Tidsskrift for Socialpolitisk Forening

Ungdomsarbejdsløshed i EUT E M A

Nr. 1 / 2015

Tidsskrift for Socialpolitisk Forening

Formand: Robert OlsenLandssekretær: Allan Bærentzen

Social Politik udkommer seks gange årligt og sendes automatisk til alle medlemmer og abonnenter

Redaktion: Matilde Høybye-Mortensen (ansv.) Se øvrige bagerst i bladet.

Dette nummer er redigeret af: Preben Etwil og Martin Fjording

Redaktionssekretær: Cecilie Fuglsang

ISSN 0905-8176 ISSN 2245-8905 (online)

Artikler fra Social Politik kan citeres med tydelig kildeangivelse.Redaktionen gør opmærksom på, at artikler i Social Politik ikke nødven-digvis dækker redaktionens eller Socialpolitisk Forenings synspunkter.

Socialpolitisk Forening Strandgade 6, st. 1401 København K Tlf.: 40 23 43 20 (dagligt 10 -15) www.socialpolitisk-forening.dk post@socialpolitisk-forening.dk Merkur Bank: 8401 1107640

Oplag: 1.100

Forside: Foto af Elena Asklöf og Peter Laugesen. Bag projekt »Vores Europa«. Læs mere på side 6.

INDHOLDSFORTEGNELSE

Tryk: Eks-Skolens Trykkeri ApS

T E M A Ungdomsarbejdsløshed i EU

Martin Fjording og Preben Etwil Ungdomsarbejdsløshed i EU . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3

Interviewartikel af Simon Kratholm Ankjærgaard Europas unge er gået fra vrede til trods . . . . . . . . . . . . . . . 6

Preben Etwil Ungdoms arbejdsløsheden i Europa . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11

Nadja Lundholm Olsen Europæisk ungdomsledighed – hvad er EU nødt til at gøre ved det? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17

Erik Bjørsted Den høje ungdomsledighed har store negative samfundskonsekvenser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23

Michael Tolentino Frederiksen Lægges der for meget vægt på arbejdsparathedsevne i Europa? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28

Klumme

Lasse Posborg Michelsen Fra service til beslutning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34

Lokalforeninger og Landsforeningen

Indbydelse til debatmøde og generalforsamling . . . . . 35

Indbydelse til debatmøde og generalforsamling i Socialpolitisk Forening . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36

Internationalt Udvalg

Joan Münch Fattigdom i Polen anno 2015 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37

3

Ungdomsarbejdsløshed i EUAF MARTIN FJORDING OG PREBEN ETWIL

I 2008 brød en af de største økonomiske kriser i nyere tid ud, og hærger nu på 8. år Europa. Konsekvenserne har været, og er stadig, mærkbare overalt i Europa. Særligt i de sydeuropæiske lande såsom Spanien, Ita-lien, Grækenland og Portugal, men også i mange østeuropæiske lande, har krisen haft store og massive konsekvenser. Én af konsekvenserne er den stigende arbejdsløshed, der er gået som et spøgelse gennem Europa. Og der, hvor arbejdsløsheden under kriser rammer først og hårdest, er blandt de unge, hvilket er temaet for dette nummer af Social Politik.

Ser man på ungdomsarbejdsløsheden i et europæisk perspektiv, er der imidlertid stor variation landende imellem. Hvor Danmark har klaret sig relativt nådigt indtil videre (med en ungdomsarbejdsløshed på »kun« 13,1 pct. i 2014), har det sat ind med fuld styrke i de nævnte sydeuro-pæiske lande, der oplever nærmest eksorbitante arbejdsløshedspro-center blandt de unge på op over 50 pct., da det var værst.

Mange lande ned gennem Europa har sat ind med skrappe økono-miske reformer, og selvom nogle økonomer og iagttagere aner tegn på bedring, ser det for mange af landene stadig temmelig mørkt ud. Ek-sempelvis Spanien hvis udlandsgæld er vokset fra 70 pct. til næsten 100 pct. af BNP siden 2011, og trods tendenser til vækst samt lille fremgang i beskæftigelsen ligger arbejdsløsheden på 24 pct. Hjemløsheden har været stigende, og i gennemsnit bliver omkring 150 familier smidt ud af deres hus hver dag. 12 pct. har ingen indkomst overhovedet. Konkur-rencen om de få stillinger der er, er hård, flere og flere jobs er på korte, midlertidige kontrakter. Gennemsnitslønnen rasler ned og arbejdsvilkå-rene er i nogle tilfælde så ringe, at mange helt har opgivet tanken om at få et almindeligt lønarbejde. Meget bedre ser det ikke ud for Italien, der bokser med en statsgæld på 134 pct. af BNP, en arbejdsløshed der nærmer sig 14 pct. (for de unge knapt 44 pct.), samt en fortsat recession der nu har pågået i mere end 3 år.

I Grækenland, hvor befolkningen lige har været til valg, og med stor styrke har stemt det venstreorienterede og parlamentarisk uprøvede protestparti Syriza til regeringsmagten, nærmest kæmper for overle-velse. Med en statsgæld på 174 pct. af BNP, svimlende høje arbejds-løshedsprocenter på henholdsvis 27 pct. for den samlede befolkning

4

og ca. 50 pct. for unge, store fald i produktionen, vigende udenlandske investeringer og en voldsom gældsætning, er konsekvenserne massive for befolkningen. En million har mistet jobbet på det private arbejds-marked og mange i den offentlige sektor også, en tredjedel lever un-der den officielle EU-fattigdomsgrænse og hjemløsheden er voldsomt stigende. I Athen var der i 2011 omkring 20.000 hjemløse, nu anslås tallet til 35.000. Mange har forladt landet for at søge en bedre fremtid andre steder, endnu flere overvejer at gøre det – og ofte er det de bedst uddannede, der rejser først.

Ungdomsarbejdsløsheden i Europa er i sig selv en alvorlig udfor-dring for beslutningstagere og politikere. Den løse eller manglende til-knytning til arbejdsmarkedet blandt ungdommen kan samtidig ses som udtryk for en dyb generationskrise i hele EU, og kan medvirke til, at der skabes en helt ny social (under)klasse. Den sociale marginalisering af denne nye underklasse, der af nogle økonomer og sociologer beteg-nes som ‘prekariatet’, skærpes af krisen og af de forringelser i arbejds-vilkår og i velfærdsydelser, der iværksættes som en del af løsningen. Ungdomsarbejdsløsheden i Europa vil dermed få store og langsigtede konsekvenser, både økonomisk, politisk og ikke mindst menneskeligt for de personer, det rammer.

Tidsskriftets temanummer indledes med en førstehåndsberetning fra to unge danskere, der har rejst Europa tyndt for at tale med de unge europæiske arbejdsløse. De var især på jagt efter den menneskelige side af de historier og nyheder om ungdomsledighed, som fylder me-diebilledet. Hvad betyder det for de unge, og hvordan forestiller de sig fremtiden. I rigtig mange af de lande, som de to unge danskere rejste igennem, særligt i det sydeuropæiske område, har krisen været meget hård ved den unge generation, der til stadighed og hver dag kæmper med skyhøje ungdomsarbejdsløshedsprocenter. Og i flere af landende har de været med på barrikaderne, når de hårdest ramte har samlet sig i millionvis i sociale og folkelige protester.

Preben Etwil peger, i sin artikel om ungdomsarbejdsløshed, på den såkaldte ‘ar-effekt’, der vil strække sig langt ind i fremtiden. Under titlen »Ungdomsarbejdsløsheden i Europa« lægger han ud med at gennemgå forskellige ledighedsbegreber og tilhørende måder at opgøre ledighed på. Dernæst ser han nærmere på, hvordan det ser ud med ungdoms-arbejdsløsheden i en række europæiske lande. Med fokus på det, der tidligere blev kaldt ‘det spanske mirakel’ – og som nu snarere er blevet et mareridt – drøfter han nogle af ungdomsarbejdsløshedens fremtræ-delsesformer og de langsigtede konsekvenser samt berører afsluttende nogle mulige løsninger.

En af de helt centrale politiske udfordringer i den økonomiske krise, og dermed også omkring ungdomsarbejdsløsheden, er netop løsnin-

5

gerne. En økonomisk krise af den dimension, vi ser i Europa i disse år, er naturligvis en vanvittig kompleks samfundsmæssig størrelse. I den europæiske offentlighed diskuteres det derfor ivrigt hvilken medicin pa-tienten skal have og ikke mindst om medicinen helbreder, lindrer, hvilke bivirkninger den har. Og særligt i det græske tilfælde er der heftig dis-kussion om medicinen måske ligefrem er med at tage livet af patienten.

I artiklen, af Nadja Lundholm Olsen, diskuteres EU’s bud på løsnin-ger til ungdomsarbejdsløsheden. Hun redegør for EU-Kommissionens forslag om den såkaldte ‘ungdomsgaranti’ samt fremrykninger af for-skellige ungdomsbeskæftigelsesinitiativer. Men er det nok – og er det i det hele taget det rigtige? Hun sætter spørgsmålstegn ved EU’s reelle handlemuligheder og peger på ungdomsarbejdsløshed som et område, der hovedsageligt håndteres direkte af medlemsstaterne.

Den næste artikel, af Erik Bjørsted, retter fokus på den nuværende europæiske ungdomsarbejdsløshed i forhold til den, de europæiske lande var plaget af i starten af 1990’erne. De langsigtede konsekvenser af 1990’ernes ungdomsarbejdsløshed perspektiveres og herudaf argu-menterer han for, at en vedvarende høj ungdomsarbejdsløshed i sig selv er en vækstdræber, som i værste fald kan uddybe og forlænge en krise.

I temanummerets sidste artikel, af Michael Tolentino Frederiksen, stilles der skarpt på, om universiteternes stigende fokus på den såkaldte arbejdsparathedsevne (employability) er en af løsningerne på det store ungdomsarbejdsløshedsproblem i Europa. Faren ved denne ensidige arbejdsparathedsevne er, efter Michael Tolentino Frederiksens opfat-telse, både kortsigtet og forkert. For kortsigtet fordi erhvervslivet som hovedregel kun har opmærksomheden rettet mod de aktuelle her og nu problemer, og dette er grundlæggende en forkert strategi, da det på længere sigt vil kunne begrænse de studerendes kompetencer til at kunne imødekomme fremtidens efterspørgsel efter højt kvalificeret arbejdskraft.

Dette temanummer forsøger hermed at komme om bag årsagerne til den høje ledighed blandt unge, for at se på konsekvenserne, og ikke mindst på hvad man kan, eller bør gøre for at afværge, at store dele af en ungdomsgeneration tabes på gulvet?

God læselyst.