Statskonsulent Søren Skafte

Plantekongres 2006

10. - 11. januar 2006 i Herning Kongrescenter

Dansk landbrugs muligheder i et globaliseret marked

Trusselsbilledet

• Billig arbejdskraft i u-landene

• Lave produktionsomkostninger i Østeuropa

• Øgede myndighedskrav

• Landbrugsstøtten kritiseres og reduceres

• WTO fjerner told- og kvotebeskyttelse

• Brasilianerne kommer!

Landbrugsproduktionens fordeling:

EU-2540%

3. landemarkeder27%

Hjemmemarked33%

Befolkningsudviklingen i verden

0

2

4

6

8

10

1950 1960 1970 1980 1990 2000 2010 2020 2030

Mia. indbyggere

Indbyggere i alt

Indbyggere i byerne

Indbyggere på landet

Verdens landbrugsproduktion stiger

0.0

1.0

2.0

3.0

4.0

5.0

6.0

1990-2000 2001 2002 2003 2004

Landbrug Afgrøder Husdyr%

Gn. årlig vækst

Verdens produktion af kornprodukter holder trit med efterspørgslen

1700

1750

1800

1850

1900

1950

2000

2050

90/91 92/93 94/95 96/97 98/99 00/01 02/03 04/05

Produktion

Efterspørgsel

Millioner tons

05/06** Skøn

Fødevareproduktionen er steget mere end befolkningsvækstenFødevareproduktion pr. capita

Index (1970 = 100)

80

100

120

140

160

180

70 75 80 85 90 95 00

U-landeVerden Udviklede lande

04

Udviklingslandene oplever ikke samme vækstPr capita fødevareproduktionIndex (1970 = 100)

60

80

100

120

140

160

180

200

70 75 80 85 90 95 00

Asien og Stillehavsområdet Nærøsten og Nordafrika

Afrika syd for Sahara Sydamerika og Caraibien

04

39 lande har alvorlige problemer med fødevareforsyningen

Oktober 2005

852 millioner er kronisk underernærede

Udviklede lande9Lande

under omstilling

28

Afrika syd for Sahara

204

Mellemøsten og Nordafrika

39

Asien og Stillehavs-området

519

Sydamerika og Caraibien

53 (2000 – 2002)

De svageste u-landes handelsunderskud med landbrugsprodukter stiger

Mia US$

0

2

4

6

8

10

12

14

61 65 69 73 77 81 85 89 93 97 01 03

Sml. landbrugseksport Sml. landbrugsimport

Fødevareforsyningen er væsentlig for opnåelse af Årtusind-målsætningerne

Antallet af mål på rette vej (ud af 18)

0

2

4

6

8

10

12

14

Nordafrika S.Ø.Asien

Latin Amerika/ Caraibien

Ø.Asien

V.Asien

SydAsien

Oceanien Afrikasyd forSahara

Sulten reduceres Sulten reduceres ikke

Bedre ernæring fører til mindre børnedødelighed

-5

0

5

10

15

20

25

30

Lande med mindre sult Lande med mere sult

Gennemsnitlig nedbringelse af børnedødelighed (1990-03)

%

Faldende investeringer i landbruget i de lande, hvor sulten vokser

0

2000

4000

6000

8000

10000

mindre end 5% 5 til 19% 20 til 34% Mere end 35%

1975-77 1998-2000

% underernærede

US$/beskæftiget

+33%

-22%+12% +2%

Kapitalapparat pr. beskæftiget i landbrug

Vækst i landbrugsproduktionen er nødvendig for at afskaffe sult

Gn. årlig vækst i landbrugets BNP (1990’erne)

-1.5

-1.2

-0.9

-0.6

-0.3

0

0.3

0.6

Lande med øgedesultproblemer

Lande med uændret

sult

Lande med mindskedesultproblemer

%

Udviklingsbistanden er ikke rettet mod de mest trængende lande

0 5 10 15 20 25

Mindre end 5%

5 til 19%

20 til 34%

35% eller mere

% underernærede

US$/beskæft.

Udenlandsk bistand pr. beskæftiget i landbrug (1998–2000)

Foreløbige konklusioner

• Landbrugsproduktionen er stigende i udviklingslandene

• Den internationale handel med landbrugsvarer er stigende

• Alligevel fortsat sultproblemer• Problemerne i fødevareforsyningen skal løses for at

nå andre Årtusind-målsætninger• Flere ressourcer til landbrug og

landdistriktsudvikling• Bistanden skal målrettes mod de mest trængende

udviklingslande

Det globale marked et præget af:

• Handelsliberalisering, WTO• Internationalisering• Stigende international konkurrence• Udvidelsen af EU• Faldende bytteforhold• Stigende produktivitet• Strukturudvikling• Bio- og genteknologi

WTO Hong Kong 18. december 2005

30. april 2006: Modaliter31. juli 2006: Planer31. december 2006: Virkning2006: Bomuld31. december 2013: Eksportstøtte

Støtte (Grøn box revideres)Markedsadgang (kvoter, told)Eksportsubsidier, eksportkreditter, STE, fødevarebistandLDC (told og kvotefri adgang)

Udviklingen i EU’s prisstøtte 1992 - 2007

(Direkte støtte i % af ændring i støtte) 100 75 50 25 0-25-50-75-100

Hvede Majs Ris Mælk Oksekød

Interventionspris Kompensationspræmie

Enkeltbetaling

Udviklingen i USA’s prisstøtte 1992 - 2007

(Direkte støtte i % af ændring i støtte) 100 75 50 25 0-25-50-75-100

Hvede Majs Soya Bomuld Ris

Lånerente Konjunkturbetaling Direkte støtte

Lånerente Lånerente

Hvad skal vi indstille os på

• Støtten reduceres

• Globalisering og åbning af markederne for landbrugsvarer

• Multinationale handelskæder

• Forbrugerkrav til etik og fødevaresikkerhed

• EU-krav til miljø, arbejdsmiljø, dyrevelfærd

• Lave fragtomkostninger

Financial Perspective 2007-2013Landbrug, markedsordninger og direkte støtteMillioner euro 2004-priser

20 pct. til landdistriktsudvikling

ReviewThe European Council therefore invites the Commission to undertake a full, wide ranging review covering all aspects of EU spending, including the CAP, and of resources, including the UK rebate, to report in 2008/9. On the basis of such a review, the European Council can take decisions on all the subjects covered by the review. The review will also be taken into account in the preparatory work on the following Financial Perspective.

2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013

43,120

42,697

42,279

41,864

41,453

41,047

40,645

Hvilke krav vil der blive stillet ?

• Konkurrencedygtige priser• Kvalitet• Sikre produkter (GMO)• Dyrevelfærd• Convenience og Innovation• Dokumentation og sporbarhed

Dansk landbrugs muligheder

Den internationale udfordring

• Krav om international konkurrenceevne

- Kvalitet, service og leveringssikkerhed

- Omkostninger

- Tætte forbindelser til markedet og til kunderne

• Klimatiske forhold ?

• Biodiversitet ?

Kinas forbrug og produktion af korn

180

200

220

240

260Forbrug

Mio. tons

Produktion

Kina økonomisk foran Italien

Kina foran Japan ?

Brasiliens eksport til EU

0

100.000

200.000

300.000

400.000

500.000

600.000

1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002

Tons

Svinekød

Oksekød

Kylling

Sygdomme

• Udbrud af mund- og klovesyge i Brasilien

• De første 14 tilfælde blev konstateret den 21. oktober 2005

• Op mod 50 lande har delvist eller totalt lukket for import af brasiliansk kød

Trusler mod den internationale handel med landbrugsvarer

Eksempel: Dyresygdomme/Food Safety

Mund og klovesyge: 13+ lande, flere dyrearter påvirket

BSE:24 lande og 33 pct. af den globale eksport påvirket

Fugleinfluenza: 17 lande og 53 pct. af den globale fjerkræeksport påvirket

Dyresygdomme: Påvirker 1/3 af den globale kødeksport med tab i størrelsesordenen 10 mia. $

Åbningen af nye markeder

Opfindsomheden er stor, når der skal findes på nye måder at beskytte markedet på:

• Tvivlsomme sanitære kravHormoner, sygdomme, zero tolerance

• Tekniske barriererBureaukrati, langsom godkendelsesprocedure

• AntidumpningTraditionelt anvendt af udviklede lande, men U-lande begynder også

Country Rankings 2005-20061. Finland2. USA3. Sweden4. Denmark5. Taiwan6. Singapore7. Iceland8. Switzerland 9. Norway

10. Australia

Konkurrenceevne

Kapitalforhold Milken Institute CAPITAL ACCESS INDEX 2005

1. (3) United Kingdom2. (1) Hong Kong, 3. (2) Singapore 4. (6) United States 5. (4) Sweden 6. (9) Denmark7. (7) Australia 8. (13) Norway9. (5) Finland

10. (10) Canada

Det generelle billede

• 15 år med globalisering og reformer• Strukturudvikling• Færre heltidslandmænd• Stigende produktion• Lav indtjening• Pænt privatforbrug• Store konjunkturgevinster

Konklusion

Dansk landbrug har en fremtid!

Tak for opmærksomheden og fortsatgod Plantekongres 2006

Statskonsulent Søren Skafte sorska@um.dk