Sprogpolitisk handleplan 2012 - Hjemmeside... · - Bruge humor og fortæl vitser - Lege regellege,...

Sprogpolitisk handleplan 2012 2012-2013

1

Sprogpolitisk handleplan for Daginstitution Egebjerg

Udarbejdet af Janni Nyrup, sprogvejleder og Lene Koch Petersen, assisterende leder.

Institutionen er rammesat til 120 børnehavebørn i alderen 3-6 år (i nogle perioder færre/flere) og 25 vuggestuebørn i alderen 0-2 år. Disse er fordelt på 6-8 stuer.

Heraf er:

121 børn på generel indsats 5 børn på fokuseret indsats 8 børn på særlig indsats

Daginstitution Egebjerg består af en integreret institution Kaskelotten.

Daginstitutionsleder: Anni Jacobsen

Assisterende leder: Lene Koch Petersen

Sprogvejleder: Pædagog Janni Nyrup

Omkring sproget samarbejder vi med PPR samt læsevejleder/børnehaveklasselærere på Egebjergskolen.

Forældrene inddrages i arbejdet med børn og sprog når:

Børnene sprogvurderes i 3 og/eller 5-års alderen Det pædagogiske personale vurderer, at et barn har brug for særlig sprogstimulerende

aktiviteter. Der arbejdes målrettet med handleplaner i forhold til børnenes sprog. Overgang til børnehave/skole.


2

Sammenhæng:

Daginstitution Egebjerg følger Horsens Kommunes vision om sproglig og skriftsproglige færdigheder.

Lokal sammenhæng:

I Daginstitution Egebjerg har vi en uddannet sprogvejleder, som er institutionens ressourceperson i forhold til børnenes sproglige udvikling.

Sprogvejlederen har følgende arbejdsopgaver:

Grundaftale:

Sprogvejlederen skal primært fungere som faglig og pædagogisk vejleder for kolleger vedrørende tilrettelæggelse og gennemførelse af aktiviteter.

Sprogvejlederen inddrages som sparringspartner for ledelsen efter nærmere aftale.

Sprogvejlederen skal fungere som bindeled mellem tværfaglige samarbejdsgrupper efter behov i institutionen.

Rammeaftale:

At inspirere institutionens pædagogiske personale vedrørende aktiviteter, forskellige arbejdsmetoder og barnets generelle sprogtilegnelse.

At vejlede kolleger i inklusion af børn i sproglige vanskeligheder

At være ansvarlig for løbende opdatering af institutionens pædagogiske litteratur og materialesamling på området samt videreformidling af denne til personalet.

At vejlede efter behov institutionens personale inden forældresamtaler for eksempel vedrørende sprogvurderinger eller/og førskolebørn.

Deltage i relevante interne møder i institutionen efter behov.

At være sparringspartner for kolleger i forhold til handleplaner på børn, der har behov for en særlig eller fokuseret indsats.

Rådgivning af institutionens ledelse i forbindelse med relevante sproglige områder.


3

Deltage i udarbejdelse af institutionens læreplaner omkring sprog samt Horsens kommunens sprogpolitiske inklusionshandleplan vedrørende egen institution.

Procesaftale:

At sprogvejlederen inddrages af kolleger efter behov for vejledning vedrørende sproglige problemstillinger henholdsvis det enkelte barn eller gruppe.

At sprogvejlederen er tovholder på procesopstart, opfølgning og evaluering.

At sprogvejlederen er ansvarlig for tilgængelige metoder eller materialer og rammesætter for processen under vejledning med kollega.

Børn:

Det er hovedsagelig et område med etsprogede børn og kun enkelte tosprogede i institutionen. Gruppen af tosprogede består både af børn, der er simultant og sekventielt tosprogede. (Børn, der lærer to sprog samtidig og børn, der har modersmål og dernæst lærer andetsprog) Igennem vuggestuens tidlige indsats opdages børn med sproglige vanskeligheder tidligt.

Personale:

Personalet har en bevidsthed med større fokus på sproglig indsats på hver stue. De er bevidste om hvor vigtige de sproglige æstetiske miljøer er for barnets generelle sprogtilegnelse.

Personalet er også blevet mere bevidste om sprog da der i stigende grad fra lovgivningens side har været rettet fokus på tidlig sprogindsats og forebyggelse af sprogvanskeligheder. Samtidig er der blevet gjort yderligere opmærksom på, at den tidlige indsats virker. Da alle pædagoger i institutionen også har kendskab til 3 år vurderingen, sættes der her også fokus på den tidlige sproglige indsats.

Forældre:

Daginstitution Egebjerg ligger i et område med mange ressourcestærke familier, som skaber gode sproglige miljøer i hjemmet og som har overskud til at deltage med stor interesse i specifikke sproglige indsatser for deres barn.


4

Overgange:

Daginstitution Egebjerg samarbejder med dagplejen og Egebjerg skolen om henholdsvis at modtage og overlevere børn.

Tiltag:

Vuggestuen:

Generelle tiltag 0 – 3 årige:

Metodisk: Bruge mimik og gestik – barnet aflytter ikke kun lyde, men også kropssprog. Stimulere børnenes sanser. Give ”førstehåndsoplevelser” – se, røre, høre og

gøre. Lytte til børnene og være åbne for tiltag fra børnene. Skabe fælles opmærksomhed ved formidling. Bruge højlæsning, sange, bevægelseslege, rim og remser. Gøre brug af turtagning. Besvare pludren ved at pludre og tale tilbage. Sætte ord på tingene og vis derved at barnet forstås. Gentagelser gavner. Lege mundmotoriske lege, lave grimasser og mimik foran spejl f.eks. Gribe chancen for at lære barnet et nyt ord og betone det ord. ”Fange” det enkelte barns i forvegne interesse og bruge det i det sproglige

arbejde.

Konkret pædagogisk praksis:

Styrke den fælles opmærksomhed ved at bruge pege funktionen omkring 1 årsalderen hos barnet – her handler det om den konkrete kontekst om at kunne samtale om oplevelsen af verden.

Tilbyde barnet socialt samvær og sammenhænge som motiverer til kommunikation. – kunne være fælles oplevelser på ture, i naturen, sanser osv.

Gentage handlinger, ord, gestik/kropssprog mm. Sprogligt inkluderer barnet’ Anvende mindre grupper

Ansvarlige for udførelsen:


5

Pædagogerne i vuggestuen har ansvar for den pædagogisk praksis på stuen og må sætte medhjælpere/pædagogiske assistenter ind i den metodiske del.

Medhjælperne/pædagogiske assistenter skal samarbejde med pædagogerne om den metodiske del.

Vuggestuens pædagoger kan hente støtte og vejledning igennem sprogvejlederen.

Hvornår: Oparbejde en daglig systematik, der sikrer, at metoder og sproglige

strategier anvendes i dagligdagen på en måde, så de kommer alle børn til gavn.

Særlige tiltag:

Skabe et skriftsprogligt miljø, hvor skriftsproget synliggøres i forskellige sammenhænge:

Hav let adgang til bøger

Hav let adgang til skrive- og tegneredskaber

Når det skrives navne til garderobeskabe, familiefotos, tal på legoklodser, små skilte osv., gøres det sammen med barnet.

Børnehaven 3-5 årige:

Generelle tiltag:

Metodisk:

”Fange” det enkelte barns i forvegne interesse og bruge det i det sproglige arbejde.

Gøre brug af sprogunderstøttende samtaler – samtaler, hvor der tales med barnet ikke til barnet - gode kommunikative situationer med plads til dialog og refleksion for barnet.


6

Sproglig turtagning i dialog og samtaler med andre børn eller voksne – lære at tie stille og lytte til, hvad de andre siger, og selv lære at bidrage til samtalen.

Anvende højtlæsning og legelæsning og børnenes egne historiefortællinger.

Hjælpe børnene til at fastholde en samtale omkring et emne

Styrke barnets kommunikative strategier ved at hjælpe børnene til at lege rollelege:

- Lege købmand, give børnene forskellige roller, hvor det kan prøve sproget af.

- Bruge humor og fortæl vitser

- Lege regellege, hvor reglerne vises, mens legen leges eller inden lege begynder.

Styrke børnenes oplevelse af sproglydsstrukturen ved at klappe eller gå i takt til en sang

Udvikle barnets identifikation af sproglyde ved at lege med ord, der rimer f.eks. ud fra billeder. Finde billeder, der begynder med et bestemt bogstav.

Bruge dialogisk læsning

Lave aktiviteter med begyndende fokus på at øge børnenes bevidsthed om opdeling af ord, stavelser og sætningsopbygning.

Have et tydeligt skriftsprog på stuen ved at bruge barnets navn på garderobe, skuffe og diverse. Have bogstaver tydeligt på stuen.

Være motiverende for at børnene præsenteres for legeskrivning – i hånden eller på computeren.


Gøre dagligdagssituationer til ”sprogsituationer” i forhold til barnets nærmeste udvikling zone (Nuzo). Barnets egen motivation og interesse skal udnyttes til at skabe sprogligt understøttende dialoger.

Møde børnene med positive forventninger også med hensyn til børnenes læringspotentiale.


7

Inddrage alle børn i ”sprogrige” situationer i hverdagen, hvor der er plads og ro til dialog og samtaler med mange skift mellem den voksne og barnet eller en gruppe af børn.

Anvende et rigt, nuanceret og varieret talesprog som rollemodel.

Gøre brug af understøttende sprogstrategier som:

- Stille hv - spørgsmål

- Hjælpe barnet med at sætte ord på

- Fortolke og udvide, hvad barnet siger

- Udnytte de sproglige kompetencer barnet har i forvejen

- Ikke rette barnets fejl direkte

- Lege med sproget, når det er muligt

3 års sprogvurdering


Pædagogerne i børnehaven har ansvar for den pædagogisk praksis på stuen og må sætte medhjælpere/pædagogiske assistenter ind i den metodiske del.


Børnehavens pædagoger kan hente støtte og vejledning igennem sprogvejlederen.

Hvornår:

Oparbejde en daglig systematik, der sikrer, at metoder og sproglige strategier anvendes i dagligdagen på en måde, så de kommer alle børn til gavn.

Særlige tiltag:

Understøtte produktivt og receptivt talesprog: Overfor børn med forsinket talesprog


8

- Rette spørgsmål mod barnets interesser - Stille åbne spørgsmål, som barnet kan forstå og svare på - ”Begrænse” spørgsmålet, hvis barnet viser tegn på ikke at

have forstået - Vente og lytte og give plads til, at barnet bidrager til samtalen - Hjælpe med at sætte ord på, hvis barnet ikke selv kan

formulere det.

Understøtte ordforråd: - Bruge mange forskellige ord - Bruge de samme ord mange gange i forskellige

sammenhænge - Forklare nye og svære ord - Opfordre børnene til selv at bruge ordet

Storbørnsgrupper 5-6 årige:

Generelle tiltag:

Metodisk:

”Fange” det enkelte barns i forvegne interesse og bruge det i det sproglige arbejde.

Styrke barnets kommunikative strategier ved at hjælpe børnene til at lege rollelege:

- Bruge humor og fortæl vitser

- Lege regellege, hvor reglerne vises, mens legen leges eller inden lege begynder.

Skabe fortællinger og historier – hjælpe med at strukturere en begyndelse, en hovehandling og en afslutning.

Hjælpe børnene til at fastholde en samtale omkring et emne i længere tid

Lave aktiviteter med fokus på at øge børnenes bevidsthed om sammensætning og opdeling af ord, stavelser, rim og sætningsopbygning.

Anvende ”legeskrivning” til at stimulere børnenes egen lyst til at skrive og beskrive ting omkring dem. Kan f.eks. være at lave stuens egen avis for hvad der er sket i ugen.


9


Anvende et rigt, nuanceret og varieret talesprog som rollemodel.

Inddrage alle børn i ”sprogrige” situationer i hverdagen, hvor der er plads og ro til dialog og samtaler med mange skift mellem den voksne og barnet eller en gruppe af børn.

5 års sprogvurdering


Pædagogerne i storbørnsgrupperne har ansvar for den pædagogisk praksis på stuen og må sætte medhjælpere/pædagogiske assistenter ind i den metodiske del.


Storbørnsgruppens pædagoger kan hente støtte og vejledning igennem sprogvejlederen.

Hvornår:

Oparbejde en daglig systematik, der sikrer, at metoder og sproglige strategier anvendes i dagligdagen på en måde, så de kommer alle børn til gavn.

Særlige tiltag:

Understøtte den lydlige opmærksomhed:

”klappe” ord i sætninger

Bruge legetøj til at repræsentere ord i sætninger, så barnet får et visuelt indtryk af, hvor mange ord en sætning består af

Tælle ord i sætninger

Finde det første, midterste og sidste ord i sætningerne

Erstatte ord i sætningerne med andre (f.eks. jeg er sulten – til – jeg er træt)

Rim: lege med ord, der rimer og ord, der ikke rimer.


10

Lege med billedpar af ord, der rimer, klippe billeder ud fra blade f.eks.


11

Forældreinddragelse:

Hjemmet er et vigtigt læringsmiljø for barnets sprogtilegnelse på linje med dagtilbuddet, SFO’en og børnehaveklassen, derfor er forældrene inddraget i forældresamtaler i institutionen og evt. med eksterne samarbejdspartnere som talepædagog og psykolog.

Pædagogerne på stuerne er ansvarlige for at inddrage og opdatere forældrene i den sproglige indsats omkring et barn og forklarer, hvordan de skal hjælpe deres barn med en særlig sproglig indsats efter hvad behovet er.

Forældre informeres om tværfaglige møder i institutionen angående deres barn, deltager enkelte gange eller modtager referat af stuens pædagog.

Forældrene inviteres til ”åbent hus” i institutionen for at optimere samarbejde med forældre. Forældrene får tilbud om at blive lidt i institutionen og en kop kaffe ved aflevering og afhentning. Begge tilbud opgraderer også det sproglige samarbejde med forældre og deres barn.

Tegn:

Generel indsats:

At det enkelte barn har et alderssvarende sprog indenfor det produktive talesprog, det receptive talesprog, de lydlige kompetencer og de kommunikative kompetencer.

At det enkelte barn har en fortsat positiv sproglig udvikling. At barnet viser interesse og motivation for at deltage og være aktiv i de sproglige tiltag ud

fra de pædagogiske læreplaner. At det enkelte barn ved eget initiativ eller invitation deltager sprogligt i fællesskaber på

stuen/fælles i huset.

Fokuseret/særlig indsats:

At det enkelte barn udvikler sig sprogligt i forhold til den sproglige handleplan. At barnet viser interesse og motivation for at deltage og være aktiv i de sproglige tiltag ud

fra de pædagogiske læreplaner. At det enkelte barn har en fortsat positiv sproglig udvikling.

Dokumentation:

Stuens pædagoger udfærdiger sproglige handleplaner på børn med fokuseret eller særlig indsats.


12

Børn som ikke har en udredning, tages op på minisprogkonferencer med talepædagog, leder, assisterende leder, sprogvejleder og barnets pædagog.

Børn med en særlig indsats tages med på konferencer med PPR, talepædagog, leder, assisterende leder og en af barnets pædagoger. Forinden er der lavet en skriftligt udredning på barnet af stuens pædagoger.

Målrettet arbejde på det generelle sproglige område ud fra institutionens pædagogiske læreplaner ud fra SMTTE-modellen.

Evaluering 1 – den løbende evaluering:

Som mål at evaluering ultimo 2012 eller primo 2013. Det vil vi gøre ved at følge evaluering 1 fra den sprogpolitiske handleplan. Det vil være assisterende leder og sprogvejleder som har ansvaret for dette.

Evaluering 2 – den afsluttende evaluering:

Daginstitution Egebjerg vil lave en afsluttende evaluering inden året 2013 er færdig. Det vil vi gøre ved at følge evaluering 2 fra den sprogpolitiske handleplan. Varetages af den assisterende leder og sprogvejlederen.

Sprogpolitisk handleplan 2012 - Hjemmeside... · - Bruge humor og fortæl vitser - Lege regellege,...

Documents

Transcript of Sprogpolitisk handleplan 2012 - Hjemmeside... · - Bruge humor og fortæl vitser - Lege regellege,...