1

Strategisk samarbejdsaftale om

boligsocial indsats i Vejle 2017-2021 Områdets navn:

DEN BOLIGSOCIALE HELHEDSPLAN I VEJLE Aftalens parter:

Østerbo Lejerbo AAB

Vejle Kommune Samarbejdsaftalen gælder fra: 1. juli 2017

Underskrifter:

Lejerbo

______________________________________________________________

Dato Navn

Østerbo

______________________________________________________________

Dato Navn

AAB

______________________________________________________________

Dato Navn

Vejle Kommune

______________________________________________________________

Dato Navn

2

Aftaledokumenter Det er et krav, at der udarbejdes en strategisk samarbejdsaftale for at opnå

Landsbyggefondens støtte til boligsocial indsats. Aftalen forpligter kommune og boligorganisationer i forhold til organisering og styring af den pågældende bevilling.

Ændringer i den strategiske samarbejdsaftale skal godkendes af Landsbyggefonden. Konkrete aftaler om specifikke aktiviteter mellem den boligsociale indsats og de lokale

kommunale institutioner, foreninger eller andre aktører skal fastlægges i særskilte delaftaler for hvert indsatsområde, der hører under den strategiske aftale.

Bestyrelsen for den boligsociale indsats skal i den forbindelse sikre, at delaftalerne for de valgte indsatsområder løbende ajourføres, og de ajourførte aftaler skal til enhver tid kunne rekvireres af Landsbyggefonden.

Følgende dokumenter skal vedlægges denne strategiske samarbejdsaftale:

- Et organisationsdiagram (ad samarbejdsaftalens pkt. 2)

- En delaftale for hvert af de valgte indsatsområder (ad samarbejdsaftalens pkt. 5)

- En beredskabsplan jf. regulativets § 6

- En milepælsplan for den samlede projektperiode

- Et budget udarbejdet i skabelonen fra http://driftsstoette.lbf.dk

- Et aktivitetsskema udarbejdet i skabelonen fra http://driftsstoette.lbf.dk

- Et bilag med centralt genererede målinger ved indsatsens starttidspunkt

- Et kommissorium for bestyrelsen

1. Formål med den boligsociale indsats

Det overordnede formål med den boligsociale helhedsplan er at understøtte den positive

udvikling, som Løget og Nørremarken er i gang med. Beboerne skal styrkes til at tage

aktivt del i udviklingen af boligområderne og dermed bidrage til såvel egen som områdets

fortsatte udvikling.

Ved at ressourcerne i områderne yderligere aktiveres, skabes attraktive og mangfoldige

bydele med en stærkere sammenhængskraft og et større socioøkonomisk overskud.

Med den boligsociale helhedsplan ønskes at:

Styrke fællesskabet, tilliden og trygheden via aktivt medborgerskab

Forebygge kriminalitet blandt udsatte børn og unge

Øge uddannelsesniveauet og bygge bro til arbejdsmarkedet

3

Forebygge negativ social arv og styrke forældrenes kompetencer

Samskabelse med Vejle Kommune

Den boligsociale helhedsplan skal være med til at understøtte en hel kommune i balance,

hvor der samskabes om at gøre borgere og byområder robuste bl.a. som en del af Vejle

Kommunes Resiliensstrategi. De boligsociale helhedsplaner bidrager væsentligt til at

styrke byens sammenhængskraft, bidrage til den positive bæredygtige udvikling, styrke

lokalidentiteten og aktivt engagere medborgere.

Den boligsociale indsats skal understøtte de fælles ambitioner i Byrådets vision ”Vejle

med vilje” om, at Vejle er en attraktiv by at bosætte sig og leve i. Desuden er der i Vejle

Kommune fortsat fokus på udvikling af samarbejdsrelationer på tværs af forvaltninger og

i samspil med eksterne aktører, hvilket i særdeleshed kommer til udtryk i arbejdet med

indsatsområderne i Helhedsplanen.

Visionen i samarbejdet mellem Vejle Kommune og den boligsociale helhedsplan er at

understøtte synergien mellem kommunen og de mange beboere på Nørremarken og i

Løget. Den boligsociale helhedsplan skal således ses som et supplement til de

eksisterende kommunale indsatser og tilbud.

2. Organisering Parterne bag den strategiske samarbejdsaftale skal etablere en projektorganisation med

en ansvarlig bestyrelse for gennemførelsen af den boligsociale indsats, således at en éntydig og kompetent ledelse kan sikre koordinering af den lokale indsats og prioritere på tværs af alle niveauer og organisationer, - herunder boligorganisationer,

boligafdelinger og kommune jf. regulativets § 6, stk. 6.2.

Under bestyrelsen kan der etableres en eller flere (tematiske/lokale) styre-/følgegrupper.

I store boligsociale indsatser kan det være en overvejelse værd at nedsætte én styregruppe for hvert indsatsområde i den boligsociale indsats, medens det i mindre og små indsatser ofte er tilstrækkeligt med én styregruppe, der dækker det hele.

Beskrivelsen af organiseringen skal suppleres med et organisationsdiagram. Endvidere

skal det beskrives, hvordan sekretariatsbetjening af bestyrelsen vil foregå.

Organisationsdiagrammet viser, hvorledes bestyrelsen og følgegrupperne samt

kommunale samarbejdsorganer organiseres og samspillet mellem disse. Samspillet

mellem det boligsociale og det boligstrategiske fremgår af nedenstående samt af

organisationsdiagrammet.

4

Ledelse og koordinering

For at sikre en entydig ledelse etableres et boligsocialt sekretariat, der referer til den

boligsociale bestyrelse. Lederen af det boligsociale sekretariat har, udover den daglige

ledelse af de boligsociale medarbejdere, ansvar for at indkalde såvel den boligsociale

bestyrelse som de to lokale følgegrupper. Der henvises i øvrigt til det følgende afsnit for

uddybning af den boligsociale bestyrelses opgaver og ansvar.

Da Løget og Nørremarken befinder sig i hhv. den sydlige og nordlige del af Vejle, er det

nødvendigt med mulighed for medarbejderbase i begge områder. Den daglige

organisering af medarbejderne vil således foregå med fysisk base i begge boligområders

fælleshuse (Kvartershuset og Beboerhuset). Det vil rent praktisk sige, at den boligsociale

vicevært har fast base i Løget, mens den kriminalpræventive medarbejder har fast base

på Nørremarken. Øvrige medarbejdere er fleksible i forhold til, hvilken indsats/opgave,

der fylder mest.

Udover sekretariatsbetjening af den boligsociale bestyrelse er den boligsociale leder

desuden ansvarlig for daglig og faglig ledelse af de boligsociale medarbejdere.

Den boligsociale bestyrelse

Der etableres en boligsocial bestyrelse, der har fokus på den strategiske prioritering på tværs af de to boligområder, som den boligsociale helhedsplan omfatter. Bestyrelsen skal overordnet sikre, at den vedtagne helhedsplan for Vejle 2017-2021 bliver gennemført

som planlagt, herunder at både boligorganisationer og Vejle Kommune bidrager på den aftalte måde. Den Boligsociale bestyrelse skal desuden sikre entydig kompetent ledelse af den boligsociale indsats.

Bestyrelsen skal godkende eventuelle ændringer i delaftalerne, og skal tage stilling i konflikter, hvis disse ikke kan afklares mellem parterne inden for de enkelte

indsatsområder.

Bestyrelsen skal sikre, at indsatserne under helhedsplanen har det fornødne samspil med

de kommunale indsatser på området samt har ansvaret for økonomien, målopfyldelse

samt den strategiske samarbejdsaftale og delaftalerne. Dvs. at den boligsociale

bestyrelse får det overordnede ansvar for den boligsociale helhedsplan.

Boligorganisationerne og Vejle Kommune udpeger formand og næstformand af deres

midte.

Den boligsociale bestyrelse består af:

Direktør/forretningsfører for hver af de tre boligorganisationer: Lejerbo, Østerbo

og AAB.

Ledelsesrepræsentanter fra Vejle Kommune: arbejdsmarkedschefen og koordinator

for integration og boligsocialt samarbejde

Organisationsbestyrelsesformænd for hver af de tre boligforeninger: Lejerbo,

5

Østerbo og AAB.

Et medlem fra følgegrupperne på hhv. Løget og Nørremarken. Følgegrupperne

udpeger medlemmet af deres midte.

Mødefrekvens er 4 gange årligt eller efter behov. Den boligsociale leder er sekretær for

den boligsociale bestyrelse. Relevante fagpersoner inddrages ad hoc i arbejdet indenfor

hver af de fire indsatsområder.

Lokale følgegrupper

Der etableres desuden to lokale følgegrupper henholdsvis i Løget og på Nørremarken. De

har ansvar for den daglige udmøntning samt udvikling, fremdrift og lokal koordinering på

områdeniveau samt videndeling mellem den boligsocial helhedsplan og de lokale

afdelingsbestyrelser. Som udgangspunkt er der flere indsatser, hvor der er variationer på

aktivitetsniveau områderne i mellem. Det gælder eksempelvis bydelsmødre/fædre samt

flere indsatser under tryghed og trivsel. Derudover er rekruttering og opsøgende arbejde

vigtige omdrejningspunkter i flere indsatser, hvilket gør et tæt samarbejde med de lokale

afdelingsbestyrelser helt afgørende. Den boligsociale leder deltager i følgegruppemøderne

og sikrer den faglige sammenhængskraft på tværs af boligområderne og har altså

beslutningskompetence i forhold til dette på medarbejderniveau.

Deltagere er to repræsentanter fra hver afdelingsbestyrelse, leder af den boligsociale

helhedsplan, relevante decentrale kommunale repræsentanter og de lokale boligsociale

medarbejdere.

Mødefrekvens er 4 gange årligt eller efter behov.

Ad hoc arbejdsgrupper

I forhold til indsatsområderne er der aktuelt nedsat ad hoc grupper under aktiviteterne:

Fremtiden er din (uddannelse og beskæftigelse), Fælles retning (kriminalpræventiv

indsats), udarbejdelse af traumestrategi (forebyggelse og forældreansvar) samt ”Min

nabo- min ven (tryghed og trivsel). I løbet af de 4 år den boligsociale helhedsplan løber,

kan der opstå flere situationer, hvor primært faglige ad hoc arbejdsgrupper kan blive

relevante for at udvikle og kvalificere aktiviteter og indsatser.

Fora i Vejle Kommune/eksterne fora:

I Vejle Kommune er ansvaret for indsatsen i de særligt udsatte boligområder forankret i

Børn- og Ungeforvaltningen, hvor der er etableret en særlig stilling som koordinator for

integration og boligsocialt samarbejde.

DHI

6

Vejle Kommunes administrative styregruppe for den helhedsorienterede

integrationsindsats (herefter DHI) har siden 2012 haft det boligsociale område inkluderet

i gruppens arbejdsområde. DHI består af ledelsesrepræsentanter inden for alle de

kommunale forvaltningsområder på minimum ledelsesniveau 2 samt en

direktørrepræsentant (niveau 1) som udgør et bindeled til Direktionen (direktøren for

Børne- og ungeforvaltningen). DHI har ansvaret for at koordinere den daglige

udmøntning af den helhedsorienterede integrations- og boligsociale indsats på tværs af

forvaltninger samt være bindeled mellem det politiske og administrative niveau.

Det boligsociale område herunder opfølgning på de strategiske samarbejdsaftaler er

følgelig en fast del af DHIs arbejde med en kommunal vinkel ind i samarbejdet. Her kan

desuden nedsættes netværks- og ad hoc grupper på mellemleder og/eller

konsulentniveau, som arbejder med forslag til løsning af konkrete problemstillinger,

kvalificering af indsatser eller optimerer samarbejdet.

Arbejdsmarkedschefen er formand for DHI og koordinator for integration og boligsocialt

samarbejde fra Børne- og Ungeforvaltningen er sekretær og tovholder på udmøntning af

beslutninger taget i DHI. Formanden indgår i de øvrige fora i relation til helhedsplanen og

samarbejdet mellem kommune og boligorganisationer med henblik på at sikre en

sammenhængene indsats.

Mødefrekvens er 4 gange årligt samt efter behov.

Det boligstrategiske samarbejde

Vejle Kommune og boligorganisationerne har en lang tradition for samarbejde på både

politisk og administrativt niveau. Det udspiller sig især i den boligpolitiske styregruppe

(BPS) samt i forum for koordination og udvikling (FKU).

BPS – Boligpolitisk styregruppe

Styregruppen er et politisk samarbejdsorgan, der blandt andet skal rådgive Vejle Byråd

og boligorganisationer om boligpolitiske forhold inden for det almene boligområde med

udgangspunkt i en udvikling og integration af de almene boligområder set i forhold til den

samlede boligudvikling. Derudover skal gruppen bidrage med oplæg til initiativer og

tiltag, der kan være med til at skabe en stærk udvikling inden for hele det boligpolitiske

og boligsociale felt.

Borgmesteren er formand for den Boligpolitiske Styregruppe. Desuden sidder to

medlemmer fra Vejle Byråd samt formændene for boligorganisationernes

hovedbestyrelser.

Den kommunale repræsentation afspejler de relevante områder for den boligpolitiske og

den boligsociale indsats i kommunen, herunder formand og tovholder fra DHI.

BPS er altså et boligpolitisk organ, hvor den boligsociale indsats udgør en delmængde.

Den politiske kreds i BPS vil blive orienteret om fremgangen i den boligsociale

helhedsplan, når det skønnes aktuelt for at sikre bred vidensdeling om arbejdet. BPS er

altså ikke et beslutningsorgan i forhold til de boligsociale helhedsplaner, men har et

7

koordinerende sigte.

FKU – Forum for koordination og udvikling

Forum for Koordination og Udvikling er et administrativt organ, der har til opgave at følge

og koordinere hele den boligstrategiske indsats i forhold til almene boligorganisationer.

Det er Kommunaldirektøren, der er formand for FKU, og derudover deltager direktører fra

boligorganisationer og relevante kommunale embedsmænd, såsom formand og tovholder

for DHI.

3. Beskrivelse af områdets overordnede problemkompleks, beboere og

tryghedssituation

Boligområderne

Den boligsociale helhedsplan Vejle er en fælles helhedsplan for boligområderne Løget og

Nørremarken. I Løget bor i alt 1.554 beboere fordelt på 989 lejemål, og på Nørremarken

bor 3000 beboere fordelt på 1.061 lejemål. Dermed dækker den boligsociale helhedsplan

for Vejle tilsammen knap 4500 beboere.

Løget og Nørremarken er udsatte boligområder, hvor beboere på en del parametre kan

beskrives som sårbare og socialt udsatte, men samtidig har områderne en række sociale,

fysiske, institutionelle og menneskelige ressourcer at bringe i spil. Det er derfor

væsentligt, at de boligsociale helhedsplaner udnytter områdernes ressourcer til at skabe

aktivt medborgerskab, tryghed og trivsel. Herigennem bidrages desuden til at bryde den

negative sociale arv og øge beskæftigelsen, således at forskellen mellem områderne og

kommunens øvrige områder gradvis bliver mindre og områdernes attraktivitet styrkes.

Ligeledes ønskes med den boligsociale helhedsplan at øge beboernes stolthed af at være

en del af et attraktivt område.

Beboerne

Overordnet har både Løget og Nørremarken mange af de demografiske og sociale

udfordringer, som typisk kendetegner særligt udsatte boligområder. Her kan blandt andet

nævnes:

høj andel af børn og unge under 17 år

mange enlige forsørgere

lavt uddannelsesniveau

manglende tilknytning til arbejdsmarkedet

lavt indkomstniveau

højere andel af borgere fra ikke-vestlige lande.

8

Selvom der henover de sidste par år har været en positiv udvikling særligt i forhold til

kriminalitet bl.a. med fald i antal sigtelser og førstegangskriminalitet, stigning i

gennemsnitsindkomst, flere personer, der i gang med en uddannelse og en høj andel af

aktive og frivillige beboere, der tager del i områdernes udvikling, er der forsat en højere

koncentration af sårbare familier med høj ledighed, lav husstandsindkomst og lavt

uddannelsesniveau og dermed et potentiale i forebyggelse af social arv samt færre der

opnår uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet i disse boligområder.

Andelen af borgere med anden etnisk baggrund udgør hhv. 49,8 % i Løget og 65,7 % på

Nørremarken og er dermed markant højere end i resten af Vejle Kommune, hvor andelen

udgør 10,4%. Eftersom begge områder har en høj koncentration af borgere med en

anden etnisk baggrund, og der er beboere med rigtig mange forskellige nationaliteter,

giver det grobund for kulturelle misforståelser og fordomme. Dette kan mindskes ved

øget kendskab til hinanden samt aktiviteter, der understøtter kendskab på tværs af

kulturer.

Det overordnede problemkompleks for Løget og Nørremarken adresseres ved indsatser

indenfor områderne:

1. Tryghed og trivsel

2. Kriminalpræventiv indsats og forebyggelse

3. Uddannelse og beskæftigelse

4. Forebyggelse og forældreansvar

1. Tryghed og trivsel

Beboernes trivsel, naboskab og det sociale liv i boligområderne har stor betydning for

områdernes attraktivitet og dermed evne til at tiltrække ressourcestærke beboere,

ligesom det øger effekten af de øvrige indsatser i den boligsociale helhedsplan. Der findes

ikke præcis lokale målinger på tryghed og naboskab, men undersøgelser viser, at

beboere i udsatte boligområder er mere utrygge end beboerne på landsplan (kilde:

Rigspolitiet 2015), og at der i de udsatte boligområder er et dårligere naboskab end i den

almene boligsektor generelt og på landsplan. Politiets tryghedsindex for 2016 peger på,

at dette også gør sig gældende i Vejle, hvor Nørremarken eksempelvis har en højere

utryghed end både Vejle by og hele politikredsen. Dette er sammenholdt med, at

Nørremarken har en højere tillid til politiet end andre borgere i politikredsen, hvorfor det

kunne tyde på, at utrygheden relaterer sig til boligområdet og naboskabet.

Begge områder er præget af mange enlige beboere. I Løget består 55% af husstandene

af enlige uden børn, hvor det på Nørremarken er 29% af husstandene, der består af

enlige uden børn. Dette giver en øget risiko for ensomhed, hvilket kombineret med

eksempelvis manglende tilknytning til arbejdsmarkedet, dårlig økonomi og/eller

sårbarhed kan medføre en negativ udviklingsspiral.

9

Generelt er begge boligområder sammensatte med en stor spredning etnisk, socialt og

aldersmæssigt, hvilket udfordrer den vigtige sammenhængskraft. Begge områder har

omkring 50% beboere med en anden etnisk baggrund end dansk, og der er registreret op

mod 50 forskellige sprog i begge boligområde, hvorfor der i sagens natur er mange

grupperinger i gruppe andel af beboere. Blandt de etnisk danske beboere findes der også

forskellige grupperinger med meget forskellige værdier. Dette kommer blandt andet til

udtryk i en til tider endog meget hård omgangstone i boligområderne og indimellem er

den generelle tolerance under pres. Derudover er en andel af beboerne udfordret af

blandt andet psykisk sårbarhed og misbrug med et deraf følgende behov for støtte og

hjælp. Endvidere har der løbende været et stort fokus på antallet af udsættelser i begge

boligområder, særligt med de seneste ændringer på kontanthjælpsområdet og andre

ydelser vurderes flere at være i risikogruppen. Der er som følge heraf i AAB etableret en

generel økonomisk rådgivningsfunktion med henblik på fastholdelse i boligen, men hvor

det har været svært at få lejerne til at gøre brug af denne mulighed. Der er derfor brug

for, at den sociale vicevært kan skabe denne forbindelse og lave opfølgning på tiltagene.

Der er store omkostninger – økonomisk, socialt og personligt – forbundet med, at enlige

og familier af den ene eller anden grund ikke er i stand til at betale huslejen. Ca. 95% af

udsættelserne skyldes huslejerestance og er dermed også forbundet med en større

efterregning. Det relative høje antal udsættelser er et udtryk for, at der er en del

beboere, der har behov for et løft, hvilket kan give øget utryghed i hele boligområdet.

Der er kommet mere kontakt mellem på tværs af beboergrupper i den nuværende

helhedsplan, men endnu ikke kontakter, der er fuldt ud konsolideret og flere kontakter

bygger på enkeltpersoner.

De mange forskellige beboergrupper samt mange beboere med særlige udfordringer som

psykisk sårbarhed udfordrer sammenhængskraften og følelsen af tryghed i boligområdet

og kræver en særlig rummelighed og forståelse. Derfor er der brug for at styrke

kendskab og venskab på tværs af disse samt et større engagement i boligområdet. Der er

behov for at skabe og støtte en positiv udviklingsspiral, hvor beboernes tilhørsforhold og

sociale ressourcer udvikles, og deres engagement i boligområdet styrkes, ligesom der er

behov for at styrke inklusionen af udsatte grupper i fællesskabet.

2. Kriminalpræventiv indsats og forebyggelse

Overordnet betragtet er begge boligområder præget af at have en høj andel af børn og unge under 18 år, hvilket i sagens natur gør, at de er meget synlige i begge områder. I Løget er cirka hver fjerde beboer under 18 år, mens det for Nørremarken gælder, at cirka

hver tredje beboer er under 18 år. I begge områder gælder, at den største andel af de unge er i alderen 7-17 år, f.eks. er det for Nørremarkens vedkommende 20% af beboerne, der er i denne aldersgruppe, mod 13 % i Løget. Mellem 70-75% af de unge

under 18 år har en anden etnisk baggrund end dansk.

I boligområderne begås langt hovedparten af lovovertrædelserne af unge under 28 år

med en særlig koncentration omkring 15-20 års alderen. Der sigtes i særlig grad for: brugstyveri, internetkriminalitet, lov om euforiserende stoffer, vold og røveri. Selvom der har været et fald i andelen af 10-17 årige, der er blevet sigtet for mindst én overtrædelse

10

af straffelov, våbenlov og lov om euforiserende stoffer – særligt i Løget, hvor andelen er halveret fra 2014 til 2015 (fra 2,7 % til 1,2 %), er det fortsat et vigtigt fokusområde at

forebygge og nedbringe ungdomskriminalitet. Dette også set i forhold til, at gentagelseskriminaliteten blandt unge fra Løget og Nørremarken fortsat er dobbelt så højt som blandt unge fra resten af byen.

Både Løget og Nørremarken har flere sigtelser og flere afgørelser end i kommunen som helhed. Der er sket et fald fra 2011 til 2014, men begge områder ligger altså stadig noget

over kommunegennemsnit. Eksempelvis ligger Løget på 49,6 sigtelser pr. 1.000 indbyggere og Finlandsparken på tilsvarende 49,9 mod et kommunegennemsnit på 23,6.

Områderne er periodisk præget af smågrupper af unge med store adfærdsmæssige udfordringer, manglende voksenkontakt og manglende positive rollemodeller. Der er altså en del af de unge, der har en bekymrende adfærd præget af en gadeorienteret livsstil og

negativ ungekultur og familier, hvor forældrene har svært ved at følge med i og forstå barnets liv uden for hjemmet, hvilket igen kan gøre det svært for dem at støtte og vejlede og dermed ændre deres børns potentielle negative løbebane.

Dertil kommer, at der hele tiden vokser nye generationer op, hvor der ønskes en tidlig prægning i positiv retning.

Det er altså et vigtigt element at forebygge risikoadfærd som fx skolefravær, grupperinger, negativ områdeidentitet etc. ved at styrke de professionelle relationer og tilbyde alternative, ressourcebaserede fællesskaber.

Det kriminalpræventive arbejde vurderes at være af stor betydning for både den enkelte og for boligområdet som helhed.

3. Uddannelse og beskæftigelse

Overordnet har både Løget by og Nørremarken mange af de demografiske og sociale udfordringer, som typisk kendetegner særligt udsatte boligområder såsom en høj andel af

børn og unge under 17 år, mange enlige forsørgere, lavt uddannelsesniveau og tilknytning til arbejdsmarkedet og et heraf følgende lavt indkomstniveau samt en højere andel af borgere fra ikke-vestlige lande.

Ifølge BL-tallene for 2015 stod 49% på Nørremarken og 55% i Løget uden for

arbejdsmarkedet i 2014 – mod 21,3% i kommunen som helhed. På samme måde fremgår det af tallene, at 35,8% på Nørremarken og 38,1% i Løget har grundskole som højst fuldførte uddannelse mod 18,3 % i kommunen som helhed for aldersgruppen 15-64årige.

Det er primært aldersgruppen over 29 år, der har en meget høj andel med kun grundskole. For de 18-29årige havde 9,2% i Løget og 8,4% på Nørremarken en grundskole, som højest fuldførte mod 3,4% i kommunen som helhed.

En af udfordringerne omkring valg og fastholdelse i ungdomsuddannelser er ifølge

Ungdommens Uddannelsesvejledning i Vejle, at en mindre andel af unge i de to boligområder får og gennemfører en ungdomsuddannelse end andre unge i Vejle

Kommune. Det skyldes blandt andet, at opbakning til uddannelse er ikke en selvfølge hos de mest udsatte familier - og det gælder såvel etnisk danske som familier med anden etnisk baggrund end dansk. Desuden er der et forventningspres til bestemte

ungdomsuddannelser (de gymnasiale) som oftest er meget større hos familier med anden etnisk baggrund end dansk. Erhvervsskolerne har ikke samme prestige og generelt

11

oplever UU et manglende grundlæggende kendskab til skole- og uddannelsessystemet hos forældrene i de to boligområder.

En anden udfordring i boligområderne er unge, der forsørges af deres forældre og

dermed ikke er en del af den kommunale tilbudsvifte.

Begge områder en relativ høj andel af langtidsledige, hvilket kalder på en målrettet indsats. Det kan have store negative konsekvenser for områdets børn og unge i deres skolegang og valg af uddannelse, at en andel af beboerne har en meget lille tradition for

at tage en uddannelse og komme i beskæftigelse. Således kan en manglende arbejdsidentitet hos forældre påvirke næste generation i negativ retning.

Kerneudfordringen, der arbejdes med under dette indsatsområde er uddannelse og beskæftigelse blandt de 15-29årige samt de langtidsledige kontanthjælpsmodtagere, der

udgør en stor andel og hvoraf mange har børn.

4. Forebyggelse og forældreansvar

Både Løget og Nørremarken har en relativ stor andel af børnefamilier, som på forskellig vis kan betegnes som udsatte. Begge boligområder har flere familier, hvor forældres evne til forældreomsorg er under pres blandt andet som følge af dårlig trivsel i familien, dårlig

økonomi, evt. misbrug og anden sårbarhed indenfor sundhed, sprogkundskaber, traumer m.v. Her er også til tider tale om skjult sårbarhed f.eks. skjult vold, skjult misbrug eller social kontrol, der kan være vanskeligt at identificere. Hertil kommer en del enlige

forsørgere og brudte familier.

Den negative sociale arv opleves af de professionelle aktører som vanskelig at bryde og

de samme mønstre ses gentaget i familierne bl.a. som følge af mangelfuld viden og kompetencer i forhold til at støtte op om familiens børn og unge. En udfordring er blandt andet isolation og manglende sprogkundskaber i nogle udsatte familier, hvilket blandt

andet betyder, at børnene ikke stimuleres tilstrækkeligt sprogligt og til tider socialt herunder ikke understøttes tilstrækkeligt i skolegang, fritidsliv og i deres uddannelsesvalg. Det vurderes desuden af professionelle, at en del af forældrene har

behov for grundlæggende viden og kompetenceudvikling om fx pædagogik, sundhed, samfundsforhold m.v. og i det hele taget kunne have gavn af et styrket netværk omkring familien bl.a. med henblik på at understøtte, at forældrene i højere grad bliver en aktiv

del af deres børns liv.

I begge områder peger de professionelle på, at en del fædre er ”fraværende” af

forskellige årsager (fx bor de ikke sammen med familien eller har arbejde om natten og sover om dagen) og derfor kun ser deres børn i weekenden. Der er dermed et behov for at styrke henholdsvis mødre- og fædre i rollen som forbilleder og i det hele taget sætte

fokus på netværk og hjælp til selvhjælp.

Der er desuden mange familier, hvor den ene eller begge forældre vurderes at være primært eller sekundært traumatiserede. I disse familier kan det være meget svært at få børn og unge integreret i de eksisterende tilbud. Dette gør sig særligt gældende for

familier, der er flygtet fra krig og tortur, og i mange kulturer er det tabubelagt at have psykiske lidelser og traumer, hvorfor børn og familier bærer på en stor hemmelighed. Det

12

er oftest fædre, der er traumatiserede.

4. Fælles tværgående målinger

Landsbyggefonden indhenter årligt en status på en række centralt genererede målinger. Målingerne er tilgængelige for bestyrelsen for den enkelte boligsociale indsats via

www.lbf.dk. Der er tale om registerbaserede målinger, der er fælles på tværs af alle boligsociale

indsatser på landsplan, der modtager støtte fra 2015 til 2018-midlerne. Målingerne giver en karakteristik af udfordringerne i boligområdet - herunder de

målgrupper i boligområdet, som indsatsen skal skabe forandringer for. Det samlede billede af målingerne er et udtryk for en ”temperaturmåling” for området.

Det er en forudsætning for tildeling af midler fra Landsbyggefonden, at bestyrelsen for den boligsociale indsats løbende følger, hvordan disse målepunkter udvikler sig.

Et bilag med de centralt genererede målinger ved indsatsens starttidspunkt skal vedlægges nærværende aftale.

5. Indsatsområder

Den konkrete handleplan med aktiviteter for hvert indsatsområde fastlægges i særskilte

delaftaler – én delaftale pr. indsatsområde. Indholdet i delaftalerne skal således lede hen imod de opsatte formål og lokalt fastsatte mål i nærværende strategiske

samarbejdsaftale samt fastlægge den indbyrdes ansvars- og rollefordeling mellem de parter, der er involveret i indsatsen.

I dette afsnit skal det fremgå, hvilke af de fire mulige indsatsområder der indgår i den boligsociale indsats.

Under hvert indsatsområde skal det overordnede formål med indsatsområdet beskrives. Herudover skal det angives, hvilke lokalt opstillede målinger (succeskriterier) parterne i fællesskab fastsætter for den boligsociale indsats samt datakilden for disse.

Målene skal sættes for den fireårige periode, hvor den boligsociale indsats forløber. Vær opmærksom på, at de lokalt opstillede målinger kan være af såvel kvantitativ art (nedbringelse af antal udsættelser, udgifter til hærværk, reduktion i skolefravær, mv.)

som kvalitativ art (vedrøre samarbejde, metodeudvikling, forankring/drift mv.). Bestyrelsen har ansvar for at følge op på de lokalt opstillede målinger (succeskriterier)

inden for de valgte indsatsområder for at sikre resultatopnåelse. Som en del af den årlige revision i forbindelse med regnskabsaflæggelse skal boligorganisationen over for revisionen dokumentere, at der løbende følges op på de opstillede (lokale) mål (jf.

vejledningen side 7, ad.1).

13

5.1 Tryghed og trivsel

Det overordnede formål med aktiviteterne er at igangsætte en positiv udvikling i

boligområderne, hvor beboernes engagement og positive tilhørsforhold genererer flere

aktiviteter, større fællesskab og på sigt styrker boligområdets image, så en bred gruppe

af beboere bliver boende og mere ressourcestærke personer flytter ind.

Mere konkret skal aktiviteterne bidrage til at:

Reducere antal udsættelser

Styrke samarbejdet om udsatte beboere og kommunens fokus på særligt udsatte

beboere i området

Reducere antal naboklager

Nedbringe fraflytning

Bevare den gode udvikling i trygheden i boligområdet

Styrke det frivillige engagement i boligområdet

Lokalt opstillede målinger (succeskriterier): Datakilde:

Antal udsættelser

Succeskriterium: Fald på 25% over hele perioden.

Baseline: antallet af udsættelser i Løget og Nørremarken er senest opgjort ved årsskiftet 2015/2016. Her er i alt 12 udsættelser.

Opgøres af de berørte boligorganisationer

Antal beboere der modtager visiteret støtte

fra socialpsykiatrien

Succeskriterium: At antallet af beboere, der

modtager visiteret støtte forebygges og

reduceres med 10 %.

Baseline: I alt er der 34 personer (18 i Løget og

16 på Nørremarken), som er bevilget en §85

ydelse i 2016.

Vejle Kommune:

Socialpsykiatrien i Vejle Kommune

14

Der er 322, som er bevilget en §85 i Vejle

Kommune. Det svarer til, at beboerne i de

udsatte boligområder udgør 10,56% af alle §85,

der er bevilget i kommunen – antallet af beboere

i boligområderne udgør dog kun 2,3% af Vejle

Kommunes befolkning.

Antal naboklager

Succeskriterium: fald i antallet af naboklager

med 20% over perioden.

Baseline i 2016: er 185 naboklager i

boligforeningerne tilsammen.

Opgøres af de berørte

boligorganisationer

Antal fraflytninger

Succeskriterium: at antallet af fraflytninger i

de berørte boligområder ikke overstiger 10%

Baseline: 2016

Finlandsparken: 7,9%

Moldeparken: 11,1%

Lejerbo afd..140: 14,8%

Løget: 10,1%

Opgøres af de berørte

boligorganisationer

Tryghed

Succeskriterium: at beboerne på Nørremarken

er lige så trygge som borgerne i Sydøstjyllands

Politikreds og Danmark.

Baseline: I Rigspolitiets Tryghedsindex fra

december 2016 er trygheden i Finlandsparken

steget fra 78,1 i 2015 til 80,2 i 2016, men ligger

stadig under både Sydøstjyllands Politikreds,

hvor den er 90,0 og hele Danmark, hvor den er

89,1.

Note: Løget tilføjes når Rigspolitiet efter planen

Politiets Tryghedsindex (dog pt kun

for Finlandsparken)

15

omfatter området i deres Tryghedsindex.

Forankring

Ved helhedsplanens afslutning er 75% af alle

beboeraktiviteter i boligområderne (herunder

Beboerbladet i Løget) forankret hos frivillige.

Opgøres af den boligsociale

medarbejder.

5.2 Kriminalpræventiv indsats

Formål:

Formålet er at styrke den kriminalpræventive indsats ved at

bygge bro mellem målgrupper

tilbyde alternative fællesskaber særligt for unge med uhensigtsmæssig

adfærd/risikoadfærd (fx skolefravær, grupperinger, kriminalitet) og derved

nedbringe uhensigtsmæssig adfærd som skolefravær og kriminel adfærd

understøtte en tidlig, forebyggende indsats herunder styrke det tværfaglige

samarbejde

Lokalt opstillede målinger (succeskriterier): Datakilde:

Antal afholdte §115 møder

(bekymringssamtaler)

Succeskriterium: At der fastholdes et højt antal

af §115 møder på Nørremarken og øge antallet af

§115 møder i Løget.

Baseline: I første halvår 2016 er afholdt 9 §115

møder på Nørremarken og tilsvarende 0 i Løget.

Note: §115 refererer til §115 i Retsplejeloven og

er et helt centralt værktøj på det

kriminalpræventive område. §115 giver mulighed

for at repræsentanter fra det kommunale område

og Politiet kan drøfte unge og dele oplysninger på

tværs af myndigheder. Disse møder er centrale i

afdækningen af, hvilke konkrete grupper og

individuelle unge, indsatserne skal rette

opmærksomhed mod og kan ses som indikator på

bevarelse/styrkelse af det tværfaglige samarbejde.

SSP data logging

16

Gentagelseskriminalitet (gentagelsesforseelser)

Succeskriterium:

Andelen af unge i Løget og Nørremarken

registreret med gentagelseskriminalitet

falder og nærmer sig kommunegennemsnit

Fald i det samlede antal forhold dvs.

kriminalitet og forseelser generelt (30% af

alle forhold begås af unge fra Løget og

Nørremarken)

Note: tallene dækker også over antrufne personer

og mistænkelige forhold generelt dvs. tallene

dækker ikke alene over sigtelser fra politiet, men

også episoder, der er fokus på (fx unge, der færdes

i en kælder efter mørkets frembrud eller befinder

sig i nærheden af en begået kriminel handling

o.lign.).

Baseline: 2016.

10-17

årige

Vejle Kommune Løget og

Nørremarken

Antal

unge i

alt 11.689

647Note 1

Sigtelser/mistanker

blandt børn og

unge i Vejle

Kommune

Sigtelser/mistanker

blandt børn og

unge i Løget og

Nørremarken.

Antal

personer 111 18

Andel 0,9% 2,8 %

Forhold 194 60

Forhold

pr.

person i

gnm. 1,7 3,3

Note 1. Der indgår et mindre område udenfor HHP-området

SSP Data logging

17

Ulovligt fravær i grundskolerne

Succeskriterium: Fastholdelse af antal ulovlige

fraværsdage på Søndermarksskolen (under

gennemsnit og nedbringelse af ulovligt fravær

NOVAskolen (over gennemsnit).

Baseline: 3. og 4. kvartal 2015

NOVAskolen: 532 (4,5%) ulovlige fraværsdage

Søndermarksskolen: 359 (3%) ulovlige

fraværsdage.

Vejle Kommune: alle Vejle Kommunes skoler havde

tilsammen 11.755 (100%) ulovlige fraværsdage i

perioden. Det vil sige, at skolerne i Vejle i

gennemsnit havde 435 (3,7%) ulovlige

fraværsdage.

Ulovligt fravær opgøres fremadrettet på årsbasis.

Note: Søndermarksskolen ligger uden for

boligområdet løget og har dermed en mere blandet

elevsammensætning end NOVAskolen.

Børne- og Ungeforvaltningen i Vejle

Kommune.

Selvrapporteringsundersøgelse med fokus på

risikoadfærd og ulovligheder på

distriktsskolerne

En selvrapporteringsundersøgelse er et redskab

SSP bruger, hvor børn og unge besvarer et kort,

anonymt spørgeskema, der uddeles i klassen i

forbindelse med et besøg fra SSP-konsulenten.

Succeskriterium: Fald i antal børn og unge, der

selvrapportere risikoadfærd og ulovligheder på

distriktsskolerne.

Baseline: Selvrapporteringsundersøgelsen

gennemføres ved helhedsplanens start samt en

gang midtvejs og en gang ved afslutningen

SSP

5.3 Uddannelse og beskæftigelse

18

Formål:

Den boligsociale indsats på området for beskæftigelse og uddannelse bygger ovenpå

tidligere indsatser, der har styrket bydelen og betydet en positiv udvikling på

beskæftigelsen.

Formålet med indsatsen er at mindske forskellene mellem de to boligområder og

gennemsnittet i Vejle kommune på de ovennævnte problemkomplekser ved at:

- Fastholde unge i skole og uddannelse samt medvirke til at flere færdiggør en

uddannelse herunder opsøgende vejledning til unge, der ikke er i kendt aktivitet

(fx forsørget af forældre).

- Styrke beboernes muligheder for at komme tættere på arbejdsmarkedet

- Fokusere indsatser på de målgrupper, der har det største behov

Lokalt opstillede målinger

(succeskriterier):

Datakilde:

Andelen af unge 16-24 år, der gennemfører

en ungdomsuddannelse

Succeskriterium:

At antallet af unge 16-24 år, der ikke

deltager i en registreret aktivitet eller er i

midlertidig aktivitet falder til max. 8%

mod 2021,

og at andelen af unge, der gennemfører

en ungdomsuddannelse stiger mindst til

niveau med Vejle kommune.

Baseline: opgjort januar 2017.

Nørremarken: På Nørremarken har UU

registreret 357 unge i alderen 16-24 år. Heraf

har 25% gennemført, 36% er i gang med en

ungdomsuddannelse og 39% er hverken i gang

med eller har gennemført en

ungdomsuddannelse dvs. fx i ordinær job eller

stadig i folkeskole. Herudaf er der 30 personer

(svarende til 8,4%), der enten ikke er i en

registreret aktivitet, har afbrudt forløb eller er i

en midlertidig aktivitet.

Ungdommens

Uddannelsesvejlednings statistiske

opgørelser

19

Løget: I Løget har UU registreret 241 unge i

alderen 16-24 år. Heraf har 33% gennemført en

ungdomsuddannelse, 30% er i gang med en

ungdomsuddannelse og 37% er hverken i gang

med eller har gennemført en

ungdomsuddannelse. Herudaf er der 40

personer (svarende til 16,6%), der ikke er i

registreret aktivitet, har afbrudt forløb eller er i

en midlertidig aktivitet.

Der er altså i alt 70 unge (11,7%) i alderen 16-

24 år i boligområderne under den boligsociale

helhedsplan, der ikke er i registreret aktivitet,

har afbrudt forløb eller er i midlertidig aktivitet.

Vejle Kommune: har i alt registreret 12.468

unge i aldersgruppen 16-24 år. Heraf har 34% gennemført en ungdomsuddannelse, 37% er i gang med en ungdomsuddannelse og 29% er

hverken i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse. 7,8% af alle unge i Vejle Kommune er enten ikke i registreret aktivitet,

har afbrudte forløb eller er i en midlertidig aktivitet.

Andelen af beboere med grundskole som

højst fuldførte uddannelse blandt de 18-

29årige

Succeskriterium: At uddannelsesniveauet for

målgruppen stiger og nærmer sig

kommunegennemsnittet ved helhedsplanens

afslutning.

Baseline 2015 for de 18-29årige med

grundskole som højst fuldførte uddannelse

Nørremarken 33,9%

Løget: 37,9%

Vejle Kommune: 16,7%

BLs opgørelse

Antal af borgere registreret i Jobcentret

(18-66årige uden tilknytning til

arbejdsmarkedet)

Jobcenter Vejles

dataregistreringssystem, Fasit.

20

Succeskriterium: at der registreres et fald i

antallet af registrerede sager i Jobcentret ved

helhedsplanens afslutning.

Baseline - oktober 2016.

Løget og Nørremarken = 22% af beboerne i

alderen 18-66 år har en sag registreret i

Jobcenteret.

Vejle Kommune = 10,8% af borgerne i alderen

18-66 år har en sag registreret i Jobcentret

Data opgøres fremadrettet hver januar.

Note: midlertidig aktivitet er eks. afsoning,

værnepligt, offentlig forsørgelse eller sygdom.

Antallet af borgere, der er langtidsledige

Succeskriterium: Andelen af borgere, der er

langtidsledige falder fra år til år.

Baseline: januar 2017

Løget og Nørremarken = 12,5 % af beboerne i

alderen 18-66 år er klassificerede som

langtidsledige (ledighed over 1 år)

Vejle Kommune = 3,8% af borgerne i alderen

18-66 år er klassificerede som langtidsledige

(ledighed over 1 år).

Jobcenter Vejles

dataregistreringssystem, Fasit

Andelen af unge, der overgår fra

lommepenge- til ordinært fritidsjob

Succeskriterium: hvert år overgår minimum

gennemsnitligt 75% af unge fra lommepenge- til

ordinært fritidsjob

Baseline - 2015:

I alt 75,5% af de unge i lommepengejobs

overgik efterfølgende til ordinært fritidsjob i

2015.

Årlig optælling blandt de unge, der er

eller har været tilknyttet Tjansen via

det boligsociale sekretariat

21

5.4 Forebyggelse og forældreansvar

Formål:

Det overordnede formål med indsatser under dette tema er at styrke kompetencerne

hos især forældre i udsatte familier på en række områder herunder øge deres forståelse

for og handlemuligheder i forhold til deres ansvar og pligter. Forældrene skal

opkvalificeres og støttes med henblik på at blive en aktiv del af deres børns liv – for på

den måde at medvirke til større trivsel og forebygge en negativ udvikling.

Mere konkret skal aktiviteterne bidrage til at:

Styrke forældrekompetencer

Styrke børns sproglige udvikling, således at flere tosprogede børn klarer sig

bedre sprogligt.

Styrke/Øge forældres engagement i deres børns skoleliv

Flere børn indmeldes i områdets sociale klubber

Fastholde det høje niveau for andelen af 1-6årige børn, der er i pasningsordning

Lokalt opstillede målinger (succeskriterier): Datakilde:

Daginstitutioner og skoler oplever en positiv

udvikling i forhold til socialfaglige

problemstillinger i familierne fra

Nørremarken og Løget

Succeskriterium: daginstitutioner og skoler

oplever en positiv udvikling i forhold til

socialfaglige problemstillinger i familierne

Baseline: Foretages via et telefoninterview eller

kort spørgeskema til ledelsen i distriktsskolerne,

områdets daginstitutioner og de socialfaglige

vejledere ved opstart, én gang midtvejs og én

gang afsluttende. Spørgsmålene designes

kvalificeret ud fra relevante socialfaglige

overvejelser.

Note: socialfaglige problemstillinger er eks.

begyndende mistrivsel, konflikter i hjemmet,

udadreagerende adfærd, misbrug etc.

Foretages af det boligsociale

sekretariat

Andelen af tosprogede børn til

børnehaveklasseindskrivning med behov for

TCBU – sprogvejlederne (kan

22

særlig indsats i forhold til deres sproglige

udvikling dvs. der enten falder i kategorien:

1) ”et ikke uvæsentligt behov for dansk som

andet sprog”

2) behov for modtagetilbud og/eller

3) skoleudsættelse

Succeskriterium: andelen af børn med behov

for særlig indsats i forhold til sproglig udvikling

skal falde fra år til år, således at det ved

helhedsplanens afslutning er på niveau med Vejle

kommune.

Baseline 2016:

Nørremarken: 19,6% af de tosprogede børn til

børnehaveklasseindskrivning som skolestartere

2015/2016 falder i en eller flere af de nævnte

kategorier.

Løget: 17,8 % af de tosprogede børn til

børnehaveklasseindskrivning som skolestartere

2015/2016 falder i en eller flere af de nævnte

kategorier.

Vejle Kommune: I hele Vejle Kommune er 482

børn blevet sprogvurderet i 2016, hvoraf 11%

havde behov for særlig indsats i forhold til

sprogstimulering.

suppleres med

sprogvurderingsrapporter fra

distriktsskolerne)

Andelen af forældre, der deltager i

forældretilfredshedsmålingen, der

gennemføres hvert 2. år

Succeskriterium: andelen af forældre, der

deltager i forældretilfredshedsmålingen, der

gennemføres hvert 2. år skal stige fra måling til

måling (særligt for NOVAskolen) med et mål om

at nå kommunegennemsnit.

Baseline: svarprocent for

forældretilfredshedsundersøgelse 2015 og 2017.

NOVAskolen: 54,8% og 55,5%

Uddannelse & læring –

Forældretilfredshedsmåling

23

Søndermarksskolen: 71,7% og 69,9%

Vejle Kommune: 74% og 74%

Antallet af medlemmer i de lokale sociale

klubber

Succeskriterier: Antallet af medlemmer (10-

14årige) i de lokale sociale klubber stiger

henover de 4 år (antallet af medlemmer har i

2016 været for nedadgående)

Baseline - 2016:

Nørremarken:

Løget:

Note: FK = fritidsklub (5 dage om ugen for de

10-11årige). JK = juniorklub (2 dage om ugen for

de 12-14årige). Der findes ikke præcise data for

målgruppen 10-14årige geografisk afgrænset til

Opgøres af den administrative

medarbejder i de sociale klubber

under Uddannelse og Læring.

24

de almene boliger, men samlet set er der 602 7-

17årige på Nørremarken og 216 7-17årige i

Løget.

Andelen af 1-6årige børn, der er i

pasningsordning

Succeskriterium: fastholde det høje niveau for

andelen af 1-6årige børn, der er i

pasningsordning

Baseline 2016:

Løget: 92,3%

Nørremarken: 95,1%

Vejle Kommune: 94,7% (for aldersgruppen 3-6

år er 98% af børnene tilknyttet dagtilbud på

kommuneplan).

Opgøres af Vejle Kommune

6. Lokal evaluering

Den lokale evaluering af den boligsociale indsats skal ske løbende. Dette sker ved

kontinuerlig registrering af relevante data i forhold til de opstillede succeskriterier.

Én gang årligt evalueres indsatser og aktiviteter af de lokale følgegrupper og forelægges

den boligsociale bestyrelse i en kortfattet statusrapport, hvor også måltallene medtages.

7. Ressourcer i den boligsociale indsats

I skemaet nedenfor anføres hovedtallene fra finansieringsdelen af budgettet for den

boligsociale indsats.

Organisation Finansiering

Landsbyggefonden 16.350.000 kr.

Lokal medfinansiering 6.305.000 kr.

Samlet budget for den boligsociale indsats 22.655.000 kr.

25

8. Samspil med øvrige tiltag og områdebaserede indsatser

Nørremarken består som nævnt af tre boligorganisationer, hvoraf AABs boliger på Finlandsvej med 527 husstande i 2014 gennemgik en omfattende renovering. Østerbos boliger på Moldevej med 374 husstande står i 2017 også foran et større

renoveringsprojekt, der skal øge boligernes attraktivitet. Udover det fysiske løft ved renoveringerne medfører dette også huslejestigning, hvilket kan have indflydelse på beboersammensætningen i områderne.

På Løget er en omfattende renovering netop færdig. Desuden har Løget siden 2014 haft

kombineret udlejning dvs. at arbejdsløse afvises til bolig i området, hvilket sammen med renoveringen har medført positive ændringer i beboersammensætningen, Nedenfor fremhæves nogle af de væsentligste ændringer:

Færre på overførelsesindkomst Andelen af personer på overførselsindkomster

(undtaget førtidspensionister og sygedagpengemodtagere under ½ års varighed)) har i perioden juni 2014 - juni 2016 været faldende i boligområdet. Konkrete tal i helårspersoner:

Juni 2014: 248 personer - juni 2015: 260 personer - juni 2016: 218 personer

Stigning i gennemsnitsindkomst Fra 1. januar 2014 til 1. januar 2015 steg den gennemsnitlige husstandsindkomst mere, end den har gjort de sidste 6 år - hvor den gennemsnitlige husstandsindkomst normalt stiger med ca. 2.000 kr. fra år til

år, er den i denne periode steget med 9.000 kr. Samtidig er antallet af personer, der tjener under 100.000 kr. faldet med 75 personer pr. 1. januar 2015, hvilket ligeledes er et rekordfald (det største fald har tidligere været 27 personer).

Enlig forsørgere for nedadgående andelen af nytilflyttere, der er enlige

forsørgere er faldet en del, samtidig med at andelen af par med børn er steget

9. Underretning

Det er den boligsociale leders ansvar at underrette den boligsociale bestyrelse om forhold, der kan tænkes at få betydning for samarbejdets fortsatte gennemførelse.

Hvis medlemmer af den boligsociale bestyrelse oplever beslutninger eller hændelser, der kan påvirke arbejdet med den boligsociale helhedsplan forventes de ligeledes at bringe dette frem for bestyrelsen. Ligeledes forventes de lokale styregrupper at bibringe den

boligsociale bestyrelse de nødvendige informationer.

Det er herefter den boligsociale leders ansvar at skabe rammerne for håndtering af

situationen. Dette gøres i tæt samarbejde med den daglige ledelse.

26

10. Konflikthåndtering

Eventuelle konflikter af principiel karakter indbringes for den boligsociale bestyrelse, når

det vurderes relevant.

Konkrete konflikter drøftes i følgegrupper, ved dialogmøder med Vejle Kommune eller i

den enkelte boligorganisation. I fald det ikke kan løses her, indbringes det for den

boligsociale bestyrelse.

Interne konflikter i boligorganisationerne eller Vejle Kommune afklares i de respektive

parters egne fora. Skulle en eventuel stillingtagen vedrørende dette have betydning for

det boligsociale arbejde med Helhedsplanen, drøftes det med den boligsociale bestyrelse.

11. Revision af samarbejdsaftalen

Revision af den strategiske samarbejdsaftale kræver godkendelse i Landsbyggefonden.