Kort over Davidsbyen, der viser placerin-

gen af den nyligt fundne Siloas dam i for-

hold til den kendte dam fra byzantisk tid.

Kort: © Biblical Archaeological Review.

Selskab for Bibelsk ArkæologiPaghs Allé 5, 6705 Esbjerg Ø

Tlf. 7512 9021E-Mail: adm@sba-dk.dkInternet: www.sba-dk.dkBank: Sydbank konto 7920-1014 846Norge: Den norske Bank 7877.06.93402

Redaktion:Morten Hørning Jensen (ansv. red.),Hartvig Wagner (red. sekr.)Knud W. Skov, Carsten Vang

Forsidefoto:Trapperne ned til Siloas dam, som den så ud på Jesu tid. Disse er fundet for nylig som beskrevet i artiklen af Hershel Shanks.Foto: Hershel Shanks

Layout:DANgrafik, Herning, dryp.dk

Tryk:Økotryk, Videbæk

Artikler i TEL dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller SBAs synspunkter. TEL sendes gratis til medlem-mer af Selskab for Bibelsk Arkæologi.

Kontingent:Danske kr. 145,- / norske kr. 160,-(For unge under 26 år: kr. 95,- / norske kr. 105,-).

Kontingent opkræves via PBS først på året.Medlemskab tegnes ved henvendelse til SBA.

Selskabets bestyrelse:Cand.theol. Klaus Vibe (formand),tlf.: 8612 0037 · kv@sba-dk.dkPostdoc, ph.d., cand.theol.Morten Hørning Jensen (redaktør),tlf.: 8742 0242 · mhj@sba-dk.dkOverlæge Vagn Juhl Jensen (forr.fører, kasserer),tlf.: 7512 9021 · vjj@sba-dk.dkStud.theol. Jacob Bank Møller,tlf.: 8615 3402 · jbm@sba-dk.dkNetred., cand.theol. Thomas Bank Møller(webmaster),tlf.: 8612 0037 · tbm@sba-dk.dk

© SBA og artiklernes forfattere.Ved enhver form for eftertryk/citat skal kildeangives.

ISSN 0905 - 5827

Af redaktør for Biblical Archaeological Review, Hershel Shanks

For nylig gjorde to israelske arkæolo-

ger et sensationelt fund i Jerusalem i

forbindelse med noget kloakarbejde.

Artiklen her beskriver dette vigtige

fund, der kaster lys over beretningen

om Jesu helbredelse af den blindfød-

te (Joh 9)

SILOADAMMEN OG HIZKIJAS TUNNEL

Davidsbyen, den ældst beboede del af Je-rusalem, illustrerer bedre end næsten alle andre steder de forskellige lag i historien, som arkæologien afdækker. Spadestik efter spadestik er der boret ned gennem århundrederne, og for at fortælle historien om Siloadammen, hvor Jesus helbredte den blindfødte, må vi gå 700 år længere tilbage, til den assyriske monark Sankerib og hans belejring af Jerusalem.

Hizkija var på den tid konge i Juda. Da han kunne se, at den assyriske belejring ville komme, tog han visse forholdsregler for at beskytte Jerusalems vandforsyning. Gihonkilden var nemlig byens eneste kilde

med frisk vand. Den havde sit udspring uden for byen nær bunden af den dybere-liggende Kedrondal.

Dér lå den i åbent og ubeskyttet land, og Hizkija besluttede sig derfor for et større ingeniørprojekt. Han ville bygge en tunnel under den højderyg, som Davids-byen lå på, for at bringe kildens vand til den anden og mindre sårbare side af Jerusalem. Den blev gravet af to hold tunnelarbejdere, som arbejdede fra hver sin ende. Hvordan det lykkedes dem at mødes på midten, er stadig en gåde.

Der blev indhugget en mindeplade i tunnelen til minde om bedriften – den berømte Siloa inskription, som nu befinder sig i Istanbuls Museum. Vandet flød nu frit gennem tunnelen fra kilden og ned til Siloadammen. Den kendes stadig som Hizkijas Tunnel, og det er den dag i dag spændende for turister at gå gennem den næsten 600 meter lange lavloftede pas-sage (for mere herom, se TEL 4/2003).

SILOADAMMEN I BIBELEN

Siloa nævnes af Hizkijas samtidige, profe-ten Esajas, der taler om

Sensationelt fund:

Siloadammen i Jerusalem fra Jesu tid

Siloa dam,byzantinsk tid

Gihonkilden

Davids By

Kedr

onda

len

Siloa dam,Jesu tid

KongensHave

Siloa kanalen

Ezekiels Tunnel

0 100m

Årsmøde i SBAVelkommen til SBA’s årsmøde 2006. I år vil hovedforedrags-holderen være redaktør af TEL, Morten Hørning Jensen, som netop har forsvaret sin ph.d.-afhandling om Galilæa på Jesu tid ved Det teologiske Fakultet, Århus Universitet. Morten vil med to foredrag belyse, hvordan arkæologien kaster lys over vores forståelse af evangelierne.

Programmet for årsmødet er som følger:

16.30Velkomst ved SBAs formand, Klaus Vibe

16.45Første foredrag ved Morten Hørning Jensen

17.30-18.30Aftensmad (gratis for nye medlemmer af SBA)

18.30-19.30Andet foredrag ved Morten Hørning Jenseninkl. tid til spørgsmål

19.30-20.00Nyt fra SBA og afslutning på årsmødet

Alle er meget velkomne, årsmødet er gratis!Velkommen til årsmøde på Dansk Bibel-Institut, Frederiksborggade 1 B 1, 1360 København K

Lørdag den 22. april 2006 på Dansk Bibel-Institut, København, 16.30-20.00

Morten Hørning Jensen har de seneste 3 år

deltaget i udgravningen af Tiberias’ gamle

by ved Genesaret Sø.

SE PROGRAM OM HERODESSOM BYGMESTER PÅ NETTET

Se en spændende 30 minutters video om Herodes den Store som bygmester. Det er ’The Archaeology Channel’, der har produceret udsendelsen og stiller den til frit gennemsyn. Programmet er engelsk speaket.

>>> kortlink.dk/2e5r

2 3

“Siloas sagte rindende strømme” (Shiloa på hebraisk. Es 8,6). Da de landflygtige vendte hjem fra Babylon og genopbyggede Jerusa-lems mure, fortæller Nehemias, at en vis Shallun genopbyggede “muren ved Shela-dammen nær ved kongens have” (Neh 3,15).

På Jesu tid optræder Siloadammen i beretningen om hel-bredelsen af en mand, der havde været blind fra fødslen. Jesus spytter på jorden og laver dynd med spyttet, som han smører på den blinde mands øjne. Til manden siger han derefter: “Gå hen og vask dig i Siloadammen!” (Joh 9,1-7).

TIDLIGERE ARKÆOLOGISKEUDGRAVNINGER

Vi har stadig ikke fundet Siloadammen fra Esajas’ og Hizkijas tid (700 f.Kr.). Vi er ikke engang sikre på, hvor den lå. Det samme gælder dammen på Nehemias’ tid (ca. 450 f.Kr.). I den senere byzantinske periode byggede den romerske kejserinde Eudoxia (ca. 400-460 e.Kr.) en kirke og en dam, hvor vandet fra Hizkijas Tunnel vælder ud, for at mindes den underfulde helbredelse af den blinde. Tidligt i sidste århundrede fandt arkæologer resterne

af den kirke, hvorover der i dag ligger en moske. Kirken og dammen omtales i ad-skillige skildringer af pilgrimsrejser. Indtil for nylig var det denne dam, man havde i tanke, når man talte om Siloadammen.

NYT SENSATIONELT FUND

Men nu er der fundet en anden og ældre dam. Alt tyder på, at vi har at gøre med den dam, som Jesus kendte i Jerusalem. Som så ofte med arkæologi, var det noget, man opdagede ved et tilfælde og ikke i forbindelse med en planlagt udgrav-ning. Syd for den byzantiske Siloadam, mellem enden af den klippeformation, som udgør Davidsbyen, og en frodig grøn

Arkæologerne fandt et bassin med tre grupper af trapper med hver fem trin. Længden af trapperne er ca. 80 meter. Foto: Hershel Shanks.

frugthave, der ofte identificeres med den bibelske “kongens have”, er der nemlig en smal passage, hvorigennem der løber et kloakrør, som fører spildevand fra dalen vest for Davidsbyen til Kedrondalen øst for Davidsbyen. Denne kloak skulle for nyligt repareres eller udskiftes, og derfor sendte byens tekniske forvaltning arbejdere og gravemaskiner derned.

Eli Shukron, der tidligere havde forestået en udgravning ved Gihonkildens udspring, fulgte opmærksomt gravearbej-det, og en dag så han to trin komme til syne. Han fik øjeblikkelig arbejdet stand-set og tilkaldte sin kollega fra de tidligere udgravninger, Ronny Reich. Så snart

denne så trinene, udbrød han: “Det må være trin, der går ned til Siloadammen, fra det andet tempels periode.”

Nu skulle der reageres hurtigt, for vinterens regntid stod for døren, og kloakrøret skulle repareres eller udskiftes inden.

Vinklen på et af de fundne

hjørner er større end 90

grader, hvilket indikerer en

trapezformet firkant.

Foto: Hershel Shanks.

Siloadammen, som den kunne have set ud på Jesu tid ifølge en kunstner.

© Biblical Archaeological Review.

RENSELSESBAD FRA JESU TIDFUNDET VED GRÆDEMUREN

Ca. 70 meter fra Grædemuren har ar-kæologer fundet et renselsesbad fra Jesu tid. I denne periode var rituel renselse af stor betydning og en skik brugt af alle jøder. Renselsesbadet er nu åbnet for offentligheden.

Renselsesbad ved den

sydlige indgang til Tem-

pelpladsen.

4 5

Reich og Shukron blev bemyndigt til at udgrave området. Jo mere de gravede, jo flere trin fandt de, og jo bredere blev trinene.

ET STORSLÅET SYN PÅ JESU TID

De har nu udgravet trinene i hele deres længde på den side, der støder op til Davidsbyens klippeformation. Der er faktisk tre korte trappeafsnit på hver fem trin. Det første fører ned til en smal afsats. Det andet fører til endnu en afsats, og det tredje fører ned til det (foreløbig) sidste niveau. Størrelsen af selve dammen ændrede sig i takt med vandstanden. Når den var fuld, dækkede vandet sandsynligvis alle trinene. Afsatserne tjente som en slags esplanade, som man kunne stå på, når trinene stod under vand.

Arkæologerne fandt også de to trappeformede hjørner ved hver ende af trinene. Vi ved derfor, hvor bred dammen var på det punkt: mere end 75 meter. Vi ved også, at der var trin på mindst tre sider af dammen. Hjørnerne er imidlertid ikke fuldstændig i vinkel; de er lidt mere end 90 grader. Dammen synes at have haft facon som en trapez, der som et forklæde blev bredere, jo længere ned i dalen man kommer. Hvor langt ned i dalen dammen strakte sig, er arkæologerne ikke sikre på. Reich gætter på, at det er omkring det samme som bredden af dammen på den side, som de har udgravet.

DATERING VIA MØNTER

Ofte er arkæologer usikre på alderen af det, de finder. Men i dette tilfælde er der ingen tvivl. Ideelt set ønsker arkæologer to tidspunkter: tidspunktet for byggeriet og det tidspunkt, da man holdt op med at bruge faciliteten. Her er arkæologerne så heldige at have begge. Dammen havde to faser. Stentrinene hører til den anden fase. Under stentrinene og på steder, hvor stenene mangler, har arkæologerne været i stand til at se, at trinene i den første fase var pudsede med kalk. Først i den anden fase fik trinene en overflade af sten.

Arkæologerne undersøgte de tidlige trin med en metalde-tektor, og fire steder bippede den og afslørede fire mønter i det pudsede lag. Disse mønter kunne datere dammens første fase. Det var alle mønter med Alexander Jannæus (103-76 f.Kr.), en

af de senere hasmonæiske (jødiske) konger, som i 37 f.Kr. blev efterfulgt af Herodes den Store. Arkæologerne er ikke sikre på, nøjagtig hvor længe disse mønter var i omløb, før de blev indlejret i pudslaget i Siloadammens første fase. Men de kan sige med en vis sikkerhed, at dammen blev bygget i den sene hasmonæiske periode eller tidlige herodianske periode. De kan formentlig sige det mere præcist, hvis de graver under trinene og finder en mønt fra Herodes’ tid. Så ville dammen være herodiansk.

Fra mønter ved vi også, hvor længe dammen var i brug. I nærheden af det ene hjørne udgravede de en del af en plads eller terrasse og fandt udelukkende keramik fra det andet tempels tid, som endte med romernes ødelæggelse af Jerusalem i år 70 e.Kr. Det var af stor betydning, at de fandt en halv snes mønter fra tiden for den første jødiske opstand mod Rom, som varede fra 66 til 70 e.Kr. De udgravede mønter stammer fra opstandens 2. og 3. og 4. år. Dammen blev derfor brugt indtil afslutningen på denne opstand, hvorefter den blev opgivet.

SILOADAMMENS SENERE SKÆBNE

Dette område, det laveste sted i hele Jerusalem, blev ikke beboet igen før den byzantinske periode. Hvert år flød vinterregnen ned gennem dalen og aflejrede endnu et lag dynd i dammen. Og efter den romerske ødelæggelse af byen blev dammen ikke længere renset. I århundredernes løb samlede der sig et tykt lag dynd, og dammen forsvandt gradvis. Da arkæologerne fandt den, var den visse steder dækket af næsten 3 meter dynd.

Da byzantinske kristne kom til området i det fjerde århund-rede, antog de, at den Siloadam, der omtales i Det Nye Testa-

En af arkæologerne bag udgravningen,

Ronny Reich. Foto: Hershel Shanks.

Et udkig over den byzantiske Siloa dam. Mange turister har endt en

tur gennem Hizkijas tunnel netop her. Foto: Hershel Shanks.

»ORDET OG ISRAEL«

• Aktuelle nyheder fra Israel• De bibelske profetier• Messianske jøder• Bibelens jødiske baggrund• Nyt fra Ordet og Israel i Jerusalem og Tiberias

Resten af 2006 for kun 150 kr.For unge: gratis indtil du fylder 26 år!

(oplys fødselsår ved bestilling)

kontor@ordetogisrael.dk · 86 98 79 12 www.ordetogisrael.dk

mente, lå for enden af Hizkijas Tunnel, og derfor byggede de en kirke til minde om dammen, hvor tunnelen kommer ud af klippen. Denne dam figurerer i talrige graveringer fra det nittende århundrede. Så sent som i 1970’erne vaskede arabiske kvinder stadig tøj i denne dam. Den er et besøg værd.

SILOADAMMENS BRUG PÅ JESU TID

Hvilken funktion Siloadammen havde på Jesu tid, er stadig ikke helt klart. Uden tvivl kom der tusindvis af pilgrimme til Jerusalem til de tre bibelsk foreskrevne valfartsfester – påskefesten, pinsefesten og løvhyttefesten. Det er meget tænkeligt, at de slog lejr i den tilstødende Kedrondal og blev forsynet med vand fra dammen både til at drikke og til madlavning.

Vandet i dammen ville også kunne bruges som rituelt bad (mikveh), påpe-ger Reich, som er en førende ekspert på rituelle bade (mikver). Ja, dens naturligt rindende kildevand var så helligt, som man kunne få det. Vandet i en mikveh er sædvanligvis stillestående vand, selv om det kræves, at det flyder naturligt ind i badet. Men her flød kilden konstant og fornyede vandet. Imidlertid må badning i en mikveh ske i nøgen tilstand. Måske var der en foranstaltning, som sikrede en vis diskretion.

EN ENDNU ÆLDRE HISTORIE?

Om Siloadammen fra Hizkijas og Esajas’ tid lå samme sted som på Jesu tid, er et ubesvaret spørgsmål. Men selv om den lå samme sted, har den muligvis haft en anden størrelse. Reich og Shukron kunne godt tænke sig at foretage et snit under trinene, hvilket ville kunne give et finger-peg om en tidligere dam. Hvis de finder jernalder-keramik (10.-6. årh. f.Kr.), kan de konkludere, at Siloadammen fra Hizkijas og Esajas’ tid lå på samme sted. Reich og Shukron ønsker imidlertid ikke at grave i den frodige frugthave, som nu fylder den uudgravede del af Siloadammen fra Det Nye Testamentes tid. Desuden tilhører haven den græsk-ortodokse kirke, der ligesom Reich og Shukron ikke ønsker at se frugthaven ødelagt. Men de ville gerne lave en lille udgravning mellem træerne for at se, hvor dyb dammen er, og finde ud af, om der er jernalder-rester nedenunder. Måske vil kirken forstå betydningen af dette og gå med til det. Kirkens frugthave har pludselig fået stor betydning for dens tros historie.

Oversættelse: Birger Petterson.Bearbejdelse: mhj.

ANDRE NYE SPEKTAKULÆRE FUND I JERUSALEM Ved siden af det uventede fund af Siloadammen fra Jesu tid har man gjort andre overraskende opdagelser i det ældste Jerusalem. Sidste år fandt man i området omkring Gihon kilden et lager på over 60 seglaftryk og 6 segl. Seglaftryk er de små klumper af ler, hvor seglet blev presset ned i og ef-terlod et aftryk. Aftrykkene dateres til 850-800 f.Kr., altså til kong Joash’ tid. De er over 100 år ældre end de hidtil kendte aftryk. Fundet viser, at Jerusalem allerede omkr. 850 må have været et vigtigt administrativt centrum. Det spændende bliver at se, hvilke navne, der optræder på seglaftrykkene. Er der måske navne fra Bibelen?

Længere oppe, på toppen af Davidsbyen, gjorde en

anden arkæolog et endnu mere spektakulært fund: Hun har udgravet et stort palads, som hun ud fra potteskårene daterer til Davids tid. Hvis det er rigtigt, er det intet mindre end sensationelt, fordi kong Davids periode i Jerusalem kun har efterladt ganske få fund. Bygningen er meget stor og har mange rum og kraftige mure.

Alle er enige om, at fundet er virkelig bemærkelsesvær-digt. Men flere arkæologer siger, at hendes datering skyldes ønsketænkning. Bygningen kunne lige så vel være 100 år efter Davids tid. Dateringen bliver heftigt debatteret blandt fagfolk. Læs mere på adressen:

>>> www.kortlink.dk/2fgg

6 7