Strukturudvikling på det danSke SmågriSemarked

› › › › ›

Den aktuelle økonomiske krise i landbruget får ikke danske svineproducenter til at miste troen på fremtiden.

Selvom et flertal af svineproducenterne i dag har økonomiske problemer, regner kun et fåtal af både små-grise- og slagtesvineproducenterne med at ophøre som producenter inden 2015.

Flertallet af producenterne forventer at fastholde deres nuværende produktion, men et stort mindretal på mere end hver fjerde smågriseproducent forudser en fortsættel-se af den nuværende strukturudvikling og regner derfor også selv med at øge produktionen kraftigt for at kunne fortsætte som svineproducenter.

Meldingerne er resultatet af en undersøgelse, Danske Svineproducenter har gennemført blandt en del af sine medlemmer.

I alt har 433 svineproducenter deltaget i undersø-gelsen, hvilket er lidt over halvdelen af de adspurgte. Undersøgelsen er repræsentativ for soholdere med mere end 200 søer og slagtesvineproducenter med mere end 500 stipladser.

Det er urealistisk at forestille sig, at samtlige svinepro-ducenter får grønt lys til gennemføre de planlagte udvi-delser. Intern konkurrence svineproducenterne i mellem samt banker og realkreditinstitutters tilbageholdenhed med at finansiere udvidelser af svineproduktion vil utvivlsomt være medvirkende til at holde den samlede produktion i skak.

Til gengæld vil størrelsen på de enkelte bedrifter vokse. Ifølge undersøgelsen forudser soholderne, at det gennemsnitlige antal søer pr. bedrift vil vokse fra lidt under 600 i dag til knap 750 i 2015. Tilsvarende vil antallet af slagtesvinepladser pr. bedrift vokse med cirka 100 til gennemsnitligt 2050 i 2015.

Undersøgelsen afslører også, at et stort antal svineprodu-center har behov for at investere i nye drægtighedsstalde for at kunne leve op til kravene om løsgående søer i 2013. Kun 53 % af besætningerne opfylder i dag de krav, der stilles til løsgående drægtige søer i 2013.

Såfremt de svineproducenter der skal ombygge deres stalde for at opfylde 2013-kravene realiserer deres planer, vil 81 % af dyrene være løsgående i 2013. 10 % af alle søer vil stadigvæk være i bokse, mens situationen er uklar for 9 % af søerne. ■

Lysten til at være svineproducent er intakt

› › ›

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 2 • 2010

12

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 2 • 2010

12

Svinepr

od

ucen

tern

eS frem

tidSpla

ner

metodeI en e-mail blev medlemmer af ”Landsforeningen af Danske Svineproducenter” bedt om at udfylde et kort spørgeskema på internettet, og der blev også udsendt en reminder e-mail efter fem dage. Efter 1,5 uge blev undersøgelsen lukket, og der var 433 medlemmer, der svarede på spørgsmålene. Det svarer til en responsrate på 50,2 %, hvilket er exceptionelt højt. Svarene blev renset (cleaned) hhv. slettet, såfremt svarene var divergerende/ulogiske. Desuden blev alle bedrifter med færre end 200 årssøer, hhv. færre end 500 stipladser til slagtesvin udsorteret (screened out). På den måde var det muligt at vægte de resterende 401 svar mht. bedrifternes størrelse og geografi og at opnå en repræsentativ stikprøve.

nuværende produktionsstrukturFor tiden driver ca. 59 % af alle svineproducenter i Danmark primært et helt eller delvist integreret system, dvs., at de er både smågrise- og slagtesvineproducenter; 28 % producerer kun smågrise og 13 % kun slagtesvin.

Over halvdelen af alle svineproducenter sidder i Syd-/Midtjylland. 15 % af alle smågriseproducenter (med flere end 200 årssøer) har over 1.000 årssøer, mens 21 % af alle slagtesvineproducenter (med flere end 500 stipladser) har over 3.000 stipladser til slagtesvin.

Denne undersøgelse er udført af markedsanalytiker ved Danske Svineproducenter,

Markus Fiebelkorn, med det formål at belyse det danske smågrisemarked og de

forandringer, der kan forventes i de næste fem år.

Geografi Fyn/ Syd-/

fordeling SmågriSeproducenter Sjælland Nordjylland Midtjylland TotalAntal årssøer 200 - 299 5% 3% 11% 20% 300 - 399 3% 4% 12% 19% 400 - 499 5% 4% 9% 18% 500 - 699 4% 3% 7% 15% 700 - 999 2% 4% 8% 14% 1.000+ 4% 3% 8% 15%I alt 23% 21% 56% 100%

Tabel 1a: Geografisk fordeling smågriseproducenter (Krydstabel med bedriftsstørrelse).

Figur 1: Produktionsstruktur i Danmark, januar 2010.

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 2 • 2010

13

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 2 • 2010

13

Svinepr

od

ucen

tern

eS frem

tidSpla

ner

Da de fleste svineproducenter er langt fra pensionsalderen, forventes der ikke store struktur- forandringer i svinepro-duktionen, fordi svineproducenten skal gå på pension. Når man analyserer tallene lidt nærmere, kan man se, at de svi-neproducenter der kun producerer smågrise tenderer til at være lidt yngre end gennemsnittet.

De fleste svineproducenter har flere års erhvervserfaring.

Geografi Fyn/ Syd-/

fordeling SlagteSvineproducenter Sjælland Nordjylland Midtjylland TotalAntal stipladser 500 - 749 6% 3% 11% 20% 750 - 999 8% 6% 13% 26% 1.000 - 1.499 3% 2% 6% 10% 1.500 - 1.999 1% 1% 5% 7% 2.000 - 2.499 2% 2% 5% 9% 2.500 - 2.999 1% 1% 3% 6% 3.000+ 3% 5% 13% 21%I alt 25% 20% 55% 100%

Tabel 1b: Geografisk fordeling slagtesvineproducenter (Krydstabel med bedriftsstørrelse).

Tabel 2: Aldersstruktur, Svineproducenter i alt og kun smågriseproducenter.

Tabel 3: Erhvervserfaring blandt danske svineproducenter.

Desuden har de en god uddannelse.

Tabel 4: Uddannelse blandt danske svineproducenter.

alderSStruktur ‹ 18 år 18-30 år 31-40 år 41-50 år 51-60 år 60+ årSvineproducenter 0% 2% 34% 42% 16% 6%Kun smågriseproducenter 0% 2% 32% 53% 10% 3%

erhvervSerfaring ‹ 5 år 5-9 år 10-14 år 15-19 år 20-24 år 25-29 år 30+ årSvineproducenter 5% 14% 26% 21% 14% 11% 9%

højeSte uddannelSe SvineproducenterFolkeskole 13%Gymnasial uddannelse 4%Erhvervsuddannelse 65%Videregående uddannelse 15%Andet 4%

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 2 • 2010

14

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 2 • 2010

14

Svinepr

od

ucen

tern

eS frem

tidSpla

ner

Svineproducenternes fremtidsplanerOver en tredjedel af alle smågriseproducenter vil udvide deres soantal frem til 2015; over en fjerdedel endog kraftigt. Imidlertid er der også over 10 % af alle smågriseproducenter, der vil stoppe produktionen.

De fleste slagtesvineproducenter vil derimod ikke ændre deres produktion betydeligt. Kun 11 % vil udvide deres produktion kraftigt, mens den største del vil fastholde den nuværende produktion eller udvide/reducere den i mindre omfang.

Forklaring: • Vil udvide produktionen kraftigt = Kapacitetsudvidelse med mere end +50%• Vil udvide produktionen moderat = Kapacitetsudvidelse mellem +10% og +50%• Vil fastholde den nuværende produktion = Kapacitetsforandring mellem -10% og + 10%• Vil reducere produktionen = Kapacitetsreduktion mellem -10% og -90%• Vil stoppe produktionen = Kapacitetsreduktion med mere end -90%

Imidlertid vil denne udvikling næppe begynde på kort sigt. De fleste kapacitetsændringer skal ikke realiseres inden for det næste år, men inden for de næste fem år.

kapacitetSudvikling Smågriseproducenter Slagtesvineproducenter 2011 2015 2011 2015Vil udvide produktionen kraftigt 4% 26% 5% 11%Vil udvide produktionen moderat 5% 11% 3% 8%Vil fastholde nuværende produktion 86% 45% 87% 58%Vil reducere produktionen 1% 5% 5% 16%Vil stoppe produktionen 4% 13% 1% 6%

kapacitetSudvikling - Antal årssøerSmågriSeproducenter 2010 - › 2015 200-299 300-399 400-499 500+ totalVil udvide produktionen kraftigt 20% 15% 32% 31% 26%Vil udvide produktionen moderat 6% 8% 16% 12% 11%Vil fastholde nuværende produktion 43% 51% 41% 46% 45%Vil reducere produktionen 0% 5% 6% 6% 5%Vil stoppe produktionen 30% 22% 5% 5% 13%

Tabel 5: Planlagte kapacitetsudviklinger frem til 2011 og 2015.

Kigger man lidt nærmere på tallene, bliver smågriseproducenternes situation tydelig: Det er specielt de små besætnin-ger, der planlægger at stoppe produktionen, mens især de større besætninger planlægger at øge produktionen frem til 2015. Det betyder, at det gennemsnitlige soantal vil stige drastisk de kommende år.

Tabel 6: Planlagte kapacitetsudviklinger blandt smågriseproducenter frem til 2015. (Krydstabel med bedriftsstørrelse)

Figur 2: Forventet kapacitetsudvikling frem til 2015.

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 2 • 2010

15

produktivitetsudviklingNæsten alle smågriseproducenter forventer en signifikant produktivitetsstigning de næste år. For tiden opnår smågri-seproducenterne – ifølge deres egne udsagn - 27,3 smågrise pr. årsso i gennemsnit, men denne produktivitet skal stige med 3,6 til 30,9 smågrise pr. årsso i 2015.

77 % af alle smågriseproducenter (med 200 årssøer eller flere) forventer at kunne opnå en produktivitet på 30 eller flere smågrise pr. årsso i 2015; 39 % endog 32 eller flere smågrise pr. årsso.

Samlet produktionSåfremt svineproducenternes fremtidsplaner virkelig kan realiseres og produktivitetsstigningen kan opnås, vil det resultere i en kæmpestor produktionsstigning for små-grise. Antallet af årssøer ville stige med ca. 27 % i 2015, dvs. med ca. 300.000 årssøer; antallet af producerede smågrise ville stige med ca. 44 %, dvs. med 12,5 mio. smågrise pr. år.

Mht. slagtesvin ville kapaciteter imidlertid udvides med kun 5 % i 2015.

Imidlertid er det ikke særlig sandsynligt, at alle svinepro-ducenter får deres produktionsudvidelser finansieret pga. den høje gældsbyrde i branchen. Hvis man antager at…a) dem der klarer sig godt eller meget godt økonomisk

set (markeret med grønt i tabel 7) kan reducere eller udvide produktionen i det ønskede omfang og

b) dem der ikke klarer sig godt økonomisk set (markeret med rødt i tabel 7) kun kan reducere produktionen, da de ikke får en udvidelse finansieret,

så vil antallet af søer falde med 0,3% i målgruppen frem til 2015. Denne nedgang kan være endnu større, hvis nogle bedrifter, der skal udvide produktionen for at kunne overleve, er nødt til at stoppe produktionen. SVIN

EPRO

DU

CENTEN

2 • 2010

15

Svinepr

od

ucen

tern

eS frem

tidSpla

nerFigur 5: Forventet/ønsket produktionsstigning til 2011 og 2015.

Figur 3: Forventet gennemsnitlige produktivitet 2010 – 2011 – 2015

Figur 4: Forventet produktivitet 2010 – 2011 – 2015 kategoriseret.

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 2 • 2010

16

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 2 • 2010

16

Svinepr

od

ucen

tern

eS frem

tidSpla

ner

eksportFor tiden sælges ca. 60 % af alle danske smågrise til danske og udenlandske slagtesvineproducenter, mens ca. 40 % fedes selv. Ca. 95 % af alle smågrise der ekspor-teres går til Tyskland; nogle få smågrise sælges til Polen, Tjekkiet, Italien og Rusland.

Hvis smågriseproduktionen faktisk kan udvides i det forventede omfang og slagtesvineproduktionen nogen-lunde bliver konstant, skal alle smågrise der produceres ekstra i de kommende år eksporteres. Det betyder, at eksporten vil stige væsentligt.

Hvis kun 50 % af alle forventede produktionsstigninger kan realiseres i 2015, vil eksporten stige til ca. 13,5 mio. smågrise; hvis 100 % af alle forventede produktions-stigninger kan realiseres i 2015, vil eksporten stige til ca. 19,5 mio. smågrise.

Denne udvikling afspejles også i svineproducenternes eksportforventninger: 92 % af svineproducenterne for-venter, at eksporten til Tyskland vil stige i de næste 3 år, mens næsten ingen forventer, at den vil falde.

93 % af alle smågriseproducenter der eksporterer små-grise benytter en dansk omsætter, mens 7 % benytter en tysk omsætter. Derfor afregner den største gruppe

også efter en dansk notering (pulje, beregnet notering eller ½ pulje + ½ beregnet), mens kun 6 % afregner efter en tysk notering, som Niedersachsen-noteringen. Kun 13 % sælger direkte til en udenlandsk slagtesvinproducent.

kapacitetSudvikling 2015- SmågriSeproducenter økonomisk set klarer jeg mig… meget godt hverken dårligt meget godt eller dårligt totalVil stoppe produktionen 1% 3% 4% 1% 4% 13%Vil reducere produktionen 0% 1% 2% 1% 1% 5%Vil fastholde nuværende produktion 5% 9% 13% 11% 8% 45%Vil udvide produktionen moderat 1% 3% 3% 2% 1% 11%Vil udvide produktionen kraftigt 2% 5% 8% 9% 3% 26%total 9% 21% 30% 24% 17% 100%

Tabel 7: Smågriseproducenternes økonomiske situation og fremtidsplaner (krydstabel)

Figur 6: Eksportprognose for smågrise 2011 og 2015; forudsæt-

ning: 50 % af alle forventede produktionsstigninger kan realiseres.

Figur 7: Svineproducenternes eksportforventninger til Tyskland i

de næste 3 år.

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 2 • 2010

17

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 2 • 2010

17

Svinepr

od

ucen

tern

eS frem

tidSpla

ner

indkøbAlle danske slagtesvineproducenter der køber små-grise køber smågrise fra danske smågriseproducenter. Foderudnyttelse er vigtigst for slagtesvinproducenterne, men kriterierne styrke, sundhedsstatus, foderudnyttelse og genetik befinder sig alle på ca. det samme niveau.

Desuden er næsten alle slagtesvineproducenter overbevi-ste om, at danske smågrise er de bedste.

Årsagerne til denne overbevisning er forskellige, f.eks. dansk genetik, sundhedsniveau, kendskab, transporttid men også loyalitet over for Danmark.

Ca. 57 % af slagtesvineproducenterne køber via en dansk omsætter, ca. 45 % direkte fra en smågrisepro-ducent (nogle får både via en omsætter og direkte). De fleste (70 %) benytter den beregnede notering som afreg-ningsgrundlag, fulgt af puljenoteringen (23 %).

økonomiDen økonomiske situation for danske svineproducenter er åbenlyst vanskelig. Selvom der er nogle, der siger, at de klarer sig godt økonomisk set, er der et flertal, der har økonomiske problemer.

For 2010 forventer langt de fleste svineproducenter, at puljenoteringen vil ligge over niveauet i 2009. Følgelig forventer de fleste en moderat til kraftig prisstigning indtil april/maj 2010 og næsten ingen prisfald i det samme tidsrum. For det andet og tredje kvartal forventes en gennemsnitspris på ca. 400 kr. (puljenotering).

Mht. renten er billedet ikke så entydigt: 56 % af alle svineproducenter tror, at renten vil stige inden næste år, mens 27 % ikke tror det; 17 % var usikre.

Figur 10: Svineproducenternes vurdering af

deres økonomiske situation.

Figur 8: Vigtighed af udvalgte kriterier ved køb af smågrise.

Figur 9: Slagtesvinproducenters vurdering af danske smågrise.

Figur 11: Forventet puljenotering i 2010 i forhold til 2009.

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 2 • 2010

18

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 2 • 2010

18

Svinepr

od

ucen

tern

eS frem

tidSpla

ner

2013For tiden opfylder ca. 53 % de krav der er gældende i 2013, mens 44 % ikke opfylder disse krav. Det er spe-cielt de små besætninger, der ikke er klar til 2013. Når man udregner, hvor mange løsgående søer der er, stiger procenttallet derfor til ca. 55-61 %, mens 39-45 % er fikserede.

Af dem der ikke opfylder 2013-kravene endnu, tror imidlertid 64 %, at de vil gøre det i 2013 og 17 % ved det ikke endnu. De øvrige 19 % har ikke til hensigt at opfylde kravene i 2013.

En årsag til denne holdning kan være, at 26 % af alle svineproducenter tror, at 2013-kravene vil udsættes eller ændres, og 21 % er ikke sikre på, at de vil træde i kraft, som det blev besluttet.

Såfremt de svineproducenter der skal ombygge deres stalde for at opfylde 2013-kravene realiserer deres planer, vil 81 % af alle søer være løsgående. 10 % af alle søer vil stadigvæk været fikserede, mens situationen er uklar for 9 % af søerne.

konklusionDen danske svineproduktion vil undergå en voldsom strukturforandring i de næste år. Kapaciteterne for smågrisepro-duktionen vil udvides og produktiviteten (antal smågrise pr. årsso) vil stige, mens slagtesvineproduktionen vil holdes på et konstant niveau. Det vil resultere i et endnu større overskud af smågrise, som det danske marked ikke kan optage og som derfor skal eksporteres. Det forventes derfor, at eksporten – specielt til Tyskland – vil stige kraftigt i det næste år, og man må håbe, at den tyske efterspørgsel er stor nok til, at der ikke opstår yderligere pres på prisen. Den økonomiske situation for mange danske svineproducenter er ikke særlig god, men til gengæld er den største del af producenterne proaktive og opfylder allerede eller vil opfylde 2013-kravene. ■

Figur 14: Prognose: Andel dyr der vil opfylde kravene i 2013.

Figur 12: Antal besætninger, der opfylder 2013-krav.

Figur 13: Svineproducenternes forventning til,

om 2013-kravene udsættes eller ændres.