Mathias LasgaardSigne Sofie NielsenJulie ChristiansenRune ChristensenRikke Holm Bramsen

Netwerk – om at forebygge og afhjælpe ensomhed på ungdomsuddannelserSpor 1 – evaluering af tilfredshed og gennemførbarhed.

Af Mathias Lasgaard, Signe Sofie Nielsen, Julie Christiansen, Rune Christensen og Rikke Holm Bramsen

Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele deraf er uden forfatternes skriftlige samtykke ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag til brug i anmeldelser.

Udgivet af: Institut for Psykologi Syddansk UniversitetCampusvej 55DK-5230 Odense ME-mail: mlasgaard@health.sdu.dk

Grafisk tilrettelæggelse:SH Grafisk, Odense

Tryk:Print & SignSyddansk Universitet, Odense

ISBN: 978-87-92646-71-2

Netwerk – om at forebygge og afhjælpe ensomhed på ungdomsuddannelserSpor 1 – evaluering af tilfredshed og gennemførbarhed.

3NET WERK

Indholdsfortegnelse Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4Baggrund . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6Netwerk – program ved studiestart . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 Lektion1:Præsentationogmakkerskabsgrupper . . . . . . . 10 Lektion2:Ungestrivselogmistrivsel . . . . . . . . . . . . . 11 Lektion3:Hjælpemuligheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 Lektion4:Klassekultur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 Stiløvelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 Lektion5:Opfølgning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 Seminar og materialer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16Design . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18Spørgeskemaundersøgelse–elever . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 Udvælgelsenafskoler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 Dataindsamling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 Deltagere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 Spørgeskema . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 Resultater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23Interviews – elever . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 Metode . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 Makkerskabsgrupperogmakkerskabsnetværk . . . . . . . . 29 Trivsel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31 Hjælpemuligheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34 Klassekulturogklassekontrakt . . . . . . . . . . . . . . . . . 35 Stiløvelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37 Opfølgningslektionen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38Spørgeskemaundersøgelse–lærere . . . . . . . . . . . . . . . . . 39 Metode . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39 Resultat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 Tilfredshed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42Interview –lærere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43 Metode . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43 Resultater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43Sammenfatningoganbefalinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46 Gennemførbarhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47 Tilfredshed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47Referencer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54

NET WERK4

Indledning

Enlandsdækkendespørgeskemaundersøgelsemed1009eleverfra46gymnasieskolerpegerpå,at6%afeleverneofteelleraltidfølersigensommeethalvtårefterstudie-start(Lasgaard&Kristensen,2009).Undersøgelsenpegerendviderepå,atensomhedigymnasietofteerforbundetmedandrealvorligetegnpåmistrivsel,bl.a.depression,angst,selvskadendeadfærdogselvmordstanker.

Iefteråret2009togdenfrivilligesocialeorganisationVentilen initiativtil ’Net-værkudilivet’–etpilotprojektpågymnasierihovedstadsområdet,derhavdetilfor-målatforebyggeensomhed.Enefterfølgendeevalueringindikerede,atpilotprojektetudgøretvæsentligtskridtpåvejeniudviklingafetevidensbaseretforebyggelsespro-gramrettetmodensomhedpåungdomsuddannelserne(Lasgaard,Karstoft&Bram-sen,2012).Såledesvarelevernesvurderingafprojektetsmetoderovervejendeposi-tiv,oghovedpartenafeleverneanbefalede,atdeforskelligemetoderblevanvendtdet følgende år. Endvidere var forekomsten af ensomhed i de evaluerede klasserlavereendlandsgennemsnittet.

DennerapporthartilformålatpræsentereenforeløbigevalueringafNetwerk,somerenvidereudviklingaf’Netværkudilivet’.Indholdeterblevetjusteretogfor-øget,ligesomprojektettilbydestilfleretyperungdomsuddannelserihelelandet.

NetwerkeretsamarbejdsprojektmellemVentilenogMaryFondenmedLaurit-zenFondensomfinansielpartner.Projektettilsigteratforebyggeensomhedpåung-domsuddannelsernevedbl.a.atskabestærkefællesskaberoggivelærerneredskabertilathåndtereoghjælpeelever,derfølersigensomme.

Evalueringenerforetaget iperiodenaugust2012– februar2013ogeret led ienomfattendedokumentation,vurderingogkvalitetssikringafprojektet.Dennerap-port(spor1)fokusererpågennemførbarhedogtilfredshedift.Netwerksstudiestarts-forløbogdetsmetoderigymnasieskolen.Ievalueringendeltogeleveroglærerefra17forskelligegymnasieskoler.Rapportensanalyserskalsåledesinformeredetvidereudviklingsarbejde.Dernæstgiverrapportenetindblikistudiestartsforløbetshoved­elementer og evalueringens metode. Effekten af studiestartsforløbet belyses i ensenere udgivelse (spor 2). Ansvarlig for følgeforskning erMathias Lasgaard, lektorvedInstitutforPsykologi,SDUogseniorforskervedCFK–FolkesundhedogKvalitets­udvikling, Region Midt .

5NET WERK

Rapportenhenvender sigtilalle,dermåttehave interesse for forebyggelseafmistrivsel(særligtensomhed)påungdomsuddannelserneogerbl.a.tiltænktfagfolk,derbeskæftigersigmedskolebaseretforebyggelseogsårbareunge.Rapportenind-ledesmedenkort introduktiontilprojektet,hvilketefterfølgesafenbeskrivelseafforløbetsstrukturogelementer.Dernæstbeskrivesevalueringensmetodeogdesignsamtresultatervedrørendegennemførbarhedogtilfredshed.Afslutningsvisdiskute-rescentralefundogdetvidereudviklingsarbejde.Læsere,derprimærtinteresserersigforresultatetafevalueringen(fremforselveundersøgelsen),kanmedfordelkon-centreresigomrapportensafslutning.

NET WERK6

Baggrund

Ensomheder en subjektivoplevelse, derudspringer af savnet af meningsfuldesociale relationerog en følelse afmang-lende nærhed og samhørighed medandre (Lasgaard,2006; Lasgaard,2007a).Oplevelsen af at være ensomer forbun-det med den enkeltes sociale behov ogsubjektivevurderingafdefaktiskesocialerelationersamtudviklingsmæssigeogkul-turelleforhold.

De fleste unge vil i perioder kunneføle sig ensomme, uden at det vil væreforbundetmed større problemer. Et for-hold går i stykker, en ven svigter, manflyttertilennyby,begynderpåetnytjobellerskal igangmedennyuddannelseogharsværtvedatfindesigtilpasidenyeomgivelser. Ensomheden kan i disse tilfælde være udløst af bestemte livsbegiven-heder,somudfordrerdenunge ift.at indgå i sociale fællesskaberogopnånærhed(Young,1982).Dennetypeensomhedsfølelseminderosom,atviersocialevæsenerogikkebørforbliveisolerede,menderimodrettevoresopmærksomhedmodvoressocialerelationer(CaccioppoogPatrick,2008).

Endeleleveroplever,atovergangen fra folkeskole (ellerandre skoletilbud)tilen ungdomsuddannelse kan være forbundet med store omvæltninger og usikker-hedomkringderessocialerolle.Opstartenpåenungdomsuddannelsevilderforhosnogleungeudløseenfølelseafutryghedogensomhed.Ungevilhåndteredissefor-andringeridetsocialelivforskelligt,menstørstedelenvilefterenperiodegenfindetryghedenogopbyggesocialerelationer,derkantilfredsstillederesbehov(Cutrona,1982).Andreungevilværeensommeoveren længerevarendeperiodeogsynesathave risiko for at ende i en vedvarendetilstand, sompåvirkerderes livpå forskel-ligeuhensigtsmæssigemåder.Vedvarendeensomhedøgerbl.a.risikoenfordepres-sionogfysisksygdom(Vanhalst,Klimstra,Luyckx,Scholte,Engels&Goosens,2012;Hawkley&Cacioppo,2011)ogeretalvorligtproblem,somkangribeindidenungesudviklingpåforskelligeuhensigtsmæssigemåder(Heinrich&Gullone,2006).Idetteperspektivbliverungesensomhedetproblem,somvibørforsøgeatforebygge.

7NET WERK

Efterafslutningaffolkeskolenfortsætterdeflestedanskeungepåenungdoms-uddannelse.Mereend60%afdisseungetagerénaffølgendefiregymnasialeung-domsuddannelser (ca. 46.000 elever årligt), som alle er adgangsgivende til videre-gåendeuddannelse:Studentereksamen (STX;3­årig),Højere forberedelseseksamen(HF;2­årig),Højerehandelseksamen(HHX;3­årig)ogHøjeretekniskeksamen(HTX;3­årig).STXogHFeralmendannendeuddannelser,hvorstørstedelenafdanskegym-nasieelevererindskrevet(73%fordeltpå146skoler),mensHHXogHTXererhvervs-rettedeuddannelser,hvorca.enfjerdedelafdedanskegymnasieelevererindskrevet(27%fordeltpå98skoler;DanmarksStatistik,2012;baseretpåtalfra2011;Under-visningsministeriet,2012).

Gymnasiet er kendetegnet ved, at denungeplaceres i et tilhørsforhold til enbestemtklassekonstellation,derrammesætterdenungesumiddelbaresocialemulig-heder. Den unge foræres dermed nogle givne og oplagte interaktionsmuligheder,menafgrænsesogsåinogengradfraandre.Fordeunge,derharmodettilatopsøgenyevenskaberogfællesskaber,kangymnasietfungeresomettagselv­bordafmulig-heder–bådeiklassenogiandresammenhænge.Forandreunge,derikkeharsammemodogoverskud,vilderdogimindregradværetaleometselvstændigttil­ogfra-valgaf relationer.Disseungeer fremdelesafhængigeafet socialttilhørsforholdtildenklasse,deautomatiskindgåri(Lasgaard&Kristensen,2009).Derforkanforebyg-gelsesindsatserrettetmodensomhedmedfordeltilsigteatskabeetinkluderendeogrummeligtklassemiljø.

Endvidereharunge,derbegynderigymnasiet,forskelligeforudsætningerforatbliveintegreretogaccepteretideresnyemiljø.Nogleeleverharpositiveerfaringermedklassemiljø,venskaberogegen faglig formåen,mensandreharnegativeerfa-ringer;eksempelvissomfølgeafmobningellerindlæringsvanskeligheder.Mangeborrelativt tætpåderesuddannelseoghargodemuligheder foratbliveendelafdetlokalemiljø,mensandremårejselangtforatkommeiskole.Tilsvarendekommerendelungefrafamiliermedgodesocioøkonomiskevilkår,mensandreikkegør.Dennetypepersonlige, socialeogkulturelle forholdkan influere studiestarten – og skole-forløbet i det hele taget – på forskelligemåder. Samtidig har traditioner, elevsam-mensætningogpædagogiskpraksisenvæsentligbetydningfor,hvordandenenkelteinstitutionmodtageroghåndterernyeelever,herunderihvorhøjgradmanpriorite-rerforskelligekonkreteaktiviteter.StudiestartsforløbetiNetwerkeretstruktureretprogram,derskalbidragetilatsikreentrygstart,fremmeenstærkklassekulturogsamtidigforebyggeensomhedigymnasieskolen.

NET WERK8

Netwerk – program ved studiestart

Netwerkbeståraf todele–en forebyggelsesdel, somercentreretomkringstudie-starten,ogenafhjælpningsdel, sompågårheleåret.Denneevalueringbelyserkunforebyggelsesdelen;afhjælpningsdelenblev sat i gangnovember2012.Forebyggel-sesdelenerorganiseretsometstudiestartsforløbvedovergangenmellemgrundskoleogungdomsuddannelseogforløbersideløbendemedundervisningdenførstedelaf1.g.Idetfølgendepræsenteresforløbetsstrukturogelementer.Beskrivelsenerbase-retpåtilhørendebaggrundsmaterialer,herunderlærervejledning(Ventilen,2012)oglærer­ogelevmaterialerpåprojektetshjemmeside(www.projektnetwerk.dk).

Studiestartsforløbetbeståraf6lektioner(2dobbeltlektionerog2enkeltlektio-ner),enstiløvelsesamtenopfølgningslektion.Lektionerogøvelserudgøretstruktu-reretforløb,hvorelementernebyggerovenpåogunderstøtterhinanden.Overordnettilsigterforløbetatskabegodeklassefællesskaberogsikre,atallehardetgodtiklas-sen.Samtidigtilsigter forløbetatgiveelevernevidenomtrivselogmistrivsel samtsænkegrænsen for, hvornårman søgerhjælp. Tabel 1 giveretoverblikover forlø-betogdeforskelligelektionerogelementer.Idetfølgendebeskriveslektionerneogderesindholdnærmere.

9NET WERK

Aktivitet Indhold FormålStudiestartLektion 1: Introduktion, makkerskabs­ grupper og ­netværk(45min.)

Introduktiontilprogram.Etableringafmakker-skabsgrupperog ­netværk.Øvelse .

Atelevernebliverintroducerettilprogrammet.Ateleverneoplever,atskolenharfokuspåsocialtrivsel.Atelevernebliveropmærksommepå,hvad der kendetegner en god klassekammerat .Ateleverneføleretmedansvarforhinandenogisærforderesmakker/makkerskabsnetværk.

1.-3. uge efter studiestartLektion 2: Ungestrivsel og mistrivsel(2x45min.)

Oplægomungestrivsel.Øvelsepåbaggrund afoplæg (”Nårjegsiger­øvelse”).

Atelevernelæreromtrivsel/mistrivsel.Atelevernelæreromensomhed.Atelevernebliveropmærksommepåvigtig­hedenafattagevarepåsigselvoghinandensamtatsøgehjælp,nårdeternødvendigt.Ateleverneforstår,atdeterheltnormaltatopleveproblemerogpres.

Lektion 3: Hjælpe­ muligheder(45min.)

Oplægomdetvigtigei atsøgehjælp.Hjælpesøgningsøvelse.Oprettelseafhenvis-ningsmappe .

Atviseeleverne,atderermangemulighederforatfåhjælp,hvismanmistrivesellerhar etproblem.Atgøredetlegitimtforeleverneat opsøgehjælp.Atgøreeleverneistandtilselvatkunnefindehjælp,hvisdeoplever,atdeselvelleren klassekammerat mistrives .

Lektion 4: Klassekultur(2x45min.)

Oplægomklassekultur.Videocasesogdiskussionimakkerskabsnetværk.Formuleringafklasse­kontrakt .

Atafstemmeelevernesforventningertil klassekulturen .Ateleverneskaberenklassekultur,hvorallefølersiginkluderede.Atgiveelevernenoglekonkreteredskaberogaftaler,somkanunderstøtteklassekulturen, viaformuleringenafenklassekontrakt.

Mellem studiestart og efterårsferienStiløvelse En personlig

refleksionsøvelse.Atskabemulighedforpersonligrefleksion.Atgiveelevernemulighedforatreflektere overderesforståelseaftrivselogmistrivsel.Atøgemængdenafviden,elevernetilegner sig om trivsel og mistrivsel .

Ugen før efterårsferienLektion 5: Opfølgning(45min.)

Præsentationafpointerfrastile.Diskussion i grupper .Opsamlingogbeslutningom,hvadderskalgøresfremover.

Atfølgeoppåcentralepointerfrastiløvelsen.Atsikresig,attiltagenevirkerefterhensigten.Atfastholdeelevernesinteressefor klassens trivsel .Atskabemulighedforitalesættelseaf eventuelleproblemeriklassen.Atjusteremetodernefremadrettet.

Tabel 1: Lektionsplan

NET WERK10

■ Lektion 1: Præsentation og makkerskabsgrupper

Dennelektionafholdesvedstudiestartog,ideeltset,førsteskoledag.Denbestårafetlæreroplæg,hvorprojektetogmakkerskabsgruppernepræsenteres.Ilæreroplæg-getunderstregesdet,atprojektethandleromatskabetrivselogetgodtklassefælles-skabforalle.Desudeninformereseleverneomforløbetogdeforskelligeelementer,herunderhvorfor,detervigtigt,oghvormeget,detkommertilatfyldeidereshver-dag.Herefterlavereleverneøvelseridenyetableredemakkerskabsgrupper.

Enmakkerskabsgruppebestår af toelever, sompå forhånder sat sammenaflæreren.Deerdannettilfældigt,dogbestårengruppesomudgangspunktafeleverafsammenkøn.Idissesmågrupperharelevernesærligeopgaveroverforhinanden.Deskalbl.a.siddevedsidenafhinandeniklassen,væreopmærksommepå,omderesmakkertrives,skriveellerringetilmakkerenveddennesfraværsamtarbejdesam-menmedmakkerenvedgruppearbejde.

Idenneførstelektionsætterelevernesigsammenimakkerskabsgrupperneoglaver en præsentationsøvelse, hvor de på skift interviewer hinanden og udvekslermailadresserogtelefonnumre.

Makkerskabsgrupperne er endvidere sat sammen to og to i makkerskabsnet-værk,derdannerfiremandsgrupper.Dettegør,atmakkerskabsgrupperneermindresårbare, f.eks. ved fraværellerfrafald,oggivermulig-hed forgruppearbejde ipåforhånd definerede størregrupper. Idéen med mak-kerskabsgrupperneogmak-kerskabsnetværkene er atskabe små fællesskaber idet store klassefællesskab.Da eleverne på forhåndved, hvem de skal siddevedsidenafogsamarbejdemed, skabes forhåbentligen tryghed, som er god iden førsteofte forvirrendetid på en ungdomsuddan-nelse .

11NET WERK

Ilæreroplæggetunderstregesdet,atdetikkeerformålet,atmanskalblivenærevennermedsinmakker,menatmanlæreratværeengodkollegaellerklassekamme-ratvedf.eks.atværeopmærksom,oghjælpeogstøttemakkeren,hvisdererbehovfordet.Eftersomgrupperneertilfældigtsammensat,vilelevernemuligviskommeigruppe,ogdermedkontakt,medklassekammerater,deellersikkevillehaveopsøgt.Detteantagesatkunnebidragetilatskabeetbedremiljøogsammenholdiklassen.

Somudgangspunktanbefalesdet,ateleverneerideresmakkerskabsgruppeienmåned,hvorefterderiklassendiskuteresfordeleogulempervedordningen,forslagtilændringerosv.Endvidererekonstrueresgruppernevedsammeanledning,såledesatelevernefårennymakkerogetnytnetværk.Efterefterårsferienerdetoptilklas-senatbeslutte,omdeønskeratfortsættemedmakkerskabsgrupperne.

■ Lektion 2: Unges trivsel og mistrivsel

Mange evidensbaserede forebyggelsesprogrammer, som er rettetmod skole-klasser(f.eks.Andersen&Nord,2010;Cusimano&Sameem,2011),indeholderpsy-koedukativeelementer,derhartilformålatøgeforståelseforoggenkendelseafkon-kreteproblemer.Denandenlektioniforløbetereteksempelpåetsådantelement.Lektionenbestårafet læreroplægvedrørendetrivselogmistrivselblandtunge.Påprojektetshjemmesideharlærerneadgangtiletforslagtiletoplæg.Idettilhørendematerialefremgårenrækkepunkter,somlærerenbørkommeindpå,hvisdennevæl-geratlavesitegetoplæg.Udoveroplæggetindgårenøvelse,someleverneskallaveideresmakkerskabsnetværk,samtenopsamlingpåklassen.

Ioplæggetindgårfølgendehovedpointer:a)Atlangtdeflesteungehardetgodtogergladeforlivet,b)Atunge,dertrives,ogsåkanhaveproblemerelleropleveatværeunderpres,c)Atsocialerelationerharbetydningfortrivsel,ogd)Atdetervig-tigtattagefatomproblemer,dadeellerskanvoksesigstoreogdermedblivesværeatløse.

Afmaterialetpåhjemmesidenfremgårendvidereresultaterfradiverseunder-søgelser omhandlende mistrivsel samt en liste over risikofaktorer ift. ensomhed.Oplægget, hvad enten læreren udarbejder sit eget eller anvender standardoplæg-getfrahjemmesiden,hartilformålatgiveelevernevidenomtrivselogmistrivselogsætteenrammeforsenerediskussioner.IforbindelsemedoplæggetvisesenfilmfraDRTværs,hvorenpigefortæller,hvordanhunfølersigensomisingymnasieklasse.

NET WERK12

Efteroplæggetskaleleverneideresmakkerskabsnetværklaveenøvelse(beteg-net”Nårjegsiger…”­øvelsen). Iøvelsenpræsentereseleverneforenrækkeudsagn,som de skal diskutere i makkerskabsnetværkene. Eksempler på udsagn er: ”manharselvansvarforatbliveendelafklassen”,”deterettegnpåsvaghed,hvismanskalhavehjælpfraandre”,og”deterflovtikkeathavevenner”.Efterøvelsenerderopsamling i plenum .

■ Lektion 3: Hjælpemuligheder

Dentredjelektionhandlerommulighedenforogvigtighedeniatsøgehjælp.Måletmed lektionener at vise eleverne, hvormangemuligheder, der er for at få hjælp,samtatgøredemistandtilatfindehjælptilsigselvellerandre.Iforlængelseafdeforudgåendelektionerholder læreren idennelektionetoplægomhjælpemulighe-der. Tilsvarendeoplæggetom trivsel ogmistrivsel foreliggerder et standardoplægpåNetwerkshjemmeside,men lærerenkanogså vælgeatdesigne sit egetoplæg,omendderogså idenne lektionerenrækkepunkter,derskalbelyses.Disse inklu-derervigtighedeniatsøgehjælpsamthvormankanfindehjælp,bådepåskolenogudenforskolen.Lærerenharendvideretilopgaveatunderstrege,atdeterheltnor-maltogiordenathavebrugforhjælp,hvisnogetersvært,samtvigtighedeniatværeopmærksommepåhinandenstrivsel.

Efteroplæggetskaleleverne–igenideresmakkerskabsnetværk–findefremtilkonkretetilbud,derrettersigmodforskelligeproblematikker.Detteskerpåbaggrundafvideocasesogartikler,derbeskriverforskelligeunge,somhardetsvært.Eteksem-pelpåencaseerenpige,somigymnasietkæmpermedensomhed,hvilkethængersammenmed,athunerblevetmobbetifolkeskolenogderforerblevetindesluttet.Islutningenaflektionensamlesbesvarelserneind,oglærerensamlerdemienmappe,somer tilgængelig for eleverne – enten i papirformeller på klassens eller skolensintranet.Formåleter,atelevernehermedharnemadgangtilforskelligetilbudhvisdeselvellerenklassekammeratiløbetafgymnasietidenfårbrugforhjælp.Samtidigfårdeerfaringmedatsøgehjælpogøgetkendskabtileksisterendetilbud.

■ Lektion 4: Klassekultur

Denfjerde lektionhandleromklassekulturogtilsigterendiskussionomkring,hvad klassekultur er, hvorforklassekulturervigtigsamthvordanderskabesetmiljøiklas-

13NET WERK

” Der var ingen, som sad alene i et hjørne og ikke turde sige noget. ”

(Camilla, HF)

sen,hvoralleerendelaf fællesskabet.Medklassekulturhenvisesbl.a.tilnormer,håndteringafuenigheder,socialearrangementersamtsprogbrug.

Lektionenharbaggrundidentese,atfællessocialespillereglererfremmendeforensundklassekultur,hvordererpladstilalle.Derindledesmedetlæreroplæg,sombl.a. skal omhandle, hvorledes faglig formåenog social trivsel oftegårhånd ihånd.Efterdetindledendeoplægskalelevernelaveenøvelseideresmakkerskabs-grupper. Øvelsen går ud på at se en rækkevideocases og herefter besvare en rækkespørgsmål til hver case; f.eks. ”Hvad var formigdenvæsentligstepointeifilmen?”,”Hvadvillejeghaveønsket,hvisjegvarfortællerenifilmen?”og”Hvadkanvitagemedfradennediskussion for at styrke fællesskabet i voresklasse?”

I videoerne møder eleverne ungefraVentilensmødesteder,somharerfa-ringer med at gå på en ungdomsuddan-nelse.Defortællerdereshistorier,sombl.a. omhandler ensomhed. Et eksem-pel er en dreng, sommøder optil enklassefest, hvor han bliver bedt omat gå, fordi han ikke er inviteret. Etandet eksempel omhandler en pige,som i en periode isolerer sig på grund af personlige problemer og derefterikkekankommeindiklassenssocialefællesskab. På den baggrund disku-terer eleverne, hvordan de ønsker,atderesklasseskalvære,ogdefor-mulerer et sæt regler for, hvorle-des de vil færdes socialt i klassen.Sidstnævnte skyldes en antagelseom, at en klassekontrakt forplig-ter eleverne til at følge de regler,de i fællesskabhar lavet,samtidig

Vi respekterer hinanden• Vi lytter, når andre taler.• Vi kommer til tiden – eller giver besked til vores makker, hvis vi er forsinket.• Vi giver plads til forskellige holdninger.• Vi diskuterer – men skændes ikke.

• Vi respekterer forskellighed.

Vi ønsker at lære noget• Vi forbereder os til timerne.• Vi bakker hinanden op ved fremlæggelser og i gruppearbejde.• Vi sørger for, at alle, der ønsker det, kommer med i en gruppe.

Vi arbejder for, at alle har det sjovt• Vi taler pænt til hinanden.• Alle bliver inviteret med til arrangementer, der har noget med’ skolen at gøre – også hyggen før festerne på skolen.

Vi gør hver (mandag) morgen god• Vi siger godmorgen til hinanden alle sammen.• Vi husker hinandens fødselsdage og siger tillykke.• Vi spørger til fravær.• Vi bruger henvisningsmappen.

Vi gør vores bedste for at holde kontrakten• Hvis nogen glemmer et punkt, så skal de andre gøre opmærksom på det.• Hvis et punkt konsekvent bliver glemt, kan man bede læreren om at tage det op. • Hvis man ikke trives i klassen, eller man får mistanke om, at en anden ikke trives,

skal man sige det til læreren.

Eksempel på en klassekontrakt

Eksempel påen klassekontrakt

Vi respekterer hinanden● Vi lytter, når andre taler.● Vi kommer til tiden – eller giver besked til vores makker, hvis vi er forsinket.● Vi giver plads til forskellige holdninger.● Vi diskuterer – men skændes ikke.● Vi respekterer forskellighed.

Vi ønsker at lære noget● Vi forbereder os til timerne● Vi bakker hinanden op ved fremlæggelser og i gruppearbejde● Vi sørger for, at alle, der ønsker det, kommer med i en gruppe.

Vi arbejder for, at alle har det sjovt● Vi taler pænt til hinanden.● Alle bliver inviteret med til arrangementer, der har noget med skolen at gøre – også hyggen før festerne på skolen.

Vi gør hver (mandag) morgen god● Vi siger godmorgen til hinanden alle sammen.● Vi husker hinandens fødselsdage og siger tillykke.● Vi spørger til fravær.

● Vi bruger henvisningsmappen.

Vi gør vores bedste for at holde kontrakten● Hvis nogen glemmer et punkt, så skal de andre gøre opmærksom på det.● Hvis et punkt konsekvent bliver glemt, kan man bede læreren om at tage det op.

● Hvis man ikke trives i klassen, eller man får mistanke om, at en anden ikke trives, skal man sige det til læreren.

NET WERK14

■ Stiløvelse

Medhenblikpåatgiveelevernemulighed for individueltat reflektereoverstudie-startsforløbetsamtegenogandrestrivselogmistrivsel,erderefterdenfjerdelektionindlagten”stiløvelse”.Stilenskrivesmedudgangspunktietskriftligtoplæg,somele-vernefårudleveret.Dettebestårafartikeluddrag,sompåforskelligemåderomhand-ler trivsel ogmistrivsel. I tilknytning hertil foreligger en række spørgsmål, som foreksempel”Hvadfårteksternedigtilattænkepåift.trivselogmistrivsel?”og”Kandugenkendenogleaftankerneellerfølelserne?”.Formåletmedøvelseneratgiveele-vernemulighedforatarbejdemedemnetudfraetpersonligtperspektiv.Elever,derikkeønskeratskrivenogetpersonligtomemnet–ellerikkefinderdetrelevant– kan behandleemnernepåetoverordnetniveau.

Detfremgårikkeaflærervejledningen,hvilkenformøvelsenskalhave,omdenbliverrettetoghvordanderblivergivetfeedback.Lærerenskaldogmodtagestilop-gaven.Detunderstregesimidlertid,athvisnogleelevervælgeratbrugestiløvelsentilatbeskriveegneproblemer,erdetvigtigt,atlæreren,efterbehov,følgeroppådette.Dettekangøresvedatlæggeoptilensamtale(f.eks.idenskriftligetilbagemelding).Efterathavegennemlæststileneudvælgerdenansvarlige lærerendviderecentralepointer,somkandannebaggrundfordenfølgendelektion.

med,atdengiveretsætkonkreteredskaberogaftaler,somkanbrugestilatsikreengodklassekultur.Klassekontraktenkaneksempelvis indeholderetningslinjer fordetgodegruppearbejdeogdetsocialelivudenforklassen.Derfindesilærermaterialeteteksempelpåenklassekontrakt (senedenfor),mendeter iprincippetoptilele-verne,hvadderskalfokuserespåideresklasseoghvaddemener,ervigtigtataftale,foratsikreengodkulturinetopderesklasse.

15NET WERK

■ Lektion 5: Opfølgning

Sometsidsteelementiforløbet,erderindlagtenopfølgningslektion.Dennehartilformålatfølgeoppådetiltag,derersatigang,ogdeelementer,someleverneharværetigennem,bl.a.makkerskabsgrupperog­netværk,klassekontraktogstiløvelse.Lektionengiversamtidigmulighedforatevalueredentid,derergået,ogdiskutere,hvordanklassenønskeratfremtidenskalvære.Endeligskallektionenmedvirketilatunderstrege,atlærernetagertiltageneogelevernestrivselalvorligt.

Dererikkefastsatenrammefor,hvorledesdenneopfølgningslektionskaludfor-mes. Ifølge lærervejledningenkan lærerenvælgeatgennemgåcentralepointer fraklassens stileogderved sammenfatte, hvadeleverne selvhar skrevetommiljøet ideresklasse.Herefterkaneleverneigrupperdiskutereforskelligeemnermedfokuspåbl.a.fremtid,klassekultur,klassekontraktogmakkerskabsgrupper.

NET WERK16

■ Seminar og materialer

Etlærerseminar,enlærervejledningsamtinformationerpådentilhørendehjemme-sidedannertilsammengrundlagetforstudiestartsforløbetoggiverlærernemulighedforattilegnesigdennødvendigevidenindenprojektetsopstartogimplementeringafNetwerk.

Lærerseminar

Imaj2012blevderafholdtfemseminarer–etihverregion–hvorialt250lærerefrade17deltagendegymnasieskolerdeltog.Lærerseminarernevaredehver3½timeoghavdetil formål at introducere lærerne forNetwerks undervisningsmateriale samtbidragemedinformationommistrivselblandtunge(særligtensomhed).Seminarerneindeholdtetreoplæg(’ungeogensomhed’,’Netwerk–forebyggelsesprogram’og’atse,kontakteoghjælpeensommeelever’).172deltagere(69%)pådefemseminarerdeltogienkortskriftligevaluering.

I denne angav 87%, at seminaret havde klædtdemgodt eller delvis godt påtil at anvendemetoderne i deres klasser. Endvideretilkendegavmereend90%afdeltagerne,atdefandtoplæggenepåseminarernerelevanteellermegetrelevante.AdspurgttilNetwerksmetoder,mentelangtdeflesteafdeltagerne,somdetfremgårafnedenståendetabel,atmetodernevillehaveenpositivvirkningpåalleeleverog/ellerdesårbareeleverideresklasse.

 

2%

7%

1%

1%

2%

2%

6%

17%

5%

52%

19%

14%

92%

76%

94%

47%

79%

84%

Forløbet  som  helhed

Stiløvelsen

Lektionen  om  klassekultur

Lektionen  om  hjælpemuligheder

Lektionen  om  unges  trivsel

Makkerskabsgrupper

Tabel  2:  Vurdering  af  positiv  virkning  på  eleverne

Ja,  alle  eleverne Ja,  de  sårbare  elever Nej,  ingen  af  eleverne

Tabel 2: Vurdering af positiv virkning på eleverne

17NET WERK

Lærervejledningen

Lærervejledningen,somfindespåprojektetshjemmeside,indeholderetindledendeafsnit om ensomhed og ensomme unge samt grundantagelserne bagmetoderne iforløbet.Herefterfølgerenbeskrivelseaflektionsplanenselementer.Forhverlektioneller øvelse præsenteresmåletmed lektionen/øvelsen, baggrund, fremgangsmådesamthvadman,somlærer,skalværesærligtopmærksompåiforbindelsemedlek-tionen/øvelsen.

Vejledningen indeholder også et overblik over forløbetmed angivelse af tids-forbrugtilforberedelseogdeenkelteøvelser,samthvordetidsmæssigterplacereti forløbet.Endvidere indgårenreferencelistemedden litteratur,derer inddraget iudviklingenafNetwerkogudformningenaflærervejledningensamtenoversigtovernationalehenvisningsmulighederogtilbudtilunge.

Hjemmesiden

PåNetwerkshjemmeside(www.projektnetwerk.dk)kanlærereogeleverfindeyder-ligereinformationer.Sideneropdeltienlærer­ogenelevdel.Bådelærer­ogelevde-lenkræveretlogin.

Pålærersidenliggerlærervejledningentilgængeligsompdfsammenmedøvrigematerialer til brug i undervisningen (ark til øvelser, PowerPoint­præsentationer tiloplæg mv.). Der ligger desuden links til videoer på Danmarks Radios Tværsportal(www.dr.dk/tvaers),somkanbrugesilektionerne.

Tilsvarende har eleverne på deres del af siden adgang til de dokumenter oginformationer,deskalbrugetilatløsedeforskelligeopgaver,samtartiklerogvideoer,derbrugessomoplægtildiskussion.Dererogsålinksoginformationomhjælpemu-lighederogmulighedforatuploadestiløvelsen.

NET WERK18

Design

Evalueringen af Netwerks studiestartsprogram har flere formål. Et centralt formålmedevalueringeneratbelysebådeelevernesoglærernesoplevelseafprogrammet.Dernæsthardet,somledievalueringenogudviklingenafprojektet,væretvæsent-ligt at undersøge dels, om det er lykkedes at gennemføre projektet som tiltænkt,ogdelselevernesog lærernestilfredshedmedNetwerk,herunderderessynpådekonkretemetoder, der har været anvendt. Dette er fokus i indeværende rapports (spor1).EndeligharevalueringentilformålatvurdereNetwerkseffektpådeinvolve-redeelever,hvilketsomnævntbelysesiensenereudgivelse(spor2).

19NET WERK

Figur 1: Dataindsamling

Tid 1AUGUST

Spørgeskema – eleverPræinterventiondata

Spørgeskema – eleverPostinterventiondata

Gennemførselogtilfredshed

Spørgeskema – kontaktlærereGennemførselogtilfredshed

Interviews – eleverGennemførsel/tilfredshed

Interviews – lærereGennemførsel/tilfredshed

Tid 2NOVEMBER-jANUAR

➜

➜

➜

➜

➜

Medhenblikpåovenståendeerderforetagetenomfattendedataindsamling iformafspørgeskemaundersøgelseroginterviewsmedhenholdsviseleveroglærere(seFigur1).Såledesblevder,somledievalueringen,indsamletdatavedstudiestart(august; præintervention) og efter programmets gennemførsel (november­decem-ber; postintervention). Ved studiestart udfyldte udtrukne klasser (fra henholdsvistestskoler,somdeltageriNetwerk,ogkontrolskoler,somikkedeltageriprojektet)etmindrespørgeskemaogefterefterårsferienfulgteetmereomfattendespørgeskema.Endvidere fik kontaktlærere, der havde været tilknyttet de involverede klasser, til-sendtetmindrespørgeskemaefterefterårsferien.Efterfølgendeblevudvalgteeleverog lærere interviewet.Dennerapportvedrørendegennemførbarhedogtilfredshedbaserer sigprimærtpådata indsamletefter studiestartsforløbet (postintervention)og inddrager ikke data indsamlet i kontrolklasser .

NET WERK20

” Jeg fik et rigtig godt forhold til dem og lærte dem ligesom at kende og fik nye kontakter. Nye venner. Nye informationer. Ny viden om alt muligt. ”

(Anton, STX)

Spørgeskemaundersøgelse – elever

■ Udvælgelsen af skoler

MedhenblikpåatsikreevalueringenafNetwerkenhøjvaliditetblevdettilstræbt,at deltagerne på testskoler og kontrolskoler udgjorde et repræsentativt udsnit afdanske gymnasieelever. I den eksisterende udenlandske forskning anvendes typisktilfældigtudvalgtegrupperafunge,dererumiddelbarttilgængeligeforforskere,sna-rere,endgrupper,derernogenlunderepræsentativefordenundersøgtepopulation(Heinrich&Gullone,2006).Heriliggerenrisikofor,atresultaternekunergyldigefornetopdengruppe,somerblevetundersøgt.Dersessåledesetgenereltbehov forrepræsentativestudier,hvordeltagereudvælgespåtværsafforholdsomgeografioguddannelsestype.

Somlediudvælgelsenafskolerblevallerelevantedanskeinstitutioneridenti-ficeretognummereretpåbaggrundafderesoptræden iundervisningsministerietsdatabaseroveralmene­ogerhvervsgymnasialeuddannelser(Undervisningsministe-riet,2012).Medhenblikpåatopnåentilfredsstillendegeografiskspredningblevsko-lerneopdeltifemområder(svarendetildefemregioner)ogantalletafdeltagendeskoler fra hver region blev vægtet, svarendetil de enkelte områders samlede ele-vantal på de almene –ogerhvervsgymnasialeuddannelser(DanmarksStatistik,2012;baseretpåtalfra2011).Tilsvarendeblevdedeltagendeskolervægtetmhp.atopnåentilfredsstillendefordelingmelleminstitutionermedalmengymnasialeuddannelser(STX;HF)oginstitutionermederhvervsrettedeuddannelser(HHX;HTX).Pålandsplan inkluderedes henholdsvis 26 instituti-onermedalmengymnasialeuddannel-ser og 9 institutioner med erhvervs-gymnasiale uddannelser, svarende tilfordelingen på landsplan (DanmarksStatistik,2012;baseretpåtalfra2011;Undervisningsministeriet, 2012). Deudvalgte skoler blev kontaktet perpostogdernæsttelefon.

Samlet set øger ovennævnteudvælgelseskriteriersandsynlighedenfor,atdeltagerneievalueringenudgøretrepræ-sentativtudsnitafdanskegymnasieelever.Endvideregiverdetgrundlagforatvurdere,ombl.a.uddannelsestypeharbetydningfortilfredshedogudbyttetafprojektet.

21NET WERK

■ Dataindsamling

Spørgeskemaerne(beskrevetnedenfor)blevafprøvetitopilotstudiermeddeltagelseafeleverfraialtniforskelligeklasser,fordeltpåtreforskelligeskoler.Imaj2012blevspørgeskemaet (tid1;præintervention)afprøvet ienelektroniskversion ifireklas-ser, fordeltpå to institutioner.Derudoverblevdetopfølgende spørgeskema (tid2;postintervention) afprøvet i papirversion i september 2012 i fem klasser, ligeledesfordeltpå to institutioner.Eleverneblev ibeggestudier (majogseptember)opfor-drettilatgivemundtligog/ellerskriftligfeedbackpåspørgeskemaet,bl.a.ihenholdtilforståelsesproblemer, længdeoglayout.Dettegavanledningtilforskelligetilpas-ningerogbekræftedesamtidig,atspørgeskemaernefungeredeefterhensigten.Detførste pilotstudie dokumenterede endvidere forskellige vanskeligheder forbundetmedelektroniskdataindsamling,hvorforpapirskemaerblevanvendt idenendeligeevaluering .

Udfyldelsenafspørgeskemaerneiklasserneblevtilrettelagtogvaretagetafdetilknyttedelærere.Skemaerneindeholdtenrækkepersonligespørgsmål,hvorfordetvar særligt vigtigt at sikre anonymitet samt diskretion ved besvarelsen.Med hen-blikpådetteblevdenansvarligelærerinstrueretiatværetilstede,sikrepassendeafstandmellemelevernesamtsikrearbejdsroogmulighedforhjælpunderudfyldel-senaf spørgeskemaerne. Eleverneblev samtidigopfordrettil atudvise respekt fordereskammeraterspersonligesvar,ligesomdetblevunderstregetoverforeleverne,atdeltagelsevarfrivilligogatsvarvaranonymeogudelukkendetilgængeligeievalu-erings­ogforskningsmæssigtøjemed.

■ Deltagere

801 elever fra 17 testskoler deltog i spørgeskemaundersøgelsen ved studiestart (Tid1).56%afdeltagernepåtestskolernevarpiger,mens44%vardrenge.Deungevargennemsnitligt17,2årogherafvar86%mellem15og18år(variationsbredde:15­38år).93%afelevernevarafdanskherkomst.

648eleverbesvarededetomfattendespørgeskemaefterNetwerksgennemfør-sel (Tid2).Frafaldsprocentenvar19%,hvilketsvarertildet forventede.Deelever,somikkebesvaredespørgeskemaetvedTid2,varentenfraværendepådagen(syg-dom,rejse,udeblivelsemv.)ellerheltstoppetiklassen.Veddenandendataindsam-lingvar57%afdeltagernepiger,mens43%vardrenge.Deungevargennemsnitligt17,1årogherafvar88%mellem15og18år (variationsbredde:15­34år).95%afelevernevarafdanskherkomst.

NET WERK22

Deltagernes køn, alder og herkomst er i overensstemmelsemedde generellekarakteristikafordanskegymnasieelever(DanmarksStatistik,2013,baseretpåtalfra2011).Undersøgelsensdeltagereerderforpå forskelligeparametrerepræsentativefordanskegymnasieeleverpåførsteårgang.

■ Spørgeskema

Spørgeskemaet,somblevanvendtvedstudiestart(tid1),varsammensatafenrækkestandardiseredemåleredskaber(tests),dertilsigteratafdækkeensomhed,trivselogandrepsykosocialeforhold,samtspørgsmål,derbelyservidenomensomhed/trivselvedstudiestart.Derudoverindeholdtskemaetenrækkeenkeltspørgsmålvedrørendedemografiskeforhold.Spørgeskemaetblevdesudenindledtafentekst,derbeskrevundersøgelsens formål og gav instruktioner om, hvordan skemaet skulle udfyldes.Spørgeskemaet, som blev anvendt efter studiestartsforløbet (tid 2), indeholdt desammespørgsmåloginstruktioner,somskemaetvedstudiestart(tid1).Desudenind-gikyderligerespørgsmålvedrørendetrivselsamtspørgsmålvedrørendeklassekulturogskolemiljø.Endvidere indeholdtspørgeskemaetenrækkespørgsmålvedrørendeNetwerk,derdannerbaggrundfordenkvantitativeevalueringafelevernestilfreds-hedoggennemførselafprojektet.Eleverneangavdesudenenkodevedtid1ogtid2mhp.sammenparringafspørgeskemaerne.Nedenståendebeskrivesdedeleafspør-geskemaet,somharrelevansfordennerapportsanalyser(spor1).

Evaluering af Netwerk

Medhenblikpåatevalueremetoderne,som indgår i studiestartsforløbet,blevderudarbejdet24udsagn,hvortileleverneskulleangive,omdevarmegetenige,enige,uenigeellermegetuenige.Desudenvardetmuligtatangive,hvismanikkehavdedel-tagetidenkonkreteaktivitet.

Udsagnenevedrørermetoderne i forløbetogharprimærttil formålatbelyseelevernestilfredshed,herunderomdekonkretelektionerogøvelservarinteressanteogmeningsfulde (F.eks. ”Lektionen om hjælpemuligheder var interessant”). Endvi-dereindgikudsagn,derbelyste,omelevernevurderede,atmetodernehavdehaftenpositivindvirkningpåklassenskulturogsammenhold(F.eks.”Samtalerneomklasse-kulturharhaftenpositivbetydningfordetsocialeliviklassen”).

Medhenblikpåyderligereevalueringafelevernestilfredshedindgikdesudenenrækkespørgsmål,derbelyseromelevernevilanbefale,atprojektet,ogdeforskellige

23NET WERK

metoderderi,bliveranvendtvedstudiestartdetfølgendeår (ja/nej).Endeligskulleeleverne vurdere, om forløbet havde gjort det tryggere/lettere at starte på deresuddannelse(ja/nej).

Ensomhed

Ispørgeskemaetindgiktostandardiseredeensomhedsmål,somidefølgendeanaly-seranvendesmhp.atbelysesammenhængemellemensomhedogtilfredshedmedNetwerk .

UCLA Loneliness Scale (Russell, 1996; Lasgaard, 2007; UCLA) er det mestanvendteoganerkendteinstrumentindenforforskningiensomhed.Ispørgeskemaetspørges ikketil specifikkesocialedomænerogrelationer,menderimodgenerelttilensomhed(f.eks.”Hvoroftefølerdudigudenfor?”).Studier,derharsammenlignetUCLAmedandreensomhedsmålpegerdogpå,atungehartendenstilattænkepåderes vennerelationer, når de spørges på denne generellemåde (Goossens et al.,2009.).ReliabilitetenidettestudieertilfredsstillendemedenCronbach’sAlphapå.89vedTid1og.91vedTid2.EnhøjscorepåUCLAindikerer,atsvarpersonenerensom.

■ Resultater

Gennemførbarhed

Adspurgt vedrørende deres deltagelse i programmets lektioner og øvelser, er detkunfåelever(<1%­10%),derangiver,atdeikkehardeltagetiprojektetslektionerogøvelser(seTabel3).Detteermegettilfredsstillendeogbevidnerom,atlærerneividudstrækninghargennemførtprogrammetsomtiltænkt.Detteforholdbekræftesligeledesafresultaterfraenspørgeskemaundersøgelsemedlærere(senedenfor).Atenkelteeleverikkehardeltagetikonkreteelementerskyldesdelsalmindeligtfravær,dels at nogle lærere ikke har gennemført enkeltståendeprogramelementer.Oven-ståendefundbør imidlertidfortolkesmedforsigtighed,dadererenvisusikkerhedforbundetmedat stille spørgsmål vedrørendeelevernesdeltagelse ien række for-skelligeaktiviteter,dererblevetafvikletoverenlængereperiode.

Evalueringenaf’Netværkudilivet’pegedepå,atnoglelærereikkeformåedeatgennemføreeller fastholdebrugenafmakkerskabsgrupper ide involveredeklasser(Lasgaard,Karstoft&Bramsen,2012).Derforblevmaterialetefterfølgenderevideretmhp.atløsedetteproblem.Dennerevisionsynesatværelykkedes.Såledesangiver

NET WERK24

86%af eleverne, atmakkerskabsgrupperneerblevetbrugt.Denkonkretebrugafmakkerskabsgrupperuddybessenereirapporten.

” Jeg kom i en gruppe, hvor mig og min makker ikke kunne særlig godt sammen, og så er det meget at være sammen i en hel måned, når man sidder lige ved siden af hinanden. ”

(Marie, STX)

Tilfredshed – metoderne

ElevernesevalueringafNetwerkerovervejendepositiv.Godt7udaf10elevervurde-rer,atNetwerkhargjortdettryggere/lettereatstartepåderesskole,mensgodt8udaf10eleveranbefaler,atNetwerkindgåristudiestartsperiodennæsteår.Endvidereanbefaleretflertalafeleverne,atdekonkretemetoderindgåristudiestartsforløbetdetfølgendeår(seTabel4).Dersesdogenvariationielevernestilfredshedmeddeenkeltelektionerogøvelser.

Hele 83% af eleverne anbefaler, atmakkerskabsgrupper ogmakkerskabsnet-værk indgår i studiestartsperioden for 1.g’ere det følgende år. Endvidere angiver 76 %, at makkerskabsgrupperne harhjulpetdemtilatfølesigtryggeiklas-sen, mens 78 % angiver, at makker-skabsnetværkene har haft en positivbetydning for sammenholdet i klas-sen. Desuden ønsker henholdsvis 56% og 60 % af eleverne at fortsættemed henholdsvis makkerskabsgrup-per og ­netværk efter efterårsferien(afslutningenafstudiestartsforløbet).

Tabel 3: Elevernes deltagelse

Metode Manglende deltagelse (%)

Makkerskabsgrupper <1%Diskussion om klassekultur  1%Klassekontrakt  5%Oplægomungestrivsel  3%Videocases 10%Oplægomhjælpemuligheder  9%Udarbejdelseafhenvisningsmappe 20%

25NET WERK

Hvadangåroplæggeneomunges trivseloghjælpemuligheder,anbefalerhen-holdsvis73%og74%afeleverne,atdissefortsatindgåriprogrammet,ligesomhen-holdsvis70%og60%afeleverneangiver,atdefandtoplæggeneinteressante.Endvi-dereskaldetfremhæves,at79%og78%angiver,atlektionenomhjælpemulighedergav dem viden om, hvadman skal gøre og hvorman henvende sig, hvisman selvellerenklassekammeratharbrugforhjælp.Deterimidlertidkuncirkahalvdelenafeleverne,derangiver,atoplæggetomunges trivselgavdemnyviden (56%)ogathenvisningsmappenerbrugbar(49%).

Adspurgttilkonkreteøvelser,angiver76%afeleverne,at’Nårjegsiger…’­øvel-senvarengodmådeatfåklassentilatreflektereovertrivselogmistrivselpå,lige-som77%afeleverneerenigei,atvideocasenevaretgodtudgangspunktforsamtaleomdensocialetrivseliklassen.

Endvidereanbefalerlangthovedpartenafeleverne(87%)diskussionenomklas-sekultur,mens67%anbefaler,atdiskussion førertiludarbejdelseafenklassekon-trakt.Itrådhermedangiver76%afeleverne,atsamtalerneomklassekulturharhaftenpositivbetydningfordetsocialeliviklassen,ligesom78%mener,atsamtalerneomklassekulturhargjortdemmereopmærksommepå,hvordanderesklassekam-meraterhardet.Hvadangårklassekontrakten,angiver69%afeleverne,atklassekon-traktenharhaftenpositivbetydningforklassekammeraternesindbyrdesopførsel.

Færrestanbefalingerfårstiløvelsen,selvom60%afeleverneanbefalerdenne.Samtidigangiver72%afeleverne,atstiløvelsengavanledningtilrefleksionoverind-holdetiNetwerk.Endeliganbefaler69%afeleverneopfølgningslektionen.

* N=628

Metode Anbefaler Anbefaler ikkeNetwerk(generelt) 82% 18%Makkerskabsgrupper 83% 17%Makkerskabsnetværk 83% 17%Oplægomungestrivsel 73% 27%Oplægomhjælpemuligheder 74% 26%Diskussionafklassekultur 87% 13%Klassekontrakt 67% 33%Stiløvelse* 60% 40%Opfølgningslektion 69% 31%

Tabel 4: Anbefaling af Netwerk

NET WERK26

Tilfredshed – variation

Medhenblik på at belyse variationer i tilfredshedblandt forskellige subgrupper erder foretageten rækkesupplerendeanalyser.Dissebelyser,omkøn,alder,uddan-nelsestype,afstandtilskole,klasseogensomhed(vedstudiestart)harindflydelsepåelevensvurderingafprojektet.Somproxyfortilfredshedanvendeselevernestilken-degivelse af, hvorvidtdeanbefaler, atprojektetogde forskelligemetoder indgår istudiestartsperiodennæsteår.

Dersesgenereltfåforskelleitilfredshedpåtværsafsociodemografiskeforhold.Såledeshardeltagerneskønbegrænsetbetydningforderestilfredshed.Doganbefa-lersignifikantflerepigerenddrengeoplæggetomtrivsel(p<.05).Dersesendvidereingen signifikant forskel på tilfredshedenmed projektet hos ungemed traditionelgymnasiealder(15­18år)ogældreelever(19år+).Endvideresesderingenvariationi elevernestilfredshedpå tværs af de forskelligeuddannelsestyper (STX/HF versusHHX/HTX og STX versusHF). Dog anbefaler signifikant flere SDT/HF elever brug afopfølgningslektion,hvilketkanskyldesenstatistisktilfældighed(p<.05).Afstandtilskoleharligeledesikkebetydningfor,omeleverneanbefalerprojektet.Sammenfat-tendesyneselevernespositiveevalueringatstudiestartsforløbetatværerobustoguafhængigafenrækkebaggrundsfaktorer.

Dersesimidlertidenstorvariationideenkelteklasserstilfredshed.Figur2viserfordelingenafeleversomanbefalerNetwerk(ja/nej)fordeltpå30deltagendeklasser.Somdetfremgår,erderenkelteklasser,hvormangeeleverikkeanbefalerprojektet.Samtidigerderendelklasser,hvoralleog/ellerstortsetalleanbefalerprojektet.Når82%afeleverneanbefalerNetwerk,dækkerdetsåledesoverenbetydeligvariationde deltagende klasser imellem .

27NET WERK

27    

 

  Om  eleverne  anbefaler  projektet  og  dets  metoder  afhænger  ikke  af  forekomsten  af  

ensomhed  ved  studiestart  (opgjort  som  henholdsvis  a]  totalscore  på  UCLA  og  b]  UCLAscore  >  

gennemsnit  +  1  standard  afvigelse).  Til  gengæld  er  elevernes  evaluering  af  Netwerk  interessant  

nok  forbundet  med  forholdet  mellem  ensomhed  ved  studiestart  og  ensomhed  efter  

studiestartsforløbet.  Således  rapporterer  elever,  der  generelt  ikke  anbefaler  Netwerk,  

gennemsnitligt,  at  de  er  blevet  lidt  mere  ensomme  siden  studiestart,  mens  de  elever,  der  generelt  

anbefaler  projektet,  gennemsnitligt  rapporterer,  at  de  er  blevet  lidt  mindre  ensomme  siden  

studiestart  (Tid  2-­‐Tid1;  p  <.05).  Dette  kan  tyde  på,  at  elevernes  vurdering  af  Netwerk  er  forbundet  

med,  om  de  selv  har  profiteret  af  den  konkrete  intervention.    

 

 

Om eleverne anbefaler projektet og dets metoder afhænger ikke af forekomstenafensomhedvedstudiestart (opgjortsomhenholdsvisa] totalscorepåUCLAogb]UCLAscore>gennemsnit+1standardafvigelse).TilgengælderelevernesevalueringafNetwerkinteressantnokforbundetmedforholdetmellemensomhedvedstudie-startogensomhedefterstudiestartsforløbet.Såledesrapportererelever,dergene-reltikkeanbefalerNetwerk,gennemsnitligt,atdeerblevetlidtmereensommesidenstudiestart,mensdeelever,dergenereltanbefalerprojektet,gennemsnitligtrappor-terer,atdeerblevetlidtmindreensommesidenstudiestart(Tid2­Tid1;p<.05).Dettekan tydepå, atelevernesvurderingafNetwerker forbundetmed,omde selvharprofiteretafdenkonkreteintervention.

Figur 2:

NET WERK28

Interviews – elever

■ Metode

Inovember­december2012blevderforetagetfokusgruppeinterviewsogindividuelleinterviewsmedeleverfraudvalgte,deltagendeskoler.Interviewenevarsemistruktu-reredeogblevforetagetpåbaggrundafenfastlagtspørgeguide.

Skolerneblevudvalgtsåledes,atderiinterviewenedeltogetrimeligtantalele-verfradeforskelligeuddannelsesretninger(3STX,2HF,2HHXog1HTX).Medhen-blikpårekrutteringafdeltagereblevderrettethenvendelse(pere­mail)tilelever,dervedstudiestart, i forbindelsemedspørgeskemaundersøgelsen,havdetilkendegivet,atdekunnekontaktesmhp.etuddybende interview. Ihenvendelsenblevformåletmed interviewetbeskrevet, ligesomdetblevunderstreget,at interviewet ikkevilleomhandle deres personlige trivsel,menderes erfaringermedogoplevelse af pro-jektet. I e­mailen til eleverne blev det yderligere understreget, at interviewet varfrivilligt og at alt, derblev sagt, villeblivebehandlet fortroligt.Foratøgeincitamentet fordeltagelse,blevele-vernetilbudtslikogsodavandsamtetgavekort (værdi 100 kr.) som beløn-ning for deres deltagelse. Eleverneblevbedtomatsvaretilbage,såfremtdeønskedeatdeltage,samtatvælge,om de helst ville interviewes aleneeller i en gruppe. Samtidig blev derudsendt et informationsbrev til deberørtelærere.

Ialtdeltog60eleveriinterviews(13drenge,47piger).Inifokusgruppeinterviewsmedvirkedefiretilotteelever.Femelevertilkendegav,atdeønskedeatbliveinterviewetalene.Interviewenetogmellem40minutteroghalvandentime,afhængigtafgruppedynamikogantaldeltagere,ogblevefterfølgendetransskriberet.Påenkelteskolervarderkun fåelever,somrea-geredepåhenvendelsen,hvorfordisseblevopfordrettilattageenklassekammeratmedtil interviewet. I forbindelsemeddeangivnecitaterer indsatuddannelsesret-ningsamtetfiktivtnavn.

” Jamen, jeg synes, det har været et rigtig godt projekt. Rig-tig interessant. Nogen af de ting, som vi gjorde i projektet, det var ting, som vi gjorde i forvejen. Men projektet har været med til at opkvalificere de her ting. ”

(René, HHX)

29NET WERK

Hovedfokusispørgeguidenvarelevernesoplevelseafogtilfredshedmedmeto-derneogforløbetsomhelhed.Eleverneblevløbendeopfordrettilatuddybederessvar.Endeligblevelevernespurgt,omdetroede,metodernehavdeændretnogetog/ellerhaftindflydelsepådetsocialemiljøiklassen.Detbleviforbindelsemedintervie-wenegentaget,atdetvarmetoderneanvendtiNetwerkogeleverneserfaringermeddisse,dervargenstandforanalyse,ogaltsåikkeelevernespersonligetrivsel.

■ Makkerskabsgrupper og makkerskabsnetværk

Idetfølgendepræsenteresdeinterviewedeeleverserfaringermedogvurderingafmakkerskabsgrupperogmakkerskabsnetværk.

Der var ingen, som sad alene i et hjørne og ikke turde sige noget. (Camilla, HF)

Defleste interviewedeelever giver, i trådmed spørgeskemaundersøgelsen, udtrykfor,atdeharværetglade formakkerskabsgrupperog ­netværk, særligt ide førsteparugerpåskolen.Destrukturelletiltag(fastplads,fastmakkerogfastgruppe)ogatmanlærerenklassekammeratatkendefraførsteskoledager,ifølgedeflesteelever,medtilatskabetryghedienstressetsituation.

Da jeg startede i klassen, kendte jeg ikke nogen overhovedet, så jeg synes, det var rigtig godt at vide, at her sidder jeg, og her sidder hun, og det er hende, jeg arbejder sammen med og kan snakke med her i starten. (Julie, STX)

Jeg var lettet over, at der endelig var et tidspunkt, hvor man ikke skulle anstrenge sig for at finde nogen at sidde med, men at man bare kunne sætte sig, og så havde man den gruppe. (Astrid, STX)

Flereelevergiverendvidereudtrykfor,atmanvedstudiestartskalværemegetsocialogaktiv,hvorforde rammer, somNetwerk skaber, ermedtil at giveetpusterum.Særligtdeelever,somikkekendtenogeniforvejen,føltesighjulpet.Samtidigfrem-hæverendelelever,atgrupperneognetværkenebidragertil,atmanhurtigtlærerforskelligeeleveratkende,samtidigmed,atelever,derkenderhinandeniforvejen(f.eks.frafolkeskolen),ikkesånemtgrupperersigogdermedlukkerandreude.Flereelevergiverdesudenudtrykfor,attiltageneharmedvirkettil,atdelærteeleveratkende,somdesandsynligvisikkeselvhavdevalgtatopsøge,ogatdette,iendeltil-fælde,harværetpositivtoglærerigt.

NET WERK30

Det hjalp i hvert fald mig. Der var nogen, som jeg havde et indtryk af fra starten – ud fra udseende eller rygte. De indtryk blev nedbrudt virkelig hur­tigt, fordi man blev tvunget til at snakke med dem. De viste sig at være søde og slet ikke som jeg havde forestillet mig. (Amalie, STX)

Jeg var rigtig heldig at blive sat sammen med én, jeg ikke havde snakket så meget med. Det er rigtig rart at lære et nyt menneske at kende – og jeg synes i hvert fald, at man ret hurtigt bliver ret gode venner… Normalt, så ville jeg nok sætte mig sammen med nogen, der har de samme holdninger som mig. Det er også meget rart at sidde sammen med nogen, hvor man bliver udfordret – så man lærer fra sig og lærer noget nyt. (Jonas, STX)

Endelignævnernogle elever, atmakkerskabsgrupperog ­netværkhardannetbag-grundforforskelligetiltagudenforklasseværelset.

Man begyndte at snakke mere sammen og vi kommunikerede også en del mere over facebook o.l., hvis nu der var en fest eller måske én der inviterede de andre over. Det var en af fordelene. (Niels, STX)

Jeg fik et rigtig godt forhold til dem og lærte ligesom dem at kende og fik nye kontakter. Nye venner. Nye informationer. Ny viden om alt muligt. Der var stor vidensdeling. Det åbnede nye døre i virkeligheden – uden at man skulle gøre ret meget for det. (Anton, STX)

Trodsdengenereltpositiveevaluering,erdernogleelever, somharnegativeerfa-ringermedmakkerskabsgrupperog/ellernetværk,hvilkettypiskbunderiforskelligefagligeambitioner,samarbejdsvanskelighederellermanglendestabilitetigrupperog/ellernetværk.Desuden savnernogleelever athavemulighed for atopbyggeflereellerselvvalgtekontakterogsamarbejdsrelationer, f.eks. i forbindelsemedgruppe-arbejde.

Jeg synes ikke, at det har været så godt. I det netværk jeg er i, er der nogen som jeg arbejder godt sammen med, og så er der nogen, der slet ikke er på samme niveau. Vi er bare forskellige steder ift. det, vi vil, f.eks. når vi skal fremlægge noget. (Christine, HHX)

Jeg kom i en gruppe, hvor mig og min makker ikke kunne særlig godt sam­men, og så er det meget at være sammen i en hel måned, når man sidder lige ved siden af hinanden. (Marie, STX)

Itrådmedovenståendeopfordrerendelelevertil,atdenperiode,manersammenmedsinmakkerogsitnetværk,forkortes,såledesatderhurtigereskerenomrokering.

31NET WERK

De interviewede elever er ikke enige om, hvorvidtmakkerskabsgrupperne og­netværkeneharhaftbetydning forklassens sammenhold.Noglevurderer,attilta-geneikkeharhaftdenstorebetydningforsammenholdet,mensandremener,atdeharhaftenpositivindflydelse.Deforskelligevurderingeraftiltagenesbetydningsesførstogfremmestpåtværsafklasserne.Ioverensstemmelsemedspørgeskemaun-dersøgelsentyderinterviewenesåledespå,atelevernestilfredshedhængersammenmedkontekstuelleforhold.

Jeg tror helt klart, det har haft betydning for sammenholdet. Jeg tror, det betød rigtig meget i starten, at man blev sat sammen med én som man ikke nødvendigvis passede så godt sammen med, men så lærer man jo alligevel personen at kende, og det er jo nogen super søde mennesker alle sammen, så selvfølgelig bliver man gode venner. Det tror jeg, har været rigtig godt. Jeg tror helt klart, at det har bundet vores klasse tættere sammen. (Jonas, STX)

Jeg har faktisk tænkt over, hvis det ikke var der, om det så ville være ander­ledes. Men det tror jeg ikke. (Lisa, STX)

Endeligbemærkernogleelever,atmakkersgrupperog–netværkisærhjælperdem,derhardetsværtsocialt.

Hvis man nu ikke har nogen at være i gruppe med, så tror jeg, at det er rig­tig rart, at have en gruppe, som man kan holde sig til, så man ikke behøves at stå helt alene. (Mia, STX)

Der er selvfølgelig forskellige typer i alle klasser. Der er altid dem, som er super sociale og åbne lige fra starten. Så er der dem, der er lidt mere stille, som mig for eksempel. Typen, hvor der lige går en måned, til jeg ligesom føler mig tilpas. Netværksgrupperne hjalp mig rigtig meget til at komme ind og lære folk at kende. Helt klart. (Anton, STX)

■ Trivsel

Dererblandtdeinterviewedeeleverdeltemeningeromkvalitetenogrelevansenaflektionen vedrørende trivsel. En del elever efterlyser et højere videns­ og abstrak­tionsniveaupåoplægogcases,hvilkethængersammenmed,atmangeoplever,atheleellerdeleafstoffetervelkendtfrabl.a.folkeskolen.

NET WERK32

Jeg synes godt, der kunne være lidt mere bid i. Jeg synes godt, der kunne have været noget mere viden. Nogle flere ting, som man ikke havde hørt før. (Michelle, STX)

Jeg tror, at folk her på gymnasiet er modne nok til, at vi ikke behøves at få banket det ind. (Jonas, STX)

Følgelig oplever en del elever denne lektion som uinteressant og langtrukken. Dettevedrørersærligtdendelaflektionen,somberørermobning.Dererdogogsåelever,derudtrykkertilfredshedmed,atlektionengivermulighedforatfåkendtstofgenopfrisket.

Jo mere, vi får det banket ind i knolden, jo bedre. For vi kan alle sammen sidde og være søde og sige, at det er almen høflighed – og det er det også for rigtig mange – men det er også rigtig let at glemme, at der er nogle mennesker, som har rigtig, rigtig svært ved helt basale sociale situationer. Hvor det er en kæmpestor ting for dem at prøve at komme med i en sam­tale. Og det er virkelig godt, at man har om sådan noget, sådan at man ikke glemmer dem… (Olivia, STX)

Itrådmedkritikkenaf,atlektionensniveauerforlavt,givernogleeleverudtrykfor,atdebehandledeproblemervirkerbanaleogatelevernederforfølersigtaltnedtil.Samtidigharnogleeleversværtvedat identificeresigmedlektionensoplægogdeanvendtecases–entenfordideikkesynes,detharrelevansfordemselv/personligt,ellerfordi,devurderer,atdetikkeharrelevansfornogeniklassen.Pådenbaggrundfindernogleeleverlektionenirrelevant.

Der er ikke nogen i vores klasse, der er ensomme… (Maria, STX)

Andreelevererpositiveover foroplæggetogfinderdet tankevækkende.Samtidigangiverendelafdisseelever,at lektionenhar fåetdemog restenafklassentilatværemereopmærksommepåhinanden.Endeligtangiverendelafdeinterviewedeelever,atdeikkeselvharbrugfor,atdersættesfokuspåmistrivsel,menatdetervigtigtafhensyntilandreelever.

Jeg havde aldrig hørt noget om trivsel overhovedet. Så man fik noget infor­mation om, at hvis man har sådan nogle symptomer, så betyder det, at der er noget galt. Så jeg tror, at hvis vi så symptomerne, så ville vi have holdt øje med det. Nu så vi ikke nogle, men hvis vi havde set dem, så tror jeg, at vi ville have grebet dem. (Anton, STX)

Det kan jo være en, som man slet ikke regner med, har det sådan, for man kan slet ikke se det på personen. (Sophia, HHX)

33NET WERK

Generelterdeflesteeleverpositiveoverforbrugenafvideo­casesogdegennem-førte interviews efterlader generelt det indtryk, at videoerne har givet eleverneanledningtilovervejelserogdebatomadfærdogsocialtansvar.

Jeg kan huske en (video –red) om ensomhed: en pige, hvor det virkede som om, at hun slet ikke prøvede på at gøre noget ved det, og det kom der en rigtig stor debat ud af – og det blev debatteret efter skole. (Niels, STX)

Det fik mig til at tænke på visse ting og det gør det stadig. Når jeg f.eks. ser en i klassen, som er helt alene… f.eks. en, jeg slet ikke har snakket med, snakkede jeg med her forleden. Og hun åbnede sig virkelig op… så det har hjulpet lidt, de der videoer, altså på mig. (Kamilla, HF)

Nogleeleveropleverdog,atdeanvendteeksempler/historiererlangtfraderesvirke-lighed.Tilsvarendeanførerendelelever,atlektionensfokuserfornegativtogefter-lyserhistoriermedenmerepositivudgang.Samtidigefterspørgerendeleleverkon-kreteforslagtilproblemløsning.

Der måtte gerne have været en ’Happy ending’ ... Måske ikke efter hvert videoklip, men måske bare efter ét af dem i hvert fald. Måske en succes­historie. ’Det her har jeg gjort for at komme ud af det.’ De var alle sammen triste. (Katrine, STX)

NET WERK34

Når det kommer til, hvad man egentlig skal gøre, hvis der er nogen, der er udenfor, så ved vi ikke hvad man skal gøre… det fik vi ikke at vide. (Olivia, STX)

Eleverneefterspørgerbl.a.heltkonkretesætninger,sommankanstarteensamtalemed.Deerogsåmegetoptagedeaf,hvornårmankantilladesigatblandesigiandresproblemeroghvornårmanf.eks.kangåtillæreren,hvismanharfåetfortaltnogetifortrolighedafenklassekammerat.

■ Hjælpemuligheder

Degennemførteinterviewsindikerer,atlektionenvedrørendehjælpemulighederhargivetanledningtilendelovervejelserogdebatom,hvornåretproblemerstortnoktil,atmanskalsøgehjælp,samthvorvidtoghvornårmanskalreagereoverforjævn-aldrene,dervisertegnpå,atdehardetsvært.

Det er tit svært at finde ud af, om personen har det dårligt, for tit er folk gode til at skjule deres følelser… det kan være svært at finde ud af, om en person egentlig har det dårligt, om man skal hjælpe eller ej. (Louisa, STX)

Endvideregivermangeeleverudtrykfor,atde,somfølgeaflektionen,harovervejet,hvordandeselvvillereagere,såfremtdefikdetsvært.Samtidiganførerendelelever,atlektionengavdemnyvidenogatdeblevoverraskedeovermængdenaftilbud.

Vi lavede ret meget i min gruppe og jeg blev ret overrasket over, hvor meget hjælp, man egentlig kan få, hvis man har brug for det. Jeg tænkte, at der kun ville være et par stykker, men der var virkelig mange. Der var nær­mest en for alle; for børn, der havde mistet en, for de ensomme ... for alt. (Astrid, STX)

Jeg har ikke brugt den hjælp, men det var da meget rart at vide, man altid kunne gå et sted hen. (Sigrid, STX)

Samtidiganførerflereelever,atdenpræsenteredeogindsamledevidenomkonkretehjælpetilbudharstørstrelevansforunge,dermistrives.Såledesangiverendelelever,atdeikkeharbehovforhjælpogatdetderfor(aktuelt)ikkegjordenogenforskelfordem .

Hvis man har problemer med at have mistet nogen eller er ensom, så lytter man vel efter, og hvis man ikke har de her problemer, så er man vel ligeglad. (Pernille, STX)

35NET WERK

Sammenlignetmedlektionenomtrivselerderflereelever,dernævner,atlektionenomhjælpemulighederermerekonkret,og færreangiver,at stoffetervelkendt fraf.eks.folkeskolen.

Det er noget mere håndgribeligt og der lærer man om en ny hjemmeside eller lærer om et tlf.nr., man kan ringe til, og sådan. Så det er noget, man kan bruge til noget, i stedet for det andet, som var mere med at føle og sådan… Hvis der nu er nogen, der har det dårligt, så er det fedt at vide, at man har det tlf.nr. eller den her hjemmeside. (Jonas, STX)

Jeg synes egentlig, at det var meget godt at vide, hvornår man f.eks. går til en lærer, og hvornår løser man selv, og hvornår snakker man med studie­vejlederen ... (Mia, STX)

Derer imidlertidendelafde interviewedeelever, som føler,atde stadigmanglervidenom,hvornårmanskalsøgehjælpoghvornårmanskalforsøgeathjælpeandre.

Endeligtpegerinterviewenepå,atendelklasserikkeharudarbejdetenegentlighjælpemappe,ligesomhjælpemappen,såfremtdenerblevetudarbejdet,imangetil-fældeerblevetglemt.

■ Klassekultur og klassekontrakt

At diskutere er rigtig godt, men jeg vil sige, at klassekontrakter aldrig dur ... (Pernille, STX)

Evalueringenaflektionenvedrørendeklassekulturogklassekontrakttyderpå,atele-vernefinderdiskussionafklassekulturvigtigogrelevant,mensmangeerkritiskeoverforklassekontrakten,derbeskrivessometlevnfrafolkeskolen.Flereeleverangiverdesuden,atdiskussionenomklassekulturharfåetdemtilattænkeoverderesegenfremtræden.Samtidighardiskussiongjortdemopmærksommepådeandreiklassenogderesbehov,herundersærligtelever,somdefornemmer,hardetsvært.

Det var rigtig godt! Selvom den måske ikke er blevet overholdt, satte det alligevel tanker i gang hos alle i klassen. Selv dem, der ikke normalt siger så meget, kom med en masse forslag. Og det gør, at jeg nu ved, også ift. dem, jeg ikke snakker så meget med, hvad de står inde for. (Kamilla, HF)

Samtidigerdermangeelever,somangiver,atdennuværendeklassekulturergodoginkluderende.Nogleafdeinterviewedeelevermener,atdettehardirektesammen-

NET WERK36

hængmeddiskussionenomklassekulturogNetwerksøvrigeelementer,mensandreerusikrepådette.Omdettefaktiskertilfældetbelysesietsenerestudie.

Vi har jo fået øjnene op for, at der er nogen, der har nogle ret anderledes holdninger end en selv, og vi respekterer jo også hinandens holdninger, og det var jo også det, der var meningen med debatten, forhåbentlig. (Sigrid, STX)

Mange af eleverne, som kritiserer klassekontrakten, synes, det er vigtigt at drøftenormerneforklassenssamvær.Problemeterimidlertid,atdetnedskrevnebliverforsimpelt eller overordnet. Dermed afspejler kontrakten ikke klassens diskussion ogreflektionsniveau,menkommerderimodtilatfremståbarnligog/ellerunødvendig.Dettehar,ifølgeflereelever,denkonsekvens,atklassekontraktenlatterliggøresellerglemmes.Samtidiganførerendelelever,atdetikkeburdeværenødvendigtatudar-bejdeenegentligkontrakt,fordimanigymnasietbørvide,hvordanmanopførersig.

Vores var bare sådan: ’ikke larme’, ’husk at række hånden op’, ’ingen skal sidde alene’. Sådan noget rigtig typisk noget, som jeg tænker, vi burde vide. (Malene, HF)

Jeg synes, det der med klassekontrakt var lidt børnehave. Vi går alligevel på en gymnasial uddannelse. Det burde ikke være nødvendigt. (Amalie, HTX)

Derskalretfærdigvisnævnes,atderogsåerelever,derfortæller,atklassekontraktenharhaftenpositivbetydningogatdenerblevetoverholdt.Énelevmenereksempel-visheltklart,atkontraktenhargjortenforskelift.,hvordanmanbehandlerhinanden.Hanfortæller:

Der er ligesom fastlagt nogle rammer for os. Det er blevet lidt til, at når det er vigtigt for alle andre, så må jeg også som enkeltperson respektere dem. (Anton, STX)

37NET WERK

■ Stiløvelse

Dererstorforskelpåelevernestilfredshedmedstiløvelsen.Mensnoglefremhæverstiløvelsensomdetbedsteelementiprojektet,synesandre,øvelsenburdeudelades.Endelafdekritiskeeleverfinderopgavenirrelevantogerfrustreredeoveratskullebrugetidpåden,samtidigmed,atdefølersigpressetafandreskoleopgaver.

Jeg synes faktisk, det var en lidt dårlig idé med at lave en stil, for vi var lige startet i gymnasiet og havde fået afleveringer for, og der var bare en del, og det blev bare så overflødigt at få en Netwerk­stil. Vi fik jo ikke karakterer for den, hvilket er meget godt, det er jeg glad for, vi ikke fik, for vi sad bare der med alle vores andre afleveringer og var ved at dø ved tanken om vores Netwerk­stil. Jeg synes heller ikke rigtigt, det havde ændret noget at skrive den. (Lærke, STX)

Andre elever er kritiske, fordi de oplevede, at de rammer, læreren definerede forøvelsenvaruklare.Ifølgeendelelevervardetikketydeligtfordem,omdetskriftligearbejde skulle vurderes somen traditionel aflevering. Tilsvarendeanfører andreafdeinterviewedeelever,atdefandtdetunderligt,atenpersonligstilskullerettesift.sprogogtegnsætning.

Jeg ved ikke, om det bare var vores lærere, men opgaveformuleringen var vist lidt svær, og så begyndte de at lave om på den, så der pludselig var nogle, man ikke skulle lave, osv. Det virkede bare voldsomt, når vi lige var startet og allerede havde en del opgaver. (Emilie, STX)

Når det kom til sådan noget med rigtige opgaver, så synes jeg netop, at det blev lidt for skoleagtigt, og lidt for tvungent. Jeg ville hellere have, at det virker som om, at det er noget der bliver gjort, fordi at skolen vil sine elever det bedste, og bare godt vil have at de får et godt sammenhold. Det andet kommer til at virke som om, at; nåh ja, der skal jo skrives en dansk stil, og så kan de jo ligeså godt skrive om det her. (Mette, STX)

Enkelteafdeinterviewedeelevergavudtrykfor,atdefandtopgavengrænseoverskri-dende,fordidenvarpersonligogskullelæsesafderesnyelærer.Disseeleverhavdedenopfattelse,atmaniøvelsenskulle skrive om egne oplevelser .

Det er en meget personlig stil. Og det er jo forskelligt fra person til person, alt efter hvad de har oplevet og hvad de ikke har oplevet. Så jeg synes, det er en grænseoverskridende stil at skulle lave. Og jeg synes heller ikke, det er helt okay, når vi ikke har gået her længere tid, at skulle aflevere noget, som

NET WERK38

kan blive virkelig personligt og være… det synes jeg ikke, er okay. Jeg synes, det var for hurtigt og det var for tæt på. (Camilla, HF)

Andreeleverermegetpositiveoverforstiløvelsen,fordidengavdemanledningtilrefleksion, selvstændighed og fordybelse. Således var nogle elever glade for at fåanledningtilatskriveomderesegneerfaringer,mensandreeleverskrevmeregene-reltomNetwerkog/ellermistrivsel.

Det var den bedste øvelse. Fordi, der fik man lov til, selv at skrive sine egne tanker ned om det. Altså hele emnet, hvis man kan sige det. (Thomas, HF)

Vi havde det som rigtig aflevering. Jeg synes, det var meget godt. Det gav noget selvindsigt. Det fik mig til at tænke over, hvordan man selv kunne klare problemerne. Det er tit, man ikke rigtig tænker over, hvad man synes – man synes bare det samme som klassen. Her skulle man skrive sine egne ord ned på papir – det, man synes, var godt og dårligt. Det var godt at lave sådan en aflevering. (Julie, STX)

Desværreindikererinterviewene,atnogleeleverharoplevet,atlærerensopfølgningpåstiløvelsenvarmangelfuld.Dennekritikrejsesprimærtafelever,der istilenharskrevetompersonligeoplevelserogproblemerogsomefterfølgendeharsavnet,atenlærertogdetseriøstogeventueltfulgteoppådet.

Jeg skrev for eksempel om et ret stort problem, der har gjort mig ked af det i mange år. Og så havde jeg skrevet den og så fik man den bare klasket tilbage, og der stod bare ’fint’. Og så var man kommet med alle sine person­lige følelser, og den blev bare ikke taget seriøst. (Nathalie, HF)

■ Opfølgningslektionen

Endelig indikerer interviewrækkenatopfølgningslektionenvedafslutningaf studie-startsforløbetharhaftforskelligformogindholdideinvolveredeklasser.Endelele-vererusikrepå,omderharværetenreelopfølgningslektion,mensandrefortæller,atdererblevetfulgtoppåkonkreteelementer,særligtmakkerskabsgrupperne,klas-sekontraktog/ellerstiløvelse.

39NET WERK

Spørgeskemaundersøgelse – lærere

■ Metode

Centraltfordenneevalueringerdeerfaringer,somdeinvolveredelærerehargjortsig i forløbet.Dedeltagendekontaktlærerehar væretmedtil atudfoldeprojektetoghardermedbl.a.nyttigeerfaringervedr.eventuellebarriererogproblemstillinger.

Som led i evalueringen blev der foretaget en mindre elektronisk spørgeske-maundersøgelse,udført inovember­december2012.Spørgeskemaetblevsendtviae­mail til 32 kontaktlærere, der var tilknyttet klasser, somdeltog i evalueringen afNetwerk.Dekontaktlærere,der ikkereageredepåhenvendelsen,blevrykketoptiltogange.TilindsamlingafdatablevprogrammetSurveyXactbenyttet(etelektronisksurvey­program).

Spørgeskemaet bestod af 17 spørgsmål, som omhandlede gennemførbarhedogtilfredshedmed studiestartsforløbet. Indledningsvis skulle lærernetilkendegive,hvilkeelementer (lektioner,øvelser,opgavermv.), dehavdeanvendtunder studie-startsforløbet. Derudover blev lærerne bedt om at vurdere, hvilke elementer, demente,varprojektetsbedsteogdårligste(detvarmuligtatangiveflereelementer).Afslutningsvisblevlærernebedtomattagestillingtilprojektetsomhelhed,herun-der omprojektet havde gjort studiestarten lettere for eleverne, omprojektet kananbefalestil studiestartdet følgendeår samtatangivederesgenerelletilfredshedmedNetwerkpåenskalafra1til10.Ispørgeskemaetvardesudenindsatenrækkekommentarbokse,hvorilærernekunneuddybederessvarogkommentereprojektet.Dissekommentarerogdatafralærerinterviewsbehandlessamletidenandendelaflærerevalueringen(senedenfor).

Afde32kontaktedelærerebesvarede29spørgeskemaet,svarendetilensvar-procentpå91%.Detteersærdelestilfredsstillende.Endviderevarallededeltagendegymnasieskolerrepræsenteredeiundersøgelsen,idetminimumenkontaktlærerfrahverdeltagendeinstitutionbesvarededenelektroniskespørgeskemaundersøgelse.

NET WERK40

■ Resultat

Gennemførsel

Studiestartsforløbeterhovedsageligtgennemførtsomforeskrevet,dadeadspurgtelærereharanvendtalleellerhovedpartenafdeanbefaledeelementer.Etenkeltele-ment (lektionenomhenvisningsmappen)erdog ikkeblevetanvendtsåkonsekventsomdeøvrige.

Tabel5viser,hvorledesprojektetselementererblevetanvendtgennemforlø-betfraaugust2012tiloktober2012.Alledeadspurgtelærereharanvendtmakker-skabsgrupper, oplæg om unges trivsel samt samtale(r) om klassekultur. Derudoverhar langtdeflesteafdeadspurgte lærerebenyttetmakkerskabsnetværk, ”Når jegsiger..”­øvelsen, lektionen om hjælpemuligheder, udformning af klassekontrakten,brugafvideocases,stiløvelsen,samtopfølgningslektionen.Omtrentenfjerdedelaflærerne har udeladt at udforme en henvisningsmappe. Sammenfattende indikererevalueringen,atdeterlykkedesatrealiseretprojektet,daalle,ellerhovedpartenaf,elementerneerblevetanvendtpådedeltagendeskoler.

11%

4%

11%

7%

26%

4%

11%

4%

89%

96%

89%

93%

100%

74%

96%

89%

100%

96%

100%

Opfølgningslektionen

Stiløvelsen

Brug af videocases

Udformning af klassekontrakten

Samtale(r) om klassekultur

Udformning af henvisningsmappen

Lektionen om hjælpemuligheder

"Når jeg siger.."-øvelsen

Oplæg om unges trivsel

Makkerskabsnetværk

Makkerskabsgrupper

Tabel 5: Brugen af projektets elementer

Anvendt Ikke anvendt

Tabel 5: Brugen af projektets elementer

41NET WERK

0% 7%

11% 26%

33% 44%

48% 48%

59% 70%

93%

Udformning af henvisningsmappeOpfølgningslektionen

Lektionen om hjælpemuligheder"Når jeg siger"..-øvelsenOplæg om unges trivsel

StiløvelsenBrug af videocases

Udformning af klassekontraktenSamtaler om klassekultur

MakkerskabsnetværkMakkerskabsgrupper

Tabel 6: De bedste elementer

Andel, der mener, elementet var et af de bedste (procent)

46% 23%

19% 15%

12% 8%

4% 4%

0% 0% 0% 0%

Ingen af elementerne fungerede dårligt

Lektionen om hjælpemuligheder

Udformning af klassekontrakten

Samtaler om klassekultur

Opfølgningslektionen

Oplæg om unges trivsel

Tabel 7: De dårligste elementer

Andel, der mener, elementet er et af de dårligste (procent)

Tabel 6: De bedste elementer

Tabel 7: De dårligste elementer

■ Tilfredshed

Som led ievalueringenblev lærernebedtomatvurdere,hvorvidtstudiestartenerblevettryggereforelevernepga.Netwerk.Tildettesvarerlærerneenstemmigt’ja’.Itrådhermedvilalleadspurgtelærereanbefale,atprojektetgennemføresnæsteår.Detteafspejlersigligeledes,nårlærerneangiverderestilfredshedmedprojektetpåenskalafra1til10.Gennemsnitteterher7,7ogblotenenkeltharangivetentilfreds-hedpåunder5.

NET WERK42

” Næsten hver gang, jeg så eleverne, der skulle vi lave et eller andet med Netwerk. Og det begyndte de at synes, var lidt meget, og spurgte, om vi ikke snart kunne lave noget samfundsfag i stedet. Så måske skal det smøres tyndere ud over længere tid. ”

(Ida (lærer), STX)

Adspurgttil,hvilkeelementeriforløbet,derfungeredebedst,fremhæverlangtdeflestelæreremakkerskabsgrupperneogmakkerskabsnetværk.Herudoverangiverop mod halvdelen af de adspurgtelærere, at samtalerne om klassekul-tur, udformning af klassekontrakt,brug af videocases samt stiløvelsenvar elementer, der fungerede sær-ligt godt . Ingen mener derimod, at udformningenafhenvisningsmappenharværetetafdebedsteelementer.Endeligterdetkunfåaflærerne,dermener, at lektionen om hjælpemu-ligheder samt opfølgningslektionentilhørergruppenafbedstfungerendeelementer .

I tråd med ovenstående resulta-terangiveromtrenthalvdelenafdeadspurgtelærere,atderikkeernogenelementer,der fungererdårligt.Dogangiverenfjerdedelafdeadspurgte,athenvisningsmap-peneret afdedårligst fungerendeelementer. Endvidereangiver5udaf 26afdeadspurgte lærere,at lektionenomhjælpemuligheder fungerededårligt,mens4udaf26mener,at”Nårjegsiger…”­øvelsenvaretafdedårligstefungerendeelementer.Derudoverangiverenkelte lærere,atudformningafklassekontraktenvaretafpro-jektetsdårligstfungerendeelementer.

Alt i alt peger spørgeskemaundersøgelsen på, at der er tilfredshed blandtlærernemedNetwerk.Lærerneanbefaler,atprojektetfortsætter,oglangtdeflesteelementervurderespositivt,ligesomfåvurderestilatfungeredårligt.

43NET WERK

Interview – lærere

■ Metode

Som supplement til spørgeskemaundersøgelsen blev der i februar 2013 foretagetinterviewsmed lærere, somhavde deltaget i Netwerk. Kontaktlærerne fiktilsendtene­mailmedenbeskrivelseafformåletmedinterviewet.Femlærerefrafemfor-skellige skolerblevherefter interviewet telefonisk. Interviewene togudgangspunktienrækkeåbnespørgsmålvedrørendeNetwerk.Spørgsmålenefokuseredepåstu-diestartsforløbetsomhelhed,dekonkretemetoder,derindgåriNetwerk,eventuelleproblemersamtgennemførbarhedenafprojektet.Intervieweneblevoptagetogher-eftertransskriberet. I forbindelsemeddeangivnecitaterer indsatuddannelsesret-ningsamtetfiktivtnavn.

I spørgeskemaundersøgelsenmed kontaktlærerne var det løbendemuligt at kom-mentere projektet og dets metoder og derved uddybe egne besvarelser. Mangelærerebenyttedesigafdennemulighed.Dissekommentarerdanner,sammenmeddatafradegennemførtelærerinterviews,baggrundfordenfølgendeanalyse.

■ Resultater

De gennemførte interviews og lærernes kommentarer i spørgeskemaundersøgel-sen indikerer, at hovedparten af lærerneoverordnet set er tilfredsemed forløbet.Flereaflærernegiversamtidigudtrykforkonstruktivkritik,bl.a.hvadangårforløbetslængde/omfangsamtvissedeleafmaterialet.

Denpositiveevalueringharforskelligeårsager.Flereaflærerneanfører,atNet-werk bidrager med konkrete redskaber, der skaber tryghed i opstarten, ro i klas-serummetoggodemuligheder forelever,dertidligereharhaftensværskolegang.Dettevurderes at værepositivt forbl.a. klassefællesskabetogdet fagligeudbytte.Flere læreretilkendegiver i forlængelseheraf,atmakkerskabsgrupperog–netværkeretvigtigtogcentraltelementiNetwerk.Dogtilføjesdet,atnogleeleverhargivetudtrykfor,atgrupperneharfyldtmegetihverdagensamtforhindret,atdeharlærtandreklassekammerateratkende.Samtidigharflerelærereoplevet,atstudiestarts-forløbetharbragtdemtætpåklassenoggivetdemindsigtielevernesbaggrund(bl.a.vha.stiløvelsen)samtetforbedretgrundlagforpersonligesamtaler.Dermedharpro-

NET WERK44

jektetværetmedtilatudvidelærernesforståelseogalmindeligepraksis.Endeligtil-føjer flere lærere, at det er godt, at forløbet er struktureret og at programmet erfastlagt.Påbaggrundafdissepositiveerfaringer forventerogønskerdeadspurgtelærere,atprojektetfortætterdekommendeår.Ihvertfaldienellerandenform.

Jamen, jeg synes, det har været et rigtig godt projekt. Rigtig interessant. Nogen af de ting, som vi gjorde i projektet, det var ting, som vi gjorde i for­vejen. Men projektet har været med til at opkvalificere de her ting. (René, HHX)

Som kontaktlærer var det fantastisk at læse de der stile, for det gav mig et indblik i deres personlige overvejelser. Man lærer sine elever at kende på en anden måde. (Søren, HHX)

Adspurgttilprojektetsgennemførbarhedogintegrationihverdagen,giverdeflestelærereudtrykfor,atdetteergåettilfredsstillende.Flerelærerenævnerimidlertid,atforløbetharværetkomprimeretogdervedharfyldtformegetistudiestarten.Somkonsekvensherafharenkeltelærereoplevet,atdetergåetudoverdenalmindeligeundervisning, ligesomdetgenereltharværetsværtatoverholdedetidsfrister,dererangivet imaterialet.Andre lærerenævnertilsvarende,at forløbetharværet foromfangsrigtoggentagende.Dennekritikskalbl.a.sesilysetaf,atmangeelevervedstudiestarterfokuseredepåatkommeigangmeddenfagligedelafuddannelsen.Pådenbaggrundforeslåsdet,atforløbetentenstrækkesoverenlængereperiodeellertrimmes,sådenressourcemæssigebelastningmindskes.

Næsten hver gang, jeg så eleverne, der skulle vi lave et eller andet med Netwerk. Og det begyndte de at synes, var lidt meget, og spurgte, om vi ikke snart kunne lave noget samfundsfag i stedet. Så måske skal det smøres tyndere ud over længere tid. (Ida, STX)

Det er jo den virkelighed, vi står i ude på gymnasierne, at vi, som sagt, er i konkurrence med mange andre ting. Og man kan måske se, om man kan skærpe forløbet, uden at man taber væsentligt indhold. Det kunne være et forsøg værd i hvert fald. (René, HHX)

Lærernegivergenereltudtrykfor,atdeharføltsigklædtpåtilatvaretageforløbetogafholdedeforskelligeoplæg.Dogharnoglelærereoplevet,atprojektetkanskabeetfokuspåproblemer,somdeumiddelbartikkeersikrepå,hvordandeskalhåndtere(f.eks.vedopfølgningpåstiløvelsenogvideocasene), ligesomenkelte lærerefinderdetvanskeligtatkontakteelever,derhardetsvært.Itrådhermedskaldetogsånæv-

45NET WERK

nes,atnoglelærereharoplevet,atdeleafprojektet(særligtvideocasene)harpåvir-ketelever,derselvhavdenegativesocialeerfaringer i formafeksempelvisensom-hed,mobningelleromsorgssvigt.Enlærerfortælleridenforbindelse:

I den klasse, jeg har, er der også et par elever, der på flere måder har haft et lidt hårdt liv. De har tilkendegivet, at noget af det, de f.eks. ser på video­erne, det er hård kost for dem at sidde og se på. (René, HHX)

Deterderfor,ifølgelærerne,vigtigt,atmansomlærereropmærksompåelevernesreaktioner.

Generelt udtrykker lærerne tilfredshed med projektets materialer og detafholdteforberedelses­seminar(seogsåtidligerenævnteevalueringafsidstnævnte).Blandt andet beskrives lærervejledningen som overskuelig og let tilgængelig. Dogbemærkerflerelærere,itrådmedelevernesevaluering,atnogleeleveropfatterind-holdssiden af projektet som irrelevant og/eller ’folkeskoleagtigt’ (f.eks. klassekon-trakten).

Dererimidlertiddeltemeningeromvideocaseneblandtlærerne.Noglemener,videocasenefungerergodt,dadetbl.a.giverelevernemulighedforatspejlesigide

NET WERK46

medvirkendepersoner.Andreanfører,atelevernehar sværtvedat forholdesigtilcasene, fordideomhandlerunge,derharhaftmassivevanskeligheder.Tilsvarendeanførerflerelærere,atforløbetindimellembliverforproblemorienteret.

Jeg synes, den har været rigtig, rigtig godt bygget op. Det er et eksempel til efterfølgelse ift., hvordan man laver sådan noget… Det, jeg eventuelt kan udsætte på det, det er, at eleverne godt kan have lidt svært ved at identi­ficere sig med nogle af de personer, der optræder – altså de cases, der er. (Søren, HHX)

De fleste lærere har afviklet forløbet sammenmed en eller flere kollegaer. Dettebeskrivesaf lærernesomen fordel,dadeharkunnetsupplere,motivereogstøttehinanden.Somfølgeheraferflerelærereimidlertidusikrepå,omstudiestartsforlø-beterudførtheltefterplanen.Spørgeskemaundersøgelsernemedeleveroglærerepegerdogpåatdetteertilfældet.

Sammenfatning og anbefalinger

Sammenfattende peger evalueringen af Netwerks studiestartsforløb på, at det erlykkedesatrealisereprojektetsomønsket.Deevalueredeklasserharividudstræk-ninggennemførtstudiestartsforløbetsomskitseretilærervejledningen.Elevernesoglærernesevaluering af projektetsmetoderer endvidereovervejendepositiv, ogetflertalafeleverneogsamtligeadspurgtelærereanbefaler,atprojektetgentagesvednæsteårs studiestart.Disse resultatererglædeligeog indikerer,atNetwerkudgøretbudpåetegentligtskolebaseretforebyggelsesprogram.Samtidigrejsereleveroglærereievalueringenenrækkevæsentligekritikpunkter,hvilketbørgiveanledningtilforskelligeændringerogjusteringerafstudiestartsforløbet.

Delærere,dermedvirkedeipilotprojekteti2011,havdeenbetydeligfrihedtilatanvendeogsammensættemetodernepåforskelligvis,hvilketskabteenvariationidekonkretetiltag,dergjordedetvanskeligtatvurdereogsammenlignepåtværsafklas-serne(Lasgaard,Karstoft&Bramsen,2012).Detersåledesenbetydeligstyrkeveddenneevaluering,atdenbelyserenversioneringafprojektet,hvorindholdogformerblevet standardiseret, såledesatmetoderneogderesafviklinger søgtensartet.

47NET WERK

Datamaterialetfrapilotprojektetvarendvidereindsamletpåetmindreantalskolerihovedstaden.Denneevalueringerlangtmereomfattendeoggrundig.Såledesbase-rerspørgeskemaundersøgelsenmedelevernesigpåetgeografiskstratificeretnatio-nalt sample, somervægtet ift.uddannelsestype. I trådhermed indikererposthocanalyser,atdedeltagendeeleverer repræsentative fordensamledepopulationafførsteårselever igymnasieskolen.Endvidere indgårkvantitativeogkvalitativedatafradeltagendeeleveroglærereianalysen.Altialtgiverevalueringengrundlagforenkvalificeretvurderingafprojektet.

Ensvaghedveddetindsamlededatamaterialeerdog,atkønsfordelingenblandtdeinterviewedeeleverertemmeligskæv,idethovedpartenvarpiger.Dettebørdogikkegiveanledningtilvæsentligbekymring,daderikkesesbetydeligekønsforskelleidenspørgeskemabaseredeevalueringafprojektet.

■ Gennemførbarhed

Evalueringenpegerpå,atdemedvirkendeskolerhargennemførtstudiestartsforlø-betsomplanlagt.Lærerneharanvendtalle,ellerhovedpartenaf,deanbefaledeele-menterogkunetfåtalafeleverneharikkedeltagetiprojektetslektionerogøvelser.Detteermegettilfredsstillendeogvidnerom,atlærerneividudstrækningharudførtNetwerksomtiltænkt.IdeflestetilfældeharengruppelærereværetansvarligeforNetwerkogevalueringen indikerer,atdeteren fordel,at lærernekansupplereogstøttehinanden.

Endvidere har lærerne generelt følt sig klædt påtil at varetage forløbet.Dogoplevernogle lærere, at specielt videocasesogopfølgningpå stiløvelsenkanværesværtathåndtereogefterlysersamtidigkompetencer,somerforbundetmedkon-takttilogsamtalemedsårbareelever.Flerelærereogeleverhardesudenoplevet,atprogrammetharværetforkompakt,setift.øvrigeaktiviteteristudiestartsperioden.Dettetalerfor,atforløbet strækkes ud overenlængereperiodeelleralternativttrim-mes,sådenressourcemæssigebelastningistudiestartsforløbetreduceres.Underalleomstændighederanbefalesdet,atdeangivne tidsfrister løsnes,såforløbetihøjeregradkanindpassesiskolernesøvrigeaktiviteter.

■ Tilfredshed

Eleverneog lærernesevalueringafNetwerkerovervejendepositivog indikerer,atdergenereltertilfredshedhosdeltagerne iprojektet. Langtdeflesteafprojektets

NET WERK48

metoderevaluerespositivtaflærerneog7udaf10elevervurderer,atNetwerkhargjortdet tryggere/lettereat startepåderesskole.Derudoveranbefaler8udaf10elever,atNetwerkindgåristudiestartsperiodennæsteår,menssamtligeadspurgtelærereanbefalerdette.Samtidigfremhæverlærerne,atprojektetgiverkonkretered-skaber,derbl.a.ervirksommeift.elever,dertidligereharhaftdetsvært.

Dersesimidlertidenbetydeligvariationitilfredshedpåtværsafdedeltagendeklasser,hvilketerbemærkelsesværdigt,daelevernesevalueringderudoverfremstårrobustogbl.a.eruafhængigafkøn,alderoguddannelsesretning.Detteindikerer,atkontekstuelleforholdharbetydningforelevernesoplevelseafprojektet.Deansvar-lige lærerespillerennøglerolle forNetwerksudførsel,ogsåfremt lærernemanglerkompetencer eller interesse i projektet vil det kunne have stor betydning for ele-vernes oplevelse af projektet. I særdeleshedmå lærernes engagement antages athavebetydningfordenløbendeopfølgningpåmetoderne,klassensmiljøogprojek-tetskvalitetsomhelhed.Langtdeflestelærereerimidlertidtilfredsemedmateria-let,finderprojektetrelevantogfølersig”delvisgodt”/”godt”klædtpåtilatudførestudiestartsforløbet.Deterderforsandsynligt,atogsåandrekontekstuellefaktorerinfluererklassernesevaluering.Stemningeniklassen(denoplevedeklassekultur),stu-dieretning,opbakningfraskoleledelse,tilgængeligeressourcerogsammensætningenaf elever samt enkelte dominerende elevers positive eller negative stillingtagen tilprojektet er andre faktorer, dermuligvismedvirkertil at skabe variation klasserneimellem.Under alle omstændighederunderstregerdette fund, at det er vigtigt, atlærerneerengageredeogikkemindstopmærksomme,sådekangribeind,hvispro-jektetfårennegativmodtagelseellertagerennegativdrejning.Dettekanmedfor-deladresserespålærerseminaretforudforstudiestart.Samtidigvildennevariationmuligvismindskes,såfremtnogleafelevernesoglærerneskritikpunkterimødekom-mes .

Trodsdenpositiveevaluering,kritisererendeleleverNetwerkforatværefor”folkeskoleagtigt”. Dette gælder særligt lektionen vedrørende trivsel samt udar-bejdelsen af klassekontrakt (se nedenfor). Herved forstås, at niveauet er for lavt(pointerne fremstår velkendteog/eller banale), at eleverne føler sig talt nedtil, atmetoderneopfattessommererelevanteforfolkeskoleeleverogatprojektetberørermobning, sommangeeleverharbeskæftiget sigmed i folkeskolen.Dennekritikervæsentligogbør tagesalvorligt,dadenmåantagesatafspejleet reeltniveaupro-blem.Set idet lys,anbefalesdet,genereltathæve niveauet på projektets lektioner og øvelser,ogdervedudfordreeleverneyderligere.Dernæstanbefalesdetatnedtone fokus på mobning,somikkeerhyppigtforekommendeigymnasieskolen(Lasgaard&Kristensen,2009),ogeventueltandreemner,sommåantagesatværevelkendtstof.

49NET WERK

Enbagvedliggendeårsagtilkritikkenerformodentlig,atmangeelevernetopvedovergangentilgymnasieskolen læggerafstandtil folkeskolenogsamtidig forventerogopleveretøgetkravomselvstændighedogansvarlighed.Derforreagererendelelevernegativtpåaktiviteterogformidlingsformer,derhenvendersigtildempåetniveau,somdefølersighævetover.Etrelateretkritikpunktgårpå,atstudiestartsfor-løbetindeholderfleregentagelser.Detbørderforogsåovervejes,omdetermuligtatskærpeindholdsbeskrivelsenafdeforskelligeelementer.

Endeligterderforskelpådeltagernestilfredshedmeddeenkeltemetoder.Detteblotlæggesisæriinterviewenemedeleverne,hvoriderpåpegesforskelligestyrkerogsvagheder.Idetfølgendeafsnitevalueresmetoderneenkeltvis.

■ Makkerskabsgrupper og makkerskabsnetværk

Evalueringen af makkerskabsgrupper og makkerskabsnetværk er positiv, og bådelærereogelevernævnerflerefordeleherved,bl.a.øgetfaglighed,tryghedogbedreklassekultur. Blandt andet angiver 76% af eleverne, atmakkerskabsgrupperne harhjulpetdemtil at føle sig trygge i klassen,mens78%angiver, atmakkerskabsnet-værkeneharhaftenpositivbetydningforsammenholdetiklassen.Detteuddybesiinterviewene,hvorendeleleverbl.a.fremhæver,atgrupperneognetvær-kenebidragertil,atmanhurtigtlærerforskellige elever at kende, samtidigmedatelever,derkenderhinandeniforvejen, ikkesånemtgrupperersig.Endvidereharendeleleverøjefor,atmakkerskabsgrupper og/eller –net-værk især hjælper dem, der har detsværtsocialt.

Nogle elever har dog negativeerfaringer med makkerskabsgrupperog/ellernetværkogoplevertiltagenesom begrænsende. Dette bundertypisk i forskelle i fagligt ambitions-niveau, samarbejdsproblemer ellermanglendestabilitet.Fordisseelevererfireugermedsammegruppeog/ellernet-værklangtid.Detvurderes,atperioden,manersammenmedsinmakkerogsitnet-

” Der er selvfølgelig forskellige typer i alle klasser. Der er altid dem, som er super sociale og åbne lige fra starten. Så er der dem, der er lidt mere stille, som mig for eksempel. Typen, hvor der lige går en måned, til jeg ligesom føler mig tilpas. Netværksgrupperne hjalp mig rigtig meget til at komme ind og lære folk at kende. Helt klart. ”

(Anton, STX)

NET WERK50

værk,medfordelkanforkortes,såledesatderhurtigereskerenomrokering.Dettevildesudenmedføre,atelevernelærerflereeleverbedreatkende.Samtidigerdetcentralt,atlærerneeropmærksommepå,atnogleelevervilopleve,atmakkerskabs-grupperneog­netværkeneikkefungererefterhensigten.

■ Trivsel

I spørgeskemaundersøgelsen angiver 7ud af 10 elever, at oplæggetom trivsel varinteressant, og ligesåmange anbefaler, at elementet fortsat indgår i programmet.Endvidere angiver endel af de interviewedeelever, at oplæggethar fået elevernetilatværemereopmærksommepåhinanden.Dogerdetkungodthalvdelenafele-verne,derangiver,atoplæggetgavdemnyviden,ligesomendelafdeinterviewedeeleversynes,atniveaueterforlavtogharsværtvedatserelevansenaflektionen.Evalueringen tyder således på, at det bagvedliggendemateriale er for overfladiskforendelafdeltagerne.Detanbefalesderforathæve niveauet på lektionen ved at revidere læreroplæggetogeventueltunderstøttedettemedvideoklipmedeksper-terogunge.Dermedkanniveauethæves,samtidigmedat lektionenimindregraderafhængigaf lærerens lystogevnetilat formidlevidenomunges trivsel,hvilketsandsynligvisvilbidragetil,atflereelevervilkunneserelevansenafdennelektion.Endvidereerdetsandsynligt,atmotivationenkanøgesvedatudvide lektionens bag­grundsmateriale medgymnasieegnetlitteraturomtrivsel,gruppedynamikogkultur.Slutteligtskaldetholdesforøje,atlektionenmåforventesathavestørrerelevansfornogleeleverendandre.Deterderforforståeligtogacceptabelt,atnogleeleverople-verlektionensommindrevæsentlig.

■ Hjælpemuligheder

Hovedpartenafeleverneertilfredsemedlektionenomhjælpemuligheder,sombl.a.har givet anledningtilovervejelseromkring,hvornåretproblemer stortnoktil atmanskalsøgehjælp.Endvidereangiverknap8udaf10elever,atlektionengavdemvidenom,hvadmanskalgøreoghvormankanhenvendesig,hvismanselvellerenklassekammeratharbrugforhjælp.Iinterviewenefremhæverelevernedesuden,atdeharfåetviden,somdekanbenyttesigaf ikonkretesituationer.Detteindikerer,at lektionens formål eropnået, og at grænsen forhjælpesøgendeadfærdmuligviserblevetsænket.Dogharendeleleversværtvedatserelevansenafdennelektion,dadeikkeaktueltharellerforestillersigatfåproblemer,somkræverhjælp.Detteerforståeligtoghængerbl.a.naturligtsammenmeddenusårlighedsfølelse,derkarak-

51NET WERK

teriserermangeunge.Deterimidlertidvigtigtattydeliggøre relevansen af lektionen ogfremhæve,atungekangøreenstorforskelvedathjælpeandreunge,dervisertegnpåmistrivsel.Samtidigerdetsandsynligtatinddragelseafmindretungecasesidennelektionviløgeidentifikationsgradenogmotivationenfordeltagelsehosdeleafelevgruppen .

Øvelsenmed udarbejdelse af henvisningsmappen, som indgår i lektionen, erikke konsekvent anvendt. Endvidere fortæller flere interviewede elever, at henvis-ningsmappenerblevetglemt.Daenfjerdedelaflærernesamtidiganfører,atmappeneretafdedårligstfungerendeelementer,anbefalesdetatrevidere øvelsens form . En mulighedkunneværeatgiveenmereudførligintroduktiontilDR’sTværs­portal,deriforvejenindgårilektionen,samtdenkvalitetssikretlisteoverrådgivningstilbud,somoptræderpåhjemmesiden.Hermedbliverindsigtiforskelligehenvisningsmulighederetsupplementtillektionensnarereendetbærendeelement.

■ Diskussion af klassekultur og kontrakt

Der er generelt tilfredshedmed form og indhold af diskussionen om klassekultur.Såledespegerevalueringenpå,atelevernefinderdetrelevantogbrugbartattaleomsocialtrivselogklassekultur.Samtidigvurdererflertalletafeleverne,atsamtaleromklassekulturharhaftenpositivbetydning fordetsociale liv iklassen, ligesomflereinterviewedeeleverfremhæveratdiskussionernehargivetelevernestørrekendskabtilhinandensholdningeroganledningtilovervejelseromkringegenfremtrædenift.klassekammeraterne .

Der er imidlertid ikke samme tilfredshed med klassekontrakten, som ifølgemangeeleverkommertilatfremståforsimpletogbarnlig,bl.a.fordinuancernefradiskussionengårtabtvedformuleringenafkontrakten.Samtidiggiverendeleleverudtryk for,atde–ogklassensomhelhed– ikkeharbehovforetregelsætellerenkontraktforopførsel.Nogleelevererdogpositiveoverforkontrakten.Setilysetaf,atmangeeleverkritisererklassekontrakten,anbefalesdetatændre på kontraktens form og indhold.Dennerevideringbørimidlertidskepåensådanmåde,atdenvig-tigediskussionomklassekulturbevarersinkarakterogrelevans.

■ Videocases

Deflesteelevererpositiveoverforbrugenafvideocases,ogflereinterviewedeeleverangiver,atvideoerne,somindgåriprogrammet,hargivetanledningtilovervejelser

NET WERK52

ogdebatomadfærdogsocialtansvar.Nogleeleveropleverdog,atdeanvendtecasesbeskriverproblemer,somliggerlangtfraderesvirkelighed,ogathistorieninogletil-fældeermegetnegativ.Itrådhermedefterlyserflereelevervideoermedeksemplerpåløsningerellerenpositivudvikling.

■ Stiløvelse

Der er deltemeninger om stiløvelsen.Nogle elever angiver, at det var det bedsteelement iprojektet,bl.a. fordidetgavanledningtil refleksionog fordybelse.Dettegælderbl.a.elever,somikkenødvendigvisertryggevedatdeltageiklassediskussio-nerne.Andreelevermenerderimod,atøvelsenvarirrelevantogspildaftid.Lærerneergenereltpositiveover forstiløvelsen,somflerenævner,giver indsigt ielevernesforskelligebaggrundsamtgrundlagforpersonligesamtaler.

Samtidigpegerelev­oglærerinterviewspå,atdererforskelpå,hvorledesøvel-senerblevetudført idedeltagendeklasser,herunderomopgavenerpræsenteretsom reflektionsøvelse eller en regulær skoleopgave. Nogle elever oplevede endvi-dere,atrammerneforøvelsenvarforuklare,hvorfordevarusikrepå,hvaddepræ-cistskullegøre.Detanbefalesderfor,atøvelsens form og indhold præciseres, så det

53NET WERK

ertydeligtforeleverne,hvaddererformåletmedopgaven.Endvideresavnedenogleafeleverneopfølgningpåpersonligestile,eksempelvisiformafenskriftligkommen-tar.Vigtighedenafpassendeopfølgningbørderforindskærpesoverforlærerne.

Det skal også fremhæves, at nogle eleverog lærere angiver, at det var sværtatnådetteprogramelementgrundettravlhediforbindelsemedstudiestart.Dafleredeltageredesudengiverudtrykfor,atstudiestartforløbetgenerelterforkomprime-ret,anbefalesdetatflytte stiløvelsen tilsenerepååret.Dettekansamtidigbidragetilatfastfoldefokuspåtrivselogklassekultur.Endeliganbefalesdet,fortsatatgiveelever,derønskerdet,mulighedforatskriveomegneerfaringer,dadetteevaluerespositivtaflærerneogdeflesteelever,derharbenyttetdennemulighed.

■ Opfølgningslektion

Opfølgningslektionenharenrækkeforskelligeformål,bl.a.opfølgningpåstiløvelse,justeringafmetoderogitalesættelseafeventuelleproblemeriklassen.Ipraksishardenne lektiondoghaft forskellig formog indhold idedeltagendeklasser,hvordettypiskeer,atlektionenharværetbrugttilatfølgeoppåkonkreteelementer–særligtmakkerskabsgrupperogstiløvelse.

■ Afslutning

Altialtpegerevalueringpå,atstudiestartsforløbetergennemførtsomplanlagt,ogatdeltagerneovervejendeertilfredsemedprojektetsmetoder.Samtidigpegereva-lueringenpåenrækkeproblemerogsvagheder,sombørgiveanledningtilændrin-gerogjusteringerafforløbet.Detteerforventeligtogacceptabelt,daNetwerkeretudviklingsprojekt.Samtidigervoresvidenomforhold,derbidragertilatforebyggeogfremmeensomhediforbindelsemedstudiestart,stadigbegrænset.Yderligerevidenom udviklingsstier, årsagssammenhænge og sårbarhedsfaktorer vil følgelig kunnepåpegevigtigeindsatsområderogeventueltbidragetilatudvikleogstyrkeprogram-met(Lasgaard,Karstoft,ogBramsen,2012).

NET WERK54

Referencer

Andersen,B.j.,&Nord,E.(2010).Effekteravprogramiskolenforåforebyggepsykiskeplager.Norsk Epide­miologi, 20, 15­22.

Cacioppo,j.T.,&Patrick,W.(2008).Loneliness: Human nature and the need for social connection.NewYork:Norton .

Cusimano,M.D.,&Sameem,M.(2011).Theeffectivenessofmiddleandhighschool­basedsuicidepreven-tionprogrammesforadolescents.Journal of the International Society for Child and Adolescent Injury Prevention, 17,43­49.

Cutrona,C.(1982).Transitiontocollege:Lonelinessandtheprocessofsocialadjustment. I:L.Peplau&D.Perlman(Eds.),Loneliness(pp.291­309).SanFrancisco:johnWiley.

DanmarksStatistik(2012).Elevervedgymnasialeuddannelserefterområde,herkomst,nationaloprindelseogkøn.DanmarksStatistik,www.statistikbanken.dk/U19107

DanmarksStatistik(2013).Tilgangafelever,alleuddannelsereftertid,alderoguddannelse.DanmarksStati-stik,www.statistikbanken.dk/U23

Goossens,L.,Lasgaard,M.,Luyckx,K.,Vanhalst,j.,Mathias,S.,&Masy,E.(2009).Lonelinessandsolitudeinadolescence:Aconfirmatoryfactoranalysisofalternativemodels.Personality and Individual Differen­ces, 47,890­894.

Hawkley,L.C.,&Cacioppo,j.T.(2011).Perceivedsocialisolation:Socialthreatvigilanceanditsimplicationsforhealth.The Oxford Handbook of Social Neuroscience (pp.765­775).NewYork:OxfordUniversityPress.

Heinrich,L.M.,&Gullone,E.(2006).Theclinicalsignificanceofloneliness:Aliteraturereview.Clinical Psy­chology Review, 26,695­718.

Lasgaard,M.(2006).Ensomblandtandre:Enpsykologiskundersøgelseafensomhedhosunge iDanmark.Psykologisk Studieskriftserie, 9(1),1­133.

Lasgaard,M.(2007a).Etungdomslivpåegenhånd:Introduktiontilforskningiensomhedblandtunge.I:A.Wiborg(2007),Der er bare ikke rigtig nogen...: En antologi om unge og ensomhed. (pp.40­58).Grenå,Danmark:Grefta

Lasgaard,M.(2007b).ReliabilityandvalidityoftheDanishversionoftheUCLALonelinessScale.I:Personality and Individual Differences, 42, 1359­1366.

Lasgaard,M.,Karstoft,K.I.,&Bramsen,R.H.(2012).Projekt ”Netværk ud i livet” – Evaluering. VidenscenterforPsykotraumatologi.

Lasgaard,M.,&Kristensen,N.(2009).Ensomhed i gymnasieskolen. Grenå:Ventilen.

Russell,D.(1996).UCLALonelinessScale(version3):Reliability,validity,andfactorstructure.Journal of Per­sonality Assessment, 66, 20­40.

Undervisningsministeriet (2012).Ministeriet for Børn og Undervisnings institutionsregister, www.service.uvm.dk/InstReg/instreg2.nsf/index.

Vanhalstj,KlimstraT.A.,LuyckxK,ScholteR.H.,EngelsR.C.,GoossensL.(2012).Theinterplayoflonelinessanddepressivesymptomsacrossadolescence:exploringtheroleofpersonalitytraits.Journal of Youth and Adolescence, 41, 776­87.

Ventilen(2012).Fællesskab i klassen. Lærervejledning til forebyggelse af ensomhed på ungdomsuddannelser. København:VentilenDanmark.

Young,j.(1982).Loneliness,depressionandcognitivetherapy:Theoryandapplication.I:L.Peplau&D.Per-lman(Eds.),Loneliness: A source book of current theory, research, and therapy (pp.379­405).SanFran-cisco:johnWiley.

Netwerk er et samarbejdsprojekt mellem Ventilen og Mary Fonden med Lauritzen Fonden som finansiel partner.

Projektet tilsigter at forebygge og afhjælpe ensomhed på ungdomsuddannelserne ved bl.a. at skabe stærke fællesskaber i nye gymnasieklasser og give lærerne redskaber til at håndtere og hjælpe elever, der føler sig ensomme.

Denne rapport har til formål at præsentere en evaluering af gennemførbarhed af og tilfredshed med Netwerks forebyggelses-del, der er organiseret som et studiestarts-forløb.

ISBN: 978-87-92646-71-2