laodikeaAf postdoc Morten Hørning Jensen

Menigheden i laodikea i lilleasien modtog hele to breve

nævnt i Ny Testamente. Et fra Paulus og et af de syv me-

nighedsbreve i åbenbaringsbogen. det sidste rummer en

tung afsløring af menigheden for at være blevet sløvet

af rigdom. der bruges flere billeder til illustration af me-

nighedens situation, og som vi skal se i denne artikel,

får disse billeder en ekstra dimension i lyset af lokale

forhold i laodikea.

PAuluS oG lAodIKEA

Lilleasien – det nuværende vestlige Tyrkiet – var i det første århundrede et centrum for kristen mission. Ifølge Apostlenes Gerninger gjorde Paulus sit længste ophold på sine rejser i Efesos, der fungerede som hovedstad for Lilleasien og var den store udskibningsby ved havet. Herfra blev varer fra Øst sendt af sted mod det umættelige forbruger-Mekka: Rom, og fra Efesos førte

’lunken’ rigdom i laodikeaHISToRISK oG ARKæoloGISK SIdElyS På BIBElEN

de veje ind i Lilleasien, der udgjorde en hovedfærselsåre til lands mellem øst og vest.

På disse veje rejste der andet og bedre end luksusvarer på vej mod Rom, nemlig evangelister udsendt af bl.a. Paulus. Noget kan ligefrem tyde på, at Paulus under sit lange ophold i Efesos ændrede sin strategi en anelse, så han nu i højere grad udsendte evangelister til det store område omkring Efesos frem for selv at rejse rundt.

Paulus skriver nemlig om, hvordan han har kæmpet for kolos-senserne ”og for dem i Laodikea og for alle andre, der ikke har truffet mig” (Kol 2,1, egen kursivering), og om, hvordan hans to udsendinge, Tykikos og Onesimos, skal fortælle om, hvordan han har det. Paulus, derimod, koncentrerede sine kræfter om at føre daglige ”samtaler i Tyrannos’ skole”, der måske kan kaldes for kirkens første discipeltræningsskole (ApG 19,9)!

På den måde kom evangeliet til Laodikea, måske via Epafras, der også plantede en menighed i nabobyen, Kolossæ (jf. Kol 1,7). Vi læser ligefrem i Kol 4,16, at Paulus skrev et brev til menigheden i Laodikea, der enten er gået tabt for os, eller også er det brev, vi kender som Efeserbrevet, der sandsynligvis var et fællesbrev til mange menigheder i Lilleasien.

ET TuNGT BREV I åBENBARINGEN

Til gengæld er det andet brev til menigheden i Laodikea med sik-kerhed bevaret. Vi finder det som et af de syv menighedsbreve i Johannes’ Åbenbaring. Disse breve er alle adresseret til menighe-der i det vestlige Lilleasien fra den opstandne Jesus

© Bible Mapper

10 Selskab for Bibelsk Arkæologi 11www.bibelskarkaeologi.dk

nedskrevet af apostlen Johannes, der sad som fange ikke langt fra Efesos på øen Patmos omkring år 95.

Siden Paulus’ dage er det ikke gået godt for menigheden. Mens de andre seks byer i disse menighedsbreve modtager både ros og kritik, så er der kun negativt at sige om menigheden i Laodikea.

Tre afslørende ting påpeges. Først anklages menigheden for at være lunken frem for varm eller kold: ”Gid du var enten kold eller varm! Men nu, da du er lunken og hverken varm eller kold, vil jeg udspy dig af min mund” (3,15-16).

Dernæst udpeges den grundlæggende årsag til problemet, nemlig rigdom og materialisme. Menigheden siger ved sig selv: ”Jeg er rig, jeg har samlet til huse og mangler intet”, mens den i virkeligheden er ”elendig og ynkelig” (3,17) og i stedet burde ”købe guld, der er lutret i ild” hos Jesus (3,18).

afslog at modtage hjælp til genopbygning af byen efter et stort jordskælv år 60 e.Kr.

Så Laodikea var byen rig på guld med rigeligt forråd i alle huse.

RIG På EFTERTRAGTEdE VARER

Rigdommen kom ikke alene fra handels- og bankaktiviteter, men også fra bestemte eftertragtede varer, der blev produceret i Laodikea.

For det første var Laodikea berøm-met i hele Romerriget for at producere en bestemt type ravnsort blank uld, der blev brugt til fremstillingen af nogle meget ef-tertragtede ’designer’-kapper. To romerske forfattere fortæller os om det. Vitruvius siger, at en særlig egenskab i egnens vand gør fårene sorte. Strabo tilføjer, at stoffet er så eftertragtet, at produktionen giver stor profit.

For det andet var Laodikea også hjem-sted for en lige så rost lægeskole, der bl.a. producerede en berømt øjensalve, kendt som frygisk pulver. En af byens læger, Demosthenes Philalethes, skrev en bog om øjet, der var kendt og brugt langt ind i middelalderen, og bystyret var så stolte over deres læger, at nogle endda blev nævnt på byens mønter. Derfor kunne øjensalven fra Laodikea også sælges vidt omkring.

Så Laodikea var byen for designerkap-per og øjenlægemidler, og det sidste sted man var ’nøgen og blind.’

MEN FATTIG På lIVSVIGTIG VANd

Byen havde dog en akilleshæl. Måske lokket af muligheden for store handels-indtægter havde dens grundlæggere placeret Laodikea et sted uden permanent adgang til drikkevand. Ca. 10 km mod øst lå byen Kolossæ, der var kendt for sit kolde kildespring. Og i synlig afstand mod nord lå Hierapolis, der var – og er den dag i dag – berømt for sine varme kilder, der er så fyldt af mineraler, at det har formet klipperne, i hvad der ligner kaskader af forstenet vand. Og præcist som i dag er det hhv. koldt og varmt vand, der kan bru-ges til hhv. at drikke og bade i.

Endelig udpensles denne situation med en tredobbelt be-skrivelse af menigheden som ”fattig og blind og nøgen” (3,17), hvorefter der gives et modsvarende tredobbelt råd om at ”købe guld …, og hvide klæder at iføre dig …, og salve til at salve dine øjne med …” (3,18, egen kursivering).

Det interessante er nu, at disse tre kritikpunkter alle får en særlig betydning i lyset af Laodikeas historie og lokale forhold omkring byen.

RIG På Guld

Laodikea berømmes af de antikke historieskrivere for sin rigdom. Den skyldtes ikke mindst byens placering på det mest strategiske sted i Lykosdalen, hvor vejen mellem øst og vest løb. Derfor svær-mede det med handelsrejsende i Laodikea.

Ud af dette voksede der videre en stærk bankvirksomhed. I år 51 f.Kr. gjorde den berømte romerske forfatter, Cicero, f.eks. bankforretninger i byen. Der var store reserver af guld bag de lukkede porte.

Rigdommen gjorde byen stolt. Den romerske historieskriver, Tacitus, fortæller således, hvordan Laodikea højst udsædvanligt

Udsigt fra det kolossale teater i Efesos med

havnegaden i forgrunden, hvor gods blev

udskibet til Rom. Foto: Morten Hørning Jen-

sen.

I 2003 blev udgravningerne i Laodikea genoptaget og byens cardo rekonstrueret. Selve gaden

var 6,2 m bred og havde på hver side en portico (halvtag) med butikker bagerst. Foto: © www.

holylandphotos.org.

ET NyT JoRdSKælV På VEJ I ISRAEl?

Jordandalen er et af de mest unikke geologiske fænomener i verden med det

døde Hav som det absolutte højdepunkt, eller snarere, lavpunkt ca. 415 m

under havets overflade. dalen er en lille del af den lange dalsænkning, der

strækker sig fra Syrien i nord til kenya i syd kendt som den syrisk-afrikanske

dalsænkning. Her støder to kontinentalplader sammen. Og det går som altid

ikke stille af. Op igennem historien har israel derfor oplevet dramatiske jord-

skælv kendt både fra skriftlige kilder og arkæologiske udgravninger. F.eks.

kan man ved besøg i Bet-Shan se, hvordan arkæologerne fandt søjler væltet i

samme retning efter et stort jordskælv.

Faktisk har der været et stort jordskælv med ca. 400 års mellemrum i gen-

nemsnit: i år 31 f.kr., år 363 e.kr., i 749 og 1033. Men siden da har der kun

været mindre jordskælv. det har fået den israelske geolog Shmulik Marco til at

advare om, at et stort jordskælv er nært forestående.

12 Selskab for Bibelsk Arkæologi 13www.bibelskarkaeologi.dk

Laodikea derimod havde ikke noget naturligt kildespring, hverken koldt eller varmt. Selvom alle detaljer vedrørende byens vandforsyning ikke kendes på baggrund af de nuværende udgravninger, tyder meget på, at Laodikea måtte hente sit vand i rør fra et varmt kildespring ca. 8 km mod syd.

Rester af de vandrør, der fragtede

Som byens vandrør langsomt – sikkert næsten umærkeligt – var blevet tilstoppet af bundfald, var menighedens forbindelse til Gud blevet sløvet af rigdom og jagt efter guld. I det ydre var menighe-den og byen stolt af sit guld, sit designertøj og lægemidler, men overfor Gud var den blevet fattig, nøgen og blind.

EN CHANCE MERE TIl lAodIKEA

Der er dog stadig håb for menigheden i Laodikea. Jesus slutter brevet med at række ud til dem med en invitation: ”Se, jeg står ved døren og banker på; hører nogen mig og åbner døren, vil jeg gå ind til ham og holde måltid med ham og han med mig” (3,20).

Også dette billede er hentet fra lokale forhold i Laodikea. Or-det ”dør” kan nemlig også oversættes ”port.” Menigheden er bag den lukkede port inde i byen, og Jesus kommer nu i mængden af rejsende og banker på. Porten kan kun åbnes indefra.

Spørgsmålet for menigheden i det rige, pulserende Laodikea med masser af daglig ’banken på porten’ fra de handelsrejsende bliver dermed: hører de hans banken i vrimlen og støjen?

vandet til byen, er fundet i arkæologiske udgravninger. Man kan med det blotte øje se, hvordan vandet var fyldt af kalk og andre stoffer, der gennem årene har aflejret sig som tykke ringe og formindsket rørenes diameter betragteligt.

Dermed blev vandledningens effektivi-tet formindsket år for år, og noget kunne tyde på, at det var én af grundene til, at Laodikea fik lunkent vand. Når rørene stoppedes til af aflejringer, løb vandet langsommere og langsommere og ankom dermed til byen mere og mere lunkent.

Så mod nord lå Hierapolis kendt for sine lægende varme kilder. Mod øst lå Ko-lossæ kendt for sit livgivende kolde vand. Men Laodikea var byen, der for ’guldets’ skyld var grundlagt ved handelsruten og derfor måtte nøjes med lunkent vand fyldt med sedimenter.

SoM By Så MENIGHEd

Brevet til menigheden i Laodikea afslø-rer, hvordan menighedens tilstand var et spejlbillede af den by, den holdt til i. Rigdom og guld fik lov at sætte dagsord-nen frem for adgangen til den livsvigtige ’kilde.’

læs mere...TEL har tidligere bragt en serie over byerne i de syv menig-hedsbreve skrevet af Hans pedersen, se TEL 1996-3 (s. 1-3), 1996-4 (s. 4-5), 1997-1 (s. 8-9), 1997-2 (s. 5-10), 1997-3 (s. 4-7), 1997-4 (s. 4-6). Hartvig Wagner har i TEL 2005-1 også skrevet om Laodikea. Her kan læses mere om byens historie

Litteratur til artiklen kan findes på TELs linkside påwww.bibelskarkaeologi.dk.

Laodikeas vandledning mod syd. Læg mærke

til de meget omfattende indre forkalknings-

ringe og aflejringer.

Foto: © www.holylandphotos.org.

SE VIdEo oM FuNdENE

På TEMPElPlAdSEN

de illegale udgravninger på tempel-

pladsen foretaget i forbindelse med

opførslen af en underjordisk moske

har ført til ødelæggelse af uvurder-

lige arkæologiske lag. det er lykke-

des ihærdige arkæologer at sikre sig

de fjernede jorddynger, og netop nu

pågår et møjsommeligt arbejde med

at si disse bunker kilo for kilo. Man

kan melde sig som volontør og give

en hånd med. En video, der viser,

hvordan arbejdet udføres, kan ses

via TELs linkside.

De varme kilder i Hierapolis (ved den moderne

by Pamukkale) er stadig i dag en stor attrak-

tion. Det store mineralindhold i vandet former

disse bassiner af limsten. I baggrunden ses

den frugtbare Lykosdal.

Foto: © www.holylandphotos.org.

Udsigt over udgravningerne i Laodikea

med rester af vandrørssystemet forrest.

Foto: © www.bibleplaces.com.

14 Selskab for Bibelsk Arkæologi 15www.bibelskarkaeologi.dk