Studieordning - cand.it. i it -ledelse · Cand.it. uddannelsen i it-ledelse uddanner således...

Studieordning - cand.it. i it-ledelse

1

Studieordning for

Kandidatuddannelsen i it-ledelse ved Aalborg Universitet September 2015

I medfør af lovbekendtgørelse nr. 960 af 14. august 2014 om universiteter (Universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende studieordning for kandidatuddannelsen i it-ledelse. § 1 Indledning Kandidatuddannelsen i it-ledelse er tilrettelagt i henhold til Ministeriet for Forskning, Innovation og Uddannelsers bekendtgørelse nr. 1520 af 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannel-sesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 670 af 19.juni 2014 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (Eksamensbekendtgørelsen). Der henvises yderligere til bekendtgørelse nr. 258 af 18. marts 2015 (kandidatadgangs-bekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 (Karakterbekendtgørelsen) med senere ændringer. § 2 Studienævn og fakultet Kandidatuddannelsen i it-ledelse hører under Studienævnet for Digitalisering, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet. Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for erhvervsøkonomi § 3 Optagelse Optagelse på kandidatuddannelsen i it-ledelse forudsætter en af følgende bacheloruddannelser: 1. Erhvervsøkonomi (HA) 2. Erhvervsjura (HA-jur) 3. Politik og administration 4. Samfundsøkonomi/Økonomi 5. Sociologi 6. Humanistisk informatik 7. Informationsteknologi (BAIT) 8. Offentlig innovation og digitalisering

Studerende med en anden bacheloruddannelse vil efter ansøgning til studienævnet kunne optages efter en konkret faglig vurdering. I forbindelse med optagelse anvendes følgende kriterier i prioriteret rækkefølge: Bachelorer i offentlig innovation og digitalisering optages direkte på uddannelsen såfremt ansøgningen hertil sker i direkte forlængelse af bacheloruddannelsen. Øvrige ansøgere optages efter følgende kriterier i prioriteret rækkefølge: 1. Karaktergennemsnit på adgangsgivende bachelor uddannelse baseret på de karakterer der er kendt på ansøgnings-tidspunktet. 2. Ansøgers motivation for gennemførelse af studiet. Punkt 2 dokumenteres gennem en skriftlig ansøgning § 4 Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk er hhv. cand.it. (candidatus/candidata informationis technologiae) og Master of Science (MSc) in Information Technology. § 5 Uddannelsens normering angivet i ECTS Kandidatuddannelsen i it-ledelse er en to-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 120 ECTS.


2

§ 6 Uddannelsens faglige profil Stk. 1. Uddannelsens formål Generelt har kandidatuddannelser følgende formål: 1. at udbygge den studerendes faglige viden og kunnen og øge de teoretiske og metodiske kvalifikationer samt selv-

stændigheden i forhold til bachelorniveauet, 2. give den studerende en faglig fordybelse gennem anvendelse af videregående elementer i fagområ-

dets/fagområdernes discipliner og metoder, herunder træning i videnskabeligt arbejde og metode, der videreud-vikler den studerendes kompetence til at bestride mere specialiserede erhvervsfunktioner samt til at deltage i vi-denskabeligt udviklingsarbejde, og

3. kvalificerer den studerende til videreuddannelse, herunder til ph.d.-uddannelse, jf. bekendtgørelse om ph.d.-uddannelsen og ph.d.-graden (ph.d.-bekendtgørelsen).

Kandidatuddannelser i informationsteknologi har generelt følgende formål: 1. Kandidatuddannelsen i informationsteknologi har til formål at kvalificere den studerende til at formulere og løse

komplekse informationsteknologiske problemer. På basis af den forudgående bacheloruddannelse skal kandidat-uddannelsen give den studerende en individuel it-faglig profil.

Indenfor ovennævnte rammer har cand.it. uddannelsen i it-ledelse til formål at: 1. tilgodese arbejdsmarkedets behov for højtuddannede it-ledere og -specialister, som kan styre komplekse it-

udviklingsorganisationer og -projekter ud fra et organisatorisk og forretningsorienteret perspektiv. Cand.it. uddannelsen i it-ledelse uddanner således kandidater til it-udviklingsafdelinger i både offentlige og private virksomheder. Kandidatuddannelsen producerer tværfaglige kandidater. På selve kandidatuddannelsen undervises i informationssystemer og it-ledelse. Ved at kombinere de it-ledelsesmæssige kompetencer der erhverves her, med den primære målgruppes (samfundsvidenskabelige bachelorer) tidligere erhvervede kompetencer indenfor f.eks. økono-mi, organisation og/eller forvaltning, opnås den tværfaglighed som især efterspørges på arbejdsmarkedet: Kombinati-onen af IT, ledelse og forretningsforståelse. Kandidaterne skal primært kunne varetage følgende jobfunktioner: 1. it-ledere i offentlige og private virksomheder. 2. Forretningsanalytikere og konsulenter som arbejder med it-baseret forretningsudvikling, teknisk innovation og

design af informationssystemer. 3. it-projektchefer og -projektledere med ansvar for gennemførsel af komplekse og omfattende it-

udviklingsprojekter. 4. Forskning i informationssystemer og it-ledelse. Stk. 2. Uddannelsens fag Kandidatuddannelser i informationsteknologi består generelt af moduler inden for de teknisk-videnskabelige, naturvi-denskabelige, samfundsvidenskabelige og humanistiske områder, herunder udvikling og implementering af ny infor-mationsteknologi. Stk. 3. De faglige og erhvervsrelevante kompetencer den studerende har efter afsluttet uddannelse De primære erhvervsrettede kompetencer uddannelsen bibringer de studerende er: 1. Kompetence til at lede it-udviklingsorganisationer og it-udviklingsprojekter. 2. Kompetence til at lede og udføre it-baseret organisatorisk udvikling. 3. Kompetence til at påbegynde en forskningskarriere indenfor for informationssystemer og it-ledelse.


3

Mere specifikt skal de studerende kunne: 1. Tilegne sig viden der er baseret på højeste internationale forskning indenfor it-ledelse og informationssystemer,

samt tilpasse, indarbejde og anvende denne viden som en integreret del af egen praksis (erhvervsrettet kompe-tence #1, #2 og #3).

2. Kunne forstå og reflektere over it-ledelse og informationssystemer på et videnskabeligt grundlag (erhvervsrettet kompetence #1, #2 og #3), samt identificere relevante videnskabelige problemstillinger indenfor it-ledelse og in-formationssystemer (erhvervsrettet kompetence #3).

3. Mestre de videnskabelige metoder og redskaber der anvendes indenfor forskning i it-ledelse og informationssy-stemer (erhvervsrettet kompetence #3), samt de færdigheder der knytter sig til it-ledelse i praksis (erhvervsret-tet kompetence #1, og #2).

4. Kritisk kunne vurdere og vælge blandt videnskabelige teorier, metoder, redskaber og færdigheder indenfor it-ledelse og informationssystemer, samt opstille nye analyse- og løsningsmodeller på et videnskabeligt grundlag (erhvervsrettet kompetence #1, #2 og #3).

5. Kunne formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med både fagfæller og ikke-specialister, herunder fx andre ledere, kunder, leverandører, brugere samt tekniske specialister indenfor udvikling og drift af it-systemer (erhvervsrettet kompetence #1, #2 og #3).

6. Kunne lede og styre arbejds- og udviklingssituationer i it-udviklingsprojekter og it-udviklingsorganisationer, der er behæftet med stor politisk, organisatorisk og teknologisk kompleksitet, usikkerhed, uforudsigelighed og risici. Som en væsentlig del af dette skal kandidaterne kunne identificere, etablere og fastholde de forudsætninger og rammer der gør, at opgaverne kan gennemføres produktivt og med høj kvalitet, og de skal kunne arbejde i en in-ternational og flerkulturel kontekst. (især erhvervsrettet kompetence #1).

7. Kunne styre og gennemføre innovativ it-baseret forretningsudvikling og design af informationssystemer, herunder skabe sammenhæng mellem organisationers generelle mål og strategier og den it-baserede forretningsudvikling, samt selv kunne gennemføre udviklingsopgaver relateret til konfigurering og tilpasning af standard ERP-systemer (især erhvervsrettet kompetence #2).

8. Selvstændigt kunne igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde med de mange forskellige inte-ressenter der typisk indgår i, eller berøres af, it-udviklingsprojekter, samt påtage sig et professionelt ansvar for både processen og resultatet. Tværfagligheden skal blandt andet udmønte sig i, at de skal kunne anvende gene-relle samfundsvidenskabelige teorier og metoder til analyse af problemstillinger angående informationssystemer og ledelsen af disse, og drage nytte af deres generelle forståelse for hvordan både offentlige og private virksom-heder fungerer (erhvervsrettet kompetence #1 og #2).

9. Selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering. Dette omfatter både den mere langsig-tede faglige udvikling og specialisering (fx: vil jeg arbejde med it-linjeledelse, ledelse af it-udviklingsprojekter, eller it-baseret forretningsudvikling?), og den specifikke kortsigtede og afgrænsede faglige udvikling og specialisering som er nødvendig for at kunne løse en ny udviklingsopgave, som forudsætter ny viden, kompetence eller færdig-heder (erhvervsrettet kompetence #1, #2 og #3).

§ 7 Regler om moduler, fagelementer og valgfag Kandidatuddannelsen er opbygget af 12 moduler. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer. Uddannelsen er tilrettelagt med henblik på at sikre faglig progression og sammenhæng. Modulopbygningen giver den studerende mulighed for at vælge mellem forskellige kompetenceprofiler. Modulernes omfang angives i ECTS-point og afsluttes med en eller flere prøver, som det angives i denne studieord-ning. 60 ECTS-point svarer til et års heltidsstudie.


4

Oversigt over hele kandidatuddannelsens moduler:

Semester Indhold ECTS 1. Informationssystemer og organisationer

Dette semester fokuserer på informationssystemer, den rolle informationssystemer spiller i moderne organisationer, og hvordan informationssystemer ledes på virksomhedsniveau. Desuden introduceres de studerende til informationssystemer og it-ledelse som forsknings-felt.

30

Modul 1: Informationsteknologi, programmering og databasesystemer (K) 5 Modul 2: Informationssystemers rolle i organisationer (K) 5 Modul 3: Ledelse af informationssystemer: Alignment, Strategi og Governance (K) 5 Modul 4: Semesterprojekt: Ledelse af informationssystemer (K) Dette modul omfatter dels selve studieprojektet, dels et kursus i forskningsmetoder og teorier som understøtter projektarbejdet.

15

2. Procesdesign og værdiskabelse gennem IT Dette semester fokuserer på, hvordan IT kan anvendes til at skabe værdi for organisatio-ner. Fokus er på individuelle organisatoriske processer, hvordan disse processer kan analy-seres, modelleres, redesignes og forbedres ved hjælp af innovativ anvendelse af IT. Som en væsentlig del af dette indgår ledelse af teknologisk og organisatorisk innovation. Der fokuseres også på, hvordan de individuelle systemer, som understøtter organisatoriske processer, kan designes, og hvordan systemerne kan implementeres gennem organisatori-ske forandringsprocesser.

30

Modul 5: it-baseret forbedring af organisatoriske processer (K) 5 Modul 6: Design af it-baserede systemer (K) 5 Modul 7: Implementering af it-baserede systemer i organisationer (K) 5 Modul 8: Semesterprojekt: Procesdesign og værdiskabelse gennem IT (K) 15

3. Ledelse af it-udvikling Dette semester fokuserer på ledelse af komplekse og risikofyldte it-udviklingsopgaver, herunder ledelse af de mennesker og teams der er involveret, de enkelte it-udviklingsprojekter, og de leverandører og partnere som hele, eller dele, af udviklingsopga-ven er outsourcet til. Der fokuseres også på de specifikke problemstillinger, der knytter sig til gennemførsel af tværnationale og tværkulturelle udviklingsprojekter, fx i forbindelse med anvendelse af off-shore ressourcer.

30

Modul 9: Ledelse af it-udvikling (K) Modulet består af tre kurser som hver især adresserer forskellige aspekter af ledelses af it-udvikling: Ledelse af projekter, ledelse af mennesker og ledelse af leverandø-rer/outsourcing. 1.1 Ledelse af it-udviklingsprojekter. 1.2 Ledelse af tekniske specialister og teams. 1.3 Outsourcing af it-udviklingsprojekter.

10

Modul 10: Avancerede emner indenfor it-ledelse og informationssystemer (V). 10 Modul 11: Semesterprojekt: Forskningsmetode og faglig fordybelse (K) 10

4. Modul 12: Speciale 30 K= konstituerende fag V= valgfag Modul 1: Informationsteknologi, programmering og databasesystemer Mål: Formålet med modulet er dels at bibringe de studerende forståelse for it-relaterede begreber, dels at bibringe de studerende basale færdigheder, kompetencer og viden ang. programmering og anvendelse af databasesystemer. Målet er dels, at de studerende selv kan udføre denne type opgaver, men i højere grad at de som forretningsanalyti-kere, projektledere og it-ledere har forståelse for denne type processer og de udfordringer, der er forbundet hermed,


5

og dermed bedre kan kommunikere og samarbejde med egentlige systemudviklere. Samtidig opnår de studerende bedre forudsætninger for at lede it-udviklingsprojekter som blandt andet omfatter denne type processer. Indhold: 1. Informationsteknologi: Introduktion til informationsteknologi, herunder computere, netværk, databaser og pro-

grammer. 2. Programmer: Definerer hvad et program er, hvad det består af, og hvordan det afvikles på en computer. 3. Programmeringsprocessen: Definerer hvad programmering er, hvordan man udarbejder et program, hvilke aktivi-

teter processen består af, de typiske udfordringer man møder, samt hvilke principper, metoder, teknikker, ”best practices” og værktøjer der anvendes.

4. Algoritmer og datastrukturer: Algoritmer, herunder forskellige former for kontrolstrukturer, samt, data, datatyper og datastrukturer.

5. Abstraktion og programarkitektur: Anvendelse af abstraktion, herunder procedure-, funktions- og klasse-begreber.

6. Databasesystemer og deres anvendelse. 7. Specielle problemstillinger knyttet til konfigurering, tilpasning og udvidelse af ERP-systemer. Undervisnings- og arbejdsformer: Kurser afvikles som en kombination af forelæsninger og opgaveløsning, hvor de studerende bl.a. skal udvikle mindre programmer i fællesskab. Forudsætning for deltagelse: Ingen udover de generelle adgangskrav til uddannelsen. Modulet er målrettet studerende med en ikke-datalogisk baggrund og forudsætter ikke programmeringsmæssig viden, kompetencer eller færdigheder. Læringsmål: Modulet bidrager primært til kompetence #7, især den del der vedrører, at kandidaterne kan gennemføre udviklings-opgaver relateret til konfigurering og tilpasning af standard ERP-systemer. Modulet bidrager også til kompetence #7 ved at bibringe kandidaterne viden om tekniske og programmeringsmæssige aspekter og udfordringer, således at de overordnet kan vurdere niveauet af tekniske kompleksitet som et givent design indebærer, kommunikere med egent-lige tekniske specialister om den mest hensigtsmæssige måde at honorere givne krav på ud fra både forretningsmæs-sige og tekniske perspektiver, og dermed medvirke til at designe it-baserede systemer som er både innovative, nyttige og realiserbare. Modulet bidrager også til kompetence #5 i den forstand, at viden om IT og programmeringsprocessen gør det lettere at diskutere professionelle problemstillinger med deciderede tekniske specialister, til kompetence #6 på den måde at viden om IT og de tekniske aktiviteter forbundet med it-udviklingsprojekter styrker forudsætningerne for at kunne lede denne type aktiviteter og indgå i et tværfagligt samarbejde med deciderede tekniske specialister (kompetence #8).

Viden - At de studerende opnår viden om basale it relaterede begreber, herunder at de ved hvad et program er, hvilke elementer et program består af, og hvordan det afvikles på en computer, at de ved hvad data er, og hvordan data opbevares og anvendes i databasesystemer (kom-petence #7).

- At de studerende opnår viden om programmeringsprocessen således, at de forstår, de akti-viteter processen består af, de udfordringer der kendetegner processen, og væsentlige prin-cipper, metoder, teknikker, værktøjer og ”best practices” som anvendes under programme-ringsprocessen (kompetence #7).

- - At de studerende opnår viden om de specifikke forhold som kendetegner konfigurering,

tilpasning og udvidelse af standard ERP systemer (kompetence #7).


6

Færdigheder

- At de studerende kan analysere, forstå og nedbryde en given programmeringsopgave mhp. at forstå opgavens omfang, kompleksitet og risici (kompetence #7).

- At de studerende kan medvirke til at skabe de nødvendige rammer for, at programmerings-opgaver kan gennemføres produktivt og med høj kvalitet, og at de kan kombinere forret-ningsforståelse og programudvikling, fx ved at de kan vurdere og prioritere alternative tek-niske løsninger i forhold til forretningsmæssige behov og krav (kompetence #7).

- At de studerende opnår tilstrækkeligt med programmeringsmæssige færdigheder til, at de systematisk og selvstændigt kan udføre programmeringsopgaver relateret til konfigurering og tilpasning af standard ERP-systemer, herunder programmering baseret på anvendelse af de 4. gl. udviklingsomgivelser som typisk er knyttet til standard ERP-systemer (kompetence #7).

- At de studerende kan formidle og diskutere ledelsesmæssige (fx plan-lægningsrelaterede) eller faglige (fx alternativ implementering af konkrete brugerkrav) problemstillinger, der har betydning for programmeringsprocessen, med både specialister (fx programmører) og ikke-specialister (fx kunder og brugere) (kompetence #5).

- At de studerende kan gennemføre tværfagligt samarbejde med deciderede tekniske specia-lister, der har programmering som deres primære opgave, og med kunder og brugere (kom-petence #8).

Vurderingskriterier: Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af modulets læ-ringsmål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. Der henvises i øvrigt til bekendtgørelse 818 af 1. juli 2007 (Karak-terbekendtgørelsen). Prøveform: Mundtlig, intern eksamen. Modul 2: Informationssystemers rolle i organisationer Mål: At opbygge viden, kompetence og færdigheder vedr. informationssystemer herunder hvilken rolle disse spiller i orga-nisationer. Indhold: 1. Definition af informationssystem. 2. Informationssystemers betydning for organisationer: Herunder hvordan man kan identificere den strategiske

betydning af informationssystemer for organisationer, hvordan informationssystemer kan anvendes strategisk til at opnå konkurrencemæssige fordele (”Strategic information systems”), og hvordan de kan anvendes internt i or-ganisationer. Modeller for værdiskabelse gennem anvendelse af informationssystemer (fx ”Industry analysis”, ”Value chain analysis”, ”Customer service life cycle analysis”).

3. Kvalitet og informationssystemer: Hvornår lykkes informationssystemer?, Hvad kendetegner et godt informati-onssystem? Kritiske succesfaktorer og kvalitetsparametre, evaluering af informationssystemer.

4. Forskellige typer af systemer, fx: a. Interne systemer: fx ERP-systemer, CSCW-systemer, beslutnings-støttesystemer, knowledge manage-

ment systemer, mobile systemer, EPJ-systemer, work flow-systemer. b. Kundevendte systemer: fx eCommerce, eBusiness og selvbetjeningsløsninger i offentligt regi. c. Inter-organisatoriske systemer: Specielle udfordringer forbundet med inter-organisatoriske og globale in-

formationssystemer, fx systemer der understøtter koordinering mellem en virksomhed og dens leveran-dører (fx ”Supply Chain Management” og ”Information-Enabled Alliances”).

d. Social software systems: fx systemer som facebook og wiki baserede systemer. 5. Modellering af informationssystemer: Modellering af data og processer i informationssystemer. 6. Informationssystemer og arkitektur: Enterprise Architecture, herunder forskellige arkitekturprincipper og -

modeller. 7. Emerging technologies: Technology push/pull, technology diffusion, technology change. Fokus er her på forståelse

af teknologiudbredelse på samfundsplan.


7

Undervisnings- og arbejdsformer: Kurset afvikles som en række forelæsninger og udgør udgangspunktet for projektarbejdet på dette semester. Der vil derfor være tæt sammenhæng mellem indholdet i dette kursus og de studerende projektarbejde, og en væsentlig del af læringen foregår således også gennem projektarbejdet. Det tilstræbes, at de studerendes erfaringer og udfordrin-ger med at anvende de konkrete metoder og teorier i projektarbejdet inddrages i kurset, og bruges som udgangspunkt for erfaringsudveksling, diskussion og yderligere læring. Modulet afvikles som en kombination af forelæsninger, hvor teorier og metoder præsenteres, og opgaveløsning i forbindelse med læring af mere praktiske færdigheder (fx modellering af informationssystemer). Undervisning baseres på en kombination af lærebøger og videnskabelige artikler således, at de studerende på udvalgte områder får adgang til højeste internationale forskning, introduceres for klassiske artikler indenfor området, samt generelt lærer at læse og anvende videnskabelige artikler indenfor dette fag. Udvalgte artikler gennemgås ud fra et forskningsmetodisk per-spektiv mhp. at præsentere forskningsmetoden og diskutere dens anvendelse i det konkrete tilfælde. Som en del af undervisningen inddrages cases fra både offentlige og private virksomheder, som illustrerer anvendelse af informationssystemer og gerne ved, at praktikere præsenterer en case, de selv har deltaget i, og de overvejelser de har gjort sig i forbindelse med dette. Forudsætning for deltagelse: Ingen udover de generelle adgangskrav til uddannelsen. Kurset udbydes også som valgfag for studerende på andre kandidatuddannelser. Læringsmål: Modulet bidrager især til kompetence #7 i den forstand, at de studerende opnår viden om, hvilken rolle informations-systemer spiller i moderne organisationer, og hvordan de kan anvendes innovativt til at transformere organisationer og skabe værdi. Modulet bidrager også til kompetence #1, da de studerende indenfor udvalgte områder skal tilegne sig viden, der er baseret på højeste internationale forskning, til kompetence #2 da de studerende gennem kurset bibringes forudsæt-ninger for at kunne forstå og reflektere over informationssystemer på et videnskabeligt grundlag, til kompetence #3 ved at præsentere og diskutere forskningsmetoder som er anvendt i udvalgte videnskabelige artikler, til kompetence #4 da de studerende lærer at vurdere og vælge blandt videnskabelige teorier, metoder, redskaber indenfor informati-onssystemer bl.a. på baggrund af vurdering af den konkrete situation og opgave, og til kompetence #5 ved dels at etablere et godt fagligt fundament, men også ved at anvende faglig præsentation, dialog og diskussion som en del af undervisningsformen.

Viden - At de studerende opnår viden om informationssystemer og deres anvendelse. Herunder forskellige typer af informationssystemer, hvilken rolle disse spiller i moderne organisati-oner, hvilken strategisk rolle de kan have, deres organisatoriske og forretningsmæssige værdi, de arkitekturer systemerne indgår i, hvad der kendetegner succesfulde hhv. fejl-slagne informationssystemer, samt hvordan teknologi spredes (kompetence #7).

- Indenfor udvalgte områder skal de studerende opnå viden, som er baseret på højeste internationale forskning (kompetence #1, #3 og #7).

Færdigheder - At de studerende kan reflektere over viden om informationssystemer på et videnskabeligt grundlag (kompetence #2).

- At de studerende kan forstå, gennemskue og diskutere anvendelsen af en konkret forsk-ningsmetode (kompetence #3).

- At de studerende kan evaluere, analysere, vurdere betydning af, og rådgive om informati-onssystemer for en organisation med udgangspunkt i forståelse for de specifikke organisa-toriske og forretningsmæssige betingelser, muligheder og begrænsninger (kompetence #7).

- At de studerende kan anvende modeller for værdiskabelse (fx ”value chain analysis”) med henblik på at identificere og analysere muligheder for anvendelse af informationssyste-mer (kompetence #7).

- At de studerende kan modellere og analysere informationssystemer, og at de kan anven-de forskningsbaseret viden om informationssystemer til at forbedre systemernes værdi for en organisation (kompetence #7).

- De studerende skal i forbindelse med anvendelsen af ovennævnte færdigheder kunne vurdere og vælge blandt videnskabelige teorier, metoder, redskaber indenfor informati-


8

onssystemer (kompetence #4). - De studerende skal i forbindelse med anvendelsen af ovennævnte færdigheder kunne

formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problem-stillinger vedr. informationssystemer med både fagfæller og ikke-specialister (kompeten-ce #5).

Vurderingskriterier: Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af modulets læ-ringsmål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. Der henvises i øvrigt til bekendtgørelse 818 af 1. juli 2007 (Karak-terbekendtgørelsen). Prøveform: Mundtlig, intern eksamen. Modul 3: Ledelse af informationssystemer: Alignment, Strategi og Governance (K) Mål: At opbygge viden, kompetence og færdigheder vedr. ledelse af informationssystemer og it-afdelinger. Indhold: 1. Alignment: Hvordan sikres sammenhæng mellem it-udvikling og organisationens forretningsmæssige behov og

mål? Hvordan kommunikeres og samarbejdes der mellem it-afdelingen og forretningen? 2. it-processer: Nøgleprocesser i it-afdelingen. 3. it-strategi og -planlægning: Formulering og implementering af it-strategier, samt prioritering og planlægning af en

systemportefølge. 4. it-anskaffelsesstrategier: Fordele og ulemper ved forskellige anskaffelsesstrategier som fx egen udvikling, ”off the

shelf packages”, standardsystemer, end-user computing, open source, etc. 5. Informationssystemer og økonomi: Formulering af business case baseret på indsigt i de faktorer der har betydning

for vurdering af informationssystemers økonomi. 6. it-governancestrukturer og organisering af it-afdelingen: Fx nøglebeslutninger, beslutningsprocesser og ansvars-

fordeling. It-afdelingens rolle, forskellige måder at organisere it-afdelinger på, væsentlige problemstillinger som fx centralisering vs. decentralisering.

7. IT Service Management: Fokus er på de forretningsvendte processer, som udgør grænsefladen mellem anvendel-se og drift.

8. Kvalitetsstyring og forbedring: Kvalitetsstyringssystemer og kvalitetsforbedring i it-organisationer. 9. Managing Emerging Technologies: Fokus er her på, hvordan den enkelte it-udviklingsorganisation kan håndtere

nye teknologier. Undervisnings- og arbejdsformer: Kurset afvikles som en række forelæsninger og udgør udgangspunkt for projektarbejdet på dette semester. Der vil derfor være tæt sammenhæng mellem indholdet i dette kursus og de studerende projektarbejde, og en væsentlig del af læringen foregår således også gennem projektarbejdet. Det tilstræbes, at de studerendes erfaringer og udfordrin-ger med at anvende de konkrete metoder og teorier i projektarbejdet inddrages i kurset, og bruges som udgangspunkt for erfaringsudveksling, diskussion og yderligere læring. Undervisning baseres på en kombination af lærebøger og videnskabelige artikler, således at de studerende på udvalg-te områder får adgang til højeste internationale forskning, introduceres for klassiske artikler indenfor området, samt generelt lærer at læse og anvende videnskabelige artikler indenfor dette fag. Udvalgte artikler gennemgås ud fra et forskningsmetodisk perspektiv mhp. at præsentere forskningsmetoden og dis-kutere dens anvendelse i det konkrete tilfælde. Som en del af undervisningen inddrages cases fra både offentlige og private virksomheder, som illustrerer væsentlige ledelsesmæssige problemstillinger i forbindelse med informationssystemer, og gerne ved at praktikere præsenterer en case de selv har deltaget i, og de overvejelser de har gjort sig i forbindelse med dette. Forudsætning for deltagelse: Ingen udover de generelle adgangskrav til uddannelsen. Kurset udbydes også som valgfag for studerende på andre kandidatuddannelser.


9

Læringsmål: Modulet bidrager især til kompetence #6 i den forstand, at de studerende opnår viden om ledelse af informationssy-stemer og it-organisationer. Modulet bidrager også til kompetence #1, da de studerende indenfor udvalgte områder skal tilegne sig viden, der er baseret på højeste internationale forskning, til kompetence #2 da de studerende gennem kurset bibringes forudsæt-ninger for at kunne forstå og reflektere over ledelse af informationssystemer på et videnskabeligt grundlag, til kompe-tence #3 ved at præsentere og diskutere forskningsmetoder som er anvendt i udvalgte videnskabelige artikler til kompetence #4 da de studerende lærer at vurdere og vælge blandt videnskabelige teorier, metoder og redskaber indenfor ledelse af informationssystemer bl.a. på baggrund af vurdering af den konkrete situation og opgave, og til kompetence #5 ved dels at etablere et godt fagligt fundament, men også ved at anvende faglig præsentation, dialog og diskussion som en del af undervisningsformen.

Viden - De studerende skal opnå viden om ledelse af informationssystemer omfattende centrale ledelsesmæssige problemstillinger som hvordan der sikres sammenhæng mellem generel-le organisatoriske strategier og udviklingen af informationssystemer, hvordan man styrer en portefølje af informationssystemer, hvordan beslutningsprocesser vedr. informations-systemer tilrettelægges (”IT governance”) og hvordan en IT funktion organiseres og ledes (kompetence #6).

- Indenfor udvalgte områder skal de studerende opnå viden, som er baseret på højeste internationale forskning (kompetence #1, #3 og #6).

Færdigheder - At de studerende kan reflektere over viden om ledelse af informationssystemer på et videnskabeligt grundlag (kompetence #1).

- At de studerende kan forstå, gennemskue og diskutere anvendelsen af en konkret forsk-ningsmetode (kompetence #3).

- Koordinere og skabe sammenhæng (”aligment”) mellem (på den ene side) organisationers generelle strategi og mål, og (på den anden side) organisationers udvikling og anvendelse af it således at it skaber størst mulig værdi for organisationen (kompetence #3 og #6).

- Udarbejde specifikke it-governance modeller på tværs af en it-funktion og resten af orga-nisationen (kompetence #3 og #6).

- Udarbejde it-strategier i et tværfagligt samarbejde med væsentlige interessenter. - Tilrettelægge og lede organisatoriske enheder og nøgleprocesser internt i en it-funktion

(kompetence #3 og #6). - Lede, planlægge, evaluere og prioritere en portefølje af systemer, herunder også udarbej-

de business cases for systemer (kompetence #6). - Vælge anskaffelsesstrategi for nye it-systemer, herunder vurdere fordele og ulemper ved

forskellige strategier i konkrete situationer (kompetence #3 og #6). - Designe og lede en it-funktions serviceydelser (”service management”) i forhold til resten

af organisationen (kompetence #3 og #6). - Systematisk kunne måle, evaluere og forbedre kvaliteten af systemer og de relaterede

serviceydelser og processer (kompetence #3 og #6). - Kunne lede systematisk identifikation og indførelse af nye teknologier i en organisation

(kompetence #3 og #6). - De studerende skal i forbindelse med anvendelsen af ovennævnte færdigheder kunne

vurdere og vælge blandt videnskabelige teorier, metoder og redskaber indenfor ledelse af informationssystemer (kompetence #4).

- De studerende skal i forbindelse med anvendelsen af ovennævnte færdigheder kunne formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problem-stillinger indenfor ledelse af informationssystemer med både fagfæller og ikke-specialister (kompetence #5).

Vurderingskriterier: Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af modulets læ-ringsmål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. Der henvises i øvrigt til bekendtgørelse 818 af 1. juli 2007 (Karak-terbekendtgørelsen). Prøveform: Mundtlig, ekstern eksamen.


10

Modul 4: Semesterprojekt: Ledelse af informationssystemer Modul 4 består af to fagelementer: 1. 4.1: Et kursus i forskningsmetode. 2. 4.2: Et studieprojekt. Derudover er der en tæt sammenhæng til Modul 2 og 3 i den forstand, at de studerende emnemæssigt skal arbejde med problemstillinger indenfor det faglige felt, der udspændes af disse moduler, og benytte de teorier og metoder som de præsenteres for gennem disse moduler. Mål: At opbygge viden, kompetence og færdigheder vedr. ledelse af informationssystemer og forskning i ledelse af infor-mationssystemer. Indhold: Modul 4.1: Forskningsmetode. Kurset omfatter: 1. Videnskabelige teorier, metoder og redskaber, der anvendes indenfor forskning i informationssystemer og it-

ledelse. Modul 4.2: Semesterprojekt. Der er følgende indholdsmæssige krav til semesterprojektet: 1. Emne: Emnemæssigt skal projektarbejdet behandle væsentlige problemstillinger forbundet med ledelse af infor-

mationssystemer. Teorier og metoder fra modul 2 og 3 skal således inddrages og anvendes. 2. Forskningsmetode: Metodisk skal projektarbejdet baseres på en eller flere af de forskningsmetoder og teorier,

som de studerende præsenteres for i modul 4.1: Forskningsmetode. 3. Tværfagligt: De studerende kan inddrage relevante elementer fra deres bacheloruddannelse, og benytte disse

elementer til at kvalificere deres behandling af de ledelsesmæssige problemstillinger der fokuseres på.. 4. Praksis: Projektet skal omfatte interaktion med praksis, og behandle problemstillinger der er relevante for praksis. 5. Omfang: Projektet må maksimalt fylde 80 normalsider. Undervisnings- og arbejdsformer: Modulet gennemføres som problemorienteret projektarbejde, der understøttes af et kursus i forskningsmetode. Der skabes tæt sammenhæng mellem projektarbejde og kursus, således at kurset dels understøtter det problemoriente-rede projektarbejde fx ved at understøtte de studerendes valg og tilpasning af konkrete metoder, dels ved at de stu-derendes erfaringer og udfordringer med at anvende de konkrete metoder og teorier inddrages i kurset og bruges som udgangspunkt for erfaringsudveksling, diskussion og yderligere læring. Der afholdes en midtsvejsevaluering som et formelt review hvor udvalgte centrale arbejdsprodukter gennemgås og kvalitetssikres. Forudsætning for deltagelse: Det forudsættes, at man parallelt deltager i Modul 2 og 3. Læringsmål: Modulet bidrager bredt til at opbygge it-ledelsesmæssige kompetencer, som det fremgår af efterfølgende tabel. Der lægges dog især vægt på kompetence #6 og #1 i den forstand, at de studerende opnår stor faglig dybde indenfor et afgrænset område med betydning for ledelse af informationssystemer, at de studerende udbygger deres kompetence til at arbejde tværfagligt og inddrager deres samfundsvidenskabelige kompetencer (kompetence #8) og at de stude-rende opbygger deres forskningsmetodiske kompetencer (kompetence #3).

Viden - De studerende skal inden for et afgrænset område (se Modul 2 og 3) opnå viden om le-delse af informationssystemer, der er baseret på højeste internationale forskning (kom-petence #1 og #6).

- De studerende skal opnå viden om videnskabelige teorier, metoder og redskaber, der anvendes indenfor forskning i informationssystemer og it-ledelse (se Modul 4.1) (kompe-tence #3).


11

Færdigheder - De studerende skal opnå indgående færdigheder indenfor et eller flere af de områder, der er omfattet af Modul 2 og 3, og som knytter sig til it-ledelse i praksis (kompetence #6).

- Kunne forstå og reflektere over it-ledelse på et videnskabeligt grundlag, samt identificere relevante videnskabelige problemstillinger indenfor it-ledelse (kompetence #2).

- Kritisk kunne vurdere og vælge blandt videnskabelige teorier, metoder, redskaber og færdigheder indenfor it-ledelse, samt opstille nye it-ledelsesmæssige analyse- og løs-ningsmodeller (kompetence #4).

- Kunne formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med både fagfæller og ikke-specialister, herunder fx andre ledere, kun-der, leverandører, brugere samt tekniske specialister indenfor udvikling og drift af it-systemer (kompetence #5).

- Selvstændigt kunne igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde samt påtage sig et professionelt ansvar for både processen og resultatet. Tværfagligheden skal blandt andet udmønte sig i, at de skal kunne anvende generelle samfundsvidenskabelige teorier og metoder til analyse af problemstillinger angående informationssystemer og le-delsen af disse, og drage nytte af deres generelle forståelse for hvordan både offentlige og private virksomheder fungerer (kompetence #8).

- Selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering. Dette omfatter både den mere langsigtede faglige udvikling og specialisering (fx: vil jeg arbejde med it-linieledelse, ledelse af it-udviklingsprojekter, eller it-baseret forretningsudvikling), og den specifikke kortsigtede og afgrænsede faglige udvikling og specialisering som er nødvendig for at kunne løse en ny udviklingsopgave, som forudsætter ny viden, kompetence eller færdigheder (kompetence #9).

Vurderingskriterier: Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af modulets læ-ringsmål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. Der henvises i øvrigt til bekendtgørelse 818 af 1. juli 2007 (Karak-terbekendtgørelsen). Prøveform: Mundtlig, ekstern med udgangspunkt i projektrapporten. Modul 5: it-baseret forbedring af organisatoriske processer Mål: At opbygge viden, kompetence og færdigheder vedr. it-baseret innovation, ledelse af denne, samt modellering, analy-se og re-design af organisatoriske processer. Indhold: 1. Organisatoriske processer. Forskellige typer af organisatoriske processer og hvordan de kan ændres vha. innovativ

anvendelse af IT. 2. Teknologisk og organisatorisk innovation: Forskellige typer af innovation, innovative processer, og ledelse af inno-

vation. 3. Paradigmer indenfor it-baseret organisatorisk forandring: En gennemgang af forskellige teorier/paradigmer, og de

antagelser der ligger bag de forskellige metoder til it-baseret organisatorisk forandring. Muliggør kritisk og reflek-teret evaluering, tilpasning og anvendelse af de forskellige metoder.

4. Proces-modellering, -analyse og -design: Forskellige metoder til systematisk modellering, analyse og (re)design af organisatoriske processer.

Undervisnings- og arbejdsformer: Kurset afvikles som en række af forelæsninger og mindre øvelser og udgør en del af udgangspunktet for projektarbej-det på dette semester. Der vil derfor være tæt sammenhæng mellem indholdet i dette kursus og de studerendes pro-jektarbejde, og en væsentlig del af læringen foregår således også gennem projektarbejdet. Det tilstræbes også, at de studerendes erfaringer og udfordringer med at anvende de konkrete metoder og teorier i projektarbejdet inddrages i


12

kurset og bruges som udgangspunkt for erfaringsudveksling, diskussion og yderligere læring. Undervisning baseres på en kombination af lærebøger og videnskabelige artikler således, at de studerende på udvalg-te områder får adgang til højeste internationale forskning, introduceres for klassiske artikler indenfor området, samt generelt lærer at læse og anvende videnskabelige artikler indenfor dette fag. Som en del af undervisningen inddrages cases fra både offentlige og private virksomheder, som illustrerer innovativ anvendelse af IT til at transformere organisatoriske processer, og gerne ved at praktikere præsenterer en case de selv har deltaget i og de overvejelser, de har gjort sig i forbindelse med dette. Forudsætning for deltagelse: Det forudsættes, at de studerende har gennemført Modul 1 og Modul 2, eller på anden vis har erhvervet sig tilsvaren-de viden, færdigheder og kompetencer. Læringsmål: Modulet bidrager især til kompetence #7 i den forstand, at de studerende opnår viden om, hvordan man gennemfø-rer innovativ, it-baseret forbedring af organisatoriske processer, men også til kompetence #3 og #6 da modulet også omfatter ledelsesmæssige aspekter. Modulet bidrager også til kompetence #1, da de studerende indenfor ”ledelse af it-baseret innovation” skal tilegne sig viden, der er baseret på højeste internationale forskning, til kompetence #2 da de studerende gennem kurset bibrin-ges forudsætninger for at kunne forstå og reflektere over it-baseret innovation på et videnskabeligt grundlag, til kom-petence #4 da de studerende lærer at vurdere og vælge blandt videnskabelige teorier, metoder, redskaber indenfor it-baseret innovation bl.a. på baggrund af vurdering af den konkrete situation og opgave, og til kompetence #5 ved dels at etablere et godt fagligt fundament, men også ved at anvende faglig præsentation, dialog og diskussion som en del af undervisningsformen.

Viden - De studerende skal opnå viden om organisatoriske processer, paradigmer for it-baseret innovation, ledelse af it-baseret innovation samt viden om modellering, analyse og design af organisatoriske processer (kompetence #6 og #7).

- Indenfor teori om ledelse af it-baseret innovation skal de studerende opnå viden, som er baseret på højeste internationale forskning (kompetence #1, #6 og #7).

Færdigheder - De studerende skal på et videnskabeligt grundlag kunne reflektere over viden om it-baseret innovation og forbedring af organisatoriske processer (kompetence #2).

- Relatere it-baseret innovation til overordnede organisatoriske og forretningsmæssige mål (kompetence #3, #6 og #7).

- Skabe og styre innovative miljøer og processer samt lede og gennemføre problemløsning af komplekse, risikofyldte og svært afgrænselige tværfaglige problemer, som omfatter både teknologiske, organisatoriske, og politiske aspekter (kompetence #3, #6 og #7).

- Anvende teori om it-baseret innovation til kritisk og reflekteret evaluering, tilpasning og anvendelse af metoder til it-baseret innovation kompetence #3, #6 og #7).

- Anvende metoder, notationer og værktøjer til systematisk modellering, analyse og (re)design af organisatoriske processer (kompetence #7).

- De studerende skal kunne vurdere og vælge blandt videnskabelige teorier, metoder, red-skaber indenfor it-baseret innovation og ledelsen af denne (kompetence #4).

- De studerende skal kunne formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger indenfor it-baseret innovation, og ledelsen af denne, med både fagfæller og ikke-specialister (kompetence #5).

Vurderingskriterier: Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af modulets læ-ringsmål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. Der henvises i øvrigt til bekendtgørelse 818 af 1. juli 2007 (Karak-terbekendtgørelsen). Prøveform: Mundtlig, intern eksamen.


13

Modul 6: Design af it-baserede systemer Mål: At opbygge viden, kompetence og færdigheder vedr. brugerrettet og funktionelt design af IT baserede systemer, og hvordan denne type designprocesser kan tilrettelægges og ledes. Indhold: 1. Definition af design. 2. Designudfordringer: Gennemgang af væsentlige problemstillinger og udfordringer som skal håndteres, når man

designer it-baserede systemer. 3. Designparadigmer: En gennemgang af de forskellige designparadigmer og de ideer og antagelser, der ligger bag

både model- og prototype-drevne metoder til design af it-baserede systemer. Gennemgang af væsentlige bagved-liggende inspirationskilder. Muliggør kritisk og reflekteret evaluering, tilpasning og anvendelse af de forskellige metoder og teknikker.

4. Generelle analyse- og designteknikker: Håndtering af usikkerhed og kompleksitet, analyse- og designmodeller, anvendelse af prototyper, involvering og samarbejde med brugere.

5. Ledelse af designprocesser: Fokuserer på ledelsesmæssige problemstillinger i forbindelse med analyse- og de-signprocesser, herunder organisering af designprocesser, valg af fremgangsmåde på baggrund af forståelse for den konkrete opgave og situation, håndtering af designrelaterede risici, styring af scope og prioritering af krav, styring af designprocesser, og tilrettelæggelse af kvalitetssikring i designprocesser.

6. Designmetode: Decideret undervisning i en designmetode med hovedvægt på det brugerrettede og funktionelle design, herunder hvordan man opbygger forståelse for kunder og brugere, indsamler data og arbejder med de-signmodeller og prototyper.

7. Kravspecifikationer: Fokuserer på, hvordan krav til it-baserede systemer dokumenteres, evalueres og viderefor-midles.

Undervisnings- og arbejdsformer: Modulet afvikles som en række af forelæsninger og udgør det primære udgangspunkt for projektarbejdet på dette semester. Der vil derfor være tæt sammenhæng mellem indholdet i dette kursus og de studerendes projektarbejde, og en væsentlig del af læringen foregår således også gennem projektarbejdet. Det tilstræbes også, at de studerendes erfaringer og udfordringer med at anvende de konkrete metoder og teorier i projektarbejdet inddrages i kurset, og bruges som udgangspunkt for erfaringsudveksling, diskussion og yderligere læring. Undervisning baseres på en kombination af lærebøger og videnskabelige artikler således, at de studerende på udvalg-te områder får adgang til højeste internationale forskning, introduceres for klassiske artikler indenfor området, samt generelt lærer at læse og anvende videnskabelige artikler indenfor dette fag. Som en del af undervisningen inddrages cases fra både offentlige og private virksomheder, som illustrerer innovativt design af it-baserede systemer, og gerne ved at praktikere præsenterer en case, de selv har deltaget i, og de overve-jelser de har gjort sig i forbindelse med dette. Forudsætning for deltagelse: Det forudsættes, at de studerende har gennemført Modul 1 og Modul 2, eller på anden vis har erhvervet sig tilsvaren-de viden, færdigheder og kompetencer. Læringsmål: Modulet bidrager især til kompetence #7 i den forstand, at de studerende opnår viden om, hvordan man designer it-baserede systemer, men også til kompetence #3 og #6 da modulet også omfatter ledelsesmæssige aspekter. Modulet bidrager også til kompetence #1, da de studerende indenfor ”ledelse af design af it-baserede systemer” skal tilegne sig viden, der er baseret på højeste internationale forskning, til kompetence #2 da de studerende gennem kurset bibringes forudsætninger for at kunne forstå og reflektere over design af it-baserede systemer på et videnska-beligt grundlag, til kompetence #4 da de studerende lærer at vurdere og vælge blandt videnskabelige teorier, meto-der, redskaber indenfor design af it-baserede systemer bl.a. på baggrund af vurdering af den konkrete situation og opgave, og til kompetence #5 ved dels at etablere et godt fagligt fundament, men også ved at anvende faglig præsen-tation, dialog og diskussion som en del af undervisningsformen.

Viden - De studerende skal opnå viden om brugerrettet og funktionelt design af it-baserede sy-stemer, dominerende designparadigmer og de ideer og antagelser der ligger bag både model- og prototype-drevne metoder til design af it-baserede systemer, hvordan man, i samarbejde med de fremtidige brugere, kan definere krav og designe brugbare og effekti-


14

ve it-baserede systemer, samt hvordan man kan tilrettelægge og styre designprocesser (kompetence #3, #6 og #7).

- Indenfor teori om ledelse af design processer skal de studerende opnå viden, som er ba-seret på højeste internationale forskning (kompetence #1, #3 og #6).

Færdigheder - At de studerende kan reflektere over viden om design af it-baserede systemer på et vi-denskabeligt grundlag (kompetence #2).

- Planlægge, styre og organisere designprocesser, herunder håndtere designrelaterede risici, styre omfang og prioritering af krav, og tilrettelægge kvalitetssikring i designproces-sen (kompetence #3 og #6).

- Håndtere usikkerhed og kompleksitet i designprocesser gennem anvendelse af modeller og protyper, og gennem involvering og samarbejde med brugere og tekniske specialister (kompetence #7).

- Vælge, tilpasse og anvende konkrete designmetoder, modeller, notationer, teknikker og værktøjer (kompetence #7).

- Sikre sammenhæng mellem organisatoriske mål og behov og designet af et it-baseret system, og at der er sammenhæng mellem de organisatoriske fordele, der er forbundet med et bestemt design set i forhold til risici, teknisk kompleksitet og omkostninger, som ligeledes er forbundet med designet (kompetence #3, #6 og #7).

- Udarbejde og formidle kravspecifikationer (kompetence #3 og #6). - De studerende skal i forbindelse med anvendelsen af ovennævnte færdigheder kunne

vurdere og vælge blandt videnskabelige teorier, metoder, redskaber indenfor design af it-baserede systemer (kompetence #4).

- De studerende skal kunne formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger indenfor design af it-baserede systemer med både fag-fæller og ikke-specialister (kompetence #5).

Vurderingskriterier: Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af modulets læ-ringsmål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. Der henvises i øvrigt til bekendtgørelse 818 af 1. juli 2007 (Karak-terbekendtgørelsen). Prøveform: På grund af den tætte sammenhæng med semesterprojektet, og på grund af at det faglige indhold i modulet fylder forholdsvis meget i projektarbejdet, eksamineres dette modul gennem projekteksamen, og der afholdes ikke en sær-skilt eksamen i dette modul. Modul 7: Implementering af it-baserede systemer i organisationer Mål: At opbygge viden, kompetence og færdigheder vedr. implementering af it-baserede systemer i organisationer. Indhold: 1. Paradigmer for organisatorisk forandring. 2. Forandringsledelse og forandringskommunikation. 3. Implementering af it-baserede systemer: Udfordringer forbundet med organisatorisk implementering af it-

baserede systemer fra projekter startes, og til systemer er succesfuldt implementeret. Der fokuseres både på de ledelsesmæssige problemstillinger, der er forbundet med organisatorisk forandring, og de konkrete praktiske ak-tiviteter (fx uddannelse af brugere) der er forbundet med implementering af it-baserede systemer.

Undervisnings- og arbejdsformer: Kurset afvikles som en række af forelæsninger og mindre øvelser og udgør en del af udgangspunktet for projektarbej-det på dette semester. Der vil derfor være tæt sammenhæng mellem indholdet i dette kursus og de studerendes pro-jektarbejde, og en væsentlig del af læringen foregår således også gennem projektarbejdet. Det tilstræbes også, at de studerendes erfaringer og udfordringer med at anvende de konkrete metoder og teorier i projektarbejdet inddrages i kurset, og bruges som udgangspunkt for erfaringsudveksling, diskussion og yderligere læring.


15

Undervisning baseres på en kombination af lærebøger og videnskabelige artikler således, at de studerende på udvalg-te områder får adgang til højeste internationale forskning, introduceres for klassiske artikler indenfor området, samt generelt lærer at læse og anvende videnskabelige artikler indenfor dette fag. Som en del af undervisningen inddrages cases fra både offentlige og private virksomheder, som illustrerer væsentlige implementeringsmæssige overvejelser og gerne ved, at praktikere præsenterer en case de selv har deltaget i, og de overvejelser de har gjort sig i forbindelse med dette. Forudsætning for deltagelse: Det forudsættes, at de studerende har gennemført Modul 2 og Modul 3, eller på anden vis har erhvervet sig tilsvaren-de viden, færdigheder og kompetencer. Læringsmål:

Viden - De studerende skal opnå viden om ledelsesmæssige og praktiske problemstillinger for-bundet med implementering af it-baserede systemer i organisationer (kompetence #3, #6 og #7).

- Indenfor teori om forandringsledelse af it-relaterede forandringsinitiativer skal de stude-rende opnå viden, som er baseret på højeste internationale forskning (kompetence #1, #3 og #6).

Færdigheder - At de studerende kan reflektere over viden om implementering af it-baserede systemer på et videnskabeligt grundlag (kompetence #2).

- Analysere forandringsinitiativer og opstille strategier og planer for håndtering af foran-dringsprocesser i forbindelse med implementering af it-baserede systemer (kompetence #3, #6 og #7).

- Lede organisatoriske forandringsprocesser som omhandler implementering af nye it-baserede systemer (kompetence #3 og #6).

- Forestå praktiske opgaver forbundet med indførelse af nye it-baserede systemer, herun-der tilrettelæggelse af undervisningsforløb (kompetence #7).

- Skal kunne vurdere og vælge blandt videnskabelige teorier, metoder, redskaber indenfor implementering af it-baserede systemer (kompetence #4).

- De studerende skal kunne formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger indenfor implementering af it-baserede systemer med både fagfæller og ikke-specialister (kompetence #5).

Vurderingskriterier: Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af modulets læ-ringsmål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. Der henvises i øvrigt til bekendtgørelse 818 af 1. juli 2007 (Karak-terbekendtgørelsen). Prøveform: Mundtlig, ekstern eksamen. Modul 8: Semesterprojekt: Procesdesign og værdiskabelse gennem IT Mål: At opbygge viden, kompetence og færdigheder vedr. procesdesign og værdiskabelse gennem IT. Indhold: Der udarbejdes et studieprojekt som omfatter elementer fra samtlige kurser. Projektet skal således omfatte: 1. Metodevalg og tilpasning af de valgte metoder (skal omfatte ca. 5 % af projektarbejdet). 2. Design af udvalgte dele af en organisatorisk proces jf. modul 5: it-baseret forbedring af organisatoriske processer

(skal omfatte ca. 15 % af projektarbejdet). 3. Design af udvalgte dele af et it-baseret system som understøtter den organisatoriske proces jf. modul 6: Design af

it-baserede systemer (skal omfatte ca. 50 % af projektarbejdet).


16

4. Udarbejdelse af en implementeringsstrategi, som omfatter hvorledes de organisatoriske og teknologiske foran-dringer kan håndteres jf. modul 7: Implementering af it-baserede systemer i organisationer (skal omfatte ca. 10 % af projektarbejdet).

5. Reflektioner ang. de anvendte metoder med udgangspunkt i den teori de studerende er præsenteret for gennem kurserne, og de praktiske erfaringer de studerende har gjort sig gennem projektarbejdet (skal omfatte ca. 20 % af projektarbejdet).

6. Projektet kan omfatte organisatoriske processer i både offentlige og private organisationer og skal inkludere in-teraktion med praksis.

7. Omfang: Projektet må maksimalt fylde 80 normalsider. Undervisnings- og arbejdsformer: Modulet gennemføres som problemorienteret projektarbejde, der er tæt integreret med samtlige kurser på seme-stret. Der skabes tæt sammenhæng mellem projektarbejde og kurser, således at kurserne dels understøtter det pro-blemorienterede projektarbejde, dels ved at kurserne inddrager de studerendes erfaringer og udfordringer med at anvende de konkrete metoder og teorier og bruger disse som udgangspunkt for erfaringsudveksling, diskussion og yderligere læring. Der afholdes en midtvejsevaluering som et formelt review hvor udvalgte centrale arbejdsprodukter gennemgås og kvalitetssikres. Forudsætning for deltagelse: Det forudsættes, at man parallelt deltager i modul 5, 6 og 7. Læringsmål: Projektet vil være særdeles repræsentativt i forhold til de opgaver kandidaterne vil skulle gennemføre og lede efter endt uddannelse, og giver de studerende mulighed for at anvende den viden og de færdigheder de lærer i kurserne på en realistisk, men mindre case. Læringsmålene herfor er tidligere beskrevet under modul 5, 6 og 7, så i den efterføl-gende tabel beskrives kun de yderligere læringsmål for selve semesterprojektet.

Viden Udover de læringsmål der nævnes under modul 5, 6 og 7, skal de studerende: - Tilegne sig ny viden baseret på deres egne systematiske refleksioner over egne erfaringer

med at anvende viden og færdigheder som tilegnes gennem modul 5, 6 og 7. Færdigheder Udover de læringsmål der nævnes under modul 5, 6 og 7, skal de studerende:

- Selvstændigt kunne igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde med, samt påtage sig et professionelt ansvar for både processen og resultatet. Tværfagligheden skal blandt andet udmønte sig i, at de skal kunne anvende generelle samfundsvidenskabe-lige teorier og metoder i forbindelse med projektarbejdet og drage nytte af deres generel-le forståelse for, hvordan både offentlige og private virksomheder fungerer (kompetence #8).

- Selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering. Dette omfatter både den mere langsigtede faglige udvikling og specialisering (fx: vil jeg arbejde med it-linjeledelse, ledelse af it-udviklingsprojekter, eller it-baseret forretningsudvikling), og den specifikke kortsigtede og afgrænsede faglige udvikling og specialisering som er nødvendig for at kunne løse en ny udviklingsopgave, som forudsætter ny viden, kompetence eller færdigheder (kompetence #9).

Vurderingskriterier: Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af modulets læ-ringsmål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. Der henvises i øvrigt til bekendtgørelse 818 af 1. juli 2007 (Karak-terbekendtgørelsen). Prøveform: Mundtlig, intern med udgangspunkt i projektrapporten.


17

Modul 9: Ledelse af it-udvikling Dette modul består af tre fagelementer (kurser), som hver især behandler forskellige aspekter af ledelse af it-udvikling: • Modul 9.1: Ledelse af it-udviklingsprojekter. • Modul 9.2: Ledelse af tekniske specialister og teams. • Modul 9.3: Outsourcing af it-udviklingsprojekter. Modul 9.1: Ledelse af it-udviklingsprojekter Mål: At opbygge viden, kompetence og færdigheder vedr. ledelse af it-udviklingsprojekter. Indhold: 1. Projekt- og programledelse. Forskellige paradigmer for styring af it-udviklingsprojekter, grundlæggende problem-

stillinger forbundet med ledelse af it-udviklingsprojekter og hvordan disse kan håndteres. 2. it-udviklingsprojekters hovedfaser, aktiviteter og processer, herunder projektopstart, gennemførelse og afslut-

ning, samt de specifikke faser, aktiviteter og processer der kendetegner it-udviklingsprojekter. 3. Forskellige typer af it-udviklingsprojekter, herunder fx tilpasning af standardsystemer og ny-udviklingsprojekter

osv. 4. Organisering af it-udviklingsprojekter, herunder forskellige måder at organisere projekterne på, de forskellige

roller der typisk indgår i projekterne. 5. Risikostyring i it-udviklingsprojekter, herunder metoder til risikoanalyse og hvordan typiske risici håndteres. 6. Identifikation og styring af interessenter i it-udviklingsprojekter. 7. it-udviklingsmodeller og udarbejdelse af strategi for projektgennemførelse. 8. Projektplanlægning og -estimering af it-udviklingsprojekter, herunder nedbrydning af opgaven i arbejdspakker,

anvendelse af milepæle, udarbejdelse af tidsplaner og estimater, samt anvendelse af projektplanlægningsværktø-jer.

9. Projektøkonomi, herunder væsentlige faktorer med betydning for produktivitet i it-udviklingsprojekter, samt anvendelse af metrikker til styring af projektet.

10. Projektopfølgning, herunder teknikker til evaluering af fremdrift, brug af metrikker, statusrapportering og håndte-ring af afvigelser.

11. Styring af it-udviklingsprojekters krav og omfang, herunder hvordan ændringer til krav styres. 12. Kvalitetssikring i it-udviklingsprojekter. 13. Eskalering og de-eskalering af it-udviklingsprojekter. 14. Gennemførelse af post-project reviews. Modul 9.2: Ledelse af tekniske specialister og teams. Mål: At opbygge viden, kompetence og færdigheder vedr. ledelse af it-specialister og -teams. Indhold: 1. Ledelse af teams: Forskellige typer af teams, hvordan teams fungerer, hvordan beslutninger træffes i teams,

team-sammensætning, team building, team-effektivitet, virtuelle teams, løsning af konflikter i teams, vidensde-ling i og mellem teams, værktøjer der understøtte samarbejde i teams, gruppetænkning og -pres, sammenhæn-gen mellem teams og resten af organisationen.

2. Ledelse af tekniske specialister: Omfatter emner som teknisk ledelse, forståelse af professionelt arbejde, motiva-tion, commitment management, coaching, organisering af specialister, kompetenceudvikling, professionel kom-munikation og formidling, professionelt ansvar og etik.

Modul 9.3: Outsourcing af it-udviklingsprojekter. Mål: At opbygge viden, kompetence og færdigheder vedr. outsourcing af IT udviklingsprojekter. Indhold: 1. Hvorfor outsource? Herunder hvilke implikationer outsourcing har for organisationen. 2. Hvad kan outsources? 3. Forskellige former for outsourcing. 4. Omkostninger ved outsourcing.


18

5. Valg af leverandører. 6. Outsourcing kontrakter. 7. Styring af outsourcede it-udviklingsprojekter, herunder relationsledelse, leverandørstyring og kvalitetssikring af

leverancer. 8. Brug af offshore ressourcer, herunder håndtering af kulturelle forskelle og geografisk afstand. Undervisnings- og arbejdsformer: Modulet afvikles som en kombination af forelæsninger, hvor teorier og metoder præsenteres, og opgaveløsning hvor der udarbejdes en skriftlig opgave. Undervisningen baseres på en kombination af lærebøger og videnskabelige artikler, således at de studerende på ud-valgte områder får adgang til højeste internationale forskning, introduceres for klassiske artikler indenfor området, samt generelt lærer at læse og anvende videnskabelige artikler indenfor dette fag. Som en del af undervisningen inddrages cases fra både offentlige og private virksomheder, der illustrerer it-ledelsesmæssige problemstillinger, og gerne ved at praktikere præsenterer en case, de selv har deltaget i og de over-vejelser, de har gjort sig i forbindelse med dette. Forudsætning for deltagelse: Det forudsættes, at de studerende har gennemført Modul 1, Modul 3 og Modul 6, eller på anden vis har erhvervet sig tilsvarende viden, færdigheder og kompetencer. Læringsmål: Modulet bidrager især til kompetence #3 og #6 i den forstand, at de studerende opnår viden om ledelse af it-udvikling. Modulet bidrager også til kompetence #1, da de studerende indenfor ”ledelse af it-udviklingsprojekter” skal tilegne sig viden, der er baseret på højeste internationale forskning, til kompetence #2 da de studerende gennem kurset bi-bringes forudsætninger for at kunne forstå og reflektere over ledelse af it-udvikling på et videnskabeligt grundlag, til kompetence #4 da de studerende lærer at vurdere og vælge blandt videnskabelige teorier, metoder, redskaber inden-for ledelse af it-udvikling bl.a. på baggrund af vurdering af den konkrete situation og opgave, og til kompetence #5 ved dels at etablere et godt fagligt fundament, men også ved at anvende faglig præsentation, dialog og diskussion som en del af undervisningsformen.

Viden - De studerende skal opnå viden om, hvordan it-udviklingsprojekter, teams, tekniske spe-cialister og leverandører ledes (kompetence #3 og #6).

- Indenfor teori om ledelse af it-udviklingsprojekter skal de studerende opnå viden, som er baseret på højeste internationale forskning (kompetence #1, #3 og #6).

Færdigheder - De studerende skal kunne reflektere over viden om ledelse af it-udvikling på et videnska-beligt grundlag (kompetence #2, #3 og #6).

Mestre følgende færdigheder der knytter sig til ledelse af it-udviklingsprojekter (kompetence #3 og #6): - Kunne overskue og styre programmer bestående af en portefølje af it-udviklingsprojekter. - Kunne analysere et it-udviklingsprojekt og de rammer det foregår under med henblik på

at vælge og tilpasse strategi og udviklingsmodel for projektet. - Kunne afdække projekters risici og vurdere hvordan disse risici håndteres hensigtsmæs-

sigt. - Kunne identificere projekters interessenter og vurdere hvordan disse skal inddrages, in-

formeres og håndteres. - Kunne organisere, planlægge, estimere og udarbejde budgetter for it-udviklingsprojekter,

og tilrettelægge arbejdsprocesser og rammer for projektarbejde på en måde som skaber høj produktivitet og kvalitet.

- Kunne følge op på, skabe overblik over, udarbejde statusrapporter og håndtere afvigelser i forhold til planer og budgetter.

- Kunne styre arbejdsprodukter der udarbejdes under projektarbejdet og konsekvensvurde-re og styre ændringer til disse.

- Kunne gennemføre projekt reviews både under og efter projekters gennemførelse mhp. at uddrage erfaringer og forbedre praksis.


19

Mestre følgende færdigheder der knytter sig til ledelse af tekniske specialister og teams (kom-petence #3 og #6): - Kunne etablere, organisere og lede både almindelige samt tværkulturelle, virtuelle teams,

gennemføre team building-aktiviteter og facilitere vidensdeling, samarbejde og konflikt-løsning i teams.

- Kunne lede tekniske specialister og skabe de nødvendige betingelser for at disse kan ar-bejde produktivt og udvikle deres kompetencer.

Mestre følgende færdigheder der knytter sig til ledelse af leverandører i forbindelse med out-sourcing af udviklingsopgaver (kompetence #3 og #6): - Kunne vurdere under hvilke omstændigheder og hvad, der med fordel kan outsources. - Kunne vælge leverandører og vurdere hvilken aftaleform og relation, der ønskes med

leverandøren. - Kunne samarbejde med og styre leverandører også ved anvendelse af offshore ressourcer. - Kunne tilrettelægge den nødvendige verifikation af, at aftalte ydelser og produkter leveres

som aftalt. De studerende skal i forbindelse med anvendelsen af ovennævnte færdigheder kunne vurdere og vælge blandt videnskabelige teorier, metoder, redskaber indenfor ledelse af it-udvikling (kompetence #4). De studerende skal i forbindelse med anvendelsen af ovennævnte færdigheder kunne formid-le forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger indenfor ledelse af it-udvikling med både fagfæller og ikke-specialister (kompetence #5).

Vurderingskriterier: Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af modulets læ-ringsmål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. Der henvises i øvrigt til bekendtgørelse 818 af 1. juli 2007 (Karak-terbekendtgørelsen). Prøveform: Mundtlig, ekstern eksamen med udgangspunkt i den udarbejdede skriftlige opgave. Modul 10: Avancerede emner indenfor it-ledelse og informationssystemer Mål: At opbygge dyb forskningsmetodisk og erhvervsrettet viden, kompetence og færdigheder ang. informationssystemer og it-ledelse indenfor et afgrænset område og forberede de studerende på udarbejdelsen af det efterfølgende specia-leprojekt. Modulet giver således mulighed for at specialisere sig i emner indenfor områderne it-linjeledelse, it-projektledelse, it-baseret innovation og forretningsudvikling. Indhold: 1. Indholdet i dette modul kan skifte fra år til år. Modulet omfatter dog både faglige emner knyttet til it-linjeledelse,

it-projektledelse, it-baseret innovation og forretningsudvikling og forskningsmetodiske emner (herunder gennem-førelse af litteraturstudier), samt udvikling af de studerendes kompetence til at formidle forskningsbaseret viden. Modulet kan omfatte, at de studerende deltager i valgfag, der udbydes på andre uddannelser.

2. De studerende skal selv deltage i planlægning af modulet og skal på den måde lære at tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering.

Undervisnings- og arbejdsformer: Modulet arrangeres i samarbejde med de studerende som en kombination af traditionel klasseundervisning, littera-turstudier, studiekredse, oplæg fra studerende og interaktion med praksis. Forudsætning for deltagelse: Det forudsættes, at de studerende har gennemført øvrige moduler på uddannelsen eller på anden vis har tilegnet sig tilsvarende relevant viden, kompetencer og færdigheder set i forhold til det specifikke faglige indhold i modulet.


20

Læringsmål: Modulet bidrager til, at de studerende opnår stor faglig dybde indenfor et afgrænset område (kompetence #1, #6 og/eller #7), at de studerende forberedes på selvstændigt at kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialise-ring (kompetence #9), og at deres forskningsmetodiske kompetencer styrkes (kompetence #3 og #4)) mhp. på udar-bejdelse af deres speciale. De studerende skal endvidere lære at formidle forskningsbaseret viden til andre (kompetence #5).

Viden - De studerende skal opnå stor faglig dybde indenfor et afgrænset område (kompetence #1, #6 og/eller #7)

- De studerende skal opnå viden om kvalitative og kvantitative forskningsmetoder der an-vendes indenfor området (kompetence #3 og #4).

- De studerende skal opnå viden om, hvordan forskningsbaseret viden formidles skriftlig og mundtligt, både til fagfæller og ikke-specialister (kompetence #5).

Færdigheder - De studerende skal kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering og kunne tilrettelægge et forløb, hvorigennem de tilegner sig den ønskede viden, kompetence, og færdigheder (kompetence #9).

- Kunne forstå og reflektere over it-ledelse og informationssystemer på et videnskabeligt grundlag samt identificere relevante videnskabelige problemstillinger indenfor it-ledelse og informationssystemer (kompetence #2).

- Mestre de videnskabelige metoder og redskaber der anvendes indenfor forskning i it-ledelse og informationssystemer (kompetence #3).

- Kunne arbejde tværfagligt i den forstand, at de kan inddrage generelle samfundsviden-skabelige teorier til yderligere at belyse it-ledelsesmæssige problemstillinger (kompeten-ce #8)

- Kritisk kunne vurdere og vælge blandt videnskabelige teorier, metoder, redskaber og færdigheder indenfor it-ledelse og informationssystemer (#4).

- De studerende skal kunne gennemføre, dokumentere og formidle et omfattende littera-turstudie (kompetence #1).

- De studerende skal kunne formidle forskningsbaseret viden og diskutere profes-sionelle og videnskabelige problemstillinger med både fagfæller og ikke-specialister (kompetence #5).

Vurderingskriterier: Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af modulets læ-ringsmål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. Der henvises i øvrigt til bekendtgørelse 818 af 1. juli 2007 (Karak-terbekendtgørelsen). Prøveform: Mundtlig, intern eksamen. Modul 11, Semesterprojekt: Forskningsmetode og faglig fordybelse Mål: At opbygge viden, kompetence og færdigheder vedr. it-ledelse og informationssystemer samt forskning indenfor dette område. Indhold: 1. Projektet er en forberedelse til udarbejdelse af specialet på det afsluttende semester, fx i form af identifikation af

forskningsspørgsmål og fordybelse i et specifikt emne som der arbejdes videre med i det afsluttende speciale.. 2. Projektet skal omfatte et systematisk litteraturstudie der emnemæssigt knytter sig til it-linjeledelse, it-

projektledelse eller it-baseret innovation og forretningsudvikling. 3. Fokus er på at kunne gennemføre en analyse af, og skabe forståelse for, en it-ledelsesmæssig problemstilling på

et videnskabeligt grundlag og ikke på at kunne opstille nye løsningsmodeller. 4. Projektet afrapporteres i artikelform. 5. Omfang: Projektet må maksimalt fylde 30 normalsider.


21

Undervisnings- og arbejdsformer: Modulet gennemføres som problemorienteret projektarbejde. Der afholdes en midtvejsevaluering som et formelt review hvor udvalgte centrale arbejdsprodukter gennemgås og kvalitetssikres. Forudsætning for deltagelse: Det forudsættes, at de studerende har gennemført øvrige moduler på uddannelsen Læringsmål:

Viden - De studerende skal opnå stor faglig dybde indenfor et afgrænset område (kompetence #1, #6 og/eller #7)

- De studerende skal opnå viden om, hvordan forskningsbaseret viden formidles skriftlig og mundtligt, både til fagfæller og ikke-specialister (kompetence #5).

Færdigheder - De studerende skal kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering og kunne tilrettelægge et forløb, hvorigennem de tilegner sig den ønskede viden, kompetence, og færdigheder (kompetence #9).

- Kunne forstå og reflektere over it-ledelse og informationssystemer på et videnskabeligt grundlag samt identificere relevante videnskabelige problemstillinger indenfor it-ledelse og informationssystemer (kompetence #2).

- Mestre de videnskabelige metoder og redskaber der anvendes indenfor forskning i it-ledelse og informationssystemer (kompetence #3).

- Kunne arbejde tværfagligt i den forstand, at de kan inddrage generelle samfundsviden-skabelige teorier til yderligere at belyse it-ledelsesmæssige problemstillinger (kompeten-ce #8)

- Kritisk kunne vurdere og vælge blandt videnskabelige teorier, metoder, redskaber og færdigheder indenfor it-ledelse og informationssystemer (#4).

- De studerende skal kunne gennemføre, dokumentere og formidle et omfattende littera-turstudie (kompetence #1).

- Vurderingskriterier: Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af modulets læ-ringsmål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. Der henvises i øvrigt til bekendtgørelse 818 af 1. juli 2007 (Karak-terbekendtgørelsen). Prøveform: Mundtlig, intern med udgangspunkt i projektrapporten. Modul 12, Speciale Mål: Målet er at de studerende får erfaring med selvstændigt at tilrettelægge og gennemføre et større arbejde, at de opnår stor fagligt dybde indenfor et afgrænset område indenfor it-ledelse, får erfaring med anvendelse af udvalgte forsk-ningsmetoder, samt trænes i at arbejde selvstændigt og erhverve kompetencer i at opstille nye analyse- og løsnings-modeller på et videnskabeligt grundlag. Indhold: Der er følgende indholdsmæssige krav til projektet: 1. Emne: Emnemæssigt skal projektarbejdet behandle væsentlige problemstillinger forbundet med it-ledelse, og

fungerer normalt som en naturlig forlængelse af den specialisering der er påbegyndt på forrige semester, således der skal opnås stor faglig dybde indenfor et afgrænset område. Projektarbejdet skal omfatte opstilling af nye ana-lyse- og løsningsmodeller på et videnskabeligt grundlag med relevans for it-ledelses praksis.

2. Forskningsmetode: Metodisk skal projektarbejdet baseres på anvendelse en eller flere anerkendte forskningsme-toder.

3. Tværfagligt: De studerende kan inddrage relevante elementer fra deres bacheloruddannelse, og benytte disse elementer til at kvalificere deres behandling af de ledelsesmæssige problemstillinger der fokuseres på.


22

4. Praksis: Projektet skal omfatte interaktion med praksis, og behandle problemstillinger der er relevante for praksis. 5. Omfang: Projektet må maksimalt fylde 80 normalsider. Undervisnings- og arbejdsformer: Specialet skrives normalt indenfor det område der er valgt på forrige semester og bygger således videre på den påbe-gyndte specialisering og faglige fordybelse. Specialet skrives under vejledning, men den studerende skal selv tilrette-lægge sit specialestudium forstået på den måde, at den studerende selv vælger problemstilling og selv finder relevant litteratur. Ved specialestudiets start udfylder og underskriver den specialestuderende en kontrakt. Studienævnet eller en af studielederen udpeget koordinator godkender kontrakten, inklusive opgaveformuleringen(emnet) for specialet, og tildeler en specialevejleder. Herefter arbejder den studerende selvstændigt med specialestudiet. Arbejdet med den valgte problemstilling diskute-res løbende med specialevejlederen, men i perioder vil den studerende skulle arbejde på egen hånd, og den stude-rende er selv ansvarlig for, at arbejdet skrider planmæssigt frem. Den studerende skal fremlægge resultatet af specialestudiet i form af en specialeafhandling, som er et selvstændigt afrundet arbejde. Forudsætning for deltagelse: Det er en forudsætning for indgåelse af specialekontrakten, at alle tidligere eksamener er bestået. Læringsmål: Modulet bidrager til at opbygge it-ledelsesmæssige og forskningsmetodiske kompetencer, som det fremgår af efter-følgende tabel.

Viden - De studerende skal inden for et afgrænset område opnå viden om it-ledelse, der er base-ret på højeste internationale forskning (kompetence #1 og #6/#7).

- De studerende skal opnå viden om videnskabelige teorier, metoder og redskaber, der anvendes indenfor forskning i informationssystemer og it-ledelse (kompetence #3).

Færdigheder - De studerende skal opnå indgående færdigheder indenfor et udvalgt område som knytter sig til it-ledelse i praksis (kompetence #3 og #6/#7).

- Kunne forstå og reflektere over it-ledelse på et videnskabeligt grundlag, samt identificere relevante videnskabelige problemstillinger indenfor it-ledelse (kompetence #2).

- Kritisk kunne vurdere og vælge blandt videnskabelige teorier, metoder, redskaber og færdigheder indenfor it-ledelse, samt opstille nye it-ledelsesmæssige analyse- og løs-ningsmodeller (kompetence #4).

- Opnå færdigheder i at anvende udvalgte forskningsmetoder (kompetence #3). - Kunne formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige

problemstillinger med både fagfæller og ikke-specialister, herunder fx andre ledere, kun-der, leverandører, brugere samt tekniske specialister indenfor udvikling og drift af it-systemer (kompetence #5).

- Selvstændigt kunne igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde samt påtage sig et professionelt ansvar for både processen og resultatet. Tværfagligheden skal blandt andet udmønte sig i, at de skal kunne anvende generelle samfundsvidenskabelige teorier og metoder til analyse af problemstillinger angående informationssystemer og le-delsen af disse, og drage nytte af deres generelle forståelse for hvordan både offentlige og private virksomheder fungerer (kompetence #8).

- Selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering. Dette omfatter både den mere langsigtede faglige udvikling og specialisering (fx: vil jeg arbejde med it-linieledelse, ledelse af it-udviklingsprojekter, eller it-baseret forretningsudvikling), og den specifikke kortsigtede og afgrænsede faglige udvikling og specialisering som er nødvendig for at kunne løse en ny udviklingsopgave, som forudsætter ny viden, kompetence eller færdigheder (kompetence #9).


23

Vurderingskriterier: Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af modulets læ-ringsmål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. Der henvises i øvrigt til bekendtgørelse 818 af 1. juli 2007 (Karak-terbekendtgørelsen). Prøveform: Der afholdes en mundtligt ekstern eksamen. § 8 Regler om skriftlige opgaver, herunder kandidatspecialet og dettes omfang Stk. 1. Ved bedømmelsen af kandidatspecialet og andre større skriftlige opgaver skal der, ud over det faglige indhold og uan-set hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation. Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor. Stk. 2. Kandidatspecialet skal indeholde et resumé på et fremmedsprog. Hvis projektet er skrevet på et fremmedsprog, kan resumeet skrives på dansk, norsk eller svensk efter studienævnets godkendelse. Resumeet skal være på mindst 1 og må højst være på 2 sider (indgår ikke i de for projektet fastsatte minimum- og maksimumsidetal pr. studerende). Re-suméet indgår i helhedsvurderingen. Stk. 3. Kandidatspecialet skal dokumentere færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et fagligt afgrænset emne. Kandidatspecialet afslutter uddannelsen. Universitetet godkender emneafgrænsningen og fastsætter samtidig en afleveringsfrist for specialet. Hvis den studerende ikke afleverer specialet inden for den fastsatte frist, godkender universitetet en ændret opgave-formulering, der skal ligge inden for sammen emneområde, og fastsætter samtidig hermed en ny afleveringsfrist på tre måneder. Hvis den studerende ikke afleverer specialet inden for den nye frist, kan den studerende få et tredje eksamensforsøg efter samme regler, som gælder for andet eksamensforsøg. Stk. 4 En opgaves eller et projekts maksimale omfang er fastsat som normalsider. En normalside svarer til 2400 enheder (et bogstav, et tegn, et mellemrum udgør alle én enhed). Ved beregning af omfang af skriftlige opgaver og projekter indgår noter, litteratur- og kildefortegnelser, mens titel-blad, indholdsfortegnelse og resumé ikke indgår i beregningen. Et projekt kan forsynes med bilag. Bilag vil typisk ikke være eksaminandens egen tekst, men præsentation/reproduktion af kildemateriale, og indregnes ikke i sidetallet, men skal stå i rimeligt forhold til projektets omfang. Stk. 5 Max. 5 studerende kan deltage i udarbejdelse af skriftlige gruppeprojekter. § 9 Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet Studienævnet kan i hvert enkelt tilfælde godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre kandidat-uddannelser træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit). Studienævnet kan tillige godken-de, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer efter denne bekendtgørelse. Afgørelser om merit træffes af studienævnet på bag-grund af en faglig vurdering. Kandidatspecialet kan ikke meritoverføres.


24

§ 10 Eventuelle regler om projektorienterede forløb Undervisningen på Aalborg Universitet er problemorienteret og projektorganiseret. Det faglige stof, der gennemgås på seminarer og i forelæsninger, tilegner den studerende sig aktivt gennem projektarbejdet, hvor man i grupper selv definerer relevante problemstillinger indenfor modulets faglige stofområde. § 11 Afslutning af kandidatuddannelsen Kandidatuddannelsen i it-ledelse skal være afsluttet senest 4 år efter den er påbegyndt. § 12 Eventuelle regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog og angivelse af hvilket kendskab til fremmedsproget/ene dette forudsætter Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på moderne dansk, norsk, svensk og engelsk og anvende opslagsværker m.v. på andre europæiske sprog. § 13 Eksamensregler Læringsmål, vurderingskriterier og prøveformer er beskrevet under det enkelte modul i studieordningen. Stk. 2. Prøverne aflægges på dansk. Hvis undervisningen på et modul er foregået på engelsk, aflægges prøven dog som ho-vedregel også på engelsk. Studienævnet kan, hvor forholdene gør det muligt, tillade studerende at aflægge en prøve på et andet fremmedsprog. Stk. 3. Alle prøver er individuelle. Stk. 4. Mindst 1/3 af uddannelsens samlede ECTS-point skal dokumenteres ved eksterne prøver. De eksterne prøver skal dække uddannelsens væsentligste områder. Bedømmelsen bestået/ikke bestået kan højst anvendes ved prøver, der dækker 1/3 af uddannelsens ECTS-point. Dette gælder dog ikke meritoverførte prøver. Stk. 5. Ved bedømmelsen af de enkelte prøver gives enten en karakter efter 7-trinsskalaen eller bedømmelsen bestået/ikke bestået. Alle prøver skal bestås med karakteren 02 eller derover, eller med bedømmelsen ”Bestået”. Der udregnes et samlet eksamensgennemsnit for kandidatuddannelsen i it-ledelse som et ECTS-vægtet gennemsnit af de opnåede karakterer. Det er en forudsætning for indgåelse af specialekontrakten, at alle tidligere eksamener er bestået. Stk. 6. Prøver afholdes inden for samme semester som undervisningen. Specialeeksamen afholdes dog løbende efter behov i perioden 1.9-30.6. Vedrørende eksamenstilmelding, sygeeksamen og omprøver, se gældende regler på Det Samfunds-videnskabelige Fakultets hjemmeside: http://www.fak.samf.aau.dk/uddannelse/

http://www.fak.samf.aau.dk/uddannelse/


25

Oversigt over eksamensformer på kandidatuddannelsen

Semester Modul ECTS Intern/ekstern Prøveform Varighed 1. semester Modul 1: Informations-

teknologi, programme-ring og databasesyste-mer (K)

5 Intern Mundtlig 25 min.

Modul 2: Informations-systemers rolle i orga-nisationer (K)


Modul 3: Ledelse af informationssystemer: Alignment, Strategi og Governance (K)

5 Ekstern Mundtlig 25 min.

Modul 4: Semesterpro-jekt: Informationssy-stemer og Organisatio-ner (K). Dette modul omfatter dels selve studieprojek-tet, dels et kursus i forskningsmetoder indenfor informations-systemer og teorier som understøtter pro-jektarbejdet.

15 Ekstern Mundtlig, med udgangspunkt i projektrapport.

30 min. pr gruppe + 20 min. pr. studerende.

2. semester Modul 5: it-baseret forbedring af organisa-toriske processer (K)


Modul 6: Design af it-baserede systemer (K)

5 - Eksamineres som en del af projekt-eksamen, modul 8.

-

Modul 7: Implemente-ring af it-baserede systemer i organisatio-ner (K)

5 Ekstern Mundtlig 25 min.

Modul 8: Semesterpro-jekt: Procesdesign og værdiskabelse gennem IT (K)

15 Intern Mundtlig, med udgangspunkt i projektrapport.


3. semester Modul 9: Ledelse af it-udvikling (K)

10 Ekstern Mundtlig, med udgangspunkt i skriftlig opgave.

25 min

Modul 10: Avancerede emner indenfor it-ledelse og informati-onssystemer (V).

10 Intern Mundtlig 25 min

Modul 11: Semester-projekt: Forskningsme-tode og faglig fordybel-se (K)

10 Intern Mundtlig, med udgangspunkt i projektrapport.


4. semester Modul 12: Speciale 30 Ekstern Mundtlig, med udgangspunkt i projektrapport.



26

§ 14 Dispensation Studienævnet kan, når der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra de dele af studieordningens bestemmelser, der ikke er fastsat ved lov eller bekendtgørelse. Dispensation vedrørende eksamen gælder for den først kommende eksamen. § 15 Uddybende information Uddybende information om uddannelsen fås enten via hjemmesiden for Skolen for Statskundskab http://www.skolenforstatskundskab.aau.dk/ eller via studieguiden http://www.aau.dk/uddannelser/kandidat/it-ledelse AAU-studerende finder flere udførlige oplysninger om uddannelsen, herunder om eksamen, kursusplaner i moodle. § 16 Ikrafttrædelse og overgangsregler Studieordningen er godkendt af dekanen for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet og træder i kraft pr. 1. september 2015.

http://www.skolenforstatskundskab.aau.dk/

http://www.aau.dk/uddannelser/kandidat/it-ledelse

http://www.aau.dk/uddannelser/kandidat/it-ledelse

Studieordning - cand.it. i it -ledelse · Cand.it. uddannelsen i it-ledelse uddanner således...

Documents

Transcript of Studieordning - cand.it. i it -ledelse · Cand.it. uddannelsen i it-ledelse uddanner således...