The City Regions Project...Nottingham, Eindhoven, Groningen, Turku, Göteborg, Saarbrücken,...

1

The City Regions Project

Delrapport 4

Kvantitative byprofiler af 12 europæiske byer

Udarbejdet for Aalborg Kommune, Aarhus Kommune, Odense Kommune, Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Syddanmark af DAMVAD

2

Indhold

1 Indledning 3

2 Analyseramme 4

3 Om de kvantitative byprofiler 6

3.1 Udvælgelse af de ni europæiske storbyer 6

3.2 Datagrundlag – og dataproblemer 8

3.3 Udvælgelse af indikatorer til byprofilerne 12

4 De 12 storbyers præstation – i et internationalt perspektiv 16

5 De 12 storbyers præstation – i et nationalt perspektiv 18

5.1 De tre vestdanske storbyer 19

5.2 De ni udenlandske storbyer 22

Bilag 1: De kvantitative byprofiler 31

i. Datagrundlag og indikatorer 31

ii. Danmark: Byprofiler for Aalborg, Aarhus og Odense 44

iii. Sverige: Byprofil for Göteborg 62

iv. Finland: Byprofil for Turku 72

v. Holland: Byprofiler for Eindhoven og Groningen 82

vi. Tyskland: Byprofiler for Freiburg, Karlsruhe og Saarbrücken 93

vii. Storbritannien: Byprofiler for Manchester og Nottingham 103

3

1 Indledning

Denne rapport præsenterer resultaterne af et delprojekt under The City Regions Project, som gennemføres af DAMVAD for de tre vestdanske storbyer – Aalborg Kommune, Aarhus Kommune, Odense Kommune – samt for Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Syddanmark.

The City Regions Project skal belyse, hvordan byer skaber vækst og værdi. Særligt skal projektet bidrage med læring om, hvordan byer interagerer med deres opland (det vil sige med den byregion, de er ”centerby” for), og hvordan de samarbejder i nationale og internationale netværk. Samlet set skal projektet belyse relative styrkepositioner, svagheder, muligheder og udfordringer for de tre vestdanske storbyer og deres regioner og generere inspiration til fremtidige væksttiltag i byerne.

Denne delrapport er en af i alt seks rapporter fra projektet (se figur 1.1). Den præsenterer kvantitative byprofiler af 12 europæiske storbyer: de tre vestdanske byer Aalborg, Aarhus og Odense samt ni udvalgte europæiske storbyer.

Figur 1.1. Overblik over rapporter fra The City Regions Project

Kilde: DAMVAD 2010.

Delrapport 1, Et litteraturstudie af byers forudsætninger og muligheder for vækst

Etablerer et solidt videngrundlag for projektet gennem en analyse af resultater fra tidligere studier af byers vækst.

Delrapport 2, Projektets analyseramme

Tegner et overblik over centrale forudsætninger og drivkræfter for byers vækst, som desuden danner rygraden for de efterfølgende delanalyser i projektet.

Delrapport 3, Screening af cirka 100 europæiske byer

Præsenterer resultaterne af en analyse af 95 europæiske byers økonomiske præstation og udvikling, som også danner udgangspunkt for den efterfølgende udvælgelse af casebyer.

Delrapport 4, Kvantitative byprofiler af 12 europæiske byer

Præsenterer dybdegående kvantitative profiler af de tre vestdanske storbyer og de ni udenlandske casebyer og bidrager særligt til videngrundlaget for de ni casestudier.

Delrapport 5, Casestudier af ni europæiske storbyer: Inspiration til vækst og bysamarbejde

Præsenterer kvalitative casestudier af de ni casebyer og uddrager læringspunkter til inspiration for andre byer.

Hovedrapport, Veje til styrket vækst i storbyer – med særligt fokus på betydningen af bysamarbejde

Sammenfatter resultaterne af projektet. Hovedrapporten er udarbejdet som et inspirationskatalog, der præsenterer en række idéer til, hvordan byer kan fremme vækst.

4

De danske byprofiler bygger blandt andet på data fra Danmarks Statistik og Eurostat, mens de ni europæiske profiler især bygger på Eurostat data. Eurostat er valgt som det primære datagrundlag for analysen, da det er den bedste tilgængelige kilde til internationalt sammenlignelige data på by- og regionsniveau.

Byprofilerne er baseret på den analyseramme, der er udviklet i forbindelse med The City Regions Project. Analyserammen præsenteres kort i kapitel 2 og beskrives mere detaljeret i projektets Delrapport 2.

De ni europæiske storbyer er udvalgt på baggrund af deres gode økonomiske præstation og positive vækst. Udvælgelsen af byerne samt den metode, som er anvendt i udarbejdelsen af de kvantitative byprofiler, præsenteres i kapitel 3.

Byprofilerne skulle blandt andet danne grundlag for en sammenlignende analyse af økonomisk præstation og forudsætninger for vækst i de tre vestdanske storbyer og de ni europæiske casestudier. Analysen af de indsamlede data har dog tydeliggjort en række grundlæggende problemer i internationale data om byer og regioners økonomiske udvikling. På grund af disse problemer vurderes det, at det ikke er muligt at gennemføre hensigtsmæssige sammenligninger på tværs af landegrænser. Dette uddybes i kapitel 4.

De kvantitative byprofiler skal dog også bidrage til videngrundlaget for dybdegående casestudier af de ni europæiske byer, som præsenteres i projektets Delrapport 5. Formålet med disse casestudier er at identificere tiltag, som har fremmet eller understøttet vækst i byerne, og på baggrund heraf generere inspiration til, hvordan de tre vestdanske byer kan styrke økonomisk vækst i deres byregioner. I kapitel 5 præsenterer vi derfor en analyse af de tre vestdanske storbyer og de ni europæiske casebyers forudsætninger for vækst og deres økonomiske præstation i et nationalt perspektiv.

Bilaget til denne rapport præsenterer de kvantitative byprofiler i detaljer og udgør derfor sammen med kapitel 5 det kvantitative grundlag for de dybdegående casestudier, som beskrives i Delrapport 5.

2 Analyseramme

The City Regions Project undersøger veje til vækst i mellemstore byer og deres byregioner. Projektet undersøger, hvordan byer kan etablere et grundlag for vedvarende vækst, og sætter fokus på tre primære faktorer, som kan fremme og understøtte vækst: byens ressourcer, bysamarbejder og byers forskellige veje til vækst. Analyserammen for projektet er beskrevet nærmere i projektets Delrapport 2.

Denne delrapport har fokus på byens ressourcer, da disse kan belyses ved hjælp af tilgængelige kvantitative indikatorer.

5

I dette projekt skelner vi mellem fire kategorier af ressourcer:

Erhverv: byens erhvervsbase, antal og størrelse af virksomheder, grad af internationalisering, specialisering inden for erhvervs- eller teknologiområder og graden af sammenhæng mellem virksomheder og specialiseringsområder i byen

Viden: byens vidensbase, det vil sige dens forsknings- og uddannelsesinstitutioner, forskningsstyrker, graden af hjemtagning af viden fra andre byer og lande, samt kvaliteten og den internationale gennemslagskraft af byens forskning

Talent: byens borgere og arbejdskraft, herunder befolkningsstørrelse, demografisk profil (f.eks. aldersfordeling), beskæftigelse, iværksætteri, social kapital, samt evnen til at tiltrække og fastholde talent fra andre byer og udlandet

Rammer: de overordnede rammebetingelser for vækst i byen, herunder regional og kommunal vækst-, erhvervs- og innovationspolitik, byens infrastruktur, samt kvaliteten af det generelle forretningsklima og den livskvalitet, som byen kan tilbyde.

Da en ressources fulde værdi kun realiseres ved, at den bringes i et produktivt samspil med andre ressourcer, er det desuden vigtigt at vurdere disse ressourcer inden for rammen af byens vækstsystem. Vækstsystemet vil dog kun blive belyst i et begrænset omfang i denne rapport på grund af manglende relevante data, men vil blive belyst nærmere i de kvalitative casestudier, som beskrives i Delrapport 5.

For en oversigt over byens ressourcer, se venligst figur 2.1.

Figur 2.1: Byens ressourcer og byens vækstsystem

Kilde: DAMVAD 2010.

BYENS VÆKSTSYSTEM Grad af komplementaritet mellem byens ressourcer

Grad af interaktion og samspil mellem byens ressourcer

Lederskab i byen

TALENTDemografi

Menneskelig kapital

Social kapital

Evne til at tiltrække og fastholde arbejdskraft

VIDEN Forskningsinstitutioner

Uddannelsesinstitutioner

Internationalisering af forskning og uddannelse

Orientering mod og inddragelse af erhvervslivet

RAMMERNationale, regionale og lokale politik initiativer

“The business environment”

“The living environment”

Infrastruktur

ERHVERV Produktivitet og værditilvækst

Virksomhedssammensætning

Erhvervsstruktur

Iværksætteri

6

3 Om de kvantitative byprofiler

Denne delrapport præsenterer kvantitative byprofiler af de tre vestdanske byer Aalborg, Aarhus og Odense, samt to engelske byer Manchester og Nottingham, tre tyske byer Karlsruhe, Saarbrücken og Freiburg, to hollandske byer Eindhoven og Groningen, den svenske by Göteborg og den finske by Turku. Byernes geografiske placering fremgår af figur 3.1.

Figur 3.1: 12 europæiske storbyer

Kilde: DAMVAD 2010.

3.1 Udvælgelse af de ni europæiske storbyer

The City Regions Project skal generere inspiration til, hvordan man kan fremme og understøtte vedvarende økonomisk vækst i mellemstore byer gennem dybdegående casestudier af ni europæiske storbyer, som har oplevet positiv økonomisk vækst i nyere tid. Dette afsnit beskriver, hvordan de ni byer er udvalgt.

Projektet indledtes med en kvantitativ screening af økonomisk præstation og centrale forudsætninger for vækst i storbyer i syv europæiske lande: Danmark, Sverige, Norge, Finland, Holland, Tyskland og Storbritannien. Screeningen, som præsenteres i projektets Delrapport 3, omfattede de i alt 95 storbyer med 100.000 eller flere indbyggere i de tre lande, som også optræder i Eurostats Urban Audit database (se afsnit 3.2 for en beskrivelse af datakilderne).

7

Følgende kriterier blev anvendt for at udvælge de ni casebyer fra de 95 byer, som indgik i screeningen:

Byen skal spille en væsentlig rolle i regionen. Der måtte ikke være mere end én storby i hver region, og storbyen skulle udgøre en betydelig andel af sin region (det vil sige mindst 25 procent af den samlede befolkning). Projektet anvender data på regionalt niveau (det såkaldte NUTS3/NUTS2 niveau) for indikatorer, som ikke findes på byniveau. For at sikre, at datagrundlaget tegnede et repræsentativt billede af de storbyer, som er medtaget i analysen, var det således vigtigt at sikre, at der ikke var flere store byer i samme region, og at byerne stod for en betydelig del af regionens befolkning.

Byens størrelse skal være sammenlignelig med de vestdanske byers. Byerne størrelse skulle være sammenlignelig med størrelsen af de danske byer, det vil sige på cirka 150.000-500.000 indbyggere.

Byen skulle have en god økonomisk præstation og positiv økonomisk udvikling. Vi ønskede at identificere byer, som har en gennemsnitlig eller overgennemsnitlig præstation, og som derfor kan siges at klare sig godt. Økonomisk præstation måles på baggrund af bruttonationalprodukt (BNP) per indbygger for den region, som byen ligger i (idet disse data ikke var tilgængelige på byniveau). Byer i en region med BNP per indbygger på 95 procent af landsgennemsnittet eller derover i 2007 blev isoleret. Dette skæringspunkt blev valgt, fordi de danske byer i dette år havde et BNP per indbygger på 85-93 procent af landsgennemsnittet (se tabel 3.1).

Byens grundlæggende forudsætninger for vækst skal være sammenlignelige med de vestdanske byers. Byer, som på baggrund af indledende desk research blev vurderet til at have nogle forudsætninger for vækst, som havde en afgørende betydning for deres økonomiske præstation, og som ville være svære eller umulige at genskabe i de vestdanske byer, blev sorteret fra, f.eks.: (1) hovedstæder og regeringsbyer (f.eks. Cardiff, det vil sige byer, der ligesom metropoler fungerer som naturlige magneter for økonomisk aktivitet), (2) byer, som ligger i det umiddelbare opland til store økonomiske kraftcentre (f.eks. Utrecht, som ligger lige op til Amsterdam), og (3) byer med et særligt erhvervsmæssigt grundlag (f.eks. Aberdeen, som er funderet på olieindustri).

Dette resulterede i en liste over 15 mulige casebyer, som ses i tabel 3.1 sammen med de tre vestdanske storbyer. Byerne blev rangeret på baggrund af udviklingen i årlig BNP per indbygger i perioden 1997 til 2007 i den NUTS3-region, som byerne ligger i. Ni casebyer blevet udvalgt fra listen med henblik på at sikre en spredning mellem lande og på baggrund af indsigter fra indledende desk research: Manchester, Nottingham, Eindhoven, Groningen, Turku, Göteborg, Saarbrücken, Freiburg og Karlsruhe.

Tabel 3.1 indeholder følgende data for de tre vestdanske storbyer og de 15 mulige casebyer: information om BNP per indbygger i danske kroner og over tid (for NUTS3-regionen), samt befolkningstal for NUTS3-regionen fra Eurostat og byen fra Eurostats Urban Audit database (”Core City”-data). De ni casebyer er fremhævet med fed skrift.

De udvalgte ni casebyer præsterer alle bedre end de tre vestdanske byer målt ved deres BNP per indbygger i forhold til landsgennemsnittet. På nær af Göteborg og Turku har de desuden haft en overgennemsnitlig præstation, igen sammenlignet med landsgennemsnittet. De udvalgte ni casebyer vurderes derfor alle at være byer, som har skabt gode økonomiske resultater, og som man kan hente inspiration fra.

Det fremgår også af tabel 3.1, at byerne udgør mellem 29 og 100 procent af den byregion, de ligger i. Dette er væsentligt, da de fleste internationale indikatorer på økonomisk vækst kun er tilgængelige på niveau af regioner og ikke på byniveau, og at regionen for mange indikatorer derfor anvendes som overordnet proxy for byen.

8

Tabel 3.1: Liste over mulige casebyer

Kilde: DAMVAD 2010 på baggrund af data fra Eurostat (data på regionalt niveau) og Urban Audit (data på byniveau).

3.2 Datagrundlag – og dataproblemer

Dataproblemer og deres betydning

Som nævnt i indledningen til denne delrapport, så var der to oprindelige formål med udarbejdelsen af de kvantitative byprofiler:

1. At gennemføre en international sammenligning af de 12 byers økonomiske præstation og forudsætninger for vækst for derved at belyse de tre vestdanske byers relative styrker og svagheder i et internationalt perspektiv.

2. At bidrage til videngrundlaget for de dybdegående casestudier af de ni europæiske storbyer, som præsenteres i Delrapport 5, og som skal generere læring og inspiration til fremtidige vækstinitiativer i de tre vestdanske storbyer.

Da projektets hovedformål er at genere læring og inspiration fra de internationale casestudier, og i lyset af projektets ressourceramme, var der ikke ressourcer til en dybdegående indsamling af data fra nationale statistiske bureauer i Europa. På grund af store forskelle i, hvordan byer og regioner afgrænses i nationale statistiske data, og i hvordan indikatorer defineres og beregnes, ville nationale data heller ikke give mulighed for at gennemføre en meningsfyldt international sammenligning.

By

BNP/indbygger i

dkr.

BNP/indbygger

som pct. af

landsgns.

Udvikling i BNP

per indbygger

Befolkning i

byregionen

Befolkning i

byen

Byens befolkning

som andel af

byregionens

Geografisk niveau NUTS3 NUTS3 NUTS3 NUTS3 Byen N/A

År 2007 2007 1997-2007 2007 2004 2004 ift. 2007

Manchester (UK) 37.800 113% 71% 1.381.155 437.000 32%

Eindhoven (NL) 36.000 104% 67% 728.133 207.870 29%

Groningen (NL) 54.300 156% 64% 369.183 179.185 49%

Breda (NL) 38.600 111% 54% 608.455 166.035 27%

Bristol (UK) 45.100 135% 52% 413.420 393.900 95%

Nottingham (UK) 42.800 128% 50% 287.520 275.100 96%

Leicester (UK) 34.500 103% 49% 291.128 285.100 98%

Turku (FI) 33.300 98% 49% 457.789 174.618 38%

Aalborg (DK) 37.700 91% 49% 576.972 163.231 28%

Göteborg (SE) 36.000 99% 48% 1.538.284 510.491 33%

Århus (DK) 38.700 93% 47% 422.550 293.510 69%

Dresden (DE) 30.400 103% 42% 504.795 487.421 97%

Saarbrucken (DE) 36.400 123% 34% 339.553 180.269 53%

Odense (DK) 35.200 85% 34% 480.616 185.206 39%

Erfurt (DE) 30.700 104% 25% 202.658 202.450 100%

Bielefeld (DE) 31.200 106% 19% 325.846 328.012 100%

Freiburg (DE) 36.900 125% 19% 217.547 213.998 98%

Karlsruhe (DE) 48.100 163% 12% 286.327 284.163 99%

9

Det blev derfor valgt at basere de kvantitative byprofiler på internationalt sammenlignelige og tilgængelige data. Eurostat blev valgt som den primære datakilde til byprofilerne, idet det er den bedste og mest anerkendte kilde til data om blandt andet økonomisk vækst for europæiske regioner og byer. Formålet hermed var at sikre den bedst mulige datadækning og sammenlignelighed på tværs af de 12 byer.

Tilgængeligheden og kvaliteten af internationalt sammenlignelige indikatorer på regionalt niveau og på byniveau er meget begrænset på trods af, at organisationer som Eurostat og OECD i de senere år har arbejdet for at udbygge det internationale datagrundlag. Ved projektets begyndelse var det derfor forventet, at der ville være en række begrænsninger forbundet med datagrundlaget for analysen, herunder deres dækning af indikatorer på byniveau (da mange internationale data kun er tilgængelige på regionalt niveau). Det var også forventet, at der ville være nogle indikatorer, som ikke var tilgængelige for alle byer eller lande.

Kvaliteten af de internationalt tilgængelige data for mellemstore byer, som der er fokus på i dette projekt, viste sig dog ved nærmere analyse at være langt ringere end forventet. Da alle udvalgte indikatorer for de 12 byer var blevet indsamlet, viste en nærmere analyse en række alvorlige problemer med de internationale data, herunder:

Manglende data på byniveau. Trods forsøg fra særligt Eurostat på at opbygge internationale statistiske data på byniveau, og trods et stigende fokus på byers betydning for vækst og konkurrencedygtighed, må vi som følge af denne analyse konstatere, at tilgængeligheden af alt ud over meget basale indikatorer (f.eks. indbyggertal og BNP-data) er yderst mangelfuld på byniveau.

Ringe repræsentativitet af indikatorer. Tilgængelige indikatorer indfanger kun en lille del og kun i ringe grad mange af de faktorer, som er vigtige forudsætninger for vækst i byer og byregioner. Derudover er de særligt uegnede til at belyse økonomiske og andre forhold mellem centerbyen og oplandet inden for en byregion. Byregionen er et forholdsvis nyt koncept, som i stigende grad vinder indpas i analyser af byers økonomiske præstation i lyset af en voksende anerkendelse af oplandets betydning for en byregions samlede økonomiske præstation. Dette peger på et behov for at højne kvaliteten af data, også internationalt set, om byregioners økonomiske forhold.

Mangelfuld datadækning. For mange af de indikatorer, som rent faktisk findes i internationale datakilder, er der meget ringe datadækning. Således er der for mange indikatorer kun tilgængelige data for nogle få lande, hvilket umuliggør internationale analyser.

Utilstrækkelig datakvalitet. Grundet manglende standardisering af metoder til geografisk afgræsning og til indsamling og beregning af data på tværs af lande, finder vi desuden meget svingende datakvalitet og uoverensstemmelser i eksempelvis geografiske afgræsninger. Der er også forskelle på, hvordan lande opgør de samme indikatorer. Nogle forskelle afspejler naturligvis bagvedliggende forskelle i institutionelle strukturer eller andre grundlæggende forskelle i de pågældende lande. Andre forskelle i data stammer dog tydeligvis fra forskellige tilgange til beregning af den samme indikator eller forskelle i indsamling af data. Ydermere peger nogle uforklarlige ”outlier”-tal i de indsamlede data på, at der kan være fejl i dataene, som er blevet overset i den kvalitetskontrol, som dataene må forventes at blive udsat for af de nationale statistikbureauer, som har indsamlet dem, og af Eurostat.

10

Omfanget af disse dataproblemer kunne ikke forudses ved opstarten af projektet og er derfor først blevet identificeret gennem den arbejdsproces, som har fundet sted. På baggrund af disse dataproblemer er det ikke muligt at gennemføre en meningsfyldt international sammenligning. Dette illustreres af de internationale data, som præsenteres og diskuteres i kapitel 4.

Til gengæld vurderes de indsamlede data stadigvæk at udgøre et vigtigt input til de dybdegående casestudier, som også gennemføres i The City Regions Project. Analyser af de 12 byers nationale præstation præsenteres i kapitel 5, på baggrund af de kvantitative byprofiler, som fremgår af bilaget.

I det følgende beskrives de datakilder og indikatorer, som er anvendt i analysen.

Datakilder

To primære databaser fra Eurostat blev anvendt i analysen: Eurostat Regional Statistics og Urban Audit.1 Eurostat Regional Statistics indeholder indikatorer frem til 2007 om f.eks. økonomi og demografi på niveau af europæiske regioner. Dette er en den primære datakilde for internationale data i analysen.

Urban Audit databasen indeholder en bred vifte af data om europæiske byer, herunder data om demografi, økonomi, kultur osv. Databasen har dog to store begrænsninger, hvorfor den i denne analyse kun anvendes til nogle få indikatorer. For det første er de nyeste Urban Audit data indsamlet i perioden 2004 til 2006. Udover at mange af disse data er relativt gamle, er det desuden ikke muligt at se præcis, hvilket år data er fra. For det andet er graden af datadækning på tværs af lande dårlig, på grund af stor variation i hvilke data, man har valgt at indsamle i de forskellige europæiske lande. Det er derfor meget vanskeligt at få brugbare, internationalt sammenlignelige data fra Urban Audit. Derfor har vi i flere situationer (hvor det var relevant) valgt at anvende tilgængelige og nyere data fra Eurostat Regional Statistics i stedet for Urban Audit data.

De danske kvantitative byprofiler, som præsenteres i kapitel 5 og i bilag 1, bygger primært på indikatorer fra Danmarks Statistik, idet Danmarks Statistik gør det muligt at indsamle mere præcise indikatorer på byniveau og for byregionen. Danmarks Statistik er således anvendt for at få det bedst mulige detaljeringsniveau for profilerne af de tre centrale byer i analysen. De danske byprofiler inddrager også udvalgte indikatorer fra Erhvervs- og Byggestyrelsens REGstat database.2

For at undersøge mulighederne for sammenligning af indikatorer for de tre vestdanske byer og de ni udenlandske casebyer, er der dog også indsamlet Eurostat indikatorer for de danske byer. Disse data fremgår af kapitel 4, som præsenterer et overblik over centrale indikatorer på økonomisk præstation og forudsætninger for vækst for alle 12 byer.

De 12 byprofiler, som præsenteres i kapitel 5 og i bilaget, bygger desuden på data fra andre relevante datakilder, herunder Creative Class databasen3 og Svendsen & Svendsens (2009) undersøgelse af social kapital.4

1 For mere information se: Regional Statistics, http://epp.eurostat.ec.europa.eu/portal/page/portal/region_cities/regional_statistics, og Urban Audit, http://www.urbanaudit.org. 2 Se mere på Erhvervs- og Byggestyrelsen: http://www.ebst.dk/regionaludvikling/0/3. 3 The Creative Class database er resultat af forskningsprojektet Talent, Technology and Tolerance in Denmark, ledet af Mark Lorenzen, CBS. 4 Svendsen, G.T og Svendsen, G.LH. (2009): Handbook of Social Capital.

http://www.ebst.dk/regionaludvikling/0/3

11

Geografisk dækning af internationalt sammenlignelige data

En af ulemperne ved internationalt sammenlignelige data er som nævnt, at de typisk dækker et større geografisk område end selve byen. Dette skyldes, at hovedparten af indikatorer er opgjort på NUTS3-niveau (svarende til landsdele i Danmark) eller NUTS2-niveau (svarende til regioner i Danmark).

Analyser baseret på de kvantitative byprofiler skal derfor fortolkes med varsomhed. For hver indikator, som anvendes i denne analyse, angiver vi derfor også tydeligt, hvilket geografisk niveau, den er opgjort på.

Det er dog i denne analyse vurderet, at indikatorer på både NUTS2 og NUTS3 er med til at tegne et billede af storbyen, idet udvælgelsesprocessen for de ni udenlandske casebyer, som beskrevet i afsnit 3.1, har forsøgt at imødekomme denne problemstilling bedst muligt. Vores casebyer er således de eneste storbyer i deres NUTS3 og NUTS2-regioner (på nær Turku, som ligger i samme NUTS2-region som den finske hovedstad Helsinki); de udgør således en betydelig andel af regionen, idet mindst 29 procent af den samlede befolkning i regionen bor i storbyen. Desuden viser tidligere studier (som beskrevet i projektets Delrapport 1), at økonomisk vækst er koncentreret i storbyer, hvorfor en stor del af regionens ressourcer og kilder til vækst også må antages at være koncentreret i storbyen.

For enkelte indikatorer er det kun muligt at få data på landeniveau. For hver af disse indikatorer er det vurderet, om de er et udtryk for noget generelt, som kan forventes at gælde i alle byer inden for samme land. Social kapital er et eksempel på en indikator, som kun findes på landeniveau, men som vurderes at kunne sige noget generelt om kulturen i landet og dermed også om kulturen i landets byer.

Tabel 3.4 præsenterer de forskellige geografiske niveauer, som der opereres med i analysen. Bemærk venligst, at der for nogle geografiske afgrænsninger (byen og byregionen) anvendes flere forskellige datakilder for de danske og de øvrige europæiske byer, afhængigt af indikatoren og datatilgængelighed.

Tabel 3.4.: Geografiske niveauer, som anvendes i analysen

Område Datakilde og beskrivelse af datakilde

Land Eurostat NUTS1 (nationale data)

Landsdel/region Eurostat NUTS2 (data på landsdelsniveau)

Byregion Eurostat NUTS3 (data for den udvidede byregion)

For de danske byer: Functional Urban Area (FUA) er en geografisk afgræsning af byregioner defineret af Aalborg Kommune, Aarhus Kommune, Odense Kommune samt Region Nord, Midtjylland og Syddanmark. Data for disse FUA-områder indsamles via Danmarks Statistik

5

By Eurostat Urban Audit Core City eller Eurostat NUTS4 (data på kommuneniveau, også kaldet LAU4)

For de danske byer: Kommunedata fra Danmarks Statistik

Kilde: DAMVAD 2010.

5 FUA (”Functional Urban Area” eller byregion) afgrænsningerne, som anvendes i dette projekt, er:

Odense FUA = Odense, Assens, Nordfyns, Faaborg-Midtfyn, Nyborg, Kerteminde, Svendborg.

Aalborg FUA = Aalborg, Brønderslev, Jammerbugt, Thisted, Mariagerfjord, Rebild, Vesthimmerlands.

Aarhus FUA = Aarhus, Favrskov, Norddjurs, Odder, Randers, Silkeborg, Skanderborg, Syddjurs.

København FUA = København, Frederiksberg, Dragør, Tårnby, Albertslund, Ballerup, Brøndby, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Vallensbæk.

12

Byprofilerne for de ni udenlandske storbyer bygger primært på indikatorer på byregionsniveau (NUTS3), regionalt niveau (NUTS2) og landeniveau (NUTS1). Enkelte indikatorer, f.eks. fra Urban Audit, er tilgængelige på byniveau (NUTS4).

De danske byprofiler omfatter flere indikatorer på byniveau, idet Danmarks Statistik her er anvendt som den primære kilde. Der er dog, som nævnt i afsnit 3.2, også indsamlet Eurostat data for de tre danske byer; disse data præsenteres i kapitel 4, tabel 4.1.

Se tabel 3.5 for et overblik over de geografiske områder, som er anvendt i analysen. Tabellen dækker de tre vestdanske byer, de ni udenlandske casebyer, samt hovedstæder i de lande, som er omfattet af analysen.

Hovedstæder medtages i analysen og i byprofilerne, som præsenteres i bilag 1, for at sætte storbyernes præstation i relief i forhold til den vigtigste metropol i hvert land.

3.3 Udvælgelse af indikatorer til byprofilerne

DAMVAD har på baggrund af analyserammen beskrevet i kapitel 2 udarbejdet en bruttoliste over indikatorer til at beskrive en bys ressourcer. Bruttolisten er udarbejdet ved en gennemgang af de fire typer af ressourcer i analyserammen, som blev beskrevet i kapitel 2: Erhverv, Viden, Talent og Rammer.

Alle relevante, mulige indikatorer fra de valgte datakilder blev identificeret, hvilket genererede en indledende bruttoliste over indikatorer. Udvælgelsen af indikatorer til byprofiler blev baseret dels på datatilgængeligheden for de forskellige indikatorer og dels på erfaringer fra tidligere studier af byer og regioners økonomiske præstation og forudsætninger for vækst.

Indikatorer med store datamangler blev sorteret fra. Hvor der var to eller flere indikatorer, som belyste det samme, blev de indikatorer, som havde den bedste datadækning, og som havde de mest præcise data (f.eks. på byniveau frem for regionsniveau), udvalgt. Denne proces resulterede i den endelige liste over indikatorer, som fremgår af tabel 3.6.

Gennem hele rapporten præsenteres data sammen med et piktogram, der opsummerer forholdet mellem geografiske niveauer og de dataniveauer, som anvendes. Piktogrammet ses i figur 3.2.

Figur 3.2: Forholdet mellem geografiske niveauer og dataniveauer (NUTS-niveauer)

Kilde: DAMVAD 2010.

NUTS1Landet

NUTS3Byregionen

NUTS4Byen

NUTS2Regionen

13

Tabel 3.5: Oversigt over geografiske niveauer anvendt i analysen

By Land Landsdel/region Byregion

NUTS4 NUTS1 NUTS2 NUTS3

Danske byer

Odense Danmark Region Syddanmark Landsdel Fyn

Aalborg Danmark Region Nordjylland Region Nordjylland

Aarhus Danmark Region Midtjylland Landsdel Østjylland

København Danmark Region Hovedstaden Landsdelene København by og København omegn

Øvrige byer

Göteborg Sverige Vest Sverige Västre Götalands län

Stockholm Sverige Stockholm Stockholms län

Turku Finland Sydfinland/Etelä Soumi Varsinais- suomi

Helsinki Finland Sydfinland/Etelä Soumi Uusimaa

Eindhoven Holland Noord-Brabant Zuidoost-Noord-Brabant

Groningen Holland Groningen Overig Groningen

Amsterdam Holland Noord-Holland Groot-Amsterdam

Manchester Storbritannien Greater Manchester Greater Manchester South

Nottingham Storbritannien Derbyshire and Nottinghamshire Nottingham

Inner London Storbritannien Inner London Inner London

Freiburg Tyskland Freiburg Freiburg im Breisgau, Stadtkreis

Saarbrucken Tyskland Saarland Stadtverband Saarbrücken

Karlsruhe Tyskland Karlsruhe Karlsruhe, Stadtkreis

Berlin Tyskland Berlin Berlin

Kilde: DAMVAD 2010.

14

Tabel 3.6: Liste over indikatorer anvendt i analysen

Tema Indikatorer for de danske byer Eurostat indikatorer for alle 12 byer

Byens vækstsystem

Komplementaritet mellem byens ressourcer

Erhvervsspecialisering for udvalgte brancher

Andel af beskæftigede og arbejdsstyrken med en videregående uddannelse

Etableringsrate og kapitaludbud

N/A

Interaktion og samspil mellem byens ressourcer

Andel af innovative virksomheder

Undervisning i iværksætteri

N/A

Erhverv

Produktivitet og værditilvækst Produktivitet og værditilvækst Produktivitet og værditilvækst

Virksomhedssammensætning Antal virksomheder, andel af SMV’er og eksportintensive virksomheder

Private F&U udgifter og privatansatte forskere

Antal virksomheder per 1.000 indbyggere

Andelen af privatansatte F&U medarbejdere

Private F&U udgifter som andel af BNP og i mio. euro

Andel innovative virksomheder

Erhvervsstruktur Virksomheder og beskæftigede fordelt på brancher

Andel af private beskæftigede

Andel af virksomheder og beskæftigede fordelt på brancher

Andel af private beskæftigede

Iværksætteri Etableringsrate og andel af vækstiværksættere

Etableringsrate på brancher

Nyopstartede virksomheder indenfor information – og kommunikationsteknologi

N/A

Viden

Forskningsinstitutioner PhD studerende

Antal forskere og forskere som andel af privat beskæftigelse

Andel af offentlige og universitets ansatte F&U medarbejdere Den offentlige sektor og universiteters F&U udgifter som andel af BNP og i mio. euro

Uddannelsesinstitutioner Andelen af studerende på en videregående uddannelse Andel af studerende på videregående uddannelser

Andel af studerende efter uddannelsesniveau

15

Tema Indikatorer for de danske byer Eurostat indikatorer for alle 12 byer


Udenlandske forskere

Studieophold i udlandet og antal udenlandske studerende

N/A

Orientering mod erhvervslivet Praktikpladser per 1.000 beskæftigede N/A

Talent

Demografi Demografi Arbejdsstyrkens andel af befolkningen

Menneskelig kapital Arbejdsstyrkens og beskæftigedes uddannelsesniveau

Beskæftigede inden for højteknologiske erhverv

Deltagelse i livslang læring

Den kreative klasse og talenter

Arbejdsstyrkens uddannelsesniveau

Beskæftigede inden for videnskab og teknologi


Deltagelse i livslang læring

Den kreative klasse og talenter

Social kapital Social kapital Social kapital

Evnen til at tiltrække og fastholde arbejdskraft

Tiltrækning og fastholdelse af arbejdskraft Andel udenlandske EU-borgere

Indpendling

Rammer

The business environment Kapitaludbud og rådgivning N/A

The living environment Kriminalitet

Kulturudbud og anvendelsen heraf

Kriminalitet

Rekreative områder og kulturudbud

Infrastruktur og tilgængelighed Offentlig transport

Tilgængelighed med fra luften

Tilgængelighed med jernbane

Tilgængelighed fra vej

Multitilgang

Offentlig transport

Tilgængelighed fra luften



Multitilgang

Kilde: DAMVAD 2010.

16

4 De 12 storbyers præstation – i et internationalt perspektiv

Som tidligere nævnt var et af de oprindelige formål med udarbejdelsen af de kvantitative byprofiler at gennemføre en international sammenligning af de 12 byers økonomiske præstation og forudsætninger for vækst for derved at belyse de tre vestdanske byers relative styrker og svagheder i et internationalt perspektiv. Som beskrevet i kapitel 3, har denne internationale sammenligning vist sig ikke at være mulig at gennemføre grundet kvalitets- og dækningsproblemer i de internationale data.

For at give et overblik over resultaterne af byprofilerne har vi dog samlet udvalgte indikatorer i tabel 4.1 på næste side, på baggrund af data fra Eurostat. Indikatorerne er udvalgt ud fra

1. En vurdering af deres egnethed til at tegne et billede af de fire ressourceområder, Erhverv, Viden, Talent og Rammer, og

2. Tilgængelighed af data på tværs af de 12 byer. Der er dog medtaget enkelte indikatorer, hvor datadækningen er mangelfuld for nogle af landene.

Tabel 4.1 præsenterer en oversigt over udvalgte indikatorer fra byprofilerne, som tegner et billede af byernes præstationer og ressourcer. For de detaljerede byprofiler og mere information om de valgte indikatorer, se venligst bilag 1.

For at vurdere, om der er sammenhæng mellem byens præstationer og ressourcer, og for at se om nogle af de 12 casebyer havde en særlig stærk ressourcebase, har DAMVAD i samarbejde med opdragsgiver udviklet en simpel farvebaseret teknik til kategorisering af data. For hver indikatorer skelnes der mellem:

De byer, som ligger bedst placeret blandt de 12 byer (fremhævet med grønt i tabel 4.1)

De byer som ligger dårligst placeret blandt de 12 byer (fremhævet med rødt)

De byer, som ligger i midten, rangeret i forhold til de 12 byer (fremhævet med gult).

Kategoriseringen er gennemført på baggrund af en subjektiv vurdering af graden af spredning inden for hver indikator. Der er således nogle indikatorer, hvor eksempelvis fire eller fem byer vurderes at ligge markant lavere end resten af byerne, mens der er andre indikatorer, hvor kun en eller to byer rangerer markant dårligere end de øvrige byer. Denne metode er anvendt, da den vurderes at give et mere retvisende billede af spredningen mellem byerne, end hvis vi havde valgt en generel inddeling efter eksempelvis de fire bedst præsterende og de fire dårligst præsterende byer.

Enkelte data er desuden fremhævet med gråt. Dette indikerer, at der er tvivl omkring rigtigheden af de data, som er indhentet fra Eurostat.

Som det fremgår af farvekodningen, er der ikke nogen klare mønstre i byernes præstation, eller nogen tydelige forhold mellem byernes præstation og de ressourcer, som kendetegner byerne. Det vurderes dog ikke, at dette er et udtryk for at der ikke er sammenhæng mellem byernes præstation og deres ressourcebaser, men snarere at kvaliteten af tilgængelige data er så ringe (og kompleksiteten i det sæt af faktorer, som påvirker byers økonomiske præstation, så høj), at disse sammenhænge ikke kan påvises ud fra de tilgængelige data.

17

Tabel 4.1: Overblik over udvalgte indikatorer

Kilde: DAMVAD 2010.

BY

BN

P p

er

ind

byg

ger

(DK

K p

er

ind

byg

ger)

Ud

vikl

ing

i BN

P p

er

ind

byg

ger

19

97

- 2

00

7

An

de

len

af

pri

vata

nsa

tte

Fo

U m

ed

arb

ejd

ere

Pri

vate

Fo

U u

dgi

fte

r (m

io.

eu

ro)

An

de

len

af

pri

vate

be

skæ

ftig

ed

e

An

de

len

af

off

en

tlig

an

satt

e F

oU

me

dar

be

jde

re

Un

ive

rsit

ete

rne

s Fo

U u

dgi

fte

r (m

io.

eu

ro)

An

de

l af

stu

de

ren

de

på

vid

ere

gåe

nd

e u

dd

ann

els

e u

d a

f al

le 2

0-

24

åri

ge

An

de

l af

stu

de

ren

de

på

vid

ere

gåe

nd

e u

dd

ann

els

e

Arb

ejd

ssty

rke

ns

and

el a

f b

efo

lkn

inge

n

An

de

len

af

arb

ejd

ssty

rke

n m

ed

en

vid

ere

gåe

nd

e u

dd

ann

els

e

An

de

len

af

be

skæ

ftig

ed

e in

de

n f

or

vid

en

skab

og

tekn

olo

gi

An

de

len

af

be

skæ

ftig

els

e in

de

n f

or

hø

jte

kno

logi

ske

erh

verv

De

ltag

els

e i

gen

ere

l liv

slan

g læ

rin

g

De

ltag

els

e i

form

el l

ivsl

ang

læri

ng

Kre

ativ

klas

se (

inte

rnat

ion

al r

ange

rin

g)

Tale

nte

r (i

nte

rnat

ion

al r

ange

rin

g)

Tilli

d (

inte

rnat

ion

al r

ange

rin

g -

86

lan

de

)

Ko

rup

tio

nsi

nd

eks

(in

tern

atio

nal

ran

geri

ng)

An

de

l EU

-bo

rge

re f

ra a

nd

re la

nd

e

Tilg

æn

gelig

e h

ed

fra

luft

en

(EU

27

=1

00

)

Tilg

æn

gelig

he

d f

ra je

rnb

ane

(EU

27

=1

00

)

Tilg

æn

gelig

he

d f

ra v

ej (

EU2

7=

10

0)

Geografisk

niveau NUTS3 NUTS3NUTS2 NUTS2 NUTS3NUTS2NUTS2NUTS2NUTS2 NUTS2NUTS2NUTS2NUTS2NUTS1NUTS1NUTS4NUTS4NUTS1NUTS1NUTS4NUTS4NUTS4NUTS4

År 2007

1997-

2007 2007 2007 2006 2007 2007 2008 2008 2007 2008 2009 2007 2003 2003 2002 2002 2005 2009 2006 2006 2006 2006

Manchester 37.800 71% 10% 254 66% 0,08% 483 N/A N/A 62% 24% 29% 5% 38% 8% 70 238 21 17 N/A 202 189 132

Eindhoven 36.000 67% 97% 2.165 76% 3% N/A 58% 17% 67% 25% 35% 5% 42% 8% N/A N/A 5 6 2% 123 202 189

Groningen 54.300 64% 74% 34 63% 26% N/A 85% 30% 62% 24% 36% 4% 42% 8% 199 341 5 6 1% 66 135 132

Nottingham 42.800 50% 31% 989 68% 2% 216 N/A N/A 61% 28% 28% 3% 38% 8% 267 514 21 17 N/A 135 132 80

Aalborg 37.700 49% 22% 56 66% 11% 181 59% 16% 58% 25% 32% 4% 80% 8% 292 432 1 2 1% 94 39 44

Turku 33.300 49% 49% 2.416 69% 16% 639 98% 25% 61% 31% 42% 8% 80% 9% 316 456 4 6 1% 83 13 14

Göteborg 36.000 48% 63% 2.374 64% 0,33% 427 66% 19% 59% 26% 34% 6% 71% 13% 99 250 3 3 N/A 110 30 29

Århus 38.700 47% 35% 470 65% 3% 369 70% 19% 60% 26% 35% 5% 80% 8% 171 329 1 2 1% 86 56 63

Saarbrücken 36.400 34% 21% 132 69% 16% 106 44% 15% 61% 14% 29% 6% 42% 3% 145 481 22 14 6% N/A N/A N/A

Odense 35.200 34% 49% 256 63% 1% 125 57% 14% 58% 23% 31% 3% 80% 8% 276 428 1 2 1% 98 65 66

Freiburg 36.900 19% 43% 1.105 56% 9% 296 N/A N/A 61% 20% 33% 7% 42% 3% N/A N/A 22 14 5% 115 181 160

Karlsruhe 48.100 12% 43% 2.126 66% 19% 485 N/A N/A 62% 22% 37% 7% 42% 3% N/A N/A 22 14 7% 110 210 188

TALENTERHVERVPRÆSTATION VIDEN RAMMER

18

5 De 12 storbyers præstation – i et nationalt perspektiv

Begrænsningerne i internationale data på byniveau afholder os, som beskrevet i kapitel 3 og 4, fra at gennemføre meningsfyldte sammenligninger af årsager til byers økonomiske præstation på tværs af landegrænser. Det er dog stadigvæk interessant at se nærmere på de 12 europæiske storbyers præstation i et nationalt perspektiv.

På baggrund af de kvantitative byprofiler, som præsenteres i bilaget til denne rapport, kan vi udlede information om de 12 storbyers økonomiske præstation og forudsætninger for vækst, herunder hvor de adskiller sig fra hovedstaden i deres land, landsgennemsnittet og andre eventuelle casebyer i samme land.

Dette kapitel præsenterer en sammenfatning af de 12 byers økonomiske profil på baggrund af de data, som er indsamlet og analyseret i byprofilerne.

Vi ser blandt andet nærmere på, hvor byerne har en styrkeposition i et nationalt perspektiv, og hvor byerne ligger under landsgennemsnittet. Dette gør det muligt at angive, hvor byens ressourcebase giver gode særligt forudsætninger for varig vækst, samt hvor byens ressourcer med fordel kan styrkes med henblik at skabe bedre forudsætninger for vækst.

For mere information om byernes præstation og ressourcer, se venligst bilag 1. Her findes også beskrivelser og definitioner af de indikatorer, som indgår i profilerne af de 12 europæiske byer.

Det skal bemærkes, at de udenlandske byprofiler bygger på data fra Eurostat, mens de danske byprofiler primært bygger på data fra Danmarks Statistik (for herved at opnå bedre datakvalitet og -tilgængelighed).

19

5.1 De tre vestdanske storbyer

Aalborg

Byens vækstsystem Aalborg er blandt andet specialiseret inden for telekommunikation, hvilket kan ses som et udtryk for, at der har været særligt gode betingelser for denne branche. Et forhold kan være, at virksomhederne har mulighed for at samarbejde med Aalborg Universitet. Bagsiden af medaljen er, at en koncentreret erhvervsspecialisering gør byen mere sårbar. Region Nordjylland er desuden den danske region, hvor den største andel (21 pct.) af personer i alderen 16-64 år har modtaget undervisning i iværksætteri. Erhverv Erhvervslivet i Aalborg er relativt mere eksportintensivt end erhvervslivet i Danmark generelt set. Eksportintensive erhverv betaler typisk en højere realløn end virksomheder i andre brancher. En høj andel af eksportintensive virksomheder bidrager dermed til den regionale vækst og velstand. De brancher, der beskæftiger flest, er industri og handel. Primære erhverv står dog med sine 18 pct. for den største andel af virksomhederne i regionen. Dette kan være forklaringen på, at andelen af innovative virksomheder i Region Nordjylland ligger under landsgennemsnittet, og at de beskæftigede i regionen har et uddannelsesniveau, der ligger under niveauet for Region Midtjylland og Region Hovedstaden. De private virksomheders investering i F&U medarbejdere og udgifter til F&U, som andel af regionens BNP, ligger væsentligt under niveauet for virksomheder i Region Hovedstaden. Viden I Aalborg er der en større andel af de studerende på de videregående uddannelser, der vælger at blive PhD end i resten af landet. Region Nordjylland er desuden den af de tre vestdanske regioner, der har den største andel af udenlandske forskere per 10.000 indbyggere. Region Nordjylland ligger dog væsentligt under niveauet i Region Hovedstaden. Talent Aalborg er den af de tre vestdanske byer, der oplever den mindste nettoudflytning af personer i alderen 25-35 år, hvilket påvirker virksomhedernes muligheder for at tiltrække arbejdskraft i en positiv retning. Aalborg har dog en forholdsvis lav andel af udenlandske EU borgere sammenlignet med København. Målt på andelen af befolkningen, som indgår i den såkaldte ”kreative klasse,” og på andelen af talenter (det vil sige personer, som har en mellemlang eller lang videregående uddannelse), kommer Aalborg ind på en 4. plads i rangeringen af danske byer, efter Aarhus og Odense, og efter København, som ligger nr. 1. Rammer Kapitaludbudet i Region Nordjylland ligger væsentligt under niveauet i Region Hovedstaden, men etableringsraten er ikke væsentlig forskellig. Det kan være et udtryk for, at de virksomheder, der etablerer sig i Region Nordjylland, er mindre kapitalintensive, og at der er fravær af eksempelvis bioteknologivirksomheder med et stort kapitalbehov. 86 pct. af brugerne af det regionale Væksthus er tilfredse med vejledningen, hvilket tegner et billede af gode offentlige rammer for at understøtte iværksætteri og sikre en god erhvervsservice. Byens ”living environment” målt på borgernes brug af forskellige kulturelle aktiviteter viser, at borgerne i Nordjylland i samme omfang som borgere i resten af landet benytter kulturelle aktiviteter. Data viser desuden, at særligt cirkus og zoologisk have er aktiviteter, der benyttes flittigt i Region Nordjylland sammenlignet med resten af landet. Overordnet set peger byprofiler på følgende relative styrker (til venstre) og udfordringer (til højre) for Aalborg:

Specialiseret inden for telekommunikation

Uddannelsesinstitutioner med fokus på at understøtte erhvervsliv, herunder iværksætteri

Relativt stor andel af PhD studerende og udenlandske forskere

Andelen af innovative virksomheder er lav

Erhvervslivets investering i forskning er lav

De beskæftigedes uddannelsesniveau er lavt

Lav andel af udenlandske EU borgere og lav andel af den kreative klasse

20

Aarhus

Byens vækstsystem Aarhus er specialiseret inden for telekommunikation, hvilket kan ses som et udtryk for, at der har været særligt gode betingelser for denne branche. Et forhold kan være, at virksomhederne har haft mulighed for at samarbejde med Aarhus Universitet. Bagsiden af medaljen er, at specialisering også er med til at gøre byen mere sårbar. Region Midtjylland har desuden den næsthøjeste andel (efter Region Nordjylland) af personer i alderen 16- 64 år, som har modtaget undervisning i iværksætteri (20 pct.). Erhverv Handel, sundhed og socialvæsen er de brancher, der står for den største andel af virksomheder i Aarhus, og hvor hovedparten af de beskæftigede har arbejde, idet handel beskæftiger 17 pct., videnservice beskæftiger 8 pct. og sundhed og socialvæsen 20 pct. Andelen af innovative virksomheder i Region Midtjylland ligger over landsgennemsnittet og tæt på niveauet i Region Hovedstaden. De private virksomheders investering i F&U medarbejdere og udgifter til F&U, som andel af regionens BNP, ligger dog væsentligt under niveauet for virksomheder i Region Hovedstaden. Viden I Aarhus er der en forholdsvis stor andel af de studerende på de videregående uddannelser, der vælger at blive PhD, men andelen er lavere end i Aalborg og København. Region Midtjylland har dog i forhold til resten af landet en høj andel af forskere med en PhD grad målt per 10.000 indbyggere. Det tegner et billede af, at Aarhus og Region Midtjylland har en høj ”kvalitet” af videnarbejdere i byen og regionen. Region Midtjylland har en relativ lille andel af udenlandske forskere per 10.000 indbyggere i forhold til Region Nordjylland og Region Hovedstaden. Talent I Aarhus har 44 pct. af arbejdsstyrken og 39 pct. af de beskæftigede en videregående uddannelse, hvilket er på niveau med København og over landsgennemsnittet. Det tegner et billede af by med et relativt højt niveau af videnmedarbejdere, der kan bidrage til innovation og vækst. I Region Midtjylland er der blandt de beskæftigede en relativ stor andel, som er beskæftiget indenfor højteknologiske erhverv. Målt på andelen af befolkningen, som indgår i den såkaldte ”kreative klasse,” og på andelen af talenter (det vil sige personer, som har en mellemlang eller lang videregående uddannelse), kommer Aarhus ind på en 2. plads i rangeringen af danske byer, hvor København ligger nr. 1. Aarhus har desuden en forholdsvis lav andel af udenlandske EU borgere sammenlignet med København. Aarhus er den af de fire danske byer, der oplever den største nettoudflytning af personer i alderen 25-35 år, hvilket påvirker virksomhedernes muligheder for at tiltrække arbejdskraft. Det bør dog undersøges nærmere, hvor de flytter hen, da de stadig godt kan arbejde i Aarhus Kommune.

Rammer Kapitaludbudet i Region Midtjylland ligger væsentligt under niveauet i Region Hovedstaden, men etableringsraten er ikke væsentlig forskellig. Det kan være et udtryk for, at de virksomheder, der etablerer sig i Region Midtjylland, er mindre kapitalintensive, og at der er fravær af eksempelvis bioteknologivirksomheder med et stort kapitalbehov. 86 pct. af brugerne af det regionale Væksthus er tilfredse med vejledningen, hvilket tegner et billede af gode offentlige rammer for at understøtte iværksætteri og sikre en god erhvervsservice. Aarhus’ ”living environment” målt på borgernes brug af forskellige kulturelle aktiviteter viser, at borgerne i Østjylland i samme omfang som borgere i resten af landet benytter kulturelle aktiviteter. Data viser, at særligt sportsarran-gementer, kulturlandskaber og bymiljøer tiltrækker beboerne i Østjylland sammenlignet med resten af landet. Overordnet set peger byprofilen på følgende relative styrker (til venstre) og udfordringer (til højre) for Aarhus:

Specialiseret inden for telekommunikation

Uddannelsesinstitutioner med fokus på at understøtte erhvervsliv, herunder iværksætteri

Mange videnarbejdere


Lav andel af udenlandske EU borgere

Nettoudflytning kan være en udfordring, hvis veluddannede flytter væk fra pendlingsopland

21

Odense

Byens vækstsystem En specialisering inden for sundhedsvæsen og undervisning kan ses som et udtryk for en koncentration af offentlige videnarbejdspladser. Den manglende specialisering inden for private erhverv gør dog byen sårbar. Uddannelsesinstitutionerne i Region Syddanmark understøtter iværksætteri. Dog ligger andelen (19 pct.) af personer i alderen 16- 64 år, som har modtaget undervisning i iværksætteri, lavere end i Region Nordjylland og Region Midtjylland. Erhverv Odense er en by med en relativ stor andel af virksomheder i eksportintensive erhverv. Virksomheder i de eksportintensive erhverv udbetaler typisk en højere realløn, hvorved de bidrager til mere vækst og velstand. Region Syddanmark har en stor andel af vækstiværksættere, hvor regionen ligger over niveauet i Region Hovedstaden. Etableringsraten ligger dog under landsgennemsnittet, hvilket tegner et billede af, at blandt de iværksættere, som etablerer sig i Region Syddanmark, formår en større andel end i resten af landet at skabe vækst. De private virksomheders investering i F&U medarbejdere og udgifter til F&U som andel af regionens BNP ligger dog væsentligt under niveauet for virksomheder i Region Hovedstaden. Viden I Odense er der færre PhD studerende end i Aalborg og Aarhus, og andelen af de studerende på de videregående uddannelser, der vælger at tage en PhD, er også lavere. I Region Syddanmark er der forholdsvis få forskere med en PhD grad per 10.000 indbyggere, hvilket påvirker virksomhedernes adgang til forskningsbaseret viden. Region Syddanmark har desuden en relativ lille andel af udenlandske forskere per 10.000 indbyggere i forhold til Region Nordjylland og Region Hovedstaden. Talent Region Syddanmark har en forholdsvis lav andel af beskæftigede i højteknologiske erhverv. Odense har også en forholdsvis lav andel af udenlandske EU borgere sammenlignet med København. Målt på andelen af befolkningen, som indgår i den såkaldte ”kreative klasse,” og på andelen af talenter (det vil sige personer, som har en mellemlang eller lang videregående uddannelse), kommer Odense ind på en 3. plads i rangeringen af danske byer, efter Aarhus, som ligger nr. 2, og efter København, som ligger nr. 1.

Rammer Kapitaludbudet i Region Syddanmark er væsentligt under niveauet i Region Hovedstaden, men etableringsraten er ikke væsentlig forskellig. Det kan være et udtryk for, at de virksomheder, der etablerer sig i Region Syddanmark, er mindre kapitalintensive, og at der er fravær af eksempelvis bioteknologivirksomheder med et stort kapitalbehov. Andelen af innovative virksomheder i Region Syddanmark kan styrkes, da det ligger under landsgennemsnittet. 84 pct. af brugerne af det regionale Væksthus er dog tilfredse med vejledningen, hvilket tegner et billede af gode offentlige rammer for at understøtte iværksætteri og sikre en god erhvervsservice Odenses ”living environment” målt på borgernes brug af forskellige kulturelle aktiviteter viser, at borgerne på Fyn i samme omfang som borgere i resten af landet benytter kulturelle aktiviteter. Data viser, at særligt cirkus og, zoologisk have er aktiviteter, som borgerne på Fyn er flittige brugere af. Overordnet set peger byprofilen på følgende relative styrker (til venstre) og udfordringer (til højre) for Odense:

Vidensintensiv offentlig sektor

Eksportintensivt erhvervsliv

Relativ høj andel af vækstiværksættere


Lav andel af PhD studerende og udenlandske forskere

Lav andel af beskæftigede i højteknologiske erhverv

22

5.2 De ni udenlandske storbyer

Göteborg

Erhverv De brancher, der står for den største andel af virksomhederne og de beskæftigede i Göteborg regionen er fremstilling, handel og finansiel- og forretningsservice. Fremstilling står for 12 pct. af virksomhederne i regionen og beskæftiger 33 pct. Fremstilling står også for en stor del af beskæftigelsen på landsplan i Sverige. Handel står for 26 pct. af virksomhederne og 23 pct. af de beskæftigede; finansiel- og forretningsservice er den branche med den største andel af virksomheder, idet den står for 39 pct. Branchen står samtidig for 18 pct. af beskæftigelsen i byen. I Stockholm beskæftiger finansiel- og forretningsservice en større andel (32 pct.) og står for 52 pct. af virksomhederne. Göteborg har en bruttoværditilvækst per beskæftiget og BNP per indbygger, som ligger betydeligt under gennemsnittet sammenlignet med Stockholm, men dog på niveau med landsgennemsnittet. Virksomhederne i Göteborg regionen har en overgennemsnitlig andel af privatansatte F&U medarbejdere sammenlignet med Stockholm. Virksomhederne i Göteborg har desuden en relativ høj investering i F&U-aktiviteter, målt som andel af BNP og i absolutte værdier. Viden Universiteterne i Göteborg beskæftiger 37 pct. af regionens F&U medarbejdere, hvor resten primært er beskæftiget i erhvervslivet. Der tegner sig et billede af, at den offentlige sektor ikke er specielt forskningsintensiv, hverken målt på medarbejdere eller udgifter til F&U, set i forhold til universiteternes investeringer og den offentlige sektors investering i F&U i Stockholm. Blandt de 20-24 årige i Göteborg har 66 pct. en videregående uddannelse. Det er dog under niveauet for både Stockholm og Sverige som helhed, hvor den tilsvarende andel er henholdsvis 74,3 pct. og 73 pct. Også i forhold til antallet af offentlige og universitetsansatte F&U medarbejdere ligger Vestsverige under landsgennemsnittet. Talent Målt på andelen af befolkningen, som indgår i den såkaldte ”kreative klasse,” og på andelen af talenter (det vil sige personer, som har en mellemlang eller lang videregående uddannelse), kommer Göteborg ind på en 2. plads i rangeringen af svenske byer. På andre indikatorer præsterer byen dog dårligt. Således er andelen af befolkningen, der arbejder inden for videnskab og teknologi, væsentligt under niveauet i Stockholm. Andelen af arbejdsstyrken, der har en videregående uddannelse i Göteborg regionen, er 26 pct., hvilket er betydeligt under niveauet i Stockholm men på niveau med landsgennemsnittet. Også andelen af beskæftigede inden for højteknologiske erhverv ligner landsgennemsnittet i Sverige, men er på et niveau under Stockholm. Rammer Infrastrukturen i Göteborg har en bedre tilgængelighed end Stockholm fra såvel luften som fra jernbane og vej. Overordnet set peger byprofilen på følgende relative styrker (til venstre) og udfordringer (til højre) for Göteborg:

Stærk ressourcebase inden for fremstilling, handel og finansiel- og forretningsservice

Høj andel af ansatte inden for privat F&U

Forholdsvis god tilgængelighed

Lav andel af unge med videregående uddannelse

Relativ lav andel af arbejdsstyrken med en videregående uddannelse

23

Turku

Erhverv De brancher, der står for den største andel af virksomhederne og de beskæftigede i Turku er finansiel- og forretningsservice samt handel. Fremstillingsbranchen beskæftiger også en stor andel, men har færre virksomheder, hvilket vidner om, at der er få men store fremstillingsvirksomheder i regionen. Bruttoværditilvæksten per beskæftiget i Turku byregion er på 62.615 euro. Det er på niveau med landsgennemsnittet men under niveauet for Helsinki, hvor tilvæksten er 72.554 per beskæftiget. Samme tendens gør sig gældende for BNP per indbygger; her er niveauet 33.300 per indbygger, hvilket ikke adskiller sig fra landsgennemsnittet. Til gengæld er det under gennemsnittet sammenlignet med Helsinki byregion, hvor BNP er på 46.600 per indbygger. Ser man på andelen af privat beskæftigede, er den i Turku byregion på 69 pct., hvilket er en overgennemsnitlig andel sammenlignet med Helsinki byregion og hele landet, hvor andelen er hhv. 68 pct. og 67 pct. Erhvervslivets investeringer i F&U ligger under landsgennemsnittet, både målt på andelen af F&U medarbejdere og på udgifter til F&U som andel af BNP. Viden Andelen af offentlige ansatte F&U medarbejdere er relativt højere i Turku regionen end i resten af Finland. En forklaring er, at Helsinki for denne indikator medregnes i regionen. Målt på universiteternes andel af F&U medarbejdere ligner Turku resten af landet. Den offentlige sektor og universiteterne bruger en lavere andel af på F&U, målt som andel af BNP, end samme sektorer i resten af Finland. En høj andel af de unge i regionen tager dog en videregående uddannelse, hvilket skaber gode forudsætninger for regionens arbejdspladser i at tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Talent Arbejdsstyrkens andel af befolkningen i alderen 15-64 år er i Turku på 66 pct., hvilket er over landsgennemsnittet på 60 pct., men lidt under niveauet i Helsinki, hvor andelen er 70 pct. Målt på andelen af befolkningen, som indgår i den såkaldte ”kreative klasse,” og på andelen af talenter (det vil sige personer, som har en mellemlang eller lang videregående uddannelse), kommer Turku ind på en 3. plads i rangeringen af 25 finske byer. Andelen af beskæftigede inden for vidensintensive erhverv er højere i Turku end i resten af Finland. Regionen (hvor Helsinki også er placeret) beskæftiger desuden 50 pct. af landets beskæftigede inden for videnskab og teknologi og højteknologiske erhverv. Rammer Adgangen til rekreative områder er bedre i Turku end i Helsinki, så målt på parameteren rekreative områder tilbyder Turku bedre livskvalitet end hovedstaden. Turku er dog sværere tilgængelig end Helsinki fra resten af Europa. Dårlig tilgængelighed fra andre steder i Europa er desuden et generelt finsk problem. Overordnet set peger byprofilen på følgende relative styrker (til venstre) og udfordringer (til højre) for Turku:

Høj andel af virksomheder og beskæftigede inden for finansiel- og forretningsservice

Høj andel af beskæftigede inden for vidensintensive erhverv

En høj andel af unge tager en videregående uddannelse

Erhvervslivet investerer relativt lidt i F&U

Dårlig tilgængelighed sammenlignet med Helsinki (et generelt finsk problem)

24

Groningen

Erhverv Erhvervsstrukturen er centreret omkring handel, der står for 35 pct. af virksomhederne og 26 pct. af de beskæftigede, samt finansiel- og forretningsservice, der står for 26 pct. af virksomhederne og 33 pct. af de beskæftigede. Nogenlunde samme tendens gør sig gældende på landsplan. Bruttoværditilvæksten per beskæftiget i Groningen er på 115.599 euro. Det er markant over niveauet for Amsterdam, hvor tilvæksten er 80.702 euro per beskæftiget, og for hele landet, hvor den ligger på 74.954 euro. I forhold til BNP per indbygger er Groningen ligeledes på et højt niveau med 54.300 euro. Til sammenligning er BNP per indbygger 52.700 euro i Amsterdam, mens gennemsnittet for hele landet er 34.700 euro. Andelen af privat beskæftigede i Groningen byregion er på 63 pct. Det er under gennemsnittet sammenlignet med Amsterdam og Holland, hvor den tilsvarende andel er henholdsvis 70 pct. og 74 pct. Erhvervslivet beskæftiger en stor andel af regionens F&U medarbejdere, idet 74 pct. af regionens F&U medarbejdere er privatansatte. Dette er dog et niveau, der overgås af Eindhoven, hvor 97 pct. er beskæftigede i den private sektor. På landsplan ligger niveauet for andelen af privat ansatte F&U medarbejdere på 79 pct. Erhvervslivet i Groningen investerer relativt lidt i F&U, målt som andel af BNP, sammenlignet med Eindhoven, Amsterdam og det hollandske landsgennemsnit. Viden Den offentlige sektor i Groningen beskæftiger 26 pct. af regionens F&U medarbejdere. Resten er beskæftiget i erhvervslivet, eller er et udtryk for datamangel, da Eurostat ikke har data for universiteternes andel af F&U medarbejdere. Den offentlige sektor i Groningen bruger relativt færre midler på F&U, målt som andel af BNP, i forhold til Amsterdam og landsgennemsnittet. Byen har sin styrkeposition inden for universitetsområdet. Det kommer blandt andet til udtryk ved andelen af 20-24-årige, der er i gang med eller har færdiggjort en videregående uddannelse, som i Groningen region er på 85 pct., mens den til sammenligning udgør 61 pct. på landsplan. Dette skyldes blandt andet, at Groningen er en universitetsby med mange studerende. Talent Ser man på arbejdsstyrkens andel af befolkningen, er den i Groningen på 75 pct., mens landsgennemsnittet er 61 pct. På indikatorer som beskæftigede inden for videnskab og teknologi samt beskæftigede inden for højteknologiske erhverv har Groningen en undergennemsnitlig andel sammenlignet med hele landet. Ligeledes har Groningen en lavere andel af EU-borgere i forhold til Amsterdam og landet som helhed. Målt på andelen af befolkningen, som indgår i den såkaldte ”kreative klasse,” ligger Groningen på en 15. plads i rangeringen af 40 hollandske byer. Målt på andelen af talenter (det vil sige personer, som har en mellemlang eller lang videregående uddannelse), kommer byen ind på en 13. plads i rangeringen af de 40 hollandske byer. Rammer Groningen har markant lavere kriminalitet, med 75 anmeldte forbrydelser per 1000 indbyggere, end både Amsterdam og Holland generelt, med henholdsvis 108,6 og 79,9 anmeldte forbrydelser. Tilgængeligheden med vej og tog til Groningen fra resten af Europa er relativ god; dog er det nemmere at komme til Amsterdam og Eindhoven end til Groningen. Overordnet set peger byprofilen på følgende relative styrker (til venstre) og udfordringer (til højre) for Groningen:

Mange virksomheder og beskæftigede inden for finansiel- og forretningsservice

Høj andel af unge mellem 20-24 år har en lang videregående uddannelse

Arbejdsstyrkens andel af befolkningen er høj


Relativ lav andel af videnarbejdere

Relativ lav andel af udenlandske EU borgere

25

Eindhoven

Erhverv De vigtigste brancher i Eindhoven regionen er handel, som udgør 35 pct. af virksomhederne og 27 pct. af de beskæftigede, samt finansiel og forretningsservice, som står for 27 pct. af virksomhederne og 29 pct. af de beskæftigede. Bruttoværditilvæksten per beskæftiget er forholdsvis lav i Eindhoven byregion (70.095 euro), sammenlignet med især Amsterdam byregion (hvor niveauet er 80.702 per beskæftiget), men også set i forhold til landsgennemsnittet (74.954 euro). BNP per indbygger udgør i Eindhoven byregion 36.000 euro. Det ligger således over landsgennemsnittet på 34.700 euro per indbygger, men markant lavere i forhold til Amsterdam byregion, hvor BNP er på 52.700 euro per indbygger. Andelen af privat beskæftigede udgør en højere andel end i Amsterdam og i Holland generelt. Eindhoven regionen har en andel af privatansatte F&U medarbejdere på 97 pct., hvilket er relativt højt i sammenligning med landsgennemsnittet på 79 pct. Ligeledes ligger de private F&U-udgifter på et højt niveau i regionen, målt som andel af BNP, sammenlignet med landsgennemsnittet. Viden Eindhoven har en lav andel af offentlige F&U medarbejdere, som udgør 3 pct. af alle F&U medarbejdere i regionen. Landgennemsnittet er 79,42 pct. Den offentlige sektors investeringer i F&U, målt som andel af BNP, ligger ligeledes på et lavt niveau med 0,07 pct., hvor niveauet for hele Holland er 0,22 pct. Andelen af studerende på de videregående uddannelser er lavere i Eindhoven end i Groningen, Amsterdam og landsgennemsnittet. Talent Arbejdsstyrkens andel af befolkningen i alderen 15-64 år er i Eindhoven på 69 pct., hvor den til sammenligning er på 61 pct. i Holland generelt. Andelen af arbejdsstyrken, der har en lang videregående uddannelse, er 31 pct. hvilket er en overgennemsnitlig andel sammenlignet hele landet, hvor niveauet er på 26 pct. Andelen af beskæftigede inden for vidensintensive erhverv, målt på beskæftigede inden for videnskab og teknologi, er lavere i Eindhoven end i Groningen, Amsterdam og på landsplan. Målt på andelen af beskæftigede inden for høj teknologiske erhverv ligner Eindhoven dog resten af landet. Rammer Kriminaliteten i Eindhoven er forholdsvis høj, det vil sige, på samme niveau som Amsterdam, og således over gennemsnittet for Holland. Den offentlige adgang til grønne områder er dog god sammenlignet med Amsterdam. Derudover har Eindhoven en god infrastruktur med god tilgængelighed fra særligt jernbane og vej. Overordnet set peger byprofilen på følgende relative styrker (til venstre) og udfordringer (til højre) for Eindhoven:

Erhvervslivet investerer relativt meget i F&U målt som andel af F&U medarbejdere og udgifternes andel af BNP

Høj andel af arbejdsstyrken har en lang videregående uddannelse

Den offentlige sektors investeringer i F&U er relativt lave

Lav andel af beskæftigede inden for vidensintensive erhverv

Lav andel af unge, der tager en videregående uddannelse

26

Karlsruhe

Erhverv BNP per indbygger i Karlsruhe ligger over niveauet i Saarbrücken, Freiburg og det tyske landsgennemsnit. I Karlsruhe er 43 pct. af regionens F&U medarbejdere ansat i den private sektor, hvilket er det samme niveau som i Freiburg, men under landsgennemsnittet. Erhvervslivet i Karlsruhe investerer relativt meget i F&U, målt på F&U-udgifter som andel af BNP og i absolutte værdier, sammenlignet med Berlin, Saarbrücken, Freiburg og det tyske landsgennemsnit. I Karlsruhe er 66 pct. af beskæftigede ansat i den private sektor. Viden Karlsruhes forskningsinstitutioner er forskningsintensive målt på deres andel af regionens F&U medarbejdere, idet de beskæftiger 38 pct. af alle F&U medarbejdere i Karlsruhe. Resten er beskæftiget i erhvervslivet og i den offentlige sektor, der står for 17 pct. af regionens F&U medarbejdere. Målt på universiteternes udgifter til F&U (som andel af BNP og i absolutte værdier) er universiteterne i Karlsruhe mindre forskningsintensive end universiteterne i Berlin. Sammenlignet med Saarbrücken og Freiburg, samt landsgennemsnittet, er universiteterne i Karlsruhe dog relativt forskningsintensive. Talent En betydelig andel af arbejdsstyrken i Karlsruhe regionen har en videregående uddannelse og en stor del af disse arbejder inden for de højteknologiske erhverv. Samtidig har Karlsruhe været i stand til at tiltrække et højt antal udenlandske borgere, særligt fra andre EU lande. Rammer Adgangen til rekreative områder i Karlsruhe er mindre god end i eksempelvis Saarbrücken. Karlsruhes infrastruktur skaber dog gode rammer for adgangen til og mobiliteten i byen og regionen. Dog er adgangen til offentlig transport dårligere i Karlsruhe end i Freiburg og Berlin. Overordnet set peger byprofiler på følgende relative styrker (til venstre) og udfordringer (til højre) for Karlsruhe:

Høj andel af beskæftigede inden for vidensintensive erhverv

Forskningsintensivt erhvervsliv

God evne til at tiltrække udenlandsk talent til byen

Universiteterne bruger relativt færre penge på F&U end universiteterne i Berlin

27

Freiburg

Erhverv BNP per indbygger i Freiburg ligger på niveau med Saarbrücken, og således over landsgennemsnittet, men stadig et betydeligt niveau under Karlsruhe. I Freiburg er 43 pct. af regionens F&U medarbejdere ansat i den private sektor, hvilket er det samme niveau som i Karlsruhe, men et niveau under landsgennemsnittet. Erhvervslivet i Freiburg investerer dog relativt mindre i F&U, målt på udgifter som andel af BNP og i absolutte værdier, end Karlsruhe. I Freiburg er 56 pct. af beskæftigede ansat i den private sektor. Viden Freiburgs forskningsinstitutioner er forskningsintensive målt på deres andel af regionens F&U medarbejdere, idet de beskæftiger 49 pct. af alle F&U medarbejdere i Freiburg. Resten er beskæftiget i erhvervslivet og den offentlige sektor, der beskæftiger 8 pct. af regionens F&U medarbejdere. Målt på universiteternes udgifter til F&U, som andel af BNP og i absolutte værdier, er universiteterne i Freiburg dog mindre forskningsintensive end universiteterne i Berlin og Karlsruhe. Freiburg universiteternes investeringer i F&U er på niveau med landsgennemsnittet og med Saarbrücken. Talent Arbejdsstyrkens andel af befolkningen er høj i Freiburg, idet arbejdsstyrken udgør 72 pct. Andelen af arbejdsstyrken, der har en videregående uddannelse, er på niveau med landsgennemsnittet. Den er dog lavere end i Berlin og i Karlsruhe. Andelen af beskæftigede inden for højteknologiske erhverv er relativ høj i Freiburg sammenlignet med landsgennemsnittet, Berlin og Saarbrücken. Freiburg ligger dog et niveau under Karlsruhe. Freiburg har, sammenlignet med Saarbrücken og Karlsruhe, ikke i samme omfang været i stand til at tiltrække udenlandske EU borgere til byen. Rammer Adgangen til rekreative områder i Freiburg er væsentlig bedre end i Karlsruhe og Saarbrücken. Freiburgs infrastruktur skaber gode rammer for adgangen til og mobiliteten i byen og regionen. Overordnet set peger byprofilen på følgende relative styrker (til venstre) og udfordringer (til højre) for Freiburg:

Stor og veluddannet arbejdsstyrke

Høj andel af beskæftigede inden for højteknologiske erhverv

God adgang til rekreative områder og god tilgængelighed


Universiteterne investerer relativt lidt i F&U

Lille andel af EU borgere sammenlignet med Saarbrücken og Karlsruhe

28

Saarbrücken

Erhverv BNP per indbygger i Saarbrücken ligger på niveau med Freiburg; den ligger således over landsgennemsnittet men samtidig også et niveau under Karlsruhe. I Saarbrücken er 21 pct. af regionens F&U medarbejdere ansat i den private sektor, hvilket er lavere end i Karlsruhe og Freiburg. Den lave andel af F&U medarbejdere i Saarbrücken skyldes, at den offentlige sektor og universiteterne beskæftiger en høj andel af regionens F&U medarbejdere, henholdsvis 16 og 21 pct. Erhvervslivet i Saarbrücken investerer relativt lidt i F&U, målt som andel af BNP og i absolutte værdier, sammenlignet med Karlsruhe og Freiburg samt med erhvervslivet på landsplan. I Saarbrücken er 69 pct. af beskæftigede ansat i den private sektor. Viden Saarbrückens forskningsinstitutioner er forskningsintensive målt på deres andel af regionens F&U medarbejdere, idet de beskæftiger 62 pct. af alle F&U medarbejdere i Freiburg. Resten er ansat i erhvervslivet eller i den offentlige sektor, der beskæftiger 16 pct. af regionens F&U medarbejdere. Målt på universiteternes udgifter til F&U, som andel af BNP og i absolutte værdier, er universiteterne i Saarbrücken mindre forskningsintensive end universiteterne i Berlin og Karlsruhe. Universiteternes investeringer i F&U ligger dog på niveau med Freiburg og med landsgennemsnittet. Talent Arbejdsstyrkens andel af befolkningen er høj i Freiburg, idet arbejdsstyrken udgør 68 pct. Andelen af arbejdsstyrken, der har en videregående uddannelse, er ligger dog under landsgennemsnittet og er desuden lavere end den tilsvarende andel i Berlin, Freiburg og Karlsruhe. Andelen af beskæftigede inden for højteknologiske erhverv er relativ lav i Saarbrücken sammenlignet med Karlsruhe, Freiburg og Berlin. Saarbrücken ligger dog på niveau med landsgennemsnittet. Saarbrücken indtager en middel placering på både den nationale rangering af andelen af befolkningen, som indgår i den såkaldte ”kreative klasse,” og på andelen af talenter (det vil sige personer, som har en mellemlang eller lang videregående uddannelse). Saarbrücken er relativ god til at tiltrække udenlandske EU borgere til regionen. Rammer Adgangen til rekreative områder i Saarbrücken er dårligere end i Freiburg og Karlsruhe. Overordnet set peger byprofilen på følgende relative styrker (til venstre) og udfordringer (til højre) for Saarbrücken:

Høj andel af udenlandske EU borgere


Universiteterne investerer relativt lidt i F&U

Lav andel af beskæftigede inden for højteknologiske erhverv

29

Manchester

Erhverv De to brancher, der står for den største andel af virksomhederne og de beskæftigede i Greater Manchester, er handel (som står for 29 pct. af virksomhederne og 27 pct. af de beskæftigede) og finansiel- og forretningsservice (som repræsenterer 37 pct. af virksomhederne og 28 pct. af de beskæftigede). Den tredjestørste branche i Greater Manchester er fremstilling, der udgør 10 pct. af virksomhederne og ansætter 17 pct. af de beskæftigede. BNP per indbygger i Greater Manchester ligger under niveauet for Nottingham og London, dog er det relativt højere end landsgennemsnittet. Erhvervslivet i Manchester investerer relativt mindre i F&U, både målt på andelen af F&U medarbejdere og deres udgifter til egen F&U, sammenholdt med erhvervslivet i Nottingham. Viden Manchesters forskningsinstitutioner er forskningsintensive og beskæftiger 89,9 pct. af alle F&U medarbejdere i Greater Manchester. Resten er beskæftiget i erhvervslivet, idet den offentlige sektor kun beskæftiger en begrænset andel. Til sammenligning er landsgennemsnittet for universiteternes andel af F&U medarbejdere på 72,5 pct. Talent Andelen af arbejdsstyrken, der har en videregående uddannelse i Greater Manchester, ligger under landsgennemsnittet. Blandt de beskæftigede er der en relativ stor andel, som er beskæftiget inden for de vidensintensive erhverv. Manchester ligger målt på indikatoren for beskæftigede inden for viden og teknologi på niveau med Nottingham men et stykke under landsgennemsnittet, der dog ser ud til at blive hevet væsentligt op af London. Målt på andelen af beskæftigede inden for højteknologiske erhverv ligger Manchester med sin andel på 5 pct. på niveau med London og landsgennemsnittet. Dette er med til at tegne et billede af, at der i Manchester er en ubalance mellem en stor gruppe af personer i arbejdsstyrken, der mangler kompetencer til at varetage et job i de vidensintensive erhverv, og en relativ stor andel af veluddannede, som er i beskæftigelse, men som ikke nødvendigvis bor i Manchester. Målt på andelen af befolkningen, som indgår i den såkaldte ”kreative klasse,” ligger Manchester på en 11. plads i rangeringen af engelske byer. Målt på andelen af talenter (det vil sige personer, som har en mellemlang eller lang videregående uddannelse), kommer byen ind på en 7. plads i rangeringen af de engelske byer. Rammer Manchesters infrastruktur skaber gode rammer for adgangen til og mobiliteten i Manchester by og Greater Manchester regionen. Målt i forhold til Nottingham og London, ligger Manchester meget højt målt på tilgængelig til byen med fly, tog og vejtransport. Overordnet set peger byprofilen på følgende relative styrker (til venstre) og udfordringer (til højre) for Manchester:

Stærk erhvervsbase inden for videntunge erhverv

Forskningsintensive universiteter

Mange indbyggere i den ”kreative klasse”

God tilgængelighed

Erhvervslivets investeringer i forskning er lav

Lavt uddannet arbejdsstyrke

BNP per indbygger er relativt lav

30

Nottingham

Erhverv De to brancher, der står for den største andel af virksomhederne og beskæftigelsen i Greater Nottingham, er finansiel- og forretningsservice (som repræsenterer 33 pct. af virksomhederne og 23 pct. af de beskæftigede) og handel (som repræsenterer 28 pct. af virksomhederne og 26 pct. af de beskæftigede). Den tredjestørste branche i Nottingham er fremstilling, der står for 11 pct. af virksomhederne og ansætter 24 pct. af de beskæftigede. BNP per indbygger er relativt højt i Nottingham sammenlignet med Manchester og landsgennemsnittet, men ligger dog under niveauet for London. Erhvervslivet i Nottingham investerer relativt mere i F&U, målt på både andelen af F&U medarbejdere og deres udgifter til egen F&U, sammenholdt med erhvervslivet i Manchester, London og gennemsnittet for erhvervslivet i Storbritannien. Viden Nottinghams universiteter er forskningsintensive og beskæftiger 67 pct. af alle F&U medarbejdere i Greater Nottingham. 30 pct. af F&U medarbejdere er beskæftiget i det private erhvervsliv, og 3 pct. i den offentlige sektor. Andelen ligger dog et niveau under Manchester og landsgennemsnittet, hvilket ikke nødvendigvis er et dårligt tegn, men blot en konsekvens af, at det private erhvervsliv trækker på en stor del af områdets F&U medarbejdere. Talent Andelen af arbejdsstyrken, der har en videregående uddannelse i Greater Nottingham, ligger på niveau med landsgennemsnittet. Blandt de beskæftigede er 28 pct. beskæftiget inden for vidensintensive erhverv. Nottingham ligger målt på indikatoren for beskæftigede inden for viden og teknologi på niveau med Manchester, men et stykke under landsgennemsnittet, der dog ser ud til at blive hevet væsentligt op af London. Målt på andelen af beskæftigede inden for højteknologiske erhverv ligger Nottingham med sin andel på 3 pct. dog et niveau under London, Manchester og landsgennemsnittet. Dette tegner et billede af, at Nottingham har potentiale for at hæve uddannelsesniveauet i arbejdsstyrken. Målt på andelen af befolkningen, som indgår i den såkaldte ”kreative klasse,” ligger Nottingham på en 52. plads i rangeringen af engelske byer. Målt på andelen af talenter (det vil sige personer, som har en mellemlang eller lang videregående uddannelse), kommer byen ind på en 69. plads i rangeringen af de engelske byer. Rammer Nottinghams infrastruktur er med til at skabe gode rammer for adgangen til og mobiliteten i Nottingham by og Greater Nottingham regionen. Overordnet set peger byprofilen på følgende relative styrker (til venstre) og udfordringer (til højre) for Nottingham:

Stærk erhvervsbase inden for videntunge erhverv

Forskningsintensivt erhvervsliv

Forskningsintensive universiteter

Lavt uddannet arbejdsstyrke

Få indbyggere i den ”kreative klasse”

31

Bilag 1: De kvantitative byprofiler

i. Datagrundlag og indikatorer

Dette bilag præsenterer kvantitative byprofiler af 12 europæiske storbyer: de tre vestdanske byer Aalborg, Aarhus og Odense samt ni udvalgte europæiske storbyer. Bilaget præsenterer de indikatorer, der udgør det kvantitative grundlag for denne delrapports kapitel 4 og kapitel 5.

Byprofilerne for de 12 byer inkluderer desuden data for landets hovedstad og for landsgennemsnit på alle indikatorer. Dette gør det muligt at sætte byernes præstation og ressourcer ind i en national kontekst og således tegne et billede af byens nationale positionering. En sammenfatning af byernes nationale positionering er præsenteret i denne delrapports kapitel 5.

Bilaget præsenterer først byprofilerne for de tre vestdanske byer og derefter de ni udenlandske byprofiler.

Bemærk venligst, at de danske byprofiler i dette bilag bygger på data fra Danmarks Statistik, mens de udenlandske profiler og den internationale sammenligning i delrapportens kapitel 4 er baseret på Eurostat data. Danmarks Statistik er valgt som kilde for de danske byprofiler grundet dens bedre kvalitet og tilgængelighed af data. Eurostat er dog, som beskrevet i kapitel 3, valgt som det primære datagrundlag, da det er den bedste kilde til internationalt sammenlignelige data på europæiske byer og regioner.

Byprofilerne er bygget op efter samme struktur som den analyseramme, der er udviklet i forbindelse med The City Regions Project. Analyserammen er præsenteret i kapitel 2, og beskrives mere detaljeret i projektets Delrapport 2. Byprofilerne har dog fokus på byens ressourcer, da disse kan belyses ved hjælp af tilgængelige kvantitative indikatorer. Bysamarbejder, som også er et vigtigt element i projektet, kan ikke belyses på hensigtsmæssig vis ved hjælp af tilgængelige data.

Som beskrevet i kapitel 2 skelner vi i dette projekt mellem fire kategorier af ressourcer:

Erhverv: byens erhvervsbase, antal og størrelse af virksomheder, grad af internationalisering, specialisering inden for erhvervs- eller teknologiområder og graden af sammenhæng mellem virksomheder og specialiseringsområder i byen

Viden: byens vidensbase, dvs. dens forsknings- og uddannelsesinstitutioner, forskningsstyrker, graden af hjemtagning af viden fra andre byer og lande, samt kvaliteten og den internationale gennemslagskraft af byens forskning

Talent: byens borgere og arbejdskraft, herunder befolkningsstørrelse, demografisk profil (fx aldersfordeling), beskæftigelse, iværksætteri, social kapital, samt evnen til at tiltrække og fastholde talent fra andre byer og udlandet

Rammer: de overordnede rammebetingelser for vækst i byen, herunder regionale og kommunale vækst-, erhvervs- og innovationspolitik og tiltag, byens infrastruktur (især transportinfrastruktur) samt kvaliteten af det generelle forretningsklima og den livskvalitet som byen kan tilbyde.

Da en ressources fulde værdi kun realiseres ved at den bringes i et produktivt samspil med andre ressourcer, er det desuden vigtigt at vurdere disse ressourcer inden for rammen af byens vækstsystem. Vækstsystemet vil dog kun blive belyst i et begrænset omfang i byprofilerne af de danske byer, da det ikke har været muligt at finde egnede indikatorer i Eurostat.

32

Bysamarbejder vil sammen med byens vækstsystem dog udgøre et centralt fokus i de kvalitative casestudier af de ni europæiske byer, der præsenteres i projektets delrapport 5.

En kort læsevejledning til byprofilerne:

Angivelse for fokus for afsnit: Byprofilerne er struktureret i et afsnit for hvert delelement i analyserammen. I begyndelsen af hvert afsnit vil nedenstående figur (til venstre) blive præsenteret for at vise, hvilken del af ressourcerammen, der er i fokus. Dette indikeres ved, at den pågældende del af ressourcerammen fremstår i grønt, mens de resterende elementer af rammen er i blåt.

Angivelse af geografisk område: Som det fremgik af kapitel 3 (tabel 3.1), udgør byerne i denne analyse mellem 29 og 100 procent af den byregion, de ligger i. Dette er væsentligt, da de fleste internationale indikatorer på økonomisk vækst kun er tilgængelige på niveau af regioner (de såkaldte NUTS3 regioner, eller endda på niveau af NUTS2 regioner eller landsdele) og ikke på byniveau. Bemærk venligst at regionen for mange indikatorer derfor anvendes som proxy for byen.

Det varierer derfor fra indikator til indikator, hvilket geografisk område data dækker. For hver indikator vil der i parentes efter bynavnet være angivet, hvilket geografisk område, der er tale om. I begyndelsen af hvert afsnit vil nedenstående figur blive præsenteret, med det formål at fungere som en påmindelse op, hvilke geografiske områder de fire NUTS-niveauer henviser til.

Fokus i analysen (fremhævet med grønt) Påmindelse: geografiske niveauer

Inden vi præsenterer byprofilerne, giver tabellerne på de følgende sider giver en oversigt over indikatorer og geografiske områder, som er omfattet af analysen:

Tabel i.I: oversigt over de indikatorer, der danner grundlaget for de danske byprofiler. Begrundelse for valg af indikatorer er angivet i tabellen. Den primære datakilde er Danmarks Statistik.

Tabel i.II: oversigt over de indikatorer, der danner grundlag for de udenlandske byprofiler. Begrundelse for valg af indikatorer er angivet i tabellen. Den primære datakilde er Eurostat.

Tabel i.III: oversigt over de geografiske områder, der er anvendt i byprofilerne. Indbyggertallet for de geografiske områder er angivet i tabellen.

ERHVERV

TALENT

VIDEN

RAMMER

BYENS VÆKSTSYSTEM

NUTS1Landet

NUTS3Byregionen

NUTS4Byen

NUTS2Regionen

33

Tabel i.I: Liste over indikatorer og begrundelse for valget heraf: for de danske byprofiler

Tema Indikatorer for danske byer Begrundelse for valg af indikatoren

Byens vækstsystem


Erhvervsspecialisering for udvalgte brancher

Indikatoren giver et billede af hvilke erhverv byen er specialiseret inden for, og danner grundlaget for værdiskabelsen og velstanden i byområdet.

Andel af beskæftigede og arbejdsstyrken med en videregående uddannelse

Indikatoren viser forholdet mellem arbejdsstyrkens og beskæftigedes uddannelsesniveau. Den er et udtryk for, om der er balance mellem arbejdsstyrkens kvalifikationer og den offentlige og private efterspørgsel, da en højtuddannet arbejdsstyrke er lig med et godt udbud af kvalificerede med medarbejdere. De beskæftigedes uddannelsesniveau er et udtryk for arbejdsstedernes efterspørgsel efter personer med en videregående uddannelse. Samtidigt er det et udtryk for videnintensiteten på arbejdspladserne.

Etableringsrate og kapitaludbud Forholdet mellem andelen af nye virksomheder, som etablerer sig, og adgang til kapital er et udtryk for hvor svært eller nemt det er at starte ny virksomhed. Det skal dog tolkes med varsomhed, da der er tale om en ”høne og ægget”-diskussion, hvor udbuddet af kapital kan være en konsekvens af den type af virksomheder, der etablerer sig, og ikke et udtryk for hvorvidt det er vanskeligt at skaffe kapital for nyetablerede virksomheder.


Andel af innovative virksomheder Indikatorerne er et udtryk for om virksomhederne i regionen er innovative.

Undervisning i iværksætteri Indikatoren tegner et billede af uddannelsesinstitutionernes fokus på at understøtte iværksætteri gennem uddannelse.

Erhverv

Produktivitet og værditilvækst Produktivitet og værditilvækst Indikatoren bruttonationalprodukt (BNP) per indbygger er et udtryk for den overordnede produktivitet og et ofte anvendt mål for at beskrive en bys eller et lands velstand. Indikatoren bruttoværditilvækst (BVT) pr. arbejdstime tager højde for værdiskabelse i produktionen, og det antal timer, der arbejdes. Det er særligt et interessant mål ved internationale sammenligner, da det tager højde for at arbejdstiden kan variere meget fra land til land. Ved at opgøre det per time er det muligt at fange om medarbejderne er produktive eller ”blot” arbejder mange timer.

Virksomhedssammensætning Antal virksomheder, andel af SMV’er og eksportintensive virksomheder

Indikatoren antal virksomheder per 1.000 indbyggere kombineret med indikatoren andel af små og mellemstore virksomheder (SMV’er) giver mulighed for at se om en by har en lavere andel af virksomheder end andre byer, eller om den blot har flere store virksomheder. Andelen af eksportintensive erhverv er et udtryk for hvor konkurrenceudsat erhvervslivet er.

34


Private F&U udgifter og privatansatte forskere

Virksomheders udgifter til forskning og udvikling samt deres andel af medarbejdere med en forskeruddannelse er et ofte anvendt udtryk for virksomhedernes evne til at udvikle og innovere og dermed bidrage til vækst og velstand.

Erhvervsstruktur Virksomheder og beskæftigede fordelt på brancher

Indikatoren for andelen af virksomheder og beskæftigede fordelt på brancher tegner et billede af, om de brancher, der udgør en stor andel af arbejdsstederne også står for en høj andel af de beskæftigede.

Andel af private beskæftigede Forholdet mellem beskæftigede i den offentlige og private sektor er et udtryk for hvor meget henholdsvis den offentlige og den private sektor fylder i byen eller regionen.

Iværksætteri Etableringsrate og andel af vækstiværksættere

Indikatoren for antal etableringer er et udtryk for, hvor mange nye virksomheder, som etablerer sig. Indikatoren bliver også brugt som et udtryk for byens og byregionens evne til at innovere, idet nye virksomheder ofte kommer med et nyt produkt eller service, der udfordrer eksisterende virksomheder. Indikatoren for andelen af vækstiværksættere er et udtryk for nye virksomheder, der kommer ind i et vækstforløb og er med til at skabe beskæftigelse i regionen.

Etableringsrate på brancher Antal etableringer er et udtryk for hvor mange nye virksomheder, som etablerer sig inden for udvalgte brancher.

Nyopstartede virksomheder indenfor information – og kommunikationsteknologi

Indikatoren viser den geografiske lokalisering af nyopstartede virksomheder inden for information- og kommunikationsteknologi.

Viden

Forskningsinstitutioner PhD studerende Indikatoren antal PhD studerende er et udtryk for omfanget af PhD-stipendiater i byen og regionen, og et udtryk for omfanget af potentialet for nye medarbejdere med en forskeruddannelse for byens virksomheder. Indikatoren andelen af PhD studerende er et udtryk for om forskningsmiljøerne formår at fastholde studerende på de lange videregående uddannelser til at tage en PhD, og en svag indikator på, om der er nogle gode miljøer og muligheder for PhD studerende på forskningsinstitutionerne i byen og byregionen.

Antal forskere og forskere som andel af privat beskæftigelse

Indikatorerne antal forskere med PhD grad og andel af forskere med PhD grad er et udtryk for omfanget og ”kvaliteten” af forskere på byens forskningsinstitutioner og for forskningsintensiteten i erhvervslivet. Gode forskningsmiljøer og dygtige forskere har betydning for den viden virksomhederne har adgang til, samt for byens og byregionens evne til at tiltrække nye virksomheder og udenlandske forskere og studerende.

35


Indikatoren forskere som andel af den samlede private beskæftigelse viser hvor stor en andel af byens forskere udgøres af privatansatte. Den er et udtryk for, hvor vidensintensivt erhvervslivet er. Indikatoren andel privat ansatte forskere viser, hvor stor en andel af forskerne, der er ansatte i det private erhvervsliv.

Uddannelsesinstitutioner Andelen af studerende på en videregående uddannelse

Andelen af de studerende på de videregående uddannelser er et udtryk for kompetencerne blandt regionens kommende medarbejdere for virksomheder og offentlige arbejdspladser.


Udenlandske forskere Indikatorerne antal udenlandske forskere med PhD grad og andelen af udenlandske forskere med PhD grad er et udtryk for byens videninstitutioners og byens erhvervslivs evne til at tiltrække udenlandske forskere. Evnen til at tiltrække udenlandske forskere har betydning for den viden virksomhederne har adgang til, og for byens og byregionens evne til at tiltrække nye virksomheder og opbygge gode forskningsmiljøer.

Studieophold i udlandet og antal udenlandske studerende

Indikatorerne skal være med til at tegne et billede af, hvor internationalt orienteret danske studerende på de lange videregående uddannelser er, og af hvor mange udenlandske udvekslingsstuderende, der vælger at studere på et af de danske universiteter.

Orientering mod erhvervslivet Praktikpladser per 1.000 beskæftigede

Indikatoren er med til at tegne et billede af uddannelsesinstitutioners samspil med erhvervslivet, og er et udtryk for den praktiske erfaring, de studerende har, når de afslutter deres uddannelse.

Talent

Demografi Demografi Indikatoren for andel af indbyggere i alderen 25-64 år er et udtryk for byens arbejdsstyrke og dermed potentielle medarbejdere for byen og byregionens virksomheder. Indikatoren andel af indbyggere i alderen 20-25 år er et udtryk for, hvor mange unge (typisk studerende), der er i byen.

Menneskelig kapital Arbejdsstyrkens uddannelsesniveau

Arbejdsstyrkens uddannelsesniveau er en ofte anvendt indikator for ”kvaliteten” af arbejdsstyrken, da det er vist at længere uddannelser er forbundet med højere produktivitet.

De beskæftigedes uddannelsesniveau

De beskæftigedes uddannelsesniveau kan bruges som et udtryk for efterspørgsel efter personer med forskellige uddannelsesmæssige baggrunde og er dermed også et udtryk for hvor vidensintensive arbejdspladser, der er i byen eller regionen.


Indikatorerne antal beskæftigede og andel af beskæftigede inden for højteknologiske erhverv er udtryk for de beskæftigedes kompetencer, idet det antages, at de besidder særlige kompetencer for at kunne være ansat i højteknologiske erhverv.

Deltagelse i livslang læring Deltagelse i livslang læring er et udtryk for arbejdsstyrkens og befolkningens kompetencer og evne til at være innovative.

36


Den kreative klasse og talenter Den ”kreative klasse” er et mål for befolkningens kompetencer målt på arbejdsfunktion i stedet for det formelle uddannelsesniveau. Den omfatter eksempelvis ”kreative” (arkitekter, forskere, uddannelsesfag m.m.), ”bohemer” (forfattere, journalister, kunstnere, designere m.fl.) og ”kreative professionelle” (ledere, jurister, erhvervsuddannede osv.). ”Talent” måler andelen af befolkningen, som har en bachelor-, kandidat- eller forskeruddannelse.

Definitioner og data er stillet til rådighed af forskningsprojektet Talent, Technology and Tolerance in Denmark, ledet af Mark Lorenzen, CBS.

Indikatoren Kreativ klasse (internationalt) og Talenter (internationalt) er et udtryk for byens placering på en rangering af 846 byer i Danmark, Norge, Sverige, Schweiz, Finland, Holland, USA, Canada, England og Tyskland.

Indikatoren total talent rangering udtrykker for byens placering på en rangering af 846 byer i Danmark, Norge, Sverige, Schweiz, Finland, Holland, USA, Canada, England og Tyskland. Talent er målt som andelen af befolkningen, der har en bachelor eller højere uddannelse. En høj andel af talent og kreativ klasse viser både noget om indbyggernes erhverv og deres uddannelse. En høj rangering indikerer et miljø, der er attraktivt, idet personer indenfor den kreative klasse er meget mobile og flytter såfremt rammerne ikke er tilstrækkeligt gode.

Byerne bliver også opgjort på en national rangering af byer i landet.

Social kapital Social kapital Indikatorerne andel af innovative virksomheder, der samarbejder med andre virksomheder, og andel af innovative virksomheder, som samarbejder med universiteter, er et udtryk for omfanget af samarbejde og tillid mellem virksomheder og universiteter. Denne type samarbejde bliver ofte fremhævet som en vigtig forudsætning for innovation, og er samtidigt et udtryk for graden af social kapital, der muliggør samarbejde.

Indikatoren tillid er et udtryk for et lands borgeres tillid til samarbejdspartnere, politikere, kollegaer mv. Indikatoren korruptionsindekset er et udtryk for borgernes tillid til det offentlige system.

Evnen til at styrke talentmassen Tiltrækning og fastholdelse af arbejdskraft

Indikatoren andel borgere med EU statsborgerskab tegner et billede af byen og regionens evne til at tiltrække udenlandske borgere. Udenlandske borgere er et udtryk for byens evne til at tiltrække videnarbejdere og for byens mangfoldighed. Indikatorerne indpendling og udpendling tegner et billede af byregionens arbejdspladser og byens attraktivitet som bopælskommune. Indikatorerne nettotilflytning 20-24 årige og nettotilflytning 25 -35 årige er et udtryk for om byen er en studieby, der tiltrækker mange unge, og viser samtidigt om folk bliver boende efter endt uddannelse.

37


Rammer

The business environment Kapitaludbud og rådgivning Indikatorerne er et udtryk for om byen og byregionen har et godt miljø for virksomheder udtrykt ved indikatorer for adgang til kapital og kvalificeret rådgivning.

The living environment Kriminalitet Indikatoren er et ofte anvendt udtryk for en bys tryghed. Til internationale sammenligninger kan den dog være svær at tolke på, da det er vanskeligt at afgøre om, der er mange anmeldelser fordi befolkningen har tillid til politiet og dermed anmelder, eller om der er meget kriminalitet.

Kulturudbud og anvendelse heraf Indikatorerne for borgernes anvendelse af forskellige kulturelle aktiviteter er med til at tegne et billede af forskellige præferencer for danskere bosat forskellige steder i landet. Den er samtidigt med til at tegne et billede af danskernes adgang til kulturaktiviteter.

Infrastruktur og tilgængelighed Offentlig transport Indikatoren antal stoppesteder for offentlig transport pr. km2 er et udtryk for borgernes adgang til offentlig transport og dermed mobiliteten for alle borgere, også dem der ikke har adgang til en bil.




Mulitilgang

Indikatorerne for tilgængelighed er et udtryk for, hvor godt en by er forbundet med omverden og resten af landet. Indikatorerne tegner et billede af, hvor nemt for arbejdskraft og varer at komme rund i regionen og til og fra andre byer i Europa.

Indikatoren skal dog tolkes med varsomhed, da EU=100 dækker over et gennemsnit for meget tilgængelige byer som London, Paris og Frankfurt såvel som byer, der er begrænset adgang til (eksempelvis i Nordsverige). Multigang er et udtryk for tilgængelighed med flere transportmidler.

Kilde: DAMVAD 2010.

38

Tabel i.II: Liste over indikatorer og begrundelse for valget heraf: for de 9 udenlandske byprofiler

Tema Indikatorer for udenlandske byer Begrundelse for valg af indikatoren

Erhverv

Produktivitet og værditilvækst Produktivitet og værditilvækst Indikatoren bruttonationalprodukt(BNP) per indbygger er et udtryk for den overordnede produktivitet og er et ofte anvendt mål for at beskrive en bys eller et lands velstand. Indikatoren bruttoværditilvækst (BVT) per beskæftiget er et udtryk for de beskæftigedes gennemsnitlige produktivitet.

Virksomhedssammensætning Antal virksomheder per 1000 indbyggere

Indikatoren antal virksomheder per 1.000 indbyggere er et udtryk for omfanget af virksomheder i byen eller regionen. Indikatoren skal dog tolkes med varsomhed, da den ikke giver information om størrelsen på virksomhederne.

Andel af innovative virksomheder Indikatoren er et udtryk for, hvor stor en andel af et lands virksomheder, der er innovative.

Andelen af privatansatte F&U medarbejdere

Indikatoren er et udtryk for, hvor stor en andel af alle F&U medarbejdere i regionen, der er privatansatte. Det totale antal F&U medarbejdere dækker ansatte i offentlige institutioner, universiteter og non-profit organisationer.

Virksomhedernes udgifter til forskning- og udvikling samt deres andel af F&U medarbejdere er et ofte anvendt udtryk for virksomhedernes evne til at udvikle og innovere og dermed bidrage til vækst og velstand.

Private F&U udgifter som andel af BNP og i mio. euro

Indikatorerne private F&U udgifter som andel af BNP og private F&U udgifter i mio. euro er et udtryk for omfanget af de private virksomheders udgifter til forskning og udvikling. Den er med til at tegne et billede af, hvor viden- og forskningsintensivt erhvervslivet er.

Erhvervsstruktur Andel af virksomheder og beskæftigede fordelt på brancher

Indikatoren for andel af virksomheder og beskæftigede fordelt på brancher tegner et billede af, om de brancher, der udgør en stor andel af arbejdsstederne, også står for en høj andel af de beskæftigede.

Andel af private beskæftigede Forholdet mellem beskæftigede i den offentlige og private sektor er et udtryk for, hvor meget henholdsvis den offentlige og den private sektor fylder i byen eller regionen.

Viden

Forskningsinstitutioner Andel af offentlige og universitetsansatte F&U medarbejdere

Indikatorerne andel af offentligt F&U medarbejdere og andel af universitetsansatte F&U medarbejdere er et udtryk for hvor stor en andel af alle F&U medarbejdere i regionen, der er ansat i de to sektorer. Det totale antal F&U medarbejdere dækker ansatte i offentlige institutioner, universiteter og non-profit organisationer.

39


Offentlige og universitets F&U udgifter som andel af BNP og i mio. euro

Indikatorerne offentlige/universitets F&U udgifter som andel af BNP og offentlige/universitets F&U udgifter i mio. euro er et udtryk for omfanget af de offentlige institutioners og universiteternes udgifter til forskning og udvikling og er med til at tegne et billede af, hvor videns- og forskningsintensiv den offentlige sektor og universiteterne i regionen er.

Uddannelsesinstitutioner Andel af studerende på videregående uddannelse ud af alle i alderen 20-24 år

Indikatoren er et udtryk for omfanget af regionens unge i alderen 20-24 år, der er i gang med en videregående uddannelse eller forskeruddannelse. Indikatoren er et udtryk for kompetencerne blandt regionens potentielle fremtidige arbejdsstyrke.

Andel af studerende på en videregående uddannelse

Indikatoren viser fordelingen af de studerende på forskellige uddannelsesniveauer og er et udtryk for både aldersfordelingen blandt de studerende, og for om byen formår at tiltrække studerende til de videregående uddannelser.

Talent

Demografi Andel indbyggere 15-64 år Indikatoren er et udtryk for, hvor stor en arbejdsstyrke, der er i området. Arbejdsstyrken er udtryk for adgangen til potentielle medarbejdere for områdets arbejdspladser. Adgangen til kvalificerede medarbejdere er af afgørende betydning for virksomhedernes og de offentlige arbejdspladsers innovation, produktivitet og i sidste ende bidrag til vedvarende vækst.

Arbejdsstyrkens uddannelsesniveau

Arbejdsstyrkens uddannelsesniveau er en ofte anvendt indikator for ”kvaliteten” af arbejdsstyrken, da det er vist at længere uddannelser er forbundet med højere produktivitet

Beskæftigede inden for videnskab og teknologi

Antallet af beskæftigede inden for videnskab og teknologi er et udtryk for omfanget af videnmedarbejdere i regionen.

Beskæftigelse inden for højteknologiske erhverv

Indikatorerne antal beskæftigede og andel af beskæftigede inden for højteknologiske erhverv er udtryk for de beskæftigedes kompetencer, idet det antages, at de besidder særlige kompetencer for at kunne være ansat i højteknologiske erhverv.

Deltagelse i livslang læring Deltagelse i livslang læring er et udtryk for arbejdsstyrkens og befolkningens kompetencer og evne til at være innovative.

Den kreative klasse og talenter Den ”kreative klasse” er et mål for befolkningens kompetencer målt på arbejdsfunktion i stedet for det formelle uddannelsesniveau. Den omfatter eksempelvis ”kreative” (arkitekter, forskere, uddannelsesfag m.m.), ”bohemer” (forfattere, journalister, kunstnere, designere m.fl.) og ”kreative professionelle” (ledere, jurister, erhvervsuddannede osv.). ”Talent” måler andelen af befolkningen, som har en bachelor-, kandidat- eller forskeruddannelse.

40


Definitioner og data er stillet til rådighed af forskningsprojektet Talent, Technology and Tolerance in Denmark, ledet af Mark Lorenzen, CBS.

Indikatoren Kreativ klasse (internationalt) og Talenter (internationalt) er et udtryk for byens placering på en rangering af 846 byer i Danmark, Norge, Sverige, Schweiz, Finland, Holland, USA, Canada, England og Tyskland.

Indikatoren total talent rangering udtrykker for byens placering på en rangering af 846 byer i Danmark, Norge, Sverige, Schweiz, Finland, Holland, USA, Canada, England og Tyskland. Talent er målt som andelen af befolkningen, der har en bachelor eller højere uddannelse. En høj andel af talent og kreativ klasse viser både noget om indbyggernes erhverv og deres uddannelse. En høj rangering indikerer et miljø, der er attraktivt, idet personer indenfor den kreative klasse er meget mobile og flytter såfremt rammerne ikke er tilstrækkeligt gode.

Byerne bliver også opgjort på en national rangering af byer i landet.

Social kapital Social kapital Indikatorerne andel af innovative virksomheder, der samarbejder med andre virksomheder, og andel af innovative virksomheder, som samarbejder med universiteter, er udtryk for omfanget af samarbejde og tillid mellem virksomheder og universiteter. Denne type samarbejdet bliver ofte fremhævet som en vigtig forudsætning for innovation og er samtidigt et udtryk for graden af social kapital, der muliggør samarbejde.

Indikatoren tillid er et udtryk for et lands borgeres tillid til samarbejdspartnere, politikere, kollegaer mv. Indikatoren korruptionsindekset er et udtryk for borgernes tillid til det offentlige system.

Evnen til at styrke talentmassen Andel udenlandske EU borgere Indikatoren andel udenlandske EU borgere tegner et billede af byen og regionens evne til at tiltrække udenlandske borgere. Udenlandske borgere er et udtryk for byens evne til at tiltrække videnarbejdere og byens mangfoldighed.

Indpendling Indikatoren for indpendling tegner et billede af regionens attraktivitet som arbejdssted og bopælskommune.

41


Rammer

The living environment Kriminalitet Indikatoren er et ofte anvendt udtryk for en bys tryghed. Til internationale sammenligninger kan den dog være svær at tolke på, da det er vanskeligt at afgøre, om der er mange anmeldelser, fordi befolkningen har tillid til politiet og dermed anmelder, eller om der er meget kriminalitet.

Kvadratmeter grønne områder og områder til rekreation per indbygger

Indikatorerne er med til at tegne et billede af borgernes adgang til grønne og rekreative områder.

Antal teatre og museer per indbygger

Indikatorerne er med til at tegne et billede af borgernes adgang til kulturelle aktiviteter, såsom teater og museer.

Infrastruktur og tilgængelighed Offentlig transport Indikatoren antal stoppesteder for offentlig transport pr. km2 er et udtryk for borgernes adgang til offentlig transport og dermed mobiliteten for alle borgere, også dem der ikke har adgang til en bil.




Multitilgang

Indikatorerne for tilgængelighed er et udtryk for, hvor godt en by er forbundet med omverden og resten af landet. Indikatorerne tegner et billede af, hvor nemt for arbejdskraft og varer at komme rund i regionen og til og fra andre byer i Europa.

Indikatoren skal dog tolkes med varsomhed, da EU=100 dækker over et gennemsnit for meget tilgængelige byer som London, Paris og Frankfurt såvel som byer, der er begrænset adgang til (eksempelvis i Nordsverige). Multigang er et udtryk for tilgængelighed med flere transportmidler.

Kilde: DAMVAD 2010.

42

Tabel i.III: Oversigt over geografiske niveauer anvendt i analysen og områdernes indbyggertal

DANMARKS STATISTIK – ANVENDTE GEOGRAFISKE OMRÅDER

By Indbyggertal (2008)

Land Region Indbyggertal

(2008)

Byregion Indbyggertal

(2008)

Odense 186.932 Danmark Region Syddanmark 1.194.659 Odense FUA 1)

424.683

Aalborg 195.145 Danmark Region Nordjylland 578.839 Aalborg FUA 2)

379.324

Aarhus 298.538 Danmark Region Midtjylland 1.237.041 Aarhus FUA 3)

682.625

København 509.861 Danmark Region Hovedstaden 1.645.825 Ikke anvendt Ikke anvendt

Kilde: DAMVAD 2010. Note 1) Odense FUA dækker kommunerne: Assens, Nordfyn, Faaborg – Midtfyn, Kerteminde, Nyborg og Svendborg. Note 2) Aalborg FUA dækker kommunerne Brønderslev, Jammerbugt, Mariagerfjord, Rebild, Thisted og Vesthimmerlands. Note 3) Aarhus FUA dækker kommunerne Favrskov, Norddjurs, Odder, Randers, Silkeborg, Skanderborg og Syddjurs.

43

Tabel i.III: Oversigt over geografiske niveauer anvendt i analysen og områdernes indbyggertal (fortsat)

EUROSTAT – ANVENDTE GEOGRAFISKE OMRÅDER

By Indbyggertal

(2004)

Land Landsdel/region Indbyggertal

(2008)

Byregion Indbyggertal

(2008)

NUTS4 NUTS1 NUTS2 NUTS3

Odense 185.206 Danmark Region Syddanmark 1.194.659 Landsdel Fyn 482.410

Aalborg 163.231 Danmark Region Nordjylland 578.839 Region Nordjylland 578.839

Aarhus 293.510 Danmark Region Midtjylland 1.237.041 Landsdel Østjylland 812.373

Göteborg 510.491 Sverige Vest Sverige 1.838.691 Västre Götalands län 1.547.298

Stockholm 761.721 Sverige Stockholm 1.949.516 Stockholms län 761.721

Turku 174.618 Finland Sydfinland/Etelä Soumi 2.632.744 Varsinais- suomi 459.235

Helsinki 559.716 Finland Sydfinland/Etelä Soumi 2.632.744 Uusimaa 559.716

Eindhoven 207.870 Holland Noord-Brabant 2.424.827 Zuidoost-Noord-Brabant 729.887

Groningen 179.185 Holland Groningen 573.459 Overig Groningen 370.249

Amsterdam 739.104 Holland Noord-Holland 2.626.163 Groot-Amsterdam 1.222.305

Manchester 437.000 Storbritannien Greater Manchester 2.567.800 Greater Manchester South 1.390.078

Nottingham 275.100 Storbritannien Derbyshire and Nottinghamshire 2.063.400 Nottingham 290.514

Inner London 2.931.100 Storbritannien Inner London 3.015.000 Inner London 3.014.975

Freiburg 213.998 Tyskland Freiburg 2.196.410 Freiburg im Breisgau, Stadtkreis 219.430

Saarbrucken 180.269 Tyskland Saarland 1.036.598 Stadtverband Saarbrücken 336.826

Karlsruhe 284.163 Tyskland Karlsruhe 2.739.274 Karlsruhe, Stadtkreis 288.917

Berlin 3.387.828 Tyskland Berlin 3.416.255 Berlin 3.416.255

Kilde: DAMVAD 2010.

44

ii. Danmark: Byprofiler for Aalborg, Aarhus og Odense

Dette kapitel præsenterer de kvantitative byprofiler af Aalborg, Aarhus og Odense. Byprofilerne er struktureret i de fem følgende afsnit: Byens vækstsystem, Erhverv, Viden, Talent og Rammer. I begyndelsen af hvert afsnit vil en figur vise, hvilken del af analyserammen, der er i fokus i afsnittet. Byprofilerne bygger primært på data fra Danmarks Statistik.

Byens vækstsystem

Fokus i analysen (fremhævet med grønt) Påmindelse: geografiske niveauer


Tabel 1.1 viser, at Aalborg og Aarhus er specialiseret inden for telekommunikation og Odense viser en stærk specialisering indenfor sundhedsvæsenet. Tabel 1.1: Ervervsspecialisering for udvalgte brancher (2009)

Indikator Telekom-munikation

It- og informa-tions-tjenester

Reklame og øvrig erhvervs-service

Rejsebureau, rengøring og anden operationel service

Under-visning

Sundheds-væsen

Kultur og fritid

Aalborg (NUTS4)

2,55 1,43 1,10 1,08 1,21 1,45 0,93

Aarhus (NUTS4)

2,62 1,73 1,70 1,15 1,22 1,40 1,20

Odense (NUTS4)

1,75 0,84 1,27 1,22 1,35 1,66 1,14

København (NUTS4)

2,55 2,06 2,17 1,16 0,92 0,97 1,68

Danmark 1 1 1 1 1 1 1

Kilde: DAMVAD 2010 på baggrund af data fra Danmarks Statistik.

Definition: Erhvervsspecialiseringen er en udregning af beskæftigelsesandelen for en branche i et område i forhold til beskæftigelsesandelen i hele landet. En værdi på 2 betyder således, at beskæftigelsesandelen i branchen er dobbelt så høj som landsgennemsnittet, der har værdien 1.

ERHVERV

TALENT

VIDEN

RAMMER

BYENS VÆKSTSYSTEM

NUTS1Landet

NUTS3Byregionen

NUTS4Byen

NUTS2Regionen

45

Tabel 1.2 viser, at alle tre byer har en god sammenhæng mellem efterspørgslen efter medarbejdere med en videregående uddannelse og arbejdsstyrkens uddannelsesniveau. Odense og Aalborg ligger tæt på landsgennemsnittet. Aarhus skiller sig ud fra de to andre byer, ved at have en højere andel af beskæftigede og personer i arbejdsstyrken, der har en videregående uddannelse.

Tabel 1.2: Andel af beskæftigede og arbejdsstyrken med en videregående uddannelse (2009)

Indikator Beskæftigede (pct.)

Arbejdsstyrken (pct.)

Aalborg (NUTS4)

31,94 33,87

Aarhus (NUTS4)

39,73 44,02

Odense (NUTS4)

32,73 34,40

København (NUTS4)

43,22 45,37

Danmark 30,34 32,08

Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra Danmarks Statistik.

Definition: Andel med en videregående uddannelse blandt personer i alderen 25-64 år (arbejdsstyrken) og blandt de beskæftigede. Til internationale sammenligninger af uddannelse anvendes ISCED standarder, der gør det muligt at sammenligne uddannelsesniveauer på tværs af lande. De danske videregående uddannelser er ISCED 5 niveau og forskeruddannelsen er ISCED 6 niveau.

Tabel 1.3 viser, at de tre vestdanske byer har et væsentligt lavere kapitaludbud per indbygger end der er i hovedstadsområdet. Etableringsraten i de vestdanske byer er ikke væsentlig lavere end i hovedstadsområdet. Det højere kapitaludbud i København kan være et udtryk for, at der er flere nye højteknologiske virksomheder lokaliseret her. Virksomheder, der typisk har et stort kapitalbehov.

Tabel 1.3: Etableringsrate og kapitaludbud (2007) Indikator Etableringsrate

(Pct.) Kapitaludbud pr. indbygger (Kr.)

Aalborg (NUTS2) 9,5 245

Aarhus (NUTS2)

10,1 216

Odense (NUTS2)

9,6 312

København (NUTS2)

11,4 735

Danmark 10,4 384

Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra Erhvervs- og Byggestyrelsen (REGSTAT).

Definition: Etableringsrate er nye virksomheder, som andel af eksisterende virksomheder. Kapitaludbud dækker venturekapital, Kom-i-gang-lån og vækstkautioner i kr. pr. indbygger.

46


Tabel 1.4 viser, at Aarhus har den største andel af innovative virksomheder blandt de tre vestdanske byer og ligger på niveau med København. Aalborg er den by, der har den laveste andel af innovative virksomheder.

Tabel 1.4: Andel af innovative virksomheder (2008) Indikator Andel innovative

virksomheder (pct.)

Aalborg (NUTS 2) 39,2

Aarhus (NUTS2) 44,2

Odense (NUTS2) 41,4

København (NUTS2) 44,9

Danmark 42,3

Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra Eurostat (CIS) og Danmarks Statistik.

Definition: Andel af innovative virksomheder angiver, hvor mange virksomheder ud af et samlet survey sampel, der har gennemført innovation inden for en angivet 3- årige periode. Data bygger på det danske del af Community Innovation Survey (CIS) er et europæisk survey.

Tabel 1.5 viser, at Aalborg er der hvor flest indbyggere har modtaget undervisning i iværksætteri, Aarhus kommer ind på en 2 plads. Alle tre vestdanske har en højere andel af indbyggere, der har modtaget undervisning i iværksætteri end København. Der er dog ikke de store regionale forskelle.

Tabel 1.5: Undervisning i iværksætteri (2010) Indikator Modtaget undervisning i

iværksætteri (pct.)

Aalborg (NUTS2) 21

Aarhus (NUTS2) 20

Odense (NUTS2) 19

København (NUTS2) 18

Danmark 18

Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra data fra Erhvervs- og Byggestyrelsen REGSTAT).

Definition: Andel personer (16-64 år) som i folkeskolen eller på efterfølgende uddannelse har deltaget i kurser eller aktiviteter om iværksætteri eller det at starte egen virksomhed.

Erhverv Fokus i analysen (fremhævet med grønt) Påmindelse: geografiske niveauer

ERHVERV

TALENT

VIDEN

RAMMER

BYENS VÆKSTSYSTEM

NUTS1Landet

NUTS3Byregionen

NUTS4Byen

NUTS2Regionen

47

Produktivitet og værditilvækst

Tabel 2.1 viser, at de tre vestdanske byer ligger væsentligt under niveauet for hovedstaden målt på både BNP per indbygger og BVT per arbejdstime, med lavere værdiskabelse og velstand til følge.

Tabel 2.1: Produktivitet og værditilvækst (2008) Indikator BVT pr.

arbejdstime (kr.) BNP pr. indbygger (kr.)

Aalborg (NUTS 2)

320 280.000

Aarhus (NUTS2)

328 288.000

Odense (NUTS2)

322 283.000

København (NUTS2)

377 373.000

Danmark 356 316.000

Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Definition: Bruttonationalproduktet (BNP) beregnes som summen af et lands samlede produktion i et år. Alle disse tal beregnes på baggrund af de faktiske nettopriser, dvs. de indeholder produktafgifter og -skatter. Bruttoværditilvæksten er et mål for produktionsværdien foruden skatter og afgifter og opgjort per arbejdstime.

Tabel 2.2 viser tre ting. Det første er, at Aalborg, Aarhus og Odense har en andel af SMV’er, der ligger tæt på landsgennemsnittet og København. Det andet er, at de tre vestdanske byer i forhold til København har en lavere andel af virksomheder per 1.000 indbyggere, hvilket tegner et billede af, at der er færre virksomheder og ikke blot flere store. Det tredje er, at de tre vestdanske byer har et privat erhvervsliv, der er mere eksportintensivt end erhvervslivet i København. Mange store produktionsvirksomheder er placeret i Jylland, hvilket er en del af forklaringen.

Tabel 2.2: Antal virksomheder, andel af SMV’er og eksportintensive virksomheder (2008)

Indikator Antal virksomheder pr. 1000 indbyggere (pct.)

Andel SMV’er (pct.)

Andel virksomheder i eksportintensive erhverv (pct.)

Aalborg (NUTS4)

46 96 3,0

Aarhus (NUTS4)

47 96 2,3

Odense (NUTS4)

42 95 2,7

København (NUTS4)

55 96 1,4

Danmark 53 97 2,9

Kilde: DAMVAD på baggrund af Danmarks Statistik

Definition: Indikatoren antal virksomheder per 1.000 indbyggere, viser arbejdssteder, defineret som en organisatorisk afgrænset del af et firma, der er beliggende på en adresse og producerer én - eller overvejende én - slags varer og tjenester per 1.000 indbyggere. Andel af SMV’er angiver virksomheder med maksimalt 49 ansatte. Andel af eksportintensive virksomheder er et udtryk for virksomheder i eksportintensive erhverv. De eksportintensive erhverv har mindst dobbelt så høj eksportintensitet som landet som helhed (23,29 pct.). Brancherne er kemisk industri og fremstilling (71 pct.), jern og metal industri (60 pct.), tekstil og læderindustri (54 pct.) og møbelindustri og anden industri (47 pct.).

48

Tabel 2.3 viser, at virksomhederne i de tre vestdanske byer bruger væsentligt færre penge på forsknings- og udviklingsaktiviteter og har færre forskere ansat end i København. Odense er den af de tre vestdanske byer, der har det laveste niveau.

Tabel 2.3: Private F&U udgifter og privatansatte forskere (2008)

Indikator F&U udgifter pr. arbejdstime (Kr.)

Privatansatte forskere pr. 10.000 ansatte

Aalborg (NUTS2) 2,8 3

Aarhus (NUTS2) 4,7 2

Odense (NUTS2) 3,9 2

København (NUTS2) 15,0 35

Danmark 7,7 13


Definition: F&U er udgifter til virksomheders egen forskning og udvikling opgjort per arbejdstime. Privatansatte forskere (ISCED 6) per 10.000 ansatte.

Tabel 2.4 viser, at den største andel af virksomhederne i Aalborg er indenfor handel (19 pct.), som også står for en stor andel af de beskæftigede (16 pct.), kun overgået af sundhed og socialvæsen, der beskæftiger omkring 20 pct. af det samlede antal beskæftigede og står for 11 pct. af byens virksomheder. I Aarhus er handel, videnservice og sundhed og socialvæsen de brancher, der står for den største andel af virksomhederne, og hvor hovedparten er beskæftiget. I Odense er det brancherne handel og sundhed og socialvæsen, der står for den største andel af virksomhederne, henholdsvis 22 pct. og 11 pct. og står for en stor andel af beskæftigelsen i byen. Tabel 2.4: Virksomheder (2008) og beskæftigede (2009) fordelt på brancher (Pct.)


Definition: Branchens andel af virksomheder og beskæftigede som andel af alle virksomheder og beskæftigede.

Indikator Primære erhverv

Industri Energi- og vandfor-syning

Bygge og anlæg

Handel Transport Hoteller og restaurant

Informa-

tion og kommuni-kation

Finansie-

ring og forsikring

V B V B V B V B V B V B V B V B V B

Aalborg (NUTS4)

8,8 1,6 5,5 10,8 1,0 1,1 9,3 5,9 19,1 16,4 4,7 4,1 5,0 3,2 3,3 4,4 2,4 2,6

Århus (NUTS4)

2,8 0,6 4,7 7,4 0,5 0,8 7,5 5,0 19,3 17,4 4,1 5,1 4,9 3,0 5,7 5,9 2,4 2,5

Odense (NUTS4)

4,0 1,9 5,2 8,4 0,4 1,2 9,3 6,1 22,1 17,6 3,5 4,0 5,0 3,5 4,2 4,2 2,3 2,4

København (NUTS4)

0,2 0,2 2,9 2,8 0,2 0,9 6,0 2,1 17,3 11,1 3,7 5,7 7,9 4,6 8,6 9,3 2,5 6,4

Danmark 12,3 2,8 5,7 12,9 1,0 1,0 11,0 6,4 17,6 16,0 4,6 5,0 4,4 3,0 3,6 3,6 1,8 3,1

Indikator Ejendoms-handel og udlejning

Viden-service

Rejse-bureau og operatio-nel service

Offentlig administration, forsvar og politi

Under-visning

Sundhed og social-væsen

Kultur og fritid

Andre service ydelser

V B V B V B V B V B V B V B V B

Aalborg (NUTS4)

6,8 1,4 7,7 4,7 4,5 4,9 0,8 5,9 2,7 9,0 11,2 20,5 1,7 1,6 5,4 2,2

Århus (NUTS4)

6,6 1,6 13,8 8,0 5,0 5,2 0,5 3,9 3,2 9,1 12,4 20,3 1,9 2,0 5,0 2,3

Odense (NUTS4)

6,3 1,5 10,0 5,1 4,7 5,5 0,7 5,0 2,8 10,0 11,9 19,7 2,0 1,9 5,8 2,3

København (NUTS4)

5,7 2,2 16,7 9,7 5,3 5,2 0,9 10,9 2,4 6,8 11,0 14,6 2,6 2,8 6,2 4,8

Danmark 5,3 1,4 8,9 5,3 4,7 4,5 0,6 5,3 2,6 7,4 9,5 18,1 1,7 1,7 4,8 2,5

49

Tabel 2.5 viser, at andelen af beskæftigede i den private sektor er lavere i de tre vestdanske byer og København end landsgennemsnittet. En forklaring er, at mange offentlige arbejdspladser er placeret i de større byer.

Tabel 2.5: Andel af private beskæftigede (2009) Indikator Andel privat beskæftigede

(pct.)

Aalborg (NUTS4) 61

Aarhus (NUTS4) 62

Odense (NUTS4) 61


Danmark 65


Definition: Den private beskæftigelse er opgjort på overordnede brancher efter en vurdering af branchens primære sektorforhold. Et eksempel er undervisning, som er kategoriseret som offentlig beskæftigelse. Indenfor denne kategori er der dog også beskæftigede på privatskoler og derfor skal indikatoren bruges med varsomhed.

Iværksætteri

Tabel 2.6 viser, at der etableres færre nye virksomheder i Odense og Aalborg området end i Aarhus og Københavnsområdet. Men de nye virksomheder, der etableres i Odense ser det ud til at flere kommer ind i et godt vækstforløb.

Tabel 2.6: Etableringsrate og andel af vækstiværksættere (2006/07)

Indikator Etableringsrate (pct.)

Andel vækst-iværksættere (pct.)

Aalborg (NUTS2) 9,5 9,6

Aarhus (NUTS2) 10,1 12,4

Odense (NUTS2) 9,6 15,1

København (NUTS2)

11,4 14,3

Danmark 10,4 13,4

Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra Erhvervs- og Byggestyrelsen (REGSTAT)

Definition: Etableringsraten defineres som antal nye virksomheder i pct. af eksisterende virksomheder. Vækstiværksættere defineres som nye virksomheder, der har 5 eller flere ansatte 2 år efter deres etablering. De skal endvidere have en gennemsnitlig årlig vækst på mere end 20 pct. i de efterfølgende 3 år.

50

Tabel 2.7 viser, at der Aalborg og Aarhus i 2006 blev etableret flest nye virksomheder inden for bygge- og anlægs branchen. I Odense blev der i 2006 etableret flest nye virksomheder inden for landbrug, fiskeri og råstofudvinding. Tabel 2.7: Etableringsrate fordelt på brancher i pct. (2006)

Indikator Landbrug, fiskeri og råstofud-vinding

Frem-stil-ling

Energi- og vand

Bygge- og anlæg

Handel, hotel mv.

Transport, post og telekom-munikation

Finansiering og forretnings-service

Andre tjeneste- ydelser

Aalborg (NUTS2)

8 7,2 2 13,3 8,3 7,4 10,5 9,7

Aarhus (NUTS2)

10,2 6,7 1,5 13,2 8,4 10,0 11,1 10,9

Odense (NUTS2)

14,5 7 1,5 12,2 7,9 8,7 11,2 10,2

København (NUTS2)

3,4 6,9 4,5 15,5 9,6 11,2 12,7 11,9

Danmark 8,7 6,8 2,2 14,0 8,7 9,6 11,7 11,0


Definition: Etableringsraten defineres som antal nye virksomheder i pct. af eksisterende virksomheder fordelt på brancher.

Figur 2.1 viser, at lokalisering af nyopstartede ikt- virksomheder i 2010. Som det fremgår af kortet er de fleste nye virksomheder lokaliseret i eller omkring de fire største byer i Danmark.

Figur 2.1: Nyopstartede virksomheder indenfor information – og kommunikationsteknologi (2010)

Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra Expirian

Definition: Etablering af nye virksomheder inden for informations- og kommunikationsteknologi

51

Viden Fokus i analysen (fremhævet med grønt) Påmindelse: geografiske niveauer

Forskningsinstitutioner

Tabel 3.1 viser, at Aalborg har den største andel af PhD studerende blandt studerende på de videregående uddannelser. Dog er antallet af PhD studerende i Aalborg og Odense væsentligt mindre end i Aarhus, hvor der er over dobbelt så mange studerende, der tager en forskeruddannelse.

Tabel 3.1: PhD studerende (2009) Indikator PhD Studerende

(antal) PhD Studerende (andel i pct.)

Aalborg (NUTS4)

730 4,6

Aarhus (NUTS4)

1.839 4,5

Odense (NUTS4)

689 3,8

København (NUTS4)

2.528 4,5

Danmark 7.952 3,7


Definition: Antal PhD studerende (ISCED 6) og andelen af PhD studerende ud af studerende på de videregående uddannelser (ISCED 5 og 6).

Tabel 3.2 viser, at der er relativt færre forskere per 10.000 indbyggere i de tre vestdanske byer end i København. Og forskernes andel af den samlede private beskæftigelse i de tre vestdanske byer er derfor også lav sammenlignet med Københavnsområdet. Odense er den af de tre vestdanske byer, der har den højeste andel af forskere, der er ansat i erhvervslivet.

Tabel 3.2: Antal forskere og forskere som andel af privat beskæftigelse (2007)

Indikator Forskere med PhD (antal)

Forskere med PhD pr. 10.000 indbyg-gere

Forskeres andel af private beskæf-tigede (pct.)

Andel af privat-ansatte forskere (pct.)

Aalborg (NUTS2)

82 1 0,2 27,3

Aarhus (NUTS2)

148 1 0,7 41,1

Odense (NUTS2)

113 1 0,4 59,8

København (NUTS2)

3.906 24 2,6 71,2

Danmark 4.361 8 1,1 63,5


Definition: Forskere med en PhD (ISCED 6) og forskere ansat i brancher kategoriseret som private.

ERHVERV

TALENT

VIDEN

RAMMER

BYENS VÆKSTSYSTEM

NUTS1Landet

NUTS3Byregionen

NUTS4Byen

NUTS2Regionen

52


Tabel 3.3 viser, at andelen af studerende på de videregående uddannelser er højest i København og Aarhus. Dog ligger alle tre vestdanske byer relativt højere end landsgennemsnittet.

Tabel 3.3: Andel af studerende på videregående uddannelser (2009)

Indikator Andel af studerende på en videregående ud af alle studerende (pct.)

Aalborg (NUTS4) 49,4

Aarhus (NUTS4) 62,7

Odense (NUTS4) 51,1


Danmark 33,2


Definition: Andelen af studerende på en videregående uddannelse eller en forskeruddannelse (ISCED 5-6) ud af alle, der er i gang med en uddannelse.


Tabel 3.4 viser, at der er forholdsvis få udenlandske forskere i de tre vestdanske byer sammenlignet med Københavnsområdet. Dog skiller Aalborg sig ud blandt de vestdanske byer, ved at have den højeste andel af udenlandske forskere med en PhD per 10.000 indbyggere.

Tabel 3.4: Udenlandske forskere (2007) Indikator Udenlandske

forskere med PhD grad (antal)

Udenlandske forskere med PhD grad pr. 10.000 indbyggere (antal)

Aalborg (NUTS2) 42 1,4

Aarhus (NUTS2) 26 0,4

Odense (NUTS2) 23 0,4

København (NUTS2)

1.312 13,5

Danmark 1.434 4,9


Definition: Udenlandske forskere med en PhD grad (ISCED 6) ansat i både den private og offentlige sektor.

53

Tabel 3.5 viser, at der er en mindre andel af de danske studerende på Aarhus Universitet, Aalborg Universitet og Syddansk Universitet, der rejser ud som udvekslingsstuderende end der er på CBS i København. DTU er det danske universitet, der tiltrækker flest udenlandske studerende opgjort som andel af det samlede antal studerende. Tabel 3.5: Studieophold i udlandet og antal udenlandske studerende (studieåret 2007/2008)

Indikator Antal udrejsende udvekslings-studerende

Andel af udrejsende danske studerende (pct.)

Antal udenlandske udvekslings studerende

Andel af udenlandske studerende (pct.)

Antal studerende på institution

KU 984 3 1.471 4 38.000

CBS 920 6 1.036 6 16.000

Aarhus Universitet 790 2 950 3 38.000

Aalborg Universitet

353 2 500 3 14.500

Syddansk Universitet

293 1 304 2 20.000

Roskilde Universitet

171 2 182 2 9.600

DTU 162 2 560 8 7.000

IT-Universitet 5 0 10 1 1.500

Kilde: DAMVAD 2010 på baggrund af data fra data fra CIRIUS (2009) Mobilitets statistik for de videregående uddannelser 2007/08 og Wikipedia for antal studerende på institutionerne.

Definition: Indikatorerne angiver antal studerende på lange videregående uddannelser, der tager et studieophold i udlandet og antal udenlandske studerende, der tager et studieophold i Danmark. Andelen af de danske studerende, der rejser ud og udenlandske studerende er opgjort som andel af alle studerende på institutionen. Under betegnelsen udvekslingsstuderende indgår følgende typer studerende: 1) Studerende, som er af sted på et studie- eller praktikophold via internationale programmer som f.eks. EU’s Erasmus-program. 2) Studerende, som er af sted gennem uddannelsesinstitutionernes bilaterale aftaler med uddannelsesinstitutioner i andre lande. 3) Studerende, der selv arrangerer et studieophold på en udenlandsk uddannelsesinstitution og får opholdet godkendt som en del af deres danske uddannelse.

Orientering mod og inddragelse af erhvervslivet

Tabel 3.6 viser, at Aarhus er den af de tre vestdanske byer, der har den mindste andel af praktikpladser per 1.000 beskæftigede. Aalborg og Odenses andel ligger tæt på landsgennemsnittet.

Tabel 3.6: Praktikpladser per 1.000 beskæftigede (2010) Indikator Praktikpladser per 1000

beskæftiget

Aalborg (NUTS4) 21,53

Aarhus (NUTS4) 16,31

Odense (NUTS4) 21,13


Danmark 21,17


Definition: Samlet antal praktikpladser for uddannelser på eller over gymnasialt eller erhvervsuddannelses niveau (ISCED 3-6).

54

Talent Fokus i analysen (fremhævet med grønt) Påmindelse: geografiske niveauer

Demografi

Tabel 4.1 viser, at de tre vestdanske byer har en arbejdsstyrke, som er mindre end den i København, målt som personer i alderen 25 – 64 år. Aarhus er den by, som har den højest andel af unge i alderen 20-25 år. Alle de tre vestdanske byer har en relativt højere andel af unge indbygger sammenlignet med deres byregion.

Tabel 4.1: Demografi (2010) Indikator Andel af

indbyggere 20-25 år (pct.)

Andel af indbyggere 25-64 år (pct)

Aalborg (NUTS4) 10,5 52,7

Byregion Aalborg (NUTS3)

7,8 52,5

Aarhus (NUTS4) 13,7 53,25

Byregion Aarhus (NUTS3)

8,9 53,5

Odense (NUTS4)

10,4 52,8

Byregion Odense (NUTS3)

7,2 52,6

København (NUTS4)

12,9 60,0

Danmark 7,0 53,4


Definition: Andel af indbygger i aldersgruppe ud af samlet antal indbyggere i området.

Menneskelig kapital

Tabel 4.2 viser, at arbejdsstyrken i Aarhus er mere veluddannet end arbejdsstyrken i Aalborg og Odense.

Tabel 4.2: Arbejdsstyrkens uddannelsesniveau (2009) Indikator Grundskole

(pct.) Gymnasial og erhvervs-uddannelse (pct)

Videregående uddannelse (pct.)

Aalborg NUTS4) 22,7 43,44 33,9

Aarhus (NUTS4) 16,8 39,24 44,0

Odense (NUTS4) 22,9 42,7 34,4

København NUTS4) 18,9 35,77 45,4

Danmark 23,4 44,6 32,1


Definition: Andelen af arbejdsstyrken med den angivne uddannelse som den højest gennemførte.

ERHVERV

TALENT

VIDEN

RAMMER

BYENS VÆKSTSYSTEM

NUTS1Landet

NUTS3Byregionen

NUTS4Byen

NUTS2Regionen

55

Tabel 4.3 viser, at andelen af de beskæftigede med en videregående uddannelse eller forskeruddannelse i Aarhus er højere end i Aalborg og Odense.

Tabel 4.3: De beskæftigedes uddannelsesniveau (2009) Indikator Grundskole

(pct.) Gymnasiel og erhvervs-uddannelse (pct.)

Videregående uddannelse (pct.)

Aalborg NUTS4) 23,3 44,8 31,9

Aarhus (NUTS4) 17,9 42,4 39,7

Odense (NUTS4) 23,0 44,3 32,7

København NUTS4) 17,8 39,0 43,2

Danmark 25,68 44,0 30,3


Definition: Andelen af beskæftigede efter den angivne uddannelse som den højest gennemførte.

Tabel 4.4 viser, at både i antal og andele er Aarhus den af de tre vestdanske byer, der har flest beskæftigede inden for højteknologiske erhverv. Alle tre vestdanske byer ligger dog under niveauet for hovedstadsområdet.

Tabel 4.4: Beskæftigede inden for højteknologiske erhverv (2008)

Indikator Beskæftigede inden for højteknologiske erhverv (antal)

Andel af beskæftigede inden for højteknologiske erhverv (pct.)

Aalborg (NUTS2)

11.780 4,00

Aarhus (NUTS2)

28.618 4,4

Odense (NUTS2)

18.890 3,2

København (NUTS2)

67.653 7,6

Danmark 147.806 5,2

Kilde: DAMVAD på baggrund af Eurostat

Definition: Højteknologiske erhverv dækker blandt andet kemisk fremstilling, fremstilling af computere, kontorudstyr, radio, tv og kommunikationsudstyr, medicin, præcision og optiskudstyr og ure, produktion af fly og rumfartøjer og vidensintensive services. Andelen af beskæftigede inden for højteknologiske erhverv ud af samlet antal beskæftigede i området.

56

Tabel 4.5 viser, at andelen der deltager i generel livslang læring i Danmark er relativt højere end de lande, hvor de udenlandske casebyer ligger. Målt på formel livslang læring, som foregår på uddannelsesinstitutioner, ligger Danmark et niveau under lande som Finland, Sverige og Storbritannien.

Tabel 4.5: Deltagelse i livslang læring (2003) Indikator

Dan

mar

k (p

ct.)

Tysk

lan

d (

pct

.)

Ho

llan

d (

pct

)

Fin

lan

d (

pct

.)

Sve

rige

(p

ct.)

Sto

rbri

tan

nie

n

(pct

.)

Deltagelse i livslang læring generelt

79,7 41,9 41,6 77,3 71 37,6

Deltagelse i formel livslang læring

7,7 3,4 7,8 9,3 13,3 8,4


Definition: Livslang læring omfatter alle meningsfulde læringsaktiviteter, formelle og uformelle, der foretages løbende for at forbedre viden, evner og kompetencer. Det inkluderer således ikke aktiviteter som sport eller anden fritidsaktivitet. Den formelle læring adskiller sig fra den uformelle ved at den finder sted i skoler, gymnasier eller andre undervisningsinstitutioner. Indikatoren for den danske andel angiver den andel af danskere, der har deltaget i ovenstående aktiviteter.

Tabel 4.6 viser, at Aalborg, Odense og Aarhus er placeret i top 4 sammen med København på den nationale rangering af antallet af personer i den kreative klasse og rangeringen af talenter. I et internationalt perspektiv ligger de tre vestdanske byer lavt på rangeringen af både den kreative klasse og talenter.

Tabel 4.6: Den kreative klasse og talenter (2002) Indikator

Kre

ativ

kla

sse

(in

tern

atio

nal

)

Kre

ativ

kla

sse

(nat

ion

al)

Tale

nte

r

(in

tern

atio

nal

t)

Tale

nte

r

(nat

ion

alt)

Aalborg 292/846 4/34 432/846 4/34

Aarhus 171/846 2/34 329/846 2/34

Odense 276/846 3/34 428/846 3/34

København 21/846 1/34 110/846 1/34

Kilde: DAMVAD på baggrund af datamateriale fra forskningsprojektet

Talent, Technology and Tolerance in Denmark, ledet af Mark Lorenzen, CBS. Definition: Den kreative klasse består af tre grupper: Bohemer (f.eks. kunstnere, designere og forfattere), Kreativ kerne (f.eks. forskere, ingeniører og fysikere) og Kreative beskæftigede (ansatte indenfor f.eks. videnservice). Andelen af den kreative klasse er opgjort som antal kreative per beskæftigede. Talent er opgjort som antal personer, der har en bachelor, kandidat eller PhD uddannelse, som andel af befolkningen. Den internationale rangering viser, hvor byen placerer sig i forhold til 846 byer fra følgende lande, Danmark, Norge, Sverige, Schweiz, Finland, Holland, USA, Canada, UK og Tyskland. Den nationale rangering viser byens placering i forhold til de øvrige byer i landet. De byområder, som er anvendt er defineret i forhold til kilden. Her er der tale om arbejdskraftoplande for områderne.

57

Social kapital

Tabel 4.7 viser, at andelen af innovative virksomheder, der samarbejder med konkurrenter og universiteter er højere i Finland end Danmark. Hvilket er et udtryk for en højere grad af social kapital blandt de finske virksomheder. Danmark indtager, dog en pæn placering i forhold til Holland og Storbritannien. Social kapital målt på borgernes tillid placerer Danmark i top blandt 86 lande, efterfulgt af Norge, Sverige og Finland. Målt på korruptionsindekset indtager Danmark en 2. plads, efter New Zealand på 1. pladsen.

Tabel 4.7: Social kapital Indikator

Dan

mar

k

Sve

rige

Fin

lan

d

Tysk

lan

d

Ho

llan

d

Sto

rbri

tan

nie

n

Andel af innovative virksomheder, der samarbejder med andre virksomheder (2006) (pct.)

14,8 NA 35,6 NA 10,7 9,66

Andel af innovative virksomheder, som samarbejder med universiteter (2006) (pct.)

13,7 15,6 36,0 NA 11,29

8,9

Tillid 2005 1 3 4 22 5 21

Korruptionsindeks 2009

26 3 6 14 6 17

Kilde: DAMVAD på baggrund af CIS 2004, Svendsen, G.T. og G.L.H, Svendsen (2009), og Corruption Perception Index 2009. Definition: Andel innovative virksomheder, der samarbejder med konkurrenter eller virksomheder i samme sektor. Andel af innovative virksomheder, som samarbejder med universiteter og andre højere uddannelsesinstitutioner, er virksomheder der i CIS4 undersøgelsen har sagt ja til, at de har gennemført innovation inden for en 3 årige periode og svaret ja til at de samarbejder. Indikatoren tillid viser landets placering på en international rangering af 86 lande. Korruptionsindeks: spørgeskemaundersøgelsen (sammenvægtning af 13 forskellige spørgeskemaer) til afdækning af korruption i den offentlige sektor (Corruption Perception indeks).

6 Danmark er det land i verden med næstmindst korruption efter New Zealand.

58

Evnen til at tiltrække og fastholde arbejdskraft

Tabel 4.8 viser, at Aarhus er den af de vestdanske byer, der har den største andel af EU borgere foruden danskere, efterfulgt af Odense. Der er en nettoindpendling til Aarhus og Aalborg, og en beskeden nettoudpendling fra Odense. Aalborg er den af de tre vestdanske byer, der oplever den mindste nettoudflytning, idet ”kun” 722 personer i alderen 25 – 35 år er fraflyttet kommunen i 2009. Tabel 4.8: Tiltrækning og fastholdelse af arbejdskraft

Indikator Andel EU borgere (pct.) 2010

Indpendlingsandel (Pct.) 2009

Udpendlingsandel (Pct.) 2009

Nettotilflytning 20-24 årige 2009

Nettotilflytning 25-35 årige 2009

Aalborg (NUTS4)

1,7 23,8 19,4 829 -722

Aarhus (NUTS4)

2,5 28,78 22,2 3.754 -1.985

Odense (NUTS4)

2,0 29,2 30,2 676 -949

København (NUTS4)

4,7 50,4 62,5 7.837 -1.851

Danmark 2,1 Ikke relevant Ikke relevant Ikke relevant Ikke relevant

Kilde: DAMVAD 2010 på baggrund af data fra Danmarks Statistik

Definition: Indpendling: Andel af EU-borgere på nær danskere af indbyggere i byen. Antal personer med arbejdssted i kommunen, men bopæl i en anden kommune i procent af personer med arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. Udpendling: Antal personer med arbejdssted i en anden kommune i procent af antal beskæftigede personer med bopæl i kommunen pr. 1. januar. Nettotilflytning er hvor mange i en given alder, der flytter til byen.

Rammer Fokus i analysen (fremhævet med grønt) Påmindelse: geografiske niveauer

ERHVERV

TALENT

VIDEN

RAMMER

BYENS VÆKSTSYSTEM

NUTS1Landet

NUTS3Byregionen

NUTS4Byen

NUTS2Regionen

59

The business environment

Tabel 5.1 viser, at Odense er den af de tre vestdanske byer, der har det største kapitaludbud per indbyggere. Niveauet er dog væsentligt under Københavns. Der er en generel tilfreds med vejledningen fra de regionale væksthuse, hvor Aarhus er det sted, hvor virksomhederne er mest tilfredse.

Tabel 5.1: Kapitaludbud og rådgivning Indikator Venturekapital,

kom-i-gang-lån og vækstkautioner i kr pr. indbyg-ger (2007)

Tilfredshed med vejledning fra væksthuse (pct.) 2010

Aalborg (NUTS2) 245 85,5

Aarhus (NUTS2) 216 86,4

Odense (NUTS2) 312 83,9

København (NUTS2) 735 85,5

Danmark 384 85,5

Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra Erhvervs- og byggestyrelsen og Vækstfonden.

Definition: Tilfredshed med Væksthuse kommer fra brugerevalueringssystemet for de regionale væksthuse, Erhvervs- og Byggestyrelsen, hvor der er spurgt, hvor tilfredse virksomhederne med rådgivningen i væksthuset.

The living environment

Tabel 5.2 viser, at Odense og København, de mindst trygge byer, når anmeldelser per 1.000 indbygger bruges som en indikator for tryghed. Data skal dog tolkes med varsomhed.

Tabel 5.2: Kriminalitet (2009) Indikator Anmeldelser pr. 1000

indbyggere

Aalborg (NUTS4) 83

Aarhus (NUTS4) 107

Odense (NUTS4) 116


Danmark 89

Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra Danmarks Statistik Definition: Anmeldelse pr. 1.000 indbyggere.

60

Tabel 5.3 viser, at målt på borgernes brug af forskellige kulturelle aktiviteter bruger borgerne i de tre vestdanske byer kulturelle aktiviteter i samme omfang som borger i resten af landet. Dog er der regionale forskelle i de aktiviteter borgerne benytter. Cirkus og zoologisk have er aktiviteter, der benyttes flittigt i Region Nordjylland på Fyn sammenlignet med resten af landet. Og i Østjylland er det sportsarrangementer, kulturlandskaber og bymiljøer, der tiltrækker beboerne sammenlignet med resten af landet.

Tabel 5.3: Kulturudbud og anvendelsen heraf (2004) Indikator

Har

be

søgt

bym

iljø

er

ind

en

fo

r d

et

sen

est

e å

r

Har

be

søgt

ku

ltu

r-la

nd

skab

er

ind

en

for

de

t se

ne

ste

år

Har

væ

ret

til s

po

rts-

arra

nge

me

nt

som

be

tale

nd

e t

ilsku

er

ind

en

fo

r d

et

sen

est

e å

r H

ar v

ære

t ti

l fo

red

rag/

de

bat

-

arra

nge

me

nt

ind

en

fo

r d

et

sen

est

e

år

Kla

ssis

k ko

nce

rt in

de

n f

or

de

t

sen

est

e å

r

Ryt

mis

k ko

nce

rt in

de

n f

or

det

sen

est

e å

r

Teat

er

ind

en

fo

r d

et

sen

est

e å

r

Cir

kus

ind

en

fo

r d

et

sen

est

e å

r

Forl

yste

lse

s-p

ark/

tivo

li in

de

n f

or

de

t

sen

est

e å

r

Zoo

/dyr

e-p

ark

ind

en f

or

de

t se

ne

ste

år

Ku

nst

-ud

still

ing

ind

en

fo

r d

et

sen

est

e å

r

Ku

nst

-mu

seu

m in

de

n f

or

de

t se

ne

ste

år

An

de

n s

lags

mu

seu

m e

nd

ku

nst

-

mu

seu

m in

de

n f

or

de

t se

ne

ste

år

Har

be

søgt

his

tori

ske

byg

nin

ger

ind

en

fo

r d

et

sen

est

e å

r

Nord-jylland

28 31 22 27 13 34 28 67 36 37 23 21 23 38

Øst-jylland

36 44 28 31 11 42 35 66 42 35 29 27 31 42

Fyn 34 30 20 24 16 33 34 67 43 47 33 27 36 47

Hoved-staden

36 45 27 19 18 46 45 55 68 40 45 46 32 48

Alle dele af landet

34 37 26 26 12 38 37 64 50 37 29 28 29 43

Kilde: DAMVAD 2010 på baggrund af data fra Danmarks Statistik

Definition: Andel i indbyggere i pct., der har benyttet pågældende kulturelle aktivitet.

61

Infratstruktur

Tabel 5.4 viser, at tre vestdanske byer er tilgængelige, men at de har en svaghed i forhold til storbyer centralt placeret i Europa, som eksempelvis de tyske storbyer, som indgår i dette studie. Adgangen til offentlig transport er dårligere i Odense og Aarhus sammenlignet med København.

Tabel 5.4: Infrastruktur (2006) Indikator Odense Aarhus Aalborg Køben-

havn

Antal stoppesteder for offentlig transport pr. km

2

3 3,8 NA 14

Tilgængelig-hed fra luften (EU 27=100)

98,0 86,0 94,0 156,0

Tilgængelig-hed fra jernbane (EU 27=100)

65,0 56,0 39,0 60,0

Tilgængelig-hed fra vej (EU 27=100)

66,0 63,0 44,0 55,0

Multitilgang 93,0 83,0 87,0 144,0

Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra Eurostat – Urban Audit Definition: Multitilgang indikerer at man benytter 2 eller flere transportmidler. Tilgængelighed er et mål for hvor let det er at tilgå byen (komme til byen) med forskellige transport midler. Indekset er udarbejdet på baggrund af transport tider til dele i EU fra et centralt sted i Europa. EU27=100 er den gennemsnitlige tilgængelighed i EU.

62

iii. Sverige: Byprofil for Göteborg Dette kapitel præsenterer den kvantitative byprofil af Göteborg. Byprofilen er struktureret i fire afsnit: Erhverv, Viden, Talent og Rammer. I begyndelsen af hvert afsnit vil en figur vise, hvilken del af analyserammen, der er i fokus i afsnittet. Byprofilen bygger primært på data fra Eurostat.


Produktivitet og værditilvækst

Tabel 1.1 viser, at Göteborg ligger under gennemsnittet både hvad angår bruttoværditilvækst (BVT) pr. beskæftiget og BNP pr. indbygger sammenlignet med Stockholm. Göteborg ligger på niveau med landsgennemsnittet målt på begge indikatorer.


beskæftiget (euro)

BNP pr. indbygger (euro)

Göteborg (NUTS3)

62.036 36.000

Stockholm (NUTS3)

75.267 48.500

Sverige 64.195 36.200

Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra Eurostat Definition: Bruttonationalproduktet (BNP) beregnes som summen af et lands samlede produktion i et år. Alle disse tal beregnes på baggrund af de faktiske nettopriser, dvs. de indeholder produktafgifter og -skatter. Bruttoværditilvæksten er et mål for produktionsværdien foruden skatter og afgifter.

Virksomhedssammensætning

Tabel 1.2 viser, at der er færre virksomheder per 1.000 indbyggere i Göteborg området end i Stockholm. Det kan dog være et udtryk for, at der er relativt flere store virksomheder i Göteborg. Indikatoren skal derfor tolkes med varsomhed.

Tabel 1.2: Antal virksomheder per 1.000 indbyggere (2006) Indikator Antal virksomheder pr 1000

indbyggere

Göteborg (NUTS2) 6,27

Stockholm (NUTS2) 8,18

Sverige 6,24

Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra Eurostat Definition: Antal virksomheder per 1.000 indbyggere.

ERHVERV

TALENT

VIDEN

RAMMER

BYENS VÆKSTSYSTEM

NUTS1Landet

NUTS3Byregionen

NUTS4Byen

NUTS2Regionen

63

Tabel 1.3 viser, at virksomhederne i Göteborg området beskæftiger 63 pct. af det samlede antal F&U medarbejdere i regionen, hvilket er en højere andel end den erhvervslivet i Stockholm står for.

Tabel 1.3: Andel af privatansatte F&U medarbejdere (2007) Indikator Erhverv (pct.)



Sverige 47,9

Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra Eurostat Definition: Andel af private ansatte F&U medarbejdere ud af samlet antal F&U medarbejdere (Offentlig sektor, universiteter og non-profit organisationer). F&U medarbejdere er vurderet af arbejdsstedet i henhold til et spørgeskema, hvor arbejdsopgaverne er defineret i forhold til Frascati manualen.

Tabel 1.4 viser, at virksomhederne i Göteborg området investerer relativt mere i F&U, målt som andel af regionens BNP, end virksomheder i Stockholm regionen. Det kan dog også skyldes, at der er et lavere BNP i Göteborg. Indikatoren skal derfor tolkes med varsomhed.

Tabel 1.4: Private F&U udgifter som andel af BNP (2007) Indikator F&U udgifter/BNP (pct.)



Sverige N/A

Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra Eurostat Definition: F&U udgifter til virksomhedernes egen forskning og udvikling som andel af regionens BNP.

Tabel 1.5 viser, at virksomhederne i Göteborg regionen målt i absolutte tal, investerer færre penge i F&U end virksomhederne i Stockholm. Virksomhederne i Stockholm bruger en halv milliard euro mere end virksomheder i Göteborg regionen.

Tabel 1.5: Private F&U udgifter i mio. euro (2007) Indikator Erhverv

Göteborg (NUTS2) 2.374

Stockholm (NUTS2) 2.937

Sverige N/A

Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra Eurostat Definition: F&U udgifter til virksomhedernes egen forskning og udvikling.

Tabel 1.6 viser, at der er en større andel af innovative virksomheder i Sverige end i Danmark og Holland.

Tabel 1.6: Andel af innovative virksomheder (2006) Indikator Andel

produktinnova-tive virksom-heder (pct.)

Andel procesinnovative virksomheder (pct.)

Finland NA NA

Danmark 30,95 8,81

Sverige 41,26 16,52

Tyskland NA NA

Holland 39,28 16,1

Storbritannien NA NA

DAMVAD på baggrund af data fra Eurostat Definition: Andel af virksomheder, som selvstændigt eller i samarbejde med eget konsortium har været produktinnovative i 2006. Andel af virksomheder, som i samarbejde med andre virksomheder har været processinnovative i 2006.

64

Erhvervsstruktur

Tabel 1.7 viser, at brancherne fremstilling, handel og finansiel og forretningsservice, er de største brancher i i Göteborg regionen målt på antal virksomheder og beskæftigede. Tabel 1.7: Andel af virksomheder og beskæftigede fordelt på brancher i 2006 (pct.)

Indikator Minedrift og stenbrud

Frem-stilling

El, gas og vandfor-syning

Bygge og anlæg

Handel Hoteller og restauranter

Transport, lager og kommuni-kation

Finansiel- g forretnings-service


Göteborg (NUTS2)

0,1 0,1 11 33 0,4 1 12 9 26 23 4 4 6 11 39 19

Stock-holm (NUTS2)

0,1 0,04 8 15 0,1 0,8 11 10 20 23 4 6 5 14 52 32

Sverige 0,1 0,3 11 29 0,4 1 12 10 24 22 5 5 6 11 41 21

Kilde: DAMVAD 2010 på baggrund af data fra Eurostat

Definition: Andelen af virksomheder og beskæftigelse opdelt på private brancher ud af udvalgte private brancher. V står for andel af virksomheder og B står for andel af beskæftigede.

Tabel 1.8 viser, at både i Göteborg området og i Stockholm området står den private sektor for omkring 65 pct. af beskæftigelsen. Andel af privat beskæftigede i Göteborg ligger et niveau højere end landsgennemsnittet.


(pct.)

Göteborg (NUTS3) 64

Stockholm (NUTS3) 65

Sverige 62


Definition: Andel af beskæftigede i private erhverv i procent af den samlede beskæftigelse bestående af private erhverv, offentlige erhverv, uddannelsesinstitutioner samt ikke-profit organisationer.


ERHVERV

TALENT

VIDEN

RAMMER

BYENS VÆKSTSYSTEM

NUTS1Landet

NUTS3Byregionen

NUTS4Byen

NUTS2Regionen

65

Forskningsinstitutioner

Tabel 2.1 viser, at sammenlignet med Stockholm og landsgennemsnittet har Göteborg en lavere andel af F&U medarbejdere ansat i den offentlige sektor og på universiteterne. En relativ lav andel kan dog skyldes, at der er mange F&U medarbejdere ansat i det private erhvervsliv, og indikatorerne skal derfor tolkes med varsomhed.

Tabel 2.1: Andel offentlige og universitets ansatte F&U medarbejdere (2007)

Indikator Offentlig (pct.) Universiteter (pct.)

Göteborg (NUTS2)

0,3 36,5

Stockholm (NUTS2)

7,5 40,3

Sverige 3,8 48,0

Kilde: DAMVAD 2010 på baggrund af data fra Eurostat Definition: Andelen af F&U medarbejdere ansat i den offentlige sektor eller på universitet ud af samlet antal F&U medarbejdere i regionen (inklusiv de privat ansatte, se tabel 1.3). F&U medarbejdere er vurderet af arbejdsstedet i henhold til et spørgeskema, hvor arbejdsopgaverne er defineret i forhold til Frascati manualen.

Tabel 2.2 viser, at den offentlige sektor og universiteterne bruger en lavere andel på F&U, målt som andel af BNP, end det er tilfældet for samme sektorer i Stockholm regionen.

Tabel 2.2: Den offentlige sektor og universiters F&U udgifter som andel af BNP (2007)


Göteborg (NUTS2)

0,12 0,66

Stockholm (NUTS2)

0,25 0,81

Sverige N/A N/A

Kilde: DAMVAD 2010 på baggrund af data fra Eurostat Definition: Den offentlige sektor og universiteternes forbrug på forskning og udvikling som pct. af regionens BNP i 2007.

Tabel 2.3 viser, at den offentlige sektor og universiteterne bruger en lavere andel på F&U, målt som deres absolutte udgifter, end det er tilfældet for samme sektorer i Stockholm regionen.

Tabel 2.3: Den offentlige sektor og universiters F&U udgifter i mio. euro (2007)

Indikator Offentlig Universiteter

Göteborg (NUTS2)

75 427

Stockholm (NUTS2)

238 755

Sverige N/A N/A

Kilde: DAMVAD 2010 på baggrund af data fra Eurostat Definition: Den offentlige sektors og universiteternes forbrug på forskning og udvikling i mio. euro.

66


Tabel 2.4 viser, at der er flere blandt de 20-24 årige i Stockholm, der tager en videregående uddannelse end i Göteborg området.


Indikator Andel af studerende med videregående uddannelse ud af alle i alderen 20-24 år (pct.)

Göteborg (NUTS2) 66

Stockholm (NUTS2) 74

Sverige 73

Kilde: DAMVAD 2010 på baggrund af data fra Eurostat Definition: Andelen af 20-24 årige, som er studerende på en videregående uddannelse eller en forskeruddannelse (ISCED 5-6).

Tabel 2.5 viser, at fordelingen af studerende på forskellige uddannelsesniveauer er nogenlunde den samme i Göteborg, Stockholm og landsgennemsnittet for Sverige.

Tabel 2.5: Andel af studerende efter uddannelsesniveau (2008)

Indikator Grundskole (pct.)

Gymnasielle og erhvervs-udddan-nelser (pct.)

Videre-gående og forsker uddannelser (pct.)

Göteborg (NUTS2)

53,5 27,8 18,7

Stockholm (NUTS2)

55,1 25,2 19,8

Sverige 52,7 27,2 20,1

Kilde: DAMVAD 2010 på baggrund af data fra Eurostat Definition: Uddannelsesniveauer er opgjort efter de international ISCED niveauer, som dækker over følgende danske uddannelser: ISCED 1-2: Grundskole. ISCED 3-4: Gymnasielle og erhvervsuddannelser. ISCED 5-6: Videregående uddannelser og forskeruddannelser.


ERHVERV

TALENT

VIDEN

RAMMER

BYENS VÆKSTSYSTEM

NUTS1Landet

NUTS3Byregionen

NUTS4Byen

NUTS2Regionen

67

Menneskelig kapital

Tabel 3.1 viser, at arbejdsstyrkens andel af befolkningen er den samme i Göteborg området som det svenske landsgennemsnit. Stockholm har en større arbejdsstyrke end Göteborg.

Tabel 3.1: Arbejdsstyrkens andel af befolkningen (2007) Indikator Andel indbyggere i alderen

15-64 år (pct.)



Sverige 59,0

Kilde: DAMVAD 2010 på baggrund af data fra Eurostat Definition: Andel af personer i alderen 15-64 år ud af den samlede befolkning i området.

Tabel 3.2 viser, at Göteborgs arbejdsstyrke har et lavere uddannelsesniveau end arbejdsstyrken i Stockholm, idet der er en mindre andel, der har en videregående eller forskeruddannelse, som den højest gennemførte.


(pct.) Gymnasielle og erhvervs-udddan-nelser (pct.)


Göteborg (NUTS2)

23,4 50,9 25,6

Stockholm (NUTS2)

18,1 46,9 32,0

Sverige 22,4 50.9 26,7

Kilde: DAMVAD 2010 på baggrund af data fra Eurostat Definition: Andelen af arbejdsstyrken (personer over 15 år), der har den angivne uddannelse som den højst gennemførte, ud af den samlede arbejdsstyrke i området.

Tabel 3.3 viser, at andelen af beskæftigede inden for videnskab og teknologi er lavere i Göteborg området sammenlignet med Stockholm. Göteborgs andel af disse videnarbejdere, ligger kun et stykke under landsgennemsnittet.

Tabel 3.3: Beskæftigede inden for videnskab og teknologi (2009)

Indikator Beskæftigede (antal i 1.000)

Andel af beskæftigede (pct.)

Göteborg (NUTS2)

477 34,4

Stockholm (NUTS2)

721 47,9

Sverige 2.507 36,1

Kilde: DAMVAD 2010 på baggrund af data fra Eurostat Definition: Beskæftigede er klassificeret som ”Human ressource in science and technology” såfremt de har en videregående uddannelse eller arbejder i en branche, som normalt beskæftiger højtuddannede (ISCED 5-6). Andelen af beskæftigede inden for videnskab og teknologi er opgjort som andel af befolkningen.

68

Tabel 3.4 viser, at andelen af beskæftigede inden for højteknologiske erhverv er lavere i Göteborg området sammenlignet med Stockholm. Göteborgs andel af disse videnarbejdere, ligger kun et stykke under landsgennemsnittet.




Göteborg (NUTS2)

54 5,8

Stockholm (NUTS2)

94 9,28

Sverige 269 5,93

Kilde: DAMVAD 2010 på baggrund af data fra Eurostat Definition: Højteknologiske erhverv dækker blandt andet kemisk fremstilling, fremstilling af computere, kontorudstyr, radio, tv og kommunikationsudstyr, medicin, præcision og optiskudstyr og ure, produktion af fly og rumfartøjer og vidensintensive services. Andelen af beskæftigede inden for højteknologiske erhverv ud af samlet antal beskæftigede i området.

Tabel 3.5 viser, at andelen der deltager i livslang læring i Sverige er relativt højere end i Tyskland, Holland og Storbritannien, hvor nogle af de udenlandske casebyer ligger. Danmark og Finland ligger på et højere niveau end Sverige. Sverige indtager den bedste placering målt på andelen af befolkningen, der deltager i formel livslang læring.


Dan

mar

k (p

ct.)

Tysk

lan

d (

pct

.)

Ho

llan

d (

pct

)

Fin

lan

d (

pct

.)

Sve

rige

(p

ct.)

Sto

rbri

tan

nie

n

(pct

.)


79,7 41,9 41,6 77,3 71 37,6


7,7 3,4 7,8 9,3 13,3 8,4


Definition: Livslang læring omfatter alle meningsfulde læringsaktiviteter, formelle og uformelle, der foretages løbende for at forbedre viden, evner og kompetencer. Det inkluderer således ikke aktiviteter som sport eller anden fritidsaktivitet. Den formelle læring adskiller sig fra den uformelle ved at den finder sted i skoler, gymnasier eller andre undervisningsinstitutioner.

69

Tabel 3.6 viser, at Göteborg og Stockholm i Sverige er de to byer med den største andel af kreative personer og talenter. Målt på den internationale rangering indtager Göteborg en mere besked placering målt på andelen af den kreative klasse og talenter.


Kre

ativ

kla

sse

(in

tern

atio

nal

)

Kre

ativ

kla

sse

(nat

ion

al)

Tale

nte

r

(in

tern

atio

nal

t)

Tale

nte

r

(nat

ion

alt)

Göteborg 99/846 2/70 250/846 2/70

Stockholm 29/846 1/70 124/846 1/70


Talent, Technology and Tolerance in Denmark, ledet af Mark Lorenzen, CBS. Definition: Den kreative klasse består af tre grupper: Bohemer (f.eks. kunstnere, designere og forfattere), Kreativ kerne (f.eks. forskere, ingeniører og fysikere) og Kreative beskæftigede (ansatte indenfor f.eks. videnservice). Andelen af den kreative klasse er opgjort som antal kreative per beskæftigede. Talent er opgjort som antal personer, der har en bachelor, kandidat eller PhD uddannelse, som andel af befolkningen. Den internationale rangering viser, hvor byen placerer sig i forhold til 846 byer fra følgende lande, Danmark, Norge, Sverige, Schweiz, Finland, Holland, USA, Canada, UK og Tyskland. Den nationale rangering viser byens placering i forhold til de øvrige byer i landet. De byområder, som er anvendt er defineret i forhold til kilden. Her er der tale om arbejdskraftoplande for områderne.

70

Social kapital Tabel 3.7 viser, at andelen af innovative virksomheder, der samarbejder med universiteter er højere i Finland end i Sverige. Hvilket er et udtryk for en højere grad af social kapital blandt de finske virksomheder. Sverige indtager, dog en pæn placering i forhold til Holland og Storbritannien. Social kapital målt på borgernes tillid placerer Sverige på en 3 plads, efter Danmark og Norge. Målt på korruptionsindekset indtager Sverige en 3. plads, efter New Zealand på 1. pladsen og Danmark på 2. pladsen.


Dan

mar

k

Sve

rige

Fin

lan

d

Tysk

lan

d

Ho

llan

d

Sto

rbri

tan

nie

n


13,7 15,6 36,0 NA 11,3 8,9

Tillid 2005 1 3 4 22 5 21


27 3 6 14 6 17

Kilde: DAMVAD på baggrund af CIS 2004, Svendsen, G.T. og Svendsen, G.L.H. (2009) og Corruption Perception Index 2009. Definition: Andel af innovative virksomheder, som samarbejder med universiteter og andre højere uddannelsesinstitutioner, er virksomheder der i CIS4 undersøgelsen har sagt ja til, at de har gennemført innovation inden for en 3 årige periode og svaret ja til at de samarbejder. Indikatoren tillid viser landets placering på en international rangering af 86 lande. Korruptionsindeks: spørgeskemaundersøgelsen (sammenvægtning af 13 forskellige spørgeskemaer) til afdækning af korruption i den offentlige sektor (Corruption Perception indeks).

Evnen til at fastholde og tiltrække arbejdskraft Tabel 3.8 viser, at Göteborg har en høj indpendling i forhold til udpendling sammenlignet med Stockholm. Mangelfuld datadækning for EU borgere gør at analyse ikke er mulig.

Tabel 3.8: Andel af udenlandske EU-borgere og indpendling (2006)

Indikator Andel indbyggere med EU stats-borgerskab

Indpendlere pr. 100 udpendlere

Göteborg (NUTS4)

NA 353

Stockholm (NUTS4)

3,92 249

Sverige N/A N/A

Kilde: DAMVAD på baggrund af Eurostat. Definition: Andel indbyggere med EU statsborgerskab foruden svenske statsborgere. Indpendlere (arbejdssted i området og bopæl udenfor området) pr. 100 udpendlere (bopæl i området og arbejdssted udenfor området).

7 Danmark er det land i verden med næst mindst korruption efter New Zealand.

71


The living environment Manglende datadækning gør, at analyse ikke er mulig.

Tabel 4.1: Kriminalitet (2006)

Ingen data for Göteborg

Manglende datadækning gør, at analyse ikke er mulig.

Tabel 4.2: Rekreative områder og kulturudbud (2006)

Ingen data for Göteborg

Infrastruktur Tabel 4.3 viser, at tilgængeligheden til Göteborg er dårlig fra andre steder i Europa.

Tabel 4.3: Infrastruktur (2006) Indikator Göteborg Stockholm


2

N/A 34,5

Tilgængelighed fra luften (EU 27=100)

110 97

Tilgængelighed fra jernbane (EU 27=100)

30 24

Tilgængelighed fra vej (EU 27=100)

29 20

Multitilgang 101 89


ERHVERV

TALENT

VIDEN

RAMMER

BYENS VÆKSTSYSTEM

NUTS1Landet

NUTS3Byregionen

NUTS4Byen

NUTS2Regionen

72

iv. Finland: Byprofil for Turku Dette kapitel præsenterer den kvantitative byprofil af Turku. Byprofilen er struktureret i fire afsnit: Erhverv, Viden, Talent og Rammer. I begyndelsen af hvert afsnit vil en figur vise, hvilken del af analyserammen, der er i fokus i afsnittet. Byprofilen bygger primært på data fra Eurostat.


Produktivitet og værditilvækst Tabel 1.1 viser, at Turku ligger under niveauet for Helsinki målt på både bruttoværditilvækst (BVT) pr. beskæftiget og BNP pr. indbygger. Turku ligger på niveau med landsgennemsnittet målt på begge indikatorer.


beskæftiget (euro)


Turku (NUTS3)

62.615

33.300

Helsinki (NUTS3)

72.554

46.600

Finland 62.931

34.000


Virksomhedssammensætning Tabel 1.2 viser, at der er flere virksomheder per 1.000 indbyggere i Turku området end i Finland generelt. En forklaring kan være, at Turku ligger i samme NUTS2 region som Helsinki. Indikatoren skal derfor tolkes med varsomhed.


indbyggere

Turku (NUTS2) 47,64

Finland 43,74


ERHVERV

TALENT

VIDEN

RAMMER

BYENS VÆKSTSYSTEM

NUTS1Landet

NUTS3Byregionen

NUTS4Byen

NUTS2Regionen

73

Tabel 1.3 viser, at virksomhederne i Turku området beskæftiger 49 pct. af det samlede antal F&U medarbejdere i regionen, hvilket er et niveau under landsgennemsnittet.


Turku (NUTS2) 49

Finland 50


Tabel 1.4 viser, at virksomhederne i Turku området investerer relativt mindre i F&U, målt som andel af regionens BNP, end det gennemsnitlige niveau i Finland.


Turku (NUTS2) 2,36

Finland 3,48


Tabel 1.5 viser, at virksomhederne i Turku regionen, målt i absolutte tal, står for over 50 pct. af de private investeringer i F&U i Finland.


Turku (NUTS2) 2.416

Finland 4.513


Manglende datadækning gør, at analyse ikke er mulig.

Tabel 1.6: Andel af innovative virksomheder (2006) Ingen data for Finland

Erhvervsstruktur Tabel 1.7 viser, at brancherne finansiel- og forretningsservice og handel står for den største andel af virksomhederne og de beskæftigede i Turku området. Fremstilling beskæftiger også en stor andel, men har færre virksomheder, hvilket vidner om nogle store fremstillingsvirksomheder i regionen. Tabel 1.7: Andel af virksomheder og beskæftigede fordelt på brancher i 2006 (pct.)


Fremstilling El, gas og vandfor-syning

Bygge og anlæg





Turku (NUTS2)

0,2 0,2 9,4 26,9 0,4 1,1 20,8 11,0 24,4 21,5 5,7 4,9 9,7 12,6 29,3 22,1

Finland 0,4 0,4 11,0 31,7 0,6 1,2 21,0 11,5 24,7 19,6 6,0 4,7 10,8 12,0 25,5 18,9



74

Tabel 1.8 viser, at både i Turku området og i Helsinki området står den private sektor for omkring 69 pct. af de beskæftigede, hvilket er et niveau højere end landsgennemsnittet.


(pct.)

Turku (NUTS3) 69

Helsinki (NUTS3) 68

Finland 67




Forskningsinstitutioner Tabel 2.1 viser, at andelen af offentlig ansatte F&U medarbejdere er relativt højere i Turku regionen end i resten af Finland. En forklaring er, at Helsinki ligger i regionen. Målt på universiteternes andel af F&U medarbejdere ligner Turku resten af Finland.



Turku (NUTS2) 16 31

Finland 11 31


Tabel 2.2 viser, at den offentlige sektor og universiteterne bruger en lavere andel på F&U, målt som andel af BNP, end det er tilfældet for samme sektorer i resten af Finland.



Turku (NUTS2) 0,41 0,62

Finland 2,51 0,65

Kilde: DAMVAD 2010 på baggrund af data fra Eurostat Definition: Den offentlige sektors og universiteternes forbrug på forskning og udvikling som pct. af regionens BNP i 2007.

ERHVERV

TALENT

VIDEN

RAMMER

BYENS VÆKSTSYSTEM

NUTS1Landet

NUTS3Byregionen

NUTS4Byen

NUTS2Regionen

75

Tabel 2.3 viser, at den offentlige sektor og universiteternes udgifter til F&U i Turku området står for omkring 50 pct. af sektornes samlede F&U udgifter i Finland.



Turku (NUTS2) 415 639

Finland 528 1.165

Kilde: DAMVAD 2010 på baggrund af data fra Eurostat Definition: Den offentlige sektors og universiteternes forbrug på forskning og udvikling i mio. euro.

Uddannelsesinstitutioner Tabel 2.4 viser, at der er flere blandt de 20-24 årige i Turku området end i Finland generelt, der tager en videregående uddannelse. En del af forklaringen er, at Helsinki ligger i regionen.



Turku (NUTS2) 98

Finland 95


Tabel 2.5 viser, at fordelingen af studerende på forskellige uddannelsesniveauer er nogenlunde den samme i Turku området som i resten af Finland.





Turku (NUTS2)

45 30 25

Finland 45 31 24



ERHVERV

TALENT

VIDEN

RAMMER

BYENS VÆKSTSYSTEM

NUTS1Landet

NUTS3Byregionen

NUTS4Byen

NUTS2Regionen

76

Menneskelig kapital Tabel 3.1 viser, at arbejdsstyrkens andel af befolkningen er den samme i Turku området som det finske landsgennemsnit. Helsinki har en arbejdsstyrke, der er et niveau over Turkus. NUTS2 er angivet i tabel 4.1 for at sikre sammenlignelighed med andre caseregioner.


15-64 år

Turku (NUTS3/NUTS2) 66 (61)

Helsinki (NUTS3) 70

Finland 67


Tabel 3.2 viser, at Turkus arbejdsstyrke har et højere uddannelsesniveau end den gennemsnitlige arbejdsstyrke i Finland.

Tabel 3.2: Arbejdsstyrkens uddannelsesniveau (2006/2008) Indikator Grundskole



Turku (NUTS2)

31 38 31

Finland 33 40 27


Tabel 3.3 viser, at andelen af beskæftigede inden for videnskab og teknologi er højere i Turku området sammenlignet landsgennemsnittet. Over 50 pct. af de beskæftigede inden for videnskab og teknologi er beskæftigede i Turku området. En del af forklaring er Helsinkis placering i regionen.




Turku (NUTS2) 847 42

Finland 1.465 37


77

Tabel 3.4 viser, at andelen af beskæftigede inden for højteknologiske erhverv er højere i Turku området sammenlignet med landsgennemsnittet. Turku området beskæftiger over 50 pct. af Finlands beskæftigede inden for højteknologiske erhverv.




Turku (NUTS2) 107 8

Finland 167 7


Tabel 3.5 viser, at andelen der deltager i livslang læring i Finland er relativt højere end i Tyskland, Holland, Sverige og Storbritannien, hvor nogle af de udenlandske casebyer ligger. Finland indtager en 2. plads målt på andelen af befolkningen, der deltager i formel livslang læring.


Dan

mar

k (p

ct.)

Tysk

lan

d (

pct

.)

Ho

llan

d (

pct

.)

Fin

lan

d (

pct

.)

Sve

rige

(p

ct.)

Sto

rbri

tan

nie

n

(pct

.)


79,7 41,9 41,6 77,3 71 37,6


7,7 3,4 7,8 9,3 13,3 8,4



78

Tabel 3.6 viser, at Turku sammen med Helsinki indtage en top 3 placering i Finland målt på andelen af kreative personer og talenter. Målt på den internationale rangering indtager Turku en mere besked placering målt på andelen af den kreative klasse og talenter.


Kre

ativ

kla

sse

(in

tern

atio

nal

)

Kre

ativ

kla

sse

(nat

ion

al)

Tale

nte

r

(in

tern

atio

nal

t)

Tale

nte

r

(nat

ion

alt)

Turku 316/846 3/25 456/846 3/25

Helsinki 46/846 1/25 175/25 1/25


Talent, Technology and Tolerance in Denmark, ledet af Mark Lorenzen, CBS. Definition: Den kreative klasse består af tre grupper: Bohemer (f.eks. kunstnere, designere og forfattere), Kreativ kerne (f.eks. forskere, ingeniører og fysikere) og Kreative beskæftigede (ansatte indenfor f.eks. videnservice). Andelen af den kreative klasse er opgjort som antal kreative per beskæftigede. Talent er opgjort som antal personer, der har en bachelor, kandidat eller PhD uddannelse, som andel af befolkningen. Den internationale rangering viser, hvor byen placerer sig i forhold til 846 byer fra følgende lande, Danmark, Norge, Finland, Schweiz, Finland, Holland, USA, Canada, UK og Tyskland. Den nationale rangering viser byens placering i forhold til de øvrige byer i landet. De byområder, som er anvendt er defineret i forhold til kilden. Her er der tale om arbejdskraftoplande for områderne.

79

Social kapital

Tabel 3.7 viser, at andelen af innovative virksomheder, der samarbejder med andre virksomheder og universiteter er højere i Finland end de andre lande. Hvilket er et udtryk for en højere grad af social kapital blandt de finske virksomheder. Social kapital målt på borgernes tillid placerer Finland på en 4 plads, efter de andre nordiske lande. Målt på korruptionsindekset indtager Finland en 6. plads, efter New Zealand på 1. pladsen og Danmark på 2. pladsen.


Dan

mar

k

Sve

rige

Fin

lan

d

Tysk

lan

d

Ho

llan

d

Sto

rbri

tan

nie

n

Andel af innovative virksomheder, der samarbejder med andre virksomheder (2006) pct.

14,8 N/A 35,6 N/A 10,7 9,6


13,7 15,6 36,0 NA 11,3 8,9

Tillid 2005 1 3 4 22 5 21


28 3 6 14 6 17

Kilde: DAMVAD på baggrund af CIS 2004,Svendsen, G.T. og Svendsen, G.L.H. (2009) og Corruption Perception Index 2009. Definition: Andel innovative virksomheder, der samarbejder med konkurrenter eller virksomheder i samme sektor. Andel af innovative virksomheder, som samarbejder med Universiteter og andre højere uddannelsesinstitutioner, er virksomheder der i CIS4 undersøgelsen har sagt ja til, at de har gennemført innovation inden for en 3 årige periode og svaret ja til at de samarbejder. Indikatoren tillid viser landets placering på en international rangering af 86 lande. Korruptionsindeks: spørgeskemaundersøgelsen (sammenvægtning af 13 forskellige spørgeskemaer) til afdækning af korruption i den offentlige sektor (Corruption Perception indeks).


80

Evnen til at fastholde og tiltrække arbejdskraft Tabel 3.8 viser, at Turku har en lavere andel af udenlandske EU borgere end Helsinki. Mangelfuld datadækning for indpendling gør, at analyse ikke er mulig.


Indikator Andel indbyggere med EU statsborgerskab


Turku (NUTS4) 1,0 N/A

Helsinki (NUTS4) 1,8 N/A

Finland N/A N/A

Kilde: DAMVAD på baggrund af Eurostat. Definition: Andel indbyggere med EU statsborgerskab foruden finske statsborgere. Indpendlere (arbejdssted i området og bopæl udenfor området) pr. 100 udpendlere (bopæl i området og arbejdssted udenfor området)


The living environment Tabel 4.1 viser, at Turku er mere tryg end Helsinki. Data skal dog tolkes med varsomhed.


indbyggere

Turku (NUTS4) 116

Helsinki (NUTS4) 123

Finland N/A

Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra Eurostat

Definition: Anmeldelse pr. 1.000 indbyggere.

ERHVERV

TALENT

VIDEN

RAMMER

BYENS VÆKSTSYSTEM

NUTS1Landet

NUTS3Byregionen

NUTS4Byen

NUTS2Regionen

81

Tabel 4.2 viser, at der er en forholdsvis høj tilgængelighed til rekreative områder i Turku sammenlignet med Helsinki. Mangelfuld datadækning gør at analyse af kulturudbuddet ikke er mulig.

Tabel 4.2: Rekreative områder og kulturudbud (2006) Indikator M

2 grønne

områder med offentlig adgang pr. indbygger

M2 områder

til rekreation, sport og fritid pr. indbygger

Antal museer pr. indbygger

Turku (NUTS4)

641 41 0,1

Helsinki (NUTS4)

146 6 0,2

Finland N/A N/A N/A


Definition: Indikatorerne giver et billede af byen i forhold til dens muligheder for kulturelle oplevelser og fritidsoplevelser. Tallene er fra 2006. M

2 grønne områder med offentlig adgang pr. indbygger.

M2 områder til rekreation, sport og fritid pr. indbygger. Antal museer

pr. indbygger

Infrastruktur Tabel 4.3 viser, at tilgængeligheden til Turku er dårlig fra andre steder i Europa. Data tegner et billede af, at det er et generelt finsk problem.

Tabel 4.3: Infrastruktur (2006) Indikator Turku Helsinki


2

7 16


83 105


13 22


14 25

Multitilgang 76 97


82

v. Holland: Byprofiler for Eindhoven og Groningen Dette kapitel præsenterer de kvantitative byprofiler af Eindhoven og Groningen. Byprofilerne er struktureret i fire afsnit: Erhverv, Viden, Talent og Rammer. I begyndelsen af hvert afsnit vil en figur vise, hvilken del af analyserammen, der er i fokus i afsnittet. Byprofilerne bygger primært på data fra Eurostat.


Produktivitet og værditilvækst Tabel 1.1 viser, at Groningen har både den højeste bruttoværditilvækst pr. beskæftigede og BNP pr. indbygger sammenlignet med de øvrige byregioner. Eindhoven ligger på et lavere niveau end landsgennemsnittet.


beskæftiget (euro)


Eindhoven (NUTS3)

70.095 36.000

Groningen (NUTS3)

115.599 54.300

Amsterdam (NUTS3)

80.702 52.700

Holland 74.954 34.700


Virksomhedssammensætning Tabel 1.2 viser, at Groningen ligger på niveau med landsgennemsnittet og et niveau under Amsterdam målt på antal virksomheder pr. 1000 indbygger. Mangelfuld datadækning gør, at analyse for Eindhoven ikke er mulig.


indbyggere

Eindhoven (NUTS2) N/A

Groningen (NUTS2) 3

Amsterdam (NUTS2) 4

Holland 3


ERHVERV

TALENT

VIDEN

RAMMER

BYENS VÆKSTSYSTEM

NUTS1Landet

NUTS3Byregionen

NUTS4Byen

NUTS2Regionen

83

Tabel 1.3 viser, at virksomhederne i Eindhoven området beskæftiger 97 pct. af det samlede antal F&U medarbejdere i regionen, hvilket er et relativt højt niveau i sammenligningen med Amsterdam, Groningen og landsgennemsnittet. Virksomhederne i Groningen beskæftiger 74 pct. af alle F&U medarbejdere i regionen, hvilket er et niveau under landsgennemsnittet.


Eindhoven (NUTS2) 97

Groningen (NUTS2) 74

Amsterdam (NUTS2) 67

Holland 79


Tabel 1.4 viser, at virksomhederne i Eindhoven området investerer relativt mere i F&U, målt som andel af regionens BNP, end virksomhederne i Groningen, Amsterdam og landsgennemsnittet. Virksomhederne i Groningen investerer relativt mindre i F&U end de andre regioner.


Eindhoven (NUTS2) 2,5

Groningen (NUTS2) 0,14

Amsterdam (NUTS2) 0,68

Holland 0,97


Tabel 1.5 viser, at virksomhederne i Eindhoven står for omkring 40 pct. af private F&U udgifter i Holland. Groningen ligger på et lavt niveau.


Eindhoven (NUTS2) 2.165



Holland 5.495


84

Tabel 1.6 viser, at der er en højere andel af innovative virksomheder i Holland end i Danmark, og en lidt mindre andel end i Sverige.

Tabel 1.6: Andel af innovative virksomheder (2006) Indikator Andel

produktinnova-tive virksom-heder (pct.)

Andel procesinnovative virksomheder (pct.)

Finland NA NA

Danmark 30,95 8,81

Sverige 41,26 16,52

Tyskland NA NA

Holland 39,28 16,1

Storbritannien NA NA

DAMVAD på baggrund af data fra Eurostat Definition: Andel af virksomheder, som selvstændigt eller i samarbejde med eget konsortium har været produktinnovative i 2006. Andel af virksomheder, som i samarbejde med andre virksomheder har været procesinnovative i 2006.

Erhvervsstruktur Tabel 1.7 viser, at brancherne handel og finansiel- og forretningsservice står for den største andel af virksomhederne og de beskæftigede i både Eindhoven, Groningen og Amsterdam og på landsgennemsnit. Tabel 1.7: Andel af virksomheder og beskæftigede fordelt på brancher i 2006 (pct.)


Fremstil-ling


Bygge og anlæg





Eindhoven (NUTS2)

0,02 0,04 11 22 0,1 0,3 16 10 35 27 6 6 5 7 27 29

Groningen (NUTS2)

0,06 0,46 10 16 0,2 1 14 9 36 25 8 6 6 9 26 33

Amster-dam (NUTS2)

0,05 0,2 7 11 0,2 0,6 14 7 32 26 7 8 6 12 32 36

Holland 0,05 0,15 9 15 0,15

0,5 15 9 35 27 7 7 6 9 29 31



Tabel 1.8 viser, at andelen af private beskæftigede i Eindhoven ligger over landsgennemsnittet og niveauet for Amsterdam. Groningen derimod har en lavere andel af private beskæftigede.

Tabel 1.8: Andel af private beskæftigede (2006) Indikator Andel privat beskæftigede (pct.)




Holland 70



85


Forskningsinstitutioner Tabel 2.1 viser, at andelen af offentlig ansatte F&U medarbejdere ud af samlet antal F&U i regionen, er højt i Groningen. Der kan være tale om dårlig datakvalitet, og data skal derfor tolkes med varsomhed. Eindhovens andel af offentlige F&U medarbejdere er lav, da hovedparten af regionens F&U medarbejdere er privatansatte. Mangelfuld datadækning gør, at analyse af universiteternes andel af F&U medarbejdere ikke er mulig


Indikator Offentlig (pct.)




Holland 21


Tabel 2.2 viser, at den offentlige sektor i både Eindhoven, Groningen og Amsterdam har et beskedent F&U investeringsniveau, målt som andel af BNP. Data viser, at det er en generel tendens i Holland. Mangelfuld datadækning gør, at analyse af universiteternes F&U udgifter ikke er mulig.


Indikator Offentlig (pct.)




Holland 0,22

Kilde: DAMVAD 2010 på baggrund af data fra Eurostat Definition: Den offentlige sektors forbrug på forskning og udvikling som pct. af regionens BNP i 2007.

ERHVERV

TALENT

VIDEN

RAMMER

BYENS VÆKSTSYSTEM

NUTS1Landet

NUTS3Byregionen

NUTS4Byen

NUTS2Regionen

86

Tabel 2.3 viser, at den offentlige sektor i Amsterdam er mere forskningsintensivt, målt på sektorens absolutte udgifter til F&U, end det er tilfældet for sektoren i Eindhoven og Groningen. Mangelfuld datadækning gør, at det ikke er muligt at analysere universiteternes F&U udgifter.


Indikator Offentlig




Holland 1.259

Kilde: DAMVAD 2010 på baggrund af data fra Eurostat Definition: Den offentlige sektors forbrug på forskning og udvikling opgjort i mio. euro.


Tabel 2.4 viser, at andelen af studerende i alderen 20-24 år på en videregående uddannelse ud af alle 20-24 årige er relativ høj i Groningen, sammenlignet med Eindhoven, Amsterdam og det hollandske landsgennemsnit.

Tabel 2.4: Andel af Studerende på videregående uddannelser (2008)





Holland 61


Tabel 2.5 viser, at andelen af de studerende på en videregående uddannelse er lavere i Eindhoven end i Groningen og landsgennemsnittet. Groningen har en relativ høj andel af studerende på de videregående uddannelser.





Eindhoven (NUTS2)

61,8 21,7 16,5

Groningen (NUTS2)

50,0 19,9 29,9

Amsterdam (NUTS2)

59,9 20,6 19,4

Holland 60,8 21,3 17,8


87


Menneskelig kapital

Tabel 3.1 viser, at arbejdsstyrkens andel af befolkningen er relativt højere i Groningen end i Eindhoven og Amsterdam. Eindhovens andel ligger tæt på landsgennemsnittet. NUTS2 fremgår af tabel 4.1 for at sikre sammenlignelighed med andre casebyer, hvor der ikke er data på NUTS3 niveau.


15-64 år (pct.)

Eindhoven (NUTS3/NUTS2) 67 (67)

Groningen (NUTS3/NUTS2) 70 (62)


Holland 67


Tabel 3.2 viser, at Eindhoven og Groningen har en relativt bedre uddannet arbejdsstyrke end landsgennemsnittet og Amsterdam.




Eindhoven (NUTS2)

61,8 21,7 25

Groningen (NUTS2)

50,0 19,9 24

Amsterdam (NUTS2)

59,9 20,6 19,4

Holland 60,8 21,2 17,8


ERHVERV

TALENT

VIDEN

RAMMER

BYENS VÆKSTSYSTEM

NUTS1Landet

NUTS3Byregionen

NUTS4Byen

NUTS2Regionen

88

Tabel 3.3 viser, at andelen af beskæftigede inden for videnskab og teknologi er højere på landsplan og i Amsterdam, end i Groningen og Eindhoven.




Eindhoven (NUTS2)

642 34,9

Groningen (NUTS2)

159 35,5

Amsterdam (NUTS2)

883 44,2

Holland 4.613 37,4


Tabel 3.4 viser, at andelen af beskæftigede inden for højteknologiske erhverv er den samme i Eindhoven, Groningen, Amsterdam og i Holland på landsplan.




Eindhoven (NUTS2)

61 5

Groningen (NUTS2)

12 4

Amsterdam (NUTS2)

69 5

Holland 407 5


89

Tabel 3.5 viser, at andelen der deltager i livslang læring i Holland er relativt mindre end i Danmark, Sverige og Finland.


Dan

mar

k (p

ct.)

Tysk

lan

d (

pct

.)

Ho

llan

d (

pct

.)

Fin

lan

d (

pct

.)

Sve

rige

(p

ct.)

Sto

rbri

tan

nie

n

(pct

.)


79,7 41,9 41,6 77,3 71 37,6


7,7 3,4 7,8 9,3 13,3 8,4



Tabel 3.6 viser, at Groningen indtager en middel placering både på den internationalt og national rangering af den kreative klasse og talenter.


Kre

ativ

kla

sse

(in

tern

atio

nal

)

Kre

ativ

kla

sse

(nat

ion

al)

Tale

nte

r

(in

tern

atio

nal

t)

Tale

nte

r

(nat

ion

alt)

Eindhoven NA NA NA NA

Groningen 199/846 15/40 341/846 13/40

Amsterdam 45/846 2/40 132/846 1/40



90

Social kapital

Tabel 3.7 viser, at andelen af innovative virksomheder, der samarbejder med andre virksomheder og universiteter er lavere i Holland end i Danmark og Finland. Social kapital målt på borgernes tillid placerer Holland på en 5 plads efter de nordiske lande. Målt på korruptionsindekset indtager Holland en 6. plads, efter New Zealand på 1. pladsen og Danmark på 2. pladsen.


Dan

mar

k

Sve

rige

Fin

lan

d

Tysk

lan

d

Ho

llan

d

Sto

rbri

tan

nie

n


14,8 N/A 35,6 N/A 10,7 9,6


13,7 15,6 36,0 NA 11,3 8,9

Tillid 2005 1 3 4 22 5 21


29 3 6 14 6 17

Kilde: DAMVAD på baggrund af CIS 2004, Svendsen, G.T. og Svendsen, G.L.H. (2009) og Corruption Perception Index 2009. Definition: Andel innovative virksomheder, der samarbejder med konkurrenter eller virksomheder i samme sektor. Andel af innovative virksomheder, som samarbejder med Universiteter og andre højere uddannelsesinstitutioner, er virksomheder der i CIS4 undersøgelsen har sagt ja til, at de har gennemført innovation inden for en 3 årige periode og svaret ja til at de samarbejder. Indikatoren tillid viser landets placering på en international rangering af 86 lande. Korruptionsindeks: spørgeskemaundersøgelsen (sammenvægtning af 13 forskellige spørgeskemaer) til afdækning af korruption i den offentlige sektor (Corruption Perception indeks).


91

Evnen til at fastholde og tiltrække arbejdskraft Tabel 3.8 viser, at Eindhoven formår at tiltrække flere EU-borgere end landsgennemsnittet, men både Eindhoven og Groningen er markant under gennemsnittet i forhold til Amsterdam. Begge byer har ligeledes færre indpendlere per 100 udpendlere sammenlignet med Amsterdam




Eindhoven (NUTS4)

1,90 256,1

Groningen (NUTS4)

1,06 226,3

Amsterdam (NUTS4)

3,60 274,2

Holland 1,29 NA



The living environment Tabel 4.1 viser, at Groningen er en mere tryg by end Eindhoven og Amsterdam. Data skal dog tolkes med varsomhed.


indbyggere




Holland 79,7


Definition: Anmeldelse pr. 1.000 indbyggere.

ERHVERV

TALENT

VIDEN

RAMMER

BYENS VÆKSTSYSTEM

NUTS1Landet

NUTS3Byregionen

NUTS4Byen

NUTS2Regionen

92

Tabel 4.2 viser, at der er en relativt bedre tilgængelighed til rekreative områder i Eindhoven og Groningen sammenlignet med Amsterdam. Amsterdam har til gengæld et bedre udbud af teatre.


2 grønne


Antal teatre pr. indbyggere

Eindhoven (NUTS4)

41 11

Groningen (NUTS4)

39 16

Amsterdam (NUTS4)

36 45

Holland N/A N/A




M2 områder til rekreation, sport og fritid pr. indbygger. Antal teatre

pr. indbygger

Infrastruktur Tabel 4.3 viser, at tilgængeligheden til Eindhoven, Groningen og Amsterdam er høj. Mangelfuld data for adgang til offentlig transport.

Tabel 4.3: Infrastruktur (2006) Indikator Eindhoven Groningen Amsterdam


123 66 175


202 135 180


189 132 152

Multitilgang 132 80 171


93

vi. Tyskland: Byprofiler for Freiburg, Karlsruhe og Saarbrücken Dette kapitel præsenterer kvantitative byprofiler af Freiburg, Karlsruhe og Saarbrücken. Byprofilerne er struktureret i fire afsnit: Erhverv, Viden, Talent og Rammer. I begyndelsen af hvert afsnit vil en figur vise, hvilken del af analyserammen, der er i fokus i afsnittet. Byprofilerne bygger primært på data fra Eurostat.


Produktivitet og værditilvækst Tabel 1.1 viser, at bruttoværditilvækst pr. beskæftiget og BNP pr. indbygger er højest i Karlsruhe byregion. Derimod klarer Freiburg sig relativt dårligt i forhold til bruttoværditilvækst pr. beskæftiget sammenlignet med Saarbrücken og Karlsruhe byregion.


beskæftiget (euro)


Freiburg (NUTS3)

49.623 36.900

Saarbrücken (NUTS3)

54.392 36.400

Karlsruhe (NUTS3)

57.139 48.100

Berlin (NUTS3)

47.352 24.900

Tyskland 54.597 29.500


Virksomhedssammensætning Mangelfuld datadækning gør, at analyse for de tyske byer ikke er mulig.

Tabel 1.2: Antal virksomheder per 1.000 indbyggere (2006) Ingen tyske data.

ERHVERV

TALENT

VIDEN

RAMMER

BYENS VÆKSTSYSTEM

NUTS1Landet

NUTS3Byregionen

NUTS4Byen

NUTS2Regionen

94

Tabel 1.3 viser, at virksomhederne i Freiburg og Karlsruhe beskæftiger 43 pct. af alle F&U medarbejdere i området, hvilket er et niveau under det tyske landsgennemsnit. Virksomhederne i Saarbrücken beskæftiger en beskeden andel af regionens F&U medarbejdere, idet erhvervslivet beskæftiger 21 pct. af F&U medarbejderne.


Freiburg (NUTS2) 43

Saarbrücken (NUTS2) 21

Karlsruhe (NUTS2) 43

Berlin (NUTS2) 26

Tyskland 45


Tabel 1.4 viser, at virksomhederne i Karlsruhe området investerer relativt mere i F&U, målt som andel af regionens BNP, end virksomhederne i Freiburg, Saarbrücken, Berlin og på landsplan. Virksomhederne i Saarbrücken investerer relativt mindre i F&U end de andre regioner.


Freiburg (NUTS2) 1,7

Saarbrücken (NUTS2) 0,43

Karlsruhe (NUTS2) 2,3

Berlin (NUTS2) 1,4

Tyskland 1,8


Tabel 1.5 viser, at virksomhederne i Karlsruhe er forholdsvist forskningsintensive, målt på deres absolutte F&U udgifter, i forhold til virksomheder i Freiburg og Saarbrücken.


Freiburg (NUTS2) 1.105


Karlsruhe (NUTS2) 2.126

Berlin (NUTS2) 1.184

Tyskland 43.034


Mangelfuld datadækning gør, at analyse for de tyske byer ikke er mulig.

Tabel 1.6: Andel af innovative virksomheder (2006)

95

Erhvervsstruktur Mangelfuld datadækning gør, at analyse for de tyske byer ikke er mulig.

Tabel 1.7: Andel af virksomheder og beskæftigede fordelt på brancher i 2006 (pct.)

Tabel 1.8 viser, at andel af private beskæftigede i de tre tyske casebyer ligger tæt på hinanden og det tyske landsgennemsnit.


(pct.)

Freiburg (NUTS3) 56


Karlsruhe (NUTS3) 66

Berlin (NUTS3) N/A

Tyskland 84




Forskningsinstitutioner Tabel 2.1 viser, at andelen af offentlig ansatte F&U medarbejdere er højere i Karlsruhe end Freiburg og Saarbrücken. Saarbrücken har en relativ høj andel af sine F&U medarbejdere ansat på regionens universiteter.



Freiburg (NUTS2)

8,7 48,7


16,3 62,8

Karlsruhe (NUTS2)

18,6 38,2

Berlin (NUTS2)

24,2 49,8

Tyskland 11,3 43,8


ERHVERV

TALENT

VIDEN

RAMMER

BYENS VÆKSTSYSTEM

NUTS1Landet

NUTS3Byregionen

NUTS4Byen

NUTS2Regionen

96

Tabel 2.2 viser, at den offentlige sektor og universiteterne i Karlsruhe er mere forskningsintensive end de to sektorer i Saarbrücken og Freiburg. Karlsruhe er dog et niveau under Berlin.



Freiburg (NUTS2)

0,3 0,46


0,29 0,35

Karlsruhe (NUTS2)

0,89 0,53

Berlin (NUTS2)

1,12 0,85

Tyskland 0,35 0,41


Tabel 2.3 viser, at den offentlige sektor og universiteterne i Karlsruhe er mere forskningsintensive end de to sektorer i Saarbrücken og Freiburg. Karlsruhe er dog et niveau under Berlin.



Freiburg (NUTS2)

193 296


89 106

Karlsruhe (NUTS2)

821 485

Berlin (NUTS2)

949 723

Tyskland 8.540 9.908

Kilde: DAMVAD 2010 på baggrund af data fra Eurostat Definition: Den offentlige sektor og universiteternes forbrug på forskning og udvikling opgjort i mio. euro.

Uddannelsesinstitutioner Tabel 2.4 viser, at andelen af studerende i alderen 20-24 år på en videregående uddannelse ud af alle 20-24 årige i Saarbrücken er mindre end landsgennemsnittet og Berlins andel.



Freiburg (NUTS2) N/A


Karlsruhe (NUTS2) N/A

Berlin (NUTS2) 65

Tyskland 46


97

Tabel 2.5 viser, at andelen af de studerende på en videregående uddannelse er lavere i Saarbrücken sammenlignet med Berlin.





Freiburg/ Karlsruhe (NUTS2)

N/A N/A N/A


57,2 27,7 15,0

Berlin (NUTS2)

50,1 23,6 25,6

Tyskland 58,9 25,0 16,0



Menneskelig kapital Tabel 3.1 viser, at arbejdsstyrkens andel af befolkningen er relativt højere i Freiburg end Karlsruhe og Saarbrücken. NUTS2 er angivet i tabel 4.1 for at sikre sammenlignelighed med andre casebyer, der ikke har data på NUTS4 niveau.


15-64 år (pct.)

Freiburg (NUTS4/NUTS2) 72 (61)

Karlsruhe (NUTS4/NUTS2) 68 (62)

Saarbrücken (NUTS4/NUTS2)

68 (61)

Berlin (NUTS4) 71

Tyskland 54


ERHVERV

TALENT

VIDEN

RAMMER

BYENS VÆKSTSYSTEM

NUTS1Landet

NUTS3Byregionen

NUTS4Byen

NUTS2Regionen

98

Tabel 3.2 viser, at arbejdsstyrken i Freiburg, Saarbrücken og Karlsruhe er relativt mindre veluddannet end arbejdsstyrken i Berlin. De tre byer ligger på niveau med landsgennemsnittet.




Freiburg (NUTS2)

27,9 52,3 19,9


28,7 56,8 14,4

Karlsruhe (NUTS2)

26,1 52,3 21,6

Berlin (NUTS2)

22,6 49,2 28,6

Tyskland 25,0 54,7 20,3


Tabel 3.3 viser, at andelen af beskæftigede inden for videnskab og teknologi er højere i Karlsruhe end Freiburg og Saarbrücken. De tre byer ligger dog et niveau under Berlin målt på andelen af beskæftigende inden for videnskab og teknologi.




Freiburg (NUTS2)

544 32,6


231 28,5

Karlsruhe (NUTS2)

760 36,6

Berlin (NUTS2)

1.063 38,1

Tyskland 20.680 32,6


99

Tabel 3.4 viser, at andelen af beskæftigede inden for højteknologiske erhverv er relativ høj i Freiburg og Karlsruhe. Saarbrücken ligger et niveau under de andre byer og tæt på landsgennemsnittet.




Freiburg (NUTS2)

86 7,1


25 5,56

Karlsruhe (NUTS2)

93 7,42

Berlin (NUTS2)

94 6,34

Tyskland 1.976 5,18


Tabel 3.5 viser, at andelen der deltager i livslang læring i Tyskland er relativt mindre end i Danmark, Sverige og Finland.


Dan

mar

k (p

ct.)

Tysk

lan

d (

pct

.)

Ho

llan

d (

pct

.)

Fin

lan

d (

pct

.)

Sve

rige

(p

ct.)

Sto

rbri

tan

nie

n

(pct

.)


79,7 41,9 41,6 77,3 71 37,6


7,7 3,4 7,8 9,3 13,3 8,4



100

Tabel 3.6 viser, at Saarbrücken indtager en middel placering på både den internationale og nationale rangering af den kreative klasse og talenter.


Kre

ativ

kla

sse

(in

tern

atio

nal

)

Kre

ativ

kla

sse

(nat

ion

al)

Tale

nte

r

(in

tern

atio

nal

t)

Tale

nte

r

(nat

ion

alt)

Freiburg NA NA NA NA

Saarbrücken 145/846 26/93 481/846 28/93

Karlsruhe NA NA NA NA

Berlin 13/846 1/93 196/846 2/93



Social kapital

Tabel 3.7 viser, Tyskland indtager den lavest placering af de lande casebyerne ligger i målt på borgernes tillid. Målt på korruptionsindekset indtager Tyskland en 14. plads. Mangelfuld datadækning gør, at analyse af de tyske virksomheders samarbejder ikke er mulig.


Dan

mar

k

Sve

rige

Fin

lan

d

Tysk

lan

d

Ho

llan

d

Sto

rbri

tan

nie

n

Tillid 2005 1 3 4 22 5 21


210

3 6 14 6 17

Kilde: DAMVAD på baggrund af CIS 2004, Svendsen, G.T. og Svendsen, G.L.H. (2009) og Corruption Perception Index 2009. Definition: Indikatoren tillid viser landets placering på en international rangering af 86 lande. Korruptionsindeks: spørgeskemaundersøgelsen (sammenvægtning af 13 forskellige spørgeskemaer) til afdækning af korruption i den offentlige sektor (Corruption Perception indeks).

10

Danmark er det land i verden med næst mindst korruption efter New Zealand.

101

Evnen til at fastholde og tiltrække arbejdskraft Tabel 3.8 viser, at Karlsruhe har den højeste andel af udenlandske EU borgere, efterfulgt af Saarbrücken. Alle tre tyske byer er indpendlingsbyer.




Freiburg (NUTS4)

4,8 335,7


5,9 439,1

Karlsruhe (NUTS4)

6,6 315

Berlin (NUTS4)

3,43 173,1

Tyskland 2,77 NA



The living environment Mangelfuld datadækning for gør, at analyse ikke er mulig.

Tabel 4.1: Kriminalitet (2009) Ingen tyske data

ERHVERV

TALENT

VIDEN

RAMMER

BYENS VÆKSTSYSTEM

NUTS1Landet

NUTS3Byregionen

NUTS4Byen

NUTS2Regionen

102

Tabel 4.2 viser, at der er en relativt bedre tilgængelighed til rekreative områder i Freiburg end i Saarbrücken, Karlsruhe og Berlin.


2 grønne


M2 områder

til rekreation, sport og fritid pr. indbygger

Freiburg (NUTS4)

304,1 21,7


17,1 16,3

Karlsruhe (NUTS4)

17,7 26,5

Berlin (NUTS4)

27,4 30,3

Tyskland NA 38




M2 områder til rekreation, sport og fritid pr. indbygger.

Infrastruktur Tabel 4.3 viser, at tilgængeligheden til Freiburg og Karlsruhe er god. Adgangen til offentlig transport er mindre i de tre casebyer end Berlin.

Tabel 4.3: Infrastruktur (2006) Indikator Freiburg Saar-

brücken Karls- ruhe

Berlin

Antal stoppe-steder for offentlig transport pr. km

2

3,2 2,7 2,3 7,4

Tilgænge-lighed fra luften (EU 27=100)

115 NA 110 165

Tilgængelig-hed fra jernbane (EU 27=100)

181 NA 210 150

Tilgængelig-hed fra vej (EU 27=100)

160 NA 188 138

Multitilgang 124 NA 128 161


103

vii. Storbritannien: Byprofiler for Manchester og Nottingham Dette kapitel præsenterer kvantitative byprofiler af Manchester og Nottingham. Byprofilerne er struktureret i fire afsnit: Erhverv, Viden, Talent og Rammer. I begyndelsen af hvert afsnit vil en figur vise, hvilken del af analyserammen, der er i fokus i afsnittet. Byprofilerne bygger primært på data fra Eurostat.


Produktivitet og værditilvækst Tabel 1.1 viser, at både Manchester og Nottingham ligger over landsgennemsnittet målt på BVT. per beskæftiget og BNP per indbyggere. Niveauet er dog relativt lavere end Londons niveau.


beskæftiget (euro)


Manchester (NUTS3)

70.085 37.800

Nottingham (NUTS3)

83.987 42.800

London (NUTS3)

174.832 96.000

Storbritannien 64.501 33.500


Virksomhedssammensætning Tabel 1.2 viser, at Manchester og Nottingham ligger under landsgennemsnittet og London, målt på antal virksomheder pr. 1000 indbygger.


indbyggere

Manchester (NUTS2)

29

Nottingham (NUTS2)

28

London (NUTS2)

51

Storbritannien 31


ERHVERV

TALENT

VIDEN

RAMMER

BYENS VÆKSTSYSTEM

NUTS1Landet

NUTS3Byregionen

NUTS4Byen

NUTS2Regionen

104

Tabel 1.3 viser, at virksomhederne i Manchester området beskæftiger 10 pct. af det samlede antal F&U medarbejdere i regionen, hvilket er et relativt lavt niveau i forhold til Nottingham og landsgennemsnittet.


Manchester (NUTS2)

10,4

Nottingham (NUTS2)

30,8

London (NUTS2)

4,9

Storbritannien 25,0


Tabel 1.4 viser, at virksomhederne i Nottingham området investerer relativt mere i F&U, målt som andel af regionens BNP, end virksomhederne i Manchester, London og landsgennemsnittet.


Manchester (NUTS2)

0,33

Nottingham (NUTS2)

1,66

London (NUTS2)

0,26

Storbritannien 1,15


Tabel 1.5 viser, at virksomhederne i Nottingham står for forholdsvis høj andel af de absolutte private investeringer i F&U.


Manchester (NUTS2)

254

Nottingham (NUTS2)

989

London (NUTS2)

747

Storbritannien 23.543


Mangelfuld datadækning gør, at analyse ikke er mulig

Tabel 1.6: Andel af innovative virksomheder (2006) Ingen data for Storbritannien

105

Erhvervsstruktur Tabel 1.7 viser, at brancherne handel og finansiel- og forretningsservice står for den største andel af virksomhederne og de beskæftigede i både Manchester, Nottingham, London og på landsplan. Tabel 1.7: Andel af virksomheder og beskæftigede fordelt på brancher i 2006 (pct.)


Fremstil-ling


Bygge og anlæg





Manches-ter (NUTS2)

0,03 0,03 10 17 0,1 0,2 11 9 29 27 8 9 6 10 37 28

Notting-ham (NUTS2)

0,25 0,56 11 24 0,1 1 13 9 28 26 9 9 6 7 33 23

London (NUTS2)

0,07 0,25 6 7 0,1 0,2 4 3 20 18 9 9 4 9 58 49

Storbritan-nien

0,1 0,3 9 17 0,1 0,6 12 8 27 27 9 11 5 9 38 27



Tabel 1.8 viser, at andelen af private beskæftigede i Manchester og Nottingham ligger tæt på landsgennemsnittet.


(pct.)

Manchester (NUTS3)

66

Nottingham (NUTS3)

68

London (NUTS3)

64

Storbritannien 66




ERHVERV

TALENT

VIDEN

RAMMER

BYENS VÆKSTSYSTEM

NUTS1Landet

NUTS3Byregionen

NUTS4Byen

NUTS2Regionen

106

Forskningsinstitutioner Tabel 2.1 viser, at i Manchester er hovedparten af regionens F&U medarbejdere ansat ved universiteterne. I Nottingham står universiteterne også for beskæftigelsen af en høj andel af regionens F&U medarbejdere.


Indikator Offentlig (pct.) Universitet (pct.)

Manchester (NUTS2)

0,08 89,5

Nottingham (NUTS2)

2,14 67,05

London (NUTS2)

1,78 93,29

Storbritannien 2,53 72,5


Tabel 2.2 viser, at universiteterne i Manchester er relativt forskningsintensive sammenlignet med universiteterne i Nottingham og landsgennemsnittet i Storbritannien.


Indikator Offentlig (pct.) Universitet (pct.)

Manchester (NUTS2)

0,01 0,62

Nottingham (NUTS2)

0,18 0,36

London (NUTS2)

0,1 0,8

Storbritannien 0,16 0,47


Tabel 2.3 viser, at universiteterne i Manchester er relativt forskningsintensive sammenlignet med universiteterne i Nottingham


Indikator Offentlig Universitet

Manchester (NUTS2)

4 483

Nottingham (NUTS2)

107 216

London (NUTS2)

302 2.293

Storbritannien 3.270 9.524

Kilde: DAMVAD 2010 på baggrund af data fra Eurostat Definition: Den offentlige sektor og universiteternes forbrug på forskning og udvikling opgjort i mio. euro.

107

Uddannelsesinstitutioner Mangelfuld datadækning gør, at analyse ikke er mulig.

Tabel 2.4: Andel af studerende på videregående uddannelser (2008) Ingen data for Storbritannien

Mangelfuld datadækning gør, at analyse ikke er mulig.

Tabel 2.5: Andel af studerende efter uddannelsesniveau (2008) Ingen data for Storbritannien


Menneskelig kapital Tabel 3.1 viser, at Manchester og Nottingham har en mindre arbejdsstyrke end London, men ligger tæt på landsgennemsnittet. NUTS2 er angivet i tabel 4.1 for at sikre sammenlignelighed med andre casebyer, der ikke har data på NUTS3 niveau.


15-64 år (pct.)

Manchester (NUTS3/NUTS2)

67 (62)

Nottingham (NUTS3/NUTS2)

61 (72)

London (NUTS2)

74

Storbritannien 66


ERHVERV

TALENT

VIDEN

RAMMER

BYENS VÆKSTSYSTEM

NUTS1Landet

NUTS3Byregionen

NUTS4Byen

NUTS2Regionen

108

Tabel 3.2 viser, at andel af arbejdsstyrken med en videregående uddannelse i Manchester og Nottingham ligger under landsgennemsnittet.




Manchester (NUTS2)

32 44 24

Nottingham (NUTS2)

31 44 25

London (NUTS2)

21 35 25

Storbritan-nien

28 44 28


Tabel 3.3 viser, at andelen af beskæftigede inden for videnskab og teknologi er lavere i Nottingham end på landsplan. Både Manchester og Nottingham ligger under niveauet for London.




Manchester (NUTS2)

551 29

Nottingham (NUTS2)

438 28

London (NUTS2)

1.179 49

Storbritannien 14.702 32


109

Tabel 3.4 viser, at Nottinghams andel af beskæftigede inden for højteknologiske erhverv ligger under niveauet i Manchester og landsgennemsnittet. Manchester ligger på niveau med landsgennemsnittet og London.




Manchester (NUTS2)

61 5

Nottingham (NUTS2)

33 3

London (NUTS2)

85 6

Storbritannien 1.531 5


Tabel 3.5 viser, at andelen der deltager i livslang læring i Storbritannien er relativt mindre end i Danmark, Sverige og Finland.


Dan

mar

k (p

ct.)

Tysk

lan

d (

pct

.)

Ho

llan

d (

pct

.)

Fin

lan

d (

pct

.)

Sve

rige

(p

ct.)

Sto

rbri

tan

nie

n

(pct

.)


79,7 41,9 41,6 77,3 71 37,6


7,7 3,4 7,8 9,3 13,3 8,4



110

Tabel 3.6 viser, at målt på andelen af den kreative klasse og andelen af talenter, kommer Manchester ind på en 11. plads på rangeringen af engelske byers kreative klasse, og på en 7. plads på den nationale rangering af talenter. Til sammenligning kommer Nottingham ind på en national 52 plads for den kreative klasse og 69 plads for talenter. Også i en internationalt kontekst er Manchester en by, der formår at tiltrække den kreative klasse idet Manchester kommer ind på en 70 plads på den internationale rangering. Hvad angår talenter indtager Manchester en mere beskeden international placering med sin 238 plads.


Kre

ativ

kla

sse

(in

tern

atio

nal

)

Kre

ativ

kla

sse

(nat

ion

al)

Tale

nte

r

(in

tern

atio

nal

t)

Tale

nte

r

(nat

ion

alt)

Manchester 70/846 11/105 238/846 7/105

Nottingham 267/846 52/105 514/846 69/846

London 32/846 2/105 122/846 3/846



111

Social kapital

Tabel 3.7 viser, at andelen af innovative virksomheder, der samarbejder med andre virksomheder og universiteter er lavere i Storbritannien end i Danmark og Finland. Social kapital målt på borgernes tillid placerer Storbritannien i bunden af de lande, hvor casebyerne er placeret. Målt på korruptionsindekset indtager Holland en 17. plads pladsen.


Dan

mar

k

Sve

rige

Fin

lan

d

Tysk

lan

d

Ho

llan

d

Sto

rbri

tan

nie

n


14,8 N/A 35,6 N/A 10,7 9,6


13,7 15,6 36,0 NA 11,3 8,9

Tillid 2005 1 3 4 22 5 21


211

3 6 14 6 17

Kilde: DAMVAD på baggrund af CIS 2004, Svendsen, G.T. og Svendsen G.L.H. (2009) og Corruption Perception Index 2009. Definition: Andel innovative virksomheder, der samarbejder med konkurrenter eller virksomheder i samme sektor. Andel af innovative virksomheder, som samarbejder med Universiteter og andre højere uddannelsesinstitutioner, er virksomheder der i CIS4 undersøgelsen har sagt ja til, at de har gennemført innovation inden for en 3 årige periode og svaret ja til at de samarbejder. Indikatoren tillid viser landets placering på en international rangering af 86 lande. Korruptionsindeks: spørgeskemaundersøgelsen (sammenvægtning af 13 forskellige spørgeskemaer) til afdækning af korruption i den offentlige sektor (Corruption Perception indeks).

11

Danmark er det land i verden med næst mindst korruption efter New Zealand.

112

Evnen til at fastholde og tiltrække arbejdskraft Mangelfuld datadækning gør, at analyse ikke er mulig.

Tabel 3.8: Andel af udenlandske EU-borgere og indpendling (2006) Ingen data for Storbritannien


The living environment Mangelfuld datadækning gør, at analyse ikke er mulig.

Tabel 4.1: Kriminalitet (2009) Ingen data for Storbritannien.

Mangelfuld datadækning gør, at analyse ikke er mulig.

Tabel 4.2: Rekreative områder og kulturudbud (2006) Ingen data for Storbritannien.

Infrastruktur Tabel 4.3 viser, at Manchester og Nottingham begge er forholdsvis tilgængelige med fly og tog fra resten af Europa. Mangelfuld datadækning gør, at analyse af adgangen til offentlig transport ikke er mulig.

Tabel 4.3: Infrastruktur (2006) Indikator Man-

chester Notting-ham

London


202 135 180


189 132 152


132 80 171

Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra Eurostat – Urban Audit Definition: Tilgængelighed er et mål for hvor let det er at tilgå byen (komme til byen) med forskellige transport midler. Indekset er udarbejdet på baggrund af transport tider til dele i EU fra et centralt sted i Europa. EU27=100 er den gennemsnitlige tilgængelighed i EU.

ERHVERV

TALENT

VIDEN

RAMMER

BYENS VÆKSTSYSTEM

NUTS1Landet

NUTS3Byregionen

NUTS4Byen

NUTS2Regionen

The City Regions Project...Nottingham, Eindhoven, Groningen, Turku, Göteborg, Saarbrücken,...

Documents

Transcript of The City Regions Project...Nottingham, Eindhoven, Groningen, Turku, Göteborg, Saarbrücken,...