Støtte til børns trivsel, læring og udvikling - leg,

nysgerrighed og plads til at ”kede sig”

Onsdag den 31 august 2011

Hasle Skole, Århus V

Stig BroströmForskningsenheden Barndom Læring og

DidaktikAarhus Universitet

www.au.dk/stbr@dpu.dk

Småbørnspædagogik

Børnehaveklasse

Hjem Børnehave

Vuggestue

”

SFOSFO

Dagtilbud – en social og demokratisk mødeplads

• Børn møder børn, forskellige alder, køn, social baggrund og etnicitet

• Frie lege og samvær børn og børn imellem - venskaber

• Børn er i interaktion og samspil med voksne – der viser empati og udfordrer

• Målrettede aktiviteter iværksat af voksne

• Alle ser på og lytter til alle – læring via imitation

Hvad børnene skal lære ifølge læreplanen

• At tro på sig selv: ”jeg kan, jeg vil og jeg gør det”, personlige kompetencer

• At blive social kompetent: at kunne indgå i leg og samvær med andre

• At kommunikere med krop og verbalt sprog, sproglige kompetencer

• At få indsigt i natur og naturfænomener

• Kendskab til samfund og kultur

• At beherske egen krop

Enhed af omsorg, opdragelse og undervisning- Educare

Omsorg, opdragelse og undervisning

Barnets egen aktive virksomhed i lege- og læringsmiljøet

Trivsel, læring, udvikling og dannelse

Omsorg • En særlig relation mellem

mennesker, der er kendetegnet ved, at det ene menneske retter sin opmærksomhed mod det andet menneske og handler på en sådan måde, som det andet menneske har brug for og som tjener det andet menneskes velbefindende.

Agnete Diderichsen• Den voksne viser en særlig

følsomhed, en særlig åbenhed og modtagelighed og bestræber sig på at forstå barnets perspektiv

Nel Noddings, 1984 • – og hvor handlingerne har

karakter af indvielse, stemning og atmosfære

Lars Løvlie, 1990

Undervisning og opdragelse• Undervisning er ikke kun ’instruction’

men den systematiske støtte til barnets læring ved hjælp af alle mulige midler

Stenhouse, 1975, s. 24

• Opdragelse er at bidrage til udvikling af grundlæggende personlighedsegenskaber, bl.a. dannelse af holdninger og forestillinger, viljes- og karakteregenskaber, sociale færdigheder og bevidsthed - værdier

Broström, 2004

• Inddragelse, indvielse, indkultureringPeters, 1992; Varming, 1992; Kjertmann, 2004

Educare - pædagogisk takt

• En opdragende undervisning

Johan Friedrich Herbart, 1802; • En omsorgsfuld

opdragende undervisning: Educare

Broström, 2006• Kærlighed til

barnet og til den pædagogiske læreplan

Van Manen, 1993

• Pædagogisk takt er at kunne håndtere sammenhænge mellem teori og praksis, at være sensitiv, leve sig ind i barnets perspektiv samtidig med at man udfordrer barnet og giver støtte til dets læring og udvikling van Manen, 1993

Omsorg, samvær og kommunikation

• Det lille barn har behov for tilknytning

• Det føler sig tryg og tilfreds når tilknytningspersonen er til stede

• Og det føler sig usikker og forladt, når tilknytnings-personen er fraværende

• Nære og kære voksne

skaber tilknytning, tryghed, tillid – ”en sikker base”

Bowlby, Ainthsworth, Sroufe, Diderichsen,Stern

Former for tilknytning• En sikker tilknytning – en

sund fremtidig udvikling• En usikker tilknytning -

en risikofyldt udviklingSroufe, 1989• Udvikling af

hukommelseskapacitet RIG, Repræsentationer af Interaktioner der er blevet Generaliserede

Stern 2000• Det nuværende øjeblikStern, 2004

Trivsel, tilknytning og kærlighedKan vuggestuen og børnehaven skabe trivsel og tilknytning? Kan forældrene? Hvad skal der til?

• Kærlighed og anerkendelse

• Empatisk samvær om noget fælles

• Tid (normering)

SamværssituationerMangel på overskud, ingen tid til

fordybelse2 timers samvær på hverdage• Aftenmåltidet• Madlavning• Oplæsning• Musik og sang• Afhentning• WeekendFokusgruppeinterview 2011

Dagtilbuddets opgaver• Omsorg i en dobbelt betydning:

Tage sig af børnene, passe børnene mens forældrene arbejder - og vise, føle og omsorg

• Bidrage til trivsel, selvværd, sundhed, alsidig udvikling, læring samt medbestemmelse og forståelse for demokrati Dagtilbudsloven

• Vuggestuen og børnehaven ses som de første trin i uddannelsessystemet

Forskning dokumentererEPPE projektet,

”The Effective Provision of Preschool Education”, viser sammenhæng mellem børns intellektuelle og sociale udvikling og nedenstående faktorer:

1) Uddannede pædagoger

2) En aktiv og empatisk interaktion mellem pædagoger og børn –

3) En pædagog der udfordrer og støtter, ”teaching” Sylva, Melhuish, Sammons, Siraj-Blatcford, Taggert, Elliot, 2001, 2002

Børns nysgerrige virksomhed

• Nysgerrighed

• Sammenhæng mellem tidlig nysgerrighed og senere intelligens

• 3-årige der undersøger, eksperimenterer viser højere intelligens som 12-årige sammenlignet med..

Raine, A., Reynolds, C., Venables, P. H. & Mednick, S. A. (2002). Stimulation Seeking and Intelligence: A Prospective Longitudinal Study. Journal of Personality and Social Psychology, 82(4), 663-674.

Kirsten Fink-Jensen Børns nysgerrighed, 2006

Undring og nysgerrighed• Ligesom

videnskabsmanden stiller børn spørgsmål og undrer sig over verden og naturen som fænomener

• Tage udgangspunkt i børns fascination

• Støtte nysgerrigheden

• Undgå at give færdige svar

• Tage et barneperspektiv

• At ”kede sig” – kan give plads til undren

• Men der er ikke plads til et kedeligt læringsmiljø

Læring gennem praktisk virksomhed, kropslighed, samvær

og leg• Børnene er sammen; venskab, social

kompetence (ville, kunne og forstå)• De voksne skaber opmærksomhed;

”se her”• De er nysgerrige, undersøgende,

eksperimenterende – en legende adfærd:- fantasi og kreativitet- hengivelse, nydelse, flow- kommunikation (sprog) - kropslig interaktion- og det udtrykkes i LEG

Hvad er leg• Legen er indre

motiveret (motivet ligger i legen)

• Legen suspenderer • virkeligheden

(fiktion)• Legen er præget af • selvbestemmelse• Leg er

kommunikation• Leg er en kreativ

genspejling af virkeligheden; konstruktion af mening

Legetyper• Genstandsrettet

leg• Rolle i handling

(imitation)• Rolle leg, social

fantasileg (identifikation)

• Regelleg• Rammeleg• Rollespil

Genstandsrettet leg - Science- Undren, nysgerrighed

- undersøge genstande

- sortere- manipulere- bygge

Leg – socio-dramatisk legTillægge genstande ensubjektiv betydning, ”skal vi ikke sige at”

Imitere andres handlingerRolle i handlingUdfører handlingsforløbet(gøre)

Identificere sig med andreRolleleg(være)

Rolleleg • Vælger legetema• Fordeler roller• Definerer situationen

indenfor hvilken rollerne realiseres – fælles bevidsthed om den imaginære legesituation (kontekst)

• Udtænker legehandlinger (planlægger i datid), der realiseres ved hjælp af roller og genstande (tekst)

• Formulerer et plotElkonin, 1988; Bateson, 1972; Sutton-Smith, 1986

Rolleleg • Rollen; identifikation

• Gengiver relationerne mellem rollerne

• Små børn udfolder hele legehandlingen, større børn forkorter handlingerne med sproget

• Går ind og ud af rollen

• Begynder at forstå reglerne bag rollerne

Elkonin, 1988; Bateson, 1972Rasmussen, 1992 (social fantasileg)

RegellegDisse lege er kendetegnet af, at det ikke mere er rollerne og situationen, der er fastlagt, men reglerne og opgaven

Legens motiv ligger stadig i processen, men legeprocessen er bestemt af opgaven

Ved ettagfat fx gælder det ikke blot om at løbe hurtigt, men også om ikke at blive fanget

Leontjev, 1977

Begrebet ramme• En fælles ramme, en imaginær

legesituation, konteksten• En psykologisk ramme der

inkluderer og ekskluderer: hvad der er med i legen og hvad der ikke hører til

Bateson, 1972; Leontjev, 1977

Rammeleg

Broström, 1995

Rammeleg

RollespilKombination af rolleleg og regelleg, følelser og kognition

• Roller• Regler• Plot• Spillets ramme• Spilleder (game master)

Rollespil i folkeskolen, 2009 af Felicia Bech Mortensen og Morten Lykke 

Leg bidrager til (læring og) udvikling – nye

strukturer • Overvindelse af egocentricitet• Fra billed- til begrebsmæssig tænkning• Fra umiddelbar handlen til bevidst

handlen, dvs. fra: handling, sprog, tænkning til tænkning, sprog, handling

• Fantasi• Social kompetence• Selvstændighed• Kommunikationskompetence• KropsbeherskelseElkonin, 1988; Broström, 1995; Knutsdotter, 2009

Læring i børnehaven• Lov om Social Service 1998 indførte

læringsbegrebet i børnehaven • Lov om pædagogiske læreplaner 2004

rummer 6 temaer som pædagogerne skal arbejde med- Barnets alsidige personlighedsudvikling- Sociale kompetencer- Sproglige kompetencer- Krop og bevægelse

- Naturen og naturfænomener- Kulturelle udtryksformer og værdier

• Daginstitutionsloven 2007kræver formuleredemål for børnenes læring

DidaktikDidaktik i dagtilbud vedrører alle former for intentionel og reflekteret omsorg, opdragelse og undervisning med henblik på børnenes trivsel, læring og udvikling

• Spørgsmålet om formål og mål (hvorhen)

• Spørgsmålet om indhold, temaer (hvad)

• Spørgsmålet om metoder, principper (hvordan)

• Spørgsmålet om midler, fx legetøj, bøger

• Spørgsmålet om evaluering - vurdering af pædagogikken og børnenes læring (tests og kvalitetsoplysninger)

Klafki, 2001

Dannelsesidealet - demokrati

• Starte med det visionære og perspektivrige inden man konkretiserer, inden læreplansarbejdet begynder

• Dannelsesidealet er primat - Klafki

• Den demokratiske dimension udgør en central del af dannelsesidealet og udtrykt i Daginstitutionsloven 2007:

Dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar, forståelse for demokrati … udvikle selvstændighed og evner til at indgå i forpligtende fællesskaber

Børnehaven som demokratisk mødeplads

Børnehaven er en demokratisk mødeplads

Her får børnene mulighed for at lære om verden og etablerer et grundlag for på længere sigt at kunne tænke kritisk

De er deltagere i hverdagslivet, de får indflydelse - jf. FNs konvention om børns rettigheder

Et aktivt dannelsesbegreb støtter disse kvaliteter

Hannah Arend: Her ”kommer de sammen for at tale, føre dialoger, for at fortælle deres historier i kampen for at styrke mulighederne for et aktivt medborgerskab”

Et aktivt dannelsesbegreb• Dannelse er at være myndig og modig, have

evne til kritik og aktivt at deltage i demokratiet, øve indflydelse, kunne argumentere og lytte

• Dannelse er at forbinde sin viden med følelser og holdninger, at ville og kunne omsætte viden til handling – handlekompetence – ex sølvpapir, bæredygtighed

• Dannelse er at have evne til selvbestemmelse, medbestemmelse og solidaritetsevne – ex med i leg

• Dannelse til demokrati skal række ud over her og nuet, være fremtidsorienteret og have et globalt perspektiv, da mange problemer går på tværs af statsgrænser – verdensborgeren – ex epoketypiske problemer, frokost

Inspiration: Mollenhauer 1988; Gieseke, 1981, 1976; Kemp,2005; Klafki, 2001, s. 68, 81; Schnack, 1998

En dynamisk og situationsorienteret didaktisk model – en

nærhedsdidaktik

SITUATIONS-ANALYSE- konteksten

Formulering af mål – og tegn

Valg af indhold

Udformning af metoder, principper

LEGGennemførelseLæringsforløb, praksis(læringsteori)

Dokumentationog evaluering

Rekonstruktion af pædagogikken

Dannelsesidealet - Formål

Broström, 2006Broström & Vejleskov, 2009Inspireret af Print, 1993

(Samfundsanalyse)

Daginstitutionsloven - Formål

§ 1. Formålet for dagtilbud UDVALGTE DELE§ 7. Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. Stk. 2. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst. Stk. 3. Dagtilbud skal fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg samt pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring. Stk. 4. Dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Dagtilbud skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber samt samhørighed med og integration i det danske samfund.

Lovgrundlag om målLov om pædagogiske læreplaner (2004):

§ 3 Den pædagogiske læreplan skal indeholde mål og eventuelle delmål for, hvilke kompetencer og erfaringer den pædagogiske læringsproces skal give børn mulighed for at tilegne sig. Stk. 2. Målene i den pædagogiske læreplan skal udarbejdes i forhold til aldersgrupperne fra ½ år til 2 år og fra 3 år og til skolealderen.

Daginstitutionsloven (2007):§ 8 stk. 3: Den pædagogiske læreplan skal

beskrive relevante pædagogiske metoder og aktiviteter, der iværksættes for at nå målene, og hvordan læreplanen evalueres

Om målUanset hvilke former for mål, der arbejdes med i dagtilbuddet, skal målene, så vidt muligt være målbare. Det er vigtigt at tjekke om målene, som er opstillet, er:

• meningsfulde at arbejde ud fra i hverdagen• klare og entydige• relevante for børn og ansatte• udtryk for det vigtigste i det pædagogiske

arbejde• i overensstemmelse med de værdier og

principper, som der tidligere er formuleret

I gang med pædagogiske læreplaner. Inspirationsmateriale til udarbejdelse og evaluering af pædagogiske læreplaner i dagtilbud, Familie- og forbrugerministeriet, 2007.

BARN

INDHOLD

PÆDAGOG

Se fx Hopmann, s. 201, I: Uljens, 1997

Dagtilbuddets didaktik - indhold

Den didaktiske trekant

Omsorg oganerkendenderelation

FremstillingLæring

DEN DIDAKTISKE FIRKANT

Dagtilbuddets pædagogik kalder på en didaktisk

firkantIndhold Bør

n

Pædagog Barn

Broström & Vejleskov, 2009

Ivar FrønesGunvor Løkken

Indhold – læringens ”hvad”• Barnets alsidige

personlighedsudvikling (personlige kompetencer)

• Sociale kompetencer• Sproglige kompetencerSamt ”FAGENE”:• Krop og bevægelse• Naturen og naturfænomener• Kulturelle udtryksformer og

værdier

Samt alle de selvvalgte temaer, problemer osv

Lov om Social Service § 8a, tilføjelse 2004

Indhold: Hvordan udvælge indhold?

FORLÆNS• Lade børnehavens hverdagsaktiviteter

blomstre – ”det vi plejer at gøre”• Samtidig med praksis beskrives det der sker

(observation, video osv.)• Analyse af praksis og konstruktion af mål,

indhold set i relation til (mindst) de 6 temaer• Evaluere pædagogikken og børns læring

BAGLÆNS:• Udvælge et område/tema/”fag” af gangen • Formulere mål, indhold og handlinger• Iværksætte praksis og beskrive det der sker

(observation, video, osv.)• Evaluere pædagogikken og børns læring

”Livet leves forlæns og forstås baglæns”

Nogle pædagogiske principper• Et aktivt og empatisk forhold mellem

pædagog og barn• Et aktivt liv i børnefællesskabet,

praksisfællesskab• Den voksne organiserer hverdagen,

sikrer at ALLE børn er i daglig kommunikation med voksne

• Barnet trives og udvikles via leg• At skabe og fange situationer som kan

give grundlag for børns tænkning• At få børn til at tale, tænke og udtrykke

sig• At imødekomme mangfoldigheden af

børns ideer, deres nysgerrighed og undren

• Give plads til kroppen, kropslig aktivitet og udfoldelse

Små børns læring

• Læring via instruktion

• Læring via praksisfællesskab, - imitation og social praksis

Lave & Wenger; Vygotsky

• Læring via vejledt deltagelse, - tilegnelse, kreativ imitation

Vygotsky, Rogoff

• Læring via individuel konstruktion

Piaget

• Læring via social konstruktion, altså sammen med andre

Krop og bevægelse• Plads til kropslighed• Toddleren udtrykker og

fortolker mening via krop• Kroppen er legens

vigtigste ingrediens• Pædagogen er

opmærksomt til stede på sidelinjen og fortolker børns kropslighed og udtryk, fx:– bygger med kasser, hopper

ned, og en pige siger ”artig” og går ned

– hilser med kroppen, laver ”propel”

– udtrykker gruppeglæde med hyl til frokost

Gunvor Løkken

Sprog og kommunikation

Barnet indgår løbende i kommunikation, der bidrager til barnets verbal sproglige udvikling

Børnene lærer symbolfunktionen:

• Mimik og gestikulation • Når det taler, er i samtale

med børn og voksne• Når det hører historier og

selv fortæller historier• Når det leger (roller,

handlinger og genstande symboliseres)

Oplæsning som dialog• Første oplæsning

foregår uden afbrydelser

• Anden oplæsning – dialog om indhold, ord, illustrationer osv.

• Tredje oplæsning: Børnene genfortæller og taler om indholdet

• Herefter lege og tegne

Whitehurst, på dansk Jette Løntoft,

Oplæsning som dialog- børnene læser og leger

Early literacy i vuggestuen

Early literacy Organiseret aktivitet med fortælleterninger

Det var engang en gammel dame

Hun kørte i en raket

Den fløj så hurtigt, at hun begyndte at græde

Early literacy i leg

• « Fri leg » med funktionelle skrive- og læsematerialer (receptblokke, togbiletter, bøder osv) James Christie

• Leg i købmandsforretningen (åben-lukket skilt; tegner penge)

• Børnene leger posthus

• Børnene spiller «kryds og bolle» og fører pointliste

• En gruppe børn laver skattekort• Rammeleg med inddragelse af

skriftlighed (menukort, skilte, m.v.)

Early literacy i børnehavenDrengen gik op på skihoppetDet var højt oppe i luften

Han var lidt bange men hans far vinkede

Så susede han ned ad bakken hvor hans far stod

Og næste morgen fløj de hjem med flyveren

Fem overgangsstrategier-aktiviteter

- Projektarbejde på skolen• Oplæsning af god børnelitteratur• På baggrund af historien gennemføres

litteratursamtaler og filosofiske samtaler• Børnene tegner og maler• Børnene konstruerer egne lege på

baggrund af deres litteraturoplevelser eller pædagog og børn leger sammen

• Børnene viser deres lege og dramatiseringer

• Efter legeforløbet gennemfører børn og pædagoger lærings dialoger

Broström, Frandsen & Vilhelmsen, 2004; Broström, 2005

Fem overgangsstrategier-aktiviteter

- Projektarbejde på skolen • hun kender historien, har

tænkt over både helheden og delene

• hun har øvet sig og læst historien højt mange gange for et øvepublikum

• hun magter at betone oplæsningen, lave stemmeskift der passer til de enkelte figurer og personer – uden at overdramatisere

• hendes oplæsning fanger børnene ind i fiktionen, så de ikke unødigt afbryder - men

• hun giver plads til børnenes kommentarer og er i stand til på en venlig måde at reducere længden af børnenes indlæg

Broström, 2005

Oplæsning

Fem overgangsstrategier-aktiviteter

- Projektarbejde på skolen • Var der noget i

historien, som du godt kunne lide?

• Var der noget, som du ikke kunne lide?

• Var der noget, som du undrede dig over?

• Var der noget i historien som du kunne genkende fra andre historier?

Chambers, 1994

Litteratursamtale

Fem overgangsstrategier-aktiviteter- Projektarbejde på skolen LIDE

• at den døde, for den slugte mennesker

• den ville sikkert sluge flere mennesker

• at menneskerne kom ud og så ikke mere

• at drengene dræbte fisken• at moren og de tre søskende

kom udIKKE LIDE• at katten blev slugt• at fisken skulle skamme sig• at menneskerne blev spist,

men de blev ikke tygget på• jeg synes det var rigtigt synd

for katten

Litteratursamtale om “Den frygtelige fisk”

Fem overgangsstrategier-aktiviteter

- Projektarbejde på skolen • det var mærkeligt, at de glemte at fisken var derude

• at moderen og døtrene glemte at fisken var der

• den var lige så hurtig som en racerbil

• jeg undrede mig over, at fisken var så stor

• at der var en der stikkede op af vandet (fiskens halefinne)

• at drengene ikke angreb bagfra

• man kan jo ikke trække vejret inde i sådan en stor fisk

Var der noget du undrede dig over?

Billedkunst i vuggestuen

Sang og musik i vuggestuen

Fagter til sangeSangkuffertBesøg på musiknaturlegeplads

Natur og naturfænomener- • Udfordre meningsfuldt

• Give plads til børns undren• Sætte ord på hændelser,

dele oplevelser

2010: Læse2011: Læse og jeg har lært at regne – jeg har også lært at læse for nogle andre. Når man leger med en ny, skal man prøve at høre efter, hvad den anden siger.

2010: Fodbold, lære at læse - regne og tegne stregerne... Og lære at sidde stille2011: Være søde ved hinanden, ikke sige nej til at lege med hinanden ..lært tal og bogstaver, og jeg har lært alfabetet - det kunne jeg nemlig ikke, da jeg gik i børnehave

2010: Lære at regne og læse og så får jeg en hel masse  bøger og man får det godt.”2011: Jeg kan ikke lige fortælle hvad jeg har lært for jeg tror faktisk jeg vidste det hele i forvejen ... 

Johanne

CarlAsta

Pas på os og hjælp os med at lære noget

Tak for ordet

Powerpoint på:

https://pure.au.dk/admin/workspace.xhtml

Mail:stbr@dpu.dk