TA’ FORSKUD PÅ FREMTIDEN 20

15

‘Her kan du gå 100 procent i

dybden, det er fantastisk .’

– Forskerspire

RedaktionCharlotte Autzen (ansvh.)Marianne Bjerregaard Københavns UniversitetProjekt ForskerspirerNørregade 10, Postboks 21771017 København Kwww.forskerspirer.ku.dk

December 2014

DesignKliborg Design

FotoAnders Trærup og Mikal Schlosser TrykPrinfoParitas

Forskerspirerne 2014 til Aarhusmødet på Aarhus Universitet i september.

‘Det, jeg lærer her, kan jeg bruge lige­gyldigt hvad, jeg

senere skal studere .’– Forskerspire

2

Projekt Forskerspirer er en unik mulighed for at gå i dybden med et emne og prøve kræfter med, hvad det vil sige at arbejde som forsker.

• Hvordan påvirker musik vores livskvalitet?• Kan stamceller helbrede Alzheimers?• Er der en sammenhæng mellem mængden af

søvn og gode karakterer?

Er du også grebet af et specielt emne? Er der noget, du gerne vil undersøge? Har du lyst til at være med til at skabe ny viden? Et forskerspirer­projekt kan handle om alt mellem himmel og jord.

Folderen her giver et hurtigt overblik til dig som kommende forskerspire og til dig, der er koordi­nator. Der er meget mere information at hente på www.forskerspirer.ku.dk.

Med Projekt Forskerspirer får du:• Mulighed for at gå i dybden med noget, du

interesserer dig for• Et indblik i hvad det vil sige at gå på universi­

tetet og arbejde som forsker• Konkrete redskaber til at lave bedre opgaver

og projekter her og nu• Mulighed for at blive mere afklaret omkring, hvad du vil efter gymnasiet

Og så skulle vi hilse fra tidligere forskerspirer og sige, at det er en personlig tilfredsstillelse at sætte sig nogle ambitiøse mål, lære en masse undervejs, møde nye mennesker og opleve, at du har taget et vigtigt første skridt på vej mod din fremtid.

Velkommen!

Projektkoordinator, Københavns Universitet

TA’ FORSKUD PÅ FREMTIDEN

3

Projekt Forskerspirer er et landsdækkende tilbud til elever på de fire gymnasiale ungdomsuddannel­ser hf, hhx, htx og stx.

Projektet lader talentfulde og nysgerrige gym­nasielever prøve kræfter med, hvad det vil sige at arbejde som forsker. Du kan fordybe dig i alle områder inden for hovedkategorierne samfunds­videnskab, naturvidenskab, sundhedsvidenskab og humaniora.

Dit helt eget forskningsprojektSom forskerspire udarbejder du et forslag (en synopsis) til et forskningsprojekt på cirka 6 sider. Her beskriver du projektets problemstilling med argumentation, teori, metode, litteratur, em­piri og processen. Tidligt i forløbet etablerer du kontakt til en forsker inden for dit fagområde. Din forskerkontakt er med til at sikre, at dit projekt lever op til de krav, et rigtigt forskningsprojekt skal opfylde.

Forskningsprojektet skal beskrives men ikke nødvendigvis gennemføres. Nogle vælger at lave mindre forsøg eller pilotprojekter, som de ind­drager i deres beskrivelse. Du kan se eksempler på tidligere deltageres projekter (synopser) på www.forskerspirer.ku.dk.

Fra forår til efterårProjekt Forskerspirer løber over det meste af et kalenderår. Undervejs skal du to gange på to­dages seminar, hvor du møder andre forskerspi­rer og bliver klædt godt på til at arbejde videre med dit projekt.

OM PROJEKT FORSKERSPIRER

Fagkategorierne i projektet

• Humaniora (sprog, litteratur, historie, musik , kunst, religion, filosofi, medier)

• Samfundsvidenskab (politik, økonomi, samfundsforhold, psykologi)

• Naturvidenskab (fysik, kemi, matema-tik, biologi, teknologi, naturgeografi)

• Sundhedsvidenskab (sygdom, medicin, idræt)

4

KonkurrencenHvert år vurderer en jury alle indsendte projekter og beslutter, hvem der skal nomineres og kåres som årets forskerspire inden for hver af de fire hovedkategorier. Præmien er 20.000 kr., der kan bruges til at udføre projektet.

Årets Forskerspirer 2014

Hvad kræver det at være forskerspire?

• At du er elev på næstsidste år på stx, htx eller hhx eller førsteårs elev på hf

• At du er nysgerrig og brænder for et emne • At du vil investere tid i dit projekt• At du kan arbejde meget selvstændigt • At du deltager i de aktiviteter, der arrange-

res i årets løb – både projektets seminarer og dem, din koordinator tager initiativ til

Besøg universiteterne

Københavns Universitet er sekretariat for projektet og står for hoveddelen af årets aktiviteter. Aarhus Universitet er samarbejdspartner og arrangerer Århusmødet, der løber over to dage. I løbet af året er der også mindre, regionale møder på både Syddansk Universitet, Roskilde Universitet samt i Aarhus og København.

5

Selvom du måske er den eneste fra dit gymnasium , der deltager i Projekt Forskerspirer, så er du aldrig alene med dit projekt.

I det daglige vil din koordinator på skolen hjælpe dig på vej med løbende sparring og information . Du har også kontakt til en forsker, som kan svare på de faglige spørgsmål. Endelig kan du altid henvende dig til forskerspirersekretariatet på Københavns Universitet ved at skrive til forskerspirer@adm.ku.dk, og det er også let at komme i kontakt med andre forskerspirer via forskerspirer­gruppen på facebook .

DIT NETVÆRK SOM FORSKERSPIRE

‘Jeg har ikke problem­er med at finde tiden,

jeg prioriterer bare noget fjernsyn væk.’

– Forskerspire

6

KOORDINATOR

FORSKERSPIRER-SEKRETARIAT FACEBOOK-

GRUPPE

FORSKER-KONTAKT

DIG

Gode råd til dig som forskerspire

• Du skal have fundet en forsker før sommer-ferien. Husk, din forskerkontakt holder også ferie og kan måske ikke træffes i hele juli og august.

• Brug din koordinator, din forskerkontakt og andre forskerspirer. Måske kan du bruge 10 minutter på at fortælle din klasse om dit projekt, og hvordan du arbejder med det.

• Vær forberedt på, at der vil være en del arbejde i september og oktober op mod afleveringen. I perioder kræver det benhård prioritering at finde tiden.

7

Projekt Forskerspirer følger kalenderåret. Det vil sige, at du typisk starter midt i 2. g / 1. hf og afslutter midt i 3. g / 2. hf. I løbet af året mødes alle forskerspirer til en række arrangementer:

• Københavnermødet (foråret) Finder sted på Københavns Universitet, hvor

du møder forskellige fag og forskere, og bliver introduceret til det at arbejde akademisk. Her har du også god mulighed for at lære andre forskerspirer at kende.

• Regionale og lokale møder I løbet af året vil der være en række mindre

lokale og regionale møder, hvor fx gymnasier i samme lokalområde samler deres forskerspirer. Aarhus Universitet og Københavns Universitet tilbyder også regionale møder, som det er frivilligt, om man deltager i.

• Aarhusmødet (efteråret) Finder sted på Aarhus Universitet. Denne

gang handler det mest om dit eget projekt, og hvordan du kommer i mål. Du vil møde for­skere og oplægsholdere, og der vil være tid til at vende dine spørgsmål med andre deltagere.

• Afslutning og præmieoverrækkelse Finder sted på Københavns Universitet. En

festlig afslutning på dit år som forskerspire. Se de 12 nominerede projekter og mød Årets Forskerspirer 2015.

Årshjulet giver et hurtigt overblik over vigtige begivenheder undervejs. Du kan læse mere udførligt om de enkelte aktiviteter på www.forskerspirer.ku.dk.

ÅRETS GANGTilm

elding af forskerspirer med

indsendelse af en kort projektbeskrivelse

Etablering af forskerkontaktEget projektarbejd

e

Aar

husm

ødet

Offe

ntlig

gø

relse

af

nom

iner

ede f

orsk

erspirer

Afslutning og

præmieoverrækkelse

‘Det er ikke bare en opgave , man sidder og

skriver. Det kan rent faktisk gøre en forskel for

nogle mennesker ude i verden.’

– Forskerspire

8

JANFEB

MAR

APR

MAJ

JUNJUL

AUGSEP

OKT

NOV

DEC

ÅRSHJUL

Tilmelding af skolerSeminar forkoordinatorer i København Tilmelding af forskerspirer m

ed

indsendelse af en kort projektbeskrivelse

Københavnerm

ødet

Lokale / regionale arrangementer

Etablering af forskerkontaktEget projektarbejd

e

Research / læ

sning

Aar

husm

ødet

Skriv

eper

iode

Inds

ende

lse

afko

nkur

renc

ebid

rag

Offe

ntlig

gørel

se af

nom

iner

ede f

orsk

erspirer

Afslutning og

præmieoverrækkelse

i København

9

Asbjørn Bækgaard Lauritsen fra Frederiksberg Gymnasium vandt titlen som Årets Forskerspirer 2014 i kategorien NAT med sit projekt om polygonstrukturer i hvirvelstrømme. Her for­tæller Asbjørn om sine erfaringer med Projekt Forskerspirer.

Hvorfor meldte du dig til Projekt Forskerspirer?Min skole afholdt et møde inden projektet gik i gang, hvor vi fik en masse information om projek­tet. Det lød meget spændende, så jeg tilmeldte mig. Jeg havde slet ikke regnet med, at det var så tidkrævende som det var, men til gengæld var belønningen også stor, så snart jeg var færdig.

Var det svært at få kontakt til en forsker?Lidt. Det var lidt mærkeligt bare at skrive til en forsker, om de ikke ville bruge en masse tid på at hjælpe en forvirret gymnasieelev til at forstå, hvad det var, der kunne virke, hvordan jeg kunne arbejde videre med projektet, og hvad det var, som slet ikke gav mening.

Hvor meget tid har du brugt på dit projekt?Meget. Før sommerferien brugte jeg omtrent en time om ugen på mit projekt. Efter sommerferien steg tidsforbruget indtil de sidste to uger op til afleveringen, hvor jeg arbejdede flere timer om dagen. Efterårsferien og weekenderne op til afle­veringen var som helt almindelige hverdage med arbejde fra morgen til aften. Jeg mindes ikke at have holdt hverken ferie eller weekend i perioden op til afleveringen.

Hvad har været svært undervejs?Det har været svært at læse videnskabelige artikler. I starten kunne jeg knap nok forstå hvad essen­sen var, selvom jeg læste artiklen langsomt flere gange. Hen imod slutningen af projektet var det dog væsentligt nemmere.

Hvad har du fået ud af at være med?Jeg har fået et indblik i hvad forskning er, og at det ikke behøver være noget med mange compu­tere og ledninger, men også kan være forholdsvis lavpraktisk. Ud over det så har selve oplevelsen,

GLÆDEN VED AT DELTAGE KAN IKKE BESKRIVES, DET SKAL OPLEVES

10

med at kunne se sin meget ambitiøse ide, om hvad der kunne være spændende, udvikle sig til et fornuftigt forskningsprojekt været fantastisk.

Har du et godt råd til dem, der overvejer at deltage?Deltag, glæden ved at have gen­nemført et så hårdt og langvarigt projekt, er ikke noget der kan beskrives, man skal prøve det selv.

Asb

jørn

for

tælle

r re

ktor

på

Køb

enha

vns

Uni

vers

itet

og u

nder

visn

ings

min

iste

ren

om s

it pr

ojek

t ve

d Fo

rske

rspi

rera

fslu

tnin

gen.

Kort

tid

efte

r st

år h

an p

å sc

enen

som

vin

der

af Å

rets

For

sker

spire

201

4 i k

ateg

orie

n N

AT.

11

En vigtig opgave som forskerspire består i at finde en forsker, som fungerer som faglig sparrings­partner undervejs. En forskerkontakt rådgiver om litteratur, indkredsning af problemstilling, metode­valg og lignende. Kontakten omfatter almindelig­vis 1­2 personlige møder samt et antal e­mails og/eller telefonsamtaler. Det kan være en god idé at afstemme forventningerne til kontaktens omfang, inden man går i gang med samarbejdet.

Forskerne kan komme fra alle universiteter, den offentlige sektor eller fra en privat virksomhed. Det er først og fremmest forskerspiren selv, der skal etablere kontakten. På projektets hjemmeside kan du finde hjælp og gode råd om, hvordan du finder en forsker.

KONTAKTEN TIL EN FORSKER

‘Det har været en fornøjelse at vejlede to

forskerspirer . De var utrolig motiverede og arbejdede målrettet – og fik da også

afleveret til tiden.’– Forskerkontakt

12

Som koordinator er du det vigtige bindeled mellem forskerspire og projektsekretariatet. Det er koordinatoren, der løbende informerer om vigtige tidsfrister og aktiviteter, står for tilmeldinger og er med til at finde de elever, der deltager.

Det er også koordinatorens rolle jævnligt at mødes med skolens forskerspirer og hjælpe med at sætte mål undervejs og holde motivationen oppe.

På hjemmesiden findes en Koordinatorhåndbog, som gennemgår projektet fra en koordinators synsvinkel. Projektsekretariatet udsender løbende mails med information, som du som koordinator videreformidler.

I januar afholdes et fælles møde, på Københavns Universitet, for årets koordinatorer. Mødet er koordinatorernes mulighed for at udveksle erfarin­ger, vende tvivlsspørgsmål og evt. etablere aftaler om at samarbejde på tværs af gymnasierne i løbet af året.

OM AT VÆRE KOORDINATOR

Forslag til koordinator-aktiviteter

• Afholde jævnlige fælles møder med sko-lens forskerspirer. Forskerspirerne har ofte stort udbytte af at drøfte deres projekter med hinanden. Overvej at mødes med andre gymnasier i lokalområdet.

• Sørge for at samle alle forskerspirer, inden de går på sommerferie – og fast-sætte en dato for det første møde efter sommeren. Erfaringen siger, at det er perioden hen over sommeren, der får en del til at falde fra.

• Organisere en skrive-workshop i månederne op til aflevering.

13

Af Peter Limkilde, koordinator, Odsherreds Gymnasium

Odsherreds Gymnasium (OG) har været med i Projekt Forskerspirer siden 2001. I de første år var der ingen eller en enkelt elev, der deltog, men lidt efter lidt kom der flere og flere med. Sidste år startede omkring tyve spirer, og af dem kom de fem i mål og fik indsendt deres synopsis.

Hos os er det de nyudsprungne spirer, der i december og januar går rundt i 2. g­klasserne og fortæller om projektet. Kort efter indkaldes alle interesserede til et stormøde. Man bliver optaget som forskerspire ved at skrive en halv side om en ide og den personlige og/eller faglige baggrund for netop den ide.

Det landsdækkende møde i København i foråret er en stor begivenhed, som hver gang sætter motivationen i vejret – bare det at mødes med spirer og koordinatorer fra de andre skoler og mærke “suset”, er inspirerende for både spirer og koordinatorer.

Find en forskerDen vanskeligste fase er den, hvor spirernes motivation, engagement og faglige læsning skal kunne tiltrække en forskerkontakt fra de videre­gående uddannelser. Vi er i alt tre koordinatorer på OG, der tilsammen dækker fagene matematik, fysik, dansk, billedkunst, religion og historie. Det betyder større netværk og flere ideer til hvilke fag­miljøer, der kan kontaktes. Vi prøver så vidt muligt at få spirerne til selv at etablere kontakten til en forsker, men vi hjælper med navne, forberedende telefonsamtaler og formuleringer af e­mails.

Når forskerkontakten er etableret, står det på fag­lig læsning og omformulering af projektet, så det bliver både realistisk og nyskabende samtidig.

Fællesskab i det dagligeVi mødes alle med mellemrum, og spirerne følger med i hinandens projekter. Hvis det er muligt, kombinerer vi forskerspireprojektet med Forskningens Døgn eller regionale møder på et universitet, for eksempel RUC. I løbet af foråret holder sidste års spirer oplæg i vores “Frokostuniversitet” om deres projekter. Vi arran­gerer i oktober en fælles skrivedag, der tages ud

OPLEVELSER MED PROJEKT FORSKERSPIRER

14

af den normale undervisning, hvor spirerne sidder sammen og støtter hinanden, mens vi som vejledere kommer forbi i vores mellemtimer.

I december får spirerne diplomerne og bli­ver behørigt fejret af rektor på scenen ved en morgensamling.

Alle spirerne er allerede ved indsendelsen af synopsen reelle vindere, alene i kraft af at have deltaget. Det giver rigtig meget til både det andet skolearbejde, afklaring af studievalg og et socialt sammenhold.

For os koordinatorer er det utrolig meningsfuldt at være fødselshjælpere for nogle ideer og projek­ter, som eleverne brænder for, og som åbner nye verdener.

‘Alle spirerne er allerede ved indsendelsen af

synopsen reelle vindere, alene i kraft af at have

deltaget.’– Peter Limkilde

15

Projekt Forskerspirer finansieres af Undervisningsministeriet og Uddannelses­ og Forskningsministeriet og koordineres af Københavns Universitet.

Aarhus Universitet er samarbejdspartner på projektet.

www.forskerspirer.ku.dk På Facebook: ”Projekt Forskerspirer”

‘Her kan man være nysgerrig på noget, man kan bruge til noget.’

– Forskerspire