SOS nyt 4-2012

SOS-NYT 4/2012

TV-VÆRTER PÅ BØRNEBY-

BESØG I RWANDA

FORÆLDRELØSE OG UDSATTE BØRN BLIVER HÅRDEST RAMT

FØDEVAREKRISE

KOM MED TIL JUL KLODEN RUNDT

07DERFOR

STIGER PRISERNE PÅ FØDEVARER

Hver uge, året rundt, er tusinder af familier i over 530 SOS-børnebyer og deres lokal-områder afhængige af den hjælp, der kommer fra lande som Danmark. I langt de fle-ste lande stiger priserne generelt en smule hvert år – også i Danmark - men i mange SOS-lande har stigningerne på især fødevarer gennem de seneste år været tårnhøje.

Et eksempel er Etiopien, hvor prisen på blandt andet kød og æg er steget med over 200 procent siden 2007.

Prisen på mad er en vigtig faktor i SOS Børnebyernes arbejde, da en af de største udgifter i driften af vores børnebyer er mad til familiernes husholdning. Uden for børnebyerne rammer prisstigningerne også hårdt.

Munjana og hendes fem børn er tilknyttet SOS Børnebyernes familieprogram. For bare to år siden spiste familien tre måltider om dagen. I dag spiser de højst to måltider, og de spiser kun grøntsager en gang om måneden. Kød og fisk får de et par gange om året, hvis de er heldige. For det meste spiser de brød, for det er det billigste.

Den globale finansielle krise og prisstigningerne betyder, at flere og flere familier får sværere ved at få hverdagen til at hænge sammen, og behovet for hjælp vokser. Derfor er dit bidrag afgørende for de mange af verdens børn, der har brug for hjælp.

Tak for din støtte.Venlig hilsen

Hanne Elisabeth RasmussenDirektør, SOS Børnebyerne

HAR VI RÅD TIL MAD?

04 STIGENDE PRISER PÅ FØDEVARER PRESSER SOS BØRNEBYERNES ØKONOMI

08 SÅDAN FEJRER DE JUL I BØRNEBYERNE

14 BØRNEBYEN I KAYONZA FIK BESØG AF DANSKE BØRNETV-VÆRTER

17 SOS BØRNEBYERNES NYE INTERNATIONALE PRÆSIDENT MØDTE DE FRIVILLIGE

INDHOLD

16BLIV

EVENTPARTNER MED SOS BØRNEBYERNE

”Flere og flere familier får

sværere ved at få hverdagen

til at hænge sammen,

og behovet for hjælp vokser.

Derfor er dit bidrag

afgørende for de mange af

verdens børn, der har brug

for hjælp.”

2 LEDER

AnsvarshavendeHanne Elisabeth Rasmussen,direktør

RedaktionLine Grove Hermansen

Christian BlomgreenIda Mørck

Charlotte Friis EriksenLasse Skov

Rasmus Hasager

TrykStibo GraphicOplag: 98.000

Grafisk design og produktionWestring+Welling A/S

BilledpolitikSOS Børnebyerne ønsker at beskytte børnene

så vidt muligt. Derfor skal børnene have lov til at være anonyme. Det betyder blandt andet, at vi ikke forbinder navn med billede, så man kan genkende barnet. Fotos og navne kan derfor være ændrede. SOS Børnebyernes regler er i overensstemmelse

med EU’s regler om databeskyttelse.

Forsidefoto:Tony Lauge Madsen

Fot

o: J

ens

Hon

oré

g

X X X X X X X X X 33GØR EN FORSKEL I 2013

Der findes millioner af forældreløse børn over hele verden. Mange af dem lever

alene og i dyb fattigdom uden udsigt til hverken uddannelse, næste måltid eller omsorg. Det kan du være med til at ændre i 2013.

Gør en forskel – start året med at hjælpe et forældreløst barn.

En SOS-mors nytårsforsæt”Mit nytårsforsæt for 2013 er det samme som sidste år: At sikre, at mine SOS-børn får al den kærlighed og omsorg, de har brug for. Og så vil jeg gøre alt, hvad jeg kan, for at hjælpe dem til at klare sig godt i skolen,” siger Cynthia, der arbejder som SOS-mor i børnebyen i Freetown i Sierra Leone. I år har hun 25-års jubilæum som SOS-mor og er dermed den, der har arbejdet længst i børnebyen.

Et SOS-barns nytårsforsætEfter Luis Manuels biologiske forældre havde forladt ham, kom han til en plejefamilie. Men plejefamilien viste sig at være mere interesseret i at bruge Luis Manuel som en ekstra arbejds-kraft end i at give ham et kærligt hjem.

De holdt ham hjemme fra skole, og han tilbragte sine dage med at vaske biler og pudse sko på gaden for at tjene penge til plejeforældrene. Når han kom hjem efter en lang arbejdsdag, tvang de ham til at gøre rent i huset. Han var ni år gammel.

I dag bor han i SOS-børnebyen i Managua, Nicaragua. Her har han fået et kærligt hjem og en tryg barndom, hvor han har lov til at være barn. Han går i skole, og når han har fri laver han lektier og leger med sine søskende og ven-ner. Han drømmer om at blive dyrlæge, når han bliver stor.

”For nogle år siden kunne jeg hverken læse eller skrive. Men i 2013 vil jeg arbejde hårdt for, at jeg kan bestå femte klasse!”, siger Luis Manuel, da han bliver spurgt om, hvad hans nytårsforsæt for 2013 er.

LÆS MERE PÅ WWW.SOSBØRNEBYERNE.DK

HVAD ER DIT NYTÅRSFORSÆT?

i

SOS BØRNEBYERNE SOS-NYT 4 I 2012

I 2013 vil jeggerne ha’ en mor…

T EM A4

Verden over stiger prisen på fødevarer, og flere og flere familier i verdens fattige lande får svært ved at få hverdagen til at hænge sammen.

SVÆRERE AT FÅ MAD PÅ BORDET

”Prisen på fødevarer er noget, alle taler om.” Zenebech Desalegne er SOS-mor i SOS-

børnebyen i Hawassa, som ligger i det sydvest-lige Etiopien, men hun bekymrer sig om det samme, som du og jeg gør, når vi mødes over køledisken i et dansk supermarked.

Både Afrikas Horn og Sahel-regionen har inden for det seneste år været ramt af omfattende tør-

ke, og så sent som denne sommer og eftersom-mer har 80 procent af USAs landbrug lidt under tre måneder uden regn. Et dårligt høstudbytte kombineret med, at den rige verden bruger korn, majs og sukkerør til biobrændstof, får priserne til at ryge i vejret i resten af verden, fordi der er mere rift om den mad, der er til salg.

Allerede i 2008 røg de internationale fødevare-priser op på deres højeste niveau i 30 år. Det, sammen med den globale finanskrise, der satte ind på det tidspunkt, skubbede millioner af men-nesker ud i fattigdom og sult. Og priserne på fødevarer bare stiger og stiger.

Sjældent råd til kødVi mærker det alle sammen. I Danmark i 2008 kostede et brød pludselig 16 procent mere, og Landbrug & Fødevarer forventer, at priserne på fødevarer herhjemme stiger omkring fem procent i år.

Andre steder i verden er situationen værre. I Etiopien er prisen på kød og æg steget med over Når jorden tørrer ud på grund af klimaændringer,

stiger priserne på fødevarer.

Fot

o: P

aul H

ahn


5

200 procent siden 2007. Prisen på spaghetti, ris, spiseolie, sukker og teff, der bruges til at lave etiopiske fladbrød, er fordoblet. Tenden-sen er den samme i mange af de andre lande, SOS Børnebyerne arbejder i.

Privilegerede danskereSelvom vi også har oplevet, at mad er blevet dyrere i Danmark, er vi stadig et af de mest privilegerede lande. Ikke bare fordi, vores pris-stigninger har været mindre end så mange an-dre steder, men også fordi vi bruger en relativt mindre procentdel af vores indtægter på mad.

Danskerne bruger i gennemsnit omkring 10-13 procent af deres indkomst på mad. I udvik-lingslandene bruger befolkningen mellem 50 og 80 procent af deres indtægter på mad. Her gør en prisstigning på 16 procent på fødeva-rer virkelig ondt på pengepungen, for der er ikke andre steder at spare, og de færreste har penge i banken til dårlige tider.

Din støtte er afgørendeDe stigende priser rammer de mest udsatte hårdest. Derfor er din støtte afgørende for de mange af verdens børn og familier, der for alvor mærker fødevarekrisen.

Det bliver dyrere og dyrere at hjælpe børn i den tredje verden. Først og

fremmest på grund af stigende priser på fødevarer.

Fadderbidraget stiger med 5 kronerFor fortsat at kunne yde den samme hjælp i børnebyerne er SOS Børnebyerne nød-saget til at hæve bidraget som fadder for et SOS-barn og fadder for en SOS-børneby med fem kroner per måned fra ultimo januar. Det svarer til 2,4 pct.

Vi sikrer kvalitetenSamtidig med, at det bliver dyrere at hjæl-pe, stiger behovet for hjælp til netop SOS Børnebyernes målgruppe – de svageste børn, de forældreløse.

”Vi koncentrerer os nu om at sikre kva-liteten i programmerne og gøre det godt for de børn, vi allerede hjælper - 600.000 børn og to mio. mennesker i alt. Og det har vi i høj grad brug for danskernes fortsatte støtte til,” siger SOS Børnebyernes direk-tør Hanne Elisabeth Rasmussen.

Flere lande skal selv samle indDerudover er det på verdensplan blevet sværere at samle penge ind til børneby-erne på grund af den finansielle krise, der også påvirker de lande, hvor SOS Børne-byernes faddere og støtter bor. Situationen har tvunget SOS Børnebyerne internationalt til at udskyde et strategisk mål om, at man ville give en million børn et kærligt hjem i 2016. Nu er målsætningen, at det skal være sket i 2020.

Ude i verden har SOS Børnebyerne sat ind for, at også tredje verdens lande selv skal samle penge ind blandt bedrestillede og søge at få støtte fra staten. F.eks. kommer 30 procent af støtten til Kenyas børnebyer nu fra lokale indtægter.

FORÆLDRELØSE BØRN UNDER PRES

Fot

o: P

aul H

ahn

Det er børnene, det går hårdest ud over, når katastrofen rammer. FN vurderer, at mere end en million børn under fem år er i fare for akut og alvorlig underernæring som følge af fødevarekrisen i Sahel-regionen alene.

T EM A


T EM A6

De stigende fødevarepriser rammer hårdt i børnebyerne. Når de mest basale fødevarer pludselig koster det dobbelte, er det svært at få SOS-familiernes budgetter til at hænge sammen.

SOS-MØDRE KÆMPER FOR AT FÅ PENGENE TIL AT SLÅ TIL

børnebyerne bliver omdannet til køkkenhaver, hvor der dyrkes billige grøntsager og frugter, og SOS-mødrene køber stort ind, når prisniveauet er lavest, nemlig under høsten. Men benzinpri-serne stiger også, så transport af mennesker og varer bliver fortsat dyrere, og det samme gælder

for priserne på medicin, byggemateria-ler og møbler.

SOS Børnebyerne bliver særligt hårdt ramtPrisstigningerne rammer SOS Børnebyerne særligt hårdt, fordi en meget stor del af de indsamlede midler går til for-

nødenheder til SOS-familiernes husholdning. Når helt basale

fødevarer pludselig koster det dobbelte, er det næsten umuligt at få

økonomien til at hænge sammen.

I Etiopien har SOS Børnebyerne fra 2007 til 2012 for eksempel været nødt til at øge madbudgettet med 155 pro-cent for SOS-børn, der bor i SOS-familier og 163 procent for unge i SOS-ungdomshuse.

For at imødekomme de stigende fødevarepriser anlægger mange SOS-børnebyer køkken- og ur-tehaver, ligesom flere børneby-er har gårde med høns og køer tilknyttet, der leverer frisk mælk og æg til børnene hver dag.

For Pok Sreirein, SOS-mor i Cambodja, er det en daglig udfordring at få pengene til at

passe. ”Jeg forsøger at spare på tøj til børnene, og så bruger jeg de sparede penge på mad. For fem år siden var vores budget meget lavere end i dag, men vi kunne købe mere mad,” siger hun.

I SOS-børnebyerne verden over gør SOS-mødrene ellers hvad de kan for at spare. Ledige pletter i

Fot

o: N

usrin

Som

chat


7T EM A

SOS-børnebyerne i især Afrika og Asien har været nødt til at skære ned på frugt og kød.

Alligevel fortæller SOS-mødrene, at det kniber med at få budgettet til at hænge sammen.

”I børnebyen i Hawassa er vi heldige,” siger SOS-mor Zenebech Desalegne. ”Her har vi en SOS-gård, som forsyner os med mælk, smør og grøntsager. De fleste børnebyer har ingen gård

tilknyttet, og de har det endnu sværere med de høje priser.”

Hvorfor bliver maden dyrere? Og hvem rammes hårdest

af prisstigningerne? Vi har spurgt Mikael Bjerrum, som har arbejdet med fødevaresik-kerhed i over 25 år i FN og ulandsorganisationer.

Hvorfor stiger priserne på fødevarer?Der er to vigtige elementer, nemlig efterspørgslen på fødevarer og så landbrugspro-duktionen. Efterspørgslen har været markant stigende i de sidste cirka 10 år fordi:

- Vi bliver flere mennesker på jorden.

- Flere mennesker bliver rigere og spiser derfor mere kød. Det kræver to til fem kilo korn at producere et kilo kød.

- Mange er begyndt at speku-lere i fødevarer.

Landbrugsproduktionen stiger ikke så meget, som den gjorde tidligere. Store landbrugsarea-ler er udlagt til biobrændsel i stedet for til madproduktion, og klimaforandringer har gjort det sværere at dyrke jorden.

Hvem bliver hårdest ramt af prisstigningerne? Det er de fattigste, der ram-mes hårdest, fordi de bruger langt mere af deres indkomst på mad, end vi gør. I Danmark bruger vi cirka 10-13 procent af

vores indkomst på mad. Hvis vi har 100 kroner, skal vi bruge 10 kroner til mad. Hvis priserne stiger med for eksempel 50 procent, skal vi bruge 15 kro-ner, men vi har stadigvæk 85 kroner tilbage, så de fleste af os kan omlægge vores forbrug og få råd til mad alligevel. En kvinde i Afrika bruger op mod 80 procent af sin indkomst på mad. Når priserne stiger 50 procent, skal hun bruge 120 kroner til at købe mad, men hun har kun 100 kroner.

KLIMAÆNDRINGER, BIOBRÆNDSEL OG KRAV OM KØD GØR MADEN DYRERE

Fot

o: T

ony

Laug

e M

adse

n

Fot

o: R

asm

us H

asag

er


T EM A8

Mali er et af de lande, der blev hårdest ramt af tørken og den efterfølgende sultkatastrofe,

der ramte Afrikas Sahel-region tidligere på året.

SOS Børnebyerne hjælper de mest udsatte børn og deres familier med fødevareuddeling og sørger for, at skoler og børnehaver kan fortsætte med at fungere, så børnene på trods af katastrofen kan bygge videre på deres fremtid.

FAMILIER I FATTIGE LANDE HAR BRUG FOR EKSTRA HJÆLP

Amina er mor til fire. Fa-milien bor i Kenya, hvor

prisen på de fleste fødevarer er gået op med mindst 33 øre om dagen siden 2008, fortæl-ler hun.

Amina har taget et ekstra job, så familien får mad på bordet hver aften. Men børnene er stadig sultne. Hvor de tidli-

gere spiste ris, grønne linser, fladbrød og kød om aftenen, er den slags mad blevet festmåltider reserveret til hel-ligdage. Resten af tiden står aftensmåltidet på kogt majs og bønner. Nogle dage er der kun bønner.

Familien får sjældent morgen-mad, men når det sker, består

For at forebygge at børn mister deres forældre, giver SOS Børnebyerne sårbare familier i børne-byens nærmiljø hjælp til selvhjælp. Behovet vok-ser i takt med at, prisen på fødevarer bare stiger og stiger.

NØDVENDIG HJÆLP UNDER TØRKEN: DET GØR SOS BØRNEBYERNE

En SOS-mor samler krydderurter til madlav-ningen i sin køkkenhave. Mange SOS-børnebyer etablerer køkkenhaver, planter frugttræer og anlægger gårde med høns og køer, så de kan imødekomme situationer med mangel på mad og stigende fødevarepriser.F

oto:

Jen

s H

onor

é


En af barriererne for, at børnene kan komme i skole, er ofte, at forældrene ikke har råd til at købe skolemateria-ler. Her uddeler SOS-ansatte materialer til børnene.

SOS Børnebyerne arbejder for at sikre, at børnene kan fortsætte i skolen på trods af sultkatastrofen.

Fot

o: J

ens

Hon

oré

Fot

o: J

ens

Hon

oré

Sultkatastrofen går især ud over børnene. Underernærede børn er mere modtagelige over for sygdomme som malaria, diarré, lungebetændelse og mæslinger.

den af sort te med en lille bitte smule sukker. Til frokost spiser familien grød uden sukker.

Sådan hjælper SOS BørnebyerneHeldigvis er Amina og hendes fire børn med i et SOS-familie-program. Her får hun viden om, hvordan hun passer på sine børn, og hvordan hun kan få hverdagen til at hænge sammen på trods af alle problemerne. Hun har også mulighed for at lære iværksætteri, så hun kan starte egen virksomhed, hvis

hun skulle miste sine faste jobs.Familieprogrammet giver hendes børn adgang til sund-hedsydelser og medicinsk behandling og hjælper med at betale skolematerialer, så hendes børn kan gå i skole.

Flere børn må fortsætte livet aleneAminas familie er blot en ud af mange, som før var selvfor-sørgende, men på grund af de stigende fødevarepriser i dag har svært ved at få hverdagen til at hænge sammen.

I de værste tilfælde kan de sti-gende fødevarepriser betyde, at flere forældre er nødt til at forlade deres børn, fordi de simpelthen ikke har råd til at forsørge dem.

Aminas familie holder stadig sammen, fordi de i dag får hjælp til at klare hverdagen.

Men alt for mange andre er ikke så heldige, og det betyder, at flere og flere børn må fort-sætte livet alene.

Fot

o: J

ens

Hon

oré

T EM A 9


Peru

S Å DA N FE J R ER D E J U L I B Ø R N EBY ER N E10

December er hjerternes tid. I Danmark fejrer vi jul med gaver, steg og juletræ, men hvordan fejrer de egentlig jul ude i børnebyerne rundt omkring i verden?

Vi har spurgt fire SOS-mødre fra hvert sit verdenshjørne om, hvordan de fejrer jul.

SÅDAN FEJRER DE JUL I BØRNEBYERNE

TeolindaChosica, Peru

”I min SOS-familie begynder vi at pynte op i huset allerede

i midten af november. Vi køber et stort juletræ, som står

midt i børnebyen, og juleaften samles alle børnene til at

pynte træet, mens de synger julesange. Bagefter spiser

hele børnebyen sammen. Menuen står på kalkun og

ris, og efter maden får børnene chokolade,” fortæller

Teolinda.

Fot

o: S

OS

-ark

iv

Fot

o: S

OS

-ark

iv

Teolindai P

Fot

o: S

OS

-ark

iv

Fot

o: S

OS

-ark

iv

Letland

Rwanda

Bangladesh

11

Letland

AnnaIslice, Letland”Børnene i børnebyen Islice elsker jul. De hjælper til med at bage julekager, laver deres egne juledekorationer og fremfører små juleshows for deres SOS-søskende og SOS-mødre. Juleaften får vi altid varm tranebærsaft. Det er en traditionel drik, som serveres til stegt kylling med ærter og saurkraut,” fortæller Anna.

AgnesKayonza, Rwanda”Om formiddagen tager alle SOS-mødrene i børnebyen deres SOS-børn med i kirke. Når vi kommer hjem, tager vi pænt tøj på, og så pynter vi juletræet sammen. Mine SOS-børn får lov til at bestemme, hvad vi skal have at spise juleaften. Sidste år ville de gerne have spaghetti med kødsovs, så det lavede jeg til dem. Når vi har spist, synger vi sange og danser,” fortæller Agnes.

JhumaDhaka, Bangladesh

Julen bliver fejret på særlig manér i SOS-børnebyen i

Dhaka. ”Den 24. december hjælper alle SOS-mødrene i

børnebyen SOS-børnene med at dekorere familiehusene.

Når vi er færdige, går vi sammen i kirke, som vi plejer.

Bagefter inviterer vi alle børnebyens naboer ind til juleslik

og julehygge. Dagen derpå, den 25. december, tager hele

børnebyen til Fantasy Kingdom – det er en forlystelses-

park nær børnebyen med en masse rutsjebaner og sjov,

som børnene elsker,” fortæller Jhuma.

Fot

o: S

OS

-ark

iv

Fot

o: S

OS

-ark

ivI

tioner

Fot

o: S

OS

-ark

iv

dvSsms

S Å DA N FE J R ER D E J U L I B Ø R N EBY ER N E

KORT NYT12

Som fadder har du mulighed for at give dit fadderbarn en ekstra pengegave. Pengene

sættes ind på barnets opsparingskonto og udbetales ikke med det samme, men bliver en hjælpende hånd, når barnet engang skal stå på egne ben.

Det kan for eksempel være til studier, bolig, et værksted eller lignende, som kan hjælpe det unge menneske videre. En pengegave kan på den måde sammenlignes med en dansk børne-opsparing.

Det er ikke alle faddere, der sender penge-gaver. For at sikre, at alle børnene får starthjælp, hjælper SOS Børnebyerne de børn, der ikke har en opsparing, med at etablere sig. På den måde får alle børnene starthjælp selvom nogle får pen-gegaver fra deres faddere, og andre ikke gør.Pengegaver er vigtige, fordi de penge, som

SOS-børnebyen ikke skal bruge på ”børne-opsparing” til dit fadderbarn, frigøres til andre aktiviteter til gavn for alle børn.

ALLE SOS-BØRN FÅR START-HJÆLP UANSET PENGEGAVER

SOS Børnebyerne vil gerne sende en stor tak til Ib Spang Olsens hustru, Nulle Øigaard,

der har doneret udvalgte Ib Spang Olsen-teg-ninger til årets SOS-julekort. Vi er meget glade for at få lov til at bruge de dejlige tegninger på vores julekort som et minde om de mange gode stunder, danske børn og voksne har oplevet med Ib Spang Olsens tegninger.

Tusind tak.

TAK FOR TEGNINGERNE

ver enstå på

lig, etdet

an påbørne-

ge-arthjælp,kke har n mådefår pen- gør.

om

Fot

o: C

olou

rbox


13KORT NYT

Næsten alle børn i Rwanda starter i skole, men mange falder fra undervejs. Især på

grund af fattigdom. I Rwanda er det kun hver tredje, som får mere end seks års skolegang.

Dalum Papir støtter SOS Børnebyernes arbejde for at give flere børn i Rwanda adgang til en kvalitetsuddannelse.

I november blev 50.000 kroner og 2.700 notes-bøger lavet på Cyclus genbrugspapir sendt til SOS Børnebyernes fire SOS-skoler i Rwanda, hvor cirka 2000 børn i dag får en kvalitetsuddan-nelse og dermed mulighed for en bedre fremtid.

DANSKE NOTESBØGER PÅ SKOLEBÆNKEN I RWANDA

Du kan få skattefradrag for bidrag til velgø-rende organisationer på op til 14.500 kroner

om året. Hvis du vil have fradrag for dit bidrag i 2012, skal dit bidrag indberettes senest den 31/12 2012.

Det er SOS Børnebyerne, der indberetter dit fradrag til SKAT. For at kunne gøre dette skal vi bruge dit CPR-nummer.

SOS Børnebyerne videregiver ikke dine op-lysninger til andre end SKAT, og vi opbevarer oplysningerne efter gældende regler. I henhold til persondataloven har du ret til at få indsigt i de oplysninger, du har givet til SOS Børnebyerne.

Du kan indberette dit CPR-nummer på SOS Børnebyernes hjemmeside. Klik ind på www.sosbornebyerne.dk/stot-os/selvbetjening

TRÆK DIN STØTTE FRA I SKAT FØR DET ER FOR SENT

Fot

o: R

asm

us H

asag

er


PÅ B ES Ø G I EN B Ø R N EBY14

I slutningen af oktober rejste SOS Børnebyernes familieambassadører, Signe Lindkvist og Jacob

Riising, til Rwanda for at besøge SOS-børnebyen i Kayonza.

Signe Lindkvist beskriver turen som sit livs største kulturchok.

”Da jeg kom hjem, startede jeg med at vise mine børn alle billederne fra turen og fortælle dem, at jeg er blevet et andet menneske, og at jeg kom-

Tv-værterne Signe Lindkvist og Jacob Riising har som SOS Børne-byernes familieambassadører besøgt børnebyen i Kayonza i Rwanda. En tur, der gjorde stort indtryk på begge.

”DET VAR GRÆNSE

Jacob Riising til fællessang på plænen i børnebyen.

Fot

o: S

imon

Mou

ridse

nF

oto:

Ras

mus

Has

ager


15PÅ B ES Ø G I EN B Ø R N EBY

Signe og Jacob blev udnævnt som familieambassadører på den internationale familiedag i maj. De er begge kendt for utallige børneprogrammer, hvor de både formår at samle familien og tale til børn i øjenhøjde. Signe er i dag ansat på TV 2 og Jacob er ansat på DR.

JACOB RIISING OG SIGNE LINDKVIST

OVERSKRIDENDE”mer til at blive anderledes over for dem. Vi be-søgte børn, som ikke har forældre, og som ikke havde spist i flere dage. Jeg havde lyst til at tage hver og en med hjem. Efter sådan en tur står det helt klart, at størrelsen på slikskålen i weeken-den ikke er et problem,” siger Signe Lindkvist.

Det tager kun ti sekunder at se, hvor godt hjælpen virkerOplevelserne i og udenfor børnebyen har også gjort dybt indtryk på Jacob Riising, fortæller han.

”De her børn har haft en fuldstændig urimelig start på livet. Alligevel ser man en glæde lyse ud af deres øjne, og det viser, at de er et sted, hvor de trives. Det har været intenst spæn-dende at besøge børnebyen, og kvaliteten af arbejdet med børnene er meget tydelig. Man behøver kun være 10 sekunder i en børneby for at se, hvor godt hjælpen virker,” siger Jacob Riising.

Vildt at se, hvor langt man kan kommeSigne og Jacob var også uden for børnebyen og besøge familier, som lever i dyb fattigdom. Blandt andet en familie, hvor moderen er forsvundet, og tre søskende er blevet overladt til en ludfattig mor-mor, der ikke har mulighed for at tage sig af dem.

”Det var grænseoverskridende at se, hvordan nogle af de fattigste bor og lever. Behovet for hjælp er virkelig stort, og det er vildt at se, hvor langt man komme med de her børn, hvis de får den rigtige hjælp,” siger Signe Lindkvist.

Familien, de besøgte, er for nylig optaget i SOS Børnebyernes familieprogram og får nu hjælp til at komme på fode igen.

Børnene i børnebyen elsker at se billeder af sig selv.

Fot

o: C

hris

tian

Blo

mgr

ee

Har du også besøgt en børneby? Så vil vi gerne

høre fra dig. Skriv til [email protected] og for-

tæl om dine oplevelser. Du må også meget gerne dele

din fortælling på SOS Børnebyernes facebookside


B LI V E V EN T PA RT N ER M ED S O S B Ø R N EBY ER N E16

GØR ET VÆRDIFULDT VALG I 2013Som eventpartner med SOS Børnebyerne kan du vise din opbakning til verdens forældreløse børn og samtidig styrke din virksomheds sociale profil.

Søren Pilmark agerede konferencier på dagen og sørgede for underhold-ning for både store og små.

300 voksne og børn var sidste år med til at fejre familiedagen på Hotel Marriott i København med lækker brunch og udsigt over Københavns kanal. SOS Børnebyernes ambassadører Søren Pilmark, Signe Lindkvist, Jacob Riising og Anh Lê var med til at fejre dagen.

SOS Børnebyerne fejrer hvert år familien i anledning af FN’s

Internationale Familiedag med en stor event for både børn og voksne. Vi vil gerne invitere din virksomhed til at fejre familien sammen med os i 2013 som eventpartner.

Ved at samarbejde med SOS Børne-byerne om at fejre familien har din virksomhed mulighed for at få syn-lighed og produktplacering over for landets mest centrale forbrugere, de danske familier, samt at profilere sig som en virksomhed, der gør en forskel for familier verden over.

I 2012 blev Familiedagen afholdt i samarbejde med Marriott Hotel, Dr. Oetker, Staedtler og OK. Vores event-partnere fik god synlighed på dagen i form af logoer på en stor Wall of Fame, mulighed for at placere produk-ter i goodiebags, som blev udleveret til alle gæster, og ved at aktivere virksomhedens produkter på forskel-lige måder, f.eks. afholdt Staedtler en tegnekonkurrence.

FAMILIEDAGEN 2013 BLIVER AFHOLDT DEN 12. MAJ.

Skriv en mail til Signe Gjervig [email protected] for at høre nærmere om dine muligheder, eller gå

ind på www.sosbornebyerne.dk/virksomheder/familiedag2013

og læs mere.


FORDELE FOR DIN VIRKSOMHED VED ET SAMARBEJDE MED SOS BØRNEBYERNE:Øget synlighedStyrket virksomhedskulturStyrket social profilImageløftForbrugerne foretrækker sociale sponsorater

DET SIGER VORES SAMARBEJDSPARTNERE”Jeg oplever samarbejdet med SOS Børne-byerne som meget professionelt. Det er en effektiv organisation, der forstår børnenes behov forskellige steder i verden, og som samtidig forstår at arbejde med os som virksomhed på en konstruktiv og enkel måde”.Peter Gjørup, administrerende direktør i den familieejede virksomhed TOP-TOY Søren Pilm

på dagen oning for bå

sgj@sosbornebynærmere om din

ind på www.svirksomh

o

SOS BØR

EREOS Børne-Det er år r it på

ektør i -TOY

Foto: Julie Helquist

Fot

o: J

ulie

Hel

quis

t

17FR I V I L L I G S EM I N A R

121 frivillige var en weekend midt i november samlet i Korsør, da SOS

Børnebyernes årlige frivilligseminar blev afholdt. Seminaret bød på flere workshops, erfaringsudveksling og fint besøg fra udlandet i form af SOS Børnebyernes nye internationale præsident, Siddhartha Kaul.

Under sit besøg i Korsør benyttede præsidenten lejligheden til at takke de danske frivillige for deres store indsats.

”Der er så mange børn verden over, som har brug for hjælp. De her børn har brug for håb for fremtiden, og det kan vi give dem. Jo flere, vi er, jo flere børn kan vi hjælpe. Derfor er jeg meget taknemmelig for jeres indsats,” sagde Siddhar-tha Kaul blandt andet.

Vi skal holde vores løfter til børnenePræsidenten fortalte også, at en af hans vigtig-ste opgaver som ny præsident vil blive at sikre, at alle de børn, SOS Børnebyerne hjælper i dag, fortsætter med at modtage hjælp på trods af den økonomiske krise.

Omkring 600 frivillige arbejder i Danmark for bedre forhold for forældreløse og udsatte børn i hele verden. De fleste er organiseret i de mange lokalgrupper rundt omkring i landet, mens andre varetager forskellige opgaver på kontoret i København.

Har du også lyst til at bruge lidt af din tid på at hjælpe forældreløse børn? Vi har altid brug for flere frivillige. Gå ind på www.sos-bornebyerne.dk/bliv-frivillig og læs mere.

BLIV FRIVILLIG

SOS Børnebyernes frivillige fra Guldborgsund har netop fejret 20-års jubilæum. På seminaret overrakte Siddhartha Kaul diplom og blomster til lokalgruppen og takkede dem for deres store indsats. I løbet af de 20 år, lokalgruppen har eksisteret, har de samlet mere end 1,2 millioner kroner ind til SOS Børnebyernes arbejde.

PRÆSIDENTEN TAKKEDE DANSKE FRIVILLIGE

Før middagen stod der afrikansk dans på programmet. Her fik de frivillige udfordret både motorikken og den rytmiske sans.

Fot

o: L

ine

Gro

ve H

erm

anse

n

”Vi skal holde de løfter, vi har givet til de børn og unge, vi hjælper i dag, så vi fortsætter med at støtte dem gennem hele deres opvækst. På den måde kan vi sikre, at børnene bliver res-sourcestærke voksne mennesker i fremtiden,” sagde han.

Udover præsidentens besøg bød seminaret på masser af oplæg og festlige indslag, der både skabte sammenhold og inspiration de frivillige imellem.


B LI V FA D D ER 18

Fot

o: Id

a M

ørc

k

Abeba betyder ”blomst” på Amharic, som er et af de officielle sprog i Etiopien. Abeba

var kun et år gammel, da hendes mor forlod hende. Hendes fars familie tog hende modvilligt til sig, men de sørgede ikke ordentligt for hende. De ville allerhelst være fri for pigen, og de gav hende kun det mad, de selv havde tilovers. Kær-lighed og omsorg fik hun intet af.

Heldigvis kom Abeba til SOS-børnebyen i Jimma i det vestlige Etiopien. Da hun ankom, var hun meget underernæret, svag og møgbeskidt. Det var tydeligt at se, at der ikke var nogen, der havde taget sig af hende.

I dag er hun fem år. I børnebyen har hun fået en SOS-mor og nye brødre og søstre, og takket være den kærlighed, omsorg og gode mad, hun får, er hun blomstret op og er i dag sund og rask, utroligt nysgerrig og en rigtig grinebidder.

Hun elsker at lege med sine nye brødre og søstre, og når hun bliver stor, vil hun gerne være lærer.

ABEBAS FAMILIE VILLE IKKE HAVE HENDE

Du kan hjælpe et barn som Abeba til en barndom med en tryg familie, et kærligt hjem og en uddannelse i en SOS-børneby. Gå ind på www.sosbørnebyerne.dk og se hvordan eller brug faddertilmeldings-kuponen inde i bladet.


X X X X X X X X X 19

En gang om måneden udsender SOS Børnebyerne et nyhedsbrev, hvor du kan følge med i vores arbejde for udsatte og forældreløse børn i hele verden. Du vil kunne læse nyheder fra vores projekter, solstrålehi-storier og om kommende arrangementer - og engang i mellem er der også konkurrencer, hvor du kan vinde forskellige præmier.Nyhedsbrevet er naturligvis gratis, og du kan tilmelde dig på SOS Børnebyernes hjemme-side www.sosbørnebyerne.dk Her er det også let at framelde sig nyhedsbrevet.

TILMELD DIG SOS BØRNEBYERNES NYHEDSBREV

PROTEKTOR

Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte

BESTYRELSEN Formand Bjørn Bogason Fhv. vicedirektør

Næstformand Jess Myrthu Seniorpartner, kommunikationsrådgiver Hanne Høiberg Journalist, forfatter

Lars Munch Adm. direktørEsther Jensen Restauratør, SOS-frivillig i Holstebro

Lars Ole Kornum DirektørCharlotte Gøtzsche Programmør, SOS-frivillig i SilkeborgCharlotte Nielsen Socialrådgiver, SOS-frivillig i Bramming

Peter Völker Vicegeneralsekretær, SOS-Kinderdorf InternationalInge Lise Wilhjelm Lærer, SOS-frivillig i Gentofte

SOS Børnebyernes bestyrelse er ulønnet

UDGIVER

SOS Børnebyerne i DanmarkAmerikavej 15 C, 2. sal

1756 København V

Tlf.: 33 73 02 33Gironr: 8 03 24 40

E-mail: [email protected]ørnebyerne.dk

TELEFON OG KONTORTID

Mandag til torsdag kl. 9.00 – 16.30Fredag kl. 9.00 – 15.00

FØLG SOS BØRNEBYERNE PÅ FACEBOOK

19

”Jeg har boet i Botswana og set med mine egne øjne, hvor mange børn, der har brug for hjælp. Det fik mig til at tænke, at jeg måtte gøre noget. Jeg glæder mig til at tilføre SOS Børnebyernes bestyrelse min energi og gejst.”


Ann Karstoft, 32 år, er per 1. januar 2013 nyt medlem af SOS Børnebyernes bestyrelse. Til daglig er Ann efterskolelærer og frivillig for SOS Børnebyernei Vejen lokalgruppe.

Fot

o: R

asm

us H

asag

er

KOLOFON

Der er masser af vilje og glæde blandt børnene i den danske børneby Kayonza

i Rwanda. I efteråret fik de besøg af den danske tv-børnevært Jacob Riising, der er familieambassadør for SOS Børnebyerne og blandt andet kendt fra Ramasjang-skolen.

Jacob Riising har i år sammen med DRs Ramasjang engageret sig i at få danske børn til at gøre gode gerninger op til Danmarks Indsamling. For hver god gerning giver LEGO Fonden 25 kr. Og hvad var mere oplagt end at starte de gode gerninger i børnebyen blandt SOS-børnene, som blandt andet får glæde af pengene.

”Det lyder da som en god idé,” sagde bør-nebyens leder, Jean Claude Utazirubanda. Der var bare ét problem, for da Jean Claude og SOS-mødrene spurgte, hvad de gode gerninger kunne være, og svaret lød, at det i Danmark f.eks. kunne være at vaske op eller hjælpe sin mor med at gøre rent, lød sva-ret: ”Jamen det er jo bare hverdagsting for børnene i børnebyen. De er vant til at hjælpe med alt…”

Så i stedet var det om at være kreative og finde på gode gerninger, der ligger ud over almindelige pligter!

Vær med i slutningen af januar, når DR og Ramasjang starter den store Danmarks Indsamling. Du kan både finde på gode ger-ninger sammen med dine børn og se mere til børnene i børnebyen i Kayonza i ugerne op til TV-showet på DR1 den 8. februar.

Hvis du bor i Aalborg, Odense, Roskilde eller Horsens kan du også være med på aftenen.

Læs mere på www.danmarksindsamling.dk

GØR GODE GERNINGER SAMMEN MED DINE BØRN

Børnene i børnebyen i Kayonza står i kø hos Jacob Riising for at gøre gode gerninger.

Fot

o: R

asm

us H

asag

er

SOS nyt 4-2012

Documents

Transcript of SOS nyt 4-2012