Tilsynsrapport Albertslund Kommune...4 | UANMELDT HELHEDSTILSYN, PLEJECENTER ALBERTSHØJ Det er...

Tilsynsrapport

Albertslund Kommune

Sundhed, Pleje og Omsorg

Plejecenter Albertshøj

Uanmeldt helhedstilsyn April 2018

INDHOLD

1.0 Vurdering 3 1.1 3 Tilsynets samlede vurdering 1.2 4 Tilsynets anbefalinger

2.0 5 Oplysninger om plejecentret 3.0 6 Datagrundlag

3.1 6 Opfølgning på foregående tilsyn 3.2 6 Værdigrundlag 3.3 7 Sundhedsfaglig dokumentation 3.4 8 Medicinhåndtering og administration 3.5 9 Hverdagens praksis

3.5.1 9 Personlig pleje 3.5.2 10 Praktisk hjælp 3.5.3 Mad og måltider 10 3.5.4 11 Omgangsform og sprogbrug 3.5.5 12 Fysiske rammer og aktiviteter/træning

3.6 Organisatoriske rammer og tværfagligt samarbejde 13 3.6.1 13 Bemanding og personalesituation 3.6.2 14 Medarbejderkompetencer og tværfagligt samarbejde

4.0 15 Tilsynets formål og metode 4.1 15 Formål 4.2 15 Metode 4.3 16 Vurderingsskala 4.4 17 Tilsynets tilrettelæggelse

5.0 18 Præsentation af BDO

2 | UANMELDT HELHEDSTILSYN, PLEJECENTER ALBERTSHØJ

Forord

Dette er afrapporteringen af et uanmeldt helhedstilsyn, som BDO har foretaget. Rapporten er opbygget således, at læseren på de første sider præsenteres for tilsynets samlede vurdering af plejecentret og anbefalinger. Herefter følger en række faktuelle oplysninger om tilsynsbesøget (herunder deltagere og tidspunkt) samt om det konkrete plejecenter. Anden del af rapporten indeholder de data, som tilsynet har indsamlet ved hhv. interviews og observationer og de individuelle undersøgelser. For hvert tema foretager de tilsynsførende en vurdering ud fra den indsamlede data og øvrige indtryk. Disse vurderinger ligger til grund for den samlede vurdering, der som nævnt optræder indledningsvist i rapporten. Tilsynets form, indhold, metode og afvikling er afstemt med kommunen. Sidst i rapporten findes kontaktoplysninger til BDO.

Tilsynet er altid udtryk for et øjebliksbillede og skal derfor vurderes ud fra dette.


VURDERING

1.1 TILSYNETS SAMLEDE VURDERING

Det overordnede indtryk af Plejecenter Albertshøj er, at der er tale om et plejecenter med

Mindre tilfredsstillende forhold.

Vurderingen er givet på baggrund af, at der er fundet en medicinfejl. Tilsynet har i øvrigt fundet gode og tilstrækkelige forhold med mangler, der relativt let vil kunne afhjælpes. Tilsynet bemærker dog, at nogle af de fundne mangler vil kræve en målrettet indsats at afhjælpe. Tilsynet vurderer, at plejecentret er i proces i forhold til udvikling af en fælles kultur og implementering af de værdier, mål og retningslinjer, det er besluttet at arbejde efter i plejen og omsorgen for beboerne. Det er tilsynets vurdering, at medarbejderne har fokus på kerneopgaven i det daglige arbejde. I forhold til dokumentationen er det tilsynets vurdering, at plejecentret har en udfordring i forhold til at sikre den nødvendige kvalitet i døgnrytmeplanerne, således at disse kan fungere som det daglige arbejdsredskab, det er tiltænkt. Tilsynet vurderer, at der med fordel kan rettes et særligt fokus på beskrivelse af beboernes ressourcer, og hvorledes disse medinddrages i hverdagen samt beskrivelse af beboernes særlige ønsker og vaner. Plejecentret har desuden en udfordring i forhold til at sikre korrekt og ajourført dokumentation i både helbredsbeskrivelser og handleplaner. Det er tilsynets vurdering, at medarbejderne meget tilfredsstillende kan redegøre for, hvordan de arbejder med dokumentationsopgaven i det daglige. Tilsynet vurderer, at plejecentret har en udfordring i forhold til at sikre, at der altid er doseret korrekt medicin hos beboerne. Medicinen opbevares korrekt. Det er tilsynets vurdering, at medarbejderne anvender forskellig praksis, når det konstateres, at der ikke er tilstrækkelig medicin til den planlagte dosering. I den forbindelse konstaterer tilsynet, at Sundhedsstyrelsens retningslinjer ikke konsekvent følges. Tilsynet vurderer, at beboerne modtager den pleje og omsorg, de har behov for. Hjælpen til personlig pleje og omsorg udføres med udgangspunkt i den rehabiliterende tilgang og opleves meget tilfredsstillende af beboerne. Plejecentret har generelt en tilfredsstillende rengøringsstandard på fællesarealer og i beboernes boliger samt i forhold til renholdelse af hjælpemidler. I forhold til urinlugt i en konkret beboers bolig er det tilsynets vurdering, at der fortsat bør være fokus på at afprøve indsatser med henblik på at komme problematikken til livs. Beboerne er tilfredse med den hjælp, de modtager til praktiske opgaver, og medarbejderne kan redegøre for, hvordan beboernes ressourcer medinddrages i relation hertil. Tilsynet vurderer, at medarbejderne på tilfredsstillende måde kan redegøre for, hvordan måltidet afholdes i overensstemmelse med principperne for det gode måltid, ligesom de er meget bevidste om roller og ansvar i forbindelse med måltidet. Det er samtidig tilsynets vurdering, at der ikke helt er overensstemmelse mellem medarbejdernes beskrivelse af måltidet og måden, hvorpå måltidet på flere afdelinger foregår i praksis. Tilsynet vurderer, at beboerne oplever en god kontakt til medarbejderne, der behandler dem med respekt og værdighed. Medarbejderne kan på tilfredsstillende måde redegøre for, hvordan de sikrer en respektfuld og anerkendende kommunikation med beboerne. Det er tilsynets vurdering, at plejecentret har et meget tilfredsstillende aktivitetstilbud, der både vedrører individuelle aktiviteter og fællesaktiviteter. Både beboere og medarbejdere er tilfredse med såvel aktiviteter som de fysiske rammer. Tilsynet vurderer, at der ledelsesmæssigt er fokus på at sikre tilstedeværelse af de nødvendige faglige kompetencer. Medarbejderne oplever tilfredsstillende arbejdsgange og et tilfredsstillende arbejdsmiljø.


Det er endelig tilsynets vurdering, at der ledelsesmæssigt er fokus på at sikre kompetenceudvikling af medarbejderne. Medarbejderne oplever, at der er gode muligheder for faglig sparring med kollegaer i hverdagen og et godt tværfagligt samarbejde. BDO’s vurdering er foretaget på baggrund af analysen af det datamateriale, som er indsamlet under tilsynet gennem interviews, dokumentation og observationer. Data vurderes i relation til lovgivningen, kommunens kvalitetsstandarder og øvrige retningslinjer samt tilsynets faglige viden og erfaring.

1.2 TILSYNETS ANBEFALINGER

Tilsynet giver anledning til følgende anbefalinger i forhold til områdecentrets fremadrettede udvikling:

Anbefalinger

1. Tilsynet anbefaler, at plejecentret implementerer indsatser, således at der sikres den nødvendige kvalitet i døgnrytmeplanerne.

2. Tilsynet anbefaler, at plejecentret implementerer indsatser, således at det sikres, at helbredsbeskrivelser og handleplaner er udarbejdet korrekt og indeholder ajourført dokumentation. Tilsynet anbefaler herunder, at der rettes et fagligt fokus på at sikre overensstemmelse mellem helbredsbeskrivelsen, handleplaner og medicinlisten.

3. Tilsynet anbefaler, at plejecentret implementerer indsatser, således at det sikres, at der doseres korrekt medicin hos beboerne.

4. Tilsynet anbefaler, at plejecentret følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger i forhold til efterdosering af medicin og italesætter emnet over for medarbejderne.

5. Tilsynet anbefaler, at der reflekteres og tales om måltidssituationen i et fagligt forum, således at alle medarbejdere har forudsætninger for at arbejde i overensstemmelse med principperne for det gode måltid.

6. Tilsynet anbefaler, at der forsat er fokus på at afprøve indsatser med henblik på at komme observeret urinlugt i beboers bolig til livs.

7. Tilsynet anbefaler, at plejecentret implementerer indsatser, der støtter medarbejderne i evnen til faglig refleksion.

OPLYSNINGER OM PLEJECENTRET

Adresse

Skolegangen 1, 2620 Albertslund

Leder

Områdeleder Mona Tina Funch

Antal boliger

81 boliger

Dato for tilsynsbesøg

Den 11. april 2018

Tilsynets deltagerkreds


Tilsynsresultatet baserer sig på følgende datagrundlag:

• Interview med plejecentrets områdeleder • Rundgang på plejecentret, herunder dialog med medarbejdere og beboere • Tilsynsbesøg hos 3 beboere • Gruppeinterview med 3 medarbejdere (3 social- og sundhedsassistenter, 1

aktivitetskoordinator)

Tilsynet blev afsluttet med en kort tilbagemelding til ledelsen om tilsynsforløb og foreløbige udfordringer.

Tilsynsførende

Gitte Ammundsen, Senior Manager og Sygeplejerske Christina Frederikke Olsson, Konsulent og kandidat i folkesundhedsvidenskab

DATAGRUNDLAG

3.1 OPFØLGNING PÅ FOREGÅENDE TILSYN Data Leder fortæller, at der siden sidste tilsyn har været fokus på at få et rehabiliterende

tankesæt ind på ældreområdet i Albertslund Kommune. Sidste års tilsyn gik på, hvorvidt der blev fokuseret på beboernes ønsker og behov, selvbestemmelse og medindflydelse. Der blev desuden kigget på dokumentationen. Leder fortæller, at hun oplever udfordringer i forhold til dokumentationen, da mange af medarbejderne finder denne opgave vanskelig. Medarbejdergruppen er dygtige til deres arbejde og har en høj grad af empati og omsorg for beboerne. Leder oplever dog, at medarbejderne er udfordrede på dokumentationsdelen. Der arbejdes med dette.

Tilsynets vurdering

Tilsynet har ingen bemærkninger.


3.2 VÆRDIGRUNDLAG Data Beboerne fortæller, at de er glade for at bo på plejecentret. En beboer sætter stor pris

på medarbejderne, der kommer og hjælper flere gange om dagen. Ifølge beboer skal man ikke spekulere på noget, da man får alt, hvad man har behov for. En beboer glæder sig over, at medarbejderne har helt styr på hans medicin, ligesom de varetager kontakten til beboers egen læge. Beboer oplever i høj grad at være i trygge hænder. Ifølge beboer er indflytningen på Albertshøj det bedste, der er sket for ham. Medarbejderne fortæller, at der arbejdes ud fra respekt, empati og det at se mennesket bag. Det handler om at få beboerne til at have det så godt som overhovedet muligt ud fra deres ønsker og behov. Der tages udgangspunkt i livshistorien, og beboerne er i centrum. Ifølge medarbejderne har de en stor opgave i at få beboerne til at sætte ord på, hvad de gerne vil, og få det bedste ud af de ressourcer, beboerne har. Har beboerne ikke et verbalt sprog, kan der med fordel trækkes på pårørende. Medarbejderne er ikke umiddelbart bekendte med kerneopgavebeskrivelserne. Leder fortæller, at Albertslund Kommune har et overordnet værdigrundlag. Albertshøj er et to år gammelt plejecenter og har ifølge leder endnu ikke helt fundet sine ben. Opstarten har været turbulent, og der har været en høj medarbejderomsætning. Arbejdsmiljøcentret har kørt et forløb omkring det forpligtende gensidige fællesskab. Alle medarbejdere har i den forbindelse været med til at beskrive kerneopgaven, som er den, der som udgangspunkt skal arbejdes ud fra. Der er fokus på det rehabiliterende tankesæt og inddragelse af såvel medarbejdere som beboere. Leder fortæller, at hun har fokus på at få skabt en kultur på plejecentret, hvor man tager ansvar og samarbejder om at finde løsninger på de udfordringer, som hverdagen bringer. Leder oplever, at medarbejderne er modtagelige og åbne over for nye måder at tænke og gøre tingene på. Medarbejderne er ifølge leder i en proces, hvor de skal lære at reflektere over hverdagen, og leder forsøger at integrere et mindset, der hedder ”har du husket at spørge? ”

Tilsynets vurdering

Tilsynet vurderer, at plejecentret er i proces i forhold til udvikling af en fælles kultur og implementering af de værdier, mål og retningslinjer, det er besluttet at arbejde efter i plejen og omsorgen for beboerne. Det er tilsynets vurdering, at medarbejderne har fokus på kerneopgaven i det daglige arbejde.


3.3 SUNDHEDSFAGLIG DOKUMENTATION Data Tilsynet gennemgår dokumentationen for tre beboere.

Døgnrytmeplaner: Der er udarbejdet døgnrytmeplaner for alle tre beboere. Døgnrytmeplanerne indeholder generelt handlevejledende og individuelle beskrivelser af den hjælp, som beboerne har behov for. Det ses dog, at hjælpen til bad i to døgnrytmeplaner ikke er beskrevet handlevejledende, idet det kun er oplyst, hvilken ugedag badet skal tilbydes. Hjælpen for natten er ligeledes i to døgnrytmeplaner ikke tilstrækkeligt handlevejledende og individuelt beskrevet, idet det kun fremgår, at der skal udføres tilsyn x 2 om natten. Beboernes fysiske og psykiske ressourcer fremgår generelt af døgnrytmeplanerne, men tilsynet konstaterer, at beskrivelserne i døgnrytmeplanerne med fordel kan have et mere målrettet fokus på, at der arbejdes ud fra en rehabiliterende tilgang. Tilsynet konstaterer, at døgnrytmeplanerne ikke konsekvent indeholder beskrivelser af beboernes sociale ressourcer. Det samme gør sig gældende for beskrivelser af beboernes særlige ønsker og vaner, eksempelvis i forhold til aktiviteter og/eller måltidet. Helbredsbeskrivelser: Der er udarbejdet helbredsbeskrivelser på alle tre beboere. Tilsynet bemærker, at feltet ”Viden og udvikling” mangler udfyldelse i forhold til to helbredsbeskrivelser. I forhold til alle tre beboere ses generelt manglende overensstemmelse og rød tråd mellem helbredsbeskrivelsen, medicinliste og handleplanerne. Baggrunden herfor er manglende ajourføring af helbredsbeskrivelsen og kvaliteten i de udarbejdede handleplaner. Tilsynet ser blandt andet flere eksempler på, at beboere er i en medicinsk behandling, hvor problemområdet ikke fremgår af helbredsbeskrivelsen. Handleplaner: Tilsynet ser udarbejdede handleplaner for eksempelvis sårpleje, kateterpleje, hørelse, udskillelse, cancer, ernæring, blodtryk, psykisk pleje og vejrtrækning. Gældende for alle handleplaner er, at disse har mangler. Manglerne vedrører eksempelvis:

• Problematikken er ikke længere aktuel, og handleplaner bør derfor afsluttes Der ses handleplaner for beboerens tidligere ophold på rehabiliteringscenter

• Feltet ”Problem” og ”Mål” er ikke beskrevet. Dette gør sig gældende i en del af handleplanerne

• Handleplaner mangler generelt en opdateret evaluering. Der ses handleplaner i forhold til eksempelvis blodtryk, vejrtrækning og ernæring, som ikke er evalueret i mere end seks måneder, hvor dette ellers skønnes relevant

Medarbejderne fortæller, at det er kontaktpersonerne, som har ansvar for, at døgnrytmeplanerne er opdaterede og ajourførte. Der udarbejdes døgnrytmeplan umiddelbart efter, at en beboer er flyttet ind, og de ajourføres ved ændringer i beboerens tilstand eller adfærd og mindst en gang om året. Døgnrytmeplanen bruges meget af afløsere, som ikke kender beboerne. En god døgnrytmeplan indeholder beskrivelser af opgaven hos beboer, fra man træder ind i beboers bolig. Den skal indeholde beskrivelser af beboers ønsker, vaner og behov samt kommunikation og tiltaleform. Den rehabiliterende tilgang kommer til udtryk gennem beskrivelser af beboers ressourcer. Det skal beskrives, hvad beboerne selv kan, og hvordan de herefter skal støttes og guides. En medarbejder, som ikke kender beboeren, skal ud fra døgnrytmeplanen kunne udføre en tilfredsstillende pleje.


Det er social- og sundhedsassistenterne, som udfylder helbredsbeskrivelsen. Medarbejderne giver udtryk for, at de er fortrolige med denne opgave. Handleplaner skal oprettes ved en aktuel problemstilling og skal inaktiveres, når der ikke længere er et problem. Der afsættes ekstra tid til dokumentationsopgaven, når en ny beboer flytter ind. Der er gode muligheder for at hente sparring i forhold til dokumentationen, og medarbejderne kan ligeledes trække på udviklingssygeplejersken.

Tilsynets vurdering

Tilsynet vurderer, at plejecentret har en udfordring i forhold til at sikre den nødvendige kvalitet i døgnrytmeplanerne, således at disse kan fungere som det daglige arbejdsredskab, det er tiltænkt. Tilsynet vurderer, at der med fordel kan rettes et særligt fokus på beskrivelse af beboernes ressourcer, og hvorledes disse medinddrages i hverdagen samt beskrivelse af beboernes særlige ønsker og vaner. Tilsynet vurderer, at plejecentret har en udfordring i forhold til at sikre korrekt og ajourført dokumentation i både helbredsbeskrivelser og handleplaner. Det er tilsynets vurdering, at medarbejderne meget tilfredsstillende kan redegøre for, hvordan de arbejder med dokumentationsopgaven i det daglige.

3.4 MEDICINHÅNDTERING OG ADMINISTRATION Data Beboerne er tilfredse og meget trygge ved hjælpen til medicinhåndtering og -

administration. En beboer ved præcis, hvornår han skal have medicin og fortæller, at han altid får den på de rigtige tidspunkter. Tilsynet gennemgår oplysninger fra FMK og tre beboeres medicin: • Dokumentationen på medicinlister fra FMK er i overensstemmelse med gældende

retningslinjer på området • På alle afdelinger opbevares medicinen korrekt, hvor aktuel medicin er adskilt fra

ikke-aktuel medicin. Medicinen opbevares i medicinskab i beboerens bolig. Der observeres god orden og systematik i to af beboernes medicinskabe. I et medicinskab er indtrykket noget rodet, og der ligger blandt andet et større antal forældede notatark

• Hos alle tre beboere er alle doseringsæsker markeret med navn og cpr-nummer. • Der er givet den medicin, der skal være givet på tilsynstidspunktet • Tilsynet konstaterer, at der er doseringsfejl hos en beboer Tilsynet får fremvist relevante procedurer og retningslinjer for medicinadministration og medicinhåndtering. Procedurerne findes på plejecentrets portal. Tilsynet bemærker, at procedure for ”Medicindosering” beskriver, at efterdoseringer så vidt muligt bør undgås. Tilsynet anbefaler, at proceduren bør indeholde mere præcise beskrivelser af, at efterdoseringer aldrig må forekomme, og at der kun må doseres til hele æsker. Således følges Sundhedsstyrelsens anbefalinger på området korrekt. Medarbejdere, der interviewes i forhold til arbejdsgange omkring medicinadministration og –håndtering, kan redegøre for arbejdsgangene i forhold hertil. Medarbejderne beskriver, at en doseringsopgave typisk foregår i beboerens bolig, og medarbejderne har fokus på, at arbejdsgangen er systematisk, således at fejl forebygges. Der doseres typisk til 14 dage. Tilsynet bemærker positivt, at medarbejderne har fokus på eftertælling af medicinen, efter en dosering er fuldført. I forhold til registrering af eventuelle utilsigtede hændelser kan medarbejderne beskrive arbejdsgangene i forhold hertil. Medarbejderne føler sig fortrolige med opgaven og henviser til, at der, som led i læring, løbende sker italesættelse af de registrerede utilsigtede hændelser, således at det fremadrettet kan forebygges.


Medarbejderne oplyser, at de føler sig kompetente til at varetage de opgaver, de stilles over for i forhold til opgaver omkring medicinen. Medarbejderne beskriver, at det er social- og sundhedsassistenter, som doserer al medicinen – også i situationer, hvor medicinen ikke er stabil, og hvor der er tale om risikosituationslægemidler. Tilsynet vurderer, at opgaver omkring dosering af medicin hos beboere, der ikke er i stabile medicinske forløb og hos beboere i behandling med risikosituationslægemidler, altid bør ske i tæt samarbejde med en sygeplejerske. Tilsynet får oplyst, at der forventes ansættelse af centersygeplejersker inden for nærmeste fremtid, og at disse blandt andet vil få ansvar for medicindoseringer i relation til ovenstående eksempler. Det beskrives, at der er aftale om, at en medarbejder ikke doserer medicin hos samme beboer mere end tre gange i træk. Medarbejdere beskriver, at der aldrig sker efterdosering af medicin, men at der altid kun doseres til hele æsker. Tilsynet bemærker samtidig, at en medarbejder beskriver, at der sker efterdosering af medicin. Medarbejderen beskriver sin arbejdsgang i forbindelse hermed og beskriver eksempelvis, at doseringsæsker, der mangler medicin, bliver påsat en note herom. Medarbejderne, der indgår i gruppeinterview, fortæller, at de kan tilgå medicinprocedurer på intranettet. Alle nyansatte skal skrive under på, at de har læst medicinprocedurebeskrivelserne, inden de må dosere. Der doseres til to uger ad gangen, og der må maksimalt doseres til fire uger. Når medicinen er doseret, opbevares denne på en hylde i beboers bolig. Medarbejderne fortæller, at der fx ses utilsigtede hændelser på manglende medicingivning og fejldoseringer. Det sker særligt i perioder med mange vikarer, hvilket der skal være en opmærksomhed på. Medarbejderne er trygge ved at indberette utilsigtede hændelser. Der er fokus på at skabe læring og udvikling på baggrund af de utilsigtede hændelser, og der følges således op hver gang, der har været en hændelse. Medarbejderne fortæller, at social- og sundhedsassistenterne doserer al slags medicin. Er man utryg i forbindelse med en dosering, kontaktes kollegaer eller ledelse.

Tilsynets vurdering

Tilsynet vurderer, at plejecentret har en udfordring i forhold til at sikre, at der altid er doseret korrekt medicin hos beboerne. Tilsynet vurderer, at medicinen opbevares korrekt. Tilsynet vurderer, at medarbejderne anvender forskellig praksis, når det konstateres, at der ikke er tilstrækkelig medicin til den planlagte dosering. I den forbindelse konstaterer tilsynet, at Sundhedsstyrelsens retningslinjer ikke konsekvent følges.

3.5 HVERDAGENS PRAKSIS

3.5.1 Personlig pleje Data Beboerne er tilfredse med den hjælp, de modtager til personlig pleje. En beboer

fortæller, at der både er tandlæge og fodterapeut i huset, hvor beboer altid følges ned. Beboer får hjælp til at komme i seng om aftenen og til at komme op om morgenen, og beboer er meget glad for hjælpen. Den daglige vask klarer beboer selv, men får hjælp til bad en gang om ugen. Beboer fortæller, at han har en kontaktperson, som han nævner ved navn. Beboer oplever kontinuitet i plejen og oplever at kende alle medarbejderne. En anden beboer, som tilsynet taler med, fortæller, at medarbejderne ind imellem hjælper beboer med at blive barberet, og beboer får støtte til at huske at gå i bad en gang om ugen. Beboer oplever at bestemme over eget liv og hverdag, og at til- og fravalg respekteres. Beboer har en kontaktperson, som han nævner ved navn. Kontaktpersonen hjælper beboer med at lægge tøj frem, når han skal skifte tøj. Beboer oplever kontinuitet i plejen.


Den tredje beboer, som tilsynet taler med, er lidt svær at fastholde i samtalen. Tilsynet observerer, at beboer fremstår tryg, fornøjet og velsoigneret. Ifølge medarbejderne er en god personlig pleje blandt andet at sikre beboers blufærdighed. Det er ligeledes afgørende at sikre en korrekt hygiejne samt at arbejde forebyggende. Medarbejderne fortæller, at de har stort fokus på medinddragelse og rehabilitering i plejen, og mange beboere er selv meget opmærksomme på at gøre mest muligt ved egen hjælp. Der kan være beboere, der er svære at motivere. I den forbindelse gøres brug af diverse pædagogiske værktøjer, og man forsøger at motivere beboerne gennem eksempelvis dialog.

Tilsynets vurdering

Det er tilsynets vurdering, at beboerne modtager den pleje og omsorg, de har behov for. Hjælpen til personlig pleje og omsorg udføres med udgangspunkt i den rehabiliterende tilgang og opleves meget tilfredsstillende af beboerne.

3.5.2 Praktisk hjælp

Data Tilsynet observerer generelt, at både boliger og fællesarealer fremstår rene og ryddelige. Hjælpemidler er pæne og rengjorte. I en enkelt bolig bemærker tilsynet, at der lugter af urin. Tilsynet taler med medarbejder, der redegør for de indsatser, der er afprøvet i relation til problematikken. Der er endnu ikke fundet en løsning. Alle tre beboere giver udtryk for, at de er meget tilfredse med den hjælp, de modtager til praktiske opgaver. En beboer fortæller, at der i tillæg til rengøringen indimellem kommer en og pudser vinduer. Der bliver ligeledes sørget for tøjvask. Beboer putter indimellem eget tøj i vasketøjsposer, så det er klar til vask. En anden beboer fortæller, at han får hjælp til at rede seng og holde orden. Beboer tømmer selv sin skraldespand. Medarbejderne fortæller, at det primært er beboernes kontaktpersoner, der sørger for at støtte beboerne i at holde orden og varetage praktiske opgaver. Der fyldes godt op af de remedier, der skal bruges i den daglige pleje. Der bruges ligeledes meget tid på beboernes tøjskabe, og kontaktpersonerne har eksempelvis ansvar for at vande beboernes blomster. Beboerne inddrages fx i forbindelse med at lægge tøj på plads og at tage med på indkøb. Der er beboere, som dækker bord og tørrer borde af. Plejecentrets aktivitetsmedarbejder har lige startet et blomstervandingsprojekt op, hvor en beboer har fået til opgave at vande blomster på fællesarealerne. Medarbejder oplever, at beboerne har stor glæde af at føle, at de kan bidrage med noget. Beboerne skal ligeledes inddrages i forbindelse med at anlægge gårdhaven/tagterrassen.

Tilsynets vurdering

Tilsynet vurderer, at plejecentret generelt har en tilfredsstillende rengøringsstandard på fællesarealer og i beboernes boliger samt i forhold til renholdelse af hjælpemidler. I forhold til urinlugt i en konkret beboers bolig er det tilsynets vurdering, at der fortsat bør være fokus på at afprøve indsatser med henblik på at komme problematikken til livs. Beboerne er tilfredse med den hjælp, de modtager til praktiske opgaver, og medarbejderne kan redegøre for, hvordan beboernes ressourcer medinddrages i relation hertil.

3.5.3 Mad og måltider Data I morgentimerne observerer tilsynet flere beboere, som sidder og hygger sig på

fællesarealerne. Nogle beboere sidder og nyder deres morgenmad, mens andre beboere sidder og ser fjernsyn. Flere af beboerne sidder med et glas saft eller mælk. En medarbejder sidder roligt og hjælper på værdig vis en beboer med indtagelse af sit morgenmåltid. En anden medarbejder har sat sig ned sammen med to beboere for at spise sin egen morgenmad i samværet med beboerne. Stemningen er rolig og afslappet.


På plejecentrets demensafdeling observerer tilsynet, at en beboer går og dækker bord sammen med en medarbejder. Beboeren er meget omhyggelig, og det er tydeligt, at beboeren nyder denne opgave. Medarbejderen støtter beboer på en yderst værdig måde. I afdelingens fjernsynsenhed sidder en beboer og synger højlydt og fornøjet med på den musik, der spiller i baggrunden, imens hun læser en bog. Beboer sidder godt tilbagelænet i en god stol med benene oppe. Tilsynet taler efterfølgende med en medarbejder, som fortæller, at medarbejderne på denne afdeling har vurderet, at beboerne ikke har ressourcer til at administrere fadservering. Derfor har medarbejderne valgt at servere frokosten på platter, således at beboerne har mulighed for at sammensætte egen menu med de ressourcer, de hver især har. Tilsynet observerer dele af frokostmåltidet på forskellige afdelinger. På enkelte afdelinger er stemningen rolig, og der er siddende medarbejdere ved bordene. Nogle medarbejdere støtter beboere i forbindelse med indtagelse af måltidet, mens andre eksempelvis har fokus på at understøtte den behagelige småsnak. På andre afdelinger er stemningen mere hektisk og mindre hyggelig, da flere medarbejdere er i færd med praktiske opgaver i køkkenet. På en afdeling er der ingen siddende medarbejdere ved bordene. Beboerne sidder spredt ved lidt forskellige borde og taler ikke sammen. Beboerne er meget tilfredse med kvaliteten af den mad, der serveres på plejecentret. En beboer giver udtryk for, at det er mange år siden, at beboer har spist så godt. Beboer har taget 8 kilo på, siden han flyttede ind, og har nu en fin vægt. Beboer spiser sine måltider i spisestuen, så han får set nogle af sine ”kammerater”. Det er ikke alle, man kan tale med, men måltiderne er hyggelige. Der er god stemning, og nogle af medarbejderne spiser med. Der synges ofte sange fra sanghæfter. En anden beboer fortæller, at der er alternativer, såfremt der er en ret, man ikke bryder sig om. Beboer har fået til opgave at dække bord til frokost, og han vander desuden blomster hver anden dag – både på egen og anden afdeling. Beboer giver udtryk for en oplevelse af, at det er dejligt at gå lidt til hånde. Medarbejder fortæller, at de på hendes afdeling prioriterer, at alle medarbejdere er til stede i spisesituationen. Medarbejderne sidder ned og spiser sammen med beboerne, og de har fokus på at skabe rammerne for et hyggeligt måltid gennem at understøtte god og hyggelig dialog. Det er forskelligt fra afdeling til afdeling, hvorvidt maden serveres på fade og i skåle, eller om maden er smurt på forhånd. En medarbejder fortæller, at der på hendes afdeling ind imellem er konflikter mellem beboerne. Man forsøger at forebygge disse konflikter, men det kan være en udfordring, da der ofte kun er to medarbejdere til stede i spisesituationen. Der har den seneste tid været fokus på mellemmåltider. Som noget nyt er man begyndt at ernæringsvurdere beboerne, og i den forbindelse har diætist og kostansvarlig været inddraget. Medarbejderne besvarer et spørgeskema for hver beboer, og hvis der har været vægttab, lægges en ernæringsplan, og beboerne vejes en gang om ugen.

Tilsynets vurdering

Tilsynet vurderer, at medarbejderne på tilfredsstillende måde kan redegøre for, hvordan måltidet afholdes i overensstemmelse med principperne for det gode måltid, ligesom de er meget bevidste om roller og ansvar i forbindelse med måltidet. Det er samtidig tilsynets vurdering, at der ikke helt er overensstemmelse mellem medarbejdernes beskrivelse af måltidet og måden, hvorpå måltidet på flere afdelinger foregår i praksis.

3.5.4 Omgangsform og sprogbrug Data Tilsynet observerer generelt en særdeles anerkendende, venlig og respektfuld

kommunikation mellem beboere og medarbejdere på fællesarealerne. En beboer er en smule urolig og går op og ned ad gangen. Medarbejderne bliver hurtigt opmærksomme på beboeren og tager omsorgsfuldt hånd om vedkommende, der bliver vejledt og støttet i at gå tilbage i sin bolig. En anden beboer, der sidder i en sofa i dagligstuen, spørger til beboerens adfærd.


Tilsynet bemærker positivt, at en medarbejder roligt sætter sig ned og på værdig og respektfuld vis forklarer, hvorfor pågældende beboer har den adfærd, hun har, og at medarbejderne forsøger at hjælpe hende så godt, de kan. Dette beroliger beboeren. Beboerne beskriver medarbejderne som meget flinke og hjælpsomme. Ingen er afvisende eller tvære. Der reageres meget hurtigt på nødkald, og alle henvendelser bliver taget alvorligt. Medarbejderne er søde til at tage en lille snak både i boligen og i spisestuen. Beboerne oplever generelt, at medarbejderne giver sig tid til at hygge om beboerne. En beboer fortæller, at medarbejderne spørger ind til, hvordan beboer har det, og skænker ham et glas appelsinjuice. Ifølge medarbejderne er en god kommunikation at tage individuelle hensyn og at omstille sin kommunikationsform i forhold til den person, man taler med. Det er vigtigt at tale med beboerne i øjenhøjde samt at være positiv og rolig i sin tilgang. Beboerne skal mødes der, hvor de er, og der skal tages udgangspunkt i den situation, beboeren er i på det givne tidspunkt. Man skal ligeledes være bevidst om sit kropssprog. Medarbejderne oplever, at der er en god omgangstone på plejecentret. Der er generelt en respektfuld og anerkendende kommunikation, og man er tryg ved at tale med sine kollegaer, såfremt andet skulle være tilfældet.

Tilsynets vurdering

Tilsynet vurderer, at beboerne oplever en god kontakt til medarbejderne, som behandler dem med respekt og værdighed. Medarbejderne kan på tilfredsstillende måde redegøre for, hvordan de sikrer en respektfuld og anerkendende kommunikation med beboerne.

3.5.5 Fysiske rammer og aktiviteter/træning Data Fællesarealerne er indrettet hjemligt med grønne planter og møblement, der kan

skabe reminiscens hos beboerne. Tilsynet bemærker positivt, at plejecentret i høj grad er lykkedes med dette på trods af, at der er tale om nybyggeri. Der er malet med rolige farver, og dagligstueenhederne er indrettet med sofaer og gode lænestole, vitrineskabe og reoler med bøger, blade, spil og cd’er. Tilsynet overhører en samtale mellem to beboere. Den ene beboer henvender sig til den anden beboer, som sidder og ser fjernsyn, og spørger, om der er sket noget ude i verden. Beboerne taler lidt sammen, og den ene beboer spørger omsorgsfuldt den anden beboer, hvordan det går med at være på plejecentret. I formiddagstimerne kommer en medarbejder hen til beboer og spørger, om beboer er klar til at komme på tur. Beboer og medarbejder skal tilsyneladende på indkøb for blandt andet at købe nye sko til beboer. Beboerne er generelt af den opfattelse, at der er masser af aktiviteter, man kan deltage i. En beboer fortæller, at der har været fastelavn, påskefrokost og fælles juleaften. Beboer fortæller, at hun har gået til genoptræning. Derudover læser beboer en del, ser fjernsyn og løser sudoku. Beboer savner ikke at deltage i dagligdagsaktiviteter, da hun heller ikke gjorde dette derhjemme. En anden beboer fortæller, at han hver tredje eller fjerde dag går med en medarbejder ned for at købe cigaretter. På tilsynsdagen skal der være banko, og der er ligeledes mandeklub og erindringsdans, hvor beboer deltager flittigt. Beboer kan rigtig godt lide banko, hvor der er kaffe og kage, inden der spilles. Beboer holder af at opholde sig ude på fællesarealerne, og han går desuden til genoptræning en gang om ugen. Medarbejderne oplever, at de fysiske rammer er hensigtsmæssige, og man forsøger at udnytte de fysiske rammer med en indretning, der inviterer til, at beboerne opholder sig på fællesarealerne. Der er ikke et decideret aktivitetscenter, men aktivitetskoordinatoren fortæller, at hun af og til fx afholder mandeklub i et mødelokale. Problemet kan dog være, at man kan blive nødt til at bevæge sig væk fra de konkrete afdelinger, og nogle beboere har ikke ressourcer og overskud til at bevæge sig ud af de trygge og


vante rammer. Derfor forsøger man ligeledes at afholde aktiviteterne forskellige steder i huset, således at alle beboere får mulighed for at deltage. Aktivitetskoordinatoren fortæller, at der både er aktiviteter i de enkelte grupper og på tværs af grupperne. Der er frivillige, som læser højt og kører på rickshawcykler med beboerne. Der er netop startet en medarbejder, som specifikt skal have ansvar for klippekortsordningen. Klippekortsmedarbejderen skal samarbejde med aktivitetsmedarbejderne. Medarbejderne i plejen varetager ligeledes småaktiviteter på afdelingerne. Af og til er der ligeledes aktiviteter i weekenden i form af fx 78’er ønskekoncert, tur i biografen og påskebanko. Leder fortæller, at der arbejdes med Klippekortsordningen, men at Albertshøj er kommet sent i gang. Klippekortsordningen fungerer endnu ikke helt optimalt. Der er ansat en medarbejder, der udelukkende har ansvar for at lave aktiviteter på klippekort. Medarbejderen planlægger dagen om morgenen, hvorefter hun laver aktiviteter med beboerne, som hun dokumenterer sidst på dagen. Der er ansat tre aktivitetsmedarbejdere, som står for at planlægge, tilrettelægge og afholde en bred vifte at aktiviteter, såsom eksempelvis banko, mandeklubber, påskefrokost og fastelavn. Der er udarbejdet et beboerblad, der kommer ud hver anden måned. Dette er gjort, for at beboerne kan se, hvad der sker på tværs af afdelingerne, ligesom pårørende kan se, hvad der foregår på plejecentret. Der er frivillige medarbejdere, som kommer og cykler og laver erindringsdans med beboerne.

Tilsynets vurdering

Tilsynet vurderer, at plejecentret har et meget tilfredsstillende aktivitetstilbud, der både vedrører individuelle aktiviteter og fællesaktiviteter. Det er tilsynets vurdering, at både beboere og medarbejdere er tilfredse med såvel aktiviteter som de fysiske rammer.

3.6 ORGANISATORISKE RAMMER OG TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE

3.6.1 Bemanding og personalesituation Data Medarbejderne giver udtryk for, at der er for meget sygdom på Albertshøj, men de

har indtryk af, at der gøres meget for at nedbringe det. På dage med sygdom forsøger man at planlægge sig ud af det, og man hjælper hinanden på tværs af grupper og til dels afdelinger. Plejecentret har primært faste afløsere. Der er ikke overlap mellem vagter. Man kører efter dagsseddel, der enten laves dagen før eller om morgenen. Det er personalet selv, der udarbejder dagssedlen. Leder fortæller, at der er en afdelingsledelse på hver afdeling. Der arbejdes med at nedbringe det høje sygefravær. Leder er ved at undersøge, hvordan der kan trækkes rapporter i kommunens systemer, der er sammenlignelige med de øvrige vestegnskommuners sygefravær på lignende tilbud. Leder har stort fokus på at arbejde i overensstemmelse med de aftaler og retningslinjer, der er i forhold til håndtering af sygefravær i Albertslund Kommune. Sygefraværet drøftes blandt andet på MED og personalemøder. Plejecentret er blevet tildelt midler til ansættelse af fysioterapeut for at få gang i flere aktiviteter samt at understøtte den rehabiliterende tilgang. Det er planen, at fysioterapeuten skal varetage den daglige vedligeholdende træning. I forhold til personaleomsætningen fortæller leder, at der pt. er tre vakante stillinger, herunder to aftenvagter. Der skal desuden ansættes to centersygeplejersker. Leder oplever både rekrutteringsvanskeligheder i forhold til ansættelse af centersygeplejersker samt social- og sundhedsassistenter.


Der skal derfor laves genopslag, og der er desuden fokus på at rekruttere indefra ved fx at sende social- og sundhedshjælpere på uddannelse for at blive social- og sundhedsassistenter. Det vil man dog først høste frugterne af om et par år.

Tilsynets vurdering

Tilsynet vurderer, at der ledelsesmæssigt er fokus på at sikre tilstedeværelse af de nødvendige faglige kompetencer. Tilsynet vurderer, at medarbejderne oplever tilfredsstillende arbejdsgange og et tilfredsstillende arbejdsmiljø.

3.6.2 Medarbejderkompetencer og tværfagligt samarbejde

Data Medarbejderne oplever, at de har kompetencer til at varetage de opgaver, de stilles over for i hverdagen. Er man i tvivl om noget, kontakter man en kollega. Der er tillid til, at man kan sige fra over for opgaver, som man ikke oplever at have kompetencer til. Udviklingssygeplejersken varetager en del undervisning, og hendes funktion har bidraget til, at medarbejderne oplever gode muligheder for at holde deres viden ajour. Flere medarbejdere har været på praktikvejlederuddannelse. På en afdeling har der det sidste halve år været fokus på urinvejsinfektioner, der er blevet drøftet dagligt i form af fx observationer, indsatser og former for behandlinger. Det skærpede fokus har medvirket til at nedbringe antallet af infektioner. Der samarbejdes med sårsygeplejersker fra Sundhedshuset, læger, geoteam og hospital. Medarbejderne oplever, at samarbejdet omkring udskrivelse af beboere fra hospitalet kunne være bedre, da beboerne ofte ikke får udskrivelsespapirer med hjem. Derfor er man på en afdeling begyndt at ringe til hospitalet og stille de nødvendige spørgsmål. Der afholdes blandt andet personalemøder, gruppemøder, social- og sundhedsassistentmøder og social- og sundhedshjælpermøder. På beboerkonferencer drøftes en eller flere beboere med særlige problematikker eller udfordringer. Disse konferencer afholdes ca. hver tredje måned. Det ligger i proceduren, at hver beboer skal drøftes på en beboerkonference én gang årligt. Leder fortæller, at alle afdelingsledere er i gang med at tage en diplom i ledelse. Udviklingssygeplejersken har det primære ansvar og overblik i forbindelse med implementeringen af Cura og FSIII, herunder uddannelse af superbrugere. Udviklingssygeplejersken har desuden opstartet et kompetenceudviklingsprogram for medarbejderne, som det er obligatorisk at deltage i. I forhold til medicin er det forsøgt at få dosisdispenseringsbevilling, men det er ikke lykkedes. Hensigten var at nedsætte antallet af utilsigtede hændelser. Leder fortæller, at man tidligere har sendt medarbejdere af sted på udvidede medicinkurser, men dette er ikke længere en mulighed. Det er social- og sundhedsassistenterne, som varetager dokumentation vedrørende medicin. Leder oplever, at samarbejdet mellem social- og sundhedshjælpere samt social- og sundhedsassistenter fungerer godt. Social- og sundhedsassistenterne kan ind imellem føle sig lidt presset, men leder vurderer, at dette til dels kan imødekommes gennem udarbejdelse af nogle gode arbejdsgangsbeskrivelser. Der samarbejdes desuden med ergoterapeuter fra SPO (Sundhed, Pleje og Omsorg). Leder oplever, at det kan være vanskeligt at gennemskue, hvor og hvornår man kan trække på andre kompetencer. Der er netop indgået en aftale med øvrige vestegnskommuner om at trække på sygeplejersker fra deres akutteam dag og aften. Indtil videre ringes 1813 ved behov for sygeplejefaglige kompetencer. Der er ansat en kostansvarlig på hver afdeling, og der er overvejelser omkring ansættelse af pædagoger. Arbejdsgangsbeskrivelser, retningslinjer og vejledninger er tilgængelige, men nogle medarbejdere har problemer med at tilgå disse. Kvalitetsstandarderne mangler at blive lagt ind.

Tilsynets vurdering

Tilsynet vurderer, at der ledelsesmæssigt er fokus på at sikre kompetenceudvikling af medarbejderne. Medarbejderne oplever, at der er gode muligheder for faglig sparring med kollegaer i hverdagen og et godt tværfagligt samarbejde.


TILSYNETS FORMÅL OG METODE 4.1 FORMÅL

I henhold til Retssikkerhedslovens § 16 og Servicelovens § 148a er kommunalbestyrelsen forpligtet til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, herunder at sikre kommunalbestyrelse, brugere og pårørende indsigt i den pædagogik, omsorg og trivsel, der leveres på det enkelte tilbud. Jf. lovgivningen er formålet med tilsynet: • At påse at beboerne får den hjælp, de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som

kommunalbestyrelsen har truffet. • At hjælpen er tilrettelagt og bliver udført på en faglig og økonomisk forsvarlig måde. • At forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer. Tilsynene skal dermed bidrage til at sikre kvaliteten i tilbuddene, herunder at der er overensstemmelse mellem gældende lovgivning, områdecentrets referenceramme og den pleje- og omsorgsmæssige praksis. BDO’s tilsyn er tilrettelagt med udgangspunkt i ovenstående lovgivning og retningslinjer på området, og omfatter tilsynet med de organisatoriske, personale- og pleje- og omsorgsmæssige forhold på det enkelte plejecenter. Tilsynet sætter fokus på hverdagslivet for beboere og således også på, hvordan hjælpen efter deres og de pårørendes opfattelse fungerer. De fysiske rammers egnethed i forhold til beboernes behov indgår ligeledes i tilsynet. Med udgangspunkt i omfattende erfaringer med at føre tilsyn på hhv. ældreområdet og det socialfaglige område har BDO udviklet koncepter for tilsynsområderne, som gør det muligt at lade kontrol og læring gå op i en højere enhed. BDO lægger vægt på, at den dokumentation, der indhentes i forbindelse med tilsynene, er anvendelig i det fremadrettede arbejde med kvalitets- og kompetenceudviklingen. Det økonomiske tilsyn dvs. tilsynet med forbrug, budget, kapacitetstilpasninger etc. indgår efter aftale med kommunen ikke i BDO’s tilsyn.

4.2 METODE

BDO’s tilsynskoncept kombinerer en række forskellige metoder til indsamling af viden, som alle tager afsæt i den anerkendende metode og en konstruktiv tilgang. Den anerkendende og værdsættende tilgang handler om at fokusere på og lade sig inspirere af dét, der virker på det enkelte tilbud. Dette indebærer, at man i fællesskab søger at identificere tilbuddets resurser, styrker og gode erfaringer. Metoden er særlig velegnet til det fremadrettede arbejde med henblik på at få overensstemmelse mellem borgernes og pårørendes ønsker og forventninger og medarbejdernes og ledelsens muligheder og rammer. Den anerkendende tilgang kan ses som det ene ben i tilsynskoncepterne, mens det andet ben er struktureret og stringent metodeanvendelse. Alle former for dataindsamling, som benyttes i tilsynet, har udgangspunkt i gennemarbejdede og afprøvede skabeloner.


De anvendte metoder er henholdsvis kvalitative interviews, fokusgruppeinterviews, observation og gennemgang af dokumentation. Samlet set giver de forskellige metodiske tilgange en dybdegående viden om og dermed belæg for at vurdere kvaliteten af de ydelser, som beboerne modtager på plejecentret. Tilsynet giver et øjebliksbillede baseret på dialog, udsagn, observationer og gennemgang af dokumentation samt det foreliggende baggrundsmateriale. Tilsynet er derfor ikke nogen garanti for, at alle forhold på tilbuddet til enhver tid lever op til de lovgivningsmæssige krav og kommunalbestyrelsens forventninger.

4.3 VURDERINGSSKALA

BDO arbejder ud fra nedenstående vurderingsskala:

Samlet vurdering Samlet vurdering

Særdeles tilfredsstillende Bedømmelsen særdeles tilfredsstillende opnås, når forholdende kan karakteriseres som fremragende og eksemplariske, og hvor tilsynet har konstateret ingen, få eller mindre væsentlige mangler, som let vil kunne afhjælpes. Det særdeles tilfredsstillende resultat kan følges op af tilsynets anbefalinger.

Meget tilfredsstillende

Bedømmelsen meget tilfredsstillende opnås, når forholdene kan karakteriseres ved at være gode og tilstrækkelige, og hvor tilsynet har konstateret få mangler, som relativt let vil kunne afhjælpes. Det meget tilfredsstillende resultat følges op af tilsynets anbefalinger.

Tilfredsstillende Bedømmelsen tilfredsstillende opnås, når forholdene kan karakteriseres som tilstrækkelige, og hvor der er konstateret flere mangler, som vil kunne afhjælpes ved en målrettet indsats. Det tilfredsstillende resultat følges op af tilsynets anbefalinger.

Mindre tilfredsstillende Bedømmelsen mindre tilfredsstillende opnås, når forholdene på flere områder kan karakteriseres som utilstrækkelige, og hvor der er konstateret en del og/eller væsentlige mangler, som det vil kræve en bevidst og målrettet indsats at afhjælpe. Det mindre tilfredsstillende resultat følges op af tilsynets anbefalinger, fx anbefaling om udarbejdelse af handleplan.

Ikke tilfredsstillende Bedømmelsen ikke tilfredsstillende opnås, når forholdene generelt kan karakteriseres som utilstrækkelige og uacceptable, og hvor der er konstateret mange og/eller alvorlige mangler, som det vil kræve en radikal indsats at afhjælpe. Det ikke tilfredsstillende tilsynsresultat følges op af tilsynets anbefalinger om, at problemområderne håndteres i umiddelbar forlængelse af tilsynet samt at der udarbejdes handleplan, eventuelt i samarbejde med forvaltningen. Det ikke tilfredsstillende tilsynsresultat følges altid op af kontakt til forvaltningen.


4.4 TILSYNETS TILRETTELÆGGELSE

Tilsynsforløbet besluttes og planlægges ud fra de omstændigheder, som er gældende for det tidspunkt, hvor det uanmeldte tilsyn foregår. Så vidt muligt foregår tilsynet på et tidspunkt, hvor der er mulighed for dialog eller samvær med flere af beboerne. Til brug for forberedelsen af tilsynet har BDO indhentet materiale fra kommunen, herunder eventuelle kvalitetsstandarder, vejledninger og politikker, værdigrundlag, oplysninger fra kommunens hjemmeside, ligesom oplysninger fra områdecentrets egen hjemmeside har indgået i det konkrete tilsyn. De uanmeldte helhedstilsyn tilsyn gennemføres af 1-2 tilsynsførende. De tilsynsførende har en sygepleje- og/eller socialfaglig baggrund.


PRÆSENTATION AF BDO BDO er en privat leverandør af rådgivning til de danske kommuner. BDO gennemfører i dag tilsyn på såvel ældreområdet som på det sociale område i en lang række kommuner over hele landet. På ældreområdet omfatter tilsynene plejecentre, hjemmepleje samt trænings- og rehabiliteringscentre. På det sociale område omfatter tilsynene både handicap- og psykiatriområdet, herunder aktivitets- og samværstilbud, beskæftigelsestilbud og alkoholbehandling. BDO’s rådgivningsafdeling løser ud over tilsynsopgaver en lang række forskelligartede rådgivningsopgaver inden for alle sektorer i den kommunale virksomhed. BDO’s rådgivningsafdeling beskæftiger i dag godt 90 konsulenter med kompetencer, der dækker bredt både i forhold til de kommunale sektorområder og tværgående kompetencer, som fx økonomi, ledelse, evaluering mm.

Partneransvarlig BIRGITTE HOBERG SLOTH Partner m: 2810 5680 e: [email protected] Projektansvarlig GITTE AMMUNDSEN Senior Manager m: 4189 0406 e: [email protected] www.bdo.dk

BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, danskejet rådgivnings- og revi- sionsvirksomhed, er medlem af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med begrænset hæftelse - og del af det internationale BDO net- værk bestående af uafhængige medlemsfirmaer. BDO er varemærke for både BDO netværket og for alle BDO medlemsfirmaerne. BDO i Danmark beskæftiger godt 1.100 medarbejdere, mens det verdensomspændende BDO netværk har ca. 74.000 medarbejdere i mere end 160 lande. Copyright - BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, cvr.nr. 20 22 26 70.

Tilsynsrapport Albertslund Kommune...4 | UANMELDT HELHEDSTILSYN, PLEJECENTER ALBERTSHØJ Det er...

Documents

Transcript of Tilsynsrapport Albertslund Kommune...4 | UANMELDT HELHEDSTILSYN, PLEJECENTER ALBERTSHØJ Det er...