SRP-bogen 2012 Den ultimative hjælp til Studieretningsprojektet

NIELS RANDBO BACK

JEAN-CHRISTOPHE BALMISSE

SRP-bogen 2012 - den ultimative hjælp til Studieretningsprojektet

© Forlaget Student Media Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node og kun inden for de rammer, der er nævnt i aftalen. Salg eller videredistribution (herunder udlån) af e-bogen er forbudt. 1. e-bogsudgave, 2012 ISBN: 978-87-993576-6-6 www.SRP-bogen.dk

Sct. Leonis Gade 5

DK-8800 Viborg

www.studentmedia.dk

Indholdsfortegnelse INDLEDNING ................................................................................................. 1

EN FLYVENDE START ............................................................................................ 1

STORE AMBITIONER ............................................................................................ 2

BOGENS OPDELING ............................................................................................. 2

KAPITEL 1 FAG- OG OMRÅDEVALG OG INDLEDENDE VEJLEDNING ................ 4

VALG AF FAG OG OMRÅDE.................................................................................... 5

ØVRIGE TIPS TIL FAG- OG OMRÅDEVALGET ............................................................... 8

VEJLEDNING INDEN SKRIVEPERIODEN ...................................................................... 9

KLAR TIL START ................................................................................................ 11

KAPITEL 2 INFORMATIONSSØGNING .......................................................... 12

HVILKE TYPER KILDER SØGER DU? ........................................................................ 12

BRUG AF GOOGLE – VÆR OPMÆRKSOM! .............................................................. 14

BRUG DIN FAGLÆRER ........................................................................................ 15

HOLD STYR PÅ DINE NOTER - OG SPAR TID ............................................................. 16

KAPITEL 3 OPGAVEFORMULERINGEN ......................................................... 17

UDLEVERING OG ANALYSE AF OPGAVEFORMULERING ............................................... 17

TYPISKE KODEORD I OPGAVEFORMULERINGER ........................................................ 18

FAGLIGE METODER OG TILGANGE......................................................................... 22

TRE EKSEMPLER PÅ ANALYSE AF EN OPGAVEFORMULERING ....................................... 24

AFSLUTTENDE GODE RÅD TIL AT LÆSE OG FORSTÅ DIN OPGAVEFORMULERING ............... 31

KAPITEL 4 SRP’ENS DELE ............................................................................. 33

TITELBLAD ...................................................................................................... 33

FORSIDE ......................................................................................................... 33

ABSTRACT/RESUMÉ .......................................................................................... 34

INDHOLDSFORTEGNELSE ..................................................................................... 36

FORORD .......................................................................................................... 36

INDLEDNING .................................................................................................... 36

METODEAFSNIT ................................................................................................ 39

HOVEDAFSNIT – PROJEKTETS KROP ....................................................................... 40

KONKLUSION ................................................................................................... 42

LITTERATURLISTE .............................................................................................. 43

BILAG ............................................................................................................. 45

UNDERSKRIFT ................................................................................................... 45

KAPITEL 5 FØR DU BEGYNDER AT SKRIVE .................................................... 46

VEJLEDNING UNDER FORLØBET ............................................................................ 46

LAV EN ARBEJDSPLAN ......................................................................................... 47

IDÉGENERERING OG STRUKTUR ............................................................................ 47

KAPITEL 6 SKRIV OPGAVEN ......................................................................... 50

I HVILKEN RÆKKEFØLGE SKAL AFSNITTENE SKRIVES? ................................................. 50

FORMIDLING .................................................................................................... 51

DOKUMENTATION ............................................................................................. 56

LAYOUT .......................................................................................................... 59

OVERHOLD OMFANGET AF DIN OPGAVE ................................................................. 60

NÅR DU ARBEJDER VED COMPUTEREN... ................................................................ 61

RAMT AF SKRIVEBLOKERING? .............................................................................. 62

TJEKLISTE TIL STUDIERETNINGSPROJEKTET .............................................................. 64

KAPITEL 7 TIPS OG TRICKS TIL WORD .......................................................... 65

TYPOGRAFIER ................................................................................................... 65

DEN AUTOMATISKE INDHOLDSFORTEGNELSE ........................................................... 66

FODNOTER ...................................................................................................... 67

SIDETAL .......................................................................................................... 67

TÆL TEGN/ORD PÅ EN SIDE................................................................................. 67

BRUG STAVEKONTROLLEN OG KORREKTUR ............................................................. 67

AUTOMATISK LITTERATURLISTE (BIBLIOGRAFI) ........................................................ 68

ANDRE FUNKTIONER ......................................................................................... 68

BILAG 1 FAGLIGE TILGANGE OG METODER ................................................. 69

AFSÆTNING OG VIRKSOMHEDSØKONOMI .............................................................. 69

DANSK ........................................................................................................... 71

ENGELSK, SPANSK, TYSK, FRANSK OG ITALIENSK ...................................................... 73

HISTORIE ........................................................................................................ 74

MATEMATIK.................................................................................................... 79

NATURFAGENE - KEMI, FYSIK OG BIOLOGI ............................................................. 82

SAMFUNDSFAG (OG IØ) .................................................................................... 84

1

Indledning

Du sidder nu med den nyeste version af SRP-bogen foran dig, nemlig

SRP-bogen 2012: Bogen, der vil guide dig igennem alle faser af dit

Studieretningsprojekt.

Bogen indeholder grundige beskrivelser med eksempler af alle stadier

af Studieretningsprojektet; lige fra hvordan du vælger dine fag og dit

område, til hvordan du går til vejledninger med dine lærere, til

hvordan du får analyseret din udleverede opgaveformulering og får

skrevet din opgave med meget, meget mere. Med andre ord er der i

bogen rigtig meget, der kan hjælpe dig med at skrive et rigtig godt

Studieretningsprojekt.

Vi vil sætte stor pris på, at du holder bogen for dig selv. Vi har brugt

rigtig mange timer på at skrive den, og det er surt at se den blive

ulovligt delt rundt på skolerne og på internettet.

En flyvende start

Det, at du har købt denne bog, viser allerede, at du er seriøs omkring

dit Studieretningsprojekt, hvilket er et rigtig godt udgangspunkt for

succes. Hvis du følger rådene heri, er vi derfor heller ikke i tvivl om, at

du får en rigtig god karakter (som jo tæller rigtig meget på

eksamensbeviset) - og tilmed en god oplevelse med arbejdet.

Vores baggrund for at skrive bogen er, at vi, siden SRP blev indført med

reformen, har fulgt dens udvikling tæt. Gennem vores tilknytning til

Studieportalen.dk og gymnasieverdenen har vi kunnet følge med i de

vanskeligheder, eleverne har haft med projektet. Vi har aktivt besvaret

utallige spørgsmål i Studieportalens forum og i klasselokalet, og ud fra

de mange stillede spørgsmål har vi fundet frem til, hvad I har svært

ved. På baggrund af det har vi fundet ud af, hvad SRP-bogen skal

indeholde. Derudover har vi direkte erfaring med at vejlede i

Studieretningsprojekter og rette færdige opgaver, og vi ved derfor,

hvad lærere vægter højt i projektet. Med andre ord ved vi, hvad der

virker, og hvad der ikke virker. Arbejdet med bogen har stået på lige

siden dag et efter den nye gymnasiereform, og det, du sidder med nu,

er kronen på værket: SRP-bogen 2012.

Bogen er en videreudvikling af version 2011, 2010 og version 2009,

som var store succeser blandt både elever og lærere. Vi har i version

2012 lavet nogle få ændringer og justeringer ud fra den feedback, vi

har modtaget, og de diskussioner lærerne og fagkonsulenterne har

ført. Ud fra alt dette har vi sammensat en bog, der med garanti vil

hjælpe dig godt igennem dit SRP-projekt.

2

Version 2011 af SRP-bogen blev:

Købt af flere end 2000 gymnasieelever

Indkøbt som klassesæt af flere gymnasier

Anbefalet af EMU, Danmarks undervisningsportal

Anbefalet på mange gymnasiers hjemmesider

Rost af utallige lærere for dens faglighed og lette

tilgængelighed

Anvendt af lærere i undervisningen om SRP

Særdeles positivt anmeldt i engelsklærerforeningens blad

Anglo Files (Læs anmeldelsen her)

Rost af elever som føler, de har fået en bedre forståelse for

projektet (og bedre karakterer)

Anbefalet af 92 % af køberne til andre, der skal skrive

Studieretningsprojekt

I de utallige Studieretningsprojekter vi har haft i hænderne over årene,

har vi hæftet os ved alle de fejl og mangler, der findes i projekterne.

Ofte er det fejl, som nemt og hurtigt ville kunne undgås. Disse fejl vil vi

med denne bog sørge for, at du undgår at lave.

Store ambitioner

Når Studieretningsprojektet nærmer sig, starter de fleste elever ud

med en ambition om virkelig at ville give den en skalle og gøre deres

bedste for at få en god karakter. Nu er chancen der for at vise, hvad de

dur til. Men ofte sker der desværre det, at de kører sur i det på

halvvejen, og ender med at aflevere et projekt, som slet ikke svarer til

det, de forventede til at begynde med. Selv dem, der kommer

nogenlunde igennem, kunne helt sikkert have klaret sig endnu bedre.

Vi har ofte siddet og tænkt: hvorfor går disse velmenende og dygtige

elever ofte i stå på halvvejen? Svaret, vi er nået frem til, er simpelthen,

at eleverne ikke har haft den viden om Studieretningsprojektet, der

skulle til, inden de gik i gang. De har været i tvivl om, hvordan man

griber vejledningssituationen an, hvordan man indsamler litteratur og

evt. data, hvordan man skal forstå sin opgaveformulering osv. osv.

Med SRP-bogen 2012 vil vi rydde op i dette. Vi vil i bogen komme med

informationer og metoder til, hvordan du får skrevet et

Studieretningsprojekt, som kan leve op til de høje forventninger, du

har til dig selv, inden du går i gang.

Det kræver ikke altid et kæmpe arbejde at få karakteren til at stige fra

”god” til” fremragende”. SRP-bogen vil give dig redskaber til at bevæge

dig flere skridt fremad, lige meget hvor du er, når du starter. Vi vil

være med dig hele vejen.

Bogens opdeling

Bogen er delt op i syv kapitler og ét bilag, som kan læses fra A-Z, men

som også sagtens kan fungere som et opslagsværk, du har liggende på

din computer, og som du kan konsultere, når du er i tvivl om dele af dit

projekt. Det kunne f.eks. være tvivl om, hvordan du skal forstå din

opgaveformulering, hvordan du skriver en konklusion, eller hvordan du

dokumenterer det, du skriver.

Kapitel 1 af bogen vil fokusere på tiden inden skriveperioden. I dette

afsnit hjælper vi dig med at få valgt fag og område, gå til vejledninger

og få lavet alt det forarbejde, der skal til, inden skriveriet går i gang.

3

Kapitel 2 vil give dig værktøjerne til at kunne finde de rigtige

informationer til dit projekt. Kapitlet giver dig råd og vejledning i,

hvordan du bedst muligt benytter internettet og biblioteket til at finde

de mest relevante informationer til netop dit projekt.

Kapitel 3 vil give dig hjælp til at afkode din opgaveformulering samt

hjælpe dig til at forstå, hvordan du skal bruge de valgte fag til at løse

dine problemstillinger. Du vil få en bedre forståelse for, hvad dine

lærere lige præcis ønsker af dig, og du vil på den måde få bedre

mulighed for at give dem det.

Kapitel 4 viser dig helt konkret, hvad et Studieretningsprojekt skal

indeholde, og forklarer dig, hvad hver enkel del skal bestå af. Hvad

består en indledning f.eks. af? Og hvad med en konklusion? Hvordan

skriver man et abstract? Svarene findes i del fire.

Kapitel 5 vil give dig nogle råd til, hvordan du får startet med at skrive.

Her er råd og tips til, hvordan du får planlagt din tid, får ideer til

projektet, og hvordan du helt konkret får lavet en god disposition, der

skal fungere som styresnor for alt dit skriveri.

Kapitel 6 kommer med råd og tips til selve det at skrive. Her vejledes

om, i hvilken rækkefølge du skal skrive de forskellige dele af dit

projekt, hvordan du sætter ordene og sætningerne bedst muligt

sammen, og hvordan du undgår de klassiske fejl. Derudover handler

afsnittet om, hvordan du dokumenterer korrekt, så du ikke bliver

anklaget for at plagiere (kopiere uden kildehenvisning).

Kapitel 7 vil spare dig for en masse tid, idet kapitlet giver dig råd, tips

og vejledning i Word i forbindelse med Studieretningsprojektet.

Bilaget gennemgår de mest anvendte fags arbejdsmetoder og faglige

tilgange, så du hurtigt kan sætte dig ind i dine to fag og få forståelse

for, hvordan deres metoder skal anvendes til at løse netop dine

problemstillinger.

Inden 12-tallet er i hus (mindre kan også gøre det ), skal du altså lige

trække i arbejdstøjet, sætte kaffen over og tænde computeren. Følger

du bogens mange råd, så lover vi dig til gengæld, at de gode resultater

nok skal komme.

Rigtig god fornøjelse.

Forfatterne

Niels Randbo Back

cand.mag. i engelsk og historie

Tidligere gymnasielærer.

Ansvarshavende redaktør for de humanistiske fag på Studienet.dk.

Jean-Christophe Balmisse

cand.scient.oecon.

Ansvarshavende redaktør for de natur- og samfundsvidenskabelige fag

på Studienet.dk.

4

Kapitel 1

Fag- og områdevalg og

indledende vejledning

”If you fail to plan, you plan to fail.”

På tredje år på ungdomsuddannelserne skal du skrive

Studieretningsprojektet i to fag. Skriveperioden foregår over ti

skoledage og starter som regel i november/december måned, men

forarbejdet begynder meget tidligere end det. Inden skriveugerne (Htx

kun én uge) skal du nemlig allerede have valgt fag og emne, som dine

vejledere kan udarbejde en opgaveformulering ud fra.

NB. En opgaveformulering bliver nogle steder kaldt en

problemformulering, og et område bliver nogle steder kaldt for et

emne. Vi vil i denne vejledning benytte ordene opgaveformulering og

område.

At du får valgt de helt rigtige fag og det helt rigtige område, har stor

betydning og er en del af arbejdsprocessen, som du ikke må tage let

på.

Du skal arbejde med dette projekt over en længere periode, og derfor

skal du se dig godt for og tænke dig grundigt om, inden du træffer dit

endelige valg af fag og emne. Dit emne skal kunne fastholde din

interesse igennem hele forløbet, skal passe godt ind i forhold til to fag

og selvfølgelig behandle stof, der vil give dig en god karakter i sidste

ende.

Du laver forarbejdet – dine vejledere laver

opgaveformuleringen

Det er vigtigt at slå fast, at det er dit ansvar at vælge fag og område.

Ud fra en efterfølgende dialog mellem dig og dine vejledere er det

vejledernes ansvar at udarbejde en opgaveformulering til dig.

Selvom dine vejledere har ansvaret for at lave en god

opgaveformulering, sker det desværre ikke altid. Vores erfaringer viser

klart, at sandsynligheden for en topkarakter øges markant, jo bedre

opgaveformuleringen er.

Lad os derfor slå fast, at et godt forarbejde har stor betydning for dit

studieretningsprojekt!

5

NB. Bemærk, at du godt kun kan have én vejleder, men for letheds

skyld kalder vi det vejledere i resten af kapitlet.

Valg af fag og område

Valg af fag og område hænger sammen

I de tidligere år har mange elever lavet den fejl, at de først har lagt sig

fast på to fag og derefter har søgt et område inden for de to fag. De

forrige år var det også sådan på mange gymnasier, at man først skulle

vælge fag og så derefter område. I princippet har eleverne derfor

kunnet vælge en helt absurd fagkombination, og så har det i praksis

været vejledernes ansvar at finde et område, som på en eller anden

måde passede til fagkombinationen.

I år er det dog blevet lavet om, så man vælger fag og område på én

gang. Det giver rigtig god mening, idet valg af fag og område hænger

tæt sammen.

Denne bog kan ikke fortælle dig, hvilke fag eller områder, du skal

vælge, men den kan give dig råd om alle de vigtige krav, som du skal

stille til dine fag og dit område og dermed give dig grundlaget for at

træffe det bedst mulige valg og komme godt fra start med dit projekt.

Valg af fag fra din studieretning

Der er nogle få formelle krav til hvilke fag, du skal skrive i, og du kan

dermed ikke frit vælge hvilke fag, du vil skrive i.

Studieretningsprojektet skal skrives inden for et studieretningsfag på

A-niveau samt et fag på mindst B-niveau. Studieretningsfaget behøver

dog ikke indgå i selve studieretningen på A-niveau. Det betyder, at hvis

din studieretning hedder Samf A, Mat B, Geografi C, og du har Mat A

som valgfag, kan du både have Samf A og Mat A som et af fagene. Det

andet fag skal mindst være på et B-niveau, og kan være et hvilket som

helst fag, dvs. valgfag, et studieretningsfag eller et obligatorisk fag.

I specielle tilfælde kan Studieretningsprojektet skrives i ét og kun ét A-

niveau fag, eller der kan medtages et tredje fag. Vi vurderer, at det kun

er i ganske få tilfælde, dette vil være relevant, og derfor fokuserer vi i

bogen kun på de tilfælde, hvor der skrives i to fag.

Før skoleåret 2010/11 delte man fagene op i hovedfag og sidefag. Det

gør man ikke længere, og fagene skal nu ca. indgå med lige stor vægt.

Vi kommer nærmere ind på, hvad det vil sige senere i dette afsnit.

Faglærernes oplæg

I god tid inden skriveperioden, for det meste i starten af september, vil

dine forskellige faglærere holde oplæg på klassen om netop deres fag.

Her vil dansklæreren, historielæreren, fysiklæreren osv. fortælle om

interessante emner, hvordan man skal arbejde med netop deres fag og

give eksempler på tidligere stillede opgaveformuleringer. Disse oplæg

skal du ikke blot tænke på som en mulighed for at læne dig tilbage og

nyde, at du ikke har haft lektier for. Tværtimod skal du her suge viden

til dig og komme velforberedt. Oplæggene er en service til dig og skulle

gerne hjælpe dig til, at du på et tidligt tidspunkt bliver lidt mere

afklaret med i hvilke fag, du vil skrive.

Hvis du inden oplæggene på forhånd har gjort dig nogle tanker om et

område, medbringer du de noter (f.eks. brainstorms, idéer til litteratur

6

mv.), du har udarbejdet om dit emne, så I har noget at snakke ud fra.

Ofte vil faglærerne lynhurtigt kunne sige, om noget er værd at arbejde

videre med, og om noget skal bortkastes.

Hvis du endnu kun har tænkt på hvilke fag, du kunne være interesseret

i, er det notater om dine tanker i forbindelse med fagene, du

medbringer. Jo mere specifik du er, jo bedre vejledning kan du få.

Undgå at følgende er udgangspunkt for en snak med din fysiklærer:

”Jeg synes, at matematik og fysik er utrolig spændende”. Vær konkret,

og nævn felter og hovedspørgsmål inden for fagene, som interesserer

dig, f.eks.: ”Jeg synes, matematik og astrologi er spændende, især

planeter og kredsløb finder jeg interessant”.

Det kan også være en god idé at spørge efter litteratur og kilder til dit

emne, du skal dog ikke regne med at få noget konkret. Ved at spørge

ind til relevant litteratur opnår du imidlertid, at dine lærere får indtryk

af, at du er seriøs omkring din opgaveskrivning, og du giver dem

mulighed for at hjælpe dig med litteratursøgning på et tidligt

tidspunkt.

Selvom disse oplæg foregår meget tidligt i forløbet, er det vigtigt, at du

her er opmærksom, tager noter og stiller opklarende spørgsmål.

Udover at dine faglærere kan komme med idéer til emner, kan og skal

du også bruge dem til at vurdere, om dit fag- og områdeforslag er

egnet som SRP-projekt.

Særlige bestemmelser for fagene

I den officielle bekendtgørelse for SRP står der ikke noget om, hvordan

man skal arbejde med fagene, og hvor meget de hver især skal indgå.

Der gælder dog for hvert enkelt fag i praksis nogle retningslinjer for,

hvad man minimum skal arbejde med i faget. F.eks. forventes det, hvis

du skriver i et sprogfag, at du laver en analyse af sagprosa eller

skønlitterære tekster på fremmedsproget.

Kravene til de forskellige fag er noget, dine faglærere vil komme ind på

i deres præsentationer af fagene, og det er et punkt, du skal være

meget opmærksom på. Hvis du tænker på at skrive i f.eks. engelsk og

historie, skal du være opmærksom på, at der i engelsk kræves en

engelskfaglig analyse af engelsksprogede tekster, og der i historie

kræves analyser af historiske kilder. I dette tilfælde skal du dermed

finde et område, hvor begge dele kan indgå (hvilket kan være svært!).

Er du i tvivl om kravene til de forskellige fag, så spørg dine lærere:

”Hvad forventes det, at jeg laver/analyserer, hvis jeg skal skrive i

engelsk?”

Ved at sørge for at du opfylder kravene til begge fag, vil du også

opfylde kravet om, at fagene kommer til at vægte ligeligt.

Syntese – der hvor et fag ikke kan stå alene

Når du vælger fag, er det vigtigt at tænke på, om fagene kan arbejde

naturligt sammen om et område. Husk på, at hvor man i Almen

Studieforberedelse skal vælge arbejdsmetoder fra to forskellige

fakulteter, har SRP ikke et sådan krav. Dermed er det for eksempel

7

tilladt at kombinere engelsk og dansk, hvor man i begge fag stort set

arbejder med samme analysemetoder. I dette konkrete tilfælde skal

man dog være opmærksom på, at det ikke er nok bare at analysere en

engelsk roman; der skal indgå tekster på begge sprog.

Som kombinationsfag er matematik også en naturlig arbejdspartner til

rigtig mange fag, da matematik er fundament for mange modeller i de

naturvidenskabelige fag og statistiske analyser i de samfundsfaglige

fag. I dette tilfælde skal du huske på, at du bliver bedømt i forhold til

det niveau, du har fagene på. Det betyder, at hvis du ”kun” har

matematik på B-niveau, stilles der færre krav, end hvis du havde det på

A-niveau.

Åbenlyse områdevalg ligger derfor inden for f.eks. kombination af:

To sprogfag (f.eks. dansk/engelsk)

Samfundsfag/matematik

Matematik/fysik

Typisk vil dine lærere undervise i to fag, som ligger tæt på hinanden, så

disse fagkombinationer kan også give en indikation af hvilke fag, der

egner sig til at blive kombineret.

Derudover findes der en mulighed for at kombinere et

naturvidenskabeligt fag på A-niveau med dansk, hvor man skriver en

såkaldt populærvidenskabelig artikel om et emne.

Du må principielt gerne kombinere fagene på tværs af fakulteterne,

som f.eks. matematik/historie, fysik/engelsk, men vær opmærksom på,

at dette kan gøre dit projekt vanskeligere at gå til end nødvendigt.

Det er også værd at tænke på, at tager man en kombination af to fag,

der ligger ”tæt” på hinanden, er der også større sandsynlighed for, at

din vejleder kan dække begge fag, hvilket vi mener, er positivt.

NB. Selvom rigtig mange de sidste par år har haft historie som et af

deres to fag, er det ikke noget, vi som udgangspunkt vil anbefale dig,

hvis du sigter efter en topkarakter. Grunden til dette er, at historie

som fag ikke vil ”nøjes” med at være redskabsfag i f.eks. et

redegørelsesafsnit. Derfor kommer der i disse projekter typisk krav om

”dobbelt analyseafsnit”, og vores erfaringer viser, at det kan gøre det

svært for dig at holde en rød tråd og honorere begge fags krav til at få

karakteren 12.

Hvad må jeg vælge som område?

Der er i teorien relativt få begrænsninger for, hvad du må vælge som

område til dit Studieretningsprojekt. Bekendtgørelsen nævner dog, at

området du vælger ikke må bygge direkte på stof, der er gennemgået i

undervisningen. Det betyder i praksis, at du ikke må benytte afsnit fra

tidligere afleveringer, tidligere gennemførte forsøg og eksperimenter

eller noter fra undervisningen til din besvarelse af dit

Studieretningsprojekt. Området, du skal til at arbejde med, må dog

gerne ligge i forlængelse af undervisningen. Er du i tvivl, spørger du

dine lærere.

Vælg et realistisk område

Det er vigtig at slå fast, at det er fint med ambitioner, men sørg for, at

området er realistisk og til at gå til. Til dette kan du også bruge dine

faglærere. Spørg dem efter deres vurdering af dit område og

8

fagkombination. SRP’en tæller dobbelt på eksamensbeviset, og det er

derfor vigtigt ikke at miste fodfæstet og jordforbindelsen ved at vælge

et område, der ganske enkelt er for svært eller for stort at overskue.

Et godt område kan kræve flere forsøg

Efter infomøderne er du måske kommet frem til et forslag til et

område. Det kan også være, at du har fundet ud af, at det, du havde

tænkt på i første omgang ikke fungerer, og så må du starte forfra igen.

At finde et godt område er ikke let, og det kan kræve et par forsøg.

Øvrige tips til fag- og områdevalget

Søg på nettet og i bøger

For at kunne vælge et område, skal du have indsamlet information om

det. Det er oplagt at bruge nettet til dette. Du kan læse mere i kapitel 2

om informationssøgning.

Interesse

En oplagt måde, som mange benytter til at finde et område til SRP, er

at tænke tilbage på de ting, du er blevet undervist i i løbet af din tid på

gymnasiet. Var der noget af det, som særligt fangede din interesse, og

som du godt kunne tænke dig at blive klogere på? Har der været

områder, hvor du efter forløbet var slut sad og tænkte: Jamen hvad

med det? Og hvordan med det? Altså områder inden for fagene, hvor

du havde en følelse af, at her var mere at komme efter. Kan du komme

i tanke om noget sådant, er det nok her, du skal starte.

Evne

Er du en ørn til de naturvidenskabelige fag, er det en god idé at søge

områder inden for disse fag. Mens får du bedre karakterer i dansk, er

det nok en bedre idé at skrive et projekt, der indeholder tekstanalyse.

Brug de evner, du allerede har!

Tidligere skrevne opgaver

Du kan også få inspiration til områdevalg (og hvordan et

Studieretningsprojekt struktureres) ved at kigge på tidligere stillede

opgaver. Vi giver her links til tre af vores egne sider, men søger du på

nettet, vil du finde mange flere:

Studienets opgavebesvarelser

Studieportalens SRP-forum

Studieportalens opgavebesvarelser

Vær opmærksom på, at der er sket en del siden skoleåret 2007/08,

hvor der blev skrevet SRP for første gang. Man har fundet ud af at

nogle af de typer af opgaveformuleringer, der blev stillet dengang ikke

fungerer i praksis, og finder du materiale fra dengang, skal du ikke

automatisk tro, at det vil fungere i dag.

Aktualitet

En god idé er også at holde øje med aviser og programmer i radio og

fjernsyn for derigennem at få inspiration til områder, der er fokus på i

tiden (terror, global opvarmning, økonomisk krise, genteknologi,

demokratiske revolutioner osv.). Det at skrive om en aktuel

problemstilling gør dit projekt vedkommende for læseren og vil

9

desuden være spændende for dig at arbejde med. Faren kan dog være,

at der ikke findes nok tilgængelig information om problemstillingen,

hvis der er tale om dugfriske emner.

Vejledning inden skriveperioden

Når du har valgt fag og område, er det her, at du for alvor skal til at

arbejde indgående med området. Dels skal du læse og sætte dig ind i

området, og dels skal du mødes med dine vejledere. Vi beskriver

vejledningerne nedenfor, og du kan læse mere om

informationssøgning og strategi til notetagning i kapitel 2.

Vejledningerne

I perioden indtil selve skriveperioden starter, skal du mødes med dine

vejledere og sammen med dem indkredse området, du skal skrive om.

Du vil blive tildelt en eller flere vejledere af skolen. I de tilfælde hvor

én lærer kan dække begge fag, vil du typisk kun få denne som vejleder.

I andre tilfælde vil du få to vejledere. Du vil typisk få din egen

faglærere som vejledere, men det kan være, at du får andre, da en

lærer maksimalt må have femten projekter.

Udover at få indkredset området er målet med vejledningerne også at

give vejlederene nok information til, at de kan lave en

opgaveformulering, som svarer til det område, du har forberedt dig på.

Hvis du går seriøst og aktivt ind i vejledningsprocessen, øges chancen

betydeligt for, at du modtager en opgaveformulering, som du er

velforberedt til at løse.

Der bliver måske skemalagt nogle vejledningsmøder, inden

skriveperioden starter, men som udgangspunkt er det dit ansvar at

tage kontakt til dine vejledere.

De første vejledninger er af mere generel karakter, men som ugerne

skrider frem, bliver de mere og mere specialiserede.

Det at gå til vejledning er noget, du skal tage yderst alvorligt, da der

virkelig er hjælp at hente her. Hjælpen kommer dog kun, hvis du har

lavet et grundigt forarbejde. Hvis du møder op med en masse tanker

og idéer, vil de fleste lærere mærke din entusiasme og også selv gå

mere ind i projektet. Det er sjovere at hjælpe nogen, som mener det

alvorligt, end nogen, der ikke gør. Derfor skal du ALTID medbringe

noget på skrift og en notesblok, da det viser dine lærere, at du er

seriøs, hvilket vil betyde, at dine lærere også vil være det.

For at vejledningerne skal være så effektive som muligt, er det en god

idé, at du hele tiden er et skridt foran. Efter hver vejledning sørger du

derfor for at renskrive noterne fra mødet og gemme dem, så du inden

næste møde lige kan orientere dig i, hvad I snakkede om sidst (husk

nogle lærere er vejledere for rigtig mange og kan derfor have behov

for at få ridset op, hvad I snakkede om sidst). Dette vil minimere

spildtid og effektivisere vejledningsforløbet.

Emneafgrænsning

Du har jo kun to uger (Htx én uge) at skrive i, så det er vigtigt, at emnet

ikke bliver for stort. Dine vejledere vil ofte gøre dig opmærksom på

det, hvis de kan se, at emnet vokser dig over hovedet. Men du skal

også hele tiden selv holde øje med, at dette ikke sker. På den anden

10

side skal der også være nok stof til, at det er muligt at formulere flere

forskellige opgavetitler inden for din emneafgrænsning. Du kan stille

dig selv følgende spørgsmål:

Hvilke naturligt afgrænsede delemner består emnet af?

Hvor meget stof er der at behandle inden for hvert enkelt

delemne?

Findes der nok relevant og tilgængeligt materiale om emnet?

Hvad finder jeg mest interessant, og hvordan er mulighederne

for at arbejde med netop de problemstillinger, der i første

omgang fik mig til at vælge emnet?

Hvad kan jeg med rimelighed nå at sætte mig ind i?

NB: Sørg for hele tiden at have tæt kontakt med dine vejledere og lad

dem følge med i, hvor langt du er i din arbejdsproces. På den måde kan

de hele tiden råde, og vejlede dig i forhold til din emneafgrænsning og

derved spare dig både tid og kræfter.

Arbejdsproblemformulering

Når du skal afgrænse dit område, er det et nyttigt redskab at lave et

groft udkast til en problemformulering, altså en skitse af de ting, du

kunne tænke dig at fokusere på. Det er en god hjælp både for dig og

dine vejledere at have noget konkret at snakke ud fra. Sæt dig det mål

at have udarbejdet en ny eller opdateret arbejdsproblemformulering

inden den næste vejledning, du skal til.

Husk på, at den problemformulering, du laver ikke vil være identisk

med den endelige opgaveformulering, som dine vejledere udleverer til

dig. Den opgaveformulering, du vil få udleveret, vil indeholde noget

nyt, som I ikke har talt sammen om under vejledningen. Grunden til

dette er, at du ikke skal kunne udarbejde løsningen på forhånd. Et

groft udkast til en problemformulering er dog et godt arbejdsredskab i

forhold til at indkredse dit område (hvad er det egentlig, jeg godt

kunne tænke mig?), det vil gøre det lettere for dig at søge materiale og

foretage research, og det vil være en god hjælp til dine vejledere, når

de skal udarbejde den endelige opgaveformulering.

Få afklaret praktiske spørgsmål

En anden vigtig del af vejledningen er også at få afklaret praktiske

spørgsmål vedrørende SRP. Det kan være spørgsmål om, hvorvidt der

skal laves et metodeafsnit i opgaven, hvordan du skal citere eller,

hvordan det forventes at sproget er i opgaven.

Du må gerne stille disse spørgsmål til vejlederen, efter du har fået

stillet opgaven, men kender du spørgsmålene på forhånd, kan du lige

så godt få svar på dem med det samme.

Undgå den typiske fejl

Mange elever begår den fejl, at de efter fag- og områdevalg lægger

SRP på hylden og først vender tilbage til projektet et par dage inden

den næste vejledning. Dette er forståeligt, da man som 3.g’er har

mange andre ting at bekymre sig om: daglige lektier, afleveringer,

fritidsjob, kæresten, vennerne osv., men det er ikke en god idé. Prøv at

arbejde lidt med projektet hele tiden og hav det i tankerne; læs lidt,

research lidt, tænk lidt. Dette vil hjælpe dig utrolig meget både i dine

vejledninger, men så sandelig også når skriveugerne går i gang. At

være opmærksom på, om der sker noget i undervisningen eller

11

hverdagen, der kan være relevant for dit projekt vil hjælpe dig til at

indkredse dine ideer og evt. udskifte dem med nye og mere aktuelle

undervejs.

Praktisk arbejde i de eksperimentelle fag

De eksperimentelle fag er fysik, kemi og biologi o. lign. I disse fag vil

det ofte være relevant at udføre praktisk arbejde (eksperiment,

undersøgelse el. lign.) i forbindelse med Studieretningsprojektet. Dette

arbejde kan - afhængigt af fagets og områdets karakter - udføres på

skolen eller på en institution eller virksomhed uden for skolen.

Arbejdet udføres i løbet af de første dage i skriveugerne.

Kun hvis der er tale om meget langvarige eksperimenter, må disse

gennemføres før opgaveperioden. Tal på et tidligt tidspunkt i

vejledningsprocessen med dine lærere om mulighederne for at udføre

et stykke praktisk arbejde, og om de krav dette arbejde skal opfylde.

Klar til start

Nu skulle du være godt rustet til de to ugers (Htx én uge)

projektskrivning og burde ikke have noget at frygte. Du har fundet dit

område, researchet, indhentet litteratur, snakket med vejledere og

langsomt arbejdet dig hen imod et afgrænset område. Nu er det blot

at sætte dine notater i orden, genopfriske din viden og så ellers vente

på, at dine faglærere udleverer din endelige opgaveformulering, så du

kan komme i gang.

Husk så på, at Studieretningsprojektet er din mulighed for selv at

vælge, hvad du vil arbejde med over en længere periode. Derudover er

det en god mulighed for at prøve kræfter med en type opgave, der

minder meget om dem, du vil møde på de højere

uddannelsesinstitutioner (universitet, handelshøjskole m.m.), hvis

dette er det næste skridt, du påtænker at tage.

12

Kapitel 2

Informationssøgning ”Dovenskab er at gøre det rigtigt første gang.”

Lad os slå fast med det samme, at informationssøgning er et meget

vigtigt område. Det er her, du får opbygget fundamentet for dit

projekt, og det er derfor vigtigt, at du har det rette værktøj for hånden,

når du skal ud i informationsjunglen. Husk, at det ikke handler om,

hvor meget du har læst, men om du har læst det rigtige - altså det

bedst egnede for dit område. Det at indhente litteratur er noget, du vil

komme til at bruge meget tid på, men forhåbentlig vil dette afsnit

spare dig for en del arbejde og frustrationer.

Hvilke typer kilder søger du?

Det første du skal gøre dig klart er, hvilken type information du søger.

Der findes flere forskellige informationskilder, og det du kan få ud af

dem er vidt forskelligt. Vi vil her lave en kort oversigt over de typiske

kilder, du kommer til at bruge i dit SRP.

Leksikonartikler

Et leksikon rummer artikler, som i overordnede træk beskriver rigtig

mange emner. Til gengæld er detaljegraden af beskrivelsen af et emne

som regel ret lille. Derfor er et leksikon som regel bedst til at danne sig

et overblik over et emne.

Man snakker i dag ikke leksikon uden at sige Wikipedia. Wikipedia er et

noget specielt leksikon, da det er skrevet af brugerne selv uden en

egentlig redaktion. Det betyder selvfølgelig, at der i princippet kan stå

forkerte ting i leksikonnet. Nyere undersøgelser viser dog, at kvaliteten

generelt faktisk er rigtig god specielt på den engelsksprogede version.

En af Wikipedias styrker er, at artikler ofte henviser til de kilder, hvor

skribenten/skribenterne har fået informationerne fra.

(Se på dansk under Noter og på engelsk under References i

wikiartiklen).

Hvis dit engelske er bare nogenlunde, anbefaler vi, at du bruger

Wikipedia på engelsk, da Wikipedia-artiklerne her er:

1. underbygget af kildereferencer i langt højere grad end på den

danske version

2. mere detaljerede og fagspecifikke

13

Der findes både generelle leksika, men der findes også masser af

fagspecifikke leksika f.eks. forfatterleksika eller EU-leksikon. Vi giver

her links til fire generelle leksika:

Wikipedia – engelsksproget version

Wikipedia – dansksproget version

Den Store Danske – gratis leksikon udgivet af Gyldendal

Britannica online – stort engelsksproget leksikon (adgang

igennem SkoDa)

Note: Vi anbefaler, at du ikke bruger Wikipedia som direkte kilde i din

opgave af følgende grund. Efterhånden er Wikipedia blevet rigtig god,

men der er stadig lærere derude, som har et anstrengt forhold til

Wikipedia, og derfor vil stemple dig som dårlig informationssøger, hvis

du nævner Wikipedia i din litteraturliste. Derfor: undgå det. Find altid

informationerne et andet sted ud over Wikipedia (f.eks. via

referencerne til Wikipedia-artiklen), og skriv det andet sted på som din

kilde. Derved får du samtidig dobbelttjekket din information: To fluer

med et smæk.

Faktalink

Faktalink er en slags leksikon, men hvor artiklerne er skrevet mere som

dine lærebøger og er noget længere. Det er altså en mellemting

mellem et leksikon og en lærebog.

Faktalink kan være en rigtig indgang, hvis du skal skrive om et generelt

emne, som fx prostitution, unge og alkohol eller lign.

Du kan få adgang til den fulde version af faktalink ved at logge ind med

dit UNI-login, via EMU.

Lærebøger

En lærebog er, som det ligger i navnet, en tekst som er skrevet i

forhold til, at elever skal kunne lære noget om et eller flere bestemte

emner. Som regel dækker lærebøger mange emner, og du vil kun være

interesserede i nogle af emnerne. Et vigtigt værktøj er derfor bogens

indholdsfortegnelse. Via denne kan du lynhurtigt se, om en bestemt

bog indeholder relevant stof om det emne, du beskæftiger dig med.

Hvis du finder en lærebog om dit emne, skal du tjekke, hvilket niveau

bogen er skrevet til. Der findes både lærebøger til folkeskolen og

kandidatstudier på universitetet. Er lærebogen på for lavt niveau, kan

du sikkert ikke bruge den til noget, og er den på for højt niveau, vil du

måske ikke forstå noget som helst af den. Det er her, du indgående

skal bruge dine vejledere, da de kan hjælpe dig med at udvælge de

rigtige bøger om emnet. Derudover kan dine vejledere hjælpe dig med

at strukturere rækkefølgen, du læser ting i f.eks.: ”For at du kan forstå

kapitel 7, skal du læse kapitel 4 først”.

Du kan finde lærebøger via bibliotek.dk, hvor du kan søge efter emne

eller søge i fritekst-feltet. Du kan bestille de fleste bøger, du finder på

bibliotek.dk til afhentning på dit nærmeste kommunale bibliotek.

Du kan naturligvis også bruge skolebiblioteket og bibliotekaren til at

hjælpe dit med at finde relevante bøger.

Du vil måske også allerede selv have nogle bøger, som handler om dit

emne. Hvis det er tilfældet, kan du starte med at orientere dig i

14

bøgernes litteraturlister. Her vil du kunne finde yderligere litteratur om

emnet.

Avisartikler

Hvis du skriver i samfundsfaglige, økonomiske eller humanistiske fag,

kan du som regel også finde information om dit emne i artikler bragt i

aviser. Det kan f.eks. være anmeldelser af romaner, portrætartikler af

forfattere, synspunkter til forskellige emner mv.

Et rigtig godt værktøj er her Infomedia, som der er adgang til gennem

SkoDa. Via Infomedia kan du finde artikler publiceret i stort set alle

danske aviser og mange fagblade tilbage i tiden.

Skal du finde fremmedsprogede artikler, kan du søge på store lokale

avisers netsider f.eks.; nytimes.com, guardian.co.uk, elmundo.es,

lemonde.fr osv. Her kan du også benytte din lærer til at hjælpe dig

med idéer til, hvor du kan kigge henne.

Du skal være opmærksom på, at de informationer, du kan finde i

avisartikler, kan være af mere eller mindre subjektiv karakter. Derfor

kræver det, at du hele tiden har i baghovedet, at det her er skribentens

holdning til den givne sag – og ikke nødvendigvis objektiv sandhed.

Artikler fra videnskabelige tidsskrifter

En anden type artikler er de videnskabelige artikler, som bliver udgivet

i videnskabelige tidsskrifter. De adskiller sig fra avisartiklerne ved, at de

beskæftiger sig med et emne på et meget mere specialiseret plan.

Derudover bliver artiklerne gennemlæst af specialister inden for

samme fagområde, så troværdigheden er høj i disse artikler, og de kan

betragtes som objektive.

Videnskabelige artikler bliver som regel skrevet af forskere og

professorer ved videregående uddannelser, og derfor er det faglige

niveau som regel meget højt! Derfor forventes det heller ikke, at du

inddrager artikler fra videnskabelige tidsskrifter. Hvis du alligevel gør

det, så dobbeltcheck med din vejleder, at du har forstået indholdet af

artiklen.

Du kan finde en oversigt over videnskabelige artikler på Google

Scholar.

Statistiske data

Søger du danske data er statistikbanken.dk et oplagt sted at starte. Her

kan du finde tal om stort set alt, der kan måles i det danske samfund.

Derudover kan du kigge i SurveyBanken, som er en samling af

spørgeskemaresultater over danskernes holdninger til en lang række

spørgsmål, f.eks. politik, miljø, arbejde mm.

Søger du internationale data, kan du måske finde noget i OECD’s

statistikbank eller i Google Public Data Explorer.

Brug af Google – vær opmærksom!

Internettet/Google er nok det værktøj, du først tænker på, når det

handler om informationssøgning, men pas på! De sider Google

returnerer på en søgning, kan være en rigtig god hjælp til, at du får

dannet dig et overblik over emnet, men hvis du ikke er kildekritisk, kan

15

du komme rigtig galt af sted. Alle og enhver kan lægge noget ind på

internettet, og hvis du ikke er kritisk, kan du komme til at bruge

forkerte oplysninger. Her er et par arbejdsspørgsmål, du kan bruge i

din research på nettet:

Hvem er afsenderen af hjemmesiden, du er inde på?

Er det en privatperson eller en offentlig institution?

Hvad er formålet med siden, du er inde på?

Hvilken information prøver siden at formidle, og hvordan

formidler den det?

Formål og afsender hænger ofte nøje sammen. Hvis det f.eks. er en

politisk hjemmeside, du er inde på, er afsenderen ofte et bestemt

parti, og budskabet er dette partis specifikke politiske holdninger.

Den kildekritik, du laver under informationssøgningen, skal du ikke

beskrive nogen steder. Det er udelukkende et arbejdsredskab, du

bruger for din egen skyld, så du ikke risikerer at basere din opgave på

en fejlbehæftet kilde.

At søge via Google er let, men at være god til at søge på Google er

faktisk ikke helt let. Vi har her fundet en engelsksproget guide ”10

Quick Search Tips” (klik på denne overskrift på siden) fra Harvard

University, som du kan hente inspiration i.

Andre kilder

Det er også en mulighed at tage kontakt til personer, universiteter,

institutioner eller firmaer, der har viden om emnet.

Ofte vil det være, hvis du skriver om en bestemt virksomhed eller i

sjældne tilfælde, hvis du skriver om et meget specifikt emne, hvor du

har brug for specialistviden.

Vær dog opmærksom på, at det kan tage lang tid at finde en sådan

kilde. Du skal derfor vurdere, om det virkelig er tiden værd og ikke

mindst have en plan B i lommen, hvis det alligevel ikke er muligt.

Hvis du får mulighed for at lave et interview med en person, så tag en

diktafon med (det har de fleste smartphones indbygget i dag), og

vedlæg lydfilen brændt på en cd-rom som bilag til dit projekt.

Brug din faglærer

Måske har du allerede til din første vejledning fået forskellige kilder af

dine faglærere, som du skal kigge nærmere på. Dette vil dog oftest ske

senere i vejledningsforløbet, da en del af ideen med

Studieretningsprojektet er at træne dig i netop informationssøgning.

Undersøg de kilder, du bliver henvist til af dine faglærere, og kig også

på deres litteraturlister, som måske kan åbne dine øjne for nogle af de

delemner, dit hovedområde kunne have.

Vores bedste råd er, at du bruger dine vejledere indgående, da de jo er

eksperterne inden for netop deres fag og dets metoder. Forsøg at

inddrage dine vejledere så meget som muligt i projektet, og fortæl

dem alt, du kan, om dine tanker omkring dit emne, og hvor

spændende og interessant, du synes det er. Lærere elsker at høre, at

man synes deres fag er interessant, så smør bare tykt på her. Jo mere

du engagerer dine vejledere, jo større er sandsynligheden for, at de

16

bruger tid og energi på at hjælpe dig med at finde yderligere kilder til

dit projekt.

Hold styr på dine noter - og spar tid

Når du har fået samlet en passende mængde materiale og inputs fra

forskellige kilder, skal du have dannet dig et overblik og få styr på det

hele. Der er fire gode råd til, hvordan du holder styr på dine noter og

informationer:

1. Skab overblik

Skim først informationen igennem; på den måde kan du hurtigt få lagt

det til side, der ikke umiddelbart virker relevant, eller få det leveret

tilbage til biblioteket, så andre kan bruge det. (Hvis dine materialer har

indholdsfortegnelser, så start med at kigge i disse. Hvor er de afsnit,

der ville være relevante for dit projekt?)

2. Tag noter

Det er en god idé at skrive noter i forbindelse med den første skimning

eller hurtige gennemlæsning. Din computer er særlig anvendelig til

dette. Her kan du oprette et ”notedokument” i f.eks. Word og så tage

noter til de forskellige kilder. For efterfølgende at finde frem til, hvilke

kilder, der siger noget om et bestemt emne, kan du så søge efter

emnet for at finde kilderne. Det er vigtigt at tage noter, da du måske

lige falder over en passage, som du kunne tænke dig at henvise til;

intet er så irriterende som at bruge tid på at skulle gå tilbage og lede

efter ting i teksten, når du kunne have sparet dig arbejdet ved en

ordentlig notatteknik.

Tag også noter til dine vejledninger med lærerne. På den måde kan du

altid gå tilbage i arbejdsprocessen og se, hvad din vejleder rådede dig

at gøre i en given situation, eller hvilken bog han/hun anbefalede.

3. Resumé og karakteristik af teksterne

Hvis du efter læsningen er i stand til at skrive et kort resumé eller en

karakteristik af teksten, vil dette også være dig til stor hjælp sidenhen.

Forskningen viser, at det, der kommer igennem hånden, lagrer sig

bedre i hjernen, og du vil slippe for at skulle genlæse bøger og artikler.

4. Organisér

Husk at skrive forfatter, titel, forlag/trykkested og årstal samt

eventuelt udgave op, hver gang du har fat i en bog, du vil referere til i

din opgave. Det samme gælder med internetsider: angiv hvem, der har

hjemmesiden, sidens titel, evt. en forfatter, og hele URL-adressen (den

der starter med www, eller http://), samt dato for, hvornår du har

hentet materialet. Dette vil spare dig timers arbejde, når du senere

skal lave din litteraturliste.

Får du fulgt disse fire simple råd, vil du relativt hurtigt kunne danne dig

et overblik over, hvad du har, og hvad du mangler og derved holde styr

på dine noter igennem hele forløbet.

17

Kapitel 3

Opgaveformuleringen

”At forstå opgaveformuleringen korrekt er det absolut vigtigste

punkt i SRP’en. Misforstår du opgaveformuleringen, kan selv

det bedste projekt bevæge sig under dumpegrænsen”

Opgaveformuleringen er koden til dit projekt, og får du knækket koden

rigtigt fra starten, bliver projektet meget mere overskueligt og

tilgængeligt for dig. Dine lærere vil opstille forskellige krav til dig i din

opgaveformulering og det at have kendskab til disse krav og metoder

og kunne genkende og identificere dem, vil sætte dig i stand til at leve

op til dine læreres forventninger. Dette afsnit vil give dig nøglen til at

åbne din opgaveformulering i form af en gennemgang af de kodeord,

opgaveformuleringerne kan indeholde (hvad du skal løse) samt en

gennemgang af, hvordan fagenes arbejdsmetoder skal anvendes

(hvordan du skal løse).

Til slut analyserer vi tre forskellige opgaveformuleringer for at vise dig,

hvordan du skal gøre.

Afsnittet kan både bruges som opslagsværk, når du sidder med din

opgaveformulering, eller du kan læse det hele og derved være bredt

orienteret fra start.

Som tillæg til dette kapitel, findes der i bilaget til bogen en

gennemgang af de mest anvendte fags arbejdsmetoder.

Udlevering og analyse af

opgaveformulering

Så er tidspunktet kommet for den endelige start på

Studieretningsprojektet, og du får udleveret en færdig opgavetitel af

din lærer. Denne titel vil indeholde en opgaveformulering, og det vil

være nødvendigt at analysere denne opgaveformulering omhyggeligt,

inden du går i gang med arbejdet. Opgaveformuleringen vil aldrig være

helt fremmed for dig, idet den skal være baseret på de spørgsmål og

interessefelter, du har diskuteret med dine vejledere. Når det er sagt,

er der dog krav om, at den skal indeholde noget ukendt, enten en ny

vinkel, et nyt aspekt, ny litteratur eller et bilag, der ikke er blevet

diskuteret i den indledende vejledning.

En opgaveformulering består som regel af tre til fem problemstillinger,

og disse vil næsten altid dække de tre taksonomiske niveauer

18

(redegørelse, analyse og vurdering) og bevæge sig fra redegørelse til

analyse og til sidst vurdering. Hvis du skriver i de naturvidenskabelige

fag, kan du dog opleve, at din opgaveformulering ikke umiddelbart

indeholder alle tre taksonomiske niveauer, men det er helt OK. Stol på,

at dine vejledere har lavet en opgaveformulering, der opfylder kravet

til fagene.

Kodeord

”Kodeord” er en helt bestemt række ord, dine lærere vil benytte sig af i

din opgaveformulering. De kan ses lidt som arbejdsmetoder eller

fremstillingsformer, som knytter sig til de tre taksonomiske niveauer.

De er med andre ord koder for, hvordan du skal arbejde med de givne

problemstillinger i din opgaveformulering.

Det første, du derfor skal gøre, er at identificere, hvilke kodeord

(referér, redegør, analysér, sammenlign, ...), din opgaveformulering

indeholder og derved finde ud af, hvad dine lærere forventer, du gør i

dit arbejde med problemstillingerne.

At udpege og bryde disse koder og derved finde frem til, hvad du helt

præcist skal gøre, er det, de næste afsnit vil hjælpe dig med.

Typiske kodeord i opgaveformuleringer

Kodeordene herunder er opstillet i en progressiv rækkefølge. Det vil

sige, at de kodeord, som handler om noget forholdsvis konkret og

basalt (redegørende), står først på listen, mens de kodeord, som

handler om noget mere overordnet og selvstændighedskrævende, står

sidst (analyse/fortolkning/vurdering/perspektivering). De er altså

opstillet på den måde, som du typisk møder dem i din udleverede

opgaveformulering. Når du støder på disse ord, skal du være meget

opmærksom på, hvad de indebærer og betyder. Det er det, vi har

angivet nedenfor:

Referér... / skriv et referat af...

Taksonomisk niveau: redegørende (gengive materiale).

En kortfattet og neutral gengivelse af tekstens væsentligste

indhold.

Du skal skelne væsentligt fra uvæsentligt og i dit eget sprog

sammenfatte det væsentlige på en måde, der ikke bryder med det,

teksten udtrykker.

Lad som om, du henvender dig til en læser, der ikke har læst

teksten.

Følg tekstens egen opbygning.

Introducer forfatter og titel: "I artiklen 'menneskets forfald' af

Søren Vintermand bliver vi præsenteret for...”.

Ingen brug af personlige kommentarer.

Mere detaljeret end et resumé.

Resumé.../skriv et resumé af...

Taksonomisk niveau: redegørende (gengive materiale).

Fremhæv de vigtigste elementer af en tekst.

Få læseren til at forstå tekstens centrale handling.

Kortfattet, neutral og loyal gengivelse af hovedpointer.

Følg tekstens egen opbygning.

19

Skriv i 3. person ental nutid (teksten handler om...).

Henvend dig til en læser, der ikke har læst teksten.

Introducer forfatter og titel: "I artiklen 'menneskets forfald' af

Søren Vintermand bliver vi præsenteret for...”.

Ingen personlige kommentarer.

Hvem? Hvad? Hvornår? Hvor? skal dækkes, men du skal ikke

fortolke og derfor ikke besvare spørgsmålene hvordan? og

hvorfor?

Mindre detaljeret end et referat.

Beskriv...

Taksonomisk niveau: redegørende (gengive materiale).

En ordnet beskrivelse af, hvad du f.eks. umiddelbart kan se på en

figur eller læse i en tekst.

En kort og systematisk gennemgang af et fænomen, f.eks. kunne

det i biologi være kvælstofs kredsløb eller fotosyntese.

Beskrivelsen skal være ordnet eller systematiseret efter et eller

andet princip, der passer til sammenhængen, og ikke blot en

mekanisk opremsning af væsentligt og uvæsentligt mellem

hinanden.

Gør rede for... / giv en redegørelse for.../ forklar… /

lav en gennemgang af…

Taksonomisk niveau: redegørende (gengive materiale).

Gengiv de vigtigste punkter inden for emnet/teksten.

En fornuftigt fagligt begrundet sammenfatning af, hvad emnet

eller teksten handler om, og hvori dens hovedsynspunkter består.

Brug dine egne ord frem for teksternes, og følg ikke (som i resumé

og referat) nødvendigvis teksternes egen disposition.

Skal du redegøre for indholdet af en bestemt tekst, kan du starte

med tekstens konklusion og derefter vise, hvordan teksten støtter

eller bygger op til denne konklusion.

Det samme gælder, hvis det er et emne. Start med konklusionen

og vis derefter, hvordan forskellige elementer støtter eller bygger

op til denne konklusion.

Husk, at det stadig skal være en loyal gengivelse, altså én der

passer til det, teksterne siger.

Beskriv fakta eller påvis grunde, årsager eller motiver. F.eks. hvad

er det, der helt præcist bliver sagt om det givne emne, du arbejder

med?

Giv ikke udtryk for egne holdninger.

Man kan redegøre for andet end teksters indhold. Du kan f.eks. blive

bedt om at gøre rede for fremgangsmåden ved en bestemt kemisk

analysemetode; dér skal du ordnet sammenfatte denne metodes

væsentligste trin og herunder selv vælge, hvilke detaljer, der skal

udelades for at undgå, at det bliver for omstændeligt. I historie eller

samfundsfag kan du blive bedt om at redegøre for hovedpunkterne i et

20

historisk forløb, og også her skal du nøje udvælge, hvad der er det

vigtigste at gengive.

Karakterisér... / giv en karakteristik af.../ forklar…

Taksonomisk niveau: redegørende/analyserende (gengive og

forstå).

Har meget til fælles med ”Beskriv...”, men er endnu mere styret og

udvælgende.

Hvad er de specielle, særprægede og typiske træk?

Forklar, hvorfor de er specielle, særprægede og typiske.

Når du skal karakterisere f.eks. en fiktiv person, en fortæller, en række

årsager, et emne eller en virksomhed, skal du fremhæve netop de

specielle og særprægede træk, som i sammenhængen er særlig

interessante eller betydningsfulde og forklare, hvorfor de er vigtige.

NB: Som du nok har bemærket, står forklar under både ”gør rede for”

og ”karakteristik”, og det er fordi, dets betydning afhænger meget af,

hvordan det er placeret i din opgaveformulering. Her bliver du nødt til

yderligere at analysere dig frem til, om du blot skal gengive det

vigtigste stof, eller om der også ligger et krav om sammenhængen i

problemstillingen.

Analysér... / giv en analyse af... / undersøg…

Taksonomisk niveau: analyserende (bearbejde).

En grundig og metodisk undersøgelse.

Nedbryde i dele, skille ad.

Vis, at du kan gøre præcise iagttagelser af de betydningsfulde og

særlige træk ved dit materiale.

Ikke en ustruktureret opremsning af detaljer.

Du skal have en idé om, hvor dine iagttagelser skal lede dig hen

(fokus) og lade dét skinne igennem undervejs.

En analyse af en litterær tekst er en undersøgelse af tekstens

indhold og form (virkemidler).

Hvad handler teksten om, og hvordan handler den om det?

En analyse af en graf eller en tabel består af en forklaring af

sammenhængen (evt. årsagssammenhængen) mellem de

processer og mekanismer, grafen illustrerer.

Dine analyser skal være metodiske og benytte begreber, du har lært

inden for faget, men de bør ikke være mere eller mindre bevidstløse

gennempløjninger af udleverede analyseskemaer. En analyse kan

aldrig kun bestå af resultater; det er meget vigtigt, at du viser, hvordan

du er nået frem til dine konklusioner, altså beskriv vejen dertil samt

underbygger analysen med eksempler, citater eller andet.

Sammenlign...

Taksonomisk niveau: analyserende (bearbejde).

Sammenlign ting/holdninger/synspunkter/argumenter osv.

Påvis ligheder og forskelle mellem to eller flere emner, tekster,

forhold, udsagn osv.

Markér, hvad det er for punkter, der sammenlignes.

Tag sammenligningspunkterne ét for ét.

Undlad selv at tage stilling med mindre, der bliver bedt om det.

21

Fortolk... / giv en fortolkning af...

Taksonomisk niveau: vurderende (bruge og producere viden).

En fortolkning af f.eks. en litterær tekst er et bud på, hvad tekstens

mening eller betydning er.

Hvordan vurderer teksten selv sine personer og sit tema?

Har teksten et budskab?

Du bør nøje undersøge, hvilken tolkning, der på den bedste måde

får iagttagelserne fra analysen til at hænge sammen.

Mange tekster kan lægge op til flere forskellige tolkninger, og det

er ikke sikkert, at du skal vælge én og kun én mulig tolkning. Det

kan modsat være en god idé at inddrage flere forskellige

fortolkningsmuligheder som alternativer til hinanden og derefter

argumentere for den, du hælder mest til.

Fortolkningen skal tage udgangspunkt i analysen.

Fortolkning er dig der ”hæver dig” over teksten og samler den

viden, du har fået gennem analysen til at sige noget om teksten

f.eks. tema, budskab, årsag, betydning.

Fortolkningen kan ligge undervejs i analysen, men skal altid være

underbygget af analyse.

Kommentér...

Taksonomisk niveau: vurderende (bruge og producere viden).

Hvad man på et fagligt grundlag kan mene om:

- en række synspunkter

- et forslag til en forsøgsopstilling

- en teksts argumentation

Kommentarerne skal være relevante i forhold til det

kommenterede.

Husk altid at argumentere, altså have ”fordi” med i dine

kommentarer. At du hele tiden svarer på ”fordi” i din

argumentation, vil sikre dig, at du ikke kommer til blot at påstå

noget.

Perspektivér...

Taksonomisk niveau: vurderende (bruge og producere viden).

Sæt emnet eller teksten ind i en eller flere større, mere

overordnede sammenhænge. Et kemisk emne vedr.

fødevarehygiejne kan f.eks. sættes i et forbrugerpolitisk perspektiv

og en litterær tekst kan sættes ind i et (litteratur) historisk

perspektiv.

Påvis betydningen/relevansen af din undersøgelse, f.eks. i forhold

til i dag eller til relaterede emner.

Diskutér...

En diskussion indebærer, at synspunkter fra forskellige kilder stilles op

over for hinanden og kritisk vurderes på grundlag af nogle kriterier,

som tydeligt angives. I nogle fag kan én af parterne evt. være dig selv,

hvis diskussionen skal handle om noget, du selv har en opfattelse af og

- vel at mærke - din opfattelse er relevant i sammenhængen.

Taksonomisk niveau: vurderende (bruge og producere viden).

Fremsæt argumenter/synspunkter for og imod et bestemt emne.

22

Argumenter for din holdning (hvis den er relevant), og sæt læseren

ind i problemstillingen på saglig vis. Belys sagen objektivt – altså

fra flere sider – hvorefter du argumenterer for din egen holdning

til problemet.

Vær tekstnær.

Opstil forskellige muligheder.

Kom frem til en konklusion/sammenfatning efter diskussionen.

Beslut dig for, hvad argumenterne peger hen imod i forhold til de

opstillede kriterier.

Vurdér... eller tag stilling til...

Taksonomisk niveau: vurderende (bruge og producere viden).

Stillingtagen til et emne eller en problemstilling, hvor det er vigtigt,

at du meget præcist angiver, hvilke kriterier du lægger til grund for

din vurdering.

F.eks. skal du nøje angive, hvilke særlige træk ved en tekst, der gør,

at den passer til karakteristikken romantisk, eller hvilke elementer

ved en lovgivning, der gør den effektiv eller ineffektiv.

Ingen af de ovennævnte kodeord

Kommer du ud for, at din lærer har benyttet et kodeord, som ikke er

nævnt ovenover, må du prøve at analysere dig frem til hvilket af dem,

der er nævnt, det kunne passe ind under. Se på sætningen og tænk

over, hvilket af de ord ovenover, der kunne erstatte ordet i

opgaveformuleringen. Er du i tvivl, viser du din lærer denne liste og

spørger, hvor ordet passer ind.

Faglige metoder og tilgange

Kodeordene siger altså noget om, hvad du skal løse og lidt om,

hvordan du skal løse det. Men for at komme helt i mål skal du også

kende til dine to fags arbejdsmetoder og tilgange (hvordan

problemstillingerne skal løses). Vi har i bilaget til bogen lavet en

gennemgang af de faglige metoder og tilgange for hvert af de store

fag. Vi vil herunder uddybe, hvad begreberne dækker over.

Hvis du går på STX, har du sikkert hørt om videnskabsteoretiske

metoder i AT, men det er ikke det vi snakker om, når vi taler om faglige

metoder eller fagenes arbejdsmetoder. Arbejdsmetoder dækker som

regel over den måde, man behandler (og indsamler) empirien på.

F.eks. er en nykritisk analyse af en roman en arbejdsmetode i dansk,

kildekritik en arbejdsmetode i historie og udførelsen af et eksperiment

en arbejdsmetode i de naturvidenskabelige fag. Altså er det de

arbejdsmetoder, du i forvejen kender og har anvendt masser af gange

før.

Faglige tilgange er mere generelle og dermed sværere at kategorisere.

En faglig tilgang (eller faglig diskurs) er i bund og grund, hvordan man

normalt arbejder med faget, og det er som regel ikke noget, der står

nedskrevet. Det kan være, hvordan man formulerer sig i en

redegørelse for et bestemt emne, hvilken rækkefølge

arbejdsmetoderne bruges i, og hvordan man viser sine resultater

(grafer, figurer, tekst).

Ovenstående lyder sværere end det egentlig er. At anvende dine fags

metode er netop det, du er blevet undervist i, og den faglige tilgang

23

kender du fra den måde, hvorpå lærebøger i dine fag er skrevet. Du

kan også lade dig inspirere fra tidligere års gode SRP’ere eller drøfte

det med dine faglærere.

For STX-elever er det væsentligt at fremhæve at i modsætning til

Almen studieforberedelse, hvor du skal redegøre for de

arbejdsmetoder, du anvender, skal du i SRP ”bare” anvende dem

rigtigt på din empiri.

Faglige metoder og tilgange i problemstillingerne

I langt de fleste tilfælde er den faglige metode eller tilgang nævnt

direkte i problemstillingen:

Eksempel:

”Der ønskes en sammenlignende analyse af Isabel Allendes noveller

”María la boba” og ”Una venganza” og Karen Blixens ”Skibsdrengens

fortælling” og ”Aben” bl.a. med henblik på skæbnebegrebet”.

Her bliver man altså bedt om at analysere og sammenligne to tekster,

hvilket skal gøres ”som du plejer”.

Et andet eksempel er følgende problemstilling:

Eksempel:

”Redegør for opbygningen af ægypternes talsystem og vis, ved brug af

konkrete eksempler, hvordan ægypterne anvendte de fire

regneoperationer.”

Her skal du redegøre for talsystemet, som man normalt gør i

matematik, det vil altså sige ved definitioner, sætninger, beviser og så

videre.

I nogle få tilfælde er metodevalget åbent, og her vil det som regel ikke

stå i opgaveformuleringen. Du skal altså selv være klar over, at

problemstillingen kan løses på flere måder. Denne type

problemstillinger optræder oftest i de samfundsvidenskabelige fag.

Når du selv vælger metode, skal du som udgangspunkt skrive et afsnit

om metodevalg. I kapitel 4 kan du læse mere om dette og få indblik i,

hvad det skal indeholde.

”Undersøg børns medieforbrug med særligt fokus på, hvad forskellige

medier betyder for børnene, og hvordan de påvirker de 7-12 årige

børn.”

Her kan der vælges flere tilgange til undersøgelsen (spørgeskemaer,

interviews og lignende), og du skal dermed selv vælge metoden i

samarbejde med din vejleder(e).

Kombinering af faglige metoder og tilgange

Et af de spørgsmål vi har fået igen og igen de tidligere år, er hvordan

man så kombinerer forskellige faglige metoder og tilgange.

Har man valgt to fag, som i bund og grund bruger samme metoder og

tilgange f.eks. to humanistiske fag eller to naturvidenskabelige fag, er

det ikke noget problem.

Derimod er det sværere at kombinere faglige metoder og tilgange for

to fag, som ligger langt væk fra hinanden, f.eks. matematik og historie.

24

I disse tilfælde findes der for hver problemstilling en klar tilknytning til

et af fagene, og vores råd er her at sørge for at tilfredsstille hvert

enkelt fag i de respektive afsnit. Det vil i mange tilfælde give nogle

sprogmæssige og formmæssige skift i opgaven, men vi vurderer, at det

er den bedste måde at løse en sådan opgave på.

Tre eksempler på analyse af en

opgaveformulering

Vi vil nu vise dig tre eksempler på en analyse af en opgaveformulering.

I eksemplerne skiller vi den givne opgaveformulering ad i dens enkelte

problemstillinger. Derefter analyserer vi hver enkelt problemstilling:

Hvilke kodeord indeholder den?

(hvad der skal løses)

Hvilke faglige arbejdsmetoder og tilgange skal anvendes?

(hvordan det skal løses)

Det er vigtigt, at du laver en lignende analyse af din egen

opgaveformulering. Du kan bruge vores analyser herunder som

udgangspunkt for din egen analyse.

Opgaveformulering i engelsk og historie

Vi tager udgangspunkt i nedenstående opgaveformulering. Vi har selv

nummereret problemstillingerne.

Fag: engelsk og historie

Område: Malcolm X

Der ønskes først en kort redegørelse for de sorte protestbevægelser i

1960’erne. (1)

Dernæst ønskes med udgangspunkt i en retorisk analyse af de to

vedlagte taler en sammenligning af mål og midler hos henholdsvis

Martin Luther King og Malcolm X. (2)

Endelig ønskes en diskussion af, hvilken betydning Malcolm X politik fik

for det amerikanske samfund. (3)

Tekster:

Tekst 1: Malcolm X: The Ballot or the bullet (uddrag)

Tekst 2: Martin Luther King: Chaos or Community (uddrag)

Kilde: www.emu.dk/gym/fag/hi/inspiration/srpopg.html

Første observation er her, at opgaveformuleringen har tre

problemstillinger, som følger de taksonomiske niveauer og indeholder

tre kodeord:

1. Redegørelse

2. Analyse

3. Diskussion

25

1. problemstilling:

”Der ønskes først en kort redegørelse for de sorte protestbevægelser i

1960’erne.”

Kodeord: Redegørelse (historie)

Redegørelsen skal fungere som fundamentet for din opgave om

Malcolm X. Den skal sætte læseren ind i, hvilke sorte

protestbevægelser, der eksisterede i 1960’erne herunder: hvem der

stod bag dem, hvad deres formål var, hvad de protesterede imod,

hvordan de gjorde det osv.

For at kunne lave denne redegørelse, skal du finde noget historisk

litteratur (typisk historiebøger), der beskriver de forskellige

protestbevægelser og det samfund, hvori de opstod. I dit valg af, hvilke

historiebøger du lægger til grund for din redegørelse, viser du dine

lærere, at du gør dig nogle bevidste kildekritiske valg. Du viser dem, at

det ikke er lige meget, hvilke kilder man bruger, når man skal gengive

et historisk forløb.

Læs mere: Du kan finde råd til, hvordan man laver en redegørelse i

afsnittet om histories arbejdsmetoder og tilgange på side 75.

2. problemstilling:

”Dernæst ønskes med udgangspunkt i en retorisk analyse af de to

vedlagte taler en sammenligning af mål og midler hos henholdsvis

Martin Luther King og Malcolm X.”

Kodeord: Analyse og sammenligning (engelsk)

Efter fundamentet er lagt, er det tid til at tage fat på analysearbejdet

af de to taler. Der bliver i denne problemstilling bedt om en retorisk

analyse med fokus på mål og midler af to taler afholdt af lederne for

de to største sorte protestbevægelser i 1960’erne. Begge taler er

blevet udleveret sammen med opgaveformuleringen. En analyse er en

grundig metodisk undersøgelse. Talerne skal du bryde ned i mindre

dele, hvor du forklarer, fortolker og uddyber væsentlige dele og

citater. Det handler her om at vise, hvad talerne handler om, og især

hvordan de handler om det? Analysen skal dog fokuseres

hovedsageligt på de mål og midler, de to talere bruger, da der også

bliver bedt om en sammenligning. I sammenligningen, som du enten

kan lave løbende eller samlet til sidst i afsnittet, bruger du din analyse

og forsøger så at påvise ligheder og forskelle. Er de to talere enige eller

uenige om målet og midlerne? Undlad selv at tage stilling, men forhold

dig objektivt, og vis med hjælp fra analysen, hvordan tingene hænger

sammen. Evt. egne holdninger skal gemmes til en vurdering og

perspektivering til sidst i projektet.

I problemstilling 2 er det især engelskfagets arbejdsmetoder, du skal

anvende dog hele tiden med det fokus, at analysen af talerne skal

bruges til at diskutere en historisk problemstilling (problemstilling 3).

Du har sikkert analyseret flere taler i løbet af din engelsk undervisning,

og det er disse erfaringer, du skal gøre brug af her. Brug de retoriske

analysebegreber og evt. analyseskemaer fra undervisningen til at

komme frem til en eller flere konklusioner: er de to talere enige om

målet, og anvender de de samme virkemidler til at fremføre deres

26

budskab? En analyse af en tale kigger f.eks. på virkemidler som

afsender/modtager forhold, appelformer som etos, patos og logos,

sprogmarkører, billedsprog, gentagelser m.m. Udover at bruge de

rette faglige begreber er det også yderst vigtigt, at du underbygger din

analyse med eksempler, citater eller andet.

Husk hele tiden på at din analyse af talerne skal bruges til

diskussionen, der følger efter i problemstilling 3. Derfor skal du hele

tiden have problemstilling 3 i baghovedet, når du arbejder med

analysen og sammenligningen.

3. problemstilling

”Endelig ønskes en diskussion af, hvilken betydning Malcolm X’s politik

fik for det amerikanske samfund.”

Kodeord: Diskuter (og analyser) (primært historie)

Du bliver nu bedt om at diskutere, hvilken betydning Malcolm X’s

politik fik for det amerikanske samfund. Set i relation til problemstilling

2 skal du herunder også vurdere om Malcolm X nåede sine politiske

mål.

Gennem din besvarelse i problemstilling 1 har du redegjort for de sorte

protestbevægelser, og du er således klar til at gå i gang med denne

diskussion.

For at du overhovedet kan lave en diskussion, er dit analysearbejde på

ingen måde færdigt endnu. En diskussion i historie skal være

underbygget af kilder, som du selv finder eller, som din lærer har

udleveret. Det er altså ikke nok blot at bruge historiebøger til denne

del. Du skal selv i arbejdstøjet og i ”krig” med kilderne.

Nu skal du have fundet nogle kilder, som siger noget om Malcolm X’s

betydning for det amerikanske samfund. Det kan være kilder, der viser,

at han ikke havde væsentlig betydning, og kilder der viser, at han

havde stor betydning. Udvælgelsen af disse kilder er et stort arbejde,

og virkelig noget du skal prioritere højt.

Eksempler på kilder du kunne tage fat på kunne være:

Avisartikler, der omhandler Malcolm X og hans politik

Amerikansk lovgivning, der bærer spor af Malcolm X’s politik

Andre politikere, der er inspireret af ham, osv.

Spor af hans politik i populærkulturen (sange, digte, noveller,

kunst), m.m.

En diskussion indebærer, at synspunkter fra forskellige kilder stilles op

over for hinanden og kritisk vurderes (har kilderne f.eks. tendens?).

Her er det vigtigt, at du belyser problemstillingen objektivt – altså fra

flere sider – hvorefter du afslutter med at argumentere for din egen

holdning til betydningen af Malcolm X’s politik. For at få rundet

opgaven af skal du samle op på, om han opnåede sine mål, som du

fandt frem til analysen i problemstilling 2.

Læs mere: Du kan læse mere om, hvordan man analyserer kilder i

afsnittet om histories metoder og tilgange på side 76.

Afslutningsvist vil en perspektivering til Martin Luther King være oplagt

at lave, når nu du også har behandlet ham under problemstilling 2. Det

27

kunne f.eks. gøres ved kort at skitsere, hvordan hans politiske

budskaber har påvirket USA.

Opgaveformulering i to sprogfag (spansk og engelsk)

Vi tager udgangspunkt i nedenstående opgaveformulering i spansk og

engelsk. Vi har selv nummereret problemstillingerne.

Fag: spansk og engelsk

Område: Den illegale indvandring fra Mexico til USA

Redegør kort for den illegale indvandring fra Mexico til USA. (1)

Analyser derefter udvalgte tekster på både spansk og engelsk med

henblik på at afdække de problemer, som denne gruppe af

indvandrere skaber – både for USA og Mexico. (2)

Endelig bedes du diskutere fremtidsudsigterne for disse illegale

”Hispanics”. (3)

Vurder i hvor høj grad, de kan integreres i det amerikanske samfund.

(4)

Kilde: www.emu.dk/gym/tvaers/fag/stprojekt/bilag/evalueringsrpmedspanskhhx.doc

Opgaveformuleringen har tre problemstillinger, som følger de

taksonomiske niveauer og indeholder fire kodeord:

Redegørelse

Analyse

Diskussion

Vurdering

1. problemstilling:

”Redegør kort for den illegale indvandring fra Mexico til USA”

Kodeord: Redegørelse (spansk og engelsk)

Redegørelsen skal fungere som fundamentet for din opgave. Den skal

sætte læseren ind i, hvad emnet for opgaven er, og hvordan det skal

forstås. Med andre ord skal du have sat scenen for din analyse,

diskussion og vurdering, som kommer efter redegørelsen. Bemærk

også, at der står en kort redegørelse, hvilket betyder, at du skal lave en

overordnet beskrivelse og dermed ikke gå for meget i detaljer.

I dette tilfælde er det relevant at kigge på historien bag indvandringen,

grundene til indvandringen (ønsket om et bedre liv og den

amerikanske drøm), Mexicos situation sat over for USA’s situation,

m.m.

Begge fagene kommer på banen i problemstilling 1, idet du viser viden

og forståelse for spansk og amerikansk kultur og samfundsforhold. Du

bruger din viden om de to lande til at give dit projekt lige netop den

vinkling, der passer til din opgaveformulering. Derudover vil de kilder,

du bruger til at beskrive den illegale indvandring fra Mexico til USA

være på engelsk og spansk.

Pas på: Det er i redegørelsen vigtigt, at du gengiver den information,

du indsamler med dine egne ord. En stor fejl mange elever laver her er,

at de har fundet en bog, der beskriver emnet, hvorefter de så skriver

næsten rent af. SÅDAN SKAL DU IKKE GØRE! I stedet skal du læse flere

forskellige bøger og artikler og vinkle deres information om emnet til

28

lige netop din opgave. Husk at angive, hvilke bøger du har brugt i

fodnoter og i litteraturlisten.

2. problemstilling:

”Analyser derefter udvalgte tekster på både spansk og engelsk med

henblik på at afdække de problemer, som denne gruppe af indvandrere

skaber – både for USA og Mexico”

Kodeord: Analyse (spansk og engelsk)

Efter fundamentet er lagt, er det tid til at tage fat på analysearbejdet

af en række udvalgte tekster. At teksterne er udvalgte betyder, at du

selv skal finde frem til lige netop de tekster, der kunne være relevante

at arbejde med (selvfølgelig med hjælp fra dine lærere). Tekstbegrebet

dækker bredt, og du kan vælge:

Artikler

Noveller

Romaner

Digte

Film, m.m.

Et krav er dog, at du har tekster på både spansk og engelsk. Teksterne,

hvad enten der er tale om artikler eller digte, skal du bryde ned i

mindre dele, hvor du forklarer, fortolker og uddyber væsentlige dele

og citater. Du skal bruge dine erfaringer fra undervisningen i dit

analysearbejde. Brug de faglige analysebegreber og evt.

analyseskemaer fra undervisningen til at komme frem til en eller flere

konklusioner på problemstillingen.

Det handler her om at vise, hvordan teksterne er med til at afdække

problemet indvandrerne skaber for USA og Mexico. Husk, at analysen

hele tiden skal fokuseres på problemstillingen. Du kan stille dig selv

spørgsmålet:

Hvordan er teksterne, jeg har valgt, med til at afdække de problemer,

som indvandrere skaber for USA og Mexico?

Arbejder du med en spansk roman om en illegal indvandrer, kunne det

være relevant at lave en personkarakteristik af hovedpersonen og

forsøge at forklare, hvad der driver ham til illegalt at bevæge sig over

grænsen ind i USA. Hvad er han drevet af?

Ønsket om et bedre liv?

Den amerikanske drøm?

Frygt for undertrykkelse?

Fattigdom?

Mangel på muligheder i hjemlandet? m.m.

Herefter kunne du i engelsk analysere en række artikler og politiske

taler om illegal indvandring, og de problemer de skaber. Her kunne du

kigge på:

Mexicanerne er billig arbejdskraft, der underminerer det

amerikanske marked

Øget kriminalitet i staterne, der grænser op til Mexico

Mexicanerne som illegal arbejdskraft, der ikke betaler skat

Mexicanerne som uønsket folkefærd (racisme), m.m.

Udover at bruge de rette faglige begreber er det også yderst vigtigt, at

du underbygger din analyse med eksempler, citater eller andet. Du skal

29

vise lærer og censor, at du er nede og arbejde i dybden med de

tekster, du har fundet, og at du forstår at bruge dem på en relevant og

fornuftig måde.

Nøglen til en god opgave er derudover at passe de forskellige tekster

sammen, så de er med til at besvare problemstilling 2. Du skal derfor

bruge en del krudt på at finde tekster fra begge fag, der ”passer

sammen”. Med ”passer sammen” menes tekster, der på hver deres

måde er med til at svare på problemstillingen.

Pas på: En stor fejl mange elever laver i analyseafsnittene er, at de

kommer til at afkoble analysen af hver enkelt tekst fra resten af

projektet. De følger blindt et analyseskema, og analyseafsnittet

kommer derved til at stå for sig selv i projektet. Husk derfor hele tiden

at have et fokus og en idé om, hvor dine iagttagelser leder dig hen, og

lad det være den røde tråd i opgaven.

3. problemstilling:

”Diskuter fremtidsudsigterne for disse illegale ”Hispanics”

Kodeord: Diskuter (spansk og engelsk)

Så bevæger du dig videre til diskussionen, som skal fokusere på

fremtidsudsigterne for de illegale ”Hispanics”. En diskussion

indebærer, at synspunkter stilles op over for hinanden og kritisk

vurderes. Her er det vigtigt, at du belyser problemstillingen objektivt –

altså fra flere sider. F.eks.:

Fremtidsudsigterne er gode fordi…

Fremtidsudsigterne er dårlige fordi…

Kom frem til en konklusion/sammenfatning efter diskussionen.

For at diskussionen skal fungere godt er dit analysearbejde på ingen

måde færdigt endnu. Her smelter de to fag sammen og binder en flot

sløjfe på hele projektet. Diskussionen bruger den viden, du allerede

har indsamlet (redegørelsen for illegal indvandring og analysen af de

udvalgte tekster), men den skal også producere ny viden (hvilke

fremtidsudsigter har de illegale indvandrere). Udover det arbejde du

allerede har lavet, kan det her være nødvendigt at inddrage flere

tekster, der kan komme med vinkler på netop denne problemstilling.

Vha. disse nye vinkler, sammenholdt med det du allerede har fundet

frem til, skal du så diskutere.

4. problemstilling:

”Vurder i hvor høj grad, de kan integreres i det amerikanske samfund”

Kodeord: Vurder (spansk og engelsk)

Som det sidste bliver du bedt om at lave en vurdering. Her skal du

bruge arbejdet, du har lavet i dit projekt til at sige, hvad du selv mener

om emnet:

Ud fra alt det du har fundet frem til, hvordan vurderer du så, at illegale

indvandrere kan integreres i det amerikanske samfund?

Det er her vigtigt, at du meget præcist angiver, hvilke kriterier du

lægger til grund for din vurdering. Det er altså ikke nok bare at sige:

”fordi jeg synes…”. Kriterierne lægger du bedst ved at pege tilbage på

de ting, du har fundet frem til i problemstilling 1,2 og 3. Hvis du f.eks.

har arbejdet med en artikel, der talte om muligheden for vellykket

30

integration, kan du tage udgangspunkt i den, og erklære dig enig eller

uenig. På den måde kæder du din vurdering sammen med det arbejde,

du allerede har lavet.

Opgaveformulering i matematik og biologi

Vi tager udgangspunkt i nedenstående opgaveformulering i biologi og

matematik. Det er en typisk opgave, hvor man kigger på en

matematisk model for et fænomen – her i biologi - men det kunne

også være f.eks. samfundsfag eller international økonomi. Vi har selv

nummereret problemstillingerne.

Fag: Matematik-Biologi

Område: Epidemimodeller

Der ønskes en redegørelse for HIV virus med fokus på de aspekter af

dens biologi, der er relevante i epidemisammenhæng. (1)

Endvidere ønskes en gennemgang af den matematiske model SIR for

epidemier med smitsomme sygdomme (2) samt en analyse for

selvvalgt datamateriale for HIV (3).

Diskutér om det billede SIR modellen tegner af en HIV-epidemi er

realistisk. (4)

Kilde:

www.emu.dk/gym/fag/ma/undervisningsministeriet/studieretningsprojekt/SRP_mat_

2009-2010_fag-titel-opgave.xls

Opgaveformuleringen har fire problemstillinger, som følger de

taksonomiske niveauer og indeholder fire kodeord:

Redegørelse

Gennemgang af (Redegørelse)

Analyse

Diskussion

1. problemstilling

”Der ønskes en redegørelse for HIV virus med fokus på de aspekter af

dens biologi, der er relevante i epidemisammenhæng.”

Kodeord: Redegørelse (biologi)

Først skal du generelt beskrive, hvad HIV er og så derefter gå i dybden

med de aspekter, der er relevante i en epidemisammenhæng. Her er

det din opgave at finde nogle kilder/lærebøger, der omhandler HIV.

Derudover kan du f.eks. også kigge på den engelske Wikipedia-artikel

om HIV, hvor der er mange referencer til artikler, som bl.a. beskriver

noget om, hvordan HIV smitter. I det her tilfælde kan det måske give

mening at referere til nogle videnskabelige artikler, som har beregnet

risiko for de forskellige former for smitteoverførsler. Her er det dog en

god idé at tjekke med din lærer, at du har forstået artiklens resultater

korrekt. Print abstractet eller summaryet af de relevante artikler, og vis

dem til din lærer.

31

2. problemstilling

”Endvidere ønskes en gennemgang af den matematiske model SIR for

epidemier med smitsomme sygdomme”

Kodeord: Gennemgang af (matematik)

Her ønskes der en gennemgang af (redegørelse) den matematiske SIR

model. Her vil du sikkert have en eller flere bøger om emnet, som du

skal tage udgangspunkt i. Du skal beskrive, hvad en SIR model er,

hvordan den passer ind i en modellering af smitsomme sygdomme, og

derefter skal du på matematisk vis udlede de vigtige resultater i

modellen. Her skal du også have problemstilling 3 i baghovedet. Du

skal sørge for at udlede de resultater, der gør, at du i næste

problemstilling kan lave prognoser (løsningskurver) ud fra SIR

modellen, som du kan sammenligne med rigtige data.

3. problemstilling

”samt en analyse for selvvalgt datamateriale for HIV”

Kodeord: Analyse (Biologi og matematik)

I dette afsnit skal du finde noget datamateriale for antallet af HIV-

smittede. Det kan f.eks. være i en bestemt region og smittet på en

bestemt måde. Her kan din biologivejleder helt sikkert give dig nogle

idéer til, hvor du skal kigge henne. Du skal nu sammenligne disse data,

med de prognoser SIR modellen giver, og kommentere på eventuelle

ligheder og forskelle.

4. problemstilling

”Diskutér om det billede SIR modellen tegner af en HIV-epidemi er

realistisk.”

Kodeord: Diskutér (Biologi og matematik)

Du skal til sidst nu ud fra dine resultater i 3. problemstilling vurdere SIR

modellen: Hvad er realistisk, og hvad er urealistisk ved modellen?

Endelig er det også oplagt at behandle spørgsmålet, om hvor vidt

modellen kan gøres bedre, hvis man justerer lidt på den.

Afsluttende gode råd til at læse og forstå

din opgaveformulering

Undersøg opgaveformuleringen, og find kodeord af typen:

Redegør

Undersøg

Analysér

Diskuter

Vurder, osv.

Brug skemaet med kodeordene og fagenes arbejdsmetoder

ovenover til at finde ud af, hvad der helt nøjagtigt kræves af dig og

gør netop dét. Tal desuden med din vejleder om, hvordan de

forskellige krav vægtes inden for det fag, du har valgt, inden du går

i gang med at skrive. Med andre ord: når du har lavet en analyse

magen til den, som er lavet i de tre eksempler ovenfor, så vend

32

den lige med din vejleder, og hør om han/hun er enig. Som noget

nyt er det også tilladt at have kontakt med dine vejledere under

selve skriveperioden, og netop muligheden for at få afklaring om

din opgaveformulering, er noget, du skal benytte dig af. Rådet i

den forbindelse er: Kontakt dine vejledere, når du har analyseret

din opgaveformulering og få bekræftet, at du er på rette spor.

33

Kapitel 4

SRP’ens dele

Der er visse krav til, hvad et Studieretningsprojekt skal indeholde, og

hvor de forskellige elementer skal placeres. Dette afsnit vil føre dig

skridt for skridt igennem alle de afsnit, dit projekt skal have med, og

hvad de skal indeholde.

Projektet skal bestå af følgende dele (afsnittene i parentes skal ikke

altid være med):

Titelblad med opgaveformulering

(Forside)

Abstract

Indholdsfortegnelse

(Forord)

Indledning

(Metodeafsnit)

(Kildekritikafsnit)

Hovedafsnit – projektets krop

Konklusion eller opsamling

(Perspektivering)

Litteraturliste

(Bilag)

I det følgende vil de enkelte punkter blive gennemgået hver for sig.

Titelblad

Allerførst indsættes titelbladet, som skolen udleverer til dig, og hvorpå

der står navn, fag, klasse, vejledere og evt. emne.

Forside

VALGFRIT

Forsiden kan rumme følgende oplysninger:

Område

Opgavetitel

Fag

Niveau

Afleveringsdato

Elevens, vejledernes og skolens navn.

Forsiden kan desuden indeholde en illustration, men det er ikke noget

krav.

34

Abstract/resumé

Et abstract er et kort resumé (150-200 ord) af dit færdige projekt

skrevet på engelsk. Formålet er kort at beskrive, hvad projektet går ud

på, og hvordan det er blevet til. Resuméer anvendes i

universitetsverdenen til, at man hurtigt kan danne sig et overblik over

mange projekter på kort tid og derved finde lige præcis den

information, man skal bruge (derfor skal abstract skrives på engelsk).

Hvis du har skrevet resuméet rigtigt, vil det give din læser et præcist

overblik over netop dit projekt.

Selv om resuméet er placeret forrest, skriver du det som det

allersidste. Du skal jo have skrevet opgaven, før du give læseren lave

det samlede overblik!

Selvom abstractet blot er et kort resumé, bør du dog afsætte god tid til

at skrive det, da det faktisk kan være ret svært at skrive.

Der er fire hovedpunkter, du skal informere din læser om i resuméet:

1. Formål/problemstillinger

Hvilke problemstillinger arbejdes der med?

Hvad er formålet med opgaven?

Gode sætninger:

This paper examines…

This study tests…

This project investigates…

This project looks at…

2. Metode/fremgangsmåde

Hvad gjorde du, og hvordan gjorde du det?

Hvad gjorde du helt præcist for at komme frem til dine resultater?

(F.eks. analyserede en roman og tre digte, udførte to eksperimenter,

interviewede sytten studerende).

Gode sætninger:

Through an analysis of…

By examining various factors such as…

Through looking at three novels and two…

3. Konklusioner

Hvad viser undersøgelserne?

Ud fra det forrige punkt skal du skrive, hvad din undersøgelse/analyse

så viser?

Gode sætninger:

The study indicates that…

The results are…

Through the experiment it is observed that…

Based on the two points the paper shows that…

The research points to…

There is a significant relationship between…

The results show that in 90 % of the cases…

It is shown that Paul Auster is strongly influenced by…

The study pointed to coherence between…

35

Gode råd

Skriv i passiv

Dvs. undgå ord som ”jeg” og ”vi”

Rigtigt: “The study investigates the occurrence of…”

Forkert: “I will try and investigate the occurrence of…”

Skriv i nutid

Rigtigt: “This research is concerned with…”

Forkert: “This research was concerned with…”

Variér dit sprog

Husk, dette er det første, din læser støder på i din opgave, og hvis du

ved lidt om førstehåndsindtryk så ved du, det kan være altafgørende.

Derfor skal du benytte en ordbog og en synonymordbog og forsøge

ikke at bruge de samme sætninger og ord igen og igen. Har du lige sagt

”because…” kan du måske senere bruge sætningen ”the reason why…”

i stedet for ”because”. Altså pas på ikke at gentage de samme ord igen

og igen. På den måde sørger du for, at dit abstract ikke bliver for

kedeligt for din læser.

Undgå at oversætte ting direkte fra din opgave og derefter indsætte

dem i dit abstract. Se abstract som noget selvstændigt i projektet, lige

som hvis du skulle skrive en indledning, eller et analyseafsnit. Se det

som noget, du bruger tid på at skrive, og ikke som noget, der lige skal

laves i sidste øjeblik.

Skriv korrekt engelsk

Abstractet er noget af det første, dine vejledere læser, og det giver et

godt førstehåndsindtryk, at det er skrevet på et korrekt engelsk. Derfor

skal du sørge for at læse grundig korrektur på det. Hvis du ikke er så

stærk i engelsk, kan du evt. få en kammerat med engelsk på A-niveau

eller andre, du kender med gode engelskkundskaber, til at læse det

igennem.

Eksempel på abstract

Sætningerne, der er understreget i eksemplet, passer til de tre punkter

nævnt tidligere:

Formål/problemstilling

Metode/fremgangsmåde

Konklusioner.

Engelsk/historie

Emne: Den Store Depression

This paper examines how John Steinbeck's novel The Grapes of

Wrath and James Agee's Let Us Now Praise Famous Men depict the

lives of tenant farmers during The Great American Depression. The

focus will be on whether the reality depicted in the novel and the

pictures is similar to the reality of the actual 1930's America.

Through an analysis of Tom Joad, the main character in The Grapes

of Wrath and the photographs by James Agee, the different aspects

of the harsh lives of the American frontier men and women are

discussed. Furthermore, the US of the 1930’s is described by various

36

historical sources and related to Tom’s situation, as well as to that of

his family. Parallels are drawn to the photographs from Let Us Now

Praise Famous Men. Based on the analysis of the two books and a

comparison with the America of the 1930s, the paper shows that the

two novels deal realistically and trustworthy with the Great

Depression seen from the regular tenant farmers’ point of view.

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelsen er en service for dine læsere. Det er derfor

vigtigt, at den fremtræder i et tydeligt og velovervejet layout. Skriv

overskrifter i venstre side og sidetal ude til højre.

Tip: Indholdsfortegnelsen kan laves automatisk i Word. Se kapitel 7 for

hvordan dette gøres.

Forord

DER SKAL VÆRE EN GOD GRUND TIL AT HAVE ET FORORD MED

Forordet er ikke et obligatorisk afsnit i denne sammenhæng, men har

du fået meget støtte eller vejledning under forløbet, kan det være ok

at tage det med. Et forord rummer oplysninger, som går lidt uden for

selve projektets opgaveformulering. Det kan f.eks. fortælle om, i

hvilken sammenhæng projektet er blevet til, eller i hvilken

sammenhæng du har tænkt dig, det kan anvendes. Desuden anvender

man forordet til at takke forskellige enkeltpersoner og institutioner,

som har hjulpet med råd og vejledning (det vil nok være lidt for meget

af det gode, hvis dit projekt begynder med en tak til vejlederne). Tænk

derfor forordet som ekstra lir – men pas på ikke at misbruge det - der

skal være en grund til, du har det med.

Indledning

Indledningen er vigtig at bruge tid og energi på, idet det er her, du

skaber læserens forventninger til projektet. Det overordnede mål med

din indledning er, at læseren skal få en klar fornemmelse for, hvorfor

du skriver projektet, hvad du vil gøre og hvordan.

En god indledning skal dermed opfylde tre ting. Den skal:

1. Præsentere dit emne og hovedtrækkene i din

opgaveformulering

2. Give læseren lyst til at læse opgaven

3. Give et overblik over, hvordan opgaven er bygget op – altså

fungere som en slags læservejledning

Du kan opfylde alle tre krav ved at bruge følgende model til opbygning

af din indledning:

1. Introduktion til emnet

2. Præsentation af målet med opgaven

3. Overblik

NB: Du skal ikke forvente, at du kan skrive den endelige indledning i

første hug. Det er helt normalt at skrive indledningen om mindst et par

gange. Det er også en god ide at rette indledningen til som det sidste,

hvor opgaven er færdigskrevet og her kontrollere, om du besvarer alle

de ting i din opgave, som du har lagt op til i din indledning.

37

1. Introduktion til emnet

En god måde at starte din indledning er ved at bruge en

tragtindledning, der går fra noget generelt til noget konkret. Det

generelle kunne være emnet, du arbejder med set i et større

perspektiv, en opridsning af relevante historiske begivenheder, der

knytter sig til dit emne eller områder i nutiden, hvor dit emne spiller en

rolle. Herefter nærmer du dig langsomt dit fokus og dine

problemstillinger.

Nu er det jo delvist din lærer, der bestemmer dine problemstillinger, så

det er din opgave at lave en introduktion, der passer til netop dine

problemstillinger.

Vi vil nu lave et eksempel på en indledning, hvor vi tager udgangspunkt

i følgende opgaveformulering:

Fag: Samf A og His A

Område: Amerikansk sikkerhedspolitik

”Redegør for hvad en supermagt er og for hovedfaserne i den

amerikanske sikkerhedspolitik fra 1945 til i dag.

Analysér de styrende elementer under Bush administrationen i forhold

til sikkerhedspolitikken med inddragelse af krigen i Afghanistan.

Med udgangspunkt i artiklen ”B.O. bør ikke gøre op med Bush-

doktrinen” sammenlignes og diskuteres Bushs og Obamas

sikkerhedspolitik.

Vurder USA's position som supermagt i fremtiden.”

I dette tilfælde, hvor emnet handler om USA’s udenrigspolitik fra 1945

til i dag og landet som supermagt, kunne det generelle være en

opridsning af historiske begivenheder med tilknytning til emnet:

Eksempel:

”(Generelt) USA er igennem en periode på 100 år gået fra at være et

isolationistisk land til at være verdens eneste supermagt.

Kendetegnende for USA i den første halvdel af det 20. århundrede var,

at republikken forholdt sig meget defensivt i internationale

anliggender. (På vej mod emnet) Først med overraskelsesangrebet på

Pearl Harbour i 1941 handlede USA offensivt på den internationale

scene.”

38

Ved at lave indledningen på denne måde er læseren så småt blevet

introduceret til, hvad dine problemstillinger handler om, og nu skulle

læseren gerne tænke:

”Det er sørme et spændende emne. Det må jeg hellere kigge

nærmere på.”

NB: Husk at det generelle skal have en relevans for dit emne og dine

problemstillinger, så dette kræver nøje udvælgelse.

2. Præsentér målet med opgaven

Efter det generelle i din tragtindledning skal det konkrete så komme -

nemlig dit fokus. Hvordan knytter din opgaveformulering sig til det

generelle i tragtindledningen? Dette er med andre ord de overvejelser,

der ligger bag din emneafgrænsning og din forståelse af

opgaveformuleringen. Her skal du motivere din læser til at læse netop

dit projekt. Du skal have formidlet, hvorfor dit projekt er så vigtigt og

nødvendigt, at læseren skal afsætte en halv time i selskab med det.

Bemærk: Du skal ikke skrive din opgaveformulering direkte af. Du skal

kun introducere de store træk samt målet med opgaven – hvilket ofte

ligger i vurderingen.

Eksempel:

”Men hvordan ser situationen ud i dag i år 2012, og hvordan vil

verdensordenen udvikle sig inden for en periode på omtrent 10 år ud i

fremtiden? Vil USA være i stand til at holde sin position som verdens

eneste supermagt? Dette vil blive diskuteret i følgende opgave, hvor

en historisk gennemgang tjener til en forståelse af den udvikling,

republikken har gennemgået for at komme til det stadie, den er på i

dag.”

Her startes med at stille et spørgsmål, hvilket er et sprogligt trick til

at vække læserens interesse. Dette spørgsmål introducerer også

opgavens mål. Tænk på redegørelse og analysen som forarbejde til

det, det egentlig handler om: Vil USA være en supermagt i

fremtiden?

Nu skulle læseren gerne tænke:

”Ja, selvfølgelig skal det da undersøges nærmere.”

Når du har konkretiseret dit projekt, skal du give læseren et overblik

over opgaven.

3. Skab overblik

Sidste del af indledningen skal ridse op, hvad dit projekt indeholder og

skal nærmest være din indholdsfortegnelse i ord (kun de overordnede

afsnit skal nævnes). Her benytter du kodeordene (redegør, analysér,

vurder osv.), som du har fundet frem til i din analyse af din

opgaveformulering til at være det, der styrer præsentationen.

På denne måde får du helt fra starten demonstreret over for din læser,

at du har forstået problemstillingerne i din opgaveformulering, og at

du har en klar plan for, hvordan du vil besvare den.

Eksempel:

”I det følgende vil […] blive undersøgt vha. af en grundig redegørelse

for […], herefter vil opgaven fokusere på […] og give en grundig

indføring i hvorfor […]. Derudover vil opgaven analysere

39

omstændighederne omkring […] og slutteligt vil der blive konkluderet

på […], med en vurdering om […]”

Nu skulle læseren gerne tænke:

”Ok, så det er rækkefølgen og måden, det skal undersøges på.

Lad mig komme så komme i gang.”

NB: Projekter, som bliver skrevet i professionelle sammenhænge, vil

være udarbejdet sådan, at den travle læser vil kunne danne sig et

indtryk af projektet blot ved at læse indledning og konklusion, samt

ved hurtigt at løbe indholdsfortegnelsen igennem. Sådan kan du også

tænke det i forhold til dit studieretningsprojekt.

Metodeafsnit

SKAL KUN MED I FÅ OPGAVER INDEN FOR BESTEMTE FAG

I nogle opgavetyper er det nødvendigt med en redegørelse for, hvilke

metoder, du vil benytte dig af. Om du skal have et metodeafsnit eller

ej afhænger i langt de fleste tilfælde af, hvilke fag du arbejder med.

Hvis metoden/metoderne, du skal bruge til at løse problemstillingerne,

er givet på forhånd, hvilket er tilfældet i langt de fleste fag, skal der

ikke være et metodeafsnit.

Dette gælder som regel for de humanistiske fag (analyse og

fortolkning) og de naturvidenskabelige fag.

I visse fag hvor en problemstilling lægger op til, at du selv skal beslutte

hvilke metoder/modeller, du skal bruge, skal du inkludere et

metodeafsnit, hvori du ganske kort beskriver, hvordan du har tænkt

dig at gå til problemstillingen.

Dette kunne f.eks. være i samfundsfag eller psykologi, hvor du bliver

bedt om at:

undersøge hvordan identitetsdannelsen forløber for unge i det

senmoderne samfund med særligt henblik på at afdække, hvorfor nogle

udvikler personlighedsforstyrrelser.

Her kan du gå til problemet på flere måder, f.eks. interviews,

spørgeskemaer, artikler mv., og du skal i metodeafsnittet så skrive,

hvad du vil gøre.

Et andet eksempel er i afsætning, hvor du bliver bedt om at analysere

en virksomheds konkurrencesituation. Dette kan gøres på flere

forskellige måder, f.eks. ved Porter's Five Forces,

Konkurrencetragtmodellen og/eller Skydeskivemodellen. I

metodeafsnittet skal du altså fortælle, hvilke modeller du bruger i

analysen.

Det er svært at komme med nogle præcise retningslinjer, for hvornår

du skal have et metodeafsnit med, men det er ret sjældent relevant i

SRP-regi. Er du i tvivl, så kontakt dine vejledere.

Husk metodekritik

Har du et metodeafsnit med i opgaven, og gør du dermed et bestemt

metodevalg, viser det stort overblik at lave kritik af metoden efter

afsnittet i hoveddelen, hvor metoden er anvendt.

Du kan stille dig selv spørgsmålene:

40

Hvilke fordele har metoden/modellen?

Hvilke begrænsninger har metoden/modellen?

Hvilke andre metoder/modeller kunne bruges til at løse

problemet?

Hovedafsnit – projektets krop

Hovedafsnittet er substansen af dit projekt. Her skal de dele, du fik

analyseret dig frem til i forhold til opgaveformuleringen, udfoldes, og

du skal svare på de spørgsmål, som opgaveformuleringen stillede. Du

skal dele hoveddelen op i nogle afsnit, som hver behandler sin del af

den overordnede opgave.

Din opgaveformulering vil lægge op til, hvordan denne opdeling kan

laves (et hovedafsnit pr. problemstilling) og i hvilken rækkefølge, de

enkelte afsnit skal komme.

Mener du, at du kan lave denne opdeling og rækkefølge mere

hensigtsmæssig, bør du tale med dine vejledere omkring dette.

Uanset fag er det vigtigt, at der er en tydelig fremdrift i besvarelsens

hoveddel. Det betyder, at din fremstilling skal bevæge sig fra noget

relativt konkret og basalt (redegørende) til noget mere overordnet og

selvstændighedskrævende

(analyserende/fortolkende/perspektiverende/vurderende). Man kan

se det lidt som, at fremdriften i besvarelsen skal være fra et første

niveau, hvor stoffet gengives eller sammenfattes via et andet niveau,

hvor stoffet analyseres og fortolkes til et tredje niveau, hvor stoffet

mere selvstændigt perspektiveres og vurderes. Dette vil også typisk

være måden, hvorpå din opgaveformulering er formuleret.

Det er vigtigt at arbejde med at holde en rød tråd i hovedafsnittet.

Dels skal du sikre, at afsnittene hver især besvarer problemstillingen og

dels skal afsnittene passe ind i hinanden, så der kommer et flow i

opgaven. Du kan tænke på opgaven som en række dominobrikker: Hvis

to brikker står for langt fra hinanden, bliver den næste i rækken ikke

væltet, når den første vælter. Hvis de derimod står i perfekt afstand til

hinanden, vil de alle vælte i et jævnt og smukt flow. Husk

dominobrikkerne mens du skriver – har de mulighed for at vælte i et

sammenhængende flow?

I forhold til hvor meget hvert afsnit i hoveddelen skal fylde, kan man

generelt sige, at de dele af opgaven, som bygger mest på dit

selvstændige arbejde, er dem, der bør fylde mest. Det vil altså sige at

analyse, diskussioner, vurderinger og konklusioner, skal fylde

væsentligt mere end redegørelser og beskrivelser.

41

I forhold til, hvor meget hovedafsnittet skal fylde i forhold til hele

opgaven, kan du sammenligne din opgave med en fisk:

Hovedet består af indledning og evt. metode/historiske afsnit

Hovedafsnittene er kroppen

Konklusion og alt, hvad der kommer derefter, er halen (minus

bilag).

På den måde kan opgaven siges at følge fiskens ”figur”. Du starter i det

smalle ved at slå opgaveformuleringen og emnet an, derefter udbreder

du indholdet i hoveddelen og til slut snævrer du dine iagttagelser ind

til en samlet konklusion. Fiskens ”hale” er en mulighed for igen at

brede opgaven ud ved at lave et perspektiverende og dermed

udvidende afsnit, der åbner op for flere perspektiver, til allersidst.

Delkonklusioner

Om du vil benytte dig af delkonklusioner eller ej afhænger lidt af

projektets sværhedsgrad og dit eget temperament. Delkonklusioner er

en måde at holde din læser i hånden på og løbende fortælle

ham/hende, hvor du er kommet til i din argumentation. I nogle

opgaver gør dette sig godt, mens det i andre virker overflødigt og

fjollet. Det gode ved delkonklusioner er, at du hele tiden viser din

læser, at der er fremdrift og en rød tråd i din opgave. På den anden

side kan man kan jo også sige, at hvis du bliver nødt til at fortælle din

læser, hvor du er kommet til hele tiden, er det måske, fordi din opgave

ikke er skrevet klart nok.

Delkonklusioner er ofte noget, man benytter i større opgaver som

specialer og andre længere afhandlinger, og derfor også sjældent

noget, der er nødvendigt i opgaver på tyve sider. Rådet er derfor: tænk

dig om, inden du begynder at anvende delkonklusioner. Prøv i stedet

at skrive din argumentation klar og forståelig og vigtigst af alt simpel.

Husk akronymet KISS, som er benyttet inden for

kommunikationsbranchen: ”Keep it simple, stupid.”

(Læs mere om formidling i kapitel 6).

NB: Som et led i din arbejdsproces kan delkonklusioner være gode at

have med. Delkonklusionerne sørger for, at du hver gang, du har

skrevet et afsnit, aktivt skal tage stilling til, hvor du er i din

argumentation, og hvad du mangler for at besvare problemstillingerne

i opgaveformuleringen - Du kan jo altid tage dem ud af opgaven

bagefter.

42

Kildekritikafsnit

SKAL KUN MED I NOGLE OPGAVER HVOR FAGET HISTORIE INDGÅR

I nogle opgaver hvor historie indgår som fag, kan et afsnit om dine

kilder og den kildekritik, du har lavet på dem, være relevant (se

histories arbejdsmetode i bilaget). Om du vælger at beskrive kilder af

særlig karakter i hoveddelen af dit SRP, eller om du trækker det hen i

et særskilt afsnit afhænger af flere ting.

Kildekritikken skal kun have sit eget metodeafsnit, hvis du

benytter dig af kilder, som har tendens (en hensigt), f.eks.

førstehåndskilder, der er præget af subjektive tilkendegivelser

(dagbøger, personlige breve, taler osv.).

Kildekritikken skal kun nævnes i et kildekritikafsnit, hvis den

har haft væsentlig betydning for dit arbejde med kilderne.

Kildekritikken bør kun have sit eget afsnit, hvis der er tale om

flere kilder end én. Hvis der kun er tale om kildekritik af én

kilde, laves kildekritikken umiddelbart inden eller efter kilden

inddrages.

Hvis du ”kun” benytter andre historikeres fremstillinger

(bøger), behøver du ikke nævne kildekritik overhovedet, og et

kildekritikafsnit er derfor irrelevant.

I ”rene” historieopgaver, vil dette afsnit typisk være at finde lige efter

indledningen. I SRP, hvor der typisk også vil være en form for

analyseafsnit i det andet fag, mener vi dog at det er mest praktisk at

placere enten før det afsnit, hvor du skal arbejde med kilderne eller

lige efter.

Du kan med fordel drøfte med din historievejleder, om du bør

medtage et sådan afsnit, og hvor det i givet fald skal placeres henne.

Konklusion

Konklusionen skal være en opsamling og en præcisering af de

resultater, du er nået frem til i dit hovedafsnit. Konklusionen må altså

aldrig rumme helt nye synspunkter eller resultater, som ikke på en

eller anden måde har været omtalt tidligere i opgaven.

Konklusionen er det sted, hvor læseren skal kunne finde svarene på din

opgaveformulerings spørgsmål/problemstillinger, hvis det er muligt at

give sådanne. Din opgave skal altid være skrevet sådan, at man ved at

læse indledningen og konklusionen, kan få et rimeligt indblik i, hvad

den går ud på. Med andre ord skal din konklusion og din indledning

hænge sammen, og det er derfor vigtigt, at du sammenskriver de to

som noget af det sidste. Tænk det lidt som et matematisk regnestykke,

hvor indledningen er problemet, hoveddelen er udregningerne og

konklusionen er facit. I regnestykket hænger facit og problem også

altid sammen, og hver for sig giver de ingen mening.

NB: En udtalelse af typen: "Jeg synes, det har været sjovt at arbejde

med emnet, og jeg har lært en masse" hører ikke hjemme i en

konklusion!

Perspektivering

VALGFRIT

Selvom du ikke er blevet bedt om at lave en vurdering /perspektivering

i din opgaveformulering, kan det i nogle tilfælde fungere som en ekstra

43

lækkerbisken at tilføje en perspektivering som forlængende afsnit til

konklusionen.

I perspektiveringen beskriver og vurderer du de dragne konklusioner i

en større helhed. Dette kan være i forhold til fremtiden eller

relaterede emner, f.eks.: den tidsperiode, opgaven omhandler, andre

undersøgelser magen til dine eller historisk/samfundsmæssige

strømninger etc.

Litteraturliste

Litteraturlisten er et meget vigtigt afsnit, idet det er her, dine lærere

rent praktisk kan se, hvor din viden stammer fra. En manglende

litteraturliste vil få selv et ellers godt Studieretningsprojekt til at

bevæge sig under dumpegrænsen.

De kilder, der skal fremgå af din litteraturliste, er dem, du har brugt i

dit projekt, altså alle de kilder, der har været medvirkende til dit

færdige produkt.

Der skelnes ikke imellem primær- og sekundærlitteratur. Dvs. at der

godt kan stå kilder i din litteraturliste, som du ikke direkte refererer til i

dit projekt, men som har været med til at give dig det store billede,

som du præsenterer i dit projekt. Dette er der dog ikke enighed om

alle steder, så forhør lige dine lærere om dette, inden du laver din

litteraturliste.

Husk: Da der i Studieretningsprojektet ikke skelnes imellem primær-

og sekundærlitteratur, skal du ikke inddele din litteraturliste efter det.

Hvordan de enkelte værker rent praktisk opskrives i litteraturlisten

findes der flere forskellige traditioner for. Fælles for disse er dog, at

der skal være nok information til entydigt at kunne finde frem til

kilden.

Hvis du skriver i Word og har mange kilder, er den letteste måde at

lave en litteraturliste ved at bruge Words indbyggede værktøj. Læs

mere herom i afsnittet Automatisk litteraturliste (bibliografi) i kapitel

7.

Alternativt findes der på dette link et gratis værktøj:

”LitteraturlisteAutomat” til at lave litteraturhenvisninger.

Vil du gerne lave din litteraturliste i hånden, finder du herunder

eksempler på, hvordan vi mener, du kan medtage de mest almindelige

typer af værker i en litteraturliste.

Når du laver din litteraturliste, bør du ikke dele den op efter type,

f.eks. bøger, artikler mv., men opstille værkerne i alfabetisk

rækkefølge.

Eksempler på litteraturhenvisninger for forskellige

typer kilder

Bøger

En bog skrevet af en forfatter:

Hansen, Vibeke. Bevæbnet til tænderne. 1. udgave. Gyldendal, 1995.

En bog med to forfattere:

Mathiassen, Søren og Svend-Aage Nielsen. Born in the USA. 2. udgave.

Futurum, 1984.

44

En bog skrevet af flere end to forfattere:

Jessen, Keld B. m.fl. Romantik og realisme. 1. udgave. Systime, 1984.

En tekst i en antologi eller tekstsamling:

Brandt, Per Aage. ”O at være et subjekt”. Analyser af moderne dansk

lyrik 1. 2. udgave. Borgen, 1976. pp. 88-103.

En bog i oversættelse:

Pound, Ezra. ABC for læsere. Overs. af Jørgen Sonne. 1. udgave. Arena,

1960.

Et værk i flere bind:

Russell, Bertrand. Vestens Filosofi. 3. udgave. Munksgaard, 1962. Bd. 2.

Artikler

En artikel i en avis:

Nørgaard, Henry. ”Einstein får atter ret.” Politiken, 11. september

1995, 1. sektion, p. 6.

En artikel i et blad eller tidsskrift:

Vestergaard, Klaus. ”Livet for en normal gris.” Samvirke, august 1992,

pp. 30-33.

En artikel i et videnskabeligt tidsskrift:

Culler, Jonathan. ”Beyond Interpretation: The Prospects of

Contemporary Criticism.” Comparative Literature 28, 1976, pp. 244-

256.

Internetmateriale

En artikel fra en side med specifik forfatter:

Henderson, David R. ”Does War Make Presidents Great?”

AntiWar.com, 19. februar 2007,

http://antiwar.com/henderson/?articleid=10545 (dato: 27.9.2011)

En artikel fra en side uden specifik forfatter:

Journalism.org. ”The Debate Effect, How the Press Covered the Pivotal

Period”. 27. oktober 2004, http://www.journalism.org/node/163.

(dato: 30.9.2011)

En statistik eller tabel

National Center for Education Statistics. Digest of Education Statistics

2005, http://nces.ed.gov/programs/digest/2005menu_tables.asp

(dato: 29.9.2011)

NB: Sæt altid dato på i parentes for, hvornår du har benyttet

hjemmesiden.

Film

Eksempel:

Mendes, Sam. American Beauty. Miramax, 1999.

Billeder

Eksempel:

Munch, Edvard. Skriget. 1893. Kilde: Gombrich, E.H.: Kunstens historie.

5. udgave. Gyldendal, 1999, p. 565.

Musik

Eksempel:

Kashmir. Mom in Love, Daddy in Space. The Good Life. Sony, 1999.

45

Tip: Gem en kopi af internetartikler

For bøger og traditionelle avisartikler findes der officielle steder (f.eks.

Statsbiblioteket i Aarhus), som gemmer en kopi af alt, der bliver

skrevet og udgivet. Tilsvarende gælder ikke for artikler, som kun bliver

udgivet på nettet. Derfor er det en god idé at gemme en kopi af de

internetartikler, du anvender som kilde, idet de kan skifte adresse eller

være helt væk i morgen. Det er ikke et krav at vedhæfte dem som bilag

til Studieretningsprojektet, men gem dem på din computer. Så kan du

altid finde dem frem, hvis vejlederne eller censoren skulle have nogle

spørgsmål dertil.

En let måde at gemme internetsider på er ved at ”printe” dem til pdf-

filer.

Hvis du bruger Google Chrome browseren, kan du gemme siden ved at

vælge funktionen ”Udskriv” og så vælge ”Gem som PDF” under

destinationer.

Alternativt kan du installere en PDF-printer, f.eks. PrimoPDF, som er et

gratis program. Installer programmet -> Print som normalt -> Vælg

PrimoPDF som printer -> Vælg et sted at gemme filen og vælg filnavn –

f.eks. bilag1.pdf).

Bilag

VALGFRIT

I eventuelle bilag kan du medtage oplysninger, som du mener, det kan

være praktisk for læseren at have ved hånden.

Som hovedregel skal opgaven i det store hele kunne læses og forstås

også uden bilagene. De er en service for den særligt interesserede

læser.

Bilag kan eksempelvis være dokumentation, der ville tynge

unødvendigt i fremstillingen, f.eks. store billeder, tabeller,

udregninger, opsummeringer, artikler fra hjemmesider eller andet.

Bilagene nummereres (Bilag 1, Bilag 2, ...) og placeres efter

litteraturlisten. Bilagene skal medtages i indholdsfortegnelsen. Nogle

gange skal de modeller, du har arbejdet med i dit projekt, indgå som

bilag. Er du i tvivl, så tal med dine vejledere.

Underskrift

Det samlede antal sider i besvarelsen (inkl. bilagssider) angives på

sidste side efterfulgt af din underskrift og dato, medmindre disse

oplysninger skal skrives på den forside, du har fået udleveret sammen

med din opgaveformulering. (Da disse krav er forskellige fra skole til

skole, er det svært at give det endelige svar, så er du i tvivl, så spørg

dine vejledere).

46

Kapitel 5

Før du begynder at skrive

”Skjul ikke dine evner. De er givet for at blive brugt.

Til hvad nytte er et solur i skyggen?”

Benjamin Franklin

Inden du begynder at skrive løs, er der lige et par ting mere, der skal på

plads. Et stort projekt som Studieretningsprojektet kræver planlægning

for at blive godt. Bare tænk på, hvor svært det kan være at få en rød

tråd i sin danske stil, og den er ofte kun tre sider lang. Her er altså tale

om typisk ca. tyve sider (Htx ca. ti sider), og der skal derfor en del

planlægning til for, at skriveprocessen kommer til at forløbe glat og

flydende. Denne planlægning vil også gøre, at projektet bliver meget

mere overskueligt og spiseligt.

Vejledning under forløbet

Hvis du har været igennem arbejdsmetoderne, kigget på dit fags

arbejdsmetoder i bilaget og har analyseret din opgaveformulering,

men stadig ikke føler, du har helt styr på, hvad der forventes af dig,

tager du kontakt til din vejleder. Også selvom du føler, du har styr på

opgaveformuleringen, kan det være en god ide at få bekræftet dette af

dine vejledere. Vejledning er som noget nyt ikke noget, der kun

foregår inden skriveugerne, men også noget, der foregår under. Det vil

sige, at sidder du med spørgsmål i selve skriveprocessen, må du gerne

tage kontakt til dine vejledere og spørge, om de kan hjælpe dig. Der er

dog begrænsninger på, hvordan vejledningen fungerer i skriveugerne,

og der er derfor nogle ting, du skal være klar over.

Der skal være en klar adskillelse mellem din lærers rolle som

vejleder og bedømmer. Dvs. at din lærer ikke må kommentere

på væsentlige dele af besvarelsen, så forvent ikke hurtige svar

og lette løsninger.

Vejledningens funktion er at hjælpe dig til, at du selv kan

komme videre. Dvs. hjælp til selvhjælp.

Vejledningen fokuserer hovedsageligt på disse områder:

Forståelse af opgaveformuleringen

Vægtning og anvendelse af de to fag

Afgrænsede faglige problemstillinger

NB: Du står selv for kontakten til din lærer, og det er derfor en god idé

fra starten at aftale, hvordan denne kontakt skal foregå. Skal I aftale

47

nogen faste dage og tidsrum, hvor du må tage kontakt? Skal kontakten

foregå over internettet, telefonen eller personligt?

Lav en arbejdsplan

Nu er du sådan set klar til at kaste dig over den indsamlede litteratur

og opgaveformuleringen, men stop lige op et øjeblik og tænk over en

arbejdsplan. Det er højst sandsynligt første gang, at du skal arbejde så

målrettet med et større projekt over længere tid, og det er derfor en

rigtig god idé at planlægge arbejdet. Lav derfor en realistisk plan for de

to uger, hvor du også finder tid til andre ting, som vil give dig energi og

overskud til at lave et fantastisk projekt. De ting, du bør finde tid til ud

over det projekt kan bl.a. være:

Fritidsinteresser (motion skal der til)

Venner (hygge skal der til)

Evt. kæresten (kærlighed skal der til)

Evt. fritidsarbejde (penge skal der måske til)

Idet du selv skal administrere din tid, er et skema en god måde at

sørge for, at du på en fornuftig måde får læst og skrevet det, du skal

hver dag. I din plan er det en god idé at sætte et mål for, hvor meget

du skal skrive hver dag - og ja, du skal skrive hver dag.

Det er om at komme i gang fra dag ét, og om det så er noter til det, du

læser, eller post-it sedler på væggen, er den skriftlige dimension særlig

vigtig. Jo mere du skriver, jo tættere kommer du på dit emne. Husk

allerede nu at sætte en hel dag af i din plan til finpudsning, redigering

og evt. layout.

Idégenerering og struktur

Inden du starter med at skrive dit projekt, handler det nu om, at finde

ud af, hvad dit projekt skal indeholde. Derudover skal du finde ud af,

hvad der er ”nyt” i forhold til det, du har snakket med dine lærere om

under vejledningen. Din opgaveformulering skal iflg. bekendtgørelsen

indeholde noget ”nyt”, og du skal derfor, som noget af det første have

identificeret, hvad dette ”nye” er. Det kan være, du skal have en ny

vinkel på dit emne, analysere en række nye tekster eller inddrage et

citat, du ikke har set før. Når du har fundet frem til dette nye (se

kapitel 3), skal du finde ud af, i hvilken rækkefølge problemstillingerne

skal behandles i SRP'en.

Prioriteret rækkefølge

Skriv dine problemstillinger op foran dig i den rækkefølge, de er nævnt

i opgaveformuleringen. Herefter tænker du over alle de

emner/områder/spørgsmål, som du kan komme i tanke om i

forbindelse med hver enkel problemstilling. Tænk, at du skal have

listet alt det, der skal være medvirkende til at svare fyldestgørende på

hver enkel problemstilling. Prøv herefter at ordne det hele i en

prioriteret rækkefølge under hver af dine problemstillinger. Prioriteret

efter hvad der er vigtigst at have med. Som det sidste skal du vurdere,

om du skal indsamle nyt og mere materiale, for at besvare din

prioriterede liste og komme videre med projektet. Kræver det ”nye”,

der er blevet tilføjet til opgaveformulering, at du skal ud og

informationsindsamle igen (se kapitel 2), eller har du nok materiale

allerede.

48

Disposition

Et godt arbejdsredskab er en foreløbig indholdsfortegnelse

(disposition), som er let at opstille, hvis du har lavet din prioriterede

rækkefølge, nævnt ovenover. Øvelsen er her at forestille dig, hvordan

din endelige opgave kommer til at se ud. Sæt et omtrentligt sideantal

på hvert afsnit og knyt et par sætninger til, hvad du forestiller dig,

afsnittet skal indeholde. Dette er med andre ord en renskrivning af din

prioriterede rækkefølge.

Når du laver din disposition, skal du kigge på din prioriterede

rækkefølge, som er baseret på din analyse af din opgaveformulering.

Du skal prøve at hive de forskellige taksonomiske niveauer ud

(kodeordene fra kapitel 3) og bruge dem som holdepunkter. Din

opgaveformulering skal styre strukturen i din opgave (redegørende,

analyserende, vurderende). Når du har niveauerne stående, kan du så

fylde ud, hvad der skal stå imellem dem: Hvilke afsnit ville gøre sig godt

til den redegørende del, hvilke til den analyserende del osv. Du skal

her kigge i din prioriterede rækkefølge, og finde ud af hvilket indhold

du skal have med for at kunne besvare opgaveformuleringen, og hvor

dette indhold skal placeres i forhold til de taksonomiske niveauer.

Husk at være meget konsekvent med at fokusere på det overordnede.

Det vil sige, du kun skal medtage de elementer, der har relevans for at

besvare den stillede opgave (brug her din prioriterede rækkefølge

indgående). Arbejd i fugleperspektiv, når du arbejder med din

disposition, forstået på den måde, at du ikke behøver have alle

detaljerne med, men blot de overordnede linjer. Så kan du altid fylde

mere på senere i forløbet.

Det er meget muligt, at din endelige indholdsfortegnelse slet ikke

kommer til at ligne den, du stiller op på dette tidspunkt i

arbejdsprocessen, men det er lige meget. Den foreløbige

indholdsfortegnelse er kun et redskab, som skal få dig til at disponere

dit stof og forestille dig en sammenhæng i opgaven – den røde tråd.

Det kan være en god idé at opdatere din disposition gennem hele

forløbet. På denne måde sikrer du dig, at den foreløbige disposition

hele tiden er hensigtsmæssig og svarer til det, du gerne vil med

opgaven.

Overvej igennem hele skriveprocessen om din disposition stemmer

overens med besvarelsen af din opgaveformulering.

Eksempel på disposition (foreløbig indholdsfortegnelse):

Vi tager udgangspunkt i opgaveformuleringen, som findes på side 37.

INDLEDNING:

Præsenter emnet og opgaveformuleringen.

Afsnit 1:

BEGREBET ”SUPERMAGT”.

Definer, hvad det vil sige at være en supermagt.

Længde: 1 side.

Afsnit 2:

FRA BIPOLARITET TIL UNIPOLARITET.

Redegør for isolationisme/internationalisme, kom ind på

Trumandoktrinen og Marshallplanen.

49

Redegør for NATO’s rolle. Noget om fjendebilleder,

Vietnamkrigen og Den Kolde Krig.

Afslut afsnittet med noget om Berlinmurens fald.

Længde: 5 sider.

Afsnit 3:

EFTER DEN KOLDE KRIG – DEN NYE VERDENSORDEN.

Giv eksempler på den begyndende isolationisme og analyser

eksemplerne.

Rund afsnittet af med en analyse af slyngelstaternes rolle.

Længde: 5 sider.

Afsnit 4:

DE STYRENDE PRINCIPPER I SIKKERHEDSPOLITIKKEN UNDER

GEORGE BUSH JR.-ADMINISTRATIONEN.

Analysér/fortolk Bush Jr.-doktrinen.

Relater doktrinen til Afghanistan.

Behandl Branner modellen.

Længde: 4 sider.

Afsnit 5:

BARACK OBAMAS SIKKERHEDSPOLITIK – NY POLITIK ELLER

VIDEREFØRELSE?

Analysér artiklen ”B.O. bør ikke gøre op med Bush doktrinen.”

Længde: 2 sider.

Afsnit 6:

USA’S POSITION I FREMTIDEN.

Diskutér hvordan USA kommer til at stå i fremtiden og vurder,

hvilke andre ”spillere”, der kan komme på banen – Kina,

Rusland og Indien.

Længde: 2 sider.

Konklusion

Saml op, og sørg for at besvare

spørgsmålene/problemstillingerne fra opgaveformuleringen.

Længde: 1 side.

50

Kapitel 6

Skriv opgaven

”Der er kun én måde at spise en elefant på - i små bidder.”

I dette kapitel vil vi give dig nogle generelle råd til selve

skriveprocessen. De omhandler bl.a., hvordan du smartest skriver

opgaven, formidling og sprog, og om hvordan du undgår typiske fejl,

når du sidder og arbejder ved en computer.

I hvilken rækkefølge skal afsnittene

skrives?

Du er nok mest vant til at skrive kortere opgaver og rapporter og har

måske en god rutine i, hvordan du plejer at skrive dem. Pas på med at

overføre disse vaner til Studieretningsprojektet. Der er nogle

grundregler, der er gode at følge, når du skal skrive et projekt i denne

størrelsesorden:

Foreløbig indledning

Start med at skrive en foreløbig indledning. Dette vil hele tiden give dig

et fundament at vende tilbage til og vise dig, om du er på rette spor.

Som du får skrevet flere afsnit, ændrer du løbende din indledning, så

den følger med resten af projektet. Lad dig ikke binde af det første

udkast, du har skrevet!

Hoveddelen: Start fra midten

Efter den foreløbige indledning er det en god ide at tage fat i de

sværere analyse- og diskussionsafsnit først. Før du kan lave de

analyserende afsnit, skal du selvfølgelig have behandlet fundamentet

først og måske skrevet en detaljeret disposition til det redegørende

afsnit. Det vi mener, er at du ikke skal starte med at skrive et forslag til

det endelige redegørende afsnit, da man ofte har en tendens til at

skrive for meget her, fordi det bare glider derud af. De analyserende

afsnit er de sværeste, og skal have mest plads og vægter også tungest i

bedømmelsen. Det er her, lærerne virkelig kigger dig grundigt efter i

kortene, når der skal gives karakterer, og det er derfor også her, du

skal bruge dine friske kræfter.

To fluer med ét smæk

Efter, du har skrevet indledning, analyse- og diskussionsafsnittet er det

en god idé, at du får skrevet dine redegørende afsnit og passer dem

sammen med de analyserende og diskuterende afsnit. Dette vil også

51

betyde, at du får udvalgt de helt rigtige ting at redegøre for, og disse

afsnit kommer derfor til at fremstå meget skarpere, end de ellers ville

have gjort. Husk, hvordan de redegørende kodeord (redegør, referer,

resumer, beskriv, karakteriser, sammenlign) altid handler om

udvælgelse og begrænsning. Ved at skrive de analyserende og

diskuterende afsnit først, får du automatisk lavet denne udvælgelse,

og du slår derved to fluer med et smæk. Smart ik’?

Konklusion

Når du har hoveddelen af projektet på plads, er det stadig for tidligt at

læne sig tilbage. Konklusionen er noget af det mest krævende at

skrive, fordi den på meget lidt plads skal rumme hele projektet med

alle dine ”svar” på de stillede ”spørgsmål”.

Den færdige indledning

Når du er tilfreds med din konklusion, er det tid til at kigge på

indledningen igen. Nu skal den rettes ind efter hoveddelen af projektet

og især ind efter konklusionen. Konklusionen og den færdige

indledning skal pege på hinanden, og din lærer skal i princippet kunne

nøjes med at læse indledning og konklusion og derved danne sig et

overblik over dine spørgsmål/problemstillinger og dine svar.

Abstract

Til allersidst skriver du et abstract, hvor du hæver dig op i

fugleperspektiv og beskriver hele projektet i dets sammenhæng.

Se kapitel 4 om, hvad de forskellige dele skal indeholde, og hvordan du

skriver dem.

Formidling

Tænk på din modtager

Studieretningsprojektets modtagere er først og fremmest dine to

faglærere. Et godt fif er imidlertid også at tænke på dine modtagere

som dine klassekammerater. Du skal altså også skrive, så de ville kunne

forstå og følge dit projekt. At have dine klassekammerater som

modtagere tvinger dig nemlig til at forklare tingene til bunds, hvilket

også sikrer, at du selv har forstået det. I kraft af at dine modtagere

hovedsageligt er dine lærere, kan du dog godt regne med, at de har

styr på det fagsprog og de begreber, der knytter sig til deres fag. Du

skal derfor ikke forklare hvert eneste faglige begreb for dem.

Præsentation af dit stof

Når du skal disponere og præsentere dit stof for din læser, er det en

god metode at arbejde dig langsomt og metodisk frem mod målet. Du

skal være omhyggelig og gøre rede for alle forudsætninger, indtil du

løfter sløret for dine konklusioner. Denne teknik afslører små

løsninger/delkonklusioner/fortolkninger hen ad vejen, som så senere

bliver uddybet og forklaret. At benytte denne metode vil naturligt give

din læser lyst til at læse videre og få slutningen med. Dette er en

52

hævdvunden og yderst agtværdig metode, som har stået sin prøve i

mange videnskabelige afhandlinger.

Det falder for mange naturligt at skrive videnskabelige projekter efter

dette princip.

Oplysende og/eller interessevækkende overskrifter

Vælg gerne overskrifter til enkeltafsnittene, som røber noget om

indholdet. Tænk som en journalist - du skulle gerne give læseren lyst til

at læse videre. Der er ikke noget galt med overskrifter a la: Analyse -

Karakteristik - osv., men det er nok ikke de mest interessante og

ansporende for læseren. Prøv at læse dit afsnit igennem, efter du har

skrevet det, og tænk derefter over, hvilken overskrift, der dækker

handlingen og indholdet. Du skal omvendt også passe på, at dine

overskrifter ikke bliver for ”spændende” og kryptiske, så det kommer

til at se ud som om, du er i gang med at skrive en spændingsroman.

Valg af overskrifter er i sidste ende et spørgsmål om temperament og

fagtraditioner - tal med dine vejledere, hvis du er i tvivl.

Det gode afsnit

Husk at benyt dig af afsnit. Afsnit er med til at opdele projektet, og

gøre det overskueligt og læservenligt. Du skal benytte afsnit, når du er

færdig med at behandle et argument, et emne, et eksperiment osv., og

når du finder det motiveret. Du lavet afsnit ved at springe en linje over,

når du skifter emne.

Der kan opstilles et par tommelfingerregler for, hvordan det gode

afsnit er skruet sammen.

Afsnittet starter ud med en temasætning, altså en sætning, der

siger noget om afsnittets emne eller problemstilling

Afsnittets midte fortsætter og udbygger dette tema og breder

argumentationen ud for læseren

Afsnittet afsluttes med en sætning, der angiver, hvad der er

afsnittets resultat/delkonklusion på temaet/problemstillingen.

Brug denne liste på hvert af dine afsnit, og se om du har fulgt reglen.

Kommunikation af budskab

Man kan desværre ikke opsætte nogen absolutte regler for, hvordan et

afsnit eller en opgave skal skrues sammen. I sidste ende drejer det sig

om at kommunikere et budskab ud til læserne; den form, som bedst er

i stand til dette, er den bedste, uanset hvordan den er, og den kan

derfor se ud på mange måder. Der er dog også her en simpel

tommelfingerregel for, hvad du skal gøre, og hvad du ikke skal gøre.

Hvad du skal gøre: Du skal undersøge et fagligt problem ved at bruge

fagets metoder og begreber til at analysere, argumentere, forklare,

fortolke, begrunde, beskrive, bevise, diskutere, definere, reflektere og

vurdere. Du skal dokumentere informationer, kilder og argumentation

m.m.

Hvad du skal undgå: Du skal undgå at agitere, anmelde, belære, føle,

lovprise, mene, nedgøre, synes, tro eller underholde m.m.

53

Brug metasprog

Projekter som Studieretningsprojektet skal benytte sig af metasprog.

Metasprog er sprog, der handler om teksten selv mere end om

indholdet af undersøgelsen, og det skal du bruge for at vise din læser,

hvor du er i din undersøgelse. Metasprog er sætninger som:

”Som vist i det foregående afsnit”.

”Som diskuteret på side 12 under afsnittet xxx”.

”I det følgende vil jeg undersøge xxx, hvorefter jeg vil diskutere

xxx”.

Metatekst er altså ”tekst om tekst” og hjælper din læser med at se din

røde tråd og dit fokus i opgaven. Du bruger metasproget til at vise:

Hvad der kommer i dit næste afsnit

Hvad du lige har behandlet (opsummering/delkonklusion)

En præcisering af, hvordan de informationer, du netop har

givet, skal forstås eller bruges

Hvad du har behandlet tidligere.

NB: Pas på med ikke at overdrive dit metasprog og at bruge det som

fyld. Metasproget skal kun benyttes til at guide læseren og give denne

et overblik over, hvor han/hun er i din opgave.

Vær præcis

En typisk fejl i større projekter er, at man kommer til at generalisere i

sit projekt og bruge upræcise ord. Du skal derfor hele tiden tænke over

og være bevidst om, hvilke ord, du vælger. Tænk over: Er det ord, du

vælger, præcist nok? Dækker det over det, du gerne vil have det til at

dække over, eller er det for vagt? For at undgå at være upræcis og

generaliserende, skal du derfor passe meget på med ord som:

Alle

Man, de

Børn

Nationaliteter (amerikanere, danskere, kinesere)

Etnicitet (sorte, latin amerikanere)

Folk

Nogle

Sprog

Normalt er du i dansktimerne vant til at dit sprog skal være varieret,

interessant og måske også litterært. Vi anbefaler, at du ikke bruger

krudt på dette i dit Studieretningsprojekt, og i stedet bruger et sprog,

der er præcist og neutralt. På den måde er der i hvert fald ikke

mulighed for misforståelser her. Der må selvfølgelig gerne være plads

til en vis personlig stil, men sproget må på ingen måde kunne forvirre

det faglige indhold, du forsøger at formidle. Det betyder altså, at du

ikke skal tænke som en journalist eller en forfatter i dit SRP. Gem dette

til dansktimerne!

Dit sprog skal være klart, tydeligt, læservenligt og ikke til at misforstå.

Det betyder også, at du skal undgå slang og talesprog. Projekter, der er

for ”løse” i tonen, bliver ikke taget seriøst, uanset hvor seriøst deres

indhold er - så gem hverdagssproget væk, når du skriver. Det betyder,

at du derfor ikke skal beskrive Christoffer Columbus som ”en mega

cool opdagelsesrejsende”, eller Adam Smith som ”en herre nice

54

økonom”. Dette er selvfølgelig overdrevet, men vælg dit sprogbrug

med omhu.

NB: Ikke alle lærere vil være enige i dette afsnit om sprog, så hvis du er

i tvivl, så spørg din lærer, hvad han/hun foretrækker.

Brug af ”jeg” i din opgave

Om du må bruge ordet ”jeg” i din opgave, er et stort diskussionsemne -

også på universitetsniveau, og her kan vi ikke give dig et entydigt svar.

Ofte er det det mest naturlige at bruge aktivformen ”jeg”, mens

passivformen ofte vil give en mærkelig sætningskonstruktion, som kan

virke forceret.

Især, når du har truffet et bevidst valg om noget i din opgave, er det i

orden at understrege dette med et ”jeg” i teksten, f.eks.:

”Jeg har valgt at tage udgangspunkt i…”, i stedet for:

”udgangspunktet er taget i…”

”Jeg vil i det følgende undersøge…” i stedet for: ”I det følgende

undersøges…”.

Derfor er vores råd, at du bruger ”jeg”, hvis det virker som det mest

naturlige og faglige at gøre. Tommelfingerreglen kan være, at når du

benytter ordene fra de taksonomiske niveauer: undersøger, udvælger,

analyserer, opsummerer og diskuterer osv., må du gerne anvende

”jeg”. Skriver du i matematik, så vend det med din lærer, da der her er

tradition for, at man bruger ”vi” i gennemgangen af f.eks. beviser.

Undgå svært sprog

Du skal for alt i verden undgå at forsøge at imponere lærer og censor

med et svært, kryptisk og akademisk sprog. Brug dit eget sprog med de

rette faglige begreber og udtryk. Hvis noget kan siges simpelt, så sig

det simpelt. Husk hele tiden på udtrykket ”KISS”, som står for keep it

simple, stupid, eller Keep it short and simple. At holde det simpelt, vil

også sørge for, at du er helt sikker på, at du har forstået det, du skriver

om, da det at sige noget simpelt, ofte kan være sværere end at sige

det kompliceret. Samtidig tvinger det dig til at formulere dig med dine

egne ord og ikke benytte en bogs formuleringer. At sige det simpelt

kræver, at du har forstået præcist, hvad det handler om.

Korrekt sprog

Det kan ikke siges tydeligt nok. Du SKAL bruge tid på at rette dit SRP

igennem for stavefejl og grammatiske fejl. Få din mor, far, søster eller

kammerat til at læse korrektur på din opgave (se kapitel 7). Et svagt

sprog vil trække din karakter ned, simpelthen fordi noget af meningen

går tabt, hvis projektet er fyldt med fejl. Stavefejl og sproglige fejl

stjæler opmærksomheden, især hos lærere. Hvis der er mange fejl, vil

fokusset blive fjernet fra det gode indhold, som du har arbejdet på, og

vil i stedet ligge på de fejl, du har sjusket med. Sjusk belønnes ikke!

Nedenstående liste er en oversigt over de fejl, du under ingen

omstændigheder må lave, da de trækker voldsomt ned i

bedømmelsen.

55

Typiske fejl, som du skal være opmærksom på:

Forskellen på hans og sin (Han tog sin hat og gik sin vej. Hun spiste

hans kage uden at spørge om lov.)

Se video om hans og sin

Forskellen på af/ad (Han hoppede ud af vinduet. Kaffen løb ned ad

siden på koppen.)

Kommatering

Se video om komma her

Sammensatte ord (I ethvert hjem. Konkurrenceevne.)

Se video om sammensatte ord

Forskellen på nogle/nogen (Er her nogen? De drak nogle bajere.)

Se video om nogen/nogle

Forskellen på for/får (Han får en god karakter. Det er for hans egen

skyld.)

Husk- r på navneform (præsenterer, illustrerer)

Nutid uden -r (Han var ved at vurdere sagen.)

Se video om nutids -r

Stort bogstav i egennavne og efter punktum (København, Mogens,

Århus)

Dobbelt eller enkelt konsonant: (kontrollere, imitere)

Apostrof (Freuds teorier og ikke Freud’s teorier, gymnasiets elever

og ikke gymnasiet’s elever, Niels’ bog og ikke Niels's bog)

Se video om ejefald/genitiv

Figurer og tabeller

Et ordsprog siger, at et billede ofte fortæller mere end 1000 ord.

Dette skal være argumentet, når du vælger, hvilke ikke-tekstlige

elementer, der skal med i dit projekt. Figurer og tabeller skal bruges til

at understøtte dine analyser og undersøgelser og ikke som pynt eller

fyldstof. Husk derfor at lave en henvisning til dem i teksten som f.eks.

”Se bilag 1”, hvor tabellen så fremgår. Du skal altid bruge tabeller og

figurer til noget, og der skal derfor ikke pludselig dukke en figur op,

som ikke har relation til eller relevans for noget i teksten. Læseren skal

ikke blive i tvivl om, hvorfor det er taget med.

Fodnoter

Fodnoter anvendes som regel til to ting:

1. At forklare noget i teksten yderligere

2. Som kildehenvisninger (dokumentation)

I forhold til det første punkt kan fodnoter bestå i yderligere

forklaringer eller tilføjelser, som du synes er vigtige at få med, men

som virker omstændelige eller forvirrende, hvis de bringes inde i selve

teksten.

56

Vores råd er: Undgå denne type fodnoter, da der oftest er en grund til,

at de virker forvirrende i teksten; nemlig at de ikke er vedkommende

for emnet, du behandler.

Fodnoter er derimod meget mere anvendelige som kildehenvisninger,

hvilket vi vil forklare meget mere om i næste afsnit.

Dokumentation

Kravene til dokumentation er høje i Studieretningsprojektet og i visse

tilfælde kan mangelfuld dokumentation være årsagen til, at opgaven

kommer under dumpegrænsen.

Der findes i hovedtræk to former for dokumentation:

Kildehenvisninger

Citater

Fælles for disse to former er, at man på en bestemt måde skal angive,

hvor den viden, eller det citat, man anvender, kommer fra.

Rent praktisk findes der to grundlæggende måder at udføre denne

dokumentation på. Man kan enten angive kilden ved at lave en

fodnote, eller man kan angive kilden i en parentes som en del af

brødteksten inden den aktuelle sætnings punktum. Sidstnævnte

metode er den, der oftest anvendes i opgaver skrevet på videregående

uddannelser. Her refereres der dog sjældent til lige så mange kilder

som i SRP’en, og fodnoter kan derfor hjælpe med at bevare

overskueligheden, når der er mange kilder. Vi anbefaler derfor, at du

bruger fodnoter, men om du gør det ene eller det andet er sådan set

lige meget, så længe du gør det på den samme måde igennem hele

SRP’en.

NB: Visse lærere foretrækker den ene form fremfor den anden, så

forhør dig evt. med dine vejledere om, hvad de foretrækker.

Fodnoter laves ved at klikke på wordfunktionen Indsæt fodnote under

Referencer (se kapitel 7). I fodnoten skriver du så: forfatter,

udgivelsesår, titel, og sidetal. (Resten af informationerne som: udgave,

forlag og udgivelsessted skriver du i litteraturlisten.)

Vi vil nu beskrive, hvornår du skal anvende kildehenvisninger, og

hvornår du skal anvende citater.

Informationerne i dette afsnit stammer hovedsageligt fra

universiteternes hjemmeside: http://www.stopplagiat.nu, hvor du kan

læse mere om emnet.

Brug af kildehenvisninger

Generelt laves kildehenvisninger, hvis du anvender information, som

du ikke umiddelbart selv er i besiddelse af som ”almen viden”.

Informationerne må altså ikke virke som grebet ud af den blå luft.

Almen viden dækker over den viden, man regner med, at ”alle”

mennesker inden for bestemte grupper besidder. Inden for

samfundsfag kunne det f.eks. være viden om, at Folketinget har 179

medlemmer, og at statsministeren hedder Helle Thorning Schmidt.

Inden for fysik kunne det f.eks. være, at vands kogepunkt ved 1

atmosfære tryk er 100 grader celsius.

57

Hvad dine vejledere anser som ”almen viden” er forskelligt, og det kan

være en god idé at spørge dem, hvad deres opfattelse af dette begreb

er, så du ikke risikerer at blive anklaget for snyd i din opgave.

Et oplagt eksempel på noget, der ikke er almen viden, er f.eks.:

”Arbejdsløsheden i 2002 blandt 20-24 årige latinamerikanere i USA var

9,9 %.1”

I dette tilfælde, hvor der ikke er tale om almen viden, skal der

anvendes en kildehenvisning. Der er derfor brug for en fodnote til at

dokumentere, hvilken kilde, der er tale om, eller med andre ord, hvor

vi har informationen fra.

I noten, uanset om det er en fodnote eller en slutnote, skal der stå nok

information til, at læseren kan identificere kilden i din litteraturliste, og

på den måde tjekke, om det, du skriver, er korrekt.

Vi foreslår, at du bruger forfatternavne/udgiver, årstal, titel til at vise,

hvilken kilde oplysningen stammer fra samt sidetal eller anden

henvisning til at vise, hvor i kilden informationen findes. Gør du det på

en anden måde, så sørg for at gøre det på samme måde i hele

opgaven.

Hvis du skriver et helt afsnit, der ligger tæt op ad en tekst, du har læst,

og afsnittets indhold dermed ikke bygger på en viden, du ligger inde

med på forhånd, skal du også anføre kilden, OGSÅ SELV OM DU

FORMULERER AFSNITTET MED DINE EGNE ORD.

1 National Center for Education Statistics. Digest of Education Statistics 2005,

Tabel 370

Eksempel:

Mellem årene 1965 og 1974 steg interessen for organisationer som the

Black Muslim movement, The Nation of Islam, som Malcolm X i en

periode stod i spidsen for. Den stigende interesse skyldtes

hovedsageligt, at en større del af det mindre velstillede sorte samfund

følte sig ekskluderet og usynliggjort af forskellige politiske reformer,

som f.eks. Medicare. Dette forstrede et ønske hos mange sorte om at

ekskludere sig fra det omgivende samfund og klare sig selv. Ideerne

udviklede sig især i årene 1963-65, hvor de civile borgerrettigheds

bevægelser stod stærkt. Med sloganet ”Black Power”, første gang

anvendt af Stokely Carmichael i 1966, var banen for fremtidige

racemæssige konflikter kridtet op.2

Husk: Du skal også angive kilden ved tabeller og figurer, hvis de enten

er taget et andet sted fra eller de data, der er anvendt til at lave

tabellerne stammer et andet sted fra.

Brug af citater

Citater kan bl.a. bruges til at underbygge dine påstande, når du

analyserer tekster. En god hjælp til at finde ud af, om du skal bruge et

citat, er, hele tiden at stille dig selv spørgsmålet ”hvorfor?”, når du

påstår noget i din analyse og fortolkning. Med en besvarelse af

”hvorfor?” dukker din argumentation nemlig op. Hvis det er et udpluk

fra teksten, der danner belæg for påstanden, skal du henvise til et citat

2 Jenkins, Philip: ”A history of the United States” p. 266

58

i teksten. Umiddelbart efter citatet, laver du en henvisning til, hvor

citatet stammer fra.

Citatet markeres med citationstegn ” ” og kan yderligere kursiveres.

Om du kursiverer eller ej, er op til dig, så længe du gør det på samme

måde i hele SRP’en.

Husk, at citaterne skal være gengivet 100 % korrekt også selvom, der

er stave- eller grammatiske fejl i den tekst, du citerer fra. Du skal

derfor også medtage disse fejl i din opgave, når du citerer.

Når du citerer, er det vigtigt, at du har en korrekt side- og

linjehenvisning. Når du henviser til en side, skal du enten skrive ”s.”

(side) eller ”p.” (pagina).

NB: I sprogfagene skal citaterne være på teksternes originalsprog. I de

andre fag må du gerne oversætte citaterne, dog med en parentes i

noten om, at der er tale om en egen oversættelse.

Eksempler på citater

Citatet bruges til at underbygge en fremsat påstand.

Eksempel:

Hovedpersonen af romanen lider af neurotiske tvangshandlinger: ”Erik

vaskede sine hænder igen og igen – og så lige en gang til.”3

Derudover kan citater bruges, hvis et stykke fra den tekst, du

behandler, er særligt interessant, og du gerne vil kommentere direkte

3 Hansen, Vibeke. Bevæbnet til tænderne, p. 4, l. 3

på det. Dette kunne f.eks. være, hvis du vil fremhæve et særligt

synspunkt.

Eksempel:

Heistenberg erklærer sig enig i, at medierne er med til at ændre

udviklingen i negativ retning: ”Mediernes fremstilling af sagen viser

tydeligt, hvilken sørgelig udvikling, der er tale om.”4

Citater kan også bruges til at direkte følge din egen tekst og på den

måde underbygge det, du siger:

Eksempel:

Med støtten fra USA skulle Tyrkiet og Grækenland være i stand til at

gøre sig uafhængige af Sovjet, og Truman erklærede, at det måtte

være ”USA’s politik at støtte alle frie folk, som kæmper mod forsøg på

undertvingelse fra væbnede minoriteter eller kræfter udefra.”5

Citatteknikker

Alt afhængig af citatets beskaffenhed skal du gengive det på forskellige

måder.

Eksempel på citat fra uddrag af sætning:

”[…] at ved Jernbanerne var al Reise-Poesi borte, og at man foer det

Smukke og Interessante forbi […]”6

4 Heistenberg. Mediernes magt, p. 54

5 Bjerre-Poulsen. USA - historie og identitet, p. 36

6 Forfatter. Titel, p. 4

59

Ønsker du kun at referere til et uddrag af en sætning, men giver

sætningen ikke mening uden en præsentation af det omtalte, kan du

indsætte ord i kantede parenteser:

Eksempel:

”Oven i turen op ad trapperne kom, at [Kehlers] aldrig kunne høre

dørklokken, så man nogle gange måtte tilbage ned ad Willemoesgade

for at få Olsen til at ringe op til dem [...]”7 (I eksemplet er [Kehlers]

indsat for at fremme forståelsen).

Længden af et citat kan strække sig fra et enkelt ord til adskillige linjer.

Kortere citater sættes i citationstegn i selve teksten, mens længere

citater, dvs. citater på over tre linjer, trækkes ud af teksten og

markeres typografisk med indrykning og linjeskift både før og efter

citatet.

Eksempel på citat over tre linjer:

Hermed brød Roosevelt fuldstændig med isolationismen og en ny

verdensorden var en realitet.

“First, to the great dismay of its closest European allies,

the Bush administration threatened to block all United

Nations peacekeeping missions as they come up for

renewal unless American peacekeepers are granted

7 Forfatter. Titel, p. 51

immunity from prosecution by the International Criminal

Court, which came into being on Monday.”8

Efter bruddet med isolationismen, iværksatte Roosevelt flere tiltag og

sørgede for at befolkningen langsomt sluttede op om hans planer.

Layout

Når du får en tekst i hånden, som du skal læse, er det ikke ligegyldigt,

hvordan den ser ud; tænk bare på de rodede papirer, som visse lærere

udleverer. Selv om indholdet i en tekst måske er fornuftigt nok, skader

det kommunikationen, hvis læseren irriteres over mangelfuldt eller

forvirrende layout. Selv om indholdet selvfølgelig er det vigtigste,

betaler det sig at gøre noget ud af layout og derved sikre sig en klar og

tydelig kommunikation.

Der findes ingen faste regler for, hvordan dit layout skal se ud, men dit

gymnasium kan have nogle vejledende retningslinjer, som du skal

følge. Du bør derfor altid høre din vejleder om, hvorvidt der findes

sådanne på dit gymnasium.

Nogle af de virkemidler, du altid bør gøre brug af, er:

Tydeligt markerede overskrifter

Klar opdeling i afsnit. Spring linje over imellem større afsnit

Velovervejet placering af illustrationer eller grafiske

fremstillinger

En letlæselig skrifttype (Calibri, Times New Roman, Arial eller

lign). Altså ikke Comic Sans eller lignende!

8 Bjerre-Poulsen. USA - historie og identitet, p. 36

60

1½ linjeafstand

Skriftstørrelse 11 eller 12 afhængigt af din skrifttype

I sidste kapitel i denne bog findes en vejledning til Word, hvor du kan

lære nogle lette tricks til at få et flot layout.

Skal du skrive specielle ting, f.eks. en populærvidenskabelig artikel,

gælder der selvfølgelig andre regler ift. layout, som du skal sætte dig

ind i.

Overhold omfanget af din opgave

Der er ikke et officielt sideantal en SRP skal være, så hvor mange sider,

dit projekt skal være, skal stå på din udleverede opgavetitel. Hvis det

ikke gør det, så spørg din vejleder. Normalt vil det forventes at

opgaven har et omfang på omkring 20 normalsider (Htx ca. 10 sider).

Måden, man tæller sider på, er ikke at tælle det faktiske antal af

udskrevne sider, men at udregne, hvor mange tegn, der står på dem i

alt:

1 normalside = 2400 anslag (tegn m. mellemrum)

Fælles for retningslinjerne for dit layout er, at skriftstørrelse, margen

og linjeafstand skal tilpasses, så der er ca. 2400 tegn inkl. mellemrum

på en normal side med tekst.

For at finde ud af, hvor mange tegn, der er på en normalside, kan du

gøre følgende.

1. Vælg en side i dit dokument, hvor der ikke er figurer eller

tabeller.

2. Markér teksten på siden.

3. Tæl antal tegn med mellemrum (I Word 2010 sker det i

nederste bjælke – klik på ”Ord:”).

Nu kan du så tilpasse layoutet, så det passer med 2400 tegn pr. side.

Vi har prøvet os frem, og med Calibri, str. 12, 1 ½ linjeafstand og 3 cm

margin på alle sider, passer det ca. med 2400 tegn inkl. mellemrum på

1 side.

Dette er også den indstilling vi har brugt i SRP-skabelonen.

Hvad tæller med?

Som udgangspunkt er det siderne fra indledningen til og med

konklusionen (brødtekst), der tæller med i antal anslag. Dette betyder,

at alle de ting, der ligger før din indledning og efter din konklusion som

f.eks. dit abstract, din indholdsfortegnelse, din litteraturliste og bilag

ikke tæller med i antallet af anslag. Derudover tæller fodnoter heller

ikke med.

I nogle fag, f.eks. matematik kan det være svært at anvende

ovennævnte regel med antal tegn pr. side, fordi en stor del af

brødteksten består af formler eller tabeller. I disse tilfælde vil

indholdet som regel tælle med så meget, som det fylder. Altså vil en

side med formler/tabeller tælle som en side ud af de tyve.

Er du i tvivl om, hvad der tæller med i netop dit projekt, kan du altid

spørge dine vejledere.

61

Hvordan skærer jeg ned?

Er du i den uheldige situation, at dit projekt er blevet for langt, er der

ikke andet for end at finde kniven frem - for så skal der skæres. Det er

altid svært at slette ting, man har skrevet, men det er nogle gange

nødvendigt. Du skal tage stilling til, hvad de skal væk, og hvad der skal

blive stående. Et godt råd er, at du starter med at skære fra den første

del af de taksonomiske niveauer, nemlig redegørelsesafsnittene. Det er

i de redegørende og beskrivende afsnit, du demonstrerer dine evner

mindst, og derfor er det også det, du bedst kan undvære. Derudover er

der tit lidt for meget ”overskydende fedt” her, da man har en tendens

til rigtig at skrive derud af i denne del, og din opgave kan ofte blive

bedre af at forkorte disse afsnit.

NB: Det er dog vigtigt, at dit redegørende afsnit stadig får svaret på

det, problemstillingen beder dig om.

Når du arbejder ved computeren...

Husk backup

Når du anvender computer i dit arbejde, bør du være opmærksom på

at gemme regelmæssigt. Du kan komme ud for, at strømmen svigter,

mens du sidder og arbejder, og det ville være ret ærgerligt, hvis du har

skrevet flere sider, der ikke er blevet gemt. Alle nyere versioner af

Word gemmer automatisk hvert 10. minut. En god idé er også jævnligt

at gemme teksten på Dropbox.com eller en USB-stik (hvis du ikke har

adgang til nettet) - så kan du let komme videre, hvis din computer

skulle svigte, blive stjålet eller lignende. Også din Hotmail/Gmail kan

fungere som et sted, hvor du gemmer dit arbejde. Lav en fast rutine

med at sende filen, du arbejder på, i en e-mail til dig selv, hver dag du

er færdig med at skrive. På den måde vil du altid have et eksemplar,

som ligger gemt ved Microsoft/Google – så blir’ det vist ikke mere

sikkert!

Print i god tid

Vær opmærksom på, at det ofte tager længere tid at printe, end du

tror. Der er set eksempler på, at elever har været ude for at have svært

ved at overholde afleveringsfristen, fordi de ikke havde taget højde for

dette.

Brug af internet

Brugen af internettet under skriveprocessen er et varmt emne at give

råd om, idet mange vil sige, at det er individuelt, hvordan man

arbejder bedst. Nogen vil gerne have alle kanaler åbne hele tiden og

chatte over Messenger og redigere i deres profil på Facebook, samtidig

med, at de har musik kørende fra YouTube. Forskningen viser

imidlertid, at den menneskelige hjerne ikke er særlig produktiv, når

den har flere projekter kørende samtidig, og at multitasking faktisk

nedsætter produktiviteten markant. Vores råd er derfor: Lyt til

forskningen og hold fokus, når du skriver.

Messenger og mobiltelefon

Forestil dig, at du lige er kommet ind i et godt skriveflow og pludselig

dukker en besked op på skærmen. Du burde ignorere den, men på den

anden side er det uhøfligt ikke at svare. Derfor: sluk eller sæt din

62

Messenger på optaget og sæt din mobiltelefon på lydløs, mens du

arbejder!

Hver gang du laver en af de såkaldte overspringshandlinger, taber du

fokus og skal således bruge tid på at sætte dig ind i dit stof igen, når du

genoptager arbejdet.

Forskningen understøtter også denne påstand. Inden for psykologien

(Premack’s Principle9) viser det sig, at hvis vi opstiller en belønning til

os selv for veludført arbejde, bliver vi mere effektive. Rådet er derfor,

at du skal give dig selv lov til at gå på Facebook, benytte Messenger og

lytte til musik, men efter en række nøjere definerede regler. F.eks. kan

du sige, at hver anden time, eller når du har skrevet to sider, må du

bruge 10-15 minutter på ’sidespring’. Dette vil, iflg. Premack’s

Principle, øge din effektivitet markant.

Musik mens du arbejder

Du synes måske, at du arbejder bedst, hvis du hører musik samtidig.

Dette er også et emne, der ikke kan gives entydige råd om, men det

gør vi nu alligevel. Igen viser forskningen, at musik i ørerne under

arbejdet sjældent er en god ide, og at også dette bliver betragtet som

multitasking og derved nedsætter din produktivitet. Dog skal det siges,

at der også er forskning, der foreslår, at lidt støj i ørene kan hjælpe

nogle med at koncentrere sig, f.eks. folk med ADHD.10 Denne støj skal

dog ikke komme i form af musik, du kan synge med på, men i form af

white noise, altså lavfrekvent baggrundsstøj (Hør white noise her).

9 http://www.phy.ilstu.edu/pte/311content/effective/animalhuman.html

10 http://psychology.about.com/od/educationalpsychology/tp/effective-

learning.htm

Ramt af skriveblokering?

Det kan ofte være svært at komme i gang. Man sidder og stirrer på et

tomt stykke papir eller en tom skærm, og spørger sig selv: ”Hvor skal

jeg begynde?” Der findes flere metoder til at komme ud over den slags

problemer:

Overvindelse af skriveblokering

Det kan være svært at finde ud af, hvordan man skal begynde et afsnit.

Et godt råd i denne sammenhæng er: Forestil dig, at du allerede har

skrevet begyndelsen og start så midt i et afsnit f.eks. med ordene:

”Som man kan se af det ovenstående[...]” eller:

"Der er altså mange grunde til, at arbejdsløshedsproblemerne ikke

lader sig løse udelukkende med lokale initiativer. En af dem er ...".

Når du så er kommet godt i gang, kan du gå tilbage og udfylde

tomrummet.

Et andet godt råd er: Skriv hele tiden, mens du arbejder med området;

også før opgaveugerne. Sæt dig ned og skriv ucensureret (dvs.: uden at

tage hensyn til formuleringer o.l.). Sig til dig selv: ”Nu vil jeg skrive alt

det op, som jeg på nuværende tidspunkt ved om emnet”. Sæt en

tidsmargen på f.eks. 10 minutter, og skriv så løs.

Desuden er det en god idé at prøve at fortælle udenforstående om,

hvad du arbejder med. Find et offer i din familie eller omgangskreds og

fortæl denne person om dit område/emne. Skriv et brev til en god ven,

hvor du fortæller om dit område/emne og om, hvad du vil prøve at

finde frem til i din opgave.

63

Det kan også være en god idé, at du holder et kortere oplæg om dit

Studieretningsprojekt for en kammerat, din mor og far eller måske

bare din guldfisk. Sådanne kortere mundtlige oplæg kan bidrage til

øget præcision, og det kan åbne op for nye vinkler.

Jo flere af den slags "julelege" du kaster dig ud i inden opgaveugerne,

jo lettere vil det være for dig at komme i gang. Desuden kan den slags

småskriverier være dig til stor nytte, når du skal tale med din vejleder.

64

Tjekliste til Studieretningsprojektet

Inden du afleverer dit Studieretningsprojekt, er det en god idé, at du

lige sikrer dig, at du har fået det hele med. Brug derfor nedenstående

femten spørgsmål og sørg for, at du har fået fulgt alle SRP-bogens råd

og anbefalinger.

1. Har du analyseret din opgaveformulering og identificeret

kodeordene?

2. Har du fundet ud af, hvad kodeordene konkret betyder for, hvad

du skal lave i dit projekt?

3. Har du tjekket med dine vejledere, at du har forstået din

opgaveformulering korrekt?

4. Har du gennemtænkt dispositionen af din opgave grundigt?

5. Har du besvaret alle dine problemstillinger?

6. Har du opfyldt de faglige krav i begge dine fag?

7. Indeholder dit projekt de krævede dele:

a. Titelblad med opgaveformulering?

b. Abstract?

c. Indholdsfortegnelse?

d. Indledning?

e. Hovedafsnit – projektets krop?

f. Konklusion?

g. Litteraturliste?

8. Har du fulgt ”fisken” i din opbygning af projektet? (Indledning –

hoveddel – konklusion)

9. Giver din indledning en introduktion til emnet og

opgaveformuleringen?

10. Hænger din indledning og din konklusion sammen?

11. Svarer/opsamler din konklusion på opgaveformuleringens

”spørgsmål”?

12. Holder din besvarelse sig indenfor det forventede omfang?

1 normalside = 2400 anslag (tegn m. mellemrum)

13. Har du anvendt nok dokumentation?

a. Har du korrekte kildehenvisninger?

b. Har du citeret korrekt?

14. Har du lavet en korrekt litteraturliste?

15. Har du fået læst korrektur på projektet?

Tag testen ”Er du klar til at aflevering af SRP?” online ved at klikke her

65

Kapitel 7

Tips og tricks til Word

NB: Bruger du Word 2007, kan du finde videogennemgangen til denne

version af Word på dette link.

Vejledningen i dette kapitel er skrevet til Word, men hvis du bruger et

andet tekstbehandlingsprogram som f.eks. Pages eller OpenOffice, vil

du kunne finde mange af de samme funktioner. Brug

tekstprogrammets hjælpefunktion eller søg på Google for at få en

vejledning.

Hent skabelon. Vi har lavet en skabelon til Word ud fra denne

vejledning, som kan hentes her.

I vejledningen fokuserer vi på de funktioner i Word, som er nyttige i

forhold til dit studieretningsprojekt. Vi oplever ofte, at eleverne ikke

kender til funktionerne og dermed kommer til at ”spilde” en masse tid

på noget så simpelt som f.eks. at lave en indholdsfortegnelse.

Bruger du 20 min. på at sætte dig ind i disse funktioner, lover vi dig, at

de minutter er sparet mange gange, inden det sidste punktum er sat.

Typografier

At kunne anvende typografier korrekt er det mest grundlæggende i

Word. Bruger du typografier korrekt, vil teksten få en ensartethed i

layoutet, og det gør, at du automatisk kan danne

indholdsfortegnelsen.

Princippet er, at hvert forskelligt ”tekstelement” skal ”stemples” med

en typografi. Du vil i et SRP som minimum benytte dig af følgende

tekstelementer:

Overskrifter (flere forskellige niveauer)

Almindelig brødtekst

Reglen er, at gentager ”tekstelementet” sig i teksten, ja så skal det

have den samme typografi.

Heldigvis har Word som udgangspunkt nogle forudbestemte

typografier, som du kan anvende. Til sidst kan du så justere layoutet på

dine tekstelementer (f.eks. skriftstørrelse, skrifttype, linjeafstand mv.)

ved at redigere typografierne.

Dvs. du må ikke justere dine tekstelementers typografi ved at markere

teksten og derefter rode rundt med skriftstørrelse og skrifttype.

66

For at markere noget tekst som en bestemt typografi, placeres

cursoren i dokumentet det ønskede sted, og du vælger den følgende

tekst til at have en typografi.

I Word 2010 finder du typografier i hovedværktøjslinjen under

”startside”.

I Word 2007 finder du typografier i hovedværktøjslinjen.

Din tekst vil formentlig være struktureret sådan, at overskriften til et

hovedafsnit har typografien: Overskrift 1 (Overskriften for dette

hovedafsnit: ”Del 7 – Tips til Word” er f.eks. overskrift 1), og at

overskrifter inden for selve dette afsnit har typografien: Overskrift 2

(Overskriften for dette underafsnit: ”Typografier” er f.eks. overskrift

2), osv.

Derudover vil brødteksten have typografien: Normal.

Bemærk: Hvis du ikke synes, det er fedt at aflevere en opgave, hvor

teksten har syv forskellige skrifttyper og fem forskellige farver, så skal

du være opmærksom. Hvis du kopierer noget tekst fra et andet

dokument eller fra nettet, vil Word yde dig den ”service” at medtage

den kopierede teksts typografi med i dit dokument. Når du indsætter

tekst, skal du altså sørge for straks at fjerne den indsatte teksts

formatering.

I Word 2010 og 2007: klik på den nederste pil i scrollbaren til højre

for typografier og vælg fjern formatering.

Sådan ændres typografier

Hvis du vil ændre typografier, skal det gøres ved at ændre selve

typografien.

I Word 2010 og 2007 højreklik på den ønskede typografi og vælg

”Rediger”.

Vi gentager altså: Du må ikke justere dine tekstelementers typografi

ved at markere teksten og derefter ændre skrifttype.

1,5 linjeafstand

For at ændre linjeafstanden til 1,5 finder du altså ”normal”

formateringen og redigerer denne. Linjeafstanden ændres lige under,

hvor skriftstørrelsen vælges.

Den automatiske indholdsfortegnelse

Hvis du sørger for at bruge typografier som forklaret i forrige afsnit,

kan du indsætte en automatisk indholdsfortegnelse.

I Word 2010 og 2007: vælg ”Referencer” i topmenuen og vælg

”Indholdsfortegnelse” og tag ”Automatisk tabel 1”.

For at opdatere indholdsfortegnelsen efterfølgende, hvis du tilføjer et

nyt afsnit eller flytter rundt på noget, så højreklik på selve

indholdsfortegnelsen og vælg ”opdater felt” og vælg herefter ”opdater

hele tabellen”.

NB. Husk at opdatere indholdsfortegnelsen lige inden, du printer sidste

gang.

67

Fodnoter

Word kan finde ud af at lave layoutet til fodnoter og holde styr på

nummereringen, hvis du bruger den indbyggede funktion.

I Word 2010 og 2007: vælg ”Referencer” i topmenuen og vælg

derefter ”Indsæt fodnote”.

Sidetal

Word kan også finde ud af at indsætte sidetal. Dette gøres ved:

I Word 2010, 2007 vælg ”Indsæt” i topmenuen og find derefter

”Sidetal”.

Tæl tegn/ord på en side

Hvis du er interesseret i hvor mange tegn/ord, der er på en side, har

Word indbygget en funktion til dette.

Marker teksten på siden og:

I Word 2010 og 2007: klik på feltet ”ord: xx/yy” nederst i venstre

hjørne af programvinduet.

Brug stavekontrollen og korrektur

Når du har skrevet opgaven færdig, har Word ganske gode værktøjer

til at lave korrektur.

Stavekontrol

For det første kan den indbyggede stavekontrol (aktiver ved at trykke

på F7 på tastaturet) finde mange stavefejl. Du skal dog ikke stole blindt

på stavekontrollen, men hav selv hovedet og øjnene med dig, når du

retter.

Korrekturtilstand – Se hvad der er blevet ændret

Hvis du får en anden (kammerat eller familie) til at læse korrektur på

din opgave, kan du uden betænkninger få vedkommende til at rette løs

i dokumentet (tag dog en backup først for sikkerheds skyld!).

Det eneste, du skal gøre, er at slå korrekturværktøjet til inden de

begynder at rette.

I Word 2010 og 2007: klik på ”Gennemse” i topmenuen og klik på

”Registrer ændringer”.

Der findes forskellige visningsmåder for de rettelser, der bliver lavet.

Vælger du ”Endelig”, kan du ikke se hvor rettelserne bliver lavet,

hvorimod vælger du ”Endelig med rettelser”, fremgår rettelserne med

rød markering.

Når du får opgaven tilbage fra korrektur, slår du korrekturværktøjet fra

ved at trykke på ”Registrer ændringer” igen. Du kan nu bladre dig

igennem rettelserne med ”forrige/næste” og hver rettelse kan

”Accepteres” eller ”Afvises”.

Kommentarer

Du kan også tilføje kommentarer til teksten. Disse kan bl.a. bruges til

68

Egne notater til opgaven (post-its), noget du skal huske på

senere.

En, der læser korrektur på opgaven, kan tilføje generelle

kommentarer.

Du indsætter kommentarer ved:

I Word 2010 og 2007: klik på ”Gennemse” i topmenuen og klik på ”Ny

kommentar”.

Automatisk litteraturliste (bibliografi)

En smart funktion er, at du kan bruge en funktion i Word til at lave din

litteraturliste.

Du finder funktionen under fanebladet ”Referencer”.

Alle kilder du anvender i projektet skal indtastes i funktionen. For at

indtaste en kilde vælger du funktionen ”Administrer kilder”. En kilde

oprettes ved at klikke på ”Ny”.

Når du har oprettet kilden, overføres den til ”Aktuel liste” ved hjælp af

kopier-knappen.

Når du har indtastet alle kilder, går du til det relevante sted i opgaven,

hvor litteraturlisten skal indsættes, klikker på ”Bibliografi” og vælger

”Bibliografi”. Litteraturlisten kommer nu til at hedde ”Bibliografi” men

det har ingen betydning for vurderingen af din opgave. Litteraturliste

og bibliografi er synonymer.

Andre funktioner

De funktioner, vi har nævnt, viser kun en brøkdel af, hvad Word kan

hjælpe dig med. Står du og mangler en funktion, vi ikke har vist, så

prøv at lave en søgning på Google - der findes virkelig mange

vejledninger, der kan hjælpe dig.

69

Bilag 1

Faglige tilgange og metoder

Afsætning og virksomhedsøkonomi

Arbejdsmetoderne for disse to fag er stort set ens, og derfor

gennemgås de sammen.

Den skriftlige formidling i et Studieretningsprojekt i VØ eller afsætning

er lidt anderledes end de skriftlige opgaver, du normalt beskæftiger dig

med i fagene: I erhvervscasen skal du f.eks. i en synopsis identificere

og analysere centrale problemstillinger for en virksomhed og komme

med løsningsforslag. Det skal du ikke i SRP’en med mindre, du direkte

bliver bedt om det. Til de skriftlige eksamener skal helt konkrete

opgaver løses, og besvarelsen af disse er således meget kortfattede.

Derudover skal opgaverne løses hver for sig, og det er ikke en

sammenhængende besvarelse.

I SRP’en skal du derimod aflevere en sammenskrevet tekst, dvs. at

opgaven rent tekstmæssigt skal skrives som en opgave i f.eks. dansk.

Når du skriver SRP er et af kravene, at du skal demonstrere fagets

metode i dit arbejde. Dette lyder sværere, end det egentlig er.

Afsætnings og VØ’s metode svarer til den måde, du normalt arbejder

med problemstillinger i fagene. Vi har dog samlet en række tips, du kan

læne dig op ad:

Brug de rigtige fagtermer – f.eks. er der forskel på et marked

og en branche og egenkapital og passiver. Er du i tvivl, bør du

undersøge, om du bruger det rigtige ord.

Underbyg altid din argumentation ud fra en afsætnings-/

virksomhedsøkonomisk synsvinkel, med mindre du bliver bedt

om andet. Dette gør du typisk ved at bruge en afsætning-

/virksomhedsøkonomisk model/beregning som belæg for din

argumentation. Hvis du f.eks. skal vurdere en virksomheds

strategi, kan du eksempelvis underbygge din vurdering med en

SWOT-analyse af den pågældende virksomhed.

I forhold til arbejdet med modeller

Begrund, hvorfor du har valgt en bestemt model, og hvordan

du vil bruge den til at løse din problemstilling. Dette behøver

ikke være noget langt afsnit, f.eks. kan du skrive:

Eksempel:

”Til at analysere købsadfærden på konsumentmarkedet i USA bruges S-

O-R modellen, som er en simpel model, der belyser den proces,

konsumenten foretager før, under og efter købet af et produkt.

Hvis du bruger en model, som du har i din lærebog, kan du

anvende den uden videre. Du skal dermed ikke gøre detaljeret

rede for, hvordan modellen virker eller for historien bag den.

Det kan dog være en god idé at beskrive de antagelser (hvis

der er nogen), som modellen bygger på:

70

Eksempel:

”S-O-R modellen bygger på en antagelse om, at forbrugeren er et

kompliceret individ, der har sin egen måde at opfange, opfatte og

bearbejde de forskellige stimuli som modtages”.

Ligger modellen uden for pensum, er det en god idé at skrive

en kort tekst om, hvad modellen kan anvendes til, og hvordan

den er opbygget.

Gør tydeligt opmærksom på, hvilken model, du anvender.

(SWOT, Porter’s Five Forces, etc.)

Når du har anvendt en model, så slut af med at lave en

sammenfatning af, hvad modellen siger. Hvis du f.eks. har

brugt Porter’s Five Forces, kan du afslutte med at lave en

samlet konklusion, hvor du vurderer, hvor attraktiv branchen

er, ved at komme ind på, hvilke af de 5 kræfter, der

truer/styrker virksomhedens mulighed for profit, og hvilke der

ikke gør.

TIP: Går du efter 12-tallet, kan du i sammenfatningen gøre

overvejelser om, hvorvidt modellens antagelser ”holder vand”. Hvis du

vil præsentere en anden model til at belyse samme problemstilling, er

det også en god måde at lave overgangen til næste model.

Eksempel:

”S-O-R modellen baserer sig på Maslows behovsteori, men det kan

diskuteres om denne er gyldig. Bl.a. kritiserer Neher (kildehenvisning)

modellen på to punkter [...]. Der findes andre modeller for

købsadfærden, som prøver at forbedre sig på disse punkter bl.a. TRA

modellen og TPB modellen”.

I forhold til hvordan teksten skal skrives

Der findes et godt tip til, hvordan du formulerer dig, når du

skal lave specifikke beregninger/analyser. Du kan se på

eksemplerne i dine lærebøger og lade dig inspirere af, hvordan

der gøres rede for og kommenteres på beregninger/analyser.

71

Dansk

Danskfagets arbejdsmetode er analyse og fortolkning, som du kender

det fra dine danske afleveringer (kronik, litterær artikel, stil).

Materialet, du skal arbejde med, er tekster forstået i bred forstand; det

vil sige at film, billeder og medier også hører herunder. Den analyse og

fortolkning, du skal lave i danskdelen af dit projekt, vil ofte være

retningsbestemt efter et særligt tema. Med andre ord skal de tekster,

du eller din lærer har valgt, være med til at give en ekstra vinkel på

området, du arbejder med.

Dermed er metoden i dansk, udover bare at være analyse og

fortolkning, at belyse en særlig kontekst. Med kontekst menes der det,

som teksten kan ses i forhold til som f.eks. samfundsmæssige forhold,

litteraturhistoriske strømninger, psykologiske teorier m.m. - alt

afhængigt af området og dit andet fag.

Analyse af selve teksten

Det forventes af dig, at du benytter danskfagets fagsprog og modeller.

Dvs. at du finder frem til de analysemodeller, der kan hjælpe dig med

at få hold på teksten, og at du bruger terminologien fra dem. Skal du

arbejde med en roman, et digt eller en tale, finder du en

analysemodel, der kan hjælpe dig med at analysere netop sådan en

tekst. Her er det vigtigt, at du ser på, hvad din opgaveformulering

beder dig om at fokusere på i din analyse og fortolkning. De punkter,

der er nævnt deri, skal med i din analyse og er tilmed nøgler til, hvilket

fokus du skal have i din analyse.

NB: Det er vigtigt, at du benytter analysemodellerne fornuftigt og ikke

gennemtraver dem fra A-Z. Brug kun de dele, der er relevant for netop

din fokuserede analyse. Til sidst i afsnittet om dansk finder du links til

en række af vores egne analysemodeller, som er skrevet i samme

sprog som SRP-bogen. Find den, der passer til dit projekt, og download

den.

Analyse af værk

Hvis du har valgt at arbejde med et større værk (roman, film,

digtsamling, novellesamling) er det vigtigt, at du er klar over, hvordan

man analyserer og fortolker sådan en størrelse. Inden skriveugerne

sørger du selvfølgelig for at have læst/set værket igennem minimum

én gang, men helst to. I disse læsninger tager du noter ud fra de

klassiske elementer fra den model, der passer: personkarakteristik,

komposition, tidsforløb, sprog osv. Derudover tager du selvfølgelig

noter til det tema/område, du har valgt som fokus for dit projekt. Når

du så får udleveret din opgaveformulering, vil det tydeligt fremgå,

hvilken analyse, du skal lave af værket - altså hvilke ting, du særligt skal

fokusere på, og her kommer konteksten ind i billedet.

Sæt teksten i dens rette kontekst

Udover, at du skal foretage en tekstanalyse, som beskrevet ovenover,

bevæger opgaveformuleringen sig et spadestik dybere og beder dig om

at se teksten i dens rette kontekst, altså et emne/problemstilling m.m.

som teksten kan ses i forhold til. Det er her, du skal bruge din

fokuserede tekstanalyse til at komme med en bestemt vinkel på dit

emne. Det kan være, du i samfundsfag skal kigge på samfundsmæssige

72

forhold, i psykologi skal du måske inddrage psykologiske teorier, eller

inden for danskfaget skal du måske inddrage litteraturhistoriske

strømninger. Man bruger altså sin analyse til at sige noget om tekstens

kontekst.

Eksempel på problemstilling og hvordan den skal løses:

”Med udgangspunkt i en analyse af enkelte tekstfragmenter i Katrine

Marie Guldagers roman "En plads i historien", hvor du blandt andet

redegør for romanens komposition og fortællerforhold, skal du påvise

hvilke faktorer, der har indflydelse på identitetsdannelse og

socialisering i det senmoderne samfund.”

Analyse af selve teksten: Tekstanalysen er første halvdel af

opgaveformuleringen, her er det selve teksten, der ønskes behandlet,

og der er endda nævnt et par elementer, der skal medtages

(komposition og fortællerforhold i dette tilfælde).

Konteksten: Herefter bliver der spurgt til konteksten, nemlig hvordan

disse ting kan ses i forhold til identitetsdannelse og socialisering i det

senmoderne samfund. Her skal du analysere teksten ud fra de

kriterier, der findes inden for identitetsdannelse og socialisering i det

senmoderne samfund.

Formidlingsopgaven - Den populærvidenskabelige

artikel

I denne type opgave skriver du først en opgave om et

naturvidenskabeligt emne, og derefter skal du skrive en

populærvidenskabelig artikel. Til slut laver du et afsnit om de

kommunikationsmæssige overvejelser, der ligger til grund for artiklen.

Du kan hente mere information om at skrive en sådan type opgave i

folderen: ”SRP i stx. Formidlingsopgaver med dansk” af Bente og

Flemming Christensen.

Analysemodeller

Studienets analysemodeller er skrevet i samme lettilgængelige sprog

som SRP-bogen og kan hjælpe dig med at få det hele med i dit

analysearbejde.

Find den analysemodel, du skal bruge herunder:

Analysemodel til roman

Analysemodel til film

Analysemodel til novelle

Analysemodel til digte

Analysemodel til sagprosa (taler, artikler m.m.)

Analysemodel til billeder

Analysemodel til reklamer

73

Engelsk, spansk, tysk, fransk og italiensk

Næsten ligesom dansk

Sprogfagene arbejder ligesom dansk med de forskellige analytiske

modeller i forhold til selve teksten, og det er derfor vigtigt, at du

udover dette afsnit også læser afsnittet om danskfagets metode.

På næsten alle områder deler sprogfagene danskfagets metode:

Analyser selve teksten

Sæt ind i en kontekst

Dog er der enkelte ting, hvor sprogfagene adskiller sig:

Med sprogfagene skal du huske, at du skal inddrage kilder fra

originalsproget, og når du citerer, skal det være på det

pågældende sprog (se kapitel 6).

Arbejder du med film i sprogfagene, skal din analyse være på

filmen som en roman, dvs. du ikke må analysere og fortolke på

filmiske virkemidler (klipning, lyssætning m.m.), som du må

det i dansk. Der er dog stadig lidt diskussion om dette punkt,

så spørg din lærer, hvad hans/hendes holdning er.

Eksempel på problemstilling og hvordan den skal løses:

”Analysér og fortolk Jay McInerneys roman ”Bright Lights, Big City”

med særligt fokus på hovedpersonens udvikling og identitetsproblemer.

Diskuter med udgangspunkt i din besvarelse af opgave 1 og 2, hvorvidt

man kan tale om en særlig postmoderne identitet.”

Analyse af selve teksten: Tekstanalysen er første halvdel af

opgaveformuleringen. Her er det selve romanen, der ønskes

behandlet, og der er endda nævnt et par elementer, der skal medtages

(hovedpersonens udvikling og identitetsproblemer).

Analyse af konteksten: Herefter bliver der spurgt til konteksten,

nemlig hvordan disse ting kan ses i forhold til postmoderne identitet.

Her skal man så kigge på romanen igen med de postmoderne ”briller”

og komme med en diskussion på baggrund af dette.

NB. Analyse og fortolkning skal kun gennemføres, hvis din

opgaveformulering beder om det. Sprogfagene fungerer i sjældne

tilfælde som redskabsfag, dvs. måden de indgår i SRP’en er kun som

kilde. Den tekst, der handler om ens emne, er dermed på det

pågældende sprog – dette er sjældent nok til at opfylde fagets krav og

står du med en opgaveformulering, hvor dette er tilfældet tager du

straks kontakt til din faglærer og gør ham opmærksom på problemet.

Hvis ikke begge fag bruger deres faglige metoder, kan du ikke opnå en

god karakter. Læs derfor din opgaveformulering grundigt og find ud af,

hvordan faget præcist indgår.

74

Historie

Den grundlæggende metode, du skal benytte i historie, er analyse og

fortolkning af kilder, herunder kildekritik. Du skal læse kilderne, du

enten selv finder eller får udleveret af din lærer og analysere og

fortolke dem til det formål, din opgaveformulering beder om.

Derudover skal du kritisk vurdere kilden

(se afsnittet Fremgangsmåde – kildekritikken i praksis).

Arbejdet med kilder i historie hedder under en fællesbetegnelse

kildekritik eller spormetoden. Kilder kan både være ikke-skriftlige og

skriftlige. Du arbejder dog oftest med skriftlige kilder i SRP-

sammenhæng.

Ikke-skriftlige kilder Skriftlige kilder

Bygninger Dagbøger

Ruiner Breve og taler

Flinteøkser Artikler

Malerier Love

Skibsvrag Bøger

Statuer Historiebøger (fremstillinger)

Osv. Osv.

Du er detektiven, der leder efter sporene

Når du skal arbejde med historiske problemstillinger, skal du forestille

dig, at du er en detektiv, der skal opklare et mordmysterium. For at

opklare mordet skal du have indsamlet nogle spor, som kan være med

til at kaste lys over sagen. Du skal finde mordvåbnet, interviewe

vidner, se på mordstedet osv. Der findes massevis af spor, men ikke

alle sporene er lige gode. Derfor skal du forholde dig kritisk til dem og

stille kritiske spørgsmål til hvert eneste af dem. På samme måde skal

du se de historiske kilder som spor, der kan være med til at svare på

den historiske problemstilling, opgaveformuleringen stiller dig. De

kritiske spørgsmål du stiller kilderne, kalder man for kildekritik. Jo flere

af de gode spor man du, jo større sandsynlighed er der for, at du

opklarer mordet, eller kommer tættest muligt på ”sandheden”.

Mordmysteriet

Hvem myrdede grevinde Holm?

Kilder: Mordvåbnet, mordstedet, interview med vidner, blod på

butlerens frakke m.m.

Løsning: Kilderne peger på, at butleren gjorde det, fordi kilderne sagde

xxx.

Den historiske problemstilling

Hvilken betydning fik Malcolm X’s politik for det amerikanske samfund?

Kilder: Artikler om Malcolm X, taler af efterfølgende præsidenter

(Barack Obama), Malcolm X’s selvbiografi, bøger, love, breve, m.m.

75

”Løsning”: Kilderne peger på at Malcolm X’s politik fik stor betydning

for det amerikanske samfund fordi kilder sagde xxx.

Kilderne er altså sporene, du skal indsamle for at få løst den historiske

problemstilling, som du arbejder med. Sporene giver svarene på

mysteriet og den historiske problemstilling, såfremt der er arbejdet

korrekt med dem. Du er altså detektiven, der skal samle de bedst

egnede spor/kilder til at beskrive, hvad der er foregået, og hvordan det

er foregået for derved at komme tættest muligt på ”sandheden”.

Ingen endegyldige sandheder

Historie er ikke et felt, hvor der kan findes endegyldige sandheder.

Historikerne forsøger, gennem deres detektivarbejde at komme så tæt

på som muligt, men nye kilder og tolkninger kan dukke op, og historien

kan derved blive omskrevet. Historiebøger er dog skrevet af

professionelle historikere, som allerede har ”leget” detektiver og lavet

kildekritik på de kilder, de lægger til grund for deres bøger. Det

betyder også, at de er dem, der har beskrevet begivenhederne mest

nøjagtigt. Derfor når du arbejder med historiebøger eller

fremstillinger, som det også kaldes, behøver du ikke at lave kildekritik.

Det er også grunden til, at kan man også tale om kildekritik på

forskellige niveauer.

Kildekritik på forskellige niveauer

Når du arbejder med problemstillinger på det redegørende niveau, vil

du oftest bruge historiebøger (fremstillinger) som du, som nævnt, ikke

skal forholde dig kildekritisk til. Du skal selvfølgelig sikre dig, at den

historiebog, du anvender, er af nyere dato og skrevet af en uddannet

historiker.

Herunder viser vi dig først et eksempel på en fremgangsmåde til en

problemstilling, hvor du skal redegøre og herefter en fremgangsmåde

til en problemstilling, hvor du skal analysere og diskutere:

Redegørende problemstilling

Eksempel på problemstilling hvor du skal redegøre:

”Der ønskes en kort redegørelse for de sorte protestbevægelser i

1960’erne.”

Det er i redegørelsen vigtigt, at du gengiver dit indsamlede materiale

(kilderne) med dine egne ord, og at du ikke går for meget i detaljer. En

stor fejl mange elever laver i deres redegørende afsnit er, at de lægger

sig for tæt op af de kilder, de bruger. De har fundet en historiebog, der

beskriver forløbet, de skal arbejde med, hvorefter de så skriver næsten

rent af. SÅDAN SKAL DU IKKE GØRE!

Korrekt fremgangsmåde

Første skridt er, at du skal have fundet nogle historiebøger

(fremstillinger) eller lignende, der beskriver emnet, du skal arbejde

med. Allerede i dit valg af, hvilke kilder du lægger til grund for din

redegørelse, viser du dine lærere, at du gør dig nogle bevidste

kildekritiske valg. Du viser dem, at det ikke er lige meget, hvilke kilder

man bruger, når man skal gengive et historisk forløb (brug derfor ikke

blot det første google-resultat, du støder på). Research emnet grundigt

på nettet og biblioteket, og find de kilder, der er bedst egnede til at

76

besvare problemstillingen. Nøglen til succes er her, at du læser

tilstrækkeligt til, at du kan lægge fremstillingerne væk og med dine

egne ord give læseren et overblik over det historiske forløb.

Husk, at redegørelsen er fundamentet for projektet, og et fundament

skal være solidt for at kunne bære resten af huset.

Hvis du arbejder på ovenstående måde i problemstilling 1, gør du helt

automatisk brug af historiefagets metode i din indsamling og i dit

arbejde med de forskellige kilder.

NB: Husk at skrive fodnoter, når du anvender nøglebegreber, citater,

dele eller udtryk fra de fremstillinger, du anvender. På den måde viser

du lærer og censor, at du forstår at trække de væsentligste dele ud af

fremstillingerne, og bruge dem til dit eget projekt:

Eksempel på brug af fodnote i redegørelsesafsnit:

Mellem årene 1965 og 1974 steg interessen for organisationer som the

Black Muslim movement, The Nation of Islam, som Malcolm X i en

periode stod i spidsen for. Den stigende interesse skyldtes

hovedsageligt, at en større del af det mindre velstillede sorte samfund

følte sig ekskluderet og usynliggjort af forskellige politiske reformer,

som f.eks. Medicare. Dette forstrede et ønske hos mange sorte om at

ekskludere sig fra det omgivende samfund og klare sig selv. Ideerne

udviklede sig især i årene 1963-65, hvor de civile borgerrettigheds

bevægelser stod stærkt. Med sloganet ”Black Power”, første gang

anvendt af Stokely Carmichael i 1966, var banen for fremtidige

racemæssige konflikter kridtet op.11

Analyserende og diskuterende problemstilling

På det analyserende og diskuterende niveau skal du arbejde noget

grundigere med kilderne og ligesom historikeren ”lege” detektiv. Det

skal du, da her ikke er tale om historiebøger (fremstillinger), men om

kilder, du selv har fundet, eller som din lærer har udleveret til dig, som

f.eks.:

Breve

Taler

Artikler

Billeder

Statistik

Filmklip, m.m.

I dit arbejde med disse kilder er du detektiven, der skal forsøge at

komme så tæt på, ”hvad der virkelig skete” som muligt. Ud fra de

kilder du har indsamlet om den pågældende hændelse, forsøger du at

svare bedst muligt på problemstillingen, du er blevet stillet af din

lærer. Nøglen til at komme tættest på ”sandheden” er kildekritikken.

11 Jenkins, Philip: ”A history of the United States” p. 266

77

Fremgangsmåde - kildekritikken i praksis

Eksempel på problemstilling, hvor du skal analysere og diskutere:

Hvilken betydning fik Malcolm X’s politik for det amerikanske samfund?

Her skal du arbejde dig ind på problemstillingen vha. af fire led:

1. Problemstillingen

Hvad er det, der skal undersøges?

(Hvilken betydning fik Malcolm X’s politik for det amerikanske

samfund? )

2. Find relevante kilder

Når du har helt styr på, hvad det er for et ”mysterium”, du skal løse,

skal du i gang med at finde relevante kilder/spor, der behandler

problemstillingen (historiebøger, politiske taler, artikler, statistik,

politisk lovgivning osv.) Du skal finde tilstrækkelig med kilder til, at du

føler, du kommer så tæt på ”sandheden” som muligt. Det er især godt,

hvis du har flere kilder, der siger det samme. Det betyder også, at det

er en god idé at have flere kilder om området.

3. Kildekritik (analyse af kilderne)

Efter du har indsamlet dine kilder/spor, skal du stille en række kritiske

spørgsmål til dem – dette kaldes kildekritik. Dette gør du for at sikre

dig, at de er de bedst egnede kilder/spor til din undersøgelse:

Hvem har lavet kilden?

(førstehåndskilde, andenhåndskilde?)

Hvordan vil jeg bruge kilden til at svare på min problemstilling?

Hvornår er kilden lavet?

(samtidig, mange år efter)

Hvad er formålet med kilden?

(informere, personlig beretning osv.)

Hvilke informationer giver kilden mig?

Hvor troværdig er disse informationer?

(politisk modstander, statistik, lov, kritisk artikel osv.)

Har kilden en tendens (hensigt), hvis ja, hvilken?

(subjektiv, objektiv)

Hvordan kan jeg bruge disse informationer til at svare på min

problemstilling?

Sammenhold kilden med andre kilder (siger kilden det samme

som de andre kilder jeg har fundet?) Hvis ikke, hvad kunne

forklaringen så være?)

Disse spørgsmål er den kildekritiske værktøjskasse, og dem du skal

anvende på dine fundne kilder, når du arbejder analyserende. Ikke alle

punkterne er relevante for alle kilderne, men løb dem alligevel

igennem for at sikre dig, at du har de bedst mulige kilder/spor til at

svare på din problemstilling.

4. ”Konklusionen”

Ud fra de kritiske spørgsmål du har stillet til dine kilder, kommer du

frem til de bedst egnede kilder og finder frem til et bud på, hvilken

betydning Malcolm X fik for det amerikanske samfund. Med dine kilder

og din analyse, som du kan argumentere ud fra, er du godt stillet til at

svare fyldestgørende på problemstillingen, samtidig med at du har

78

anvendt historiefagets arbejdsmetode. Det er dette svar eller denne

”konklusion”, du skal bruge i selve dit Studieretningsprojekt.

Læs en fuldstændig analyse af opgaveformulering om Malcolm X i

afsnit 3.

Hvor meget skal kildekritikken fylde i mit projekt?

Du skal tænke kildekritikken som noget, der altid ligger bagerst i

hovedet, når du arbejder med historiske kilder. Det er altså

fundamentet for dit arbejde i historie. Dette betyder imidlertid ikke, at

hele proceduren ovenover skal med i dit projekt. Kildekritikken skal

kun nævnes, hvis du benytter dig af kilder, som har tendens (en

hensigt), f.eks. førstehåndskilder, der er præget af subjektive

tilkendegivelser (En tale fra Malcolm X’s politiske modstander, der

forklarer, hvilken indflydelse han har haft på det amerikanske

samfund).

Dvs., at hvis du kun benytter andre historikeres fremstillinger (bøger),

som du ofte vil gøre på det redegørende niveau, behøver du ikke

nævne kildekritik overhovedet, og et metodeafsnit er derfor irrelevant.

For at slå det helt fast: kildekritik er et arbejdsredskab, som du altid

skal bruge, men kun skal nævne, hvis der er særlige forhold, der gør sig

gældende.

Se videogennemgang af kildekritikken her

79

Matematik

Matematikken er en del anderledes end de andre naturvidenskabelige

fag, da faget ikke arbejder med empiri og eksperimenter, men derimod

med en række grundlæggende antagelser og definitioner, som bruges

til logisk at udlede ny viden. Dette kaldes den teoretiske matematik og

den viden, der er udviklet, kan betragtes som en stor værktøjskasse

fyldt med redskaber.

Redskaberne kan så anvendes til at løse praktiske problemer - den

praktisk anvendte matematik eller matematisk modellering. Man

”skærer” altså problemet til og laver de nødvendige antagelser for, at

man kan løse problemet med den teoretiske matematik. Med andre

ord, man modellerer problemet matematisk.

Et godt eksempel på dette forhold mellem teori og praksis kan findes i

statistik og anvendelsen af statistikken inden for biologi. Hvis man gør

sig visse antagelser, kan man bruge den teoretiske statistik til f.eks. at

finde ud af, om faktorer som gødning, sol, vand mv. betyder noget for

væksten af afgrøderne.

Man skal ikke tænke på forholdet mellem den teoretiske matematik og

den praktisk anvendte matematik, på den måde, at der sidder nogle

grå og støvede matematikere i kælderen på et universitet og udtænker

nogle store sætninger uden i øvrigt at bekymre sig om, hvad

anvendelsesmulighederne er. Forholdet er meget mere dynamisk, og

den teoretiske matematik bliver meget ofte udviklet på baggrund af en

efterspørgsel efter det.

Når en teori er udviklet, måske med et konkret problem i sigte, sker

det dog ofte, at teorien senere bliver anvendt til at løse mange andre

problemer. Når teorien er bevist, holder den jo altid, når

forudsætningerne er opfyldt.

Et godt eksempel på dette er infinitesimalregningen (differential- og

integralregningen), som Newton lagde de første sten til for at kunne

beskrive sted, hastighed og acceleration. Siden da har teorien haft

mange andre praktiske anvendelser f.eks. arealberegning,

optimeringsopgaver og har været fundament for den moderne

sandsynlighedsteori.

Vi vil nu gå i dybden med, hvordan du skriver Studieretningsprojekt i

den teoretiske matematik.

Matematik indgår som teoretisk del

Matematik bygger, som før nævnt, i modsætning til de

naturvidenskabelige fag, ikke på empiri. I matematik arbejder man

med aksiomer og definitioner og udleder matematiske sætninger ved

hjælp af beviser, som er logiske slutninger.

En definition beskriver på matematisk vis, hvad vi mener med et

begreb, f.eks.:

Definition: Et punkt er det, der ikke kan deles.

Bemærk. Nogle definitioner kan virke temmeligt oplagte, men det

hører til den matematiske metode klart at gøre rede for, hvordan man

benævner tingene. Så er der ingen, der er i tvivl!

80

Aksiomer er de grundlæggende antagelser, der uden bevis antages at

være sande, f.eks.:

Aksiom: ⇒

Dette aksiom virker ret banalt, men det kan faktisk ikke bevises. Det er

en forudsætning, vi går ud fra er sand.

Lad os betragte et simpelt eksempel på en sætning:

Pythagoras’ sætning siger, at for en retvinklet trekant er summen af

kateternes (de to korte siders) kvadrater lig med hypotenusens (den

lange sides) kvadrat.

Beviset for denne sætning har du sikkert set i 1.g, men grundlaget for

den er Euklids Elementer (samling af aksiomer og definitioner).

Herudfra arbejder man sig stille og roligt frem ved at opstille

sætninger, som bevises ud fra aksiomer og allerede beviste sætninger.

Slutteligt kan den ønskede sætning, i dette tilfælde Pythagoras

sætning, bevises.

Begrebsmæssigt opererer man med flere forskellige terminologier for

sætninger.

Sætning = Udsagn, som er deduceret ved hjælp af et bevis.

Lemma = Egentlig en sætning, men er i sammenhængen en

hjælpesætning til en hovedsætning, man er på vej til at bevise.

Korrolar = Sætning, der kommer som umiddelbar konsekvens

af en anden sætning.

Matematik vil som regel indgå som den teoretiske del, hvis faget

matematik indgår sammen med et andet naturvidenskabeligt fag eller

et samfundsfagligt fag.

Eksempler kunne være, at man skal arbejde med de komplekse tal i

relation til et emne i fysik, f.eks. vekselstrøm eller intensitet af lys.

Når matematik indgår på denne måde, skal du slet ikke bekymre dig

om at starte ved aksiomerne og de grundlæggende definitioner. Du

har som grundlag alle de sætninger og den viden, som I har

gennemgået på klassen.

Tommelfingerregel: Hvis noget er defineret eller bevist i din lærebog,

så behøver du ikke gentage det.

For at demonstrere matematisk metode, skal du derimod lave de

definitioner, der er nødvendige for dit emne og arbejde dig fremad via

sætninger. Tag et kig i et kapitel fra din matematikbog og se, hvordan

den er struktureret i forhold til et emne. Du skal selv gøre det på ca.

samme måde.

Målet for dit afsnit er selvfølgelig at komme frem til de sætninger og

resultater, du skal bruge senere i projektet.

I forhold til beviserne forventes det i langt de fleste tilfælde ikke, at du

selv får den geniale idé til, hvordan sætningerne skal bevises. Du må

naturligvis anvende de ideer, du får fra andet materiale, men med en

kildehenvisning. En måde at lave kildehenvisning er at skrive f.eks.

”Beviset følger i store træk udledningen i [kildehenvisning]”. Se mere

om dokumentation i kapitel 6. Du må ikke skrive direkte af, men brug

dit eget sprog til beviserne (du vil formentlig have brug for at sætte

81

flere ord på, end den kilde, du har det fra) og tilpas formuleringerne til

din opgave.

Du har formentlig ikke plads til alle beviserne for de sætninger, du skal

bruge, så du skal udvælge og gennemføre de beviser, der er mest ”kød

på”. Ved de beviser, du ikke gennemfører, skal du henvise til et sted

(f.eks. en bog), hvor man kan se det gennemført.

Matematik indgår som praktisk del

I nogle tilfælde vil matematik indgå som den praktiske del. Et eksempel

er, hvor du skal bruge teorien, du før har udledt til at lave forskellige

beregninger. Dette kan være beregninger på konkrete eksempler f.eks.

økonomiske problemstillinger eller matematiske forudsigelser ud fra

bestemte matematiske modeller. I disse tilfælde, vil der næsten altid

være nogle forudsætninger for resultatet, og det er altid vigtigt at

kommentere på disse. Er det realistisk, og/eller kunne man gøre det på

andre måder?

En anden måde at bruge matematik på er ved at bruge matematikken

til statistiske test (f.eks. Chi-i-anden test, som nu er pensum på

matematik B og A på STX). Når du arbejder med statistiske test, skal du

være opmærksom på, at det i nogle tilfælde er faglæreren i det andet

fag, der kan hjælpe dig bedst med selve den praktiske del af

matematikken og fortolkningen af resultaterne, da han/hun som regel

har mere erfaring med brug af statistiske test på data fra det

pågældende fag. Når man arbejder med statistiske test, er det altid

vigtigt at holde sig for øje, at man aldrig beviser en sammenhæng. Man

sandsynliggør en sammenhæng eller afviser, at der er en

sammenhæng.

Generelle råd til at skrive i matematik

I gennemgangen af beviser skriver man som regel upersonligt.

Dvs. man skriver ”vi” og i stedet for ”jeg”.

Figurer kan være rigtig gode til at fremhæve en pointe i et

bevis eller et eksempel.

Vær konsekvent med notationen. Kalder du antal indbyggere i

landet for N, skal du blive ved med at kalde det N.

Vær entydig med notationen. Kald kun én størrelse for N.

Brug matematisk notation – f.eks. ( )

Brug korrekte matematiske betegnelser. Dvs. skriv ”vi ganger

med x på begge sider af lighedstegnet” i stedet for ”vi flytter x

over på den anden side”.

For at kunne referere til sætninger, definitioner og vigtige

formler nummererer man dem.

Sætninger opskrives som regel før beviset.

Når et bevis er afsluttet skriver man som regel Q.E.D.

(forkortelse for Quod erat demonstrandum, som betyder

”Hvilket skulle bevises”)

82

Naturfagene - Kemi, Fysik og Biologi

Redegørelse for et emne

Hvis du bliver bedt om at redegøre for et emne, er din primære opgave

at finde kilder, der omhandler emnet og derefter sammenfatte det

relevante skriftligt. Dette er formentlig ikke noget, du har prøvet før,

da en redegørelse for et emne er mere omfattende end et teoriafsnit i

en rapport. Et teoriafsnit i en rapport skal være meget præcist i forhold

til forsøget, mens en redegørelse skal være mere grundig. Du kan

sammenligne redegørelsen mere med et kapitel i din lærebog om et

emne og lade dig inspirere heraf i forhold til indhold, sprog, figurer mv.

Eksperimentelt arbejde

Eksperimentelt arbejde kan f.eks. forekomme, når du skal:

Bestemme en størrelse

Eftervise en sætning

Lave feltundersøgelser/observationer

Når du skal arbejde skriftligt med disse ting, svarer det til at skrive en

rapport, som du har gjort det før. Rapporten bliver så en indlejret del

af selve Studieretningsprojektet og skal egentlig kunne tænkes som en

del, der ville kunne pilles ud. Dvs. afsnittet skal opstilles som en helt

almindelig rapport med:

Formål

Teori

Forsøgsbeskrivelse

Resultater

Databehandling

Vurdering af usikkerheder og fejlkilder

Konklusion på forsøget.

(Tænk konklusionen på forsøget som en form for

delkonklusion i opgaven.)

Tip: Det er en god idé at bruge ekstra krudt på afsnittet om

usikkerheder og fejlkilder, da det oftest er i disse afsnit, der bliver lavet

fejl bl.a. i forhold til, hvad der er forskellen på usikkerheder og

fejkilder.

Usikkerheder og fejlkilder

Husk på, at usikkerheder er tilfældige fejl, som kan påvirke de endelige

resultater både positivt og negativt. Der er altid usikkerheder på

kvantitative målinger, da ens måleapparat kun kan måle med en given

nøjagtighed. Har I haft om det i undervisningen, vil det være oplagt at

inddrage max/min metoden til at kvantificere usikkerheden.

Der kan også være usikkerhed på kvalitative målinger, f.eks. vurdering

af farveskift.

Fejlkilder er derimod systematiske fejl, altså fejl i forsøget, som får

resultatet til at gå samme vej hver gang. Dette kan f.eks. være

instrumentfejl f.eks. et måleapparat, der ikke kan ”følge med”, når

tempoet sættes op (f.eks. en geigertæller) eller det kan være, at

antagelserne for teorien ikke holder. Har man f.eks. at gøre med at

forsøg, hvor et pendul hænger i en snor, og man antager, at snoren er

vægtløs, er der tale om en fejlkilde. På samme måde kunne man

83

forestille sig, at man i et forsøg, hvor man ønsker at verificere en

bevægelsesligning, ser bort fra gnidningsmodstand (friktion) - dette er

også en fejlkilde.

Det er vigtigt, at man i arbejdet med fejlkilder kigger på, hvorledes den

angivne fejlkilde påvirker forsøget. Når man har identificeret fejlkilden

i forsøget, skal man altså kigge på, om fejlkilden påvirker forsøgets

resultat positivt eller negativt. Det er her vigtigt at have i mente, at

selvom påvirkningen af den direkte måling, som fejlkilden påvirker, er

positiv, kan resultaterne fra databehandling godt påvirkes negativt

(hvis eksempelvis måling figurerer som nævner i en brøk).

Husk: Målefejl/aflæsningsfejl, regnefejl mv. er hverken usikkerheder

eller fejlkilder og skal ikke medtages.

Behandling af empiri

I nogle tilfælde, f.eks. hvor det er svært at lave eksperimenterne, får

du udleveret noget empiri (måleresultater og lignende) på forhånd. Du

skal i dette tilfælde tænke det på samme måde som en rapport, blot

hvor forsøgsbeskrivelsen erstattes af en beskrivelse af den empiri, du

har fået udleveret.

84

Samfundsfag (og IØ)

I samfundsfag ligger fokus i SRP-arbejdet på din samfundsfaglige viden.

Du skal altså i høj grad anvende den viden, du har tilegnet dig på

klassen til at løse de problemstillinger, din opgaveformulering ridser

op.

I samfundsfag vil du som regel skulle:

1. beskrive og anvende samfundsvidenskabelige teorier og

modeller

2. behandle og indsamle empiri

Samfundsfaglig empiri kan opdeles i to grupper:

Kvantitative data (data som kan omsættes til målelige

størrelser), som eksempel data fra spørgeskemaer (af

afkrydsningstypen) fra f.eks. www.surveybank.aau.dk,

økonomiske nøgletal fra statistikbanker som f.eks.

statistikbanken.dk, mv.

Kvalitative data (groft sagt, data som ikke kan måles), som

f.eks. interviews, artikler mv.

NB. International økonomi er som udgangspunkt meget lig

samfundsfag. Dog beskæftiger IØ sig ikke med sociologi og politologi,

men fokuserer på økonomiske problemstillinger. Hvis du skriver i

International økonomi forventes det derfor også, at du tager

udgangspunkt i og behandler økonomisk empiri, som kan være

kvalitativ eller kvantitativ.

Samfundsfaglige teorier og modeller

Når du arbejder med samfundsfaglige teorier og modeller, skal du

huske på, at de kun er forklaringsforsøg på forhold i virkeligheden.

Husk også på, at forskellen mellem teori og model er, at teori er et

forsøg på at forklare en begivenhed eller adfærd, mens en model er en

skematisk og ofte en forenklet fremstilling af en teori.

Eksempel på en problemstilling:

”Diskuter ud fra forskellige økonomiske teorier, hvordan finanskriser

kan begrænses.”

Til denne problemstilling skal du selv vha. informationsindsamling

finde en række samfundsfaglige teorier, du mener, er anvendelige, og

bruge dem til at forklare nogle sammenhænge og virkninger inden for

dit emne.

I forhold til arbejdet med teorier/modeller

Begrund, hvorfor du har valgt en bestemt teori/model, og

hvordan du vil bruge den til at løse din problemstilling.

Hvis du bruger en teori/model, som du har i din lærebog, kan

du anvende den uden videre. Du skal dermed ikke gøre

detaljeret rede for, hvordan modellen virker, eller hvilken

historie, der ligger bag den. Det kan dog være en god idé at

beskrive de antagelser, hvis der er nogle, som modellen bygger

på.

Ligger modellen uden for pensum, er det en god idé at skrive

en kort tekst om, hvad modellen kan anvendes til, og hvordan

85

den er opbygget.

Skal du redegøre for de(n) teori(er), du har valgt, så pas på ikke

at bruge bogens sprog. Forstå teorien og gengiv den med dine

egne ord, ellers vil man kunne se en ændring i sproget, når du

selv kommer på banen igen.

Når du har anvendt en teori/model, så slut af med at lave en

sammenfatning af, hvad teorien/modellen siger i

sammenhængen.

TIP: Går du efter 12-tallet, kan du i sammenfatningen gøre

overvejelser om, hvorvidt teoriens/modellens antagelser ”holder

vand”. Hvis du vil præsentere en anden model til at belyse samme

problemstilling, er det også en god måde at lave overgangen til næste

model.

Analyse af empiri

I nogle få tilfælde vil du analysere empiri, du selv har indsamlet, f.eks.

interviews eller spørgeskemaundersøgelser. Det sker dog forholdsvist

sjældent, da empiri som regel tager lang tid at indsamle. Du vil derfor

som regel altid være henvist til empiri fra eksterne kilder, f.eks.

databanker, interviews bearbejdet af journalister mv. Når man

analyserer datamateriale (både kvantitative og kvalitative), som andre

har produceret, bør man altid gøre sig en række overvejelser:

Hvad kan jeg bruge disse data til?

Hvordan skal jeg behandle disse data?

Hvordan kan disse data underbygge min argumentation?

Er data valide (til at stole på)?

Kvantitativ metode

Den kvantitative metode anvendes, når data er kvantificerbare. Den

kvantitative metode bruges bl.a. ved statistiske undersøgelser, som

kan benyttes til at beskrive et datamateriale (deskriptiv statistik), og til

at teste hypoteser om det data, man undersøger (statistiske tests).

Eksempel på en problemstilling:

”Undersøg ved hjælp af relevant statistisk materiale fra

www.surveybanken.aau.dk sammenhænge mellem henholdsvis

danskernes holdninger til EU og deres køn, alder, uddannelse samt

partivalg.”

Kvalitativ metode

Mens den kvantitative metode opererer med tal, er den kvalitative

mere fokuseret på, at resultaterne kan formuleres i ord. Med denne

metode er du mere specifik, og du arbejder med enkeltindivider (ofte

interviews, artikler, udtalelser). Her søger du ofte en dybere forståelse

for menneskers handlinger og deres bagvedliggende motiver. Den

kvalitative metodes styrke er nuancerethed (ethvert fænomen er

unikt), og den er et godt værktøj til at forstå, hvorfor mennesker

handler, som de gør. Her skal du ofte anvende analyse og fortolkning

af dine resultater og formulere det i tekst.

Eksempel på en problemstilling:

”Undersøg, hvordan identitetsdannelsen forløber for unge i det

senmoderne samfund med særligt henblik på at afdække, hvorfor nogle

unge udvikler personlighedsforstyrrelser.”

86

I denne problemstilling er det nærliggende at benytte materiale af

typen: interviews, artikler eller udtalelser fra unge, der diskuterer

deres oplevelse af det senmoderne samfund. Hvad er deres forklaring

på, hvorfor de udvikler personlighedsforstyrrelse?

Kvantitativ eller kvalitativ metode?

Betragt følgende eksempel på en problemstilling:

Eksempel:

”Undersøg børns medieforbrug med særligt fokus på, hvad forskellige

medier betyder for børnene, og hvordan de påvirker de 7-12 årige

børn.”

Til ovenstående problemstilling kan man vælge at bruge en kvantitativ

metode og/eller en kvalitativ metode.

Hvis der vælges en kvantitativ undersøgelse (f.eks. spørgeskemaer til

7-12 årige) søges fællestræk, som er repræsentative (f.eks.: Børnene

ser i gennemsnit TV tre timer om dagen), mens en kvalitativ

undersøgelse (f.eks. interviews af 7-12 årige) søger at nå frem til det

specielle (f.eks.: det er af afgørende betydning for børns medieforbrug,

om de har et godt forhold til deres forældre).

Om du skal vælge den ene, den anden eller begge to er en personlig

vurdering, men det er en god idé at drøfte din beslutning med din

vejleder, inden du går i gang.

Komparativ metode

En tredje metode, som af og til bliver anvendt er den komparative

metode. Komparativ metode består i at sammenligne samfundsforhold

ud fra et begrebsapparat for at afdække forskelle, ligheder og evt.

sammenhænge.

Her er et eksempel fundet på lektor Gregers Friisbergs hjemmeside:

Eksempel:

”Man vil f.eks. sammenligne parlamentariske systemer i Europa, altså

politiske systemer, hvor regeringen må gå af, hvis den får et flertal

imod sig i parlamentet. Man vil da se, at der er store forskelle på

parlamentarisme i Storbritannien på den ene side og parlamentariske

systemer i de nordiske lande. Den komparative metode går ud på at

lave sammenligningen med henblik på en afdækning af ligheder og

forskelle og opstilling af hypoteser, der evt. kan forklare forskellene.

Man vil da f.eks. hæfte sig ved forskellige valgmåder og forskellig

historisk baggrund til forklaring.”12

12

http://www.gf.dk/samfmetode.htm