Suset - Højmark/Lem - Nr. 1 - 2013

20
SOGNEBLADET FOR HØJMARK OG LEM 2013 · Nr. 1 S uset

description

 

Transcript of Suset - Højmark/Lem - Nr. 1 - 2013

Page 1: Suset - Højmark/Lem - Nr. 1 - 2013

1

SOGNEB LADET FOR HØJMARK OG L EM2013

· N

r. 1Suset

Page 2: Suset - Højmark/Lem - Nr. 1 - 2013

2 Status på projekt hal i Højmark nov 2012Vi vil gerne starte med at takke de mange (ansatte, frivillige fra byen og omegnen samt de lokale virksomheder) som indtil nu har taget del i at få realiseret projektplanen for Højmark.Vi er sammen nået et godt stykke og har noget at være stolte af.Herunder kan du se hvilke projektelementer der arbejdes på og hvad status er:

Oversigt over projekt aktiviteter, finansiering og status:

Projektfase 1. (Ansvarlig: Højmark Hallens bestyrelse) • Renovering af eksisterende bygninger • Energi optimering i Højmark hallen • Bedre udnyttelse af eksisterende lokaler

Aktivitet Finansiering Status

Udskiftning af gavlender i Hal I for at gøre hallen mere miljøvenlig og sikre en bedre energi økonomi.

50 % lokale/private50 % kommunalt tilskud

Færdiggjort

Vindfang ved indgang til hallerne for at gøre hallen mere miljøvenlig og sikre en bedre energi økonomi.

50 % lokale/private50 % kommunalt tilskud

Færdiggjort

Udskiftning af loftsbelysning, nyt loft og yderligere isolering i loft på Hal I for at gøre hallen mere lys, miljøvenlig og sikre en bedre energi økonomi.

Finansieres gennem Grøn Ordning (vindmøllepenge) – netop godkendt

Planlægnings-fasen

Etablering af solcelle anlæg på Hal I for at gøre hallen mere miljøvenlig og sikre en bedre energi økonomi.

Fundraising Overvejelses-fasen

Oprydning og renovering af rum til motionslokaler 100 % lokalt Færdiggjort

Forbedring af omklædningsfaciliteterne i hallen 100 % lokalt Delvist færdiggjort

Page 3: Suset - Højmark/Lem - Nr. 1 - 2013

33Projektfase 2. (Primære aktører: HGF og HKF) • Flere aktiviteter i byen – idrætter, kulturtiltag

Aktivitet Finansiering Status

Aktiviteter i byen Primært gennem foreningerne (HGF, HKF). Enkelte aktiviteter har fået støtte gennem kommunale puljer

I gang

’Åben kantine’ – etablering af gitter, der muliggør at kantinen er åben døgnet rundt

100 % lokalt Færdiggjort

Projektfase 3. (Primære aktører: HGF og HKF) • Bosætning • Branding

Hjemmeside forbedring 100 % lokalt I gang

Tilflytter initiativer – Tilflyttergruppen 100 % lokalt I gang

Etablering af info screens i hallen Fundraising Planlægnings-fasen

Projektfase 4. • Masterplan for Forsamlingshus og Haller

Udarbejder en overordnet plan for renovering og nybyggeri i og omkring forsamlingshus og haller.Målet er at stå med en konkret og prioriteret han-dlingsplan for renoveringer på kort og lang sigt. Derudover skal man gerne have konkretiseret og vi-sualiseret nogle større delprojekter som man herefter vil forsøge at søge midler til ved forskellige fonde

Fundraising Planlægnings-fasen / I gang

Nyt loft og lys i Hal 1Projektet forventes gennemført til foråret/sommeren 2013. Byrådet besluttede d. 13. september at tildele vores ”projekt nyt halloft” 770.660 kr. gennem Grøn Ordning (vindmøllerne vest for Høj-mark). Der vil i løbet af vinteren komme flere informationer ud angående projektet.SÅ håber du er klar til at tage endnu en tørn til den tid….

Med venlig hilsen Halbestyrelsen, HGF og HKF

Page 4: Suset - Højmark/Lem - Nr. 1 - 2013

4 Info…

Ansvarlig for bladet er Højmark Sognefor-ening, Lem Borger- & Håndværkerfore ning og menighedsrådene for Lem og Højmark kirker. De bærer også omkostningerne ved udgivelse og distribution af bladet. Der optages ingen annoncer i bladet.

Hensigten med bladet er, at det skal fyldes med beskrivelser af alle de ting, der er sket, samt de ting, der sker og er planlagt i nærmeste fremtid i dette levende sogn.

Vi har det ønske, at så mange forskellige personer som muligt yder deres bidrag til sognebladet ved indlevering af artikler til en af redaktørerne.

Derfor - har du gode forslag til stof til bladet, så kontakt én af redaktørerne:

Vibeke Green: [email protected] Ølgaard: [email protected]

Frist for indsendelse af stof:30. januar 2013.

Suset

SE HER:www.højmarkweb.dk6940.dk

Nyhedsbrev:Tilmeld dig 6940.dk’s nyhedsbrev og hold dig opdateret om aktuelleaktiviteter mv. i Lem.

Læs mere på www.6940.dk/kontakt

Kirkerne påFacebookVil du være ven med dine kirker og via face-book få informationer om, hvad der sker, så har du nu mulighed for det. Søg efter: »Højmark og Lem kirker«.

Page 5: Suset - Højmark/Lem - Nr. 1 - 2013

Lem Ældreklub holdt den årlige efter-årsfest den 12. oktober på scenen i Lem Hallen. Vi fik noget lækkert mad. Der var amerikansk lotteri med mange fine præmier, skænket af de lokale handlende.

Både under og efter spisningen var der musikalsk underholdning ved Per Mortensen, Ringkøbing. Vi fik lidt motion, idet vi skulle slå rytmen med tomme plasticflasker. En rigtig sjov og anderledes form for motion.Alle nød den hyggelige aften.

EFTERÅRSFEST

5

Page 6: Suset - Højmark/Lem - Nr. 1 - 2013

6

Torsdag 17. januar kl.14.00Hans Øllgård Buhl »Tycho Brahe/Ole Rømer«.

Tirsdag 22. januar kl.14.00Henning Juhl Jensen »Dreng i Ringkøbing«.

Torsdag 7. februar kl.14.30:Vi er inviteret til Ølstrup. Søren Frederiksen (Ex Schackenborg) »Marsk området Naturpark Va-dehavet«

Tirsdag 19. februar kl.14:00:Niels Åge Thomsen Hoven »I Mylius Erichsen’s slædespor«. Lem er inviteret.

Tirsdag 5. marts kl.14:00Koret »Det er Wos«. Musik og sang ledet af Ma-rie Gorm Jakobsen.

Tirsdag 19. marts kl.14:00Leise Christensen fortæller om sine rejser i Burma.

Tirsdag 2. april kl.14:00Ingen aktivitet grundet påske

Tirsdag 16. april kl.14:00Vivian Linnebjerg »Mit liv som hund«.

Torsdag 30. majTuren går i år til Kaj Munks præstegård i Vedersø.

3. januar Helge Weis Jensen. Vinderup. Guide ved Hjerl Hede. Holder foredraget ”Jysk sindelag.”

17. januarHans Øllgaard Buhl. Museumsinspt. Steno Mu-seet Århus. Thyco Brahe og Ole Rømer. Deres betydning for astronomien. Guldalderklubben i Højmark er inviteret til Lem.

31. januarLissy Sørensen. Struer. Hvidsten-Gruppen. 2. verdenskrig set fra et barns synspunkt.

19. februarNiels Åge Thomsen. Hoven. I Mylius Erichsens slædespor. Vi er inviteret til Guldalderklubben i Højmark.

28. februarGerda Schmidt. Herning. Min barndom og ung-dom i DDR.

14. marts Elly Mølgaard. Hejnsvig. (Muer sæjer) Fortæl-linger på jysk bl. andet Anton Berntsen.

28. marts Karen Margrethe Lyndrup. Lem. Viser billeder og fortæller om sine mange besøg i Rom

Alle møder er i Lem Hallen kl. 14.00Dog 19. feb. i Højmark Forsamlingshus

Ældreklubben vinter/forår 2013

Lem Guldalderklub - Vinterprogram 2013

Page 7: Suset - Højmark/Lem - Nr. 1 - 2013

Fik du hørt din melodi?

KyndelmisseI 2013 falder kyndelmisse (2. februar) på en lørdag. Det er tradition i sognene, at vi fejrer kyndelmissegudstjeneste - men denne gang rykker vi handlinger en dag frem til søndag den 3. februar. Der er således kyndelmissegudstjeneste i Højmark kirke den 3. februar kl. 19.00. Alle er velkomne til en stemningsfuld gudstjeneste med fokus på lys i den mørke tid! Sognepræst Hanne Byskov

Gudstjeneste og foredragDer tales og skrives i denne tid meget om fol-kekirkens fremtid. Ved årets nytårsmøde, der arrangeres i samarbejde mellem ”Grundt-vigsk Forum i Skjern-Tarm og omegn” og Folkeuniversitetet, vil den nytiltrådte biskop fra Odense, Tine Lindhardt, give sit bud på Folkekirkens udvikling i fremtiden.Mødet er onsdag den 9. januar kl. 19.00. Der indledes med gudstjeneste i Skjern Kirke ved biskop Tine Lindhardt. Efterfølgende er der kaffe i Kirkehuset og foredrag: Hvor går Folkekirken hen? Alle er velkomne!Foredrag (for ikke-medlemmer): kr. 40,-Kaffe og brød: kr. 30,-

Tine Lindhardt7

Måske du ikke fik sunget din yndlingsjulesalme i år. Det råder vi bod på i Lem kirke 2. juledag, hvor vi laver en form for »ønske-koncert« ved gudstjenesten kl. 10.30. Kom senest 10 minutter før og ønsk din salme.Vi samler ønskerne sammen og udvælger de 10 salmer, der har fået flest ønsker. Dem synger vi, og derudover vil der være læsninger og lidt fortælling om salmerne. Organist og præst

Page 8: Suset - Højmark/Lem - Nr. 1 - 2013

Vel mødt til børn i alle aldre - og voksne - til de mange julegudstjenester i december. Vi skal synge julesalmer, og juleevangeliet vil blive fortalt for de små og lidt større:11. dec. Børnehuset kl. 10.30 i Højmark kirke13. dec. Dagplejebørn og deres bedsteforældre

kl. 9.30 i Højmark kirke18. dec. Troldehuset og dagplejebørn kl. 10.00

i Lem kirke

18. dec. 5. kl. fra Højmark skole opfører krybbespil i Højmark kirke kl. 19.00

19. dec. Juniorklubben i Højmark Kirke kl. 18.40.21. dec. Højmark skole i Højmark kirke kl. 8.20 21. dec. Lem skole: Bh.kl.-5.kl. i Lem kirke kl. 9.1521. dec. Lem skole: 6.kl.-9.kl. i Lem kirke kl. 10.15 Jeg glæder mig til at se jer alle! Hanne Byskov

Jul for børn

13. januar kan meget vel være en mørk og kold søndag. Kl. 10.30 slår vi kirkedøren op til gudstjeneste i Højmark kirke for i alt 5 sogne: Højmark og Lem, Torsted, Hover og Ølstrup! Efter gudstjenesten byder vi på gullasch i Forsam-lingshuset - og med en kop kaffe oven på lader vi vor røst gjalde, når Inge Dorthe Kaasgaard ved klaveret og Inger Kold som forsanger inviterer os til at synge med på sange fra Højskolesangbogen. ..... Og mon det så ikke alligevel bliver en god varm søndagsstund! Det håber vi! Pris for spisning og kaffe kr. 100,- Øvrige drik-kevarer kan købes. Vel mødt til alle. Men husk tilmelding til spisning venligst senest 4 dage før - altså onsdag d. 9. januar hos Hanne Byskov på tlf. 97 34 30 29 eller pr. mail: [email protected]

Inge Dorthe Kaasgaard og Hanne Byskov

Gud og gullasch88

Page 9: Suset - Højmark/Lem - Nr. 1 - 2013

9

AF T INE KORSHOLM

KORT NYTFRA BYRÅDET

9FRA BYRÅDETVi er 3 år henne i en valgperiode, der har været præget af krise og nedskæringer. Nedskæringer kaldes ofte ved andre navne som ”effektiviserin-ger”, ”harmoniseringer” eller ”omlægninger”. Hvert udvalg ser ”overordnet” på de opgaver, man har ansvaret for, og ind imellem bliver re-sultatet uheldigt.

I 2012 har følgende været på dagsordenen:Teknik- og miljøudvalget har haft et forslag om at lukke brandstationen i Lem. Forslaget blev taget af bordet ved budgetkonferencen.

Social- og sundhedsudvalget har diskuteret at fjerne tilskuddet til handicapsvømning i Lem Svømmebad. Det ville ganske vist ”harmonisere” mulighederne for handicappede, men det ville fjerne en rigtig god aktivitet, som brugerne har gavn af. Derudover ville det blive vanskeligere at få driften af svømmebadet til at hænge sammen. Forslaget endte med at blive stemt ned.

Børne- og familieudvalget diskuterer ”harmonise-ring” af klubberne, og SFO-klubben for 4.-6. klas-se har været i farezonen. Der er på nuværende tidspunkt ikke klubber for denne aldersgruppe i byer som Skjern og Hvide Sande, mens der er to

forskellige klubber i Ringkøbing. Vi er ikke færdige med at diskutere løsningen endnu, men mit gæt er, at der bliver flertal for at bevare klubben i Lem

Økonomi- og Erhvervsudvalget er i spidsen for at få bygget et nyt innovationscenter i Skjern. Når det står færdigt, er det planen at Erhvervscenteret skal flytte, og det vil efterlade nogle tomme lokaler i Smedenes Hus. Det er et led i den aftale, der blev indgået mellem de 5 gamle kommuner i forbindelse med sammenlægningen.

Hvis man ikke bor her, kan hvert af punkterne sagtens give mening, men når man ser tingene i en sammenhæng, ser det helt tåbeligt ud at fjerne så mange og så store offentlige opgaver og aktiviteter fra det samme lokalområde. Em-bedsmændene løser opgaver isoleret indenfor hvert udvalg, og ser ikke på tværs. Derfor er det så vigtigt, at byrådet har lokale repræsentanter, der kender de forskellige områder i vores store kommune.

Lad mig slå fast med syvtommersøm, at jeg går ind for at bevare og udbygge de kommunale opgaver i Lem, Højmark og kommunens øvrige landsbyer.

Page 10: Suset - Højmark/Lem - Nr. 1 - 2013

1010

Højmark GF. havde lørdag d. 27 oktober forvand-let hallen til et eldorado af et INDIANERLAND.Der var inviteret 2 høvdinge fra DGI, så vi kunne få gang i noget ”Indianerhånd-bold”.Det er mor-far-barn håndbold, hvor der i løbet af 1½ time bliver leget med forskellige re-kvisitter, som fører til at børnene bla. lærer at kaste og gribe.12 små indianer børn fra forskellige stammer, troppede op sammen med deres egen hjemmehøvding. De fik sat et fint indianerbånd på hovedet, og i løbet af formiddagen malede de også deres egen indianer dragt.Og så gik jagten ellers ind på byttet. Der skulle listes - der skulle løbes, der skulle kravles ...sam-tidig med at man skulle passe på de ”farlige” dyr, som findes i Indianerland. Vi så både bjørnespor og slanger. Ugh ugh.

Men heldigvis skete der ikke noget, så alle indianerbørnene kom videre rundt og prøvede de forskellige aktiviteter: mange bolde, lige fra

tennisbolde til store badebolde var taget i brug. Masse af aviser var formet til bolde – balloner skulle holdes i luften med hjælp fra en fluesmækker – og et hav af dåser blev væltet til stor morskab. ALT i alt en rigtig hyggelig formiddag, i selskab med glade indianer børn og høvdinge. Vi forventer at arrangementet gen-

tages et par gange mere i det nye år....så er der kun at sige på gensyn og Ugh Ugh.

Tilmelding til Indianerhåndbold sker på Højmark gymnastikforenings hjemmeside.Det koster 50 kr. pr. barn / mor & far er gratis.Hold øje med annonce i Lokalposten

Indianer børn indtog Højmark Hallen

Medarbejder til genbrugspladsen i

Højmark søges

Kan du godt lide at snakke med mennesker, og kan du godt lide at være

ude i den friske luft? Så er det måske dig vi er på jagt efter.

Genbrugspladsen i Højmark mangler en frivillig mand eller kvinde, der cirka en lørdag i

måneden, frivilligt og ulønnet vil hjælpe med at betjene »kunderne«.

Er jobbet noget for dig, eller kender du en, så kontakt Ann Susgaard på 40 52 59 75

eller 97 34 38 34.

Højmark Sogneforening

Page 11: Suset - Højmark/Lem - Nr. 1 - 2013

11 Gudstjeneste og forfatteraften Tirsdag den 22. januarFolkeligt fællesmøde. Grundt-vigsk Forum, Ringkøbing og DGI Vestjylland indbyder i fæl-lesskab alle interesserede til

Kl. 19.00: Gudstjeneste i Høj-mark kirke v. Margrethe Koch

Kl. 20.00: Forfatteraften i Højmark Forsamlingshus med Jens Smærup Sørensen, Mors.

Med udgangspunkt i Smærup Sørensens bøger, ”Mærkeda-ge” og ”Phase” vil foredraget beskæftige sig med, hvordan moderniteten ret sent kom til bondesamfundet Danmark, men så til gengæld i rasende tempo gjorde sig til et generelt livsvilkår for alle. Hvad har vi dermed vundet, og hvad har vi tabt, og hvorfor har vi nu behov for at komme videre? Pris for kaffe og brød 50,-

Page 12: Suset - Højmark/Lem - Nr. 1 - 2013

12

Juletræ i præstegården Før efterårsferien havde vi et fælles emneforløb på Højmark skole. Som en del af ugens program var vi på et cykel o-løb rundt i sognet. Målet var at få fortalt historier fra en glemt tid om de steder, hvor vi alle færdes i vores hverdag. Således lærte børnene, at der engang var et fattighus på Adelvej, og at forsamlingshuset faktisk er det andet forsamlingshus i Højmark. De lærte, hvorfra Korsvad har fået sit specielle navn, og at kirken oprindeligt var meget mindre, indtil man stjal stenene fra Finderups første kirke. Kort sagt børnene fik et lyn-kursus i lokalhistorie og py-ha, nogle overraskelser, der ventede undervejs rundt i Højmark!

Som for eksempel da børnene kom ind i kirken og troede, at de var alene, indtil en tidligere afdød præst trådte frem i koret og begyndte at fortælle. Senere dansede de om juletræ og sang »Et barn er født i Betlehem« i præstegården – hvor skørt midt i oktober! Anledningen til juletræsdansen var at fortælle børnene, at præstegården faktisk var det sted her på egnen, hvor man første gang havde juletræ for sognets børn. Børnene fik også en kæmpe oplevelse, da de besøgte Jens Toft og fik lov til at gå på opdagelse i hans maskinfor-retning .... og HAN kunne fortælle spændende historier. Sikke en lærerig dag! Pia Bak

Skolebørn til juletræ i præstegården I OKTOBER!

Page 13: Suset - Højmark/Lem - Nr. 1 - 2013

Ja, det er ganske vist: Det var lige her i præste-gården, at skikken fra Tyskland med juletræ og dans om træet for første gang blev praktiseret på egnen. I en af præstegårdens gamle bøger: »Minder fra gamle grundtvigske hjem« kan man læse en fin beskrivelse af det. Det er pastor Bechs søn, der fortæller om sit barndomshjem, præste-gården i Højmark: »Allerede den første jul efter indflytningen (1865) begyndte mine forældre at optage den stadig senere fastholdte skik at have juletræ juleaften - nogen anden aften kunne fader ikke tænke sig det - for 20-30 børn fra sognet, skiftevis fra Øster Lem, Søndersogn og de andre egne af sognet. Længe i forvejen fik fader fra København en stor pakke legetøj, billeder mm. - så vidt pengene nu kunne strække - og moder og han havde travlt med at klippe julestads. Der blev lavet pebernødder og kager til kræmmerhusene og bagt æbleskiver, og juleaften kl. 4 samledes da en skare børn med glade øjne i »storstuen« om det strålende træ til julesang - det var altid »Et barn er født i Betlehem« - og uddeling af herlighederne. For mange børn blev det en begivenhed, de år forud så hen til med forventning og spænding. For præstefolkene var glæden lige så stor. For deres eneste søn står disse juleaftener i den gamle, lave »storstue« i en vidunderlig stråleglans.« Hanne Byskov

13Pastor Bech, præst her fra 1865-80

Page 14: Suset - Højmark/Lem - Nr. 1 - 2013

14 På sporet af GrundtvigGo`morgen og velkommen lød det fra de to friske rejseledere, Hanne Byskov og Lisbeth Rasmussen, til en stor flok af forventningsfulde borgere fra Højmark og Lem, da vi i bus var på vej til hoved-staden, hvor vi blandt andet skulle på sporet af Grundtvig.Første stop undervejs var på en rasteplads ved Kolding, og lidt småregn kunne ikke spolere glæden ved kaffe og rundstykker.Sang fra Højskolesangbogen og snak var dejligt tidsfordriv undervejs, og selvom regnen tog til, lyk-kedes det for alle at få gjort kål på madpakken. Mange kilometer - og kaffe med kage - senere, ankom vi, præcis til planlagt tid, til Vor Frelsers Kirke på Christianshavn. Her blev vi mødt af skuespiller, Christian Steffensen, som de næste par timer ledte os gennem det indre København - på sporet af Grundtvig. Byvandringen startede foran Vor Frelser Kirke, hvor Christian Steffensen vist blev lidt overrasket over, at forsamlingen så flot sang med, da han stemte i med »Kirken Den er et gammelt hus«.Regnjakker og paraplyer gjorde god gavn, mens vi med fortælling og sang hørte om Grundtvigs liv og gerning, især om hans stærke engagement i datidens samfundsforhold. Det blev en oplevel-sesrig byvandring, som gjorde indtryk på vore sjæle - og vore ben.

Efter hurtig-kaffe i bussen satte vi kurs mod DR-Byen og Koncertsalen. Efter lidt søgen og mange trap-petrin, fandt vi alle på plads i den imponerende, flotte sal. Michael Bøjesen bød velkommen til ca. 1800 forventningsfulde mennesker - til »Så syng da Danmark« - og det gjorde vi så sammen med DR-Pigekoret. Det var en helt vidunderlig, overvældende følelse, at få lov til at synge af fuld hals i denne fantastiske sal, - og hjertet holdt næsten op med at slå og tårer trængte sig på, da pigekoret sang »Fred hviler over land og by« med en ny melodi - Det var så smukt, så smukt.Thomas Buttenschön, en ung, frisk guitarspillende sanger gav prøver på sin kunnen. Også dansk populærmusiks »grand old man« Bent Fabricius-Bjerre medvirkede, da vi sang »Forelsket i Køben-havn« og naturligvis spillede han også temaet fra Matador - til stor jubel fra publikum.Det var en dejlig, dejlig koncertoplevelse, hvor DR-Pigekoret og fællessangene var de absolutte helt overvældende højdepunkter.Så var vi sultne, men først skulle vi indkvarteres på hotellet, og der blev også lige tid til lidt opfriskning og omklædning, før vi drog af sted til Tivolihal-len, hvor vi, i rigtig hyggelige lokaler, fik dejlig aftensmad.Efter en god nats søvn og dejlig morgenmad, var vi alle klar igen. Vi startede med at synge mor-

Page 15: Suset - Højmark/Lem - Nr. 1 - 2013

På sporet af Grundtvig 15

gensang i Christiansborg Slotskirke, og fortsatte derefter med guide rundt på Christiansborg gen-nem repræsentationslokalerne, gobelinsalen m.v. Christian Jensen M.F. førte os ad mange trappetrin op til Folketingssalen, hvor han fortalte lidt om sit virke på »Borgen«. Frokosten indtog vi i Snapse-tinget og, ja, nogle fik snaps til den dejlige mad.Sidste programpunkt var rundvisning på Assistens Kirkegård. Vi fandt solbrillerne frem og blev ledt forbi forskellige kendte danskeres grave, ledsa-get af guidens morsomme og tankevækkende fortællinger.

Hovedet var fuld af gode oplevelser - benene trætte, da vi satte os tilrette i bussen med kurs mod Vestjylland.Overraskende, men dejligt, fik vi aftensmad på Kryb-i-ly-Kro ved Fredericia. Her blev der lejlig-hed til varmt at takke Hanne Byskov og Lisbeth Rasmussen for deres store og vellykkede arbejde med at tilrettelægge og afvikle disse to dejlige og oplevelsesrige dage i vores hovedstad.

Karen Margrethe og John Lyndrup

Page 16: Suset - Højmark/Lem - Nr. 1 - 2013

16 Ringkøbing Rytmiske KorRingkøbing rytmiske kor under ledelse af Jakob Vuust Andersen giver koncert i Højmark kirke den 28. februar kl. 19.00. Koncerten vil ikke være specielt kirkerepertoire-relateret, men blot være en mulighed for at høre, hvad koret har arbejdet med i år, ligesom der vil være mere end een mulighed for publikum for at synge med. Koret har eksisteret siden 2006, og er på godt

60 glade sangere. Reper-toiret er primært rytmisk, og der synges på dansk og engelsk, blandt andet sange oprindeligt fremført af The Beatles, Alberte, TV-2 og Elvis. Koncerten vil vare godt en time. Der er gratis entré! Højmark menighedsråd

4. søndag i advent er i år den 23. december - meget tæt på jul. I år vil vi gerne gøre netop den dag til en særlig oplevelse i en af kirkerne som optakt og forberedelse til de kommende juledage. Vi vil afholde en engelskinspireret gudstjeneste: De ni læsninger. Gudstjenesten er bygget op omkring læsning af 9 tekster fra Biblen, der alle fortæller om eller bebuder Jesu´ fødsel. Indimellem vil der

være korsang - vi får besøg af Kloster Kammerkor - og der vil være mulighed for at synge med på nogle af julens skønneste salmer.

Kom til en hyggelig og fredfyldt forberedelses-gudstjeneste - det er kl. 14.00 i Højmark kirke!

Sognepræst Hanne Byskov

De ni læsninger

Fra kordagen i Højmark kirke i november v. Jakob Vuust Andersen

Page 17: Suset - Højmark/Lem - Nr. 1 - 2013

Ringkøbing Rytmiske Kor

Dansk Håndbold Forbunds håndboldkaravane var den 23. august 2012 på Lem Stationsskole, hvor de sammen med skolens idrætslærere og trænere fra Højmark GF gav eleverne i 1. til 6. klasse en god oplevelse med leg, spil og bevægelse, der havde udgangspunkt i håndboldspillet.Derudover var formålet med karavanen at pro-movere håndboldsporten og inspirere lærerne tilundervisning i håndbold.Formiddagen var delt i to moduler; 1. til 3. klasse og 4. til 6. klasse.Hver gruppe kom gennem fem poster:Skud på »Niklas Landin” - Hvor hårdt skyder du - Street Handball - Spil til to mål - Dribleøvelser.

Eleverne var yderst aktive og viste, at de også kunne begå sig i denne sportsgren. De var glade,interesserede og ville gerne udfordres. De fleste forlod hallen med svedige trøjer.

Vi vil gerne sige tak til Lem Stationsskole og ele-verne, fordi de ville lege med, og ladehåndboldkaravanen/Højmark GF vise håndbol-den frem. Gitte Stensgaard Højmark GF

Håndboldkaravanen besøgte Lem Skole

17

Page 18: Suset - Højmark/Lem - Nr. 1 - 2013

1. søndag i advent tiltrådte nye menighedsråd i Lem og Højmark. Begge råd har nu konstitueret sig, og de er valgt ind på følgende poster:

Højmark:Inger Klemensen FormandLisbeth Husted Rasmussen NæstformandAnker Ganer Krejberg KassererAnders Rosholm Hansen KirkeværgeInga Kolby Jensen Kontaktperson

Lem:Jonna Gramstrup Kristensen Formand & kontaktpersonMary Ølgaard Jensen NæstformandLili Kallesøe KassererGunda Johansen KirkegårdsværgeMads Rahbek KirkeværgeEva Rahbek Ansvarlig vedr. KirkehusHelle Lambæk Suppleant, der deltager i møder mm.

Nye menighedsråd18

Page 19: Suset - Højmark/Lem - Nr. 1 - 2013

Uge Dato Præst

5121. dec. kl. 14.30 og efterflg. kaffe og julehygge

HB

2 10.jan. HB

4 24. jan. VL

6 7. feb. HB

8 21. februar VL

10 7.marts ?

Plejehjemsgudstjenester på Rosenlunden i LemDer er med få undtagelser gudstjenester hver 14. dag – i lige uger – torsdage kl. 14.30:HB: Hanne Byskov VL: Vivian Linnebjerg

Info… 19Kirkelige handlinger DØBTE12.08 Kaya Marie Dahl Kirkeby 02.09 Magnus Fyrstenborg Sørensen16.09 Lukas Jelling-Petersen16.09 Christian Jelling-Petersen16.09 Klara Olivia Johannesen16.09 Victor Malthe Johannesen07.10 Isak Jul Grimstrup11.11 Ella Gottenborg Hauge11.11 Rebecca Højmose Jeppesen BEGRAVEDE/BISATTE22.08 Gravers Christian Andersen27.10 Ole Kristian Sønderby09.10 Preben Madsen19.10 Bernt Arne Alverljung

KirkerneSognepræst:Hanne ByskovØster Lemvej 26940 Lem St.Tlf. 97 34 30 29E-mail: [email protected]

Træffes alle dage undt. mandage i præstegården i Højmark.

Graver i Højmark:Maja NielsenKirkegårdskontoretAdelvej 39 ATlf. 97 34 30 [email protected]

Træffes fra tirs.-fredag ml. 9.00 og 15.00

Graver i Lem:Flemming LauridsenGraverhuset på Lem KirkegårdTlf. 97 34 25 [email protected]

Træffes fra tirs.-fredag ml. 9.00 og 15.00

Hjemmeside:www.soenderlem-sogn.dk

Bliv ven med ”Højmark og Lem kirke” på Facebook!

Page 20: Suset - Højmark/Lem - Nr. 1 - 2013

20

233

GUDST J ENESTER

DECEMBERJANUARFEBRUAR

Team

Lyn

deru

p · 9

7 17

34

08

1 Minikonfirmandafslutning og Lucia2 Velling-koret medvirker3 9-læsninger m. Kloster Kammerkor4 Salmegudstj. - ønsk en julesalme5 Gud og gullasch6 Kyndelmisse-gudstjeneste7 Kyndelmisse-gudstj. konfirm. medv.8 Kirkekaffe9 Fangekoret fra Sdr. Omme Fængsel

medvirker* Tillige gudstj. i Ringkøbing kl. 10.15HB: Hanne ByskovVL: Vivian LinnebjergMDK: Margrethe Dahlerup Koch

NOTER

Dato: Højmark Lem Velling

DECEMBER9. 2. s. i advent 19.001 HB 10.30 HB 19.002 VL

11. Julegudstj. for Børnehuset 10.30 HB

13. Julegudstj. for dagplejebørn 9.30 HB

16. 3. s. i advent 9.00 VL 10.30 VL

18. Julegudstj. for Troldehuset og dagplejebørn

10.00 HB

18. Krybbespil af 5. kl. 19.00

19. Julegudstj. for Juniorklubben 18.40 HB

21. Julegudstj. Højmark skole 8.20 HB

21. Julegudstj. Lem St. skole 9.15 HB10.15 HB

23. 4. s. i advent 14.003 HB Ingen

24. Juleaften 14.30 HB 16.00 HB 16.00 VL

25. Juledag 10.30 HB 9.00 HB 10.30 VL

26. 2.juledag 10.304 HB Ingen

30. Julesøndag 10.30 VL 9.00 VL

JANUAR1. Nytårsdag 15.30 HB 17.00 HB 14.00 VL

6. Helligtrekongerssøndag 9.00 HB 10.30 HB 10.30 VL

13. 1. s.e. H3KG 10.305 HB Ingen

20. Sidste s.e.H3KG 9.00 HB 10.30 HB 9.00 VL *

22. Grundtvigsk Forum og DGI 19.00 MDK

27. Septuagesima 9.00 VL 10.30 VL

FEBRUAR

3. Seksagesima 19.006 HB 17.007 VL

10. Fastelavn 10.30 HB 9.00 HB

17. 1. s. i fasten 9.00 VL 10.30 VL

24. 2. s.i fasten 10.30 HB 9.008 HB 14.00 VL 9

MARTS3. 3. s. i fasten 10.30 HB 9.00 HB 10.30 VL

10. Midfaste 9.00 VL 10.30 VL