Teknisk Nyhedsbrev 29

TEKNISK NYHEDSBREVTEKNISK NYHEDSBREV 04·29 2012

TEKNISK DIVISION 29

2 TEKNISK NYHEDSBREV | 04 · 29 2012

IndholdFrekvensadministration � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 4Frekvensinik aqutsineq� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 5Underboring af Greenland Connect ud for Nuuk � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 6Nuup avataani Greenland Connect-imut qillerineq� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 9IP/MPLS Backbone � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 12IP/MPLS Backbone � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 16Lukning af PUKU og EQAT � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 19PUKU-mik EQAT-imillu matusineq � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 20Snefylde paraboler� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 22Parabolit apummit qallersimasut � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 23Fjernstyring af ADSL modemmer kaldet TR69 � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 24ADSL-imut modeminik TR69 taagorneqartunik ungasianiit aqutsineq � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 26Sermiligaaq (SML) forbindelser gået ned � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 29Sermiligaami (SML) attaveerunneq � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 30Siden sidst� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 32

Bliv abonnent!Få alle udgivelser pr. e-mail

Scan koden med din smartphone og tilmeld dig Teknisk Nyhedsbrev� Når du har tilmeldt dig, får du hver måned tilsendt Teknisk Nyhedsbrev via e-mail� Du kan til enhver tid afmelde dig igen�

TEKNISK NYHEDSBREV 2012 NR. 04-29

Redaktionen bestræber sig på at alle artikler oversættes til både dansk og grønlandsk, dog vil bagsiden kun være på dansk.

TUMITSAG 09-4467KONTAKT [email protected]

Tilmeld dig nu!

ANSVARLIG REDAKTØR Jørn Jespersen, Teknisk direktø[email protected]

REDAKTIONAnna [email protected]

REDAKTIONBjørn [email protected]

REDAKTIONJonas [email protected]

REDAKTIONPoul Erik Karlshø[email protected]

REDAKTIONKim [email protected]

[email protected]

04 · 29 2012 | TEKNISK NYHEDSBREV 3


De sidste 15 år er telebranchen blevet mere og mere reguleret, hvilket er meget naturligt i takt med at tjenesteudbuddet bliver meget større og antallet af operatører og interessenter stiger sam-tidig med at hele teleområdet privatiseres i stadig større grad.

En stor del af reguleringen administreres ved en lov-givning, hvor forretningsmuligheder og forpligtelser fordeles af lovgiverne. Et område, der også er stærkt reguleret, er frekvensområdet; men lovgiverne har visse begrænsninger her - nemlig de fysiske love, der ubarmhjertigt spiller med i de frihedsgrader der er. Selv den stærkeste forhandler må bøje af, når fysik-ken udmønter de egenskaber, der gælder når signa-ler fra en sender får en antenne til at lave en elektro-magnetisk bølge som træder ud i det frie rum, eller modsat når vi modtager et signal. De elektromagne-tiske bølger følger fysikkens love og respekterer ikke landegrænser eller lovgivning.

Allerede i slutningen af 1800 tallet fandt man behov for at opdele frekvensbåndene efter deres anven-delse, så der blev en vis orden og forstyrrelser kunne undgås. Således har den internationale organisation ITU igennem WRC-konferencerne i mange år organi-seret de enkelte frekvensbånd på internationalt plan efter deres anvendelse. Herefter har de enkelte natio-nale Tele myndigheder fordelt frekvenserne mellem brugerne. I takt med at flere og flere tjenester bliver mobile stiger behovet for frekvenser, ligesom kun-dernes tørst efter stadig større båndbredde til tråd-løse tjenester.

I Grønland, hvor der indtil for nyligt ikke har været andre operatører end TELE, har radioforvaltningen administreret brugen. Nu er det Telestyrelsen i Grøn-land der administrerer og erhvervsministeriet i Dan-mark der regulerer vores satellitfrekvenser til Copen-hagen Teleport.

Netplan her heldigvis - langt inden liberaliseringen blev en realitet i Grønland - styret frekvensområdet, som man ville gøre under fuldkommen konkurrence og vist rettidig omhu og planlagt år ud i fremtiden, hvad der kan blive behov for og sikret et teknisk ro-

admap, der klart argumenterer for Tele Greenlands behov. Vi har således sikret frekvenser til radiokæde-opgraderingen, DVBT og mobil bredbånd mv. så vi kan lancere tjenesterne i den takt de bliver udviklet.

Også den økonomiske balance er en medspiller og da lave frekvenser som regel er mere attraktive og dyre end høje frekvenser, har skiftet til bygderadiokæder med større båndbredde og dermed højere frekvens betydet, at omlægningen medfører en væsentlig af-giftsbesparelse. TELE har også afgivet frekvenser, som vi ikke længere bruger og i det hele taget har en af værdierne været ikke at hamstre frekvenser vi næppe vil få brug for. Denne adfærd har også betydet, at vi i dag har en god og professionel samarbejdsrelation til Telestyrelsens sagsbehandlere.

Vi skal i fremtiden sikre, at Tele fortsat har de fre-kvenser, som vi får behov for og samtidig give plads til andre spillere. Vores planlægning og indsats skal også sigte på, at internationale rekommandationer forhindrer nye mobile tjenester i at forstyrre de long haul forbindelser, der er særlige for øde egne som Grønland. Netplan skal fortsat have den lange kikkert fremme, følge frekvensområdet og planlægge klogt samtidigt med at de nødvendige ansøgninger rejses i god tid. Med den nye bemanding i Netplan og god støtte fra erfarne folk i København er jeg helt tryg ved at frekvensadministrationen bliver varetaget bedst muligt.

Leder

Af Jørn Jespersen

Frekvensadministration


Frekvensinik aqutsineqUkiuni kingullerni 15-ini, kiffartuussissutigineqar-sinnaasut annertusiartornerat attaveqaateqarner-millu sullissisut piginneqatigisallu amerliartorne-rat kiisalu attaveqaateqarnermik ingerlatsinerup tamarmi namminersortunngorsarneqaleraluttuin-narnera pissutaallutik, attaveqaateqarnermik in-gerlatsineq naleqqussarneqarpoq.

Naleqqussaanerup ilarujussua inatsisiliornikkut in-gerlanneqarpoq, niuernikkut periarfissat pisussaaf-fiillu inatsisiliortunit agguataarneqarlutik. Ataaseq aammattaaq naleqqussaavigineqarsimasoq tassa-avoq frekvenseqarfik; inatsisiliortulli tassani kil-lilimmik iliuuseqarsinnaapput – inatsisiliortummi frekvensit nammineq atuussinnaassusaannut iliu-useqarsinnaanngillat. Atortoq qanorluunniit sakkor-tutigisoq tunniutiinnartariaqarpoq nassitsissummiit signalit antennimiit silaannarmut elektromagnetinik maligaasiortitsileraangata, imaluunniit paarlattua-nik signalimik uagut tigooraaleraangatta. Maligaasat elektromagnetiskiusut fysikkip inatsisai malippaat nunallu killeqarfii inatsisiliaaluunniit malitarinagit.

1800-kkulli naalerneranni frekvensbåndit atorneqar-nerat naapertorlugu avissaartiterneqartariaqarne-rat paasineqarpoq, taamaalilluni iluarsartuussamik ingerlasoqarniassammat ajoqusersuinerillu pinn-gitsoortissinnaajumallugit. Nunani tamalaani su-leqatigiiffiup ITU-p taamaalilluni WRC-konference aqqutigalugu frekvensbåndit ataasiakkaarlugit, nu-nani tamalaani atorneqarnerat naapertorlugu, ukior-passuarni aaqqissuussarisimavai. Tamatuma kin-gorna nunani namminerni Attaveqaateqarnermut oqartussaasut frekvensit atuisut akornanni agguata-artarpaat. Kiffartuussinerit sumulluunniit angallan-neqarsinnaanerat malillugu frekvensinik pisariaqar-titsineq annertusiartorpoq, soorlu aamma atuisut kiffartuussissutinut ledningeqanngitsunut attavinnik sukkasuunik piumasaqaleriartuinnarnerat taamaat-toq.Kalaallit Nunaanni qanittoq tikillugu allamik TELE-unngitsumik sullissisoqanngitsumi, atuineq radiofor-valtning-imiit ingerlanneqarsimavoq. Maanna Kalaal-lit Nunaanni telestyrelsi aqutsisuuvoq, Danmarkimilu erhvervsministeria Copenhagen Teleport-imut fre-kvensinik qaammataasakkoortunik naleqqussaasar-

luni.Netplan Kalaallit Nunaanni namminersortunngor-saaneq sioqquterujussuarlugu frekvenseqarnermik qujanartumik aqutsisuusimavoq, soorlu tamakkiisu-mik unammilleqatigiinnermi taamaaliortoqartartoq aammalu piffissaalluarallartillugu peqqissaarussamik siunissami ungasinnerusumi sunik pisariaqartitsisin-naanermut pilersaarusiorsimalluni aammalu teknisk roadmap-imik suliaqartitsisimalluni Tele Greenlandip pisariaqartitaanik ersarissisitsisumik. Taamaalilluta kiffartuussissutit ineriartortinneqarnerat malillugu sakkortusaaviit nutarterneqarnerisa, DVBT-t aam-malu mobil bredbåndit saqqummiunneqartarnissa-annut frekvensinik qulakkeerinnissimavugut.

Aningaasaqarnerup oqimaaqatigiinnera aammat-taaq apeqqutaalluinnarpoq, maligaasakinnerillu piumaneqarnerusarmata akulikisuasuninngaan-niillu akisunerullutik, nunaqarfinnut sukkanerusu-mik attaveqalernernut sakkortusaaveqalernerit, ta-amaalillunilu akulikisuanerusunik frekvenseqarnerup kingunerisimavaa allanngortiterinerup annertuumik akitsuutitigut sipaaruteqarfiunera. TELE frekvensinik atorunnaakkaminik aamma taamaatitsisarsimavoq, tamaallu isigalugu nalillit ilagisimavaat frekvensinik atussanngisanik eqqanaarsarpallaannginnissaq.

Taamatut pissuseqarsimanerup pitsaasumik ilisi-maarinnittumillu telestyrelse-mi sulisunik suleqa-teqarluarneq aamma kingunerisimavaa. Siunissami qulakkiissavarput Tele-p frekvensit pisariaqartitani pissarsiarisinnaajuassagai aammalu tamanna iluti-galugu allat inissaqartittariaqarnissaat. Pilersaaru-siornitta iliuuseqarnittalu siunertarissavaat nunat tamalaat inassuteqaataasa kiffartuussissutit angal-lanneqarsinnaasut nutaat attaveqaatit long haul-it piffinnut ungasissumi inissisimasunut Kalaallit Nuna-attut ittuni immikkooruteqartunut ajoqutaanngin-nissaat. Netplan misissuiuassaaq, frekvenseqarfin-nik malinnaajuassalluni aammalu silatusaartumik pilersaarusiortarluni aammalu qinnuteqaateqarnerit pisariaqartinneqartut piffissaalluarallartillugu su-liarisarlugit. Netplan-imi sulisut nutaat aammalu Kø-benhavnimi sulisut misilittagartuut iluaqutigalugit, toqqissisimalluinnarpunga frekvensit aqunneqarne-risa pitsaanerpaamik ingerlanneqarneranut.

Allattoq Jørn Jespersen


Denne artikel omhandler alle de faser Greenland Connect har gennemlevet frem til projektet der ef-fektivt skal beskytte Greenland Connects landinger i Nuuk. Beskyttelsen tilvejebringes ved styret un-derboring af tunneler fra stranden ud på 200 me-ter vanddybde og Greenland Connect ført under grundfjeldet og dermed effektivt beskyttet mod drivende gletsjer is i Godthåbsfjorden.

I 2006 præsenterede Tele Greenlands ledelsesteam Greenland Connect til bestyrelsen. Greenland Con-nect er et søkabel projekt, der forbinder Grønland til Europa og Nordamerika. Løsningen er baseret på 20-årige lange backhaul-aftaler der sikrer fremføring af trafik fra landingssteder i Island og Newfoundland til London, Halifax og New York hvor interconnect og IP peering kan handles på markedsvilkår. Det under-søiske kabelsystem blev planlagt som en forstærket dual fiber design med kapacitet på 2 gange 128 bøl-gelængder a 10Gb / s. Landingsstationer er etable-ret i Landeyersandur nær Vest Manna Øerne i Island, Qaqortoq, Nuuk i Grønland og Milton på Newfound-land. Landingssteder huser højspændingsstrøm-forsyning til de undersøiske optiske forstærkere og transmissions udstyr til DWDM-systemet. Tele Green-land finansielle position er stærk og gav mulighed for 100% ejerskab af anlægget og business casen har en positiv NPV i på mindre end 20 år. Idriftsættelse af Greenland Connect i marts 2009 har bragt Grønlands teknologi status op fra et satellitbaseret backhaul med stor latency og lav hastighed til en kvalitet på te-lekommunikation der svarer til Europa og USA. Der-for er trafikmængden steget med det samme marked tendens som erhvervserfaring i alle andre moderne samfund.

Systemet har fungeret som forventet, og meget få fejl er opstået i det landbaserede udstyr. Systemet har ikke lidt nogen fejl i den våde segment, udover de 4 hændelser, der behandles i denne artikel. Greenland Connect er siden kommissionering blevet beska-diget 4 gange af gletsjer is, der er strandet på top-

pen af kablet under sin naturlige passage gennem Godthåbsfjorden. Alle 4 tilfælde har forvoldt skade på kablet tæt ved kysten på lavt vand. Under desk survey blev flere kandidater til landing af alle seg-menter analyseret grundigt, og konklusionen var, at de to Nuuk landinger var det bedste alternativ. Vir-keligheden viser imidlertid, at landinger nær kysten i Nuuk er blevet beskadiget 4 gange på grund af eks-tern aggression fra gletscher is. Første hændelse var i vinteren 2009 og forstyrrede ingen kunder, da det skete før systemet blev taget i aktiv tjeneste. De 3 an-dre hændelser skete i vinteren 2010 til 2011. Ved alle lejligheder har reparation proceduren været udskift-ning af hele den beskadigde shore end 1000 meter fra stranden og ind til beach man hole. Greenland Connect er designet med 100% logisk beskyttelse af alle nationale tjenester og automatisk omdirigering har sikret en uafbrudt service til Grønlandske kun-der. Transatlantiske carrier kunder har desværre haft gener i løbet af vinteren 2010 - 2011, da deres trafik blev afbrudt under alle 3 kabelskader. Alle skader er blevet repareret under Tele Greenlands vedligehol-delse aftale med Alcatel Submarine System og repa-rationen er blevet udført professionelt som beskrevet i Service Level Agreement. Mobilisering og reserve-dele logistik blev håndteret efter bogen og reparati-onstid ikke kunne optimeres givet lang transit tid for skibene og arktiske vinterforhold. 3 forskellige fartø-jer har været involveret i arbejdet og givet mulighed for Tele Greenlands personale til at lære at arbejde under forskellige rutiner og atmosfære om bord på de forskellige fartøjer, Peter Faber, Mariner Sea, og IC Interceptor. Det velkendte lokale fartøj Mads Alex Vi-king har bistået alle kabelskibe involveret i reparation operationer.

I begyndelsen af 2011 var det klart, at en ustabil lan-ding i Nuuk var uacceptabel både på grund af dyre reparationer, men også med henblik på at kunne le-vere en professionel carrier tjeneste, var det vigtigt at fjerne alle svage punkter i Greenland Connect og le-delsen har besluttede at gennemføre en effektiv be-

Underboring

Underboring af GreenlandConnect ud for NuukAf Jørn Jespersen


skyttelse af kablet. Som det første skridt bestilte Tele Greenland en rapport om de forskellige muligheder fra det canadiske selskab C-Core. Rapport fra C-Co-re konkluderede, at gletsjer is i fjorden kunne have dybder over 200 meter og dermed skulle landingen beskyttes til stor dybde, hvilket svarer til en afstand af 1000 meter fra kysten. Rapporten analyserede en mulighed for at dække kablet med et tykt lag af sten, pakket i stålgitterboxe for at forhindre erosion af materialet i de kraftige tidevandsstrømme. Konklu-sionen var, at denne løsning er let at implementere, men ikke giver effektiv beskyttelse. Den revle der vil-le blive dannet på havbunden fra dette beskyttende lag ville måske endda fange isbjerge og gøre alting værre. Indhegning af vandoverfladen med forank-rede flydespærrer til at styre isbjerge væk blev også opgivet på et tidligt tidspunkt på grund af den store masse af isbjerge kombineret med de barske vejrfor-hold og store tidevands forskelle på stedet.

Den eneste effektive løsning, var styret underboring af begge shore ends i to tunneler for at holde fysisk adskillelse og redundans. Tele Greenland indledte et samarbejde med konsulentfirmaet Sound and Sea Technology (SST) til at lave et udbudsmateriale. Insti-tuttet for geotekniske undersøgelser for Danmark og Grønland, GEUS blev bedt om at levere et desksurvey af de geologiske egenskaber i målområdet. I det tid-lige forår 2011 blev der udarbejdet et udbud der blev udsendt som et offentligt udbud i overensstemmelse med grønlandsk lovgivning. Fire bud blev modtaget, og et bud afvist på tidspunktet for åbningen. 3 bud var brugbare, men forbeholdene i de afgive bud pla-cerede Tele Greenland i en uforudsigelig situation og det blev klart at budgettet ville kunne overskride smertegrænsen.

Efter afvisningen af det offentlige udbud blev et is beskyttelsesprogram organiseret, hvor det lokale far-tøj Mads Alex Viking blev sat på standby for at skubbe farlig is væk fra placeringen af kablets to landinger udfor Nuuk. Videoovervågning med nattesyn blev

etableret, og disse beskyttende tiltag har vist sig så effektive, at ingen isskader er opstået, selv om Grøn-land har haft meget hårde vintre med massiv gletsjer is i fjorden.

Det var tydeligt, at et tilbud med mere snæver øko-nomisk forudsigelighed opfordrede til en mere de-taljeret specifikation. En kontrakt blev indgået med det skotske firma Caley Survey, der på det tidspunkt foretog avancerede seismiske undersøgelser for olie-industrien i farvandet vest for Grønland. Caley Sur-vey havde et udstyret skib, Kommandor Stuart med meget avanceret seismisk udstyr. Først og fremmest skulle indhentes en tilladelse til at foretage seismiske undersøgelser i disse farvande, som er levested for en bred vifte af maritime pattedyr. Myndighederne behandlede denne ansøgning meget imødekom-mende og muligheden for at studere virkningen af seismiske undersøgelsers indvirkning på maritime pattedyr blev udnyttet, ansatte Tele Greenland en professionel maritim pattedyr observatør og invitere-de myndigheder og biologer fra Grønlands Natur og Miljø Institut om bord på Kommandor Stuart under hele undersøgelsen.

SST Geolog planlagde ruten og var Tele Greenlands repræsentant om bord. Placeringen af tunnelernes udgangshuller blev besluttet i under surveyet, da miljøgodkendelsen kræver fotodokumentation af havbunden før boringen og også flere prøver af hav-bunden. Prøverne skal holdes forseglet og frosset og med henblik på sammenligning med prøver der hen-tes efter boring til at dokumentere forurening forår-saget af underboringen.

Baseret på den seismiske undersøgelse fremlagde Ca-ley Survey en geologisk rapport i oktober 2011. Med denne nye og mere præcise viden om undergrunden blev udbudsmaterialet udarbejdet af Tele Green-land og SST i december 2011. Den største ændring i omfanget i forhold til den offentlige udbud var, at samme launch site ville blive brugt til begge lan-


dinger med henblik på , at begrænse mobiliserings omkostninger. I det offentlige udbud var launch sites de originale kabel positioner for både Canada og Is-land segmentet. De geologiske data var af en langt bedre kvalitet, hvilket er oplagt da et wet survey med et videnskabelig fartøj er omfattende og meget dyrt i forhold til et desk survey. Da svar på det offentlige udbud var begrænset har lovgivningen åbnet for at gennemføre et inviteret udbud, og materialet blev sendt ud til tre entreprenører i begyndelsen af januar 2012. Et præ bud seminar blev afholdt af SST med det formål at tage højde for de bydendes bemærk-ningerne i udbudsmaterialet. Alle tre indbudte en-treprenører indsendte grundige bud og SST scorede alle kvalifikationer og priser i en omfattende matrix. Forhandlingerne blev gennemført i løbet af foråret og et brev om accept blev givet 20. februar til det hol-landske selskab Visser & Smidt Hanab (VSH). VSH har omfattende erfaring med Styret underboring og en god track record. Byggepladsen er blevet mobiliseret gennem april og boring begynder i begyndelsen af juni.

To tunneler på 12 diameter vil blive boret fra launch site til en vanddybde på 200 meter. Tunnellerne bli-ver +1100 meter lange. Tunnelernes baner vil følge en kurs mere end 7 meter under havbunden. Ud-gangshullet er nøje planlagt til at være på et passen-de sted, et plateau fra den lille istid, hvor den ellers stejle skrånende havbund er forholdsvis flad. Denne position sikrer, at kablet ikke lider nogen skarp nedad bøjning ved udgangen.Et 5,25’’ stålrør conduit vil blive installeret fra stran-

dens beach man hole i en ny vault til tunnelens ud-gang. Conduits er svære rør med gevind tilslutning placeret ved hver ende. Den indvendige diameter på 4” giver en væg tykkelse på 22 mm. De anvendte stål-rør skal opfylde kvalitetskrav og må ikke have skuldre eller kanter på indervæggen. Efter tunnelen er boret og man har nået punch out til søen bliver conduits skubbet fra land gennem tunnelen og samlet sucse-sivt. Første conduiter udstyret med en såkaldt ”bull nose“ i den yderste ende. Bull nose er et afrundet stykke kanal, med flere dyser i slutningen, til at skylle små forhindringer væk under installationen. Når led-ningen når udgangen, skal bull nose fjernes af en Re-motely Operated Vehicle (ROV) og erstattes med en såkaldt „bell mouth“. En bell mouth er en tragtformet enhed, der er skræddersyet til en 5,25 „kanal og skal lede kablet ind i conduit, når den installeres fra søen. Planen er at bore mellem 40 og 60 meter om dagen i løbet af en 12 timers arbejdsdag.

Marineoperationen er kontraheret som en separat opgave og omfanget er at installere en ny shore end fra havet gennem bell mout og conduit, der skal for-bindes til landkablet i den ny etablerede vault. Deref-ter skal den nye shore end splejses til det bestående våde segment mod henholdsvis Canada og Island. Landkablet tilsluttes i samme planlagte outage slot med henblik på minimal indvirkning på de transat-lantiske carrier kunder.


Qillerineq

Allaaserisami uani pineqarput Greenland Connect-ip pilersinneqarnerminit Nuummi nuniffimmini isumannaallisarnissaanut suliniutip aallartinissa-ata tungaanut aqqusaarneqartarsimasut. Nuup Kangerluani sikunut ingerlaartunut isumannaalli-saaneq, ingerlanneqarpoq sissamiit immap naqqa-ta iluatigut 200 meterimik ititigisukkut Greenland Connect-ip aqqutissaanik qillerisoqarneratigut.

2006-imi Tele Greenland-ip aqutsisuisa Greenland Connect siulersuisunut saqqummiuppaat. Greenland Connect tassaavoq imaatigut kabeli, Kalaallit Nuna-annik Europamut, Amerikkallu avannaanut attavili-isoq. Aaqqisuussaq taanna ukiut 20-it ingerlanerini backhaul-imik isumaqatigiinniarnernik aallaaveqar-poq, taassanilu Island-imiit, Newfoundland-imiillu London-imut, Halifax-imut, New York-imullu attavin-nut, IP peering-inullu niuernermi atugassarititaasut malillugit ingerlanneqarput.

Immap naqqatigut kabelip pilersaarusiornerani, im-mikkut ninngusuumik dual fiber design-imik sulia-aassasoq aalajangiunneqarpoq, marlunngorlugu pi-ginnaasaa 128 bølgelængde-ulluni 10Gb / s- iusoq. Nunniffiit inissinneqarput Islandimi Landeyersandur-imi Vest Mannap qeqertaasa qanittuani, Kalaallit Nu-naannilu Qaqortumi, Nuummilu, aammalu Milton-imi Newfoundland-imiittumi.

Nunniffiit innaallagissamik sakkortuumik sakkortusa-avinnut optiskiusunut immap naqqaniittunut, nassit-sissutinullu DWDM-systemiusunut atortussaallutik. Tele Greenland aningaasatigut nukittuumik inissi-simavoq, taamalliluni 100 %-imik piginnittuusinna-alluni, business case-llu NPV-a ukiut 20-ni tungaa-nut pitsaasumik inissisimalluni. Greenland Connect marts 2009 atulerpoq, Kalaallit Nunaata teknikkikkut inissisimanera qiviassagaanni, taassuma nalunaara-suartaatitigut attaveqarnerup qaammataasatigut ar-riitsumik ingerlanneqarneraniit, Europami USA-milu attaveqaatinut assigusumik ingerlanneqalersippaa. Tamannalu ilutigalugu attaveqaatinik atuinerit inu-iaqatigiit nutaaliaasut allat assigalugit annertuseriar-

simapput.

Systemit ilimagisat malillugit ingerlasimapput, nu-namilu atortuni akornutaasartut annikitsuinnaasi-mallutik. Systemit imaani akornuteqarsimanngil-lat, pisimasut 4-it uani allaaserisami sammisassagut eqqaassanngikkaanni.

Greenland Connecti atulernerminiit 4-riarluni Nuup Kangerluani ilulissanit sermimit aakkartartumeers-unit eqqorneqarluni innarlerneqartarsimavoq. Pisut 4-it taakku tamarmik immami ikkattumi sinerissamut qanittumi pisarsimapput. Aaqqiissutissanik ujartui-nermi periarfissat assigiinngitsut sukumiisumik mi-sissorneqarput, paasineqarporlu Nuummi nunniffis-sat pitsaanerpaasut. Pisimasullumi takutissimavaat Nuup qanittuani nunniffiit ilulissanit 4-riarlutik in-narlerneqarsimasut. Pisoq siulleq pivoq 2009-imi, tassanilu atuisut eqqorneqanngillat, systemi suli atu-lersimanngimmat. Pisut 3-it pipput 2010-p 2011-llu ukiuunerani.

Taakkununnga atatillugu iluarsaassinerit taarsersui-nerillu sissamiit1000 meterit iluanni pisarsimapput.Greenland Connect suliaavoq akornuserneqartinnani 100%-imik nunap iluani kiffartuussinernik eqquisus-saanani, aammalu ajortoqartillugu toqqaannartumik allamut nuussinnaanissaanik isumannaarsimalluni, taamaalilluni Kalaallit Nunaanni atuisunik eqqui-sussaajunnaarlugu. Atuisugut nunatta avataanut attaveqarnermikkut ajoraluartumik 2010 – 2011-ip ukiuani kabelip 3-riarluni akornuserneqarne-rani eqqorneqarsimapput. Akornutit tamarmik Tele Greenland-ip Alcatel Submarine System-imut isu-maqatigiissutaat Service Level Agreement malillugu iluarsaanneqarsimapput. Isumannaallisaaneq taar-tissanillu suliaqarneq isumaqatigiissutit malillugit ingerlanneqarpoq, iluarsaassinerli sukkanerusumik ingerlanneqarsinnaasimanngilaq, umiarsuit issittup ukiuani piaartumik angalasinnaanngimmata. Umiar-suit assigiinngitsut pingasut Peter Faber, Mariner Sea, aamma IC Interceptor iluarsaassinermi atorneqarsi-mapput, taakkunilu sulineq aamma Tele Greenland-

Nuup avataani GreenlandConnect-imut qillerineqAllattoq Jørn Jespersen


ip sulisuisa periutsinik assigiinngitsunik ilinniarfigi-simallugu. Angallatip ilisimaneqarluartup Mads Alex Viking-ip umiarsuit kabeilinik suliaqartut tamaasa iluarsaassinermi suleqataaffigisarsimavai.

2011-ip aallartinnerani paasinarsivoq, Nuummi nunniffiup toqqissisimanannginnera iluarsaassis-arnerullu akisunerujussua, aammalu pitsaasumik sullissinissap killillersimaarneqarnera attatiinnarne-qarsinnaanngitsoq, Greenland Connect-imilu sann-giiffiit tamarmik peerneqartariaqartut, tamannalu pillugu aqutsisut aalajangerput kabeli eqaatsumik isumannaallisarniarlugu. Siullermik Tele Greenland Canadamiut suliffeqarfiutaa C-Core saaffigaa nalu-naarusioqqullugu. C-Core-p nalunaarummini oqa-atigaa, sermip iigartartup sikui 200 meterinik itissu-silimmut pisinnaasartut, tamannalu nunamiit 1000 meterimik avasitsigisartoq. Nalunaarusiami periar-fissatut tikkuarneqarpoq, kabeli stålgitterboxe-mik poorlugu sarfanik nikinnaveerlugu ujaqqanik qal-lersorneqarsinnaasoq. Tamannali ajornanngikkaluar-toq, isumannaatsumik aaqqiinertut isigineqanngilaq. Taamatut immap naqqani matooraluni qattuniusa-lioraanni ilulissanik ikkarlititsisoqaannarsinnaavoq, tamannalu suli ajorneruvoq. Aamma immap qaati-gut puttasunik assiaqutsiorsinnaanissaq periarfis-satut tikkuarneqarsimagaluarpoq, ilulissalli angisut silallu peqqarniissinnaasarnera, kiisalu ulittarnerup tinittarnerullu annertuneri pissutigalugu tamanna piukkunneqarsimanani. Periarfissaq isumannaan-nerpaaq tassaasimavoq, immap naqqatigut kabelip aqqutisaanik marlunnik qillerinissaq, aappaa paarlat-sissamaatitut atugassaalluni. Tele Greenland-ip sulif-feqarfik siunnersuinermik suliaqartoq Sound and Sea Technology (SST) neqerooruteqarnissamut atortus-sanik suliaqarnermi suleqatigilerpaa. Danmarkimut Kalaallit Nunaannulllu geotekniskimik misissuivik GEUS qinnuigineqarpoq desksurvey-imik tunnius-saqaqqullugu, sumiiffinni nunap sananeqaataa paa-serusunneqarmat.

Upernaaq 2011 kalaallit Nunaannit inatsisit malillugit tamanut ammasumik suliarinnittussaarsiuussisoqar-poq. Siunnersuutit sisamat tiguneqarput, ataaserlu itigartinneqarluni. Pingasut atorsinnaasutut immik-

koortinneqarput, neqeroornermili mianersorfissat Tele Greenland ilisimaginngisamik inissippaat, paa-sinarsivorlu aningaasaliissutissatut immikkoortitat naammanngitsut. Neqeroorutit atorsinnaanngim-mata sikunut sillimaniarluni aaqqissuussisoqarpoq, tassanilu angallat Mads Alex Viking, sikunik Nuummi kabelip nunniffiinik ulorianartorsiortitsisinnaasunik piaanissamut piareersimasussatut isumaqatigiis-suteqarfigineqarluni. Videot unnuami nakkutilliiner-mik atorsinnaasut atorlugit nakkutilliisoqalerpoq, taamatullu iliorneq ima iluaqutaasimatigaaq, siku-nik akornusiisoqarsimanani, naak Kalaallit Nunaanni ukiut peqqarniissimagaluartut, kangerlummilu ser-meq annertuumik aniasimagaluartoq. Iluarsiissutis-saq aningaasatigut imminut nammassinnaasoq, ta-kussutissallu sukumiinerusut pisariaqartinneqartut paasinarsivoq. Skottit suliffeqarfiutaat Caley Survey piffissami tassani nunatta kitaani immap naqqani oliasiornermik misissuinermik ingerlataqartoq isu-maqatigiissuteqarfigineqarpoq. Caley Survey-ip umi-arsuaataa Kommandor Stuart nutaaliaalluinnartunik immap naqqanik misissuinermik atortuuteqarpoq. Siullermillu immami pineqartumi, uumasunillu assigi-inngitsunit najorneqartartumi misissuinissamik aku-ersissutinik pissarsinissaq suliassaavoq. Qinnuteqaat taanna pisortat inussiarnersumik tiguaat, tassanilu immap naqqanik sajuppillatsitsisarluni misissuinerit imaani uumasunut sunniutai iluatsillugu misissuif-figineqarnissaat siunertaralugu Tele Greenland ima-anik uumaasunik misissuisartumik atorfinitsitsivoq, kiisalu pisortat biologillu Pinngortitaleriffimmeersutmisissuineq tamaat Kommandor Stuart-imut ilaanis-saannut neqeroorfigineqarlutik.SST Geologip aqqut pilersaarusiorpaa, umiarsuarmilu Tele Greenland-ip aallartitaralugu. Immap naqqani kabelip aqqutissaanik qillikkap killiffissai sumiissa-nersut misissuinermi aallajangiunneqarput, avatan-giisinullu atatillugu akuersissummik pissagaanni, qillerinnginnermi immap naqqata assitaqarnissaa, aammalu misiliutinik tigusisoqarsimanissaa piuma-saqaataammat tamanna suliarineqarpoq. Misiliutit isumannaarluarlugit matuneqartussaapput qeritin-neqarlutillu, kingusinnerusukkut qillerisoqareerne-rani avatangiisinik mingutsitsisinnaanermut atatil-lugu uppernarsaatissatut atugassanngorlugit.


Immap naqqani misissuinerit aallaavigalugit Caley Survey oktober 2011-imi nalunaarusiorpoq. Paasissu-tissat taakku nutaat sukumiinerusullu aallaavigalugit Tele Greenland aamma SST suliarinnittussarsiuussi-nermut atortussanik december 2011-imi suliaqarput. Tassani allannguut annerpaaq tassaavoq, nunniffin-nut tamanut launch site assigiit atorneqassammat, aningaasartuutinik sipaarniarneq siunertaralugu.Tamanut ammasumik suliarinnittussarsiuussinermi launch site-tut atorneqartut tassaapput Canadami Islandimilu kabelit inissisisimmaffiviisa assigi. Immap naqqata sananeqaataanik paasissutissat pitsaaneru-jussuupput, tamannalu pingaaruteqarpoq, tassami umiarsuaq ilisimatusaatinik atortulik desk survey-imut sanilliullugu pitsaanerullunilu akisunerummat. Tamanut suliarinnittussarsiuussi-nermi paasissutissiinissat killeqarmata, inatsisitigut periarfissiissutigineqarpoq qaaqqusilluni suliarin-nittussarsiuussinissaq, atortussallu entreprenørinut pingasunut januar 2012-ip aallartinnerani nassiunne-qarput. Præbud seminari SST-imit ingerlanneqarpoq, neqeroortussat oqaasertalersuinerminni iluaqutis-sarsinissaat siunertaralugu. Entreprenørit taakku pin-gasut suliarilluakkanik neqerooruteqarput, SST-llu piumasaqaatit tamaasa akillu pissarsiarai. Upernaap ingerlanerani isumaqatiginninniarnerit ingerlanne-qarput, allagarlu akuersissutitalik 20. februar Holland-imiut sulffeqarfiutaannut Visser & Smidt Hanab (VSH) tunniunneqarpoq. VSH aqutamik immap naqqanik qillerinermik misilittagaqarluartuuvoq, pitsaasumillu track record-eqarluni. Sanaartorfissat aprilimi piler-sinneqarpoq, qillerinerlu junimi aallartinneqarluni.

Launch site-miit immap naqqani qillerinerit marluk 12 ”diameteriusut 200 meterimik ititigisumi suliari-neqassapput. Qillikkat 1100 meterimik takissuseqas-sapput, immallu naqqaniit 7 meterimik annertuneru-sumi ingerlaarfeqassallutik.Anillaffissaat piareersarluarsimavoq, immap naqqa sivingangaluartoq maninnersamut naleqquttumut inissinneqarsinnaalluni. Taamatut inissinneratigut kabeli aniffiata ammut peqingavallaarnissaa pinave-ersimatinneqassaaq.Ruujori saviminiusoq 5,25 ”stålrør conduit” sissami

aallartiffianiit, immap naqqani aniffianut inissinne-qassaaq. Conduits-iupput ruujorit oqimaattut naaffii-ni tamani ikkunneqarsimasut. Iluani diameteri 4”-voq iigaalu 22 mm-imik issussuseqarluniRuujorit savimernit atorneqartut pitsaasutsimik piu-masaqaataasut naammassisimassavaat, iluminni peqingaffeqaratik inngigittoqaratilluunniit. Imap naqqani qillerisoqareerpat, imaanilu aniffissaq anguneqarluni taava conduits-it nunamiit qillikkap iluatigut ajattorneqarlutik ingerlatinneqassapput katinguffissamininnullu ikkunneqarlutik. Conduit si-ulleq ”bull nose”-imik taaneqartumik isumini atortu-lerneqassaaq. Bull nose tassaavoq kanali ulamertoq naanermini arlalinnik dysitalik, ikkussuunnerani akornutaasinnaasunik serpartaasussaq. Ledningip aniffissaq tikippagu, bull nose Remotely Operated Vehicle (ROV)-imik peerneqassaaq, ”bell mouth”-imil-lu taasamik taarserneqarluni. bell mouth tragt-itut iluseqarpoq, 5,25 ”kanal-imullu naleqqussagaalluni, kabelip immap naqqani ikkussuunnerani conduit-imut ingerlatsisussaq. Pilersaarutaavoq ullormut akunnerit 12-it sulinermi 40 aamma 60 meterit akornanni qillerisarnissaq.Imaatigut suliaqarneq immikkut sulinertut inissisi-mavoq, tassanilu nutaamikimaani shore end-imik bell mout aamma conduit aal-laavigalugit suliaalluni, taakkulu nunami kabelimut ikkunneqassapput vault nutaaq pilersinneqarsimasoq atorlugu. Taava shore end imaani attavimmut Canada-mut aamma Island-imut katingunneqassaaq. Nunami kabeli pilersaarutaare-ersumut outage slot-imut ikkunneqassaaq, imarpik ikaarlugu atuisartunut sapinngisamik akornani.


IP/MPLS

IP/MPLS nettet er fremtidens net for alle Tele Green-lands tjenester, da IP/MPLS giver en meget effektiv udnyttelse af kapaciteten på f.eks. radiokæde og satellit. Her kan kapaciteten anvendes af de enkelte tjenester når der er behov, og der er således ikke reserveret kapacitet til en enkelt tjeneste. Samtidig åbner tjenestetransporten på IP/MPLS nettet op for at give en bedre service og tjenestekvalitet, da den enkelte tjeneste kan anvende ekstra kapacitet, i si-tuationer med høj belastning. I normale perioder med lav belastning kan andre tjenester anvende kapaciteten. Sidst men ikke mindst er det relativt enklere at tilslutte nye tjenester til nettet og der-med reduceres udviklingstiden for fremtidige tje-nester. Denne sammenblanding af trafikken giver dog en række udfordringer, da forskellige tjenester stiller forskellige krav til tjenestekvaliteten.

IP er forkortelsen for Internet Protokol og er den pro-tokol som vi alle sammen anvender når vi skal på In-ternettet. Protokollen har været brugt i mange år og har vist sig specielt robust til at koble hele verdenen sammen i et fælles globalt Internet, hvor man som bruger med i muse klik har adgang til 2,3 milliarder brugere samt estimeret 5 millioner Terabytes data og 155 millioner websites. Imidlertid har IP protokollen en række begrænsninger i forhold til styring af trafik-ken lokalt i et Service Provider net såsom Tele’s hvor det i 2003 blev besluttet at anvende MPLS protokol-len til at styre IP tjenesterne.

Tele Greenlands MPLS net, er det net som bærer alle IP tjenester mellem byerne i Grønland. MPLS står for Multi Protocol Label Switching, der er den protokol der anvendes til flytte trafikken (i tekniske termer route) fra et punkt til et andet. Det udstyr der anven-des til at route trafikken kaldes routere og opererer på lag 3 i OSI modellen i modsætning til Ethernet switching eller SDH muxing, der ligger længere nede i OSI modellen. Der er ikke nogen officiel placering af MPLS i OSI modellen, mange anvender termen lag 2,5.

TELE er ansvarlig for lag 1, 2 samt 3, de resterende lag 4, 5, 6 samt 7 anvendes til levering af tjenester på in-ternettet eller VPN MPLS tjenesten, og bliver ”aftalt”

efter behov direkte mellem kundens PC og den tje-neste som kunden ønsker at anvende og varierer fra tjeneste til tjeneste.

De enkelte routere router trafikken baseret på labels til næste routere i stedet for den traditionelle IP tek-nik hvor den enkelte router, laver et opslag i den sam-lede routetabel til trafikendepunktet. Anvendelsen af labels giver lavere processerings delay (behandlings-tid) for den enkelte routere, hvilket giver kortere svar-tider for de enkelte kundekredsløb. MPLS routningen er i Tele Greenlands MPLS net baseret på en IS-IS (In-termediate System To Intermediate System) proto-kollen, der styrer topologien af nettet, altså hvorledes trafikken routes kortest muligt fra punkt A til B.

MPLS nettet består af Cisco routere, der basalt er kon-figureret som to typer routere; P og PE-routere. P står for Provider og E for Edge. Således er P-routeren en core router hvortil der ikke direkte er tilsluttet kun-dekredsløb. P-routeren anvendes udelukkende til at transportere trafikken til næste P router, der typisk vil være placeret i næste by. P-routerene vil typisk være de routere som transportere trafikken via hovedra-diokæden op og ned af kysten.

PE-routeren er typisk placeret i den enkelte by og det udstyr hvor alle kundekredsløbene bliver tilsluttet, altså der hvor access nettet mødes med MPLS net-tet. Denne opbygning gør at en konfigurationsfejl i forbindelse med etablering af et kundekredsløb, ikke kan påvirke den trafik der løber op og ned langs ky-sten. De daglige ændringer sker i PE routerne i for-bindelse med arbejdet på kundekredsløb og evt. fejl der måtte ske i PE routeren, vil kun have lokale kon-sekvenser for de kunder der er tilsluttet den fejlramte router. P-routerens konfigurationer ændres langt sjældnere, hvilket giver et mere stabilt transportnet for hovedparten af kunderne.

I MPLS nettet laves de forskellige VPN (Virtual Private Network), i forskellige VRF’er (VPN Routing and For-warding). De forskellige VRF konfigureres i de PE-rou-tere hvor det enkelte kundenet ender. I VRF’et sikres det at den enkelte kunde får sit VPN, samtidig med at der er vandtætte skodder mellem de forskellige

IP/MPLS BackboneAf Steffen Holst og Kim Schwartz


VRF’er således at to kunders kredsløb ikke kan ud-veksle data.

Tegningen i bunden viser i dette tilfælde hvorledes 3 kunder (A, B og C)har egen VPN infrastruktur tilsluttes deres eget LAN vha. CE router (Customer Equipment) på samme IP/MPLS WAN infrastruktur. Da der ikke re-serveres specifik kapacitet til den enkelte kunde vil kunderne på skift kunne udnytte den samlede kapa-citet.

Erhvervskunderne kobles primært op via Ethernet interfaces der bliver leveret på lokale DSLAM’er, dog er enkelte kunder stadig koblet op via V35 interface, og uafhængigt af interfacetypen mødes kundernes lokalnet og MPLS nettet via RIP (Routing Information Protocol) routenings protokollen. Grundet begræns-ninger i forskelligt transmissionsudstyr, bl.a. satel-litmodemer og ældre SDH noder er MTU-størrelsen (Lag 3 payload) begrænset til maximalt 1500 bytes (den størrelse pakkekunden kan sende over MPLS nettet) hvilket også passer med at være den uofficiel-le standard MTU størrelse på Internettet. Internettet

håndteres principielt på lige fod med alle andre VRF i MPLS nettet, dog med den forskel at Internet VRF’et er meget større end alle de andre VRF’er tilsammen. Men da internettet jo er globalt, og der på Internet-tet ikke benyttes MPLS er der behov for at forbinde MPLS nettet til det globale internet via andre interna-tionale ISP’er (Internet Service Provider). Dette gøres via en PE-routere som interfacer til BGP-routere som håndterer internet trafikken med fremmede ISP’er. Formålet med PE-routeren er at konvertere Internet til MPLS, svarende til at der tilføjes labels mod MPLS nettet og disse fjernes mod Internettet.

P-routerne er Cisco’s ASR1006 model som er fuldt re-dundante, for at give den bedst mulige beskyttelse mod fejl. I MPLS netværk andre steder i verden, f.eks. i Danmark, er det også muligt at lave redundans ved at opbygge nettet i ringstrukturer, hvor trafikken i fej-situationer som f.eks. fiberbrud eller en defekt router, giver mulighed for at reroute trafikken af andre veje, således at kunderne ikke oplever nedetid. Dette er desværre ofte ikke muligt grundet geografien her i landet, hvor radiokæden nord for Nuuk er den eneste


hovedvej trafikken kan løbe. Derfor det nødvendigt at routerne er bedst muligt redundante.

PE-routerne er Cisco’s 72xx modeller, der har været brugt gennem mange år. Selvom routerens arkitektur ikke er redundant som ASR routeren, har erfaringer vist at 72xx modellen er meget driftsstabil.

Bygderne tilsluttes med endnu mindre routere kaldet VL routere (Vrf Light). Teknisk set er bygderne ikke en del af MPLS nettet, da den protokol der anvendes oven på IP ikke er MPLS men FR (Frame Relay). Løs-ningen blev i sin tid valgt, for at muliggøre opstilling af en router i en passende prisklasse, til håndtering, af de forholdsvise få kunder og datamængder, sam-menlignet med byerne. VL routerne er Cisco model-serierne 26xx eller 28xx.

Tjenesterne som bæres af MPLS nettet stiller væsent-lige forskellige krav til parametre som pakketab, jitter, delay og båndbredde. For VoIP tjenesten er der høje krav til jitter og delay, hvorimod VoIP godt kan tåle mindre pakketab og stadigvæk fungere. Det samlede krav til båndbredde er meget lav sammenlignet med internet tjenesten, som er den tjeneste som har det største behov for båndbredde. Men da mange ope-ratører ofte er indblandet i internettrafik leveringen, er det ikke muligt at garantere parametre som jitter, pakketab og delay. I MPLS nettet styres de forskelige krav ved hjælp af QoS (Quality of service), der er reg-ler i den enkelte router, som basalt set sætter priori-tering af trafikken. Prioriteringen bestemmer hvilken rækkefølge trafikken skal afvikles, hvilket er vigtigt for fx. VoIP og endeligt hvilken trafik der skal smides væk, når der ikke er kapacitet nok til at levere til alle tjenesterne. Internettet er opsat som den tjeneste hvor trafikken afvikles sidst og samtidig bliver inter-

nettrafikken smidt væk først, i fejlsituationer med ka-pacitetsproblemer.

I MPLS protokollen det muligt at anvende 8 forskel-lige trafikmarkeringer (3 bit) til prioritering af den en-kelte trafikklase.

Trafik klasse Prioritet Køtype TrafiktyperSignalering 1. WRED VPN klasse C 2. Low latency, tail drop VoIPVideo 3. Tail drop DVB-T broadcastVPN klasse B 4. WRED VideoVPN klasse A 5. WRED Bulk, business dataInternet Lavest WRED Internet

I MPLS routerne er der afsat kapacitet til de 5 høje-ste trafikklaser, og internet klassen må så bruge den kapacitet der er ledig. Køtypen i routeren er valgt for bedst muligt at kunne levere den krævede QoS klasse for de enkelte tjenester. Hvor low latency bruges for VoIP. Tail drop bruges ved real time applikationer som VoIP og video da det der ikke være muligt at retrans-mittere pakker der er gået tabt, da de så vil ankomme for sent i f.eks. en telefonsamtale eller realtime video.


Netværkstegning der viser MPLS core og BGP tilslutningerAttaveqaatit aqqutaannik titartakkami takuneqarsinnaapput MPLS corep aamma BGP-ip ikkusimaneri.


IP/MPLS

P/MPLS net-i siunissami Tele Greenland-ip kiffartu-ussissutaanut tamanut aqqutaasussaavoq, tassa-mi IP/MPLS soorlu sinerissami sakkortusaavinnut qaammataasanullu piginnaasamik eqaatsumik atorluaanissamik periarfissiisuuvoq. Piginnaasaq taanna kiffartuussissutinut ataasiakkaanut sunul-luunniit pisariaqartinneqartut malillugit atorne-qarsinnaavoq, kiffartuussissutit ataasiakkaagin-naat kisimik pinnatik. Aamma tamanna ilutigalugu IP/MPLS net-imik atuilernikkut sullissinerit kif-fartuussinerillu pitsaanerulissapput, kiffartuus-sisutit ataasiakkaat annertuumik atuisoqartillugu, piginnaasamik annertunerusumik atuisinnaalissa-gamik. Piffissani nalinginnaasumik annikitsumik atuiffiusuni, kiffartuussinerit allat aqqut atorsin-naasavaat. Naggasiullugu minnerunngitsumik kiffartuussissutinik nutaanik atuutilersitsisarnerit pisariinnerulissapput, taamaalillunillu siunissami ineriartortitsinermi piffissaq atorneqartartoq sivi-kinnerulissalluni. Aqqutilli ataatsimuulernerat arla-linnik unammilligassartaqarpoq, kiffartuussinerit assigiinngitsut pitsaassutsimik piumasaqaataat as-sigiinngitsuugamik.

IP naalisagaavoq Internet Protokol-imut, taannaal-lunilu Internetimut iserniaraangatta atortagarput. Protokoli ukiorpassuarni atorneqarnikuuvoq, nunar-suarmilu tamarmi Internetimut attaveqarnermut im-mikkut isumannaatsumik attaveqartitsisinnaalluni, atuisutut toorsinikkut atuisut 2,3 milliardit attavigi-neqarsinnaallutik, Terabytes datat 5 millionit aam-malu websites 155 millionit iserfigineqarsinnaallutik. Taamaattoq IP protokoli arlalinnik sanngeequteqar-poq, tassalu aqqutit sumiiffiini Service Provider netini aamma Tele’p piini, taamatullu MPLS protokoli IP-mik kiffartuussinerni atorneqarnissaa 2003-imili aalajan-giunneqarsimavoq.

Tele Greenlandip MPLS netia tassaavoq Kalaallit Nuna-anni IP-mik kiffartuussinernit tamanit atorneqartoq. MPLS naalisagaavoq Multi Protocol Label Switching-imut, tannaavorlu protokoli aqqutinik sumiiffimmiit sumiiffimmut nuutitsinermi atortartoq (teknikkik-kut route-mik taaneqartartoq). Atortoq routenut aqqutinut atorneqartarpoq, Ethernet switching-imut

imaluunniit SDH muxing-imut sanilliullugu, taakkulu OSI model-imi appasinnerusumik inissisimasuupput. Pisortatigoortumik MPLS OSI model-imi inissisimaf-feqanngilaq, amerlasuulli lag 2,5 atortarpaat.

TELE akisussaavoq lag 1, 2-mut aamma 3-mut, lag-it sinneruttut 4, 5, 6 aamma 7 internetimik kiffartuus-sissutinut imaluunniit VPN MPLS –inut atorneqarput, taakkulu toqqaannartumik ”isumaqatigiissutigine-qartarput” atuisup PC-ata pisariaqartitai, imaluunniit atorusutai mallillugit, apeqqutaalluni kiffartuussissut sorleq atorneqarnersoq.

Routerit ataasiakkaat routerit aqqutaaniittut label-illu routerit tulliinut ingerlaartut, nalinginnaasunut IP teknikkimut sanilliullugit, routerit ataasiakkaat attaviit aqqutaata naaneranni routetabel-ini naluna-arutigineqartarlutik. Labels-inik atuineq routerinut ataasiakkaanut sukkanerusumik ingerlatsitsisarpoq, tamannalu atuisut ataasiakkaat aqqutaannut sukka-nerusumik ingerlatsitsisarluni. MPLS routningi Tele Greenlandip MPLS netia IS-IS(Intermediate System To Intermediate System) protokolimik tunngaveqarpoq, taassuma netimi topologi aquppaa, tassalu aqqutip ingerlaarfia A-miit B-mut naannerpaaq atorniarne-qartarluni.

MPLS neti Cisco routerinik marlunnik suliaavoq, ta-akkulu routerinut assigiinngitsunut marlunnut ik-kussunneqarsimapput; P aamma PE-routeri. P tassa Provider, E-lu tassaalluni Edge. Taamaalilluni P-routeri core routiuvoq, atuisut aqqutaanut toqqaannartumik attaveqarani. P-routerip taamaallaat P-routerimut tullermut attaveqarnissaq isumagisaraa, taannalu nalinginnaasumik illoqarfimmi tullermi inissisimasar-poq.

P-routerit taakkuukkajupput, sinerissami sakkortusa-aviit pingaarnerit aqqutigalugit sinerissamut nassius-sanik ingerlaartitsisartut.

PE-routerit nalinginnaasumik illoqarfinni ataasiak-kaani, atuisut attaviinut atortunut ikkusimasarput, tassalu access netip MPLS netillu naapiffiini. Taamatut aaqqiinikkut, atuisut aqqutaanik nutaanik ikkussui-

IP/MPLS BackboneAllattut Steffen Holst aamma Kim Schwartz


nermi kukkusoqartillugu, sinerissami attaviit sunner-neqarneq ajorput. Ulluinnarni atuisut aqqutaannik allannguinerit PE routeritigut ingerlanneqartarput, kukkunerinillu PE routerimiittarlutik, taakkulu sumi-iffinni ataasiakkaani routerimut tassunga attaveqar-tunit kisimik malugineqartarlutik. P-routerip ikkus-suunneri qaqutiguinnaq allanngortinneqartarput, taamaammallu atuisunut amerlanerpaanut aalaak-kaasumik attaveqartitsisinnaasarlutik.

MPLS netimi VPN (Virtual Private Network) assigi-inngitsut suliarineqartarput, VRF’ini (VPN Routing and Forwarding) assigiinngitsuni. VRF-it assigiinn-gitsut PE-routerinut atuisut ataasiakkaat aqqutaasa naaffiinut ikkussuunneqartarput. VRF’-it atuisut ata-asiakkaat VPN-inik peqarnissaat qulakkeertarpaat, tamannalu ilutigalugu VRF-it assigiinngitsut atuisut immikkoortut marluk paasissutissaatiminnut isersin-naannginnissaat qulakkeertarlugu.

Titartakkap qupperneq 13-imi takutippaa qanoq atuisut 3-it (A, B aamma C) namminneq VPN –imik attaveqarnersut, namminneq LAN vha-nut ikkusima-sunik. CE router (Customer Equipment) IP/MPLS WAN aqqutaanut ataatsimut. Atuisunut ataasiakkaanut immikkut piginnaasamik immikkoortitsisoqarneq ajormat, atuisut ataasiakkaat paarlakaallutik, pigin-naasaq ataatsimoorullugu atortarpaat.

Atuisut inuussutissarsiutinik namminersorlutik inger-latsisut annermik Ethernet interfaces aqqutigalugu attavilerneqarsimapput, taakkulu sumiiffinni DS-LAM’inut ikkusimapput, atuisulli ataasiakkaat suli V35 interface aqqutigalugu attaveqarlutik, interfacety-pilu apeqqutaatinnagu sumiiffinni atuisut aqqutaat aamma MPLS neti RIP (Routing Information Protocol) routeningip protokolip aqqutaat naapiffeqarlutik.

Attaveqaatigut atortut assiginngitsut piginnaasaasa killeqarnerat pissutigalugu, soorlu qaammataasa-nut modemit, aamma SDH nodit qanganisat MTU-p annertussusaa (Lag 3 payload) annerpaamik 1500 bytemut killeqarpoq (taannalu tassa atuisup MPLS netikkut nassiussinnaasaa) taanna aamma pisorta-tiguunngitsumik MTU-p Internetikkut angissuseraa. Interneti MPLS netimi VRF-it allat assigalugit pine-qartarpoq, allaassutigaali Internet VRF’i VRF’it allat tamaasa katikkaanni taassuma annertunerujussuu-nera. Interneti nunarsuarmi tamarmi atorneqarmat, Internetimilu MPLS atorneqanngimmat, pisariaqar-poq MPLS netip nunarsuarmi tamarmi Internetimut attavilernissaa, nunarsuarmi tamarmi ISP’it (Internet Service Provider) aqqutigalugit. Tamannalu pisarpoq PE-routerip BGP-routerimut interfacerneratigut, ta-annalu ISP-nut allanut attaveqartitsisarpoq. PE-route-rip atorneranut siunertaavoq Internetip MPLS-imut


nuutinnissaa, taassuma labelsit MPLS netimut inger-lateqqittarpai, tassanngaaniillu Internetimut ingerla-teqqinneqartarlutik.

P-routerit Cisco’s ASR1006 model-ipput paarlat-sissamaatillit, taamaalillutik ajortoqartillugu sa-pingisamik isumannaatsuunissaat siunertaalluni. Nunarsuarmi MPLS netværkini allani, soorlu Dan-markimi attaveqaatit aqqutaanni sillimaniarneq ajornannginneruvoq, tamakkunani “kaajallaallugu” aaqqiisoqarsinnaanera periarfissaammat, taamaalil-luni attaveqaatinik ajortoqartillugu, soorlu fiberinik kipisoortoqartillugu imaluunniit routerinik ajor-toqartillugu, attaviit allatigut ingerlasinnaanerat pe-riarfissaalluni, tamaalillunilu ajortoqartillugu atuisut malugisaqassanatik. Nunattali isorartunerusujussua sananeqaataalu pissutigalugit tamanna ajornak-kajuppoq, sinerissami sakkortusaaviit Nuup avan-naaniittut tassatuaammata attaveqaatit taamatut aqqutigisinnaasai. Taamaammat sapinngisamik rou-teri marloqiusaanissaat pisariaqarpoq.

PE-routerit Cisco’s 72xx model-iupput, ukiorpassu-arni atorneqarsimasut. Naak routerip sananeqaataa marloqiusatut ASR routitut suliaanngikkaluartoq, misilittakkat takutippaat 72xx modeli ingerlatsinermi isumannaalluartoq.

Nunaqarfiit suli routerinik mikinernik VL routeri-nik (Vrf Light) attavilerneqarsimapput. Teknikkik-kut isigalugu nunaqarfiit MPLS netimut ilaanngillat, protokoli IP-mut atorneqartoq MPLS-iunngimmat, kisiannili FR-iulluni (Frame Relay). Periuseq taanna toqqarneqarsimavoq, routerimik akiminut naleqqut-tumik, passukkuminartumik, illoqarfinnullu naleqqi-ullugu ikittuuinnarnit atorneqartumik nassiussuiffiu-sumillu periarfissiinissaq siunertaralugu. VL routerit Cisco modelseriaapput 26xx imaluunniit 28xx.

Kiffartuussissutit MPLS netimiittut assigiinn-gitsunik piumasaqaatitaqarput pakketab, jitter, delay aamma båndbredde eqqarsaatigalugit. VoIP-mik kiffartuussissut jitter-imut aamma delay-imut annertuumik piumasaqaatitaqarpoq, taamattorli an-nikitsiumik pakketab-eqaraluarluni atorsinnaalluni. Tassani båndbredimik ataatsimut piumasaqaataasut Internetimut sanilliullugit annikitsuinnaapput, In-ternetilu taannaavoq båndbredimik pisariaqartitsi-nerpaaq. Internetimik atuinermi nunarsuarmi Inter-netimik atuinermik nioqquteqartut aqqusaagassat amerlaqimmata jitter-imut, pakketab-imut aamma

delay-imut naatsorsuinissaq ajornakusoorpoq. MPLS neti piumasaqaatinit assigiinngitsunit QoS-imeers-unit (Quality of service) aqunneqarpoq, routerinut ataasiakkaanut maleruagassaqarluni, taakkulu aqqut iluini pingaarnersiuineq suliaraat. Aqqummi pinga-arnersiuinermi tulleriiaarisoqartarpoq, suut pingaar-nerunersut suullu igiinnarneqassanersut, tamannalu VoIP-mut pingaaruteqarpoq, ingammik piginnaasaq atorsinnaasaq killeqartillugu. Interneti taannaavoq attaveqaatit aqqutaanni kingulliunneqartartoq, aam-malu ajortoqartillugu attavinnillu tattoqisaattoqartil-lugu siulliullugu peerneqartartoq.

MPLS protokol-imi periarfissaavoq aqqutinik as-sigiinngitsunik 8-nik nalunaarsuisinnaaneq (3 bit) aqqutinillu ataasiaakkaanik pingaanersiuisinnaaneq.

Trafik klasse Prioritet Køtype TrafiktyperSignalering 1. WRED VPN klasse C 2. Low latency, tail drop VoIPVideo 3. Tail drop DVB-T broadcastVPN klasse B 4. WRED VideoVPN klasse A 5. WRED Bulk, business dataInternet Lavest WRED Internet

MPLS routerini piginnaasaq attavinni qullasinnerni 5-ni atorneqarsinnaasoq immikkoortinneqartarpoq, Internetimillu atuisut sinneruttoq atorsinnaasarlugu. Routerini tulleriiaarinermi kiffartuussinerni ataasiak-kaani QoS klasse-mi piumasarineqartut sapinngi-samik malinnissaat siunertarineqarpoq.Tassani low latency VoIP-mut atorneqarpoq. Tail drop, real time applikationinut VoIP-inut aamma videonut ator-neqarput, tassami nassiussat katatat utertinnissaat ajornartarmat, taakku telefonikkut oqaluussinermi imaluunniit toqqaannartumik videornermi inortuis-sammata.


Den eksisterende fremføring af teletjenester til Nerlerit Inaat (NRI, Konstabel Pynt) sker ved hjælp af en radiokæde, der går fra Ittoqqortoormiit (ILT, Scoresbysund) via repeaterstationen PUKU til NRI. For at reducere driftsudgifterne til denne forbin-delse og for samtidig at levere DVB-T i NRI er det blevet besluttet at nedlægge repeaterstationen på PUKU og tilslutte NRI via en VSAT forbindelse, dvs. en satellitforbindelse med en mindre jordstation. De eksisterende tjenester, som skal omlægges, om-fatter fastnettelefoni, GSM, VPN MPLS, xDSL, Lan-link . TV og radio bliver desuden omlagt til at køre via det digitale multiplex fra Head-end’en på CTP.

Den nye jordstation kommer til at bestå af en 3,7 me-ter parabolantenne fra ASC (ex Andrew) magen til de antenner, der i 2011 blev installeret i ILT, TAS og UPV. Der er altså tale om en relativt lille og velafprø-vet antenne. Til forskel fra de førnævnte steder, er der ikke fast fjeld i NRI, hvorfor det vil være nødvendigt at etablere et betonfundament. Da der er permafrost i NRI, skal fundamentet støbes i 1,5 meters dybde og isoleret fra permafrosten.

I antennen installeres en 25W sender - block upcon-verter (BUC) - og en støjsvag forforstærker - low noise block converter (LNB) – således at der fra udstyrsrum-met er ”adgang” til hele satellitten på både up- og downlink (L-bånd, 950-1550 MHz). Det betyder, at anlægget let kan benytte begge transpondere (51 og 55) i den satellit antennen peger på (IS-903). For at udnytte satellitkapaciteten bedst muligt, skal NRI til-sluttes det nye MPLS multicast i IS-903. Det betyder at til MPLS skal NRI modtage i transponder 51 og sende i transponder 55. Den øvrige trafik til/fra NRI placeres i transponder 55, hvor også DVB-S2 signalet til DVB-T senderen findes.

Den nye jordstation får to (redundante) modemsyste-mer, ét som skal bruges til de tjenester, der benytter G.703 interface (fx GSM basestationen) og ét som har ethernet (IP) interface (fx til router/D-SLAM). Da G.703 modemmet og de tilsluttede systemer skal køre med

en stabil clock, bliver det låst til en GPS clock enhed. Alt udstyr i NRI, der benytter data via G.703 modem-met, vil således køre synkront med den stabile GPS clock, idet datastrømmen går gennem en buffer, som absorberer jitter fra satellittransmissionen.

Der vil desuden blive etableret en såkaldt VSAT bag-dør, hvilket på en meget enkel måde giver yderligere mulighed for at få adgang til monitering af udstyret ad en alternativ vej.

Der er kun Atlantskib med anløb af NRI to gange i 2012, så planlægningen tager udgangspunkt i sejl-planerne! I skrivende stund er antennen i Aalborg, klar til at komme med skibet sidst i juli med ankomst i NRI et par uger senere. Alt udstyret er i mellemtiden blevet monteret i et rack på CTP, hvor det desuden efter planen kan afprøves over satellitten, inden det pakkes ned og sendes til Aalborg og videre til NRI.

Fundamentet laves af en lokal entreprenør fra ILT og forventes færdigt inden det første Atlantskib ankom-mer (9/8) med antenne og udstyr. Installation af an-tenne og udstyr sker efter planen i august og prøve-drift kan påbegyndes i første halvdel af september. Når den nye forbindelse er vel afprøvet, vil den gamle forbindelse blive koblet ned.

I Sydgrønland er der ligeledes en repeater, som det er besluttet at nedlægge for at reducere driftsudgif-terne. Det er repeateren på EQAT, som bl.a. har væ-ret benyttet til at levere telefoni og internet til de landbrugsbedrifter (EBL) i området der har frit sigt til EQAT fjeldtoppen. Imidlertid er tiden løbet fra det wireless-local-loop (WLL) system, der har været an-vendt. Produktet er udgået og reservedele fremstilles ikke længere. Forskellige mulige løsninger har væ-ret overvejet, og det blev besluttet, at de tilsluttede EBLer fremover skal have deres telefoner og internet forbundet via VSAT på samme måde som de øvrige EBLer i sydgrønland får det i dag. Omlægningen blev påbegyndt i 2011 og installationerne af VSAT fortsæt-ter i år.

Lukning af PUKU og EQAT Af Poul-Erik Karlshøj

PUKU & EQAT


Nerlerit Inaannut (NRI, Konstabel Pynt) attaveqa-atitigut kiffartuussineq pisarpoq sakkortusaavik Ittoqqortoormiiniit (ILT, Scoresbysund) repeater-stationi PUKU-kkoortoq aqqutigalugu NRI-mut. Attavimmut tassunga aningaasartuutit ikilisarni-arlugit aammalu NRI-mi DVB-T-qalersitsiniarluni, aalajangiunneqarpoq PUKU-mi repeaterstationi matuneqassasoq NRI-lu VSAT-imut attavik aqquti-galugu attavilerlugu, tassa qaammataasamut attavimmut nunami minnerusumik stationeqar-filimmut. Kiffartuussissutit allamut attavilerneqar-tussat tassaapput telefonit nalinginnaasut, GSM, VPN MPLS, xDSL, Lanlink. TV aamma radio CTP-mi Head-end-iminngaanniit multiplex-ikkut digitaliu-sukkut ingerlasussanngorneqassapput.

Jordstationi nutaaq tassaalissaaq 2011-mi ILT-imut, TAS-imut aamma UPV-mut ikkussuunneqartut para-bolantennit ASC-iimeersut 3,7 meterit (ex Andrew) assingat. Tassa antenni mikisunnguaq misilinneqar-luareersorlu pineqarpoq. Siuliani taaneqartunut na-leqqiulluni NRI qaarsoqanngilaq, taamaammat be-ton-imik toqqaviliortoqartariaqarpoq. NRI-mi nuna qeriuaannartuummat toqqavissaq nunamut 1,5 me-terisut ititigisumut kuineqassaaq aammalu nunamut qeriuaannartumut oqorsaasersorneqassalluni.Antennimut senderi 25W-i – block upconverter (BUC)

– aammalu forforstærkeri nipikitsoq - low noise block converter (LNB) – ikkussuunneqassapput, taamaalil-luni iniminngaanniit atortoqarfimmiit qaammataasa-mut tamarmut up- aamma downlink-inut (L-bånd, 950-1550 MHz) ”isertoqarsinnaassalluni”. Tassalu transponderit (51 aamma 55) antennip (IS-903) qa-ammataasami tikkuarsimasaaniittut tamaasa ator-tup atorluarsinnaavai. Qaammataasap pisinnaasaa atorluarsinnaajumallugu NRI attavilertariaqarpoq IS-903-miittumut MPLS multicast-imut nutaamut. Tassalu MPLS-imut NRI transponder 51-mi tigoora-asariaqarpoq, taavalu transponder 55-imi nassiussuil-luni. NRI-mut tassanngaanniillu attaveqarnerit allat DVB-T senderimut DVB-S2 signalip aamma inissisim-affigisaani transponder 55-imut inissinneqassapput.

Nunami stationeqarfik nutaaq modem-inut ator-toqassaaq marlunnik (pissamaatitalinnik (redundan-te)), ataaseq kiffartuussissutinut G.703 interface-nik (fx GSM basestationen) atuisunut, ataaserlu ether-net (IP) interface-nut (soorlu router/D-SLAM-inut). G.703 modemi tassungalu ikkussuussat atortut al-lanngujaatsumik clock-eqarlutik ingerlasussaam-mata, GPS clock-imut parnaarneqassapput. NRI-mi atortut tamarmik G.703 modemi aqqutigalugu pa-asissutissanik pissarsisartut taamaalillutik GPS clock-i allanngujaatsoq ingerlaqatigissavaat, paasissutissat

PUKU-mik EQAT-imillu matusineqAllattoq Poul-Erik Karlshøj

PUKU & EQAT


ingerlaartut buffer-ikkoortussaammata qaammata-asakkut aallakaatitsinerminngaanneersunik jitter-inik tigooraasukkut.

VSAT-imut matu ”tunuatigoortumik” taaneqartartoq aammattaaq pilersinneqassaaq, tassalu periarfissaq alla aqqutigalugu atortunik nakkutilliisinnaaneq suli periarfissaqassaaq.

NRI 2012-imi umiarsuarmit imarpikkoortaammit mar-loriaannarluni tikinneqarpoq, taamaammat tikinne-qarnissaq aallaavigalugu pilersaarusiortoqartarpoq! Matuminnga allannerma nalaani antenni Aalborg-imiippoq, julip naanerani umiarsuarmut ilaanissa-minut piareeqqalluni, sapaatillu akunneri marlus-suit qaangiuppata NRI-mut tikissalluni. Umiarsuup tikinnissaata tungaanut atortut tamarmik CTP-mi rack-imut ikkussuunneqarput, pilersaarutit malillugit qaammataasaq aqqutigalugu misilittarneqassallutik poortorneqannginnerminni Aalborg-imullu nassiun-neqarunik NRI-mut ingerlaqqittussanngorlugit.

Toqqavik ILT-mi najugallip entreprenørip suliaris-savaa, naatsorsuutigineqarporlu Atlantikoq ikaar-lugu umiarsuup siulliup antennit atortullu usillugit tikinnginnerani (9/8) naammassereersimassasoq. An-tennimik atortunillu ikkussuineq pilersaarutit malillu-

git augustimi pissaaq septemberillu affaani siullermi misiliutaasumik ingerlannera aallartinneqassalluni. Attavik nutaaq taanna misilerarluarneqareeriarpat attavitoqaasimasoq matuneqassaaq.

Ingerlatsinermut aningaasartuutit ikilisarniarlugit Kujataani aammattaaq repeatereqarpoq matuniar-lugu aalajangiunneqartumik. Tassalu EQAT-imi re-peateri, kujataani tamaani nunaatilinnit (EBL) EQAT-ip qaavanut isikkivilinnit ilaatigut telefoneqarnerannut interneqarnerannullu atorneqarsimasoq. Atortor-li tamaani atorneqarsimasoq wireless-local-loop (WLL) maanna nutaanngilivoq. Nioqqutigineqarun-naarsimavoq kingoraartissallu sanaartorneqarun-naarsimallutik. Periarfissat assigiinngitsut eqqarsa-atigineqarsimapput, aalajangiunneqarporlu EBL-it atassuserneqarsimasut telefonii internetiilu kujataani ullumikkut taamatut ingerlasut EBL-it allat assigalugit siunissami VSAT aqqutigalugu attavilerneqassasut. Allanngortiterineq 2011-mi aallartinneqarpoq VSAT-imillu ikkussuussinerit ukioq manna ingerlateqqin-neqassapput.


I forbindelse med udbygning af bygdeforbindelser-ne, der er et projekt som har pågået siden 2007 og nu nærmer sig sin afslutning med opgradering af de sidste bygder i Sydgrønland og alle Østkystens bygder, har TTD opsat nye paraboler til alle sites. Parabolerne er leveret af Arial i Finland, det er en velrenommeret leverandør som TELE har samarbej-det med gennem mange år. En af denne virksom-hedens stærke sider er, at de er fleksible og laver antennedesign efter kundens ønsker som i dette tilfælde hvor kravene var et bestemt frekvensom-råde og egenskaber der kan møde ekstreme vind-hastigheder.

Leveranceplanen blev fordelt på de enkelte sites så nogle af parabolerne er med fast glasfiber radome, men på udsatte steder har vi købt paraboler med ra-dome som trommeskind lignende, fordelen ved disse trommeskinds lignende radomer er, at is og sne vil falde af når det blæser fordi radomen bevæger sig svagt i under store vindhastigheder.

Efter idriftsættelse viser sig nu at der også er nogle ulemper/fejl, det viser sig at når vinden kommer ind bag fra på parabolen, kan der komme fyge-sne ind gennem de små lommer som er bag på radomen, og det har desværre betydet at parabolerne på Prins

Christians Sund og NASA er blevet fyldt med sne og selvsagt ikke kan fungere.

Dette problem bliver nu løst her i foråret, og der bliver monteret et bånd/Bælte rundt om parabolen således at den bliver tæt. TTD`s værkstedsområde i Qaqor-toq har midlertidig løst problemet, ved at montere et orange fiber bånd omkring Parabolen men disse vil blive skiftet, da solen med tiden vil nedbryde disse fiber bånd, og et nyt udviklet stålbånd fra leveran-døren Arial vil blive monteret. Igen har vi skrevet os bag øret at de løsninger der ellers er gennemprøvet andre steder i verden ikke altid kan modstå arktiske forhold. Og atter en gang har vi set dygtige teknikere tage greb om situationen og finde løsninger der kan implementeres med enkle midler under vanskelige omstændigheder.

Snefyldte parabolerAf Knud Boller

Snefylde paraboler


Nunaqarfinnut attavinnik annertusaanermut ata-sumik 2007-imili ingerlanneqartumut, maannalu Kujataani aammalu Tunumi nunaqarfinnik tama-nik naammassinniffiulersuni, TTD sites-ini tamani parabolinik nutaanik ikkussuisimalerpoq. Parabo-lit Finland-imi pilersuisumit tusaamaneqarluartu-mit TELE-p ukiorpassuarni suleqatigisarsimasaanit Arial-imeersuupput. Suliffeqarfiup nakooqutaasa ilagai eqaatsumik suleriaaseqarnera aammalu pisi-sussap kissaataa malillugu antenniliortarnini, soor-lu matumani aamma taamaaliortut, tassami tassani piumasaqaataavoq frekvenseqarfiup aalajangersi-masuunera aammalu piginnaasat anorersuarmik attassisinnaasut.

Tikisitsinissamut pilersaarisiortoqarpoq sites-inut ag-guataarlugit, tassa parabolit ilaat glasfiberimik mann-gertumik radome-qassallutik, anoreqarfiulluartunili parabolit tumerparpaap amertaanut assingusumik radome-llit pisiaraagut. Radome-t tumerparpaap amertaanut assingusumik pillit iluaqutaat tassaavoq sermeq apullu anorlernerani katagarsinnaasarmata radomi anorersuartillugu aalarusaalaartarmat.

Atulereernerisa kingorna maanna paasinarsivoq ajoquteqarfeqartut arlalinnik, tassami maanna paasi-narsivoq parabolip tunuatigoortumik anorleraangat

radome-p tunuaniittunut kaasarfiusanut aput perso-risoq isaasartoq, tamatumalu ajoraluartumik kingu-neraa Ikerasassuarmi NASA-milu parabolit apummit qallerneqartarnerat, soorunamilu atorsinnaajunna-artarlutik.

Ajornartorsiut tamanna upernaaq manna iluarsine-qarpoq, paraboli kaajallallugu båndilerneqarami/qitequtaasalerneqarami ussissaataasumik. TTD-p Qaqortumi sulliveqarfiata ajornartorsiut aaqqiivi-gigallarpaa parabolip fiberimik sungaarujuttumik ikkussuiffigineratigut, taakkuli taarserneqarumaar-put seqerinermit båndit taakku fiberiusut nungujar-tortarmat, stålbåndimillu Ariel-imeersumik nutaatut suliarisamik ikkussuiffigineqarumaarlutik. Taamaa-liorluta aammaarluta eqqaamaniarsimavarput nu-narsuatsinni allani misilittarneqareersimagaluartut maani issittumi tamatigut atorsinnaasannginnerat. Aammaarluta takuagut teknikerit pikkorissut pisunik nakkutiginnilluarnerat aammalu pisuni ilungersunar-tuni atortussanik annertoorsuunngitsunik atortuler-lutik aaqqiissuteqarsinnaanerat.

Parabolit apummit qallersimasutAllattoq Knud Boller

Parabolit


Den 23. maj blev TR69 projektet afleveret. Projektet leverer nye ADSL modemmer og en service, hvor fra det er muligt for TELE-POST at konfigurere og styre modemmet hos kunden.TR 69 er en konvension, der er beskrevet i DSC Fo-rum Teknisk Report # 69, der handler om remote management af slutbrugerudstyr – altså kundemo-demmer.

TR69 projektet har været flere år undervejs, formålet med projektet kan deles op i 3 hovedområder.Mindre spild og genbrug af modemmer.

Der har med den nuværende modemløsning, hvor alle modemmer blev konfigureret manuelt, været et stort spild, da det ikke er muligt at konfigurere dem remote og genanvende modemmerne.

Bedre kundeservice.Med den nuværende modemløsning, har TELE-POST ingen indsigt i tilstanden af modemmet, herunder hvilke kundeenheder der måtte være tilsluttet eller for den sags skyld tilstanden af telefonlinjen fra DS-LAM’en mod kunden. Med TR69 løsningen bliver det muligt, for kundesupport at fjernstyre de nye mo-demmer, hvor f. eks. opsætning kan kontrolleres og ændres. Alle hændelser logges og kan om nødven-digt tilgås af kundecenteret. Hvis kunden har proble-mer med tilslutningen af sit udstyr, kan support også hjælpe kunden med teknisk status og forslag til op-sætning.

Hurtigere leveringDen manuelle konfiguration af modemmerne erstat-tes af en automatiseret løsning. Med den nye løsning, foregår konfigurationen automatisk, efter at kunden har tilsluttet modemmet til fastnet linjen. Hvis kun-den ved et uheld resetter modemmet, vil det auto-matisk blive genkonfigureret og forbindelsen gen-etableret.

Projektets forløbProjektet har været opdelt i flere etaper. I første eta-

pe var fokus på lokalisering af en leverandør af TR69 servicen, hvor leverandøren Axiros i sidste ende blev udvalgt. Axiros er et mindre tysk firma, der leverer meget kompetente løsninger af device management systemer til telecom industrien.

Den næste etape var at finde en leverandør af mo-demmer, der kunne arbejde sammen med TELE-POSTs øvrige udstyr og den nyindkøbte TR69 server (kaldet ACS). Valget af modem-leverandør har taget længere tid end forventet, dels pga. mange poten-tielle leverandører på markedet dels pga. kompati-bilitetsproblemer, hvor standarder ikke altid fortol-kes ens af de forskellige leverandører. For at kunne imødekomme TELE-POST’s ønsker om fremtidige produkter til kunderne, blev der stillet en række krav til de nye modemmer. De skulle kunne levere forskel-lige VLAN’s til f.eks. videotelefoni, WiFi, VoIP til PSTN telefoni mv.

Udover at finde et nyt modem skulle projektet også sikre, at modemmet kunne integreres med TELE-POST’s øvrige delsystemer samt sikre undervisning af medarbejder.

Teknisk løsningFølgende beskriver kort og meget overordnet hvad der sker, når kunden tilslutter det nye modem.

1. Kunden tilslutter det nye modem på telefonlinjen.

2. Modemmet er prækonfigureret med en standard PPPoE bruger.

3. Denne bruger er kendt af det tekniske udstyr i TELE-POST netværket der består af: LDAP, Radius og SME.

4. Herefter har modemmet i første omgang kun adgang til TELE-POST hjemmesiden som kunden kan tilgå samt til ASC - TR69 serverne, der skal

Fjernstyring af ADSL modemmer kaldet TR69Af Martin Reuter

TR-69


sørge for konfiguration i henhold til de tjenester kunden har købt.

5. ACS serveren detekterer at det pågældende modem ikke er konfigureret via serie nr. og MAC adressen på modemmet, og sender derfor en konfiguration, der passer til lige netop denne kunde og kundens tjenester.

Modemmet vil nu få adgang til internettet med den nye PPPoE bruger som også er kendt af LDAP, Radius, SME. PPPoE bruger profilen anvendes i øvrigt til tak-sering af trafikken.

Projektet blev tilrettet til at skulle levere alt fra og med ACS serverne (TR69) og ud til kunden samtidig med at der er blevet etableret et ”North bound” inter-face, hvor igennem der kan sendes de konfiguratio-ner som ACS serverne skal levere til modemmerne.

Etablering af provisioneringNu når de nye interfaces er klar, kan arbejdet med

at tilrette rating & billing systemet nu påbegyndes. Dette arbejde indeholder opsætning af @ki, såle-des at systemet kan oprette de nye modemmer når kunden køber det i TPC’en. @ki starter med at kom-munikere med ledningsvejsregistreringssystemet kaldet TNAPS. TNAPS indeholder informationer om hvilken DSLAM kundens adresse er tilkoblet. Heref-ter sender TNAPS en oprettelses kommando til EMA serveren(Ericsson Multi Activation) der er TELE-POST provisionerings platform. EMA sender derefter en op-rettelsesordre til ACS serveren, der konfigurerer mo-demmet som tidligere beskrevet.

I forlængelse af dette projekt, vil næste logiske fase være, at undersøge mulighederne for auto-provisio-nering af LDAP og DSLAM’erne. Hvis det er muligt, vil aktivering af det samlede ADSL produkt blive auto-matisk og kunden vil med det sammen kunne kom-me på internettet når modemmet er udleveret, i de tilfælde hvor ledningsvejen allerede er opkoblet.


TR-69

Ulloq 23. maj suliaq TR69-imut tunngasoq tunniun-neqarpoq. Suliaq ADSL-imut modeminik nutaanik sullissinermillu TELE-POST-ip atuisumi modemimik atorsinnaanngortitsillunilu aqutsisinnaanngortit-sineranik pilersuivoq.TR69 isumaqatigiissusiaavoq DSC Forum-imi Tek-nisk Report # 69-imi allaaserineqartoq, tassalu atu-isup modemianik ungasianiit aqutsinermut tunn-gassuteqartoq.

TR69-imik suliaq ukiut arlallit ingerlasimavoq, sulia-mullu siunertaasoq pingasunut immikkoortinneqar-sinnaavoq.

Modeminik atorluaanerunissaqModeminik atuinermik maannakkut aaqqissuus-sinermi, tassa nammineq suliarinerisigut modemit atorsinnaanngornissaannut piareersarneqartarmata, atorneqanngitsoortut amerlasarsimapput, ungasia-niit aqutsineq atorlugu atorsinnaanngornissaannut piareersarnissaat atoqqinneqarsinnaanerallu ajorn-artarsimammat.

Atuisunik pitsaanerusumik sullissineqModeminik ullumikkut aaqqissuussinermi mode-mip qanoq innera, aammalu tassunga ilanngullugu atuisut sorliit attaviligaasimanersut imaluunniimmi DSLAM-iminngaanniit atuisup tungaanut telefonip aqqutaata qanoq innera, TELE-POST-ip ilisimasaqar-figineq ajorpaa. TR69-imik atuilernikkut atuisunik sullissisunut modeminik nutaanik taakkuninnga un-gasianiit aqutsisinnaanngorneq periarfissaalissaaq, ass. atuisinnaanngornissamut piareersarneri nakku-tigineqarsinnaanngussallutik allanngortinneqarsin-naanngussallutillu. Pisut tamarmik toqqorneqarsin-naalissapput, pisariaqarpallu atuisunik sullissivimmiit iserfigineqarsinnaassallutik. Atuisoq atortumi ikkus-suunneqarnerannik ajornartorsiuteqarpat, ikiuuttus-sat teknikkimut tunngasunik ikiuussinnaassapput, aamma qanoq atorsinnaanngortitsinissamik siunner-suuteqarsinnaassallutik.

Pilertornerusumik tunniussineqModeminik nammineq suliaralugit atorsinnaann-gortitsineq taarserneqassaaq, maskinat atorlugit suliarinnissinnaanermik. Telefonip nalinginnaasup attavianut modemi atuisup ikkutereeraangagu, ator-sinnaanngortitsinissaq nammineertumik suliarineqa-lissaaq. Atuisup modemi suliareqqaarneqarneranut inissittoorpagu, nammineertumik atorsinnaanngor-teqqinneqassaaq attaveqartoqaqqilissaarlu.

Suliap ingerlaneraSuliaq arlalinngorlugu aggulunneqarsimavoq. Im-mikkoortoq siulleq tassaasimavoq TR69 atorlugu sul-lissisinnaasumik ujarlerfiusoq, Axiros-ilu naggataati-gut toqqarneqarpoq. Axiros tyskit suliffeqarfiutigaat anginngitsoq, attaveqaatinik suliaqarfinnut atortunik pilersuisuusoq.

Immikkoortoq tulleq tassaavoq TELE-POST-ip atortui-nik aammalu pisiareqqammerneqartumik TR69-imut serverimik (ACS-mik taagorneqartumik) suleqate-qarsinnaasunik modeminik nioqqutilimmik nassaar-niarneq. Modeminik nioqqutilimmik toqqaaniarneq naatsorsuutigisamit sivisunerusimavoq, ilaatigut toqqarneqarsinnaasut amerlanerat aammalu atassu-serneqarsinnaanermi ajornartorsiutit pissutigalugit, atortut atorneqarsinnaasut (standarder) nioqqute-qartunit assigiinngitsunit tamatigut assigiiunngit-sumik nassuiarneqartarmata. TELE-POST-ip pisisar-tuminut siunissami nioqqutigiligassatut kissaatai naammassineqarsinnaaqqullugit, modeminut nutaa-nut arlalinnik piumasaqaateqartoqarpoq. VLAN-inut assigiinngitsunut ass. video atorlugu sianersinna-anermut, WiFi-mut, PSTN atorlugu telefoneqarner-mut VoIP-imut il.il. pilersuisinnaaneq modeminut piumasaqaataavoq.

Modemimik nutaamik ujarlernerup saniatigut su-liap aamma qulakkeertussaaniarpaa modemip TELE-POST-imi atortunut allanut aamma naleqqut-tuunissaa, kiisalu sulisumik ilinniartitsinissap qulak-keernissaa.

ADSL-imut modeminik TR69-iniktaagorneqartunik ungasianiit aqutsineqAllattoq Martin Reuter


Teknikkikkut aaqqiissutissatTulliuttuni naatsumik aammalu qulequtaanerusunik allaaserineqarput atuisup modemimik nutaamik ik-kussuinissaa.

1. Atuisup modem nutaaq telefonip attavianut ikkutissavaa.

2. Modemi standard PPPoE-mik piareersariigaavoq.

3. Atortoq taanna TELE-POST-ip attaveqaataani tassaasuni: LDAP, Radius aamma SME, teknikkikkut “ilisarineqarsinnaavoq”.

4. Tamatuma kingorna modemi aallaqqaammut taamaallaat isersinnaassaaq TELE-POST-ip nittartagaani atuisup iserfigisinnaasaanut, kiisalu

sullississutit atuisup pisiarisimasai naapertorlugit atorsinnaalersinneqarnissaannik isumaginnittus- sanut ACS - TR69 serverinut.

5. ASC serverip paasisarpaa modemi pineqartoq modemip serie normua aammalu MAC adressia atorlugit atorsinnaanngortitaasiman- ngitsoq, taamaammallu atorsinnaanngortinnis- saanut piareersaanermik atuisumut tulluussak- kamik aammalu kiffartuussissutinut atugaanut tulluaqqissaartumik nassiussisarpoq.

6. Modemi LDAP-mit, Radius-imit, SME-miillu aamma ilisarineqarsinnaasoq maanna PPPoE atorlugu internetimut isersinnaalissaaq. PPPoE-p ilisarnaataa atuinermut qanoq akiliinissamut aammattaaq atorneqartarpoq.


Suliaq naleqqussarneqarpoq ACS serverininngaanni-it (TR69) taannalu atorlugu atuisumik tamanik piler-suisinnaanngorlugu, tassungalu ilanngullugu ”North bound” interface-liisoqarpoq atorsinnaanngortitsi-nerit tassuuna nassiunneqarsinnaaniassammata ACS serverit modeminut ingerlateqqitassaannik.

Provisionering-imik pilersitsineqInterface-t piareersimaleriarmata rating-imut aamma billing-imut atortut aaqqinneqarnissaat aallartinne-qarsinnaanngorput. Tassani suliarineqassapput @ki-mik atorsinnaanngortitsineq, taamaalillutik modemit nutaat taakku atuisumit TPC-mi pisiarineqarnermik kingorna attavilerneqarsinnaalissapput. @ki-p aal-laqqaammut ledningit aqqutaannut nalunaarsui-nermut atortumut TNAPS-imik taagorneqartumut attaveqarsinnaanngussaaq. TNAPS-ip imarai atuisup adressiata DSLAM-imut sorlermut ikkutaanera pil-lugu paasissutissat. Tamanna paasineqareeraangat TNAPS attavileeqqusissummik EMA serverimut

(Ericsson Multi Activation) TELE-POST-ip provisione-ring-imut sullissivigisaanut nassiussisarpoq siusinne-rusukkut allaaserineqartutut.

Suliap matuma nangissutaatut pisussaq tullissaq al-laqqussinnaanngilaq LDAP-mik aamma DSLAM-inik nammineertumik provisionering-iisinnaanermik periarfissanik misissuinissaq. Tamanna ajornassan-ngippat ADSL-imik nioqqutit tamakkerlutik atorsin-naanngortinneqarsinnaalissapput nammineertumik, taamaalillunilu atuisoq erngerluni internetersinna-anngussaaq modemi tunniunneqarniariarpat, tassa ledninginut aqqut attavilerneqareersimagaangat.


Tirsdag den 31. januar var forbindelserne til og fra Sermiligaaq gået ned. Jeg fik bestilt en helikopter-charter til Top 300. Top 300 er en repeater station til bygden Sermiligaaq.

Ud fra en logisk betragtning var der høj sandsynlig-hed for at det var på Top 300 fejlen lå, da andre re-peatere i systemet fungerede. Der er tale om ultra laveffekte repeatere, der udelukkende drives af sol-energi. Der er ikke nogen aktiv overvågning af disse enheder, som udmærker sig ved at være billige at an-lægge og drive. Jeg skulle have vores montøraspirant Klaus Jørgensen med, men vi kunne ikke umiddelbart komme af sted på grund af de dårlige vejrforhold.

1. februar var der mere lys udenfor, men flyvning var stadig ikke mulig. I løbet af dagen kom der forbindel-se til Sermiligaaq men kun få timer, så var jeg sikker på at det var på Top300 at fejlen lå. Så måtte batte-rispændingen være for lav. Solpanelerne kunne lige lade batterierne nok til at der var forbindelse i nogle timer. Sådan gik det i dagevis. Fredag den 10.februar kom vi endelig af sted med helikopteren.

Der var tågebanker rundt omkring i distriktet og sta-dig noget vind. Vi havde generator og oplader med. Det var nødvendigt at tage mad og drikke med og al-ler vigtigst rigeligt med varmt tøj. Der er ingen varme i repeaterstationen, hvis eneste energikilde er små solpaneler. Helikopteren fløj videre til bygdebeflyv-ning og vi skulle hentes ca. 3 timer senere. Der var ca. 5 til 10 cm lag is og sne på solpanelerne, så det var

begrænset med opladning af batterierne og nogle af solpanelerne var blæst af. Vi fik startet den med-bragte mobile generator og begyndte opladning af batterierne. Derefter i gang med at skrabe og banke is/sne af solpanelerne. Den første ½ time kørte gene-ratoren fint, men så gik den i stå.

Opladeren trak måske for meget strøm eller så var ge-neratoren slidt. Den har mange i år haft sine ture på repeater stationerne. Vejret var heller ikke helt med os, det blæste med snefygning og tåge der kom og gik. Men give op, skulle vi jo ikke, så var det bare om at starte generatoren igen og fortsætte opladningen. Stop og start blev desværre med stadig kortere inter-valler og efter nogle timer var det hver 4. eller 5.mi-nut vi skulle starte.

Vi blev ringet op fra Heliporten at nu skulle de snart hente os og de fik vejrmelding fra os. God sigt og svag vind med risiko for tåge. Vi pakkede sammen, men fortsatte stadig med opladning af batterierne. Dette gjorde vi indtil helikopteren kom til syne. Den kredsede over os og tågen var omkring os. Twilight-grænsen var tæt på, hvis helikopteren ikke landede indenfor 10 min. ville vi blive efterladt og hentet tid-ligst dagen efter. Heldigvis lykkedes det piloten at lande og de og fik os hjem i god behold. Forbindel-serne til Sermiligaaq har været i orden siden.

Sermiligaaq (SML)forbindelser gået nedAf Bendt Josvassenenetekniker Tasiilaq distrikt

Sermiligaaq


Marlunngorneq 31. januar Sermiligaamut tassan-ngaanniillu attaveeruppoq. Helikopterimik Top 300-mukaassisussannik attartugassarsivunga. Top 300 nunaqarfimmut Sermiligaamut repeater sta-tioniuvoq.

Isumaliortaatsimut naleqquttumik isigissagaanni ajoqutip Top 300-miinnissaa ilimanarluinnarpoq, atortunimi taakkunani repeaterit allat tamarmik ajunngitsumik ingerlammata. Tassani pineqarput sakkortusaaviit sakkukitsuarannguit, seqernup qinn-gornerinnaanik ingerlatillit. Atortut taakku nakkutigi-neqartuunngillat, iluaqutigaluguli akikitsumik sana-artorneqarsinnaanertik ingerlanneqarsinnaanertillu. Montørinngorniartuuterput Klaus Jørgensen ilagi-sussaavara, silarlunnerali pissutigalugu aallarsinna-anata.

Ulloq 1. februar sila ajunnginneruvoq sulili timmif-fiusinnaanani. Ullup ingerlanerani Sermiligaamut attavinippoq akunnialuinnarnili, taamaalillunga qulakkeerpara ajoqutaasup Top 300-miinnera. Batte-

riip spændingia sakkukippallaarsimassaaq. Seqernup qinngorneranik tigooraassutit batteriinik immeeqqa-laarsinnaasimapput akunnialunni attaveqarnissamut naammaattumik. Ullorpaalunni taamatut ingerla-soqarpoq. Tallimanngorneq 10. februar kiisami heli-kopterimik aallarpugut.

Sumi tamaani pujorpoq sulilu anorlerluni. Genera-tori immiissullu nassarpagut. Nerisassanik imermillu pingaarnerpaatullu oqorsaatissanik nassartariaqarsi-mavugut. Repeaterstationi kiassagaanngilaq, nukis-samillu pissarsiffissatuaapput seqernup qinngorne-ranik tigooraassuteeqqat. Helikopteri nunaqarfinnut angallassiniarluni ingerlaqqippoq, uagullu akunne-rit pingasut missaat qaangiuppata aaneqassalluta. Seqerngup qinngorneranik tigooraassutit sermer-simapput 5-10 cm-isut issutigisumik, taamaammat batteriit immerneqarpiarsinnaasimanatik, seqernullu qinngorneranik tigooraassutit ilaat tingitaasimapput. Generatori angallattagaq nassataarput aallartippar-put batteriillu immilerlugit. Tamatuma kingorna se-qernup qinngorneranik tigooraassutit sermiiarlugillu

Sermiligaami (SML) attaveerunneqAllattoq Bendt JosvassenTasiilami eqqaanilu kisimiilluni teknikeri

Sermiligaaq


aputaajalerpagut. Akunnerup affaa siulleq generatori ajunngivissumik ingerlavoq, taavali unippoq.

Immiissut imaassinnaavoq innaallagissiorpal-laartoq imaluunniit generatori nutaanngippal-laalersimasinnaalluni. Ukiorpassuarnimi repeater stationinut nassarneqartarsimavoq. Aammami silagissiorpallaanngilagut, perserpoq putsileqat-taarlunilu. Tunniutiinnassanngilagulli, tassalu ge-neratori aallarteqqittussaavoq immiinerlu nangit-tussaalluni. Unittaqattaarneri aallarteqattaarnerilu akulikilligaluttuinnarput, akunnialuillu qaangiuttut minutsit sisamakkaarlugit tallimakkaarlugilluunnit aallartittariaqartarparput.

Heliportimiit sianerfigineqarpugut aaneqangaja-lernerarluta, silallu qanoq inneranik paasitippagut. Isikkivigippoq sakkukitsumillu anorlerluni putsiler-tarsinnaallunili. Atortugut poortorpagut, sulili bat-teriit immertuarlugit. Taamaaliorpugut helikopterip ersernissaata tungaanut. Qulaavaavaatigut putsullu iluaniippugut. Twigh light-imut killissaasoq kille-

ralaannguaminiippoq, helikopterilu minutsit qulit iluanni minngippat qimaannarneqassaagut, siusin-nerpaamillu aqagukkut aatsaat aaneqarsinnaassal-luta. Qujanartumik timmisartortartup minnissaq iluatsippaa, ajunngitsugullu angerlamut apuulluta. Tamatuma kingorna Sermiligaamut attavik ajunngit-sumik ingerlavoq.

1. juniKortvarige afbrydelser af dataforbindelser i Ilimanaq, Oqaatsut, Qeqertaq, Saqqaq og Eqaluarsuit grundet omlægning af IP-forbindelser. For Eqaluarsuits ved-koimmende blev DVB-T og KNR FM også berørt.

5. juniAfbrydelse af DVB-T og KNR FM samt nedsat dæk-ning/kapacitet på GSM og mobilt bredbånd i Nuuk som følge af antennearbejde.

5. juniFastnet telefoni og GSM blev afbrudt i Napassoq grundet kabelfejl.

6. juniKortvarige afbrydelser på alle forbindelser i Qassiaar-suk, Tasiusaq, Narsaq Kujalleq, Aappilattoq og Ikera-sassuaq grundet opgradering af Minilink.

13. – 18. juniOpgradering af DSLAM for klargøring til nye produk-ter. Hver kunde kunne forvente en enkelt afbrydelse.

14. juniAfbrydelse af dataforbindelser og DVB-T i Sisimiut i forbindelse med router omlægninger. Arbejdet blev udført tidlig morgen.

14. juniDVB-T og KNR FM afbrudt i Kangaatsiaq, Niaqornaar-suk og Iginniarfik grundet defekt enhed.

17. – 22. juniGSM afbrudt i Niaqornaarsuk. Reset af basestationen afhjalp ikke problemet, hvorefter tekniker fra Nuuk tog til Niaqornaarsuk for udskiftning af defekt kort i basestationen.

18. juniKortvarig afbrydelse af KNR FM i Itilleq grundet ud-skiftning af FM sender.

18. - 19. juniNedsat dækning på GSM og mobilt bredbånd i Sisimi-ut i forbindelse med opsætning af ekstra FM-sender.

18. - 19. juniAfbbrydelse af GSM og mobilt bredbånd i Maniitsoq i forbindelse med antennereparation.

22. juniKortvarige afbrydelser af dataforbindelser, DVB-T og KNR FM i Aappilattoq og Tasiusaq grundet omlæg-ning af IP-netværk.

25. juni½ times afbrydelse af alle forbindelser til og fra Narsarsuaq i forbindelse med udskiftning af udstyr.

27. juniKortvarige afbrydelser af fastnet telefoni, MPLS, ADSL og KNR FM i Qassimiut grundet opgradering af Mini-link.

29. juniKortvarige afbrydelser af fastnet telefoni, MPLS, ADSL og KNR FM i Saarloq grundet opgradering af Minilink.

30. juni – 4. juliAfbrydelse af DVB-T og KNR FM i Saattut grundet de-fekt enhed.

PlanlagtDer arbejdes i øjeblikket på Minilink til bygderne i Ta-siilaq området, så DVB-T også kan sættes i drift her.I de kommende uger udskiftes satellit modemer i Qa-anaaq, Savissivik og Pituffik som endnu et skridt imod ”All IP”

Siden sidst

Teknisk Nyhedsbrev 29

Documents

Transcript of Teknisk Nyhedsbrev 29