Til samtlige husstande Sognet - christianskirken-lyngby.dk · Til samtlige husstande Sognet Nyt fra...

16
Sognet Til samtlige husstande Nyt fra Christianskirken www.christianskirken-lyngby.dk marts - april - maj juni - juli - august 2013 Tema : kirkens dialog

Transcript of Til samtlige husstande Sognet - christianskirken-lyngby.dk · Til samtlige husstande Sognet Nyt fra...

Page 1: Til samtlige husstande Sognet - christianskirken-lyngby.dk · Til samtlige husstande Sognet Nyt fra Christianskirken marts - april - maj juni - juli - august 2013 Tema : kirkens dialog

SognetTi

l sa

mtli

ge

hu

ssta

nd

e

Nyt fra Christianskirkenwww.christia

nskirken-lyngby.dk

marts - april - majjuni - juli - august

2013

Tema : kirkens dialog

Page 2: Til samtlige husstande Sognet - christianskirken-lyngby.dk · Til samtlige husstande Sognet Nyt fra Christianskirken marts - april - maj juni - juli - august 2013 Tema : kirkens dialog

2

v/ Hans-Christian Jørgensen,menighedsrådsformand

Orlov og ny ansættelseI januar måned blev Eva Borbye optaget på masteruddannelsen i

sjælesorg på Københavns Universitet. Det be-tyder, at Eva har fået 25% orlov fra sit job som sognepræst i de næste 2 år. Derfor har menig-hedsrådet ansat Anita Brændsgaard Bennetsen som vikar i en 25 % stilling i Evas orlov. Flere vil kende Anita fra hendes job som ungdoms-præst i Provstiet, hvor hun er ansat med fokus på at få ungdomscafeen Sporet og de tilhørende ungdomsgudstjenester op at stå. Jeg vil ønske Anita velkommen i Sognet og håber, at alle vil tage godt imod Anita.

½ tids uddannelsespræstPr. 15. januar er Lisa Tikkanen Pagh blevet ansat i en 50 % lokalfinansieret stilling i Christianskir-ken med fokus på uddannelse. Det betyder, at vi vil have glæde af Lisa på fuld tid, og at vi som kirke samtidig kan øge fokus på undervisning, både for unge og ældre. I den kommende tid vil Lisa og et udvalg under menighedsrådet arbejde videre med mere konkrete tiltag omkring under-visningstilbud i Christianskirken.

25 års JubilæumVores organist Torsten Svendsen har den 1. maj 2013 25 års jubilæum som organist ved Christianskirken. Torsten Svendsen har igen-nem årene deltaget aktivt i kirkes liv, både som organist og som planlægger og udførende kraft i en lang række forskellige arrangementer og udvalg gennem årene. Flere har også nydt godt af Torsten kogekunst i forbindelse med spisning til forskellige arrangementer Jeg vil på menig-hedsrådets vegne gerne ønske Torsten et stort tillykke med hans jubilæum. Der vil på dagen blive mulighed for at sige tillykke til Torsten.

På gensyn i Christianskirken!

Kirkens dialogKirkens dialog er temaet for dette nummer af Sognet.

Det drejer sig om den dialog, der kan knytte os sammen som mennesker uanset vores ståsted og vores meninger.

Kirken forstået som ”den kristne kirke” bliver ofte beskyldt for at være intolerant og skyld i alverdens stridigheder.

Det er disse fordomme Christianskirken, gen-nem alle sine aktiviteter, prøver at gøre op med.

Prøv selv at komme til en gudstjeneste og hør - eller læs om vores aktiviteter her i bladet og på hjemmesiden:

I vil se, at det er samtalens og imødekom-menheden, der gennemsyrer Christians kirkens holdninger og det er dem vi prøver at give vi-dere.

Redaktøren

Indhold: Side Framenighedsrådsformanden......... 2 Levendekirke................................. 3 Fraforknyttilfællesskab................. 4 Jegharret!?..................................... 5 4nyeansigteriChristianskirken.....6-7 Konfirmanderpådialogtur............... 8-9 25årvedorgletiChristianskirken.10 KoncerteriChristianskirken.......... 11 HvadskerderiChristianskirken....12-13 Servicesiden.................................... 15 Gudstjenesteliste............................ 16

Forsidebillede:Vedenpastagudstjenesteblevderlavetskyggespil

Page 3: Til samtlige husstande Sognet - christianskirken-lyngby.dk · Til samtlige husstande Sognet Nyt fra Christianskirken marts - april - maj juni - juli - august 2013 Tema : kirkens dialog

3

Ovenstående er godt nok fra 2012, men nok værd at vise frem: hvis man er konfirmand, kan man få lov til at sove i kirken!

Fantasien og de eksisterende muligheder bliver sat på en prøve når bibelhistorien skal gøres levende for bør-nene. For den der ikke allerede har gættet det, så har vi her den lamme mand, der bliver hejst ned gennem taget på huset, for at blive helbredt af Jesus.

Fra den seneste pastagudstjeneste. Der klippes gække-breve.

Levende kirke

Ved kyndelmissegudstjenesten medvirkede herrekoret Odeon. Og også bagefter, efter pandekagerne, underholdt koret.

Foto: Bjarne Allan Olsen

Minikonfirmanderne, der lige nu kan ses i kirke og sognegård hver fredag, stiller her op til fotografering.

Christianskirken havde i december besøg af Trinitatis kantori.Foto: Bjarne Allan Olsen

Ved sogneaftenen i februar havde kirken besøg af sy-gehuspræst Tove Gade, der talte om gudsbilleder.

Foto: Bjarne Allan Olsen

Foto: BjarneAllanOlsen

Page 4: Til samtlige husstande Sognet - christianskirken-lyngby.dk · Til samtlige husstande Sognet Nyt fra Christianskirken marts - april - maj juni - juli - august 2013 Tema : kirkens dialog

4

Fra pinsegudstjenesten på Frilandsmuseet 2012

Fravær40 dage blev han hos dem. Og bedst som de går på vejen og snakker, så forsvinder han. Pist væk, som af et vindpust føres han et andet sted hen. De kigger længselsfuldt rundt. Hvad nu? Med ét befinder de sig atter i påskens vemodige forknythed. Jesus havde sagt, at han ville forlade dem igen og at der ville blive sendt en anden til dem. En talsmand. Hvem var denne talsmand, der skulle komme? Skulle de finde ham, eller ville han finde dem? Og hvorfor i det hele taget fortsat være en del af fællesskabet omkring Jesus, når det altid ender skidt, lige når det går allerbedst? Hvorfor kan vi ikke fastholde glæden og fællesskabet? Hvorfor ender vi igen og igen alene? Der er nok en pointe i, at vi får gentaget bevægelsen fra afklarethed og nærvær til tvivl og fravær, men måske allervigtigst tilbage igen. Evange-liet slutter nemlig ikke i fravær men i nærvær.

Nærvær og fællesskabOg selvom disciplene formentlig følte sig forladte, var de det aldrig. For ved den første pinse, hvor Jesus sendte sin talsmand, Helligån-den, kunne vi fejre kirkens første fødselsdag. Ved pinsen fik vi anvist et sted, vi altid kan gå til, for at mødes og være fælles om troen på Jesus Kristus. Her kan vi rette os op fra vores forknythed og indkrogethed og vende blikket

både ud mod vores næste og op mod vor Herre. I pinsen mindes vi om den store fortælling om fravær og nærvær, som vi kan spejle vores liv i. Og i den spejling kan vi finde håbet. Når vi ser ned, når vi stirrer på os selv og jor-den, tager verden sig grå og brunlig ud. For lyset, der giver farve til alting, må man kigge ud og op for at se.

Anita Brændsgaard Bennetsen, [email protected]

Fra forknyt til fællesskab ....... fra påske til pinse

Forknytte og indkrogede i sig selv, utilnærmelige og ude af stand til at kommunikere med verden om-kring sig. Sådan kan vi vist med

sindsro beskrive disciplenes sindstilstand både påskelørdag- og søndag, da de samledes, uden egentlig at være sammen. Hver især knuget om-kring savnet og om hvad de kunne have gjort anderledes: Man kunne have kæmpet for Jesu liv. Man kunne være gået ind i salen og have sagt: ”Jeg er med ham; hvis han skal dømmes, skal jeg også”. Men man kunne også have holdt sig helt væk. Måske skulle de ikke være gået med Jesus, da han i sin tid kaldte, og i stedet have holdt sig til fiskeriet i Genezareth Sø. Tanker de ikke turde sætte ord på fordi de var flove over sig selv; flove over at tænke sådan.

NærværForknytte sidder de sammen, da det forunder-lige sker: Jesus kommer tilbage til dem. Ingen havde hørt døren knirke, som den plejede, men pludselig stod han midt iblandt dem, og de foldede sig ud; blev til igen og var sammen med Ham. Deres indesluttethed forsvandt som dug for solen. Det, der bandt dem sam-men, var der igen: Jesus. De kunne starte sam-talen igen. Al deres tvivl var væk, deres dårlige tanker om egne hand-linger. De havde jo gjort det rigtige. Havde holdt fast i det, de troede på i stedet for at holde fast i tvivlen.

Page 5: Til samtlige husstande Sognet - christianskirken-lyngby.dk · Til samtlige husstande Sognet Nyt fra Christianskirken marts - april - maj juni - juli - august 2013 Tema : kirkens dialog

5

Muhammedtegningerne satte muligheden for dialog mellem kul-turer og trosretninger på dagsord-nen, ikke bare herhjemme, men i store dele af verden. Spørgsmålet om hvordan vi kan leve fredeligt

side om side med andre kulturer og religioner blev pludselig meget konkret. For når vi i kris-tendommen bekender at Jesus Kristus er hele verdens frelser, bekender vi samtidig at dem der tror noget andet tager fejl. Der er groft sagt 3 måder at forholde sig til ”den anden” på, der eksisterer side om side. Hvis man så godt efter, vil man formodentlig kunne finde alle 3, bare indenfor den mang-foldighed der hedder Folkekirken.

Eksklusivisme:Jeg har ret, du tager fejl, og er derfor fortabt. Eller som det lyder i konservative katolske kredse eller hos protestantiske fundamentalister: Extra ecclesiam nulla salus. Ingen frelse udenfor kirken eller den kristne tro. Dette syns punkt vanskeliggør interreligiøs dialog, men er om-vendt ofte afhængig af de anderledes tænkende, da man i høj grad definerer sig selv som det man IKKE er. Frelst og IKKE fortabt.

Inklusivisme:Jeg har ret, du ved det inderst inde, men har bare ikke opdaget det endnu. Det er den måde den katolske kirke opfatter sig selv på, efter andet vatikankoncil, og den mest udbredte tankemåde i den officielle protestantiske verden. Omvendt kan denne tankegang også findes i Islam, der anser koranen som det tred-je testamente og Guds endelige åbenba ring. Jøder og kristne er i muslimsk optik stadig indenfor frelsen, men vil dog få en rum tid i skærsilden for ikke at have opdaget Koranens sandhed.

Jeg har ret!?Pluralisme:Jeg har ret, men jeg er ikke den eneste. Dette udgangspunkt forholder sig til den erfaring at der er en mangfoldighed af måder at tro på, selv indenfor samme tro. Hans Küng, katolsk præst og professor emeritus i økumenisk te-ologi ved Tübingen universitet formulerede

den etiske pluralisme, der har verdensfreden som sit mål. Hans devise var: Ingen verdens-fred uden fred mellem religionerne. Ingen fred mellem religionerne uden dialog mellem religionerne. Den katolske kirke endte med at fratage ham retten til at kalde sig underviser i katolsk teologi, men han mistede ikke retten til at være præst.

Når vi i Christianskirken arbejder med øku-meni, dialog og integration, er det ud fra en erkendelse af at verden er mangfoldig. Og hvis vi erkender at vores sandhed godt kan eksiste-re side om side med andres, er det værste vi kan risikere, at blive klogere på os selv og den verden vi er en del af.

Lisa Tikkanen Pagh, [email protected]

Hans Küng, katolsk præst med meninger der afviger væsentligt fra de kanoniserede i den katolske kirke

Page 6: Til samtlige husstande Sognet - christianskirken-lyngby.dk · Til samtlige husstande Sognet Nyt fra Christianskirken marts - april - maj juni - juli - august 2013 Tema : kirkens dialog

6

Sognepræst Anita Brændsgaard Bennetsen

Siden juni 2011 har jeg været ansat som ungdoms præst i Kgs. Lyngby provsti og siden 15. februar i år har jeg også kunnet skrive sog-nepræst ved Christianskirken på cv’et.

Jeg er utrolig glad for arbejdet som ungdoms præst, og for den store og vigtige opgave det er, at forkynde evangeliet for unge. Men livet er mere end ungdom og jeg glæder mig derfor over, nu at skulle være præst for mennesker i alle livets faser og facetter – både når livet er en dans på roser og når det føles som en kamp blandt tidsler og alle de helt almindelige mælkebøtte-dage derimellem.

I mit arbejde som præst er jeg optaget af at få kirkelighed og virkelighed til at hænge sam-men. Jeg vil gerne bidrage til at kirken opleves relevant og vedkommende for mennesker i alle aldre. Jeg er derfor meget engageret i at finde former og udtryk for kristendommen, som vi både bliver udfordret af og kan føle os

4 nye ansigter i Christianskirken

hjemme i – uden at gå på kom-promis med ind-holdet.

Jeg er 34 år gammel, gift med Niklas, der er eks-portingeniør og ansat hos Cisco i Søborg. Sammen har vi børnene Alma (6 år) og

Marius (4 år). Både min familie og jeg glæder os meget til at blive en del af livet i og omkring Chrsitians kirken og glæder os til at møde jer alle.

På glædeligt gensynAnita Brændsgaard Bennetsen

Menighedsrådsmedlem Hanne Dencker

Årsagen til at jeg har ladet mig opstille og nu også er blevet valgt til at indgå i Menig-heds rådet i Christianskirken er min interesse for det kirkelige arbejde samt min personlige kristne overbevisning. Jeg har i flere år været tilknyttet Menighedsrådet i Nærum Kirke, hvorfor Menighedsrådsarbejdet ikke er helt ukendt for mig.

Jeg bliver inspireret af de ugentlige gud-stjenester, hvor det gode bud-skab formidles så dygtigt af kirkens præster, og derfor er det naturligt for mig at være en del af Menighedsrådet. Via Menighedsrådsarbejdet får jeg mulighed for at indgå i de

fælles beslutninger der omhandler kirkens liv og vækst, og derfor er jeg særlig glad for, at være trådt ind i henholdsvis Gudstjenesteudv-alget og Skoletjenestens repræsentantskab, der har min særlige interesse.

Jeg glæder mig til Menighedsrådsarbejdet igennem de næste 4 år, og vil forsøge at bi-drage med de tanker der rør sig i mig ved hver eneste gudstjeneste og i mit daglige liv.

Hanne Dencker

Page 7: Til samtlige husstande Sognet - christianskirken-lyngby.dk · Til samtlige husstande Sognet Nyt fra Christianskirken marts - april - maj juni - juli - august 2013 Tema : kirkens dialog

7

4 nye ansigter i ChristianskirkenMenighedsrådsmedlem Peter Netz Lassen

Som ung voksen blev jeg uddannet som tjener derefter kok og blev senere IT Key-Account Manager [KAM] som hjalp virksomheder med at løse komplekse it-netværksløsninger.

At arbejde for andre, at have en chef har aldrig rigtigt passet til mit behov for, at “få tingene gjort”! Det blev mere en begrænsning for mig. At skulle tilbringe mange timer i møder, der var fyldt med regler og folk der var bange for at tage ansvar, gik mig på.

Denne frustration drev mig til at starte min egen virksomhed. Gud introducerede mig til de bedste sundhedsmæssige produkter, dét blev min fuldtids forretning.

Bibelen forkynder, at Gud ville have os til at være en del af et lokalt kirkesamfund. Så min kone og jeg startede simpelthen med at deltage hver søndag i Gudstjenesten og tilbød at hjælpe med til at lave kirkekaffe. Jeg kan se, at vi helt sikkert er lavet i Guds billede ... som jeg selv holder af bevæ-gelse, kan jeg se, at Gud også elsker bevægelse.

Inden længe blev jeg opfordret til at læse nogle tekster op i kirken og at hjælpe med funktionen “kordegn”. Sikke da en mulighed, at “tjene” Herren så tæt på og kunne “servere”

for alle hans “børn” og endda sammen med præsten. Ved menighedsrådsvalget skulle der ikke mange opfordringer til, før jeg med glæde stillede op som medlem til menighedsrådet.

Jeg bor i Lyngby med min engelske kone, som jeg har et vidunderligt forhold til. Jeg vil gerne hjælpe folk med at finde den moderne, stærke, fantastiske, kærlige og milde Gud, som ikke blot har en fantastisk sans for humor, men har lært mig at Han skabte mig på denne måde til en bestemt mission.

Jeg skal være ærlig og sige, at det, jeg ser i kirken ikke passer med de hurtige, store, kraftfulde løfter, som Gud har givet os ... men jeg vil gøre min ydmyge del for at hjælpe den vision som Gud har lagt i min sjæl til at blive virkeliggjort.

Peter Netz Lassen

Menighedsrådsmedlem Søren Gow Hansen

Søren gow Hansen 58 år. Gift på 29. år med Connie og sammen har vi fire sønner.

Jeg har været bosat i Lyngby siden 1981 i Christians sogn, og er kommet meget i Chris-tianskirken, hvor mine børn er døbt og konfir-meret.

Min interesse for menighedsrådet fik jeg gennem min nabo, som inviterede mig med til et møde i kirken som jeg fandt interessant.Jeg ser frem til en tid hvor jeg kan deltage i og bidrage til arbejdet i menighedsrådet.

Søren Gow Hansen

Page 8: Til samtlige husstande Sognet - christianskirken-lyngby.dk · Til samtlige husstande Sognet Nyt fra Christianskirken marts - april - maj juni - juli - august 2013 Tema : kirkens dialog

8

Fra venstre er det Kirstine, Ronja, Catrine og Fiona. De 4 konfirmander der bliver interviewet om deres syn på andre religioner.

Konfirmander på dialogturLisa Tikkanen Pagh og Eigil Saxe var på studietur med kon-firmanderne til København den 26. februar, her besøgte de både Islamisk troscenter og moske på Nørrebro, hvor de mødte imam

Fatih Alev og den katolske Sakraments kirke på Nørrebro, hvor fader Allan fra Lyngby kom og fortalte om katolicismen.

På hjemvejen talte Lisa med Catrine, Kir-stine, Ronja og Fiona om hvordan de havde oplevet mødet med moskeen, som i virkelig-heden bare er et ommøbleret kontor.

Det var meget sejt, der var bare nogle tæp-per, slet ikke som en kirke, men ret sejt, siger Catrine.

Ja, det var meget anderledes, tilføjer RonjaBåde Kirstine og Fiona var lidt skuffede

over selve moskeen: den var lidt tom, der var kun lige to billeder med skrifttegn på væggene og så var det dét, siger Kirstine, og Fiona sam-menligner den med moskeer hun havde set på film, som var meget mere pyntede og med flotte buer. En af deres veninder Frederikke har for nyligt været i Istanbul og set den blå moske der, og der blegner kontorlokalerne på Nørrebro unægtelig noget.

Skal muslimerne have deres egen moske?Til spørgsmålet om hvorvidt muslimerne skulle have lov at bygge deres egen store mo-ske i København, er pigerne ikke i tvivl: Ja, de burde have deres egen! siger Fiona. For de er så mange, tilføjer Ronja og Catrine samstem-mende og henviser til de ca. 250.000 musli-mer der bor i Danmark, hvor godt nok ikke alle er praktiserende.

Vi er et multietnisk og multikulturelt sam-fund, så hvorfor ikke, argumenterer Kirstine.

Til spørgsmålet om hvorvidt de ville føle

sig truet på deres tro eller kultur hvis der blev opført en stor moske i København siger pi-gerne først samstemmende nej. Fiona forklarer at hun har fået et anderledes indtryk af Islam i dag, efter hun har mødt Fatih Alev og hørt noget mere om Islam.

Det skader ikke at vi hører noget om deres kultur og troCatrine er dog mere skeptisk, da man, som hun siger, hører meget om at muslimer vil indtage Danmark og få danskerne til at blive muslimer. Men Kirstine modsiger hende: Det kommer ikke til at ske, vi er et demokrati, og for at Islam skulle få magten i Danmark, ville det kræve at de fik flertal, og det kommer ikke til at ske. Men det skader ikke noget at vi hører noget om deres kultur og tro, og omvendt skader det heller ikke at de hører om os.

Page 9: Til samtlige husstande Sognet - christianskirken-lyngby.dk · Til samtlige husstande Sognet Nyt fra Christianskirken marts - april - maj juni - juli - august 2013 Tema : kirkens dialog

9

Fra venstre er det Kirstine, Ronja, Catrine og Fiona. De 4 konfirmander der bliver interviewet om deres syn på andre religioner.

Konfirmander på dialogturVenner fra andre trosretninger?Ingen af pigerne ville have problemer med at have venner fra andre trosret-ninger. Kirstine har en veninde der er katolik og en af Catrines veninder er muslim, men når de er sammen fylder deres tro ikke ret meget. Det er mere teenage-agtige ting vi taler om, når vi er sammen, griner Kirstine.

Det tæller ikke hvilken tro, vi har, når vi er veninder, siger Catrine, der er det noget andet det kommer an på. Fatih Alev havde talt om at Danmark er et sekulariseret samfund, hvor troen ikke spiller den store rolle, og ikke er noget vi danskere tænker me-get på til hverdag og til spørgsmålet om hvorvidt pigerne mener han har ret, er de enige. At gå til præst har

ændret det lidt, siger Kirstine og Ronja, men ikke meget. Catrine mener det har ændret sig meget, fordi hun har lært meget mere om sin tro, og hvad det er hun skal sige ja til i konfir-mationen. Det giver Fiona hende ret i, mens toget efterhånden har fået fragtet os tilbage i Lyngby igen.

Lisa Tikkanen [email protected]

Eva BorbyePedersens konfirmandholdbrugte dagen i Lyngby. Om formiddagenhandlede det om indholdet i påskens forskellige dage.Fotografiets små malerier over temaet ’Langfredag’ er et synligt og smukt produktsom menigheden kan glæde sig over i tiden op til påske. Om eftermiddagen tog mindre hold på hver deres kirkebesøg til den katolske og ortodokse kirke og til Lyngby Frikirke. Det var spændende for konfirmanderne at opleve, hvor forskellige kristne kirker er, selvom vi tror på den samme Gud og hans søn Jesus Kristus. Anderledes musik og mange aktive unge i frikirken, skriftestolen og de specielle krav til præsten om cølibat i den katolske kirke, og det lille, ortodokse kirkerum med en masse ikoner indrettet i kælderen i et privat hus gjorde indtryk på de unge.

Eva Borbye Pedersen, [email protected]

Page 10: Til samtlige husstande Sognet - christianskirken-lyngby.dk · Til samtlige husstande Sognet Nyt fra Christianskirken marts - april - maj juni - juli - august 2013 Tema : kirkens dialog

10

JubilæumskoncertOnsdag den 1. maj holder Torsten jubilæums-koncert i kirken kl. 19.00. Her vil herrekoret Odeon bl.a. synge. Efter koncerten er menig-hedsrådet vært ved en reception i sognegår-den i anledning af Torstens 25-år jubilæum. Alle er velkomne.

Det er altid et hit for minikonfirmanderne at blive inviteret op til orglet - og få lov til at frembringe lyde!

25 år ved orglet i ChristianskirkenChristianskirkenkanden1.majfejre,atkirkensorganistTorstenSvendsenharværetansathososi25år.

Torsten har i alle årene dyg-tigt sørget for gudstjenester-nes musikalske del – både som organist, som korleder og som komponist til mange af de korsatser, der jævnligt indleder gudstjenesten. Kirkegængere vil

kende Torsten som en uhøjtidelig, ind imel-lem underfundig organist, der med sine valg af indlednings- og afslutningsstykker gerne sætter søndagens bibeltekster i relief. Han er en organist, der har en forkærlighed for at spille stykker af lidet kendte komponister og dermed udvider kirkegængernes musikalske horisont.

Som koncertarrangør har Torsten sat et kraftigt fingeraftryk på kirkens kulturelle profil. Gennem et bredt og varieret udbud af koncerter viser han, at kristen dom er andet end søndagens gudstjene ster. Hans program-lægning er med forkærlighed for de lidt mere ukendte værker og komponister og med rum til såvel professionelle musikere som lokalom-rådets dygtige amatørmusikere.

Foruden at spille på orgel er Torsten en habil fagottist – et instrument han de senere år har taget frem igen og som han har under-holdt med ved flere cafeeftermiddage og andre arrangementer i kirke og sognegård.

Også andet end musikMen Torstens virke ved kirken er meget andet end musik. Sine kreative evner har han gennem årene brugt på mange af kirkens andre opgaver – arrangementsplakater, redaktion af kirkebladet, kirkens hjemmeside, medarrangør af kunstud-stillinger i sognegården, blot for at nævne nogle af de områder, Torsten har involveret sig i. Tor-stens store interesse for foto har vi også glæde af. Dels som aktiv fotograf ved kirkens arrangemen-ter, dels gennem hans arbejde med at opbygge og vedligeholde et fotoarkiv for kirken.

Torsten var igennem mange år sine kollegers repræsentant i menighedsrådet og har også deri-gennem været med til at påvirke udviklingen af vores kirke.

Og så skal det da også nævnes, at Torsten er en særdeles habil kok, hvilket mange deltagere ved kirkens middagsarrangementer gennem 25 år kan bekræfte.Karsten Hartvig Clement, [email protected]

Page 11: Til samtlige husstande Sognet - christianskirken-lyngby.dk · Til samtlige husstande Sognet Nyt fra Christianskirken marts - april - maj juni - juli - august 2013 Tema : kirkens dialog

11

Koncerter i ChristianskirkenSøndag den 14. april kl. 15 afholder vi den første koncert i denne periode – og den bliver noget af en begivenhed. I samarbejde med Musikforeningen arrangerer vi en kon-

cert med Den danske Horn-trio. Trioen er et af vore allerbedste kammeren-sembler, og siden de tre

musikere, Christine Åstrand, Per Salo og Jakob Keiding, fandt sammen i 1997, har de spillet et utal af koncerter og også lavet flere roste pladeindspilninger. Ved denne koncert skal vi høre musik af Fréderic Duvernoy, Frederich Kuhlau, Pelle Gudmundsen Holm-green og Johannes Brahms. Af sidstnævnte komponist skal vi selvfølgelig høre hans vid-underlige horntrio.Som sædvanlig ved koncerter i samarbejde med Musikforeningen er der en entré på kr. 75,-

Søndag den 21. april kl. 15 er der café-eftermiddag i sognegården. Kaffen og kagen

serveres denne efter-middag til musik af ”Duo Sno-va”. Duoen består af tværfløjte og guitar.

Selve programmet er ikke helt på plads endnu, men når programmet er klar, kan det naturligvis læses på kirkens hjemmeside. Vi åbner dørene klokken 14.45, og der er gratis adgang.

Onsdag den 1. maj kl.19 er der koncert med Herrekoret Odeon og 1. Regiments Soldaterfor-enings Sangkor. De to kor har i nogle år arbejdet lidt sammen i ny og næ. Til stor glæde for begge parter, og det er egentligt meget naturligt, da begge kor – langt tilbage i tiden – har deres fæl-les udspring i det gamle Livjægerkorps. Odeon dirigeres af Christianskirkens organist, Torsten Svendsen, og 1.regiments kor dirigeres af Pia Dahl. Der bliver mulighed for at høre de to kor hver for sig, men ikke mindst vil man kunne nyde den meget flotte klang af et lidt større her-rekor, når de to kor bliver slået sammen. Koncerten er også en markering af, at Torsten Svendsen netop 1. maj har været organist i Christianskirken i 25 år. Som det kan læses på side 10 i bladet vil der derfor være en reception i sognegården efter koncerten. Der er naturligvis gratis adgang til både koncert og reception.

Søndag den 26. maj kl. 15 afholder Caroline Amaliekoret sin årlige forårskoncert. Program-met består i år af Schu-berts messe i G-dur, Niels W. Gades Benedictus og forskellige andre, mindre værker.Dirigent er Sune Kaat og desuden medvirker solister og en strygekvartet ved opførelsen af Schuberts messe.Der er gratis adgang

Søndag den 2. juni kl.15 holder Lyngby Kam-merkor sommerkoncert. Programmet vil bestå af nordiske sommersange, og man planlægger også et tema med sange om jomfru Maria. Ved denne koncert vil der være en mindre entré.

Page 12: Til samtlige husstande Sognet - christianskirken-lyngby.dk · Til samtlige husstande Sognet Nyt fra Christianskirken marts - april - maj juni - juli - august 2013 Tema : kirkens dialog

12

Hvad sker der i Christianskirken

Søren Kierkegaard bliver 200 årSogneaften,onsdagden10.aprilkl.18.00-21.00Det er lykkedes os at få Joakim Garff – forfatter til SAK, den suveræne og meget roste bog om Kierke-gaards liv og skrifter – til at komme og holde foredrag om Kierke-gaard med titlen ”Den globale dansker.” Det bliver spændende! Vi begynder i kirken med aftensang, spiser sammen (60 kr., meld jer hos kordegnen senest 7. april) og så sætter vi os godt til rette i stolene for at høre om: hvem var han, denne berømte dansker, og hvordan kan man kom-me ind i hans forfatterskab?

Omkring det lange bordGudstjenesteSkærtorsdagden28.martskl.19.00

Ved denne gudstjeneste fejrer vi nad-verens indstiftelse. Siddende omkring et langt bord ned gennem kirken skal vi opleve, hvad der skete, da Jesus for sid-ste gang spiste påskemåltidet sammen med di-sciplene. Vi skal smage lam, bitre urter og usyret brød, og efter en kort prædiken modtager vi nadveren rundt om bordet.

Samværsklubbenet mødested for de modne

Hveronsdagfrakl.9.30til11.30iChristianskirkenssognegård

Yderligereoplysningerfindespåkirkenshjemmesideelleropslagisognegården

3.4. Islam - en trussel eller ?10.4. De handicappedes historie i Danmark17.4. 12-trin systemet hos Anonyme alkoholikere24.4. Rundvisning i Gentofte kirke1.5.. Besøg i ”den nye”Lyngby kirke8.5. Jødernes flugt til Sverige fra Snekkersten15.5. Bellmans liv og sange22.5. Introduktion til Shakespeare29.5. Om bådfarten på Lyngby sø5.6. Skovtur med Bådfarten - sommer-

afslutning

Visestilseptember!

GospelgudstjenesteOnsdagden17.aprilkl.19.00

Det er gudstjeneste på en anderledes måde end søndag formiddag - med kirkens gospelkor og den skønne, rytmiske musik, der sætter humøret i vejret og gang i krop og sjæl. Der er gospelnumre og fællesang, ord om tro og liv, nadver og bøn. Eva Borbye Pedersen er præst ved gudstjene-sten.

Page 13: Til samtlige husstande Sognet - christianskirken-lyngby.dk · Til samtlige husstande Sognet Nyt fra Christianskirken marts - april - maj juni - juli - august 2013 Tema : kirkens dialog

13

Hvad sker der i ChristianskirkenPastagudstjeneste

Torsdagden18.aprilkl.18.00-19.30Vi undersøger, hvorfor vi holder pinse og hvil-ken betydning ilden har.

Pastagudstjenesterne starter kl. 18.00 med fælles spisning og slutter i kirken med familie gudstjeneste.Tilmelding: [email protected] senest tirsdagen før arrangementet.Pris: 20 kr. for voksne og 10 kr. for børn.

MiniretræteLørdagene13.aprilog25.majkl.9.45-14.00ipræstegården,LyngbyRosenvænge5

Alle er velkomne til miniretræte i præ-stegården. Her er tid til fordybelse og efter-tanke, stilhed og bøn. Der begyndes med et oplæg om kristen tro og bøn, og efter fælles meditation er der stilhed i præstegården. Undervejs serveres frokost (50 kr.), derfor be-des man tilmelde sig senest kl. 12 fredagen før til kordegnen eller til Eva Borbye Pedersen.

Friluftsgudstjeneste2. pinsedagMandagden20.majkl.11.00Nu er det en tradition, at flere af Kongens Lyngby provstis kirker i samarbejde med Frilandsmuseet inviterer til fælles frilufts-gudstjeneste kl. 11.00 på museets festplads. Lundtofte Tårnblæserlaug medvirker ved gudstjenesten. Og til den særlige lejlighed har organist Peter Vinding opfordret alle kor ved de involverede kirker til at komme og danne et stort ’pinsekor’, der synger ved guds-tjenesten. Præster fra de delta-gende kir-ker medvirker i fællesskab.

Årets skovturTorsdagden30.majkl.8.45

Turen går til Næstved. Vi starter i Holsted Kirke, hvor vi skal høre om kirkens historie og bla. se alterbillede og ”altersølv”, som er udført af Maja Lisa Engelhardt. Efter en kort andagt i kirken kører vi til en

restaurant i omegnen og spiser frokost.Efter frokost kører vi til Herlufsholm, hvor vi får ca. halvanden times guided rundvis-ning. Vi skal bla. se kirken, munkegangen, kapitelsalen, festsalen,

skolen og skolens museum. Der vil være en del gåen og en del trapper.

Så går turen hjemad med forventet hjemkomst kl. ca. 16.45.Tid: Torsdag den 30. maj kl. 08.45 fra Chris tians kirken.Pris: Kr. 200,-, som dækker bustur, frokost og entréer. Billetter kan købes på kirkens kontor fra tirsdag den 7. maj indtil fredag d. 24. maj kl. 12.00.

Skovtursudvalget

Page 14: Til samtlige husstande Sognet - christianskirken-lyngby.dk · Til samtlige husstande Sognet Nyt fra Christianskirken marts - april - maj juni - juli - august 2013 Tema : kirkens dialog

14

Hvad sker der i ChristianskirkenMenighedsmødeSøndagden2.junieftergudstjenesten

Menighedsrådet holder et offentligt menighedsmøde lige inden det menighedsrådsmøde i juni, hvor budgettet for det følgende år skal vedtages. Da vi med dette møde ønsker at se en større del af menigheden, har menighedsrådet valgt at lægge mø-det på en søndag lige efter gudstjenesten.

På mødet er der mulighed for at høre om menighedsrådets arbejde og det nye menighedsråd, samt en orientering om bud-gettet. Der vil på mødet blive mulighed for at kommentere de forskellige indlæg og give menighedsrådet ideer og tanker til kommende aktiviteter og opgaver.

Se også hjemmesiden og månedsannoncen i Det grønne Område.Menighedsrådets formand

Hans-Christian Jørgensen, [email protected]

Små grupper i ChristianskirkenDer findes for tiden 2 samtalegrupper i kirken, som mødes for at tale sammen om tro og Gud.Den ene gruppe mødes i dagtimerne og kalder sig Lysgruppen, fordi vi i samtalen gerne vil kaste lys over dunkle spørgsmål i biblen, i troen og i menneskelivet.Den anden gruppe mødes om aftenen. Det er mennesker, der gerne vil have Gud mere på banen i alle livets forhold.Er der nogen, som gerne vil være med i en samtalegruppe, kan I kontakte sognepræst Eva Borbye Pedersen.

Desuden har vi en bønsring. Det er mennesker, der beder for Christianskirken, de ansatte, arrangementer og gudstjenester – og for emner som gruppen oplever, der er brug for at bede for.Bønsringen fungerer på den måde, at deltagerne hver onsdag kl. 18.30-19.00 hver på sit sted beder for det, som en af delta-gerne har mailet til gruppen om. Vil du gerne være med i bøn-nen, eller har du noget i dit liv – sygdom, store udfordringer,

tvivl, frygt – som du gerne vil, at bønsringen beder Gud om hjælp til, så henvend dig til Hanne Feddersen, email: [email protected], tlf. 23 11 30 60, eller til Eva Borbye Pedersen.

Weekendretræte15.-17.novemberpåRefugiumSmidstrupStrandmedEvaBorbyePedersensomlederTema: ”Kristus i jer: et levende håb”. Der er et program med flere oplysninger i kirken og på hjemmesiden.

Page 15: Til samtlige husstande Sognet - christianskirken-lyngby.dk · Til samtlige husstande Sognet Nyt fra Christianskirken marts - april - maj juni - juli - august 2013 Tema : kirkens dialog

15

Provst Eigil SaxeChr.X’s Allé 118, 2800 Kgs. Lyngbytlf.: 45 87 07 58, e-mail: [email protected]æffes bedst tirsdag, onsdag, torsdag og fredagkl. 9.30-10.30 samt efter aftale.Sognepræst Eva Borbye Pedersen Lyngby Rosenvænge 5, 2800 Kgs. LyngbyTlf. 45 88 17 61, e-mail: [email protected]æffes tirsdag - fredag kl. 10-11(45 20 13 92) samt efter aftale.Sognepræst Lisa Tikkanen Pagh Tlf. 28 78 06 30e-mail: [email protected]æffes efter aftale.Sogne- og ungdomspræstAnita Brændsgaard BennetsenTlf. 53 60 49 40e-mail: [email protected] Anders SkovstedChr.X’s Allé 122, 2800 Kgs. LyngbyÅbent tirsdag - fredag kl. 10 - 12,tirsdag tillige 15-17tlf.: 45 87 13 98 fax: 45 93 09 41e-mail: [email protected] Torsten SvendsenBarnekæret 12, Gundsømagle, 4000 Roskildetlf.: 47 17 58 54e-mail: [email protected] Catherine MurphyTlf.: 45 20 13 93 (Sognegården)e-mail: [email protected]:Per Aagaard Hansen og Morten Seneca Larsentræffes i kirken tirsdag - fredag kl. 9-12tlf.: 45 20 13 95e-mail: [email protected] Sogns MenighedsrådFormand: Hans-Christian JørgensenNybrovej 225, 2800 Kgs. Lyngbytlf.: 45 88 63 13, e-mail: [email protected]

Kirkeværge: Inge RasmussenRørdamshave 7, 1. sal, dør 4, 2800 Kgs. Lyngbytlf.: 45 87 46 52

Lyngbykirkernes Spirekor og BørnekorBørnekorleder: Vibeke Sahner OckelmannTlf. 29 42 16 69 e-mail: [email protected]ærsklubben: Onsdag kl. 9.30-11.30Catherine Murphy, tlf. 45 20 13 93Den rytmiske Legestue: Tirsdage kl. 10 - 12.Catherine Murphy, tlf. 45 20 13 93Samfundshøjskolen: Torsdag kl. 15 - 17.Eigil Saxe, tlf.: 45 87 07 58.Menighedsplejen: Catherine Murphy, tlf. 45 20 13 93LetlandsgruppenAnne Mette Johannsen, tlf. 45 88 87 65Gospelkoret Faith: Onsdag kl. 19.00-21.30Birgitte Jensen, tlf. 45 88 55 88www.gospelkoret-faith.dkLyngby Kammerkor: Tirsdag kl. 19.30-22.00Birgitte Thomsen, tlf. 45 93 32 55Læsekredsen: Første mandag i måneden kl. 14-16.Ilse Andersen, tlf. 45 87 53 32KFUM-spejderne, 3. Lyngby GruppeMødelokale: Spejderhuset, Chr.X’s Allé 106 A.Søren Vilsøe, tlf.: 39 67 19 95.FDF, Kgs. Lyngby. Mødelokale Rustenborgvej 15 A.Ole Bennetzen, tlf.: 44 98 81 10.De grønne PigespejdereKgs. Lyngby Gruppe.Marie Louise Berg, tlf.: 45 87 67 46.

Anonyme alkoholikere holder møde i Sogne går den hver mandag aften. Åbent hus første mandag i hver anden måned. Henv. til kirkens præster.

Kirkebilen kan bestilles på tlf. 45 20 13 95 samme dag mellem 8.30 og 9.00

Ansvarshavende redaktør forSognet

er Jesper Lundbye, tlf. 22 60 77 75Redaktion: PR-udvalgetLayout: Lundbye DesignTryk: Stenby tryk, Herlev

Stof til næste nummer af Sognetkan afleveres på kirkens kontor senest 15. juni

Se også www.christianskirken-lyngby.dk

Servicesiden

Page 16: Til samtlige husstande Sognet - christianskirken-lyngby.dk · Til samtlige husstande Sognet Nyt fra Christianskirken marts - april - maj juni - juli - august 2013 Tema : kirkens dialog

april 1. 2. påskedagkl. 10.00 Anita Brændsgaard Bennetsen 7. 1. søndag efter påskekl. 10.00 Eigil Saxe 14. 2. søndag efter påskekl. 10.00 Eva Borbye Pedersen 17. Gospelgudstjenestekl. 19.00 Gospelkoret Faith og Eva Borbye Pedersen 18. Pastagudstjeneste kl. 18.00 Anita Brændsgaard Bennetsen 21. 3. søndag efter påskekl. 10.00 Lisa Tikkanen Pagh 26. Bededagkl. 10.00 Eva Borbye Pedersen28. 4. søndag efter påskekl. 10.00 Anita Brændsgaard Bennetsen

maj 5. 5. søndag efter påskekl. 9.30 konfirmation - Lisa Tikkanen Paghkl. 11.30 konfirmation - Eva Borbye Pedersen 9. Kristi Himmelfartsdagkl. 9.30 konfirmation - Eva Borbye Pedersenkl. 11.30 konfirmation Eigil Saxe og Lisa Tikkanen Pagh 12. 6. søndag efter påskekl. 10.00 Eigil Saxe 19. Pinsedagkl. 10.00 Lisa Tikkanen Pagh

juni 2. 1. søndag efter trinitatiskl. 10.00 Eva Borbye Pedersen 9. 2. søndag efter trinitatiskl. 10.00 Eigil Saxe 16. 3. søndag efter trinitatiskl. 10.00 Eva Borbye Pedersen 23. 4. søndag efter trinitatiskl. 10.00 Lisa Tikkanen Pagh 30. 5. søndag efter trinitatiskl. 10.00 Lisa Tikkanen Pagh

marts 24. Palmesøndagkl. 10.00 Lisa Tikkanen Pagh 28. Skærtorsdagkl. 19.00 Eva Borbye Pedersen - Se side 12 29. Langfredagkl. 10.00 Eva Borbye Pedersen 31. Påskedagkl. 10.00 Eigil Saxe

juli 7. 6. søndag efter trinitatiskl. 10.00 Eigil Saxe 14. 7. søndag efter trinitatiskl. 10.00 Eigil Saxe 21. 8. søndag efter trinitatiskl. 10.00 Eva Borbye Pedersen 28. 9. søndag efter trinitatiskl. 10.00 Eva Borbye Pedersen

august 4. 10. søndag efter trinitatiskl. 10.00 Eva Borbye Pedersen 11. 11. søndag efter trinitatiskl. 10.00 Lisa Tikkanen Pagh 18. 12. søndag efter trinitatiskl. 10.00 Anita Brændsgaard Bennetsen 25. 13. søndag efter trinitatiskl. 10.00 Eigil Saxe

20. 2. pinsedagkl. 11.00 Gudstjeneste på Frilands museet Præster fra deltagende kirker 24. MASH-UPkl. 20.00 Lisa Tikkanen Pagh 26. Trinitatis søndagkl. 10.00 Eva Borbye Pedersen