Vejleder: Merete Watt Boolsen

August 2014

Ord: 27.072

Specialeafhandling Katja M. Winsløw

Fra bandekriminalitet til arbejdsmarked En caseundersøgelse af unge mænd med bandetilknytning i aktivering hos privat aktør

I N S T I T U T F O R S T A T S K U N D S K A B D E T S A M F U N D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T

!!

1!

Abstract(

This thesis examines barriers for young men in gangs in the employment system. In recent years young men in gangs have to do an activation program in order to keep receiving cash benefits. This group of citizens are no longer “unready for the job market” but are now categorized as “ready” for education or activity. The assumption of this thesis is that the employment system can be used to help these young men away from gang crime. The study is theory led from the deviance theories of Robert Merton and Howard Becker. The focus is on young men in gangs as deviant as a result of deviant means and norms compared to those of society. Furthermore society labels them, which causes a general deviance. Methodically I have used a case study of a private activation company. I have interviewed three gang members who participated in the company’s program as well as the director of the company and I have supplemented these data with observations. The qualitative data from the interviews has been coded in Nvivo for an in-depth analysis. Furthermore, the case study draws on the results from three existing research projects identified through a systematic literature search. Through an empirical analysis I have identified the following nine barriers: the young men 1) have a lack of suitable means to obtain their goals, 2) have a lack of motivation, 3) suffer from self-victimization, 4) show deviance in norms, 5) are labelled as deviant by society, 6) are still contacted by their gangs whom they are closely related to, 7) express feelings of stress, 8) hold negative views on the public system, and also 9) there is a need for more creative solutions in the municipalities. With this thesis I claim that the employment system needs to work with barriers like these before the young men become “ready” for education or jobs. The barriers should be seen as concrete obstacles, which the system should work strategically with in order to get the young men away from gang crime and towards the labour market.

!!

2!

Indholdsfortegnelse(

Abstract( 1!

1.(Indledning:(Vejen(ud(af(bandekriminalitet?( 3!1.1#Indledning#og#motivation# 3!1.2#Formål#med#afhandlingen# 4!1.3#Problemformulering#og#arbejdsspørgsmål# 5!1.4#Hypoteser# 5!1.5#Afgrænsning# 5!1.6#Læsevejledning# 6!

2.(Teori:(Bandedrenge(som(afvigere( 7!2.1#Valg#af#teori# 7!2.2#Mertons#tilpasningsteori# 8!2.3#Beckers#stemplingsteori# 12!2.4#Teoretiske#variable# 16!

3.(Forskningsdesign:(Vejen(til(viden( 19!3.1#Videnskabsteoretisk#udgangspunkt# 19!3.2#Forskerens#rolle#og#etik# 20!3.3#Caseundersøgelse# 21!3.4#Indledende#observation# 24!3.5#Interviews# 25!3.6#Kodning#i#Nvivo# 29!3.7#Operationalisering#af#variable# 30!

4.(Empiri:(Bandedrenge,(exitprogrammer(og(aktiveringsindsatser( 31!4.1.#Casen#”DropUd”#og#bandedrenge# 31!4.2#Litteratursøgning# 32!4.3#Eksisterende#undersøgelser# 35!4.4#Empiriske#aspekter# 39!

5.(Analyse:(Barrierer(mellem(afvigelse(og(beskæftigelse( 40!5.1#Analyseteori# 41!5.2#Mål#og#normer#–#”det#skal#bare#selv#komme”# 42!5.3#Stempling#–#”et#eller#andet#bandemedlem”# 49!5.4#Fællesskab#og#netværk# 51!5.5#Stress#og#uro# 54!5.6#”Fuck#systemet”#og#behovet#for#kreative#løsninger# 56!5.7#Opsummering#af#analyse# 61!

6.(Diskussion:(Hvad(kan(vi(så(bruge(barriererne(til?( 63!6.1#Teori[#og#metodevalg# 63!6.2#Validitet#og#reliabilitet# 64!

7.(Konklusion:(Fra(barrierer(til(viden( 66!

8.(Bilagsoversigt( 69!

9.(Litteraturliste( 70!

!!

3!

1.(Indledning:(Vejen(ud(af(bandekriminalitet?(

I første del af afhandlingen præsenteres min indledende motivation for problemfeltet og herved undersøgelsens udgangspunkt. I forlængelse heraf opstilles den problemformulering, som vil blive besvaret gennem afhandlingen. Afhandlingens fokus afgrænses og to hypoteser fremsættes. Slutteligt præsenteres en læsevejledning. Herigennem fastsættes afhandlingens fokus og formål.

1.1(Indledning(og(motivation(

Gennem de seneste år har bandekriminalitet været genstand for politikeres og mediers bevågenhed, og siden bandekrigen, der brød ud i 2008, har politiet haft et skærpet fokus på organiseret bandekriminalitet. Gennem regeringens rammemodel ”En Vej Ud”1 fra 2011 indførte man bl.a. fordobling af straffen for kriminalitet begået i relation til bandeaktiviteter, udvidede muligheder for udvisning af bandemedlemmer, skærpede straffe på våbenområdet og zoneforbud i bestemte geografiske områder (Justitsministeriet 2011). På baggrund heraf må det antages, at politikere og politi har en hård modreaktion over for bandekriminalitet med fokus på straf. I beskæftigelsessystemet har bandedrenge2 i en lang årrække modtaget kontanthjælp uden anden aktiv indsats for at hjælpe dem ud af deres situation og mod beskæftigelse og selvforsørgelse. De seneste år har man imidlertid fra politisk side gennem den aktive arbejdsmarkedspolitik tvunget kommunerne til at aktivere alle kontanthjælpsmodtagere - også bandedrenge. Siden 1. januar 2014 bruger man ikke længere kategoriseringen ”ikke-arbejdsmarkedsparat”, men ledige er i stedet såkaldt ”jobparate”, ”aktivitetsparate” eller ”uddannelsesparate”. Man kan dog problematisere, hvor ”parate” bandedrenge med store problemer udover ledighed egentlig er. Gennem erfaring inden for frivilligsektoren er mit udgangspunkt for arbejdet med udsatte unge ud fra en mere hjælpende tilgang. Her betragtes de unge som nogen, der skal hjælpes af systemet og samfundet. Min interesse for unge med bandetilknytning er, i forlængelse heraf, at se på, hvilken betydning samfundet har haft på deres negative, kriminelle livsbane, og hvordan samfundet kan hjælpe – og ikke kun straffe – dem. Frivilligsektoren betragtes ofte som et supplement til den offentlige forvaltning. Tilsvarende har jeg valgt at fokusere på den private sektor ud fra en antagelse om, at private aktører i beskæftigelsessystemet kan udgøre et supplement til den offentlige forvaltning. Nærmere bestemt vil afhandlingen have fokus på unge mænd med bandetilknytning, der er i aktivering hos en privat aktør. Private aktører på beskæftigelsesområdet dækker både over generelle aktiveringstilbud og

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!1!Uddybes!i!empiriafsnittet!4.3!2!Termen!”bandedrenge”!anvendes!gennem!hele!afhandlingen.!Både!forhenværende!og!eksisterende!medlemskab!af!en!bande@!eller!rockergruppering!er!omfattet.!

!!

4!

over mere specialiserede aktiveringsforløb for bestemte borgergrupper eller dele af arbejdsmarkedet. Jeg er interesseret i at undersøge problemfeltet med udgangspunkt i individets synspunkt og oplevelse af samfund og system, da jeg mener, at arbejdet med mennesker - og i særdeleshed udsatte – handler om individets individuelle livsbane, og hvordan denne kan hjælpes i en anden retning. Afhandlingen placerer sig inden for forvaltning, idet fokus er på systemer og sammenhænge i samfundet. Herigennem undersøges det, hvordan samfundsdynamikker har betydning for unge bandedrenge, der er i aktivering i beskæftigelsessystemet.

1.2(Formål(med(afhandlingen(

Formålet med afhandlingen er at sætte fokus på, hvordan samfundet kan hjælpe unge bandedrenge ud af organiseret kriminalitet gennem aktiveringsforløb med et mål om uddannelse eller beskæftigelse. Fokus er derfor på, hvilken rolle samfundsdynamikker spiller i forbindelse med, at de unge mænds livsbane involverer bandekriminalitet. Fokus i afhandlingen er afgrænset til barrierer, idet barrierer ekspliciterer de udfordringer, der er på området, og derfor kan bidrage med viden om, hvordan man bedst arbejder med unge mænd med bandetilknytning i beskæftigelsessystemet. En identificering af barrierer bruges desuden til at problematisere bandedrengenes såkaldte ”parathed” i beskæftigelsessystemet. I afhandlingen arbejdes der ud fra en antagelse om, at vejen ud af bandekriminalitet kan gå gennem – og ikke bare mod - beskæftigelsessystemet. Med andre ord kan beskæftigelsessystemet bruges til at hjælpe bandedrengene ud af bandekriminaliteten, i stedet for at beskæftigelse blot er et langsigtet mål eller krav fra forvaltningen. I afhandlingen er beskæftigelsessystemet yderligere afgrænset til aktiveringsindsatsen hos privat aktør. Afhandlingens fokus står derfor uden for det, der er en del af den offentlige forvaltning, men har i stedet fokus på privat aktør, som noget, der kan supplere den offentlige forvaltning. Privat aktør betragtes som et supplerende element til aktiveringen i forvaltningen, og som noget, der indeholder muligheder udover, hvad de kommunale jobcentre kan tilbyde. Afhandlingen har således et forvaltningsmæssigt perspektiv på problemfeltet med et fokus på privatsektoren som supplement til den offentlige forvaltning. Målet med afhandlingen er at bidrage med konkret viden til arbejdet med bandedrenge i beskæftigelsessystemet, idet der er få empiriske undersøgelser af bandedrenge såvel som den beskrevne gruppe af borgere i beskæftigelsessystemet. Til dette er en deduktiv tilgang valgt. Ud fra teoretiske perspektiver på afvigelse fra teoretikerne Robert Merton og Howard Becker undersøges en empirisk case. Afhandlingens empiri suppleres desuden af eksisterende empiriske undersøgelser af henholdsvis bandeexitindsatser og aktivering af hvad man tidligere kategoriserede som ”ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere”.

!!

5!

1.3(Problemformulering(og(arbejdsspørgsmål(

I afhandlingen besvares problemformuleringen:

Hvilke barrierer kan identificeres for aktiveringen af unge mænd med

bandetilknytning set fra beskæftigelsessystemets perspektiv?

Problemformuleringen er yderligere konkretiseret i et arbejdsspørgsmål: Hvilke barrierer kan identificeres belyst ved de unges mål og normer samt samfundets stempling?

1.4(Hypoteser((

I afhandlingen arbejdes primært ud fra et deduktivt udgangspunkt, hvorfor teori og forudgående kendskab til casen giver mulighed for at opstille en række hypoteser. Hypoteserne bruges dels som arbejdsspørgsmål, men også til at synliggøre det hermeneutiske udgangspunkt. I analysen besvares hypoteserne som led i at nå til en konklusion på den overordnede problemformulering:

1. Bandedrengene reagerer, jf. Mertons teori, innovativt, idet de accepterer de kulturelle mål men afviser de institutionelle normer, som majoritetssamfundet har. En barriere for at kunne aktivere bandedrengene er derfor uoverensstemmelsen mellem deres individuelle normer og samfundets normer.

2. Bandedrengene oplever en stempling fra samfundet, jf. Beckers teori, og at de ikke kan bryde ud af den rolle, som de føler de er tildelt. En barriere for at kunne aktivere bandedrengene er derfor, at samfundets stempling fastholder dem i en normafvigelse.

1.5(Afgrænsning((

Afhandlingens fokus er på en aktiveringsindsats for unge, mandlige kontanthjælpsmodtagere med tilknytning til bande- eller rockergrupperinger. Gruppen blev i beskæftigelsessystemet tidligere defineret som ”ikke-arbejdsmarkedsparate”, men kategoriseres i dag som ”aktivitetsparate” eller ”uddannelsesparate”. Afhandlingen berør således kun denne afgrænsede gruppe og ikke hele beskæftigelsesområdet. Problemformuleringen behandles gennem et empirisk casestudie af en privat aktør, mens den offentlige del af aktivering blot behandles indirekte gennem hvad en eksisterende empirisk undersøgelse viser og hvad informanterne fortæller. Afhandlingen inddrager desuden undersøgelser af bandeexitordninger. Problemformuleringens fokus er på unge mænd. Dette valg er begrundet i, at unge mænd oftere er en del af et bandemiljø og at det oftest er mænd, der begår hård kriminalitet. Yderligere er det oftere

!!

6!

mænd, der tabes i uddannelsessystemet, og i forlængelse heraf kan forventes at have beskæftigelsesmæssige problemer. Udover den teoretiske begrundelse er valget desuden praktisk begrundet i, at det er unge mænd, der er indskrevet i aktivering hos casen, ”DropUd – Beskæftigelse og Behandling” (herefter benævnt DropUd).

1.6(Læsevejledning(

Afhandlingen startede ud med en introduktion til problemfeltet, afhandlingens fokus og en problemformulering. I afsnit 2 ekspliciteres det teoretiske udgangspunkt i Robert Merton og Howard Beckers teorier om afvigelse. Herefter vil den metodiske tilgang til undersøgelsen blive præsenteret i afsnit 3. I afsnit 4 præsenteres empirien, der både omfatter casen DropUd og unge mænd med bandetilknytning samt en litteratursøgning og tre empiriske undersøgelser, der bruges som supplerende empiri. I afsnit 5 foretages en analyse, hvor teorien anvendes på empirien, for at identificere en række konkrete barrierer mellem bandedrenge og beskæftigelse. I forlængelse af analysen diskuteres afhandlingens reliabilitet og validitet i afsnit 6 for at reflektere over afhandlingens begrænsninger og brugbarhed. På baggrund af analysen og diskussionen af afhandlingens teori og metodik kan afhandlingen afsluttes med en konklusion. I konklusionen opsamles der på problemformulering, teori, metode og empiri med det formål at besvare problemformuleringen gennem de identificerede barrierer og konkretisere, hvad barriererne bidrager med til beskæftigelsessystemet.

!!

7!

2.(Teori:(Bandedrenge(som(afvigere(

I teoriafsnittet kortlægges det teoretiske grundlag for afhandlingen. I første del af teoriafsnittet ekspliciteres valget af teori. Herefter præsenteres de to teorier fra henholdsvis Robert Merton og Howard Becker. Teoriafsnittet afsluttes med en opstilling af konkrete teoretiske variable, der bruges til at undersøge problemformuleringen med.

2.1(Valg(af(teori(

For at undersøge problemformuleringen er to klassiske teoretikere udvalgt, idet de har fokus på samfund og individ, og da deres teorier med nutidens øjne kategoriseres som kriminologiske teorier og såkaldt afvigelsesteorier. Robert Merton og Howard Becker er begge sociologer og er valgt, idet sociologiens fokus er mennesker og samfund. I afhandlingen ønskes netop et fokus på individ og samfund og endvidere et fokus på bandedrenge som afvigende individer i forhold til samfundet. Afvigelsesteorier inden for sociologien favner bredt og har forskelligt fokus. Merton og Beckers teorier er bl.a. udvalgt fordi de er anvendelige til empiriske undersøgelser (Merton, Mongardini, og Tabboni 1998, 163f) (Coser 1975, 11f+175) og fordi de begge anses som klassikere, som mange nyere teorier og undersøgelser bygger på. Merton ser på afvigelse som en tilpasning til samfundet ud fra individets mål og normer sammenlignet med samfundet, mens Becker ser på samfundets stemplingsproces af et individ som afviger. Begge teorier har fokus på dynamikken mellem samfund og individ i relation til, at et individ ikke agerer inden for majoritetens normer. For begge handler afvigelse ikke kun om individet, men om noget der sker i samfundet. For Merton refererer afvigelse til et socialt system, og ikke et individ eller en tilstand (Merton, Mongardini, og Tabboni 1998, 167). Tilsvarende er afvigelse i Beckers optik en social proces, og ikke en individuel handling (Hayward, Maruna, og Mooney 2010, 163ff). De to teorier supplerer hinanden i og med de opererer inden for to forskellige frameworks, hvori man forklarer menneskelig adfærd. Merton ligger inden for den strukturelle funktionalisme, hvor samfundet anses som et system med indbyrdes afhængige dele i ligevægt med hinanden, og hvor samfundet holdes sammen gennem værdier og værdisystemer. Becker ligger derimod inden for interaktionismen, der har fokus på interaktioner, hvor mennesker handler i forlængelse af deres indtryk og opfattelser, der opstår på baggrund af interaktion med andre (Ankersborg og Boolsen 2009, 47ff). De to teorier har altså antagelser om noget relationelt værende henholdsvis værdier inden for systemet og interaktionen mellem mennesker. I praksis supplerer teorierne hinanden ved at Mertons teori fastlægger en normafvigelse hos bandedrengene forårsaget af af ens mål og uens normer med det resterende samfund. Hertil bruges Beckers teori supplerende til at belyse, hvordan bandedrenge fastholdes i denne normafvigelse som konsekvens af samfundets stempling. Teorierne bruges til at konstruere teoretisk funderede variable, eller en såkaldt teoriramme, til at undersøge problemformuleringen empirisk. Empirien udgøres af en case, der desuden suppleres af eksisterende empiriske undersøgelser, der er identificeret gennem en litteratursøgning. De empiriske kilder fremgår af afsnit 4. Teoritilgangen er illustreret nedenfor i figur 1.

!!

8!

Figur 1: Teoritilgang

I det følgende præsenteres først Merton og hans forståelse af afvigelse i relation til individets tilpasning til samfundets mål og normer.

2.2(Mertons(tilpasningsteori(

Robert Merton (1910-2003) var en af de store sociologer i det 20. århundrede. Mange har anvendt hans teorier i kriminologien, om end han efter sigende ikke selv ville definere sig selv som kriminolog. Hans store værk er ”Social Structure and Anomie” fra 1938. Merton skrev i en tid præget af den store depression i USA og af anti-semitisme i samfundet, idet han selv var af jødisk afstamning. Merton kategoriseres som en strukturel funktionalist inspireret af bl.a. Emile Durkheim og Talcott Parsons (Hayward, Maruna, og Mooney 2010, 88ff). Merton beskrev selv sin teori som en funktionel analyse, fremfor funktionalisme, idet han ikke ville have en ”isme” på sig (Coser 1975, 67). Merton havde fokus på sociale og kulturelle forandringer og herunder problemer ved dynamik og forandringer (Merton 1968, 176)3. Mertons teori om sociale strukturer og afvigelse fik opmærksomhed bl.a. på grund af en afvisning af den præmis, at ikke-konform adfærd sker ud fra naturlige impulser. For Merton var kriminalitet og ikke-konform handling en meningsfuld og kreativ reaktion på en situation, der sker på baggrund af et samfunds jagt efter bestemte mål. Kriminalitet var for Merton ikke patologisk, men en normal reaktion hos normale mennesker på en unormal situation. Merton kritiserede i forlængelse heraf den

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!3!Merton!og!Beckers!videnskabsteoretiske!udgangspunkt!omtales!endvidere!i!afsnit!2.4!

!!

9!

amerikanske drøm ud fra holdningen om, at individuel mobilitet er begrænset, da idealer og muligheder er strukturerede efter social klasse (Hayward, Maruna, og Mooney 2010, 88ff). I det følgende er Mertons teori anvendt til at se nærmere på afvigelse i relation til samfundsstrukturer. Mertons teori bruges til at se på kulturelle og institutionelle aspekter ved samfundet, der er med til at forårsage, at individer tilpasser sig forskelligt, og hvoraf nogle bliver afvigere gennem ikke-konforme handlinger. Strukturer og afvigelse Merton skrev sig op imod den præmis, som han fandt i freudiansk teori og hos freudianske revisionister, som mener, at samfundets strukturer begrænser menneskets frie udtryk, hvorfor mennesket gør oprør for at opnå frihed. Merton mente, at der er en anarkisme i freudiansk teori, der handler om, at mennesket må beskytte sig selv mod samfundsstrukturerne, og at sociale strukturer i freudiansk teori er et nødvendigt onde. Merton så derimod sociale strukturer som aktive og som noget, der producerer nye motivationer for mennesker, der ikke kan forudsiges ud fra menneskets naturlige drifter. Afvigende adfærd er i Mertons funktionalistiske tilgang noget, der opstår på grund af et pres fra sociale og kulturelle strukturer på forskellige mennesker på forskellige steder inden for strukturen. Ifølge Merton er det strukturerne, der begrænser individer ved at udvikle kulturelle betoninger, sociale adfærdsmønstre og psykologiske tilbøjeligheder (Merton 1968, 175ff). Merton mente, at både kulturel og social struktur har betydning for det miljø, individer bliver afvigende i. De kulturelle strukturer defineres som organiserede normative værdier, der former adfærd, der er fælles for personerne i et samfund. De sociale strukturer er de organiserede sociale relationer, som et medlem af samfundet indgår i. Afvigelse sker når der er en adskillelse mellem de kulturelle normer og mål og de socialt strukturerede evner hos medlemmer af samfundet. I dette perspektiv er det de sociale strukturer, der begrænser de kulturelle værdier, idet kun personer med en hvis status kan opnå de kulturelt fastsatte mål. Sociale strukturer kan derfor være barrierer for nogle individer i samfundet (Merton 1968, 216f). Merton mente altså, at afvigende adfærd er forårsaget af, at nogle mennesker har begrænset adgang til muligheder samtidig med eksistensen af de institutionelle krav (Merton 1968, 176). I Mertons teori er der to centrale elementer af sociale og kulturelle strukturer, nemlig de kulturelle mål og institutionelle normer. De kulturelle mål og interesser er de legitime mål, der er ens for alle i samfundet. Målene er integrerede og er fordelt i et hierarki af forskellige værdier. Målene er det, der anses som værd at hige efter (Merton 1996, 132f) (Merton 1968, 186f). Det er en socialt defineret forventning, at man forsøger at opnå de kulturelle mål. Yderligere er forventningen om at søge målene ens for alle, uanset hvor i samfundet man kommer fra. Opnåelsen af succes er op til en selv, og hvis man ikke kan opnå de kulturelt fastsatte mål, er det ens egen manglende evner, der anses som årsag. Hvis man ikke opnår succes, har man derfor både tabt i forsøget mod at nå et mål, men man bliver også udstillet som en person, der ikke har evnerne eller moralsk udholdenhed til at få succes (Merton 1968, 221f).

!!

10!

De institutionelle normer definerer, regulerer og kontrollerer passende midler til at nå de kulturelle mål. Det handler således om midlet til at nå målene og om reguleringer i institutionerne, der afgør, hvad der er tilladte procedurer til at nå målene (Merton 1968, 186f). Måden man når målene på er dermed også begrænset og betinget af de gældende normer for tilladt og velanset adfærd og midler (Merton 1996, 133). Tilpasning

Individer i samfundet er begrænsede og påvirkede af de kulturelle mål og institutionelle normer, hvad Merton samlet set kaldte de sociale strukturer i samfundet. Merton identificerede fem forskellige måder, hvorpå mennesker kan tilpasse sig de sociale strukturer: conformity, innovation, ritualism, retreatism, rebellion. Man kan skifte mellem de forskellige tilpasningsformer, når man skifter mellem forskellige sociale aktiviteter. Tilpasning handler derfor om individers reaktioner i konkrete situationer, og ikke om et individs generelle personlighed (Merton 1968, 193f) (Merton 1996, 138). Nedenfor gennemgås de fem tilpasningstyper. Figur 2: Mertons typologi over tilpasning

En konform tilpasning er når man accepterer både de kulturelle mål og de institutionelle midler. Det er den mest udbredte tilpasningsform, hvilket opretholder en stabil og fortsættende samfundsorden. Majoriteten af samfundet deler de samme mål og normer, og herved fortsættes samfundsstrukturerne og kulturen, som man kender dem (Merton 1968, 195) (Merton 1996, 139). Den innovative tilpasning4 er når de kulturelle mål accepteres, men de institutionelle midler afvises. Personen har samme mål som majoriteten i samfundet og som de kulturelle værdier dikterer. Men personen har ikke internaliseret de institutionelle normer, der fastsætter acceptable måder at stræbe efter målene på. Personen har således fundet alternative, illegitime måder at opnå sine mål på. Merton eksemplificerer tilpasningsformen med økonomi, idet mange deler målet om økonomisk velstand, men ikke alle deler værdier omkring, hvad der er legitime måder at nå til penge på.

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!4!At være innovativ er en afvigende tilpasning, og termen innovator er altså negativ om end ordet ofte tillægges en positiv betydning i dag.!

!!

11!

Herudover har klassestrukturen i samfundet betydning for personers mulighed for en uddannelse, der senere fører til for eksempel økonomisk velstand. Dem der er placeret lavere i samfundet har samme kulturelle pres mod målet om velstand, men de er afskåret fra muligheder for at opnå målene i det institutionelle system. Resultatet heraf bliver afvigende adfærd. Samfundets struktur skaber altså afvigende adfærd ved at nogle er afskåret fra vertikal mobilitet (Merton 1968, 195ff). Ritualisme er den tilpasning, der er normal i det tilfælde, hvor man afviser de kulturelle mål men accepterer de institutionelle midler. Man følger altså de institutionelle normer, selvom man ikke deler samfundets kulturelt fastsatte mål. Denne tilpasningsform anses ikke som et reelt problem af afvigende adfærd, da man følger de institutionelle normer. Men det anses som anderledes, at man ikke higer efter de samme mål om at bevæge sig opad i det sociale hierarki i samfundet. Merton mener ikke, at det er overraskende at nogle fravælger eller ikke har de samme mål, idet f.eks. målet om at avancere i et hierarki skaber præstationsangst for at nå til den rette sociale status, og derfor vil nogle sænke deres ambitionsniveau helt automatisk for ikke at blive skuffet eller tabe ansigt. I denne tilpasning er der altså tale om en risikoavershed, hvor man hellere forbliver tryg i det, man kender (Merton 1968, 203ff). Retreatisme er den mindst forekomne tilpasningsform. Her afviser man både de kulturelle mål og de institutionelle midler. Personer med denne tilpasning er ikke en del af samfundet, idet de ikke deler de basale værdier med det resterende samfund (Merton 1996, 148f). De har givet afkald på de kulturelle mål og deres adfærd stemmer ikke overens med de institutionelle normer. Ofte er personer i denne tilpasningsform udstødt af samfundet, som ikke kan acceptere, at man ikke har samme mål eller i det mindste tilpasser sig de institutionelle normer (Merton 1968, 207ff). Rebellion er en femte variant af tilpasning, hvor man er uden for de sociale strukturer og hvor personer forsøger at skabe nye mål og normer i en ny modificeret social struktur (Merton 1968, 209ff). Merton tildeler kun denne tilpasningsform ringe opmærksomhed. Faktorer, der påvirker tilpasningen Der er således flere måder, hvorved individer kan reagere eller tilpasse sig samfundet og situationer på. Udover de grundlæggende præmisser for tilpasningen, mente Merton, at der er andre faktorer, der kan have betydning for tilpasningen, bl.a. familiens betydning for en persons adfærdsmønstre og ens sociale status. Familiens værdier og adfærd har betydning i den forstand, at børn fra deres forældre eksponeres for implicitte paradigmer af kulturelle evalueringer og kategoriseringer af mennesker samt dannelsen af ønskværdige mål. Merton henviste til undersøgelser, der viser at forældre har høje forventninger til, at deres børn får en professionel karriere, selvom det ikke nødvendigvis er realistisk. Når forældrene presser mod disse mål, der ikke er realistiske i forhold til børnenes muligheder, og samtidig viser frustration og skuffelse når de ikke opnår dem, bliver tendensen hos børnene afvigende adfærd (Merton 1968, 212f).

!!

12!

Tilpasningen påvirkes desuden af et individs sociale status. For Merton var individer strukturelt placerede i sociale relationer med en såkaldt social status. Merton definerede social status som en identificerbar ”position in a social system occupied by designated individuals”. En social status har tre distinkte aspekter ved sig; til en social status hører bestemte mønstre af forventninger til acceptabel, passende adfærd, en social status har et sæt af livschancer, der består af muligheder, ressourcer og faciliteter, der er tilgængelige for personen, og der er et mønster af bestemte overbevisninger og ideer, der er typiske for personer inden for en social status (Merton, Mongardini, og Tabboni 1998, 165). Hos Merton ses det, hvordan samfundets struktur og kultur har betydning for alle mennesker i samfundet i forhold til, hvordan man tilpasser sig til de generelt accepterede mål og midler. Det forventes umiddelbart, at unge mænd med bandetilknytning deler mål med samfundet, men ikke midler og normer, hvorfor de kan kategoriseres som afvigende inden for den innovative tilpasning. I det følgende vil jeg gennem Becker belyse en supplerende vinkel på afvigelse, nemlig samfundets bedømmelse af et individ som afvigende, hvad Becker benævner stempling. Beckers teori bruges til at belyse udfordringer for den afvigende tilpasning, som de unge mænd med bandetilknytning forventes at have. Beckers stemplingsteori giver således en nuancering af de institutionelle normer i relation til den interaktion, der er mellem samfund og afviger, og som er med til at fastholde bandedrengene i en normafvigelse.

2.3(Beckers(stemplingsteori(

Howard S. Becker (1928-) har haft stor betydning for kriminologien, men anser ikke sig selv som kriminolog. Becker er en af de senere teoretikere inden for Chicagoskolen og defineres oftest som interaktionist eller socialkonstruktivist. Beckers største værk er ”Outsiders: Studies in the Sociology of Deviance”, der første gang udkom 1963. I en senere udgave af samme værk, definerer Becker selv sin teori for en interaktionisk afvigelsesteori5 (Becker 1973, 181).

Beckers primære værk indeholder det, som mange kalder hans stemplingsteori. Stemplingsteorien handler om afvigelse og samfundets rolle i at noget er afvigende. Becker har i stemplingsteorien fokus på samfundets moraldommere, hvilket er de personer, der dømmer kriminelle outsidere, hvis ikke de agerer inden for samfundets eller bestemte gruppers normer. For Becker handler afvigelse derfor ikke blot om afvigeren selv, men om det omgivende samfund. Becker undersøger således ikke afvigerens adfærd som sådan, men snarere gruppen og mekanismen, der fører til, at en person bliver afviger6 (Hayward, Maruna, og Mooney 2010, 163ff). Beckers stemplingsteori bruges i afhandlingen til at se nærmere på stemplingens mekanisme og hertil udfordringerne for en afviger, men ikke til at forklare, hvorfor nogle bliver afvigere.

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!5!Merton!og!Beckers!videnskabsteoretiske!udgangspunkt!omtales!endvidere!i!afsnit!2.4!6!I!teorien!benævnes!afvigere!også!som!outsidere,!hvilket!for!Becker!er!det!samme!(Becker!1973,!1ff).!I!afhandlingen!anvendes!termen!”afviger”.!

!!

13!

Becker mener, at alle foretager konforme og ikke-konforme handlinger, og at afvigelse handler om gruppens normer, reaktioner og handlinger, når man begår en handling, der anses som ikke-konform. Beckers forståelse af afvigelse er relativistisk, da det er det relative mellem en person og samfundet, der fører til afvigende adfærd. Afvigelse er derfor i Beckers optik en social proces og ikke en individuel handling (Hayward, Maruna, og Mooney 2010, 163ff).

I det følgende gennemgås stemplingsteorien med fokus på de aspekter, der findes relevante for problemstillingen. Det ekspliciteres hvad Becker definerer som afvigende adfærd, hvordan stempling kan være en selvopfyldende profeti og til at man bliver en generel afviger. Becker bruges til at belyse hvordan afvigere, i form af bandedrenge, oplever samfundet og sig selv som konsekvens af stemplingen, hvilket forårsager en fastholdelse i normafvigelse.

Afvigelse Becker definerer afvigelse som:

”The deviant is one to whom that label has been succesfully applied; deviant behavior is behavior that people so label” (Hayward, Maruna, og Mooney 2010, 165)

Becker mener altså, at afvigende adfærd er skabt af samfundet i den forstand, at sociale grupper skaber afvigelse ved at lave regler, hvis overtrædelse udgør afvigelsen, og ved at anvende reglerne på personer og stemple dem som afvigere. Afvigelse er derfor ikke en egenskab ved individet, men er en konsekvens af, at andre anvender et sæt regler og sanktionerer overtrædere af disse regler (Becker 1973, 9). Afvigende adfærd skal ifølge Becker ikke kun defineres og undersøges ud fra den afvigende situation og person, men bør også betragtes ud fra selve bedømmelseshandlingen (Becker 1973, 4). Da afvigelse stammer fra regler og andres anvendelse af dem, kan man ikke antage en enshed blandt afvigere. Der kan være forskellige processer og situationer bag deres stempling. Men man kan tale om, at afvigere har en fælleshed i oplevelsen af, hvordan det er at blive stemplet som afviger (Becker 1973, 9f).

Afvigende adfærd er ikke i sig selv lig med kriminel adfærd i lovmæssig forstand. Afvigende adfærd er f.eks. adfærd, der er tilstrækkeligt kulturelt anderledes og ukonventionelt til, at de mere konventionelle medlemmer af samfundet stempler en gruppe eller individ som afviger (Becker 1973, 79). For bandedrenge kan der f.eks. være tale om tatoveringer og tøjstil, der anses for afvigende i gadebilledet.

Becker opstiller to modsætninger; afvigelse og konform adfærd. Konform adfærd er når man overholder regler, men vigtigst, at andre opfatter det som, at man overholder regler. Overfor den konforme adfærd er den rene afvigende adfærd, der består i at overtræde regler og at andre opfatter det som, at man overtræder regler. Hertil er også to andre muligheder. Der er den falsk anklagede, hvilket er når man ikke har overtrådt en regel, men andre opfatter det, som at man har. Den sidste variant er den hemmelige afviger, der har overtrådt en regel, men som andre ikke har opdaget eller

!!

14!

reageret på (Becker 1973, 19f). Nedenfor ses Beckers typologi over de fire former for adfærd i relation til det afvigende (Becker 1973, 20).

Figur 3. Beckers typologi over adfærd

Regelefterlevende adfærd Regelbrydende adfærd Opfattet som afvigende Uskyldigt anklaget Åbent afvigende

Ikke opfattet som afvigende Konform Hemmelig afvigende

Det er endvidere interessant at se på, hvad motivation og intention betyder for den nonkonforme handling og bedømmelsen af en regelbryder og afviger. Becker mener ikke, at alle nonkonforme handlinger er bevidste og intentionelle ud fra en motivation. En handling, der bryder en regel, kan også ske ud fra uvidenhed om reglen eller dens håndhævelse i en bestemt situation (Becker 1973, 25ff). Personer med intenderede afvigende handlinger kan i deres opvækst have oplevet få krav, eller på sin hvis have undgået at blive involveret med det konventionelle samfund. Denne person har altid kunne følge sine impulser, og hvis man som voksen ikke har et job eller et ry man skal beskytte, står intet til hinder for, at man fortsat kan følge de impulser, som man har lyst til. En anden vinkel på de intenderede afvigere er, at de gerne vil følge reglerne, men ikke føler sig ansvarlig for deres handlinger. De finder en retfærdiggørelse, der forklarer, hvorfor det er tilladt for dem at overtræde en regel. Denne retfærdiggørelse er oftest ikke delt af f.eks. det juridiske system. Becker kalder det en neutralisering, idet man prøver at neutralisere en regel eller selve regelovertrædelsen. Afvigere kan også neutralisere handlingen med en forklaring om, at ingen er blevet såret ved deres handling, eller at et bandeopgør kun vedrører to indvilligende bander og ikke andre. Måske anser man ikke en handling som forkert i en bestemt situation, f.eks. kan hævn opfattes som retfærdig og rigtig i en bestemt situation (Becker 1973, 28f). Der kan altså være tale om en slags ansvarsfralæggelse eller offerrolle, hvor man retfærdiggør sin handling ud fra egne rationaler.

Meget afvigende adfærd udspringer af motivationer, der er socialt tillært. Man lærer fra mere erfarne afvigere, som lærer personen bestemte handlinger. Det der starter som noget nyt og spændende kan ende som noget erfarent og velkendt. En afviger kan godt, selvom samfundet endnu ikke har opdaget handlingen, selv føle sig som en afviger og straffe sig selv. Der kan ifølge Becker også være tilfælde, hvor afvigeren ønsker at blive fanget og dømt. Uanset situationen og baggrunden for handlingen har det konsekvenser for ens sociale deltagelse og selvbillede. Det mest afgørende er ændringen af personens offentlige identitet (Becker 1973, 30ff).

Om en handling er afvigende afhænger, som tidligere nævnt, af, hvordan andre reagerer på handlingen. Man kan godt bryde en regel, uden at nogen reagerer på den og stempler én som afviger, og man kan også blive såkaldt uskyldigt dømt for at bryde en regel. Bedømmelsen af handlinger som afvigende ændrer sig over tid og varierer mellem forskellige situationer. Stemplingen afhænger af hvem, der laver handlingen og hvem, der føler sig fortrådt af den. Og her

!!

15!

ser man forskelle på hvor hurtigt regler anvendes på forskellige personer og grupper. Becker mener, at en underklasse dreng fra ghettoen stemples hurtigere og får en hårdere dom end en middelklasse dreng. Dette gælder både i juridisk forstand i forhold til politi og domstole og i samfundsmæssig forstand blandt andre borgere. Becker konkluderer, at afvigelse ikke er en simpel egenskab eller adfærd, men snarere et produkt af en proces, der involverer andre folks reaktioner på en handling. Om en handling er afvigende afhænger derfor af to ting; handlingens natur - om den er regelbrydende - og af, hvordan andre reagerer på handlingen. Man kan altså ikke definere en handling som afvigende, før der har været reaktioner på handlingen fra andre. Afvigelse ligger ifølge Becker i interaktionen mellem personen, der laver en handling og dem, der reagerer på det (Becker 1973, 12ff).

Afvigelse som selvopfyldende profeti og den generelle afviger

I det moderne samfund er vi ifølge Becker differentieret i sociale klasser, etnicitet, beskæftigelsesmæssige skel og kulturelle forskelle. Disse grupper har ikke nødvendigvis de samme regler, og derfor vil det variere mellem grupper, om en handling er passende og regeloverensstemmende (Becker 1973, 15). Inden for en gruppe af afvigere kan der, ifølge Becker, være tale om en decideret subkultur. Becker lægger sig op af Robert Redfields antropologiske definition af kultur. Redfield mener, at begrebet kultur bedst bruges til at beskrive et homogent samfund, mens Becker også mener, at beskrivelsen af hvad kultur er, kan benyttes til en mindre gruppe, der har sin egne kulturelle træk. Ifølge Redfield er kultur;

”forståelserne af de meninger, der fastsættes til handlinger og objekter, som er kulturelle i den udstrækning de er typiske for medlemmerne af samfundet/gruppen. Kultur er en abstraktion, idet det handler om at medlemmer af samfundet tildeler samme betydning til handlinger og objekter” (Becker 1973, 80ff)

Afvigende grupper har ofte et fællesskab i det problem, at opfattelsen af, hvad de gør, ikke er delt med det resterende samfund. F.eks. kan en tyv føle, at det er i orden at stjæle, mens det resterende samfund ikke mener, at det er i orden. Her lægger Becker sig op af norm-begrebet, dvs. at afvigere har andre normer end det resterende samfund – uden Becker selv tildeler normbegrebet til sin beskrivelse. Afvigende grupper udvikler perspektiver på dem selv og deres afvigende handlinger, og på deres relation med andre mennesker i samfundet. Becker tager dog forbehold for, at afvigende adfærd ikke altid er i grupper og derfor ikke altid udvikler sig til en decideret kultur. Når en gruppe dog udvikler sig på denne måde, kalder han det en subkultur (Becker 1973, 80ff).

Becker mener, at når man er stemplet med én afvigende adfærd eller egenskab antager omverden hurtigt, at man også har andre afvigende tendenser eller egenskaber. Man skal altså blot overtræde én regel eller begå én kriminel handling for at være afviger eller kriminel. Når man har gjort det én gang, forventer andre, at man gør det igen, men også at man kan finde på at gøre andre kriminelle handlinger. Stemplingen som afviger er helt fundamental for billedet af personen, der først og fremmest er afviger og derefter måske indeholder andre egenskaber. Den afvigende identifikation

!!

16!

bliver på den måde til den kontrollerende identitet (Becker 1973, 30ff). Man er altså først og fremmest bandemedlem eller kriminel, frem for andre egenskaber ved én.

Når en afviger behandles som en generel afviger, og ikke blot som afvigende i et specifikt tilfælde, kan det blive til en selvopfyldende profeti. Det sætter en række mekanismer i gang, der former personen efter den måde, som det omgivende samfund betragter én på. At have én afvigende egenskab eller udføre én afvigende handling kan desuden fostre flere, f.eks. kan en misbruger ikke holde et job, hvorfor personen skubbes ud i arbejdsløshed og videre til et misbrugsmiljø og nødvendigheden af at stjæle for at tjene til sine stoffer. At man skubbes videre ud i anden kriminalitet er altså en konsekvens af reaktioner i samfundet, der ikke stemmer overens med den oprindelige regelovertrædelse. Forskellige sfærer i samfundet interagerer, hvorfor noget, der foregår i én sfære får betydning for en anden sfære, f.eks. mellem arbejdsliv og familie (Becker 1973, 34ff).

Afslutningsvis kan man identificere flere relevante aspekter i Beckers stemplingsteori om afvigelse i relation til bandedrenge. Afvigelse handler om stemplingsmekanismen hos andre og i samfundet. Grundlæggende handler alle både konformt og nonkonformt ud fra deres impulser, afvigere er blot de personer, hvis handlinger af andre anses som afvigende. Afvigeren kan handle intentionelt eller ubevidst, og hvis det er intentionelt afvigende kan det være ud fra individets egen retfærdiggørelse og neutralisering af handlingen. Afvigende handlinger kan desuden ske på baggrund af socialt tillærte dynamikker fra ens sociale klasse og normer herfra. En afviger dømmes ofte ikke bare som et specifikt tilfælde, men bliver til en generel afviger.

2.4(Teoretiske(variable(

Merton og Beckers teorier er i det foregående gennemgået med fokus på de relevante aspekter ved afvigelse, de har for afhandlingens problemformulering. Begge har fokus på det afvigende individ i relation til samfundet. Teorierne skal ses som supplerende i forhold til hinanden, idet de bruges til at få et bredere og mere nuanceret greb om afvigelse og samfund end de enkeltvis ville kunne give. I det følgende sammenfattes teorierne, hvilket videre bruges til at opstille konkrete variable. I metodeafsnittet nedbrydes disse variable yderligere i begreber og indikatorer, som Adcock og Collier anbefaler for at præcisere, hvad der måles og hvordan. Merton og Becker har forskellige forståelser af verden og sociologien, og for klarhedens skyld er relevante faktorer ved dem hver især ekspliciteret i nedenstående figur.

!!

17!

Figur 4: Merton og Becker sammenlignet Merton Becker Videnskabsteoretisk udgangspunkt

Strukturfunktionalisme: samfundet anses som et system med indbyrdes afhængige dele i ligevægt med hinanden, hvori samfundet holdes sammen gennem værdisystemer

Socialkonstruktivisme: Virkeligheden er social konstrueret og afhænger af hvad det enkelte menneske oplever Interaktionisme: mennesker handler i forlængelse af indtryk og opfattelser, der opstår i interaktionen med andre

Periode 1930’erne 1960’erne Afvigende adfærd Sker på baggrund af en tilpasning til

samfundet på baggrund af om man har de samme mål og normer, som majoritetssamfundet

Sker på baggrund af en handling, der efterfølgende af det omgivende samfund opfattes og stemples som afvigende.

Individets tilpasning til samfundet Samfundets regler og håndhævelse Samfundets rolle Opstiller acceptable mål og normer Opstiller regler og reagerer på overtrædelse

med stempling Mertons tilpasningsteori rummer en række interessante aspekter med relevans for bandedrenge, og de barrierer, man kan forvente, der vil være for at kunne aktivere dem til uddannelse og beskæftigelse. For Merton er samfundsstruktur- og kultur afgørende i form af forskelle i mål og normer mellem individet og majoritetssamfundet, hvilket afgør, om et individ tilpasser sig som afvigende i bestemte situationer og handlinger. Bandedrenge forventes at være innovative, ved at de forventes at have samme mål som majoritetssamfundet, men ikke have overensstemmende normer og midler til at opnå disse mål. Bandedrenges tilpasning bliver derfor innovativ og afvigende i forhold til samfundet. Denne tilpasning er bl.a. betinget af de adfærdsmønstre, de har lært i familien og deres sociale status, der er præget af manglende vertikale mobilitetsmuligheder. Bandedrenge har derfor afvigende normer og afvigende måder at ville opnå succes på. Dette munder ud i to variable, henholdsvis ”Mål” og ”Normer”. I Becker stemplingsteori handler afvigelse primært om samfundets reaktion og tildeling af stemplet afvigelse. Bandedrenge handler både konformt og ikke-konformt ligesom alle andre i samfundet. Man kan forvente, at bandedrenge handler intentionelt afvigende gennem en neutralisering af deres handlinger som f.eks. retfærdige. Deres adfærd er social tillært fra både social klasse og baggrund og gennem en subkultur i banden, hvor de har deres egne normer. Bandedrengenes handlinger bliver afsmittende på andre områder i deres liv og samfundet stempler dem som generelle afvigere, hvilket bliver deres primære identitet. På baggrund af Becker opstilles to variable kaldt ”Samfundets stempling” og ”Fællesskab og netværk”. Hertil anvendes Beckers neutraliserings-begreb til en delvis induktivt udledt variabel kaldt ”Offerrolle”7 samt til at supplere variablen ”Normer” fra Mertons teori. Der er således udvalgt relevante aspekter fra både Merton og Beckers teorier, som er brugt til at undersøge problemformuleringen empirisk. Teorierne er brudt ned i temaer eller såkaldt variable, !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!7!Se!bilag!1:!Kodemanual!

!!

18!

der er brugt konkret i interviewguides og til kodning af data. Variablene fremgår af figur 5 nedenfor, og ses desuden i kodemanualen i bilag 1. Figur 5. Teoretisk funderede variable Mål Hvorvidt ens ønsker for eget liv stemmer overens med samfundets, f.eks. økonomisk

velstand, ægteskab, uddannelse, karriere mm. Normer Hvorvidt man deler normer for passende adfærd med samfundet samt hvorvidt ens midler

til at opnå sine mål stemmer overens med samfundets normer for passende midler. Hertil hvorvidt man overholder regler.

Samfundets stempling Hvorvidt samfundet stempler én som generel afviger. Fællesskab og netværk Hvorvidt man oplever fællesskab i en gruppe eller subkultur med egne normer. Offerrolle Neutralisering af handling som f.eks. at være retfærdig i situationen.

(

! (

!!

19!

3.(Forskningsdesign:(Vejen(til(viden(

I det foregående blev det teoretiske afsæt præsenteret og afgrænset. Herved er det deduktive udgangspunkt fastlagt, således der i det følgende kan foretages en eksplicitering af de metodiske valg. I første afsnit præsenteres det videnskabsteoretiske udgangspunkt for afhandlingen. Herefter diskuteres min rolle som forsker i undersøgelsen, hvorefter casestudiets form gennemgås baseret på Robert Yins model. I de efterfølgende underafsnit gennemgås den indledende observation og interviewene vedrørende udvælgelse og kontakt til informanter, udformning af interviewguides samt notater om interviewsituationerne. Slutteligt begrundes valget af softwareprogrammet Nvivo til foretagelse af kodning samt en konkret operationalisering af begreber og variable fra teorien. Samlet set er den forskningsmæssige tilgang herved kortlagt for at eksplicitere ”vejen til viden” i afhandlingen.

3.1(Videnskabsteoretisk(udgangspunkt(

Som fundament for det metodiske og erkendelsesmæssige udgangspunkt i afhandlingen må det videnskabsteoretiske udgangspunkt ekspliciteres. Problemstillingen handler om individers oplevelse af samfund, sig selv og systemet. Metodisk er unit of analysis individer, og deres erkendelse og subjektive oplevelser er den viden, som afhandlingen behandler og analyserer på. Afhandlingen har i forlængelse heraf en socialkonstruktivistisk ontologi, hvor den virkelighed, der undersøges, afhænger af individets erkendelse, hvorfor man ikke kan tale om en reel objektivitet, som i positivismen. I afhandlingen antages det dog, at viden kan opnås gennem det rette videnskabelige studie. Undersøgelsen er i relation hertil tilrettelagt med et deduktivt udgangspunkt, men samtidig eksplorativt med mulighed for at inddrage induktivt udledte aspekter fra empirien. Den epistemologiske tilgang er således, at viden kan tilegnes gennem de rette videnskabelige metoder til pågældende formål (Bøgh Andersen et al. 2010, 22ff). Afhandlingens deduktive tilgang betyder, at problemformuleringen undersøges ud fra på forhånd udvalgt teori, der således ligger til grund for udformningen af undersøgelsen, og herunder dataindsamlingsmetode og -forberedelse. Samtidig erkendes det, at data består af individer og individers oplevelser, som ikke på forhånd kan forudses. Problemstillingens subjekter af bandedrenge er virkelige mennesker, som der ikke nødvendigvis kan skabes en tillidsfuld relation til. Yderligere kan det ikke forudses, hvor meget information, de er villige til at give i en interviewsituation. Dette er der taget hensyn til ved at formulere problemformuleringen åbent, så eventuelt løbende opståede interessante vinkler eller problemer kan inddrages. Afhandlingen har således også et supplerende induktivt fokus (Bøgh Andersen et al. 2010, 27).

!!

20!

3.2(Forskerens(rolle(og(etik(

I afhandlingens undersøgelse er min rolle som forsker observatør. Forskeren er udefrakommende og kommer midlertidigt på besøg i virksomheden DropUd8 og i individernes liv. Her stilles spørgsmål uden en magtmæssig relation til individerne, og interviewet har ingen konsekvenser eller betydning for individernes videre forløb i aktivering eller mere generelt. Som forsker har selve tilstedeværelsen og arten af spørgsmål dog betydning for deres oplevelse, kognitive tankebane og svar. Data er derfor påvirket af forskeren indirekte. Indgangen til informanter er gennem DropUd og de ansatte, hvorfor informanterne potentielt har en interesse i at fremstå positivt, på trods af, at de forklares at deres svar er anonyme, også overfor DropUd. Endvidere har forskerens fremtoning i form af individernes oplevelse af forskeren betydning for interviewsituationen. I enhver empirisk undersøgelse må man som forsker gøre sig forskellige etiske overvejelser. Dette relaterer sig til brugen af information fra og om mennesker. Som forsker har man grundlæggende en forpligtelse til at beskytte menneskelige subjekter imod misbrug af deres oplysninger, til at have et informeret samtykke om deres deltagelse samt til at sørge for åbenhed og ærlighed omkring alle de fakta, der er relevante for dem at vide uden at kompromittere undersøgelsen. Som forsker skal det nøje overvejes, hvorvidt og hvor meget man blander sig i deres liv og omstændigheder, dvs. om man med sin tilstedeværelse og spørgsmål efterlader noget, der har konsekvenser for dem. Dette kan for den aktuelle situation f.eks. være nye tanker eller drømme for deres fremtid eller holdninger til DropUd eller kommunen. Det er forsøgt ikke at udtrykke mine vurderinger af hverken dem, DropUd eller systemet. For den aktuelle situation vurderes det, at der ikke er nogle konsekvenser for informanterne ved at de deltager i undersøgelsen. Informanterne er lovet anonymitet, også i forhold til DropUd, der ikke får rådata fra interviewene, men blot den færdige afhandling med anonymiserede navne. DropUd vil dog kunne identificere personerne ud fra deres beskrivelser og bandetilhør grundet antallet af informanter. Det vurderes dog, at udlægningen af informanterne i afhandlingen ikke vil være i strid med deres interesser9. I forlængelse heraf er der også overvejelser omkring, hvad man som forsker kan stole på af informationer fra informanterne. Dette handler bl.a. om, hvorvidt de er ærlige, om de har en skjult agenda og om man derfor kan stole på deres udsagn. I langt de fleste tilfælde vil dette være et spørgsmål om valg eller om triangulering af kilder. I dette tilfælde trianguleres bestemte aspekter ved at interviewe direktøren Mette fra DropUd, mens der ved andre aspekter antages ærlighed fra informanterne. Endvidere tilrettelægges analyseramme og variable således at databearbejdning mere eller mindre har taget højde for, hvad der kan antages for værende rigtigt og forkert. Ud fra den socialkonstruktivistiske præmis og problemformuleringen, er der generelt en antagelse om, at subjekters erkendelse, dvs. informanternes oplevelser og svar, er viden, og den viden antages derfor for at være reel.

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!8!Virksomheden!DropUd!præsenteres!i!afsnit!4.1!9!Informanterne!udtrykte!ingen!betænkninger!i!forhold!til!anonymitet!over!for!DropUd.!Den!ene!informant!”Ali”!bad!f.eks.!en!DropUd@medarbejder!om!at!læse!transkriberingen!igennem!for!ham.!

!!

21!

3.3(Caseundersøgelse(

Til undersøgelsesdesignet er Robert Yins model over casestudier anvendt. Gennem seks stadier skabes en delvis lineær og delvis iterativ proces, hvori casestudiet foretages (Yin 2009). Hvert stadie og de valg, der er truffet heri, gennemgås i det følgende. Figur 6: Yins stadier i casestudiet

Planlægning af casestudiet Casestudiet bruges oftest til at undersøge komplekse sociale fænomener, idet forskeren kan undersøge casen med en holistisk og meningsfuld karakterisering af noget virkeligt og nutidigt, hvor det undersøgte ikke er kontrollerbart. Alle researchstrategier har fordele og ulemper, og dette gælder naturligvis også for casestudiet. I valget af researchstrategi er det vigtigt at gøre sig disse afvejninger klart for det konkrete, der skal undersøges. Casestudiets styrke er at kunne anvende mange forskellige beviser, hvilket i afhandlingen er interviews og observation. Nogen vil mene, at en ulempe ved casestudier som afhandlingens er ikke at kunne generalisere statistisk til en population. Afhandlingen kan til gengæld generalisere i analytisk forstand i forhold til teorierne (Yin 2003, 2ff). Afhandlingens casestudie har en styrke i at være dybdegående og derfor specifik og nuanceret i sin tilgang og konklusion. Casestudiet vælges ud fra, at det er et logisk design til de omstændigheder, som fænomenet aktivering af bandedrenge har. Yins definition af casestudiet er:

”a case study is an empirical inquiry that investigates a contemporary phenomenon within its real-life context, especially when the boundaries between phenomenon and context are not clearly evident” (Yin 2003, 13).

Design af casestudiet Casestudiedesignet er grundlæggende forbindelsen mellem de empiriske data og forskningsspørgsmålet. Designet er altså ruten fra forskningsspørgsmålet til konklusionen baseret på empirien gennem dataindsamling og analyse (Yin 2003, 20). Casestudier indeholder fem komponenter: 1) forskningsspørgsmålet, 2) hvis man har nogle propositions, 3) unit of analysis, 4) logikken der forbinder data til propositions og 5) kriterierne til at fortolke resultaterne (Yin 2003, 19ff).

!!

22!

I casestudiet udvikles teorien inden dataindsamlingen, således teoriudviklingen guider valget af data og analysen af data. Teori er grundlæggende en hypotetisk fortælling om hvorfor ting, begivenheder, strukturer og tanker mv. opstår. Det er således her Merton og Becker bruges i afhandlingen. Teorien i et casestudie handler også om generaliseringen af resultaterne. I casestudiet er styrken ikke at generalisere til populationer, men snarere en analytisk generalisering til teori ud fra individuelle cases, der undersøges i dybden. I casestudiets analytiske generalisering bruges teori til at forme og guide undersøgelsen, og bagefter sammenlignes teorien med resultaterne af undersøgelsen. På basis af resultaterne bekræftes eller afvises teorien (Yin 2003, 28ff). I alle samfundsvidenskabelige undersøgelser er der forskellige måder at bedømme kvaliteten af undersøgelsesdesignet, og dette gør sig også gældende for casestudiet. Fire begreber er særligt vigtige at vurdere; 1) konstruktionsvaliditeten, der handler om at etablere de rette operationaliserbare mål for det koncept, der undersøges, 2) den interne validitet, der handler om kausaliteten og bruges i forklarende og kausale studier, men ikke i eksplorative og deskriptive studier, 3) den eksterne validitet, der handler om det, der generaliseres til og 4) reliabiliteten, der handler om hvorvidt studiet og herunder måden data er indsamlet på, kan gentages med samme resultater (Yin 2003, 34f). Metoderne til at bedømme kvaliteten af studiet er brugt aktivt gennem hele studiet og ikke blot i tilrettelæggelsen af designet. Yin præsenterer fire typer af design for casestudier; enkelt case med enkelt enhed (type 1), enkelt case med multiple enheder (type 2), multiple cases med enkelte enheder (type 3) og multiple cases med multiple enheder (type 4). I afhandlingen er der én case, nemlig unge mænd med bandetilknytning, der er i aktivering i DropUd. Hver af informanterne er unit of analysis, hvorfor casestudiet er af type 2. I afhandlingen er casen i forvejen snæver, og unit of analysis kategoriseres som generelle for det undersøgte. Ulempen ved den valgte case er, at den ikke umiddelbart er repræsentativ for andre lignende cases, som for eksempel andre aktiveringsaktører og andre bandedrenge end dem, der undersøges i netop DropUd. Til gengæld har casen den fordel, at den er relativt unik, da kun få forskere har interviewet bandedrenge eller den gruppe af borgere i beskæftigelsessystemet. Singlecase-studiet har derfor en styrke i at kunne bidrage med ny data og viden på et område med begrænset viden (Yin 2009, 47ff). Forberedelse af dataindsamling I forberedelsen af casestudiet og indsamlingen af interviewdata har der været fokus på at stille gode spørgsmål, at være en god lytter, at være fleksibel og kunne tilpasse sig nye situationer og muligheders opståen (Yin 2009, 69ff). Når man arbejder med menneskelige data, er det vigtigt at agere etisk korrekt overfor de medvirkende. Derfor skal man sørge for at have et informeret samtykke, ikke snyde dem med en hemmelig agenda, respektere privatliv og fortrolighedsaftaler samt at være opmærksom på særligt sårbare personer eller situationer (Yin 2009, 73f). Forberedelsen af dataindsamlingen kræver adgang til data, dvs. etablere kontakt til DropUd og informanterne, at forventningsafstemme, planlægge interviews, udarbejde interviewguides og

!!

23!

planlægge reaktioner til eventuelt uforudsete ting. Bl.a. udarbejdedes en interviewguide med to rækker; en primær række med åbne, korte spørgsmål, og en anden række med uddybende spørgsmål, til det tilfælde at informanterne ikke var snakkesalige og det ville blive nødvendigt at hjælpe dem med mere konkrete spørgsmål og eksempler. Yderligere var det nødvendigt at overveje situationen omkring, at de ikke dukkede op til interviewaftalerne, hvilket da også skete (Yin 2009, 85f). På det undersøgte beskæftigelsesområde er forløbene korte og brugerne er generelt svære at arbejde med. Desuden skete der ændringer over årsskiftet, således en af de kommuner, som DropUd samarbejder med, stoppede med at visitere bandedrenge. Yderligere trådte en ny beskæftigelseslov i kraft, der ændrede på kommunerne og de private aktørers vilkår. Antallet af potentielle informanter blev derfor fra dag til anden meget lille, og der måtte planlægges efter, at det var uvist hvor mange interviews, det kunne lykkes at få, samt hvilken form for aktivering eller tilknytning til DropUd de havde. For mange casestudier er det ideelt at foretage et pilotinterview, hvilket dog grundet de få informanter, ikke var muligt. Første interview var derfor et regulært interview, der skulle bruges som data på lige fod med de efterfølgende interviews (Yin 2009, 92ff). For hvert interview øgedes viden og klarhed om området og spørgsmålenes relevans, hvorfor interviewguiden blev tilpasset løbende mellem hver af de tre interviews. Indsamling af data Dataindsamlingen har fulgt Yin’s principper for casestudier, og herudover Kvales kriterier for et godt interview, jf. afsnit 3.5. Undersøgelsen indeholder som nævnt tre typer af data, hvoraf den primære data er interviews. Interviews har den styrke, at data er formålsbestemt og dybdegående. Ulempen er, at data kan være bias på grund af et dårligt interview og interviewer, data kan være unøjagtigt og informanter kan give de svar, de tror intervieweren vil høre. Herudover er der brugt direkte observation fra tilstedeværelse i DropUd. For observation er styrken, at det er virkelighedsnært og kontekstuelt, men til gengæld er data tidskrævende at indsamle og omgivelserne kan være påvirket af forskerens tilstedeværelse (Yin 2009, 99ff). I indsamlingen af data anbefaler Yin at følge tre principper for at sikre høj konstruktionsvaliditet og reliabilitet. Første princip er at bruge flere former for data, da dette netop er styrken ved casestudiet. Ved at triangulere data opnås støtte for nøjagtige og overbevisende resultater. I undersøgelsen er der således brugt to former for data; interviews suppleret af observation. Andet princip er at skabe en casestudiedatabase med data, noter, resultater mm. Herved skabes en sammenhængende datasamling, der kan bruges til analyse. Ved at have en database kan andre skabe sig overblik og se resultaterne af data, idet forskeren har skabt gennemsigtighed. Til dette formål og til analytiske formål er softwareprogrammet Nvivo anvendt, jf. afsnit 3.4. Tredje princip er at bevare en kæde af data/beviser for at højne reliabiliteten. For at skabe gennemsigtighed skal det være klart og forståeligt, hvordan sammenhængen er fra forskningsspørgsmål, indledende arbejde og teori, dataindsamling, casestudiedatabase og casestudierapport i form af specialet som helhed. I udarbejdelsen af casestudierapporten, dvs. afhandlingen, har fokus således været på at nuancere,

!!

24!

beskrive, begrunde og eksplicitere alle valg og veje. Yderligere hjælper Nvivo til at sikre gennemsigtighed (Yin 2009, 114ff). Analyse af data I forlængelse af dataindsamlingen kommer dataanalyse. For overskuelighedens skyld er overvejelser om analysedesign placeret i analysen, afsnit 5.1. Afrapportering af casestudiet Yins sidste fase for tilrettelæggelsen af casestudier er delingsfasen, dvs. afrapportering af casestudiet. Her skal det overvejes, hvem modtagerne er og hvilke mål, der er med selve casestudiet og afrapporteringen heraf. I afhandlingen er den formelle målgruppe universitetet og bedømmere, men herudover udgør casen DropUd og beskæftigelsessystemet sekundære målgrupper. For afhandlingen er Yins lineære analytiske afrapportering valgt, dvs. at afrapporteringen er bygget op omkring en indledende introduktion til problemstillingen i følge af teori, den metodiske tilgang og slutteligt analyse og konklusion. På baggrund af Yins anbefalinger for casestudiet er der løbende arbejdet med afrapporteringen for at eksplicitere og reflektere over f.eks. metodiske valg. Yderligere er problematikken omkring anonymitet blevet nøje overvejet i forhold til afrapportering og casestudiet er blevet gennemgået flere gange for at validere studiet og sikre at casestudiet er signifikant for problemfeltet. Hertil har der været fokus på at casestudiet er komplet og at afrapporteringen indeholder tilstrækkeligt med beviser og belæg for påstande og konklusioner (Yin 2009, 164ff).

3.4(Indledende(observation(

Som optakt til undersøgelsen og i forbindelse med at lave en aftale med DropUd blev afdelingerne i Søborg, Taastrup og Køge besøgt flere gange. Udover møder med personale og direktør var der deltagelse i frokost og morgenmøde med brugerne10. Herigennem blev der opnået et indblik i både den metodiske og faglige tilgang til arbejdet, en observation af, hvordan interaktionen mellem medarbejdere og brugere var og hvem brugerne generelt var. Som forsker var jeg derfor påvirket af relationen og oplevelsen af DropUd fra før den egentlige foretagelse af undersøgelsen. Relationen til DropUd styrkede undersøgelsen med øget viden, men påvirkede samtidig undersøgelsen ved en forudgående relation og holdning til DropUd og brugerne. En sådan relation vil dog altid være uundgåeligt, da en relation opstår ved alt indledende kontakt til en case og informanter. Observationer og refleksioner herom er dog vigtige at eksplicitere, for at skabe gennemsigtighed og erkendelse om det hermeneutiske udgangspunkt. Yderligere bruges den indledende observation til at tringulere og supplere data med, hvorfor observationen er anvendt i kodning og analyse. Notater fra observationen er ekspliciteret i figur 7 nedenfor.

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!10!Her!var!samtlige!brugere!indskrevet!i!aktivering!tilstede,!og!ikke!kun!bandedrenge!

!!

25!

Figur 7: Indledende observation og refleksioner • DropUds brugere var meget forskellige i alder, køn, ”type” og hvor meget de fyldte i rummet • Ved et besøg og deltagelse i morgenmødet, havde mange af brugerne om morgenen, og siden

eftermiddagen forinden, indtaget alkohol eller stoffer, hvilket de fortalte åbent om som led i den faste morgenrutine-runde

• Mange af brugerne havde problemer med søvn og/eller kost • De ansatte lignede til dels brugerne i ”type” på grund af udseende, etnicitet, tøjstil, sprogbrug og

frisure. Det var derfor svært at skelne mellem dem indtil jeg blev præsenteret for dem eller det fremgik af samtalerne. Ved én lejlighed snakkede jeg uformelt med to medarbejdere mens jeg ventede på en informant. Først længe inde i samtalen fandt jeg ud af, at den ene ansatte ikke var bruger, da vedkommende udadtil lignede brugerne

• Der var en meget uformel og afslappet stemning • Brugerne følte sig tilpas og ”hjemme” i afdelingen • Der blev joket mellem ansatte og brugere, og i begrænset omfang brugerne imellem • Afdelingerne var lejligheder lavet til kontor, køkken og møderum. Der var lettere rodet, men stadig

overskueligt og rart at være • De ansatte havde begrænsede muligheder for kontorplads og ro til kontorarbejde – i hvert fald midt

på dagen, hvor brugerne var tilstede

(

3.5(Interviews(

Det semistrukturerede interview I undersøgelsen blev det valgt at bruge interview som metode, da interviewviden fordrer det relationelle arbejde og en viden, der er baseret på oplevelser, erfaringer og individets perspektiv. Gennem et interview med en lyttende og empatisk interviewer kan man opnå viden om individet formuleret ud fra deres egne tankestrømme og formuleringer, som det netop var ønsket med problemformuleringen (Tanggaard Pedersen et al. 2010, 33ff). Informanternes baggrund og karakteristika taget i betragtning blev det valgt at foretage interviewene som semistrukturerede. Herved bevares en rød tråd fra problemformuleringen, teori, data og til resultater. Afhandlingens primære deduktive udgangspunkt er sikret ved, at der er en hvis struktur i interviewene, der er forberedt temaer og spørgsmål, rækkefølge og formuleringer er nøje overvejet. Samtidig er der mulighed for afvigelse fra interviewguiden, da det var svært at forudsige, hvor informative og snaksalige informanterne ville være. Det blev valgt at foretage individuelle interviews, idet informanterne formentlig havde et underliggende ønske om at bevare anseelse i forhold til de andre bandedrenge. I DropUd bruges individuelle forløb til bandedrengene af samme årsag. Ved det individuelle interview gives bedre mulighed for at skabe tillid og fortrolighed i samtalen, således ærlige svar fordres (Bøgh Andersen et al. 2010, 149ff). For samtlige interviews er det desuden, trods lidt modvillighed hos bandedrengene, lykkedes at foretage interviewene på tomandshånd uden tilstedeværelse af ansatte fra DropUd.

!!

26!

Interviewene bestod af tre interviews af bandedrenge og et interview af direktøren for DropUd, Mette Gadegaard. Interviewene af bandedrengene er den primære empiri, mens interviewet af Mette blev anvendt til flere ting. Dels blev interviewet af Mette brugt til at opnå viden om DropUd og deres arbejde i relation til det offentlige, og dels blev interviewet brugt til at triangulere bandedrengenes svar, da Mette ligger inde med en generel viden om samtlige bandedrenge, som DropUd har i aktivering, og de problematikker, der gør sig gældende for dem. Interviewet af Mette kunne desuden bruges til en induktiv kodning af forskellige interessante aspekter, der opstod efterfølgende. Udvælgelse og kontakt I DropUd var der forinden undersøgelsen skulle foretages et stort antal bandedrenge i aktivering. Efter årsskiftet, da informanterne skulle vælges, havde situationen i DropUd imidlertid ændret sig, således der var et fåtal af den pågældende brugergruppe, der aktuelt var indskrevet i aktivering hos DropUd. Af metodiske årsager skulle det være personer, der på pågældende tidspunkt var formelt indskrevet i et aktiveringsforløb for at skabe sammenlignelighed personerne imellem, og for at deres oplevelser og refleksioner over aktiveringssituationen var nutidig og frisk i erindring. På grund af begrænsningen i antallet af potentielle informanter valgtes det at medtage en informant med tilknytning til en rockergruppering, fremfor en bandegruppering. Heri lå at der er mange ligheder i forhold til, hvordan de opfattes i systemet og af samfundet, og derfor en antagelse om, at der var tilstrækkelig sammenlignelighed til de andre informanter i forhold til fokus i afhandlingen. Ikke desto mindre er der grundlæggende forskelle mellem rockermedlemmer og bandemedlemmer, hvorfor der har været opmærksomhed på dette igennem databearbejdning og analyse. Kontakt til informanterne blev skabt gennem medarbejderne i DropUd som såkaldt gatekeepers (Bøgh Andersen et al. 2010, 167). Deres daglige kontaktperson sørgede for at lave aftaler med bandedrengene på tidspunkter, hvor de alligevel var tilstede i aktiveringen, dvs. de brugte ikke deres private tid, men den tid de alligevel skulle være tilstede i aktiveringsforløbet. At kontakten gik gennem DropUd gav en række fordele i relation til overholdelse af aftaler for de flestes vedkommende, men primært den fordel, at jeg som forsker kom forholdsvis internt fra og nød godt at den relation og tillid, som informanterne i forvejen havde til medarbejderne i DropUd, og som de derfor mere eller mindre også havde til mig. Til gengæld skabte dette tilhørsforhold også en ulempe, idet informanterne muligvis så mig som en del af DropUd, og derfor kunne have tvivl om, hvorvidt det de sagde gik direkte videre til DropUd, dvs. om deres anonymitet var intakt. Yderligere kunne de have et ønske om at fremstå positivt netop fordi det også er det, de ønsker over for DropUd. Det er svært endeligt at afgøre, hvor stor betydning det havde for deres svar, men i databearbejdning og analyse var der øget opmærksomhed på denne problematik.

!!

27!

Interviewguides I tråd med det semistrukturerede interview blev der udarbejdet interviewguides til både interviewene med bandedrengene11 og til interviewet med direktøren Mette12. I det følgende beskrives interviewguiden til bandedrengene, hvoraf mange af de samme forhold gjorde sig gældende for interviewet med Mette. Interviewguiderne til bandedrengene var forholdsvis ens, idet de blev tilpasset undervejs i takt med erfaring af, hvad der virkede bedst eller nye interessante aspekter. Interviewguiden omtales dog i ental, da der blot er tale om småjusteringer. Interviewguiderne tog, jf. den deduktive tilgang, udgangspunkt i teorirammens variable og operationaliseringerne heraf. Interviewguiden var således en forlængelse af teorirammens variable, og spørgsmålene er formuleret på baggrund af disse variable. Det skal dog nævnes at interviewene blev foretaget meget tidligt i processen, idet ændringerne i omstændigheder omkring manglende informanter krævede hurtig handlen for at nå at få interviewet dem, der trods alt stadig var i aktivering. Interviewguiden blev derfor også konstrueret med en del spørgsmål, der blev brugt induktivt i det efterfølgende arbejde og kodning. Interviewet var først og fremmest inddelt således, at der blev startet ud med nemme, åbne spørgsmål for at skabe tryghed, mens de sidste spørgsmål var mere konfronterende. I forlængelse heraf var interviewet inddelt efter emne, idet der blev startet med spørgsmål om aktiveringsforløbet. Herefter blev der spurgt til, hvordan de opfattede sig selv og hvordan de oplevede, at samfundet opfatter dem. Til sidst blev der spurgt til, hvad deres ønsker for fremtiden var og hvordan de ville nå dertil. Generelt har der i udarbejdelsen af interviewguide været fokus på at undgå fagtermer, undgå direkte spørgsmål fra problemformuleringen, at starte med hvordan-spørgsmål fremfor hvorfor-spørgsmål, at veksle mellem forskellige typer af spørgsmål, at signalere at der kun er rigtige svar og at skabe en god og tillidsfuld stemning omkring interviewet. Interviewet blev indledt med en introduktion af interviewets hovedemner, og mellem hver emne blev der skabt bløde overgange ved at introducere, hvad der i det kommende ville blive spurgt til. Kvale er en af de klassiske teoretikere at bruge til at forberede og gennemføre et godt kvalitativt interview. Kvales kriterier for den gode interviewer blev derfor brugt nøje, både inden og under interviewene. Kriterierne dækker over, at man som interviewer er velinformeret om emnet, er strukturerende i selve interviewsituationen, stiller klare, enkle spørgsmål, er venlig, lyttende og sensitiv overfor indholdet af det der siges, er åben og fleksibel overfor informanten og det denne siger, at man som interviewer er styrende og kritisk overfor det der siges, at man er erindrende og kan fastholde det, der tidligere i interviewet er blevet sagt og ikke mindst er i stand til at fortolke og udvide meningen med det sagte (Kvale 2005, 150ff). Ved at reflektere og stræbe mod disse karakteristika skabes rammerne for et godt interview med god viden og en god interviewsituation for både informant og interviewer (Bøgh Andersen et al. 2010, 166ff). !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!11!Bilag!3.2!12!Bilag!3.3!

!!

28!

Interviewsituationen Det blev forsøgt at skabe interviewsituationerne så ens som muligt. Informanterne var i aktivering i forskellige afdelinger, men for alle gjaldt det, at interviewene foregik på tomandshånd i et separat lokale uden forstyrrelse fra andre. De umiddelbare refleksioner over interviewsituationerne er ekspliciteret nedenfor med det formål at kunne genevaluere og sammenholde notaterne med interviewdata. Første interview var med ”Ali” 13, der er medlem af banden Bloodz. Til at starte med var han meget tilbageholdende og usikker på, om han ville gennemføre interviewet. Vi havde ikke på forhånd aftalt, at han skulle interviewes, da min tilstedeværelse egentlig skyldtes et andet interview, der ikke blev til noget. Efter lidt overtalelse ville han dog gerne interviewes. Ali ville gerne have en DropUd-medarbejder med, men efter en kort snak, blev vi enige om, at han godt kunne gennemføre alene. Ali var nervøs for, om hans svar ville komme i medierne, hvilket jeg forsikrede ham om, at de ikke ville. Vi aftalte desuden, at jeg optog interviewet, men at jeg bagefter ville slette optagelsen, hvis ikke han var tryg ved det. Under interviewet talte han meget og fremstod tryg og rolig. Efter interviewet virkede Ali fortsat tryg, og syntes det var gået godt og hurtigt. Vi aftalte derfor, at jeg godt måtte bruge det optagede interview, der dog blev gennemlæst af en DropUd-medarbejder efter hans eget ønske. Andet interview var med ”Kasper”, som er tidligere medlem af Bandidos og har været med i et exit-program i cirka et år. Kasper trådte ud med tilladelse fra Bandidos med den grund, at han skulle være far. Interviewet af Kasper var ikke planlagt, idet min tilstedeværelse var grundet i et andet interview, der ikke blev til noget. Da jeg ankom til DropUd var der pause fra dagens program, og Kasper vandrede uroligt frem og tilbage i gangen, mens de andre brugere sad i køkkenet. En DropUd-medarbejder foreslog interviewet og spurgte Kasper, der øjeblikkeligt sagde ja. Han mente med egne ord, at han ”kunne få lidt ro i kroppen af det”. Kaper var en høflig ung mand, der gav hånd og bød mig på noget at drikke inden interviewet. Kasper virkede tryg ved interviewet og var meget reflekteret og snaksalig. Stemningen var uformel, og jeg oplevede det som en ærlig og god dialog. Tredje interview var med ”Jawad” fra Black Cobra. Vi havde haft et par interviewaftaler, hvor han ikke mødte op, men denne gang lykkes det. Jawad gav hånd inden og efter interviewet. Han virkede tryg ved situationen, men dog også usikker. Han kiggede meget ned i bordet, når han svarede. Jawad virkede som om, at han gerne ville fremstå positiv og fortælle de gode ting. Han var ikke lige så åbenhjertet og snakkesalig som de andre. Jawad ville inden interviewet gik i gang gerne have, at en DropUd-medarbejder deltog, men gik med til at det kun var os. Efterfølgende virkede han tryg og tilfreds med interviewet.

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!13!Informanternes navne er anonymiserede.!

!!

29!

To interviews blev efter mange forsøg ikke realiseret. Den ene af informanterne var en ung mand fra Bloodz. Medarbejderne i DropUd havde vekslende kontakt med ham, og han mødte ikke op til de aftaler jeg og DropUd havde med ham. I sidste ende måtte jeg opgive at få et interview med ham. Den anden mulige informant var en ung mand, der tidligere havde været i AK81, og som havde været i aktivering i slutningen af 2013, og nu var indskrevet med faste mentortimer. Han var svær at lave en aftale med, og til sidst blev det opgivet, da han skulle afsone en dom og der var for lange ventetider på besøgstilladelser i fængslet. Interviewet af Mette var planlagt i lang tid og foregik i et aflukket lokale på tomandshånd. Vi indgik i en positiv dialog inden, under og efter interviewet, og hun udtrykte sig efterfølgende positivt om, at jeg gik kritisk til hende og til DropUds arbejde.

3.6(Kodning(i(Nvivo(

Interviewene blev optaget14 og transkriberet15 for at kunne kode data systematisk og for at styrke reliabiliteten ved at data kan genbruges og undersøgelsen gentages. Herefter blev de importeret til Nvivo16 for at foretage en systematisk og transparent indholdsanalyse af data. Gennem en kodning af data blev der skabt overblik over alt det indkomne data, og data blev brudt ned i mindre tekststykker og inddelt kategorisk på baggrund af teorien og den deduktive tilgang. Kategorierne blev tilpasset efter indsamlingen af data, hvorfor der også er et delvis induktivt aspekt. Der blev dog grundlæggende brugt en begrebs- og teoristyret kodning, hvor koderne blev baseret på de teoretisk opstillede variable (Tanggaard Pedersen et al. 2010, 451). Kodningen er ikke analysen i sig selv, men en systematisering af data, der skete som led i overgangen mellem teori, dataindsamling og analyse til en reel besvarelse af problemformuleringen. Kodning er i sig selv ikke objektiv, da kategorier, variable og mønstre udformes og fortolkes af forskeren. Softwareprogrammet Nvivo blev valgt for at kunne udføre kodningen effektivt og øge transparensen i databearbejdningen. Herved kan samtlige valg ses udefra og gentages. Yderligere giver Nvivo mulighed for nemmere at overskue et stort datamateriale. Gennem en systematisk tilgang til datamateriale øges sandsynligheden for at nå frem til valide konklusioner. Til gengæld er der en række ulemper ved brugen af Nvivo, der bør nævnes. Ved kodning nedbrydes og kategoriseres data ud fra forskerens præmisser, og risikoen er, at overblikket og konteksten forsvinder, når data isoleres fra hinanden og indsættes i kategorier. Dette blev forsøgt overkommet ved at variablene, der blev kodet efter, var udtømmende og gensidigt udelukkende, samt ved brug af inklusionsreglen, dvs. at alt relevant data i hver kategori blev medtaget. Herudover blev det bestræbt at opnå en høj grad af autencitet, dvs. at udlægningerne var dokumenterede og overensstemmende med den konkret anvendte empiri. Nvivo gør det nemmere at være transparent

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!14!Bilag!3.4@3.7!15!Bilag!3.8@3.11!16!Nvivo@projektet!er!vedlagt!elektronisk!i!bilag!3.1!

!!

30!

ved at synliggøre alle materialer, kodninger og mellemveje mellem data og analyse (Tanggaard Pedersen et al. 2010, 459ff). Kodningen blev foretaget som en selektiv, åben kodning. Kodningen blev foretaget to gange af samme person. Den første kodning blev foretaget ud fra de teoretiske variable/koder og de løbende induktivt udledte interessante aspekter, der blev til nye koder. De nye koder opstod på baggrund af induktivt udledte interessante aspekter og på bagrund af de tre eksisterende empiriske undersøgelser. Første kodning blev efterfulgt af endnu en kodning, hvor samtlige koder blev anvendt fra starten. Herved blev intra-kode-reliabiliteten øget, idet materialet blev kodet flere gange af samme koder. Reliabiliteten er desuden forsøgt forstærket gennem brugen af Nvivo og den transparens, der er sikret herved. I bilag 1 fremgår kodemanualen, hvor koderne er opstillet med forklaringer fra henholdsvis teori og empiri samt en operationalisering.

3.7(Operationalisering(af(variable(

For at sikre en høj målevaliditet, dvs. at der faktisk måles på det koncept, der påstås at blive målt på, og for at sikre gennemsigtighed og gentagelighed af undersøgelsen, er der foretaget en operationalisering af de begreber, der krævede en yderligere eksplicitering. Gennem operationaliseringen skabes en klar sammenhæng mellem de teoretiske ideer og de empiriske fakta (Bøgh Andersen et al. 2010, kap. 2). Ifølge Adcock og Collier gøres dette bedst gennem en eksplicit gennemgang fra baggrundsbegreb til systematiseret begreb til indikatorer og eventuelt til værdier. Herved afgrænses og ekspliciteres begrebet til at kunne anvendes konkret og empirisk gennem en iterativ proces mellem de fire niveauer (Adcock og Collier 2011). I nedenstående figur er min forståelse af teorierne således ekspliciteret. Det systematiserede begreb er en nominel definition, dvs. her skabes en utvetydig forståelse af begrebet som det anvendes i afhandlingen, mens indikatorer er operationelle definitioner, der konkretiserer begrebet yderligere, således det er brugbart direkte på empiri. Figur 8: Operationalisering Baggrunds-

begreb Systematiseret begreb Indikatorer

Mål Merton: Hvorvidt ens ønsker for eget liv stemmer overens med samfundets, f.eks. økonomisk velstand, ægteskab, uddannelse, karriere mm.

• Mål og håb for aktiveringsforløb • Mål og håb for fremtiden; uddannelse,

arbejde, job, ægteskab, børn, bande, bolig, økonomi mm

Normer Merton: Hvorvidt man deler normer for passende adfærd med samfundet, hvorvidt ens midler til at opnå sine mål stemmer overens med samfundets normer for passende midler samt hvorvidt man overholder regler

• Midler til at opnå mål • Regler • Overholdelse af regler; generelt, DropUd • Normer og adfærd generelt • Bandedrengenes motivation for aktivering

Stempling Becker: Hvorvidt samfundet stempler én som generel afviger.

• Oplevelse af andres opfattelse/syn på én; gaden, skole, arbejde, kommunen, DropUd, familie, venner, banden

Fællesskab og netværk

Becker: Hvorvidt man oplever fællesskab i en gruppe eller subkultur med egne normer.

• Relation til og fællesskab med banden • Kontakt med banden nu • Adfærd og normer med banden

!!

31!

4.(Empiri:(Bandedrenge,(exitprogrammer(og(aktiveringsindsatser(

I det følgende præsenteres den empiriske case; den private aktiveringsaktør DropUd samt unit of analysis, unge mænd med bandetilknytning. Herefter følger en litteratursøgning, der er foretaget for at supplere den indsamlede empiri. Det gennemgås, hvordan litteratursøgningen er foretaget samt valg og fravalg. Efterfølgende gennemgås tre relevante eksisterende undersøgelser i relation til problemformuleringens fokus. På baggrund af den supplerende empiri opstilles slutteligt en liste over interessante aspekter med relevans for problemformuleringen.

4.1.(Casen(”DropUd”(og(bandedrenge(

Til at undersøge afhandlingens problemformulering er casen ”DropUd – Beskæftigelse, Behandling og Undervisning” udvalgt, idet DropUd arbejder målrettet med afhandlingens unit of analysis; unge mænd med bandetilknytning. DropUd som case er aktuel, fordi de netop har erfaring med bandedrenge og har et anderledes take på problemfeltet end man ser i den offentlige forvaltning. DropUd er således opstået ud fra den situation, at kommunale jobcentre kan visitere til privat aktør, og den udvikling, der er sket mod at alle ledige – også bandedrenge – skal i aktivering. DropUd er en konsulentvirksomhed, startet og drevet af socialrådgiver Mette Gadegaard. DropUd’s hovedaktivitet er aktivering rettet mod borgere indskrevet via jobcentre, der tilbydes social støtte og behandling. Herudover har DropUd misbrugsbehandling. For aktiveringsdelen omfatter DropUds ydelser bl.a. praktikforløb, mentorstøtte, kognitiv terapi, massagetimer, folkeskoleundervisning, øvelser i basale hverdagsfunktioner, døgn-telefonvagt og meget mere. DropUd tilbyder således intensiv aktivering af borgere med fysiske, psykiske og/eller psykosociale problemer med målsætningen om, at ”søge veje til inklusion af indskrevne borgere i ordinært arbejde, uddannelse eller praktik på arbejdsmarkedet i trygge rammer”. DropUd har specialiseret sig i aktivering af borgere, hvis liv og ledighed er præget af misbrug og kriminalitet. Den typiske varighed af aktiveringsforløbene er 13 eller 26 uger, der kan forlænges eller sammensættes med andre forløb (DropUd 2014b). Dropud ledes af Mette Gadegaard, som har cirka 20 ansatte i form af socialrådgivere, psykologer, folkeskolelærere og pædagoger. Hertil kommer en række administrative medarbejdere og en enkelt akademisk uddannet, der i praksis er assistent til direktøren. DropUd har afdelinger fem forskellige steder i landet; Taastrup, Køge, statsfængslet Søbysøgaard og to virksomhedscentre i henholdsvis Køge og på Brøndby Stadion. Herudover er der en afdeling i Søborg (DropUd 2014a), som dog i starten af 2014 er lukket midlertidigt, idet DropUd har opsagt lejemålet på grund af manglende visiteringer fra Gladsaxe kommune. Brugerne i DropUd er primært voksne over 18 år, der er visiteret via jobcenter eller sagsbehandler. Herudover har DropUd forløb for unge under 18 i samarbejde med pågældende kommunes socialafdeling. Den primære brugergruppe af voksne har psykosociale, fysiske og/eller psykiske problemstillinger. De fleste er misbrugere og/eller kriminelle, men også brugere med psykosociale

!!

32!

problemstillinger er i forløb, såsom personer med uhensigtsmæssig udadreagerende adfærd, ADHD, angst, depression, forvrænget virkelighedsopfattelse, tilknytningsforstyrrelser eller decideret personlighedsforstyrrelser (DropUd 2014b). DropUd rummer en heterogen brugergruppe, hvoraf kun en nærmere defineret gruppe undersøges i afhandlingen. Dette er nærmere bestemt unge mænd med rocker- eller bandetilknytning. Denne brugergruppe er mellem 18-30 år og er i forløb i samtlige af DropUds afdelinger17. De er tilknyttet forskellige bander og grupperinger, og er i forskellige situationer hvad angår status i banden, om de stadig formelt er tilknyttet banden og hvor langt i et aktiveringsforløb de er. Ofte får DropUd brugere, der nyligt er blevet løsladt. Ens for brugergruppen af bandemedlemmer er, at de har en kriminel baggrund og fortsat mere eller mindre er tilknyttet eller har kontakt til banden. De er alle på kontanthjælp og er visiteret fra deres bopælskommune til aktivering i DropUd. I DropUd arbejder man med mål som uddannelse, arbejde og selvforsørgelse, men ikke med et eksplicit mål om at få bandedrenge ud af banden. At få de unge mænd ud af bandekriminalitet er således snarere en sideeffekt, som man håber at opnå gennem aktiveringsforløbet (Bilag 3.11, Mette 15:09).

4.2(Litteratursøgning(

For at finde relevante undersøgelser om problemfeltet blev en litteratursøgning foretaget. Herved kunne det identificeres, hvad der i forvejen findes af viden på området, som kunne supplere afhandlingens undersøgelse - og som denne kunne bygge videre på. Søgningen indebar en bred søgning med emneord, der blev brugt i en række forskellige søgedatabaser. Litteratursøgningen blev foretaget i februar-marts 2014, og er gengivet som en liste over den fundne litteratur18, der efterfølgende blev gennemgået for relevans. Litteratursøgningen blev foretaget i de databaser, der blev vurderet relevante. De brugte databaser var:

• REX - Det Kongelige Bibliotek og Københavns Universitets biblioteksdatabase • Bibliotek.dk • Google Scholar • Google

For at lokalisere den rette litteratur blev en række søgeord udvalgt, som blev udbygget og revideret undervejs. Søgningen blev foretaget på dansk, da ønsket var at lokalisere empiri på den samme danske kontekst, som afhandlingens. Søgeordene fremgår af figur 9 nedenfor inddelt i de to emner, som afhandlingen har fokus på; aktivering og bande. !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!17!Den!største!afdeling!med!bandedrenge!var!dog!Søborg@afdelingen,!der!nu!er!midlertidigt!lukket!18!Bilag!3.14!

!!

33!

Figur 9: Søgeord i litteratursøgning Aktivering Bande + aktivering + bandemedlem + beskæftigelse + bande + jobcenter + rocker + privat aktør + exitordning + aktivering anden aktør + bandekriminalitet + aktiveringsaktør + kriminel + kontanthjælpsmodtager + udsatte + ikke-arbejdsmarkedsparat + arbejdsmarked + aktiveringsindsats + aktiveringsprojekt For søgningen blev følgende inklusionskriterier anvendt:

• Materialer fra 2009-2014 (fem års periode) • Empiriske undersøgelser

Yderligere blev materialer af følgende typer udvalgt:

• Undersøgelser • Rapporter • Specialer / afhandlinger • Ph.d. afhandlinger • Casestudier

Gennem litteratursøgningen blev 13 relevante empiriske studier valgt, idet de havde med fokus på bandemedlemmer og/eller aktivering af såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som det fremgår af bilag 3.14. Det var ikke muligt at finde studier eller litteratur, der omhandlede bandemedlemmer i beskæftigelsessystemet, hvorfor henholdsvis aktivering/beskæftigelsesdelen og bandemedlemsdelen måtte adskilles. Samtlige undersøgelser blev gennemgået for at fra- og tilvælge dem, der var relevante for afhandlingens problemformulering. Bl.a. blev SFI’s rapport ”Effekter af virksomhedsrettet aktiveringsrettet aktivering for udsatte ledige: en litteraturoversigt” fravalgt, idet den kun omhandlede virksomhedspraktik samt ikke havde fokus på de ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Yderligere måtte Statsrevisorernes ”Beretning om effekten af aktivering af ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere” fravælges, idet fokus her var på strukturelle forhold på beskæftigelsesområdet, og ikke vedrørte private aktører i aktiveringsindsatsen. KORA’s undersøgelse ”Effekter af beskæftigelses- og uddannelsesrettede indsatser for ikke-vestlige ledige indvandrere - En oversigt over danske og internationale kvantitative studier” blev ligeledes fravalgt, da der ikke var eksplicit fokus på de ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, samt at én af afhandlingen informanterne viste sig at være af dansk oprindelse, hvorfor det udelukkende etniske fokus ikke blev aktuelt. Tilsvarende blev flere af de andre fundne undersøgelser fravalgt.

!!

34!

På baggrund af en systematisk gennemgang af de 13 fundne undersøgelser viste tre sig at være relevante for problemformuleringen. Disse fremgår af figur 10, og valget af dem er begrundet herunder. Figur 10. Udvalgte undersøgelser fra litteratursøgning Titel Forfatter/Institution År Link Exit-indsatser for rockere og bandemedlemmer

Maria Libak Pedersen Justitsministeriets Forskningskontor

2014 http://justitsministeriet.dk/sites/default/files/media/Arbejdsomraader/Forskning/Forskningsrapporter/2014/Exit-indsatser%20for%20rockere%20og%20bandemedlemmer.pdf

Alternativer til ’bande-exit’ – At “lære at leve” et nyt liv

Line Lerche Mørck Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) - Forskningsprogrammet Diversitet, Kultur og Forandring, Aarhus Universitet

2014 Om: http://pure.au.dk/portal/da/publications/alternativer-til-bandeexit(4ce3511a-05d5-4989-a312-0e4478cb4e55).html

Delt viden: aktiveringsindsatsen for ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere

Weibel, Kristina Mikkel Bo Madsen SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

2012 http://www.sfi.dk/Files/Filer/SFI/Pdf/Rapporter/2012/1223_Delt-viden.pdf

Justitsministeriets rapport ”Exit-indsatser for rockere og bandemedlemmer” blev valgt, selvom fokus er på exitindsatser, da den omhandler problematikker omkring myndighedsarbejdet samt hvilke problematikker, der gør sig gældende for bandedrengene i deres gamle miljø i relation til at forsøge at ændre deres livsbane. Mørcks undersøgelse ”Alternativer til ’bande-exit’ – At “lære at leve” et nyt liv” blev ligeledes valgt, da Mørck undersøger en sammenlignelig case af bandedrenge, der forsøger at komme ud af bandekriminalitet. Mørck har derfor nogle relevante resultater omkring barrierer for bandedrenges relation til banden. En beskrivelse af Mørcks undersøgelse blev fundet gennem en google-søgning, om end den først udkommer i efteråret 2014. Ved at kontakte forskeren blev en tilladelse til at læse og bruge artiklen og dens resultater indhentet, dog uden at kunne videregive artiklen19. Den sidste valgte undersøgelse er SFI’s ”Delt viden: aktiveringsindsatsen for ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere”, som ikke har fokus på bandedrenge, men derimod aktiveringsindsatsen for ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, og berører hvilke problematikker, der gør sig gældende på beskæftigelsesområdet og på jobcentre kontra privat aktør. Beskæftigelsesområdet er meget omskifteligt, idet nye regler, love og indsatser løbende kommer til samtidig med tidligere love går til. I forlængelse heraf er der begrænset litteratur og evidens om !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!19!Skriftlig tilladelse til brug af artiklen forefindes i bilag 3.13.!

!!

35!

virkninger og praksis omkring de nuværende regler og effekter. Yderligere omhandler størstedelen af den evidens, der er på området, enten almindeligt ledige eller de tidligere benævnt arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. SFI’s undersøgelse er fra 2012, men trods den allerede er forældet i forhold til nuværende regler, vurderes den relevant for den brugergruppe, der undersøges i afhandlingen. Alle tre undersøgelser er danske og fra nyere tid, hvorfor de kontekstmæssigt er så tæt på afhandlingens case som muligt. Alle er desuden empiriske undersøgelser, der således fortæller noget om virkeligheden og om den viden, man på nuværende tidspunkt har om emnet. Tilsammen bidrager de med viden om problematikker vedrørende bandeexit og aktivering. I det følgende afsnit gennemgås de tre undersøgelser med fokus på relevante resultater for afhandlingens problemformulering. Formålet med inddragelsen af undersøgelserne er som nævnt at inddrage eksisterende viden, der kan supplere afhandlingens egen empiri. Undersøgelserne har desuden supplerende vinkler på problemstillingen, som bl.a. bruges i den iterative og induktive tilgang til data.

4.3(Eksisterende(undersøgelser(

På baggrund af litteratursøgningen blev det valgt at bruge tre eksisterende empiriske undersøgelser, som er relevante for problemformuleringens fokus. Undersøgelserne gennemgås under henholdsvis et afsnit om bandeexit og et afsnit om aktivering, hvortil undersøgelsernes metodiske grundlag vurderes i forhold til brugbarhed i afhandlingen. Bande-exit

To undersøgelser belyser barrierer ved exit af bandetilhør; dels en undersøgelse foretaget af Justitsministeriet i april 2014, hvor de har evalueret på regeringens rammemodel om myndighedernes koordinering af exitindsatser, og dels en undersøgelse foretaget af en forsker ved forskningsprogrammet Diversitet, Kultur og Forandring på Aarhus Universitet, som har undersøgt udfordringer ved bandeexit.

I 2011 lancerede regeringen en national rammemodel for myndighedernes koordinering af exit-indsatser for rockere og bandemedlemmer, der ønsker at forlade det kriminelle miljø. Indsatsen ”En Vej Ud” var begrundet i, at man ønskede at bekæmpe den alvorlige kriminalitet i relation til bande- og rockermiljøerne. På kort sigt indførte man bl.a. tiltag som massiv polititilstedeværelse, intensiv efterforskning, konsekvent strafforfølgelse og skærpede strafferammer. På lang sigt handlede det om præventive indsatser for ungdomskriminalitet. Som en tredje del af indsatsen ville man styrke arbejdet for at hjælpe personer, der ønsker at bryde med deres kriminelle miljø. Regeringen vurderede, at der i forvejen fandtes effektive initiativer, hvorfor rammemodellen blot skulle have fokus på at styrke myndighedskoordineringen i de eksisterende tiltag. De myndigheder man satte fokus på var de kommunale forvaltninger, politiet og kriminalforsorgen. Man ekspliciterede bl.a. i rammemodellen, at indsatsen: ”bør bygge på et tværsektorielt samarbejde mellem myndigheder, der

!!

36!

kan tilbyde personer, som vil ud af bande- og rockermiljøet, nye muligheder inden for uddannelse, beskæftigelse, sociale tilbud og sundhedstilbud mv.” (Justitsministeriet 2011).

I starten af 2014 offentliggjorde Justitsministeriet en kortlægning af tiltagene under rammemodellen. Her identificerede man problemer i myndighedsarbejdet. I rapporten opdeles kortlægningen i helholdsvis indsatser i politikredse og kriminalforsorgen, mens der ikke er en særskilt evaluering af arbejdet i de kommunale forvaltninger. Alligevel fremgår det, hvilke udfordringer, man har identificeret i relation til kommunerne og målet om uddannelse og beskæftigelse. Bl.a. fandt man, at exit-deltagerne har meget forskellige behov, at deres motivation er meget kortvarig og derfor kræver hurtig handling og at myndighedssamarbejdet er præget af uenighed om ansvarsfordeling og økonomi. Yderligere fandt man, at indsatsen er afhængig af den enkelte ansattes velvilje og evner til at finde alternative løsninger, der er store forskelle på organiseringen af myndighedsarbejdet lokalt samt at der er et aktuelt behov for en fælles metodeudvikling og en tydeliggørelse af succeskriterierne. I rapporten konstateres det, at der hverken nationalt eller internationalt findes videnskabelig evidens for hvilke metoder, der virker på området (Pedersen og Justitsministeriets Forskningskontor 2014).

I både rammemodellen og kortlægningen af tiltagene kan der identificeres flere aspekter, der er relevante for afhandlingens fokus. Bl.a. ses det, at der foretages en grundig screening af de rockere og bandemedlemmer, der ønsker at deltage i en exitordning, hvilket betyder, at nogle afvises på baggrund af bl.a. utilstrækkelig motivation og egnethed. Hvis der indgås aftale om deltagelse i en exitordning udarbejdes en samarbejdsaftale, der beskriver de tiltag, der er relevante for pågældende person, både i form af hvad myndighederne skal tilbyde og hvad der kræves af exit-deltageren. Dette kan bl.a. være punkter som bopæl, beskæftigelse, uddannelse, misbrugsbehandling, afdragsordninger, samarbejde med kriminalforsorgen og afholdelse fra kontakt til miljøet. Indsatsens primære formål er, at de kommer ud af den organiserede kriminalitet og at de kan leve i sikkerhed fra deres tidligere miljø. Det ekspliciteres yderligere, at dette formål relaterer sig til succeskriterier som at have egen bolig og være selvforsørgende eller være sikret stabil overførselsindkomst (Pedersen og Justitsministeriets Forskningskontor 2014, 12). Kravene til deltagerne i en exitordning lader derfor til at være høje, såsom uddannelse og afholdelse fra kontakt til miljøet. Herudover er succeskriterierne høje i forhold til brugergruppens omstændigheder, der ikke umiddelbart lader til at kunne være selvforsørgende inden for en kort tidshorisont.

I kortlægningen finder Justitsministeriet, at inddragelse af kommunerne bør ske tidligt i indsatsen, idet tiltag vedrørende boligforhold, forsørgelse og beskæftigelse sker hos dem. Man ekspliciterer desuden et problem vedrørende beskæftigelsessituationen i form af, at det kan være vanskeligt at få kontanthjælp til exit-deltagerne, idet de af sikkerhedsmæssige årsager ikke kan opholde sig alle steder på grund af deres tidligere kriminelle tilhør, således de ikke kan leve op til de krav og regler, der er om at de skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet (Pedersen og Justitsministeriets Forskningskontor 2014, 20f). Yderligere identificeres der problemer ved, at indsatsens succes i høj grad afhænger af den enkelte kommunalt ansattes ”vilje og mod til at tilsidesætte

!!

37!

systemtankegangen og finde kreative løsninger” (Pedersen og Justitsministeriets Forskningskontor 2014, 22).

Justitsministeriets kortlægning er foretaget ved at vurdere skriftligt materiale vedrørende myndighedernes exit-indsatser og gennem foretagelse af interviews af exit-medarbejdere i forskellige kommuner i forskellige politikredse, exit-medarbejdere i forskellige politikredse og relevante medarbejdere i Direktoratet for Kriminalforsorgen. Yderligere har Justitsministeriets forskningskontor inddraget interviewmateriale fra et andet projekt, hvor personer, der har forladt kriminelle grupperinger, er blevet interviewet. Rapporten ekspliciterer ikke yderligere omkring deres metodiske tilgang. Det vurderes, at rapporten er troværdig ud fra en helhedsvurdering af, at der er passende stor variation i kilderne, kilderne er eksperter på området, rapportens resultater er relativt kritiske over for egen myndighed og må derfor antages at være reelle samt det faktum, at en myndighed som Justitsministeriets forskningskontor må anses som en troværdig og metodisk valid kilde. Rapportens resultater er derfor medtaget, idet de anses som valide og overførbare til afhandlingen.

I Mørcks artikel ”Alternativer til ’bande-exit’ – At “lære at leve” et nyt liv” fra Aarhus Universitet, der udkommer i efteråret 2014, beskriver hun udfordringer ved at komme ud af en bande, som hun empirisk finder ved en undersøgelse af to tidligere rocker- og bandemedlemmer. Mørcks undersøgelse viser, at de unge mænd oplever problemer med stress, uro og depression grundet den turbulente og pressede tillværelse, de har ført i mange år (Mørck 2014, 12+19). Herudover oplever de, at de blevet svigtet af systemet, idet bl.a. exitordningen har mangel på indhold, de behandles som objekter og samarbejdet er præget af mistillid. De føler, at ordningen ikke differentierer mellem at komme ud af en bande eller rockergruppering i såkaldt good standing eller bad standing, dvs. om der er fjendtlighed til banden eller man har ”fået lov” til at udtræde på god fod (Mørck 2014, 13f+17). De unge frygter at være alene og at miste deres netværk, samtidig med at de skal afvise deres tidligere kammerater og bandemedlemmer, som stadig ringer til dem og spørger, om de kan stå vagt eller deltage i banderelateret kriminalitet på anden vis (Mørck 2014, 22f). Der er således flere aspekter af bandeexit, der ikke opleves som positive og fordrende for bandedrenge, der ønsker at udtræde. Derimod oplever de barrierer hos både sig selv og i systemet.

Mørcks artikel er foretaget med et omfattende empirisk materiale, og har udgangspunkt i Grundvig Højskoles bandeseminarer. Empirien omfatter deltagerobservation, video og udskrifter af interviews foretaget professionelt og/eller af højskoleelever, individuelle telefoninterviews med de to hovedinformanter, gruppeinterviews med informanterne og deres mentor samt opfølgende forskersamtaler med informanterne, hvor de giver feedback på artiklen. Mørck har derfor en tæt kobling til informanterne og deres liv, og inddragelsen af informanterne som medforskere betyder, at artiklen har et validt grundlag. I artiklen gives ikke en selvvurderet kritik af metode og kilder, men artiklen vurderes som valid og brugbar for afhandlingen, da netop artiklens udgangspunkt i informanternes egne oplevelser er brugbart til at identificere barrierer for målgruppen, da de bliver direkte hørt i artiklen på samme hvis som i afhandlingens undersøgelse.

!!

38!

Justitsministeriet og forskningsprojektet udpeger samlet set en række udfordringer i exit-arbejdet relateret til både problemer hos bandedrengene selv, såsom stress og uro, men også problemer relateret til myndighedsarbejdet, der bl.a. ikke tager højde for sikkerhedsmæssige problemer og tilstedeværelsen af en systemtankegang hos kommunalt ansatte. I det følgende vendes blikket mod aktiveringsarbejdet i beskæftigelsessystemet. Her handler det således om udfordringer i aktiveringsindsatsen for ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som var den kategori bandedrengene tilhørte før 1. januar 2014.

Aktivering af ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere I SFI’s rapport ”Delt viden: aktiveringsindsatsen for ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere” har man undersøgt aktiveringsforløb for de daværende ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere for at belyse, hvilke forhold, der påvirker indsatsernes udformning. I rapporten fremgik det bl.a., at de undersøgte kommuner ikke brugte bestemte aktiveringstilbud, de havde til rådighed blot fordi årets kvote var brugt op. Den aktuelle økonomi i kommunen havde altså betydning for aktiveringsforløbene (Weibel, Madsen, og SFI 2012, 50). Kommunerne problematiserede, at refusionsregler og økonomiske hensyn havde stor betydning for, hvordan et aktiveringsforløb blev tilrettelagt fremfor hensynet til borgeren og den individuelle sagsbehandling (Weibel, Madsen, og SFI 2012, 86ff). Undersøgelsen viste desuden, at forskellige organisatoriske og ledelsesmæssige forhold havde betydning for indsatsen. I jobcentrene mente nogle ledere, at jobcentrets rolle udelukkende var at arbejde mod selvforsørgelse og ikke at løse folks sociale problemer, mens andre ledere mente at de to ting ikke kunne adskilles. Det fremgik af undersøgelsen, at lederens tilgang havde indvirke på sagsbehandlernes konkrete udformning af indsatserne (Weibel, Madsen, og SFI 2012, 91f). En anden problematik, som undersøgelsen fandt, var ressourcemæssige begrænsninger. Nogle sagsbehandlere mente, at travlhed i arbejdet gik ud over samtalerne med borgerne, og at man f.eks. ikke havde tid til at se borgerne oftere end minimumsreglen om en samtale hver tredje måned (Weibel, Madsen, og SFI 2012, 23f, 99f). Nogle sagsbehandlere beskrev, at borgeren møder ind til et kontor- og kommuneagtigt setting, som ikke fordrer en tillidsfuld samtale og relation, hvorfor de forsøgte at mødes mere uformelle steder og på neutral grund (Weibel, Madsen, og SFI 2012, 106ff). Det viste sig i undersøgelsen, at kommunerne ikke havde et systematisk overblik og kendskab til samtlige aktiveringstilbud i kommunen, både kommunale og private. Sagsbehandlere brugte derfor ofte de tilbud, de kendte i forvejen eller tilbud, som kollegaer anbefalede (Weibel, Madsen, og SFI 2012, 119ff). SFI’s rapport er foretaget gennem interviews af i alt 58 teamledere og jobcenterledere, sagsbehandlere i kommunale jobcentre og medarbejdere og ledere på aktiveringsprojekter. Den kvalitative tilgang er brugt for at opnå en dybdegående viden, og man har sørget for variation mellem de undersøgte kommuners størrelse, geografi og andel ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. SFI nævner selv begrænsningen i, at der kan være forskel på

!!

39!

informanternes praksis og deres refleksioner over egen praksis samt undersøgelsens generaliserbarhed. Det vurderes dog, at valget af den kvalitative tilgang, det at man har brugt forskellige eksperter på området og har skabt variation mellem kommuner og jobcentre skaber et solidt metodisk fundament i forhold til undersøgelsens brugbarhed i afhandlingen. SFI’s rapport vurderes derfor til at være brugbar i afhandlingen i forhold til perspektiver om beskæftigelsessystemet, og herunder perspektiver fra et kommunalt perspektiv.

4.4(Empiriske(aspekter(

I teoriafsnittet blev fem variable opstillet ud fra Merton og Beckers teoretiske perspektiver i relation til problemformuleringen. I empiriafsnittet ovenfor blev afhandlingens empiri i form af DropUd præsenteret. Empirien blev yderligere suppleret af tre eksisterende empiriske undersøgelser, der blev identificeret gennem en litteratursøgning. Disse tre undersøgelser omhandlede bandeexit og aktivering af de forhenværende ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Fra de tre undersøgelser kan flere interessante aspekter og resultater identificeres. Nedenfor er disse opsummeret i figur 11. I skemaet ses således de interessante aspekter og resultater fra den supplerende empiri. Disse er yderligere operationaliseret i henhold til problemformuleringen, hvilket ses i kodemanualen i bilag 1. Figur 11. Empiriske aspekter

Just

itsm

inis

teri

et Kortvarig

motivation Bandedrenge har generelt en kortvarig motivation for at bryde ud af banden og gennemføre en exitordning. Der er således behov for en hurtig sagsbehandling.

Økonomi Der er uenighed mellem myndighederne i forhold til økonomi- og ansvarsfordeling. Sagsbehandleren og behovet for kreative løsninger

Der er behov for alternative og kreative løsninger i arbejdet med at få rockere og bandedrenge ud af de kriminelle miljøer, hvilket kræver at den enkelte sagsbehandler har vilje og evne til at vige fra systemtankegangen.

Sikkerheds-problemer

Bandedrenge har svært ved at leve op til kriterierne for at modtage kontanthjælp, idet de ikke kan stå til rådighed for arbejdsmarkedet i tilstrækkelig grad grundet sikkerhedsmæssige årsager, når de forsøger at bryde med rocker-bandemiljøet og kriminaliteten.

Mør

ck, A

AU

Stress og uro Bandedrenge er præget af uro, stress og depression, der gør hverdagen svær at klare. Oplevelse af systemet

Bandedrenge føler sig svigtet af systemet og relationen til systemet er præget af mistillid.

Relation til banden

I exitarbejdet skelnes der ikke mellem at være udtrådt af banden i good standing eller bad standing, hvilket er afgørende for bandedrengenes videre liv og omstændigheder.

Netværk Bandedrenges netværk i bandemiljøet ringer og trækker i dem for at deltage i banderelaterede kriminelle aktiviteter.

SFI

Beskæftigelses-systemet

Beskæftigelsessystemet ændrer sig ofte og meget, hvilket kræver en løbende tilpasning og ændring af aktiveringstilbud.

Kategorisering Beskæftigelsessystemet kategoriserer de unge som parate; enten uddannelsesparate eller aktivitetsparate.

Økonomi og refusionsregler

Økonomi og refusionsregler i kommunerne har betydning for hvordan aktiveringsforløbene sammensættes, og bliver i praksis prioriteret over hensynet til borgeren.

Sagsbehandleren og behovet for kreative løsninger

Aktiveringsindsatsen og eventuel henvisning til anden aktør afhænger af den enkelte sagsbehandlers kendskab til potentielle tilbud. Der mangler en oversigt og bredt kendskab til tilbud i de enkelte kommuner. Jobcenterlederens tilgang til arbejdet har betydning for sagsbehandlerens udformning af indsats.

Kommune-setting Kontorerne er meget kommune- og kontoragtige, hvilket ikke fordrer relationsarbejde.

!!

40!

5.(Analyse:(Barrierer(mellem(afvigelse(og(beskæftigelse(

I det foregående blev teorien præsenteret og relevant empiri inddraget. I det følgende ekspliciteres først den valgte analyseteori. Herefter gennemgås selve analysen, hvor der temamæssigt identificeres barrierer for aktiveringen af unge mænd med bandetilknytning. Slutteligt opsummeres analysen med en oversigt over de barrierer, der kunne identificeres samt en gennemgang af udeladte variable. I analysen anvendes teorien på empirien for at vurdere teoriens påstande og hypoteser, der be- eller afkræftes. Yderligere diskuteres relevante aspekter, der blev identificeret i de eksisterende empiriske undersøgelser og gennem en induktiv kodning af interviewdata20. Analysen er tematisk opbygget og omfatter fem delafsnit; 1) mål og normer belyst ved midler, motivation og offerrolle, 2) stempling, 3) fællesskab og netværk, 4) stress og uro og 5) oplevelse af systemet og behovet for kreative løsninger. Afsnittene er i praksis adskilt for at nuancere hvert tema med identificeringen af konkrete barrierer. Afsnittene er dog overlappende og relaterer sig til hinanden, idet virkeligheden er kompleks og ikke kan opdeles i kasser og kategorier. Visse aspekter gentages derfor og der refereres på tværs af afsnittene. Hvert delafsnit afsluttes med en figur, der viser de barrierer, der er identificeret. Analysen er således opbygget som det visuelt er præsenteret i figur 12 nedenfor. Analysen afsluttes med en opsummering i form af de ni barrierer, der kunne identificeres samt en gennemgang af variable, der blev udeladt og en begrundelse herfor. Figur 12: Analysens opbygning

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!20!Se!bilag!2!for!oversigt!over!udvalgte!matrix!med!data!

!!

41!

5.1(Analyseteori(

Opbygningen af casestudiet er foretaget efter Yins principper for et casestudie. Dette gælder også selve dataanalysen, der således er ét ud af seks stadier i casestudiedesignet tilsvarende stadierne planlægning, design, forberedelse, dataindsamling og afrapportering, jf. metodeafsnit 3.3. Dataanalyse handler i bund og grund om at skabe empiriske konklusioner til besvarelse af en problemformulering. I dataanalysen er det nødvendigt at have en strategi og at prioritere, hvad der skal analyseres ud fra en konkret begrundelse. Det computerassisterede program Nvivo er valgt til dataarbejdet (Yin 2009, 126ff). Desuden er det valgt at anvende matrixer jf. Miles og Huberman, for at kunne manipulere og analysere data ved hjælp af en kategorisering i matrixet, hvori de empiriske beviser indplaceres. Matrix er desuden anvendt for at synliggøre mønstre i data, der giver mulighed for at forklare, og ikke blot beskrive, hvad data fortæller (Bazeley 2009, 13ff). I analysen er der desuden gjort brug af displays. Displays hjælper med at overskueliggøre og systematisere data. For at sikre kvaliteten af displayet er tre regler fulgt; 1) autencitetsreglen: at data skal fremstilles i sin oprindelige form uden forskerens antagelser og forståelser, 2) inklusionsreglen: at alle data der falder inden for den kategoriske afgrænsning medtages, således alle fakta og herunder anomalier medtages i vurderingen og 3) transparensreglen: at det er gennemskueligt hvordan displayet er opstillet (Dahler-Larsen 2008, kap. 3). Yin præsenterer fire analysestrategier og hertil fem teknikker til at gennemføre dem. Analysestrategierne kan bruges enkeltvis eller supplerende, da de ikke er gensidigt udelukkende. Det er valgt at bruge Yins første analysestrategi, der handler om at stole på de teoretiske påstande. Dette er den meste anvendte strategi, hvor caseundersøgelsen er baseret på en på forhånd beskrevet teori med hertil hørende undersøgelsesdesign og hypoteser. Teorien guider dataindsamlingen og vil også guide dataanalysen ved at have prioriteret, hvad der er vigtigt at undersøge (Yin 2009, 130ff). Denne analysestrategi er netop oplagt for problemformuleringen i afhandlingen, idet undersøgelsen er baseret på Merton og Beckers teorier, og herefter er undersøgelsesdesign og hypoteser tilrettelagt og formuleret. Yin beskriver desuden fem teknikker til dataanalysen; matche mønstre, bygge forklaringer, tidsserie-analyse, logiske modeller og synteser på tværs af cases. For afhandlingens undersøgelse er Yins teknik om at bygge forklaringer relevant. Med denne teknik ønskes det at fastsætte en række forklaringer om ens case. Inden for denne teknik er det fordelagtigt at have på forhånd teoretisk fastsatte påstande, der undersøges. I forlængelse heraf kan analysen i nogle tilfælde føre til konkrete policy-anbefalinger. Grundlæggende vil man gennem denne analyseteknik sammenligne de teoretiske påstande med casens fund og herudfra revurdere de teoretiske påstande og undersøge andre detaljer ved teori og case. Dette sker i en iterativ proces, som kan gentages indtil mætningspunkt. På denne måde opbygges den endelige forklaring gradvis (Yin 2009, 141ff). Yins fremhæver vigtigheden af flere aspekter i hans analyseteknikker, hvilket er forsøgt imødekommet. Dette indebærer bl.a. at forsøge at finde alle relevante beviser, have fokus på den

!!

42!

mest signifikante faktor ved casen samt aktivt at bruge forudgående ekspertviden (Yin 2009, 160f). I det følgende er ovenstående analysestrategi og teknikker således brugt til at skabe en fyldestgørende dataanalyse ud fra den på forhånd beskrevne teori.

5.2(Mål(og(normer(–(”det(skal(bare(selv(komme”(

For at undersøge barrierer i relation til teoriudgangspunktet i afvigelse må det afgøres, om bandedrengene reelt er afvigende i normer. I det følgende gennemgås aspekter i forhold til mål og normer ud fra Mertons teori. Herigennem påvises en normafvigelse i relation til generelle normer, midler, motivation og en såkaldt offerrolle. Drømme om ægteskab, børn og arbejde På baggrund af Mertons tilpasningsteori blev det forventet, at bandedrengene ville have de samme mål som majoriteten i samfundet, hvilket kunne bekræftes gennem empirien. Både Ali, Jawad og Kasper havde specifikke mål for, hvad de ønskede for fremtiden, som var overensstemmende med det, man må antage at være inden for majoritetssamfundets kulturelt definerede mål. Alle tre bandedrenge havde drømme for fremtiden, der indebar ægteskab, børn og arbejde. Ali og Jawad ville gerne giftes og have børn (Ali 14:03, Jawad 10:22), mens Kasper allerede havde et barn med sin kæreste. Herudover ville de gerne have et arbejde. Ali ville gerne have sin egen butik, hvor han var sin egen chef (Ali 14:23), Jawad ville gerne være smed (Jawad 03:21) og Kasper ville gerne have et arbejde, hvor lønnen afspejlede arbejdet (Kasper 14:04). Kaspers mål var grundlæggende en stabil tilværelse uden gæld, hvor han kunne forsørge sin familie. Et andet af Kaspers mål var at lære at leve inden for lovens grænser og komme væk fra hans kriminelle tankegang, som han selv kaldte det (Kasper 11:00).

”Om 10 år der håber jeg, at jeg er blevet gift, jeg bor sammen med min kone og vi har 2-3 børn, jeg har et arbejde, jeg har styr på livet og alt sådan noget” (Ali 14:03)

”(Og hvad tror du, hvad er målet med at være her?) Få en uddannelse (En uddannelse, ja. Og hvad skulle det være?) Smed. Og så er jeg i gang med at tage min 9. klasse eksamen også ved siden af, som jeg ikke har fået taget” (Jawad 03:21) ”Jeg vil bare gerne have en stabil tilværelse. Det er sådan set det overordnede, en stabil tilværelse. Være gældsfri og ikke skylde staten og diverse boligselskaber og alt sådan noget. Penge. Så man kan få sig et normalt liv, og forhåbentlig få lov til at komme ned og låne penge til et hus eller et eller andet og have et arbejde. En stabil tilværelse. (Og hvad med arbejde og uddannelse?) Det er sådan set lige meget, bare lønnen er god nok. Så er jeg sku ligeglad. Bare jeg kan give min familie et ordentligt liv, så er jeg sku ligeglad om jeg skal stå og skrabe lort af vægge. Bare lønnen afspejler det, så er det fint” (Kasper 14:04)

!!

43!

Figur 13: Display over mål ALI( JAWAD( KASPER(Ægteskab! Kone! Familie!Børn! Børn!Arbejde:!egen!butik! Arbejde:!smed! Arbejde:!afspejler!løn!Bolig! Bolig:!hus! Bolig:!Hus!! Uddannelse:!9.!klasse!og!smed! !! ! Gældsfri!! ! Lære!at!overholde!loven!

Mål om familie og arbejde er højst sammenlignelige med de mål, man finder hos majoritetssamfundet. Bandedrengene har de samme drømme for fremtiden som alle andre, idet de gerne vil giftes, have børn, bolig og et ordentligt arbejde. Bandedrengene udtrykte meget klart, hvad de gerne ville, og der var umiddelbart ingen grund til at betvivle deres oprigtighed. Det kan derfor konkluderes, at bandedrengene målmæssigt ligger inden for majoritetens kulturelle mål, jf. Mertons teori. Det er derfor relevant at se nærmere på bandedrengenes normer for at undersøge hvorvidt der er tale om en innovativ tilpasning, som det blev forventet ud fra Mertons teori, jf. hypotese 1. Normer Normer er et mere diffust begreb at måle og er i afhandlingen operationaliseret til bl.a. at handle om bandedrengenes midler til at opnå deres mål. Herudover blev normer undersøgt gennem bandedrengenes holdning til regler og vurdering af egen overholdelse af regler. Normer blev yderligere undersøgt induktivt gennem inddragelse af andre relevante perspektiver, der opstod gennem interviewene. Flere forskellige aspekter i interviewene påviste, at bandedrengene havde et anderledes normsæt end majoriteten af samfundet. I det følgende gennemgås således fire aspekter af normafvigelse; midler til målopfyldelse, generelle normer, motivation og offerrolle. Midler til målopfyldelse Bandedrengene havde specifikke mål for fremtiden, hvilket bekræftede forventningen fra Mertons teori. Ifølge Mertons teori forventedes det endvidere, at bandedrengene ikke ville have de samme normer og midler sammenlignet med majoritetssamfundets institutionelle normer. Det kunne da også bekræftes i data, at bandedrengene ikke havde realistiske ideer om, hvordan de i praksis skulle opnå deres mål. De fortalte alle tre om, hvad de burde gøre, men deres midler var enten vage eller urealistiske. Jawad fortalte f.eks,. at han ville opnå sit mål om uddannelse ved at sørge for at få god nattesøvn og at han skulle fremmøde i DropUd og på en eventuel praktikplads. Han fortalte dog også, at han ikke regelmæssigt fremmødte eller fik sin søvn. Yderligere mente Jawad, at målene ville blive opfyldt af sig selv, hvilket kan fortolkes som en reel ansvarsfralæggelse af hans eget ansvar for at opnå sit mål. Jawad var således ikke realistisk i forhold til de midler, som han selv skulle bruge for at opnå sine mål om uddannelse og familie (Jawad 11:26, 04:27). Ali havde ingen konkrete svar på, hvad han selv skulle gøre for at opnå hans mål om egen butik og om familie. Ali fortalte, at ægteskab og børn ville tvinge ham til at være stabil, og at han skulle

!!

44!

arbejde og spare penge sammen. Ali var dog ikke motiveret for at arbejde på baggrund af skuffelser fra potentielle arbejdsgivere, der ikke ringede tilbage til ham. Man kan umiddelbart sige, at Ali udtrykker sammenlignelige midler, som dem man finder hos majoritetssamfundet, idet han ville opnå sine mål ved at arbejde, spare op og at skabe sig en stabil tilværelse familiemæssigt. Det var dog ikke disse midler, han brugte i praksis, idet han ikke ville arbejde (Ali 15:38, 16:06, 05:10). Alis midler er derfor reelt set ikke ens med majoritetssamfundet.

”Og når man føler sådan der, at kommunen ikke, at kommunen bare lover at der sker noget, så har man ikke lyst til at gå over til kommunen. Så vil du hellere bare være sammen med dine venner, have det godt og alt sådan noget” (Ali 05:10)

Også hos Kasper viste det sig, at midlerne til at opnå mål ikke var ens med majoritetssamfundet. Kasper var reflekteret omkring, hvad første trin mod hans mål var; han skulle lære at leve inden for lovens grænser. Kasper havde dog ingen svar på, hvad han selv skulle gøre for at opnå dette. Kasper mente, at han havde brug for hjælp fra staten, og at det ville være bedst, at han fik styr på tingene derhjemme i stedet for at være i aktivering. Kasper var således hverken konkret eller realistisk i forhold til de midler, han selv skulle bruge (Kasper 15:15, 04:90).

”(Og hvad skal du gøre for at opnå det?) Det har jeg ingen ide om, det er jo det jeg kæmper med at finde ud af. Jeg prøver. Det er jo sådan lidt. Men jeg har brug for en håndsrækning fra staten og lidt af hvert. Der sådan lidt anerkender at man kæmper for at lave om på tingene. (Men hvordan vil du få et arbejde på sigt?) Det er nok også med noget hjælp af en eller anden art. Jeg tror det bliver lidt svært, at. Ej jeg kan jo godt finde mig et arbejde selv, men at finde et rigtigt arbejde og så finde et arbejde jeg kan skabe mig en stabil tilværelse med, det bliver nok noget med noget støtte” (Kasper 15:15)

De tre bandedrenge var ud fra interviewene samlet set hverken afklarede eller realistiske i forhold til, hvordan de kunne nå deres mål. De havde grundlæggende gjort sig tanker omkring det, f.eks. Ali, der forventede, at et familieliv ville motivere ham til at være stabil, Jawad ved at han skulle fremmøde og Kasper der først ville lære at overholde loven. De var dog ikke afklarede omkring, hvad de selv skulle gøre for at opnå deres mål. Man kan betvivle, hvorvidt det er deres egne refleksioner, når de beskriver hvordan de vil opnå deres mål, eller om det er refleksioner, de har opnået gennem deres hidtidige forløb i DropUd. I så fald er det muligvis noget de siger, fordi de tror det er det rigtige svar for at fremstå seriøse over for mig såvel som over for DropUd. At der er forskel på, hvordan de vil opnå deres mål og hvordan de beskriver at de egentlig i praksis gør eller bør gøre, giver belæg for at tro på at der er tale om, at de blot genfortæller det de har hørt fra f.eks. medarbejderne i DropUd, og således ikke selv er afklarede eller har nogle legitime midler for, hvordan de kan opnå deres mål. For at nuancere denne normafvigelse yderligere undersøges bandedrengenes generelle normer, og herunder motivation for at arbejde og være stabile samt det, man kan kalde en offerrolle.

!!

45!

Generelle normer Bandedrengenes generelle normer var afvigende i relation til deres færden i gadebilledet, deres kriminelle levevej, deres opfattelse og overholdelse af regler samt at de havde det svært med autoriteter. Først og fremmest fremgik det, at bandedrengene havde afvigende normer i deres færden på gaden. Ali og Mette beskrev begge, at andre ikke skulle ”kigge forkert på dem” (Ali 06:20, 07:36). Mette mente dog, at bandedrengene selv fremprovokerede sådanne blikke ved at kigge mærkeligt på andre (Mette 22:31).

”Ja, der er det meget sådan med at, de bruger også døgnvagten, så ringer de, øhm, Mette jeg står nede i Føtex og ham der kigger mærkeligt på mig, jeg har lyst til at smadre ham. Hvor vi andre vi ville måske ikke lægge mærke til det. Og de fremprovokerer det ubevidst ved at gå rundt som gangstere og selv kigge som om at folk er idioter og sådan noget” (Mette 22:31)

Afvigende normer kom desuden til udtryk ved det, Kasper kaldte ”en kriminel hjerne”. Kasper beskrev, at han ikke tillagde regler og normer så stor vigtighed, men at han blot gik op i at tingene fungerede. Kaspers normer afveg bl.a. ved at han begik vold og at han udførte sort arbejde. Man kan diskutere, om sort arbejde er afvigende, mens vold utvivlsomt må anses som en anderledes norm end majoritetssamfundet har. Både Kasper og Jawad har desuden anderledes normer i den forstand at de ikke tillægger regler stor betydning (Jawad 08:46, Kasper 09:30, 11:00).

”Altså selvfølgelig er der regler for nogle ting. Men om man overholder dem det kan jeg ikke lige sige” (Jawad 08:46)

Mette havde desuden en række generelle betragtninger af bandedrengene. Dette var bl.a. ting såsom at de havde svært ved autoriteter og at andre fortalte dem, hvad de skulle gøre, at de ikke gav plads til andre og at de så ned på andre mennesker, der var svage. Hertil fortalte Mette, at de ofte blev uvenner med deres chef, som de så havde lyst til at gøre skade på (Mette 19:50, 14:06, 21:18). Disse aspekter af bandedrengenes adfærd må antages at adskille sig fra samfundets generelle normer, da det f.eks. ikke er acceptabelt at ville skade sin chef fordi man er uvenner med pågældende. Der er altså igen tale om en afvigelse i bandedrengenes generelle normer.

”De rager uklar med kollegaer eller med chefen, eller får lyst til at tæve chefen eller. De har utroligt svært ved autoriteter og det der med at der står nogle og fortæller dem hvad man skal gøre” (Mette 14:06)

Bandedrengenes generelle normer kom desuden til udtryk i to aspekter; deres motivation for at arbejde og at de var i en såkaldt offerrolle. Disse to aspekter gennemgås i det følgende.

!!

46!

Motivation Man kan antage, at det er en institutionel norm, at man generelt er motiveret for at være selvforsørgende, at søge arbejde, ikke at lave kriminalitet, gennemføre sin aktivering og selv gøre en indsats for at opnå sine mål. Disse normer var dog ikke til stede hos bandedrengene. Kasper fortalte, at han kun var i DropUd fordi de ellers tog hans kontanthjælp, hvilket også var Mettes generelle oplevelse af bandedrengene i DropUd. Ali gad ikke arbejde, fordi han oplevede, at kommune og arbejdsgivere ikke gav ham en chance, og Jawad virkede heller ikke motiveret for at arbejde eller for at møde op til aktivering.

”den eneste årsag til jeg kom herover det er fordi at den socialreform der, lige pludselig tog de jo halvdelen af mine penge ikke” (Kasper 03:32)

”det skal ikke være nogen hemmelighed at en del af dem der bliver visiteret i jobcentrene kommer med armen drejet rundt på ryggen. Så deres mål det er at bibeholde deres kontanthjælp i første omgang” (Mette 16:40)

Af Justitsministeriets rapport fremgik det, at deltagerne i exitordninger har en kortvarig motivation, og at mange også afvises til exitordningerne på grund af manglende motivation (Pedersen og Justitsministeriets Forskningskontor 2014). Mette fortalte da også, at de har problemer med bandedrengenes fremmøde. Dette relaterer sig også til bandedrengenes motivation, som man må antage er begrænset, når de ikke møder op samt ved at DropUd oplever problemer med at få fat i bandedrengene over telefon (Mette 28:48, 31:07, 31:53). Det kan dog ikke konkluderes, at det udelukkende handler om motivation, idet fremmødeproblematikken også relaterer sig til bl.a. aspektet stress og uro (Mette 31:07), som diskuteres senere i analysen.

”Sådan en som ”Jawad” som du så også har mødt, jamen altså han har kraftedeme 20 undskyldninger om dagen for hvorfor han ikke kan komme. Og tit så er det egentlig fordi han har det rigtig skidt at han så bare trækker sig væk. Han vil ikke have at vi ser ham sådan, han vil gerne komme som den der glade, charmerende, overskudsagtige dreng når han kommer i afdelingen” (Mette 31:07)

Det kan konkluderes, at bandedrengene har andre normer for, hvad der er passende midler til at opnå sine mål med. Bandedrengene mener generelt, at målene bliver opfyldt af noget udefrakommende, hvilket ikke stemmer overens med de midler, som man må antage, at majoritetssamfundet anser som passende. Yderligere er bandedrengenes motivation ringe, hvilket heller ikke stemmer overens med majoritetssamfundet, hvor man formentlig anser det som en selvfølge, at man ønsker et job og er selvforsørgende, samt at man er motiveret til dette. Motivation og midler til at opnå sine mål kan dog også henføres til det, som kan kaldes en offerrolle.

!!

47!

Offerrolle Begrebet offerrolle forstås her ud fra to elementer; dels at man fralægger sig ansvaret for at være i den situation, man befinder sig i, og dels at man fralægger sig ansvaret for at kunne komme ud af sin situation, som i stedet afhænger af noget udefrakommende. Helt konkret betyder det, at bandedrengene f.eks. ikke mener, at der er deres skyld, at de er kriminelle og kontanthjælpsmodtagere eller at arbejdsgiverne ikke ringer tilbage til dem, når de søger jobs. Bandedrengene mener yderligere, at de ikke selv kan eller bør gøre noget for at komme ud af deres situation, men at de bare skal have hjælp udefra, f.eks. fra staten. Offerrollen består desuden i det, som Becker omtalte som neutralisering eller retfærdiggørelse, hvor man tilsvarende ikke tager ansvar for egne handlinger, idet man rationaliserer sig ud af såkaldt illegitime handlinger såsom kriminalitet. Bandedrengenes offerroller kan bl.a. identificeres i deres oplevelse af systemet, som de hadede og ikke følte hjalp dem. Heraf fremgik det, at de mente, at systemet burde hjælpe dem. Som det fremgik af forrige afsnit, fortalte Mette, at mange af bandedrengene i DropUd kun var i aktivering for at få deres kontanthjælp, hvilket Kasper bekræftede gjaldt for ham. Kasper omtalte sågar kontanthjælpen som ”mine penge”, hvilket tydeliggjorde hans forståelse af, at det er en selvfølge at systemet hjælper ham, herunder økonomisk (Mette 16:40, Kasper 03:32). Offerrollen kan også relateres til banden, idet både Jawad og Ali beskriver deres bander som broderskab, og ikke bander, og at det er medierne, der overdriver hændelser og kalder dem bander. I relation til Beckers teori, neutraliserer Jawad og Ali således deres handlinger i banden ved at de ikke synes, det er deres skyld, og at de ikke selv gør noget forkert. De beskylder både medier og politi for at overdrive hændelser i relation til banden og det, at de er en bande (Ali 07:36, 09:52, Jawad 07:49, 08:30).

”Det er ikke fordi jeg er havnet i banden. Det er bare altid, det er det sted jeg er opvokset, man kender hinanden. Vi er ligesom familie, forstår du. Vi er der for hinanden og vi er hele tiden sammen. Bruger meget tid sammen og det er bare politiet der gør det større end det er. De kalder det en gruppe og mange, der hvor jeg bor, der er mange der godt kan lide at have røde trøjer på, og så fordi rød det er ligesom Bloodz og alt sådan noget, i USA og dit. Og så har de også lavet det herovre, og så. Det er faktisk medierne der gør det større end det er. De skriver det bare, og nogle mennesker de kender ikke til det, de læser det og folk er sådan der og sådan der” (Ali 07:36)

”(Og hvordan opstod det så at folk begyndte at kalde jer en bande?) Det ved jeg ikke. Medierne. Det er derfor det er kommet jo blandt grupper og bander, sådan og sådan. Men vi er ikke nogen bande stadigvæk. Det vil jeg ikke kalde os for” (Jawad 08:30)

!!

48!

Motivation og offerrolle hænger tæt sammen i relation til ikke at ville arbejde. Ali ville ikke arbejde på grund af tidligere nederlag fra arbejdsgivere, Kasper ville hellere gå derhjemme og Jawad mødte ofte ikke op til aktivering (Ali 16:21, Kasper 03:32, Jawad 04:41). I forlængelse heraf var Kasper interessant, idet han selv fordømte andre, der var i en offerrolle (Kasper 02:40, 15:15). Mette havde generelt samme oplevelse af, at bandedrengene mente, at andre bare skulle tage sig sammen (Mette 21:18). Bandedrengene er således ikke tolerante over for andres offerrolle, og kan tydeligvis ikke se, at de selv er i en offerrolle. Ansvarsfralæggelsen i offerrollen viste sig desuden ved, at bandedrengene mente, at opfyldelsen af deres mål skulle komme udefra. Jawad og Kasper udtrykte især denne ansvarsfralæggelse. Jeg vil antage, at majoriteten i samfundet mener, at det er ens eget ansvar at yde og gøre en indsats for at opnå sine mål, også selvom det også indebærer en hvis hjælp udefra. At Jawad og Kasper ikke selv udtrykker hverken refleksioner eller vilje til selv at tage ansvar for at opnå sine mål, må derfor anses som værende normafvigende (Jawad 11:26, Kasper 15:15). At bandedrengene ser sig som ofre og ikke tager ansvar for eget liv er en induktivt udledt variabel, som samtidig relaterer sig til Beckers neutraliseringsbegreb. Offerrollen kan være det, der gør, at bandedrengene ikke er motiveret til at kæmpe for deres mål, idet de fralægger sig ansvaret for selv at skulle yde noget. De vil derfor ikke komme meget nærmere deres mål. Ansvarsfralæggelsen samt at de ikke er motiverede for at tage et job og være selvforsørgende kan ses som en normafvigelse, da jeg antager, at det er en generelt accepteret norm i samfundet, at man forsørger sig selv og tager ansvar for opnå sine mål. Der var således en afvigelse i normer, både i relation til bandedrengenes midler til målopfyldelse og i deres generelle normer, såsom færden i gadebilledet, forholdet til autoriteter, at de begår kriminalitet, deres manglende motivation for at arbejde og deres offerrolle. Samlet set kan disse aspekter i normafvigelsen konkretiseres til fire barrierer:

1. Bandedrengene har ikke konkrete og realistiske midler til at nå deres mål 2. Bandedrengene mangler motivation for deres aktiveringsforløb og for at komme i arbejde 3. Bandedrengene fralægger sig ansvar for eget liv i form af en offerrolle 4. Bandedrengene har afvigende normer

! I hypotese 1 blev en forventning på baggrund af Mertons teori ekspliciteret. I analyseafsnittet ovenfor fremgik det, at bandedrengene havde de samme mål i form af familieliv, arbejde og en stabil tilværelse. Samtidig fremgik det, at de var afvigende i forhold til midler til at opnå deres mål samt i forhold til normer generelt på grund af bl.a. manglende motivation og en offerrolle. Hypotese 1 med forventningen om, at bandedrengene havde en innovativ tilpasning kunne derfor bekræftes gennem de empiriske fund.

!!

49!

Hypotese 1: Bandedrengene reagerer, jf. Mertons teori, innovativt, idet de accepterer de kulturelle mål, men afviser de institutionelle normer, som majoritetssamfundet har. En barriere for at kunne aktivere bandedrengene er derfor uoverensstemmelsen mellem deres individuelle normer og samfundets normer - bekræftes

5.3(Stempling(–(”et(eller(andet(bandemedlem”(

Stempling handler om, hvordan samfundet betragter og stempler én som afviger. Ifølge Beckers teori ville bandedrenge opleve en stempling fra samfundet som afvigere, hvilket ville fastholde dem i en normafvigelse. I empirien kunne Beckers teori bekræftes, idet bandedrengene på forskellige måder oplevede en stempling fra samfundet. Oplevelsen af stempling gav sig til udtryk i bandedrengenes færden på gaden, når de søgte job samt hos medier og politi. Det viste sig først og fremmest, at bandedrengene oplevede, at folk så skævt til dem og tænkte negativt om dem. For Jawad handlede dette om hans færden i gaden, hvor han mente, at folk tænkte at han ”var et eller andet bandemedlem” (Jawad 10:50, 06:18). Tilsvarende oplevede Kasper en stempling på grund af hans tøj og frisure, som fik folk til at betragte ham som en rocker eller bølle (Kasper 06:17). Ali mente også, at han blev bedømt i gadebilledet, hvilket han beskrev som at folk opfattede ham som en typisk indvandrer (06:20). At bandedrengene oplever en stempling i gadebilledet fremgår desuden af Mettes forklaring af, at bandedrengenes oplever at få såkaldt ”forkerte blikke”, jf. tidligere citat (Mette 22:31). Bandedrengene oplever således samlet set en negativ fordømmelse fra folk i samfundet, som de havde svært ved at sætte ord på, men alligevel fik betegnet som at de blev betragtet og bedømt som rockere, bøller, indvandrere og bandemedlemmer, samt at folk så ned på dem. Herudover oplevede Ali en stempling i forbindelse med jobsøgning, idet han havde oplevet at arbejdsgivere ikke ringede tilbage, når han havde haft kontakt med nogen og de lovede at ringe tilbage. Ali oplevede dette mange gange, og mente derfor, at det slet ikke var værd at arbejde (Ali 16:21, 16:49). Dette aspekt kom Jawad og Kasper ikke direkte ind på i interviewene. Yderligere kunne der identificeres en stempling i forbindelse med bandedrengenes opfattelse af mediernes billede af dem. Ali og Jawad beskrev begge, at medierne var skyld i, at de blev kaldt en bande og at medierne overdrev hændelser, som derfor blev blæst ud af proportion. Medierne var desuden skyld i, at konflikter blev optrappet mellem forskellige grupperinger (Ali 07:36, 09:52, 10:34, Jawad 08:30). De oplevede således, at medierne dømte dem uden at kende til de reelle omstændigheder, og at medierne var skyld i at andre i samfundet derfor også stemplede dem negativt. Denne opfattelse kom desuden til udtryk i forbindelse med interviewet med Ali, idet han var nervøs for, om det han sagde ville komme i medierne, jf. metodeafsnit 3.5. Bandedrengene oplevede desuden, at politiet var hårde mod dem. Kasper fortalte, at politiet opfattede ham som en rocker og at de var meget intensive, når de stoppede ham på gaden. Han

!!

50!

fortalte, at han håbede politiet ville være mere afslappet på grund af hans exitforløb, men at han ikke forventede det (Kasper 06:58). Tilsvarende mente Ali, at politiet overdrev ved at kalde dem en bande. Herudover fortalte Ali, at han blev irriteret af at blive stoppet af politiet op til flere gange om dagen (Ali 07:36, 09:36). Bandedrengene oplevede således også en stempling fra politiet i og med at politiet havde øget fokus på dem og var ekstra grundige i forbindelse med at stoppe dem på gaden for at undersøge deres ærinder og hvad de havde på sig. Figur 14: Display over stempling

GADEBILLEDET( JOBSØGNING( MEDIER( POLITI(Typisk!indvandrer!!bandemedlem!!

rocker!bølle!bøv!!

Bliver!kigget!!mærkeligt!på!

!

Arbejdsgivere!ringer!ikke!når!de!lover!det!

Kalder!os!en!bande!!

Overdriver!hændelser!!

Optrapper!konflikt!

Overdriver!vi!er!en!bande!

!Stopper!én!hele!tiden!!

!Er!meget!intensive!

Det er svært objektivt at konkludere, om folk på gaden reelt tænker det, som bandedrengene beskrev. Stempling handler dog om individets oplevelse, hvorfor alene bandedrengenes oplevelse af stempling påviser en stempling. Bandedrengene oplever en negativ fordømmelse fra samfundet og en negativ rolletildeling, både fra folk på gaden, fra potentielle arbejdsgivere, fra medier og fra politiet. Det er således fra flere sider, at bandedrengene oplever en stempling. Ifølge Beckers teori vil en sådan stempling forårsage, at bandedrengene indlever sig i den tildelte rolle, og at de vil have svært ved at bryde ud af rollen. Den tildelte rolle kan blive den kontrollerende identitet, som bandedrengene ikke føler de kan ændre på. Når både folk på gaden, arbejdsgivere, medier og politi fastholder dem som værende rockere, bøller, bandemedlemmer og ser ned på dem, vil de have svært ved at bryde ud af den rolle, og selv at tro på at de kan ændre ved det. Stemplingen vil derfor fastholde bandedrengene i en normafvigelse. Yderligere belyste Beckers teori, hvordan samfundet fortolker en enkelt nonkonform handling som at man er en generel afviger. Dette viser sig i den opfattelse, bandedrengene har af, at folk først og fremmest ser dem som bøller og bandemedlemmer, og ikke ud fra deres andre egenskaber, såsom at de er unge drenge. Man kan således godt tale om, at den afvigende bandeidentitet er blevet den kontrollerende identitet i relation til det omgivende samfund, og at de betragtes som generelle afvigere. Stemplingen har desuden relation til motivation og troen på én selv, idet bandedrengene ikke er motiverede til at søge og tage et arbejde. Bandedrengene tror ikke på, at det kan lade sig gøre at blive integreret i samfundet som konform og som andet end bare ”et eller andet bandemedlem” på grund af stemplingen. Stempling fra samfundet resulterer derfor i en barriere:

5. Bandedrengene oplever en stempling fra samfundet, der fastholder dem i en normafvigelse

!!

51!

I hypotese 2 blev der opstillet en forventning om, at bandedrengene oplevede en stempling fra samfundet på baggrund af Beckers teori. Stemplingen forventedes at fasholde bandedrengene i en normafvigelse. Bandedrengene gav udtryk for, at de oplevede en stempling i gadebilledet, jobsøgningssituationer og fra medier og politi. Bandedrengene oplevede en negativ fordømmelse af dem som bl.a. bøller og bandemedlemmer, hvilket stemmer overens med, at de betragtes som generelle afvigere og at det bliver den kontrollerende identitet. Gennem interview og empiri kunne hypotese 2 derfor bekræftes. Hypotese 2: Bandedrengene oplever en stempling fra samfundet, jf. Beckers teori, og de oplever, at de ikke kan bryde ud af rollen, som de er tildelt. En barriere for at kunne aktivere bandedrengene er derfor, at samfundets stempling fastholder dem i en normafvigelse. - bekræftes

5.4(Fællesskab(og(netværk(

Fra Beckers teori var der en forventning om, at bandedrengene oplevede et fællesskab med banden. I data kunne der identificeres et stærkt fællesskab med banden og det blev bekræftet, at bandedrengene fortsat blev kontaktet af banden på trods af deres henholdsvis exit- og aktiveringsforløb. Det sås desuden i Mørcks undersøgelse, at banden stadig kontaktede bandedrengene for at få dem med til forskellige banderelaterede aktiviteter (Mørck 2014, 22f). To aspekter er derfor aktuelle at se nærmere på; det oplevede fællesskab med banden og bandens fortsatte trækken i dem. Fællesskabet - ”en helt speciel form for kærlighed” Bandedrengene havde et stærkt tilhørsforhold og fællesskabsfølelse med deres bander. Ali og Jawad var fra to forskellige indvandrerbander, men de brugte begge samme ordvalg og beskrivelser. De ville ikke selv kalde sig for en bande, men snarere et broderskab og en familie. De fortalte, at de i gruppen var brødre og fætre, som var vokset op sammen. Det var således ikke et decideret valg, at de kom med i en bande, men noget der var opstået gennem tiden (Ali 07:36, 09:08, Jawad 08:15).

”Det er ikke fordi jeg er havnet i banden. Det er bare altid, det er det sted jeg er opvokset, man kender hinanden. Vi er ligesom familie, forstår du. Vi er der for hinanden og vi er hele tiden sammen” (Ali 07:36)

”Det ville jeg ikke kalde det. Jeg vil mere kalde det et broderskab. Vi er født og opvokset sammen, alle sammen. Så jeg vil, kalder det mere et broderskab” (Jawad 08:15)

Ali og Jawad var således tæt knyttede til deres bande både familiemæssigt og kammeratligt. Man kan derfor antage, at de har en høj loyalitet og fællesskabsfølelse med banden. Kasper havde været en del af Bandidos, hvor der ikke var familiemæssige relationer, men hvor der alligevel også blev oplevet en tæt relation og fællesskab. Kasper beskrev fællesskabet som en speciel form for

!!

52!

kærlighed, og at han gerne ville hjælpe sine kammerater – også efter han var udtrådt af Bandidos (Kasper 05:44, 09:00). For Kasper var der således også tale om et stærkt fællesskab med banden, der var præget af stærke loyalitetsbånd og kærlighed til hinanden.

”Jamen de lever det samme liv som jeg levede alligevel jo ikke. Så. Det var, man finder jo fællesskab i ting. Ikke nødvendigvis dårlige ting, men bare fællesskab i hinanden, det ved jeg ikke det er bare en hel speciel følelse man har når man er der. En helt speciel form for kærlighed, tror jeg. Der både kan være på godt og ondt ikke” (Kasper 09:00)

For alle tre var der således en kærlighed og familiemæssig tilknytning til kammeraterne i banden. Man kan derfor antage, at der vil være en fortsat tilknytning til banden, også selvom bandedrengene ikke vil begå kriminalitet med banden. Der vil formentlig være tale om en loyalitet og en familie- eller venskabsrelation, der indebærer tjenester på kryds og tværs. Et fællesskab på denne måde slutter højst sandsynligt ikke fra den ene dag til en anden, og hvis ikke de oplever fællesskab andre steder, vil de ikke umiddelbart relationsmæssigt kunne lade sig skille fra banden. Man må antage, at det er i banden, de finder noget velkendt og tryghed. Kasper og Ali udtrykte direkte, at de hjalp deres kammerater, og at det var i klubben, at de havde det bedst (Ali 12:03, 12:29, Kasper 05:44, 04:37). Når fællesskabet indebærer organiseret kriminalitet vil det endvidere være svært at holde sig fra kriminalitet, da det må antages, at kriminalitet er en fast del af bandens aktiviteter. Samtlige bandedrenge fortalte da også, at de havde begået kriminalitet og havde adskillige domme bag sig. Ali og Jawad var for nylig kommet ud af fængslet, da interviewene fandt sted. På baggrund af ovenstående må det antages, at fællesskabet i banden kan være en barriere for at komme ud af den organiserede kriminalitet, ud af banden og bevæge sig mod beskæftigelse. Det er dog yderligere relevant at se på, hvordan relationen er til banden, når de er i aktivering eller har brudt med banden. Det vil være i denne situation, hvor fællesskabet og relationen til banden er afgørende for deres valg mellem aktivering og bande, som også Mørcks undersøgelse belyste. ”Du skylder mig en tjeneste” Det viste sig gennem Kasper og Mettes interviews, at bandedrengene fortsat havde kontakt til bandekammeraterne, og at dette ifølge Mette var for at lokke dem med til banderelaterede aktiviteter. Kasper fortalte, at han stadig begik noget kriminalitet, men at han holdte sig fra aktiviteter med Bandidos. Samtidig fortalte Kasper dog, at han stadig havde kontakt med banden og at han følte sig draget til dem, idet han gerne ville hjælpe sine kammerater, når der var sket noget (Kasper 05:11, 05:44). Tilsvarende fortalte Mette, at bandedrengene ofte blev kontaktet af deres bander, som ville have dem med til banderelaterede handlinger. Mette beskrev desuden, at det kunne være fordi bandedrengene skyldte en tjeneste til nogen i banden. Mette fortalte, at DropUds døgnvagt ofte blev kontaktet af bandedrenge, som følte ambivalens i forhold til at skulle hjælpe en ”bror” i banden eller afholde sig fra den pågældende kriminalitet. Man må formode, at bandedrengene derfor godt

!!

53!

ved, at det er forkert at deltage i kriminaliteten eller at de godt ved, at det ikke vil gavne dem i relation til deres aktiveringsforløb og at opnå deres mål. Ali og Jawad er fortsat i deres bander, hvorfor der altså ikke er tale om et brud med banden på samme måde som hos Kasper, der er i en decideret exitordning. Men det at de er i gang med et aktiveringsforløb kan dog på sin hvis sidestilles med Kaspers situation, idet de har forpligtet sig til at indgå i et forløb, for at opnå deres mål om uddannelse og job. Man må derfor antage, at de også selv mener, at det er i deres interesse i relation til målene at holde sig fra bandekriminalitet. Men det at de stadig er i banderne, og for Alis vedkommende som et af de ledende medlemmer, betyder at de stadig har kontakt med bandekammeraterne og stadig færdes med dem i forskellige sammenhænge.

”jeg siger altid til dem når de starter, du bliver nødt til at fortælle dine venner at du er i gang med den her proces her, fordi ellers så er det at vennerne ringer og siger hov du skal lige med ud og skyde ham der, fordi du skylder mig en tjeneste for et eller andet. Og så ringer de også til døgnvagten om sådan nogle ting der, hvordan lige med det Mette, jeg bliver sku lige nødt til at, han har hjulpet mig og vi er brødre og det bliver du nødt til at forstå og sådan noget” (Mette 22:31)

I Mørcks undersøgelse oplevede en af bandedrengene tilsvarende at blive kontaktet af sin tidligere bande, der ønskede hans hjælp. Mørck beskrev, hvordan han oplevede et dilemma mellem et nyt fællesskab, han havde fået i et forløb på en højskole, og bandefællesskabet med sine ”brødre” (Mørck 2014, 24). Det tyder altså på, at det var et generelt problem, at bandedrengene fortsat blev kontaktet af banderne efter de enten var udtrådt af banden eller mens de var i aktivering og forsøgte at omlægge deres kriminelle levevej med at komme i uddannelse eller job. Sammenholdt med det fællesskab, de havde med deres bande, kan man antage, at de vil have svært ved at sige fra overfor banden. Yderligere kan man gisne om, hvorvidt det vil være farligt for dem at afvise banden, hvis de decideret skylder en tjeneste. Konkluderende kan det konstateres, at drengene løbende kontaktes af deres kammerater i banden, som trækker i dem for at de skal deltage i banderelaterede kriminelle aktiviteter, og at det i den forbindelse udgør en barriere for deres aktiveringsforløb i forhold til at gennemføre forløbet, møde op til aktivering, risikoen for at få en dom og komme i fængsel og en risiko for at deres motivation for aktiveringen forsvinder, da bandefællesskabet vil være deres primære holdepunkt. Bandedrengenes netværk og deres fortsatte kontakt til dem resulterer derfor i en barriere:

6. Bandedrengenes netværk trækker i dem og de har svært at sige fra blandt andet på grund af et stærkt fællesskab med banden

!!

54!

5.5(Stress(og(uro(

Undersøgelsen viste yderligere et interessant aspekt, som også blev belyst i Mørcks undersøgelse. Bandedrengene var i høj grad præget af en følelse af stress og uro, udtrykt ved at de ikke kunne overskue særlig meget og havde svært ved at strukturere deres hverdag21. Af interviewet med Mette fremgik det, at hun oplevede stress og uro hos bandedrengene på flere måder. De havde kaotiske liv og en meget lav stress- og frustrationstærskel. Generelt mente Mette, at de havde svært ved at strukturere en hverdag. Mette vurderede desuden at mange af dem havde anti-sociale personligheder, ADHD og at de ikke kunne fungere i en normal undervisningssituation (Mette 00:55, 28:48, 48:28). Mette kom således ind på en bred palet af problemer, der relaterer sig til bandedrengenes basale funktionsniveau, evne til at strukturere hverdagen og tendens til stress og uro.

”de er super kaotiske og en del af dem har et kognitivt rigtig lavt funktionsniveau og der er sådan nogle fælles træk og så alligevel er de selvfølgelig forskellige og kommer fra forskellige miljøer, bandemiljøer rundt omkring. Nogle etniske og andre danske. Fælles for dem er også at de har den her anti-sociale personlighed mange af dem. Og nogle af dem også en grandiositet, så når de træder ind i et rum så fylder de hele lokalet og det anti-sociale kan vi jo se, at vi bliver nødt til at arbejde rigtig meget med i forhold til de har rigtig svært ved autoriteter og de har sådan meget deres eget moralkodeks hvis man kan sige det sådan. Og har let til udadreagerende adfærd, har generelt en meget lav stres og frustrationstærskel. Så der er sådan en masse ting, der egentlig går igen” (Mette 00:55) ”Primært deres kaotiske liv. Og deres kriminelle levevej. Fordi de skal ud og lave en masse penge, og ja. Og så har rigtig mange af dem ADHD-symptomer, de kan ikke tilrettelægge en hverdag, de kan ikke strukturere nogle ting, de kan ikke. Vi kan godt lave en aftale nu om at du kommer om en time, men så når der at ske alt muligt på den time, der gør at vedkommende aldrig dukker op” (Mette 28:48)

Interviewet med Mette repræsenterer en bredere viden og observation af bandedrengene, idet hun har erfaring med mange af disse brugere og således kan trække nogle generelle linjer. Det er dog samtidig nødvendigt at se på interviewene med bandedrengene for at undersøge, hvorvidt stress og uro gør sig gældende for lige præcis dem også. I interviewene med bandedrengene kunne stress- og uro aspektet da også bekræftes. Ali og Jawad fortalte, at de havde stress og svært ved at klare for mange mennesker og ting. De satte selv ord på, at hverdagen kunne være svær, idet den var præget af gode kontra dårlige dage (Ali 11:03, Jawad 05:13, 04:27). Hos Kasper kom stress og uro til udtryk mere indirekte, idet han fortalte, at han først og fremmest skulle have en hverdag til at fungere derhjemme (Kasper 03:32). Man kan altså antage,

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!21!Stress!og!uro!referer!således!ikke!til!diagnosen!stress,!men!til!en!følelse!og!oplevelse!af!stress!og!uro.!

!!

55!

at hans hverdage ikke fungerer særlig godt. Yderligere bevidnede hans urolige tilstand inden interviewet også om, at han havde en del uro kognitivt og/eller fysisk, jf. den indledende observation afsnit 3.4. Her fremgik det, at Kasper gik uroligt frem og tilbage, og at han gerne ville interviewes for at få ro i kroppen. Alle tre kom desuden ind på stress og uro, da vi talte om fremmøde i DropUd. Stress og uro var altså en konkret hindring for dem i forhold til fremmøde.

”Jeg kommer så tit jeg kan, men jeg, nogle gange jeg er helt stresset, så jeg har bare lyst til ikke at komme. Jeg har ikke lyst til at være sammen med alle mulige. Så jeg vil ikke blive mere stresset” (Ali 11:03) ”jeg kan have en dårlig dag, jeg, det er sådan lidt op og ned. Jeg kan være stresset, kan være irriterende. Så det er sådan lidt op og ned for mine dage, hverdage faktisk. Det er fordi jeg tager det fra dag til dag” (Jawad 05:13)

”Det havde faktisk været bedre for mig at gå og arbejde med mig selv derhjemme, og få en hverdag til at fungere derhjemme ikke end. Og så at skulle knokle med det her, men jeg må jo bare tage det med” (Kasper 03:32)

Af Mørcks forskningsartikel fremgik stress også som en tilstedeværende problematik hos bandedrengene. Mørck fremhævede, at man med indsatte bandedrenge arbejdede med stress og uro. Mørck beskrev, at arbejdet bestod i at overskride en udbredt stress-følelse hos bandedrengene og at hjælpe dem til at finde kropslig ro. Mørck konkluderede, at det var en vigtig forudsætning for at komme væk fra bandekultur og bandeidentitet at man hjalp bandedrengene med denne stress-følelse (Mørck 2014, 19). Det er ikke muligt at påvise en diagnose hos bandedrengene, selvom Mette fortalte herom. Man kan blot antage, at der muligvis er symptomer på forskellige diagnoser. Interviewene af bandedrengene og Mette samt Mørcks forskningsartikel viser sammenholdt, at bandedrengene oplevede en form for stress og uro samt problemer med at strukturere deres liv og hverdag. Her menes der altså ikke diagnosen stress, men en følelse og oplevelse af stress og uro. Bandedrengene havde svært ved basale ting såsom at møde op til aftaler og overskud til at være i rum med andre mennesker. Yderligere havde de svært ved at være sammen med mange mennesker af gangen, f.eks. i undervisningssammenhænge. Man kan derfor konkludere, at følelsen af stress og uro er en helt fundamental barriere for bandedrengene, såvel i aktiveringssammenhæng som i andre dele af deres liv. I beskæftigelsessystemet kategoriserer man pr. 1. januar 2014 de tidligere ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere som aktivitetsparate eller uddannelsesparate. Man er således ikke længere ”ikke-arbejdsmarkedsparat” eller har ”problemer udover ledighed”. I stedet er man udelukkende ”parat”. Denne kategorisering er naturligvis relevant i forhold til samtlige af de barrierer, der er identificeret i afhandlingen. Ikke desto mindre er den især aktuel i forhold til stress og uro som barriere. Netop det at bandedrengene ikke havde evnerne til at strukturere en hverdag og var præget af stress og uro, må man antage gør det svært at være såkaldt parat. Bandedrengene

!!

56!

kunne ikke rumme mange mennesker af gangen og de kunne ikke fungere i en ordinær klassesammenhæng. Disse problemer gør det vanskeligt at varetage et fuldtidsjob, et praktikforløb eller at gennemføre en uddannelse. Bandedrengenes stress og uro må derfor være en reel hindring for at kunne aktivere dem succesfuldt. Det er derfor nærliggende at betvivle deres såkaldte parathed til uddannelse og beskæftigelse, hvorfor nedenstående barriere kan fastsættes:

7. Bandedrengene er præget af en følelse af stress og uro, hvilket problematiserer deres såkaldte ”parathed” i beskæftigelsessystemet

(

5.6(”Fuck(systemet”(og(behovet(for(kreative(løsninger(

Det viste sig, at bandedrengenes oplevelse af systemet og visse elementer i beskæftigelsesindsatsen havde betydning for deres aktiveringsforløb. Af interviewene fremgik det, at bandedrengene havde en negativ indstilling over for kommunen. De var dog tilsvarende positivt indstillede over for DropUd. Dette skyldtes bl.a. at DropUd grundlæggende ikke af bandedrengene blev opfattet som en del af systemet, men også at DropUd kunne tilbyde nogle alternative, kreative løsninger, som kommunen ikke kunne. Kommunerne var ifølge Justitsministeriet præget af en systemtankegang og hensynet til økonomi vejede tungere end hensynet til borgeren. I det følgende gennemgås tre aspekter; bandedrengenes oplevelse af systemet, hvordan der er behov for alternative, kreative løsninger og slutteligt hvordan disse løsninger kan se ud ekspliciteret ved DropUd. Man får ikke noget hjælp - ”spild af tid” Af interviewet med direktøren Mette fremgik de unges oplevelse af systemet. Mette beskrev at bandedrengene havde en ”fuck-systemet”-attitude og konstaterede, at mange af de unge bandedrenge var såkaldte ”systembørn”, der hadede systemet. Mette fortalte desuden, at der i kommunalt regi var et helt andet setting, end man som privat aktør kunne møde de unge i. Hun fortalte, at bandedrengene oplevede DropUd på en helt anden positiv måde end de oplevede sagsbehandlerne, fordi DropUd ikke var systemet (Mette 30:16, 39:21, 25:07).

”De havde meget den her fuck systemet attitude” (Mette 30:16) Bandedrengene Ali og Jawad havde dårlige erfaringer i kommunalt regi. Ali havde oplevet skiftende sagsbehandlere og følte ikke, at det gjorde en forskel om han mødte op til møderne i kommunen eller ej (Ali 00:54). Jawad følte tilsvarende ikke, at sagsbehandleren forstod ham og hans situation (Jawad 02:09).

”Kommunen. Jeg synes ikke man får noget hjælp derovre. De siger en helt masse, jamen vi kan gøre sådan der og, men der sker ikke noget. Du kan være til en møde, hvor du tænker okay den her gang der sker der noget, men lige pludselig skal du komme igen næste gang hvor de lover næsten det samme og det er ligesom jaja, der

!!

57!

er styr på det, bare kom næste gang og du skal bare gøre sådan der og sådan der, og så når du kommer igen, så er det bare ligesom, det er bare det samme men bare på en anden måde de siger det. Så nogle gange man føler bare, at det er bedst at lade være med at gå derover. Det er ligesom spild af tid ikke, ikke spild af tid, men det er unødvendigt man tager derover. Og nogle gange der kommer en ny sagsbehandler eller en ny rådgiver og så skal man lige lære dem at kende og man har ikke lyst til at fortælle sin historie til 100 mennesker jo” (Ali 00:54) ”Hun har aldrig forståelse for mine ting. Jeg har været bandemedlem og har ikke kunne gå hvor jeg vil, sådan rigtigt uden at skulle have noget på mig og uden at kigge tilbage skulderen, så det har hun bare været total ligeglad med, hun sendte mig bare over det hele” (Jawad 02:09)

Jawad eksemplificerede bl.a. sagsbehandlerens manglende forståelse med, at han blev sendt i aktivering steder, hvor der ikke var sikkert for ham at være grundet hans bandetilhør. Denne problemstilling blev også fremhævet i Justitsministeriets rapport. Her identificerede man vanskeligheder ved, at bandemedlemmerne i exitordning ikke altid kunne få kontanthjælp, idet de ikke kunne efterleve kravet om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, da de af sikkerhedsårsager ikke kunne færdes frit omkring (Pedersen og Justitsministeriets Forskningskontor 2014, 20f). Kasper fortalte, at han havde været undtaget fra aktivering netop på grund af de sikkerhedsmæssige problemer, der var ved at udtræde af en bande. Kasper var den eneste er de tre informanter, der var med i en officiel exitindsats hos Kriminalforsorgen.

”Eller jo, jeg er ude, men det ved fjenden jo ikke vel. Eller det ved de andre jo ikke vel. Så der har jeg også været lidt fritaget for at komme i aktivering, hvis jeg skulle støde på nogen jeg kender” (Kasper 01:40)

Det bliver således hverken fuldt påvist eller afkræftet, at der er problemer med at kommunen og politiet ikke tager hensyn til de sikkerhedsmæssige problemer, der er forbundet med at være eller have været bandemedlem, da Kasper udgør en negativ case (Bazeley 2009, 12f). Gennem interviewene er der dog et klart billede af bandedrengenes oplevelse af og attitude mod systemet. Bandedrengene havde et negativt syn på systemet og følte sig ikke forstået eller hjulpet af deres sagsbehandlere. I SFI’s undersøgelse påvises også en problematik vedrørende kommunens fremtoning og relation til borgerne, idet sagsbehandlere beskrev deres setting som meget kontor- og kommuneagtigt, hvilket ikke var fordrende for relationen til borgeren (Weibel, Madsen, og SFI 2012, 106ff). Ud fra ovenstående må det derfor konkluderes, at bandedrengene har en negativ oplevelse af kommunen, som de ikke føler hverken hører, forstår eller hjælper dem. I det følgende gennemgås det, hvordan der er et aktuelt behov for at tænke i alternative og kreative løsninger i aktiveringen af bandedrenge.

!!

58!

Behovet for kreative løsninger I relation til bandedrengenes oplevelse af systemet og det setting, som sagsbehandleren ofte møder dem i, viste der sig et behov for at tænke i alternative løsninger. Dette kom yderligere til udtryk gennem betydningen af økonomien i kommunerne visiteringspraksis. Det viste sig på flere måder, at økonomi og refusionsregler havde betydning for den konkrete visitering af borgere til DropUd og for de ydelser, man fra kommunens side ønskede fra DropUd. I DropUd oplevede man, at kommunernes økonomiske situation havde betydning for antallet og typen af borgere, der blev visiteret til dem. DropUds største afdeling for rockere og bandemedlemmer lå i Gladsaxe/Søborg, hvor også informanter til afhandlingen oprindeligt skulle komme fra. I starten af 2014 måtte kommunen imidlertid meget pludseligt stoppe visiteringer af bandemedlemmer til DropUd af økonomiske årsager, idet kommunen indtil da havde brugt for mange penge (Mette 42:26). Kommunernes økonomi og refusionsregler kom desuden til udtryk ved, at Mette var blevet spurgt, om de kunne ændre navnene på deres tilbud, således det kunne dækkes af bestemte refusionsregler. Helt konkret var Mette blev bedt om at ændre navnet på psykologsamtaler, der hellere skulle hedde coachingsamtaler (Mette 45:07). Dette viser, at kommunerne er præget af en systemtænkning, der ikke fordrer nye og anderledes måder at arbejde med ledige på. Økonomi og refusion af kommunens udgifter havde større betydning end indholdet af den reelle individuelle indsats. Man må formode, at kommunen har visiteret til DropUd netop fordi de arbejder anderledes med borgeren, hvorfor det er modstridende at kommunen så ønsker at ændre tilbuddet. SFI’s undersøgelse viste også, at kommunerne vurderede at økonomiske hensyn og refusionsregler havde stor betydning for aktiveringsforløbene, som blev tilrettelagt herefter frem for hensynet til borgeren og dennes individuelle behov (Weibel, Madsen, og SFI 2012, 86ff). Af Justitsministeriets rapport fremgik der aspekter med relation til det såkaldte behov for kreative løsninger i arbejdet med bandemedlemmer. I rapporten konkluderede Justitsministeriet, at en exitindsats succes i høj grad afhang af den enkelte kommunalt ansattes ”vilje og mod til at tilsidesætte systemtankegangen og finde kreative løsninger” (Pedersen og Justitsministeriets Forskningskontor 2014, 22). SFI’s undersøgelse berørte også denne problematik. SFI fandt, at organisatoriske og ledelsesmæssige forhold havde stor indflydelse på det konkrete sagsbehandlingsarbejde, og samtidig konkluderede SFI, at nogle jobcenterledere mente, at deres rolle ikke var at løse folks sociale problemer (Weibel, Madsen, og SFI 2012, 91f). I så fald kan man antage, at jobcentre med denne form for ledelse ikke tænker i alternative løsninger for den enkelte borger. Yderligere fremgik det af SFI’s undersøgelse, at de fleste kommuner og jobcentre ikke lå inde med et systematisk oveblik over forskellige aktiveringstilbud, men i stedet afhang af det, de i forvejen kendte eller hvad kollegaerne kunne anbefale (Weibel, Madsen, og SFI 2012, 119ff). Det lader derfor til, at den enkelte sagsbehandler og det enkelte jobcenter har stor betydning den indsats, der tilrettelægges for den enkelte borger, og at man kan risikere at støde ind i et jobcenter, hvor der kun arbejdes med ledighed og ikke andre sociale problemer. De såkaldt andre problemer end ledighed må dog anses for at være afgørende for den reelle parathed til uddannelse og beskæftigelse.

!!

59!

Der er således flere aspekter, der gør sig gældende i kommunalt regi, hvilket nødvendiggør mere fleksible løsninger. I DropUd har man netop fokus på, hvad privat aktør kan supplere det kommunale med. I det næste gennemgås derfor bandedrengenes oplevelse af DropUd og hvordan DropUds indsatser rummer alternative og kreative løsninger. Herved belyses, hvad kreative løsninger kan være, og hvordan relationen til brugeren forbedres som konsekvens heraf. Oplevelse af DropUd I empirien viste det sig, at bandedrengene havde en mere positiv oplevelse af DropUd sammenlignet med det kommunale system. Bandedrengene følte sig både forstået og hjulpet af DropUd, hvilket også var Mettes erfaring. Det viste sig, at man hos DropUd anvendte såkaldt alternative og kreative løsninger i deres aktiveringsforløb. Ali og Jawad følte, at de blev hjulpet af medarbejderne i DropUd og udtrykte, at de var glade for de ekstra tilbud, som DropUd kunne give dem (Ali 04:00, Jawad 04:03). Kasper havde kun nyligt startet sit forløb DropUd og fortalte, at der endnu ikke var skabt et skræddersyet tilbud til ham (Kasper 02:40). Kasper var som nævnt med i en exitordning, og var tilsyneladende det eneste tidligere rockermedlem, DropUd havde i aktivering.

”Nej, herude der er hende der Sandra. Jeg snakker godt med hende. Og hun spørger mig også selvom jeg ikke siger jeg har problemer med de her ting eller jeg har måske slås med regninger. De kommer selv og spørger, hvis der er noget du, så kom og sig det til mig om det handler om det det, du skal bare sige det, vi skal nok gøre det, vi hjælper dig med det, og..” (Ali 04:00) ”Ja, masser af tid. De kommer og henter mig hvis det skulle være, og ringer hele tiden og sådan noget. Det er meget skønt. De er der for en 24/7, også kl. 3 om natten, 4 om natten. (Er det irriterende eller er det rart?) Det er rart, det er rigtig rart at vide der er nogen, der gider være der for en. Det er ikke tit man oplever det, ikke i hvert fald i det miljø jeg er i” (Jawad 04:03)

Ali og Jawads oplevelser af DropUd stemmer overens med det, som Mette fortæller omkring at DropUd kan arbejde med de unge på en anden måde end systemet, bl.a. i form af mere kreative og fleksible løsninger, såsom døgnvagten (Mette 39:21), som Jawad henviser til i ovenstående citat. DropUds måde at arbejde kreativt kan bl.a. eksemplificeres ved den indledende observation i DropUd. Her oplevede jeg, at ansatte og brugere udadtil så ens ud og forvekslede sågar en ansat med en bandedreng. DropUds lokaler fremstod afslappede og uformelle, idet det var lejligheder med køkken og mødelokaler, der var indrettet uformelt og der var en del rod. Der var en uformel stemning mellem ansatte og brugere i DropUd, hvor de jokede med hinanden. Dette står i kontrast til det sagsbehandlerne i SFI’s undersøgelse betegnede som et meget kontor- og kommuneagtigt setting. Man må desuden antage, at sagsbehandlerne i kommunen fremtoner mere formelle end de

!!

60!

ansatte hos DropUd, der ud fra observationen havde tøj og frisurer, der var lig bandedrengenes, jf. metodeafsnit 3.422. DropUds kreative løsninger viste sig desuden gennem deres døgntelefon, hvor brugerne i DropUd kunne ringe døgnet rundt og få hjælp. Yderligere havde DropUd mulighed for at hente brugerne om morgenen. DropUd ringede til bandedrengene hvis ikke de kom og DropUd hentede dem hvis de havde brug for det. Bandedrengene udtrykte sig meget positivt om DropUd og denne form for hjælp, hvorfor man samlet set må antage, at bandedrengene hos DropUd føler sig hørt, forstået og hjulpet i modsætning til deres oplevelse af kommunen (Jawad 04:03, 04:16, Ali 11:17, Mette 28:48, 31:53, 39:21).

”Og så hjælper det. Og så har vi også nogle borgere, som vi er nødt til at køre ud til i weekenden faktisk, altså, fordi vi har været bekymret og de ikke har mødt og sådan noget. Og så bliver det helt overrasket, jamen hvad laver du her, det er lørdag. Ja, men jeg var sku bekymret når du ikke tager din telefon, så bliver jeg virkelig bekymret og jeg skal bare høre om du er okay. Så bliver de enormt glade, altså de synes det er virkelig stort at vi har den der omsorg for dem, at vi ikke bare er ligeglade” (Mette 31:53)

Mette mente desuden, at DropUd adskilte sig fra det kommunale ved at de har en specialiseret viden om bandedrengene, at medarbejderne er ildsjæle og ved at der er en stor tværfaglighed hos de ansatte. Mette betegnede det som en fordel, at DropUd kan tænke aktivering og behandling sammen, at de kan arbejde med bl.a. vredeshåndtering, psykologsamtaler og kropterapeutisk behandling, hvilket alt sammen gør, at de kan skræddersy deres aktiveringstilbud til den enkelte borger (Mette, 38:18). Det må dog også antages, at alene det, at DropUd ikke opleves som systemet, giver dem en mere positiv relation til bandedrengene fra starten, hvilket Mette også selv fortalte (Mette, 39:21). Med andre ord skal det faktum, at DropUd ikke er systemet også tillægges betydning, idet de blot på grund af deres tilhørsforhold opnår en højere grad af tillid og troværdighed fra bandedrengene allerede fra starten. Bandedrengenes negative oplevelse af systemet, den systemtankegang, der kan identificeres i det offentlige og de positive aspekter ved at arbejde med alternative, kreative løsninger, som det ses hos DropUd kan derfor henføres til to barrierer:

8. Bandedrengene har en negativ oplevelse af systemet præget af mistillid 9. Aktivering af bandedrenge kræver alternative og kreative løsninger

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!22!Med det sagt, fremhævede Mette vigtigheden af faglighed og uddannelse hos hendes medarbejdere (Mette 09:04), og det bør derfor understreges, at deres fremtoning altså ikke i sig selv siger noget om deres faglige kunnen og arbejde med bandedrengene.!

!!

61!

5.7(Opsummering(af(analyse(

I analysen er den indsamlede empiri gennemgået på baggrund af forventninger og hypoteser fra teorien suppleret af eksisterende empiriske undersøgelser fra litteratursøgningen. På baggrund af en systematisk kodning af interviewene blev fem temaer udvalgt som analyseafsnit, da disse var relevante for problemstillingen:

• Mål og normer • Stempling • Fællesskab og netværk • Stress og uro • Oplevelse af system og behovet for kreative løsninger

Gennem en systematisk analytisk gennemgang af hvert tema, variable og hypoteser, blev følgende ni barrierer identificeret:

1. Bandedrengene har ikke konkrete og realistiske midler til at nå deres mål 2. Bandedrengene mangler motivation for deres aktiveringsforløb og for at komme i arbejde 3. Bandedrengene fralægger sig ansvar for eget liv i form af en offerrolle 4. Bandedrengene har afvigende normer 5. Bandedrengene oplever en stempling fra samfundet, der fastholder dem i en

normafvigelse 6. Bandedrengenes netværk trækker i dem og de har svært at sige fra blandt andet på grund

af et stærkt fællesskab med banden 7. Bandedrengene er præget af en følelse af stress og uro, hvilket problematiserer deres

såkaldte ”parathed” i beskæftigelsessystemet 8. Bandedrengene har en negativ oplevelse af systemet præget af mistillid 9. Aktivering af bandedrenge kræver alternative og kreative løsninger

Samtidig blev en række variable og aspekter fra de eksisterende undersøgelser udeladt, idet nogle ikke kunne vurderes i empirien mens andre kunne afkræftes23. I forhold til fællesskab og netværk blev det påvist, at bandedrengene havde et stærkt fællesskab med banden og at banden fortsat kontaktede dem under deres aktiveringsforløb. Det var imidlertid ikke muligt at vurdere, hvorvidt der var tale om en reel subkultur i banden. Yderligere var det ikke muligt i forhold til stress og uro at vurdere, hvorvidt bandedrengene havde konkrete diagnoser såsom ADHD, som Mette beskrev. Dels blev der ikke spurgt til diagnoser i interviewet og dels kan man have en diagnose uden reelt at være diagnosticeret, hvilket meget vel kan være aktuelt for bandedrengene. I interviewguiden var emnet misbrug ikke inkluderet. Kasper kom selv ind på, at han ikke havde et misbrug, mens Mette fortalte, at de fleste af bandedrengene havde misbrug. Da Ali og Jawad ikke blev spurgt eller fortalte om misbrug, kunne det altså ikke vurderes om der var tale om en barriere her. I forhold til

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!23!En!samlet!liste!over!variable!og!aspekter!fremgår!af!kodemanualen!i!bilag!1!

!!

62!

aspekter vedrørende beskæftigelsessystemet var der flere ting fra de empiriske undersøgelser, der ikke blev belyst. Dette skyldtes bl.a. at nogle aspekter lå uden for afhandlingens fokus. Problematikken omkring at bandedrengene ikke kan stå til rådighed for arbejdsmarkedet grundet sikkerhedsmæssige problemer blev dog gennemgået, men havde modstridende data, hvorfor det ikke kunne vurderes. Generelt blev den kommunale side af beskæftigelsessystemet belyst indirekte gennem det informanterne fortalte og ud fra resultaterne fra de inddragede undersøgelser. I det følgende afsnit diskuteres afhandlingens teori- og metodevalg. I forlængelse heraf vurderes undersøgelsens reliabilitet og validitet for at vurdere afhandlingens brugbarhed og begrænsninger. Efterfølgende gives en samlet besvarelse på problemformuleringen i konklusionen, der således afrunder og sammenfatter afhandlingen i sin helhed.

! (

!!

63!

6.(Diskussion:(Hvad(kan(vi(så(bruge(barriererne(til?((

I analyseafsnittet blev teorien anvendt på empirien. Herigennem blev forskellige aktuelle og relevante aspekter af aktivering af bandedrenge diskuteret og endeligt blev ni barrierer identificeret. Al forskning må imidlertid følges af en vurdering af sin validitet og reliabilitet. I det følgende foretages derfor en vurdering af de teoretiske og metodiske valg samt afhandlingens validitet og reliabilitet, for at eksplicitere afhandlingens begrænsninger og brugbarhed. Dette sker således efter analysen og før konklusionen, med det formål at konklusionen drages på basis af, hvad afhandlingen bidrager til i et forskningsmæssigt perspektiv.

6.1(Teorid(og(metodevalg(

I valg af fokus i afhandlingen og i problemformuleringen lå et ønske om at undersøge barrierer for unge mænd med bandetilknytning i aktiveringsforløb ud fra beskæftigelsessystemets perspektiv. Barrierer skal forstås som eksisterende udfordringer, men samtidig som noget, der producerer viden om, hvad der bør forbedres i relation til arbejdet med bandedrenge i beskæftigelsessystemet. Yderligere blev afhandlingen foretaget ud fra en antagelse om, at beskæftigelsessystemet kan bruges som middel og ikke bare mål for bandedrenge. Med andre ord kan aktivering og det at komme i uddannelse og arbejde være et middel til at få unge mænd ud af bandekriminalitet. Til at undersøge problemformuleringen, som beskrevet ovenfor, har der i teorivalget været fokus på afvigelse ud fra et ønske om at fokusere på individets relation og interaktion med samfundet, idet bandedrenge ofte opfattes som anderledes, eller netop afvigere. Gennem afvigelsesteorierne har det været muligt at undersøge konkrete aspekter ved bandedrengene og deres perspektiv på eget liv og aktiveringsindsatsen. Et teoretisk valg medfører naturligvis fravalg af andre teorier og perspektiver. I afhandlingen kunne mange andre perspektiver derfor også være valgt. Merton og Becker blev valgt, idet ønsket var at tage udgangspunkt i individets eget perspektiv, som Merton og Becker kunne give i form af afvigelse i relation til samfundet. Teorierne gav mulighed for at se på dynamikker i samfundet i form af mål og normer samt stempling fra samfundet. Teorien kunne undersøges i empirien og blev bekræftet. Det vurderes derfor, at teorivalget har været brugbart til at undersøge netop det, problemformuleringen eftersøgte. I forhold til de metodiske valg har valget af caseundersøgelsesdesignet og af interviewmetoden vist sig brugbar. Gennem caseundersøgelsen har det været muligt at undersøge et komplekst socialt fænomen og at generalisere på et analytisk plan i forhold til teorierne. Gennem afhandlingens caseundersøgelse har det været muligt at bruge teorierne empirisk og bekræfte de perspektiver, teorierne gav på problemfeltet. Gennem en caseundersøgelse og interview har det været muligt at identificere konkrete barrierer. Barriererne kan ikke generaliseres til samtlige bandedrenge som population, men snarere som en indikation på, hvilke udfordringer, der kan eksistere på området. Caseundersøgelsen vurderes derfor som passende til undersøgelse af problemformuleringen.

!!

64!

Yderligere blev det valgt at anvende interviewformen til at undersøge casen. Interviewformen viste sig direkte anvendelig til at undersøge mål og normer, idet der kunne spørges direkte til bandedrengenes egne mål og vurdering af midler til at opnå deres mål. Normer kunne desuden belyses gennem en systematisk kodning af interviewene, idet der var flere induktivt udledte aspekter af normer, som viste sig i interviewene. Det er muligt, at observation af bandedrengene i deres hverdag kunne have givet mere dybdegående viden om deres reelle normer og adfærd. Udover at selve forskertilstedeværelsen formentlig ville påvirke bandedrengenes ageren, ligger en sådan observation også uden for afhandlingens ressourcemæssige grænser. Interviewformen var derfor alligevel den optimale metode til at undersøge bandedrengens normer. Interviewformen var ligeledes brugbar til at undersøge, hvorvidt bandedrengene oplevede en stempling fra samfundet, idet stempling handler om oplevelsen af stempling, og ikke om hvad andre i samfundet reelt tænker eller gør. I interviewene kunne bandedrengene derfor spørges direkte til deres oplevelse af andre mennesker, når de f.eks. færdes i gadebilledet.

6.2(Validitet(og(reliabilitet(

I samfundsvidenskabelige undersøgelser er der forskellige måder at bedømme kvaliteten af undersøgelsesdesignet. Dette gør sig også gældende for casestudiet, som bl.a. må vurderes i forhold til konstruktionsvaliditet, ekstern validitet og reliabilitet (Yin 2003, 34f). En undersøgelses konstruktionsvaliditet er betinget af, om det der skal undersøges også er det, der rent faktisk undersøges. Samtlige variable i afhandlingen er operationaliseret iterativt mellem teori og empiri for at øge gennemsigtigheden og brugbarheden af variablene24. Ved at variablene både står i relation til teori og empiri vurderes det, at målene binder de to dele sammen, og at de således er både teorinære og virkelighedsnære. Variablene er desuden udvalgt og formulerede i forhold til problemformuleringen og casen, således der rent faktisk undersøges det, som der med problemformuleringen ønskes og påstås at undersøges. Konstruktionsvaliditeten vurderes derfor som høj. Den eksterne validitet handler om generalisering, hvilket, jf. Yin, i casestudiet primært er en analytisk generalisering til teorierne. Med casestudiet var ønsket at opnå dybdegående viden om en afgrænset case for at identificere konkrete barrierer. Barrierer skal således ses som en konkret kortlægning af reelle udfordringer, der kan være tilstede i situationer, der er sammenlignelige med dem, der undersøges i afhandlingen. Casestudiet påviste tilstedeværelsen af barrierer omhandlende mål, normer og stempling, hvilket derfor bekræfter teorierne, jf. den analytiske generalisering af et casestudie. Den eksterne validitet vurderes derfor også som høj. Reliabilitet handler om resultaternes pålidelighed og konsistens. Reliabiliteten er styrket ved at have en høj grad af eksplicitering og gennemsigtighed igennem alle undersøgelsens processer, bl.a. gennem brugen af Nvivo (Yin 2009, 114ff). Ud fra et hermeneutisk perspektiv er forskerens !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!24!Se!Bilag!1:!kodemanual!

!!

65!

forforståelse vigtig at forholde sig til i forbindelse med dataindsamling og kodning. Min forforståelse omhandler bl.a. mit tilhørsforhold til frivilligsektoren med et forholdsvis kritisk perspektiv på det offentliges tiltrækkelighed i arbejdet med udsatte borgere såsom bandedrenge. Yderligere er jeg påvirket af min indledende kontakt og kendskab til DropUd. Min forforståelse er forsøgt afvejet ved at forholde mig kritisk til bandedrengenes og Mettes udsagn og ved at gennemføre en systematisk kodning af alt materiale. Bandedrengenes og Mettes udsagn er deres perspektiver, hvilket ud fra afhandlingens socialkonstruktivistiske tilgang bruges som viden. Teorien bruges imidlertid også til at fortolke og forhold sig kritisk til deres udsagn. Yderligere er reliabiliteten øget ved at triangulere data i form af interviews og observation for at skabe nøjagtige og overbevisende resultater (Yin 2009, 114ff), og ved at triangulere mellem bandedrengenes svar og Mettes svar. Konkluderende vurderes afhandlingens reliabilitet til at være høj, idet samtlige trin af analysen kan ses og gentages, bl.a. på grund af brugen af Nvivo i databearbejdningen. I afhandlingen argumenteres ud fra teori og empiri med belæg i konkrete citater fra interviews og andre kilder for at sikre en videnskabelig argumentation. Der argumenteres jf. den socialkonstruktivistiske tilgang, ud fra bandedrengenes eget perspektiv, hvilket er sammenholdt med Mettes generelle observationer om gruppen og sammenholdt med andre undersøgelsers resultater. Gennem hele undersøgelsen bruges en argumenteret gennemsigtighed, dvs. at alt er forsøgt ekspliciteret, således det er muligt at ”kigge forskeren over skulderen”, ligeledes for at øge reliabiliteten.

!!

66!

7.(Konklusion:(Fra(barrierer(til(viden(

Ønsket med afhandlingen var at afdække barrierer for aktiveringen af bandedrenge ud fra en antagelse om, at aktivering i beskæftigelsessystemet kan ses som et middel til at få bandedrenge ud af bandekriminalitet – og ikke blot at forstå beskæftigelse som et langsigtet mål. Barrierer skal forstås som eksisterende udfordringer i arbejdet med bandedrenge i beskæftigelsessystemet, hvis kortlægning kan bidrage med ny viden til beskæftigelsessystemet. Afhandlingen har således taget udgangspunkt i problemformuleringen:

Hvilke barrierer kan identificeres for aktiveringen af unge mænd med bandetilknytning set ud fra beskæftigelsessystemets perspektiv?

Problemformuleringen var yderligere konkretiseret med arbejdsspørgsmålet: ”Hvilke barrierer kan identificeres belyst ved de unges mål og normer samt samfundets stempling?”. Til at undersøge barrierer blev to afvigelsesteorier anvendt for at se på systemer og sammenhænge i samfundet, jf. den forvaltningsmæssige ramme for afhandlingen. Først og fremmest blev Robert Mertons tilpasningsteori brugt til at belyse, hvordan bandedrenge har en afvigende tilpasning i forhold til majoritetssamfundet som konsekvens af, at de har ens mål men uens midler og normer, hvilket forårsager en såkaldt innovativ tilpasning. Hertil blev Howard Becker brugt som supplerende teori til at belyse, hvordan samfundets stempling fastholder bandedrengene i en normafvigelse. Ud fra teorierne blev to hypoteser fastsat:

1. Bandedrengene reagerer, jf. Mertons teori, innovativt, idet de accepterer de kulturelle mål, men afviser de institutionelle normer, som majoritetssamfundet har. En barriere for at kunne aktivere bandedrengene er derfor uoverensstemmelsen mellem deres individuelle normer og samfundets normer.

2. Bandedrengene oplever en stempling fra samfundet, jf. Beckers teori, og de oplever, at

de ikke kan bryde ud af rollen, som de er tildelt. En barriere for at kunne aktivere bandedrengene er at samfundets stempling fastholder dem i en normafvigelse.

I afhandlingen blev problemstillingen undersøgt ud fra en socialkonstruktivistisk forståelse af, at individers oplevelser og refleksioner er viden, og at denne viden kan opnås gennem den rette videnskabelige metode, som i relation til problemformuleringen udgjordes af en caseundersøgelse. En undersøgelse af problemformuleringen blev foretaget gennem en deduktiv undersøgelse, hvor variable og hypoteser blev opstillet på baggrund af teori. Caseundersøgelsen blev valgt for at opnå dybdegående viden om et konkret, afgrænset felt. Casen var konsulentvirksomheden DropUd, der arbejder med aktivering bl.a. af unge mænd med bandetilknytning. Det semistrukturerede interview blev anvendt til at opnå viden. Informanterne i interviewene udgjordes af tre bandedrenge og af direktøren for DropUd, Mette Gadegaard. Til at trække viden ud af interviewene og organisere data blev softwareprogrammet Nvivo anvendt, hvori data blev kodet selektivt og åbent. Den primære

!!

67!

empiri var interviewdata fra caseundersøgelsen, mens en sekundær empiri blev udgjort af tre empiriske undersøgelser, der blev identificeret gennem en litteratursøgning På baggrund af kodning af data blev de teoretiske variable og hypoteser gennemgået i analysen. Herigennem blev begge hypoteser bekræftet. I data blev det således bekræftet, at bandedrengene var afvigende, idet de havde en innovativ tilpasning, hvor de delte mål men ikke midler og normer med majoritetssamfundet. Yderligere blev det bekræftet i data, at bandedrengene oplevede en stempling fra samfundet, hvilket var med til at fastholde dem i en normafvigelse. I analysen blev teorierne brugt på data, suppleret af de tre eksisterende empiriske undersøgelser, således der blev identificeret ni konkrete barrierer for aktivering af unge mænd med bandetilknytning set ud fra beskæftigelsessystemets perspektiv. De ni nedenstående barrierer besvarer således problemformuleringen og underspørgsmålet. Bandedrengene har ikke konkrete og realistiske midler til at nå deres mål, idet de ikke møder op til aktivering, de gider ikke at arbejde og de har ikke en realistisk erkendelse af, hvad de selv skal gøre for at opnå deres mål. Bandedrengene har afvigende normer i form af, at de ikke overholder regler, at de ikke vil have folk kigger forkert på dem på gaden, de begår kriminalitet og de har svært ved autoriteter. Bandedrengene mangler motivation for deres aktiveringsforløb og for at komme i arbejde eksemplificeret ved, at de er i aktivering for ikke at få taget deres kontanthjælp og at de ikke gider søge arbejde, fordi de tidligere har oplevet skuffelser i forbindelse hermed. Bandedrengene fralægger sig ansvar for eget liv i form af en offerrolle forstået ud fra bandedrengenes holdning til, at noget udefrakommende, såsom staten, skal hjælpe dem til at opnå deres mål, og at de mener, at politi og medier overdriver at de er en bande og de hændelser, der finder sted i forbindelse hermed. Bandedrengene oplever en stempling fra samfundet, der fastholder dem i en normafvigelse, idet de oplever en stempling i gadebilledet, i jobsøgningssituationer og fra medier og politi. Bandedrengene oplever at omgivelserne ser dem som bøller, rockere og bandemedlemmer, hvilket bliver deres kontrollerende identitet og resulterer i, at de bliver generelle afvigere og fastholdes i en normafvigelse. Bandedrengenes netværk trækker i dem og de har svært at sige fra blandt andet på grund af et stærkt fællesskab med banden. Bandedrengene oplever et stærkt familiært og kammeratligt fællesskab med banden, hvilket gør det svært for bandedrengene at vælge mellem deres aktiveringsforløb og at hjælpe deres kammerater og brødre i banden, som stadig kontakter dem for at få dem til at deltage i banderelaterede aktiviteter.

!!

68!

Bandedrengene er præget af en følelse af stress og uro, hvilket problematiserer deres såkaldte ”parathed” i beskæftigelsessystemet. Bandedrengene har en følelse af stress og uro, og deres hverdag er betinget af henholdsvis gode og dårlige dage. De har svært ved at strukturere deres liv og kan ikke fungere med mange mennesker i en normal undervisningssituation. Bandedrengene har en negativ oplevelse af systemet præget af mistillid, idet de oplever ikke at blive hørt, forstået eller hjulpet i kommunen. Bandedrengene er ”systembørn”, der hader systemet. Aktivering af bandedrenge kræver alternative og kreative løsninger eksemplificeret ved, at kommunerne sætter hensyn til økonomi og refusionsregler højere end hensynet til den enkelte ledige. Den enkelte jobcenterleder og den enkelte sagsbehandler har stor betydning for den konkrete indsats og kommunerne mangler et overblik over samtlige tilbud, de kan visitere borgere til. Der kan identificeres en alternativ, kreativ løsning hos DropUd, der f.eks. har en døgntelefon, tjekker op på dem i weekenden, har uformelle lokaler og hvor de ansatte udadtil ligner bandedrengene selv, hvilket alt sammen fordrer en tillidsfuld relation. Problemformuleringen er undersøgt og besvaret gennem en caseundersøgelse, hvorfor resultaterne ikke kan generaliseres til en population. Afhandlingen kan derimod bidrage med viden om, hvilke barrierer, der kan gøre sig gældende for bandedrenge i aktivering i beskæftigelsessystemet. Gennem caseundersøgelsen er den anvendte teori blevet bekræftet, hvorfor aspekter som mål, normer og samfundets stempling må anses som tilstedeværende barrierer for bandedrenge, som dem, der er undersøgt i afhandlingen. Barriererne påviser endvidere problematikken omkring bandedrenges såkaldte ”parathed” i beskæftigelsessystemet. De ni barrierer skal således forstås som viden om aktuelle udfordringer, der eksisterer hos bandedrenge, når de er i aktivering. Formålet med denne viden er at sætte fokus på, at et konkret arbejde med barrierer som disse er nødvendigt for at øge deres ”parathed” i beskæftigelsessystemet med målet om at få dem ud af bandekriminalitet. Afhandlingen har således beskæftigelsessystemet som målgruppe og bidrager med viden om unge mænd med bandetilknytning til det konkrete arbejde i beskæftigelsessystemet i relation til to ting; dels at aktivering kan bruges som et middel til at få de unge væk fra bandekriminalitet, og dels viden om, hvilke barrierer eller med andre ord udfordringer, man skal være opmærksom på i aktiveringsindsatsen. Afslutningsvis skal de ni barrierer derfor forstås som viden, der kan bidrage til at få bandedrenge ”fra bandekriminalitet til arbejdsmarked”.

!!

69!

8.(Bilagsoversigt(

Bilag 1: Kodemanual Bilag 2: Udvalgte matrix Bilag 3: CD

1. Nvivo projekt 2. Interviewguide bandedrenge 3. Interviewguide Mette 4. Lydfil - ”Ali” 5. Lydfil - ”Jawad” 6. Lydfil - ”Kasper” 7. Lydfil - Mette 8. Transkribering - ”Ali” 9. Transkribering -”Jawad” 10. Transkribering - ”Kasper” 11. Transkribering - Mette 12. DropUds akkrediteringsansøgning 13. Skriftlige tilladelser fra Mette (DropUd) og Mørck (AAU) 14. Litteratursøgning

!!

70!

9.(Litteraturliste(

Adcock, Robert, og David Collier. 2011. «Measurement Validity: A Shared Standard for Qualitative and Quantitative Research». The American Political Science Review Sep., 2011(95, No. 3): 529–46. Ankersborg, Vibeke, og Merete Watt Boolsen. 2009. Tænk selv!, videnskabsteori og undersøgelsesdesign i samfundsvidenskab. [Ny udgave]. Politiske Studier. Bazeley, Pat. 2009. «Analysing qualitative data: More than ‘identifying themes’». Malaysian Journal of Qualitative Research 2(2): 6–22. Becker, Howard S. 1973. Outsiders, Studies in the Sociology of Deviance. New York: Free Press. Bøgh Andersen, Lotte (Redaktør) et al. 2010. Metoder i statskundskab. 1. udgave. Kbh: Hans Reitzels Forlag. Coser, Lewis A. 1975. The Idea of Social Structure, Papers in Honor of Robert K. Merton. New York. Dahler-Larsen, Peter. 2008. At fremstille kvalitative data. 2. udgave. Syddansk Universitetsforlag. DropUd. 2014a. «DropUd». http://dropud.dk/ (7. Marts 2014). ———. 2014b. DropUds akkrediteringsansøgning 2014. DropUd: DropUd. Hayward, Keith J., Shadd Maruna, og Jayne Mooney. 2010. Fifty Key Thinkers in Criminology. London: Routledge. Justitsministeriet. 2011. En Vej Ud - Rammemodel for exit-programmer til bande- og rockermedlemmer der ønsker at bryde ud af miljøet. Justistministeriet. http://www.justitsministeriet.dk/sites/default/files/media/Pressemeddelelser/pdf/2011/Rammemodel.pdf. Kvale, Steinar. 2005. InterView, en introduktion til det kvalitative forskningsinterview. 12. opl. Hans Reitzel. Merton, Robert. 1968. Social Theory and Social Structure. 1968 enl. ed. New York: The Free Press. ———. 1996. On Social Structure and Science. Chicago: University of Chicago Press. Merton, Robert, Carlo Mongardini, og Simonetta Tabboni. 1998. Robert K. Merton & Contemporary Sociology. New Brunswick, NJ: Transaction Publishers. Mørck, Line Lerche. 2014. «Alternativer til ’bande-exit’ – At “lære at leve” et nyt liv». 2014: 29. Pedersen, Maria Libak, og Justitsministeriets Forskningskontor. 2014. «Exit-indsatser for rockere og bandemedlemmer». http://justitsministeriet.dk/sites/default/files/media/Arbejdsomraader/Forskning/Forskningsrapporter/2014/Exit-indsatser%20for%20rockere%20og%20bandemedlemmer.pdf (22. Maj 2014).

!!

71!

Tanggaard Pedersen, Lene, Svend (Redaktør) Brinkmann, Ole Thornye, og Tom Havemann (Diverse). 2010. Kvalitative metoder, en grundbog. 1. udgave, 1. oplag. Hans Reitzel. Weibel, Kristina, Mikkel Bo Madsen, og SFI. 2012. Delt viden: aktiveringsindsatsen for ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Kbh.: SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Yin, Robert K. 2003. Case Study Research, Design and Methods. 3. ed. Thousand Oaks, Calif: Sage Publications. ———. 2009. Case Study Research: Design and Methods. SAGE.

! 1!

Bilag 1: kodemanual

Variabel Teori Empiri Operationalisering Mål Merton:

Hvorvidt ens ønsker for eget liv stemmer overens med samfundets, f.eks. økonomisk velstand, ægteskab, uddannelse, karriere mm.

• Mål og håb for aktiveringsforløb

• Mål og håb for fremtiden; uddannelse, arbejde, job, ægteskab, børn, bande, bolig, økonomi mm

Normer Merton: Hvorvidt man deler normer for passende adfærd med samfundet samt hvorvidt ens midler til at opnå sine mål stemmer overens med samfundets normer for passende midler. Becker: Hvorvidt man overholder regler

Justitsministeriet: Bandemedlemmerne har generelt en kortvarig motivation for at bryde ud af banden og gennemføre en exitordning. Der er således behov for en hurtig sagsbehandling.

• Midler til at opnå mål • Regler • Overholdelse af regler;

generelt, DropUd • Normer og adfærd generelt • Bandedrengenes motivation

for aktivering

Samfundets stempling

Becker: Hvorvidt samfundet stempler én som generel afviger

• Oplevelse af andres opfattelse/syn på én; gaden, skole, arbejde, kommunen, DropUd, familie, venner, banden

Fællesskab og netværk

Becker: Hvorvidt man oplever fællesskab i en gruppe eller subkultur med egne normer.

Mørck: Deres netværk i bandemiljøet ringer og trækker i dem for at deltage i banderelaterede kriminelle aktiviteter.

• Relation til og fælleskab med banden

• Kontakt med banden nu • Adfærd og normer med

banden Stress og uro Mørck + induktivt:

De er præget af uro, stress og depression, der gør hverdagen svær at klare.

• Stress • Uro • Diagnoser • Struktur i hverdagen • Oveskue hverdagen • Overholde aftaler

Oplevelse af system

Mørck: De føler sig svigtet af systemet og relationen til systemet er præget af mistillid.

• Oplevelse af system/kommune

• Oplevelse af sagsbehandler • Oplevelse af politi

Offerrolle Becker: Neutralisering af handling som f.eks. at være retfærdig i situationen.

Induktivt: Hvorvidt ens selvbillede og beskrivelse af ens liv og fremtid er præget af, at man ser sig selv som et offer og i den forbindelse fralægger sig ansvaret for egne valg og handlinger

• Offerrolle • Fralæggelse af ansvar; for

fremtid, uddannelse, job, mål

• Systemet/staten/kommunen bør hjælpe mig

Misbrug Induktivt: Hvorvidt de har et misbrug

• Misbrug

Beskæftigelses-systemet

SFI: Beskæftigelsessystemet ændrer sig ofte og meget, hvilket kræver en løbende tilpasning og ændring af aktiveringstilbud. SFI: Beskæftigelsessystemet kategoriserer de unge som parate; enten

• Beskæftigelsessystem generelt

• Ændringer i beskæftigelsessystemet og konsekvenser for DropUd

• Kategorisering af de unge • Problemer med at stå til

rådighed for arbejdsmarkedet i relation

! 2!

uddannelsesparate eller aktivitetsparate. Justitsministeriet: De unge har svært ved at leve op til kriterierne for at modtage kontanthjælp, idet de ikke kan stå til rådighed for arbejdsmarkedet grundet sikkerhedsmæssige årsager. Mørck: I exitarbejdet skelnes der ikke mellem at være udtrådt af banden i good standing eller bad standing.

til sikkerhed • ”Parathed” • Skelnen mellem good

standing og bad standing

Økonomi Justitsministeriet: Der er uenighed mellem myndighederne i forhold til økonomi- og ansvarsfordeling. SFI: Økonomi og refusionsregler i kommunerne har betydning for hvordan aktiveringsforløbene sammensættes, og bliver i praksis prioriteret over hensynet til borgeren.

• Økonomi i kommunen • Kommunens økonomis

betydning for aktiveringsforløb, antal og type af visitationer, DropUds ydelser

Kommunale forhold

SFI: Kontorerne er meget kommune- og kontoragtige, hvilket ikke fordrer relationsarbejde.

• Forskel på kommunale forhold og privat aktør som DropUd

Sagsbehandleren og behovet for kreative løsninger

Justitsministeriet: Aktiveringsindsatsen og eventuel henvisning til anden aktør afhænger af den enkelte sagsbehandlers kendskab til potentielle tilbud. Der mangler en oversigt og bredt kendskab til tilbud i de enkelte kommuner. Der er behov for alternative og kreative løsninger i arbejdet med at få rockere og bandemedlemmer ud af de kriminelle miljøer, hvilket kræver at den enkelte sagsbehandler har vilje og evne til at vige fra systemtankegangen. SFI: Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold har stor indflydelse på det konkrete sagsbehandlingsarbejde. Nogle jobcenterledere mener, at deres rolle ikke er at løse folks sociale problemer. De fleste kommuner og jobcentre ligger ikke inde med et systematisk oveblik over forskellige aktiveringstilbud, men afhænger i stedet af det, de i forvejen kender eller hvad kollegaerne kan anbefale.

• Omstændigheder hos de unge, der kræver alternativ og kreativ tilgang/indsats

• Omstændigheder i aktiveringssystemet, der kræver alternativ og kreativ tilgang/indsats

Fremmøde Induktivt: Hvorvidt der er problemer med bandedrengenes fremmøde i aktiveringsforløbet i DropUd

• De unges fremmøde i DropUd

! 3!

Variabel Fra teori Fra empiri Operationalisering DropUd adskiller sig

Induktivt: Hvorvidt og hvordan DropUd adskiller sig fra aktivering i kommunalt regi

• DropUd anderledes end kommune

Oplevelse af DropUd

Induktivt: Hvordan de unge oplever DropUd

• De unges oplevelse af DropUd, medarbejdere, forløb

! 4!

Bilag 2: Udvalgte matrix MÅL ALI JAWAD KASPER Gift Uddannelse: 9. klasse, smed Familie Børn Kone Arbejde Arbejde: egen butik Børn Hus Bor med kone Arbejde Gældsfri Hus Lære at tænke inden for lovens

grænser NORMER ALI JAWAD KASPER METTE EGNE NOTER Hellere være sammen med venner end gå over i kommunen

(for at opnå mål) stå op og sove ordentligt (Gør du det?) Nej

Kommer kun i DropUd fordi de tog hans kontanthjælp

Anti-social personlighed

Kasper: høflig, gav hånd, tilbød noget at drikke

Jeg er høflig Er sammen med banden hver dag og tager ud og spiser, er helt normale mennesker

skal lære at opføre sig ordentligt og at opføre sig efter normerne

Grandiositet Jawad: høflig, gav hånd

Skal ikke kigge forkert på mig som om de er bedre end mig

Selvfølgelig er der regler, men om man overholder dem kan jeg ikke lige sige

Kan godt abstrahere fra det klubmæssige (Bandidos)

Anti-sociale

Jeg var skør dengang jeg lavede ballade/var yngre

Prøver at overholde regler

Har en kriminel hjerne – tager ikke ting så tungt, gokker folk i nøden, kører i bil uden kørekort

Svært ved autoriteter og når nogle der fortæller hvad de skal gøre

Laver ikke ballade nu

(for at opnå mål) - det skal bare selv komme - jeg skal møde - uddannelse og gode indtægter

Har deres eget moralkodeks

Hvis en slår mig beskytter jeg mig, eller mine venner

Udad reagerende adfærd

Vi fortryder at have gjort noget mod andre

Lav stres- og frustrationstærskel

Overholder du regler? ja

Rager uklar med chef og kollegaer

Jeg kommer så tit jeg kan (i DropUd), men nogle gange er jeg stresset og har ikke lyst til at komme

Eksempler: - tager alle æggene til frokost - give plads til andre - finder sig ikke i noget når man er gangster - ser ned på andre mennesker, de skal bare tage sig

! 5!

sammen, mangel på indføling og empati - andre skal ikke se mærkeligt på dem - ser selv på andre som om de er idioter

vil ikke have en chef

Hvis jeg bliver gift bliver jeg nødt til at være stabil og hvis jeg får børn skal de forsørges

Jeg vil arbejde og spare penge sammen (for at få egen butik)

(når arbejdsgiverne siger de vil ringe og ikke gør det) når man har oplevet et mange gange så tænker man at jeg vil ikke gå ud og arbejde

SAMFUNDETS STEMPLING ALI JAWAD KASPER METTE På gaden ser de mig som en typisk indvandrer

På gaden tænker de jeg er et eller andet bandemedlem – de ved godt hvem vi er her i Køge

På gaden ligner jeg en bøv, en bølle, en rocker

De er en gruppe der i forvejen bliver hårdt dømt at fordomme

Arbejdsplads ser mig som en typisk indvandrer

Føler ikke de er en bande – vi er et broderskab, der er født og opvokset sammen

Politiet opfatter mig som en rocker

De andre brugere bliver utrygge når der er for mange bandemedlemmer der

Arbejdspladser tænker bare ja ja, vi skal nok ringe og så vil de aldrig gøre det

Medierne der kalder os en bande

Sagsbehandler og andre vil tro han er i bandemiljøet om 10 år

BAGGRUND OG KRIMINALITET ALI JAWAD KASPER METTE Fængsel over 2 år fordi en blev stukket ned og været i fængsel tidligere for bl.a. slåskampe

Som 12-årig i bande, det skete bare, alle er det hvor jeg bor

Været i fængsel, mange domme og registreringer i kriminalregistret, for vold og besiddelser, 8 voldsdomme

Plettet straffeattest, ikke-dansk navn

Dømt for kniv, ellers ikke fordi jeg

Far er død, mor haft det svært i hans

Mange har et mangelfuldt

! 6!

har været heldig, har lavet masser han kunne være blevet dømt for

yngre år, været mange konflikter

netværk, forældre der ikke støtter skide meget op

Egen opvækst handlede det om overlevelse, så de er blevet stærke af den grund

Har kriminel levevej, de skal lave en masse penge

FÆLLESSKAB OG NETVÆRK ALI JAWAD KASPER METTE EGNE NOTER Vi er ligesom familie, vi er der for hinanden, vi er hele tiden sammen, bruger meget tid sammen

Vi er alle sammen fætre og familie

Det er stadig mine kammerater

Fortæller dem når de starter at de bliver nødt til at fortælle deres venner de er i gang med den her proces

Kasper fortæller: stadig venner i miljøet og bliver kontaktet af dem

Hvis der er en der slår mig, jeg vil beskytte mig selv, eller hvis min ven eller et eller andet, vi er unge drenge

Vil ikke kalde os selv en bande, det er mere et broderskab, vi er bare sammen hver dag, vi er født og opvokset sammen alle sammen

Det kilder da i fingrene, når der sker noget med drengene, så vil man gerne være del i det

Ellers så ringer vennerne og siger du skal lige med ud og skyde ham der, fordi du skylder mig en tjeneste for et eller andet

Vi er et broderskab Jeg har altid haft venner og kammerater, der var derude

De ringer til døgnvagten, jeg bliver sku nødt til at, han har hjulpet mig og vi er brødre

De har gjort nogle ting og vi har gjort nogle ting

De lever det samme liv som jeg levede alligevel, man finder fællesskab i ting jo, fællesskab i hinanden, det er en helt speciel følelse man har når man er der, en helt speciel form for kærlighed tror jeg, der både kan være på godt og ondt

Det kan også være en bande der ikke har den store forståelse for at vedkommende faktisk bliver nødt til at møde for at kunne få sin kontanthjælp

STRESS, URO OG DIAGNOSER ALI JAWAD KASPER METTE EGNE NOTER Jeg er lidt stresset, og så vil jeg hellere trække mig lidt tilbage

Jeg sover 5-6-7 om morgenen

Det ville være bedre for mig at gå og arbejde med mig selv derhjemme, og få en hverdag til at

De er super kaotiske Kasper urolig da jeg kom, gik frem og tilbage i gangen, han mente interviewet kunne

! 7!

fungere derhjemme give ham ro i kroppen

Når jeg bliver stresset giver jeg op, så vil jeg hellere bare være for mig selv

Jeg kan have en dårlig dag, det er sådan lidt op og ned, jeg kan være stresset, kan være irriteret, jeg tager det fra dag til dag

Kognitivt et rigtig lavt funktionsniveau

Nogle gange jeg er helt stresset, jeg har ikke lyst til at være sammen med alle mulige, så jeg vil ikke blive mere stresset

En god dag er nok en dag hvor jeg ikke er stresset og tænker så meget

Anti-social personlighed, grandiositet

Jeg er sådan et menneske, jeg har bare brug for ro nogle gange

Udad reagerende adfærd

Meget lav stress- og frustrationstærskel

misbrug Vi arbejder meget

med vrede og stress

De kan ikke fastholdes i noget

De rager uklar med kollegaer og chefen, svært ved autoriteter, der er ikke nogen der skal fortælle dem hvad de skal gøre

Præget af alle de nederlag de har lidt

En del af em har ADHD, de får pres af for mange mennesker, de kan ikke tilrettelægge en hverdag, de kan ikke strukturere ting

De har sindssygt mange psykosociale problemer, og det er på ingen måde realistisk at sætte dem i en klasse, vi har dem 5 ad gangen i en klasse, de kan ikke rumme mere

Skal ud og lave en masse penge, og er totalt presset

! 8!

OPLEVELSE AF SYSTEM ALI JAWAD KASPER METTE Man får ikke noget hjælp derovre (kommunen), de siger en helt masse, vi kan gøre sådan der og der sker ikke noget

Jeg synes ikke min sagsbehandler har været så god, hun har aldrig forståelse for mine ting

(politiet) håber de slapper af nu, men det gør de som regel ikke

Har meget den her fuck systemet attitude

Det er bare det samme Jeg har været bandemedlem og har ikke kunne g hvor jeg vil, det har hun været total ligeglad med og sendt mig bare over det hele

En del er blevet visiteret i jobcentret og kommer med armen drejet rundt på ryggen

Man føler det er bedst at lade være med at gå derover, spild af tid, unødvendigt

Det er dem der er til besvær i kommunen

Ny sagsbehandler, ny rådgiver, man gider ikke fortælle sin historie 100 gange, så skal man starte helt om

Borgerne reagerer anderledes hvis det er et kommunalt sted end hvis det er et privat sted

Nogle gange føler de bare siger det for at sige det

De er systembørn og hader systemet, de har enormt meget modstand

(politiet) stopper en og skal skrive hvem man er sammen med, nogle gange 2-3 gange om ugen nogle gange flere gange på en dag, man bliver irriteret over det

OFFERROLLE ALI JAWAD KASPER METTE EGNE NOTER (kommunen) Det er bedst at lade være med at gå derover, man har ikke lyst til at fortælle sin historie 100 gange

Blev sendt til noget kursus Bikon, men det gad jeg så ikke

Den eneste årsag til jeg kom herover er den socialreform der, lige pludselig tog de halvdelen af mine penge

Fuck systemet attitude,

Vil hellere være sammen med sine venner, have det godt og alt sådan noget

Mediernes skyld at folk begyndte at kalde dem en bande

Jeg har brug for en håndsrækning fra staten og lidt af hvert, der anerkender at man kæmper for at lave om på tingene

Jawad: har 10 undskyldninger om dagen for hvorfor han ikke kan komme

Det er medierne der gør det større end det er

Vi er unge drenge (politiet) skal skrive hvem vi er sammen med når vi bliver

! 9!

stoppet Det er bare en slåskamp, medierne varmer det op

Arbejdsgivere ringer ikke, og så tænker man jeg vil ikke gå ud og arbejde

MISBRUG ALI JAWAD KASPER METTE EGNE NOTER Har ikke misbrug Drengene siger selv

den største barrierer for at de kommer er misbrug og kriminalitet

! 10!

Bilag 3: CD

3.1 Nvivo projekt 3.2 Interviewguide bandedrenge 3.3 Interviewguide Mette 3.4 Lydfil - ”Ali” 3.5 Lydfil - ”Jawad” 3.6 Lydfil - ”Kasper” 3.7 Lydfil – Mette 3.8 Transkribering - ”Ali” 3.9 Transkribering -”Jawad” 3.10 Transkribering - ”Kasper” 3.11 Transkribering – Mette 3.12 DropUds akkrediteringsansøgning 3.13 Skriftlige tilladelser fra Mette (DropUd) og Mørck (AAU) 3.14 Litteratursøgning