Til Tro #5 2014 - Følgeskab
-
Upload
kristeligt-forbund-for-studerende -
Category
Documents
-
view
219 -
download
0
description
Transcript of Til Tro #5 2014 - Følgeskab
20 14 Kristeligt Forbund for Studerende
Mere og mere KFS » 5
Opstart af Veritas Forum » 6
Vær med til at vælge KFS' bestyrelse » 8
Forskellighed i Skanderborg » 9
Tema: Følgeskab
Løssalg : 25 ,-
83
96
1412
1722
2724
Generalens
Bøger Refleksioner
30
En at gå efter
TEMA:FølgeskabKFS'eren
31
Vær med til at restarte
målsætningen
Mere og mere KFS
herstår
du
Kunsten at følges Nådens tid for Herstedvester
Når vi vandrer sammen
Til dødenos skiller
Når studerende og færdiguddannede i dag bliver medlemmer af
KFS, slår vi følge med hinanden. Ligesom på Facebook eller Twitter
betyder det at investere tid og opmærksomhed i de oplevelser, der
deles. Når du melder dig ind i KFS, holder vi dig opdateret på stu-
denterarbejdet og giver inspiration til at gøre Jesus kendt. Sådan har
studerende og færdiguddannede holdt sig opdateret og informeret
om KFS-arbejdet, og gennem følgeskab har de fastholdt evangeliet
til studerende som en hjertesag.
Et andet følgeskab, der har gjort sig gældende i KFS, er følgeskab
gennem givertjeneste.
Der er en stærk tradition for at give til KFS og blive ved med
det efter endt studietid. Det betyder, at mange færdiguddannede
KFS’ere har givet i 10, 20, 30 ja nogle i endnu flere år. Disse faste
gavebidrag er en stor del af det økonomiske fundament for arbejdet
i dag. Det er et følgeskab, der ikke tåler sammenligning med Face-
book- og Twitter-følgeskabet, men der er faktisk en opskrift til at
gøre det, som er ligeså let og enkel som at blive venner på Facebook:
Gavebrevet!
Med et gavebrev forpligter man sig i 10 år og kan vælge at give
en procentsats af sin indtægt. Som studerende er det genialt, fordi
man ikke kommer til at give mere, end hvad man kan klare. Eksem-
pelvis er 2 procent af en SU for en hjemmeboende gymnasielev cirka
40 kroner i måneden. Eller 2 procent af en SU for en universitets-
studerende er cirka 115 kroner i måneden.
Når følgeskabet fortsætter som færdiguddannet, tilpasses ga-
ven til KFS automatisk efter indtægtsniveauet og går ikke i glem-
mebogen. Og det er en vigtig pointe ikke at lade studenterarbejdet
gå i glemmebogen, når man er færdiguddannet, fordi det ligesom
søndagsskoler og andet kristeligt ungdomsarbejde er et strategisk
vigtigt arbejde, hvor muligheden for at lære nye generationer om
Jesus er til stede.
I Lukasevangeliet kapitel 12, vers 34 siger Jesus: ”For hvor jeres
skat er, dér vil også jeres hjerte være.” Så med andre ord er det at
give til KFS med til, at du vedligeholder visionen om at gøre Jesus
kendt blandt studerende som din hjertesag. Og al den opmærksom-
hed i form af medleven, forbøn og gensidig inspiration som følges
med den økonomiske gave er alt sammen essentielt for et levedyg-
tigt KFS i mange år fremover.
UdgiverKristeligt Forbund For StuderendeRibevej 71, Ødsted 7100 VejleTlf: 35 43 82 82Fax: 35 43 48 04E-mail: [email protected] TRO: [email protected]: 405-4954
AbonnementDet koster 100 kroner om året at abonnere på bladet. Abonnementet er gratis for medlemmer samt givere, som sidste år har givet over 500 kroner til KFS.Det er gratis at modtage den elektroniske udgave af bladet. Tilmelding sker via KFS.dk
RedaktionenStudentersekretær Kristian Nakskov Kappel (ansvarshavende redaktør)Kommunikationsmedarbejder Jens Jørgen Jensen (redaktionssekretær og nyhedsredaktør)Lærerstuderende Mikkel Haahr AndersenStud.theol Nicolai Woller JensenStud.scient.soc. Mathilde MølgaardStud.mag. i retorik Ida Esmarch PedersenStud.psych. Anna StaalSygeplejestuderende Rasmus DysagerStud.scient. i matematik Janus Rønn Lind
LayoutPernille Leth Petersen
TrykØko-Tryk
ISSN1395-9786
Hjemmesidewww.tiltro.dk
DesignMartin Luckmann & Klaus Juul Jensen
AnnoncerKontakt KFS på tlf. 35438282 eller [email protected]
Slå følge med KFS
Leder
Af Lars Bjerregaard,
sekretariatsleder, [email protected]
4 TIL TRO · # 5 · 2014 · nyheder
Ny form på første teamperiodeLTC’erne vendte glade og trætte hjem fra første teamperiode, som lå første uge i septem-ber. Eleverne skulle som noget nyt ikke selv holde religionsoplæg, men blot se det i prak-sis. Her fortælle Mie og Ole om deres oplevelser.
Vær med til at restarte målsætningenVi har lavet et oplæg, som du og din gruppe kan bruge til at sætte retning for semestret og sammen med KFS’ere fra hele landet arbejde for at nå dine medstuderende.
Af Jens Jørgen Jensen, kommunikationsmedarbejder
Hvis du og din gruppe endnu ikke har
gennemgået oplægget "KFSiværksætter
Restart" til at sætte retningen for semestret,
skal du ikke fortvivle.
Du kan stadig nå at være med.
Gå ind på kfs.dk og find oplægget på en
hvilken som helst side. På forsiden er den
øverst – i venstre side på undersiderne. Her
finder du også en video, som I kan bruge
sammen med oplægget. Her guider Robert
gennem oplægget og supplerer med erfa-
ringer fra sin egen studietid.
Så print oplægget, og tag den med næ-
ste gang I mødes i din studiestedsgruppe.
KFS’ Ledertræningscenter, LTC, sendte de
13 elever afsted på de første teamperiode
i den første uge i september. De vendte
tilbage med en masse gode erfaringer, som
kan bruge, når de tager af sted igen for selv
at prøve kræfter med religionsoplæg efter
blot to uger på højskolen i Ødsted.
Det er en ny måde at gøre det på, hvor
eleverne ikke selv holder oplæg på første
teamperiode, men blot ser hvordan det
hele fungerer i praksis, inden de kommer
tilbage på skolen i to uger for at forberede
deres oplæg.
Mie Frederikke Bauer fra Sydteam og
Ole Kjærgaard Madsen fra Østteam fortæl-
ler her om deres oplevelser efter første uge.
”Jeg synes, det var fedt. Men jeg syntes
også, det var hårdt i starten. Jeg kunne godt
mærke, at der var meget nyt, og det var lidt
overvældende at skulle stå og snakke med
så mange mennesker i løbet af en dag. At
føle at man skulle være meget på i løbet
af sådan en dag. Det var et dejligt team,
jeg var af sted med, med god stemning og
gode til at bakke hinanden op. Så jeg synes,
der var plads til, at man kunne være der,”
forklarer Mie.
”Jeg synes, det var meget spændende,
udfordrende og udviklende. Jeg havde ikke
de store forestillinger om, hvordan det hele
kom til at foregå, men det var bare rigtig
spændende at stå derude. Jeg følte virkelig,
at jeg blev udfordret og allerede på den uge
her, lærte man en helt masse om, hvordan
man møder gymnasieelever,” supplerer
Ole og fortsætter med at fortælle om sin
oplevelse med at se et religionsoplæg på
den første teamperiode.
De glæder sig begge til at skulle holde
oplæg selv på deres anden teamperiode.
Interviewet blev gennemført inden eleverne
tog af sted på anden teamperiode i slutningen
af september.
Ole Mie
nyheder · 2011 · # 6 · TIL TRO 5nyheder · 2014 · # 5 · TIL TRO 5
Mere og mere KFSI den periode, der løber fra sommeren 2014 til sommeren 2017, er KFS’ mål, at vi hvert år ser en vækst på udvalgte områder. Og vi er allerede nået langt i år.
Af Jens Jørgen Jensen, kommunikationsmedarbejder
Vi har en målsætning, der strækker sig
over 3 år. Vi ønsker at se studerende Det
betyder, at vi måler på vores arbejde. Vi
har valgt, at vi vil stræbe efter et højere
og højere antal hvert af de tre år inden
for følgende parametre: KFS-grupper, kon-
taktpersoner og studiesteds-KFS’ere, åbne
bibelstudiegrupper, apologetiske events
samt tværkulturelle events og fællesska-
ber. Her kan du læse, hvordan vi definerer
de forskellige.
KFS-grupper, kontaktpersoner og studiesteds-KFS’ere.KFS-grupper er de grupper, der mødes på
skoler i hele landet for at bede, læse i Bi-
belen, snakke og dele troen med hinanden
og andre. Vi har kontaktpersoner i hver af
disse grupper og så har vi derudover kon-
taktpersoner som ikke er en del af nogen
gruppe. Aktive studiesteds-KFS’ere er alle
de studerende, der er med i KFS.
Åbne bibelstudiegrupperÅbne bibelstudiegrupper er fællesskaber,
hvor kristne studerende mødes med sine
medstuderende for at læse i Bibelen sam-
men. Det kan fx foregå ved sammen at
gennemgå hæftet Uncover, som KFS har
oversat og udgivet.
Apologetiske eventsApologetiske events er planlagte offentlige
begivenheder, hvor kristne og ikkekristne
mødes for i dialog om den kristne tro.
Dialogen tager ofte afsæt i en eller flere
indvendinger mod den kristne tro. Ek-
sempler på dette er Grill-en-kristen, hvor
en erfaren kristen svarer på tilhørernes
spørgsmål.
Tværkulturelle events og fælles-skaberTværkulturelle events er begivenheder,
hvor kristne mødes med studerende med
en anden kultur, religion og verdenssyn. På
samme måde er tværkulturelle fællesskaber
grupper, der mødes fler gange på tværs af
kultur, religion og verdenssyn.
De tal, vi måler op imod, er tallene fra
det seneste skoleår. I sidste nummer af
Til Tro skrev vi nogle tal, der ikke var helt
opdaterede, men i grafikken ovenfor er de
endelige tal, vi skal overgå i det nuværende
skoleår.
Det betyder, at vores mål for skole-
året 2014-15, er at have mindst 96 + 1 KFS
studiestedsgrupper, mindst 160 + 1 KFS
kontaktpersoner, mindst 1199 + 1 aktive
studiesteds-KFS’ere og så videre.
Når vi er nået til sommeren 2015, vil vi
se, hvor mange vi så har nået. Disse nye tal
sætter så barren for skoleåret 2015-2016.
Vil du være med?Det er klart, at der er brug for engagement
fra de mange kristne studerende til dette.
Vi glæder os over, at vi allerede oplever
at mange er i gang. Men vi vil gerne have
endnu flere med, så flere studerende får
gavn af at have kristne på deres studiested.
Vi har lavet et oplæg, som KFS’ere og
KFS-grupper kan benytte til at sætte retning
for semestret eller skoleåret og til at finde
ud af, hvordan de kan engagere sig i deres
studiested. Læs mere på forrige side.
Så langt er vi nået indtil videre...87 af 96
122 af 160
1161 af 1199
3 af 8
43 af 201
7 af 6
4 af 5
89,7 procent
76,3 procent
96,8 procent
37,5 procent
21,4 procent
116,7 procent
80 procent
studiestedsgrupper
kontaktpersoner
aktive deltagere
åbne bibelstudiegrupper
apologetiske events
tværkulturelle events
tværkulturelle fællesskaber
TIL TRO · #5 · 2012 · nyheder66 TIL TRO · # 5 · 2014 · nyheder
Solgt for en krone til Tent InternationalAf Anna-Kathrine Thunbo Pedersen, KFS’ repræsentant i udvalget for Tent Danmark t e n t
”Derfor var det nærmest oplagt, at vi
købte Jobmission for at føre visionen videre
og bygge videre på det, andre har grundlagt
i Danmark.”
”I den første tid ønsker vi at gøre os
kendt i det danske kirkeliv, men allerede
i 2015 vil vi holde seminarer og kurser i
teltmagermission. Vi ser os selv som et
ressourcecenter, der tilbyder medlemspleje
skræddersyet til den enkelte. Hos Tent kan
man få hjælp til jobsøgning, etablering af
netværk og alt det praktiske. Der er flere
muligheder, og vi vil gennem samtale finde
frem til den bedste medlemspleje for den
enkelte.”
Tent Danmarks kontor ligger i Vejle på
Sømandsmissionens adresse. I begyndelsen
er lederen ansat på 20 procent, men der
arbejdes på at udvide stillingen efterhån-
den. Det vil altid være muligt at ringe,
skrive mail eller besøge hjemmesiden www.
tent-danmark.dk, hvor man kan finde flere
informationer.
Overtagelsen medfører desuden, at dan-
ske studerende, erhvervsfolk og faglærte
med interesse for teltmagermission nu for-
bindes endnu tættere til den internationale
teltmagerbevægelse.
I begyndelsen af januar 2014 blev Jobmissi-
on sat til salg for bare en krone. Jobmission
blev etableret i 2008 som et samarbejde
mellem Promissio, Evangelisk Luthersk Mis-
sion og KFS, men samarbejdspartnerne så,
at der var behov for nye kræfter til at løfte
visionen videre. Det blev Tent Internatio-
nal, der købte Jobmission i juni måned, og
netværket har i den anledning skiftet navn
til Tent Danmark. Samarbejdet med oven-
nævnte organisationer fortsætter.
”Tent støtter studerende og fagpersoner,
der overvejer at rejse ud for at leve som
kristen i lande med få kristne. Vi har stor
erfaring med kursusvirksomhed og har re-
krutteret og udrustet mange personer, som
er gået ind i teltmagermission verden over,”
siger leder af Tent Danmark, Heri Kjærbo.
Opstart af
Veritas ForumMandag den 13. oktober holder Dagfinn Høybråten oplæg om Jesus som leder. Det markerer samtidigt ind-toget af Veritas Forum i Danmark.
Det første Veritas Forum i Danmark bliver
den 13. oktober på Panum i København.
Dagfinn Høybråten holder et oplæg om
Jesus som inspiration til moderne lederskab.
Høybråten er generalsekretær i Nordisk Mini-
sterråd, tidligere norsk sundhedsminister,
partileder og chef for det norske Rikstrygde-
verket.
Dette Veritas Forum markerer begyndel-
sen på en satsning på denne type events i
Danmark.
Det har været en del af dialogsekretær
Carsten Espersens opgave at undersøge
mulighederne for at etablere Veritas Fora i
Danmark. Og det handler netop om at sætte
dialogen på dagsordenen.
Et Veritas Forum er et universitetsevent,
der søger at engagere studerende og un-
dervisere i samtale og refleksion over livets
største spørgsmål. I samtale med akademi-
kere, tænkere og andre meningsdannere
søger et Forum at skabe en åben atmosfære
for alle deltagere til intellektuelt engage-
ment og personlig refleksion og en gennem-
tænkning af, hvordan overbevisninger og
filosofiske positioner former vores tænkning
og praksis. Veritas opmuntrer studerende til
at søge sandhed og ønsker at vise relevansen
af historien om Jesus både for akademisk og
arbejdsmæssigt virke.
Selvom det ikke er noget KFS har opfun-
det passer det perfekt ind i det punkt på KFS’
målsætning, der handler om at fremme over-
bevisningen om den kristne tros sandhed og
relevans for studerende.
Dette første event er et godt eksempel
på netop det. Der kommer en højtprofileret
oplægsholder, nemlig Dagfinn Høybråten,
som tager fat i et eksisterende felt inden for
forskningen, nemlig ledelse, og viser relevan-
sen af den kristne tro, nemlig ved at inddrage
Jesus som inspiration for moderne ledelse.
Af Jens Jørgen Jensen, kommunikationsmedarbejder
nyheder · 2011 · # 6 · TIL TRO 7nyheder · 2012 · #5 · TIL TRO 7nyheder · 2014 · # 5 · TIL TRO 7
Uncover er verdens-omspændendeBibelstudiemateralet Uncover er blevet oversat til 14 forskellige sprog. Og der er planer om at oversætte til endnu flere sprog. Uncover har globale virkninger på studenter evangelisation.
Artiklen er oversat og redigeret af Jens Jørgen
Jensen, kommunikationsmedarbejder,
I februar sidste år udgav KFS det britiske
bibelstudiemateriale Uncover der omhand-
ler tekster fra Lukasevangeliet, på dansk.
Men danskerne er langt fra de eneste, der
kan bruge det populære materiale på sit
eget sprog.
Materialet er oversat til 14 forskellige
sprog, og der er oversættelser på vej, der
viser interesse for at oversætte til deres
lokale sprog.
Brian Weaver, chefen for særlige projek-
ter og events i UCCF, KFS’ britiske pendant,
forklarer:
”Alle steder en IFES-bevægelse (Interna-
tional Fellowship of Evangelical Students)
har udtrykt interesse, har vi lavet aftaler
med dem, som betyder, at de deler deres
oversættelse med andre IFES-bevægelser,
som ønsker det sprog.
Eksempelvis SMD i Tyskland, der
arbejder sammen med VBG i Schweiz and
ÖSM i Østrig, så alle disse tre tysktalende
bevægelser har Uncover. Den lille franskta-
lende schweiziske bevægelse har produce-
ret Uncover på fransk til resten af verden,
hvor de har koordineret med GBU i Frankrig
og bevægelserne i Quebec og dermed givet
mulighed for, at det fransktalende Afrika og
Caribien kan bruge Uncover.
Den økonomiske situation i Spanien
har ikke forhindret GBU España i at lave
Uncover på spansk, hvilket åbenlyst er et
vigtigt verdenssprog, og CCX i Ukraine har
for nyligt oversat
Uncover til russisk
på trods af den poli-
tiske uro i landet.
Den arabiske
oversættelse blev sat
i gang af den israelske
bevægelse og er blevet
taget videre af hele
MENA-regionen (Middle
East and North Africa).
Den græske oversættelse
bliver delt med Cypern,
hvor der i øjeblikket ikke er
en græsktalende bevægelse.
Den danske oversættelse
bliver brugt på Færøerne.
Det bedste har vi muligvis
stadig i vente, da vi arbejder
for at oversætte Uncover til
kinesisk og albansk til vores
Christian Unions (britiske KFS-
grupper) med internationale
studerende. Det kan efterfølgende
bære frugt over hele kloden.”
Efterhånden som UCCF fortsætter med
at gøre Uncover-ressourcer tilgængelige for
oversættelse til flere sprog, vil der komme
en øget global effekt. Der er allerede lagt
planer om at oversætte Uncover, der
omhandler tekster fra Johannesevangeliet,
til kinesisk og arabisk, hvilket de håber vil
blive brugt af de britiske studerende, når
de rækker ud til internationale studerende
i Storbritannien, såvel som andre IFES stu-
denterbevægelser i verden.
Uncover med oplæg til tekster fra
Lukasevangeliet er tilgængelig på arabisk,
dansk, finsk, fransk, tysk, græsk, hebræisk,
italiensk, lettisk, norsk, romansk, russisk,
spansk og svensk.
TIL TRO · #5 · 2012 · nyheder88 TIL TRO · # 5 · 2014 · nyheder
Vær med til at vælge KFS' bestyrelseSøndag den 12. oktober på Discipeltræf afholder KFS generalforsamling, hvor hele KFS’ bestyrelse vælges for første gang. Vær med til at stemme og deltag i aftenmødet gratis, hvis du er medlem.
Så er der kun få dage til årets Discipeltræf,
hvor vi blandt andet afholder ekstraordi-
nær generalforsamling med valg til KFS’
bestyrelse.
Sted: Discipeltræf på Skanderborg
Gymnasium, Højvangens Torv 6, 8660
Skanderborg
Tidspunkt: Søndag d. 12. oktober kl.
16:30
Du kan finde se navnene på alle 15
kandidaterne nedenfor og på kfs.dk kan
du finde en nærmere præsentation af de
enkelte opstillede.
Her kan du også finde dagsorden for
generalforsamlingen.
Det største punkt er naturligvis af-
stemningen, hvor vi finder ud af, hvem der
skal lede KFS den tnæste tid. Men der vil
også være beretning fra den nuværende
formand, Peter Rask, og præsentation af
årsregnskab og budget. Alle disse tre skal
godkendes af de fremmødte medlemmer.
Du kan stadig nå detAlle medlemmer kan stemme, og det er
muligt at blive medlem helt op til general-
forsamlingen. Vi opfordrer dog til at gøre
det i god tid inden.
Bliv medlem ved at klikke på den blå
knap ”BLIV MEDLEM” i højre side på kfs.dk.
Hvis du ikke kan møde op, men stadig
ønsker at stemme, kan du give en anden
fuldmagt til at gøre det for dig. Husk, at
den, du giver fuldmagten til, også skal være
medlem af KFS. Du kan finde en blanket til
dette sammen med dagsorden og kandidat-
liste på kfs.dk
Gratis aftensmad og -programKommer du kun til Discipeltræf for at
deltage i den ekstraordinære generalfor-
samling, er du meget velkommen til at blive
til aftenprogrammet metd aftensmad kl. 18
og gudstjeneste kl. 19.30 med overskriften
Kongens vision – din mission v/ Per Damga-
ard Pedersen (Præst i Kristkirken, Kolding).
Det er gratis for medlemmer
Vi håber rigtig meget, du vil være med
til at sætte dit præg på begivenheden og
vælge den første fuldt ud medlemsvalgte
KFS-bestyrelse.
nyheder · 2011 · # 6 · TIL TRO 9nyheder · 2012 · #5 · TIL TRO 9nyheder · 2014 · # 5 · TIL TRO 9
I efterårsferien og i påskeferien vrimler
det med kristne studerende på Skander-
borg Gymnasium på grund af Discipeltræf
og Påskelejr, men til hverdag ser det lidt
anderledes ud. Det betyder dog ikke, at der
ingen KFS-gruppe er. Der er en gruppe på
12-13 mennesker, som mødes hver mandag.
I gruppen er en muslim og en buddhist.
Resten er agnostikere, ateister og noget
helt femte.
Den eneste, der kalder sig kristen, er Jør-
gen Højlund Wibe, der leder gruppen. Han
går i 2.g og er 18 år. Han fortæller her om
gruppen.
Hvordan begyndte det?
”Det hele begyndte sidste år, hvor vi var tre
kristne til at starte gruppen op. I udgangs-
punktet var vi meget få kristne, så vi syntes
ikke, det gav mening at starte en kristen
klub op. Vi tænkte, at vi laver en gruppe,
som har helt vildt meget fokus ud af på de
andre elever og på at tage fat i deres filoso-
fiske spørgsmål. Det er der stor interesse for
og det gør så også, at vi som kristne får mu-
lighed for at fortælle om, hvad vi tror på."
Hvordan ser en normal gruppesamling ud?
”Vi mødes en halv time hver mandag og
de første tre-fem minutter er der en, der
har dagens emne med. Det kan fx være et
oplæg om fri vilje, som provokerer til at
forholde sig til, hvad man i virkeligheden
mener om det. Altså en præsentation i
starten og så bare snak resten af tiden. At
folk er så forskellige gør snakken ekstremt
spændende, så vi får mange forskellige
inputs til det her emne.”
Hvilke udfordringer og fordele giver det?
”På den positive og negative side er, at det
stiller krav til de kristne, der er med. Fordi
den kristne ligesom skal sætte sig ind i
nogle ting. På den måde er det ekstremt
udfordrende for folk er ekstremt skarpe.
Men det er også utroligt sundt at forholde
sig det, man tror på. For mig har det været
enormt givende. Det har kun været positivt.
Selvfølgelig er det også hårdt, når man skal
sige, at det ved jeg simpelthen ikke. Men så
må man sætte sig ind i tingenen.”
Hvordan inviterer I folk med i gruppen?
”I år gjorde jeg det, at jeg i anden eller
tredje skoleuge gik op til morgensamling for
at fortælle om hvad KFS er og at man ikke
behøver at være kristen for at komme, eller
at behøver at være muslim. Alle er vel-
komne. Og så kom der 14, og det var bare
enormt fedt. På en måde var det grænse-
overskridende, at stille mig op foran 800
mennesker, men egentlig synes jeg bare,
det var fedt, og jeg fandt ud af, at det ikke
var så vildt.”
Hvordan ser fremtiden ud for gruppen?
”Det er helt klart noget, der skal fortsætte
hele året. Det, jeg satser meget på i frem-
tiden, er at få andre udefra ind, for det,
tror jeg, kan være virkelig givende. Så det
ikke altid er mig, der skal stå for det. Hvis
man nu var flere om det, tror jeg godt, man
kunne stå med det alene, men det er samti-
digt en god idé at invitere nogle ind. Vi har
også snakket om at mødes ud over skolen,
for en halv time er ikke super meget til at
snakke om så store spørgsmål.”
Og så afslutter Jørgen med at sen vigtig
pointe.
”Bøn er det vigtigste. Bed bed bed bed.
Det er vejen frem. Det har jeg kunnet føle,
at det var det, der var brug for. Inden KFS,
så kan jeg gå ud og bede 10 minutter, og det
giver mig bare en ro i, at det er Gud, der bæ-
rer det.”
Forskellighed i SkanderborgPå Skanderborg gymnasium er KFS-gruppen ikke, som de fleste andre grupper. Den be-står nemlig af studerende, som mener vidt forskellige ting om livet, Gud og andre store spørgsmål. Der er 12-13 med i gruppen, og de mødes en halv time hver mandag i et fri-kvarter.Af Jens Jørgen Jensen, kommunikationsmedarbejder
KFS’eren
TIL TRO · # 5 · 2014 · KFS’eren10
Aarhus KFS tilbage i StakladenForeningen Aarhus KFS er nu vokset sig så stor, at de er rykket ind i den store kantine.Af medievidenskabsstuderende Peter Kobbersmed
For første gang i mange år afviklede Aarhus
KFS et normalt torsdagsmøde i Stakladen,
som er Studenterhus Aarhus’ store sal. Det
skete torsdag den 11. september, hvor Leif
Andersen kiggede forbi og talte om ”Kristus
i kunsten” og den immunisering, som kors-
afbildninger lider under. På grund af århund-
reders bevidstløse gentagelse og uendelig
religiøs kitsch er vores kultur blevet immun
over for krucifikset. Men det ændrer ikke
ved relevansen af den mest gennemgriben-
de og rationelt uforståelige Guds-afbildning;
Jesus Kristus. Amen.
Cirka 140 studerende på tværs af alver-
dens studieretninger var mødt op, og det
kan man glæde sig over. Ligesom man kan
glæde sig over det gode samarbejde Aarhus
KFS har med Studenterhus Aarhus, hvilket
også kom til udtryk, da der i marts blev
afholdt Challenge-uge på de videregående
studier i Aarhus. I en tid, hvor religion og
offentlighed ikke ligefrem er bonkammera-
ter, er det opmuntrende at have muligheden
for at afholde KFS-møder i hjertet af Aarhus
Universitet.
Stakladen dannede også rammerne til-
bage i 1960’erne og 1970’erne, da KFS ople-
vede stor vækst og udbredelse. Ovenstående
billeder er fra 1972, hvor bl.a. Flemming
Frøkjær-Jensen stod ved talerstolen. Tiderne
skifter, og det gør farverne og formerne
også. I dag er der ikke mange askebægre
på bordene, og ostemadderne og det hvide
porcelæn er afløst af velskænket kaffe i
pap-kopper. Formålet forbliver imidlertid det
samme – KFS ønsker at bringe gode nyheder
ind i studieverdenen. Man fristes til at synge
i kor og højstemthed med Ingemann (selvom
årstiden nærmest forbyder det): ”Tider skal
komme, tider skal henrulle, slægt skal følge
slægters gang; aldrig forstummer tonen fra
Himlen i sjælens glade pilgrimssang.”
Aarhus KFS 1972 Aarhus KFS 2014
Der er noget grundlæggende ved det at føl-
ges. Allerede inden syndefaldet konstaterer
Gud tilsyneladende, at Adam har brug for et
andet menneske at følges med trods den dag-
lige vandring med ham i haven.
Børnehavebørn spørger om nogen vil “føl-
ges ud til gyngerne.” Ægteskab er at følges
gennem et liv i medgang og modgang, og
discipelskab handler om at følge efter - både
efter Gud og efter andre disciple.
Men hvad vil det egentlig sige at følges?
Dette nummer af Til Tro sætter fokus på Føl-
geskab fra en række forskellige vinkler. At
følge sit kald. At følges med en mentor. og at
følges i ægteskab og at følge Jesus, når han
siger “følg mig."
Tema: Følgeskab
12 TIL TRO · # 5 · 2014 · Følgeskab · artikel
Af Kenneth Kühn, præst i Netværkskirken Metropol, [email protected]
Den kristne tro kan ikke praktiseres individuelt. Det er nemlig en praksis, som læres ved at følge efter og imitere andre. Det er fremmed og provokerende i en individfokuseret kultur, men det er det hele værd.
Kunsten at følges
Det siges, at et kunsthåndværk går uigen-
kaldeligt tabt, hvis det i løbet af en enkelt
generations levetid ikke bliver praktiseret.
Hvad nu hvis det også gælder livet i efter-
følgelse af Jesus og kaldet til at gøre andre
til disciple? Kan det tænkes, at vores aller-
største udfordring som kristne i dag er at
revitalisere discipelskabets håndværk i en
tid præget af radikal individualisme?
Jeg er selv opvokset i en kirketradition,
hvor man talte meget om den personlige
tro og det at følge efter Jesus. Jeg følte
mig ofte mislykket. Jeg havde et ideal om
at være tæt på Gud, men jeg evnede ikke
at leve op til det. Jeg mente dengang, at
det var min indsats der slog fejl, men i dag
tror jeg mere, at problemets kerne lå i selve
forståelsen af, hvordan discipelskab ser ud
i praksis. Ligesom mange andre kristne i
vores kultur forstod jeg mest troen som et
individuelt projekt. Kirkens fællesskab var
selvfølgelig en ressource, men det var se-
kundært i forhold til det personlige forhold
til Jesus, mente jeg. I den optik overser vi
let en helt afgørende sandhed, nemlig at
troslivet nødvendigvis må udvikles i tæt føl-
geskab med andre.
Tro er noget, vi gør sammenJesus begyndte sin tjeneste her på jorden
med to betydningsfulde aktiviteter, prokla-
mation og invitation. Proklamationen var, at
”Guds rige er kommet nær.” Det betød, at
Gud nu var i færd med at gribe ind i verden
på en ny og endegyldig måde. Proklama-
tionen blev fulgt op af en invitation. ”Kom
og følg mig,” sagde Jesus. I praksis er de to
Når Paulus taler om det at være i Kristus, taler han altid om et fællesskab. Det er også det bemærkel-
sesværdige ved kroppen som billede på kirken, at lemmerne kun har liv, fordi de sidder på legemet.
artikel · Følgeskab · 2014 · # 5 · TIL TRO 13
udtalelser uadskillelige. Guds rige skaber et
fællesskab af mennesker, som forenes med
hinanden i deres fælles efterfølgelse af Je-
sus. Tro i evangelierne er altså beskrevet
som følgeskab – noget man gør sammen
med andre.
Troen som et socialt fænomen er også
ret tydelig, når vi nærlæser Det Nye Teste-
mente som helhed. Jesus talte i flertal til
sine tilhørere, og Paulus skrev i flertal til
kirken. De fleste tekster er ikke henvendt
til enkeltpersoner, men til fællesskaber af
disciple. I vores nutidige bibellæsning kom-
mer vi intuitivt til at oversætte ’I’ med ’dig’
for at individualisere betydningen. På den
måde tilsidesætter vi en af troens grundfor-
udsætninger: At livet med Gud netop er for-
ankret i relationer, som i realiteten er selve
udgangspunktet for vores personlige trosliv.
Når Paulus taler om det at være i Kristus,
taler han altid om et fællesskab. Det er også
det bemærkelsesværdige ved kroppen som
billede på kirken, at lemmerne kun har liv,
fordi de sidder på legemet.
Måske er det sociale perspektiv på tros-
livet netop nøglen til at revitalisere kirkens
tabte håndværk. Det næste skridt kunne
være at se nærmere på, hvordan følgeskabet
egentlig fungerede i oldkirken. Et kig på rela-
tionen mellem drengen Timotheus og apost-
len Paulus kan for eksempel lære os nogle
vigtige pointer om discipelskabets kunst.
Følgeskab af ufuldkomneDen første pointe handler om villighed til at
følge efter. Drengen Timotheus voksede op
i det sydlige Tyrkiet, hvor hans forældre var
kommet til tro gennem apostlene Barnabas
og Paulus. En dag hørte Timotheus, at den
kendte apostel nu igen skulle komme på
besøg i deres by. Man kan kun forestille sig,
hvor overvældende det må have været, da
Paulus under dette besøg bad Timotheus om
at sige farvel til sit hjem og følges med ham
på den videre rejse. Hvad var mon formålet
med dette følgeskab?
Discipelskab i Bibelens verden var en læ-
ringsform, der bedst kan sammenlignes med
mesterlære. Disciplen lærte gennem delta-
gelse og imitation i højere grad end gennem
teoretisk information. Ligesom man ikke kan
lære at spille klaver eller lave hjertekirurgi
alene ved at læse bøger og høre forelæsnin-
ger, sådan lærer vi bedst at følge Jesus ved
at følges med en anden, der er nået lidt læn-
gere på denne vandring.
Sådan et følgeskab udfordrer vores men-
talitet som moderne mennesker. Vi er ikke
vant til at tænke i mesterlære, når det gælder
den eksistentielle og åndelige del af vores
liv. Villighed til at følge kræver jo ydmyghed
til at lade sig forme af personer, der ikke i sig
selv er ufejlbarlige. Det betyder, at vi må for-
pligte os og lade os lede i tillid til den nåde,
vi ser i et andet menneskes liv. Det udfordrer
os til at balancere vores kritiske bedømmelse
af andre med bibelske værdier som lydighed
og underordnelse. Men den balance er rent
faktisk mulig dér, hvor relationerne bygger
på gensidig respekt og kærlighed, sådan som
Jesus lærte sine disciple det. Kunsten at gøre
disciple starter altså med, at vi selv lærer at
leve i følgeskab.
Imitation før innovationEn anden pointe, der kan revitalisere disci-
pelskabets kunst, findes i modet til at kalde
andre til følgeskab. Kirken, som Paulus
grundlagde i Korinth, var i den første tid en
umoden størrelse fuld af åndelige børnesyg-
domme. Som medicin sendte Paulus sin lær-
ling Timotheus til menigheden med et klart
formål: ”Han skal minde jer om mine veje i
Kristus” (Første Korintherbrev kapitel 4, vers
17). Sikke en frimodighed. Det er interessant,
at Paulus ikke nøjedes med at sende et brev.
Han sendte en levende person. Timotheus
havde lært at følge Jesus ved at efterligne
Paulus’ liv i efterfølgelse. Det forbillede var
nu den reference, hvorudfra Timotheus selv
kunne kalde korintherne til følgeskab.
Tanken om efterligning kan næsten virke
provokerende for moderne danskere. Vi el-
sker at se os selv som innovative personer.
Men sandheden er, at imitation ofte går
forud for innovation. Før vi kan selv, lærer
vi ved at efterligne andre, på samme måde
som børn lærer af deres forældre. Derfor har
vi brug for at leve i åndelige praksisfælles-
skaber, hvor vi modellerer det åndelige liv.
Hvis du for eksempel vil lære teenagerne
i din kirke at bede, at evangelisere, at vise
barmhjertighed eller at bruge deres nådega-
ver, er bibeltimer gode, men næppe tilstræk-
kelige. Du må vove at kalde dem til følgeskab
og involvere dem i din egen praksis. Jeg hu-
sker, hvordan mit eget bønsliv som barn blev
formet af at lytte til min mors bønner. Det er
vores praktiske liv, der tolker vores tale, så
ordene får krop og betydning. Uden korset
ville vi aldrig forstå betydningen af Jesu ord
om kærlighed. På samme måde må kristen
undervisning i vores tid indlejres i åndelig
praksis, hvis den skal nære efterfølgelsen af
Jesus. Kunsten at gøre disciple forudsætter
altså modet til at kalde andre ind i følgeskab.
Hyrdeagtige fårDen sidste pointe, der kan revitalisere disci-
pelskabets kunst, er at udruste andre til at
skabe følgeskab. Da Timotheus var blevet en
erfaren discipel, blev han leder af kirken i
Efesos. Her modtog han et brev med vejled-
ning fra sin læremester, der skriver følgende:
”Hvad du har hørt af mig i mange vidners
nærværelse, skal du betro pålidelige menne-
sker, som vil være duelige til også at under-
Ligesom man ikke kan lære at spille klaver eller lave hjertekirurgi alene ved at læse bøger og høre forelæsninger, sådan lærer vi bedst at følge Jesus
ved at følges med en anden, der er nået lidt læn-gere på denne vandring.
14 TIL TRO · # 5 · 2014 · Følgeskab · artikel
vise andre” (Andet Timotheusbrev kapitel 2,
vers 2). I verset her nævner Paulus fire gene-
rationer af disciple: Sig selv, Timotheus, de
pålidelige mennesker og de andre. Bemærk,
at Timotheus skulle oplære sine efterfølgere
på en sådan måde, at de igen var i stand til
at lære andre.
En klog mand sagde engang: En discipel
ligner et får forfra og en hyrde bagfra. Det
opsummerer det mål, at følgeskab naturligt
må udruste de, der følger efter, til selv at
lede andre. Som præst har jeg ofte spurgt
mig selv, om jeg tjener kirken sådan, at
mennesker bliver afhængige af mig, eller
om jeg tjener sådan, at menigheden bliver
istandsat til at gøre det samme, som jeg
gør. Med andre ord, er mit liv og min tjene-
ste let at imitere. Jeg synes, at den reflek-
sion er relevant, fordi den har betydning
for, om vi reelt har en disciplende kultur i
kirkens fællesskab.
Hvis vi som forbilleder virker uopnåelige
og avancerede, skaber det fascination i ste-
det for åndelig opbyggelse. Den tanke kan
virke skræmmende i en tid, hvor selviscene-
sættelse er i højsædet. Men sandheden er,
at selviscenesættelse skaber illusioner, som
i sidste ende kun gør mennesker desillusio-
nerede. Hvis andre derimod ser Guds nåde i
mit liv, trods svagheder og begrænsninger,
skaber det håb. Jeg tror, at det var hemme-
ligheden i Jesu tjeneste. Han var så men-
neskelig, at han ikke virkede intimiderende
på sine medmennesker. ”Hvis Jesus kan gå
på vandet, så kan jeg også,” tænkte Peter,
og det kunne han – på grund af Guds nåde.
Kunsten at gøre disciple får liv, når vi lever
for at udruste andre. Vores største glæde må
være, når vi ser, at dem, vi hjælper med at
følge Jesus, selv går i gang med at kalde an-
dre til følgeskab.
Det hele værdJeg tror, at vi som kristne i dag har brug for
at genopdage følgeskabets betydning. I en
tid hvor individualismen er så indgroet i os,
kræver det en decideret omvendelse. Lige-
som de første disciple betalte en pris for de-
res følgeskab, er der ting, vi må forlade for
at prioritere vores kald. Da jeg som teenager
oplevede, at Gud kaldte på mig, måtte jeg
tilsidesætte en drengedrøm om at skrive og
spille musik. Selvom jeg har fået mulighed
for at bruge min musikalitet i kirken, blev jeg
aldrig den musiker, jeg dengang drømte om.
Sådan kan Guds kald betyde, at vi i tillid til
ham bliver villige til at give afkald på noget,
hvad enten det er karrieremål, materielle go-
der, interesser, tid, relationer eller lignende.
Men at følge Jesus er det hele værd.
Hemmeligheden i at fornægte sig selv er, at
vi ikke mister os selv. Tværtimod er det heri-
gennem, vi finder ind i det liv, som Gud har
bestemt os til i sin ufattelige kærlighed. Det
giver os fred i visheden om, at vores liv har
betydning både nu og her og i evigheden. Da
Jesus selv havde betalt prisen på korset for
vores skyld, opstod han fra graven og indtog
sin rette plads i Faderens herlighed. På sam-
me måde finder vi ind i vores sande identitet
som Guds børn, når vi betaler prisen for at
være hans efterfølgere. Hvad det end koster,
findes der ingen større lykke og tilfredsstil-
lelse end at investere sit liv i at følge Jesus
og lære andre følgeskabets kunst på vejen
imod alt det skønne fra Gud, der venter os.
Sandheden er, at selviscenesættelse skaber illusioner, som i sidste ende kun gør men-
nesker desillusionerede. Hvis andre derimod ser Guds nåde i mit liv, trods svagheder og
begrænsninger, skaber det håb.
15artikel · Følgeskab · 2014 · # 5 · TIL TRO
Af Kristine Friis Thiesen, cand.mag. i audiologopædi, [email protected]
Kristine Friis Thiesen oplevede for år tilbage at få et kald fra Gud til at lave alpha-kursus i Anstalten ved Herstedvester. Læs hendes beretning om, hvordan hun fulgte kaldet, og hvordan Gud fulgte hende.
Nådens tid for Herstedvester
Fængsels-alpha havde sin opstart i novem-
ber 2006. Hvis der kom 10 personer første
aften, så kunne vi kalde det en succes, havde
vi fået at vide. Der kom 10. Siden hen er der
kommet flere og flere, og nu er der typisk 45,
der melder sig til en ny sæson.
Alpha er blevet en af de største velsig-
nelser i mit liv, og jeg takker Gud for alle de
mennesker, han har ladet mig møde gennem
alpha. Gud har planer om fremtid og håb for
de indsatte i Herstedvester, og det er den
mest livsbekræftende oplevelse at være red-
skab til udførelsen af de planer.
Omdrejningspunktet for historienAnstalten ved Herstedvester ligger i Alberts-
lund omkranset af fem meter høje betonmu-
re. Disse murer danner rammen for cirka 150
indsattes liv for en kortere eller længere pe-
riode. Faktisk typisk for en længere periode,
for når man sidder i Herstedvester, så er det
ikke, fordi man ”er blevet taget i at køre på
damecykel,” som en af de mandlige indsatte
engang udtrykte det. Her findes en hårdt-
slående samling af sørgelige skæbnefortæl-
linger. Fortællinger om liv, der er slået fejl,
og for manges vedkommende liv, der blev
slået ud af kurs, før de begyndte. Der er in-
gen tvivl om, at mørket længe har omsluttet
mennesker i Herstedvester, og kræfter med
dødskurs har haft frit spil. Til dette mørke
blev jeg kaldet for cirka 8 år siden.
KaldEgentlig er jeg glad for, at jeg med overbe-
visning kan sige, at jeg blev kaldet. Jeg er
nemlig vokset op med konceptet ’kald’ og
har ofte hørt folks fortællinger om, hvordan
de blev kaldet af Gud til det ene og andet.
Men begrebet var inficeret med en vis skep-
sis fra min side. Var det ikke bare en smart
menneskelig konstruktion, der kunne hjælpe
én med at få sin vilje igennem? Jeg mener,
hvem tør argumentere mod et menneske,
der har fået et kald fra selveste Gud?
Men heldigvis havde Gud livsforvand-
lende planer for mig. Jeg er ikke længere i
tvivl om, at Gud meget konkret kan kalde et
menneske ind i en opgave, og jeg har sam-
tidig erfaret, hvilken kæmpe velsignelse der
ligger i at følge kaldet og gå ind i en opgave,
som Gud har lagt til rette.
En vedvarende følelseFor en del år siden sang jeg i et kor, og vi
blev inviteret ind i Anstalten ved Herstedve-
ster for at holde en gospel workshop. Denne
Der er ingen tvivl om, at mørket længe har omsluttet mennesker i Herstedvester, og kræfter
med dødskurs har haft frit spil. Til dette mørke blev jeg kaldet for cirka 8 år siden.
16 TIL TRO · # 5 · 2014 · Følgeskab · artikel
dag kom til at betyde noget helt særligt for
mig. Jeg oplevede, at det reelt gjorde en for-
skel for de indsatte, at vi kom og var sam-
men med dem. Vi var ikke bare et nummer
i rækken af entertainere. Vi tilbød venskab
for en dag, og de indsatte sugede det til sig.
Jeg så et relationelt underskud, som trængte
til at blive fyldt både af mennesker og Gud.
Jeg har sjældent oplevet noget, der på-
virkede mig så stærkt, og efterfølgende blev
oplevelsen siddende i mig. Sædvanligvis,
når man har haft en stærk oplevelse, fader
følelsen lige så stille ud, og nye oplevelser
stjæler billedet. Men i dette tilfælde skete
det modsatte. Med tiden blev jeg mere og
mere optaget af min dag i fængslet. Jeg for-
talte om den vidt og bredt, og efterhånden
fik jeg hjertebanken og blev varm i kinderne,
når jeg fortalte om Anstalten. Jeg oplevede
sågar at ligge spilvågen om natten. Jeg var
ramt, og Gud ville mig noget.
Det første skridtMit problem var bare, at jeg snakkede og
tænkte i ét væk, men så skete der heller ikke
mere. Idéen om at lave alpha i Herstedvester
havde for længst taget form i mig, men det
blev ved med at være noget, der skulle ske
ude i fremtiden. Heldigvis havde Gud velsig-
net mig med en cellegruppeleder, der havde
set mit kald. Han sagde, at jeg skulle gøre
noget konkret ved mine planer. ”Ja ja, det
kan du tro, jeg vil gøre,” sagde jeg uden an-
tydning af handlekraft.
Han havde imidlertid for længst gennem-
skuet mit mañana, og han bad mig om at gå
direkte hjem og ringe til den person, der
bedst kunne bringe mig videre i projektet.
Gulp, tænkte jeg og gik hjem og greb knog-
len med let rystende hånd. Når det kom tæt
på, var jeg faktisk ikke helt tryg ved tanken
om at bevæge mig ud på ukendt land. Jeg
følte mig pludselig så alene.
Når jeg tænker tilbage på min cellegrup-
peleder, bliver jeg taknemmelig, og hans
rolle i projekt fængsels-alpha har lært mig
noget. Som kristne brødre og søstre har vi
et ansvar over for hinanden. Jeg skal ikke
kun være opmærksom på, hvad Gud siger
om min egen vandring. Gud vil fra tid til an-
den også gøre mig opmærksom på en bror
eller søster, som har fået et kald, men som
har brug for, at vi tager det første skridt
sammen. Det er et dejligt perspektiv på det
kristne fællesskab.
Vejen blev banetDen person, som kunne bringe mig videre i
projektet, var fængselspræsten Benny. Han
ville gerne holde et møde med mig, men
det blev på forhånd gjort klart, at Anstalten
ved Herstedvester er et meget lukket fæng-
sel, og det kunne være svært at få lov til at
komme ind og lave diakonalt arbejde på
regelmæssig basis. Det var selvfølgelig ikke
så lovende, men jeg blev ved med at tænke
på, at hvis det engang havde lykkedes for
Paulus og Silas at komme ud af et fængsel,
så måtte det da også være muligt for mig at
komme ind.
Det viste sig også, da jeg kom til mødet
med Benny, at fængslets sikkerhedschef al-
lerede havde sagt ok til projektet, og at jeg
kunne gå i gang med at lave alpha med det
samme! Jeg forlod mødet med hjertebanken
og tenderende åndenød. Jeg var overvældet
over, hvordan Gud havde banet vejen ind i
fængslet, men samtidig blev jeg pludselig
bange. Jeg vidste i virkeligheden hverken
noget om fængsler eller om alpha-kurser,
og desuden var jeg helt alene. Men nu var
skibet sat i søen, og på en eller anden måde
skulle det finde en havn.
Lige først havde jeg lyst til at ringe til
Benny og sige, at det bare havde været for
sjov. Men så gav Gud mig et vers fra Josvas
bog, som kom til at holde min rygsøjle op-
rejst de næste mange måneder: ”Som jeg var
med Moses, vil jeg være med dig. Jeg lader
dig ikke i stikken og svigter dig ikke.”
Den, som venter…Med disse gode ord kørende på repeat be-
gyndte jeg nu at forberede fængsels-alpha
og ikke mindst lede efter et team. Det sidste
skulle vise sig at være en sværere opgave,
end jeg havde forestillet mig. Mange hørte
om projektet, men lige så mange klappede
mig på skulderen, sagde ”fantastisk, held og
lykke med det” og gik videre.
Efter 5 måneder måtte jeg ringe til
Benny og fortælle, at det ikke blev til no-
get alligevel. Det havde ikke lykkedes mig
at finde en eneste, der ville være med. Men
pludselig i løbet af de næste 14 dage meldte
der sig 5 dejlige mennesker, som ville være
med. Frø var blevet sået, og de skulle have
tid til at spire. Jeg kunne derfor med lige
dele nervøsitet og forventning ringe til Ben-
ny og fortælle, at nu var vi alligevel klar til
at gå i gang.
Samme nat vågnede jeg. Ikke helt. Jeg
var i en tilstand mellem vågen og sovende.
Min seng var omgærdet af små arrige dæ-
moner. De hvæsede af mig og rev ud efter
mig, men de kunne ikke nå mig. Efter den
oplevelse var jeg ikke længere et sekund i
tvivl om, at noget godt skulle til at ske. Ond-
skaben rasede, fordi den så sig slået. Nu var
det nådens tid for Herstedvester.
Fængsels-alphaHver anden tirsdag afholder et team på
pt. 11 personer alphakursus i Anstalten
ved Herstedvester. Her spiser vi aftens-
mad med de indsatte, synger lovsang, hø-
rer et lille oplæg om kristen tro og slutter
med at gå ud i faste grupper og snakke
om oplægget og livet hos den enkelte.
Jeg blev ved med at tænke på, at hvis det engang havde lykkedes for Paulus og Silas at komme ud af et fængsel, så måtte det da også
være muligt for mig at komme ind.
17artikel · Følgeskab · 2014 · # 5 · TIL TRO 17
Mennesker har en tendens til at vride sig ind i sig selv og gøre sig utilgængelig for andre. At vandre med andre i fællesskab er en nødvendighed for at opdage, hvem vi virkelig er, og finde sand trøst.
Af Ruben Knudsen, præst i Randers Frimenighed, [email protected]
Mange mennesker lever som isolerede øer.
Det er min erfaring, at vi har et isolationsgen,
som med umenneskelig styrke vrider os ind
i os selv, og vi kalder det for synd. Selvom vi
egentlig ønsker at være i relation, ender vi
ofte med at være i isolation med følelsen af,
at end ikke Gud kan se vores smerte og en-
somhed. Medvandringen er en vej ud af iso-
lation og ind i relation, så vi bliver livsduelige.
Ny åndelighedDer er en spirituel opvågning disse år, som
har mange ansigter. Vi kalder det for New
Age, hvor mennesker søger at få en dybere
selvindsigt for at finde svaret på det helt
store spørgsmål: Hvem er jeg? De fleste af os
vokser op i et miljø, hvor vi fra starten opdra-
ges til at koncentrere os om, hvad vi er. Og
hvis vi kort skal definere forskellen på ’hvem’
og ’hvad’, så kan vi sige om ’hvem’, at det
handler om den person, Gud har skabt os til
at være. Et unikt og smukt menneske, skabt
i Guds billede. ’Hvad’ handler om det, vi er
på jagt efter: anerkendelse, kompetencer,
magt, kontrol og så videre, og et liv styret
af et ’Hvad’ udhuler os, og før eller senere
må vi stoppe op og spørge: Hvem er jeg så?
Og når det spørgsmål er blevet klart og ikke
længere kan gemmes af vejen, så er det ofte
en smertefuld erfaring.
Den svenske præst Peter Halldorf siger
om åndeligheden i det postmoderne:
”Den åndelighed, som kommer til at præ-
ge vores tid, også i kirkerne, er underordnet
ens eget behov, de personlige oplevelser, ens
egen smag. Kort sagt så henter den sin næ-
ring og vejledning i sit eget forrådskammer.
Dets mål er tilfredsstillelse, trøst og støtte i
livet. Derfor søger den form for åndelighed
den forsamling, lærer eller åndelige miljø,
hvor den mener at kunne finde de stærkeste
oplevelser. Åndelige kender ikke til kamp.
I skabelsens dybeste dna finder vi noget helt unikt, som kun mennesket kan udforske omfanget af:
relationer. Gud skabte os til at være i relation med sig selv, og vi med hinanden.
Når vi vandrer sammen
18 TIL TRO · # 5 · 2014 · Følgeskab · artikel
Den vil ikke kamp. Den undgår kampen ved
uafbrudt at søge nye æggende oplevelser,
men i disse en falsk trøst.” (oversat fra Ande
og Bokstav, side 79)
Vi taler om udkants Danmark som udtryk
for en folkevandring mod de store byer. Her
er der et pulserende kulturliv, cafeliv, kirkeliv
og så videre. Her mener vi at finde de bedste
karrieremuligheder, så vi kan realisere vores
potentiale og skabe os et meningsfyld liv.
Men det er i bund og grund udtryk for en ny
åndelighed. Som Halldorf udtrykker det: at
søge de æggende oplevelser, men i disse en
falsk trøst. Der er intet problem med at flytte
til og leve sit liv i byen, men byens mangfol-
dighed af liv og muligheder bliver let en sna-
re, hvor vi kan skabe vores eget liv og midt
i vrimlen til sidst finder, at vi er ensomme.
Relationer er fundamentaleSom indledning på dette temas overskrift:
Medvandring vil jeg igen lade Peter Halldorf
anslå tonen. Som modsætning til åndelighe-
den siger han:
”Troen er i sit væsen kamp. En indre
kamp som dagligt udkæmpes mod lidelse
og begær, mod selviskhed og hovmod – alt
det som gør mig til en fange i mig selv, en
fremmed for mig selv, og som hindrer mig i
at gå ud af mig selv og møde den ”Anden”.”
(oversat fra Ande og Bokstav, side 78)
Vi blev skabt i Guds billede, som mand og
kvinde skabte han dem. I skabelsens dybeste
dna finder vi noget helt unikt, som kun men-
nesket kan udforske omfanget af: relationer.
Gud skabte os til at være i relation med sig
selv, og vi med hinanden. Men hvis vi vokser
op, fremmedgjort for os selv og må leve som
isolerede øde øer, så er vi ude af skabelses-
ordenen.
I Første Mosebog kapitel 2 møder vi en
Gud, der ser, at det ikke var godt for men-
nesket at være alene, og derfor skabte Gud
dyrene. Men blandt dyrene fandt Adam ikke
”en som sig selv,” og i dette fornemmes ty-
deligt en længsel efter fællesskab.
Skabt i Guds billede betyder, at vi er
skabt i lighed med Gud, men forskellig fra
Gud. Gud er Ånd. Vi er både ånd og krop.
Adam, det første menneske, blev altså skabt
i lighed med Gud, men forskellig fra Gud.
Kvinden byggede Gud i sit billede, men i lig-
hed med Adam, dog forskellig fra Adam.
Således finder vi af skabelsesordenen,
at mennesket selv i Edens have længtes ef-
ter ”en som sig selv” og i dette ligger, at vi
i ”Den Anden” søger efter noget, der kan
være med til at fortælle, hvem jeg selv er.
Hele den fællesskabsforståelse, vo-
res samfund bygger på, er i opløsning, og
spørgsmålet er, om vi skal forsøge at defi-
nere os ud fra det nye, eller om vi skal søge
tilbage til rødderne for at finde et dna til liv
og selvforståelse? I stedet for et enten/eller,
er det måske et både/og.
Når jeg sidder med mennesker i samtale
om livet, så har jeg endnu til gode at møde
det menneske, for hvem livssmerten ikke
handler om noget med relationer, følelsen af
forladthed og at ikke blive set og hørt, hvil-
ket også gælder følelsen af Gudsfravær.
Medvandring handler om tre ting: Ån-
deligt forældre- eller søskendeskab, at blive
livsduelig og at give det videre.
Åndeligt forældre- eller søskendeskabMedvandring handler om at spejle sig i et
menneske, som er nærværende og auten-
tisk. Medvandring er ikke et spørgsmål om
at kende alle svarene, men snarere et sted,
hvor vi kan få hjælp til at stille spørgsmå-
lene. Det er min personlige erfaring og også
min erfaring som præst, at mennesker søger
en, som er kommet lidt længere end en selv.
En der kan være med til at give sprog til in-
dre kaos, eller den indre tomhed efter noget
vi kan kalde en længsel. Jesus giver gang på
gang eksempler på dette, og ofte lyder hans
anbefaling til mennesker: følg mig, kom og
se og så videre.
Vi er i et desperat behov for et ånde-
ligt forældreskab, hvor mennesker kan an-
komme med hele deres virkelighed og ikke
kun et ekstrakt af, hvem vi er, hvad vi har
bedrevet, som så skal passe ind i en perfekt
from, men upersonlig ramme. Der er et de-
sperat behov for et åndeligt forældreskab,
hvor medvandring ikke er en aktivitet men
et væsen. Det åndelige forældreskab hand-
ler om nænsomhed og omsorg, der med et
autentisk nærvær vil lede mennesker ind i
en dybere relation med Gud.
At blive livsdueligAt vokse i sit åndelige liv, handler om at bli-
ve livsduelig. At være livsduelig handler om
at kunne indgå i sunde relationer, hvor for-
stillelse bliver en stadig mindre del af dem,
vi er. Hvis vi bliver i Halldorfs perspektiv, så
står vi med et reelt valg: skal vi vælge de
fede æggende oplevelser, eller skal vi søge
troens noget mere besværlige liv? At vokse i
sit åndelige liv betyder, at man må fokusere
på den personlige relation med Gud, og hvis
det skal blive i en skabelsesorden, så må det
implicere medvandring med en person, der
med sit åndelige liv kan være det spejl og
fællesskab, i hvilket vi kan se os selv.
Jeg har selv været en del af en mande-
gruppe i 13 år. Vi er fire mænd, der mødes
cirka en gang hver halvanden måned, spiser
sammen og deler liv sammen. Det indebæ-
rer, at vi alle sammen har taletid, hvor vi
uhindret og usminket kan fortælle om livet,
som det nu er. Når jeg ser tilbage på de 13
år, kan jeg se, hvor meget det har betydet
for mit åndelige liv. Fostring til modenhed
i Kristus er langt hen ad vejen et spørgsmål
At vokse i sit åndelige liv, handler om at blive livsduelig. At være livsduelig handler om at kunne
indgå i sunde relationer, hvor forstillelse bliver en stadig mindre del af dem, vi er.
19artikel · Følgeskab · 2014 · # 5 · TIL TRO
om at fortælle sin historie og fortælle om
den indre virkelighed og tage dette med ind
til Gud Faders hjerte. Peter siger: Kast al je-
res bekymring på Gud, for han har omsorg
for jer (Første Petersbrev kapitel 5, vers 7).
Med det menes, at vi begynder at åbne op
for vores indre virkelighed.
Den amerikanske teolog John Howard
Yoder omtaler en meget udbredt og væsent-
lig problemstilling. Biblens syn på synd skal
jeg ikke komme ind på her, men den måde vi
håndterer synd på i det postmoderne er ikke
ufarlig. At være alene med sin indre virkelig-
hed er det samme som at leve som isolerede
øer. En meget naturlig måde at håndtere sin
synd på i denne tilstand er i sit tankeliv at
bede Gud om tilgivelse for det, vi ikke mag-
ter at slippe af med eller holde op med. Men
sådan en mentalhygiejnisk handlen, som
Yoder kalder det, er der næppe belæg for i
Bibelen, der til gengæld klart siger, at vi må
bekende vore synder for hinanden.
Troen, siger Halldorf, er altid et møde
med den Anden. Troen kræver derfor, at jeg
træder ud af mig selv, forlader jegets for-
skansninger og vender mig mod den Anden,
jeg tager imod ham, som er Vejen, Sandhe-
den og Livet.
Troens møde med den Anden indbefat-
ter bibelsk set en tredje part. Ofte forsøger
vi at vokse i vores åndelige liv ved en egen
mentalhygiejnisk proces. Men det er i mødet
med den Anden, Jesus og min broder/søster,
jeg for alvor får hjælp til at blive livsduelig.
Her er, hvad en ung kvinde skrev til mig:
”Men min samtale med dig havde givet
mig mod på at tage Gud i hånden og møde
mit inderste, den lille Pige inden i mig. Det
har været starten på en helt fantastisk rejse
mod at blive fri fra alle de ting, der binder
mig og holder mig i kontrol-mode. Det er SÅ
rart at begynde at lære mig selv at kende og
give mere plads til mit inderste jeg.”
Troen er derfor en forbindelse med Gud,
der bliver til og vokser i relationen. Isolation
er livsfjenden nummer 1. Hebræerbrevet
udtrykker det på en anden måde: synden
som så let omklamrer jer – eller endnu bed-
re fra den gamle oversættelse – hilder jer.
Det betyder, at synden forhindrer os. I hvad?
Ja først og fremmest i, at Kristus vinder skik-
kelse i os. Men også i at vi tør forlade je-
gets forskansninger, gøre os sårbare i mødet
med den Anden og i dette finde sand trøst.
Giv det videreNår først det går op for os, hvad det vil sige
at være sandt menneske, skabt i Guds bil-
lede, og der til dette hører, at vi inviterer
et andet menneske ind i vores virkelighed,
så åbner der sig en ny verden for os. Vores
længsel efter helhed er direkte forbundet
med at være i relation med Gud og min næ-
ste. Jesus siger jo, vi skal elske Gud af hele
vores hjerte, hele vores sind og af hele vores
styrke, og han forlænger det dobbelte kær-
lighedsbud med: din næste… som dig selv.
Medvandring kan aldrig reduceres til
kun at modtage. Der må ankomme en næ-
ste, hvor vi selv kan være det spejl, som an-
dre kan se deres virkelighed i. Hvis kirke ale-
ne bliver et sted, hvor vi søger at få noget, så
udhuler vi, hvad ordet kirke betyder: indviet
til Herren. Kirke må være et udrustende,
helbredende fællesskab, hvor Kristus vinder
skikkelse i os. Kirke er for personer, der vil
mødes og møde, og hvor Gud længes efter
at bo og vandre midt i blandt os.
Ingen kan finde vej til den, Gud har skabt
os til at være, alene. Det er først, når vi tør
smide jegets forskansninger, vi begynder
at kunne dele os med andre. Vi må gøre
os tilgængelige, hvilket relationer jo altid
handler om. Det fortrolige fællesskab, som
opbygges mellem mennesker, der gør sig
tilgængelige, rummer en stor styrke, hvor
vi i trygge rammer finder ind til, hvem vi er,
og fokuserer mindre på, hvad vi kan. Jeg er
ikke et øjeblik i tvivl om,
hvad vi alle længes ef-
ter: at blive set, hørt
og elsket. Men det lader
sig kun gøre, hvis vi tør
åbne os og invitere et
andet menneske ind
i vores virkelige og
måske smerte-
lige jeg.
Medvandring kan aldrig reduceres til kun at modtage. Der må ankomme en næste,
hvor vi selv kan være det spejl, som andre kan se deres virkelighed i.
20 TIL TRO · # 5 · 2014 · Følgeskab · artikel
En at gå efterIda har fulgt efter Helene i fem år. Her har Ida sat sig ned for at tale med sin mentor om deres relation gennem årene.
Af Ida Esmarch Pedersen, retorikstuderende på KU, [email protected]
Jeg sidder i en sofa, som jeg ofte har sid-
det i før. Her har jeg snakket om sejre og
om sorger, om Gud og andre grublerier. I
dag sidder jeg i den, fordi Helene og jeg skal
snakke om, hvad det egentlig er, der er godt
ved mentorskab. Hvordan det har velsignet
os begge, og hvorfor vi ville anbefale andre
at gøre det samme.
Vores mentorskabsrelation startede lidt
atypisk. Helene kom nærmest dumpende
ind i mit liv. I slutningen af 1.g fik jeg en mail
fra hende, hvor hun spurgte, om jeg havde
lyst til at være hendes medvandrer. Hun ar-
bejdede på det tidspunkt i Luthersk Missions
Ungdom, og da de gerne ville sætte mere fo-
kus på medvandring, havde hun brug for en
prøveklud. Da hun er 10 år ældre end mig, var
der ikke så meget tvivl om, at det var en ”uli-
ge” medvandringsrelation, hvor der skulle
være mest fokus på mig. Jeg sagde ja, for det
lød spændende, og jeg var i virkeligheden
lidt beæret over, at hun havde tænkt på mig.
I dag kalder jeg Helene min mentor i ste-
det for min medvandrer, men det er noget af
en vandring, vi har været på sammen.
At spejle sigKaffen er blevet hældt op. Mælk i selvføl-
gelig. Vi snakker lidt om, hvad en mentor
egentlig er. Vi når frem til, at det i bund og
grund handler om spejling. At jeg kan spejle
mig i Helene. I hendes liv, hendes erfaringer
og hendes prioriteringer. Det er derfor na-
turligt, at mentor ofte er ældre end mentee.
Vi er ikke samme sted i livet, men Helene
kan forholde sig til der, hvor jeg er. Udgangs-
punktet for vores snak er min fortælling, om
hvad jeg har oplevet siden sidst, og det ge-
nererer noget hos Helene. Lignende oplevel-
ser hun har haft. Råd hun kan give videre.
Støtte. I modsætning til medvandring, hvor
man oftest mødes forholdsvis ofte, mødes
Helene og jeg kun en gang hvert halve år.
Mentorskab fokuserer nemlig mere på de
store linjer og de brede penselstrøg. Det
handler mere om, hvad jeg vil med mit liv,
end hvad der sker i min dagligdag.
Investering i fremtidenFørste kaffekop er ved at være tom, og jeg
spørger Helene, hvad hun egentlig får ud af
at være mentor, og hvad det kræver fra hen-
des side. Det første hun siger er, at flere skal
gøre det. Det er en af hendes kæpheste. Jeg
må minde hende om, at det sådan set ikke
helt var svar på spørgsmålet, så hun fortæl-
ler lidt mere. Hvordan det egentlig ikke kræ-
ver ikke det store, men det kræver, at man
Vi når frem til, at det i bund og grund handler om spejling. At jeg kan spejle mig i Helene. I hendes liv,
hendes erfaringer og hendes prioriteringer.
21artikel · Følgeskab · 2014 · # 5 · TIL TRO 21
tror på, at man har nogle erfaringer i sit liv,
som andre kan få glæde af at høre om. Disse
erfaringer skal man have lyst til at bringe i
spil for andre, og man skal være villig til at
gøre det med ærlighed, så man også deler
sine fejl, sin tvivl og sin jeg-har-ikke-styr-
på-det-hele. Det er vigtigt at være god til at
lytte, opmuntre og vise opbakning.
Helene ser det som en investering i frem-
tiden og fortæller, hvordan hun synes, det
er fantastisk at se nogle, der er yngre end
hende selv vælge livet med Jesus og se det
blomstre. Det er i virkeligheden en gren af
Jesu befaling om ”at gå ud i verden og gøre
folkene til mine disciple” (Matthæusevange-
liet kapitel 28, vers 18). Vi bliver grundlæg-
gende disciple af at følge Jesus, men også af
at følge en anden discipel.
Hun fortæller også, hvordan det sætter
fokus på den udvikling, hun selv har været
igennem, og at det er en god øvelse i at
være skarp og i at tænke i de store linjer.
”Det er vildt givende at få lov til at få den
betydning – det noget af det mest vigtige
jeg kan lave.”
Og hun fortsætter:
”Jeg under det for mange. Det er vildt,
vildt spændende at være en del af ett men-
neskes udvikling. Der burde være nogle flere
der gør det.”
Der kom den igen. Det er blevet stort
for hende, hvordan vi er søstre i Herren,
og hvordan vi jager efter målet – Himlen –
sammen. Når vi på den sidste dag står foran
Guds trone, så glæder hun sig til at kigge
rundt og se nogle af os, hun har disciplet
igennem kortere eller længere tid. Vi skal
stå der sammen.
”Så behøver jeg ikke mere. Jeg kan ikke
taget noget med fra denne jord – andet end
mennesker.”
Derfor er det altafgørende at investere i
mennesker.
Havde min rygGodt gang i anden kop kaffe. Selvom det er
mig, der skal skrive artiklen, har jeg alligevel
også lyst til at sætte ord på over for Helene,
hvad relationen har betydet for mig. Jeg er
slet ikke i tvivl om, at Gud har haft en finger
med i spillet. At Han mindede Helene om at
skrive til mig, fordi jeg havde brug for det.
I tider gennem gymnasiet, hvor jeg var ud-
fordret af at tro, var Helene et af mine faste
holdepunkter. Jeg vidste, at hun havde min
ryg. Med hende kunne jeg dele både glæder
og sorger. Med hende kunne jeg være ærlig,
og fortælle om livet og troen, som jeg rent
faktisk oplevede det. Helene viste mig ikke
kun forståelse, hun viste mig også løsninger.
Hun udfordrede mig til at tage handling –
og hun holdt mig oppe på vores aftaler. Det
hjalp mig til at tage skridt med Gud.
Det var befriende, at det var en aftalt re-
lation. Det lå i hele plottet, at det var mig der
skulle snakke mest. Helene blev et forbillede
for mig, hun blev en som jeg havde lyst til at
følge efter. Det var fedt at hun kunne – og
fortsat kan – se på mine problemer fra et an-
det perspektiv, fordi mange af de udfordrin-
ger jeg står i nu, dem har hun gennemlevet.
Jeg kan bruge hendes erfaringer i mit liv. Det
er en gave, at Helene kan sætte finger på min
udvikling, netop fordi vi ikke ses oftere. Hun
kan se hvordan jeg rykker mig, og hvor me-
get jeg rykker mig. Hun kan se de store linjer,
som tit forsvinder i hverdagens tumult.
Voksende relationDer er kommet Toblerone på bordet. Helene
og jeg snakker om, hvilken rejse har vi væ-
ret på sammen. Hvordan vores relation har
udviklet sig. Vi har vandret sammen i fem
år nu, og der har været en klar udvikling i,
hvor ofte vi mødes. Det gav rigtig god me-
ning at starte i en medvandringsrelation,
hvor vi mødtes oftere og kunne snakke mere
specifikt. For man kan komme til det punkt,
hvor man for at arbejde med de store linjer
må starte med mere af det nære. De små hi-
storier bliver til de store historier. Men rela-
tionen er vokset på mange måder: voksende
respekt, voksende omsorg, voksende forstå-
else. Helene snakker mere, end hun gjorde
i starten, deler mere fra hendes liv også. Så-
dan behøves det ikke at være, men for os har
det givet mening.
En at følge efterSkildpadderne har nu sneget sig ud af ska-
bet. Vi passer på ikke at spilde karamel på
trøjen og er nået til sidste punkt på min
liste, der hedder konkrete råd. Helene og
jeg når frem til, at det vigtigste er at finde
en, du vil følge efter! En som har nogle af
de samme evner som dig selv. En som går
i det kald, du ønsker at gå i. Hvis du gerne
vil være leder, så følg efter en leder. Det
er dét, der gør det virkningsfuldt. Kig i din
kirke – eller eventuelt dit gamle netværk fra
din barndom. Det giver god mening, at der
er op mod 10 års forskel, og at det er en af
samme køn. Det er vigtigt at gøre sig klart,
at det ikke er en medvandrer eller terapeut,
det er en at følge efter. En at lade sig udfor-
dre af. En at lære af.
Vi klarede os igennem bund og skjold
uden pletter, og det er blevet tid til at slutte
af. Som altid føler jeg mig lettere, end da
jeg kom. Vi krammer farvel, og med gen-
sidige smil på læben kan vi hurtigt blive
enige om, at vores mentorrelation ikke skal
slutte foreløbigt.
Jeg er slet ikke i tvivl om, at Gud har haft en finger med i spillet. At Han mindede Helene om
at skrive til mig, fordi jeg havde brug for det. I tider gennem gymnasiet, hvor jeg var udfordret af
at tro, var Helene et af mine faste holdepunkter. Jeg vidste, at hun havde min ryg.
22 TIL TRO · # 5 · 2014 · Følgeskab · artikel
Til døden os skillerÆgteskabet er en af de dybeste relationer, vi kan følges i. Forskelligheden kan være en stor udfordring, men den viser sig også at være en af de største styrker.
Af Frederik Berggren Smidt, præst i Fredens og Nazaret sogne, [email protected]
”At se sin kone med Guds øjne er en stærk
måde ikke bare at se hendes værdi på. I det
perspektiv ser jeg hendes sårbarhed, hen-
des smerte og hendes behov. Det er Kristus
i hende.”
Sådan skriver psykologen David G. Ben-
ner i bogen At vandre sammen. I ægteskabet
betyder det, at vi igen og igen må sætte os
selv til side for at tilfredsstille den andens
behov. Vi bliver dagligt trænet i en tjenende
rolle, som Kristus ville det. Han slog følge
med os, for at vi skal følge ham. Da Kristus
vaskede fødder på sine disciple inden nad-
veren, var hans ord til dem også: gå ud og
tjen din næste, som jeg tjener jer. Vi har
altså mulighed for at blive Kristus mere lig
i ægteskabet ved at se vores ægtefælle, som
Kristus har set os.
I ægteskabet kan vi bygge et åndeligt
fundament op ved at respektere hinanden,
ved at slippe kontrollen over den anden og
ved at være i en sund dialog med hinanden.
Følgeskabet ligger netop i at se Kristus i sin
ægtefælle og lade det gennemsyre alt, hvad
du gør og siger til din elskede.
Du må turde slippe kontrollen over den
andens liv, opgive enhver dagsorden du måt-
te have på den andens vegne. Uanset om det
gælder forandringer af det praktiske liv eller
udvikling på et åndeligt eller psykisk plan,
kan vi ikke lægge planer for den anden. Vi
kan ønske, og vi kan bede, men dybest set er
det op til den enkelte, om han eller hun vil
gøre det, vi beder om.
Det vigtige punkt for en udvikling af det
åndelige følgeskab i ægteskabet er en ved-
varende dialog, hvor vi tror på, at Guds Ånd
er vejledende med. I Hans Ånd må vi lytte
aktivt til, hvad den anden siger. Det er ikke
nok, at vi lytter, mens vi forsætter med at
se tv, er på computer, smartphone eller på
anden måde er fysisk eller mentalt et an-
det sted. Vi må, hvis vi ønsker at følges som
sjælevenner, sætte os ned, kigge hinanden i
øjnene og lytte til hinanden. Vi må være vil-
lige til at se os selv og verden på en ny måde
og turde gå ind i den forandringsproces, som
Helligånden tilskynder os til.
Benner skriver om følgeskabet i ægte-
skabet, at det er en tilstand, hvor vi som par
inderligt værdsætter den anden og derfor
ønsker at lære den anden bedre at kende. Vi
stiller os oprigtigt til rådighed for hinanden,
også selvom det kræver engagement og di-
sciplin.
BegyndelsenI vores tilfælde er det efterhånden 20 år si-
den, at ordene ”Vil du med ud at gå?” blev
begyndelsen på vores følgeskab. Det var på
højskole. Noget havde bygget sig op mel-
lem os de første uger af skoleforløbet og lige
pludselig overskred den ene afstanden mel-
lem drøm og virkelighed. Det var nu på en
gang virkeligt og samtidig meget uvirkeligt
sådan at gå uforstyrret ved hinandens side
i flere timer, men dér begyndte vi at vandre
sammen. De første skridt i den tågede sep-
temberaften var de første skridt ud mod en
fælles fremtid. Den ene inviterede. Den an-
den fulgte med.
Det viste sig efterhånden at blive et møn-
ster i vores forhold. Den ene inviterede og
den anden fulgte med. Efterhånden turde
den hyppige initiativtager spørge direkte:
”Hvorfor er det aldrig dig, der inviterer til
nærvær?” Og da børnene efterhånden kom
til: ”Hvorfor er det altid mig, der har lyst til
en kæresteweekend?” Den, der fulgte, mær-
kede modstand mod disse ”aldrig” og ”altid”
samtidig med, at den, der fulgte, følte sig af-
sløret i at være så optaget af egne gøremål,
at fokus var gledet ned af listen over prio-
riteringer. Denne oplevede sig i stedet ofte
anklaget for ikke at elske nok og ville nok.
Nu ved vi efter snart 20 år, at følgeskab i
parforholdet kræver gensidighed. Ikke ’ens-
hed’ men gensidighed. Både i forhold til inti-
mitet, sex, samtale og alskens daglige gøre-
mål bliver vi bedre sammen, når vi begge vil
investere tid og opmærksomhed i det fælles
bedste – også selv om vi gør det forskelligt.
NuNår den initiativtagende i dag ringer fra bi-
len og spørger: ”Skal vi gå en tur”, oplever
den, der ofte følger, glimt af den samme
forventningens glæde, som dengang der
spurgtes første gang. Som følge af det enkle
spørgsmål ”skal vi gå en tur,” er det som om,
at hele verden for en stund ligger for alle
vore fire fødder.
Vi bliver i dag hurtigere udmattet end før,
og vi vil næppe kunne gennemføre så lange
udflugter som dengang. Men en halv time
hver dag gør stadig underværker i forhold til
Følgeskabet i ægteskabet er en tilstand, hvor vi som par inderligt værdsætter den anden og derfor ønsker at lære den anden bedre at kende. Vi stiller os oprigtigt til rådighed for hinanden, også selvom
det kræver engagement og disciplin.
23artikel · Følgeskab · 2014 · # 5 · TIL TRO
at opdatere hinanden på, hvor vi hver især
er lige nu med vores tanker, arbejde og liv.
Hvordan kan så forskellige verdener fortsat
mødes og forenes? Hvorfor slider vi ikke hin-
anden op med sålerne under vore fødder?
”Det er så yndigt at følges ad,” sang vi
ved vielsen engang, ”da er med glæden man
dobbelt glad og halvt om sorgen så tung at
bære.” Disse ord har igen og igen vist sig
bæredygtige i vores fælles liv. Særligt under
modgang og forskellige sygdomsforløb, hvor
vi på skift har følt os magtesløse. Et barn
blev til eksempel født med handicap. Vi sør-
gede forskelligt og misforstod hinanden.
Vi takker nu Gud for, at vi undervejs trods
alt er blevet velsignet med muligheden for
at lære mere og mere om forsonet forskel-
lighed. Vores forskel er efterhånden blevet
en gave, ligesom hverken regn eller sol er
til at undvære. Modgangen har hærdet os
og lært os at stole på, at der findes en vej
videre, som kan blive fælles, når vi under-
vejs er villige til at vandre videre i forsonet
forskellighed.
FremoverVi hørte fornyligt en tale om tiden som no-
get, vi ikke behøver at betegne som det, der
går, men som noget der kommer. Vi synes
det hjalp os til at se vores fælles vandring i
et nyt lys. I stedet for at blive mismodig over
al den tid, der er gået og som aldrig vender
tilbage, er det muligt at se forventningsfuldt
frem mod al den tid, som kommer os i møde.
Tid til at tale, tie, hade, elske, græde, grine,
som prædikeren er inde på i Prædikerens Bog.
Denne bibelske opfattelse af tiden som
noget, der er nok af til at danne ramme om
livet på godt og ondt kan være en god vis-
dom at tage med. Tiden vil vise, hvad der
fremover skal ske med vores efterhånden
store børn, med vores arbejdsliv og ikke
mindst med vores ægteskab. Hvad vil Gud
velsigne og udfordre vores følgeskab med?
Ligesom Gud ud af sin evighed danner
ramme om vores tid i denne verden, danner
den daglige tidebøn i vores liv ramme om
det daglige følgeskab. Tidebønnen på sine
faste tidspunkter er en form for ramme om
den enkelte dags både forudsigelige og ufor-
udsigelige hændelser. I bønnen træder vi i
glimt ud af tiden og lader Guds eviggyldige
ord glimte af håb og af himmel. For en stund
udviskes skellet til den kommende verden.
Hvordan bliver det mon at vandre sam-
men, når Jesus til sin tid kommer og gør al-
ting nyt? Skal vi vandre parvis, i flok, eller
ene med Jesus? Det har vi til gode at opleve,
men vi må stole på, at de modsætninger og
den modgang, der ofte har bragt os sorg, dér
forstummer og forsvinder.
Målet er himlen, men jorden vor vej, og
vi er taknemmelige over, at vi gennem både
gode og grå dage, når livet gør ondt, og når
det gør godt, fortsat kan være undervejs
sammen. Som det hedder i Ordsprogenes
Bog: Drik vand af din egen kilde. Glæd dig
over din ungdoms hustru! (kapitel 5, vers 18)
Sammen har vi nemlig gået os ud af man-
ge bekymringer. Glæden fordobles og sorgen
halveres. Ja, vi tror mere og mere på, at det
virkelig er værd at følges ad hele livet, selv
når det engang bliver med rollator!
Vi takker nu Gud for, at vi undervejs trods alt er blevet velsignet med muligheden for at lære mere og mere om forsonet forskellighed. Vores forskel
er efterhånden blevet en gave, ligesom hverken regn eller sol er til at undvære.
24 TIL TRO · # 5 · 2014 · Følgeskab · artikel
Read Blanca’s testimony on how she came to follow Jesus in Honduras.
To Follow Jesus in HondurasBy Blanca Figueroa Dormes
I was born in a beautiful little village of Hon-
duras and grew up surrounded by vast na-
ture and by the love and care of my family.
But for some reason I always felt different
from my siblings and to my own environ-
ment. I was a dreamer, very curious and al-
ways in search for new adventures. At the
age of five, I learned to read on my own.
I loved doing some “strange” things that
most girls would never do. When I was only
eleven years old, I taught myself to drive a
huge cargo truck belonging to my dad, and
I was brave enough to ride wild horses. I al-
ways felt different, sometimes even weird.
Finally, one day a friend of mine helped
me realize that I was just a fun "Honduran
walking contradiction."
At a pretty young age, I left my parents'
village to attend high school. I found myself
immersed in a city of a million people, wit-
hout my family and without rules. I got invol-
ved in some of the “pleasures of this world”
and placed my dreams in a dark room. My
loneliness and lack of guidance developed
in me a rebellion that led me to make some
wrong decisions. It was at that time the love
of Jesus reached out to me.
Even after deciding to follow Jesus, I was
very negative and imposed limitations on
myself that Jesus never placed on me (sha-
me, rejection, and a constant identity cri-
sis). For years I lived and acted out of these
things, but God is faithful and over the past
ten years, I have found myself in a path of
deliverance and healing. I can once again
take risks without fearing, and I even dare to
write an article like this one!
‘To follow’ is not one of the most-used
verbs in my vocabulary. I seem to have al-
ways resisted following. Talking about this
issue, though, has invited me into an honest
examination of my life. The experiences
I am recalling, and many more I just don’t
have the time to list, show me that for sure
my life story has been – and will continue to
be – an adventure.
In following Jesus, I have gone from the
honeymoon romance to the totally gloom
and dread moments without Him. I have li-
stened to his voice, and many times I have
intentionally ignored his calling. I have allo-
wed Him to use my lips to bless others, but
I have also used my lips to say words that
have hurt them. By now you may be thinking,
“Wow, what is wrong with this lady?” Well,
as I meditate on what it means to follow Je-
sus, it is inevitable that I ask myself these
questions: Have I really followed Jesus? Or
instead, has He followed me? And without
hesitating I can surely say that the Majesty
decided to reach out to me. He has grabbed
hold of me, and even when I try to run away,
give up and let go, He continues pouring out
His love, mercy and grace on me, and I just
remain in awe of His awesomeness.
To follow Jesus in Honduras for me today,
this day in 2014, means total dependence on
Him. It means coming to the realization that
I belong to Him, and that neither life nor de-
ath, nor powers, have the authority over my
life to separate me from His love. I know this
– not just because it is written in the Bible,
but because I have personally lived it. Daily
I am exposed to these realities, but isn't this
the way things should be? Wasn't this God’s
original plan from the beginning of time? To
understand that God's fingerprints are writ-
ten all over those who have decided to jump
into this adventure called "Following Him."
Without hesitating I can surely say that the Majesty decided to reach out to me.
He has grabbed hold of me.
25collage · Følgeskab · 2014 · # 5 · TIL TRO 25
jacobdue.dk
26
Det Meningsfulde Ægteskab
Timothy Keller336 sider299,95 kronerLohse 2014
BØGER
26
Af Kristian Nakskov Kappel, studentersekretær i Østdanmark, [email protected]
”Forestil dig denne bog som et træ med tre
dybe rødder,” indleder forfatter- og ægte-
parret Kathy og Tim Keller. Den første rod er
36 års ægteskab. Den anden er mange års
arbejde som præstepar på Manhatten i en
af USAs mest omtalte kirker – Redeemer
Presbyterian Church. En menighed hvis
sogn har USAs højeste antal singler per
indbygger, og hvis medlemmer består af
cirka 80 procent singler. Den tredje og mest
grundlæggende er Bibelen.
Samspillet mellem disse tre, giver en
ualmindelig nuanceret, realistisk og slid-
stærk bog om ægteskab. Lad det dog være
sagt med det samme. Det meningsfulde æg-
teskab er ikke en bog, man bare lige læser.
Den kræver noget af sin læser.
AntisentimentalitetFor det første er Det meningsfulde ægteskab
en refleksion over 36 års ægteskab. Det
betyder, at der er masser af historier, anek-
doter, frustrationer og udbrud fra et helt
normalt ægteskab, i medgang og modgang,
sygdom, travlhed, børn, problemer i sexlivet
og den slags. Man lærer Kathy og Tim at
kende gennem bogen, og deres ærlighed
og åbenhed giver en slags realisme og
antihollywood fornemmelse af det at være
gift. Det er i øvrigt også et af deres store
anliggender, som fornemmes helt fra første
kapitel: ”Meget kan man sige om ægteska-
bet, men det er alt andet end sentimentalt.
Det er herligt, men det er hårdt. Det er en
brændende glæde og styrke, men det er
også blod, sved og tårer” (side 21).
Det er et både befriende og vellykket anlig-
gende, og det giver på en mærkelig måde
en frihed til, i mit eget ægteskab, at skære
usunde drømme og forventninger fra og for-
holde mig til virkeligheden. Så tak for det!
En ægteskabsbog for singlerParadoksalt nok er baggrundsmaterialet
for Det meningsfulde ægteskab primært ni
prædikener holdt i Redeemer Church – hvor
80 procent af menigheden er singler. Det
lyder umiddelbart som et solidt selvmål: en
ægteskabsbog for singler. Det er det bare
ikke. ”Ugifte mennesker i dag har brug for
en kras, realistisk og dog herlig vision af,
hvad ægteskabet er og kan være” (side 12),
som Kathy og Tim selv skriver.
Efter at have læst bogen forstår jeg,
hvad de mener, og det er i virkeligheden en
af de største overraskelser for mig. Selvom
jeg har været gift i et par år, var der gen-
nem bogen en refleksion over singlelivet,
som jeg er overbevist om kunne have gjort
meget godt for mig i min singletid. Stor ros
særligt for denne overraskende vinkel –
som i øvrigt også er relevant, selvom man
har en kæreste eller er gift.
Fundamentalt bibelskFor den som kender Tim Keller, kan det
næppe komme bag på nogen, at Det
meningsfulde ægteskab først og fremmest
hviler på Bibelen og dens forståelse af
ægteskab. Her bliver det tydeligt, at Timo-
thy Keller i øjeblikket er en af de største
teologiske kapaciteter i amerikansk kirkeliv.
Man mærker tydeligt hans unikke evne til
at forstå i dybden og samtidig formidle og
kontekstualisere, så selv den mest post-
moderne og sekulære byboer stopper op
og tænker efter. Det er sikkert også en af
grundende til, at netop Timothy Keller har
vundet så mange tilhængere i et stadigt
mere efterkristent Danmark.
En grundbog i ægteskabDet meningsfulde ægteskab er en grundbog
i ægteskab, hvad enten du er gift, har en
kæreste eller er single. Den er ikke let læst,
men den er heller ikke let glemt. Den tør
være personlig, ja nærmest privat, når det
er nødvendigt, og den tør være firkantet og
dogmatisk, når det er på sin plads. Den er
særdeles relevant lige nu og sandsynligvis
også om 50 år. Derfor skal den have top-
karakter – for den fuldt ud tilfredsstillende
præstation.
artikel · Bibelen · 2012 · #5 · TIL TRO 27bøger · 2014 · # 5 · TIL TRO 27
100 kærlige hilsner – Inspiration fra Bibelen til par
Gary Chapman208 sider199,95 kronerFokal 2014
Af Mathias Wibo Kure, danskstuderende, [email protected]
FænomenTidligere i år udkom 100 kærlige hilsner på
Lohses Fokalafdeling. Bogen er den femte
i rækken af Gary Chapman-bøger, der
udgives på dansk. Mest læst er Kærlighe-
dens 5 sprog, der har solgt i over 25.000
eksemplarer herhjemme, og i USA, hvor
Chapman kommer fra, har den ligget num-
mer et på New York Times’ bestsellerliste.
Han følges af over 35.000 på sin twitter-
profil og har en hjemmeside tilknyttet sin
bogserie med tandpastasmilende kvinder,
der fortæller om bøgernes betydning.
Chapman er et fænomen.
Gør det hans bøger mindre relevante? Så
afgjort ikke. Fornemmes det, at bøgerne er
udgivet i USA og ikke Danmark? Måske nok.
Er de alligevel værd at læse for danske par?
Helt bestemt. Chapmans bøger er relevante,
fordi de udfolder en enkel og rammende
idé om dynamikken i et parforhold: Vi
udtrykker og modtager kærlighed forskel-
ligt, og skal vi lære at afkode kærlighedens
komplicerede koder, må vi tune ind på os
selv og vores partner. Vi må tale hinandens
kærlighedssprog. Desuden gennemsydes
Chapmans opmuntrende ord af stor tiltro
til Guds løfter. Chapman brænder for at
formidle friheden i et ægteskab, der hviler
på Guds ord og løfter.
Oplæg til samtaleSelvom 100 kærlige hilsner skal forstås som
en del af ”the 5 love language”-serien,
adskiller den sig på en række områder fra
de hidtidige. Først og fremmest ved at have
karakter af andagtsbog. Bogen består af 100
korte stykker, hvor Chapman med afsæt i
tre bibelsentenser skriver opmuntrende og
vejledende i forhold til forskellige parre-
levante emner. Der skrives om alt lige fra
vigtigheden i at tage opvasken til at holde
den seksuelle gnist i ægteskabet i live. Der-
med er det også indikeret, at bogen først og
fremmest henvender sig til gifte par. Det er
Chapmans lange erfaring som ægteskabs-
rådgiver, der genererer eksempelmateriale
og hjemmel for hans råd.
På bagsiden hedder det godt nok, at
bogen er for ”alle par i alle aldre.” Måske
en lille tilsnigelse, men når der alligevel
er noget om snakken, skyldes det først og
fremmest bogens fremragende brugsper-
spektiver. Stykkerne fungerer vitterligt godt
som oplæg for fælles refleksion og snak. Og
det for alle. Selvfølgelig taler nogle stykker
bedre ind i ens situation end andre, men
det er vist et vilkår. Endvidere er grundlaget
bibelsk funderet, og selvom skriftstederne,
der fortrinsvist hentes fra den gammeltesta-
mentlige poesi- og visdomslitteratur, ikke
altid bruges lige aktivt, er der også forma-
ning og trøst fra Guds ord. Det er godt.
Unuanceret eksklusivitetEt par men’er skal dog frem. Det måske
største bunder i det, jeg vil kalde Chapmans
ægteskabelige eksklusivitet. Fx hedder det,
at ”Folk, der er gift, er mere lykkelige, mere
sunde og mere tilfredse med deres liv end
singler” (side 191). Det er selvfølgelig noget
sludder, at det altid skulle være sådan, og
selvom bogen ikke henvender sig til singler,
behøver ægteskabssynet jo ikke blive deci-
deret unuanceret.
Et andet særkende for bogen er dens
terapeutiske tilgang. Råd og opmuntring
hviler ofte på det præmis, at man som
par har det svært. Et forhold der dels er
prisværdigt, alle har udfordringer, men også
kan virke en smule enerverende. Chapman
har set vigtigheden af disciplin og hårdt
arbejde i kampen for relationen og taler
dette ind i en kultur, hvor hverken kærlig-
hed eller ægteskab forbindes med ord som
valg og bindende. Denne almene kontekst
er bare vigtig at have for øje, når man som
hyperbevidst og velfriseret KFS-par læser
Chapman til aftenskaffen. Man risikerer
at få både kaffe og bog galt i Chapmans
negative opbyggelighed. Og det er synd. For
100 kærlige hilsner er et oplagt redskab til re-
fleksion og samtale for næsten alle par i alle
aldre. Også de velfriserede af slagsen.
TIL TRO · #5 · 2012 · Bibelen · artikel2828
REFLEKSIONER
”Nåh, men tænk over det i hvert fald!” Jeg
vil ønske, jeg hører den sætning noget
mere. Især, hvis den kommer efter en
samtale, hvor en god ven har påpeget nogle
ting i mit liv, som måske ikke er helt så
gode, som de kunne være. For jeg er meget
klar over, at ikke alle de valg, jeg tager, er
de rigtige. Ikke alle de tanker, jeg tænker, er
de gode. Ikke alt det, der kommer ud af min
mund, opbygger.
Nogle gange opdager vi selv, at vi er
kommet på afveje. Måske kastes der lys på
afvejen af et ord fra Bibelen, Helligåndens
påmindelse, eller også er afvejen så tydelig,
at vi ikke kan benægte den længere. Vi
stopper op, ændrer retning og finder nye
sandere veje. Men andre gange er vi ikke
selv klar over det. Måske har vi stirret os
blinde på vores eget liv og opdager derfor
ikke selv problemet. Måske forhindrer
stolthed os i at erkende, at vi har taget fejl
og vandret forkert. Så har vi brug for en
andens klare blik på vores liv.
Kærlige skubLigesom Gud ikke ser på os med kritiske
øjne for at finde fejl hos os, så han kan
straffe os, så ser vores venner heller ikke på
os for at finde fejl hos os. I hvert fald ikke
i langt de fleste tilfælde. Vores venner ser
på os med et omsorgsfuldt blik. De håber
det bedste for os og vil os det bedste. De
ønsker at se os trives og foretage gode
valg. Så hvis de ser, at vi mistrives, foreta-
ger tåbelige valg eller ikke holder os inden
for de vejmærker, vi selv har sat vores liv,
vil de forhåbentlig handle på det. Skubbe
kærligt til os. Stille et lille spørgsmål. Få os
til at vænne tilbage til det, vi egentlig vil
være. For det er i bund og grund det, som
formaning er: en kærlig påmindelse om at
leve det gode liv, vi er begyndt på.
Denne form for påvirkning kræver, at
man har tillid til hinanden og stoler på,
at man vil hinanden det bedste. Ellers vil
det lille kærlige skub føles som et bedre-
vidende overfald. Og sådan har mange af
os måske oplevet formaninger. Andre har
påpeget ting i vores liv, som ikke levede
op til en moralsk standard. De har i vores
ører lydt bedrevidende, og måske var det
endda personer, som ikke stod os nære.
Ingen havde givet dem taleret i vores liv, de
tog den måske selv. Og nu står de der og
dømmer os.
Men disse dårlige oplevelser må ikke
få os til at opgive at formane hinanden.
Hvis vi synes, vi mangler god formaning
i vores liv, kan vi aktivt opdyrke den. Tale
om, hvordan vi bliver bedre til det. Måske
endda skemasætte det. Mødes en lille grup-
pe venner engang imellem og øve at tale
kærlig sandhed ind i hinandens liv. Når man
har gjort det i lang tid, bliver det til sidst
måske en naturlig del af venskabet. Og så
kan personlig og åndelig modning følge.
Et folkAt formane er på mange måder ret mod-
kulturelt. Vores kultur hylder de selvstæn-
dige og selvberoende. Vi skal følge vores
hjerte og helst ikke blande os for meget
i hinandens liv. Også vi kristne kan godt
tænke, at vores liv og livsførelse kun er en
sag mellem os selv og Jesus. Det er jo ham,
vi følger. Men vi har ikke kun ansvar for
vores egen efterfølgelse, vi har også ansvar
for andres. Vi som kirke er et folk, som
følger Jesus. Et legeme. Vi hører sammen.
Vi elsker Jesus ved at elske hinanden, ved
at have omsorg for hinanden og ved at vise
verden, at der findes et godt liv med Gud.
De to ting, formaningen og vidnesbyrdet,
hører netop sammen. Når vi har omsorg for
hinanden og kærligt formaner hinanden,
hjælper vi hinanden til at leve det liv, som
ærer Gud mest, og som mest peger på ham.
Nåh, men tænk over det i hvert fald!
Af Mikael Kongensholm, stud.theol., [email protected]
REFLEKSIONER
28
Forman!
artikel · Bibelen · 2012 · #5 · TIL TRO 2929
MEDIER
Torsdag den 28. september 2014. Det er
formiddag. Politiet i København jagter en
mistænkelig mand rejsende med en mindst
ligeså mistænkelig kuffert. Tungt bevæb-
nede betjente patruljerer oplagte terrormål.
Twitter tages i brug til at dele billeder fra
videoovervågningen; der er ansigt på den
mistænkelige mand. Og den er god nok, han
ser jo skummel ud. Hudfarven siger mere
Bagdad end Bagsværd, skægget er kraftigt
og kulsort, og så er der lige den kuffert.
”Han er clean!” Først på eftermiddagen
er der pressemøde på politigården, og
seancen afbrydes af politiets pressemedar-
bejder. Bagdadtypen er fundet, og alle kan
ånde lettet op. Den unge mand viser sig at
være den 21-årige engelsk- og mandarin-
studerende Alisiv Ceran, som har siddet i
en S-togskupé flankeret af sin printer i en
rullekuffert og en spirende eksamensangst.
Alisiv Ceran var helt og aldeles uskyldig,
men regnestykket sagde noget andet. Han
var guilty by association.
Knap så fagre nye verdenDen globale terrorisme er rykket tæt-
tere på, og de sociale medier er blevet en
kampplads og et præventivt redskab - også
selvom vi i det ovenstående tilfælde blot
blev beskyttet mod en blækprinter og en
studerende med gymnasielærerdrømme.
Henover sommeren har vi med gru kunne
følge Islamisk Stats uhyggelige fremmarch,
og der er al mulig grund til at fordømme
deres rædselskorstog.
Religioner og ideologier brager sam-
men, og det kunne der skrives vidt og bredt
om. Jeg har dog lært, at man ikke skal slå
større brød op, end man kan bage, og der-
for vil jeg nøjes med at bemærke, at midt
i disse sammenstød trives fjendebilleder
og fremmedfrygt glimrende. Islamkritikere
vinder frem med argumenter om, at Islam
grundlæggende er voldelig og decideret
hadsk. Jeg er hverken religionsforsker eller
regelmæssig koranlæser, men det forekom-
mer mig, at den slags argumenter næppe
kan kategoriseres som værende indisku-
tabelt objektive. Vil fortolkning ikke altid
spille en rolle, når vi snakker religion? Hvad
stiller vi eksempelvis op med forskellige
bud på sand kristendom?
Guds børnehærI den amerikanske dokumentar Jesus Camp
(på dansk Guds Børnehær) følger vi en kristen
børnelejr i North Dakota under ledelse af
præsten Becky Fisher, hvis metoder mildest
talt er kontroversielle. En del af forkyndelsen
i filmen er klassisk kristen dogmatik, men
samtidig opleves et miskmask af påstået
profetisk henrykkelse og uskøn politisk
lobbyisme. Du kan blandt andet se, hvordan
en 1:1 papfigur af George Bush velsignes, og
samtidig høre hvordan Harry Potter genta-
gende gange fordømmes til døde.
Filmen undersøger grænsen mellem
sund kristen børneopdragelse og regulær
hjernevask, og så er vi tilbage ved det med
fortolkningen.
Efter at have set filmen sidder jeg med
en oplevelse af, at Becky og co. grundlæg-
gende læser og forstår bibelen på en anden
måde, end jeg gør. Og skal jeg så stå på mål
for deres holdninger?
”Er du sådan meget kristen?”Jeg kan i ny og næ have svært ved at tone
rent flag. Når jeg møder mennesker med
et andet verdenssyn, kan det knibe med
frimodigheden til at udfolde alle fortræf-
felighederne ved at tilhøre Jesus K. Jeg vil jo
så nødigt sættes i en bås, hvor ”God-hates-
-fags-typerne” i forvejen sidder.
Efter den store misforståelse i septem-
ber udtalte Alisiv Ceran: ”Det er ikke alle
med skæg, der er terrorister.” Jeg fristes til
at tilføje: Det er ikke alle bibellæsere, der
bryder ud i gråd ved synet af George W.
Bush skåret ud i pap.
Vi har det jo helt godt med halve sand-
heder, og derfor er det da meget lettere,
hvis alle muslimer er terrorister, og alle
kristne er bøssehadere…
(Den Oscar-nominerede dokumentar
Jesus Camp kan ses på Netflix.)
Af Peter Kobbersmed, medievidenskabsstuderende, [email protected]
29
MEDIER
Ikke alle med skæg er terrorister
TT # 5 - 2014
Din annonce her? [email protected], 35 43 82 82
Ta´ på bibelskole Tid til Gud Tid til andre Tid til dig selv
DK-3400 Hillerød · Tlf. 48 26 07 66 · [email protected] · www.lmh.dk
luthersk missions højskole
Søger du en bolig eller søger du en administrator til din ejendom?
Vi udlejer og administrerer boligejendomme i Aarhus, Aalborg, Vejle, Kolding og flere andre byer i Jylland og på Fyn.
Tjek ledige lejemål pålej-en-bolig.dk
Thyrasgade 4• 8260 Viby J t. 20 40 74 [email protected]•lej-en-bolig.dk
VIYDERMERE
for din ejendom
Obs! Ny adresse pr. 1/10
TT # 5 - 2014
Kursusstart 4. januar 2015Studietur til EtiopienK t
”www.imb.dk
Inspiration til mission- vælg discipellinjen
Til Tro abonnementGavebrevFastgiverAlmindelig gaveOplys cpr.nr.
kr. __________kr. __________kr. __________kr. __________
______________________________
Vanæret være intolerancens minde
Generalens
Magasinpost SMP • • ID-nr. 42728 • •
Kultur- og kirkeminister Marianne Jelved har set sig
nødsaget til at sende danske kommuner et ”hyr-
debrev” for at forhindre diskrimination af religiøse
foreninger. Dansk Ungdoms Fællesråd har påpeget
over for danske kommuner, at folkeoplysningsloven
ligestiller religiøse foreninger med andre foreninger.
Begge handlinger har deres baggrund i, at religiøse
foreninger oplever at blive mødt med skepsis og mis-
tænkelighed – ikke fordi de har gjort noget mistænke-
ligt, men simpelthen fordi de er religiøse.
I KFS oplever vi os som frontløbere i den kamp mod
intolerance og mistænkeliggørelse af alt, der smager
af religion. Hver eneste gang kristne studerende bru-
ger ytrings- og forsamlingsfriheden til at mødes på
deres studiested for at bede, læse i Bibelen eller sætte
gang i en dialog om den kristne tro og andre livssyn,
pilles der ved intolerancen. Det viser sig ofte vanske-
ligt at bevare negative fordomme mod kristne, hvis
man har talt med en af dem om tro, tvivl og moral.
Intolerance over for religion er et stort problem i
Danmark. I KFS er vi fortalere for frisind og religions-
frihed. Vi vil også stå op for, at muslimer og andre får
den samme frihed, som vi forventer. Det er ikke en
frihed til vold, had og foragt for menneskeliv, som vi
oplever det i nogle religiøse miljøer med æresdrab,
kvindeundertrykkelse og tvangsægteskab. Religion
kan aldrig retfærdiggøre den slags. Men der må være
frihed til at dyrke Gud, som det svarer til ens overbe-
visning.
At vi som kristen studenterbevægelse skal minde
et multikulturelt samfund med en relativistisk ideologi
om, hvad tolerance og frisind består i, er paradoksalt.
Vi er overbevist om, at der ikke er givet mennesker
noget andet navn at blive frelst ved end Jesus Kristus.
Vores passion er, at Jesus bliver kendt, elsket, troet
og efterfulgt i studieverdenen. Vi tror, det er vigtigere
for danskere at få fred med Gud end at leve i et land
med fred og tolerance. Men når tolerancebarometeret
falder, som det gør i øjeblikket, må kristne være med
til at tale, bede og handle for at den religiøse frihed
bliver reel.
Af Robert Bladt
generalsekretær i KFS,