Spiringen af en akvaponisk fælleshave

1

RESUME For første gang i menneskets historie bor over halvdelen af os i byer.

Projektet indledes med en undersøgelse af de problemstillinger og udfordringer der

findes i forbindelse med denne globale urbaniseringstendens. Dyrkningsformen

akvaponik præsenteres som en lovende niche-teknologi, der adresserer problemerne

med et svindende areal af dyrkbar jord.

Vi zoomer ind på en gård Københavns nordvest kvarter hvor vi igangsætter et

fælleshaveprojekt for at undersøge akvaponik i kontekst, på mikro-plan. Vi tager

udgangspunkt i en problemformulering om hvordan vi bedst skaber de rette

forudsætninger for etableringen af en akvaponisk fælleshave i den specifikke

boligforening AAB afdeling 58 på Nørrebro. Vi bruger aktionsforskningens metoder og

med et mål om empowerment forsøger vi at engagere gårdens beboere i projektet

således at de føler ejerskab og fælleshaven også vil fungere på lang sigt.

Rapporten munder ud i en konklusion med fire fokusområder der skal ses som en

vejledning for andre som ønsker at skabe gode forudsætninger for etablering af niche-

teknologier i lignende bruger sammenhænge. Disse fokusområder er tillid,

kommunikation, planlægning og inddragelse.

2

Tak Tak til projekt brobygning for at lukke os ind i varmen, låne os udstyr og stille de

økonomiske midler til rådighed. Især tak til Gina Zacharias og Uzma Ahmed Andresen,

for at dele ud af jeres klogskab og tro på os under hele processen - Uden jer havde

dette projekt været umuligt.

Tak til AAB afd. 58 og driftsansvarlige, for at lukke os ind i gården.

Tak til Akvaponisk selskab og Mediamatic fabrik i Amsterdam, for teknisk lærdom.

Tak til vores vejleder Rikke Lybæk, for at guide os igennem hele dette forløb og være

tålmodig og realistisk med hensyn til rapport og design.

Vigtigst af alt, tak til alle de dejlige mennesker som bor i AAB afd. 58. Det har været en

fantastisk oplevelse at arbejde sammen, dele frustrationer, drømme og sammen fået

skudt dette projekt i gang. Vi glæder os til at følge gårdens videre udvikling i fremtiden.

3

INDHOLDSFORTEGNELSE

RESUME ................................................................................................................................................................. 1 TAK ........................................................................................................................................................................... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE ............................................................................................................................. 3 1. INDLEDNING ................................................................................................................................................. 5 1. 2 INTRODUKTION .................................................................................................................................................................. 6 1. 3 PROBLEMFELT ................................................................................................................................................................... 6 1.4 PROBLEMFORMULERING ................................................................................................................................................ 12 1.5 ARBEJDSSPØRGSMÅL ...................................................................................................................................................... 13 1.6 AFGRÆNSNING ................................................................................................................................................................. 13 1.7 MÅLGRUPPE ..................................................................................................................................................................... 14 1.8 SEMESTERBINDING ......................................................................................................................................................... 14

2. PROJEKTETS METODE ............................................................................................................................ 15 2.1 METODISKE VALG ............................................................................................................................................................ 17 2.2 OPERATIONALISERING VED HANDLINGSPLAN ........................................................................................................... 18

2.2.1 Uddybning af handlingsplan for etablering. ......................................................................................... 20 2.3 REFLEKSIONER OVER VALG AF OPERATIONALISERING ............................................................................................. 21 2.4 VORES INTERVIEWTEKNIK ........................................................................................................................................... 22

2.4.1 Gruppeinterview til beboermødet .............................................................................................................. 24 2.5 ANVENDT LITTERATUR .................................................................................................................................................. 29

2.5.1 Empiri litteratur ...................................................................................................................................................... 29 2.5.2 Teori litteratur ........................................................................................................................................................ 30 2.5.3 Sekundær litteratur ............................................................................................................................................. 31

3. TEORI OG UDBYBNING AF CENTRALE BEGRABER ................................................................... 32 3.1 AKTIONSFORSKNING ....................................................................................................................................................... 32 3.2 FREMTIDSVÆRKSTED ..................................................................................................................................................... 34 3.3 EMPOWERMENT .............................................................................................................................................................. 35 3.4 AKVAPONIK ...................................................................................................................................................................... 38

4. EMPIRI ............................................................................................................................................................. 50 4.1 INTRODUKTION TIL CASEN -‐ DEN LOKALE KONTEKST ............................................................................................. 50 4.2 OBSERVATIONER ............................................................................................................................................................. 52

5. ANALYSE OG DISKUSSION ................................................................................................................... 67 5.1 ANALYSE AF MØDE MED AAB OG PROJEKT BROBYGNING. ...................................................................................... 67 5.2 ANALYSE AF FORSPIRE WORKSHOP ............................................................................................................................. 69 5.3 HØJBEDE WORKSHOP D. 11 MAJ 2013. ...................................................................................................................... 71 5.4 GRUPPEINTERVIEW TIL BEBOERMØDET ..................................................................................................................... 74 5.5 ANALYSE AF AKVAPONIK-‐WORKSHOPPEN D. 1 JUNI 2013 ..................................................................................... 78 5.6 DESIGN RATIONALE FOR OPSÆTNINGEN AF HØJBEDE OG RAFT SYSTEMET .......................................................... 79

6. OPSAMLING PÅ GENERALLE ERFARINGER .................................................................................. 83 7. KONKLUSION ............................................................................................................................................... 85 8. PERSPEKTIVERING ................................................................................................................................... 89

4

9. BEGREBSAFKLARING ............................................................................................................................. 91 9.1 AKVAPONIK ...................................................................................................................................................................... 91 9.2 AKVAKULTUR ................................................................................................................................................................... 91 9.3 HYDROPONIK ................................................................................................................................................................... 91 9.4 AKVAPONISKE FÆLLESHAVEHUSE ............................................................................................................................... 91 9.5 BÆREDYGTIGHED ............................................................................................................................................................ 91 9.6 BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN ......................................................................................................................................... 91 9.7 LANDSBYGGEFONDEN ..................................................................................................................................................... 92

10. LITTERATURLISTE .................................................................................................................................. 92 10.1 BØGER ............................................................................................................................................................................. 92 10.2 INTERNETSIDER ............................................................................................................................................................ 94 10.3 RAPPORTER ................................................................................................................................................................... 97 10.4 ARTIKLER -‐ .................................................................................................................................................................... 97

11. BILAG ............................................................................................................................................................ 99 BILAG 1 MODEL FOR BRUGERINDDRAGELSE. .................................................................................................................... 99 BILAG 2 -‐ LOGBOG ................................................................................................................................................................ 100 BILAG 3 BILLEDER ............................................................................................................................................................... 107 3.2 BILLEDER FRA MEDIAMATIC WORKSHOPPEN I AMSTERDAM ............................................................................... 107 3.3 HØJBEDE WORKSHOPPEN D. 11 MAJ 2013 .............................................................................................................. 108 3.4 BILLEDER FRA BEBOERMØDET D. 23. MAJ 2013. .................................................................................................. 112 BILAG 5 -‐ KOMMUNIKATION OG FORMIDLING ................................................................................................................ 126 BILAG 6 -‐ PLANLÆGNING AF PROJEKTET ......................................................................................................................... 128 BILAG 7 – HJEMMESIDE ...................................................................................................................................................... 129 BILAG 8 – FONDSANSØGNING ............................................................................................................................................ 130

5

1. INDLEDNING 1.1 Motivation

Forestil dig yderkanterne af Københavns brokvarterer som selvforsynende grønne oaser. En by

baseret på nærhed, lokal handel og fødevareproduktion.

Akvaponik er en kombination af fiskeopdræt og grøntsagsdyrkning uden jord. Fiskenes

spildevand bliver til livgivende næring for planterne, som til gengæld renser fiskenes

vand. Et symbiotisk landbrug. Akvaponik er en velegnet og bæredygtig måde at dyrke

kvalitetsfødevarer i byer, fordi det er pladseffektivt og særdeles produktivt (Andersen, C et.

al. 2012).

Akvaponik er de senere år blevet en af de foretrukne måder at producere mad i storbyer verden

over og bidrager til fødevareforsyningen i flere udviklingslande. Det vil vi bringe til

Danmark. Vores vision er, at være de første til at opsætte et akvaponisk fælleshavehus1.

Et fælleshavehuset vil kunne være et foregangseksempel og eksperimentarium for en

fremtidig forsyning af fødevarer til byen.

Med et ønske om at opnå et grønnere København, er vores mål at integrere et

akvaponisk system i AAB afdeling 58 på Nørrebro. Gården er afgrænset af

Heimdalsgade, Tagensvej og Superkilen, tæt på Mjølnerparken. Boligkomplekset er et

af de mere udskældte områder i København, delvis præget af utryghed og hærværk.

Beboersammensætningen er af mange etniske grupperinger og over halvdelen af

beboerne er af anden etnisk herkomst end dansk. (Projekt Brobygning, 2010)

Håbet er på sigt at initiativet både vil skabe et varigt sammenhold og stolthed for områdets

beboere. Med det tilgængelige design og symbiotiske opbygning, styrkes både

ejerskabsfornemmelsen og den urbane økologi på det Ydre Nørrebro. Vi vil samle folk om et

1 Se begrebsafklaring s.

6

unikt byudviklingsprojekt. Vi vil inddrage og motivere gårdens beboere til at deltage og

tage ejerskab for projektet.

Vi vil sætte projektet igang med det langsigtede formål at overdrage det til gårdens

beboere.

Ideen har allerede vundet bred opbakning og skabt engagement fra beboere,

indflydelsesrige aktører i områdets forvaltning og akvaponik-entusiaster fra hele

København.

1. 2 Introduktion

Menneskeheden har netop passeret en afgørende tærskel i vores liv her på jorden. For

første gang lever over halvdelen af jordens befolkning nu i byer. (UNAHS, 2013) Byerne

breder sig over jordens overflade og erstatter hastigt dyrkbare områder med

infrastruktur, industri og boligbyggeri. Befolkningstætheden stiger og plads bliver en

knap ressource. Dette faktum rejser vigtige spørgsmål om hvordan vi udnytter byens

rum samt hvilke konsekvenser den hastige urbanisering har på det omkringliggende

landskab. (Desai, 2010 )

1. 3 Problemfelt

Fremtidens fødevare udfordringer Det er estimeret at verdens befolkning i 2050, vil overstige 9 milliarder og det vil jordens

økosystemer ikke kunne holde til, med vores nuværende fødevareproduktion og forbrug.

Der er derfor behov for et radikalt skift i de globale fødevaresystemer. (Blach, 2013)

Den voldsomme vækst i befolkningstallet, menneskets aftryk på dets omgivelser, samt

klodens begrænsede ressourcer, har medført en ny tendens i de vestlige samfund: en

øget miljøbevidsthed og et ideal om bæredygtig udvikling. (Jonas, 2008).

I Brundtland rapporten fra 1987 - “Vores fælles fremtid” - defineres en bæredygtig

udvikling som en udvikling der både imødekommer sociale, økonomiske og

7

miljømæssige behov (Nielsen, 1987). Disse tre parametre skal alle være lige tilgodeset for

at skabe en bæredygtig udvikling, da de må betragtes, som indbyrdes afhængige

(Jakobsen, et. al. 2012). Selvom bæredygtigheds begrebet er blevet fortolket meget

forskelligt og efterhånden kan forekomme helt udvandet (Jamieson, 1998), mener vi at de

tre parametre er et godt udgangspunkt for at identificere en række problematikker i det

nuværende fødevaresystem.

Fødevaresystemet er gennem globalisering og industrialisering, blevet et centraliseret

system baseret på import og eksport af råvarer. Denne udvikling kan netop kritiseres for

at have negative konsekvenser for såvel miljøet, som på et socioøkonomisk plan

(Waltman 2011) I denne sammenhæng er den centrale problemstilling, at fødevarerne

konsumeres et andet sted end de produceres, kræver store mængder af fossile

brændsler og således ikke imødekommer de miljømæssige parametre for en

bæredygtig udvikling (ibid.)

Yderligere udpines landbrugsjorden pga. manglende sædskifte og monokultur. Dette

har igen ført til omfattende brug af kunstgødning som er uholdbare, fordi de forskyder

den økologiske balance og er meget energikrævende at producere. (Waltman, 2010).

Økonomisk spekulation gør de globale fødevaremarkeder ustabilt og har i visse tilfælde

ført til hungersnød på verdensplan (Waltman, 2010),

Akvaponik som mulig løsning

Vore tidligere studier (Andersen, C et al. 2012), hvor vi beskæftigede os med samme

problemstillinger har ført til interessen for dyrkningsmetoden akvaponik. Akvaponik giver

mulighed for at dyrke uden jord og undgår således bekymringer omkring ubæredygtig

kunstgødning og jordforurening. Teknologien er derudover en meget plads- og vand

effektiv dyrkningsmetode, hvilket er fordelagtigt for urbant landbrug og fremtidens

udfordringer i forhold til begrænsede ressourcer (ibid).

8

Fødevareproduktion er årsag til et enormt vandforbrug. Ifølge Food and Agriculture

Organisation of the United Nations, FAO 2012 anvendes dagligt 2000-5000 liter

vand til fødevareproduktion per person, og kun 2-4 liter til drikkevand. Akvaponik er et

vandbesparende system, der blot anvender 10% vand i forhold til konventionelt

landbrug (Aquaponicshowto.com, 2013).

Udbredelsen af denne type urban landbrugsteknologi vil altså kunne medføre en

stigning i lokalproducerede fødevare, hvilke ikke blot vil mindske presset på de

omkringliggende økosystemer, men også medføre et mindre behov for import og

dermed mindre forbrug af fossile brændsler til transport.

Ulemper ved det konventionelle landbrug, findes også i konventionelt dambrug, såkaldt

akvakultur2. Havene er blevet overfisket og de globale fiskebestande er kraftigt faldende.

(Schreibman: 2008) Dette har ført til kvote restriktioner for fiskeriet. Både på grund af kvoter

og udtynding i de naturlige populationer ses derfor at akvakultur industrien vokser

voldsomt. Akvakultur industrien vokser i dag tre gange hurtigere end jordbaseret

landbrug (FAO 2012). Dette kommercielle dambrug er kritiseret for at forurene miljøet,

gennem brug af antibiotika, udledning af hormonforstyrrende stoffer i havene og

ressourcespild. (PETA, 2013) Akvaponik kan ses som et bæredygtigt alternativ til den

eksisterende dambrugsindustri (Schreibman 2008).

Akvaponik imødekommer altså en række af de ovennævnte problemer. En af

ulemperne ved akvaponik er dog at det en meget energikrævende teknologi.

Boligdrømme

Urbaniseringen og den høje befolkningstæthed kan visse steder betyde en manglende

følelse af ejerskab og indflydelse over det område vi bor i. Dette gælder i særdeleshed

de byboere som bor til leje. I bogen ”Arkitektur der forandrer: Drømmen om et sted”,

beskrives lejerens situation således:

2 Se begrebsafklaring kapitel 10.

9

”Som boligejer kan jeg hugge min historie i mursten, fliser og beton, hvorimod

min historie som lejer i et boligkompleks højest kan få karakterer af at skrive på

en whiteboard eller en tavle, som jeg selv skal viske ud, når jeg flytter.” (Bjørn

2008 : 54)

Eftersom en lejekontrakt ikke kræver et stort indskud og økonomisk stabilitet er det ofte

de mindre økonomisk bemidlede dele af befolkningen der bor i lejebolig. Denne

kombination af midlertidighed, manglende indflydelse og færre ressourcer kan lede til et

manglende engagement i lokalområdet og en tilstand af forfald.

Som lejer er din indflydelse på stedet du bor, mere begrænset end som ejer og for de

fleste danskere er drømmen om at eje bolig med have meget stærk. Ifølge en stor

undersøgelse (Andersen & Kristensen, 2010) af danskernes boligønsker ønsker 70 procent

over 15 år at bo i en ejerbolig. Undersøgelsen viser også at:

”Folk vil gerne selv bestemme, hvordan de indretter sig. Derfor ønsker så mange at

være boligejer. Folk vil have mulighed for at forandre huset og dyrke haven”, (ibid.)

Netop selv at forme sine omgivelser er der ikke meget plads til for lejernes

vedkommende. Samme undersøgelse viser da også at 40 % af de nuværende lejere

ønsker at flytte til en ejerbolig, mange heraf er unge. (ibid). Dette kan tyde på en

manglende ejerskabsfølelse hos mange byboere.

En anden betydningsfuld konklusion fra studiet er at flere vil bo i bycentrene og at kun få

vil undgå boligområder med nydanskere (12%). (ibid).

Men det at lejerne ikke har stor indflydelse er ikke nødvendigvis ensbetydende med at

de ikke er interesserede i at have den. Dette viser sig i denne gruppes store aktivitet på

det beboerdemokratiske plan. Hver tredje har deltaget på et afdelingsmøde inden for

det seneste år. (Engberg, 2009)

10

Med disse problematikker i tankerne mener vi derfor det kunne det være interessant at

bidrage til en proces der giver en gruppe lejere større indflydelse i deres boligområde.

Vi kom i denne sammenhæng på ideen om at skabe et vedvarende fælleshave projekt i

en gård for gennem et sådant socialt/tekniskt eksperiment at se hvordan en sådan

fælleshave kunne etableres og vedligeholdes. Dette uddybes i det følgende.

Fælleshaver er altså et muligt redskab til at skabe mere fællesskab, ejerskab og

sammenhold i et boligområde. (Akerø, J et. al., Mød din nabo, 2012) (Andersen, C, et. al., 2012)

Vores projekt Dette projekt tager derfor udgangspunkt i en mulig løsning, som kan være at etablere en

akvaponisk fælleshave i en lejeboligforeningen. Dette har ledt til formuleringen af en

vision om et brugerdrevet akvaponisk fælleshavehus med integreret akvaponisk anlæg,

i boligforeningen AAB 58 på Ydre Nørrebro i København.

Dette projekts vil undersøge hvorledes denne vision bedst realiseres. Herved håber vi at

få mulighed for at afprøve teknologien og skabe fællesskab og sammenhængskraft i

gården, bestående udelukkende af lejeboliger.

Valget af området vi arbejder i, er faldet på en boligforening i Ydre København, og

repræsentere den stigende urbanisering. Vi adresserer de miljømæssige udfordringer

gennem valget af den akvaponiske teknologi og de sociale udfordringer for inddragelse

gennem valget af aktionsforskningens metoder (Nielsen, K & Nielsen, B, 2010) og et ønske

om empowerment (Andersen, J. m.fl. 2003) af de involverede aktører.

Vi ser gode muligheder for at skabe et fælleshave projekt i lejebolig foreningen, hvori

lejerne vil have stor indflydelse på udformningen og tilblivelsen af haven. Skabelsen af

haven skal bæres af beboerne, og os fra RUC, skal fungere som inspirations og

initiativs gruppe der er katalysator for fælleshave projektet. Da en stor andel danskere

drømmer om at have egen have (Kristensen & Andersen & Kristensen, 2010), ser vi netop den

løsning som et godt udgangspunkt for et fælles initiativ, der er nemt at samles om og

11

med bred opbakning.(Akerø, J et. al., Mød din nabo, 2012). Vi har en forventning om at de

grønne tiltag vil kunne skabe respekt og give en følelse af ejerskab blandt beboerne.

I gården hos AAB’s afdeling 58 har der dog været problemer med hærværk fra

udefrakommende unge. Det har skabt utryghed blandt beboerne i gården, som har søgt

efter et fællesprojekt, der kunne skabe mere fællesskab og tryghed i gården (Logbog,

07.03.2013)

Beboerinddragelse

Udfordringen i projektet er således at skabe deltagelse og involvering for på sigt at

overdrage projektet til beboerne. Med afsæt i aktionsforskningen vil vi gå ind i dette

studie, og gennem en række planlagte arrangementer foretage deltagende

observationer af aktører og konteksten.

Vi vil møde aktørerne med et mål om empowerment. Denne tilgang indbefatter at, der

fokuseres på kollektive processer, som kan forbedre situation for en gruppe såvel som

individet. (Andersen, J et. al. 2003)

“ Empowerment processen skaber personlig vækst, øget kontrol over eget liv og

ændring af hverdagslivet gennem opnåelse af mestringsfærdigheder, der erhverves ved

aktivt at fremme deltagelse og indflydelse i fællesskaber, organisationer og det

omgivende samfund” (Faureholm, 1999, s. 52, citeret i Andersen, J. et. al. 2003, s. 189.)3.

Vi vil i projektet ”empower” beboerne ved Heimdalsgade, ved at fremme deres

deltagelse og indflydelse i fællesskabet omkring implementeringen af det akvaponiske

anlæg, med det formål at få beboerne til at adoptere ideen om det akvaponsike anlæg i

fælleshaven.

Vi er nysgerrige på hvorledes empowerment kan være med til at engagere beboerne i

AAB afdeling 58 i vores projekt.

3Faureholm J. 1999 Forældrekompetencer i udsatte familier. Empowerment i praksis, Systime A/S

12

Akvaponik i en brugerkontekst Forrige semester, beskæftigede vi os med hvorvidt akvaponik kunne være en mulig

løsning på de førnævnte miljømæssige problemstillinger.(Andersen, J. et. al. 2012)

Med erfaringer derfra vil vi fortsætte disse undersøgelser gennem det praktiske arbejde

og prøve at finde ud af, hvordan en akvaponisk løsning kunne se ud i en dansk kontekst.

De akvaponiske systemer kræver en del mere opmærksomhed end de almindelige

højbede som typisk bruges i byhaver. Derudover kræves en større indsigt i de

biologiske processer som kvælstofkredsløbet, målinger af alger og forholdet mellem

plante og fiskemasse osv. Gennem daglig omgang med systemet vil disse procedurer

blive tillært og forskellige arbejdsopgaver kan fordeles samt illustreres i en drejebog

eller lignende. Muligvis er der behov for at en kyndig med indsigt i systemet skal være

tilknyttet systemet og driften det første stykke tid efter opsætning. Disse

designovervejelser og afvejninger vil blive taget videre og diskuteret i det tekniske afsnit.

Endvidere vil vi undersøge, hvordan vi kan inddrage brugerne i en designproces, hvor

de teknologiske rammer er fastlagte.

1.4 Problemformulering

Det leder os således frem til følgende problemformulering:

Hvordan kan vi gennem brugerinddragelse skabe de bedste forudsætninger for

etableringen af en akvaponisk fælleshave i boligforeningen AAB afdeling 58 på

Nørrebro?

Forklaring af problemformulering.

Brugerinddragelse er i vores projekt, workshops og andre deltagende processer vi har

startet i afdeling 58. Forudsætningerne er at skabe motivation og inddragelse for

beboerne samt introducere dem for andre muligheder end det traditionelle havebrug,

såsom akvaponik. Etablering er selve opførelsen af den akvaponiske fælleshave

sammen med beboerne, samt skabelsen af den tillid og de relationer der skal til for at

projektet bliver langtidsholdbart.

13

1.5 Arbejdsspørgsmål

Udover den overordnede problemformulering tager vi udgangspunkt i en række

uddybende arbejdsspørgsmål til det konkrete projektarbejde. De er præsenteret i

slutningen af de foregående afsnit under det pågældende emneområde. Disse har til

formål at guide vores undersøgelser og skabe en rød tråd gennem rapporten. Disse

spørgsmål ekspliciteres for at sætte ord på den undren og nysgerrighed der bærer

projektet frem.

inddragelsen af beboerne rejser sig følgende arbejdsspørgsmål som vil blive diskuteret i

rapportens afsluttende kapitler:

- Hvordan skabes bedst deltagelse og engagement i projektet blandt gårdens beboere?

-Hvordan opnås en myndiggørelse og inddragelse af deltagerne, i tråd med vores mål

om empowerment?

-Hvordan balanceres i en designproces mellem forudbestemte rammer med fastlagte

teknologivalg på den ene side og åbenhed og brugerinddragelse på den anden side?

1.6 Afgrænsning

Grundet de ovenfor beskrevne problemstillingers omfang har det været nødvendigt at

afgrænse projektarbejdet på flere områder.

For det første har vi som bekendt valgt at fokusere på en enkelt dybdegående case. Vi

arbejder gennem hele projektet med de rejste problemstillinger i den konkrete lokale

kontekst; boligforeningen på Heimdalsgade. Projektets mulige konklusioner vil derfor

også være forankrede i denne kontekst og således ikke nødvendigvis generaliserbare

over et større spektrum af situationer.

For det andet udgør semesterprojektets tidsfastsætning en kunstigt påtvunget ramme

for projektets forskellige faser. Men aktionsforskningens natur er netop en åben og

transformativ proces som ofte strækker sig over lang tid. Eftersom projektets

fuldbyrdelse er meget afhængigt af hvorledes beboerne tager det til sig og får ejerskab

er der en stor usikkerhed om hvorvidt vi kan nå at virkeliggøre det akvaponiske system

14

på det halve år der er givet. Ydermere er det ved projektets begyndelse også usikkert

om beboerne virkelig er interesserede i at have et akvaponisk system i deres

fælleshave.

Eftersom projektet ikke strækker sig over en længere tidsperiode er det ej heller muligt

at nå fuldbyrdelsen af visionen om et brugerdrevet fælleshavehus med integreret

akvaponisk anlæg. Dette ville heller ikke være i god overensstemmelse med vores

brugerinddragende tilgang, der netop tager tid, for at få ordentligt fodfæste.

Derfor afgrænses projektets formål til at undersøge hvordan vi kan skabe de bedst

mulige forudsætninger for initiativet og således skabe grobund for at opførelsen af

fælleshavehuset kan overdrages til beboerne i gården.

1.7 Målgruppe

I projektet sigter vi at skrive til andre studerende med interesse i lokale initiativer, såsom

fælleshaver og hvilke effekter de kan have. Vi sigter også på, at kommunale og private

arbejdsgrupper, skal have mulighed for kunne læse denne rapport og om muligt, bruge

nogle af de fund vi har gjort i dette studie.

1.8 Semesterbinding

Vi har udover semesterbindingen TSA valgt at inddrage dimensionen STS. Det følgende

er en kort redegørelse for hvordan vi inddrager disse dimensioner i projektarbejdet.

Teknologiske systemer og artefakter

Projektets teknologiske udgangspunkt, er som bekendt den viden samt de principper,

metoder og teknikker der går under betegnelsen akvaponik. Dimensionen opfyldes

gennem den praktiske erfaring vi får gennem etableringen og brugen af et akvaponisk

system samt i rapporten give en uddybende redegørelse af de akvaponiske principper.

Vi har i projektet analyseret forskellige akvaponiske designs og udvalgt det mest

optimale i forhold til den brugerkontekst vi arbejder i. Vi har især forsøgt at tænke kritisk

og indgående omkring hvordan teknologien kan udvikles og præsenteres på en sådan

15

måde at vi kan involvere gårdens beboere som ikke har forudgående kendskab til

akvaponik.

Subjektivitet, Teknologi og Samfund

Dimensionen inddrages i kraft af projektets overvejende fokus på brugerinddragelse og

diffusion af teknologien i projektets målgruppe. Vi tager udgangspunkt i traditioner,

metoder og begreber fra socialvidenskaben såsom aktionsforskning, brugerinddragelse

og empowerment. Vi har i høj grad forsøgt at undersøge deltagernes subjektive

oplevelser. Gennem fremtidsværksteder, workshops og gruppeinterviews har vi forsøgt

at forstå deltagernes ønsker, drømme, forventninger og bekymringer ift. til de

teknologier projektet omhandler.

2. PROJEKTETS METODE

Vi ville med afsæt i aktionsforskning, skabe forudsætninger for en besvarelse af

problemformuleringen, om hvorledes vi skaber de bedste forudsætninger for en

succesfuld etablering af den akvaponiske fælleshave i en boligforening. Dette har vi

gjort gennem analyse og diskussion af litteratur, gruppeinterview og feltstudie foretaget i

boligforeningen ved AABs afdeling 58, på Heimdalsgade, på Nørrebro. Vores ovenfor

beskrevne metodologi vil udfoldes i det følgende.

Vi vil i opgaven præsentere uddrag af vores logbog, der er baseret på deltagende

observationer med aktører fra boligforeningen. Disse aktører er driftsleder fra AAB,

nøglepersonerne Gina Zackarias og Uzma Ahmed Andreasen fra Projekt Brobygning og

en række beboere fra boligforeningen.

Observationerne er foretaget under en række workshops, møder og et kvalitativt

gruppeinterview i form af et beboermøde vi havde inviteret aktørerne til. Den

overordnede ramme for alle disse arrangementer er udarbejdet, som en handlingsplan

for etablering, inspireret af fremtidsværksted og med empowerment som tilgang.

16

Handlingsplanen for etablering er en konkret og metaforisk kalender for

etableringsforløbet. Handlingsplanen indeholder en række faser, som repræsenterer

vigtige milepæle i projektet, herunder konkrete arrangementer og aktørernes rolle heri.

Under denne handlingsplan er ligeledes nedfældet en række succeskriterier for hvornår

fasens mål er opnået. Fasernes succeskriterier er baseret på mål inden for

empowerment (se handlingsplanen, kapitel 2.2).

Handlingsplanen fungerer ligeledes som analyseplatform, idet vi i analysen analyserer

episoder fra logbogen og gruppeinterviewet, på baggrund af handlingsplanens faser og

dertilhørende succeskriterier. Analysen er struktureret ud fra de fire observationer

præsenteret i narrativerne. Hver analyse munder ud i en diskussion af hvorvidt anvendt

metode har været succesfuld, under overdragelsen af ideen om det akvaponiske

system til beboerne.

I rapportens teori kapitel, er der et teknisk redegørende afsnit. Dette afsnit redegør for

den akvaponiske dyrkningsmetode senere i kapitel 5 vil et designrationale for det

akvaponiske system vi har etableret i boligforeningen følge vore overvejelser omkring

dette, bliver diskuteret. Dette kapitel afrundes i en samlet diskussion og opsummering.

På baggrund af analyse og diskussion, vil

vi i konklusionen komme med et bud på

hvorledes vi skaber de bedste

forudsætninger for etablering af idéen om

et akvaponiske fælleshavehus i en

boligforening. Konklusionen består af de

fire fokusområder Tillid, Kommunikation,

Planlægning og Inddragelse, som har

været nødvendige for en succesfuld

etablering. Kapitlet afrundes i et skema

med de generaliserbare erfaringer, som

kan benyttes som inspiration i lignende

projekter.

17

Perspektiveringen vil være en række refleksioner omkring vores projekt og hvorledes

man vil kunne arbejde videre med erfarede viden i fremtidige projekter.

2.1 Metodiske valg

Vi valgte at arbejde med aktionsforskning, da det var vigtigt for projektet, at der blev

arbejdet mere på et praktisk-, frem for et teoretisk plan. Det valgte vi at gøre, da fund og

reaktioner på vores projekt, naturligvis ikke kunne forudsiges. Inden for aktionsforskning

har vi især ladet os inspirere af den kritisk utopiske tilgang, da vi ønskede at arbejde

med forestillingen om en akvaponisk fælleshave, etableret i en boligforening, på et

realistisk plan. Dette kommer til udtryk under vores arbejde med fremtidsværksted

(Brinkmann et. al., 2010). Det var interessant for os, at arbejde med dette, da værktøjet

tager udgangspunkt i gruppearbejde og de tre områder kritik, utopi og virkeliggørelse. Vi

valgte at udarbejde en handlingsplan for etablering, inspireret af dette værktøj, da disse

åbner op for en brugbar dialog med aktørerne omkring fælleshavens fremtid. Her er

kritikfasen repræsenteret i vores første møde med AAB og brobygningen (uddybes under

observationer), hvor bekymringer var på dagsordnen. Utopifasen ved et kvalitativt

gruppeinterviewet under beboermødet d. 23 maj 2013, som i sig selv var bygget op til

diskussion om de tre faser, men derudover præsenterede beboernes utopier for gården.

Virkeliggørelsen kom til udtryk under workshopsne, hvor vi realiserede drømme for

gården (Ibid).

Handlingsplanen er endvidere inspireret af ”Model for brugerinddragelse” (Center for

service studier, 2013), da denne model er inddelt i fem faser, som beskriver en innovation

fra før idéfase til efter implementering. Dette er fem faser, som vores projekt, også kom

igennem og derfor fandt vi det relevant at lade os inspirere af denne. En af de metoder

vi benyttede under handlingsplanen var som nævnt et kvalitativt gruppeinterview. Vi

benyttede dette redskab, da interviewet kunne give os et mere nuanceret billede af

beboernes bekymringer, drømme og forslag til virkeliggørelse, i forbindelse med

fælleshave projektet. Interviewet var således inspireret af fremtidsværksted (Brinkmann et

al. 2010).

18

Målet med handlingsplanen var at ”empower” beboerne. Vi benyttede begrebet

Empowerment, til at fastsætte nogle succeskriterier under handlingsplanens faser.

Disse succeskriterier handler om at beboerne tager ansvar, arbejder selvstændigt og

tager initiativ til nye projekter. Vi anser disse begreber som synonym til myndiggørelse

og inddragelse, som empowerment ofte ses i forbindelse med (Andersen, J. et. al., 2003).

Succesfuld empowerment kan siges at dække en idealtilstand, i forhold til de drømme

for gården vi blev præsenteret for under vores første møde med brobygningen og

boligforeningen. Disse idealer omhandler fællesskab og samhørighed, der skulle

medfører mere tryghed for individet i gården (Logbog, 07.03.2013). Hermed gav det

endvidere mening for os at arbejde ud fra den solidarisk transformative tilgang, da det

står klart at disse tiltag må foregå gennem kollektivhandling (Andersen, J. et al. 2003).

2.2 Operationalisering ved handlingsplan

Følgende afsnit er en handlingsstrategi for etablering af det akvaponiske system i

boligforeningen.

Strategien giver et overblik over hvorledes vi operationaliserede teorierne i praksis, men

fungerer også som analyseplatform.

I vores strategi har vi oversat faserne, til faser omhandlende den udvikling et frø går

igennem, fra frø, til spirer, til plante. Disse faser dækker over konkrete tiltag i gården og

benyttes også som metafor for faser under etablering af den akvaponiske fælleshave.

Praksis må anses som en vekselvirkning mellem de forskellige faser, da de ikke følger

en lineær proces, ligesom projektet lever videre efter rapportafleveringen.

19

Fase; Konkret; Indholdet; Succeskriterier; Frø Møde med AAB og

brobygningen. Vi præsentere projekt formål og brobygningen repræsentere beboernes bekymringer, drømme og idéer.

Præsentation af parternes dagsorden. Vi sættes ind i den kontekst der arbejdes i. Da brobygningen er i tæt kontakt med beboerne, og beboerne har meget tillid til disse, er det vigtigt at skabe en tillidsfuld alliance.

AAB og brobygningen viser interesse for projektet og midler gives. Brobygningen sætter os i forbindelse med beboere.

Forspiring Forspirings workshop 1. Under planlagt vinterfest. Forspiring i ”minidrivhuse” lavet af plastik kopper og film. Beboerne får forspiret med hjem, for at passe på det, indtil udplantning

Idéen om en fælleshave præsenteres under en tryg kontekst, og frøene sættes til forspiring hos beboerne.

Beboere tager minidrivhusene med hjem, tager ansvar og passer på dem.

Forspirings workshop 2.

Spirer Spirerne vokser hos beboerne Beboerne tager projektet til sig. Ytre drømme, bekymringer og ideer til realisering. Ansvaret for projektet overdrages.

Beboerne henvender sig til os, for at ytre bekymringer, drømme og forslag til realisering.

Præsentation af idéen ved beboermøde

Beboerne påtager sig ansvarsområder og deltager i planlægningen af kommende workshops Afholdelse af gruppe interview

ved beboermøde

Udplantning Udplantnings workshop. Bygger højbede og sætter planterne i jorden. Opsætning af mindre akvaponisk system. Forspirerne fra tidligere workshops plantes ud.

Idéen realiseres. Beboere deltager i byggeprocesserne og de beboere som er tilbageholdene, kan se at projektet bliver til noget.

Beboerne møder op til workshoppen, påtager sig ansvars områder, og arbejder selvstændigt.

Workshop i akvaponik. Det akvaponiske anlæg bygges og der afholdes en havefest.

Blomstre Planterne vokser og spreder nye frø

Idéen er realiseret og nye drømme vokser op. Beboerne har adopteret idéen om det akvaponiske anlæg

Beboere tager selv initiativ til nye projekter og bygger videre på de eksisterende.

20

Vi har analyseret ved at kigge på vores observationer på baggrund af succeskriterierne

fra ovenstående skema. Det vil for eksempel sige at vi efter hændelserne d. 30/5-13,

hvor beboerne tog på en selvarrangeret fisketur, for at fange fisk til de akvaponiske

systemer (Logbog d. 30.05.2013), kunne analysere at succeskriterierne var realiseret. Det

kunne vi fordi beboerne selv tog initiativ til nye projekter og byggede videre på det

eksisterende. Ud fra dette kan vi konkluderer at beboerne selv tog ansvar og følte sig

inddraget i projektet og at vi hermed opnåede en række af succeskriterierne for

etableringen.

2.2.1 Uddybning af handlingsplan for etablering.

En tilfredsstillende etablering af den akvaponiske fælleshave er opnået når

succeskriterierne inden for alle faserne er lykkedes. For at opnå adoption af idéen om

det akvaponiske system fandt vi det vigtigt med en række forudgående processer. Dette

handler om at skabe fundament for idéen før den realiseres.

Det var vigtigt for os at skabe tillid til projektet og os som gruppe. Denne tillid forsøgte vi

at skabe ved at være i dialog med beboerne og synlige i gården under hele forløbet. I

vores kommunikation med beboerne har vi omtalt os selv som “naboer”, med en

ligestillet interesse i at få en fælleshave. Denne titel skyldes at Lasse fra gruppen er

beboer i gården.

Under adoptions processen startede vi med at så frø til idéen, før vi præsenterede det

akvaponiske design for beboerne. Dette gjorde vi gennem en række mindre projekter

omhandlende velkendte ting som grøntsager, fisk og have. Det har betydet at vi

startede med at kommunikere ordet grøntsager og derefter under spirer workshopsne,

satte grøntsagsproduktionen i gang. Derefter fokuserede vi på begrebet have, og

byggede under højbede workshoppen en række bede til deres grøntsager. Ordet fisk

blev præsenteret og et mini akvaponisk system, bestående af et gennemsigtigt

akvarium og lidt krydderurter blev implementeret.

Vi gjorde dette for at starte med noget velkendt og trygt for beboerne, og her igennem

håbede på et større engagement.

21

Tanken er at beboerne løbende skulle opnå ejerskab for projektet og arbejde

selvstændigt. Ligeledes har det været et mål, at beboerne internt skulle engagere

hinanden, ved at sprede ordet.

Målet med denne proces har været at vi under den sidste workshop (d. 1 juni 2013),

håbede på et arrangement, som beboerne selv havde været med til at planlægge og

selv tog ansvar for større opgaver. Dette anså vi som en god afslutning på vores

semesterprojekt, og som en god begyndelse for gårdens videre arbejde med at få

etableret en fælleshave i boligforeningen.

Dermed er det altså vigtigt at pointerer, at etableringen af den akvaponiske fælleshave i

boligforeningen, ikke ophører ved semesterprojekts afevering d.10 juni 2013, men

fortsætter efterfølgende i boligforeningen.

2.3 Refleksioner over valg af operationalisering

Da vi i projektet arbejder med afsæt i aktionsforskning, var det vigtigt at vi som

studiegruppe, deltog i workshops på lige fod med aktørerne. Det var vigtigt at vi ikke tog

en rolle, som udenforstående deltagere, der observerede aktiviteterne og derigennem

producerede viden. Den gyldige og brugbare viden opnås gennem inddragelse og

handling (Duus, et. al. 2012). En projektrelevant tilgang til denne metode er empowerment

processer.

Empowerment arbejder netop med magtoverdragelse og myndiggørelse af aktører.

Hvis vi i projektet mødte beboerne med en skjult dagsorden og forestillinger om at

kunne tvinge beboerne til at passe systemerne, kunne det medføre en passivisering og

ansvarsløs rolle af beboerne (Andersen, J. m.fl. 2003). Da det er ønsket at beboerne efter

projektet skal passe systemerne, var det vigtigt at beboerne fra starten fik en aktiv rolle

med ansvar (ibid.). Dette imødekom vi ved, at starte med at lytte til beboernes

bekymringer, drømme og forslag til virkeliggørelse, inkludere i det fysiske arbejde og

løbende overdrag ansvaret for vigtige opgaver.

Det at vi fra start havde fastsat nogle rammer for projektet, herunder at det var et

akvaponiske system der skulle bygges og at det skulle foregå under en workshop,

22

strider ikke imod aktionsforskning eller empowerment tankegangen. Som Andersen m.fl.

beretter det i deres bog, betyder en magtoverdragelse ikke at egen magt ophører (ibid.).

2.4 Vores interviewteknik

Vores forståelse af kvalitativ metoder og interview, tog udgangspunkt i Svend

Brinkmann og Lene Tanggaards bog, Kvalitative Metoder: En grundbog, som detaljeret

beskriver hvordan vi kunne gribe genstandsfeltet for vores viden an.

Der findes ikke én rigtig definition på, hvad kvalitativ metode er i dag. I nogle

videnskabelige kredse er den kvalitative metode et sær syn, hos andre er det lige

omvendt. Den kvalitative metode er modsætningen til det kvantitative. Det betyder

almindeligvis, at de kvalitative forskningsmetoder interessere sig for hvordan noget

gøres, sige eller opleves, hvor kvantitative metoder interessere sig for hvor meget der

findes af noget, altså at gøre noget tællebart, f.eks. statistiker. (Brinkmann, S., Tanggard, L.

2010) De kvalitative metoder er udviklet til at forstå konkrete personer og sociale processer,

hvordan mennesket tænker, føler, mener, siger eller udvikles. Her fokuseres der på,

hvad de menneskelige aktørers egne perspektiver og beretninger om den kontekst de

befinder sig I.

Interviewet er en af de mest udbredte tilgang til den kvalitative forskning i human- og

samfundsvidenskaberne.

Et interview er en måde, hvorpå man kan få viden om de aktører forskerne arbejder

med i det felt de studerer. I forhold til aktionsforskningen, har forskerne med en

interviewundersøgelse, mulighed for at undersøge aktørernes livsverden, tanker og

idéer, der er sprunget ud af det valgte projekt forskerne arbejder med. (ibid). Forskerne

kan således finde frem til en mere detaljeret analyse af en forholdsvis begrænset

mængde information, som de får ud af interviewet.

Det er ikke kun interviewet som er vigtigt, men også processen op til interviewet, hvor

forskerens skal lave nogle grundige overvejelser om, hvordan interviewet skal foregå

23

(Kvale, S., Brinkmann, S. 2008). Det er forskerens ansvar at reflektere over de konsekvenser

der foreligger i forbindelsen med interviewundersøgelsens deltagere, men også

konsekvenserne for den gruppe, deltagerne repræsentere ved deres udtalelser og

udsagn. Forskeren bør være bevidst om at kendetegnene ved den kvalitative metode er

åbenhed og intimitet, fordi deltagerne kan fortælle noget de senere fortryder at de har

sagt, samt tillidsbåndet mellem interviewer og den interviewede (ibid). Derfor bør

forskeren overveje hvorledes interviewet skal dokumenteres. I visse tilfælde kan video

og båndoptager agere intimiderende over for aktørerne, og være med til at påvirke

interviewet i en specifik retning. I sådanne tilfælde kan man med fordel benytte blot at

notere skriftligt (ibid.).

Steiner Kvale og Svend Brinkmann, beskriver i Interview: Introduktion til et håndværk,

syv faser til at bearbejde og gøre sig klar på den information man får ud af et interview.

Syv trin i interviewundersøgelsen

De syv trin ser således ud:

1. Tematisering: Hvad er vores erkendelsesopgave. Hvorfor: afklaring af formålet med

undersøgelsen. Hvad: Tilegnelse af en forhåndsviden om det emne vi undersøger.

Hvordan: Tilegnelse af et kendskab til de forskellige interview- og analyseteknikker og

beslutningen om, hvilke der skal bruges for at opnå den viden vi har påtænkt.

2. Design: Opbygningen af interviewundersøgelsen omfatter planlægning af

undersøgelsens teknikker, som vi i foregående trin undersøgte. Dette gøres ved

gennemarbejde de syv faser. Vi har på forhånd besluttet at benytte en eksplorative

interview tilgang, altså vi vil indhente vigtig viden ved at benytte mere uformelle

interview tilgange. Det gør denne fase, mindre end den ville havde været hvis vi havde

valgt at lave et stort systematisk interviewundersøgelse.

3. Interviewet: Der bliver aftalt et forløb for interviewets indhold, varighed, form osv. Der

bliver fordelt roller til interviewet, en spørger, anden notere ned og sørger for at optage

interviewet og støtter intervieweren gennem interviewet.

24

4. Bearbejde materiale/ Transskription: Denne fase drejer sig om, at fortolke den data

vi har fået i interviewet, til at få en sammenhæng i hvor de skal anvendes. Dernæst skal

vi anvende de svar vi har fået, i den sammenhæng som de indgår i.

5. Analyse: Til at belyse datamængden, skal der laves analysemodel, der kan tolke

interviewene.

6. Verifikation: Kvaliteten af et interview kan svinge meget, så derfor bør der laves en

naturlig refleksion over hvilken kvalitet interviewene egentlig havde haft. Derfor

fastsættes der nogle kvalitetskriterier for opgaven.

7. Rapportering: Denne sidste fase, skal sørge for, at andre kan forstå hvordan

undersøgelsen er gennemført, og hvordan den skaber viden.

2.4.1 Gruppeinterview til beboermødet

Dette afsnit præsenterer, hvordan vi brugte de syv trin i det gruppeinterview vi foretog

under beboermødet d. 23 maj for at få et bedre indblik i beboernes drømme og

bekymringer om fælleshaven.

Tematiseringen

De aktører vi valgte at interviewe, er interessante for vores projekt, fordi de har en

hverdag i den gård vi arbejdede i. Vi valgte at snakke med dels beboere på

Heimdalsgade 58, men også socialarbejdere, som ligeledes også deler en vision om at

gården har brug for nyt input. Vi har behov for at begribe det, som aktørerne fantasere

om i deres livsverden, og forstå hvilke tanker vores arbejde i gården har startet. Vi

kendte de fleste af vores interviewpersoner på forhånd, da vi tidligere har stiftet

bekendtskab med dem, via workshops for beboerne. Til disse workshops, opfordrede vi

folk til at komme med til det beboermøde, hvor vi afholdte gruppeinterviewet.

Design

Vi valgte at lave et eksplorativt gruppeinterview, og vi valgte at være semistruktureret i

vores opbygning af interviewguiden. Dette var med til at skabe åbne rammer for at

dialogen, så den kunne udvikle sig undervejs i vores interview.

25

"Et semistruktureret interview er typisk struktureret sådan, at man har en interviewguide

med en liste over de spørgeområder, man vil have afdækket, og måske enkelte

færdigformulerede spørgsmål. Som i det åbne interview forfølger intervieweren de svar,

interviewpersonen giver, men har dog en overordnet ramme at forholde sig og vende

tilbage til. Under interviewet er det vigtigt at starte med helt specifikke spørgsmål og

derfra brede spørgsmålene ud." (Nielsen 2012: 79)

Vi valgte at indkalde beboerne med interesse i fælleshaveprojektet, til et møde. Vi

kaldte dette for et beboermøde, der skulle omhandle akvaponik workshoppen d. 1. juni,

samt at få talt om, hvad beboerne kunne tænke sig med haven og hvilke bekymringer

de havde.

Vi havde udarbejdet tre dokumenter, som vi præsenterede for beboerne.

I figur 1 ses de to dokumenter, som vi fik beboerne til at udfylde, og præsenterede os for

hvilke idéer de selv har fået med denne have.

figur 1. (se bilag 3)

26

Vi ville undersøge de tanker og idéer vores tiltag i gården har skabt.

Vi har ikke udvalgt interview deltagerne, men har åbent inviteret alle de måtte have

interesse i fælleshave projektet og dets fremtid. Interviewet som metode, kunne sagtens

have været større og mere systematisk. Men da vores interview var ment til at udforske

og ikke teste en hypotese, så har vi ikke valgt at afholde et fast struktureret interview,

hvilket muligvis ville have hæmmet vores søgen efter beboernes tanker og drømme.

Tidsdimensionen for interviewet/beboermødet var én time, +/- 10 min.

Interviewet.

Til interviewet eller beboermødet, som vi også har valgt at kalde det, havde vi inviteret

alle fra hele gården, der gerne vil være med i fælleshave projektet.

De beboere der kom repræsenterede alle de andre deltagere i fælleshave projektet. Der

var ca. 5-6 unge piger, som dagligt færdes nede i gården og som var meget

entusiastiske under vores workshop d. 11 maj. Der var 5-7 kvindelige beboere, som

ligeledes udviste stor interesse i, at få en fælleshave nede i gården og som ønskede at,

der skal være en større samhørighed blandt beboerne. Der var også ca. 7-8 voksne

mænd, der synes projektet er særligt interessant. De mænd der var repræsenteret til

mødet udgjorde en vigtig gruppe. Gruppen af mænd er særligt vigtige at få med, da det

lader til at mændene i gården udviser en vis autoritet i forhold til de unge der tidligere er

kendt for at lave ballade.

Det er vores ansvar at reflektere over de konsekvenser, der foreligger i forbindelsen

med interviewundersøgelsens deltagere, men også konsekvenserne for den gruppe,

deltagerne repræsentere ved deres udtalelser og udsagn. Vi var bevidste om

kendetegnene ved den kvalitative metode, som er åbenhed og intimitet, da deltagerne

kunne fortælle noget de senere fortrød at de havde sagt, samt tillidsbåndet mellem os

og de interviewede (Kvale, S., Brinkmann, S. 2008).

Vi valgte at lade Christian og Jakob notere hele mødet og at de personer i gruppen, der

stod for at præsentere emnet, gjorde det på en forståelig og åben måde. Efter

27

præsentationen om akvaponik, blev beboerne delt op i mindre grupper og de i vores

gruppe der ikke noterede, gik ud i grupperne og snakkede med beboerne.

Sådan så vores møde ud:

18:00

Præsentation af initiativgruppens, herunder både Biosfære 58 og RUC-gruppens

arbejde og motivation

Urbane landbrug

18:15

Oplæg til diskussion om bekymringer, drømme og forslag til virkeliggørelse i

fælleshaven

18:25

Opsummering af diskussion

18:40

Oplæg om planlagt aktivitet; Akvaponi workshop

- kort præsentation af akvaponik og delopgaver op til workshoppen, herunder;

-Fisketur til chokoladesøen, for at skaffe karper til vores akvarier,

-Fælleskøkken

- Byggehold, hvem vil være med til at bygge og planlægge de akvaponiske bede.

19:00

fri diskussion

Bearbejde materiale / transskribering

Vi var bevidste om kendetegnene ved den kvalitative metode, som er åbenhed og

intimitet, fordi deltagerne kan fortælle noget de senere fortryder at de har sagt, samt

tillidsbåndet mellem interviewer og den interviewede (ibid). Derfor fravalgte vi at optage

interviewsne på bånd eller video og valgte derimod at snakke med aktørerne uden

nogen form for optagelse, udover en notatblok. Det valgte vi at gøre, fordi vi gerne ville

holde interviewet intimt og åbent, og ikke ville lade deltagerene føle, at det var et formelt

28

og stringent interview. Vi ville gerne føres ind i deltagerens livsverden og derfor havde vi

brug for at skabe den helt rigtige stemning.

Fordi vi fravalgte bånd og video, betyder det at vi ikke har nogen direkte transskribering

fra mødet. Den data vi har, er et narrativ fra mødet, og et notat om, hvad der blev sagt i

grupperne, dette er omskrevet og beskrevet i empiri afsnittet.

Analyse af beboermødet.

Steinar Kvale karakteriserer analysen, som at adskille noget i elementer. Analysen er et

udtryk for forskellen mellem den historie beboerne fortæller os, og den historie vi

fortæller dem der skal læse vores rapport. (Kvale, 1997)

Til vores analyse arbejder vi ud fra 5 trin der hedder

1. Skabe overblik over det indsamlet empiri

2. Fremhæve begivenheder i empirien

3. Se på hvilke temaer der dominerer i empirien

4. Stille spørgsmål til de temaer ud fra problemformuleringen

5. Formulere analysens vigtigste temaer, set fra vores synspunkt af.

Verifikation

Vores kvalitetskriterier for interviewene var, at beboerne kom med egne idéer og tog

ansvar ved at melde sig på de aktiviteter, der er planlagt til workshoppen d.1 juni. Det

var svært at for mange forskellige meninger på banen, da vi endte med at være 15-20

mennesker til mødet, og derfor var der også en tendens til at, der var nogle få der

dominerede samtalen. Vi prøvede at lave en foranstaltning for dette, som gik ud på at

dele alle ud i små mindre grupper og diskuterer indbyrdes, hvad deres tanker og idéer

er med fælleshaven. Alle os studerende fra RUC var også tilstede. To af os, sikrede os,

at interviewet / beboermødet foregik som planlagt.

29

Rapportering

Vores projekt havde som mål, at undersøge hvordan vi gennem brugerinddragelse

kunne skabe de bedste forudsætninger for at etablere en akvaponisk fælleshave. Vores

undersøgelse var tænkt til andre studerende med interesse i urbane haver i en lokal

forankring, men undersøgelsen henvender sig også til kommunale kræfter, der vil lave

lignende initiativer.

I vores formidling af projektet har vi bevidst valgt at skrive i et let forståeligt sprog,

suppleret med tegninger og billeder af processerne undervejs. Det gør vi for at lette

formidlingen til vores målgruppe. Der er vedlagt alle de narrativer vi har lavet, notat fra

interviewet og de billeder vi har taget til workshopsne.

2.5 Anvendt Litteratur

Til at opnå viden omkring feltet, har vi ladet os inspirere af andres erfaringer, igennem

en række læst litteratur.

2.5.1 Empiri litteratur

Helhedsplanen “Videreførelse af Projekt brobygningen - En social og forebyggende

instans i AAB afd 58 - Tagensvej”, 2010, Projekt Brobygningen

Helhedsplanen er en rapport skrevet af projekt brobygningen. Rapporten præsenterer

projekt brobygningen tidligere og fremadrettede arbejde og visioner for boligforeningen,

AAB afd. 58. Vi har benyttet rapporten til at få et indblik i den kontekst vi arbejder i på

Heimdalsgade.

“Globalt ansvar er lokal handel – handlingsplan for udvikling af urban agrikultur i

København”, 2012, Andersen, C. m.fl.

Rapporten tager udgangspunkt i en række cases omhandlende urban agrikultur i

København, herunder en række fælleshaver på Amager. Der redegøres også for

fordelene ved at dyrke akvaponisk. Rapporten ender ud i en handlingsplan for hvorledes

30

udviklingen af flere agrikultur tiltag kan foregå. En af konklussionerne fra rapporten er

blandt andet at akvaponik er den dyrkningsmetode som producere flest fødevare i

forhold til jordbrug. Vi tager i dette projekt udgangspunkt i disse erfaringer.

2.5.2 Teori litteratur

Vi har ligeledes indsamlet viden omkring metode, teori og begreber, og anvendelsen af

disse gennem læst materiale.

Kvalitative metoder og interview litteratur

Til at forstå hvad kvalitative metoder, tog vi udgangspunkt i Svend Brinkmann og Lene

Tanggaards bog Kvalitative metoder, en grundbog. Bogen forklarer hvordan man kan

bruge de kvalitative undersøgelsesmetoder til at opnå viden fra et felt. Derfra valgte vi,

at lave et interview. For at forstå hvad et Interview er, tog vi udgangspunkt i Steiner

Kvale og Svend Brinkmanns bog, Interview: Introduktion til et håndværk, som beskriver

ned i detaljer, hvilke overvejelser man skal tage sig og hvordan man kan bruge interview,

til at opnå lige præcis den viden vi har brug for.

Til at forstå semistruktureret interview, har vi taget udgangspunkt i Bodil Nielsen, Niels

Grønbæk Nielsen og Niels Mølgaards bog, Professionsbachelor - uddannelse,

kompetencer og udvikling af praksis

Til at analysere tog vi udgangspunkt i Steiner Kvales bog, InterView - En introduktion til

det kvalitative forskningsinterview., det har givet os et godt afsæt til at forstå det empiri

vi har indsamlet under beboermødet, og gjort os godt forberedte til at diskutere de

problemstillinger vi arbejdede med.

”Empowerment i storbyens rum – et socialvidenskabeligt perspektiv”, John Andersen

m.fl.

Bogen er en introduktion til empowerment begrebet. Igennem historie og oplevelser fra

praksis præsentere forfatterne begrebets mange indhold.

31

Vi benyttede bogen til at opnå viden om empowerment begrebets historie, forskellige

syn på begrebet og hvorledes begrebet kan benyttes i praksis.

”Handlingsorienteret socialforskning – om empowerment perspektivet”, John Andersen

Artiklen er en overordnet introduktion til begrebets indhold. Forfatteren præsentere i

artiklen forskellige praktiserers definitioner på empowerment og introducere forskellige

magtstrukturer i relationer.

Vi benyttede artiklen til at få et overblik over begrebets indhold og relevante processer

inden for empowerment.

2.5.3 Sekundær litteratur

Følgende litteratur benyttede vi til, at opnå viden om hvorledes emnet tidligere er blevet

behandlet, under andres erfaringer, i deres arbejde med lignede projekter.

”Metoder til at inddragelse af brugere i service innovation”, Center for service studier

ved Roskilde universitet April 2012.

Under udformningen af handlingsstrategi har vi ladet os inspirere af en model for

brugerinddragelse nedfældet i bogen Metoder til at inddragelse af brugere i service

innovation. Da bogen hovedsageligt arbejder med virksomheder, og hvorledes disse

kan inddrage deres kunder under innovation af deres virksomhed. Benyttede vi

udelukkende opstillede model af inddragelse i forskellige faser af innovation.

32

3. TEORI OG UDBYBNING AF CENTRALE BEGRABER

3.1 Aktionsforskning

Dette afsnits formål er at forstå det teoretiske afsæt for aktionsforskningen og sætte det

i kontekst til de temaer vi beskæftiger os med, herunder udvikling af fællesskabet,

planlægning og implementering af fælleshavehuset i boligforeningen på Heimdalsgade

58. Nedenfor beskrives aktionsforskningens epistemologiske grundlag, og hvorledes vi

anvender denne traditions metoder i praksis. Dertil kommer argumenter for projektets

forskningsvalg i den specifikke kontekst.

Aktionsforskningen opstod i humanistiske og samfundsvidenskabelige kredse efter 2.

verdenskrig. Den tysk-amerikanske psykolog Kurt Lewin udviklede aktionsforskningens

metoder, som en socialteknologi til løsningen af sociale konflikter(Lewin 1948).

Lewin forstod konflikter ved effekterne af de problemer og uligheder, der skaber de store

modsætninger i det amerikanske samfund. Først og fremmest relateret til de problemer

med klasse- og racemodsætninger, der var dengang. Han formulerede

aktionsforskningens praksis, fordi han mente at de traditionelle praksisser der blev

anvendt, ikke kunne løse nogle af de problemer. Lewins mål var, at lave ”action

research” en handlingsforskning, hvor forskerne var i tæt kontakt med de aktører, der er

i det undersøgte felt. Aktørerne kunne være socialarbejdere, lokale myndigheder og

borgerne selv.

Lewins pointe var, at relevant viden først kunne opnås igennem sådan en involvering og

lokalisering af forskningen. Aktionsforskningen repræsenterede en anderledes måde at

finde viden, og mere end blot bare at fokusere på den praktiske del. Aktionsforskningen

skulle være som en intervenerende feltforskning, gennem projekter og eksperimenter,

der skulle udforske det sociale liv, handlingens betingelser, virkninger og derigennem

skabe en indsigt i de normative processer, der kendetegner og styrer det sociale liv (Nielsen, K. 2010)

33

Lewin kritiserede samtidens samfundsforskning for at bidrage med autoritær viden og

derigennem en autoritær kultur, som voksede frem i og omkring 2. verdenskrig. Hvilken

ikke kun skete i de fascistiske og staliniske samfundsmodeller, men også i de vestlige

og demokratiske samfund.

Efter Lewin, løftede socioteknikken arven ved at videreføre idéen i deres praksisser.

Aktionsforskningen udviklede sig som en arbejdsorganisationsforskning baseret på

participatoriske udviklingsforsøg (Nielsen, K, 2010). Denne tilgang er mere forankret i

traditionelle undersøgelsesmetoder, hvor forskeren kan stille ”sociale diagnoser”, hvor

de praktiske implikationer af disse diagnoser er, at metoden ikke kan finde den

underliggende årsag, som Kurt Lewins bud med aktionsforskningen, kunne finde.

Lewins pointe med aktionsforskningen var, at viden med relevans for

samfundsforandring, kun kunne udvikles i forbindelse med praktiske eksperimenter og

projekter, som udfordrer til deltagelse og ansvarliggørelse (Nielsen, K, 2010). Med andre

ord, ville Lewin gerne distancere sig fra de traditionelle samfundsvidenskabelige

metoder, hvor medarbejder- og borgerinddragelse ikke kunne fungere, og hvor

forskningen var styret af en ekspertbaseret planlægning, der bar præg af en autoritær

kultur.

Aktionsforskning adskiller sig fra andre tilgange idet forskeren er en handlende aktør i

den kontekst der søges afdækket i modsætning til de fleste andre observerende

forsknings discipliner. Den er derfor præget af de forandringer og bevægelser der sker i

forskningsfeltet og udvikler sig undervejs i forskningen da studierne er præget af, hvilket

felt man har valgt at undersøge.

De forskellige fakulteters måde at bedrive videnskab på, er vidt forskellige. Derfor har

hvert fakultet også deres egen traditionelle epistemologihistorie, og er præget deraf.

Derfor er aktionsforskningen drevet af modsætninger og forskellige forståelser i

forskerselskabet.

Det er disse modsætninger og forskelligheder i den epistemologiske forståelse af

videnskab, der tilsammen danner et fællesskab for rammen for aktionsforskningen.

34

Aktionsforskningen er en forskningsmetode der vil forandre det felt hvor der arbejdes.

Tanken bygger på en idé om, at forskeren deltager i processen på lige fod med de

aktører der forskes om - og med.

Hvis det ovenstående skal koges ned til fem punkter, så er aktionsforskning:

· En praksis der imødekommer folks ønske om at ændre det sted hvor de er,

både på et organisatorisk- og samfundsmæssigt niveau

· Vil handle med folk i kollaborative relationer, hvor der kan bygges nye

fællesskaber, hvori dialog og udvikling kan vokse.

· Bygger på mange forståelse af viden, både i den generelle empiriindsamling,

men også den viden, der bliver produceret og delt i fællesskab med de aktører

forskningen handler om.

· Aktionsforskning er værdibaseret. Metoden er oplagt til at adressere

problemstillinger, der udspringer fra individer, deres fællesskab og en bredere

sammenhæng mellem disse.

· Aktionsforskningen er en levende, opbyggende proces, hvor målet ikke på

forhånd kan determineres, men udvikler og ændre sig undervejs

3.2 Fremtidsværksted

”Fremtidsværkstedet kan være et forum, hvor deltagerne i fællesskab bestræber sig på

at udkaste ønskelige, mulige men også foreløbigt umulige fremtider og at undersøge

mulighederne for at virkeliggøre disse udkast” (Jungk, R 1984)

Værkstedet er opbygget omkring tre faser:

Kritik-fasen hvor problemer forsøges identificeret og den bestående virkelighed

kritiseres.

Utopi-fasen der består af visioner og en begyndelse til noget andet. ”I denne fase går

det ud på at glemme virkelighedens strukturelle og begrænsende rammer, og

35

deltagerne kan selv bestemme, hvordan en anden virkelighed skal se ud” -(Tofteng, D

2012) Og til sidst virkeliggørelses-fasen som danner begyndelsen til at overvinde afmagten og

forandre.

Fremtidsværkstedets utopiarbejde adskiller sig fra andre traditioners arbejde med

visioner og innovationer ved at insistere på at forsøge at overskride de eksisterende

strukturers dominans. For Jungk er utopiarbejdet et helt konkret modsvar til det

senmoderne samfunds ekspertorienterede fremtidsbilleder, hvor almindelige mennesker

inviteres til at fremkomme med deres tanker og visioner.

3.3 Empowerment

I følgende afsnit vil vi redegøre for begrebet empowerment, på baggrund af læst

materiale; bogen ”Empowerment i storbyens rum – et socialvidenskabeligt perspektiv”

(2003), af John Andersen m.fl. og artiklen ”Handlingsorienteret socialforskning – om

empowerment perspektivet” (2005), af John Andersen. Formålet med afsnittet er at

belyse forskellige sider af empowerment begrebet, som vi benytter i handlingsplanen for

adoption, under analyse af vores observationer og i diskussionen af hvorledes et

akvaponisk anlæg bedst etableres i en boligforening.

”I et socialpolitisk perspektiv kan empowerment overordnet ses som en strategi til at

hjælpe mennesker til at få reel indflydelse på deres nuværende liv og dets fortsatte

kurs... Empowerment er ideelt set baseret på inddragelse, indflydelse og

imødekommenhed... Dette kan foregå gennem tilegnelse af faglige og sociale

kompetencer, ændret livspraksis, oparbejdelse af nye sociale netværk eller forskellige

former for udadvendt, politisk handlen.” (Catharina J. Kristensen, i Andersen, m.fl, 2003:171)

Begrebet blev oprindeligt benyttet i sammenhæng med tredjeverdenslande. Det var

især Freirés ”Pedagogoy of the Oppressed” (1974), der gjorde begrebet verdenskendt.

Begrebet opstod som et modsvar på vestens undertrykkelse af tredjeverdenslande.

36

”Målet med empowermentprocessen er, at individet får indsigt i sammenhængen

mellem egen livssituation og samfunds struktur, og herigennem myndiggøres” (Freirés,

1974, citeret i Andersen, J. et. al. 2003 s. 18). Målet rummer altså både en subjektiv dimension,

som handler om at udvikle en bedre evne til at håndtere hverdagslivet, og en objektiv

dimension, som handler om at opnå højere grad af kontrol over de samfundsskabte

betingelser (Andersen, J. et. al. 2003).

I dag skelner man mellem empowerment på forskellige samfundsniveauer. Disse er

inddelt i processer på mikro- og makroniveau. Ved mikro henvises til processer på det

mindste niveau i samfundet, som fokusere på individer. Makro henviser til et større

niveau, som handler om at lave tiltag eller ændringer på gennemgående strukturer i

samfundet (Andersen, J. et. al. 2003).

Andersen m.fl. argumentere endvidere for, at succesfuld empowerment må foregå på

begge niveauer, og derfra påvirker hinanden - såkaldte bottom-up- og top-down- tiltag.

Fokus på niveauerne afhænger af ideologisk tilgang til empowerment.. John Andersen

mfl. beskriver dette under overskriften ”Kamp om empowermentbegrebets indhold”,

(Andersen, J. et. al. 2003) her henvises til to forskellige tilgange til begrebet; En neoliberal

empowerment, som fokusere på individet og hvorledes dette kan forbedre sin egen

livssituation, og en solidarisk transformative empowerment, som ligeledes fokusere på

myndiggørelse og selvstyring, men at dette må foregå gennem kollektivhandling (Ibid).

Den solidarisk transformative empowerment beskæftiger sig både på mikro og makro

niveau, hvor individet er på mikroplan og fællesskabet på makroplan. Tilgangen

arbejder ud fra en forestilling om, at individets myndiggørelse er både et individuelt, men

også et fælles ansvar. Rammerne for empowerment må nødvendigvis stilles til rådighed

og efterfølgende formes af individerne. Altså både top-down og bottom-up tiltag (Ibid.).

I dag har empowerment tilgangen slået igennem indenfor mange områder i

socialpolitikken, dette indbefatter sundhedsfremme og innovationer i virksomheder, men

37

også især inden for kvarterløftstrategier. Disse bygger på at borgere selv definerer

drømme, behov og udlæg til løsninger, inden for en overordnet ramme sat af nogle

facilitatorer og projektansvarlige (ibid.).

Magtperspektiv i empowerment-orienteret socialt arbejde

”Empowerment er at fremme selvrealisering og indflydelse, gennem overdragelse af

magt.” (Merriam-Webster 2013).

Mette Horsgaard argumenterer i Andersen, J. et. al. (2003), for at der i socialt arbejde

ofte opstår en uheldig magtrelation mellem professionel og klient. Det er den

professionelle der har magten i form af viden omkring forløbet, realisering og økonomi,

og klienten der må indrette sig efter den professionelles position (Horsgaard i Andersen, J.

et. al, 2003). Mette Horsgaard beskriver denne magtrelation således; ”Den asymetrsike

magtrelation bevirker, at der i socialt arbejde er en grundlæggende modsætning i

forhold til at yde hjælp” (ibid: 185). Med dette mener Horsgaard at der er en asymmetri

mellem at ville støtte en socialt- udsat gruppe og samtidig stille krav, forvente disciplin

og føre kontrol med disse mennesker (Andersen, J. et. al. 2003). Denne situation stiller ofte

klienten i en passiv rolle, der kan medføre en klientiseret livsstil (ibid).

Empowerment er således et begreb der beskriver en måde at møde klienterne på, hvor

denne magtrelation ophæves. Ved empowerment må ”magt” anses som værende

ubegrænset. Dvs. at den ikke kun er forbeholdt en speciel gruppe, og gør op med en

forståelse af, at hvis der er nogen der har meget magt, må der være nogen andre der

har mindre (Andersen, J. 2005).

”Tilgangen er, at når en klient får større medbestemmelse og indflydelse, betyder det

ikke en reduktion af den professionelle magt i det sociale arbejde” (Andersen, J. et. al. 2003

s. 186) Et af formålet med empowerment er at ophæve den originale forståelse af magt, både

hos klient og hos professionel. De modsatte roller opløses altså i ”nuet” via

38

gruppesamarbejde (Andersen, J. et. al. 2003). Intentionen er at den professionelle går fra

en rolle som ekspert, til samarbejde med klient. Dette omfatter et syn på klient som

ligeledes professionel. Dette sker blandt andet ved at holde op med at se på klientens

svagheder og i stedet at fokusere på klientens styrker (Ibid).

3.4 Akvaponik

Udtrykket Akvaponik er et sammensat ord, og stammer fra de to begreber, akvakultur

og hydroponik. Akvaponik er en måde at producere mad på. Det er en gammel teknik

som beror på at bruge vand- og hydrokultur i en symbiose og på den måde udnytte de

teknikker til at producere bæredygtigt mad. Akvaponik er langt fra en ny opfindelse, men

faktisk en naturlig proces som findes i naturen f.eks. i og omkring vandløb.

Hydroponik er et jordløst landbrug hvor planter dyrkes i en næringsberiget vand. (Den

store danske; hydroponik) Frederick Gericke, navngav teknologien Hydroponik (Fra Latin;

Hydro: Vand, Ponik: Arbejde med) Hydroponik spores tilbage fra Babylons hængende

haver, der gjorde brug af samme teknik (RAVIV,M. & LIETH, J.H. 2008 S. 293). I dag er der

udviklet flere forskellige hydroponiske modeller, der kan deles op i to: de hvor planterne

står direkte i næringsvæsken og de hvor planterne står i et jordløst medie fx leca

nødder, rockwool eller kokosfilt hvor næringsvæsken tilføres (Wiegers, 2011).

Akvakultur er dyrkning af vandlevende organismer, herunder fisk, vandplanter og

skaldyr. Akvakultur findes i stor skala i industrien da denne kan afhjælpe den

overfiskning der finder sted i naturlige populationer (FAO, 2013). Fiskeopdræt er først

beskrevet og menes at være begyndt i Kina for ca. 4000 år siden. (Den store danske;

akvakultur)

I akvaponik bruges affaldsstofferne fra en akvakultur som næringsvæsken i det

hydroponiske system. I akvaponiske systemer er der derfor ikke, som i hydroponiske

systemer, brug for kunstgødning da produktionen af næring forgår lokalt i systemet.

Affaldsstofferne fra akvakulturen går herved heller ikke til spilde, eller udledes, da de

optages af plantemassen.

39

I et akvaponiske system er der mange faktorer og forhold at afveje, sammenlignet med

en akvakultur eller et hydroponisk system. I de efterfølgende afsnit vil de forskellige led

og processer gennemgås samt de tekniske alternativer inden for opsætning og

afviklingen af de forskellige processer.

En af de fordelagtige elementer ved et akvaponisk system, er hvorledes der spares på

vandforbruget ved at genbruge og lade vandet cirkulerer i det lukkede systemet. Det

nærings berigede vand fra fisketanken sættes efter omdannelsen af ammonium til nitrat

i kontakt med plante rødderne så vandet renses til fiskene igen (Weigers, 2011).

Filtrering I et akvaponisk system efterstræber man at behandle output fra akvakulturen (både frit

flydende næring og faste sedimenter) på en sådan måde, at man har adgang til så

40

meget af det fiskebaserede næring går til plantevækst, som muligt. Dette kan gøres på

følgende to måder (Lennard, 2012);

1.Mekanisk filtrering

- At anvende mekaniske filtre, til at filtrere fiskenes vand for flydende og faste

ekskrementer. Den filtrerede masse tages ud af cirkulationen og mineraliseres i

en separat beholder. Det filtrerede og mineraliserede vand føres videre i plantebedene.

2.Bio-filtrering

- At bruge plantebedets substrat som filter for sedimenter, hvori bakterieflora

omsætter næringsstrømmen til den ønskede gødningssammensætning for planterne.

Recirkulering og filtrering i akvakultur Traditionelt har opdræt af fisk foregået i stillestående vand, kaldet passivt dambrug

(Lennard, 2012). Passivt dambrug kræver en myriade af mikroorganismer og er et

veletableret økosystem, for at opretholde et sundt klima for fiskene. Denne metode har

kun en ringe kapacitet for fisk, med en bestandtætheds-grænse på under 5 kg fisk/1000

L vand. Senere er passivt dambrug blevet erstattet af gennemløbs- og

recirkuleringssystemer, da disse er langt mere produktive. Gennemløbssystemet tages i

brug for at kunne holde flere fisk på mindre plads (Lennard; 2012). Gennemløbssystemets

force er at sedimenter hurtigt forlader opdrætsområdet, hvilket øger fiskenes trivsel og

vækst (Ibid.), dog kan denne slags dambrug have utilsigtede konsekvenser for dets

omgivelser, som eksempelvis ophobning af phosphor i de omgivende økosystemer

(Hvirgel Hansen, et al., 2008). Derfor er recirkuleringssystemet, fra et miljømæssigt

perspektiv, en bedre løsning. Akvaponik er baseret på recirkulering.

Recirkuleringssystemet er ligesom innovationen af gennemløbssystemer, motiveret af at

optimere bestandstætheden i produktionsarealet, samtidig er det udviklet som et

41

vandbesparende alternativ hertil (Lennard, 2012). Et recirkuleret system, kræver en

konstant filtrering og vandbehandling, og de anvendte teknologier til dette er

udelukkende adapteret fra kloakeringsindustrien (Ibid.).

Krav for recirkuleret akvakultur; 1. Frasortering af sedimenter fra fisketanke

2. Biologisk filtrering (omdannelse af, det for fiskene potentielt giftige ammonium, til det ikke giftige nitrat)

Disse krav gør sig gældende da der er to risici ved ophobning af sedimenter i ens

akvakultur. Hvis faste sedimenter efterlades i fisketanken, kan bakterievækst blive et

problem for fiskebestanden, og i sidste ende hele det akvaponiske system. Hvis der er

aerobiske bakterier i akvariet, vil fisk og bakterier konkurrere om den tilstedeværende ilt,

hvilket vil udfordre fiskenes trivsel og vækst(Lennard, 2012, Neonfisken, 2013). Der er også

en risiko for opblomstring af anaerobisk bakterieflora, som kan udløse, for fiskene,

giftige stoffer og kan også hæve systemets PH-værdi (Ibid.).

Man kan også bruge sine plantebede som filtrering og mineraliseringsplatform, Dette

kræver dog at forholdene mellem mængde af fiskeopdræt og gromedie passer til denne

opsætning (Lennard, 2012). Ifølge det hollandske Mediamatics Aquaponics department,

skal forholdet (i et akvaponisk anlæg, baseret på sedimentering og mineralisering, i

plantebedene) være 1/1 mellem masse af akvarievand og plantemedie (Van Gelders,

22.3.2013).

42

Opstart af bakteriekultur

Praktiske erfaringer (Gary, 2009; Bernstein, 2010) viser at den krævede bakterieflora der

skal til, for at have et velfungerende akvaponisk system, helst skal opstartes

før systemet tages i brug. Bakteriefloraen opstartes i det substrat man senere vil bruge

som rodzone. Hvis de ammoniumbaserede nitrosomona og de nitritbaserede nitrospira

ikke er tilstedeværende og fisk og planter indsættes i systemet, kan det have negative

risici for

både fisk og planter; fiskenes lever og gæller lider overlast, deres vækst hæmmes og i

værste tilfælde dør de (Backyard Aquaponics), planter mistrives uden den krævede

nitrat til plantevækst. Der er en række forskellige metoder der kan anvendes til at starte et sundt kvælstofkredsløb uden indsæt af fisk. De krævede komponenter er;

En vandtank, en beholder med det medie der skal beriges med bakterieflora,

rørledninger herimellem, samt en pumpe. Opsætningen kan være det kommende

akvaponiske system.

For at opstarte den ønskede bakterieflora tilsættes ammonium i det pulserende system.

Dette kan gøres på forskellige måder, man kan anvende;

• Fabrikeret ammonium, dette kan erhverves både i krystal og flydende form.

• Human urin

43

• Fiskefoder

Det giver god mening at vente med at indsætte fisk i systemet til kvælstofskredsløbet er

velfungerende, da man ved at anvende en fiskeløs metode kan tilsætte større mængder

af ammonium end det ville være godt for fiskenes trivsel. Denne øgede tilstedeværelse

af ammonium, har sine fordele, da man på denne måde kan få en tilfredsstillende

balance i systemet i løbet af 10 dage, hvor der ved indsæt af fisk kan gå fra 4 til 6 uger (Bernstein, 2010).

I løbet af denne tid foretages rutinemæssige vandprøver, hvor man tester for indholdet

af ammonium, nitrit og nitrat. Når forholdene er tilpas kan systemet tages i brug og

planterne kan indsættes. Her er det vigtigt at notere sig at planter ikke optager næring i

deres spirestadie (Van Gelders, 2013) Der skal derfor indsættes planter i deres vegetative

fase for optag af nitrat.

Når først ens bakteriekultur er startet er det vigtigt at man ikke tømmer akvariet helt, da

de ammonium omsættende bakterier vil dø af sult(Van Gelders, 2013).

Bedtyper og cirkulation

Der findes flere varianter af hydroponiske plantebede. Typerne varierer efter behov

bestemt af; afgrødetype, typer af ønsket landvinding og smag. Man kan groft adskille

bedtyper efter, om 1) rodzonen består af et solidt substrat/medie, som sten, filt eller fibre

eller om 2) rødderne er placeret direkte i et vandigt miljø. Vi genfinder de samme typer

bede i det akvaponiske landbrug. De akvaponiske modeller adskiller sig dog fra deres

artsfæller, da de kræver et ekstra led af vandhåndtering; filtrering og sedimentering.

Type 1) kan både være baseret på mekanisk og biologisk filtrering, mens type 2), for at

være effektiv og vedvarende, kræver mekanisk filtrering og separat sedimentering. Her

gennemgås et par typiske bedtyper, og deres tilhørende typer af vandcirkulation.

44

Type 1) Substratbaseret rodzone

Denne model er en meget anvendt

og simpel akvaponisk model (Backyard Aquaponics Magazine ,2012). Her kan anvendes to typer af

vandcirkulation; et kontinuert flow

af vand der løber under overfladen

af ens substrat, eller ’tidevands

cirkulation’ (:ebb and flow)(Ibid.).

Vakuumdræn er, et basis

komponent i vertikale ’tidevands’-

systemer. I denne pulserende

opsætning fungerer

vakuumdrænet, som systemets

’hjerte’, som den hollandske

akvaponik designer Tyler Van der

Gelders kalder det (Van Gelders,

22.3.2013). Plantebedets afløb

(siphon) er sat til det ønskede

punkt for dræn og herved drænes

bedet først for vand når der er

opnået en vis vandstand. Ved det

vakuum der skabes i den overliggende klokke tømmes bedet for vand, hvilket skaber et

tidevandsmiljø i rodzonen. Ligeledes skabes der tidevand i ens fisketank, dette kan dog

afhjælpes ved montering af en buffertank til det vand der kommer fra plantebedene, ved

siden af fisketanken. Vandet fra buffer er tilsluttet fisketanken, som har et overløb,

tilbage til fisketanken. Dette sikrer en stabil vandstand i fisketanken, mens tidevandstilstanden er holdt i bufferen (Bob, 24.03.2013)

46

2) Vandbaseret rodzone;

Når man anvender vandbaserede rodzone teknologier er mekanisk filtrering nødvendig,

der ikke er et medie, hvori nitrosomona og nitrospira kan florere (se Filtrering).

• Dybvands kultur (deep water culture; DWP)

Billedet illustrerer potentialet for rodforhold i et DWC-system

I DWP eller ’bubbleponics’ er hvor planternes rødder er placeret direkte i næringsberiget

vand, som konstant iltes af en kraftig luftpumpe med tilhørende iltsten (Mahidol University,

2012; http://www.youtube.com/watch?v=SCYPcDSZOGg). Bedet er oftest konstrueret af en

plastkasse. Planterne er placeret i små netpotter fyldt med et medie der opretholder plantens stængel, i kassens låg.

Flådesystemer er egnet til akvaponik, som set her på et billede fra galleriet på

www.greenaquaponics.org

47

Rafts eller flådesystemer, er et andet DWC design. Teknikken anvendes i stor skala kommercielt gartneri til opdyrkning af salater (Diver, 2008).

• Aeroponik

Aeroponisk opsætning med tågemiljø. Rødderne hænger frit i luften, og vand forstøves i

rodzonen med faste intervaller (Indoor Harvest 2013)

Aeroponic er en vandbaseret rodzoneteknologi, hvor rødderne står i et miljø med en høj

luftfugtighed (Burford, 2013). Her kan man enten have et ’regnvejrsmiljø’ (Mooney, 2010),

hvor vandet fordeles med en si og regner gennem et vertikalt design ved hjælp af

tyngdekraften, eller ’tågemiljø’, hvor næringsvæske forstøves ved hjælp af compressor

(Burford, 2013).

• Næringsfilm teknik (nutrient film technique, NFT)

NFT, er en konstruktion af afløbsrender, hvor planter er placeret netpotter i åbninger i

røret. Vandet har et kontinuert flow gennem renden, som en tynd film i bunden af røret.

Denne teknik er hyppigt anvendt i hydroponiske gartnerier, men er ikke så hyppigt i

akvaponik (Backyard Aquaponics, 2012). Typen er bedst velegnet bladgrøntsager, da større planter kræver en større rodzone og har svært ved at holde sig oprejst i systemet.

48

Vedligeholdelse

Den vigtigste del af vedligeholdelse af et akvaponisk system er de rutinemæssige

målinger. De vigtigste balanceforhold i er vedligeholdelse af PH-værdien i og vandets

phosphat indhold (Van Gelders, 2013).

Fiskefodringen spiller en central rolle, da det udover elektricitet er det eneste input i

systemet. Netop derfor er det vigtigt at fodret indeholder de rudimentære grundstoffer

som planterne kræver (Van Gelders 2013), en detalje som typisk overses i hobby

akvaponik, som leder til misvækst, som for eksempel jernmangel til planter. Endvidere

er det vigtigt at overveje kvaliteten af ens foder, da man i et akvaponisk system ønsker

et stort stofoptag, til fiskevækst, og så få sedimenter, som discount foder afføder i store

mængder, som muligt (Neonfisken, 2013).

Rengøring i form af at skrubbe fisketankens vægge, er vigtig for at komme alger til livs,

som hvis de for lov til at blomstre, vil konkurrere med ens grøntsager om de

tilstedeværende næringsstoffer (Van Gelders, 2013). Alternativer til afskaffelse af alger, kan

være behandling af vand med infrarøde stråler, eller indsæt af algespisende dyr, som

eksempelvis rejer, muslinger, maller, eller lignende. Rengøring af pumper er også en

krævet rutinemæssig vedligeholdelse i et akvaponisk system.

Vanding er i det lange løb nødvendigt da vandet vil diffusere, fra fisketankens

overflade, over tid. Denne vanding vil dog være minimal i forhold til vanding i traditionelt

jordbaseret landbrug, hvor vandet hurtigt siver ud af bede.

Der vil også være brug for aftapning og påfyldning af vand, i tilfælde af at vandkvaliteten

når et forringes til et punkt hvor det bliver farligt for systemets fisk.

Akvaponiske balancer I et velfungerende system er PH-værdien på mellem 6.8 til 7. Systemets ideelle

temperatur afhænger af hvilken typer af fisk og afgrøder der opdrættes. En typisk grund

til ringe vækst i plantebede, er manglende forståelse for hvilke typer fisk og afgrøder der

dyrkes i samme system (Svennbeck, 2013). Koldvandsfisk gør sig naturligvis bedst i

49

symbioser med planter der kræver en kold rodzone, og varmvandsfisk er bedst med

planter hvis rodzone tåler en højere temperatur.

I fisketanke med en kapacitet på over 500 L, er det muligt at producere spise fisk.

Et system baseret på mediebaseret filtrering og sedimentering har en kapacitet på 500

g fisk(i spisestørrelse) /20-40 L vand (Van Gelders, 2013).

Muligheder for akvaponik i lokalt brug eller åben forening

Der er forskellige tilgange til brugen af akvaponik. Akvaponik kan anvendes lokalt eller

som åben forening. I et lokalt brug som f.eks en boligforening vil anlægget være lukket

og drevet af beboerne. Vedligeholdelse og drift vil beboerne selv varetage, hvis der er

muligt, og vi vil derfor undersøge hvordan man vil kunne udforme et anlæg der er let

anvendeligt for beboerne og om det er muligt at motivere beboerne til at drive anlægget

selv uden behov for ansættelse af en ”vicevært” for anlægget.

Det akvaponiske anlæg vil være en økonomisk besparelse for beboerne da anlægget er

stort set selvkørende og ikke kræver mange inputs, og er en én gangs investering til

anlægget og løbende udgifter til foder. Derudover er der belæg for at anlægget vil skabe

sammenhængskraft i boligforeningen.

Men det kræver at systemet holdes ved lige f.eks. ved at tage sig af driftsmæssige

problemer.

I et åbent system, vil brugen af akvaponik skabe andre og evt. flere muligheder.

Samlingspunktet vil være for brugere der selv opsøger foreningen og altså allerede har

en forståelse for anlægget. I en åben forening vil der være samme muligheder for

selvforsyning. Derudover kan man muligvis anvende anlægget til formidling af

akvaponik og undervisning af hydroponik og akvakultur for f.eks. folkeskoler. Man ville

også kunne skabe et mere omfattende anlæg til merproduktion der kunne bruges til at

sælge det kommercielt

50

4. EMPIRI Som ovenfor beskrevet vil vi forsøge at kaste lys over vores problemformulering

gennem deltagende observationer og aktionsforsknings tilgang. Følgende afsnit er en

sammenfattende redegørelse for det erfaringsgrundlag projektet har, hvorpå vi vil bygge

vores analyse og diskussion.

Kapitlet er opdelt i to dele. Først præsenteres den kontekst som udgør projektets

primære empiri.

Herefter præsenteres udvalgte observationer fra vores logbog, i form af en række

narrativer. Disse narrativer stammer fra vores feltarbejde i gården på Heimdalsgade.

Narrativers formål er at give et levende indtryk af den oplevede situation og vil senere

blive analyseret ift. til de opstillede succeskriterier for adoption.

4.1 Introduktion til casen - Den lokale kontekst

Boligforeningen AAB afdeling 58 ligger i København på ydre Nørrebro, afgrænset af

Tagensvej og Heimdalsgade, tæt på Mjølnerparken. Afdelingen er stor, og rummer 231

lejemål og ca. 660 beboere med en stor etnisk diversitet.

Afdelingen er præget af hærværk og utryghed. Dette skyldes dels at den er placeret tæt

på andre boligsociale områder, men også at den med sin omfattende størrelse og

mange unge, er særligt udsat (Projekt Brobygning, 2010). Problemerne i foreningen er

komplekse i kraft af den forskelligartede beboersammensætning. Siden 2008 har der

været afsat ressourcer fra Landsbyggefonden4 til en boligsocial indsats i afdelingen

(Ibid.).

Sammenfattet er denne boligsociale indsats mål:

· At der skabes større trivsel og netværksdannelse i afdelingen.

4 Begrebsafklaring kapitel 9

51

· at der skabes aktiviteter, interesse og netværk på tværs mellem beboerne

· at beboernes interesse for kvarterets tilbud og udvikling øges

· at beboerne tager større ansvar og ejerskab over afdelingens ve og vel. (Projekt brobygning, 2010, s. 4)

I årene efter 2008 er der etableret et samarbejde mellem det boligsociale arbejde i

gården og de omkringliggende områder i Mjølnerparken og i Mimersgade kvarteret.

Dette samarbejdes mål er at sikre en mere sammenhængende og varig indsats (ibid.).

Midt i gården i afdeling 58 er der anlagt et kontor for driftslederen, de to

ejendomsfunktionærer, afdelingsbestyrelsen og projektledelsen af det boligsociale

arbejde, som har fået tilnavnet Projekt Brobygning. Her er den daglige drift samlet.

Gården har derudover gennemgået en lang række renoveringer, hvor beboerne er

blevet inddraget i aspekter af foreningsarbejdet og beslutningsprocessen. Her kan bl.a.

nævnes renoveringer i gården, der har været med til at øge trygheden, forbedret

belysning, samt et nøglesystem, der bevirker at uvedkommende gæster ikke har en så

let adgang som tidligere (Ibid.). Muligheder for aktiviteter i gården er derudover mest

rettet mod børn og unge (boldbane, træningsanlæg og et lille grillanlæg).

Projekt Brobygning har gennem sin indsats i gården startet en lang række aktiviteter op

som pige-radio, kvindegymnastik, fotoprojekt for drengene og sammenslutningen Vores

børn Vores ansvar, som involverer forældrene aktivt i, at få gården til at være et rarere

sted at være (Ibid.).

Der er momentum for at lave en vedvarende beboerstyret installation i gården ved

udfasningen af Projekt brobygnings arbejde, der griber den fællesskabs ånd Projekt

Brobygning længe har arbejdet i gården. (Logbog, 07.03.2013)

Tanken med dette projekt er at etableringen af den akvaponiske fælleshave skal ske i

samarbejde med “Projekt Brobygning” og AAB afdeling 58. Koordinationen er vigtig idet

52

den akvaponiske fælleshave vil opsættes i afslutningsfasen af brobygningens arbejde i

gården. Projektet griber det momentum, der er for fællesskabsprojekter i gården og

fører Projekt Brobygnings ambitioner videre i et varigt projekt.

4.2 Observationer

Observationerne er baseret på uddrag fra vores logbog (se bilag 2, kapitel 11.)

7/3-13 Møde med AAB og brobygningen

10/3+19/4-13 Spirer workshops

11/5-13 Højbede workshop

12/5-13 Højbede workshop

07.03.2013 Møde med AAB og Brobygning

Vi begynder vores fortælling om forløbet med det indledende møde med Projekt

brobygning og AAB. Tilstedeværende var ud over os fra RUC, Pernille Pade Glavind

som bor i gården, Gina Zackarias og Uzma Ahmed Andresen som er ansatte i Projekt

brobygning og driftslederen Martin, som er daglig driftsleder hos AAB.

Vi mødtes i gruppen forinden for at klargøre en PowerPoint fremvisning, som visuelt

forklarer vores visioner, ønsker og mål for gården og beboerne. Som den sidste slide i

vores PowerPoint oplæg, budgettet, så de herved kan se hvad vi havde brug for af

økonomisk tilskud.

Til at starte med var både Uzma, Gina og Martin skeptiske over for vores idé – men

efter fremvisningen af vores PowerPoint fik vores entusiasme og seriøsitet lige så

langsomt vundet dem. De blev begejstrede og positive for vores idé.

Vi snakkede vidt og bredt om vores forskellige ønsker for gården og vi fortalte i den

sammenhæng om vores idé om at forsøge at fange mændene i gårdens

53

opmærksomhed. Vi talte om at en inddragelse af mændene i gården kunne være med til

at skabe respekt for projektet blandt de andre beboere, især de unge drenge. Vi ser en

klar fordel i at mændene er de som først får følelsen af ejerskab for de kommende

akvaponiske systemer. Det er vigtigt at der er nogle til at overtage når vi er færdige.

Gina og Uzma tilbød at fungere som supervisor og vejleder, hvilket vi tog imod med

åbne arme hvorefter vi samtidig fik at vide at vi kunne regne med at få 50.000 kr. til at

udleve vores idé om et drivhus med integreret akvaponisk system.

Ligesom Lale havde fortalt os tidligere, fortalte Gina og Uzma at vi skal være særligt

opmærksomme på vores kommunikationsstrategi. De rådede os f.eks. at bruge et med

enkelte og præcist sprog, med en fremhævelse af de vigtigste ord, såsom have, planter,

vand og gården.

Efter mødet var vi tilfredse og gik derfra med en følelse af at vi har fået skabt tiltro til

vores projekt.

10.03.2013 Forspiring i gården

Søndag d. 10. marts var sneen endnu ikke forsvundet og det var fortsat frostvejr. I

gården på Heimdalsgade 58 var der ”vinterfest” hvor omkring 75 børn og voksne var

inviterede til halalslagtede pølser, underholdning - i form af sang og musik arrangeret af

nogle af gårdens unge piger også kaldet ’Unikke stemmer’.

Vi havde vores første aktivitet i gården, en spiredag. Ved to borde med tilhørende

bænke havde vi placeret os i det hjørne med mest mulig læ for den bidende vind.

Planen med forspiringen var at fange deres opmærksomhed, og få dem til at komme

igen. Når frøene er færdige med at forspire i de enkeltes hjem, holdes der endnu en

54

workshop hvor det er meningen at beboerne skal komme ned i gården med deres frø,

som nu er klar til at blive plantet ud i de højbede vi planlægger at bygge i gården.

Vi plantede spirer med dem der kom forbi. Med fade fyldt af vand gjorde vi frø og

tørvebriketter (små tætte klumper af jord) klar til at disse kunne kombineres – således at

det plantede frø kunne komme i et plastikkrus med husholdningsfilm over (på den måde

fungerer plastiskkruset som et mini drivhus). Børn såvel som ældre fik mulighed for at

sætte navn på og når frøet har spiret sig ud af plastikkruset er det klar til at komme ned i

gården.

Vinterfest, spire workshop i garden. (se bilag 3)

Det hele føltes lidt hektisk, der var en del ting vi ikke var forberedte på og vi manglede

derfor overblik. Det var frostgrader hvilket gjorde det svært at få folk til at sidde med

fingrene i vand for at bløde tørvebriketterne op. Vi lærte at være bedre forberedte til de

næste workshops så alle er med på hvordan tingene skal forløbe.

55

Det var fantastisk at Uzma og Gina havde fået samlet så mange mennesker til dagen og

at folk trodsede det bidende kolde vejr. Det var en fornøjelse at opleve de nysgerrige

børn bare kaste sig ud i det, spørge og fortælle deres forældre om de ting der foregik.

Det krævede også at vi var opsøgende og viste at vi gerne ville have dem til at deltage.

Enkelte mænd og kvinder kom selv hen og kiggede og fik plantet frø. Vi fik snakket med

dem og fik en forståelse for hvordan deres liv i gården er, hvad de ønsker og har lyst til

at hjælpe med. Vi viste at vi var seriøse med vores tanke omkring aktivitet i gården.

Vi opdagede dog også en sprogbarriere hvilket umuliggjorde længere samtaler om

detaljerne i det akvaponiske system og vi gik derfra med en tvivl om hvorvidt det

egentlig var lykkedes at forklare dem om vores mål med at få installeret i et gården. Det

var intet problem at få dem til at forstå hvad vi ville have dem til med plastiskkruset og

husholdningsfilm – det er langt lettere at forklare når de har noget i hænderne og vi kan

vise ved at pege og fortælle.

11.04.2013 Højbede workshop

Vi havde besluttet at bevise vores engagement over for gårdens beboere ved at

arrangere en workshop med opsætning af tre højbede i boligforeningens gård. Solen

skinnede og børnene kom løbende hen for at være med da vi skubbede trillebøren med

værktøj frem til det sted hvor bedene skulle stå.

Stolperne skulle hugges til.

For at holde højbedet på plads havde vi hentet nogle træpæle, der skulle bankes i

jorden omkring bedet. En række af de store drenge ønskede at stolperne skulle

afbarkes og gik derfor de i gang med af afbarke med økser og store knive. Inden længe

kom et par mindre drenge ned i gården med køkkenknive og ville også være med. Vi

forsøgte af flere omgange at fortælle dem, at de ikke var gamle nok til at stå med de

store økser og knive alene. De havde de lidt svært ved at forstå.

56

(Højbedsworkshop.

se bilag 3)

Det endte med

at vi lavede en

aftale med de

store drenge om

at det kun var

dem der måtte

hugge med

økserne og

snitte med de

store knive, og at de havde ansvaret for at de mindre ikke kom for tæt på. Det var

tydeligt at de tog denne opgave på sig, og de fik sagt til de mindre drenge at de ikke

skulle bruge økserne og knivene. Det respekterede drengene, selvom de et par gange

skulle mindes om det igen. På den måde fik de store drenge ansvaret for de mindres

sikkerhed, og det fungerede rigtig godt.

En af de større drenge fortalte at han til daglig arbejder som gartner i Vedbæk. Han var

tydeligt stolt over at kunne instruere de andre i hvordan det var bedst at bruge øksen til

at spidse pælene.

Højbedene skulle sættes op.

Der blev talt lidt frem og tilbage om hvordan det var bedst at placere højbedene. Hassan

som arbejder som håndværker til hverdag, begyndte straks at måle op med snorre og

tommestok, herefter startede han på at lave huller til pælene. Senere på dagen dukkede

endnu en mand op, og de to hjalp hinanden med at få hamret alle pælene i. Ligesom i

eksemplet med økserne var det tydeligt at mærke en stolthed og glæde hos Hassan ved

at kunne bruge sine evner og viden i projektet. På et tidspunkt da diskussionen om

pælenes præcise placering var gået lidt i selvsving udbrød han “Det er ok, nu gør vi det.

Det er jo ikke huse vi bygger” og pegede op på den nærmeste boligblok.

57

(Højbedsworkshop – se

bilag 3)

Efter de havde

færdiggjort rammerne

for højbedene, kom

de over for at høre

om vi kunne gå videre

med projektet dagen

efter. De ville gerne

mødes allerede fra

morgenstunden. Vi

blev dog enige om at rykke det til middagstid, da flere således ville have mulighed for at

deltage. Mændene kom endvidere med en række forslag til hvordan vi kunne gøre

kasserne endnu mere stabile, med søm og hammer. Vi blev enige om at tage det op

dagen efter.

Sidst på dagen kom en af dem ned med arabisk kaffe og vi havde en dejlig afslutning på

dagens arbejde. Her dukkede en af deres venner op, og de to mænd fortalte om

arbejdets fortsættelse dagen efter. Det ville han gerne være med til.

Lære fra sig og lytte til hinanden.

En af de store drenge er med i projektet ”skolehaver” som ligger tæt på gården. Under

workshoppen gik meget af hans tid derfor med at fortælle de andre drenge om facts

omkring jordforhold og de dyr som lever i jorden, han forklarede også de andre drenge

at han har ”grønne fingre”, hvilket hurtigt spredte sig. Sidst på dag en fortalte flere af

drengene om deres ”grønne fingere”, og stolt om hvilke arbejdsopgaver de havde været

med til.

58

12.05.2013 Højbede workshoppens anden dag.

Da vi kom ned i gården om formiddagen løb to børn os i møde. Den ene sagde

begejstret ”jeg var så spændt, jeg kunne næsten ikke sove” og den anden stemte

i ”også mig, jeg elsker bare at arbejde med jord”.

Denne dags opgave var primært at hente jord fra Østerbros genbrugsstation og skovle

den fra traileren og ud til højbedene. Mens Cecilie og Mia henter jord fra Østerbros

genbrugsstation var Laura, Jacob og Lasse tilbage ved de deltagende for at introducere

til mini aquaponics. Størstedelen af de deltagende er børn, en enkelt far til to af børnene

hjalp til med at skovle jord fra traileren. Børnene tog fint imod princippet og nyder at

kunne hjælpe.

(Jorden skovles i bedene –

se bilag 3.)

Tålmodigheden var

tæt ved at slippe op,

da et af Københavns

årlige cykelløb var

placeret midt i ruten

fra Heimdalsgade til

Østerbros

genbrugsstation. Det

medførte en frygtelig

trafik og derfor en lang ventetid mellem hvert læs jord til højbedene.

De lange pauser gjorde børnene rastløse og kiggede man væk blot et kort øjeblik var

fristelserne for at få fingrene i haveredskaberne og bruge dem til at slås med

uimodståelig. Ydermere var de runde kuppeldrivhuse fra lørdagens workshop oplagt

59

som kæmpelegetøj. Nogle af børnene begyndte at bruge dem som kugler de på skift

hoppede ind i og trille rundt med. Da vi opdagede hvad der var på færde, var der

allerede store huller i plasten som omkransede de runde drivhuse. De reparerede selv

hullerne efterfølgende.

De længere pauser gav tid til at tænke og betragte de tiltage vi havde gjort i løbet af

weekenden. Faderen som havde hjulpet med at skovle jord fra traileren sad på en bænk,

vi talte med ham om haveforeningen og om hvordan etableringen af de akvaponiske

systemer kunne foregå, om Danmarks historie som landbrugsland, om stavnsbåndet og

bøndernes oprør.

På den indhegnede ’street fodboldbane’ løb hans drenge rundt med en folk af gårdens

andre børn og unge og spillede fodbold med en anden mand fra gården. Manden

fortæller videre samtidig med at hans blik fanges af spillerne på banen, han fortæller at

han føler at der er ved at ske ændringer i gården, siden vi er kommet. Han kommenterer

kort at han aldrig har set en etnisk dansk mand spille med. ”Der er kommet mere

fællesskab på tværs af baggrunde, specielt mellem børnene”.

23.05.2013 Beboermødet/ gruppe interview

Formålet med mødet var at skabe et forum hvor gårdens beboere kunne dele deres

drømme, idéer og bekymringer ift. Fælleshaveprojektet.

Vi var godt tyve voksende med tilhørende børn. Vi havde stillet kaffe, the og lidt til

ganen frem, børnene underholdte sig selv med legetøj i rummet ved siden af og andre

spillede bold udenfor i det gode vejr.

60

(Beboermødet – Se bilag 3)

Vi startede med at præsenterede formålet med mødet og introducerede lidt kort til

akvaponik og vi indbød alle til at deltage under workshoppen d. 1 og 2 juni.

Her efter lavede vi en kort gennemgang af forskellige måder at organisere fælleshaver.

Efterfølgende lagde vi op til en løs snak og idéudvikling om hvordan beboerne kunne

tænke sig at køre fælleshaven.

Vi inddelte folk i mindre grupper, hvor vi med udgangspunkt i de 3 papirer, lagde op til

diskussion om drømme, bekymringer og forslag til virkeliggørelse af havedrømmene.

61

(Beboermødet – Se bilag 3)

Efter godt 10 minutter var vi igen samlet omkring bordet. De enkelte grupper kom hver

med deres ønsker, ideer og drømme. Der blev nævnt en masse fisk og fugle, ”det ville

være dejligt hvis vores familier og børn kunne være med”.

Der blev foreslået heste. Et springvand med åkander. ”man får sådan forøget livskvalitet

hvis man render rundt i sådan et lille paradis - man har vel lov at drømme”. Der var

ønsker om at lave plads til blomster og dekorative planter i det akvaponiske system.

Mange af de beboerne tænker visuelt og spørger ikke rigtig til hvilke planter og dyr der

ville være oplagt at bruge i det akvaponiske system. ”så mange farver og grønt som

muligt. Det lyder også fint med et opholdsrum.” De ønsker at haven bliver fyldt med

farver og liv. Der blev foreslået at have krebs i akvariet. ”De smager rigtig godt”, ”så har

jeg ikke mere at tilføje, udover at jeg tænker vi skal komme i gang”

Snakken gik og der blev derefter taget udgangspunkt i de akvaponiske systemer og

tilhørende drivhus som vil fungere som et fælleshavehus. ”Drivhuset skal lukkes af!”,–

der var meget bekymring om at have dyr, som bliver udsat for dyrplageri, eller kommer

noget til, ”hvis ikke det er lukket af, kan vi ikke lave noget af det her!”.

62

Der var mange der havde bekymringer for om fiskene kan komme til skade. Der blev

udtrykt bekymringer for hærværk udefra. Situationen med det smadrede akvarium fra

den forrige uge diskuteredes. ”Det var nogle fra aldersrogade der kom ind og ødelagde

det”, en anden indskød - ”det var pigerne der smed dem ud af gården”, de snakkede og

diskuterede indbyrdes om situationen og hvordan det ville blive fremover med de nye

tiltag og om hvordan de er nød til at stå sammen. De var stolte over børnenes hurtige

reaktion med akvariet, ”Det har været flot den måde børnene har holdt øje med akvariet

og taget ansvar da det gik i stykker på grund af hærværket”, ”Det er så fint hvordan

børnene er engagerede i det. De har fået ejerskab”.

Bekymringerne gik meget på hvor vi skulle få pengene fra, og hvordan det i fremtiden

kan finansieres.

Der taltes meget om skal der være klare regler om havens gang og tiltag, medlemmer

skal blive enige og eventuel skal der laves en haveforeningsbog hvor der til møder kan

skrives regler for haven. Ift. Årsager til eventuelle konflikter nævne ”Medlemmernes

forskellige interesser, det kan være en lille kartoffel der er uenighed om, derfor skal

reglerne være meget klare”. ”Der skal være nogle gode forklaringer af reglerne. sproget

skal være enkelt, ikke alt for integreret dansk, som vi kalder det… Folkeskoledansk!”

En anden bekymring var om der er højbede nok, ”vi er så mange beboere der rigtig

gerne vil det her”. En anden gruppen foreslog hvordan man kunne være 3-4 familier

som var ansvarlige for enkelte bede, eller systemer. Disse kunne indbyrdes bestemme

hvilke afgrøder der skulle være og hvordan og hvornår man måtte høste af systemet.

Efterfølgende blev der foreslået små ”farmshops”, så at eventuelle overskudsgrøntsager

kunne sælges internt i gården og blandt haveforeningens medlemmer.

Afslutningsvist snakkede vi om 3. workshop som er d.1. og 2. juni. Dagens forløb blev

præsenteret og arbejdsopgaverne uddelt. Vi aftalte at afslutte dagen med fællesspisning

i gården.

Beboerne melder sig på de forskellige arbejdsopgaver,

63

Der var flere som var interesserede i at tage på en fisketur for at hente fisk til akvarierne.

Da mødet var slut kom en af beboerne hen, ”det er ret klogt det der system man kan

lære noget om naturen” - ”Man vil også gerne have at børnene ved hvor mælken

kommer fra at den ikke bare kommer fra supermarkedet”.

01.06.2013 Akvaponik workshop

Lørdag d. 1. juni var vores store akvaponik dag. Vi havde inviteret beboerne ned i

gården for at hjælpe med at få bygget to akvaponiske systemer med efterfølgende

fællesspisning.

(Akvaponik workshoppen begynder - se bilag 3)

Dagen startede tidligt, og vi var mødtes halv ni for at få styr på de sidste ting, inden

klokken blev tolv. Vi løb ind i mange uforudsete problemer inden vi rigtig kunne komme i

gang med dagen. Vores konsulent Erik Svendsen fra Akvaponisk Selskab, meldte afbud,

leca stenene, var ikke ankommet, derfor måtte vi kører afsted efter 1000 L, men

opdagede først da vi kom tilbage, at det var de forkerte. Også nogle af PVC-rørene var

vi nødt til at få ombyttet. Alt i alt, var der mange problemer lige fra starten af.

Omkring kl.11.30 var vi samlet i gården for at stille de sidste ting op så de var klar til

brug. Lauras telefon havde løbende fungeret som kontaktnummer til os for beboerne, og

64

omkring klokken 12 begyndte der at komme enkelte sms-beskeder ind fra nogle af

beboerne om at de var forsinkede, men at de ville kommer senere.

Da klokken blev 12 var der mødt enkelte mænd op, klar til at give en hånd med –

Selvom de fremmødte ikke var så mange som vi havde forventet eller nærmere håbet

på, besluttede vi så småt at gå i gang. Imens var der en af os der sørgede for at få

sendt beskeder rundt til de beboerne vi havde fået navn og numre på fra

haveforeningsmødet, hvor vi mindede dem om bygning af akvarier til fiskene fra

fiskedagen og af bede til planter. Vi spurgte om deres hjælp til at bygge systemerne og

mindede dem om fællesspisning hvortil madgruppen fra beboermødet d. 23. maj, ville

sørge for salater og tilbehør til eget medbragt kød til grillen.

Trods manglende hænder til at hjælpe med at få de akvaponiske systemer op at køre,

hyggede vi os. Solen skinnede og de enkelte fremmødte mænd, omkring tre styks, var

til stor hjælp. Ydermere løb flere af gårdens børn legende omkring, var nysgerrige og

ville gerne hjælpe til. Pernille havde sørget for et kreativt hjørne for de utålmodige,

nysgerrige børn, hvor vi lavede pynt til de akvaponiske systemer, i form af tre pinde der

hvor der skulle hamres søm i og derefter sættes sammen, males og til sidst blev der

bundet snor rundt om.

(Der laves pynt til systemerne – se bilag 3)

65

Det var en succes og børnene så ud til at nyde at være med til at bidrage til vores

projekt.

Madholdet havde købt ind til forskellige salater og da klokken nærmede sig seks, havde

deres madlavning allerede skabt en del opmærksomhed. Det varede ikke længe før alle

borde og bænkene foran fælleshuset var fyldt med familier som hjalp hinanden med at

få tændt op i de små grille. Blandt andet havde Abdallah, 47, medbragt sin kones

hårtørrer og taget den med ned til grillen. ”Det fungerer rigtig godt, jeg kan opvarme

kullene på den halve tid” – det så enormt sjovt ud og alle morede sig over Abdallahs

opfindelse. Han var pave stolt og brugte gerne sit nye grillredskab til at hjælp de andres

kul i gang – humøret var højt. Vi var omkring 50-60 mennesker samlet, pakistanere,

marokkaner og danskere, både børn og voksne.

Alle hyggede sig og alle hjalp efterfølgende til med at få ryddet op. Det sluttede med en

stor tak og klapsalver fra alle beboerne, som var taknemmelige over vores initiativ.

(Desserten forberedes –

Se bilag 3)

En enkelt af

mændene fra gården

har ytret at han ikke

synes det er nogen

god idé med de

akvaponiske

systemer, og mener

at det vil spærre

noget af hans ”udsigt” fra hans terrasse. I løbet af dagen kiggede han alligevel

nysgerrigt ud og studerede os nøje. Det endte endda med at han kom ud og snakkede

med os, han fik medbestemmelse for

66

hvor de to akvaponiske systemer skulle stå. Han kom igen senere på dagen, da vi stod

og forsøgte at save IBC tankene over via håndkræft, med hans ”metalsav” hvilket var en

kæmpe hjælpe.

(Der bliver tændt op i

grillen – se bilag 3)

67

5. ANALYSE OG DISKUSSION

I dette afsnit analyserer vi på baggrund af de erfaringer vi har fået fra vores

observationer. Formålet med analysen er, at vi ville gerne finde frem til, problemer i

projektet, udfordringer, erfaringer, drømme og tanker fra beboerne. Vi har valgt at

analysere på det første møde med AAB og brobygningsprojektetet, spire-workshoppen,

højbedsworkshoppen, beboermødet og, akvaponik-workshoppen.

Vi vil analysere vores observationer og erfaringer med afsæt i vores opstillede

succeskriterier og faser fra handlingsplanen for adoption. Derefter vil vi diskutere disse

ud fra vores problemformulering.

Vores opdeling af analyse og diskussion vil se således ud

● Observation

Analyse på baggrund af opstillede succeskriterier

Diskussion af erfaringerne fra observationen

De fire observationer vil blive analyseret og diskuteret efter denne form, efter hinanden.

5.1 Analyse af møde med AAB og Projekt Brobygning.

Gennem dialog med beboerne før projektets reelle start, kom vi i kontakt med Pernille

Pade Glavind (Se logbog “Optakten til AAB og brobygningsmødet”). Pernille var projektets

firstmover5 inden for beboerkontakten. Hun tog fra starten af, projektet til sig og da hun

tidligere havde haft kontakt med Martin, arrangerede hun et møde med brobygningen

og AAB, hvor Pernille selv deltog.

Succeskriterierne for mødet var at få brobygningen og AAB til at bakke op om projektet

og tildele os midler til materialer.

Mødet vil i det følgende afsnit analyseres og diskuteres på baggrund af disse

succeskriterier.

Det at Pernille deltog ved mødet og at det var hende der tog kontakt til Martin medførte

at vi fik vist vores interesse i at inddrage gårdens beboere, og at beboerne bakker op 5 Firstmovers er forbilleder og/eller inspirationskilder, der med deres adfærd påvirker nogle, der igen påvirker andre, og dermed spreder tendenser og trends sig langsomt ud igennem befolkningen. (

68

om projektet. Dette imødegik en række af de bekymringer Martin, Gina og Uzma havde

på forhånd. Disse bekymringer gik på hvordan tingenes tilstand vil være efter vores

semesterprojekt aflevering. De havde brug for en forsikring om at der var nogen til at

passe de akvaponiske systemer så de ikke falder hen.

Efter vores præsentation af projektets formål, tidligere erfaringer og vores handlingsplan,

tog de nogle af deres bekymringer til sig. Dette kom til udtryk ved at de begyndte at vise

mere interesse for projektet, de spurgte ind til teknikken bag og kom med forslag til

hvordan projektet kunne formes. Det var tydeligt at Gina og Uzma blev mere

interesseret i idéen og tog projektet til sig, da de begyndte at dele ud af deres viden

omkring de sociale konstruktioner i gården. De begyndte endvidere at vise tillid til os

som gruppe, idet de videre kom med forslag til hvordan vi kunne gribe

kommunikationsstrategien an og til sidst inviterede os til at fremlægge vores projekt

under den kommende vinterfest, de havde arrangeret. Dette viste os, at de i tog idéen til

sig og var interesserede i at hjælpe os, med at sætte os i forbindelse med gårdens

beboere. Det var en oplagt mulighed for os at præsenterer vores projekt under

vinterfesten, da dette ville foregå under trygge rammer for beboerne.

Løbende udviste Martin også mere tillid til projektet. Dette blev især tydeligt da

driftslederen endte med at bevillige os midler til at få dækket materiale omkostningerne.

Det lykkedes os at få skabt en tillidsfuld relation og få parterne med på idéen, og støtte

projektet ved at bevillige os midler til at komme videre med projektet.

Diskussion af mødet

Det kan diskuteres hvorvidt det var en god løsning at gå igennem en allerede

eksisterende instans i boligforeningen.

Mødet var en stor hjælp for os, idet det gav os et stort forspring, herunder endnu flere

kræfter i beboerne, opsøgende arbejde og fondsansøgninger. Det gjorde at vi blev sat

direkte ind i konteksten og kunne benytte den tillid, som brobygningen har opbygget til

beboerne, til at skabe tillid til os.

Dog kan det diskuteres, om dette var en god løsning i henhold til vores

problemformulering, som blandt andet handler om brugerinddragelse og adoption.

69

Hvis vi ikke havde fået den hjælp, var vi blevet nødt til at inddrage beboerne helt fra

starten af. Dette ville have taget meget længere tid, men kunne have resulteret i et

projekt, som var fuldstændig i overensstemmelse med fremtidsværkstedet. Det ville

betyde at vi selv var nødt til at opbygge tillid helt fra bunden af, men ville derigennem

have medført mere inddragelse af beboerne allerede i idé udviklingen og de tidlige faser.

Dette ville formentlig have gjort adoptionen nemmere på lang sigt.

Dette ville dog have krævet tid. I en tidsmæssig betragtning, kan det konkluderes at det

var en god løsning at benyttet brobygningen som mellemled til at bygge bro mellem os

og beboerne.

5.2 Analyse af forspire workshop

Ideen med forspire workshoppen var at fange beboernes opmærksomhed – både børn

og voksende. Børnene benytter gården oftest, de er ofte dem, der i en familie, forstår

bedst dansk og fungerer derfor ofte som et vigtigt kommunikationsled i størstedelen af

familierne.

Ved først at skabe opmærksomhed omkring børnene blev informationer om hændelser i

gården automatisk videregivet. Forældrenes nysgerrighed lokkede dem ned i gården,

hvor de selv kunne se og føle hvad der foregik.

Respekten for de ting, der bliver bygget nede i gården, går også igen hos de unge

drenge. Da deres familier har været med til at bygge og udforme ting i haven, gør det at

de kommer til at udvise en højere ansvarlighed over de materielle ting.

Vi ønsker at vise beboerne i gården at vi er her med en idé hvortil vi ønskedes deres

hjælp for at kunne realisere denne idé. Vi havde opstillet nogle succeskriterier for

dagene som lød på at skabe opmærksomhed og uddele information.Vi håbede at

beboerne ville blive nysgerrige og opsøge vores spiring af de nye frø.

Nye frø sættes til forspiring - Idé skabelse

Første spiredag fandt sted til den årlige vinterfest i gården. Her var mange fremmødte

børn såvel som voksne. Der opstod hurtig kaos omkring bordene, pga. at børnene løb

rundt i lokalet. Det gjorde at alle hurtig mistede overblikket og det var svært at få sagt og

70

ikke mindst introduceret ideen med frøet, ordentligt. Vi havde et ønske om at den simple

fremgangsmåde og konstruktion af frø og drivhus ville fange de voksnes

opmærksomhed mere end det gjorde. Vores bekymringer gik derfor på hvorvidt vi havde

fejlet med den ”børnevenlige” metode at dyrke grøntsager på, og om de voksne havde

fået opfattelsen af at vi var der for at lave aktiviteter med børnene.

Vinterfestens mange deltagende var dog medvirkende til anden spire workshop mange

fremmødte. Det viste sig at vi fik skabt lidt af den opmærksomhed vi søgte.

Under spire workshoppen til vinterfesten, var det svært få dem til at tage ansvar, alting

var nyt og mange forstod ikke helt hvorfor vi var der.

Under anden spire workshop lykkedes det at få de fremmødte børn til at fange ideen –

da de først fangede hvordan frø, kop og madfilm hang sammen blev, der

masseproduceret. De udviste respekt for workshoppen da vi under pauserne overdrog

ansvaret til to af de større børn, som vi uddelte titlen ”plante cheferne”, og de hjalp nye

tilkommende deltagere, med at forespire.

Børnene fra gården er de som vil gå under betegnelsen firstmovers. Børnene var de

nysgerrige, som ikke var bange for at spørge og hjalp til med at få lavet en masse mini

drivhuse til de nye frø, i alt 150 frø blev forspiret. En af beboerne fortalte os

efterfølgende, hvordan disse spire workshops havde fået en samling på børnene. Børn

som ikke plejede at være sammen, har nu fået en fælles interesse.

Ideen om en fælleshave begyndte at spire i deltagernes hjem. Ikke bare fysisk med det

lille frø, men også i beboernes tanker.

Diskussionen af ovenstående spænder bredt. Til vinterfesten formåede vi at få

præsenteret vores idé på en uformel måde. Vi placerede os i et hjørne og lod beboerne

komme hen, hvis de fik lyst. Vi var selv nye og skulle også lære gården at kende, før vi

følte os sikre nok til at tage kontakt til de voksne. Med børnene var det lettere, de kom

selv hen og spurgte til de ting vi lavede.

Forberedelserne til dagen kunne have været bedre. Vi kunne have været mere

præsentable og forinden have gjort os nogle overvejelser, om workshoppens indhold

71

kunne have været mindre henvendt til børn – de små plastikkrus og frø var meget

simpelt, måske for simpelt og for småt, men det er en balance og kunne også have

været for avanceret således at de voksne ville have følt sig fremmedgjort.

Begge spire workshops har givet os rigtig meget, men der er ingen tvivl om at vi kunne

have planlagt dagene endnu bedre. Specielt under vinterfestens spireworkshop var vi

alle en anelse forvirrede og derfor medførte en manglende kontakt til de voksne.

Alligevel har det været kontinuerligt hvordan de små frø har fået lov at spire sig store

hos beboerne, hvorefter de som planlagt blev plantet ud i højbedene.

5.3 Højbede workshop d. 11 maj 2013.

Formålet med workshoppen var at vise beboerne at projektet er seriøst og drømme kan

realiseres. Vi håbede på at mange voksne beboere ville møde op og hjælpe til med at

bygge. De opstillede succeskriterier for dagene var at de fremmødte beboere ville

påtage sig ansvarsområder i byggeprocessen og arbejde selvstændigt.

I det følgende afsnit, bliver dagens begivenheder analyseres på baggrund af disse

succeskriterier.

Spirerne sættes i jorden - Idéen realiseres

Under workshoppen mødte fem voksne op, en række store drenge og en del mindre

børn. Det var i visse situationer problematisk at holde styr på de mange fremmødte børn,

da mange af arbejdsopgaverne involverede økser og store knive. Vi havde et ønske om

børnene ville hente deres forældre, så de sammen kunne udfører arbejdsopgaverne,

men flere af børnene fortalte at de voksne ikke havde tid. Dette gjorde os bekymrede for,

om vores kommunikationsstrategi havde fejlet, og givet de voksne en opfattelse af at

projektet var henvendt til børn. Begivenhederne med de fremmødte var dog en succes.

Under workshoppen lykkedes det i flere situationer, at få beboerne til at tage ansvar for

byggeprocessen. Dels overgav vi opgaven om at få stolperne til højbedene klar, til de

store drenge, de arbejde selvstændigt og de stoppede ikke før den sidste stolpe var

afbarket og gjort i stand. Det at drenge videre besluttede af stolperne skulle afbarkes,

72

kan anses som et tegn på, at de følte ejerskab, da de undervejs i processen tog stilling

til hvordan de ønskede at forme projektet.

Ydermere overgav vi ansvaret for de mindre drenges sikkerhed til de større børn, hvilket

de til fulde tog på sig. Dette var en ønskværdig situationen, i forhold til visionen om

mere tryghed i gården. Det at en af de store drenge kunne benytte sine evner inden for

gartneri og Osama sin viden fra et skolehave projektet fra den lokale folkeskole, og i

begge tilfælde gav deres viden videre, var et tegn på at idéen blomstrede.

Hassan, Jose og Ray kan i særdeleshed gå under betegnelsen firstmover. Jose og Ray

hjalp til med at få dagen til at glide let. De tog ansvar for projektet på lige fod med os fra

RUC, og var også med til planlægningen af dagen. De satte mindre arbejdsopgave i

gang løbende og hjalp andre med at komme i gang med mindre opgaver. Her ses især

at empowerment strategierne lykkedes. Fælleshave blev ikke blot realiseret denne dag,

men blomstrede i den grad hos de beboere der deltog.

Hassan vurderede hurtigt at, der var en simplere måde at måle bedene op på, end den

vi havde planlagt, og tog derfor sagen i egen hånd og besluttede at opmålingen skulle

foregå anderledes. Efter opmålingen af bedene, fortsatte Hassen med at få stolperne i

jorden. Han arbejde selvstændigt hele dagen, og da Abdella senere på dagen mødte op,

satte Hassan ham ind i arbejdet og de gjorde i fællesskab højbedene færdige. Her

oplevede vi en situation hvor en af beboerne opnåede ejerskab og lod sit engagement

smitte af, således at byggeholdet blev udvidet.

Dokumentationen til AAB og brobygningen fra dagen blev varetaget af Ali, en af

gårdens drenge, som på den måde også bidrog til at projektet kan fortsætte i fremtiden.

Selvom, der i dagene ikke mødte lige så mange voksne op, som vi kunne have ønsket,

formåede de voksne og børn ,der var mødt op, at tage så meget ansvar for projektet, at

idéen om fælleshaven hos flere af de fremmødte nåede at blomstre.

Dagen blev meget inkluderende, da alle de fremmødte kunne gøre brug af deres evner,

og lærer dem fra sig. Ved workshoppens afslutning var det tydeligt at alle var meget

stolte over deres egen og den fælles indsats.

73

Håbet om at den opstillede have, ville få flere beboerne til at blive nysgerrige på

projektet, viste sig at give pote under beboermødet.

Højbede workshoppen var god til at lave noget konkret i gården og vise beboerne at

haven ikke var noget vi blot snakkede om. Højbede og grøntsager i jord var

genkendelige og nemme at forstå, i forhold til akvaponik, og fungerede derfor godt som

start workshop.

Det lykkede os til workshoppen at få beboerne inddraget, ved at lægge meget af

ansvaret over på de deltagende beboere. Vi havde sat rammerne, men beboerne fik

frihed til at løse arbejdsopgaverne som de ønskede og på den måde selv være med til

at forme projektet.

Det lykkedes os at få beboerne til at deltage, gennem hjælp fra brobygningen, som

havde videreformidlet kontakten for os. De satte os også i forbindelse med Ali, som vi fik

til at filme for os på dagen. Ali medbragte automatisk en gruppe af sine venner, og

deres tilstedeværelse bragte flere til - dog hovedsageligt børn. Taget deltagergruppen

størrelse i betragtning, kan det diskuteres om vi kunne have imødekommet nogle af de

spændinger, der opstod, da vi skulle holde styr på børnene og sikre at de ikke kom til

skade med redskaberne. Man kunne med fordel her have tilrettelagt nogle

arbejdsopgaver som var direkte henvendt til børnene.

Generelt for hele opstarts begivenhederne, indtil gruppeinterviewet, er at det

hovedsagelig var børn, der er mødt op. Derfor kan det diskuteres, hvordan vi kunne

have ændret vores kommunikationsstrategi til, at den i højere grad henvendte sig til de

voksne. Det er dog svært at sige om denne proces kunne have foregået anderledes,

eller om det blot må tages til efterretning, at det tager tid at opbygge den tillid det kræver

før at folk er interesserede i at være med i et projekt.

På den måde var det måske slet ikke en så dårlig idé, at starte med at inddrage

børnene så meget, selvom det ikke var planen til at starte med. Dog burde vi, som sagt

tidligere, have været bedre forberedte til at håndtere denne målgruppe.

Et andet formål med workshoppen, var også at præsentere akvaponik. Det gjorde vi ved

at opsætte et akvarie med fisk, og en flamingoplade med grøntsager på.

74

Det har senere vist sig, at det var vigtigt at det system kom op, blandet andet under

gruppeinterviewet, hvor vi kunne henvise til noget konkret som allerede var opstillet i

gården. Dog må det siges at brugerinddragelsen glippede under opsætningen. Vi havde

regnet med at vi kunne sætte systemet op og forklare løbende hvad systemet bestod af.

Denne manglede planlægning og inddragelse, viste sig at medføre en del kaos omkring

projektet. Børnene blev naturligvis nysgerrige, og havde svært ved at holde fingrene fra

akvariet. Vi kunne med fordel her, have lavet opsætningen til et større arrangement

under højbede workshoppen, med mindre arbejdsopgaver til børnene og et lille oplæg

om teknikken og hvordan man skal behandle dyr.

Det var en god måde at møde beboerne på hjemmebane ved at starte haveprojektet op

med noget konkret og genkendeligt. Selve workshoppen kunne have været bedre

tilrettelagt til den fremmødte gruppe. Akvaponik delen var vigtigt at få planlagt før den

store workshop, men vi skulle have for øje at få børnene inddraget i processen ved

etableringen.

5.4 Gruppeinterview til beboermødet

Formålet med gruppeinterviewet ved beboermødet var til dels, at vise beboerne hvad

akvaponik er, men vi ville også gerne få indfanget flere voksne deltagere i projektet og

få dem til at handle selv. Vi ville også gerne have beboernes drømme, tanker og idéer til

projektet. De opstillede succeskriterier for interviewet var, at beboerne ytrede sig om

bekymringer, drømme og forslag til realisering, og at beboerne påtog sig

ansvarsområder og deltagelse i planlægningen af workshoppen d. 1 juni.

Beboermødet vil i det følgende afsnit, analyseres på baggrund af disse kriterier og ud

fra den føromtalte analysemodel for interview, i kapitel 2.

75

Temaer under beboermødet I det næste punkt, vil vi ridse op, hvilke temaer der dominerede samtalen til

beboermødet.

Drømme

Generelt drømmer beboerne meget om, mere grønt i hele gården, og ikke kun inde for

rammerne af et drivhus. De drømme beboerne har, er absolut mulige, men nogle af

dem falder uden for, som f.eks. drømmen om at få heste ind i gården.

Folk vil meget gerne have grøntsager de selv kan plukke. De drømmer også om, at folk

samler sig om haven og sammen skaber et trygt sted at være. De nævnte også, at de

så frem til,l at kunne vise deres børn hvad naturen handler om. Det viser os, at

beboerne selv kan tænke på egne idéer og komme med forslag til hvordan hele

projektet kan bevæge sig i den retning som de ønsker. Hvis vi kan få tydeliggjort, at de

drømme der er realistiske at arbejde videre med, overfor beboerne, så kan det også

betyde at de selv tager ansvar for de drømme de har, og selv arbejde videre med dem,

selvom vi har afleveret projektet.

Bekymringer om hærværk

Beboerne havde mange bekymringer og så mange udfordringer, omkring det at

vedligeholde en have. Folk var bange for, at udefrakommende ville ødelægge haven, og

derfor ville de sikre sig, at der var nogle der tog ansvar for haven. De var særligt

bekymret for at dyrene ville mistrives, men at det godt kunne lade sig gøre hvis, der var

de rigtige faciliteter til dem.

Det betyder meget for alle aktører, at få klarlagt hvilke udfordringer vi arbejder med, og

hvilke bekymringer gårdens beboere har, mht. at opsætte et akvaponisk anlæg, samt et

drivhus. Hvis vi ikke løser disse udfordringer, kan det i værste tilfælde betyde, at det

ikke er muligt at imødekomme alle bekymringerne omkring sikkerheden af drivhusene

og de akvaponiske systemer, og at vi ikke kan gennemføre projektet.

Samværet i gården

Beboerne udviste stor glæde over, at der var et initiativ om at lave en fælleshave.

Beboerne udtrykker, at de glæder sig over, at der endelig kommer et samlingspunkt,

som alle kan være med i. Fordi de selv er kommet med den idé om at få en have i

76

gården, til vinterfesten, bliver det en mindre udfordring for os, at sikre en større

samhørighed og tryghed i gården.

Påtager sig ansvar De voksne og især børnene, udviste til beboermødet, stort ansvarstagen og overskud til

at være med til at planlægge og workshoppen d. 1. Juni. Beboerne skrev sig på

arbejdes sedlen og ville meget gerne selv bestemme, hvorledes de forskellige opgaver

skulle udføres. En gruppe kvinder påtog sig ansvaret for madlavningen og ville meget

gerne selv bestemme hvilke retter der skulle laves. Ligeledes ville mændene også

gerne selv ud og fiske efter fisk til haven. Det udmundede sig i, at de gerne ville have en

lystfiskerklub, hvilket opfyldte en af vores vigtigste succeskriterier fra vores

handlingsplan, der omhandler at folk selv tager initiativ. Ligeledes udviste Hassan (en

beboer, som var særligt aktivt under workshoppen d. 11. maj) stort ejerskab over de

bede han havde været med til at bygge. Han efterspurgte efter flere materialer, så han

selv kunne bygge videre på bedene.

Mht. til hærværk bekymringerne, så beboerne at problemet ville løse sig af sig selv, hvis

beboerne sammen tog ansvar for de ting de selv havde bygget. Som en af beboerne

ytrede sig om til mødet, hvis det ikke går, så går det nok alligevel, og de vil fortsætte, for

ballademagerne skulle ikke bestemme hvordan deres gård ser ud ( se logbog, 23.05. 2013).

Det har en stor og vigtig betydning for projektet, at beboerne selv udviser ansvar og

påtager sig opgaver. De succeskriterier vi har opstillet bliver på bedste vis opfyldt under

dette beboermøde og under den næste workshop, hvor vi for alvor ser, hvordan

beboerne selv tager ansvar og initiativ i projektet.

Hvordan har beboermødet været, set ud fra problemformulerings synspunkt I de valgte temaer er det relevant at spørge, hvorvidt erfaringerne fra beboermødet, har

været med til at skabe de bedste forudsætninger for at etablere et akvaponisk system til

gården.

Det er fint at folk kan få lov til at drømme og gøre sig tanker om, hvordan deres gård

kunne se ud. For at få etableret de bedste forudsætninger, skal beboerne inddrages lige

77

fra starten og så hurtigst muligt, få skabt et ejerskab over fælleshaven. Det at vi fik

etableret et beboermøde og viste beboerne, at det rent faktisk er muligt at få en stor og

betydelig fælleshave, fik dem til at indse, at de skal være en del af dette projekt, før at

det kan realiseres. Beboerne har mange bekymringer i forhold til at få etableret et

akvaponisk system, og at der ikke bliver udøvet hærværk på det. Men alligevel er

beboerne overbeviste om, at hvis gården kan forblive lukket, så vil de være i stand til, at

tage det nødvendige ansvar for at projektet for alvor kan realiseres.

Hvad er vigtigst for det videre arbejde med den akvaponiske fælleshave

Ud fra vores og analysens synspunkt, skal disse udfordringer og bekymringer imødegås

og løses, før projektet kan sætte et drivhus op, så det akvaponiske system kan fungere.

De vigtigste ting, der har behov for at blive diskuteres yderligere, er hvordan den

fremtidige drift kan sikre projektet, og derved skabe de bedste forudsætninger for

beboerne, så de kan få en akvaponisk fælleshave med drivhus. En af de

løsningsmuligheder vi har, er at uddele endnu mere ejerskab og ansvar for projektet, så

vi i sidste ende, med god samvittighed, kan overdrage projektet til beboerne.

Beboermødet var en stor succes, set fra vores perspektiv og vi fik skabt en vigtig

forudsætning for at etablere et akvaponisk system. Beboermødet viste os, at beboerne

var parate til at sige ja og tage det akvaponiske anlæg til sig. Der er lang vej endnu, før

projektet endeligt kan give slip på beboerne, da det er et system der har behov for en

vis overvågning. Derfor ville det havde været mere hensigtsmæssigt, hvis vi endnu

tidligere kunne have inkluderet beboerne, som vi gjorde på beboermødet. Men da det

var en lang og svær proces at få etableret en kontakt og tillid til beboerne, har dette ikke

været muligt, før den sidste workshop. Den kontakt og tillid kan bruges til at sikre

projektet forsat overlevelse.

De næste par måneder bliver essentielle for projektets og dets overlevelse, for vi har

beboerne hvor vi gerne vil have dem, og det betyder, at nu har vi de bedste

forudsætninger for at lave endnu flere brugerinddragende initiativer.

78

5.5 Analyse af akvaponik-workshoppen d. 1 juni 2013

Som beskrevet ovenfor i kapitel 4.2, var der få af de voksne beboere til stede ved

workshoppens begyndelse klokken tolv. Vi var derfor nødt til at begynde på

opsætningen af de to planlagte systemer selv. De voksne, som var kommet for at

deltage var ikke beboere i gården, men var kommet fra andre steder i byen fordi de

havde en særlig interesse i akvaponisk dyrkning.

Dette faktum rejser atter spørgsmålet om hvorvidt det er muligt at engagere folk uden

forudgående kendskab eller interesse for teknologien.

Som parallel til dette kan henvises til erfaringer med vedvarende energi hvor det ofte er

folk med en særlig interesse i eksempelvis vindmøller eller solceller der driver den

tidlige udvikling frem. (Jørgensen: 2007) Det var enklere og mere tilgængeligt for gårdens

beboere at deltage i højbedsworkshopen. Især flere af børnene kunne være med, fordi

opgaverne var mindre komplekse og blot krævede almindelige haveredskaber.

Disse ting betød at det hovedsageligt var os og de udefrakommende akvaponik-

entusiaster, der byggeder de akvaponiske anlæg. Gårdens beboere bidrog dog indirekte

til denne fase, ved at de havde arrangeret en fisketur hvor de havde fanget fiskene der

skal leve i akvarie-delen af systemet.

Et af vores succeskriterier i denne fase, er en aktiv deltagelse af gårdens beboere i

opsætningen af de akvaponiske systemer. Dette kriterium har vist sig at være sværere

at opfylde end først antaget. Vi kunne evt. have haft en mere pædagogisk tilgang og

forberedt en række instruktioner og vejledninger der forklarede opsætningen samt de

principper systemet bygger på. Det ville i bagklogskabens lys muligvis være nødvendigt

at have nogle personer som udelukkende havde til opgave at sørge for inddragelse,

vejledning og formidling ifm. opsætnings processen. Vi må under alle omstændigheder

sande at det tager lang tid og kræver nøje planlægning at skabe grundlag for

overdragelse af så kompliceret et system.

Vores ide om en afsluttende fællesspisning viste sig omvendt at være en kæmpe

79

succes. Det var tydeligt at se hvor stor positiv indflydelse vores projekt har haft.. Flere af

beboerne var i løbet af dagen henne for at fortælle os hvordan vi havde bidraget til at

skabe meget mere liv og fællesskab i gården.

Hvis ikke vores dagsorden om at overbevise beboerne om fordelene og glæderne ved

akvaponik er lykkedes endnu, så er vores mål om et stærkere fællesskab og

sammenhold i gården i hvert fald et uimodsigeligt faktum.

5.6 Design rationale for opsætningen af højbede og raft systemet

Projektets hovedfokus under den første workshop lå ikke på læren om akvaponik, men

på at bygge højbede, da det var vigtigt at kommunikere have ideen tydeligt (Logbog,

07.03.2013) Rationalet var at hvis, der med det samme var blevet opsat et teknisk

akvaponisk anlæg, som beboerne ikke havde nogle referencer til eller genkendelig

karakter af havebrug, ville det hæmme nysgerrigheden og motivationen til at deltage

grundet fremmedgørelse.

80

Udover de tre højbede blev, der også opsat et lille raft system.

Opsætningen bestod af: Et akvarium med fem tilapia fisk, ti dammuslinger og en

vandpumpe. En flamingoplade fungerende som raft med planter med løsthængende

rødder ned i vandet. Det simple system, fungerede som et demonstrationsanlæg, for

nemt at kunne kommunikere, hvordan planter og fisk fungerer symbiotisk, uden for

meget teknisk opsætning. Derudover lagde vi ved at opsætte systemet en ”føler” ud for

om beboerne var interesserede i systemer som dette (Logbog, 11.05.2013).

I et raft system er en mekaniske filtrering nødvendig for omdannelsen af fiskenes

affaldsstoffer til næringsstoffer for planterne. Da systemet kun var opstillet for en kort

81

stund og kommunikationsværdien vægtede mere end en reel produktion, fungerede

systemet i praksis, som et passivt dambrug. Fiskene tog ikke skade af ammonium

koncentrationen fra deres affaldsstoffer, da der var rigeligt med vand i forhold til den lille

fiskebestand. Selvom omdannelsen fiskens affaldsstoffer ikke var optimal, så det ud til,

at planterne trivedes og voksede voldsomt i løbet af de 20 dage de stod i systemet.

Udover at formidle hvordan fisk og planter nyder godt af hinanden fortaltes, der også om

at salaterne, der blev dyrket var til alle beboere og at fiskene, (når de bliver store nok),

var de til at spise. Dette resulterede i at en stor del at salaterne og planterne var blevet

nippet til af børn og beboere.

Hovedfokus til den første workshop lå dog ikke på opsætningen af det lille akvaponiske

raftsystem, men på at bygge højbede, da det var vigtigt under kommunikationen af

fælleshave ideen. (Logbog 07.03.201).

82

Designdiskussion for opsætningen af de to store systemer De to store systemer opsatte vi som vertikale systemer, da vi har erfaret omfattende

praktisk viden om konstruktionen og teknikken bag disse hos Mediamatic i Holland

(Logbog, 21-23.03.2013). Den første plan var at anlægge et højere system (illusteret i

afsnittet ‘Tidevandssystemer’), vi valgte i stedet et andet design af systemet, som er et

lavere vertikalt design, men som er tegnet af de designere. Designet blev tilvalgt på

baggrund af et rationale om at, der ville være større brugertilgængelighed i dette, mere

børnsikkerhed og desuden er designet egnet i målene til det drivhus, som er en del at

visionen om fælleshavehuset. En anden grund til valget af det kendte og inspicerede

system i Mediamatic, var at vi fandt det vigtigt at have en vis ekspertise og erfaring i

opsætningen og konstruktionen, så vi herved kunne vise overskud ved opsætningen.

Dog havde vi været for få til at organisere og tilrettelægge forløbet og arbejdsplanen for

akvaponik workshoppen, derfor også for få i styregruppen der besad den fornødne

viden (akvaponik workshop d. 01.06-2013). Dette skyldtes gruppen i denne del af forløbet var

presset med andre arbejdsopgaver i projektrapporten og at det akvaponiske system i sit

omfang, var langt mere teknisk end de tidligere anlagte højbede. Det var derfor svært at

videregive et overblik af arbejdsplanen til den annoncerede workshops start. Dog

bredte, der sig klarhed omkring opsætningen efter der blev omdelt plantegninger og

billeder af systemets hollandske forbillede. Da arbejdet endelig gik igang, var der stor

deltagelse, og folk kom til og påtog sig hurtigt delopgaver i processen. Der var dog en

del undren over hvad de mange IBC-tanke skulle bruges til. Efter konstruktionens

skellet var opsat og fiskene blev indsat blev det dog en nemmere opgave at forklare

hvordan systemet skulle fungerer. Da vi endelig fik indsat substrat og planter og

systemet kørte, blev det da for alvor nemt at formidle teknikken i systemet. Efter

opsætningen har der været stor interesse for systemet, og det sted hvor det er placeret

er blevet et fast samlingspunkt i gården. Installationen er den anordning der har skabt

mest interesse i gården indtil videre. Især systemernes kapacitet, varierede liv og teknik

der har vakt denne interesse og indlevelse i hvilke muligheder der potentielt kunne være

for et fælleshaveprojekt i gården. Selv gårdens funktionærer, som ellers har været de

sværeste at imponere, har overgivet sig til projektet. Det faktum at systemet er

83

komplekst og har mange tekniske delkomponenter og led har både sine forcer og

svagheder. De tekniske principper og løsninger giver plads til indlevelse og muligheder

for mange af de mænd vi har ønsket at samle, til at komme med bud på forbedringer og

løsninger, for nogle er det dog et svært abstraktions niveau at arbejde på. Systemets

kompleksitet og sammensætning giver også rig mulighed for at videreformidle om

biologi , fysik, plante og fiskesundhed samt akvaponik for både børn og voksne. Dog har

de mange delkomponenter og valget af et tidevandsystem (se s. ?? under

vakuumdræn) sine svagheder, da der er mange muligheder for midlertidig defekt, som

er svær at udbedre uden indgående teknisk viden. Valget af for eksempel et system

med konstant flow, havde været nemmere at vedligeholde, da det er mere selvkørende.

6. OPSAMLING PÅ GENERALLE ERFARINGER En af de vigtigste erfaringer vi har gjort os, er at kontakten mellem os og beboerne blev

forstærket langt hurtigere ved at gå igennem et allerede tillidsfuldt projekt, som Projekt

Brobygning. Det kan være rigtig nyttigt for at komme ind på et område, som man

umiddelbart ikke har kendskab til. For os, ville vi ikke have nået så langt, som hvis vi

ikke havde et projekt at stå på skuldrende af.

Vores spirer workshops var starten på en række brugerinddragende initiativer, og det

var også starten på vores egentlige kontakt med beboerne. Det var dog ikke før højbede

workshoppen, at vi for alvor havde brugerinddragende arbejdsopgaver, og viste

beboerne at det ikke blot var noget vi snakkede om. Generelt virkede det som om, at

workshop dagene virkede rigtig godt, for det gav projektet jordforbindelse og nærhed til

beboerne. De kunne godt se, hvad grøntsager, jord og vand handler om. Denne

forståelse af have kan vi sagtens bruge til bedre at forstå akvaponik. Derfor handler det

om, hvordan vi præsenterer det fysiske akvaponik anlæg til beboerne. Der er delte

meninger i gruppen, om hvorvidt det æstetiske snit som vores akvaponiske system har,

eller mangle på samme, er med til at holde beboerne på afstand. En ting vi kan blive

enige om, er at vi valgte denne løsning, da vi kendte allerede til andre der brugte

lignede design, dog i en anden kontekst.

84

Vores kommunikation hvilede i starten på opslag og plakater i boligkomplekset. Vi

opdagede dog hurtigt at opslag ikke skabte det ønskede engagement og at der var brug

for ansigt til ansigt kommunikation dialog.

Vores kommunikationsstrategi ændrede sig undervejs, og var i starten ikke tilstrækkelig.

Vi satsede i starten på at få stablet et kontakt til de voksne, men det var i høj grad

børnene vi fik aktiveret. Vi havde ikke regnet med at, der ville være så mange børn

tilstede, men det har ikke været nogen dårlig ting for vores kommunikation mellem os,

og de voksne vi vil have med. Især det at vi har været synlige i gårdmiljøet til daglig, og

haft en kontant dialog og ”greb” i beboerne har udbredt vores projekt. Derudover har en

af de veje vi har gået igennem for at få fat i de voksne været at som forening deltage til

forsamlinger o.lign. Da fremmødet til disse møde, i almene boligbyggerier er betydeligt

sammenlignet med andre boligområder (Engberg, 2009). At deltagelsen i gårdens

beboerdemokrati har betydet meget for tilliden til os og vores seriøsitet, samt været en

god kommunikationsvej.

Til beboermødet om fælleshaveinitiativet, udførtes der et gruppeinterview af deltagerne.

Vi fandt ud af, at beboerne har mange bekymringer mht. hærværk på systemet, men

hvis dette kunne løses, s ville de gerne tage det nødvendige ansvar for projektet.

Beboerne snakkede også om, at dette ansvar i sin egen kraft, kunne holde de folk, der

udøver hærværk, væk fra gården. Vi diskuterede, hvordan vi kunne uddele mere

ejerskab og få beboerne til at tage endnu mere ansvar for projektet. Der er lang vej

endnu, til vi kan give slip på projektet, da det akvaponiske system har brug for en vis

overvågning af bl.a. PH-værdier, fiske foder osv.

Derfor bliver de næste par måneder essentielle for projektet og dets overlevelse, og

derfor skal der endnu flere brugerinddragende initiativer til at give slip.

Til den sidste workshop vi afholdte inden aflevering af semesterprojektet, var vores

workshop om akvaponik. Vi havde håbet på flere deltagere fra beboerkredsen,

desværre var det ikke alle er kom. Derimod fik vi stablet en yderst vellykket

fællesmiddag på benene, som udelukkende var drevet af beboerne selv.

85

Det var en stor succes, og det blev tydeligt gjort af beboerne, at vi havde skabt noget

unik imellem dem. Denne opbygning af tillid blandt beboerne er et utvetydigt faktum og

denne tidlig skal bruges til et fortsat arbejde i gården.

Samlet ses at kommunikationen er forløbet godt, da højbedene var sat op, begyndte

beboerne selvstændigt at plante i dem og efter den første fisketur har beboerne

selvstændigt arrangeret fisketure og fanget fisk til gården. Fordi disse aktiviteter som det

første er sat til værks: at vi har en have sammen i gården og at der skal vi have fisk og

grønt blev det nemt at overføre til den fremmede opsætning af det akvaponiske system,

der var fisketank og der var plantebede. Med det samme har beboerne sat flere fisk i

det akvaponiske system og tilbudt at begynde at plante i bedene, selvom de nok ikke til

fulde forstår teknikken bag, driften af systemet og de mange elementer der skal

afbalanceres i systemet. Det at der er opbygget tillid og en relation til os som facilitatorer

af projektet er også en vigtig ingrediens for deres interesse for systemet. Derfor

vurderes det, at en projektleder, der har været knyttet til projektet i opstartsfasen og

etableringen må være tilknyttet systemet og driften, som motivator og for at overdrage

den tekniske forståelse samt daglige drift forløber forsvarligt.

7. KONKLUSION Vi har gennem brugerinddragelse i boligforeningen AAB afdeling 58, prøvet at skabe de

bedste forudsætninger for etableringen af en akvaponisk fælleshave. I den forbindelse

har vi gjort os en række erfaringer, som konkluderes i dette kapitel.

Generaliserbarheden i forhold til lignende projekter, kan diskuteres. Kapitlet rundes af

med et skema for de konklusioner vi finder generaliserbare og kan benyttes som

inspiration i lignende projekter.

Tillid

Vi har gennem vores arbejde erfaret at tillid er nøgleordet, når det handler om at skabe

engagement i projektet. Det har vi oplevet dels gennem samtaler med projekt

brobygningen, men også under vores arrangementer for beboerne. Det er tydeligt at

86

plakater og skriftlige invitationer ikke har haft en effektiv indvirkning, men at det derimod

er gennem direkte samtale med beboerne, at tilliden bygges op.

Når denne tillid skal opbygges er det en fordel at samarbejde med indflydelsesrige

aktører i boligforeningen, som i vores tilfælde er brobygnings projektet. Vi har nået at

skabe en grundlæggende tillid, og det har betydet, at vi i væsentlig grad, har haft

nemmere ved at skabe gode forudsætninger for, at etablere en akvaponisk fælleshave.

Det er vigtigt at denne fase er med allerede fra starten og før projektets start, men at

denne tillid også plejes under hele forløbet - ”Tillid er lig med kommunikation” (Uzma,

Logbog 01.05.2013).

En anden vigtig observation i vores projekt har været at, tilstedeværelsen og titlen som

ligestillede[1]. har haft en god effekt. Det kan altså konkluderes at man med fordel i

lignende arbejde, kan placere sig synligt i fællesskabet. Vi har altså oplevet at

aktionsforskning, ikke blot er interessant som redskab til at deltage i andres

fællesskaber, men også er interessant at beskæftige sig med i en kontekst som man

allerede er i.

Kommunikation

Vi har haft svært ved at komme ud og nå de beboere vi ville have engageret fra starten

af. Vores kommunikation bestod i første omgang af visuelle opslag i opgangene, men

det viste sig, at den bedste form for kommunikation, gik igennem beboernes børn.

Børnene er en aktiv del af gården, og igennem dem, bliver vores budskab og idé spredt

til de aktører vi gerne ville nå. Derfor kan konkluderes at det er en fordel, at tage børn

og andre aktører fra gården, med i en fremtidig kommunikationsstrategi.

Derudover har en god kommunikationsvej at gå, været at fælleshaveforeningen har

deltaget til alle beboermøder o.lign. Da fremmødet til disse møde, i almene

boligbyggerier er betydeligt sammenlignet med andre boligområder (Engberg, 2009).

Deltagelsen i gårdens beboerdemokrati har betydet meget for tilliden til os og vores

seriøsitet, samt været en god kommunikationsvej.

87

Planlægning

Under vores arbejde er vi flere gange stødt på episoder, udfordringer og problemer, der

kunne have været undgået, hvis vi have været bedre forberedte. Det drejer sig om at

lægge arbejdsopgaverne klart ud og tilrettelægge arrangementerne således at de er

henvendt til den målgruppe, der forventes at møde op.

Det er ikke overraskende, at god planlægning medfører mindre kaos og frustration.

Derfor er det vigtigt, at lignende projekter, laver en udførlig planlægning af

arrangementerne, så aktørerne ved hvad de skal gå i gang med. Vi har erfaret, at

beboerne arbejder mere effektivt, da vi havde klare definerede arbejdsopgaver, som var

nemme at gå til.

Derudover er en vigtig faktor også hvordan planlægningen spiller en vigtig rolle i forhold

til design af de akvaponiske systemer. Den manglende ”generalprøve” af opsætning,

har medført pludselige visuelle ændringer af de akvaponiske systemer, så som ekstra

stabilitet af ”vingerne”, de oversavede kanter af IBC tankenes net, og metalbånd til at

samle med har nemt at rive sig på.

Inddragelse

Det er selvsagt vigtigt at få planlagt et ordentligt forløb hvis, der skal lave

brugerinddragende tiltag. Vi har valgt at lave forskellige arrangementer for at inddrage

beboerne. I gennem vores workshop har vi inviteret beboerne til selv at tage handling i

egen hånd. F.eks. når Hassan selv vælger, at bygge tage på højbedene. Det er ikke

noget vi har sagt at han skal, det er noget han selv har valgt. Det viste sig, at børnene

kom til at spille en vis rolle. Børnene blev helt automatisk draget af vores arbejde, og

været med hele vejen. De har fortalt deres familier om vores arbejde og inviteret

forældrene med.

Det at beboerne selv var med til at opsætte de implementerede ring, har virket godt og

forstærket det ansvar, vi ønskede at videregive beboerne.

Det kan konkluderes at det er vigtigt at inddrage alle de aktører som benytter gården, da

dette har fungeret hærværkspræventivt og skabt et fællesskab, hvor der arbejdes

sammen om at passe på tingene. Derudover kan det konkluderes at inddragelsen ikke

88

kun medføre arbejdseffektivitet og fællesskab, men også et engagement som smitter af

på de beboere som ikke nås ud til i første omgang.

Følgende er et skema for hvad vi finder generaliserbart inden for vigtige fokusområder.

Dette kan benyttes som inspiration til andre iværksættere, i et lignende forløb.

Fokusområde Konkret Indholdet Succeskriterier

Tillid Løbende dialog med aktørerne. Samarbejde med et etableret netværk, har gjort det nemmere for os at skabe en grundlæggende tillid.

Det er vigtigt at få opbygget en tillidsfuld relation til aktørerne. I kommunikationen opretholdes tilliden gensidigt. Aktørerne er hele tiden opdateret og ved hvad der foregår, og ”forskerne” kan hele tiden holde aktørernes holdninger til projektet for øje.

Hvis kommunikationen er lykkedes og tilliden er opbygget, vil det vise sig ved at beboerne møder op til arrangerede arrangementer.

Kommunikation Fysisk tilstedeværelse blandt aktørerne. Direkte dialog. Benytte aktører som talerør til andre aktører. Deltage i beboerdemokratiet.

Plakater og flyers kan ikke stå alene. Vi har erfaret at fysisk tilstedeværelse og direkte dialog har været det mest effektive. Kommunikation mellem aktørerne har også vist sig at medføre øget interesse for projektet.

Aktørerne videre formidler projektet til andre. Beboerne møder op til arrangementerne. Beboerne føler sig inddraget ved at tage initiativ til arrangementer.

Planlægning Arbejdsopgaver er fastsat på forhånd, med højde for målgruppe.

Alle er klar over arbejdsopgaver, herunder beboerne som nemt kan gennemskue arbejdsopgaverne og arbejde selvstændigt.

En workshop som forløber ”glat”. Beboerne arbejder selvstændigt.

Inddragelse Inddrage beboerne i projektet helt fra start. Inddrage børnene under arrangementerne.

Det er vigtig at børnene føler et ejerskab for de etablerede ting, og ved hvordan de skal omgås, sådan at de også kan være med til at passe på tingene.

Beboerne føler ejerskab. Børnene viser ejerskab for projektet og er med til at passe på tingene.

89

8. PERSPEKTIVERING

Vores arbejde i boligforening, har måske ikke reddet verden nu og her, men vores

rapport er et godt bud på, hvilke initiativer, der skal iværksættes for at imødekomme

nogle af de udfordringer, som vi uden tvivl kommer til at stå ansigt til ansigt med i

fremtiden. Vi har nogle bud på, hvilke elementer, der er vigtige for et videre arbejde med

fælleshaver i byerne, og de tanker, kan andre initiativrige kræfter bruge, når de vælger

at implementere en mere bæredygtig løsning på en fødevareforsyning. Vi har ikke

kunne nå at beskæftige os med, hvordan man kunne optimere andre elementer i

fødevarer systemet. Heri ligger, der måske en større opgave med at se tilbage og

evaluere hvilken udvikling vores samfund har gået igennem. Kan vi lære af de fejl, som

samfundet begår, og hvordan kan vi hjælpe til, at vi kan få en mere bæredygtig

fødevareforsyning.

I den forbindelse kunne det også være interessant at studere vores fødevaresystem

som socioteknisk system, og undersøge hvilke konsekvenser alternativ

fødevareforsygning har på vores samfund, som er så bundet op på import og eksport af

fødevare. Det kunne være interessant at undersøge konsekvenserne af en

overflødiggørelse af denne globale forretning.

I vores projekt valgte vi at bruge aktionsforskningen til at gå ind i det felt vi undersøgte.

Hvis vi havde valgt en mere systematisk og traditionsbunden forskningsmetode, kunne

vi muligvis havde fået en mere generaliserbar viden, som passer ind i flere kontekster,

end bare boligforeningen AAB afdeling 58.

En ny vigtig problemstilling, som vi ikke kunne nå at imødekomme, er hvordan det

akvaponiske system, rent æstetisk kunne se ud, og hvordan det kan hjælpe med at

skabe bedre forudsætninger for, at adoptere det akvaponiske anlæg.

Vi valgte et forudbestemt design, og de overvejelser omkring dets udforming og hvordan

det passer ind i vores kontekst, har været begrænset af det valg.

90

Pga. tidsperspektivet har vi som nævnt ikke haft mulighed for at observerer systemet i

drift.

På nuværende tidspunkt har beboerne ikke den viden der skal til for at passe systemet,

men det kunne være interessant at undersøge hvorledes denne viden kan formidles,

således at haven kunne blive udelukkende brugerdrevet.

Opsummerende kan man sige at vores projekt, kun er en dråbe i vanden inden for hvad

man kunne undersøge af alternativ fødevareforsygning, men at disse overvejelser ligger

op til en række af spændende projekter i fremtiden.

91

9. BEGREBSAFKLARING

9.1 Akvaponik

Udtrykket Akvaponik er et sammensat ord, og stammer fra de to begreber, akvakultur

og hydroponik. Akvaponik er en måde at producere mad på. Det er en gammel teknik

som beror på at bruge vand- og hydrokultur i en symbiose og på den måde udnytte de

teknikker til at producere bæredygtigt mad. Akvaponik er langt fra en ny opfindelse, men

faktisk en naturlig proces som findes i naturen.

9.2 Akvakultur

At dyrke dyr og planter i vand.

9.3 Hydroponik

Dyrkning af planter i nærings beriget vand.

9.4 Akvaponiske fælleshavehuse

Dette er et begreb vi selv har opfundet og dækker over vores vision om et

fødevarefælleskab, hvor fødevarene dyrkes ved akvaponik i et helårigt væksthus.

9.5 Bæredygtighed

Bæredygtighed er et begreb som dækker over de tre parameter økonomi, miljø og

mennesker, og hvorledes disse under påvirkning af hinanden sikre fremtidens

ressourcer (WCED, 1984).

9.6 Boligsocial helhedsplan

En boligsocial helhedsplan er en plan der gennem sociale initiativer og projekter skal

styrke fællesskabet i et område og afhjælpe de sociale problemer. En helhedsplan

kommer i stand ved at, at kommunen og en boligorganisation ansøger

Landsbyggefonden om midler (Dansk Flygtningehjælp, 2013).

92

9.7 Landsbyggefonden

Landsbyggefonden er en selvvejende institution, der er stiftet af de almene

boligselskaber. Landsbyggefonden er pålagt nogle bud fra regeringen og fordeler,

udover deres egne midler, en pulje fra staten afsat til ekstra støtte til almene

boligbyggerier (Dansk Flygtningehjælp, 2013).

10. LITTERATURLISTE

10.1 Bøger

Andersen, John, m.fl., ”Empowerment i storbyens rum – et socialvidenskabeligt

perspektiv”, udgivet ved forlaget Hans Reitzels, København 2003

Bodil Nielsen, Niels Grønbæk Nielsen og Niels Mølgaard, Professionsbachelor -

uddannelse, kompetencer og udvikling af praksis. Forlaget UCC, 2012

Birker Sten Nielsen, Kurt Aagaard Nielsen, Kvalitative metoder, 4.

Aktionsforskningen, s.97-120,1 udgave, Forfatterne og Hans Reitzels Forlag, 2010

Faureholm, J, Forældrekompetencer i udsatte familier. Empowerment i praksis,

1999, s. 52, Systime a/s

Gitte Duus, Mia Husted, Karin Kildedal, Erik Laursen, Ditte Tofteng,

Aktionsforskning: En grundbog, 2012, 1. udgave, samfundslitteratur,

Hans Kristensen, og Hans Skifter Andersen, m.fl.: Bolig og Velfærd: 27

forskningsprojekter om danskerne og deres boliger, 2010, Vilhelm Jensen &

Partnere

93

Jamieson, Dale, Sustainability and Beyond, i Ecological Economics, Vol 24

1998 s. 183-19

Jørgensen et al. (2007) Samsø VE-Ø 10 års energirapport. Samsø Energiakademi2

Kurt Lewin, Action research and minority problems, Journal of Social Issues, 2:34-36,

1946

Kurt Lewin, Resolving Social Conflicts. New York: Harper And Row, 1948

Niels Bjørn og Marie Bak Mortensen, Arkitektur der forandrer: Fra ghetto til

velfungerende byområde, 2008, Gads Forlag

Peggy Holman , Tom Devane , Steven Cady The Change Handbook – the Definitive

Resource on Today’s Best Methods for Engaging Whole Systems, 2007, Berrett-

Koehler Publishers

Edit by, Peter Reason and Hilary Bradbury, The SAGE Handbook of Action Research,

Participative inquiry and practice, second edition, 20

Pia Halkier Bjerring, Anerkendende procesøvelser : veje til engagement og forankring,

2008, Dansk psykologisk forlag08.

Pooram Desai, One Planet communities: A real Life guide til substainble living, 2010,

John Willey & Sons

Robert Jungk, håndbog i fremtidsværksteder, 1984, København: Politisk Revy

94

Steiner Kvale, Svend Brinkmann, Interview: Introduktion til et håndværk, Hans Reitzels

forlag, 2008

Steiner Kvale, InterView – En introduktion til det kvalitative forskningsinterview, 1997,

Svend Brinkmann, Lene Tanggaard, Kvalitative metoder ,1 udgave,

Forfatterne og Hans Reitzels Forlag, 2010. København: Hans Reitzels forlag.

Tofteng, D. Og husted, M. 2012: aktionsforskning in: S. Juul og K.B. Pedersen:

samfundsvidenskabernes videnskabsteori – en indføring. København: Hanz Reitzels

Forlag.

10.2 Internetsider

Aquaponics – Grønn vekst. Udgivet af Nordisk Atlantsamarbejde (NORA).

Internetadresse:http://www.nora.fo/files/13/20121024112120176.pdf - Besøgt d.

25.04.2013 (Internet)

Aquafarming, udgivet af PETA, internetadresse: http://www.peta.org/issues/animals-

used-for-food/aquafarming.aspx

sidst besøgt d. 06.06.2013

Aquaponicshowto.com http://www.aquaponicshowto.com/why-do-aquaponics/- sidst

page/21/), 2013, sidst besøgt d. 06.06.2013

Aquaponics How To. Udgivet af aquaponicshowto in Australia.

Internetadresse:http://www.aquaponicshowto.com/why-do-

aquaponics/page/21/ - Besøgt d. 10.05.2013 (Internet)

95

Aquaponics.NU, Udgivet af Erik Wulf-Steen Svendsen, Andreas Hagerman, Jacob Waltman. Internetadresse:http://aquaponics.nu/ - Besøgt d. 20.05.2013 (Internet)

Bernstien, Sylvia; http://theaquaponicsource.com/blog-2/starting-your-aquaponics-system-using-fishless-cycling/ The Aquaponic Source, Film: Soil-less sky farming: rooftop hydroponics on NYC restaurant. Instruktion: http://www.youtube.com/user/kirstendirksen?feature=watch. Internetadresse: http://www.youtube.com/watch?v=W5tnHfikb64 - Besøgt d. 16.12.2012 (Film)

Blach, Oliver, Feeding nine billion people in 2050 - discussion best bits, The

Guardian. Udgivet af Guardian Professional - a commercial division of Guardian

News and Media. Internetadresse: http://www.guardian.co.uk/sustainable-

business/feeding-nine-billion-people-discussion-best-bits - Besøgt d. 01.05.2013

(Internet)

Empowerment. Udgivet af Leksikon. Internetadresse:

http://www.leksikon.org/art.php?n=5018 - Besøgt d. 06.06.2013 (Internet)

FAO: FOOD AND AGRICULTURE ORGANIZATION OF THE UNITED NATIONS,

http://www.unwater.org/statistics_sec.html#, 2012 - Besøgt d. 06.06.2013

Gary, Microponics; http://www.microponics.net.au/?p=197 , 06.27.2009

Merriam-Webster. Udgivet af An encyclopædia britannica company. Internetadresse:

http://www.merriam-webster.com/dictionary/empowerment?show=0&t=1369052081 -

Besøgt d. 20.05.2013 (Internet)

Mooney, John: http://urbangardenmagazine.com/2010/08/growing-up-in-manhattan/ 2010 Backyard Aquaponics Magazine: http://www.backyardaquaponics.com/guide-to-aquaponics/running-of-the-system/

96

Projekt brobygning, udgivet af afdeling 58, Internetadresse:

http://www.aab.dk/~/media/Files/Beboer/Din%20afdeling/Boligsociale%20helhedsplaner

/BilagP%202%20til%20Boligsociale%20helhedsplaner%20%20Viderefrsel%20af%20Pr

ojekt%20Brobygning%20i%20afd%2058udlber%20okt%202013.ashx, redigeret d. 17

dec. 2010, sidst besøgt d. 06.06.2013

Rebecca Nelson og John Pade . Internetadresse: http://aquaponics.com/ - Besøgt d.

03.06.2013 (Internet)

Schreibman, Martin : Foredrag ved Martin P. Schreibman, PhD of Biology at the City

University of New York’s Brooklyn College, ”Urban Aquaculture”

UN-HABITAT for a better urban future . Udgivet af the United Nations agency for human settlements. Sidst opdateret: 05.06.2013. Internetadresse:

http://www.unhabitat.org - Besøgt d. 06.06.2013 (Internet)

UN-Water. Udgivet af UN-Water members.

Internetadresse:http://www.unwater.org/statistics_sec.html#sthash.UobSxIi4.dpuf

- Besøgt d. 06.06.2013

http://www.youtube.com/watch?feature=player_embedded&v=ANpbBZu5ViE#!, 2008,

sidst besøg d. 06.06.2012

97

10.3 Rapporter

Andersen, Cecilie Brædder, Glen Hvidemark, Frederik Nordmark Laursen, Lasse Antoni Carlsen, Mia Filtenborg Borggaard., Globalt ansvar er lokal

handel., 1. semesterprojekt på den humanistiske teknologiske bachelor

uddannelse, s. 3-84

Jakobsen, et. al: ”Amagerikanske drømme.”: RUC, geografi, 20.01.2011, (Rapport)

Jens Christian Akerø, Andreas Thye Nielsen, Jonas Lund Suni, Magnus

Hoff, Nikolaj Karl Madsen, Sarah Weise Feilberg, Sofie Nordentoft Nissen,

Mød din Nabo, 2012, 1. semesterprojekt på den humanistiske teknologiske

bachelor uddannelse,

in Urban Studies: 4CITIES, Masters Thesis, 01.09.2011 Waltman, Jakob S.: ”Urban Agriculture in Copenhagen and Madrid – Pratical Applications and the Effect of Entrepreneurialism”.: Unica Euromaster in Urban Studies: 4CITIES, Masters Thesis, 01.09.2011

WCED, “Vores fælles fremtid : Brundtland-kommissionens rapport om miljø og udvikling

“ FN-forbundet : Mellemfolkeligt Samvirke, 1984.

10.4 Artikler -

Andersen, John, ” Handlingsorienteret socialforskning - om empowermentperspektivet”,

udgivet i Tidsskriftet ”Social Kritik nr. 101” 2005

Dansk flygtningehjælp, “Bolighæfte - Mangfoldighed og fællesskab”, 2013, udgivet på

frivillignet.dk d. 07.01.201

98

Engberg, Lars A., “Forny den almene boligsektor” udgivet af Center for Boligforskning

2009 udvivet af Center for Boligforskning

link: boligforskning.dk/sites/default/files/forny_almene_sektor

Jonas, Hans, “den menneskelige handlens ændrede væsen”, i Teknologi og virkelighed.

En antologi om etik, eksistens, fremskridt og videnskab i den teknologiske civilisation,

Jan Kyrre Berg Olsen et al., Philosophia, Århus, 2008

White, Lynn, Jr: The Historical Roots of Our Ecologic CrisisScience 10 March 1967

99

11. BILAG

Bilag 1 Model for brugerinddragelse.

Model for brugeres rolle i forskellige faser af processen Fase | Indhold ® Indholdet af fasen Indholdet i brugerrollen Før idéfasen Op/indsamling af

materiale på brugeroplevelser

Indirekte tilkendegivelse af individueller problemer, behov, løsninger eller ideer

Idéfasen Indsamling af idéer Kvalificering af idéer Ide udvælgelse

Idé afgiver Idéudvikler Idéelevator

Design og udvikling Udvikling af nye koncepter

Indgår i udviklings aktiviteter som workshops Brugeren kan også indgå i et ligeværdigt samarbejde. – Påtage sig ansvar for processen

Testning Afprøvning af nye services Ændringer og forbedringer Alternativer

Anvendelse af ny service Feedback omkring funktionen

Implementering Udbredelse af ny service Støtte andre brugere i brugen af servicen. Markedsføre servicen

Model fra bogen ”Metoder til at inddragelse af brugere i service innovation” udgivet ved Center for Service studier i April 2012 ved Roskilde universitet Center for service studier arbejde hovedsageligt med virksomheder, og hvorledes disse kan inddrage deres kunder under innovation af deres virksomhed. Det vi benytter fra deres bog, er udelukkende opstillede model af inddragelse i forskellige faser af innovation.

100

Bilag 2 - Logbog

06.02.2013 Generalforsamling ved Akvaponisk selskab på Islands Brygge

Optakten til AAB og brobygnings møde

07.03.2013 Møde med AAB og brobygningen

10.03.2013 Spirer workshop

03.04.2013 Møde med mændene under ”vores børn, vores ansvar”

15.03.2013 Forsøg på stiftende generalforsamling

18.03.2013 Møde med kommunen

21.03-23.03.2013 Aquaponics workshop i Amsterdam

19.04.2013 Spirerworkshop 2

22.04.2013 Stiftende generalforsamling

01.05.2013 Møde med Brobygningen

09.05.2013 Møde med Ibrahim og Ali



20.05.2013 Da børnene reddet fiskene

23.05.2013 Gruppeinterview til beboermødet

29.05.2013 Beboermøde

30.05.2013 fisketur

01.06.2013 Aquaponics workshop

06.02.2013, Generalforsamling ved Akvaponisk selskab på Islands brygge

Vi valgte at tage til generalforsamling ved Akvaponisk selskab på Islands brygge, for at

lade os inspirere af deres arbejde. Akvaponisk selskab er en virksomhed der arbejder

med formidling af Akvaponik. Selskabet har fungeret som sparringspartner gennem det

videre forløb.

’

101

Optakten til AAB og brobygnings møde

Gennem løs dialog med beboerne før projektets reelle opstart, kom vi i forbindelse med

Pernille Pade Glavind. Pernille viste fra starten af interesse for projektet og på grund af

hendes kendskab til boligforeningen, arrangerede hun derfor det første møde med

driftsleder i AAB, projekt Brobygning, os fra RUC og hende selv.

07.03.2013, Møde med AAB og brobygningen

Se observations afsnit

10.03.2013, Spirer workshop

Se observations

03.04.2013, Møde med mændene under ”Vores Børn, Vores Ansvar”

Mødet var arrangeret af Projekt Brobygning, for at skabe opmærksomhed om at der

skal oprettes beboer initiativer af forældre, for at foregribe enden af det boligsociale

arbejdes ophør oktober, 2013, og behovet for forældreengagement i gårdens mange

børn.

Til mødet var der omkring 18 deltagende, syv af gårdens mænd, fem af gårdens kvinder,

tre repræsentanter fra projekt brobygning, en psykolog og en kvindelig diskrimination

konsulent.

Vi var placeret i en hestesko, det hele virkede meget formelt. Alle blev introduceret

hvorefter hver enkel introducerede sine projekter.

Lasse rejste sig op i hesteskoen og præsenterede sig selv som beboer i gården der har

et ønske om en fælleshave, og som en sjettedel af gruppen fra Roskilde Universitet som

ønsker at hjælpe til med at virkeliggøre drømme for gården og hvad vores formål for

projektet er.

Grundet Lasses engagement og overbevisende stemme blev der skab respekt, og hans

fortælling om formål, ønsker og virkeliggørelse af projektet sluttede med stående ’bifald’

102

fra de deltagende, om anerkendte initiativet som en mulig løsning på at oprette en tryg

stemning i gården .

Via Lasses engagement og løfte om at projektet vil blive ført videre, forhåbentlig

overdraget, skabte et tillidsbånd mellem AAB, projekt brobygning, beboerne og os.

15.03.2013, Forsøg på stiftende generalforsamling

Fredag d. 15. Marts, indkaldte vi beboerne til en stiftende generalforsamling. Tanken var

at give beboerne en mulighed for at komme med inputs og ideer til kommende tiltag.

Samtidigt ville det give dem en forståelse af hvad vores ønsker, visioner og mål for

gården er.

Vi havde få dage forinden sat plakater op i alle opgange, for at gøre opmærksom på

mødet i fælleshuset i gården. Mødets startede kl. 19. Vi mødtes i gruppen en time før

mødets påbegyndelse for at sætte projektoren op til at vise vores PowerPoint og for at

stille kaffe, the og lidt til ganen frem.

Vi havde forberedt et PowerPoint show der viste vores ideer, planer og mål for

aktiviteter i gården, på sidste slide havde vi udregnet et budget for hvad et akvaponisk

system med tilhørende drivhus ca. ville koste.

Bryne, en ung fyr som bor i gården var den eneste fremmødte. Vi snakkede frem og

tilbage om fremtidsplaner og visioner. Bryne udtrykte ønsker om at være frivillig arbejder

og var meget interesseret i vores projekt. Ydermere ville han rigtig gerne kombinere

vores haveforeningsdage med en grafitti-workshop for at få gang i gårdens børn. En

anden beboer, Lale var en halv time forsinket og meget undskyldende:

”undskyld at jeg kommer for sent, jeg havde set jeres opslag i gangen aftenen forinden

og blev så glad og bestemte mig for at det måtte jeg til”.

Lale var meget positivt stemt overfor tiltaget i gården og fortalte at hun glædede sig til

at få ’grønne fingre’ og til at få mere sammenhold og aktivitet i gården. Eftersom Lale og

103

Bryne var de eneste fremmødte besluttede vi at slutte mødet efter kun en times tid, da

vi med kun to deltagende ikke har mulighed for at stifte en forening.

Vi måtte erkende at efter de kun to fremmødte havde vi ikke gjort nok for at fange folks

opmærksomhed. Lale fortalte at den manglende deltagelse fra beboere kunne skyldes

at kommunikationen havde svigtet. Mange af beboerne er af anden etnisk baggrund end

dansk og forstår derfor ikke nødvendigvis vores plakater på dansk.

21.05-22.05-23.05.2013, Aquaponics workshop i Amsterdam

Mediamatics er en fabrik i Amsterdam hvor en gruppe af designere, ingeniører,

studerende og frivillige er med til at opsætte akvaponiske anlæg og har en fælles vision

om at udbrede princippet bag aquaponics.

Vi havde længe talt om at skulle af sted til en af deres workshops i Amsterdam. Første

workshop var i februar, men grundet problemer med at få tilskud til turen fra Roskilde

Universitet, ventede vi til marts.

Under workshoppen hos Mediamatics afprøvede vi forskellige designs, for eksempel

hvilke afgrøder der fungerede bedst. Vi studerede de tekniske principper ved brugen af

akvaponik og ikke mindst de udfordringer der er i forhold til denne teknologi

Workshoppen har givet os en bred forståelse af både det tekniske og det praktiske i

forhold til anlægget og det akvaponiske systems kredsløb.

Udover at bygge vores eget lille system, der har samme teknik som de store, har vi set

flere store systemer i drift og observeret kvaliteter og mangler ved disse.

Vi har udvekslet forskellige ideer og alternative løsninger til de tekniske udfordringer

blandt designerne og fundet inspiration hos de andre deltagende i workshoppen.

Sluttelig har vi diskuteret med de deltagende, og internt i gruppen, hvordan systemet

kan blive let forståeligt og derved brugervenligt for alle.

Vi har ligeledes fået inspiration til hvorledes en workshop forløber.

104

01.05.2013 Møde med brobygningen

Kommunikationen mellem projektgruppen og vores lokale

samarbejdsorganisation ”Projekt Brobygning” havde været mangelfuld det sidste stykke

tid og der var blandt andet opstået tvivl omkring hvor mange midler de ville stille til

rådighed for projektet. Derfor aftalte vi et møde for at samle trådene op, for at vise vores

ansigter og genetablere samarbejdet.

Mødet fandt sted i Projekt Brobygnings lokaler i boligforeningens gård. Ud over

projektgruppens medlemmer deltog to andre af gårdens beboere som har været

interesserede i etableringen af en have i gården fra projektets tidlige stadier.

Mødet forløb fint og opnåede de ønskede effekter: at genetablere tilliden og sikre i hvert

fald en del af organisationens midler skulle øremærkes til vores projekt.

I hovedtræk kom der følgende ud af mødet:

Vi fik bevilget omkring 2500 kr. til afholdelse af en højbeds-workshop i weekenden 11.

Maj. Vi fik udvekslet idéer, planer og datoer således at vi kan gøre brug af

Brobygningens netværk til at engagere gårdens beboere i projektet.

Vi fik vist at vi er mange, både i projektgruppen og beboere der vil arbejde for at det

bliver realiseret.

En mindre håndgribelig men vigtig lektie vi tog med videre fra mødet var en bedre

forståelse af hvor vigtigt det er at opbygge tillidsfulde relationer med gårdens beboere,

hvis vores projekt skal lykkes. Uzma fra Brobygningen formulerede det således

”Tillid er det vigtigste. Kommunikation er ikke kun ord. Hvis beboerne har tillid til jer er

det ikke så afgørende hvad i siger. Det vigtigste er at i viser at i er engagerede og at det

bliver til noget”

105

Vi vil således fokusere vores indsats på at være synligt tilstede i gården både i

hverdagen og i forbindelse med workshops så vi får mulighed for at engagere så mange

som muligt i etableringsfasen.

09.05.2013, Møde med Ibrahim og Ali

For at få nogle af de unge drenge involveret i den kommende højbede workshop,

inviterede vi drengene til at hjælpe os med at optage til højbede workshoppen. Vi vidste

at drengene før havde deltaget i et projekt med foto og film og tænkte derfor det var

oplagt at give denne arbejdsopgave til dem.

Vi havde på forhånd udarbejdet et story board over dagen, og hvad vi ønskede at have

med på filmen.

Da vi nåede mødetidspunktet med drengene havde de taget en gruppe af venner med.

Drengene var, ukoncenterede som man er i den alder, og der måtte et par forespørgsler

til før Ibrahim og Ahmed kom over til bordet hvor mødet skulle holdes.

Vi gjorde mødet kort, og med præcise anvisninger, men det var svært at holde

drengenes koncentration. Det virkede som om de blev overvældet af opgavens omfang,

da de så listen over ting vi ville have filmet. Listen så lang ud.

Det endte med at Ahmed forsvandt over til de andre drenge som nød solen lidt derfra og

Ibrahim kom i tanke om at han skulle til Sverige den dage vi skulle bruge ham.

I stedet fik vi kontakt til Ali, en af de andre drenge. Ali virkede meget fokuseret og

entusiastisk. Han foreslog selv at mødes en halv time før showtime og gå listen

igennem igen.

20.05.2013, Da børnene redde fiskene

En række unge fra en nærliggende gård var kommet ind i gården og en ung fyr

sparkede til det opstillede akvarie, så det gik i stykker. Børnene fra gården reagere

hurtigt og fik skældte de udefra kommende så meget ud, at de flygtede. Derefter blev en

rednings aktions sat i sving, og fiskene blev samlet og sat i vand i flasker, skåle og hvad

de ellers havde ved hånden. Derefter tog de kontakt til en voksen fra gården som

106

ringede til politiet og hjalp børnene i kontakt med os, således at vi fik sat fiskene i et nyt

akvarie. Ingen af fiskene kom noget til!.

29.05.2013, Beboermøde

Lasse og Laura mødte op under boligforeningens generalforsamlingen og

præsenterede projektet og informerede om workshoppen 1 og 2 juni.

30.05.2013, Fisketur 35 deltagere. 11 voksne blandet kvinder og mænd, 10 unge og resten børn

Lasse tog med da der var lidt tumult da de skulle afsted, flokken fyldte en hel 350s'er op.

De kørte til ballerup hvor de fik fanget 13 flotte aborre, på ca 15-20 cm - de kan blive

meget større endnu. De kom hjem i tre hold, de sidste med fiskene kl 11 og fik sat dem i

tank hvor de har det godt. Alle var meget glade og begejstrede over at komme ud af

gården og lavede noget sammen, de blev godt rystet sammen og det var en top

hyggelig tur.

107

Bilag 3 Billeder

Bilag 3.1 Billeder fra spire workshoppen

3.2 Billeder fra Mediamatic workshoppen i Amsterdam

108

3.3 Højbede workshoppen d. 11 maj 2013

Højbede workshopen d. 11 maj 20013 – drengene hjælper med at skære stolperne til, hamre dem i og skovle jord til at fylde højbedene.

109

Højbede workshopen d. 11 maj 20013 – Hasan og Abu Abdullahman bankede stolperne i jorden, drengene hugger stolperne til og hassan og drengene fylder jord i bedet.

111

Højbede workshoppen d. 11 maj 2013 – drengene lærer om det primitive akvaponiske system.

Højbede workshoppen, 2. dag – en af mændene hjælper med at få skovlet det sidste jord til højbedene. Drengene hjælper til.

112

3.4 Billeder fra Beboermødet d. 23. Maj 2013.

Beboermødet d. 23. Maj 2013, fælleshuset I gården – de deltagende under mødet

Beboermødet d. 23. Maj 2013, fælleshuset I gården – summerunde, der snakkes om ideer, bekymringer og drømme. ‘

113

Beboermødet d. 23. Maj 2013, fælleshuset I gården – summerunde, der snakkes om ideer, bekymringer og drømme.

Beboermødet d. 23. Maj 2013, fælleshuset i gården – summerunde, der snakkes om ideer, bekymringer og drømme.

114

3.5 Akvaponik workshoppen d. 1. Juni 2013

123

Bilag 4 – Observationer Notat fra Beboermøde d. 23/5-2013. 18:00 Repræsentation: 15 voksende beboere, og 4 børn. Laura præsenterer vores projekt: Vi vil gerne have en fælleshave i gården samt hvilke rammer vi har lagt op (workshop) Lasse fortæller om RUC-gruppen og fortæller om hvad vi laver på RUC. Lasse fortæller at vi gerne vil lave akvaponik og fortæller om emnet og gør det på en let forståelig måde. Han fortæller om IBC tankene og hvordan de fungerer. Der er nogle rundt om bordet, der fortælle på arabisk, de andre der ikke kan dansk, om hvad det handler om. Lasse fortæller hvilke arbejdsopgaver der skal være til workshop dagen d. 1 juni. Laura gør det tydeligt at vi gerne vil have alle med, og det ikke kun er for en lukket skare af mennesker. Lasse vender tilbage til akvaponik og fortæller om at det er nemt at lave. (Hasan afbryder, og siger at der er mange andre ting der også kan laves) Lasse siger at der er rigtig mange muligheder for at lave mange andre ting, f.eks. hønsehus, kaniner og drivhus. Hvis vi slår os sammen, kan det her blive et sted med rigtig meget liv. Laura fortsætter og fortæller at hvis vi viser at vi er mange aktive i gården, så vil AAB også gerne bakke det op. Lasse fortæller at vi gerne vil bygge et stort drivhus, med hel års gartneri, samt en the-stue i drivhuset. Laura spørger hvad de synes: Det er en rigtig god idé, og kan godt lide at der kommer en have. Men er der nok afgrøder til at dække alles behov? De vil gerne have at de selv bestemmer hvad der skal plante hvad. Mia fortæller om andre initiativer rundt om i byen, og fortæller om Prags have og hvordan det fungere, og hvordan de har et princip om, at man ikke må høste selv, men at det skal ske i fællesskab. En af deltagerene forslår at man måske skulle have et kontingent på fælleshaven og at der kunne dyrkes afgrøder af de penge. Mia siger at det her, bare er et inspirations oplæg og at de helt selv bestemmer hvad der skal være. Cecilie forslår, at papirerne bliver delt ud og at folk må skrive hvad deres tanker og drømme er om haven er. (Mødet bliver fordelt ud på grupper..) Folk snakker om, hvilke ting der gerne må ske når vi skal have en større have. F.eks. kontingent for at være med, og hvordan driften skal foregå. Cecillie hører om en gruppe om hvad det synes om akvaponik, og de synes at det er spændende, men forstår det måske ikke helt. Cecilie forklarer hvordan det fungerer og det lader til at idéen om akvaponik er meget interessant for dem. Specielt fisk. Vi henviser dem til det lille system vi har sat op ude i gården og fortæller hvordan det fungerer. Flere folk er kommet til mødet, og mange børn løber ind og ud af døren. Mødet bliver genoptaget og nu skal der høres hvad de forskellige grupper er kommet frem til. Gruppe 1: Hvilke afgrøder ønsker de sig: Mønte, iceberg salat, koriander, persille, basilikum. Hvilke dyr drømmer de om at, der er i gården: Kaniner, økologiske høns, (kun hvis vi kan skaffe gode forhold for dem) , volierefugle, marsvin. Af ferskvands fisk bliver der talt om nogle fisk der ligner mennesker., slørhaler, neon fisk (nogle fisk med fine farver) De efterspørger økologi. Det kunne også være hyggeligt hvis alle børnene kunne være med, så de for lært noget om dyr og ansvar. Og få vist hvor vores mad kommer fra. De er lidt bange for, om dyrene kunne blive mishandlet og de vil være sikker på at der var nogle der tog ansvar for dyrene. Det kunne være godt hvis der var nogle låse på burene.

124

Gruppe 2: Meget vigtigt at gården er lukket og at der er ingen der må komme ind udefra. Mia siger, at hvis der er rigtig mange der snakker om det, så er der mindre risiko for at det bliver smadret. Lasse siger, at det er rigtig fedt at de vi har lavet har holdt godt indtil videre. Det vi har noget at mødes om, gør at der er flere der tager ansvar. Hvilke afgrøder ønsker de sig:: Æbletræer, blomster, nogle flotte og specielle blomster. Hvilke dyr drømmer de om at, der er i gården: Lille hus til kaniner. De snakkede også om, at det kunne være rigtig fedt at der var mange flere bede, fordi der var stor efterspørgselse. Måske kunne en gruppe have én kasse og som der er nogle ansvarlig for kasserne (f.eks. 3-4 familier) 3 kasser er ikke nok de vil have 30 kasser bliver der sagt, med latter til følge. Lasse: Akvaponik er spændende fordi der kan produceres rigtig meget, og de ting der er svære at dyrke i jord bliver pludselig nemme at dyrke. Så det kan virkelig batte hvis vi har det. Gruppe 3: Tilføjer at det kunne være fedt med krebs, skalddyr. (det smager rigtig godt siges der), ”Nu skal vi i gang, vi glæder os rigtig meget! Gruppe 4: Drømme: Abdel skrev at blomster og plante vil pynte. Et opholdsrum ville være rigtig fedt at få oprettet., et springvand, med åkander. ”Et lille paradis i gården” Dyr: Hvad som helst hvad der er blevet sagt. Bekymringer: Mulige problemer at der kunne opstå splid når vi skal deles ud af afgrøder: Måske kunne man sælge ud af de ting der bliver i overskud af, og de penge skulle bruges til haven. Reglerne kunne være klare og i forskellige sprog så alle forstår det. Gruppe 5: (unge mennesker): Drømme: Høns og kaniner, med hø, en lille cafe, med sofaer, mange fælles arrangementer, tivoli tur, større legeplads, Bekymringer: Penge. Folk ikke passer på tingene og dræber dyrene. Gruppe 6: Grøntsager. Agurker, jordbær, salat, tomat, hindbær, Fisk: Laks, rejer, ørred (forslår Lasse i stedet for laks, og snakker om hvad der kan være i tankene) ål, hest, katte. Nogle snakker om, at når der bliver uddelt så meget ejerskab, så er folk meget mere opmærksomme på hvad der sker, og at der vil blive meget mere sikkerhed omkring det. Hvis der f.eks. står 50 mennesker dernede og tager ansvar, hvad vil de så gøre?. Bare det at folk har lidt ejerskab, betyder at der er mange flere øjne dernede. Alle børnene er helt opmærksomme på hvad der sker. Laura siger, at der vil være så mange der vil kunne få et forhold til det her, og at de vil være, Man skal tage det som det kommer, og ikke tage sig af hvad der sker ude fra. Lasse runder af, og hvad fortæller hvad der konkret skal laves d. 1. Juni. Der er lavet en planche over hvad der skal laves. Fisketur, fælleskøkken, byggeproces, udsmykning og underholdning.. Jacob siger, at der er også er åbent for forslag for om der er nogle andre ting der kunne være interessante ting der kunne laves. Listen over hvilke ting der skal laves sendes rundt og udfyldes af de forskellige. Laura spørger om der er mere at sige, men folk er optaget af at snakke. Laura siger at det er godt at folk vil tage ansvar for det her projekt, og at vi glæder os til at møde alle sammen. Lasse vil gerne have kontakter på de voksne der vil se på det budget der er lavet og om det er realistisk. Lasse foreslår at det bliver lørdag aften til workshoppen så er de voksne der vil lave det, tilstede.

125

Møde med Projekt Brobygningen Mødet med Uzma, Projekt Brobygning, d. 1 maj 14:15 Kommunikationen mellem projektgruppen og vores lokale samarbejdsorganisation ”Projekt Brobygning” havde været mangelfuld det sidste stykke tid og der var blandt andet opstået tvivl omkring hvor mange midler de ville stille til rådighed for projektet. Derfor aftalte vi et møde for at samle trådene op, for at vise vores ansigter og genetablere samarbejdet. Mødet fandt sted i Projekt Brobygnings lokaler i boligforeningens gård. Ud over projektgruppens medlemmer deltog to andre af gårdens beboere som har været interesserede i etableringen af en have i gården fra projektets tidlige stadier. Mødet forløb fint og opnåede de ønskede effekter: at genetablere tilliden og sikre i hvert fald en del af organisationens midler skulle øremærkes til vores projekt. I hovedtræk kom der følgende ud af mødet: Vi fik bevilget omkring 2500 kr. til afholdelse af en højbeds-workshop i weekenden 11. maj Vi fik udvekslet idéer, planer og datoer således at vi kan gøre brug af Brobygningens netværk til at engagere gårdens beboere i projektet. Vi fik vist at vi er mange, både i projektgruppen og beboere der vil arbejde for at det bliver realiseret. En mindre håndgribelig men vigtig lektie vi tog med videre fra mødet var en bedre forståelse af hvor vigtigt det er at opbygge tillidsfulde relationer med gårdens beboere, hvis vores projekt skal lykkes. Uzma fra Brobygningen formulerede det således

”Tillid er det vigtigste. Kommunikation er ikke kun ord. Hvis beboerne har tillid til jer er det ikke så afgørende hvad i siger. Det vigtigste er at i viser at i er engagerede og at det bliver til noget”

Vi vil således fokusere vores indsats på at være synligt tilstede i gården både i hverdagen og i forbindelse med workshops så vi får mulighed for at engagere så mange som muligt i etablerings-fasen.

126

!

Farm shop: Ligger i London, og er en forretning der dyrker grønsager og fisk – og sælger direkte til forbrugeren

!

Prags have: ca. 150 medlemmer, de har arbejdsdage hvor de mødes og ordner bedene, hvert bed indeholder hver sin krydderurt, blomst eller plante. Det er ikke tilladt at høste, man mødes en gang i måneden og høster sammen hvad der er og laver en fælles middag.

Majporten: Her er stiftet en haveforening (ligesom her) – medlemmer i Majporten betaler månedligt omkring 35,- for et privat bed, her er man selv herre over hvad man ønsker at plante.

Telemarksgade: Her er bedene til fri afbenyttelse for alle i området, der er plantet krydderurter og blomster af kommunen – det er de omkringliggende blogge og besøgende der sørger for at passe bedene og høste af dem, når de ønsker.

Bilag 5 - Kommunikation og formidling

127

I indbydes til FISK OG PLANTER

lørdag d. 1 juni

128

Bilag 6 - Planlægning af projektet

Tid Programpunkt Hvor Hvad Output MAT 10:00- 10:20

Velkomst Formål Program

fælleshuset

EN projektansvarlig byder velkommen EN projektansvarlig beskriver formålet med og programmet for dagen

Fælles forståelse af formål Kendskab til programmet

Plakat med program Kaffe og te

10:20-10:45

Deltagerpræsentation

Navne runde + skilte Skaber tryghed Materialer til at lave navne skilte

10:45-11:15

Introduktion til aquaponics

Deltagere introduceres for dyrknings metoden (cyklus, fordele, andre stedet der har aquaponics)

Beboere gøres trygge med metoden

PowerPoint Kaffe og te

11:15-12:00

Demonstrations anlæg

Leger med demonstrations anlæg

Fastholder opmærksomheden

12:00-12:30

Fælles Frokost Spiser frokost sammen

12:30-12:45

Introduktion til systemet

Deltagere præsenteres for systemet (Tegninger, billeder, trin i byggeprocessen)

Forstår designet PowerPoint

12:45-13:00

Gruppedannelse Gruppe foto Opgave uddeling

Bygning af systemet er delt op i en række delopgaver. Deltagere samles i grupper på ca.4, tager et gruppebillede og sættes på en delopgave med her tilhørende guide og billeder.

De små grupper skaber en tryg ramme for arbejde. Gruppebillede er med til at skabe ejerskab og tilhørsforhold til opgaven Guide og billeder gør deltagere kan arbejde selvstændigt

Kamera A4 papir med trin guide til delopgaver. A4 papir med tegneserie over byggeprocessen

13:00-16:45

Bygge Systemet sættes op

gården

Grupperne arbejde på deres delopgave i samarbejde med ”eksperterne”. Delene sættes løbende sammen

Systemet bygges Materialer.. Frugt og kiks

16:45-17:15

Fællesafrunding Præsentation af Søndagens program

Hver gruppe præsentere hvad de har lavet. Fællesgruppe billede tages Projektleder fortæller hvad vi mangler. Søndagens program præsenteres Farvel og tak for i dag!

Præsentationerne gør at alle kan følge med (overblik) og alle kan være stolte af det de har præsteret. Billeder fra dagen hænges senere op i gården, og er med til at skabe respekt og stolthed. Alle bliver gjort klart med manglede opgaver. (overblik)

Plakat med program for søndag kamera

129

Bilag 7 – Hjemmeside

Biosfære#58 ’s hjemmeside - www.groenheimdal.wordpress.com

Biosfære#58 ’s Facebook - www.facebook.com/biosfaere

130

Bilag 8 – Fondsansøgning

Spiringen af en akvaponisk fælleshave

Documents

Transcript of Spiringen af en akvaponisk fælleshave