DRØMMEN ER GÅETI OPFYLDELSE

ÅBEN DIALOG SKABTEBALANCE I SAMARBEJDET

FREMTIDENSKARTOFFELMARK

#02 // JUNI 2014

mit

LandboNord byder velkommen til

Hjørring DyrskueSIDE 32

TIL SAMTLIGE JORDBRUGERE | F O R E N I N G S B L A D F O R L A N D B O N O R D

Drømmen er gået i opfyldelse

SIDE 4

Landbokvinder vil netværke

SIDE 7

Penge at hente på grovfoder

SIDE 8

Åben dialog skabte balance i samarbejdet

SIDE 12

En af landets største ...

SIDE 22

Velkommen til Hjørring Dyrskue

SIDE 32

INDHOLDMit LANDBONORD udgives af: LandboNordErhvervsparken 19700 Brønderslev 9624 2424mail@landbonord.dkwww.landbonord.dk

Fotos og tekst må kun gengives med tydelig kildeangivelse.

Redaktionsudvalg:Uffe Bertelsen (ansvarshavende redaktør)

Sanne Holm Nielsen, Kommunikationskonsulent

Inge G. Jensen (Administration)

Peter Küster Nielsen, Journalist

Kristina Krogh Jensen (Kvæg)

Merete L. Andersen (Svin)

Ann Louise Worsøe Jørgensen (Planter)

Søren Peider Hansen (Økonomi)

Kim Nørgaard (Økonomi)

Anna Birgitte Thing (Miljø)

Fotos:LandboNord, Colourbox m.fl.

Grafisk produktion: Novagraf A/S

Annoncespørgsmål rettes til: Novagraf A/S, Gitte Hjørringgaard gitte@novagraf.dk

Sidste frist for afleveringaf annoncer og redaktionelt stof til næste nummer er:torsdag den 4. september 2014.

Der er sejre, men vi er ikke i målSå blev der endelig givet efter overfor de politiske argumenter, og dermed blev randzonerne halveret, efterafgrøderne udsat og nedsat, og grødeskæring blev anerkendt, som en nødvendighed for at sikre, at Danmark ikke forsumper.

Efter kun at have fået fjernet kommende tiltag såsom sukker-, fedt-, andels- og transportafgift, ja så er det nu lykkedes at få fjernet noget af den gældende lovgivning som eksempelvis 50 % af randzonerne, så der er hul igennem til en hel del af politikerne og anerkendelse af landbrugets betydning for Danmarks øko-nomi. Men træerne gror som sagt ikke ind i himlen, og der er stadigvæk meget at ar-bejde med politisk. Randzonerne skal helt væk, da tysk forskning viser, at de ikke virker. Det samme skal efterafgrøderne og alpeloven, som er blevet reduceret, men ikke fjernet, selvom det ikke er en lov, der fagligt hører hjemme i Danmark. Vi er jo nået i mål med reduktion af kvæl-stof, idet vi allerede har hentet 2015-må-lene i vandplanerne. Videncentret sagde i 2009, at der allerede var reduceret med 12.000 tons. Myndighederne sagde 3000 tons, og målet var 9.000 tons. Nu har Aarhus Universitet regnet sig frem til, at Videncentret havde ret, hvilket igen har ført til, at randzoner, efterafgrøder og grødeskæring har fået et skud for boven. Endelig et par gode sejre, men vi er desværre ikke i mål, og ordsproget ”Aldrig færdig, men altid på vej” synes oplagt.

Møde om drænvandsundersøgelserAlle de landmænd, der har været i front i kampen mod vandplanerne via deres drænvandsprøver, inviterede LandboNord

til møde forleden. Drænvandsundersø-gelsen har kørt over tre år i samarbejde med Aarhus Universitet, de inviterede landmænd og Videncentret i Skejby, og de viser, at der kun udledes 1/3 af det kvælstof, som myndighederne forven-tede. Samtidigt er det nu kommet frem, at det sediment (bundfald af organisk materiale), der ligger ude i fjorden, og forhindrer ålegræsset i at gro og dermed forhindrer fjorden i at få det bedre, er fra før 1985, og dermed før miljø regulering af landbruget. Spørgsmålet er nu, hvad politikerne vil? Vil de fortsætte ad den vej, de har kørt ud af indtil nu med mindre og mindre kvælstof, eller vil de sadle om og styrke indtjeningen i landbruget, kvaliteten af vores afgrøder og lave en målrettet regulering?

Dyrskuerne nærmer sig I skrivende stund er dyrskuerne tæt på deres afholdelse, og mange landmænd glæder sig til LandboNords dyrskuer i Fjerritslev og Hjørring. De mange frivillige står klar, og ansatte i LandboNord, der arbejder med skuerne, er ligeså klar. Uden dem kunne det ikke lade sig gøre at holde to gode dyrskuer, så stor tak til dem.

Aggersundbroen skulle lige pludselig vedligeholdes denne sommer uden forud-gående varsel. Derfor tog vi henvendelse til Vejdirektoratet og gik i pressen med vores utilfredshed. Det førte til et møde på LandboNord med Vejdirektoratet og den maskinstation, der blev hårdt ramt. Ligeledes blev der afholdt møde mellem borgmestrene i de berørte kommuner og Vejdirektoratet. Møderne har resulteret i, at vejarbejdet laves, således at det er til mindst mulig gene for trafikken og erhvervslivet, og vejarbejdet udsættes til næste år.

Prognoser er nødvendigePrognoser for indtjening i landbruget bli-ver lavet efter bedste bud fra Videncen-

tret i Skejby. Lavede de ikke prognoserne, ville finansverdenen lave nogle selv, og det er ikke sikkert, det ville være en fordel for vores erhverv. Det sikrer i hvert fald, at der er en landsdækkende prognose, og at de dygtigste sidder og arbejder med det.

Det er en slags gæt, for ingen kan forudse, hvad der sker i fremtiden - heldigvis for det. Krisen i Ukraine var umulig at forudse, og længden af den krise er lige så umulig at forudse. Fremtiden er derfor behæftet med en del usikkerheder, men det er vel også derfor, vi er blevet selvstændige. Vi kan lide, at der sker noget, og der må gerne være mulighed for at blive ”sin egen lykkes smed” med deraf følgende risiko for det modsatte.

Udbetaling af medlems-bonus for 3. år i trækLandboNord har mere end holdt sit budget takket være besparelser, effektivisering og en øget tilgang af nye kunder. Derfor kom vores fælles forening ud med det største overskud i branchen, og med samme pris-leje som de andre foreninger er det et godt resultat. Derfor er vores forening også den eneste forening, der udbetaler bonus til os medlemmer, og der-med får mange betalt deres kontingent eller rabat på deres køb.

Det lykkedes at få givet nogle indspil til regeringens vækstplan. Der er dog for lidt vækst i planen, der godt nok peger i den rigtige retning på mange områder, men omfanget af planen er alt for lille, hvilket nok mest skyldes, at valgkampen er skudt i gang nu. Her tænker jeg ikke på EU-valgkampen, som kører i øjeblikket, men på det kommende folketingsvalg. Reelt er der stadigvæk masser af store opgaver derude i den politiske verden. Men livet er jo en gave, man kun får én gang, så for at slutte i den positive lejr, så har vi haft et tidligt og ret godt forår, og mælkeprisen ser gunstig ud. Lad os glædes over det, mens vi venter på dyrskuerne.

LEDERAf formand

Niels Vestergaard Salling, vestergaard-salling@post.tele.dk

3

Af journalist Peter Küster Nielsen, pkn@landbonord.dk

Drømmen er gået i opfyldelseDet er langt fra alle, som ville bakke op om familie Mathiasens drøm om et so-anlæg til 750 løsgående diegivende søer, da de for fem år siden fremlagde planerne. Men en kombination af vedholdenhed og solid rådgivning har gjort, at anlægget snart er en realitet.

Josva Møller Jensen, SvinerådgivningDanmark,

har fulgt projektet tæt.Familien Mathiasen glæder sig til at vise projektet frem for interesserede den 18. juni.

4

Det larmer i øjeblikket - rigtig meget. Men her er også hektisk aktivitet på gården i Braulstrup ved Suldrup, hvor Gråkjær Staldbyg er ved at opføre et 6000 m2 stort so-anlæg med plads til 750 løsgående søer. Midt i alt byggeriet går familien Mathiasen og glæder sig. Glæder sig over, at de langt om længe kan se en ende på fem års arbejde med at skabe det, som de tror, er fremtiden. Et anlæg hvor smågrisene kan blive i farestierne, til de er 30 kilo.

”Det er jo en stor drøm, som går i op-fyldelse; en vi har kæmpet for i mange år. Det er vores fremtid, et led i vores generationsskifte, som vi blev nødt til at lave,” fortæller Ole Mathiasen, som nu skal overtage gården fra sin far Bent Ma-thiasen, som har drevet den siden 1978.

I 2012 stoppede familien Mathiasen produktionen af smågrise, da den gamle so-stald ikke kunne leve op til nye regler. Dengang producerede de 9000 grise om året, men med det nye anlæg forventer de at kunne producere 23.000. Langt størstedelen, 19.000, skal produceres som Antonius-grise.

Men familien har ikke været alene om at realisere drømmen. På rådgivningssiden har LandboNord været repræsenteret ved MiljøRådgivningen, ØkonomiRådgiv-ningen og SvinerådgivningDanmark. En af de rådgivere, som har fulgt projektet tæt, er Josva Møller Jensen.

”Jeg synes, at familien Mathiasen har været rare, fordi de har turdet, at man satte dem i tvivl. De har villet det her så meget, at de har været nemme at arbej-de sammen med,” fortæller Josva Møller Jensen fra SvinerådgivningDanmark.

Og netop det at turde sætte spørgsmåls-tegn ved detaljer i projektet, har i nogle tilfælde betydet, at det er blevet gjort billigere og bedre end først planlagt. Det er blandt andet tilfældet i forbindelse med indretningen af farestalden. Derfor sætter familien Mathiasen stor pris på den rådgivning, de har modtaget.

”Der har været rigtig god opbakning til at få vores projekt banket igennem. Der er nærmest kommet mail på alle tider af

døgnet - 365 dage om året. Hvis jeg har skrevet noget, så er der blevet svaret indenfor få sekunder. Det er fantastisk at opleve, at et rådgivningsfirma ikke lukker klokken fire, at det næsten har åbent døgnet rundt, hvis behovet er der,” siger Ole Mathiasen.

Han understreger, at den tætte kontakt med LandboNords rådgivere gav ham ro i maven, så han kunne koncentrere sig om noget andet i stedet for at bekymre sig.For bekymringer har der været nok af.

Familiens gamle pengeinstitut bakkede ud af projektet, da det skulle finansie-res. Man mente, at det var for usikkert at investere i et utraditionelt so-anlæg. Derfor tog det en række budgetter og et bankskifte, før det endelig blev en realitet.

Inspiration fra NorgeDen oprindelige idé kom på en studie-tur, som familien var på i Norge. Her havde nordmændene flere farestier med løsgå-ende søer, så da familien Mathiasen kom hjem, var de ikke i tvivl om, at det var det rigtige at satse på. Dette på trods af, at konceptet hverken havde været afprøvet under danske forhold eller i så stor en skala. Men Ole Mathiasen var ikke i tvivl. Når nordmændene kan, så kan vi også.

”Jeg føler, at jeg fremtidssikrer min bedrift ved at gøre det her. Vi har bygget de ekstra kvadratmeter - frem for at lave en traditionel faresti. Når vi gør det, så har vi kvadratmetrene, hvis der kom-mer nogle nye krav, om 10 år,” siger Ole Mathiasen.

Og inden stalden er taget i brug, har det umiddelbart vist sig at være en økonomisk god idé. For det er lykkedes LandboNords Miljøafdeling at skaffe 3,8 millioner kroner til projektet via forskel-lige tilskudsordninger. Dels via Miljøtek-nologiordningen 2013 og tilskudsord-ningen ”Løsdrift i farestalde”. Penge som ikke havde været der, hvis anlægget var blevet bygget for fem år siden, vurderer Josva Møller Jensen.

”Der kom mere energi i projektet end planlagt. Fødevareministeren lukkede op for støtte på 7000 kroner per faresti, og her var der et projekt, hvor der var for ”mange” farestier til 700 søer. Efter normale forhold har man kun 200 fare-stier, men vi har fået tilskud til samtlige 408, så det gav pludselig mening, at vi havde ventet,” siger Josva Møller Jensen.

Ole Mathiasen er ikke i tvivl om, at de 3,8 millioner kroner har været en god motor for at komme rigtig i gang med det ambitiøse projekt. Men uden Land-boNords MiljøRådgivning, ville det have været op ad bakke.

”Det er rart, der sidder en mand, der ikke laver andet end at søge tilskud hjem. Han ved hvordan det skal gøres, hvor-dan man kan gøre det, og hvordan man kan hive det hjem. Det kan godt være, at han koster nogle tusinde kroner, men det kan hurtigt blive mange penge, som vi hiver hjem,” siger Ole Mathiasen.

Nu glæder han sig bare til at tage det nye anlæg i brug, så familien kan begynde på det planlagte generations-skifte. Nu skal det for alvor vise sig, om alle de gode ideer også virker i det daglige. Men hos den nye svineavler er der ingen tvivl. Det er det hele værd. Derfor vil han også råde andre til at gå efter drømmen.

”Følg din mavefornemmelse. Få regnet på sagerne, om det kan løbe rundt. Kan det det, så få arbejdet videre. Hvis ikke lysten til at arbejde med det, den er der, så skal du lade være. Så mister man motivationen,” siger Ole Mathiasen.

Mange tilskudskroner at hente ved nybyggeri – læs mere på næste side ›

5

Af journalist Peter Küster Nielsen, pkn@landbonord.dk

Få hjælp til løn-bøvlet!Få en lønserviceordning gennem LandboNord. Vi hjælper både landmænd, håndværkere, butikker og andre virksomheder med lønadministration.

Med en lønserviceordning slipper du for besværet med:

- Beregning af løn

- Beregning af A-skat og AM-bidrag

- Beregning af feriepenge og -dage

- Udarbejdelse af løn- og oplysningssedler

- Indberetning af alle løndata til skat

LØNSERVICE

Ring på tlf. 9624 2424

www.landbonord.dk

Mange tilskuds-kroner at hente

Tilskudsjunglen kan virke uoverskuelig, men det kan betale sig at investere lidt i at ansøge. Det gjorde familien Ma-thiasen til deres projekt, og der er mange penge at hente i øje-blikket, vurderer miljøchef hos LandboNord, Allan K. Olesen.

3,8 millioner kroner. Det er resultatet, efter at aftalerne om tilskud, nu er faldet på plads for familien Mathiasen. De kan nu realisere drømmen om 750 løsgående diegivende søer – til dels takket været Miljøteknologi-ordningen og tilskudsordningen om ”Løsdrift i farestalde”. Men de er langt fra de eneste, som har fået økonomisk hjælp til at komme i gang.

”Der ligger en masse ansøgningsmuligheder om tilskud, og det handler om at være vågen. I øjeblikket er der ret mange ansøgningsrun-der som går specifikt på staldinventar eller dele til staldinventar. Og når man går i gang med et byggeri af den her størrelse, så skal man bare være særlig opmærksom på, at man kan få en hel del penge hjem,” fortæller miljøchef Allan K. Olesen.

Miljøafdelingen hos LandboNord har des-uden også flere slagtesvineproducenter, som har fået over 2 millioner i tilskud, så historien om familien Mathiasen er langt fra en enlig svale. Derfor lyder opfordringen fra LandboNord da også, at det er en god idé at kigge skrivebordsskuffen igennem for planer om nybygninger.

”Kontakt os. Lad os se på projektet sammen og finde ud af, hvilke elementer i byggeriet, som er tilskudsberettiget. Og så vurderer vi samlet, om vi skal lave en ansøgning på det,” siger Allan K. Olesen.

6

Af journalist Peter Küster Nielsen, pkn@landbonord.dk

behovet, og har fået tilbagemeldinger fra flere landbokvinder, at de nu selv vil sætte initiativer i gang.

”Jeg synes, det er rigtig godt gået. Når man har udfordringer i sit arbejdsliv, og sit liv i øvrigt, så er det utroligt vigtigt, at man sammen med andre sætter sig lige så stille ned og overvejer; hvad bliver jeg udsat for her, hvad gør det ved mig, og hvad kan jeg gøre ved det? Sådan at man på den måde får lidt refleksion ind i sit liv og løfter bevidsthedsniveauet til noget bedre og højere.”

Derfor behøver det hele ikke heller ikke at handle om dårlig økonomi. Der er rigtig mange problemstillinger, som man kan sætte fokus på i en erfa-gruppe for kvinder. Blandt andet det at have an-satte på ejendommen, at forstå forsikrin-ger eller pensioner. Kun fantasien sætter grænserne. Det vigtigste er blot at skabe et fortroligt forum, som er åbent indadtil og lukket udadtil – og så skal man huske på ikke at sidde og ynke hinanden.

”Det med at sidde at ynke eller bekræfte hinanden i, hvor sølle det er, og hvor svært vi har det, det sker der ikke noget udvikling ved. Det man gerne vil med en erfa-gruppe er personlig udvikling. At man bliver dygtigere til at se, hvad det er for nogle udfordringer, man har, og hvordan man kan håndtere dem. Det er vigtigt at have fokus på, hvordan man kommer videre,” fortæller Susanne San-der, som gerne hører fra flere kvinder, der har lyst til at dele sine erfaringer i grupper for ligestillede.

Der sker meget i landbruget i øjeblikket. Fokus ligger i høj grad på bundlinjen, og der bliver flittigt delt ud af erfaringerne landmænd imellem. Men der en gruppe i landbruget, som ifølge socialkonsulent Su-sanne Sander ofte bliver overset, og det er kvinderne. Blandt andet når der bliver talt om konsekvenserne af en dårlig økonomi.

”Siden den økonomiske krise i 2008, har der været et konstant pres på økono-mien i landbruget. Det gør, at kvinderne bliver udmattede. Det bliver rigtig svært at bevare livsglæden og optimismen, når

det presser sig på. Men det er vigtigt, at vi hele tiden erindrer hinanden om, at man også skal leve livet selvom vilkårene er rigtig barske. Derfor siger kvinderne, at de simpelthen har brug for at finde ligestillede, som de kan være fortrolige og udveksle erfaringer med,” fortæller Susanne Sander.

For flere år siden var hun med til at stifte erfa-grupper for kvinder med til-knytning til landbruget, men i dag findes der ikke et organiseret netværk. Derfor er Susanne Sander ved at kortlægge

Landbokvinder vil netværke

Af journalist Peter Küster Nielsen,

pkn@landbonord.dk

Tendens: Flere og flere kvinder med tilknytning til land-bruget mangler erfaringsgrupper. I øjeblikket føler mange kvinder sig usynlige, mener Susanne Sander, socialkonsu-lent hos LandboNord.

7

Penge at hente på grovfoder

Selv få øre pr. produceret foderenhed kan betyde store besparelser på den enkelte bedrift. Derfor er det værd at give dine omkostninger ved fremstilling af grovfoder et tjek.

Hardy Larsen fra Løgstør er glad. Han ønskede at få et bedre overblik over, hvad det kostede ham at fremstille sit eget foder til sine 600 køer, han har på bedriften Nørre Fuglsang, der ligger tæt ved Løgstør. Derfor tog han imod kvægrådgiver Ole H. Nielsens forslag om at udarbejde en analyse af de samlede omkostninger i forbindelse med fremstil-ling af grovfoder. Og det gav netop det overblik Hardy Larsen søgte.

Værktøjet til at udarbejde analysen kaldes FMS (Foder – Mark – System). FMS-analysen indeholder fx, hvor meget

det har kostet at køre i traktoren i forhold til, hvad det samme arbejde ville have kostet, hvis maskinstationen havde udført opgaven.

”I beregningen er både taget højde for forbrug af diesel, arbejdstid og forven-tede omkostninger til vedligehold af egne maskiner. Derfor er tallet så tæt på sammenligneligt med maskinstationens priser som muligt,” fortæller kvægråd-giver Ole H. Nielsen.

”Vi indgik aftalen med Ole om at udar-bejde FMS-analysen, fordi jeg selv var interesseret i at få en fornemmelse af, om de prioriteringer, vi har lavet i vores markplan og maskinarbejde, nu også var de optimale. Man bilder sig jo ind, at vi selv kan producere foderet billigere end standardprisen, men var den antagelse nu også rigtig?” spurgte Hardy Larsen sig selv.Hardy Larsen driver besætningen med 600 køer og 600 ha sammen med syv medarbejdere.

Gennem analysen

har vi fået svar på, at det

fortsat godt kan svare sig

for os at producere foderet

selv, men det giver en god

mavefornemmelse at have

det sort på hvidt

8

Af kommunikationskonsulentSanne Holm Nielsen, shj@landbonord.dk

Bruger vi krudtet rigtigt Hardy Larsen er 100 procent selvforsy-nende med grovfoder, og derfor har majs og græs førsteprioritet på de 600 ha, han driver. Heraf forpagter han de 400 ha, og derfor var det relevant at undersøge, om det faktisk kan svare sig at forpagte al den jord, hvis han kan købe grovfoder billi-gere end de samlede omkostninger, der er forbundet med at fremstille det selv.

”Gennem analysen har vi fået svar på, at det fortsat godt kan svare sig for os at producere foderet selv, men det giver en god mavefornemmelse at have det sort på hvidt,” fortæller Hardy Larsen.

Vi bukker os gerne for en øreEt af de steder, hvor Hardy Larsen og hans markmand til gengæld vil forsøge at optimere, er på omkostningerne til nye investeringer i maskiner og samtidig sikre sig, at vedligeholdelseskontoen ikke løber løbsk. ”Efter det første års analyse kan vi nu arbejde mere målrettet med nogle af de udfordringer, som analysen har vist os. Så næste år er målet selvfølgelig, at vores omkostninger til fremstilling af foder er reduceret.”

På Nørre Fuglsang producerer man ca. 4 mio. foderenheder hvert år, så selv få øres besparelse pr. foderenhed kan give kolos-sale besparelser på bundlinjen.

”Her bukker vi os gerne ned for at samle en øre op,” slutter Hardy.

Hardy er 100 procent

selvforsynende med

grovfoder.

Hardy Larsen har fået god indsigt i fremstillingsomkostningerne ved grovfoder.

FMSFlg. hovedelementer indgår i FMS• Maskinkartotek • Markplan • Maskinhandlinger • Maskinøkonomi • Afgrødeøkonomi • Sammenligningstal

Fra rådgiveren går i gang med analysen til du får resultaterne gennemgået, går der ca. 14 dage. FMS er et tværfagligt planlægnings-værktøj til at vurdere økonomiske forskelle ved alternative strategier for foderforsyning, afgrødevalg og maskinanvendelse.

Hør mere om FMS-analysen hosKvægrådgiver Ole H. NielsenTelefon 9624 2558Mobil 2149 1599 ohn@landbonord.dk

9

I august 2014 åbner en ny ansøgnings-runde i Miljøteknologiordningen. I den runde afsættes 195 mio. kr. til staldinve-steringer på kvæg- og svinebedrifter.

Der gives tilskud til ”Etablering af miljø-venlige produktionsanlæg med henblik på reduceret lugt, emission (ammoniak og klimagasser), vandforbrug og nærings-stoffer”.

Den samlede omkostning, der søges tilskud til under ordningen, skal være på minimum 500.000 kr.De ansøgte projekter prioriteres efter:• Investeringens omkostningseffektivitet• Antal dyreenheder efter projektets

slutning• Miljøgodkendelse og byggetilladelse

udstedt • Teknologiens nyhedsværdi

Tilskudsordninger du skal holde øje med i 2014 Af miljøchef

Allan K. Olesen, ako@landbonord.dk

Miljøteknologi 2014 – ansøgnings-runde fra 1. august til 3. september

Erfaringer fra Miljøteknologi 2013I 2013 var der en lignende ordning vedrørende etablering af miljøvenlige produktionsanlæg med hovedfokus på anlæg til svin.

Der er for LandboNords kunder opnået tilskud på flere svinebedrifter til investe-ring i varmefordelingsanlæg, ventilations-anlæg, gyllekøling, vandkopper inkl. fremføring af vand, LED-belysning og foderanlæg til fasefodring inkl. foder-fremstilling.

Da ordningen prioriterer ansøgninger efter hvor langt projekterne er i godkendelses-systemet, opnåede vi også tilskud til to fuldfodervogne på kvægbedrifter, hvor der forelå såvel miljøgodkendelse og bygge-tilladelse til udvidelse af produktionen.

For den kommende ansøgningsrunde gælder som i de tidligere runder, at inve-steringen ikke må være foretaget, før der søges om tilskud, og at der skal foreligge to forskellige pristilbud, der skal medsen-des ansøgningen.

Der bliver ikke udarbejdet en decideret liste med godkendte teknologier til årets ansøgningsrunde, så ansøgningerne skal tage udgangspunkt i vores tidligere erfaringer.

Her står LandboNord stærkt pga. vores store erfaring indenfor netop Miljøtekno-logiordningen.

Videncenter for Svineproduktion udgav i 2013 en liste over, hvilke miljøelementer i et byggeprojekt der kunne betragtes som støtteberettigede.

VFL Kvæg er endnu ikke kommet så langt i arbejdet, da det er nyt i 2014, at ordningen henvender sig til kvægstalde. Foreløbig har VFL Kvæg udarbejdet en bruttoliste over teknologier, som de mener, bør komme i betragtning i årets ansøgningsrunde.

Ring til LandboNords MiljøRådgivning, hvis du er interesseret i at få udarbejdet en ansøgning, så holder vi dig orienteret hen over forår og sommer, når vi ved mere om ordningen.

Støtteberettigede teknologier på VSP og NaturErhvervstyrelsens liste 2013:

• Forsuringsanlæg Ventilation og luftrensning Ventilation

• Høj skorsten

• Varmefordelingsanlæg• Fodertildeling – fasefodring• Vandbesparelse• Bygherrerådgivning

Teknologier på VFL Kvægs bruttoliste over relevante teknologier 2014 kan findes på dette link: kortlink.dk/ebu2

Tlf. 9892 1600Nørrebro 11 • 9800 Hjørring Fax. : 98 91 13 54 E-mail: info@birkogboe.dk www.birkogboe.dk

landbrugssager • jordfordelingermarkplaner • GPS målinger

BIRK & BOE I/S

LANDINSPEKTØRFIRMAET

GRUNDLAGT 1818

10

Alle søer skal gå fri. Det er en af de vigtigste målsætninger i topmødeerklæ-ringen for bedre velfærd for svin. Derfor øges bevillingen til tilskudsordningen ”Løsdrift i farestalde” fra 10 mio. kr. til 50 mio. kr. der skal gå til investeringer i nye moderne stalde.

Fødevareminister Dan Jørgensen udtaler blandt andet: ”Søer skal ikke stå fast-spændt bag tremmer. Det er et fælles mål, som erhvervs- og dyrevelfærdsor-ganisationer lagde grundstenene til ved svinetopmødet for få uger siden. Med de mange nye penge tager vi det første skridt mod det fælles mål – at alle søer på sigt skal gå fri.”

De 50 mio. kr. er en femdobling af indsatsen i forhold til sidste år, og de gives til stalde, hvor søer kan gå fri i de

Både puljens størrelse og kendskab til hvilke teknologier, der kan være tilskudsberettigede, er endnu ukendt.

Tilskudsordningen er en del af rege-ringens Økologiske Handlingsplan. Ordningen skal medvirke til at udvide det økologiske areal og forøge den øko-logiske produktion inden for følgende fem sektorer:• Svinesektoren• Kvægsektoren• Frugt- og grøntsektoren• Planteavl• Æg- og fjerkræbranchen

Tilskudsordninger du skal holde øje med i 2014

Løsdrift i farestalde – ansøgnings-runde fra 1. august til 3. september (forventet)

Økologisk investeringsstøtte – ansøgningsrunde fra 1. august til 3. september (forventet)

såkaldte farestier, hvor der ikke er krav om løsdrift i lovgivningen.

Tilskuddet kan maksimalt udgøre 40 % af de tilskudsberettigede udgifter, dog maksimalt 7.000 kr. pr. faresti.

Tilskuddet kan maksimalt udgøre 4 mio. kr. De tilskudsberettigede udgifter skal være min. 300.000 kr.

I 2013 fik LandboNord-kunder 44 % af puljenTilskud til farestalde kommer fra Miljø-teknologiordningen. Der vil kunne søges om tilskud til farestalde fra starten af august 2014. I 2013 fik LandboNord-kunder 44 % af den samlede pulje på 10 mio. kr., så vi har stor succes med at ansøge om tilskud for vores kunder.

I de tidligere versioner af ordningen har der været ydet tilskud på 40 procent af de tilskudsberettigede udgifter. De samlede tilskudsberettigede investe-ringsudgifter har skullet udgøre mindst 100.000 kr., og tilskuddet kan maksi-malt være 2 mio. kr.

Går du med tanker om at renovere en stald, bygge nyt eller investere i nye økologiske teknologier, så kontakt Karoline Holst på telefon 9624 2571 eller Allan K. Olesen på telefon 9624 2579 og hør mere om dine muligheder.

Effektiv stald- desinfektionVi tilbyder en meget effektiv desinfektion af tomme stalde til konkurrencedygtige priser

Der anvendes varmtågedesin-fektion med glutaraldehyd. Dette middel er virksomt helt ned til +5° C og er særdeles effektiv over for både bakterier, svampe, sporer og virus.

Desinfektionsformen egner sig især ved “alt ind alt ud” drift, i forbindelse med sanering samt i nye staldanlæg, inden der indsættes dyr.

Bemærk: Vi kommer også gerne i pelserier, kyl-lingehuse og kartoffelhuse m.m.

SVINERÅDGIVNINGEN

Knud-Erik Nielsen 4095 4495 / 9624 1890

11

Åben dialog skabte balance i samarbejdet

dommens udvikling. Derfor søgte han en stabil og dynamisk driftsleder, der kunne bidrage til bedriftens fortsatte udvikling, så den er top tunet den dag, Per skal overdrage den til en anden. Men sammen med en ny, idérig og resultatorienteret driftsleder opstod også en del uenighe-der, som Per ikke havde forestillet sig.

Nye tiltag blev uoverskueligeValget faldt på Jens Rasmussen, og da han tiltrådte den 1. november 2013, trængte der til at komme mere fokus på køerne, for mens Per primært har haft sit fokus på slagtekalvene og marken, har andre medarbejderne haft det primære ansvar for køerne. Der var efterhånden opstået problemer med heattimeren, med kraftfoderanlægget, og desuden haltede reproduktionsarbejdet. ”Da Jens startede her var min oplevelse, at han ville lave om på en hel masse på en gang, hvoraf nogle tiltag blev modtaget med kyshånd, men efterhånden resulterede det i, at jeg syntes, det blev alt for uoverskueligt. Så i stedet for at være åben og positiv overfor de mange nye ideer, fokuserede jeg blandt andet på,

at Jens brugte for lang tid på at malke om morgenen, og at det betød, at vi var bagud resten af arbejdsdagen,” fortæl-ler Per, der blev noget frustreret over situationen.

På samme tid var Jens frustreret over, at Per ikke kunne se, at der kunne være mange fordele ved at omrokere ressourcerne på bedriften ved fx at øge indsatsen i kostalden, så opgaverne kunne blive løst bedre der.

”Jeg havde et ønske om, at vi kunne være to, der mødte i kostalden klokken 4 om morgenen, fordi vi så ville være mere rettidige i forhold til at passe kalvene efterfølgende, så de kunne få mere sød-mælk og kalvefrakker på og derved øge pasningsniveauet, så deres chance for at klare sig ville blive forbedret.

Og jeg havde en forestilling om, at det netop ville betyde, at vi ikke ville være på bagkant resten af dagen,” siger Jens Rasmussen.

Bedst som samarbejdet mellem Per og Jens var ved at gå i hårdknude, kom HR-rådgiver Merete L. Andersen fra Landbo-Nord på et allerede planlagt besøg på bedriften for at følge op på, hvordan samarbejdet mellem ejeren og den nye driftsleder gik.

For ca. tre år siden fik Per Krogsgård konstateret Parkinsons sygdom, og med diagnosen var han klar over, at han måtte gøre noget aktivt for at sikre, at resultaterne på hans bedrift ikke skulle gå i den forkerte retning i takt med syg-

”Jeg har fundet manden i dit liv”! Sådan lød kvægrådgiver René Rødkærs melding til mælke-producent Per Krogsgård, da René havde fundet et oplagt bud på, hvem der skulle være kommende driftsleder på gården Lille Beltoft tæt på Nibe. Den nye driftsleder skulle være Jens Rasmussen. Ved første øjekast var matchet da også perfekt – deres profiler komple-menterede hinanden godt, og de var begge parat til at udvikle bedriften, og de indledte på den baggrund et samarbejde, som efter planen skulle være længerevarende. For at få en god start på samarbejdet involverede Per og Jens HR-rådgiver Merete L. Andersen fra Land-boNord. Men kort tid efter Jens’ ansættelse opstod en række indkøringsvanskeligheder.

Måske kan du genkende Jens Rasmussen (tv)

fra DR’s programserie ”De Unge Landmænd”.

12

Lille Beltoft • Ligger ved St. Ajstrup tæt på Nibe• Per Krogsgårds fødegård, som han

har overtaget efter sin far for 20 år siden.

• Ca. 200 Jersey-køer• Producerer derudover ca. 550

slagtekalve om året• Tre medarbejdere udover Per

og Jens• Aktivt markbrug på 250 ha med

egne maskiner og lidt maskin-stationsarbejde

Af kommunikationskonsulent Sanne Holm Nielsen,

shj@landbonord.dk

Jens har nu fået sat gang i tavlemøderne, hvor alle medarbejdere mødes en gang om ugen for at tale om

fordelingen af opgaver.

Fra frustration til forståelseTimingen i Meretes besøg viste sig at være meget belejligt. Hun fik dem nem-lig til hver især at sætte ord på deres frustrationer. Og med ordene fulgte en større forståelse for hinandens syns-punkter.

På mødet med Merete blev det aftalt, at de hver især skulle komme med et forslag til, hvordan morgenarbejdet blev afviklet tilfredsstillende, og uden at Per skulle blande foder hver morgen. Løsnin-gen på dette blev, at de i en prøveperio-de på seks uger skulle forsøge at ændre morgenrutinen med to medarbejdere på job fra starten af dagen og se, om det gav de resultater, som Jens Rasmussen

forventede. Samtidig blev det aftalt, at Jens skulle sætte ugentlige tavlemøder på programmet som en del af arbejds-planlægningen. ”Her ved afslutningen af de seks uger kan vi allerede se, at tingene ser bedre ud. Eksempelvis er ingen kalve eller køer døde i perioden,” pointerer Jens, der suppleres af Per: ”Det er faktisk sådan, at vi næsten altid er færdige i stalden, når vi går til morgenkaffe klokken 9, og derudover er der også kommet meget mere orden på tingene, og jeg skal ikke blande foder hver morgen mere.”

Med tavlemøderne er bedriftens øvrige medarbejdere også blevet inddraget på en helt anden måde, end de er vant til.

Eksempelvis er de nu begyndt at følge med i, om nye tiltag skaber de ønskede resultater. ”Medarbejderne er på en helt anden måde interesserede i, hvad der står på mejerisedlen nu, end de var tidligere, så det er dejligt at opleve deres engagement på den front, ” siger Per.

Både Per og Jens har nu også opnået en vis portion selverkendelse, så de er mere opmærksomme på hver deres udfordrin-ger. ”Jeg er blevet klar over, at jeg bliver nødt til at have en større tålmodighed og acceptere, at vi ikke kan ændre på det hele på en gang,” siger Jens. Per er derimod blevet mere åben for nye ideer på bedriften, så alt i alt er vejen banet for et godt og langvarigt samarbejde.

Med ny morgenrutine er der kommet mere fokus på kalvene.

13

bør superafgift minimeres, og buddet på kommende kvotebørs bør der også være lidt kalkulation bag.

Hvad må der betales for mælkekvote?Regnestykket er meget individuelt og bygger bl.a. på forventningerne til resten af året. Det væsentligste er forventnin-gerne til dækningsbidraget pr. kg mælk, og dette afhænger jo dels af forventnin-ger til mælkepris, men også foderprisen og foderforsyningen med grovfoder.

Eksempel

Forventet DB pr. kg mælk 1,50 kr.

Faste omkostninger 0,25 kr.

Krav til fortjeneste 0,25 kr.

Rest til forrentning og afskrivning

1,00 kr.

Det forventede DB pr. kg mælk handler ikke om restbeløbet fra EFK. Vi har mu-lighed for at tilpasse produktionen, og skal derfor regne ud fra de kg mælk, som giver det laveste dækningsbidrag. Alter-nativet er jo at tilpasse produktionen, og det kan enten være ved at slagte køer, der bidrager ringest til resultaterne, men det kan også være ved at sælge køer eller kvier til levebrug og opnå bedre re-sultater på den konto. De faste omkost-ninger pr. kg mælk vil også være meget

Afgiftsbeløbene er meget forskellige for de ca. 3.200 mælkeproducenter, men hele 60 % af producenterne skal betale. Det er lige fra småbeløb til ca. 1. mio. kr. Produktion, forventninger og strategi har været forskellig på bedrifterne.

Mange bedrifter planlægger øget produktion, når kvoterne forsvinderVi er nu begyndt på det sidste år med mælkekvote, og produktionen fortsæt-ter på et højt niveau. Flere bedrifter for-venter at øge produktionen yderligere efter 1. april 2015, når kvoten er væk. Det betyder, at disse typisk ønsker at geare lidt op allerede i 2014. Udnyttel-sen af landekvoten må derfor forventes at blive endnu højere i det sidste kvo-teår. Det er således realistisk at forvente afgift allerede ved en udnyttelse på 100-102 %, som det ser ud nu. Fra 1. juli 2014 bliver der krav om en sengebås pr. ko, og for nogle bedrifter betyder det, at

koantallet skal reduceres, hvis der ikke investeres. Hvor stor effekt, det vil få på den samlede produktion, er uvis.

Produktion, forventninger og strategiSkal der købes mælkekvote her i det sidste år, eller skal der ikke? Det kan synes at være en ”kedelig” investering. Men hvis alternativet bliver superafgift på 2,07 kr., så bør investeringen jo revur-deres. Det vigtige er, at vi nu kun er to måneder henne i kvoteåret, og der ér flere alternativer:

• Tilpasse produktion• Købe kvote• Betale superafgift

Ja, og så er der selvfølgelig også et fjerde alternativ, hvis fremtiden som mælkeproducent er til overvejelse: sidste chance for at sælge kvote!

Det vigtigste er at vurdere situationen og dine forventninger. Derudfra skal der lægges en plan. Første punkt er at vurdere bedriftens mælkeproduktion frem til april 2015. Hvis produktionen ligger væsentligt over 102 % kvote-udnyttelse, så bør der tages stilling; kvotekøb, tilpasning af produktion eller superafgift. Måske bliver det i sidste ende et mix. Men læg en plan! Er det ac-ceptabelt at arbejde gratis? Hvis nej, så

Vil du betale superafgift efter det sidste år med mælkekvoter?

Af driftsøkonom Trine Jensen,

tje@landbonord.dk

Mælkekvoterne blev indført i EU i 1984 og synger nu

på sidste vers. Men vi kan vist roligt sige, at det bliver

for fuld musik frem til sidste tone! Den seneste tids

stigninger i mælkeprisen bidrager til, at der produceres

rigtig meget mælk. Regningen på superafgift for 2013-

14 er endnu ikke endeligt opgjort, men forventes at

blive på ca. 211 mio. kr. for Danmark

Usikre faktorer • Kvotesystemet ophører 100 %? - Ja,

der forventes ingen forlængelse eller ”afløser”.

• Ændres superafgiften? – Forhand-les, men pt. uden resultat.

14

Vil du betale superafgift efter det sidste år med mælkekvoter?

varierende afhængigt af situationen på den enkelte bedrift. Og det drejer sig kun om meromkostningen på de sidste kg mælk. Omkostningerne kan både være større eller mindre end de 25 øre, men aldrig nul. Med tallene i eksemplet er der 1,00 kr. tilbage til forrentning og afskrivning af 1 kg kvote. Og der er 1 år til afskrivning. Forrentning afhænger af rente og købstidspunkt, men udgør ca. 5-10 øre. Så kan mælkeproducenten med disse forudsætninger give 90-95 øre for 1 kg mælkekvote.

Børsprisen dannes af udbud og efter-spørgsel på den givne børs, og mæng-derne kan give store udsving på prisen. Kvoteprisen på årets første to børser blev 1,0-1,1 kr. De sidste kvotebørser er i august og november. Det vigtigste er at tage stilling.

Følg strømmenAlt indenfor:• Landbrug• Industri• Energirådgivning• Boliger• Belysning

ELEKTRIKEREN NORD A/S • SIGENVEJ 1 • 9760 VRÅ • TLF. 98 98 10 52WWW.ELEKTRIKERENAS.DK • VRAA@ELEKTRIKERENAS.DK

15

Perioden fra nytår til maj i år vil blive husket for arbejdsfri udvejningMed ændringen af afregningsreglerne efter nytår blev beløn-ningen for at lave nøjagtig udvejning den mindste nogensinde. Grisene havde et godkendt vægtinterval på 24 kg fra 70 – 94 kg, og fradragene for overvægt på grise over 94 kg var stort set de samme, som før justeringen af basisintervallet til nytår.

Med ændringen 5. maj i år er belønningen for nøjagtig udvej-ning steget og reelt blevet større end før nytår. Beregningerne nedenfor er lavet ud fra leveringdata fra en besætning med nøjagtig udvejning, 5 kg standardafvigelse, og en med gen-nemsnitlig udvejningsnøjagtighed, 6,5 kg standardafvigelse.

Arbejdet belønnesGevinsten af at være nøjagtig med leveringen var før nytår 1270 kr. pr. læs med 215 grise. Efter nytår faldt gevinsten til 840 kr. pr. læs. Nu er gevinsten oppe på 1570 kr. pr. læs og dermed næsten fordoblet. Beregningerne er lavet ud fra 85 kg gns. slagtevægt.

Den optimale slagtevægt er stegetAfregningen fra nytår til maj betød, at den optimale slagte-vægt steg for de fleste. Den optimale gennemsnitlige slagte-vægt kan ikke beregnes på en måde, så den dækker alle. men

som udgangspunkt kan man sige, at man kan tjene penge på at hæve slagtevægten, indtil et ekstra kg slagtevægt ikke længere er i stand til at betale omkostningerne ved at lave det ekstra kg, plus det øgede overvægtsfradrag og den lavere kødprocent, som et ekstra kg giver.

Begrænsninger i dyreenheder eller plads sænker den optimale slagtevægtHar man begrænsninger på dyreenheder betyder det, at det sidste kg slagtevægt skal give ca. en halv gang større DB end et gennemsnitligt kg tilvækst. Har man pladsproblemer, er det en mere vanskelig beregning, men den kan Preben Høj (SRDK) lave for den enkeltes bedrift.

Når afregningerne sammenlignes, optimeres det på enkeltdyrsniveauI det følgende er værdien af et ekstra kg slagtevægt beregnet ud fra en enkeltdyrsbetragtning. Der tages ikke højde for, om det vil betyde, at omsætningstiden i sektionen skal øges for at opnå resultatet, eller om den øgede vægt kommer til at påvirke den produktionstilladelse man har. For de fleste vil der derfor være en optimal slagtevægt, som er lavere end det beregnede. Beregningerne bruges til at beskrive forskellen mellem de tre afregningsmasker, hhv. modellen fra før nytår, modellen fra nytår til maj, og den nye fra maj og frem.

Udvejning er igen en

rigtig god forretning med op til 13 kr. ekstra DB/gris 118 kr. i vægtfradrag på en gris som vejer 4 kg over basis betyder, at overvægt nu er strengt forbudt. Det er en flad 50’er mere end før 5. maj. Fokus i det daglige må derfor være på at få fat på hurtigløberne, inden de bliver overvægtige.

16

Landbrugets seniorklubber- et godt tilbud til digHvis du som forhenværende landmand eller landmand på vej ud af erhvervet fortsat gerne vil have kontakt og hyggeligt samvær med kolleger, er Landbrugets Seniorklub måske noget for dig og din ægtefælle/sam-lever. Det er ingen forudsætning, at du har været eller er medlem af en landboforening, for at være medlem af en seniorklub.

I LandboNord er der fem seniorklubber:

Landbrugets Seniorklub HjørringFormand Povl HansenTelefon 9898 8610

Frederikshavn Landboforenings SeniorklubFormand Lisbeth JørgensenTelefon 9842 3703

Landbrugets Seniorklub Han Herred af 1999Formand Jens Christian AndreasenTelefon 9821 3977

Landbrugets Seniorklub BrønderslevFormand Jørgen LangeTelefon 9880 2552

Syd-Østvendsyssel SeniorklubFormand Martin AndersenTelefon 9895 1835

Medlemskontingentet er mellem 50 og 100 kr. pr. år. Som medlem får du et par gange om året tilsendt et program over en masse arrangementer som fx fore-drag, udflugter, højskoledage, kurser, bowling osv. Hvis du er interesseret, er du velkommen til at kontakte en af formændene eller foreningssekretær Doris Nielsen på telefon 9624 2403.

Effekt af ændring for den gennemsnitlige udvejerMed ændringen af afregningen til nytår steg den opti-male slagtevægt 2 kg, men med justeringen den 5. maj faldt den optimale slagtevægt til under det optimale niveau fra før nytår. Den optimale slagtevægt vil med en gennemsnitlig udvejningsnøjagtighed være under 85 kg. Ændringen betyder, at der ikke er nogen gevinst af det øgede basisinterval. Effekt af ændringen for den nøjagtige udvejerMed ændringen af afregningen til nytår steg den opti-male slagtevægt 3 kg, og med justeringen den 5. maj faldt den optimale slagtevægt ca. et kg, men den er sta-dig næsten 2 kg højere end sidste år. Det betyder, at den nøjagtige udvejer ud over gevinsten ved lavere vægt-fradrag har chancen for at lave et større dækningsbidrag pr. gris ved at lade grisene blive tungere. Gevinsten ved at være en nøjagtig udvejer, er altså ikke kun de 1.570 kr. pr. læs, men også værdien af 3 kg ekstra slagtevægt, potentielt op mod 1.200 kr./læs ekstra. Med en samlet gevinst ved at veje grise ud på op til 2.800 kr. pr. læs med 215 grise, er det de færreste, som ikke vil kunne få en konkurrencedygtig timeløn ved at veje grise.

Vil I gerne høre til blandt de nøjagtige udvejere, men mangler hjælp til at komme i gang, så kontakt Knud Erik Nielsen, SvinerådgivningDanmark på telefon 4095 4495.

Udvejning er igen en

rigtig god forretning med op til 13 kr. ekstra DB/gris

Af svinerådgiver Preben Høj, prh@srdk.dk

Af svinerådgiver Preben Rohde Rasmussen,

prr@srdk.dk

17

Hvem har ikke hørt ”Der er alligevel ingen, der ligner mig”, eller ”Min ejendom er speciel fordi…”, eller ”Jeg har en anderledes sammensætning af min produktion” som argumenter for ikke at bruge benchmar-

king? Men hvad nu hvis vi rent faktisk kan finde nogen, som ligner dig og din bedrift rimeligt godt? Hvad nu hvis vi har så mange regnskaber i databasen, at vi kan tilpasse præcist til din produktion? Eller

hvad nu hvis vi har så mange regnskaber i databasen, at eventuelle forskelle vil blive elimineret? Tænk scenariet, hvor din bedrift vil kunne sammenlignes ned i mindste de-talje – og tænk hvis dem vi sammenlignede dig med rent faktisk kunne lære dig noget.

Vil du gerne blive bedre, og vil du gerne lære af dine kollegaer, som står med de samme udfordringer som dig? Var den ”tid-lige” benchmark for grov, så kan det være, at du skal have lavet en ny, da der sikkert er kommet flere regnskaber, der er sammen-lignelige med dig, siden du fik dit regnskab.

Der er flere forskellige former for ben-chmarking, men LandboNords fokus er at præsentere dig for dem, som du vil få allermest ud af. Vi vil gerne hjælpe dig til at lære af dine kollegaer, og vi vil gerne hjælpe dig til at opnå bedre resultater. Det kunne jo også være, at du ville kunne vise, at der er områder, hvor du og din bedrift ligger klart i front.

Vi kan sortere ud på antal hektar, afgrø-defordeling, staldindretning, produktions-form, antal dyr, jordbonitet og værdien af landbrugsaktiver og samlet gæld mv. Vi kan også gøre op, hvordan vi gerne vil have bedrifterne rangeret – fx om der skal tages hensyn til finansieringsomkostningerne, eller der kun skal fokuseres på den primære drift.

Du kan kontakte din rådgiver i LandboNord for at få mere information om mulighederne for en benchmarking på DIN ejendom, som vil skabe værdi for netop DIG.

Benchmarking– mulighederne er gode nu!

Vi nærmer os hastigt regnskabssæsonens afslutning,

og langt de fleste regnskaber er afleveret. Det betyder

nu, at der er rigtig mange regnskaber i den nationale

database med landbrugsregnskaber – og givetvis også

langt flere, end da du fik dit regnskab gennemgået.

Af driftsøkonom Louise B. Hermansen,

lbh@landbnord.dk

Microsoft Windows XP udløber Fra den 8. april 2014 vil man ikke længere kunne få officiel hjælp fra Microsoft eller sikkerhedsopdateringer til computere, som kører med Windows XP styresystemet.

Det betyder at det efter den dato ikke vil være sikkert at have din PC forbundet til internettet. Uden sikkerhedsopdateringer kan din PC og data blive udsat for virus og hackerangreb, selv hvis du har antivirusprogram-mer.

For at undgå angreb og bevare din sikkerhed er det nødvendigt at ud-skifte Windows XP operativsystemet med et nyere styresystem,eller helt at udskifte din PC med en ny computer.

Hvis din computer kører med Windows XP, og du gerne vil vide mere om hvad du bør gøre, er du velkommen til at kontakte LandboNords IT afde-ling på 96242497 eller support@landbonord.dk.

RING 9624 2497

OG HØRMERE

LandboNord ITTelefon 9624 2497

E-mailsupport@landbonord.dk

18

LandboNord | Erhvervsparken 1 | 9700 Brønderslev

Postkasseservicetil LandboNords medlemmerTil de af vores kunder, som ikke bor i Brønderslev, Fjerritslev eller nærmeste omegn, har vi oprettet en ”Postkasseservice”. Ordningen går helt enkelt ud på, at en del af LandboNords medarbejdere har opsat en ekstra postkasse på

privatadressen. Her kan du aflevere bilag og andet materiale til LandboNord. Har du hasteforsendelser, er det

en god ide at tage kontakt til medarbejderen, hvor postkassen er opsat.

Medarbejdere med LandboNord postkasser

Britta Kirsten Wiborg, Solvænget 47, 9600 Aars

Jakob Ræbild Nørgaard, Svoldrupvej 121, Vognsild, 9600 Aars

Lone Nøhr, Roldvej 16, 9600 Aars

Poul Erik Poulsen, Grønnevej 16, 9600 Aars

Else Færk, Bygaden 38, Ravnkilde, 9610 Nørager

Anna Grethe Mortensen, Fjelsøvej 63, 9620 Aalestrup

Marian Rasmussen, Fredensvej 3, 9620 Aalestrup

Helle Bæk, Holmevej 114, 9640 Farsø

Kenneth Rieks Jakobsen, Høgevej 6, 9640 Farsø

Betty Vadsholt, Kløfthøjvej 22, 9670 Løgstør

Kurt Nielsen, Tinghøjvej 20, 9670 Løgstør

Jytte Engsig, Solsbækvej 60, Sæby

Bente Christensen, Voergårdsvej 37, Dronninglund

Karin Petersen, Stenstrupsgade 2b, Frederikshavn

Gunnar Trudslev, Rørgræsvej 9, Hjørring

Susanne Nielsen, Øster Hedevej 100, Hjørring

Jette Henriksen, Løkkensvej 723, Gølstrup, 9480 Løkken

Hans Henriksen, Vesterskovvej 39, Tårs

Lynge Nielsen, Højlundsvej 67, Østervrå

Inger Marie Thomsen, Kastanievej 16, Mosbjerg, Sindal

Annika Hvims Jørgensen, Aagaardsvej 4, Bindslev

Karsten Brødbæk, Nøvlingvej 280, Ferslev, 9230 Svenstrup J.

Jens Fauerholt, Bonkenvej 85, 9493 Saltum www.landbonord.dk

19

Mælkeanlægi SvinerådgivningDanmarkTirsdag d. 13. maj 2014 afholdt SvinerådgivningDanmark møde omkring Mælkeanlæg i Farestalden for producenter med interesse for dette nye koncept. Omkring 30 producen-ter deltog i mødet på kontoret i Herning, hvor de fik både in-formation og inspiration til mulige fremtidige investeringer.

FOKUS PÅ

Et ”hot” emneMælkeanlæg i farestalden er i disse dage et hot emne. Svineproducenter rundt omkring i landet hører om koncep-tet og er nysgerrige efter mere infor-mation eller at prøve det af på egen besætning. Samtidig med den stigende interesse bliver der flere udbydere af mælkeanlæg i Danmark, hvilket for-stærker formodningen om, at det er et koncept med fremtid i.

I SvinerådgivningDanmark følte man, at det var på tide at få stablet et møde på benene, hvor udbydere af mælkeanlæg og potentielle kunder kunne kommuni-kere i frit forum og få den information omkring mælkeanlæg, de efterspurgte.

Dette møde blev afholdt d. 13. maj i Herning, hvor tre danske udbydere af mælkeanlæg, 3S, Vivet og Brdr. Ewers, præsenterede deres anlæg og tilhø-rende mælkeerstatninger. ”Det var spændende at høre, hvad de forskellige firmaer kunne tilbyde, og det gav god mulighed for at sammenligne anlæg-gene, når de blev præsenteret efter hinanden”, lød udmeldingen fra en af deltagerne efter mødet. Generelt fungerer anlæggene på samme vis, men der er forskel på de anvendte materia-ler, kopper, pumper og den mælk, der anvendes i anlægget.

Investeringsomkostningerne ligger på mellem 600-1.200 kr. pr. faresti.

Lovende resultaterTil mødet var også deltagelse fra VSP, der havde Lisbeth Brogård på banen for at fortælle om de foreløbige resultater i en afprøvning vedrørende mælkekop-per i farestalden, hvor anlægget er fra 3S og mælken fra Provimi. Foreløbige resultater viste, at supplerende mælk i farestalden halverede dødeligheden blandt pattegrisene, og at søerne kunne passe hele 18 grise pr. kuld med en dødelighed på 11 %. Tilvæksten på kuldet ved fravænning var uændret. VSP er ved at eftervise forsøget med et større datagrundlag, men ser positivt på mælkeanlæg som en del af løsningen på, at soen passer alle egne grise med en lav dødelighed.

Af svinerådgiver Louise Oxholm,

lco@srdk.dk

20

Få medarbejderne med dig mod virksomhedens mål- lederkursus for ejere og driftsledere

RINGOG HØR

MERE

Hør mereRing til HR-rådgiver Merete L. Andersen på 2010 6194.

Pris: 15.500 + moms

LandboNord har i samarbejde med LMO tilrettelagt en lederuddan-nelse målrettet ejere og driftsledere i landbruget. Uddannelsen foregår i løbet af fem kursusdage og består af tre overordnede emner: • Det personlige lederskab

– personprofil, potentiale og værktøjer til samarbejde

• Paradokser i ledelse

• Situationsbestemt ledelse, medarbejdersamtalen og den svære samtale.

Kurset afholdes over et par måneder, og datoerne fastsættes, når holdet er sat.

Hvad med økonomien?SvinerådgivningDanmark forsøgte at give et bud på, hvad man rent teoretisk ville kunne forvente på bundlinjen ved investering i et mælkeanlæg.

Her blev der talt om mulige indtægter som lavere dødelighed og færre amme-søer, mens der på udgiftssiden var for-rentning, afskrivning, vedligeholdelse, tid til pasning af anlæg og omkostninger til mælk.

Og netop mælken er den største økono-miske post, når der tales mælkeanlæg. De dyre mælkeerstatninger gør, at regnestykket næsten går lige op, og for-tjenesten ser ud til at blive relativt lille.

SvinerådgivningDanmark belyste pro-blematikken om den manglende uvildige viden om de forskellige mælkeerstatnin-ger, der er på markedet i dag, men tror på at en god men billigere mælkeerstat-ning samt automatiseret rengøring og desinfektion kunne være skelsættene på mælkeanlæggenes indtog i Danmark.

Alt i alt var det en spændende og infor-mativ dag med god diskussion og dialog mellem deltagere, firmaer og rådgivere.

21

En af landets størsteLandboNords kvægrådgivning har vokseværk

Af journalist Peter Küster Nielsen,

pkn@landbonord.dk

I øjeblikket er der så stor efterspørgsel på kvægråd-givning i Nordjylland, at LandboNord nu kan kalde sig en af landets største. Blot i år har afdelingen ansat to nye medarbejdere.

Kvægrådgiver Michael Mortensen er nyudannet kvægteknolog, men det er langt fra første gang, han er i en kostald. Han er vokset op med sortbroget Hol-stein i barndomshjemmet ved Aars – det sted i landet, hvor der er den største koncentration af kvæg. Nu glæder han sig til at bruge sine færdigheder, som blandt andet omfatter rådgivning om ledelse og coaching.

- Jeg tror ledelse og coaching bliver det næste skridt til at kunne flytte endnu mere ude i staldene rundt omkring. På den måde kommer den enkelte land-manden til at kende sig selv bedre. Det skal han tage med ud i stalden og flytte resultater endnu mere, end han gør nu, siger Michael Mortensen.

Michael Morten er den anden nyansatte rådgiver i LandboNords kvægrådgivning i år. Det betyder, at afdelingen samlet kommer op på 13 rådgivere, hvilket gør den til en af landet største kvægråd-givninger. Chefkonsulent Anne-Mette Søndergaard er glad for titlen som en af landets største, men hun lægger heller ikke skjul på, at det er en naturlig udvikling.

- Efterspørgslen på vores kvægrådgiv-ning er rigtig god i øjeblikket – blandt andet i Himmerland hvor Michael Mortensen kommer fra. Jeg er sikker på, at hans lokalkendskab til området og landmændene vil betyde, at vi fortsat kan levere en optimal rådgivning, siger Anne-Mette Søndergaard.

Scan qr-koden og se og hør Michael Mortensen fortælle om hans nye rolle som kvægrådgiver hos LandboNord.

22

Kom til fodermøde i SvinerådgivningDanmarkFOKUS PÅ FODER

ProgramKl. 17.00 Stil skarpt på poltene - og opnå optimal mavesundhed og produktivitet i soholdet v/ Thomas Sønderby Bruun, VSP

Kl. 18.00 Middag

Kl. 19.00 Seance 1 (vælg mellem 3 indlæg*)

Kl. 19.45 Seance 2 (vælg mellem 3 indlæg**)

Kl. 20.30 Kaffe

Kl. 21.00 Orientering fra råvaremarkederne og forventninger til udviklingen v/ John Jensen, AgroMarkets

Kl. 22.00 Tak for i aften

*) Seance 1A: Mælkeprodukter & mælkeanlægB: Vejehold - Management til bedre resultaterC: Vådfoder - udnyt potentialet

**) Seance 2A: Vejen til et lavere sofoderforbrug – typiske fejlB: Erfaringer med fermenteret raps (EP 100)C: DC - samarbejde om en stærk slagtesvine- produktion

Praktiske oplysninger

Fodermødet i Herning

Tid: Den 10. juni 2014 kl. 17-22

Sted: Rådgivningscentret, Birk Centerpark 24, 7400 Herning

Pris: 300 kr. ex. moms pr. deltager, 250 kr. pr. efterfølgende deltager fra samme besætning

Tilmelding: Senest tirsdag den 3. juni 2014 på tlf. 7015 1200 eller på www.srdk.dk

Fodermødet i Brønderslev

Tid: Den 12. juni 2014 kl. 17-22

Sted: LandboNord, Erhvervsparken 1, 9700 Brønderslev

Pris: 300 kr. ex. moms pr. deltager, 250 kr. pr. efterfølgende deltager fra samme besætning

Tilmelding: Senest tirsdag den 3. juni 2014 på tlf. 9624 1881 eller på www.srdk.dk

Herning den 10. juni 2014 Brønderslev den 12. juni 2014

HUSK TILMELDING senest den 3. juni 2014

•SvinerådgivningDanmark holder to spændende og udbytterige fodermøder i juni. Så kom og få ny inspiration til, hvordan du kan holde foderforbruget nede og tilvæksten oppe.

Aktuelt om mælkeprisMælkeproducenterne mærker for alvor de mere svingende priser på et frit marked.

Den seneste tid har det været med rigtig positiv udvikling, der blandt andet er trukket af en god efter-spørgsel. Aktuelt er der dog pres på prisen, og det har medført, at toppen for nuværende er nået på mælkeprisen. ARLA’s afregningspris faldt i slutningen af april med 11 øre pr. kg mælk.

Prisfaldet kom efter et halvt år med en aconto pris inkl. kvalitetstillæg over 3 kr. (for standardmælk). Før prisfaldet havde ændringer på mæl-keprisen i 1½ år kun været i positiv retning. Men vi husker også tilbage til 2009, hvor afregningsprisen var under 2 kr.

Det er således også blevet langt sværere at ramme rigtigt med prog-noser for mælkeprisen, end det var tidligere.

Aktuelt om svinepriserDe gode forventninger til svine-noteringen for 2014, som blev præsenteret af VSP i september, og som langt de fleste budgetter blev baseret på, er sidst i april blevet nedjusteret med 62 øre for året til nu 10,94 kr. + efterbetaling. Ned-justeringen er primært begrundet i Ruslands importforbud og forvent-ningen om, at en opblødning af de politiske spændinger ikke lige står for døren.

Med afsæt i den beregnede notering betyder det for en 30 kg’s produ-cent - alt andet lige - en reduktion i årets bundlinje på ca. 750 kr. pr. so og for producenter af slagtesvin 30-100 kg er konsekvensen et fald i niveauet med 25 kr. pr. slagtesvin.

Konsekvenserne af de mere mo-derate forventninger til 2014 er for 1. kvartals vedkommende allerede omsat til realiserede tal og er nu tikket ind på kassekreditten med et typisk større træk end ventet.

De præcise prisafvigelser på din bedrift kan direkte aflæses i bud-getopfølgningen. Prisafvigelserne svinger dog fra bedrift til bedrift afhængig af, hvilke aftaler, marke-der og tidspunkter grisene er blevet omsat på.

Efterspørgslen efter smågrise rundt i Europa har været høj i 1. kvartal og har kun vist beskedne påvirknin-ger af Ruslands beslutninger, hvor-for markedsnoteringen på smågrise i perioden har ligget 60 til 80 kr. over beregnet notering til fordel for sælger og til ulempe for køber.

For at være på forkant med likvi-ditetsbehovet og evt. resultatet for 2014 kan ændringen i noteringen for mange svineproducenter betyde overvejelser om en justering af budgettet. Det anbefales at vende ønsker og behov med din driftsøko-nom, så indsatte ressourcer står mål med nytteværdien. I mange tilfælde vil et opdateret likviditets-behov være tilstrækkeligt.

Budgetforventninger fakta og de reviderede prognoser

Af driftsøkonom Trine Jensen,

tje@landbonord.dk

Af driftsøkonom Morten Elkjær,

mel@landbonord.dk

Prognose over noteringen (ekskl. restbetaling)

Udarbejdet ultimo april 2014

Prognose over noteringen (ekskl. restbetaling)

Udarbejdet medio november 2013

Kr./kg 2013 2014 2015 Kr./kg 2013 2014 2015

1. kvt.

2. kvt.

3. kvt.

4. kvt.

11,25

10,91

11,76

11,62

10,52

(11,00)

(11,50)

(10,75)

(10,25)

(10,50)

1. kvt.

2. kvt.

3. kvt.

4. kvt.

11,25

10,91

11,76

(11,50)

(11,25)

(11,50)

(12,00)

(11,50)

(11,00)

Året 11,38 (10,94) Året (11,36) (11,56)

Kilde: VSP

24

Udgangspunktet i budgetterne for 2014 er en gennemsnitspris på 2,90 pr. kg EKM på bedriften (inkl. tillæg og efterbetaling). I takt med mælkeprisstigninger og bedre forventninger til 2014 fra ARLA, så blev prognoser fra Videncentret for Landbrug hævet med i alt 25 øre over to omgan-ge. Der kan således også være forskel på, hvilken mælkepris der er indregnet i budgetterne for 2014, men typisk er anvendt 2,90 pr. kg EKM. Generelt er der ind-regnet et fald i mælkeprisen fra 2. halvår på 17 øre. Det aktuelle prisfald kom således lidt tidligere, men budgetterne forventes stadig at holde på mælkeprisen, da de ”sidste” 25 øre i mange budget-ter ikke er medregnet. På den gennemsnitlige bedriftsstørrelse med 162 køer med en gennem-snitsydelse svarer de 25 øre til + 385.000 kr.

Den gode mælkepris bidrager også til, at der produceres mere mælk på mange bedrifter. Vi er nu startet på det sidste år med mælkekvote, og aldrig har udnyt-telsen af landekvoten været så høj som i år. I det forgangene kvoteår har rigtig mange bedrifter leveret mere mælk, end de havde kvoter til. Det betyder, at der for mange mælkeproducenter venter en superafgift.

Prognose over noteringen (ekskl. restbetaling)

Udarbejdet ultimo april 2014

Prognose over noteringen (ekskl. restbetaling)

Udarbejdet medio november 2013

Kr./kg 2013 2014 2015 Kr./kg 2013 2014 2015

1. kvt.

2. kvt.

3. kvt.

4. kvt.

11,25

10,91

11,76

11,62

10,52

(11,00)

(11,50)

(10,75)

(10,25)

(10,50)

1. kvt.

2. kvt.

3. kvt.

4. kvt.

11,25

10,91

11,76

(11,50)

(11,25)

(11,50)

(12,00)

(11,50)

(11,00)

Året 11,38 (10,94) Året (11,36) (11,56)

Kilde: VSP

Den samlede regning på superafgift er ikke opgjort, men forventes at ligge på 211 mio. kr. For gennem-snitsbedriften med 162 køer ligger der således en regning på 66.000 kr. Men variationen på dette beløb er selvfølgelig stor. 40 % af bedrif-terne undgår superafgiften. Det betyder også, at de regnin-ger, der udsendes på kvoteafgift, i gennemsnit er noget højere end de 66.000 kr.

Aktuelt om minkpriserPå april-auktionen blev gennem-snitsprisen for alle auktioner 289 kr. pr. skind, og minkavlerne måtte affinde sig med et prisfald på om-kring 15% i forhold til februar-auk-tionen. Markedet synes at være ramt af overproduktion af skind, som ikke svarer til efterspørgslen, og tendensen fra december-aukti-onen er blevet understøttet. Det er tydeligt, at prisvariationen i forhold til kvaliteten er blevet større, og på seneste auktion nåede de uden-landske avlere kun en gennemsnit-lig pris på 230 kr. pr skind, mod de danske avleres gennemsnit på 316 kr.

Prisforventningerne fra Kopen-hagen Fur frem til næste sæson er fortsat faldende tendens. Der arbejdes dog på mange fronter for at sikre en stærk afsætning af minkskind.

Der er netop underskrevet en samarbejdsaftale mellem Kopen-hagen Fur og den store kinesiske tekstilvirksomhed Shangtex, der indebærer, at Kopenhagen Furs bundtmagere skal designe styles primært af mink for at teste det kinesiske marked i 2014 og med en komplet kollektion pelskollektion i 2015. Shangtex er verdens største tekstilkoncern, der omsætter for mere end 70 milliarder USD.

180

200

220

240

260

280

300

320

01/0

1/20

07

01/0

5/20

07

01/0

9/20

07

01/0

1/20

08

01/0

5/20

08

01/0

9/20

08

01/0

1/20

09

01/0

5/20

09

01/0

9/20

09

01/0

1/20

10

01/0

5/20

10

01/0

9/20

10

01/0

1/20

11

01/0

5/20

11

01/0

9/20

11

01/0

1/20

12

01/0

5/20

12

01/0

9/20

12

01/0

1/20

13

01/0

5/20

13

01/0

9/20

13

01/0

1/20

14

01/0

5/20

14

Mælkepris, aconto(inkl. maks. tillæg på alt kvalitet, uafhængig afhentning )

FIND OS PÅFACEBOOK

HØJT FAGLIGT NIVEAU

LÆKRE FACILITETER

SOCIALT FÆLLESSKAB // STUDIETURE

WWW.NJYLLS.DK

De præcise prisafvigelser på din bedrift kan direkte aflæses i budget-opfølgningen.

25

Danmarks største

kvælstofforsøg ligger i Nordjylland

Af planterådgiver Ann Louise

Worsøe Jørgensen, alj@landbonord.dk

I løbet af efteråret/vinteren 2013 blev idéen om at lave et stort forsøg med kvælstof (N) i vinterhvede født. En sær-deles god opbakning fra de lokale landmand, der velvilligt har sponsoreret 25 arealer til forsøget, har givet grobund for dette kæmpe forsøg. Hvem vil ikke gerne vide, hvilken mængde kvælstof, der er optimal på sin mark?

Forsøgene er nu afsat, gødet med handelsgødning, og det er nu muligt visuelt at se at de små parceller i hvert enkelt forsøg har fået forskellig mængde gødning. Alle forsøgene har fået 50 kg N i startgødning, og derefter er der supple-ret med henholdsvis 0, 50, 100, 150 og 200 kg N til anden gødskning. Forsøgene er ukrudts- og svampebehandlet som den øvrige mark, og nu afventer vi høst, hvor udbyttet skal gøres op.

Kigger vi lidt på udgangspunktet for forsøgene, så er Mariboss den helt suve-

ræne topscorer-sort efterfulgt af KWS Dacanto, Jensen og Hereford. Forfrugts-afgrøden er ligelig fordelt mellem vinter-hvede og vinterraps. Udsædsmængden varierer mellem 140 kg/ha og 200 kg/ha, og det forventede udbytte varierer fra 60 til 100 hkg/ha.

I forbindelse med opstart af forsøgene har vi udtaget jordprøver for at få iden-tificeret jordbundstype og tekstur samt en jordprøve til N-min analyse. Udfra disse data kan vi sige, at jordbundstypen spænder fra JB 1 til JB 7, hvor hovedpar-

ten af forsøgene ligger på JB 4. Jordprø-verne til N-min analysen skal sige noget om, hvor meget organisk kvælstof, der stammer fra plantemateriale og kan optages af markens vinterhvede. Udfra teorien bør der være mere organisk kvælstof tilgængeligt i mere leret jord, men dette er ikke tilfældet i de udførte jordprøver, da alle N-min værdier ligger omkring 12-15 kg N i gennemsnit.

Når vi ønsker at bruge N-min værdierne til beregning af kvælstoftilførselsbe-hovet for markerne, skal vi kigge på forhistorien såsom tidligere afgrøder og gødningstildeling. Der er selvfølgelig meget stor variation i, hvilke afgrøder der har været på arealet, hvor nogle har haft fire år med vinterhvede, andre har vekslet mellem vinterraps og vinterhve-de, mens flere har haft andre afgrøder i sædskiftet. Udgangspunktet for bereg-ningen af tilførselsbehovet har været en økonomisk optimal kvælstofforsyning på 205 kg N/ha med dertilhørende udbyt-tenorm på 75 hkg/ha. Derfra er der taget

Forsøgsnummer

Tilførselsbehov

N-norm

Kvælstoftilførsel

Kg

N /

ha

250,00

200,00

150,00

100,00

50,00

03 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 23 27 28 29 30 31

Figur 1 viser den beregnede økonomisk optimale

kvælstoftilførsel for de enkelte forsøg (blå streg)

og den officielle norm for vinterhvede under

hensyntagen til jordbundstype (rød).

26

Danmarks største

kvælstofforsøg ligger i Nordjylland

0 50 100 150 200 250 Omkring-liggende

mark

Gre

en s

enso

r væ

rdi

Farveintensitet (målt 130514)

Kg N / ha (spredt160414)

1

0,9

0,8

0,7

0,6

0,5

0,4

0,3

0,2

0,1

0

er i forsøg nr. 12. Figuren viser, at den grønne farve topper omkring 100 kg N, hvilket nogenlunde svarer til den grønne farves intensitet på den omgivne mark. Spændende bliver det at se, om dette

Figur 2 viser udviklingen i farveintensitet for

parceller tildelt forskellige mængder af kvælstof

samt farveintensiteten for den omliggende mark

målt med håndholdt sensor.

holder stik, eller om farveintensiteten falder på forsøgene med lave kvælstof-mængder, når vi kommer længere hen i vækstsæsonen. Fortsættelse følger!

hensyn til forventet udbytte i forhold til udbyttenorm og typen samt mængden af organisk gødning spredt på arealerne de seneste 4 år.

Dataene er præsenteret i figur 1, hvor den blå streg angiver forsøgets optimale kvælstoftilførsel under hensyntagen til ovenstående, og den røde streg angiver den norm, marken har under hensynta-gen til jordbundstype. Forsøgene 9, 29 og 30 synes at være optimalt forsynet med kvælstofnormen, da den blå og røde linje er lige høje. Der er et forsøg, 27, hvor den røde streg overstiger den blå streg, hvilket indikerer at forsøget burde være forsynet med tilstrækkelige mængder af kvælstof ved brug af mindre kvælstofnorm. Der er tre forsøg - 8, 13 og 30, der ikke har fået husdyrgødning i perioden. Husdyrgødningen burde bidrage til en højere N-min værdi – det vil sige en lavere blå streg, men dette synes ikke tilfældet, da tilførselsbehovet for markerne 8, 13 og 30 ligner de øvrige. Generelt ser det ud til, at kvælstof-normen ligger under den økonomisk optimale kvælstoftilførsel. Hvad skal der så ske fra nu til høst? Mens dette blad bliver lavet forventes hvedeplanternes farveintensitet målt med en håndholdt sensor i alle forsøg. Et eksempel ses i figur 2, hvor den grønne farve er målet i de fire gentagelser, der

27

Læs mere på: www.landbogruppen.dk

Erhvervsparken 1 • 9700 Brønderslev • nord@landbogruppen. dk • tlf. 9624 2440

Vi hjælper dig til en overskuelig handelHos LandboGruppen giver vi dig det samlede overblik i alle faser - fra de første overvejelser om at købe eller sælge, til alle dokumen-ter er underskrevet, og handlen er afsluttet.

Vores tværfaglige baggrund giver os de bedste forudsætninger for at rådgive dig, ikke kun om ejendommens værdi, men også om de muligheder, begrænsninger og potentialer fremtiden byder på.

I Brønderslev er vi 3 lokale og veluddannede medarbejdere, der er medlem af Danske Ejendomsmæglerforening og en del af Dansk Landbrug - din sikkerhed for kvalitet, professionalisme, høj etik og ikke mindst økonomisk tryghed.

Vi holder os løbende ajour med landbrugets love og regler og i kraft af vores beliggenhed i LandboNord er vi samlet i ét hus med ca. 225 medarbejdere, hvis ekspertise vi har mulighed for at trække på.

Via vores placering i LandboNord har vi en daglig kontakt til mange af de nordjyske landmænd.

LandboGruppen er landmandens eget mæglerfirma. Siden starten i 2008 har LandboGruppen udviklet sig og er nu en førende aktør på markedet for handel med landbrugsejendomme.

LandboGruppen er en sammenslutning af professionelle ejen-domsmæglere med rødder i de danske landboforeninger. Derfor er LandboGruppen det naturlige valg, når du vil købe eller sælge landbrugsejendomme. Vores baggrund og tilhørsforholdet til Dansk Landbrugsrådgivning gør os til en del af et stærk netværk af eksperter inden for de landbrugsfaglige område.

Kontakt LandboGruppen NORD ApS på telefon 9624 2440 og aftal et møde, hvor vi gennemgår dine muligheder.

28

Scan qr-koden og se LandboNords reportage fra forsøgsmarken

Scan qr-koden og se LandboNords reportage fra forsøgsmarken

Agrochef hos AKV Langholt, Henrik Pedersen

(th.), forventer at man i løbet af en overskuelig

fremtid kan optimere kartoffeldyrkningen med

25 procent.

Planteavlskonsulent Lars Vissing Pedersen fra

LandboNord i gang med at fylde op med lægge-

kartofler, mens konsulent Peter Klemmensen fra

Nordisk Akali ser på.

Agrokonsulent fra AKV Langholt, Niels Jørgen

Kristensen, lægger kartofler.

I slutningen af april blev området ved Dron-ninglund Hovedgård omdannet til Dan-marks største forsøgsmark for kartofler. Her ligger fremtidens kartofler, som gerne skulle sikre landmænd et udbytte, der er 25 procent større, end hvad det er i dag.

Det er de færreste landmænd, som bruger så meget tid på at lægge kartofler, som medarbejderne fra AKV Langholt og LandboNord gør, når de anlægger kartof-felmarker ved Dronninglund Hovedgård. Men det er heller ikke helt almindelige marker. Alt skal nemlig dokumenteres og holdes nøje øje med, for der er mere end 30 forsøg at holde styr på. De strækker sig fra forsøg med midler mod skimmelsvamp, nye ukrudtsmidler, insektforsøg og alterna-tive gødningsmetoder.

Fra LandboNord er det planteavlskonsu-lent, Lars Vissing Pedersen, som er i gang.

”Det fylder hele min arbejdstid. Fra 1. april og så frem til den 1. oktober. Der skal holdes styr på sprøjtninger og bedømmel-ser gennem sommeren. Blandt andet har vi vores skimmelforsøg.

Der kører vi og sprøjter tolv gange igen-nem sommeren,” fortæller Lars Vissing Pedersen. Han er dog ikke den eneste, som er i gang på de tre marker. Selve lægningen af kartofler er et mangeårigt samarbejde mellem LandboNord og AKV Langholt. Et samarbejde som mange kar-toffelavlere allerede har nydt godt af.

”For otte år siden og til nu har vi flyttet udbyttet med mellem 15 og 20 procent, og vi kan optimere med yderligere 25 procent sådan indenfor en overskuelig fremtid,” fortæller agrochef hos AKV Langholt, Henrik Pedersen.

Derfor er interessen også stor hos avlere og ikke mindst producenter af ukrudts-midler. Blandt andet hos virksomheden Nordisk Akali, som i år får testet en række produkter på markerne ved Dronninglund.

”Det har en stor betydning, at forsøgene bliver lavet autoriseret. At det ikke bare er noget, som vi kommer og viser og siger: Se det har vi fundet på. Men at det er lavet, så det er kontrolleret af AKV Langholt, LandboNord og Videncentret for

Landbrug. Det er en dokumentation på det, du har gjort. Samtidig er det også demon-strativt, at du kan tage kunder med ud at vise det frem. Og at alle kartoffelforsøg er på en mark. Det betyder rigtig meget,” siger konsulent fra Nordisk Akali, Peter Klemmensen.

Om kartoffelforsøgene• Forsøgene omfatter tre marker på 16 ha,

hvoraf omkring halvdelen er plantet til med forsøgskartofler. Det gør området til Danmarks største forsøgsmark med kartofler.

• Forsøgsmarken er et samarbejde mellem LandboNord, AKV Langholt, Videncentret for Landbrug.

• Der er mere end 30 forsøg, som alle skal dokumentere effekten af nye midler mod skimmelsvamp, insekter, ukrudt og nye gødningsmetoder.

• Forsøgene strækker sig fra april til oktober.

Af journalist Peter Küster Nielsen,

pkn@landbonord.dk

Fremtidens kartoffelmark

29

111495_LandboNord_2_2014_ny.indd 29 22/05/14 12.03

Agrochef hos AKV Langholt, Henrik Pedersen

(th.), forventer at man i løbet af en overskuelig

fremtid kan optimere kartoffeldyrkningen med

25 procent.

Planteavlskonsulent Lars Vissing Pedersen fra

LandboNord i gang med at fylde op med lægge-

kartofler, mens konsulent Peter Klemmensen fra

Nordisk Akali ser på.

Agrokonsulent fra AKV Langholt, Niels Jørgen

Kristensen, lægger kartofler.

I slutningen af april blev området ved Dron-ninglund Hovedgård omdannet til Dan-marks største forsøgsmark for kartofler. Her ligger fremtidens kartofler, som gerne skulle sikre landmænd et udbytte, der er 25 procent større, end hvad det er i dag.

Det er de færreste landmænd, som bruger så meget tid på at lægge kartofler, som medarbejderne fra AKV Langholt og LandboNord gør, når de anlægger kartof-felmarker ved Dronninglund Hovedgård. Men det er heller ikke helt almindelige marker. Alt skal nemlig dokumenteres og holdes nøje øje med, for der er mere end 30 forsøg at holde styr på. De strækker sig fra forsøg med midler mod skimmelsvamp, nye ukrudtsmidler, insektforsøg og alterna-tive gødningsmetoder.

Fra LandboNord er det planteavlskonsu-lent, Lars Vissing Pedersen, som er i gang.

”Det fylder hele min arbejdstid. Fra 1. april og så frem til den 1. oktober. Der skal holdes styr på sprøjtninger og bedømmel-ser gennem sommeren. Blandt andet har vi vores skimmelforsøg.

Der kører vi og sprøjter tolv gange igen-nem sommeren,” fortæller Lars Vissing Pedersen. Han er dog ikke den eneste, som er i gang på de tre marker. Selve lægningen af kartofler er et mangeårigt samarbejde mellem LandboNord og AKV Langholt. Et samarbejde som mange kar-toffelavlere allerede har nydt godt af.

”For otte år siden og til nu har vi flyttet udbyttet med mellem 15 og 20 procent, og vi kan optimere med yderligere 25 procent sådan indenfor en overskuelig fremtid,” fortæller agrochef hos AKV Langholt, Henrik Pedersen.

Derfor er interessen også stor hos avlere og ikke mindst producenter af ukrudts-midler. Blandt andet hos virksomheden Nordisk Akali, som i år får testet en række produkter på markerne ved Dronninglund.

”Det har en stor betydning, at forsøgene bliver lavet autoriseret. At det ikke bare er noget, som vi kommer og viser og siger: Se det har vi fundet på. Men at det er lavet, så det er kontrolleret af AKV Langholt, LandboNord og Videncentret for

Landbrug. Det er en dokumentation på det, du har gjort. Samtidig er det også demon-strativt, at du kan tage kunder med ud at vise det frem. Og at alle kartoffelforsøg er på en mark. Det betyder rigtig meget,” siger konsulent fra Nordisk Akali, Peter Klemmensen.

Om kartoffelforsøgene• Forsøgene omfatter tre marker på 16 ha,

hvoraf omkring halvdelen er plantet til med forsøgskartofler. Det gør området til Danmarks største forsøgsmark med kartofler.

• Forsøgsmarken er et samarbejde mellem LandboNord, AKV Langholt, Videncentret for Landbrug.

• Der er mere end 30 forsøg, som alle skal dokumentere effekten af nye midler mod skimmelsvamp, insekter, ukrudt og nye gødningsmetoder.

• Forsøgene strækker sig fra april til oktober.

Af journalist Peter Küster Nielsen,

pkn@landbonord.dk

Fremtidens kartoffelmark

29

Ved at sammenkøre data fra BBR- og CPR registrene har Danmarks Statistik (DST) i godt 30 år beregnet udviklingen af antal-let af ikke-beboede boliger. Desværre ligger tallet de seneste fire år stabilt på godt 163.400 unødvendige ejer-, lejer- og fritidsboliger, og det har fatale konsekvenser for byggebranchen og for eventuelle værdistigninger.

DST’s tal viser desuden, at antallet af parcel-, række og fritidshuse samt ejer-lejligheder til salg pt. ligger på 59.200, mens Boliga har 77.100 boliger til salg. Forskellen på de to tal udgør ifølge AgroMarkets landbrugsejendomme, andelsboliger, grunde osv. Tendensen er desuden, at antallet af ubeboede boliger falder i recessionsperioderne i start 80’erne og 90’erne, fordi der i disse perioder bygges færre boliger, end førstegangskøbere efterspørger. Tallene viser også, at der altid vil være et bund-niveau på ca. 110.000 boliger, hvorfor

Danmark oversvømmes af

unødvendige boligerAf Hans Fink, Chefredaktør AgroMarkets, hans@agromarkets.dk

Den seneste højkonjunktur har skabt 163.400 oversky-

dende boliger, viser friske tal fra Danmarks Statistik. Det

tal skal ifølge AgroMarkets’ analytikere reduceres med godt

50.000 boliger solgt til førstegangskøbere, inden der for

alvor igen kan komme gang i byggeriet, og værdistigninger

er realistiske.

AgroMarkets vurderer, at det nuværende tal på 163.400 ubeboede boliger indi-kerer, at der skal sælges godt 50.000 boliger til førstegangskøbere, inden der for alvor igen kommer gang i byggeriet, og værdistigninger kan forventes.

Byggetilladelser i Danmark og USASammenholder man antallet af byggetil-ladelser i Danmark og lande som USA med ovenstående, er situationen endog meget alvorlig. Siden 1955 er antallet af byggetilladelser ikke set lavere, og både tekniske analyser og den cykliske model indikerer, at tendensen fortsat er faldende. Derfor forventer AgroMarkets’ analytikere et trægt boligmarked de kom-mende mange år og dermed heller ikke, at der ikke kommer prisstigninger på boliger eller fast ejendom i det hele taget før om 4-6 år. Et trægt boligmarked er med til at holde væksten nede og dermed også bevare lave renter i mange år frem.

Gratiskrisehjælp til trængte landmændHar den finansielle krise også sat dig under økono-misk og psykisk pres? Så er tilbuddet om gratis krise-hjælp fra en socialkonsu-lent måske noget for dig.

Har du brug for hjælp, så• Ring til hotline på 70 200 442 fra kl.

9-12 på alle hverdage. • Få hjælp med en startpakke med op til

5 timers betalt socialrådgivning. • Deltag i en ERFA-gruppe med andre

landmænd, der også befinder sig i en vanskelig situation.

Hvem kan benytte tilbuddet? Landmænd og deres familier i økonomisk og personlig krise, som ikke selv kan betale for socialrådgivning. Dog skal du være medlem af Landbrug & Fødevarer for at få tilbud om en startpakke.

Læs mere om tilbuddet på

LandbrugsInfo.dk

Susanne Sander

www.landbonord.dk

30

Regeringen har den 2. april 2014 of-fentliggjort ”Aftale om Vækstplan for Fødevarer”. Heraf fremgår, at der er en modernisering af landbrugsloven på vej, så investeringer i landbruget kan bygge på en bredere vifte af finansieringskilder.

Ifølge aftalen skal reglerne for § 20 selskaberne om, at landmanden skal have bestemmende indflydelse ophæ-

Ændring af

landbrugsloven på vejRegeringen har annonceret, at der er ændringer af

landbrugsloven på vej. Reglerne om bestemmende

indflydelse for landmanden i selskaber samt reglerne

om fortrinsstilling står til ophævelse.

ves, og samtidig skal kredsen af god-kendte selskabsformer, der kan erhverve landbrugsejendomme uden tilladelse udvides. Der bliver formentlig mulighed for, at P/S selskaberne kan erhverve landbrugsejendomme.

Bopælspligten skal bevares, men reg-lerne om fortrinsstilling til supplerings-jord for ”naboen” skal ophæves.

Af ejendomskonsulent Lone Raunbak,

lra@landbonord.dk

I skrivende stund (15. maj 2014) er der endnu ikke fremsat et egentligt æn-dringsforslag, så den nøjagtige ordlyd og ikrafttrædelsestidspunkt kendes endnu ikke.

Et bud på en ikrafttrædelsesdato er års-skiftet 2014/2015.

er realkredit

Nyropsgade 21 · 1780 København VTlf. 70 10 00 90 · Fax 33 93 95 00

www.dlr.dk · dlr@dlr.dk

DLR Kredit yder ReaLKReDitfinansiering til alle landbrugsformålKontakt dit pengeinstitut eller DLR Kredit direkte

Område 78thorvald MortensenFølvigvej 7Vile7870 Roslevtlf. 70 24 34 78Fax: 70 24 35 78e-mail: tm@dlr.dk

Område 79Henrik GregersenKærupvej 1057741 Frøstruptlf. 70 24 34 79Fax: 70 24 35 79e-mail: hg@dlr.dk

Område 92Morten egekvist»Bavnehøjgaard«Bavnehøjvej 99541 Suldruptlf. 70 24 34 92Fax: 70 24 35 92e-mail: me@dlr.dk

Område 93Hans Christian Holst»St. Langheden«Skelgårdsvej 549340 asaatlf. 70 24 34 93Fax: 70 24 35 93e-mail: hch@dlr.dk

Område 95Jens Bigum»Højagergaard«Binderupvej 179600 aarstlf. 70 24 34 95Fax: 70 24 35 95e-mail: jb@dlr.dk

Område 89Martin VestergaardLindegårdsvej 628930 Randers NØtlf. 70 24 34 89Fax: 70 24 35 89e-mail: mve@dlr.dk

31

Den 20. og 21. juni 2014 byder Land-boNord igen til Hjørring Dyrskue, hvor programmet er spækket med oplevelser for store som små, og der er lagt op til nogle festlige og dyrerige dage for både landboere og byboere. Kom helt tæt på dyreneHusdyrene er uden tvivl omdrejnings-punktet på dyrskuet, og der bliver udstil-let dyr inden for kategorierne malke-kvæg, kødkvæg, heste, får, geder, høns, kaniner og andet fjerkræ. I år forventer LandboNord, at mellem 800 og 900 dyr vil blive udstillet, og der er derfor rig mulighed for at komme helt tæt på de flotte dyr.

Hjørring Dyrskue 20. og 21. juni 2014

LandboNordbyder velkommen

Største maskinudstillingnogensindeMaskinudstillingen i år bliver den største nogensinde, og der har længe været ud-solgt af standpladser. Der bliver udstillet et bredt udsnit af maskiner lige fra de helt store landbrugsmaskiner til have-traktorer og andre maskiner, der primært henvender sig til hobby-folket.

Så uanset om man står over for en reel handel, eller om man blot drages af benzin og store motorer, så bliver der masser at fornøje sig med på de i alt næsten 38.000 m2, som maskinudstil-lingen fylder.

OplevAnneMad ”live”Som i de senere år vil lokale fødevarer også være et markant indslag i løbet af de to dyrskueda-ge. Blandt andet vil publikummer lørdag kunne opleve Anne Hjer-nøe – kvinden bag AnneMad – når hun kokkererer lækre smagsprø-ver til de fremmødte publikummer – selvfølgelig af lokale råvarer.

Anne Hjernøe har igennem de sidste mange år arbejdet med mad på alle niveauer. Hun har udgivet et hav af kogebøger om blandt andet børnemad, syltning, kryddersnaps, tapas, grøn mad, mad mod kræft, salater og så alle de velkendte små retter fra hele verden. Igennem de sidste 10 år har Anne været vært på over 100 tv-programmer fra både nær og fjern.

Anne Hjernøe Foto: Lykke Rump

32

I år vil der være dyrskueshows med masser af underholdning. Fx vil der være mulighed for at opleve flotte veterantraktorer, gymnastikopvisning

af Aabybro Efterskole og danmarksme-strene fra Frederikshavns Brandvæsens konkurrencehold giver en smagsprøve på deres show.

Af dyrskueansvarlig Karin Møller Larsen,

kml@landbonord.dkHjørring Dyrskue 20. og 21. juni 2014

Dyrskueshow både fredag og lørdag

Vind en VW Up! i TombolaenEfter mange års fravær vender bilen nu tilbage som hovedgevinst i Hjørring Dyrskues Tombola. I år bliver der nemlig sat en VW Up! på højkant. Bilen er købt med tilskud fra Brødrene Møll i Hjørring og har en værdi på 94.000 kr.

I tiden frem mod Hjørring Dyrskue den 20. og 21. juni vil du kunne opleve dyrskue-bilen rundt omkring i det Nord-jyske. Og du kan allerede købe lodder på LandboNord og hos Brødrene Møll i ugen op til dyrskuet.

Se hele programmet på www.hjorringdyrskue.dk

Masser af sjov for børnI Det Aktive Hjørne kan børnene prøve at malke en ko, lave reb, male korn, smede jern og meget mere. Og igen i år kan børnene deltage i traktortræk-konkurrence for pedal-traktorer.

Salling Cirkus Kids laver opvisninger og cirkus skole lørdag eftermiddag, og Hjørring Ny Steiner kommer og underholder børnene.

Også Hop Hans er klar med alverdens forlystelser for børnene – fx hoppe-borg, rutchebaner og waterballs.

Dressur, kvadrille og voltige Traditionen tro vil et stort hesteshow løbe af stablen fredag aften, hvor øjet kan lade sig fornøje af opvisninger med blandt andet dressuropvisninger på haflingerhingsten Wi-Waldi Wican og Oldenborghingsten Frejgraf af Hvarre.

Derudover vil der være to kvadrilleop-visninger med henholdsvis fjordheste og friesere. Publikummer vil også kunne opleve en voltige-opvisning ved Voltige-klubben Tommysminde. Endelig giver de to paradressurryttere Charlotte Skov-lund Jensen og Pernille Raunsbæk Dijon opvisning på Sinclare af Hvarre.

33

Fradrag for udgifter til sygedag-penge- og arbejdsskadesforsikring

Af afdelingsleder Kirsten Cato Jensen,

kcj@landbonord.dk

Sygedagpengeforsikring Som selvstændig erhvervsdrivende eller medarbejdende ægtefælle har du ingen ret til sygedagpenge, hvis der er underskud i virksomheden, medmindre du har tegnet en frivillig sygedagpenge-forsikring.

Med sygedagpengeforsikringen sikrer du dig, så du modtager en minimumssats på 2.716 kr. pr. uge i hele sygeperioden, dvs. også i karensperioden, hvor kom-munen ikke dækker.

Hvad koster det?Fra 1. april 2014 udgør præmiens størrelse for: Type 1-forsikringen med syge-dagpenge fra 3. fraværsdag• 2/3 sats 1.578 kr. pr. år (fra den

1. april 2014)• 1/1 sats 2.367 kr. pr. år

Type 2-forsikringen med syge-dagpenge fra 1. fraværsdag• 2/3 sats 2.438 kr. pr. år• 1/1 sats 3.657 kr. pr. år

Og nu med mulighed for fradrag i indkomstopgørelsen

EksempelPræmien for en type 2-forsikring med sygedagpengeret fra 1. fra-værsdag med fuld sats (4.075 kr. pr. uge) udgør 3.657 kr. pr. år (1. april 2014).

Med en fradragsværdi på 30 % bliver den endelige betaling efter skat ca. 2.560 kr.

Beregningsgrundlaget for sygedagpenge er din andel af virksomhedens resultat før renter med tillæg af modtagne syge-dagpenge. Der tages udgangspunkt i den sidste årsopgørelse fra SKAT, hvor du har været selvstændig erhvervsdrivende eller medarbejdende ægtefælle et helt regnskabsår.

Med forsikringen, har du ret til mini-mumsydelsen, også selv om virksomhe-den giver underskud i nogle år.

Fra og med indkomståret 2014 kan selvstændig erhvervsdrivende fradrage præmien til egen sygedagpenge- og arbejdsskadeforsikring.

Medarbejdende ægtefæller har også fradrag for udgifterne, hvis de er dæk-ket af en frivillig sygeforsikring eller betaler præmie til en arbejdsskadefor-sikring.

Tidligere har der ikke været fradragsret for udgifterne til egen sygedagpenge- og arbejdsskadeforsikring for selvstæn-digt erhvervsdrivende, da udgiften ikke har været betragtet som en driftsom-kostning. Fradragsretten blev givet i forbindelse med indgåelse af ”Aftaler om Vækstplan DK” i april 2013 og skulle gælde fra og med indkomståret 2015. Fradragsretten for udgifterne er som led i Finanslovsaftalen for 2014 fremrykket, så der er fradragsret for indkomståret 2014.

BetingelserBetingelserne for fradrag er, at forsikrin-gen er omfattet af sygedagpengeloven eller arbejdsskadesikringsloven. Det er endvidere en betingelse, at du er selvstændigt erhvervsdrivende eller er medarbejdende ægtefælle i skattelov-givningens forstand.

Fradragets skattemæssige værdiFradraget er et ligningsmæssigt fradrag og har dermed en skatteværdi på ca. 30 % i 2014, dvs. samme fradragsværdi som præmie til en arbejdsløshedsforsik-ring.

Nyt fraGRUPPEN

34

Udbytte af en værdikædeanalyse

Ved at foretage en værdikæde-analyse får du:• En test af de økonomiske forvent-

ninger, der knytter sig til special-produktet

• Et stærkt værktøj til kommunika-tion med uundværlige medspillere, heriblandt kreditgivere

• Overblik over økonomien i det enkelte produkt, inklusive viden om hvor i værdikæden der kan optimeres

• Input til hvor fokus i den frem-tidige forretningsudvikling af produktet skal ligge

• Indsigt i, hvilke risici produktionen medfører, og hvilke valg der kan minimere risici.

Står du eksempelvis over for at skulle producere en særlig is, der skal sælges direkte til restauranter i hovedstadsom-rådet, er det vigtigt at tage stilling til en række forhold. Hvor skal der sættes ind med størst muligt udbytte, uden at alle ressourcerne går til analyser og vurde-ringer? Du skal med andre ord sikre dig et ordentligt beslutningsgrundlag, før du går i gang, og når du skal prissætte dit produkt.

Specialkonsulent Torben Ulf Larsen ved VFL har udviklet en ”værktøjskasse” til pro-ducenter, der vil i gang med ny forretning, og hvor forretningsmodel og afsætning er anderledes end i traditionel landbrug.

LandboNords konsulent, Mette Hyld- gaard Roussis, arbejder løbende med netop denne type projekter – iværk-sætteri, nye idéer og projekter i land-distrikterne. Mette ser VFL’s projekt som et tilbud, der ”falder på et tørt sted” for rigtig mange iværksættere og primærproducenter, der ønsker at skabe ny forretning, har brug for rådgivning om, hvordan man skaber en lønsom og professionel virksomhed.

”Værktøjskassen”, som formidles gen-nem LandboNord, indeholder gode råd om kalkulation, pris-sætning, kapital-

Er du landmand, og overvejer du at kaste dig over fremstilling af et specialprodukt, som du ønsker at sælge direkte til forbrugere og detailkæder? Og har du brug for sparring i forbin-delse med de mange beslutninger, der skal træffes og de uforudsete udfordringer, der kan dukke op undervejs? Så er det en god idé at søge professionel rådgivning hos LandboNord, der sammen med Videncentret for Landbrug sætter fokus på værditilvækst og ny forretning i landdistrikterne.

fremskaffelse, distribution, markeds-føring, kontrakter - og mange andre nyttige ting ved opstart af ny virksom-hed – eller når der skal bedre styr på din eksisterende virksomhed.

Torben Ulf Larsen fra VFL siger: ”Det er ikke sådan, at alt krudtet skal bruges på analyser, men jo bedre forberedelse, desto bedre bliver beslutningsgrund-laget og dermed sandsynligheden for succes. Mange penge, arbejdstid og ærgrelser kan undgås med et godt be-slutningsgrundlag.”

Du kan få mere at vide ved at kontakte landdistriktsrådgiver Mette Hyldgaard Roussis på mhr@landbonord.dk eller på telefon 2174 5669. Du kan også besøge os i LandboNord-teltet på Hjørring Dyr-skue den 20.-21.juni 2014.

Hvad koster isen?

Af specialkonsulent Torben Ulf Larsen,

Videncentret for Landbrug

Af landdistriktsrådgiver Mette H. Roussis,

mhr@landbonord.dk

Følg KvægRådgivningen på Facebook

facebook.com/lnkvaeg

35

40 ÅRS JUBILÆUM

1. juli 2014 kan driftsøkonomias-sistent Rigmor Borup fejre 40 års jubilæum.

16. juli 2014 kan revisorassistent Bente Christensen fejre 40 års jubilæum.

25 ÅRS JUBILÆUM

15. august 2014 kan økonomikonsu-lent Anette O. Schmidt fejre 25 års jubilæum.

25. september 2014 kan økonomikon-sulent Henning Hoppe fejre 25 års jubilæum.

1. maj 2014 er Martin Toft Pedersen ansat som energirådgiver i LandboNords Miljø-Rådgivning. Martin er uddannet maskin-me-

ster og kommer fra en stilling hos Energi Nord, hvor han har arbejdet med bl.a. energirådgivning for landbrug og andre typer af virksomheder. Martin er 33 år og bosat i Nibe.

1. maj 2014 er Michael Mortensen ansat som kvægråd-giver i LandboNords KvægRådgivning. Michael er faglært

landmand og har taget produktionsleder- og virksomhedslederuddannelse. I juni 2013 afsluttede Michael uddannelsen til jordbrugsteknolog. I forbindelse med tek-nologuddannelsen var Michael i praktik i LandboNord. Michael er 26 år og bosat i Ålestrup.

NYANSÆTTELSER JUBILÆER

VIKARSERVICE VENDSYSSELPrimulavej 16 · 9750 ØstervråTlf. 98 86 40 46 (døgnvagt).

www.vikarservicevendsyssel.dk

Vi er en vikarvirksomhed som står til rådighed med kvalificeret arbejdskraft 24 timer i døgnet - både for landbrug og andre erhverv.

36

LN Advokater har speciale i rådgivning af privatpersoner og mindre virksomheder, så har du brug for rådgivning og sparring i juridiske sager, så står vi klar til at hjælpe dig.

Vi hjælper dig fx med

Gratis familietjekVi tilbyder et gratis familietjek, hvor vi gennemgår jeres behov for fx testamente, ægtepagt, samejeoverenskomst m.v. Book en tid på 9624 2445.

Erhvervsparken 1, 9700 Brønderslev • 9624 2445 • www.lnadvokater.dk

• Konkursbehandling• Erhvervsrådgivning• Dødsbobehandling• Ansættelsesret

• At føre retssager for både byret og landsret

• Inkasso med mulighed for at registrere debitorer i RKI

• Testamente og ægtepagter

Lone Raunbak Ejendomskonsulent9624 2447 - 2448 6206lra@lnadvokater.dk

Klaus S. RasmussenAdvokat9624 2450 - 2962 5266ksr@lnadvokater.dk

Social-konsulentens

klummeFleksjobbonus igen en mulighedFra den 1. maj 2014 kan private virk-somheder og foreninger søge om en fleksjobbonus på 20.000 kr., hvis de ansætter en fleksjobber i minimum ni måneder. Virksomheden eller forenin-gen skal ansætte personen i fleksjob på ti timer eller derunder pr. uge for at kunne modtage flekjobbonussen. Så står du og mangler en madmor, hjælp til rengøring eller vedligehold,

kan det ordningen om fleksjobbonus være en god mulighed for dig.

Reminder: Få fradrag for sygedagpenge- og arbejdsskadeforsikringer Vi kan ikke sige det ofte nok – tegn en frivillig sygedagpenge- og arbejdsska-deforsikring, så du er sikret økonomisk, hvis du bliver syg eller kommer til skade. Fra 2014 får du desuden fradrag for præmien, som gør det endnu mere at-

traktivt, at tegne forsikringen. Retten til fradrag gælder også for din medarbej-dende ægtefælle, uanset om det er dig eller din medarbejdende ægtefælle, der foretager betalingen af præmien.

Der er ingen øvre aldersgrænse for at for at tegne forsikringen, hvis du fortsat udøver selvstændig virksomhed i et væsentligt omfang.

Læs mere på side 34.

Vil du vide mere?Kontakt socialkonsulent Susanne Sander på telefon 9624 2436 eller 4052 5215, hvis du har spørgsmål til de nye regler.

Vi står altid klar med faglig og kvalificeret

rådgivning

- Generationsskifte - Skødeskrivning - Aftaleret - Kontrakter - Dødsbobehandling - Landboret - Selskabsret - Familiejura m.v.

EJENDOM & JURA

Ring 9624 2424

www.landbonord.dk

37

Kartoffeltrolden!

Af natur- og miljøkonsulent Mikael Kirkhoff Samsøe, mpe@landbonord.dk

Kartoffeltrolden lever mest på land, men opsøger fra sidst i marts til lidt ind i maj egnede vandhuller for at yngle. Han-nen lokker hunnen til med sin kvækken. Mange tror fejlagtigt, at kartoffeltrolden ikke siger et kvæk, da den mangler kvæk-keposen. Sandheden er, at kartoffeltrol-den faktisk kvækker ret kraftigt, men da den kvækker på bunden af vandhullet høres kun en svag blobben pga. lydens refleksion i vandoverfladen. Når en hun har udvalgt sig en mage, danner de par.

Hannen griber om hunnen og befrugter de 800-2.000 æg, som lægges omkring vandplanter i søen i ca. 35cm dybde. Herefter søger de voksne kartoffeltrolde igen på land.

Haletudserne derimod bliver i vandhul-let frem til august, hvor de kan opnå den imponerende størrelse af 15 cm, inden de forvandles til frøer. Udviklingen kræver dog vandtemperaturer over 15°c. Er temperaturen lavere går udviklingen i stå, og er den lavere i mere end en uge, går ynglen tabt!

Hvordan kan du som lodsejer hjælpe kartoffeltrolden?Mange vandhuller er i dag uegnede som ynglelokaliteter for kartoffeltrolden grundet forringet vandkvalitet eller til-groning. Det er derfor oplagt at mindske evt. tilledninger til vandhullet med eks. næringssalte fra dræn og eller foretage nedskæring af opvækst langs søkanten,

Bemærk de lodrette pupiller.

Som en rigtig trold lever frøen om dagen et skjult liv, hvor den ligger nedgravet i jorden eksempelvis i kartoflerne, hvorfra den også har fået sit mere knoldede navn. Men om natten kommer kartof-

feltrolden frem for at søge føde. De voksne frøer lever mest af biller og forskellige andre insekter, bl.a. myrer. Desuden tager de edderkopper, nøgne-snegle, bænkebidere og regnorme.

Har du nogen sinde set en kartoffeltrold i øjnene? Den er let at kende fra andre padder, fordi den som den eneste i Dan-mark har lodrette pupiller. Arten kendes også som løgfrø, da den har en forsvarsmekanisme, der gør den i stand til at udskille et sekret, der lugter af hvidløg.

38

således at solen har mulighed for at opvarme vandet.

En anden mulighed er at etablere nye vandhuller (gør det i passende afstand fra eksisterende staldanlæg, således at vandhullet ikke senere spænder ben for husdyrproduktionen!). I den forbindelse findes der en tilskudsordning, hvor der kan opnås 12.000-15.000 kr. pr. vandhul på op til fem vandhuller pr. ejendom om året.

Etableringen af et nyt vandhulEtableringen af et nyt vandhul bør tilpas-ses det omgivende landskab. Det giver det smukkeste resultat. Det bør derfor graves i fugtige lavninger, i marker, i tilgroede tørvegrave og på lavtliggende arealer.

Før du går i gang bør du: • Find et egnet sted – helst hvor der

tidligere har været vand• Lav en forundersøgelse• Grav evt. et prøvehul• Lav en plan for vandhullet udfra det

dyre- og planteliv, som ønskes tilgode-set. Vandhulsdybde og øvrige udfor-ming har stor betydning for hvilket dyre- og planteliv, der vil indfinde sig i vandhullet.

• Søge tilladelse hos kommunen

Små vandhuller ligger ofte isolerede i landskabet.

For at komme fra et vandhul til et andet må nogle dyr have lede-linier, der forbinder vandhullerne.

Så vil du gøre det ekstra fint, kan du udover søen anlægge:• Et udyrket areal langs nærliggende

vandløb.• Et levende hegn, der føres helt frem til

det udyrkede areal omkring vandhullet.• En rende mellem to små vandhuller

også selvom den er tør det meste af året.

Hvad siger loven Etablering af vådområder på dyrkede arealer kræver kommunens tilladelse ef-ter planloven. På arealer beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3 kræves der ligeledes dispensation hos den lokale kommune.

Der gives normalt ikke tilladelse til etab-lering af søer, som gennemstrømmes af vandløb, eller som anlægges i moser og i større åbne dale, da der i forvejen er et rigt og naturligt dyre– og planteliv. Hvis et område er udpeget som Natura 2000, kan dette også have betydning for etab-leringen af et vådområde.

Hvis etableringen af vådområdet berører vandløb eller dræn, kræves der ligeledes tilladelse efter vandløbslov-givningen.

Etablering af vådområder i fredskov kræver tilladel-se efter Skovloven. Tilladelse efter skovloven indhentes hos den lokale enhed af Naturstyrelsen.

Få hjælp i LandboNordLovgivning, tilskudsmuligheder, ansøg-ninger m.v. kan virke uoverskueligt for de fleste. Udformningen af et projekt, som eksempelvis en sø, vil alt efter, hvor og hvordan den anlægges, tilgodese visse arter frem for andre. Det er derfor altid en god ide at søge professionel rådgivning i LandboNord, inden du igang-sætter et projekt. Er formålet eksem-pelvis, at du gerne vil møde dine egne trolde i kartoffelbedet, så er der nogle helt grundlæggende forudsætninger til udformningen af søen, som bare skal være i orden, hvis dit projekt skal blive en succes! På kontoret sidder vi klar til at hjælpe med det hele, lige fra ide til indhentning af de nødvendige tilladelser over mulige tilskudskroner og frem til det endelige projekt.

Lad os høre fra dig, hvis du har planer om et naturprojekt! Ring 9624 2424.

Billede af et nygravet

vandhul, der falder natur-

ligt ind i landskabet

39

påplakaten

Mandag den 30. juni kl. 08.30

Sprøjtebeviskursus på LandboNord, Erhvervsparken 1, 9700 Brønderslev

Kontakt sekretær Jette Andreasen på telefon 9624 2566 for yderligere oplysninger.

LandboNords PlanteRådgivning

Onsdag den 4. juni kl. 19.00

Bedriftsbesøg hos Lene og Brian Sørensen ”Østergaard Thorup”, Vester Thorupvej 19, 9330 Dronninglund

Kom og se et moderne markbrug, maskiner og et nyt stort moderne tørreri. Brian Sørensen deltager bl.a. i VM i rugdyrkning.

Chefkonsulent Jens Elbæk, LandboNords PlanteRådgiv-ning, følger med en tur rundt i marken. Aftenen slutter med pølser, øl og sodavand sponsoreret af Mollerup Mølle.

Alle er velkommen.

LandboNord, kreds 5 og Dronninglund LandboUngdom

Lørdag den 14. juni kl. 10.00-12.00

Landbruget kommer til Sæby Kom og mød landbruget til en snak og kig på dyr, maskiner m.m. på Torvet i Sæby.

LandboNord, kreds 2

Torsdag den 10. juli kl. 18.30

Grill-aften hos Ulla & Holger Bolvig Nielsen ”Ø. Meller-gård”, Krogsdamvej 85, 9352 Dybvad

Ulla & Holger Bolvig har en besætning af blåhvide-køer, som vi skal besigtige i marken. Efter turen serveres grill-menu bestående af bøf og pølser samt tilbehør. Pris pr. voksen er kr. 90 og pr. barn kr. 40. Drikkevarer kan købes. Alle med interesse for kødkvæg og socialt samvær er velkommen til en aften for hele familien. Af hensyn til maden er tilmelding nødvendig til Marianne Kreutzfeldt tlf. 2536 8810 eller Jørgen Larsen tlf. 2025 8235 senest mandag den 7. juli.

LandboBo-udvalget, Kødkvægs- og Deltidsudvalget

Torsdag den 12. juni kl. 19.00

Grill-aften og besøg hos Trine og Flemming Pedersen, Gøttrup Engevej 50, Fjerritslev

Vi skal se nyrenoveret ungdyrstald, gyllebeholder samt køresilo mv. og ellers hygge os sammen omkring grillen, hvor Landboungdom steger gris. Det er gratis at deltage og ingen tilmelding. Alle er velkomne.

LandboNord, kreds 3 og LandboUngdom

40

plakaten

Mandag den 14. juli 2014 kl. 13.30

Besøg ved formand for kreds 4, Michael Blach”Bjørum Hovedgård”, Hvorupgårdsvej 82, 9400 Nørresundby.

Michael driver et moderne landbrug på en rationel måde.Der er borde og stole, og Michael er vært ved kaffe og kage.Samkørsel fra bowlinghallens parkeringsplads. Husk 20 kr. til den der kører.

Tilmelding senest torsdag den 3. juli

BRØNDERSLEV

SENIORKLUB

Onsdag den 18. juni 2014 kl. 13.30

Besøg Ryå IsÅbybro Mejeri, Brogårdsvej 148, Åbybro

Samkørsel fra bowlinghallens parkeringsplads kl. 13.00.Ved samkørsel fylder vi nogle biler, og kører man med, betaler man 20 kr. til kørsel.Pris 25 kr. Tilmelding senest tirsdag den 10. juni.

1. - 3. august 2014

Studietur for kødkvægs- og deltidslandmændtil Holsted og København

Turen omfatter blandt andet besøg på Danish Crowns nye kreaturslagteri i Holsted, rundvisning på Axelborg samt besøg på Landbohøjskolens stordyrshospital.

Endvidere er der arrangeret besætningsbesøg både lørdag og søndag.

Der overnattes på hotel i København tæt på Tivoli.Hør nærmere om studieturen ved at kontakte Jørgen Lar-sen, mobil 2025 8235 eller Marianne Kreutzfeldt, mobil 2536 8810.

LandboBo-udvalget

Torsdag og fredag den 28. -29. august 2014

2 dages tur til Sønderjylland afgang fra bowlinghallens parkeringsplads med Jørns Busser kl. 7.00

Dag 1. Morgenkomplet i Hedensted ca. kl. 9.00, derefter til Rømø, Skærbæk ad den grønne kystvej, til Højer slu-ser, Rudbøl, Møgeltønder, Schakenborg. Vi spiser til aften og overnatter på Røde Kro. Husk madpakke til frokost.Dag 2. Morgenmad på Røde Kro, kurs mod Sønderborg, Als sund, Sønderborg Slot, Dybøl Banke, Gråsten Slot, Broager kirke, frokost og indkøbspause ved Fleggaard. Ca. kl. 16.30 anretning med kaffe i Hedensted, hvorefter vi når Brønderslev i løbet af aftenen.Pris 1.100 kr. pr. person (beløbet opkræves i bussen). Husk Pas.

Tilmelding til LandboNord på tlf. 9624 2424 senest fredag den 27. juni 2014.Der er 54 pladser, så det er først til mølle. Der arrangeres en udlandstur i 2015.

Tirsdag den 23. september 2014 kl. 13.00

Virksomhedsbesøg på AVVMandøvej 4, 9800 Hjørring

Rundvisning, derefter er AVV vært ved kaffe og kage.Samkørsel fra bowlinghallens parkeringsplads kl. 12.30. Husk 20 kr. til den der kører.

Tilmelding senest mandag den 15. september.

Lørdag den 25. oktober 2014 kl. 18.30

LandboNords høstfest

på Nordjyllands Idrætshøjskole i Brønderslev

Der serveres en lækker 3-retters menu samt kaffe og natmad, og det populære

4-mands orkester Bitter Moon spiller op til dans efter middagen.

LandboNord

41

HJØRRING

SENIORKLUBSøndag den 10. august til torsdag den 14. august

Bustur med Nilles til Stockholm og ÅlandsøerneKl. 06.00 afgang fra Tårs rutebilstation. Kl. 6.20 fra Landbogården, Ålborgvej 94, Hjørring. Kl. 6.45 afgang fra Sindal (buslommen over for Apoteket).

Kl. 08.00 sejler vi fra Frederikshavn med Stena Line, hvor vi får morgenmad ombord. Efter ankomst til Stockholm bliver vi indkvarteret på Hotel Amaranten, Kungsholmsgatan 31, hvor vi spiser middag. Den består af enten en 3-retters menu eller buffet. På de fem dage skal vi se noget af Sveriges flotte natur og den smukke hovedstad med Gamla Stan, Drottning-holm Slott, Djurgården og Vasamuseet. En dag sejler vi til Ålandsøerne, der er en selvstyrende del af Finland. I Marie-hamn er der tid på egen hånd. Torsdag forlader vi Stockholm og kører igen mod Göteborg. Undervejs gør vi ophold ved Vadstena slot og kører ad kystvejen langs Vättern.

Vi sejler fra Göteborg 18.15 og får middag ombord. Ankomst Frederikshavn kl. 21.45.

Turen koster 4.295 kr. Hvis man vil have alle udflugterne og entreerne med, skal man regne med ca. 670 skr. ekstra. Dertil kommer 2 x aftensmad på egen hånd.Turen kan være krævende for gangbesværede.Tilmelding senest d. 15. juni.

Tirsdag den 9. september 2014

Heldagsudflugt med bus til Skagen Afgang fra Landbogården, Hjørring kl. 8.00. Fra Fakta i Sindal kl. 8.15.

Vores guide Kathrine M. Jensen vil tage os med rundt. Undervejs sørger bussen for rundstykker og kaffe. Med-bragt frokost spises på Kappelborg. Om eftermiddagen gør vi ophold på Gårdbogård, hvor ejeren vil fortælle og vise rundt. Vi spiser aftensmad på Tannishus, og er tilbage i Hjørring midt på aftenen. Pris for bus, kaffe, guide og 3-retters menu 350 kr.

Tilmelding senest tirsdag den 2. september. Max. 50 deltagere.

FREDERIKSHAVN

SENIORKLUBSøndag den 1. juni til onsdag den 4. juni 2014

Udflugt til Friedrichstadt, TysklandVi starter i Ravnshøj kl. 5.45, Frederikshavn Busstation kl. 5.55, Sæby Rutebilstation kl. 6.15.

Morgenkomplet i Hedensted, herefter videre til Tønder – Hu-sum – Friedrichstadt.2. dag: Ditmarsken – Brusbuttel – Kielerkanalen. 3. dag: Tønning – Eidersperrwerk – Bussum.4. dag: Slesvig – Flensborg, frokost i Rødekro.Pris: Ca. 3.000 kr.

Tilmelding til Nilles Rejser på tlf. 7021 6022.Bestyrelsen tager programmer med, når vi mødes.

Onsdag den 30. juli 2014 kl. 15.00

Grillfest på KnivholtVi starter med kaffe kl. 15.00, og grillen tændes kl. 17.00.

Pris: 125 kr.Tilmelding senest fredag den 25. juli.

Torsdag den 21. august 2014

UdflugtTuren går til Staudehaven ved Nibe, hvor der drikkes kaffe, herefter videre til Den italienske Have ved Mariager.

Aftenbuffet på Volstrup Golfcafeteria.Bus afgår fra Ravnshøj kl. 12.30, Frederikshavn kl. 12.40,Sulbæk kl. 12.50 og Sæby kl. 13.00.Pris: 350 kr. inkl. bus

Tilmelding senest fredag den 15. august.

42

Torsdag den 19. juni 2014

MadpakketurTuren går til den vestlige del af Han Herred

Vi mødes på toppen af Bulbjerg – P-pladsen ved bunkerne kl. 17.00. Efter en travetur kører vi til Lildstrand – Hawbo-ernes Hus, hvor den medbragte mad nydes, enten inde eller ude, hvorfor man gerne selv må medbringe bord og stole.

I SAMARBEJDE MELLEM HJØRRING, FREDERIKSHAVN,

SYD-ØSTVENDSYSSEL OG BRØNDERSLEV:

SENIORKLUBBER

HAN HERRED

SENIORKLUB

Fredag den 20. juni og lørdag den 21. juni

Hjørring dyrskue Begge dyrskuedage er der kaffe på kanden i LandboNords store telt

Kom ind og få en snak. Der er brug for hjælpere både før, under og efter dyrskuet.

Kontakt Doris Nielsen, LandboNord på tlf. 9624 2403.

Tirsdag den 16. september 2014 kl.18.00

Høstfest i Østervrå Kulturcenter, Bredgade 6-8, 9750 Østervrå

Høstfesten er med spisning, tale og dans, og holdes sammen med naboforeningerne.

Borgmester Mikael Klitgård holder høsttalen.

Orkestret ”Midt i ugen” underholder og spiller op til dans.Tilmelding senest mandag den 8. september.

3-retters menu (delvis tagselv bord fra ”Restaurant Hedelund” i Brønderslev).

Mød op til en festlig aften. Pris: 225 kr.

LANDBO-

UNGDOMLørdag den 7. juni kl. 10.00

Trækpå Aalborgvej 90, 9690 Fjerritslev

Søndag den 22. juni kl. 10.00

Træk på P-pladsen ved dyrskuepladsen i Hjørring

Fredag den 4. juli kl. 18.00

Regionsmesterskab for alle kvalificeredeDet foregår på traktortrækbanen i Klokkerholm (Østermarksvej 40, 9320 Hjallerup)

Lørdag den 26. juli kl. 10.00

Nordjysk mesterskab i traktortrækStævnet afholdes på banen på markeds-pladsen i Jerslev

Torsdag den 26. juni kl. 18.00

Tur i det grønneMødested: Bredgade 2, 9750 Østervrå (ved Super Best P-pladsen)

Vær med til et sjovt og anderledes forhindringsløb i biler, og løs en masse forskellige opgaver fælles, men så hurtigt som muligt! Saml en bil med dine bedste venner og tag med på årets landtur. Tilmelding til Kenneth på 6024 0060.

43

Råvarestyring- Få overblik over foderkontrakter og risiko

Dækker dine foderkontrakter behovet for foder i den kommende periode, og hvilken risiko har du påtaget dig på fodermarkedet? Det er nogle af de spørgs-mål, mange landmænd stiller sig selv, når det gælder indkøb af foder.

LandboNord har udviklet et helt specielt produkt, der netop kan give dig svar på disse spørgsmål. Vi kalder det ”Råvarestyring”.

Råvarestyring giver dig overblik over, hvordan du er dækket af på den enkelte råvare, om du kommer til at mangle råvarer i perioder i løbet af året, og om der er behov for kontakt til foderstoffirmaet for at få flyttet mængder mellem kontrakter.

Råvarestyring er et værdifuldt værktøj i forhold til dit gårdråd, dit pengeinsti-tut eller andre samarbejdspartnere. På en enkelt side giver Råvarestyring et samlet overblik over, hvor godt du er dækket af, inden for alle de råvarer du bruger på bedriften. Derudover får du et billede af, hvilke risici du har påtaget dig i markedet, og hvilke risici der er afdækket.

Hør mere om råvarestyring – ring til

Jakob R. Nørgaard Økonomikonsulent Telefon 9624 1839 Mobil 2118 8590 jno@landbonord.dk

Søren Boelsmand Driftsassistent Telefon 9624 1806 dxsbo@landbonord.dk

LandboNord

Telefon 96 24 24 24

www.landbonord.dk

Erhvervsparken 1

9700 Brønderslev

Brøndumvej 12

9690 Fjerritslev

Industrivej 3

9690 Fjerritslev