SP3 - rapport + prøverohde.weebly.com/uploads/3/5/9/7/3597049/sp3_-_rapport__prve.pdf ·...

Casper Rohde Christensen JU-Beder, Tl4a-09 Fag: Formidling og Pædagogik 05-05-2009

KROPSSPROG -for mellemledere i anlægsgartnerfaget

Som mellemleder i en anlægsgartnervirksomhed skal man dagligt kommunikerer med mange forskellige mennesker. Medarbejderne, kunderne, leverandørerne, andre entreprenører og sin egen leder. Hvor vigtig er det, i disse sammenhænge, at være bevidst om sit kropssprog? Kan man aktivt bruge kroppen til at understøtte skabet? Denne rapport givet en grundlæggende forståelse for kropssprogets betydning og vigtighed. Et godt udgangspunkt for den der ønsker, at blive bedre til personlig kommunikation.

KROPSSPROG FOR MELLEMLEDERE I ANLÆGSGARTNERFAGET 05-05-2009

CASPER ROHDE CHRISTENSEN, TL4A-09 1

FORORD Ved uddannelsen til Jordbrugsteknolog ved JU-Beder 2007-2009, skal man udarbejde 3 specialer. Denne rapport relaterer til den 3. og sidste speciale. Ved dette speciale kunne man vælge mellem følgende fag: Start og drift af egen virksomhed, form og farve, formid-ling og pædagogik, love og regler, natursyn og køb og salg. Fagene blev tilbudt alle linjer på uddannelsen, som derved samarbejde under specialeforløbet. Den enkelte studerende udarbejdede selv sin problemformulering under det valgte fag.

Formålet var at give den studerende mulighed for, at kvalificere studie- og erhvervskom-petence gennem specialisering og perspektivering af emner, der bredt relaterer sig til jordbrugsområdet. Jævnfør undervisningsplanen for 2009.

Denne rapport er udarbejdet under faget, formidling og pædagogik, i tidsrummet, d. 21.04-2009 til d. 05.05-2009. Der var i alt afsat 72 lektioner, inklusiv fremlæggelse og til-bagemelding. Den omhandler kropssprog for mellemledere i anlægsgartnerfaget. Arbejds-formen var enkelmand.

Baggrunden for at arbejde med dette emne var, at jeg går på linjen Landskab og anlæg og har et ønske om at få arbejde som mellemleder, efter endt uddannelse. Specialet skulle bruges til, at forberede og opkvalificerer mig til opgaven.

Målet var et ønske om aktivt, at kunne bruge kropssproget, til at understøtte budskabet i de forskellige situationer, man kommer ud for som mellemleder. Det er alment kendt, at kropssproget betyder meget, når man kommunikerer.

Faget var en udbygning og perspektivering af emnet kommunikation.

Vejleder til specialeopgaven var: Lotte Skjærbæk

Dato: ______________ Underskrift: _______________________________________________ Casper Rohde Christensen



INDHOLDSFORTEGNELSE Forord ....................................................................................................................................... 1

Indholdsfortegnelse .................................................................................................................. 2

Indledning ................................................................................................................................ 4

Grundlæggende om kropssproget ............................................................................................ 5

Menneskets udvikling .......................................................................................................... 5 Medfødt eller tillærdt ........................................................................................................... 5 En spejling af vores emotionelle tilstand ............................................................................ 6 Skal læses i klynger ............................................................................................................. 6

Hvor vigtig er kropssproget? ................................................................................................... 7

Albert Mehrabians undersøgelser ....................................................................................... 7 Kvinder er bedre end mænd ................................................................................................ 7 Ray Birdwhistells udregninger ............................................................................................ 8

Hvordan bruges kropssproget? ................................................................................................ 8

Mikrosignaler ....................................................................................................................... 8 Med til kropssproget hører også ........................................................................................ 10

Årsag og virkning ................................................................................................................... 10

Situationer hvor du skal være bevidst om kropssproget ..................................................... 11

Åbenhed .................................................................................................................................. 11

Hænderne op ....................................................................................................................... 11 Et åbent sind, et åbent kropssprog .................................................................................... 12 Vær afslappet ...................................................................................................................... 12

Lukket og afvisende ............................................................................................................... 13

Armene som barriere .......................................................................................................... 13 Hændernes betydning ........................................................................................................ 14 Hænderne til hovedet ......................................................................................................... 14 Hvor peger fødderne hen? .................................................................................................. 15 Vrede og aggression ............................................................................................................ 15

Samarbejdsvillig og klar til at gå i gang ............................................................................... 16

Igen det åbne kropssprog ................................................................................................... 16 Kroppens holdning ............................................................................................................. 16 Hvad gør hænderne ............................................................................................................ 17

Smilet ...................................................................................................................................... 17



håndtrykket ............................................................................................................................ 18

Fysisk kontakt .................................................................................................................... 18 Dominans eller underkastelse ........................................................................................... 18 Fast eller løst ...................................................................................................................... 19 En eller to hænder .............................................................................................................. 19

Øjenkontakt ............................................................................................................................ 19

Øjenbrynene ........................................................................................................................ 19 blikket ................................................................................................................................. 20

Uærlighed ............................................................................................................................... 21

Hånden til munden ............................................................................................................ 21 Hånden til næsen ............................................................................................................... 21 Hånden til øret ................................................................................................................... 22 Hånden til øjnene ............................................................................................................... 22 Kløen på halsen .................................................................................................................. 22

Skabelse af rapport ................................................................................................................ 22

Spejling ............................................................................................................................... 22 Nikket ................................................................................................................................. 23 Hovedet på skrå .................................................................................................................. 23

Bliv forstået ............................................................................................................................ 24

Konklusion .............................................................................................................................. 24

Kildeliste ................................................................................................................................. 26

Bøger ................................................................................................................................... 26 Internet adresser ................................................................................................................ 26



INDLEDNING Som mellemleder i en anlægsgartnervirksomhed skal man dagligt kommunikerer med medarbejderne, kunderne, leverandørerne og sin egen leder. Man skal tage beslutninger-ne, være autoritær, være respekteret, være et forbillede og medarbejderne skal have tillid til dig. Kunderne kan fra tid til anden brokke sig, man skal forhandle den rigtige pris hjem fra leverandørerne og stå til ansvar for sine handlinger overfor sin egen leder. Hvor vigtig er det, i disse sammenhænge, at være bevidst om sit kropssprog? Kan man aktivt bruge kroppen til at understøtte budskabet?

Dette var udgangspunktet for at udarbejde denne rapport. Virker kropssproget, hvorfor? Skal man være bevidst om det og kan man bruge det aktivt i sin daglige omgang med de mange mennesker man møder?

Rapporten giver først et indblik i, hvad kropssprog er. Hvorfor bruges kropssprog, hvorfor virker det/ hvorfor virker det ikke, hvor meget betyder det osv.? Derefter er der en gen-nemgang af, hvilket kropssprog man skal være bevidst om. Der er taget udgangspunkt i rollen som mellemleder i en anlægsgartnervirksomhed og det relevante kropssprog i den-ne sammenhæng er fremhævet. Kropssproget er universelt og det ville formentligt være det samme kropssprog der skulle fremhæves i en tømrevirksomhed. Men da rapporten er skrevet i relation til en jordbrugsteknologuddannelse, ved linjen Landskab og Anlæg, er der taget udgangspunkt i anlægsgartneren.

Rapporten handler altså om kropssprog. Dvs. når der i denne rapport tales om kommuni-kation, menes der direkte kommunikation mellem mennesker der står overfor hinanden. Altså ikke kommunikation via. Telefon, e-mail, breve osv.

Rapporten er skrevet til andre anlægsgartnere med en lederrolle og skal give et grund-læggende billede af hvad kropssprog er. Samtidigt giver den et grundlæggende kendskab til de vigtigste signaler fra kropssproget, set i relation til rollen. Rapporten giver altså ikke en fyldestgørende beskrivelse af kropssproget, men er en god start og et godt ud-gangspunkt. Rapporten kan stå alene eller inspirerer og motiverer til yderlig involvering i kropssprogets mange nuancer og finurligheder.



GRUNDLÆGGENDE OM KROPSSPROGET Kropssproget er vores nonverbale adfærd med kroppen. Altså vores armbevægelser, mi-mik, gestikulering, benplacering mv. Det er alment kendt, at kropssprog betyder utrolig meget når man kommunikerer. Meget af kropssproget er ubevidst og kommer som et følge af menneskets evolutionære udvikling.

MENNESKETS UDVIKLING Biologisk set er vi mennesker jo stadig dyr. Vi er en primatart, en hårløs abe der har lært at gå på to ben og som har en kvik hjerne. Men ligesom alle andre dyrearter, er vi under-lagt nogle biologiske regler, der styrer vores reaktioner, kropssprog og handlinger.

Charles Darwin skrev bogen, The Expression of the Emotions in Man and Animals (følel-sesudtryk hos dyr og mennesker), som udkom i 1872. Denne bog har været det mest ind-flydelsesrige værk fra dette århundrede og er efterfølgende underbygget af moderne forskning fra hele verden. F.eks. gnider mange sig i nakken, hvis de føler sig frustreret eller bange. Det er de små erector pili muskler, som er forbundet til hver enkel hårsæk, der trækker sig samme i nakke og giver en kriblende fornemmelse. Det er det samme der sker, når rasende hunde rej-ser pelsen i nakke, for at se mere fjendtlig ud. Det er ikke en kriblen vi mærker umiddelbart, men underbevidstheden gør.

I evolutionssammenhæng har talen kun været en del af vores kommunikation, i nyere tid. Den blev formentligt udvikler for mellem 500.000 til 2.000.000 år siden. Indtil da var kropssprog og strubelyde vores vigtigste kommunikationsmidler. Hvornår mennesket før-ste gang gik på jorden er svært at sige. Men den abe, som man mener mennesket har ud-viklet sig fra, gik på jorden for omkring 17-22 millioner år siden.

MEDFØDT ELLER TILLÆRDT Videnskabsmanden Eibl Eibesfeldt, f. 1928 i Østrig, fandt frem til, at smilet fra børn der var født døve og blinde, fremkom uafhængigt af indlæringen eller efterligning. Dette tyder på, at det må være en medfødt gestus. Men ikke alle gestus er medfødt, andre gestus er noget vi lærer. Bl.a. hovedrysten, som over det meste af verden betyder nej, læres af alle primater i diesituationen. Når et spædbarn har fået mælk nok, drejer det hovedet fra side til side, for at afvise moderens bryst. Det samme gælder for skemadning. Så noget af kropssproget er biologiske reaktioner i underbevidstheden, som følge af menneskets ud-vikling. Andet kropssprog er noget vi lærer under vores opvækst. Derfor kan der være forskel på hvordan og hvor meget vi bruger vores kropssprog. I Bulgarien betyder hoved-rysten ja! Omvendt er smilet, noget positivt over hele verden.

”DET DU ER, RÅBER SÅ HØJT, AT JEG IKKE KAN HØRE HVAD DU SIGER!”

Citat: Emerson



EN SPEJLING AF VORES EMOTIONELLE TILSTAND Kroppen er altså en vigtig del af vores sprog, men i vores moderne tid, er der utrolig stor fokus på talen. Vi har simpelthen glemt vores modersmål. Men vi bruger den stadig, bare ubevidst.

Kropssproget er en ydre afspejling af vores emotionelle tilstand. En mand der har det dår-ligt over, at have taget nogle ekstra kilo på, kan f.eks. trække i hudfolden under hagen. Kropssproget fortæller altså, hvordan vi har det. Ligesom, at kropssproget er ubevidst, aflæses den også ubevidst. Især kvinder er gode til, at aflæse andres kropssprog. Selv om vi ikke har studeret kropssprogets betydning, eller i det hele taget er bevidst om krops-sprog, ligger det alligevel i underbevidstheden. Vi taler og forstår dette utalte sprog med vores underbevidsthed. Dog læser vi ikke altid korrekt, hvilket beskrives senere.

Kropssproget kan både bidrage til at understøtter det talte ord, men det kan også afsløre, om man taler usandt, hvis kropssproget modsiger hvad der bliver sagt med ord. Det er ofte det man refererer til, når man siger, at man har en fornemmelse af, at en anden har løjet. Det talte ord og kropssproget stemte ikke overens. Måske har vi ikke lyst til, at for-tælle hvordan vi har det, i en given situation, men kroppen fortæller det ubevidst og rea-gerer på omverdenen. Overgangen er dog flydende og nogle er bedre til, at undertrykke deres følelser en andre. Derfor er det vigtigt at læse kropssproget i klynger, som beskrevet nedenfor.

SKAL LÆSES I KLYNGER Når man skal læse andres kropssprog er det vigtig, at læse det rigtigt. Man skal læse sig-nalerne i klynger. Hvis en person f.eks. kløer sig i hovedbunde, kan det betyde usikker-hed, men det kan også betyde skæl. Hvis personen derimod også udviser andre signaler på usikkerhed, såsom tager sig til nakken, rører sig ved munden eller begynder at svede, kan man begynde at drage en konklusion. Alle har hørt devisen om, at korslagte arme, signalerer indelukkethed og negativitet. Men der skal være flere signaler der understøt-ter påstanden. Det kan være, at personen bare slapper bedst af med korslagte arme. Dette kan dog modargumen-teres med, at personen slapper bedst af med korslagte ar-me, netop fordi personen ønsker en barriere imod situatio-nen. Omvendt kan det være fordi personen fryser! Derfor er det vigtigt at se kropssproget i det store billede. Både med hensyn til det øvrige kropssprog, men også den pågældende situation.

Lukket, eller bare forfrossen

Fra bogen Kropssprog af Allan og Barbare Pease

KROP

CASPE

HVO

ALBEDet eUCLAdersøg% af tafhænHele 5

Påstapunktunderbetydstik, holdnmodstman fman kat kmodsaunderres tkropsogså knår vivurdelæggesamar

Man budskformaerstatblik, o

KVINGenerversittiden.såsom

SSPROG FOR

ER ROHDE C

OR VIGT

ERT MEHRer alment A i USA, vagelse, der ntroværdighnger af ton55 % afhæn

anden har t for en drsøgelsen ber, at påst

hvis maninger til mtridende mf.eks. sigerkan lide deropssprogeatte. Alligersøgelse detil, når msprogets bkonkluderei kommuni

erer, om vi er et forslagrbejdspartn

stoler på dkab, hvis dation. Kroptter kropssog giver der

NDER ER Brelt er kvinty har lavet. Hvorimod

m kunstner

R MELLEML

CHRISTENS

TIG ER

RABIANS kendt at k

ar en af pionetop viserheden eller nefaldet, hvnger af krop

dog væredel kritik. blev udarbetanden kunan kommumodtagerenmåde. Altr til sine tilem, samtid

et udtrykkevel er deer hyppigstman snaketydning. Me ud fra unikerer holdn taler sandg for en kunere, levera

det nonverbisse er i uo

pssproget bproget verbrmed et me

BEDRE ENnder bedre t undersøg

d mænd kue, skuespil

LEDERE I AN

SEN, TL4A-0

KROPS

UNDERSØkropssprogonerforskerr hvor mege værdien avilket inklupssproget.

et midt- Måden ejdet på n holder unikerer n, på en så hvis lhøre, at dig med, ker det et denne t refere-ker om Man kan dndersøgelseninger og f

dt. Kropsspunde, har eandører ell

bale budskoverensstemruges til abale budskeget klart b

ND MÆND til at læse

gelser der vun aflæser plere eller s

NLÆGSGART

09

SSPROG

ØGELSER get betyderrne på kropet kropsspraf hvad vi suderer volu

da en, at kropfølelser. Ligproget er alen samtale er lignende

kab og navmmelse. Mat formidle kaber. En kbudskab, ud

kropsspro

viser, at kvipræcis 42

sygeplejere,

Albert

TNERFAGET

GET?

r meget. Ppssprogomrroget betydsiger, afhæumen, hast

pssprog og geledes er dltså helt fu med medae.

nlig kvindeMan bruger

holdningekvinde kan den overho

g end mæninder aflæs% af tiden., klarer sig

t Mehrabians

T

Professor Arådet. Han der. Han fanænger af ortigheden, f

tonefald bdet vigtigt, undamentaarbejderne

er ser helt primært or og følelse fx sende evedet at åb

nd. Psykoloser kropssp. Mænd ind

g dog ligeså

undersøgelse

0

Albert Meh foretog i 1ndt frem tidene vi brufremhævels

betyder utr når en and

alt når vi e eller forha

t bort fra drd til, at foer og i nogen mand etbne munden

oger på Haproget præcdenfor blød

å godt som

e af kommuni

05-05-2009

7

hrabian fra967 en un-il, at kun 7uger. 38 %se og tryk.

rolig megetden personnten frem-

andler med

det verbaleormidle in-gle tilfældet dræbenden.

rvard Uni-cis 87 % afde erhverv,kvinderne.

ikation

9

7

a -7 %

.

t n -d

e -e e

-f , .



De bedste kvinder til at læse kropssprog, er kvinder med børn. For dem har det været nødvendigt, at aflæse barnet kropssprog, da det var lille. Så aflæsning af kropssprog er altså noget man kan lære.

Undersøgelsen betyder også, at mænd ofte aflæser kropssproget forkert. De aflæser det altså kun korrekt 42 % af tiden og er meget dårlige til at opfange mikrosignalerne end kvinder. Mikrosignaler er små muskeltrækninger, pupiludvidelser osv., omtales senere. Det kan derfor være en fordel, at forstærke sit kropssprog, især overfor mænd, hvis man vil være sikker på, at få det rigtige budskab igennem. Man kan altså ikke regne med, at menneskets underbevidsthed (som det jo tid-ligere er nævnt kan læse kropssprog) altid læser det korrekt. Men underbevidstheden kan skabe tvivl eller fornemmelser. F.eks. for, om den pågældende person er i godt hu-mør eller har en dårlig dag.

RAY BIRDWHISTELLS UDREGNINGER Den amerikanske antropolog Ray Birdwhistell (1918-1994) var forgangsmand i de oprin-delige studier af nonverbal kommunikation. I 1970 regnede han sig frem til, at en gen-nemsnitsperson reelt sammenlagt frembringer ord, ca. 10-11 min. om dagen. En gennem-snitssætning varer i ca. 2,5 sek. Han udregnede også, at vi kan frembringe og genkende 250.000 ansigtsudtryk. Dog anvender vi kun omkring 7.000 forskellige ansigtsudtryk.

Altså kan man konkluderer, at kropssproget betyder meget for vores kommunikation. Da stumfilmene kørte i biograferne, blev skuespillere som Charles Chaplin målt på, hvor go-de de var til nonverbalt, at kommunikerer budskabet. Efter talefilm blev introduceret på lærredet, er disse skuespillere forsvundet. Kun de, der både var stærke verbalt, som non-verbalt, overlevede. I vores moderne tid, er der lagt stor vægt på ordene vi bruger. Både ordene, men også måden vi siger dem på og kropssproget er vigtige. Det handler om, at skabe kongruens mellem disse, for at udsende det budskab vi ønsker.

HVORDAN BRUGES KROPSSPROGET?

MIKROSIGNALER Som tidligere nævnt kan mennesket frembringe og genkende 250.000 ansigtsudtryk. Dis-se kaldtes mikrosignaler og disse har mennesket mange af. Ikke bare i form af ansigtsud-tryk, men mikrosignaler udsendes af hele kroppen. Signalerne er så mange og så små, at man ikke kan kontrollerer dem eller bruge dem bevidst. Også ting som rødmen, pupilud-videlser, svedeture, gåsehud osv. kan ikke kontrolleres. Derfor kan man ikke snyde med

”DET ER IKKE DET DU SIGER! – MEN MÅDEN AT DU SI’R DET PÅ.”

Citat: sangtekst af C. V. Jørgensen



kropssproget. I hvert fald ikke i længden. Hvis du prøver at lyve, vil der være uoverens-stemmelse mellem dine mikrosignaler, dine primære gestus og det der bliver sagt. Før eller siden vil en person, der er god til at læse kropssprog, få en fornemmelse af, at du ikke taler sandt. Måske ikke fordi personen kender til kroppens sprog og symbolik, men simpelthen en fornemmelse eller per intuition. Selvfølgelig er der mennesker der er bedre til at lyve end andre, men det er ikke dette emne denne rapport omhandler.

Hvad kan man så bruge viden om kropssproget til? Hvis kroppen altid afspejler vores sindstilstand og vi ikke kan lyve pga. vores mikrosignaler, hvorfor skal vi så beskæftige os med kropssprog? Det handler som tidligere nævnt om at skabe kongruens. Vi kan for-

stærke vores meninger og blive bedre til, at forstå andre. Hvorfor reagerer han som han gør, og hvordan har han det egentligt? Yder-mere viser undersøgelser, at hvis du anvender et positivt kropssprog, bliver du også mere positiv. Ligeledes bliver dine medmennesker også mere positive overfor dig. Dette hedder reglen om årsag og virkning og uddybes sene-re.

Et par eksempler Som tidligere nævnt skal kropssprog læses i en sammenhæng. Fordi en person, som vi snakker med, hele tiden kigger væk, er ikke ensbetydende med, at personen ikke er inte-resseret i samtalen. Måske er personen bare generet. Det kan også være, at man er træt i hele kroppen efter, at man dagen igennem har sat kantsten. På andre kan den trætte krop virke dvask og dogen, når man sætter sig ved skrivebordet. Det handler altså i ste-det om, at være bevidst om sit kropssprog. Måske står du og fryser og har derfor armene over kors, men andre læser dig som indelukket og afvisende.

Et andet eksempel. Du er ved, at instruerer en medarbejder. Du mener instruktionen er meget vigtig og du har fået strenge anvisninger fra arkitekten om hvordan, det præcis skal gøres. Derfor løfter du helt ubevidst pegefingeren for, at slå fast, hvordan det skal gøres. Den lukkede hånd med strittende pege-finger er en knytnæve, hvor pegefingeren sym-bolsk bruges, som en truende kølle. Medarbej-deren opfatter i stedet denne gestus, som dik-terende og føler, at du ikke har tiltro til, at han gør hans arbejde ordentligt eller ikke hører efter. I stedet kunne du knibe din tommelfinger og din pegefinger sammen. Denne gestus signa-lerer udsagnet, præcis. ”Det skal være præcis sådan her”. Du får pointeret vigtigheden af, at arbejdet bliver udført præcis efter anvis-ningerne, uden at støde eller gøre medarbejderen usikker.

”VIDENSKABEN HAR PÅVIST, AT JO MERE VI SMILER, JO FLERE POSITIVE REAKTIONER FÅR VI FRA ANDRE!”

Citat: Allan og Babara Pease




Du kan også bruge kropssproget til, at understrege din pointe. Hvis du vil være sikker på, at få det rigtige budskab igennem, kan du forstærke dit kropssprog. Kropssproget og mi-krosignaler kommer ikke i uoverensstemmelse fordi du grundlæggende bare forstærker en følelse eller holdning som du allerede føler. Især vigtigt overfor mænd, der er dårlige til at aflæse kropssprog.

MED TIL KROPSSPROGET HØRER OGSÅ Kropssproget er din visuelle fremtræden. Grundlæggende er det hvad du gør med krop-pen og det er også det, denne rapport beskæftiger sig med. Men alt afhængig af, hvordan man definerer ordet kropssprog, hører der mere til den visuelle fremtræden. Dette næv-nes kun i denne rapport så man bliver opmærksom på, at det også har betydning.

• Tøj • Kosmetik • Frisure • Fyldord (æh, øh, osv.) • Tilbehør, såsom kuglepenne, smykker, ure osv. • At give plads • Det personlige rum (den fysiske afstand mellem mennesker) • Lugt • Vejrtrækning • Briller • Tatoveringer • Bil, avis, osv.

REGLEN OM ÅRSAG OG VIRKNING Hvis du benytter dig af positivt kropssprog, bliver din sindstilstand automatisk også mere positiv. Du får positive tanker og kommer i godt humør. Jo mere du viser dine håndflader, jo mindre bliver tendensen til, at du fortæller usandheder. Gestus og følelser er direkte forbundet med hinanden. Også dine medmennesker påvirkes af dit kropssprog. Jo mere du viser dine håndflader, jo svære får de ved at fortælle usandheder. Det samme gælder for det negative kropssprog. Og det gælder ikke bare brugen af håndflader, det gælder alt dit kropssprog. Prøv så vidt muligt at bruge det åbne og afslappede kropssprog, så bliver ikke bare du, men også dine medmennesker mere åbne og positive. Smil til verden og den smiler igen. Det åbne kropssprog behandles senere.



SITUATIONER HVOR DU SKAL VÆRE BEVIDST OM KROPSSPROGET Mellemledere i et anlægsgartnerfirma kommer ud for mange situationer i sin dagligdag, hvor han/hun interagerer med andre mennesker. Der er medarbejderne, som man skal lede og være et forbillede for. Der er kunderne, hvis ønsker man skal opfylde og tjene pen-ge på. Der er virksomhedens ejer, som man skal stå til ansvar overfor. Der er projekte-rende og andre entreprenører man skal samarbejde med og der er leverandører man skal forhandle med. En masse situationer hvor det kan være nødvendigt at være bevidst om sit kropssprog.

Som tidligere nævnt handler det ikke om at spille skuespil eller lyve med kropssproget, men være bevidst om det, så andre ikke mistolker dig. Eller hvis du vil understrege din pointe eller skabe et positivt miljø (reglen og årsag og virkning).

Der er utrolig mange nuancer i kropssproget og de er ikke alle beskrevet i denne rapport. Derfor skal man være forsigtig med, at drage konklusioner udelukkende på baggrund af kropssproget, nævnt i denne rapport. Rapporten fremhæver de vigtigste ting, der er rele-vante at vide noget om, som mellemleder i en anlægsgartnervirksomhed. Den beskæftiger sig altså ikke med dele af kropssproget, som kun der vigtig i andre sammenhæng.

Efterfølgende er en gennemgang af kropssproget. Først beskrives kropssproget generelt, åbenhed, lukkethed. Derefter beskrives nogle mere specifikke emner som kan være gode at kende til som mellemleder.

ÅBENHED Kundebesøg er et vigtigt tidspunkt for lederen. Man skal gøre et godt indtryk. Kunderne skal finde dig troværdig, kompetent, venlig og indstillet på, at kunden får den bedste løs-ning til en fornuftig pris. Det er også vigtigt, at du benytter dig af et åbent kropssprog overfor dine medarbejdere. De skal føle, at du er åben og at de kan komme til dig, hvis der er problemer. At vise åbenhed er noget af det vigtigste, i forbindelse med brugen af det gode kropssprog og skabelse af rapport. (rapport = gode vibrationer mellem mennesker)

HÆNDERNE OP Hænderne er et af dine vigtigste redskaber når du møder nye mennesker. Set i evolutions sammenhæng, er hænderne et af menneskets vigtigste redskaber. Ikke mindst i forbin-delse med våbenføring. I gamle dage blottede man sine håndflader for, at vise at man ikke bar våben. Også i nyere tid bruges denne gestus. Tænk bare på film, hvor helten råber ”hænderne op”. At blotte sine håndflader signalerer ærlighed og imødekommenhed. Det



værste du kan gøre er, at putte hænderne i lommen. Løgnere har en tildens til at putte hænderne i lom-men, holde dem tæt på kroppen, knytte dem eller lægge armene over kors med håndfladerne gemt ind til kroppen.

Så når du komme ud til kunden skal du så at sige, tage imod med åbne arme. Vis dine håndflader så meget som muligt. Så vil kunden opfatte dig som imødekommende og ærlig.

Dog skal du så vidt muligt prøve at holde dem under hage niveau. Det får dig til at fremstå rolig og fattet.

Et eksempel Du beder en person samle noget op du har tabt. Mens du spørger, blotter du dine hånd-flader. På den måde fremstår du spørgende og ikke truende. Næste gang spørger du på samme måde, men denne gang viser du kun din håndryg. Denne gang fremstår du mere autoritær og befalende. Det er ikke sikkert personen denne gang vælger, at hjælpe og samle genstanden op. Tredje gang spørger du med knyttede hænder. Denne gang virker du truende og befalende. Helt skidt går det hvis du samtidigt med de knyttede hænder løfter pegefingeren.

ET ÅBENT SIND, ET ÅBENT KROPSSPROG Smilet er en vigtig del, når man vil vise åbenhed. Men der er mange flere aspekter når man vil vise åbenhed. Under en senere overskrift beskrives hvordan armene bruges som en slags barrierer, f.eks. ved at lægge dem over kors. Dette kropssprog er negativ ladet og man skal gerne gøre det omvendte. Åbentstående jakke, åbne hænder (som beskrevet ovenfor), favnende bevægelser og spredte ben i siddende stilling er med til at signalerer, at du er åben for samarbejde og idéer.

VÆR AFSLAPPET Når du har læst dette kapitel vil du forhåbentligt blive mere bevidst om at have et åbent kropssprog. Det lyder let, men det kræver træning. Din fremtoning og dine bevægelser må ikke blive unaturlige. Du skal være afslappet og især være opmærk-som på spændinger i dine skuldre. De skal være afslappede og rolige. Som billedet til højre. Selv det mest åbne kropssprog kan virke forkrampet og nervøst, hvis du sidder og spænder med skuldrene oppe ved ørene. Samtidigt skal du tillægge dig en god og rank holdning. Det signalerer autoritet og interesse.

Et åbent kropssprog


Anspændte skuldre

Fra bogen kommunikativ kompetence



LUKKET OG AFVISENDE At være bevidst om hvilket kropssprog der signalerer negative holdning kan være et me-get vigtigt redskab. Dels fordi at du kan spotte modpartens negative holdning og derfor prøve at gøre noget ved det i en fart. Dels fordi du undgå, selv at udsende disse signaler. Måske har du en dårlig dag og benytter dig af et lukket kropssprog. Hvis du gør dette, vil du få en endnu mere negativ holdning. Reglen om årsag og virkning. Og denne negative holdning vil smitte af på dine medarbejdere. Ydermere kender medarbejderne jo ikke grunden til at du benytter dette lukkede kropssprog. De tror måske det er rettet mod dem.

ARMENE SOM BARRIERE Som børn gemmer vi os bag genstande, hvis vi bliver bange. Det kan være bag bordet eller bag vores mor. Efterhånden som vi bliver ældre, er det lidt mærkeligt, at gemme sig bag genstande. I stedet bruger vi vores arme som en slags bar-rierer. Vi lægger vores arme over kors og beskytter derved vores lunger og hjerte. Andre primater såsom chimpansen gør det også for, at undgå frontalangreb, så det er sand-synligvis medfødt.

Efterhånden som vi bliver ældre og kommer op i teenage-årene, lærer vi at kombinerer denne gestus med korslagte ben. Efterhånden som vi bliver endnu ældre lærer vi at nedtone denne gestus. De fleste ved at armene over kors signalerer noget negativt, så vi prøver at nedtone det. Må-ske kan det være, at kun den ene arm dækker for brystet og tager fat i den modsatte albue. Det kan også være, at f.eks. højre hånd piller ved vores venstre ærme, for på den måde, at barrierer kroppen. Under alle omstændigheder vil en person, der bruger arme og ben som barriere, virke nervøs, negativ eller defensiv, afhængig af situationen.

Mindsker indlæringsevnen Barrierer signaler skal du undgå i alle situationer. Hvis du bruger den ude hos kunden, mindskes din troværdighed drastisk. Også når du får instrukser fra din leder, en bygher-re eller hans rådgiver skal du undgå barrierer signaler. Undersøgelser viser at studeren-de ved en forelæsning, gennemsnitligt husker 38 % mindre hvis de gennem hele forelæs-ningen sidder med korslagte arme, end hvis de havde et åbent kropssprog. Ydermere viste undersøgelsen, at de med det lukkede kropssprog også fik en mere kritisk mening om fo-relæsningen og foredragsholderen.

Arme som barriere




At holde mappen eller noget papir foran kroppen, f.eks. ved projektaflevering, er også et signal om usikkerhed. Eller hvis en person placerer sig omvendt på en stol og derved bruger stolens ryglæn som skjold for kroppen.

Hvis du er på kundebesøg og observere at kunden benytter sig af et meget lukket kropssprog, betyder det, at de er negative overfor dig eller dine forslag. Så gælder det om at bryde isen eller få nogle bedre tilbud på bordet. Samme forhold gælder når du f.eks. gennemfører MUS- samtaler med dine medarbej-dere.

HÆNDERNES BETYDNING Hænderne afslører meget omkring en persons holdning og meget af det er ubevidst. Sid-der du f.eks. i en forhandlingssituation og modparten fejer støv, eller imaginær støv af bordet med den ene arm, fejer han/hun egentligt ubevidst, dine argumenter af bordet.

Der er tidlige nævnt, at åbne håndflader er tegn på åbenhed og velvillighed. Men bruges håndfladen som et spejl foran kroppen er det et klart signal om at personen har hørt nok og du ikke skal sige mere. Hvis kunden efterfølgende benytter sig af et håndkantslag i den modsatte håndflade ”et såkaldt karatehug” eller benytter sig af en løftet pegefinger. Den løftede pegefinger kan også komme i form af en kuglepind. Personen bruger kugle-pinden som en kølle til at slå meninger og holdninger fast.

Hænderne på ryggen Hvis hænderne føres om på rygge, er de godt nok gemt af vejen, men man blotter også hele sin krop og viser selvsikkerhed. Gestussen bruges ofte af magtfulde personer og folk med autoritet. Ofte skyder disse personer også brystet frem og løfter hagen, for på den måde at blotlægge struben. Et urgammelt signal om, at de ikke er bange for nogen. Ge-stussen får personen til at virke overlegen.

HÆNDERNE TIL HOVEDET Gnider kunden sig i øjnene, kløer sig på øret, næsen eller munden mens du taler, er det signaler om, at de enten ikke bryder sig om hvad de hører, eller vil skjule irritation. Let berøring af næsen kan dog også betyde eftertænksomhed, hvilket både kan være godt eller skidt, men i langt de fle-ste tilfælde berøres næsen for at skjule følelser.

Hviler hovedet i hænderne betyder det, at kunden ikke er imponeret og har hørt nok. Jo mere hovedet hviler i hæn-derne, jo mere signalerer det kedsomhed. Signaler du også

Tegn på, at personen er utryg


Fysisk barriere




skal være bevidst om hos dig selv. Rører hænderne dog kun let hovedet, så hovedet egent-ligt holder sig selv, betyder det at den pågældende er interesseret og vurderer situationen.

Briller Hvis kunden bærer briller og pludselig ligger dem på bordet foran sig. Omvendt med glas-set imod dig, er det også et signal om, at kunden ikke køber dine argumenter og at der skal noget bedre på bordet til at overbevise ham/hende. Endnu værre det, hvis brillestæn-gerne er lukkede. Samme princip som det lukkede og det åbne kropssprog.

HVOR PEGER FØDDERNE HEN? Det beskrives senere hvordan du kan se på en anden persons flakkende øjne, at personen leder efter en flugtvej. Det kan være fordi personen finder dig kedelig eller er utryg ved situationen. Det samme kan du se på kroppen og fødderne. Det kan godt være, at perso-nen kigger på dig, nikker og smiler, men hvis fødderne peger på døren eller en anden per-son, betyder det, at samtalepartneren helle vil bevæge sig derhen. Kroppen og især fød-derne peger på, hvad hjernen finder interessant eller hvor hjernen gerne vil hen.

VREDE OG AGGRESSION Signaler på vrede og især aggression er nogle du skal undgå. Du skal båre undgå selv at bruge dem, men du skal også af-værge situationen hvis nogle bruger dem overfor dig.

Typiske tegn på vrede og aggression er hurtige kropsbevægel-ser og tale, tæt lukket mund, krydsende arme og ben, stiv posi-tion, knyttede næver.

Hænderne i siden, med fødderne godt plantet i jorden er også sikre tegn på aggression. Personen planter fødderne, gerne i en lidt bredstående stilling, for at stå fast på sit territorium og sine argumenter. Hænderne placeres på hofterne og gerne med albuerne ud til siden, for på den måde at virke større og mere faretruende. Dette kropssprog kan også komme i en mere kon-fronterende udgave. Fødderne er stadig placeret godt i jorden i en bredstående stilling. Det virker nærmest som om personen gør sig klar til fysisk kamp. I stedet for, at sætte armene i siden, lægges de over kors. Om du vil bruge disse signaler i forbindelse med forhandlinger eller lignende, må afhænge af situationen.

Aggression

Fra bogen kommunikativ kompetence



Hovedets position Når hagen er sænket, signalerer det, at der er en negativ eller fordømmende holdning til stede. Måske endda aggres-siv. Denne gestus forstærkes af panderynkning eller sam-menknibning af øjnene. I takt med, at du får overbevidst modparten om din ide, vil han/hun formentligt løfte hagen mere og mere.

Hvis modparten er uenig med dig, holder personen gerne dit blik lidt længere end normalt.

SAMARBEJDSVILLIG OG KLAR TIL AT GÅ I GANG Følgende beskriver en klynge af gestussen det kan være godt at kigge efter når du er på kundebesøg. Det viser at kunden er glad for hvad han/hun hører og glæder sig til, at komme i gang. Signalerne kan også være vigtige, når du snakker med en bygherre eller dens rådgiver og vil virke samarbejdsvillig.

IGEN DET ÅBNE KROPSSPROG Grundlæggende skal du selvsagt kigge efter det åbne kropssprog som beskrevet under overskriften åbenhed. Hvis personen sidder, holder han/hun hænderne yderst på lånere. Fødderne er fladt på gulvet og personen sidder kun på det yderste af stolen. Måske endda med fødderne let bagud, hvilket viser, at kunden er i en klarstilling og klar til, at komme i gang med hvad samtalen handler om. Fødderne vil ofte være placeret i en bredstående stilling. Det åbne kropssprog kan også vise sig ved, at kunden sidder og favner bredt om bordet ved, at holde ved bordets kant, i en bredstående stilling.

KROPPENS HOLDNING Når du fremlægger dit oplæg eller holdning er det et godt tegn, hvis kunden læner sig fremover med kroppen. Det viser, at kunden er koncentreret om hvad du siger. At kunden plud-seligt læner sig tilbage betyder ikke, at han/hun ikke længere hører efter eller bliver defensiv mod dit forslag. Det kan bety-de, at han/hun overvejer noget af det du har sagt. Her kan det være nødvendigt, at give kunden lidt luft til, at tænke eller spørge ind. Generelt er det bedst, jo mere kunden læner sig frem. Hvis denne gestus oven i købet er kombineret med, at kunden lægger hovedet lidt på skrå. Betyder det at han/hun koncentrerer sig endnu mere om, at hører efter hvad du siger.

Parat til handling


Sænket hoved, et dårligt tegn




De fleste mennesker hører nemlig bedst med det ene øre, uden at være bevidst om det.

HVAD GØR HÆNDERNE Hænderne er, som tidligere beskrevet, en god indikator for hvad kunden tænker. Hvis kunden begynder at gnide sig i hænderne med håndfladerne imod hinanden, er det et tegn på gode forventninger. Jo hurtigere kunden gnider sig i hænder-ne, jo større glæde føler han/hun ved, at komme i gang. Positiv forventning. Hvis en person gnider sig langsomt i hænderne, signalerer det at fordelen kun kommer personen selv til gode. Det kan virke lusket. Vær derfor agtpågivende overfor lang-som håndgnidning. Det kan også være et tegn på nervøsitet, hvis en person gnider sig umotiveret i hænder. f.eks. når per-sonen går ind ad døren til et møde. En ubevidst måde, at fører armene ind foran kroppen og barrierer sig. Igen skal det un-derstreges, at kropssprog ikke kan læses isoleret, men skal læses i en sammenhæng.

En positiv person som ivrigt ønsker at komme i gang, klør sig ofte på issen med hurtige bevægelser.

SMILET Smilet er et godt eksempel på brugen af positivt kropssprog. Når du smiler til et andet menneske, får du et smil tilbage. Modpartens underbevidsthed vil automatisk påvirke ansigtsmusklerne, hvad enden personen vil det eller ej. Måske komme smilet ikke umild-bart til syne, men musklerne påvirkes og personen og hans/hendes indstilling til dig bli-ver mere positiv. Personen selv bliver også mere positiv generelt. Set med de evolutionære

briller, er smilet et underkastelses symbol. Du fortæl-ler modparten, at du er ufarlig. Latter er også vigtig. Undersøgelser viser, at kun 15 % af vores latter har med selve vittigheden at gøre. Resten har at gøre med opbygning af menneskelige relationer. Derfor ler vi mere når vi er sammen med andre, end når vi er alene.

Dine medmennesker afspejler altså dit kropssprog og din indstilling. Fordi de ubevidst afspejler dit kropssprog og på grund af reglen om årsag og virkning, vil dine medmenne-sker også få en mere positiv indstilling. Dette kan være meget vigtigt, at være opmærk-som på, i din daglige omgang med dine medarbejdere. Du skal være en indånder. Et for-

”DEN KORTESTE AFSTAND MELLEM MENNESKER ER SMILET”

Citat: Victor Borge

Gode forventninger




billede. Især smilet vil også være en stor fordel at benytte hyppigt, når du er på kundebe-søg.

Undersøgelser viser, at møder forløber glattere, varer og længere, giver mere positiv re-sultater hvis der bliver smilet og leet meget.

HÅNDTRYKKET Som mellemleder i et anlægsgartnerfirma kommer man ud og møder mange nye menne-sker. Nye kunder, nye leverandører og samarbejdspartnere. Man vil gerne gøre et godt indtryk fra starten og undersøgelser viser, at man danner sig 60-80 % af ens førstehånds-indtryk, på mindre end 4 minutter. Derfor kan det være godt at være bevidst om, hvordan man præsenterer sig og hvad man signalerer. Håndtrykket er i den forbindelse vigtig.

FYSISK KONTAKT Fysisk kontakt med en anden person er generelt et meget kraftigt værktøj i forbindelse med kropssproget. Ofte har det med kærlighed, glæde, oprigtighed eller tillid at gøre. Alt-så positive følelser. Men bruges det i de forkerte sammenhæng, kan det virke slesk, lumsk eller mistænksomt. Det er ikke noget man bør praktiserer, i en arbejdssituation. Det ene-ste tidspunkt du rører ved andre mennesker, er når du hilser med et håndtryg.

DOMINANS ELLER UNDERKASTELSE Håndtrykket kan principielt signalere tre ting, dominans, underkastelse eller jævnbyr-dighed. Budskabet både afsendes og modtages ubevidst. En undersøgelse med succesfulde forretningsmænd har vist, at 88 % af dem bruger et dominerende håndtryk. Om du væl-ger, at anvende det ene håndtryk frem for det andet, er individuelt. Det kan for eksempel være en fordel, at bruge un-derkastelseshåndtrykket, hvis du skal give en und-skyldning.

Hvad håndtrykket signalere, afhænger af hvem der har hånden øverst. Din hånd kan enten være øverst, ne-derst eller jeres hænder kan være jævnbyrdige. Hvis du placere din hånd øverst, så din håndryg vender mest op ad, signalerer du til modparten, at du har overtaget og ønsker at dominerer. Hvis du derimod har håndryggen ned ad, signalerer du underdanighed. Kun vis begge parters håndrygge

Dominans - underkastelse - jævnbyrdighed




er jævnbyrdige lodrette, signaleres jævnbyrdighed og der opbygges rapport. Håndtrykket skal være varmt, venligt og positivt.

FAST ELLER LØST Ikke kun håndryggen placering er vigtig, også hvor hårdt du klemmer modpartens hånd. Hvis håndtrykket er for blødt, signalerer det underkastelse. Altså at det er i orden, at modparten dominerer. Håndtrykket bør være fast, men ikke hårdt. Hvis du satser på, at signalerer jævnbyrdighed, skal du klemme lige så hårdt som modparten. Kvinder giver ofte et løsere håndtryk hvilket gør dem feminine, men i en arbejdsmæssig situation er det en fordel hvis også kvinder giver et fast håndtryk. Det får mændene til at tage hende me-re seriøs.

EN ELLER TO HÆNDER Nogle bruger gerne begge hænder når de giver et håndtryk. Det virker næsten som et mi-niature knus. Man ser ofte dette når politikere møder hinanden på tv. Det virker oprigtigt og kærligt. Men det er ikke noget man skal benytte sig af når man møder nye mennesker. Det kan virke mistænksomt og få modtageren til, at være mistænksom overfor initiativ-tagerens hensigter. Det er samme princip som beskrevet under overskriften, fysisk kon-takt.

ØJENKONTAKT Når man direkte kommunikerer med andre, ser man mest på deres ansigt. Det er da også fra ansigtet der udsendes flest signaler, hvad angår følelser og holdningen. Der er tidlige-re nævnt, at vi jævnligt bruger ca. 7.000 forskellige ansigtsudtryk. At gennemgå 7.000 ansigtsudtryk i denne rapport, ville ikke kun blive meget omstændeligt, det vil nok også være umuligt, da der næppe er beskrivelse og optegnelser af dem alle. Så der tages kun fat på de vigtigste og tydeligste. Smilet er allerede omtalt under overskriften, smilet, og er da også ansigtets vigtigste gestus.

ØJENBRYNENE Øjenbrynene enten sænkes eller hæves når du hilser på en person, der kommer ind i lokalet. Hvis man hæver øjenbry-nene, altså spærre øjnene op, signalerer man ubevidst, at man anerkender den andens persons tilstedeværelse. Det er formentligt genetisk betinget, da også aber benytter sig af denne gestus. For dem signale-rer det, jer er overrasket og bange for dig, eller oversat til mennesker, Jeg anerkender din tilstedeværelse og truer dig ikke. Nyttig information, når du f.eks. træder ind i skurvognen

Øjenbrynsvippet




til byggemødet. Denne gestus omtales også øjenbrynsvippet. Hvis du selv benytter dig af den, vil du opleve, at dine medmennesker får en mere positiv holdning til dig.

Det omvendte gælder sænkning af øjenbrynene, der signalerer dominans og aggression.

BLIKKET Vi har altid lært, at noget af det vigtigste til en jobsamtale er, at holde øjenkontakt. Men det er svært fordi vi føler, at vi er for påtrængende eller at vi afslører os selv. Men det kan være en god ide, at blive god til at holde øjenkontakten. En forsker i socialpsykologi ved navn Michael Argyle fra England, fandt frem til, at vi bør kigge modparten i øjnene 60-70 % af tiden, hvis vi vil skabe en positiv stemning. Man skal ikke nedstirre personen du sidder overfor, men jo mere du kigger personen i øjnene, jo bedre vil denne person syntes om dig. Du skal især holde øjenkontakten når du lytter til hvad modparten har at sige.

Det sociale blik og magtblikket Du kigger ikke nødvendigvis direkte i personen øjne. Men du skal gerne kigge indenfor trekanten vist på tegningen, det sociale blik. Hvis du holder dig til, at kigge indenfor dette felt, vil modparten opfatte dig som ikke aggres-siv. Kigge du i stedet i trekanten, vist på teg-ningen, magtblikket, får du en helt anden reak-tion. Dette blik er meget kraftfuldt. Du må ik-ke anvende det i venskabelige sammenhæng. Hvis du benytter dig af dette blik, vil situatio-nen blive meget alvorlig og du vil fremstå med større slagkraft og styrke. Du kan benytte dig af blikket til byggemødet, hvor du skal have din mening trumfet igennem.

Flakkende øjne Hvis personen du sidder overfor begynder at flakke med øjnene, kan det betyde to ting. Enten er personen utryg ved situationen eller også keder personen sig. Egentligt opstår det fordi personen gerne vil finde en udvej. Men personen undgår at dreje hovedet, for ikke at virke afvisende eller vise, at personen keder sig. Men selv om personen prøver at holde hovedet stille, vil øjnene alligevel gerne finde en udvej og begynder at flakke. Vig-tigt at lægge mærke til, når du sidder overfor kunden eller har en samtale med dine med-arbejdere. Flygtveje behøver ikke være i form af udgangsdøre, men simpelthen en eller anden anledning til, at skifte emne eller fokus.

Det sociale blik - magtblikket




Pupillerne Pupiller udvider sig eller trækker sig sammen alt efter lysforholdene. Men de udvider og trækker sig også sammen alt afhængig af, hvordan din stemning og holdning er til situa-tionen. Når en person f.eks. bliver opstemt, kan pupillerne udvide sig til fire gange nor-mal størrelse. Når en kvinde ser billeder af en mor med hendes børn, udvider pupillerne sig også. Ved at kigge efter pupillernes størrelse, kan du altså se, om personen du sidder

overfor, er positiv eller negativ overfor situatio-nen. Vrede og negativ stemning, får pupillerne til at trække sig sammen. Pupillernes udvidelse har også med problemløsning at gøre. De bliver større og større jo tættere du føler, at du kom-mer til en løsning. De er størst i det øjeblik du finder løsningen.

UÆRLIGHED Kropssprog der signalerer uærlighed kan være godt at kende. Både for selv at være be-vidst om det og for at afslører andre. Det er i forbindelse med dette afsnit meget vigtigt, igen at understrege, at signalerne ikke kan læses isoleret. Der skal være flere tegn der peger i samme retning.

HÅNDEN TIL MUNDEN Børns hænder farer som regel op til munden hvis de kommer til, at fortælle en løgn. De dækker munden med deres håndflader for, at forhindre at de usande ord kommer ud. Ef-terhånden som vi bliver ældre, bliver vi bevidst om denne gestus og undertrykker den. Alligevel kan den let komme til udtryk, bare langt mere diskret. Små berøringer af mundvigen, eller tørring af læberne med håndryggen, kan vise tegn på uærlighed. Hvis en kunde sidder og holder sig for munden mens du snakker, kan det også betyde, at han ikke bryder sig om de ord, der kommer ud af din mund.

HÅNDEN TIL NÆSEN Forskere på Smell and Taste Treatment and Research Foundation i Chicago har fundet frem til, at når vi lyver, frigives kemiske stoffer i vævet i næsen, som får den til at krible. Derfor berører personer hyppigt næsen ganske let, hvis de fortæller usandheder. Ligesom med hånden til mun-den, gælder denne gestus også, hvis en person føler at du

Pupiller


Han bryder sig ikke om hvad

du siger Fra bogen Kropssprog af Allan og Barbare Pease



fortæller usandheder. Selvfølgelig kan næsen virkelig klø, men så udføres gestussen mere som kradsebevægelser.

HÅNDEN TIL ØRET Ligesom hånden til munden og hånden til næsen skal man også kigge efter hånden til øret. Det er de samme ting der gælder. Afsenderen eller modtagere berører let sit øre hvis der er noget i samtalen som de ikke bryder sig om, noget de ikke kan lide at høre. De kan trække i øreflippen, stikke fingeren i øret, gnubbe sig bag øret eller lignende.

HÅNDEN TIL ØJNENE Igen ligner denne gestus de andre. Personen vil ikke se mere og gnider sig måske i øjnene. Også hyppigere blinken kan forekomme af samme årsag. Hjernen prøver at lukke dig ude. Hvis en person er uærlig, forøges blinkefrekvensen kraftigt. Normalt blinker vi 10 gange i minuttet, men løgnere kan blinke helt op til 50 gange i minuttet. Også kedsomhed kan fører til hyppigere berøring af øjnene og længere blink. Hjer-ne orker ikke se på den anden person længere og prøver at lukke af.

KLØEN PÅ HALSEN Hvis en person kløer sig på halsen, betyder det at personen er uenig eller i tvivl. Måske har de ikke helt forstået situationen eller idéen. Hvis man bliver endnu mere utryk ved situatio-nen, begynder man at svede og måske trækker man ud i kra-ven på skjorten.

SKABELSE AF RAPPORT I mange sammenhæng ønsker du som leder at opbygge rapport til andre mennesker. Det gælder sig for både kunder, medarbejdere, samarbejdspartneren osv. Efterfølgende er nogle enkle metoder der gør, at modparten vil syntes om dig.

SPEJLING Er igen et urgammelt fænomen. Aberne spejler hinandens kropssprog for at passe ind i mængden, for på den måde at overleve. De undgår aggression. Tænk på gabet. Hvis én person i et lokale gaber, spreder det sig hurtigt til hele rummet. Bare lyden af en anden person der gaber, kan få os til at gøre det samme. Undersøgelse viser, at spejling sågar kan omfatte samtidig blinken, udspiling af næseborene og pupiludvidelse. Mikrogestus der ikke kan efterlignes bevidst.

usikker




Spejlingen signalerer, at jeg er enig med dig og er ligesom dig. Det får modparten til, at føle sig tryk. Ofte vil modparten også føle, at der er noget ved dig, som han/hun godt kan lide. Nemlig sig selv. Spejling får andre til at føle sig afslappet, godt tilpas og at vi er på bølgelængde. Hvis du f.eks. sidder og snakker med en nervøs medarbej-der, kan du prøve, at spejle hans kropsholdning og ge-stus, for på den måde, at få ham til at føle sig bedre tilpas.

Spejling af andres adfærd inkluderer også tonefald, taletempo, tale rytme (intonation) og sågar accent. Der er vigtig aldrig, at tale hurtigere end modparten. Det får den pågældende til at føle sig presset.

Selvsagt skal man kun spejle de gode signaler. Hvis du går til chefen, for at bede om mere i løn og han/hun indtager en position der signalerer overlegenhed. du nok bedst i ikke, at spejle denne positionering. Ofte er det personer med lavere status der spejler personer med højere status.

NIKKET Når du sidder og lytter til f.eks. en medarbejder, der fremlægger sine ønsker og holdnin-ger og du gerne vil virke åben og forstående, er det vigtigt at nikke. Nikket er egentligt et lille buk og signalerer underkastelse. Forskning viser, at folk snakker tre til fire gange så meget, hvis modparten nikker under samtalen. Regelmæssige grupper af ca. 3 nik. Tem-poet viser noget om den lyttendes tålmodighed, eller mangel på samme. Så grupper af langsomme og velovervejede nik, viser modparten, at man er interesseret. Nik er positiv ladet og både du og modparten bliver mere positive, når der nikkes under en samtale. Igen reglen om årsag og virkning. Det fremme enighed og samarbejde.

HOVEDET PÅ SKRÅ Som nævnt under overskriften, samarbejdsvillig og klar til at gå i gang, er det nævnt, at det er gode tegn, hvis kunden lægger hovedet lidt på skrå, når du fremlægger dine forslag. Det viser, at kunden er interesseret i det du siger og koncentrerer sig om, at hører efter. Det kan også være en god ide, hvis du selv benytter dig af denne gestus, når du f.eks. har en samtale med en medarbejder. Du viser interesse i hvad medarbejderen har at sige og vil formentlig også være mere koncentreret og huske mere fra samtalen.

Spejling = rapport




BLIV FORSTÅET Undersøgelser har påvist at mennesker husker:

• 10 % af hvad de læser • 10 % af hvad de hører • 30 % af hvad de ser • 50 % af hvad de ser og hører

Undersøgelsen er udarbejdet i forbindelse med præsentationsteknik. Den fortæller noget om at det er godt, ikke kun at fortælle sig publikum hvad man mener, men også viser det i form af plancher og lignende. Men den kan altså også bruges i forbindelse med krops-sproget. Hvis du gerne vil have, at medarbejderne bedre husker hvad han fik besked på, eller kunden bedre forstår idéen. Så kan det være en fordel at bruge dine armbevægelser. Simuler bevægelser, vis størrelser, understreg pointer, tegn osv. Det vil hjælpe på forstå-elsen og de vil huske bedre. Det skal selvfølgelig bruges med måde og det skal virke na-turligt.

Geoffrey Beattie og Nina McLoughlin fra Manchester University har lavet en undersøgel-se med historiefortællere. Nogle forsøgspersoner var inde og hører historier. Nogle gange brugte historiefortælleren hænderne meget. F.eks. hurtig op- og nedbevægelser når en kanin hopper. Andre gange brugte historiefortælleren inden håndfagter. De tilhører, der havde set alle håndfagterne, kunne huske op til en drejedel mere af historien.

KONKLUSION

Konklusionen lyder altså, at kropssproget betyder meget. 55 % af vores troværdighed be-står af kropssproget alene, vores visuelle fremtræden. Det er helt grundlæggende naturli-ge biologiske processer der sker i kroppen, som et resultat af vores evolutionære udvik-ling. Som stenalder mennesket var det helt naturligt at læse kropssproget, da det jo var det eneste man havde, med undtagelse af strubelyde, ligesom aberne. Menneske barnet, er også utrolig god til at læse forældrenes kropssprog, en nødvendighed, da barnet endnu ikke mestre sproget.

Men der er i denne moderne tid, utrolig meget fokus på det talte ord. Det er det umiddel-bare og lette. Derfor har vi glemt hvor vigtig kropssproget er, men det har vores underbe-vidsthed ikke. Selv om vi ikke har sat os ind i kropssprogets betydning og vigtighed, taler og forstår vi stadig dette utalte sprog. Derfor er det vigtigt at være bevidst om vores kropssprog og vi kan endda bruge det aktivt i vores kommunikation med andre menne-sker. Vi kan understrege vores holdninger og meninger. Være et forbillede og påvirke vo-



res medmennesker med gode vibrationer, blot ved selv at bruge et positivt kropssprog. Reglen om årsag og virkning.

Rapporten given en gennemgang af kropssprogets betydninger og symbolik. Et grundlæg-gende kendskab for lederen i anlægsgartneriet. Dog har kropssproget mange nuancer og hvis man beslutter sig for, at man vil mestre dette utalte sprog flydende, skal man gen-nem en livslang proces. Heldigvis er der nogle grundprincipper man kan følge, så man udviser et positivt kropssprog. Brug åbne håndflader, hold kroppen åben, undgå at bruge armene eller andre fysiske genstande som barrierer, hold øjenkontakt, giv jævnbyrdige håndtryg, smil, vær afslappet, ha’ en rank holdning, brug spejling og nik når du lytter. Når du lytter kan du også lægge hovedet på skrå og læne dig fremover for at vise at du er interesseret. Brug armbevægelser når du forklarer og instruerer.

Undgå lukket kropssprog, gem dig ikke bag genstande og undgå dårlige vaner såsom at lege med uret. Undgå knyttede håndflader, krydsende ankler, overlegen adfærd såsom at gå med hænderne på ryggen. Lad ikke hovedet hvile i hænderne og vær opmærksom på hyppig berøring af ansigtet.

Tænk på reglen om årsag og virkning. En god motivation til at fremme virksomhedens gode miljø i alle henseende.



KILDELISTE

BØGER

Forfatter Titel Forlag År ISBN

Borghäll, Johan Kropssproget Syddansk uni-versitetsforlag og DR

2007 978-87-7838-908-4

Jensen, Kjeld Kommunikativ kom-petence

JP Bøger 2002 87-90959-42-6

Mølback, Flemming Kroppen er en sladre-hank

Teknisk Forlag a-s

1982 87-571-0694-0

Pease, Allan og Bar-bara

Kropssprog, hvad vi fortæller uden ord

Borgen 2006 87-21-02692-2

Kopi af udleveret materiale

Læring, kommunika-tion og samarbejde

INTERNET ADRESSER

Adresse Dato

http://www.denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Psykologi/Psykologiske_termer/Kropssprog

22/4 2009

http://www.denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Zoologi/Zoologer/Iren%C3%A4us_Eibl-Eibesfeldt

22/4 2009

http://hannefrost.dk/cms/kropssprog/betyder-ordene-kun-syv-procent-af-budskabet.php

22/4 2009

http://da.wikipedia.org/wiki/Menneskets_udvikling 04/05 2009

SP3 - rapport + prøverohde.weebly.com/uploads/3/5/9/7/3597049/sp3_-_rapport__prve.pdf ·...

Documents

Transcript of SP3 - rapport + prøverohde.weebly.com/uploads/3/5/9/7/3597049/sp3_-_rapport__prve.pdf ·...