Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt · Didactical Aspects on Motor Learning 15...

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Aalborg Universitet 2013

Uddannelsen udbydes i Aalborg

Forord: I medfør af lov 652 af 24. juni 2012 om universiteter (Universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt. Uddannelsen følger endvidere Rammestudieordningen og tilhørende Eksamensordning ved Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.

1

Indhold Kapitel 1: Studieordningens hjemmel mv. ............................................................................ 3

1.1 Bekendtgørelsesgrundlag ....................................................................................... 3 1.2 Fakultetstilhørsforhold ............................................................................................ 3 1.3 Studienævnstilhørsforhold ...................................................................................... 3

Kapitel 2: Optagelse, betegnelse, varighed og kompetenceprofil ........................................ 3 2.1 Optagelse ............................................................................................................... 3 2.2 Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk..................................................... 3 2.3 Uddannelsens normering angivet i ECTS ............................................................... 3 2.4 Eksamensbevisets kompetenceprofil ...................................................................... 3

Kapitel 3: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse ........................................................... 7 Modulbeskrivelser ....................................................................................................... 10

Kapitel 4: Ikrafttrædelse, overgangsregler og revision ....................................................... 54 Kapitel 5: Andre regler ....................................................................................................... 54

5.1 Regler om skriftlige opgaver, herunder bachelorprojektet .................................... 54

2

Kapitel 1: Studieordningens hjemmel mv.

1.1 Bekendtgørelsesgrundlag Bacheloruddannelsen i Idræt er tilrettelagt i henhold til Videnskabsministeriets bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 666 af 24. juni 2012 om eksamen ved universitetsuddannelser (Eksamensbekendtgørelsen) med senere ændringer. Der henvises yderligere til bekendtgørelse nr. 212 af 21. februar 2012 (Adgangsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 250 af 15. marts 2007 (Karakterbekendtgørelsen) med senere ændringer. 1.2 Fakultetstilhørsforhold Bacheloruddannelsen hører under Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet. 1.3 Studienævnstilhørsforhold Bacheloruddannelsen hører under Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt

Kapitel 2: Optagelse, betegnelse, varighed og kompetenceprofil 2.1 Optagelse Optagelse på bacheloruddannelsen i Idræt forudsætter en gymnasial uddannelse. Uddannelsens specifikke adgangskrav er bestået adgangsgivende eksamen (stx, eux, hf, hhx, htx, adgangskursus eller tilsvarende) med niveauerne Dansk A, Engelsk B, Matematik B, Fysik B samt Bestået optagelsesprøve jf. Adgangsbekendtgørelsen. 2.2 Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Bacheloruddannelsen giver ret til betegnelsen bachelor (BSc) i idræt. Den engelske betegnelse: Bachelor of Science (BSc) in Sports Science. 2.3 Uddannelsens normering angivet i ECTS Bacheloruddannelsen er en 3-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 180 ECTS. 2.4 Eksamensbevisets kompetenceprofil Nedenstående vil fremgå af eksamensbeviset:

En bachelor har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø. En bachelor har grundlæggende kendskab til og indsigt i sit fags metoder og videnskabelige grundlag. Disse egenskaber kvalificerer bacheloren til videreuddannelse på et relevant kandidatstudium samt til ansættelse på baggrund af uddannelsen.

3

2.5 Uddannelsens kompetenceprofil: Uddannelsen fokuserer på grænsefladen mellem naturvidenskab, sundhedsvidenskab og samfundsvidenskab samt læringsteori/didaktik med inddragelse af kroppen som fysiologisk, kognitivt og emotionelt system, i relation til fysisk aktivitet og idrætsdeltagelse i forskellige kontekster. Udover viden, færdigheder og kompetencer inden for relevant natur, samfunds- og sundhedsvidenskab og læringsteori, lægges der vægt på kompetencer, der er relateret til identifikation af idrætslige, sundheds- og læringsmæssige problemstillinger og implementering af løsningsforslag inden for idræts-, undervisnings- og sundhedssektorerne. Uddannelsens konkrete undervisningsmoduler ses således som redskaber i forhold til at udvikle ovennævnte viden, færdigheder og kompetencer. Undervisningen afholdes i størst muligt omfang og på alle niveauer af aktive forskere. Endvidere er alt projektarbejde forankret i forskningsmiljøerne på Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi samt Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi samt Institut for Mekanik og Produktion. Mål: Viden

• En bachelor i idræt skal have forskningsbaseret viden om teori, metode og praksis inden for følgende naturvidenskabelige, sundhedsvidenskabelige, samfundsvidenskabelige og læringsteoretiske/didaktiske områder: • Grundlæggende fysiologi og anatomi samt arbejds- ,

træningsfysiologi og ergonomi.

• Idrætsbevægelsernes biomekanik og motoriske styring.

• Det neuro-mekaniske grundlag for motorisk læring

• Idræt i relation til det brede sundhedsbegreb.

• Læringsteori og didaktik.

• Coaching og teambuilding.

• Videnskabsteori og videnskabelig metode

• Idræt i et samfundsperspektiv.

• Human og socialpsykologiske perspektiver på idræt.

• Repræsentative praktiske idrætsgrene, samt idrætten som dannelsesfag.

• Dannelsesmæssigt potentiale i koblinger mellem idrætspraktik og idrætsteori.

• En bachelor i idræt kan forstå og reflektere over teori, metode og praksis indenfor vidensfeltet, og med udgangspunkt i denne refleksion, skabe mulighed for personlige perspektiver på idrætsfeltets muligheder.

4

Færdigheder:

• Kan anvende fagområdets videnskabelige metoder i forhold til at identificere og analysere komplekse problemstillinger ved idrætsaktivitet.

• Kan kvantificere effekter af fysisk aktivitet ved hjælp at fysiske tests i felten eller i laboratoriet.

• Kan definere og designe idrætsrelevante undersøgelser eller forsøg på videnskabeligt grundlag og gennemføre disse med videnskabelige undersøgelsesmetoder.

• Kan anvende idræt som sundhedsfremmende redskab.

• Kan, med udgangspunkt i læringsteoretiske og didaktiske overvejelser, tilrettelægge, gennemføre og evaluere idrætsundervisning, træning og formidling.

• Kan kommunikere hensigtsmæssigt og situationsbestemt i idrætslige sammenhænge.

• Kan demonstrere egenfærdigheder i udvalgte idrætsdiscipliner (vandaktiviteter, boldspil, atletik, friluftsliv, gymnastik og dans).

• Kan vurdere situationsbestemte teoretiske og praktiske problemstillinger og udfordringer, samt begrunde og vælge relevante idrætsfaglige redskaber, med henblik på efterfølgende at iværksætte hensigtsmæssige idrætsrelaterede handlinger.

• Kan i faglig terminologi formidle faglige problemstillinger til fagfæller både mundtligt og skriftligt.

• Kan formidle idræt og idrætsrelevante problemstillinger i ikke-idrætsspecialiserede kontekster.

Kompetencer:

• En bachelor i idræt kan analysere, syntetisere og evaluere idrætsrelevante problemstillinger i en videnskabelig kontekst.

• En bachelor i idræt kan, ved hjælp af idrættens redskaber, håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- og arbejdssammenhænge.

• En bachelor i idræt kan implementere idrætslige aspekter i forskellige ikke-idrætslige kontekster.

• En bachelor i idræt kan indgå i faglige og tværfaglige relationer med relevante samarbejdspartnere i arbejdssituationer, såvel som i udviklings og forskningssituationer.

• En bachelor kan tage selvstændigt ansvar for konkrete

5

arbejdsopgaver i forbindelse med de nævnte situationer.

• En bachelor i idræt kan identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige konkrete lærings sammenhænge.

6

Kapitel 3: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse Uddannelsen er modulopbygget og tilrettelagt som et problembaseret studium. Et modul er et fagelement eller en gruppe af tværfaglige elementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point. Alle moduler indeholdende praksisområder er kombineret med teoriområder, med henblik på at sikre relevante koblinger mellem teori og praksis. Modulet afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer. Prøven er angivet og afgrænset i studieordningen. Uddannelsen bygger på en kombination af faglige, problemorienterede og tværfaglige tilgange og tilrettelægges ud fra nedenståedne arbejds- og evalueringsformer, der kombinerer færdigheder og faglig refleksion:

• forelæsninger • arbejde med idrættens praksisformer i teori og praksis • projektarbejde • opgaveløsning (individuelt og i grupper) • lærerfeedback • faglig refleksion

Uddannelsesoversigt: Alle moduler bedømmes gennem individuel gradueret karakter efter 7-trinssskalaen eller bestået/ikke bestået (B/IB). Alle moduler bedømmes ved ekstern prøve (ekstern censur) eller intern prøve (intern censur eller ingen censur).

Semester og

semester-tema

Modul ECTS Bedømmelse Prøve

1. Idrættens

mange aspekter

Projektmodul 1 – Idrættens mange aspekter/Various aspects of Sport and Physical Education

10 7-trinsskala Intern

Introduktion til problembaseret læring og forskningsmetode/ Introduction to Problem Based Learning and Research Methods

5 B/IB Intern

Idrætssociologi i teori og praksis (Friluftsliv)/ Sports sociology – Practice and Theory (Outdoor Activities).

5 B/IB Intern

Anatomi, fysiologi og sundhed/ Anatomi, Physiology and Health


Læringsteori i praktisk idræt (boldspil)/ Learning Aspects on Sport Practice (Ball Games)

5 B/IB Intern

2. Idræt og

præstation

Projektmodul 2A – Idræt og præstation (Valgmodul)/ Sport and Performance (Elective module)

15 7-trinsskala Ekstern

Projektmodul 2B - Idræt og talentudvikling (Valgmodul)/


7

Talent Development in Sports (Elective module) Biomekanik i teori og praksis 1 (Vandaktiviteter)/ Biomechanics – Practice and Theory in Sports 1 (Water Activities)

5 B/IB Intern

Arbejds- og træningsfysiologi i teori og praksis 1 (Atletik)/ Exercise Physiology - Theory and Practice in Sports 1 (Athletics)

5 B/IB Intern

Samfundsvidenskabelig teori og praksis i idrætten (Dans og Gymnastik)/ Social science – Theory and Practice in Sports (Dance and Gymnastics)


3. Idræt og motorisk læring

Projektmodul 3 – Neuro-mekaniske og didaktiske perspektiver på motorisk læring/ Neuro-mechanical and Didactical Aspects on Motor Learning


Psykologi i teori og praksis (Vandaktiviteter)/ Psychology - Theory and Practice in Sports (Water Activities)

5 B/IB Intern

Biomekanik i teori og praksis 2 (Boldspil)/ Biomechanics – Practice and Theory in Sports 2 (Ball Games)


Neurofysiologi i teori og praksis (Dans og gymnastik) Neurophysiology – Theory and Practice in Sports (Dance and Gymnastics)

5 B/IB Intern

4. Formidling, læring og didaktik i

idræt

Projektmodul 4 - Formidling, læring og didaktik i idræt/ Teaching, Learning and Didactics in Sports and/or Physical Education


Psykologi og coaching i teori og praksis (Boldspil) Psychology and Coaching – Theory and Practice in Sports (Ball Games)

5 B/IB Intern

Læringsteori og didaktik i praktisk idræt (Atletik)/ Learning and Didactics - Theory and Practice in Sports (Athletics)


Arbejds- og træningsfysiologi i teori og praksis 2 (Dans og

5 B/IB Intern

8

gymnastik) Exercise Physiology - Theory and Practice in Sports 2 (dance and Gymnastics)

5. Empirisk metode i

idræt

Projektmodul 5 – Registrering, analyse og vurdering af relevante data ved fysisk aktivitet/ Registration, Analysis and Evaluation of Relevant Data During Physical Activity.


Anvendt træningsfysiologi og idrætsinformatik/ Applied Exercise Physiology and Sport Informatics

5 B/IB Intern

Motivation til vedvarende fysisk aktivitet/ Motivation for Lifelong Physical Activity

5 B/IB Intern

Videnskabelig metode og statistik/ Scientific Methods and Statistics


6. Arbejde,

samarbejde og sundhed

Bachelorprojekt - Den videnskabelige undersøgelse/ The Scientific Study


Teams og teambaseret arbejde i teori og praksis/Teams and Team-based Work in Theory and Practice


Ergonomi/ Ergonomics

5 B/IB Intern

SUM 180 Moduler indeholdende videnskabsteori og videnskabelig metode er placeret på henholdsvis 1. semester og 5. semester. 1. semestermodulet ”Introduktion til problembaseret læring og forskningsmetode”, samt 5. semester modulet ”Videnskabelig metode og statistik”, opfylder således folketingets krav på dette område. Modulerne har, som beskrevet, et omfang på 5 ECTS hver. På 2. semester kan de studerende vælge mellem to projekter med to forskellige projektbeskrivelser. Dette indebærer at studieordningen indeholder 15 ECTS valgfag.

9

Modulbeskrivelser 1. semester Titel: Projektmodul 1 – Idrættens mange aspekter/Various aspects of Sport

and Physical Education Forudsætninger: Optagelse på BSc. Idræt. Mål: Læringsmål for studerende der gennemfører modulet:

Viden De studerende skal have viden om:

• metoder til organisering af gruppearbejde og samarbejde med vejleder • de i projektrapporten anvendte idrætsrelaterede, sundhedsrelaterede,

naturvidenskabelige, humanistiske og samfundsvidenskabelige begreber.

• de i projektrapporten anvendte naturvidenskabelige, humanistiske og samfundsvidenskabelige modeller, teorier eller metoder.

• udvalgte idrætsfaglige problemstillinger.

Færdigheder De studerende skal kunne:

• anvende projektarbejde som arbejdsform. • indsamle, strukturere og formidle idrætsfaglig viden. • anvende metoder til videnstilegnelse i forbindelse med projektarbejdet. • vælge metoder til organisering af gruppesamarbejde og samarbejde

med vejleder samt til løsning af eventuelle gruppekonflikter. • argumentere for valgte fremgangsmåder til skriftlig, grafisk og mundtlig

formidling af projektets arbejdsresultater. • identificere og formulere et idrætsfagligt problem for problemorienteret

projektarbejde.

Kompetencer De studerende skal kunne:

• tilegne sig ny viden og færdigheder relateret til projektarbejdet selvstændigt.

• analysere egen læringsproces. • indgå selvstændigt i gruppebaseret projektarbejde.

Undervisningsform: Projektet er overordnet inddelt i to dele adskilt af et ruskursus:

Del 1 omfatter de første uger af projektet, hvor de studerende arbejder med definition, analyse og problemformulering for en specifik idrætsfaglig problemstilling. Derudover skal de studerende deltage i en obligatorisk erfaringsopsamling. Analysen af de idrætsfaglige problemstillinger skal beskrives i en kortfattet rapport/arbejdsdokumenter. Del 1 afsluttes med et obligatorisk statusseminar. I del 2 af projektet udarbejder de studerende en projektrapport hvor de kommer med løsningsforslag for den valgte problemstilling. De studerende skal igen udarbejde en procesanalyse. Midtvejs i del 2 skal de studerende deltage i en obligatorisk erfaringsopsamling samt et obligatorisk statusseminar.

10

Projektrapporten forventes at forholde sig til projektets tema og semestrets kursusforløb, i et omfang der er relevant i forhold til projektets problemstilling. Udover denne rapport skal de studerende udarbejde en procesanalyse, som analyserer erfaringer med problemorienteret gruppearbejde. Der er til hver projektgruppe tilknyttet en proces- og fagvejleder, som vil have ansvar for at vejlede gruppen i håndtering af det problembaserede projektarbejde og primært have fokus på idrætsspecifikke begreber og metoder. Hver gruppe får også tildelt en kontekstuel vejleder, som primært vil have fokus på arbejdet med projektets samfundsmæssige perspektiver.

Prøveform: Mundtlig, intern prøve med udgangspunkt i projektrapporten og

procesanalysen, og endvidere som angivet under projektprøver i eksamensordningen.

Der bedømmes efter 7-trinsskalaen.

Vurderingskriterier: Er angivet i rammestudieordningen.

11

Titel: Introduktion til problembaseret læring og forskningsmetode/ Introduction to Problem Based Learning and Research Methods Forudsætninger: Optagelse på Bsc. Idræt Mål: Læringsmål for studerende der gennemfører modulet:

Viden • skal kunne forklare grundlæggende teoretiske principper for

problembaseret og projektorienteret læring • skal have viden om principper og redskaber til styring af projektarbejde i

grupper • skal have viden om udvalgte idrætsfaglige problemstillinger • skal have viden om udvalgte metoder indenfor samfundsvidenskab,

naturvidenskab og humaniora • skal have viden om udvalgte videnskabsteoretiske paradigmer indenfor

samfundsvidenskab, naturvidenskab og humaniora

Færdigheder • skal kunne identificere og formulere idrætsfaglige problemstillinger • skal kunne søge og behandle idrætsfaglig information • skal kunne begrunde valg af kvantitative og kvalitative metoder til

indsamling og analyse af data relateret til en given idrætsfaglig problemformulering

• skal kunne tilrettelægge en undersøgelse af en konkret idrætsfaglig problemstilling

• skal kunne anvende konkrete redskaber og principper til planlægning og styring af et problemorienteret projektarbejde.

• Skal kunne anvende teorier og metoder til understøttelse af egen og andres læreproces i et problemorienteret projektarbejde

Kompetencer

• skal kunne reflektere over brug af udvalgte videnskabsteoretiske paradigmer indenfor samfundsvidenskab, naturvidenskab og humaniora

• skal kunne indgå i teambaserede læreprocesser • skal kunne reflektere over egen læring og egne læringsbehov • skal kunne evaluere læringsudbytte af et problembaseret projektarbejde

og påpege eventuelle behov for ændringer. Undervisningsform: Undervisningen tilrettelægges som en kombination af forelæsninger,

workshops med studenterfremlæggelser samt gruppekonsultationer. Der kan tages udgangspunkt i konkrete idrætsfaglige cases.

Prøveform: Skriftlig intern prøve, i form af en individuel læringsportfolio der afleveres ved

semestrets afslutning. Aktiv deltagelse i obligatoriske studenterfremlæggelser på modulet er en

forudsætning for at få den individuelle læringsportfolio bedømt. Prøven vurderes som bestået/ikke bestået (B/IB).


12

Titel: Idrætssociologi i teori og praksis (Friluftsliv)/ Sports Sociology – Practice and Theory (Outdoor Activities). Forudsætninger: Optagelse på BSc. Idræt Mål: At give den studerende praktisk erfaring samt en grundlæggende viden om og

forståelse for friluftsliv samt en teoretisk indsigt i friluftsliv som pædagogisk middel og bevægelsesform. At de studerende får viden om sociologiske teorier der beskriver rammerne for det senmoderne samfund samt indsigt i befolkningens idrætsvalg. At de studerende kan placere friluftliv og friluftsaktiviteter i denne udvikling.

Læringsmål for studerende der gennemfører modulet:

Viden De studerende skal have grundlæggende viden om:

• Befolkningens idrætsvaner og udviklingen i friluftslivsaktiviteter • Grundlæggende idrætssociologiske teorier og metoder (Giddens og

Bourdieu) • Idrættens organisering i Danmark herunder organiseringen af

friluftslivet. • Forskellige idrætstyper og motiver til deltagelse. • Regler for friluftsliv og naturbenyttelse

Færdigheder • skal kunne arbejde med cases • skal kunne etablere en lejr • skal kunne orientere efter kort og kompas • skal kunne færdes sikkert på vandet i forskellige fartøjer i lukket farvand • skal kunne udfører basale klatrefærdigheder

Kompetencer

• skal have evne til at sætte valget af ”friluftsliv” hos forskellige aktører ind i en idrætssociologisk forståelses ramme og perspektivere til andre aktivitetsformer.

• skal have evne til at placere friluftlivet i en organisatorisk ramme og perspektivere til andre samfundsområder.

• skal have evne til at formulere og udføre korte specifikke friluftslivsaktiviteter for en særlig målgruppe.

Undervisningsform: • Kurset har som udgangspunkt en adskillelse af den teoretiske og

praktiske del, men i de enkelte kursusgange vil der blive refereret til begge fagområder.

• Undervisningen er en kombination af praktisk friluftsliv med teoretiske vinkler og sammenkoblingen af disse herimellem. Ydermere vil teorien blive koblet med andre idrætsaktiviteter, for at sætte idrætssociologi i et bredere perspektiv.

• Den praktiske del vil være friluftsaktiviteter i naturen, der vil blive koblet med det teoretiske vha. forelæsninger, gruppebaseret casearbejde og fremlæggelser.

13

Prøveform: Eksamen afvikles som en intern mundtlig el. skriftlig prøve. Prøven indeholder praktiske idrætselementer og kan afvikles i grupper.

Prøven vurderes som bestået/ikke bestået (B/IB).


14

Titel: Anatomi, fysiologi og sundhed/ Anatomi, Physiology and Health Forudsætninger: Optagelse på B.sc. Idræt Mål: Læringsmål for studerende der gennemfører modulet:


• Sundhedsbegreberne og sammenhængen mellem fysisk aktivitet og sundhed.

• Sundhed i en samfundsmæssig udviklingskontekst. • Anbefalingerne om fysisk aktivitet i relation til forskellige grupper i

samfundet. • Generel ledlære. • Anatomi af led, skelet og muskler omkring udvalgte led og dele af

skelettet. • Cellens fysiologi. • Udvalgte humane organsystemers fysiologi. • Næringsstoffer og deres fordøjelse. • Energistofskiftet i hvile og under fysisk arbejde.

Færdigheder

De studerende skal kunne: • Arbejde med cases omkring anatomi, fysiologi, fysisk aktivitet og

sundhed. • Foretage enkle målinger af idræts- og sundhedsrelaterede parametre

under hvile og fysisk aktivitet.


• Anvende sundhedsbegreberne og anbefalingerne angående fysisk aktivitet.

• Anvende sammenhængen mellem fysisk aktivitet og sundhed i et historisk perspektiv.

• Tilegne sig ny viden omkring anatomi til at bruge anatomiske betegnelser i beskrivelse af muskler, led og dele af skelettet der indgår i en simpel bevægelse.

• Undervisningsform: Undervisningen kan indeholde forelæsninger, opgaveregning, casearbejde og

feltarbejde. Prøveform: Mundtlig eller skriftlig intern prøve. 7 trinsskalaen.


15

Titel: Læringsteori i praktisk idræt (boldspil)/ Learning Aspects on Sport Practice (Ball Games) Forudsætninger: Optagelse på Bsc. Idræt Mål: Læringsmål for studerende der gennemfører modulet:

Viden De studerende skal have grundlæggende viden om

• Karakteristika ved forskellige boldspil • Grundlæggende tekniske elementer i udvalgte boldspil • Grundlæggende taktiske elementer i udvalgte boldspil • Mentale elementer i udvalgte boldspil • Læringsteoretiske paradigmer • Didaktik og fagdidaktik

Færdigheder De studerende skal kunne

• Udføre grundlæggende tekniske og taktiske færdigheder indenfor udvalgte boldspil.

• Udarbejde boldspilsøvelser med udgangspunkt i forskellige læringsteoretiske tilgange

• Planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb i boldspil. • Vælge hensigtmæssige læringsteoretiske tilgange i forhold til den

konkrete kontekst • Fungere selvstændigt i forhold til at tilpasse undervisning og øvelser til

den konkrete dynamiske situation • Formidle konkrete læringsteoretiske og didaktiske problemstillinger

indenfor boldspil til relevante målgrupper. • Diskutere læringsteoretiske og didaktiske problemstillinger med

undervisere og medstuderende. • Reflektere over egen læring • Reflektere over og forstå boldspillenes særlige potentiale i forhold til

forskellige læringstilgange • Reflektere over og forstå boldspillenes muligheder og begrænsninger i

et didaktisk og fagdidaktisk perspektiv


• anvende udviklet viden og færdigheder indenfor boldspil i andre idrætskontekster.

• indgå i samarbejdsrelationer omkring undervisning og formidling i idrætslige sammenhænge

• tilegne sig ny viden og færdigheder i forløbets undervisning. • Perspektivere læringsteorier til andre idrætsgrene • Perspektivere læringsteorier til egen læring

Undervisningsform: Kursets undervisningsform er overordnet en kombination mellem teori og

praktik. Som konsekvens af dette, vil de konkrete undervisningsformer kunne bestå af:

16

• Teoretiske forelæsninger med øvelser og vejledning. • Underviserstyrede praksisforløb med tilknyttet evaluering, feed-back og

faglig refleksion fra/med undervisere. • Undervisningsforløb gennemført af studerende i grupper, med brug af

medstuderende som medier.

Prøveform: Eksamen afvikles som en intern mundtlig el. skriftlig prøve. Prøven indeholder

praktiske idrætselementer og kan afvikles i grupper. Prøven vurderes som bestået/ikke bestået (B/IB).


17

2. semester Titel: Projektmodul 2A – Idræt og præstation (Valgmodul)/ Sport and Performance

(Elective module) Forudsætninger: Undervisningen tager udgangspunkt i læringsmålene for kurser og

projektmoduler på tidligere semestre Mål: Læringsmål for studerende der gennemfører modulet:


• Forskellige teorier, metoder og strategier til anvendelse ved optimering af kroppens fysiske præstationsevne

• Hvordan kroppens fysiske præstationsevne kan vurderes gennem målinger og tests


• Anvende målinger og tests til at vurdere fysisk præstationsevne. • Analysere og vurdere indsamlede data i forhold til relevant teori og

derigennem løse det formulerede problem og dokumentere dette i tale og på skrift


• Anvende træningsfysiologisk og biomekanisk teori til at analysere en problemstilling, formulere et problem og opstille en løsningsmetode i relation til optimering af fysisk præstationsevne.

• Reflektere over indsamlede data samt formidle og diskutere disse med inddragelse af træningsfysiologisk og biomekanisk teori vedr. optimering af fysisk præstationsevne.

• Tage ansvar for og indgå i samarbejdsrelationer omkring projektdesign, dataindsamling, analyse og formidling af resultater.

• Selvstændigt tilegne sig ny viden og færdigheder relateret til optimering af fysisk præstationsevne.

Undervisningsform: Projektarbejdet omfatter:

• Valg af en problemstilling med relation til projektenhedens tema • Udarbejdelse af en projektrapport, der præsenterer en afgrænsning af

projektets problemstilling, teorigrundlag, problemformulering og hypotese(r), indsamling af og analyse af data/information, analyser, diskussion, konklusioner og perspektivering

Projektrapporten forventes at forholde sig til semesterets tematiske kursusforløb, i et omfang der er relevant i forhold til projektets problemstilling.

Prøveform: Mundtlig, ekstern prøve med udgangspunkt i projektrapporten og som angivet under projektprøver i eksamensordningen.

Bedømmelse efter 7-trinsskalaen. Vurderingskriterier: Er angivet i rammestudieordningen.

18

Titel: Projektmodul 2B - Idræt og talentudvikling (Valgmodul)/ Talent Development in Sports (Elective module) Forudsætninger: Undervisningen tager udgangspunkt i læringsmålene for kurser og



• Samfundsmæssige samspil mellem eliteidræt, talentudvikling og breddeidræt.

• Talentdefinitioner og –paradigmer • Talentudviklingsmodeller og –teorier

De studerende skal have forståelse for: • Talentudviklingspradigmers betydning for udvikling af talenter. • Anerkendte teorier og modeller der knytter sig til talentudvikling og

ekspertpræstationer • Eliteidrættens organisering internationalt og i Danmark.

Færdigheder

De studerende skal kunne: • Anvende relevante teorier og/eller modeller ift. Talentudvikling og/eller

ekspertpræstationer. • Analysere og vurdere indsamlet empiri ift. relevante teorier og metoder. • Diskutere talentudviklingsparadigmer og –teorier ift. indsamlet empirisk

information • Forholde sig selvstændigt til eliteidrættens betydning for samfundet og

idrætten. • Reflektere over samspillet mellem eliteidrætten og talentudviklingens

rolle i samfundet.


• Anvende teorier og/eller modeller til at beskrive hvorledes menneskets præstationsevne kan udvikles og optimeres indenfor en humanistisk-samfundsvidenskabelig kontekst.

• Tage ansvar for og indgå i samarbejdsrelationer omkring projektdesign, dataindsamling, analyse og formidling af resultater.

• Selvstændigt tilegne sig ny viden og færdigheder relateret til talentudvikling.

Undervisningsform: Projektarbejdet omfatter:

• Valg af en problemstilling med relation til projektenhedens tema • Udarbejdelse af en projektrapport, der præsenterer en afgrænsning af

projektets problemstilling, teorigrundlag, problemformulering og hypotese(r), indsamling af og analyse af data/information, analyser, diskussion, konklusioner og perspektivering


19

Prøveform: Mundtlig, ekstern prøve med udgangspunkt i projektrapporten og som angivet under projektprøver i eksamensordningen.

Bedømmelse efter 7-trinsskalaen. Vurderingskriterier: Er angivet i rammestudieordningen.

20

Titel: Biomekanik i teori og praksis 1 (Vandaktiviteter)/ Biomechanics – Practice and Theory in Sports 1 (Water Activities) Forudsætninger: Undervisningen tager udgangspunkt i læringsmålene for kurser og


Viden De studerende skal have grundlæggende viden om

• Vektor- og integralregning som forudsætning for teoretisk forståelse af biomekaniske principper

• Biomekaniske principper i vand og på land, herunder • Kræfter og kraftmomenter • Fritlegeme-diagrammer og ligevægt • Kinematik • Stivlegeme-kinematik • Materialer og elasticitet

• De fire grundlæggende færdigheder inden for vandaktiviteter • Elementskift • Vejrtrækning • Balance • Bevægelse

Forståelses- og refleksionsfeltet

• Reflektere over og forstå forskellen mellem bevægelse i vand og på land

• Reflektere over og forstå sammenhængen mellem udvikling af vandaktiviteter, de fire grundlæggende færdigheder og biomekaniske principper


• Bevæge sig sikkert og fortroligt i vand. • Indgå og gennemføre en konkurrence i vand. • Gennemføre biomekaniske beregninger relevante for

bevægelsessituationer i vand og på land. • Planlægge, gennemføre og evaluere vandaktiviteter. • Diskutere vandaktiviteter ud fra biomekaniske principper • Reflektere over fysiologiske krav med udgangspunkt i biomekanisk

analyse Kompetencer De studerende skal kunne:

• anvende udviklet viden og færdigheder inden for vandaktiviteter i andre idrætskontekster.

• Vurdere aktiviter ud fra fysiologiske krav gennem biomekanisk analyse • Perspektivere biomekaniske pricipper til andre idrætskontekster

21

Undervisningsform: Kursets undervisningsform er overordnet en kombination mellem teori og praktik. Som konsekvens af dette, vil de konkrete undervisningsformer kunne bestå af:

• Teoretiske forelæsninger med øvelser og vejledning. • Underviserstyrede praksisforløb el workshops med tilknyttet evaluering,

feed-back og faglig refleksion fra/med undervisere. • Undervisningsforløb gennemført af studerende i grupper, med brug af





22

Titel: Arbejds- og træningsfysiologi i teori og praksis 1 (Atletik)/ Exercise Physiology - Theory and Practice in Sports 1 (Athletics) Forudsætninger: Undervisningen tager udgangspunkt i læringsmålene for kurser og


Viden De studerende skal have grundlæggende viden om • Karakteristika ved forskellige atletik discipliner • Tekniske elementer i udvalgte atletik discipliner • Fysiologien ved forskellige atletik discipliner • Og forståelse af fysiologien af de relevante organsystemers funktion,

samspil og respons ved fysisk aktivitet. • Og forståelse af de fysiologiske resultater af akut og kronisk fysisk

aktivitet.

Færdigheder

De studerende skal kunne • Udføre grundlæggende tekniske og taktiske færdigheder indenfor

udvalgte atletik discipliner • Udarbejde atletik-øvelser med udgangspunkt i relevant træningsfysiologi • Udarbejde træningsprogrammer der øger præstationsevnen i forskellige

fysiske aktiviteter. • Give råd og vejledning om resultatet af træning og fysisk aktivitet, både i

forbindelse med fysisk præstationsevne og i sundhed og rehabilitering.


• Anvende og perspektivere viden og færdigheder indenfor atletik i andre idrætskontekster.

• Kunne perspektivere træningsfysiologien til andre idrætsgrene



• Teoretiske forelæsninger med øvelser og vejledning. • Underviserstyrede praksisforløb el workshops med tilknyttet evaluering,






23

Titel: Samfundsvidenskabelig teori og praksis i idrætten (Dans og Gymnastik)/ Social science – Theory and Practice in Sports (Dance and Gymnastics) Forudsætninger: Undervisningen tager udgangspunkt i læringsmålene for kurser og

projektmoduler på tidligere semestre Mål: De studerende skal kunne placere og problematisere den nuværende

kropskultur i en historisk og sociologisk ramme. De studerende skal kunne placere og perspektivere dansk elitesportspolitik i en historisk ramme samt kunne analysere talentudvikling i et bredt perspektiv.

Læringsmål for studerende der gennemfører modulet:


• Kropskulturens historiske udvikling med særligt fokus på traditioner, og værdier samt kropsopfattelser og udtryk i det senmoderne samfund

• Dopingkulturens bagrund og nuværende figuration. • Forskellige talentudviklingsparadigmer • Kropsfænomenologi og sportificering • Fittneskultur og kropsdyrkelsen • Udviklingen fra klubkultur til subkultur. Fra foreningsidræt til

gadeidræt • Idrættens dannelsesmæssige kvaliteter • Generelle stilarter indenfor springgymnastik, redskabsgymnastik

rytmisk gymnastik og dans • Dansens mange perspektiver og udtryksformer • Labans bevægelsesteorier • Krop, leg og læring

Færdigheder

• At anvende forskellige analysemetoder der kan synliggøre talentudviklingsmiljøers potentialer.

• Gymnastiske færdigheder og tidstypiske bevægelsesformer i tidligere og nutidig kultur / subkultur (fra springgymnastik til parcour)

• Udføre grundlæggende former for traditionelle og også nyere former for dans og rytmisk gymnastik

• Skabe lege og bevægelsesaktiviteter med forskellige funktioner og formål i relationsarbejde og formidling

• Planlægge, gennemføre og evaluere træningøvelser og - programmer indenfor musikopvarmning, fysisk grundtræning til musik, fittnes, aerobic, dance, m.m. og med sigte på forskellige målgrupper

• Fremvise forskellige former for performane og iscenesættelse indenfor såvel dans som gymnastik , med fokus på kropsligt udtryk / nonverbal kommunikation

• Udføre tværdisciplinære idrætslige aktiviteter som ”Bold og dans”

24

• Udføre og konstruere drama-ekspressive aktiviteter og kropsteater på baggrund af udtryksmæssige aktiviteter / nonverbal kommunikation, improvisation m.v.

• Reflektere over egen læring • Reflektere over idrættens betydning og værdi i relation til individ,

institution og samfund • Reflektere over og forstå idrættens betydning i relation til

moderniteten, subjektiviseringen og globaliseringen • Reflektere over begreber som ”Kampen, legen, dansen og

fordybelsen” • Reflektere over dansens og gymnastikkens mange udtryksformer • Reflektere over æstetikbegrebet i relation til dans og behændighed

til musik • Reflektere over praktisk – musiske læringsformer, proces og produkt • Reflektere over motivationsformer i forhold til selve formidlerrollen

og underviserens personlighedsmæssige kompetencer i relationsarbejdet.

• Reflektere over og forstå gymnastikkens og dansens særlige kulturbestemte formidlingsformer og underviserrollen i tilknytning hertil.

• Reflektere over idrætsformidlerens rolle som kulturbærer og kulturskaber

• Reflektere over og forstå gymnastikkens og dansens muligheder og begrænsninger i et didaktisk og fagdidaktisk perspektiv.

Kompetencer • Kunne perspektivere og problematisere kropskulturen i en moderne

kontekst. • Anvende udviklet viden og færdigheder indenfor gymnastik, dans og

kropskultur og være i stand til at transformere disse over i andre bevægelsesrum / idrætsrum.

• indgå i samarbejdsrelationer omkring etableringen af udtryksmæssig performance og træningsprogrammer

• tilegne sig ny viden og færdigheder gennem kreative læringsprocesser.

• Perspektivere gymnastik, dans og kropskultur i bredere samfundsmæssigt perspektiv

• Perspektivere egen læring.



• Teoretiske forelæsninger med øvelser og vejledning. • Underviserstyrede praksisforløb el. workshops med tilknyttet evaluering,



25


Prøven vurderes efter 7-trinsskalaen. Vurderingskriterier: Er angivet i rammestudieordningen.

26

3. semester Titel: Projektmodul 3 – Neuro-mekaniske og didaktiske perspektiver på

motorisk læring/ Neuro-mechanical and Didactical Aspects on Motor Learning

Forudsætninger: Undervisningen tager udgangspunkt i læringsmålene for kurser og


Viden • skal have grundlæggende viden om og forståelse af hvorledes motorisk

læring manisfesterer sig i nervesystemet, herunder hvilke neuronale mekanismer samt hvilke dele af nervesystemet, der er involveret i de motoriske læringsprocesser.

• skal have en grundlæggende neurofysiologisk og biomekanisk viden om og kvalitativ forståelse af bevægelsers mekanik og motoriske styring..

• skal have en grundlæggende læringsteoretisk / idrætsdidaktisk viden om og forståelse af forskellige læringsstrategier relevante for motorisk læring.

• skal have en grundlæggende forståelse af sammenhængen mellem nervesystemets funktion og effektiv motorisk læring

Færdigheder

• skal kunne anvende læringsteoretisk og idrætsdidaktisk viden til at opstille forskellige typer af læringsforløb i forbindelse af motorisk læring af nye bevægelser.

• skal kunne anvende simple kvantitative metoder til at dokumentere progressionen i et motorisk læringsforløb.

• skal kunne vurdere effekten af motorisk læring både i en neuro-mekanisk kontekst samt i en læringsteoretisk / idrætsdidaktisk kontekst.

Kompetencer

• skal selvstændigt kunne tilegne sig ny og avanceret læringsteoretisk/idrætsdidaktisk samt neuro-mekanisk viden.

• skal kunne tilrettelægge og udføre undervisning indenfor idrættens praksisdiscipliner udfra grundlæggende læringsteoretisk / idrætsdidaktisk samt neuro-mekanisk viden og forståelse

• skal kunne rådgive på et læringsteoretisk / idrætsdidaktisk samt neuro-mekanisk grundlag i forbindelse med aktiviteter hvori der indgår motorisk læring.

Undervisningsform: Projektarbede med vejledning. Projektet indledes med at hver projektgruppe i samarbejde med vejlederen skal vælge en relativt kompliceret bevægelsesfærdighed, som gruppens medlemmer enten selv skal lære eller som gruppens medlemmer træner med en udvalgt gruppe af personer. Projektet bør omfatte følgende emner afgrænset i forhold til den opstillede problemstilling:

• en karakteristik af den valgte bevægelsesfærdighed og dens koordination ud fra en biomekanisk og en neuro-motorisk synsvinkel

27

• dokumentation af de praktiske trænings- og læringsmetoder, der anvendes, samt en sammenligning med teoretiske læringsmodeller.

• En beskrivelse af læringsprocessen i relation til nerve-muskel-skeletsystemets funktion

• Kvalitativ og/eller kvantitativ dokumentation af læringsforløbet ved hjælp af udvalgte parametre og eventuelt en evaluering af de basale motoriske egenskaber i relation til den individuelle læringsevne.

• Diskussion af de(n) valgte læringsmetode(r) samt eventuelle alternative indlæringsmetoder i relation til deres effektivitet.

Prøveform: Mundtlig, intern prøve med udgangspunkt i projektrapporten og som angivet

under projektprøver i eksamensordningen. Prøven vurderes efter 7-trinsskalaen. Vurderingskriterier: Er angivet i rammestudieordningen.

28

Titel: Psykologi i teori og praksis (Vandaktiviteter)/ Psychology - Theory and Practice in Sports (Water Activities) Forudsætninger: Undervisningen tager udgangspunkt i læringsmålene for kurser og

projektmoduler på tidligere semestre. Mål: Læringsmål for studerende der gennemfører modulet:

Viden Vidensfeltet:

• De studerende skal have grundlæggende viden om samspillet mellem kroppen og de psykologiske processer

• formidling ift. bevægelsesudvikling i vandaktiviteter • sensomotorik og feedback • mentale elementer i udvalgte discipliner

Forståelses og refleksionsfeltet: • forstå samspillet mellem bevægelsesudvikling og mentale processer. • forstå hvordan et mentalt perspektiv kan inddrages i vandaktiviteter. • forstå sammenhængen mellem sensomotorik og feedback

Færdigheder

De studerende skal kunne • bevæge sig energi-økonomisk i vand. • planlægge, gennemføre og evaluere personlige udviklingsforløb i

vandaktiviteter. • udarbejde og afvikle mentaltræningsøvelser med udgangspunkt i

kognitiv teori. • udarbejde og afvikle vandaktiviteter med baggrund i viden om

sensomotorik. • diskutere læringsteoretiske og psykologiske problemstillinger. • reflektere over egne og andres psykologiske processer. • reflektere over og forstå samspillet mellem bevægelsesudvikling og

mentale processer. • reflektere over hvordan et mentalt perspektiv kan inddrages i

vandaktiviteter. • reflektere over sammenhængen mellem sensomotorik og feedback


• anvende udviklet viden og færdigheder indenfor vandaktiviteter i andre idrætskontekster.

• indgå i en hensigtsmæssig samarbejdsrelation omkring et udviklingsforløb.

• vurdere aktiviteter ud fra et psykologiske perspektiv • perspektivere kognitive problemstillinger til andre idrætskontekster



• Teoretiske forelæsninger med øvelser og vejledning. 29

• Underviserstyrede praksisforløb el. workshops med tilknyttet evaluering, feed-back og faglig refleksion fra/med undervisere.

• Undervisningsforløb gennemført af studerende i grupper, med brug af medstuderende som medier.


Prøven vurderes som bestået/ikke bestået (B/IB). Vurderingskriterier: Er angivet i rammestudieordningen.

30

Titel: Biomekanik i teori og praksis 2 (Boldspil)/ Biomechanics – Practice and Theory in Sports 2 (Ball Games) Forudsætninger: Undervisningen tager udgangspunkt i læringsmålene for kurser og



• Korrekte definitioner af energi, arbejde, effekt og virkningsgrad. • Det funktionelle princip bag kinetiske kæder, svingsløjfer og

segmentenergier • Korrekte definitioner af dynamik og impuls samt disses anvendelser i

forbindelse med hop, balance og stødfænomener. • Definitionerne af impulsbevarelse og restitutionskoefficient. • Centrale begreber fra strømningslæren som Reynolds tal, viskositet,

turbulens, strømningsmodstand, drag- og liftkoefficienter og Magnus-effekt.

• Anvendelse af computere til simulering af biomekaniske fænomener • Biomekanisk perspektiv på tekniske elementer i boldspil • Biomekanikkens relevans i forhold til teknikudvikling i forskellige boldspil • Biomekanikkens betydning for didaktiske overvejelser ved

teknikundervisning i boldspil

Færdigheder

De studerende skal kunne: • Udføre beregninger omfattende relationer mellem energi, arbejde, effekt

og virkningsgrad. • Udføre beregninger af stødfænomener indeholdende hastigheder,

masser og restitutionskoefficienter. • Vurdere om strømninger er laminare eller turbulenter. • Estimere luftmodstand og lift på flyvende objekter. • Udvikle simple regneark til simulering af fænomener, som udvikler sig i

tiden. • Koble biomekanisk viden til teknikudvikling i boldspil • Udføre tekniske elementer i boldspil i biomekanisk korrekte bevægelser • Udarbejde tekniske boldspilsøvelser med fokus på biomekanisk

perspektiv • Vælge hensigtsmæssige biomekaniske tilgange i forhold til den

konkrete boldspilssituation • Fungere selvstændigt og ansvarligt i forhold til at udvælge og benytte

biomekaniske redskaber i konkrete boldspils kontekster • Formidle konkrete biomekaniske problemstillinger indefor boldspil i

relevante kontekster • Diskutere boldspil og biomekaniske aspekter af disse, med undervisere,

medstuderende og andre relevante aktører

Kompetencer

31

De studerende skal kunne: • Anvende viden om energi, arbejde, effekt og virkningsgrad til vurdering af

idrætspræstationer. • Anvende viden om kinetiske kæder til formidling af slag- og

sparketeknikker. • Anvende viden om impuls, stødfænomener og restitutionskoefficient til

formidling af teknikker vedrørende hop, balance samt slag- og sparketeknikker.

• Anvende viden om strømninger til formidling af teknik i boldspil og forklaring af almindelige fænomener vedrørende flyvende bolde.

• Anvende udviklet viden og færdigheder indenfor boldspil i et biomekanisk perspektiv, i andre idrætslige kontekster.

• Indgå i og tage ansvar for samarbejdsrelationer omkring undervisning, formidling og udvikling i idrætslige sammenhænge.

• Udvikle ny viden omkring beslægtede emner, med udgangspunkt i modulets faglige indhold.








32

Titel: Neurofysiologi i teori og praksis (Dans og gymnastik) Neurophysiology – Theory and Practice in Sports (Dance and Gymnastics) Forudsætninger: Undervisningen tager udgangspunkt i læringsmålene for kurser og


Viden • have en grundlæggende viden om og forståelse af det

neuroanatomiske og neurofysiologiske grundlag for humane bevægelser specifikt i forhold til gymnastik, dans og kropsbeherskelse

• have en grundlæggende viden om og forståelse af hvorledes den neuromuskulære kontrol af humane bevægelser er organiseret specifikt i forhold til gymnastik, dans og kropsbeherskelse

• have en grundlæggende viden om og forståelse af de mekanismer der ligger til grund for motorisk indlæring og hukommelse specifik i forhold til gymnastik, dans og kropsbeherskelse

• have en grundlæggende viden om og forståelse af hvorledes motoriske og indlæringsmæssige forhold påvirkes af kognitiv og emotionel status specifikt i forhold til gymnastik, dans og kropsbeherskelse

Færdigheder

• Koble neurofysiologisk viden til teknikudvikling i gymnastik, dans og kropsbeherskelse

• Anvende teori vedr.: (i) associativ hukommelse, (ii) det sensoriske og det motoriske system, (ii) læring og hukommmelse i praksis i forbindelse med undervisning i dans og gymnastik.

• Udføre tekniske elementer i gymnastik, dans og kropsbeherskelse i korrekt set ud fra neuro-motorisk perspektiv.

• Udarbejde tekniske øvelser indenfor gymnastik, dans og kropsbeherskelse med fokus på nervesystemets funktion

• Vælge hensigtsmæssige neurofysiologiske tilgange i forhold til den konkrete situation indenfor gymnastik, dans og kropsbeherskelse

• Fungere selvstændigt og ansvarligt i forhold til at udvælge og benytte neurofysiologiske redskaber i konkrete gymnastik, dans og kropsbeherskelse kontekster

• Formidle konkrete neurofysiologiske problemstillinger indenfor gymnastik, dans og kropsbeherskelse i relevante kontekster

• Diskutere gymnastik, dans og kropsbeherskelse og neurofysiologiske aspekter af disse, med undervisere, medstuderende og andre relevante aktører

Kompetencer

• Forbedre læreprocesserne ved praktiske aktiviteter (dans og gymnastik) ved at anvende avanceret videnskabelig baggrund I forhold til associativ hukommelse, det sensoriske og det motoriske system samt læring og hukommelse.

• Anvende udviklet viden og færdigheder indenfor gymnastik, dans og kropsbeherskelse i et neurofysiologisk perspektiv, i andre idrætslige kontekster.

• Indgå i og tage ansvar for samarbejdsrelationer omkring undervisning, formidling og udvikling i idrætslige sammenhænge.

33

• Udvikle ny viden omkring beslægtede emner, med udgangspunkt i modulets faglige indhold.







praktiske idrætselementer og kan afvikles i grupper. Prøven vurderes som bestået/ikke bestået (B/IB). Vurderingskriterier: Er angivet i rammestudieordningen.

34

4 semester Titel: Projektmodul 4 - Formidling, læring og didaktik i idræt/ Teaching, Learning and Didactics in Sports and/or Physical Education Forudsætninger: Undervisningen tager udgangspunkt i læringsmålene for kurser og



• Læringsteoretiske paradigmer og læringsteorier. • Didaktisk teori og didaktiske modeller. • Undervisningsprincipper og undervisningsmetoder.

De studerende skal have forståelse for: • Læringsteoretiske overvejelsers betydning for didaktiske valg. • Potentialet i forskellige læringstilgange i forhold til læringsudbyttet. • Forskellighed som et grundvilkår i forbindelse med undervisning og

formidling.


• Analysere og vurdere idrætspraksis ud fra et læringsteoretisk perspektiv.

• Anvende læringsteori og didaktisk teori som redskaber i undervisnings og formidlingskontekster.

• Forberede, gennemføre og evaluere idrætspraksis. • Forholde sig selvstændigt til, og reagere på skiftende omstændigheder i

konkrete undervisningssituationer. • Diskutere og formidle konkrete idrætsdidaktiske og læringsteoretiske

problemstillinger i forhold til medstuderende, undervisere og andre relevante aktører.

• Indsamle, analysere og vurdere empiri ift. relevante teorier og metoder


• Anvende tilegnet læringsteoretisk og didaktisk viden og færdigheder i andre idrætslige og ikke-idrætslige undervisnings og formidlingssammenhænge.

• Tage ansvar for, og indgå i samarbejdsrelationer omkring formidling og undervisning, baseret på læringsteoretiske og didaktiske overvejelser.

• Selvstændigt tilegne sig ny viden og færdigheder relateret til undervisning og formidling, igennem deltagelse i nye og ukendte aktiviteter.

Undervisningsform: Projektet omfatter 2 dele:

1. En praktisk teoretisk-teoretisk del, hvor projektgruppen gennemfører et undervisningsforløb i en specifik målgruppe, med udgangspunkt i en, på

35

forhånd udarbejdet problemformulering. Undervisningsforløbet fungerer som projektets empiriindsamlingsdel, og vil have et omfang på 6 x 2 undervisningstimer.

2. En teoretisk del der omfatter en læringsteoretisk og didaktisk analyse af og refleksion over praksisforløbets design og gennemførsel, i forhold til projektets problemstilling. Den teoretiske del udmunder i en skriftlig projektopgave.

Projektrapporten forventes at forholde sig til semesterets tematiske kursusforløb, i et omfang der er relevant i forhold til projektets problemstilling. Der er til hver projektgruppe tilknyttet en didaktisk vejleder, som typisk vil være den ansvarlige underviser for praksisområdet der arbejdes indenfor i projektet. Desuden er tilknyttet en læringsteoretisk vejleder.

Prøveform: Mundtlig, ekstern prøve med udgangspunkt i projektrapporten og som angivet

under projektprøver i eksamensordningen. Prøven vurderes efter 7-trinsskalaen.


36

Titel: Psykologi og coaching i teori og praksis (Boldspil)/ Psychology and Coaching – Theory and Practice in Sports (Ball Games) Forudsætninger: Undervisningen tager udgangspunkt i læringsmålene for kurser og


Viden Vidensfeltet: De studerende skal have grundlæggende viden om

• kulturpsykologi • eksistentialistisk psykologi • Reflektere over og forstå mulighederne for formidling af boldspil med

forskellige psykologiske tematiseringer • Reflektere over og forstå kulturs (identitet) betydning for udtryk i boldspil • Coachingteori og dennes læringsteoretiske grundlag • Reflektere over og forstå mulighederne i coaching som generelt

kommunikationsredskab. • Det kulturpsykologiske perspektivs muligheder for påvirkning af

arbejdskrav i boldspil • Coaching som læringsredskab i boldspil • Reflektere over og forstå det kulturpsykologiske perspektivs generelle

anvendelsespotentiale i boldspil • Reflektere over og forstå forskellige coachingtilganges muligheder og

begrænsninger ved anvendelse i boldspil.


• Analysere empiri i et kulturpsykologisk perspektiv • Analysere empirisk materiale med et eksistentialistisk perspektiv • Udarbejde boldspilsundervisning med udgangspunkt i forskellige

kulturanalyser • Udføre tekniske og taktiske elementer indenfor udvalgte boldspil, med

udgangspunkt i forskellige kulturtilgange til disse. • Planlægge, gennemføre og evaluere komplekse undervisningsforløb i

boldspil med et særligt psykologisk temaer. • Anvende coaching som et læringsredskab i boldspil. • Udarbejde boldspilsundervisning med særligt fokus på coaching som

læringsredskab. • Vurdere og udvælge hensigtsmæssige elementer i kulturpsykologien ift.

at konstruere kulturtypiske boldspilsøvelser. • Vurdere og udvælge hensigtsmæssige coachingtilgange ift. konkret

kontekst og mål. • Diskutere særlige psykologiske problemstillinger i relevante idrætslige

kontekster. • Formidle konkrete kulturpsykologiske problemstillinger indenfor boldspil

til relevante målgrupper. • Diskutere coaching som lærings- og kommunikationsredskab i relevante

idrætslige kontekster.

37

• Formidle konkrete coaching-teoretiske problemstillinger indenfor boldspil til relevante målgrupper.


• anvende viden om og færdigheder ift. kulturpsykologiske og eksistentialistiske teorier i nye og komplekse idrætslige sammenhænge.

• Anvende viden om og færdigheder ift. coaching i nye og komplekse idrætslige sammenhænge.

• Tage ansvar for initiativ til samarbejdsrelationer og indgå selvstændigt i disse med relevante aktører.

• Udvikle ny viden om beslægtede og andre relevante emner, med udgangspunkt i modulets faglige indhold.







Prøven vurderes som bestået/ikke bestået (B/IB). Vurderingskriterier: Er angivet i rammestudieordningen

38

Titel: Læringsteori og didaktik i praktisk idræt (Atletik)/ Learning and Didactics - Theory and Practice in Sports (Athletics) Forudsætninger: Undervisningen tager udgangspunkt i læringsmålene for kurser og


Viden De studerende skal have

• Teoretisk viden og indgående forståelse mhp anvendelse af eksisterende læringsteorier

• Viden og forståelse af didaktiske modeller og deres anvendelsesmuligheder

• Viden og forståelse af hvordan en læringssituation optimeres i relation til læringsudbytte

• Viden om lærende idrætsorganisationer • Reflektere over og forstå atletikkens særlige potentiale i forhold til

forskellige læringstilgange • Reflektere over og forstå atletikkens muligheder og begrænsninger i et

alment og fagdidaktisk perspektiv.


• Reflektere over egen læring set i et læringsteoretisk perspektiv • Vurdere og forholde sig kritisk og reflekterende overfor de forskellige

læringsteoretiske tilgange • Udvælge, strukturere og anvende læringsfremmende metodikker (fx

læringsstile og differentiering) • Planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb i atletik • Fungere selvstændigt i forhold til at tilpasse undervisning og øvelser til

den konkrete dynamiske situation • Diskutere læringsteoretiske og didaktiske problemstillinger med

undervisere og medstuderende


• Anvende, argumentere og implementere forskellige læringsfremmende tiltag i relation til specifikke idrætsdiscipliner

• Samarbejde med andre om at udvikle og optimere læringssituationer på såvel individ, gruppe og organisationsniveau.

• Indgå i samarbejdsrelationer omkring undervisning og formidling i idrætslige sammenhænge

• Kunne perspektivere læringsteorier til andre idrætsgrene

Undervisningsform: Kursets undervisningsform er overordnet en kombination mellem teori og praktik. Som konsekvens af dette, vil de konkrete undervisningsformer kunne bestå af:


feed-back og faglig refleksion fra/med undervisere.

39

• Undervisningsforløb gennemført af studerende i grupper, med brug af medstuderende som medier.



40

Titel: Arbejds- og træningsfysiologi i teori og praksis 2 (Dans og gymnastik) Exercise Physiology - Theory and Practice in Sports 2 (Dance and Gymnastics) Forudsætninger: Undervisningen tager udgangspunkt i læringsmålene for kurser og


Viden • de studerende har viden om praktiske værktøjer til at evaluere og

forudsige fysisk kondition ved hjælp af anvendt test og brug af let tilgængelige parametre (fx Puls, tid, opfattelsen af indsatsen, etc..

• den teoretiske del har til formål at tilvejebringe baggrundsviden for den praktiske del: (I) Praktiske danse : konditionsdanse, pardanse stilarter såsom salsa, merengue, forro, zouk, fysisk grundtræning til musik osv. vil blive introduceret så de studerende kan vurdere Puls og opfattelse af indsatsen i forbindelse med undervisningen. (Ii) Gymnastik : Springgymnastik, trampolinspring, koordinationsøvelser, tempospring og spring i stortrampolin

Færdigheder

Studerende der har gennemført kurset skal kunne: • udføre basale og avancerede tests til evaluering af humane bevægelse

og præstation. • udvikle danse og gymnastiske øvelser med hensyn til forskellige

biomekaniske, neurophysiologiske og fysiologiske aspekter. • beherske de videnskabelige metoder præsenteret på kurset til at

evaluere VO2max, pulsfrekevens og anaerob effekt. • Diskutere analyser af fysisk præstation med medstuderende og

undervisere.

Kompetencer Studerende der har gennemført kurset skal kunne:

• anvende videnskabelig viden vedr. testning af human præstationsevne til at evaluere præstationer indenfor forskellige sportsaktiviteter.

• deltage i samarbejde vedr. Testning af human præstationsevne I elite- og non-elitemiljøer.

• perspektivere fordele og bagdele ved at bruge simple (f. eks. pulsfrekvens) eller højteknologiske (f.eks. VO2max) metoder ved evaluering af præstationsevne I forskellige miljøer.






41



42

5 semester Titel: Projektmodul 5 – Registrering, analyse og vurdering af relevante data

ved fysisk aktivitet/ Registration, Analysis and Evaluation of Relevant Data During Physical Activity. Forudsætninger: Undervisningen tager udgangspunkt i læringsmålene for kurser og


Viden • Skal have viden om og forståelse af de fysiske parametre der er

anvendt i forbindelse med projektet.

Færdigheder

• anvende idrætsfaglig viden til design af en mindre videnskabelig undersøgelse / et mindre videnskabeligt forsøg med relation til fysisk aktivitet og eller træning baseret på en hypotese.

• anvende relevante videnskabelige metoder og statistik til gennemførelse af undersøgelsen/forsøget i henhold til eget forsøgsdesign.

• anvende relevante metoder til måling/test af fysisk præstationsevne.

Kompetencer

• tage ansvar for, og kunne begå sig i laboratoriet med forsøgspersoner

• analysere og syntetisere indsamlede data i henhold til forsøgets design

• vurdere forsøgsdesign og resultater i relation til relevant faglitteratur • syntetisere og præsentere resultaterne i overskuelig form

Undervisningsform: Der foretages en indledende analyse af en fysisk aktivitet/idrætsdisciplin ud fra litteraturen m.v. med hensyn til hvilke faktorer, der er eller kan være betydende for en effektiv udførelse af aktiviteten. Foretage indsamling af data, med det formål at afkræfte eller bekræfte resultatet af jeres indledende analyse. Analysere data og vurder hvilke konklusioner I kan drage ud fra de indsamlede data.



43

Titel: Anvendt træningsfysiologi og idrætsinformatik/ Applied Exercise Physiology and Sport Informatics Forudsætninger: Undervisningen tager udgangspunkt i læringsmålene for kurser og

projektmoduler på tidligere semestre. Mål: Studerende der gennemfører modulet:

Viden Studerende der har gennemført modulet skal kunne demonstrere at de:

• Har viden om statistiske værktøjer til at vurdere kvaliteten af målte data. • Forstår forskelle mellem data og information. • Har viden om forskelle mellem diverse typer af matematiske fysiologiske

modeller. • Forstår sammenhænge mellem modellers formål, simuleringsresultater,

parameterestimering og validering. • Har viden om forskellige metoder der anvendes til måling af

træningsfysiologiske variable. • Forstår den videnskabelige publiceringsproces fra dataindsamling til

publiceret videnskabelig artikel.

Færdigheder Studerende der har gennemført modulet skal kunne:

• Organisere information. • Anvende databehandlingsværktøj til at understøtte beregninger på,

søgning i, og visualisering af datasæt. • Argumentere for valg af metode til visualisering af data. • Argumentere for valg af metoder til måling af træningsfysiologiske

variable. • Anvende statistiske metoder til vurdering af datakvalitet • Designe en undersøgelse af træningsfysiologiske variable. • Forklare og fortolke træningsfysiologiske variable. • Implementere en empirisk fysiologisk model og validere modellen.

Kompetencer

Studerende der har gennemført modulet skal kunne: • Vurdere organisering, behandling, visualisering og fysiologisk modellering

af empirisk information i en idrætskontekst. • Diskutere anvendelsen af forskellige metoder i træningsfysiologiske

undersøgelser. Undervisningsform: Undervisningen kan bestå af en kombination af forelæsninger, workshops,

journal clubs og laboratorieøvelser. Der kan arbejdes i grupper i dele af undervisningen.

Prøveform: Mundtlig eller skriftlig intern prøve.


44

Titel: Motivation til vedvarende fysisk aktivitet/ Motivation for Lifelong

Physical Activity Forudsætninger: Undervisningen tager udgangspunkt i læringsmålene for kurser og


Viden De studerende skal have grundlæggende viden om: • Befolkningens ændrede idrætsvaner og barrierer samt indblik i

senmodernitetens påvirkning heraf. • Byudviklingens historie med særligt henblik på byens fysiske strukturer –

herunder arkitekturpsykologi. • Forskellige interventionsstrategier. • Nærmiljøets betydning for den fysiske, sociale og psykiske sundhed. • Teknologiens muligheder for at påvirke til øget fysisk aktivitet. • De mest grundlæggende psykologiske og motivationsmæssige teorier

med relation til psykoanalyse, behaviorisme og kognition.

Færdigheder

• Kunne arbejde med cases og udføre feltarbejde med udgangspunkt i forskellige målemetoder der kan registrere fysisk, social og psykisk sundhed.

• Skal kunne vurdere og analysere forskellige bymæssige og teknologiske tiltag i relation til motivationsmæssige teorier.

Kompetencer

• Kunne omsætte registrerede data til vurderinger af en lokalitets/et områdes mulighed for at motivere til fysisk aktivitet.

• Kunne perspektivere kurset temaer til andre sammenhænge der omhandler fysisk aktivitet hos befolkningen.

• Skal kunne komme med oplæg til tiltag i lokalt- og kommunalt regi, der for en givet befolkningsgruppe kan motivere til øget fysisk aktivitet

Undervisningsform: Undervisningen kan bestå af en kombination af forelæsninger, workshops,




45

Titel: Videnskabelig metode og statistik/ Scientific Methods and Statistics Forudsætninger: Undervisningen tager udgangspunkt i læringsmålene for kurser og


Viden • kan definere begreberne viden, teori, metode og hypotese • kan forklare principper for planlægning, dataindsamling og

databehandling i kvalitative studier, herunder betydningen af forskningsspørgsmål og valgt teori

• kan forklare principper fors planlægning, dataindsamling og databehandling i kvantiative studier, herunder betydningen af forskningsspørgsmål, grundlæggende antagelser og dataindsamlingsmetode

• kan identificere og beskrive forskellige studiedesigns typisk brugt inden for det idræts- og sundhedsvidenskabelige område: surveys, spørgeskema, tværsnitsstudier, kohortestudier, case-controlstudier, randomiserede kontrollerede undersøgelser med og uden cross-over

• kan definere og forklare basale statistiske begreber til beskrivelse af et datasæt (herunder forskellige datatyper samt parametriske og nonparametriske fordelinger)

• kan forklare statiske begreber til sammenligning af andele/middelværdier

• kan beskrive normal og t-fordeling, binomial og chi-kvadratfordeling samt forklare betydningen af sikkerhedsinterval, signifikanstest og p-værdi

• kan forklare betydningen af prevalens, risiko differens, relativ risiko og oddsratio i idræts- og sundhedsvidenskabelig originallitteratur

Færdigheder:

• kan planlægge og udføre strukturerede litteratursøgninger af videnskabelig originallitteratur

• kan angive måleskala for et sæt af observationer • kunne vælge og anvende forskellige typer af visualisering af data • kan definere simple associationsmål samt forklare deres betydning • kan redegøre for hypotesetestning og mål for statistisk usikkerhed

Kompetencer • kan reflektere over relationen mellem forskningsspørgsmål og valg af

forskningstype/ design / metode samt hvordan forskellige forskningsdesign fører til forskellige typer af forskningsresultater

• kan for et konkret idræts- el. sundhedsvidenskabeligt forskningsspørgsmål og paradigme opstille mulige studiedesigns og argumentere for de valg der er truffet

• kan diskutere sammenhængen mellem videnskabsteoretisk paradigme, dataindsamlingsmetode og databehandlingsmetode inkl. statistik i konkrete idræts- el. sundhedsvidenskabelige studier

46

Undervisningsform: Undervisningen kan bestå af en kombination af forelæsninger, workshops, journal clubs og laboratorieøvelser. Der kan arbejdes i grupper i dele af undervisningen.

Prøveform: Mundtlig eller skriftlig intern prøve. Prøven vurderes efter 7 trinsskalaen Vurderingskriterier: Er angivet i rammestudieordningen.

47

6. semester Titel: Bachelorprojekt (Den videnskabelige undersøgelse) / BSc Project (The

scientific study) Forudsætninger: Undervisningen tager udgangspunkt i læringsmålene for kurser og


Viden • anvende, analysere, syntetisere og vurdere idrætsvidenskabelige

problemstillinger i et omfang, der er relevant for arbejdsmarkedet.

og/eller • anvende, analysere, syntetisere og vurdere idrætsvidenskabelige

problemstillinger i et omfang, der er relevant for en videre videnskabelig uddannelse.

Færdigheder • foretage analyse, syntese og vurdering af idrætsrelaterede

problemstillinger på et videnskabeligt grundlag. • anvende anerkendte metoder til registrering og måling af idræts-

/arbejdsrelateret fysisk aktivitet. • anvende anerkendte videnskabelige metoder i forbindelse med

indsamling af idrætsrelevante data. • analysere indsamlede data og afrapportere relevante resultater. • syntetisere og vurdere indsamlede data i en videnskabelig

sammenhæng.

Kompetencer • Anvende tilegnet videnskabelig viden og færdigheder. • Tage ansvar for, og indgå i samarbejdsrelationer omkring analyse,

syntese og vurdering af idrætsvidenskabelige problemstillinger. • Selvstændigt tilegne sig ny viden og færdigheder relateret til en

videnskabelige undersøgelse.

Undervisningsform: Projektet består typisk af studenterstyret problemorienteret projektarbejde i grupper med vejledning. Projektets problemstilling vælges af grupperne ud fra et projektkatalog specifikt udarbejdet til semestret eller ud fra egne interesser med relation til projektenhedens tema og i samarbejde med vejlederen.

Der tages udgangspunkt i konkrete idrætsrelevante problemstillinger. Projektet omfatter:

• analyse, • design, • implementering og • løsning eller delløsning af konkrete videnskabelige og idrætsrelevante

problemstillinger med anvendelse af videnskabelige værktøjer.


48

Der er til hver projektgruppe tilknyttet en vejleder, som typisk vil være den ansvarlige underviser for projektet.



49

Titel: Teams og teambaseret arbejde i teori og praksis/Teams and Team-based Work in Theory and Practice

Forudsætninger: Undervisningen tager udgangspunkt i læringsmålene for kurser og


Viden • De studerende forventes at opnå viden om forskellige teorier samt

praktiske og metodiske tilgange til teams og teambaseret arbejde, herunder kendskab til forskningsbaseret viden på internationalt niveau.

• De studerendes forventes at få forståelse for samt kendskab til og erfaring med hvordan teorier samt praktiske og metodiske tilgange til teams og teambaseret arbejde kan omsættes til og anvendes i konkrete praksissammenhænge. De studerende s forventes at kunne reflektere over forhold vedrørende teori, metodiske tilgange og praktiske forhold ud fra videnskabelige problemstillinger.

Færdigheder

• De studerende forventes at kunne planlægge, igangsætte, lede og videnskabeligt undersøge forskellige forhold vedrørende team og teambaseret arbejde.

• De studerende forventes at kunne vurdere og beslutte hvilke teambaserede teorier og metoder der er velegnede til forskellige grupper, og i relation til forskellige mål og/eller løsning af konkrete problemstillinger.

• De studerende forventes på baggrund af bestemte problemstillinger at kunne diskutere og formidle teambaserede løsninger til forskellige grupper.

Kompetencer • De studerende forventes at kunne planlægge, forklare, igangsætte og

lede forskellige former for teams i relation til løsning af mere eller mindre komplekse og uforudsigelige problemstillinger, og sammenhænge.

• De studerende forventes at have evner og kompetencer til at indgå i team samarbejde og indtage en mere eller mindre selvstændig og igangsættende rolle i forhold til forskellige faglige og tværfaglige samarbejder på forskellige niveauer og med forskellige grader af ansvar

• De studerende forventes selvstændigt at kunne tilegne sig ny viden og færdigheder indenfor team og teambaseret teori og metoder, som de kan anvende indenfor mere eller mindre velkendte sammenhænge.…






50


Prøven vurderes efter 7-trinsskalaen. Vurderingskriterier: Er angivet i rammestudieordningen

51

Titel: Ergonomi/ Ergonomics Forudsætninger: Undervisningen tager udgangspunkt i læringsmålene for kurser og


Viden Studerende der har gennemført modulet skal have:

• en grundlæggende viden om ergonomi som fagområde. • en grundlæggende viden og forståelse af risikofaktorer og

akutte/kroniske skade mekanismerne forbundet med fysisk arbejde/belastning.

• en grundlæggende viden og forståelse af de biologiske processer som bestemmer vævsadaptation og heling.

• viden om ergonomiske metoder til analyse af kropsbelastning i arbejds- og træningssituationer.

• kan analysere og vurdere en arbejdsplads og træningssituation/program med henblik på at forebygge bevægeapparatslidelser.

• Færdigheder

Studerende der har gennemført modulet skal kunne: • forklare fysiske risikofaktorer (individuelle faktorer, belastning,

repetition, positur, temperatur, højde, vibrationer, støj og syn) og psykosociale risikofaktorer bagved bevægeapparatsskader/lidelser

• vurdere og sammenligne undersøgelser om skader/lidelser i forskellige arbejds- og træningsområder (epidemiologi)

• forklare principper af vævsbiologi og adaptation. • kende eksponering-respons-effekt model bag arbejdsrelaterede lidelser

og akutte/kroniske skademekanismer.anvende antropometriske metoder.

• argumentere for valg af metoder til vurdering af menneske-maskine interaktion i arbejds- og træningssituationer.

• vurdere arbejdspladsdesign (manuelt arbejde, kontor arbejde, siddestilling), træningssituationer og samspillet mellem krop og udstyr/redskaber/omgivelser.

• designe ergonomiske løsninger i relation til arbejde, idræt og rehabilitering

• forklare og fortolke muskel-skeletmodeller og optimering i relation til ergonomi og idræt.

Kompetencer Studerende der har gennemført modulet kan: • vurdere og anvende videnskabelige metoder til analyse af

kropsbelastning i konkrete arbejds- og træningssituationer. • analysere og vurdere samspillet mellem krop og

udstyr/redskaber/omgivelser med henblik på arbejds- og præstationsevnen samt skadesrisiko.

• analysere og vurdere en arbejdsplads og træningssituationer med henblik på at forebygge bevægeapparatslidelser og fremme sundhed.

Undervisningsform: Undervisningen kan bestå af en kombination af forelæsninger, workshops,


52



53

Kapitel 4: Ikrafttrædelse, overgangsregler og revision Studieordningen er godkendt af dekanen for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og træder i kraft pr. 1. september 2013. Studerende, der ønsker at færdiggøre deres studier efter den hidtidige studieordning fra 2010, skal senest afslutte deres uddannelse ved sommereksamen 2016, idet der ikke efter dette tidspunkt udbydes eksamener efter den hidtidige studieordning. I henhold til Rammestudieordningen for Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Aalborg Universitet skal studieordningen tages op til revision senest 5 år efter dens ikrafttræden.

Kapitel 5: Andre regler 5.1 Regler om skriftlige opgaver, herunder bachelorprojektet I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation. Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor. Bachelorprojektet skal indeholde et resumé på engelsk1. Hvis projektet er skrevet på engelsk, skal resumeet skrives på dansk2. Resumeet skal være på mindst 1 og må højst være på 2 sider (indgår ikke i eventuelle fastsatte minimum- og maksimumsidetal pr. studerende). Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet. 5.2 Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet Studienævnet kan i hvert enkelt tilfælde godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre bacheloruddannelser træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit). Studienævnet kan også godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer efter denne studieordning. Afgørelser om merit træffes af studienævnet på baggrund af en faglig vurdering. For regler om merit se Rammestudieordningen. 5.3 Regler om forløb af bacheloruddannelsen Inden udgangen af første studieår på bacheloruddannelsen skal den studerende, for at kunne fortsætte uddannelsen, deltage i alle prøver på første studieår. Første studieår skal være bestået senest inden udgangen af andet studieår efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte sin bacheloruddannelse.

1 Eller et andet et fremmedsprog (fransk, spansk eller tysk) efter studienævnets godkendelse 2 Studienævnet kan dispensere herfra

54

Der kan dog i særlige tilfælde dispenseres fra ovenstående, hvis den studerende har haft orlov. Orlov gives på første studieår kun i tilfælde af barsel, adoption, værnepligtstjeneste, FN-tjeneste eller hvor der foreligger usædvanlige forhold. 5.4 Afslutning af bacheloruddannelsen Bacheloruddannelsen skal være afsluttet senest seks år efter, den er påbegyndt. 5.5 Særligt projektforløb Den studerende kan på 3., 4. eller 5. semester, efter ansøgning, sammensætte et uddannelsesforløb, hvor projektarbejdet erstattes af andre studieaktiviteter jf. Rammestudieordningens afsnit 9.3.1. 5.6 Eksamensregler Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultets hjemmeside. 5.7 Dispensation Studienævnet kan, når der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra de dele af studieordningens bestemmelser, der ikke er fastsat ved lov eller bekendtgørelse. Dispensation vedrørende eksamen gælder for den først kommende eksamen. 5.8 Regler og krav om læsning af tekster på fremmedsprog Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på moderne dansk, norsk, svensk og engelsk samt anvende opslagsværker mv. på andre europæiske sprog. 5.9 Uddybende information Gældende version af studieordningen er offentliggjort på studienævnets hjemmeside, herunder mere udførlige oplysninger om uddannelsen, herunder om eksamen.

55

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt · Didactical Aspects on Motor Learning 15...

Documents

Transcript of Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt · Didactical Aspects on Motor Learning 15...