N O T A T Til: Park

CC: Heidi Stranddorf,

Ole Vestbirk

MILJØ & TEKNIK

Natur og Miljø

Dato: 23 maj 2005

Tlf direkte: 4477 2326/3126 1208Fax direkte: 4477 2717E-mail: abgh@abgh.dkKontakt: Anders Blædel Hansen

GRØNNE OMRÅDER OG MENNESKELIG SUNDHED - en undersøgelse om sammenhængen mellem grønne områder og sundhed1

INDLEDNING ................................................................................................................................................. 2

BRUGEN OG BETYDNINGEN AF BYENS PARKER OG GRØNNE OMRÅDER............................... 4

PRÆSENTATION AF DE FORSKELLIGE FORSKNINGSRESULTATER.......................................... 5 BETYDNING FOR DET FYSISKE VELBEFINDENDE: .......................................................................................... 6 BETYDNING FOR DET PSYKISKE VELBEFINDENDE:........................................................................................ 9 ET FOLKESUNDHEDSASPEKT: BETYDNING FOR BÅDE DET FYSISKE OG DET PSYKISKE VELBEFINDENDE: . 10 BETYDNING SPECIELT FOR BØRN OG ÆLDRE: ............................................................................................ 10 MILJØMÆSSIG BETYDNING:......................................................................................................................... 11 ET SAMFUNDSØKONOMISK ASPEKT: ........................................................................................................... 12 STØRRELSEN OG UDFORMNINGEN AF GRØNNE AREALER – HAVER HELBREDER! ...................................... 12

VIRKNINGSMEKANISMER: HVORFOR VIRKER GRØNNE OMRÅDER POSITIVT IND PÅ SUNDHED?.................................................................................................................................................... 14

SAMMENFATNING..................................................................................................................................... 16

LITTERATURLISTE ................................................................................................................................... 18

1 Undersøgelsen blev lavet under et praktikophold i Ballerup Kommune, Na-tur og Miljø, forfatteren er stud.techn.soc

2

Indledning

Internationalt har forskningsfeltet sundhed og miljø i de sidste 20 år undersøgt grønne om-

råders indvirkning på menneskers helbred og velbefindende. Talrige internationale forsk-

ningsresultater har dokumenteret at ophold i naturen har en positiv effekt på den enkeltes

helbred. Det tværvidenskabelige forskningsfelt bestående af landskabsarkitektur, miljøpsy-

kologi, medicin, folkesundhedsvidenskab m.m. har i Danmark nærmest været ukendt. Er-

kendelsen af vigtigheden af at anlægge et folkesundhedssynspunkt på miljøspørgsmål, har

sammen med forskningsfeltet sundhed og miljø, ikke haft den store forståelse i Danmark

(Brinck m.fl. 1999). Med et stigende fokus på folkesundhed og en erkendelse af at sund-

hedsudgifterne er ved at løbe løbsk, er dette ved at ændre sig (Hansen 2004). I modsætning

hertil har der i Sverige2 og i USA i en årrække været forsket indenfor dette felt.

Stress og velfærdssygdomme er de store dræbere i de vestlige samfund. I Sverige har Pa-

trik Grahn og Ulrika Stigsdotter, som forsker i sammenhængen mellem det fysiske miljø

og menneskelig sundhed, fundet ud af at udgiften af stressrelaterede sygdomme for den

svenske offentlige sektor er mindst 10 milliarder Euro om året! (Grahn & Stigsdotter

2003). I Danmark er stress også en væsentlig negativ faktor på arbejdsmarkedet. Stress er

blevet en folkesygdom. 4 ud af 10 voksne i Danmark oplever stress i deres hverdag. Dette

tal er steget med 10 % i løbet af de seneste 10 år (Hansen 2004a). Der eksisterer altså et

stort behov for at sammentænke sundhed og miljø, for på den måde at kunne nedbringe an-

tallet af personer med stress. Af andre velfærdssygdomme, som betyder store udgifter for

sundhedssystemet kan nævnes overvægt og diabetes type 2. F.eks. er 4 ud af 10 voksne i

Danmark overvægtige. Også sundhedsstyrelsen har, i en handlingsplan mod overvægt, fået

øjnene op for at øget fysisk aktivitet i dagligdagen er en af de livsstilsændringer der skal til

for at dæmme op for overvægtsproblemet (Sundhedsstyrelsen 2003). Den nærmest eksplo-

sionsagtige vækst i velfærdssygdomme giver et fingerpeg om at vi skal nytænke grønne

områder både ud fra et oplevelsesperspektiv og et aktivitetsperspektiv (Hansen 2005).

2 (se f.eks.: Hälsa och rekreation http://www.lpal.slu.se/health/index.htm).

3

Herhjemme har blandt andre, Ph.d. i miljøpsykologi Karsten B. Hansen, ved ’Skov og

Landskab’ (KVL) beskæftiget sig med området.3 Også Friluftsrådet har i publikationer sat

fokus på sammenhængen mellem grønne områder og sundhed/miljø (Nilsson & Juul 1997;

Wiborg & Bonnevie 2003). At interessen for forskningsfeltet ’sundhed og miljø’ er stigen-

de i Danmark, ses bl.a. ved at Skov & Landskab i 2004 holdt et seminar med titlen: ”Natur

og grønne områders indflydelse på sundhed og helbred”. Også i dagspressen ses den sti-

gende interesse for området, f.eks. brugte Politiken i februar 2005 hele to sider på emnet

med overskrifter som: ’Haver der helbreder’ og ’Grønt er faktisk godt’ (Larsen 2005).

Dette studie vil undersøge grønne miljøers påvirkning af menneskers velbefindende samt

fraværet af grønne miljøers betydning for menneskers velbefindende. Formålet er at levere

argumenter og dokumentation for den positive sammenhæng mellem grønne områder og

sundhed, samt på baggrund af den viden vi har, at sikre at udformningen af de grønne om-

råder i Ballerup Kommune bidrager til sundheden i kommunen.

Grønne miljøer indbefatter både bynær natur samt parker og andre grønne områder. Mere

præcist omfatter grønne miljøer: park- og haveanlæg, naturområder, moser, søer, enge,

byskove, kirkegårde samt idrætsanlæg i det fri (Holm 2000: 12). I resten af undersøgelsen

vil betegnelsen ’grønne områder’ blive brugt som fællesbetegnelse for de nævnte kategori-

3 (se: http://www.sl.kvl.dk/OmSkovOgLandskab/Medarbejdere/kabh.aspx).

4

er. Undersøgelsen skal levere argumenter for og forklare hvorfor det er hensigtsmæssigt at

indrette grønne områder i bynære arealer.

Undersøgelsens metode vil være, via et litteraturstudie over tilgængelig publiceret forsk-

ning, at indsamle og systematisere viden omkring sammenhængen mellem grønne områder

og menneskers velbefindende. Min viden om området kommer også fra deltagelse i semi-

naret ”Natur og grønne områders indflydelse på sundhed og helbred” (torsdag d. 18. no-

vember 2004 i Nyborg), samt via korrespondance med Karsten B. Hansen fra Skov &

Landskab.

Undersøgelsens målgruppe er alle afdelinger i Ballerup Kommune.

Slutproduktet vil være et notat der kort (og forhåbentligt pædagogisk!) forklarer hvorfor

grønne områder er gode at investere i. God læsning!

Brugen og betydningen af byens parker og grønne områder

At byens parker og grønne områder er velbesøgte dokumenterer Stine Holm i sin Ph.d. af-

handling ’Anvendelse og betydning af byens parker og grønne områder’. I en spørgeske-

maundersøgelse omfattende 3636 tilfældigt udtrukne personer, svarer 98 % af responden-

terne at de indenfor det sidste år havde besøgt byens parker og grønne områder. I løbet af

de sidste 7 dage set over et år havde 77 % besøgt byens parker og grønne områder. Den

gennemsnitlige besøgshyppighed pr. respondent var 2 ugentlige besøg (Holm 2000: 45,

C1). Stine Holms undersøgelse viste også at de kvaliteter folk efterspørger ved parker er:

”Sanseoplevelser i tilknytning til grønne omgivelser (opleve årstidernes vekslen, føle vejret, lytte til vinden i træer og buske, se/dufte blomster osv.), opholdsaktiviteter (nyde solen, hvile slappe af, spise medbragt mad og drikke) og afveksling (få frisk luft, blive i bedre humør, få afveksling fra byens gader, fred og ro til at tænke i og at kunne være alene). Uformelle fredelige grønne områder (træer, buske, højt græs og blomstrende urter samt fred og ro) og områder med dyreliv (egern, pindsvin, fugle, regnorme, sneg-le, biller og sommerfugle) var de mest værdsatte af alle aldersgrupper.” (Holm 2000: 48)

Det rekreative og afstressende aspekt er især fremherskende kvaliteter som folk efterspør-

ger. Netop at folk føler at de slapper af og bliver i bedre humør af at opholde sig i parker

og grønne områder understøttes af en lang række forskningsresultater.

Et andet interessant aspekt omkring brugen af byens grønne områder er dokumenteret af

Grahn og Stigsdotter. De har fundet ud af at afstanden til det grønne område er afgørende

5

for folks brug af disse. Jo tættere folk bor på et grønt områder, jo oftere bruger de det. De

som boede indenfor 50 meters afstand af det grønne område, besøgte området 3- 4 gange

om ugen. Hvis afstanden er 300 meter blev området besøgt 2,7 gange om ugen, og hvis af-

standen er 1000 meter, blev området kun besøgt én gang om ugen. Dette resultat er med til

at understrege vigtigheden af grønne områder i folks umiddelbare nærområde, da folk sæd-

vanligvis ikke kompenserer for manglen af grønne områder i deres nærområde, ved at be-

søge grønne områder længere væk. Grahn og Stigsdotters undersøgelse, som omfattede

953 tilfældigt udtrukne svenskere, konkluderer også at der ingen forskel var på folks brug

af grønne områder, set i forhold til køn, alder og social klasse. Grønne områder er således

en vigtig ressource for alle uanset køn, alder og social klasse (Grahn & Stigsdotter 2003).

Præsentation af de forskellige forskningsresultater

Forskningsresultaterne der dokumenterer grønne områders betydning og påvirkning af

menneskelig sundhed kan opdeles i følgende kategorier:

• Betydning for det fysiske velbefindende

6

• Betydning for det psykiske velbefindende

• Et folkesundhedsaspekt som både indbefatter det fysiske og det psykiske velbefin-

dende

• En miljømæssig betydning (forstået som et økologisk/biologisk aspekt)

• Et samfundsøkonomisk aspekt (der kan argumenteres for at alle de andre kategorier

også hører under det samfundsøkonomiske aspekt)

• Betydning specielt for børn og ældre.

Fælles for de fleste af forskningsresultaterne er at de dokumenterer noget som mange vil

anse for at være alment kendt, f.eks. at naturen virker afstressende etc. Man kan sige at

forskningen ’genopdager’ gammel viden og på ny gør den relevant ved at dokumentere

grønne områders helbredsmæssige betydning. En ældgammel intuitiv menneskelig viden

bliver så at sige bekræftet af forskningen (Klingsey 2004; Hansen 2004).

Betydning for det fysiske velbefindende: Forskningen viser at grønne områder påvirker kroppen. Rent konkret kan man måle en på-

virkning af blodtrykket, en bedre motorik samt en øget modstandsdygtighed mod syg-

domme. I det følgende vil resultaterne af udvalgte videnskabelige undersøgelsers blive re-

fereret.

Stine Holm refererer til Marianne Küller m.fl. der i en undersøgelse konkluderer at ældre

der tilbringer meget tid udendørs får en lang række positive helbredseffekter såsom: bedre

søvn, færre tegn på depression. Desuden modvirker ophold i dagslys også knogleskørhed

(ultraviolet lys danner D-vitamin, som modvirker afkalkning af skelettet). Det kan konklu-

deres at ældre der dagligt tilbringer tid i parklignende omgivelser får bedre helbred en æl-

dre der ikke tilbringer så meget tid udendørs (Holm 2000: 256-7).

En undersøgelse af den amerikanske forsker Roger Ulrich viser at blot udsigten til grønne

områder har en positiv indflydelse på helbredet. Ulrich har undersøgt patientjournaler fra et

hospital i Pennsylvania i perioden 1. maj til 20. oktober i årene 1972-1981. Patienterne

havde alle gennemgået en galdeblære-operation. Den gruppe af patienter der havde udsigt

til et grønt område restituerede hurtigere (blev udskrevet tidligere, behøvede mindre medi-

cin og led af færre post operationelle komplikationer) fra operationen, end patienter der

havde haft udsigt til en mur. Ulrichs teori er at det grønne område har en beroligende og

afstressende effekt på patienterne og dermed fremmede deres restitution (Ulrich 1984).

7

Andre undersøgelser påviser også at grønne områder har en afstressende effekt på menne-

sker. En svensk-amerikansk forskergruppe med Terry Hartig i spidsen har i et forsøg fun-

det belæg for grønne miljøers afstressende effekt. Forsøget sammenlignede effekterne af

grønne versus bymæssige omgivelser. Bl.a. blev effekterne af en gåtur i bymæssig bebyg-

gelse sammenlignet med effekterne af en gåtur i naturen blandt 112 forsøgspersoner. Per-

sonernes blodtryk blev målt under gåturen og deres sindsstemning blev registreret under og

efter gåturen. Hartig m.fl. fandt et fald i blodtrykket blandt dem der gik i grønne omgivel-

ser, og en stigning i blodtryk blandt de personer der gik i bymæssige omgivelser. Desuden

kunne der registreres en mere positiv sindsstemning blandt de personer som havde gået i

grønne omgivelser og en modsat effekt blandt dem der havde gået i bymæssig bebyggelse.

Hartig m.fl. konkluderer at faldet i blodtryk blandt forsøgspersoner der gik i grønne omgi-

velser, samt deres mere positive sindsstemning er et udtryk for grønne omgivelsers afstres-

sende og rekreative effekt (restorative effect) (Hartig m.fl. 2003).

Selv kort tids kontakt med natur og grønne områder kan have en positiv og afstressende ef-

fekt på mennesker mener en amerikansk forskergruppe med Roger Ulrich i spidsen. Ulrich

m.fl. viste forskellige film for i alt 120 personer. Filmene bestod af 1 om arbejdsulykker, 2

naturfilm og 3 film med trafik fra en by. Under filmvisningerne blev der foretaget målinger

af hjerterytme, muskelspænding, hudens ledningsevne, og puls/blodtryk. Desuden skulle

forsøgspersonerne før og efter filmene svare på spørgsmål om humør og følelser. Alle der

så (den blodige) film om arbejdsulykker viste stærke fysiologiske tegn på stress. Herefter

så en tredjedel naturfilm og to tredjedele så byfilm. For den gruppe der så naturfilm faldt

stressniveauet signifikant i forhold til den gruppe som så byfilm. Gruppen der så byfilm

forsatte med at udvise fysiologiske tegn på et forhøjet stressniveau. En af undersøgelsens

vigtige konklusioner er at selv kortvarig kontakt med grønne omgivelser, som f.eks. grøn

udsigt fra et vindue, en kort gåtur i en park eller blot at køre af en vej der støder op til et

grønt område, har en fysiologisk og psykologisk afstressende funktion (Ulrich m.fl. 1991).

At udsigten fra vejen påvirker personers stressniveau har en forskergruppe med Russ Par-

son i spidsen påvist. Blandt 160 forsøgspersoner viste den gruppe som så en film der simu-

lerede en køretur langs en vej med en udsigt der ikke var naturlig, et forhøjet stress niveau

(parametrene der målte stressniveauet var: hudens ledningsevne, øjnenes aktivitet (EOG),

ansigtsmusklernes aktivitet (EMG), hjerterytmen (ECG) og blodtrykket) i forhold til den

gruppe som så en film der simulerede en køretur med en grøn udsigt. Desuden kom den

8

gruppe som havde haft ’en grøn køretur’ sig hurtigere efter en efterfølgende stress påvirk-

ning (Parson m.fl. 1998).

Grahn og Stigsdotter har med en svensk spørgeskemaundersøgelse vist en signifikant sam-

menhæng mellem stressniveauet og folks brug af grønne områder. Undersøgelsen omfatte-

de 953 tilfældigt udvalgte svenskere. Denne sammenhæng var endvidere korreleret til af-

standen til det grønne område, forstået på den måde at jo længere afstanden fra folks bolig

til det grønne område var, jo kortere tid opholdt de sig i det grønne område og jo oftere led

de af stress. Undersøgelsen viste også at folk som havde adgang til et grønt område inden-

for en afstand af 50 meter, led mindre af stress end dem som var nød til at gå mere end 50

meter for at nå det grønne område (Grahn & Stigsdotter 2003).

Tabel 1: Sammenhængen mellem afstand til, og brug af grønne områder (Grahn & Stigsdotter 2003: 11).

Endelig må motionsaspektet ikke glemmes. En lang række velfærdssygdomme som fedme,

hjerte-/karsygdom, diabetes type 2 og stress er et resultat af inaktivitet. Sundhedsstyrelsen

Afstand til grønne områ-

der

50 m 100 m 300 m 1000 m Signifikansniveau

Antal besøg pr år til ur-

bane grønne områder

175,36 166,76 145,81 77,68 p < 0,0001

tidsforbrug 252,03 225,32 219,34 130,29 p < 0,0001

9

anbefaler, at alle voksne er fysisk aktive mindst 30 minutter om dagen. Denne aktivitet skal

blot være af moderat intensitet, hvilket vil sige at en rask gåtur opfylder dette krav (Sund-

hedsstyrelsen 2004). Til dette formål er grønne områder specielt velegnet da man således

får en synergieffekt med grønne områders afstressende effekt og motionens helsebringende

effekt samtidig. De nyeste forsøg med motion på recept kunne med fordel kombineres med

aktivitet udendørs i grønne områder. Skov & Landskab arbejder pt. sammen med Rigshos-

pitalet om at etablere et toårigt projekt der skal belyse effekten af at flytte motion på recept

udendørs (Hansen 2004).

Betydning for det psykiske velbefindende: Som den før beskrevne forskning har vist, har grønne områder ikke bare en positiv fysisk

helbredsmæssig betydning, men også en positiv indflydelse på vores humør og følelser.

Den psykiske dimension er sværere at måle direkte, men kan beskrives indirekte ved at

folk udfylder spørgeskemaer, bliver interviewet etc. (Holm & Tvedt 1998: 11).

Grønne omgivelser har stor betydning for folks humør. I en artikel påpeger Stephen Kaplan

at grønne miljøer er karakteriseret ved at de har stor betydning både ved at være stresslin-

drende og stressforebyggende (Kaplan 1995). Forskerne R.B. Hull og S.E. Michael har un-

dersøgt hvordan rekreation i grønne områder påvirker folks humør og har sammenlignet

dette med effekten af rekreation i hjemmet. Deres konklusion var at i grønne områder følte

folk sig mindre bekymrede og ængstelige jo længere opholdet varede. Denne effekt var

dog størst hos dem der i forvejen var stressede. I hjemlige omgivelser var forsøgspersoner-

ne mindre rolige, mere trætte og mere bekymrede end i parken. En anden undersøgelse af

T. Hartig m.fl. viste at forsøgspersoner der gik en tur i parken i stedet for at gå en tur i by-

en eller slappe af indendørs med musik, koblede bedre af fra hverdagen. I en efterfølgende

spørgeskemaundersøgelse scorede den gruppe der havde gået tur i grønne omgivelser højst

på humør-spørgsmålet, lavest på spørgsmål om de følte vrede/aggression, og de var desu-

den bedre til at koncentrere sig. Koncentrationen blev målt på hvor gode forsøgspersonerne

var til at finde fejl i en korrekturopgave (Holm & Tvedt 1998: 12).

Roger Ulrich har i en artikel påvist at mennesket har stærke æstetiske præferencer for na-

turlandskaber frem for urbane landskaber. Dog øges den æstetiske præference for urbane

landskaber når træer eller anden vegetation er tilstede (Ulrich 1986). Dette kan hænge

sammen med at mennesket evolutionært set er helt uegnet til bylivet. Ulrich mener at det

10

bymæssige miljø med bygninger og stærk trafik giver stress fordi det oplevelsesmæssigt

ligger langt væk fra de naturmiljøer, som mennesket evolutionært har en nedarvet forkær-

lighed for. Ifølge Ulrich skulle mennesket især have en nedarvet forkærlighed for for-

holdsvis åbne naturmiljøer med græs, træer, vand og gerne højereliggende udsigtspunkter.

Et miljø der på mange måder minder om savannen, som han mener, er det naturmiljø som

mennesket er tilpasset (Holm 2000: 261).

Menneskets stærke æstetiske præference for grønne områder og deraf følgende positive fø-

lelsesmæssige respons er af Hartig m.fl. blevet påvist i et laboratorieforsøg. Den gruppe

der kiggede på lysbilleder af natur, viste, i sammenligning med den gruppe der kiggede på

lysbilleder af urbane omgivelser, en mere positiv følelsesmæssig reaktion (Hartig m.fl.

1996).

Et folkesundhedsaspekt: betydning for både det fysiske og det psykiske vel-befindende: Folkesundhedsaspektet er især knyttet til aspektet livskvalitet. Søren Ventegodt har i rap-

porten ’Livskvalitet og naturbrug’ undersøgt sammenhængen mellem livskvalitet og natur-

brug hos 1442 danskere (tilfældigt udtrukne fra CPR-registeret). Ventegodt konkluderer at

der er en stor sammenhæng mellem forholdet til naturen og danskernes livskvalitet. At na-

turbrug er forbundet med god livskvalitet er en af rapportens hovedkonklusioner. En anden

af rapportens konklusioner er at stort set samtlige danskere ønsker sig mere natur (Vente-

godt 1998). I øvrigt er folkesundhedsaspektet svært at isolere som en entydig variabel, alle

de øvrige aspekter kan der argumenteres for hører under folkesundhed.

Betydning specielt for børn og ældre: Undersøgelser har vist at børns indlæring, koordinationsevner og helbred bliver forbedret

ved leg og ophold i grønne områder. Stine Holm refererer til undersøgelser som Patrik

Grahn m.fl. har lavet. I disse undersøgelser er en bybørnehave blevet sammenlignet med en

naturbørnehave. I bybørnehaven, som havde en traditionel legeplads, tilbragte børnene

sammenlagt en time udenfor i gården med leg som cykling, sandkasseleg, leg med en be-

tonskulptur og leg med en rutschebane. I naturbørnehaven, som bestod af en frodig land-

bohave med træer, vildnis/højt græs og klippet græs, legede børnene så vidt muligt udenfor

hele dagen med leg som sandkasseleg, leg med rebgynge, træarbejde/snedkeri, leg med

11

almindelige gynger, løben rundt/tagfat/gemmeleg, leg i træer, maleraktiviteter og leg i et

legehus. I undersøgelsen som omfattede 3-7 årige børn kunne det konkluderes at børnene

fra naturbørnehaven havde signifikant bedre motorik, specielt mht. smidighed, balance og

almen styrke i hænder og krop.

Undersøgelsen viste også at der var signifikant forskel på antallet af sygedage mellem de to

institutioner. I naturbørnehaven var sygefraværet i gennemsnit 2,8 % og i bybørnehaven

var sygefraværet i gennemsnit 8 %. Forskerne mener at årsagen til det lavere sygefravær i

naturbørnehaven skal findes i at der i den naturprægede legeplads er flere steder hvor man

kan gemme sig, finde fred og ro fra det sociale liv/leg, og dermed stresse af. En anden for-

klaring er også at smitte hurtigere breder sig indendørs, hvor børnene i bybørnehaven op-

holdt sig meget (Holm 2000: 260-261).

I et studie af Payne m.fl. konkluderes det at ældre der jævnligt bruger parker har et mindre

behov for at gå til læge end deres jævnaldrende der ikke benytter sig af parker (Payne m.fl.

1998).

Miljømæssig betydning: Den miljømæssige betydning dækker både over økologiske og biologiske aspekter, såsom

biodiversitet og forurening, samt klimatiske aspekter.

Grønne områder i byer kan potentielt rumme en stor biodiversitet. Forskeren Jennifer

Owen har i sin have i en forstad til Leicester i Midt-England i 15 år indsamlet og artsbe-

stemt alle de insekter hun har fundet i sin have. Resultatet var en overraskende høj biodi-

versitet. Hvad der især er vigtigt hvis man vil fremme biodiversiteten i grønne områder i

byerne, er at undgå kortklippet græs. F.eks. viste et studie af fuglelivet i nogle parkområder

i Køge at antallet af fuglearter stiger med 25 %, hvis man går fra kortklippet til højt græs

(Nilsson 1999).

Træbeplantninger i byer kan både påvirke klimaet og luftkvaliteten. Hvert enkelt træ fun-

gerer som et rensningsanlæg, der renser luften for forskellige forurenende stoffer. Forsker-

ne McPherson m.fl. har beregnet at bytræer i Chicago i 1991 fjernede 15 tons kulilte, 84

tons svovldioxid, 89 tons kvælstofdioxid, 191 tons ozon og 212 tons partikler mindre end

0,01 mm. (PM10). Chicagos 4,1 million træer optog i 1991 ca. 855.000 tons CO2, og var

på denne måde med til at forebygge drivhuseffekten.

12

Træer i byer påvirker også klimaet lokalt, da de er med til at reducere vindhastighed samt

temperatur (McPherson m.fl. 1994).

Klimamæssigt har grønne områder også en betydning i byer. Sammenlignet med landlige

omgivelser har byer en højere gennemsnitstemperatur, 0,5 – 1,5° C (Gilbert 1989: 25), da

byer fungerer som varmeøer pga. af den store mængde energi der lagres og frigøres. Grøn-

ne områder kan fungere som et naturligt airkonditioneringsanlæg. Bladene på vegetation

øger luftfugtigheden ved at fordampe vand, idet der til denne proces bruges varme som be-

virker at lufttemperaturen falder. Også som vinddæmpende foranstaltning har grønne om-

råder en positiv funktion. En læbeplantning, der er tæt forneden, påvirker vinden i en af-

stand af op til 20 gange plantningens højde. I modsætning til bygninger, slipper læplant-

ninger en del af vinden igennem, så ubehagelige hvirvelvinde undgås på læsiden (Nilsson

1997).

Et samfundsøkonomisk aspekt: En samfundsøkonomisk vurdering er en økonomisk helhedsbetragtning som inddrager og

værdisætter fordele og ulemper ved et givent projekt. Et andet ord for en samfundsøkono-

misk analyse er cost-benefit analyse. Om et projekt kan siges at være fordelagtigt eller ’at

kunne betale sig’ kommer an på om værdien af fordelene overstiger værdien af ulemperne.

I tilfældet grønne områder har en finsk undersøgelse vist at grønne områder ud fra en sam-

fundsøkonomisk vurdering kan betale sig. Tyrväinen påviser at værdien af folks betalings-

villighed for at bruge grønne områder, overstiger udgifterne til vedligeholdelse af områ-

derne. Desuden viste undersøgelsen af halvdelen af deltagerne i undersøgelsen var villige

til at betale for at undgå opførsel af boliger i grønne områder. Værdien af de grønne områ-

der overstiger, i det finske tilfælde, således værdien af en eventuel byfortætning i disse om-

råder (Tyrväinen 2001). En anden undersøgelse foretaget af Tyrväinen viste at folks beta-

lingsvillighed, målt på hus- og lejlighedspriserne, er så stor at byens parker kunne drives i

70 år. Dette beløb er forskellen i hus- og lejlighedspriser for ejendomme i områder med

grønne områder i forhold til områder uden grønne områder (Nilsson & Juul 1997).

Størrelsen og udformningen af grønne arealer – haver helbreder! Efter at have præsenteret de forskellige forskningsresultater er det nærliggende at spørge

hvor stort et areal der kræves for at få den positive effekt fra grønne områder. Er en parcel-

13

hushave nok? Eller skal der en park til? Et præcist svar der angiver et antal kvadratmeter

findes ikke. Dog refererer Patrik Grahn til en undersøgelse hvor det viste sig at folk der

havde parcelhushaver større end 600 m2, havde et halvt så lavt niveau af ubehag og stress

end folk der boede i lejligheder uden adgang til altan. Undersøgelsen viste også at dem

som havde egen have led af 42 % mindre træthed end dem der boede i lejlighed uden altan.

Gruppen af folk der boede i lejligheder uden altan inkluderer ikke dem der har sommerhu-

se. Selv en altan gør en forskel. De personer der boede i lejlighed med altan havde signifi-

kante lavere værdier for stress og træthed, henholdsvis 27 % og 28 % (Grahn 1994: 100).

En foreløbig konklusion er altså at en gennemsnitlig parcelhushave (den gennemsnitlige

størrelse af en parcelhushave er ca. 750 m2) er et stort areal nok til at kunne influere posi-

tivt på både stress, ubehag og træthed. En hollandsk undersøgelse, om de positive effekter

af grønne områder i boligområder, lavet af De Vries, konkluderer at nærhed og mængde er

vigtigst, mens områdets indhold eller kvalitet er af mindre betydning for sundhedseffekten

(Hansen 2004b). Dog har en svensk undersøgelse, af Patrik Grahn, der omhandler folks

valg af rekreative steder i byerne, vist at en af de mest negative kvaliteter ved et grønt om-

råde, er at hvis man føler sig usikker under opholdet. Grønne områder der er forladte, bæ-

rer præg af hærværk eller efterladt affald, spiller en negativ rolle i folks bevidsthed og bli-

ver mindre besøgt. Undersøgelsen viste også at en af de mest efterspurgte kvaliteter ved

grønne områder var fredfyldthed (Grahn 1991a: 18-19).

I Sverige har man taget konsekvensen af den nyeste viden om havers helbredende effekter

og har indrettet over 30 terapihaver. I Alnarp ved Malmø findes en rehabiliteringshave på

over 20.000 m2, hvor fysio- og ergoterapeuter, gartnere, landskabsarkitekter og psykologer

arbejder sammen for at forsøge at helbrede langtidsygemeldte stresspatienter (Alnarp har 5

heltidsansatte og to på deltid). Dem der kommer til haven lider typisk af depression og ud-

brændthed. Kursusopholdet på 8 – 10 uger betales af a-kassen, 75 % af kursisterne opnår et

positivt resultat af opholdet. I terapihaven beskæftiger kursisterne sig med afstressende ak-

tiviteter som at luge ukrudt, passe planter, klippe hæk m.m.. Alle kursister udstyres også

med en såkaldt pausepind, som man på ethvert tidspunkt kan stikke i jorden, for at markere

at man har brug for en pause/hvile (Hansen 2005a; Schmidtbauer 2004). På rigshospitalet

har man efter svensk inspiration besluttet sig for at lave en patienthave i sammenarbejde

med Skov & Landskab. Haven skal være på 6000 m2 og vil være beregnet for både patien-

ter, pårørende og ansatte (Hansen 2004c).

14

Virkningsmekanismer: hvorfor virker grønne områder positivt ind på sundhed?

Efter den foreløbige gennemgang kan vi konkludere at der utvetydigt er en positiv påvirk-

ning af menneskelig sundhed ved at opholde sig i grønne områder, et interessant spørgsmål

i denne sammenhæng drejer sig om hvilke virkningsmekanismer der eksisterer. På dette

punkt foreligger der ikke noget endegyldigt naturvidenskabeligt bevis, der i form af enty-

dige årsags virkningsmekanismer, på fysiologisk plan, kan klarlægge hvorfor den positive

effekt opstår. Men der eksister teorier son jeg i det følgende vil gennemgå.

Forskerne Stephen og Rachel Kaplan er kommet med et bud på hvorfor grønne områder

virker afstressende på mennesker. Deres teori går i korthed ud på at der findes to typer af

opmærksomhed, den styrede / koncetrerede opmærksomhed og den spontane opmærksom-

hed. Den styrede / koncentrerede opmærksomhed er den vi bruger når vi arbejder på kon-

tor, bruger PC og laver arbejde der kræver en reflekterende forholden sig til ens aktiviteter.

Opretholdelsen af denne type opmærksomhed i længere tid kan føre til psykisk udmattelse

og mental træthed. Dette skyldes at denne type opmærksomhed er forbundet til de højere

kognitive centre i hjernen, som evolutionært, er de senest udviklede. Vores omgivelser har

så at sige forandret sig hurtigere end end vores hjerne, og henimod en retning hvor daglig-

dags aktiviteter i stadig større grad kræver en styret opmærksomhed. Den spontane op-

15

mærksomhed er forbundet til ældre dele af den menneskelige hjerne, og det er den del af

hjernen vi bruger når vi opholder os i grønne områder. Hermed aflastet de højere kognitive

centre af hjernen og ens mentale energi genoplades, da ophold i grønne områder ikke kræ-

ver en styret opmærksomhed og bevidst forholden sig til omgivelsernes krav m.m.

(Kaplan & Kaplan 1989: 177 ff.; Grahn 1992; Hansen 2005)

Forskeren Roger Ulrich mener at vi har en nedarvet forkærlighed for grønne områder, fordi

vi er udviklet til at leve i et vist miljø, og jo mere vi fjerner os fra vores oprindelige miljø,

jo mere stressede bliver vi. F.eks. stresser bylivet os fordi vores krop evolutionært ikke er

tilpasset dette miljø. Dette viser sig ved at stresshormoner aktiveres, blodtrykket stiger og

musklerne spændes (Grahn 1992: 20 ff.). Mennesket er foruddisponeret til at reagere posi-

tivt på grønne omgivelser som evolutionært set er miljøer der er fordelagtige vores overle-

velse og velbefindende (Hartig m.fl 1991: 7).

Både Kaplan & Kaplan og Ulrichs forklaringsmodel har et evolutionært udgangspunkt.

men Ulrich fokuserer mere på menneskets respons på faretruende stimuli, hvorimod

Kaplan & Kaplan fokuserer mere på den mentale træthed der sker via hverdags aktiviteter

(Hartig m.fl 1991: 6). Begge teorier er plausible og giver gode forklaringsrammer på hvor-

for grønne områder virker positivt ind på menneskelig sundhed.

16

Sammenfatning

Formålet med nærværende undersøgelse har været at undersøge grønne områders indfly-

delse på menneskelig sundhed. Ved at påvise grønne miljøers positive påvirkning af men-

neskers sundhed, kan studiet bruges til at argumentere for allokering af ressourcer til etab-

lering, udvikling, fastholdelse og drift af grønne områder. Undersøgelsen kan endvidere

bruges til at argumentere for en tværsektoral indsats, hvor sundhedsaspektet indtænkes i

planlægningen af etablering og drift af grønne områder i Ballerup Kommune. På denne

måde skal det sikres at udformningen af de grønne områder i Ballerup bidrager til sundhe-

den i kommunen. Den eksisterende viden om de sundhedsmæssige fordele ved brugen af

grønne områder er et vægtigt argument for at fokusere ressourcer og opmærksomhed på

vidensudvikling indenfor feltet.

Undersøgelsens metode er, via et litteraturstudie over tilgængelig publiceret forskning, at

indsamle og systematisere viden omkring sammenhængen mellem grønne områder og

menneskers velbefindende.

Undersøgelsen har påvist at omgivelserne spiller en stor funktion i folks liv og at folk anser

grønne områder for at være vigtige. Grønne områder er vigtige som et tilflugtssted hvor

folk søger hen når de er stressede og i dårligt humør (Ventegodt 1998; Holm & Tvedt

1998; Grahn & Stigsdotter 2003).

Ophold i grønne områder er forbundet med en lang række positive effekter. Både fysiske

helbredsmæssige og psykisk helbredsmæssige effekter er dokumenteret af forskningen. Li-

geledes har grønne områder en lang række af positive miljømæssige konsekvenser og sam-

fundsøkonomisk kan etableringen af grønne områder betale sig.

De folkesundhedsmæssige potentialer som etableringen af flere grønne områder har, er

især knyttet til områdernes rekreative, afstressende og livskvalitetsforøgende potentialer.

Men spørgsmålet er hvad vi kan bruge denne viden til?

• For det første kan undersøgelsen bruges til at argumentere for allokering af res-

sourcer til etablering, udvikling, fastholdelse og drift af grønne områder. Grøn-

ne områder i bynære områder er et nyttigt middel til at skabe stressreducerende

miljøer. Flere grønne områder er påkrævet, idet blot en forøgelse af afstanden

17

til et grønt område fra 50 til 300 meter nedsætter besøgshyppigheden og dermed

forøger stressniveauet (Grahn & Stigsdotter 2003).

• For det andet kan undersøgelsen bruges til at advokere for en tværsektoral ind-

sats, hvor det erkendes at sundhedsaspektet må inddrages i planlægningen på

tværs af sektorer. De konsekvenser der må drages af forskningsresultaterne om-

kring grønne områder og sundhed er udviklingen af et sundhedsperspektiv på

tværs af den traditionelle sektoropdelte forvaltning (Hansen 2004b). Denne vi-

den skal ses i en folkesundhedssammenhæng, hvor vi bruger den viden vi alle-

rede har om grønne områders positive effekter til at forebygge livsstilssyg-

domme som f.eks. stress.

• For det tredje kan undersøgelsen bruges til at argumentere imod byfortætning

der inddrager grønne områder, idet det samfundsøkonomisk ikke kan betale sig.

Værdien af de grønne områder oversteg, i en finsk undersøgelse, således værdi-

en af en eventuel byfortætning i de pågældende områder (Tyrväinen 2001). I

stedet for at inddrage grønne områder til byfortætning, bør de grønne områder

tværtimod gøres mere tilgængelige og nytænkes i et sundhedsperspektiv (Han-

sen 2004a).

I et visionært fremtidsperspektiv kan den viden der i denne undersøgelser er blevet præsen-

teret bruges til at fremme samarbejdet mellem sundhedsforvaltningerne og miljøforvalt-

ningerne i den kommunale administration. I sidste er ende er driften og etableringen af

grønne områder ikke kun en opgave for miljøforvaltninger. Det folkesundhedsmæssige

aspekt ved grønne områder kan bruges til at argumentere for at få midler fra sundhedsbud-

gettet overført til miljøforvaltningen. F.eks. skriver Grahn og Stigsdotter at i stedet for at

bruge alle offentlige allokerede midler indenfor sundhedsområdet til behandling af stress

relaterede lidelser, kunne en del af dette beløb med fordel bruges til stressforebyggelse

med flere investeringer bynære grønne områder (Grahn & Stigsdotter 2003). Sidst men ik-

ke mindst må vi ikke glemme at grønne områder er en del af vores fælles kulturarv, en arv

som må forvaltes med ansvarlighed over for de kommende generationer. Grønne områder

er ikke bare grønne områder, men med Patrik Grahns ord:

”Parken ses alltså inte bara som en ram för människor, snarare som villkor för liv, intressen, aktivi-teter, där aktivitet och miljö är så intimt kopplade att det ena inte kan säges utan det andra.”

(Grahn 1991: 401)

18

Litteraturliste Brinck, B., Carlsen, A., Fabricius, A., Keiding, L., Nielsen, J.B., Troest, A. (1999). Har

miljø noget med folkesundhed at gøre? Ugeskrift for Læger, 161(41):5710-12.

Gilbert, O.L. (1989). The Ecology of Urban Habitats. Chapman and Hall.

Grahn, Patrik (1991). Om parkers betydelse. Stad & Land nr. 93. Movium/institutionen för landskapsplanering; Sveriges Lantbruksuniversitet. Alnarp.

Grahn, Patrik (1991a). Landscapes in Our Minds: people’s choice of recreative places in towns. Landscape Research. 16(1), s. 11-19.

Grahn, Patrik (1992). Människors behov av parker : amerikansk forskning idag. Rapport från en vistelse i University of California, University of Michigan och Texas A&M University. Stad & Land. Movium/inst för landskapsplanering. Sveriges lantbruksuniversitet, nr 107/1992.

Grahn, Patrik (1994). Green Structures – The importance for health of nature areas and parks. I: European Regional Planning, 56: 89-112. Council of Europe Press.

Grahn, Patrik & Stigsdotter, Ulrika A. (2003). Landscape planning and stress. Urban For-estry & Urban Greening. Volume 2, s. 1-18.

Hansen, Karsten B. (2005). Parker forebygger velfærdssygdomme. Grønt Miljø, nr. 2.

Hansen, Karsten (2005a). Terapihaver i Sverige. Park og Landskab Vidensblade 3.1-54. Skov & Landskab.

Hansen, Karsten, B. (2004). Patienterne skal ud i det grønne. Dagens Medicin, nr. 24, 3. september.

Hansen, Karsten, B. (2004a). Grønne områders betydning for bymiljø og stress. Park og Landskab. Vidensblade nr. 3.11-3. Marts 2004.

Hansen, Karsten B. (2004b). Grønne områder og sundhed i Sverige og Holland. Park og Landskab. Vidensblade nr. 3.11-2. April 2004.

Hansen, Karsten B. (2004c). Natur og grønne områder gavner helbred og helse. MoMen-tum 02/04.

Hartig, Terry; Evans, Gary W.; Jamner, Larry D.; Davis, Deborah S. & Gärling, Tommy (2003). Tracking restoration in natural and urban field settings. Journal of Environmental Psychology, Volume 23, Issue 2, June 2003, s. 109-123.

Hartig, Terry; Böök, Anders; Garvill, Jörgen; Olsson, Tommy; Gärling, Tommy (1996). Environmental influences on psychological restoration. Scandinavian Jour-nal of Psychology. Volume 37, s. 378-393.

Holm, Stine (2000). Anvendelse og betydning af byens parker og grønne områder. (Use and importance of urban parks). Forest & Landscape Research, No. 28-2000.

Holm, Stine og Tvedt, Tilde (1998). De grønne områder og sundheden. KVL, Skov &

Landskab.

19

Hälsa och rekreation (2004). Sveriges Lanbruksuniversitet: http://www.lpal.slu.se/health/index.htm

Kaplan, Rachel & Kaplan, Stephen (1989). The Experience of nature : A psychological

Perspective. Cambridge University Press. Kaplan, Stephen (1995). The restorative benefits of nature: Toward an integrative frame-

work. Journal of Environmental Psychology, Volume 15, Issue 3, September 1995, s. 169-182,

Klingsey, Mette (2004). En helbredende tur i parken. [interview med Karsten B. Hansen].

Information, tirsdag d. 8. juni, s. 4.

Larsen, Henrik (2005). Haver der helbreder / Grønt er faktisk godt / Det går bedre I sko-ven. Politiken 6. februar 2005, Videnskab & debat.

McPherson, E. Gregory, Nowak, David J., Rowntree, Rowan A. (1994). Chicago’s Urban Forest Ecosystem: Results of the Chicago Urban Forest Climate Project. United States Department of Agriculture, Forest Service, Report NE-186.

Nilsson, Kjell (1997). Argumenter for en grøn by. I: Skov & Landskabskonferencen 1997.

Forskningscenteret for Skov & Landskab. Nilsson, Kjell (1999). Bymiljøet og den biologiske mangfoldighed. I: Skov & Landskabs-

konferencen 1999. Forskningscenteret for Skov & Landskab. Nilsson, Kjell & Juul, Jens Ole (1997). Ægte grønt. 10 argumenter for en grøn by. Frilufts-

rådet. Parsons, Russ; Tassinary, Louis G.; Ulrich, Roger S.; Hebl, Michelle R. & Grossman-

Alexander, Michele (1998). The view from the road: Implications for stress recovery and immunization. Journal of Environmental Psychology. Volume 18, nr. 2, juni, s. 113-140.

Payne, L., Orsega-smith. e., Godbey, G., m.fl. (1998). Local Parks and the health of older

adults. Parks & Recreation. Vol. 33, Issue 10. Schmidtbauer, Pia (2004). Tänkvärda trädgårdar. Gröna Fakta 4/2004, Movium, SLU. Sundhedsstyrelsen (2004). Anbefalinger til voksne. Voksne skal være fysisk aktive mindst

30 min. hver dag. Set på: http://www.sst.dk/Forebyggelse/Faglige_omraader/Fysisk_aktivitet/Anbefalinger/Anbefalinger_til_voksne.aspx?lang=da

Sundhedsstyrelsen (2003). Oplæg til national handlingsplan mod svær overvægt. Forslag

til løsninger og perspektiver. Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse. Set på: http://www.sst.dk/Forebyggelse/Faglige_omraader/Overvaegt/Nationale_handlingsplan.aspx?lang=da

Tyrväinen, L. (2001). Economic valuation of urban forest benefits in Finland. Journal of

Environmental Management. Volume 62, s. 75-92.

20

Ulrich, Roger (1984). View Through a Window May Influence Recovery from Surgery.

Science, volume 224, s. 420-421. Ulrich, Roger (1986). Human Responses to Vegetation and Landscapes. Landscape and

Urban Planning. Volume 13, s. 29-44. Ulrich, Roger, Simons, Robert F., Losito, Barbara D., Fiorito, Evelyn, Miles, Mark A. &

Zelson, Michael (1991). Stress Recovery During Exposure to Natural and Urban Environments. Journal of Environmental Psychology, Volume 11, s. 201-230.

Ventegodt, Søren (1998). Livskvalitet og naturbrug: en undersøgelse af 1442 danskere

mellem 15 og 78 år tilfældigt udtrukket fra CPR-registret; Forskningscenter for Livskvalitet; i samarbejde med Forskningscentret for Skov & Landskab.

Wiborg, Anette & Bonnevie, Ida Sloth (red.) (2003). Friluftsliv gi’r sundhed. 27 gode

grunde til at komme ud og røre sig. Friluftsrådet.