Temadag om demens

Disposition

• Demensbegrebet

• Demens i tal

• Demenstyper

• Demensudredning

• Medicinsk behandling af demens

• Demens og adfærdsforstyrrelser

• Demens og co-morbiditet

• Samarbejdsaftalen for demensudredning

Demensbegrebet

Demens begrebet

Andre sygdomme

Vedvarende svækkelse af mentale funktioner

Neurodegenerativesygdomme

Vaskulær demens

NIA-AA diagnosekriterier (McKhann)

1 Symptomerne påvirker evnen til at fungere arbejdsmæssigt eller udføre vante aktiviteter; og

2 Tilstanden udgør en forringelse i forhold til det tidligere funktions- og præstationsniveau; og

3 Symptomerne kan ikke forklares ved delir eller psykiatrisk sygdom;

4 Den kognitive svækkelse er blevet påvist og diagnosticeret ved en kombination afa. anamnestiske oplysninger fra patienten og en informant med godt kendskab til

vedkommende; ogb. en objektiv kognitiv vurdering i form af enten en kort mental statusvurdering eller en

neuropsykologisk undersøgelse.

5 Den kognitive eller adfærdsmæssige forringelse involverer mindst to af følgende domæner:• Hukommelse• Dømmekraft, overblik og evne til at løse komplekse opgaver• Visuelt-rumlige færdigheder• Sproglige færdigheder (tale, læsning, skrivning)• Personlighed, adfærd eller situationsfornemmelse

Demensudredning

• Patient anamnese

• Anamnese ved pårørende

• Kognitive test: MMSE, ACE III, FAB

• Vurdering af funktionstab: DAD, NPI

• Objektiv undersøgelse

• Blodprøver

• Billeddiagnostiske undersøgelser: CTC, MRC

Biomarkører for demens

• Lumbal pkt.

• PET-CT

• Amyloid-skanning

• DAT-skanning

Diagnosticeret med demens (2015)36.300 (+65-årige)3.000 (<65 år)

Estimeret tal (2017)82.000 (+65-årige)

Demens i tal

Mørketal45.700

Demens i tal

EuroCoDe: A systematic review of 17 population based studies, presented at ICAD, Vienna, July 2009 (Emma Reynish)

Flere eller færre med demens?

Taudorf el al: forekomst og nye tilfælde af demens 1996-2015

1996-2003: stigende incidensrate på 9%2003-2015: faldende incidensrate på 2%

Alzheimer’s sygdom

Vaskulær demens

Blandet Alzheimer’s sygdomog vaskulær demens

Lewy body demens og Parkinson demens

Frontotemporal demens

De hyppigste demenssygdomme

Alzheimer 62%

Vaskulær 17%

Blandet Alz og vaskulær 10%

Lewy body 4%

Frontotemporal 2%

Parkinson m demens 2%

Andre 3%

Fordelingen af demenssygdomme

25.09.2018 13

Neurodegenerative demenssygdomme

• Alzheimers demens

• Lewy body demens

• Frontotemporal demens

• Demens ved parkinson sygdom

Alzheimers sygdom

Alois Alzheimer (1864-1915)Psykiater og neuropatolog

Amyloide plaques

Auguste, 52 år

Alzheimers sygdom

Svigtende hukommelse

Episodiske hukommelse• Huske nylige begivenheder• Problemer med at indlære noget nyt• Svigtende evne til at huske aftaler og

gøremål

Semantisk hukommelse• Paratviden • Ordforråd• Begreber• Generelle viden

Andre kognitive funktioner

• Sproglige færdigheder• Koncentration• Dømmekraft• Visuelt-rumlige færdigheder

Følelseslivet

• Lettere til gråd• Ændret temperament• Depression

• Personlighedsændringer• Adfærdsforstyrrelser

Diagnosen

• Anamnese (forløb, tab af ADL-funktioner)

• Kognitive test

• Udelukke anden sygdom (f.eks. Depression)

• Strukturel skanning (tumor, infarkt)

• Lumbal punktur (beta-amyloid, tau, fosforyleret tau)

• PET-CT

MMSE-testen

MMSE - fortsat

Case 1

• 74 år

• Hukommelsesproblemer

• MMSE 25/30

• ACE III 78/100 (indlæring af adresse, 8-taller)

• DAD – i.a.

• NPI i.a.

Case 2

• 74 år

• Hukommelsesproblemer, forvirret og distræt (egen læge)

• Uforstående over henvisningen – det er et komplot

• ”Hvis noget keder mig så lukker jeg af” (hukommelsesproblemer)

• ACE III 77/100

• DAD: madlavning, videregivelse af besked, orientering

• NPI: vrangforestillinger (komplot), aggressivitet, manglende hæmninger, impulsiv, irritabel

Lewy body demens

Frederic Lewy (1885-1950)

forekomst 4-7.5%

debut-alder >75 år

M/K Mænd>kvinder

Kernekriterier

• Fluktuerende kognition, variationer i opmærksomhed og vågenhed

• Recidiverende visuelle hallucinationer (naturtro, detaljerede)

• REM-søvn forstyrrelser

• Parkinsonistiske symptomer

Støttende kliniske kriterier

• Fald-tendens

• Tilfælde med bevidsthedstab/besvimelse

• Autonom dysfunktion (ortostatisk hypotension, obstipation)

Svigt i kognitive funktioner

• Hukommelsen

• Koncentrationen

• Bearbejdning af synsindtryk

• Rum-retningsforståelsen

Biomarkører

DAT-skanning

PET-skanning

Frontal temporal demens

Arnold Pick (1851-1924)

Ændringer i• Personlighed• Adfærd• Sprog

Ændringer i adfærd og personlighed

Semantisk demens

Progressiv ikke-flydende afasi

Ændringer i adfærd og personlighed

Sociale færdigheder Mister fornemmelsen for sociale normerManglende hæmningerImpulsiv adfærdManglende indlevelsesevnePersonlig neglect

Emotionelle symptomer ApatiDepressionIrritabilitet

Stimulusadfærd Handlinger styres af indtryk fra omverdenen

Spisevaner Trang til søde sagerTendens til at spise/drikke/ryge uhæmmet

Tvangspræget adfærd Stereotyp, tvangspræget eller ritualiseret adfærd

Progressiv ikke flydende afasi Semantisk variant

syntax anomi (benævnelse)

agrammatisme forståelse

fonologiske fejl

Anstrengt, tendens til stammen, langsom, hakkende, ekkolali,

perseveration

Flydende, bevaret grammatik,

sætningsopbygning, tonefaldTømt for mening og indhold

Vaskulær demens

Ætiologi • Strategisk placerede læsioner• Småkarssygdom• Svigtende blod- og ilttilførsel

Forløb • langsomt jævnt fremadskridende• Skubvis/trinvist forløb

Symptomer • Fokale udfaldssymptomer• Træghed• Hukommelsen (træg indlæring/ikke

genkalde/kan genkende)• Depression• Inkontinens• Gangforstyrrelser

34 25-09-2018

Karakteristika• Man kan ikke på den blotte fremtoning af patienten

alene, skelne mellem de forskellige demenstyper

• Udviklingen over tid og adfærd er vigtige for skelnen mellem de enkelte typer

• Ved svær demens kan alle typer ligne hinanden, da hele hjernen i så fald er angrebet

35 25-09-2018

Ko

gn

itiv

Sta

tus

Tid

Kredsløbs demens Alzheimer demens Lewy-Body demens

36 25-09-2018

DemensstadierLet dement

• Demensen påvirker hverdagen, men forhindrer ikke at patienten kan leve uden hjælp fra andre.

• Komplicerede dagligdags aktiviteter kan ikke længere udføres

Moderat dement• Demensen udgør en alvorlig hindring for en uafhængig tilværelse. • Kun simple dagligdags aktiviteter kan udføres, og patienten skal have hjælp til fx

indkøb og økonomiske forhold

Svært dement• Fuldstændig afhængig af andre. Ude af stand til at lære nyt. • Gammel viden huskes kun i brudstykker

Medicinsk Behandling

Vaskulær demens Frontotemporal demens

Cholinesterase hæmmerDonepezilRivastigmin

NMDA-receptor antagonistMemantine

BlodfortyndendeKolesterolsænkendeBlodtrykssænkende

Ingen medicinsk behandling

38 25-09-2018 Geriatrisk Afdeling

Effekt af medicin mod demenssygdomme

0

5

10

15

20

25

30M

ini-M

enta

l Sta

te E

xam

ination (

MM

SE)

Let demens Let til moderat Svær

Fase med stabilitet (1-2 år)

Fase med fornyet forværring

Effekt

Bivirkninger ved demenslægemidler

Kolinesterasehæmmer• Kvalme

• Opkast

• Diarre

• Mareridt

• Lægkramper

Memantine• Uro

• Døsighed

• Hallucinationer

• Hovedpine

• Konfusion

• Svimmelhed

• Forstoppelse

• Urinvejsinfektion

• Fald

• Hypertension

Adfærdsforstyrrelser - BPSD

Illustration - IsbjergetKilde: Sundhedsstyrelsens Demensrejsehold

Adfærdsforstyrrelser Psykiske symptomer

Aggressivitet, Ophidset og urolig adfærd, Irritabilitet,

Angst, Depression, Manglende initiativ og

motivation, Eufori

Hallucinationer og Vrangforestillinger

Medicinsk behandling af BPSD

Kan behandlesmedicinsk

Kan ikke behandlesmedicinsk

Angst Rastløshed

Tristhed Forlade stedet

Irritabilitet Gående ind til andre

Fysisk aggressivitet Beskæftigelsestrang

Hallucinationer Natteuro

Vrangforestillinger Råben

1. Non-farmakologisk behandling

2. Antidemens-medicin

3. Antipsykotika

4. Antidepressiva

5. Benzodiazepin

Co-morbiditet

Tilstande der kan forveksles med demens

Hyppige ko-morbide sygdomme

Delir Psykiske lidelser

Depression Kardiovaskulær sygdom

Andre psykiske lidelse (skizofreni, stress) Lungesygdom

Overforbrug/misbrug af alkohol, narkotika, medicin

Infektioner

Sansedefekter Gigt og smerter i bevægeapparatet

Normaltrykshydrocephalus (NPH) Diabetes

Intrakraniel tumor Fald

Metaboliske sygdomme

Delir og demens91 årig mandIndlægges pga nakkesmerter udredes med CT og MR af columna.

1. InformationssamtaleOrienterer om mulig kræftsygdomPt. fremtræder samlet, relevant, venlig og imødekommende

2. Opfølgende samtaleLigger og råber – av, av!Ikke muligt at føre en samtale, forstår ikke hvad der bliver sagt. Har ingen erindring om gårsdagens samtale. Øjnene vidt åbne, skifter hele tiden blikretning.

”har du ondt?””ja, gud helvede har jeg ondt””jeg vil ikke mere – er du dødens engel?””nej, for fanden jeg har ikke sgu ikke ondt””hvorfor står du og griner – hvad er du for et menneske”

Diskuter med sidemanden hvorfor denne mand ikke har demens

Delir symptomer• Uopmærksomhed

• Hukommelsespåvirkning

• Dysorganiseret tankegang

• Påvirket bevidsthedsniveau

• Desorientering

• Psykomotorisk agitation

• Psykomotorisk hæmning

Ændret bevidsthedsniveau• På vagt• Sløv• Som i en døs• Ukontaktbar

Samarbejdsaftale på demensområdet (2010)

Formål:• Fokus på klar arbejdsdeling og

sektorovergang• Sikre ensartet tilbud uanset bopæl• Sikre at demensudredning og behandling

foregår efter de seneste anbefalinger

Tidlig opsporing – 10 tegn på demenssymptom Det er normalt Det er ikke normalt

1. Man glemmer At have brug for huske sedler, glemme en aftale Spørge om det samme flere gange. At glemme noget man lige har lært

2. Har svært ved at udføre kendte opgaver Hjælp til at indstille fjernsynet Problemer med at følge en opskrift man er vant til at bruge

3. Har svært ved at finde det rette ord Ikke at kunne finde det rette ord At gå i stå midt i en samtale uden at aner hvordan man kommer videre, eller at kalde tingene noget helt forkert

4. Bliver forvirret omkring tid og sted At komme i tvivl om ugedag Ikke at vide om det er forår eller efterår, glemme hvor man er

5. Svækket dømmekraft At træffe en dårlig beslutning af og til Træffer beslutninger der er uhensigtsmæssige, uovervejede eller ulogiske

6. Problemer med abstrakt tænkning Lidt svært ved at forstå ordsprog Misforstår talemåder og ordsprog, tager dem bogstaveligt

7. Svært ved at finde ting At glemmer hvor man har lagt sine nøgler Man lægger sine ting mystiske steder

8. Humør og adfærd ændrer sig At have en dårlig dag Humøret skifter mere end det plejer

9. Ændret personlighed Ændre holdning Man siger hvad man tænker uden filter

10. Tager ikke initiativ Nogle gange ikke orker Holder op med fritidsinteresser, trækker sig

Den aldrende hjerne

• Anatomiske forandringer• Hjernen skrumper• Mest markant efter 70-årsalderen• Mest udtalt i frontallapperne

• Funktionelle forandringer• Langsommere mental hastighed• Dårligere abstraktions- og

orienteringsevne• Mindsket evne til multitasking

Den aldrende hjerne

• Det er en myte at ældre har en dårlig hukommelse generelt

• Når ældre klager over dårlig hukommelse kan det være et signal om dårlig trivsel, for stort alkoholindtag, depression eller medicinbivirkninger

Hvorfor er udredning vigtig?

• For at udelukke/finde og behandle evt. andre sygdomme

• For at kunne modtage den rette behandling, pleje og omsorg

• For at kunne forholde sig til sin fremtid og for at kunne tage beslutninger om sit liv, som man ikke kan senere i livet, når sygdommen har skadet hjernen

• I et samfundsmæssigt perspektiv er det vigtigt for at kunne planlægge fremtidig indsats for borgeren samt forudsige fremtidig behov for demensindsats på landsplan

Tak for opmærksomheden ☺