortælle om, hvil-ke tiltag man i Brøndby Strandhar gjort brug af, for at få etbedre ry.

Den almene boligsektor hargennem årene fået et mindregodt image og mere dårlig om-tale, i takt med at beboersam-mensætningen har ændret sig.Denne udvikling har BL sat sigfor at vende, og i efteråret 2009kampagnen ’Lidt mere af dethele’ søsat for at vise, hvad al-mene boligområder rummer.

Michael Thorberg lagde udmed at fortælle, hvordan manBL gennem tiden har brugt me-dierne til at reklamere for denalmene boligsektor.

”Jeg gik i gang med at un-dersøge kommunikationsfor-merne, efter at have fundet etreklame-kaffestel fra 1970’ernepåtrykt ’Det er godt at bo godt’.Og det var tydeligt at man i BL har været inspireret afforskel lige temaer/perioder desidste 30-40 år, og at hvad mantør sige og gøre, også har æn-dret sig markant”, fortalte Mi-

chael Thorberg de fremmødte iCafe 13.

Satire og humorFra skiftet i 1970’erne til1980’erne gik man fra at brugeDDR-røde farver i reklamepla-katerne til i midten af 1980’erneat blive mere miljøbevidste,hvilket man viste ved at brugeblå og grønne farver i de kam-pagner man kørte.

I slutningen af 80’erne blevkampagnerne lidt mere indad-vendte, inden man i 1990 be-gyndte at bruge humoristiskeindslag, som blev til satiriskereklamer i 1993, der skulle nåbedre ud til befolkningen.

Op gennem 90’erne fik BL’s kampagner endnu merekant, og blev i annoncer og re-klamer frækkere og grovere itonen overfor politikerne, forderved at påvirke landets be-slutningstagere i større grad.Der var dog nogle reklamer,som de måtte lade være med at sende ud.

”Det hele tiden er en balan-cegang, hvad man kan tilladesig at trykke, da det jo gælderom at få politisk indflydelse, ogat få råbt politikerne op”, fortal-te kommunikationschefen fraBL.

Op gennem det nye årtusindefik BL stadig mere kant i forsø-get på at skabe opmærksomhedomkring den almene boligsek-tor, og i 2004 besluttede man iBL, at det var nødvendigt at la-

ve en imagekampagne om BL’sarbejde.

”Til at begynde med, arbej-dede vi videre med satiren oghumoren i reklamerne. Efter-hånden fandt vi dog ud af, at dervar brug for at gå i en helt an-den retning, hvis almene boligerskulle i medierne. Det hjalp ik-ke bare at gentage de gamlekampagner, det ville ikke giveet positivt signal. Derudover varde forslag og ideer vi havde, ba-re ikke gode nok.” fortalte Mi-chael Thorberg.

Så for at skabe troværdighed,og vise stolthed over de almeneboliger i Danmark, valgte BL atbruge virkeligheden som grund-lag for kampagnen, ved at lavealle reklame- og fotooptagelser ialmene bebyggelser.

Ny ministerManden bag foto-delen af kam-pagnen er den prisvindendepressefotograf Jan Grarup. Det var vigtigt for BL at bille-derne til kampagnen blev tro-værdige. Og Jan Grarup grebopgaven an, ikke med en masseforberedende arbejde, men vedsimpelthen at gå ud i de almeneboligområder og så bare foto-grafere de mennesker der border.

”Vi kontaktede Jan Grarup,fordi han er god til at skildrefolk – uden at gå for tæt på.Grarup tog kun få billeder peroptagelse, for på den måde ikkeat få opstillede eller kunstige si-


ndby Strand

tuationer”, fortalte MichaelThorberg.

’Lidt mere af det hele’ kam-pagnen er den første kampagneBL har lavet, som indeholdertv-reklamer. ”Årsagen til at vivalgte tv-mediet som en del afkampagnen, er muligheden forat nå ud til et bredere udsnit afbefolkningen, at nå ud til uden-forstående, og give dem et ind-blik i, hvad det vil sige at bo al-ment”, kom det fra MichaelThorberg. ”Instruktøren af re-klamefilmen, Martin Werner, er

også udenforstående, og kunnederfor bidrage med nye og an-dre aspekter af kommunika-tionsformer”.

Kampagnen har også skabtglæde hos den nye socialmini-ster, Benedikte Kiær (K). Imarts/april nummeret af Boli-gen fortalte hun om sin tilfreds-hed med kampagnen, fordi denfremhæver det positive ved atbo alment, frem for det negati-ve, der nogle steder fylder altfor meget i medierne.

I interviewet fortalte Bene-

dikte Kiær, at hun godt er klarover ghetto-problematikken, ogderfor roser hun kampagnenfordi den også henvender sig tilbeslutningstagerne og forsøgerat påvirke deres holdninger tilalmene boliger.

KrisetiderEfter foredraget svarede Micha-el Thorberg på spørgsmål, og etaf dem gik på, om kommunika-tionschefen fra BL mente, at denøkonomiske krise kan skabe me-re fokus på almene boliger.



Brøndby Strands lyksaligheder

Tranemosegårdbladet fik ensnak med Hugo Thuge, afde-lingsbestyrelsesformand i Siler-gården, hvor Cafe 13 ligger, forat høre, hvorfor man havdevalgt at få Michael Thorberg fraBL på besøg.

– Det hele startede med, at vi ibestyrelsen var meget betagedeaf de billeder, Jan Grarup har ta-get til kampagnen. I stedet forbare at have en fotoudstillingsyntes vi, at det ville værespændende at få nogen til atkomme ud, og fortælle om foto-grafierne og hele kampagnen.Det blev så meget naturligtkommunikationschefen i BL,Michael Thorberg, som jo harbeskæftiget sig meget indgåen-de med kampagnen.

Vi der bor i Brøndby Strander jo glade for at bo her, men of-te må vi forsvare eller forklare,hvorfor vi bor her, og det er lidthårdt. Virkeligheden i BrøndbyStrand er bedre, end den bliverfremstillet i medierne. Selvføl-gelig er der problemer engang i

mellem, men det er der jo man-ge steder i landet. Men hos osbliver det tit blæst op, og gjortværre end det egentlig er.

Lidt mere af det heleVi synes, det er godt, at Brønd -by Strand er sådan et mang -foldigt boligområde, og vi haren dagligdag som alle andres.Her er lidt mere af det hele, ogdet kan vi godt prale med. Vi ernemlig nødt til at have en posi-tiv, proaktiv holdning, hvis vigerne vil have at folk, somovervejer at flytte hertil, kan op-leve Brøndby Strands lyksalig-heder, som vi selv gør.

Vi har blandt andet i voresboligafdeling tænkt os at prøveat gøre aktiv reklame for voresboliger ved at lade interesseredefå et kig i en lejlighed, og få ensnak med os om, hvordan vi hardet med at bo her, så de kandanne sig et ordentligt indtrykaf, hvordan det er at bo i T13,og se, at vi faktisk har det rigtiggodt her.

Foredraget levede bestemt

op til forventningerne. Det varsjovt at høre om de ændringer,der er sket i BL’s kampagnergennem årene – i deres måde at reklamere for almene boli-ger.

Og det er rart at se en så po-sitiv reklamekampagne som”Lidt mere af det hele”, for deter der brug for, hvis man vil ha-ve folk til at betragte de almeneboliger som et godt alternativ tilandre boligformer.

”I krisetider bliver folk min-dre mobile, de flytter ikke, menbliver hvor de er. Der bliver fle-re ledige lejeboliger, specielt iyderområder og folk passer bed-re på deres penge. Oven i dette,flytter hjemmeboende børnhjemmefra i en senere alder, ogventer i stedet til det er økono-misk mere sikkert”, lød svaret.

Hugo Thuge supplerede vedat bruge netop Brøndby Strandsom eksempel. Her står folk ik-ke længere i kø for at få en bo-lig, og lejlighederne er ret store,hvilket naturligvis gør dem dy-rere, og folk vil derfor gerne nø-jes med en mindre bolig, somsamtidig er billigere.

Der er lavet en hjemmeside

for kampagnen, hvor man kanse tilblivelsen af reklamefilmen,høre Jan Grarups oplevelsermed at lave fotokampagnen, ogse de mange flotte billeder hanhar taget. Hjemmesiden forkla-rer også hvad en almen bolig er,hvem der bor der, og hvad be-boerdemokrati går ud på. Sewww.danmarksalmeneboliger.dk

Hugo Thuge (th.) havde besøgaf Michael Thorberg fra BL.


Beboerkursus i RørvigDer var både mange gode oplysninger og mange gode grin.Tranemosegårds årlige beboerkursus fandt sted i september 2009 pådet dejlige Rørvig Center, hvor 18 beboere og et par kursuslederetilbragte fem skønne dage sammen i den nordvestsjællandske natur.

En af deltagerne på turenvar Ditte Jeier fra Ulsø-parken i Brøndby Strand.

Hun var meget begejstret forkursus-oplevelsen i Rørvig, derstartede mandag den 7. septem-ber med transport fra Brøndby.

”Ved ankomsten til kursus-centret fik vi en dejlig frokost,inden Povl Markussen fraAgenda Centret i Albertslundbrugte eftermiddagen på at gi-ve gode råd om energibesparel-ser. Det var bestemt gode op-lysninger, som man kan bruge isin egen hverdag”, fortællerDitte Jeier, som ikke havde detstore held ved aftenens banko,der løb af stablen efter midda-gen.

Fritidsaktiviteter og sms'erOm tirsdagen holdt Dorthe Lar-sen, bestyrelsesformand i Trane-mosegård, et foredrag om demange muligheder for fritidsak-tiviteter, der er for beboerne iTranemosegård.

For at sætte en streg undermulighederne for fritidsaktivite-ter, fortsatte eftermiddagen meden petanque-turnering. Her gjor-de afdeling 13, Silergården rentbord og løb med de tre øversteplaceringer. Birgit Pedersenvandt turneringen foran DitteJeier selv og Jette Eklund Ja-cobsen blev nummer tre.

”Ja, det var en rigtig god tur-nering”, kommer det med etsmil fra Ditte Jeier. ”Enten var

vi meget heldige, eller også varvi bare meget dygtige”, grinerhun.

Om onsdagen holdt AnitaKjeldsen, der er servicechef, etforedrag om BO-VEST som ar-bejdsplads. Her gav hun eksem-pler på indholdet af de ansattesarbejdsdag – både for ejen-domsfunktionærer i afdelinger-ne og administrationen i Glo-strup. Det kom i den forbindelsefrem, at mange af de ansatte errigtig glade for at kunne brugederes evner og udannelse på engod måde i BO-VEST. Desudenviste Anita Kjeldsen billeder afalle lederne i administrationen iGlostrup og fortalte, hvilke om-råder de arbejder med.

Senere gav Mogens B. An-dersen, der selv bor i Gurrelund/Bjerrelund, et kursus i brug afmobiltelefoner – her kunne manlære at sende sms’er og mms’er.

MalergårdenTorsdagen var beregnet på so-ciale aktiviteter og mulighedenfor at danne netværk på krydsog tværs af Tranemosegårds af-delinger. Et godt netværk medbeboere i andre boligafdelingerer ikke kun en social gevinstfor mange. Det kan også væreen faglig gevinst for både be-boere og afdelinger, når videnog ideer om, hvordan man kanløse boligafdelingernes opga-ver kan spredes og deles mel-lem beboere og bestyrelses-medlemmer.

Derfor var hele dagen sat af,så der kunne dannes sociale ogfaglige netværk på heldagsbus-turen rundt i det smukke Ods-herred, der blandt andet bød pået besøg på Malergården i Pleje-rup.

Gården var kunstnerfamilienSwanes hjem og her kunne Si-gurd og Agnete sammen med detre børn Hanne, Henrik og Ger-da nyde naturen, selvforsyningog kunsten. Kort før sin død i2004 testamenterede GerdaSwane huset til Odsherreds Mu-seum. Gården åbnede for publi-kum i 2005 og har mere end20.000 besøgende hvert år.

Kursusdeltagerne fra Trane-mosegård kunne nyde Atelieret,Den røde Stue, Den blå Stue,Køkkenstuen og Havestuen. Ef-ter en tur rundt på gården var detmuligt at følge en marksti langsfolde med skotsk højlandskvægned til Lammefjorden.

Sidste dag stod i oprydnin-gens tegn, inden Dorthe Larsenkunne evaluere oven på fem da-ges udbytterigt ophold i Odsher-red og turen lidt over middaggik hjemad.


Vinteren var hård ved Sne og frost i rigelige mængder gjorde ondt på veje,fortove, fliser og sten i det meste af Tranemosegård. IMoserne havde varmemester Peter Hogue alleproblemerne inde på livet.

Det var en hård vinter.Det er efterhånden sjæl-dent, at Danmark ople-

ver den slags vintre, hvor mandag efter dag skal grave bilen friaf snedriver, og hvor det at be-væge sig udenfor minder om enpolarekspedition på grund afden bidende kulde, som flår ikinderne og går gennem marvog ben.

Måneder med sne og frostgav da heller ikke de bedste be-tingelser for ejendomsfunktio-nærer i Tranemosegård. Ikkebare skulle der næsten dagligtryddes sne, saltes og i det heletaget gøres fortove farbare forbeboere, der skulle også holdeset vågent øje med den tilstandfortove, trapper, fliser og stenbefandt sig i.

Det gav en travl vinter for de ansatte på ejendomskonto-rerne, således også i Moserne,hvor varmemester Peter Hogueog hans folk havde et vist hyrmed de problemer den hårdevinter gav med asfalt-belægnin-gerne.

Tranemosegårdbladet togderfor på besøg i Moserne, davinteren havde raset af og for-året i stedet havde meldt sin an-komst. Dermed var der mulig-hed for Peter Hogue at gøre”regnskabet” op.

Trappe i et stykke”Vi har haft problemer med as-falt-belægningerne mellem for-tove og veje. Den hårde frostgjorde, at der kom sprækkermellem kantsten og vej”, fortæl-ler Peter Hogue, der dog i sam-me ombæring forsikrer, at detmildere vejr har løst det pro-blem igen.

Også trapper til kælderskak-ter har lidt under vinterens kol-de luner. Og her er Peter Hogueog hans folk ikke sluppet lige sålet som tilfældet var med asfal-ten ved kantsten og vej.

”Når trapperne var dækketmed sne, løb der vand ind underdem. Når dette vand frøs betøddet, at trappetrinene sprak. Van-det udvidede sig og fik på denmåde trapperne til at slå revner.Det minder om en colaflaske afglas, der er lagt i fryseren”,kommer det fra varmemestereni Moserne.

”Det har så betydet, at vi harlappet nogle trapper, så de igener sikre at benytte, mens andretrapper er skiftet helt ud”, fort-sætter Peter Hogue og viser enny trappeskakt ved Høgemosen18.

”Hele trappen kom i et styk-ke, det samme gjorde væggenved siden af trappen, og det fun-gerer rigtig godt. I og med attrappen er i et stykke bliver det

svært for vand at trænge ind un-der den, så jeg forventer, at denkan holde i 50 år. Sådan cirka”.

Kold asfaltMen her stopper vinterens hær-gen ved asfalt og fliser i Moser-

ne ikke. Også vejbelægningernehar taget skade, og problemetvar det samme som med trap-peskakterne. Vand er trængt nedunder asfalten, for derefter atfryse og få asfalten til at spræk-ke. Så også her har ejendoms-funktionærerne i Moserne var iaktion.

”Vi har fyldt hullerne mednoget, man kalder ”kold asfalt”.Man varmer hullet i vejen op,fylder den kolde asfalt i, og såbinder kold og varm asfalt sam-men og på den måde er hulletlappet”, fortæller Peter Hogue,mens hans viser rundt i Moser-ne.

Endelig har Moserne haftbøvl med stenbelægningenrundt om brønddækslerne. Detskyldes, at der ofte har væretbrug for at have snerydningsko-sten ude at køre.

”Hårene på kosten er megethårde, og hvis først en sten ry-ger op, så er der ligesom hul påbylden, og så følger flere stendesværre gerne efter”, kommerdet fra Peter Hogue, der fortæl-ler, at også dette problem erløst, og at brønddækslerne igener pæne.

”Vi er klar til endnu en vin-ter i Moserne, men den behø-ver nu ikke være så hård somden vi har haft”, slutter PeterHogue.


vejene

▲ Trapperne til kælderskakterhar også lidt under vinterens kol-de luner. Nogle trapper er blevetlappet, andre er skiftet helt ud.

”Vi har fyldt hullerne mednoget, man kalder ”kold as-falt”. Man varmer hullet i vejenop, fylder den kolde asfalt i, også binder kold og varm asfaltsammen og på den måde er hul-let lappet”, fortæller varmeme-ster Peter Hogue.

▲


Rygningog skod-politikAf Allan Nielsen, næstformand Tranemosegård

Ide seneste par år har der væ-ret ekstra megen fokus på to-baksrygning og dens skadeli-

ge virkninger. Der er vedtagetstadig skrappere regler og love.Tobaksprisen drøner i vejretmed jævne mellemrum. Børn ogunge er blevet forbudt at købetobak. Stop for rygning i offent-lige bygninger og på de flestearbejdspladser, for blot at næv-ne nogle af anti-røg-aktivite -terne.

Ingen fornuftigt tænkendemennesker kan have nogetimod, at der advares mod at ry-ge tobak. Heller ikke at dermange steder laves røgfrie zo-ner. Men det er uhyggeligt, nårenkeltpersoner går i selvsvingved at stille krav om forbudmod at ryge i sin egen bolig.

Jeg er selv netop midt i etforsøg på ryge-stop efter 50 årsintensiv rygning. Alligevel harjeg intet imod, at andre ryger ialmindelighed. Jeg vælger selv,hvor jeg vil færdes i det, derkaldes det offentlige rum. Ogher følger jeg naturligvis de reg-ler, fællesskabet opstiller.

Men for almenhedens skyld,lad være med at forpeste livetmed unødige forbud. En af for-udsætningerne for at have etgodt liv, det er at have sin egen

bolig. Og her har vi regler nokom husorden og naboskab.

Det kan da ikke være nogetproblem, at naboer bliver enigeom, at der ikke ryges på trappeneller i vaskeriet. Det er da bareat snakke venligt sammen, såburde det være løst.

Men begynder vi med lugteog dufte, så åbner vi en ladeportfor gensidig chikane og mob-ning. Tobaksrøg vil nok stå for-rest, men lige om hjørnet venterfritureolien, hvidløg og måskenaboens parfume.

Derudover er det statistisk

beviseligt, at tobaksrygningmest er udbredt blandt de, derhar lavere økonomisk indkomst.Og den gruppe har også sværereved at finansiere en frit belig-gende ejerbolig. Så det er ingentilfældighed, at der oftere er røgi køkkenet hos os i Brøndby endi Hellerup og omegn. Det er så-ledes også en del af det skæveDanmark. Og det problem løsesikke ved hjælp af forbud, menen fornuftig social og pædago-gisk indsats.

Vi har ingen aktuelle planer iTranemosegård om oprette røg-frie boliger. Det opfatter vi somen ren skod-politik.

Vi skal ikke ”kriminalisere”rygerne og tvinge dem til at sni-ge sig rundt i kældrene for at ry-ge i smug. Vi skal give rum tilhinanden i almindelighed. Ogalt burde kunne løses ved at vi idagligdagen viser lidt mere hen-syn til hinanden og er lidt meretolerante.

Lad være med at forpeste livet med unødige forbud, sigerAllan Nielsen


Læserbrev

Hvordan er det at bo isocialt boligbygge-ri? Det handler om

at være god og rar og påpasseligmed ikke at støje for meget, atholde område, elevatorer ogtrappeopgange rene og ikke atsmide affald på disse steder. Tagaffald, æbleskrog, tyggegummi,

slikpapir, cigaretpakker med indi din egen skraldespand!

Lad være med at stille skoog cykler og alt muligt andet påreposerne. Vi ville få et flot om-råde, hvis alle efterlevede dette.Vi er mange, der efterlever det-te, men der er desværre ogsånogle beboere, som aldrig har

læst deres husorden. Tag jer dog sammen, så vi

kommer til at bo flot alle sam-men.

Ditte JeierUlsøparken 22660 Brøndby Strand

Tranemosegårdbladet 1/2010

Documents

Transcript of Tranemosegårdbladet 1/2010