Uafrystelige lignelser”Rabbi Johanan sagde… og Rabbi Nahman sagdeogså…, men Rabbi Simeon ben Gamaliel sagde…”.Dette udpluk af en læresætning er hentet et tilfæl-digt sted i det jødiske skrift Mishnah, der er fra ca.200 e.Kr. I dette skrift finder man en samling af,hvad autoritative rabbier har sagt om forskelligeemner, og side efter side er fyldt med diskussionerefter den formel, som er gengivet ovenfor. Dele afMishnah gengiver udsagn af rabbier, der levede påJesu tid.

Jesus blev også kaldt ”rabbi” (Joh 1,38 ogmange andre steder). Den måde, han underviste og

virkede på, mindede umiddelbart folk omkring hamom det, de kendte fra rabbinerne i synagogerne.Dog ikke helt, for noget i Jesu ord og gerning varanderledes end rabbinernes. Vi læser flere steder omfolks forbavsede reaktion. Jesus kunne alligevel ikkehelt passes ind i de kendte kategorier: ”Og de blevslået af forundring over hans lære; for han lærte demsom en, der har myndighed, og ikke som de skriftklo-ge” (Mark 1,22).

Det særlige i Jesu forkyndelse er tydeligt i lig-nelserne om Guds rige eller ”Himmeriget”. Hermøder vi ikke lange udredninger med fodnoter, derhenviser til snart den ene og snart den anden. Faktisk

er der ikke et eneste udsagn omGuds rige i Jesu forkyndelse, der ikkepå den ene eller anden måde er for-bundet med den nære hverdag,som Jesu tilhørere stod i: ”Med Gudsrige er det som med en mark…, somen sædemand…, en vingårdsejer…”osv. osv. Jesu forkyndelse kunne ikkebare høres; den kunne på den mådeses, opleves, mærkes og erfares. Denvar ”uafrystelig”.

Lignelsen om sennepsfrøetEt af de ”uafrystelige” hverdagsbille-der på Guds rige kan stadig oplevesved selvsyn ved Genesaret sø. Omforåret er bjergskråningerne og vej-kanterne i bogstaveligste forstandmalet helt gule af sennepsplantenssmukke blomst.

Jesus sammenligner Guds rigemed sennepsfrø, der er mindre endalle andre frø, men når det sås i jor-

Arkæologisk og historisk ssiiddeellyyss

på Bibelen“Med Guds rigeer det som medet sennepsfrø”

Af ph.d.-stipendiat Morten Hørning Jensen

“Med Guds rige er det s12

Historisk sidelys over Jesu lignelse om sennepsfrøet

En sennepsplante på Saligprisningernes bjergmed Genesaret sø i baggrunden. Foto: ©Morten Hørning Jensen

opnå en diameter på tykkelse med en mands arm(Moldenke 1952:59).

Frøet er sammenlignet med andre urters ganskelille, ca. 1 mm i diameter, og det tager op mod 800frø at fremstille bare 1 gram sennep (Garland2002:232). Til gengæld er hver sennepsplante utroligfrugtbar og producerer mellem 1000 og 4000 frø pr.år (Oakman 1986:138).

Denne evne til at formere sig har dog også en uheldigeffekt set med haveejerens eller landmandens øjne,nemlig en tendens til at udkonkurrere andre vækster.Den romerske naturhistoriker, Plinius den Ældre (23-79e.Kr.), iagttog dette og skriver: ”Sennep… er med sinskarpe smag og hede virkning yderst gavnlig for helbre-det. Den vokser vildt, skønt den bliver bedre ved at bliveomplantet. Men på den anden side, når den først ersået, er det næppe muligt at gøre stedet frit af den, dafrøet spirer omgående, når det er faldet” (Nat.Hist.19,170f, citeret efter Crossan 1999:81).

om med et sennepsfrø” 13

den, vokser det og bliver større end alle andre plan-ter og bliver et helt træ, så himlens fugle kan byggerede i dets grene (Matt 13,31-32, Mark 4,30-32 ogLuk 13,18-19).

Ofte er lignelsens pointe udlagt som forskellenmellem et lille frø og et træ på størrelse med kendtetræer i europæiske skove. Det passer meget godt pådet, vi gerne vil forstå ved Guds rige: store ærværdi-ge træer; store urokkelige katedraler.

Problemet er blot, at sennepsplanten nok voksersig stor i sammenligning med andre af markens års-tidsvækster, men et træ i vores forstand bliver denaldrig. Ordet, der er oversat med ”træ”, kan lige såvel betegne en stor busk.

For at komme nærmere lignelsens pointe skal vinu se på, hvad vi ved om sennepsplanten i et histo-risk lys.

Et træ, en plante eller ukrudt?Igennem hele den antikke periode blev sennepsplan-ten dyrket intensivt og anvendt både som krydderi,medicin og olie (Moldenke 1952:59). Det gældersennepsplantens to kultiverede arter (den sorte, sina-pis nigra eller brassica nigra, og den hvide, sinapisalba), mens også en vild art fandtes (sinapis arven-sis).

Normalt bliver sennepsplanten ikke højere end 1-11/2 m, men allerede i antikken er der tilfældige vid-nesbyrd om, at sennepsplanten kan opnå højder påover 3 m og en drøjde, så den græske naturalistTheofrastus betegnede den med samme ord, der ievangelierne oversættes med ”træ” (Strauss2002:436). Det jødiske skrift Talmud beretter om, aten galilæisk rabbi fra det 2. årh. ved navn Simeonben Halafta kravlede op i en sennepsplante så storsom et figentræ (y. Pe’ah 7,20b, se Garland2002:86). I dag kan særligt store plantestammer

Sennepsblomster så langt øjetrækker. Galiæa en forårsdag. Foto: © Morten Hørning Jensen

Kapsler med tusindvis af sennepsfrø. Foto: © Peder Kølle

14

Den store formeringskraft betød, at sennepsplanten iden jødiske tradition fra det 2. og 3. århundrede blevregnet for at være ukrudt, og derfor ikke måtte dyrkesi haver, men kun på mere afsidesliggende marker(Mishnah Kilaim 3,2 og Tosefta Kilaim 2,8).

På trods af sennepsplantens gode egenskaberrepræsenterede den altså en latent trussel for land-manden i det første århundrede. Dens små frø blan-dede sig let med fx sædekornet, og den hurtige kraf-tige vækst overgik langt markens andre vækster.

For fuglene derimod var sennepsplanten et sted,der gav sikkerhed. Blomsterfrøene var god føde, ognår sennepsbuskadset i løbet af sommeren tørredeud, blev det til et uigennemtrængeligt krat, der udover føde også leverede fuglene sikkerhed.

Et Gudsrige i uhæmmet vækstPå denne baggrund kan noget af det overraskende iJesu lignelse fornemmes. Hverken sennepsplanteneller Guds rige vokser sig først og fremmest stortsom Libanons cedre, men spreder sig med uhørtkraft og magt. Pointen er ikke, at Guds rige er étsted, hvor det vokser sig stort og beundringsværdigt,men snarere, at det vokser sig stort ved at sprede sigop ad bjergskråningerne og langs vejene, så der ikkeer det sted, hvor det til sidst ikke findes. Dette frem-går også af den lignelse, der følger efter, nemlig lig-nelsen om surdejen, der gennemsyrer hele dejen(Matt 13,33; Luk 13,20-21).

Det, at Jesus sammenligner Guds rige med denhurtigt voksende sennepsplante, og ikke fx med etstort flot træ, må have været overraskende også forde første tilhørere. Lignelsens afslutning om fuglene,der bygger rede, leder nemlig tankerne hen påudsagn i både GT og andre jødiske skrifter, hvorGuds kommende rige sammenlignes med netop etstort cedertræ, der vokser sig prægtigt, så alle fuglekan bygge rede i det, og så alle skovens træer kan se,at Gud er Herren (Ez 17,22-24). Himlens fugle ogskovens træer er her et symbol på de fremmede fol-keslag, som skal opleve Guds frelse (se også 1 Enok90,30-37).

Jesu tilhørere må havde spidset øre: skal Gudsrige ikke komme i en form, der kan måle sig med destørste cedertræer? På samme måde som mangeandre steder, så afviser Jesus med lignelsen om sen-nepsfrøet sin samtids forventninger til ham som enstor politisk messias i forbindelse med sit førstekomme (fx Luk 17,20-21).

I stedet fremtræder Guds rige i en form, som forlandmanden og haveejeren knapt kan skelnes fraukrudt, og rummer et element af trussel for denbestående orden.

For de ubeskyttede derimod, for ”himlens fugle”,der er afhængige af ”deres himmelske far” for overle-velse (Matt 6,26), er Guds rige en velsignelse, dervokser med en uhæmmet vækst og gennemtrænger

Litteratur:Moldenke, H.N. & Moldenke, A.L. 1952. Plants of theBible. New York.

Zohary, M. 1982. Plants of the Bible. Cambridge.

Oakman, D. E. 1986. Jesus and the Economic Questionsof His Day. Leiston-Queenston.

Crossan, J. D. 1999. Jesus. En revolutionær biografi. ANIS.

Garland, D. E. 2002. The Gospel of Mark. I ZondervanIllustrated Bible Backgrounds Commentary, ed. ClintonE. Arnold, 204-317. Grand Rapids, Michigan.

Strauss, M. L. 2002. The Gospel of Luke. I ZondervanIllustrated Bible Backgrounds Commentary, ed. ClintonE. Arnold, 318-516. Grand Rapids, Michigan.

Foto

: © M

orte

n H

ørni

ng Je

nsen

alt, ligesom surdejen, der syrner hele dejen, ogsædekornet, der sås over alt (Mark 4,1-20).

Hvordan glemme Guds rige?Jesu forkyndelse var altså ”uafrystelig” i bogstavelig-ste forstand. Fiskerne kunne dagen efter ved garnenesidde og repetere for sig selv: ”Hvad var det nu Jesussagde om Guds rige og så fiskenet?” (Matt 13,47).Landmanden kunne gå ud på sin mark og irritere sigover tidslerne og pludselig komme i tanke om:”Sagde Jesus ikke…” (Mark 4,7). Og måske – som etlille tankeeksperiment – gik en far med sin datter ihånden hjem fra et møde med Jesus på en bjergskrå-ning i Galilæa dybt begravet i sine egne tanker, tilhan pludselig blev afbrudt af sin datter, der stod meden buket friskplukkede sennepsblomster i hånden ogsagde: ”Hvad var det nu, Jesus sagde om sennepsfrøet,far…?”.